05 Intro. INTERVIEWS 14 DannerS RÅDGIVNING OG KRISECENTER 18 Formand for Dansk Socialrådgiverforening

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "05 Intro. INTERVIEWS 14 DannerS RÅDGIVNING OG KRISECENTER 18 Formand for Dansk Socialrådgiverforening"

Transkript

1

2 05 Intro INTERVIEWS 14 DannerS RÅDGIVNING OG KRISECENTER 18 Formand for Dansk Socialrådgiverforening Bettina Post 20 Mandeforsker Kenneth Reinicke 22 Lektor i klinisk børnepsykologi Ingrid Leth 24 Kriminalassistent Susie Ågesen 28 Lektor i børne- og ungdomsvidenskab Maria Eriksson TEMAER 32 Sprog og vold 40 Tabu og vold 48 Magt og vold 56 Skyld og vold 62 Litteratur 63 links

3 3 Kære lærere og andre interesserede Vi ved af erfaring, at en lærers opmærksomhed og handlen kan have stor betydning for et barn, der oplever vold. Derfor er det vigtigt, at skolerne sætter fokus på vold i hjemmet og er med til at bryde tavsheden og det tabu, som vold er omgæret af. Når emnet vold tages op i skolen, har det ligeledes en forebyggende effekt, idet eleverne bevidstgøres om egne grænser og alternativer til vold. Desuden sendes et klart signal fra skolens side om, at vold altid er forkert og forbudt. Forfatterne, Bonnie Vittrup og Cecilie Nørgaard, har skabt et pædagogisk og didaktisk materiale, der behandler emnet vold i hjemmet på en følsom og nuanceret måde med stor respekt for de enkelte elevers forskellige ståsted i forhold til problematikken. Opgaverne appellerer til elevernes kreative evner, følelser og fantasi og deres analytiske færdigheder. Eleverne inviteres til at reflektere over alternativer til vold, så at vold som handlemulighed minimeres. Med undervisningsmaterialet ønsker vi at give eleverne indsigt i de komplekse problemstillinger, der knytter sig til vold i hjemmet og samtidig hjælpe den enkelte elev til at blive mere bevidst om egne grænser, værdier og rettigheder. Formålet med materialet er at forebygge vold og at tydeliggøre, hvad elever og lærere kan gøre, hvis en elev eller en elevs ven oplever vold i hjemmet. Materialet er testet af elever, lærere og eksperter på området for at sikre kvalitet og anvendelighed. Danners kontaktinformation findes på bagsiden af alle 3 bøger i undervisningsmaterialet og du er altid velkommen til at kontakte os. God læselyst! Vibe Klarup Voetmann Direktør i Danner

4 4 Hvad kan du gøre? Er et barn udsat for vold, er det vigtigt, at barnet får den rette hjælp og støtte. Derfor skal du altid handle, hvis du har mistanke om, at et barn udsættes for vold både hvis det direkte udsættes for vold eller oplever vold mellem forældrene. Tal hensynsfuldt med barnet om, hvad du ser og oplever og find ud af, om der er noget galt. Det kan du gøre, hvis et barn er udsat for vold: Tal med dine kollegaer og ledelsen. Det er en god ide at dele dine bekymringer og viden med relevante kollegaer og skolens ledelse. Dels får du deres blik på sagen og dels kan du få støtte og rådgivning i situationen. Underret de sociale myndigheder. En underretning er udtryk for omsorg for barnet, og er den rette vej til hjælp og støtte. Bliver volden ikke stoppet, risikerer barnet alvorlige psykiske eller fysiske skader. Som lærer har du skærpet underretningspligt, hvilket betyder, at du har pligt til at underrette de sociale myndigheder, hvis du ved, eller blot har mistanke om, at en elev udsættes for vold. Læs mere om at underrette på Fortæl ikke forældrene om underretningen, hvis du har mistanke om at en eller begge forældre udøver vold mod barnet. Selvom det ofte er oplagt at informere forældrene når man underretter, skal du ikke gøre det, når det drejer sig om vold mod barnet. En sådan samtale med forældrene kan indebære, at politiets muligheder for en eventuel efterforskning forringes, fordi barnet eller andre fx tvinges til tavshed. Desuden kan en samtale betyde, at volden eskalerer, fordi barnet afstraffes for at have sladret. Det er derfor Socialforvaltningen, der skal vurdere sagen og afgøre, hvordan og hvornår forældrene skal orienteres. Du kan altid få hjælp og vejledning ved at kontakte: Er der tale om en akut situation, skal du kontakte politiet.

5 INTRO 5 Om undervisningsmaterialet Om vold Undervisningsmaterialet Om vold sætter fokus på vold i hjemmet og er udarbejdet til folkeskolens klassetrin. Om vold henvender sig primært til dansk og det obligatoriske emne sundheds-, seksualundervisning og familiekundskab. Undervisningsmaterialet tager afsæt i aktuel og relevant forskning og rapporter samt interviews med en række fagfolk, der på forskellig vis arbejder med vold i hjemmet. Sidstnævnte er bragt i lærervejledning og elevmateriale. Om vold består af en lærervejledning med relevant baggrundsviden og didaktiske anvisninger, elevmateriale med opgaver og spørgsmål til refleksion og handling samt novellen Dagen derpå af børne- og ungdomsforfatter Trine Bundsgaard. Temaer om vold i hjemmet er tunge og alvorlige. Novellen skaber mulighed for at arbejde med emnet med en fiktiv distance. Der tematiseres over, hvordan det udsatte barns erfaringer og hverdagsliv bliver præget af at vokse op i et hjem med vold og utryghed. Det illustreres, hvordan barnet bærer rundt på sin usynlige rygsæk fyldt med angst, manglende søvn, usikkerhed, mavepine, osv. Ingen eller kun de allerfærreste ved, at der er noget galt. Dagen derpå sætter fokus på de modsætningsfyldte udfordringer et liv præget af vold rummer. Novellen åbner således for refleksion for alle implicerede parter og skaber mulighed for at finde håb og ressourcer i fx børnefællesskaber og voksenrelationer. Hvordan gribes materialet an? Undervisningsmaterialet er udarbejdet således, at lærervejledningen supplerer elevbogen. Det anbefales derfor at læse lærervejledningen i relation til det valgte tema for bedst at kunne tage højde for svære situationer i arbejdet med emnet. Novellen Dagen derpå kan downloades som podcast, og afspilning/højtlæsning af novellen igangsætter klassens arbejde med vold. Efter endt læsning kan eleverne reflektere over novellens titel og mulige fremtidsscenarier. Er titlen Dagen derpå et udtryk for moralske tømmermænd? Og hvordan kommer man mon videre? Hvordan tror eleverne, at familien får hjælp? Eleverne kan digte med på slutningen eller skrive et brev til Andreas, så de kan få afrundet beretningen for dem selv, inden de går i gang med temaerne i elevbogen. Temaerne er udarbejdet som sammenhængende og afrundede forløb, der kan bruges enkeltvis, men er naturligvis beslægtede og kan derfor oplagt supplere hinanden i kortere eller længere forløb omkring vold i hjemmet. Et forløb kan således skræddersys efter behov. Download podcast på:

6 6 intro Materialets fire temaer: Elevmaterialet er struktureret ud fra novellens tematikker og præsenterer opgaver, der udfordrer elevernes intuitive følelser og kreative kompetencer. Elever i klasse hverken kan eller skal forholde sig intellektuelt til de mange komplekse psykologiske forhold og problematikker, som knytter sig til vold i hjemmet. Af den grund skal de kreative refleksionsøvelser i hvert tema skabe differentierede forståelsesrammer og give redskaber til at kunne håndtere historier om vold i hjemmet eller selvoplevet vold i hjemmet. Tema 1: Sprog og vold Temaet åbner for perspektiver på sprogliggørelser af vold, som en metode til indsigt i, hvad vold er. Desuden fokuseres der på sproget som middel til voldelige handlinger og på sprogets betydning for at sætte grænser for sig selv og andre. Tema 2: Tabu og vold Temaet åbner for perspektiver på tabuisering af vold, og hvordan man kan arbejde med at nedbryde tabuer. Desuden kommer det omkring særligt kønnede tabuer og problematiserer disse. Tema 3: Magt og vold Temaet åbner for perspektiver på, hvilke betydninger både magt og afmagt har for vold. Derudover nuanceres alternative handlemuligheder og ligeværdsbegrebet. Tema 4: Skyld og vold Temaet åbner for perspektiver på, hvordan følelser af skyld og skam har betydning for voldsramte familier og ikke mindst børnenes liv. Det kommer ligeledes omkring andre følelser og nuancerer følelsesmæssige udtryk.

7 Intro 7

8 8 intro Hvorfor arbejde med vold i hjemmet? Undersøgelser viser, at ca kvinder hvert år udsættes for partnervold i Danmark og at denne vold også rammer de børn, der vokser op med vold i hjemmet 1. Undersøgelser viser også, at hver 5. elev lever med vold i hjemmet 2. Vold i hjemmet er derfor ikke kun den enkelte families problem, men også et fælles samfundsanliggende. En betragtelig del af børn, der vokser op i en familie hvor der udøves vold, lider under psykosociale belastninger, hvad enten de er direkte ofre for vold eller er vidner til volden. Det har alvorlige konsekvenser for børnenes liv, som ofte præges af ensomhed, følelser af skyld og skam, usikkerhed og angst. En af de største barrierer i forhold til at forebygge og behandle vold i hjemmet er det faktum, at vold i hjemmet ofte betragtes som et privat problem og er omgærdet af meget tabu og berøringsangst. Tabubelagte emner nedbrydes ved italesættelse og synliggørelse, og netop derfor er det afgørende at arbejde med vold i hjemmet i skolen. Formål Det er formålet, at undervisningsmaterialet gennem information, oplæg til refleksion og relevante problemstillinger skal bidrage til at nedbryde tabuer om vold i hjemmet. Materialet skal give både lærere og elever nuancerede og konstruktive handlekompetencer til dette. Om vold skal give lærere indsigt i og redskaber til at: 1. Bidrage til forebyggelse af voldelig adfærd 2. Nedbryde tabuer omkring vold og nuancere perspektiver på vold 3. Handle hensigtsmæssigt over for et voldsudsat barn og samspillet med klassen. Om vold skal åbne elevernes muligheder for at: 1. Reflektere over og diskutere problemstillinger knyttet til vold i hjemmet 2. Handle hensigtsmæssigt i forhold til sig selv og andre. Eleverne skal få indblik i voldens følelsesmæssige faktorer og blive klogere på egne rettigheder, grænser og moral 3. Skabe rum til mental eksperimenteren og alternative handlemuligheder, således at vold som handlemulighed minimeres. Hvad angår lærerens konkrete kompetence ift. at opdage børn, der er ofre for vold i hjemmet, og den videre praktiske indsats, bringer materialet anvisninger fra eksperter og fagfolk på området. Desuden henviser materialet til en række relevante links for mere information. Materialet skal desuden fremme en respektfuld tone og god kultur for at omgås i skolen. Det skal herigennem også bidrage til at forebygge vold både i skolen og senere i livet. 1 Helweg-Larsen K & Frederiksen, M.L. (red.) (2007): Mænds vold mod kvinder omfang, karakter og indsats mod vold. Minister for ligestilling, SI, København. Unicef, (2006): Behind Closed Doors - The Impact of Domestic Violence on Children. 2 Korzen, m.fl. (2010): Vold mod unge i danmark, SFI.

9 Intro 9 Materialets afsæt Der er to afgørende afsæt for undervisningsmaterialet. Det ene angår barnesynet; det andet selve voldsdefinitionen. Undervisningsmaterialet tager afsæt i en forståelse af barnet som voldsudsat, hvis det lever i en familie, hvor der foregår vold, uanset om barnet selv udsættes for den fysiske eller psykiske vold eller oplever den mellem fx forældrene. Det er i sig selv psykisk vold at være vidne til vold mellem forældrene og kan have de samme alvorlige konsekvenser, som hvis volden er rettet direkte mod barnet. I materialet benyttes begrebet vold i en bred definition, der inkluderer alle former for fysisk og psykisk vold. Det kan derfor ikke oversættes med at slå eller blive slået. Begrebet at slå omfatter nemlig ikke den forståelse, at den psykiske vold altid er en del af den fysiske vold, samt at den psykiske vold er mindst lige så skadelig. Desuden eksisterer der flere andre former for vold. Vold er: Psykisk vold - at blive ydmyget nedgjort, manipuleret, kontrolleret, isoleret, truet, stalket/forfulgt. Fysisk vold at blive slået, rusket, smidt med, udsat for kvælningsforsøg, vold med våben eller andre genstande. Seksuel vold - at blive tvunget til sex, som man ikke ønsker eller har lyst til. Materiel vold - at få ødelagt eller frataget indbo og personlige ejendele. Økonomisk vold - at blive nægtet adgang til penge, mad og andre fornødenheder. At blive gældsat mod sin vilje/uden man ved det. Definition af vold Vold er enhver handling rettet mod en anden person, og som gennem denne handling skader, smerter, skræmmer eller krænker, og får personen til at gøre noget mod sin vilje eller stoppe med at gøre noget, som personen gerne ville. (Oversat fra norsk. Psykolog og behandler fra Alternativ til vold, Per Isdal 2002). Undervisningstilgange Undervisningsmaterialet bygger på tilgange, der giver mulighed for at arbejde med emnerne fælles i klassen, i grupper eller individuelt, afhængigt af lærerens vurdering af klassens og den enkelte elevs grænser, behov og kompetencer. Den respektive lærer må lægge sit snit afhængigt af klassens sammensætning i forhold til arbejdet med vold i hjemmet. Undersøgelser viser, at kun meget få børn går til læreren med deres problemer. Det er derfor ikke givet, at læreren kender indgående til de hjemlige forhold, og man må som lærer altid være særdeles opmærksom og følsom i tilgangen til arbejdet med vold i hjemmet 3. Ingen kan sige sig fri det kan ske hvor som helst i alle familier; rig som fattig, højtuddannede som lavtuddannede, i etnisk danske familier som i familier med anden etnisk baggrund end dansk. Vilkårene kan altså være vidt forskellige. Ydermere er der ikke nødvendigvis nogle entydige kendetegn hos de børn, der lever i en familie med vold. De kan virke som veltilpasse, og de kan reagere indad- eller udadrettet. Med andre ord er børn, der oplever vold i familien, ligeså forskellige, som alle andre børn. 3 LG Insight (2009): Børns oplevelse af vold i hjemmet i Københavns kommune.

10 10 intro Voldsudsatte børn i klassen Er der børn i klassen, der pludselig begynder at fortælle om oplevelser med vold i hjemmet, skal læreren for elevens skyld lukke beretningen for klassen, og i stedet tage samtalen med eleven alene. Når en elev ønsker at dele sine voldsoplevelser, er det et udtryk for et ønske om hjælp til at håndtere det. Den hjælp skal komme gennem professionelle, som i første omgang er læreren. Konsekvenserne ved spontant at berette for klassen kan være sladder og mobning. Har man mistanke om, at der udøves vold i hjemmet, er det uhensigtsmæssigt at kontakte forældrene. Situationen kan optrappes og det kan være farligt. Man bør rådføre sig med skolens AKT-lærer, inden man beslutter det videre forløb. (Se også retningslinier Hvad kan du gøre s. 4). Læreren har selvfølgelig et særligt ansvar for at være opmærksom over for de potentielt udsatte børn, når man arbejder med vold i hjemmet. Men at arbejde med vold i hjemmet kræver også følsomhed og respekt overfor de børn, der kender nogen, som oplever vold i hjemmet, de som blot har hørt om det, og for de børn for hvem den slags grusomheder ligger meget fjernt. drenge end for piger at slå? Hvorfor/hvorfor ikke? En hensigtsmæssig indsats i arbejdet med vold i hjemmet afspejler nuancerede volds-, køns- og ligestillingsperspektiver. Med andre ord er det hensigtsmæssigt at rette et særligt kritisk fokus på stereotype forestillinger, der kan virke som usynlige barrierer for en reel indsats. Det er indlysende, at dét at være mand ikke forklarer voldelig adfærd. Nok er der flere voldelige mænd end kvinder, men det er langt fra alle mænd, der er voldelige. Maskulinitet og femininitet er ikke biologisk determineret. Der findes en mangfoldighed af femininiteter og maskuliniteter, og det er vigtigt at reflektere over ligheder mellem kønnene, men også over forskelle mellem kvinder indbyrdes og forskelle mellem mænd indbyrdes. Ved at rette fokus mod mulige maskuliniteter hos kvinder/piger og femininiteter hos mænd/drenge og deres relation til vold, vil man i højere grad få fokus på, hvilke faktorer der er i spil. Det er således vigtigt at modarbejde stereotype opfattelser af mænd og kvinder for bedre at kunne forebygge vold og voldelige handlinger, og for bedre at kunne håndtere voldens konsekvenser efterfølgende. Det er derfor vigtigt, at arbejdet med vold i hjemmet foregår i fællesskab, således at læreren kan følge eleverne. Hjemmearbejde er derfor ikke hensigtsmæssigt. Modarbejde sterotyper Det er vigtigt at undgå at skabe stereotype billeder af de voldsudsatte og af voldsudøveren, da der som nævnt inden for hver familie kan være stor variation i opvækstvilkår og ressourcer. En måde at udfordre gængse hverdagsforståelser og kvalificere egne og elevers personlige og faglige kompetencer på er at forholde sig kritisk og spørgende til disse. En tilgang med nuancerede perspektiver på vold, normer, kultur, køn og ligestilling, stiller ofte flere spørgsmål, end den giver svar: Er der forskellige forventninger til elevernes opførsel, måder at reagere på, vise følelser på alt efter fx hvilket køn eller etnicitet de har? Hvordan? Er det mere legitimt for

11 Intro 11 Kan man se om et barn er udsat for vold? Der findes en række generelle signaler på vold, som man skal være opmærksom på: Fysiske symptomer, fx blå mærker eller sår på kroppen Megen sygefravær Indesluttethed og mistænksomhed hos barnet Undvigende eller afvisende opførsel over for voksne Overfladisk relation til venner og legekammerater Nervøs og angstfuld opførsel Aggressivitet, vrede og tilsyneladende ubegrundede raseriudbrud Omvendt vil nogle børn, der har været ramt af vold, tilsyneladende være upåvirkede og uden symptomer. Der er således ikke nogen facitliste med tegn og signaler, og det skal understreges, at der ikke altid er sikre tegn på, at et barn har været udsat for vold. Til lærere - om at spotte et voldsramt barn og den svære samtale Servicestyrelsen: og Det Kriminalpræventive Råd: Til elever med særligt behov for hjælp Børnerådets Børneinfo: Børns vilkår:

12 12 intro Folkeskolens formål og fælles mål Undervisningsmaterialets fokus på vold, udsatte børn og rettigheder er udarbejdet i overensstemmelse med 1, stk. 2 og 3, i Folkeskoleloven om folkeskolens formål (jf. lovbekendtgørelse nr. 593 af 24. juni 2009), samt bekendtgørelsen om Fælles Mål (bekendtgørelse nr. 748 af 13. Juli 2009 om formål, trin- og slutmål for folkeskolens fag og emner (Fælles Mål) for faget Dansk og for det obligatoriske emne Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab. Dansk Arbejdet med Om vold skal være i overensstemmelse med 1, stk. 1 i bekendtgørelsen om Fælles Mål, hvor målet med undervisningen i danskfaget er: at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som kilder til udvikling af personlig og kulturel identitet. Faget skal fremme elevernes indlevelsesevne og deres æstetiske, etiske og historiske forståelse. Som trinmål efter 6. klassetrin (bekendtgørelsens bilag 1) er bl.a. følgende fastsat: Det talte sprog Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at bruge talesproget forståeligt og klart i samtale, samarbejde og diskussion og fungere som ordstyrer udvikle et nuanceret ord- og begrebsforråd argumentere, debattere og informere udtrykke fantasi, følelser, tanker, erfaringer og viden i sammenhængende form lytte aktivt til andre og følge op med analytiske spørgsmål Det skrevne sprog læse Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at fastholde hovedindholdet af det læste i skriftlig form læse alderssvarende skøn- og faglitteratur og digitale tekster hurtigt og sikkert med god forståelse og indlevelse Det skrevne sprog skrive Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at layoute tekster til bestemte formål og modtagere kunne søge hensigtsmæssigt på internettet og bruge tekstbehandling varieret i egne skriveprocesser bruge skrivning bevidst som støtte for tænkning. Sprog, litteratur og kommunikation Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at bruge sproget til kommunikation, argumentation, problemløsning og formidling af viden vise kendskab til sprogets spændvidde fra hverdagssprog til kunstneriske udtryksformer vise indsigt i sprog, sprogbrug og sprogrigtighed i egne og andres tekster fortolke, perspektivere og forholde sig til tekster og andre udtryksformer ud fra både oplevelse og analyse finde og forholde sig til udtryk for værdier i andres udsagn og i tekster og andre udtryksformer

13 Intro 13 udtrykke sig i billeder, lyd og tekst i forskelligartede produktioner samt i dramatisk form søge information på en systematisk og kritisk måde forstå samspillet mellem sprog og kultur og betydningen af sproglig mangfoldighed. Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Om vold er i overensstemmelse med 22 i bekendtgørelsen om Fælles Mål. I 22 er følgende fastsat: 22. Formålet med undervisningen i sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab er, at eleverne tilegner sig indsigt i vilkår og værdier, der påvirker sundhed, seksualitet og familieliv. Eleverne skal opnå forståelse af den betydning, seksualitet og familieliv har for sundhed samt af samspillet mellem sundhed og miljø. Stk. 2. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at have kendskab til, hvordan miljøet på skolen, i klassen og i fritiden kan påvirke sundhed diskutere kønsrollers betydning for egen udvikling og klassens sociale miljø aflæse og begrunde følelsesmæssige reaktioner. Stk. 3. Undervisningen skal i enhver henseende bidrage til, at eleverne udvikler forudsætninger for, at de i fællesskab med andre og hver for sig kan tage kritisk stilling og handle for at fremme egen og andres sundhed. Som trinmål efter 6. klassetrin (bekendtgørelsens bilag 27) er bl.a. følgende fastsat: Årsager og betydning Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at have kendskab til, hvordan miljøet på skolen, i klassen og i fritiden kan påvirke sundhed diskutere kønsrollers betydning for egen udvikling og klassens sociale miljø aflæse og begrunde følelsesmæssige reaktioner. Visioner og alternativer Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at sammenligne forskellige former for bolig- og familieformer vurdere egne og andres positive og negative deltagelse i sociale netværk opstille forslag til en sund familie og et sundere lokalsamfund. Handling og forandring Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at gøre rede for faktorer, der påvirker det fysiske og psykiske arbejdsmiljø på skolen kende teknikker, deres muligheder og begrænsninger, i forhold til at hjælpe sig selv og andre.

14 interview danner Dorte Larsen, Familie- & børnerådgiver Anne Sinding Steensberg, Psykolog Anette Pedersen, Socialrådgiver

15 Intro 15 Hvad motiverer jer til at arbejde med vold i hjemmet? En viden om, at man samlet kan være med til at gøre en forskel. At vi er med til at synliggøre barnets og kvindens historie og få italesat volden over for netværket, så flere kan være med til at hjælpe familien. At kunne være med til at formidle omkring vold og den betydning, det har for børn og familierne. At give børnene en platform, hvor de ikke står alene med de oplevelser, bekymringer og tanker, som er en følge af at leve med vold i hjemmet. At se børn der blomstrer op og udvikler deres ressourcer, når de får en oplevelse af, at der er nogle voksne, der tager dem alvorligt, og som hjælper med at bære de oplevelser, som de har haft derhjemme. Hvad er det første I gør, når I skal tale med et barn, der oplever vold i hjemmet? Lytter til barnets historie, og anerkender barnet for at dele historien med os. Spørger ind til det, barnet fortæller og gentager det, barnet siger, for både at sikre, at det forstås korrekt, men også så barnet føler sig hørt. Når man har hørt historien, kan man eksempelvis sige: De ting, som du har fortalt mig, er rigtig voldsomme. Børn må ikke blive udsat for vold. De ting, som du har fortalt mig, bliver jeg nødt til at tale med nogle andre voksne om. Vi skal lave en aftale i morgen, hvor vi snakker sammen igen og taler om, hvad der skal ske. Hvilke tiltag hjælper børn, der oplever vold i hjemmet? Det er vigtigt, at kommunen bliver kontaktet, og at der derigennem bliver iværksat støtte til hele familien. Det er vigtigt, at børnene har en neutral person, som de kan tale med om de oplevelser de har haft. En voksen som kan rumme og holde ud og at høre på dem. Hvorfor skal man blande sig, når man har mistanke om vold i hjemmet? Fordi der er skærpet underretningspligt. Fordi vold er dybt skadeligt for barnets trivsel og udvikling. Fordi vold har store konsekvenser for barnets videre liv. Fordi barnet er uskyldigt i vold og ikke selv kan eller skal tage ansvaret. Fordi det er nødvendigt, at nogle voksne påtager sig ansvaret for at stoppe volden. Hvordan tror I, man kan forebygge vold i hjemmet? Udbrede viden omkring volden. Fx holde forældremøde, hvor forældrene får en viden om vold. Foredrag i skolerne fx i indskolingen, hvor man også taler om den opdragelsesmæssige vold. Voldens betydning for børnene. Lave emneuger om volden, så børnene også bliver mere oplyste herom. At man får talt med børnene om hvad vold er. At man i skolen fx via en handleplan, eller ved første møde i skolen italesætter, at her taler man om alt, også de mere tabubelagte emner. At tale om hvilken indsats man har fx omkring vold, skilsmisser, dødsfald m.m. Hvad tror I, der skal til for at minimere vold i hjemmet? Viden omkring voldens betydning for børnene. De konsekvenser det kan have for barnets udvikling. At vold ikke længere er tabubelagt, men noget man reagerer på med samme alvor, som ved alkoholmisbrug m.m. At lærerne, som er dem, der ser børnene dagligt, gør det til en almindelighed at spørge ind til, hvordan går det hos jer (i familien) fx ved de årlige skole/elev samtaler. At læreren også tør spørge ind til familieforholdene.

16 16 Krisecentre i Danmark Der er ca. 45 kvindekrisecentre i Danmark, som tilbyder rådgivning og ophold til kvinder, der har været udsat for vold. 40 af centrene er organiseret under LOKK og rummer knap 270 pladser til kvinder og 325 til børn. To ud af tre centre er døgnåbne, og der er mulighed for telefonisk eller personlig henvendelse. Over 2000 kvinder boede på krisecenter i 2010 Knapt 2000 børn boede i 2010 på krisecenter med deres mor I 2010 fik krisecentre knapt henvendelser Barlach og Stenager (2011): LOKK årsstatistik Vold og ligeværd Vold mod kvinder er, udover at være en straffelovsovertrædelse, også et tegn på manglende ligeværd og respekt mellem kvinder og mænd. Det skønnes, at ca kvinder i alderen år årligt udsættes for fysisk vold - i hjemmet, på arbejdspladsen, gaden og andre steder. Heraf skønnes det, at udsættes for grov vold. I 40 % af det samlede antal voldstilfælde er volden begået af en nuværende eller tidligere partner, hvilket svarer til at ca kvinder i alderen år årligt udsættes for partnervold. Hvert 5. barn vokser op i familier, hvor der udøves vold. Helweg-Larsen, K. og Frederiksen, M. L. (red.) (2007). Mænds vold mod kvinder: omfang, karakter og indsats mod vold. Statens Institut for Folkesundhed, Minister for Ligestilling. Korzen, m.fl. (2010): Vold mod unge i danmark, SFI.

17

18 18 intro interview Bettina Post Formand for Dansk Socialrådgiverforening Hvorfor tror du, at der er så mange, der ikke underretter, når de har en mistanke om vold i hjemmet? Jeg ved, fra en undersøgelse som Ankestyrelsen lavede i foråret 09, at der blandt fagpersoner hersker stor usikkerhed om reglerne. Og stor usikkerhed om, hvad der sker, når man underretter. Man ønsker ikke at ødelægge det gode samarbejde med forældrene, og tror, at en henvendelse til kommunen vil skade dette samarbejde. Der er ingen tvivl om, at det ikke umiddelbart betragtes som en kærlighedserklæring af familien, når der underrettes om den, men over tid, er det min erfaring, at vreden hvis hjælpen kommer bliver til taknemmelighed over, at der var nogen, der satte gang i den forandring. Hvad sker der, når kommunens socialrådgivere får en underretning fra en lærer? Når kommunen modtager en underretning, så oprettes der en sag i kommunen. Hvis underretteren ikke er anonym, sendes der en bekræftelse til vedkommende om, at underretningen er modtaget. Den skal sendes senest 6 hverdage efter, at kommunen har modtaget underretningen. Derefter starter arbejdet med at finde ud af, om der skal gøres en indsats i familien. Det er igen vidt forskelligt, hvad der gøres, det afhænger af indholdet i underretningen. Typisk vil undersøgelsen (det er den såkaldte 50-undersøgelse) dog starte med, at kommunen henvender sig til de forældre, underretningen vedrører, og indkalder til et møde eller varsler et hjemmebesøg.

19 Intro 19 Hvilke tiltag kan der iværksættes fra kommunens side? Serviceloven rummer mange af muligheder for foranstaltninger. I 52 er de alle sammen oplistet, lige fra konsulentbistand over praktisk og pædagogisk støtte i hjemmet til udpegning af en personlig rådgiver til barnet og anbringelse med og uden tvang. Foranstaltningsmulighed nr. 10 er en åben invitation til at finde på løsninger, som ikke står beskrevet, hvis det er det, der skal til. Loven siger, at man skal vælge den mindst indgribende relevante foranstaltning. Hvilke råd kan du i den efterfølgende proces give til læreren i forhold til at skulle håndtere en voldsudsat familie? Mit råd er, at lærere, såvel som alle andre fagpersoner, der er i berøring med familier, som har problemer, skal holde hovedet koldt og hjertet varmt. Lad være med at overfokusere på problemerne, lad være med at blive stresset over ikke lige at kende alle de psykologiske teorier om, hvad det gør ved børn og voksne i familien, at de har (haft) dette mønster. Vær i stedet opmærksomt til stede, hold øje med om børnene ser ud til at trives igen, og stå gerne til rådighed med samtaler eller hjælp til at finde frem til hjælpen i kommunen, hvis der stadig er brug for det. Kun hvis volden ser ud til at genopstå eller fortsætte, skal læreren træde i karakter ved dels at tale om det og dels fornyet henvendelse til socialrådgiveren i kommunen. 50 -undersøgelse Når det må antages, at et barn eller en ung har brug for særlig støtte, er den kommunale myndighed forpligtet til at undersøge barnets eller den unges forhold nærmere. Hensigten med undersøgelsen er at skaffe et grundlag for at vurdere, om et barn eller en ung og familie har behov for en social indsats, der kan afhjælpe problemerne og medvirke til at skabe sammenhæng og kontinuitet i barnets eller den unges liv. En 50-undersøgelse er således fundamentet for den sociale indsats.

20 20 intro interview Kenneth Reinicke Mandeforsker Hvorfor er vold i hjemmet omgærdet af tabu? Vold berører nogle intime relationer mellem mænd og kvinder og er dybt inkorporeret i kultur og traditioner. Der eksisterer en slags dobbelttabu omkring vold. På den ene side skal volden ikke forekomme, og på den anden side, når volden forekommer, skal den ikke fortælles. Der er ofte et ensidigt billede af komplicerede forhold i voldsramte familier. Der er mere politisk fokus på gadevold, som ofte diskuteres på sensationel vis med fokus på strengere straffe. Hvordan kan man modarbejde tabuiseringen af vold? Nogle af de budskaber der kommer fra psykologer og terapeuter er, at der naturligvis skal ses meget alvorligt på volden, men at det samtidigt også er vigtigt at menneskeliggøre volden. Den voldelige mand skal ses som et menneske og ikke som et monster. Samfundet skal så at sige være i stand til at rumme den voldelige mand, som det selv har produceret. Det er meget vigtigt at sammenkoble de psykologiske forklaringer på vold med de bredere kulturelle forklaringer på maskulinitet. Hovedprincipperne i arbejdet med mænd som udøver vold i familien er, at der skal fokuseres på volden, på voldens ansvar, på voldens sammenhæng og på voldens konsekvenser.

Hvad er vold? En E-bog skrevet af Tanja Rahm

Hvad er vold? En E-bog skrevet af Tanja Rahm Hvad er vold? En E-bog skrevet af Tanja Rahm Indholdsfortegnelse Forord... 3 Indledning... 4 Begrebet vold... 5 Psykisk vold... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Fysisk vold... Fejl! Bogmærke er ikke defineret.

Læs mere

BEREDSKABSPLAN OG HANDLEVEJLEDNING

BEREDSKABSPLAN OG HANDLEVEJLEDNING kolding kommune 2014 OV1_Kvadrat_RØD Kort udgave af BEREDSKABSPLAN OG HANDLEVEJLEDNING til forebyggelse og håndtering af sager med mistanke og viden om vold og seksuelle krænkelser af børn og unge 1 Forebyggelse

Læs mere

De grønne pigespejdere 110/2012. De grønne pigespejdere skaber trygge rammer for piger og unge kvinder og tolererer ingen former for vold.

De grønne pigespejdere 110/2012. De grønne pigespejdere skaber trygge rammer for piger og unge kvinder og tolererer ingen former for vold. Voldspolitik De grønne pigespejdere skaber trygge rammer for piger og unge kvinder og tolererer ingen former for vold. Forord WAGGGS foretog i 2010 en medlemsundersøgelse, der viste, at vold mod piger

Læs mere

Beredskab og Handlevejledning. Forebyggelse og håndtering af sager med mistanke eller viden om vold og seksuelle krænkelser af børn og unge

Beredskab og Handlevejledning. Forebyggelse og håndtering af sager med mistanke eller viden om vold og seksuelle krænkelser af børn og unge Beredskab og Handlevejledning Forebyggelse og håndtering af sager med mistanke eller viden om vold og seksuelle krænkelser af børn og unge Forord Dette beredskab retter sig mod alle medarbejdere og ledere

Læs mere

Seksuelle krænkeres barrierer

Seksuelle krænkeres barrierer Seksuelle krænkeres barrierer - mod at gennemføre et seksuelt overgreb på et barn Af psykolog Kuno Sørensen / Red Barnet Fire forhåndsbetingelser Det er en udbredt misforståelse, at seksuelle overgreb

Læs mere

Hjemsendes omgående, hjemmet orienteres Der tages hurtigst muligt stilling til: - hvor længe vedkommende er bortvist - anmeldelse

Hjemsendes omgående, hjemmet orienteres Der tages hurtigst muligt stilling til: - hvor længe vedkommende er bortvist - anmeldelse 10. Retningslinie for skolens voldspolitik og konfliktløsning. En afgørende forudsætning for forebyggelse af aggressiv adfærd fra skolens brugere er, at der generelt er stor kvalitet i opgaveløsningen,

Læs mere

politik for vold, mobning og chikane delpolitik til trivselspolitik - forebyggelse og håndtering af vold, mobning og chikane.

politik for vold, mobning og chikane delpolitik til trivselspolitik - forebyggelse og håndtering af vold, mobning og chikane. politik for vold, mobning og chikane delpolitik til trivselspolitik - forebyggelse og håndtering af vold, mobning og chikane. 1 Vold, mobning og chikane Denne delpolitik er udarbejdet for at øge opmærksomheden

Læs mere

Underretninger er udtryk for omsorg

Underretninger er udtryk for omsorg Underretninger er udtryk for omsorg Som fagperson har du et særligt ansvar for at handle, når du er bekymret for et barn En underretning er udtryk for omsorg for et barn. Denne pjece er en del af en kampagne,

Læs mere

Session 2: Unge og social kontrol barrierer og handlemuligheder

Session 2: Unge og social kontrol barrierer og handlemuligheder Session 2: Unge og social kontrol barrierer og handlemuligheder SOCIAL KONTROL: LOVGIVNING OG TILBUD Etnisk Konsulentteam Christina Elle og Kristine Larsen Etnisk Konsulentteam konsulentbistand til fagfolk

Læs mere

Kvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych.

Kvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych. Kvinnan då En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess cand. psych. Ole Thofte cand. psych. Peer Nielsen ATV-Roskilde brugerundersøgelse Gennemført sommeren 2005 www.atv-roskilde.dk

Læs mere

Livsduelige børn trives. Hillerødsholmskolen. Hillerødsholmskolens trivsels- og mobbepolitik. Faglighed og fællesskab

Livsduelige børn trives. Hillerødsholmskolen. Hillerødsholmskolens trivsels- og mobbepolitik. Faglighed og fællesskab Livsduelige børn trives Hillerødsholmskolen Hillerødsholmskolens trivsels- og mobbepolitik Faglighed og fællesskab Et godt sted at lære - et godt sted at være... Tryghed og trivsel Trivsel er i fokus på

Læs mere

Fokusgruppe om mobning

Fokusgruppe om mobning "Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Fokusgruppe om mobning En ny Sundhedspolitik I forbindelse med at Egedal Kommune er i gang med at udarbejde en ny Sundhedspolitik i tæt dialog med kommunens

Læs mere

Vold i hjemmet. 23. Januar 2009 Michelle Jørgensen Lasse Schneider

Vold i hjemmet. 23. Januar 2009 Michelle Jørgensen Lasse Schneider Vold i hjemmet 23. Januar 2009 Michelle Jørgensen Lasse Schneider Indholdsfortegnelse Indledning Side 2 Problemformulering Side 2 Vold mellem ægtefæller og kærestepar Side 3 Voldelige mænd Side 3 Voldelige

Læs mere

Voldspolitik. Vi anser vold og trusler for at være et fælles problem og fælles ansvar.

Voldspolitik. Vi anser vold og trusler for at være et fælles problem og fælles ansvar. Voldspolitik Indledning En voldspolitik på arbejdspladsen kan være med til at skabe synlighed, ensartethed og kontinuitet i arbejdet med at forebygge vold og trusler om vold. Voldspolitikken, og den tilhørende

Læs mere

ved mistanke eller viden om vold eller seksuelle overgreb mod børn

ved mistanke eller viden om vold eller seksuelle overgreb mod børn ved mistanke eller viden om vold eller seksuelle overgreb mod børn LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE FEBRUAR OKTOBER 2013 2014 Handleguides til fagpersoner ved mistanke eller viden om vold eller seksuelle overgreb

Læs mere

Mistanke om vold og seksuelle overgreb mod børn og unge under 18 år - Beredskab og retningslinjer

Mistanke om vold og seksuelle overgreb mod børn og unge under 18 år - Beredskab og retningslinjer Mistanke om vold og seksuelle overgreb mod børn og unge under 18 år - Beredskab og retningslinjer Indholdsfortegnelse: Hvis mistanken retter sig mod en ansat... 5 Hvis mistanken retter sig mod en forælder/anden

Læs mere

Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer

Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer Oplæg Nyborg Strand November 2012 Talkshoppens program: Dynamikken i alkoholfamilien Prægninger og belastninger for barnet/den unge Recovery

Læs mere

Definition på voldsudøvelse:

Definition på voldsudøvelse: VOLDS-og BEREDSSKABSPLAN. Indhold: Begrebs afklaring/definition Forståelsesramme Målsætning Overordnet Handleplan Om magtanvendelse Beredskabsplan Når vold er en kendsgerning Beredskabsplan. Når du har

Læs mere

Retningslinier for rapportering og behandling af anklager om misbrug eller chikane

Retningslinier for rapportering og behandling af anklager om misbrug eller chikane Appendix 1 November 2006 Retningslinier for rapportering og behandling af anklager om misbrug eller chikane Disse retningslinier er udarbejdet i forbindelse med Rotary Danmarks Ungdomsudvekslings politik

Læs mere

Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK

Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK Det virker umiddelbart indlysende at idrætsundervisningen i skolen skal være en del af sundhedsundervisningen. Det er alment

Læs mere

Sundhed og seksualitet:

Sundhed og seksualitet: Sundhed og seksualitet: Kompetencemål efter 9. klasse: Undervisningen giver eleven mulighed for at kunne vurdere normer og rettigheder for krop, køn og seksualitet i et samfundsmæssigt perspektiv have

Læs mere

RÅD OG VEJLEDNING. Til dig, der er udsat for forfølgelse, chikane eller stalking

RÅD OG VEJLEDNING. Til dig, der er udsat for forfølgelse, chikane eller stalking RÅD OG VEJLEDNING Til dig, der er udsat for forfølgelse, chikane eller stalking Indhold Denne pjece indeholder råd og vejledning til dig, som er udsat for forfølgelse, chikane eller stalking*. Det kan

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Vold og trusler om vold

Vold og trusler om vold Janesvej 2, 8220 Brabrand, tlf. 87 13 90 50, fax. 87 13 90 48, e-mail tov@aaks.aarhus.dk Vold og trusler om vold Konflikter i hverdagen Instruks for den situation, at en ansat udsættes for en ubehagelig

Læs mere

Jordemoder - hvad er din rolle i arbejdet med den sårbare gravide? Grit Niklasson - Jordemoderforeningens medlemsmøde 2013 1

Jordemoder - hvad er din rolle i arbejdet med den sårbare gravide? Grit Niklasson - Jordemoderforeningens medlemsmøde 2013 1 Jordemoder - hvad er din rolle i arbejdet med den sårbare gravide? Grit Niklasson - Jordemoderforeningens medlemsmøde 2013 1 Workshoppens program Hvordan identificerer man som jordemoder den socialt sårbare

Læs mere

FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL

FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL for voksne med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen Få indsigt i hvordan seksuelle overgreb kan sætte sine spor i voksenlivet Få gode råd til hvordan fagpersoner

Læs mere

Partnervold mod mænd og kvinder og kærestevold blandt unge

Partnervold mod mænd og kvinder og kærestevold blandt unge Ligestillingsudvalget, Socialudvalget 2012-13 LIU alm. del Bilag 25, SOU alm. del Bilag 94 Offentligt Partnervold mod mænd og kvinder og kærestevold blandt unge Omfanget, karakteren og udviklingen samt

Læs mere

Handleplan ved bekymring, mistanke eller konkret viden om seksuelle overgreb

Handleplan ved bekymring, mistanke eller konkret viden om seksuelle overgreb Handleplan ved bekymring, mistanke eller konkret viden om seksuelle overgreb Nordfyns Kommune har udarbejdet en Beredskabsplan til de ansatte til brug, hvis du i din arbejdsdag kommer i berøring med børn

Læs mere

SÅDAN håndterer DU MOBNING

SÅDAN håndterer DU MOBNING TEMA: MOBNING SÅDAN HÅNDTERER DU MOBNING SÅDAN håndterer DU MOBNING Mobning finder desværre sted på rigtig mange arbejdspladser og ødelægger både livskvaliteten for dem, som det går ud over, og produktiviteten

Læs mere

Vejledning. Forslag. Illustrationer er lavet af Pernille Ane Egebæk. Tør du tale om det?

Vejledning. Forslag. Illustrationer er lavet af Pernille Ane Egebæk. Tør du tale om det? Vejledning Som en del af afrundingen til resten af materialet, er det vigtigt at eleverne får viden om hvordan de kan få hjælp. Denne tavleøvelse præsenteres af læreren, men giver eleverne mulighed for

Læs mere

Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre?

Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre? Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre? Af Søren Hertz, børne- og ungdomspsykiater PsykCentrum i Hillerød (Slotsgade 65 A, 3400 Hillerød,

Læs mere

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL Hvad er et seksuelt overgreb? Hvordan kan det sætte spor i voksenlivet? Hvorfor kan det være vigtigt at få hjælp? DET ER JO OVERSTÅET, SÅ HVAD ER PROBLEMET? Seksuelle

Læs mere

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL Hvad er et seksuelt overgreb? Hvordan kan det sætte spor i voksenlivet? Hvorfor kan det være vigtigt at få hjælp? HVAD ER SEKSUELLE OVERGREB? DET ER JO OVERSTÅET,

Læs mere

Læreruddannelsen den 26. marts 2012 Lektor, cand.jur., Pernille Lykke Dalmar REGLER OM BØRN OG UNGE

Læreruddannelsen den 26. marts 2012 Lektor, cand.jur., Pernille Lykke Dalmar REGLER OM BØRN OG UNGE Læreruddannelsen den 26. marts 2012 Lektor, cand.jur., Pernille Lykke Dalmar REGLER OM BØRN OG UNGE ER REGLER KEDELIGE? NEJ! men de kan være svære at læse! Hvis du har interesse for samfundet, og indretningen

Læs mere

Lyset peger på dig. Du kan gøre en forskel!

Lyset peger på dig. Du kan gøre en forskel! Lyset peger på dig Du kan gøre en forskel! Hvis I har brug for hjælp Børne- og ungetelefonen 134 Åbningstid: Alle ugens dage kl. 19.00-21.00. Som led i forebyggelsen af selvmord og seksuelt misbrug af

Læs mere

Handleplan. For medarbejder i forbindelse med. vold, mobning og chikane

Handleplan. For medarbejder i forbindelse med. vold, mobning og chikane Handleplan For medarbejder i forbindelse med vold, mobning og chikane 1 INDHOLDSFORTEGNELSE Definition på vold... 3 Ved vold forstår vi i SdU... 3 Handleplan for håndtering af vold... 4 Definition på mobning

Læs mere

gode råd om at se og forebygge overgreb

gode råd om at se og forebygge overgreb En pjece til: Mennesker med handicap Professionelle Pårørende Netværk Socialt Udviklingscenter SUS Seksuelle overgreb mod mennesker med handicap gode råd om at se og forebygge overgreb 2 Seksuelle overgreb.

Læs mere

Ligestillingsminister Lykke Friis til Mandag Morgens konference om vold i nære relationer den

Ligestillingsminister Lykke Friis til Mandag Morgens konference om vold i nære relationer den Ligestillingsminister Lykke Friis til Mandag Morgens konference om vold i nære relationer den 11. januar 2011. 13 min. [Overskrift] Intro: Godt nytår og mange tak for rapporten. 11. januar 2011 KADAH/DORBI

Læs mere

Beredskab Vedrørende vold og seksuelle overgreb mod børn og unge. Vejledning til alle medarbejdere og ledere, der arbejder med børn og unge i

Beredskab Vedrørende vold og seksuelle overgreb mod børn og unge. Vejledning til alle medarbejdere og ledere, der arbejder med børn og unge i Beredskab Vedrørende vold og seksuelle overgreb mod børn og unge Vejledning til alle medarbejdere og ledere, der arbejder med børn og unge i Indhold Indledning...3 Forebyggelse...4 Hvad er omsorgssvigt

Læs mere

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske.

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske. Dansk Formålet med undervisningen i dansk er at oplive, udvikle og fremme elevernes forståelse for kulturelle, historiske og politisk/sociale fællesskaber. Sproget er en væsentlig udtryksform, når vi vil

Læs mere

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet. DANSK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),

Læs mere

Bond & Salskov. En tabubelagt udfordring. Bond & Salskov

Bond & Salskov. En tabubelagt udfordring. Bond & Salskov Bond & Salskov En tabubelagt udfordring Dagens program Kort præsentation Partnervold Min historie Dialog i grupper Tak for i dag v. Mariann Salskov v. Marianne Baagø v. Mette Bond v. Mariann Salskov Hvem

Læs mere

Aabenraa Kommunes beredskabsplan vedrørende håndtering af vold og seksuelle overgreb over for børn og unge

Aabenraa Kommunes beredskabsplan vedrørende håndtering af vold og seksuelle overgreb over for børn og unge Aabenraa Kommunes beredskabsplan vedrørende håndtering af vold og seksuelle overgreb over for børn og unge Aabenraa kommunes koordinationsforum vedr. forebyggelse af og håndtering af vold og seksuelle

Læs mere

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING I efter bedste evne opfylde folkeskolens målsætning og undervisningsmål. De målsætninger, undervisningsmål og principper,

Læs mere

Retningslinjer til forebyggelse og håndtering af grænseoverskridende adfærd

Retningslinjer til forebyggelse og håndtering af grænseoverskridende adfærd Retningslinjer til forebyggelse og håndtering af grænseoverskridende adfærd 3. udgave Godkendt 30. januar 2012 af områdeudvalget for administrationen. Retningslinjerne er revideret af HR-afdelingen forår

Læs mere

Børn, køn & identitet

Børn, køn & identitet Børn, køn & identitet - fokus på den enkeltes potentialer Udddannelses- og kønssociolog Cecilie Nørgaard 5. marts 2015 // Diakonhøjskolen Disposition Den aktuelle kontekst: Diakonhøjskolen Ny viden om

Læs mere

Xclass [VOLDSPOLITIK] Willemoesvej 2b, 4200 Slagelse

Xclass [VOLDSPOLITIK] Willemoesvej 2b, 4200 Slagelse Xclass Willemoesvej 2b, 4200 Slagelse [VOLDSPOLITIK] Xclass værdier i forhold til vold, definition af vold, målsætning, handleplaner og psykisk førstehjælp samt liste over kontaktpersoner i tilfælde af

Læs mere

Cabi Aalborg den 25. Februar 2014

Cabi Aalborg den 25. Februar 2014 Supplerende arbejdsmiljøuddannelse 2014 1 Cabi Aalborg den 25. Februar 2014 Mia Tjerrild Jakobsen Partner, Udviklings og Konsulentchef AM-Gruppen Kontaktoplysninger: Tlf.: 70 107 701 AM-GRUPPEN Supplerende

Læs mere

HJALLERUP BØRNEHAVE. retningslinier for håndtering af VOLD, MOBNING OG SEXCHIKANE

HJALLERUP BØRNEHAVE. retningslinier for håndtering af VOLD, MOBNING OG SEXCHIKANE HJALLERUP BØRNEHAVE retningslinier for håndtering af VOLD, MOBNING OG SEXCHIKANE INDHOLD Definition af vold, mobning og sexchikane side 2 Hensigtserklæring.... side 2 Vi vil forebygge vold og mobning,

Læs mere

Læs om hvad forældre og skole kan gøre for at bekæmpe mobning.

Læs om hvad forældre og skole kan gøre for at bekæmpe mobning. Læs om hvad forældre og skole kan gøre for at bekæmpe mobning. Kære forældre. Skolebestyrelsen har i de sidste to år haft fokus på mobning, og hvad forældre og skole kan gøre i fællesskab for at forebygge,

Læs mere

Kenneth Reinicke Roskilde Universitet 8.Maj 2011

Kenneth Reinicke Roskilde Universitet 8.Maj 2011 Kenneth Reinicke Roskilde Universitet 8.Maj 2011 Indhold Eksistensbetingelser for at studere mænd generelt Debatten om mænd som prostitutionskunder Anbefalinger Vigtige spørgsmål Hvordan vi får mænd til

Læs mere

Kvalitetsstandard. Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen November 2013 BEHANDLING AF UNDERRETNINGER

Kvalitetsstandard. Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen November 2013 BEHANDLING AF UNDERRETNINGER Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen November 2013 Kvalitetsstandard BEHANDLING AF UNDERRETNINGER Godkendt i Kommunalbestyrelsens møde den 18. marts 2014 Acadre 13/7590 Indledning Denne kvalitetsstandard

Læs mere

Handlingsguide for mistanke om børn i mistrivsel. trin for trin. Pjecen er revideret med telefonnumre og links, december 2011 Dok nr.

Handlingsguide for mistanke om børn i mistrivsel. trin for trin. Pjecen er revideret med telefonnumre og links, december 2011 Dok nr. Handlingsguide for mistanke om børn i mistrivsel trin for trin. 1 Indhold NÅR ET BARN MISTRIVES...3 REGLER FOR UNDERRETNINGSPLIGT...4 HVAD GØR JEG VED MISTANKE OM MISTRIVSEL?...5 TRIN 1: KONTAKT TIL LEDER

Læs mere

Hvordan hjælper du efter et seksuelt overgreb? En rådgivende folder til fagfolk

Hvordan hjælper du efter et seksuelt overgreb? En rådgivende folder til fagfolk Hvordan hjælper du efter et seksuelt overgreb? En rådgivende folder til fagfolk Denne folder henvender sig til fagpersoner, som fra tid til anden kommer i kontakt med voldtægtsramte. Du er måske læge,

Læs mere

... Undervisningsvejledning 0.-3. KLASSE

... Undervisningsvejledning 0.-3. KLASSE ... Undervisningsvejledning 0.-3. KLASSE Indhold Til læreren side 3 Hele tre på én gang Målgruppe, tidsforbrug og anvendelse af materialet Målene giver ramerne nye Fælles Mål side 4 side 5 side 7 Redaktion:

Læs mere

OVERORDNET VOLDSPOLITIK

OVERORDNET VOLDSPOLITIK Vedtaget i SLU den 20. december 2006 OVERORDNET VOLDSPOLITIK Målgruppe Den overordnede voldspolitik er gældende for alle ansatte i Slagelse Kommune. Værdigrundlag Medarbejderne undgår at blive udsat for

Læs mere

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition Trivselspolitik Indledning Vores hverdag byder på høje krav, komplekse opgaver og løbende forandringer, som kan påvirke vores velbefindende, trivsel og helbred. Det er Silkeborg Kommunes klare mål, at

Læs mere

Forebyggelse af vold og trusler om vold på Torstedskolen

Forebyggelse af vold og trusler om vold på Torstedskolen Torstedskolen Forebyggelse af vold og trusler om vold på Torstedskolen Politik Juni 2007 SIDE 2 Politik for forebyggelse af vold og trusler om vold. Samarbejdet på Torstedskolen er præget af en række fælles

Læs mere

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre Sund psykisk udvikling hos børn til forældre Ingen enkle svar Alle forældre er optaget af, hvordan man bedst muligt ruster sit barn til at møde verdens udfordringer. Hvordan sikrer man barnet en sund,

Læs mere

OPHOLDSSTEDET SKARBYVEJ

OPHOLDSSTEDET SKARBYVEJ for socialt belastede unge i alderen 12-18 år ucceshistorier De unge på karbyvej har mere end rigeligt at slås med. På trods af det kæmper vi os i fællesskab til den ene succes efter den anden. Vi er stolte,

Læs mere

Test - er din arbejdsplads klar til at håndtere mobning

Test - er din arbejdsplads klar til at håndtere mobning Test - er din arbejdsplads klar til at håndtere mobning Er din arbejdsplads klar til at håndtere mobning? A B C Ja - på min arbejdsplads Det ved jeg ikke, om vi har på min arbejdsplads Nej, det har vi

Læs mere

3.5 Sandt eller falsk om unges rettigheder

3.5 Sandt eller falsk om unges rettigheder 3.5 Sandt eller falsk om unges rettigheder spil Mål At eleverne kan give eksempler på, hvordan rettigheder i forhold til krop, sundhed, seksualitet og privatliv kan bruges i børn og unges hverdag. At eleverne

Læs mere

En refleksionsøvelse om identitet og normer bl.a. med diskussion af en tegnefilm, der handler om at vokse op og være tro mod sig selv.

En refleksionsøvelse om identitet og normer bl.a. med diskussion af en tegnefilm, der handler om at vokse op og være tro mod sig selv. 1 At være sig selv Materielle Tid Alder A8 45 min 10-12 Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, normer, skolemiljø Indhold En refleksionsøvelse om identitet og normer bl.a. med diskussion af en tegnefilm, der

Læs mere

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Overordnet målsætning for vores Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Under hensyntagen til Sydslesvigs danske Ungdomsforeningers formålsparagraf, fritidshjemmenes og klubbernes opgaver udarbejdet i

Læs mere

Vold, mobning og chikane

Vold, mobning og chikane Vold, mobning og chikane Retningslinjer om vold, mobning og chikane Baggrund for retningslinjerne Det er en skal-opgave for Hovedudvalget og de lokale MED-udvalg at udarbejde retningslinjer mod vold, mobning

Læs mere

Beredskabsplan ved vold og seksuelle overgreb mod børn

Beredskabsplan ved vold og seksuelle overgreb mod børn Beredskabsplan ved vold og seksuelle overgreb mod børn Vi Vigtige telefonnummer: Familierådgivningen: 74 34 10 54 - Bed om akutvagten Uden for arbejdstid kontaktes politiet på 114. Politiet vil tilkalde

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

Lærervejledning til Alkoholproblemer i familien

Lærervejledning til Alkoholproblemer i familien Lærervejledning til Alkoholproblemer i familien Hvordan er emnet relevant i skoleundervisningen? Unge fra familier med alkoholproblemer er på mange måder en glemt og nedprioriteret gruppe. TUBA, Terapi

Læs mere

Pædagogisk assistentuddannelse. Kompetencemål Mål for områdefag Mål for valgfrit specialefag

Pædagogisk assistentuddannelse. Kompetencemål Mål for områdefag Mål for valgfrit specialefag Pædagogisk assistentuddannelse Kompetencemål Mål for områdefag Mål for valgfrit specialefag Gældende for hold startet efter 1. januar 2014 1. KOMPETENCEMÅL FOR PÆDAGOGISK ASSISTENTUDDANNELSE... 3 2. MÅL

Læs mere

Underretninger - når børn, unge og deres forældre har brug for hjælp

Underretninger - når børn, unge og deres forældre har brug for hjælp Underretninger - når børn, unge og deres forældre har brug for hjælp Århus Kommune For yderligere information: Socialforvaltningen Sekretariatet Jægergården Værkmestergade 00 Århus C E-post: socialforvaltningen@aarhus.dk

Læs mere

Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold

Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold Maria Jensen blev banket, spærret inde og næsten slået ihjel af sin kæreste. Da hun forlod ham, tog han sit eget liv Af Jesper Vestergaard Larsen, 14. oktober

Læs mere

Fakta om samvær Reflection Juni 2009

Fakta om samvær Reflection Juni 2009 Fakta om samvær Samvær Udviklingen i antallet af ægteskabssager ved domstolene, samværsafgørelser i statsamterne, afgørelser i separationssager i statsamterne samt antallet af skilsmisser og vielser. År

Læs mere

Forslag til Kriminalitetsforebyggende undervisning i 0. - 9. klasser på Ydre Nørrebro

Forslag til Kriminalitetsforebyggende undervisning i 0. - 9. klasser på Ydre Nørrebro Forslag til Kriminalitetsforebyggende undervisning i 0. - 9. klasser på Ydre Nørrebro Forslag til Kriminalitetsforebyggende undervisning i 0.-9. klasser på Ydre Nørrebro De fire skoler på Ydre Nørrebro;

Læs mere

Mobning på arbejdspladsen Hvad er det, og hvad skal vi gøre ved det?

Mobning på arbejdspladsen Hvad er det, og hvad skal vi gøre ved det? Mobning på arbejdspladsen Side 1 af 6 Mobning på arbejdspladsen Hvad er det, og hvad skal vi gøre ved det? Af Stina Rosted Det engelske ord mob betegner en gruppe gadedrenge, der strejfer omkring og undervejs

Læs mere

Lærervejledning. Hæleri. - er det prisen værd? Undervisningsforløb om hæleri for 8.-9. klasse

Lærervejledning. Hæleri. - er det prisen værd? Undervisningsforløb om hæleri for 8.-9. klasse Lærervejledning Hæleri - er det prisen værd? Undervisningsforløb om hæleri for 8.-9. klasse Hæleri - er det prisen værd? Indhold Sådan kan du arbejde med materialet.......................... 3 Forløb på

Læs mere

Konflikter. - hvordan håndteres konflikter på arbejde i det daglige? V/ Christine Vallentin, erhvervspsykolog, cand.psych.aut. www.crecea.

Konflikter. - hvordan håndteres konflikter på arbejde i det daglige? V/ Christine Vallentin, erhvervspsykolog, cand.psych.aut. www.crecea. Konflikter - hvordan håndteres konflikter på arbejde i det daglige? V/ Christine Vallentin, erhvervspsykolog, cand.psych.aut. Formål Viden om konflikter og mobning Redskaber, hvordan kan vi sætte dette

Læs mere

INDHOLD. Hvorfor have en samværspolitik? S.03. Grænser skal respekteres S.05. Om børneattester, forældresamtykke og tavshedspligt S.

INDHOLD. Hvorfor have en samværspolitik? S.03. Grænser skal respekteres S.05. Om børneattester, forældresamtykke og tavshedspligt S. SAMVÆRSPOLITIK- INDHOLD INDHOLD S.03 S.05 S.07 S.08 S.09 S.10 Hvorfor have en samværspolitik? Grænser skal respekteres Om børneattester, forældresamtykke og tavshedspligt Underretningspligt Hvad skal du

Læs mere

Ensomhed, der dræber

Ensomhed, der dræber Ensomhed, der dræber Elene Fleischer,Ph.d Mail: fleischer@elene.dk www.nefos.dk og www.laeger.dk www.ensomhed.info og efterladteforskning.dk www.selvmordsforebyggelse.info www.elene.dk ensomhed Den udstødte

Læs mere

Pædagogisk læreplan 0-2 år

Pædagogisk læreplan 0-2 år Barnets alsidige personlige udvikling: Overordnet mål: Barnet skal vide sig set og anerkendt. Barnet oplever at møde nærværende voksne med engagement i dets læring, udvikling og liv. At barnet oplever

Læs mere

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Den første psykose Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Oversigt Den første psykose og vejen til behandling Relationer og Psykose Hvordan påvirker psykosen familien? Hvad

Læs mere

Vedrørende: Spørgetema om voldtægtsofres retsstilling Deres j.nr.: 2004-430-1015

Vedrørende: Spørgetema om voldtægtsofres retsstilling Deres j.nr.: 2004-430-1015 Justitsministeriets Strafferetsplejeudvalg Att. Charlotte Lauritsen Strafferetskontoret Slotsholmsgade 10 1216 København K Vedrørende: Spørgetema om voldtægtsofres retsstilling Deres j.nr.: 2004-430-1015

Læs mere

Århus Kommune, Folkeoplysningsudvalget

Århus Kommune, Folkeoplysningsudvalget Ethvert seksuelt overgreb på børn og unge er et for meget Århus Kommune, Folkeoplysningsudvalget Pjecen er udgivet af Århus Kommune, Folkeoplysningsudvalget 1.udgave, 1. oplag 2004 Redaktion: Erik L. Würtzenfeld.

Læs mere

INTERVIEWS 04 Danner om arbejdet med voldsudsatte kvinder. 06 kriminalassistent Susie Ågesen om politiets. 08 HKH Kronprinsesse Mary om maryfondens

INTERVIEWS 04 Danner om arbejdet med voldsudsatte kvinder. 06 kriminalassistent Susie Ågesen om politiets. 08 HKH Kronprinsesse Mary om maryfondens 2 tabu og vold INTERVIEWS 04 Danner om arbejdet med voldsudsatte kvinder og børn 06 kriminalassistent Susie Ågesen om politiets indsats mod vold 08 HKH Kronprinsesse Mary om maryfondens forebyggende arbejde

Læs mere

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger Indhold Stress og Hovedpine Bruno Vinther, Cand. Psych. Aut. Dansk Hovevdpinecenter Neurlogisk afdeling Glostrup Hospital Stress, afklaring, udredning og behandling Trods- og acceptadfærd Den kognitive

Læs mere

ROLLE AF MARIANNE HARTZ THOMAS OG DORTHE LA COUR

ROLLE AF MARIANNE HARTZ THOMAS OG DORTHE LA COUR ROLLE AF MARIANNE HARTZ THOMAS OG DORTHE LA COUR Det er først for nylig, at mænd er beg yndt at reflektere over deres køn. Drenge og mænd er historisk set ikke opdraget til at skulle tale om maskulinitet,

Læs mere

Retningslinjer for forældreklager til skolebestyrelsesmedlemmer

Retningslinjer for forældreklager til skolebestyrelsesmedlemmer Retningslinjer for forældreklager til skolebestyrelsesmedlemmer Skolens leder har det direkte personaleansvar over for alle skolens ansatte. Skolebestyrelsen kan som udgangspunkt ikke blande sig, men har

Læs mere

MOBNING OG CHIKANE MOBNING ER IKKE OK TÆLL3R OGSÅ!

MOBNING OG CHIKANE MOBNING ER IKKE OK TÆLL3R OGSÅ! OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! Medarbejder MOBNING OG CHIKANE MOBNING ER IKKE OK Andreas, der er ekspedient i en herretøjsbutik kommer ind i personalerummet,

Læs mere

Trivselslæseplan for 10. klasse

Trivselslæseplan for 10. klasse Trivselslæseplan for 10. klasse Voksen næsten! SKANDERBORG REALSKOLE Fokus på trivsel Denne læseplan er endnu et led i Skanderborg Realskoles bestræbelse på at sætte fokus på vigtigheden af elevernes trivsel.

Læs mere

DET ER OGSÅ FAGLIGHED AT REAGERE PÅ TVIVL. Rettidig underretning hjælper hvert år tusindvis af børn og unge til et bedre liv i hjemmet.

DET ER OGSÅ FAGLIGHED AT REAGERE PÅ TVIVL. Rettidig underretning hjælper hvert år tusindvis af børn og unge til et bedre liv i hjemmet. DET ER OGSÅ FAGLIGHED AT REAGERE PÅ TVIVL Rettidig underretning hjælper hvert år tusindvis af børn og unge til et bedre liv i hjemmet. 1 1 RETTIDIG UNDERRETNING HJÆLPER BØRN OG UNGE TIL ET BEDRE LIV Er

Læs mere

Der er behov for sammenhængende forebyggelse

Der er behov for sammenhængende forebyggelse December 2010 HEN Fremtidens kriminalitetsforebyggende arbejde: Der er behov for sammenhængende forebyggelse Resume Der er behov for at udvikle det forebyggende arbejde i forhold til kriminalitet blandt

Læs mere

HVAD ER ÆRESRELATEREDE KONFLIKTER?

HVAD ER ÆRESRELATEREDE KONFLIKTER? Når mine forældre taler om ære, er det altid i forhold til, hvad andre tænker om os som familie. Hvis vi piger i familien gør noget forkert, siger de, at hele familien kan miste æren. (Pige Vi vil også

Læs mere

DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN

DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN Baggrundsbeskrivelse DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN Introduktion Det psykiske arbejdsmiljø er det, der bestemmer, om man kan lide at gå på arbejde. Derfor er det et vigtigt emne både

Læs mere

Guide: Utroskab - sådan kommer du videre

Guide: Utroskab - sådan kommer du videre Guide: Utroskab - sådan kommer du videre Ingen af os har lyst til, at vores partner er os utro. Det får os til at føle os fravalgt, nedprioriteret og svigtet og gør rigtig ondt. Alligevel er utroskab udbredt

Læs mere

Fælles Mål 2009. Dansk. Faghæfte 1

Fælles Mål 2009. Dansk. Faghæfte 1 Fælles Mål 2009 Dansk Faghæfte 1 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 3 2009 Fælles Mål 2009 Dansk Faghæfte 1 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 3 2009 Indhold Formål for faget dansk 3

Læs mere

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Børnehuset Petra Deltagere: Pædagoger Anne Thomsen, Marianne Secher, leder Marianne Krogh, dagtilbudschef Jørn Godsk, konsulent Lene Bering Sprogpakken Beskriv hvorledes I

Læs mere

Nærum Skoles overordnede samværsregler

Nærum Skoles overordnede samværsregler Handleplan for elever, der overtræder skolens, forstyrrer undervisningen, udviser voldelig eller aggressiv adfærd over for andre elever eller skolens ansatte. På Nærum Skole ønsker vi, at både elever,

Læs mere

Forebyggelsen i grundskolen. - håndsrækning til arbejdet med de timeløse fag

Forebyggelsen i grundskolen. - håndsrækning til arbejdet med de timeløse fag Forebyggelsen i grundskolen - håndsrækning til arbejdet med de timeløse fag Foto Fotograf Hans Grundsøe Indledning Anbefalinger Skoleinterventioner er en af de indsatser, der med størst sandsynlighed

Læs mere

Den største frygt. om pædofiliskræk og forebyggelse af seksuelle overgreb. Konference. Scandic Roskilde 10.06.2013 Scandic Århus 11.06.

Den største frygt. om pædofiliskræk og forebyggelse af seksuelle overgreb. Konference. Scandic Roskilde 10.06.2013 Scandic Århus 11.06. Den største frygt om pædofiliskræk og forebyggelse Konference Scandic Roskilde 10.06.2013 Scandic Århus 11.06.2013 foredrag & konferencer www.foredragogkonferencer.dk Den største frygt om pædofiliskræk

Læs mere