VEJLEDNING TIL MIGOGMINKROP.DK SEKSUALUNDERVISNING TIL KLASSE

Transkript

1 VEJLEDNING TIL MIGOGMINKROP.DK SEKSUALUNDERVISNING TIL KLASSE

2 INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD INTRODUKTION TIL MIGOGMINKROP.DK MIGOGMINKROP.DK I UNDERVISNINGEN FÆLLES AFTALER FILM: AT VÆRE FORELSKET FILM: HVAD ER PUBERTET FILM: RETTEN TIL KROPPEN FILM: FAMILIER I DANMARK MYSTERIET KROP SKY QUIZ MINE CIRKLER VÆG PÆDAGOGISKE OG DIDAKTISKE OVERVEJELSER OM MIGOGMINKROP.DK Uge Sex 2014 Sex & Samfund, 2014 ISBN nr Kopiering tilladt til undervisningsbrug mod kildeangivelse. Indhold: Line Roien Ansvars- og ophavsretshavende redaktør: Marianne Lomholt Illustrationer og fotos: Lars Nybøll, Stephen Monaghan og Serious Games Interactive Layout: Marianne & Robin og Claus Mattebjerg Andersen Vejledning til Migogminkrop.dk 2

3 FORORD Du sidder nu med vejledningen til undervisningsmaterialet Migogminkrop.dk, der er en del af Sex & Samfunds materiale udviklet i forbindelse med seksualundervisningskampagnen Uge Sex. I vejledningen kan du læse om hjemmesidens forskellige elementer og potentialer i en undervisningssammenhæng. Migogminkrop.dk henvender sig til elever på klassetrin. Det faglige indhold og de tilhørende øvelser er udarbejdet i relation til trinmålene for klasse fra faghæfte 21: Fælles Mål for Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab. Migogminkrop.dk er udviklet af Sex & Samfund for at sikre dig og dine elever et interaktivt, tidssvarende og underholdende undervisningsmateriale til brug i seksualundervisningen på mellemtrinnet. Vær opmærksom på, at Sex & Samfunds to andre undervisningsmaterialer på nettet, henholdsvis Kroppelop.dk til klasse og Sexfordig.dk for klasse, indeholder elementer, der også kan være relevante for elever på mellemtrinnet. Har du for eksempel en moden 6. klasse, anbefaler vi derfor, at du orienterer dig på Sexfordig.dk for at se, om dine konkrete elever kan have glæde af denne side i stedet for Migogminkrop.dk. God fornøjelse! Med venlig hilsen Sex & Samfund MIGOGMINKROP.DK EN DEL AF UGE SEX Uge Sex er Sex & Samfunds seksualundervisningskampagne rettet mod børn og unge i klasse og på ungdomsuddannelserne. Over elever deltager årligt i kampagnen, der skal øge børn og unges viden om emner som kroppen, følelser og sundhed og i de ældre klasser også om seksualitet, seksuel sundhed, prævention og sexsygdomme. Det er gratis for skoler at deltage i kampagnen, der tilbyder lærerne særligt udarbejdet undervisningsmateriale i form af websites, film og skriftligt materiale. Materialerne er tilpasset elevernes alder og målrettet fag, trinmål og uddannelsesretning. Hvert år har Uge Sex et overordnet tema, der sættes fokus på. Læs mere om kampagnen og dens materialer, og tilmeld din klasse på SEX & SAMFUND OG TRYGFONDEN SAMARBEJDER OM UGE SEX Sex & Samfund og TrygFonden samarbejder om skolekampagnen Uge Sex for klassetrin. Målet er at sikre børn og unges sundhed og trivsel gennem tidssvarende seksualundervisning i øjenhøjde. OM SEX & SAMFUND Sex & Samfund arbejder for at sikre seksuel og reproduktiv sundhed for alle, styrke den enkeltes mulighed for at træffe frie og informerede valg og bekæmpe stigmatisering og diskrimination på baggrund af køn, krop og seksuelle præferencer. I Danmark arbejder Sex & Samfund med seksualundervisning, rådgivning, oplysning og forebyggelse inden for seksualitet, prævention og sexsygdomme. Sex & Samfund driver blandt andet en præventionsklinik i København, den landsdækkende informations- og rådgivningsportal Sexlinien for Unge ( samt hjemmesiden der bidrager til at forbedre seksualundervisningen i Danmark. Derudover har Sex & Samfund et stort internationalt program med projekter i Afrika og Asien. Læs mere om Sex & Samfund på Vejledning til Migogminkrop.dk 3

4 1. INTRODUKTION TIL MIGOGMINKROP.DK Film På hjemmesiden findes en række korte film, der kan bruges i undervisningen. Her findes blandt andet film om pubertet, forskellige familieformer, forelskelse og om retten til at bestemme over sin egen krop. Der findes forslag til elevopgaver til enkelte af filmene direkte på siden, ligesom der i denne vejledning findes øvelser til underviseren til udvalgte film. Mysteriet Mysteriet er et spil, hvor eleverne individuelt eller i grupper skal arbejde med at løse mysteriet om, hvem det er, der har efterladt et kærestebrev på deres bord i klassen. Spillet tager ikke ret lang tid at gennemføre, men kan til gengæld spilles gentagne gange, da der hele tiden vil opstå nye muligheder. Spillet kan bruges som afsæt for undervisning om forelskelse og kærester. Krop Kroppen er et interaktivt element på siden, hvor eleverne kan undersøge, hvad der sker med kroppen i puberteten. Eleverne kan ændre på bryster, kønsdele, behåring mv. og se, hvad der sker, når kroppen forandrer sig fra barn til ung. De kan også klikke på udvalgte steder på kroppen og se illustrationer af de indre forandringer og læse korte tekster om disse. Sky Skyen er et interaktivt element, hvor eleverne individuelt eller i grupper arbejder med at prioritere forskellige ord ud fra en konkret opgave. Igennem prioriteringen skal de for eksempel tage stilling til, hvad der er vigtigt for dem, hvad der er en flot krop, og hvordan en rigtig dreng eller pige er. Deres prioriteringer vises i en sky, som de kan gemme på computeren eller printe. Skyen kan herefter bruges i en fælles opsamling og dialog i klassen. Mine cirkler Mine cirkler er tænkt som et element, der kan bruges i arbejdet med elevernes relationer og sociale netværk. Her kan eleverne for eksempel arbejde individuelt med at lave en illustration af deres familiecirkler : Hvem er jeg i familie med? Hvordan er vi i familie med hinanden? Mine cirkler er i denne sammenhæng en tidssvarende version af arbejdet med stamtræer, men tager udgangspunkt i elevernes virkelighed, hvor familier er mangfoldige, ikke nødvendigvis forbundet biologiske, og hvor man kan have flere familier på samme tid, som fylder lige meget i barnets hverdag. Fortsættes på næste side... Vejledning til Migogminkrop.dk 4

5 1. INTRODUKTION TIL MIGOGMINKROP.DK... Fortsat fra forrige side Min mening I Min mening skal eleverne give deres svar på et enkelt spørgsmål, hvorefter de kan se, hvor mange andre der har svaret det samme eller anderledes. Min mening kan bruges som udgangspunkt for undervisning ved at eleverne i fællesskab ser på besvarelsen på projektor/smartboard og taler om, hvorfor man har svaret, som man har gjort og hvad man tror, andre mener om spørgsmålet. Spørgsmålet i Min mening vil ændre sig i løbet af året, men vil omkring Uge Sex-kampagnen relatere sig til årets kampagnetema. Quiz I quizzerne kan eleverne teste deres viden individuelt og i grupper. Man kan konkurrere med hinanden både på antal rigtige svar og antal point. På siden findes der quizzer om pubertet, køn, familier og grænser. Læs Hvis man gerne vil arbejde med emnerne pubertet, køn, familier eller grænser i undervisningen, er Læs et godt sted at begynde med eleverne. Her kan de læse en kort tekst om hvert emne (eller få den læst op), og de kan finde links til de forskellige elementer på siden, som er relevante i forhold til emnet, for eksempel film, spil, quizzer mv. Hvert år i forbindelse med Uge Sex tilføjes nyt indhold under Læs, som relaterer sig til årets tema. Væg Væggen er et interaktivt forum, hvor eleverne kan oprette profiler og skrive indlæg og kommentarer til hinanden. Al kommunikation på Væggen godkendes løbende af Sex & Samfund før det kan ses online med henblik på, at eleverne følger God stil på siden. Væggen er meget relevant at bruge i en undervisningssammenhæng, hvor man ønsker at støtte eleverne i udviklingen af gode digitale kompetencer. Til underviseren Under punktet Om Migogminkrop.dk til underviseren findes en kort beskrivelsen af hjemmesiden og dens potentialer samt mulighed for at downloade denne vejledning. LÆR HJEMMESIDEN AT KENDE: 5 HURTIGE TIL UNDERVISEREN Her finder du fem gode forslag, som du kan arbejde med selv, hvis du hurtigt ønsker at danne dig et indtryk af siden. Begynd med at finde forsiden på 1. Før musen hen over den drenge- eller pigekrop, der ses på forsiden. Klik med musen, når teksten Krop kommer frem. Undersøg, hvordan hhv. drenge- og pigekroppene ændrer sig fra barn til ung ved at ændre i boksen til venstre. Se, hvilke opgaver du kan stille eleverne ved at klikke på Opgaver. 2. Før musen hen over brevet øverst på forsiden. Klik med musen, når teksten Mysteriet kommer frem. Læs teksten i boblerne, der forklarer, hvad man skal gøre. Prøv at spille Mysteriet en gang og se, om du kan gætte, hvem der har sendt kærestebrevet. Overvej, hvordan du kunne bruge dette spil sammen med eleverne. 3. Klik på pilen med Quiz. Vælg en quiz, som du gennemfører. Overvej, hvordan quizzerne kan bruges i din undervisning. 4. Klik på med Spil. Dan dig et overblik over de muligheder, som Skyen og Mine cirkler giver dig i undervisningen. Prøv at udfylde én af opgaverne fra Skyen og lav din egen familiecirkel. Klik på pilen med Film. Vælg én af filmene fra listen, som du ser. Overvej, hvordan du kan bruge disse film sammen med dine elever. 5. Klik på pilen med Læs. Vælg et af temaerne Pubertet, Køn, Familier eller Grænser. Skim teksten igennem og overvej, hvordan du kan bruge denne i undervisningen. Skab dig et overblik over, hvilke opgaver eleverne kan sættes i gang med via dette element på siden. Vejledning til Migogminkrop.dk 5

6 2. MIGOGMINKROP.DK I UNDERVISNINGEN På de følgende sider findes forslag til, hvordan de forskellige elementer på Migogminkrop.dk kan sættes i spil i seksualundervisningen på klassetrin. De konkrete forslag bør naturligvis tilpasses af underviseren til den konkrete klasses behov og erfaringer. Det er desuden ikke nødvendigt at arbejde med alle elementer på siden på én gang. Man kan sagtens udvælge de mest relevante på det pågældende tidspunkt og dernæst vende tilbage senere i skoleåret eller på næste klassetrin og arbejde med andre elementer. TRINMÅL Når du bruger forslagene til arbejdet med Migogminkrop.dk i denne vejledning, arbejder du med udgangspunkt i disse trinmål for klasse fra faghæftet for Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab : Kende til fysiske og psykiske forandringer i forbindelse med puberteten. Diskutere kønsrollers betydning for egen udvikling og klassens sociale miljø. Aflæse og begrunde følelsesmæssige reaktioner. Sammenligne forskellige former for bolig- og familieformer. Vejledning til Migogminkrop.dk 6

7 2.1 FÆLLES AFTALER GRUPPEARBEJDE MÅL At eleverne bliver enige om fælles aftaler for undervisningen, der sætter fokus på et trygt rum for alle. At eleverne øver sig i at tage personligt stilling og lytte til hinandens overvejelser. MÅLGRUPPE klasse. TIDSFORBRUG 25 minutter MATERIALER Papir og pen til hver gruppe. FORBEREDELSE Ingen. BESKRIVELSE Denne øvelse laves forud for arbejdet med seksualundervisning og brug af Migogminkrop.dk i klassen. Elever og underviser sidder på stole i en cirkel på gulvet. Underviseren fortæller, at seksualundervisning nogle gange handler om spørgsmål og emner, som man måske ikke har talt om før med sine kammerater eller sin lærer/en anden voksen. Derfor er det helt almindeligt, at man er lidt usikker på sig selv og tænker på, hvad de andre mon mener om dét, som man siger eller gør. For at det derfor bliver en god oplevelse for alle at have seksualundervisning, er det en god ide at lave nogle fælles aftaler for, hvordan seksualundervisningstimerne skal være og det er dét, som klassen skal gøre nu. Underviseren inddeler herefter eleverne i grupper á to-tre personer. Hver gruppe har til opgave at diskutere spørgsmålet: Hvilke aftaler kan vi lave, som sikrer, at vi får nogle gode seksualundervisningstimer sammen?. Grupperne skal komme med minimum to forslag til aftaler, som de skriver med stor og letlæselig skrift på hver sit ark papir. De får cirka 10 minutter til dette arbejde. Herefter samles alle eleverne i cirklen igen, og hver gruppe præsenterer sine aftaler og forklarer, hvorfor de er vigtige. Papirerne med aftalerne lægges på gulvet inden i cirklen, så alle kan se dem. Underviseren stiller åbne og undersøgende spørgsmål til grupperne med det formål at få dem til at uddybe baggrunden for deres forslag til aftaler så meget som muligt. Når alle aftalerne er præsenteret, beder underviseren eleverne om hver især at overveje, hvilken aftale der vil være den allervigtigste for dem. De skal ikke tale sammen om det, men overveje det med sig selv. Når eleverne har besluttet sig, skal de rejse sig og stille sig hen til papiret med aftalen. Underviseren spørger nu eleverne, om der er nogen af dem, der vil fortælle, hvorfor de har stillet sig der, hvor de har. Så mange, der har lyst til at forklare sig, skal have lov til det, men ingen skal presses til at sige noget. Til slut samler underviseren alle de papirer med aftaler, som der har stået elever ved. Underviseren spørger, om der er nogle af de aftaler, der ligger tilbage på gulvet, som er vigtige at have med, selv om der ikke stod nogen ved dem. Hvis der er det, så tages de også med i bunken af aftaler, der hænges op på en væg i klassen. Herefter kan der i seksualundervisningsforløbet løbende henvises til disse aftaler. TIPS TIL UNDERVISEREN Hvis man kun har kort tid til rådighed til seksualundervisningen, kan man alligevel sætte fokus på det trygge læringsrum ved at præsentere eleverne for en række aftaler, som underviseren har udvalgt på forhånd. Eleverne kan kort tale om disse med deres sidemand, inden underviseren laver en fælles opsamling, hvor eleverne melder tilbage på, om de synes, det er nogle gode aftaler, og om der eventuelt mangler noget. Dette kan gennemføres på cirka 10 minutter. Eksempler på aftaler kan være: 1) Vi rækker hånden op, hvis vi vil sige noget, 2) Vi skal være deltagende i undervisningen men vi må godt melde pas, 3) Vi taler ikke om vores egne personlige oplevelser, 4) Vi taler ikke grimt om hinanden og andre uden for klassen og 5) Vi griner ikke af hinandens spørgsmål og kommentarer. Sex & Samfunds evalueringer af seksualundervisningen viser, at det har en positiv betydning, at underviseren gør en aktiv indsats for at skabe trygge rammer for eleverne. Et brugbart redskab til at skabe et trygt læringsmiljø kan være at indgå en række aftaler med eleverne om, hvordan man taler sammen og opfører sig over for hinanden i seksualundervisningen (og i andre sammenhænge). Vejledning til Migogminkrop.dk 7

8 2.2 FILM: AT VÆRE FORELSKET MÅL At eleverne kan give eksempler på, hvilke gode og dårlige ting der kan være ved at være forelsket. At eleverne kan reflektere over, at forelskelse kan føles og opleves forskelligt fra person til person MÅLGRUPPE klasse. FORBEREDELSE Underviseren bør gennemse filmen forud for undervisningen. TIDSFORBRUG 20 minutter. MATERIALER Computer med internetforbindelse. Projektor/smartboard. BESKRIVELSE Underviseren fortæller eleverne, at de skal se en film om forelskelse og bagefter tale sammen om den. Filmen hedder At være forelsket, og den findes på Filmen varer knap fem minutter, og den afspilles via internettet og vises ved hjælp af projektor eller smartboard. Herefter faciliterer undervisen en fælles dialog i klassen om filmen. Det er ikke meningen, at eleverne skal tale direkte om deres egne erfaringer med forelskelse, men i stedet at de taler mere generelt om dette med udgangspunkt i fortællingerne fra de børn, der er med i filmen. I dialogen kan der blandt andet tages udgangspunkt i følgende spørgsmål: Hvordan føles det at være forelsket? Hvad siger børnene i filmen om det og hvad tænker I? Hvad fortæller de i filmen om deres egne oplevelser med forelskelse? Har alle børnene i filmen prøvet at være forelskede? Hvad er det dejlige ved at være forelsket? Hvilke eksempler giver de i filmen, og kan I selv give andre eksempler? Hvad kan være svært ved at være forelsket?? Hvilke eksempler giver de i filmen, og kan I selv give andre eksempler? Hvem kan være gode at tale med om forelskelse og andre følelser? Hvilke fordele og ulemper er der ved for eksempel at tale med venner, forældre eller nogen, man ikke kender så godt? TIPS TIL UNDERVISEREN Dialogen om filmen kan også gennemføres i mindre grupper fremfor fælles i klassen. Underviseren kan eventuelt lave spørgsmålskort om filmen til grupperne, som de kan tage udgangspunkt i. Brug for eksempel de eksempler på spørgsmål, der er nævnt her i øvelsen, og suppler eventuelt med flere. Øvelsen kan bruges i sammenhæng med de øvrige elementer om forelskelse på dk. Prøv for eksempel det lille spil Mysteriet, eller lad eleverne se på indlæg på Væggen, der handler om forelskelse. Filmen kan suppleres med skønlitterær eller faglig læsning om forelskelse. Brug for eksempel afsnittet At være forelsket i undervisningsmaterialet At være sig selv (Sex & Samfund 2010). Afsnittet er på otte sider og består af tekst, virkelige fortællinger fra børns egne liv, brevkassespørgsmål, quiz og forslag til øvelser. Vejledning til Migogminkrop.dk 8

9 2.3 FILM: HVAD ER PUBERTET? MÅL At eleverne har viden om fysiske og psykiske forandringer i forbindelse med puberteten. At eleverne kan give eksempler på ny viden, de har fået om puberteten igennem arbejdet med øvelsen. MÅLGRUPPE klasse. FORBEREDELSE Underviseren bør gennemse filmen forud for undervisningen. Arbejdsarket kopieres og klippes ud (på arket findes 13 spørgsmål, så lav eventuelt to kopier, hvis der er flere elever). TIDSFORBRUG 45 minutter. Øvelsen kan med fordel gennemføres over to dage. MATERIALER Computer med internetforbindelse. Projektor/smartboard. Kopier af arbejdsark til øvelsen. BESKRIVELSE Underviseren fortæller eleverne, at de skal se en film og lave en øvelse, der handler om pubertet. I den første del af øvelsen skal eleverne se en kort film, der hedder Hvad er pubertet?. Filmen findes på og varer knap 6 minutter. Den afspilles via internettet og vises ved hjælp af projektor eller smartboard. Herefter faciliterer undervisen en fælles dialog i klassen om filmen, hvor der blandt andet kan tages udgangspunkt i følgende spørgsmål: Hvornår kommer man i puberteten? Er der forskelle mellem drenge og piger i forhold til, hvornår puberteten begynder? Er det altid sådan, at piger kommer før i puberteten end drenge? Hvad sker der både for drenge og piger i puberteten? Hvad sker der med drenges kroppe i puberteten? Hvad sker der med pigers kroppe i puberteten? Hvilke problemer tror I, at man typisk oplever at have i forbindelse med puberteten (fysiske, følelsesmæssige, sociale)? Hvem er gode at tale med om pubertet? Hvilke fordele og ulemper er der ved for eksempel at tale med venner, forældre, lærere eller andre? I øvelsens anden del skal elevernes viden om pubertet fra filmen sættes i spil i en anden læringskontekst, hvor de skal lave en såkaldt quiz & byt -øvelse. Eleverne får hver især udleveret et kort, hvor der er et spørgsmål med svarmuligheder samt det korrekte svar. Eleverne skal gå rundt mellem hinanden, og hver gang de møder en person, stopper de op og stiller hinanden det spørgsmål, de har på kortet. Når de to elever har stillet og besvaret hinandens spørgsmål, bytter de kort og går videre rundt i klassen, indtil de finder en ny person at tale med. Det gælder om at nå rundt til så mange forskellige klassekammerater og nå at besvare så mange spørgsmål som muligt. Man kan godt svare på det samme spørgsmål flere gange til forskellige klassekammerater. Man skal ikke kommentere hinandens svar, og man skal blot svare kort og præcist. Underviseren stopper øvelsen, når man vurderer, at den har varet så længe, at eleverne har været godt rundt mellem hinanden. Som opsamling kan underviseren vælge at gennemgå udvalgte spørgsmål, som det vil være meningsfuldt at tale om i fællesskab, ligesom der kan tages udgangspunkt i følgende spørgsmål: Var der nogle svar, der overraskede jer? Har I lært noget nyt om puberteten i forbindelse med filmen og denne øvelse? Hvorfra tror I, at I ellers har jeres viden om puberteten fra? TIPS TIL UNDERVISEREN Øvelsen kan bruges i sammenhæng med de øvrige elementer om pubertet på Migogminkrop.dk. Se for eksempel øvelse 2.6 om elementet Krop, eller benyt indgangen Læs om pubertet. Arbejdsarkets spørgsmål og svar kan også erstattes med elevernes egne, således at de selv finder på et spørgsmål og et svar hver, som de bruger i øvelsen. Vejledning til Migogminkrop.dk 9

10 2.3 ARBEJDSARK SPØRGSMÅLSKORT SPØRGSMÅL: Alle børn kommer i puberteten på samme tid. Er det sandt eller falsk? SVAR: Falsk. Det er forskelligt fra person til person, hvornår man kommer i puberteten. SPØRGSMÅL: Når drengenes stemmer går i overgang, kan de helt selv bestemme, hvordan de lyder. Er det sandt eller falsk? SVAR: Falsk. At stemmen går i overgang betyder, at den kan svinge mellem at lyde høj og dyb. Man kan ikke selv bestemme, når det sker. SPØRGSMÅL: De første tegn på pubertet hos piger er, at brysterne vokser. Er det sandt eller falsk? SVAR: Sandt. Brysterne begynder at vokse, når piger er omkring år. SPØRGSMÅL: Både piger og drenge vokser mere i puberteten. Er det sandt eller falsk? SVAR: Sandt. I puberteten begynder både drenge og piger at vokse hurtigere, end de tidligere har gjort. SPØRGSMÅL: I puberteten oplever mange, at humøret svinger meget. Er det sandt eller falsk? SVAR: Sandt. Humørsvingninger er helt almindeligt i puberteten. SPØRGSMÅL: Drenge kommer tidligere i puberteten end piger. Er det sandt eller falsk? SVAR: Falsk. De fleste piger kommer lidt tidligere i puberteten end drenge, men der kan godt være drenge, hvis pubertet begynder før de fleste pigers. Fortsættes på næste side... Vejledning til Migogminkrop.dk 10

11 ... Fortsat fra forrige side SPØRGSMÅL: Det er kun pigers sved, der lugter i puberteten. Er det sandt eller falsk? SVAR: Sandt. Når en pige har fået menstruation første gang, betyder det, at hun kan blive gravid, hvis hun går i seng med en dreng uden at bruge prævention. SPØRGSMÅL: Det er kun drenge, der får mere hår på kroppen i puberteten. Er det sandt eller falsk? SVAR: Falsk. Både drenge og piger får mere hår på kroppen i puberteten. Hårene kommer i skridtet, under armene, på arme, ben, ryg og baller. Drenge begynder også at få skæg. SPØRGSMÅL: De første tegn på pubertet hos drenge er, at testiklerne og tissemanden begynder at vokse. Er det sandt eller falsk? SVAR: Sandt. At testiklerne og tissemanden begynder at vokse er noget af det første, der sker for drenge i puberteten. SPØRGSMÅL: Mange drenge oplever, at deres bryster begynder at vokse lidt i puberteten. Er det sandt eller falsk? SVAR: Senest ved udgangen af 12. graviditetsuge. (Graviditetsugerne skal regnes fra den første dag i den sidste menstruation). SPØRGSMÅL: Pigers kønslæber vokser i puberteten. Er det sandt eller falsk? SVAR: Hiv er et virus, der nedbryder kroppens immunforsvar. (Virusset findes i sperm, præsperm, skedesekret og blod). SPØRGSMÅL: Drenge begynder at danne sædceller i puberteten. Er det sandt eller falsk? SVAR: Sandt. Sædcellerne dannes i testiklerne, og sæden ser lidt hvidlig ud. Vejledning til Migogminkrop.dk 11

12 2.4 FILM: RETTEN TIL KROPPEN MÅL At eleverne ved, at de har ret til at bestemme over deres egen krop. At eleverne kan give eksempler på, hvad man kan gøre hvis man oplever, at ens grænser bliver overskredet, enten i skolen, i fritiden eller derhjemme. MÅLGRUPPE klasse. FORBEREDELSE Underviseren bør gennemse filmen forud for undervisningen. TIDSFORBRUG 45 minutter. MATERIALER Computer med internetforbindelse. Projektor/smartboard. BESKRIVELSE Underviseren fortæller eleverne, at de sammen skal se en film, som handler om, at alle har ret til at bestemme over deres egen krop. Inden filmen vises, skal eleverne arbejde sammen parvis i cirka 5 minutter og tale om, hvad de tror, det betyder, at man har ret til at bestemme over sin egen krop. De skal notere stikord ned fra deres samtale, hvor de meget gerne må komme med eksempler på, hvornår man bestemmer over sin krop, og hvornår man måske ikke gør. Noterne skal bruges efter filmen. Derefter vises en kort film med Anders Lund Madsen (journalist og tv-vært), der hedder Anders om at bestemme over sin egen krop. Filmen findes på og varer knap 2 minutter. Den afspilles via internettet og vises ved hjælp af projektor eller smartboard. Efter filmen skal eleverne igen tale sammen parvis i cirka 10 minutter. Med udgangspunkt i filmen og deres egne noter, skal de svare på følgende spørgsmål: Hvilke eksempler på, hvornår man bestemmer over sin egen krop, giver Anders i filmen? Kan I selv komme med andre eksempler? Hvordan viser man over for andre, at man bestemmer over sin egen krop? Hvornår er det nemt at vise andre, at man selv bestemmer? Hvornår kan det være svært at vise andre, at man selv bestemmer? Hvad kan man gøre, hvis der er nogen, der gøre noget mod én, der bryder ens ret til at bestemme over sin egen krop? Når eleverne er færdige, faciliterer underviseren en fælles dialog på baggrund af spørgsmålene. Underviserens rolle at stille åbne, anerkendende og undersøgende spørgsmål til elevernes overvejelser, for eksempel, Hvornår gør det sig gældende?, Kan I sige lidt mere om det?, Hvad er det svære (nemme) ved det? og så videre. Det er særlig vigtigt at nuancere eventuelle påstande om, at man bare skal sige ja eller nej, fordi virkeligheden netop er, at det sjældent er så nemt. Husk også at lægge vægt på de positive aspekter, herunder eksempler på hvad man kan sige ja til, og hvad et ja kan give én af gode oplevelser. Elevernes eksempler på, hvornår man bestemmer over sin egen krop, skrives på flipover eller lignende. Hvis filmen indgår som en del af et længere forløb om grænser, kan listen med eksempler løbende udvides undervejs og dermed bidrage til konkretisering af temaet for eleverne. Efter den fælles dialog, spørger underviseren eleverne, om de ved, hvor denne her rettighed om at bestemme over sin egen krop kommer fra? Hvem bestemmer egentlig, at man har ret til det? I forklaringen på Fortsættes på næste side... Vejledning til Migogminkrop.dk 12

13 ... Fortsat fra forrige side dette spørgsmål, introduceres eleverne for børnerettighederne (eller Børnekonventionen). Retten til at bestemme over sin egen krop kan særligt kobles til Børnekonventionens artikel 19 (om beskyttelse mod mishandling). Hvis eleverne allerede har arbejdet med børnerettighederne i andre sammenhænge (for eksempel retten til at gå i skole), kobles der til dette. Samtalen bør afsluttes med en understregning af budskabet om, at alle børn har ret til at bestemme over deres egen krop, og at man skal spørge om hjælp, hvis der er nogen, der gør noget ved én (i skolen, hjemme, andre steder), som man ikke kan lide. Det er også vigtigt, at holde øje med sine kammerater og sige til andre, hvis man tror, de har brug for hjælp. Underviseren bør lægge vægt på, at man altid kan komme til sin lærer uanset hvad det handler om. TIPS TIL UNDERVISEREN Øvelsen kan sættes ind i en sammenhæng, hvor elevernes kendskab til FN s Børnekonvention udvikles. Dette er vigtigt, fordi Danmark er det land i Norden, hvor børn og unge har det dårligst kendskab til børns rettigheder. I denne sammenhæng kan hjemmesider og materialer som disse anbefales til målgruppen af elever på mellemtrinnet: og redbarnet.dk. Filmen er en del af det materiale, der blev særligt udviklet til Uge Sex 2014 om temaet Grænser. Filmen er målrettet elever på mellemtrinnet. Der findes andre lignende film om retten til kroppen og grænser, som er særligt målrettet elever i indskolingen (på og udskolingen (på For 6. klasser kan filmen Retten til kroppen bruges som supplement eller alternativ til filmen med Anders Lund Madsen. Filmen er i udtryk og indhold målrettet en lidt mere moden aldersgruppe, men handler ellers om det samme tema. Filmen kan findes på under temaet om Grænser. Vejledning til Migogminkrop.dk 13

14 2.5 FILM: FAMILIER I DANMARK MÅL At eleverne kan samtale om familier ved at give eksempler fra filmens fortælling. At eleverne kan sammenligne forskellige familieformer. MÅLGRUPPE klasse. FORBEREDELSE Underviseren bør gennemse filmene forud for undervisningen. Forbered eventuelt supplerende spørgsmål til filmen TIDSFORBRUG 30 minutter per film. De to film kan med fordel ses over to dage. MATERIALER Computer med internetforbindelse. Projektor/smartboard. BESKRIVELSE I denne øvelse skal eleverne se to film, der handler om børn i to forskellige familier i Danmark. Eleverne skal arbejde med at sammenligne de to familieformer og perspektivere disse til deres egne erfaringer. Arbejdet med øvelsen foregår over to dage. Dag 1: Eleverne sidder i en rundkreds på gulvet eller på stole sammen med underviseren. Underviseren beder eleverne lukke øjnene i et minut og tænke på alt det, der falder dem ind, når de hører ordet familie. De skal ikke fortælle om det bagefter, men bare lade tankerne flyde. Når minuttet er gået, fortæller underviseren, at de skal se en film om drengen Noah og hans familie. Filmen hedder Familier i Danmark: Noah. Filmen afspilles via internettet fra og den vises for klassen ved hjælp af projektor eller smartboard. I filmen følger man Noah, der bor i et bofællesskab i Albertslund uden for København, og man hører om forskellige historier fra familiens hverdag. Når filmen er færdig, taler klassen om, hvad de har set og hørt, og hvilke tanker filmen sætter i gang hos dem. Eleverne skal sidde sammen i grupper à 2-3 personer og tale om følgende spørgsmål (dette kan også gennemføres som klassesamtale, hvis underviseren skønner det mere relevant): Personerne i filmen: Hvem hørte vi om, og hvordan var de i familie med hinanden? Familieformen: Hvordan boede familien? Familielivet: Hvad, synes I, lød godt, rart eller sjovt ved familien? Var der noget ved familien, som overraskede jer? Når grupperne er færdige med at diskutere spørgsmålene, laves en fælles opsamling, hvor eleverne byder ind med de forskellige ting, de har talt om. Underviseren stiller undersøgende og uddybende spørgsmål til eleverne og opfordrer dem til at bruge eksempler fra filmen i deres svar. Herefter afrundes samtalen om filmen med et par fælles spørgsmål til alle: Var der noget ved familien, som minder om andre familier, I kender, for eksempel jeres egen? Forestil jer, at I kunne komme til at tale med hovedpersonen i filmen for at høre mere om familien. Hvad ville I spørge personen om? Dag 2: Eleverne ser i fællesskab filmen Familier i Danmark: Marie, der handler om en pige, hvis forældre er blevet skilt, og som nu bor på skift hver uge hos sin far og mor. Når hun er hos sin mor, bor hun også med dennes nye kæreste og børn. Fortsættes på næste side... Vejledning til Migogminkrop.dk 14

15 ... Fortsat fra forrige side Efter filmen taler eleverne sammen i mindre grupper om de samme spørgsmål som ved filmen om Noah. Når grupperne er færdige, samles alle, og underviseren faciliterer en fælles samtale i klassen ud fra følgende spørgsmål: Hvordan er Maries og Noahs familier ens? Hvordan er de forskellige? Noahs familie kan man kalde en kernefamilie og Maries en skilsmissefamilie. Hvad synes I, at disse beskrivelser af familierne signalerer? Kender I andre ord for bestemte familieformer? Med hvilke ord ville I beskrive jeres egen familie? TIPS TIL UNDERVISEREN Dokumentarfilmen er en del af et undervisningsmateriale, der blev udviklet til Uge Sex Der findes også en film målrettet indskolingen, Familier i Danmark: William, der findes på Denne film kan med fordel ses i sammenhæng med elevernes arbejde med elementet Mine cirkler på Migogminkrop.dk. Se afsnit 2.9. Vejledning til Migogminkrop.dk 15

16 2.6 MYSTERIET MÅL At eleverne kan give eksempler på, hvordan det kan føles at være forelsket. At eleverne kan formulere fordele og ulemper i forhold til forskellige handlemuligheder. MÅLGRUPPE klasse. FORBEREDELSE Ingen. TIDSFORBRUG 30 minutter. MATERIALER Computere med internetforbindelse. BESKRIVELSE Mysteriet er et spil, hvor eleverne skal arbejde med at løse mysteriet om, hvem det er, der har efterladt et kærestebrev på deres bord i klassen. Spillet tager ikke ret lang tid at gennemføre, men kan til gengæld spilles gentagne gange, da der hele tiden vil opstå nye muligheder. Eleverne arbejder individuelt eller i grupper á 2-3 personer. Når de går ind på Mysteriet, mødes de først af teksten: Du har fået et kærestebrev! Klik på ting i skolegården for at samle spor! Så kan du måske gætte, hvem af de fem personer, der har sendt kærestebrevet. Herefter klikker de på Start spil, hvorefter spillet går i gang. Eleverne kan få forklaret, hvad de skal gøre, hvis de klikker på feltet med?. Fortsættes på næste side... TIPS TIL UNDERVISEREN De fleste elever vil intuitivt og let kunne finde ud af at spille Mysteriet, der på mange måder ligner de spil, de er vant til at møde på internettet. Underviseren vil derfor ofte ikke behøve hjælpe eleverne med, hvad de rent faktisk skal gøre. Vejledning til Migogminkrop.dk 16

17 2.6 MYSTERIET... Fortsat fra forrige side Spillet tager ca. 3-5 minutter at spille afhængigt af, hvor mange spor eleverne indsamler, før de gætter på, hvem der har sendt brevet. Hvis de gætter forkert, mødes de af en boks, hvor der står Åh nej!. Hvis de gætter rigtigt, kommer en boks frem, hvor der står Tillykke! Hvad skete der i Mysteriet, hvis man gættede forkert? Hvordan tror I, at det ville være, hvis man fik at vide, at nu fortæller jeg hele klassen, at du har fået et kærestebrev (ha-ha)? Hvorfor tror I, at den person, der havde lagt brevet, ikke bare sagde direkte, at man gerne ville være kærester? Eller at personen ikke bare skrev sig under med sit navn? Kunne man have gjort noget andet end at lægge et kærestebrev? Hvad? Hvordan ved man egentlig, om man er forelsket i en anden? Hvordan føles det? Er man altid forelsket? Er alle forelsket i nogen? Kan man være forelsket i flere på samme tid? Hvem kan man blive forelsket i? Kan man forelske sig i en person af det modsatte køn som én selv? Kan man forelske sig i en person af det samme køn som én selv? Kan man forelske sig i begge køn? Dialogen kan afsluttes med en kort snak om, hvordan eleverne synes, at det var at spille Mysteriet. Her kan evt. også inddrages et perspektiv om, hvorvidt eleverne fandt spillet realistisk, eller om der var elementer af spillet, som, de ikke tror, ville ske i virkeligheden. TIPS TIL UNDERVISEREN At spille Mysteriet kan være sjovt og underholdende for eleverne. Det er denne motivation, der kan bruges som et positivt afsæt for en god dialog i klassen om forelskelse og kærester. Det er ligeledes dialogen, som har det egentlige læringspotentiale i en undervisningssammenhæng, og det er derfor vigtigt, at man som underviser medtager dette element, hvis øvelsen skal bidrage til det formål, som er beskrevet her. Eleverne kan evt. få lov til at spille Myste-riet et par gange, før computerne slukkes, og hele klassen samles. Hvis eleverne har arbejdet med Mysteriet i skolens computer-lokale, anbefales det, at man går tilbage til klasseværelset for at lave den fælles opsamling. Underviseren bruger herefter elevernes oplevelser fra spillet til at indlede en dialog med klassen om forelskelse og kærester. I dialogen kan for eksempel benyttes følgende spørgsmål: Var der nogle af jer, der gættede, hvem der havde skrevet kærestebrevet? Hvad skete der så? Hvordan tror I, at det ville være at skulle gå hen til den person, som, man tror, har skrevet brevet, for at finde ud af, om det er rigtigt? Vejledning til Migogminkrop.dk 17

18 2.7 KROP MÅL At eleverne udvikler deres viden om de fysiske og psykiske forandringer, der sker i puberteten. At eleverne kan give konkrete eksempler på, hvilke ligheder og forskelle der er på drenges og pigers pubertet. MÅLGRUPPE klasse. FORBEREDELSE Ingen. TIDSFORBRUG 30 minutter. MATERIALER Computere med internetforbindelse. BESKRIVELSE Kroppen er et interaktivt element på siden, hvor eleverne kan undersøge, hvad der sker med kroppen i puberteten. Eleverne kan ændre på bryster, kønsdele, behåring mv. og se, hvad der sker, når kroppen forandrer sig fra barn til ung. De kan også klikke på udvalgte steder på kroppen og se illustrationer af de indre forandringer og læse korte tekster om disse. Eleverne kan gemme og printe siderne, de arbejder med, således at de kan bruges i en eventuel opsamling. Eleverne arbejder individuelt eller i grupper á 2-3 personer. Når de går ind på Kroppen, kommer de først til en side, hvor de får forklaret, hvad de kan gøre (samme tekst, som hvis man klikker på? ). Fortsættes på næste side... TIPS TIL UNDERVISEREN Det er vigtigt, at både drenge og piger arbejder med begge køn i denne øvelse, da de er uhensigtsmæssigt, hvis de kun udvikler deres viden om deres eget køn. I relation til puberteten er der mange flere ting, der er ens for drenge og piger, end der er forskellige, hvilket er en vigtig pointe at fremhæve over for eleverne. Vejledning til Migogminkrop.dk 18

19 2.7 KROP... Fortsat fra forrige side Eleverne kan arbejde med at undersøge de muligheder, der er i elementet Kroppen, uden at det fastlægges nærmere af underviseren. Men underviseren kan også bede eleverne om at klikke på feltet Opgaver og arbejde med én eller flere af disse. Det anbefales, at eleverne besvarer opgaverne ved at skrive notater ned på et stykke papir, mens de arbejder. Opgaverne til Kroppen er: Undersøg kroppen Hvad der sker med kroppen i puberteten? Undersøg kroppene, og find ud af, hvad der sker med både drenges og pigers kroppe i puberteten. Hvad har de tilfælles? Drenges kroppe Hvad sker der med drenges kroppe i puberteten? Undersøg drengenes kroppe, og find ud af, hvad der typisk sker med kropsform, bryster, tissemand, kønshår og bumser. Pigers kroppe Hvad sker der med pigers kroppe i puberteten? Undersøg pigernes kroppe, og find ud af, hvad der typisk sker med kropsform, bryster, tissekone, kønshår og bumser. Når eleverne ændrer på de forskellige dele af Kroppen, kommer der tankebobler frem over den midterste persons hoved. Disse tanker udtrykker på forskellig vis eksempler på de følelsesmæssige oplevelser, man kan have, når man er i puberteten. Tankeboblerne kan bruges aktivt i undervisningen ved, at underviseren beder eleverne om at skrive nogle af dem ned og efterfølgende diskutere dem i grupperne. De kan for eksempel overveje, om de tror, der er mange, der føler sådan? Og de kan også selv komme med forslag til andre tanker, som kunne sættes ind i boblerne. Efter elevernes arbejde med Kroppen, kan der laves en fælles opsamling, hvor grupperne kommer med bud på deres forskellige besvarelser. Underviserens rolle er at stille opklarende og uddybende spørgsmål og supplere med yderligere information og refleksion om puberteten. Det er væsentligt, at underviseren i opsamlingen understreger, at kroppe udvikles meget forskelligt i puberteten, således at eleverne får forståelse af, at der ikke er en rigtig måde at være i puberteten på. TIPS TIL UNDERVISEREN Det er vigtigt, at både drenge og piger arbejder med begge køn i denne øvelse, da det er uhensigtsmæssigt, hvis de kun udvikler deres viden om deres eget køn. I relation til puberteten er der mange flere ting, der er ens for drenge og piger, end der er forskellige, hvilket er en vigtig pointe at fremhæve over for eleverne. Hvis man inddrager Kroppen i et længerevarende forløb om puberteten, kan dette element med fordel suppleres af de andre dele på Migogminkrop.dk, der handler om dette emne. Underviseren og eleverne kan let få et overblik over disse ved at klikke på pilen Læs på forsiden og herefter vælge temaet Pubertet. Her kan blandt andet findes en kort tekst om pubertet skrevet til elever, som de kan læse selv eller få læst op. På siden findes der også en kort film, Hvad er pubertet?, som kan vises før eller efter arbejdet med Kroppen. Se afsnit 2.2. Vejledning til Migogminkrop.dk 19

20 2.8 SKY MÅL At eleverne reflekterer over deres egne holdninger til de emner, som opgaverne i Skyen handler om. At eleverne udvikler deres visioner og kritiske sans i forhold til emner som identitet, kroppen, pubertet, kønsroller og familier. MÅLGRUPPE klasse (afhængigt af de konkrete opgaver, der arbejdes med (se herunder)). FORBEREDELSE Udvælg den/de opgaver, som eleverne skal arbejde med. TIDSFORBRUG minutter (evt. længere, afhængigt af opsamlingen). MATERIALER Computer med internet. Evt. printer. BESKRIVELSE Eleverne arbejder individuelt eller i grupper á 2-3 personer. Underviseren henviser eleverne til den opgave, de skal arbejde med. Hele klassen kan arbejde med den samme opgave, men det er også en mulighed, at eleverne/grupperne selv vælger, hvilken opgave de synes er mest interessant. Eleverne løser opgaven ved at trække de seks ord ind i skyen, som de vælger. De kan ændre størrelsen på ordene og dermed signalere deres betydning, og de kan også tilføje egne ord (bemærk, at der er en begrænsning på ordenes længde). Eleverne har desuden mulighed for at ændre udseende på deres skyer, alt efter hvad de bedst kan lide. Dette gøres ved at klikke på feltet Vælg baggrund og vælge imellem de tre forskellige muligheder. I Skyen findes opgaver om følgende emner: Identitet Pubertet Kroppen Kønsroller Familier Fortsættes på næste side... TIPS TIL UNDERVISEREN I arbejdet med Skyen bliver eleverne bedt om at prioritere og argumentere ud fra deres personlige holdninger. For at dette bliver en god oplevelse for alle elever, er det væsentligt at lægge vægt på at skabe trygge rammer for eleverne, således at ingen føler sig udstillet eller bliver drillet. Du kan læse mere om arbejdet med det trygge læringsrum i afsnit 3 i denne vejledning eller på Vejledning til Migogminkrop.dk 20

21 2.8 SKY... Fortsat fra forrige side Arbejder eleverne individuelt om opgaverne, skal de prioritere ud fra deres personlige holdning. Arbejder de sammen i grupper, skal de diskutere sig frem til deres beslutninger om prioritering, hvilket oftest vil ende i en form for kompromis. Dette gør dog ikke noget, da det er gruppens dialog om prioriteringerne, der er det væsentlige i arbejdsprocessen. Når eleverne har færdiggjort deres skyer, kan de gemme dem på computeren og printe dem ud. Skyerne kan herefter bruges til et videre arbejde eller dialog i klassen. Det kan for eksempel gøres på følgende måder: Eleverne præsenterer deres skyer for hinanden (parvis eller gruppevis) og fortæller, hvorfor man har valgt, som man har gjort. Der laves en fælles opsamling, hvor underviseren spørger ind til arbejdet med opgaven: Hvordan var det at lave opgaven? Var det let/ svært at prioritere? Hvad var I enige/ uenige om (i gruppearbejdet og/eller i præsentationen)? Lærte I noget nyt om hinanden? Eleverne/grupperne bliver bedt om at vælge, hvilket af ordene de vil prioritere højest. Alle, der har prioriteret det samme, går herefter sammen i nye grupper (lav evt. flere mindre grupper, hvis mange vælger det samme). Her skal de lave en liste med argumenter for deres valg. Listen begynder for eksempel sådan her: Gode venner/min familie gør mig glad, fordi, hvorefter eleverne for eksempel skriver de er sjove at være sammen med eller de elsker mig. Listen præsenteres herefter for resten af klassen. Underviserens rolle i præsentation vil være at spørge ind til elevernes argumenter og få dem til at uddybe disse. Eleverne bruger deres sky som udgangspunkt for en skriftlig opgave om det emne, som opgaven drejer sig om. Eleverne bruger deres sky som udgangspunkt for en illustration (for eksempel foto, tegning, maleri eller collage), der siger noget om emnet og deres prioritering. TIPS TIL UNDERVISEREN Elevernes skyer kan være relevante at gemme og bruge senere i en evalueringssammenhæng. Enten for at sætte fokus på evaluering af, hvad der er arbejdet med i undervisningen, og hvad eleverne syntes om det, eller også til at sætte fokus på elevernes egne læringsprocesser: Hvad lærte jeg ved denne øvelse? Har jeg ændret mening siden? Arbejder klassen med portfolio som evalueringsmodel, kan skyerne og evt. andre produkter gemmes i disse. Vejledning til Migogminkrop.dk 21

22 2.9 QUIZ MÅL At eleverne udvikler deres viden om de emner, som quizzerne handler om. At elevernes motivation for at lære om quizzernes emner styrkes gennem arbejdet med Migogminkrop.dk. MÅLGRUPPE klasse. FORBEREDELSE Ingen. TIDSFORBRUG 30 minutter per quiz (10 minutter hvis quizzen laves uden fælles opsamling). MATERIALER Computer med internet. Eventuelt printer. BESKRIVELSE Eleverne arbejder individuelt eller i grupper á 2-3 personer. Underviseren henviser eleverne til den quiz, de skal arbejde med, hhv. quizzen om pubertet eller quizzen om køn. Når eleverne kommer ind på quizzerne, mødes de først af en side, hvor de får forklaret, hvad de skal gøre (samme tekst, som hvis man klikker på? ). Til hvert af quizzernes spørgsmål får eleverne præsenteret nogle svarmuligheder. Hvis de har brug for hjælp til at svare, kan de få op til to ledetråde. Hver gang de får en ledetråd, mister de et point. De mister også point, hvis de svarer forkert men får selvfølgelig point, hvis de svarer rigtigt. Når eleverne har færdiggjort quizzen, kan de se deres resultat, hvor der står, hvor mange rigtige svar de havde, og hvor mange point de fik i alt. De kan også printe resultatet ud. Hvis eleverne har arbejdet med quizzen i skolens computerlokale, anbefales det, at man går tilbage til klasseværelset for at lave den fælles opsamling. Opsamlingen kan for eksempel foregå som foreslået her: Underviseren gennemgår og uddyber alle eller udvalgte spørgsmål og svar sammen med eleverne. Dette kan være relevant, hvis man ønsker at styrke elevernes forståelse af disse og eventuelt udrydde misforståelser. Alle spørgsmål, svar og forklaringer er medtaget i denne vejledning som arbejdsark. Underviseren spørger eleverne, om de fik noget nyt at vide gennem quizzen? Eller om der var svar, der overraskede dem? Eleverne kan også stille spørgsmål til underviseren, hvis der var noget, de var i tvivl om eller ikke forstod. TIPS TIL UNDERVISEREN Quizzerne er gode at bruge i et evalueringsperspektiv i forbindelse med afslutningen af et forløb om pubertet eller køn. Hvis man som underviser gerne vil kunne sammenligne elevernes besvarelser i slutningen af et forløb med deres videns- og refleksions-niveau i begyndelsen, kan man eventuelt lade dem prøve at svare på spørgsmålene fra quizzerne i begyndelsen af forløbet (spørgsmålene findes i arbejdsarkene). Dette kan for eksempel organiseres som en form for quiz og byt -øvelse, hvor eleverne får udleveret kort med spørgsmålene og herefter går rundt mellem hinanden. Hver gang de møder en person, stopper de op og stiller hinanden det spørgsmål, de har på kortet, og forsøger at svare så godt, de kan. Når de to elever har stillet og besvaret hinandens spørgsmål, bytter de kort og går videre rundt i klassen, indtil de finder en ny person at tale med. Det gælder om at nå rundt til så mange forskellige klassekammerater og nå at besvare så mange spørgsmål som muligt. Man kan godt svare på det samme spørgsmål flere gange til forskellige klassekammerater. Man skal ikke kommentere på hinandens svar, og man skal blot svare kort og præcis. Underviseren stopper øvelsen, når man vurderer, at den har varet så længe, at eleverne har været godt rundt mellem hinanden. Vejledning til Migogminkrop.dk 22

23 2.9 ARBEJDSARK. QUIZ OM PUBERTET 2.9 ARBEJDSARK QUIZ OM PUBERTET SPØRGSMÅL OG SVAR SPØRGSMÅL 1 Hvad får puberteten til at begynde? At hjernen begynder at lave nogle særlige hormoner. I hjernen findes en kirtel, der hedder hypofysen. Når man kommer i puberteten, begynder hypofysen at lave nogle særlige hormoner, der giver besked til kroppen om, at den skal begynde at udvikle sig fra barn til voksen. SPØRGSMÅL 3 Hvad er det første tegn på pubertet hos drenge? At tissemanden og testiklerne vokser. Når drenge kommer i puberteten, er det første, der sker, at testiklerne langsomt begynder at vokse. Bagefter begynder tissemanden også at vokse. Det er meget forskelligt fra dreng til dreng, hvordan ens testikler og tissemand ser ud. SPØRGSMÅL 2 Er der forskel på, hvornår drenge og piger kommer i puberteten? Ja, mange piger kommer før i puberteten end drenge. Pigers pubertet begynder tit før drenges pubertet uden at man ved hvorfor. Men der kan sagtens være drenge, der kommer før i puberteten end piger. Det er, fordi menneskers kroppe vokser og udvikler sig forskelligt. SPØRGSMÅL 4 Hvad er det første tegn på pubertet hos piger? At brysterne vokser. Når piger kommer i puberteten, er det første, der sker, at brysterne begynder at vokse. Det kan godt gøre lidt ondt, hvis man trykker på dem. Brysterne kan vokse forskelligt, så det ene bryst er lidt større end det andet. Drenges bryster kan også vokse lidt og være ømme i begyndelsen af puberteten, men det forsvinder igen. Fortsættes på næste side... Vejledning til Migogminkrop.dk 23

24 2.9 ARBEJDSARK. QUIZ OM PUBERTET...Fortsat fra forrige side SPØRGSMÅL 5 Hvad sker der med ens sved, når man kommer i puberteten? Den begynder at lugte. Det er forskelligt fra person til person, hvor meget man lugter. Når man kommer i puberteten, er det vigtigt at huske at vaske sig grundigt hver dag og bruge deodorant. SPØRGSMÅL 8 Hvad består menstruationsblod af? Blod og slim fra livmoderen. Blodet og slimen kommer fra livmoderen. Farven på blodet kan skifte fra rødt til mørkebrunt, og nogle gange er menstruationen kraftig, andre gange svag. Menstruationsblodet kan også have klumper i. SPØRGSMÅL 6 Kan drenges bryster vokse i puberteten? Ja, det sker for nogle drenge. Nogle drenge oplever, at deres bryster vokser i puberteten. Det skyldes kroppens hormoner. Brysterne forsvinder igen. SPØRGSMÅL 9 Hvad er udflåd? En hvidlig væske, der kommer ud af en piges skede. Udflåd er helt almindeligt for alle piger, der er kommet i puberteten, og for voksne kvinder. Det er forskelligt fra person til person, hvor meget udflåd man har. Udflåddet er med til at holde skeden ren. SPØRGSMÅL 7 Hvad betyder det, når man siger, at drenges stemmer går i overgang? At stemmen svinger mellem at lyde høj og dyb, og at man ikke selv bestemmer, når det sker. Stemmen ændrer sig, når man kommer i puberteten, fordi stemmelæberne vokser og ændrer sig. Det betyder, at stemmen bliver dybere, end den var, da man var barn. Det er forskelligt fra person til person, hvordan stemmen ændrer sig. Pigers stemmer ændrer sig også lidt. SPØRGSMÅL 10 Er det almindeligt at opleve, at humøret svinger, når man er i puberteten? Ja, det er ret almindeligt for alle. At humøret svinger betyder, at man er glad det ene øjeblik og det næste er man sur eller ked af det. Mange oplever det i puberteten. Humørsvingninger kan have noget med kroppens hormoner at gøre. Vejledning til Migogminkrop.dk 24

25 2.9 ARBEJDSARK. QUIZ OM KØN 2.9 ARBEJDSARK QUIZ OM KØN SPØRGSMÅL OG SVAR SPØRGSMÅL 1 Hvor mange drenge blev født i Danmark i 2010? Ca Ifølge Danmarks Statistik blev der helt præcist født drenge i Danmark i Der blev født piger samme år. Så snart et barn bliver født, får det et personligt nummer (et cprnummer). Hvis barnet er en dreng, er det sidste tal i nummeret ulige. Hvis barnet er en pige, er nummeret lige. SPØRGSMÅL 3 Hvem hjælper mest til derhjemme, for eksempel med oprydning, støvsugning og opvask? Piger hjælper mest. Piger i 4. klasse hjælper mere til derhjemme end drenge. Der er flere piger end drenge, der ikke får lommepenge. I nogle familier er det den ene voksne, der laver mest praktisk derhjemme. I andre familier hjælper alle lige meget. SPØRGSMÅL 2 Hvilke navne kan både drenge og piger hedde? Charlie, Robbie og Kim. I Danmark kan man ikke kalde sit barn lige, hvad man har lyst til. Man skal vælge et navn, der allerede er godkendt (eller søge om at få et nyt navn godkendt). Navne er godkendt som enten drenge- eller pigenavne, men nogle navne er også godkendt til begge køn. SPØRGSMÅL 4 Har drenge og piger lov til de samme ting i Danmark? Ja, det står der i loven. Der findes en form for lov, der hedder Børnekonventionen. Den har næsten alle lande i verden skrevet under på, også Danmark. I den lov står der, at alle børn skal være lige, og at man ikke må gøre forskel på folk i forhold til, om de er drenge eller piger. Fortsættes på næste side... Vejledning til Migogminkrop.dk 25

26 2.9 ARBEJDSARK. QUIZ OM KØN...Fortsat fra forrige side SPØRGSMÅL 5 Hvad sker for både drenge og piger i puberteten? Sveden begynder at lugte, og de får hår på kønsdelene. Der er mange ting, der er de samme for drenge og piger, når de kommer i puberteten. Begge køn vokser mere, får mere hår på kroppen, mere tydelige muskler og sveden lugter, og der kommer hår på kønsdelene. Både drenge og piger kan også mærke, at brysterne bliver ømme. Mange oplever, at humøret kan svinge meget, og man kan måske også blive mere uvenner med sin familie eller venner. SPØRGSMÅL 8 Kan man blive gift med en person, der har det samme køn som én selv? Ja, det kan man godt. To mænd eller to kvinder kan godt blive gift. I begyndelsen af 2011 var der ca børn, der boede i familier, hvor to mødre eller to fædre var gift. SPØRGSMÅL 6 Kan man blive opereret og skifte køn i Danmark? Ja, men det er kun få, der får lov. Man kan godt blive opereret og skifte køn. Hvis man for eksempel er født som en pige, men føler sig 100 % som en dreng, eller man er født som en dreng, men føler sig som en pige. I Danmark opereres 5-10 voksne om året. Det tager lang tid at blive godkendt til en kønsskifteoperation. SPØRGSMÅL 9 Hvad laver drenge i 4. klasse mest sammen med deres venner? De leger, spiller spil og dyrker sport. Både drenge og piger i 4. klasse leger med deres venner, men flere piger end drenge snakker og hører musik, når de er sammen. Der kan godt være piger, der laver sport med deres venner og der kan også være drenge, der kan lide at høre musik med vennerne. SPØRGSMÅL 7 Kan drenge blive forelsket i drenge? Ja, det kan de godt. To drenge kan godt være forelskede i hinanden. To piger kan også godt være forelskede i hinanden. En dreng og en pige kan være forelskede i hinanden. Forelskelse føles forskelligt fra person til person. SPØRGSMÅL 10 Hvem oplever mest at blive holdt udenfor, for eksempel i klassen? Mest piger. Der er flere piger end drenge, der har prøvet at blive holdt udenfor. Ca. 25 % af alle piger i 6. klasse har oplevet det det er 1 ud af hver 4. pige. Af drengene er det kun ca. 12 % det er ca. 1 ud af hver 10. dreng. Vejledning til Migogminkrop.dk 26

27 2.9 ARBEJDSARK. QUIZ OM FAMILIER 2.9 ARBEJDSARK QUIZ OM FAMILIER SPØRGSMÅL OG SVAR SPØRGSMÅL 1 Hvor mange børn i Danmark havde i 2012 to familier? Der er mange børn, der har flere familier end én. Det kan for eksempel være, fordi éns mor eller far finder nye partnere. Hvert fjerde barn i Danmark har halvsøskende. SPØRGSMÅL 3 Hvornår bliver danske kvinder i gennemsnit mor for første gang? Når de er 29 år. Alderen for, hvornår kvinder føder første gang, har ændret sig. Tidligere var kvinder yngre, når de fødte første gang. I 1977 var kvinder i gennemsnit 24 år, når de fik deres første barn. Mænd er også ældre, når de bliver far første gang, sammenlignet med tidligere. SPØRGSMÅL 2 Kan to mennesker af samme køn blive forældre? Ja, det kan de. To mennesker af samme køn kan godt blive forældre, for eksempel ved at adoptere et barn. Det er også muligt for kvinder at få hjælp til at blive gravid. Det kaldes insemination eller kunstig befrugtning. SPØRGSMÅL 4 Hvor mange mennesker bor alene i Danmark? (en million) Der er flere og flere mennesker, der vælger at bo alene. Samtidig er der også flere mennesker, der vælger at bo mange sammen, for eksempel med sammenbragte børn eller i bofællesskaber. Fortsættes på næste side... Vejledning til Migogminkrop.dk 27

28 2.9 ARBEJDSARK. QUIZ OM FAMILIER...Fortsat fra forrige side SPØRGSMÅL 5 Kan man være gift med flere personer på en gang i Danmark? Nej, det er ulovligt I Danmark er det ulovligt at være gift med flere personer på én gang. Men der findes andre lande, hvor det er lovligt for nogle mænd at være gift med flere kvinder. Det er dog ikke særligt almindeligt, at en mand er gift med mere end én kvinde. SPØRGSMÅL 8 Hvor mange ægtepar blev skilt i 2011? I 2011 var der par, der blev gift i Danmark, og par, der blev skilt. Børn i skilte familier synes, at det sværeste ved skilsmisser er, hvis forældrene ikke kan tale sammen. Modsat kan det bedste være, at man får en gladere familie, og at man slipper for forældrenes skænderier. SPØRGSMÅL 6 Er børn i Danmark mest glade for deres hel- eller halv-søskende? De er lige så glade for deres hel-søskende, som de er for deres halv-søskende. Børn i 5. klasse mener, at de har det lige godt med halv- og hel-søskende. Man kan bruge mange forskellige ord, når man taler om sine søskende, for eksempel biologisk bror, stedsøster, bonusbror og papsøster. SPØRGSMÅL 9 Hvad er en regnbuefamilie? En familie, hvor mindst én af forældrene er homoseksuelle. Regnbuefamilier kan være meget forskellige. En regnbuefamilie kan for eksempel bestå af to homoseksuelle kvinder eller to homoseksuelle mænd og deres børn. Homoseksualitet betyder, at man bliver forelsket i mennesker af det samme køn som én selv. SPØRGSMÅL 7 Hvad betyder at adoptere? At blive forældre til et barn som har en anden biologisk mor og far. I Danmark bliver der adopteret flest børn fra Etiopien, som ligger i Afrika. Forældre, der adopterer et barn, får forældremyndigheden over barnet. Det betyder, at de har pligt til at passe på barnet på samme måde, som hvis de var de biologiske forældre. SPØRGSMÅL 10 Hvad synes danske børn, der er det vigtigste ved en god familie? At man har gode oplevelser sammen. Børn i 5. klasse synes, at det vigtigste ved en familie er, at man har gode oplevelser sammen. Andre vigtige ting er, at man holder af hinanden, og at man har det godt og sjovt sammen. Vejledning til Migogminkrop.dk 28

29 2.10 MINE CIRKLER MÅL At eleverne kan give eksempler på relationer i deres egne liv. At leverne kan samtale om betydningen af nære sociale relationer. MÅLGRUPPE klasse. FORBEREDELSE Udvælg det tema, som eleverne skal arbejde med (familie, venner, andet). TIDSFORBRUG minutter (afhængig af opfølgning) MATERIALER Computere med internetforbindelse. BESKRIVELSE Mine cirkler er et element, der kan bruges i arbejdet med elevernes relationer og sociale netværk. Her kan eleverne for eksempel arbejde individuelt med at lave en illustration af deres familiecirkler : Hvem er jeg i familie med? Hvordan er vi i familie med hinanden? De kan også arbejde med kortlægning af deres egne netværk af venner og andre personer, der betyder noget for dem. Eleverne sidder ved en computer hver, og underviseren instruerer eleverne i brugen af Mine Cirkler. Til støtte for instruktionen anbefales det, at siden vises samtidig på smartboard/projektor. Underviseren har på forhånd udvalgt det tema, som eleverne skal arbejde med, ud fra overvejelser om det forløb, som øvelsen skal indgå i. I det følgende beskrives hvordan elevernes arbejde kan foregå med udgangspunkt i temaet familie. Underviseren fortæller eleverne, at de skal arbejde med at vise, hvem de er i familie med. Til støtte for instruktionen anbefales det, at siden vises samtidig på smartboard/ projektor. Det er vigtigt, at underviseren i instruktionen lægger vægt på at tydeliggøre en bred forståelse af familie-begrebet for eleverne: Familier kan både være dem man TIPS TIL UNDERVISEREN Det anbefales, at eleverne arbejde individuelt med øvelsen, da øvelsens indhold lægger op til individuel refleksion ligesom øvelsens indhold kan være sårbart at tale om for nogle elever. Såfremt klassen ikke har adgang til nok computere med netforbindelse til, at alle elever kan arbejde med øvelsen på samme tid, kan de eventuelt inddeles i hold. er biologisk forbundet med, men kan også være bonus-forældre, - bedsteforældre eller søskende. Familier kan også være plejefamilier eller adoptivfamilier eller familiemedlemmer, der bor i andre lande. Helt konkret skal eleverne lave en illustration, der viser deres familie. Dette gør de ved at trække cirkler i forskellig størrelse ind på midten af siden. I cirklerne placerer de skilte med familiemedlemmernes navne. Først trækkes skiltet ind i cirklen. Herefter klikkes på skiltet, hvorefter der kan skrives i dette. Der kan godt være flere navne i samme cirkel, ligesom cirklerne kan overlappe hinanden. Eleverne kan selv lege med betydningen af størrelserne på cirklerne eller cirklernes placering i forhold til hinanden. Fortsættes på næste side... Vejledning til Migogminkrop.dk 29

30 2.10 MINE CIRKLER...Fortsat fra forrige side Eleverne laver herefter deres familiecirkler, og når de er færdige, gemmer og printer de denne. Når eleverne er færdige, kan øvelsen fortsætte på flere måder alt efter hvad underviseren synes passer bedst til den konkrete klasse: 1) Der laves en fælles opsamling, hvor der tales generelt om familier, deres forskelligartede sammensætninger og hvad familier kan betyde for én som barn. Underviseren kan eventuelt have forberedt forskellige eksempler på mere generelle cirkler med fiktive personer, som man tager udgangspunkt i. Disse kan vise eksempler på familier, hvor forældrene bor sammen, hvor forældrene er skilt, hvor man har dele af familien, der bor i andre lande med videre. Underviseren bør overveje i hvilket omfang det er meningsfuldt og rart for eleverne at inddrage deres egne erfaringer med familier i denne opsamling. Var varsom med at komme til at udstille eller fremhæve enkelte elever frem for andre. 2) Eleverne bliver bedt om at sætte sig sammen to og to og fortælle om deres familie ud fra deres illustration. Eleverne skal sammensættes parvis ud fra overvejelser om, hvem de vil være trygge ved at arbejde sammen med. 3) Eleverne arbejder individuelt med at skrive en historie om deres familie. Kravene til den enkelte elev kan tilpasses dennes individuelle skriftlige niveau. TIPS TIL UNDERVISEREN Da eleverne skal arbejde individuelt og ud fra en subjektiv oplevelse af deres familie/venner, skal man som underviser anerkende elevernes forskelligartede bud (også selv om man umiddelbart ikke selv tænker det som familie/venner), inklusiv familiens hund eller andet. Hvis klassen arbejder med portfolio som evalueringsmetode i seksualundervisningen eller dansk, kan elevernes familie-cirkler og eventuelle skriftlige historier gemmes i denne. Mine cirkler er en tidssvarende version af arbejdet med stamtræer, men tager udgangspunkt i elevernes virkelighed, hvor familier er mangfoldige, ikke nødvendigvis forbundet biologiske, og hvor man kan have flere familier på samme tid, som fylder lige meget i barnets hverdag. Vejledning til Migogminkrop.dk 30

31 2.11 VÆG MÅL At eleverne ved, hvad det vil sige at have en profil på nettet. At eleverne kan give eksempler på, hvad, de synes, er god kommunikation på et forum som Væggen, og hvad, de synes, er dårlig kommunikation. MÅLGRUPPE klasse. FORBEREDELSE Ingen. TIDSFORBRUG 1½ time. MATERIALER Computer med internet. BESKRIVELSE Hvis man ønsker at arbejde med Væggen i undervisningen, er det væsentligt, at man som underviser prioriterer tid til, at eleverne forberedes til dette, før de kastes ud i det. For mange elever i denne aldersgruppe er det relativt nyt at deltage i debatter på internettet, og de kender derfor ikke færdselsreglerne. Denne øvelse beskriver, hvordan du som underviser kan gribe denne forberedelse an således, at arbejdet med Væggen bliver en god oplevelse for dine elever såvel som for de andre elever, som de vil møde på Væggen. Underviseren indleder arbejdet med Væggen ved at spørge ind til deres viden om profiler på internettet: Har I selv, eller kender I nogen, der har en profil på internettet (for eksempel i et online-spil eller et forum målrettet aldersgruppen)? Hvad er en profil, og hvad bruger man den til? Hvad skriver man typisk i sådan en profil? Tror I, at børn taler med deres forældre eller andre voksne om det med profiler på nettet? Hvorfor/hvorfor ikke? Hvad kunne man for eksempel tale om? Underviseren fortæller dernæst eleverne, at de nu skal arbejde med at oprette deres egen profil på Migogminkrop.dk. Når de har en profil her, kan de skrive med andre på deres egen alder og kommentere på hinandens indslag. På Væggen kan man skrive mange forskellige ting, men det er typisk emner om kroppen, pubertet, forelskelse og venskaber, som man skriver om her. Fortsættes på næste side... TIPS TIL UNDERVISEREN At inddrage arbejdet med Væggen i seksualundervisningen er meningsfuldt, fordi det er vigtigt, at eleverne i denne målgruppe lærer at forholde sig til internettets mange muligheder og at navigere kompetent i disse. Dette er særligt relevant at gøre inden for rammen af seksualundervisning, da meget kommunikation i sociale fora på nettet benytter sig af seksuelle signaler i sprog, udtryk og billeder. Mange elever tilpasser sig disse seksuelle koder allerede fra en tidlig alder, og det er derfor vigtigt at skabe bevidsthed og refleksion om dette hos eleverne. Vejledning til Migogminkrop.dk 31

32 2.11 VÆG... Fortsat fra forrige side Underviseren inddeler nu eleverne i mindre grupper á 2-3 personer, som arbejder ved hver deres computer. Eleverne får følgende opgaver: 1) Gå ind på Væggen og se, hvad andre skriver til hinanden og kommenterer på. 2) Klik på det felt, der hedder God stil, og læs dette. 3) Gå tilbage på Væggen, og læs nogle af de forskellige indlæg igen. Find eksempler på God stil. Eleverne skal notere disse eksempler ned på et stykke papir. Herefter samles alle, og underviseren følger op på gruppearbejdet. I opsamlingen lægges vægt på refleksion om følgende: Hvad er God stil på Væggen? Hvilke eksempler har I fundet? Hvorfor mon Sex & Samfund skriver noget om God stil? Hvad er God stil på Væggen? Hvad betyder det, når der står **** på Væggen? Hvad tror eleverne, der sker, hvis man ikke overholder God stil? Mener eleverne selv, at beskrivelsen af God stil er tilstrækkelig, eller mangler der noget? Hvilke informationer om sig selv er det ikke smart at dele med andre på Væggen eller andre fora (personlige oplysninger, fotos mv.)? Efter dette indledende arbejde skal eleverne nu selv til at oprette deres egne profiler. Det anbefales, at klassen først taler fælles om, hvad der er et godt brugernavn (det navn, som vises på siden, når man skriver på Væggen). Dette er vigtigt at gøre, fordi mange elever ellers kan være fristet til at vælge brugernavne, der sender signaler, som ikke nødvendigvis bidrager til den gode stil på siden. Eleverne kan herefter individuelt eller parvis reflektere over, hvilket brugernavn de selv vil vælge. Det er en god idé, at underviseren hjælper med dette, således at alle finder gode brugernavne, som de vil blive glade for. Sex & Samfund anbefaler, at eleverne ikke bruger deres almindelige/ fulde navn som brugernavn. Nu vender eleverne tilbage til computerne, hvor de opretter deres profil. Eleven skal opgive sit rigtige navn og bruge sin egen adresse for at kunne oprette sig som bruger. Disse oplysninger vil kun være tilgængelige for Sex & Samfund og vises ikke for andre. Så snart de er oprettet, vil få tilsendt en med et link, som de skal klikke på, før deres profil vil være aktiv. Fortsættes på næste side... TIPS TIL UNDERVISEREN Sex & Samfund holder øje med alle indlæg og brugere på Væggen for at sikre, at forummet bruges efter hensigten. Alle indlæg godkendes af Sex & Samfund, før de kan ses online. Dette betyder, at der godt kan gå lidt tid, før eleverne kan se deres egne indlæg. Særligt i forbindelse med Uge Sex-kampagnen, hvor der er mange elever, der bruger Væggen, må de forberedes på ventetid. Brugere vil i øvrigt blive udelukket fra siden, hvis Sex & Samfund ikke mener, at de overholder God stil. Det er ikke meningen, at voksne skal oprette sig som brugere på siden. En lærer, forælder eller anden voksen med en interesse i siden kan følge med på Væggen uden at være oprettet som bruger. Hvis man ønsker at supplere arbejdet med Væggen med yderligere undervisning om digitale kompetencer og kommunikation på internet og mobil, så kan det anbefales at benytte siden der er udviklet af Red Barnet og Det Kriminalpræventive Råd. Her kan findes forslag til undervisningen om disse emner særligt målrettet klassetrin. Vejledning til Migogminkrop.dk 32

33 2.11 VÆG... Fortsat fra forrige side Væggen kan bruges aktivt i seksualundervisningen på en række forskellige meningsfulde måder. Nogle eksempler på disse er: Eleverne får til opgave at oprette indlæg om de emner, som man arbejder med i undervisningen. De kan for eksempel stille et spørgsmål, som de beder andre kommentere på. Det kunne være spørgsmål som: Nogen synes, at det er pinligt?. Hvad skal man gøre, hvis man er forelsket i sin bedste ven? eller Hvem vil i helst tale med om pubertet: forældre, lærere, venner?. De svar, som eleverne får, kan de evt. bruge i en skriftlig opgave eller en præsentation for de andre i klassen. Eleverne undersøger, hvad andre typisk skriver om på Væggen, og man diskuterer fælles i klassen, hvad de finder ud af. Eleverne finder eksempler på kommentarer på Væggen, som, de synes, er overraskende, gode eller mærkelige, og diskuterer dem i mindre grupper. Eleverne sammenligner Væggen med andre online-fora for deres aldersgruppe. Hvilke fordele og ulemper er der ved de forskellige fora? Hvor ville de selv have mest lyst til at deltage? Det kan anbefales, at du som undervisere hele tiden har Væggen kørende synligt for alle via et smartboard/projektor, mens eleverne arbejder med den. Det er Sex & Samfunds erfaring, at dette kan have en positiv indflydelse på elevernes seriøsitet omkring oprettelsen af indlæg og kommentarer på siden. Vejledning til Migogminkrop.dk 33

34 3. PÆDAGOGISKE OG DIDAKTISKE OVERVEJELSER OM MIGOGMINKROP.DK Sex & Samfunds tilgang til seksualundervisningen Migogminkrop.dk er udviklet med udgangspunkt i Sex & Samfunds generelle tilgang til seksualundervisningen, som ligger til grund for alle Sex & Samfunds materialer og undervisningsaktiviteter. Sex & Samfund ønsker, at seksualundervisningen skal bidrage til udvikling af børn og unges handlekompetence. Helt konkret betyder det, at eleverne skal opnå mulighed for at kunne handle og dermed aktivt medvirke til at fremme positiv forandring vedrørende sundhed. På den måde skal seksualundervisningen ses som en central del af folkeskolens formål omkring forberedelse af eleverne til deltagelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre (jævnfør Folkeskolens formål 1, stykke 3). For Sex & Samfund er det desuden vigtigt, at seksualundervisningens mål også er at bidrage til øget mangfoldighed i skolen og herunder til bekæmpelse af diskrimination - for eksempel i forhold til køn, krop, seksualitet, etnicitet eller handicap. Seksualundervisningen kan derfor med fordel integreres i skolens øvrige trivselsindsatser. For at arbejde med målet om øget mangfoldighed anvender Sex & Samfund en normkritisk tilgang til seksualundervisningen. At undervisningen er normkritisk betyder, at man reflekterer over gældende normer for eksempelvis krop, køn, familier og seksualitet. Det gøres gennem eksempler, fortællinger, billeder, film og øvelser, der viser mangfoldighed og brud på normer. Formålet er at udvikle elevernes bevidsthed om de normer i klassen, familien og samfundet, der påvirker dem, med henblik på at øge deres handlemuligheder i forhold til at udvide eller at bryde med disse. Migogminkrop.dk er udviklet med brug af denne normkritiske tilgang. Migogminkrop.dk og Fælles mål Sex & Samfunds mål med hjemmesiden Migogminkrop.dk er tænkt i tæt relation til formål og trinmål i Fælles mål for faget sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab (Faghæfte 21). Det anbefales, at man som underviser orienterer sig i faghæftet og vejledningen til dette, da det rummer mange gode overvejelser. For hvert element på Migogminkrop.dk er der formuleret ét eller flere mål. Målene er ligeledes inspireret af fagets formål samt trinmålene for mellemtrinnet. Det er derfor nemt for dig som underviser at tjekke, hvilke dimensioner af faget du dækker med de forskellige temaer og øvelser. Ifølge trinmålene skal eleverne efter 6. klasse kunne: Kende til fysiske og psykiske forandringer i forbindelse med SEX & SAMFUNDS SEKSUALUNDERVISNING Sex & Samfunds seksualundervisning bidrager til: Udvikling af børn og unges handlekompetence i relation til seksualitet, trivsel, rettigheder og sundhed. Øget mangfoldighed og bekæmpelse af diskrimination. Sex & Samfunds seksualundervisning er baseret på følgende principper: Sex & Samfund betragter børn og unge som kompetente aktører. Sex & Samfund betragter forskelligheder og mangfoldighed som en ressource. Sex & Samfund har et positivt og dynamisk syn på seksualitet. Sex & Samfund har et positivt og bredt sundhedssyn. Sex & Samfund har et aktivt læringssyn. Sex & Samfund anlægger et handlingsorienteret perspektiv på viden. Læs mere om Sex & Samfunds formål og principper på puberteten. Diskutere kønsrollers betydning for egen udvikling og klassens sociale miljø. Aflæse og begrunde følelsesmæssige reaktioner. Sammenligne forskellige former for bolig- og familieformer. Fortælle om de mest udbredte kønssygdomme. Have kendskab til formål med aktuelle kampagner, reklamer og anden mediepåvirkning inden for sundhedsområdet. Det trygge læringsrum i seksualundervisningen International forskning peger på, at seksualundervisningen skal foregå i et trygt socialt miljø for at gøre en forskel for eleverne. Men for elever på forskellige klassetrin kan seksualundervisningen imidlertid let føles som en utryg eller usikker situation. Utrygheden kan for eksempel handle om, at eleverne er uvante med at tale om de emner, som undervisningen handler om. De kan også være usikre på, hvad der skal ske, eller hvad der forventes af dem fra underviserens side. Måske har nogle af dem endda oplevelser med i Fortsættes på næste side... Vejledning til Migogminkrop.dk 34

35 3. PÆDAGOGISKE OG DIDAKTISKE OVERVEJELSER OM MIGOGMINKROP.DK... Fortsat fra forrige side bagagen, der kan være ubehagelige at tale om. Sex & Samfunds evalueringer viser, at utrygheden ofte handler om relationen til de andre elever i klassen. Her kan eleverne være bange for, at de andre vil grine af dem på grund af det, de spørger om eller det, de ved. En utryg ramme kan derfor have den konsekvens, at nogle elever deltager mindre aktivt og for eksempel ikke stiller spørgsmål eller undlader at sige noget højt i timerne. Manglende anerkendelse af mangfoldighed i klassen kan ligeledes skabe utryghed for eleverne. Elever, der falder uden for normerne ved for eksempel at have en anderledes familie eller religion, en anden hudfarve, andre interesser, anden seksualitet eller andre måder at være dreng eller pige på, kan være udsatte i forhold til drillerier eller udelukkelse af fællesskaberne. Dette kan blandt andet afspejle sig i disse elevers manglende mulighed for deltagelse og inklusion i seksualundervisningen, hvis underviseren ikke tager et aktivt ansvar for at tilrettelægge undervisningen med inddragelse af elevernes mangfoldighed. Sex & Samfunds evalueringer peger på, at det har en positiv betydning, at underviseren gør en aktiv indsats for at skabe trygge rammer for eleverne. Sex & Samfund opfordrer derfor til, at du som underviser gør dig dine egne overvejelser over, hvordan du kan arbejde med det trygge rum i dine egne klasser. Skole/hjem-samarbejde om seksualundervisning For nogle forældre kan forventningerne til skolens seksualundervisning være anderledes end dine som underviser. Det kan derfor anbefales at informere forældrene om de lovpligtige rammer for seksualundervisningen (Faghæfte 21) samt de konkrete indsatser, man selv forestiller sig at gennemføre i klassen. Dette kan gøres på klassens forældremøde i begyndelsen af skoleåret eller gennem den skriftlige kommunikation til forældrene. Fortsættes på næste side... SEX & SAMFUND ANBEFALER Sex & Samfund anbefaler, at der skabes en god og tryg ramme for seksualundervisningen på alle klassetrin, for eksempel med følgende aftaler, der kan tilpasses elevernes alder: Der er respekt for forskelligheder (for eksempel i forhold til seksuelle lyster, kønsidentitet, etnicitet, familiebaggrund, stil, udtryk, holdninger med videre). Homo- og transfobi samt anden diskrimination accepteres ikke. Ingen føler sig udstillet eller nedgjort. Elever og underviser taler ikke privat eller meget personligt om sig selv eller andre. Alle ved, hvad der skal ske i undervisningen. Man deltager, men har mulighed for at sige fra. Man taler inden for et lukket rum, det vil eksempelvis sige, at der ikke efterfølgende tales med klassekammerater om, hvad andre har sagt og gjort i undervisningen. Læs mere det trygge rum i seksualundervisningen på OM DIGITAL DANNELSE Den nye digitale dannelse omfatter, ud over basale færdigheder i betjening af it, også kompetencer. Det gælder kompetencer i kritisk informationssøgning, databehandling og it-brugerens evne til at fortolke de digitale mediers mangfoldige repræsentationer. Med web 2.0 bliver it-brugeren også aktør i en it-omverden. Den enkelte får behov for at forstå sig selv og de øvrige aktører på nettet. At gennemskue, hvem der kommunikerer med hvem, på hvilke præmisser og i samspillet mellem intentioner, udtryksformer og handlinger, der skaber den aktuelle it-omverden. Derudover omfatter et digitalt dannelsesbegreb evner til at kunne tilpasse sig stadige nye udfordringer og betingelser i den digitaliserede omverden. Børn og unges formelle og uformelle tilstedeværelse i web 2.0-omgivelser betyder, at skolen fremover skal kunne rumme disse uformelle kompetencer og støtte eleverne i tilegnelsen af en digital og tidssvarende dannelse. Kilde: It- og mediekompetencer i folkeskolen. Faghæfte 48. Fælles Mål Undervisningsministeriet. Vejledning til Migogminkrop.dk 35

36 ... Fortsat fra forrige side Det er Sex & Samfunds erfaring, at eventuel undring eller modstand over seksualundervisning ofte afløses af forståelse og opbakning, når forældrene får kendskab til undervisningens mål og indhold. Dette gælder også for eventuelle forældregrupper med etnisk minoritetsbaggrund eller religiøsitet. Man skal derfor ikke afholde sig fra at gå i dialog med forældrene, men tværtimod indlede denne med en åbenhed over for eventuelle kritiske spørgsmål. Som hjælp i kommunikationen til forældrene har Sex & Samfund to tilbud til dig, som du kan videreformidle til forældre: og På disse sider kan forældre finde gode råd til kommunikation med børn i forskellige aldersgrupper samt viden om relevante emner som for eksempel børn, unge og seksualitet; pubertet; børn, unge og pornografi med videre. Forældre kan også læse om skolens seksualundervisning og Uge Sex-kampagnen. Migogminkrop.dk og it- og mediekompetencer Med brugen af Migogminkrop.dk i undervisningen arbejdes der også med en række af de kompetencer, som er beskrevet i faghæftet It- og mediekompetencer i folkeskolen (Undervisningsministeriet, 2009). Elevernes interaktive arbejde med elementer som Skyen, Kroppen og Væggen styrker deres kompetencer til at kunne anvende it og internet i skolens hverdag. I arbejdet med Væggen lægges der desuden vægt på at bidrage til udviklingen af elevernes kompetencer til at kunne navigere på kompetent vis i internettets mange muligheder for deltagelse i sociale fora. ELEVER MED SÆRLIGE BEHOV Det er ikke alle dele af Migogminkrop.dk, der egner sig til alle elever. Det er derfor vigtigt, hvis du har en klasse eller en gruppe elever med særlige behov, at du er opmærksom på, hvilke dele af siden der kræver hvilke kompetencer. Mange af disse elever har imidlertid masser af erfaringer med at bruge internettet og spille computerspil, og disse erfaringer kan komme i spil i seksualundervisningen med brugen af Migogminkrop.dk. Elever med læsevanskeligheder kan særligt have glæde af filmelementerne, der både har billede og tale. Derudover er der i Væggen mange muligheder for at ytre sig uden nødvendigvis at formulere sig helt korrekt. Husk, at oplæsningsfunktionen med fordel kan anvendes på siden af elever med læsevanskeligheder. Elementer på siden som for eksempel Quiz, Kroppen, Mysteriet og Film indeholder alle gode muligheder i relation til undervisning af elever med særlige behov. Vejledning til Migogminkrop.dk 36