STOP! RØDE KORS MAGASINET+ SEND IKKe ASYLANSØGERE. Din hjælp nytter Se hvor stor en forskel 350 kr. gør for Chiedza i Zimbabwe

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "STOP! RØDE KORS MAGASINET+ SEND IKKe ASYLANSØGERE. Din hjælp nytter Se hvor stor en forskel 350 kr. gør for Chiedza i Zimbabwe"

Transkript

1 Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik UUI alm. del Bilag 148 Offentligt RØDE KORS MAGASINET+ juni 2010 Nr 02 Din hjælp nytter Se hvor stor en forskel 350 kr. gør for Chiedza i Zimbabwe fattigdomsgrænse eller ej? Skal Danmark have en officiel fattigdomsgrænse? Se debatten i bladet STOP! SEND IKKe ASYLANSØGERE TILbage til GRÆKENLAND

2 3 Indhold 4 Tema: STOP tilbagesendelser til Grækenland. Forholdene er for ringe 12 Din hjælp gør en forskel i Zimbabwe 14 Portræt: Fotografen Jacob Holdt fortæller om sin kamp mod racismen Debat: Skal Danmark have en fattigdomsgrænse? 21 Nyt fra felten 22 Foto: Tag på tur med ensomme 26 Køb varer i shoppen Køb dine dagligvarer, når det passer dig og få leveret til døren 22 Vi er nødt til at sige stop Vælg mellem flere end varer Besøg vores nye webshop og oplev selv det store udvalg. Du kan vælge mellem flere end varer inden for økologi, Best Discount, Noget Særligt og mærkevarer. Alle priser på webshoppen er supermarkedspriser, men bemærk at tilbuddene fra tilbudsavisen ikke gælder i webshoppen. Vi har også oprettet en særlig Online Garanti til dig, der køber ind i webshoppen. Online Garantien sikrer, at du altid får de friskeste og flotteste varer. 28 Et øjeblik: Da Joe begyndte at tale igen 30 Kort nyt - gør hverdagen lettere + d Levering alle hverdage Levering kun kr Levering over hele landet Bestil frem til kl og få leveret næste hverdag mellem kl og Uanset hvor du bor koster det kun kr. 49.i introduktionsperioden at få leveret lige til døren. Levering på fastlandet og på alle brofaste øer i Danmark. Tilbuddene fra tilbudsavisen gælder ikke på SuperBest Online. Udgiver: Dansk Røde Kors, Blegdamsvej 27, 2100 København Ø, Tlf.: , Redaktion: Hans Beck Gregersen (ansv.), Ulrik Norup Jørgensen (red.) Helle Bjerre Østergaard (layout). Forsidefoto: Tomas Bertelsen. Tryk: K. Larsen & Søn, Oplag: , ISSN: , Artikler fra bladet kan frit gengives, dog med angivelse af kilde. Redaktionen for dette nummer er afsluttet den 12. maj Meninger fremsat i Magasinet er ikke nødvendigvis sammenfaldende med Dansk Røde Kors holdning. Tæsk, hjemløshed, ydmygelser og sult. Forholdene for asylansøgere i Grækenland er umenneskelige. Men selvom vi kender til forholdene i Grækenland, sender Danmark asylansøgere tilbage dertil. Danmark er i sin fulde ret til at sende asylansøgere tilbage til det første land inden for EU, hvor asylansøgerne bliver registreret. Og det land er ofte Grækenland. Men ét er, hvad Danmark har ret til at gøre noget andet er, hvad der er medmenneskeligt rigtigt at gøre. I samtaler med bl.a. børnefamilier i asylcentrene og besøg i Grækenland har vi førstehåndsviden om de forfærdelige forhold. Den viden har vi delt med de danske myndigheder med en meget stærk opfordring til at stoppe udsendelse af alle asylansøgere til Grækenland, så længe EU-landet behandler asylansøgere umenneskeligt. Lige nu er det kun mindreårige børn, der ikke udsendes men det er ikke godt nok. Røde Kors blander sig ikke i, om asylansøgere skal have asyl eller ej, men vi mener, at de skal behandles anstændigt, imens deres ansøgning behandles. Det gør vi i Danmark.

3 4 5 Tema: Stop tilbagesendelser En gang om dagen udleverer et gadekøkken midt i Athen mad til flygtninge og asylansøgere. Adskillige møder op for at få dagens måske eneste måltid. Og hver dag er der skubberier og slagsmål. Sommer i Athen Politivold, beskidte fængselsceller, hjemløshed og ubehandlede sager. Forholdene for asylansøgerne i Grækenland er horrible. Alligevel sender Danmark børnefamilier tilbage til landet. Troels Donnerborg / Foto Jens Astrup FAKTA Stop for tilbagesendelser Det er fast praksis, at Danmark sender asylansøgere tilbage til Grækenland, hvis de er blevet registreret der, da de rejste ind i Europa. Hvis Grækenland ikke svarer på gentagne henvendelser, behandler Danmark selv sagen. Men så sent som 19. februar 2010 blev en asylansøger sendt tilbage. Dansk Røde Kors råder nu integrationsministeren til at stoppe for tilbagesendelserne. Se mere på

4 6 7 Tema: Stop tilbagesendelser Trykket stiger Grækenland er knudepunktet for flygtninges adgang til Europa. Mange bliver i landet, og andre flygter videre. Nogle med held andre sendes retur til Grækenlands asylkaos. Nazia Rasula og hendes fire børn boede i Danmark indtil de for et år siden blev sendt til Grækenland. Hun syede sine læber sammen i protest mod tilbagesendelsen. Roskilde Domsogn står der på den fødselsattest, hun viser Røde Kors i en kælder i Athen. Hendes yngste barn er født i Danmark. Se hvordan familien har det i dag på Mens mennesker søgte asyl i Danmark i 2008, strømmede over mennesker ind i Grækenland samme år. De ankom i gummibåde eller til fods. Nogle af dem blev anbragt i asylcentre, hvor hygiejnen var begrænset til et enkelt stykke sæbe og et enkelt toilet til flere hundrede mennesker. Børn er blevet lagt i håndjern eller har set deres forældre få tæsk. Ofte får asylansøgere besked på at rejse ud af landet igen. Nogle får ikke at vide, at de skal søge asyl på politistationen Petrou Ralli i Athen. Og måske er det en af grundene til, at kun ud af de mennesker ender med at søge. En anden grund kan være, at der hver dag kun bliver behandlet 20 sager, selvom der står i køen. En tredje årsag er måske, at det kun er 0,04 procent af ansøgningerne, der får et positivt svar. Asylansøgerne overnatter i slumhuse, lejer sig et værelse til ågerpris eller overnatter på gaden. De samler sig i interimistiske lejre, indtager bænke på torve eller legepladser. Nogle får en plads på et asylcenter uden for byen, mens andre forsøger at komme videre op i Europa. Men de har booket en returbillet med deres fingeraftryk. FN foreslår et stop EU s regler siger nemlig, at en asylansøgers sag skal behandles i det land, som asylansøgeren først bliver registreret i. Det står i den såkaldte Dublin-forordning. Det betyder, at Danmark kan sende asylansøgere tilbage til Grækenland, hvis asylansøgerne tidligere er registreret der. I 2009 blev der sendt mennesker tilbage til Grækenland fra hele Europa. FN har tidligere opfordret til at undlade at sende asylansøgere tilbage. Forholdene er simpelthen for ringe. Selvom landene har ret til at sende dem tilbage, så har de også mulighed for selv at tage sagen op. F.eks. har Danmark siden juni 2008 ikke sendt uledsagede mindreårige asylansøgere til Grækenland. Men børnefamilier og enlige bliver stadig sendt til Grækenland. Retur til Grækenland Nyankomne asylansøgere i Danmark får taget fingeraftryk. Hvis en person er registreret i et andet EU-land, anmoder Danmark om at sende personen tilbage til dette land. Danmark anmodede Grækenland om dette 177 gange sidste år. Svarer Grækenland ikke på gentagne skrivelser, bliver sagen behandlet i Danmark. Det sker oftest. Sidste år blev seks tilbagesendt. Siden 2006 har Danmark tilbagesendt mindst 20 asylansøgere til Grækenland. Den seneste 19. februar i år. Tilbage til Grækenland Registrerede asylansøgere får ingen støtte til at klare deres daglige udgifter til trods for, at Grækenland ifølge græsk lov kan give dem det. Mange lever i akut armod. En politistation i Athen er det primære sted, man kan søge asyl. Ca mennesker står normalt i kø, når kontoret er åbent. Der bliver registreret 20 ansøgninger om dagen. Asylansøgere kommer typisk til Europa gennem Grækenland. Nogle bliver i landet, mens andre søger videre. Europæiske lande sendte sidste år 1,139 asylansøgere tilbage til Grækenland under Dublin-konventionen. Siden 2006 har Danmark tilbagesendt mindst 20 asylansøgere til Grækenland. Den seneste 19. februar i år. I 2008 blev ca mennesker anholdt for ulovligt at rejse ind i Grækenland. Kilder: Rigspolitiet, UNHCR og ECRE Grækenland har 811 sengepladser til registrerede asylansøgerne. Næsten søgte asyl i Derfor bor asylansøgerne i parker, på gaden eller som her i en nedslidt bygning. Asylansøgere skal oplyse en adresse, men for mange er det umuligt, da de bor på gaden. Det betyder, at myndighederne ikke kan fortælle dem om udviklingen i deres sager.

5 8 9 Tema: Stop tilbagesendelser Hussein og Habiba Haidari flygtede med børnene Arezu og Parisa på fem og tre år. De solgte alt, hvad de havde i Afghanistan for at komme af sted. Menneskesmuglere fik dem til Grækenland via Pakistan, Iran og Tyrkiet. I dag bor de i Rødby. Indtil videre. Psykologer slår alarm Forholdene for asylansøgere i Grækenland er så elendige, at de kan traumatisere børn og forældre. Psykologer advarer nu mod at sende asylansøgere tilbage til landet. ' Send os ikke tilbage Da naboens børn blev kidnappet, flygtede familien Haidari fra Afghanistan. Men Grækenland var endnu værre, og de tog videre nordpå. Danmark vil nu sende dem tilbage til Athen. Habiba Haidari finder den blå kuffert frem. Det er den, der skal pakkes, hvis familien skal tilbage til Grækenland. Hun kigger sig omkring i lejligheden på asylcentret i Rødby. En rød dukkevogn. Bamser. En ghettoblaster med mikrofon. Hun ved, der ikke vil være plads til alt. I Grækenland er selv en enkelt kuffert for meget at have med, siger hun og tænker tilbage. Det værste var de første 15 dage i Grækenland. Familien sejlede en tidlig morgen med motorbåd fra Tyrkiet til den græske ø Lesbos. De havde ingen idé om, hvor de var. De gik og gik. Og efter at have sovet på en bænk den første nat måtte Habiba handle drastisk for at få en bil til at stoppe. Børnene var tørstige, opgivende og så sultne, at de ikke kunne falde i søvn om natten. De havde fået én kiks i 48 timer, og til sidst smed jeg mig ud foran en bil, siger hun, mens øjnene flyder. En kvinde hjalp dem med brød og vand, men ringede samtidig efter politiet. Og så ventede modtagelsescentret i byen Mytilini. Der var 100 pladser i køjesengene på kvindesalen, men de var over 400 kvinder. Der var ét toilet. Og når toiletdøren var låst, tissede de i en lille rist i gulvet. Også Habiba holdt de små hen over afløbet. Lugten var en blanding af sved, urin og afløb. Børnene blev syge. Jeg kan ikke huske, at mine børn har haft så høj feber før. Men politiet ville ikke lade os gå til lægen. En dag gik jeg bare med dem. Der blev råbt bag mig, men jeg var ligeglad med, om de ville skyde mig. Lægen sagde: Hvorfor kommer du først nu? Dine børn er ret syge. Hvad nu? Efter 15 dage blev familien kaldt ud på gangen via højttalere. De havde fået taget deres fingeraftryk, men deres sag var ikke blevet behandlet. De fik besked på at forlade landet inden for en måned. De tog til Athen, hvor de boede i et slumhus. Men familien tog videre. De endte i Danmark. Nu er de måske på vej tilbage fra Rødby. For halvanden måned siden fik de at vide, at de ville blive sendt tilbage til Grækenland. Vi kigger på vinduer og døre hele tiden. Og når vi møder politiet, tænker jeg: Nu tager de os med. Jeg har ondt i nakken og i hovedet konstant. Jeg tager hovedpinepiller, men de hjælper ikke. Et af de største problemer er penge. Vi forlod Afghanistan på grund af børnene. Men hvad nu? Hvordan tror du, fremtiden bliver uden penge? Hvis vi bliver sendt tilbage til Grækenland, må vi leve på gaden med sult og kulde. Vi har ikke nogen asylsag der. Det eneste, vi har, er et brev om, at vi skal forlade landet. Danmark sender asylansøgere tilbage til Grækenland. Men det er ikke forsvarligt, mener psykolog hos Røde Kors Ditte Shapiro, der står bag en netop offentliggjort statusrapport over børnefamilier, der er ankommet til Danmark siden januar Overraskende nok virkede nogle mere traumatiserede af oplevelserne i Grækenland end af begivenhederne i deres hjemland. Som psykolog kan jeg ikke forsvare at sende nogen tilbage til Grækenland, siger hun. Vi ved, at der er sammenhæng mellem, hvor mange voldsomme hændelser man har været igennem, og risikoen for at udvikle posttraumatisk stress. Min vurdering er, at en tilbagesendelse kan være dråben, der gør, at forældre ikke længere kan tage vare på deres børn. Passive og ingen appetit Røde Kors psykologer har indtil videre undersøgt 268 børnefamilier, og selvom asylansøgernes historier er forskellige, fortæller de samstemmende om politibrutalitet i fængslerne, dårlig hygiejne og ydmygende behandling. Det er især de børn, der har! været adskilt fra en af deres forældre, der er påvirket af oplevelserne. Mange af børnene sover uroligt. Nogle tisser i sengen og vågner op og græder. Nogle har mistet appetitten og lysten til at lege. Nogle bliver passive og har kun lyst til at sove. Andre bliver ukoncentrerede og reagerer voldsomt på små udfordringer i hverdagen. Alt sammen for at overleve noget, der er rigtigt svært at håndtere. Totalt uvirkeligt Forældrene fortæller, hvordan de er blevet behandlet som dyr i fængslerne, og hvordan de er blevet slået af politiet på åben gade. Også det kan gå ud over børnene. At se sin far få tæsk eller blive ydmyget på åben gade kan være traumatiserende for børnene. Og der er undersøgelser, der viser, at det at føle sin ære krænket kan være værre end fysisk vold. Politiet i Grækenland har tidligere hævdet, at asylansøgerne finder på historierne for at gavne deres egen sag, men Ditte Shapiro mener, at det er grotesk at betvivle troværdigheden i udsagnene. Vi hører det så samstemmende og Uddrag fra psykologscreeninger Magasinet har fået lov at se anonymiserede uddrag fra de rapporter, som psykologerne har indhentet i det første halve år af Her er, hvad børnefamilierne fortalte om Grækenland. detaljeret og med tårerne sprøjtende ud af øjnene. Det kan lyde totalt uvirkeligt. Og man kan næsten ikke tro det. Men det er desværre rigtigt. Grækenland går igen Siden januar 2009 har Røde Kors psykologer systematisk screenet alle børnefamilier, der har søgt asyl i Danmark. Til dags dato 268 familier. Formålet er at vurdere børnenes risiko for at have psykologiske vanskeligheder. Der bliver ikke spurgt specifikt ind til oplevelser fra Grækenland, men psykologerne set et mønster - mange familier fortæller omvoldsomme oplevelser i Grækenland. Oplevelser så voldsomme, at Røde Kors nu anbefaler et stop for tilbagesendelser. v FAKTA Psykolog Ditte Shapiro Familie med et barn tre år. Interneret hver for sig alle blev syge, uden der blev stillet lægehjælp til rådighed. Samtlige havde diaré og kastede op, og sønnen mistede kortvarigt bevidstheden familien sov i parker og fik ly af andre afghanere maden blev fundet i containere politiet slog med pisk, og sønnen så disse episoder.

6 10 11 Tema: Stop tilbagesendelser Stol ikke på Grækenland Danmark overtræder sandsynligvis internationale menneskerettigheder ved fortsat at sende asylansøgere tilbage til Grækenland. Græske garantier er ingenting værd, mener eksperter. Hvis bare én tilbagesendt asylansøger har været udsat for nedværdigende behandling i Grækenland, har Danmark brudt med internationale menneskerettigheder. Det mener Thomas Gammeltoft-Hansen, der er ph.d. i international flygtningeret og forsker i EU s asylpolitik ved Dansk Institut for Internationale Studier. Han anbefaler regeringen at stoppe for tilbagesendelserne til Grækenland. Med så mange rapporter og undersøgelser er der næppe nogen tvivl om, at der er tale om nedværdigende og umenneskelig behandling i Grækenland, og hvis Danmark sender folk hjem til det, så er der tale om et brud på menneskerettighederne, som vi kan blive dømt for, siger han. Også professor i menneskeret Jens Vedsted Hansen fra AArhus Universitet er bekymret. Hvis flere seriøse og uafhængige kilder oplyser om mishandling af asylansøgere i Grækenland eller om manglende behandling af asylanmodninger bør de danske myndigheder undlade at sende asylansøgere tilbage til Grækenland, indtil risikoen er ophørt, siger han. Den danske stat har betinget sig en garanti fra de græske myndigheder om, at de vil behandle hver enkelt asylsag og samtidig tage sig af den enkelte asylansøger. Danmark skal have garantien, før vi sender asylansøgere tilbage til Grækenland. Men Thomas Gammeltoft-Hansen mener ikke, at garantierne er meget værd. De er ikke meget mere værd, end det papir, de er skrevet på. Det er muligt, at de græske myndigheder oprigtigt ønsker at garantere de tilbagesendtes forhold, men i givet fald må man konstatere, at de ikke har styr på, hvad der foregår i fængsler og detentionscentre. Human Rights Watch og FN s Højkommissariat for Flygtninge, UNHCR, har konkluderet, at vilkårene i Grækenland er ens, hvad enten man er tilbagesendt asylansøger eller netop ankommet til Grækenland. Det betyder, at tilbagesendte også bliver fængslet i uhygiejniske celler og udsat for voldeligt politi. Og det betyder, at returnerede asylansøgere risikerer at blive udvist af Grækenland og deporteret til det hjemland, de er flygtet fra uden at have fået en fair behandling af deres sin sag. FN har jo dermed konkluderet, at man risikerer at sende mennesker tilbage til tortur i deres hjemland, hvis man sender dem tilbage til Grækenland, siger Thomas Gammeltoft-Hansen. Hvis Danmark sender mennesker hjem, hvor det er tydeligt og oplagt på forhånd, at de ikke vil få en ordentlig behandling af deres asylsag, så er vi med til at overtræde Flygtningekonventionen. Vilje er ikke nok Både Vedsted Hansen og Gammeltoft-Hansen har tidligere advaret om, at Danmark risikerer at krænke menneskerettighederne ved at sende mennesker tilbage til Grækenland. Men ingen af dem kan med sikkerhed sige, at hverken Flygtningekonventionen eller Den Europæiske Menneskerettighedskonvention er overtrådt. For der er ingen myndigheder, der følger den enkelte, og derfor forsvinder asylansøgerne ud af Danmarks synsfelt, når de er sendt til Grækenland. Men det betyder ikke, at Danmark er fritaget for ansvar. Hvis der er tvivl om, hvorvidt man overtræder konventioner ved at sende folk tilbage, bør man undlade at gøre det. Dublin-forordningen kan ikke trumfe menneskerettighederne, siger Thomas Gammeltoft-Hansen. Regeringen i Grækenland har nedsat en komité, der skal forsøge at løse problemet. FN roser initiativet i sin seneste rapport fra december Men FN forbeholder sig også ret til at være skeptisk, hvad angår reel handling. Ligesom Thomas Gammeltoft- Hansen gør det. Det er ikke den politiske vilje, der er afgørende, men hvad folk bliver sendt tilbage til nu og her. Man har prøvet politisk, men indtil videre ser det ikke ud til, at det er nået ned til celle nummer 27 i detentionscentrene. Det er der, overgrebene sker. Ikke i korridorerne i parlamentet. Thomas Gammeltoft- Hansen Jens Vedsted Hansen Hvad siger ministeren? Magasinet har spurgt integrationsminister Birthe Rønn Hornbech om en kommentar til situationen i Grækenland, og hvorfor Danmark holder fast i at sende asylansøgere tilbage til Grækenland selvom vi kunne vælge at behandle deres sager her i landet. Birthe Rønn Hornbech har svaret i en mail: Svaret er ganske kort: Jeg henholder mig til Dublin-konventionen. Røde Kors har en løbende dialog med ministeren om forholdene for asylansøgere i Grækenland og har senest orienteret ministeren i et brev den 6. maj, hvor vi anbefaler, at Danmark stopper med at sende alle asylansøgere tilbage til Grækenland. Se brevet på Og hvad siger de i Grækenland? Evangelos Antonaros, talsmand for den seneste græske regering. Sidste weekend arresterede man 170 personer, der forsøgte at komme ind i Grækenland. Det vil betyde, at vi skal bygge et nyt modtagecenter for asylansøgere hver anden dag. Det er noget som ikke engang et rigt land ville have råd til. Sagt til Orientering på P1, juni 2008! v v v v v Familie med to mindre børn. Der lå et tykt lag snavs i cellen, og der var urin og ekskrementer fra vilde katte i cellen der var meget beskidt, hvilket skabte problemer for det mindste barn, der både kravlede og var begyndt at gå var udsat for grove forhør og en nedladende holdning fra de græske myndigheders side ved forhør bar personalet hygiejne-masker Familie med barn på otte måneder. Fik serveret mad med fluer i fængslet i fire dage 100 mennesker i et rum kæmpede for, at de ikke skulle blive våde af vand fra det ene toilet i hjørnet sov på gulvet vagterne havde masker på og kastede sæbe ind til dem, som om de var dyr spiste næsten ingen mad for at undgå toiletforholdene Familie med fire børn mindste barn født umiddelbart efter ankomst til DK. Politiet var voldsomme moderen og sønnen blev lagt i håndjern da forældrene beordres i retten, bliver børnene tilbage i fængslet og er alene i 12 timer. Børnene er meget bange. Familie med to mindre børn var låst inde, og der boede mennesker sammen. Der var et toilet og et bad til ca. 500 mennesker. Man spiste sov og boede samme sted. Børnene var bange og sultne. De skreg, græd og var syge. Familie med tre mindre børn sov på gaden, og forældrene blev slået af politiet foran børnene. Børnene er meget påvirkede af de krænkende hændelser. Archontoula Toulomousi, politichef og leder af den græske Dublin-afdeling. Der er ikke nogen, der bliver fængslet for at søge asyl i Grækenland, og jeg tror ikke på, at der er nogen græsk politimand, der vågner om morgenen og tænker, han skal overfalde en asylansøger. Jeg mener ikke, at vi har et problem. Sagt til Orientering på P1, juni 2008 Redaktionen på Magasinet er afsluttet 12. maj, men følg sagen på

7 12 13 Connies bidrag rækker langt ' Jeg er så glad for, at jeg har kunnet gøre min skole færdig. Jeg er forældreløs. Med en uddannelse har jeg mulighed for at hjælpe mine søstre og andre forældreløse 350 kr. Skolegang i et helt år i Zimbabwe. Connie Overholm, 32 år, bor i Ringkøbing med sin mand og deres lille datter Maria. Connie støtter Røde Kors arbejde i Zimbabwe og er glad for at kunne gøre en forskel for Chiedza og andre udsatte. FOTO: TOMAS BERTELSEN Chiedza Mavis Chakawanei, 21 år fra Zimbabwe. Chiedzas forældre er begge døde af aids, og hun bor alene med sine to yngre søskende. Familien får hjælp af Røde Kors, og Chiedza har nu afsluttet sin skolegang. Nu vil hun gerne læse forsikringsvidenskab på universitetet. FOTO: tomas bertelsen

8 14 15 Portræt jacob holdt PORTRÆT ' Racisme handler ikke om, hvad man råber, men om, hvad man aktivt gør for at møde nogen. Mødet Et bærende princip i Røde Kors er medmenneskelighed. Fotograf Jacob Holdt har udlevet det på sin egen kompromisløse måde ved at insistere på at forstå undertrykte mennesker de sorte i USA, Ku Klux Klan, indvandrerne i Danmark og sig selv. Troels Donnerborg / Foto Jens Astrup Dørene glider fra hinanden. Serveringsvognen rasler ind i togsættet. Det er 2003, og fotografen Jacob Holdt har været i barndomsbyen Esbjerg for at optræde med sit fem timer lange lysbilledshow Amerikanske Billeder. Over for ham sidder en mørk mand, som han byder en kop kaffe. Men manden vil ikke tage imod. Han insisterer i stedet på at give. Hvorfor, spørger Jacob Holdt. Fordi du er den første dansker, der har talt til mig i de 13 år, jeg har boet i Esbjerg, siger han. Holdt er lamslået. Manden betaler for kaffen og fortæller, at han rejser hjem til begravelse i Irak. Jeg er på vej hjem til Basra, siger han. Hellere dø en hurtig død i Basra end en langsom død i Esbjerg. I 35 år havde Jacob Holdts antiracistiske show gået sin sejrsgang over hele verden. Det havde været obligatorisk at se hans billeder, inden man begyndte på universitet i USA. Han havde sovet i samme seng som de fattigste sorte og de største ledere af Ku Klux Klan på sine ture i Amerika. Han havde forsøgt at mægle mellem mordere og deres ofre. Altid med det udgangspunkt, at man skulle møde hinanden for at forstå hinanden, og nu sad han her med en mand, der ikke havde talt med en dansker i 13 år. Hvad var der galt? Så slog det ham. Han var også selv blevet dårligere til at møde mennesker. Han havde ikke opsøgt venskab. Han havde holdt sig for sig selv og var blevet et af den slags mennesker, der ikke behøvede fremmede mennesker i sit liv. Han var blevet en af dem, han havde brugt de sidste 35 år på at kæmpe imod. Racisme handler ikke om, hvad man råber, men om, hvad man aktivt gør for at møde nogen. Jeg fangede mig selv i at tænke negativt om muslimer, og jeg kunne ikke se mig selv i øjnene. Jeg kunne mærke, at det var helt galt. Jeg havde ingen muslimske venner, og jeg var nødt til at gøre noget aktivt for at finde dem. Flytter ind hos fordommene Jacob Holdt begyndte at gå i moskéer. Han meldte sig ind i Kritiske Muslimer, og så forsøgte han at bo hos en indvandrer, hver gang han skulle overnatte et sted i forbindelse med sine foredrag. Det er også derfor, han er træt i dag, hvor han skal møde Røde Kors og blot udstøder et enkelt kom, inden han begiver sig op ad den smalle trappe til førstesalen i sit hus i København og lader sin langlemmede skikkelse falde ned omkring køkkenbordet med en kop kaffe. Via Facebook endte han hos en umedicineret iransk kvinde med ADHD i nat. Han var nødt til at sove i bilen for at få ro. Men normalt er det enklere, smiler han. Jeg har altid sagt: Er der nogen, jeg har fordomme over for, så flytter jeg bare ind hos dem. Så ser man dem som mennesker det har jeg gjort ved de sorte, det har jeg gjort ved homoseksuelle og Ku Klux Klan. Men hvordan får man kontakt? Det er bare at sætte sig ved siden af folk i toget. Det er da så let. Hvad har man ellers toge til? Hvad nu hvis man frygter at blive afvist? Jamen, så sker der jo ikke noget ved det. Men den risiko vil mange mennesker jo lade sig påvirke af. Det er rigtigt, og jeg vil da også sige, at hvis jeg sidder i en togkupe med 14 mennesker, som sidder i hver deres indelukkethed, og der så sidder en indvandrer, så har jeg måske også lidt svært ved at tale med folk. Jeg er også påvirket af stivheden. Og derfor ville det være lettere, hvis vi hver især bare åbnede op. Tæskede en evnesvag Holdts interesse for de undertrykte begyndte i 1. klasse under granerne på højen Granly. Tre drenge lå på lur en halv kilometer fra skolen i den lille by Fåborg ved Esbjerg, og Jacob Holdt var en af dem. En retarderet dreng fra skolen skulle have tæsk. Ikke fordi han havde gjort noget. Men fordi han var svag, og de var stærke.

9 16 17 Portræt jacob holdt Jeg snakker da med alle typer danskere, jeg sidder ved siden af siger fotografen Jacob Holdt. men jeg synes, vi har en pligt til at integrere folk. Hver gang, jeg møder nogen med tørklæde, så snakker jeg med dem. Mange af dem er ikke vant til, at nogen snakker med dem det ender jo ofte med, at de taler tilbage lige så ravjysk, som jeg snakkede i min barndom. Og de formulerer sig ofte enormt meget bedre end mig. Det har siddet dybt i mig, siger den nu 63-årige Jacob Holdt. Jeg havde så meget skyldfølelse over den episode, og jeg har været hans forsvarer siden hen. Det var egentlig ikke fordi, de gav den evnesvage dreng tæsk. Inde i Jacob Holdts hoved var det mere det, at han havde gjort det. Præstens søn, den ældste. Alle på egnen respekterede jo hans familie. De boede på den store præstegård. De var rejst til byen fra København, og de andre i skolen syntes, at Jacob talte finere. At han havde tøj, der var dyrere, renere. De syntes, han var mere værd end andre. Og det blev et problem. Når man var præstesøn, var man i sig selv noget. Man så hele tiden beundrende blikke, og der lå en skyldfølelse i det, som jeg ikke kunne lide. Det kan jeg tydeligt huske. Jeg følte mig højrøvet. Ophøjet. Derfor blev det også en dag hans tur til at få tæsk. Jeg blev mulet af de andre drenge en dag. Jeg skulle ikke tro, jeg var bedre end dem, bare fordi jeg var præstesøn. Og lige siden har jeg bare nægtet at gå i pænt tøj. Jeg har ikke haft et jakkesæt før sidste år. Ligesom en skærsliber, der går rundt med medaljer og høj hat, ønskede jeg at sænke mig selv i andres bevidsthed. Når folk føler sig ovenpå, har de nemmere ved at snakke. Så jeg har altid spillet klovnen. Det kan se ud, som om Holdt har haft et nærmest masochistisk forhold til mødet med andre mennesker lige siden barndommen. På den måde, at det skal gøre ondt for at gøre godt. Men Holdt mener selv, at det var en blanding af nysgerrighed og tilfældigheder, der trak ham til tilværelsen som vagabond i USA i Han ville blaffe sig fra Canada til Sydamerika for at kæmpe for verdensdelens første demokratisk valgte socialistiske regering i Chile. Men allerede tidligt den første dag i San Francisco møder han en sort mand, der skal bruge natten på at læse matematik, og derfor ikke har noget imod at låne sin seng ud. Holdt har bestemt sig for altid at sige ja til det første tilbud, han får. Han takker nej til nogle smukke hippiepiger. Jeg tænkte, at jeg ikke måtte vælge og vrage, fordi jeg så altid ville vælge skønhed over hæslighed, ungdom over alderdom. Men pludselig midt om natten voldtog han mig. Det var meget smertefuldt, for det havde jeg aldrig prøvet før. Men jeg fandt mig i det og ja hvorfor gjorde jeg det? Det flød meget i de år, og jeg tænkte, at jeg også skulle prøve det. Og så tror jeg, at jeg kunne mærke, at han var udstødt. Smerte gav belønning Den sorte bøsse var pinligt berørt dagen efter, da han kunne se, at Jacob Holdt ikke ' Jeg har altid sagt: Er der nogen, jeg har fordomme over for, så flytter jeg bare ind hos dem. Så ser man dem som mennesker. var homoseksuel. Og i stedet for at skilles tog den sorte mand Jacob Holdt med til sin kirke, der fik større betydning for Holdt end noget andet i USA. Det var en kirke, der integrerede sorte, hvide, homoseksuelle og transvestitter via rockmusik. Korset havde de smidt ud af kirken, og præsten var karismatisk som en Martin Luther King. Her var de historier, som gjorde Amerikanske Billeder til en succes. Og hvis ikke den her bøsse havde voldtaget mig, så var det ikke sket. Så det var det, jeg lærte: Hvis jeg tillod mig selv at gå igennem den smerte og lidelse, der kom af konsekvent at sige ja til alle og alting, ville jeg blive belønnet. Jacob Holdt fik et kamera af sine forældre og blev mere og mere bevidst om, hvad hans projekt var. Han blev røvet flere gange, delte senge og mad med de fattigste sorte. Senere mødte han klanledere og lærte, at begge siders vrede skyldtes undertrykkelse i barndommen. Han besøgte massemordere i fængsler, forsøgte at mægle mellem offer og undertrykker. Tog billeder af det hele og står i dag med et fem timer langt show. Gerningsmanden husker Den sorte bøsse fik et knus og en tak allerede på premiereaftenen, da Holdt åbnede sit show i San Francisco i Siden har Holdt også vist showet for dem, der mulede ham. Han har talt med den dreng, de gav tæsk i barndommen. Og det viste sig i alle tilfælde at være gerningsmanden, der havde følt sig hjemsøgt af episoderne. Så for et par uger siden kørte han forbi sin barndoms gerningssted Granly blot for at konstatere, at granerne for længst var fældet og hugget op. I dag sørger han for altid at tale med mennesker i toget. Ikke bare indvandrerne. Også alle andre, der ser spændende ud, henvender han sig til. Danskerne er helt forfejlede, når de tror, at racisme har noget med hudfarve at gøre, siger han. Vi diskriminerer hele tiden alle mulige mennesker, der ikke ligner os selv. Men på en måned sidste år var jeg til tre kurdiske bryllupper og et tyrkisk. En farverig verden lukker sig op, hvis man tør tale med folk. DEN BLÅ BOG Jacob Holdt er: født i 1947 i København. Fotograf og foredragsholder Gift med Vibeke Begynder at vagabondere i USA og får et kamera i fødselsdagsgave af sine forældre Blaffer km rundt i USA's ghettoer Bogen Amerikanske Billeder bliver en bestseller. Ansætter sorte amerikanere til at vise showet i 14 lande. I Danmark vises det for om dagen Begynder turneer rundt til USA's universiteter og bliver den mest benyttede foredragsholder i USA's collegehistorie. På mange eliteuniversiteter bliver showet obligatorisk at se for nye studenter, inden de starter på universitetet Udstiller billeder fra USA på Louisiana under titlen Tro, håb og kærlighed. I øjeblikket kan man se udstillingen på kunstmuseet Aros i Århus. Læs mere på:

10 18 19 SKAL DANMARK HAVE EN FATTIGDOMSGRÆNSE? En fattigdomsgrænse markerer skillelinjen mellem, hvem der er i fare for at blive fattig eller ej. Grænsen vil typisk være en minimumsindtægt. Hvis din indkomst er under grænsen, er du i risiko for at blive eller måske er du allerede fattig. JA Susanne Larsen, præsident i Dansk Røde Kors Benedikte Kjær, socialminister NEJ I Røde Kors har vi de seneste år oplevet, at der er grupper af mennesker, der lever langt under et acceptabelt eksistensminimum. Vores frivillige i hele landet møder mennesker, der befinder sig i en meget låst situation, uden muligheder for at deltage socialt i vores samfund. Det er usundt og ødelæggende for det enkelte menneske og i det lange løb rigtigt dyrt for samfundet. En officiel økonomisk fattigdomsgrænse synliggør omfanget af og udviklingen i fattigdommen. Fattigdom handler ikke kun om økonomi du kan sagtens leve på en sten og have det godt. Men økonomi er for mange en central grund til, at livet er hårdt. Derfor er det nødvendigt med en økonomisk fattigdomsgrænse, men med nogle sociale parametre. Det giver et overblik, der kan gøre det lettere at identificere og hjælpe fattige medborgere og skabe et udgangspunkt for politiske handlinger, der kan forebygge fattigdom. Samfundet skal træde til og hjælpe familier og enkeltpersoner, der lever i fattigdom, med at løse deres problemer. Det gælder både økonomiske og andre problemer, der kan være de bagvedliggende årsager til, at man er i en vanskelig situation. Det drejer sig om hjælp til selvhjælp. Men der vil altid være nogle, som alligevel ikke kan komme til at klare sig selv, og dem skal vi naturligvis tage vare på. Jeg mener ikke, at en fattigdomsgrænse er den rigtige løsning. Fattigdom handler ikke kun om økonomi. Hvis vi kun ser på indkomsten, risikerer vi at overse andre vigtige faktorer som psykisk sygdom, boligforhold, tilknytning til arbejdsmarkedet mv. En fattigdomsgrænse baseret alene på indkomst vil reelt ikke sætte os bedre i stand til at lave politik, der bekæmper fattigdom. Derfor har regeringen igangsat et arbejde med at udvikle retvisende og operative fattigdomsindikatorer, så vi kan hjælpe disse mennesker bedst muligt. Hvor det godt at høre, at vi ikke er så uenige endda. Og at du anerkender, at vi har et problem med fattigdom i Danmark. Vi er enige om, at fattigdom ikke kun handler om økonomi, og at der skal nogle sociale nuancer og parametre ind i måden, som vi ser på fattigdom på. Jeg synes dog stadig, at det er vigtigt, at vi får sat en grænse for, hvad vi som land anser som rimeligt, at vores borgere lever for. Jeg hører tit holdningen, at der er da ingen fattige i Danmark. Det er ikke acceptabelt, da fattigdom ER et problem herhjemme. Hvis du som borger ikke har råd til at deltage i det sociale liv i Danmark til børnefødselsdagen, feriekolonien eller i sportsklubben så er du fattig. Derfor skal vi holde fat i diskussionen om, at vi skal have en grænse, og vi skal have nogle pejlemærker, som vi kan bruge til at konstatere i konkrete tilfælde, at her er der tale om fattigdom. Jeg er også glad for, at vi slet ikke er så uenige endda. Ja, vi er enige om, at der findes fattige og socialt udstødte mennesker i Danmark. Vi er også enige om, at fattigdom ikke kun handler om økonomi, men at årsagerne er langt mere sammensatte. Men jeg er ikke enig i, at vi skal fastsætte en fattigdomsgrænse. En sådan grænse løser ikke problemerne med fattigdom. Regeringen ønsker derimod at se på årsagerne til fattigdom. For mig at se er det den eneste måde at komme fattigdommen til livs på. Lad os tage fat i problemerne nedefra og se på den enkelte persons eller families samlede sociale situation. Hvor ligger mulighederne for at afhjælpe problemerne? Hvordan kommer vi bedst videre? Det er det, der ligger til grund for arbejdet med udvikling af retvisende fattigdomsindikatorer. FOTO: JENS ASTRUP

11 20 21 NYT FRA FELTEN Send rent vand til Afrika. Dansk Røde Kors Sms drk til 1231 og donér 100 kr. Med bidraget støtter du Dansk Røde Kors arbejde. Det koster alm. SMS-takst ud over bidraget. Beløbet betales over telefonregningen. Tjenesten udbydes af Dansk Røde Kors, Blegdamsvej 27, 2100 Kbh. Ø, tlf.: Tina Agerbak, Haiti I de to næste måneder skal Tina Agerbak hjælpe haitianerne med at få et midlertidigt tag over hovedet. Tusindvis blev hjemløse efter jordskælvet i januar måned. Jeg er med til at uddele forskellige materialer til folk, der bor i interimistiske lejre. Lige nu bor mange under dække af grene og lagner. Med det, vi giver dem, kan de bygge nogle mere holdbare opholdssteder, der også kan klare den begyndende regntid, fortæller Tina Agerbak. Fasen med uddeling af nødhjælp vil fortsætte noget tid endnu, mens andre er i gang med at tænke genopretning og genopbygning på længere sigt. Det kommer til at tage lang tid, før landet bare er nogenlunde på fode igen, siger Tina Agerbak. Hun bor i Røde Kors teltlejr for hjælpearbejdere i Port Au Prince. Eva Jordung Nicolson, Georgien Eva Jordung Nicolson er netop ankommet til Georgiens hovedstad, Tbilisi, hvor hun de kommende halvandet år skal støtte Georgisk og Armensk Røde Kors med katastrofeforebyggelse i regionen. Knap mennesker i Georgien og Armenien vil få hjælp til at håndtere naturkatastrofer i landet bl.a. ved at lære førstehjælp og lave evakueringsplaner. Det er et smukt land med venlige mennesker. De ansatte og frivillige fra Georgiens Røde Kors er entusiastiske, og jeg fornemmer, at jeg kommer til at nyde at arbejde her, siger Eva Jordung Nicolson. Projektet er støttet af DIPECHO, som er EU's kontor for katastrofeforebyggelse. Udrejst Georgien Eva Jordung Nicolson, katastrofeforebygger Haiti Kirsten Abdalla, psykosocialarbejder Palle Horn, tekniker Camilla Hansen, køkkenansvarlig Tina Agerbak, nødhjælpsarbejder Claus Hemmingsen, anæstesilæge Susanne Klitgaard, logistiker Lars Henrik Nielsen, nødhjælpsarbejder Henrik Ortved, logistiker Annelise Wendelboe Petersen, sygeplejerske Vibeke Thamdrup, psykosocialarbejder Ida Andersen, psykosocialarbejder Irak Alice Nielsen, sygeplejerske Hjemvendt Niger Dan Bøge Andersen, sygeplejerske Ungarn Roberto Christensen, sikkerhedskoordinator Haiti Lisbet Maegaard Elvekjær, nødhjælpsarbejder Mehran Maherani, køkkenansvarlig Christen Monberg, it-ekspert Norbert Payne, it-ekspert Thomas M.B. Olufson, tekniker Niels Mogens Wernberg, læge Lisbet Maegaard Elvekjær, Haiti I fem uger arbejdede Lisbet Maegaard Elvekjær med uddeling af nødhjælp. Hun begyndte i et lille team af nødhjælpseksperter, som sørgede for uddeling af nødhjælp i katastrofeområdet. Senere blev hun leder af teamet. Det indtryk, der står klarest tilbage for mig, er, at uanset om du knokler fra morgen til aften, så er der lang vej endnu. Du kan se i statistikken, at det går fremad, men der dukker hele tiden nye behov for hjælp op. Men du kan også se fremskridt. Jeg har primært uddelt midlertidigt tag over hovedet til folk og du kan se, at de overlevende får presenningerne stillet op og er glade. Men nogle er også utålmodige, imens de venter på hjælpen, fordi de ved, at regntiden kommer, fortæller hjemvendte Lisbet Maegaard Elvekjær. Ved at blive fan af Røde Kors på Facebook kan du løbende modtage beretninger fra felten. Find os på Vi leder efter nye hjælpearbejdere Vi er konstant på udkig efter nye personer, som vi kan sende ud. Lige nu har vi brug for profiler, der kan lede og organisere uddelingen af nødhjælp. Det kræver, at du er analytisk, velorganiseret, og at du kan lede og arbejde under meget krævende forhold. Du skal have fem års relevant erhvervserfaring og tale og skrive flydende engelsk. Vi har løbende brug for nye personer til vores beredskab. Vil du vide mere om dine muligheder, så kontakt Randi Bjerre på

12 22 23 fotoreportage På tur Mange ældre kommer ikke ud af hjemmet de er måske dårligt gående eller mangler nogen at besøge. Derfor arrangerer Hovedstadens Røde Kors et par gange om ugen ture for ensomme ældre. Der er ofte venteliste. I dag går turen til Orø. Foto: Camilla Stephan 90-årige Anna Frandsen (øvertst tv.) får et knus af turleder Gitte Drevsen. Anna har været med i turtjenesten de seneste tre år hun er meget svagtseende og har derfor svært ved at komme ud på egen hånd. Det er fantastisk at lære så mange forskellige folk at kende, og det giver mig mulighed for at komme til steder, jeg ellers ikke kunne komme til på grund af mit dårlige syn. Oda Rosa Christensen (nederst tv.) fylder 100 år til december og har været med i turtjenesten de seneste fire år, og det har hun ikke fortrudt. Hvis jeg vågner og er lidt halvsur, bliver jeg så glad, når jeg tænker på de tidligere og kommende ture. Man er jo meget alene i sin lille sofakrog derhjemme. Hun har i dagens anledning taget sine fine smykker på kroner. Det mangler Hovedstadens Røde Kors til en ny minibus, så de kan tage endnu flere med på tur. Kender du en sponsor, skriv til

13 24 25 fotoreportage ' Jeg får god rødvin og godt selskab, og det er, hvad livet handler om. Og så er det fantastisk at møde gamle venner. Oda Rosa Christensen, 99 år. Den gamle landsbykirke på Orø får også et besøg. Anny Lønberg på 76 år (yderst tv.) er med på tur for tredje gang. Jeg glæder mig til samværet og ikke mindst til at komme lidt ud hjemmefra og opleve noget nyt. Det er noget andet end hverdagen, siger hun. Oda Rosa Christensen og Egon (tv.) kender hinanden i forvejen, fordi de kommer i samme kirke. Frokosten bliver indtaget i Orø Forsamlingshus, hvor Oda Rosa får en gratis røget ål med hjem, fordi hun fylder 100 år i år. FRIVILLIG Bliv frivillig Har du lyst til at hjælpe til som frivillig i Dansk Røde Kors? Du kan bl.a. blive besøgsven, deltage i vores integrationsaktiviteter eller være frivillig på et herberg. Se dine muligheder på

14 26 27 Shoppen Tørklæde Designer-tørklæde med mening fra Designers Remix Collection. Pris 300 kr. Flettet taske Pris 342 kr. En sms = 50 vaccinationer Dansk Røde Kors Smukke forårskort Send en forårshilsen til dem, du holder af. Pakker med to kort og to kuverter. Pris 15 kr. sms RK til 1231 og støt med 100 kr. Du hjælper mennesker i nød verden over Net Miljøvenlige indkøbsnet i stof skabt af en række kendte danske designere. Pris 50 kr. Brætspil Sjovt og lærerigt brætspil, hvor du lærer en masse om førstehjælp. Spillet er specielt udviklet til børn fra 10 til 14 år. Pris 448 kr. Taske flettet af gammelt papir I stedet for at aflevere gamle brochurer af det tidligere blad Hjælp. og magasiner til papirindsamling har Det tager mellem en time og en Dansk Røde Kors indgået et samarbejde med Dyberg-Larsen om at taske. Fra Danmark sender vi gamle hel dag for kvinderne at producere en genbruge blade til flettede håndtasker. blade med skib over Atlanten. I Mexico Så nu bliver der flettet tasker af vores og Peru bliver taskerne flettet og gamle publikationer. derefter solgt i Danmark. Hver taske er unik, og de er flettet af For at skåne miljøet bliver der plantet træer svarende til det CO 2 kvinder i Mexico og Peru, ofte kvinder -udslip, uden uddannelse. Taskerne fremstilles som transporten udleder. Det betyder, efter Fair Trade-principperne, så kvinderne får en fair betaling for arbejdet taske. at der bliver plantet to træer for hver og mulighed for en bedre tilværelse. For hver taske, du køber, går 50 kr. Vores tasker er flettet af gamle udgaver til Røde Kors hjælpearbejde. Køb alle varerne på For 100 kr. kan vi for eksempel vaccinere 50 personer mod kolera. Det koster almindelig sms takst ud over bidraget. Beløbet betales over telefonregningen. Tjenesten udbydes af Dansk Røde Kors, Blegdamsvej 27, 2100 København Ø.Tlf

15 28 29 ET ØJEBLIK Efter en katastrofe er det ikke kun huse og skoler, der skal genopbygges. Det er også afgørende at hjælpe de overlevende videre psykisk. Ea Suzanne Akasha var i Haiti efter jordskælvet for at arbejde med den mentale genopbygning. Et øjeblik gjorde et særligt indtryk på hende: Da forældreløse Joe begyndte at tale igen. Jeg glemmer aldrig, da Joe igen begyndte at tale Af Ea Suzanne Akasha Jeg ankom til Røde Kors felthospital i hovedstaden Portau-Prince en uge efter skælvet. Som psykosocial hjælpearbejder var mit job at hjælpe både børnene og de voksne med at bearbejde de voldsomme oplevelser gennem leg og samtaler. Sammen med en canadisk kollega stod jeg i spidsen for det psykosociale hjælpearbejde med 22 frivillige fra Haitiansk Røde Kors vi arbejdede på hele hospitalsområdet med patienter, pårørende og plejepersonale. Forholdene var kaotiske med mangel på mad og vand, på senge og hjælpemidler som f.eks. krykker. Overalt lå børn og voksne med brækkede eller amputerede lemmer i elendige senge under åben himmel eller på gamle madrasser på den bare jord. Og midt i det hele lå Joe på jorden på et beskidt tæppe. Joe var et af de første børn, vi skulle tage os af. Han var en lille, skeløjet dreng på måske fire år, som var blevet efterladt på hospitalet en uge efter jordskælvet. Ingen kendte hans historie. Var han forældreløs som mange hundredetusinde andre børn? Var han måske blevet skilt fra sine forældre og havde tilbragt døgn alene, før nogen bragte ham til hospitalet? Eller havde han været spærret inde i ruiner som så mange andre? Vi vidste det ikke. Joe havde ingen fysiske mén efter katastrofen, men det var næsten umuligt at få kontakt med ham, for han hverken talte, spiste eller drak. Han ville kun ligge ned og sove. Jeg var usikker på, om drengen stadig var rystet over, hvad han havde oplevet, eller om han måske var udviklingshæmmet. Jeg var ærlig talt usikker på, om vi nogensinde kunne nå ind til ham. En dag greb han en mobiltelefon, som Magalie en frivillig fra Haitiansk Røde Kors sad med, og begyndte at tale i den. Han førte en samtale og lagde telefonen fra sig. Joe, hvem talte du med? spurgte Magalie. Min mor, svarede Joe. Hun kommer ikke og henter mig, hun er død. Det er min far også. Det var et dybt rørende øjeblik Magalie og jeg havde begge tårer i øjnene, da vi så på hinanden. Fra det tidspunkt gik det hurtigt fremad med Joe han kommunikerede med omverdenen og kom sig. Jeg fik arrangeret en aftale med et godt børnehjem. Det var endnu et bevægende øjeblik, da Joe blev hentet. Magalie og jeg kneb igen en tåre, da vi tog afsked. Da vi vinkede farvel til Joe, vinkede han tilbage til os. Jeg fandt en bamse til ham, som han straks tog om. Det var et godt tegn. Jeg talte til bamsen, og ud ad øjenkrogen kunne jeg se, at Joe reagerede. Det gjorde han ikke, når vi talte direkte til ham, men via bamsen begyndte vi at kommunikere. De frivillige fik ham efterhånden til at spise og drikke og til at lege med forskelligt legetøj i korte øjeblikke. Han tegnede på et papir og sagde Maman og Papa om sine kruseduller. Da det voldsomme jordskælv ramte Haiti, omkom flere end mennesker, og 1,3 millioner blev hjemløse. Y Se video med Joe på FOTO: JAKOB DALL

16 30 31 KORT NYT Red flere liv Kampagnen Red flere liv udlover sponsorerede hjertestartere og førstehjælpskurser til danske fodboldklubber, som til gengæld skal stille med indsamlere til Røde Kors landsindsamling 1. oktober Løb for vand til Afrika løbere deltog i velgørenhedsløbet Run for Water i Dyrehaven 18. april. Arrangementet resulterede i kr., som går til Røde Kors arbejde med at skaffe rent vand til indbyggerne i Malawi. FOTO: DANSK RØDE KORS Unge flygtninge er ensomme Et stigende antal mindreårige, uledsagede flygtninge kommer hvert år til Danmark. De unge, der typisk er mellem 14 og 18 år og fra Irak og Afghanistan, ankommer alene til Danmark. Her opholder de sig på et asylcenter, mens de venter på behandling af deres sag. Hvis de opnår asyl, skal de flytte i en bolig for sig selv, og her risikerer ensomheden at få overtaget i hverdagen. De har ikke længere netværket fra asylcentret, og deres familier er tusinder af kilometer borte. Dansk Røde Kors har derfor igangsat en indsats over for de sårbare unge, hvor frivillige hænder skal hjælpe de unge ud af ensomheden og ind i sociale netværk hos jævnaldrende og i sportsog fritidsklubber. Røde Kors-ansatte bortført i DR Congo Otte medarbejdere fra Internationalt Røde Kors blev 9. april bortført i den østlige del af DR Congo. Efter en uge som gidsler hos en milits i det uroplagede område blev de dog frigivet efter forhandlinger. Hjælp på Island 700 islændinge er evakueret efter den seneste tids vulkanudbrud, hvor smeltede gletsjere giver store oversvømmelser. Islandsk Røde Kors har bygget fire lejre, hvor de nødstedte kan få husly, mad og psykosocial støtte. Røde Kors chokeret over drab i Sandholm Generalsekretær Anders Ladekarl var chokeret over drabet i Asylcentret Sandholm 18. april. Masseslagsmålet, der gik forud, og drabet kan være udløst af for mange mennesker på for lidt plads i for lang tid, mener generalsekretæren. Følg os på Facebook. Det går fremad i Haiti Selvom pengene til jordskælvsofrene i Haiti er strømmet til, siden katastrofen indtraf, er livet stadig skrøbeligt i Haiti. Næsten én million haitianere er blevet hjulpet til tag over hovedet, men de midlertidige boliger er nemme ofre for orkansæsonen, der sætter ind netop nu. Derfor arbejdes der på højtryk for opførelsen af mere stabile boliger. Det går dog fremad i det hårdtramte land; flere haitianere har nu adgang til rent vand, mad og sundhedspleje end før katastrofen. Hjælp Røde Kors med din gamle mobil Aflever din gamle mobil i Telekæden eller i en Røde Kors-butik og gør livet lettere for afrikanske familier. For hver telefon, vi modtager, kan vi sende penge af sted til vores hjælpearbejde i runde tal betyder det, at 10 brugte mobiltelefoner kan brødføde én familie eller give rent vand til 25 mennesker i en måned. Telefonerne bliver derudover sat i stand og solgt videre bl.a. i Afrika, hvor de skaber vækst og nye muligheder for befolkningen. Og som bonus har Røde Kors indgået aftale med producenten emporia som for hver solgt mobiltelefon donerer 100 kr. til Røde Kors. FOTO: INTERNATIONALT RØDE KORS Fordi genopbygning tager tid... Dansk Røde Kors Vær med, når vi giver en hjælpende hånd til mennesker, der har mistet alt. Støt os fast med Betalingsservice på

17 Overførsel fra kontonummer 8 7 Dette girokort kan ikke benyttes til meddelelser Indbetaler Beløbsmodtagers kontonummer og betegnelse GIRO INDBETALING Check og lignende accepteres under forbehold af, at Danske Bank modtager betalingen. Når De betaler kontant på et posthus med terminal, er det kun posthusets kvitteringstryk, der er bevis for, hvilket beløb De har betalt. Beløbsmodtagers kontonummer og betegnelse KVITTERING Blegdamsvej 27 Postboks København Ø Tlf Underskrift ved overførsel fra egen konto Blegdamsvej 27 Postboks København Ø Tlf Post Danmarks kvittering Kroner Øre Gebyr for indbetaling betales kontant Betalingsdato eller Betales nu Kroner Øre..,.., Til maskinel aflæsning Undgå venligst at skrive i nedenstående felt Dag Måned År Sæt X 4030S DB Giv dit bidrag på giro kortet, og hjælp os bl.a. med at skaffe rent vand til sårbare over hele verden. Tak! For 160 kr. kan vi sikre rent vand til otte børn i Afrika i et år. For 250 kr. kan vi give myggenet, der beskytter op til 15 personer mod malaria. For 400 kr. kan vi give en familie en andel af en brønd i Nepal. Hvert 15. sekund dør et barn på grund af mangel på rent vand. Rent vand og ordentlige toiletforhold kan halvere børnedødeligheden i Afrika.

18 Indbetaler Overførsel fra kontonummer 8 7 Beløbsmodtagers kontonummer og betegnelse GIRO INDBETALING Check og lignende accepteres under forbehold af, at Danske Bank modtager betalingen. Når De betaler kontant på et posthus med terminal, er det kun posthusets kvitteringstryk, der er bevis for, hvilket beløb De har betalt. Beløbsmodtagers kontonummer og betegnelse KVITTERING Meddelelser vedr. betalingen kan kun anføres i dette felt. Blegdamsvej 27 Postboks København Ø Tlf Underskrift ved overførsel fra egen konto Blegdamsvej 27 Postboks København Ø Tlf Post Danmarks kvittering Kroner Øre Gebyr for indbetaling betales kontant Betalingsdato eller Betales nu Kroner Øre..,.., Til maskinel aflæsning Undgå venligst at skrive i nedenstående felt Dag Måned År Sæt X 4030S DB < <

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

Rapport om FrikirkeNets indsamling til Haiti 2010

Rapport om FrikirkeNets indsamling til Haiti 2010 Rapport om FrikirkeNets indsamling til Haiti 2010 Den 12. januar 2010 blev Haiti ramt af et voldsomt jordskælv med enorme ødelæggelser til følge. I løbet af få uger efter katastrofen besluttede FrikirkeNets

Læs mere

Jann Sjursen, Generalsekretær for Caritas Danmark

Jann Sjursen, Generalsekretær for Caritas Danmark For millioner af mennesker på vores klode er livet nærmest håbløst: Når et jordskælv smadrer ens hjem og dræber ens familie, synes alt håb ude. Det så vi på TV, da Haiti blev ramt. Eller når børn fødes

Læs mere

Lystrup kirkehøjskole Sæson 2015 16 Mødet med de andre

Lystrup kirkehøjskole Sæson 2015 16 Mødet med de andre Lystrup kirkehøjskole Sæson 2015 16 Mødet med de andre Fem foredrag arrangeret af Lystrup Menighedsråd Lystrup kirkehøjskole 2015-2016 Mødet med de andre Det er gennem mødet med de andre vi oplever verden.

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

MED NÆSTEKÆRLIGHED I RYGSÆKKEN FRA LIBERIA TIL DANMARK

MED NÆSTEKÆRLIGHED I RYGSÆKKEN FRA LIBERIA TIL DANMARK MED NÆSTEKÆRLIGHED I RYGSÆKKEN FRA LIBERIA TIL DANMARK AF PRAKTIKANT ANDERS VIDTFELDT LARSEN 35-årige Amara Kamara er fra Liberia. Med sig i bagagen har han flugt fra 2 borgerkrige; en opvækst uden en

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold

Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold Maria Jensen blev banket, spærret inde og næsten slået ihjel af sin kæreste. Da hun forlod ham, tog han sit eget liv Af Jesper Vestergaard Larsen, 14. oktober

Læs mere

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Udgivet af www.trekanten.dk Udarbejdet af cand. psych. Tom Malling og cand. psych. Lise Myhre Lildholdt København 2009 Pjecen kan downloades

Læs mere

Ny skolegård efter påskeferien.

Ny skolegård efter påskeferien. FORDYBELSESUGE PÅ HELLIG KORS SKOLE 29. MATS 2. APRIL 2004 Ny skolegård efter påskeferien. Vi var ned i skolegården og der fortalte håndværkerne os at de bliver færdige om ti dage. De laver den nye skolegård

Læs mere

Med Pigegruppen i Sydafrika

Med Pigegruppen i Sydafrika Med Pigegruppen i Sydafrika Fire piger fortæller om turen Af Lene Byriel, journalist I efteråret 2006 rejste 8 unge piger og tre voksne medarbejdere på en 16 dages tur til Sydafrika. Danni, Michella, Tania

Læs mere

Links INTRO TAXI PARKEN. Udforsk forladt bygning. Gå i krattet. Interview Kabir (flygtninge) Sprg. 1: Hvorfor er du flygtet?

Links INTRO TAXI PARKEN. Udforsk forladt bygning. Gå i krattet. Interview Kabir (flygtninge) Sprg. 1: Hvorfor er du flygtet? Links INTRO del A hovedintro_a del B hovedintro_b TAXI Kort kort PARKEN dex.html#park_intro?park_forgren*6 Udforsk forladt bygning Del 1: forladt_bygning_intro?spil_fodbold*1 Del 2: forladt_bygning2 forladt_bygning_foto?forladt_bygning

Læs mere

Evaluering af SSP dagen elev 1

Evaluering af SSP dagen elev 1 Evaluering af SSP dagen elev 1 1. Hvorfor hedder SSP dagen Det er sejt at sige nej Det gør det fordi at det er godt at sige nej til noget dumt fx: at ryge, at stjæle og andre dumme ting. 2. Hvad lærte

Læs mere

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden Alma 82 år Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns Alma er ikke så god til at huske længere og hendes sygdom gør, at hun har svært ved at passe dagligdagens gøremål.

Læs mere

Det har gjort noget ved min sjæl

Det har gjort noget ved min sjæl Det har gjort noget ved min sjæl Mariann Østergaard Bomholt er vokset op i Lyngby nord for København. Hendes far var skattesagkyndig ved kommunen, og hendes mor var hjemmegående. De var begge amatørdansere

Læs mere

Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet,

Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet, Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet, der anviste vejen. Siden så vi dem aldrig mere. 8 9 Dagen

Læs mere

Stylet orden. Hun indretter med indføling: Side X NYT FRITIDSHUS. energivinduer. www.lilje-huset.dk

Stylet orden. Hun indretter med indføling: Side X NYT FRITIDSHUS. energivinduer. www.lilje-huset.dk Fyens Stiftstidende og Fyns Amts Avis fredag 13. juli 2012 Hun indretter med indføling: Stylet orden Side X 70 23 15 23 jna.dk energivinduer Spar op til 35% nu kontakt os for mere info udstilling: Kratholmvej

Læs mere

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

Foto: Jakob Dall for MS. Håbet om en bedre verden lever videre Testamente en anden måde at donere på

Foto: Jakob Dall for MS. Håbet om en bedre verden lever videre Testamente en anden måde at donere på Foto: Jakob Dall for MS Håbet om en bedre verden lever videre Testamente en anden måde at donere på 1 2 En anden måde at donere på 2 Vores løfte til dig 3 Om at testamentere 4 Kampen for retfærdighed er

Læs mere

Highlights: Projekt Gadeklog på N. Zahle Seminarieskole d. 28. maj 2008

Highlights: Projekt Gadeklog på N. Zahle Seminarieskole d. 28. maj 2008 Highlights: Projekt Gadeklog på N. Zahle Seminarieskole d. 28. maj 2008 1 OM PROJEKT GADEKLOG 3 PRESSEMEDDELELSE 3 EVALUERING AF PROJEKT GADEKLOG PÅ N. ZAHLE SEMINARIESKOLE 4 DE HJEMLØSES SANG 5 ELEVERNES

Læs mere

Her slutter historien om Kasper.

Her slutter historien om Kasper. KASPERS HISTORIE Hvert år forsvinder der hundredevis af danskere uden at give deres familie eller andre pårørende besked : en mand går ned i kiosken på hjørnet en søndag eftermiddag og kommer aldrig tilbage.

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om.

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Historien om Anita og Ruth Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Anita og Ruth. Da de var

Læs mere

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget TAL MED EN VOKSEN hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op

Læs mere

Gid han var død af noget andet

Gid han var død af noget andet Gid han var død af noget andet Gid han var død af noget andet. Sådan havde jeg det. Som om jeg ikke havde ret til at sørge og græde, fordi min stedfar havde drukket sig selv ihjel, og ikke var død af en

Læs mere

Med barnet i centrum. Når samarbejdet er svært

Med barnet i centrum. Når samarbejdet er svært Med barnet i centrum Pjece om forældremyndighed, barnets bopæl, samvær, barnets rettigheder, børnesagkyndig rådgivning, konfliktmægling og parrådgivning Når samarbejdet er svært Pjecen er udarbejdet af

Læs mere

Vi arbejder for at skabe bedre livsvilkår for spastikere. Spastikerforeningen - en forening i bevægelse

Vi arbejder for at skabe bedre livsvilkår for spastikere. Spastikerforeningen - en forening i bevægelse Vi arbejder for at skabe bedre livsvilkår for spastikere Spastikerforeningen - en forening i bevægelse Vi sætter vores fingeraftryk Spastikerforeningen er en huma nitær medlems organisation, som arbejder

Læs mere

Forår 2013 53. årgang nr. 195

Forår 2013 53. årgang nr. 195 Forår 2013 53. årgang nr. 195 Redaktør: Knud Kluge Oplag 1000 Pjecen udgives fire gange om året og sendes gratis til alle der ønsker at modtage den. Sankt Vincent Gruppernes formål: At støtte udvalgte

Læs mere

gang om måneden ca. og indberetter til Told og Skat og sender noget til revisoren, når det er tid til det og sådan noget. Det er sådan set dagen.

gang om måneden ca. og indberetter til Told og Skat og sender noget til revisoren, når det er tid til det og sådan noget. Det er sådan set dagen. Bilag E - Lisbeth 0000 Benjamin: Yes, men det første jeg godt kunne tænke mig at høre dig fortælle mig lidt om, det er en almindelig hverdag hvor arbejde indgår. Så hvad laver du i løbet af en almindelig

Læs mere

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin Alex Og den hemmelige skat Ordklasser 3. klassetrin Navn: Klasse: 1. Skattekortet Her er Alex. Han er en meget glad dreng, for han har lige fået en ny Nintendo. Eller han har ikke fået den, faktisk er

Læs mere

Når samarbejdet er svært

Når samarbejdet er svært Når samarbejdet er svært Pjecen er udarbejdet af Statsforvaltningerne i samarbejde med Familiestyrelsen. Tekst: psykolog og børnesagkyndig rådgiver Jannie Kildested på vegne af Familiestyrelsen, juni 2005.

Læs mere

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op og

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser

Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser Udgivet af Psykologcentret Trekanten 1998 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 VORES REAKTIONER EFTER EN CHOKERENDE OPLEVELSE...3...3

Læs mere

Af Freja Gry Børsting

Af Freja Gry Børsting Af Freja Gry Børsting Flygtningelejren i Jonstrup Af Freja Gry Børsting Furesø Museer 2015 Flygtningelejren i Jonstrup Forfatter: Freja Gry Børsting Illustration: Allan Christian Hansen Forfatteren og

Læs mere

S K O L E N Y T. Det er bedre at tænde et stearinlys end at bande over mørket. Kinesisk ordsprog

S K O L E N Y T. Det er bedre at tænde et stearinlys end at bande over mørket. Kinesisk ordsprog S K O L E N Y T Det er bedre at tænde et stearinlys end at bande over mørket Kinesisk ordsprog Vildbjerg Skole Januar 2012 Januar 2012 1. 2. 3. 17. Skolebestyrelsesmøde 18. Pædagogisk råds møde 19. 4.

Læs mere

Da vi flyttede til USA, oplevede jeg konflikter på alle de 3 niveauer som Mette Weber nævner i blogindlægget Flytning skaber konflikter

Da vi flyttede til USA, oplevede jeg konflikter på alle de 3 niveauer som Mette Weber nævner i blogindlægget Flytning skaber konflikter Portræt af en verdensborger Elise Hahn, Californien Mette Weber Om Konflikter i udlandet Da vi flyttede til USA, oplevede jeg konflikter på alle de 3 niveauer som Mette Weber nævner i blogindlægget Flytning

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil.

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil. Post 1 Velkommen til... I skal nu på et dilemmaløb, hvor I vil opleve, hvordan det er at være dreng i Afrika. I får her starten på en historie. Læs den højt for hinanden og beslut derefter i fællesskab,

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

tale 8. aug. 2015 / Rådhuspladsen Af Annette Mørk Vi drukner i sorg!

tale 8. aug. 2015 / Rådhuspladsen Af Annette Mørk Vi drukner i sorg! tale 8. aug. 2015 / Rådhuspladsen Af Annette Mørk Vi drukner i sorg! I går døde tre kurdiske unge mænd - teenagere! Den ene af dem hed Kamuran Bilin. Dræbt af det tyrkiske politi, som med militære kampvogne

Læs mere

Emilys rejsebrev fra Thailand udvekslingsperiode aug. okt. 2009

Emilys rejsebrev fra Thailand udvekslingsperiode aug. okt. 2009 Emilys rejsebrev fra Thailand udvekslingsperiode aug. okt. 2009 Navn: Emily Stacey Prince Evt. rejsekammerat: Malene Anusha Christensen Hjem-institution: University College Nordjylland Holdnummer: H08V

Læs mere

Den frygtelige pest og kampen mod den

Den frygtelige pest og kampen mod den Den frygtelige pest og kampen mod den Den Sorte Død og alle de andre epidemier For 700-200 år siden hærgede mange sygdomme. Den frygteligste af dem alle og den som folk var mest bange for dengang, var

Læs mere

Et liv med Turners Syndrom

Et liv med Turners Syndrom Et liv med Turners Syndrom Hvordan er det at leve med Turner Syndrom, og hvordan det var at få det at vide dengang diagnosen blev stillet. Måske kan andre nikke genkendende til flere af tingene, og andre

Læs mere

Materialer. Vis, hvad du kan. Sprogscreening af skoleskiftere 3. 10. klasse

Materialer. Vis, hvad du kan. Sprogscreening af skoleskiftere 3. 10. klasse Materialer Vis, hvad du kan Sprogscreening af skoleskiftere 3. 10. klasse INDHOLD Aktivitet 1, 2 og 3 Samtalebillede: Idrætslektion Aktivitet 4. Skønlitterær tekst 3.-4. klasse: Fablen Løven og musen (version

Læs mere

Bilag 1 Udskrift af optakt plus interview med social- og integrationsminister Manu Sareen i TV- Avisen 21:30 på DR1 onsdag den 2. juli 2014.

Bilag 1 Udskrift af optakt plus interview med social- og integrationsminister Manu Sareen i TV- Avisen 21:30 på DR1 onsdag den 2. juli 2014. Bilag 1 Udskrift af optakt plus interview med social- og integrationsminister Manu Sareen i TV- Avisen 21:30 på DR1 onsdag den 2. juli 2014. Hentet fra Mediestream. http://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/tv/record/doms_radiotvcollection%3auuid%3a5c3

Læs mere

Alexandra en helt særlig fighter

Alexandra en helt særlig fighter Alexandra en helt særlig fighter 15-årige Alexandra og hendes familie har været mere udfordret end de fleste. Men et stærkt familiesammenhold, en reservemormor og forældrenes indsats for også at være kærester

Læs mere

BENF_DA.qxd 8/07/04 15:09 Page cov4 KH-57-03-297-DA-C

BENF_DA.qxd 8/07/04 15:09 Page cov4 KH-57-03-297-DA-C BENF_DA.qxd 8/07/04 15:09 Page cov4 14 16 KH-57-03-297-DA-C BENF_DA.qxd 8/07/04 15:09 Page cov1 Flyv, smukke svaler, flyv! Europa-Kommissionen BENF_DA.qxd 8/07/04 15:09 Page cov2 Denne publikation udgives

Læs mere

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER. Pixi-rapport nr. 2 / 2014 UNGE OG MEDIER BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER. Pixi-rapport nr. 2 / 2014 UNGE OG MEDIER BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER Pixi-rapport nr. 2 / 2014 UNGE OG MEDIER BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL 1 KÆRE DELTAGER I BØRNE- OG UNGEPANELET Jeg er glad for at kunne sende dig den anden pixi-rapport fra

Læs mere

180 : Jeg er ikke vred mere

180 : Jeg er ikke vred mere 180 : Jeg er ikke vred mere I 180 grader møder vi mennesker, hvis liv har taget en voldsom drejning, men som er kommet styrket videre. Tabita Brøner er vokset op som Jehovas Vidne. Men som teenager mødte

Læs mere

Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen

Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen Case til punktet kl. 13.45: Det tværfaglige arbejde øves på baggrund af en fælles case, som fremlægges af ledelsen

Læs mere

Beredskabsstyrelsen kan sende et eftersøgnings- og redningshold et såkaldt. Madison Mærsk

Beredskabsstyrelsen kan sende et eftersøgnings- og redningshold et såkaldt. Madison Mærsk Madison Mærsk Skrevet af Helle Heidi Jensen Hvis et land rammes af et jordskælv eller af en anden naturkatastrofe, skal der hurtigt iværksættes en eftersøgnings- og redningsindsats for at finde overlevende.

Læs mere

Et lykkeligt liv - efter min fødselsdepression!

Et lykkeligt liv - efter min fødselsdepression! Et lykkeligt liv - efter min fødselsdepression! Vores datter Emma blev født i okt. 2003. Vi havde været gravide før men jeg aborterede i 7. uge af graviditeten. Graviditeten med Emma var præget af angst

Læs mere

Så er jeg alligevel en klog dreng! siger Lucas

Så er jeg alligevel en klog dreng! siger Lucas Så er jeg alligevel en klog dreng! siger Lucas Nu er mor sur igen. Hun er næsten altid vred på mig. I går var hun sur, og hun bliver sikkert sur igen i morgen. Det er ikke særlig sjovt. I dag er ikke nogen

Læs mere

Jeg bor lige derovre

Jeg bor lige derovre UNGE HJEMLØSE I 'Den første nat var ikke så slem' Jens er 19 år og har været hjemløs de sidste tre måneder. Han er en af de cirka 1.300 hjemløse unge, der udgør en fjerdedel af alle hjemløse i Danmark.

Læs mere

Legogaven fra Danmark

Legogaven fra Danmark Kapitel 12 Bire havde det ikke godt. Han trivedes ikke og udviklede sig ikke lige så let som mange af de andre. Den lille dreng kunne skifte karakter på et splitsekund. Det var som at se Dr. Jekyll og

Læs mere

Normale efterreaktioner... 4 De fysiske... 4 - og de psykiske... 5

Normale efterreaktioner... 4 De fysiske... 4 - og de psykiske... 5 Indhold Forord... 2 At komme hjem... 3 Du er ikke helt den samme, når du kommer hjem... 3 Hjemkomsten kræver tilvænning... 3 Reaktioner kræver tid og plads... 4 Mange bække små... 4 Normale efterreaktioner...

Læs mere

607354 Fattigdom 13/08/10 11:44 Side 1

607354 Fattigdom 13/08/10 11:44 Side 1 84 mio. mennesker eller 17 % af Europas befolkning lever i, eller er truet af fattigdom. Derfor har EU sat sig som mål, at Europas fattigdom skal mindskes med 25 % inden år 2020. Det betyder, at 20 mio.

Læs mere

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen.

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. 1. Søvnløs Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. Jeg havde en mærkelig uro i mig - lidt kvalme og lidt ondt i maven. Det havde jeg

Læs mere

Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt.

Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt. pårørende Still fra SOMETHING LIKE HAPPINESS Director: Bohdan Slama Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt. AF ELSE CHRISTENSEN

Læs mere

Blå pudder. Et manuskript af. 8.A, Lundebjergskolen

Blå pudder. Et manuskript af. 8.A, Lundebjergskolen Blå pudder Et manuskript af 8.A, Lundebjergskolen Endelig gennemskrivning, 16. Sept. 2010 SC 1. INT. I KØKKENET HOS DAG (14) sidder på en stol ved et to mands bord i køkkenet. Hun tager langsomt skeen

Læs mere

s. 4 Går der løver rundt i gaderne i Afrika? s. 16 Dilemma: Hvem vil du IKKE sende i skole? Tatenda på 14 og Tendai på 12 er alene hjemme altid! s.

s. 4 Går der løver rundt i gaderne i Afrika? s. 16 Dilemma: Hvem vil du IKKE sende i skole? Tatenda på 14 og Tendai på 12 er alene hjemme altid! s. Tatenda på 14 og Tendai på 12 er alene hjemme altid! s. 4 Dilemma: Hvem vil du IKKE sende i skole? s. 16 Hvert femte barn i Afrika drikker snavset vand Hvor meget vand bruger du? Juliet har hiv og drømmer

Læs mere

verden er STØRRE end eu

verden er STØRRE end eu verden er STØRRE end eu Gang på gang sætter EU egne økonomiske og storpolitiske interesser højere end fred og udvikling i verden. Det er et stort problem, især fordi en række af EU s egne politikker er

Læs mere

Flygtninge i Danmark og Verden. 20 marts 2014

Flygtninge i Danmark og Verden. 20 marts 2014 Side 1 Flygtninge i Danmark og Verden 20 marts 2014 Foreningen for tosprogede børns vilkår 27.03.2014 AK/Flygtningedebat Side 2 Side Dansk Flygtningehjælp Den største danske NGO Hvor: Vi arbejder i 36

Læs mere

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far.

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far. Kapitel 1 Der var engang en dreng, der gemte sig. Bjergene rejste sig høje og tavse omkring ham. En lille busks lysegrønne blade glitrede i solen. To store stenblokke skjulte stien, der slyngede sig ned

Læs mere

HVORFOR FORSØGER DE HJEMVENDTE SOLDATER AT BEGÅ SELVMORD? Ph.D. Lilian Zøllner, Center for Selvmordsforskning

HVORFOR FORSØGER DE HJEMVENDTE SOLDATER AT BEGÅ SELVMORD? Ph.D. Lilian Zøllner, Center for Selvmordsforskning HVORFOR FORSØGER DE HJEMVENDTE SOLDATER AT BEGÅ SELVMORD? Ph.D. Lilian Zøllner, Center for Selvmordsforskning Registerundersøgelse N= 25.645 (1990 2009) Interviewundersøgelse (N=30) Uddybende interviewundersøgelse

Læs mere

»En gave i en virkelig grim indpakning«

»En gave i en virkelig grim indpakning« »En gave i en virkelig grim indpakning«hiv er i dag ikke en sygdom, man dør af, men den er fuld af tabu og skam. Den er stadig præget af uvidenhed, der gør det til en kamp at leve med hiv. Mads Damgaard

Læs mere

Min Fars Elsker. [2. draft]

Min Fars Elsker. [2. draft] 1. SCENE INT.-MORGEN-KØKKEN Min Fars Elsker [2. draft] (15) går rundt i køkkenet, og stiller morgenmad på køkkenbordet. Hun har lavet kaffe. (45) træder ind i køkkenet, fuldt påklædt i jakkesæt og med

Læs mere

Heksen Helga Håndvask

Heksen Helga Håndvask Historien om hvorfor Heksen Helga Håndvask lærte at vaske hænder Historie: Lisa Spangby Illustration: Daniel, Dubba PIIIISSSTTT. Ja, det er dig jeg kalder på kom og sæt dig ned, så skal jeg fortælle en

Læs mere

Sagsnummer: 25 Navn: Varga Vilma Alder: 83 Ansøgt om: Medicin/lægebesøg. Bevilget beløb Sep. 2013

Sagsnummer: 25 Navn: Varga Vilma Alder: 83 Ansøgt om: Medicin/lægebesøg. Bevilget beløb Sep. 2013 Sagsnummer: 25 Navn: Varga Vilma Alder: 83 Ansøgt om: Medicin/lægebesøg Ansøgt om beløb 0 Lei pr. måned Bevilget beløb 2012 400 Lei i alt Bevilget beløb Apr. 2013 500 Lei Bevilget beløb Sep. 2013 500 Lei

Læs mere

Til læreren Opgaver til: FLUGT Instruktioner og nøgler

Til læreren Opgaver til: FLUGT Instruktioner og nøgler Opgave 1 Formål: Førlæsningsopgave for at aktivere baggrundsviden om temaet 30 minutter Organisering: Smågruppearbejde Instruktion: Sæt jer sammen i smågrupper og snak om, hvilke former for flugt I kan

Læs mere

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015 FAR- VEL! Roskilde den 3. marts, 2015 Kære dig. Når du læser dette, så forestiller jeg mig, at du enten har været eller er tæt på en døende eller på anden måde har tanker om, at livet ikke varer evigt.

Læs mere

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet Sådan styrker du samarbejdet med lægen - og får bedre behandling og livskvalitet Det handler om indsigt og kontrol I dette hæfte finder du vejledning og konkrete værktøjer til, hvordan du styrker samarbejdet

Læs mere

Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma

Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma Øvelse 1-20: Øvelse 21-29: Øvelse 30-34: Øvelse 35-39: Øvelse 40-44: Øvelse 45-49: Øvelse 50-59: Øvelse 60-85: Der sættes komma efter ledsætninger, jf.

Læs mere

Christen er soldat og veteran

Christen er soldat og veteran anerkendelse og støtte regeringens veteranpolitik Christen er soldat og veteran Christen er 30 år og professionel soldat og officer. Han har været udsendt to gange til Afghanistan. Som delingsfører har

Læs mere

Man skal være god til at spørge

Man skal være god til at spørge Artikel fra Muskelkraft nr. 1, 2002 Man skal være god til at spørge Som handicaphjælper er Klaus parat med praktisk bistand og psykisk støtte til sin brugers sexliv. Misforståelser kunne være undgået,

Læs mere

Studieophold på St.Christopher`s Hospice i London i perioden 3. 8. august 2003

Studieophold på St.Christopher`s Hospice i London i perioden 3. 8. august 2003 Studieophold på St.Christopher`s Hospice i London i perioden 3. 8. august 2003 Oplevet og skrevet af: Tove Thorlacius, hold Feb. OOAB 2 Indledning. Jeg er studerende på 7. semester, og har pga. uddannelse

Læs mere

AT gøre et bo tilbud til en realitet Af Nancy Emory, Gateway House, South Carolina Præsenteret ved 14 th IS in Milwaukee, Wisconsin

AT gøre et bo tilbud til en realitet Af Nancy Emory, Gateway House, South Carolina Præsenteret ved 14 th IS in Milwaukee, Wisconsin I går havde vi muligheden for at høre Tilly Brasch, et bestyrelsesmedlem fra Stepping Stone Clubhouse i Australien, fortælle om hendes søn, Riley. Efter flere år med nyttesløs og ligegyldig behandling,

Læs mere

Veje igennem en labyrint - om Psykiatrien Syd

Veje igennem en labyrint - om Psykiatrien Syd Veje igennem en labyrint - om Psykiatrien Syd Ergoterapeut /PB Karin Larsen Distriktsspl./PB Pernille Sørensen Teamleder/sygeplejerske Pernille Rømer Psykiatrien i Region Sjælland Psykiatrien Syd Psykiatrisk

Læs mere

THERESIENSTADT. Telegram fra Christian X i anledning af modtagerens hjemkomst fra Theresienstadt via Sverige.

THERESIENSTADT. Telegram fra Christian X i anledning af modtagerens hjemkomst fra Theresienstadt via Sverige. MITZVAH Det lykkedes den danske regering at undgå særlige jødelove i Danmark efter den tyske besættelse i 1940: Ingen jødestjerne, ingen udelukkelse fra erhverv eller beslaglæggelse af ejendom. Efter regeringens

Læs mere

Stil ind på et foto af en afdød

Stil ind på et foto af en afdød Kapitel Stil ind på et foto af en afdød Du er på besøg hjemme hos en af dine venner, og går forbi et billede, der hænger i entréen. På billedet ses en nydelig dame og lige da du passerer billedet, tænker

Læs mere

Ny bog: Ballegaard. Vestjysk politimand bag tysk pigtråd 1944-1945 Lidt om bogens tilblivelse og indhold

Ny bog: Ballegaard. Vestjysk politimand bag tysk pigtråd 1944-1945 Lidt om bogens tilblivelse og indhold Ny bog: Ballegaard. Vestjysk politimand bag tysk pigtråd 1944-1945 Lidt om bogens tilblivelse og indhold Min far, Herluf Ballegaard, og min mor, Elisabeth Hasseriis Ballegaard, har før skrevet til slægtsbladet.

Læs mere

AKTIVITETSFORSLAG til læreren

AKTIVITETSFORSLAG til læreren Røde Kors Blegdamsvej 27 2100 København Ø Tlf. 3525 9200 info@rodekors.dk AKTIVITETSFORSLAG til læreren Vi har samlet en række forslag til klasseaktiviteter i forbindelse med en emneuge om Afrika. Aktiviteternes

Læs mere

KENDELSE. Indklagede havde en ejendom til salg, som klagerne ønskede at købe.

KENDELSE. Indklagede havde en ejendom til salg, som klagerne ønskede at købe. 1 København, den 9. oktober 2012 KENDELSE Klagerne ctr. statsaut. ejendomsmægler MDE Inge Grandt Virum Torv 7, st. tv. 2830 Virum Nævnet har modtaget klagen den 31. januar 2012. Klagen angår spørgsmålet

Læs mere

at du må-ske kom-mer til at græ-de lidt.

at du må-ske kom-mer til at græ-de lidt. Ind-led-ning Det, du nu skal læ-se, er rig-tig sket. Det ske-te for mang-e år si-den. Den sør-ge-li-ge be-gi-ven-hed fandt sted i 1866. Hvor læng-e si-den mon det er? Det er så sør-ge-ligt det, der ske-te,

Læs mere

Undervisning om Alkoholproblemer i familien

Undervisning om Alkoholproblemer i familien Undervisning om Alkoholproblemer i familien Målgruppe: 7.-10.klasse i grundskoler Samlet omfang: 2 lektioner Desuden mulighed for, at en gruppe elever vælger emnet som fordybelsesområde. Rammer: Emnet

Læs mere

Hvad gør du? Hvad gør du efterfølgende? Hvad siger du under samtalen til forældrene?

Hvad gør du? Hvad gør du efterfølgende? Hvad siger du under samtalen til forældrene? Du har en samtale med forældrene til Sofie på tre år. Under samtalen fortæller familien, at det altid er faderen, som bader Sofie. Faderen forguder Sofie og tiltaler hende som sin lille kæreste. Når han

Læs mere

Adoption en politisk hånd til et godt liv også til de biologiske mødre

Adoption en politisk hånd til et godt liv også til de biologiske mødre Socialudvalget 2012-13 SOU alm. del Bilag 72 Offentligt Adoption en politisk hånd til et godt liv også til de biologiske mødre Den 19 september blev der afholdt en stor konference på Christiansborg med

Læs mere

ENLIG ELLER SAMLEVENDE?

ENLIG ELLER SAMLEVENDE? ENLIG ELLER SAMLEVENDE? Vejledning til enlige forsørgere, der modtager børnetilskud eller økonomisk fripladstilskud HVAD VIL DET SIGE AT VÆRE ENLIG SOM MOD- TAGER AF BØRNETILSKUD ELLER ØKONOMISK FRIPLADSTILSKUD?

Læs mere

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Prøve i Dansk 2 November-december 2014 Skriftlig del Læseforståelse 2 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Hjælpemidler: ingen Tid: 65 minutter Udfyldes af prøvedeltageren Navn

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 21. april 2013 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 787: Du, som har tændt millioner af stjerner DDS 654:

Læs mere

Svære følelser. Af Pia Melander Guilbert. Ellen Hillingsø om selvmedlidenhed: Smerten skal anerkendes

Svære følelser. Af Pia Melander Guilbert. Ellen Hillingsø om selvmedlidenhed: Smerten skal anerkendes Svære følelser Forbudte følelser findes ikke, siges det. Kun handlinger kan være forbudte. Alligevel er visse følelser mere vanskelige at håndtere end andre. Vi har bedt tre store skuespillere stille ind

Læs mere

Jeppe Vig Find TV-vært og skuespiller

Jeppe Vig Find TV-vært og skuespiller Jeppe Vig Find TV-vært og skuespiller Kendt fra bl.a. Lille Nørd og andre tv-programmer til børn og unge. Jeg træffer Jeppe på mobilen tirsdag aften, efter jeg er hjemvendt fra et andet vellykket interview

Læs mere

Bilag 4. Transkriberet interview med Liselott Blixt

Bilag 4. Transkriberet interview med Liselott Blixt Bilag 4 Transkriberet interview med Liselott Blixt Af: Gruppe 7 Interviewer: Jeg vil starte med at høre om hvad dig og dansk folkeparti mener om den alkohol politik vi har idag hvor man kan købe alkohol

Læs mere

KRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR

KRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR KRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR Har du spørgsmål om kræft? Er der noget, du er i tvivl om i forbindelse med sygdommen eller livets videre forløb? Savner du nogen, der ved besked,

Læs mere

Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. Maj-juni 2009. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3. Tekst- og opgavehæfte

Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. Maj-juni 2009. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3. Tekst- og opgavehæfte Prøve i Dansk 1 Maj-juni 2009 Skriftlig del Læseforståelse 1 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3 Hjælpemidler: Ingen Tid: 60 minutter Navn CPR-nummer Produktionsnr. 01 Dato Prøvenummer

Læs mere

Flere gange har han besøgt lande, som mange opfatter som farlige rejsemål. Claus Qvist-Jessen undrer sig:

Flere gange har han besøgt lande, som mange opfatter som farlige rejsemål. Claus Qvist-Jessen undrer sig: At leve for at rejse Claus Qvist-Jessen har rejst i over hundrede lande og oplevet mere end de fleste. Det har sat tingene i perspektiv, og gjort ham kritisk over for danskerne som folk men også over for

Læs mere