FAMILIER VEJLEDNING TIL 2.-3 KROPPELOP.DK TEMAMATERIALE SEKSUALUNDERVISNINGSMATERIALE TIL KLASSE

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "FAMILIER VEJLEDNING TIL 2.-3 KROPPELOP.DK TEMAMATERIALE SEKSUALUNDERVISNINGSMATERIALE TIL KLASSE"

Transkript

1 FAMILIER VEJLEDNING TIL 2.-3 KROPPELOP.DK KLASSE TEMAMATERIALE SEKSUALUNDERVISNINGSMATERIALE TIL KLASSE

2 INDHOLD FORORD INTRODUKTION TIL KROPPELOP.DK KROPPELOP.DK I UNDERVISNINGEN DOKUMENTARFILM OM FAMILIER HVAD GØR MAN SÅ?! MINE CIRKLER FÆLLES AFTALER PÆDAGOGISKE OG DIDAKTISKE OVERVEJELSER OM KROPPELOP.DK Uge Sex 2013 Sex & Samfund, 2013 ISBN nr Kopiering tilladt til undervisningsbrug mod kildeangivelse. Indhold: Line Anne Roien og Lone Smidt Ansvars- og ophavsretshavende redaktør: Marianne Lomholt Illustrationer og fotos: Marianne & Robin, Lars Nybøll, Piotr Bromblik og Serious Games Interactive Layout: Marianne & Robin Vejledning til Kroppelop.dk 2

3 FORORD Du sidder nu med vejledningen til undervisningsmaterialet Kroppelop.dk, der er en del af Sex & Samfunds undervisningsmateriale udviklet i forbindelse med seksualundervisningskampagnen Uge Sex. I vejledningen kan du læse om hjemmesidens forskellige elementer og potentialer i en undervisningssammenhæng. Kroppelop.dk henvender sig til elever på klassetrin. Det faglige indhold og de tilhørende øvelser er udarbejdet i relation til trinmålene for klasse fra faghæfte 21: Fælles mål for sundhedsog seksualundervisning og familiekundskab. Kroppelop.dk er udviklet af Sex & Samfund for at sikre dig og dine elever et interaktivt og alderssvarende undervisningsmateriale til brug i seksualundervisningen i indskolingen. Fra Uge Sex 2014 vil Kroppelop.dk også henvende sig til elever på klassetrin. I den forbindelse udvikles nye alderssvarende elementer på siden til denne målgruppe. God fornøjelse med Kroppelop.dk og husk at fortælle om siden til dine kolleger, hvis du synes, den kan anbefales! Med venlig hilsen Sex & Samfund OM SEX & SAMFUND Sex & Samfund støtter og igangsætter projekter, der øger menneskers viden og bevidsthed om seksualitet, sexsygdomme, prævention, graviditet og abort. Målet er, at alle mennesker skal have mulighed for at tage informerede og frie valg om deres seksualliv. Sex & Samfund driver blandt andet en præventionsklinik i København, en landsdækkende telefon- og internetrådgivning Sexlinien for Unge en række hjemmesider om prævention, sexsygdomme og abort samt et projekt, der via undervisning, kurser og hjemmesiden skal bidrage til at forbedre seksualundervisningen i Danmark. Derudover har Sex & Samfund et stort internationalt program med projekter i Afrika og Asien. Læs mere om Sex & Samfund på KROPPELOP.DK EN DEL AF UGE SEX Uge Sex er Sex & Samfunds seksualundervisningskampagne rettet mod børn og unge i klasse og på ungdomsuddannelserne. Op mod elever deltager årligt i kampagnen, der skal øge børn og unges viden om emner som kroppen, følelser og sundhed og i de ældre klasser også om seksualitet, seksuel sundhed, prævention og sexsygdomme. SEX & SAMFUND OG TRYGFONDEN SAMARBEJDER OM UGE SEX Sex & Samfund og TrygFonden samarbejder om skolekampagnen Uge Sex for klassetrin. Målet er at sikre børn og unges sundhed og trivsel gennem tidssvarende seksualundervisning i øjenhøjde. Det er gratis for skoler at deltage i kampagnen, der tilbyder lærerne særligt udarbejdet undervisningsmateriale i form af websites, film og skriftligt materiale. Materialerne er tilpasset elevernes alder og målrettet fag, trinmål og uddannelsesretning. Hvert år har Uge Sex et overordnet tema, som der sættes fokus på. Læs mere om kampagnen og dens materialer, og tilmeld din klasse på Vejledning til Kroppelop.dk 3

4 1. INTRODUKTION TIL KROPPELOP.DK KROPPELOPPEN Kroppeloppen er en figur, som eleverne kan møde flere steder på siden. På forsiden fortæller Kroppeloppen om, hvad eleverne kan lære om, når de bruger siden. Når eleverne klikker ind på sidens forskellige elementer, kan de ved at trykke på et lille ikon, der viser Kroppeloppens hoved, enten læse selv eller høre, hvad de skal gøre. DOKUMENTARFILM På Kroppelop.dk findes der en kort dokumentarfilm om familier, der hedder Familier i Danmark: William. I filmen følger man William, der byder indenfor hos sin egen familie og blandt andet fortæller forskellige historier om familiens hverdag. Se forslag til arbejdet med filmen i dette materiale. Hvert år i forbindelse med Uge Sex-kampagnen vil der komme nye film på Kroppelop.dk. FILM MED KENDTE På Kroppelop.dk findes et kort filmklip, hvor kendte fortæller om deres egen familie, om deres tanker om, hvad en god familie er, og hvilken familie de selv kunne tænke sig at have i fremtiden. Filmklippet kan med fordel anvendes i forbindelse med opstarten af et undervisningsforløb om familier, hvor eleverne skal spores ind på, hvad temaet handler om. Hvert år i forbindelse med Uge Sex-kampagnen vil der komme nye film på Kroppelop.dk. HVAD GØR MAN SÅ?! Hvad gør man så?! handler om at tage stilling og tænke handlingsorientereret i forhold til dilemmaer og problemstillinger, man kan opleve som barn. I Hvad gør man så?! skal eleverne lave deres egen tegneserie, hvor de med instruktion fra underviseren skal komme med forslag til løsninger på konkrete situationer. Eleverne kan arbejde individuelt eller i mindre grupper om at lave deres tegneserier. De kan vælge imellem forskellige baggrunde og figurer og indsætte tekst i tanke- og talebobler. Deres tegneserier kan gemmes, printes og bruges i en præsentation i klassen. Se forslag til arbejdet med Hvad gør man så?! i dette materiale. Fortsættes på næste side Vejledning til Kroppelop.dk 4

5 1. INTRODUKTION TIL KROPPELOP.DK... Fortsat fra forrige side MINE CIRKLER Mine cirkler er tænkt som et element, der kan bruges i arbejdet med elevernes relationer og sociale netværk. Her kan eleverne for eksempel arbejde individuelt med at lave en illustration af deres familiecirkler : Hvem er jeg i familie med? Hvordan er vi i familie med hinanden? Mine cirkler er i denne sammenhæng en tidssvarende version af arbejdet med stamtræer, men tager udgangspunkt i elevernes virkelighed, hvor familier er mangfoldige, ikke nødvendigvis forbundet biologiske, og hvor man kan have flere familier på samme tid, som fylder lige meget i barnets hverdag. Se forslag til arbejdet med Mine cirkler i dette materiale. MIN MENING I Min mening skal eleverne give deres svar på et enkelt spørgsmål, hvorefter de kan se, hvor mange andre der har svaret det samme eller anderledes. Min mening kan bruges som udgangspunkt for undervisning ved at eleverne i fællesskab ser på besvarelsen på projektor/smartboard og taler om, hvorfor man har svaret, som man har gjort, og hvad man tror, andre mener om spørgsmålet. Spørgsmålet i Min mening vil ændre sig i løbet af året, men vil omkring Uge Sex-kampagnen relatere sig til årets kampagnetema. LÆR HJEMMESIDEN AT KENDE: 5 HURTIGE TIL UNDERVISEREN Her finder du fem gode forslag, som du kan arbejde med selv, hvis du hurtigt ønsker at danne dig et indtryk af Kroppelop.dk. Begynd med at finde forsiden på TIL UNDERVISEREN Under punktet Om Kroppelop.dk til underviseren findes en kort beskrivelse af hjemmesiden og dens potentialer samt mulighed for at downloade denne vejledning. 1. Orienter dig på forsiden. Find Kroppeloppen (øverste højre hjørne), og hør, hvad Kroppeloppen fortæller om siden. 2. Klik på ikonet med TV og se hvilke film, du kan finde på siden. Se eventuelt én af filmene. 3. Klik på ikonet til Mine cirkler (nederste venstre hjørne). Klik herefter på Kroppeloppens ansigt for at høre, hvad du skal gøre her. Prøv at lave dine egne familiecirkler. Gem og print eventuelt. 4. Klik på ikonet til Hvad gør man så?! (øverste venstre hjørne). Prøv at lave din egen tegneserie ved at sætte baggrunde, figurer og talebobler med tekst ind. Gem og print eventuelt. 5. Klik på ikonet til Min mening (nederste højre hjørne). Svar på spørgsmålet. Tænk over, hvad du tror, dine elever ville svare. Vejledning til Kroppelop.dk 5

6 2. KROPPELOP.DK I UNDERVISNINGEN På de følgende sider findes der forslag til, hvordan de forskellige elementer på Kroppelop.dk kan sættes i spil i seksualundervisningen på klassetrin. Forslagene bør naturligvis tilpasses af underviseren til den konkrete klasses behov og erfaringer. Det er desuden ikke nødvendigt at arbejde med alle elementer på siden på én gang. Man kan for eksempel udvælge de mest relevante på det pågældende tidspunkt og dernæst vende tilbage til andre senere i skoleåret eller på næste klassetrin. TRINMÅL Når du bruger forslagene til arbejdet med Kroppelop.dk i denne vejledning, arbejder du med udgangspunkt i disse trinmål for klasse fra Faghæftet for sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab. Trinmålene er at: Fortælle om sundhed som et bredt og positivt begreb, for eksempel gode venner, familie, velvære og sund mad. Fortælle om drenge- og pigeroller. Fortælle om egne grænser og acceptere andres grænser. Fortælle om, hvad der gør børn og voksne glade og kede af det. Vejledning til Kroppelop.dk 6

7 2.1 DOKUMENTARFILM OM FAMILIER MÅL At eleverne kan samtale om familier ved at give eksempler fra filmens fortælling. At eleverne kan give eksempler på, hvad de selv synes er en god familie. MÅLGRUPPE klasse. FORBEREDELSE Underviseren bør gennemse filmen forud for undervisningen. Forbered eventuelt supplerende spørgsmål til filmen. TID OG MATERIALER Tidsforbrug 30 minutter. Materialer Computer med internetforbindelse. Projektor/smartboard. BESKRIVELSE Eleverne sidder i en rundkreds på gulvet eller på stole sammen med underviseren. Underviseren fortæller eleverne, at de skal se en film om et barn og dennes familie. Filmen hedder Familier i Danmark: William. Herefter vises filmen, der findes på Filmen afspilles via internettet og vises ved hjælp af projektor eller smartboard. I filmen følger man William, der byder indenfor hos sin egen familie og blandt andet fortæller forskellige historier om familiens hverdag. Når filmen er færdig, taler klassen om, hvad de har set og hørt. Dette kan organiseres som en fælles samtale i klassen, og eleverne kan eventuelt tale sammen parvist om enkelte af spørgsmålene undervejs forud for en fælles opsamling. Underviseren kan for eksempel benytte spørgsmålene herunder i samtale med eleverne: Hvad kan I fortælle om William? Hvem var Williams familie (mor, mors kæreste, søskende, far)? Hvad, synes I, lød som godt, rart eller sjovt ved familien? Var der noget ved familien, som overraskede jer? Var der noget ved familien, som minder om andre familier, I kender, for eksempel jeres egen? TIPS TIL UNDERVISEREN At arbejde med familier som tema i seksualundervisningen kan potentielt været et sårbart emne for nogle børn. Det kan være børn, som har det svært hos deres familie, eller børn, som har en familie, der på forskellig vis er anderledes end de andres. Derfor er det vigtigt, at underviseren gør sig overvejelser over, hvordan der i forbindelse med forløbet kan skabes et trygt læringsrum for alle elever, hvor deres mangfoldige erfaringer med familier anerkendes og inkluderes. Fortsættes på næste side Vejledning til Kroppelop.dk 7

8 2.1 DOKUMENTARFILM OM FAMILIER... Fortsat fra forrige side Herefter får eleverne at vide, at de nu skal lave et billede, der viser deres familie. Familier kan se ud på mange forskellige måder: Nogle børn bor sammen med én forælder, nogen med to, nogen bor skiftevis hos den ene og den anden forælder og så videre. Eleverne skal klippe de figurer ud, som findes på arbejdsarket, og som de har brug for, når de skal vise, hvem der er deres familie. Figurerne limes på et stykke papir eller karton, hvor eleverne også skal skrive, hvem de forskellige personer er. Det er vigtigt, at elevernes individuelle familier anerkendes, så de må lave præcis den illustration af deres familie, som de finder rigtig. Hvis de gerne vil have en bedsteforælder eller en bonus-far med, også selv om de ikke bor i samme hus som denne person, så skal de have lov til det. Når eleverne er færdige med at lave billedet med deres familie, kan øvelsen fortsætte på flere måder alt efter, hvad, underviseren synes, passer bedst til den konkrete klasse: 1) Eleverne bliver bedt om at sætte sig sammen to og to og fortælle om deres familie ud fra det billede, de har lavet. Hvem er personerne på billedet? Eleverne kan eventuelt fortælle lidt om hver person: Hvad kan de godt lide at lave? Hvad arbejder de eventuelt med? Hvad laver de i deres fritid? Og så videre. 2) Eleverne skal fortælle en historie til én eller flere af eleverne i klassen. Historien skal handle om en dag, hvor der skete noget i deres familie, der gjorde dem glade. 3) Eleverne skal skrive en historie, hvor de fortæller om en dag, hvor der skete noget i deres familie, der gjorde dem glade. Kravene til dette skriftlige arbejde kan afhænge af den konkrete elevs skrivefærdigheder. Efter denne del af øvelsen hænges elevernes billeder op i klassen. Eleverne opfordres til at gå rundt og se på, hvordan deres familier ser ud. Herefter samles eleverne igen i en cirkel på gulvet eller på stole, og underviseren kan tale med eleverne om følgende spørgsmål: Hvordan var det at lave billedet af jeres familie? Hvordan var det at høre om de andres familier? Lærte I noget nyt om hinandens familier? På hvilke måder er jeres familier ens her i klassen? På hvilke måder er jeres familier forskellige her i klassen? Tror I, at der findes andre slags familier, end dem vi har her i klassen? Hvad, synes I, er godt ved at have en familie? TIPS TIL UNDERVISEREN Et brugbart redskab til at skabe et trygt læringsmiljø kan være at lave en række aftaler med eleverne om, hvordan man taler sammen og opfører sig over for hinanden i seksualundervisningen (og i andre sammenhænge). Derudover skal man som underviser være opmærksom på, hvordan man eventuelt inddrager elevernes egne erfaringer med familier, da dette let kan fremhæve nogle elever og udstille andre, hvis man ikke er varsom med, hvordan man gør det. Man kan læse mere om disse overvejelser om Det trygge læringsrum på hvor man også kan finde konkrete beskrivelser af redskaber og øvelser til at skabe dette. Vejledning til Kroppelop.dk 8

9 2.1 DOKUMENTARFILM OM FAMILIER ARBEJDSARK ØVELSE 2.1 Vejledning til Kroppelop.dk 9

10 2.2 HVAD GØR MAN SÅ?! MÅL At eleverne kan samtale om eksempler på, hvad der kan opleves som svært for børn i forhold til emner som familier, kroppen, venner, følelser og skole. At eleverne kan beskrive ideer til handlinger i forhold til dilemmaer og problemer, der er relevante for dem. MÅLGRUPPE klasse. FORBEREDELSE Udvælg det/de områder, som eleverne skal formulere problemer inden for. TID OG MATERIALER Tidsforbrug 45 minutter. Længere tid, hvis alle grupper skal fremlægge. Materialer Computere med internetforbindelse. BESKRIVELSE Underviseren fortæller eleverne, at øvelsen, de nu skal lave, handler om at øve sig i at kunne få ideer til, hvad man kan gøre, hvis man har et problem. Underviseren har på forhånd udvalgt det eller de områder, som eleverne skal formulere problemer og løsninger inden for. Disse kan for eksempel være: Familier, kroppen, venner, følelser og skole. Gennemføres arbejdet med øvelsen i forbindelse med Uge Sex-kampagnen, kan det for eksempel være kampagnens tema, som man vælger at arbejde ud fra. I det følgende beskrives det, hvordan arbejdet i med øvelsen kan foregå med udgangspunkt i temaet familier. Eleverne inddeles i grupper à 2-3 personer. Grupperne skal komme med ideer til, hvad der kan være svært i forhold til en familie. Underviseren kan indledningsvist give eksempler, som kan inspirere eleverne. Disse kunne være: Når man bliver uvenner med sine søskende. Når ens forældre vil bestemme over én. Når ens forælder får en ny kæreste. Når man har lyst til at være alene. Når grupperne har fundet en række forslag, samler underviseren op på disse i fællesskab. Eleverne kan eventuelt sidde i en cirkel på gulvet eller stole, når grupperne fremlægger deres forslag, som underviseren og de andre elever kan spørge ind til eller kommentere. Herefter skal grupperne udvælge én af de svære situationer, som er blevet beskrevet. Det kan være ét af deres egne forslag eller et forslag fra én af de andre grupper. De skal nu lave en historie med udgangspunkt i denne situation, hvor de kommer med forslag til, hvad man gøre for at løse den. Grupperne sætter sig ved en computer hver, og underviseren instruerer eleverne i brugen af tegneserien, eventuelt ved at bede eleverne klikke på ikonet med Kroppeloppen for selv at høre instruktionen. Til støtte for instruktionen anbefales det, at siden samtidig vises på smartboard/ projektor. Eleverne laver herefter deres tegneserie, og når de er færdige, gemmer og printer de denne. TIPS TIL UNDERVISEREN Underviseren kan vælge, at enkelte eller alle eleverne arbejder individuelt med øvelsen. Arbejdet med Hvad gør man så?! kan gøres mere simpelt ved, at underviseren på forhånd har udvalgt de problemer/dilemmaer, som eleverne skal arbejde med frem for at tage udgangspunkt i elevernes egne problematiseringer. Dette kan sikre et fokus, hvor alle eventuelt arbejder med den samme tematik, som kan være direkte forbundet med klassens øvrige undervisning. Afslutningsvist samles klassen, og grupperne præsenterer deres tegneserier for hinanden. Dette kan gøres med brug af printet eller ved at vise den gemte version på projektor/smartboard. Eleverne fortæller, hvorfor de har valgt den situation, som de har, og hvilken løsning de har beskrevet. Underviseren og de andre i klassen byder ind med deres tanker om dette: Hvad er godt ved denne løsning? Er der nogen ulemper ved den? Hvilke andre muligheder kunne der være? Vejledning til Kroppelop.dk 10

11 2.3 MINE CIRKLER MÅL At eleverne kan give eksempler på relationer i deres eget liv. At eleverne kan samtale om betydningen af nære sociale relationer. MÅLGRUPPE klasse. FORBEREDELSE Udvælg det tema, som eleverne skal arbejde med (familie, venner, andet). TID OG MATERIALER Tidsforbrug minutter (afhængigt af opfølgning) Materialer Computere med internetforbindelse. BESKRIVELSE Mine cirkler er et element, der kan bruges i arbejdet med elevernes relationer og sociale netværk. Her kan eleverne for eksempel arbejde individuelt med at lave en illustration af deres familiecirkler : Hvem er jeg i familie med? Hvordan er vi i familie med hinanden? De kan også arbejde med deres egne netværk af venner og andre personer, der betyder noget for dem. Eleverne sidder ved en computer hver, og underviseren instruerer eleverne i brugen af Mine cirkler, eventuelt ved at bede eleverne klikke på ikonet med Kroppeloppen for selv at høre instruktionen. Til støtte for instruktionen anbefales det, at siden samtidig vises på smartboard/projektor. Underviseren har på forhånd udvalgt det tema, som eleverne skal arbejde med, ud fra overvejelser om det forløb, som øvelsen skal indgå i. I det følgende beskrives det, hvordan elevernes arbejde kan foregå med udgangspunkt i temaet familie. Alle elever sidder ved deres computer, når øvelsen introduceres. Underviseren fortæller eleverne, at de skal arbejde med at vise, hvem de er i familie med. Til støtte for instruktionen anbefales det, at siden samtidig vises på smartboard/projektor. Det er vigtigt, at underviseren i instruktionen lægger vægt på at tydeliggøre en bred forståelse af familiebegrebet for eleverne: Familier kan både være dem, man er biologisk forbundet med, men kan også være bonusforældre, -bedsteforældre eller -søskende. Familier kan også være plejefamilier eller adoptivfamilier eller familiemedlemmer, der bor i andre lande. Helt konkret skal eleverne lave en illustration, der viser deres familie. Dette gør de ved at trække cirkler i forskellig størrelse ind på midten af siden. I cirklerne placerer de skilte med familiemedlemmernes navne. Først trækkes skiltet ind i cirklen. Herefter klikkes der på skiltet, hvorefter der kan skrives i dette. Der kan godt være flere navne i samme cirkel, ligesom cirklerne kan overlappe hinanden. Eleverne kan selv lege med betydningen af størrelserne på cirklerne eller cirklernes placering i forhold til hinanden. Eleverne laver herefter deres familiecirkler, og når de er færdige, gemmer og printer de det. TIPS TIL UNDERVISEREN Det anbefales, at eleverne arbejder individuelt med øvelsen, da øvelsens indhold lægger op til individuel refleksion, ligesom øvelsens indhold kan være sårbart at tale om for nogle elever. Såfremt klassen ikke har adgang til nok computere med netforbindelse til, at alle elever kan arbejde med øvelsen på samme tid, kan de eventuelt inddeles i hold. Da eleverne skal arbejde individuelt og ud fra en subjektiv oplevelse af deres familie, skal man som underviser anerkende elevernes forskelligartede bud (også selv om man umiddelbart ikke selv tænker det som familie), inklusive familiens hund eller andet. Hvis klassen arbejder med portfolio som evalueringsmetode i seksualundervisningen eller dansk, kan elevernes familiecirkler og eventuelle skriftlige historier gemmes i denne. Fortsættes på næste side Vejledning til Kroppelop.dk 11

12 2.3 MINE CIRKLER... Fortsat fra forrige side TIPS TIL UNDERVISEREN Mine cirkler er en tidssvarende version af arbejdet med stamtræer, men tager udgangspunkt i elevernes virkelighed, hvor familier er mangfoldige, ikke nødvendigvis forbundet biologiske, og hvor man kan have flere familier på samme tid, som fylder lige meget i barnets hverdag. Når eleverne er færdige, kan øvelsen fortsætte på flere måder alt efter, hvad underviseren synes passer bedst til den konkrete klasse: 1) Der laves en fælles opsamling, hvor der tales generelt om familier, deres forskelligartede sammensætninger, og hvad familier kan betyde for én som barn. Underviseren kan eventuelt have forberedt forskellige eksempler på mere generelle familiecirkler med fiktive personer, som man tager udgangspunkt i. Disse kan vise eksempler på familier, hvor forældrene bor sammen, hvor forældrene er skilt, hvor man har dele af familien, der bor i andre lande med videre. Underviseren bør overveje i hvilket omfang, det er meningsfuldt og rart for eleverne at inddrage deres egne erfaringer med familier i denne opsamling. Vær varsom for ikke at komme til at udstille eller fremhæve enkelte elever frem for andre. 2) Eleverne bliver bedt om at sætte sig sammen to og to og fortælle om deres familie ud fra deres illustration. Eleverne skal sammensættes parvis ud fra overvejelser om, hvem de vil være trygge ved at arbejde sammen med. 3) Eleverne arbejder individuelt med at skrive en lille historie om deres familie. Kravene til den enkelte elev kan tilpasses dennes individuelle skriftlige niveau. Vejledning til Kroppelop.dk 12

13 2.4 FÆLLES AFTALER MÅL At eleverne bliver enige om fælles aftaler for undervisningen, der sætter fokus på et trygt rum for alle. At eleverne øver sig i at tage personligt stilling og lytte til hinandens overvejelser. MÅLGRUPPE klasse. FORBEREDELSE Ingen. TID OG MATERIALER Tidsforbrug 25 minutter. Materialer Papir og pen til hver gruppe. BESKRIVELSE Denne øvelse er ikke direkte knyttet til arbejdet med Kroppelop.dk på computeren, men er velegnet som en indledning til dette, hvor der sættes fokus på at skabe trygge rammer for klassens seksualundervisning. Du kan læse mere om Det trygge læringsrum i seksualundervisningen i afsnit 3 i denne vejledning. Elever og underviser sidder på stole i en cirkel på gulvet. Underviseren fortæller, at seksualundervisning nogle gange handler om spørgsmål og emner, som man måske ikke har talt om før med sine kammerater eller sin lærer/en anden voksen. Derfor er det helt almindeligt, at man er lidt usikker på sig selv og tænker på, hvad de andre mon mener om dét, som man siger eller gør. For at det derfor bliver en god oplevelse for alle at have seksualundervisning, er det en god ide at lave nogle fælles aftaler for, hvordan seksualundervisningstimerne skal være og det er dét, som klassen skal gøre nu. Underviseren inddeler herefter eleverne i grupper á to-tre personer. Hver gruppe har til opgave at diskutere spørgsmålet: Hvilke aftaler kan vi lave, som sikrer, at vi får nogle gode seksualundervisningstimer sammen?. Grupperne skal komme med minimum to forslag til aftaler, som de skriver med stor og letlæselig skrift på hver sit ark papir. De får cirka 10 minutter til dette arbejde. Herefter samles alle eleverne i cirklen igen, og hver gruppe præsenterer sine aftaler og forklarer, hvorfor de er vigtige. Papirerne med aftalerne lægges på gulvet inden i cirklen, så alle kan se dem. Underviseren stiller åbne og undersøgende spørgsmål til grupperne med det formål at få dem til at uddybe baggrunden for deres forslag til aftaler så meget som muligt. Når alle aftalerne er præsenteret, beder underviseren eleverne om hver især at overveje, hvilken aftale der vil være den allervigtigste for dem. De skal ikke tale sammen om det, men overveje det med sig selv. Når eleverne har besluttet sig, skal de rejse sig og stille sig hen til papiret med aftalen. Underviseren spørger nu eleverne, om der er nogen af dem, der vil fortælle, hvorfor de har stillet sig der, hvor de har. Så mange, der har lyst til at forklare sig, skal have lov til det, men ingen skal presses til at sige noget. Til slut samler underviseren alle de papirer med aftaler, som der har stået elever ved. Underviseren spørger, om der er nogle af de aftaler, der ligger tilbage på gulvet, som er vigtige at have med, selv om der ikke stod nogen ved dem. Hvis der er det, så tages de også med i bunken af aftaler, der hænges op på en væg i klassen. Herefter kan der i seksualundervisningsforløbet løbende henvises til disse aftaler. TIPS TIL UNDERVISEREN Denne øvelse bruges oftest i begyndelsen af et længerevarende forløb om seksualundervisning og kan derfor med fordel tænkes sammen med en introduktion til, hvad seksualundervisning er for et fag, samt hvad der mere konkret skal arbejdes med i forløbet. Hvis man kun har kort tid til rådighed til seksualundervisningen, kan man alligevel sætte fokus på det trygge læringsrum ved at præsentere eleverne for en række aftaler, som underviseren har udvalgt på forhånd. Eleverne kan kort tale om disse med deres sidemand, inden underviseren laver en fælles opsamling, hvor eleverne melder tilbage på, om de synes, det er nogle gode aftaler, og om der eventuelt mangler noget. Dette kan gennemføres på cirka 10 minutter. Eksempler på aftaler kan være: 1) Vi rækker hånden op, hvis vi vil sige noget, 2) Vi skal være deltagende i undervisningen men vi må godt melde pas, 3) Vi taler ikke om vores egne personlige oplevelser, 4) Vi taler ikke grimt om hinanden og andre uden for klassen og 5) Vi griner ikke af hinandens spørgsmål og kommentarer. Vejledning til Kroppelop.dk 13

14 3. PÆDAGOGISKE OG DIDAKTISKE OVERVEJELSER OM KROPPELOP.DK Sex & Samfunds tilgang til seksualundervisningen Kroppelop.dk er udviklet med udgangspunkt i Sex & Samfunds generelle tilgang til seksualundervisningen, som ligger til grund for alle Sex & Samfunds materialer og undervisningsaktiviteter. Sex & Samfund ønsker, at seksualundervisningen skal bidrage til udvikling af børn og unges handlekompetence. Helt konkret betyder det, at eleverne skal opnå mulighed for at kunne handle og dermed aktivt medvirke til at fremme positiv forandring vedrørende sundhed. På den måde skal seksualundervisningen ses som en central del af folkeskolens formål omkring forberedelse af eleverne til deltagelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre (jævnfør Folkeskolens formål 1, stykke 3). For Sex & Samfund er det desuden vigtigt, at seksualundervisningens mål også er at bidrage til øget mangfoldighed i skolen og herunder til bekæmpelse af diskrimination for eksempel i forhold til køn, krop, seksualitet, etnicitet eller handicap. Seksualundervisningen kan derfor med fordel integreres i skolens øvrige trivselsindsatser. For at arbejde med målet om øget mangfoldighed anvender Sex & Samfund en normkritisk tilgang til seksualundervisningen. At undervisningen er normkritisk betyder, at man reflekterer over gældende normer for eksempelvis krop, køn, familier og seksualitet. Det gøres gennem eksempler, fortællinger, billeder, film og øvelser, der viser mangfoldighed og brud på normer. Formålet er at udvikle elevernes bevidsthed om de normer i klassen, familien og samfundet, der påvirker dem, med henblik på at øge deres handlemuligheder i forhold til at udvide eller at bryde med disse. Kroppelop.dk er udviklet med brug af denne normkritiske tilgang. Kroppelop.dk og Fælles mål Sex & Samfunds mål med hjemmesiden Kroppelop.dk er tænkt i tæt relation til formål og trinmål i Fælles mål for faget sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab (Faghæfte 21). Det anbefales, at man som underviser orienterer sig i faghæftet og vejledningen til dette, da det rummer mange gode overvejelser. For hvert element på Kroppelop.dk, der er beskrevet i denne vejledning, er der formuleret ét eller flere mål. Målene er ligeledes inspireret af fagets formål samt trinmålene for indskolingen. Det er derfor nemt for dig som underviser at tjekke, hvilke dimensioner af faget du dækker med de forskellige temaer og øvelser. Ifølge trinmålene skal eleverne efter 3. klasse kunne: Fortælle om sundhed som et bredt og positivt begreb, for eksempel gode venner, familie, velvære og sund mad. SEX & SAMFUNDS SEKSUALUNDERVISNING Sex & Samfunds seksualundervisning bidrager til: Udvikling af børn og unges handlekompetence i relation til seksualitet, trivsel, rettigheder og sundhed. Øget mangfoldighed og bekæmpelse af diskrimination. Sex & Samfunds seksualundervisning er baseret på følgende principper: Sex & Samfund betragter børn og unge som kompetente aktører. Sex & Samfund betragter forskelligheder og mangfoldighed som en ressource. Sex & Samfund har et positivt og dynamisk syn på seksualitet. Sex & Samfund har et positivt og bredt sundhedssyn. Sex & Samfund har et aktivt læringssyn. Sex & Samfund anlægger et handlingsorienteret perspektiv på viden. Læs mere om Sex & Samfunds formål og principper på Fortælle om, hvordan bolig- og familieforhold har indflydelse på sundhed. Lytte til egen krop og dens reaktioner. Fortælle om drenge- og pigeroller. Fortælle om egne grænser og acceptere andres grænser. Fortælle om, hvad der gør børn og voksne glade og kede af det. Samtale om betydningen af omsorg og nære sociale relationer. Opstille ideer til et godt socialt miljø i klassen. Beskrive og få ideer til handlinger i forhold til et konkret sundhedstema, for eksempel klasselokalets indretning eller bevægelse på skolen. Drøfte egne og andres behov for støtte og hjælp. Fortsættes på næste side... Vejledning til Kroppelop.dk 14

15 3. PÆDAGOGISKE OG DIDAKTISKE OVERVEJELSER OM KROPPELOP.DK... Fortsat fra forrige side Det trygge læringsrum i seksualundervisningen International forskning peger på, at seksualundervisningen skal foregå i et trygt socialt miljø for at gøre en forskel for eleverne. Men for elever på forskellige klassetrin kan seksualundervisningen imidlertid let føles som en utryg eller usikker situation. Utrygheden kan for eksempel handle om, at eleverne er uvante med at tale om de emner, som undervisningen handler om. De kan også være usikre på, hvad der skal ske, eller hvad der forventes af dem fra underviserens side. Måske har nogle af dem endda oplevelser med i bagagen, der kan være ubehagelige at tale om. Sex & Samfunds evalueringer viser, at utrygheden ofte handler om relationen til de andre elever i klassen. Her kan eleverne være bange for, at de andre vil grine af dem på grund af det, de spørger om eller det, de ved. En utryg ramme kan derfor have den konsekvens, at nogle elever deltager mindre aktivt og for eksempel ikke stiller spørgsmål eller undlader at sige noget højt i timerne. Manglende anerkendelse af mangfoldighed i klassen kan ligeledes skabe utryghed for eleverne. Elever, der falder uden for normerne ved for eksempel at have en anderledes familie eller religion, en anden hudfarve, andre interesser, anden seksualitet eller andre måder at være dreng eller pige på, kan være udsatte i forhold til drillerier eller udelukkelse af fællesskaberne. Dette kan blandt andet afspejle sig i disse elevers manglende mulighed for deltagelse og inklusion i seksualundervisningen, hvis underviseren ikke tager et aktivt ansvar for at tilrettelægge undervisningen med inddragelse af elevernes mangfoldighed. Sex & Samfunds evalueringer peger på, at det har en positiv betydning, at underviseren gør en aktiv indsats for at skabe trygge rammer for eleverne. Sex & Samfund opfordrer derfor til, at du som underviser gør dig dine egne overvejelser over, hvordan du kan arbejde med det trygge rum i dine egne klasser. Skole/hjem-samarbejde om seksualundervisning For mange forældre kan det være nyt at tænke på seksualundervisning som en del af den obligatoriske undervisning i indskolingen. Det kan derfor anbefales at informere forældrene om de lovpligtige rammer for denne (Faghæfte 21) samt de konkrete indsatser, man selv forestiller sig at gennemføre i klassen. Dette kan gøres på klassens forældremøde i begyndelsen af skoleåret eller gennem den skriftlige kommunikation til forældrene. SEX & SAMFUND ANBEFALER Sex & Samfund anbefaler, at der skabes en god og tryg ramme for seksualundervisningen på alle klassetrin. For eleverne i indskolingen kan det for eksempel gøres ud fra følgende principper: Der er respekt for forskelligheder (for eksempel i forhold til etnicitet, familiebaggrund, hvordan man ser ud, hvad man mener, hvordan man er dreng og pige med videre). Ord og udsagn, der diskriminerer eller siger noget dårligt om andre, accepteres ikke. Ingen føler sig udstillet eller nedgjort. Inddragelse af underviserens eller eleverne personlige oplevelser ikke bliver grænseoverskridende for nogen. Alle ved, hvad der skal ske i undervisningen. Man deltager, men har mulighed for at sige fra. Man taler inden for et lukket rum, det vil eksempelvis sige, at der ikke efterfølgende tales med klassekammerater om, hvad andre har sagt og gjort i undervisningen. Læs mere det trygge rum i seksualundervisningen på Hvis du oplever forældre, der søger generelle råd om dialog med deres børn om seksualundervisningens emner på forskellige alderstrin, kan du desuden henvise til hvor der findes et særligt menupunkt til forældre. Det er Sex & Samfunds erfaring, at eventuel undring eller modstand over seksualundervisning i indskolingen ofte afløses af forståelse og opbakning, når forældrene får kendskab til undervisningens mål og indhold. Dette gælder også for eventuelle forældregrupper med etnisk minoritetsbaggrund eller religiøsitet. Man skal derfor ikke afholde sig fra at gå i dialog med forældrene, men tværtimod indlede denne med en åbenhed overfor eventuelle kritiske spørgsmål. Som hjælp i kommunikationen til forældrene har Sex & Samfund i forbindelse med Uge Sex-kampagnen udviklet et særligt forældrebrev, som du som underviser kan sende hjem eller uploade på forældreintra. Du kan også henvise til siden Vejledning til Kroppelop.dk 15

UGE SEX GRUNDMATERIALE FAMILIER KLASSE

UGE SEX GRUNDMATERIALE FAMILIER KLASSE UGE SEX GRUNDMATERIALE FAMILIER 0.-3. KLASSE INDHOLD FORORD... 3 FAMILIER... ET OVERBLIK OVER ØVELSER... 4 5 1. FAMILIER I DANMARK... 8 2. FAMILIEFOTOS... 3. MIG OG MIN FAMILIE... 4. MINE CIRKLER... 5.

Læs mere

Familier klasse

Familier klasse Familier GRUNDMATERIALE 2.-3. klasse Temamateriale Seksualundervisningsmateriale til lærere INDHOLD Forord... 3 Hvad indeholder materialet?... 4 Elever med særlige behov... 6 emne 1: det trygge rum...

Læs mere

UGE SEX. Et trygt rum FORLØB 10. KLASSE

UGE SEX. Et trygt rum FORLØB 10. KLASSE UGE SEX 2016 Et trygt rum FORLØB 10. KLASSE Introduktion Sex & Samfunds evalueringer af Uge Sex peger på, at det har en positiv betydning, at underviseren gør en aktiv indsats for at skabe trygge rammer

Læs mere

VEJLEDNING TIL MIGOGMINKROP.DK SEKSUALUNDERVISNING TIL 4.-6. KLASSE

VEJLEDNING TIL MIGOGMINKROP.DK SEKSUALUNDERVISNING TIL 4.-6. KLASSE VEJLEDNING TIL MIGOGMINKROP.DK SEKSUALUNDERVISNING TIL 4.-6. KLASSE INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD... 3 1. INTRODUKTION TIL MIGOGMINKROP.DK... 4 2. MIGOGMINKROP.DK I UNDERVISNINGEN... 6 2.1. FÆLLES AFTALER...

Læs mere

ET TRYGT RUM I UNDERVISNINGEN FORLØB KLASSE

ET TRYGT RUM I UNDERVISNINGEN FORLØB KLASSE ET TRYGT RUM I UNDERVISNINGEN FORLØB 0.-3. KLASSE INDHOLD 1. INTRODUKTION.......................................................................3 Fælles Mål...........................................................................5

Læs mere

2016 FORLØB KLASSE

2016 FORLØB KLASSE sociale medier 2016 FORLØB 0.-3. KLASSE INDHOLD 1. Introduktion.......................................................................3 Fælles mål for forløbet "Sociale medier"....................................................4

Læs mere

Kvalificeret seksual-og sundhedsundervisning i grundskolen et samarbejde mellem Sex & Samfund og landets kommuner

Kvalificeret seksual-og sundhedsundervisning i grundskolen et samarbejde mellem Sex & Samfund og landets kommuner Kvalificeret seksual-og sundhedsundervisning i grundskolen et samarbejde mellem Sex & Samfund og landets kommuner Ved Rikke Christine Stobbe og Jeppe Hald Projektledere, Sex & Samfund Program for workshoppen

Læs mere

God seksualundervisning hvad og hvordan?

God seksualundervisning hvad og hvordan? God seksualundervisning hvad og hvordan? Af Line Anne Roien og Lone Smidt, Sex & Samfund En ny undersøgelse af seksualundervisningen i grundskolen 1 (Sex & Samfund 2012) peger på, at seksualundervisningen

Læs mere

ET TRYGT RUM I UNDERVISNINGEN FORLØB KLASSE

ET TRYGT RUM I UNDERVISNINGEN FORLØB KLASSE ET TRYGT RUM I UNDERVISNINGEN FORLØB 4.-6. KLASSE INDHOLD 1. INTRODUKTION.......................................................................3 Fælles Mål...........................................................................6

Læs mere

Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab

Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Indhold Indledning 3 1. trinforløb for børnehaveklasse til 3. klassetrin 4 Sundhed og trivsel 4 Køn, krop og seksualitet 6 2. trinforløb

Læs mere

GRUNDMATERIALE 4.-6. KLASSE SEKSUALUNDERVISNINGSMATERIALE TIL LÆRERE

GRUNDMATERIALE 4.-6. KLASSE SEKSUALUNDERVISNINGSMATERIALE TIL LÆRERE GRUNDMATERIALE 4.-6. KLASSE SEKSUALUNDERVISNINGSMATERIALE TIL LÆRERE INDHOLD FORORD 3 HVAD INDEHOLDER MATERIALET? 4 FAG OG TVÆRFAG 6 ELEVER MED SÆRLIGE BEHOV 8 EMNE 1: ET TRYGT RUM I SEKSUALUNDERVISNINGEN

Læs mere

UGE SEX GRUNDMATERIALE HAV DET GODT! 0.-3. KLASSE

UGE SEX GRUNDMATERIALE HAV DET GODT! 0.-3. KLASSE UGE SEX GRUNDMATERIALE HAV DET GODT! 0.-3. KLASSE INDHOLD FORORD... 3 HAV DET GODT!... 4 ET OVERBLIK OVER ØVELER... 1. HVAD GØR MIG GLAD?... 2. HAV DET GODT!... 5 8 10 3. HVEM ER VI?... 12 4. DEN SMUKKE

Læs mere

Læseplan for emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab

Læseplan for emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Læseplan for emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Indledning Emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab er et obligatorisk emne i Folkeskolen fra børnehaveklasse til

Læs mere

GRUNDMATERIALE KLASSE SEKSUALUNDERVISNINGSMATERIALE TIL LÆRERE

GRUNDMATERIALE KLASSE SEKSUALUNDERVISNINGSMATERIALE TIL LÆRERE GRUNDMATERIALE 4.-6. KLASSE SEKSUALUNDERVISNINGSMATERIALE TIL LÆRERE INDHOLD FORORD 3 HVAD INDEHOLDER MATERIALET? 4 ELEVER MED SÆRLIGE BEHOV 6 EMNE 1: DET TRYGGE RUM 7 EMNE 2: IDENTITET 18 EMNE 3: KROP

Læs mere

Kærester. Lærermanual Sexualundervisning KÆRESTER LÆRERMANUAL

Kærester. Lærermanual Sexualundervisning KÆRESTER LÆRERMANUAL Kærester Lærermanual Sexualundervisning 1 Kompetenceområde og færdigheds- og vidensmål Dette undervisningsmateriale, der er velegnet til sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab for 7. -9. klassetrin,

Læs mere

SUNDHEDS- OG SEKSUALUNDERVISNING OG FAMILIEKUNDSKAB

SUNDHEDS- OG SEKSUALUNDERVISNING OG FAMILIEKUNDSKAB Fælles Mål 2009 SUNDHEDS- OG SEKSUALUNDERVISNING OG FAMILIEKUNDSKAB Fagformål Formålet med undervisningen i sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab er, at eleverne tilegner sig indsigt i vilkår

Læs mere

ET TRYGT RUM I UNDERVISNINGEN FORLØB

ET TRYGT RUM I UNDERVISNINGEN FORLØB ET TRYGT RUM I UNDERVISNINGEN FORLØB 7.-9. KLASSE 1 INDHOLD 1. Introduktion.......................................................................3 Fælles Mål...........................................................................6

Læs mere

Brevet. Materielle Tid Age B9 90 min 13-15. Nøgleord: LGBT, mobning, normer, skolemiljø. Indhold

Brevet. Materielle Tid Age B9 90 min 13-15. Nøgleord: LGBT, mobning, normer, skolemiljø. Indhold 1 Brevet Nøgleord: LGBT, mobning, normer, skolemiljø Indhold Dette materiale indeholder tre korte og nært beslægtede aktiviteter, der kredser om mobning, skældsord og om, hvordan man fremmer et positivt

Læs mere

Temamøde om seksuel sundhed

Temamøde om seksuel sundhed Temamøde om seksuel sundhed Region Syddanmark, d. 14. marts 2013 Seksualundervisning i grundskolen - udfordringer og initiativer Lone Smidt Sex & Samfund Hvad skal vi tale om? Seksualundervisning i grundskolen

Læs mere

DIN KROP DIT VALG DIN RET VEJEN MOD SEKSUELLE RETTIGHEDER

DIN KROP DIT VALG DIN RET VEJEN MOD SEKSUELLE RETTIGHEDER LÆRERVEJLEDNING 2017 DIN KROP DIT VALG DIN RET VEJEN MOD SEKSUELLE RETTIGHEDER BESØG NATIONALMUSEET PÅ EGEN HÅND 7.-10. KLASSE INDHOLD Introduktion til underviseren De seksuelle rettigheder den korte version

Læs mere

FAMILIELIV OG REPRODUKTION FORLØB 0.-3. KLASSE

FAMILIELIV OG REPRODUKTION FORLØB 0.-3. KLASSE FAMILIELIV OG REPRODUKTION FORLØB 0.-3. KLASSE INDHOLD 1. INTRODUKTION.......................................................................3 Fælles Mål...........................................................................5

Læs mere

Undervisningsvejledning til indskolingen

Undervisningsvejledning til indskolingen Undervisningsvejledning til indskolingen INDHOLDSFORTEGNELSE Introduktion til Min skole Min ven Målgruppe Tidsforbrug Kort om undervisningen Forberedelse Drejebog for undervisningen Fælles Mål 3 4 4 5

Læs mere

Modul 4 - GRÆNSER OG NETVÆRK GRÆNSER OG NETVÆRK MODUL

Modul 4 - GRÆNSER OG NETVÆRK GRÆNSER OG NETVÆRK MODUL Modul 4 - GRÆNSER OG NETVÆRK 83 GRÆNSER OG NETVÆRK 4 MODUL 84 Modul 4 - GRÆNSER OG NETVÆRK Modul 4 - GRÆNSER OG NETVÆRK 85 GRÆNSER OG NETVÆRK MODULET BERØRER SÆRLIGT FØLGENDE RETTIGHEDER FRA BØRNEKONVENTIONEN:

Læs mere

VEJLEDNING TIL SEXFORDIG.DK ELEVWEBSITE KLASSE

VEJLEDNING TIL SEXFORDIG.DK ELEVWEBSITE KLASSE VEJLEDNING TIL SEXFORDIG.DK ELEVWEBSITE 7.-10. KLASSE INDHOLD FORORD 3 1. INTRODUKTION TIL SEXFORDIG.DK. 4 2. SEXFORDIG.DK I UNDERVISNINGEN 6 2.1. ELEVERNE INTRODUCERES TIL SIDEN 7 2.2. UDFORDRINGEN. GRUPPEARBEJDE

Læs mere

Workshop 2.1 Kvalitetssikring af seksualundervisningen - Kompetenceudvikling af fagpersoner

Workshop 2.1 Kvalitetssikring af seksualundervisningen - Kompetenceudvikling af fagpersoner Workshop 2.1 Kvalitetssikring af seksualundervisningen - Kompetenceudvikling af fagpersoner Lone Smidt, ls@sexogsamfund.dk Projektleder, National afdeling, Sex & Samfund Formål og baggrund for workshoppen

Læs mere

Undervisningsvejledning 0.-2. klasse

Undervisningsvejledning 0.-2. klasse Undervisningsvejledning 0.-2. klasse I forbindelse med den årlige trivselsdag har jeres skole tilmeldt sig Call me og Red Barnets kampagne Min skole Min ven. Det betyder, at hver klasse på skolen skal

Læs mere

FRA SEX OG SAMFUND FRA NORMER OG IDEALER, 4-6 KLASSE, S. 7 Læringsmål

FRA SEX OG SAMFUND FRA NORMER OG IDEALER, 4-6 KLASSE, S. 7 Læringsmål 1. ER DU ENIG? FRA SEX OG SAMFUND FRA NORMER OG IDEALER, 4-6 KLASSE, S. 7 Læringsmål Beskrivelse Eleverne og underviseren sidder på stole i en cirkel. Underviseren læser et udsagn højt. Hvis eleverne er

Læs mere

Klassens egen grundlov O M

Klassens egen grundlov O M Klassens egen grundlov T D A O M K E R I Indhold Argumentations- og vurderingsøvelse. Eleverne arbejder med at formulere regler for samværet i klassen og udarbejder en grundlov for klassen, som beskriver

Læs mere

Køn betyder noget klasse

Køn betyder noget klasse Køn betyder noget 4.-6. klasse Temamateriale til lærere Uge Sex 2012 Temamateriale 4.-6. klasse INDHOLD Forord................................................................ 3 Hvad indeholder temamaterialet?...........................................

Læs mere

Undervisning og dialog om seksuelle overgreb i grundskolens seksualundervisning

Undervisning og dialog om seksuelle overgreb i grundskolens seksualundervisning Undervisning og dialog om seksuelle overgreb i grundskolens seksualundervisning National Konference for seksuel sundhed 2015 Nyborg Strand Lone Smidt National projektleder Sex & Samfund ls@sexogsamfund.dk

Læs mere

150.000 elever deltager i Uge Sex heraf 1.297 fra Thisted Kommune

150.000 elever deltager i Uge Sex heraf 1.297 fra Thisted Kommune PRESSEMEDDELELSE 04. FEBRUAR 2011 150.000 elever deltager i Uge Sex heraf 1.297 fra Thisted Kommune Danmarks suverænt største seksualundervisningskampagne løber af stabelen for 4. år i træk. Denne gang

Læs mere

Unge vil have forældre og venner på banen for at reducere mistrivsel hos danske børn og unge

Unge vil have forældre og venner på banen for at reducere mistrivsel hos danske børn og unge ANALYSEPAPIR SEX & SAMFUND UGE SEX JANUAR 2015 Unge vil have forældre og venner på banen for at reducere mistrivsel hos danske børn og unge Danske unge peger i en ny undersøgelse fra Sex & Samfund på forældre

Læs mere

En refleksionsøvelse om identitet og normer bl.a. med diskussion af en tegnefilm, der handler om at vokse op og være tro mod sig selv.

En refleksionsøvelse om identitet og normer bl.a. med diskussion af en tegnefilm, der handler om at vokse op og være tro mod sig selv. 1 At være sig selv Materielle Tid Alder A8 45 min 10-12 Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, normer, skolemiljø Indhold En refleksionsøvelse om identitet og normer bl.a. med diskussion af en tegnefilm, der

Læs mere

FORENKLEDE FÆLLES MÅL FOR SUNDHEDSUNDERVISNINGEN - ET INDBLIK I TANKERNE BAG

FORENKLEDE FÆLLES MÅL FOR SUNDHEDSUNDERVISNINGEN - ET INDBLIK I TANKERNE BAG FORENKLEDE FÆLLES MÅL FOR SUNDHEDSUNDERVISNINGEN - ET INDBLIK I TANKERNE BAG PLAN Proces og refleksioner i udvikling af de nye mål Målene, som de endte med at blive Implementering? Spørgsmål, kommentarer

Læs mere

UGE SEX GRUNDMATERIALE KROPPEN 0.-3. KLASSE

UGE SEX GRUNDMATERIALE KROPPEN 0.-3. KLASSE UGE SEX GRUNDMATERIALE KROPPEN 0.-3. KLASSE INDHOLD FORORD... 3 KROPPEN... ET OVERBLIK OVER ØVELSER... 1. GIV MIG EN HÅND... 4 5 8 2. KROPPENS UDVIKLING FRA BARN TIL VOKSEN... 11 3. DET ER DIN KROP...

Læs mere

grænser 4.-6. klasse Temamateriale

grænser 4.-6. klasse Temamateriale grænser 4.-6. klasse Temamateriale indhold forord 3 1. HVAD INDEHOLDER MATERIALET? 4 1.1 Elever med særlige behov 6 1.2 Brug migogminkrop.dk 8 2. Baggrundsviden til underviseren 9 2.1 Fakta om rettigheder

Læs mere

Spørgsmålene kan tages som en fælles klassedebat eller i mindre grupper.

Spørgsmålene kan tages som en fælles klassedebat eller i mindre grupper. Intro Dette emne sætter fokus på: at være udenfor fællesskabet. kontra at være opmærksomme på hinanden. Formål Noget af det, som eleverne på mellemtrinnet er mest bange for, når de er i skole, er at blive

Læs mere

Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem personlige mål og uddannelse og job

Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem personlige mål og uddannelse og job Fra interesser til forestillinger om fremtiden Uddannelse og job, eksemplarisk forløb for 4. - 6. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Personlige valg Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem

Læs mere

Undervisningsvejledning til udskolingen

Undervisningsvejledning til udskolingen Undervisningsvejledning til udskolingen INDHOLDSFORTEGNELSE Introduktion til Min skole Min ven Målgruppe Anvendelse af materialet Tidsforbrug Forberedelse Drejebog for undervisningen Fælles Mål 3 4 4 4

Læs mere

Familier 2.-3. klasse

Familier 2.-3. klasse Familier 2.-3. klasse Temamateriale Temamateriale 2.-3. klasse 1 INDHOLD Forord... 3 Hvad indeholder materialet?... 5 Elever med særlige behov... 6 Brug Kroppelop.dk... 7 Brug dr.dk/familieliv... 8 Skønlitteratur

Læs mere

Forste / indtryk -ligeva e rd og fa ellesskab O M

Forste / indtryk -ligeva e rd og fa ellesskab O M Forste / indtryk -ligeva e rd og fa ellesskab T D A O M K E R I Indhold Vurderingsøvelse, filmspot og diskussion. Eleverne skal ved hjælp af billeder arbejde med deres egne forventninger til og fordomme

Læs mere

DEPRESSION Undervisningsmateriale til mellemtrinnet

DEPRESSION Undervisningsmateriale til mellemtrinnet DEPRESSION Undervisningsmateriale til mellemtrinnet Flere af øvelserne knytter sig til tegnefilmen om depression. Vi anbefaler derfor, at klassen sammen ser tegnefilmen og supplerer med de interviewfilm,

Læs mere

BESØG PÅ EGEN HÅND PÅ NATIONALMUSEET 7.-10. KLASSE

BESØG PÅ EGEN HÅND PÅ NATIONALMUSEET 7.-10. KLASSE Kommunikation og kontakt BESØG PÅ EGEN HÅND PÅ NATIONALMUSEET 7.-10. KLASSE 2016 INDHOLD 1. introduktion TIL UNDERVISEREN.....................................................3 Færdigheds- og vidensmål

Læs mere

Rettentilmig.dk. Et webbaseret undervisningsmateriale om seksuelle rettigheder. Målgruppe: 7.-10. klasse. Vejledning til undervisere

Rettentilmig.dk. Et webbaseret undervisningsmateriale om seksuelle rettigheder. Målgruppe: 7.-10. klasse. Vejledning til undervisere Rettentilmig.dk Et webbaseret undervisningsmateriale om seksuelle rettigheder. Målgruppe: 7.-10. klasse Vejledning til undervisere 1 Indhold Forord 4 Introduktion til de forskellige muligheder på Rettentilmig.dk

Læs mere

Modul 8 - AFSLUTNING 147 AFSLUTNING MODUL

Modul 8 - AFSLUTNING 147 AFSLUTNING MODUL Modul 8 - AFSLUTNING 147 AFSLUTNING 8 MODUL 148 Modul 8 - AFSLUTNING Modul 8 - AFSLUTNING 149 AFSLUTNING MODULET BERØRER SÆRLIGT FØLGENDE RETTIGHEDER FRA BØRNEKONVENTIONEN: Børn har ret til at gå i skole

Læs mere

LÆRERVEJLEDNING TIL KLASSESÆTTET MOBBESTOP - BLAND DIG IKKE UDENOM

LÆRERVEJLEDNING TIL KLASSESÆTTET MOBBESTOP - BLAND DIG IKKE UDENOM LÆRERVEJLEDNING TIL KLASSESÆTTET MOBBESTOP - BLAND DIG IKKE UDENOM Klassesættet Mobbestop - Bland dig ikke udenom indeholder materiale til, at klassen kan udarbejde sine egne samværsregler og øve sig på

Læs mere

Sundhed og seksualitet:

Sundhed og seksualitet: Sundhed og seksualitet: Kompetencemål efter 9. klasse: Undervisningen giver eleven mulighed for at kunne vurdere normer og rettigheder for krop, køn og seksualitet i et samfundsmæssigt perspektiv have

Læs mere

1. HVOR ER BØRNEKONVENTIONEN?

1. HVOR ER BØRNEKONVENTIONEN? 1. HVOR ER BØRNEKONVENTIONEN? Beskrivelse Klassen deles i grupper af 3-4 elever. Udvalgte artikler fra Børnekonventionen lamineres på små kort, som lægges ud i området (skolen, klassen, skolegården, udeområdet,

Læs mere

Sundhed og seksuallære:

Sundhed og seksuallære: Sundhed og seksuallære: Kompetencemål efter 9. klasse: Undervisningen giver eleven mulighed for at kunne: udvikle handlestrategier, der forebygger sygdom og fremmer sundhed anvende strategier der fremmer

Læs mere

Samarbejde og inklusion

Samarbejde og inklusion 1 Samarbejde og inklusion Materielle Tid Alder B4 30-60 min 13-15 Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, normer/stereotyper, skolemiljø Indhold En bevægelsesøvelse, hvor eleverne bliver udfordret på deres interkulturelle

Læs mere

MÅLGRUPPE 7.-9. klasse. FORBEREDELSE Arbejdsarkene printes.

MÅLGRUPPE 7.-9. klasse. FORBEREDELSE Arbejdsarkene printes. Side 1 af 3 3.1 TANKER OM TRIVSEL Gruppearbejde MÅL At eleverne har viden om faktorer, der kan påvirke unges trivsel. At eleverne har kendskab til aktører, der arbejder med at fremme unges trivsel. MÅLGRUPPE

Læs mere

Undervisningsvejledning til mellemtrinnet

Undervisningsvejledning til mellemtrinnet Undervisningsvejledning til mellemtrinnet INDHOLDSFORTEGNELSE Introduktion til Min skole Min ven Målgruppe Anvendelse af materialet Tidsforbrug Forberedelse Drejebog for undervisningen Fælles Mål 3 4 4

Læs mere

Ingen sexsygdomme Ønskebørn Seksuel trivsel LÆRERVEJLEDNING TIL SEXFORDIG.DK 2010. 6. 10. klasse 2010 / 1. Undervisningsmateriale til lærere

Ingen sexsygdomme Ønskebørn Seksuel trivsel LÆRERVEJLEDNING TIL SEXFORDIG.DK 2010. 6. 10. klasse 2010 / 1. Undervisningsmateriale til lærere Ingen sexsygdomme Ønskebørn Seksuel trivsel LÆRERVEJLEDNING TIL SEXFORDIG.DK 6. 10. Undervisningsmateriale til lærere / 1 Tema Uge Sex Prævention, Lærervejledning sexsygdomme til Sexfordig.dk Introduktion

Læs mere

Maglebjergskolens seksualpolitik

Maglebjergskolens seksualpolitik Maglebjergskolens seksualpolitik Seksualpolitikken for Maglebjergskolen tager udgangspunkt i skolens målsætning og danner ramme om og udstikker retningslinjer for arbejdet med elevernes seksualitet. Derudover

Læs mere

Velkommen til Uge Sex 2009

Velkommen til Uge Sex 2009 INGEN SEXSYGDOMME ØNSKEBØRN SEKSUEL TRIVSEL UNDERVISNINGSMATERIALE TIL LÆRERE OG ELEVER Velkommen til Uge Sex 2009 Målet med Uge Sex er at give eleverne i landets 6.-10. klasser god og vedkommende seksualundervisning

Læs mere

At skabe en fælles forståelse af, hvad der fremmer læring og det gode undervisningsmiljø.

At skabe en fælles forståelse af, hvad der fremmer læring og det gode undervisningsmiljø. Modul 1: Klassekontrakt Kilde: bidrag fra lektor Solvejg Andersen og lektor Anne Dalgas Bjerre, Taarnby Gymnasium og HF: Demokrati i skolen del 1 i 19 veje til bedre trivsel på ungdomsuddannelserne,dcum,

Læs mere

Fælles Pædagogisk Grundlag

Fælles Pædagogisk Grundlag Fælles Pædagogisk Grundlag Information til forældre Dagtilbud 0-6 år Forord Det er med glæde, at Børne-, Unge- og Familieudvalget i oktober måned godkendte et fællespædagogisk grundlag for det samlede

Læs mere

FØLELSER FORLØB 0.-3. KLASSE

FØLELSER FORLØB 0.-3. KLASSE FØLELSER FORLØB 0.-3. KLASSE INDHOLD 1. INTRODUKTION.......................................................................3 Fælles Mål...........................................................................4

Læs mere

INTRODUKTION VEJLEDNING TIL UGE SEX

INTRODUKTION VEJLEDNING TIL UGE SEX 2015 INTRODUKTION VEJLEDNING TIL UGE SEX 1 INDHOLD Introduktion til Uge Sex 2015............................................................... 3 Pædagogiske og didaktiske overvejelser.....................................................

Læs mere

Mini. er for og bag.indd 2 12/01/12 10.0

Mini. er for og bag.indd 2 12/01/12 10.0 Mini er for og bag.indd 2 12/01/12 10.0 Mini 2 er ny Indhold.indd 2 13/01/12 15.2 Indhold Forord... 4-5 Baggrund... 6-7 Lærervejledning... 8-9 Øvelser: Job... 10-21 Medborgerskab... 22-33 Uddannelse...

Læs mere

Trivselsevaluering 2010/11

Trivselsevaluering 2010/11 Trivselsevaluering 2010/11 Formål Vi har ønsket at sætte fokus på, i hvilken grad de værdier, skolen fremhæver som bærende, også opleves konkret i elevernes dagligdag. Ved at sætte fokus på elevernes trivsel

Læs mere

Forældresamarbejde. c/o UngVest Rismarksvej 80 5200 Odense V Tlf: 63 755 755 mail: ungvest@odense.dk www.ungvest.dk/læringforalle

Forældresamarbejde. c/o UngVest Rismarksvej 80 5200 Odense V Tlf: 63 755 755 mail: ungvest@odense.dk www.ungvest.dk/læringforalle Forældresamarbejde Forældresamarbejde er 1 af de 6 indsatser, som projektet Læring for alle afprøver i forbindelse med at bygge en konstruktiv bro mellem et intensivt læringsforløb og skolens almene del.

Læs mere

FA Ellesskab - hvad er det? -Definitioner på fa Ellesskab! O M

FA Ellesskab - hvad er det? -Definitioner på fa Ellesskab! O M FA Ellesskab - hvad er det? -Definitioner på fa Ellesskab! T D A O M K E R I Indhold En formidlingsøvelse, hvor eleverne, ud fra to definitioner af begrebet fællesskab, skal udarbejde en collage. Collagerne

Læs mere

DET KAN VÆRE PINLIGT FOR FORÆLDRENE. En national kortlægning af daginstitutioners håndtering af børns seksualitet

DET KAN VÆRE PINLIGT FOR FORÆLDRENE. En national kortlægning af daginstitutioners håndtering af børns seksualitet DET KAN VÆRE PINLIGT FOR FORÆLDRENE En national kortlægning af daginstitutioners håndtering af børns seksualitet Kortlægningens hovedresultater og anbefalinger Sex & Samfund præsenterer her resultaterne

Læs mere

identifikation & Fa Ellesskab O M

identifikation & Fa Ellesskab O M identifikation & Fa Ellesskab D A O M K E T R I Indhold Dette er en legende vurderingsøvelse, hvor eleverne på kort og i forhold til forskellige identifikationsmarkører skal bevæge sig rundt i forskellige

Læs mere

Forældresamarbejde. Den 23. januar 2014

Forældresamarbejde. Den 23. januar 2014 Den 23. januar 2014 Forældresamarbejde Forældresamarbejde er 1 af de 6 indsatser, som projektet Læring for alle afprøver i forbindelse med at bygge en konstruktiv bro mellem et intensivt læringsforløb

Læs mere

Inklusionsradet o R D O MK A E T I

Inklusionsradet o R D O MK A E T I Inklusionsradet o T D A O M K E R I Indhold Der arbejdes med at skabe rummelige og fede fællesskaber ved hjælp af film- og vurderingsøvelser samt rollespil. Eleverne skal rollespille sig gennem et Inklusionsrådsmøde,

Læs mere

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M o Sta Stem! ga! o - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? / o T D A O M K E R I Indhold En bevægelsesøvelse hvor eleverne får mulighed for aktivt og på gulvet at udtrykke holdninger, fremsætte forslag

Læs mere

Skolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse

Skolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse Skolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse Ramme for skolernes arbejde med trivselsfremmende læringsprocesser Børn og Unge 2015 Fredericia Kommune Forord Kære ledere og pædagogisk

Læs mere

Dialog i det multietniske klasserum

Dialog i det multietniske klasserum Anne Wind, Sex & Samfund National konference om seksuel sundhed i Danmark: Seksuel sundhed og trivsel for alle 3-4/11 2015 Program for workshop Præsentation af Dialog i det multietniske klasserum Dilemma

Læs mere

Modul 2 - BØRNS RETTIGHEDER 53 BØRNS RETTIGHEDER MODUL

Modul 2 - BØRNS RETTIGHEDER 53 BØRNS RETTIGHEDER MODUL Modul 2 - BØRNS RETTIGHEDER 53 BØRNS RETTIGHEDER 2 MODUL 54 Modul 1 - STÆRKE SAMMEN Modul 2 - BØRNS RETTIGHEDER 55 BØRNS RETTIGHEDER MODULET BERØRER SÆRLIGT FØLGENDE RETTIGHEDER FRA BØRNEKONVENTIONEN:

Læs mere

DONORBARN I SKOLE. Inspiration til forældre. Storkklinik og European Sperm Bank

DONORBARN I SKOLE. Inspiration til forældre. Storkklinik og European Sperm Bank DONORBARN I SKOLE Inspiration til forældre KÆRE FORÆLDER Vi ønsker med dette materiale at give inspiration til dig, som har et donorbarn, der starter i skole. Mangfoldigheden i familier med donorbørn er

Læs mere

Ny velfærd på Børne- og Ungeområdet

Ny velfærd på Børne- og Ungeområdet Ny velfærd på Børne- og Ungeområdet Byrådet har ultimo 2011 taget hul på drøftelserne af de aktuelle velfærdsudfordringer, og hvordan vi håndterer dem her i Køge. Afsættet er blevet den fælles overordnede

Læs mere

OM BØRNS RETTIGHEDER TIL KLASSE

OM BØRNS RETTIGHEDER TIL KLASSE 1 UDDRAG AF STÆRKE SAMMEN OM TIL 7. 10. KLASSE 2 Modul 1 - STÆRKE SAMMEN Til dette tema indgår en stribe links til undersider på redbarnet.dk/skole og andre hjemmesider. Når du har dette dokument åbent

Læs mere

Seksualitets- og sundhedsundervisning på erhvervsuddannelser (EUD/EUX)

Seksualitets- og sundhedsundervisning på erhvervsuddannelser (EUD/EUX) Seksualitets- og sundhedsundervisning på erhvervsuddannelser (EUD/EUX) Workshop på National konference om Seksuel Sundhed i Danmark Nyborg Strand, 4. november 2015 Morten Emmerik Wøldike, projektleder,

Læs mere

Find og brug informationer om uddannelser og job

Find og brug informationer om uddannelser og job Find og brug informationer om uddannelser og job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 4. 6. klasse Faktaboks Kompetenceområder: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem

Læs mere

Undervisningsmateriale til indskolingen

Undervisningsmateriale til indskolingen Undervisningsmateriale til indskolingen Øvelse 1: Snak i fællesskab Du kan starte med at (gen)fortælle, at tegnefilmen bl.a. viser, at børn og voksne tit tænker forskelligt. Malthes forældre tror slet

Læs mere

Hvordan kan kommuner bruge nationale kampagner til at styrke arbejde med seksuel sundhed?

Hvordan kan kommuner bruge nationale kampagner til at styrke arbejde med seksuel sundhed? Workshop 1-4: Hvordan kan kommuner bruge nationale kampagner til at styrke arbejde med seksuel sundhed? Cases: Kun med Kondom og Uge Sex Summe-grupper Vidensdeling i plenum /Jane Kofod, Sex & Samfund Kun

Læs mere

grænser klasse Temamateriale

grænser klasse Temamateriale grænser 0.-3. klasse Temamateriale indhold forord 3 1. HVAD INDEHOLDER MATERIALET? 4 1.1 Elever med særlige behov 6 1.2 Brug KROPPELOP.dk 7 2. Baggrundsviden til underviseren 8 2.1 Fakta om rettigheder

Læs mere

INDHOLD OMRÅDE INDHOLD DELTAGERE ÅRGANG SIDE

INDHOLD OMRÅDE INDHOLD DELTAGERE ÅRGANG SIDE SAMARBEJDSKATALOG I FORHOLD TIL SSP FOREBYGGELSES- OG LÆSEPLAN I NORDDJURS KOMMUNE REV. APRIL 2015 : NÆSTE SIDE OMRÅDE DELTAGERE ÅRGANG SIDE Forebyggelses- og læseplan Introduktion af planerne Forældre

Læs mere

Barnets Bedste R D O MK A E T I

Barnets Bedste R D O MK A E T I Barnets Bedste T D A O M K E R I Indhold Vurderingsøvelse med diskussion i plenum fulgt op af kortere oplæg fra læreren. Med udgangspunkt i en fiktiv forestilling om, at eleverne skal passe en baby, konkretiseres

Læs mere

PROJEKT REFLECT UU-VEJLE VELKOMMEN TIL UU-VEJLE-SEMINAR, HER PÅ SKARRILDHUS. MIT NAVN ER LAURA OG JEG ER OPKALDT EFTER MIN SKABER, SOM ER PÅ DATARIET.

PROJEKT REFLECT UU-VEJLE VELKOMMEN TIL UU-VEJLE-SEMINAR, HER PÅ SKARRILDHUS. MIT NAVN ER LAURA OG JEG ER OPKALDT EFTER MIN SKABER, SOM ER PÅ DATARIET. PROJEKT REFLECT UU-VEJLE VELKOMMEN TIL UU-VEJLE-SEMINAR, HER PÅ SKARRILDHUS. MIT NAVN ER LAURA OG JEG ER OPKALDT EFTER MIN SKABER, SOM ER PÅ DATARIET. 1 REDEGØRELSE AF REFLECT-METODE-FORLØBET: 1) OPSTART

Læs mere

Til underviseren. I slutningen af hver skrivelse er der plads til, at du selv kan udfylde med konkrete eksempler fra undervisningen.

Til underviseren. I slutningen af hver skrivelse er der plads til, at du selv kan udfylde med konkrete eksempler fra undervisningen. Til underviseren Her er nogle små skrivelser med information til forældrene om Perspekt. Du kan bruge dem til løbende at lægge på Forældreintra eller lignende efterhånden som undervisningen skrider frem.

Læs mere

Du skal se en film om emnet familie o. Drengen i kufferten

Du skal se en film om emnet familie o. Drengen i kufferten Du skal se en film om emnet familie o Drengen i kufferten Du skal lære o At tale på dansk om emnet familie. o At lytte godt efter, hvad der bliver sagt i filmene. o At læse og forstå tekster om emnet familie

Læs mere

146 9SKOLEN I VIRKELIGHEDEN HELHEDS- Line Anne Roien Morten Emmerik Wøldike

146 9SKOLEN I VIRKELIGHEDEN HELHEDS- Line Anne Roien Morten Emmerik Wøldike 146 9SKOLEN I VIRKELIGHEDEN HELHEDS- ORIENTERet seksualundervisning Af Line Anne Roien Morten Emmerik Wøldike 9 / HELHEDSORIENTERet seksualundervisning 147 I Sex & Samfunds optik er der ingen tvivl om,

Læs mere

Forebyggelsespakken i praksis

Forebyggelsespakken i praksis Forebyggelsespakken i praksis Hvordan kan kommunerne arbejde med seksuel sundhed på ungdomsuddannelserne? Morten Emmerik Wøldike og Robert Holm Jensen, projektledere, National afdeling, Sex & Samfund Sex

Læs mere