ANDRA MÖTESDAGEN. SEKTION I. Under ordförandeskap av professor USSING behandlades ämnet:

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "ANDRA MÖTESDAGEN. SEKTION I. Under ordförandeskap av professor USSING behandlades ämnet:"

Transkript

1 ANDRA MÖTESDAGEN. Fredagen den 2i augusti 1951 kl. 10 f. m. Förhandlingarna fördes å två sektioner. Sektion I sammanträdde i Konserthusets lilla sal och sektion II i dess stora sal. SEKTION I. Under ordförandeskap av professor USSING behandlades ämnet: INSEMINATION. (Se bil. 11.) Referenten, professor O. A. BORUM (København): Herr ordfører, mine damer og herrer. Det emne, der er sat på dagsordenen for dette sektionsmøde, insemination eller kunstig befrugtning af kvinder, kan anskues fra mange aspekter. Man kan anlægge en juridisk, samfundsmæssig betragtning og undersøge, hvad der taler for og imod en lovgivning om insemination. Hvilken virkning det må antages at ville få for et ægteskab, at ægtefællerne bliver enige om at det barn, som de så meget ønsker sig, og som de ikke kan få på anden måde, skal avles ved kunstig befrugtning ved trediemands sæd, og hvad det vil betyde for barnet, at det eventuelt får at vide, at det er et inseminationsbarn. Man kan også se spørgsmålet fra et helt andet synspunkt. Man kan mene, at insemination er forbudt i Guds lov, det er den katolske kirkes standpunkt, og man anser ikke blott den heterologe insemination for forbudt, men anser også den homologe insemination med ægtemandens sæd for utilladelig, når den ikke sker i forbindelse med samleje mellem ægtefællerne. Den af ærkebiskoppen af Canterbury nedsatte komité afgav i 1948 en betænkning, hvorefter der ikke var noget at indvende imod den homologe insemination, medens den heterologe insemination blankt forkastedes. Den bør betragtes, siges det i denne rapport, som a criminal offence, og lovgivningen må snarere fastslå dens strafbare karakter. Hvorledes dette standpunkt end formuleres,

2 INSEMINATION. 79 og det kan meget vel tilsløres med betragtninger om hjemmets betydning i den kristne kulturverden og den breche, som ved den heterologe insemination med trediemands indtrængen i ægteskabet skydes i hjemmets livsprincip og i dets moralske fundament; hvilke ord der end bruges, må det imidlertid hævdes, at en etisk dom, der grunder sig på et absolut og åbenbart autoritetsprincip, er udtryk for en tro, som man meget vel kan respektere, men ikke diskutere, fordi alle argumenter på forhånd er dømt til at prelle af over for et sådant absolut standpunkt. Man kan endelig også anlægge en mere æstetisk præget holdning. Insemination byder en imod som en unaturlig måde at få børn på. Man fæster sig ved det utiltalende i den måde hvorpå sæden må fremskaffes, ved trediemands indblanden i ægtefællernes mest intime og hellige forhold. Man finder det hele unaturligt, det er en imod. Denne betragtningsmåde vil ikke være fremmed for den, der har læst Huxley's»Brave New World» og Karin Boye's»Kallocain». En verden befolket af kunstigt frembragte robotter synes ikke tiltalende eller at være et mål, der bør fremmes ad lovgivningens vej i en demokratisk stat. Jeg har fremdraget denne mere følelsesbetonede betragtning for at have en baggrund for en påvisning af, at spørgsmålet om insemination, således som de nordiske lovkommissioner har beskæftiget sig dermed siden 1948, har en helt anden karakter og størrelsesorden end den kritik, der i så rigt mål er kommet til udtryk i indlæg i dagspressen, også i de allerseneste dage, og i periodiske publikationer. Baggrunden for interessen for den kunstige befrugtning er de mange ufrivilligt barnløse ægteskaber. Man regner med, at cirka 10 4 af samtlige ægteskaber forbliver barnløse trods ægtefællernes ønske om at få børn. Da man nu i tiden eifter 1930 fik kendskab til muligheden af at afhjælpe barnløsheden ved kunstig befrugtning, blev der tændt nyt håb hos denne gruppe af mennesker om ad denne vej at se deres varmeste ønsker opfyldt. De henvendte sig, ofte efter i årevis at være underkastet sterilitetsbehandling, til lægerne om bistand i deres trang mod barnløshed. Deres anmodning har enten gået ud på at få lægelig assistance til indførelse af mandens sæd i hustruens kønsorganer (nemlig i tilfælde hvor manden er avledygtig men impotent), eller i tilfælde hvor manden er steril, at få lægen til at forsøge befrugtning med sæd fra trediemand. Den homologe insemination med ægtemandens sæd volder ikke

3 80 O. A. BORUM. særlige vanskeligheder eller tvivl af retlig karakter. Ægtemanden er barnets biologiske fader, og barnet er i enhver henseende rettelig set ægtefællernes ægtebarn. Når en lov om insemination, hvis man overhovedet vil lovgive derom, også må omfatte den homologe insemination, er grunden hertil navnlig, at det bør sikres, at indgrebet kun foretages af en særlig sagkyndig læge, der er i stand til at afgøre om betingelserne (indikationer og kontraindikationer) er i orden og foretage selve indgrebet på en sådan måde, at faren for at fremkalde eller aggravere en underlivsbetændelse hos kvinden i videst muligt omfang elimineres. Endvidere den retlige interesse i at undgå forveksling eller ligefrem forfalskning ved anvendelse af trediemands sæd under angivelse af, at det er ægtefællens. Ved at inddrage den homologe insemination under loven afskærer man også de bevisvanskeligheder, der ellers kunne opstå, hvis ægtemanden senere vil fragå at have medvirket ved inseminationen. Problemet er den heterologe insemination, det er her slaget skal stå, hic Rhodus hic salta. Spørgsmålet om insemination af den enlige ugifte kvinde, som jeg skal omtale lidt senere, er vel vanskeligt og giver anledning til megen meningsforskel, men vil sikkert vise sig i praksis at være af ganske overordentlige ringe betydning. Når man skal drøfte spørgsmålet om en nordisk lovgivning om insemination, må man først tage standpunkt til om loven skal godkende den heterologe insemination. Når ægtefeller, som ikke selv er i stand til at få børn, er enige om heterolog insemination, og ægtemandens samtykke foreligger på fuldt betryggende måde, skal hustruen så have adgang til, når lægen finder det forsvarligt, at blive insemineret med trediemands sæd med den retlige virkning, at det barn, der fødes af hustruen, anses som ægtefællernes eget ægtebarn? Jeg må her tilføje, at en heterolog insemination kan være indiceret, selvom ægtemanden ikke er steril. En betydelig arvelig belastning i hans slægt, sindssygdom, blødersygdom eller faren for den alvorlige blodsygdom, der kan opstå hos barnet, når forældrenes blod indeholder modstående rhesusfaktorer, kan begrunde ønsket om en heterolog insemination. Begrundelsen for den heterologe insemination er altid ønsket om at imødekomme ægtefællernes begæring om at få et barn, som er hustruens. Efter lægernes udsagn sker det gang på gang,

4 INSEMINATION. 81 at ægtefæller, efter at en sterilitetsbehandling har vist sig frugtesløs, henvender sig til dem om bistand til, at hustruen insemineres med trediemands sæd. Ægtefællerne forklarer, at dette er deres højeste ønske. En adoption tilfredsstiller dem ikke. Det vil vel nok være hustruens længsel efter moderskabet, der bærer anmodningen, men ægtemanden, der virkelig holder af hustruen, kan være lige så interesseret i at få et barn, der vel ikke biologisk set er hans, men som han alligevel gennem hustruens moderskab og barnets tilværelse og opdragelse i hjemmet kommer i et psykologisk og etisk faderforhold til. Holder disse betraktninger stik, hvad jeg efter lægernes vidnesbyrd må gå ud fra, at de gør, vil den heterologe insemination utvivlsomt virke ægteskabsbevarende. Jeg pointerer, at den historiske lægelige baggrund for den heterologe insemination er ønsket om at afhjælpe barnløsheden i ægteskabet. Som modgrunde har man bl. a. anført, at ægtefællerne trods alle formelle krav til en efter moden overvejelse afgivet samtykkeerklæring ikke rigtig ved, hvad det er de indlader sig på, og at hensynet til barnet taler imod at godkende dets tilblivelse gennem heterolog insemination. Den første betragtning er den, at når hustruen insemineres med trediemands sæd, indføres der et fremmed element i ægteskabet, som kan være ødelæggende for dette. For hustruens vedkommende kan tanken om den trediemand, der er fader til hendes barn, tænkes at fjerne hende fra ægtemanden. For ægtemandens vedkommende er det uhyre vanskeligt at danne sig nogen mening om hvordan det vil gå, siger man. Det indrømmes, at det kan gå således, at det mindreværdeskompleks, som steriliteten har givet ham, forsvinder ved barnets fødsel, men, siger kritikken, det kan også gå på den måde, at han kommer ind i en uholdbar situation, ved at han, alle gode forsætter til trods, føler sig fremmed over for barnet, som han ikke er fader til, eller derved at omgivelserne bliver klare over at han ikke er fader til hustruens barn. Man kan naturligvis ikke benægte, at det i enkelte tilfælde kan gå på den måde, men jeg tror, at man overdriver faren derfor. Når den ulykke indtræffer, at ægtefæller, hvis højeste ønske er at få et barn, viser sig ikke at kunne få børn, vil dette have givet sig udslag i årelange overvejelser og drøftelser. En heterolog insemination er ikke noget som man letsindigt løber til. Skulle det undtagelsesvis gå galt, ja, så må de voksne men

5 82 O. A. BORUM. nesker, der har indladt sig herpå efter indgående at have rådført sig med lægen, selv tage ansvaret og risikoen derfor. Vigtigst er naturligvis hensynet til barnet. Spørgsmålet er her y om det fra samfundets side kan forsvares at sætte et sådant barn i verden? En bekræftende besvarelse står for mig som ret utvivlsom. Dette barn er ønsket af ægtefællerne og vil sikkert lige fra dets fødsel være omgærdet af bægge ægtefællers omsorg og kærlighed. Der kan naturligvis være en fare for, at barnets oprindelse kan blive bekendt for det selv og andre på en måde, som kan skade dets udvikling eller stilling, men det må man prøve at værge det imod ved at opstille strenge diskretionskrav. Angående barnets retsstilling er der ingen tvivl. Det får i enhver henseende retsstilling som ægtefællernes ægtebarn med gensidig arveret efter begge ægtefæller og deres slægt. Man har drøftet spørgsmålet om modifikationer i denne alt overvejende hovedregel; jeg skal her kun nævne, at man har ment, at der i ganske enkelte tilfælde, under visse særlige betingelser, må gives barnet en adgang til at få ophævet den mellem barnet og moderens ægtemand etablerede retlige familieforbindelse. Der kan opstå situationer, hvor det ikke alene er rimeligt, men af vital betydning for barnet at få fastslået, at det ikke er denne mands barn. Man har her tænkt på tilfælde, hvor det senere viser sig, at manden lider af en alvorlig sindssygdom, eller at han er en storforbryder eller landsforræder. Her kan barnet have en meget stor interesse i at få fastslået, at der ikke er noget blodsband mellem det og moderens ægtemand, og derfor heller ikke nogen risiko for arvelig belastning. Det er klart, at der skal meget til. Det skal godtgøres, at det er af afgørende betydning for barnet, at ophævelsen sker. Det er kun barnets interesse, der varetages. Nogen ret for ægtemanden til at komme ud af forholdet, bør der ikke være. Inden jeg går over til at omtale nogle detailspørgsmål vedrorende den heterologe insemination, vil jeg sige et par ord om retsstillingen, således som den er i dag, hvor vi ikke har nogen lov. Allerede for år tilbage har lægerne spurgt juristerne herom. Lægerne har dels villet vide, om insemination er tilladt, dels om en ægtemand er bundet ved en erklæring, hvor han giver samtykke til, at hustruen insemineres ved trediemands sæd, og udtaler, at han i enhver henseende vil betragte barnet som et ægtebarn. Det første spørgsmål er let at besvare. Insemination

6 INSEMINATION. 83 er i dag frit tilladt. En læge kan i dag uden at støde an mod nogen lovregel frit foretage både homolog og heterolog insemination, herunder også insemination af ugift. Angående den retsstilling, der i dag tilkommer et barn, der er avlet ved heterolog insemination, hersker der derimod tvivl, en tvivl, som har bevirket, at lægerne har været yderst tilbageholdende med at foretage heterolog insemination selv med ægtemandens udtrykkelige og klare samtykke. Det er forsåvidt klart, at ægtemanden er bundet ved den samtykkeerklæring, han har afgivet. Han er bundet i den forstand, at han er afskåret fra at søge skilsmisse på grund af hustruens utroskab eller lignende. Derom er der ingen tvivl. Antagelig må man også fortolke en sådan samtykkeerklæring fra ægtemanden, hvori han samtykker i hustruens insemination og erklærer, at han vil betragte barnet som sit ægtebarn, som ensbetydende med at han har påtaget sig forsørgelsespligten over for barnet. Derimod kan hans samtykkeerklæring antagelig ikke gøre barnet til hans ægtebarn, når enhver mulighed for hans biologiske faderskab er udelukket. Han må, hvis han fortryder erklæringen, kunne fragå den med den virkning, at barnet, når paterniteten anfægtes og det virkelige forhold oplyses, betragtes som født uden for ægteskab. Ligeledes må barnets egenskab af mandens ægtebarn efter danske regler kunne anfægtes af moderen og af barnet selv, og hvad der nok er det vigtigste, af mandens slægtinge, der bestrider dets arveret. Rent faktisk vil forholdet imidlertid stille sig på den måde, at hvis ægtefællerne holder tæt, og sekretessen bevares, vil barnet hele livet igennem blive betragtet som moderens og hendes ægtefællers ægtebarn, idet det vil blive anmeldt til kirkebogen som sådant. Denne usikre retsstilling, som vi har i dag, kan efter min mening ikke opretholdes, efter at man i befolkningen er blevet klar over to ting. For det første muligheden for befrugtning ved heterolog insemination, og for det andet, at lovgivningen ikke indeholder noget forbud herimod. Jeg finder heri et vigtigt argument for en lovordning, der sanktionerer den heterologe insemination under betryggende garantier for, at ægtefællernes ønske underkastes en fornuftig prøvelse af en samvittighedsfuld læge, der har speciel sagkundskab på dette område, og som vil påtage sig at tage standpunkt til de indikationer og kontraindikationer, som loven opstiller af samfundsmæssige grunde, derunder også

7 84 O. A. BORUM. hensynet til at holde inseminationen inden for snævre rammer. Kravet om, at den heterologe insemination skal ske på et offentligt hospital eller særlig autoriseret privat helbredsanstalt vil også virke restriktivt og være egnet til at bibringe parterne forståelsen af, hvor alvorlig et skridt det er, de står i færd med at foretage. Jeg er overbevist om, at de på nordiske offentlige hospitaler foretagne heterologe inseminationers tal ikke vil blive foruroligende, hvis en sådan lov gennemføres. Loven må fastslå, at barnet på grundlag af ægtemandens samtykkeerklæring får ægteskabelig byrd. Forholdet kan ikke, således som man i U.S.x\. har været inde på, ordnes ved adoption eller anden tilladelse fra en judiciel eller administrativ offentlig myndighed. Spørgsmålet om insemination angår ægtefællernes mest intime, personlige forhold. Det må efter min opfattelse tilkomme ægtefællerne selv at tage bestemmelsen i samråd med lægen, der her, som det jo også kendes på andre områder, af hensyn til sin patient må påtage sig en opgave, der i nogen grad går ud over det rent lægelige, idet det bliver hans sag at skønne over, om det fra et samfundsmæssigt synspunkt, der tager hensyn til både ægtefællernes og det kommende barns interesser, kan forsvares at lade dem sætte et barn i verden på denne måde. Angående lægens stilling skal jeg iøvrigt kun tilføje, at lægen naturligvis altid må være frit stillet ved afgørelsen af, hvorvidt han vil medvirke ved en insemination. Er han modstander af insemination, kan han helt nægte at have noget at gøre dermed. Mener han in concreto, at betingelserne for en insemination ikke er til stede, kan han afvise parterne. En vanskelig opgave for lægen vil være fremskaffelsen af trediemands sæd. Der er fra alle sider enighed om, at det normale må være, at donor udpeges af lægen, og at parterne ikke aner noget om, hvem der er donor. Faren ved at bruge en af ægtefællerne udpeget eller dog kendt donor er, at det kan befrygtes, at der vil opstå en psykisk binding mellem moderen og den mand, der er hendes barns fader. Det er jo et forhold, der vil kunne virke ødelæggende på ægteskabet. Faren for, at sekretessen brydes, vil også være större, når donor er bekendt med, hvem ægteparret er. Ægtefællerne vil imidlertid efter de erfaringer, man har, ikke sjældent ønske en bestemt donor anvendt, f. eks. mandens bror eller en anden slægtning of manden. Man ønsker, at de arvelæg, den arvemasse som mandens slægt repre-

8 INSEMINATION. 85 senterer, også skal overføres til barnet. Jeg er fuldstændig klar over betænkelighederne ved at anvende kendt donor, og mener, at dette kun undtagelsesvis bør ske, når særlige grunde kan anføres herfor og kan godkendes af lægen. Hovedreglen må ubetinget være, at lægen skaffer donor og træffer passende foranstaltninger til at forhindre, at parterne får kendskab til hinanden. Men der er den store vanskelighed, at man i vore lande må regne med, at det ingenlunde bliver nogen let opgave for lægen at finde egnede og villige donorer. Han vil i almindelighet være henvist til den kreds af mænd, han som læge har forbindelse med, medicinske studenter, sygehuspersonalet og måske hospitalets patienter. Lægen kan komme til at stå over for den situation, at den indicerede insemination ikke kan gennemføres, fordi en passende donor ikke kan findes. I sådanne tilfælde vil han være henvist til at bruge en donor, som parterne selv fremskaffer. Angående donors retsstilling skal jeg iøvrigt kun tilføje, at han ikke får hverken nogen rettigheder eller forpligtelser over for barnet. Der opstår overhovedet ikke nogen retlig familieforbindelse mellem donor og barnet, selvom han undtagelsesvis måtte være bekendt med dettes eksistens, eller selvom barnet senere vid en indiskretion skulle få at vide, hvem donor er. Ja, jeg kommer så til det meget omdebatterede spørgsmål, hvorledes en kommende nordisk lovgivningskommission bør stille sig til problemet om den enlige kvindes adgang til at få et barn vid insemination. Når jeg her taler om den enlige kvinde, bruger jeg begrebet i den tekniske betydning, hvori det er brugt i nyere dansk lov, som omfattende ikke blot kvinder, der aldrig har været gift, og enker, fraskilte og fraseparerede, men også kvinder der faktisk ikke samlever med deres mænd. Spørgsmålet har været indgående debatteret under kommissionernes fællesmøder i Stockholm i 1948 og Jeg skal straks røbe, at det ikke er lykkedes at nå til enighed. Vi er fra dansk side gået ind for en vis begrænset adgang til insemination for den enlige kvinde, men dette standpunkt har ikke vundet tilslutning fra noget af de andra lande, omend der fra enkelte kommissionsmedlemmers side er givet udtryk for sympati for vort standpunkt. Jeg skal nu forsøge så objektivt som muligt at redegøre for grundene pro et contra. Man kan tænke sig fire forskellige løs-

9 86 O. A. BORUM. 1) Fri adgang til insemination for enlige kvinder på lige fod med gifte kvinder; 2) et direkte forbud, med deraf følgende kriminalisering af overtrædelsen af forbudet. 3) Man kan også tænke sig en mellemløsning, hvorefter insemination kun tillades under visse særlige betingelser, og 4) endelig kan man naturligvis også gøre det, at man går helt uden om problemet ved at formulere loven således, at den lader situationen med den enlige kvinde, der ønsker at blive insemineret, uomtalt. Den sidste løsning, eller udvej må man vel snarere sige, kunne synes tiltalende. Efter min opfattelse går det imidlertid ikke an at lade spørgsmålet om insemination af den enlige kvinde helt uomtalt. Det er blot at lade vanskelighederne gå videre. Lægerne, til hvem der sker henvendelse, og myndighederne, der forespørges, om insemination af enlig kvinde er tilladt, vil da stå helt uden vejledning. Vore læger derved tænker jeg på de to læger, der har været medlemmer af den danske kommission, og som repræsenterer sagkundskaben på dette område hævder med styrke, at der findes kvinder, der betegnes som værende af høj menneskelig kvalitet, der har et så brændende ønske om at få et barn, de selv har født, at de ikke betragter en adoption som en udvej, men som på den anden side ikke har noget ønske om eller nogen akceptabel mulighed for at få barnet ved et forhold til en anden mand. Man må vist regne med, at det vil dreje sig om ikke ganske unge kvinder i selvstændige stillinger og gode økonomiske vilkår. Man har også som eksempel nævnt en barnløs enke, der på den ene side har indrettet sin tilværelse på familieliv, men som på den anden side er så stærkt bundet af sine minder, til at hun ikke vil indlade sig i et nyt forhold. At problemet har realitet, der har vi ikke blot lægernes udtalelse om, men også et sikkert vidnesbyrd fra dansk retspraksis. Det danske justitsministerium forelagde i 1949 kommissionen følgende retstilfælde: Et barn var født af en ugift kvinde efter insemination, udført uden nogen læges medvirken med sæd fra en gift mand, som nu ønskede at påtage sig faderskabet. Jeg skal lige nævne, at det retlige spørgsmål for gældende dansk rets vedkommende var dette, om der var adgang til for denne mand, der biologisk set måtte antages at være barnets fader, til at anerkende faderskabet, uanset at 14 i den danske lov om børn uden for ægteskab forudsætter, at den, der ret-

10 INSEMINATION. 87 ligt anses som fader til barnet, har haft samleje, samlag, med moderen. Dette tilfælde gjorde et stærkt indtryk på os, fordi det viste, at insemination af ugift kvinde ikke er et tankefoster, men, hvis man må bruge et svensk ord, en tankeställare, som man ikke kommer uden om at tage stilling til. Spørgsmålet kan ikke løses ved, at loven undlader at sanktionere, at lægerne medvirker hertil. Den kunstige befrugtning kan ske ved selvinsemination eller ved en kvaksalvers bistand. Vanskeligheden ved at sanktionere insemination af ugift kvinde ligger ikke i hensynet til kvinden selv; spørgsmålet er ikke, om man kan forsvare, at lade en kvinde kaste sig ud i en i forvejen så vanskelig overskuelig situation. Hvis hun ellers er et normalt og fornuftigt menneske, er det hendes egen risiko. Nej, spørgsmålet er dette, om samfundet kan sanktionere og medvirke til, at en kvinde sætter et barn i verden, om hvilket det på forhånd er givet, at det ingen fader får. Lovgivningens bestræbelser i dette århundrede går ganske klart ud på at stille børn født i og uden for ægteskab i samme retsstilling over for begge forældre. Moderen til et uden for ægteskab født barn har efter danske regier pligt til at opgive, hvem faderen er, og vor lovgivning bygger på den tanke, at det er en offentlig interesse, at familieforholdet klarlægges i overensstemmelse med de virkelige forhold. At det normalt er det bedste for et barn at vokse op i et hjem med både en fader og en moder, kan ikke bestrides. Kommer det på en eller anden måde ud, at moderen overhovedet ikke har nogen fader til barnet, at det er et inseminationsbarn, vil dette i forhold til lege- og skolekammerater stille barnet i en særstilling, der medfører risiko for sjælelige konflikter. Sammenfattende kan det vel siges, at kritikken af tanken om at tillade insemination af ugift kvinde går ud på, at man frygter, at tilfredsstillelsen af kvindens trang til at opleve moderfølelsen, en imødekommelse af hendes lykkebehov på dette område, ofte kun vil kunne ske på bekostning af barnets normale sunde udvikling og tillværelse. Lader man disse betragtninger være afgørende, må man komme til løsning 2: Forbudet mod insemination af ugift kvinde, og skal dette have nogen realitet, må man fastsætte straf for den læge eller kvaksalver, der overtræder forbudet. Kvinden vil man derimod ikke straffe. Til dette standpunkt har den danske kommission ikke kunnet slutte sig, omend forholdet nok er det, at overbevisningens styr-

11 öö O. A. BORUM. kegrad varierer hos kommissionens enkelte medlemmer. Vi har også på dette punkt ment at måtte tage vort udgangspunkt i, at adgangen til insemination i dag er fri, selv om kvinden er ugift, og vor utilbøjelighed til at ville kriminalisere dette forhold. Vi benægter ikke, at hensynet til barnet kan tale imod en insemination af ugift kvinde, men vi er tilbøjelige til at mene, at man fra anden side i nogen grad har overdrevet de vanskeligheder, som barnets tilværelse hos den ugifte moder vil skabe for barnet. Vi peger også på, at et forbud mod insemination ikke kan forhindre den ugifte kvinde, der absolut vil have et barn, i at få det med en ganske tilfældig mand, som ikke kommer i nogen som helst personlig kontakt med barnet, og hvis faderskab måske overhovedet ikke kan fastslås. Erfaringen viser også, at et forbud af denne karakter vanskeligt vil kunne gennemføres i praksis, selvom der nok så meget trues med straf. Vi erkender forsåvidt kritikkens relative berettigelse, som også vi mener, at løsning 1: Insemination for ugift kvinde på lige fod med gift kvinde, må forkastes, men vi mener, at kritikken går for vidt, og at den ikke kan begrunde et generelt forbud; vi er blevet stående ved løsning 3, en mellemløsning, hvorefter insemination af ugift kvinde kun tillades under særlige betingelser, hvis tilstedeværelse indicerer en væsentlig formindskelse af de faremuligheder for barnet, som vi erkender er til stede. Den mellemløsning, som det danske udvalg går ind for, og som jeg også her i dag vil forsvare, henlægger som ellers afgørelsen til den sagkyndige hospitalslæge. De almindelige betingelser for insemination skal være til stede, men her ud over kræves det, at den ugifte kvinde kan anføre særlige vægtige grunde for inseminationen, og at hun af lægen findes, som det siges, fuldt ud egnet til alene ensam at opdrage og forsørge barnet. Den opgave, der her lægges i lægens hånd, er vanskelig, og skønnet går vel nog i nogen grad ud over det rent lægelige. Det overlades til lægen om at udfinde, om han her står over for en kvinde med sådanne karakteregenskaber og forhold, at det kan forsvares at lade hende sætte et barn i verden, som hun kan påtage sig at være både moder og i faders sted for. Jeg skal endnu kun tilføje, at man efter de oplysninger, vi har fået fra kommissionens lægemedlemmer, kun regner med ganske få tilfælde, hvor insemination vil blive søgt af ugifte kvinder, og hvor lægen vil gå med hertil.

12 INSEMINATION. 89 Mine damer og herrer, hermed skal jeg slutte. Jeg har ikke gjort noget forsøg på at give Dem et systematisk og såvidt muligt udtømmende redegørelse for alle de mange spørgsmål, som en lov om insemination må tage standpunkt til, og som i hvert fald må drøftes i de betænkninger, som de nordiske kommissioner skal afgive. Mange detailregler, som er berørte i min teses, har jeg måttet lade ligge, jeg har indskrænket mig til at trække visse hovedlinier op som grundlag for diskussionen. Når emnet insemination er sat på dagsordenen for det 19. nordiske juristmøde, vil det være af stor værdi for de lovkommissioner, der arbejder dermed, at høre, hvorledes de tilstedeværende nordiske dommere, advokater og administrative embedsmend ser på spørgsmålet. Det er fra kritisk side blevet sagt, at man skal være forsigtig, man skal være tilbageholdende med at forsøge på at gennemføre en lovgivning på et område, hvor ingen fremmed lovgivningsmagt hidtil har vovet sig ind. Jeg er imidlertid nået til den overbevisning, vundet gennem beskæftigelse med emnet i mere end tre år, at det vil være en positiv gevinst for det fælles nordiske lovgivningsarbejde, hvis vi i vore lande kan gennemføre en i hovedtrækkene ensartet lovgivning om insemination, en lovgivning, der kan være forbillede for den lovgivning herom, som før eller senere nødvendigvis må komme også uden for Norden. Korreferenten, statssekreteraren SVEN EDLING (Stockholm) : Herr ordförande, mina damer och herrar. Den ärade inledaren synes mig på ett förträffligt sätt ha klarlagt de olika problem som möter, då man skall ta ställning till frågan om en lagstiftning om insemination bör genomföras och hur den i så fall bör utformas. I de förslag till lösning av de olika frågorna som har framlagts kan jag också i allt väsentligt instämma. Då jag nu tar till orda, befinner jag mig alltså inte i den situationen att kunna direkt polemisera mot professor Borum. Jag måste inskränka mig till att försöka ytterligare i någon mån belysa frågeställningarna och på någon punkt ifrågasätta en annan lösning än han angivit. Insemination på gift kvinna och det är om denna form jag i första hand tänker tala har ett nära samband med sterilitetsbehandling. Förr var möjligheterna att häva sterilitet mycket

13 90 SVEN EDLING. små, men numera har utvecklingen lett därhän att denna behandlingsform fått praktisk betydelse och det är väsentligen som en följd härav som frågan om insemination fått aktualitet. Insemination kommer självfallet i fråga huvdsakligen i sådana fall, där sterilitetsbehandlingen inte leder till åsyftat resultat. Dessa fall utgör emellertid ett ganska stort antal av de sterila äktenskapen och i synnerhet är de fallen talrika, då endast den heterologa inseminationen kan erbjuda makarna en hjälp ur deras dilemma. Homolog och heterolog insemination har hittills, så vitt man vet, i vårt land förekommit i ganska ringa utsträckning, men man torde kunna utgå ifrån att en önskan om sådan åtgärd förefunnits i ett långt större antal fall. Det är alltså ett mycket betydelsefullt mänskligt problem, som man här är ställd inför. Den första frågan man har att ta ställning till gäller självfallet om man skall behöva lagstifta eller inte. Den homologa inseminationen ger självfallet inte anledning till sådana vanskliga problem, att det enbart för den skull är nödvändigt att skrida till lagstiftning, utan det är som professor Borum framhållit den heterologa inseminationen, som ur lagstiftningssynpunkt är den stora och betydelsefulla frågan. Emellertid har också beträffande denna form av insemination hävdats, att det är onödigt med en lagstiftning. Ibland har denna åsikt grundats på att insemination förekommer i så ytterst ringa utsträckning. Man har menat, att de frågor om barnets börd m. m. som kunde uppkomma, kunde lösas av rättspraxis utan stöd av särskilda lagregler. Enligt andra uttalanden åter skulle det rent av inte vara önskvärt med en lagstiftning om insemination, därför att detta skulle kunna uppfattas som om lagstiftaren ville uppmuntra eller åtminstone gillade en metod som man ställer sig mycket skeptisk mot och om vilken man i varje fall vet ytterst litet. Jag vill emellertid betona, att man här har att skilja på vissa frågor. Den ena frågan gäller om man över huvud taget bör lagstifta om användningen av insemination. En annan fråga gäller om man anser det nödvändigt att stifta lagbestämmelser om sådana särskilda spörsmål som uppkomma till följd av åtgärdens användning, just t. ex. rörande barnets börd. Strängt taget är dessa frågor fristående från varandra. Jag vill till en början säga några ord om den första frågan. Teoretiskt har man väl här tre möjligheter att välja på an-

Det Etiske Råds høringssvar angående forslag til lov om ændring. af børneloven og forskellige andre love (Medmoderskab mv.)

Det Etiske Råds høringssvar angående forslag til lov om ændring. af børneloven og forskellige andre love (Medmoderskab mv.) NOTAT 12. marts 2013 J.nr.: 1301003 Dok. nr.: 1171103 HKJ.DKETIK s høringssvar angående forslag til lov om ændring af børneloven og forskellige andre love (Medmoderskab mv.) har modtaget et udkast til

Læs mere

3. møtedag onsdag 25. august PLENARMØTE. Behandling av emnet: Behövs ändringar i gällande regler om äkta makars förmögenhetsförhållanden?

3. møtedag onsdag 25. august PLENARMØTE. Behandling av emnet: Behövs ändringar i gällande regler om äkta makars förmögenhetsförhållanden? 3. møtedag onsdag 25. august PLENARMØTE Behandling av emnet: Behövs ändringar i gällande regler om äkta makars förmögenhetsförhållanden? Bilag VI Advokat SIGRID BECKMAN Herr ordförande, mina herrar och

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om anerkendelse af forældrepar af samme køn. Bemærkninger til beslutningsforslaget

Forslag til folketingsbeslutning om anerkendelse af forældrepar af samme køn. Bemærkninger til beslutningsforslaget ENTEN Forslag til folketingsbeslutning om anerkendelse af forældrepar af samme køn Folketinget opfordrer regeringen til at fremsætte lovforslag, som giver et lesbisk par, der har fået barn ved kunstig

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af børneloven, lov om adoption, retsplejeloven og forskellige andre love. Til lovforslag nr. L 207 Folketinget 2012-13

Forslag. Lov om ændring af børneloven, lov om adoption, retsplejeloven og forskellige andre love. Til lovforslag nr. L 207 Folketinget 2012-13 Til lovforslag nr. L 207 Folketinget 2012-13 Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 4. juni 2013 Forslag til Lov om ændring af børneloven, lov om adoption, retsplejeloven og forskellige andre love

Læs mere

Vejledning om arbejdsgivers indhentelse af oplysninger i forbindelse med lønmodtagerens sygdom

Vejledning om arbejdsgivers indhentelse af oplysninger i forbindelse med lønmodtagerens sygdom Vejledning om arbejdsgivers indhentelse af oplysninger i forbindelse med lønmodtagerens sygdom Denne Vejledning Et vigtigt element i indsatsen for at nedbringe sygefraværet på det danske arbejdsmarked

Læs mere

BØRN 20 Nr. 14. 1999

BØRN 20 Nr. 14. 1999 BØRN 20 Nr. 14. 1999 Forældremyndighed Af Karsten Larsen En skilsmisse bør defineres først og fremmest som en social begivenhed. har to forældre Er der børn med i spillet, bør der være tvungen rådgivning

Læs mere

Konfliktløsning i familieretten hensynet til barnets bedste

Konfliktløsning i familieretten hensynet til barnets bedste Konfliktløsning i familieretten hensynet til barnets bedste Fredag 22. august kl. 9 10.30 Sektionsmøde Konfliktløsning i familieretten hensynet til barnets bedste (Se siderne 243-260 i Bind I) Referent:

Læs mere

bab.la Fraser: Personligt Lyckönskningar Danska-Danska

bab.la Fraser: Personligt Lyckönskningar Danska-Danska Lyckönskningar : Giftermål Tillykke. Vi ønsker jer begge to alt mulig glæde i verdenen. Tillykke. Vi ønsker jer begge to alt mulig glæde i verdenen. Tillyke og varme ønsker til jer begge to på jeres bryllupsdag.

Læs mere

Vedtægter. for. Ankenævnet for Fondsmæglerselskaber

Vedtægter. for. Ankenævnet for Fondsmæglerselskaber Vedtægter for Ankenævnet for Fondsmæglerselskaber 1 Ankenævnet for Fondsmæglerselskaber er oprettet af Den Danske Fondsmæglerforening og Forbrugerrådet. 2 Stk. 1. Ankenævnet behandler klager over fondsmæglerselskaber

Læs mere

Gjeldssanering i Norden - status, perspektiv og gjensidig anerkjennelse - seksjonsmøte

Gjeldssanering i Norden - status, perspektiv og gjensidig anerkjennelse - seksjonsmøte Gjeldssanering i Norden - status, perspektiv og gjensidig anerkjennelse - seksjonsmøte Referenten, dommer Lars Lindencrone Petersen, Danmark: Jeg har ikke tænkt mig slavisk at gennemgå det papir, der danner

Læs mere

X. REGLERNE OM VIDEREGIVELSE AF OPLYSNINGER TIL EN ANDEN FORVALTNINGSMYNDIGHED M.V. 174. Bestemmelserne i forvaltningslovens 28-32 indeholder nærmere

X. REGLERNE OM VIDEREGIVELSE AF OPLYSNINGER TIL EN ANDEN FORVALTNINGSMYNDIGHED M.V. 174. Bestemmelserne i forvaltningslovens 28-32 indeholder nærmere X. REGLERNE OM VIDEREGIVELSE AF OPLYSNINGER TIL EN ANDEN FORVALTNINGSMYNDIGHED M.V. 174. Bestemmelserne i forvaltningslovens 28-32 indeholder nærmere regler om, i hvilke tilfælde en forvaltningsmyndighed

Læs mere

Forældreansvarslov. 1) den separerede mand ifølge anerkendelse eller dom anses som barnets far eller

Forældreansvarslov. 1) den separerede mand ifølge anerkendelse eller dom anses som barnets far eller Forældreansvarslov Kapitel 1 Indledende bestemmelser 1. Børn og unge under 18 år er under forældremyndighed, medmindre de har indgået ægteskab. 2. Forældremyndighedens indehaver skal drage omsorg for barnet

Læs mere

1 bro 2 nationer 3 Races

1 bro 2 nationer 3 Races 1 bro 2 nationer 3 Races 5:e och 6:e juni 6. juni Live 5.- 6. juni 2010 10 år med öresundsbron firas även under bron 1. Juli 2010 firar Öresundsbron 10-årsjubileum. Av den anledningen har Malmö utmanat

Læs mere

med 500 chips med 500 marker Spillevejledning Instruktioner

med 500 chips med 500 marker Spillevejledning Instruktioner Poker-sæt med 500 chips Spillevejledning Poker set med 500 marker Instruktioner Tak, fordi du valgte at købe vort produkt. Læs denne vejledning grundigt igennem, før poker-sættet bruges første gang. Gem

Læs mere

UDKAST. Forslag til Lov om ændring af børneloven og forskellige andre love (Medmoderskab mv.)

UDKAST. Forslag til Lov om ændring af børneloven og forskellige andre love (Medmoderskab mv.) Social- Integrationsministeriet Familieret 2012-9136 / npr 13. februar 2013 UDKAST Forslag til Lov om ændring af børneloven og forskellige andre love (Medmoderskab mv.) I børneloven, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Konsumentens ställning inom e-handeln - särskilt med hänsyn till lagval och jurisdiktion

Konsumentens ställning inom e-handeln - särskilt med hänsyn till lagval och jurisdiktion Konsumentens ställning inom e-handeln - särskilt med hänsyn till lagval och jurisdiktion Fredagen den 16 augusti 2002 kl. 15.00 Sektionsmöte Konsumentens ställning inom e-handeln - särskilt med hänsyn

Læs mere

Torsdag den 23. august 1990 kl. 14:00 Sektionsmøde. Franchising. Referat: Del I, s. 387. Debatleder: Departementschef Poul Lundbæk Andersen, Danmark

Torsdag den 23. august 1990 kl. 14:00 Sektionsmøde. Franchising. Referat: Del I, s. 387. Debatleder: Departementschef Poul Lundbæk Andersen, Danmark Torsdag den 23. august 1990 kl. 14:00 Sektionsmøde Franchising Referat: Del I, s. 387. Debatleder: Departementschef Poul Lundbæk Andersen, Danmark 400 Talere: Debatlederen, departementschef Poul Lundbæk

Læs mere

Meddelelser fra CPR-kontoret om registrering af forældremyndighed og separation i CPR

Meddelelser fra CPR-kontoret om registrering af forældremyndighed og separation i CPR Meddelelser fra CPR-kontoret om registrering af forældremyndighed og separation i CPR Registrering af separation og forældremyndighed i CPR begyndte den 27. maj 2004. Registrering af separation og forældremyndighed

Læs mere

Meddelelse fra CPR-kontoret om registrering af forældremyndighed og separation i CPR

Meddelelse fra CPR-kontoret om registrering af forældremyndighed og separation i CPR IT og CPR Finsensvej 15 2000 Frederiksberg Telefon 72 28 24 00 cpr@cpr.dk www.cpr.dk Sagsnr. 2014-11645 Doknr. 134536 Dato 01-06-2015 Meddelelse fra CPR-kontoret om registrering af forældremyndighed og

Læs mere

Sammen kan vi Forretningsmøde 01-12-2004

Sammen kan vi Forretningsmøde 01-12-2004 Sammen kan vi Forretningsmøde 01-12-2004 1 Sindsrobøn 2 Valg af referent og ordstyrer: Henrik - referent og Gert - ordstyrer 3 Præsentation: Gert, Flemming, Kirsten, Brian A, Lars, Anette, Ole, Allan,

Læs mere

Inom svenskundervisningen arbetar många

Inom svenskundervisningen arbetar många Processarbete i matematik en inledning Inom svenskundervisningen arbetar många lärare med skrivprocessen. För denna har det under lång tid funnits en väl utarbetad metodik och en stor del av eleverna är

Læs mere

Januar 2000 Dansk Kvindesamfunds kommentarer til Nordisk Råds sag A 1208/nord om Børns Retsstilling

Januar 2000 Dansk Kvindesamfunds kommentarer til Nordisk Råds sag A 1208/nord om Børns Retsstilling Januar 2000 Dansk Kvindesamfunds kommentarer til Nordisk Råds sag A 1208/nord om Børns Retsstilling Børns retsstilling og ret til begge forældre 1. Der er efter Dansk Kvindesamfunds opfattelse ved at ske

Læs mere

NØDEBO NIMBUS NYT 4. kvartal 2011

NØDEBO NIMBUS NYT 4. kvartal 2011 NØDEBO NIMBUS NYT 4. kvartal 2011 Nødebo Nimbus Klub Nødebo Nimbus Klub er en af de gamle lokalklubber for Nimbus i Danmark, startet i 1976 som en gruppe af MC-ejere med interesse for den dansk producerede

Læs mere

Børneloven. med kommentarer

Børneloven. med kommentarer Børneloven med kommentarer This page intentionally left blank Lone Birgitte Christensen & Jonna Waage Børneloven med kommentarer Jurist- og Økonomforbundets Forlag 2006 Børneloven med kommentarer 1. udgave,

Læs mere

Du har søgt om aktindsigt i en sag om A Banks redegørelse om køb og salg af egne aktier sendt til Finanstilsynet i oktober 2007.

Du har søgt om aktindsigt i en sag om A Banks redegørelse om køb og salg af egne aktier sendt til Finanstilsynet i oktober 2007. Kendelse af 13. oktober 2009 (J.nr. 2009-0019579) Anmodning om aktindsigt ikke imødekommet. Lov om finansiel virksomhed 354 og 355 samt offentlighedslovens 14. (Niels Bolt Jørgensen, Anders Hjulmand og

Læs mere

Förändrat familjemönster - finns det behov av nya regler om egendomsordning och arv?

Förändrat familjemönster - finns det behov av nya regler om egendomsordning och arv? Förändrat familjemönster - finns det behov av nya regler om egendomsordning och arv? Torsdagen den 15 augusti 2002 kl. 13.30 Sektionsmöte Förändrat familjemönster - finns det behov av nya regler om egendomsordning

Læs mere

Valgfri protokol til konventionen om barnets rettigheder vedrørende inddragelse af børn i væbnede konflikter

Valgfri protokol til konventionen om barnets rettigheder vedrørende inddragelse af børn i væbnede konflikter Valgfri protokol til konventionen om barnets rettigheder vedrørende inddragelse af børn i væbnede konflikter Vedtaget og åbnet for underskrivelse og ratificering den 25. maj 2000 De i denne protokol deltagende

Læs mere

Vejledning om sundhedspersoners tavshedspligt dialog og samarbejde med patienters pårørende

Vejledning om sundhedspersoners tavshedspligt dialog og samarbejde med patienters pårørende Sundhedsstyrelsen 2002 Vejledning om sundhedspersoners tavshedspligt dialog og samarbejde med patienters pårørende 1. Formålet med vejledningen Vejledningen redegør for de muligheder og begrænsninger,

Læs mere

KØNSNEUTRALITET I BØRNE- OG ÆGTESKABSLOVGIVNINGEN - EN JURIDISK UDREDNING

KØNSNEUTRALITET I BØRNE- OG ÆGTESKABSLOVGIVNINGEN - EN JURIDISK UDREDNING KØNSNEUTRALITET I BØRNE- OG ÆGTESKABSLOVGIVNINGEN - EN JURIDISK UDREDNING 2012 INDHOLD 1. RESUMÉ 3 2. INDLEDNING 5 3. BØRNELOVENS REGLER 9 3.1. Baggrund 9 3.2. Faderskab 10 3.2.1. FADERSKAB TIL BØRN FØDT

Læs mere

Resume af anordning om ikrafttræden for Grønland af forældreansvarsloven

Resume af anordning om ikrafttræden for Grønland af forældreansvarsloven Grønlandsudvalget 2013-14 GRU Alm.del Bilag 17 Offentligt Social-, Børne- og Integrationsministeriet Familieret J.nr. 2012-5209 / lth 11. november 2013 UDKAST Resume af anordning om ikrafttræden for Grønland

Læs mere

2 kontrolafgifter på 750 kr. hver, for manglende billet. Medtog kvitteringer fra billetautomat i stedet for billetterne.

2 kontrolafgifter på 750 kr. hver, for manglende billet. Medtog kvitteringer fra billetautomat i stedet for billetterne. 1 AFGØRELSE FRA ANKENÆVNET FOR BUS, TOG OG METRO Journalnummer: 2014-0067 Klageren: XX Linköping, Sverige Indklagede: Metroselskabet I/S v/metro Service A/S CVR: 21 26 38 34 Klagen vedrører: Ankenævnets

Læs mere

Vejledning til sagkyndige i småsagsprocessen

Vejledning til sagkyndige i småsagsprocessen Vejledning til sagkyndige i småsagsprocessen Domstolsstyrelsen den 10. december 2014 Sagsnr. 2014-4308-0001 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Hvad er småsagsprocessen?...3 3. Beskikkelse som sagkyndig...3

Læs mere

Far og barn. Advokat Sys Rovsing, Danmark

Far og barn. Advokat Sys Rovsing, Danmark Far og barn Advokat Sys Rovsing, Danmark Kriteriet "Barnets bedste" har længe været et grundlæggende hensyn i danske love om forældremyndighed og samvær. Men hvad er barnets bedste? Dette er en individuel

Læs mere

Stiftelser och fonder utveckling och lagstiftningsbehov

Stiftelser och fonder utveckling och lagstiftningsbehov 195 Torsdagen den 20 augusti 1981 kl. 9.30 Gruppdiskussion Stiftelser och fonder utveckling och lagstiftningsbehov Referat, se bilaga 10 (del II, s. 113) Debattledare: afdelingschef ANDERS TROLDBORG, Danmark

Læs mere

Navnelov. Kapitel 1 Efternavne. Efternavn ved fødslen

Navnelov. Kapitel 1 Efternavne. Efternavn ved fødslen Navnelov VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov: Kapitel 1 Efternavne Efternavn ved fødslen 1.

Læs mere

Har det nordiska lagstiftningssamarbetet spelat ut sin roll? Plenarmöte

Har det nordiska lagstiftningssamarbetet spelat ut sin roll? Plenarmöte Har det nordiska lagstiftningssamarbetet spelat ut sin roll? Lördagen den 20. augusti 2005 kl. 10:00 Har det nordiska lagstiftningssamarbetet spelat ut sin roll? (plenarmöte) Debattledare: Høyesteretsdommer

Læs mere

Kronik trykt i Politiken juni 1996. BLIVER DET NÆSTE BURMØDRE? af Bente Holm Nielsen og Lone Nørgaard

Kronik trykt i Politiken juni 1996. BLIVER DET NÆSTE BURMØDRE? af Bente Holm Nielsen og Lone Nørgaard Kronik trykt i Politiken juni 1996 BLIVER DET NÆSTE BURMØDRE? af Bente Holm Nielsen og Lone Nørgaard Ny forplantningsteknologi i form af kunstig befrugtning, fosterselektion og reagensglasbørn har været

Læs mere

Hur ska framtidens system för överprövningar organiseras?

Hur ska framtidens system för överprövningar organiseras? Hur ska framtidens system för överprövningar organiseras? Finns det andra modeller inom EU att fundera över end Upphandlingsutredningens förslag? Danske erfarenheter Stockholm, 30.1.2014 v/jens Fejø Copenhagen

Læs mere

Panduro Hobbys FÄRGSKOLA FARVE/FARGESKOLE

Panduro Hobbys FÄRGSKOLA FARVE/FARGESKOLE Panduro Hobbys FÄRGSKOLA FARVE/FARGESKOLE 602053 SE Information om färgskolan Färgskolan är en introduktion till färgernas spännande värld. Den innehåller en kortfattad beskrivning av vad färg är, hur

Læs mere

KOMMISSORIUM for Retsvirkningslovsudvalget

KOMMISSORIUM for Retsvirkningslovsudvalget Lovafdelingen Dato: 3. september 2009 Kontor: Lovteknikkontoret Sagsnr.: 2009-793-0052 Dok.: LVM40539 KOMMISSORIUM for Retsvirkningslovsudvalget 1. Den familieretlige lovgivning bygger på Familieretskommissionens

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget for Andragender MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget for Andragender MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE EUROPA-PARLAMENTET 2004 Udvalget for Andragender 2009 7.03.2008 MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE Andragende 82/2003 af Petros-Constantinos Evangelatos, græsk statsborger, om anerkendelse af kvalifikationer i

Læs mere

Justitsministeriet Udlændingekontoret udlafd@jm.dk mkm@jm.dk

Justitsministeriet Udlændingekontoret udlafd@jm.dk mkm@jm.dk Justitsministeriet Udlændingekontoret udlafd@jm.dk mkm@jm.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 3 2 6 9 8 8 1 6 L U J J @ H U M A N R I G H T

Læs mere

FN's konvention om begrænsning af statsløshed (1961)

FN's konvention om begrænsning af statsløshed (1961) FN's konvention om begrænsning af statsløshed (1961) De kontraherende stater, som handler i henhold til den af De forenede Nationers Generalforsamling den 4. december 1954 vedtagne resolution 896 (IX),

Læs mere

Vejledning om forældreansvar, forældremyndighed og samværsret

Vejledning om forældreansvar, forældremyndighed og samværsret KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Løn og Personale NOTAT 16-10-2012 Vejledning om forældreansvar, forældremyndighed og samværsret Forældreansvarsloven Forældreansvarsloven trådte i kraft

Læs mere

Spørsmål og svar - MyTeam

Spørsmål og svar - MyTeam Spørsmål og svar - MyTeam Efkon AB 2010-2013 Mange tak till den danske oversættelse af Michael Neergaard, Næstved/Herlufsholm Håndbold. 1. SPØRGSMÅL OG SVAR... 2 1.1. VI VILL SNABBT VETA HUR MÅNGA SOM

Læs mere

Udover afklaringen af, hvilke institutioner, der er omfattet af ordningen, er jeg enig i

Udover afklaringen af, hvilke institutioner, der er omfattet af ordningen, er jeg enig i Finansministeren Den 12. december 2006 Statsrevisoratet Christiansborg Beretning 2/06 om statens køb af juridisk bistand Jeg vil nedenfor give mine kommentarer til beretning 2/06 om statens køb af juridisk

Læs mere

Vejledning til præster vedr. medvirken ved begravelser og bisættelser

Vejledning til præster vedr. medvirken ved begravelser og bisættelser 1 Vejledning til præster vedr. medvirken ved begravelser og bisættelser Indledning ved biskopperne Baggrunden for denne vejledning er, at den kirkebogsførende sognepræst er begravelsesmyndighed i sognet.

Læs mere

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING I efter bedste evne opfylde folkeskolens målsætning og undervisningsmål. De målsætninger, undervisningsmål og principper,

Læs mere

Lov om midlertidig regulering af boligforholdene 11-12-2013

Lov om midlertidig regulering af boligforholdene 11-12-2013 Titel Lov om midlertidig regulering af boligforholdene Status Gældende Ikrafttrådt 01-01-1980 Type Lov Nummer 238 Publiceret 08-06-1979 Udgiver By- og Boligministeriet Udskrevet af Bjørn Søeborg Dato 11-12-2013

Læs mere

Meddelelser fra CPR-kontoret. om registrering af forældremyndighed og separation i CPR

Meddelelser fra CPR-kontoret. om registrering af forældremyndighed og separation i CPR Meddelelser fra CPR-kontoret om registrering af forældremyndighed og separation i CPR Registrering af separation og forældremyndighed i CPR begyndte den 27. maj 2004. Registrering af separation og forældrem

Læs mere

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P PRINCIP R G R A M Dansk Folkepartis formål er at hævde Danmarks selvstændighed, at sikre det danske folks frihed i eget land samt at bevare og udbygge folkestyre og monarki. Vi er forpligtede af vor danske

Læs mere

ORESUND Electric Car Rally 2011

ORESUND Electric Car Rally 2011 THE EUROPEAN UNION The European Regional Development Fund ORESUND Electric Car Rally 2011 København - Helsingborg - Malmö - København 10-11 september 2011 Book den 10.-11. september nu! Velkommen til en

Læs mere

Nye, nordiske måltider til børn i Norden NNM framework 2011

Nye, nordiske måltider til børn i Norden NNM framework 2011 2010-11-19 Forslag till styregruppen for Ny Nordisk Mad Nye, nordiske måltider til børn i Norden NNM framework 2011 Udvikling og kommunikation af grundlaget for en ny nordisk måltidsplatform for børn,

Læs mere

Der er ikke tale om et generelt forbud mod afskedigelser i virksomhedsoverdragelsessituationer,

Der er ikke tale om et generelt forbud mod afskedigelser i virksomhedsoverdragelsessituationer, N O TAT Afskedigelse ved virksomhedsoverdragelse Dette notat behandler reglerne for opsigelse af medarbejdere i forbindelse med, at der sker en virksomhedsoverdragelse. Notatet er udarbejdet af KL s Juridiske

Læs mere

ORDINÆRT NSK MØDE FÆRØERNE 7.-8. SEPTEMBER 2013 AGENDA/DAGSORDEN

ORDINÆRT NSK MØDE FÆRØERNE 7.-8. SEPTEMBER 2013 AGENDA/DAGSORDEN ORDINÆRT NSK MØDE FÆRØERNE 7.-8. SEPTEMBER 2013 AGENDA/DAGSORDEN 1) Velkommen a. En Lille navne leg 2) Dagsorden godkendes 3) Referater godkendes a. Referat fra NSK ordinærmøde sept 2012 i København b.

Læs mere

larsson från evaluator. och fritidspedagog på Fjälkinge skola, fullfjädrade utan kommer att utvecklas tillsammans med oss.

larsson från evaluator. och fritidspedagog på Fjälkinge skola, fullfjädrade utan kommer att utvecklas tillsammans med oss. Samtalsledarna samlade utanför Bäckaskogs slott. Samtaleledere samlet udenfor Bäckaskogs Slot. Udviklet Utvecklad kommunikation kommunikation og bedre trivsel och bättre trivsel og bedre møde och bemötande

Læs mere

velkommen til danske invest knowledge at work

velkommen til danske invest knowledge at work velkommen til danske invest knowledge at work 2 DANSKE BANK INVEST Velkommen til Danske Invest Indholdsfortegnelse Velkommen til Danske Invest 2 Danmarks bedste til aktier 4 Fokusområder 5 Risiko 8 Vores

Læs mere

Sig ja til det sunde! Hvilken rolle kan kunst og kultur spille i pleje og omsorg?

Sig ja til det sunde! Hvilken rolle kan kunst og kultur spille i pleje og omsorg? Invitation til konference Sig ja til det sunde! Hvilken rolle kan kunst og kultur spille i pleje og omsorg? CBS Frederiksberg, tirsdag den 8.marts 2011 Intro Du skal være hjertelig velkommen til at deltage

Læs mere

Kritisk over for kriminaliseringen Per Ole Traskman: Om straffbar»tilsnigelse«i ett nordiskt perspektiv i NTFK 1994.114 ff.

Kritisk over for kriminaliseringen Per Ole Traskman: Om straffbar»tilsnigelse«i ett nordiskt perspektiv i NTFK 1994.114 ff. med den sovende værtinde, som troede, det var hendes fniskilte ægtefælle). 1 DIK 1996-98.196 0 ikke dømt for både 218, stk. 2, og 221, da forurettede nok havde forvekslet T med en anden, men straks havde

Læs mere

Vidneafhøring af skattemedarbejder Retten i Aarhus s kendelse af 15/5 2014, jr. nr. BS 13-1321/2013

Vidneafhøring af skattemedarbejder Retten i Aarhus s kendelse af 15/5 2014, jr. nr. BS 13-1321/2013 - 1 06.11.2014-22 Vidneafhøring skattemedarbejder 20140527 TC/BD Vidneafhøring af skattemedarbejder Retten i Aarhus s kendelse af 15/5 2014, jr. nr. BS 13-1321/2013 Af advokat (L) og advokat (H), cand.

Læs mere

ENLIG ELLER SAMLEVENDE?

ENLIG ELLER SAMLEVENDE? ENLIG ELLER SAMLEVENDE? Vejledning til enlige forsørgere, der modtager børnetilskud eller økonomisk fripladstilskud HVAD VIL DET SIGE AT VÆRE ENLIG SOM MOD- TAGER AF BØRNETILSKUD ELLER ØKONOMISK FRIPLADSTILSKUD?

Læs mere

Lov om ændring af retsplejeloven

Lov om ændring af retsplejeloven Lov om ændring af retsplejeloven (Behandlingen af klager over politipersonalet m.v.) VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 9. september 2009

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 9. september 2009 HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 9. september 2009 Sag 68/2009 (1. afdeling) Rigsadvokaten mod T (advokat Finn Bachmann, beskikket) I tidligere instanser er afsagt dom af Københavns Byret den 9. april

Læs mere

Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultets retningslinjer for udarbejdelse af bedømmelsesudvalgsindstillinger i forbindelse med doktorafhandlinger

Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultets retningslinjer for udarbejdelse af bedømmelsesudvalgsindstillinger i forbindelse med doktorafhandlinger Godkendt december 2013 Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultets retningslinjer for udarbejdelse af bedømmelsesudvalgsindstillinger i forbindelse med doktorafhandlinger I. Indledning Formålet med en vejledning

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2010. Opgave 1

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2010. Opgave 1 FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2010 Opgave 1 Hanne bliver i februar 2003 gift med Morten. Forinden er hun flyttet ind i Mortens villa, som han har købt i 2002. Ægtefællerne opretter en formgyldig

Læs mere

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget for Andragender 25.9.2009 MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE Om: Andragende 0925/2007 af Joachim Weber, tysk statsborger, om arbejdstidsdirektivet 1. Sammendrag Andrageren

Læs mere

Seminar om æg- og sæddonation

Seminar om æg- og sæddonation FOLKETINGETS FREMTIDSPANEL OM BIOETIK Seminar om æg- og sæddonation Onsdag d. 17. marts fra 9.00 til 12.30 Lokale nr. 1-133 på Christiansborg Arrangementet er for folketingsmedlemmer og medlemmer af Det

Læs mere

Hvordan vil vi regne den ud i 90 erne?

Hvordan vil vi regne den ud i 90 erne? Hvordan vil vi regne den ud i 90 erne? Ib Trankjær, Randers har följt diskussionen i Nämnaren om algoritmer och miniräknare. Han har sänt oss denna artikel, som också publicerats i danska Matematik 2/89.

Læs mere

[ K A P I T E L 1 ] Barnløshed i et historisk. politisk perspektiv.

[ K A P I T E L 1 ] Barnløshed i et historisk. politisk perspektiv. [ K A P I T E L 1 ] & og Barnløshed i et historisk politisk perspektiv. 9 Der er i de senere år kommet et markant fokus på barnløsheden i den vestlige verden. Vi befinder os nu i en situation, hvor vi

Læs mere

Af Søren Laursen, LGBT Danmark landsforeningen for bøsser, lesbiske, biseksuelle og transpersoner

Af Søren Laursen, LGBT Danmark landsforeningen for bøsser, lesbiske, biseksuelle og transpersoner Bidrag til arbejdet i Udvalget om øremærket barsel Af Søren Laursen, LGBT Danmark landsforeningen for bøsser, lesbiske, biseksuelle og transpersoner Kommissoriet for udvalget om øremærkning af barsel indeholder

Læs mere

Kontrolafgift på 750 kr. for forevisning af ugyldigt JoJo-kort, idet kvittering for betalingen manglede.

Kontrolafgift på 750 kr. for forevisning af ugyldigt JoJo-kort, idet kvittering for betalingen manglede. AFGØRELSE FRA ANKENÆVNET FOR BUS, TOG OG METRO Journalnummer: 2014-0306 Klageren: XX Sverige Indklagede: Metroselskabet I/S v/metro Service A/S CVRnummer: 21263834 Klagen vedrører: Kontrolafgift på 750

Læs mere

Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen

Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Retsudvalget L 65 - Svar på Spørgsmål 13 Offentligt Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Kontor: Civilkontoret Sagsnr.: 2006-156-0047 Dok.: JKA40191 Besvarelse af spørgsmål nr. 13 af 24. februar

Læs mere

Forslag til Forældreansvarslov 2012

Forslag til Forældreansvarslov 2012 Forslag til Forældreansvarslov 2012 VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov: Kapitel 1 Indledende

Læs mere

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer 2 sp. kronik til magasinet Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer Det sociale er et menneskeligt grundvilkår og derfor udgør forståelsen for og fastholdelsen af de sociale normer et bærende

Læs mere

Forbrugerombudsmanden. Carl Jacobsens vej 35. 2500 Valby. Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen. Frederiksberg, 19.

Forbrugerombudsmanden. Carl Jacobsens vej 35. 2500 Valby. Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen. Frederiksberg, 19. Forbrugerombudsmanden Carl Jacobsens vej 35 2500 Valby Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen Frederiksberg, 19. december 2011 Vedrørende standpunkt til markedsføring via sociale medier. Indledende bemærkninger.

Læs mere

Vejledning 29. januar 2007

Vejledning 29. januar 2007 Vejledning 29. januar 2007 Vejledning om anvendelse af mobiltelefoner, notebooks mv. i retslokaler 1 Indledning...2 1.1 Baggrund...2 1.2 Vejledningens udformning...2 2 Generelt om brug af mobiltelefoner,

Læs mere

TotalErhverv Retshjælpsforsikring. Forsikringsvilkår TE-RE-01

TotalErhverv Retshjælpsforsikring. Forsikringsvilkår TE-RE-01 TotalErhverv Retshjælpsforsikring Forsikringsvilkår TE-RE-01 Indholdsfortegnelse Hvem er sikrede 1. Hvor dækker forsikringen 2. Hvad dækkes 3. Hvad dækkes ikke 4. Forsikringen dækker følgende omkostninger

Læs mere

Indflytning i plejebolig - et retssikkerhedsmæssigt perspektiv

Indflytning i plejebolig - et retssikkerhedsmæssigt perspektiv Indflytning i plejebolig - et retssikkerhedsmæssigt perspektiv - juridiske og praktiske udfordringer DemensKoordinatorer i DanmarK Årskursus 2015 Flytningen til et passende botilbud skal medføre en klar

Læs mere

Udkast til Vejledning om statsforvaltningens behandling af sager om faderskab og medmoderskab

Udkast til Vejledning om statsforvaltningens behandling af sager om faderskab og medmoderskab Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Familieret J.nr. 2014-5752 bgn 7. oktober 2014 Udkast til Vejledning om statsforvaltningens behandling af sager om faderskab og medmoderskab

Læs mere

DR Bornholm Åkirkebyvej 52 3700 Rønne. Att.: Simon Oxby

DR Bornholm Åkirkebyvej 52 3700 Rønne. Att.: Simon Oxby DR Bornholm Åkirkebyvej 52 3700 Rønne Att.: Simon Oxby Resumé: Statsforvaltningen fandt ikke, at Bispebjerg Hospital havde handlet i strid med offentlighedslovens 2, stk. 3, ved at undtage oplysninger

Læs mere

Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31. 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre

Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31. 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31 Salmer: Lihme 9.00 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre Rødding 10.30 615.1-9 (dansk visemel.)

Læs mere

Gå-hjem møde om EU dom afsagt den 11. april 2013

Gå-hjem møde om EU dom afsagt den 11. april 2013 1 Gå-hjem møde om EU dom afsagt den 11. april 2013 Advokat Mette Østergård 2 Tilpasningsforanstaltninger FN Konventionen om rettigheder for personer med handicap artikel 2, fjerde led Rimelig tilpasning

Læs mere

MUSUND 2009 KREATIVITET & MUSEER

MUSUND 2009 KREATIVITET & MUSEER MUSUND 2009 KREATIVITET & MUSEER Arbejdsgruppen for netværket MUSUND - Museer omkring Øresund indbyder til MUSUND-seminar 2009 København, Dansk Design Center http://www.ddc.dk/ 21 & 22 OKTOBER 2009 Kreativitet

Læs mere

Selve resultatet af undersøgelsen:

Selve resultatet af undersøgelsen: Retslægerådet og domspraksis Undersøgelse af 776 E-sager, der er forelagt Retslægerådet til udtalelse i perioden fra den 20. august 2007 til den 19. august 2008 Formål med undersøgelsen: Det fremgår af

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Ændret forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Ændret forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV DA DA DA KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 31.5.2005 KOM(2005) 246 endelig 2004/0209 (COD) Ændret forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV om ændring af direktiv 2003/88/EF

Læs mere

BECH-BRUUN. Advokatnævnet Kronprinsessegade 28 1306 København K. E-mail: klagesagsafdelingenc@advokatsamfundet.dk. E-mail: kwe@elmann.

BECH-BRUUN. Advokatnævnet Kronprinsessegade 28 1306 København K. E-mail: klagesagsafdelingenc@advokatsamfundet.dk. E-mail: kwe@elmann. Advokatnævnet Kronprinsessegade 28 1306 København K E-mail: klagesagsafdelingenc@advokatsamfundet.dk CC.: Elmann Advokatpartnerselskab Advokat Kasper Westberg Stockholmsgade 41 2100 København Ø København

Læs mere

ERHVERVSANKENÆVNET Langelinie Allé 17 * Postboks 2000 * 2100 København Ø * Tlf. 41 72 71 45 * Ekspeditionstid 9-16 www.erhvervsankenaevnet.

ERHVERVSANKENÆVNET Langelinie Allé 17 * Postboks 2000 * 2100 København Ø * Tlf. 41 72 71 45 * Ekspeditionstid 9-16 www.erhvervsankenaevnet. ERHVERVSANKENÆVNET Langelinie Allé 17 * Postboks 2000 * 2100 København Ø * Tlf. 41 72 71 45 * Ekspeditionstid 9-16 www.erhvervsankenaevnet.dk Kendelse af 20. marts 2013 (J.nr. 2012-0026936) Sagen afvist

Læs mere

Näringslivets manifest för Öresundsregionen. Erhvervslivets manifest for Øresund

Näringslivets manifest för Öresundsregionen. Erhvervslivets manifest for Øresund Näringslivets manifest för Öresundsregionen Erhvervslivets manifest for Øresund Näringslivets manifest för Öresundsregionen Erhvervslivets manifest for Øresund Innehållsförteckning Inledning/förord 2

Læs mere

Nyhedsbrev. Proces. Fri proces. 1. Aktualitet

Nyhedsbrev. Proces. Fri proces. 1. Aktualitet Nyhedsbrev Proces Fri proces 1. Aktualitet I den senere tid har en række sager, der har fået stor mediebevågenhed, skabt debat om principperne for bevilling af fri proces. Adgangen til fri proces er reguleret

Læs mere

Forelsket i den forkerte.

Forelsket i den forkerte. Forelsket i den forkerte. Guds gode gave Enhver der har prøvet at være forelsket véd, at det er en følelse og en stemning ud over det almindelige. Triste og grå dage bliver pludselig til dage med solskin.

Læs mere

Social- og Integrationsministeriet Jura/International E-mailes til lth@sm.dk og jur-inter@sm.dk

Social- og Integrationsministeriet Jura/International E-mailes til lth@sm.dk og jur-inter@sm.dk Social- og Integrationsministeriet Jura/International E-mailes til lth@sm.dk og jur-inter@sm.dk STRANDGADE 56 DK-1401 KØBENHAVN K TEL. +45 32 69 88 88 FAX +45 32 69 88 00 CENTER@HUMANRIGHTS.DK WWW.MENNESKERET.DK

Læs mere

Kom godt i gang. Tilslutninger

Kom godt i gang. Tilslutninger Quick Guide Kom godt i gang Tillykke med købet af Deres nye Clint DC1 kabel TV boks. Følgende tekst er ment som en hurtig guide så De nemt og hurtigt kan komme i gang med at benytte Deres boks. For yderligere

Læs mere

Samtykke og erklæring om faderskab eller medmoderskab ved assisteret reproduktion (børnelovens 27 a, stk. 1 og 2)

Samtykke og erklæring om faderskab eller medmoderskab ved assisteret reproduktion (børnelovens 27 a, stk. 1 og 2) Samtykke og erklæring om faderskab eller medmoderskab ved assisteret reproduktion (børnelovens 27 a, stk. 1 og 2) blanket 9 Med denne blanket giver du som kvindelig ægtefælle, registreret partner eller

Læs mere

K har endvidere ved skrivelse af 13. november 2000 anmodet om at indtræde i ankenævnssagen "A Danmark A/S mod Finanstilsynet".

K har endvidere ved skrivelse af 13. november 2000 anmodet om at indtræde i ankenævnssagen A Danmark A/S mod Finanstilsynet. Kendelse af 8. marts 2001. 00-177.318. Aktindsigt nægtet. Der var ikke grundlag for at lade klageren indtræde i en verserende sag, der vedrørte hans pensionsforhold. Lov om forsikringsvirksomhed 66 a og

Læs mere

Dokumentationskravet i markedsføringslovens 3, stk. 3.

Dokumentationskravet i markedsføringslovens 3, stk. 3. Dato: 3. april 2014 Sag: FO-14/02776-1 Dokumentationskravet i markedsføringslovens 3, stk. 3. Problemstilling En erhvervsdrivende skal kunne dokumentere, at faktiske forhold, der oplyses om i markedsføringen,

Læs mere

Advokatfirmaet Mazanti-Andersen, Korsø Jensen & Partnere Att.: Advokat Lise Høgh Amaliegade 10 1256 København K

Advokatfirmaet Mazanti-Andersen, Korsø Jensen & Partnere Att.: Advokat Lise Høgh Amaliegade 10 1256 København K Advokatfirmaet Mazanti-Andersen, Korsø Jensen & Partnere Att.: Advokat Lise Høgh Amaliegade 10 1256 København K Dato: 19. december 2013 Sag: MEDS-13/02724-6 Sagsbehandler: /STP Vejledende udtalelse om

Læs mere

Kan forældre bruge penge tilhørende det umyndige barn, når pengene hidrører fra gaver fra bedsteforældrene?

Kan forældre bruge penge tilhørende det umyndige barn, når pengene hidrører fra gaver fra bedsteforældrene? - 1 Kan forældre bruge penge tilhørende det umyndige barn, når pengene hidrører fra gaver fra bedsteforældrene? Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Jeg læser med stor interesse artiklerne i

Læs mere

SIKKERHED OG OMSORG FOR UDVEKSLINGSSTUDENTER I DANMARK LONG TERM SHORT TERM MULTIDISTRICT DANMARK Distrikt 1440 1450 1460 1470 1480

SIKKERHED OG OMSORG FOR UDVEKSLINGSSTUDENTER I DANMARK LONG TERM SHORT TERM MULTIDISTRICT DANMARK Distrikt 1440 1450 1460 1470 1480 SIKKERHED OG OMSORG FOR UDVEKSLINGSSTUDENTER I DANMARK LONG TERM SHORT TERM MULTIDISTRICT DANMARK Distrikt 1440 1450 1460 1470 1480 Februar 2008 I overensstemmelse med Rotary International s retningslinier

Læs mere

Regnbågsfamiljers ställning i Norden Politik, rättigheter och villkor. NIKK Publikationer 2009:1 NIKK, Oslo 2009 ISBN: 978-82-7864-025-4

Regnbågsfamiljers ställning i Norden Politik, rättigheter och villkor. NIKK Publikationer 2009:1 NIKK, Oslo 2009 ISBN: 978-82-7864-025-4 Regnbågsfamiljers ställning i Norden Politik, rättigheter och villkor NIKK Publikationer 2009:1 NIKK, Oslo 2009 ISBN: 978-82-7864-025-4 Tryck: Reprosentralen, Universitetet i Oslo Omslagsfoto: istockphoto

Læs mere

Høring over bekendtgørelser og vejledninger om væv og celler samt assisteret

Høring over bekendtgørelser og vejledninger om væv og celler samt assisteret NOTAT 24. oktober 2014 J.nr.: 1406108 Dok. nr.: 1559218 HKJ.DKETIK Høring over bekendtgørelser og vejledninger om væv og celler samt assisteret reproduktion har modtaget bekendtgørelser og vejledninger

Læs mere