Klima- og Energipolitik
|
|
- Merete Brøgger
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Klima- og Energipolitik Vedtaget i Byrådet den 29. februar
2 Forord Fredensborg Kommune er en ambitiøs klimakommune, med ambitiøse målsætninger og indsatser om at nedbringe CO2-udslip og tilpasse til nye vejrfænomener. Rammerne for klimaindsatsen blev sat med Klima- og Energipolitikken og strategien for 2020, som begge blev vedtaget af et samlet Byråd i september 2011, samt med vedtagelsen af Klimatilpasningsplan og i Kommuneplan Siden er der skabt resultater, der har gjort en forskel for borgere, virksomheder og klimaet. CO2-udslippet fra energiforbrug i kommunens bygninger og transport er faldet med 25 pct. siden De ansatte kører elbil og elcykel. Bæredygtighed tænkes ind i kommunens indkøb. Den kommunale planlægning har fokus på klimaet, fx vurderes mulighederne for regnvandshåndtering ved udarbejdelse af lokalplaner og når kommunen selv bygger. Kommunen er i front når det gælder klimatilpasning med markante projekter som Klimaprojekt Kokkedal og det tværkommunale Usserød Å samarbejde, samt med en prioriteret tilgang til områder i risiko for skadevoldende oversvømmelser Nu opdateres de overordnede politiske standpunkter på klima- og energiområdet. Det giver anledning til at præcisere og formidle ambitionerne og de rammer, der løbende skal udmøntes. Den overordnede retning som ambitiøs klimakommune er sat. Men på grundlag af erfaringerne fra de seneste års indsats, kan vi blive klarere på målet og hvordan vi kommer derhen. Fredensborg Kommune har ambitioner med klimaindsatsen Klima- og Energipolitikken er Fredensborg Kommunes bidrag til den nationale og globale klimaindsats. Vi vil bidrage til at nedsætte udledningen af klimagasser, for klimaets skyld og vores efterkommeres skyld. Samtidig skal vi håndtere og tilpasse os til klimaforandringerne. Som kommune har vi flere muligheder for at gøre en konkret indsats, og i Byrådet er der bred enighed om, at vi har en forpligtelse til at bruge vores mulighed for at gøre en forskel. Med denne nye reviderede Klima- og Energipolitik fokuserer vi fortsat ambitiøst på at tage hensyn til klimaet, som en del af udviklingen af kommunen og for at anvende kommunens ressourcer effektivt. Kommunen vil gå forrest i klimaindsatsen og spare på eget energiforbrug. Via innovative løsninger skal klima tænkes ind på tværs af kommunens opgaver, hvor det er relevant. Og nye klimatiltag skal igangsættes, alt sammen for at gøre Fredensborg Kommune endnu mere attraktiv for nuværende borgere og tilflyttere, og til en bedre arbejdsplads. For virkelig at gøre en forskel for klimaet, må kommunens indsats ske i samarbejde med borgere og erhvervsliv. Kommunen vil gå foran med ambitiøse tiltag og inspirere til indsatser i hele kommunen. Ved at engagere borgerne og virksomheder og samarbejde om indsatsen, kan vi nå meget længere, og samtidig skabe grøn vækst og beskæftigelse. Også i regional sammenhæng vil vi arbejde for at gøre en forskel. Vi vil bidrage konstruktivt i det langsigtede og forpligtende regionale samarbejde om omstilling af energi- og transportsystemet til vedvarende energi, og i tværkommunalt samarbejde om klimatilpasning. Med Klima- og Energipolitikken sikres fortsat fokus og retning på klimaindsatsen i Fredensborg Kommune. Vi opfordrer borgere, virksomheder og alle medarbejdere i Fredensborg Kommune til at samarbejde om at værne om klimaet! Thomas Lykke Pedersen Borgmester Lars Simonsen Formand for Plan, Miljø- og Klimaudvalget 2
3 Fredensborg Kommune tager klimaudfordringen op Fredensborg Kommune vil bidrage til at det danske samfund omstilles til at blive fossilfrit, med et klart fokus på effektivt energiforbrug, energibesparelser og øget brug af vedvarende energi. Fredensborg Kommunes klimaindsats bygger på den regionale vision, som byrådet og regionens andre kommuner vedtog i 2015: Hovedstadsregionen skal være en førende region inden for grøn omstilling og vækst. I 2035 skal hovedstadsregionens el- og varmeforsyning være fossilfri og transportsektoren skal være fossilfri i Det handler om at imødegå den globale opvarmning og skabe en grøn og robust energiforsyning i fremtiden. Udfordringerne er de samme globalt, nationalt og lokalt. Lige som ændringer i klimaet, vandstandsstigninger og flere ekstreme vejrsituationer vil kræve tilpasning og håndtering af uheldige konsekvenser, også i den kommunale opgaveløsning. Kommunens særtræk, fx de natur-, bymæssige og landskabelige kvaliteter, er udgangspunktet for klimaindsatsen, som er en del af den løbende udvikling af kommunen som endnu mere attraktiv at bo og arbejde i. Her spiller Klima- og Energipolitikken sammen med kommunens andre politikker, særligt Natur- og Miljøpolitikken, Cykelpolitikken og politik for Kommunale Ejendomme. Hvordan tager vi klimaudfordringen op? Fredensborg Kommunes klimaindsats går på to ben: For det første skal vi reducere CO2-udslip i kommunen og arbejde mod uafhængighed af fossile brændsler i Hovedfokus ligger på at el og varmeforsyning bliver fossilfri i 2035, mens transport sektoren skal være fossilfri i Med transporten nås målet senere, da udviklingen drives primært af den teknologiske udvikling og statslige beslutninger. Som kommune arbejder vi forsat med grøn mobilitet, hvor vi kan gøre en forskel. For det andet skal vi tilpasse kommunen til forventede ændringer i klimaet, både de større regnmængder, vandstandsstigninger og flere ekstreme vejrsituationer, som fx stormen Bodil. Det er en stor og kompleks udfordring, men der er oftest mulighed for at bruge eksisterende løsninger og samarbejde på tværs både internt og eksternt, for at skabe resultater og opbygge en mere langsigtet indsats med innovative løsninger. Mange af initiativerne betaler sig på bundlinjen og giver en effektiv anvendelse af ressourcerne. Med Klima- og Energipolitikken sættes klar retning på de tiltag, der allerede er i gang i kommunen, og samtidig skal borgere og virksomheder bidrage aktivt, for at vi sammen kan leve op til målet. Kommunen har en rolle både som myndighed og som inspirator. Som kommunal arbejdsplads vil vi gå foran med demonstrationsprojekter og tiltag til fremme af energirigtig adfærd, brug af vedvarende energi og også med tilpasninger til fremtidens klima. Vi vil tænke klima ind på alle relevante områder i kommunens arbejde og skabe synergieffekter på tværs af kommunens myndigheds- og opgaveløsning. Klimaindsats i balance Klimaindsatsen skal afspejle et helhedssyn i kommunen. For en stor del er klimaindsatsen integreret med kommunens almindelige opgaveløsning, samtidig med at der er afsat særlige midler til klima- og energiarbejdet. For at få mest muligt klima for pengene, vil aktiviteterne løbende blive prioriteret ud fra både økonomisk rentabilitet og CO2-3
4 nedsættelse. Demonstrationsværdi, tilpasning til klimaændringer og andre værdier som indeklima, natur og rekreative værdier, sundhed og uddannelse indtænkes også. Fredensborg Kommune er ambitiøse i klimaindsatsen, stræber efter mere nytænkning og udvikling og vil arbejde på at fastholde de steder, hvor vi har en frontposition. Vi arbejder med ambitiøse udviklingsmål, hvor fokus er på nye og ikke kendte løsninger, test og demonstrationsprojekter. Vi vil udvikle nye løsninger og nye samarbejdsformer, som bygger ovenpå erfaringerne fra fx Klimatilpasning Kokkedal og Usserød Å-samarbejdet. Vi vil basere klimaindsatsen på en grundig vurdering af hver enkelt aktivitet og hvordan den kan gennemføres. Ambitionerne går hånd i hånd med en vurdering af ressourcer, udgifter, potentialer, samt ikke mindst den daglige opgaveløsning. Klimaindsatsen er også baseret på et robust grundlag af velfunderet viden og strategiske valg. Der skal løbende følges op på resultaterne, så mål og midler kan justeres og løsninger udvikles i en dynamisk proces. Politiske standpunkter Standpunkterne viser Byrådets overordnede politik for klima- og energiområdet og er således en tilkendegivelse over for borgerne om, hvad de kan forvente inden for området. Standpunkterne er baseret på den regionale vision om fossilfri el- og varmeforsyning i 2035, og fossilfri transportsektor i 2050, samt klimakommuneaftalen indgået med Danmarks Naturfredningsforening. Vi reducerer kommunens CO2-udledning både som geografisk område og som virksomhed: - CO2-udledning reduceres med 25 pct. i kommunens område i 2020 ifht I kommunens egne bygninger og transport reduceres CO2-udslip med 2 pct. årligt frem til 2025 ifht Vi håndterer klimaforandringerne ved at forebygge skadevoldende oversvømmelser og håndterer regnvand lokalt, så det gør byerne mere spændende og skaber landskabelig variation. Reduceret CO2-udledning både som virksomhed og geografisk område Kommunen som virksomhed omfatter vores egne bygninger, transport og indkøb. Som klimakommune arbejder vi med at nedsætte varme-, vand- og elforbrug i kommunens bygninger, og på at øge andelen af vedvarende energikilder, for at begrænse CO2-udslip og for at bruge de sparsomme ressourcer effektivt. Vi stiller klimakrav til egen transport og nedsætter CO2-udledningen ved fx at anvende elbiler og elcykler i den kommunale opgaveløsning og fremme grøn transport som kollektiv trafik og cyklisme. Vi stiller klimakrav til kommunens indkøb og arbejder med at gøre både varer og tjenesteydelser totaløkonomisk og energimæssigt optimale. Vi stiller krav om, at kommunens leverandører kan dokumentere energiforbrug i produktion og brugsperioden, og lever op til enhver tid gældende krav og standarder på miljø- og klimaområdet. 4
5 Kommunens andel af det samlede CO2-udslip i hele kommunens geografiske udstrækning udgør ca. 4 pct. Derfor går vi foran som et godt eksempel og fejer for egen dør, men vores indsats skal kobles med en indsats hos borgere og virksomheder. Når det gælder CO2-udslip i hele kommunens geografiske område, har kommunen en rolle både som myndighed og som inspirator for borgere og virksomheder. Som myndighed kan kommunen stille visse krav til borgere og virksomheder indenfor lovens rammer. Med hjemmel i planloven opstiller kommunens planlægning rammerne for den fysiske udvikling, hvor klimahensyn også indtænkes. Bygningsreglementet omsættes i byggesagsbehandling og afgørelser om byggeri og energiklasser. Med energi- og varmeplanlægningen sætter kommunen rammen for valg af varmeforsyningskilder, fx via den kollektive forsyning i byområder. Det sker indenfor varmeforsyningslovens formål om at fremme den mest samfundsøkonomiske, miljøvenlige anvendelse af energi til bygningers opvarmning, og formindske energiforsyningens afhængighed af fossile brændsler. Som medejer af Norfors er kommunen med til at forberede den langsigtede sammensætning af energikilder. Endelig står kommunen for visse opgaver i forbindelse med trafik med betydning for energiforbruget, fx kollektiv trafik, vedligehold af vejnet og cyklisme. Kommunen har således som myndighed en række muligheder for at være med til at skabe gode rammer for CO2-reducerende løsninger både for borgere og erhvervsliv. Samtidig gør vi med Energicentret en aktiv indsats for at inspirere og motivere borgere og virksomheder, i tæt sammenhæng med kommunens myndighedsrolle. Reduktion af CO2-udledning kan bl.a. indfries ved at: Skabe bedst muligt indeklima med mindst mulige energiforbrug i de kommunale bygninger via energiledelse, investeringer i energibesparende løsninger, driftsforbedringer og adfærdsmæssige tiltag Minimere brugen af fossile brændsler og øge andelen af vedvarende energi i kommunens bygninger Skabe god energi, klimabevidsthed og godt indeklima i skoler, institutioner og idrætshaller Sikre fokus på mobilitet og fremme grøn transport og brug af elbiler både for kommunen og borgerne Optimere den kommunale persontransport, så den anvendes mest muligt og udleder mindre CO2 Skabe et sammenhængende og forbedret cykelstinet Gøre alle kommunens indkøb både totaløkonomisk og energimæssigt optimale Fremme klimahensyn indenfor planlægning, byudvikling og nybyggeri og demonstrere nye lokale klimaløsninger, med hensyntagen til visuelle kvaliteter Skabe fornuftige rammer for brug af alternativ energi via den kommunale planlægning, så CO2-udledningen begrænses fra nye, såvel som eksisterende boliger Screene større beslutninger og projekter for klimapåvirkning og afledte konsekvenser Udbygge fjernvarmenettet og kollektive systemer, samt anvende vedvarende energi hvor relevant Energicentret inspirerer og motiverer borgere og virksomheder til at spare energi, energirenovere, klimatilpasse og køre grønt Energicentret arbejder for at synliggøre og understøtte individuelle forsyningsformer baseret på vedvarende energi udenfor de kollektivt forsynede områder Samarbejde og netværke med virksomheder om at skabe grøn vækst og arbejdspladser Fortsat vurdere mulighederne for en mere klimavenlig finansieringsinstruks. 5
6 Håndtere klimaforandringerne og udnytte vand som positiv ressource Fredensborg Kommunes overordnede ambition for klimatilpasningsindsatsen er, at forebygge negative samfundsmæssige konsekvenser ved de øgede og mere intensive vejrfænomener. Desuden skal vi forbedre vores beslutningsgrundlag til en afbalanceret prioritering af rækkefølgen af kommunens og Forsyningens mangeårige indsats. Ved kraftige regnvejrshændelser skal regnen i videst mulig omfang blive, hvor den falder gennem brug af LAR løsninger (Lokal Afledning af Regnvand), og føres uden om bygninger og tekniske anlæg. Regnvandet skal bruges positivt til at øge rekreative og naturmæssige værdier. Det åbne land og de kommunale arealer og bygninger skal bringes aktivt i spil. Vi ønsker at understøtte initiativer hos borgere og virksomheder og informere, når der er risiko for oversvømmelse. Med Klimatilpasningsplan og det tilhørende kommuneplantillæg har Byrådet taget det første, men vigtige skridt til at samle og prioritere kommunens indsats på området. Planen bygger videre på kommunens mange klimatilpasningsindsatser og fastlægger en række handlinger med udgangspunkt i en screening af, hvor der er størst risiko for oversvømmelser. På nuværende tidspunkt er der især fokus på at forbedre beslutningsgrundlaget, for at kunne gennemføre klimatilpasningen effektivt og helhedsorienteret, ved at kortlægge oversvømmelsesrisikoen i udvalgte kloakområder. Desuden er der fokus på håndtering af havvandsstigninger, beredskab, information af borgere/virksomheder og kommunens egen indsats som bygherre. Planen anbefaler ikke på nuværende tidspunkt konkrete anlæg, først skal der indsamles viden på et mere detaljeret niveau. Når klimatilpasningsplanen og kommuneplanen skal revideres i 2017, forventes fokus og ambitioner for klimatilpasningsindsatsen fastholdt, for at sikre den fortsatte vidensopbygning omkring skadevoldende oversvømmelser. Der vil være behov for at tage stilling til eventuelle konkrete drifts- og anlægsbevilliger, der understøtter ambitionerne omkring forebyggelse af skader. Håndtering af klimaforandringer kan bl.a. indfries ved at: Fortsætte med at øge vidensniveauet i risikoområderne og forbedre beslutningsgrundlaget, for at kunne gennemføre klimatilpasningen effektivt og helhedsorienteret Videreføre det tværkommunale samarbejde omkring Usserød Å og bruge den opsamlede viden i andre vandløbssystemer i kommunen Tage højde for forventede havvandsstigninger og stormsituationer i kommunens kystbeskyttelse Udarbejde detaljerede beredskabsplaner for oversvømmelser Indarbejde LAR løsninger ved anlæg og renovering af kommunale ejendomme, infrastruktur og anvende materialer, der ikke afgiver miljøfremmede stoffer til natur, grundvand og vandområder. Arbejde med forsinkelse af regnvand opstrøms i vandløbssystemerne, fx ved at genskabe vådområder, der også øger naturindholdet i kommunen Forebygge skader via investeringer i renovering af veje, der skal tåle oversvømmelser eller lede vand videre, samt i kystsikring, konkrete LAR projekter til håndtering af regnvand i de kommunale ejendomme og projekter i lavbundsområder til at tilbageholde vand opstrøms risikoområder. Inspirere borgere, virksomheder, grundejerforeninger og kommunale bygherrer til LAR, særligt i udsatte områder. Have fortsat fokus på at sikre kloakkernes kapacitet og undgå overløb med spildevand. 6
7 7
8 8
Klima- og energipolitik
Klima- og energipolitik Godkendt i Byrådet den 26. september 2011 1 Forord Klima- og Energi i nyt perspektiv Politik og Strategi 2020 blev udarbejdet af Plan- og Klimaudvalget og godkendt den 1. juni 2011
Læs mereKommuneplantillæg 1. til Kommuneplan 2013-2025 - Klimatilpasningsplan
Kommuneplantillæg 1 til Kommuneplan 2013-2025 - Klimatilpasningsplan Kommuneplantillæg 1 Hørsholm Kommune Indholdsfortegnelse Redegørelse... 3 Baggrund og forudsætninger... 3 Klimaændringer... 3 Risikobilledet...
Læs merePolitik for Miljø og Energi 2016 2020. Dato 25.02.2016 Dokument nr. 480-2016-68609 Sags nr. 480-2014-139587
Politik for Miljø og Energi 2016 2020 Dato 25.02.2016 Dokument nr. 480-2016-68609 Sags nr. 480-2014-139587 Politik for Miljø og Energi Forord Nordfyns Kommune har gennem mange år prioriteret indsatsen
Læs mereGØR ÅRHUS GRØN. Med venlig hilsen. Nicolai Wammen Borgmester i Århus
Kommunalvalg Socialdemokraterne 2009 i Århus GØR ÅRHUS GRØN I Århus ønsker vi at tage et reelt ansvar for vores by, også når det gælder klima og miljø. Som borgmester vil jeg sikre, at Århus tager et medansvar
Læs mereInternationale udfordringer og lokale handlemuligheder
Internationale udfordringer og lokale handlemuligheder Susanne Krawack Green Cities den 23. oktober 2014 CONCITO Danmarks grønne tænketank CONCITO formidler klimaløsninger til politikere, erhvervsliv og
Læs mereLedelsesgrundlag. Baggrund. Allerød Kommune
Ledelsesgrundlag Allerød Kommune Forvaltningen Byrådssekretariatet Bjarkesvej 2 3450 Allerød Tlf: 48 100 100 kommunen@alleroed.dk www.alleroed.dk Baggrund Allerød Kommune gennemførte 1. januar 2011 en
Læs mereI N PUT TIL T E MADRØFTELSE
I N PUT TIL T E MADRØFTELSE Klima, energi og ressourcer Klima blev et allemandsord efter klimatopmødet i København i 2009 og der har siden været fokus på klima og udledningen af drivhuspasser i kommunerne.
Læs mereVed aktivt medborgerskab kan vi gøre Silkeborg Kommune til en attraktiv kommune med plads til alle. Silkeborg Kommunes Socialpolitik
Ved aktivt medborgerskab kan vi gøre Silkeborg Kommune til en attraktiv kommune med plads til alle. Silkeborg Kommunes Socialpolitik 1 Indhold Socialpolitikken og Socialudvalgets MVV... 3 Politikkens fokusområder...
Læs mere01-01-2015 31-12-2018 Politisk udvalg: Teknik- og miljøudvalg Målsætningtype: Fagområde Fagområde:
Klimaindsats 01-01-2015 31-12-2018 Politisk udvalg: Teknik- og miljøudvalg Klima og energiarbejdet er drevet af et lokalt politisk ønske om, at arbejde for en bedre forsyningssikkerhed og at mindske sårbarheden
Læs mereVarme seminar. Varmeplan København Juni 2008. Tomas Refslund Poulsen Projektleder Københavns Universitet Grøn Campus
Varme seminar Varmeplan København Juni 2008 Tomas Refslund Poulsen Projektleder Københavns Universitet Grøn Campus Københavns Universitet i dag Det største universitet i Norden 37.000 studerende 7.500
Læs mereStrategi for håndtering af regnvand
Strategi for håndtering af regnvand VELKOMMEN Kommende klimaforandringer betyder, at vi står over for nye udfordringer. Flere og kraftigere regnskyl er en af konsekvenserne, og allerede nu forårsager den
Læs mereBæredygtighedsskema. Sådan gør du:
Bæredygtighedsskema Skemaet skal udfyldes i forbindelse med ansøgning om lokalplan. I skemaet skal du beskrive, hvilke bæredygtige tiltag dit projekt indeholder. Beskrivelsen er opdelt i emner, som svarer
Læs mereDirektionens strategiplan 2016-2017.
Direktionens strategiplan 2016-2017. A. Indledning: Direktionens strategiplan for 2016 og 17 hviler på analyser af dels den generelle samfundsudvikling og dels den aktuelle udvikling i Vejen Kommune. Strategien
Læs merePROVAS STÅR FOR PROFESSIONEL HÅNDTERING AF VAND, AFFALD OG SPILDEVAND
Provas 2020 PROVAS STÅR FOR PROFESSIONEL HÅNDTERING AF VAND, AFFALD OG SPILDEVAND Vi er Provas Mission Vision Værdier Kunder Medarbejdere Ejer Samfund Strategiske pejlemærker 05 06 07 08 10 13 14 17 18
Læs mereFredericia på forkant
Fredericia Kommune Fredericia på forkant Strategi til fornyelse af den kommunale opgaveløsning Formål Byrådet i Fredericia Kommune vedtog i april 2015 en ny fælles vision. I samarbejde med borgere og civilsamfund
Læs mereRegion Hovedstaden. Grøn Drift og Udvikling - på vej mod en fossilfri koncern
Region Hovedstaden Grøn Drift og Udvikling - på vej mod en fossilfri koncern Grøn Drift og Udvikling - på vej mod en fossilfri koncern Hovedstadsregionen en grøn og innovativ metropol En grøn og innovativ
Læs mereJob- og personprofil. Økonomichef Økonomi og IT Holstebro Kommune
Job- og personprofil Økonomichef Økonomi og IT Holstebro Kommune 1 Indledning Holstebro Kommune søger en ny økonomichef, da vores nuværende har fået job som økonomichef i en privat virksomhed. I job- og
Læs mereErhvervs- og Turistpolitik
Erhvervs- og Turistpolitik SUND VÆKST Sundt erhvervsliv DET BEDSTE STED AT LEVE OG DRIVE VIRKSOMHED Indhold Erhvervs- og Turistpolitik... 3 Erhvervs- og Turistpolitik... 3 Målene for Brønderslev Byråd...
Læs mereJob- og kravprofil - Erhvervsudviklingschef
Job- og kravprofil - Erhvervsudviklingschef Gladsaxe Kommune Den 1. januar 2014 var der 66.656 indbyggere i kommunen. Gladsaxe Kommune er derved den 23. største kommune i Danmark og den 4. største i Region
Læs mereKlima. Regionens og kommunens opgaver på klimaområdet. Klim
Regional Udviklingsplan 2012 Klima Regionens og kommunens opgaver på klimaområdet Region Hovedstaden og Kommunekontaktrådet Hovedstaden har på vegne af de 29 kommuner i hovedstadsregionen udarbejdet en
Læs mereKlima-, Energi- og Bygningsudvalget 2012-13 KEB alm. del Bilag 59 Offentligt
RESSOURCE Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2012-13 KEB alm. del Bilag 59 Offentligt AFFALD RESSO Store udfordringer kræver handling 2 En betydelig sektor Affaldsbranchen er én af de største sektorer
Læs mereROSKILDE KOMMUNES KLIMAPOLITIK KONKRETE INDSATSER
ROSKILDE KOMMUNES KLIMAPOLITIK KONKRETE INDSATSER Afdeling for Byudvikling 1 Byrådets vision for Roskilde Kommune på klimaområdet er: Roskilde Kommune vil sikre en bæredygtig kommuneudvikling, medvirke
Læs mereArbejdsmarkedspolitik 2013-2017
Arbejdsmarkedspolitik 2013-2017 1 Indhold Forord... 4 Indledning... 5 Vision... 6 Strategi... 7 Fokus - Fleksibel beskæftigelsesrettet indsats... 8 Fokus - Uddannelse til alle en nøgle til øget vækst...
Læs mereGladsaxe en kommunikerende kommune
gladsaxe.dk 20152018 Kommunikationsstrategi Gladsaxe en kommunikerende kommune Strategi for Gladsaxe Kommunes eksterne kommunikation 2014 2017 Hvorfor en ekstern kommunikationsstrategi Gladsaxe Kommune
Læs mereForslag til principerklæring til vedtagelse på FOAs strukturkongres 12. og 13. januar 2006 i Aalborg
Forslag til principerklæring til vedtagelse på FOAs strukturkongres 12. og 13. januar 2006 i Aalborg Principperne i denne erklæring angiver retningen for FOAs videre strukturelle og demokratiske udvikling.
Læs mereDanske Regioner har modtaget udkast til Det Danske Landdistriktsprogram 2014-2020 i høring.
UDKAST TIL HØRINGSSVAR 13-02-2014 Sag nr. 14/477 Dokumentnr. 4215/14 Høringssvar til Det danske landdistriktsprogram 2014-2020 Danske Regioner har modtaget udkast til Det Danske Landdistriktsprogram 2014-2020
Læs mereNotat. Status for klimaarbejdet. Afdelingen for Miljø. Udarbejdet af: Susanne Jervelund. Dato: 27. april 2010. Sagsid.: Sag: 00.16.
Notat Status for klimaarbejdet Udarbejdet af: Susanne Jervelund Dato: 27. april 2010 Sagsid.: Sag: 00.16.00-A00-1-10 Version nr.: 1 Afdelingen for Miljø Status for klimaarbejdet i kommunen I Faaborg- Midtfyn
Læs mereFÆLLES UDBUD AF ØKONOMI- OG LØNSYSTEM VISIONSPAPIR
FÆLLES UDBUD AF ØKONOMI- OG LØNSYSTEM VISIONSPAPIR ØKONOMI- OG LØNSYSTEM VISIONSPAPIR Revision Dato Udarbejdet af Kontrolleret af Godkendt af Beskrivelse 0.5 2016-03-04 ASHD, BDK Første udkast på baggrund
Læs mereHandicap politik. [Indsæt billede] Godkendt af Byrådet den 25. april 2016
l Handicap politik [Indsæt billede] Godkendt af Byrådet den 25. april 2016 Forord Fredensborg Kommune er en handicapvenlig kommune, der skaber gode vilkår for borgere med handicap, så den enkelte borger
Læs mereregnskab for Aalborg Kommune 2010
Klimakommunerapport 2010 CO₂ regnskab for Aalborg Kommune 2010 Aalborg Kommune underskrev i juni 2009 en klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening. Med aftalen har Aalborg Kommune som virksomhed
Læs mereCorporate Social Responsibility 2013
Corporate Social Responsibility 2013 Vores tilgang til socialt ansvar Vores tilgang til social ansvarlighed er baseret på de principper, politikker og processer, der gør, at vi opfylder vores grundlæggers
Læs mereNEXTWORK er for virksomheder primært i Nordjylland, der ønsker at dele viden og erfaringer, inspirere og udvikle hinanden og egen virksomhed.
Erfagruppe Koncept NEXTWORK er et billigt, lokalt netværk for dig som ønsker at udvikle dig selv fagligt og personligt og gøre dig i stand til at omsætte viden og erfaringer til handlinger i dit daglige
Læs mereKlimastrategi for hovedstadsregionen
Klimastrategi Pixi udgave 2012 Region Hovedstaden Region Hovedstaden Klimastrategi for hovedstadsregionen KKR HOVEDSTADEN Introduktion Hovedstadsregionen står stærkt, når det gælder klimatilpasning og
Læs mereVisionen 2015-2018. Roskilde Kommune mulighedernes markedsplads
Visionen 2015-2018 Byrådssekretariatet Rådhusbuen 1 Postboks 100 4000 Roskilde Tlf.: 46 31 30 00 kommunen@roskilde.dk sikkerpost@roskilde.dk www.roskilde.dk Roskilde Kommune mulighedernes markedsplads
Læs mereRammer for klimapolitikken
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2014-15 (2. samling) EFK Alm.del Bilag 35 Offentligt Rammer for klimapolitikken Disposition 1: Nationale rammer 2: Nuværende internationale rammer 3: Status og fremskrivninger
Læs mereBestyrelsens handlingsplan for MUDP 2016
Februar 2016 Bestyrelsens handlingsplan for MUDP 2016 Introduktion I foråret 2015 vedtog Folketinget lov for det Miljøteknologiske Udviklings- og Demonstrationsprogram (MUDP). I forlængelse heraf er der
Læs mereUDVIKLINGSPLAN FOR GOLFBANEN. Hovedsponsor: - ET REDSKAB FOR GOLFKLUBBENS BESTYRELSE
UDVIKLINGSPLAN FOR GOLFBANEN Hovedsponsor: - ET REDSKAB FOR GOLFKLUBBENS BESTYRELSE Denne folder er en introduktion til hvorledes klubben lægger en plan for banens udvikling. Sammen med folderen er der
Læs mereLedelsesgrundlag for Slagelse Kommune
Ledelsesgrundlag for Slagelse Kommune Cumuli.net Ramme, styringsmodel, forventninger, lederroller. Desuden Slagelse Kommunes værdigrundlag og målsætninger. ledelses Grundlag_12p_a.indd 3 8/10/09 10:44
Læs mereEnergi- og klimahandlingsplan 2013-2015
Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015 Vision Assens Kommune vil Mål Assens Kommune vil Indsatsområder være en bæredygtig foregangskommune for klimaet gå foran med det gode eksempel og reducere kommunens
Læs mereSkallerup Klits historie
Klima og energi Skallerup Klits historie Grundlagt som flygtningelejr i 1945-1946 Ca. 150 huse fordelt på 200 tdr. land Ca. 2400 flygtninge boede i lejren heraf 400 børn De sidste flygtninge forlod lejren
Læs mereBeskæftigelsespolitik 2014-2017
Beskæftigelsespolitik 2014-2017 September 2014 1 Forord I Greve Kommune skal borgerne være helt eller delvist selvforsørgende. Det skal være undtagelsen, at borgere er på fuld offentlig forsørgelse. Derfor
Læs mereINDHOLD. Forord. Formål
Indkøbspolitik INDHOLD Forord Formål Omfang og afgrænsning Retningslinjer for indkøb Indkøbsaftaler Generelle principper E-handel Udbud 3 4 4 Vi vil være en erhvervsvenlig kommune. Det kræver en effektiv
Læs mereAalborg Kommunes Bæredygtighedsstrategi 2016 2020
Forsyning Vision: Aalborg Kommunes Bæredygtighedsstrategi 2016 2020 Bilag 6 Visionen er at al energiforsyning skal være baseret på vedvarende energikilder og at håndtering af spildevand og affald skal
Læs mereKanalstrategi en strategi for henvendelseskanaler til og fra kommunen [Udkast] Juni 2013. Natur og Udvikling
Kanalstrategi en strategi for henvendelseskanaler til og fra kommunen [Udkast] Juni 2013 Natur og Udvikling Kanalstrategi Hvert år håndterer Halsnæs Kommune rigtig mange henvendelser til og fra borgere
Læs mereOplæg ved Åbent Land Konferencen 2011 Workshop B; Kysten og Klimaforandringerne
Klimatilpasning i Slagelse SageseKommune Oplæg ved Åbent Land Konferencen 2011 Workshop B; Kysten og Klimaforandringerne Merete Hvid Dalnæs Slagelse Kommune Hvorfor Slagelse kystplan? Store skader 1.-2.
Læs mereSkriftlig opsamling på temamøde om ulighed i sundhed. januar 2016
Skriftlig opsamling på temamøde om ulighed i sundhed januar 2016 Indholdsfortegnelse Side 2 Introduktion Side 3 Baggrund om ulighed i sundhed Side 4 Politiske handlemuligheder Side 5 De vigtigste pointer
Læs mereMiddelfart Kommunes strategi for klimatilpasning 2012-2016
Middelfart Kommunes strategi for klimatilpasning 2012-2016 November 2012 Indhold Indledning... 3 Strategi... 5 Fokusområder... 6 Processen... 8 Planlægningshierarki... 9 Vidensdeling... 10 Afslutning...
Læs mereGOD KOMMUNIKATION I BUF: ALLE MEDARBEJDERE KOMMUNIKERER VI KOMMUNIKERER EFTER MODTAGERNES BEHOV VI KOMMUNIKERER ÅBENT OG TROVÆRDIGT
KOMMUNIKATION I BUF ORES VISION Børne- og Ungdomsforvaltningen arbejder for, at alle københavnske børn og unge skal få de bedste muligheder for at vokse op og skabe sig en tilværelse på egen hånd. Vi skal
Læs mereHandicappolitik Silkeborg Kommune
Handicappolitik Silkeborg Kommune Indhold: Forord...3 Handicapbegrebet...4 Mission...4 Vision...5 Menneskesyn...5 Samfundssyn...6 Værdigrundlag...6 Kompensationsprincippet...6 Solidaritetsprincippet...7
Læs mereVi fornyer fællesskabet Koncernledelsens. Strategi 2015-2017
Vi fornyer fællesskabet Koncernledelsens Strategi 2015-2017 Indledning Efter års hårdt arbejde, som har bragt os sikkert gennem kommunesammenlægningen i 2007 og en alvorlig økonomisk krise i 2010, står
Læs mereKONCERNPERSONALEPOLITIK MINISTERIET FOR SUNDHED OG FOREBYGGELSE
Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Dato: 22. oktober 2008 Kontor: Sekretariatet J.nr.: 2003-0120-74 Sagsbeh.: tas KONCERNPERSONALEPOLITIK MINISTERIET FOR SUNDHED OG FOREBYGGELSE 1. KONCERNPERSONALEPOLITIKKENS
Læs mereGodkendelse af Kommuneplantillæg 1.032 og Lokalplan 1-1-124. Aalborg Midtby, Karolinelund. Park og børnehave. (1. forelæggelse)
Punkt 5. Godkendelse af Kommuneplantillæg 1.032 og Lokalplan 1-1-124. Aalborg Midtby, Karolinelund. Park og børnehave. (1. forelæggelse) 2015-013222 By- og Landskabsforvaltningen indstiller, at byrådet
Læs mereFrederiksbergs Kultur- og fritidspolitik
UDKAST den 15. september 2014: Frederiksbergs Kultur- og fritidspolitik Afsæt Et markant kultur- og fritidsliv er med til at gøre en by attraktiv både overfor borgere, der gerne vil bo et sted med mange
Læs mereKlimapolitik. for Gribskov Kommune
Klimapolitik for Gribskov Kommune April 2012 Indholdsfortegnelse Indledning...5 Baggrund for klimaarbejde i Gribskov Kommune...6 Gribskov Kommunes karakteristika...6 Gribskov kommunes værdier og vision...6
Læs mereRammeaftale 2016 for det sociale område
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Sociale forhold og beskæftigelse og Borgmesterens Afdeling Dato 19. august 2015 Rammeaftale 2016 for det sociale område 1. Resume De 19 midtjyske kommuner
Læs mereStrategiplan 2017-2020. Administration og Service
Strategiplan 2017-2020 Administration og Service Udgiver: Miljø- og Energiforvaltningen Administration og Service Udgivelse: 09.02.2016 Sagsnr.: 2016-0072017 Dok.nr.: 2016-007207-1 Tekst: Strategiplanlægning
Læs mereMiljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. BX-BZ stillet af Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg ved samråd den 21.
Miljø- og Planlægningsudvalget 2009-10 MPU alm. del Bilag 500 Offentligt Plan og Virksomhedsområdet J.nr. AAR-200-00015 Ref. Lupry Den 21. april 2010 Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. BX-BZ
Læs mereNotat om aktioner i den Strategiske Energiplan for Varde Kommune
Dato 07.10.2013 Dok.nr. 142691/13 Sagsnr. 12/6001 Ref. Poul Sig Vadsholt Notat om aktioner i den Strategiske Energiplan for Varde Kommune I den Strategiske Energiplan beskrives, at Byrådet ønsker en ren
Læs mereMILJØ - OG KLIMAUDVALGET. Tirsdag den 2. marts 2010. Klokken: 18:00 20:00. Sted: Øresundshuset, Gl. Kongevej 1, København. Mødelokale 2 på 3.
K O N K L U S I O N E R REGION HOVEDSTADEN MILJØ - OG KLIMAUDVALGET Tirsdag den 2. marts 2010 Klokken: 18:00 20:00 Sted: Øresundshuset, Gl. Kongevej 1, København Mødelokale 2 på 3. sal Møde nr. 2 Mødet
Læs mereVision og strategi for DIGITALISERING & VELFÆRDSTEKNOLOGI for SÆH-forvaltningen 2016-2020
Vision og strategi for DIGITALISERING & VELFÆRDSTEKNOLOGI for SÆH-forvaltningen 2016-2020 VISION PERSPEKTIVER OVERORDNEDE MÅL ORGANISERING ROLLER OG ANSVAR INDSATSER BAGGRUND Hjælp til selvhjælp Visionen
Læs mereStrategi for it og digitalisering i Skole- og Kulturforvaltningen 2012-2015
Strategi for it og digitalisering i Skole- og Kulturforvaltningen 2012-2015 IT-afsnittet SK Godthåbsgade 8 9931 4040 9400 Nørresundby Servicedesk-sk@aalborg.dk Indledning It og digitalisering er i dag
Læs mereFrivillighedspolitik. Politik for det frivillige sociale arbejde i Skive Kommune. Frivillighedspolitikken er vedtaget i Skive Byråd 1.
Frivillighedspolitik Politik for det frivillige sociale arbejde i Skive Kommune Frivillighedspolitikken er vedtaget i Skive Byråd 1. marts 2016 Skive det er RENT LIV Forord I efteråret 2015 har frivillige,
Læs mereEnergiplan Fyn indtil nu - udkast til rammeplan. Christian Tønnesen, formand for partnerskabet
Energiplan Fyn indtil nu - udkast til rammeplan Christian Tønnesen, formand for partnerskabet 1 Vision for Energiplan Fyn Nøgleaktører på Fyn inden for energiforsyning, energirelateret industri, landbrug
Læs mereGrøn firmabilskat August 2016 1
Grøn firmabilskat August 2016 1 Grøn firmabilskat Det nuværende system for firmabilbeskatning er forældet, derfor ønsker vi et opgør med det nuværende system. Vi ønsker et nyt og grønnere skattesystem.
Læs mereEnergikonference den 1. december 2015
Energikonference den 1. december 2015 Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi Kristian Tilsted Klima- Miljø- og Teknikudvalget Nedbringelsen af CO2-udledningen Vi gør allerede meget, men vi kan gøre
Læs mereJob- og personprofil for leder i plejebolig i Assens Kommune
Job- og personprofil for leder i plejebolig i Assens Kommune Leder i Assens Kommune Som leder i Assens Kommune er du forpligtet på at efterleve kommunens ledelsesgrundlag samt de personalepolitiske værdier
Læs merePolitikområde 4. Politik for kommunale ejendomme
Politikområde 4 Politik for kommunale ejendomme 1 Forord Det er med glæde, at jeg på udvalgets vegne nu kan præsentere den første politik for de kommunale bygninger. Med denne politik er det vores håb,
Læs merePolitiske mål 2013-15 med tilhørende resultatkrav til foreløbig godkendelse på UMT juni-møde
Notat Sagsnr.: 2012/0001874 Dato: 11. juni 2012 Titel: Politiske mål med tilhørende resultatkrav til foreløbig godkendelse på UMT juni-møde Sagsbehandler: Rikke Voss Hvelplund Miljø- og Teknikchef Indsatsområder
Læs mereDen fælles strategi for rehabilitering skal bidrage til at skabe et fælles basisfundament for tilgangen til rehabilitering i Ældre og Handicap.
Ældre- og Handicapomra dets strategi for rehabilitering Formål I Skanderborg Kommune tager vi udgangspunkt i borgerens egne ressourcer, fordi vi mener, at alle har noget at bidrage med. Det betyder, at
Læs mereSocialdemokraternes ordførertale. Ved 1. behandling af budget 2015-2018
Socialdemokraternes ordførertale Ved 1. behandling af budget 2015-2018 v/ Lotte Cederskjold, Politisk ordfører (S) (Det talte ord gælder) Indledning Aarhus er i en rivende udvikling og det er vores ansvar
Læs mereKøbenhavns klimaplan 2015
Københavns klimaplan 2015 Adm. direktør Hjalte Aaberg, Teknik- og Miljøforvaltningen, Københavns Kommune Københavns klimaprojekter i 2009 Virksomheder Borgere Klimavenlig transport Virtuelt borgermøde
Læs mereMiljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. CE stillet af Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg stillet efter ønske fra Per Clausen
Miljø- og Planlægningsudvalget 2009-10 MPU alm. del Bilag 513 Offentligt J.nr. BLS-401-00804 Den 28. april 2010 Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. CE stillet af Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg
Læs merePakker - forslag til prioritering. Klimaplan 2016-2020
Pakker - forslag til prioritering Klimaplan 2016-2020 Beskrivelse af pakker som byrådet kan vælge imellem. Formålet er at sikre en god og inddragende beslutningsproces, samt inddrage viden fra processen
Læs mereStrategiplan 2017-2020. Administration og Service
Strategiplan 2017-2020 Administration og Service Udgiver: Miljø- og Energiforvaltningen Administration og Service Udgivelse: 25.04.2016 Sagsnr.: 2016-0072017 Dok.nr.: 2016-007207-11 Tekst: Strategiplanlægning
Læs mereKLIMAPOLITIK FOR KERTEMINDE KOMMUNE
Side1/5 KLIMAPOLITIK FOR KERTEMINDE KOMMUNE Miljø- og Kulturforvaltning Hans Schacksvej 4 5300 Kerteminde Tlf.: 65 15 15 15 Fax: 65 15 14 99 www.kerteminde.dk miljo-og-kultur@kerteminde.dk 28-05-2009 Forord
Læs mereAttraktive arbejdspladser er vejen frem
Attraktive er er vejen frem 2 Konklusion Omkring halvdelen af offentligt ansatte FTF ere er ansat på en, der ikke er attraktiv. Samtidig ses, at personer, der ansat på ikke-attraktive er i stort omfang
Læs mereMINI GUIDE TIL ET BÆREDYGTIGT LEJERBO
MINI GUIDE TIL ET BÆREDYGTIGT LEJERBO LEJERBOS BÆREDYGTIGE VISION FOR ALMENE BOLIGER HVORFOR ER DER BRUG FOR BÆREDYGTIGE, ALMENE BOLIGER? Bæredygtige almene boliger er socialt engagerende, økonomisk realistiske
Læs mereKlimatilpasning og lokal afledning af regnvand (LAR) Søren Gabriel sgab@orbicon.dk
Klimatilpasning og lokal afledning af regnvand (LAR) Søren Gabriel sgab@orbicon.dk Hvorfor overhovedet klimatilpasning Klimaændringerne er en realitet Temperatur Vandstand Nedbør Store værdier at beskytte
Læs mereVision. Ishøj frivilligpolitik tager udgangspunkt i følgende overordnede visioner:
Vision Ishøj frivilligpolitik tager udgangspunkt i følgende overordnede visioner: At frivillige i Ishøj har bedst mulige arbejdsbetingelser til at udføre deres arbejde At samarbejdet mellem frivillige
Læs mereStyrk det interne og eksterne tværfaglige samarbejde
Cabi tilbyder ledere og medarbejdere i kommuner og jobcentre hjælp til at styrke det tværfaglige samarbejde fra strategisk planlægning og fastlæggelse af mål til anvendelse af de tværfaglige kompetencer
Læs mereBliv klimakommune. i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening
Bliv klimakommune i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening Det nytter at gøre noget lokalt. Du og din kommune kan gøre en positiv forskel for vores klima. Danmarks Naturfredningsforening kan hjælpe
Læs mereEnergieffektiviseringer i bygninger
Energieffektiviseringer i bygninger muligheder i eksisterende bygninger og veje til virkeliggørelse Chefkonsulent Peter Bach Energifondens Summer School Sorø, den 30. august 2013 Fokus på energitjenesterne
Læs merePÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS
PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS INDLEDNING Klimaforandringerne er en af de største udfordringer, som verdenssamfundet står overfor. Derfor har Danmark et nationalt mål om at være uafhængig
Læs merevejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler Pressemøde
vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler Pressemøde KLIMAKOMMISSIONENS KOMMISSORIUM Klimakommissionen skal belyse, hvorledes Danmark på lang sigt kan frigøre sig fra afhængigheden af fossile
Læs mereKlimatilpasning i Odense Kommune
Invitation til debat Klimatilpasning i Odense Kommune Beskytter vores værdier - og giver værdi i hverdagen 1 DEBATOPLÆG Forord Klimaet ændrer sig, og i Odense får vi mere regn og højere grundvandsstand,
Læs mereXXXXX. SUNDHEDS- POLITIK 2016-19 i Faaborg-Midtfyn Kommune
XXXXX SUNDHEDS- POLITIK 2016-19 i Faaborg-Midtfyn Kommune 1 FORORD Den nye Sundhedspolitik 2016-19 er den overordnede ramme for det forebyggende og sundhedsfremmende arbejde i Faaborg-Midtfyn Kommune.
Læs mereSteno ledelsen: Joan Fuglsang, Allan Arp, John Nolan, Trine Nielsen, Peter Rossing, Martin Ridderstråle, Bjarne Bruun Jensen, Ulla Bjerre-Christensen
STENOWAY STENOWAY I 1932 skabte vores grundlæggere Steno som et sted for optimal behandling af mennesker med diabetes. Formålet har altid været at forlænge og forbedre livet for mennesker med diabetes
Læs mereForslag til folketingsbeslutning om en bæredygtig skovpolitik
2009/1 BSF 232 (Gældende) Udskriftsdato: 8. juli 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 16. april 2010 af Mette Gjerskov (S), Torben Hansen (S), Flemming Møller Mortensen (S), Ida Auken
Læs mereKlima-, energi- og bygningsministerens besvarelse af samrådsspørgsmål J om omlægning af bilafgifterne i Folketingets Skatteudvalg den 31.
Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 84 Offentligt DET TALTE ORD GÆLDER Klima-, energi- og bygningsministerens besvarelse af samrådsspørgsmål J om omlægning af bilafgifterne i
Læs mereforslag til indsatsområder
Dialogperiode 11. februar til 28. april 2008 DEN REGIONALE UDVIKLINGSSTRATEGI forslag til indsatsområder DET INTERNATIONALE PERSPEKTIV DEN BÆREDYGTIGE REGION DEN INNOVATIVE REGION UDFORDRINGER UDGANGSPUNKT
Læs mereALMENE BOLIGER GENERELLE BESTEMMELSER TILLÆG NR. 44 TIL KOMMUNEPLAN 2011
TILLÆG NR. 44 TIL KOMMUNEPLAN 2011 ALMENE BOLIGER GENERELLE BESTEMMELSER Vedtaget af Borgerrepræsentationen den xx xx 2015. Offentliggjort den yy yy 2015. HVAD ER ET KOMMUNEPLANTILLÆG? Kommuneplantillæg
Læs mereMILJØ - OG KLIMAUDVALGET. Tirsdag den 1. november 2011. Klokken: kl. 17.00 19.00. Sted: Regionsgården. Mødelokale: H 5. Møde nr. 7
K O N K L U S I O N E R REGION HOVEDSTADEN MILJØ - OG KLIMAUDVALGET Tirsdag den 1. november 2011 Klokken: kl. 17.00 19.00 Sted: Regionsgården Mødelokale: H 5 Møde nr. 7 Mødet slut kl. 18.20 Medlemmer:
Læs mereAalborg Den Globale Videns- og Industriby. Erhvervsplan 2015-2018
Aalborg Den Globale Videns- og Industriby Erhvervsplan 2015-2018 Bag om Erhvervsplanen Det er Aalborg Erhvervsråd, som står bag Aalborg Kommunes Erhvervsplan for perioden 2015-2018. De 27 medlemmer er
Læs mereDANVAs udviklingsplan for proaktiv klimatilpasning i vandsektoren og DANVA / KL inspirationsguide
DANVAs udviklingsplan for proaktiv klimatilpasning i vandsektoren og DANVA / KL inspirationsguide 1 2 DANVA s mission for proaktiv klimatilpasning er at vi leverer rent, koldt og velsmagende drikkevand,
Læs mereK O N K L U S I O N E R REGION HOVEDSTADEN
K O N K L U S I O N E R REGION HOVEDSTADEN MILJØ - OG KLIMAUDVALGET Mandag den 3. maj 2010 Klokken: 17.00 19.00 Sted: Regionsgården Mødelokale: H 5 Møde nr. 3 Mødet slut kl. 19.10 Medlemmer: Lars Gaardhøj
Læs mereStrategi for Natur- og Kulturhistorisk formidling i Jammerbugt Kommune Indhold
Strategi for Natur- og Kulturhistorisk formidling i Jammerbugt Kommune Indhold 1. Baggrund... 2 2. Vision... 3 3. Det handler om:... 3 At løfte i flok... 3 At gå nye veje... 4 At skabe synergi... 4 4.
Læs mereDet Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Svar på Spørgsmål 37 Offentligt
Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Svar på Spørgsmål 37 Offentligt MINISTEREN Folketingets Energipolitiske Udvalg Christiansborg 1240 København K Dato 24. april 2007 J nr. 004-U03-26 Frederiksholms
Læs mereIdrætspolitik. for Esbjerg Kommune
Idrætspolitik for Esbjerg Kommune 2011-2014 Forord Esbjerg er en af de førende idrætskommuner, hvad angår talentudvikling, tilskudsordninger og gode fysiske faciliteter. Denne nye idrætspolitik præsenterer
Læs mereBorgermøde 4. februar 2015. Forslag til risikostyringsplan for stormflod 2015-2021
Forslag til risikostyringsplan for stormflod 2015-2021 Velkomst Risikostyringsplanens overordnede perspektiv Forslaget til Greves risikostyringsplan 2015 2021 Risikoen og konsekvenser ved stormflod i Greve
Læs mereTil: Miljø-, Teknik- og Erhvervsudvalget Kopi til: Byrådet Fra: Center for Drift og Teknik
Til: Miljø-, Teknik- og Erhvervsudvalget Kopi til: Byrådet Fra: Center for Drift og Teknik 25. oktober 2013 Sags id: 190-2011-9871 Dok. nr.: 190-2013-138807 Center for Drift og Teknik Stiager 2 3500 Værløse
Læs mere