Center for Bygninger, Byggetilladelser Nord Njalsgade 13 Postboks København V Att. Kirsten Søie

Transkript

1 Center for Bygninger, Byggetilladelser Nord Njalsgade 13 Postboks København V Att. Kirsten Søie Indsendt via Med henvisning til det modtagne materiale for ovennævnte byggesag / høring, skal vi hermed fremsætte følgende bemærkninger til sagen. 1. Selve omfanget af projektet på matriklen er en helt ny bebyggelse i 5 etager, hvilket er en væsentlig ændring ift. den nuværende benyttelse, der i mange år har været lav bebyggelse og delvis parkeringsplads. Byggeriet adskiller sig ved nedenstående punkter og strider mod BR10, kap : a. BR stk. 1 nr. 2 Byggeriets arkitektoniske karakter vil virke dominant og ude af trit med karréens og kvarterets nuværende karakter. Store glaspartier mod gaden sammenholdt med store altaner, passer ikke visuelt ind. Der findes kun ganske få ejendomme med altaner mod gaden i kvarteret, og disse typisk af meget beskeden størrelse. Begge dele strider ligeledes imod lokalplanens formål om at skabe et sammenhængende byggeri, ligesom at begge dele, vil være til gene for lejlighederne på Drejøgade 35 som vil få megen indkig fra den nye ejendom. b. Lokalplan 441 5, stk. 3 Det planlagte antal etager overskrider den i lokalplanen fastsatte grænse på 4½ etager. Det fremgår herudover af BR10 kap nr. 2, at: Bebyggelsens samlede omfang skal svare til det sædvanlige i karréen, kvarteret eller området eller til det, der tilstræbes i området. Karréen hvori bebyggelsen planlægges opført, er alle ejendomme opført på max 4 etager, på nær en enkelt ejendom. Det sædvanlige, er derfor 4 etager, og ikke de 5 etager som der ansøges om, dette bør respekteres af kommunen og bygherrer, ligesom det i 2010 blev respekteret da man udarbejdede den nuværende lokalplan, hvori der netop blev taget hensyn til argumenterne om antallet af etager for de eksisterende beboere. c. BR stk. 1 nr. 3 Opføres bygningen i 5 etager vil det have stor indflydelse på lysindfaldet i lejlighederne på Drejøgade 35, navnlig lejlighederne fra stueetagen og op til 4. etage, men også 5. sal vil blive påvirket. Alle lejligheder vil opleve forringet udsyn, mindre him-

2 mel og dermed mindre lys, og indkig fra den nye, høje bebyggelse. Høring af Sagsnummer: Lysindfald skal ikke kun betragtes som direkte sollys, men også som belysning fra himlen. Bebyggelse på Drejøgade 35 er, desværre, bygget med relativt små vinduespartier, og at der opføres så høj og tæt bebyggelse lige overfor, vil have stor indvirkning på mængden af lys i lejlighederne, og dermed livskvaliteten for beboerne. Ligeledes vil beboere fra Drejøgade 35 få gener af indkig fra de store altaner og vinduespartier jf. pkt. a. Københavns kommune har tidligere sagt nej til andre høje byggerier, eksempelvis i forbindelse med B-jr. UK 5195 / UK 1295 (Julius Bloms Gade 20A mfl.) hvor Lejerbo ansøgte om at bygge højere, men hvor resultatet endte med at bygningen kun blev bygget i 3. sals højde med argumentet om, at der skulle være lys og luft. Gælder dette kun beboere på Nørrebro? d. Lokalplanen 3, stk. 2 De 3 boliger der er mindre end mindstearealet jf. lokalplanen kan med høj sandsynlighed ende med at blive opkøbt af spekulative udlejere som ønsker at erhverve dem for at udleje via tjenester som AirBnb. Denne form for udlejning sker typisk ved mindre lejligheder, eftersom feriegæster ikke kræver megen plads, ligesom at spekulanten kan binde færre penge i den enkelte lejlighed. Det må derfor frarådes at der gives dispensation til at opføre lejligheder mindre end det tilladte. Det kan desuden ses som en glidebane såfremt der gives dispensation nu, vil man også kunne være nødsaget til at gøre det næste gang der ansøges om dette i området. e. Lokalplanen jf. 7, stk. 1 samt BR (Friareal og bebyggelsesprocent) Det lader til at bygherrer og kommune i beregningerne af de forskellige procenter, tager udgangspunkt i det matrikulære areal, uden at tage hensyn til, at en stor del af matriklen mod Drejøgade er hhv. fortov og vej, eftersom matriklen går helt op til facaden på Drejøgade 35. Bebyggelsen vil med den forelagte plan dermed få en kunstig lav bebyggelsesprocent og et kunstigt højt friareal sammenlignet med andre bebyggelser i området. Da veje og fortov aldrig vil kunne bebygges, bør disse arealer ikke indgå i beregningen af friarealet såvel som bebyggelsesprocenten for projektet.

3 Andre bekymringer: Udvidelse af butiksareal i stueetagen med 363 m2 a. Beboerne på Drejøgade 35 har siden KIWI flyttede ind i de nuværende lokaler, måtte tåle at der i flere timer hver dag blev leveret varer og at ansatte larmede til kl. 23:30 (butikken lukker kl. 23) med at få varer ind. Vi har flere gange været i kontakt med kommunen omkring dette. Med det nye ønske om at udvide arealet af butikken med 363 m2, samtidig med at arealet foran ejendommen (parkeringspladsen) nedlægges, vil det skabe kaos på Drejøgade dagligt. Det giver sig selv, at en udvidelse af butikken vil kræve at butikken afsætter flere varer, og derfor også skal modtage flere varer, hver dag. Som parkeringspladsen er indrettet i dag kan lastbilerne kører ind på parkeringspladsen således trafikken ikke generes, men når facaden fremrykkes som det er foreslået, mister man denne mulighed, og lastbilerne vil være nødsaget til at parkere på gaden. Dette forhold er meget uholdbart, da lastbilerne typisk altid kommer 2-3 stk. ad gangen, og oftest fra kl. 7-8:30 hvor folk skal på arbejde det vil derved give yderligere trafikkaos. Fortove og veje b. Det forstås at bygherre ønsker at bygge flotte grønne arealer som kun de nye beboere vil få glæde af. Til gengæld er der ingen planer for, hvad der skal ske med det stykke vej og fortovsarealet som jf. matrikelkort går helt til facaden af Drejøgade 35. Dette stykke fremstår i dag som et stort trist stykke asfalt. Ifølge lokalplanens formål fremgår det: at området udvikles med størst mulig respekt for miljørigtige principper, hvor økologiske tiltag integreres med arkitekturen og indikerer en bæredygtig by. Uagtet hvorvidt projektet gennemføres som planlagt eller ej, ville det være en stor lettelse

4 for beboere på Drejøgade 35 at dette stykke asfalt blev forskønnet så her var et pænt fortov, grønne planter mv. Gennemføres projektet bør kommunen stille det som krav, at disse arealer forskønnes i overensstemmelse med kommunens planer for området. c. For vores vedkommende (vi bor på 4. sal) vil bygningen både tage sol, himmel og udsigt fra vores lejlighed. Vi har i dag frit kig helt til Svanemølleværket, og en fantastisk himmel. Vi ved at det var en præmis da vi købte lejligheden i oktober 2015, at der potentielt kunne bygges noget på matrikel foran, men vi havde egentlig forventet at man ville overholde lokalplanens bestemmelser omkring antallet af etager, så vi havde aldrig regnet med, at vi ville miste udsigten (som vi står til, hvis projektet gennemføres). Forslag til forbedringer af projektet Vi er som genboer ikke 100 % imod et projekt på matriklen 1339 UK, men mener der er mange oversete elementer, især i forhold hensynet til nuværende beboere. Vi kommer herunder med et par forslag som vi mener, vil forbedre projektet både i forhold til brugerne, naboerne og bymiljøet: 1. Bebyggelsen opføres i maks. 4½ etager for at overholde den gældende lokalplan. Dette vil begrænse tabet af lys, luft og udsigt for de eksisterende lejligheder, som vil blive kraftigt påvirket hvis projektet gennemføres som det er tegnet i dag. 2. Regnvandet afkobles 100 % på matriklen eksempelvis gennem grønt tag, begrønning af gaderum og øvrige friarealer. Projektet ligger i Klimakvarteret og bør som et af de få nybygprojekter i området, gå foran ift. at vise, hvordan regnvand kan håndteres lokalt og bruges som en ressource. Det vil ligeledes spille sammen med at Landskronagade er udpeget som skybrudsvej og at Københavns Klimakarré er placeret i Helsingborggade-karréen (nabokarréen). Projektet har altså en unik mulighed for at bidrage til fortællingen for området. 3. Lejlighedernes altaner flyttes til ejendommens modsatte side. Mange altanejere får ikke brugt deres altaner, når de er placeret mod en vej. Så udover at være generende for beboere på Drejøgade 35, og skæmmende ift. det generelle bybillede, vil de ikke engang blive brugt i det omfang de er tiltænkt. En løsning kan være at placere altanerne på ejendommens modsatte side, mod det planlagte friareal. Her vil de blive brugt da der er udsigt til grønt (også selvom der ikke er lige så meget sol). De eksisterende gulv-til-loft vinduespartier erstattes med vinduer i samme størrelse som resten af facaden for at begrænse indkig mod naboejendomme og fastholde det arkitektoniske udtryk i området. 4. Vej og fortovsarealet omkring Drejøgade/Nygårdsvej forskønnes Fortovsarealerne er særligt brede på dette stræk, og der er derfor en unik mulighed for at aktivere byrummet til at skabe bedre livskvalitet, biodiversitet og klimatilpasning i byen. Det forskønnede gaderum kunne også bidrage med opholdssteder, som der er en mangel på. En kombination af ny belægning af fortove, træer, højbede o.l. ville skabe en flot helhed i området.

5 5. Vareindlevering til Kiwi Da den nuværende plan højest sandsynligt vil skabe trafikalt kaos, kunne det være en løsning at vareindleveringen til Kiwi blev flyttet om til gården hvor Unilab har vareindlevering. Det vil gøre at lastbilerne her kan køre ind på et areal fremfor at stå på offentlig vej, hvilket både vil være en fordel for beboere, lastbilchauffører samt forretningen. Vi håber at vores bemærkninger vil blive taget i betragtning, og at det endelig projekt vil blive tilpasset således det ikke går udover eksisterende beboere i for høj grad. Såfremt kommune eller bygherre ved selvsyn ønsker at se hvor meget byggeriet vil påvirke vores lejligheder fsva. lysindfald og indkig, stiller vi gerne vores lejlighed til rådighed. Afslutningsvis er det bekymrende, at kommunen tilsyneladende allerede har truffet en afgørelse. Vi agter derfor at søge aktindsigt i ansøgnings- og godkendelsesforløbet i fald kommunen uden videre godkender det nuværende projekt. Venlig hilsen Simone & Simon Kongsbak Saxtorph Drejøgade 35, 4. lejl København Ø