Gør fleksuddannelsen mere fleksibel

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Gør fleksuddannelsen mere fleksibel"

Transkript

1 Gør fleksuddannelsen mere fleksibel Oppositionspartierne (S, SF, R og Ehl) foreslår sammen, at der etableres en fleksuddannelse for unge mellem 15 og 25 år. De folkeoplysende skoleformer hilser forslaget velkommen, fordi det vil give bedre rammer for længerevarende og perspektiverede forløb for især uddannelsesuafklarede unge med ufuldstændige forudsætninger for at påbegynde og gennemføre en ungdomsuddannelse. Forslag supplerer den Erhvervsfaglige Grunduddannelse (EGU) og Ungepakke 2, sådan at der med dets indførelse samlet set er gode rammer for ungegruppen som helhed. Dog tager forslaget efter vores opfattelse ikke tilstrækkelig højde for den usikkerhed om evner og muligheder, som eksisterer i en stor del af den gruppe, som i dag ikke får en ungdomsuddannelse. F.eks. kræver forslaget, at der er en klar uddannelsesplan med en bestemt erhvervs- eller studie-kompetence som slutmål fra starten. Forslaget forudsætter også, at der altid er en afgivende og modtagende skole, hvilket ikke er situationen for mange af disse unge. Samlet set indeholder forslaget i dets nuværende form ikke den tilstrækkelige fleksibilitet, som kan gøre fleks-uddannelsen til et tilbud for hele denne gruppe af unge. Endelig indtænker forslaget ikke hele paletten af folkeoplysende skoler (højskoler, efterskoler, hus- og håndarbejdsskoler, ungdomsskoler, produktionsskoler, daghøjskoler og oplysningsforbund). Derfor foreslår vi, at fleksuddannelsen udvides med et fleksibelt uddannelsesforberedende undervisningsforløb for de unge, som det ikke umiddelbart er muligt at lave en uddannelsesplan med en konkret defineret erhvervs- eller studiekompetence som slutmål. Det fleksible uddannelsesforberedende undervisningsforløb er et individuelt fleksibelt forløb, forankret i læringsfællesskab og socialt fællesskab. Det kan bestå af en bred palet af lærings- og vejledningsaktiviteter. Det kan tilrettelægges af en institution for ungdomsuddannelse eller en folkeoplysende skole. I nedenstående/vedhæftede notat præsenterer vi vores analyse af det nuværende EGU i relation til forslaget om fleks-uddannelse. I forlængelse af det uddybe vi forslaget om et fleksibelt uddannelsesforberende forløb som en del af fleksuddannelsen. Dansk Folkeoplysnings Samråd på vegne af - Foreningen af Folkehøjskoler i Danmark - Efterskoleforeningen - Daghøjskoleforeningen - AOF-Danmark - Foreningen af Husholdnings- og Håndarbejdsskoler - US-centret (Ungdomsskolerne)

2 Notat om oppositionspartiernes forslag til fleks-uddannelse og om folkeoplysningens forslag om at udbygge det med et fleksibelt uddannelsesforberedende undervisningsforløb Oppositionspartierne (S, SF, R og Ehl) foreslår sammen, at der etableres en fleksuddannelse for unge mellem 15 og 25 år. De folkeoplysende skoleformer mener, at forslaget kan fylde mange af de huller ud, som den Erhvervsfaglige Grunduddannelse (EGU) og Uddannelsespakke 2 ikke udfylder. Men forslaget tager efter vores opfattelse ikke tilstrækkelig højde for den usikkerhed om evner og muligheder, som eksisterer i en stor del af den gruppe, som i dag ikke får en ungdomsuddannelse Derfor foreslår vi, at fleksuddannelsen udvides med et fleksibelt uddannelsesforberedende undervisningsforløb for de unge, som det ikke umiddelbart er muligt at lave en uddannelsesplan med en forud defineret konkret erhvervs- eller studiekompetence som slutmål til. Notatet består af disse afsnit I. Sammenligning mellem EGU og fleksibel ungdomsuddannelse II. Analyse af forslaget om fleksibel ungdomsuddannelse III. De folkeoplysende skolers muligheder IV. Forslag om et fleksibelt forberedende undervisningsforløb I. Sammenligning mellem EGU og fleksibel ungdomsuddannelse EGU EGU er en erhvervsuddannelse, der består af virksomhedspraktik og skoleundervisning. Skal give erhvervskompetence og adgang til at fortsætte i erhvervskompetencegivende uddannelse. Målgruppe: Unge under 30 år, der ikke har forudsætninger for umiddelbart at gennemføre en anden kompetencegivende uddannelse. Uddannelsen varer 2 år. Kan forkortes til 18 måneder, hvis den unge er fyldt 19 og har mindst 6 måneders erhvervserfaring. Kan under særlige omstændigheder forlænges til 3 år. Kommunalbestyrelsen visiterer til ud- Fleksuddannelse Uddannelsen er en ungdomsuddannelse, der alt efter forløbets sammensætning kan give erhvervskompetence eller studiekompetence i forhold til videregående uddannelse. Er mere åben mht. sammensætning af forløbet. Målgruppe: Unge, der er faldet fra en almindelig uddannelse eller hvor der er overvejende sandsynlighed for frafald + unge der er endt i en uddannelsesmæssig blindgyde. Længden af uddannelsen kan strækkes som en harmonika. UU-centrene visiterer i samarbejde

3 dannelsen (UU eller skoler, som kommunalbestyrelsen har overladt kompetencen til). Kommunalbestyrelsen tilrettelægger EGU i samarbejde med lokale uddannelsesinstitutioner. Kommunalbestyrelsen kan overlade til erhvervsskoler og produktionsskoler at tilrettelægge udannelsen. Forløbet og den tilsigtede kompetence beskrives fra start i en uddannelsesplan, herunder angivelse af forventet godskrivning af skoleundervisning. Kommunen eller uddannelsesinstitutionen har ansvaret for uddannelsesforløbet. Forløbet er individuelt (men kan godt være forankret i et hold, hvilket typisk vil være tilfældet hvis det er en produktionsskole eller en anden folkeoplysende skole). mellem afgivende uddannelsesinstitution (ex. folkeskolen eller erhvervsskolen), den modtagende institution og den unge selv. Den unge får tilknyttet en gennemgående uddannelsesvejleder enten fra UU eller den modtagende institution. Der skal ligge en klar uddannelsesplan for den enkelte, der beskriver slutmålet. Det er uddannelsesvejlederen, der har ansvar for, at der er progression i forløbet og at der tilknyttes fornøden professionel hjælp (ex. socialrådgiver eller psykolog) hvis det er en forudsætning for den unges gennemførelse. Forløbet skal forankres i et fællesskab med andre unge. Der er fleksible rammer for hvordan det kan gøres. II. Analyse af forslaget om fleksibel ungdomsuddannelse Fleks-uddannelsen, som den er skitseret, tager højde for en stor del af de begrænsninger, som vi ser i forhold til EGU: - Den retter sig mod såvel arbejdsmarkedet som videregående uddannelse og tager dermed højde for, at barrierer for uddannelse kan være mangfoldige og ikke nødvendigvis først og fremmest er boglige - Længden er fleksibel i forhold til den enkeltes behov - Der skal være en gennemgående personlig vejleder, der forholder sig til og tager hånd om hele den unges situation - Forløbet skal forankres i et fællesskab med andre unge Også fleks-uddannelsen efterlader imidlertid nogle huller i sikkerhedsnettet: - Det forudsættes, at der fra starten skal ligge en klar uddannelsesplan, som beskriver slutmålet i form af kompetence på arbejdsmarkedet eller studiekompetence. Det indebærer, at det for den enkelte skal være klart fra starten, hvad slutmålet er, og det er langt fra altid muligt eller hensigtsmæssigt. - Det forudsættes, at uddannelsesvejlederen skal være fra UU eller den modtagende skole. Hvis der ikke fremstår et entydigt slutmål og dermed en entydig modtagende skole, er det ofte et valg mellem en vejleder, der

4 ikke har tilknytning til det fællesskab, som tilbuddet bliver forankret i, eller at der ud fra et foreløbigt slutmål vælges en modtagende skole, der måske hurtigt bliver skiftet ud, fordi der sker en afklaring som ændrer slutmålet. Igen kan resultatet blive, at tilknytning mellem vejleder og fællesskab bliver begrænset. - Det forudsættes at der altid findes en afgivende og en modtagende skole. Der bør tages højde for, at der fortsat vil være unge, der vælger at gå ud at finde et tilfældigt arbejde eller f.eks. af helbredsmæssige/psykiske årsager falder ud af uddannelsessystemet i en længere periode, uden at det på det tidspunkt, hvor frafaldet sker, er muligt eller meningsfuldt at lave en fleks-uddannelse med et klart defineret slutmål i form af erhvervs- eller studie-kompetence. Der bør være plads til, at fleks-uddannelsen kan opfange disse unge på et senere tidspunkt. I denne forbindelse vil vi også understrege, at det er vigtigt at fleksuddannelsen finansieres af staten på lige fod med andre ungdomsuddannelser. Det samme gælder for EGU og STU, som nu er overvejende kommunalt finansieret, hvilket er en stærkt begrænsende faktor. De svageste unges uddannelser bør ikke være afhængige af pressede kommunale budgetter. III. De folkeoplysende skolers muligheder De folkeoplysende skoleformer er i nogen grad indtænkt i fleksuddannelsen; højskoler og efterskoler er specifikt nævnt. Men vi mener, at hele paletten af folkeoplysende skoler (Højskoler, efterskoler, hus- og håndarbejdsskoler, ungdomsskoler, produktionsskoler, daghøjskoler og oplysningsforbund) har forudsætninger for at være vigtige aktører i indsatsen for at sikre uddannelse til alle unge. Det gælder for fleksuddannelsen som helhed under forudsætning af, at vilkår og rammer for uddannelsen indrettes sådan, at det er muligt for alle skoleformerne at bidrage også de skoleformer, der ikke modtager statstilskud (ungdomsskoler, daghøjskoler og oplysningsforbund). En fleksibel uddannelsesforberedende indsats kan i særlig grad med fordel forankres i et folkeoplysende læringsmiljø, som er præget af en pædagogik, der fremmer personlig motivation for læring - bl.a. ved at skabe sammenhæng mellem faglig læring og livslæring og mellem læring og vejledning. De folkeoplysende læringsmiljøer er attraktive for unge, også uddannelsessvage unge. (Steen Elsborgs og Steen Høyrup Pedersens Mønsterbrydende læringsrum i folkeoplysningen - genspaedagogiskekvaliteter.aspx) IV. Forslag om et fleksibelt forberedende undervisningsforløb Vi foreslår derfor at der indtænkes et fleksibelt uddannelsesforberedende modul, som afsæt for fleks-uddannelsens hovedforløb eller anden ungdomsuddannelse i de tilfælde, hvor det ikke i den aktuelle situation er muligt eller hensigtsmæssigt at formulere et klart slutmål i form af erhvervs- eller studie-kompetence.

5 I det følgende skitseres et forslag til, hvordan sådan et fleksibelt uddannelsesforberedende undervisningsforløb kan se ud. Målgruppen er overordnet den samme som for fleksuddannelsen som helhed, men tilbuddet målrettes til de unge, hvor det i den aktuelle situation ikke er muligt eller hensigtsmæssigt lave en uddannelsesplan med et klart slutmål. UU visiterer til et fleksibelt forberedende undervisningsforløb. Formålet med et fleksibelt forberedende undervisningsforløb skal være, at den unge opnår personlige, sociale og faglige forudsætninger og motivation for at gennemføre fleks-uddannelsens hovedforløb eller en anden ungdomsuddannelse. I den forstand har det fleksible forløb også et slutmål, men et mere fleksibelt slutmål, nemlig at den unge påbegynder og fuldfører en eller anden erhvervs- eller studiekompetencegivende uddannelse. Et fleksibelt forberedende undervisningsforløb kan bestå af undervisning og andre læringsaktiviteter, vejledning, realkompetenceafklaring og dokumentation samt afklarende praktikophold. Den enkeltes forløb justeres løbende under hensyn til den unges personlige mål, ressourcer og potentialer med henblik på, at den unge opnår afklaring og personlige, sociale og faglige forudsætninger og motivation for at gennemføre en ungdomsuddannelse Et fleksibelt forberedende undervisningsforløb tilrettelægges som et fleksibelt individuelt forløb af en institution for ungdomsuddannelse eller en folkeoplysende skole. Det individuelle forløb skal være forankret i et læringsfællesskab/hold i den pågældende institution. Læringsfællesskabet kan være et ordinært undervisningstilbud i skoleformen eller et særligt tilrettelagt hold. Derudover skal der tilbydes rammer for fællesskabsaktiviteter ud over selve forløbet. Dette er nødvendigt for at fastholde de socialt sårbare unge, som har behov for trygheden i faste sociale fællesskaber Den unge følges i hele forløbet af en personlig vejleder, der er knyttet til den tilrettelæggende institution. Den personlige vejleder fortsætter som uddannelsesvejleder ved overgang til fleks-uddannelsens hovedforløb eller EGU eller som mentor ved overgang til anden uddannelse, hvis den unge ønsker det. På frie kostskoler kan mentortilbuddet i et vist omfang omfatte kost- og logipladser under færdiggørelse af uddannelse. Den personlige vejleder og deltageren aftaler ved starten en personlig forløbs- og læreplan for forløbet. Planen skal beskrive den enkeltes foreløbige mål med forløbet, hvilke elementer, der indgår, hvordan der sikres tydelig kontinuitet og progression i forhold til målet og foreløbig tidsramme. Forløbets længde kan variere fra få uger til mere end et år. Varigheden fastsættes og justeres i forhold til den enkelte unges mål og behov. Forløbs- og læreplanen udformes som en rammeaftale, der godkendes af UU. Inden for den godkendte ramme kan den tilrettelæggende institution og den unge løbende aftale det konkrete forløb. Når den unges fleksible uddannelsesforberedende undervisningsforløb er godkendt af UU, ydes der tilskud og SU på samme vilkår som ved fleks-uddannelse. Det er en

6 afgørende pointe, at den unge under det fleksible forberedende undervisningsforløb har vilkår, der gælder for unge under uddannelse, således at deltagerne allerede under det forberedende forløb har optimale vilkår for at udvikle en uddannelsesidentitet og - kultur, der kan hjælpe dem til at gennemføre en kompetencegivende uddannelse. Det er det samme formål Ungepakke 2 tjener i forhold til unge i aldersgruppen 15-17, der er vurderet som ikke-uddannelsesparate. De vil blive tilbudt et særligt tilrettelagt uddannelsesforløb, der har til formål at den unge bliver i stand til at påbegynde og gennemføre en ungdomsuddannelse. Vi hilser denne mulighed og det bagvedliggende rationale velkommen, men finder, at sådanne forløb - skal udvides aldersmæssigt til at omfatte gruppen af unge op til 30 år, og - skal udløse ret til SU. Der skal ved overgang til uddannelse eller andet udstedes dokumentation for det fleksible forløb og den unges aktuelle status ift. forløbets mål. Der skal også foreligge dokumentation for kompetencer, som den unge har vist og udviklet i forløbet samt tidligere erhvervede realkompetencer. Tidligere erhvervede kompetencer skal i størst muligt omfang søges anerkendt gennem realkompetencevurdering eller godskrivning i forhold til formelle uddannelser. Forløbet skal altså sikre, at alle den unges kompetencer, fra et fleksibelt forberedende undervisningsforløb, fra afbrudte uddannelser mm, samles op og godskrives, f. eks. som en del af fleks-uddannelsens hovedforløb.

Forslag til ramme for et privilegeret samarbejdet omkring Fleksuddannelsen (FUD) i Esbjerg Kommune.

Forslag til ramme for et privilegeret samarbejdet omkring Fleksuddannelsen (FUD) i Esbjerg Kommune. Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 BUU Alm.del Bilag 114 Offentligt Forslag til ramme for et privilegeret samarbejdet omkring Fleksuddannelsen (FUD) i Esbjerg Kommune. Idé: At samle alle interessenter

Læs mere

Om produktionsskolernes rolle i en kommende fleksuddannelse

Om produktionsskolernes rolle i en kommende fleksuddannelse Om produktionsskolernes rolle i en kommende fleksuddannelse Indhold 1. Generelle betragtninger om produktionsskolernes rolle. 2. Hvornår er den unge parat til at starte på en fleksuddannelse? 3. Hvordan

Læs mere

Folkeoplysningen bygger bro til uddannelse En bred vifte af tilbud på samme folkeoplysende platform

Folkeoplysningen bygger bro til uddannelse En bred vifte af tilbud på samme folkeoplysende platform Folkeoplysningen bygger bro til uddannelse En bred vifte af tilbud på samme folkeoplysende platform udgivet af de folkeoplysende skoleforeninger DANSK FOLKEOPLYSNINGS SAMRÅD Denne folder er udgivet af

Læs mere

Forslag til ny procedure for målgruppevurdering af elever til uddannelsesforberedende tilbud mellem grundskolen og ungdomsuddannelserne

Forslag til ny procedure for målgruppevurdering af elever til uddannelsesforberedende tilbud mellem grundskolen og ungdomsuddannelserne KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Ungdom NOTAT 07-03-2013 Bilag 1 Forslag til ny procedure for målgruppevurdering af elever til uddannelsesforberedende tilbud mellem grundskolen og ungdomsuddannelserne

Læs mere

MUFU. Denne information er målrettet professionelle aktører omkring unge mellem 15 og 17 år

MUFU. Denne information er målrettet professionelle aktører omkring unge mellem 15 og 17 år MUFU Middelfart Ungdomsskoles Forberedende Uddannelses- og beskæftigelsesforløb Denne information er målrettet professionelle aktører omkring unge mellem 15 og 17 år MUFU Middelfart Ungdomsskoles Forberedende

Læs mere

PRODUKTIONSSKOLEN ER EN ANDEN VEJ TIL UNGDOMSUDDANNELSE

PRODUKTIONSSKOLEN ER EN ANDEN VEJ TIL UNGDOMSUDDANNELSE PRODUKTIONSSKOLEN ER EN ANDEN VEJ TIL UNGDOMSUDDANNELSE Forslag til hvordan produktionsskolerne kan medvirke til at flere får en ungdomsuddannelse, og hvordan en ændret lovgivning kan understøtte dette.

Læs mere

Samarbejde mellem højskoler og uddannelsesinstitutioner

Samarbejde mellem højskoler og uddannelsesinstitutioner Samarbejde mellem højskoler og uddannelsesinstitutioner Formålet med vejledningen er at beskrive de vilkår og muligheder, der er for samarbejde mellem folkehøjskoler og uddannelsesinstitutioner. 1. Generelle

Læs mere

Regeringens udspil til reform af erhvervsuddannelserne - særligt med fokus på det merkantile område

Regeringens udspil til reform af erhvervsuddannelserne - særligt med fokus på det merkantile område Regeringens udspil til reform af erhvervsuddannelserne - særligt med fokus på det merkantile område Undervisningsministeren præsenterede 2. oktober regeringens udspil til en kommende erhvervsuddannelsesreform.

Læs mere

Folkeoplysningens indsats overfor de uddannelsessvage unge

Folkeoplysningens indsats overfor de uddannelsessvage unge Folkeoplysningens indsats overfor de uddannelsessvage unge 1. Indledning Målsætningen om, at 95 pct. af de danske unge skal have en ungdomsuddannelse, har eksisteret i efterhånden mange år, uden at den

Læs mere

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne Undervisningsministeriet 27. maj 2014 Udkast Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne I medfør af 10 g i lov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv samt pligt

Læs mere

OM KOMBINERET UNGDOMSUDDANNELSE - KUU

OM KOMBINERET UNGDOMSUDDANNELSE - KUU OM KOMBINERET UNGDOMSUDDANNELSE - KUU LOVGRUNDLAG: Lov om Kombineret Ungdomsuddannelse - lov nr. 631 af 16/06/2014 samt tilhørende. Loven blev vedtaget på et bredt forlig af S, SF, RV, V, DF, LA og KF.

Læs mere

Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle

Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle Alt for få unge søger i dag ind på erhvervsuddannelserne. Det betyder, at vi kommer til at mangle industriteknikere, mekanikere, kokke, kontorassistenter

Læs mere

STATUS PÅ UDDANNELSESPLAN 2016

STATUS PÅ UDDANNELSESPLAN 2016 STATUS PÅ UDDANNELSESPLAN 2016 Oktober 2016 Formål med uddannelsesplanen Uddannelsesplan 2016 skal: Bidrage til at flere unge gennemfører en erhvervskompetencegivende uddannelse, så uddannelsesniveauet

Læs mere

Forslag. og håndarbejdsskoler (frie kostskoler), og

Forslag. og håndarbejdsskoler (frie kostskoler), og Lovforslag nr. L 79 Folketinget 2009-10 Fremsat den 25. november 2009 af undervisningsministeren (Bertel Haarder) Forslag til Lov om ændring af lov om folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og

Læs mere

Nyt fra Undervisningsministeriet Fokus på Ungepakken Konference for vejledere Nyborg Strand 6. maj 2010 Steffen Jensen sj@uvm.dk 3392 5135 2033 0840

Nyt fra Undervisningsministeriet Fokus på Ungepakken Konference for vejledere Nyborg Strand 6. maj 2010 Steffen Jensen sj@uvm.dk 3392 5135 2033 0840 Nyt fra Undervisningsministeriet Fokus på Ungepakken Konference for vejledere Nyborg Strand 6. maj 2010 Steffen Jensen sj@uvm.dk 3392 5135 2033 0840 Side 1 Finanslovsaftaler 2010 Flerårsaftale for de erhvervsrettede

Læs mere

Hvad karakteriserer de gode skoler?

Hvad karakteriserer de gode skoler? Hvad karakteriserer de gode skoler? Oplæg på Børnerådet og Dansk Erhvervs konference Unge på tværs i uddannelsesuniverset 25. november 2010 v. Torben Pilegaard Jensen, AKF Hvad karakteriserer den gode

Læs mere

DA s høringssvar på udkast til lov om ændring af lov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv og forskellige andre love

DA s høringssvar på udkast til lov om ændring af lov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv og forskellige andre love Undervisningsministeriet Simon Kjølby Larsen Vester Voldgade 123 1552 København V efu-vej@uvm.dk DA s høringssvar på udkast til lov om ændring af lov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv og forskellige

Læs mere

Bedre veje til en ungdomsuddannelse

Bedre veje til en ungdomsuddannelse Uddannelsesforbundet takker for muligheden for at bidrage til ekspertgruppens arbejde. Uddannelsesforbundet finder, at løsningerne for den berørte målgruppe skal tage udgangspunkt i den enkelte unges situation,

Læs mere

Etablering af konsortie om udvikling og udbud af Kombineret Ungdomsuddannelse.

Etablering af konsortie om udvikling og udbud af Kombineret Ungdomsuddannelse. Etablering af konsortie om udvikling og udbud af Kombineret Ungdomsuddannelse. 1. Baggrunden for kombineret ungdomsuddannelse Med den politiske aftale om Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser, blev

Læs mere

Opsamling på spørgsmål fra euv-seminarer den 4. og 6. maj 2015

Opsamling på spørgsmål fra euv-seminarer den 4. og 6. maj 2015 Opsamling på spørgsmål fra euv-seminarer den 4. og 6. maj 2015 Det skal indledningsvist præciseres, at når en euv gennemføres med eux, så vil skoleundervisningen i hovedforløbet ikke være et afkortet for

Læs mere

Lovtidende A. 2014 Udgivet den 2. juli 2014. Bekendtgørelse om vejledning om valg af ungdomsuddannelse og erhverv. 30. juni 2014. Nr. 840.

Lovtidende A. 2014 Udgivet den 2. juli 2014. Bekendtgørelse om vejledning om valg af ungdomsuddannelse og erhverv. 30. juni 2014. Nr. 840. Lovtidende A 2014 Udgivet den 2. juli 2014 30. juni 2014. Nr. 840. Bekendtgørelse om vejledning om valg af ungdomsuddannelse og erhverv I medfør af 2, stk. 3, 3, stk. 6, 4, stk. 4, 5, stk. 5, 10, stk.

Læs mere

Beregninger for omkostninger ved oprettelse af EGU-pladser

Beregninger for omkostninger ved oprettelse af EGU-pladser Notat Sagsnr.: 2013/0000240 Dato: 8. maj 2013 Titel: Beregninger for omkostninger ved oprettelse af EGU-pladser Sagsbehandler: Karsten Hovmand Leder af Job og Kompetenceudvikling Dette notat giver et overblik

Læs mere

Ungdommens Uddannelsesvejledning, Bornholms Regionskommune. Målsætninger for UU Bornholm 2013/2014

Ungdommens Uddannelsesvejledning, Bornholms Regionskommune. Målsætninger for UU Bornholm 2013/2014 Ungdommens Uddannelsesvejledning, Bornholms Regionskommune Målsætninger for UU Bornholm 2013/2014 Gitte Hagelskjær Svart, UngePorten 01-08-2013 UU Bornholm er en uafhængig vejledningsinstitution, som har

Læs mere

(Tidlig vejledning i folkeskolen, mentorordning, brobygning og forøget opsøgende vejledning m.v.)

(Tidlig vejledning i folkeskolen, mentorordning, brobygning og forøget opsøgende vejledning m.v.) LOV nr 559 af 06/06/2007 (Gældende) Lov om ændring af lov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv og forskellige andre love og om ophævelse af lov om brobygningsforløb til ungdomsuddannelserne (Tidlig

Læs mere

Workshop Særlige elevgrupper regler og redskaber jha

Workshop Særlige elevgrupper regler og redskaber jha Workshop Særlige elevgrupper regler og redskaber jha Disposition for workshoppen -oversigt over de særlige elevgrupper Formål: Overblik over højskolernes tilbud til særlige elevgrupper Samarbejde Erfaringsudveksling

Læs mere

Ungdommens Uddannelsesvejledning, Bornholms Regionskommune. Målsætninger for UU Bornholm 2014/2015

Ungdommens Uddannelsesvejledning, Bornholms Regionskommune. Målsætninger for UU Bornholm 2014/2015 Ungdommens Uddannelsesvejledning, Bornholms Regionskommune Målsætninger for UU Bornholm 2014/2015 Gitte Hagelskjær Svart, UngePorten 18-09-2014 UU Bornholm er en uafhængig vejledningsinstitution, som har

Læs mere

Grydeklar IFU

Grydeklar IFU Grydeklar IFU 02.11.2009 1 Teori og proces Koncept Målgruppe Optag Læringsmiljø Krav Fag / vejledning / opfølgning Prototyper IFU i forskelligt perspektiv Det personlige IFU Øvelse og opsamling De gode

Læs mere

Højskolernes og frie fagskolers mentorordning. v/ Jakob Hvenegaard Andersen Folkehøjskolernes Forening i Danmark 10.

Højskolernes og frie fagskolers mentorordning. v/ Jakob Hvenegaard Andersen Folkehøjskolernes Forening i Danmark 10. Højskolernes og frie fagskolers mentorordning v/ Jakob Hvenegaard Andersen Folkehøjskolernes Forening i Danmark 10. september 2014 Rundt om Hvem er de unge uden ungdomsuddannelse på højskole Effektundersøgelse

Læs mere

Uddannelsestal 2012. Odder Kommune. fra grundskole til ungdomsuddannelse. Udarbejdet af Ungdommens Uddannelsesvejledning Odder Skanderborg

Uddannelsestal 2012. Odder Kommune. fra grundskole til ungdomsuddannelse. Udarbejdet af Ungdommens Uddannelsesvejledning Odder Skanderborg Uddannelsestal 2012 fra grundskole til ungdomsuddannelse Odder Kommune Udarbejdet af Ungdommens Uddannelsesvejledning Odder Skanderborg Indholdsfortegnelse Forord... - 3 - Hvordan ser det ud lige nu?...

Læs mere

2020-plan for UU (Ungdommens uddannelsesvejledning)

2020-plan for UU (Ungdommens uddannelsesvejledning) 2020-plan for UU (Ungdommens uddannelsesvejledning) Dette notat beskriver visionen for UU sjælland syd (UUSS, som består af Næstved, Faxe samt Vordingborg) 2020. Notatet inddrager de officielle lovkrav,

Læs mere

D A N S K F O L K E O P L Y S N I N G S S A M R Å D

D A N S K F O L K E O P L Y S N I N G S S A M R Å D D A N S K F O L K E O P L Y S N I N G S S A M R Å D Undervisningsministeriet Afdelingen for erhvervsrettet voksenuddannelse Vester Voldgade 123 1552 København V København, den 27.august 2010 Danish Adult

Læs mere

Orientering om omlægning af tillægstakster for særligt prioriterede elevgrupper

Orientering om omlægning af tillægstakster for særligt prioriterede elevgrupper Folkehøjskoler Husholdningsskoler og håndarbejdsskoler Ungdommens Uddannelsesvejledning Institutionsstyrelsen Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Formateret: Tlf. 3392 5000 Engelsk (USA) Fax 3392

Læs mere

Indsatser ift. unge ledige i Assens Kommune - januar 2013

Indsatser ift. unge ledige i Assens Kommune - januar 2013 Indsatser ift. unge ledige i Assens Kommune - januar 2013 Indsats Formål Indhold Målgruppe Jobrotation og servicejob Arbejdserfaring og Ordinært arbejde i private og Unge ledige i match 1. kompetenceudvikling.

Læs mere

Et uddannelsesforberedende tilbud til unge

Et uddannelsesforberedende tilbud til unge Et uddannelsesforberedende tilbud til unge 1 Indhold 1. Baggrund 2. Målgruppe 3. Målsætning 4. Forløb og optagelse 5. Indhold 6. Dokumentation for indsatsen 7. Visitation 8. Organisering. Tilbuddet. Samarbejde

Læs mere

Projekt Unge - godt i gang - formål og indsats

Projekt Unge - godt i gang - formål og indsats NOTAT 2. juli 2009 Projekt Unge - godt i gang - formål og indsats J.nr. 2009-0000906 Metodeudvikling og international rekruttering/sil/ala/mni/aos Baggrund Beskæftigelsesministeren introducerede i 2007

Læs mere

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger Uddrag af rapporten Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet - Værdier, interesser og holdninger Hvem vælger hvad? Unge, der vælger EUD, ser uddannelsen som middel til at komme ud på arbejdsmarkedet

Læs mere

UDKAST. Kapitel 1 Bekendtgørelsens anvendelsesområde

UDKAST. Kapitel 1 Bekendtgørelsens anvendelsesområde UDKAST Bekendtgørelse om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov I medfør af 3, stk. 5, 4, stk. 5, 6, stk. 4, 9, stk. 3 og 10, stk. 2, i lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Forord. Strategier for ungdomsuddannelse til alle Lolland-Falster, 2010 15-06-2010

Forord. Strategier for ungdomsuddannelse til alle Lolland-Falster, 2010 15-06-2010 Uddannelse til alle unge Strategier for ungdomsuddannelse til alle Lolland-Falster, 2010 Forord Den foreliggende uddannelsesstrategi for Lolland-Falster har fundet sin udformning gennem det fælleskommunale

Læs mere

Produktionsskoleforeningens høringssvar vedr. udkast til forslag til lov om kombineret ungdomsuddannelse

Produktionsskoleforeningens høringssvar vedr. udkast til forslag til lov om kombineret ungdomsuddannelse Vejle, den 4. april 2014 Til Undervisningsministeriet Afdelingen for Ungdoms- og Voksenuddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Produktionsskoleforeningens høringssvar vedr. udkast til forslag

Læs mere

Bilag om produktionsskoler 1

Bilag om produktionsskoler 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om produktionsskoler 1 I. Målgruppen Formålet med produktionsskoler

Læs mere

Etik tak. Peter Plant, DPU/AU NOV 2011

Etik tak. Peter Plant, DPU/AU NOV 2011 Etik tak Peter Plant, DPU/AU NOV 2011 Etiske regler Sygeplejersken skal i sit samarbejde med alle faggrupper udvise respekt. I tilfælde af interessekonflikt, skal hensynet til patientens tarv varetages.

Læs mere

Resumé: Analyse af højskolernes effekt på uddannelse

Resumé: Analyse af højskolernes effekt på uddannelse Resumé: Analyse af højskolernes effekt på uddannelse 1. Effekt opgjort som øget tilbagevenden til uddannelsessystemet efter afbrudt ungdomsuddannelse 2. Effekt opgjort som mindsket frafald på videregående

Læs mere

Kvalitetsstandard. For Heltidsundervisningen i Ungnorddjurs

Kvalitetsstandard. For Heltidsundervisningen i Ungnorddjurs Kvalitetsstandard For Heltidsundervisningen i Ungnorddjurs Ungnorddjurs Åboulevarden 64 8500 Grenaa tlf : 89 59 25 50 www.ungnorddjurs.dk ung@ungnorddjurs.dk Heltidsundervisning i Ungnorddjurs Vision Heltidsundervisningen

Læs mere

Efter UU-Center Himmerland

Efter UU-Center Himmerland Efter UU-Center Himmerland Kommunalbestyrelsen i Vesthimmerlands Kommune har meddelt Mariagerfjord Kommune, at man opsiger samarbejdsaftalen omkring UU Center Himmerland. En konsekvens heraf er afvikling

Læs mere

Erhvervsuddannelserne (eud) er en del af ungdomsuddannelserne; knap 20% af en ungdomsårgang vælger eud i forlængelse af grundskolen eller 10. klasse.

Erhvervsuddannelserne (eud) er en del af ungdomsuddannelserne; knap 20% af en ungdomsårgang vælger eud i forlængelse af grundskolen eller 10. klasse. Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 BUU Alm.del Bilag 285 Offentligt Afdeling for Ungdoms- og Voksenuddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk

Læs mere

Bekendtgørelse om erhvervsgrunduddannelse

Bekendtgørelse om erhvervsgrunduddannelse BEK nr 704 af 10/06/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 4. februar 2017 Ministerium: Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Journalnummer: Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling, j.nr.

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om erhvervsgrunduddannelse m.v.

Bekendtgørelse af lov om erhvervsgrunduddannelse m.v. LBK nr 987 af 16/08/2010 (Gældende) Udskriftsdato: 16. februar 2016 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 059.19G.121 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

Må lrettede forløb hen imod grundforløb 2

Må lrettede forløb hen imod grundforløb 2 Må lrettede forløb hen imod grundforløb 2 Om erhvervsuddannelsesreformen og dens konsekvenser for produktionsskolerne 1. BAGGRUND: Centrale dele af erhvervsuddannelsesreformen set fra produktionsskolernes

Læs mere

Workshop 5: Et tilbud om kombineret ungdomsuddannelse

Workshop 5: Et tilbud om kombineret ungdomsuddannelse Workshop 5: Et tilbud om kombineret ungdomsuddannelse Forhistorie Fri Ungdomsuddannelse Fleksuddannelse Kombineret Ungdomsuddannelse Et Danmark, der står sammen Til unge, der ikke har forudsætninger for

Læs mere

Kommuner i Danmark Styrelsen for Undervisning og Kvalitet

Kommuner i Danmark Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Kommuner i Danmark Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. nr.: 33 92 50 00 E-mail: stuk@stukuvm.dk www.stukuvm.dk CVR nr.: 29634750 Orienteringsbrev om STU

Læs mere

Hammeren Produktionsskolen Vest

Hammeren Produktionsskolen Vest Virksomhedsplan 2015 Hammeren Produktionsskolen Vest Formål og målgrupper Hammeren- Produktionsskolen Vest er en selvejende statslig uddannelsesinstitution med vedtægter, der er godkendt af kommunalbestyrelsen

Læs mere

Unge under 30 år uden uddannelse, der er åbenlyst uddannelsesparate

Unge under 30 år uden uddannelse, der er åbenlyst uddannelsesparate Unge under 30 år uden, der er åbenlyst sparate Ved ikke unge der har behov for afklaring, motivation og forberedelse før svalg og start (åbenlyst sparate). 1) Unge, som har viden om skolelivet, men som

Læs mere

Skoleudvalget Møde den kl Side 1 af 7. Punkt

Skoleudvalget Møde den kl Side 1 af 7. Punkt Punkt 6. Orientering og Ungdommens Uddannelsesvejlednings opgaver - herunder særligt om Kombineret UngdomsUddannelse (KUU), ErhvervsGrundUddannelse (EGU) og produktionsskoler 2016-051127 Skoleforvaltningen

Læs mere

Hvad laver en UU-vejleder? Vejleder unge uden ungdomsuddannelse 13-25 år Skolevejledning, ungevejledning, mentoropgaver, netværksgrupper etc.

Hvad laver en UU-vejleder? Vejleder unge uden ungdomsuddannelse 13-25 år Skolevejledning, ungevejledning, mentoropgaver, netværksgrupper etc. Hvad laver en UU-vejleder? Vejleder unge uden ungdomsuddannelse 13-25 år Skolevejledning, ungevejledning, mentoropgaver, netværksgrupper etc. Kontor v. Skive Kommune, Torvegade 10 Tilknytning til alle

Læs mere

Punkt 13 på Byrådsdagsordenen den 3./4. juni

Punkt 13 på Byrådsdagsordenen den 3./4. juni Punkt 13 på Byrådsdagsordenen den 3./4. juni Magistratsafdelingen for Sociale Forhold og Beskæftigelses udtalelse vedr. SF, V, C og EL s budgetforslag om gratis psykologhjælp til unge i Aarhus Kommune

Læs mere

Uddannelsesforbundets udspil til en reform af erhvervsuddannelserne

Uddannelsesforbundets udspil til en reform af erhvervsuddannelserne Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 BUU Alm.del Bilag 281 Offentligt Uddannelsesforbundets udspil til en reform af erhvervsuddannelserne - set med praktikernes øjne Nørre Farimagsgade 15 1364 København

Læs mere

Analyse. Hvor går de unge hen efter specialefterskolen? Ungdomsuddannelser blandt unge med særlige læringsforudsætninger

Analyse. Hvor går de unge hen efter specialefterskolen? Ungdomsuddannelser blandt unge med særlige læringsforudsætninger Analyse Hvor går de unge hen efter specialefterskolen? Ungdomsuddannelser blandt unge med særlige læringsforudsætninger 21-214 Forfatter: Mette Hjort-Madsen, konsulent Forord af Astrid Haim Thomsen, vejleder,

Læs mere

Hvordan får flere unge en ungdomsuddannelse?

Hvordan får flere unge en ungdomsuddannelse? Hvordan får flere unge en ungdomsuddannelse? Oplæg på konferencen JAGTEN PÅ 95 PCT. - HVAD VIRKER! Odense Congress Center 22. november 2010 v. Torben Pilegaard Jensen, AKF Hvordan får flere unge en ungdomsuddannelse?

Læs mere

Dansk Arbejdsgiverforening (DA) og Landsorganisationen i Danmark (LO) har som mål, at flere unge end i dag skal afslutte en erhvervsuddannelse.

Dansk Arbejdsgiverforening (DA) og Landsorganisationen i Danmark (LO) har som mål, at flere unge end i dag skal afslutte en erhvervsuddannelse. 2SO JYHGUIUHPU\NNHWNRPSHWHQFHYXUGHULQJSn HUKYHUYVXGGDQQHOVHUQH %DJJUXQG Dansk Arbejdsgiverforening (DA) og Landsorganisationen i Danmark (LO) har som mål, at flere unge end i dag skal afslutte en erhvervsuddannelse.

Læs mere

Kaffe Fair er et skævt læringstilbud til skæve mennesker

Kaffe Fair er et skævt læringstilbud til skæve mennesker Kaffe Fair er et skævt læringstilbud til skæve mennesker I dag: Kaffe Fair er et særligt læringsrum, som samtidig er en café, der drives af Daghøjskolen FOKUS og ligger i hovedbiblioteket i det centrale

Læs mere

Ikrafttræden Loven og bekendtgørelserne træder i kraft 1. august 2010

Ikrafttræden Loven og bekendtgørelserne træder i kraft 1. august 2010 Politisk baggrund Aftalen om Flere Unge i Uddannelse og Job af 5. november 2009 mellem regeringen (V og K), DF, S og R Ungepakke 1 (praktikpladser), ungepakke 2 (UVM) og ungepakke 2 (BM) Aftale om ungeydelse

Læs mere

Økonomi og Administration Sagsbehandler: Jeanette Grauballe Sagsnr P Dato:

Økonomi og Administration Sagsbehandler: Jeanette Grauballe Sagsnr P Dato: Økonomi og Administration Sagsbehandler: Jeanette Grauballe Sagsnr. 17.00.00-P00-1-17 Dato:9.2.2017 Orientering om uddannelsesvejledning i udskolingen Et af formålene med folkeskolereformen er at sikre

Læs mere

Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser. Juni 2015 Afdelingen for ungdoms- og voksenuddannelse Undervisningsministeriet

Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser. Juni 2015 Afdelingen for ungdoms- og voksenuddannelse Undervisningsministeriet Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser Juni 2015 Afdelingen for ungdoms- og voksenuddannelse Undervisningsministeriet Indhold Afsæt for reformen, mål og overordnede initiativer Nedslagspunkter: Optagelse

Læs mere

Skabelon for skolernes lokale undervisningsplan for det studiekompetencegivende forløb på merkantil eux

Skabelon for skolernes lokale undervisningsplan for det studiekompetencegivende forløb på merkantil eux Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. nr.: 33 92 50 00 E-mail: stuk@stukuvm.dk www.stukuvm.dk CVR nr.: 29634750 Skabelon for skolernes lokale undervisningsplan

Læs mere

Ansøgning om puljemidler fra Det Lokale Beskæftigelsesråd for Svendborg, Langeland og Ærø

Ansøgning om puljemidler fra Det Lokale Beskæftigelsesråd for Svendborg, Langeland og Ærø Ansøgning om puljemidler fra Det Lokale Beskæftigelsesråd for Svendborg, Langeland og Ærø Overordnede informationer Projektets titel: Projekt Restart. Projektperiode: 16. maj 2011-1. juli 2012 Målgruppe:

Læs mere

UTA-projektet, baggrund, forløb og resultater

UTA-projektet, baggrund, forløb og resultater UTA-projektet, baggrund, forløb og resultater WS 7 på konferencen Jagten på 95 pct. hvad virker? 22. november 2010 v/ Jan Bauditz, Chefkonsulent, KL, Kontoret for Arbejdsmarked og Uddannelse Dagsorden

Læs mere

I Aalborg kommune blev drøftelserne i høj grad taget på det bagtæppe af samarbejde om de unge, som udgøres af vore lokale Ungestrategi.

I Aalborg kommune blev drøftelserne i høj grad taget på det bagtæppe af samarbejde om de unge, som udgøres af vore lokale Ungestrategi. Der var engang en lille reform Da de første udspil til kontanthjælpsreformen kom tidligere i 2013, skabte de naturligt nok livlig aktivitet i kommunerne. Hvad var egentlig meningen? Hvad er det nye og

Læs mere

Debatoplæg. De unge skal have en uddannelse. - det betaler sig

Debatoplæg. De unge skal have en uddannelse. - det betaler sig 1 De unge skal have en uddannelse - det betaler sig 2 debatoplægget kan downloades på kl.dk/unge 3 De unge skal have en uddannelse det betaler sig Det koster penge, at mange unge i vores samfund ikke får

Læs mere

Strategi. flere unge skal have en uddannelse 2015-2016

Strategi. flere unge skal have en uddannelse 2015-2016 Strategi flere unge skal have en uddannelse 2015-2016 Flere unge skal have en uddannelse Indledning Virksomhedernes krav til medarbejdernes kvalifikationer stiger, og antallet af stillinger, som kan udføres

Læs mere

1 Personlig uddannelsesplan Grundforløb for tosprogede UDDANNELSESPLAN. Navn. Uddannelsesretning og holdnummer

1 Personlig uddannelsesplan Grundforløb for tosprogede UDDANNELSESPLAN. Navn. Uddannelsesretning og holdnummer 1 Personlig uddannelsesplan Grundforløb for tosprogede UDDANNELSESPLAN Navn Uddannelsesretning og holdnummer 2 Personlig uddannelsesplan Grundforløb for tosprogede Indholdsfortegnelse: Præsentation og

Læs mere

Udskoling med fokus på overgang til ungdomsuddannelse

Udskoling med fokus på overgang til ungdomsuddannelse Samarbejdsaftale mellem Folkeskolen og UU Skive 2014: Udskoling med fokus på overgang til ungdomsuddannelse Formålet med denne beskrivelse At sikre et optimalt samarbejde mellem den enkelte folkeskole

Læs mere

Resumée. Uddannelsesparath ed og de unges overgang til ungdomsuddannels e. Analyse af det samlede ungdomsuddannelsesområde Juni 2011

Resumée. Uddannelsesparath ed og de unges overgang til ungdomsuddannels e. Analyse af det samlede ungdomsuddannelsesområde Juni 2011 Resumée é Uddannelsesparath ed og de unges overgang til ungdomsuddannels e Analyse af det samlede ungdomsuddannelsesområde Juni 2011 2 RESUMÉ af Uddannelsesparathed og de unges overgang til ungdomsuddannelse

Læs mere

Storskoven STU

Storskoven STU Storskoven 42 13 15 81 STU SÆRLIGT TILRETTELAGT UNGDOMSUDDANNELSE STU på Storskoven Målet for Storskovens skoles STU forløb er klart: At give den unge en tilknytning til arbejdsmarkedet, og at indgå aktivt

Læs mere

Kompetenceudvikling EUD reform workshop

Kompetenceudvikling EUD reform workshop Kompetenceudvikling EUD reform workshop Susanne Gottlieb Aftale om bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser 9.2.2. Markant løft af lærernes pædagogiske kompetencer alle lærere [skal] inden 2020 have

Læs mere

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE INITIATIVETS TITEL: Kommunalt fastholdelsesberedskab 1. ANSØGERE OG SAMARBEJDSPARTNERE Ansøger (projektansvarlig): Ungdommens Uddannelsesvejledning Aarhus-Samsø (forkortet

Læs mere

Udvikling gennem bedre uddannelser

Udvikling gennem bedre uddannelser Udvikling gennem bedre uddannelser Udspillet er udarbejdet af Kommunernes Landsforening og udkom i 2013 som et bud på, hvordan uddannelsessystemet samlet set kan få et løft. Resume: Teksten er et udspil

Læs mere

Indhold. Vesthimmerlands Kommune Himmerlandsgade 27 9600 Aars. UU Vesthimmerland Østre Boulevard 10 9600 Aars. 6. november 2014

Indhold. Vesthimmerlands Kommune Himmerlandsgade 27 9600 Aars. UU Vesthimmerland Østre Boulevard 10 9600 Aars. 6. november 2014 1 Indhold 1. Om Ungdommens Uddannelsesvejledning 2. Kollektive vejledningsaktiviteter 3. Uddannelsesparathed 4. Særlig vejledningsindsats 5. Forældreopgaver og optagelsesproceduren 6. Uddannelsesoverblik

Læs mere

Ansøgningsprocedure 7. november 2012

Ansøgningsprocedure 7. november 2012 Ansøgningsprocedure 7. november 2012 2 Hvem kan søge? Institutioner for erhvervsrettet uddannelse, der udbyder erhvervsuddannelser (herefter betegnet erhvervsskoler) kan ansøge om midler fra puljen. Det

Læs mere

De overordnede mål for BUUs arbejde på ungeområdet er den kommunale

De overordnede mål for BUUs arbejde på ungeområdet er den kommunale KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen 25. august 2014 Cover til unge-initiativer i Budget 2015 Overordnede mål Unge i København skal have gode rammer for at vokse op, udvikle sig og komme godt

Læs mere

Identifikation af unge med særlige behov for vejledning. VUE Projekt 2.1.a.

Identifikation af unge med særlige behov for vejledning. VUE Projekt 2.1.a. Identifikation af unge med særlige behov for vejledning VUE Projekt 2.1.a. Kvalificering af begrebet Hvad skal der overhovedet forstås ved begrebet unge med særlige behov for vejledning om uddannelse og

Læs mere

Vejledning for opgørelse af refusionsberettigede udgifter

Vejledning for opgørelse af refusionsberettigede udgifter Ministeriet for Børn og Undervisning, november 2011 Egu-vejledning Vejledning for opgørelse af refusionsberettigede udgifter 2011.1-1 - Indholdsfortegnelse Indberetning af aktivitet og refusionsberettigede

Læs mere

Oplæg. På Bisidderkurset fredag d.30. september 2011 v/peter Gulstad

Oplæg. På Bisidderkurset fredag d.30. september 2011 v/peter Gulstad På Bisidderkurset fredag d.30. september 2011 v/peter Gulstad Præsentation af oplægsholder Ligeværd & Lighed Uddannelsesmuligheder Lov 564 / STU Præsentation af HUG Barierer & Visioner Vigtige Love Afslutning

Læs mere

Bekendtgørelse om indhold og tilrettelæggelse af produktionsskoletilbud m.v.

Bekendtgørelse om indhold og tilrettelæggelse af produktionsskoletilbud m.v. BEK nr 1162 af 08/10/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 19. oktober 2015 Ministerium: Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Journalnummer: Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling, j.nr.

Læs mere

Notat vedr. Lov om ændring af lov om erhvervsuddannelser af 19. marts 2014

Notat vedr. Lov om ændring af lov om erhvervsuddannelser af 19. marts 2014 Notat vedr. Lov om ændring af lov om erhvervsuddannelser af 19. marts 2014 Social- og Sundhedsskolerne i Region Syddanmark samt Region Syddanmark og kommuner i Region Syddanmark har med interesse modtaget

Læs mere

ungeaftale Følgende partier er med i aftalen enhedslisten (Ø) Radikale venstre (r) socialdemokratiet (s) socialistisk folkeparti (SF) venstre (V)

ungeaftale Følgende partier er med i aftalen enhedslisten (Ø) Radikale venstre (r) socialdemokratiet (s) socialistisk folkeparti (SF) venstre (V) ungeaftale sådan får vi FLEST UNGE I UDDANNELSE April 2015 Følgende partier er med i aftalen enhedslisten (Ø) Radikale venstre (r) socialdemokratiet (s) socialistisk folkeparti (SF) venstre (V) 2015 UNGEAFTALE

Læs mere

Forslag til EUD-reform fra Danske SOSU-skoler

Forslag til EUD-reform fra Danske SOSU-skoler (for elever med praktikplads) (for elever med praktikplads) (for elever med praktikplads) Forslag til EUD-reform fra Danske SOSU-skoler Meriteres inden for indgangen. Meriteres inden for indgangen. Meriteres

Læs mere

Beskrivelse af udskolingen på Som det allerførste i folkeskoleloven hedder det: Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder, der: forbereder dem til videre uddannelse

Læs mere

Hvor kan jeg søge yderligere information?

Hvor kan jeg søge yderligere information? Hvor kan jeg søge yderligere information? Du kan læse mere om de forskellige tilbud på: ASV Horsens www.horsenskom.dk/institutioner/asv-horsens.dk Bygholm Landbrugsskole www.bygholm.dk Horsens Gymnasium

Læs mere

Ungdommens Uddannelsesvejledning Region Sjælland

Ungdommens Uddannelsesvejledning Region Sjælland Ungdommens Uddannelsesvejledning Region Sjælland Ungdommens Uddannelsesvejledning Region Sjælland Dokumentation for regionale statistikker fra de seks UU-centre i Region Sjælland 2 Ungdommens Uddannelsesvejledning

Læs mere

Helhedsorienteret undervisning.

Helhedsorienteret undervisning. Helhedsorienteret Undervisning Indledning Helhedsorienteret undervisning er et af fire pædagogiske værktøjer, som er udviklet på initiativ af Fastholdelseskaravanen. I perioden 2013-2016 indgår FastholdelsesTaskforce

Læs mere

Spørgsmål og svar fra spørgerunde om Kombineret Ungdomsuddannelse

Spørgsmål og svar fra spørgerunde om Kombineret Ungdomsuddannelse Spørgsmål og svar fra spørgerunde om Kombineret Ungdomsuddannelse Nummereringerne svarer til afsnit i ansøgningsmateriale/slides. 1.1: Hvis der ikke er indgået bindende aftaler med bidragsydere til undervisningen

Læs mere

Profilmodel 2014 Højest fuldførte uddannelse

Profilmodel 2014 Højest fuldførte uddannelse Profilmodel 2014 Højest fuldførte uddannelse En fremskrivning af en ungdomsårgangs højeste fuldførte uddannelse Profilmodel 2014 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang vil uddanne sig i løbet

Læs mere

Overgang fra folkeskoler til ungdomsuddannelser. Skive Kommune

Overgang fra folkeskoler til ungdomsuddannelser. Skive Kommune Overgang fra folkeskoler til ungdomsuddannelser i Skive Kommune Forord Byrådet i Skive Kommune har stor fokus på uddannelsesområdet. Dette har blandt andet medført dannelsen af Uddannelsesrådet i Skive

Læs mere

Kombineret ungdomsuddannelse - oplæg

Kombineret ungdomsuddannelse - oplæg Kombineret ungdomsuddannelse - oplæg PKRI/17-06-2014 Disposition Indledning Lovgrundlaget Den kommunale synsvinkel: mål for opgaveløsningen o Forberede til EGU og derefter EUD o Erhvervstræning med henblik

Læs mere

Forældremøde Rønde Efterskole November 2013

Forældremøde Rønde Efterskole November 2013 Forældremøde Rønde Efterskole November 2013 Uddannelsesvalg Hvad vil du være? Hvem vil du være? Hvad kan du styre efter, når du skal vælge uddannelse? God, grundig og rigelig uddannelse? Hvad du er god

Læs mere

VEJLEDNING VIRKER Fælles Tilmelding til Ungdomsuddannelse Optagelse.dk 2016

VEJLEDNING VIRKER Fælles Tilmelding til Ungdomsuddannelse Optagelse.dk 2016 VEJLEDNING VIRKER Fælles Tilmelding til Ungdomsuddannelse Optagelse.dk 2016 Indledning Hvad vælger de unge efter skolen, og er de vurderet uddannelsesparate til deres valg? Primo marts 2016 afleverede

Læs mere

Æ n d r i n g s f o r s l a g. Til 2. [Præcisering af kommunalbestyrelsens tilbud om en ungdomsuddannelse til unge med særlige behov] Til 3.

Æ n d r i n g s f o r s l a g. Til 2. [Præcisering af kommunalbestyrelsens tilbud om en ungdomsuddannelse til unge med særlige behov] Til 3. Uddannelsesudvalget L 196 - Bilag 13 Offentligt Sagsnr.: 147.354.121 Til Lovforslag nr. L 196 Af undervisningsministeren, tiltrådt af Æ n d r i n g s f o r s l a g Til 2 1) I stk. 1, 1. pkt., udgår:»,

Læs mere

ErhversGrundUddannelse

ErhversGrundUddannelse EGU Skive Kommune ErhversGrundUddannelse EGU Erhvervsgrunduddannelse er en kompetencegivende kommunal ungdomsuddannelse. Uddannelsen er rettet mod unge mellem 16 og 30 år, der ikke umiddelbart kan gennemføre

Læs mere

En styrket og sammenhængende overgangsvejledning

En styrket og sammenhængende overgangsvejledning En styrket og sammenhængende overgangsvejledning 93% af de unge starter på en ungdomsuddannelse når de forlader folkeskolen. Tallet har været stigende og er resultatet af en systematisering af uddannelsesplanlægningen

Læs mere

Hornbæk Skole Randers Kommune

Hornbæk Skole Randers Kommune Hornbæk Skole Randers Kommune Udfordring 1: Folkeskolen for alle børn I Randers Kommune er vi udfordret af, at der på distriktsskolerne ikke eksisterer deltagelsesmuligheder for alle børn, idet der fortsat

Læs mere