VEJLEDNING TIL MIGOGMINKROP.DK SEKSUALUNDERVISNING TIL KLASSE

Transkript

1 VEJLEDNING TIL MIGOGMINKROP.DK SEKSUALUNDERVISNING TIL KLASSE

2 INDHOLD FORORD INTRODUKTION TIL DE FORSKELLIGE MULIGHEDER PÅ MIGOGMINKROP.DK MIGOGMINKROP.DK I UNDERVISNINGEN FILM MYSTERIET KROP SKY QUIZ MINE CIRKLER VÆG FÆLLES AFTALER PÆDAGOGISKE OG DIDAKTISKE OVERVEJELSER OM MIGOGMINKROP.DK Uge Sex 2013 Sex & Samfund, 2013 ISBN nr Kopiering tilladt til undervisningsbrug mod kildeangivelse. Indhold: Line Anne Roien Alt indhold vedr. elever med særlige behov: Jonas Paustian Borup Ansvars- og ophavsretshavende redaktør: Marianne Lomholt Illustrationer og fotos: Marianne & Robin, Lars Nybøll og Serious Games Interactive Layout: Marianne & Robin Vejledning til Migogminkrop.dk 2

3 FORORD Du sidder nu med vejledningen til undervisningsmaterialet Migogminkrop.dk, der er en del af Sex & Samfunds undervisningsmateriale udviklet i forbindelse med seksualundervisningskampagnen Uge Sex. I vejledningen kan du læse om hjemmesidens forskellige elementer og potentialer i en undervisningssammenhæng. Migogminkrop.dk henvender sig til elever på klassetrin. Det faglige indhold og de tilhørende øvelser er udarbejdet i relation til trinmålene for klasse fra faghæfte 21: Fælles Mål for Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab. Migogminkrop.dk er udviklet af Sex & Samfund for at sikre dig og dine elever et interaktivt, tidssvarende og underholdende undervisningsmateriale til brug i seksualundervisningen på mellemtrinnet. God fornøjelse! Med venlig hilsen Sex & Samfund MIGOGMINKROP.DK EN DEL AF UGE SEX Uge Sex er Sex & Samfunds seksualundervisningskampagne rettet mod børn og unge i klasse og på ungdomsuddannelserne. Op mod elever deltager årligt i kampagnen, der skal øge børn og unges viden om emner som kroppen, følelser og sundhed og i de ældre klasser også om seksualitet, seksuel sundhed, prævention og sexsygdomme. Det er gratis for skoler at deltage i kampagnen, der tilbyder lærerne særligt udarbejdet undervisningsmateriale i form af websites, film og skriftligt materiale. Materialerne er tilpasset elevernes alder og målrettet fag, trinmål og uddannelsesretning. Hvert år har Uge Sex et overordnet tema, som de sættes fokus på. Læs mere om kampagnen og dens materialer, og tilmeld din klasse på OM SEX & SAMFUND Sex & Samfund støtter og igangsætter projekter, der øger menneskers viden og bevidsthed om seksualitet, sexsygdomme, prævention, graviditet og abort. Målet er, at alle mennesker skal have mulighed for at tage informerede og frie valg om deres seksualliv. Sex & Samfund driver blandt andet en præventionsklinik i København, en landsdækkende telefon- og internetrådgivning - Sexlinien for Unge - en række hjemmesider om prævention, sexsygdomme og abort samt et projekt, der via undervisning, kurser og hjemmesiden skal bidrage til at forbedre seksualundervisningen i Danmark. Derudover har Sex & Samfund et stort internationalt program med projekter i Afrika og Asien. Læs mere om Sex & Samfund på SEX & SAMFUND OG TRYGFONDEN SAMARBEJDER OM UGE SEX Sex & Samfund og TrygFonden samarbejder om skolekampagnen Uge Sex for klassetrin. Målet er at sikre børn og unges sundhed og trivsel gennem tidssvarende seksualundervisning i øjenhøjde. Vejledning til Migogminkrop.dk 3

4 1. INTRODUKTION TIL DE FORSKELLIGE MULIGHEDER PÅ MIGOGMINKROP.DK Film På hjemmesiden findes en række korte film, der kan bruges i undervisningen. Hvert år udvikles nye film i forbindelse med Uge Sex-kampagnen, der behandler årets tema. Mysteriet Mysteriet er et spil, hvor eleverne individuelt eller i grupper skal arbejde med at løse mysteriet om, hvem det er, der har efterladt et kærestebrev på deres bord i klassen. Spillet tager ikke ret lang tid at gennemføre, men kan til gengæld spilles gentagne gange, da der hele tiden vil opstå nye muligheder. Spillet kan bruges som afsæt for undervisning om forelskelse og kærester. Krop Kroppen er et interaktivt element på siden, hvor eleverne kan undersøge, hvad der sker med kroppen i puberteten. Eleverne kan ændre på bryster, kønsdele, behåring mv. og se, hvad der sker, når kroppen forandrer sig fra barn til ung. De kan også klikke på udvalgte steder på kroppen og se illustrationer af de indre forandringer og læse korte tekster om disse. Sky Skyen er et interaktivt element, hvor eleverne individuelt eller i grupper arbejder med at prioritere forskellige ord ud fra en konkret opgave. Igennem prioriteringen skal de for eksempel tage stilling til, hvad der er vigtigt for dem, hvad der er en flot krop, og hvordan en rigtig dreng eller pige er. Deres prioriteringer vises i en sky, som de kan gemme på computeren eller printe. Skyen kan herefter bruges i en fælles opsamling og dialog i klassen. Mine cirkler Mine cirkler er tænkt som et element, der kan bruges i arbejdet med elevernes relationer og sociale netværk. Her kan eleverne for eksempel arbejde individuelt med at lave en illustration af deres familiecirkler : Hvem er jeg i familie med? Hvordan er vi i familie med hinanden? Mine cirkler er i denne sammenhæng en tidssvarende version af arbejdet med stamtræer, men tager udgangspunkt i elevernes virkelighed, hvor familier er mangfoldige, ikke nødvendigvis forbundet biologiske, og hvor man kan have flere familier på samme tid, som fylder lige meget i barnets hverdag. Min mening I Min mening skal eleverne give deres svar på et enkelt spørgsmål, hvorefter de kan se, hvor mange andre der har svaret det samme eller anderledes. Min mening kan bruges som udgangspunkt for undervisning ved at eleverne i fællesskab ser på besvarelsen på projektor/smartboard og taler om, hvorfor man har svaret, som man har gjort og hvad man tror, andre mener om spørgsmålet. Spørgsmålet i Min mening vil ændre sig i løbet af året, men vil omkring Uge Sex-kampagnen relatere sig til årets kampagnetema. Quiz I quizzerne kan eleverne teste deres viden individuelt og i grupper. Man kan konkurrere med hinanden både på antal rigtige svar og antal point. På siden findes der quizzer om pubertet, køn og familier. Læs Hvis man gerne vil arbejde med emnerne pubertet, køn eller familier i undervisningen, er Læs et godt sted at begynde med eleverne. Her kan de læse en kort tekst om hvert emne (eller få den læst op), og de kan finde links til de forskellige elementer på siden, som er relevante i forhold til emnet, for eksempel film, spil, quizzer mv. Hvert år i forbindelse med Uge Sex tilføjes nyt indhold under Læs, som relaterer sig til årets tema. Væg Væggen er et interaktivt forum, hvor eleverne kan oprette profiler og skrive indlæg og kommentarer til hinanden. Al kommunikation på Væggen godkendes løbende af Sex & Samfund før det kan ses online med henblik på, at eleverne følger God stil på siden. Væggen er meget relevant at bruge i en undervisningssammenhæng, hvor man ønsker at støtte eleverne i udviklingen af gode digitale kompetencer. Til underviseren Under punktet Om Migogminkrop.dk til underviseren findes en kort beskrivelsen af hjemmesiden og dens potentialer samt mulighed for at downloade denne vejledning. Vejledning til Migogminkrop.dk 4

5 1. INTRODUKTION TIL DE FORSKELLIGE MULIGHEDER PÅ MIGOGMINKROP.DK LÆR HJEMMESIDEN AT KENDE: 5 HURTIGE TIL UNDERVISEREN Her finder du seks gode forslag, som du kan arbejde med selv, hvis du hurtigt ønsker at danne dig et indtryk af siden. Begynd med at finde forsiden på 1. Før musen hen over den drenge- eller pigekrop, der ses på forsiden. Klik med musen, når teksten Krop kommer frem. Undersøg, hvordan hhv. drenge- og pigekroppene ændrer sig fra barn til ung ved at ændre i boksen til venstre. Se, hvilke opgaver du kan stille eleverne ved at klikke på Opgaver. 2. Før musen hen over brevet øverst på forsiden. Klik med musen, når teksten Mysteriet kommer frem. Læs teksten i boblerne, der forklarer, hvad man skal gøre. Prøv at spille Mysteriet en gang og se, om du kan gætte, hvem der har sendt kærestebrevet. Overvej, hvordan du kunne bruge dette spil sammen med eleverne. 3. Klik på pilen med Quiz. Vælg en quiz, som du gennemfører. Overvej, hvordan quizzerne kan bruges i din undervisning. 4. Klik på med Spil. Dan dig et overblik over de muligheder, som Skyen og Mine cirkler giver dig i undervisningen. Prøv at udfylde én af opgaverne fra Skyen og lav din egen familiecirkel. Klik på pilen med Film. Vælg én af filmene fra listen, som du ser. Overvej, hvordan du kan bruge disse film sammen med dine elever. 5. Klik på pilen med Læs. Vælg et af temaerne Pubertet, Køn eller Familier. Skim teksten igennem og overvej, hvordan du kan bruge denne i undervisningen. Skab dig et overblik over, hvilke opgaver eleverne kan sættes i gang med via dette element på siden. Vejledning til Migogminkrop.dk 5

6 2. MIGOGMINKROP.DK I UNDERVISNINGEN På de følgende sider findes forslag til, hvordan de forskellige elementer på Migogminkrop.dk kan sættes i spil i seksualundervisningen på klassetrin. De konkrete forslag bør naturligvis tilpasses af underviseren til den konkrete klasses behov og erfaringer. Det er desuden ikke nødvendigt at arbejde med alle elementer på siden på én gang. Man kan sagtens udvælge de mest relevante på det pågældende tidspunkt og dernæst vende tilbage senere i skoleåret eller på næste klassetrin og arbejde med andre elementer. TRINMÅL Når du bruger forslagene til arbejdet med Migogminkrop.dk i denne vejledning, arbejder du med udgangspunkt i disse trinmål for klasse fra faghæftet for Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab : Kende til fysiske og psykiske forandringer i forbindelse med puberteten. Diskutere kønsrollers betydning for egen udvikling og klassens sociale miljø. Aflæse og begrunde følelsesmæssige reaktioner. Sammenligne forskellige former for bolig- og familieformer. Vejledning til Migogminkrop.dk 6

7 2.1 FILM MÅL At eleverne kan give eksempler på overvejelser om de temaer, som ses i filmene på At eleverne kan sætte ord på deres egne tanker om de temaer, der ses i filmene. MÅLGRUPPE klasse. FORBEREDELSE Det kan anbefales, at underviseren som forberedelse ser filmene igennem, før de vises for eleverne. Én eller flere film kan eventuelt udvælges. TID OG MATERIALER Tidsforbrug minutter. Materialer Computer med internetforbindelse. Projektor/smartboard. BESKRIVELSE På siden findes en række korte film, der er målrettet til elever på mellemtrinnet. Hvert år udvikles der nye film i forbindelse med Uge Sex. Alle film er korte, men rummer masser af stof, der kan bruges som udgangspunkt for en dialog i klassen om køn og kønsroller (film med elever) og krop, pubertet og forelskelse (film med Anders Lund Madsen). TIPS TIL UNDERVISEREN Der er flere film, der knytter sig til årets Uge Sex-tema. Det kan derfor være en ide at se én af filmene, hver gang man mødes. På denne måde kan filmene bruges som indledning til timen, hvor man drøfter forskellige perspektiver på temaet. Vælger man dette, kan det anbefales at variere arbejdsmåderne: Filmene kan for eksempel bruges som udgangspunkt for en fælles diskussion, som oplæg til en skriftlig opgave, til at lave rollespil om filmens tema eller til at optage egne små film med interviews med hinanden. Eleverne kan også se filmene i mindre grupper ved hver deres computer. Dette kan dog gøre det svært at høre interviewene rigtigt, hvis det gøres på samme tid i det samme rum. Fortsættes på næste side... Vejledning til Migogminkrop.dk 7

8 2.1. FILM... Fortsat fra forrige side Underviseren viser eleverne den film, som man har udvalgt, på projektor/smartboard. Dialogen om filmen kan herefter organiseres som en fælles diskussion eller som samtaler parvis eller i mindre grupper afhængigt af, hvad der er mest hensigtsmæssigt i forhold til den konkrete gruppe af elever. Underviseren kan for eksempel tage udgangspunkt i følgende spørgsmål og arbejdsformer, der er målrettet undervisningen på henholdsvis 4., 5. og 6. klassetrin: 4. klasse Fælles klassesamtale: Hvad handlede filmen om? Var I enige i noget af det, der blev sagt? Var I uenige i noget af det, der blev sagt? Var der noget af det, der blev sagt, som I kan genkende fra jer selv? 5. klasse Tal med sidemanden: Hvad talte de om i filmen? Var der noget af det, der blev sagt, som I kan genkende fra jer selv? Herefter fælles opsamling: Hvad talte I om med jeres sidemænd? Hvad synes I, er de vigtigste pointer fra filmen? 6. klasse Gruppearbejde: Hvad er filmens tema? Hvad synes I, at filmen fortæller om temaet? Er I enige eller uenige i de ting, som blev sagt eller vist i filmen? Hvis I var blevet interviewet om det, som filmen handler om, hvad ville I så sige? Herefter fælles opsamling: Hvad talte I om i grupperne? Hvilke pointer om filmens tema, synes I, var de vigtigste i filmen og i jeres egen diskussion i gruppen? Vejledning til Migogminkrop.dk 8

9 2.2 MYSTERIET MÅL At eleverne kan give eksempler på, hvordan det kan føles at være forelsket. At eleverne kan formulere fordele og ulemper i forhold til forskellige handlemuligheder. MÅLGRUPPE klasse. FORBEREDELSE Ingen. TID OG MATERIALER Tidsforbrug 30 minutter. Materialer Computere med internetforbindelse. BESKRIVELSE Mysteriet er et spil, hvor eleverne skal arbejde med at løse mysteriet om, hvem det er, der har efterladt et kærestebrev på deres bord i klassen. Spillet tager ikke ret lang tid at gennemføre, men kan til gengæld spilles gentagne gange, da der hele tiden vil opstå nye muligheder. Eleverne arbejder individuelt eller i grupper á 2-3 personer. Når de går ind på Mysteriet, mødes de først af teksten: Du har fået et kærestebrev! Klik på ting i skolegården for at samle spor! Så kan du måske gætte, hvem af de fem personer, der har sendt kærestebrevet. Herefter klikker de på Start spil, hvorefter spillet går i gang. Eleverne kan få forklaret, hvad de skal gøre, hvis de klikker på feltet med?. Fortsættes på næste side... TIPS TIL UNDERVISEREN De fleste elever vil intuitivt og let kunne finde ud af at spille Mysteriet, der på mange måder ligner de spil, de er vant til at møde på internettet. Underviseren vil derfor ofte ikke behøve hjælpe eleverne med, hvad de rent faktisk skal gøre. Vejledning til Migogminkrop.dk 9

10 2.2. MYSTERIET... Fortsat fra forrige side Spillet tager ca. 3-5 minutter at spille afhængigt af, hvor mange spor eleverne indsamler, før de gætter på, hvem der har sendt brevet. Hvis de gætter forkert, mødes de af en boks, hvor der står Åh nej!. Hvis de gætter rigtigt, kommer en boks frem, hvor der står Tillykke! Eleverne kan evt. få lov til at spille Mysteriet et par gange, før computerne slukkes, og hele klassen samles. Hvis eleverne har arbejdet med Mysteriet i skolens computerlokale, anbefales det, at man går tilbage til klasseværelset for at lave den fælles opsamling. Underviseren bruger herefter elevernes oplevelser fra spillet til at indlede en dialog med klassen om forelskelse og kærester. I dialogen kan for eksempel benyttes følgende spørgsmål: Var der nogle af jer, der gættede, hvem der havde skrevet kærestebrevet? Hvad skete der så? Hvordan tror I, at det ville være at skulle gå hen til den person, som, man tror, har skrevet brevet, for at finde ud af, om det er rigtigt? Hvad skete der i Mysteriet, hvis man gættede forkert? Hvordan tror I, at det ville være, hvis man fik at vide, at nu fortæller jeg hele klassen, at du har fået et kærestebrev (ha-ha)? Hvorfor tror I, at den person, der havde lagt brevet, ikke bare sagde direkte, at man gerne ville være kærester? Eller at personen ikke bare skrev sig under med sit navn? Kunne man have gjort noget andet end at lægge et kærestebrev? Hvad? Hvordan ved man egentlig, om man er forelsket i en anden? Hvordan føles det? Er man altid forelsket? Er alle forelsket i nogen? Kan man være forelsket i flere på samme tid? Hvem kan man blive forelsket i? Kan man forelske sig i en person af det modsatte køn som én selv? Kan man forelske sig i en person af det samme køn som én selv? Kan man forelske sig i begge køn? Dialogen kan afsluttes med en kort snak om, hvordan eleverne synes, at det var at spille Mysteriet. Her kan evt. også inddrages et perspektiv om, hvorvidt eleverne fandt spillet realistisk, eller om der var elementer af spillet, som, de ikke tror, ville ske i virkeligheden. TIPS TIL UNDERVISEREN At spille Mysteriet kan være sjovt og underholdende for eleverne. Det er denne motivation, der kan bruges som et positivt afsæt for en god dialog i klassen om forelskelse og kærester. Det er ligeledes dialogen, som har det egentlige læringspotentiale i en undervisningssammenhæng, og det er derfor vigtigt, at man som underviser medtager dette element, hvis øvelsen skal bidrage til det formål, som er beskrevet her. Vejledning til Migogminkrop.dk 10

11 2.3 KROP MÅL At eleverne udvikler deres viden om de fysiske og psykiske forandringer, der sker i puberteten. At eleverne kan give konkrete eksempler på, hvilke ligheder og forskelle der er på drenges og pigers pubertet. MÅLGRUPPE klasse. FORBEREDELSE Ingen. TID OG MATERIALER Tidsforbrug 30 minutter. Materialer Computere med internetforbindelse. BESKRIVELSE Kroppen er et interaktivt element på siden, hvor eleverne kan undersøge, hvad der sker med kroppen i puberteten. Eleverne kan ændre på bryster, kønsdele, behåring mv. og se, hvad der sker, når kroppen forandrer sig fra barn til ung. De kan også klikke på udvalgte steder på kroppen og se illustrationer af de indre forandringer og læse korte tekster om disse. Eleverne kan gemme og printe siderne, de arbejder med, således at de kan bruges i en eventuel opsamling. Eleverne arbejder individuelt eller i grupper á 2-3 personer. Når de går ind på Kroppen, kommer de først til en side, hvor de får forklaret, hvad de kan gøre (samme tekst, som hvis man klikker på? ). Fortsættes på næste side... TIPS TIL UNDERVISEREN Det er vigtigt, at både drenge og piger arbejder med begge køn i denne øvelse, da de er uhensigtsmæssigt, hvis de kun udvikler deres viden om deres eget køn. I relation til puberteten er der mange flere ting, der er ens for drenge og piger, end der er forskellige, hvilket er en vigtig pointe at fremhæve over for eleverne. Vejledning til Migogminkrop.dk 11

12 2.3. KROP... Fortsat fra forrige side Eleverne kan arbejde med at undersøge de muligheder, der er i elementet Kroppen, uden at det fastlægges nærmere af underviseren. Men underviseren kan også bede eleverne om at klikke på feltet Opgaver og arbejde med én eller flere af disse. Det anbefales, at eleverne besvarer opgaverne ved at skrive notater ned på et stykke papir, mens de arbejder. Opgaverne til Kroppen er: Undersøg kroppen Hvad der sker med kroppen i puberteten? Undersøg kroppene, og find ud af, hvad der sker med både drenges og pigers kroppe i puberteten. Hvad har de tilfælles? Drenges kroppe Hvad sker der med drenges kroppe i puberteten? Undersøg drengenes kroppe, og find ud af, hvad der typisk sker med kropsform, bryster, tissemand, kønshår og bumser. Pigers kroppe Hvad sker der med pigers kroppe i puberteten? Undersøg pigernes kroppe, og find ud af, hvad der typisk sker med kropsform, bryster, tissekone, kønshår og bumser. Når eleverne ændrer på de forskellige dele af Kroppen, kommer der tankebobler frem over den midterste persons hoved. Disse tanker udtrykker på forskellig vis eksempler på de følelsesmæssige oplevelser, man kan have, når man er i puberteten. Tankeboblerne kan bruges aktivt i undervisningen ved, at underviseren beder eleverne om at skrive nogle af dem ned og efterfølgende diskutere dem i grupperne. De kan for eksempel overveje, om de tror, der er mange, der føler sådan? Og de kan også selv komme med forslag til andre tanker, som kunne sættes ind i boblerne. Efter elevernes arbejde med Kroppen, kan der laves en fælles opsamling, hvor grupperne kommer med bud på deres forskellige besvarelser. Underviserens rolle er at stille opklarende og uddybende spørgsmål og supplere med yderligere information og refleksion om puberteten. Det er væsentligt, at underviseren i opsamlingen understreger, at kroppe udvikles meget forskelligt i puberteten, således at eleverne får forståelse af, at der ikke er en rigtig måde at være i puberteten på. TIPS TIL UNDERVISEREN Hvis man inddrager Kroppen i et længerevarende forløb om puberteten, kan dette element med fordel suppleres af de andre dele på Migogminkrop.dk, der handler om dette emne. Underviseren og eleverne kan let få et overblik over disse ved at klikke på pilen Læs på forsiden og herefter vælge temaet Pubertet. Her kan blandt andet findes en kort tekst om pubertet skrevet til elever, som de kan læse selv eller få læst op. På siden findes der også en kort film, Hvad er pubertet?, som kan vises før eller efter arbejdet med Kroppen. Vejledning til Migogminkrop.dk 12

13 2.4 SKY MÅL At eleverne reflekterer over deres egne holdninger til de emner, som opgaverne i Skyen handler om. At eleverne udvikler deres visioner og kritiske sans i forhold til emner som identitet, kroppen, pubertet, kønsroller og familier. MÅLGRUPPE klasse (afhængigt af de konkrete opgaver, der arbejdes med (se herunder)). FORBEREDELSE Udvælg den/de opgaver, som eleverne skal arbejde med. TID OG MATERIALER Tidsforbrug minutter (evt. længere, afhængigt af opsamlingen). Materialer Computer med internet. Evt. printer. BESKRIVELSE Eleverne arbejder individuelt eller i grupper á 2-3 personer. Underviseren henviser eleverne til den opgave, de skal arbejde med. Hele klassen kan arbejde med den samme opgave, men det er også en mulighed, at eleverne/grupperne selv vælger, hvilken opgave de synes er mest interessant. Eleverne løser opgaven ved at trække de seks ord ind i skyen, som de vælger. De kan ændre størrelsen på ordene og dermed signalere deres betydning, og de kan også tilføje egne ord (bemærk, at der er en begrænsning på ordenes længde). Eleverne har desuden mulighed for at ændre udseende på deres skyer, alt efter hvad de bedst kan lide. Dette gøres ved at klikke på feltet Vælg baggrund og vælge imellem de tre forskellige muligheder. I Skyen findes opgaver om følgende emner: Identitet Pubertet Kroppen Kønsroller Familier Fortsættes på næste side... TIPS TIL UNDERVISEREN I arbejdet med Skyen bliver eleverne bedt om at prioritere og argumentere ud fra deres personlige holdninger. For at dette bliver en god oplevelse for alle elever, er det væsentligt at lægge vægt på at skabe trygge rammer for eleverne, således at ingen føler sig udstillet eller bliver drillet. Du kan læse mere om arbejdet med det trygge læringsrum i afsnit 3 i denne vejledning eller på Vejledning til Migogminkrop.dk 13

14 2.4. SKY... Fortsat fra forrige side Arbejder eleverne individuelt om opgaverne, skal de prioritere ud fra deres personlige holdning. Arbejder de sammen i grupper, skal de diskutere sig frem til deres beslutninger om prioritering, hvilket oftest vil ende i en form for kompromis. Dette gør dog ikke noget, da det er gruppens dialog om prioriteringerne, der er det væsentlige i arbejdsprocessen. Når eleverne har færdiggjort deres skyer, kan de gemme dem på computeren og printe dem ud. Skyerne kan herefter bruges til et videre arbejde eller dialog i klassen. Det kan for eksempel gøres på følgende måder: Eleverne præsenterer deres skyer for hinanden (parvis eller gruppevis) og fortæller, hvorfor man har valgt, som man har gjort. Der laves en fælles opsamling, hvor underviseren spørger ind til arbejdet med opgaven: Hvordan var det at lave opgaven? Var det let/ svært at prioritere? Hvad var I enige/ uenige om (i gruppearbejdet og/eller i præsentationen)? Lærte I noget nyt om hinanden? TIPS TIL UNDERVISEREN Elevernes skyer kan være relevante at gemme og bruge senere i en evalueringssammenhæng. Enten for at sætte fokus på evaluering af, hvad der er arbejdet med i undervisningen, og hvad eleverne syntes om det, eller også til at sætte fokus på elevernes egne læringsprocesser: Hvad lærte jeg ved denne øvelse? Har jeg ændret mening siden? Arbejder klassen med portfolio som evalueringsmodel, kan skyerne og evt. andre produkter gemmes i disse. Eleverne/grupperne bliver bedt om at vælge, hvilket af ordene de vil prioritere højest. Alle, der har prioriteret det samme, går herefter sammen i nye grupper (lav evt. flere mindre grupper, hvis mange vælger det samme). Her skal de lave en liste med argumenter for deres valg. Listen begynder for eksempel sådan her: Gode venner/min familie gør mig glad, fordi, hvorefter eleverne for eksempel skriver de er sjove at være sammen med eller de elsker mig. Listen præsenteres herefter for resten af klassen. Underviserens rolle i præsentation vil være at spørge ind til elevernes argumenter og få dem til at uddybe disse. Eleverne bruger deres sky som udgangspunkt for en skriftlig opgave om det emne, som opgaven drejer sig om. Eleverne bruger deres sky som udgangspunkt for en illustration (for eksempel foto, tegning, maleri eller collage), der siger noget om emnet og deres prioritering. Vejledning til Migogminkrop.dk 14

15 2.5 QUIZ TID OG MATERIALER MÅL At eleverne udvikler deres viden om de emner, som quizzerne handler om. At elevernes motivation for at lære om quizzernes emner styrkes gennem arbejdet med Migogminkrop.dk. MÅLGRUPPE klasse. Tidsforbrug 30 minutter pr. quiz (10 minutter hvis quizzen laves uden fælles opsamling). Materialer Computer med internet. Evt. printer. FORBEREDELSE Ingen. BESKRIVELSE Eleverne arbejder individuelt eller i grupper á 2-3 personer. Underviseren henviser eleverne til den quiz, de skal arbejde med, hhv. quizzen om pubertet eller quizzen om køn. Når eleverne kommer ind på quizzerne, mødes de først af en side, hvor de får forklaret, hvad de skal gøre (samme tekst, som hvis man klikker på? ). Til hvert af quizzernes spørgsmål får eleverne præsenteret nogle svarmuligheder. Hvis de har brug for hjælp til at svare, kan de få op til to ledetråde. Hver gang de får en ledetråd, mister de et point. De mister også point, hvis de svarer forkert men får selvfølgelig point, hvis de svarer rigtigt. Når eleverne har færdiggjort quizzen, kan de se deres resultat, hvor der står, hvor mange rigtige svar de havde, og hvor mange point de fik i alt. De kan også printe resultatet ud. Hvis eleverne har arbejdet med quizzen i skolens computerlokale, anbefales det, at man går tilbage til klasseværelset for at lave den fælles opsamling. Opsamlingen kan for eksempel foregå som foreslået her: Underviseren gennemgår og uddyber alle eller udvalgte spørgsmål og svar sammen med eleverne. Dette kan være relevant, hvis man ønsker at styrke elevernes forståelse af disse og evt. udrydde misforståelser. Alle spørgsmål, svar og forklaringer er medtaget i denne vejledning som arbejdsark. Underviseren spørger eleverne, om de fik noget nyt at vide gennem quizzen? Eller om der var svar, der overraskede dem? Eleverne kan også stille spørgsmål til underviseren, hvis der var noget, de var i tvivl om eller ikke forstod. TIPS TIL UNDERVISEREN Quizzerne er gode at bruge i et evalueringsperspektiv i forbindelse med afslutningen af et forløb om pubertet eller køn. Hvis man som underviser gerne vil kunne sammenligne elevernes besvarelser i slutningen af et forløb med deres videns- og refleksionsniveau i begyndelsen, kan man evt. lade dem prøve at svare på spørgsmålene fra quizzerne i begyndelsen af forløbet (spørgsmålene findes i arbejdsarkene). Dette kan for eksempel organiseres som en form for quiz og byt -øvelse, hvor eleverne får udleveret kort med spørgsmålene og herefter går rundt mellem hinanden. Hver gang de møder en person, stopper de op og stiller hinanden det spørgsmål, de har på kortet, og forsøger at svare så godt, de kan. Når de to elever har stillet og besvaret hinandens spørgsmål, bytter de kort og går videre rundt i klassen, indtil de finder en ny person at tale med. Det gælder om at nå rundt til så mange forskellige klassekammerater og nå at besvare så mange spørgsmål som muligt. Man kan godt svare på det samme spørgsmål flere gange til forskellige klassekammerater. Man skal ikke kommentere på hinandens svar, og man skal blot svare kort og præcis. Underviseren stopper øvelsen, når man vurderer, at den har varet så længe, at eleverne har været godt rundt mellem hinanden. Vejledning til Migogminkrop.dk 15

16 2.5. ARBEJDSARK. QUIZ OM PUBERTET ARBEJDSARK QUIZ OM PUBERTET SPØRGSMÅL OG SVAR SPØRGSMÅL 1 Hvad får puberteten til at begynde? At hjernen begynder at lave nogle særlige hormoner. I hjernen findes en kirtel, der hedder hypofysen. Når man kommer i puberteten, begynder hypofysen at lave nogle særlige hormoner, der giver besked til kroppen om, at den skal begynde at udvikle sig fra barn til voksen. SPØRGSMÅL 3 Hvad er det første tegn på pubertet hos drenge? At tissemanden og testiklerne vokser. Når drenge kommer i puberteten, er det første, der sker, at testiklerne langsomt begynder at vokse. Bagefter begynder tissemanden også at vokse. Det er meget forskelligt fra dreng til dreng, hvordan ens testikler og tissemand ser ud. SPØRGSMÅL 2 Er der forskel på, hvornår drenge og piger kommer i puberteten? Ja, mange piger kommer før i puberteten end drenge. Pigers pubertet begynder tit før drenges pubertet uden at man ved hvorfor. Men der kan sagtens være drenge, der kommer før i puberteten end piger. Det er, fordi menneskers kroppe vokser og udvikler sig forskelligt. SPØRGSMÅL 4 Hvad er det første tegn på pubertet hos piger? At brysterne vokser. Når piger kommer i puberteten, er det første, der sker, at brysterne begynder at vokse. Det kan godt gøre lidt ondt, hvis man trykker på dem. Brysterne kan vokse forskelligt, så det ene bryst er lidt større end det andet. Drenges bryster kan også vokse lidt og være ømme i begyndelsen af puberteten, men det forsvinder igen. Fortsættes på næste side... Vejledning til Migogminkrop.dk 16

17 2.5. ARBEJDSARK. QUIZ OM PUBERTET...Fortsat fra forrige side SPØRGSMÅL 5 Hvad sker der med ens sved, når man kommer i puberteten? Den begynder at lugte. Det er forskelligt fra person til person, hvor meget man lugter. Når man kommer i puberteten, er det vigtigt at huske at vaske sig grundigt hver dag og bruge deodorant. SPØRGSMÅL 8 Hvad består menstruationsblod af? Blod og slim fra livmoderen. Blodet og slimen kommer fra livmoderen. Farven på blodet kan skifte fra rødt til mørkebrunt, og nogle gange er menstruationen kraftig, andre gange svag. Menstruationsblodet kan også have klumper i. SPØRGSMÅL 6 Kan drenges bryster vokse i puberteten? Ja, det sker for nogle drenge. Nogle drenge oplever, at deres bryster vokser i puberteten. Det skyldes kroppens hormoner. Brysterne forsvinder igen. SPØRGSMÅL 7 Hvad betyder det, når man siger, at drenges stemmer går i overgang? At stemmen svinger mellem at lyde høj og dyb, og at man ikke selv bestemmer, når det sker. Stemmen ændrer sig, når man kommer i puberteten, fordi stemmelæberne vokser og ændrer sig. Det betyder, at stemmen bliver dybere, end den var, da man var barn. Det er forskelligt fra person til person, hvordan stemmen ændrer sig. Pigers stemmer ændrer sig også lidt. SPØRGSMÅL 9 Hvad er udflåd? En hvidlig væske, der kommer ud af en piges skede. Udflåd er helt almindeligt for alle piger, der er kommet i puberteten, og for voksne kvinder. Det er forskelligt fra person til person, hvor meget udflåd man har. Udflåddet er med til at holde skeden ren. SPØRGSMÅL 10 Er det almindeligt at opleve, at humøret svinger, når man er i puberteten? Ja, det er ret almindeligt for alle. At humøret svinger betyder, at man er glad det ene øjeblik og det næste er man sur eller ked af det. Mange oplever det i puberteten. Humørsvingninger kan have noget med kroppens hormoner at gøre. Vejledning til Migogminkrop.dk 17

18 2.5. ARBEJDSARK. QUIZ OM KØN ARBEJDSARK QUIZ OM KØN SPØRGSMÅL OG SVAR SPØRGSMÅL 1 Hvor mange drenge blev født i Danmark i 2010? Ca Ifølge Danmarks Statistik blev der helt præcist født drenge i Danmark i Der blev født piger samme år. Så snart et barn bliver født, får det et personligt nummer (et cprnummer). Hvis barnet er en dreng, er det sidste tal i nummeret ulige. Hvis barnet er en pige, er nummeret lige. SPØRGSMÅL 3 Hvem hjælper mest til derhjemme, for eksempel med oprydning, støvsugning og opvask? Piger hjælper mest. Piger i 4. klasse hjælper mere til derhjemme end drenge. Der er flere piger end drenge, der ikke får lommepenge. I nogle familier er det den ene voksne, der laver mest praktisk derhjemme. I andre familier hjælper alle lige meget. SPØRGSMÅL 2 Hvilke navne kan både drenge og piger hedde? Charlie, Robbie og Kim. I Danmark kan man ikke kalde sit barn lige, hvad man har lyst til. Man skal vælge et navn, der allerede er godkendt (eller søge om at få et nyt navn godkendt). Navne er godkendt som enten drenge- eller pigenavne, men nogle navne er også godkendt til begge køn. SPØRGSMÅL 4 Har drenge og piger lov til de samme ting i Danmark? Ja, det står der i loven. Der findes en form for lov, der hedder Børnekonventionen. Den har næsten alle lande i verden skrevet under på, også Danmark. I den lov står der, at alle børn skal være lige, og at man ikke må gøre forskel på folk i forhold til, om de er drenge eller piger. Fortsættes på næste side... Vejledning til Migogminkrop.dk 18

19 2.5. ARBEJDSARK. QUIZ OM KØN...Fortsat fra forrige side SPØRGSMÅL 5 Hvad sker for både drenge og piger i puberteten? Sveden begynder at lugte, og de får hår på kønsdelene. Der er mange ting, der er de samme for drenge og piger, når de kommer i puberteten. Begge køn vokser mere, får mere hår på kroppen, mere tydelige muskler og sveden lugter, og der kommer hår på kønsdelene. Både drenge og piger kan også mærke, at brysterne bliver ømme. Mange oplever, at humøret kan svinge meget, og man kan måske også blive mere uvenner med sin familie eller venner. SPØRGSMÅL 6 Kan man blive opereret og skifte køn i Danmark? Ja, men det er kun få, der får lov. Man kan godt blive opereret og skifte køn. Hvis man for eksempel er født som en pige, men føler sig 100 % som en dreng, eller man er født som en dreng, men føler sig som en pige. I Danmark opereres 5-10 voksne om året. Det tager lang tid at blive godkendt til en kønsskifteoperation. SPØRGSMÅL 7 Kan drenge blive forelsket i drenge? Ja, det kan de godt. To drenge kan godt være forelskede i hinanden. To piger kan også godt være forelskede i hinanden. En dreng og en pige kan være forelskede i hinanden. Forelskelse føles forskelligt fra person til person. SPØRGSMÅL 8 Kan man blive gift med en person, der har det samme køn som én selv? Ja, det kan man godt. To mænd eller to kvinder kan godt blive gift. I begyndelsen af 2011 var der ca børn, der boede i familier, hvor to mødre eller to fædre var gift. SPØRGSMÅL 9 Hvad laver drenge i 4. klasse mest sammen med deres venner? De leger, spiller spil og dyrker sport. Både drenge og piger i 4. klasse leger med deres venner, men flere piger end drenge snakker og hører musik, når de er sammen. Der kan godt være piger, der laver sport med deres venner og der kan også være drenge, der kan lide at høre musik med vennerne. SPØRGSMÅL 10 Hvem oplever mest at blive holdt udenfor, for eksempel i klassen? Mest piger. Der er flere piger end drenge, der har prøvet at blive holdt udenfor. Ca. 25 % af alle piger i 6. klasse har oplevet det det er 1 ud af hver 4. pige. Af drengene er det kun ca. 12 % det er ca. 1 ud af hver 10. dreng. Vejledning til Migogminkrop.dk 19

20 2.5. ARBEJDSARK. QUIZ OM FAMILIER ARBEJDSARK QUIZ OM FAMILIER SPØRGSMÅL OG SVAR SPØRGSMÅL 1 Hvor mange børn i Danmark havde i 2012 to familier? Der er mange børn, der har flere familier end én. Det kan for eksempel være, fordi éns mor eller far finder nye partnere. Hvert fjerde barn i Danmark har halv-søskende. SPØRGSMÅL 2 Kan to mennesker af samme køn blive forældre? Ja, det kan de. To mennesker af samme køn kan godt blive forældre, for eksempel ved at adoptere et barn. Det er også muligt for kvinder at få hjælp til at blive gravid. Det kaldes insemination eller kunstig befrugtning. SPØRGSMÅL 3 Hvornår bliver danske kvinder i gennemsnit mor for første gang? Når de er 29 år. Alderen for, hvornår kvinder føder første gang, har ændret sig. Tidligere var kvinder yngre, når de fødte første gang. I 1977 var kvinder i gennemsnit 24 år, når de fik deres første barn. Mænd er også ældre, når de bliver far første gang, sammenlignet med tidligere. SPØRGSMÅL 4 Hvor mange mennesker bor alene i Danmark? (en million) Der er flere og flere mennesker, der vælger at bo alene. Samtidig er der også flere mennesker, der vælger at bo mange sammen, for eksempel med sammenbragte børn eller i bofællesskaber. Fortsættes på næste side... Vejledning til Migogminkrop.dk 20

21 2.5. ARBEJDSARK. QUIZ OM FAMILIER...Fortsat fra forrige side SPØRGSMÅL 5 Kan man være gift med flere personer på en gang i Danmark? Nej, det er ulovligt I Danmark er det ulovligt at være gift med flere personer på én gang. Men der findes andre lande, hvor det er lovligt for nogle mænd at være gift med flere kvinder. Det er dog ikke særligt almindeligt, at en mand er gift med mere end én kvinde. SPØRGSMÅL 8 Hvor mange ægtepar blev skilt i 2011? I 2011 var der par, der blev gift i Danmark, og par, der blev skilt. Børn i skilte familier synes, at det sværeste ved skilsmisser er, hvis forældrene ikke kan tale sammen. Modsat kan det bedste være, at man får en gladere familie, og at man slipper for forældrenes skænderier. SPØRGSMÅL 6 Er børn i Danmark mest glade for deres hel- eller halv-søskende? De er lige så glade for deres hel-søskende, som de er for deres halv-søskende. Børn i 5. klasse mener, at de har det lige godt med halv- og hel-søskende. Man kan bruge mange forskellige ord, når man taler om sine søskende, for eksempel biologisk bror, stedsøster, bonusbror og papsøster. SPØRGSMÅL 9 Hvad er en regnbuefamilie? En familie, hvor mindst én af forældrene er homoseksuelle. Regnbuefamilier kan være meget forskellige. En regnbuefamilie kan for eksempel bestå af to homoseksuelle kvinder eller to homoseksuelle mænd og deres børn. Homoseksualitet betyder, at man bliver forelsket i mennesker af det samme køn som én selv. SPØRGSMÅL 7 Hvad betyder at adoptere? At blive forældre til et barn som har en anden biologisk mor og far. I Danmark bliver der adopteret flest børn fra Etiopien, som ligger i Afrika. Forældre, der adopterer et barn, får forældremyndigheden over barnet. Det betyder, at de har pligt til at passe på barnet på samme måde, som hvis de var de biologiske forældre. SPØRGSMÅL 10 Hvad synes danske børn, der er det vigtigste ved en god familie? At man har gode oplevelser sammen. Børn i 5. klasse synes, at det vigtigste ved en familie er, at man har gode oplevelser sammen. Andre vigtige ting er, at man holder af hinanden, og at man har det godt og sjovt sammen. Vejledning til Migogminkrop.dk 21

22 2.6 MINE CIRKLER MÅL At eleverne kan give eksempler på relationer i deres egne liv. At leverne kan samtale om betydningen af nære sociale relationer. MÅLGRUPPE klasse. FORBEREDELSE Udvælg det tema, som eleverne skal arbejde med (familie, venner, andet). TID OG MATERIALER Tidsforbrug minutter (afhængig af opfølgning) Materialer Computere med internetforbindelse. BESKRIVELSE Mine cirkler er et element, der kan bruges i arbejdet med elevernes relationer og sociale netværk. Her kan eleverne for eksempel arbejde individuelt med at lave en illustration af deres familiecirkler : Hvem er jeg i familie med? Hvordan er vi i familie med hinanden? De kan også arbejde med kortlægning af deres egne netværk af venner og andre personer, der betyder noget for dem. Eleverne sidder ved en computer hver, og underviseren instruerer eleverne i brugen af Mine Cirkler. Til støtte for instruktionen anbefales det, at siden vises samtidig på smartboard/projektor. Underviseren har på forhånd udvalgt det tema, som eleverne skal arbejde med, ud fra overvejelser om det forløb, som øvelsen skal indgå i. I det følgende beskrives hvordan elevernes arbejde kan foregå med udgangspunkt i temaet familie. Underviseren fortæller eleverne, at de skal arbejde med at vise, hvem de er i familie med. Til støtte for instruktionen anbefales det, at siden vises samtidig på smartboard/ projektor. Det er vigtigt, at underviseren i instruktionen lægger vægt på at tydeliggøre en bred forståelse af familie-begrebet for eleverne: Familier kan både være dem man er biologisk forbundet med, men kan også TIPS TIL UNDERVISEREN Det anbefales, at eleverne arbejde individuelt med øvelsen, da øvelsens indhold lægger op til individuel refleksion ligesom øvelsens indhold kan være sårbart at tale om for nogle elever. Såfremt klassen ikke har adgang til nok computere med netforbindelse til, at alle elever kan arbejde med øvelsen på samme tid, kan de eventuelt inddeles i hold. være bonus-forældre, - bedsteforældre eller søskende. Familier kan også være plejefamilier eller adoptivfamilier eller familiemedlemmer, der bor i andre lande. Helt konkret skal eleverne lave en illustration, der viser deres familie. Dette gør de ved at trække cirkler i forskellig størrelse ind på midten af siden. I cirklerne placerer de skilte med familiemedlemmernes navne. Først trækkes skiltet ind i cirklen. Herefter klikkes på skiltet, hvorefter der kan skrives i dette. Der kan godt være flere navne i samme cirkel, ligesom cirklerne kan overlappe hinanden. Eleverne kan selv lege med betydningen af størrelserne på cirklerne eller cirklernes placering i forhold til hinanden. Fortsættes på næste side... Vejledning til Migogminkrop.dk 22

23 2.6. MINE CIRKLER...Fortsat fra forrige side Eleverne laver herefter deres familiecirkler, og når de er færdige, gemmer og printer de denne. TIPS TIL UNDERVISEREN Da eleverne skal arbejde individuelt og ud fra en subjektiv oplevelse af deres familie/venner, skal man som underviser anerkende elevernes forskelligartede bud (også selv om man umiddelbart ikke selv tænker det som familie/venner), inklusiv familiens hund eller andet. Hvis klassen arbejder med portfolio som evalueringsmetode i seksualundervisningen eller dansk, kan elevernes familie-cirkler og eventuelle skriftlige historier gemmes i denne. Når eleverne er færdige, kan øvelsen fortsætte på flere måder alt efter hvad underviseren synes passer bedst til den konkrete klasse: Mine cirkler er en tidssvarende version af arbejdet med stamtræer, men tager udgangspunkt i elevernes virkelighed, hvor familier er mangfoldige, ikke nødvendigvis forbundet biologiske, og hvor man kan have flere familier på samme tid, som fylder lige meget i barnets hverdag. 1) Der laves en fælles opsamling, hvor der tales generelt om familier, deres forskelligartede sammensætninger og hvad familier kan betyde for én som barn. Underviseren kan eventuelt have forberedt forskellige eksempler på mere generelle cirkler med fiktive personer, som man tager udgangspunkt i. Disse kan vise eksempler på familier, hvor forældrene bor sammen, hvor forældrene er skilt, hvor man har dele af familien, der bor i andre lande med videre. Underviseren bør overveje i hvilket omfang det er meningsfuldt og rart for eleverne at inddrage deres egne erfaringer med familier i denne opsamling. Var varsom med at komme til at udstille eller fremhæve enkelte elever frem for andre. 2) Eleverne bliver bedt om at sætte sig sammen to og to og fortælle om deres familie ud fra deres illustration. Eleverne skal sammensættes parvis ud fra overvejelser om, hvem de vil være trygge ved at arbejde sammen med. 3) Eleverne arbejder individuelt med at skrive en historie om deres familie. Kravene til den enkelte elev kan tilpasses dennes individuelle skriftlige niveau. Vejledning til Migogminkrop.dk 23

24 2.7 VÆG MÅL At eleverne ved, hvad det vil sige at have en profil på nettet. At eleverne kan give eksempler på, hvad, de synes, er god kommunikation på et forum som Væggen, og hvad, de synes, er dårlig kommunikation. MÅLGRUPPE klasse. TID OG MATERIALER Tidsforbrug 1½ time. Materialer Computer med internet. FORBEREDELSE Ingen. BESKRIVELSE Hvis man ønsker at arbejde med Væggen i undervisningen, er det væsentligt, at man som underviser prioriterer tid til, at eleverne forberedes til dette, før de kastes ud i det. For mange elever i denne aldersgruppe er det relativt nyt at deltage i debatter på internettet, og de kender derfor ikke færdselsreglerne. Denne øvelse beskriver, hvordan du som underviser kan gribe denne forberedelse an således, at arbejdet med Væggen bliver en god oplevelse for dine elever såvel som for de andre elever, som de vil møde på Væggen. Underviseren indleder arbejdet med Væggen ved at spørge ind til deres viden om profiler på internettet: Har I selv, eller kender I nogen, der har en profil på internettet (for eksempel i et online-spil eller et forum målrettet aldersgruppen)? Hvad er en profil, og hvad bruger man den til? Hvad skriver man typisk i sådan en profil? Tror I, at børn taler med deres forældre eller andre voksne om det med profiler på nettet? Hvorfor/hvorfor ikke? Hvad kunne man for eksempel tale om? TIPS TIL UNDERVISEREN At inddrage arbejdet med Væggen i seksualundervisningen er meningsfuldt, fordi det er vigtigt, at eleverne i denne målgruppe lærer at forholde sig til internettets mange muligheder og at navigere kompetent i disse. Dette er særligt relevant at gøre inden for rammen af seksualundervisning, da meget kommunikation i sociale fora på nettet benytter sig af seksuelle signaler i sprog, udtryk og billeder. Mange elever tilpasser sig disse seksuelle koder allerede fra en tidlig alder, og det er derfor vigtigt at skabe bevidsthed og refleksion om dette hos eleverne. Underviseren fortæller dernæst eleverne, at de nu skal arbejde med at oprette deres egen profil på Migogminkrop.dk. Når de har en profil her, kan de skrive med andre på deres egen alder og kommentere på hinandens indslag. På Væggen kan man skrive mange forskellige ting, men det er typisk emner om kroppen, pubertet, forelskelse og venskaber, som man skriver om her. Fortsættes på næste side... Vejledning til Migogminkrop.dk 24

25 2.7. VÆG... Fortsat fra forrige side Underviseren inddeler nu eleverne i mindre grupper á 2-3 personer, som arbejder ved hver deres computer. Eleverne får følgende opgaver: 1) Gå ind på Væggen og se, hvad andre skriver til hinanden og kommenterer på. 2) Klik på det felt, der hedder God stil, og læs dette. 3) Gå tilbage på Væggen, og læs nogle af de forskellige indlæg igen. Find eksempler på God stil. Eleverne skal notere disse eksempler ned på et stykke papir. Herefter samles alle, og underviseren følger op på gruppearbejdet. I opsamlingen lægges vægt på refleksion om følgende: Hvad er God stil på Væggen? Hvilke eksempler har I fundet? Hvorfor mon Sex & Samfund skriver noget om God stil? Hvad er God stil på Væggen? Hvad betyder det, når der står **** på Væggen? Hvad tror eleverne, der sker, hvis man ikke overholder God stil? Mener eleverne selv, at beskrivelsen af God stil er tilstrækkelig, eller mangler der noget? Hvilke informationer om sig selv er det ikke smart at dele med andre på Væggen eller andre fora (personlige oplysninger, fotos mv.)? Efter dette indledende arbejde skal eleverne nu selv til at oprette deres egne profiler. Det anbefales, at klassen først taler fælles om, hvad der er et godt brugernavn (det navn, som vises på siden, når man skriver på Væggen). Dette er vigtigt at gøre, fordi mange elever ellers kan være fristet til at vælge brugernavne, der sender signaler, som ikke nødvendigvis bidrager til den gode stil på siden. Eleverne kan herefter individuelt eller parvis reflektere over, hvilket brugernavn de selv vil vælge. Det er en god idé, at underviseren hjælper med dette, således at alle finder gode brugernavne, som de vil blive glade for. Sex & Samfund anbefaler, at eleverne ikke bruger deres almindelige/ fulde navn som brugernavn. Nu vender eleverne tilbage til computerne, hvor de opretter deres profil. Eleven skal opgive sit rigtige navn og bruge sin egen adresse for at kunne oprette sig som bruger. Disse oplysninger vil kun være tilgængelige for Sex & Samfund og vises ikke for andre. Så snart de er oprettet, vil få tilsendt en med et link, som de skal klikke på, før deres profil vil være aktiv. Fortsættes på næste side... TIPS TIL UNDERVISEREN Sex & Samfund holder øje med alle indlæg og brugere på Væggen for at sikre, at forummet bruges efter hensigten. Alle indlæg godkendes af Sex & Samfund, før de kan ses online. Dette betyder, at der godt kan gå lidt tid, før eleverne kan se deres egne indlæg. Særligt i forbindelse med Uge Sex-kampagnen, hvor der er mange elever, der bruger Væggen, må de forberedes på ventetid. Brugere vil i øvrigt blive udelukket fra siden, hvis Sex & Samfund ikke mener, at de overholder God stil. Det er ikke meningen, at voksne skal oprette sig som brugere på siden. En lærer, forælder eller anden voksen med en interesse i siden kan følge med på Væggen uden at være oprettet som bruger. Hvis man ønsker at supplere arbejdet med Væggen med yderligere undervisning om digitale kompetencer og kommunikation på internet og mobil, så kan det anbefales at benytte siden der er udviklet af Red Barnet og Det Kriminalpræventive Råd. Her kan findes forslag til undervisningen om disse emner særligt målrettet klassetrin. Vejledning til Migogminkrop.dk 25

26 2.7. VÆG... Fortsat fra forrige side Væggen kan bruges aktivt i seksualundervisningen på en række forskellige meningsfulde måder. Nogle eksempler på disse er: Eleverne får til opgave at oprette indlæg om de emner, som man arbejder med i undervisningen. De kan for eksempel stille et spørgsmål, som de beder andre kommentere på. Det kunne være spørgsmål som: Nogen synes, at det er pinligt?. Hvad skal man gøre, hvis man er forelsket i sin bedste ven? eller Hvem vil i helst tale med om pubertet: forældre, lærere, venner?. De svar, som eleverne får, kan de evt. bruge i en skriftlig opgave eller en præsentation for de andre i klassen. Eleverne undersøger, hvad andre typisk skriver om på Væggen, og man diskuterer fælles i klassen, hvad de finder ud af. Eleverne finder eksempler på kommentarer på Væggen, som, de synes, er overraskende, gode eller mærkelige, og diskuterer dem i mindre grupper. Eleverne sammenligner Væggen med andre online-fora for deres aldersgruppe. Hvilke fordele og ulemper er der ved de forskellige fora? Hvor ville de selv have mest lyst til at deltage? Det kan anbefales, at du som undervisere hele tiden har Væggen kørende synligt for alle via et smartboard/projektor, mens eleverne arbejder med den. Det er Sex & Samfunds erfaring, at dette kan have en positiv indflydelse på elevernes seriøsitet omkring oprettelsen af indlæg og kommentarer på siden. Vejledning til Migogminkrop.dk 26