Fleksuddannelsen, arbejdspapir

Transkript

1 Generelle bemærkninger Formålet med fleksuddannelsen er at bidrage til, at flere unge gennemfører en ungdomsuddannelse Uddannelsen etableres i forlængelse af den fælles målsætning om, at 95 pct. af de unge skal gennemføre en ungdomsuddannelse i Trods megen politisk fokus og målrettet indsats i uddannelsessystemet er der stadig alt for mange unge, der ikke gennemfører en ungdomsuddannelse. 1/5 af en ungdomsårgang gennemfører ikke en ungdomsuddannelse. Langt de fleste unge påbegynder uddannelse i forlængelse af grundskolen. Nogle af de unge begynder på et svagt grundlag, hvor de ikke har de nødvendige almene færdigheder, som kræves for at klare sig på ungdomsuddannelsesniveau. Nogle unge kæmper med forskellige grader af psykiske og/eller sociale problemer, og andre unge oplever, at de ikke passer ind i det ungdomsuddannelsesskolemiljø, de møder. Alt for mange falder derfor hurtigt fra den uddannelse, de er påbegyndt. Trods stor fokus på at støtte disse unge netop i begyndelsen af uddannelsen med særlige vejlednings- og støtteordninger og ændringer i organiseringen af undervisningen, er der altså stadig en stor gruppe, som har behov for anderledes tilbud end de eksisterende. Der er behov for at kunne tilrettelægge fleksible tilbud, der i højere grad har fokus på den enkeltes forudsætninger og muligheder. Med forslaget om en fleksuddannelse etableres en veldefineret og tydelig uddannelsesvej, der giver mulighed for at kombinere og sammensætte uddannelsesforberedende forløb med de eksisterende uddannelser eller elementer heraf på tværs, så alle unge kan gennemføre en ungdomsuddannelse med et afsluttende kompetencebevis, der kan indeholde både erhvervskompetence og studiekompetence, herunder elevens reelle kompetencer, der er opnået uden for det formelle uddannelsessystem. 1 Nogle af disse unge vil fra starten af uddannelsen kunne opstille et klart slutmål med uddannelsen i form af en veldefineret erhvervs- eller studiekompetence. For dem er det derfor primært et spørgsmål om at kunne tilrettelægge et fleksibelt forløb både i forhold til varighed og indhold. Andre unge er så uafklarede, umotiverede og/eller uden tilstrækkelige faglige og personlige forudsætninger, at de vil have behov for at indlede fleksuddannelsen med et kortere eller længere afklarende, motiverende og fagligt opkvalificerende forløb, der er målrettet mod at skabe forudsætninger for, at der kan formuleres et veldefineret kompetencemål for uddannelsesforløbet og etableres et realistisk afsæt til det videre uddannelsesforløb. En fleksuddannelse kan både føre til en afsluttet ungdomsuddannelse med en arbejdsmarkedsrettet kompetenceprofil og til optag på en af de eksisterende ungdoms- eller videregående uddannelser. Fleksuddannelsen skal ikke erstatte hverken produktionsskolerne eller erhvervsgrunduddannelsen, EGU, der begge er veletablerede og anerkendte som dele af erhvervsuddannelsessystemet. Fleksuddannelsen skal derimod supplere disse tilbud, der hvor de ikke umiddelbart er relevante og motiverende for den enkelte unge. 1 Der skal stilles krav til den uddannelsesansvarlige skole om at gennemføre realkompetenceafklaring og - dokumentation både ved optag og ved afslutningen af uddannelsen, ligesom relevante muligheder for realkompetencevurdering ift. det formelle uddannelsessystem skal udnyttes.

2 Der eksisterer allerede i dag muligheder for at lave individuelle uddannelsesforløb. Men systemet er for det første begrænset af en manglende institutionel forankring, så den unge risikerer at ryge rundt mellem forskellige systemer og mange forskellige professionelle voksne. For det andet har de nuværende individuelle uddannelsesforløb ikke et officielt samlende navn og er svære at markedsføre som en attraktiv og kompetencegivende uddannelsesvej for en bestemt gruppe af unge. For det tredje har især den målgruppe, som de individuelle forløb er rettet mod, brug for en fast ramme, en social base sammen med andre unge et holdfællesskab og få gennemgående voksne. Disse behov skal fleksuddannelsen kunne honorere. Fleksuddannelsen skal tage højde for, at de unge har brug for et stærkt sammenhold med andre unge, så de kan støtte hinanden, og at nogle har brug for mere hjælp til at finde og udfolde deres særlige evner og kompetencer. Samtidig skal tempoet være muligt at justere på, så ikke alle behøver at gennemføre på samme tid. Det kan f.eks. ske ved, at der skabes et hold af unge, der følger hinanden i det samme fleksible uddannelsesforløb, eller ved at der gives mulighed for, at nogle hold kan gennemføre en ordinær ungdomsuddannelse på længere tid end normeret og med mere støtte. Fleksuddannelsen vil gøre det muligt at samle de mange forskellige forløb under en fælles ramme; med en gennemskuelig finansiering og ensartet forsørgelsesgrundlag. Der sikres herved ensartede rammer for alle unge, der ikke påbegynder og gennemfører en af de eksisterende ungdomsuddannelser. Uddannelsen vil ligesom de øvrige ungdomsuddannelser være statsligt finansieret og SU-berettigende. Fleksuddannelsen er uanset den er sammensat af tilbud fra andre uddannelser en selvstændig uddannelse, der giver en individuelt beskrevet formel kompetence. Ikke desto mindre kan overgang til anden uddannelse fx en erhvervsuddannelse - anses som ønskværdigt. Et af målene med fleksuddannelsen er at give rettigheder (fx merit) ved optagelse på anden ungdomsuddannelse (eller videregående uddannelse). Hvis den unge gennem fleksuddannelsen opnår afklaring, personlige og faglige kvalifikationer til at kunne gennemføre en anden formelt kompetencegivende uddannelse (fx en erhvervsuddannelse), så gælder det om at hjælpe den unge i gang med denne uddannelses hurtigst muligt, så den samlede uddannelsestid ikke forlænges unødigt. Overgang til en ordinær kompetencegivende uddannelse kan således ikke kategoriseres som frafald, idet det kan være et mål for uddannelsen. Det overordnede ansvar, for at alle unge gennemfører en ungdomsuddannelse, vil fortsat tilhøre kommunerne, og Ungdommens Uddannelsesvejledning skal fortsat have det overordnede ansvar for vejledningen af de unge, herunder udarbejdelse/godkendelse af en uddannelsesplan. Når der udarbejdes en uddannelsesplan i forbindelse med fleksuddannelsen erstatter denne den uddannelsesplan, som i dag udarbejdes i regi af UU. UU vil have forpligtelse til at følge op med yderligere støtte og vejledning i forlængelse af uddannelsen, hvis det skønnes nødvendigt. Hvis den unge ønsker det, kan vejlederen fra den uddannelsesansvarlige skole varetage opgaven. Der vil ligesom til produktionsskolerne skulle foretages en målgruppevurdering af UU. Ingen ung kan altså gå i gang med en fleksuddannelse uden godkendelse fra UU. Selve uddannelsesforløbet forankres på en uddannelsesansvarlig institution, som forløbet indledes på, og hvortil den gennemgående uddannelsesvejleder er knyttet. Den uddannelsesansvarlige institution har ansvaret for det konkrete forløb og udarbejder uddannelsesplanen i samarbejde med den enkelte unge.

3 Uddannelsesplanen og ændringer heri godkendes af UU, og UU fører løbende tilsyn med forløbet med særlig fokus på sammenhæng og progression i relation til målet med den konkrete fleksible ungdomsuddannelse. Endvidere fokuserer tilsynet på kvaliteten i den uddannelsesansvarlige institutions vejledning og det pædagogiske miljø, som den unges uddannelse er forankret i. Uddannelsesansvarlige institutioner afgrænses til at være offentligt finansierede eller støttede undervisningsinstitutioner og organisationer, herunder oplysningsforbund. Helt private uddannelser, som ikke modtager tilskud til uddannelsens drift, og som ikke berettiger til SU, kan således ikke varetage hvervet, ligesom sådanne heller ikke kan indgå som element i uddannelsen. En ung kan gå i gang med uddannelsen i direkte forlængelse af grundskolen, og ungdomsuddannelsesuddannelsesinstitutioner, skal også kunne tilrettelægge en fleksuddannelse for frafaldstruede elever, der således kan fastholdes i uddannelsesforløb uden afbræk. Uddannelsens formål Formålet med uddannelsen er, at flere unge skal gennemføre en ungdomsuddannelse, på højst muligt niveau, hurtigst muligt og med bedst muligt resultat. Fleksuddannelsen skal give den enkelte unge en veldefineret kompetence. Uddannelsen skal enten give rettigheder i forbindelse med en anden ungdomsuddannelse, give elementer fra en uddannelse, der giver kompetence fx til dele af et faglært arbejde, give merit til en videregående uddannelse, give en selvstændig erhvervskompetence, fx et svendebrev eller give en voksenuddannelse (f.eks. via VUC eller AMU) Der skal foreligge en klar uddannelsesplan for den enkelte, der beskriver slutmålet i form af en veldefineret kompetence, jf. ovenstående. En angivelse af et slutmål betyder ikke, at der ikke undervejs kan ske løbende justering heraf, ligesom der til de enkelte uddannelsesdele også kan angives delmål, fx i forhold til personlig udvikling, uddannelsesafklaring og lign. For en del af de unge vil det ikke være muligt eller relevant fra starten at formulere et slutmål i form af en veldefineret kompetence af forløbet, f. eks. fordi den unge er uafklaret, umotiveret eller har psykiske eller sociale problemer. Denne gruppe er bl.a. den gruppe af de årige, der i Ungepakke 2 aftalen omtales som ikke-uddannelsesparate, men også unge, der af mange forskellige grunde kan være faldet ud af systemet. 2 Første del af uddannelsen vil i disse tilfælde have en afklarende og motiverende karakter med tydeligt sigte på at den enkelte unge hjælpes frem til formulering af et slutmål, der er motiverende og realistisk for den pågældende. Indtil slutmålet er formuleret, og forløbet er planlagt og beskrevet i relation hertil i uddannelsesplanen, følger UU forløbet tæt med henblik på at sikre progression og målrettethed. Ministeren kan fastsætte nærmere regler herom. 2 Der henvises her til forskningsrapporter fra både Århus Universitetsskole, DPU, (Højmark Jensen, Katznelson et. al.)

4 Målgruppe Målgruppen for fleksuddannelsen er unge uden afsluttet ungdomsuddannelse i aldersgruppen op til og med 25 år, a) hvor der er en overvejende sandsynlighed for, at de vil falde fra en almindelig ungdomsuddannelse, b) der er faldet fra en ungdomsuddannelse, c) der i øvrigt er endt i en uddannelsesmæssig blindgyde. Denne målgruppebeskrivelse understreger, at fleksuddannelsen ikke er en uddannelse, alle unge kan optages på. Der vil påhvile både Ungdommens Uddannelsesvejledning og medvirkende institutioner et stort ansvar for, at målgruppen ikke skrider, så uddannelsen ikke kommer til at medvirke til, at unge uden for målgruppen får forlænget deres samlede uddannelsesforløb unødigt. Optaget på uddannelsen følges fra centralt hold, og der bør etableres de nødvendige administrative systemer hertil. Uddannelsens forankring Uddannelsen har sin hovedforankring i Ungdommens Uddannelsesvejledning, og de unge målgruppevurderes, sådan som det også er tilfældet for unge, der søger på produktionsskole, til fleksuddannelsen via UU, der har det overordnede ansvar for vejledning og opfølgning af de unge. Der er derfor ikke fri adgang til fleksuddannelsen, ligesom der f.eks. heller ikke er det til produktionsskolen. Ungdommens Uddannelsesvejledning vil med fleksuddannelsen få en endnu mere central rolle og et nyt alsidigt redskab i arbejdet med at få flere unge til at påbegynde og gennemføre en ungdomsuddannelse. Det er i den sammenhæng af stor betydning for UU s muligheder for at agere hurtigt og relevant, at fleksuddannelsens finansiering ikke er afhængig af den enkelte kommunes økonomi. UU har det overordnede ansvar for uddannelsen, men den enkeltes forløb forankres på en uddannelsesansvarlig institution, der sikrer, at eleven gennem hele forløbet følges tæt. Ved målgruppevurderingen skal muligheden for alternativt at vælge produktionsskole eller EGU drøftes med den unge, så det sikres, at det mest relevante og motiverende tilbud vælges. Vurderingen skal ske i et samarbejde med den unge selv og den uddannelsesansvarlige institution/den gennemgående uddannelsesvejleder samt en evt. afgivende uddannelsesinstitution (f.eks. folkeskolen eller erhvervsskolen). Fleksuddannelsen udløser følgende: Der stilles en uddannelsestakst til rådighed, der følger den unge gennem uddannelsessystemet, jf. afsnittet om finansiering. Den unge får tilknyttet en gennemgående uddannelsesvejleder fra den uddannelsesansvarlige institution. Det er uddannelsesvejlederen, der har ansvaret for, at der udarbejdes en uddannelsesplan, at der er progression i uddannelsesforløbet, og at der tilknyttes den fornødne professionelle hjælp, f.eks. en socialrådgiver eller en psykolog, hvis det er en forudsætning for den unges gennemførelse. Til denne opgave ydes en vejledningstakst, jf. afsnittet om finansiering. Den unge er berettiget til SU. Hvis produktionsskolen indgår som element, ydes der skoleydelse i forbindelse med dette element. I øvrigt gælder, at den unge kan oppebære

5 andre ydelser, hvis dette følger enten af det enkelte uddannelseselement eller er en ydelse udløst som følge af anden lovgivning. Vejledning De uddannelsesansvarlige skoler skal tilbyde en bred helhedsorienteret vejledning, der indeholder både en formel, struktureret vejledning og en uformel, undervisningsbaseret vejledning. Der skal således være kapacitet til både at give eleverne vejledning om erhverv og uddannelse og en mere eksistentiel vejledning med afsæt i den enkelte unges samlede livssituation. Vejledningen kan gives både individuelt og i grupper. Den uddannelsesansvarlige skole skal yde vejledning gennem hele uddannelsesforløbet og skal med jævne mellemrum evaluere forløbsplanen sammen med eleven. Der kan efter regler fastsat af undervisningsministeren stilles krav til de uddannelsesansvarlige skoler i forhold til antallet af vejledere og disses kvalifikationer. Uddannelsens indhold Følgende elementer kan indgå i fleksuddannelsen: Særlig tilrettelagte introduktions- og afklaringsforløb udbudt af UU Tilbud i regi af ungdomsskoler Forløb på frie kostskoler Tilbud i regi af produktionsskoler Tilbud i regi af daghøjskoler Tilbud i regi af oplysningsforbund Tilbud i regi af FVU, VUC, HF og gymnasier Tilbud i regi af erhvervsskoler, herunder erhvervsuddannelsernes grundforløb Tilbud i regi af Arbejdsmarkedsuddannelser Forenings- og virksomhedspraktik. (Ministeren fastsætter nærmere regler om omfanget, så der ikke opstår uhensigtsmæssig konkurrence ift. eud) Hvis den unge ved uddannelsens start ikke har grundlæggende færdigheder svarende til folkeskolens afgangsprøve, skal uddannelsen som udgangspunkt tilrettelægges, så den pågældende kan opnå sådanne færdigheder. Herudover skal eleverne opøves i demokratisk dannelse og medborgerskab gennem uddannelseselementer, der konkret sigter herpå, samt i kraft af deltagelse i et aktivt og rummeligt læringsmiljø. Realkompetenceafklaring og -vurdering skal være en naturlig og obligatorisk del af fleksuddannelsen. Det kan sikre, at den unge får kredit i uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet for kompetencer, der f.eks. er opnået via tidligere afbrudte uddannelser eller andre aktiviteter. Enhver fleksuddannelse skal hvile på, at der er foretaget en vurdering og afklaring af de kompetencer og færdigheder såvel faglige som personlige den unge har. En sådan vurdering og afklaring kan indgå i første del af uddannelsen og dermed medvirke til, at der opstilles realistiske mål for uddannelsesforløbet.

6 Varighed af uddannelsen Uddannelsen varer normalt mindst 2 år, men UU kan forlænge den enkelte unges uddannelse efter behov. Uddannelsen kan ligeledes forkortes efter behov, f.eks. hvis slutmålet opnås hurtigere end planlagt eller på grundlag af realkompetencevurdering af kompetencer, der er opnået gennem eks. tidligere afbrudte uddannelser, kurser uden for det formelle uddannelsessystem og andre aktiviteter. Der indgår normalt 40 uddannelsesuger pr. år og normalt ugentligt timetal inkl. evt. forberedelse er timer. Forenings- og virksomhedspraktik kan normalt indgå med højst 10 uger pr. år. UU kan dog godkende, at der tilbydes et højere eller lavere ugentligt timetal/antal uddannelsesuger pr. år, eller at der indgår flere praktikuger, hvis det er nødvendigt for at sikre relevansen af og fastholde den unge i uddannelsen. Uanset længden af den konkrete fleksuddannelse udstedes der altid et kompetence- eller uddannelsesbevis ved afslutningen. Det gælder også ved afbrydelse af uddannelsen, hvor den unges reelle og formelle kompetencer beskrives, så udbyttet af uddannelsen kan udmøntes i merit ved overgang til anden uddannelse og som dokumentation ved jobsøgning. Ministeren fastsætter nærmere regler om, hvornår der udstedes hhv. kompetence- og uddannelsesbevis. Uddannelsesplanen Uddannelsesplanen skal indeholde følgende elementer: Uddannelsesslutmål for den enkeltes udvikling af faglige og personlige kompetencer under uddannelsen Angivelse af de enkelte elementer i uddannelsen, herunder evt. delmål for de enkelte forløb Angivelse af uddannelsesansvarlig UU og institution Angivelse af finansiering af de enkelte elementer Faglige slutmål skal så vidt mulig beskrives med - eller henvise til - kompetencemål fra eksisterende uddannelser, sådan at meritoverførsel og uddannelsesafkortning understøttes. Hvis muligt angives ECTSpoint. Hvis slutmålet sigter mod efterfølgende videreuddannelse, bør der tages kontakt til relevant uddannelsesinstitution for at sikre evt. meritering af uddannelseselementer. Undervisningsministeren udarbejder særlige regler for uddannelsesplanen, herunder en standarduddannelsesplan. Uddannelsesansvarlige institutioner Uddannelsen kan varetages af følgende institutioner: Kommunale ungdomsskoler Frie kostskoler (Efterskoler, husholdnings- og håndarbejdsskoler og folkehøjskoler) Produktionsskoler VUC Erhvervsuddannelsesinstitutioner Gymnasiale uddannelsesinstitutioner (STX, HTX, HHX ) Daghøjskoler Oplysningsforbund

7 Institutionerne skal leve op til særlige krav til, hvordan den unge skal følges, vejledningskapacitet og kompetencer, pædagogisk miljø mv. Skoler skal kunne fratages uddannelsesansvaret. Nærmere regler fastsættes af ministeren. Uddannelsesansvaret og tilskuddet hertil skal kunne flyttes på foranledning af den unge i samarbejde med UU. Dette vil blandt kunne være aktuelt i forbindelse med frafaldstruede elever, der starter uddannelsen med et afklarende forløb på en anden institution. Krav til uddannelsesansvarlige institutioner Ministeren fastsætter nærmere bestemmelser om det pædagogiske miljø, herunder sikring af kontinuitet i det sociale fællesskab, antal fleksuddannelsesplaner pr. vejleder, uddannelsesvejledernes kompetencer (diplomuddannelsen for erhvervs- og uddannelsesvejledere eller tilsvarende), samt institutionens kompetencer mht. til realkompetenceafklaring og dokumentation 3. Uddannelsesbevis Består af: 1. Selve planen, som den er gennemført 2. Beviser for gennemførte aktiviteter, fx uddannelsesbeviser fra forløb, der i sig selv er formelt kompetencegivende 3. Gennemført realkompetenceafklaring og dokumentation (UVM s realkompetenceværktøj skal benyttes 4 ) Undervisningsministeren udarbejder særlige regler herfor. Finansiering Uddannelsesdele finansieres enten via: 1. Ordinær uddannelsestakst iht. den pågældende skoleform 2. En særlig fleksuddannelsestakst, der fastsættes med en ugetakst svarende til produktionsskoletakst 5. Denne takst ydes til elementer, der ikke er finansieret fx gennem anden statsligt uddannelsestakst. 3. Til uddannelsesdele på frie kostskoler, hvor der er fastsat krav om egenbetaling, udløses en særlig fleksuddannelsestakst, der svarer til den på finansloven fastsatte minimums egenbetaling. Samtidig dispenseres der for kravet hertil for fleksuddannelseselever. På den led vil der ikke være egenbetaling for fleksuddannelseselever, og skolen kompenseres for 3 Se eksempel her: Dette kursus behøver ikke foregå i regi af DFS, men kunne afholdes af UVM eller en professionshøjskole. Nationalt Videnscenter for Realkompetence og Statens center for Kvalitets- og Kompetenceudvikling, SCKK har sammen gennemført en pilotuddannelse om realkompetencevurdering, der vil kunne udvikles til eks. et modul i vejleder-dipllomuddannelsen, 4 minkompetencemappe.dk og/eller UVMs redskaber til realkompetenceafklaring i tredje sektor og 5 Denne takst ligger også til grund for taksten til særligt tilrettelagte forløb for ikke-uddannelsesparate i ungepakke 2, jf. afsnit i bem. til lovforslaget.

8 den manglende elevbetaling. Til gengæld kan der højst ydes SU svarende til hjemmeboendetakst i den periode, idet eleven jo får kost og logi. 6 Vejledningstakst: Der ydes en fast takst til den uddannelsesansvarlige skole. Taksten kan fx sættes tilsvarende den særlige mentortakst 7, som folkehøjskolerne modtager til de unge, som af UU vurderes til at have behov for særlig støtte til at kunne gennemføre en ungdomsuddannelse. Hvis uddannelsesansvaret flyttes til anden skole, følger tilskuddet eleven, jf. ovenfor. Administrative systemer Der etableres et centralt administrativt system, hvor uddannelsesplaner kan udarbejdes og tilskud indberettes. Forsørgelsesgrundlag Uddannelsen er SU berettigende. Hvis produktionsskolen indgår som element, ydes der skoleydelse i forbindelse med dette element. Til elever på frie kostskoler, kan der højst ydes hjemmeboendetakst efter reglerne herfor. Hvis virksomhedspraktik indgår som selvstændigt element følges reglerne herfor, jf. erhvervsuddannelsesloven. Hvis praktikforløb indgår som led i fx produktionsskoledel, følges reglerne herfor. Økonomiske konsekvenser Uddannelsen forventes ikke i nævneværdigt omfang at medføre ekstraudgifter for samfundet samlet set udover den udgift, der følger af, at flere unge gennemfører en ungdomsuddannelse. De unge i målgruppen under 18 år falder ind under kravene til ikke-uddannelsesparate i ungepakke 2, og en del af de midler, som kommunerne i dag bruger på at købe og tilrettelægge særlige uddannelses- afklarings- og aktiveringsforløb (Ungepakker o.a.), kan altså medgå til finansiering af denne. Disse midler må derfor tilbageføres til staten. For gruppen over 18 år er der også i dag krav til, at skal være i gang med en uddannelse eller et aktiveringstilbud. Det må også forventes, at færre unge vil frafalde en ungdomsuddannelse, således at der her spares statsligt taxameter. Forsørgelsesdelen vil ikke samlet set betyde merudgifter, men der vil skulle omfordeles mellem kommuner og stat, idet flere vil modtage SU og færre kontanthjælp eller anden kommunal ydelse. Herudover vil en del af de penge, der i sin tid fulgte med over til kommunerne i forbindelse med Betalingsloven kunne medgå. Det må indgå forhandlinger om bloktilskuddet (DUT). Der vil være engangsudgifter til etablering af administrative systemer, til årsværk i UVM og til introduktion af uddannelsen, ligesom efteruddannelse af uddannelsesvejledere vil være påkrævet. Følgelovgivning Betalingsloven. En del af de penge, der i sin tid fulgte med over til kommunerne, kan flyttes tilbage. 6 Ordningen svarer til den, der er gældende for folkehøjskolernes mentorordninger 7 Taksten er på kr. pr. uge (2011)

9 Vejledningsloven UU s opgaver skal muligvis revideres.