05 Intro. INTERVIEWS 14 DannerS RÅDGIVNING OG KRISECENTER 18 Formand for Dansk Socialrådgiverforening

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "05 Intro. INTERVIEWS 14 DannerS RÅDGIVNING OG KRISECENTER 18 Formand for Dansk Socialrådgiverforening"

Transkript

1

2 05 Intro INTERVIEWS 14 DannerS RÅDGIVNING OG KRISECENTER 18 Formand for Dansk Socialrådgiverforening Bettina Post 20 Mandeforsker Kenneth Reinicke 22 Lektor i klinisk børnepsykologi Ingrid Leth 24 Kriminalassistent Susie Ågesen 28 Lektor i børne- og ungdomsvidenskab Maria Eriksson TEMAER 32 Sprog og vold 40 Tabu og vold 48 Magt og vold 56 Skyld og vold 62 Litteratur 63 links

3 3 Kære lærere og andre interesserede Vi ved af erfaring, at en lærers opmærksomhed og handlen kan have stor betydning for et barn, der oplever vold. Derfor er det vigtigt, at skolerne sætter fokus på vold i hjemmet og er med til at bryde tavsheden og det tabu, som vold er omgæret af. Når emnet vold tages op i skolen, har det ligeledes en forebyggende effekt, idet eleverne bevidstgøres om egne grænser og alternativer til vold. Desuden sendes et klart signal fra skolens side om, at vold altid er forkert og forbudt. Forfatterne, Bonnie Vittrup og Cecilie Nørgaard, har skabt et pædagogisk og didaktisk materiale, der behandler emnet vold i hjemmet på en følsom og nuanceret måde med stor respekt for de enkelte elevers forskellige ståsted i forhold til problematikken. Opgaverne appellerer til elevernes kreative evner, følelser og fantasi og deres analytiske færdigheder. Eleverne inviteres til at reflektere over alternativer til vold, så at vold som handlemulighed minimeres. Med undervisningsmaterialet ønsker vi at give eleverne indsigt i de komplekse problemstillinger, der knytter sig til vold i hjemmet og samtidig hjælpe den enkelte elev til at blive mere bevidst om egne grænser, værdier og rettigheder. Formålet med materialet er at forebygge vold og at tydeliggøre, hvad elever og lærere kan gøre, hvis en elev eller en elevs ven oplever vold i hjemmet. Materialet er testet af elever, lærere og eksperter på området for at sikre kvalitet og anvendelighed. Danners kontaktinformation findes på bagsiden af alle 3 bøger i undervisningsmaterialet og du er altid velkommen til at kontakte os. God læselyst! Vibe Klarup Voetmann Direktør i Danner

4 4 Hvad kan du gøre? Er et barn udsat for vold, er det vigtigt, at barnet får den rette hjælp og støtte. Derfor skal du altid handle, hvis du har mistanke om, at et barn udsættes for vold både hvis det direkte udsættes for vold eller oplever vold mellem forældrene. Tal hensynsfuldt med barnet om, hvad du ser og oplever og find ud af, om der er noget galt. Det kan du gøre, hvis et barn er udsat for vold: Tal med dine kollegaer og ledelsen. Det er en god ide at dele dine bekymringer og viden med relevante kollegaer og skolens ledelse. Dels får du deres blik på sagen og dels kan du få støtte og rådgivning i situationen. Underret de sociale myndigheder. En underretning er udtryk for omsorg for barnet, og er den rette vej til hjælp og støtte. Bliver volden ikke stoppet, risikerer barnet alvorlige psykiske eller fysiske skader. Som lærer har du skærpet underretningspligt, hvilket betyder, at du har pligt til at underrette de sociale myndigheder, hvis du ved, eller blot har mistanke om, at en elev udsættes for vold. Læs mere om at underrette på Fortæl ikke forældrene om underretningen, hvis du har mistanke om at en eller begge forældre udøver vold mod barnet. Selvom det ofte er oplagt at informere forældrene når man underretter, skal du ikke gøre det, når det drejer sig om vold mod barnet. En sådan samtale med forældrene kan indebære, at politiets muligheder for en eventuel efterforskning forringes, fordi barnet eller andre fx tvinges til tavshed. Desuden kan en samtale betyde, at volden eskalerer, fordi barnet afstraffes for at have sladret. Det er derfor Socialforvaltningen, der skal vurdere sagen og afgøre, hvordan og hvornår forældrene skal orienteres. Du kan altid få hjælp og vejledning ved at kontakte: Er der tale om en akut situation, skal du kontakte politiet.

5 INTRO 5 Om undervisningsmaterialet Om vold Undervisningsmaterialet Om vold sætter fokus på vold i hjemmet og er udarbejdet til folkeskolens klassetrin. Om vold henvender sig primært til dansk og det obligatoriske emne sundheds-, seksualundervisning og familiekundskab. Undervisningsmaterialet tager afsæt i aktuel og relevant forskning og rapporter samt interviews med en række fagfolk, der på forskellig vis arbejder med vold i hjemmet. Sidstnævnte er bragt i lærervejledning og elevmateriale. Om vold består af en lærervejledning med relevant baggrundsviden og didaktiske anvisninger, elevmateriale med opgaver og spørgsmål til refleksion og handling samt novellen Dagen derpå af børne- og ungdomsforfatter Trine Bundsgaard. Temaer om vold i hjemmet er tunge og alvorlige. Novellen skaber mulighed for at arbejde med emnet med en fiktiv distance. Der tematiseres over, hvordan det udsatte barns erfaringer og hverdagsliv bliver præget af at vokse op i et hjem med vold og utryghed. Det illustreres, hvordan barnet bærer rundt på sin usynlige rygsæk fyldt med angst, manglende søvn, usikkerhed, mavepine, osv. Ingen eller kun de allerfærreste ved, at der er noget galt. Dagen derpå sætter fokus på de modsætningsfyldte udfordringer et liv præget af vold rummer. Novellen åbner således for refleksion for alle implicerede parter og skaber mulighed for at finde håb og ressourcer i fx børnefællesskaber og voksenrelationer. Hvordan gribes materialet an? Undervisningsmaterialet er udarbejdet således, at lærervejledningen supplerer elevbogen. Det anbefales derfor at læse lærervejledningen i relation til det valgte tema for bedst at kunne tage højde for svære situationer i arbejdet med emnet. Novellen Dagen derpå kan downloades som podcast, og afspilning/højtlæsning af novellen igangsætter klassens arbejde med vold. Efter endt læsning kan eleverne reflektere over novellens titel og mulige fremtidsscenarier. Er titlen Dagen derpå et udtryk for moralske tømmermænd? Og hvordan kommer man mon videre? Hvordan tror eleverne, at familien får hjælp? Eleverne kan digte med på slutningen eller skrive et brev til Andreas, så de kan få afrundet beretningen for dem selv, inden de går i gang med temaerne i elevbogen. Temaerne er udarbejdet som sammenhængende og afrundede forløb, der kan bruges enkeltvis, men er naturligvis beslægtede og kan derfor oplagt supplere hinanden i kortere eller længere forløb omkring vold i hjemmet. Et forløb kan således skræddersys efter behov. Download podcast på:

6 6 intro Materialets fire temaer: Elevmaterialet er struktureret ud fra novellens tematikker og præsenterer opgaver, der udfordrer elevernes intuitive følelser og kreative kompetencer. Elever i klasse hverken kan eller skal forholde sig intellektuelt til de mange komplekse psykologiske forhold og problematikker, som knytter sig til vold i hjemmet. Af den grund skal de kreative refleksionsøvelser i hvert tema skabe differentierede forståelsesrammer og give redskaber til at kunne håndtere historier om vold i hjemmet eller selvoplevet vold i hjemmet. Tema 1: Sprog og vold Temaet åbner for perspektiver på sprogliggørelser af vold, som en metode til indsigt i, hvad vold er. Desuden fokuseres der på sproget som middel til voldelige handlinger og på sprogets betydning for at sætte grænser for sig selv og andre. Tema 2: Tabu og vold Temaet åbner for perspektiver på tabuisering af vold, og hvordan man kan arbejde med at nedbryde tabuer. Desuden kommer det omkring særligt kønnede tabuer og problematiserer disse. Tema 3: Magt og vold Temaet åbner for perspektiver på, hvilke betydninger både magt og afmagt har for vold. Derudover nuanceres alternative handlemuligheder og ligeværdsbegrebet. Tema 4: Skyld og vold Temaet åbner for perspektiver på, hvordan følelser af skyld og skam har betydning for voldsramte familier og ikke mindst børnenes liv. Det kommer ligeledes omkring andre følelser og nuancerer følelsesmæssige udtryk.

7 Intro 7

8 8 intro Hvorfor arbejde med vold i hjemmet? Undersøgelser viser, at ca kvinder hvert år udsættes for partnervold i Danmark og at denne vold også rammer de børn, der vokser op med vold i hjemmet 1. Undersøgelser viser også, at hver 5. elev lever med vold i hjemmet 2. Vold i hjemmet er derfor ikke kun den enkelte families problem, men også et fælles samfundsanliggende. En betragtelig del af børn, der vokser op i en familie hvor der udøves vold, lider under psykosociale belastninger, hvad enten de er direkte ofre for vold eller er vidner til volden. Det har alvorlige konsekvenser for børnenes liv, som ofte præges af ensomhed, følelser af skyld og skam, usikkerhed og angst. En af de største barrierer i forhold til at forebygge og behandle vold i hjemmet er det faktum, at vold i hjemmet ofte betragtes som et privat problem og er omgærdet af meget tabu og berøringsangst. Tabubelagte emner nedbrydes ved italesættelse og synliggørelse, og netop derfor er det afgørende at arbejde med vold i hjemmet i skolen. Formål Det er formålet, at undervisningsmaterialet gennem information, oplæg til refleksion og relevante problemstillinger skal bidrage til at nedbryde tabuer om vold i hjemmet. Materialet skal give både lærere og elever nuancerede og konstruktive handlekompetencer til dette. Om vold skal give lærere indsigt i og redskaber til at: 1. Bidrage til forebyggelse af voldelig adfærd 2. Nedbryde tabuer omkring vold og nuancere perspektiver på vold 3. Handle hensigtsmæssigt over for et voldsudsat barn og samspillet med klassen. Om vold skal åbne elevernes muligheder for at: 1. Reflektere over og diskutere problemstillinger knyttet til vold i hjemmet 2. Handle hensigtsmæssigt i forhold til sig selv og andre. Eleverne skal få indblik i voldens følelsesmæssige faktorer og blive klogere på egne rettigheder, grænser og moral 3. Skabe rum til mental eksperimenteren og alternative handlemuligheder, således at vold som handlemulighed minimeres. Hvad angår lærerens konkrete kompetence ift. at opdage børn, der er ofre for vold i hjemmet, og den videre praktiske indsats, bringer materialet anvisninger fra eksperter og fagfolk på området. Desuden henviser materialet til en række relevante links for mere information. Materialet skal desuden fremme en respektfuld tone og god kultur for at omgås i skolen. Det skal herigennem også bidrage til at forebygge vold både i skolen og senere i livet. 1 Helweg-Larsen K & Frederiksen, M.L. (red.) (2007): Mænds vold mod kvinder omfang, karakter og indsats mod vold. Minister for ligestilling, SI, København. Unicef, (2006): Behind Closed Doors - The Impact of Domestic Violence on Children. 2 Korzen, m.fl. (2010): Vold mod unge i danmark, SFI.

9 Intro 9 Materialets afsæt Der er to afgørende afsæt for undervisningsmaterialet. Det ene angår barnesynet; det andet selve voldsdefinitionen. Undervisningsmaterialet tager afsæt i en forståelse af barnet som voldsudsat, hvis det lever i en familie, hvor der foregår vold, uanset om barnet selv udsættes for den fysiske eller psykiske vold eller oplever den mellem fx forældrene. Det er i sig selv psykisk vold at være vidne til vold mellem forældrene og kan have de samme alvorlige konsekvenser, som hvis volden er rettet direkte mod barnet. I materialet benyttes begrebet vold i en bred definition, der inkluderer alle former for fysisk og psykisk vold. Det kan derfor ikke oversættes med at slå eller blive slået. Begrebet at slå omfatter nemlig ikke den forståelse, at den psykiske vold altid er en del af den fysiske vold, samt at den psykiske vold er mindst lige så skadelig. Desuden eksisterer der flere andre former for vold. Vold er: Psykisk vold - at blive ydmyget nedgjort, manipuleret, kontrolleret, isoleret, truet, stalket/forfulgt. Fysisk vold at blive slået, rusket, smidt med, udsat for kvælningsforsøg, vold med våben eller andre genstande. Seksuel vold - at blive tvunget til sex, som man ikke ønsker eller har lyst til. Materiel vold - at få ødelagt eller frataget indbo og personlige ejendele. Økonomisk vold - at blive nægtet adgang til penge, mad og andre fornødenheder. At blive gældsat mod sin vilje/uden man ved det. Definition af vold Vold er enhver handling rettet mod en anden person, og som gennem denne handling skader, smerter, skræmmer eller krænker, og får personen til at gøre noget mod sin vilje eller stoppe med at gøre noget, som personen gerne ville. (Oversat fra norsk. Psykolog og behandler fra Alternativ til vold, Per Isdal 2002). Undervisningstilgange Undervisningsmaterialet bygger på tilgange, der giver mulighed for at arbejde med emnerne fælles i klassen, i grupper eller individuelt, afhængigt af lærerens vurdering af klassens og den enkelte elevs grænser, behov og kompetencer. Den respektive lærer må lægge sit snit afhængigt af klassens sammensætning i forhold til arbejdet med vold i hjemmet. Undersøgelser viser, at kun meget få børn går til læreren med deres problemer. Det er derfor ikke givet, at læreren kender indgående til de hjemlige forhold, og man må som lærer altid være særdeles opmærksom og følsom i tilgangen til arbejdet med vold i hjemmet 3. Ingen kan sige sig fri det kan ske hvor som helst i alle familier; rig som fattig, højtuddannede som lavtuddannede, i etnisk danske familier som i familier med anden etnisk baggrund end dansk. Vilkårene kan altså være vidt forskellige. Ydermere er der ikke nødvendigvis nogle entydige kendetegn hos de børn, der lever i en familie med vold. De kan virke som veltilpasse, og de kan reagere indad- eller udadrettet. Med andre ord er børn, der oplever vold i familien, ligeså forskellige, som alle andre børn. 3 LG Insight (2009): Børns oplevelse af vold i hjemmet i Københavns kommune.

10 10 intro Voldsudsatte børn i klassen Er der børn i klassen, der pludselig begynder at fortælle om oplevelser med vold i hjemmet, skal læreren for elevens skyld lukke beretningen for klassen, og i stedet tage samtalen med eleven alene. Når en elev ønsker at dele sine voldsoplevelser, er det et udtryk for et ønske om hjælp til at håndtere det. Den hjælp skal komme gennem professionelle, som i første omgang er læreren. Konsekvenserne ved spontant at berette for klassen kan være sladder og mobning. Har man mistanke om, at der udøves vold i hjemmet, er det uhensigtsmæssigt at kontakte forældrene. Situationen kan optrappes og det kan være farligt. Man bør rådføre sig med skolens AKT-lærer, inden man beslutter det videre forløb. (Se også retningslinier Hvad kan du gøre s. 4). Læreren har selvfølgelig et særligt ansvar for at være opmærksom over for de potentielt udsatte børn, når man arbejder med vold i hjemmet. Men at arbejde med vold i hjemmet kræver også følsomhed og respekt overfor de børn, der kender nogen, som oplever vold i hjemmet, de som blot har hørt om det, og for de børn for hvem den slags grusomheder ligger meget fjernt. drenge end for piger at slå? Hvorfor/hvorfor ikke? En hensigtsmæssig indsats i arbejdet med vold i hjemmet afspejler nuancerede volds-, køns- og ligestillingsperspektiver. Med andre ord er det hensigtsmæssigt at rette et særligt kritisk fokus på stereotype forestillinger, der kan virke som usynlige barrierer for en reel indsats. Det er indlysende, at dét at være mand ikke forklarer voldelig adfærd. Nok er der flere voldelige mænd end kvinder, men det er langt fra alle mænd, der er voldelige. Maskulinitet og femininitet er ikke biologisk determineret. Der findes en mangfoldighed af femininiteter og maskuliniteter, og det er vigtigt at reflektere over ligheder mellem kønnene, men også over forskelle mellem kvinder indbyrdes og forskelle mellem mænd indbyrdes. Ved at rette fokus mod mulige maskuliniteter hos kvinder/piger og femininiteter hos mænd/drenge og deres relation til vold, vil man i højere grad få fokus på, hvilke faktorer der er i spil. Det er således vigtigt at modarbejde stereotype opfattelser af mænd og kvinder for bedre at kunne forebygge vold og voldelige handlinger, og for bedre at kunne håndtere voldens konsekvenser efterfølgende. Det er derfor vigtigt, at arbejdet med vold i hjemmet foregår i fællesskab, således at læreren kan følge eleverne. Hjemmearbejde er derfor ikke hensigtsmæssigt. Modarbejde sterotyper Det er vigtigt at undgå at skabe stereotype billeder af de voldsudsatte og af voldsudøveren, da der som nævnt inden for hver familie kan være stor variation i opvækstvilkår og ressourcer. En måde at udfordre gængse hverdagsforståelser og kvalificere egne og elevers personlige og faglige kompetencer på er at forholde sig kritisk og spørgende til disse. En tilgang med nuancerede perspektiver på vold, normer, kultur, køn og ligestilling, stiller ofte flere spørgsmål, end den giver svar: Er der forskellige forventninger til elevernes opførsel, måder at reagere på, vise følelser på alt efter fx hvilket køn eller etnicitet de har? Hvordan? Er det mere legitimt for

11 Intro 11 Kan man se om et barn er udsat for vold? Der findes en række generelle signaler på vold, som man skal være opmærksom på: Fysiske symptomer, fx blå mærker eller sår på kroppen Megen sygefravær Indesluttethed og mistænksomhed hos barnet Undvigende eller afvisende opførsel over for voksne Overfladisk relation til venner og legekammerater Nervøs og angstfuld opførsel Aggressivitet, vrede og tilsyneladende ubegrundede raseriudbrud Omvendt vil nogle børn, der har været ramt af vold, tilsyneladende være upåvirkede og uden symptomer. Der er således ikke nogen facitliste med tegn og signaler, og det skal understreges, at der ikke altid er sikre tegn på, at et barn har været udsat for vold. Til lærere - om at spotte et voldsramt barn og den svære samtale Servicestyrelsen: og Det Kriminalpræventive Råd: Til elever med særligt behov for hjælp Børnerådets Børneinfo: Børns vilkår:

12 12 intro Folkeskolens formål og fælles mål Undervisningsmaterialets fokus på vold, udsatte børn og rettigheder er udarbejdet i overensstemmelse med 1, stk. 2 og 3, i Folkeskoleloven om folkeskolens formål (jf. lovbekendtgørelse nr. 593 af 24. juni 2009), samt bekendtgørelsen om Fælles Mål (bekendtgørelse nr. 748 af 13. Juli 2009 om formål, trin- og slutmål for folkeskolens fag og emner (Fælles Mål) for faget Dansk og for det obligatoriske emne Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab. Dansk Arbejdet med Om vold skal være i overensstemmelse med 1, stk. 1 i bekendtgørelsen om Fælles Mål, hvor målet med undervisningen i danskfaget er: at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som kilder til udvikling af personlig og kulturel identitet. Faget skal fremme elevernes indlevelsesevne og deres æstetiske, etiske og historiske forståelse. Som trinmål efter 6. klassetrin (bekendtgørelsens bilag 1) er bl.a. følgende fastsat: Det talte sprog Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at bruge talesproget forståeligt og klart i samtale, samarbejde og diskussion og fungere som ordstyrer udvikle et nuanceret ord- og begrebsforråd argumentere, debattere og informere udtrykke fantasi, følelser, tanker, erfaringer og viden i sammenhængende form lytte aktivt til andre og følge op med analytiske spørgsmål Det skrevne sprog læse Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at fastholde hovedindholdet af det læste i skriftlig form læse alderssvarende skøn- og faglitteratur og digitale tekster hurtigt og sikkert med god forståelse og indlevelse Det skrevne sprog skrive Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at layoute tekster til bestemte formål og modtagere kunne søge hensigtsmæssigt på internettet og bruge tekstbehandling varieret i egne skriveprocesser bruge skrivning bevidst som støtte for tænkning. Sprog, litteratur og kommunikation Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at bruge sproget til kommunikation, argumentation, problemløsning og formidling af viden vise kendskab til sprogets spændvidde fra hverdagssprog til kunstneriske udtryksformer vise indsigt i sprog, sprogbrug og sprogrigtighed i egne og andres tekster fortolke, perspektivere og forholde sig til tekster og andre udtryksformer ud fra både oplevelse og analyse finde og forholde sig til udtryk for værdier i andres udsagn og i tekster og andre udtryksformer

13 Intro 13 udtrykke sig i billeder, lyd og tekst i forskelligartede produktioner samt i dramatisk form søge information på en systematisk og kritisk måde forstå samspillet mellem sprog og kultur og betydningen af sproglig mangfoldighed. Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Om vold er i overensstemmelse med 22 i bekendtgørelsen om Fælles Mål. I 22 er følgende fastsat: 22. Formålet med undervisningen i sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab er, at eleverne tilegner sig indsigt i vilkår og værdier, der påvirker sundhed, seksualitet og familieliv. Eleverne skal opnå forståelse af den betydning, seksualitet og familieliv har for sundhed samt af samspillet mellem sundhed og miljø. Stk. 2. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at have kendskab til, hvordan miljøet på skolen, i klassen og i fritiden kan påvirke sundhed diskutere kønsrollers betydning for egen udvikling og klassens sociale miljø aflæse og begrunde følelsesmæssige reaktioner. Stk. 3. Undervisningen skal i enhver henseende bidrage til, at eleverne udvikler forudsætninger for, at de i fællesskab med andre og hver for sig kan tage kritisk stilling og handle for at fremme egen og andres sundhed. Som trinmål efter 6. klassetrin (bekendtgørelsens bilag 27) er bl.a. følgende fastsat: Årsager og betydning Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at have kendskab til, hvordan miljøet på skolen, i klassen og i fritiden kan påvirke sundhed diskutere kønsrollers betydning for egen udvikling og klassens sociale miljø aflæse og begrunde følelsesmæssige reaktioner. Visioner og alternativer Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at sammenligne forskellige former for bolig- og familieformer vurdere egne og andres positive og negative deltagelse i sociale netværk opstille forslag til en sund familie og et sundere lokalsamfund. Handling og forandring Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at gøre rede for faktorer, der påvirker det fysiske og psykiske arbejdsmiljø på skolen kende teknikker, deres muligheder og begrænsninger, i forhold til at hjælpe sig selv og andre.

14 interview danner Dorte Larsen, Familie- & børnerådgiver Anne Sinding Steensberg, Psykolog Anette Pedersen, Socialrådgiver

15 Intro 15 Hvad motiverer jer til at arbejde med vold i hjemmet? En viden om, at man samlet kan være med til at gøre en forskel. At vi er med til at synliggøre barnets og kvindens historie og få italesat volden over for netværket, så flere kan være med til at hjælpe familien. At kunne være med til at formidle omkring vold og den betydning, det har for børn og familierne. At give børnene en platform, hvor de ikke står alene med de oplevelser, bekymringer og tanker, som er en følge af at leve med vold i hjemmet. At se børn der blomstrer op og udvikler deres ressourcer, når de får en oplevelse af, at der er nogle voksne, der tager dem alvorligt, og som hjælper med at bære de oplevelser, som de har haft derhjemme. Hvad er det første I gør, når I skal tale med et barn, der oplever vold i hjemmet? Lytter til barnets historie, og anerkender barnet for at dele historien med os. Spørger ind til det, barnet fortæller og gentager det, barnet siger, for både at sikre, at det forstås korrekt, men også så barnet føler sig hørt. Når man har hørt historien, kan man eksempelvis sige: De ting, som du har fortalt mig, er rigtig voldsomme. Børn må ikke blive udsat for vold. De ting, som du har fortalt mig, bliver jeg nødt til at tale med nogle andre voksne om. Vi skal lave en aftale i morgen, hvor vi snakker sammen igen og taler om, hvad der skal ske. Hvilke tiltag hjælper børn, der oplever vold i hjemmet? Det er vigtigt, at kommunen bliver kontaktet, og at der derigennem bliver iværksat støtte til hele familien. Det er vigtigt, at børnene har en neutral person, som de kan tale med om de oplevelser de har haft. En voksen som kan rumme og holde ud og at høre på dem. Hvorfor skal man blande sig, når man har mistanke om vold i hjemmet? Fordi der er skærpet underretningspligt. Fordi vold er dybt skadeligt for barnets trivsel og udvikling. Fordi vold har store konsekvenser for barnets videre liv. Fordi barnet er uskyldigt i vold og ikke selv kan eller skal tage ansvaret. Fordi det er nødvendigt, at nogle voksne påtager sig ansvaret for at stoppe volden. Hvordan tror I, man kan forebygge vold i hjemmet? Udbrede viden omkring volden. Fx holde forældremøde, hvor forældrene får en viden om vold. Foredrag i skolerne fx i indskolingen, hvor man også taler om den opdragelsesmæssige vold. Voldens betydning for børnene. Lave emneuger om volden, så børnene også bliver mere oplyste herom. At man får talt med børnene om hvad vold er. At man i skolen fx via en handleplan, eller ved første møde i skolen italesætter, at her taler man om alt, også de mere tabubelagte emner. At tale om hvilken indsats man har fx omkring vold, skilsmisser, dødsfald m.m. Hvad tror I, der skal til for at minimere vold i hjemmet? Viden omkring voldens betydning for børnene. De konsekvenser det kan have for barnets udvikling. At vold ikke længere er tabubelagt, men noget man reagerer på med samme alvor, som ved alkoholmisbrug m.m. At lærerne, som er dem, der ser børnene dagligt, gør det til en almindelighed at spørge ind til, hvordan går det hos jer (i familien) fx ved de årlige skole/elev samtaler. At læreren også tør spørge ind til familieforholdene.

16 16 Krisecentre i Danmark Der er ca. 45 kvindekrisecentre i Danmark, som tilbyder rådgivning og ophold til kvinder, der har været udsat for vold. 40 af centrene er organiseret under LOKK og rummer knap 270 pladser til kvinder og 325 til børn. To ud af tre centre er døgnåbne, og der er mulighed for telefonisk eller personlig henvendelse. Over 2000 kvinder boede på krisecenter i 2010 Knapt 2000 børn boede i 2010 på krisecenter med deres mor I 2010 fik krisecentre knapt henvendelser Barlach og Stenager (2011): LOKK årsstatistik Vold og ligeværd Vold mod kvinder er, udover at være en straffelovsovertrædelse, også et tegn på manglende ligeværd og respekt mellem kvinder og mænd. Det skønnes, at ca kvinder i alderen år årligt udsættes for fysisk vold - i hjemmet, på arbejdspladsen, gaden og andre steder. Heraf skønnes det, at udsættes for grov vold. I 40 % af det samlede antal voldstilfælde er volden begået af en nuværende eller tidligere partner, hvilket svarer til at ca kvinder i alderen år årligt udsættes for partnervold. Hvert 5. barn vokser op i familier, hvor der udøves vold. Helweg-Larsen, K. og Frederiksen, M. L. (red.) (2007). Mænds vold mod kvinder: omfang, karakter og indsats mod vold. Statens Institut for Folkesundhed, Minister for Ligestilling. Korzen, m.fl. (2010): Vold mod unge i danmark, SFI.

17

18 18 intro interview Bettina Post Formand for Dansk Socialrådgiverforening Hvorfor tror du, at der er så mange, der ikke underretter, når de har en mistanke om vold i hjemmet? Jeg ved, fra en undersøgelse som Ankestyrelsen lavede i foråret 09, at der blandt fagpersoner hersker stor usikkerhed om reglerne. Og stor usikkerhed om, hvad der sker, når man underretter. Man ønsker ikke at ødelægge det gode samarbejde med forældrene, og tror, at en henvendelse til kommunen vil skade dette samarbejde. Der er ingen tvivl om, at det ikke umiddelbart betragtes som en kærlighedserklæring af familien, når der underrettes om den, men over tid, er det min erfaring, at vreden hvis hjælpen kommer bliver til taknemmelighed over, at der var nogen, der satte gang i den forandring. Hvad sker der, når kommunens socialrådgivere får en underretning fra en lærer? Når kommunen modtager en underretning, så oprettes der en sag i kommunen. Hvis underretteren ikke er anonym, sendes der en bekræftelse til vedkommende om, at underretningen er modtaget. Den skal sendes senest 6 hverdage efter, at kommunen har modtaget underretningen. Derefter starter arbejdet med at finde ud af, om der skal gøres en indsats i familien. Det er igen vidt forskelligt, hvad der gøres, det afhænger af indholdet i underretningen. Typisk vil undersøgelsen (det er den såkaldte 50-undersøgelse) dog starte med, at kommunen henvender sig til de forældre, underretningen vedrører, og indkalder til et møde eller varsler et hjemmebesøg.

19 Intro 19 Hvilke tiltag kan der iværksættes fra kommunens side? Serviceloven rummer mange af muligheder for foranstaltninger. I 52 er de alle sammen oplistet, lige fra konsulentbistand over praktisk og pædagogisk støtte i hjemmet til udpegning af en personlig rådgiver til barnet og anbringelse med og uden tvang. Foranstaltningsmulighed nr. 10 er en åben invitation til at finde på løsninger, som ikke står beskrevet, hvis det er det, der skal til. Loven siger, at man skal vælge den mindst indgribende relevante foranstaltning. Hvilke råd kan du i den efterfølgende proces give til læreren i forhold til at skulle håndtere en voldsudsat familie? Mit råd er, at lærere, såvel som alle andre fagpersoner, der er i berøring med familier, som har problemer, skal holde hovedet koldt og hjertet varmt. Lad være med at overfokusere på problemerne, lad være med at blive stresset over ikke lige at kende alle de psykologiske teorier om, hvad det gør ved børn og voksne i familien, at de har (haft) dette mønster. Vær i stedet opmærksomt til stede, hold øje med om børnene ser ud til at trives igen, og stå gerne til rådighed med samtaler eller hjælp til at finde frem til hjælpen i kommunen, hvis der stadig er brug for det. Kun hvis volden ser ud til at genopstå eller fortsætte, skal læreren træde i karakter ved dels at tale om det og dels fornyet henvendelse til socialrådgiveren i kommunen. 50 -undersøgelse Når det må antages, at et barn eller en ung har brug for særlig støtte, er den kommunale myndighed forpligtet til at undersøge barnets eller den unges forhold nærmere. Hensigten med undersøgelsen er at skaffe et grundlag for at vurdere, om et barn eller en ung og familie har behov for en social indsats, der kan afhjælpe problemerne og medvirke til at skabe sammenhæng og kontinuitet i barnets eller den unges liv. En 50-undersøgelse er således fundamentet for den sociale indsats.

20 20 intro interview Kenneth Reinicke Mandeforsker Hvorfor er vold i hjemmet omgærdet af tabu? Vold berører nogle intime relationer mellem mænd og kvinder og er dybt inkorporeret i kultur og traditioner. Der eksisterer en slags dobbelttabu omkring vold. På den ene side skal volden ikke forekomme, og på den anden side, når volden forekommer, skal den ikke fortælles. Der er ofte et ensidigt billede af komplicerede forhold i voldsramte familier. Der er mere politisk fokus på gadevold, som ofte diskuteres på sensationel vis med fokus på strengere straffe. Hvordan kan man modarbejde tabuiseringen af vold? Nogle af de budskaber der kommer fra psykologer og terapeuter er, at der naturligvis skal ses meget alvorligt på volden, men at det samtidigt også er vigtigt at menneskeliggøre volden. Den voldelige mand skal ses som et menneske og ikke som et monster. Samfundet skal så at sige være i stand til at rumme den voldelige mand, som det selv har produceret. Det er meget vigtigt at sammenkoble de psykologiske forklaringer på vold med de bredere kulturelle forklaringer på maskulinitet. Hovedprincipperne i arbejdet med mænd som udøver vold i familien er, at der skal fokuseres på volden, på voldens ansvar, på voldens sammenhæng og på voldens konsekvenser.

sisg GDE D T E T SK S R K I R V V DE D T E se s N E D N DDE D T E

sisg GDE D T E T SK S R K I R V V DE D T E se s N E D N DDE D T E sig DET SKRIV DET SEND DET Lærervejledning & Redaktion: Jakob Skov Øllgård Grafisk design: Marianne Eriksen Foto: Mette Frandsen INDHOLD Til læreren Mistanke om vold? - hvad gør du? Sådan kan materialet

Læs mere

Maglebjergskolens seksualpolitik

Maglebjergskolens seksualpolitik Maglebjergskolens seksualpolitik Seksualpolitikken for Maglebjergskolen tager udgangspunkt i skolens målsætning og danner ramme om og udstikker retningslinjer for arbejdet med elevernes seksualitet. Derudover

Læs mere

Hvad er vold? En E-bog skrevet af Tanja Rahm

Hvad er vold? En E-bog skrevet af Tanja Rahm Hvad er vold? En E-bog skrevet af Tanja Rahm Indholdsfortegnelse Forord... 3 Indledning... 4 Begrebet vold... 5 Psykisk vold... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Fysisk vold... Fejl! Bogmærke er ikke defineret.

Læs mere

BEREDSKABSPLAN OG HANDLEVEJLEDNING

BEREDSKABSPLAN OG HANDLEVEJLEDNING kolding kommune 2014 OV1_Kvadrat_RØD Kort udgave af BEREDSKABSPLAN OG HANDLEVEJLEDNING til forebyggelse og håndtering af sager med mistanke og viden om vold og seksuelle krænkelser af børn og unge 1 Forebyggelse

Læs mere

De grønne pigespejdere 110/2012. De grønne pigespejdere skaber trygge rammer for piger og unge kvinder og tolererer ingen former for vold.

De grønne pigespejdere 110/2012. De grønne pigespejdere skaber trygge rammer for piger og unge kvinder og tolererer ingen former for vold. Voldspolitik De grønne pigespejdere skaber trygge rammer for piger og unge kvinder og tolererer ingen former for vold. Forord WAGGGS foretog i 2010 en medlemsundersøgelse, der viste, at vold mod piger

Læs mere

Beredskab og Handlevejledning. Forebyggelse og håndtering af sager med mistanke eller viden om vold og seksuelle krænkelser af børn og unge

Beredskab og Handlevejledning. Forebyggelse og håndtering af sager med mistanke eller viden om vold og seksuelle krænkelser af børn og unge Beredskab og Handlevejledning Forebyggelse og håndtering af sager med mistanke eller viden om vold og seksuelle krænkelser af børn og unge Forord Dette beredskab retter sig mod alle medarbejdere og ledere

Læs mere

Kvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych.

Kvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych. Kvinnan då En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess cand. psych. Ole Thofte cand. psych. Peer Nielsen ATV-Roskilde brugerundersøgelse Gennemført sommeren 2005 www.atv-roskilde.dk

Læs mere

Sundhed og seksualitet:

Sundhed og seksualitet: Sundhed og seksualitet: Kompetencemål efter 9. klasse: Undervisningen giver eleven mulighed for at kunne vurdere normer og rettigheder for krop, køn og seksualitet i et samfundsmæssigt perspektiv have

Læs mere

Seksuelle overgreb på børn Cathrine Søvang Mogensen Den 03.02.11

Seksuelle overgreb på børn Cathrine Søvang Mogensen Den 03.02.11 Foto: Cathrine Søvang Mogensen Min far voldtog mig 200 gange Gerningsmænd slipper godt fra det, når seksuelle overgreb på børn ikke anmeldes. Line blev seksuelt misbrugt af sin far i hele sin opvækst.

Læs mere

Læseplan for emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab

Læseplan for emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Læseplan for emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Indledning Emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab er et obligatorisk emne i Folkeskolen fra børnehaveklasse til

Læs mere

Maglebjergskolens seksualpolitik

Maglebjergskolens seksualpolitik Maglebjergskolens seksualpolitik Seksualpolitikken for Maglebjergskolen tager udgangspunkt i skolens målsætning og danner ramme om og udstikker retningslinjer for arbejdet med elevernes seksualitet. Derudover

Læs mere

Opdrag med hjertet ikke med hånden

Opdrag med hjertet ikke med hånden Opdrag med hjertet ikke med hånden I Danmark er det FOrBUdt at SLÅ BØrN Det er strafbart og det er på alle måder skadeligt for børn at blive slået. Alligevel er der stadig mange danske børn, der bliver

Læs mere

Kiki af Kasper Kjeldgaard Stoltz

Kiki af Kasper Kjeldgaard Stoltz 1/6 Kiki af Kasper Kjeldgaard Stoltz Niveau 5. - 6.klasse Varighed 14-16 lektioner Faglige mål I dette forløb arbejder eleverne gennem filmanalyse af Kiki den lille heks, med overgangen fra barn til ung.

Læs mere

Unge og kærestevold. Kærestevold definition og omfang og kontrasteret til voksne. Kærestevold og arbejdspladsen hvad har de med hinanden at gøre?

Unge og kærestevold. Kærestevold definition og omfang og kontrasteret til voksne. Kærestevold og arbejdspladsen hvad har de med hinanden at gøre? PROGRAM Unge og kærestevold Kærestevold definition og omfang og kontrasteret til voksne Grader, typer og distinktioner Kønsforskelle Kærestevold og arbejdspladsen hvad har de med hinanden at gøre? (Ungdoms)arbejdspladsen

Læs mere

Hjemsendes omgående, hjemmet orienteres Der tages hurtigst muligt stilling til: - hvor længe vedkommende er bortvist - anmeldelse

Hjemsendes omgående, hjemmet orienteres Der tages hurtigst muligt stilling til: - hvor længe vedkommende er bortvist - anmeldelse 10. Retningslinie for skolens voldspolitik og konfliktløsning. En afgørende forudsætning for forebyggelse af aggressiv adfærd fra skolens brugere er, at der generelt er stor kvalitet i opgaveløsningen,

Læs mere

Sundhed og seksuallære:

Sundhed og seksuallære: Sundhed og seksuallære: Kompetencemål efter 9. klasse: Undervisningen giver eleven mulighed for at kunne: udvikle handlestrategier, der forebygger sygdom og fremmer sundhed anvende strategier der fremmer

Læs mere

Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab

Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Indhold Indledning 3 1. trinforløb for børnehaveklasse til 3. klassetrin 4 Sundhed og trivsel 4 Køn, krop og seksualitet 6 2. trinforløb

Læs mere

Undervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse).

Undervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse). Undervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse). De centrale kundskabs- og færdighedsområder er: Det talte sprog (lytte og tale)

Læs mere

En tryghedsvejledning til ledere i Det Danske Spejderkorps

En tryghedsvejledning til ledere i Det Danske Spejderkorps Trygge rammer for børn og unge En tryghedsvejledning til ledere i Det Danske Spejderkorps Introduktion Tryghed er en forudsætning for den udvikling, der er formålet med spejder. Denne vejledning er derfor

Læs mere

Livsduelige børn trives. Hillerødsholmskolen. Hillerødsholmskolens trivsels- og mobbepolitik. Faglighed og fællesskab

Livsduelige børn trives. Hillerødsholmskolen. Hillerødsholmskolens trivsels- og mobbepolitik. Faglighed og fællesskab Livsduelige børn trives Hillerødsholmskolen Hillerødsholmskolens trivsels- og mobbepolitik Faglighed og fællesskab Et godt sted at lære - et godt sted at være... Tryghed og trivsel Trivsel er i fokus på

Læs mere

FIU-Ligestilling - Tema om Vold Voldsudøveren - din Kollega

FIU-Ligestilling - Tema om Vold Voldsudøveren - din Kollega PROGRAM: FIU-Ligestilling - Tema om Vold Voldsudøveren - din Kollega Partnervold omfang Kort om forskellige former for partnervold Voldsudøverens profil Oplæg Velkommen til Flemming Froider DISKUSSION

Læs mere

Børnehuset Babuska. Forebyggelse af overgreb på børn

Børnehuset Babuska. Forebyggelse af overgreb på børn Skanderborg marts 2014 Børnehuset Babuska Forebyggelse af overgreb på børn Der indhentes en børneattest på alle fastansatte medarbejdere samt løst tilknyttet pædagogisk personale. I Børnehuset Babuska

Læs mere

Seksuelle krænkeres barrierer

Seksuelle krænkeres barrierer Seksuelle krænkeres barrierer - mod at gennemføre et seksuelt overgreb på et barn Af psykolog Kuno Sørensen / Red Barnet Fire forhåndsbetingelser Det er en udbredt misforståelse, at seksuelle overgreb

Læs mere

Session 2: Unge og social kontrol barrierer og handlemuligheder

Session 2: Unge og social kontrol barrierer og handlemuligheder Session 2: Unge og social kontrol barrierer og handlemuligheder SOCIAL KONTROL: LOVGIVNING OG TILBUD Etnisk Konsulentteam Christina Elle og Kristine Larsen Etnisk Konsulentteam konsulentbistand til fagfolk

Læs mere

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER VOLD I HJEMMET BØRNEOG UNGEPANEL BØRNERÅDETS

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER VOLD I HJEMMET BØRNEOG UNGEPANEL BØRNERÅDETS ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER VOLD I HJEMMET BØRNEOG UNGEPANEL BØRNERÅDETS 1 KÆRE DELTAGER I BØRNE- OG UNGEPANELET VOLD I HJEMMET En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel Udgivet af Børnerådet november

Læs mere

Læringsmål på NIF. Dansk. for yngste-, mellemste- og ældste trinnet 2014/15

Læringsmål på NIF. Dansk. for yngste-, mellemste- og ældste trinnet 2014/15 Læringsmål på NIF Dansk for yngste-, mellemste- og ældste trinnet 2014/15 Yngste trinnet 2. 3.klasse Det talte sprog bruge sproget til samarbejde stå foran klassen og tale højt og tydeligt; artikulation

Læs mere

Evalueringsresultatet af danskfaget på Ahi Internationale Skole. (2009-2010) Det talte sprog.

Evalueringsresultatet af danskfaget på Ahi Internationale Skole. (2009-2010) Det talte sprog. . bruge talesproget i samtale og samarbejde og kunne veksle mellem at lytte og at ytre sig udvikle ordforråd, begreber og faglige udtryk Indskoling. Fælles mål efter bruge talesproget i samtale, samarbejde

Læs mere

politik for vold, mobning og chikane delpolitik til trivselspolitik - forebyggelse og håndtering af vold, mobning og chikane.

politik for vold, mobning og chikane delpolitik til trivselspolitik - forebyggelse og håndtering af vold, mobning og chikane. politik for vold, mobning og chikane delpolitik til trivselspolitik - forebyggelse og håndtering af vold, mobning og chikane. 1 Vold, mobning og chikane Denne delpolitik er udarbejdet for at øge opmærksomheden

Læs mere

Politik til forebyggelse og opsporing af overgreb mod børn i de undertegnede private institutioner, som alle ligger i Kolding Kommune.

Politik til forebyggelse og opsporing af overgreb mod børn i de undertegnede private institutioner, som alle ligger i Kolding Kommune. Politik til forebyggelse og opsporing af overgreb mod børn i de undertegnede private institutioner, som alle ligger i Kolding Kommune. INDLEDNING I oktober 2013 kom der en lovgivningsændring, der kaldes

Læs mere

Undervisning og dialog om seksuelle overgreb i grundskolens seksualundervisning

Undervisning og dialog om seksuelle overgreb i grundskolens seksualundervisning Undervisning og dialog om seksuelle overgreb i grundskolens seksualundervisning National Konference for seksuel sundhed 2015 Nyborg Strand Lone Smidt National projektleder Sex & Samfund ls@sexogsamfund.dk

Læs mere

Objective/ Formål. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

Objective/ Formål. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at Objective/ Formål OMRÅDE Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at Det talte sprog Year Learning Outcomes Activities/Assessments

Læs mere

SUNDHEDS- OG SEKSUALUNDERVISNING OG FAMILIEKUNDSKAB

SUNDHEDS- OG SEKSUALUNDERVISNING OG FAMILIEKUNDSKAB Fælles Mål 2009 SUNDHEDS- OG SEKSUALUNDERVISNING OG FAMILIEKUNDSKAB Fagformål Formålet med undervisningen i sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab er, at eleverne tilegner sig indsigt i vilkår

Læs mere

- beredskab og handlevejledninger for ansatte i Viborg Kommune

- beredskab og handlevejledninger for ansatte i Viborg Kommune Denne pjece henvender sig til alle fagpersoner, der er i direkte kontakt med børn under 18 år. - beredskab og handlevejledninger for ansatte i Viborg Kommune Hvad er overgreb? Overgreb defineres i dette

Læs mere

Underretningspligt. Hvornår Hvordan og hvorfor?

Underretningspligt. Hvornår Hvordan og hvorfor? Underretningspligt Hvornår Hvordan og hvorfor? Hvem skal underrette: Almindelig underretningspligt (servicelovens 154) : Omfatter alle privat personer som får kendskab til, at et barn/en ung udsættes for

Læs mere

Brevet. Materielle Tid Age B9 90 min 13-15. Nøgleord: LGBT, mobning, normer, skolemiljø. Indhold

Brevet. Materielle Tid Age B9 90 min 13-15. Nøgleord: LGBT, mobning, normer, skolemiljø. Indhold 1 Brevet Nøgleord: LGBT, mobning, normer, skolemiljø Indhold Dette materiale indeholder tre korte og nært beslægtede aktiviteter, der kredser om mobning, skældsord og om, hvordan man fremmer et positivt

Læs mere

Retningslinier for rapportering og behandling af anklager om misbrug eller chikane

Retningslinier for rapportering og behandling af anklager om misbrug eller chikane Appendix 1 November 2006 Retningslinier for rapportering og behandling af anklager om misbrug eller chikane Disse retningslinier er udarbejdet i forbindelse med Rotary Danmarks Ungdomsudvekslings politik

Læs mere

når alting bliver til sex på arbejdspladsen

når alting bliver til sex på arbejdspladsen når alting bliver til sex på arbejdspladsen Fagligt Fælles Forbund Udgivet af 3F Kampmannsgade 4 DK, 1790 København V Februar 2015 Ligestilling og Mangfoldighed Tegninger: Mette Ehlers Layout: zentens

Læs mere

Ligestillingsminister Lykke Friis til Mandag Morgens konference om vold i nære relationer den

Ligestillingsminister Lykke Friis til Mandag Morgens konference om vold i nære relationer den Ligestillingsminister Lykke Friis til Mandag Morgens konference om vold i nære relationer den 11. januar 2011. 13 min. [Overskrift] Intro: Godt nytår og mange tak for rapporten. 11. januar 2011 KADAH/DORBI

Læs mere

Trivselspolitik på Vallensbæk Skole

Trivselspolitik på Vallensbæk Skole Trivselspolitik på Vallensbæk Skole Formålet med at tale og skrive om trivsel på skolen er fortsat at minimere mobning på skolen. Vallensbæk Skole har gennem lang tid gjort en aktiv indsats for at minimere

Læs mere

STORY STARTER FÆLLES MÅL. Fælles Mål DET TALTE SPROG DET SKREVNE SPROG - SKRIVE DET SKREVNE SPROG - LÆSE SPROG, LITTERATUR OG KOMMUNIKATION

STORY STARTER FÆLLES MÅL. Fælles Mål DET TALTE SPROG DET SKREVNE SPROG - SKRIVE DET SKREVNE SPROG - LÆSE SPROG, LITTERATUR OG KOMMUNIKATION Læringsmål Udtryk og find på idéer via gruppediskussioner. Forklar, hvordan scenerne hænger sammen og skaber kontinuitet, samt hvordan de danner grundlaget for en historie, et stykke eller et digt. Lav

Læs mere

FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL

FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL for voksne med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen Få indsigt i hvordan seksuelle overgreb kan sætte sine spor i voksenlivet Få gode råd til hvordan fagpersoner

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Årsplan for 4.klasse i dansk 2011-2012

Årsplan for 4.klasse i dansk 2011-2012 Årgang 11/12 Side 1 af 9 Årsplan for 4.klasse i dansk 2011-2012 Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som

Læs mere

Definition på voldsudøvelse:

Definition på voldsudøvelse: VOLDS-og BEREDSSKABSPLAN. Indhold: Begrebs afklaring/definition Forståelsesramme Målsætning Overordnet Handleplan Om magtanvendelse Beredskabsplan Når vold er en kendsgerning Beredskabsplan. Når du har

Læs mere

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL Hvad er et seksuelt overgreb? Hvordan kan det sætte spor i voksenlivet? Hvorfor kan det være vigtigt at få hjælp? HVAD ER SEKSUELLE OVERGREB? DET ER JO OVERSTÅET,

Læs mere

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL Hvad er et seksuelt overgreb? Hvordan kan det sætte spor i voksenlivet? Hvorfor kan det være vigtigt at få hjælp? DET ER JO OVERSTÅET, SÅ HVAD ER PROBLEMET? Seksuelle

Læs mere

Til forældre og borgere. Roskildemodellen. Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg

Til forældre og borgere. Roskildemodellen. Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg Til forældre og borgere Roskildemodellen Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg Indhold Forord Forord side 2 Roskildemodellen stiller skarpt på børn og unge side 3 At

Læs mere

Vold mod børn. Typer, grader og distinktioner af vold mod børn. Skadevirkninger ved vold mod børn

Vold mod børn. Typer, grader og distinktioner af vold mod børn. Skadevirkninger ved vold mod børn Vold mod børn PROGRAM Typer, grader og distinktioner af vold mod børn Omfang af vold mod børn Skadevirkninger ved vold mod børn Hvem udøver vold? Anbefalinger fra handlingsplaner m.v. - kan de omsættes

Læs mere

Vejledning. Forslag. Illustrationer er lavet af Pernille Ane Egebæk. Tør du tale om det?

Vejledning. Forslag. Illustrationer er lavet af Pernille Ane Egebæk. Tør du tale om det? Vejledning Som en del af afrundingen til resten af materialet, er det vigtigt at eleverne får viden om hvordan de kan få hjælp. Denne tavleøvelse præsenteres af læreren, men giver eleverne mulighed for

Læs mere

RÅD OG VEJLEDNING. Til dig, der er udsat for forfølgelse eller chikane

RÅD OG VEJLEDNING. Til dig, der er udsat for forfølgelse eller chikane RÅD OG VEJLEDNING Til dig, der er udsat for forfølgelse eller chikane 1 Indhold Denne pjece indeholder råd og vejledning til dig, som er udsat for forfølgelse eller chikane. Det kan f.eks. bestå i, at

Læs mere

Voldspolitik. Vi anser vold og trusler for at være et fælles problem og fælles ansvar.

Voldspolitik. Vi anser vold og trusler for at være et fælles problem og fælles ansvar. Voldspolitik Indledning En voldspolitik på arbejdspladsen kan være med til at skabe synlighed, ensartethed og kontinuitet i arbejdet med at forebygge vold og trusler om vold. Voldspolitikken, og den tilhørende

Læs mere

Klassen er sammenlæst, altså 5 og 6 klasse på en og samme tid. Samtidig er klassen pt på ca 11 elever ialt.

Klassen er sammenlæst, altså 5 og 6 klasse på en og samme tid. Samtidig er klassen pt på ca 11 elever ialt. Årsplan ⅚ klasse dansk 2013/14 Introduktion til mat i 5/6 klasse Vejle Privatskole 13/14: Klassen er sammenlæst, altså 5 og 6 klasse på en og samme tid. Samtidig er klassen pt på ca 11 elever ialt. Udgangspunktet

Læs mere

Bryndum Skoles antimobbestrategi

Bryndum Skoles antimobbestrategi Bryndum Skoles antimobbestrategi God trivsel er en forudsætning for børns læring og udvikling Skolens overordnede mobbepolitik er klar: Vi vil overhovedet ikke tolerere mobning på Bryndum Skole Bryndum

Læs mere

Læs om hvad forældre og skole kan gøre for at bekæmpe mobning.

Læs om hvad forældre og skole kan gøre for at bekæmpe mobning. Læs om hvad forældre og skole kan gøre for at bekæmpe mobning. Kære forældre. Skolebestyrelsen har i de sidste to år haft fokus på mobning, og hvad forældre og skole kan gøre i fællesskab for at forebygge,

Læs mere

15-08-2013. Børns Vilkår. Historien. Trine Natasja Sindahl

15-08-2013. Børns Vilkår. Historien. Trine Natasja Sindahl Trine Natasja Sindahl Cand.psych. Børnefaglig konsulent I Børns Vilkår Har arbejder med metodeudvikling på BørneTelefonen siden 2007 Ekstern lektor ved Institut for Psykologi, Københavns Universitet trine@bornsvilkar.dk

Læs mere

Bent Haller Af Louise Molbæk

Bent Haller Af Louise Molbæk 1/7 Bent Haller Af Louise Molbæk Niveau 5. - 6.klasse Varighed 16-20 lektioner Faglige mål Målet med forløbet om Bent haller er, at eleverne får kendskab til forfatterskabet generelt, dvs. hans forskellige

Læs mere

Hurup Skoles. Trivselsplan

Hurup Skoles. Trivselsplan Hurup Skoles Trivselsplan Dato 12-03-2014 Trivselsplan for Hurup Skole og SFO: Alle både forældre, ansatte og elever har et medansvar for trivslen på skolen. Vi arbejder for, at eleverne lærer at respektere

Læs mere

RÅD OG VEJLEDNING. Til dig, der er udsat for forfølgelse, chikane eller stalking

RÅD OG VEJLEDNING. Til dig, der er udsat for forfølgelse, chikane eller stalking RÅD OG VEJLEDNING Til dig, der er udsat for forfølgelse, chikane eller stalking Indhold Denne pjece indeholder råd og vejledning til dig, som er udsat for forfølgelse, chikane eller stalking*. Det kan

Læs mere

Alternativ til vold.

Alternativ til vold. Alternativ til vold www.atv-roskilde.dk Forskellige former for vold Fysisk vold Psykisk vold Seksuel vold Materiel vold Kontrollerende adfærd Fysisk vold Fysisk mishandling er enhver form for fysisk handling

Læs mere

Antimobbestrategi for Hjallerup Skole

Antimobbestrategi for Hjallerup Skole Antimobbestrategi for Hjallerup Skole Gældende fra den September 2012 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi vil skabe og vedligeholde et miljø, hvor eleverne kan udvikle sig, og som er præget

Læs mere

Den hemmelige identitet

Den hemmelige identitet 1 Den hemmelige identitet Materellel Tid Alder A6 2x40 min 10-12 Nøgleord: Mobning, normer, skolemiljø, LGBT Indhold En øvelse, der undersøger identitet og identitetsudtryk, og hvordan det er ikke at være

Læs mere

FÆLLES mål. kompetencemål. kompetenceområder. færdigheds- og vidensområder. færdigheds- og vidensmål

FÆLLES mål. kompetencemål. kompetenceområder. færdigheds- og vidensområder. færdigheds- og vidensmål FÆLLES mål Forløbet om sprog tager udgangspunkt i følgende kompetence-, for dansk, historie, samfundsfag, billedkunst og sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab: DANSK (efter 9. klassetrin)

Læs mere

BALLERUP KOMMUNES HANDLEVEJLEDNING VED MISTANKE, BEKYMRING ELLER VIDEN OM ANSATTES SEKSUELLE OVERGREB PÅ BØRN OG UNGE Side 1

BALLERUP KOMMUNES HANDLEVEJLEDNING VED MISTANKE, BEKYMRING ELLER VIDEN OM ANSATTES SEKSUELLE OVERGREB PÅ BØRN OG UNGE Side 1 Side 1 INDHOLDSFORTEGNELSE INDHOLDSFORTEGNELSE 2 FORORD 3 Beredskabsteamets medlemmer 3 FOREBYGGELSE 4 Hvad siger loven? 4 BEKYMRING - MISTANKE - KONKRET VIDEN 5 En bekymring 5 En mistanke 5 En konkret

Læs mere

Ballum Skole. Mobbe- og samværspolitik

Ballum Skole. Mobbe- og samværspolitik Ballum Skole Mobbe- og samværspolitik Ballum Skoles mobbe- og samværspolitik videreudvikles og revideres løbende. Det vil sige en overordnet forpligtende aftale, der afklarer forventninger og handlemuligheder.

Læs mere

PIGEOMSKÆRING VEJLEDNING TIL FRONTMEDARBEJDERE

PIGEOMSKÆRING VEJLEDNING TIL FRONTMEDARBEJDERE PIGEOMSKÆRING VEJLEDNING TIL FRONTMEDARBEJDERE OMSKÆRING ER STRAFBART Er du lærer, pædagog, sundhedsplejerske, læge eller sagsbehandler kan du møde familier, hvor der er mistanke om, at piger står for

Læs mere

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn 13-18 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

Hvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark

Hvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark Hvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark Mennesket er et socialt væsen Hvad indebærer det? At vi alle har et grundlæggende behov for at opleve

Læs mere

Denne seksualpolitik er udarbejdet af Levuks personale, og bygger på Levuks værdier og pædagogik.

Denne seksualpolitik er udarbejdet af Levuks personale, og bygger på Levuks værdier og pædagogik. Denne seksualpolitik er udarbejdet af Levuks personale, og bygger på Levuks værdier og pædagogik. Baggrund: Alle mennesker har en seksualitet uanset handicap. På Levuk lægger vi derfor vægt på at have

Læs mere

En bombe i familien. Interview med Elene Fleischer, Ph.d. og formand for Nefos

En bombe i familien. Interview med Elene Fleischer, Ph.d. og formand for Nefos En bombe i familien Interview med Elene Fleischer, Ph.d. og formand for Nefos En ung, der laver et selvmordsforsøg, kan kalkulere med Det skal se ud, som om jeg dør, men jeg vil ikke dø. Men de tanker

Læs mere

Hjælp! Print og klip ark 1-3. Laminér dem eventuelt for genbrug. Sæt dem op med enten magneter eller klæbemasse. Resten tegnes af læreren på tavlen.

Hjælp! Print og klip ark 1-3. Laminér dem eventuelt for genbrug. Sæt dem op med enten magneter eller klæbemasse. Resten tegnes af læreren på tavlen. TIL 4.-6. KLASSETRIN Hjælp! Formål Som en del af afrundingen til resten af materialet, er det vigtigt at eleverne får viden om hvordan de kan få hjælp. Denne tavleøvelse præsenteres af læreren, men giver

Læs mere

Alkoholdialog og motivation

Alkoholdialog og motivation Alkoholdialog og motivation Morten Sophus Clausen Psykolog Casper! Vi skal have en snak om alkohol. Jeg synes, du drikker for meget. Det typiske svar på den indgangsreplik vil nok være noget i retning

Læs mere

DIALOG ANBRINGELSESSTED

DIALOG ANBRINGELSESSTED DIALOG ANBRINGELSESSTED ANBRINGELSESSTED: Seksuelle overgreb Børn har ofte en god og livlig fantasi. De fortæller ofte i brudstykker om det, de har oplevet, set eller hørt. Børn tester de voksne, bl.a.

Læs mere

... Undervisningsvejledning 0.-3. KLASSE

... Undervisningsvejledning 0.-3. KLASSE ... Undervisningsvejledning 0.-3. KLASSE Indhold Til læreren side 3 Hele tre på én gang Målgruppe, tidsforbrug og anvendelse af materialet Målene giver ramerne nye Fælles Mål side 4 side 5 side 7 Redaktion:

Læs mere

DER ER EN CHANCE. Flyttemænd bliver slidt i kroppen.

DER ER EN CHANCE. Flyttemænd bliver slidt i kroppen. DER ER EN CHANCE FOR AT OVERLEVE Der er garanti for masser af afmagt, når man arbejder inden for det pædagogiske felt. Derfor bliver pædagoger slidte. Men man kan arbejde med sin selvbeskyttelse og sin

Læs mere

Evaluering af dansk efter 9 kl på Ahi Internationale Skole Det talte sprog. Fælles Mål. Ahi Internationale Skole.

Evaluering af dansk efter 9 kl på Ahi Internationale Skole Det talte sprog. Fælles Mål. Ahi Internationale Skole. Evaluering af dansk efter 9 kl på Ahi Internationale Skole 2013-14 Det talte sprog. Fælles Mål kunne lede møder og styre diskussioner udvikle et nuanceret ordog begrebsforråd fremlægge og formidle stof

Læs mere

Tør du tale om det? Midtvejsmåling

Tør du tale om det? Midtvejsmåling Tør du tale om det? Midtvejsmåling marts 2016 Indhold Indledning... 3 Om projektet... 3 Grænser... 4 Bryde voldens tabu... 6 Voldsdefinition... 7 Voldsforståelse... 8 Hjælpeadfærd... 10 Elevers syn på

Læs mere

Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab - obligatorisk emne

Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab - obligatorisk emne Kompetencemål Kompetenceområde Efter 3. klassetrin Efter 6. klassetrin Efter 9. klassetrin Sundhed og forklare, hvad og i eget liv fremme og på skolen fremme egen og andres og med udgangspunkt i demokrati

Læs mere

Trivsel for alle. - Hvad kan du gøre?

Trivsel for alle. - Hvad kan du gøre? Trivsel for alle - Hvad kan du gøre? Hvad er SSP Samarbejde mellem: Skoler Socialforvaltning Politi Mål: At forebygge kriminalitet, misbrug og mistrivsel Hvordan sikrer vi så det? Undervisning i skoler

Læs mere

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL ALDERSSVARENDE STØTTE 6-12 ÅR info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

Årsplan for dansk 5A skoleåret 2012-13. IK.

Årsplan for dansk 5A skoleåret 2012-13. IK. Årsplan for dansk 5A skoleåret 2012-13. IK. Årsplanen er lavet med udgangspunkt i Fælles mål 2009 - trinmål for faget dansk og plan 3. forløb, der dækker 5.- 6.- klassetrin. Derfor vil der være emner,

Læs mere

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL Skemaerne viser udvalgte kompetencemål, som helt eller delvis kan opfyldes gennem Gråzoner-forløbet. Der er ved hvert færdighedsmål udvalgt de mest relevante dele

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i SFO erne

Pædagogiske læreplaner i SFO erne Pædagogiske læreplaner i SFO erne Oplæg til skolereformsudvalgsmødet den 12.09.13 Ved Hanne Bach Christiansen SFO Leder Arresø Skole Historik Pædagogiske læreplaner har været brugt som arbejdsredskab i

Læs mere

Trivsel er, når et barn er glad for sin tilværelse i kraft af gode relationer til familie, kammerater og skole.

Trivsel er, når et barn er glad for sin tilværelse i kraft af gode relationer til familie, kammerater og skole. Antimobbestrategi for Christiansø Skole Gældende fra den Januar 2017 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Målet med vores antimobbestrategi er at sikre, at alle børnene er glade for at komme

Læs mere

Beredskabsplan Ved viden eller mistanke om overgreb på børn i Distrikt Bremdal.

Beredskabsplan Ved viden eller mistanke om overgreb på børn i Distrikt Bremdal. Beredskabsplan Ved viden eller mistanke om overgreb på børn i Distrikt Bremdal. Bremdal Dagtilbud, SFO og Skole. Indledning Dette beredskabs- skriv retter sig mod alle medarbejdere og ledere ansat på Bremdal

Læs mere

Vold i hjemmet. 23. Januar 2009 Michelle Jørgensen Lasse Schneider

Vold i hjemmet. 23. Januar 2009 Michelle Jørgensen Lasse Schneider Vold i hjemmet 23. Januar 2009 Michelle Jørgensen Lasse Schneider Indholdsfortegnelse Indledning Side 2 Problemformulering Side 2 Vold mellem ægtefæller og kærestepar Side 3 Voldelige mænd Side 3 Voldelige

Læs mere

Nærum Skoles overordnede samværsregler

Nærum Skoles overordnede samværsregler Handleplan for elever, der overtræder skolens, forstyrrer undervisningen, udviser voldelig eller aggressiv adfærd over for andre elever eller skolens ansatte. På Nærum Skole ønsker vi, at både elever,

Læs mere

Klassens egen grundlov O M

Klassens egen grundlov O M Klassens egen grundlov T D A O M K E R I Indhold Argumentations- og vurderingsøvelse. Eleverne arbejder med at formulere regler for samværet i klassen og udarbejder en grundlov for klassen, som beskriver

Læs mere

BESKRIVELSE FAMILIEBEHANDLINGENS TILBUD. August 2008

BESKRIVELSE FAMILIEBEHANDLINGENS TILBUD. August 2008 BESKRIVELSE AF FAMILIEBEHANDLINGENS TILBUD August 2008 Indholdsfortegnelse Side 3 Terapi og praktiske øvelser Side 5 Støtte og vejledning hjemmet Side 6 Netværksmøde Side 8 Parent Management Training (PMT)

Læs mere

Læreruddannelsen den 26. marts 2012 Lektor, cand.jur., Pernille Lykke Dalmar REGLER OM BØRN OG UNGE

Læreruddannelsen den 26. marts 2012 Lektor, cand.jur., Pernille Lykke Dalmar REGLER OM BØRN OG UNGE Læreruddannelsen den 26. marts 2012 Lektor, cand.jur., Pernille Lykke Dalmar REGLER OM BØRN OG UNGE ER REGLER KEDELIGE? NEJ! men de kan være svære at læse! Hvis du har interesse for samfundet, og indretningen

Læs mere

Allerød Kommunes Personale- og Arbejdsmiljøpolitik

Allerød Kommunes Personale- og Arbejdsmiljøpolitik Allerød Kommunes Personale- og Arbejdsmiljøpolitik INDHOLD FORORD 2 VISION 3 ALLERØD KOMMUNES VÆRDIGRUNDLAG 4 ALLERØD KOMMUNES MED-AFTALE 5 FORMÅL 5 HVAD KAN MED-UDVALGET TAGE STILLING TIL? 5 INFORMATION

Læs mere

Nordvangskolens. Mobbepolitik. Skoleåret 06/07

Nordvangskolens. Mobbepolitik. Skoleåret 06/07 Nordvangskolens Mobbepolitik Skoleåret 06/07 Skolebestyrelsen Det er Nordvangskolens politik og målsætning, at ingen på skolen må udsættes for mobning, og at alt tilløb til krænkelse aktivt bekæmpes. Vi

Læs mere

Fagplan for dansk Delmål 2 (efter 3. klassetrin) Det talte sprog:

Fagplan for dansk Delmål 2 (efter 3. klassetrin) Det talte sprog: Fagplan for dansk Skolens formål med faget dansk følger beskrivelsen af formål i folkeskolens Fælles Mål: Stk. 1. Formålet med undervisningen i dansk er at fremme elevernes oplevelse af sproget som en

Læs mere

Bilag 2. Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet?

Bilag 2. Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet? Bilag 2 Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet? Christina Mortensen: Der er rigtig mange måder at arbejde med livshistorie på, for vi har jo den del

Læs mere

Gældende fra den 1. august 2010 (tilrettet februar 2012) Hvad vil vi med vores trivselserklæring?

Gældende fra den 1. august 2010 (tilrettet februar 2012) Hvad vil vi med vores trivselserklæring? Trivselserklæring for Mariager Skole Gældende fra den 1. august 2010 (tilrettet februar 2012) FORMÅL Hvad vil vi med vores trivselserklæring? Med vores trivselserklæring ønsker vi at skabe god trivsel

Læs mere

Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK

Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK Det virker umiddelbart indlysende at idrætsundervisningen i skolen skal være en del af sundhedsundervisningen. Det er alment

Læs mere

Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø

Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø 22. september 2014 Trivsel og psykisk arbejdsmiljø Program mandag den 22. september 10.00 Velkomst - Ugens program, fællesaktiviteter og præsentation 10.35 Gruppearbejde:

Læs mere

TILBUD TIL KOMMUNEN STOP VOLD I FAMILIER DIALOG MOD VOLD

TILBUD TIL KOMMUNEN STOP VOLD I FAMILIER DIALOG MOD VOLD TILBUD TIL KOMMUNEN STOP VOLD I FAMILIER DIALOG MOD VOLD STOP VOLD I FAMILIER Vold i nære relationer har store konsekvenser for de udsatte og for samfundet som helhed. Dialog mod Vold er et landsdækkende

Læs mere