Gør fleksuddannelsen mere fleksibel

Transkript

1 Gør fleksuddannelsen mere fleksibel Oppositionspartierne (S, SF, R og Ehl) foreslår sammen, at der etableres en fleksuddannelse for unge mellem 15 og 25 år. De folkeoplysende skoleformer hilser forslaget velkommen, fordi det vil give bedre rammer for længerevarende og perspektiverede forløb for især uddannelsesuafklarede unge med ufuldstændige forudsætninger for at påbegynde og gennemføre en ungdomsuddannelse. Forslag supplerer den Erhvervsfaglige Grunduddannelse (EGU) og Ungepakke 2, sådan at der med dets indførelse samlet set er gode rammer for ungegruppen som helhed. Dog tager forslaget efter vores opfattelse ikke tilstrækkelig højde for den usikkerhed om evner og muligheder, som eksisterer i en stor del af den gruppe, som i dag ikke får en ungdomsuddannelse. F.eks. kræver forslaget, at der er en klar uddannelsesplan med en bestemt erhvervs- eller studie-kompetence som slutmål fra starten. Forslaget forudsætter også, at der altid er en afgivende og modtagende skole, hvilket ikke er situationen for mange af disse unge. Samlet set indeholder forslaget i dets nuværende form ikke den tilstrækkelige fleksibilitet, som kan gøre fleks-uddannelsen til et tilbud for hele denne gruppe af unge. Endelig indtænker forslaget ikke hele paletten af folkeoplysende skoler (højskoler, efterskoler, hus- og håndarbejdsskoler, ungdomsskoler, produktionsskoler, daghøjskoler og oplysningsforbund). Derfor foreslår vi, at fleksuddannelsen udvides med et fleksibelt uddannelsesforberedende undervisningsforløb for de unge, som det ikke umiddelbart er muligt at lave en uddannelsesplan med en konkret defineret erhvervs- eller studiekompetence som slutmål. Det fleksible uddannelsesforberedende undervisningsforløb er et individuelt fleksibelt forløb, forankret i læringsfællesskab og socialt fællesskab. Det kan bestå af en bred palet af lærings- og vejledningsaktiviteter. Det kan tilrettelægges af en institution for ungdomsuddannelse eller en folkeoplysende skole. I nedenstående/vedhæftede notat præsenterer vi vores analyse af det nuværende EGU i relation til forslaget om fleks-uddannelse. I forlængelse af det uddybe vi forslaget om et fleksibelt uddannelsesforberende forløb som en del af fleksuddannelsen. Dansk Folkeoplysnings Samråd på vegne af - Foreningen af Folkehøjskoler i Danmark - Efterskoleforeningen - Daghøjskoleforeningen - AOF-Danmark - Foreningen af Husholdnings- og Håndarbejdsskoler - US-centret (Ungdomsskolerne)

2 Notat om oppositionspartiernes forslag til fleks-uddannelse og om folkeoplysningens forslag om at udbygge det med et fleksibelt uddannelsesforberedende undervisningsforløb Oppositionspartierne (S, SF, R og Ehl) foreslår sammen, at der etableres en fleksuddannelse for unge mellem 15 og 25 år. De folkeoplysende skoleformer mener, at forslaget kan fylde mange af de huller ud, som den Erhvervsfaglige Grunduddannelse (EGU) og Uddannelsespakke 2 ikke udfylder. Men forslaget tager efter vores opfattelse ikke tilstrækkelig højde for den usikkerhed om evner og muligheder, som eksisterer i en stor del af den gruppe, som i dag ikke får en ungdomsuddannelse Derfor foreslår vi, at fleksuddannelsen udvides med et fleksibelt uddannelsesforberedende undervisningsforløb for de unge, som det ikke umiddelbart er muligt at lave en uddannelsesplan med en forud defineret konkret erhvervs- eller studiekompetence som slutmål til. Notatet består af disse afsnit I. Sammenligning mellem EGU og fleksibel ungdomsuddannelse II. Analyse af forslaget om fleksibel ungdomsuddannelse III. De folkeoplysende skolers muligheder IV. Forslag om et fleksibelt forberedende undervisningsforløb I. Sammenligning mellem EGU og fleksibel ungdomsuddannelse EGU EGU er en erhvervsuddannelse, der består af virksomhedspraktik og skoleundervisning. Skal give erhvervskompetence og adgang til at fortsætte i erhvervskompetencegivende uddannelse. Målgruppe: Unge under 30 år, der ikke har forudsætninger for umiddelbart at gennemføre en anden kompetencegivende uddannelse. Uddannelsen varer 2 år. Kan forkortes til 18 måneder, hvis den unge er fyldt 19 og har mindst 6 måneders erhvervserfaring. Kan under særlige omstændigheder forlænges til 3 år. Kommunalbestyrelsen visiterer til ud- Fleksuddannelse Uddannelsen er en ungdomsuddannelse, der alt efter forløbets sammensætning kan give erhvervskompetence eller studiekompetence i forhold til videregående uddannelse. Er mere åben mht. sammensætning af forløbet. Målgruppe: Unge, der er faldet fra en almindelig uddannelse eller hvor der er overvejende sandsynlighed for frafald + unge der er endt i en uddannelsesmæssig blindgyde. Længden af uddannelsen kan strækkes som en harmonika. UU-centrene visiterer i samarbejde

3 dannelsen (UU eller skoler, som kommunalbestyrelsen har overladt kompetencen til). Kommunalbestyrelsen tilrettelægger EGU i samarbejde med lokale uddannelsesinstitutioner. Kommunalbestyrelsen kan overlade til erhvervsskoler og produktionsskoler at tilrettelægge udannelsen. Forløbet og den tilsigtede kompetence beskrives fra start i en uddannelsesplan, herunder angivelse af forventet godskrivning af skoleundervisning. Kommunen eller uddannelsesinstitutionen har ansvaret for uddannelsesforløbet. Forløbet er individuelt (men kan godt være forankret i et hold, hvilket typisk vil være tilfældet hvis det er en produktionsskole eller en anden folkeoplysende skole). mellem afgivende uddannelsesinstitution (ex. folkeskolen eller erhvervsskolen), den modtagende institution og den unge selv. Den unge får tilknyttet en gennemgående uddannelsesvejleder enten fra UU eller den modtagende institution. Der skal ligge en klar uddannelsesplan for den enkelte, der beskriver slutmålet. Det er uddannelsesvejlederen, der har ansvar for, at der er progression i forløbet og at der tilknyttes fornøden professionel hjælp (ex. socialrådgiver eller psykolog) hvis det er en forudsætning for den unges gennemførelse. Forløbet skal forankres i et fællesskab med andre unge. Der er fleksible rammer for hvordan det kan gøres. II. Analyse af forslaget om fleksibel ungdomsuddannelse Fleks-uddannelsen, som den er skitseret, tager højde for en stor del af de begrænsninger, som vi ser i forhold til EGU: - Den retter sig mod såvel arbejdsmarkedet som videregående uddannelse og tager dermed højde for, at barrierer for uddannelse kan være mangfoldige og ikke nødvendigvis først og fremmest er boglige - Længden er fleksibel i forhold til den enkeltes behov - Der skal være en gennemgående personlig vejleder, der forholder sig til og tager hånd om hele den unges situation - Forløbet skal forankres i et fællesskab med andre unge Også fleks-uddannelsen efterlader imidlertid nogle huller i sikkerhedsnettet: - Det forudsættes, at der fra starten skal ligge en klar uddannelsesplan, som beskriver slutmålet i form af kompetence på arbejdsmarkedet eller studiekompetence. Det indebærer, at det for den enkelte skal være klart fra starten, hvad slutmålet er, og det er langt fra altid muligt eller hensigtsmæssigt. - Det forudsættes, at uddannelsesvejlederen skal være fra UU eller den modtagende skole. Hvis der ikke fremstår et entydigt slutmål og dermed en entydig modtagende skole, er det ofte et valg mellem en vejleder, der

4 ikke har tilknytning til det fællesskab, som tilbuddet bliver forankret i, eller at der ud fra et foreløbigt slutmål vælges en modtagende skole, der måske hurtigt bliver skiftet ud, fordi der sker en afklaring som ændrer slutmålet. Igen kan resultatet blive, at tilknytning mellem vejleder og fællesskab bliver begrænset. - Det forudsættes at der altid findes en afgivende og en modtagende skole. Der bør tages højde for, at der fortsat vil være unge, der vælger at gå ud at finde et tilfældigt arbejde eller f.eks. af helbredsmæssige/psykiske årsager falder ud af uddannelsessystemet i en længere periode, uden at det på det tidspunkt, hvor frafaldet sker, er muligt eller meningsfuldt at lave en fleks-uddannelse med et klart defineret slutmål i form af erhvervs- eller studie-kompetence. Der bør være plads til, at fleks-uddannelsen kan opfange disse unge på et senere tidspunkt. I denne forbindelse vil vi også understrege, at det er vigtigt at fleksuddannelsen finansieres af staten på lige fod med andre ungdomsuddannelser. Det samme gælder for EGU og STU, som nu er overvejende kommunalt finansieret, hvilket er en stærkt begrænsende faktor. De svageste unges uddannelser bør ikke være afhængige af pressede kommunale budgetter. III. De folkeoplysende skolers muligheder De folkeoplysende skoleformer er i nogen grad indtænkt i fleksuddannelsen; højskoler og efterskoler er specifikt nævnt. Men vi mener, at hele paletten af folkeoplysende skoler (Højskoler, efterskoler, hus- og håndarbejdsskoler, ungdomsskoler, produktionsskoler, daghøjskoler og oplysningsforbund) har forudsætninger for at være vigtige aktører i indsatsen for at sikre uddannelse til alle unge. Det gælder for fleksuddannelsen som helhed under forudsætning af, at vilkår og rammer for uddannelsen indrettes sådan, at det er muligt for alle skoleformerne at bidrage også de skoleformer, der ikke modtager statstilskud (ungdomsskoler, daghøjskoler og oplysningsforbund). En fleksibel uddannelsesforberedende indsats kan i særlig grad med fordel forankres i et folkeoplysende læringsmiljø, som er præget af en pædagogik, der fremmer personlig motivation for læring - bl.a. ved at skabe sammenhæng mellem faglig læring og livslæring og mellem læring og vejledning. De folkeoplysende læringsmiljøer er attraktive for unge, også uddannelsessvage unge. (Steen Elsborgs og Steen Høyrup Pedersens Mønsterbrydende læringsrum i folkeoplysningen - genspaedagogiskekvaliteter.aspx) IV. Forslag om et fleksibelt forberedende undervisningsforløb Vi foreslår derfor at der indtænkes et fleksibelt uddannelsesforberedende modul, som afsæt for fleks-uddannelsens hovedforløb eller anden ungdomsuddannelse i de tilfælde, hvor det ikke i den aktuelle situation er muligt eller hensigtsmæssigt at formulere et klart slutmål i form af erhvervs- eller studie-kompetence.

5 I det følgende skitseres et forslag til, hvordan sådan et fleksibelt uddannelsesforberedende undervisningsforløb kan se ud. Målgruppen er overordnet den samme som for fleksuddannelsen som helhed, men tilbuddet målrettes til de unge, hvor det i den aktuelle situation ikke er muligt eller hensigtsmæssigt lave en uddannelsesplan med et klart slutmål. UU visiterer til et fleksibelt forberedende undervisningsforløb. Formålet med et fleksibelt forberedende undervisningsforløb skal være, at den unge opnår personlige, sociale og faglige forudsætninger og motivation for at gennemføre fleks-uddannelsens hovedforløb eller en anden ungdomsuddannelse. I den forstand har det fleksible forløb også et slutmål, men et mere fleksibelt slutmål, nemlig at den unge påbegynder og fuldfører en eller anden erhvervs- eller studiekompetencegivende uddannelse. Et fleksibelt forberedende undervisningsforløb kan bestå af undervisning og andre læringsaktiviteter, vejledning, realkompetenceafklaring og dokumentation samt afklarende praktikophold. Den enkeltes forløb justeres løbende under hensyn til den unges personlige mål, ressourcer og potentialer med henblik på, at den unge opnår afklaring og personlige, sociale og faglige forudsætninger og motivation for at gennemføre en ungdomsuddannelse Et fleksibelt forberedende undervisningsforløb tilrettelægges som et fleksibelt individuelt forløb af en institution for ungdomsuddannelse eller en folkeoplysende skole. Det individuelle forløb skal være forankret i et læringsfællesskab/hold i den pågældende institution. Læringsfællesskabet kan være et ordinært undervisningstilbud i skoleformen eller et særligt tilrettelagt hold. Derudover skal der tilbydes rammer for fællesskabsaktiviteter ud over selve forløbet. Dette er nødvendigt for at fastholde de socialt sårbare unge, som har behov for trygheden i faste sociale fællesskaber Den unge følges i hele forløbet af en personlig vejleder, der er knyttet til den tilrettelæggende institution. Den personlige vejleder fortsætter som uddannelsesvejleder ved overgang til fleks-uddannelsens hovedforløb eller EGU eller som mentor ved overgang til anden uddannelse, hvis den unge ønsker det. På frie kostskoler kan mentortilbuddet i et vist omfang omfatte kost- og logipladser under færdiggørelse af uddannelse. Den personlige vejleder og deltageren aftaler ved starten en personlig forløbs- og læreplan for forløbet. Planen skal beskrive den enkeltes foreløbige mål med forløbet, hvilke elementer, der indgår, hvordan der sikres tydelig kontinuitet og progression i forhold til målet og foreløbig tidsramme. Forløbets længde kan variere fra få uger til mere end et år. Varigheden fastsættes og justeres i forhold til den enkelte unges mål og behov. Forløbs- og læreplanen udformes som en rammeaftale, der godkendes af UU. Inden for den godkendte ramme kan den tilrettelæggende institution og den unge løbende aftale det konkrete forløb. Når den unges fleksible uddannelsesforberedende undervisningsforløb er godkendt af UU, ydes der tilskud og SU på samme vilkår som ved fleks-uddannelse. Det er en

6 afgørende pointe, at den unge under det fleksible forberedende undervisningsforløb har vilkår, der gælder for unge under uddannelse, således at deltagerne allerede under det forberedende forløb har optimale vilkår for at udvikle en uddannelsesidentitet og - kultur, der kan hjælpe dem til at gennemføre en kompetencegivende uddannelse. Det er det samme formål Ungepakke 2 tjener i forhold til unge i aldersgruppen 15-17, der er vurderet som ikke-uddannelsesparate. De vil blive tilbudt et særligt tilrettelagt uddannelsesforløb, der har til formål at den unge bliver i stand til at påbegynde og gennemføre en ungdomsuddannelse. Vi hilser denne mulighed og det bagvedliggende rationale velkommen, men finder, at sådanne forløb - skal udvides aldersmæssigt til at omfatte gruppen af unge op til 30 år, og - skal udløse ret til SU. Der skal ved overgang til uddannelse eller andet udstedes dokumentation for det fleksible forløb og den unges aktuelle status ift. forløbets mål. Der skal også foreligge dokumentation for kompetencer, som den unge har vist og udviklet i forløbet samt tidligere erhvervede realkompetencer. Tidligere erhvervede kompetencer skal i størst muligt omfang søges anerkendt gennem realkompetencevurdering eller godskrivning i forhold til formelle uddannelser. Forløbet skal altså sikre, at alle den unges kompetencer, fra et fleksibelt forberedende undervisningsforløb, fra afbrudte uddannelser mm, samles op og godskrives, f. eks. som en del af fleks-uddannelsens hovedforløb.