Indledning Gennemførsel... 3 Generelt... 5 Faciliteter og Indretning... 6

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Indledning... 2. Gennemførsel... 3 Generelt... 5 Faciliteter og Indretning... 6"

Transkript

1 Oversigt over studiemiljøet på Aalborg Universitet foråret 2011 Indhold Indledning... 2 Gennemførsel... 3 Generelt... 5 Faciliteter og Indretning... 6 Flere studiearbejdspladser efterlyses på HUM og delvist SAMF... 7 Æstetik er primært en udfordring på SAMF dele af Tek-Nat og i Ballerup... 9 Lokalernes understøttelse af formål Pausefaciliteter Relevante informationer IT-faciliteter Laboratorier og sikkerhedsforhold generelt Det psykosociale studiemiljø Studiefællesskab Forventninger til de Studerende Har pressede studerende svaret? Personalets Engagement Studerendes gode idéer til studiemiljøet Opsamling Områder med behov for handling på kort sigt Forebyggende indsatsområder Udvalgte idéer fra de studerende til videreudvikling og implementering Side 1 af 25

2 Indledning Dette er første oversigt over studiemiljøet på Aalborg Universitet udarbejdet efter universitetets nye model for studiemiljøvurdering (SMV), som er startet op i foråret Løbende vurdering og handlingsplaner skal træde i stedet for en mere traditionel 3-årig proces. Den store spørgeskemaundersøgelse erstattes derfor af en kombination af temperaturmålinger og dybere analyser af problemfelter og udviklingsområder. Skolernes arbejde med studiemiljø søges understøttet i SMV-arbejdet, som foregår i et samarbejde mellem de tre niveauer: skole-, fakultets- og universitetsniveau. Handlingsplaner udarbejdes i råd og udvalg, hvor der sidder studenterrepræsentanter. Det tværgående SMV-Udvalg har ansvaret for det overordnede studiemiljøprojekt og udarbejdelse af handlingsplan på universitetsniveau. Efterfølgende er der udarbejdet procesplan for, hvilke dybere analyser der skulle foretages. Det videre arbejde førte til denne oversigt. Planer for studiemiljøarbejdet vil have både kortsigtede og langsigtede perspektiver og vil fremover opdateres løbende. Nedenstående oversigt er udarbejdet på baggrund af: 1. de studerendes vurdering af og idéer til studiemiljøet på deres AAU-uddannelse i et spørgeskema udsendt 17. marts 2011 til alle aktive AAU-studerende med mailadresse i universitetets studieadministrative system STADS, undtaget adgangskursister og studerende på efter- og videreuddannelsesaktiviteter. 2. yderligere undersøgelser af problemstillinger primært interview og dialog med personale, der i dagligdagen arbejder med at servicere studerende. Oversigten i dette dokument fokuserer på tværgående udfordringer og idéer på områder, hvor ansvaret for handling er placeret i fællesadministrationen eller på universitetsniveau. Side 2 af 25

3 Gennemførsel Tabel 1 Svarprocent Antal studerende med mail-adr. i STADS Gennemført Gennemført + Nogle svar I alt Gennemført Gennemført + Nogle Svar I alt AAU Total 16,3 % 19,9 % 100 % Som det fremgår af Tabel 1 gennemførte 16,3 % af de studerende hele spørgeskemaet og 19,9 % gennemførte enten hele eller kun dele af skemaet. Svarprocenten gjorde det essentielt at vurdere, hvordan besvarelserne repræsenterer alle studerende. Der kan anlægges tre overordnede hypoteser om repræsentationen i besvarelserne: 1. Svarprocenten falder i takt med, at uddannelsesniveauet stiger. 2. Det er oftest studerende, der ønsker forandringer, der tager sig tid til at svare. 3. Studerende, der er meget pressede på deres uddannelse, har ikke overskud til at svare. Der er foretaget en analyse af besvarelsernes fordeling i forhold til følgende baggrundsvariable: køn, alder, statsborgerskab, de studerendes indskrivelse på: fakultet, skole, studienævn og by; Esbjerg, København eller Aalborg. Svarprocenten og andel af personer med mailadresse i STADS falder i takt med alderen. Det er ikke registreret på semesterniveau, hvor langt de studerende er kommet med deres uddannelse i baggrundsoplysningerne i STADS, men generelt falder svarprocenten i evalueringer ofte i takt med, at uddannelsesniveauet stiger. Der kan ikke drages en konklusion på denne baggrund i forhold til, hvorvidt det er alderen eller uddannelsesniveauet, der har betydning for svarprocenten. Studerende i SMV-Udvalget beretter dog, at der formentlig er to årsager til den dalende interesse for at deltage i evalueringer: 1. De studerende modtager et stort antal spørgeskemaer til evalueringer og diverse undersøgelser; kommercielle, fra medstuderende og fra forskning. Side 3 af 25

4 2. De studerende oplever en manglende gennemsigtighed i forhold til løsninger og handlinger på de påpegede problemstillinger. De opfatter det derfor som spild af deres tid at skulle påpege den samme problemstilling gentagne gange. Fordelingen mellem fakulteter er lidt skæv, Det Humanistiske Fakultet (HUM) er bedre repræsenteret og Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet (Tek-Nat) er underrepræsenteret i besvarelserne i forhold til den reelle fordeling af studerende. København har en højere svarprocent end de to andre byer. Som det fremgår af de kommende afsnit hænger det fint sammen med tesen om, at studerende, der har et ønske om ændringer, i højere grad vælger at svare. Studerende på HUM og i København trækker den generelle utilfredshed op ved spørgsmål, hvor universitetets generelle udfordringer kan udpeges. Studerende på Tek-Nat med undtagelse af Tek-Nat i København er mere tilfredse med studiemiljøet end gennemsnittet. På de resterende parametre er der små ubetydelige udfald, og alle grupper med undtagelse af tre er repræsenteret. Disse grupper udgør 0,1-0,3 % af den samlede population. Det vurderes derfor, at vægtning ikke vil give mening i en monitorering, da data kun benyttes til en overordnet pejling. Hypotese 3.; at pressede studerende har undladt at svare. er ikke mulig at vurdere direkte i data, det vil være specielt vigtigt i vurderingen af data om det psykosociale studiemiljø og den overordnede trivsel, så hypotesen tages op igen under afsnittet. Forventninger til de Studerende. Side 4 af 25

5 Generelt Baseret på en svarprocent på 19,9 % markerer 85,8 % af de studerende, at de er enige eller meget enige i, at de trives på deres AAU-uddannelse (Figur 1). Udgangspunktet for det videre arbejde er positivt. Det er vigtigt, at de gode tiltag bibeholdes, og der tages initiativ til endnu flere. Studerende på Tek-Nat i København trives dog i mindre grad end de resterende studerende. Figur 1 1 Der er målt på fire overordnede punkter: Generelt, Faciliteter og Indretning, Forventninger til de studerende og Personalets Engagement for at lokalisere eventuelle forbedringsmuligheder. Spørgsmålene, som påkalder sig opmærksomhed er de samme på tværs af universitetet, men graden af utilfredshed varierer lokalt. Årsagerne til vurderingerne varierer samtidig med, at der kan udpeges tværgående udfordringer. I denne oversigt, der omhandler problemstillinger på universitetsniveau vil følgelig fokuseres på tværgående problemstillinger. Trivslen er høj, det er derfor vigtigt at vælge fremtidige ændringer, der fremmer fremfor skader trivsel. Både forebyggende og bevarende tiltag vil desuden være relevante i en handlingsplan. 1 Det Samfundsvidenskabelige Fakultet (SAMF) i København er placeret på Metropol på Frederiksberg, de resterende uddannelser i København er lokaliseret i Ballerup Side 5 af 25

6 Faciliteter og Indretning Spørgsmålene under Faciliteter og Indretning giver et billede på, hvordan de studerende vurderer sikkerhed, de fysiske rammer, indretning, faciliteter, information og æstetik. Æstetik er et svært begreb at operationalisere, men her er æstetik omsat til, at omgivelserne skal være indbydende generelt og inspirerende for universitetets kerneaktiviteter. Det er under dele af monitoreringen af faciliteter og indretning, hvor de studerende erklærer sig mest uenige i udsagnene om studiemiljøet. Figur 2 Det mest iøjefaldende resultat er spørgsmålet, om hvorvidt den fysiske indretning er stimulerende for læring, hvilket 48,9 % enten er uenige eller meget uenige i, at de er. Begrundelserne herfor dækker ifølge besvarelserne over tre forskellige problemstillinger: æstetik, funktionaliteten af faciliteter og for få studiearbejdspladser. Studerende, der er utilfredse med rammerne for samarbejde, projektarbejde campusomgivelserne, og lokalernes faciliteter, har derfor også erklæret sig uenige i, at rammerne inspirerer til læring, derfor scorer uenigheden højt her. Side 6 af 25

7 Flere studiearbejdspladser efterlyses på HUM og delvist SAMF 40,1 % af de studerende er enten uenige eller meget uenige i, at omgivelserne er inspirerende for samarbejde (Figur 3) og 37,1 % er enten uenige eller meget uenige i, at omgivelserne er inspirerende for problembaseret projektarbejde (Figur 4). Figur 3 Figur 4 Side 7 af 25

8 I begrundelserne forklares de negative vurderinger af rammer for samarbejde og projektarbejde primært med, at der er for få arbejdspladser til gruppearbejde og selvstudie. Kommentarerne kommer navnligt fra studerende på HUM og SAMF. Grupperum til hver gruppe foretrækkes af de studerende, men nogle studerende foreslår også alternative muligheder for at arbejde på universitetet. Læsesale og etablering af arbejdspladser på gange i kroge og hjørner foreslås. Dertil mangler strøm og IT-opkobling, stole og borde. Det er vigtigt for de studerende at være fysisk tæt på forskningsmiljøet. Flere studerende efterlyser bedre mulighed for at låne lokaler på tværs af uddannelserne for optimal udnyttelse af lokalerne. Nogle studerende kan ikke gennemskue, hvilke lokaler de må benytte. Side 8 af 25

9 Æstetik er primært en udfordring på SAMF dele af Tek-Nat og i Ballerup Baseret på en svarprocent på 19,9 % er 31,6 % af de studerende enten uenige eller meget uenige i, at campusomgivelserne er indbydende (Figur 5). Fordelingen i svarene og kommentarerne peger i retning af, at de negative vurderinger omhandler æstetiske udfordringer primært på SAMF og i København. Figur 5 Uinspirerende lokaler og bygninger opleves primært i Fibigerstræde, Strandvejen, på Frederiksberg og i Ballerup. Fibigerstræde og Socialt arbejde på Metropol på Frederiksberg beskrives som mørk og bunker-agtig. Ballerup og Strandvejen i Aalborg opleves som steril og klinisk. Kroghstræde, Juraens Hus og Utzon Centeret fremhæves som inspirerende. De studerende efterlyser mulighed for at indrette sig, udstille deres projekter, male vægge eller udsmykke dem på anden vis. (De oplever at få nej grundet bygnings- og brandreglementer). Side 9 af 25

10 Lokalernes understøttelse af formål Størstedelen af de studerende vurderer, at undervisningslokalerne understøtter deres formål, men 25,3 % erklærer sig enten uenige eller meget uenige i dette udsagn (Figur 6). De uenige studerende nævner følgende fire hovedårsager hertil: ergonomi, dårligt indeklima, generende støj og fejl ved tekniske faciliteter. Figur 6 Det er vigtigt, at du her vurderer de omgivelser, hvor du færdes. Vurdér, hvor enig du er i følgende udsagn om forholdene på din uddannelse - Undervisningslokalerne understøtter deres formål (forelæsninger, seminarer, øvelser, konferencer o. lign.) Ergonomi Mange studerende på tværs af uddannelserne får ondt i ryggen af at benytte de traditionelle kontorstole i seminar- og grupperum. Specielt Auditorium T, men også A opleves som slidte og forældede, der er blandt andet problemer med benplads, hvis man som bruger er over 170 cm høj. Indeklima De traditionelle indeklimaproblemer nævnes såsom træk (specielt i kantine og på gange i Kroghstræde) store oplevede temperaturforskelle i nogle bygninger. Tung luft, der mistænkes som medvirkende faktor til hovedpine, er et tværgående problem i alle typer rum på hele universitetet. Auditorium T og bygningerne på Strandvejen nævnes af en del studerende i denne sammenhæng. De studerende nævner alarmen, som et problem, der kan tages fat på i den forbindelse. Bygningsalarmerne forhindrer udluftning om aftenen og i weekenderne, hvor mange studerende arbejder på universitetet. Brugen af kridt på traditionel tavle opleves også som en luftforurener. Støj Nogle ventilationsanlæg opleves som støjgenerende. Storrum, der via skillevægge er inddelt til gruppearbejdspladser har samme arbejdsmiljømæssige fordele og ulemper som åbne Side 10 af 25

11 kontorlandskaber: de opleves af nogle studerende som støjgenerende, dog pointerer enkelte, at de ikke ønsker at undvære åbne arbejdspladser, da det rent fagligt og socialt er meget givende. Barakbygninger opleves af flere som dårligt lydisolerede. Støj fra håndværkere har i løbet af semesteret generet nogle studerende specielt ved holdundervisning, da nogle undervisere har haft svært ved at overdøve håndværkerne. Teknik Studerende nævner, at der er udfordringer i forhold til teknikken i nogle undervisningslokaler, videoudstyret fungerer ifølge de studerende ikke optimalt alle steder. Mikrofonerne i specielt Auditorium A og T foreslås fornyet, de falder ud og i auditorium T dækker lyden ifølge nogle studerende ikke hele lokalet optimalt. Side 11 af 25

12 Pausefaciliteter 44,5 % af de studerende er enten uenige eller meget uenige i, at der er gode faciliteter til pauseaktiviteter i kommentarerne og de studerendes prioriteringer beskriver de studerende, at det er vigtigt for muligheden for at skabe det gode studiemiljø. Figur 7 Det er vigtigt, at du her vurderer de omgivelser, hvor du færdes. Vurdér, hvor enig du er i følgende udsagn om forholdene på din uddannelse - Der er gode faciliteter til pauseaktiviteter (eks. hyggekroge, fysiske aktiviteter, kantine) Sociale samlingssteder Generelt efterlyses rum og hyggekroge (ikke en sofa på en trafikeret gang), der kan fungere som socialt samlingssted. Det kan være en kantine, café, lounge eller et stort rum til at lave og spise mad med kaffe-/sodavandsautomat og diverse spil de studerende kan låne. Flere efterlyser plads udenfor undervisningslokalerne til at nyde deres mad (navnligt i Ballerup). HTC-loungen og hyggeområdet i den store kantine i Fibigerstræde 15 fremhæves af nogle studerende som gode tiltag. Kantine Åbningstider sortiment og pris i kantinerne i Aalborg Ø får en del kritik af flere studerende. Afstanden til diverse kantiner opleves som problematisk for nogle i forhold til at nå proviantering i pauser mellem undervisningsaktiviteter. Nogle studerende bemærker, at bordene i kantinerne er reserveret en stor del af tiden til frokost ved gæstebesøg, så studerende ikke må bruge den. Ballerup, Aalborg midtby og Jura-uddannelserne efterlyser en kantine. Side 12 af 25

13 Relevante informationer Der er umiddelbart ikke store problemer i forhold til muligheden for at finde relevante informationer, da 62,4 % er enige eller meget enige i udsagnet illustreret i Figur 8. Figur 8 Det er vigtigt, at du her vurderer de omgivelser, hvor du færdes. Vurdér, hvor enig du er i følgende udsagn om forholdene på din uddannelse - Jeg har mulighed for at finde relevante informationer om studiemæssige forhold Dog markerer tilsvarende lidt under 20 %, at de ikke ved, om de får relevant information. Flere på tværs af uddannelserne oplever, at det kan være svært at finde information, fordi der er flere forskellige informationskanaler, og det kan være svært at gennemskue, hvor en given information findes; Moodle, , STADS, uddannelsens hjemmeside eller en af de generelle AAU.dkhjemmesider. Det er ikke muligt at lave en direkte sammenligning med undervisningsmiljø-vurderingen fra 2008, da spørgsmålene var anderledes, men i 2008 var mellem 67 % og 72 % af de studerende enten i nogen grad eller i høj grad tilfredse med de tre typer informationer, der var stillet spørgsmål til. Det kunne tyde på, at tilfredsheden er faldet en lidt. Der er iværksat en række tiltag med henblik på at sikre, at de studerende har let adgang til relevante informationer. Strategien og blandt andre følgende tiltag fortsættes: Moodle indføres som fælles læringsplatform på alle uddannelser, hvilket burde bidrage til, at mængden af information via mail mindskes. 1. september 2011 vil alle studerende på AAU have en mail af typen som tilkobles STADS, således der kun kommunikeres med studerende via denne ene mail-adresse samt Moodle. De studerende beholder denne mailadresse gennem hele deres uddannelse uagtet eventuelle studieskift. Hjemmesider på AAU er under konstant udvikling eksempelvis udkom en ny og forbedret version af studieguiden til nuværende og potentielle studerende i maj Sammenlignes med ovenstående spørgsmål, bør der ikke prioriteres yderligere handlinger i forhold til at skabe tilgængelig information, men AAU bør fortsætte iværksættelse af eksisterende tiltag. Side 13 af 25

14 IT-faciliteter 30,8 % af de studerende er enten uenige eller meget uenige i, at IT-faciliteterne er tilfredsstillende på universitetet. Figur 9 Udpluk af bemærkninger og ønsker til IT er: flere printere, flere strømstik til bærbare, mulighed for udskrivning ved hjælp af bærbare pc, Mac eller Smartphones, netkabler i rum og borde for mindre belastning af trådløst net. Bedre sammenhæng mellem systemer med færre antal login. IT-hjælp til Mac s. Brug af systemer, der samarbejder med ikke Windows-baserede styresystemer ønskes eks. fra studerende på Datalogi, Arkitektur og Design samt Elektronik og IT. IT-faciliteter er essentielle for universitetet og området prioriteres højt. Universitetets ITchefgruppe koordinerer derfor en række tiltag, som har til formål at benytte flere tværgående systemer og fornyelse af eksisterende systemer, så de følger med tiden. Projekterne kan følges på Side 14 af 25

15 Laboratorier og sikkerhedsforhold generelt De studerende er adspurgt om sikkerhedsforhold og laboratorierne, mange studerende markerer, at det ikke er relevant, hvilket formentlig hænger sammen med, at mange ikke benytter laboratorier. I kommentarerne er der få kommentarer til disse spørgsmål. Fakulteterne har taget kontakt til de relevante institutter med henblik på at undersøge, om der er problemer som de tre kommentarer beskriver og i givet fald løse dem. Sikkerhedschefen inspicerer det fysiske arbejdsmiljø og sikkerhedsforholdende jævnligt i alle laboratorier. Generelt oplever de studerende, at det er sikkert at færdes på Aalborg Universitet, så nuværende procedurer for sikkerhed bør videreføres. Figur 10 Det er vigtigt, at du her vurderer de omgivelser, hvor du færdes. Vurdér, hvor enig du er i følgende udsagn om forholdene på din uddannelse - Laboratorierne muliggør det eksperimentelle arbejde Figur 11 Det er vigtigt, at du her vurderer de omgivelser, hvor du færdes. Vurdér, hvor enig du er i følgende udsagn om forholdene på din uddannelse - Sikkerhedsforholdene på Aalborg Universitet er i orden Side 15 af 25

16 Det psykosociale studiemiljø Det psykosociale studiemiljø er målt på følgende faktorer: det generelle studiefællesskab, forventninger til de studerende og personalets engagement. 76,5 % af de studerende er enten enige eller meget enige i udsagnet: Jeg oplever et godt studiefællesskab blandt de studerende. Studiefællesskab Figur 12 Vurdér, hvor enig du er i følgende udsagn om forholdene på din uddannelse - Jeg oplever et godt studiefællesskab blandt de studerende Forventninger til de Studerende Spørgsmålene om forventninger til de studerende er indsat, da forventningspres vurderes at være studerendes største stress-faktor. Begge yderligheder nævnes indenfor de samme studienævn; der er uopnåeligt høje forventninger, til at det tidsmæssigt er muligt at leve op til kravene, og der er så lave forventninger, at de studerende ikke kan motivere sig selv til at engagere sig i studierne. Selve monitoreringen peger på, at der er et sundt forventningsniveau fra omgivelserne til de studerende og dermed ikke tegn på, at stress er et generelt problem hos studerende på Aalborg Universitet, dog vurderer 19 % af de studerende, at de har for høje forventninger til sig selv (Figur 12). Denne problemstilling er specielt udpræget på en af universitetets skoler, og der er derfor taget kontakt til denne skole med henblik på at undersøge fænomenet nærmere. Nogle studerende bemærker, at forventningerne skal være høje for at sikre den optimale læring, så derfor vurderes forventninger som tilpasse. Nogle studerende påpeger, at der på enkelte uddannelser kunne være en bedre sammenhæng mellem kravene i studieordningerne og undervisningens niveau og indhold. Bestået/ikke bestået-eksamen virker demotiverende, disse nedprioriteres af de studerende ud fra en simpel cost bennefittankegang. På enkelte studienævn er der en tendens til, at de studerende påpeger for stort pres fra undervisere og studieordninger. Lokale løsninger er her relevante, hvor erfaringer deles på tværs af organisationen. Side 16 af 25

17 Figur 13 Hvordan oplever du forventningerne til dig fra: - Dig selv? Figur 14 Hvordan oplever du forventningerne til dig fra: - Dine medstuderende på din uddannelse Figur 15 Hvordan oplever du forventningerne til dig fra: - Underviserne/vejlederne på din uddannelse Figur 16 Hvordan oplever du forventningerne til dig fra: - Studieordningerne på din uddannelse Side 17 af 25

18 Har pressede studerende svaret? Da svarprocenten er 19,9 %, er der risiko for, at meget pressede studerende ikke har haft overskud til at svare, og monitoreringen kan derfor være biased. Der er foretaget et fokusgruppeinterview med repræsentanter fra følgende nøglepersongrupper: studenterpræsterne, studierådgivningen Aalborg, studievejledningen en decentral studievejleder og medarbejdere, der håndterer specialpædagogisk støtte. Disse nøglepersoner vurderes til at have en speciel indsigt i de studerendes psykosociale udfordringer. Data fra fokusgruppeinterviewet er ikke færdigbearbejdet, da deltagerne pegede på, at deres viden om emnerne ikke var fyldestgørende. Nøglepersonerne peger på studiesekretærerne, flere decentrale studievejledere og karrierevejledere som værende vigtige informationskilder. Stress er ikke den eneste udfordring for trivsel, så fokusgruppeinterviewet omhandlede udfordringer bredt såsom følgende temaer: 1. De tre faser i studielivet: 1. Overgangen fra elev til studerende, 2. Overgangen fra bacheloruddannelsen til specialiseringen og 3. Specialeperioden: overgangen fra studier til arbejdsmarkedet var et tema i interviewet. Karrierevejledere og Specialesumpen vil derfor være vigtige informationskilder. 2. Gruppedannelsesprocesser: Nogle studerende (også nævnt i kommentarerne) oplever disse processer som værende ekskluderende. Andre oplever, at processerne som proforma, da grupperne består af gendannelse fra tidligere projektarbejde, gruppedannelsen sker derfor reelt inden den officielle proces. Nytilkomne studerende på en årgang (fra andre institutioner, fra orlov eller internationale studerende) får derved svært ved at blive del af en optimal projektgruppe og studiefællesskabet generelt. 3. Generelt inkluderings- ekskluderingsmekanismer sociale og faglige. 4. Det frie optags betydning for de studerendes mulighed for succes. 5. Den styrkede vejledningsindsats indflydelse på frafald og eventuelt studieskift. Databehandling suppleret med yderligere videnindsamling vil være relevant for at skabe overblik over udfordringer i forhold til det psykosociale studiemiljø. Side 18 af 25

19 Personalets Engagement Der er overvejende positive vurderinger af personalets engagement. I kommentarerne pointeres det, at der er forskel på, hvordan medarbejderne engagerer sig, men det overordnede billede er positivt. Figur 17 Vurdér, hvor enig du er i følgende om personalegrupperne på din uddannelse ud fra det samlede indtryk du har af grupperne: - I rollen som vejledere er de videnskabelige medarbejdere engagerede i de studerendes faglige udvikling (vejledning af projekter og opgaver af eksamensmæssig karaktér) Figur 18 Vurdér, hvor enig du er i følgende om personalegrupperne på din uddannelse ud fra det samlede indtryk du har af grupperne: - I rollen som undervisere er de videnskabelige medarbejdere engagerede i de studerendes faglige udvikling (forelæsninger, seminarer, workshops og o. lign.) Figur 19 Vurdér, hvor enig du er i følgende om personalegrupperne på din uddannelse ud fra det samlede indtryk du har af grupperne: - De administrative medarbejdere giver mig den nødvendige hjælp (Sekretærer, studievejledere, betjente, rengøringsassistenter, laboranter o. lign.) Side 19 af 25

20 Der nævnes få konkrete udfordringer, som trækker ned i den generelle oplevelse af engagement i de studerendes faglige udvikling hos AAU s undervisere og vejledere. Der er tre hovedkritikpunkter: 1. det videnskabelige personale opfatter undervisning som et nødvendigt onde for at få lov til at forske. 2. vejledere engagerer sig i projekter, hvis de finder emnet interessant, dermed opleves de ikke som engagerede i de studeredendes faglige udvikling, men engageret i specifikke emner. 3. På enkelte uddannelser opfatter de studerende dårlig koordinering og lavt informationsniveau på uddannelsen som et udtryk for manglende interesse for de studerende. Ovenstående kritik er på ingen måde et generelt billede, og de konkrete sager håndteres på skole- og studienævnsniveau, hvor det er relevant. De studerende kommenterer, at nogle sekretariater virker overbebyrdede og derfor ikke yder den service, som sekretariatet forventer af sig selv. De studerende pointerer her, at serviceniveauet ikke er et udtryk for manglende engagement, men manglende ressourcer. Nogle udforinger relaterer sig til fællesadministrationens ansatte. Enkelte steder opleves personalets håndhævelse af regler eller beskyttelse af arbejdsmiljøet som personlig modstand mod at universitetet rummer studerende. Disse problemstillinger løser fællesadministrationen gennem dialog med de studerende med henblik på at finde løsninger, der tilgodeser både studie- og arbejdsmiljø. I første omgang er der ikke behov for reaktiv handling på dette område på universitetsniveau, da det overordnet er godt. De få konkrete problemer løses lokalt af skoler og afdelinger. Resultaterne indikere, at personalets engagement er et af de områder, som universitetet bør prioritere at bevare og styrke; mere af det gode. Universitetet kan med fordel undersøge årsagen til succes nærmere for at kunne bevare det høje engagement i fremtiden. Side 20 af 25

21 Studerendes gode idéer til studiemiljøet De studerendes idéer favner bredt og ansvaret for iværksættelse af de forskellige idéer fordeler sig på henholdsvis skole-, fakultets- og universitetsniveau. Idéer til kantinen sendes til kantineudvalget og kontraktenheden, som har ansvaret for samarbejdet med kantinerne. De ansvarlige behandler forslag og kritik i samarbejde med Compass Group, som universitetet har skrevet kontrakt med frem til marts Universitetets tilbud til specialestuderende Specialesumpen modtager stor ros og foreslås udvidet og flyttet ind til Aalborg midtby, hvor de fleste specialestuderende bor. De studerende foreslår kompetenceudviklingstilbud til personalet i form af engelsk og IT (brug af Powerpoint, smartboard, videokonferenceudstyr, Moodle mv.). Forslagene sendes videre til AAU Learning Lab og universitetets Personaleudviklingssekretariat (PUS), som har til formål at implementere AAU s strategi for så vidt angår at opbygge tilbud om relevant kompetenceudvikling til alle ansatte. Sprogligt Rådgivningscenter AAU tilbyder allerede gratis engelskundervisning til alle ansatte. De studerende kommer med en række idéer i forhold til IT og især print. Universitetets ITchefgruppe har nedsat en række grupper, der arbejder med udvikling af IT-faciliteter på universitetet. Heriblandt er nedsat en gruppe, der arbejder med at opfylde universitetets printerfacilitetsbehov. Idéerne til IT-udvikling er sammenskrives og videresendes til de relevante arbejdsgrupper og IT-chefgruppen. Nogle studerende opfordrer universitetet til at gøre mere for integration af internationale studerende eksempelvis ved at oversætte mere information til engelsk og iværksætte tiltag, der inkluderer internationale i det resterende studiemiljø eks. kollegieboliger på campus, og en jobbank til studerende der betaler for at studere og derfor har behov for et job. Der findes kollegieboliger på campus, men boligerne kan ikke reserves til universitetets studerende frem for andre studerende. Forslagene tilgås universitetets internationale kontor. En del idéer er konkrete forslag til æstetik, indretning, typer af møbler og inventar. Disse er samlet i et idékatalog, som sendes til alle skoleledere samt Teknisk Forvaltning, som står for vejledning i forhold til indretning af lokaler. Kataloget sendes også til byggekontoret i Universitets- og Bygningsstyrelsen, som er ejere og ansvarlige for universitetets bygninger og nybyggeri. Side 21 af 25

22 Tværgående Tilbud Nogle idéer går på mere videndeling og samarbejde på tværs af uddannelserne. Eksempelvis fælles lokalebookingsystemer, fælles eventkalender og en oversigt over kurser på tværs af uddannelserne. Organisering De studerende kommer med bud på en anden organisering af uddannelserne. Et forslag er inddragelse af studerende i planlægning af semestre/undervisning. En anden foreslår, at der indsættes en studenterrepræsentant for hver uddannelse i studienævnene. En studerende foreslår en ændring af studiekalenderen, så sommerferien forkortes, og der indlægges andre ferieperioder. En studerende foreslår, at der er forskel på længden af semestre, så forårssemesteret er længere end efterårssemesteret, og der bliver plads til juleferie. En studerende ønsker automatisk tilmelding i STADS fremfor manuel. Undervisning Nogle studerende foreslår en styrkelse af gruppeprocesserne såsom undervisning i gruppedannelse og konflikthåndering og teambuilding-arrangementer uden alkohol på alle semestre, så nye inkluderes i fællesskabet. Et par studerende forespørger, om det er muligt at lægge videooptagelser af forelæsninger på nettet. Som udgangspunkt kunne man starte med undervisning, der allerede er videoundervisning det vil hjælpe syge studerende eller kunne bruges som aflastning på store undervisningshold. En studerende synes idéen med studietur bør udvides og gælde alle uddannelser. En studerende foreslår konferencer med besøg fra eksterne forskere og eksperter. En idé går på muligheden for at specialisere sig i højere grad i gruppearbejdet. Mange fravælger ifølge denne studerende gruppearbejdet på de sene semestre, fordi de har svært ved at finde medstuderende, som ønsker nøjagtig samme fokus som dem selv. Eksamineres de studerende indgående i den del af projektet, som de primært er ansvarlige for, indlægges muligheden for specialisering indenfor gruppearbejdet. Eksamen bliver mere interessant for censorer, da eksaminationerne i højere grad kan adskille sig fra hinanden. I projektarbejde udenfor studierne udnytter man, at forskellige projektgruppemedlemmer bidrager med hver sit speciale for at komme bredere omkring problemstillinger. Side 22 af 25

TILFREDSHED STUDERENDE 2013

TILFREDSHED STUDERENDE 2013 HUM beelser: 77 TILFREDSHED STUDERENDE 2013 Svarprocent: 30% SVARPROCENT 01 På denne side fremgår procenten opdelt på uddannelsesniveau og alder. Bachelor 214 28 Kandidat 44 41 0 25 50 75 100 Inviterede

Læs mere

APV 2014. ArbejdsPladsVurdering 2014. Syddansk Musikkonservatorium og Skuespillerskole. Side 1 af 17

APV 2014. ArbejdsPladsVurdering 2014. Syddansk Musikkonservatorium og Skuespillerskole. Side 1 af 17 APV 2014 ArbejdsPladsVurdering 2014 Syddansk Musikkonservatorium og Skuespillerskole Side 1 af 17 Forord I november 2014 gennemførte vi på det daværende SMKS en arbejdspladsvurdering (APV) bland alle institutionens

Læs mere

Undervisningsmiljøvurdering 2014. Auto College

Undervisningsmiljøvurdering 2014. Auto College Undervisningsmiljøvurdering 2014 Undersøgelsen er gennemført via spørgeskemaundersøgelse Efterår 2014 Overordnede resultater 10 9 8 7 6 72,7 68,9 77,0 62,9 72,1 63,2 55,5 70,3 82,8 80,4 85,5 88,5 82,9

Læs mere

SurveyXact Semesterevalueringsrapport IT, Læring og organisatorisk Omstilling, København/Aalborg - 8. semester foråret 2014

SurveyXact Semesterevalueringsrapport IT, Læring og organisatorisk Omstilling, København/Aalborg - 8. semester foråret 2014 SurveyXact Semesterevalueringsrapport IT, Læring og organisatorisk Omstilling, København/Aalborg - 8. semester foråret 2014 Om evalueringsundersøgelsen Evalueringsskemaet er udsendt til 40 studerende den

Læs mere

EVALUERING AF SPØRGESKEMA VEDR. TRIVSEL OG ARBEJDSMILJØ I BØRNEHØJDE PÅ SKOVGÅRDEN. ULTIMO 2011.

EVALUERING AF SPØRGESKEMA VEDR. TRIVSEL OG ARBEJDSMILJØ I BØRNEHØJDE PÅ SKOVGÅRDEN. ULTIMO 2011. EVALUERING AF SPØRGESKEMA VEDR. TRIVSEL OG ARBEJDSMILJØ I BØRNEHØJDE PÅ SKOVGÅRDEN. ULTIMO 2011. Undersøgelsen er foretaget med udgangspunkt i materialet fra www.termometeret.dk & DCUM. Eleverne har afkrydset

Læs mere

ARBEJDSPLADSVURDERING 2010 SYDDANSK MUSIKKONSERVATORIUM OG SKUESPILLERSKOLE. Side 1 af 9

ARBEJDSPLADSVURDERING 2010 SYDDANSK MUSIKKONSERVATORIUM OG SKUESPILLERSKOLE. Side 1 af 9 ARBEJDSPLADSVURDERING 2010 SYDDANSK MUSIKKONSERVATORIUM OG SKUESPILLERSKOLE Side 1 af 9 Forord I november 2010 gennemførte vi på SMKS en arbejdspladsvurdering (APV) blandt alle institutionens medarbejdere.

Læs mere

Resultater i antal og procent

Resultater i antal og procent Undersøgelse: Hold: Køn: Undervisningsmiljø for 'Øvrige klassetrin' 2009 5 klasse, 6 klasse M, K Resultater i antal og procent Generel tilfredshed Side 1 af 25 Er du glad for din skole? Ja, altid Ja, for

Læs mere

VEJLEDNING GODKENDT 18.01.13; REVIDERET 12.08.15 SES STUDIEHÅNDBOG V1-1

VEJLEDNING GODKENDT 18.01.13; REVIDERET 12.08.15 SES STUDIEHÅNDBOG V1-1 Vejledning for semesterkoordinatorer, kursusholdere og vejledere på 1. studieår Nedenstående udgør TEKNAT-skolernes vejledning for semesterkoordinatorer m.fl. på 1. studieår. Vejledningen er opbygget som

Læs mere

Det fysiske arbejdsmiljø:

Det fysiske arbejdsmiljø: Opsamling på APV 2012 Det fysiske arbejdsmiljø: Der er en generel tilfredshed med det fysiske arbejdsmiljø. 72 % er tilfreds eller meget tilfreds. Der er stor tilfredshed med de seneste års ombygninger.

Læs mere

Idé-DB DSR IDÉKATALOG. til studiemiljøet på. Danmarks Biblioteksskole. De Studerendes Råd Danmarks Biblioteksskole Maj 2008

Idé-DB DSR IDÉKATALOG. til studiemiljøet på. Danmarks Biblioteksskole. De Studerendes Råd Danmarks Biblioteksskole Maj 2008 Idé-DB DSR IDÉKATALOG til studiemiljøet på Danmarks Biblioteksskole De Studerendes Råd Danmarks Biblioteksskole Maj 2008 Indledning Idé-DB er et forum under DSR, De Studerendes Råd, hvor de studerende

Læs mere

Undervisningsmiljøvurdering 2006

Undervisningsmiljøvurdering 2006 Undervisningsmiljøvurdering 2006 Social- og Sundhedsskolen, Århus Udarbejdet af Sikkerhedsudvalget og Elevrådet Indhold Forord side 3 Anvendt metode side 4 Deltagere i undersøgelsen side 5 Hvad viser undersøgelsen

Læs mere

Semesterevaluering for Politik & Administration og Samfundsfag 4. semester, fora ret 2014

Semesterevaluering for Politik & Administration og Samfundsfag 4. semester, fora ret 2014 Semesterevaluering for Politik & Administration og Samfundsfag 4. semester, fora ret 2014 Indhold Indledning... 3 Forretningsudvalget (FU)... 3 FU-møde den 25. marts 2014... 3 Elektronisk semesterevaluering...

Læs mere

SurveyXact Semesterevalueringsrapport Læring og Forandringsprocesser, Aalborg - 8. semester foråret 2014 (Kommentarer i rapporten er fjernet)

SurveyXact Semesterevalueringsrapport Læring og Forandringsprocesser, Aalborg - 8. semester foråret 2014 (Kommentarer i rapporten er fjernet) SurveyXact Semesterevalueringsrapport Læring og Forandringsprocesser, Aalborg - 8. semester foråret 2014 (Kommentarer i rapporten er fjernet) Om evalueringsundersøgelsen Evalueringsskemaet er udsendt til

Læs mere

Dansk Center for Undervisningsmiljø, marts 2003 Spørgeskema 2 Undervisningsmiljø Ungdomsuddannelser

Dansk Center for Undervisningsmiljø, marts 2003 Spørgeskema 2 Undervisningsmiljø Ungdomsuddannelser Dansk Center for Undervisningsmiljø, marts 2003 Spørgeskema 2 Undervisningsmiljø Ungdomsuddannelser Dansk Center for Undervisningsmiljø Danish Centre of Educational Environment www.dcum.dk dcum@dcum.dk

Læs mere

Solrød Gymnasium. Elevtrivselsundersøgelse 2010. Datarapportering ASPEKT R&D A/S

Solrød Gymnasium. Elevtrivselsundersøgelse 2010. Datarapportering ASPEKT R&D A/S Solrød Gymnasium Elevtrivselsundersøgelse 200 Datarapportering ASPEKT R&D A/S Undersøgelsen på Solrød Gymnasium Solrød Gymnasium - Elevtrivselsundersøgelse 200 Der har deltaget i alt 60 elever ud af 6

Læs mere

stud_puls: Udviklingsplan

stud_puls: Udviklingsplan stud_puls: Udviklingsplan Uddannelse:Bioanalytikeruddannelsen Hold:SB513 Pædagogisk - /uddannelsesansvarlige (tov-holder):aino Elmegaard Larsen (pædagogisk og faglig ansvarlig) Dato (stud_puls tilbagemelding):23/9-15

Læs mere

Evalueringsrapport MLP 1. semester

Evalueringsrapport MLP 1. semester Evalueringsrapport MLP 1. semester Master i Læreprocesser Studienævn for Uddannelse, Læring og Forandring, AAU. Forår 2013 Evalueringsrapport, MLP 1. semester, forår 2013 Evalueringsundersøgelsen blev

Læs mere

Min mening om undervisningsmiljø og trivsel på Brøruphus Efterskole

Min mening om undervisningsmiljø og trivsel på Brøruphus Efterskole Spørgeskema Undervisningsmiljø og trivsel Sådan udfylder du skemaet: Spørgeskemaet handler om det psykiske, fysiske og æstetiske undervisningsmiljø på din efterskole. Det indeholder også nogle spørgsmål

Læs mere

Overblik over resultatet for tjeklisten (fysiske forhold, som er blevet udfyldt for den enkelte klasse i fællesskab i klassen)

Overblik over resultatet for tjeklisten (fysiske forhold, som er blevet udfyldt for den enkelte klasse i fællesskab i klassen) I uge 47-49 gennemførte vi den lovpligtige Undervisningsmiljøvurdering (UMV) på Syvstjerneskolen. Det blev i form af en spørgeskemaundersøgelse, hvor den enkelte elev/klassen svarede på spørgsmål om undervisningen,

Læs mere

Undervisningsmiljøvurdering maj 2010

Undervisningsmiljøvurdering maj 2010 Undervisningsmiljøvurdering maj 2010 Ejer Anna Højgaard Andersen (AA) Udløbsdato 20-05-10 16:00 1 Undervisningsmiljø på Helsingør Gymnasium Dette spørgeskema handler om det fysiske og det psykiske undervisningsmiljø.

Læs mere

Trivselsundersøgelse 2010

Trivselsundersøgelse 2010 Trivselsundersøgelse n n og e-designer: Landskronagade 6-7 København Ø T 6 6 F 6 6 99 Indholdsfortegnelse Indledning... Metode... Trivselsanalyse for design... 7 Styrker og indsatsområder... 9 Hold. gang...

Læs mere

Rapportering (undersøgelsens resultater) - Lectio - Brøndby Gymnasium

Rapportering (undersøgelsens resultater) - Lectio - Brøndby Gymnasium Side 1 af 14 Brøndby Gymnasium 2013/14 Bruger: KN Forside Hovedmenu Tidsregistrering Stamdata Bogdepot Log ud Kontakt Hjælp Søg Rapportering (undersøgelsens resultater) Tilbage Vis spørgeskema Rediger

Læs mere

1. Krav i arbejdet med relaterede emner (forudsætninger, informationer, karrieremuligheder, indflydelse)

1. Krav i arbejdet med relaterede emner (forudsætninger, informationer, karrieremuligheder, indflydelse) Handlingsplan i forbindelse med Arbejdspladsvurdering på VIA UC Psykomotorikuddannelsen, Forløb: Sikkerheds og Samarbejdsgruppen (SSG) på Psykomotorikuddannelsen drøftede resultaterne af APV-spørgeskema

Læs mere

Sammenfatning af undersøgelse af skolens arbejdsmiljø blandt elever og studerende.

Sammenfatning af undersøgelse af skolens arbejdsmiljø blandt elever og studerende. Sammenfatning af undersøgelse af skolens arbejdsmiljø blandt elever og studerende. 2, Hvilken uddannelse er du tilmeldt? - Sygeplejerskeuddannelsen = 32 % - Grundforløbet = 0 - Social- og sundhedshjælperuddannelsen

Læs mere

Ledelsesgrundlag. Egegård Skole

Ledelsesgrundlag. Egegård Skole Egegård Skole Grundlæggende antagelser om god ledelse Nærhed Nærhed er drivkraften i al udvikling og samspil mellem ledelse, elever, forældre og ansatte på Egegård skole. Se og møde mennesker som kompetente

Læs mere

Rapportering (undersøgelsens resultater)

Rapportering (undersøgelsens resultater) Det frie Gymnasium 2014/15 Bruger: CM Forside Hovedmenu Tidsregistrering Stamdata Log ud Kontakt Hjælp Søg Rapportering (undersøgelsens resultater) Tilbage Vis spørgeskema Rediger spørgeskema Spørgeskemaoplysninger

Læs mere

Attraktive arbejdspladser

Attraktive arbejdspladser NOTAT (2. udgave) Attraktive arbejdspladser Undersøgelse af lærernes behov for faste arbejdspladser på Erhvervsskolen Nordsjælland og Handelsskolen København Nord ALECTIA A/S 12. september 2011 Teknikerbyen

Læs mere

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Formål med kvalitetsarbejdet Kvalitetspolitikken har til formål at etablere et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet

Læs mere

Opsamling på handlingsplan vedrørende: Opfølgning på Undervisningsevalueringer 2014 med en årlig opsummering af resultater

Opsamling på handlingsplan vedrørende: Opfølgning på Undervisningsevalueringer 2014 med en årlig opsummering af resultater Opsamling på handlingsplan vedrørende: Opfølgning på Undervisningsevalueringer 2014 med en årlig opsummering af resultater Med relation til Processtandard for god undervisning i VIA pædagoguddannelse.

Læs mere

Resultatlønsaftale 2010-11

Resultatlønsaftale 2010-11 Resultatlønsaftale 2010-11 Obligatoriske indsatsområder 1) Fælles skoleprojekt mere fleksibel anvendelse af kompetencerne på skolen. Det store generationsskifte i personalegruppen samt flere store udefra

Læs mere

Arbejdets organisering Først kommer der en række spørgsmål om kravene til dit arbejde, samt arbejdets organisering og indhold

Arbejdets organisering Først kommer der en række spørgsmål om kravene til dit arbejde, samt arbejdets organisering og indhold Psykisk arbejdsmiljø Arbejdets organisering Først kommer der en række spørgsmål om kravene til dit arbejde, samt arbejdets organisering og indhold - Hvor ofte har du tid nok til dine arbejdsopgaver? Altid

Læs mere

Hovedresultater fra Rytmisk Musikkonservatoriums undervisningsmiljøvurdering 2005

Hovedresultater fra Rytmisk Musikkonservatoriums undervisningsmiljøvurdering 2005 Hovedresultater fra Rytmisk Musikkonservatoriums undervisningsmiljøvurdering 2005 Udarbejdet af Personalemedarbejder Lene Krogh Jeppesen HOVEDRESULTATER FRA RYTMISK MUSIKKONSERVATORIUMS UNDERVISNINGSMILJØVURDERING

Læs mere

Svarfordelingsrapport: UMV - 2015 - FULD

Svarfordelingsrapport: UMV - 2015 - FULD Rapporten er lavet d.02-03-205 Svarfordelingsrapport: UMV - 205 - FULD 02 Afgrænsninger Skabelon: Svarfordelingsrapport Områder: APV Trivsel Kortlægning: UMV - Elever - 205 Denne rapport: Elever Periode

Læs mere

SurveyXact Semesterevalueringsrapport Læring og Forandringsprocesser, Aalborg 7. semester efteråret 2013. Køn. Alder

SurveyXact Semesterevalueringsrapport Læring og Forandringsprocesser, Aalborg 7. semester efteråret 2013. Køn. Alder SurveyXact Semesterevalueringsrapport Læring og Forandringsprocesser, Aalborg 7. semester efteråret 2013 Om evalueringsundersøgelsen Evalueringsskemaet er udsendt til 69 studerende den 4. februar 2014.

Læs mere

Delpolitik for universitetspædagogik

Delpolitik for universitetspædagogik Godkendt i direktionen: 5. marts 2009 Senest opdateret: 25. marts 2011 Delpolitik for universitetspædagogik 1.0 Formål Formålet med denne delpolitik er at stimulere en professionalisering af uddannelsernes

Læs mere

2014 Undervisningsmiljøvurdering

2014 Undervisningsmiljøvurdering 2014 Undervisningsmiljøvurdering For erhvervsuddannelserne Tradium Svarprocent: 67% (1023 besvarelser ud af 1529 mulige) Vurdering af det sociale, fysiske og æstetiske miljø (hvis valgt i undersøgelsen)

Læs mere

RAPPORT Brugerundersøgelse maj 2009

RAPPORT Brugerundersøgelse maj 2009 RAPPORT Brugerundersøgelse maj 2009 Rapporten er udarbejdet af projektgruppen: Anne Holst, Bente Østergaard, Birgitte Blichfeldt, Jane Rasmussen, Kenth Nielsen, Susanne Linton og Ulla Eltang Sylvestersen

Læs mere

Trivselsevaluering 2010/11

Trivselsevaluering 2010/11 Trivselsevaluering 2010/11 Formål Vi har ønsket at sætte fokus på, i hvilken grad de værdier, skolen fremhæver som bærende, også opleves konkret i elevernes dagligdag. Ved at sætte fokus på elevernes trivsel

Læs mere

Hverken tilfredsstillende eller. Mindre Utilfredsstillende. Ja Nej. Ja Nej Ved ikke. Ikke så tit Nej, slet ikke

Hverken tilfredsstillende eller. Mindre Utilfredsstillende. Ja Nej. Ja Nej Ved ikke. Ikke så tit Nej, slet ikke Termometeret uge 25/26 2015 -Ta temperaturen på dit undervisningsmiljø! Værksteds navn Brønderslev Baggrund Dronninglund Er du: Hunkøn Hankøn Hvor gammel er du? Under16 år 16 17 år 18 19 år 20 24 år 25

Læs mere

OVERBLIKSRAPPORT. Undervisningsmiljøvurdering efterår 2013. Rebild Efterskole Rebild Kommune (Privatskoler) Termometeret

OVERBLIKSRAPPORT. Undervisningsmiljøvurdering efterår 2013. Rebild Efterskole Rebild Kommune (Privatskoler) Termometeret OVERBLIKSRAPPORT Undervisningsmiljøvurdering efterår 2013 Rebild Efterskole Termometeret Læsevejledning Rapporten giver et overblik over, hvordan elevernes samlede besvarelser fordeler sig på de overordnede

Læs mere

Kvalitetssikring. Rapporter og opfølgningsplaner. Evalueringsområder 2010 2011. Nøgleområde 2/10 11: Undervisningsmiljøundersøgelse (ETU)

Kvalitetssikring. Rapporter og opfølgningsplaner. Evalueringsområder 2010 2011. Nøgleområde 2/10 11: Undervisningsmiljøundersøgelse (ETU) Kvalitetssikring Rapporter og opfølgningsplaner Evalueringsområder 2010 2011 Nøgleområde 1/10 11: Strategi proces Nøgleområde 2/10 11: Undervisningsmiljøundersøgelse (ETU) Nøgleområde 3/10 11: Klasseteam

Læs mere

Hjemmearbejde. Udarbejdet december 2011 BD272

Hjemmearbejde. Udarbejdet december 2011 BD272 Hjemmearbejde Udarbejdet december 2011 BD272 Indholdsfortegnelse Hovedkonklusioner... 2 Indledning... 2 Metode... 3 Udbredelse og type af hjemmearbejde... 3 Brug af hjemmearbejdspladser og arbejdsopgaver...

Læs mere

IT og Kommunikation Kursusevaluering efteråret 2014

IT og Kommunikation Kursusevaluering efteråret 2014 IT og Kommunikation Kursusevaluering efteråret 2014 54,5 % har besvaret skemaet til tilvalgslinjens fag. Hvilken uddannelse går du på på dette semester? Hvilken uddannelse går du på på dette semester?

Læs mere

Du kan med fordel maksimere dette vindue med spørgeskemaet, for den bedste opsætning.

Du kan med fordel maksimere dette vindue med spørgeskemaet, for den bedste opsætning. Tak fordi du vil deltage. Instruktioner: Du bedes besvare skemaet ud fra dine egne erfaringer fra arbejdet med sygedagpengesager. Du bedes så vidt muligt tage udgangspunk i den nuværende situation i dit

Læs mere

HUM TEOL JURA SUND SAMF SCIENCE BRIC. 8 institutter. 6 institutter. 12 institutter. 13 institutter. Bestyrelse. Rektorsekretariatet.

HUM TEOL JURA SUND SAMF SCIENCE BRIC. 8 institutter. 6 institutter. 12 institutter. 13 institutter. Bestyrelse. Rektorsekretariatet. Samarbejde i studiemiljøet Kim Lefmann, Niels Bohr Institutet Københavns Universitet MBU konference om teknikfag og gruppeeksamen Roskilde, 24/1-2013 Dias 1 Bestyrelse Rektorsekretariatet Direktion Uddannelsesservice

Læs mere

Sundhedsteknologi Første projektarbejde Efterår 2013

Sundhedsteknologi Første projektarbejde Efterår 2013 Sundhedsteknologi Første projektarbejde Efterår 2013 Velkommen til sundhedsteknologi! Denne lille skrivelse er ment som en hjælp til at komme hurtigt i gang med det første projektarbejde i de administrativt

Læs mere

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Efteråret 2014 Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Indholdsfortegnelse 1. Rapport Borgertilfredshedsundersøgelse Jobcenter Rebild... 3 1.1 - Kort om undersøgelsen... 3 1.2 - Formål...

Læs mere

Undervisningsmiljø på Nordjysk Musikkonservatorium

Undervisningsmiljø på Nordjysk Musikkonservatorium Undervisningsmiljø på Nordjysk Musikkonservatorium Nordjysk Musikkonservatorium har gennemført en undersøgelse af undervisningsmiljøet blandt de studerende i december måned 2005. Undersøgelsen er sendt

Læs mere

UMV Sådan! Undervisningsmiljøvurdering for Hummeltofteskolen Dato: 22. juni 2012. Denne undervisningsmiljøvurdering, UMV, er gyldig frem til 2015.

UMV Sådan! Undervisningsmiljøvurdering for Hummeltofteskolen Dato: 22. juni 2012. Denne undervisningsmiljøvurdering, UMV, er gyldig frem til 2015. UMV Sådan! Undervisningsmiljøvurdering for Hummeltofteskolen Dato: 22. juni 2012 Denne undervisningsmiljøvurdering, UMV, er gyldig frem til 2015. UMV en indeholder de fire faser, som tilsammen udgør en

Læs mere

OFFENTLIG EVALUERINGSRAPPORT 28. OKTOBER 2010

OFFENTLIG EVALUERINGSRAPPORT 28. OKTOBER 2010 DATALOGISK INSTITUT KØBENHAVNS UNIVERSITET OFFENTLIG EVALUERINGSRAPPORT 28. OKTOBER 2010 Vedr.: Kurser udbudt af Datalogisk Institut 2009/10 DATALOGISK INSTITUT Sagsbehandler: Lisa Ibenfeldt Schultz Kim

Læs mere

Samsø Efterskole. Undervisningsmiljøundersøgelse 2013. Datarapportering ASPEKT R&D A/S

Samsø Efterskole. Undervisningsmiljøundersøgelse 2013. Datarapportering ASPEKT R&D A/S Samsø Efterskole Undervisningsmiljøundersøgelse Datarapportering ASPEKT R&D A/S Sådan læses tabellerne Samsø Efterskole Undervisningsmiljøundersøgelse Ud af af efterskolens elever har helt eller delvist

Læs mere

STADS brugerundersøgelse for perioden JAN DEC 2014

STADS brugerundersøgelse for perioden JAN DEC 2014 STADS brugerundersøgelse for perioden JAN DEC 2014 1. Undersøgelsen blev gennemført medio januar 2015 med følgende resultat: 1.1. Status for besvarelser 1.2. Resume/vurdering. 1.2.1. Der foreligger besvarelse

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen

Talentudvikling i folkeskolen 1 Center for Skole 2015 Talentudvikling i folkeskolen - En strategi Center for Skole 05.05.2015 2 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen

Læs mere

Skoleprofil. Mål og handleplaner for skoleårene 2008/09 2010/11

Skoleprofil. Mål og handleplaner for skoleårene 2008/09 2010/11 Skoleprofil Mål og handleplaner for skoleårene 2008/09 2010/11 1. Et godt studie- og arbejdsmiljø Det primære formål er at give eleverne en god uddannelse. En væsentlig forudsætning herfor er et godt studie-

Læs mere

Storrumskontorer. Muligheder og faldgruber. Gitte Arnbjerg, COWI. GIA@cowi.dk. 31052012 Storrumskontorer, temamøde Bygherreforeningen og DFM

Storrumskontorer. Muligheder og faldgruber. Gitte Arnbjerg, COWI. GIA@cowi.dk. 31052012 Storrumskontorer, temamøde Bygherreforeningen og DFM Storrumskontorer Muligheder og faldgruber Gitte Arnbjerg, COWI GIA@cowi.dk 1 Program for i dag Præsentation Idéen om storrumskontorer Generelt om storrumskontorer Fordele og ulemper Erfaringer fra storrumskontorer

Læs mere

EVALUERING VIA DELPHI-METODEN

EVALUERING VIA DELPHI-METODEN Evalueringsprojekt på CBS Projekt til styrkelse af CBS evalueringspraksis i relation til de pædagogiske målsætninger Det Pædagogiske Udvalg EVALUERING VIA DELPHI-METODEN Introduktion til Delphi-metoden

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Center for Skole 14. november 2014 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen af børn og

Læs mere

Koncern Personalepolitik

Koncern Personalepolitik Koncern Personalepolitik Personalepolitik med omtanke Et menneske er skabt ej for sig selv alene. Sådan lyder de allerførste ord i den første udgave af den avis, der 2. januar 1767 blev begyndelsen til

Læs mere

master i Læreprocesser uddannelse i fornyelse Studiestart forår 2015

master i Læreprocesser uddannelse i fornyelse Studiestart forår 2015 master i Læreprocesser uddannelse i fornyelse Studiestart forår 2015 Læring kræves i mange sammenhænge. Når arbejdspladser og medarbejdere skal omstille sig, når elever og studerende skal tilegne sig viden,

Læs mere

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder:

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder: Selvevaluering 2013 Introduktion til selvevalueringen Vi forstår evaluering som en systematisk, fremadskuende proces, der har til hensigt at indsamle de oplysninger, der kan forbedre vores pædagogiske

Læs mere

Koncern-IT. KU Digital. Københavns Universitets digitaliseringsstrategi. Westergaard IT-strategi 4.11.2014 Dias 1

Koncern-IT. KU Digital. Københavns Universitets digitaliseringsstrategi. Westergaard IT-strategi 4.11.2014 Dias 1 KU Digital Københavns Universitets digitaliseringsstrategi Dias 1 Universitetets formål Forskning Uddannelse Formidling og vidensudveksling Rådgivning Dias 2 KU er Skandinaviens største universitet Cirka

Læs mere

Kursusevaluering SIV engelsk forår 2015

Kursusevaluering SIV engelsk forår 2015 Kursusevaluering SIV engelsk forår 2015 Hvilken uddannelse går du på på dette semester? Hvilken uddannelse går du på på dette semester? - Andet (anfør fx specialisering, tomplads el.lign.) På hvilket semester

Læs mere

DEN GODE ARBEJDSPLADS 1

DEN GODE ARBEJDSPLADS 1 DEN GODE ARBEJDSPLADS 1 Det Naturvidenskabelige Fakultet ønsker at være kendt for involverende ledelse og for at inddrage medarbejdere i vigtige beslutninger og prioriteringer vedrørende uddannelsesudvikling

Læs mere

Arbejdsmiljøpolitik for SOF

Arbejdsmiljøpolitik for SOF Arbejdsmiljøpolitik for SOF Indledning og baggrund Socialforvaltningens arbejdsmiljøpolitik skal medvirke til at forvaltningen er en attraktiv arbejdsplads, der har medarbejdernes sundhed og trivsel og

Læs mere

Spørgeskema vedr. undervisningsmiljøet på Grejs Friskole.

Spørgeskema vedr. undervisningsmiljøet på Grejs Friskole. Spørgeskema vedr. undervisningsmiljøet på Grejs Friskole. Tag dig tid til at læse spørgsmål og svarmuligheder godt igennem. Du kan kun sætte 1 kryds ud for hvert spørgsmål, hvis ikke der står noget andet.

Læs mere

Eksempel på en handleplan

Eksempel på en handleplan Eksempel på en handleplan Eksempel på en handleplan Handleplan til handicappolitikken for Danmarks Universitet I dette eksempel på en handleplan kan I hente inspiration til hvordan en handleplan kan være

Læs mere

Trivselstermometeret

Trivselstermometeret Job og Trivsel - vi hjælper mennesker med mennesker 1 Trivselstermometeret Trivselstermometeret er en metode til at kortlægge, måle og udvikle trivslen på arbejdspladsen. Men Trivselstermometeret kan mere

Læs mere

HR- afdelingens strategi

HR- afdelingens strategi HR- afdelingens strategi 2011-2015 1 HR-afdelingens strategi 2011-15 HR-afdelingens strategi er et resultat af en løbende dialog med hovedområderne og drøftelser i afdelingen, og skal ses som en operationalisering

Læs mere

Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard

Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard Herunder kan du læse de spørgsmål, som stilles i forbindelse med undersøgelsen. Både medarbejdere og ledere bliver stillet 88 spørgsmål. Herudover vil ledergruppen blive

Læs mere

2015-2016. Velkommen. Laborant- og miljøteknologuddannelsen

2015-2016. Velkommen. Laborant- og miljøteknologuddannelsen 2015-2016 Velkommen Laborant- og miljøteknologuddannelsen Velkommen Velkommen til Cphbusiness Laboratorie og Miljø Velkomstfolderen er en praktisk guide i alfabetisk orden, hvor du kan finde generelle

Læs mere

Datarapportering Elevtrivselsundersøgelse 2010 Tørring Gymnasium Udarbejdet af ASPEKT R&D

Datarapportering Elevtrivselsundersøgelse 2010 Tørring Gymnasium Udarbejdet af ASPEKT R&D Datarapportering Elevtrivselsundersøgelse Tørring Gymnasium Udarbejdet af ASPEKT R&D Tørring Gymnasium Elevtrivselsundersøgelse - Datarapportering Undersøgelsen på Tørring Gymnasium Der har deltaget i

Læs mere

Børnemiljøvurdering Vuggestuen Himmelblå

Børnemiljøvurdering Vuggestuen Himmelblå Vuggestuen Himmelblå Udarbejdet april 2010 Det er dagtilbuddets ledelse, der er ansvarlig for at der udarbejdes en børnemiljøvurdering. Ledelsens ansvar understreges af, at der ved børnemiljøvurderingsarbejdet

Læs mere

Evaluering på AAU HVAD EVALUERES? Semester Kursus. Underviser Vejleder- og projektforløb

Evaluering på AAU HVAD EVALUERES? Semester Kursus. Underviser Vejleder- og projektforløb Databaser Undervisningsgangen har til formål, at give de studerende en forståelse for, hvad databaser er og hvad de kan bidrage med. Dette gøres ved at afprøve simple databaser i Word og på nettet. På

Læs mere

ET GODT UNDERVISNINGS MILJØ. Håndbog for studerende

ET GODT UNDERVISNINGS MILJØ. Håndbog for studerende ET GODT UNDERVISNINGS MILJØ Håndbog for studerende Indhold Indledning SIDE 4 Kapitel 2: Forberedelse SIDE 12 Kapitel 1: Fem spørgsmål om undervisningsmiljø SIDE 6 Forholdende for internationale studerende

Læs mere

DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN

DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN Baggrundsbeskrivelse DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN Introduktion Det psykiske arbejdsmiljø er det, der bestemmer, om man kan lide at gå på arbejde. Derfor er det et vigtigt emne både

Læs mere

DEN PÆDAGOGISKE VISION, MÅL OG STRATEGIER

DEN PÆDAGOGISKE VISION, MÅL OG STRATEGIER DEN PÆDAGOGISKE VISION, MÅL OG STRATEGIER Pædagogik SOSU Sjælland har en pædagogik der udfordrer, udvikler og uddanner Faglighed SOSU Sjælland har høj faglighed i undervisningen Undervisningsmiljø SOSU

Læs mere

Spørgeskema Undervisningsmiljø 4. 9. klasse

Spørgeskema Undervisningsmiljø 4. 9. klasse Spørgeskema Undervisningsmiljø 4. 9. klasse 25. august 2005 Før du går i gang med at udfylde skemaet, skal du læse følgende igennem: Tag dig tid til at læse både spørgsmål og svarmuligheder godt igennem.

Læs mere

Vejledning om retningslinjer for trivselsmålinger

Vejledning om retningslinjer for trivselsmålinger Inspirationsnotat nr. 17 til arbejdet i MED-Hovedudvalg 1. oktober 2010 Vejledning om retningslinjer for trivselsmålinger Det kræver gode retningslinjer at lave ordentlige trivselsmålinger på kommunens

Læs mere

UMV Sådan! Undervisningsmiljøvurdering for Specialskolen for Voksne, Vendsyssel, Elsagervej 25

UMV Sådan! Undervisningsmiljøvurdering for Specialskolen for Voksne, Vendsyssel, Elsagervej 25 UMV Sådan! Undervisningsmiljøvurdering for Specialskolen for Voksne, Vendsyssel, Elsagervej 25 Dato:15. dec 2009 Denne undervisningsmiljøvurdering, UMV, er gyldig frem til: 15. dec 2012 UMV en indeholder

Læs mere

God rengøring kommer ikke af sig selv

God rengøring kommer ikke af sig selv God rengøring kommer ikke af sig selv Udvikling af bedre hygiejne og rengøringsmetoder på ældreområdet Rengøring har stor betydning for indeklimaet, hygiejnen og trivslen for både borgere og personale

Læs mere

OVERBLIKSRAPPORT. Vardeegnens Gymnasieforberedende Efterskole Varde Kommune. Termometeret

OVERBLIKSRAPPORT. Vardeegnens Gymnasieforberedende Efterskole Varde Kommune. Termometeret OVERBLIKSRAPPORT Vardeegnens Gymnasieforberedende Efterskole Termometeret Læsevejledning Rapporten giver et overblik over, hvordan elevernes samlede besvarelser fordeler sig på de overordnede temaer, som

Læs mere

OVERBLIKSRAPPORT. Hovedstadens Privatskole, Filipskolen Københavns Kommune (Privatskoler) Termometeret

OVERBLIKSRAPPORT. Hovedstadens Privatskole, Filipskolen Københavns Kommune (Privatskoler) Termometeret OVERBLIKSRAPPORT Hovedstadens Privatskole, Filipskolen Termometeret Læsevejledning Rapporten giver et overblik over, hvordan elevernes samlede besvarelser fordeler sig på de overordnede temaer, som indgår

Læs mere

Nordfyns Gymnasium. Elevtrivselsundersøgelse 2010. Datarapportering ASPEKT R&D A/S

Nordfyns Gymnasium. Elevtrivselsundersøgelse 2010. Datarapportering ASPEKT R&D A/S Nordfyns Gymnasium Elevtrivselsundersøgelse 200 Datarapportering ASPEKT R&D A/S Nordfyns Gymnasium Elevtrivselsundersøgelse 200 Datarapportering Undersøgelsen på Nordfyns Gymnasium Der har deltaget i alt

Læs mere

Hvilken uddannelse går du på på dette semester? - Andet (anfør fx specialisering, tomplads el.lign.) Hvilke kurser på 6. semester

Hvilken uddannelse går du på på dette semester? - Andet (anfør fx specialisering, tomplads el.lign.) Hvilke kurser på 6. semester EvalOrgLedF-12 Navn: Organisation/ledelse kursus F2012 Dato: 2012-05-07 11:29:16 Hvilken uddannelse går du på på dette semester? Hvilken uddannelse går du på på dette semester? - Andet (anfør fx specialisering,

Læs mere

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Indholdsfortegnelse 1 FRIVILLIGHED PÅ DE DANSKE FOLKEBIBLIOTEKER... 3 1.1 SAMMENFATNING AF UNDERSØGELSENS RESULTATER... 3 1.2 HVOR MANGE FRIVILLIGE

Læs mere

SIV engelsk Kursusevaluering foråret 2014

SIV engelsk Kursusevaluering foråret 2014 SIV engelsk Kursusevaluering foråret 2014 Hvilken uddannelse går du på på dette semester? Hvilken uddannelse går du på på dette semester? - Andet (anfør fx specialisering, tomplads el.lign.) Speciale i

Læs mere

Undervisningsmiløjvurderingen (UMV) på Produktionsskolen k-u-b-a i 2011/12.

Undervisningsmiløjvurderingen (UMV) på Produktionsskolen k-u-b-a i 2011/12. Undervisningsmiløjvurderingen (UMV) på Produktionsskolen k-u-b-a i 2011/12. Undersøgelsen er lavet ved hjælp af et spørgeskema (bilag 1), som skolens elever besvarede i november/december 2011. En overvejende

Læs mere

Forskelle mellem Hovedfag

Forskelle mellem Hovedfag Forskelle mellem Hovedfag Der er blevet benyttet forkortelser for Hovedfag for at give plads til tabellerne. Forkortelserne ser således ud: Hum= humaniora Nat = naturvidenskab Samf = samfundsvidenskab

Læs mere

Videregående visioner - Politikpapir godkendt oktober 2007

Videregående visioner - Politikpapir godkendt oktober 2007 Videregående visioner - Politikpapir godkendt oktober 2007 - de studerendes bud på fremtidens uddannelser Vi er som studerende på vej mod en ny verden. En verden, hvor information, viden og uddannelse

Læs mere

Pitstop-undersøgelse 2014:

Pitstop-undersøgelse 2014: Pitstop-undersøgelse 2014: Statusbillede på pitstop-elever på de danske folkehøjskoler fra årgangene E11 til F14 Af Sofie Dragsted og Marie Ørbæk Christensen, FFD 1. Konklusioner Ud fra besvarelser på

Læs mere

UMV Sådan! Undervisningsmiljøvurdering for Feldballe Friskole. Denne undervisningsmiljøvurdering, UMV, er gyldig frem til: Dec 2015

UMV Sådan! Undervisningsmiljøvurdering for Feldballe Friskole. Denne undervisningsmiljøvurdering, UMV, er gyldig frem til: Dec 2015 UMV Sådan! Her indsætter I skolens logo Dato: 19/12-2012 Undervisningsmiljøvurdering for Feldballe Friskole Denne undervisningsmiljøvurdering, UMV, er gyldig frem til: Dec 2015 UMV en indeholder de fire

Læs mere

1. UBST arbejde med kravspecifikationerne/revision af vejledninger 2. Inspirationskatalog 3. Basiskrav 4. Udbud af stinkskabe 5.

1. UBST arbejde med kravspecifikationerne/revision af vejledninger 2. Inspirationskatalog 3. Basiskrav 4. Udbud af stinkskabe 5. DUA seminar 5. oktober 2010 1. UBST arbejde med kravspecifikationerne/revision af vejledninger 2. Inspirationskatalog 3. Basiskrav 4. Udbud af stinkskabe 5. Spørgsmål Bygherrerådgiver Erik Krøll, NNE Pharmaplan

Læs mere

EVA s personalepolitik

EVA s personalepolitik EVA s personalepolitik DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT EVA s personalepolitik fra holdning til handling EVA er en attraktiv arbejdsplads med fokus på faglighed, arbejdsglæde og plads til forskellighed EVA

Læs mere

Konkret aktivitet Beskriv den konkrete aktivitet Beskriv hvem der skal involveres

Konkret aktivitet Beskriv den konkrete aktivitet Beskriv hvem der skal involveres Handleplan for opfølgning på Studentertilfredshedsundersøgelse og Undervisningsmiljøvurdering Handleplan vedrørende: Uddannelse: Mål hvad skal I opnå? Beskriv hvad I gerne vil opnå Indikator Beskriv hvordan

Læs mere

Karakterbogen Netværk C

Karakterbogen Netværk C Karakterbogen Netværk C HG afdelinger UU trivsels- og undervisningsmiljøundersøgelse 2007 Udarbejdet af ASPEKT R&D Karakterbogen Trivsels- og undervisningsmiljøundersøgelse 2007, HG afdelinger 2007 ASPEKT

Læs mere

Individuel og gruppebaseret projekteksamen ved Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, Aalborg Universitet

Individuel og gruppebaseret projekteksamen ved Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, Aalborg Universitet ProjektGruppeEksamen Delrapport 6: Individuel og gruppebaseret projekteksamen ved Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, Aalborg Universitet En sammenligning imellem gruppebaserede projekteksaminer 2006

Læs mere

OFFENTLIG EVALUERINGSRAPPORT 27. OKTOBER 2011

OFFENTLIG EVALUERINGSRAPPORT 27. OKTOBER 2011 DATALOGISK INSTITUT KØBENHAVNS UNIVERSITET OFFENTLIG EVALUERINGSRAPPORT 27. OKTOBER 2011 Vedr.: Sagsbehandler: Kurser udbudt af Datalogisk Institut ved det Naturvidenskabelige fakultet i studieår 2010/11

Læs mere