Livskvaliteten bliver bedre. efter operationen. Hvad nu hvis dit barn blev drillet med at brystkassen ligner en frugtskål?

Transkript

1 Livskvaliteten bliver bedre efter operationen Hvad nu hvis dit barn blev drillet med at brystkassen ligner en frugtskål? Tupperwareskål, frugtskål, se ham hvor klam han ser ud... er blot nogle af de betegnelser nogle børn oplever, når de har tragtbryst. 500 børn og unge er indtil nu opereret kosmetisk for tragtbryst på Afdeling T og livskvaliteten opleves bedre efter operationen. I et fokusgruppeinterview fortalte nogle af børnene om deres kropsopfattelse før operationen. Det kan ikke betale sig at gøre noget ud af sig selv når man har det hul. Jeg var ikke på stranden før operationen, gik ikke i bad efter gymnastik. Efter operationen er deres kropsopfattelse meget anderledes. Man får meget mere ud af det på stranden nu, jeg har fået sommeren tilbage. Hver eneste gang jeg tager trøjen af er jeg glad for det. En spørgeskemaundersøgelse går igang I efteråret 2005 besluttede vi på Afdeling T, at vi ville undersøge livskvaliteten hos børn og unge, der tidligere var og fremover skulle opereres for tragtbryst. Siden 2001 har behandlingen været aktuel og operationsfrekvensen er steget i årene Det er en ny og udfordrende behandlings- og plejeopgave, specielt i den postoperative fase, hvor børnene har mange smerter. Forældrene er ofte med og har som børnene og de unge behov for god information og støtte både inden og efter operationen. Vi har spurgt 177 børn og unge og deres forældre om hvordan de har oplevet livskvaliteten før og efter operationen. De er alle opereret i perioden 2003 til Det drejer sig om 148 drenge og 24 piger, i alderen mellem 8 og 20 år. For at kunne sammenligne resultaterne med andre børn og unge, har vi spurgt 2 kontrolgrupper, en gruppe på 387 skolebørn og en gruppe på 54 kronisk syge børn, der er hjerteopererede på Afdeling T. Vi har sendt et spørgeskema ud til både børnene og forældrene for at se om der er forskelle i opfattelse af livskvaliteten. Spørgeskemaet undersøger den generelle sundheds/helbredstilstand på områderne vist i figur. 1. Sundhed/helbredstilstand har en fysisk og psykosocial dimension. Figur 1. Fysisk Adfærdsmæssig Hvad fandt vi ud af Sundhed/helbred Følelsesmæssig Social Resultaterne viser, at de børn der er opereret for tragtbryst har en højere livskvalitet på visse områder end skolebørnene. De scorer højere på selvtillid, adfærd, følelsesmæssig rolle, mentalt helbred, familie aktiviteter, fysisk funktion, fysisk rolle, smerter og generelt helbred. De hjerteopererede børn, viser samme høje livskvalitet på de følelsesmæssige, sociale og adfærdsmæssige områder; men lavere på de fysiske områder. Når der spørges til selvværdet på en skala fra 1-10 før og efter operationen hos de tragtbrystopererede børn og deres forældre ses der en markant forskel før og efter operationen. Forældrene og børnenes svar er her de samme Figur 2 Selvværd: Før og efter operationen Børnenes besvarelse * p<0,05 ** p<0,01 *** p<0,001 *** *** Forældrenes besvarelse Det gælder dog kun selvværdet. I forhold til alle de andre skalaer er der en tendens til at forældrene scorer højere end børnene, og det er derfor utrolig vigtigt ikke kun at spørge forældrene om, hvordan deres børn har det. Hvorfor scorer de syge bedre Før opr. Efter opr. Det har alligevel overrasket at tragtbrystopererede børn og hjerteopererede børn scorer så meget højere end skolebørnene på visse skalaer specielt de sociale, følelsesmæssige og adfærdsmæssige skalaer. I andres verden er det jo ikke uden problemer at være hjertesyg, eller have en kosmetisk defekt som børnene er kede af. I denne undersøgelse ser det ud som om forældre og børn tager det som en udfordring eller opgave, der skal løses snarere end en vanskelighed og det mobiliserer tilsyneladende både kræfter hos børnene og forældrene. Det er positivt at se, at forældrene og netværket bakker op 19-årige Nicolai Teglgaard blev opereret for tragtbryst i Operationen har betydet rigtigt meget for ham. Før skjulte han sin brystkasse, og led ofte af ondt i ryggen. Nu viser han gerne brystkassen frem. Operationen har betydet alt, siger han. Jeg har fået en frihed til en masse ting. om børnene. Dette at tragtbrystopererede børn og hjerteopererede børn scorer højere end skolebørn på visse områder, betyder jo ikke at skolebørnenes livskvalitet er dårligere. På næsten alle skalaer lå skolebørnene højt. Det ser ud som om at tragtbrystopererede børns og hjerteopererede børns selvtillid og mentale tilstand udvikles og styrkes under forløbet. En af de tragtbrystopererede børn siger, at han føler, han har udviklet sig meget under indlæggelsen. Han mener, det skyldes hans egen beslutning om at blive opereret, samt som han siger det gør nas efter operationen. Det har modnet ham betydeligt. Indtil nu har den altovervejende forskning indenfor livskvalitet beskæftiget sig mest med voksne mennesker og anvendelse af livskvalitetsmålinger hos børn og unge i såvel klinisk praksis som i forbindelse med kliniske forsøg, er fortsat en undtagelse. I en oversigt fra 2004 blev der fundet blot 18 kliniske forøg med børn og unge hvori livskvalitetsmålinger blev inddraget og til dato har man kun i et studie undersøgt gennemførlighed og brugbar hed af standardiseret livskvalitetsmåling i pædiatrisk klinisk praksis. I en artikel om Livskvalitetsmåleinstrumenter skriver Thastum at nogle børn ikke selv kan rate deres livskvalitet fordi de enten er for syge eller har et handikap. For disse børn er den eneste måde, at vurdere deres livskvalitet på at bruge en af forældrene. Det viser sig, at når man både spørger børn og forældre, så har de ikke altid samme opfattelse af livskvalitet. På de observerbare funktioner som fysisk aktivitet og forskellige sygdomssymptomer er der enighed; men når det drejer sig om områder, der er sværere at observere som f.eks. social og emotionel funktion, er der en beskeden grad af enighed. Derfor er det vigtigt at blive ved med at udforske dette område også hos børn og unge. I øjeblikket har vi en fremadrettet livskvalitetsundersøgelse igang hos tragtbrystoperede børn og unge. Vi måler livskvaliteten før operationen, 3 måneder og 6 måneder efter for at få et billede af hvorledes udviklingen er. Vi har indtil nu spurgt 115 børn/unge og deres forældre. Hyppigheden af tragtbrystdeformiteten er en ud af 1000 børn. Deformiteten ses fire til seks gange hyppigere hos drenge end hos piger. Operationen foretages idag via et scop.tidligere var det et meget stort indgreb, hvor man åbnede brystkassen. I dag indsættes en eller to stålbarrer som sidder i ca. 3 år, hvorefter de fjernes. Operationen tager kort tid fra min. Børnene er indlagt i ca. 3 dage på Afdeling T3. Forskergruppen består af: Hans Pilegaard, Forskningsoverlæge Afd. T Helle Røgild-Nielsen, Sygeplejerske Afsnit T3 Mikael Thastum, Ph.D, ass professor Johanne H. Jeppesen BA Psykologi Lisbeth Brammer, Forskningssygeplejerske/cand.cur, Afdeling T Tekst Lisbeth Brammer, Forskningssygeplejerske/cand.cur, Afdeling B Foto Tonny Foghmar

2 Nu med AEDér Der var forelskelse i AED-er, opgør med sygeplejerskerollen, begejstrede griseforskere, fremtidens trafikscenarier og en række andre komiske glimt fra livet på Skejby, da årets udgave af Skejby Revyen gik på scenen i slutningen af februar. Helt til sidste øjeblik blev der knoklet ihærdigt med detaljer og pointer. Først et par timer før premieren blev der holdt generalprøve med hvad sig hører af kiks og grineflip. Belønningen for de mange måneders arbejde den sidste uge med en arbejdstid, Arbejdstilsynet aldrig ville godkende kom da revyen gik af stablen. Folk lo de rigtige steder, pointerne gik rent ind og både publikum og revyholdet blev helt høje af stemningen. Tekst Anne-Mette Siem Foto Tonny Foghmar

3 Patienten bliver bedt om at fokusere på sine hænder, mens der tages mål til den nye linse Rotter, opkast og tynd mave betyder intet terne var for operationen kan ikke måles i penge, siger hun. To patienter delte kanyle I den fattige delstat Bihar i det nordøstlige Indien bliver cirka indere hvert år i november opereret gratis for grå stær. Felthospitalet og tilhørende aktiviteter som for eksempel køkken og bad bliver finansieret af rigmænd, der som en del af deres religion giver penge til de fattige. Susanne Hansen havde ingen anelse om, hvad hun gik ind til, da hun med en veninde rejste fra det kølige Danmark til et noget lunere Indien. Hun havde hørt om lejren fra en kollega og syntes, det lød spændende. Det medmenneskelige aspekt passede også godt, for hun har altid haft lyst til humanitært arbejde. Men mødet med den indiske virkelighed var noget hårdere end forventet. Jeg blev psykisk påvirket af varmen, og fysisk havde jeg uro i maven på grund af de fremmede bakterier. At komme til operationslejren var ét stort kaos larmende og beskidt, og det tog et par dage at vænne sig til det hele, fortæller hun. Langsomt gik det op for Susanne Hansen, at der var struktur i kaos. Selv om næsten 1000 køkkenfolk, plejeassistenter, guider og andre hjælpere tilsyneladende myldrede planløst rundt mellem hinanden, var det deres fortjeneste, at forundersøgelserne af de mange patienter foregik i den rigtige rækkefølge. De blev undersøgt for sukkersyge, fik blodtrykket tjekket, linsen målt, udleveret forebyggende antibiotika, øjenvipperne klippet, øjenomgivelserne desinficeret, og de skulle give tilladelse til operationen med et fingeraftryk. Det var nemlig de færreste patienter, der kunne skrive deres navn. Ud af Indiens 1,1 milliard indbyggere er hele 40 procent analfabeter, og blandt Indiens fattige er det næsten hver eneste. Efter at have kvitteret Ja tak med tommeltotten fik patienterne lagt en blokade omkring øjet, så selve operationen kunne udføres. Lægefagligt undrede det Susanne Hansen, at stort set ingen af patienterne fik infektioner. Hygiejnen lever ikke op til danske standarder. Det var forbløffende, at det ikke gik værre, end det gjorde. Nogle gange brugte lægen den samme kanyle på to forskellige patienter, fordi der stadig var bedøvelse tilbage i sprøjten, fortæller hun. Patienterne var utroligt glade Men hvad angår infektioner, kommer operationslejren faktisk ud med et langt bedre gennemsnit end offentlige danske hospitaler. I Danmark får knap ti procent af patienterne en infektion i forbindelse med indlæggelse på sygehus. I operationslejren var infektionsraten trods de nøjsomme omgivelser nede på 0,08 promille, hvilket svarer til én patient ud af Til gengæld er synet på den enkelte patient i Indien meget forskelligt fra vores. Susanne Hansen var overrasket over, hvor hårdt der blev talt til patienterne. De blev skældt ud, hvis de ikke lå helt stille. Der var sågar nogle af lægerne, der tjattede vredt til de gamle mennesker, hvis de vred sig nervøst på operationsbåren. På andre områder er der også store kulturforskelle. Mange mennesker er meget fattige, og enhver må klare sig, som han eller hun bedst kan. Det kommer også til udtryk i hospitalsverdenen. I Indien kan en læge finde på at kræve bestikkelse, selv om patienten har ret til operationen, fortæller Susanne Hansen. Trods forskellene vil hun gerne til udlandet og arbejde igen. For belønningen var nogle fantastiske oplevelser, hun ikke ville være foruden. Det var stort at se, hvor glade patienterne var for operationen. Jeg føler mig utrolig heldig, at jeg har fået lov til at hjælpe andre. Det var stort, at vi vidste, hvad operationerne betød for de her mennesker. De fik jo synet tilbage. Susanne Hansen er allerede ved at undersøge muligheden for at komme til Afrika i Til den tid har hun nok også glemt, at hun den sidste nat i toget kastede op i timevis efter at have spist noget fordærvet kylling. Sygeplejerske Susanne Hansen fra Q2 var i november to uger i Indien for at assistere ved operationer for grå stær på verdens største felthospital. Trods rotter, opkast og nervøs mave er hun klar til at tage af sted igen. De gode oplevelser oversteg nemlig langt ubehaget. Det larmer, og det lugter, og du er på hele tiden. Folk glor konstant. Det er grænseoverskridende og bestemt ikke afslappende. Men det værste var rotterne om natten. Sådan siger 28-årige Susanne Hansen, der sidste år i november arbejdede to uger som frivillig operationssygeplejerske i Indien på verdens største felthospital. Til daglig er hun sygeplejerske på det noget fredeligere infektionsmedicinske afsnit Q2 på Århus Universitetshospital, Skejby. Her har Susanne Hansen været ansat i lidt mere end et år med faste vagter og overenskomstmæssig løn. Der er jævnligt personalemøder og regelmæssig rengøring, og mangler afdelingen drop eller stiklagner, bestiller hun det. I byen Bodhgaya i det nordøstlige Indien arbejdede hun med kun en times pause midt på dagen sammen med 40 læger og 25 assistenter fra 7 morgen til 19 aften på at give nogle af de allerfattigste indere i landet synet tilbage. Slap materialerne op, var der ikke noget at gøre ved det. Rengøringen var sporadisk, og hun fik ikke en krone for anstrengelserne. Tværtimod kostede flybillet, forsikring og vaccinationer hende kroner. Om natten sov hun på et værelse sammen med tre andre i en seng, der var for kort, mens rotter pilede rundt på gulvet efter krummer. Det var virkelig grænseoverskridende. Virkelig! Men opholdet var alligevel alle pengene værd. At se hvor glade patien Efter at have fået lagt blokade føres patienterne videre i systemet. En ny ligger allerede klar på briksen. Lokalbedøvede patienter venter på gangen, inden de bliver ledsaget ind til operation. Tekst og foto Dav Jacobsen

4 Tips til Læringsportalen Kan jeg få hjælp til Læringsportalen, når jeg er logget ind? Vi forestiller os nu, at du lige er logget ind og nu står i opstartsskærmen med oversigten over de kurser, du er tilmeldt. Her kan du altid få hjælp til systemet ved at klikke på Help-knappen eller Supportknappen oppe øverst til højre de 2 knapper fører til den samme online-hjælp: For rigtig mange ansatte på Skejby er Læringsportalen et kendt it-miljø, de føler sig trygge ved at anvende. Her først i marts 2008 har således over bestået kurset i håndhygiejne, og cirka har gennemført kurset i basal hjerte-lungeredning. Men nye medarbejdere og måske også nogle få af de erfarne kan have gavn af nogle tips til anvendelsen af læringsportalen: Hvordan kommer jeg ind? Du kan komme til Læringsportalens startside på flere forskellige måder. For det første kan du dobbeltklikke på ikonet for Læringsportalen på dit PC-skrivebord. For det andet kan du i menuen Nyttige links på intranettet vælge Læringsportal. Endelig kan du skrive adressen i din browsers adresselinje. Det betyder faktisk, at du også kan gå på Læringsportalen hjemmefra. Når du så er kommet ind på startsiden, skal du bare taste initialerne fra din mailadresse i login-navn og vælge Skejby som organisation. Derefter skal du klikke på Login-knappen. Læringsportal Især fanebladet Ofte stillede spørgsmål (FAQ) rummer en masse relevant hjælp: Prøv f. eks. at klikke på linket Hjælp til skærmbilledet, så kan du finde forklaringer til alle felter og kolonner i det skærmbillede, hvor du starter kurserne: Kan jeg få hjælp til login og start af kurser? Inden du logger ind, kan du få hjælp til login-proceduren og til start af de enkelte kurser. Du skal bare klikke på linket Sådan bruger du portalen, så starter en lille film, der viser et forløb med login, start af et kursus, lidt aktivitet inde i kurset, nedlukning af kurset og logout fra Læringsportalen. Du skal især hæfte dig ved, at du skal klikke på + er, indtil du finder et cigarkasselignende ikon, du kan klikke på, for at starte et kursus. Det der med klik på en masse + er har drillet en del ansatte men prøv at se filmen, den illustrerer det faktisk rigtig godt. Hvis der stadig er noget der driller, er du velkommen til at klikke på fanebladet Kontakt dit sygehus, hvor du kan læse nærmere om, hvordan du kontakter en support-medarbejder. Rigtig god fornøjelse med din e-læring! Tekst Jørgen Nielsen, projektkoordinator e-læring

5 siden sidst Sutur-symposium 3. Ny direktør 4. Sundhedsministeren på besøg 6. Nyt indkøbssystem i gang 7. Sygeplejens dag 9. Milepæl for DNU 31. januar blev der holdt et tværfagligt symposium om forebyggelse og behandling af bristninger ved vaginale fødsler. Sara Kindberg fra Perinatal Forskningsenhed på Skejby var arrangør af arrangementet, der samlede over 200 personer. På billedet holder forskningsjordemødrene Sara Kindberg og Misan Stehouwer oplæg om episiotomi. 2. Hans Erik Bøtkers tiltrædelsesforelæsning I november sidste år tiltrådte Hans Erik Bøtker, Hjertemedicinsk Afdeling B, et 5-årig professorat. Derfor holdt han den 21. februar en tiltrædelsesforelæsning med titlen: Hjertebeskyttelse ved blodprop og iltmangel i hjertet. Hans Erik Bøtker har været læge siden 1983, og har både en ph.d-grad og en doktorgrad. Bedømmelsesudvalget betegnede i deres indstilling hans forskning som original, visionær og på internationalt niveau. De fremhævede ham desuden som en engageret underviser af lægestuderende og yngre læger. Vores nye hospitalsdirektør hedder Per Askholm Madsen. Han starter som direktør på Skejby den 1. juni. Med sig har han en lang erfaring inden for sundhedsvæsenet. Blandt andet 15 år som direktør for Vejle-Give Sygehuse, og senest fra 1. januar 2008 jobbet som administrerende direktør for sygehusene i Trekantsområdet, der består af Vejle og Give Sygehus samt Fredericia og Kolding Sygehuse. Per Askholm Madsen er 59 år og er uddannet cand.scient.pol. fra Aarhus Universitet. Han afløser Villy Helleskov, som nu er hosptitalsdirektør i projektorganisationen omkring Det Nye Universitetshospital i Skejby. Jacob Axel Nielsen så på robotkirurgi og operationer på grise, da han mandag den 3. marts lagde vejen forbi Skejby. Sundhedsministeren besøgte operationsafsnittet på Urinvejskirurgisk Afdeling K, hvor han fik en introduktion til den urinvejkirurgiske område, og fik lov til selv at prøve kræfter med robotkirurgi. Ministeren var også på besøg på Klinisk Institut, hvor han hørte om forskning og operationer på dyr. Jacob Axel Nielsen var fuld af rosende ord efter besøget: Jeg har i dag set noget af det ypperligste, vi kan præstere i Danmark inden for sygehusvæsenet, sagde han. Ordet Skejby er gået hen og er blevet et kvalitetsmærke. 5. Michael Schmidt ledende overlæge Michael Brauner Schmidt, der siden 1. februar 2007 har været konstitueret ledende overlæge, bliver nu fastansat som ledende overlæge på Anæstesiologisk- Intensiv Afdeling I. Michael B. Schmidt har været overlæge på Afdeling I siden februar 2007 blev han konstitueret ledende overlæge på afdelingen, men nu har stillingen været slået op, og Michael B. Schmidt er blevet fastansat som ledende overlæge. Den 3. marts blev det nye indkøbssystem ILM taget i brug. Det blev markeret ved en lille festlighed i Centraldepotet, hvor cheflæge Kristjar Skajaa holdt tale. Han takkede de mange, der har ydet en indsats for, at vi kommer godt i gang med systemet. ILM giver et bedre overblik over indkøbsprocesserne og en bedre integration mellem indkøbs- og økonomisystemet. Kristjar Skajaa opfordrede til overbærenhed overfor de børnesygdomme systemet måtte lide af og takkede særligt Sterilcentralen og Centraldepotet, der vil være de steder, hvor børnesygdommene vil mærkes mest, men som også vil høste af de langsigtede forbedringer systemet fører med sig. Årets udgave af Sygeplejens Dag havde rekordmange deltagere. Hele 305 sygeplejersker fra hele landet mødtes den 7. marts for at diskutere fremtidens sygepleje. Et veloplagt publikum i det fyldte auditorium hørte en ung, en ældre, en kreativ og en ledende sygeplejerske give hvert deres bud på fremtiden. Sygeplejerskerne hørte også hvilke forventninger patienten, fagforeningen og fremtidsforskeren har til fremtidens sygepleje og sygeplejersker. Sidst på dagen blev der plads til en omgang sygeplejerskestomp med kanylebokse og vatpinde som instrumenter. 8. Radiografer fra Europa samlet på Skejby Fredag den 29. februar og lørdag den 1. marts blev der for første gang holdt et SMRT-seminar i Europa. Det fandt sted på Skejby. På seminaret holdt førende internationale og danske kræfter inden for billeddiagnostik og MR-teknologi heraf en del fra Skejby oplæg om forskellige emner inden for MR. Forskningsradiograf Anne Dorte Blankholm har været primus motor i at få seminaret til Skejby marts skrev Region Midtjylland kontrakt med Rådgivergruppen DNU om rådgivning i forbindelse med byggeriet af Det Nye Universitetshospital, Det var en milepæl for projektet, der blev fulgt på vej af en melding fra regionrådsformand Bent Hansen (S) om, at sundhedsministeren har givet sin opbakning til at arbejdet trygt kan gå videre. Vi er stolte over at Region Midtjylland viser vejen, sagde Bent Hansen i sin tale. Det her er hospitalsprojektet i Danmark. Det er det flagskib, som Region Midtjylland gerne vil have op at stå. Det er stort. Det er ambitiøst. Det skal begå sig internationalt, og være en spændende arbejdsplads, der tiltrækker de bedste kræfter nationalt og internationalt. Her skal patienterne få den kvalitetsmæssigt bedste behandling. Tekst Anne-Mette Siem Foto Tonny Foghmar

6 En solsort i skøjtende selvsving Tillykke Jubilæer Tillykke til Den 10. marts 2008 fejrede sygeplejerske Ulla Søkilde T-anæstesi 40 års jubilæum Sygeplejerske Tove Aarup, T-OP, der fejrer 25 års jubilæum den 1. april 2008 Den 8. februar 2008 fejrede portør John Pedersen Centraldepotet 25 års jubilæum OS omme i Børneafsnittet og vel også dem på gynækologen har den sidste tid været begavet med en meget livsbegejstret solsort. Vel at mærke, hvis man færdes i området på det rigtige tidspunkt af døgnet. Vores lille solsorteven synes nemlig at have besluttet sig for, at sende aftenvagterne hjem ledsaget af eventyrligt fuglefløjt. Og nattevagter kan, hvis de lufter ud først på vagten være heldige at høre solsortens sang i den mørke nat. Sidst jeg hørte den, var en aften jeg var kommet for skade at skifte cyklen ud med bussen, og derfor stod og ventede på afgang. Klokken var nær på midnat, det var tæt tåge, iskoldt, mørkt og øde lå området hen. Bortset altså lige fra vores glade solsort. Den sad på tagryggen over fødeindgangen, og fløjtede det bedste den havde lært. Med strakt hals og det gule næb næsten oppe ved månen, gav den alt hvad den havde i sig. Jeg kender godt selv det, at være rigtig rigtig glad, også uden at have nogen egentlig grund til det. Tænker lidt på om det er sådan det forholder sig. Er det bare en småtosset jubelgris af en solsort, der ikke kan styre sin livsglæde? Eller er det en erotisk begejstret ungersvend, der ikke har set i almanakken, og er skudt helt ved siden af? Måske en overligger fra sidste år? Eller kunne man tænke sig, at solsorten helt uden omtanke har taget bolig op af en af operationsstuernes udluftningskanaler, og i virkeligheden har snust sig til en brandert? Uanset hvad forklaringen er, og uagtet at den forvirrer mit indre årstidsur, så håber jeg sådan for solsorten, at den vil møde en ven af samme støbning, måske endda helst en veninde, der ser med samme appetit og livsglæde på solsortetilværelsen som den selv gør. Det må være svært, at oppebære så stor en glæde helt alene. Skejby skal have en ny personalepolitik HMU har besluttet, at der i 2008 sættes fokus på at skabe en ny personalepolitik på Skejby, som forventes endeligt vedtaget i begyndelsen af Tiltaget skal ses i sammenhæng med, at regionsrådet i Region Midtjylland den 16. januar 2008 vedtog en værdibaseret personalepolitik for alle regionens arbejdspladser. Det er nu op til regionens institutioner og hospitaler at implementere regionens værdier: Dialog, dygtighed og dristighed. HMU har besluttet, at implementeringen af regionens værdibaserede personalepolitik skal foregå ved en modernisering af Skejbys personalepolitik. Tilblivelsesprocessen for den ny personalepolitik blev indledt med HMU s studietur den februar, som fik titlen Kick off for Skejbys ny personalepolitik. Studieturen bestod af en blanding af nogle inspirerende oplæg og gruppearbejde om værdier, grundlaget for den ny politik og tilblivelsesprocessen. Der er herefter nedsat en arbejdsgruppe med tre medarbejderrepræsentanter, tre ledelsesrepræsentanter og to administrative tovholdere, som senere på året vil komme med et forslag til en ny personalepolitik. LMU erne inddrages i tilblivelsesprocessen både gennem en direkte dialog, inden forslaget til den ny politik skrives og gennem en høringsprocedure, inden politikken vedtages af HMU. Tekst Kirstine Sandberg, sygeplejerske A1 Tekst Pernille Bille Tvedt, Løn- og Personaleafdelingen

7 Udstilling i april KUNSTFORENINGEN Sky by Art Ingun Hansen Udstilling i maj Nurith Lummer-Klabbers (grafik) Redaktionen har ikke modtaget indlæg til bagsidens debatforum OverTryk til dette nummer. Husk at du er velkommen til at komme med din mening om et emne, der har relevans for mange af os på Skejby. Du er også velkommen til at komme med en idé til et emne, andre kan skrive om. Mail til redaktionen på sksinfo@sks.aaa.dk