ENERGIOPTIMERET SVØMMEBAD

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "ENERGIOPTIMERET SVØMMEBAD"

Transkript

1 ENERGIOPTIMERET SVØMMEBAD Januar 2010 Svend V. Pedersen, Teknologisk Institut Energi og Klima Center for Køle- og Varmepumpeteknik

2 INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning... 3 Beskrivelse af udgangspunkt for projektet... 4 Opsummering af projektets resultater... 5 Fastlæggelse af hal, Svømmehal, bruserum og andre bade... 6 Beskrivelse af de 3 scenarier... 6 Fastlæggelse af rammer for svømmehallen... 6 Estimering af energibehov... 8 Beskrivelse af normtal for svømmehaller... 8 Beskrivelse af fordeling af forbrug for de 3 scenarier Detaljeret Beskrivelse af energifordeling samt besparelser ved optimering Beskrivelse af model til udregning af døgn- og månedsvariationer Oplæg til energikilder og deres integrering i bygningen beskrivelse af mulige teknologier Beskrivelse af muligheder for integrering konceptudformning Case 1: Svømmehal Case 2: Svømmehal + Hal Case 3: Svømmehal + Hal + Højskole Case 4: Svømmehal/Hal/Højskole samt energilevering til Hou Kraftvarmeværk afdækning af muligheder for samspil med fjernvarmeværket Produktion og styring i praksis Afgiftsregler: Elprisen Varmepumper Afgifter Produktion af varme ved storforbrugere Produktion af varme ved fjernvarmeværket muligheder for storforbrugere af fjernvarme for at producere varme til fjernvarmenettet

3 INDLEDNING I forbindelse med Egmont Højskolens projekt Bevæg-Befri-Beløn, som omfatter nybygningen af et svømmebad og tilhørende sportshal, er der udarbejdet et energiog miljøoptimeringsprojekt for byggeriet. Projektet har til formål at sikre et meget lavt energiforbrug til rum- og vandopvarmningen af Egmont Højskolens nybyggeri, samt at sikre at energiforbruget bliver så CO 2 neutralt som muligt. Dette skal opnås gennem en høj anvendelse af vedvarende energikilder som solvarme, varmepumper og ved at optimere samspillet med kraftvarmeværket og elforsyningsnettet, således at varmepumpen i samspil med kraftvarmeværket kan bidrage til reguleringen af overløbsel. Det er endvidere et selvstændigt formål at dokumentere den opnåede energireduktion og reducerede miljøbelastning i det færdige byggeri i sammenhæng med det øvrige energiforsyningssystem. Det skal afdækkes, om det er muligt at benytte havvand i svømmehallen, og de mest energioptimale rensningssystemer skal afdækkes og udvælges. Af energioptimeringstiltag arbejdes der med at opvarme svømmehallen ved hjælp af en varmepumpe med havvandsoptag kombineret med solvarme, solceller og andre vedvarende energikilder, samt med tilslutning til det eksisterende kraftvarmeværk. Aktivitetshallen og svømmebadet er gode eksempler på nybyggeri, hvor der anvendes store mængder energi til opvarmning og ventilation, og hvor anvendelsen af ny energiteknologi kan demonstreres. Energioptimeringstiltagene, ideerne og løsningerne herfra søges desuden implementeret på en sådan måde, at de kan benyttes ved optimering af eksisterende svømmehaller og haller. Det skal desuden undersøges, hvorledes der kan laves et optimeret samspil med kraftvarmeværkets produktion af varme og forbruget til Hallen og Svømmebadet. Varmepumpen giver desuden mulighed for, at kraftvarmeværket kan producere fjernvarme af overløbsel. Projektet vil afklare mulighederne for at benytte mellemstore varmepumper til regulering af overløbsel ved større fjernvarmekunder, og om det eventuelt er fordelagtigt at foretage opvarmningen af bade- og lagertanke i lavtarifperioder. Det skal også afdækkes, om det vil være muligt at benytte varmepumpen til produktion til fjernvarmenettet og derved sikre udnyttelsen af overløbsel. Der findes i alt 75 svømmebade i Region Midtjylland, og erfaringerne kan desuden benyttes i forbindelse med etableringen af varmepumpeanlæg til regulering af overløbsel ved andre større fjernvarmekunder. Egmont Højskolen har som mål, at driftsudgifterne til el og varme i hal og svømmebad maksimalt må udgøre kr. årligt. 3

4 BESKRIVELSE AF UDGANGSPUNKT FOR PROJEKTET I ansøgning for projektet blev der regnet med, at der skulle opføres en svømmehal med et bassinareal på 250 m 2, samt at der skulle laves en udvidelse af den eksisterende sportshal med 1022 m 2 og et motionsrum på 232 m 2. I alt ville udvidelsen omfatte 2540 m 2. Energibehovet og driftsudgifterne beskrevet i ansøgningen er baseret på nøgletal for svømmehaller i Danmark, og disse nøgletal er udregnet med baggrund i overfladearealer for bassinerne. Derfor knytter driftsudgifterne sig til svømmehallen, og besparelsespotentialerne er fokuseret på denne. Energiudgiften for driften af svømmehallen må ikke overstige kr. årligt til el og varme. Det er i projektet et mål at reducere CO 2- emissionen fra driften af svømmehallen med 30%, set i forhold til hvis svømmehallen var opført efter tidens standard og med en forsyning af varme fra et gasmotordrevet kraftvarmeværk. For at svømmehallen kan bidrage til at udjævne el-overløb og en svingende el-produktion som konsekvens af en øget el-produktion med vindmøller, er det et mål, at forbruget af energi til opvarmning af svømmebadet kan tilpasses den aktuelle elpris. Mulighederne for benyttelse af varmepumper til regulering af overløbsel ved større fjernvarmekunder skal klarlægges. Erfaringerne fra projektet skal kunne anvendes i andre svømmebadsprojekter herhjemme og i udlandet. 4

5 OPSUMMERING AF PROJEKTETS RESULTATER Målet med projektet er, at den projekterede hal og svømmehal i forbindelse med Egmont Højskolen vil kunne drives med et meget lavt energiforbrug til rum og vandopvarmning, samt at det bliver så CO 2 -neutralt som muligt. Det er et mål, at CO 2 -emissionen ved driften af svømmehallen skal være 30% lavere end traditionel forsyning baseret på fjernvarme fra det nærliggende naturgasfyrede kraftvarmeværk. Ved at benytte varmepumpe kombineret med solvarme vil CO 2 - emissionen være 44,3% lavere end ved forsyning med fjernvarme. Målet er derfor opnået. Energiforsyningen til svømmehal, hal og Højskole er beskrevet i 4 scenarier, hvor der er lavet energi- og miljøregnskab for de enkelte scenarier. Disse scenarier kan danne grundlag og eksempel for andre projekter. Målet med scenarierne er at vise, hvilken forsyning der ud fra en samfundsøkonomisk betragtning er billigst, og som giver den laveste CO 2 -udledning. Der er lavet beregninger for varmepumper og solfanger sammenlignet med fjernvarme. Energiomkostningerne til drift af svømmehallen skulle for svømmehallen være på maksimalt ,- kr. ved en elpris på 1,5 kr/kwh og en fjernvarmepris på 0,74 kr/kwh. Med varmepumpe og solvarme bliver energiomkostningerne til drift af svømmehallen på ,- kr. og dette er med en elpris på 1,7 kr/kwh. I scenarierne er der inkluderet løsninger, som kan bidrage til, at opvarmningen af svømmebadet kan tilpasses den aktuelle elpris. Dette er gjort ved at benytte enten en buffertank eller svømmebassinet som døgnlagringstank. Ved tilslutning til fjernvarmenettet kan fjernvarmeværkets lagertank benyttes som lager. Mulighederne for at benytte mellemstore varmepumper til regulering af overløbsel er beskrevet i økonomi- og miljøberegningerne for scenarierne. Da der i scenarierne er taget udgangspunkt i forskellige energibehov, kan de hver for sig danne eksempel for andre tilsvarende projekter, hvor man vil lave energiforsyning med mellemstore varmepumper og solvarme. 5

6 FASTLÆGGELSE AF HAL, SVØMMEHAL, BRUSERUM OG ANDRE BADE Der blev inden udbud af arkitektkonkurrencen udarbejdet 3 scenarier for opbygning af svømmehallen. BESKRIVELSE AF DE 3 SCENARIER Scenario 1: Scenario 2: Scenario 3: Et traditionelt 12,5 x 25 m bassin samt et ca. 80 m 2 varmtvandsbassin. Bassinerne forudsættes at kunne adskilles via fleksible vægge. Varmtvandsbassinet skal kunne skifte hurtigt mellem 34 og 40 C via buffertank og varmepumpe. Det samlede bruttoareal for svømmehallen er skønnet til 958 m 2. Som scenario 1, med følgende ændringer: Bredden af det traditionelle 25 m bassin er reduceret med 2,5 m. Der forudsættes ikke hurtig temperaturskift i varmtvandsbassinet, hvorfor buffertank og varmepumpe herfor udgår. Det samlede bruttoareal for svømmehallen er reduceret til 808 m 2. Som scenario 2 med følgende ændringer: Det selvstændige varmtvandsbassin inkl. bygning er udeladt, idet 25 m bassinet udføres som et multifunktionelt bassin opdelt med skot. Der etableres buffertanke og varmepumpe for hurtige temperaturskift. Det samlede bruttoareal for svømmehallen er reduceret til 610 m 2. FASTLÆGGELSE AF RAMMER FOR SVØMMEHALLEN Til de videre beregninger er beregningsgrundlaget følgende: Det er besluttet, at vi i projektet arbejder videre med scenarie 3. For scenarie 3 vil der blive opsat 3 sammenligninger: 1: Beregning baseret på normtal for eksisterende svømmehaller. Dette gøres, for at potentialer kan vurderes. 2: Beregning for en normal opbygning. 3: Beregning for en energioptimeret svømmehal. Scenarie 3: Svømmehal Hal Korrigering i ift. grundtegning Bassinareal 250 m 2 +62,5 Svømmesal 610 m m 2 Hal 1446 m m 2 Omklædning + toilet 290 m m 2-29 m 2 Lette områder 314 m m 2 I alt 900 m m m 2 6

7 Ved beregningen af energiforbruget tages der udgangspunkt i arkitekttegninger for svømmehallen, tegnet inden projektets start af Mogens Hansen. 7

8 ESTIMERING AF ENERGIBEHOV BESKRIVELSE AF NORMTAL FOR SVØMMEHALLER Udgangspunktet for udregning af energiforbrug og besparelsespotentialer for svømmehallen er nøgletal for energi- og vandforbrug i svømmehaller fra Disse nøgletal er baseret på en undersøgelse lavet af Teknologisk Institut i 2006, hvor der er indsamlet oplysninger på energi- og vandforbrug i eksisterende svømmehaller. For at kunne sammenligne energiforbruget for den projekterede svømmehal med nøgletallene for eksisterende svømmehaller omregnes energiforbruget til en energiramme pr. m 2 bassinareal. Energirammen er et mål for, hvor meget primærenergi, der benyttes til drift af svømmehallen, og forbruget af el-energi indgår med en faktor 2,5. Årsagen til at elforbruget ganges med en faktor 2,5 er, at man for at producere 1 kwh el skal benytte en indfyret kulmængde svarende til 2,5 kwh. Bassinareal Forbrug Enhed Under 300 Over 300 m 2, m 2 men under 600 m 2 Over 600 m 2 For alle anlæg EL kwh/m bassin/år Varme kwh/m bassin/år Energiramme kwh/m , ,5 bassin/år Vand liter/person/år Nøgletal for svømmehaller fra undersøgelse lavet af Teknologisk Institut i Beregningen for udgangspunktet i Region Midt ansøgningen samt scenarie 3 baseret på normtal for svømmehaller er følgende: Udgangspunkt for ansøgning og scenarie 3: Enhed Oprindeligt oplæg Scenarie 3 Bassinareal m ,5 Varmtvandsbassin m Elforbrug kwh Varmeforbrug kwh kwh Energiramme kwh/m bassin/år Omkostninger el Kr Omkostninger varme Kr Sum Kr Elpris 1,5 kr/kwh. Fjernvarmepris 0,74 kr/kwh. 8

9 Der er lavet en overslagsberegning på, hvad energiforbruget kan reduceres til ved brug af varmepumpe med en effektivitet på 3.5. Målet er, at svømmehallen defineret i ansøgningen, skal kunne drives for kr./år. Enhed Oprindelig oplæg med varmepumpe Scenarie 3 med varmepumpe Mål for oprindelig oplæg Bassinareal m Varmtvandsbassin m Elforbrug kwh Varmeforbrug kwh kwh Elforbrug i alt kwh Energiramme/m 2 kwh/ overfladeareal m 2 Omkostninger el Kr Omkostninger /m 2 Kr/ m overfladeareal Sum Kr Elpris 1,5 kr/kwh, fjernvarmepris 0,74 kr/kwh, varmepumpeeffektivitet 3,5. For at omkostningsmålet på de kr./år kan nås, baseret ud fra det oprindelige oplæg med et bassin på 250 m 2, skal det samlede elforbrug inkl. forbrug til opvarmning, reduceres fra kwh til kwh. Dette svarer til en reduktion på 21 % på det samlede elforbrug inkl. forbrug til varmepumpe. Dette svarer til, at målet er en energiramme, der ikke overstiger kwh/m 2 bassinareal. Omkostningsmæssigt er målet at lave en omkostningsreduktion fra kr. til kr., hvilket svarer til en omkostningsreduktion på 39%. Baggrunden for, at målet for energireduktionen baseres på en energiramme i kwh/m2 bassinareal, er, at bassinarealet er ændret i forhold til det oprindelige projekt. 9

10 BESKRIVELSE AF FORDELING AF FORBRUG FOR DE 3 SCENARIER Der er ved Teknologisk Institut lavet en undersøgelse af svømmehallers normale fordeling af varmeenergi og el-energi. Fordeling baseret på normtal: Normalfordeling Varme Normalfordeling El % kwh % kwh Bassinvand Belysning Ventilation servicebygning Sauna Ventilation Svømmehal Diverse Øvrig opvarmning Ventilation Diverse Varmeanlæg Bruservand Vandbehandling Total Total Fordelingen af varme og elforbrug for en svømmehal med 312 m 2 bassinareal baseret på normal fordeling af forbrug for svømmehaller, med baggrund i undersøgelse fra Teknologisk Institut

11 DETALJERET BESKRIVELSE AF ENERGI- FORDELING SAMT BESPARELSER VED OPTIMERING Der er lavet en beregning for svømmehallen, hvor energiforbruget er beregnet mere detaljeret. Beregningen er baseret på en traditionel udførelse af en svømmehal lavet efter dagens byggestandard, samt for en energioptimeret svømmehal. Beregningerne for svømmehallen er lavet af Rambøll og Søren Jensen. Varmebehov: Varmeforbrug Traditionel Optimeret Uden afdækning Med afdækning Tab Scenarie 3 Scenarie 3 MWh MWh Bassinrum, 2-lags energirude 61 Bassinrum, 3-lags energirude 41 Bade- og omklædningsrum Infiltration ved undertryk Kombinationsbassin Ventilation, opvarmning af friskluft Kombinationsbassin Ventilation, omklædning, traditionel 33 Ventilation, omklædning, roterende 19 Varmt brugsvand Spædevand bassiner, traditionelt 6 Spædevand bassiner, havvand (genvinding) 1 Spædevand efter filterskyl, traditionel 88 Spædevand efter filterskyl, havvand genvinding 13 Fordampning Varmetab fra tank 1 1 Øvrige uspecificerede forbrug Sum Tilskud Genvinding fra bruservand 30% 9 Varmepumpe til temperaturændring Pumper på vandbehandlingsanlæg, traditionelt 98 Pumper på vandbehandlingsanlæg, optimerede 66 Saunaer, traditionelt 50 Saunaer med sluse 40 Sum SUM

12 Varmebehov fordelt på forbrugskilder. Elforbrug: Elforbrug Traditionel Optimeret Uden Med afdækning afdækning Forbrug Scenarie 3 Scenarie 3 MWh MWh Belysning, traditionel 30 Belysning, dagslysstyring mv. 14 Ventilation, svømmehal Ventilation omklædning 3 2 Ventilation kælder Varme og brugsvand 2 2 Varmepumpe for hævning/sænkning af bassintemperatur Pumper på vandbehandlingsanlæg, traditionelle 98 Pumper på vandbehandlingsanlæg, optimerede 66 Pumper på havvandsanlæg 3 Saunaer, traditionel 50 Saunaer med sluse 40 Øvrigt uspecificeret forbrug Sum Elforbrug fordelt på forbrugskilder. Norm Traditionel 2008 Uden afdækning Svømmehalstype Optimeret 2008 Med afdækning Optimeret 2008 Med afdækning +VP Reduktion ift. norm Normalfordeling Varme % MWh MWh MWh MWh % Bassinvand 10 61, ,2 Ventilation servicebygning 10 61, ,1 Ventilation svømmehal , ,2 Øvrig opvarmning 10 61, ,7 Diverse 5 30, ,0 Bruservand , ,6 Total , ,0 Fordeling af varmeforbrug, sammenlignet med forbruget for en normal svømmehal. 12

13 Normalfordeling El Norm Traditionel 2008 Uden afdækning SVØMMEHALSTYPE Optimeret 2008 Med afdækning Optimeret 2008 Med afdækning +VP % MWh MWh MWh MWh % Reduktion ift. Norm Belysning 20 48, ,1 Sauna 20 48, ,5 Diverse 5 12, ,7 Ventilation 20 48, ,6 Varmeanlæg 5 12, ,2 Vandbehandling 30 72, ,2 Varmepumpe 60 Total , ,1 Energiramme kwh/m 2 /år , ,1 Dette svarer til, at energirammen for den optimerede svømmehal med varme forsynet fra varmepumpe er 2104 kwh/m 2 /år, hvilket svarer til en reduktion på 46,1 % i forhold til en gennemsnitlig dansk svømmehal. Det vil sige, at projektets mål med at opfylde en energiramme på 2667 kwh/m 2 /år er opfyldt. Beskrivelse af CO 2 -udledningen For den beskrevne svømmehal opført efter 2008 standard vil CO 2 -udledningen være følgende: CO 2 -udledning fra forbruget af el er kg/år og CO 2 -udledningen fra opvarmning med fjernvarme er ,7 kg/år. I alt ,7 kg/år. Såfremt svømmehallen opføres efter 2008 standard og energioptimeret samt med varmepumpe vil CO 2 -udledningen være på kg/år. Dette svarer til en reduktion på 38,1%. Det var i projektet et mål at mindske reduktionen af CO 2 med 30% i forhold til en traditionel svømmehal forsynet med fjernvarme. 13

14 BESKRIVELSE AF MODEL TIL UDREGNING AF DØGN- OG MÅNEDSVARIATIONER Månedsvariationer for varmeforbruget udregnes ved hjælp af BE06 beregningsprogrammet. Resultaterne fra BE06 benyttes som fordelingsnøgle for månedsvariationerne på de forbrugskilder, der ikke er konstante. Ved beregningen af energiforbruget tages der udgangspunkt i arkitekttegninger for svømmehallen, tegnet inden projektets start af Mogens Hansen. 14

15 OPLÆG TIL ENERGIKILDER OG DERES INTEGRERING I BYGNINGEN BESKRIVELSE AF MULIGE TEKNOLOGIER Varmepumpe Beskrivelse: Løsningsmuligheder: En varmepumpe er en af de energiforsyningsformer, der har været meget fokus på i forbindelse med at gennemføre omkostningsbesparelser på driften af svømmehallen. 1: En varmepumpe, der kun dækker svømmehallens og evt. hallens behov for varme. En sådan varmepumpe vil have en størrelse på omkring 60 kw. Der vil kunne vælges en standardvarmepumpe. Som optagersystem kan vælges enten havvandsoptag eller luft- eller jordslanger. Da temperaturniveauet for hal og svømmebad er relativ lavt, vil driften af varmepumpen kunne ske med en effektfaktor, der er højere end 3,5 på årsbasis. 2: En varmepumpe, som dækker svømmehallens og hallens samt Højskolens behov, men som også kan benyttes til levering af varme til fjernvarmenettet. Der vil da være behov for en varmepumpe på mindst 250 kw. Desuden skal varmepumpen kunne levere varme med en fremløbstemperatur på mindst 70 C. Barrierer: 1: Der er tilslutningspligt til fjernvarme, men denne kan evt. omgås, da der ikke er aftagepligt. Højskolen er i forvejen tilsluttet fjernvarmenettet og er stor aftager af fjernvarme. Teknisk er varmepumperne kendt teknologi. Dog er der udfordringer i forbindelse med havvandsoptageren. 2: Der skal laves et samarbejde med fjernvarmeværket omkring driften og levering til fjernvarmenettet. Det skal afklares, om det skal være Højskolen, der skal være producent, eller om det skal være fjernvarmeværket. Teknisk skal der vælges en løsning, som kan operere med fremløbstemperaturer på mindst 70 C både af hensyn til fjernvarme fremløbstemperaturen samt af hensyn til, at skolen er opvarmet med radiatorer, som kræver en høj fremløbstemperatur. Døgnlagring Beskrivelse: Døgnlagring kan benyttes på flere måder, enten til at producere varme med varmepumpen om natten, hvor der er lavtarif strøm, eller til at gemme solvarme fra dag- til nattetimer. Lageret skal have kapacitet til at hæve temperaturen til 36 C for bassinet, når det skal bruges til varmtvandsbassin. Bassinet har et areal på 250m 2, og regnes der med en gennemsnitlig vanddybde på 1,5 m, svarer det til et volumen på 375 m 3. Den normale bassintemperatur vil være 27 C. Det svarer til, at bassinet har en lagringseffekt på 435,4166 kwh/k. For at kunne hæve temperaturen med 9 K til varmtvandsbassin i hele badet, kræves derfor en lagerkapacitet svarende til 3,9 MWh. 15

16 Det svarer faktisk til 4,5 dages varmebehov for svømmebadet i vinterperioden og til 15,5 dages varmebehov i sommerperioden. Løsningsmuligheder: A: Opvarmning svømmehal 1: Lageret bruges til produktion af varme om natten med varmepumpe, hvor elprisen er lav. Dette kan evt. gøres uden lager, men ved at hæve bassintemperaturen 1-2 K, og så lade temperaturen falde hen over dagen. 2: Lageret bruges til døgnlager for solvarme, således at solfangerne kan dække svømmehallens behov for varme døgnet rundt i de perioder, hvor der kan produceres med solfanger. Dette kan evt. lade sig gøre ved at hæve bassintemperaturen en smule. B: Opvarmning svømmehal, hal og skole 1: Lageret bruges til produktion af varme om natten med varmepumpen, hvor elprisen er lav. Dette kræver dog et lager på 6,4 MWh. 2: Opvarmning af svømmehal og skole med solvarme om sommeren, kræver et lager på 0,9 MWh, for at der er dækning til nattetimerne. Der er gode muligheder for Højskolen som aftager, når bassinet skal køles fra de 36 C til 27 C. Barrierer: Størrelsen af tanken kan være en barriere både mht. placering og økonomi. Solvarme Beskrivelse: Løsningsmuligheder: Solvarmeanlæg kan benyttes både til rumopvarmning men også til opvarmning af brugsvand. 1: Der kan vælges en løsning, der kan dække svømmehallens og hallens behov for varme om sommeren. 2: Der kan vælges en løsning, der kan dække svømmehallens og skolens behov for varme om sommeren. Generelt er det let at etablere solvarmeanlæg i forbindelse med Højskolen. Solvarmeanlægget kan være en del af den nye svømmehal, men det kan også placeres på Højskolens eksisterende bygninger. Barrierer: Såfremt skolen skal opvarmes med solvarme, kan det være et problem, at der er et gammelt radiatorsystem på skolen, hvilket kræver en høj fremløbstemperatur. Solceller Beskrivelse: Løsningsmuligheder: Barrierer: Solceller vil kunne producere strøm til svømmehallen. Der findes forskellige integrationsmuligheder, herunder integrering i tag samt i vinduespartier. Solceller kan placeres på svømmehallens tag men også på skolens andre tage. På nuværende tidspunkt er prisen og tilbagebetalingstiden en barriere for brugen af solceller. 16

17 Et solcelleanlæg på 10 m 2 producerer årligt typisk 850 kwh, og anlægsprisen er ca kr. Det vil sige, at anlægget ved en elpris på 1,7 kr/kwh producerer for 1445 kr/år. Dette giver en simpel tilbagebetalingstid på 31 år. Men prisen for større anlæg er lavere. BESKRIVELSE AF MULIGHEDER FOR INTEGRERING KONCEPTUDFORMNING Afsnittet er opdelt i 4 cases, hvor case 1 kan benyttes i forbindelse med andre svømmehaller. Case 2 og 3 er lavet specifikt til Egmont Højskolens projekt: Bevæg - befri - beløn. Case 4 kan anvendes som scenarie, hvor Højskolen bliver leverandør af fjernvarme. 17

18 CASE 1: SVØMMEHAL Energibehov: Som grundlag for beregninger er scenarie 3 benyttet, hvilket omfatter et bassin på 250 m 2. Effektbehov: Energibehovet til svømmehallen er udregnet. Varmeforbruget er udregnet til kwh/år, men svinger mellem kwh og kwh pr. måned. Brugsvandsforbruget er sat til at være konstant, da der er regnet med en konstant udnyttelse af svømmehallen. Dette vil dog kunne variere alt efter af antallet af brugere, men ligger i gennemsnit på kwh pr. måned. Elforbruget er også relativt konstant, men vil variere som funktion af belastningen af svømmehallen. 18

19 Det viste effektbehov er inkl. brugsvand. Effektbehovet til brugsvand udjævnet over døgnet udgør 3,35 kw. Beregningen viser, at der er behov for maks. 40 kw ydelse fra varmepumpen, men skal varmepumpen køre med tarifstyring, hvorved driftstiden for varmepumpen halveres til natteperioder, skal varmepumpen være af den dobbelte størrelse for at kunne dække opvarmningsbehovet for hele døgnet. Temperaturniveau: Energilevering Vinter Sommer Total % Temperatur [ C] kwh kwh kwh Brugsvand ,5 Opvarmning Bassin/svømmehal ,5 Vinter: fra oktober til og med april; Sommer: fra maj til og med september. Varmepumpe: Som det ses af ovenstående skema, går hovedparten af varmebehovet til opvarmning af bygningen og bassinet. Bygningen og bassinet kræver et temperaturniveau på maks C ved normaldrift, hvorimod brugsvandsopvarmning typisk skal over 55 C i tanken. Ved brug af varmepumpe er det en fordel, at varmepumpen opererer med så lavt et temperaturniveau som muligt. Det kan derfor være en fordel at adskille opvarmningen til rum og bassin i forhold til opvarmningen af brugsvand. Havvand som kilde: Der er fra starten forudsat, at varmekilden er havvand, hvilket dog stiller krav til, at afkøling af vandet ikke kommer under frysepunktet. Målinger for Århusbugten for månederne januar til december. Vandtemperaturen i Århusbugten varierer fra +2,6 C til 17 C. Frysepunktet varierer fra -1,0 C til -1,3 C som funktion af saltindholdet. Det kan dog godt lade sig gøre at køre med en afkøling af vandet på 3 K fra januar til marts måned, men kommer temperaturen på havvandet under de 2 C, vil det blive svært at køre med varmepumpen. Den gennemsnitlige vandtemperatur over året er 9,0 C. Fra december til januar falder vandtemperaturen fra 7 til 2,6 C. 19

20 Jord som varmekilde: Såfremt der vælges jordslanger som energioptag, vil det kræve et jordareal på mindst 3600 m 2 svarende til 3600 meter jordslange. Fordelen ved en jordslange er, at den er billigere at etablere end havvandsanlægget. Desuden er der ikke noget vedligehold ved jordslangen som varmeoptager. Valg af varmekilde: Effektivitet: Da der i dette tilfælde er tale om et mindre anlæg, vil det det være mest oplagt at vælge et jordvarmeanlæg. Dette skyldes at det etableringsmæssigt og driftsteknisk er et simplere anlæg at opføre og drive. Jordvarmeanlægget har den fordel, at der ikke er vedligehold på jordslangerne, hvorimod det havvandsbaserede anlæg med direkte vandindtag kræver vedligehold af pumper og filtre. Baseret for inddata for Nibe Fighter kw, med R407C som kølemiddel, testet i henhold til EN Vinter Sommer GNS tv/tb Brugsvand 55 3,3 3,3 3,3 Bassin/svømmehal 35 4,4 4,4 4,7 Årseffektivitet: kwh/42275,7 = 4,73 Opvarmningspris: 1,7 kr/kwh / 4,73 Omkostning: = 0,3594 kr/kwh = kr/år Ud fra energileveringen, beskrevet under temperaturniveau, er følgende energioptag beregnet: Nibe Fighter kw. Vinter Sommer Total Temp. C kwh kwh kwh Brugsvand ,8 8787,9 Bassin/svømmehal ,0 7111, , , ,5 Årseffektivitet: kwh/47671,5 = 4,197 Opvarmningspris: 1,7 kr/kwh / 4,197 Omkostning: = 0,405 kr/kwh = kr/år 20

21 Opbygning: Figuren viser anlægget opbygget af parallelkoblede varmepumper. Anlæg: Anlæg af jordslange kan finde sted nær Højskolen i græsplæner, fodboldbaner og andre grønne arealer. Selve varmepumpesystemet kan opstilles i teknikrummet, som etableres i forbindelse med bygning af svømmehallen. Samspil med elnettet, fjernvarme og andre energikilder: Varmepumpen har den fordel, at den kan indkobles om natten og derved producere til en lav eltarif. Varmepumpeanlægget er opbygget således, at det kan levere varmen ved de nødvendige temperaturniveauer. Dette giver den maksimale effektivitet for anlægget. Men det er ikke muligt at producere til fjernvarmenettet, da det vil kræve et temperaturniveau på mindst 70 C. Fjernvarmen kan være backup i de perioder, hvor der ikke kan trækkes varme fra havet. 21

22 Økonomi Driftsøkonomi: Der er lavet simuleringer for driftsøkonomien i de tre scenarier. I simuleringen for scenarie B og C er elprisen og udgiften simuleret på basis af spotprismarkedet for Simuleringen er foretaget i programmet EK-Pro. A: Varmepumpen kører efter fast elpris: 1,7 kr/kwh og COP 3,5 Der er desuden lavet beregninger for, hvad effektiviteten og udgiften vil være, såfremt varmen leveres ved de optimale temperaturniveauer og med de to specifikke anlægstyper. B: Varmepumpen kører efter variabel elpris og døgnlagring og udnyttelse af lavtarif strømindkøb, COP 3,5. Der er desuden lavet beregninger for, hvad effektiviteten og udgiften vil være, såfremt varmen leveres ved de optimale temperaturniveauer og med de to specifikke anlægstyper. C: Varmepumpen kører efter variabel elpris og døgnlagring og udnyttelse af lavtarif strømindkøb, samt placeret på fjernvarmeværket. COP 3,5. Ved leveringen til Højskolen regnes der med et ledningstab på 30%. Driftsugift for opvarmning af svømmehallen med varmepumpe/fjernvarme: Opvarmningsform Forventet [kr/kwh] Udgift [kr/år] årseffektivitet Fjernvarme 0, Varmepumpe A 3,5 0, ,- NIBE Fighter 4,197 0, Varmepumpe B 3,5 0, ,- NIBE Fighter 4,197 0, Varmepumpe C 3,5 0, Med tab i fjernvarmeledningsnet på 30% 2,45 0, Det er i simuleringen for B/C beregnet, at den optimale varmepumpestørrelse er 40 kw, og der skal benyttes et lager med en kapacitet på 0,95 MWh. Ud fra de indledende beregninger, vurderes det dog, at der er behov for mindst kw varmeeffekt, såfremt svømmehallen skal opvarmes med en tarifstyret varmepumpe. Driftsudgiften er udregnet med en konstant COP-værdi på 3,5, hvilket er forudsætningen, såfremt anlægget opererer med en konstant høj fremløbstemperatur. Den årlige effektivitet for det pågældende anlæg er udregnet ud fra de aktuelle behov. Effektiviteten vil være mellem 3,5 og 5,0, da den største del af opvarmningen er rumopvarmning, som sker ved en fremløbstemperatur på 37 C. 22

23 Anlægsudgifter: Anlægsudgifter for varmepumpeanlægget (med jordslange): Postering Omkostning Varmepumpe 80 kw Jordslange 3600 m Vekslere til svømmebadsvand*** Veksler til ventilation*** Installation og ombygning Pris total *** Disse vekslere skal benyttes uanset installation. I ovenstående er der benyttet følgende løsninger: Varmepumpen er en standard Nibe Fighter , 6 stk. af 15 kw ved 0/45. Disse kan trinindkobles. Alternativt York HPLS70-1, som yder 65 kw, pris Alternativ York HPLS110-1, som yder 105 kw, pris Prisen for Nibe Fighter er baseret på listepriser, priserne på York enhederne er baseret på tilbud. Økonomivurdering: Anlægstype Varmelevering [kwh] Type B Nibe fighter Vejledende anlægspris merpris i forhold til fjernvarme Besparelse i fht. fjernvarme pr. år ,41 Simpel tilbagebetalingstid år Miljøvurdering: Miljøvurdering af opvarmningsform: Opvarmningsform CO 2 -emission [kg/kwh] CO 2 -emission [kg/år] Fjernvarme 0, Eldrevet varmepumpe COP 0, ,5 Mindsket emission 27,3 % Solvarme: Solvarme kan benyttes som primær energikilde til opvarmning om sommeren. Solfangeranlægget kan dimensioneres på forskellige måder og med forskellige former for solfangere. Normalt udlægges solfangeranlægget til, at det kan dække brugsvandsopvarmningen om sommeren. Alternativt kan det dimensioneres som kombinationsanlæg, der også dækker en del af rumopvarmningen. Der er regnet på flere scenarier, og anlæggenes levering er udregnet på månedsbasis. 23

Energioptimeret svømmebad

Energioptimeret svømmebad Energioptimeret svømmebad Baggrund for projektet Den selvejende folkehøjskole, Højskolen i Hou, starter 1. februar 2008 programmeringsfasen for sit nybyggeri Bevæg-Befri-Beløn, som indeholder etableringen

Læs mere

God Energirådgivning Modul M5 : Varmepumper

God Energirådgivning Modul M5 : Varmepumper God Energirådgivning Modul M5 : Varmepumper Svend Pedersen Center for Køle- og Varmepumpeteknik God energirådgivning - Varmepumper 1 Indhold Hvilke typer varmepumper findes der I hvilke situationer er

Læs mere

Bidrag til idékonkurrence Fjernvarmens Udviklingscenter Sommer 2011

Bidrag til idékonkurrence Fjernvarmens Udviklingscenter Sommer 2011 Bidrag til idékonkurrence Sommer 2011 Udarbejdet af: 08500 Mette Thordahl Nørgaard mettethordahl@gmail.com petersen_mads@hotmail.com Resumé Dette bidrag til idékonkurrencen har udgangspunkt i et afgangsprojekt.

Læs mere

Lavenergifjernvarme til lavenergibyggeri

Lavenergifjernvarme til lavenergibyggeri Dansk Fjernvarmes landsmøde 27. Okt. 2006 Lavenergifjernvarme til lavenergibyggeri Svend Svendsen Professor v. BYG.DTU Danmarks Tekniske Universitet 45 25 18 54, ss@byg.dtu.dk, www.byg.dtu.dk 1 Udviklingsbehov

Læs mere

God Energirådgivning Modul M5 : Varmepumper

God Energirådgivning Modul M5 : Varmepumper God Energirådgivning Modul M5 : Varmepumper Svend Pedersen Center for Køle- og Varmepumpeteknik God energirådgivning - Varmepumper 1 Splitunits udedel Installation af udedel Står den rigtigt Er der god

Læs mere

Solvarmeanlæg til store bygninger

Solvarmeanlæg til store bygninger Energiløsning store bygninger UDGIVET APRIL 2011 - REVIDERET DECEMBER 2015 Solvarmeanlæg til store bygninger Videncenter for energibesparelser i bygninger anbefaler at etablere solvarmeanlæg i store bygninger.

Læs mere

Halsnæs ESCO projekt: Fyrtårnsprojekt

Halsnæs ESCO projekt: Fyrtårnsprojekt Side 1/6 Halsnæs ESCO projekt: Fyrtårnsprojekt Fyrtårnsprojektet er en del af de samlede energibesparelser, der ligger til grund for gennemførelse af ESCO projektet på kommunale ejendomme i Halsnæs Kommune.

Læs mere

Solvarmeanlæg til store bygninger

Solvarmeanlæg til store bygninger Energiløsning UDGIVET april 2011 - REVIDERET JULI 2013 Solvarmeanlæg til store bygninger Videncenter for energibesparelser i bygninger anbefaler at etablere solvarmeanlæg i store bygninger. Det er især

Læs mere

Varmepumper tendenser og udvikling. Svend V. Pedersen, Energi sektionen for køle og varmepumpeteknik

Varmepumper tendenser og udvikling. Svend V. Pedersen, Energi sektionen for køle og varmepumpeteknik Varmepumper tendenser og udvikling Svend V. Pedersen, Energi sektionen for køle og varmepumpeteknik Indhold Situation i EU og Danmark, politiske mål. Politiske mål EU Politiske mål Danmark og udfasning

Læs mere

Installationer - besparelsesmuligheder

Installationer - besparelsesmuligheder Installationer - besparelsesmuligheder Nuværende energiløsninger Udskiftning af oliekedel Udskiftning af gaskedel Konvertering til fjernvarme Konvertering til jordvarmeanlæg Konvertering til luft-vandvarmepumpe

Læs mere

Modul 5: Varmepumper

Modul 5: Varmepumper Modul 5: Hvilke typer varmepumper findes der, hvornår er de oplagte og samspil med andre energikilder...2 Samspil med varmefordelingsanlæg...5 Samspil med det omgivende energisystem...6 Hvad kræver varmepumpen

Læs mere

Projektsammendrag Ærøskøbing Fjernvarme Ærø Danmark

Projektsammendrag Ærøskøbing Fjernvarme Ærø Danmark skøbing Fjernvarme Beskrivelse skøbing Fjernvarmes produktionsanlæg består af en halmkedel på 1.600 kw, samt et solfangeranlæg på ca. 4.900 m 2 leveret af ARCON Solvarme. Ved etableringen af solvarmeanlægget

Læs mere

Vinge - Varmeforsyning af Deltakvarteret INDHOLD. 1 Baggrund. 1 Baggrund 1

Vinge - Varmeforsyning af Deltakvarteret INDHOLD. 1 Baggrund. 1 Baggrund 1 FREDERIKSSUND KOMMUNE Vinge - Varmeforsyning af Deltakvarteret ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk SAMMENFATNING INDHOLD 1 Baggrund 1

Læs mere

Bautavej 1 ombygning 2008. Energimæssige tiltag Å R H U S K O M M U N E V A N D O G S P I L D E -

Bautavej 1 ombygning 2008. Energimæssige tiltag Å R H U S K O M M U N E V A N D O G S P I L D E - Å R H U S K O M M U N E V A N D O G S P I L D E - V A N D, B A U T A V E J 1 Denne rapport behandler energimæssige tiltag, der ved implementering kan nedbringe ombygningen på ovenstående adresse til et

Læs mere

Analyse af tariffer og afgifter for store eldrevne varmepumper

Analyse af tariffer og afgifter for store eldrevne varmepumper Analyse af tariffer og afgifter for store eldrevne varmepumper FJERNVARMENS TÆNKETANK Dato: 16. december 2014 Udarbejdet af: Nina Detlefsen & Jesper Koch Kontrolleret af: Kim Clausen Beskrivelse: Denne

Læs mere

LAVE VARMEUDGIFTER MED BEHOVSSTYREDE JORD VARMEPUMPER

LAVE VARMEUDGIFTER MED BEHOVSSTYREDE JORD VARMEPUMPER LAVE VARMEUDGIFTER MED BEHOVSSTYREDE JORD VARMEPUMPER JORDEN GEMMER SOLENS VARME OG VARMEN UDNYTTES MED JORDVARME Når solen skinner om sommeren optages der varme i jorden. Jorden optager ca. halvdelen

Læs mere

NOTAT. Hvidovre Friluftsbad solvarme

NOTAT. Hvidovre Friluftsbad solvarme NOTAT Hvidovre Friluftsbad solvarme MULTIHUSET Kultur-, Teknik-, Miljø- og Arbejdsmarkedsforvaltningen Ejendomsafdelingen Energikonsulent: Per Bæk Nielsen Dato: 23. marts 2015/pnv Da Hvidovre Friluftsbad

Læs mere

BÆREDYGTIG VARMEFORSYNING AF LAVENERGIBYGGERI

BÆREDYGTIG VARMEFORSYNING AF LAVENERGIBYGGERI BÆREDYGTIG VARMEFORSYNING AF LAVENERGIBYGGERI -SPÆNDINGSFELTET MELLEM KOLLEKTIV OG LOKAL FORSYNING V. Magnus Foged, Planchef, Københavns Energi, TRANSFORM, Energisporet d. 21. november 2012 DISPOSITION

Læs mere

Koncepter til overvindelse af barrierer for køb og installation af VE-anlæg task 2. Skitsering af VE-løsninger og kombinationer

Koncepter til overvindelse af barrierer for køb og installation af VE-anlæg task 2. Skitsering af VE-løsninger og kombinationer Koncepter til overvindelse af barrierer for køb og installation af VE-anlæg task 2 Skitsering af VE-løsninger og kombinationer Titel: Skitsering af VE-løsninger og kombinationer Udarbejdet for: Energistyrelsen

Læs mere

Fremtidens boligopvarmning. Afdelingsleder John Tang

Fremtidens boligopvarmning. Afdelingsleder John Tang Fremtidens boligopvarmning Afdelingsleder John Tang Hvor meget fjernvarme? Nu 1,6 mio. husstande koblet på fjernvarme svarende til 63 % af boliger På sigt ca. 75 % - dvs. ca. 2 mio. husstande i byområder

Læs mere

Bliver solvarme rentabel og moderne igen?

Bliver solvarme rentabel og moderne igen? Bliver solvarme rentabel og moderne igen? Ianina Mofid, DGC To be or not to be? Hvorfor solenergi og øvrige vedvarende energikilder vil spille en større rolle i fremtiden Stigende oliepriser: Olieprisen

Læs mere

Be06-beregninger af et parcelhus energiforbrug

Be06-beregninger af et parcelhus energiforbrug Be06-beregninger af et parcelhus energiforbrug Center for Køle- og Varmepumpeteknologi, Teknologisk Institut har besluttet at gennemføre sammenlignende beregninger af energiforbruget for et parcelhus ved

Læs mere

Røde Vejmølle Parken. Be10 beregning Dato 20120309 Udført Cenergia/Vickie Aagesen

Røde Vejmølle Parken. Be10 beregning Dato 20120309 Udført Cenergia/Vickie Aagesen Røde Vejmølle Parken Be10 beregning Dato 20120309 Udført Cenergia/Vickie Aagesen Krav Forudsætninger Bygningen er opført 1971 Opvarmet etageareal Før 160 m2 Efter 172 m2 Derudover er der følgende arealer,

Læs mere

Store varmepumper med koldt varmelager i forbindelse med eksisterende kraftvarmeproduktion (CHP-HP Cold Storage)

Store varmepumper med koldt varmelager i forbindelse med eksisterende kraftvarmeproduktion (CHP-HP Cold Storage) Store varmepumper med koldt varmelager i forbindelse med eksisterende kraftvarmeproduktion (CHP-HP Cold Storage) Kontekst Konceptet retter sig mod kraftvarmeproducenter i fjernvarmesektoren, der i indsatsen

Læs mere

Peter Dallerup. Ingeniør SustainHort

Peter Dallerup. Ingeniør SustainHort Peter Dallerup Ingeniør SustainHort SustainHort - energioptimering i gartnerier Hovedaktiviteter Dannelse af netværk af leverandøre til gartneribranchen. Sammensætte produkter i energibesparende pakkeløsninger.

Læs mere

Værktøj til økonomisk og miljømæssig analyse FJERNKØL 2.0. Beregningsværktøj for planlæggere og rådgivere udarbejdet med tilskud fra ELFORSK

Værktøj til økonomisk og miljømæssig analyse FJERNKØL 2.0. Beregningsværktøj for planlæggere og rådgivere udarbejdet med tilskud fra ELFORSK Værktøj til økonomisk og miljømæssig analyse Beregningsværktøj for planlæggere og rådgivere udarbejdet med tilskud fra ELFORSK Svend Erik Mikkelsen, COWI A/S 1 Agenda Hvad kan værktøjet? Hvordan virker

Læs mere

Fysiske begrænsninger, maksimal produktion og arealspecifikt kapacitetskrav.

Fysiske begrænsninger, maksimal produktion og arealspecifikt kapacitetskrav. Bilag 1 Fysiske begrænsninger, maksimal produktion og arealspecifikt kapacitetskrav. Beregningerne i følgende undersøgelse tager udgangspunkt i forskellige antaget bygningsstørrelser. Undersøgelsen har

Læs mere

LAVE VARMEUDGIFTER MED WELLMORE JORD VARMEPUMPER

LAVE VARMEUDGIFTER MED WELLMORE JORD VARMEPUMPER LAVE VARMEUDGIFTER MED WELLMORE JORD VARMEPUMPER JORDEN GEMMER SOLENS VARME OG VARMEN UDNYTTES MED JORDVARME Når solen skinner om sommeren optages der varme i jorden. Jorden optager ca. halvdelen af den

Læs mere

LAVE VARMEUDGIFTER MED WELLMORE LUFT/VAND VARMEPUMPER

LAVE VARMEUDGIFTER MED WELLMORE LUFT/VAND VARMEPUMPER LAVE VARMEUDGIFTER MED WELLMORE LUFT/VAND VARMEPUMPER UDE LUFTEN INDE- HOLDER ALTID VARME OG VARMEN KAN UDNYTTES MED VARMEPUMPE Luften omkring os indeholder energi fra solen dette er også tilfældet selv

Læs mere

Spar penge på køling - uden kølemidler

Spar penge på køling - uden kølemidler Spar penge på køling - uden kølemidler En artikel om et beregningseksempel, hvor et sorptivt køleanlæg, DesiCool fra Munters A/S, sammenlignes med et traditionelt kompressorkølet ventilationssystem. Af

Læs mere

Hvad har vi lært? del 2:

Hvad har vi lært? del 2: Hvad har vi lært? del 2: Tekniske forhold og erfaringer Varmepumper i forhold til biomasse Fleksibelt elforbrug Kombinationer med solfangere Køling af returvand Fjernvarmetemperaturenes betydning Specialkonsulent

Læs mere

NOTAT 25. juni 2007 J.nr. Ref. mis Energianvendelse & - økonomi

NOTAT 25. juni 2007 J.nr. Ref. mis Energianvendelse & - økonomi NOTAT 25. juni 2007 J.nr. Ref. mis Energianvendelse & - økonomi Side 1/5 Eldrevne varmepumper til individuel opvarmning Varmepumper er i dag i mange tilfælde en privatøkonomisk rentabel investering. Ikke

Læs mere

Strategiplan for 2012 2013 /Investeringsplan. Indkøb af nye motorer fra Jenbacher type Jenbacher JMS 620, varmeeffekt 4,4 MW Indkøb af nye

Strategiplan for 2012 2013 /Investeringsplan. Indkøb af nye motorer fra Jenbacher type Jenbacher JMS 620, varmeeffekt 4,4 MW Indkøb af nye Strategiplan for 2012 2013 /Investeringsplan. Indkøb af nye motorer fra Jenbacher type Jenbacher JMS 620, varmeeffekt 4,4 MW Indkøb af nye røggasvekslere for motorer type Danstoker Indkøb af ny Elkedel

Læs mere

Projektsammendrag Nordby/Mårup Samsø Danmark

Projektsammendrag Nordby/Mårup Samsø Danmark Beskrivelse Sol og flis i Varmeværk med solfangere og flisfyr. Fjernvarmeværket i får varmen fra 2.500 m2 solfangere og en 900 kw kedel, der fyres med træflis. Ideen til værket kom i 1998. En gruppe borgere

Læs mere

Notat om metoder til fordeling af miljøpåvirkningen ved samproduktion af el og varme

Notat om metoder til fordeling af miljøpåvirkningen ved samproduktion af el og varme RAMBØLL januar 2011 Notat om metoder til fordeling af miljøpåvirkningen ved samproduktion af el og varme 1.1 Allokeringsmetoder For et kraftvarmeværk afhænger effekterne af produktionen af den anvendte

Læs mere

Energieffektivisering i industrien med højtemperaturvarmepumper. Lars Reinholdt Teknologisk Institut, Energi og Klima

Energieffektivisering i industrien med højtemperaturvarmepumper. Lars Reinholdt Teknologisk Institut, Energi og Klima Energieffektivisering i industrien med højtemperaturvarmepumper Lars Reinholdt Teknologisk Institut, Energi og Klima Højtemperaturvarmepumper Hvorfor nu? Varmepumper er en effektiv komponent til energieffektivisering

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 1 Isolering af rør i udhuse. 9.2 MWh Fjernvarme 2480 kr. 3645 kr. 1.

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 1 Isolering af rør i udhuse. 9.2 MWh Fjernvarme 2480 kr. 3645 kr. 1. SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Postnr./by: Oplyst varmeforbrug Lærkevej 35A 8882 Fårvang BBR-nr.: 740-003998 Energikonsulent: Jørgen Christensen Programversion: EK-Pro, Be06

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 1.8 MWh Fjernvarme, 247 kwh el

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 1.8 MWh Fjernvarme, 247 kwh el SIDE 1 AF 7 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Hiort Lorenzens Vej 67 Postnr./by: 6100 Haderslev BBR-nr.: 510-014219 Energikonsulent: Anders Møller Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma:

Læs mere

DGF Gastekniske Dage 2014 Præsentation af Hybrid teknologi til små og store anlæg

DGF Gastekniske Dage 2014 Præsentation af Hybrid teknologi til små og store anlæg DGF Gastekniske Dage 2014 Præsentation af Hybrid teknologi til små og store anlæg Af: Brian Nielsen PRM Robert Bosch A/S 1 Hybridteknologi HYBRID betyder sammensmeltning af 2 eller flere teknologier Mest

Læs mere

Her er en hjælp til at få prisen på dit varmeforbrug ned.

Her er en hjælp til at få prisen på dit varmeforbrug ned. Her er en hjælp til at få prisen på dit varmeforbrug ned. Afkøling af fjernvarme Generelt Forskellen mellem fjernvarme- vandets fremløbs- og retur- løbstemperatur kaldes afkølingen. Jo koldere fjernvarme-

Læs mere

OPP Kalvebod Brygge. Bilag 3.4 // Eftervisning af energiforbrug til bygningsdrift

OPP Kalvebod Brygge. Bilag 3.4 // Eftervisning af energiforbrug til bygningsdrift Bilag 3.4 // Eftervisning af energiforbrug til bygningsdrift Indholdsfortegnelse 1 INDLEDNING...2 2 METODE TIL SAMMENLIGNING AF BYGNINGENS BEREGNEDE OG REELLE ENERGIFORBRUG...3 3 BEREGNING AF BYGNINGENS

Læs mere

Be10 Indtastninger og beregninger på køleanlæg og varmepumper

Be10 Indtastninger og beregninger på køleanlæg og varmepumper Be10 Indtastninger og beregninger på køleanlæg og varmepumper Pia Rasmussen Køle- og Varmepumpeteknik 3.marts 2011 copyright Danish Technological Institute Indhold Be10 beregningsmetoder Generelt Køleanlæg

Læs mere

Frederikshavn EnergiBy version 3

Frederikshavn EnergiBy version 3 HL/30 september 2009 Frederikshavn EnergiBy version 3 Dette notat beskriver version 3 af visionen for Frederikhavn EnergiBy 2015. Ift. version 2 (Præsenteret og beskrevet i notat i forbindelse med Energiugen

Læs mere

VE til proces Fjernvarme

VE til proces Fjernvarme VE til proces Fjernvarme Temadag: VE til proces Teknologisk Institut, Århus: 27/11-13, Tåstrup: 03/12-13 Bas Pijnenburg Fjernvarme til rumopvarmning og varmt brugsvand både til private forbruger og erhvervsvirksomheder

Læs mere

Varmepumper. Claus S. Poulsen Centerchef Center for Køle- og Varmepumpeteknik. Tlf.: +45 7220 2514 E-mail: claus.s.poulsen@teknologisk.

Varmepumper. Claus S. Poulsen Centerchef Center for Køle- og Varmepumpeteknik. Tlf.: +45 7220 2514 E-mail: claus.s.poulsen@teknologisk. Varmepumper Claus S. Poulsen Centerchef Center for Køle- og Varmepumpeteknik Tlf.: +45 7220 2514 E-mail: claus.s.poulsen@teknologisk.dk Varmepumper på en tre kvarter? 1. Historie 2. Anlægstyper 3. Miljø

Læs mere

A/B Grønnegård Att.: Henrik Holm Hammerstrøm Horsensgade 16 st. 2100 København Ø

A/B Grønnegård Att.: Henrik Holm Hammerstrøm Horsensgade 16 st. 2100 København Ø A/B Grønnegård Att.: Henrik Holm Hammerstrøm Horsensgade 16 st. 2100 København Ø Københavns Energi A/S Varme & Bygas Salg og Service Telefon Fax Direkte E-mail Dato Journal nr. +45 3395 3395 +45 3395 2012

Læs mere

file://d:\migrationserver\work\20120515t145008.479\20120515t145008.698\6f73682c-099e-4e6...

file://d:\migrationserver\work\20120515t145008.479\20120515t145008.698\6f73682c-099e-4e6... Page 1 of 1 From: Kristian E. Beyer Sent: 10-05-2012 09:16:15 To: Birgit Madsen; Niels Kaalund Jensen CC: Egon Erlandsen; Mie Arildsen Subject: Opdateret projektbeskrivelse Fjernkøling Follow Up Flag:

Læs mere

Spar på energien med den intelligente hybrid jord- eller luft/vand-varmepumpe

Spar på energien med den intelligente hybrid jord- eller luft/vand-varmepumpe Væghængt hybrid varmepumpe Spar på energien med den intelligente hybrid jord- eller luft/vand-varmepumpe geotherm Hybrid varmepumpesystem - den effektive partner til din Vaillant gaskedel Energibesparende

Læs mere

Energi i Hjarbæk. Rapport

Energi i Hjarbæk. Rapport Energi i Hjarbæk Rapport NORDJYLLAND Jyllandsgade 1 DK 9520 Skørping Tel. +45 9682 0400 Fax +45 9839 2498 Den 1. maj 2015 MIDTJYLLAND Vestergade 48 H, 2. sal DK 8000 Århus C Tel. +45 9682 0400 Fax +45

Læs mere

Jordvarme. - endnu lavere energiforbrug

Jordvarme. - endnu lavere energiforbrug Jordvarme - endnu lavere energiforbrug Vælg en unik varmepumpe Mulighed for tilslutning af solfanger Mulighed for tilslutning af energifanger Varmt vand Gulvvarme / radiator Jordslanger Varmepumpe med,

Læs mere

PROJEKTFORSLAG 4,5 MW SOLVARME OG 8.000 M3 VARMELAGER

PROJEKTFORSLAG 4,5 MW SOLVARME OG 8.000 M3 VARMELAGER Til Haslev Fjernvarme Dokumenttype Rapport Dato Marts 2015 PROJEKTFORSLAG 4,5 MW SOLVARME OG 8.000 M3 VARMELAGER PROJEKTFORSLAG 4,5 MW SOLVARME OG 8.000 M3 VARMELAGER Revision 3 Dato 2015-03-31 Udarbejdet

Læs mere

Varmepumper til industri og fjernvarme

Varmepumper til industri og fjernvarme compheat Varmepumper til industri og fjernvarme Grøn strøm giver lavere varmepriser Generel information compheat compheat dækker over en stor platform med varmepumper til mange forskellige formål og Advansor

Læs mere

Gasdrevne varmepumper og split anlæg (hybrid) Samspil mellem fossil og alternativ energi. af Brian Nielsen Robert Bosch A/S

Gasdrevne varmepumper og split anlæg (hybrid) Samspil mellem fossil og alternativ energi. af Brian Nielsen Robert Bosch A/S DGF Gastekniske Dage 2011 Gasdrevne varmepumper og split anlæg (hybrid) Samspil mellem fossil og alternativ energi af Brian Nielsen Robert Bosch A/S 1 DGF Gastekniske Dage 2011 Markedet ønsker grønne og

Læs mere

Teknik i to passivhuse

Teknik i to passivhuse Teknik i to passivhuse Kontorer i Århus, København, Sønderborg, Oslo og Vietnam Esbensen A/S 30 år med lavenergi Integreret Energi Design Energi- og miljøvenligt byggeri VVS- og ventilationsanlæg Elektriske

Læs mere

Nettoafregning for decentral kraftvarme: Beregningseksempler og konsekvenser af nettoafregning

Nettoafregning for decentral kraftvarme: Beregningseksempler og konsekvenser af nettoafregning Nettoafregning for decentral kraftvarme: Beregningseksempler og konsekvenser af nettoafregning FJERNVARMENS TÆNKETANK Dato: 25. marts 2015 Udarbejdet af: John Tang Kontrolleret af: Jesper Koch og Nina

Læs mere

Nationale aktiviteter, der bygger bro mellem gaskedler og grøn vindstrøm (Hybridanlæg)

Nationale aktiviteter, der bygger bro mellem gaskedler og grøn vindstrøm (Hybridanlæg) Nationale aktiviteter, der bygger bro mellem gaskedler og grøn vindstrøm (Hybridanlæg) Gastekniske Dage 2015, Billund Svend Pedersen, Teknologisk Institut Baggrund Et ud af i alt 4 VE orienterede projekter

Læs mere

Stoholm Fjernvarme a.m.b.a. Ekstraordinær generalforsamling den 29. januar 2014

Stoholm Fjernvarme a.m.b.a. Ekstraordinær generalforsamling den 29. januar 2014 Stoholm Fjernvarme a.m.b.a. Ekstraordinær generalforsamling den 29. januar 2014 Solvarme og varmepumpe 1 Oversigt 1. Baggrund for projektet 2. Solvarme 3. Varmepumpe 4. Nye produktionsenheder 5. Stabile

Læs mere

Den almene boligsektor i 2050

Den almene boligsektor i 2050 Den almene boligsektor i 2050 "Om få årtier forsynes Danmarks almene boliger 100 procent med vedvarende energi. Men el- og varmeforbrug på forkerte tidspunkter kan blive dyrt, så vores boliger skal indrettes

Læs mere

Energy Services. Grøn varme til fast pris

Energy Services. Grøn varme til fast pris Energy Services Grøn varme til fast pris Indhold Indhold 2 Introduktion 3 Energy Services 4 Varmepumpens teknologi 8 Kunde hos Energy Services 10 Økonomi 12 Klargøring til installation 14 Bliv kunde 16

Læs mere

file://q:\valgfag\energiberegning\energiramme.htm

file://q:\valgfag\energiberegning\energiramme.htm Page 1 of 7 Be06 model: Energiramme Dato 17.01.2008 11.17 Bæredygtig enfamiliehus BBR-nr Ejer Adresse Bygningen Bygningstype Fritliggende bolig Rotation 45,0 deg Opvarmet bruttoareal 187,0 m² Varmekapacitet

Læs mere

Grundvandskøling. Fordele, udfordringer og økonomi. Pia Rasmussen Energiingeniør og projektleder. Ajour / CoolEnergy 27. november 2014 CVR 48233511

Grundvandskøling. Fordele, udfordringer og økonomi. Pia Rasmussen Energiingeniør og projektleder. Ajour / CoolEnergy 27. november 2014 CVR 48233511 Copyright Copyright 2012 Grontmij Grontmij A/S A/S CVR 48233511 Grundvandskøling Fordele, udfordringer og økonomi 1 Pia Rasmussen Energiingeniør og projektleder Ajour / CoolEnergy 27. november 2014 Agenda

Læs mere

Hvordan sættes data ind i Be06 for varmepumper?

Hvordan sættes data ind i Be06 for varmepumper? Hvordan sættes data ind i Be06 for varmepumper? Center for Køle- og Varmepumpeteknik Teknologisk Institut Version 3 - revideret marts 2009 VIGTIG NOTE: Teknologisk Institut påtager sig ikke ansvaret for

Læs mere

Vejledning om kollektiv varmeforsyning og vedvarende energi FRITAGELSE FOR TILSLUTNING

Vejledning om kollektiv varmeforsyning og vedvarende energi FRITAGELSE FOR TILSLUTNING Vejledning om kollektiv varmeforsyning og vedvarende energi FRITAGELSE FOR TILSLUTNING VEJ nr 5015 af 31/05/1983 (Gældende) LBK Nr. 692 af 25/08/1999 Lovgivning som forskriften vedrører Senere ændringer

Læs mere

Grontmij Grundvandskøling

Grontmij Grundvandskøling Copyright 2012 2014 Grontmij A/S CVR 48233511 Grontmij Grundvandskøling Fordele, udfordringer og økonomi 1 Pia Rasmussen Energiingeniør og projektleder Københavns Lufthavn Ajour / CoolEnergy 27. november

Læs mere

Optimal udnyttelse af solcelle-el i énfamiliehus

Optimal udnyttelse af solcelle-el i énfamiliehus Optimal udnyttelse af solcelle-el i énfamiliehus Et Elforsk projekt med deltagelse af: Teknologisk Institut Lithium Balance support fra Gaia Solar Baggrund 4-6 kw anlæg producerer 20 30 kwh på sommerdag.

Læs mere

VE ved energirenovering. Teknologisk Institut 17. December 2015

VE ved energirenovering. Teknologisk Institut 17. December 2015 VE ved energirenovering Ivan Katic, Energi & Klima Teknologisk Institut 17. December 2015 ik@teknologisk.dk Indhold VE i bygninger generelt State of the art for de tre teknologier Rammebetingelser for

Læs mere

Varmepumper i fremtidens energisystem.

Varmepumper i fremtidens energisystem. 1 Varmepumper i fremtidens energisystem. Hvorfor solceller? Energi ramme I en energirammeberegning skal el forbrug regnes med en faktor 2,5 ( forbrug x 2,5). El-produktion trækker derfor også ned med samme

Læs mere

Energihandlingsplan for Nordsøenheden

Energihandlingsplan for Nordsøenheden for Nordsøenheden 2009 Tekniske besparelsestiltag Dette er handlingsplanen for Nordsøenheden. Handlingsplanen er udarbejdet af energirådgiver Per Ruby, Stine Skaarup Madsen, Søren Vontillius og Malene

Læs mere

Initiativer til udbredelse af store eldrevne varmepumper i fjernvarmeforsyningen. Bjarke Lava Paaske blp@ens.dk

Initiativer til udbredelse af store eldrevne varmepumper i fjernvarmeforsyningen. Bjarke Lava Paaske blp@ens.dk Initiativer til udbredelse af store eldrevne varmepumper i fjernvarmeforsyningen Bjarke Lava Paaske blp@ens.dk Ver. BLP/01.06.2015 Baggrund Fossile brændsler skal udfases Øget elektrificering - udbygning

Læs mere

Baggrunden bag transkritiske systemer. Eksempel

Baggrunden bag transkritiske systemer. Eksempel Høj effektivitet med CO2 varmegenvinding Køleanlæg med transkritisk CO 2 har taget markedsandele de seneste år. Siden 2007 har markedet i Danmark vendt sig fra konventionelle køleanlæg med HFC eller kaskade

Læs mere

Renovering/udskiftning af varmekilder og varmeanlæg. Indhold. Christian Holm Christiansen, Teknologisk Institut, Energieffektivisering og ventilation

Renovering/udskiftning af varmekilder og varmeanlæg. Indhold. Christian Holm Christiansen, Teknologisk Institut, Energieffektivisering og ventilation Renovering/udskiftning af varmekilder og varmeanlæg Christian Holm Christiansen, Teknologisk Institut, Energieffektivisering og ventilation cnc@teknologisk.dk Indhold Regulering og virkemidler Varmekilder

Læs mere

Effektiviteten af fjernvarme

Effektiviteten af fjernvarme Effektiviteten af fjernvarme Analyse nr. 7 5. august 2013 Resume Fjernvarme blev historisk etableret for at udnytte overskudsvarme fra elproduktion, hvilket bidrog til at øge den samlede effektivitet i

Læs mere

DS ESCO Energieffektivisering i små og mellemstore virksomheder

DS ESCO Energieffektivisering i små og mellemstore virksomheder DS ESCO Energieffektivisering i små og mellemstore virksomheder Udarbejdet af: Kasper Hingebjerg K.P.Komponenter 1. Indledning Projektet DS ESCO Energieffektivisering i små og mellemstore virksomheder

Læs mere

Varmepumper. Claus S. Poulsen Centerchef, Civilingeniør Teknologisk Institut, Center for Køle- og Varmepumpeteknik. 26.

Varmepumper. Claus S. Poulsen Centerchef, Civilingeniør Teknologisk Institut, Center for Køle- og Varmepumpeteknik. 26. 1 Varmepumper Claus S. Poulsen Centerchef, Civilingeniør Teknologisk Institut, Center for Køle- og Varmepumpeteknik 26.September 2007 claus.s.poulsen@teknologisk.dk 2 Teknologisk Institut Privat, selvejende

Læs mere

LAVE VARMEUDGIFTER MED BEHOVSSTYREDE LUFT/VAND VARMEPUMPER

LAVE VARMEUDGIFTER MED BEHOVSSTYREDE LUFT/VAND VARMEPUMPER LAVE VARMEUDGIFTER MED BEHOVSSTYREDE LUFT/VAND VARMEPUMPER UDE LUFTEN INDE- HOLDER ALTID VARME OG VARMEN KAN UDNYTTES MED VARMEPUMPE Luften omkring os indeholder energi fra solen dette er også tilfældet

Læs mere

25% energi tilføres og 75% energi tilvejebringes - en god opskrift for miljø og samfund! Men den kan blive endnu bedre!

25% energi tilføres og 75% energi tilvejebringes - en god opskrift for miljø og samfund! Men den kan blive endnu bedre! Varmepumper Danfoss Heat Pumps VP Claus Bo Jacobsen Vind til Varme og Transport København, 22. oktober 2009 25% energi tilføres og 75% energi tilvejebringes - en god opskrift for miljø og samfund! Men

Læs mere

Er det i dag en god ide at etablere solceller på Region Sjællands afværgeanlæg?

Er det i dag en god ide at etablere solceller på Region Sjællands afværgeanlæg? 3 hurtige spørgsmål? Er det i dag en god ide at etablere solceller på Region Sjællands afværgeanlæg? Kan Regionen bygge et lige så stort solcelleanlæg, som de har lyst til? På hvilke afværgeanlæg skal

Læs mere

BR15 høringsudkast. Tekniske installationer. Niels Hørby, EnergiTjenesten

BR15 høringsudkast. Tekniske installationer. Niels Hørby, EnergiTjenesten BR15 høringsudkast Tekniske installationer Niels Hørby, EnergiTjenesten Komponentkrav Kapitel 8 Ventilationsanlæg Olie-, gas- og biobrændselskedler Varmepumper (luft-luft varmepumper, luft-vand varmepumper

Læs mere

Varmepumper nye værdier. Dokumentation standardværdikatalog

Varmepumper nye værdier. Dokumentation standardværdikatalog Varmepumper nye værdier. Dokumentation katalog 01.01.2017 Ref.: VP 54 Varmepumper / Konvertering fra biomasse til varmepumpe der opfylder kravene i BR15 Standardhus for varmepumpeopvarmede huse ved konvertering

Læs mere

Beslutning 10. Kondenserende kedler beslutning 10 i henhold til oplæg fra EOF

Beslutning 10. Kondenserende kedler beslutning 10 i henhold til oplæg fra EOF Beslutning 10 kedler beslutning 10 i henhold til oplæg fra EOF Gas 24 Gaskedler / Udskiftning af gaskedel Standardhus for gasopvarmede huse Generelle forudsætninger vedr. gaskedler Forudsætninger for den

Læs mere

Projektsammendrag Brædstrup Fjernvarme Danmark

Projektsammendrag Brædstrup Fjernvarme Danmark Beskrivelse 8000 m2 solvarmeanlæg til fjernvarmeproduktion. Solvarmeanlægget producerer varme til fjernvarmenettet sammen med 2 gasmotorer. Solvarmeanlægget er det første af sin art, der i så stor målestok

Læs mere

Den gode energirådgivning Varme M3 Anlægget. Kristian Kærsgaard Hansen

Den gode energirådgivning Varme M3 Anlægget. Kristian Kærsgaard Hansen Den gode energirådgivning Varme M3 Anlægget Kristian Kærsgaard Hansen Generelt - Kapitlerne 24-32 og bilagene 20-26 om: - Varmt brugsvand - Varmefordeling - Varmerør - Kedler - Fjernvarme - Fremgangsmåde:

Læs mere

Til Kolding Kommune. Dato 03. Oktober 2013 ELKÆRHOLMPARKEN - OMRÅDE 2 VARMEFORSYNINGS MULIGHEDER

Til Kolding Kommune. Dato 03. Oktober 2013 ELKÆRHOLMPARKEN - OMRÅDE 2 VARMEFORSYNINGS MULIGHEDER Til Kolding Kommune Dato 03. Oktober 2013 ELKÆRHOLMPARKEN - OMRÅDE 2 VARMEFORSYNINGS MULIGHEDER INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning 4 2. Generelle forudsætninger 4 2.1 Forudsætninger fra Lokalplan 4 2.2

Læs mere

Præsentation af Nordic Energy Group. - din samarbejdspartner når energibesparelser og design er vigtigt

Præsentation af Nordic Energy Group. - din samarbejdspartner når energibesparelser og design er vigtigt Præsentation af Nordic Energy Group - din samarbejdspartner når energibesparelser og design er vigtigt Kort om Nordic Energy Group Nordic Energy Group er producent af design solfangere og har forhandlingen

Læs mere

NOTAT: Kommentarer til Søren Dyck-Madsens bemærkninger om varmepumper og

NOTAT: Kommentarer til Søren Dyck-Madsens bemærkninger om varmepumper og Økonomi og Beskæftigelse Ejendomme og Indkøb Sagsnr. 194245 Brevid. 1314010 Ref. VAJE Dir. tlf. 46 31 35 38 vagnhj@roskilde.dk NOTAT: Kommentarer til Søren Dyck-Madsens bemærkninger om varmepumper og 10.

Læs mere

Eftersyn og service af fjernvarmeanlæg - modul 1

Eftersyn og service af fjernvarmeanlæg - modul 1 Brugsvandsopvarmning og fordeling Der findes to muligheder for udformning af anlæg til varmt brugsvand: Varmtvandsbeholder eller gennemstrømningsvandvarmer (ofte blot kaldet en veksler). I skemaet herunder

Læs mere

Fremme af fleksibelt forbrug ved hjælp af tariffer

Fremme af fleksibelt forbrug ved hjælp af tariffer Fremme af fleksibelt forbrug ved hjælp af FJERNVARMENS TÆNKETANK Grøn Energi er fjernvarmens tænketank. Vi omsætter innovation og analyser til konkret handling til gavn for den grønne omstilling, vækst

Læs mere

Energirapport. Indsatskatalog for energioptimering hos N.H. Stål. Udarbejdet af: Karsten M. Jacobsen

Energirapport. Indsatskatalog for energioptimering hos N.H. Stål. Udarbejdet af: Karsten M. Jacobsen Energirapport Indsatskatalog for energioptimering hos N.H. Stål Udarbejdet af: Karsten M. Jacobsen 1 N.H. Stål 1. Indledning Projektet DS ESCO Energieffektivisering i små og mellemstore virksomheder er

Læs mere

Appendix 10 Offentlige bygninger og industri

Appendix 10 Offentlige bygninger og industri DREAM Phase 1 Appendix to main report Appendix 10 Offentlige bygninger og industri (in Danish) ForskEL projekt nr. 10744 Project partners: 4 WP1b: Offentlige bygninger og industri Indhold 1. Offentlige

Læs mere

Hybrid varmepumpesystem. Hvorfor Vaillant? For at spare på energien med den intelligente hybrid varmepumpe. geotherm VWL 35/4 S geotherm VWS 36/4

Hybrid varmepumpesystem. Hvorfor Vaillant? For at spare på energien med den intelligente hybrid varmepumpe. geotherm VWL 35/4 S geotherm VWS 36/4 Hybrid varmepumpesystem Hvorfor Vaillant? For at spare på energien med den intelligente hybrid varmepumpe geotherm VWL 35/4 S geotherm VWS 36/4 Hybrid varmepumpesystem - den til din Vaillant gaskedel Bevidsthed

Læs mere

ENERGIVEJS FORLÆNGELSE PROJEKTFORSLAG I HENHOLD TIL LOV OM VARMEFORSYNING AUGUST 2012

ENERGIVEJS FORLÆNGELSE PROJEKTFORSLAG I HENHOLD TIL LOV OM VARMEFORSYNING AUGUST 2012 ENERGIVEJS FORLÆNGELSE PROJEKTFORSLAG I HENHOLD TIL LOV OM VARMEFORSYNING AUGUST 2012 Dato: 13. augustl 2012 Indholdsfortegnelse 0. Projektforslag og sammenfatning... 3 1. Projektansvarlig:... 5 2. Forholdet

Læs mere

SOLEN HAR MEGET AT GI

SOLEN HAR MEGET AT GI SOLEN HAR MEGET AT GI MARSTAL FJERNVARME A.M.B.A. HISTORIEN OM ET FORSØG, DER BLEV EN FAST FORSYNINGSKILDE PÅ UDKIG EFTER MILJØVENLIG VARME Det var et sammenfald af flere omstændigheder, som tændte idéen

Læs mere

Temamøde om VARMEPLAN RANDERS 2010-2014

Temamøde om VARMEPLAN RANDERS 2010-2014 Temamøde om VARMEPLAN RANDERS 2010-2014 PROGRAM Velkomst Jørgen Niemann Jensen, Randers Kommune Program Jørgen Røhr Jensen, NIRAS Den globale udfordring Torben Chrintz, NIRAS Klimaplan for Randers Kommune

Læs mere

10. Bestemmelse af kedelstørrelse

10. Bestemmelse af kedelstørrelse . Bestemmelse af kedelstørrelse Kapitlet beskriver metoder til bestemmelse af korrekt kedelstørrelse, der er en af de vigtigste forudsætninger for god forbrænding og god økonomi. Efter beskrivelse af forudsætninger

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder SIDE 1 AF 8 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Hornsherredvej 202 Postnr./by: 4070 Kirke Hyllinge BBR-nr.: 350-001766 Energikonsulent: Stine Jacobsen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma:

Læs mere

Store Varmepumper Virkningsgrader, COP m.m.

Store Varmepumper Virkningsgrader, COP m.m. Store Varmepumper Virkningsgrader, COP m.m. IDA, København d. 25/02-2015 Bjarke Paaske Center for køle- og varmepumpeteknik Teknologisk Instituts rolle i vidensystemet Videnudvikling Vi udvikler ny viden

Læs mere

EVALUERING AF ENERGISTRATEGI 2011-2015

EVALUERING AF ENERGISTRATEGI 2011-2015 EVALUERING AF ENERGISTRATEGI 2011-2015 Indledning I perioden fra 2011 til 2015 har Bygningsservice & Beredskab gennemført den pr. 7. december 2010 af Vejen Byråd godkendte energistrategi. I de 5 år projektet

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 177 m³ Naturgas 1188 kwh Elvarme

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 177 m³ Naturgas 1188 kwh Elvarme SIDE 1 AF 7 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Honnørkajen 1 Postnr./by: 6100 Haderslev BBR-nr.: 510-011978 Energikonsulent: Anders Møller Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Botjek

Læs mere

Forbrugervarmepriser efter grundbeløbets bortfald

Forbrugervarmepriser efter grundbeløbets bortfald Forbrugervarmepriser efter ets bortfald FJERNVARMENS TÆNKETANK Grøn Energi er fjernvarmens tænketank. Vi omsætter innovation og analyser til konkret handling til gavn for den grønne omstilling, vækst og

Læs mere

Solceller og vindmøller. Nye beregningsregler

Solceller og vindmøller. Nye beregningsregler Solceller og vindmøller Nye beregningsregler Hvornår medregnes VE-anlæg Fælles VE-anlæg Etableres en ny bebyggelse med et fælles VE-anlæg, kan dette indregnes i energirammen under forudsætning af, at ejerne

Læs mere