VEJLEDNING TIL MIGOGMINKROP.DK SEKSUALUNDERVISNING TIL KLASSE

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "VEJLEDNING TIL MIGOGMINKROP.DK SEKSUALUNDERVISNING TIL 4.-6. KLASSE"

Transkript

1 VEJLEDNING TIL MIGOGMINKROP.DK SEKSUALUNDERVISNING TIL KLASSE

2 INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD INTRODUKTION TIL MIGOGMINKROP.DK MIGOGMINKROP.DK I UNDERVISNINGEN FÆLLES AFTALER FILM: AT VÆRE FORELSKET FILM: HVAD ER PUBERTET FILM: RETTEN TIL KROPPEN FILM: FAMILIER I DANMARK MYSTERIET KROP SKY QUIZ MINE CIRKLER VÆG PÆDAGOGISKE OG DIDAKTISKE OVERVEJELSER OM MIGOGMINKROP.DK Uge Sex 2014 Sex & Samfund, 2014 ISBN nr Kopiering tilladt til undervisningsbrug mod kildeangivelse. Indhold: Line Roien Ansvars- og ophavsretshavende redaktør: Marianne Lomholt Illustrationer og fotos: Lars Nybøll, Stephen Monaghan og Serious Games Interactive Layout: Marianne & Robin og Claus Mattebjerg Andersen Vejledning til Migogminkrop.dk 2

3 FORORD Du sidder nu med vejledningen til undervisningsmaterialet Migogminkrop.dk, der er en del af Sex & Samfunds materiale udviklet i forbindelse med seksualundervisningskampagnen Uge Sex. I vejledningen kan du læse om hjemmesidens forskellige elementer og potentialer i en undervisningssammenhæng. Migogminkrop.dk henvender sig til elever på klassetrin. Det faglige indhold og de tilhørende øvelser er udarbejdet i relation til trinmålene for klasse fra faghæfte 21: Fælles Mål for Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab. Migogminkrop.dk er udviklet af Sex & Samfund for at sikre dig og dine elever et interaktivt, tidssvarende og underholdende undervisningsmateriale til brug i seksualundervisningen på mellemtrinnet. Vær opmærksom på, at Sex & Samfunds to andre undervisningsmaterialer på nettet, henholdsvis Kroppelop.dk til klasse og Sexfordig.dk for klasse, indeholder elementer, der også kan være relevante for elever på mellemtrinnet. Har du for eksempel en moden 6. klasse, anbefaler vi derfor, at du orienterer dig på Sexfordig.dk for at se, om dine konkrete elever kan have glæde af denne side i stedet for Migogminkrop.dk. God fornøjelse! Med venlig hilsen Sex & Samfund MIGOGMINKROP.DK EN DEL AF UGE SEX Uge Sex er Sex & Samfunds seksualundervisningskampagne rettet mod børn og unge i klasse og på ungdomsuddannelserne. Over elever deltager årligt i kampagnen, der skal øge børn og unges viden om emner som kroppen, følelser og sundhed og i de ældre klasser også om seksualitet, seksuel sundhed, prævention og sexsygdomme. Det er gratis for skoler at deltage i kampagnen, der tilbyder lærerne særligt udarbejdet undervisningsmateriale i form af websites, film og skriftligt materiale. Materialerne er tilpasset elevernes alder og målrettet fag, trinmål og uddannelsesretning. Hvert år har Uge Sex et overordnet tema, der sættes fokus på. Læs mere om kampagnen og dens materialer, og tilmeld din klasse på SEX & SAMFUND OG TRYGFONDEN SAMARBEJDER OM UGE SEX Sex & Samfund og TrygFonden samarbejder om skolekampagnen Uge Sex for klassetrin. Målet er at sikre børn og unges sundhed og trivsel gennem tidssvarende seksualundervisning i øjenhøjde. OM SEX & SAMFUND Sex & Samfund arbejder for at sikre seksuel og reproduktiv sundhed for alle, styrke den enkeltes mulighed for at træffe frie og informerede valg og bekæmpe stigmatisering og diskrimination på baggrund af køn, krop og seksuelle præferencer. I Danmark arbejder Sex & Samfund med seksualundervisning, rådgivning, oplysning og forebyggelse inden for seksualitet, prævention og sexsygdomme. Sex & Samfund driver blandt andet en præventionsklinik i København, den landsdækkende informations- og rådgivningsportal Sexlinien for Unge ( samt hjemmesiden der bidrager til at forbedre seksualundervisningen i Danmark. Derudover har Sex & Samfund et stort internationalt program med projekter i Afrika og Asien. Læs mere om Sex & Samfund på Vejledning til Migogminkrop.dk 3

4 1. INTRODUKTION TIL MIGOGMINKROP.DK Film På hjemmesiden findes en række korte film, der kan bruges i undervisningen. Her findes blandt andet film om pubertet, forskellige familieformer, forelskelse og om retten til at bestemme over sin egen krop. Der findes forslag til elevopgaver til enkelte af filmene direkte på siden, ligesom der i denne vejledning findes øvelser til underviseren til udvalgte film. Mysteriet Mysteriet er et spil, hvor eleverne individuelt eller i grupper skal arbejde med at løse mysteriet om, hvem det er, der har efterladt et kærestebrev på deres bord i klassen. Spillet tager ikke ret lang tid at gennemføre, men kan til gengæld spilles gentagne gange, da der hele tiden vil opstå nye muligheder. Spillet kan bruges som afsæt for undervisning om forelskelse og kærester. Krop Kroppen er et interaktivt element på siden, hvor eleverne kan undersøge, hvad der sker med kroppen i puberteten. Eleverne kan ændre på bryster, kønsdele, behåring mv. og se, hvad der sker, når kroppen forandrer sig fra barn til ung. De kan også klikke på udvalgte steder på kroppen og se illustrationer af de indre forandringer og læse korte tekster om disse. Sky Skyen er et interaktivt element, hvor eleverne individuelt eller i grupper arbejder med at prioritere forskellige ord ud fra en konkret opgave. Igennem prioriteringen skal de for eksempel tage stilling til, hvad der er vigtigt for dem, hvad der er en flot krop, og hvordan en rigtig dreng eller pige er. Deres prioriteringer vises i en sky, som de kan gemme på computeren eller printe. Skyen kan herefter bruges i en fælles opsamling og dialog i klassen. Mine cirkler Mine cirkler er tænkt som et element, der kan bruges i arbejdet med elevernes relationer og sociale netværk. Her kan eleverne for eksempel arbejde individuelt med at lave en illustration af deres familiecirkler : Hvem er jeg i familie med? Hvordan er vi i familie med hinanden? Mine cirkler er i denne sammenhæng en tidssvarende version af arbejdet med stamtræer, men tager udgangspunkt i elevernes virkelighed, hvor familier er mangfoldige, ikke nødvendigvis forbundet biologiske, og hvor man kan have flere familier på samme tid, som fylder lige meget i barnets hverdag. Fortsættes på næste side... Vejledning til Migogminkrop.dk 4

5 1. INTRODUKTION TIL MIGOGMINKROP.DK... Fortsat fra forrige side Min mening I Min mening skal eleverne give deres svar på et enkelt spørgsmål, hvorefter de kan se, hvor mange andre der har svaret det samme eller anderledes. Min mening kan bruges som udgangspunkt for undervisning ved at eleverne i fællesskab ser på besvarelsen på projektor/smartboard og taler om, hvorfor man har svaret, som man har gjort og hvad man tror, andre mener om spørgsmålet. Spørgsmålet i Min mening vil ændre sig i løbet af året, men vil omkring Uge Sex-kampagnen relatere sig til årets kampagnetema. Quiz I quizzerne kan eleverne teste deres viden individuelt og i grupper. Man kan konkurrere med hinanden både på antal rigtige svar og antal point. På siden findes der quizzer om pubertet, køn, familier og grænser. Læs Hvis man gerne vil arbejde med emnerne pubertet, køn, familier eller grænser i undervisningen, er Læs et godt sted at begynde med eleverne. Her kan de læse en kort tekst om hvert emne (eller få den læst op), og de kan finde links til de forskellige elementer på siden, som er relevante i forhold til emnet, for eksempel film, spil, quizzer mv. Hvert år i forbindelse med Uge Sex tilføjes nyt indhold under Læs, som relaterer sig til årets tema. Væg Væggen er et interaktivt forum, hvor eleverne kan oprette profiler og skrive indlæg og kommentarer til hinanden. Al kommunikation på Væggen godkendes løbende af Sex & Samfund før det kan ses online med henblik på, at eleverne følger God stil på siden. Væggen er meget relevant at bruge i en undervisningssammenhæng, hvor man ønsker at støtte eleverne i udviklingen af gode digitale kompetencer. Til underviseren Under punktet Om Migogminkrop.dk til underviseren findes en kort beskrivelsen af hjemmesiden og dens potentialer samt mulighed for at downloade denne vejledning. LÆR HJEMMESIDEN AT KENDE: 5 HURTIGE TIL UNDERVISEREN Her finder du fem gode forslag, som du kan arbejde med selv, hvis du hurtigt ønsker at danne dig et indtryk af siden. Begynd med at finde forsiden på 1. Før musen hen over den drenge- eller pigekrop, der ses på forsiden. Klik med musen, når teksten Krop kommer frem. Undersøg, hvordan hhv. drenge- og pigekroppene ændrer sig fra barn til ung ved at ændre i boksen til venstre. Se, hvilke opgaver du kan stille eleverne ved at klikke på Opgaver. 2. Før musen hen over brevet øverst på forsiden. Klik med musen, når teksten Mysteriet kommer frem. Læs teksten i boblerne, der forklarer, hvad man skal gøre. Prøv at spille Mysteriet en gang og se, om du kan gætte, hvem der har sendt kærestebrevet. Overvej, hvordan du kunne bruge dette spil sammen med eleverne. 3. Klik på pilen med Quiz. Vælg en quiz, som du gennemfører. Overvej, hvordan quizzerne kan bruges i din undervisning. 4. Klik på med Spil. Dan dig et overblik over de muligheder, som Skyen og Mine cirkler giver dig i undervisningen. Prøv at udfylde én af opgaverne fra Skyen og lav din egen familiecirkel. Klik på pilen med Film. Vælg én af filmene fra listen, som du ser. Overvej, hvordan du kan bruge disse film sammen med dine elever. 5. Klik på pilen med Læs. Vælg et af temaerne Pubertet, Køn, Familier eller Grænser. Skim teksten igennem og overvej, hvordan du kan bruge denne i undervisningen. Skab dig et overblik over, hvilke opgaver eleverne kan sættes i gang med via dette element på siden. Vejledning til Migogminkrop.dk 5

6 2. MIGOGMINKROP.DK I UNDERVISNINGEN På de følgende sider findes forslag til, hvordan de forskellige elementer på Migogminkrop.dk kan sættes i spil i seksualundervisningen på klassetrin. De konkrete forslag bør naturligvis tilpasses af underviseren til den konkrete klasses behov og erfaringer. Det er desuden ikke nødvendigt at arbejde med alle elementer på siden på én gang. Man kan sagtens udvælge de mest relevante på det pågældende tidspunkt og dernæst vende tilbage senere i skoleåret eller på næste klassetrin og arbejde med andre elementer. TRINMÅL Når du bruger forslagene til arbejdet med Migogminkrop.dk i denne vejledning, arbejder du med udgangspunkt i disse trinmål for klasse fra faghæftet for Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab : Kende til fysiske og psykiske forandringer i forbindelse med puberteten. Diskutere kønsrollers betydning for egen udvikling og klassens sociale miljø. Aflæse og begrunde følelsesmæssige reaktioner. Sammenligne forskellige former for bolig- og familieformer. Vejledning til Migogminkrop.dk 6

7 2.1 FÆLLES AFTALER GRUPPEARBEJDE MÅL At eleverne bliver enige om fælles aftaler for undervisningen, der sætter fokus på et trygt rum for alle. At eleverne øver sig i at tage personligt stilling og lytte til hinandens overvejelser. MÅLGRUPPE klasse. TIDSFORBRUG 25 minutter MATERIALER Papir og pen til hver gruppe. FORBEREDELSE Ingen. BESKRIVELSE Denne øvelse laves forud for arbejdet med seksualundervisning og brug af Migogminkrop.dk i klassen. Elever og underviser sidder på stole i en cirkel på gulvet. Underviseren fortæller, at seksualundervisning nogle gange handler om spørgsmål og emner, som man måske ikke har talt om før med sine kammerater eller sin lærer/en anden voksen. Derfor er det helt almindeligt, at man er lidt usikker på sig selv og tænker på, hvad de andre mon mener om dét, som man siger eller gør. For at det derfor bliver en god oplevelse for alle at have seksualundervisning, er det en god ide at lave nogle fælles aftaler for, hvordan seksualundervisningstimerne skal være og det er dét, som klassen skal gøre nu. Underviseren inddeler herefter eleverne i grupper á to-tre personer. Hver gruppe har til opgave at diskutere spørgsmålet: Hvilke aftaler kan vi lave, som sikrer, at vi får nogle gode seksualundervisningstimer sammen?. Grupperne skal komme med minimum to forslag til aftaler, som de skriver med stor og letlæselig skrift på hver sit ark papir. De får cirka 10 minutter til dette arbejde. Herefter samles alle eleverne i cirklen igen, og hver gruppe præsenterer sine aftaler og forklarer, hvorfor de er vigtige. Papirerne med aftalerne lægges på gulvet inden i cirklen, så alle kan se dem. Underviseren stiller åbne og undersøgende spørgsmål til grupperne med det formål at få dem til at uddybe baggrunden for deres forslag til aftaler så meget som muligt. Når alle aftalerne er præsenteret, beder underviseren eleverne om hver især at overveje, hvilken aftale der vil være den allervigtigste for dem. De skal ikke tale sammen om det, men overveje det med sig selv. Når eleverne har besluttet sig, skal de rejse sig og stille sig hen til papiret med aftalen. Underviseren spørger nu eleverne, om der er nogen af dem, der vil fortælle, hvorfor de har stillet sig der, hvor de har. Så mange, der har lyst til at forklare sig, skal have lov til det, men ingen skal presses til at sige noget. Til slut samler underviseren alle de papirer med aftaler, som der har stået elever ved. Underviseren spørger, om der er nogle af de aftaler, der ligger tilbage på gulvet, som er vigtige at have med, selv om der ikke stod nogen ved dem. Hvis der er det, så tages de også med i bunken af aftaler, der hænges op på en væg i klassen. Herefter kan der i seksualundervisningsforløbet løbende henvises til disse aftaler. TIPS TIL UNDERVISEREN Hvis man kun har kort tid til rådighed til seksualundervisningen, kan man alligevel sætte fokus på det trygge læringsrum ved at præsentere eleverne for en række aftaler, som underviseren har udvalgt på forhånd. Eleverne kan kort tale om disse med deres sidemand, inden underviseren laver en fælles opsamling, hvor eleverne melder tilbage på, om de synes, det er nogle gode aftaler, og om der eventuelt mangler noget. Dette kan gennemføres på cirka 10 minutter. Eksempler på aftaler kan være: 1) Vi rækker hånden op, hvis vi vil sige noget, 2) Vi skal være deltagende i undervisningen men vi må godt melde pas, 3) Vi taler ikke om vores egne personlige oplevelser, 4) Vi taler ikke grimt om hinanden og andre uden for klassen og 5) Vi griner ikke af hinandens spørgsmål og kommentarer. Sex & Samfunds evalueringer af seksualundervisningen viser, at det har en positiv betydning, at underviseren gør en aktiv indsats for at skabe trygge rammer for eleverne. Et brugbart redskab til at skabe et trygt læringsmiljø kan være at indgå en række aftaler med eleverne om, hvordan man taler sammen og opfører sig over for hinanden i seksualundervisningen (og i andre sammenhænge). Vejledning til Migogminkrop.dk 7

8 2.2 FILM: AT VÆRE FORELSKET MÅL At eleverne kan give eksempler på, hvilke gode og dårlige ting der kan være ved at være forelsket. At eleverne kan reflektere over, at forelskelse kan føles og opleves forskelligt fra person til person MÅLGRUPPE klasse. FORBEREDELSE Underviseren bør gennemse filmen forud for undervisningen. TIDSFORBRUG 20 minutter. MATERIALER Computer med internetforbindelse. Projektor/smartboard. BESKRIVELSE Underviseren fortæller eleverne, at de skal se en film om forelskelse og bagefter tale sammen om den. Filmen hedder At være forelsket, og den findes på Filmen varer knap fem minutter, og den afspilles via internettet og vises ved hjælp af projektor eller smartboard. Herefter faciliterer undervisen en fælles dialog i klassen om filmen. Det er ikke meningen, at eleverne skal tale direkte om deres egne erfaringer med forelskelse, men i stedet at de taler mere generelt om dette med udgangspunkt i fortællingerne fra de børn, der er med i filmen. I dialogen kan der blandt andet tages udgangspunkt i følgende spørgsmål: Hvordan føles det at være forelsket? Hvad siger børnene i filmen om det og hvad tænker I? Hvad fortæller de i filmen om deres egne oplevelser med forelskelse? Har alle børnene i filmen prøvet at være forelskede? Hvad er det dejlige ved at være forelsket? Hvilke eksempler giver de i filmen, og kan I selv give andre eksempler? Hvad kan være svært ved at være forelsket?? Hvilke eksempler giver de i filmen, og kan I selv give andre eksempler? Hvem kan være gode at tale med om forelskelse og andre følelser? Hvilke fordele og ulemper er der ved for eksempel at tale med venner, forældre eller nogen, man ikke kender så godt? TIPS TIL UNDERVISEREN Dialogen om filmen kan også gennemføres i mindre grupper fremfor fælles i klassen. Underviseren kan eventuelt lave spørgsmålskort om filmen til grupperne, som de kan tage udgangspunkt i. Brug for eksempel de eksempler på spørgsmål, der er nævnt her i øvelsen, og suppler eventuelt med flere. Øvelsen kan bruges i sammenhæng med de øvrige elementer om forelskelse på dk. Prøv for eksempel det lille spil Mysteriet, eller lad eleverne se på indlæg på Væggen, der handler om forelskelse. Filmen kan suppleres med skønlitterær eller faglig læsning om forelskelse. Brug for eksempel afsnittet At være forelsket i undervisningsmaterialet At være sig selv (Sex & Samfund 2010). Afsnittet er på otte sider og består af tekst, virkelige fortællinger fra børns egne liv, brevkassespørgsmål, quiz og forslag til øvelser. Vejledning til Migogminkrop.dk 8

9 2.3 FILM: HVAD ER PUBERTET? MÅL At eleverne har viden om fysiske og psykiske forandringer i forbindelse med puberteten. At eleverne kan give eksempler på ny viden, de har fået om puberteten igennem arbejdet med øvelsen. MÅLGRUPPE klasse. FORBEREDELSE Underviseren bør gennemse filmen forud for undervisningen. Arbejdsarket kopieres og klippes ud (på arket findes 13 spørgsmål, så lav eventuelt to kopier, hvis der er flere elever). TIDSFORBRUG 45 minutter. Øvelsen kan med fordel gennemføres over to dage. MATERIALER Computer med internetforbindelse. Projektor/smartboard. Kopier af arbejdsark til øvelsen. BESKRIVELSE Underviseren fortæller eleverne, at de skal se en film og lave en øvelse, der handler om pubertet. I den første del af øvelsen skal eleverne se en kort film, der hedder Hvad er pubertet?. Filmen findes på og varer knap 6 minutter. Den afspilles via internettet og vises ved hjælp af projektor eller smartboard. Herefter faciliterer undervisen en fælles dialog i klassen om filmen, hvor der blandt andet kan tages udgangspunkt i følgende spørgsmål: Hvornår kommer man i puberteten? Er der forskelle mellem drenge og piger i forhold til, hvornår puberteten begynder? Er det altid sådan, at piger kommer før i puberteten end drenge? Hvad sker der både for drenge og piger i puberteten? Hvad sker der med drenges kroppe i puberteten? Hvad sker der med pigers kroppe i puberteten? Hvilke problemer tror I, at man typisk oplever at have i forbindelse med puberteten (fysiske, følelsesmæssige, sociale)? Hvem er gode at tale med om pubertet? Hvilke fordele og ulemper er der ved for eksempel at tale med venner, forældre, lærere eller andre? I øvelsens anden del skal elevernes viden om pubertet fra filmen sættes i spil i en anden læringskontekst, hvor de skal lave en såkaldt quiz & byt -øvelse. Eleverne får hver især udleveret et kort, hvor der er et spørgsmål med svarmuligheder samt det korrekte svar. Eleverne skal gå rundt mellem hinanden, og hver gang de møder en person, stopper de op og stiller hinanden det spørgsmål, de har på kortet. Når de to elever har stillet og besvaret hinandens spørgsmål, bytter de kort og går videre rundt i klassen, indtil de finder en ny person at tale med. Det gælder om at nå rundt til så mange forskellige klassekammerater og nå at besvare så mange spørgsmål som muligt. Man kan godt svare på det samme spørgsmål flere gange til forskellige klassekammerater. Man skal ikke kommentere hinandens svar, og man skal blot svare kort og præcist. Underviseren stopper øvelsen, når man vurderer, at den har varet så længe, at eleverne har været godt rundt mellem hinanden. Som opsamling kan underviseren vælge at gennemgå udvalgte spørgsmål, som det vil være meningsfuldt at tale om i fællesskab, ligesom der kan tages udgangspunkt i følgende spørgsmål: Var der nogle svar, der overraskede jer? Har I lært noget nyt om puberteten i forbindelse med filmen og denne øvelse? Hvorfra tror I, at I ellers har jeres viden om puberteten fra? TIPS TIL UNDERVISEREN Øvelsen kan bruges i sammenhæng med de øvrige elementer om pubertet på Migogminkrop.dk. Se for eksempel øvelse 2.6 om elementet Krop, eller benyt indgangen Læs om pubertet. Arbejdsarkets spørgsmål og svar kan også erstattes med elevernes egne, således at de selv finder på et spørgsmål og et svar hver, som de bruger i øvelsen. Vejledning til Migogminkrop.dk 9

10 2.3 ARBEJDSARK SPØRGSMÅLSKORT SPØRGSMÅL: Alle børn kommer i puberteten på samme tid. Er det sandt eller falsk? SVAR: Falsk. Det er forskelligt fra person til person, hvornår man kommer i puberteten. SPØRGSMÅL: Når drengenes stemmer går i overgang, kan de helt selv bestemme, hvordan de lyder. Er det sandt eller falsk? SVAR: Falsk. At stemmen går i overgang betyder, at den kan svinge mellem at lyde høj og dyb. Man kan ikke selv bestemme, når det sker. SPØRGSMÅL: De første tegn på pubertet hos piger er, at brysterne vokser. Er det sandt eller falsk? SVAR: Sandt. Brysterne begynder at vokse, når piger er omkring år. SPØRGSMÅL: Både piger og drenge vokser mere i puberteten. Er det sandt eller falsk? SVAR: Sandt. I puberteten begynder både drenge og piger at vokse hurtigere, end de tidligere har gjort. SPØRGSMÅL: I puberteten oplever mange, at humøret svinger meget. Er det sandt eller falsk? SVAR: Sandt. Humørsvingninger er helt almindeligt i puberteten. SPØRGSMÅL: Drenge kommer tidligere i puberteten end piger. Er det sandt eller falsk? SVAR: Falsk. De fleste piger kommer lidt tidligere i puberteten end drenge, men der kan godt være drenge, hvis pubertet begynder før de fleste pigers. Fortsættes på næste side... Vejledning til Migogminkrop.dk 10

11 ... Fortsat fra forrige side SPØRGSMÅL: Det er kun pigers sved, der lugter i puberteten. Er det sandt eller falsk? SVAR: Sandt. Når en pige har fået menstruation første gang, betyder det, at hun kan blive gravid, hvis hun går i seng med en dreng uden at bruge prævention. SPØRGSMÅL: Det er kun drenge, der får mere hår på kroppen i puberteten. Er det sandt eller falsk? SVAR: Falsk. Både drenge og piger får mere hår på kroppen i puberteten. Hårene kommer i skridtet, under armene, på arme, ben, ryg og baller. Drenge begynder også at få skæg. SPØRGSMÅL: De første tegn på pubertet hos drenge er, at testiklerne og tissemanden begynder at vokse. Er det sandt eller falsk? SVAR: Sandt. At testiklerne og tissemanden begynder at vokse er noget af det første, der sker for drenge i puberteten. SPØRGSMÅL: Mange drenge oplever, at deres bryster begynder at vokse lidt i puberteten. Er det sandt eller falsk? SVAR: Senest ved udgangen af 12. graviditetsuge. (Graviditetsugerne skal regnes fra den første dag i den sidste menstruation). SPØRGSMÅL: Pigers kønslæber vokser i puberteten. Er det sandt eller falsk? SVAR: Hiv er et virus, der nedbryder kroppens immunforsvar. (Virusset findes i sperm, præsperm, skedesekret og blod). SPØRGSMÅL: Drenge begynder at danne sædceller i puberteten. Er det sandt eller falsk? SVAR: Sandt. Sædcellerne dannes i testiklerne, og sæden ser lidt hvidlig ud. Vejledning til Migogminkrop.dk 11

12 2.4 FILM: RETTEN TIL KROPPEN MÅL At eleverne ved, at de har ret til at bestemme over deres egen krop. At eleverne kan give eksempler på, hvad man kan gøre hvis man oplever, at ens grænser bliver overskredet, enten i skolen, i fritiden eller derhjemme. MÅLGRUPPE klasse. FORBEREDELSE Underviseren bør gennemse filmen forud for undervisningen. TIDSFORBRUG 45 minutter. MATERIALER Computer med internetforbindelse. Projektor/smartboard. BESKRIVELSE Underviseren fortæller eleverne, at de sammen skal se en film, som handler om, at alle har ret til at bestemme over deres egen krop. Inden filmen vises, skal eleverne arbejde sammen parvis i cirka 5 minutter og tale om, hvad de tror, det betyder, at man har ret til at bestemme over sin egen krop. De skal notere stikord ned fra deres samtale, hvor de meget gerne må komme med eksempler på, hvornår man bestemmer over sin krop, og hvornår man måske ikke gør. Noterne skal bruges efter filmen. Derefter vises en kort film med Anders Lund Madsen (journalist og tv-vært), der hedder Anders om at bestemme over sin egen krop. Filmen findes på og varer knap 2 minutter. Den afspilles via internettet og vises ved hjælp af projektor eller smartboard. Efter filmen skal eleverne igen tale sammen parvis i cirka 10 minutter. Med udgangspunkt i filmen og deres egne noter, skal de svare på følgende spørgsmål: Hvilke eksempler på, hvornår man bestemmer over sin egen krop, giver Anders i filmen? Kan I selv komme med andre eksempler? Hvordan viser man over for andre, at man bestemmer over sin egen krop? Hvornår er det nemt at vise andre, at man selv bestemmer? Hvornår kan det være svært at vise andre, at man selv bestemmer? Hvad kan man gøre, hvis der er nogen, der gøre noget mod én, der bryder ens ret til at bestemme over sin egen krop? Når eleverne er færdige, faciliterer underviseren en fælles dialog på baggrund af spørgsmålene. Underviserens rolle at stille åbne, anerkendende og undersøgende spørgsmål til elevernes overvejelser, for eksempel, Hvornår gør det sig gældende?, Kan I sige lidt mere om det?, Hvad er det svære (nemme) ved det? og så videre. Det er særlig vigtigt at nuancere eventuelle påstande om, at man bare skal sige ja eller nej, fordi virkeligheden netop er, at det sjældent er så nemt. Husk også at lægge vægt på de positive aspekter, herunder eksempler på hvad man kan sige ja til, og hvad et ja kan give én af gode oplevelser. Elevernes eksempler på, hvornår man bestemmer over sin egen krop, skrives på flipover eller lignende. Hvis filmen indgår som en del af et længere forløb om grænser, kan listen med eksempler løbende udvides undervejs og dermed bidrage til konkretisering af temaet for eleverne. Efter den fælles dialog, spørger underviseren eleverne, om de ved, hvor denne her rettighed om at bestemme over sin egen krop kommer fra? Hvem bestemmer egentlig, at man har ret til det? I forklaringen på Fortsættes på næste side... Vejledning til Migogminkrop.dk 12

13 ... Fortsat fra forrige side dette spørgsmål, introduceres eleverne for børnerettighederne (eller Børnekonventionen). Retten til at bestemme over sin egen krop kan særligt kobles til Børnekonventionens artikel 19 (om beskyttelse mod mishandling). Hvis eleverne allerede har arbejdet med børnerettighederne i andre sammenhænge (for eksempel retten til at gå i skole), kobles der til dette. Samtalen bør afsluttes med en understregning af budskabet om, at alle børn har ret til at bestemme over deres egen krop, og at man skal spørge om hjælp, hvis der er nogen, der gør noget ved én (i skolen, hjemme, andre steder), som man ikke kan lide. Det er også vigtigt, at holde øje med sine kammerater og sige til andre, hvis man tror, de har brug for hjælp. Underviseren bør lægge vægt på, at man altid kan komme til sin lærer uanset hvad det handler om. TIPS TIL UNDERVISEREN Øvelsen kan sættes ind i en sammenhæng, hvor elevernes kendskab til FN s Børnekonvention udvikles. Dette er vigtigt, fordi Danmark er det land i Norden, hvor børn og unge har det dårligst kendskab til børns rettigheder. I denne sammenhæng kan hjemmesider og materialer som disse anbefales til målgruppen af elever på mellemtrinnet: og redbarnet.dk. Filmen er en del af det materiale, der blev særligt udviklet til Uge Sex 2014 om temaet Grænser. Filmen er målrettet elever på mellemtrinnet. Der findes andre lignende film om retten til kroppen og grænser, som er særligt målrettet elever i indskolingen (på og udskolingen (på For 6. klasser kan filmen Retten til kroppen bruges som supplement eller alternativ til filmen med Anders Lund Madsen. Filmen er i udtryk og indhold målrettet en lidt mere moden aldersgruppe, men handler ellers om det samme tema. Filmen kan findes på under temaet om Grænser. Vejledning til Migogminkrop.dk 13

14 2.5 FILM: FAMILIER I DANMARK MÅL At eleverne kan samtale om familier ved at give eksempler fra filmens fortælling. At eleverne kan sammenligne forskellige familieformer. MÅLGRUPPE klasse. FORBEREDELSE Underviseren bør gennemse filmene forud for undervisningen. Forbered eventuelt supplerende spørgsmål til filmen TIDSFORBRUG 30 minutter per film. De to film kan med fordel ses over to dage. MATERIALER Computer med internetforbindelse. Projektor/smartboard. BESKRIVELSE I denne øvelse skal eleverne se to film, der handler om børn i to forskellige familier i Danmark. Eleverne skal arbejde med at sammenligne de to familieformer og perspektivere disse til deres egne erfaringer. Arbejdet med øvelsen foregår over to dage. Dag 1: Eleverne sidder i en rundkreds på gulvet eller på stole sammen med underviseren. Underviseren beder eleverne lukke øjnene i et minut og tænke på alt det, der falder dem ind, når de hører ordet familie. De skal ikke fortælle om det bagefter, men bare lade tankerne flyde. Når minuttet er gået, fortæller underviseren, at de skal se en film om drengen Noah og hans familie. Filmen hedder Familier i Danmark: Noah. Filmen afspilles via internettet fra og den vises for klassen ved hjælp af projektor eller smartboard. I filmen følger man Noah, der bor i et bofællesskab i Albertslund uden for København, og man hører om forskellige historier fra familiens hverdag. Når filmen er færdig, taler klassen om, hvad de har set og hørt, og hvilke tanker filmen sætter i gang hos dem. Eleverne skal sidde sammen i grupper à 2-3 personer og tale om følgende spørgsmål (dette kan også gennemføres som klassesamtale, hvis underviseren skønner det mere relevant): Personerne i filmen: Hvem hørte vi om, og hvordan var de i familie med hinanden? Familieformen: Hvordan boede familien? Familielivet: Hvad, synes I, lød godt, rart eller sjovt ved familien? Var der noget ved familien, som overraskede jer? Når grupperne er færdige med at diskutere spørgsmålene, laves en fælles opsamling, hvor eleverne byder ind med de forskellige ting, de har talt om. Underviseren stiller undersøgende og uddybende spørgsmål til eleverne og opfordrer dem til at bruge eksempler fra filmen i deres svar. Herefter afrundes samtalen om filmen med et par fælles spørgsmål til alle: Var der noget ved familien, som minder om andre familier, I kender, for eksempel jeres egen? Forestil jer, at I kunne komme til at tale med hovedpersonen i filmen for at høre mere om familien. Hvad ville I spørge personen om? Dag 2: Eleverne ser i fællesskab filmen Familier i Danmark: Marie, der handler om en pige, hvis forældre er blevet skilt, og som nu bor på skift hver uge hos sin far og mor. Når hun er hos sin mor, bor hun også med dennes nye kæreste og børn. Fortsættes på næste side... Vejledning til Migogminkrop.dk 14

15 ... Fortsat fra forrige side Efter filmen taler eleverne sammen i mindre grupper om de samme spørgsmål som ved filmen om Noah. Når grupperne er færdige, samles alle, og underviseren faciliterer en fælles samtale i klassen ud fra følgende spørgsmål: Hvordan er Maries og Noahs familier ens? Hvordan er de forskellige? Noahs familie kan man kalde en kernefamilie og Maries en skilsmissefamilie. Hvad synes I, at disse beskrivelser af familierne signalerer? Kender I andre ord for bestemte familieformer? Med hvilke ord ville I beskrive jeres egen familie? TIPS TIL UNDERVISEREN Dokumentarfilmen er en del af et undervisningsmateriale, der blev udviklet til Uge Sex Der findes også en film målrettet indskolingen, Familier i Danmark: William, der findes på Denne film kan med fordel ses i sammenhæng med elevernes arbejde med elementet Mine cirkler på Migogminkrop.dk. Se afsnit 2.9. Vejledning til Migogminkrop.dk 15

16 2.6 MYSTERIET MÅL At eleverne kan give eksempler på, hvordan det kan føles at være forelsket. At eleverne kan formulere fordele og ulemper i forhold til forskellige handlemuligheder. MÅLGRUPPE klasse. FORBEREDELSE Ingen. TIDSFORBRUG 30 minutter. MATERIALER Computere med internetforbindelse. BESKRIVELSE Mysteriet er et spil, hvor eleverne skal arbejde med at løse mysteriet om, hvem det er, der har efterladt et kærestebrev på deres bord i klassen. Spillet tager ikke ret lang tid at gennemføre, men kan til gengæld spilles gentagne gange, da der hele tiden vil opstå nye muligheder. Eleverne arbejder individuelt eller i grupper á 2-3 personer. Når de går ind på Mysteriet, mødes de først af teksten: Du har fået et kærestebrev! Klik på ting i skolegården for at samle spor! Så kan du måske gætte, hvem af de fem personer, der har sendt kærestebrevet. Herefter klikker de på Start spil, hvorefter spillet går i gang. Eleverne kan få forklaret, hvad de skal gøre, hvis de klikker på feltet med?. Fortsættes på næste side... TIPS TIL UNDERVISEREN De fleste elever vil intuitivt og let kunne finde ud af at spille Mysteriet, der på mange måder ligner de spil, de er vant til at møde på internettet. Underviseren vil derfor ofte ikke behøve hjælpe eleverne med, hvad de rent faktisk skal gøre. Vejledning til Migogminkrop.dk 16

17 2.6 MYSTERIET... Fortsat fra forrige side Spillet tager ca. 3-5 minutter at spille afhængigt af, hvor mange spor eleverne indsamler, før de gætter på, hvem der har sendt brevet. Hvis de gætter forkert, mødes de af en boks, hvor der står Åh nej!. Hvis de gætter rigtigt, kommer en boks frem, hvor der står Tillykke! Hvad skete der i Mysteriet, hvis man gættede forkert? Hvordan tror I, at det ville være, hvis man fik at vide, at nu fortæller jeg hele klassen, at du har fået et kærestebrev (ha-ha)? Hvorfor tror I, at den person, der havde lagt brevet, ikke bare sagde direkte, at man gerne ville være kærester? Eller at personen ikke bare skrev sig under med sit navn? Kunne man have gjort noget andet end at lægge et kærestebrev? Hvad? Hvordan ved man egentlig, om man er forelsket i en anden? Hvordan føles det? Er man altid forelsket? Er alle forelsket i nogen? Kan man være forelsket i flere på samme tid? Hvem kan man blive forelsket i? Kan man forelske sig i en person af det modsatte køn som én selv? Kan man forelske sig i en person af det samme køn som én selv? Kan man forelske sig i begge køn? Dialogen kan afsluttes med en kort snak om, hvordan eleverne synes, at det var at spille Mysteriet. Her kan evt. også inddrages et perspektiv om, hvorvidt eleverne fandt spillet realistisk, eller om der var elementer af spillet, som, de ikke tror, ville ske i virkeligheden. TIPS TIL UNDERVISEREN At spille Mysteriet kan være sjovt og underholdende for eleverne. Det er denne motivation, der kan bruges som et positivt afsæt for en god dialog i klassen om forelskelse og kærester. Det er ligeledes dialogen, som har det egentlige læringspotentiale i en undervisningssammenhæng, og det er derfor vigtigt, at man som underviser medtager dette element, hvis øvelsen skal bidrage til det formål, som er beskrevet her. Eleverne kan evt. få lov til at spille Myste-riet et par gange, før computerne slukkes, og hele klassen samles. Hvis eleverne har arbejdet med Mysteriet i skolens computer-lokale, anbefales det, at man går tilbage til klasseværelset for at lave den fælles opsamling. Underviseren bruger herefter elevernes oplevelser fra spillet til at indlede en dialog med klassen om forelskelse og kærester. I dialogen kan for eksempel benyttes følgende spørgsmål: Var der nogle af jer, der gættede, hvem der havde skrevet kærestebrevet? Hvad skete der så? Hvordan tror I, at det ville være at skulle gå hen til den person, som, man tror, har skrevet brevet, for at finde ud af, om det er rigtigt? Vejledning til Migogminkrop.dk 17

18 2.7 KROP MÅL At eleverne udvikler deres viden om de fysiske og psykiske forandringer, der sker i puberteten. At eleverne kan give konkrete eksempler på, hvilke ligheder og forskelle der er på drenges og pigers pubertet. MÅLGRUPPE klasse. FORBEREDELSE Ingen. TIDSFORBRUG 30 minutter. MATERIALER Computere med internetforbindelse. BESKRIVELSE Kroppen er et interaktivt element på siden, hvor eleverne kan undersøge, hvad der sker med kroppen i puberteten. Eleverne kan ændre på bryster, kønsdele, behåring mv. og se, hvad der sker, når kroppen forandrer sig fra barn til ung. De kan også klikke på udvalgte steder på kroppen og se illustrationer af de indre forandringer og læse korte tekster om disse. Eleverne kan gemme og printe siderne, de arbejder med, således at de kan bruges i en eventuel opsamling. Eleverne arbejder individuelt eller i grupper á 2-3 personer. Når de går ind på Kroppen, kommer de først til en side, hvor de får forklaret, hvad de kan gøre (samme tekst, som hvis man klikker på? ). Fortsættes på næste side... TIPS TIL UNDERVISEREN Det er vigtigt, at både drenge og piger arbejder med begge køn i denne øvelse, da de er uhensigtsmæssigt, hvis de kun udvikler deres viden om deres eget køn. I relation til puberteten er der mange flere ting, der er ens for drenge og piger, end der er forskellige, hvilket er en vigtig pointe at fremhæve over for eleverne. Vejledning til Migogminkrop.dk 18

19 2.7 KROP... Fortsat fra forrige side Eleverne kan arbejde med at undersøge de muligheder, der er i elementet Kroppen, uden at det fastlægges nærmere af underviseren. Men underviseren kan også bede eleverne om at klikke på feltet Opgaver og arbejde med én eller flere af disse. Det anbefales, at eleverne besvarer opgaverne ved at skrive notater ned på et stykke papir, mens de arbejder. Opgaverne til Kroppen er: Undersøg kroppen Hvad der sker med kroppen i puberteten? Undersøg kroppene, og find ud af, hvad der sker med både drenges og pigers kroppe i puberteten. Hvad har de tilfælles? Drenges kroppe Hvad sker der med drenges kroppe i puberteten? Undersøg drengenes kroppe, og find ud af, hvad der typisk sker med kropsform, bryster, tissemand, kønshår og bumser. Pigers kroppe Hvad sker der med pigers kroppe i puberteten? Undersøg pigernes kroppe, og find ud af, hvad der typisk sker med kropsform, bryster, tissekone, kønshår og bumser. Når eleverne ændrer på de forskellige dele af Kroppen, kommer der tankebobler frem over den midterste persons hoved. Disse tanker udtrykker på forskellig vis eksempler på de følelsesmæssige oplevelser, man kan have, når man er i puberteten. Tankeboblerne kan bruges aktivt i undervisningen ved, at underviseren beder eleverne om at skrive nogle af dem ned og efterfølgende diskutere dem i grupperne. De kan for eksempel overveje, om de tror, der er mange, der føler sådan? Og de kan også selv komme med forslag til andre tanker, som kunne sættes ind i boblerne. Efter elevernes arbejde med Kroppen, kan der laves en fælles opsamling, hvor grupperne kommer med bud på deres forskellige besvarelser. Underviserens rolle er at stille opklarende og uddybende spørgsmål og supplere med yderligere information og refleksion om puberteten. Det er væsentligt, at underviseren i opsamlingen understreger, at kroppe udvikles meget forskelligt i puberteten, således at eleverne får forståelse af, at der ikke er en rigtig måde at være i puberteten på. TIPS TIL UNDERVISEREN Det er vigtigt, at både drenge og piger arbejder med begge køn i denne øvelse, da det er uhensigtsmæssigt, hvis de kun udvikler deres viden om deres eget køn. I relation til puberteten er der mange flere ting, der er ens for drenge og piger, end der er forskellige, hvilket er en vigtig pointe at fremhæve over for eleverne. Hvis man inddrager Kroppen i et længerevarende forløb om puberteten, kan dette element med fordel suppleres af de andre dele på Migogminkrop.dk, der handler om dette emne. Underviseren og eleverne kan let få et overblik over disse ved at klikke på pilen Læs på forsiden og herefter vælge temaet Pubertet. Her kan blandt andet findes en kort tekst om pubertet skrevet til elever, som de kan læse selv eller få læst op. På siden findes der også en kort film, Hvad er pubertet?, som kan vises før eller efter arbejdet med Kroppen. Se afsnit 2.2. Vejledning til Migogminkrop.dk 19

20 2.8 SKY MÅL At eleverne reflekterer over deres egne holdninger til de emner, som opgaverne i Skyen handler om. At eleverne udvikler deres visioner og kritiske sans i forhold til emner som identitet, kroppen, pubertet, kønsroller og familier. MÅLGRUPPE klasse (afhængigt af de konkrete opgaver, der arbejdes med (se herunder)). FORBEREDELSE Udvælg den/de opgaver, som eleverne skal arbejde med. TIDSFORBRUG minutter (evt. længere, afhængigt af opsamlingen). MATERIALER Computer med internet. Evt. printer. BESKRIVELSE Eleverne arbejder individuelt eller i grupper á 2-3 personer. Underviseren henviser eleverne til den opgave, de skal arbejde med. Hele klassen kan arbejde med den samme opgave, men det er også en mulighed, at eleverne/grupperne selv vælger, hvilken opgave de synes er mest interessant. Eleverne løser opgaven ved at trække de seks ord ind i skyen, som de vælger. De kan ændre størrelsen på ordene og dermed signalere deres betydning, og de kan også tilføje egne ord (bemærk, at der er en begrænsning på ordenes længde). Eleverne har desuden mulighed for at ændre udseende på deres skyer, alt efter hvad de bedst kan lide. Dette gøres ved at klikke på feltet Vælg baggrund og vælge imellem de tre forskellige muligheder. I Skyen findes opgaver om følgende emner: Identitet Pubertet Kroppen Kønsroller Familier Fortsættes på næste side... TIPS TIL UNDERVISEREN I arbejdet med Skyen bliver eleverne bedt om at prioritere og argumentere ud fra deres personlige holdninger. For at dette bliver en god oplevelse for alle elever, er det væsentligt at lægge vægt på at skabe trygge rammer for eleverne, således at ingen føler sig udstillet eller bliver drillet. Du kan læse mere om arbejdet med det trygge læringsrum i afsnit 3 i denne vejledning eller på Vejledning til Migogminkrop.dk 20

21 2.8 SKY... Fortsat fra forrige side Arbejder eleverne individuelt om opgaverne, skal de prioritere ud fra deres personlige holdning. Arbejder de sammen i grupper, skal de diskutere sig frem til deres beslutninger om prioritering, hvilket oftest vil ende i en form for kompromis. Dette gør dog ikke noget, da det er gruppens dialog om prioriteringerne, der er det væsentlige i arbejdsprocessen. Når eleverne har færdiggjort deres skyer, kan de gemme dem på computeren og printe dem ud. Skyerne kan herefter bruges til et videre arbejde eller dialog i klassen. Det kan for eksempel gøres på følgende måder: Eleverne præsenterer deres skyer for hinanden (parvis eller gruppevis) og fortæller, hvorfor man har valgt, som man har gjort. Der laves en fælles opsamling, hvor underviseren spørger ind til arbejdet med opgaven: Hvordan var det at lave opgaven? Var det let/ svært at prioritere? Hvad var I enige/ uenige om (i gruppearbejdet og/eller i præsentationen)? Lærte I noget nyt om hinanden? Eleverne/grupperne bliver bedt om at vælge, hvilket af ordene de vil prioritere højest. Alle, der har prioriteret det samme, går herefter sammen i nye grupper (lav evt. flere mindre grupper, hvis mange vælger det samme). Her skal de lave en liste med argumenter for deres valg. Listen begynder for eksempel sådan her: Gode venner/min familie gør mig glad, fordi, hvorefter eleverne for eksempel skriver de er sjove at være sammen med eller de elsker mig. Listen præsenteres herefter for resten af klassen. Underviserens rolle i præsentation vil være at spørge ind til elevernes argumenter og få dem til at uddybe disse. Eleverne bruger deres sky som udgangspunkt for en skriftlig opgave om det emne, som opgaven drejer sig om. Eleverne bruger deres sky som udgangspunkt for en illustration (for eksempel foto, tegning, maleri eller collage), der siger noget om emnet og deres prioritering. TIPS TIL UNDERVISEREN Elevernes skyer kan være relevante at gemme og bruge senere i en evalueringssammenhæng. Enten for at sætte fokus på evaluering af, hvad der er arbejdet med i undervisningen, og hvad eleverne syntes om det, eller også til at sætte fokus på elevernes egne læringsprocesser: Hvad lærte jeg ved denne øvelse? Har jeg ændret mening siden? Arbejder klassen med portfolio som evalueringsmodel, kan skyerne og evt. andre produkter gemmes i disse. Vejledning til Migogminkrop.dk 21

22 2.9 QUIZ MÅL At eleverne udvikler deres viden om de emner, som quizzerne handler om. At elevernes motivation for at lære om quizzernes emner styrkes gennem arbejdet med Migogminkrop.dk. MÅLGRUPPE klasse. FORBEREDELSE Ingen. TIDSFORBRUG 30 minutter per quiz (10 minutter hvis quizzen laves uden fælles opsamling). MATERIALER Computer med internet. Eventuelt printer. BESKRIVELSE Eleverne arbejder individuelt eller i grupper á 2-3 personer. Underviseren henviser eleverne til den quiz, de skal arbejde med, hhv. quizzen om pubertet eller quizzen om køn. Når eleverne kommer ind på quizzerne, mødes de først af en side, hvor de får forklaret, hvad de skal gøre (samme tekst, som hvis man klikker på? ). Til hvert af quizzernes spørgsmål får eleverne præsenteret nogle svarmuligheder. Hvis de har brug for hjælp til at svare, kan de få op til to ledetråde. Hver gang de får en ledetråd, mister de et point. De mister også point, hvis de svarer forkert men får selvfølgelig point, hvis de svarer rigtigt. Når eleverne har færdiggjort quizzen, kan de se deres resultat, hvor der står, hvor mange rigtige svar de havde, og hvor mange point de fik i alt. De kan også printe resultatet ud. Hvis eleverne har arbejdet med quizzen i skolens computerlokale, anbefales det, at man går tilbage til klasseværelset for at lave den fælles opsamling. Opsamlingen kan for eksempel foregå som foreslået her: Underviseren gennemgår og uddyber alle eller udvalgte spørgsmål og svar sammen med eleverne. Dette kan være relevant, hvis man ønsker at styrke elevernes forståelse af disse og eventuelt udrydde misforståelser. Alle spørgsmål, svar og forklaringer er medtaget i denne vejledning som arbejdsark. Underviseren spørger eleverne, om de fik noget nyt at vide gennem quizzen? Eller om der var svar, der overraskede dem? Eleverne kan også stille spørgsmål til underviseren, hvis der var noget, de var i tvivl om eller ikke forstod. TIPS TIL UNDERVISEREN Quizzerne er gode at bruge i et evalueringsperspektiv i forbindelse med afslutningen af et forløb om pubertet eller køn. Hvis man som underviser gerne vil kunne sammenligne elevernes besvarelser i slutningen af et forløb med deres videns- og refleksions-niveau i begyndelsen, kan man eventuelt lade dem prøve at svare på spørgsmålene fra quizzerne i begyndelsen af forløbet (spørgsmålene findes i arbejdsarkene). Dette kan for eksempel organiseres som en form for quiz og byt -øvelse, hvor eleverne får udleveret kort med spørgsmålene og herefter går rundt mellem hinanden. Hver gang de møder en person, stopper de op og stiller hinanden det spørgsmål, de har på kortet, og forsøger at svare så godt, de kan. Når de to elever har stillet og besvaret hinandens spørgsmål, bytter de kort og går videre rundt i klassen, indtil de finder en ny person at tale med. Det gælder om at nå rundt til så mange forskellige klassekammerater og nå at besvare så mange spørgsmål som muligt. Man kan godt svare på det samme spørgsmål flere gange til forskellige klassekammerater. Man skal ikke kommentere på hinandens svar, og man skal blot svare kort og præcis. Underviseren stopper øvelsen, når man vurderer, at den har varet så længe, at eleverne har været godt rundt mellem hinanden. Vejledning til Migogminkrop.dk 22

23 2.9 ARBEJDSARK. QUIZ OM PUBERTET 2.9 ARBEJDSARK QUIZ OM PUBERTET SPØRGSMÅL OG SVAR SPØRGSMÅL 1 Hvad får puberteten til at begynde? At hjernen begynder at lave nogle særlige hormoner. I hjernen findes en kirtel, der hedder hypofysen. Når man kommer i puberteten, begynder hypofysen at lave nogle særlige hormoner, der giver besked til kroppen om, at den skal begynde at udvikle sig fra barn til voksen. SPØRGSMÅL 3 Hvad er det første tegn på pubertet hos drenge? At tissemanden og testiklerne vokser. Når drenge kommer i puberteten, er det første, der sker, at testiklerne langsomt begynder at vokse. Bagefter begynder tissemanden også at vokse. Det er meget forskelligt fra dreng til dreng, hvordan ens testikler og tissemand ser ud. SPØRGSMÅL 2 Er der forskel på, hvornår drenge og piger kommer i puberteten? Ja, mange piger kommer før i puberteten end drenge. Pigers pubertet begynder tit før drenges pubertet uden at man ved hvorfor. Men der kan sagtens være drenge, der kommer før i puberteten end piger. Det er, fordi menneskers kroppe vokser og udvikler sig forskelligt. SPØRGSMÅL 4 Hvad er det første tegn på pubertet hos piger? At brysterne vokser. Når piger kommer i puberteten, er det første, der sker, at brysterne begynder at vokse. Det kan godt gøre lidt ondt, hvis man trykker på dem. Brysterne kan vokse forskelligt, så det ene bryst er lidt større end det andet. Drenges bryster kan også vokse lidt og være ømme i begyndelsen af puberteten, men det forsvinder igen. Fortsættes på næste side... Vejledning til Migogminkrop.dk 23

24 2.9 ARBEJDSARK. QUIZ OM PUBERTET...Fortsat fra forrige side SPØRGSMÅL 5 Hvad sker der med ens sved, når man kommer i puberteten? Den begynder at lugte. Det er forskelligt fra person til person, hvor meget man lugter. Når man kommer i puberteten, er det vigtigt at huske at vaske sig grundigt hver dag og bruge deodorant. SPØRGSMÅL 8 Hvad består menstruationsblod af? Blod og slim fra livmoderen. Blodet og slimen kommer fra livmoderen. Farven på blodet kan skifte fra rødt til mørkebrunt, og nogle gange er menstruationen kraftig, andre gange svag. Menstruationsblodet kan også have klumper i. SPØRGSMÅL 6 Kan drenges bryster vokse i puberteten? Ja, det sker for nogle drenge. Nogle drenge oplever, at deres bryster vokser i puberteten. Det skyldes kroppens hormoner. Brysterne forsvinder igen. SPØRGSMÅL 9 Hvad er udflåd? En hvidlig væske, der kommer ud af en piges skede. Udflåd er helt almindeligt for alle piger, der er kommet i puberteten, og for voksne kvinder. Det er forskelligt fra person til person, hvor meget udflåd man har. Udflåddet er med til at holde skeden ren. SPØRGSMÅL 7 Hvad betyder det, når man siger, at drenges stemmer går i overgang? At stemmen svinger mellem at lyde høj og dyb, og at man ikke selv bestemmer, når det sker. Stemmen ændrer sig, når man kommer i puberteten, fordi stemmelæberne vokser og ændrer sig. Det betyder, at stemmen bliver dybere, end den var, da man var barn. Det er forskelligt fra person til person, hvordan stemmen ændrer sig. Pigers stemmer ændrer sig også lidt. SPØRGSMÅL 10 Er det almindeligt at opleve, at humøret svinger, når man er i puberteten? Ja, det er ret almindeligt for alle. At humøret svinger betyder, at man er glad det ene øjeblik og det næste er man sur eller ked af det. Mange oplever det i puberteten. Humørsvingninger kan have noget med kroppens hormoner at gøre. Vejledning til Migogminkrop.dk 24

FAMILIER VEJLEDNING TIL 2.-3 KROPPELOP.DK TEMAMATERIALE SEKSUALUNDERVISNINGSMATERIALE TIL KLASSE

FAMILIER VEJLEDNING TIL 2.-3 KROPPELOP.DK TEMAMATERIALE SEKSUALUNDERVISNINGSMATERIALE TIL KLASSE FAMILIER VEJLEDNING TIL 2.-3 KROPPELOP.DK KLASSE TEMAMATERIALE SEKSUALUNDERVISNINGSMATERIALE TIL 2.-3. KLASSE INDHOLD FORORD... 3 1. INTRODUKTION TIL KROPPELOP.DK... 4 2. KROPPELOP.DK I UNDERVISNINGEN...

Læs mere

PUBERTET FORLØB 4.-6. KLASSE

PUBERTET FORLØB 4.-6. KLASSE PUBERTET FORLØB 4.-6. KLASSE INDHOLD 1. INTRODUKTION.......................................................................3 Fælles Mål...........................................................................5

Læs mere

2016 FORLØB KLASSE

2016 FORLØB KLASSE sociale medier 2016 FORLØB 0.-3. KLASSE INDHOLD 1. Introduktion.......................................................................3 Fælles mål for forløbet "Sociale medier"....................................................4

Læs mere

UGE SEX. Et trygt rum FORLØB 10. KLASSE

UGE SEX. Et trygt rum FORLØB 10. KLASSE UGE SEX 2016 Et trygt rum FORLØB 10. KLASSE Introduktion Sex & Samfunds evalueringer af Uge Sex peger på, at det har en positiv betydning, at underviseren gør en aktiv indsats for at skabe trygge rammer

Læs mere

IdÉer til sundheds- og seksualundervisning

IdÉer til sundheds- og seksualundervisning IdÉer til sundheds- og seksualundervisning Du kan både som ny og erfaren underviser få viden og inspiration i denne idébank. Du kan frit benytte og kopiere idéerne. Har du selv gode erfaringer eller idéer,

Læs mere

Kærester. Lærermanual Sexualundervisning KÆRESTER LÆRERMANUAL

Kærester. Lærermanual Sexualundervisning KÆRESTER LÆRERMANUAL Kærester Lærermanual Sexualundervisning 1 Kompetenceområde og færdigheds- og vidensmål Dette undervisningsmateriale, der er velegnet til sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab for 7. -9. klassetrin,

Læs mere

GRUNDMATERIALE 4.-6. KLASSE SEKSUALUNDERVISNINGSMATERIALE TIL LÆRERE

GRUNDMATERIALE 4.-6. KLASSE SEKSUALUNDERVISNINGSMATERIALE TIL LÆRERE GRUNDMATERIALE 4.-6. KLASSE SEKSUALUNDERVISNINGSMATERIALE TIL LÆRERE INDHOLD FORORD 3 HVAD INDEHOLDER MATERIALET? 4 FAG OG TVÆRFAG 6 ELEVER MED SÆRLIGE BEHOV 8 EMNE 1: ET TRYGT RUM I SEKSUALUNDERVISNINGEN

Læs mere

UGE SEX GRUNDMATERIALE FAMILIER KLASSE

UGE SEX GRUNDMATERIALE FAMILIER KLASSE UGE SEX GRUNDMATERIALE FAMILIER 0.-3. KLASSE INDHOLD FORORD... 3 FAMILIER... ET OVERBLIK OVER ØVELSER... 4 5 1. FAMILIER I DANMARK... 8 2. FAMILIEFOTOS... 3. MIG OG MIN FAMILIE... 4. MINE CIRKLER... 5.

Læs mere

Modul 4 - GRÆNSER OG NETVÆRK GRÆNSER OG NETVÆRK MODUL

Modul 4 - GRÆNSER OG NETVÆRK GRÆNSER OG NETVÆRK MODUL Modul 4 - GRÆNSER OG NETVÆRK 83 GRÆNSER OG NETVÆRK 4 MODUL 84 Modul 4 - GRÆNSER OG NETVÆRK Modul 4 - GRÆNSER OG NETVÆRK 85 GRÆNSER OG NETVÆRK MODULET BERØRER SÆRLIGT FØLGENDE RETTIGHEDER FRA BØRNEKONVENTIONEN:

Læs mere

Klubben s Ungdoms- og Kærestehåndbog

Klubben s Ungdoms- og Kærestehåndbog Klubben s Ungdoms- og Kærestehåndbog Ungdom: Når du starter i Klubben Holme Søndergård (Klubben), er du på vej til at blive ung. At være ung betyder at: - Du ikke er barn længere, og at du er på vej til

Læs mere

FRA SEX OG SAMFUND FRA NORMER OG IDEALER, 4-6 KLASSE, S. 7 Læringsmål

FRA SEX OG SAMFUND FRA NORMER OG IDEALER, 4-6 KLASSE, S. 7 Læringsmål 1. ER DU ENIG? FRA SEX OG SAMFUND FRA NORMER OG IDEALER, 4-6 KLASSE, S. 7 Læringsmål Beskrivelse Eleverne og underviseren sidder på stole i en cirkel. Underviseren læser et udsagn højt. Hvis eleverne er

Læs mere

Brevet. Materielle Tid Age B9 90 min 13-15. Nøgleord: LGBT, mobning, normer, skolemiljø. Indhold

Brevet. Materielle Tid Age B9 90 min 13-15. Nøgleord: LGBT, mobning, normer, skolemiljø. Indhold 1 Brevet Nøgleord: LGBT, mobning, normer, skolemiljø Indhold Dette materiale indeholder tre korte og nært beslægtede aktiviteter, der kredser om mobning, skældsord og om, hvordan man fremmer et positivt

Læs mere

ET TRYGT RUM I UNDERVISNINGEN FORLØB KLASSE

ET TRYGT RUM I UNDERVISNINGEN FORLØB KLASSE ET TRYGT RUM I UNDERVISNINGEN FORLØB 4.-6. KLASSE INDHOLD 1. INTRODUKTION.......................................................................3 Fælles Mål...........................................................................6

Læs mere

En refleksionsøvelse om identitet og normer bl.a. med diskussion af en tegnefilm, der handler om at vokse op og være tro mod sig selv.

En refleksionsøvelse om identitet og normer bl.a. med diskussion af en tegnefilm, der handler om at vokse op og være tro mod sig selv. 1 At være sig selv Materielle Tid Alder A8 45 min 10-12 Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, normer, skolemiljø Indhold En refleksionsøvelse om identitet og normer bl.a. med diskussion af en tegnefilm, der

Læs mere

ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2017 Svarprocent: 88,5%

ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2017 Svarprocent: 88,5% beelser: 785 ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2017 Svarprocent: 88,5% OM RAPPORTEN 01 OM RAPPORTEN I januar og februar 2017 gennemførte Elevtrivselsmålingen blandt samtlige elever i 0-10. klasse i. Denne rapport viser

Læs mere

Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab

Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Indhold Indledning 3 1. trinforløb for børnehaveklasse til 3. klassetrin 4 Sundhed og trivsel 4 Køn, krop og seksualitet 6 2. trinforløb

Læs mere

DEPRESSION Undervisningsmateriale til mellemtrinnet

DEPRESSION Undervisningsmateriale til mellemtrinnet DEPRESSION Undervisningsmateriale til mellemtrinnet Flere af øvelserne knytter sig til tegnefilmen om depression. Vi anbefaler derfor, at klassen sammen ser tegnefilmen og supplerer med de interviewfilm,

Læs mere

Du skal se en film om emnet familie o. Drengen i kufferten

Du skal se en film om emnet familie o. Drengen i kufferten Du skal se en film om emnet familie o Drengen i kufferten Du skal lære o At tale på dansk om emnet familie. o At lytte godt efter, hvad der bliver sagt i filmene. o At læse og forstå tekster om emnet familie

Læs mere

Undervisningsmateriale til indskolingen

Undervisningsmateriale til indskolingen Undervisningsmateriale til indskolingen Øvelse 1: Snak i fællesskab Du kan starte med at (gen)fortælle, at tegnefilmen bl.a. viser, at børn og voksne tit tænker forskelligt. Malthes forældre tror slet

Læs mere

Brætspil om prævention, sexsygdomme og uønsket graviditet

Brætspil om prævention, sexsygdomme og uønsket graviditet Prævention på spil Brætspil om prævention, sexsygdomme og uønsket graviditet Tidsforbrug 1 time. Materialer Arbejdsark til øvelsen: Spilleplade, dilemmakort og spørgsmålskort. En terning til hver gruppe.

Læs mere

Køn betyder noget klasse

Køn betyder noget klasse Køn betyder noget 4.-6. klasse Temamateriale til lærere Uge Sex 2012 Temamateriale 4.-6. klasse INDHOLD Forord................................................................ 3 Hvad indeholder temamaterialet?...........................................

Læs mere

ET TRYGT RUM I UNDERVISNINGEN FORLØB KLASSE

ET TRYGT RUM I UNDERVISNINGEN FORLØB KLASSE ET TRYGT RUM I UNDERVISNINGEN FORLØB 0.-3. KLASSE INDHOLD 1. INTRODUKTION.......................................................................3 Fælles Mål...........................................................................5

Læs mere

VEJLEDNING TIL SEXFORDIG.DK ELEVWEBSITE KLASSE

VEJLEDNING TIL SEXFORDIG.DK ELEVWEBSITE KLASSE VEJLEDNING TIL SEXFORDIG.DK ELEVWEBSITE 7.-10. KLASSE INDHOLD FORORD 3 1. INTRODUKTION TIL SEXFORDIG.DK. 4 2. SEXFORDIG.DK I UNDERVISNINGEN 6 2.1. ELEVERNE INTRODUCERES TIL SIDEN 7 2.2. UDFORDRINGEN. GRUPPEARBEJDE

Læs mere

Inspiration til undervisning

Inspiration til undervisning Inspiration til undervisning Emner Det er meget individuelt fra klasse til klasse og elev til elev, hvilke emner de er motiveret for at arbejde med. Derfor er der samlet en palet med emner til alle elever

Læs mere

GRUNDMATERIALE KLASSE SEKSUALUNDERVISNINGSMATERIALE TIL LÆRERE

GRUNDMATERIALE KLASSE SEKSUALUNDERVISNINGSMATERIALE TIL LÆRERE GRUNDMATERIALE 4.-6. KLASSE SEKSUALUNDERVISNINGSMATERIALE TIL LÆRERE INDHOLD FORORD 3 HVAD INDEHOLDER MATERIALET? 4 ELEVER MED SÆRLIGE BEHOV 6 EMNE 1: DET TRYGGE RUM 7 EMNE 2: IDENTITET 18 EMNE 3: KROP

Læs mere

Hvor meget ved du egentlig?

Hvor meget ved du egentlig? quiz til drenge Hvor meget ved du egentlig? 1. Hvad er morgenrejsning? m Mange fyre har stiv tissemand om morgenen m Stiv tissemand pga seksuel opstemthed m Stiv tissemand med sædafgang 2. Hvad er menstruation?

Læs mere

OM BØRNS RETTIGHEDER TIL KLASSE

OM BØRNS RETTIGHEDER TIL KLASSE 1 UDDRAG AF STÆRKE SAMMEN OM TIL 7. 10. KLASSE 2 Modul 1 - STÆRKE SAMMEN Til dette tema indgår en stribe links til undersider på redbarnet.dk/skole og andre hjemmesider. Når du har dette dokument åbent

Læs mere

Sundhed og seksualitet:

Sundhed og seksualitet: Sundhed og seksualitet: Kompetencemål efter 9. klasse: Undervisningen giver eleven mulighed for at kunne vurdere normer og rettigheder for krop, køn og seksualitet i et samfundsmæssigt perspektiv have

Læs mere

grænser 4.-6. klasse Temamateriale

grænser 4.-6. klasse Temamateriale grænser 4.-6. klasse Temamateriale indhold forord 3 1. HVAD INDEHOLDER MATERIALET? 4 1.1 Elever med særlige behov 6 1.2 Brug migogminkrop.dk 8 2. Baggrundsviden til underviseren 9 2.1 Fakta om rettigheder

Læs mere

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M o Sta Stem! ga! o - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? / o T D A O M K E R I Indhold En bevægelsesøvelse hvor eleverne får mulighed for aktivt og på gulvet at udtrykke holdninger, fremsætte forslag

Læs mere

Undervisningsvejledning til indskolingen

Undervisningsvejledning til indskolingen Undervisningsvejledning til indskolingen INDHOLDSFORTEGNELSE Introduktion til Min skole Min ven Målgruppe Tidsforbrug Kort om undervisningen Forberedelse Drejebog for undervisningen Fælles Mål 3 4 4 5

Læs mere

Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem personlige mål og uddannelse og job

Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem personlige mål og uddannelse og job Fra interesser til forestillinger om fremtiden Uddannelse og job, eksemplarisk forløb for 4. - 6. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Personlige valg Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem

Læs mere

Sundhed og seksuallære:

Sundhed og seksuallære: Sundhed og seksuallære: Kompetencemål efter 9. klasse: Undervisningen giver eleven mulighed for at kunne: udvikle handlestrategier, der forebygger sygdom og fremmer sundhed anvende strategier der fremmer

Læs mere

Spørgsmålene kan tages som en fælles klassedebat eller i mindre grupper.

Spørgsmålene kan tages som en fælles klassedebat eller i mindre grupper. Intro Dette emne sætter fokus på: at være udenfor fællesskabet. kontra at være opmærksomme på hinanden. Formål Noget af det, som eleverne på mellemtrinnet er mest bange for, når de er i skole, er at blive

Læs mere

Spørgsmålene kan tages som en fælles klassedebat eller i mindre grupper.

Spørgsmålene kan tages som en fælles klassedebat eller i mindre grupper. Intro Dette emne sætter fokus på: omsorg for andre. at lyve. forskellen på at sladre og hjælpe. Formål Når man er sammen hver dag, er det naturligt, at der indimellem opstår konflikter og uenigheder. Heldigvis

Læs mere

Læseplan for emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab

Læseplan for emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Læseplan for emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Indledning Emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab er et obligatorisk emne i Folkeskolen fra børnehaveklasse til

Læs mere

Den underligste oplevelse 1

Den underligste oplevelse 1 Den underligste oplevelse 1 Dette afsnit er om drengenes møde med seksualiteten, men I piger må også godt følge med. Det er sikkert interessant nok at vide, hvad der sker hos det andet køn. Et jordskælv

Læs mere

Undervisningsvejledning 0.-2. klasse

Undervisningsvejledning 0.-2. klasse Undervisningsvejledning 0.-2. klasse I forbindelse med den årlige trivselsdag har jeres skole tilmeldt sig Call me og Red Barnets kampagne Min skole Min ven. Det betyder, at hver klasse på skolen skal

Læs mere

At være to om det - også når det gælder abort

At være to om det - også når det gælder abort At være to om det - også når det gælder abort Arbejdsopgave Tidsforbrug Cirka 1-2 timer Forberedelse Kopiering af artiklen At være to om det også når det gælder abort eller deling af denne pdf. Eleverne

Læs mere

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere

Forberedelse - Husk inden:

Forberedelse - Husk inden: Kære Underviser Nærværende undervisningsmateriale kan bruges som efterbearbejdelse af alle Superreals forestillinger. Det overordnede formål er at guide eleverne til at åbne op for selve teateroplevelsen

Læs mere

At smittet med. Arbejdsopgave. Sex & Samfund anbefaler. Beskrivelse. 30 minutter

At smittet med. Arbejdsopgave. Sex & Samfund anbefaler. Beskrivelse. 30 minutter At smittet med kønsvorter (HPV) Arbejdsopgave Tidsforbrug 30 minutter Forberedelse Kopiering af artiklerne 2.4.A At blive smittet med kønsvorter (HPV) og 2.4.B Fakta om kønsvorter (HPV) eller deling af

Læs mere

Elevakti iteter. co-funded by the European Commission

Elevakti iteter. co-funded by the European Commission per Elevakti iteter co-funded by the European Commission Indhold 3Indledende aktiviteter Videofilmene Ekstra materiale 4 5 5 Evaluering en del af undervisningen 6 Vil du www-vide mere? I skal ikke nødvendigvis

Læs mere

Modul 8 - AFSLUTNING 147 AFSLUTNING MODUL

Modul 8 - AFSLUTNING 147 AFSLUTNING MODUL Modul 8 - AFSLUTNING 147 AFSLUTNING 8 MODUL 148 Modul 8 - AFSLUTNING Modul 8 - AFSLUTNING 149 AFSLUTNING MODULET BERØRER SÆRLIGT FØLGENDE RETTIGHEDER FRA BØRNEKONVENTIONEN: Børn har ret til at gå i skole

Læs mere

... Undervisningsvejledning 0.-3. KLASSE

... Undervisningsvejledning 0.-3. KLASSE ... Undervisningsvejledning 0.-3. KLASSE Indhold Til læreren side 3 Hele tre på én gang Målgruppe, tidsforbrug og anvendelse af materialet Målene giver ramerne nye Fælles Mål side 4 side 5 side 7 Redaktion:

Læs mere

Vidste du at. Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15. Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø.

Vidste du at. Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15. Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø. 1 Vidste du at Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15 Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø Indhold En quiz, hvor eleverne præsenteres for ord og begreber omhandlende LGBT-personer,

Læs mere

introduktion tips og tricks

introduktion tips og tricks Tips & tricks 1 tips og tricks Indhold side introduktion Denne vejledning indeholder gode formidlingsråd og er målrettet 7. klassetrin. En Xciter er én som formidler naturvidenskab på en sjov og lærerig

Læs mere

Hvor meget ved du egentlig?

Hvor meget ved du egentlig? quiz til piger Hvor meget ved du egentlig? 1. Hvor dannes kønshormonerne? m I livmoderen m I æggestokkene m I leveren 2. Hvad er menstruation? m Æg og slim fra skeden m Blod fra blæren m Slimhinde fra

Læs mere

Hvordan har du det i fritidshjemmet Samtale om børnemiljø

Hvordan har du det i fritidshjemmet Samtale om børnemiljø i fritidshjemmet Samtale om børnemiljø Dansk Center for Undervisningsmiljø. Danish Centre of Educational Environment www.dcum.dk. dcum@dcum.dk. tlf. +45 722 654 00. fax +45 722 654 01 Postboks 2077. Blommevej

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

AT VÆRE SIG SELV 6. - 7. KLASSE TEMAMATERIALE TIL LÆRERNE

AT VÆRE SIG SELV 6. - 7. KLASSE TEMAMATERIALE TIL LÆRERNE AT VÆRE SIG SELV 6. - 7. KLASSE TEMAMATERIALE TIL LÆRERNE INDHOLD AT VÆRE SIG SELV. TEMAMATERIALE TIL 6.-7. KLASSE................................. 3 1. HVEM ER VI? ICEBREAKER.................................................

Læs mere

ET TRYGT RUM I UNDERVISNINGEN FORLØB

ET TRYGT RUM I UNDERVISNINGEN FORLØB ET TRYGT RUM I UNDERVISNINGEN FORLØB 7.-9. KLASSE 1 INDHOLD 1. Introduktion.......................................................................3 Fælles Mål...........................................................................6

Læs mere

Trivselsevaluering 2010/11

Trivselsevaluering 2010/11 Trivselsevaluering 2010/11 Formål Vi har ønsket at sætte fokus på, i hvilken grad de værdier, skolen fremhæver som bærende, også opleves konkret i elevernes dagligdag. Ved at sætte fokus på elevernes trivsel

Læs mere

Bilag 2: Interviewguide

Bilag 2: Interviewguide Bilag 2: Interviewguide Tema Læsning og læsevanskeligheder Specialundervisning og itrygsæk Selvtillid/selvfølelse Praksisfællesskaber Spørgsmål 1. Hvordan har du det med at læse og skrive? 2. Hvad kan

Læs mere

Undervisningsmiljø på Brøndagerskolen Jan 2013.

Undervisningsmiljø på Brøndagerskolen Jan 2013. Undervisningsmiljø på Brøndagerskolen Jan 2013. Undersøgelse: Der er taget udgangspunkt i et samtaleark fra DCUM (Dansk Center for Undervisning). Vi har valgt at uddele samtalearket til samtlige elever,

Læs mere

Undervisningsvejledning til udskolingen

Undervisningsvejledning til udskolingen Undervisningsvejledning til udskolingen INDHOLDSFORTEGNELSE Introduktion til Min skole Min ven Målgruppe Anvendelse af materialet Tidsforbrug Forberedelse Drejebog for undervisningen Fælles Mål 3 4 4 4

Læs mere

Familier klasse

Familier klasse Familier GRUNDMATERIALE 2.-3. klasse Temamateriale Seksualundervisningsmateriale til lærere INDHOLD Forord... 3 Hvad indeholder materialet?... 4 Elever med særlige behov... 6 emne 1: det trygge rum...

Læs mere

Velkommen til Uge Sex 2009

Velkommen til Uge Sex 2009 INGEN SEXSYGDOMME ØNSKEBØRN SEKSUEL TRIVSEL UNDERVISNINGSMATERIALE TIL LÆRERE OG ELEVER Velkommen til Uge Sex 2009 Målet med Uge Sex er at give eleverne i landets 6.-10. klasser god og vedkommende seksualundervisning

Læs mere

MÅLGRUPPE 7.-9. klasse. FORBEREDELSE Arbejdsarkene printes.

MÅLGRUPPE 7.-9. klasse. FORBEREDELSE Arbejdsarkene printes. Side 1 af 3 3.1 TANKER OM TRIVSEL Gruppearbejde MÅL At eleverne har viden om faktorer, der kan påvirke unges trivsel. At eleverne har kendskab til aktører, der arbejder med at fremme unges trivsel. MÅLGRUPPE

Læs mere

VEJLEDNING TIL MIGOGMINKROP.DK SEKSUALUNDERVISNING TIL 4.-6. KLASSE

VEJLEDNING TIL MIGOGMINKROP.DK SEKSUALUNDERVISNING TIL 4.-6. KLASSE VEJLEDNING TIL MIGOGMINKROP.DK SEKSUALUNDERVISNING TIL 4.-6. KLASSE INDHOLD FORORD... 3 1. INTRODUKTION TIL DE FORSKELLIGE MULIGHEDER PÅ MIGOGMINKROP.DK................... 4 2. MIGOGMINKROP.DK I UNDERVISNINGEN...

Læs mere

Men vi kan så meget mere Dannelsesorienteret danskundervisning med Fælles Mål

Men vi kan så meget mere Dannelsesorienteret danskundervisning med Fælles Mål Gamemani ac AfMe t t eal mi ndpe de r s e n Mål gr uppe: 5. 7. k l as s e Undervisningsforløb til 5.-7. klasse Game-maniac et undervisningsforløb om gaming til 5.-7. klasse Af Mette Almind Pedersen, lærer

Læs mere

Forste / indtryk -ligeva e rd og fa ellesskab O M

Forste / indtryk -ligeva e rd og fa ellesskab O M Forste / indtryk -ligeva e rd og fa ellesskab T D A O M K E R I Indhold Vurderingsøvelse, filmspot og diskussion. Eleverne skal ved hjælp af billeder arbejde med deres egne forventninger til og fordomme

Læs mere

Samarbejde og inklusion

Samarbejde og inklusion 1 Samarbejde og inklusion Materielle Tid Alder B4 30-60 min 13-15 Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, normer/stereotyper, skolemiljø Indhold En bevægelsesøvelse, hvor eleverne bliver udfordret på deres interkulturelle

Læs mere

Maglebjergskolens seksualpolitik

Maglebjergskolens seksualpolitik Maglebjergskolens seksualpolitik Seksualpolitikken for Maglebjergskolen tager udgangspunkt i skolens målsætning og danner ramme om og udstikker retningslinjer for arbejdet med elevernes seksualitet. Derudover

Læs mere

Du skal lære. o o o o o. Om filmen. Filmen er en animationsfilm. Animation betyder at gøre noget levende.

Du skal lære. o o o o o. Om filmen. Filmen er en animationsfilm. Animation betyder at gøre noget levende. Du skal lære o o o o o At tale om, hvad der sker i filmen på dansk. At lytte godt efter, hvad der bliver sagt i filmen. At læse og forstå korte tekster om filmen på dansk. At skrive ord og sætninger om

Læs mere

Afd. 2 UVM-undersøgelse

Afd. 2 UVM-undersøgelse Indhold Indhold... 1 Information... 3 Besvarelser medtaget i denne rapport... 3 Fysiske: Inventar... 4 Bordet du sidder ved i klassen, passer det godt til dig?... 4 Får du ondt i ryggen, når du sidder

Læs mere

Patientinformation. Undersøgelse af børn. med for tidlig pubertetsudvikling. Børneambulatoriet 643

Patientinformation. Undersøgelse af børn. med for tidlig pubertetsudvikling. Børneambulatoriet 643 Patientinformation Undersøgelse af børn med for tidlig pubertetsudvikling Børneambulatoriet 643 Hvad er pubertet? Puberteten er den periode, hvor piger udvikler sig til kvinder og drenge til mænd. Den

Læs mere

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,

Læs mere

Find og brug informationer om uddannelser og job

Find og brug informationer om uddannelser og job Find og brug informationer om uddannelser og job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 4. 6. klasse Faktaboks Kompetenceområder: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem

Læs mere

At skabe en fælles forståelse af, hvad der fremmer læring og det gode undervisningsmiljø.

At skabe en fælles forståelse af, hvad der fremmer læring og det gode undervisningsmiljø. Modul 1: Klassekontrakt Kilde: bidrag fra lektor Solvejg Andersen og lektor Anne Dalgas Bjerre, Taarnby Gymnasium og HF: Demokrati i skolen del 1 i 19 veje til bedre trivsel på ungdomsuddannelserne,dcum,

Læs mere

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op og

Læs mere

2. familiers ligheder og forskelle

2. familiers ligheder og forskelle 2. familiers ligheder og forskelle Gruppearbejde Tid og materialer Mål At eleverne kan beskrive forskelle og ligheder mellem forskellige måder at være familie på. At eleverne kan give eksempler på forskellige

Læs mere

Mini. er for og bag.indd 2 12/01/12 10.0

Mini. er for og bag.indd 2 12/01/12 10.0 Mini er for og bag.indd 2 12/01/12 10.0 Mini 2 er ny Indhold.indd 2 13/01/12 15.2 Indhold Forord... 4-5 Baggrund... 6-7 Lærervejledning... 8-9 Øvelser: Job... 10-21 Medborgerskab... 22-33 Uddannelse...

Læs mere

Digital mobning og chikane

Digital mobning og chikane Film 3 7. 10. klasse Lærervejledning >> Kolofon Digital mobning er udgivet af Børns Vilkår. Materialet er produceret i samarbejde med Feldballe Film og TV. Kort om materialet Tidsforbrug To til tre lektioner.

Læs mere

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget TAL MED EN VOKSEN hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op

Læs mere

Rodt, / gult, gront / sprog O M

Rodt, / gult, gront / sprog O M Rodt, / gult, gront / sprog T D A O M K E R I Indhold En bevægelsesøvelse, hvor eleverne skal gå rundt mellem hinanden og sige ord på forskellig måde. Formål At eleverne bliver bevidste om, hvordan de

Læs mere

Det er svært at komme på ældste trin. Der er mange helt nye ord, fx provokation og oplevelsesfase.

Det er svært at komme på ældste trin. Der er mange helt nye ord, fx provokation og oplevelsesfase. Overgang fra mellemtrin til ældste trin samtale med 6. kl. Det er svært at komme på ældste trin. Der er mange helt nye ord, fx provokation og oplevelsesfase. Det er en meget anderledes arbejdsform, men

Læs mere

UGE SEX GRUNDMATERIALE HAV DET GODT! 0.-3. KLASSE

UGE SEX GRUNDMATERIALE HAV DET GODT! 0.-3. KLASSE UGE SEX GRUNDMATERIALE HAV DET GODT! 0.-3. KLASSE INDHOLD FORORD... 3 HAV DET GODT!... 4 ET OVERBLIK OVER ØVELER... 1. HVAD GØR MIG GLAD?... 2. HAV DET GODT!... 5 8 10 3. HVEM ER VI?... 12 4. DEN SMUKKE

Læs mere

Resultater i antal og procent

Resultater i antal og procent Undersøgelse: Hold: Køn: Undervisningsmiljø for 'Indskoling' 2008 indskoling, indskoling, indskoling, indskoling M, K Resultater i antal og procent Generel tilfredshed Side 1 af 12 Er du glad for at gå

Læs mere

Resultater i antal og procent

Resultater i antal og procent Undersøgelse: Hold: Køn: Undervisningsmiljø for 'Indskoling' 09 Indskoling M, K Resultater i antal og procent Generel tilfredshed Side 1 af 12 Er du glad for at gå i skole? 16 / 80% 4 / %, ikke rigtigt

Læs mere

Resultater i antal og procent

Resultater i antal og procent Undersøgelse: Hold: Køn: Undervisningsmiljø for 'Indskoling' 09 Indskoling M, K Resultater i antal og procent Generel tilfredshed Side 1 af 12 Er du glad for at gå i skole? 13 / 59.09% 9 / 40.91%, ikke

Læs mere

PROJEKT X:IT Undervisningsvejledning til konkurrence for X. IT klasser

PROJEKT X:IT Undervisningsvejledning til konkurrence for X. IT klasser til konkurrence for X. IT klasser Indledning Konkurrencen for 7.-9. klasser på X:IT skoler har to formål: Dels skal konkurrencen være med til at fastholde elevernes interesse for projektet og de røgfri

Læs mere

Undervisningsevaluering på Aalborg Studenterkursus

Undervisningsevaluering på Aalborg Studenterkursus Undervisningsevaluering på Aalborg Studenterkursus Revideret udgave, oktober 2015 Indhold Formål... 2 Kriterier... 2 Proces... 3 Tidsplan... 4 Bilag... 5 Bilag 1: Spørgsmål... 5 Bilag 2: Samtalen med holdet...

Læs mere

DONORBARN I SKOLE. Inspiration til forældre. Storkklinik og European Sperm Bank

DONORBARN I SKOLE. Inspiration til forældre. Storkklinik og European Sperm Bank DONORBARN I SKOLE Inspiration til forældre KÆRE FORÆLDER Vi ønsker med dette materiale at give inspiration til dig, som har et donorbarn, der starter i skole. Mangfoldigheden i familier med donorbørn er

Læs mere

Resultater i antal og procent

Resultater i antal og procent Undersøgelse: Hold: Køn: Undervisningsmiljø for 'Indskoling' 2009 2 klasse, 3 klasse M, K Resultater i antal og procent Generel tilfredshed Side 1 af 12 Er du glad for at gå i skole? 24 / 82.76% 5 / 17.24%,

Læs mere

Resultater i antal og procent

Resultater i antal og procent Undersøgelse: Hold: Køn: Undervisningsmiljø for 'Indskoling' 2009 0a, 0b, 0c, 1a, 1b, 1c, 2a, 2b, 2c, 3e, 3f, 4e, 4f, 4g M, K Resultater i antal og procent Generel tilfredshed Side 1 af 12 Er du glad for

Læs mere