PRAKTIKBESKRIVELSE. jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1.

Transkript

1 PRAKTIKBESKRIVELSE jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1. august 2014 Beskrivelse af praktikstedet: Institutionens navn: Adresse: Postnr. og By: Tlf.nr.: Institutionens Hjemmeside adr.: Institutionsleder: Kontaktperson for praktik i pædagoguddannelsen: Kommunal: Børnehuset Jægergårdsgade Jægergårdsgade 68/Ørneredevej Aarhus C/8270 Højbjerg Lis Arnfred, pædagogisk leder: larn@aarhus.dk Børnehusets hjemmesidehttps://aarhus.inst.dk/foresides/intraforeside.aspx?location=ip.99 Lis Arnfred Vedr. praktikfordeling: Dagtilbudsleder Inger Barslund, vedr. praktik hos os: Praktikvejleder Søren Nielsen: son@aarhus.dk, telefonen i skoven: Aarhus Kommune Privat: Regional: Side 1 af 27

2 Institutionstype/ foranstaltning a) Antal børn/unge /voksne b) Aldersgruppe c) Antal stuer / afdelinger d) Åbningstid a) 39 vuggestuebørn og 45 børnehavebørn, samt ca. 17 voksne b) 0 6 år c) 3 vuggestuegrupper og en naturbørnehavegruppe d) , fredag dog Institutionens formål jf. lovgrundlag. Dagtilbudsloven, Dagtilbud til børn indtil skolestart (kap.2), 7, 8 og 9 Vores pædagogiske og samfundsmæssige opgave er at sikre det enkelte barns udvikling bl.a. omhandlende; sociale og personlige kompetencer, sprog, kultur, krop og naturforståelse. Karakteristik af brugergruppen: Beskrivelse af den / de aktuelle børne- / bruger/borgergruppe. Børn i aldersgruppen 2,11-6 år, som primært er normaltfungerende. Vi har også enkelte børn med særlige udfordringer og behov. Vi arbejder for at det enkelte barns (livs-)glæde og fantasi fordres og udvikles. Vi vægter økologi og har guldmærket i økologi. Arbejdsmetoder: Kort beskrivelse af praktikstedets pædagogiske praksis og teoretiske og metodiske grundlag (Uddybes senere i relation til uddannelsesplanens videns- og færdighedsmål) Vi er en integreret institution med 3 vuggestuegrupper og én børnehavegruppe. Børnehaven er en naturbørnehave, der mandag til torsdag tager med bus til Peter Sabroes Minde i Hørhaven ved Højbjerg et herligt sted midt mellem skov, strand og store, grønne græsarealer. I Jægergårdsgade holder vi til i en tidligere biograf og har derfor en spændende og anderledes indretning. Hver fredag er huset rammen for både vuggestue- og børnehavebørn, hvilket giver os mulighed for at arbejde med at styrke det store fællesskab og lære børnene at omgås hinanden i en større flok. Vi arbejder med anerkendende relationer. Vi giver os tid til at lytte anerkendende til hinanden. Vi arbejder med flow og med zonen for nærmeste udvikling. Vi arbejder på, at børnene får en forståelse for naturen. Vi opfatter børnene som ligeværdige og viser dem tillid. Det vokser de af.. Side 2 af 27

3 Ansatte Pædagoger, medhjælpere, køkkenpersonale, HK-ansatte, viceværter, rengøringspersonale og (faste)vikarer (Pædagogiske faggrupper, andre faggrupper) Praktikvejlederens kvalifikationer: Pædagogisk grunduddannelse: PD modul i praktikvejledning: Diplomuddannelse Andet/ andre uddannelser: Andet: 3 dages praktikvejlederkurser Navne: Søren Nielsen, Solvør Djurhuus Tværprofessionelt samarbejde in- og eksternt: Vuggestuer, skoler, Konsultativt Forum, B&U Centret og PPR Særlige forhold omkring den studerendes ansættelse: Vores arbejdsform stiller krav til at den studerende kan tænke og fungere selvstændigt. Side 3 af 27

4 Arbejdsforhold Forventes den studerende at arbejde alene? Ved bekræftelse: hvor meget og hvordan? Vi forventer at den studerende prøver sig selv af i vores rammer og praksis, hvilket bl.a. indebærer at planlægge, udføre, reflektere over og evaluere aktiviteter med børnene alene og sammen med kollegaer. Vi forventer at den studerende indgår i børnehavens daglige pædagogiske arbejde og rutiner, iagttager, analyserer og vurderer. At den studerende skaber kontakt til børnene i grupper og enkeltvis, samt til kolleger. At den studerende skaber sig et overblik ift. børnene og de daglige rutiner, deltager i planlægning, udførelse og evaluering af pædagogiske forløb med børnene, samt indgår i deres leg. Skoven er et stort område, og den studerende har mulighed for at arbejde selvstændigt. Den studerende har en unik mulighed for selv at kunne planlægge sin arbejdsdag og sin indsats. At den studerende reflekterer over egen praksis. At den studerende får konkrete ansvarsområder i det pædagogiske arbejde. At den studerende bliver bevidst om egne værdier via indføring i børnehavens værdigrundlag. Øvrige oplysninger For studerende i 2. og 3. praktik afholder dagtilbuddet en studiedag i løbet af praktikken, hvor der tages forskellige emner op, som relaterer sig til vores praksis. F.eks.: Natur for alle, inklusion, Info om Dagtilbuddet, sprogvejledning. Side 4 af 27

5 Uddannelsesplan Praktikstedet skal jf. bekendtgørelsen 9 stk. 2 udfærdige Uddannelsesplan for de praktikperioder, praktikstedet kan modtage studerende. Planen skal udarbejdes i overensstemmelse med kompetencemålene for de relevante praktikperioder med angivelse af relevant litteratur, organisering af praktikvejledning og af kontakt til professionshøjskolen. Uddannelsesplanen udarbejdes i samarbejde med professionshøjskolen. Specialiseringsmuligheder: Hvilke specialiseringsmuligheder kan praktikstedet tilbyde? (Sæt X - Nogle praktiksteder, kan tilbyde flere specialiseringsmuligheder. Vi opfordrer til, at praktikstedet angiver primær og evt. sekundær specialiseringsmulighed. Den primære specialiserings kompetenceområder for 2. og 3. praktik skal præsenteres i uddannelsesplanen. Praktikstedet kan præsentere det sekundære specialiseringsområde på samme måde) Primær: Sekundær: Dagtilbudspædagogik x x Skole- og fritidspædagogik Social- og specialpædagogik Side 5 af 27

6 Valgfagsområder: Følgende emneområder er valgfag for de studerende i løbet af uddannelsen. Hvilke af disse emneområder kan ses i det daglige arbejde i institutionen? Alle emneområderne indgår i større eller mindre grad i vores hverdag. 1) Kreative udtryksformer. 2) Natur og udeliv. 3) Sundhedsfremme og bevægelse. 4) Medier og digital kultur. 5) Kulturprojekter og kulturelt iværksætteri. 6) Social innovation og entreprenørskab. 7) Kulturmøde og interkulturalitet. Side 6 af 27

7 Uddannelsesplan 1. Praktik (Grundfagligheden) Kompetencemål: De studerende kan begrunde, tilrettelægge, gennemføre og evaluere pædagogiske aktiviteter gennem deltagelse i pædagogisk praksis på praktikstedet, herunder vurdere egne læreprocesser i praksis. Vidensmål: Den studerende har viden om Færdighedsmål: Den studerende kan Hvilke muligheder for læring kan etableres gennem den daglige pædagogiske praksis og praktikvejledningen? (fx Hvordan arbejder praktikstedet med dette? hvilke læringsmuligheder tilbyder praktikstedet den studerene? Og hvordan understøtter praktikstedet den studerendes læring inden for dette?) praktikstedets målgrupper samt praktikstedets pædagogiske og samfundsmæssige opgaver, anvende viden om praktikstedets samfundsmæssige opgaver i tilrettelæggelsen af det pædagogiske arbejde, Vi lægger vægt på; At det er hele institutionen, som har praktikanter, hvilket betyder, at den studerende kan sparre, reflektere, og have pædagogiske diskussioner med alle. Vi er dog bevidste om, at hverdagen kan være travl, så det vil i hovedreglen være til vejledning, at vi kan tage større emner op. Side 7 af 27

8 At den studerende er opsøgende i forhold til målgruppen via læsning af litteratur, artikler og fagligt engagement, samt ved løbende evaluering af læringsmålene i vejledningstimen. Vi arbejder med natur/udeliv, årstidernes skiften, vi arbejder med årshjul, og forventer at den studerende prøver sig selv af i vores rammer og praksis, hvilket bl.a. indebærer at planlægge, udføre, reflektere over og evaluere aktiviteter med børnene alene og sammen med kollegaer. Der vil være mulighed for at prøve sig i forhold til bl.a. sociale og personlige kompetencer, sprog, kultur, krop og naturforståelse, samt udeliv. målsætning, tilrettelæggelse og organisering af pædagogisk praksis, herunder om pædagogiske metoders effekter, målsætte, tilrettelægge, gennemføre og evaluere pædagogisk praksis med inddragelse af viden om effekten af forskellige pædagogiske metoder, Vi forventer, at den studerende øver sig i at planlægge, udføre, diskutere og evaluere forskellige dele af pædagogisk praksis; det være sig en aktivitet, et bleskift eller når vi bevæger os fra A til B med børnene i hånden. Vi forventer, at den studerende inddrager relevant teori i alle dele af processen. Vi understøtter denne læringsproces og erfaringstilegnelse igennem vores udformning af praksis og i vejledningsforløbet. Den studerende kan læse de offentligt tilgængelige dokumenter på vores hjemmeside for at få et indtryk af vores pædagogiske praksis. Vores arbejde med børnene er kendetegnet ved fordybelse, spontanitet og projekter. Vi sætter en ære i at kunne følge vores faste rutiner men samtidig også i at være fleksible og gribe dagen. Det skal forstås på den måde, at vi i kraft af, at vi er en udebørnehave, ofte er underlagt vejrets luner. Vi er spontane og lader os ikke begrænse af små forhindringer. Vi er altid glade for at være i skoven. Side 8 af 27

9 evaluerings-, undersøgelses- og dokumentationsformer og dokumentere og evaluere egen deltagelse i pædagogisk praksis, herunder reflektere over kvaliteten i egne læreprocesser, og Vi understøtter den studerendes læring ift. både evaluerings-, undersøgelsesog dokumentationsformer, samt ift. sundhed og dannelse ved at give den studerende rum og praksis til at afprøve teori og gøre sig erfaringer med forskellige metoder, igennem sparring med kolleger og i vejledningen. I børnehaven benytter vi os af billeddokumentation og nyhedsbreve ift. børnenes hverdag. Vores pædagogiske praksis debatteres og evalueres i udvalg, på gruppemøder, til personalemøder og på pædagogiske dage. såvel den sundhedsmæssige som den dannelsesmæssige betydning af sunde madvaner, måltidskultur, hygiejne og indeklima. anvende viden om sundhed og sundhedsfremme i tilrettelæggelsen af det pædagogiske arbejde. Den studerende har en unik mulighed for at prøve sine evner og interesser af i Børnehuset. Sundhed og sundhedsfremme er en naturlig del af vores hverdag. Vi laver bålmad og har en kostpolitik. Tidligere studerende har lavet forskellige projekter med afsæt i sundhed krop og bevægelse. Angivelse af relevant litteratur: Selvet i Pædagogikken af Jan Tønnesvang Kamp om Anerkendelse af Axel Honneth Natur og miljø i pædagogisk arbejde af Lasse Edlev At blive sig selv (Daniel Sterns teorier) af Marianne Brodin og Ingrid Hylander Etik en praktisk synsvinkel af Kjartan Skogly Kversøy Side 9 af 27

10 Evaluering. Her formuleres hvordan den studerendes læringsudbytte evalueres ved 2/3 af praktikperioden Vejlederen samler skriftligt op på, hvordan den studerende har arbejdet med kompetencemålene, samt hvordan den studerende generelt tager del i og ansvar for praktikstedet og læringsudbyttet. Den studerendes arbejdsportfolio inddrages i forbindelse med den skriftlige opsamling. Organisering af vejledning: a) Hvordan tilrettelægges uddannelsesforløbet for den enkelte studerende?: b) Hvordan og hvornår afholdes vejledning? c) Hvordan inddrages den studerendes portfolio i vejledningsprocessen? a) Vejleder og studerende aftaler sammen, hvordan det giver mening at arbejde med det indhold, som den studerende har valgt at fordybe sig i, i fht. kompetencemålene. b) Der afholdes 1 times vejledning om ugen af 1 times varighed, som vi forventer den studerende er forberedt til. Den studerende er ansvarlig for at lave dagsorden til vejledningen og for at tage noter til sit praktikdokument. Side 10 af 27

11 c) Den tilgængelige del af den studerendes portfolio inddrages både af den studerende og af vejleder. Den studerende tager udviklings- og refleksions punkter op. Vejlederen læser og reflekter over den forgangne uges portfolio indhold og praksis således, at der kan arbejdes konstruktivt med den studerendes læring igennem hele praktikken. Den studerendes arbejdsplan: I første praktik skal den studerende arbejde 30 timer i tidsrummet ml , fredag dog Den studerende møder tidligst kl 7. Organisering af kontakt til uddannelsesinstitution (herunder en kort beskrivelse af hvordan institutionen forholder sig, hvis der er bekymring / problemer i praktikforløbet) Kontakten foregår primært via praktikportalen, mails og igennem den studerende. I tilfælde af bekymring eller problemer forsøger vi først at løse det indbyrdes med den studerende. Hvis det ikke løser situationen, inddrager vi vores ledelse og om nødvendigt praktiklæren og Side 11 af 27

12 uddannelsesstedet. Side 12 af 27

13 Uddannelsesplan 2. praktik - Dagtilbudspædagogik Område 3: Relation og kommunikation 2. praktikperiode. Området retter sig mod relationer, samspil og kommunikation i pædagogisk praksis med 0-5-årige børn, herunder betydningen af børns forskellige livsbetingelser for trivsel, relationer og kommunikation. Kompetencemål: Den studerende kan skabe relationer til det enkelte barn og børnegruppen, støtte børnene i at indgå i relationer til hinanden, støtte udviklingen af børns kommunikative kompetencer, beherske professionel kommunikation Side 13 af 27

14 samt reflektere over sine egne evner til at kommunikere og indgå i relationer. Vidensmål: Den studerende har viden om Færdighedsmål: Den studerende kan Hvilke muligheder for læring kan etableres gennem den daglige pædagogiske praksis og praktikvejledningen? (fx Hvordan arbejder praktikstedet med dette? hvilke læringsmuligheder tilbyder praktikstedet den studerene? Og hvordan understøtter praktikstedet den studerendes læring inden for dette?) det 0-5 årige barns forudsætninger og udviklingsmuligheder, herunder børn med særlige behov, tilrettelægge differentierede pædagogiske aktiviteter gennem analyse af børns forudsætninger, interaktion og kommunikation, Vi understøtter den studerendes læring ved at stille vores rammer til rådighed, samt via sparring og vejledning. Den studerende bruger alt efter behov begyndelsen af sin praktik hos os på at danne sig et billede af mulighederne ved at følge sine kolleger. Vores arbejde er præget af, at man følger sine personlige interesser i planlægningen af aktiviteter. Det er en prioritet for os, at den studerende oplever, at det kun er fantasien, der sætter grænser. samspil og interaktion samt relationernes betydning for det 0-5 årige barns leg, læring, socialisering, trivsel og udvikling, skabe nærværende relationer og understøtte det enkelte barns udfoldelses- og deltagelsesmuligheder i fællesskabet, Den studerende bliver en betydningsbærende voksen i børnenes udvikling og får mulighed for at præge både deres udvikling og børnehavens pædagogik med sine ideer og initiativer. dialog og professionel kommunikation, kommunikere nuanceret, præcist og forståeligt med børn, familier og kolleger, Den studerende forventes at være opsøgende i forældresamarbejdet. Det er vigtigt for institutionen, at forældrene er klar over, hvad der foregår i hverdagen. Den studerende bliver bruger af Intra og skal bruge det til at dokumentere og til at kommunikere med forældre og kolleger. Side 14 af 27

15 leg, legeteorier og legekulturer, rammesætte børns leg, Forældresamarbejde og kommunikation er en god øvelse i forhold til at blive dygtig til at italesætte pædagogik og holdninger. Emnet indgår naturligt i læringsmålene. I kommunikationen mellem voksen og barn, samt mellem børnene arbejder vi anerkendende og mulighedsorienteret. Kollegialt arbejder vi pt. også med at udvikle vores interne kommunikation. Vi understøtter den studerendes læring ved at stille disse rammer til rådighed, samt via sparring og vejledning. Der vil bl.a. også være mulighed for at deltage i forældresamtaler. Vi har normalt meget frie rammer. Vi tilbyder forskellige aktiviteter, hvor børnene alt efter aktiviteten enten kan vælge, om de vil deltage. Nogle gange SKAL de deltage. Børn udvikler sig gennem leg, og netop legen har de bedste vilkår i et afvekslende naturområde. Vi har masser af plads, og der er tid til, at børn og voksne kan fordybe sig, undersøge og udforske. Børn og voksne har en ubrudt hverdag, hvor tingene hænger sammen. Dagen har færre afbrydelser, der er ingen forstyrrende telefoner, ingen børn der kommer eller bliver afhentet midt i en leg eller aktivitet. Vi har gode muligheder for at være fleksible og tilrettelægge dag for dag. Børn og voksne har mulighed for at være 100 % sammen i det tidsrum, de opholder sig i Børnehaven. Skoven og naturen er vort primære opholdssted. Dog bruger vi vore indendørs arealer både til spisning og til aktiviteter. -Legetøj Vi bruger ikke så mange penge på legetøj; naturen er fyldt med alt, vi kan tænkes at få brug for. Dette bekræfter børnene jævnligt, idet de bruger pinde, sten, kogler, sand, jord og alt muligt andet til deres leg. Selv ting, som de voksne måske ville smide ud, kan finde anvendelse. Et ødelagt fiskenet kan vise sig at give inspiration til en hel dags leg. Det er her, vi oplever, at børnenes kreativitet Side 15 af 27

16 bliver udfordret. Vi understøtter den studerendes læring ved at stille disse rammer til rådighed, samt via sparring og vejledning. kropslig, kreativ, musisk og æstetisk læring og udfoldelse i pædagogisk praksis og målsætte, tilrettelægge og evaluere pædagogiske aktiviteter og generelt motivere og understøtte børns leg og æstetiske, musiske og kropslige udfoldelse og Vi har mange og forskelligartede muligheder for at arbejde med børnenes kropslige, æstetiske, musiske og kreative udfoldelse kva vores fysiske rammer. Vi har bl.a. et stort og varieret uderum, et musikrum i Jægergårdsgade, et arsenal af grej til forskellige aktiviteter i naturen. Vi understøtter den studerendes læring ved at stille disse rammer til rådighed, samt via sparring og vejledning. omsorg, sundhedsfremmende og forebyggende arbejde. tilrettelægge, gennemføre og evaluere indsatser for omsorg, sundhed og forebyggelse. Den studerende har en unik mulighed for at prøve sine evner og interesser af i Børnehuset. Sundhed og sundhedsfremme er en naturlig del af vores hverdag. Vi laver bålmad og har en kostpolitik. Tidligere studerende har lavet forskellige projekter med afsæt i sundhed krop og bevægelse. Vi understøtter den studerendes læring ved at stille disse rammer til rådighed, samt via sparring og vejledning. Angivelse af relevant litteratur: Selvet i Pædagogikken af Jan Tønnesvang Kamp om Anerkendelse af Axel Honneth Natur og miljø i pædagogisk arbejde af Lasse Edlev At blive sig selv (Daniel Sterns teorier) af Marianne Brodin og Ingrid Hylander Etik en praktisk synsvinkel af Kjartan Skogly Kversøy Evaluering. Her formuleres hvordan den studerendes Vejlederen samler skriftligt op på, hvordan den studerende Side 16 af 27

17 læringsudbytte evalueres ved 2/3 af praktikperioden har arbejdet med kompetencemålene, samt hvordan den studerende generelt tager del i og ansvar for praktikstedet og læringsudbyttet. Den studerendes arbejdsportefolio inddrages i forbindelse med den skriftlige opsamling. Organisering af vejledning: a) Hvordan tilrettelægges uddannelsesforløbet for den enkelte studerende?: b) Hvordan og hvornår afholdes vejledning? c) Hvordan inddrages den studerendes portfolio i vejledningsprocessen? a) Vejleder og studerende aftaler sammen, hvordan det giver mening at arbejde med det indhold, som den studerende har valgt at fordybe sig i, i forhold til kompetencemålene. b) Der afholdes 1 vejledning om ugen af 1 times varighed, som vi forventer den studerende er forberedt til. c) Side 17 af 27

18 Den tilgængelige del af den studerendes portfolio inddrages både af den studerende og af vejleder. Den studerende tager udviklingsog refleksions punkter op. Vejlederen læser og reflekter over den forgangne uges portfolio indhold og praksis således, at der kan arbejdes konstruktivt med den studerendes læring igennem hele praktikken. Institutionen som praktiksted: Er der særlige forventninger til den studerendes forudsætninger? Vi forventer, at den studerende har grundfagligheden (jf. kompetencemålene til 1. praktik se ovenfor) på plads og at den studerende engagerer sig i egen udvikling og børnehavens hverdag. Den studerendes arbejdsplan: I anden praktik skal den studerende arbejde 32,5 timer i tidsrummet ml , fredag dog Den studerende møder tidligst kl 7. Organisering af kontakt til Kontakten foregår primært via Side 18 af 27

19 uddannelsesinstitution (herunder en kort beskrivelse af hvordan praktikstedet forholder sig, hvis der er bekymring / problemer i praktikforløbet) praktikportalen, mails og igennem den studerende. I tilfælde af bekymring eller problemer forsøger vi først at løse det indbyrdes med den studerende. Hvis det ikke løser situationen, inddrager vi vores ledelse og om nødvendigt praktiklæren og uddannelsesstedet. Uddannelsesplan 3. praktik Dagtilbudspædagogik Område 4: Samarbejde og udvikling 3. praktikperiode. Området retter sig mod systematisk og videnbaseret refleksion over og bidrag til udvikling og innovation i pædagogisk praksis. Kompetencemål: Den studerende skal målrettet kunne tilrettelægge, Side 19 af 27

20 gennemføre, dokumentere og evaluere aktiviteter og læreprocesser, der støtter barnets trivsel, læring, dannelse og udvikling. I den forbindelse skal den studerende på et fagligt grundlag kunne udfordre eksisterende praksis, afsøge og vurdere alternative muligheder og bidrage til udvikling af pædagogisk praksis. Vidensmål: Den studerende har viden om Færdighedsmål: Den studerende kan Hvilke muligheder for læring kan etableres gennem den daglige pædagogiske praksis og praktikvejledningen? (fx Hvordan arbejder praktikstedet med dette? hvilke læringsmuligheder tilbyder praktikstedet den studerende? Og hvordan understøtter praktikstedet den studerendes læring indenfor dette?) samfundsmæssige og institutionelle problemstillinger forbundet med pædagogisk arbejde i dagtilbud, identificere, analysere og vurdere samfundsmæssige rammer og institutionskulturens betydning for samarbejde, pædagogisk udvikling og kvalitet, Den studerende kan både i forbindelse med hverdagen i børnehaven, egne projekter og kollegaers arbejde fordybe sig i mestringen af dette kompetencemål. Vi understøtter den studerendes læring ved at stille disse rammer til rådighed, samt via sparring og vejledning. leg, bevægelse, natur- og kulturoplevelser, digitale medier samt skabende aktiviteters betydning for 0-5 udvikle det fysiske, psykiske, sociale og æstetiske børnemiljø, Er højt prioriteret i vores børnehave, og vi tilbyder børnene mange uformelle læringsrum, som de kan prøve og udvikle sig i. Vi har vide rammer både fysisk og mentalt, som fordrer et varieret udbud af aktivitetsmuligheder og former. Vi vægter fri leg højt, men tilbyder også mere eller mindre strukturerede aktiviteter dagligt. Side 20 af 27

21 åriges dannelse, trivsel, læring og udvikling, forandringsprocesser og innovation, bidrage til udvikling af pædagogisk praksis gennem innovative og eksperimenterende tiltag, I forhold til børnene gør vi generelt meget ud af at lade børnene afprøve og udvikle deres ideer, viden og færdigheder i praksis. Det gør vi både ved at støtte op om konkrete interesser eller ideer, men også ved at indrette vores institution og hverdag sådan, at den fordrer kreativitet og innovation. Den studerende forventes at tage kritisk stilling til al eksisterende praksis i Børnehuset. På den måde er man en ligeværdig medarbejder hvad angår pligt til at udvikle pædagogikken og arbejdspladen. inddragelse af børn og forældres perspektiv i udviklings- og forandringsprocesser, inddrage børn og forældres ideer og kreativitet som en del af pædagogiske udviklings- og forandringsprocesser, I Børnehuset er det vores holdning, at børns ideer og initiativer som udgangspunkt skal kunne lade sig gøre. Derfor tager vi ofte afsæt i børnenes og forældrenes holdninger og ideer, når vi står over for forandringsprocesser. Den studerende får mulighed for at deltage i forældrerådsmøde og bestyrelsesmøder i dagtilbuddet. didaktiske og pædagogiske metoder til udvikling af pædagogisk praksis, herunder dokumentation og evaluering, og sætte mål, anvende dokumentations- og evalueringsmetoder og udvikle viden gennem deltagelse, systematisk erfaringsopsamling og refleksion over pædagogisk praksis og (næste punkt) Vi arbejder for at give børnene så vide udfoldelsesmuligheder, som muligt og søger derfor at evaluere og udvikle vores praksis i henhold hertil, men også i henhold til det samfund, som vi skal udføre en opgave for. Vi arbejder med dette i vores daglige praksis og mere indgående på stuemøder og personalemøder. Den studerende tilskyndes til at bruge sin tid til at finpudse sine færdigheder og øve sig i at lave skriftlige observationer samt at bruge intra til dokumentation. Vi understøtter den studerendes læring ved at stille disse rammer til Side 21 af 27

22 rådighed, samt via sparring og vejledning. -førstehjælp. -udføre grundlæggende førstehjælp. Undervisning på studiedage Angivelse af relevant litteratur: Selvet i Pædagogikken af Jan Tønnesvang Kamp om Anerkendelse af Axel Honneth Natur og miljø i pædagogisk arbejde af Lasse Edlev At blive sig selv (Daniel Sterns teorier) af Marianne Brodin og Ingrid Hylander Etik en praktisk synsvinkel af Kjartan Skogly Kversøy Evaluering. Her formuleres hvordan den studerendes læringsudbytte evalueres ved 2/3 af praktikperioden Vejlederen samler skriftligt op på, hvordan den studerende har arbejdet med kompetencemålene samt, hvordan den studerende generelt tager del i og ansvar for praktikstedet og læringsudbyttet. Den studerendes arbejdsportfolio inddrages i forbindelse med den skriftlige opsamling Organisering af vejledning: a) Hvordan tilrettelægges uddannelsesforløbet for den enkelte studerende?: b) Hvordan og hvornår afholdes a) Vejleder og studerende aftaler sammen, hvordan det giver mening at arbejde med det indhold, som den studerende har valgt at Side 22 af 27

23 vejledning? c) Hvordan inddrages den studerendes portfolio i vejledningsprocessen? fordybe sig i, i forhold til kompetencemålene. Målene struktureres i forhold til en kalenderoversigt på 1. eller 2. vejledning. b) Der afholdes 1 vejledning om ugen af 1 times varighed, som vi forventer den studerende er forberedt til. c) Den tilgængelige del af den studerendes portfolio inddrages både af den studerende og af vejleder. Den studerende tager udviklings- og refleksions punkter op. Vejlederen læser og reflekter over den forgangne uges portfolio indhold og praksis således, at der kan arbejdes konstruktivt med den studerendes læring igennem hele praktikken. Institutionen som praktiksted: Er der særlige forventninger til den studerendes forudsætninger? Vi forventer, at den studerende har grundfagligheden (jf. kompetencemålene til 1. og 2. praktik se ovenfor) på plads og at den studerende engagerer sig i Side 23 af 27

24 egen udvikling og børnehavens hverdag. Den studerendes arbejdsplan: I tredje praktik skal den studerende arbejde 32,5 timer i tidsrummet ml , fredag dog Den studerende møder tidligst kl 7. Organisering af kontakt til uddannelsesinstitution (herunder en kort beskrivelse af hvordan praktikstedet forholder sig, hvis der er bekymring / problemer i praktikforløbet) Kontakten foregår primært via praktikportalen, mails og igennem den studerende. I tilfælde af bekymring eller problemer forsøger vi først at løse det indbyrdes med den studerende. Hvis det ikke løser situationen, inddrager vi vores ledelse og om nødvendigt praktiklæren og uddannelsesstedet. Side 24 af 27

25 Uddannelsesplan 4. praktik - Bachelorprojektet Område: Bachelorprojektet, herunder 4. praktikperiode. Bachelorprojektet udspringer af den studerendes specialiseringsområde. Bachelorprojektet og den tilhørende bachelorpraktik tager udgangspunkt i en professionsrelevant problemstilling. Bachelorprojektets problemformulering danner grundlag for en empirisk og teoretisk analyse, identifikation af udviklingsmuligheder og perspektivering af praksis. Kompetencemål: Den studerende kan identificere, undersøge, udvikle og perspektivere pædagogfaglige problemstillinger. Vidensmål: Den studerende har viden om Færdighedsmål: Den studerende kan virkefelter for den pædagogiske profession, identificere, afgrænse og undersøge en relevant professionsfaglig problemstilling af både teoretisk og praktisk karakter, pædagogfaglig udvikling og innovation, identificere og fagligt vurdere muligheder for udvikling og kvalificering af pædagogisk praksis, pædagogens professionsfaglighed og formidle etiske og handleorienterede overvejelser, der kvalificerer pædagogisk samspil, og Side 25 af 27

26 professionsetik, demonstrere professionsfaglig dømmekraft, følgende forholds indflydelse på den valgte problemstilling: -Kulturelle og sociale. -Institutionelle og organisatoriske. -Historiske, samfundsmæssige og internationale, inddrage organisatoriske og samfundsmæssige forhold i perspektiveringen af den valgte problemstilling, nationale og internationale forsknings- og udviklingsresultater af relevans for den valgte problemstilling, inddrage viden og forskning i en faglig argumentation, empiriske undersøgelsesmetoder samt deres muligheder og begrænsninger og vurdere og begrunde valget af metoder til indsamling af empiri og opgaveskrivning og faglig formidling. formidle analyse- og undersøgelsesresultater mundtligt og skriftligt. Institutionens udviklings- og innovationsfelter: I løbet af de næste to år arbejder vi i dagtilbuddet på at sikre et højtinformationsniveau, en oplevelse af sammenhæng mellem afdelingerne samt en tydelig kommunikation. Derudover arbejder vi med at kortlægge børnenes trivsel ved hjælp af dagtilbudstermometeret. Institutionens rammer for empiriindsamling: (Herunder tilladelser til f.eks. fotografering, videooptagelse mv.) Forældrene giver individuel tilladelse til at vi må tage billeder af børnene, som må komme på Side 26 af 27

27 intranettet og i vores dokumentationsmapper. Kontaktperson for den studerende Pædagogisk leder: Lis Arnfred Praktikvejleder: Søren Nielsen Side 27 af 27