Bæredygtig udvikling. Sønderborg Kommune Lokal Agenda 21 Strategi 2007

Transkript

1 Bæredygtig udvikling Sønderborg Kommune Lokal Agenda 21 Strategi 2007

2 2

3 Indhold indledning 4 Agenda 21 vision 5 project zero 6 by & land 9 miljø - mindskelse af miljøbelastningen 10 miljølovens opgaver på natur- og vandområdet 14 Natur 15 borgerdeltagelse 16 koordinering på tværs 18 Agenda 21 er udarbejdet af Sønderborg Kommune, Planafdelingen. 3

4 indledning Agenda 21 s historiske ophav og lovgrundlag Når FN s klimapanel peger på, at fremtidens klima vil forandre sig, og videnskaben fortæller os, at vi på kloden vil se flere ekstreme hændelser i form af tørke, oversvømmelser, stormfloder, orkaner og stigende havniveau fra smeltende gletschere, må man som ansvarlige politikere ved indgangen til det 21. århundrede påtage sig ansvaret og forsøge at skabe en ny og mere bæredygtig udvikling. Derfor vil Sønderborg Kommune engagere sig stærkt i arbejdet på at bidrage til at fremme en mere bæredygtig udvikling. Kommunen kan dog ikke gøre det alene. Det handler derfor om, at alle tager del i ansvaret for at handle på en mere bæredygtig måde. Det gælder, både når vi er på arbejde, hjemme og i fritiden, når vi køber ind, og når vi smider ud etc. Vi kan gøre meget, hvis vi løfter i flok og sætter miljø og bæredygtighed på dagsordenen og lærer vores børn og os selv at handle mere bæredygtigt. På FN s konference om»miljø og Udvikling«i Rio de Janeiro i 1992 vedtog Danmark sammen med 180 andre medlemslande et dokument med titlen»lokal Agenda 21 en dagsorden for det 21. århundrede.«konklusionen på mødet i Rio var, at det er tvingende nødvendigt, at de rige landes befolkninger ændrer deres livsstil. Baggrunden er, at en fjerdedel af verdens befolkning forbruger 80-85% af verdens ressourcer, samtidig med at de bidrager mest til miljøproblemerne. En lokal Agenda 21 strategi skal indeholde målsætninger for det fremtidige arbejde for at skabe en mere miljømæssig bæredygtig udvikling af lokalområdet. Der skal fastlægges mål inden for 5 indsatsområder: by og land Fremme af en bæredygtig udvikling i byområder og i landdistrikter. Miljø Mindskelse af miljøbelastningen. Koordinering på tværs Fremme af samspil mellem sociale, trafikale, kulturelle, økonomiske, miljø-, erhvervs-, sundheds- og uddannelsesmæssige forhold. Denne Agenda 21 strategi indeholder Sønderborg Kommunes bidrag til fremme af en bæredygtig udvikling. Den angiver de mål og visioner, Sønderborg Kommune har for den miljømæssige ud vikling af lokalområdet, og hvilke konkrete projekter og handlinger der er sat i gang og iværksættes fremover for at opfylde de fremsatte mål. Natur Fremme af biologisk mangfoldighed. Borgerinddragelse Inddragelse af befolkningen og erhvervslivet i det lokale miljøarbejde. 4

5 Agenda 21 vision At fremme en miljømæssig bære dygtig udvikling i Sønderborg Kom mune. Ved bæredygtig udvikling forstås en udvikling, der imødekommer nutidens behov uden at begrænse kommende generationers muligheder for at sikre deres behov, og samtidig en udvikling, der øger livskvaliteten hos befolkningen og forbedrer de biologiske værdier. Endvidere er følgende delvisioner prioriteret: At skabe en CO 2 -neutral udvikling i år 2029 gennem energibesparelser og omlægning af forsyning til moderne energi. At fremme mulighederne for en sund livsførelse. At arbejde for øget borgerinddragelse. At forbedre de biologiske værdier. 5

6 project zero Projektets vision er at skabe Energy Showcase Sonderborg, hvor Sønderborg Kommune, borgere og virksomheder gennem læring, holdningsbearbejdning, byudvikling, nye boligkoncepter og erhvervs-/forretningsudvikling sætter fokus på bæredygtig energiforsyning og optimeret energianvendelse. Det overordnede mål er at skabe en CO 2 -neutral udvikling frem mod år 2029 gennem energibesparelser og omlægning til moderne energi. Baggrund Project Zero-visionen har sine rødder i Futura Syd tænketanken, som i efteråret 2006 satte fokus på intelligent energihåndtering og de forretningsmæssige muligheder, klimaudviklingen potentielt rummer for områdets virksomheder. Arbejdsgruppen bag formuleringen af Project Zero-visionen bestod af journalist Hanne Risgaard og de to lokale forretningsfolk Bjarne Rasmussen og Asger Gramkow. Peter Rathje blev i marts 2007 tilknyttet projektet som projektleder. Project Zero er forankret i en fond (Project Zero Fonden), som er startet op med indskud fra Sønderborg Kommune, Danfoss (Bitten og Mads Clausen Fonden) og Syd- Energi. Senere er DONG og Nordea Fonden indtrådt i projektet. På sigt forventes flere fonde eller selskaber at indtræde i projektet. Project Zero er udmøntet i et selskab, Project Zero A/S, som Peter Rathje er direktør for. Sønderborg Kommune er en del af Project Zero samarbejdet, som sætter et stort og flot mål for Sønderborg. Projek- Project Zero har indflydelse på en række af Sønderborg Kommunes politikområder og planlægning herfor, såsom energipolitik, erhvervsudvikling, uddannelse, miljøpolitik, trafikpolitik etc. Project Zero-visionen skal derfor i de kommende år i stadigt højere grad integreres i kommunens politik og planlægning og indarbejdes i kommunens handlingsplaner. Nærværende Agenda 21 strategi skal også løbende revideres i de kommende år med henblik på at få integreret en samlet indsats i kommunens planlægning. 6

7 tet handler i bund og grund om at tage ansvar for at skabe en mere bæredygtig udvikling i verden. Men man må starte med sig selv som borger, virksomhed, kommune og land. Med Project Zero er startskuddet gået til at blive den første by, der er fuldstændigt CO 2 -neutral på energiområdet. Med projektet udpeges et klart mål i retning mod at skabe en mere bæredygtig fremtid for Sønderborg Kommune. Som en del af Project Zero samarbejdet er det ydermere Sønderborg Kommunes håb at kunne sætte et eksempel til efterfølgelse blandt andre byer i Danmark og i verden. I det følgende gives en kort beskrivelse af Project Zero s mål og initiativer. Sønderborg Kommune vil i de kommende år arbejde på at få integreret disse mål og initiativer i kommunens politikområder og planlægning herfor. I nærværende Agenda 21 strategi 2007 er det forsøgt at indarbejde delelementer af Project Zero målsætninger og initiativer, men der ligger fortsat et stort arbejde med at få integreret Project Zero i kommunens politikområder og planlægning. Det er derfor hensigten, at Agenda 21 strategien løbende revideres eksempelvis ved revidering af energi politik og energistrategi for Sønderborg Kommune. 7

8 Mål i Project Zero At skabe en CO 2 -neutral udvikling i år 2029 gennem energibesparelser og omlægning af forsyning til moderne energi. At halvere den private husstands energiforbrug og reducere CO 2 udslippet med 75% inden 2020 gennem omlægning til moderne energikilder. At øge borgernes interesse for, præference og forpligtelse til en mere effektiv energiudnyttelse. At udvikle nye energieffektive teknologier og koncepter. At forudse og forebygge konsekvenserne af klimaforandringerne, bl.a. gennem»design for ændret klima«af kystområder, bygninger, regnvandsopsamling etc. At markedsføre Sønderborg Kommune som et godt sted at bo og arbejde samt at etablere nye cleantech virksomheder. At Sønderborg Kommune bliver valgt som case-by til bæredygtig udvikling med henblik på præsentation af projektet under FN s klimakonference 2009, samt at dele af konferencen afholdes i Sønderborg Kommune. Udvikling af koncept for opstilling af energiregnskab og CO 2 -regnskab for Sønderborg Kommune. Gennem synlighed og kommunikation igangsættes en proces, der skal drive omlægninger og forbrugsreduktioner. Ændring af værdigrundlag, holdninger og adfærd. I et tæt samarbejde mellem uddannelsessystemet og Danfoss Universe udvikles koncepter for børnehaver, skoler, ungdomsuddannelser og videregående uddannelser alt sammen fokuseret på at skabe en aktiv og kompetent bevidsthed om værdier, holdninger og adfærd. Udvikling af energi- og miljømæssig bæredygtig byudviklingsplan for Sønderborg by. Udvikling af nye bæredygtige boligkoncepter. Havneudviklingsprojektet i Sønderborg Havn gøres bæredygtigt. Fremme bæredygtige transportformer. Styrkelse af offentlig transport. Etablering af klynger fokuseret på intelligent energi- og miljøhåndtering. Klyngedannelse skal styrke samarbejdsrelationer mellem virksomheder, rådgivere, operatører, uddannelse og forskning. At Sønderborg Kommune bliver valgt som case-by til bæredygtig udvikling med henblik på præsentation af projektet under FN s klimakonference 2009, samt at dele af konferencen, herunder en ungdomsklimakonference, afholdes i Sønderborg Kommune. 8

9 By & land Fremme af en bæredygtig udvikling i byområdet og i landdistrikter Status: En fortsat vækst i byerne skal sikres ved en bæredygtig byudvikling. For at beskytte naturværdier, produktive jordbrugsarealer og for at reducere transport- og energiforbruget er det derfor nød vendigt, at byvæksten hovedsageligt sker ved omdannelse, fortætning og bedre udnyttelse af eksisterende byarealer. I Kommuneplan er visionen at samle byudvikling og byaktiviteter omkring et bånd, der udgøres af de nuværende bydannelser. Bydannelserne ligger som»perler på en snor«og er knyttet sammen af den overordnede infrastruktur. Denne bystruktur vil bidrage til såvel mindre miljøbelastning som større biologisk mangfoldighed ved at friholde større landskabsområder for bebyggelse og ved at fastholde landskabelige korridorer i bybåndet. Adgang til og mulighed for naturoplevelser er vigtigt for alle mennesker. Oplevelse af natur er afgørende for, at nuværende og fremtidige generationer forstår nødvendigheden af en bæredygtig udvikling. Daglig kontakt med grønne områder styrker trivsel og livskvalitet. Let og nær adgang til rekreative områder og beplantning for byboerne i de større byer skal derfor vægtes særligt i planlægningen af bysamfundenes videre udbygning. Der er endvidere i Planstrategi 2007 redegjort for kommunens målsætninger for, hvordan landskabet kan udvikles som gode rammer for borgernes levevilkår og livskvalitet. Mål At en bæredygtig tankegang skal indgå i alle større nybyggerier og omdannelser; herunder har etablering af eller omlægning til energimæssigt bæredygtige bygninger/områder i tråd med målsætningen i Project Zero, høj prioritet. At trafikstrukturen indtænkes i byudviklingen, sådan at gener fra trafikken mindskes, og forbruget af energi og udledning af CO 2 minimeres. At nye større arealudlæg til byudvikling skal ske under hensyntagen til de eksisterende naturmæssige værdier og med ønsket om borgernes kontakt til naturen. At kvaliteten i byerne fortsat skal udvikles og forbedres ved bevaring, omdannelse, fortætning og fornyelse, og at det sker med respekt for eksisterende arkitektur og helheder. Der indarbejdes redegørelse for bæredygtighed i alle lokalplaner. Der skal ligeledes redegøres for sammenhængen med målsætninger og initiativer i Project Zero. Der indarbejdes redegørelse for etablering af eller omlægning til energimæssigt bæredygtige bygninger og områder i forbindelse med udarbejdelse af nye lokalplaner omhandlende bolig- og erhvervsområder. Der skal udpeges nye boligområder, som skal fungere som forsøgsområder for udvikling af bæredygtige boligkoncepter. Målet er, at de skal være CO 2 - neutrale. Havneudviklingsprojektet i Sønderborg Havn skal gøres bæredygtigt. Alle nye bygninger, som kommunen opfører, skal være lavenergibygninger. Der udarbejdes bevarende lokalplaner for de bevaringsværdige by- og landsbymiljøer. Det er besluttet at igangsætte udviklingsplaner for landsbyerne. Der udarbejdes en temaplan for bykvalitet og bosætning i alle større bysamfund. Der udarbejdes landskabsstrategi, der skal udpege måden, de forskellige områder i landskabet anvendes på. Der udarbejdes en arkitekturpolitik for byinventar og bymidterne. Der nedsættes tværfaglige arbejdsgrupper ved byplanmæssige opgaver for at sikre kvalitet i opgaveløsningen. 9

10 miljø Mindskelse af miljøbelastningen Forsyningspolitik Forsyningspolitikken er dækket gennem de kommunale sektorplaner: Vandforsyningsplan Spildevandsplan Affaldsplan Varmeplan Der er udarbejdet handlingsplaner inden for de fire områder. Handlingsplanerne revideres efter behov eksempelvis ved ændring af landsplandirektiv, ændring i kommuneplan og i henhold til miljømålsloven. Det er hensigten, at handlingsplanerne som minimum revideres hvert fjerde år. besparende foranstaltninger i hjemmet og på arbejdspladserne. Det forventes dog, at størstedelen af besparelserne er registreret. Mål At forsyne forbrugerne med rent drikkevand af god kvalitet under hensyntagen til den tilgængelige grundvandsressource. At sikre forsyningen i kommunen, sådan at der er planlagt alternative forsyningsmuligheder, hvis et vandværk må tages ud af drift. Nødplaner er i flere tilfælde indarbejdet i vandforsyningsplanen. At udarbejde indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse. tes at stramme op på det eksisterende vandrammedirektiv. Sønderborg Kommune vil arbejde på at leve op til de nye direktiver. I den seneste vurdering af vandkvaliteten i søer og vandløb fra 2001 fremgår det, at kvalitetsmålsætningerne generelt ikke er opfyldt. Sønderborg Kommune arbejder fortsat for, at søer og vandløb (recipienter) skal leve op til målsætningen for vandmiljøet. Der er derfor taget skridt til at gennemføre foranstaltninger, som kan nedbringe forureningstilstanden. Der er således udarbejdet spildevandsplaner for rensning af spildevandet i det åbne land. Status: Vandforsyning Sønderborg Kommune har en veludbygget vandforsyningsstruktur, hvor de almene og kommunale værker dækker byområderne samt størstedelen af det åbne land. Grundvandet i Sønderborg Kommune er generelt af god kvalitet; dog har det et forholdsvist højt indhold af jern og mangan. Da Als er omkranset af havvand, har det største problem mht. indvindingsstrukturen været at sikre grundvandet mod saltvandsindtrængning. Indvindingen er reduceret så meget, at grundvandsstanden er stabiliseret. Der forventes et svagt fald i vandforbruget. Det skyldes, at vi er blevet bedre til at spare på vandet og til at indføre vand- At medvirke til udarbejdelsen af vandog Natura planer samt efterfølgende udarbejde handleplaner for Natura 2000-områderne gældende fra Vandforsyningen bygges op omkring de nuværende almene vandforsyningsanlæg med mulighed for, at samtlige ejendomme i kommunen kan blive tilsluttet et alment forsyningsanlæg. Ledningsnettet sikres ved løbende vedligeholdelse og fornyelse, så der maksimalt bliver et ledningstab på 5%. Ringforbundne ledningsnet, som sikrer alternative muligheder ved driftsstop. Status: Spildevand Der er et nyt EU-vandrammedirektiv undervejs, som fastlægger nye rammer for beskyttelsen af vandmiljøet. Det forven- Der foretages endvidere en løbende udbygning og forbedring af overløbsbygværker og forsinkelsesbassiner for at reducere udledningen i tilfælde af overbelastning af kloaksystemet. Samtidig arbejdes der andre steder i systemet med separering af spildevand og overfladevand. Dermed undgås dels kælderoversvømmelser, og dels spildevandsudledninger til vandløb, søer og hav, i situationer med kraftig regn. Afvejningen af, om der skal foretages forsinkelser på eksisterende fælleskloakeringer, eller om de skal omdannes til separatkloakeringer, sker efter nøje vurdering af recipienten (modtager af spildevand/overfladevand), således at der tilstræbes den miljø- og driftsmæssigt mest optimale løsning. 10

11 Mål At sikre, at kloakforsyningen ikke bidrager til forurening. At sikre, at afledning af spildevand sker til offentlige spildevandsanlæg eller andre godkendte anlæg i henhold til spildevandsplanerne. At sikre, at den samlede miljøbelastning fra kloaksystem og renseanlæg minimeres efter en prioritering af de følsomme recipienter. Der udarbejdes en spildevandsplan for hele Sønderborg Kommune, hvor indsatsområderne prioriteres. Behandling af spildevand fra større samlede bebyggelser skal samles på rensningsanlæg. Slammet skal i størst muligt omfang indgå i det biologiske kredsløb eller på anden måde i en genbrugsproces. Inddragelse af flere ejendomme i det offentlige forsyningsnet og separatkloakering af ældre fælleskloakerede områder. Status: Affald Affaldsmængderne i Sønderborg Kommune er svagt stigende, selv om vi generelt er blevet bedre til at sortere og aflevere vores affald til genbrug. For at minimere stigningen i affaldsmængderne og sikre bedre kvalitet i de produkter, der på et tidspunkt bliver til affald, er det nødvendigt at fastholde fokus på affaldssortering og bortskaffelse. For borgerne er der i dag mulighed for at aflevere affald på ASA s 8 containerpladser. Det er en ordning, som benyttes flittigt. Væsentligt herfor er kort afstand og god tilgængelighed. Der er udarbejdet en affaldsplan, som gælder frem til Desuden foretager ASA Kemi indsamling af farligt affald. Mål At mindske stigningen af affaldsmængderne. Både i kommunernes egne institutioner/virksomheder og i private virksomheder og husholdninger. At forbedre kvaliteten af det affald, der produceres. At øge genanvendelsen. Undervisning og information til de kommende generationer på skoler og institutioner. Der er bl.a. taget initiativ til at planlægge en affaldsinformationskampagne målrettet børn i aldersgruppen 5-8 år i børnehaver og SFO er. Dialog, information og kampagner målrettet virksomheder og borgere. Forsøg med nye husstandsindsamlinger sammen med dagrenovationen. Hjemmekomposteringsordninger udbygges. Der er etableret ny containerplads og hal til farligt affald i Skodsbøl. Oprette stillinger til Agenda 21-koordinatorer, der skal koordinere arbejdet med at nedbringe ressourceforbruget i kommunens institutioner og bygninger og blandt byens borgere, leve op til målsætningerne i Project Zero og koordinere samarbejdet med Project Zero-interessenter og sætte fokus på bære dygtighed både i kommunen og blandt byens borgere og virksomheder. Status: Energi Sønderborg Kommune har en velfungerende el- og varmeforsyning. Forsyningen kommer hovedsageligt fra affalds- og natur gasfyrede kraftvarmeværker. Der er 5 fjernvarmeselskaber i Sønderborg Kommune: Sønderborg og Nordborg Kraftvarmeværk samt Augustenborg, Broager og Gråsten Fjernvarme. For Sønderborg Fjernvarme gælder, at produktionen hovedsageligt kommer fra affaldsforbrænding og kun en mindre del fra naturgasbaseret decentral varme. For Augustenborg, Broager, Gråsten og Nordborg gælder, at der er tale om naturgasbaseret decentral kraftvarme. Sydenergi leverer el til hele området. Sydenergi er en del af Project Zero-samarbejdet, der arbejder for at fremme en mere bæredygtig energiproduktion. Mål At skabe en CO 2 -neutral udvikling i år 2029 gennem energibesparelser og omlægning af forsyning til moderne energi. 11

12 At sikre bedste og billigste varmeforsyning med fornuftig samfundsøkonomi til Sønderborg Kommunes borgere under hensyntagen til miljøet. At harmonisere energipriserne. Andelen af energi fra produktion af vedvarende energi skal øges. At fremme og understøtte etablering af mere miljørigtige teknologier, eksempelvis biogas-anlæg. Der skal udarbejdes en energipolitik, som sætter fokus på at øge andelen af vedvarende energi. Sønderborg Fjernvarme vil igangsætte en proces med henblik på at omstille til biovarme (2007+), geovarme (2011) og solvarme (2007+) og vil kortlægge ledningsanlægget med henblik på omlægning. Der bør tilstræbes en bedre sortering af affald med henblik på bedre affaldsforbrænding. Det bør tilstræbes, at bygninger, som er direkte elopvarmede, konverteres til anden energiforsyning. Det bør tilstræbes, at bygninger, som er beliggende uden for områder med kollektiv varmeforsyning, primært opvarmes ved anvendelse af vedvarende energiressourcer. Varmepumper, solvarme og øvrig varmeforsyning baseret på vedvarende energi skal fremmes gennem information og gennem indarbejdelse af hensigtserklæringer og bestemmelser i lokalplaner for alle nye byområder. Der indarbejdes redegørelse for etablering af eller omlægning til energimæssigt bæredygtige bygninger/områder i forbindelse med udarbejdelse af nye lokalplaner omhandlende bolig- og erhvervsområder. Der skal ligeledes i nye lokalplaner redegøres for sammenhængen med målsætninger og initiativer i Project Zero. Brintprojekter igangsættes (2007+) i forskellige boligformer. Oprette stillinger til Agenda21-koordinatorer, der skal koordinere arbejdet med at nedbringe ressourceforbruget i kommunens institutioner og bygninger og blandt byens borgere, arbejde på at leve op til målsætningerne i Project Zero og koordinere samarbejdet med Project Zero-interessenter samt sætte fokus på bæredygtighed både i kommunen og blandt byens borgere og virksomheder. Trafik Antallet af personskadeuheld i Sønderborg Kommune er svagt stigende. Sønderborg Kommune ligger endvidere højt i uheldsstatistikken i sammenligning med de nationale målsætninger og de andre sønderjyske kommuner. Der er således fortsat brug for at prioritere trafiksikkerhed højt. Trafiksikkerheden er tæt forbundet med den måde, hvorpå veje og stier udformes, samt trafikbelastningen og -sammensætningen. Det er derfor hensigten at udarbejde en samlet trafiksikkerhedsplan for hele Sønderborg Kommune, som har til formål at koordinere indsatsen på området, forbedre trafiksikkerheden og nedbringe antallet af uheld. Den hidtidige indsats i Sønderborg Kommune består af en bred vifte af tiltag. Der er blandt andet foretaget omfattende vejombygning flere steder med det sigte at reducere hastigheden, støjbelastningen og forbedre det visuelle miljø samt forholdene for cyklister og fodgængere. Derudover er der foretaget trafikomlægninger, etableret flere stier for cykler og gående mv. Af konkrete projekter kan eksempelvis nævnes: Trafikplan for Sønderborg og Gråsten midtby samt Center Øst i Sønderborg by vedrørende optimering af trafikafvikling og styrkelse 12

13 af trafiksikkerhed; Skitseprojekt vedr. omfartsvej ved Broager, som har til formål at øge trafikkapaciteten; Projekt vedrørende, etablering af rundkørsel ved Broager, der skal nedsætte antallet af trafikuheld; Stianlæg i Notmark og Hundslev, der skal skabe trafiksikker sti/cykelsti for bløde trafikanter. Kollektiv trafik En væsentlig del af den trafikafledte miljøbelastning stammer fra privatbilismen. Det er derfor vigtigt, at der til stadighed satses på at forbedre den kollektive trafikbetjening. Som et led i at styrke den kollektive trafik overvejes det at lave forsøg med gratis kollektiv transport. Der er endvidere igangsat en undersøgelse af den kollektive transport med henblik på en optimering og effektivisering af de forskellige kørselstyper i kommunen, uden at det medfører en serviceforringelse. Mål At begrænse trafikskabte miljøproblemer. At en større andel af befordringen sker ved kollektiv trafik. At forholdene for de bløde trafikanter forbedres, og trafikmønstret sikres til fordel for bløde trafikanter på bekostning af privatbilismen. At antallet af dræbte og alvorligt tilskadekomne som følge af trafikuheld på Sønderborg Kommunes vej- og stinet skal reduceres væsentligt. Dialog, undervisning, information og kampagner målrettet borgerne skal fortsat fremmes. Cykel- og stiforbindelser forbedres mellem byområder og lokalområder. Der er igangsat udarbejdelse af en stiplan, der skal give borgere og turister mulighed for naturoplevelser. Fortsat trafiksanering og regulering, hvor også vej- og gaderummenes visuelle miljø tilgodeses. Igangsættelse af undersøgelse af den kollektive transport med henblik på en optimering og effektivisering af de forskellige kørselstyper i kommunen, uden at det medfører en serviceforringelse. Mulighederne for at indføre forsøg med gratis kollektiv transport undersøges. Der udarbejdes et forslag til en integreret trafikpolitisk handlingsplan, der omfatter samtlige transportformer i Sønderborg Kommune. Der udarbejdes en trafiksikkerhedsplan for hele Sønderborg Kommune. Energi- og vandregnskab På baggrund af loven om energi- og vandbesparelser (ELO) skal der årligt foretages eftersyn af kommunale bygninger på over 1500 m 2. I samarbejde med en ELOkonsulent vurderes hver enkelt ejendoms tilstand og installationer, hvorefter der opstilles en energiplan med forslag til relevante energi- og vandbesparelser. Endvidere udarbejdes der et energimærke, hvor forbruget af el, vand og varme fremgår i forhold til miljøbelastning og nøgletal for tilsvarende bygninger. Mål At miljøbelastningen og ressourceforbruget i kommunernes egne bygninger mindskes mest muligt. Kommunen har budgetteret med besparelser på ressourceforbruget i kommunen i de kommende år. Der bør derfor investeres i at spare på energi og ressourcer i kommunens regi. Det foreslås derfor at oprette stillinger til Agenda 21-koordinatorer, der bl.a. skal koordinere arbejdet med at nedbringe ressourceforbruget i kommunens bygninger. Ressourcebevidsthed, energibesparelser og energistyring skal fremmes ved at ELO-ordningen dækker alle kommunale bygninger. Der udarbejdes CO 2 -regnskaber for alle kommunale virksomheder. Samarbejde om grønne og energirigtige indkøb intensiveres. 13

14 Miljømålslovens opgaver på natur- og vandområdet Miljømålsloven samler implementeringen af dele af en række af EU-direktiver i den danske lovgivning. Der er først og fremmest tale om vandrammedirektivet og habitatdirektivet. Loven skaber den overordnede ramme om en sammenhængende vand- og naturplanlægning. Loven har karakter af rammelov/proceslov, hvis genstand er den fremtidige beskyttelse af overfladevand og grundvand samt de internationale naturbeskyttelsesområder (Natura 2000-områder, som udarbejdes af de statslige Miljøcentre). Derudover er kommunen i al planlægning forpligtet til at skabe sammenhænge mellem de særligt beskyttede Natura 2000-områder og til at bevare eksisterende og potentielle levesteder for arter og naturtyper. I overensstemmelse med direktivernes målsætninger er lovens overordnede formål at fastlægge en ramme for beskyttelse af vandløb og søer, overgangsvande, kystvande og grundvand, samt at beskytte en lang række levesteder for dyr og planter, herunder en beskyttelse af særligt truede arter. Loven vil komme til at stå meget centralt i den fremtidige regulering af det åbne land, idet der ud af lovens plansystem med statslige vand- og naturplaner og efterfølgende kommunale handleplaner vil blive skabt en ramme, der vil styre kommunens myndighedsarbejde vedrørende centrale områder som drikkevand, spildevand, landbrug, naturbeskyttelse, vandløb, råstofindvinding etc. Som led i gennemførelsen af kommunalreformen er det fastlagt, at staten skal forestå hele den overordnede planlægning, mens kommunerne lokalt skal udmønte dette via kommunale handleplaner. Som det fremgår af oversigten, skal handleplanerne være færdige i Miljømålslovens tidsfrister Miljømålslovens tidsfrister for vandog naturbeskyttelsesplanerne (Natura 2000): 2004: Vanddistriktsmyndigheden skal have gennemført en basisanalyse af vanddistriktet. 2006: Forslag til arbejdsprogram for gennemførelse af vandplanen og overvågningsprogram færdigt. Basisanalyse for Natura 2000-områder færdig. 2007: Idéfaser vedrørende vandplaner og naturbeskyttelsesplaner. Offentliggørelse af foreløbig oversigt over de væsentligste vandforvaltningsmæssige opgaver. 2008: Høring af forslag til statslige vandplaner samt over statslige naturbeskyttelsesplaner. 2009: Første generation af statslige vand- og naturbeskyttelsesplaner færdiggøres. 2010: Kommunale handleplaner vedrørende både vand og natura 2000 færdige. 2012: Indsatsprogrammer på vandområdet skal være operationelle. 2015: Opfyldelse af miljømål for overfladevand og grundvand. Opfyldelse af mål for Natura 2000-områder. Offentliggørelse af anden generation af vandplaner. 14

15 natur Fremme af biologisk mangfoldighed Status: Sønderborg Kommune har en rig og varieret natur med kyster, fjorde, sunde, skove, ådale og bakker, som det er vigtigt at beskytte og sikre for fremtidige generationer. Sønderborg Kommune lægger stor vægt på, at befolkningen i størst muligt omfang sikres fri adgang til disse naturværdier. Borgernes muligheder for at opleve naturen, dyre- og plantelivet er dog afhængig af opbakningen til at investere i naturbevarelse og biologisk mangfoldighed. Store marker og få småbiotoper giver dårlige vilkår for såvel dyrs som menneskers færden i naturen. I de senere år er der dog sket forbedringer i form af genopretning af vandhuller og udlæg af udyrkede bræmmer. Et af de overordnede temaer i kommuneplan er Den Grønne Struktur. Gennem en sammenhængende plan for en grøn struktur er det visionen at skabe sammenhæng mellem eksisterende naturarealer og markante landskabsstrøg og at skabe nem adgang hertil via et sammenhængende stisystem. Mål Leve op til målsætningerne i Miljømålslovens vand- og naturplaner. Som en del af målopfyldelsen af Miljømålslovens vand- og naturplaner vil Sønderborg Kommune i det omfang, det er muligt, anvende kommunale arealer til konkrete indsatser. At stoppe nedgangen af biodiversitet. At bevare og udvikle en varieret natur, der skaber mulighed for en rig og mangfoldig flora og fauna. At skabe en sammenhængende grøn struktur og et stisystem, der forbinder byernes parker, grønne områder, de grønne kiler i det åbne land, skove, naturområder mv., som kan sikre spredningskorridorer for dyr og planter samt nem adgang for befolkningen. At medvirke til udarbejdelsen af vandog Natura planer samt efterfølgende udarbejde handleplaner for Natura 2000-områderne gældende fra Målsætning om biologisk mangfoldighed indarbejdes i kommende lokalplanforslag i naturområder og i byområder, hvor det har relevans. At forpligte sig til at stoppe nedgangen af biodiversitet via underskrivelse af Countdown 2010-deklarationen. Alle søer, vandhuller og vandløbsstrækninger, som ligger på arealer, som ejes af Sønderborg Kommune, skal have dyrkningsfrie bræmmer på mindst 5 m. På arealer, som ligger op til følsomme recipienter, hvor næringsstofbelastningen er et problem, vil gødskningen blive underlagt restriktioner, som tager afsæt i den mest følsomme naturtype. Kommunens aftale med Kommunernes Landsforening om, at kommunalt ejede arealer ikke sprøjtes, fastholdes. Arealer, som kan indgå i Natura netværk mellem habitatområder eller som egnede levesteder for de særligt beskyttede arter og naturtyper, vil indgå i vand- og naturplanlægningen. Forbedring af miljøteknologi inden for landbruget. I forlængelse af Planstrategien 2007 og i forbindelse med den kommende kommuneplan udarbejdes en strategi for land og vand. 15

16 Borgerdeltagelse Inddragelse af befolkningen og erhvervslivet 16 Sønderborg Kommune har gode erfaringer med at inddrage borgerne aktivt i miljø arbejde. Borgerne har mange positive ressourcer at bidrage med, og det lokale miljøarbejde styrkes bedst gennem en åben og positiv dialog med borgerne. Mål At borgere, virksomheder og organisationer skal spille en aktiv rolle i arbejdet mod en mere bæredygtig udvikling. Der skal fortsat afsøges nye måder til at inddrage befolkningen i den kommunale opgaveløsning. Borgergrupper skal motiveres til at igangsætte Agenda 21-aktiviteter gennem støtte og rådgivning. Borgerdeltagelse i kommunale opgaver Status: I forbindelse med udarbejdelse af Kommuneplan var der en aktiv inddragelse af borgere, virksomheder og interesseorganisationer. Dette skete gennem borgermøder, borgergrupper (der arbejdede med temaer efter eget valg), tværkommunale fokusgrupper (der arbejdede med bestemte temaer), information på en fælles hjemmeside, samarbejde med medierne, høringer med udvalgte interessegrupper mv. I varierende grad sker der også borgerinddragelse i forbindelse med lokalplanlægning. Der har bl.a. været en aktiv borgerinddragelse i forbindelse med udarbejdelse af lokalplan for Augustenborg Havn og ved udarbejdelse af bevarende lokalplan for Kongevej. Borgerne er ligeledes blevet inddraget i forbindelse med omdannelsesprojekt for Sønderborg Havn. Børn og unge Status: Det er vigtigt at gøre en ekstra indsats for at inddrage børn og unge i arbejdet med at skabe et mere bæredygtigt lokalsamfund. Ved at påvirke børns og unges adfærd kan man opnå langsigtede resultater, da børnene tager miljøvaner med sig igennem hele livet. Sønderborg-områdets gamle kommuner har igennem en årrække arbejdet med børns og unges forståelse for bæredygtighed. Det er sket ved at integrere miljøarbejdet som en del af de øvrige pædagogiske aktiviteter i skoler og daginstitutioner. Her tænkes bl.a. på etablering af det, der kaldes Grøn Institution. Derudover er det sket gennem fritidstilbud for børn og unge. Eksempelvis de forskellige aktiviteter på Naturskolen Egetofte og Nordals Naturskole (Sjelleruphus) samt Blå Flag Stationen. Dette arbejde er fortsat i gang i ny Sønderborg Kommune. Herudover er der bl.a. taget initiativ til at planlægge en affaldsinformationskampagne målrettet børn i alders-

17 gruppen 5-8 år i børnehaver og SFO er. Kampagnen forventes at blive afholdt i efteråret Grøn institution Guderup Børnehave og Kværs Skole har i en årrække købt økologiske mælkeprodukter, frugt og madvarer til den ugentlige madlavning. Ud over de økologiske varer er der fokus på affaldssortering og besparelse på el og vand. Guderup Børne have har egen køkkenhave og holder desuden høns. Naturskolen Egetofte og sjelleruphus Naturskolen Egetofte og Sjelleruphus har til formål at skabe interesse, kærlighed og forståelse for naturen samt belyse de økologiske sammenhænge. Eleverne skal lære at føle ansvar og motiveres til at benytte og beskytte naturen i deres videre liv. Skolerne fungerer således som et supplement til folkeskolen. Ud fra en række tilbud planlægges det enkelte arrangement af klasselæreren sammen med naturskolelederen. Alle arrangementer har såvel praktisk som teoretisk indhold, hvor fagligheden vægtes højt. Desuden tilbyder naturskolerne årlige arrangementer for daginstitutioner og skolefritidsordninger. Skolerne fungerer også som naturcentre og eksempelvis udflugtsmål for voksne, og de er en selvskrevet del af friluftslivet i Sønderborg Kommune. Blå Flag Stationen Ideen er at give børn og unge viden om havets liv og økologi på en levende og anderledes måde. Blå Flag Stationen er et mobilt udstillings- og aktivitetscenter, som kan findes ved Sønderborg Lystbådehavn hver sommer. Stationen er bemandet med en biolog og udstyret med net, spande, waders, undervandskikkerter, udstillingsakvarier, et føle- og rørebassin, stereolupper og meget mere. Det er alt sammen gratis at benytte. Blå Flag Stationen tilbyder masser af aktiviteter i løbet af sommeren. Nogle af de mest populære arrangementer bliver genoptaget i efterårsferien. Project Zero Et af initiativerne i Project Zero drejer sig om at forsøge at styrke bæredygtige værdigrundlag, holdninger og adfærd. Det er tanken, at der i et tæt samarbejde mellem uddannelsessystemet og Danfoss Universe udvikles koncepter for børnehaver, skoler, ungdomsuddannelser og videregående uddannelser alt sammen fokuseret på at skabe en aktiv og kompetent bevidsthed om bæredygtige værdier, holdninger og adfærd. 17

18 Koordinering på tværs Fremme af samspil mellem sociale, trafikale, kulturelle, økonomiske, miljø-, erhvervs-, sundheds- og uddannelsesmæssige forhold Status: Det komplicerede samfund gør det vanskeligt at styre og lede den lokale udvikling på en traditionel måde. Sønderborg Kommune lægger derfor vægt på at skabe dialog mellem de mange beslutningstagere, som tilsammen bestemmer Sønderborg Kommunes udvikling. Planstrategi 2003 for Sønder borg-området blev udarbejdet i dialog med en række parter i lokalsamfundet. Planstrategi 2003 og den politiske dagsorden bygger på en anerkendelse af fælles interesser og udfordringer og danner et godt udgangspunkt for et videre samarbejde mellem kommunen og resten af lokalsamfundet. I processen er borgere, virksomheder og interesseorganisationer blevet aktivt inddraget bl.a. gennem nedsættelse af fokusgrupper. Kommuneplanen og planstrategien vil bidrage til en bæredygtig udvikling ved at danne grundlag for en bedre udnyttelse af Sønderborg Kommunes bestående ressourcer. Grønt Netværk Sønderjylland Grønt Netværk Sønderjylland er en forening af virksomheder og myndigheder i Sønderjylland, som samarbejder om miljø spørgsmål. Erfaringer udveksles via information, foredrag, virksomhedsbesøg, kurser og gennem Industriens Miljøklub, Bygge- og Anlægssektorens Miljøklub og den Offentlige Miljøklub. Den Offentlige Miljøklub er dog midlertidigt nedlagt på grund af kommunalreformen. Klubberne er erfaringsfora for henholdsvis virksomheder og miljømedarbejdere, hvor forskellige miljø- og arbejdsmiljøemner bliver diskuteret. Netværket skal medvirke til en miljø- og arbejdsmiljømæssigt bæredygtig udvikling i private og offentlige virksomheder i Sønderjylland. Foreningen overrækker to gange årligt diplomer og flag til medlemsvirksomheder, der har gjort en særlig miljøog/eller arbejdsmiljømæssig indsats. Bynetværk Region Sønderjylland/Schleswig Bynetværket er et grænseoverskridende samarbejde mellem kommuner i Sønderjylland og Schleswig. Geografisk set er Sønderjylland/Schleswig-regionen placeret midt mellem Trekantsområdet og det tilsvarende K.E.R.N. område. Målet med bynetsamarbejdet er at markere grænseregionen i forhold til de omkringliggende områder og sætte myndighederne i stand til bedre at udnytte regionens ressourcer og dermed fremme udviklingen. Det Grønne Råd Der er dannet et grønt råd, som rådgiver Sønderborg Kommune om principielle spørgsmål i forhold til naturbeskyttelse samt planlægning og administration af det åbne land, herunder naturgenopretningsprojekter og naturformidling. Medlemmerne i Det Grønne Råd er: Danmarks Jægerforbund, Danmarks Sportsfiskerforbund, Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Ornitologisk Forening, Ferieregion Sønderborg, Fri- 18

19 luftsrådet, Gråsten Statsskovdistrikt, Landbo Syd, Landbrugsrådgivning Syd, Museum Sønderjylland og Skovdyrkerforeningen Syd. Der skal fortsat arbejdes målrettet med at udvikle ideer til, hvordan samarbejde omkring miljøarbejdet kan fremmes. Mål At koordinere den kommunale opgaveløsning bedst muligt for at fremme en bæredygtig husholdning. At fremme den regionale konkurrenceevne og dermed sikre grundlaget for kulturel, social, økonomisk og miljømæssig bæredygtig udvikling i Sønderborg Kommune. At deltage i og fremme samarbejdet blandt samarbejdspartnerne i Project Zero. At styrke partnerskaber mellem kommunen, erhvervslivet og lokalsamfundet. 19

20 05/ Sønderborg Kommune - Rådhustorvet Sønderborg - Tlf post@sonderborg.dk