Bæredygtig udvikling. Sønderborg Kommune Lokal Agenda 21 Strategi 2007

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Bæredygtig udvikling. Sønderborg Kommune Lokal Agenda 21 Strategi 2007"

Transkript

1 Bæredygtig udvikling Sønderborg Kommune Lokal Agenda 21 Strategi 2007

2 2

3 Indhold indledning 4 Agenda 21 vision 5 project zero 6 by & land 9 miljø - mindskelse af miljøbelastningen 10 miljølovens opgaver på natur- og vandområdet 14 Natur 15 borgerdeltagelse 16 koordinering på tværs 18 Agenda 21 er udarbejdet af Sønderborg Kommune, Planafdelingen. 3

4 indledning Agenda 21 s historiske ophav og lovgrundlag Når FN s klimapanel peger på, at fremtidens klima vil forandre sig, og videnskaben fortæller os, at vi på kloden vil se flere ekstreme hændelser i form af tørke, oversvømmelser, stormfloder, orkaner og stigende havniveau fra smeltende gletschere, må man som ansvarlige politikere ved indgangen til det 21. århundrede påtage sig ansvaret og forsøge at skabe en ny og mere bæredygtig udvikling. Derfor vil Sønderborg Kommune engagere sig stærkt i arbejdet på at bidrage til at fremme en mere bæredygtig udvikling. Kommunen kan dog ikke gøre det alene. Det handler derfor om, at alle tager del i ansvaret for at handle på en mere bæredygtig måde. Det gælder, både når vi er på arbejde, hjemme og i fritiden, når vi køber ind, og når vi smider ud etc. Vi kan gøre meget, hvis vi løfter i flok og sætter miljø og bæredygtighed på dagsordenen og lærer vores børn og os selv at handle mere bæredygtigt. På FN s konference om»miljø og Udvikling«i Rio de Janeiro i 1992 vedtog Danmark sammen med 180 andre medlemslande et dokument med titlen»lokal Agenda 21 en dagsorden for det 21. århundrede.«konklusionen på mødet i Rio var, at det er tvingende nødvendigt, at de rige landes befolkninger ændrer deres livsstil. Baggrunden er, at en fjerdedel af verdens befolkning forbruger 80-85% af verdens ressourcer, samtidig med at de bidrager mest til miljøproblemerne. En lokal Agenda 21 strategi skal indeholde målsætninger for det fremtidige arbejde for at skabe en mere miljømæssig bæredygtig udvikling af lokalområdet. Der skal fastlægges mål inden for 5 indsatsområder: by og land Fremme af en bæredygtig udvikling i byområder og i landdistrikter. Miljø Mindskelse af miljøbelastningen. Koordinering på tværs Fremme af samspil mellem sociale, trafikale, kulturelle, økonomiske, miljø-, erhvervs-, sundheds- og uddannelsesmæssige forhold. Denne Agenda 21 strategi indeholder Sønderborg Kommunes bidrag til fremme af en bæredygtig udvikling. Den angiver de mål og visioner, Sønderborg Kommune har for den miljømæssige ud vikling af lokalområdet, og hvilke konkrete projekter og handlinger der er sat i gang og iværksættes fremover for at opfylde de fremsatte mål. Natur Fremme af biologisk mangfoldighed. Borgerinddragelse Inddragelse af befolkningen og erhvervslivet i det lokale miljøarbejde. 4

5 Agenda 21 vision At fremme en miljømæssig bære dygtig udvikling i Sønderborg Kom mune. Ved bæredygtig udvikling forstås en udvikling, der imødekommer nutidens behov uden at begrænse kommende generationers muligheder for at sikre deres behov, og samtidig en udvikling, der øger livskvaliteten hos befolkningen og forbedrer de biologiske værdier. Endvidere er følgende delvisioner prioriteret: At skabe en CO 2 -neutral udvikling i år 2029 gennem energibesparelser og omlægning af forsyning til moderne energi. At fremme mulighederne for en sund livsførelse. At arbejde for øget borgerinddragelse. At forbedre de biologiske værdier. 5

6 project zero Projektets vision er at skabe Energy Showcase Sonderborg, hvor Sønderborg Kommune, borgere og virksomheder gennem læring, holdningsbearbejdning, byudvikling, nye boligkoncepter og erhvervs-/forretningsudvikling sætter fokus på bæredygtig energiforsyning og optimeret energianvendelse. Det overordnede mål er at skabe en CO 2 -neutral udvikling frem mod år 2029 gennem energibesparelser og omlægning til moderne energi. Baggrund Project Zero-visionen har sine rødder i Futura Syd tænketanken, som i efteråret 2006 satte fokus på intelligent energihåndtering og de forretningsmæssige muligheder, klimaudviklingen potentielt rummer for områdets virksomheder. Arbejdsgruppen bag formuleringen af Project Zero-visionen bestod af journalist Hanne Risgaard og de to lokale forretningsfolk Bjarne Rasmussen og Asger Gramkow. Peter Rathje blev i marts 2007 tilknyttet projektet som projektleder. Project Zero er forankret i en fond (Project Zero Fonden), som er startet op med indskud fra Sønderborg Kommune, Danfoss (Bitten og Mads Clausen Fonden) og Syd- Energi. Senere er DONG og Nordea Fonden indtrådt i projektet. På sigt forventes flere fonde eller selskaber at indtræde i projektet. Project Zero er udmøntet i et selskab, Project Zero A/S, som Peter Rathje er direktør for. Sønderborg Kommune er en del af Project Zero samarbejdet, som sætter et stort og flot mål for Sønderborg. Projek- Project Zero har indflydelse på en række af Sønderborg Kommunes politikområder og planlægning herfor, såsom energipolitik, erhvervsudvikling, uddannelse, miljøpolitik, trafikpolitik etc. Project Zero-visionen skal derfor i de kommende år i stadigt højere grad integreres i kommunens politik og planlægning og indarbejdes i kommunens handlingsplaner. Nærværende Agenda 21 strategi skal også løbende revideres i de kommende år med henblik på at få integreret en samlet indsats i kommunens planlægning. 6

7 tet handler i bund og grund om at tage ansvar for at skabe en mere bæredygtig udvikling i verden. Men man må starte med sig selv som borger, virksomhed, kommune og land. Med Project Zero er startskuddet gået til at blive den første by, der er fuldstændigt CO 2 -neutral på energiområdet. Med projektet udpeges et klart mål i retning mod at skabe en mere bæredygtig fremtid for Sønderborg Kommune. Som en del af Project Zero samarbejdet er det ydermere Sønderborg Kommunes håb at kunne sætte et eksempel til efterfølgelse blandt andre byer i Danmark og i verden. I det følgende gives en kort beskrivelse af Project Zero s mål og initiativer. Sønderborg Kommune vil i de kommende år arbejde på at få integreret disse mål og initiativer i kommunens politikområder og planlægning herfor. I nærværende Agenda 21 strategi 2007 er det forsøgt at indarbejde delelementer af Project Zero målsætninger og initiativer, men der ligger fortsat et stort arbejde med at få integreret Project Zero i kommunens politikområder og planlægning. Det er derfor hensigten, at Agenda 21 strategien løbende revideres eksempelvis ved revidering af energi politik og energistrategi for Sønderborg Kommune. 7

8 Mål i Project Zero At skabe en CO 2 -neutral udvikling i år 2029 gennem energibesparelser og omlægning af forsyning til moderne energi. At halvere den private husstands energiforbrug og reducere CO 2 udslippet med 75% inden 2020 gennem omlægning til moderne energikilder. At øge borgernes interesse for, præference og forpligtelse til en mere effektiv energiudnyttelse. At udvikle nye energieffektive teknologier og koncepter. At forudse og forebygge konsekvenserne af klimaforandringerne, bl.a. gennem»design for ændret klima«af kystområder, bygninger, regnvandsopsamling etc. At markedsføre Sønderborg Kommune som et godt sted at bo og arbejde samt at etablere nye cleantech virksomheder. At Sønderborg Kommune bliver valgt som case-by til bæredygtig udvikling med henblik på præsentation af projektet under FN s klimakonference 2009, samt at dele af konferencen afholdes i Sønderborg Kommune. Udvikling af koncept for opstilling af energiregnskab og CO 2 -regnskab for Sønderborg Kommune. Gennem synlighed og kommunikation igangsættes en proces, der skal drive omlægninger og forbrugsreduktioner. Ændring af værdigrundlag, holdninger og adfærd. I et tæt samarbejde mellem uddannelsessystemet og Danfoss Universe udvikles koncepter for børnehaver, skoler, ungdomsuddannelser og videregående uddannelser alt sammen fokuseret på at skabe en aktiv og kompetent bevidsthed om værdier, holdninger og adfærd. Udvikling af energi- og miljømæssig bæredygtig byudviklingsplan for Sønderborg by. Udvikling af nye bæredygtige boligkoncepter. Havneudviklingsprojektet i Sønderborg Havn gøres bæredygtigt. Fremme bæredygtige transportformer. Styrkelse af offentlig transport. Etablering af klynger fokuseret på intelligent energi- og miljøhåndtering. Klyngedannelse skal styrke samarbejdsrelationer mellem virksomheder, rådgivere, operatører, uddannelse og forskning. At Sønderborg Kommune bliver valgt som case-by til bæredygtig udvikling med henblik på præsentation af projektet under FN s klimakonference 2009, samt at dele af konferencen, herunder en ungdomsklimakonference, afholdes i Sønderborg Kommune. 8

9 By & land Fremme af en bæredygtig udvikling i byområdet og i landdistrikter Status: En fortsat vækst i byerne skal sikres ved en bæredygtig byudvikling. For at beskytte naturværdier, produktive jordbrugsarealer og for at reducere transport- og energiforbruget er det derfor nød vendigt, at byvæksten hovedsageligt sker ved omdannelse, fortætning og bedre udnyttelse af eksisterende byarealer. I Kommuneplan er visionen at samle byudvikling og byaktiviteter omkring et bånd, der udgøres af de nuværende bydannelser. Bydannelserne ligger som»perler på en snor«og er knyttet sammen af den overordnede infrastruktur. Denne bystruktur vil bidrage til såvel mindre miljøbelastning som større biologisk mangfoldighed ved at friholde større landskabsområder for bebyggelse og ved at fastholde landskabelige korridorer i bybåndet. Adgang til og mulighed for naturoplevelser er vigtigt for alle mennesker. Oplevelse af natur er afgørende for, at nuværende og fremtidige generationer forstår nødvendigheden af en bæredygtig udvikling. Daglig kontakt med grønne områder styrker trivsel og livskvalitet. Let og nær adgang til rekreative områder og beplantning for byboerne i de større byer skal derfor vægtes særligt i planlægningen af bysamfundenes videre udbygning. Der er endvidere i Planstrategi 2007 redegjort for kommunens målsætninger for, hvordan landskabet kan udvikles som gode rammer for borgernes levevilkår og livskvalitet. Mål At en bæredygtig tankegang skal indgå i alle større nybyggerier og omdannelser; herunder har etablering af eller omlægning til energimæssigt bæredygtige bygninger/områder i tråd med målsætningen i Project Zero, høj prioritet. At trafikstrukturen indtænkes i byudviklingen, sådan at gener fra trafikken mindskes, og forbruget af energi og udledning af CO 2 minimeres. At nye større arealudlæg til byudvikling skal ske under hensyntagen til de eksisterende naturmæssige værdier og med ønsket om borgernes kontakt til naturen. At kvaliteten i byerne fortsat skal udvikles og forbedres ved bevaring, omdannelse, fortætning og fornyelse, og at det sker med respekt for eksisterende arkitektur og helheder. Der indarbejdes redegørelse for bæredygtighed i alle lokalplaner. Der skal ligeledes redegøres for sammenhængen med målsætninger og initiativer i Project Zero. Der indarbejdes redegørelse for etablering af eller omlægning til energimæssigt bæredygtige bygninger og områder i forbindelse med udarbejdelse af nye lokalplaner omhandlende bolig- og erhvervsområder. Der skal udpeges nye boligområder, som skal fungere som forsøgsområder for udvikling af bæredygtige boligkoncepter. Målet er, at de skal være CO 2 - neutrale. Havneudviklingsprojektet i Sønderborg Havn skal gøres bæredygtigt. Alle nye bygninger, som kommunen opfører, skal være lavenergibygninger. Der udarbejdes bevarende lokalplaner for de bevaringsværdige by- og landsbymiljøer. Det er besluttet at igangsætte udviklingsplaner for landsbyerne. Der udarbejdes en temaplan for bykvalitet og bosætning i alle større bysamfund. Der udarbejdes landskabsstrategi, der skal udpege måden, de forskellige områder i landskabet anvendes på. Der udarbejdes en arkitekturpolitik for byinventar og bymidterne. Der nedsættes tværfaglige arbejdsgrupper ved byplanmæssige opgaver for at sikre kvalitet i opgaveløsningen. 9

10 miljø Mindskelse af miljøbelastningen Forsyningspolitik Forsyningspolitikken er dækket gennem de kommunale sektorplaner: Vandforsyningsplan Spildevandsplan Affaldsplan Varmeplan Der er udarbejdet handlingsplaner inden for de fire områder. Handlingsplanerne revideres efter behov eksempelvis ved ændring af landsplandirektiv, ændring i kommuneplan og i henhold til miljømålsloven. Det er hensigten, at handlingsplanerne som minimum revideres hvert fjerde år. besparende foranstaltninger i hjemmet og på arbejdspladserne. Det forventes dog, at størstedelen af besparelserne er registreret. Mål At forsyne forbrugerne med rent drikkevand af god kvalitet under hensyntagen til den tilgængelige grundvandsressource. At sikre forsyningen i kommunen, sådan at der er planlagt alternative forsyningsmuligheder, hvis et vandværk må tages ud af drift. Nødplaner er i flere tilfælde indarbejdet i vandforsyningsplanen. At udarbejde indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse. tes at stramme op på det eksisterende vandrammedirektiv. Sønderborg Kommune vil arbejde på at leve op til de nye direktiver. I den seneste vurdering af vandkvaliteten i søer og vandløb fra 2001 fremgår det, at kvalitetsmålsætningerne generelt ikke er opfyldt. Sønderborg Kommune arbejder fortsat for, at søer og vandløb (recipienter) skal leve op til målsætningen for vandmiljøet. Der er derfor taget skridt til at gennemføre foranstaltninger, som kan nedbringe forureningstilstanden. Der er således udarbejdet spildevandsplaner for rensning af spildevandet i det åbne land. Status: Vandforsyning Sønderborg Kommune har en veludbygget vandforsyningsstruktur, hvor de almene og kommunale værker dækker byområderne samt størstedelen af det åbne land. Grundvandet i Sønderborg Kommune er generelt af god kvalitet; dog har det et forholdsvist højt indhold af jern og mangan. Da Als er omkranset af havvand, har det største problem mht. indvindingsstrukturen været at sikre grundvandet mod saltvandsindtrængning. Indvindingen er reduceret så meget, at grundvandsstanden er stabiliseret. Der forventes et svagt fald i vandforbruget. Det skyldes, at vi er blevet bedre til at spare på vandet og til at indføre vand- At medvirke til udarbejdelsen af vandog Natura planer samt efterfølgende udarbejde handleplaner for Natura 2000-områderne gældende fra Vandforsyningen bygges op omkring de nuværende almene vandforsyningsanlæg med mulighed for, at samtlige ejendomme i kommunen kan blive tilsluttet et alment forsyningsanlæg. Ledningsnettet sikres ved løbende vedligeholdelse og fornyelse, så der maksimalt bliver et ledningstab på 5%. Ringforbundne ledningsnet, som sikrer alternative muligheder ved driftsstop. Status: Spildevand Der er et nyt EU-vandrammedirektiv undervejs, som fastlægger nye rammer for beskyttelsen af vandmiljøet. Det forven- Der foretages endvidere en løbende udbygning og forbedring af overløbsbygværker og forsinkelsesbassiner for at reducere udledningen i tilfælde af overbelastning af kloaksystemet. Samtidig arbejdes der andre steder i systemet med separering af spildevand og overfladevand. Dermed undgås dels kælderoversvømmelser, og dels spildevandsudledninger til vandløb, søer og hav, i situationer med kraftig regn. Afvejningen af, om der skal foretages forsinkelser på eksisterende fælleskloakeringer, eller om de skal omdannes til separatkloakeringer, sker efter nøje vurdering af recipienten (modtager af spildevand/overfladevand), således at der tilstræbes den miljø- og driftsmæssigt mest optimale løsning. 10

11 Mål At sikre, at kloakforsyningen ikke bidrager til forurening. At sikre, at afledning af spildevand sker til offentlige spildevandsanlæg eller andre godkendte anlæg i henhold til spildevandsplanerne. At sikre, at den samlede miljøbelastning fra kloaksystem og renseanlæg minimeres efter en prioritering af de følsomme recipienter. Der udarbejdes en spildevandsplan for hele Sønderborg Kommune, hvor indsatsområderne prioriteres. Behandling af spildevand fra større samlede bebyggelser skal samles på rensningsanlæg. Slammet skal i størst muligt omfang indgå i det biologiske kredsløb eller på anden måde i en genbrugsproces. Inddragelse af flere ejendomme i det offentlige forsyningsnet og separatkloakering af ældre fælleskloakerede områder. Status: Affald Affaldsmængderne i Sønderborg Kommune er svagt stigende, selv om vi generelt er blevet bedre til at sortere og aflevere vores affald til genbrug. For at minimere stigningen i affaldsmængderne og sikre bedre kvalitet i de produkter, der på et tidspunkt bliver til affald, er det nødvendigt at fastholde fokus på affaldssortering og bortskaffelse. For borgerne er der i dag mulighed for at aflevere affald på ASA s 8 containerpladser. Det er en ordning, som benyttes flittigt. Væsentligt herfor er kort afstand og god tilgængelighed. Der er udarbejdet en affaldsplan, som gælder frem til Desuden foretager ASA Kemi indsamling af farligt affald. Mål At mindske stigningen af affaldsmængderne. Både i kommunernes egne institutioner/virksomheder og i private virksomheder og husholdninger. At forbedre kvaliteten af det affald, der produceres. At øge genanvendelsen. Undervisning og information til de kommende generationer på skoler og institutioner. Der er bl.a. taget initiativ til at planlægge en affaldsinformationskampagne målrettet børn i aldersgruppen 5-8 år i børnehaver og SFO er. Dialog, information og kampagner målrettet virksomheder og borgere. Forsøg med nye husstandsindsamlinger sammen med dagrenovationen. Hjemmekomposteringsordninger udbygges. Der er etableret ny containerplads og hal til farligt affald i Skodsbøl. Oprette stillinger til Agenda 21-koordinatorer, der skal koordinere arbejdet med at nedbringe ressourceforbruget i kommunens institutioner og bygninger og blandt byens borgere, leve op til målsætningerne i Project Zero og koordinere samarbejdet med Project Zero-interessenter og sætte fokus på bære dygtighed både i kommunen og blandt byens borgere og virksomheder. Status: Energi Sønderborg Kommune har en velfungerende el- og varmeforsyning. Forsyningen kommer hovedsageligt fra affalds- og natur gasfyrede kraftvarmeværker. Der er 5 fjernvarmeselskaber i Sønderborg Kommune: Sønderborg og Nordborg Kraftvarmeværk samt Augustenborg, Broager og Gråsten Fjernvarme. For Sønderborg Fjernvarme gælder, at produktionen hovedsageligt kommer fra affaldsforbrænding og kun en mindre del fra naturgasbaseret decentral varme. For Augustenborg, Broager, Gråsten og Nordborg gælder, at der er tale om naturgasbaseret decentral kraftvarme. Sydenergi leverer el til hele området. Sydenergi er en del af Project Zero-samarbejdet, der arbejder for at fremme en mere bæredygtig energiproduktion. Mål At skabe en CO 2 -neutral udvikling i år 2029 gennem energibesparelser og omlægning af forsyning til moderne energi. 11

12 At sikre bedste og billigste varmeforsyning med fornuftig samfundsøkonomi til Sønderborg Kommunes borgere under hensyntagen til miljøet. At harmonisere energipriserne. Andelen af energi fra produktion af vedvarende energi skal øges. At fremme og understøtte etablering af mere miljørigtige teknologier, eksempelvis biogas-anlæg. Der skal udarbejdes en energipolitik, som sætter fokus på at øge andelen af vedvarende energi. Sønderborg Fjernvarme vil igangsætte en proces med henblik på at omstille til biovarme (2007+), geovarme (2011) og solvarme (2007+) og vil kortlægge ledningsanlægget med henblik på omlægning. Der bør tilstræbes en bedre sortering af affald med henblik på bedre affaldsforbrænding. Det bør tilstræbes, at bygninger, som er direkte elopvarmede, konverteres til anden energiforsyning. Det bør tilstræbes, at bygninger, som er beliggende uden for områder med kollektiv varmeforsyning, primært opvarmes ved anvendelse af vedvarende energiressourcer. Varmepumper, solvarme og øvrig varmeforsyning baseret på vedvarende energi skal fremmes gennem information og gennem indarbejdelse af hensigtserklæringer og bestemmelser i lokalplaner for alle nye byområder. Der indarbejdes redegørelse for etablering af eller omlægning til energimæssigt bæredygtige bygninger/områder i forbindelse med udarbejdelse af nye lokalplaner omhandlende bolig- og erhvervsområder. Der skal ligeledes i nye lokalplaner redegøres for sammenhængen med målsætninger og initiativer i Project Zero. Brintprojekter igangsættes (2007+) i forskellige boligformer. Oprette stillinger til Agenda21-koordinatorer, der skal koordinere arbejdet med at nedbringe ressourceforbruget i kommunens institutioner og bygninger og blandt byens borgere, arbejde på at leve op til målsætningerne i Project Zero og koordinere samarbejdet med Project Zero-interessenter samt sætte fokus på bæredygtighed både i kommunen og blandt byens borgere og virksomheder. Trafik Antallet af personskadeuheld i Sønderborg Kommune er svagt stigende. Sønderborg Kommune ligger endvidere højt i uheldsstatistikken i sammenligning med de nationale målsætninger og de andre sønderjyske kommuner. Der er således fortsat brug for at prioritere trafiksikkerhed højt. Trafiksikkerheden er tæt forbundet med den måde, hvorpå veje og stier udformes, samt trafikbelastningen og -sammensætningen. Det er derfor hensigten at udarbejde en samlet trafiksikkerhedsplan for hele Sønderborg Kommune, som har til formål at koordinere indsatsen på området, forbedre trafiksikkerheden og nedbringe antallet af uheld. Den hidtidige indsats i Sønderborg Kommune består af en bred vifte af tiltag. Der er blandt andet foretaget omfattende vejombygning flere steder med det sigte at reducere hastigheden, støjbelastningen og forbedre det visuelle miljø samt forholdene for cyklister og fodgængere. Derudover er der foretaget trafikomlægninger, etableret flere stier for cykler og gående mv. Af konkrete projekter kan eksempelvis nævnes: Trafikplan for Sønderborg og Gråsten midtby samt Center Øst i Sønderborg by vedrørende optimering af trafikafvikling og styrkelse 12

13 af trafiksikkerhed; Skitseprojekt vedr. omfartsvej ved Broager, som har til formål at øge trafikkapaciteten; Projekt vedrørende, etablering af rundkørsel ved Broager, der skal nedsætte antallet af trafikuheld; Stianlæg i Notmark og Hundslev, der skal skabe trafiksikker sti/cykelsti for bløde trafikanter. Kollektiv trafik En væsentlig del af den trafikafledte miljøbelastning stammer fra privatbilismen. Det er derfor vigtigt, at der til stadighed satses på at forbedre den kollektive trafikbetjening. Som et led i at styrke den kollektive trafik overvejes det at lave forsøg med gratis kollektiv transport. Der er endvidere igangsat en undersøgelse af den kollektive transport med henblik på en optimering og effektivisering af de forskellige kørselstyper i kommunen, uden at det medfører en serviceforringelse. Mål At begrænse trafikskabte miljøproblemer. At en større andel af befordringen sker ved kollektiv trafik. At forholdene for de bløde trafikanter forbedres, og trafikmønstret sikres til fordel for bløde trafikanter på bekostning af privatbilismen. At antallet af dræbte og alvorligt tilskadekomne som følge af trafikuheld på Sønderborg Kommunes vej- og stinet skal reduceres væsentligt. Dialog, undervisning, information og kampagner målrettet borgerne skal fortsat fremmes. Cykel- og stiforbindelser forbedres mellem byområder og lokalområder. Der er igangsat udarbejdelse af en stiplan, der skal give borgere og turister mulighed for naturoplevelser. Fortsat trafiksanering og regulering, hvor også vej- og gaderummenes visuelle miljø tilgodeses. Igangsættelse af undersøgelse af den kollektive transport med henblik på en optimering og effektivisering af de forskellige kørselstyper i kommunen, uden at det medfører en serviceforringelse. Mulighederne for at indføre forsøg med gratis kollektiv transport undersøges. Der udarbejdes et forslag til en integreret trafikpolitisk handlingsplan, der omfatter samtlige transportformer i Sønderborg Kommune. Der udarbejdes en trafiksikkerhedsplan for hele Sønderborg Kommune. Energi- og vandregnskab På baggrund af loven om energi- og vandbesparelser (ELO) skal der årligt foretages eftersyn af kommunale bygninger på over 1500 m 2. I samarbejde med en ELOkonsulent vurderes hver enkelt ejendoms tilstand og installationer, hvorefter der opstilles en energiplan med forslag til relevante energi- og vandbesparelser. Endvidere udarbejdes der et energimærke, hvor forbruget af el, vand og varme fremgår i forhold til miljøbelastning og nøgletal for tilsvarende bygninger. Mål At miljøbelastningen og ressourceforbruget i kommunernes egne bygninger mindskes mest muligt. Kommunen har budgetteret med besparelser på ressourceforbruget i kommunen i de kommende år. Der bør derfor investeres i at spare på energi og ressourcer i kommunens regi. Det foreslås derfor at oprette stillinger til Agenda 21-koordinatorer, der bl.a. skal koordinere arbejdet med at nedbringe ressourceforbruget i kommunens bygninger. Ressourcebevidsthed, energibesparelser og energistyring skal fremmes ved at ELO-ordningen dækker alle kommunale bygninger. Der udarbejdes CO 2 -regnskaber for alle kommunale virksomheder. Samarbejde om grønne og energirigtige indkøb intensiveres. 13

14 Miljømålslovens opgaver på natur- og vandområdet Miljømålsloven samler implementeringen af dele af en række af EU-direktiver i den danske lovgivning. Der er først og fremmest tale om vandrammedirektivet og habitatdirektivet. Loven skaber den overordnede ramme om en sammenhængende vand- og naturplanlægning. Loven har karakter af rammelov/proceslov, hvis genstand er den fremtidige beskyttelse af overfladevand og grundvand samt de internationale naturbeskyttelsesområder (Natura 2000-områder, som udarbejdes af de statslige Miljøcentre). Derudover er kommunen i al planlægning forpligtet til at skabe sammenhænge mellem de særligt beskyttede Natura 2000-områder og til at bevare eksisterende og potentielle levesteder for arter og naturtyper. I overensstemmelse med direktivernes målsætninger er lovens overordnede formål at fastlægge en ramme for beskyttelse af vandløb og søer, overgangsvande, kystvande og grundvand, samt at beskytte en lang række levesteder for dyr og planter, herunder en beskyttelse af særligt truede arter. Loven vil komme til at stå meget centralt i den fremtidige regulering af det åbne land, idet der ud af lovens plansystem med statslige vand- og naturplaner og efterfølgende kommunale handleplaner vil blive skabt en ramme, der vil styre kommunens myndighedsarbejde vedrørende centrale områder som drikkevand, spildevand, landbrug, naturbeskyttelse, vandløb, råstofindvinding etc. Som led i gennemførelsen af kommunalreformen er det fastlagt, at staten skal forestå hele den overordnede planlægning, mens kommunerne lokalt skal udmønte dette via kommunale handleplaner. Som det fremgår af oversigten, skal handleplanerne være færdige i Miljømålslovens tidsfrister Miljømålslovens tidsfrister for vandog naturbeskyttelsesplanerne (Natura 2000): 2004: Vanddistriktsmyndigheden skal have gennemført en basisanalyse af vanddistriktet. 2006: Forslag til arbejdsprogram for gennemførelse af vandplanen og overvågningsprogram færdigt. Basisanalyse for Natura 2000-områder færdig. 2007: Idéfaser vedrørende vandplaner og naturbeskyttelsesplaner. Offentliggørelse af foreløbig oversigt over de væsentligste vandforvaltningsmæssige opgaver. 2008: Høring af forslag til statslige vandplaner samt over statslige naturbeskyttelsesplaner. 2009: Første generation af statslige vand- og naturbeskyttelsesplaner færdiggøres. 2010: Kommunale handleplaner vedrørende både vand og natura 2000 færdige. 2012: Indsatsprogrammer på vandområdet skal være operationelle. 2015: Opfyldelse af miljømål for overfladevand og grundvand. Opfyldelse af mål for Natura 2000-områder. Offentliggørelse af anden generation af vandplaner. 14

15 natur Fremme af biologisk mangfoldighed Status: Sønderborg Kommune har en rig og varieret natur med kyster, fjorde, sunde, skove, ådale og bakker, som det er vigtigt at beskytte og sikre for fremtidige generationer. Sønderborg Kommune lægger stor vægt på, at befolkningen i størst muligt omfang sikres fri adgang til disse naturværdier. Borgernes muligheder for at opleve naturen, dyre- og plantelivet er dog afhængig af opbakningen til at investere i naturbevarelse og biologisk mangfoldighed. Store marker og få småbiotoper giver dårlige vilkår for såvel dyrs som menneskers færden i naturen. I de senere år er der dog sket forbedringer i form af genopretning af vandhuller og udlæg af udyrkede bræmmer. Et af de overordnede temaer i kommuneplan er Den Grønne Struktur. Gennem en sammenhængende plan for en grøn struktur er det visionen at skabe sammenhæng mellem eksisterende naturarealer og markante landskabsstrøg og at skabe nem adgang hertil via et sammenhængende stisystem. Mål Leve op til målsætningerne i Miljømålslovens vand- og naturplaner. Som en del af målopfyldelsen af Miljømålslovens vand- og naturplaner vil Sønderborg Kommune i det omfang, det er muligt, anvende kommunale arealer til konkrete indsatser. At stoppe nedgangen af biodiversitet. At bevare og udvikle en varieret natur, der skaber mulighed for en rig og mangfoldig flora og fauna. At skabe en sammenhængende grøn struktur og et stisystem, der forbinder byernes parker, grønne områder, de grønne kiler i det åbne land, skove, naturområder mv., som kan sikre spredningskorridorer for dyr og planter samt nem adgang for befolkningen. At medvirke til udarbejdelsen af vandog Natura planer samt efterfølgende udarbejde handleplaner for Natura 2000-områderne gældende fra Målsætning om biologisk mangfoldighed indarbejdes i kommende lokalplanforslag i naturområder og i byområder, hvor det har relevans. At forpligte sig til at stoppe nedgangen af biodiversitet via underskrivelse af Countdown 2010-deklarationen. Alle søer, vandhuller og vandløbsstrækninger, som ligger på arealer, som ejes af Sønderborg Kommune, skal have dyrkningsfrie bræmmer på mindst 5 m. På arealer, som ligger op til følsomme recipienter, hvor næringsstofbelastningen er et problem, vil gødskningen blive underlagt restriktioner, som tager afsæt i den mest følsomme naturtype. Kommunens aftale med Kommunernes Landsforening om, at kommunalt ejede arealer ikke sprøjtes, fastholdes. Arealer, som kan indgå i Natura netværk mellem habitatområder eller som egnede levesteder for de særligt beskyttede arter og naturtyper, vil indgå i vand- og naturplanlægningen. Forbedring af miljøteknologi inden for landbruget. I forlængelse af Planstrategien 2007 og i forbindelse med den kommende kommuneplan udarbejdes en strategi for land og vand. 15

16 Borgerdeltagelse Inddragelse af befolkningen og erhvervslivet 16 Sønderborg Kommune har gode erfaringer med at inddrage borgerne aktivt i miljø arbejde. Borgerne har mange positive ressourcer at bidrage med, og det lokale miljøarbejde styrkes bedst gennem en åben og positiv dialog med borgerne. Mål At borgere, virksomheder og organisationer skal spille en aktiv rolle i arbejdet mod en mere bæredygtig udvikling. Der skal fortsat afsøges nye måder til at inddrage befolkningen i den kommunale opgaveløsning. Borgergrupper skal motiveres til at igangsætte Agenda 21-aktiviteter gennem støtte og rådgivning. Borgerdeltagelse i kommunale opgaver Status: I forbindelse med udarbejdelse af Kommuneplan var der en aktiv inddragelse af borgere, virksomheder og interesseorganisationer. Dette skete gennem borgermøder, borgergrupper (der arbejdede med temaer efter eget valg), tværkommunale fokusgrupper (der arbejdede med bestemte temaer), information på en fælles hjemmeside, samarbejde med medierne, høringer med udvalgte interessegrupper mv. I varierende grad sker der også borgerinddragelse i forbindelse med lokalplanlægning. Der har bl.a. været en aktiv borgerinddragelse i forbindelse med udarbejdelse af lokalplan for Augustenborg Havn og ved udarbejdelse af bevarende lokalplan for Kongevej. Borgerne er ligeledes blevet inddraget i forbindelse med omdannelsesprojekt for Sønderborg Havn. Børn og unge Status: Det er vigtigt at gøre en ekstra indsats for at inddrage børn og unge i arbejdet med at skabe et mere bæredygtigt lokalsamfund. Ved at påvirke børns og unges adfærd kan man opnå langsigtede resultater, da børnene tager miljøvaner med sig igennem hele livet. Sønderborg-områdets gamle kommuner har igennem en årrække arbejdet med børns og unges forståelse for bæredygtighed. Det er sket ved at integrere miljøarbejdet som en del af de øvrige pædagogiske aktiviteter i skoler og daginstitutioner. Her tænkes bl.a. på etablering af det, der kaldes Grøn Institution. Derudover er det sket gennem fritidstilbud for børn og unge. Eksempelvis de forskellige aktiviteter på Naturskolen Egetofte og Nordals Naturskole (Sjelleruphus) samt Blå Flag Stationen. Dette arbejde er fortsat i gang i ny Sønderborg Kommune. Herudover er der bl.a. taget initiativ til at planlægge en affaldsinformationskampagne målrettet børn i alders-

17 gruppen 5-8 år i børnehaver og SFO er. Kampagnen forventes at blive afholdt i efteråret Grøn institution Guderup Børnehave og Kværs Skole har i en årrække købt økologiske mælkeprodukter, frugt og madvarer til den ugentlige madlavning. Ud over de økologiske varer er der fokus på affaldssortering og besparelse på el og vand. Guderup Børne have har egen køkkenhave og holder desuden høns. Naturskolen Egetofte og sjelleruphus Naturskolen Egetofte og Sjelleruphus har til formål at skabe interesse, kærlighed og forståelse for naturen samt belyse de økologiske sammenhænge. Eleverne skal lære at føle ansvar og motiveres til at benytte og beskytte naturen i deres videre liv. Skolerne fungerer således som et supplement til folkeskolen. Ud fra en række tilbud planlægges det enkelte arrangement af klasselæreren sammen med naturskolelederen. Alle arrangementer har såvel praktisk som teoretisk indhold, hvor fagligheden vægtes højt. Desuden tilbyder naturskolerne årlige arrangementer for daginstitutioner og skolefritidsordninger. Skolerne fungerer også som naturcentre og eksempelvis udflugtsmål for voksne, og de er en selvskrevet del af friluftslivet i Sønderborg Kommune. Blå Flag Stationen Ideen er at give børn og unge viden om havets liv og økologi på en levende og anderledes måde. Blå Flag Stationen er et mobilt udstillings- og aktivitetscenter, som kan findes ved Sønderborg Lystbådehavn hver sommer. Stationen er bemandet med en biolog og udstyret med net, spande, waders, undervandskikkerter, udstillingsakvarier, et føle- og rørebassin, stereolupper og meget mere. Det er alt sammen gratis at benytte. Blå Flag Stationen tilbyder masser af aktiviteter i løbet af sommeren. Nogle af de mest populære arrangementer bliver genoptaget i efterårsferien. Project Zero Et af initiativerne i Project Zero drejer sig om at forsøge at styrke bæredygtige værdigrundlag, holdninger og adfærd. Det er tanken, at der i et tæt samarbejde mellem uddannelsessystemet og Danfoss Universe udvikles koncepter for børnehaver, skoler, ungdomsuddannelser og videregående uddannelser alt sammen fokuseret på at skabe en aktiv og kompetent bevidsthed om bæredygtige værdier, holdninger og adfærd. 17

18 Koordinering på tværs Fremme af samspil mellem sociale, trafikale, kulturelle, økonomiske, miljø-, erhvervs-, sundheds- og uddannelsesmæssige forhold Status: Det komplicerede samfund gør det vanskeligt at styre og lede den lokale udvikling på en traditionel måde. Sønderborg Kommune lægger derfor vægt på at skabe dialog mellem de mange beslutningstagere, som tilsammen bestemmer Sønderborg Kommunes udvikling. Planstrategi 2003 for Sønder borg-området blev udarbejdet i dialog med en række parter i lokalsamfundet. Planstrategi 2003 og den politiske dagsorden bygger på en anerkendelse af fælles interesser og udfordringer og danner et godt udgangspunkt for et videre samarbejde mellem kommunen og resten af lokalsamfundet. I processen er borgere, virksomheder og interesseorganisationer blevet aktivt inddraget bl.a. gennem nedsættelse af fokusgrupper. Kommuneplanen og planstrategien vil bidrage til en bæredygtig udvikling ved at danne grundlag for en bedre udnyttelse af Sønderborg Kommunes bestående ressourcer. Grønt Netværk Sønderjylland Grønt Netværk Sønderjylland er en forening af virksomheder og myndigheder i Sønderjylland, som samarbejder om miljø spørgsmål. Erfaringer udveksles via information, foredrag, virksomhedsbesøg, kurser og gennem Industriens Miljøklub, Bygge- og Anlægssektorens Miljøklub og den Offentlige Miljøklub. Den Offentlige Miljøklub er dog midlertidigt nedlagt på grund af kommunalreformen. Klubberne er erfaringsfora for henholdsvis virksomheder og miljømedarbejdere, hvor forskellige miljø- og arbejdsmiljøemner bliver diskuteret. Netværket skal medvirke til en miljø- og arbejdsmiljømæssigt bæredygtig udvikling i private og offentlige virksomheder i Sønderjylland. Foreningen overrækker to gange årligt diplomer og flag til medlemsvirksomheder, der har gjort en særlig miljøog/eller arbejdsmiljømæssig indsats. Bynetværk Region Sønderjylland/Schleswig Bynetværket er et grænseoverskridende samarbejde mellem kommuner i Sønderjylland og Schleswig. Geografisk set er Sønderjylland/Schleswig-regionen placeret midt mellem Trekantsområdet og det tilsvarende K.E.R.N. område. Målet med bynetsamarbejdet er at markere grænseregionen i forhold til de omkringliggende områder og sætte myndighederne i stand til bedre at udnytte regionens ressourcer og dermed fremme udviklingen. Det Grønne Råd Der er dannet et grønt råd, som rådgiver Sønderborg Kommune om principielle spørgsmål i forhold til naturbeskyttelse samt planlægning og administration af det åbne land, herunder naturgenopretningsprojekter og naturformidling. Medlemmerne i Det Grønne Råd er: Danmarks Jægerforbund, Danmarks Sportsfiskerforbund, Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Ornitologisk Forening, Ferieregion Sønderborg, Fri- 18

19 luftsrådet, Gråsten Statsskovdistrikt, Landbo Syd, Landbrugsrådgivning Syd, Museum Sønderjylland og Skovdyrkerforeningen Syd. Der skal fortsat arbejdes målrettet med at udvikle ideer til, hvordan samarbejde omkring miljøarbejdet kan fremmes. Mål At koordinere den kommunale opgaveløsning bedst muligt for at fremme en bæredygtig husholdning. At fremme den regionale konkurrenceevne og dermed sikre grundlaget for kulturel, social, økonomisk og miljømæssig bæredygtig udvikling i Sønderborg Kommune. At deltage i og fremme samarbejdet blandt samarbejdspartnerne i Project Zero. At styrke partnerskaber mellem kommunen, erhvervslivet og lokalsamfundet. 19

20 05/ Sønderborg Kommune - Rådhustorvet Sønderborg - Tlf

HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014

HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014 HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014 13. AGENDA 21 OG KLIMA RETNINGSLINJER FOR PLANLÆGNINGEN BYRÅDETS MÅL Byrådet ønsker at tage lokalt ansvar

Læs mere

Aalborg Kommunes Bæredygtighedsstrategi 2016 2020

Aalborg Kommunes Bæredygtighedsstrategi 2016 2020 Forsyning Vision: Aalborg Kommunes Bæredygtighedsstrategi 2016 2020 Bilag 6 Visionen er at al energiforsyning skal være baseret på vedvarende energikilder og at håndtering af spildevand og affald skal

Læs mere

Miljøvurdering af kommunale handleplaner

Miljøvurdering af kommunale handleplaner Miljøvurdering af kommunale handleplaner -hvad kan vi lære af vandplanerne? Henrik Skovgaard, COWI A/S 1 Vandplanlægning efter Miljømålsloven (nr. 932 af 24/09 2009) Der fastlægges ensartede operationelle

Læs mere

Indstilling. Forslag til Vand Vision 2100 for Århus Kommune. 1. Resume. Til Århus Byråd via Magistraten. Teknik og Miljø. Den 19.

Indstilling. Forslag til Vand Vision 2100 for Århus Kommune. 1. Resume. Til Århus Byråd via Magistraten. Teknik og Miljø. Den 19. Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø Den 19. november 2009 1. Resume Med denne indstilling præsenteres et forslag til Århus Kommunes vision om at kunne sikre rent og nok vand til

Læs mere

Ansvarlig sagsbehandler

Ansvarlig sagsbehandler Beskrivelse af planforslag Klimatilpasningsplanen består af en baggrundsrapport og en decideret tillæg til Kommuneplan 2013. Begge dele skal miljøvurderes i forhold til lovgivningen omkring miljøvurdering

Læs mere

Agenda 21 plan

Agenda 21 plan Forord Roskilde Kommune vedtog sin første Agenda 21 plan februar 1999. Nu foreligger udkastet til den anden Agenda 21 plan, som gælder frem til 2006. Planen er inddelt i to dele: Organisation, økonomi

Læs mere

Introduktion til Bæredygtighedsstrategi 2013-2016

Introduktion til Bæredygtighedsstrategi 2013-2016 Introduktion til Bæredygtighedsstrategi 2013-2016 2 Forord Aalborg Kommune vil være en bæredygtig kommune. Med underskrivelsen af Aalborg Charteret i 1994 og Aalborg Commitments i 2004, har Byrådet fastlagt

Læs mere

- Lokal Agenda 21-strategi. Dit liv, din fremtid, dit job

- Lokal Agenda 21-strategi. Dit liv, din fremtid, dit job - Lokal Agenda 21-strategi Dit liv, din fremtid, dit job Den kommunale Agenda 21 opgave Ifølge planlovens kapitel 6a, 33 a skal byrådet forklare og udgive deres strategi for kommunens bidrag til en bæredygtig

Læs mere

Sådan administrerer vi: Transportkorridoren Vi vil sikre, at der kun under særlige omstændigheder tillades

Sådan administrerer vi: Transportkorridoren Vi vil sikre, at der kun under særlige omstændigheder tillades Mål Tekniske anlæg skal medvirke til at udvikle vores moderne samfund med en hurtig, sikker og stabil forsyning af grundlæggende velfærdsgoder som f.eks. drikkevand, energi, transport og kommunikation.

Læs mere

Green Cities fælles mål, baggrund og midler

Green Cities fælles mål, baggrund og midler Green Cities fælles mål, baggrund og midler 30. marts 2012 På de følgende sider beskrives Green Cities fælles mål med tilhørende baggrund og midler. Vi er enige om, at der inden for en 3-årig periode skal

Læs mere

Plads til alt og alle? NATUR OG MILJØPOLITIK - Skanderborg Kommune

Plads til alt og alle? NATUR OG MILJØPOLITIK - Skanderborg Kommune NATUR OG MILJØPOLITIK - Temamøde Miljø- og Planudvalget Den 28. januar 2015 på Foerlev Mølle NATUR OG MILJØPOLITIK - Opgaven er at skabe en samlet politik på natur- og miljøområdet Processen skal indeholde

Læs mere

Politik for Nærdemokrati

Politik for Nærdemokrati Politik for Nærdemokrati oktober 2010 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 1.1 Baggrund... 3 1.2 Formål... 3 2 Rammer for nærdemokratiet... 4 2.1 Definition af lokalområder... 4 2.2 Lokal repræsentation...

Læs mere

7. Miljøvurdering 171

7. Miljøvurdering 171 7. Miljøvurdering 171 Sammenfattende miljøvurdering Miljøvurderingen belyser miljøpåvirkningerne af de ændringer, der er indarbejdet i Kommuneplan 2013-2025 set i forhold til Kommuneplan 2009-2021. Miljøvurderingen

Læs mere

Plads til alle NATUR- OG MILJØPOLITIK 2015

Plads til alle NATUR- OG MILJØPOLITIK 2015 Plads til alle NATUR- OG MILJØPOLITIK 2015 Natur- og miljøpolitik 2015 // Plads til alle Side 3 Indhold Visionen.......................................................... 7 Strategisporene....................................................

Læs mere

Scoping af planer og programmer i forhold til miljøvurdering

Scoping af planer og programmer i forhold til miljøvurdering Scoping af planer og programmer i forhold til miljøvurdering Nedenstående matrice er et hjælpeværktøj særligt til scoping af planer og programmer, der er omfattet af lovens 3, stk. 1 nr. 1 og 3, stk. 1

Læs mere

Bæredygtighedsskema. Sådan gør du:

Bæredygtighedsskema. Sådan gør du: Bæredygtighedsskema Skemaet skal udfyldes i forbindelse med ansøgning om lokalplan. I skemaet skal du beskrive, hvilke bæredygtige tiltag dit projekt indeholder. Beskrivelsen er opdelt i emner, som svarer

Læs mere

Aahus Kommune, 2015 LOKAL AGENDA 21 REDEGØRELSE

Aahus Kommune, 2015 LOKAL AGENDA 21 REDEGØRELSE Aahus Kommune, 2015 LOKAL AGENDA 21 REDEGØRELSE 1 INDHOLD FORORD... 3 FREMME AF EN BÆREDYGTIG BYUDVIKLING OG BYOMDANNELSE... 4 MINDSKELSE AF MILJØBELASTNINGEN... 6 FREMME AF BIOLOGISK MANGFOLDIGHED...

Læs mere

Radikal Politik i Skive Kommune

Radikal Politik i Skive Kommune Radikal Politik i Skive Kommune En gevinst for landskaberne i Salling, for fjordmiljøet ved vore kyster, for forebyggelse og sundhed for den enkelte, for et aktivt kultur og fritidsliv og for uddannelsesniveauet

Læs mere

By, Erhverv og Natur. Teknisk Bilag Håndtering af regnvand

By, Erhverv og Natur. Teknisk Bilag Håndtering af regnvand By, Erhverv og Natur Teknisk Bilag Håndtering af regnvand VELKOMMEN Dette bilag er udarbejdet som et teknisk supplement til Strategi for håndtering af regnvand. Udover en generel introduktion til afledning

Læs mere

Klimahandlingsplan. Vision. Mål. Indsatsområder. Handlingsplan

Klimahandlingsplan. Vision. Mål. Indsatsområder. Handlingsplan Klimahandlingsplan Vision Assens Kommune vil være en bæredygtig foregangskommune for klimaet gå foran med det gode eksempel og reducere kommunens egen klimapåvirkning inddrage borgere, foreninger og erhvervslivet

Læs mere

Konstruktørdagen i Horsens

Konstruktørdagen i Horsens Konstruktørdagen i Horsens ProjectZero & ZERObolig som vækstdrivere for energirenovering i den private boligmasse Charlie Lemtorp & Peter Rathje ProjectZero BrightGreenBusiness Er visionen om at skabe

Læs mere

ROSKILDE KOMMUNES KLIMAPOLITIK KONKRETE INDSATSER

ROSKILDE KOMMUNES KLIMAPOLITIK KONKRETE INDSATSER ROSKILDE KOMMUNES KLIMAPOLITIK KONKRETE INDSATSER Afdeling for Byudvikling 1 Byrådets vision for Roskilde Kommune på klimaområdet er: Roskilde Kommune vil sikre en bæredygtig kommuneudvikling, medvirke

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Bilag til LA 21-strategi og handlingsplan sendes i høring Dato: 10. maj 2011 Brevid: 1372548 Forslag til Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Administrationen Alléen 15 4180 Sorø Tlf.: 70 15 50 00 linnyb@regionsjaelland.dk

Læs mere

Miljøvurdering af planer og programmer

Miljøvurdering af planer og programmer Miljøvurdering af planer og programmer Forslag til Lokalplan 90 Et bevaringsværdigt sommerhusområde ved Sønderklit, Fanø Bad Fanø Kommune Udført efter lov nr. 316 af 5. maj 2004 om Miljøvurdering af planer

Læs mere

Ny naturplanlægning i Natura 2000-områder i Danmark. - Tidsplan og høringsproces

Ny naturplanlægning i Natura 2000-områder i Danmark. - Tidsplan og høringsproces Ny naturplanlægning i Natura 2000-områder i Danmark - Tidsplan og høringsproces 2 Ny naturplanlægning i Natura 2000-områder i Danmark Udgivet af Miljøministeriet Hæftet findes i PDF-udgave på www.skovognatur.dk

Læs mere

TELEFON 87 92 22 00 TELEFAX 87 92 11 28 HJEMMESIDE: www.samsoe.dk SCREENING FOR MILJØVURDERING AF FORSLAG TIL SPILDEVANDSPLAN

TELEFON 87 92 22 00 TELEFAX 87 92 11 28 HJEMMESIDE: www.samsoe.dk SCREENING FOR MILJØVURDERING AF FORSLAG TIL SPILDEVANDSPLAN SAMSØ KOMMUNE Teknisk Afdeling SØTOFTE 10, TRANEBJERG 8305 SAMSØ TELEFON 87 92 22 00 TELEFA 87 92 11 28 HJEMMESIDE: www.samsoe.dk SCREENING FOR MILJØVURDERING AF FORSLAG TIL SPILDEVANDSPLAN SCREENING FOR

Læs mere

Hørsholm Kommune Klimapolitik November 2009

Hørsholm Kommune Klimapolitik November 2009 Hørsholm Kommune Klimapolitik November 2009 Indholdsfortegnelse De vigtigste mål for Hørsholm Kommune... 3 Hørsholm Kommune som geografisk enhed... 3 Hørsholm Kommune som virksomhed... 3 Detaljerede mål

Læs mere

Miljøvurdering af planer og programmer - screeningsnotat

Miljøvurdering af planer og programmer - screeningsnotat Miljøvurdering af planer og programmer - screeningsnotat Lokalplan/kommuneplantillæg nr.: Lokalplan nr. 900.3160 L09 og kommuneplantillæg nr. 15 Kontor/team: Sagsbehandler: Team Plan og Erhvervsudvikling

Læs mere

Dagsorden til møde i Teknik- og Miljøudvalget

Dagsorden til møde i Teknik- og Miljøudvalget GENTOFTE KOMMUNE Dagsorden til møde i Teknik- og Miljøudvalget Mødetidspunkt 11-08-2015 17:00 Mødeafholdelse Udvalgsværelse D Indholdsfortegnelse Teknik- og Miljøudvalget 11-08-2015 17:00 1 (Åben) Kommissorium

Læs mere

Energikonference den 1. december 2015

Energikonference den 1. december 2015 Energikonference den 1. december 2015 Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi Kristian Tilsted Klima- Miljø- og Teknikudvalget Nedbringelsen af CO2-udledningen Vi gør allerede meget, men vi kan gøre

Læs mere

Bæredygtige byer -Hvordan?

Bæredygtige byer -Hvordan? Stockholm 9 april 2008 Bæredygtige byer -Hvordan? Steen Christiansen Formand for Miljø- og Planudvalget Albertslund Kommune, Danmark Stockholm 9 april 2008 Bæredygtige byer -Hvordan? Byen Baggrund Miljøet

Læs mere

Organisering af arbejdet med miljøvurdering i Aalborg Kommune

Organisering af arbejdet med miljøvurdering i Aalborg Kommune Organisering af arbejdet med miljøvurdering i Aalborg Kommune v/lone Pedersen Teknik & Miljø Rådmand Mariann Nørgaard Ledelsessekretariat Udviklings- og adm. chef Frede Aagren Direktør Christian Bjerg

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med Lokal Agenda 21-strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med LA21 strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng i

Læs mere

Bornholms Udviklingsstrategi (BUS) 2016. Proces- og tidsplan

Bornholms Udviklingsstrategi (BUS) 2016. Proces- og tidsplan Bornholms Udviklingsstrategi (BUS) 2016 Proces- og tidsplan September 2014 Baggrund Bornholms udviklingsplan(bup) bliver omdøbt til Bornholms udviklingsstrategi (BUS), Bornholms udviklingsstrategi skal

Læs mere

Forslag til tillæg nr. 31 til Kommuneplan 2013 Forslag til lokalplan nr. 307 Administrationsbygning på Rafns Alle i Støvring

Forslag til tillæg nr. 31 til Kommuneplan 2013 Forslag til lokalplan nr. 307 Administrationsbygning på Rafns Alle i Støvring SCREENING FOR MILJØVURDERING Forslag til tillæg nr. 31 til Kommuneplan 2013 Forslag til lokalplan nr. 307 Administrationsbygning på Rafns Alle i Støvring Baggrund og formål Formålet med planerne er at

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

Klimaet ændrer sig. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Hedensted Kommune 15. April 2010 Niels Rauff

Klimaet ændrer sig. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Hedensted Kommune 15. April 2010 Niels Rauff Klimaet ændrer sig Niels Rauff Fra vision til plan Visionen Hvordan skaber vi tryghed og sikkerhed? - og hvordan kan vi håndtere klimakonsekvenserne og samtidig udvikle byens kvaliteter? Hvad skal sikres?

Læs mere

NEVF. Udvalg: TPU MAHA PIOD. Udvalg: ØU PIOD NEVF. Udvalg: KMU. FLKL, Park&Vej HARE MAHA NEVF. Udvalg: KMU

NEVF. Udvalg: TPU MAHA PIOD. Udvalg: ØU PIOD NEVF. Udvalg: KMU. FLKL, Park&Vej HARE MAHA NEVF. Udvalg: KMU 21.5.2010/ Green Cities status 2. kvartal 2010 Green Cities mål nr. 1 Vandforbrug i husholdninger Vi vil inden 2012 reducere vores vandforbrug i husholdninger til maksimalt 100 liter pr. døgn pr. indbygger

Læs mere

Dato: Sagsnr.: P Indledende screening Ja Nej Bemærkninger Planen er omfattet af lovens

Dato: Sagsnr.: P Indledende screening Ja Nej Bemærkninger Planen er omfattet af lovens Masterplan Ringe Screeningen omfatter 7 principper for byens udvikling: En tilgængelig by En koncentreret, varierende og levende bymidte Et rigt handelsmiljø Et godt ungemiljø Plads til natur og bevægelse

Læs mere

Middelfart Kommunes strategi for klimatilpasning 2012-2016

Middelfart Kommunes strategi for klimatilpasning 2012-2016 Middelfart Kommunes strategi for klimatilpasning 2012-2016 November 2012 Indhold Indledning... 3 Strategi... 5 Fokusområder... 6 Processen... 8 Planlægningshierarki... 9 Vidensdeling... 10 Afslutning...

Læs mere

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Miljørapport for Natura 2000-område nr. 180 Stege Nor. Habitatområde H179. Den enkelte naturplan skal ifølge lovbekendtgørelse nr. 1398 af 22. oktober 2007

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 23

Kommuneplantillæg nr. 23 Kommuneplantillæg nr. 23 Biogasanlæg på Skivevej ved Balling Teknisk Forvaltning - Vedtaget 9. okt 2012 Indledning Skive Kommune har i mange år sat fokus på energisparende foranstaltninger og brugen af

Læs mere

Agenda 21 plan for Fredericia Kommune 2008-2012

Agenda 21 plan for Fredericia Kommune 2008-2012 Agenda 21 plan for Fredericia Kommune 2008-2012 FORORD I Fredericia Kommune er der en stolt tradition for at udvikle og arbejde med projekter, der profilerer Fredericia, som en kommune i front på miljøområdet

Læs mere

Ny vandplanlægning i Danmark

Ny vandplanlægning i Danmark Amterne i Danmark Ny vandplanlægning i Danmark Arbejdsprogram, tidsplan og høringsproces 2 Ny vandplanlægning i Danmark Udgivet af Miljøministeriet og Amterne i Danmark ISBN 87-7279-756-8 Hæftet findes

Læs mere

Miljøscreening i henhold til lov om miljøvurdering af planer og programmer

Miljøscreening i henhold til lov om miljøvurdering af planer og programmer NOTAT Miljøscreening i henhold til lov om miljøvurdering af planer og programmer Forslag til lokalplan nr. 029 Dato: 5. oktober 2009 Sagsbehandler: jrhan J.nr.: 017684-2008 Dok. nr.: 454708 LÆSEVEJLEDNING

Læs mere

Udviklingsaftale i Center for Teknik og Miljø. Udviklingsaftale for området Center for Teknik og Miljø Afdeling Miljø og natur

Udviklingsaftale i Center for Teknik og Miljø. Udviklingsaftale for området Center for Teknik og Miljø Afdeling Miljø og natur Udviklingsaftale for området Center for Teknik og Miljø Afdeling Miljø og natur Indledning Aftalen indgås mellem Teknik og Miljøudvalget og Flemming Kortsen, Centerchef for Teknik og Miljø. Målet med aftalen

Læs mere

Bæredygtighed i Billund Kommune

Bæredygtighed i Billund Kommune Bæredygtighed i Billund Kommune Indsatsprogram for 2013 2020 Bæredygtighed for fremtiden Vækst og udvikling er nøgleord i Billund Kommune - og kommunens udviklingsstrategi "5 veje til vækst sætter kursen

Læs mere

Miljøscreening af forslag til lokalplan nr. 3.39 for en bolig på Gl. Strandvej 197 i Espergærde

Miljøscreening af forslag til lokalplan nr. 3.39 for en bolig på Gl. Strandvej 197 i Espergærde Miljøscreening af forslag til lokalplan nr. 3.39 for en bolig på Gl. Strandvej 197 i Espergærde Lokalplanens indvirkning på miljøområdet er vurderet i henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer,

Læs mere

Debatoplæg om KRAFT. Oplevelsescenter ved Ringkøbing

Debatoplæg om KRAFT. Oplevelsescenter ved Ringkøbing Debatoplæg om KRAFT Oplevelsescenter ved Ringkøbing Debatoplæg om Miljørapport, Lokalplan nr. 403 og Tillæg nr. 66 til Kommuneplan 2013-2025 for Ringkøbing-Skjern Kommune Debatperiode: fra den 20. april

Læs mere

Borgmesterpagten. Handleplan for 20 % reduktion af CO 2 udledningen inden 2020. Tjørnevej 6 7171 Uldum T: 79755000

Borgmesterpagten. Handleplan for 20 % reduktion af CO 2 udledningen inden 2020. Tjørnevej 6 7171 Uldum T: 79755000 Borgmesterpagten Handleplan for 20 % reduktion af CO 2 udledningen inden 2020 Tjørnevej 6 7171 Uldum T: 79755000 1 Forside: Døvehøjskolen Castberggaard har udskiftet oliefyret med solceller og varmepumper;

Læs mere

Kommuneplan 2017. Projektnavn Kommuneplan 2017. Bjarne Lanng og Trine G. Thomasen. Baggrund

Kommuneplan 2017. Projektnavn Kommuneplan 2017. Bjarne Lanng og Trine G. Thomasen. Baggrund Kommuneplan 2017 Projektnavn Kommuneplan 2017 Projektejer Peer M. Rexen Direktørområde Ole Slot Projektleder Bjarne Lanng og Trine G. Thomasen Baggrund - Formål Baggrund Vejen Kommune skal jf. Planloven

Læs mere

Miljøvurdering af sektorplaner i Aalborg Kommune

Miljøvurdering af sektorplaner i Aalborg Kommune Miljøvurdering af sektorplaner i Aalborg Kommune Indhold 1. Kort præsentation af Forsyningsvirksomhederne 2. Miljøvurdering af Affaldsplan 3. Miljøvurdering af Spildevandsplan Forsyningsvirksomhederne

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen Søvej 1 8600 Silkeborg Sendt via hjemmesiden under Din mening og pr. e-mail til teknikogmiljoe@silkeborg.dk Kirsten Kruckow Sorringvej 77, Voel 8600 Silkeborg

Læs mere

PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS

PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS INDLEDNING Klimaforandringerne er en af de største udfordringer, som verden står over for i dag. Derfor har Danmark et nationalt mål om at være uafhængig

Læs mere

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor VARMEPLAN DANMARK2010 vejen til en CO 2 -neutral varmesektor CO 2 -udslippet fra opvarmningssektoren kan halveres inden 2020, og opvarmningssektoren kan blive stort set CO 2 -neutral allerede omkring 2030

Læs mere

Bilag 1, scoping skema. Miljøvurdering af spildevandsplan.

Bilag 1, scoping skema. Miljøvurdering af spildevandsplan. Bilag 1, scoping skema Landskab Landskabelig værdi/ Byarkitektonisk værdi Ved placering af regnvandsbassiner for landskabelige og geologiske interesseområder. Nyanlæg indpasses således ift. disse områder.

Læs mere

Grundvandsbeskyttelse gennem planlægning. Jess Ingo Jensen Planlægger og projektleder Vejle Kommune / NVC Vejle

Grundvandsbeskyttelse gennem planlægning. Jess Ingo Jensen Planlægger og projektleder Vejle Kommune / NVC Vejle Grundvandsbeskyttelse gennem planlægning Jess Ingo Jensen Planlægger og projektleder Vejle Kommune / NVC Vejle ATV, 21. Maj 2008 Kortlægning skaber ikke OSD er - det gør g r politik! Ved hjælp af geologisk

Læs mere

FORSLAG TIL SPILDEVANDSPLAN BILAG 4: MILJØVURDERING

FORSLAG TIL SPILDEVANDSPLAN BILAG 4: MILJØVURDERING FORSLAG TIL SPILDEVANDSPLAN 2014-2020 BILAG 4: MILJØVURDERING GULDBORGSUND KOMMUNE CENTER FOR MILJØ & PLAN 03-09-2013 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Baggrund... 3 2 Scenarier... 3 3 Miljømål... 4 4. Foranstaltninger

Læs mere

Forslag til Vandforsyningsplan 2016-2023 - til offentlig høring

Forslag til Vandforsyningsplan 2016-2023 - til offentlig høring Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 29. juni 2015 Forslag til - til offentlig høring Forslag til rent drikkevand til en kommune i vækst beskriver, hvor drikkevandet indvindes,

Læs mere

Bæredygtig vandindvinding (af grundvand) planlægger Henrik Nielsen, Naturstyrelsen

Bæredygtig vandindvinding (af grundvand) planlægger Henrik Nielsen, Naturstyrelsen Bæredygtig vandindvinding (af grundvand) planlægger Henrik Nielsen, Naturstyrelsen ATV-møde den 29. januar 2013 1 Krav til bæredygtighed Krav om begrænset påvirkning af vandindvindingen på omgivelser:

Læs mere

SCREENING FOR MILJØVURDERING

SCREENING FOR MILJØVURDERING Bilag 1 SCREENING FOR MILJØVURDERING Indsatsplan for indsatsområdet omkring Guldbæk og Øster Hornum En plan for beskyttelse af drikkevandet Baggrund og formål Indsatsplanen for Guldbæk og Øster Hornum

Læs mere

2. GENERATION TEKNIK & MILJØUDVALGET. INDLEDNING Ved udvalgsformand Flemming Jantzen. Rammer og vision

2. GENERATION TEKNIK & MILJØUDVALGET. INDLEDNING Ved udvalgsformand Flemming Jantzen. Rammer og vision 2. GENERATION TEKNIK & MILJØUDVALGET INDLEDNING Ved udvalgsformand Flemming Jantzen Rammer og vision Der er i Guldborgsund Kommune en stor udfordring med den ændrede demografi. Der bliver færre borgere

Læs mere

Oplæg til Trafikpolitik - altid en grøn vej OPLÆG

Oplæg til Trafikpolitik - altid en grøn vej OPLÆG Oplæg til Trafikpolitik - altid en grøn vej Oktober 2014 Indledning Transport af mennesker og varer udløser trafik på gader, veje, stier og i kollektiv trafik og har betydning for os alle. Vi skal på arbejde,

Læs mere

Bæredygtighed - fra strategi til undervisning. Steffen Lervad Thomsen Bæredygtighedskoordinator Miljø og Energiforvaltningen

Bæredygtighed - fra strategi til undervisning. Steffen Lervad Thomsen Bæredygtighedskoordinator Miljø og Energiforvaltningen Bæredygtighed - fra strategi til undervisning Steffen Lervad Thomsen Bæredygtighedskoordinator Miljø og Energiforvaltningen Disposition - Organisering - Strategier og mål - Initiativer - Resultater Organisation

Læs mere

Uddannelsespolitik POLITIK 2015-2019

Uddannelsespolitik POLITIK 2015-2019 Uddannelsespolitik POLITIK 2015-2019 Bilag Klima, natur og miljøpolitikken bygger på følgende visioner fra Vision 2017 og Vision 2021: I Randers Kommune følger vi klimaplanen frem mod 2030 (75 procent

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 1. Indledning. 2. Det åbne land og de rekreative værdier. 3. Grøn Strukturplan principper og målsætninger

Indholdsfortegnelse. 1. Indledning. 2. Det åbne land og de rekreative værdier. 3. Grøn Strukturplan principper og målsætninger Grøn Strukturplan - En rekreativ plan for Hillerød Kommune - 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Det åbne land og de rekreative værdier 3. Grøn Strukturplan principper og målsætninger 4. Grøn Strukturplan

Læs mere

Planer for vand og natur. Hans Chr. Karsten, Skov- og Naturstyrelsen

Planer for vand og natur. Hans Chr. Karsten, Skov- og Naturstyrelsen Planer for vand og natur Hans Chr. Karsten, Skov- og Naturstyrelsen Planlovens 14 stk. 4 Kommuneplanen må ikke stride mod En vandplan, en Natura 2000-plan, handleplaner for realiseringen af disse planer,

Læs mere

Kommuneplan 2009. Vallensbæk - en levende by

Kommuneplan 2009. Vallensbæk - en levende by Kommuneplan 2009 Vallensbæk - en levende by Vallensbæk Kommune Marts 2010 Vallensbæk Kommune Høring Den 2. december 2009 blev Kommuneplan 2009 endeligt vedtaget af Vallensbæk Kommunes kommunalbestyrelse.

Læs mere

Kommuneplan 2013-2025 for Langeland Kommune. Langeland Kommune Fredensvej 1, 5900 Rudkøbing Telefon 6351 6000 www.langelandkommune.

Kommuneplan 2013-2025 for Langeland Kommune. Langeland Kommune Fredensvej 1, 5900 Rudkøbing Telefon 6351 6000 www.langelandkommune. Kommuneplan 2013-2025 for Langeland Kommune Udarbejdet og udgivet af: Langeland Kommune Fredensvej 1, 5900 Rudkøbing Telefon 6351 6000 www.langelandkommune.dk Ikrafttrædelsesdato: 14. april 2014 2 Indholdsfortegnelse

Læs mere

www.kk.dk/klima Henriette Berggreen Københavns Kommune

www.kk.dk/klima Henriette Berggreen Københavns Kommune www.kk.dk/klima Henriette Berggreen Københavns Kommune Indhold Hvorfor har vi lavet en klimatilpasningsplan i København? Hvordan er processen blev lagt frem og gennemført? Planens hovedresultater Københavns

Læs mere

Indhold og procesplan for planstrategien

Indhold og procesplan for planstrategien Notat Haderslev Kommune Udvikling & Kultur Gåskærgade 26 6100 Haderslev Tlf. 74 34 34 34 Fax 74 34 00 34 post@haderslev.dk www.haderslev.dk Dir. tlf. 74341711 kile@haderslev.dk 13. december 2006 Sagsident:

Læs mere

SCREENING. Indgår allerede. Bør undersøges Udløser MV. Ikke væsentlig

SCREENING. Indgår allerede. Bør undersøges Udløser MV. Ikke væsentlig Screeningskema til: Plan/Programtitel: Lokalplan: 218.4, Børnehave Alle 3 m.fl. Sagsbehandler: Helene Jørgensen Dato: 11. december 2014, rev. 20. januar 2015 Journalnummer: 14/8866 SCREENING Befolkning

Læs mere

Forslag - Tillæg nr. 5 Klima Tilpasning & CO2-reduktion. Kommuneplan for Vordingborg Kommune 2013-2025

Forslag - Tillæg nr. 5 Klima Tilpasning & CO2-reduktion. Kommuneplan for Vordingborg Kommune 2013-2025 Forslag - Tillæg nr. 5 Klima Tilpasning & CO2-reduktion Kommuneplan for Vordingborg Kommune 2013-2025 Forslag - Tillæg nr. 5 Klima Tilpasning & CO2-reduktion Udgivet af: Vordingborg Kommune 2013. Vordingborg

Læs mere

HVORFOR BASISANALYSE? - INDHOLD OG FORMÅL MED BASISANALYSEN

HVORFOR BASISANALYSE? - INDHOLD OG FORMÅL MED BASISANALYSEN HVORFOR BASISANALYSE? - INDHOLD OG FORMÅL MED BASISANALYSEN Cand.scient. Martin Skriver Miljøstyrelsen ATV MØDE BASISANALYSEN: Kan GOD TILSTAND I VANDMILJØET OPNÅS I 2015? SCHÆFFERGÅRDEN 21. november 2006

Læs mere

Kort fortalt. Forslag til Landsplanredegørelse Layout_ indd :53:01

Kort fortalt. Forslag til Landsplanredegørelse Layout_ indd :53:01 Kort fortalt Forslag til Landsplanredegørelse 2013 Layout_20130819.indd 1 19-08-2013 12:53:01 Danmark i omstilling Hvordan kan byer og landdistrikter udvikles, så vi udnytter vores arealer bedst muligt

Læs mere

Miljøscreening i henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer

Miljøscreening i henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer Miljøscreening i henhold til Lov om af planer og programmer Halsnæs Kommune Kommuneplantillæg nr. 1 for Hundested bymidte Dato 6. august 2015 Deltagere ved screeningsmøde: Inha og pvme Læservejledning:

Læs mere

INDSATS FOR BÆREDYGTIG UDVIKLING I GENTOFTE KOMMUNE

INDSATS FOR BÆREDYGTIG UDVIKLING I GENTOFTE KOMMUNE INDSATS FOR BÆREDYGTIG UDVIKLING I GENTOFTE KOMMUNE 2015 20 1 2014 Indledning Indsats for bæredygtig udvikling 2015 giver et overblik over de indsatser, der skal sikre, at Gentofte Kommune lever op til

Læs mere

Plan: Tillæg nr. 21 til Spildevandsplan for Haderslev Kommune, Kloakerede områder

Plan: Tillæg nr. 21 til Spildevandsplan for Haderslev Kommune, Kloakerede områder Skema A Screening af Forslag til tillæg nr. 21 til Spildevandsplan 2008-2012 for Haderslev Kommune Plan: Tillæg nr. 21 til Spildevandsplan 2008-2012 for Haderslev Kommune, Kloakerede områder Planens overordnende

Læs mere

Debatoplæg. Idefase. Kommuneplan. for Holbæk Kommune. Indkaldelse af ideer, bemærkninger og forslag til Kommuneplan Et sundt og aktivt liv

Debatoplæg. Idefase. Kommuneplan. for Holbæk Kommune. Indkaldelse af ideer, bemærkninger og forslag til Kommuneplan Et sundt og aktivt liv Idefase Debatoplæg Kommuneplan for Holbæk Kommune 2013 2025 Indkaldelse af ideer, bemærkninger og forslag til Kommuneplan 2013-2025 Gode byer at leve i Et sundt og aktivt liv????? Naturen og livet på landet

Læs mere

Miljøvurdering af kommuneplantillæg Screening/scooping afgørelse om miljøvurderingspligt

Miljøvurdering af kommuneplantillæg Screening/scooping afgørelse om miljøvurderingspligt Roskilde Kommune Miljøvurdering af kommuneplantillæg Screening/scooping afgørelse om miljøvurderingspligt Forslag til kommuneplantillæg nr. 14 til kommuneplan 2013 Planens indhold Kommuneplantillæg giver

Læs mere

Landsplanredegørelse Ministerens velkomst

Landsplanredegørelse Ministerens velkomst Landsplanredegørelse 2012 Ministerens velkomst Velkommen til debat om den kommende landsplanredegørelse. Efter nyvalg til Folketinget er det Miljøministerens opgave at udarbejde en ny landsplanredegørelse.

Læs mere

Workshop med sigtelinjer

Workshop med sigtelinjer Workshop med sigtelinjer På Repræsentantskabsmødet i Oksbøl den 22.-23. november arbejdede vi med sigtelinjerne af flere årsager. Et væsentligt element var at sørge for at repræsentantskabet stiftede bekendtskab

Læs mere

Tillæg nr. 5 til Spildevandsplan Kloakseparering af Havbogade, Sønderborg. Vedtaget af Sønderborg Kommune

Tillæg nr. 5 til Spildevandsplan Kloakseparering af Havbogade, Sønderborg. Vedtaget af Sønderborg Kommune Tillæg nr. 5 til Spildevandsplan 2009-2016 Kloakseparering af Havbogade, Sønderborg Vedtaget af Sønderborg Kommune Indhold 1. Indledning og baggrund... 2 2. Formål... 2 3. Delspildevandsplanens forhold

Læs mere

Agenda 21 - fra proces til resultater

Agenda 21 - fra proces til resultater Agenda 21 - fra proces til resultater Nyt samarbejde Danske kommuner er i gang med at omsætte lokal Agenda 21 i handling, det er en stor udfordring for mange. Vi er tre rådgivende organisationer, som har

Læs mere

LIV I SØNDERBORG SØNDERBORG KOMMUNE PLANREDEGØRELSE 2012 BILAG TIL PLANSTRATEGI 2012 FREMTIDEN - HVOR LIGGER DEN? - HVORDAN SER DEN UD?

LIV I SØNDERBORG SØNDERBORG KOMMUNE PLANREDEGØRELSE 2012 BILAG TIL PLANSTRATEGI 2012 FREMTIDEN - HVOR LIGGER DEN? - HVORDAN SER DEN UD? LIV I SØNDERBORG SØNDERBORG KOMMUNE PLANREDEGØRELSE 2012 BILAG TIL PLANSTRATEGI 2012 FREMTIDEN - HVOR LIGGER DEN? - HVORDAN SER DEN UD? 1 INDHOLD SAMMENHÆNGSKRAFT VÆKST VIDEN TILGÆNGELIGHED Redegørelse

Læs mere

Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013-2025 for Odsherred Kommune - omhandlende potentielle økologiske forbindelser og naturområder

Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013-2025 for Odsherred Kommune - omhandlende potentielle økologiske forbindelser og naturområder PLAN, BYG OG ERHVERV Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013-2025 for Odsherred Kommune - omhandlende potentielle økologiske forbindelser og naturområder BAGGRUND FOR KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 1 I forbindelse med

Læs mere

Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015

Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015 Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015 Vision Assens Kommune vil Mål Assens Kommune vil Indsatsområder være en bæredygtig foregangskommune for klimaet gå foran med det gode eksempel og reducere kommunens

Læs mere

Strukturbillede VIBY Sjælland

Strukturbillede VIBY Sjælland Strukturbillede VIBY Sjælland Indhold Forord 3 Visionen 4 Hovedstrukturen 5 Fra vision til plan 5 Boliger 5 Bymidten 6 Erhverv 7 Den grønne struktur 7 Trafikstruktur 7 Vedtaget af Roskilde Byråd den 18.

Læs mere

De regionale udviklingsplaner. Niels Østergård, Skov- og Naturstyrelsen + Plan09 100mile-seminar, 31.august 2007

De regionale udviklingsplaner. Niels Østergård, Skov- og Naturstyrelsen + Plan09 100mile-seminar, 31.august 2007 De regionale udviklingsplaner Niels Østergård, Skov- og Naturstyrelsen + Plan09 100mile-seminar, 31.august 2007 Planlovsystemet 2007 Regionale vækstfora Erhvervsudviklingsstrategi Landsplanlægning Regeringens

Læs mere

Nyt revideret forslag til landdistriktspolitik for Køge Kommune Maj 2016

Nyt revideret forslag til landdistriktspolitik for Køge Kommune Maj 2016 Nyt revideret forslag til landdistriktspolitik for Køge Kommune Maj 2016 1. Formål En meget stor del af Køge Kommunens areal udgøres af landdistrikter, og en betydelig del af kommunens borgere bor i landdistrikterne.

Læs mere

Den moderne, bæredygtige by. Holger Bisgaard

Den moderne, bæredygtige by. Holger Bisgaard Den moderne, bæredygtige by Holger Bisgaard Miljøministeriet - oktober 2007 Ministeren Departement Naturklagenævn Miljøklagenævn Miljøstyrelsen By- og Landskabsstyrelsen Skov- og Naturstyrelsen Kort- og

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

Klimahandlingsplan. Vision. Mål. Indsatsområder. Handlingsplan

Klimahandlingsplan. Vision. Mål. Indsatsområder. Handlingsplan Klimahandlingsplan Vision Assens Kommune vil være en bæredygtig foregangskommune for klimaet gå foran med det gode eksempel og reducere kommunens egen klimapåvirkning inddrage borgere, foreninger og erhvervslivet

Læs mere

Notatark. Udkast. Handleplan for Borgmesterpagten

Notatark. Udkast. Handleplan for Borgmesterpagten Notatark Sagsnr. 01.05.12-G00-4-12 Sagsbehandler Niels Rauff Udkast 26.5.2015 Handleplan for Borgmesterpagten Det er Hedensted Kommunes overordnede mål, at blive tilnærmelsesvis CO 2 -neutral. På den baggrund

Læs mere

Bioøkonomien. - Et afgørende element på vejen mod nullet! Praktisk anvendelse af biomasse

Bioøkonomien. - Et afgørende element på vejen mod nullet! Praktisk anvendelse af biomasse Bioøkonomien - Et afgørende element på vejen mod nullet! Praktisk anvendelse af biomasse ACO Academy, Büdelsdorf 21. oktober 2013 Christian Eriksen, ProjectZero Agenda Baggrund Sønderborg-områdets ProjectZero

Læs mere

Kommunal planlægning for energi og klima

Kommunal planlægning for energi og klima Mandag d. 22 september 2008 Konferencen Energieffektivt Byggeri Stenløse Syd På kommunalt initiativ etableres Danmarks største samlede bebyggelse af lav-energi huse Kommunal planlægning for energi og klima

Læs mere

Hyppigere udledninger til naturen fra kloak og landbrug. Øget udvaskning fra forurenede by grunde og landbruget. Oversvømmelse af infrastruktur

Hyppigere udledninger til naturen fra kloak og landbrug. Øget udvaskning fra forurenede by grunde og landbruget. Oversvømmelse af infrastruktur A1B- Globalt udviklings scenariet Udledninger topper i 2050 - En hurtig økonomisk vækst - Den global befolkning kulminerer i 2050 - Hurtigt nye og effektive teknologier - En blanding af fossile og ikke-fossile

Læs mere

Screeningsskema til vurdering af sommerhuse og kolonihaver

Screeningsskema til vurdering af sommerhuse og kolonihaver Screeningsskema til vurdering af sommerhuse og kolonihaver NOTAT Teknik- og Miljøcenter Natur og Miljø Miljøscreeningen er gennemført på baggrund af notat om sommerhuse, doknr. 7101/13 udarbejdet af Linda

Læs mere