Bæredygtig udvikling. Sønderborg Kommune Lokal Agenda 21 Strategi 2007

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Bæredygtig udvikling. Sønderborg Kommune Lokal Agenda 21 Strategi 2007"

Transkript

1 Bæredygtig udvikling Sønderborg Kommune Lokal Agenda 21 Strategi 2007

2 2

3 Indhold indledning 4 Agenda 21 vision 5 project zero 6 by & land 9 miljø - mindskelse af miljøbelastningen 10 miljølovens opgaver på natur- og vandområdet 14 Natur 15 borgerdeltagelse 16 koordinering på tværs 18 Agenda 21 er udarbejdet af Sønderborg Kommune, Planafdelingen. 3

4 indledning Agenda 21 s historiske ophav og lovgrundlag Når FN s klimapanel peger på, at fremtidens klima vil forandre sig, og videnskaben fortæller os, at vi på kloden vil se flere ekstreme hændelser i form af tørke, oversvømmelser, stormfloder, orkaner og stigende havniveau fra smeltende gletschere, må man som ansvarlige politikere ved indgangen til det 21. århundrede påtage sig ansvaret og forsøge at skabe en ny og mere bæredygtig udvikling. Derfor vil Sønderborg Kommune engagere sig stærkt i arbejdet på at bidrage til at fremme en mere bæredygtig udvikling. Kommunen kan dog ikke gøre det alene. Det handler derfor om, at alle tager del i ansvaret for at handle på en mere bæredygtig måde. Det gælder, både når vi er på arbejde, hjemme og i fritiden, når vi køber ind, og når vi smider ud etc. Vi kan gøre meget, hvis vi løfter i flok og sætter miljø og bæredygtighed på dagsordenen og lærer vores børn og os selv at handle mere bæredygtigt. På FN s konference om»miljø og Udvikling«i Rio de Janeiro i 1992 vedtog Danmark sammen med 180 andre medlemslande et dokument med titlen»lokal Agenda 21 en dagsorden for det 21. århundrede.«konklusionen på mødet i Rio var, at det er tvingende nødvendigt, at de rige landes befolkninger ændrer deres livsstil. Baggrunden er, at en fjerdedel af verdens befolkning forbruger 80-85% af verdens ressourcer, samtidig med at de bidrager mest til miljøproblemerne. En lokal Agenda 21 strategi skal indeholde målsætninger for det fremtidige arbejde for at skabe en mere miljømæssig bæredygtig udvikling af lokalområdet. Der skal fastlægges mål inden for 5 indsatsområder: by og land Fremme af en bæredygtig udvikling i byområder og i landdistrikter. Miljø Mindskelse af miljøbelastningen. Koordinering på tværs Fremme af samspil mellem sociale, trafikale, kulturelle, økonomiske, miljø-, erhvervs-, sundheds- og uddannelsesmæssige forhold. Denne Agenda 21 strategi indeholder Sønderborg Kommunes bidrag til fremme af en bæredygtig udvikling. Den angiver de mål og visioner, Sønderborg Kommune har for den miljømæssige ud vikling af lokalområdet, og hvilke konkrete projekter og handlinger der er sat i gang og iværksættes fremover for at opfylde de fremsatte mål. Natur Fremme af biologisk mangfoldighed. Borgerinddragelse Inddragelse af befolkningen og erhvervslivet i det lokale miljøarbejde. 4

5 Agenda 21 vision At fremme en miljømæssig bære dygtig udvikling i Sønderborg Kom mune. Ved bæredygtig udvikling forstås en udvikling, der imødekommer nutidens behov uden at begrænse kommende generationers muligheder for at sikre deres behov, og samtidig en udvikling, der øger livskvaliteten hos befolkningen og forbedrer de biologiske værdier. Endvidere er følgende delvisioner prioriteret: At skabe en CO 2 -neutral udvikling i år 2029 gennem energibesparelser og omlægning af forsyning til moderne energi. At fremme mulighederne for en sund livsførelse. At arbejde for øget borgerinddragelse. At forbedre de biologiske værdier. 5

6 project zero Projektets vision er at skabe Energy Showcase Sonderborg, hvor Sønderborg Kommune, borgere og virksomheder gennem læring, holdningsbearbejdning, byudvikling, nye boligkoncepter og erhvervs-/forretningsudvikling sætter fokus på bæredygtig energiforsyning og optimeret energianvendelse. Det overordnede mål er at skabe en CO 2 -neutral udvikling frem mod år 2029 gennem energibesparelser og omlægning til moderne energi. Baggrund Project Zero-visionen har sine rødder i Futura Syd tænketanken, som i efteråret 2006 satte fokus på intelligent energihåndtering og de forretningsmæssige muligheder, klimaudviklingen potentielt rummer for områdets virksomheder. Arbejdsgruppen bag formuleringen af Project Zero-visionen bestod af journalist Hanne Risgaard og de to lokale forretningsfolk Bjarne Rasmussen og Asger Gramkow. Peter Rathje blev i marts 2007 tilknyttet projektet som projektleder. Project Zero er forankret i en fond (Project Zero Fonden), som er startet op med indskud fra Sønderborg Kommune, Danfoss (Bitten og Mads Clausen Fonden) og Syd- Energi. Senere er DONG og Nordea Fonden indtrådt i projektet. På sigt forventes flere fonde eller selskaber at indtræde i projektet. Project Zero er udmøntet i et selskab, Project Zero A/S, som Peter Rathje er direktør for. Sønderborg Kommune er en del af Project Zero samarbejdet, som sætter et stort og flot mål for Sønderborg. Projek- Project Zero har indflydelse på en række af Sønderborg Kommunes politikområder og planlægning herfor, såsom energipolitik, erhvervsudvikling, uddannelse, miljøpolitik, trafikpolitik etc. Project Zero-visionen skal derfor i de kommende år i stadigt højere grad integreres i kommunens politik og planlægning og indarbejdes i kommunens handlingsplaner. Nærværende Agenda 21 strategi skal også løbende revideres i de kommende år med henblik på at få integreret en samlet indsats i kommunens planlægning. 6

7 tet handler i bund og grund om at tage ansvar for at skabe en mere bæredygtig udvikling i verden. Men man må starte med sig selv som borger, virksomhed, kommune og land. Med Project Zero er startskuddet gået til at blive den første by, der er fuldstændigt CO 2 -neutral på energiområdet. Med projektet udpeges et klart mål i retning mod at skabe en mere bæredygtig fremtid for Sønderborg Kommune. Som en del af Project Zero samarbejdet er det ydermere Sønderborg Kommunes håb at kunne sætte et eksempel til efterfølgelse blandt andre byer i Danmark og i verden. I det følgende gives en kort beskrivelse af Project Zero s mål og initiativer. Sønderborg Kommune vil i de kommende år arbejde på at få integreret disse mål og initiativer i kommunens politikområder og planlægning herfor. I nærværende Agenda 21 strategi 2007 er det forsøgt at indarbejde delelementer af Project Zero målsætninger og initiativer, men der ligger fortsat et stort arbejde med at få integreret Project Zero i kommunens politikområder og planlægning. Det er derfor hensigten, at Agenda 21 strategien løbende revideres eksempelvis ved revidering af energi politik og energistrategi for Sønderborg Kommune. 7

8 Mål i Project Zero At skabe en CO 2 -neutral udvikling i år 2029 gennem energibesparelser og omlægning af forsyning til moderne energi. At halvere den private husstands energiforbrug og reducere CO 2 udslippet med 75% inden 2020 gennem omlægning til moderne energikilder. At øge borgernes interesse for, præference og forpligtelse til en mere effektiv energiudnyttelse. At udvikle nye energieffektive teknologier og koncepter. At forudse og forebygge konsekvenserne af klimaforandringerne, bl.a. gennem»design for ændret klima«af kystområder, bygninger, regnvandsopsamling etc. At markedsføre Sønderborg Kommune som et godt sted at bo og arbejde samt at etablere nye cleantech virksomheder. At Sønderborg Kommune bliver valgt som case-by til bæredygtig udvikling med henblik på præsentation af projektet under FN s klimakonference 2009, samt at dele af konferencen afholdes i Sønderborg Kommune. Udvikling af koncept for opstilling af energiregnskab og CO 2 -regnskab for Sønderborg Kommune. Gennem synlighed og kommunikation igangsættes en proces, der skal drive omlægninger og forbrugsreduktioner. Ændring af værdigrundlag, holdninger og adfærd. I et tæt samarbejde mellem uddannelsessystemet og Danfoss Universe udvikles koncepter for børnehaver, skoler, ungdomsuddannelser og videregående uddannelser alt sammen fokuseret på at skabe en aktiv og kompetent bevidsthed om værdier, holdninger og adfærd. Udvikling af energi- og miljømæssig bæredygtig byudviklingsplan for Sønderborg by. Udvikling af nye bæredygtige boligkoncepter. Havneudviklingsprojektet i Sønderborg Havn gøres bæredygtigt. Fremme bæredygtige transportformer. Styrkelse af offentlig transport. Etablering af klynger fokuseret på intelligent energi- og miljøhåndtering. Klyngedannelse skal styrke samarbejdsrelationer mellem virksomheder, rådgivere, operatører, uddannelse og forskning. At Sønderborg Kommune bliver valgt som case-by til bæredygtig udvikling med henblik på præsentation af projektet under FN s klimakonference 2009, samt at dele af konferencen, herunder en ungdomsklimakonference, afholdes i Sønderborg Kommune. 8

9 By & land Fremme af en bæredygtig udvikling i byområdet og i landdistrikter Status: En fortsat vækst i byerne skal sikres ved en bæredygtig byudvikling. For at beskytte naturværdier, produktive jordbrugsarealer og for at reducere transport- og energiforbruget er det derfor nød vendigt, at byvæksten hovedsageligt sker ved omdannelse, fortætning og bedre udnyttelse af eksisterende byarealer. I Kommuneplan er visionen at samle byudvikling og byaktiviteter omkring et bånd, der udgøres af de nuværende bydannelser. Bydannelserne ligger som»perler på en snor«og er knyttet sammen af den overordnede infrastruktur. Denne bystruktur vil bidrage til såvel mindre miljøbelastning som større biologisk mangfoldighed ved at friholde større landskabsområder for bebyggelse og ved at fastholde landskabelige korridorer i bybåndet. Adgang til og mulighed for naturoplevelser er vigtigt for alle mennesker. Oplevelse af natur er afgørende for, at nuværende og fremtidige generationer forstår nødvendigheden af en bæredygtig udvikling. Daglig kontakt med grønne områder styrker trivsel og livskvalitet. Let og nær adgang til rekreative områder og beplantning for byboerne i de større byer skal derfor vægtes særligt i planlægningen af bysamfundenes videre udbygning. Der er endvidere i Planstrategi 2007 redegjort for kommunens målsætninger for, hvordan landskabet kan udvikles som gode rammer for borgernes levevilkår og livskvalitet. Mål At en bæredygtig tankegang skal indgå i alle større nybyggerier og omdannelser; herunder har etablering af eller omlægning til energimæssigt bæredygtige bygninger/områder i tråd med målsætningen i Project Zero, høj prioritet. At trafikstrukturen indtænkes i byudviklingen, sådan at gener fra trafikken mindskes, og forbruget af energi og udledning af CO 2 minimeres. At nye større arealudlæg til byudvikling skal ske under hensyntagen til de eksisterende naturmæssige værdier og med ønsket om borgernes kontakt til naturen. At kvaliteten i byerne fortsat skal udvikles og forbedres ved bevaring, omdannelse, fortætning og fornyelse, og at det sker med respekt for eksisterende arkitektur og helheder. Der indarbejdes redegørelse for bæredygtighed i alle lokalplaner. Der skal ligeledes redegøres for sammenhængen med målsætninger og initiativer i Project Zero. Der indarbejdes redegørelse for etablering af eller omlægning til energimæssigt bæredygtige bygninger og områder i forbindelse med udarbejdelse af nye lokalplaner omhandlende bolig- og erhvervsområder. Der skal udpeges nye boligområder, som skal fungere som forsøgsområder for udvikling af bæredygtige boligkoncepter. Målet er, at de skal være CO 2 - neutrale. Havneudviklingsprojektet i Sønderborg Havn skal gøres bæredygtigt. Alle nye bygninger, som kommunen opfører, skal være lavenergibygninger. Der udarbejdes bevarende lokalplaner for de bevaringsværdige by- og landsbymiljøer. Det er besluttet at igangsætte udviklingsplaner for landsbyerne. Der udarbejdes en temaplan for bykvalitet og bosætning i alle større bysamfund. Der udarbejdes landskabsstrategi, der skal udpege måden, de forskellige områder i landskabet anvendes på. Der udarbejdes en arkitekturpolitik for byinventar og bymidterne. Der nedsættes tværfaglige arbejdsgrupper ved byplanmæssige opgaver for at sikre kvalitet i opgaveløsningen. 9

10 miljø Mindskelse af miljøbelastningen Forsyningspolitik Forsyningspolitikken er dækket gennem de kommunale sektorplaner: Vandforsyningsplan Spildevandsplan Affaldsplan Varmeplan Der er udarbejdet handlingsplaner inden for de fire områder. Handlingsplanerne revideres efter behov eksempelvis ved ændring af landsplandirektiv, ændring i kommuneplan og i henhold til miljømålsloven. Det er hensigten, at handlingsplanerne som minimum revideres hvert fjerde år. besparende foranstaltninger i hjemmet og på arbejdspladserne. Det forventes dog, at størstedelen af besparelserne er registreret. Mål At forsyne forbrugerne med rent drikkevand af god kvalitet under hensyntagen til den tilgængelige grundvandsressource. At sikre forsyningen i kommunen, sådan at der er planlagt alternative forsyningsmuligheder, hvis et vandværk må tages ud af drift. Nødplaner er i flere tilfælde indarbejdet i vandforsyningsplanen. At udarbejde indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse. tes at stramme op på det eksisterende vandrammedirektiv. Sønderborg Kommune vil arbejde på at leve op til de nye direktiver. I den seneste vurdering af vandkvaliteten i søer og vandløb fra 2001 fremgår det, at kvalitetsmålsætningerne generelt ikke er opfyldt. Sønderborg Kommune arbejder fortsat for, at søer og vandløb (recipienter) skal leve op til målsætningen for vandmiljøet. Der er derfor taget skridt til at gennemføre foranstaltninger, som kan nedbringe forureningstilstanden. Der er således udarbejdet spildevandsplaner for rensning af spildevandet i det åbne land. Status: Vandforsyning Sønderborg Kommune har en veludbygget vandforsyningsstruktur, hvor de almene og kommunale værker dækker byområderne samt størstedelen af det åbne land. Grundvandet i Sønderborg Kommune er generelt af god kvalitet; dog har det et forholdsvist højt indhold af jern og mangan. Da Als er omkranset af havvand, har det største problem mht. indvindingsstrukturen været at sikre grundvandet mod saltvandsindtrængning. Indvindingen er reduceret så meget, at grundvandsstanden er stabiliseret. Der forventes et svagt fald i vandforbruget. Det skyldes, at vi er blevet bedre til at spare på vandet og til at indføre vand- At medvirke til udarbejdelsen af vandog Natura planer samt efterfølgende udarbejde handleplaner for Natura 2000-områderne gældende fra Vandforsyningen bygges op omkring de nuværende almene vandforsyningsanlæg med mulighed for, at samtlige ejendomme i kommunen kan blive tilsluttet et alment forsyningsanlæg. Ledningsnettet sikres ved løbende vedligeholdelse og fornyelse, så der maksimalt bliver et ledningstab på 5%. Ringforbundne ledningsnet, som sikrer alternative muligheder ved driftsstop. Status: Spildevand Der er et nyt EU-vandrammedirektiv undervejs, som fastlægger nye rammer for beskyttelsen af vandmiljøet. Det forven- Der foretages endvidere en løbende udbygning og forbedring af overløbsbygværker og forsinkelsesbassiner for at reducere udledningen i tilfælde af overbelastning af kloaksystemet. Samtidig arbejdes der andre steder i systemet med separering af spildevand og overfladevand. Dermed undgås dels kælderoversvømmelser, og dels spildevandsudledninger til vandløb, søer og hav, i situationer med kraftig regn. Afvejningen af, om der skal foretages forsinkelser på eksisterende fælleskloakeringer, eller om de skal omdannes til separatkloakeringer, sker efter nøje vurdering af recipienten (modtager af spildevand/overfladevand), således at der tilstræbes den miljø- og driftsmæssigt mest optimale løsning. 10

11 Mål At sikre, at kloakforsyningen ikke bidrager til forurening. At sikre, at afledning af spildevand sker til offentlige spildevandsanlæg eller andre godkendte anlæg i henhold til spildevandsplanerne. At sikre, at den samlede miljøbelastning fra kloaksystem og renseanlæg minimeres efter en prioritering af de følsomme recipienter. Der udarbejdes en spildevandsplan for hele Sønderborg Kommune, hvor indsatsområderne prioriteres. Behandling af spildevand fra større samlede bebyggelser skal samles på rensningsanlæg. Slammet skal i størst muligt omfang indgå i det biologiske kredsløb eller på anden måde i en genbrugsproces. Inddragelse af flere ejendomme i det offentlige forsyningsnet og separatkloakering af ældre fælleskloakerede områder. Status: Affald Affaldsmængderne i Sønderborg Kommune er svagt stigende, selv om vi generelt er blevet bedre til at sortere og aflevere vores affald til genbrug. For at minimere stigningen i affaldsmængderne og sikre bedre kvalitet i de produkter, der på et tidspunkt bliver til affald, er det nødvendigt at fastholde fokus på affaldssortering og bortskaffelse. For borgerne er der i dag mulighed for at aflevere affald på ASA s 8 containerpladser. Det er en ordning, som benyttes flittigt. Væsentligt herfor er kort afstand og god tilgængelighed. Der er udarbejdet en affaldsplan, som gælder frem til Desuden foretager ASA Kemi indsamling af farligt affald. Mål At mindske stigningen af affaldsmængderne. Både i kommunernes egne institutioner/virksomheder og i private virksomheder og husholdninger. At forbedre kvaliteten af det affald, der produceres. At øge genanvendelsen. Undervisning og information til de kommende generationer på skoler og institutioner. Der er bl.a. taget initiativ til at planlægge en affaldsinformationskampagne målrettet børn i aldersgruppen 5-8 år i børnehaver og SFO er. Dialog, information og kampagner målrettet virksomheder og borgere. Forsøg med nye husstandsindsamlinger sammen med dagrenovationen. Hjemmekomposteringsordninger udbygges. Der er etableret ny containerplads og hal til farligt affald i Skodsbøl. Oprette stillinger til Agenda 21-koordinatorer, der skal koordinere arbejdet med at nedbringe ressourceforbruget i kommunens institutioner og bygninger og blandt byens borgere, leve op til målsætningerne i Project Zero og koordinere samarbejdet med Project Zero-interessenter og sætte fokus på bære dygtighed både i kommunen og blandt byens borgere og virksomheder. Status: Energi Sønderborg Kommune har en velfungerende el- og varmeforsyning. Forsyningen kommer hovedsageligt fra affalds- og natur gasfyrede kraftvarmeværker. Der er 5 fjernvarmeselskaber i Sønderborg Kommune: Sønderborg og Nordborg Kraftvarmeværk samt Augustenborg, Broager og Gråsten Fjernvarme. For Sønderborg Fjernvarme gælder, at produktionen hovedsageligt kommer fra affaldsforbrænding og kun en mindre del fra naturgasbaseret decentral varme. For Augustenborg, Broager, Gråsten og Nordborg gælder, at der er tale om naturgasbaseret decentral kraftvarme. Sydenergi leverer el til hele området. Sydenergi er en del af Project Zero-samarbejdet, der arbejder for at fremme en mere bæredygtig energiproduktion. Mål At skabe en CO 2 -neutral udvikling i år 2029 gennem energibesparelser og omlægning af forsyning til moderne energi. 11

12 At sikre bedste og billigste varmeforsyning med fornuftig samfundsøkonomi til Sønderborg Kommunes borgere under hensyntagen til miljøet. At harmonisere energipriserne. Andelen af energi fra produktion af vedvarende energi skal øges. At fremme og understøtte etablering af mere miljørigtige teknologier, eksempelvis biogas-anlæg. Der skal udarbejdes en energipolitik, som sætter fokus på at øge andelen af vedvarende energi. Sønderborg Fjernvarme vil igangsætte en proces med henblik på at omstille til biovarme (2007+), geovarme (2011) og solvarme (2007+) og vil kortlægge ledningsanlægget med henblik på omlægning. Der bør tilstræbes en bedre sortering af affald med henblik på bedre affaldsforbrænding. Det bør tilstræbes, at bygninger, som er direkte elopvarmede, konverteres til anden energiforsyning. Det bør tilstræbes, at bygninger, som er beliggende uden for områder med kollektiv varmeforsyning, primært opvarmes ved anvendelse af vedvarende energiressourcer. Varmepumper, solvarme og øvrig varmeforsyning baseret på vedvarende energi skal fremmes gennem information og gennem indarbejdelse af hensigtserklæringer og bestemmelser i lokalplaner for alle nye byområder. Der indarbejdes redegørelse for etablering af eller omlægning til energimæssigt bæredygtige bygninger/områder i forbindelse med udarbejdelse af nye lokalplaner omhandlende bolig- og erhvervsområder. Der skal ligeledes i nye lokalplaner redegøres for sammenhængen med målsætninger og initiativer i Project Zero. Brintprojekter igangsættes (2007+) i forskellige boligformer. Oprette stillinger til Agenda21-koordinatorer, der skal koordinere arbejdet med at nedbringe ressourceforbruget i kommunens institutioner og bygninger og blandt byens borgere, arbejde på at leve op til målsætningerne i Project Zero og koordinere samarbejdet med Project Zero-interessenter samt sætte fokus på bæredygtighed både i kommunen og blandt byens borgere og virksomheder. Trafik Antallet af personskadeuheld i Sønderborg Kommune er svagt stigende. Sønderborg Kommune ligger endvidere højt i uheldsstatistikken i sammenligning med de nationale målsætninger og de andre sønderjyske kommuner. Der er således fortsat brug for at prioritere trafiksikkerhed højt. Trafiksikkerheden er tæt forbundet med den måde, hvorpå veje og stier udformes, samt trafikbelastningen og -sammensætningen. Det er derfor hensigten at udarbejde en samlet trafiksikkerhedsplan for hele Sønderborg Kommune, som har til formål at koordinere indsatsen på området, forbedre trafiksikkerheden og nedbringe antallet af uheld. Den hidtidige indsats i Sønderborg Kommune består af en bred vifte af tiltag. Der er blandt andet foretaget omfattende vejombygning flere steder med det sigte at reducere hastigheden, støjbelastningen og forbedre det visuelle miljø samt forholdene for cyklister og fodgængere. Derudover er der foretaget trafikomlægninger, etableret flere stier for cykler og gående mv. Af konkrete projekter kan eksempelvis nævnes: Trafikplan for Sønderborg og Gråsten midtby samt Center Øst i Sønderborg by vedrørende optimering af trafikafvikling og styrkelse 12

13 af trafiksikkerhed; Skitseprojekt vedr. omfartsvej ved Broager, som har til formål at øge trafikkapaciteten; Projekt vedrørende, etablering af rundkørsel ved Broager, der skal nedsætte antallet af trafikuheld; Stianlæg i Notmark og Hundslev, der skal skabe trafiksikker sti/cykelsti for bløde trafikanter. Kollektiv trafik En væsentlig del af den trafikafledte miljøbelastning stammer fra privatbilismen. Det er derfor vigtigt, at der til stadighed satses på at forbedre den kollektive trafikbetjening. Som et led i at styrke den kollektive trafik overvejes det at lave forsøg med gratis kollektiv transport. Der er endvidere igangsat en undersøgelse af den kollektive transport med henblik på en optimering og effektivisering af de forskellige kørselstyper i kommunen, uden at det medfører en serviceforringelse. Mål At begrænse trafikskabte miljøproblemer. At en større andel af befordringen sker ved kollektiv trafik. At forholdene for de bløde trafikanter forbedres, og trafikmønstret sikres til fordel for bløde trafikanter på bekostning af privatbilismen. At antallet af dræbte og alvorligt tilskadekomne som følge af trafikuheld på Sønderborg Kommunes vej- og stinet skal reduceres væsentligt. Dialog, undervisning, information og kampagner målrettet borgerne skal fortsat fremmes. Cykel- og stiforbindelser forbedres mellem byområder og lokalområder. Der er igangsat udarbejdelse af en stiplan, der skal give borgere og turister mulighed for naturoplevelser. Fortsat trafiksanering og regulering, hvor også vej- og gaderummenes visuelle miljø tilgodeses. Igangsættelse af undersøgelse af den kollektive transport med henblik på en optimering og effektivisering af de forskellige kørselstyper i kommunen, uden at det medfører en serviceforringelse. Mulighederne for at indføre forsøg med gratis kollektiv transport undersøges. Der udarbejdes et forslag til en integreret trafikpolitisk handlingsplan, der omfatter samtlige transportformer i Sønderborg Kommune. Der udarbejdes en trafiksikkerhedsplan for hele Sønderborg Kommune. Energi- og vandregnskab På baggrund af loven om energi- og vandbesparelser (ELO) skal der årligt foretages eftersyn af kommunale bygninger på over 1500 m 2. I samarbejde med en ELOkonsulent vurderes hver enkelt ejendoms tilstand og installationer, hvorefter der opstilles en energiplan med forslag til relevante energi- og vandbesparelser. Endvidere udarbejdes der et energimærke, hvor forbruget af el, vand og varme fremgår i forhold til miljøbelastning og nøgletal for tilsvarende bygninger. Mål At miljøbelastningen og ressourceforbruget i kommunernes egne bygninger mindskes mest muligt. Kommunen har budgetteret med besparelser på ressourceforbruget i kommunen i de kommende år. Der bør derfor investeres i at spare på energi og ressourcer i kommunens regi. Det foreslås derfor at oprette stillinger til Agenda 21-koordinatorer, der bl.a. skal koordinere arbejdet med at nedbringe ressourceforbruget i kommunens bygninger. Ressourcebevidsthed, energibesparelser og energistyring skal fremmes ved at ELO-ordningen dækker alle kommunale bygninger. Der udarbejdes CO 2 -regnskaber for alle kommunale virksomheder. Samarbejde om grønne og energirigtige indkøb intensiveres. 13

14 Miljømålslovens opgaver på natur- og vandområdet Miljømålsloven samler implementeringen af dele af en række af EU-direktiver i den danske lovgivning. Der er først og fremmest tale om vandrammedirektivet og habitatdirektivet. Loven skaber den overordnede ramme om en sammenhængende vand- og naturplanlægning. Loven har karakter af rammelov/proceslov, hvis genstand er den fremtidige beskyttelse af overfladevand og grundvand samt de internationale naturbeskyttelsesområder (Natura 2000-områder, som udarbejdes af de statslige Miljøcentre). Derudover er kommunen i al planlægning forpligtet til at skabe sammenhænge mellem de særligt beskyttede Natura 2000-områder og til at bevare eksisterende og potentielle levesteder for arter og naturtyper. I overensstemmelse med direktivernes målsætninger er lovens overordnede formål at fastlægge en ramme for beskyttelse af vandløb og søer, overgangsvande, kystvande og grundvand, samt at beskytte en lang række levesteder for dyr og planter, herunder en beskyttelse af særligt truede arter. Loven vil komme til at stå meget centralt i den fremtidige regulering af det åbne land, idet der ud af lovens plansystem med statslige vand- og naturplaner og efterfølgende kommunale handleplaner vil blive skabt en ramme, der vil styre kommunens myndighedsarbejde vedrørende centrale områder som drikkevand, spildevand, landbrug, naturbeskyttelse, vandløb, råstofindvinding etc. Som led i gennemførelsen af kommunalreformen er det fastlagt, at staten skal forestå hele den overordnede planlægning, mens kommunerne lokalt skal udmønte dette via kommunale handleplaner. Som det fremgår af oversigten, skal handleplanerne være færdige i Miljømålslovens tidsfrister Miljømålslovens tidsfrister for vandog naturbeskyttelsesplanerne (Natura 2000): 2004: Vanddistriktsmyndigheden skal have gennemført en basisanalyse af vanddistriktet. 2006: Forslag til arbejdsprogram for gennemførelse af vandplanen og overvågningsprogram færdigt. Basisanalyse for Natura 2000-områder færdig. 2007: Idéfaser vedrørende vandplaner og naturbeskyttelsesplaner. Offentliggørelse af foreløbig oversigt over de væsentligste vandforvaltningsmæssige opgaver. 2008: Høring af forslag til statslige vandplaner samt over statslige naturbeskyttelsesplaner. 2009: Første generation af statslige vand- og naturbeskyttelsesplaner færdiggøres. 2010: Kommunale handleplaner vedrørende både vand og natura 2000 færdige. 2012: Indsatsprogrammer på vandområdet skal være operationelle. 2015: Opfyldelse af miljømål for overfladevand og grundvand. Opfyldelse af mål for Natura 2000-områder. Offentliggørelse af anden generation af vandplaner. 14

15 natur Fremme af biologisk mangfoldighed Status: Sønderborg Kommune har en rig og varieret natur med kyster, fjorde, sunde, skove, ådale og bakker, som det er vigtigt at beskytte og sikre for fremtidige generationer. Sønderborg Kommune lægger stor vægt på, at befolkningen i størst muligt omfang sikres fri adgang til disse naturværdier. Borgernes muligheder for at opleve naturen, dyre- og plantelivet er dog afhængig af opbakningen til at investere i naturbevarelse og biologisk mangfoldighed. Store marker og få småbiotoper giver dårlige vilkår for såvel dyrs som menneskers færden i naturen. I de senere år er der dog sket forbedringer i form af genopretning af vandhuller og udlæg af udyrkede bræmmer. Et af de overordnede temaer i kommuneplan er Den Grønne Struktur. Gennem en sammenhængende plan for en grøn struktur er det visionen at skabe sammenhæng mellem eksisterende naturarealer og markante landskabsstrøg og at skabe nem adgang hertil via et sammenhængende stisystem. Mål Leve op til målsætningerne i Miljømålslovens vand- og naturplaner. Som en del af målopfyldelsen af Miljømålslovens vand- og naturplaner vil Sønderborg Kommune i det omfang, det er muligt, anvende kommunale arealer til konkrete indsatser. At stoppe nedgangen af biodiversitet. At bevare og udvikle en varieret natur, der skaber mulighed for en rig og mangfoldig flora og fauna. At skabe en sammenhængende grøn struktur og et stisystem, der forbinder byernes parker, grønne områder, de grønne kiler i det åbne land, skove, naturområder mv., som kan sikre spredningskorridorer for dyr og planter samt nem adgang for befolkningen. At medvirke til udarbejdelsen af vandog Natura planer samt efterfølgende udarbejde handleplaner for Natura 2000-områderne gældende fra Målsætning om biologisk mangfoldighed indarbejdes i kommende lokalplanforslag i naturområder og i byområder, hvor det har relevans. At forpligte sig til at stoppe nedgangen af biodiversitet via underskrivelse af Countdown 2010-deklarationen. Alle søer, vandhuller og vandløbsstrækninger, som ligger på arealer, som ejes af Sønderborg Kommune, skal have dyrkningsfrie bræmmer på mindst 5 m. På arealer, som ligger op til følsomme recipienter, hvor næringsstofbelastningen er et problem, vil gødskningen blive underlagt restriktioner, som tager afsæt i den mest følsomme naturtype. Kommunens aftale med Kommunernes Landsforening om, at kommunalt ejede arealer ikke sprøjtes, fastholdes. Arealer, som kan indgå i Natura netværk mellem habitatområder eller som egnede levesteder for de særligt beskyttede arter og naturtyper, vil indgå i vand- og naturplanlægningen. Forbedring af miljøteknologi inden for landbruget. I forlængelse af Planstrategien 2007 og i forbindelse med den kommende kommuneplan udarbejdes en strategi for land og vand. 15

- Lokal Agenda 21-strategi. Dit liv, din fremtid, dit job

- Lokal Agenda 21-strategi. Dit liv, din fremtid, dit job - Lokal Agenda 21-strategi Dit liv, din fremtid, dit job Den kommunale Agenda 21 opgave Ifølge planlovens kapitel 6a, 33 a skal byrådet forklare og udgive deres strategi for kommunens bidrag til en bæredygtig

Læs mere

Ansvarlig sagsbehandler

Ansvarlig sagsbehandler Beskrivelse af planforslag Klimatilpasningsplanen består af en baggrundsrapport og en decideret tillæg til Kommuneplan 2013. Begge dele skal miljøvurderes i forhold til lovgivningen omkring miljøvurdering

Læs mere

Ny vandplanlægning i Danmark

Ny vandplanlægning i Danmark Amterne i Danmark Ny vandplanlægning i Danmark Arbejdsprogram, tidsplan og høringsproces 2 Ny vandplanlægning i Danmark Udgivet af Miljøministeriet og Amterne i Danmark ISBN 87-7279-756-8 Hæftet findes

Læs mere

Agenda 21 plan for Fredericia Kommune 2008-2012

Agenda 21 plan for Fredericia Kommune 2008-2012 Agenda 21 plan for Fredericia Kommune 2008-2012 FORORD I Fredericia Kommune er der en stolt tradition for at udvikle og arbejde med projekter, der profilerer Fredericia, som en kommune i front på miljøområdet

Læs mere

Miljøvurdering af planer og programmer

Miljøvurdering af planer og programmer Miljøvurdering af planer og programmer Forslag til Lokalplan 90 Et bevaringsværdigt sommerhusområde ved Sønderklit, Fanø Bad Fanø Kommune Udført efter lov nr. 316 af 5. maj 2004 om Miljøvurdering af planer

Læs mere

Bæredygtig vandindvinding (af grundvand) planlægger Henrik Nielsen, Naturstyrelsen

Bæredygtig vandindvinding (af grundvand) planlægger Henrik Nielsen, Naturstyrelsen Bæredygtig vandindvinding (af grundvand) planlægger Henrik Nielsen, Naturstyrelsen ATV-møde den 29. januar 2013 1 Krav til bæredygtighed Krav om begrænset påvirkning af vandindvindingen på omgivelser:

Læs mere

Strategi for bæredygtig udvikling

Strategi for bæredygtig udvikling Strategi for bæredygtig udvikling Strategi for Lokal Agenda 21 arbejde Forord Agenda 21-strategien er en væsentlig del af Middelfartplanen. Middelfartplanen er kommuneplanen, der integrerer og samler politikker

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Bilag til LA 21-strategi og handlingsplan sendes i høring Dato: 10. maj 2011 Brevid: 1372548 Forslag til Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Administrationen Alléen 15 4180 Sorø Tlf.: 70 15 50 00 linnyb@regionsjaelland.dk

Læs mere

Konstruktørdagen i Horsens

Konstruktørdagen i Horsens Konstruktørdagen i Horsens ProjectZero & ZERObolig som vækstdrivere for energirenovering i den private boligmasse Charlie Lemtorp & Peter Rathje ProjectZero BrightGreenBusiness Er visionen om at skabe

Læs mere

Forslag til Vandforsyningsplan 2016-2023 - til offentlig høring

Forslag til Vandforsyningsplan 2016-2023 - til offentlig høring Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 29. juni 2015 Forslag til - til offentlig høring Forslag til rent drikkevand til en kommune i vækst beskriver, hvor drikkevandet indvindes,

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med Lokal Agenda 21-strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med LA21 strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng i

Læs mere

Hyppigere udledninger til naturen fra kloak og landbrug. Øget udvaskning fra forurenede by grunde og landbruget. Oversvømmelse af infrastruktur

Hyppigere udledninger til naturen fra kloak og landbrug. Øget udvaskning fra forurenede by grunde og landbruget. Oversvømmelse af infrastruktur A1B- Globalt udviklings scenariet Udledninger topper i 2050 - En hurtig økonomisk vækst - Den global befolkning kulminerer i 2050 - Hurtigt nye og effektive teknologier - En blanding af fossile og ikke-fossile

Læs mere

Klimaet ændrer sig. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Hedensted Kommune 15. April 2010 Niels Rauff

Klimaet ændrer sig. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Hedensted Kommune 15. April 2010 Niels Rauff Klimaet ændrer sig Niels Rauff Fra vision til plan Visionen Hvordan skaber vi tryghed og sikkerhed? - og hvordan kan vi håndtere klimakonsekvenserne og samtidig udvikle byens kvaliteter? Hvad skal sikres?

Læs mere

Miljøvurdering af planer og programmer - screeningsnotat

Miljøvurdering af planer og programmer - screeningsnotat Miljøvurdering af planer og programmer - screeningsnotat Lokalplan/kommuneplantillæg nr.: 913.413-L2 og kommuneplantillæg Sags.nr.: 9..4-K8-1-15 nr. 36 Kontor/team: Team Plan og Erhvervsudvikling Sagsbehandler:

Læs mere

Klimatilpasning i Odense Kommune

Klimatilpasning i Odense Kommune Klimatilpasning i Odense Kommune Præsentation af Kontorchef Charlotte Moosdorf Industrimiljø Tour de Klimatilpasning d. 7. september 2011 1 Globale klimaforandringer : Giver lokale udfordringer: Temperaturstigninger

Læs mere

NOTAT. Screeningsskema til vurdering af. Teknik- og Miljøcenter Natur og Miljø. Sagsbehandler Doknr. Journalnr. LoneJo 315151/12 11/30530

NOTAT. Screeningsskema til vurdering af. Teknik- og Miljøcenter Natur og Miljø. Sagsbehandler Doknr. Journalnr. LoneJo 315151/12 11/30530 Screeningsskema til vurdering af NOTAT Teknik- og Miljøcenter Natur og Miljø Sagsbehandler Doknr. Journalnr. LoneJo 315151/12 11/30530 JORD OG VAND GRUNDVAND Indebærer planen påvirkning af grundvandsressourcens

Læs mere

Bioøkonomien. - Et afgørende element på vejen mod nullet! Praktisk anvendelse af biomasse

Bioøkonomien. - Et afgørende element på vejen mod nullet! Praktisk anvendelse af biomasse Bioøkonomien - Et afgørende element på vejen mod nullet! Praktisk anvendelse af biomasse ACO Academy, Büdelsdorf 21. oktober 2013 Christian Eriksen, ProjectZero Agenda Baggrund Sønderborg-områdets ProjectZero

Læs mere

Screening iht. Lov om miljøvurdering af planer og programmer

Screening iht. Lov om miljøvurdering af planer og programmer Screening iht. Lov om miljøvurdering af planer og programmer Forslag til Lokalplan nr. 393 og Tillæg nr. 54 til Kommuneplan 2013-2025 Ringkøbing- Skjern Kommune for et område til sommerhusformål, Klydevænget

Læs mere

Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015

Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015 Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015 Vision Assens Kommune vil Mål Assens Kommune vil Indsatsområder være en bæredygtig foregangskommune for klimaet gå foran med det gode eksempel og reducere kommunens

Læs mere

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen Søvej 1 8600 Silkeborg Sendt via hjemmesiden under Din mening og pr. e-mail til teknikogmiljoe@silkeborg.dk Kirsten Kruckow Sorringvej 77, Voel 8600 Silkeborg

Læs mere

Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020.

Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020. Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020. mere natur, nye investeringer i klima og energi 1 mia. kr. frem mod 2020 Det Danmark, vi leverer videre til vores børn, skal

Læs mere

Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning

Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning Nyborg Kommune satser på at skabe attraktive bymiljøer og grønne og bæredygtige boligområder, så der skabes en positiv udvikling på bosætningsområdet

Læs mere

Greve Kommune. Klima- og Energipolitik for Greve Kommune

Greve Kommune. Klima- og Energipolitik for Greve Kommune Greve Kommune Klima- og Energipolitik for Greve Kommune Klima- og Energipolitik for Greve Kommune er udgivet af: Greve Kommune Center for Teknik & Miljø Vedtaget af Greve Byråd 2009 For henvendelse vedrørende

Læs mere

Miljø og teknikudvalget

Miljø og teknikudvalget Udvalg: Måloverskrift: Miljø og teknikudvalget Assens Kommunes by- og naturværdier Sammenhæng til vision 2018: Flere vil bo her. Vi vil værne om vores natur og vi vil give borgere og gæster mulighed for

Læs mere

Kommunal planlægning for energi og klima

Kommunal planlægning for energi og klima Mandag d. 22 september 2008 Konferencen Energieffektivt Byggeri Stenløse Syd På kommunalt initiativ etableres Danmarks største samlede bebyggelse af lav-energi huse Kommunal planlægning for energi og klima

Læs mere

Beskrivelse af rev. Skema status Dato Udfyldt/rev. af Bygherre Team Plan Miljøvurderingsgruppen C Rev. af projekt. Bilag A. Miljøoplysningsskema

Beskrivelse af rev. Skema status Dato Udfyldt/rev. af Bygherre Team Plan Miljøvurderingsgruppen C Rev. af projekt. Bilag A. Miljøoplysningsskema Plan nr.: Risikostyringsplan 2015 Tekst: Risikostyringsplanen er udarbejdet på bagrund af EU's Oversvømmelsesdirektiv. Planen indeholder dels en kortlægning af oversvømmelsesomfang, hyppighed og risiko

Læs mere

Sorø Kommune HANDLEPLAN FOR UDVALGTE INDSATSER 2012-2013 MILJØPOLITIK BILAG TIL. politik for natur, miljø, planlægning og infrastruktur i Sorø Kommune

Sorø Kommune HANDLEPLAN FOR UDVALGTE INDSATSER 2012-2013 MILJØPOLITIK BILAG TIL. politik for natur, miljø, planlægning og infrastruktur i Sorø Kommune Sorø Kommune HANDLEPLAN FOR UDVALGTE INDSATSER 2012-2013 BILAG TIL MILJØPOLITIK politik for natur, miljø, planlægning og infrastruktur i Sorø Kommune Juni 2011 Indledning Denne handleplan er udarbejdet

Læs mere

Energi og miljø CO2 og Miljøplan Borgere Mål Handlinger grøntidécenter CO2-reduktion fra etageboliger Dialog ved byggetilladelser Trafik Links

Energi og miljø CO2 og Miljøplan Borgere Mål Handlinger grøntidécenter CO2-reduktion fra etageboliger Dialog ved byggetilladelser Trafik Links Energi og miljø CO2 og Miljøplan Borgere Mål Handlinger grøntidécenter CO2-reduktion fra etageboliger Dialog ved byggetilladelser Trafik Links Erhverv Mål Handlinger KlimaKlar Virksomheder Dialog ved miljøtilsyn

Læs mere

Energipolitik og energistrategi

Energipolitik og energistrategi Energipolitik og energistrategi 2008 2 Forord I takt med de stigende globale klimaproblemer som følge af den øgede drivhuseffekt, er det blevet stadigt mere nødvendigt at iværksætte handlinger, der kan

Læs mere

SAMARBEJDSAFTALE - et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner. greencities.dk

SAMARBEJDSAFTALE - et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner. greencities.dk SAMARBEJDSAFTALE - et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner greencities.dk Forord Kommunerne i Green Cities har høje miljøambitioner og vilje til at indgå i et forpligtende samarbejde. Resultaterne

Læs mere

Erhvervsplanlægning i Holbæk Kommune. Planchef Kristian Nabe-Nielsen

Erhvervsplanlægning i Holbæk Kommune. Planchef Kristian Nabe-Nielsen Erhvervsplanlægning i Holbæk Kommune Planchef Kristian Nabe-Nielsen Kommuneplan 2013 Hvor er vi? 17. april: Byrådets holder temamøde 15. maj: Byrådet behandler forslag til Kommuneplan 2013 10 ugers offentlig

Læs mere

Pressemeddelelse Ny aftale sætter mål for kommunernes energispareindsats

Pressemeddelelse Ny aftale sætter mål for kommunernes energispareindsats Pressemeddelelse Ny aftale sætter mål for kommunernes energispareindsats 17. oktober 2007 Transport- og energiministeren og KL har indgået en frivillig aftale, der vil betyde flere energibesparelser i

Læs mere

SAMARBEJDSAFTALE. et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner. miljokommunerne.dk

SAMARBEJDSAFTALE. et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner. miljokommunerne.dk SAMARBEJDSAFTALE et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner miljokommunerne.dk Forord Green Cities er et visionært og forpligtende samarbejde mellem kommuner, der arbejder for bæredygtighed og gør en

Læs mere

Agenda 21 Fokus miljø og klima

Agenda 21 Fokus miljø og klima Agenda 21 Fokus miljø og klima Teknik- og Miljøforvaltningen 2008 Indhold Prioritering af indsatsen...4 Projektidé - praktisk miljøledelse...5 Opstart af projektet...8 Organisering og forankring af projektet...9

Læs mere

1 Bilag 3. Green Cities: Gennemgang af forslag til nye mål

1 Bilag 3. Green Cities: Gennemgang af forslag til nye mål 1 Bilag 3 Green Cities: Gennemgang af forslag til nye mål På et seminar 7.-8. september 2011 har embedsværket i Green Cities kommunerne (inkl. observatør kommunerne Næstved og Aabenraa) produceret forslag

Læs mere

Revision af kommuneplan

Revision af kommuneplan Revision af kommuneplan Arbejdet med at udarbejde en ny planstrategi for kommunen er i fuld gang, jf. den procesbeskrivelse Byrådet vedtog den 1. marts 2011. Der har i løbet af sommer og efteråret 2011

Læs mere

Fjernvarme til lavenergihuse

Fjernvarme til lavenergihuse Fjernvarme til lavenergihuse Denne pjece er udgivet af: Dansk Fjernvarme Merkurvej 7 6000 Kolding Tlf. 76 30 80 00 mail@danskfjernvarme.dk www.danskfjernvarme.dk Dansk Fjernvarme er en interesseorganisation,

Læs mere

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603 9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030 Lars Bo Jensen Viborg, d. 09.09.2010 Forhistorien Randers Kommune Klimaudfordringer også i Randers Kommune Højvandssikring & pumpehus på

Læs mere

Miljøstyrelsens Bytrafikprojekt

Miljøstyrelsens Bytrafikprojekt MILJØstyrelsen 15. september 1997 Klima- og Transportkontoret Brk/Soo/17 Miljøstyrelsens Bytrafikprojekt Med det formål at styrke sammenhængen i miljøindsatsen på statsligt og kommunalt niveau har Miljøstyrelsen

Læs mere

Notat Pernille Aagaard Truelsen Advokat, Ph.D Åboulevarden 49, 4. sal DK-8000 Århus C Telefon:+45 86 18 00 60 Telefax:+45 88 32 63 26 J.nr. 07-10610 - 30 paa@energiogmiljo.dk www.energiogmiljo.dk CVR:

Læs mere

Hvordan læses en vandplan?

Hvordan læses en vandplan? Hvordan læses en vandplan? Den overordnede enhed for vandplanlægningen er de 23 hovedvandoplande. Der findes en vandplan for hvert hovedvandopland. I det følgende beskrives hvordan de 23 vandplaner skal

Læs mere

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN Energivisionen Energivisionen skal Være i tydeligt samspil med ReVUS, så investeringer i energi- og transportsystemet

Læs mere

Klimaet sætter dagsordenen. Hvorfor? Randers Kommune

Klimaet sætter dagsordenen. Hvorfor? Randers Kommune Klimaet sætter dagsordenen Hvorfor? Randers Kommune Randers Kommune Strategisk energiplanlægning overvejelser Hvem skal vi lave strategisk energiplanlægning for? For klimaet, økonomien, sikkerheden, Danmark,

Læs mere

Planning for Low Carbon Cities

Planning for Low Carbon Cities Svendborg besøg 21. juni 2010 Planning for Low Carbon Cities ProjectZero VEJEN MOD NULLET ZEROcarbon Sonderborg/Denmark Peter Rathje Peter Rathje Managing director, ProjectZero ProjectZero program 10.10

Læs mere

Tillæg nr. 3 til Herning Kommuneplan 2013-2024

Tillæg nr. 3 til Herning Kommuneplan 2013-2024 Forslag til Tillæg nr. 3 til Rammeområde T23 Teknisk anlæg til solceller ved Kollund Byvej 85 Fremlægges fra xx. måned 201x til xx. måned 201x (begge dage incl.) Om kommuneplantillægget Et kommuneplantillæg

Læs mere

Rapport om karakterisering og analyse af vanddistrikter mv. i henhold til artikel 5 i vandrammedirektivet (direktiv 2000/60/EF)

Rapport om karakterisering og analyse af vanddistrikter mv. i henhold til artikel 5 i vandrammedirektivet (direktiv 2000/60/EF) Rapport om karakterisering og analyse af vanddistrikter mv. i henhold til artikel 5 i vandrammedirektivet (direktiv 2000/60/EF) 2 3 17. marts 2005 Vandrammedirektivets Artikel 5 rapportering om karakterisering

Læs mere

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring).

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring). FAQ OM VANDPLANERNE Hvor hurtigt virker planerne? Naturen i vandløbene vil hurtigt blive bedre, når indsatsen er sket. Andre steder kan der gå flere år. I mange søer er der akkumuleret mange næringsstoffer

Læs mere

1. Bosætning. 2 stevns kommune

1. Bosætning. 2 stevns kommune Vision Stevns Kommune vil være kendt som et stærkt lokalsamfund i Øresundsregionen - i storslået natur, en alsidig kultur og med god plads til både at bo og leve i. 1 stevns kommune 1. Bosætning Stevns

Læs mere

Tillæg nr. 3 til Kommuneplan 2013

Tillæg nr. 3 til Kommuneplan 2013 Tillæg nr. 3 til Kommuneplan 2013 Klimatilpasning 7.0 Bæredygtighed 7.1 Bæredygtigt byggeri 7.2 Grønne områder 7.3 Overfladevand og lavbundsarealer 7.4 Grundvand 7.5 Vedvarende energianlæg 7.6 Klimatilpasning

Læs mere

Indhold Forord 3 Landdistrikterne i Ikast-Brande Kommune Byrådets visioner 4 Liste og kort over kommunens landsbyer Bosætning

Indhold Forord 3 Landdistrikterne i Ikast-Brande Kommune Byrådets visioner 4 Liste og kort over kommunens landsbyer Bosætning Landdistriktspolitikken for Ikast-Brande Kommune Visioner og indsatsområder August 2011 Indhold Forord 3 Landdistrikterne i Ikast-Brande Kommune 4 Byrådets visioner 4 Liste og kort over kommunens landsbyer

Læs mere

ODENSE LETBANE 1. ETAPE

ODENSE LETBANE 1. ETAPE 1 TILLÆG NR. 18 TIL KOMMUNEPLAN 2013-2025 FOR ODENSE KOMMUNE ODENSE LETBANE 1. ETAPE 0 3 2 1 4 6 7 11 10 8 5 9 HVAD ER EN KOMMUNEPLAN? I henhold til lov om planlægning skal der for hver kommune foreligge

Læs mere

En ny Cykelpolitik. Thomas Lykke Pedersen Borgmester i Fredensborg Kommune. Lars Simonsen Formand for Plan-, Miljø og Klimaudvalget

En ny Cykelpolitik. Thomas Lykke Pedersen Borgmester i Fredensborg Kommune. Lars Simonsen Formand for Plan-, Miljø og Klimaudvalget Cykelpolitik En ny Cykelpolitik Det er med glæde at vi på Byrådets vegne kan præsentere Fredensborg Kommunes nye Cykelpolitik. En Cykelpolitik som fortæller, hvad vi mener om cykling i Fredensborg Kommune,

Læs mere

Udviklingsstrategi for LAG Fanø-Varde under landdistriktsprogrammet for perioden 2014 2020. februar 2015

Udviklingsstrategi for LAG Fanø-Varde under landdistriktsprogrammet for perioden 2014 2020. februar 2015 Udviklingsstrategi for LAG Fanø-Varde under landdistriktsprogrammet for perioden 2014 2020 februar 2015 1 Indhold Kort resumé af strategien... 2 Formalia... 2 Strategiens vision og handlingsplan, mål,

Læs mere

Miljøvurdering af planer. Kommuneplan 2013-2025, Hørsholm Kommune. Beskrivelse af ændringer og nye aktiviteter i planområdet:

Miljøvurdering af planer. Kommuneplan 2013-2025, Hørsholm Kommune. Beskrivelse af ændringer og nye aktiviteter i planområdet: Miljøvurdering af planer Kommuneplan 2013-2025, Hørsholm Kommune Beskrivelse af ændringer og nye aktiviteter i planområdet: Kommuneplan 2013-2025 medfører følgende planændringer, som er screenet i forhold

Læs mere

FORSLAG TIL BESKYTTEDE OMRÅDER I KATTEGAT HØRINGSUDGAVE

FORSLAG TIL BESKYTTEDE OMRÅDER I KATTEGAT HØRINGSUDGAVE FORSLAG TIL BESKYTTEDE OMRÅDER I KATTEGAT HØRINGSUDGAVE Titel: Forslag til beskyttede områder i Kattegat Udgiver: Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø www.nst.dk År: 2015 Må citeres med kildeangivelse.

Læs mere

Tillæg 6. Silkeborg Kommuneplan 2013-2025. Billedstørrelse: 6,84 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,22cm (vandret) 4,45 cm (lodret)

Tillæg 6. Silkeborg Kommuneplan 2013-2025. Billedstørrelse: 6,84 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,22cm (vandret) 4,45 cm (lodret) Billedstørrelse: 6,84 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,22cm (vandret) 4,45 cm (lodret) Tillæg 6 Silkeborg Kommuneplan 2013-2025 Billedstørrelse: 11,46 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,26cm (vandret)

Læs mere

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE Forsvar for naturen HEVRING Skydeterræn natura 2000-resumé af drifts- og plejeindsatsen 2012-2015 Kolofon Titel Hevring Skydeterræn, Natura 2000-resumé af

Læs mere

Status for udmøntning af Natur- og Miljøpolitikken

Status for udmøntning af Natur- og Miljøpolitikken Status for udmøntning af Natur- og Miljøpolitikken Natur- og Miljøpolitikken er gennemgået (marts 2011) og der gives en status på initiativer til realisering af politikkens visioner. Der er ikke tale om

Læs mere

UDKAST. Virksomhedsplan 2015 VI ØGER NYTTEN

UDKAST. Virksomhedsplan 2015 VI ØGER NYTTEN UDKAST Virksomhedsplan 2015 Forord Nærværende virksomhedsplan er nr. 3 i rækken, der er udarbejdet i forlængelse af Vand og Affalds virksomhedsstrategi 2012-2016. Virksomhedsplanen dækker selskaberne;

Læs mere

Vandforsyning Det er kommunalbestyrelsens mål:

Vandforsyning Det er kommunalbestyrelsens mål: Teknisk forsyning Redegørelse - Teknisk forsyning Teknisk forsyning omfatter vand- og kloakforsyning samt affaldshåndtering og energiforsyningen med el og varme. Der skal i overensstemmelse med lovgivningen

Læs mere

Deltag i debatten Nye vindmøller ved Nørrekær Enge

Deltag i debatten Nye vindmøller ved Nørrekær Enge #BREVFLET# Stigsborg Brygge 5, 9400 Nørresundby Til borgere, interesseorganisationer og andre Interesserede for det udlagte vindmølleområde 26. september 2014 Deltag i debatten Nye vindmøller ved Nørrekær

Læs mere

Strategiplan 2010 2013

Strategiplan 2010 2013 Strategiplan 2010 1. Kunden i centrum Fredensborg Forsyning A/S har som primær opgave at forsyne kunderne inden for vores tre områder: Vandforsyning Spildevand Affald Det gør vi gennem en teknisk kvalificeret

Læs mere

Kommuneplan 2009 - Introduktion

Kommuneplan 2009 - Introduktion Kommuneplan 2009 - Introduktion Disposition: Forudsætninger for kommuneplanen Trekantområdets planstrategi og hovedstruktur Koldings egen strategi og hovedstruktur Områdeplanlægning Udviklingsperspektiver

Læs mere

Xx Kommune - Skema til brug for ophævelse af regionplanretningslinjer

Xx Kommune - Skema til brug for ophævelse af regionplanretningslinjer Xx - Skema til brug for ophævelse af regionplanretningslinjer Svarene indlægges i Internetløsningen (hvis den ikke er klar, sendes skemaet elektronisk til Miljøcenter Odense) Amt 1 Regionplandokument 2

Læs mere

Mødenotat fra dialogmøde i Ørslev

Mødenotat fra dialogmøde i Ørslev Anja Valhøj Dato 15. november 2007. Sagsnr: 28680 Inden mødet invitation og annoncering i lokalaviser Deltagere Knap 35 engagerede borgere deltog i mødet med følgende fra dialogudvalget: Henrik Holmer

Læs mere

Folkeoplysningspolitik

Folkeoplysningspolitik Folkeoplysningspolitik 1 Demokratiforståelse og aktivt medborgerskab Folkeoplysningsloven af 2011 forpligter alle kommuner til at udfærdige en politik for Folkeoplysningsområdet gældende fra 1. januar

Læs mere

Den moderne bæredygtige by. Holger Bisgaard

Den moderne bæredygtige by. Holger Bisgaard Den moderne bæredygtige by Holger Bisgaard Det bypolitiske initiativ - tidsplan Debatfase Politikfase Handlingsfase Fase 1 Fase 2 Fase 3 Oktober 2009 Oktober 2010 Debatoplæg International konference Bypolitisk

Læs mere

Udfordringer samt gevinster ved bynære naturlige klimatilpasnings løsninger - Et helhedsorienteret vand- og

Udfordringer samt gevinster ved bynære naturlige klimatilpasnings løsninger - Et helhedsorienteret vand- og Udfordringer samt gevinster ved bynære naturlige klimatilpasnings løsninger - Et helhedsorienteret vand- og naturprojekt Ved Anna Tauby, NIRAS Medforfatter Rasmus Dyrholm, Frederikssund Forsyning AGENDA

Læs mere

Klimaplan for Syddjurs Kommune 2012 - Handlingsplan

Klimaplan for Syddjurs Kommune 2012 - Handlingsplan Indsatsområde Indsatser Start Slut Finasiering CO2 reduktion Ansvarlig Status/bemærkninger Projekter 1. Energibesparelser i Syddjurs Kommunes egne ejendomme Reduktion af forbrug af el, vand og varmeforbrugsenheder

Læs mere

Besøg Lolland, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder

Besøg Lolland, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder Besøg Lolland, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder Få inspiration til de udfordringer, du står overfor lige nu: Læs om de 16 inspirerende projekter i vores publikationer Kom

Læs mere

Kommuneplantillæg 14 Ringe 2002-2013. Område til boliger, golfcenter og restaurant syd for Gestelevvej i Ringe. Gestelevvej FORSLAG

Kommuneplantillæg 14 Ringe 2002-2013. Område til boliger, golfcenter og restaurant syd for Gestelevvej i Ringe. Gestelevvej FORSLAG Kommuneplantillæg 14 Ringe 2002-2013 Område til boliger, golfcenter og restaurant syd for Gestelevvej i Ringe Gestelevvej FORSLAG Kommuneplantillægets retsvirkninger Kommunalbestyrelsen skal efter Planlovens

Læs mere

ZERObolig konceptet som dynamo for lokal grøn vækst Peter Rathje, ProjectZero

ZERObolig konceptet som dynamo for lokal grøn vækst Peter Rathje, ProjectZero Dansk Byggeri Konference i Korsør ZERObolig konceptet som dynamo for lokal grøn vækst Peter Rathje, ProjectZero ProjectZero BrightGreenBusiness Er visionen om at skabe et CO 2 neutralt Sønderborg-område

Læs mere

Virksomhedsplan 2012 2013

Virksomhedsplan 2012 2013 Virksomhedsplan 2012 2013 Forord Nærværende virksomhedsplan er udarbejdet i forlængelse af Vand og Affalds virksomhedsstrategi 2012-2016, som blev vedtaget af bestyrelsen den 30. april 2012. Virksomhedsplanen

Læs mere

KOMMUNEPLAN 13 TILLÆG NR. 13-18 Forslag til offentlig debat i perioden 26. marts 2015 til 21. maj 2015 SKANDERBORG KOMMUNE

KOMMUNEPLAN 13 TILLÆG NR. 13-18 Forslag til offentlig debat i perioden 26. marts 2015 til 21. maj 2015 SKANDERBORG KOMMUNE KOMMUNEPLAN 13 TILLÆG NR. 13-18 Forslag til offentlig debat i perioden 26. marts 2015 til 21. maj 2015 SKANDERBORG KOMMUNE ENDELIGT VEDTAGET AF SKANDERBORG BYRÅD DEN XX. MÅNED 201X KOMMUNEPLAN 13 2 EMNE:

Læs mere

Arbejdet omkring Vandplaner i Styregruppen

Arbejdet omkring Vandplaner i Styregruppen Arbejdet omkring Vandplaner i Styregruppen Overordnet indsigelse Rikke Kyhn Landbrugsrådgivning Syd Formål med mødet Forventningsafstemning mellem dig, din forening, Videnscentret og L&F. Hvem gør hvad?

Læs mere

Kloakforsyningen Aalborg Kommune. Fra spildevand til rekreativt land og vand

Kloakforsyningen Aalborg Kommune. Fra spildevand til rekreativt land og vand Kloakforsyningen Aalborg Kommune Fra spildevand til rekreativt land og vand Kloakforsyningen arbejder for et bedre miljø i Aalborg og omegn - også i de næste 100 år! Kloakforsyningen forbedrer miljøet

Læs mere

Planens navn. Byg, Plan og Erhverv www.svendborg.dk Planens fakta:

Planens navn. Byg, Plan og Erhverv www.svendborg.dk Planens fakta: Planens navn Kommuneplantillæg 2013.15 og lokalplan 594 for et boligområde ved Efterskolevej, Rantzausminde Byg, Plan og Erhverv www.svendborg.dk Planens fakta: Boligområde med åben lav og tæt lav boligbebyggelse,

Læs mere

Regionplanretninglinjer der ønskes ophævet for Silkeborg Kommune

Regionplanretninglinjer der ønskes ophævet for Silkeborg Kommune Regionplanretninglinjer der ønskes ophævet for Silkeborg Kommune Regionplan Retningslinje Tekst Regionplan for 1.1 Centerstruktur Regionplan for 1.7 Detailhandel Regionplan for 1.2 Mulige byvækstområder

Læs mere

Godkendelse efter naturbeskyttelseslovens 20 omfartsvej syd om Aars

Godkendelse efter naturbeskyttelseslovens 20 omfartsvej syd om Aars Vesthimmerlands Kommune Trafik og Grønne områder Himmerlandsgade 27 9600 Aars Sendt til: jkr@vesthimmerland.dk Dato: 01. juni 2015 Teknik- og Økonomiforvaltningen, Farsø Sagsnr.: 820-2015-16385 Dokumentnr.:

Læs mere

HVIDOVRE KOMMUNE. Dagsorden. til

HVIDOVRE KOMMUNE. Dagsorden. til HVIDOVRE KOMMUNE Dagsorden fællesmøde Ejendoms- og Arealudvalget og Teknik- og Miljøudvalget onsdag den 6. maj 2009, kl. 17.30 i mødelokalet Kystagerparken, lokal 3667, Teknisk Forvaltning, Multihuset.

Læs mere

PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016

PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 Indhold 1 INDLEDNING 3 2 STRATEGIGRUNDLAGET OG HANDLINGSPLAN 5 3 VISION 6 4 PEJLEMÆRKER OG PRINCIPPER 8 4.1 TEKNOLOGI 8 4.1.1 Principper 8 4.2 KOMMUNIKATION 9 4.2.1

Læs mere

DEBATAVIS. udlægge et stort nyt erhvervsområde. Siden kommunens Plan- og Klimastrategi

DEBATAVIS. udlægge et stort nyt erhvervsområde. Siden kommunens Plan- og Klimastrategi ISHØJ KOMMUNE DEBATAVIS Deltag i debatten! Den avis, du sidder med her, er et debatoplæg. Vi skal udarbejde en ny kommuneplan for Ishøj Kommune, og det vil vi gerne fortælle om. Vi vil også gerne høre

Læs mere

Status på indsatser fra forrige planstrategi (2011-2023)

Status på indsatser fra forrige planstrategi (2011-2023) Status på indsatser fra forrige planstrategi (2011-2023) Indsats Gennemført Under gennemførelse Passiv Kommentar I nærkontakt med verden Politisk og strategisk arbejde for beslutning om en fast HH-forbindelse

Læs mere

Nordhavnstunnel i Svanemøllebugten. Debatoplæg VVM-undersøgelse

Nordhavnstunnel i Svanemøllebugten. Debatoplæg VVM-undersøgelse Nordhavnstunnel i Svanemøllebugten Debatoplæg VVM-undersøgelse April 2015 VVM-undersøgelse af den fremtidige Nordhavnstunnel 4 Politisk aftale Københavns Kommune og transportministeren har den 27. juni

Læs mere

Udkast til udviklingsaftale. for området. Planlægning

Udkast til udviklingsaftale. for området. Planlægning Den 12. november 2013 Udkast til udviklingsaftale for området Planlægning 2014-2015 1 Indledning Aftalen indgås mellem Plan- og Byggeudvalget og centerchefen for Center for Plan og Erhvervsudvikling. Målet

Læs mere

Kommuneplanlægning for Klima og Energi

Kommuneplanlægning for Klima og Energi Kommuneplanlægning for Klima og Energi Indkaldelse af ideer og forslag - Foroffentlighed til kommuneplanen 2013 Borgermøde tirsdag d. 26. februar kl. 17.00 Status Klima og energi dækker bredt. Det er alt

Læs mere

Sønderborg-områdets ProjectZero

Sønderborg-områdets ProjectZero Sønderborg-områdets ProjectZero -Et levende klima- og energidemonstratorium for innovation, grøn vækst og jobskabelse Orientering for byrådskandidater Alsion 25. oktober 2013 Christian Eriksen, ProjectZero

Læs mere

FORSLAG Klima- og energistrategi for Struer Kommune 2014-2017

FORSLAG Klima- og energistrategi for Struer Kommune 2014-2017 [25. september 2013] FORSLAG Klima- og energistrategi for Struer Kommune 2014-2017 BAGGRUND Struer Kommune har et godt udgangspunkt at arbejde videre med i forhold til klima- og energiindsatsen. Det gælder

Læs mere

Tillæg nr. 20 til Herning Kommuneplan 2009-2020

Tillæg nr. 20 til Herning Kommuneplan 2009-2020 Forslag til Tillæg nr. 20 til Herning Kommuneplan 2009-2020 Rammeområde 14.C3 og 14.E20 Center og erhvervsområde ved Dæmningen i Herning Fremlægges fra xx. måned 201x til xx. måned 201x (begge dage incl.)

Læs mere

Vindmøller syd for Østrup

Vindmøller syd for Østrup Vindmøller syd for Østrup Indkaldelse af idéer og synspunkter Jammerbugt Kommune planlægger nu for opstilling af vindmøller ved Østrup mellem Saltum og Pandrup. Den nye møllepark får 6 vindmøller med totalhøjder

Læs mere

I uprioriteret rækkefølge vurderer Ferslev Borgerforening, at formålet med den kombinerede gang- og cykelsti er bl.a.:

I uprioriteret rækkefølge vurderer Ferslev Borgerforening, at formålet med den kombinerede gang- og cykelsti er bl.a.: Aalborg Kommune Sundhed og Bæredygtig Udvikling Rantzausgade 4 Postboks 248 9000 Aalborg Ferslev, den 5. maj 2012 Vedr.: Sti fra Ferslev til Svenstrup 1. Baggrund Nedenstående ansøgning er udarbejdet af

Læs mere

AGWAPLAN Samarbejdsprojekter der integrerer produktions- og miljøhensyn - erfaringer fra Danmark

AGWAPLAN Samarbejdsprojekter der integrerer produktions- og miljøhensyn - erfaringer fra Danmark Samarbejdsprojekter der integrerer produktions- og miljøhensyn - erfaringer fra Danmark Af. Irene Wiborg og Hans Roust Thysen Dansk Landbrugsrådgivning Indledning Fra generel til målrettet regulering?

Læs mere

Vallensbæk Kommune har en veludviklet infrastruktur. Kommunen har

Vallensbæk Kommune har en veludviklet infrastruktur. Kommunen har Vallensbæk Kommune har en veludviklet infrastruktur. Kommunen har nen gennemskæres af Holbækmotorvejen, Køge Bugt Motorvejen samt af S-banen. De to hovedfordelingsveje i kommunen er Vallensbæk Torvevej

Læs mere

Fællesmøde 28.oktober 2014 Energiløsninger på landet og i mindre byer

Fællesmøde 28.oktober 2014 Energiløsninger på landet og i mindre byer Åben land gruppen Fællesmøde 28.oktober 2014 Energiløsninger på landet og i mindre byer Udgangspunkt og rammer Mål og perspektiver Muligheder og midler Aktører og roller 1 Formålet at bidrage til omstillingen

Læs mere

Forslag til ny Spildevandsplan 2013-24. Borgermøde 23. maj 2013

Forslag til ny Spildevandsplan 2013-24. Borgermøde 23. maj 2013 Forslag til ny Spildevandsplan 2013-24 Borgermøde 23. maj 2013 Dagsorden: Velkomst og præsentation ved formand for Udvalget for Miljø og Teknik Flemming Madsen. Spildevandsplan 2013-2024, principper og

Læs mere

DET LANGE, SEJE TRÆK

DET LANGE, SEJE TRÆK DET LANGE, SEJE TRÆK Energiby hvad er det? Det gode eksempel Skal tjene som inspirationskilde En udnævnelse, der forpligter Kolding vil fortsætte de gennemtænkte, fremtidssikrede og ambitiøse indsatser

Læs mere

Bliv klimakommune. i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening

Bliv klimakommune. i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening Bliv klimakommune i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening Det nytter at gøre noget lokalt. Du og din kommune kan gøre en positiv forskel for vores klima. Danmarks Naturfredningsforening kan hjælpe

Læs mere

Handleplan 2008 2012 for Energibesparende foranstaltninger i kommunale bygninger i Vordingborg Kommune.

Handleplan 2008 2012 for Energibesparende foranstaltninger i kommunale bygninger i Vordingborg Kommune. Handleplan 2008 2012 for Energibesparende foranstaltninger i kommunale bygninger i Vordingborg Kommune. Oplæg: Der er god økonomi og miljøfordele ved langsigtet at investere, beskæftige sig med og gennemføre

Læs mere