TRYGT OG SKØNT BOLIGOMRÅDE

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "TRYGT OG SKØNT BOLIGOMRÅDE"

Transkript

1 TRYGT OG SKØNT BOLIGOMRÅDE - En designguide til social bæredygtighed Forandringer i det fysiske miljø kan øge tryghed, øge det sociale samvær, øge ejerskab, øge glæden ved at bo og gøre et boligområde så attraktivt, at beboerne bliver boende i lang tid. I materialet her finder du enkle forklaringer på sammenhænge mellem det fysiske og det sociale miljø, og en guide til, hvordan du med fysiske indsatser kan forbedre boværdien og områdets sociale bæredygtighed. Sådan bruger du materialet Materialet består af en række løsblade, som hver har en for- og en bagside. Hvert blad behandler et enkelt emne som fx tryghed, ejerskab eller fællesskab og forklarer med enkle tegninger, hvad de fysiske udfordringer typisk kan være, og hvordan det fysiske miljø kan ændres, så der opstår et bedre socialt miljø. Det vil ikke være alle løsblade, som er relevante for alle boligområder. Områderne er jo forskellige i størrelse, omfang og beliggenhed. Typisk vil der være 3-5 løsblade, som vil være de mest relevante for lige præcist din bebyggelse. Det kan være flere eller færre. Hvilke der er relevante må altid bero på et kendskab til og en forståelse for det enkelte boligområde. Hvert løsblad kan læses for sig, men spiller også sammen med flere andre løsblade. Hvis man eksempelvis bor i en bebyggelse, som oplever en høj grad af utryghed, kan der være flere løsblade, som er relevante at bruge, og som hver for sig rummer bud på løsninger, der sagtens kan spille sammen. Materialet er udarbejdet af: Almene Boliger, Center for Byplanlægning Teknik- og Miljøforvaltningen Københavns Kommune Materialet kan downloades gratis på denne adresse: Kontakt: Almene Boliger

2 INDHOLD 1 BYSTRUKTUR 2 SKALA 3 SKALA I UDERUMMET 4 ZONEINDDELING 5 KANTZONER 6 EJERSKAB 7 KRIMINALITETSFOREBYGGELSE 8 BELYSNING 9 BEPLANTNING 10 ARKITEKTONISK KVALITET 11 MIDLERTIDIGHED 3 SKALA I UDERUMMET Gad vide om haven dernede hører til min lejlighed 4 ZONEINDDELING Bor de unge derhenne her i bebyggelsen? 9 BEPLANTNING Selv om vi har store grønne plæner, tager jeg tit i skoven. Der er flere planter, dyr og vand 11 MIDLERTIDIGHED Pladsen her kunne godt bruges bedre. Men til hvad? 8 BELYSNING Om aftenen er her virkelig mørkt 1 BYSTRUKTUR Kan man komme til biblioteket gennem Solparken eller skal man udenom? 2 SKALA Jeg føler mig lille og alene 5 KANTZONER Når solen skinner, får jeg lyst til at sidde op ad muren ved indgangen, men der er ingen bænk 10 ARKITEKTONISK KVALITET Her er slidt og trist. Det er sådan et område, folk er ligeglade med, og som ingen passer på 6 EJERSKAB Jeg længes efter en have, jeg kan grave i 7 KRIMINALITETS- FOREBYGGELSE Også om dagen er det utrygt at gå hjem, for der er ingen udenfor, som holder øje

3 1 BYSTRUKTUR VELKOMMEN TIL Det kan opleves trygt for beboere at afskærme sig mod omverdenen og lukke området af. Desværre kan den fysiske isolation have den uheldige bivirkning at skabe social isolation. Et område bliver mere trygt og mere attraktivt, når det hænger naturligt sammen med den omkringliggende by. Men der skal tages vare på de private zoner, så beboerne har steder, der er tydeligt markeret som deres. VEJE BYGGER BRO Indførelsen af gader og veje i området (har) en brobygningseffekt Annette Holek, Arkitektur der forandrer Udfordring: Hvis et boligområde ligger for sig selv i stedet for at være en del af byen, kan det opleves som utrygt og uattraktivt for udefrakommende. Stedet bliver isoleret fra byens naturlige hverdagsliv, og der kan opstå myter om, at det er et farligt sted. Dermed får færre lyst til at flytte til området. Jeg kører altid udenom Solparken. Jeg tror ikke, det kan lade sig gøre at køre igennem Vi vil have hegn og videoovervågning, så der ikke kommer fremmede ind! Jeg føler det som om, jeg bor langt væk fra alt, selvom jeg faktisk bor centralt Lejlighederne skulle vist være ret flotte, men jeg vil ikke flytte derind. Måske hvis jeg kendte området bedre Det føles trygt at bo her, for her er altid mennesker og nogen, der holder øje Når folk spørger mig, hvor jeg bor, svarer jeg Gustavsgadekvarteret Jeg har lige skrevet mig op til en lejlighed derovre Løsning: Veje og gode forbindelser kan koble boligområdet op på byens hverdagsrytmer, sådan at flere kommer gennem området og oplever, at det er et rart sted at bo. Samtidig betyder flere mennesker i området, at trygheden forøges. Med fartdæmpning kan man sikre, at nye veje gennem området ikke fører til farlig og larmende trafik.

4 Velkommen til Et boligområde, som skiller sig ud, kan være en positiv ting, hvis området har høj status. Men for udsatte boligområder kan fysisk isolation medføre social isolation og forstærke en uheldig stigmatisering. Når et boligområde ikke adskiller sig fysisk eller visuelt fra den omkringliggende by, er det langt vanskeligere at stigmatisere det, alene fordi det ikke fremstår som en adskilt enhed. Trafik gennem området kan styres Mange beboere ønsker ikke at få mere trafik gennem deres område, fordi de oplever trafik som en risiko. Men vejforbindelser igennem et område, der er designet på den rette måde, kan være med til at ophæve stigmatisering, og farten kan sagtens styres med fartdæmpende elementer. Den positive gevinst ved at få flere mennesker gennem området på en rolig måde er, at flere nu oplever området som et rart sted og kan overveje at flytte dertil. ÅBENHED Flere mennesker betyder flere, der holder øje, og det betyder mindre kriminalitet og mere tryghed Klart hvor hvem hører til Hvis der anlægges nye forbindelser gennem området, er det vigtigt samtidigt at etablere klare halvprivate og halvoffentlige zoner omkring bygningerne, så man kan se, hvem der hører til hvor. Det kan et vejforløb hjælpe med, fordi en vej og et fortov markerer klare grænser. Barriere i byen Et boligområde, hvor trafikken ikke er koblet på byens trafik, udgør en barriere i byen Sammenhæng Et boligområde, hvor trafikken er koblet på byens trafik er bedre integreret i byen og bidrager til byen Nye grænser Designes uderum og kantzoner for ophold og aktivitet, som tydeligt viser, hvilke områder, der er for beboerne, og hvor forbipasserende må færdes, bliver det nemmere at åbne et område op, fordi det skaber klare grænser og klare regler for adfærd, som er nemme at forstå for beboere og for besøgende. Fx fortæller et tørrestativ ved et indgangsparti, at arealet tilhører beboerne. Andre designgreb kan bruges på samme måde til at markere, hvem der må være hvor, og på den måde skabe tryghed for beboerne, selv om der kommer flere mennesker gennem boligområdet. Sociale gevinster: - Mere eftertragtede boliger - Mindre stigmatisering af boligområdet - Mindre fysisk og social isolation - Bedre forbindelse til byens tilbud - Mere stolthed knyttet til boligområdet Læs mere: Annette Holek, 2008: Arkitektur der forandrer

5 2 SKALA LIGE MIN STØRRELSE Et menneskes størrelse bestemmer, hvordan det oplever verden. Ved siden af meget store bygninger kan vi føle os små, og i store, åbne uderum kan vi føle os utrygge og fortabte. Det gode boligområde har en størrelse, der passer til os og til naturlige fælleskaber husstande er grænsen for, hvor stor en opgang må være, hvis naboerne skal kende hinandens navne Camilla Richter-Friis Van Deurs, Uderum Udeliv Udfordring: Store ensartede bygninger og uderum uden variation gør det vanskeligt at bedømme afstande. Samtidig er det en udfordring, at sanseindtrykkene er få. Resultatet kan være, at man føler sig lidt fortabt, at området opleves utrygt og upersonligt, eller at det forekommer kedeligt. Jeg føler mig lille Løsning: Både bygninger og uderum kan med en række greb brydes ned, så de passer til menneskets størrelse. Dermed bliver de rarere at være omkring, og der kan etableres mindre fællesskaber i det store fællesskab. Den enkelte kan se sig selv som en del af en opgang, eller en mindre del af udearealet.

6 Lige min størrelse Nogle boligområder er kendetegnet ved ens bygninger, lange ensartede facader og store uderum. Ensartethed er oplevelsesfattig, og for store bygninger og uderum kan virke fremmedgørende på beboere og besøgende og kan gøre det vanskeligt at opnå tilknytning til boligområdet. Naturlig grænse: 150 personer Fællesskaber findes i forskellige skalaer. Når det gælder store fællesskaber, som fx boligafdelingen, viser studier, at der er en naturlig grænse på omkring 150 personer, som man kan overskue at kende. Ofte bor der langt flere i en boligafdeling. Andre studier viser, at 8-12 husstande i en opgang er et overskueligt antal for denne type fællesskab. Er der flere, kender naboer typisk ikke hinandens navne, og hilser ikke i opgangen. Nedbryd størrelsen Ved at nedbryde størrelsen og ensartetheden af et boligområde, kan man opnå større ejerskab til området, bedre naboskab og naturlige afgrænsninger af fællesskaber. Hvis bebyggelsen ser forskelligartet ud, kan man også undgå stigmatisering, som kommer af, at bebyggelsen udgør en enhed, der adskiller sig klart fra den omkringliggende by. SYNSFELT Det vandrette synsfelt betyder, at man kun får en intens oplevelse af stueetagerne, når man færdes langs facaderne. Er stueetagerne rige på variationer og detaljer, bliver byturene oplevelsesrige. Jan Gehl, Byer for mennesker Afstande føles kortere, når facaden er vertikalt opdelt. På den måde har man noget at pejle efter, og der er hele tiden nye oplevelser, der gør det lettere at bedømme afstande. Når stueetagen visuelt og fysisk adskiller sig fra bygningen højere oppe, kan bygningerne føles mere menneskelige og tilnærmelige, fordi det er den del af bygningen, vi naturligt ser mest. Man kan lave mindre, mere intime uderum ved opsætning af haveskure og beplantning eller ved fortætning med ny bebyggelse. Man kan gøre uderummene mere intime ved at opdele dem med fx haveskure eller beplantning eller ved at fortætte med ny bebyggelse. Sociale gevinster: - Større herlighedsværdi - Bedre nabokontakt - Overskuelige fællesskaber - Mindre stigmatisering af boligområdet Læs mere: Bundgaard, Gehl og Skoven, 1982: Hvor bygning og byrum mødes i Arkitekten nr. 21 Camilla Richter-Friis Van Deurs, 2010: Uderum Udeliv Jan Gehl, 2010: Byer for mennesker

7 3 SKALA I UDERUMMET GRÆSSET MÅ GERNE BETRÆDES Mange boligområder har grønne fællesarealer, som bruges for lidt. Arealerne er ofte så åbne og fælles for alle, at de i realiteten bliver ingenmandsland og derfor kan indtages af uønskede grupper. Ved at forbinde boligerne med udearealerne og tildele beboerne brugsret til enkeltdele, bliver arealerne aktive, så boværdien og trygheden i området øges. SMÅT ER GODT Store, udifferentierede gårdrum fungerer dårligt socialt. Bård Isdahl, På taket, i gården, i parken Udfordring: Er det grønne areal en privat have, en offentlig park eller noget tredje? I nogle boligområder er det uklart. Fx er det ofte uklart, hvem der må bruge uderummene eller hvordan. Resultatet bliver, at området kan indtages af forskellige grupper og stierne gennemkøres af knallerter. Jeg ved ikke helt om haven dernede hører til min lejlighed. Jeg har heller ikke så meget lyst til at gå derned, når de der drenge står dernede Man må vist ikke spille bold her, så vi står bare og hænger ud Løsning: Med direkte udgang fra boliger i stueetagen, øges brugen og ejerskabet til udearealerne, og der kommer naturlige øjne udenfor. Ved at designe området, så der opstår naturligt ejerskab til områderne, og de forskellige delområder viser, hvem der hører til, er der ikke samme behov for hegn og overvågningskameraer.

8 Græsset må gerne betrædes Grønne ørkener kaldes græsplænerne i de boligområder, hvor det står værst til. Selv om græsset gerne må bruges, henligger plænerne nogle gange som øde arealer, der kan opleves utrygge, selv midt på dagen. Hvor er døren? Den ringe brug skyldes ofte, at ind- og udgange fra boligerne er placeret på den modsatte side af bygningerne, så der er langt at gå fra lejligheden til det grønne. Et andet problem er, at det er uklart, hvem og hvad græsset er til. I gamle bykvarterer er det let at forstå, hvad og hvem alting er til: En vej er til at køre på, et fortov til at gå på. Husene i en karré vender forsiden og fordøren ud mod vejen og bagsiden mod en gård, hvor kun de, der bor i karréen, kan komme. En park er til afslapning. Osv. GRØNNE ØRKENER Mange oplever store åbne græsplæner som utrygge arealer, hvor de føler sig overvåget Park eller have? En del almene boligområder mangler sådan en tydelighed og man kommer i tvivl: Er græsset en offentlig park eller en privat have? Må man cykle på stien? Problemet med et utydeligt område er, at det bliver vanskeligt for både beboere og besøgende at se på folk, om de hører til eller ej. Adgang Passager, brandtrapper og udgang fra stuelejlighederne kan sikre adgang til uderummene og dermed bedre ejerskab til de bolignære udearealer. Brandtrapper Udgang fra stuelejligheden Passager Anledning En god kantzone, programmering af uderum og etablering af nyttehaver kan give anledning til at være i uderummene Kantzoner Designe uderummet til aktiviteter for forskellige grupper Etablere nyttehaver Sociale gevinster: - Stærkere naturligt ejerskab - Bedre nabokontakt - Mere sikker færden i boligområdet - Øget tryghed Læs mere: Bård Isdahl, 2007: På taket, i gården, i parken - Kvalitetskriterier for uterom i tett by Gunvor Christensen og Thorkild Ærø, 2003: Veje til tryghed Camilla Richter-Friis Van Deurs, 2010: Uderum Udeliv Jan Gehl, 2010: Byer for mennesker

9 4 ZONEINDDELING HVOR MÅ JEG VÆRE? Hvis det er uklart, om græsplænerne er privat eller offentligt område, er der ofte kun få beboere, som bruger områderne. De føler ikke tilknytning til arealerne og kan føle området invaderet af udefrakommende. Med enkle markeringer af private, halvprivate og offentlige zoner kan man let anvise, hvem der hører til hvor. 147,8 er grænsen for, hvor mange mennesker, vi kan overskue at være i fællesskab med Camilla Richter Friis van Deurs Udfordring: Hvis en bygning har en meget hård grænse mellem det private rum inde i opgangen og det helt fælles rum udenfor, er det svært at føle sig hjemme udenfor. Området opleves åbent og flagrende for beboerne, og det er svært at afgøre, hvem der hører til, og hvem der er fremmede. Privat Offentlig Gad vide om drengene derovre er nogen, der hører til her? Privat Offentlig Løsning: Her kan alle børn, der Ved at opdele uderummet i zoner fra det private bor i bebyggelsen, Her er det kun mine komme og lege Her kan alle komme over det halvprivate til det Her i min have naboer og mig, der og spille basketball Privat Halvprivat Halvoffentlig offentlige, kan Offentlig beboere og er det kun mig, må sidde besøgende let se, hvor de der må være må være, og hvem der hører til hvor. Beboere lærer nemmere hinanden at kende i halvprivate zoner, hvor de ved, at det kun er deres Privat Halvprivat Halvoffentlig Offentlig naboer, som kommer.

10 Hvor må jeg være? I mange boligområder er fællesarealerne for alle. Det var fra starten en god og demokratisk tanke, som sender signaler om åbenhed og fællesskab: Her må alle være, og her er plads til alle. Allemandsland bliver ingenmandsland Men i praksis har det vist sig, at allemandsland bliver til ingenmandsland. Er fællesarealerne for alle, er det meget svært for den enkelte og for små grupper at tage ejerskab til dem. Man går ikke ned med sin kaffe og sætter sig på græsset en solskinsdag, fordi man føler sig overvåget i det store åbne. Og det er ikke til at se på folk, som er der, om de egentlig hører til. Bor de mon her? Eller er de udefrakommende, som trænger ind og bruger vores sted? Zoner viser, hvem der må være hvor Der kan ret nemt skabes klarhed i et område ved at markere nogle tydelige zoner, som anviser hvem der må være hvor. Private haver er kun for husstanden. Det er let at se og forstå. Og hvis et areal omkring en opgang gøres til en hyggelig zone med cykelstativ, bænke, plantekrukker eller andet, bliver det et sted, hvor det er nemt for naboer at hilse, stoppe op og falde i snak. Det bliver et lille fællesskabsrum for opgangen, hvor det er nemt at se, hvis der kommer nogen, som ikke hører til. SOCIALE MULIG- HEDER Kontakt med omverdenen og beskyttelse af privatsfæren er to sider af samme sag. (...) en klar artikulering af private og offentlige territorier (...) (er) en vigtig forudsætning både for sociale muligheder og oplevelsen af tryghed. Jan Gehl, Byer for mennesker HALVOFFENTLIGT RUM HALVPRIVAT RUM Designprincipper At anlægge halvprivate zoner tæt ved indgangene giver mulighed for at tilføre en række funktioner, der knytter sig tæt til hverdagslivet, fx tørrestativer og bænkeborde. Halvoffentlige zoner kan rumme forskellige funktioner fra idrætsfaciliteter til legeplads. Anlægger man funktionerne tæt ved hinanden, kan der opstå social synergi, fordi det bliver en attraktion i sig selv, at der er andre mennesker. OFFENTLIGT RUM Det private rum Det halvprivate rum Det halvoffentlige rum Sociale gevinster: - Styrkelse af fællesskab - Bedre naboskab - Mindre ensomhed - Øget tryghed - Mere ejerskab Læs mere: Camilla Richter-Friis Van Deurs, 2010: Uderum Udeliv Bundgaard, Gehl og Skoven, 1982: Hvor bygning og byrum mødes i Arkitekten nr. 21 Mark Vachers, 2010: Opgør med de stramme regler Bård Isdahl, 2007: På taket, i gården, i parken - Kvalitetskriterier for uterom i tett by Jan Gehl, 2010: Byer for mennesker

11 5 KANTZONER LIVET LEVES I KANTEN 70 % af al udendørs ophold sker langs kanten af bygningerne Det vigtigste sted for livet i uderummet er langs kanten af bygningerne, hvor bygning og uderum mødes. En brat og afvisende overgang mellem inde og ude kan begrænse det sociale liv, mens en blød kant med muligheder for aktivitet og ophold kan forøge både naboskab, tryghed, ejerskab og den oplevede boværdi. Udfordring: Er der en brat og hård overgang mellem inde og ude, kan kanten blive utryg, og der kan nemmere begås hærværk, fordi ingen holder øje. Samtidig mangler de naturlige steder, hvor man kan gøre ophold og falde i snak med sine naboer. Jeg føler mig utryg, fordi ingen holder øje I skal ikke gå og glo ind til mig! Jeg er næsten altid ude i min have Jeg står her og hænger tøj op og holder øje med dem, der kommer forbi Hej nabo! Løsning: Hvis man etablerer en blød mellemzone langs kanten, som inviterer til ophold, får man den sociale gevinst, at det bliver klart, hvem der må være hvor, og at beboerne opholder sig mere ude. Besøgende og forbipasserende kan samtidig føle sig trygge ved, at der sker en naturlig overvågning af området.

12 Livet leves i kanten Det vigtigste sociale sted i en bebyggelse er kanten tæt ved indgangspartierne. Studier viser, at størstedelen af al aktivitet og ophold udendørs sker tæt ved bygningerne, ikke midt i uderummet. Hvis kanten langs bygningerne er umulig at bruge, vil færre mennesker opholde sig ude. Det betyder, at der opstår færre snakke, færre møder, mindre aktivitet og mindre kendskab mellem naboer. Oveni bliver der lettere mulighed for hærværk, og stuelejlighederne opleves mindre attraktive. Flere formål Kantzonen har praktiske og sociale formål: naboer lærer hinanden at kende, fordi kantzonen bliver et attraktivt opholdssted for en klart defineret gruppe af beboere (fx en opgang) mindsker hærværk og forøger tryghed fungerer som opbevaringszone for ting, som har med boligen og hverdagslivet at gøre et trygt sted for mindre børn at opholde sig ude et rart sted at opholde sig ude, fordi man har ryggen mod en mur, og man ikke føler sig overbegloet, som man kan gøre i et åbent terræn HVAD ER EN KANT- ZONE? Kantzonen er overgangen mellem bygning og uderum og en integreret del af stueetagens brug og udformning. Bænk ved indgangen Lagerplads ved indgangen Bislag med postkasser Fælles have Designprincipper En god kantzone opfylder praktiske og sociale formål Forbedringen af kantområdet kan gøres med et større eller mindre indgreb, afhængig af bebyggelsens udformning og beboernes behov. Selv små indgreb som opsætning af en bænk på facaden kan de rette steder have stor social gevinst. Privat have til stuelejligheden Flere mennesker betyder flere, der holder øje, og det betyder mindre kriminalitet og mere tryghed Sociale gevinster: - Bedre naboskab - Mere ejerskab - Mindre hærværk - Øget tryghed Læs mere: Camilla Richter-Friis Van Deurs, 2010: Uderum Udeliv Bundgaard, Gehl og Skoven, 1982: Hvor bygning og byrum mødes i Arkitekten nr. 21 Mark Vachers, 2010: Opgør med de stramme regler Bård Isdahl, 2007: På taket, i gården, i parken - Kvalitetskriterier for uterom i tett by Jan Gehl, 2010: Byer for mennesker

13 6 EJERSKAB DEJLIGT STED JEG BOR En bolig bliver til et hjem ved at man sætter sit præg på den. Men ofte må man ikke selv ændre på sin bolig eller på uderummet. Hvis det bliver muligt for den enkelte beboer eller den enkelte opgang at sætte sit præg på området, får man både gladere beboere med ejerskab til området, og et område, som over tid bliver forskelligartet og personligt. Det forøger områdets attraktionsværdi. SKABER- KRAFT Menneskets elementære glæder er ikke sol, luft og grønne træer, men muligheden for at kunne opbygge, udnytte og forbruge sin skabende kraft og evne til gavn for sig selv og sine omgivelser. Asger Jorn, Menneskeboliger eller tankekonstruktioner i jernbeton Jeg vil så gerne plante solsikker, men det må man ikke her, så nu flytter jeg Udfordring: Mens parcelhusområder over tid knopskyder og bliver til forskelligartede huse og udearealer, der viser, hvem der bor i dem, er almene boliger ofte ens og fortæller ikke en historie om beboerne. Den uheldige bivirkning er, at kan man ikke sætte præg på det sted, man bor, er det vanskeligt at opnå ejerskab til. Jeg planter blomster her ved trappen og indgangen Vi må godt have kaniner her Jeg har fået min egen have Vi har sammen bygget cykelskuret om til et drivhus Løsning: Det er en basal trang for mennesker at gøre hjem. Kan man præge det sted, man bor, bliver man gladere for at bo der, bliver boende længere, og området får personlighed. For at det ikke skal ende i kaos, kan man sammen fastsætte regler for, hvor og hvordan den enkelte beboer og opgang kan sætte sit præg.

14 Dejligt sted jeg bor Som mennesker føler vi trang til at sætte spor. Ved at ændre på det sted, vi bor, bygger vi os selv ind i det, og skaber hjem. Vi opnår større tilknytning og bliver gladere for at bo der. Sporene viskes ud i lejeboliger Antropolog Mark Vacher har interviewet beboere i både etagebyggeri og i parcelhuse og fundet nogle forskelle. Parcelhusets attraktionsværdi er, at man kan lægge fliser, bygge en carport og anlægge en have, hvis man har lyst. Udfordringen med lejelejligheden er, at sporene viskes ud, når man fraflytter, ligesom på et white board. Forstærk tilknytningen Flere boligorganisationer tilbyder individuelle tilpasninger af boliger, men det er endnu nyt. Private haver og fælleshaver, privat udgang til uderum, individuelle altan- eller facadeløsninger, og muligheder for at skabe noget til boligområdet, sammen med andre beboere, kan altsammen forstærke beboernes tilknytning til området. Dette kan gøre, at beboerne bruger de fælles uderum mere og dermed styrker naboskab og fællesskab og øger tryghed. HJEM En bolig kan man købe. (...) Et hjem er noget, man gør - noget som man skaber over tid Mark Vacher, Bolig og velfærd Store enheder Et stort boligområde, som ikke er inddelt i mindre enheder, kan føles anonymt og upersonligt Mindre enheder Det er nemmere at føle sig hjemme og danne fællesskaber i et boligområde, som er inddelt i mindre enheder Frizoner Ved at etablere frizoner som private forhaver og nyttehaver, hvor beboerne kan sætte deres præg, kan man opnå en stærkere følelese af hjemlighed Sociale gevinster: - Stærkere følelse af hjemlighed - Stærkere ejerskab - Mere stolthed knyttet til boligområdet - Mindre stigmatisering af boligområdet - Mere eftertragtede boliger Læs mere: Mark Vacher, 2010: Et hjem er noget, man gør Center for Bolig og Velfærd Asger Jorn, 1947: Menneskeboliger eller tankekonstruktioner i jernbeton

15 7 KRIMINALITETSFOREBYGGELSE SIKKER BEBYGGELSE Frygten for indbrud, hærværk og knallertbøller får flere og flere boligafdelinger til at opsætte hegn, overvågningskameraer og adgang forbudt-skilte. Uheldigvis har den slags tiltag bivirkninger i form af stigmatisering af området. Hvis problemerne i stedet løses med kriminalpræventivt design, kan stigmatisering undgås. VIRKER OVER- VÅGNING? Evidensstudier viser, at tvovervågning ikke reducerer vold eller anden personfarlig kriminalitet i et boligområde SFI Campbell, Effects of Closed Circuit Television Surveillance on Crime. Udfordring: Opsætning af hegn og overvågningskameraer for at forhindre kriminalitet og øge trygheden, kan have den uheldige effekt, at det sender signaler om, at området er farligt. Det kan fraholde nogle fra at flytte til området. Her er der ingen, der kan se, hvad vi laver Jeg står her i min have og holder øje med min bil og dem, som kommer forbi Løsning: Kriminalpræventivt design kan løse udfordringerne med utryghed og kriminalitet uden de uheldige bivirkninger. Men det kræver ofte en række forskellige indgreb (se designprincipper på næste side).

16 Sikker bebyggelse Hvis et boligområde er ramt af hærværk, knallertbøller eller en generel følelse af utryghed, er det blevet mere almindeligt at sætte hegn og kameraer op. Desværre viser forskning forskelligrettede resultater af den slags tiltag. Det Kriminalpræventive Råd anbefaler i stedet kriminalpræventivt design som den løsning, der giver de bedste resultater. Tryghedsvandring En tryghedsvandring kan være et godt sted at begynde, hvis man vil finde ud af, hvordan det fysiske miljø er med til at skabe utryghed. En vandring med beboere og kommunale repræsentanter kan udpege de sårbare steder i bebyggelsen, som har brug for redesign. Det kriminalpræventive råd har udgivet folderen Guide til tryghedsvandringer, som kan downloades på deres hjemmeside. Kriminalpræventivt design Grundprincippet i kriminalpræventivt og trygt design er at bruge arkitektur og byplanlægning som redskaber til at befolke områderne, så de ikke fremstår øde, og at skabe klarhed over, hvem der hører til hvor. På den måde er det nemmere at have overblik over og styre området. ØJNE UDENFOR Udsyn fra lejlighederne til udearealerne har en kriminalpræventiv effekt og giver en tryg følelse af at være tæt på andre mennesker, selv når man er alene udenfor. Det kriminalpræventive Råd, Et vågent øje Kantzoner Gode kantzoner hvor folk opholder sig og holder øje Samling af trafikanter Fremfor øde stier og øde parkeringspladser Parkering ved boligen Gør det muligt at holde øje med sin bil fra boligen Ejerskab Steder som beboerne tager ejerskab til, passer på og holder øje med HALVOFFENTLIGT RUM HALVPRIVAT RUM Beplantning Som ikke hindrer overblik (i modsætning til tæt buskads) Belysning Som gør det muligt at genkende ansigter Zoneinddeling OFFENTLIGT RUM Som gør det tydeligt hvem der hører til hvor og skaber zoner, som beboerne passer på og holder øje med Liv og mennesker Der holder øje betyder mindre kriminalitet og mere tryghed Sociale gevinster: - Øget tryghed - Mindre stigmatisering af boligområdet - Mere eftertragtede boliger Læs mere: AlmenNet, 2012: Bo trygt Center for Boligsocial Udvikling, 2012: Tryghed i udsatte boligområder Det kriminalpræventive Råd, 2010: Et vågent øje Welsh, Brandon C. & David P. Farrington, 2008: Effects of Closed Circuit Television Surveillance on Crime SFI Campbell Det kriminalpræventive Råd: Guide til tryghedsvandringer

17 8 BELYSNING GODT OPLYST Et velgennemtænkt lysdesign forøger trygheden og giver sanselige oplevelser når man går gennem området. 21 % Forbedret gadebelysning i det offentlige rum reducerer kriminalitet med 21 % - og har også effekt ved højlys dag Udfordring: Udearealer opleves som utrygge, hvis de ikke er velbelyste. Hvis kun stien er oplyst, og arealerne udenfor stien er mørke, kan man ikke se, om der er andre i området, når man går på stien. Hvis alt på den anden side henligger fuldt oplyst i stadionlys, skaber det heller ikke tryghed, da det giver en følelse af overvågning. Løsning: En god, velgennemtænkt lyssætning skaber både god orientering, tryghed og øget herlighedsværdi. God lyssætning indebærer, at grundbelysning, supplerende grundbelysning og effektbelysning danner en venlig helhed, der passer til boligområdets arkitektur, omgivelser og karakter.

18 Godt oplyst Mange boligområder har steder, som nogle beboerne helst undgår, når det bliver mørkt. Selvom stier gennem et område er oplyst, kan de godt virke utrygge og uoverskuelige, hvis de tilstødende områder ligger i tung mørke. Buskadser, skure, kroge og hjørner, man passerer, skal helst være overskuelige og belyst tilstrækkeligt, så de ikke fremstår som områder, hvor nogen kan gemme sig. Nå, det er bare dig! Et godt lysdesign sørger for, at man kan se og genkende farver og ansigtstræk på de personer, man møder, så mødet bliver trygt. En kreativ brug af lys kan desuden tilføre området stor skønhed og en stærk herlighedsværdi. Vigtigt med godt grundlys Men for at opnå et godt udbytte af æstetisk belysning er det vigtigt, at der opnås en helhed af en grundbelysning, supplerende grundbelysning og en effektbelysning, der fremhæver interessante ting og elementer i området. DET RETTE LYS God belysning handler ikke om meget lys men om det rette lys Supplerende grundbelysning Lyset gør det trygt Lys i opgange og ved indgange Lys der gør det muligt at genkende ansigter Grundbelysning Lyset viser vej Vejbelysning Effektbelysning Lyset gør det smukt Sæt lys på det, der værdsættes og bør fremhæves i boligområdet Belys arkitekturen, træer og landskabet Brug lyskunst og festbelysning Sociale gevinster: - Øget tryghed - Mere sikker færden i boligområdet - Større herlighedsværdi - Mere eftertragtede boliger Læs mere: SFI Campbell, nr. 7, 2008: Se lyset! Gadelygter forebygger kriminalitet AlmenNet, 2012: Bo trygt

19 9 BEPLANTNING VAND OG PLANTER Klimaet ændrer sig, og vi får flere voldsomme regnskyl i Danmark. Skal vi undgå oversvømmelser, er det nødvendigt i fremtiden at håndtere større vandmasser, end vi kan i dag. Men det ekstra vand kan også udnyttes til at ændre flade græsplæner til skønne landskaber, der forbedrer livskvaliteten og sundheden. 1-2 En almindelig græsplæne skal klippes gange om året. En eng skal klippes 1-2 gange om året. Udfordring: Hvis udearealer består af store græsplæner, buske og træer med få variationer, er det grønne miljø ikke stimulerende for sanserne. Og når der kommer store regnskyl, løber vandet væk og fører til oversvømmelser. Min udsigt er kedelig! Jeg keder mig Vi har vand i kælderen, hver gang det regner Jeg kan sidde her i min lejlighed og følge med i årstidernes skiften Se, en frø!! Løsning: Med større afveksling i planter, etablering af regnbede og forsænkede områder, der kan blive til søer ved store regnskyl, kan der skabes et rigere plante- og dyreliv, som giver oplevelser, og man undgår oversvømmelser. Vandet kan udnyttes til en lang række formål indenfor læring og leg, og skaber øget herlighedsværdi.

20 Vand og planter Græsplæner skal slås ofte, og når det regner kraftigt, kan græs ikke holde ret meget vand tilbage. En varieret plantevækst med stor biodiversitet kan give både herlighedsværdi til området og kan holde på regnvand, så det ikke oversvømmer bygninger. Det ekstra vand kan udnyttes rekreativt til nye aktiviteter og herlighedsværdier i området. Forskning viser i øvrigt, at smuk og varieret plantevækst medvirker til øget sundhed og mental sundhed. Vand er grønt Det vigtigste at forstå ved udfordringen om at håndtere store regnmængder er, at der kun vil stå vand i sænkede arealer lige efter store regnskyl. Resten af tiden er arealerne grønne. Det er en god ide at arbejde med regnbede og områder, hvor der gror planter, som kan tåle store vandmængder. Vandbede og midlertidige søer Man kan finde frem til, hvordan en mere righoldig natur med større biodiversitet og regnvandsopsamling kan holde sig indenfor driftsbudgettet ved at bede en landskabsarkitekt eller gartner med kendskab til feltet om at regne på mulighederne. 80 Nærhed til grønne områder scorer værdien 80 på boligpræferenceindekset (0-100). Det gør grønne områder til en af de vigtigste præferencer i befolkningens boligvalg. Center for bolig og Velfærd Nyttehaver Områder som beboerne passer er en mulighed for at spare på driften Giver et rigere plante- og dyreliv Prydhaver Staudebede, rosenbede, løgvækster eller lign. Kan drives af frivillige beboere Naturgræs/ eng Skal kun klippes 1-2 gange om året Giver et rigere plante- og dyreliv Græssende dyr Fx får eller heste Holder græsset kort Levende facader og tage Forsinker regnvand Mindsker varme ø-effekten Vandhul Forsinker regnvand Er et rekreativt element Giver et rigere plante- og dyreliv Regnvandslegeplads Opsamler regnvand Er et rekreativt element til leg og læring Opsamling af regnvand Til genanvendelse af f.eks. i det fælles vaskeri Sociale gevinster: - Klimasikring - Større herlighedsværdi - Mere eftertragtede boliger Læs mere: Naturstyrelsen, 2013: Biodiversitet i byer - Forslag til synergier mellem biodiversitet og byudvikling Bård Isdahl, 2007: På taket, i gården, i parken - Kvalitetskriterier for uterom i tett by Hans Skifter Andersen og Hans Kristensen, 2009: Befolkningens boligønsker, Center for Velfærd

Gruppe 1 Skrevet i den rækkefølge de er udtalt

Gruppe 1 Skrevet i den rækkefølge de er udtalt Borgermøde den 20. januar 2014 om Fremtidens Sølund Input fra grupperne Gruppe 1 Skrevet i den rækkefølge de er udtalt (Denne gruppe valgte ikke at udarbejde en prioriteringspils-planche) Kan Læssøegade

Læs mere

TRYGGE BOLIGOMRÅDER. Inspiration til at skabe tryghed og trivsel gennem kriminalpræventivt arbejde

TRYGGE BOLIGOMRÅDER. Inspiration til at skabe tryghed og trivsel gennem kriminalpræventivt arbejde TRYGGE BOLIGOMRÅDER Inspiration til at skabe tryghed og trivsel gennem kriminalpræventivt arbejde 1 Inspiration til at arbejde med tryghed og kriminalpræventive indsatser i boligområderne BolivVejle har

Læs mere

Sundholm Syd Skema A AB+

Sundholm Syd Skema A AB+ Sundholm Syd Skema A AB+ september 2010 Bertelsen & Scheving arkitekter Almen Bolig + Sundholm Skema A 1 Helhedsplan AB+ 2 AB+ 1 2 Almen Bolig + Sundholm Skema A Bertelsen & Scheving arkitekter Introduktion

Læs mere

Byer i 21 årh. - hvordan?

Byer i 21 årh. - hvordan? Byer i 21 årh. - hvordan? Camilla van Deurs, Arkitekt M.A.A., PhD Associate Partner Gehl Architects Program Del 1 10-10:15 Velkomst v. kommunen 10:15-11 Byrummets funktioner og udfordringer i det 21. Århundrede

Læs mere

velkommen til københavns FØrSte klimakvarter klimakvarter.dk

velkommen til københavns FØrSte klimakvarter klimakvarter.dk VELKOMMEN TIL KØBENHAVNS FØRSTE KLIMAKVARTER klimakvarter.dk 1 3. oplag, april 2013 De stigende regnmængder er en stor udfordring for vores by. Men ved at gribe udfordringen rigtigt an kan vi sikre byen

Læs mere

Indsigelser mod lokalplanen på Søvej.

Indsigelser mod lokalplanen på Søvej. Indsigelser mod lokalplanen på Søvej. Da vi købte huset Søvej 11, og fik læst papirerne igennem, var det bla. uddybet, at på de 2 facader som vender mod Søvej, må der ikke opføres ny bebyggelse. Vi troede

Læs mere

Kan vi effektivisere planlægningen? Danske Planchefer årsmøde 2010

Kan vi effektivisere planlægningen? Danske Planchefer årsmøde 2010 Kan vi effektivisere planlægningen? Danske Planchefer årsmøde 2010 Ulrik Winge, Københavns Kommune 1. Om effekter, ydelser og helheder - metode og tankegang g 2. Om helhedsorienteret drift i TMF Københavns

Læs mere

BYUDVIKLINGSPULJEN ANSØGNINGSSKEMA. Gennemlæs vejledning før skemaet udfyldes PROJEKTETS TITEL. Fornyelse af Peter Fabers Gade

BYUDVIKLINGSPULJEN ANSØGNINGSSKEMA. Gennemlæs vejledning før skemaet udfyldes PROJEKTETS TITEL. Fornyelse af Peter Fabers Gade Bygge- og Teknikforvaltningen Vej & Park, Byrumskontoret Tlf.: 33 66 34 09, Fax: 33 66 71 91, E-mail: bypulje@btf.kk.dk Hjemmeside: www.vejpark.kk.dk/byudviklingspuljen BYUDVIKLINGSPULJEN ANSØGNINGSSKEMA

Læs mere

Den 19. november 2010. Aftale om dispositionsplan

Den 19. november 2010. Aftale om dispositionsplan Den 19. november 2010 Aftale om dispositionsplan Formålet med nærværende aftale er at bekræfte enigheden mellem Brabrand Boligforening og Århus Kommune om den endelige dispositionsplan for Gellerup og

Læs mere

Projektet - Imageskabende Udearealer

Projektet - Imageskabende Udearealer Projektet - Imageskabende Udearealer Hvorfor er projektet relevant i AlmenNet regi? Hvad er status på projektet? Hvordan ser outputtet ud format/artikler m.v.? 3B Remisevænget Øst Projektet - Imageskabende

Læs mere

Forfattere: Finn Kjær Jensen og Tine Sønderby. Tryghedsvandring. alment boligområde. Et erfaringshæfte

Forfattere: Finn Kjær Jensen og Tine Sønderby. Tryghedsvandring. alment boligområde. Et erfaringshæfte Forfattere: Finn Kjær Jensen og Tine Sønderby. Tryghedsvandring i et alment boligområde Et erfaringshæfte Erfaringshæftet er udarbejdet af Gemeinschaft og P21 i samarbejde med Det Kriminalpræventive Råd.

Læs mere

Introduktion til byen Vinge. Levende by. Nærværende natur. 1

Introduktion til byen Vinge. Levende by. Nærværende natur. 1 Introduktion til byen Vinge Levende by. Nærværende natur. 1 2 Vinge Levende by. Nærværende natur. 3 4 Vinge Introduktion til byen Vinge Udgivelsen er baseret på helhedsplanen for Vinge udviklet af et tværfagligt

Læs mere

ATLAS Boliger Bebyggelsesplan Baltorpvej Ballerup. Januar 2013

ATLAS Boliger Bebyggelsesplan Baltorpvej Ballerup. Januar 2013 ATLAS Boliger Bebyggelsesplan Baltorpvej Ballerup Januar 2013 Atlas Grantoftegård Atlas grunden er placeret i kanten af erhvervområdet ved Baltorpvej mellem Råmosen og jernbanen mod nord. Atlas grunden

Læs mere

Bygherrestrategi STRATEGI FOR NYBYGGERI OG RENOVERINGER, LEJERBO KØBENHAVN, 2014 SIDE 1

Bygherrestrategi STRATEGI FOR NYBYGGERI OG RENOVERINGER, LEJERBO KØBENHAVN, 2014 SIDE 1 AF T Bygherrestrategi 20 14 0- -1 FI 03 NA L DR STRATEGI FOR NYBYGGERI OG RENOVERINGER, LEJERBO KØBENHAVN, 2014 SIDE 1 Lejerbo vil bygge rum for liv Rum for liv Flere flytter til København i disse år,

Læs mere

PIGER SKABER BYRUM IDEER TIL FACILITETER OG BYRUM FOR PIGER DET AKTIVE BYRUM

PIGER SKABER BYRUM IDEER TIL FACILITETER OG BYRUM FOR PIGER DET AKTIVE BYRUM PIGER SKABER BYRUM IDEER TIL FACILITETER OG BYRUM FOR PIGER DET AKTIVE BYRUM INDHOLD Introduktion til projektet DET AKTIVE BYRUM SIDE 1 Hvordan skaber man et sted for piger? SIDE 2 Min nye byrumsfacilitet

Læs mere

Nyt Rosenhøj - oplæg til arbejdsgruppens visioner og mål

Nyt Rosenhøj - oplæg til arbejdsgruppens visioner og mål Udkast 1 Nyt Rosenhøj - oplæg til arbejdsgruppens visioner og mål Indledning Udarbejdelsen af projekt Nyt Rosenhøj tager sit udspring i en påkrævet renovering af bygningsmæssige forhold som fx betonskader,

Læs mere

Kriminalpræventiv MiljøPlanlægning. Introduktion til: sikringspolitikker og tekniske sikringstiltag

Kriminalpræventiv MiljøPlanlægning. Introduktion til: sikringspolitikker og tekniske sikringstiltag Kriminalpræventiv MiljøPlanlægning Introduktion til: sikringspolitikker og tekniske sikringstiltag Kriminalpræventiv Miljøplanlægning - ( CPTED DOC ) Otte gode principper Kriminalitetstrekanten Situationel

Læs mere

Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby

Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby Humleby Vi er 750 mennesker, der bor i 235 byggeforeningshuse, opført i perioden 1886-91 som arbejderboliger for B&W. Husene

Læs mere

Spørgeskemaet udfyldes ved at sætte ét kryds i det felt, som svarer til din besvarelse. året

Spørgeskemaet udfyldes ved at sætte ét kryds i det felt, som svarer til din besvarelse. året Side 1 af 10 Kære beboer i Thyges Gaard. Dette spørgeskema er en del af en naboskabsundersøgelse i dit boligområde. Du skal udfylde skemaet ud fra dine egne vurderinger og holdninger. Ingen svar er mere

Læs mere

Boligorganisationen Tårnbyhuse

Boligorganisationen Tårnbyhuse Boligorganisationen Tårnbyhuse Boligorganisationen Tårnbyhuse I forlængelse af opførelsen af etape 3 og 4, Falhøj, er behovet for opdatering og opgradering af de eksisterende uderum i både Anhøj og Jershøj

Læs mere

HAVELEJLIGHEDER. - en ny boligtype. version 3.2

HAVELEJLIGHEDER. - en ny boligtype. version 3.2 HAVELEJLIGHEDER - en ny boligtype version 3.2 UiD 2004 Hvilke boligtyper imødekommer nutidens krav? Parcelhuset kan indrettes individuelt, adgangsforholdene er private og haven er ens egen... men det er

Læs mere

LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT. - strategi for et grønnere København

LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT. - strategi for et grønnere København LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT - strategi for et grønnere København Mål og visioner for et grønnere København I visionen for København som Miljømetropol har vi under overskriften En grøn og blå hovedstad

Læs mere

Den gamle Højskole - 3 volumenstudier for ny bebyggelse

Den gamle Højskole - 3 volumenstudier for ny bebyggelse 43.000 29.000 42.000 28.000 ca. 40.000 ca. 25.500 25.340 16.000 22.500 13.000 18.343 12.000 10.500 0.000 Forslag 1a Den gamle Højskole - 3 volumenstudier for ny bebyggelse Bebyggelse på højskole-området

Læs mere

FREDERIKSSUNDSVEJ 129a+b, HØJENHALD 2-14 OG SVENSKELEJREN 9

FREDERIKSSUNDSVEJ 129a+b, HØJENHALD 2-14 OG SVENSKELEJREN 9 BILAG 4 BESLUTNING FÆLLES GÅRDHAVE Svenskelejrenkarréen FREDERIKSSUNDSVEJ 129a+b, HØJENHALD 2-14 OG SVENSKELEJREN 9 Borgerrepræsentationen har xx.xx.2015 godkendt Teknikog Miljøforvaltningens byfornyelsesbeslutning

Læs mere

Referat til offentliggørelse fra styringsdialogmøde mellem Boligselskabet Baldersbo og Ballerup Kommune onsdag den 30. januar 2013

Referat til offentliggørelse fra styringsdialogmøde mellem Boligselskabet Baldersbo og Ballerup Kommune onsdag den 30. januar 2013 Referat til offentliggørelse fra styringsdialogmøde mellem Boligselskabet Baldersbo og Ballerup Kommune onsdag den 30. januar 2013 Deltagere: Søren Christiansen, Boligselskabet Baldersbo Michael Hesselberg,

Læs mere

Når boligen bliver et HJeM

Når boligen bliver et HJeM fotos: bam/scanpix Når boligen bliver et HJeM Vores hjem er ikke blot vores bolig, den er en del af os selv og vores identitet. På godt og ondt for vi er ikke så gode til at acceptere forskellighed og

Læs mere

Byskolen i Faaborg. 21 marts 2012 - Praksis Arkitekter

Byskolen i Faaborg. 21 marts 2012 - Praksis Arkitekter Byskolen i Faaborg 21 marts 2012 - Praksis Arkitekter BYSKOLEN i FAABORG Byskolen Byskolen er i dag en kulturinstitution, der huser en række skoler og foreninger. De fysiske rammer fremstår som nedslidte

Læs mere

Lærkeparken Afdelingsmøde 16.12.2014

Lærkeparken Afdelingsmøde 16.12.2014 Lærkeparken Afdelingsmøde 16.12.2014 17.00 Velkomst Dagsorden Hovedtidsplan 17.05 CASE 17.10 Forrige møde / siden sidst 17.20 Sivegade Trafikløsning 17.35 Servicehus 17.50 Lejlighedsplaner - 2 eksempler

Læs mere

Liselundvej LISELUNDVEJ, 4200 SLAGELSE SALGSPROSPEKT 2014

Liselundvej LISELUNDVEJ, 4200 SLAGELSE SALGSPROSPEKT 2014 Liselundvej LISELUNDVEJ, 4200 SLAGELSE SALGSPROSPEKT 2014 Side 2 Liselundvej salgsprospekt 2014 Enestående parkområde, hyggelige boliger og et væld af fritidstilbud lige om hjørnet. Det er Liselundvej.

Læs mere

FÆLLES GÅRDHAVE VEST FORSLAG. Skt. Hans Gade-karréen

FÆLLES GÅRDHAVE VEST FORSLAG. Skt. Hans Gade-karréen FORSLAG FÆLLES GÅRDHAVE Skt. Hans Gade-karréen VEST Ravnsborggade 5-7, Nørrebrogade 20-24 samt Fælledvej 2, 4 og 10 Teknik- og Miljøudvalget vedtog den 2. juni 2014 at sende dette forslag i høring. Frem

Læs mere

14 NYE BOLIGER PÅ KJELDING HØJ

14 NYE BOLIGER PÅ KJELDING HØJ 14 NYE BOLIGER PÅ KJELDING HØJ 17.03.2011 boligbebyggelse på kjelding høj i struer 2 OVERORDNET DISPONERING Den udbudte, smukt placerede storparcel på Kjelding Høj er karakteriseret ved et fint kuperet

Læs mere

PARKERING OG BYKVALITET INSPIRATION TIL VÆRDISKABENDE PARKERINGSLØSNINGER

PARKERING OG BYKVALITET INSPIRATION TIL VÆRDISKABENDE PARKERINGSLØSNINGER PARKERING OG BYKVALITET INSPIRATION TIL VÆRDISKABENDE PARKERINGSLØSNINGER 1 2 Vurdér den samlede økonomi og værdiskabelse for hele projektet og skab optimale rammer for opførelse, ejerskab og drift Tænk

Læs mere

Dagsorden. Godkendelse af referat fra sidste møde (opsamling) Sammenlignelige uheldsstatistikker og gennemkørende trafik

Dagsorden. Godkendelse af referat fra sidste møde (opsamling) Sammenlignelige uheldsstatistikker og gennemkørende trafik Dagsorden Godkendelse af referat fra sidste møde (opsamling) Sammenlignelige uheldsstatistikker og gennemkørende trafik Orientering om omverdensindragelsen Evt. Ca. 25 uheld Nordre Frihavnsgade Ca. 17

Læs mere

bebyggelsen -kvalitet og variation Arkitekturen vinduer eller murede facader med helt andre udtryk.

bebyggelsen -kvalitet og variation Arkitekturen vinduer eller murede facader med helt andre udtryk. Royal Golf Center Ørestads Blvd. bebyggelsen -kvalitet og variation Bella Center Bella Center station M Kalvebod Fælled Horisonten2 Horisonten1 Center Blvd. 2A 2B 2C 2D Byparken 4 C. F. Møllers Allé Edvard

Læs mere

Natur kan lindre stress, smerter og depression

Natur kan lindre stress, smerter og depression NATUR kan lindre stress, smerter og depression fremhæves i en række undersøgelser som afgørende for lindring af stress, smerter og depression*. er et vigtigt element for patienter, pårørende og personale.

Læs mere

FÆLLES GÅRDHAVE Sjællandsgade Karréen

FÆLLES GÅRDHAVE Sjællandsgade Karréen FORSLAG FÆLLES GÅRDHAVE Sjællandsgade Karréen Nøddebogade 1-5, Sjællandsgade 33-55, Refnæsgade 28-34 og Fensmarksgade 23-27. Teknik- og Miljøudvalget vedtog den 24.2.2014 at sende dette forslag om fælles

Læs mere

BILAG 1 ALMENE BOLIGER I NORDHAVN

BILAG 1 ALMENE BOLIGER I NORDHAVN 1 BILAG 1 ALMENE BOLIGER I NORDHAVN 2 ALMENE BOLIGER I NORDHAVN INDHOLDSFORTEGNELSE OG INDLEDNING SIDE INDHOLDSFORTEGNELSE OG INDLEDNING Indholdsfortegnelse 2 Om udbuddet af grundkapital i Nordhavn 2 GRUNDKAPITAL

Læs mere

Indhold i helhedsplanen for Lærkeparken

Indhold i helhedsplanen for Lærkeparken Indhold i helhedsplanen for Lærkeparken Efterisolering af ydervægge Niveaufri adgang til alle rum Ny fordør Åbning mellem entre, opholdsrum og køkken Nyt tilgængeligt badeværelse Nye vandrør Ny ventilation

Læs mere

BILAG 8 NOTAT 22/05 2013 BELÆGNING UD FOR NYHAVN 71 KVÆSTHUSMOLEN SYD

BILAG 8 NOTAT 22/05 2013 BELÆGNING UD FOR NYHAVN 71 KVÆSTHUSMOLEN SYD BILAG 8 NOTAT 22/05 2013 BELÆGNING UD FOR NYHAVN 71 KVÆSTHUSMOLEN SYD Nyhavns huse står på nordsiden af kanalen, side om side med den kendte smalle, lodrette takt, med forskellige højder og farver. Her

Læs mere

Modernisering af regionalbusterminalen på Aalborg Busterminal

Modernisering af regionalbusterminalen på Aalborg Busterminal Modernisering af regionalbusterminalen på Aalborg Busterminal Resumé Ansøgning til Fremkommelighedspuljen Nordjyllands Trafikselskab (NT) har igennem et stykket tid arbejdet med at opgradere Aalborg Busterminal

Læs mere

Indhold i helhedsplanen for Granparken

Indhold i helhedsplanen for Granparken Indhold i helhedsplanen for Granparken Efterisolering af ydervægge Niveaufri adgang til lejligheden Ny fordør Åbning mellem entre, opholdsrum og køkken Nyt tilgængeligt badeværelse Ny faldstamme i badeværelse

Læs mere

2150 Nordhavn Projektsalg: danbolig Nygårdsvej 2 2100 København Ø Tlf.: 38 41 70 00 svanemoellen@danbolig.dk www.danbolig.dk

2150 Nordhavn Projektsalg: danbolig Nygårdsvej 2 2100 København Ø Tlf.: 38 41 70 00 svanemoellen@danbolig.dk www.danbolig.dk 2150 Nordhavn 02 kronløbshuset.dk Velkommen til Et nyt byggeri i harmoni med havnemiljøet Arkitekturen ideen den nye bydel Ejerlejligheder med taghave, terrasse eller altaner Lejlighedstyper fleksibel

Læs mere

Orientering om helhedsplan

Orientering om helhedsplan Orientering om helhedsplan Askerødbebyggelsen september 2008 Til beboerne i Askerød På beboermødet den 9. marts 2008 blev der nedsat følgende tre fokusgrupper med følgende emner 1. Stamhus og institutioner

Læs mere

P S Y K I A T R I S K E H A V E R Erfaringer fra Psykiatrisk Center Ballerup. maj 2014

P S Y K I A T R I S K E H A V E R Erfaringer fra Psykiatrisk Center Ballerup. maj 2014 P S Y K I A T R I S K E H A V E R Erfaringer fra Psykiatrisk Center Ballerup maj 2014 INDHOLD Formål 5 Intro - processen 6 Havens størrelse 8 Havens formsprog 10 Havens rammer 12 Bevægelse og flow i haven

Læs mere

schønherr / stedet kommer først

schønherr / stedet kommer først schønherr / stedet kommer først program merværdi klimatilpasningsstempel? alle steder er forskellige alle steder har deres eget helt særlige karakteristika, nogen steder emmer af historie, stemning og

Læs mere

!"##$%&'()"*+,'-%./(0+12*34%-%.5(-%+67..,*2&'5(6,)"'4%-%.12328,+9! 3

!##$%&'()*+,'-%./(0+12*34%-%.5(-%+67..,*2&'5(6,)'4%-%.12328,+9! 3 Sjælsmark 2 !"##$%&'()"*+,'-%./(0+12*34%-%.5(-%+67..,*2&'5(6,)"'4%-%.12328,+9! 3 Indbrudssikring/Nabohjælp KRIMINALITETSTREKANTEN Motiveret gerningsmand Gerningssted Offer/Forurettet - Tyvens indgang 26

Læs mere

Struer Boligselskab bygger for fremtiden

Struer Boligselskab bygger for fremtiden Struer Boligselskab bygger for fremtiden Nye og renoverede boliger i afdeling 1, Ølbyvej, Voldgade og Solkrogen Bæredygtigt byggeri / Moderne boliger / Udsigt til Limfjorden OM PROJEKTET Boliger til alle

Læs mere

Husorden afd. 13-15 og16

Husorden afd. 13-15 og16 Husorden afd. 13-15 og16 HUSORDEN Store Tingbakke, Vodskov Generelt Denne husorden skal ses i sammenhæng med nødvendigheden af at opretholde faste regelsæt i en fælles bebyggelse som Store Tingbakke,

Læs mere

Ejerforeningen Birkeparken

Ejerforeningen Birkeparken Ejerforeningen Birkeparken 4. marts 2015 Pejling 2015 Status Vi har udleveret 78 spørgeskemaer. Og modtaget 45 spørgeskemaer modtaget retur. Enkelte spørgsmål er ikke besvaret af alle derfor summere antallet

Læs mere

HUSORDEN Dannerhøj. 1 Bygninger

HUSORDEN Dannerhøj. 1 Bygninger Husorden afd.17 HUSORDEN Dannerhøj Denne husorden skal ses i sammenhæng med nødvendigheden af at opretholde faste regelsæt i en fælles bebyggelse som Dannerhøj, hvor mange mennesker bor så tæt sammen som

Læs mere

Opsamling fra informationsmøde afholdt d. 13. maj 2014

Opsamling fra informationsmøde afholdt d. 13. maj 2014 Til Informationsmøde om Kvæsthusprojektet og Sankt Annæ Projektet 13. maj 2014 Fra Kvæsthusselskabet og Sankt Annæ Selskabet ddd Opsamling fra informationsmøde afholdt d. 13. maj 2014 Kvæsthusselskabet

Læs mere

Havelejligheder i Lyngby-Taarbæk. 176 parcelhuse 176 etagelejligheder 176 havelejligheder. 176 parcelhuse 176 etagelejligheder 176 havelejligheder

Havelejligheder i Lyngby-Taarbæk. 176 parcelhuse 176 etagelejligheder 176 havelejligheder. 176 parcelhuse 176 etagelejligheder 176 havelejligheder Havelejligheder i Lyngby-Taarbæk 176 parcelhuse 176 etagelejligheder 176 havelejligheder 176 parcelhuse 176 etagelejligheder 176 havelejligheder + = + = Parcelhuse 176 parcelhuse med egen have og private

Læs mere

HUSORDEN Dannerhøj. 1 Bygninger

HUSORDEN Dannerhøj. 1 Bygninger Husorden afd.17 HUSORDEN Dannerhøj Denne husorden skal ses i sammenhæng med nødvendigheden af at opretholde faste regelsæt i en fælles bebyggelse som Dannerhøj, hvor mange mennesker bor så tæt sammen som

Læs mere

Velkommen som beboer i Hjerteparken

Velkommen som beboer i Hjerteparken Velkommen som beboer i Hjerteparken Boligselskabet BSB Svendborg samt Hjerteparkens afdelingsbestyrelse byder alle nye beboere velkommen her til afdeling 8 Hjerteparken. Vi vil håbe, at I kan falde godt

Læs mere

S t o r e K r o Ombygning og nybygning

S t o r e K r o Ombygning og nybygning Dato: 2011-06-10 1 Store Kro Kroens historie Kong Frederik d. 4 opførte Store Kro i 1719-1722 som overnatingssted for slottets gæster. Kroen blev indviet ca. et halvt år efter Fredensborg Slot og hofbygmester

Læs mere

Forslag om lade-standere til el-biler Forslag om bedre parkeringsforhold for ladcykler Forslag om kameraovervågning Forslag om mere belysning på

Forslag om lade-standere til el-biler Forslag om bedre parkeringsforhold for ladcykler Forslag om kameraovervågning Forslag om mere belysning på Forslag om lade-standere til el-biler Forslag om bedre parkeringsforhold for ladcykler Forslag om kameraovervågning Forslag om mere belysning på udendørs fællesområder Forslag om: Lade-standere til el-biler

Læs mere

Oppvekst og bomiljø. Pulsen, Assens (6.000 indb)

Oppvekst og bomiljø. Pulsen, Assens (6.000 indb) Oppvekst og bomiljø Birgitte Svarre, associate, ph.d. 4. november 2014 Konferense om planlegging, bomiljø og folkehelse Rica Hotel Seilet, Molde Pulsen, Assens (6.000 indb) 1. Byer for mennesker 2. Liv

Læs mere

Halmtorvet. - Et kulturanalytisk evalueringsprojekt

Halmtorvet. - Et kulturanalytisk evalueringsprojekt Halmtorvet - Et kulturanalytisk evalueringsprojekt Af Maria Kristiansen, Tue Clausen og Lars Salomonsson Christensen Målet med dette evalueringsprojekt er at undersøge, om intentionerne bag byfornyelsen

Læs mere

Beboermøde den 15.1.2015 - Angående opfølgning på 360 graders eftersyn.

Beboermøde den 15.1.2015 - Angående opfølgning på 360 graders eftersyn. Notat Side 1/5 Beboermøde den 15.1.2015 - Angående opfølgning på 360 graders eftersyn. I mødet deltog: Beboere: 29 incl. afdelingsbestyrelsen. Afdelingsbestyrelsen: John Hansen Jan Sørensen Ellen Margrethe

Læs mere

360 GRADERS EFTERSYN. Sundby-Hvorup Boligselskab Ulsted Afdeling 4

360 GRADERS EFTERSYN. Sundby-Hvorup Boligselskab Ulsted Afdeling 4 360 GRADERS EFTERSYN Sundby-Hvorup Boligselskab Ulsted Afdeling 4 360 GRADERS EFTERSYNET HVAD ER ET 360 GRADERS EFTERSYN? TILSTANDEN I AFDELING 4 Sundby-Hvorup Boligselskab har i løbet af de sidste måneder

Læs mere

OPSAMLING WORKSHOP B. Det nære, der hvor vi bor. Søndag 5/1 2014 Kl. 10-12. Læs hvad beboerne mener om deres fremtidige bolig i Ryhaven

OPSAMLING WORKSHOP B. Det nære, der hvor vi bor. Søndag 5/1 2014 Kl. 10-12. Læs hvad beboerne mener om deres fremtidige bolig i Ryhaven Læs hvad beboerne mener om deres fremtidige bolig i Ryhaven OPSAMLING WORKSHOP B Det nære, der hvor vi bor Søndag 5/1 2014 Kl. 10-12 Tak til alle fremmødte til workshoppen i søndags. Det var dejligt at

Læs mere

Den Boligsociale Helhedsplan. Charlottekvarteret - Mennekser i fokus 2012-2016

Den Boligsociale Helhedsplan. Charlottekvarteret - Mennekser i fokus 2012-2016 Den Boligsociale Helhedsplan Charlottekvarteret - Mennekser i fokus 2012-2016 2 INDHOLD Introduktion 2 Forord 2 Indledning 2 Spørgsmål & svar 4-6 Uddannelse, beskæftigelse & erhverv 8 Intro 8 Målet er

Læs mere

Husorden for ejerforeningen 4OK. Revideret 2015

Husorden for ejerforeningen 4OK. Revideret 2015 Husorden for ejerforeningen 4OK Revideret 2015 AFFALD Køkken affald: På Landlystvej er opstillet grønne containere til køkkenaffald. Affaldsposerne skal snøres sammen inden de smides i containerne, så

Læs mere

KOMBINÉR BOLIG OG ERHVERV KREATIVE FAMILIEBOLIGER RUM TIL AT BO OG ARBEJDE

KOMBINÉR BOLIG OG ERHVERV KREATIVE FAMILIEBOLIGER RUM TIL AT BO OG ARBEJDE KOMBINÉR BOLIG OG ERHVERV KREATIVE FAMILIEBOLIGER RUM TIL AT BO OG ARBEJDE FAMILIEBOLIGER MED PLADS TIL BÅDE ARBEJDE, FAMILIELIV OG FÆLLESSKAB Som beboer i de Kreative Familieboliger får man en unik mulighed

Læs mere

Idekatalog for Gadehavegård. en case for forbedring af miljø og klima i alment boligbyggeri

Idekatalog for Gadehavegård. en case for forbedring af miljø og klima i alment boligbyggeri en case for forbedring af miljø og klima i alment boligbyggeri November 2013 en case for forbedring af miljø og klima i alment boligbyggeri November 2013 Udarbejdelsen af idekataloget er iværksat af Domea

Læs mere

Hvorfor almene boliger? Introduktion til nye medarbejdere

Hvorfor almene boliger? Introduktion til nye medarbejdere Hvorfor almene boliger? Introduktion til nye medarbejdere Almene boliger Almene boliger omfatter: Familieboliger Ældreboliger Ungdomsboliger Den historiske baggrund Købehavn vokser 1902: ca. 500.000 indbyggere

Læs mere

Infill, Boliger, Tøndergade, København V.

Infill, Boliger, Tøndergade, København V. Introduktion Med tanken på fortætning af byen og manglen på billige boliger i København, har jeg valgt at tegne en infill ejendom med boliger eg let erhverv. Beliggenheden er på Vesterbro, nærmere bestemt

Læs mere

Nr.2 Djonni Skoubo Havnevej 19a+b, Snaptun 7130 Juelsminde

Nr.2 Djonni Skoubo Havnevej 19a+b, Snaptun 7130 Juelsminde Tjørnevej 6 7171 Uldum T: 79755000 Lene Stegemejer Dir: 79755683 Mob: e-mail: Lene.Stegemejer @Hedensted.dk Sagsnr. 01.03.00-P19-3-14 18.3.2015 Notat til bemærkninger i forbindelse med naboorientering

Læs mere

PÅ SYDLEJREN Flyvestation Værløse, Sydlejren BOLIGER AUGUST 2015

PÅ SYDLEJREN Flyvestation Værløse, Sydlejren BOLIGER AUGUST 2015 PÅ SYDLEJREN Flyvestation Værløse, Sydlejren BOLIGER AUGUST 2015 Beliggenhed NORDLEJREN FLYVESTATION VÆRLØSE SLETTEN SYDLEJREN KILDEDAL ST. 2 MÅLØV Sydlejren er placeret naturskønt på kanten af Måløvs

Læs mere

Regeringens forhandlingsudspil til Boligaftale 2014. - Ramme for investeringer i den almene sektor -

Regeringens forhandlingsudspil til Boligaftale 2014. - Ramme for investeringer i den almene sektor - Regeringens forhandlingsudspil til Boligaftale 2014 - Ramme for investeringer i den almene sektor - Oktober 2014 Regeringens udspil til Boligaftale 2014 Sammenfatning Regeringen har siden tiltrædelsen

Læs mere

Et vågent øje. Tv-overvågning og andre forebyggende metoder i boligområder. Claus Fisker/Scanpix

Et vågent øje. Tv-overvågning og andre forebyggende metoder i boligområder. Claus Fisker/Scanpix Et vågent øje Tv-overvågning og andre forebyggende metoder i boligområder Claus Fisker/Scanpix Indhold Et vågent øje........................................3 Hvad skal I kigge efter?................................3

Læs mere

Publikationen tager udgangspunkt i en forsøgsproces i boligområdet Kærene i Rødovre.

Publikationen tager udgangspunkt i en forsøgsproces i boligområdet Kærene i Rødovre. Publikationen tager udgangspunkt i en forsøgsproces i boligområdet Kærene i Rødovre. KOLOFON 1. udgivelse, 2012 Nabo-Hood - et forsøgsprojekt om tryghedsvandringer Forfatter Tine Sønderby Assistenter Minja

Læs mere

bringer dig hjem Lad op, nyd din tid på altanen med udsigt over Søndre Strand og Køge by.

bringer dig hjem Lad op, nyd din tid på altanen med udsigt over Søndre Strand og Køge by. Bo med havet på første klasse Du har nu muligheden for at bo, hvor der er højt til himlen, sand under fødderne, bølgebrus som sød musik. Og kort vej til byens puls og liv. Den saltfyldte duft af hav i

Læs mere

P-HUS PÅ SORTEBRØDRE PLADS

P-HUS PÅ SORTEBRØDRE PLADS P-HUS PÅ SORTEBRØDRE PLADS Parkeringsstrategien for Roskilde bymidte blev drøftet på byrådsmødet den 19. marts 2013. Baggrunden for strategien er byrådets ønske om at styrke bymidten som hele kommunens

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Tingbjerg-Utterslevhuse

Indholdsfortegnelse. Tingbjerg-Utterslevhuse Tingbjerg-Utterslevhuse COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefa 45 97 22 12 wwwcowidk Indholdsfortegnelse 1 Områdernes afgrænsning 2 2 Elementer i området 2 3 Lejligheder

Læs mere

MINI GUIDE TIL ET BÆREDYGTIGT

MINI GUIDE TIL ET BÆREDYGTIGT MINI GUIDE TIL ET BÆREDYGTIGT LÆSEVEJLEDNING Lejerbos bæredygtige boliger er beskrevet i tre dokumenter, som samlet tegner Lejerbos koncept for almene bæredygtige boliger. Visionsdokumentet beskriver den

Læs mere

Afdeling i boligorganisationen Lejerbo

Afdeling i boligorganisationen Lejerbo DIGITAL VERSION DENNE PUBLIKATION HANDLER OM TRYGHED OG UTRYGHED. DEN BESKRIVER, HVORDAN MAN KAN ARBEJDE MED DEN OPLEVEDE TRYGHED I ET OMRÅDE, OG HVORDAN MAN KAN BRUGE METODEN TRYGHEDSVANDRING I PROCESSEN.

Læs mere

SPOR H: Borgerinddragelse i klimatilpasning

SPOR H: Borgerinddragelse i klimatilpasning SPOR H: Borgerinddragelse i klimatilpasning Dorthe Hedensted Lund Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, Københavns Universitet dhl@life.ku.dk Indhold Borgerinddragelse i klimatilpasning giver

Læs mere

Gedvad Danmarks klogeste klimatilpasning!

Gedvad Danmarks klogeste klimatilpasning! Gedvad Danmarks klogeste klimatilpasning! Gedvadområdet Projektområdet udgøre et topopland, der oprindeligt har afvandet mod nord gennem Bagsværd Rende til Lyngby Sø. Overordnede visioner og mål for projektet

Læs mere

HELSINGØR STADION ATRIUM ARKITEKTER 09.06.2015

HELSINGØR STADION ATRIUM ARKITEKTER 09.06.2015 HELSINGØR STADION ATRIUM ARKITEKTER 09.06.2015 ATRIUM ARKITEKTER ApS Sofie Brahes gade 1A 3000 Helsingør Telefon nr. +45 60 21 23 72 Mail info@atriumarkitekter.dk INDHOLDSFORTEGNELSE Side 4 HELSINGØR Side

Læs mere

Informations- og idémøde om renovering Afdeling Fruehøj: Brorsonsvej 55 63 og Fruehøjvej 34-38

Informations- og idémøde om renovering Afdeling Fruehøj: Brorsonsvej 55 63 og Fruehøjvej 34-38 REFERAT Informations- og idémøde om renovering Afdeling Fruehøj: Brorsonsvej 55 63 og Fruehøjvej 34-38 Torsdag den Klokken 19.00 21.15 Mødested: Fælleshuset, Brorsonsvej 53 A, 7400 Herning Deltagere: 30

Læs mere

Velkommen til MunkePorten indgangen til Hillerød Centrum. 75 moderne og lyse lejeboliger www.munkeporten.dk

Velkommen til MunkePorten indgangen til Hillerød Centrum. 75 moderne og lyse lejeboliger www.munkeporten.dk Velkommen til MunkePorten indgangen til Hillerød Centrum 75 moderne og lyse lejeboliger www.munkeporten.dk Velkommen til MunkePorten indgangen til Hillerød Centrum MunkePorten er et kombineret finanscenter,

Læs mere

IP13: Dokumentation af LAR-anlæg ved Pilebroen. Opsamling på spørgeskemaundersøgelse

IP13: Dokumentation af LAR-anlæg ved Pilebroen. Opsamling på spørgeskemaundersøgelse IP13: Dokumentation af LAR-anlæg ved Pilebroen på Bornholm Opsamling på spørgeskemaundersøgelse under IP13 Titel: Opsamling på spørgeskemaundersøgelse under IP13 Udarbejdet for: Vand i Byer Udarbejdet

Læs mere

Granparken Afdelingsmøde 3-15.12.2014

Granparken Afdelingsmøde 3-15.12.2014 Granparken Afdelingsmøde 3-15.12.2014 19.00 Velkomst Dagsorden Hovedtidsplan 19.05 CASE 19.10 Forrige møde / siden sidst 19.20 Sivegade Trafikløsning 19.35 Servicehus 19.50 Lejlighedsplaner - 2 eksempler

Læs mere

www.egebaek-byg.dk Egebæk Byg A/S opfører 40 lyse arkitekttegnede lejligheder midt i byen tæt på naturen Salg og information

www.egebaek-byg.dk Egebæk Byg A/S opfører 40 lyse arkitekttegnede lejligheder midt i byen tæt på naturen Salg og information Hyvildparken Egebæk Byg A/S opfører 40 lyse arkitekttegnede lejligheder midt i byen tæt på naturen Salg og information Brande Tlf. 9718 0815 DanBolig Brande ApS Storegade 32 7330 Brande Tlf.: 89 18 08

Læs mere

Ide/Forslag Prioritering Ide/forslag Prioritering Nye køkkener og bad 1 Mere afveksling 1 Både åbne og lukkede. 2 Mindst lige så meget.

Ide/Forslag Prioritering Ide/forslag Prioritering Nye køkkener og bad 1 Mere afveksling 1 Både åbne og lukkede. 2 Mindst lige så meget. Gruppe Ide/Forslag Prioritering Ide/forslag Prioritering Nye køkkener og bad Mere afveksling Både åbne og lukkede Mindst lige så meget køkkener grønt som nu Skabe med skydedøre Lyst byggeri Nye store vinduer

Læs mere

Region Hovedstaden Nye anlæg for affald, regn og spildevand på Glostrup Hospital som OPP

Region Hovedstaden Nye anlæg for affald, regn og spildevand på Glostrup Hospital som OPP Region Hovedstaden Nye anlæg for affald, regn og spildevand på Glostrup Hospital som OPP Appendiks 1.12 Helbredsgreb Glostrup Hospital 01.02.2012 Helhedsgreb for Glostrup hospital 01.02.2012 msel0015 Byggeafdelingen

Læs mere

DTU-Compute. Institut for Matematik & Computer Science. Danmarks Teknisk Universitet

DTU-Compute. Institut for Matematik & Computer Science. Danmarks Teknisk Universitet DTU-Compute Institut for Matematik & Computer Science Danmarks Teknisk Universitet Danmarks Teknisk Universitet (DTU) Lyngby Campus På DTU nord for København har Christensen & Co arkitekter skabt en ny

Læs mere

Indholdsfortegnelse. «Bruger_Initial»

Indholdsfortegnelse. «Bruger_Initial» «Bruger_Initial» «Bruger_Initial» Indholdsfortegnelse GENERELT... 3 AFFALD... 3 ANTENNER/PARABOLER... 3 BIL-, KNALLERTKØRSEL M.V.... 3 CYKLER, KNALLERTER, INDKØBSVOGNE M.M.... 3 DØRSKILTE... 3 FODRING

Læs mere

Kim efterlyste en underskrevet anvisningsaftale for Søtoften. Det blev aftalt at boligselskabet sender aftalen.

Kim efterlyste en underskrevet anvisningsaftale for Søtoften. Det blev aftalt at boligselskabet sender aftalen. Hagen Ahlgreen Jette Fesner Bettina Foltinger Liselotte Hvidt Ballerup almennyttige Boligselskab Kim Pasternak, Boligkontoret Lone Schock, Malene Aagaard Kristensen og Hanne Nygård Jensen Center for By,

Læs mere

Bord nr. Emne Forslag 5 Aktivitetsmuligheder Multihus som skal være centralt placeret i afdelingen 1 Altaner Større altaner 2 Altaner Tilvalgsmulighed for lukkede altaner (og større altaner) 4 Altaner

Læs mere

Husorden Funktionærernes boligselskab i Rødovre Kommune. Afdeling 702-01 Valhøjparken.

Husorden Funktionærernes boligselskab i Rødovre Kommune. Afdeling 702-01 Valhøjparken. Husorden Funktionærernes boligselskab i Rødovre Kommune. Afdeling 702-01 Valhøjparken. Vedtaget på afdelingsmødet den 12. april 2011 Indhold 1. Lejemålet 1.1. Overholdelse 1.2. Benyttelse 1.3. Ændringer

Læs mere

Sønderparken. Moderne lejligheder. Attraktive fællesarealer. Bliv en del af Sønderparkens fællesskab Velkommen hjem

Sønderparken. Moderne lejligheder. Attraktive fællesarealer. Bliv en del af Sønderparkens fællesskab Velkommen hjem Sønderparken Moderne lejligheder Attraktive fællesarealer Bliv en del af Sønderparkens fællesskab Velkommen hjem Danmarksgade 81 7000 Fredericia Tel 75 92 48 44 adm@boli.nu Åbningstider Mandag - fredag:

Læs mere

Bredebro - Sønderjyllands blomstrende by i bevægelse

Bredebro - Sønderjyllands blomstrende by i bevægelse Bredebro - Sønderjyllands blomstrende by i bevægelse Illustration af Toosbuys Torv set fra Storegade Mer a kite ur hverd gen! www.movearkitektur.dk Eng i blomsterflor Åen løber I forbindelse med områdefornyelsesprojektet

Læs mere

Organisationsbestyrelsens beretning for 2009

Organisationsbestyrelsens beretning for 2009 Organisationsbestyrelsens beretning for 2009 Jeg vil som jeg plejer aflægge beretning, der dækker tidsrummet fra sidste generalforsamling til dato. Administrationen. FA09 har for nylig fået nye lokaler

Læs mere

Boligorganisationen Tårnbyhuse

Boligorganisationen Tårnbyhuse Boligorganisationen Tårnbyhuse Boligorganisationen Tårnbyhuse 1 Bagrund Heldigvis synes de fleste beboere, at Saltværkshuse er et dejligt sted at bo. Det skal det også være i fremtiden. Derfor er der siden

Læs mere

Olof Palmes Park. - Skønne solfyldte balkoner - Stor fælles tagterrasse - Grønne fællesarealer - Tæt på skov og eng ARKITEKTTEGNEDE BOLIGER TIL LEJE

Olof Palmes Park. - Skønne solfyldte balkoner - Stor fælles tagterrasse - Grønne fællesarealer - Tæt på skov og eng ARKITEKTTEGNEDE BOLIGER TIL LEJE Olof Palmes Park ARKITEKTTEGNEDE BOLIGER TIL LEJE - Skønne solfyldte balkoner - Stor fælles tagterrasse - Grønne fællesarealer - Tæt på skov og eng Adresse: Olof Palmes Allé 42B Skejby, Århus www.olofpalmespark.dk

Læs mere

Nyt markant byggeri i Randers midtby

Nyt markant byggeri i Randers midtby Situationsplan Den eksisterende ejendom nedbrydes til fordel for en ny og mere markant bygning. Bygning I forbindelse med opførelsen af bygningen udføres den nye vej til det bagvedliggende område i henhold

Læs mere

Formandens beretning for året 2013 A/B Opnæsgård

Formandens beretning for året 2013 A/B Opnæsgård Formandens beretning for året 2013 A/B Opnæsgård Som tiden dog flyver af sted. Jeg synes ikke, at det er ret lang tid siden, at vi stiftede vores andelsboligforening. Men i år har vi faktisk 10 års jubilæum

Læs mere

RENOVERING AF ALMENE BOLIGER 2013 BILAG 1

RENOVERING AF ALMENE BOLIGER 2013 BILAG 1 RENOVERING AF ALMENE BOLIGER 2013 BILAG 1 Indhold PLACERING OG PROJEKTINDHOLD S. 2 AAB: FØLFODVEJ (AFD. 111) S. 3-4 3B: STUBMØLLEVEJ (AFD. 6066) S. 5-6 VIBO: HJØRNEVÆNGET (AFD. 111) S. 7-8 RØGERITOFTEN

Læs mere