ENERGIOPTIMERET SVØMMEBAD

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "ENERGIOPTIMERET SVØMMEBAD"

Transkript

1 ENERGIOPTIMERET SVØMMEBAD Januar 2010 Svend V. Pedersen, Teknologisk Institut Energi og Klima Center for Køle- og Varmepumpeteknik

2 INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning... 3 Beskrivelse af udgangspunkt for projektet... 4 Opsummering af projektets resultater... 5 Fastlæggelse af hal, Svømmehal, bruserum og andre bade... 6 Beskrivelse af de 3 scenarier... 6 Fastlæggelse af rammer for svømmehallen... 6 Estimering af energibehov... 8 Beskrivelse af normtal for svømmehaller... 8 Beskrivelse af fordeling af forbrug for de 3 scenarier Detaljeret Beskrivelse af energifordeling samt besparelser ved optimering Beskrivelse af model til udregning af døgn- og månedsvariationer Oplæg til energikilder og deres integrering i bygningen beskrivelse af mulige teknologier Beskrivelse af muligheder for integrering konceptudformning Case 1: Svømmehal Case 2: Svømmehal + Hal Case 3: Svømmehal + Hal + Højskole Case 4: Svømmehal/Hal/Højskole samt energilevering til Hou Kraftvarmeværk afdækning af muligheder for samspil med fjernvarmeværket Produktion og styring i praksis Afgiftsregler: Elprisen Varmepumper Afgifter Produktion af varme ved storforbrugere Produktion af varme ved fjernvarmeværket muligheder for storforbrugere af fjernvarme for at producere varme til fjernvarmenettet

3 INDLEDNING I forbindelse med Egmont Højskolens projekt Bevæg-Befri-Beløn, som omfatter nybygningen af et svømmebad og tilhørende sportshal, er der udarbejdet et energiog miljøoptimeringsprojekt for byggeriet. Projektet har til formål at sikre et meget lavt energiforbrug til rum- og vandopvarmningen af Egmont Højskolens nybyggeri, samt at sikre at energiforbruget bliver så CO 2 neutralt som muligt. Dette skal opnås gennem en høj anvendelse af vedvarende energikilder som solvarme, varmepumper og ved at optimere samspillet med kraftvarmeværket og elforsyningsnettet, således at varmepumpen i samspil med kraftvarmeværket kan bidrage til reguleringen af overløbsel. Det er endvidere et selvstændigt formål at dokumentere den opnåede energireduktion og reducerede miljøbelastning i det færdige byggeri i sammenhæng med det øvrige energiforsyningssystem. Det skal afdækkes, om det er muligt at benytte havvand i svømmehallen, og de mest energioptimale rensningssystemer skal afdækkes og udvælges. Af energioptimeringstiltag arbejdes der med at opvarme svømmehallen ved hjælp af en varmepumpe med havvandsoptag kombineret med solvarme, solceller og andre vedvarende energikilder, samt med tilslutning til det eksisterende kraftvarmeværk. Aktivitetshallen og svømmebadet er gode eksempler på nybyggeri, hvor der anvendes store mængder energi til opvarmning og ventilation, og hvor anvendelsen af ny energiteknologi kan demonstreres. Energioptimeringstiltagene, ideerne og løsningerne herfra søges desuden implementeret på en sådan måde, at de kan benyttes ved optimering af eksisterende svømmehaller og haller. Det skal desuden undersøges, hvorledes der kan laves et optimeret samspil med kraftvarmeværkets produktion af varme og forbruget til Hallen og Svømmebadet. Varmepumpen giver desuden mulighed for, at kraftvarmeværket kan producere fjernvarme af overløbsel. Projektet vil afklare mulighederne for at benytte mellemstore varmepumper til regulering af overløbsel ved større fjernvarmekunder, og om det eventuelt er fordelagtigt at foretage opvarmningen af bade- og lagertanke i lavtarifperioder. Det skal også afdækkes, om det vil være muligt at benytte varmepumpen til produktion til fjernvarmenettet og derved sikre udnyttelsen af overløbsel. Der findes i alt 75 svømmebade i Region Midtjylland, og erfaringerne kan desuden benyttes i forbindelse med etableringen af varmepumpeanlæg til regulering af overløbsel ved andre større fjernvarmekunder. Egmont Højskolen har som mål, at driftsudgifterne til el og varme i hal og svømmebad maksimalt må udgøre kr. årligt. 3

4 BESKRIVELSE AF UDGANGSPUNKT FOR PROJEKTET I ansøgning for projektet blev der regnet med, at der skulle opføres en svømmehal med et bassinareal på 250 m 2, samt at der skulle laves en udvidelse af den eksisterende sportshal med 1022 m 2 og et motionsrum på 232 m 2. I alt ville udvidelsen omfatte 2540 m 2. Energibehovet og driftsudgifterne beskrevet i ansøgningen er baseret på nøgletal for svømmehaller i Danmark, og disse nøgletal er udregnet med baggrund i overfladearealer for bassinerne. Derfor knytter driftsudgifterne sig til svømmehallen, og besparelsespotentialerne er fokuseret på denne. Energiudgiften for driften af svømmehallen må ikke overstige kr. årligt til el og varme. Det er i projektet et mål at reducere CO 2- emissionen fra driften af svømmehallen med 30%, set i forhold til hvis svømmehallen var opført efter tidens standard og med en forsyning af varme fra et gasmotordrevet kraftvarmeværk. For at svømmehallen kan bidrage til at udjævne el-overløb og en svingende el-produktion som konsekvens af en øget el-produktion med vindmøller, er det et mål, at forbruget af energi til opvarmning af svømmebadet kan tilpasses den aktuelle elpris. Mulighederne for benyttelse af varmepumper til regulering af overløbsel ved større fjernvarmekunder skal klarlægges. Erfaringerne fra projektet skal kunne anvendes i andre svømmebadsprojekter herhjemme og i udlandet. 4

5 OPSUMMERING AF PROJEKTETS RESULTATER Målet med projektet er, at den projekterede hal og svømmehal i forbindelse med Egmont Højskolen vil kunne drives med et meget lavt energiforbrug til rum og vandopvarmning, samt at det bliver så CO 2 -neutralt som muligt. Det er et mål, at CO 2 -emissionen ved driften af svømmehallen skal være 30% lavere end traditionel forsyning baseret på fjernvarme fra det nærliggende naturgasfyrede kraftvarmeværk. Ved at benytte varmepumpe kombineret med solvarme vil CO 2 - emissionen være 44,3% lavere end ved forsyning med fjernvarme. Målet er derfor opnået. Energiforsyningen til svømmehal, hal og Højskole er beskrevet i 4 scenarier, hvor der er lavet energi- og miljøregnskab for de enkelte scenarier. Disse scenarier kan danne grundlag og eksempel for andre projekter. Målet med scenarierne er at vise, hvilken forsyning der ud fra en samfundsøkonomisk betragtning er billigst, og som giver den laveste CO 2 -udledning. Der er lavet beregninger for varmepumper og solfanger sammenlignet med fjernvarme. Energiomkostningerne til drift af svømmehallen skulle for svømmehallen være på maksimalt ,- kr. ved en elpris på 1,5 kr/kwh og en fjernvarmepris på 0,74 kr/kwh. Med varmepumpe og solvarme bliver energiomkostningerne til drift af svømmehallen på ,- kr. og dette er med en elpris på 1,7 kr/kwh. I scenarierne er der inkluderet løsninger, som kan bidrage til, at opvarmningen af svømmebadet kan tilpasses den aktuelle elpris. Dette er gjort ved at benytte enten en buffertank eller svømmebassinet som døgnlagringstank. Ved tilslutning til fjernvarmenettet kan fjernvarmeværkets lagertank benyttes som lager. Mulighederne for at benytte mellemstore varmepumper til regulering af overløbsel er beskrevet i økonomi- og miljøberegningerne for scenarierne. Da der i scenarierne er taget udgangspunkt i forskellige energibehov, kan de hver for sig danne eksempel for andre tilsvarende projekter, hvor man vil lave energiforsyning med mellemstore varmepumper og solvarme. 5

6 FASTLÆGGELSE AF HAL, SVØMMEHAL, BRUSERUM OG ANDRE BADE Der blev inden udbud af arkitektkonkurrencen udarbejdet 3 scenarier for opbygning af svømmehallen. BESKRIVELSE AF DE 3 SCENARIER Scenario 1: Scenario 2: Scenario 3: Et traditionelt 12,5 x 25 m bassin samt et ca. 80 m 2 varmtvandsbassin. Bassinerne forudsættes at kunne adskilles via fleksible vægge. Varmtvandsbassinet skal kunne skifte hurtigt mellem 34 og 40 C via buffertank og varmepumpe. Det samlede bruttoareal for svømmehallen er skønnet til 958 m 2. Som scenario 1, med følgende ændringer: Bredden af det traditionelle 25 m bassin er reduceret med 2,5 m. Der forudsættes ikke hurtig temperaturskift i varmtvandsbassinet, hvorfor buffertank og varmepumpe herfor udgår. Det samlede bruttoareal for svømmehallen er reduceret til 808 m 2. Som scenario 2 med følgende ændringer: Det selvstændige varmtvandsbassin inkl. bygning er udeladt, idet 25 m bassinet udføres som et multifunktionelt bassin opdelt med skot. Der etableres buffertanke og varmepumpe for hurtige temperaturskift. Det samlede bruttoareal for svømmehallen er reduceret til 610 m 2. FASTLÆGGELSE AF RAMMER FOR SVØMMEHALLEN Til de videre beregninger er beregningsgrundlaget følgende: Det er besluttet, at vi i projektet arbejder videre med scenarie 3. For scenarie 3 vil der blive opsat 3 sammenligninger: 1: Beregning baseret på normtal for eksisterende svømmehaller. Dette gøres, for at potentialer kan vurderes. 2: Beregning for en normal opbygning. 3: Beregning for en energioptimeret svømmehal. Scenarie 3: Svømmehal Hal Korrigering i ift. grundtegning Bassinareal 250 m 2 +62,5 Svømmesal 610 m m 2 Hal 1446 m m 2 Omklædning + toilet 290 m m 2-29 m 2 Lette områder 314 m m 2 I alt 900 m m m 2 6

7 Ved beregningen af energiforbruget tages der udgangspunkt i arkitekttegninger for svømmehallen, tegnet inden projektets start af Mogens Hansen. 7

8 ESTIMERING AF ENERGIBEHOV BESKRIVELSE AF NORMTAL FOR SVØMMEHALLER Udgangspunktet for udregning af energiforbrug og besparelsespotentialer for svømmehallen er nøgletal for energi- og vandforbrug i svømmehaller fra Disse nøgletal er baseret på en undersøgelse lavet af Teknologisk Institut i 2006, hvor der er indsamlet oplysninger på energi- og vandforbrug i eksisterende svømmehaller. For at kunne sammenligne energiforbruget for den projekterede svømmehal med nøgletallene for eksisterende svømmehaller omregnes energiforbruget til en energiramme pr. m 2 bassinareal. Energirammen er et mål for, hvor meget primærenergi, der benyttes til drift af svømmehallen, og forbruget af el-energi indgår med en faktor 2,5. Årsagen til at elforbruget ganges med en faktor 2,5 er, at man for at producere 1 kwh el skal benytte en indfyret kulmængde svarende til 2,5 kwh. Bassinareal Forbrug Enhed Under 300 Over 300 m 2, m 2 men under 600 m 2 Over 600 m 2 For alle anlæg EL kwh/m bassin/år Varme kwh/m bassin/år Energiramme kwh/m , ,5 bassin/år Vand liter/person/år Nøgletal for svømmehaller fra undersøgelse lavet af Teknologisk Institut i Beregningen for udgangspunktet i Region Midt ansøgningen samt scenarie 3 baseret på normtal for svømmehaller er følgende: Udgangspunkt for ansøgning og scenarie 3: Enhed Oprindeligt oplæg Scenarie 3 Bassinareal m ,5 Varmtvandsbassin m Elforbrug kwh Varmeforbrug kwh kwh Energiramme kwh/m bassin/år Omkostninger el Kr Omkostninger varme Kr Sum Kr Elpris 1,5 kr/kwh. Fjernvarmepris 0,74 kr/kwh. 8

9 Der er lavet en overslagsberegning på, hvad energiforbruget kan reduceres til ved brug af varmepumpe med en effektivitet på 3.5. Målet er, at svømmehallen defineret i ansøgningen, skal kunne drives for kr./år. Enhed Oprindelig oplæg med varmepumpe Scenarie 3 med varmepumpe Mål for oprindelig oplæg Bassinareal m Varmtvandsbassin m Elforbrug kwh Varmeforbrug kwh kwh Elforbrug i alt kwh Energiramme/m 2 kwh/ overfladeareal m 2 Omkostninger el Kr Omkostninger /m 2 Kr/ m overfladeareal Sum Kr Elpris 1,5 kr/kwh, fjernvarmepris 0,74 kr/kwh, varmepumpeeffektivitet 3,5. For at omkostningsmålet på de kr./år kan nås, baseret ud fra det oprindelige oplæg med et bassin på 250 m 2, skal det samlede elforbrug inkl. forbrug til opvarmning, reduceres fra kwh til kwh. Dette svarer til en reduktion på 21 % på det samlede elforbrug inkl. forbrug til varmepumpe. Dette svarer til, at målet er en energiramme, der ikke overstiger kwh/m 2 bassinareal. Omkostningsmæssigt er målet at lave en omkostningsreduktion fra kr. til kr., hvilket svarer til en omkostningsreduktion på 39%. Baggrunden for, at målet for energireduktionen baseres på en energiramme i kwh/m2 bassinareal, er, at bassinarealet er ændret i forhold til det oprindelige projekt. 9

10 BESKRIVELSE AF FORDELING AF FORBRUG FOR DE 3 SCENARIER Der er ved Teknologisk Institut lavet en undersøgelse af svømmehallers normale fordeling af varmeenergi og el-energi. Fordeling baseret på normtal: Normalfordeling Varme Normalfordeling El % kwh % kwh Bassinvand Belysning Ventilation servicebygning Sauna Ventilation Svømmehal Diverse Øvrig opvarmning Ventilation Diverse Varmeanlæg Bruservand Vandbehandling Total Total Fordelingen af varme og elforbrug for en svømmehal med 312 m 2 bassinareal baseret på normal fordeling af forbrug for svømmehaller, med baggrund i undersøgelse fra Teknologisk Institut

11 DETALJERET BESKRIVELSE AF ENERGI- FORDELING SAMT BESPARELSER VED OPTIMERING Der er lavet en beregning for svømmehallen, hvor energiforbruget er beregnet mere detaljeret. Beregningen er baseret på en traditionel udførelse af en svømmehal lavet efter dagens byggestandard, samt for en energioptimeret svømmehal. Beregningerne for svømmehallen er lavet af Rambøll og Søren Jensen. Varmebehov: Varmeforbrug Traditionel Optimeret Uden afdækning Med afdækning Tab Scenarie 3 Scenarie 3 MWh MWh Bassinrum, 2-lags energirude 61 Bassinrum, 3-lags energirude 41 Bade- og omklædningsrum Infiltration ved undertryk Kombinationsbassin Ventilation, opvarmning af friskluft Kombinationsbassin Ventilation, omklædning, traditionel 33 Ventilation, omklædning, roterende 19 Varmt brugsvand Spædevand bassiner, traditionelt 6 Spædevand bassiner, havvand (genvinding) 1 Spædevand efter filterskyl, traditionel 88 Spædevand efter filterskyl, havvand genvinding 13 Fordampning Varmetab fra tank 1 1 Øvrige uspecificerede forbrug Sum Tilskud Genvinding fra bruservand 30% 9 Varmepumpe til temperaturændring Pumper på vandbehandlingsanlæg, traditionelt 98 Pumper på vandbehandlingsanlæg, optimerede 66 Saunaer, traditionelt 50 Saunaer med sluse 40 Sum SUM

12 Varmebehov fordelt på forbrugskilder. Elforbrug: Elforbrug Traditionel Optimeret Uden Med afdækning afdækning Forbrug Scenarie 3 Scenarie 3 MWh MWh Belysning, traditionel 30 Belysning, dagslysstyring mv. 14 Ventilation, svømmehal Ventilation omklædning 3 2 Ventilation kælder Varme og brugsvand 2 2 Varmepumpe for hævning/sænkning af bassintemperatur Pumper på vandbehandlingsanlæg, traditionelle 98 Pumper på vandbehandlingsanlæg, optimerede 66 Pumper på havvandsanlæg 3 Saunaer, traditionel 50 Saunaer med sluse 40 Øvrigt uspecificeret forbrug Sum Elforbrug fordelt på forbrugskilder. Norm Traditionel 2008 Uden afdækning Svømmehalstype Optimeret 2008 Med afdækning Optimeret 2008 Med afdækning +VP Reduktion ift. norm Normalfordeling Varme % MWh MWh MWh MWh % Bassinvand 10 61, ,2 Ventilation servicebygning 10 61, ,1 Ventilation svømmehal , ,2 Øvrig opvarmning 10 61, ,7 Diverse 5 30, ,0 Bruservand , ,6 Total , ,0 Fordeling af varmeforbrug, sammenlignet med forbruget for en normal svømmehal. 12

13 Normalfordeling El Norm Traditionel 2008 Uden afdækning SVØMMEHALSTYPE Optimeret 2008 Med afdækning Optimeret 2008 Med afdækning +VP % MWh MWh MWh MWh % Reduktion ift. Norm Belysning 20 48, ,1 Sauna 20 48, ,5 Diverse 5 12, ,7 Ventilation 20 48, ,6 Varmeanlæg 5 12, ,2 Vandbehandling 30 72, ,2 Varmepumpe 60 Total , ,1 Energiramme kwh/m 2 /år , ,1 Dette svarer til, at energirammen for den optimerede svømmehal med varme forsynet fra varmepumpe er 2104 kwh/m 2 /år, hvilket svarer til en reduktion på 46,1 % i forhold til en gennemsnitlig dansk svømmehal. Det vil sige, at projektets mål med at opfylde en energiramme på 2667 kwh/m 2 /år er opfyldt. Beskrivelse af CO 2 -udledningen For den beskrevne svømmehal opført efter 2008 standard vil CO 2 -udledningen være følgende: CO 2 -udledning fra forbruget af el er kg/år og CO 2 -udledningen fra opvarmning med fjernvarme er ,7 kg/år. I alt ,7 kg/år. Såfremt svømmehallen opføres efter 2008 standard og energioptimeret samt med varmepumpe vil CO 2 -udledningen være på kg/år. Dette svarer til en reduktion på 38,1%. Det var i projektet et mål at mindske reduktionen af CO 2 med 30% i forhold til en traditionel svømmehal forsynet med fjernvarme. 13

14 BESKRIVELSE AF MODEL TIL UDREGNING AF DØGN- OG MÅNEDSVARIATIONER Månedsvariationer for varmeforbruget udregnes ved hjælp af BE06 beregningsprogrammet. Resultaterne fra BE06 benyttes som fordelingsnøgle for månedsvariationerne på de forbrugskilder, der ikke er konstante. Ved beregningen af energiforbruget tages der udgangspunkt i arkitekttegninger for svømmehallen, tegnet inden projektets start af Mogens Hansen. 14

15 OPLÆG TIL ENERGIKILDER OG DERES INTEGRERING I BYGNINGEN BESKRIVELSE AF MULIGE TEKNOLOGIER Varmepumpe Beskrivelse: Løsningsmuligheder: En varmepumpe er en af de energiforsyningsformer, der har været meget fokus på i forbindelse med at gennemføre omkostningsbesparelser på driften af svømmehallen. 1: En varmepumpe, der kun dækker svømmehallens og evt. hallens behov for varme. En sådan varmepumpe vil have en størrelse på omkring 60 kw. Der vil kunne vælges en standardvarmepumpe. Som optagersystem kan vælges enten havvandsoptag eller luft- eller jordslanger. Da temperaturniveauet for hal og svømmebad er relativ lavt, vil driften af varmepumpen kunne ske med en effektfaktor, der er højere end 3,5 på årsbasis. 2: En varmepumpe, som dækker svømmehallens og hallens samt Højskolens behov, men som også kan benyttes til levering af varme til fjernvarmenettet. Der vil da være behov for en varmepumpe på mindst 250 kw. Desuden skal varmepumpen kunne levere varme med en fremløbstemperatur på mindst 70 C. Barrierer: 1: Der er tilslutningspligt til fjernvarme, men denne kan evt. omgås, da der ikke er aftagepligt. Højskolen er i forvejen tilsluttet fjernvarmenettet og er stor aftager af fjernvarme. Teknisk er varmepumperne kendt teknologi. Dog er der udfordringer i forbindelse med havvandsoptageren. 2: Der skal laves et samarbejde med fjernvarmeværket omkring driften og levering til fjernvarmenettet. Det skal afklares, om det skal være Højskolen, der skal være producent, eller om det skal være fjernvarmeværket. Teknisk skal der vælges en løsning, som kan operere med fremløbstemperaturer på mindst 70 C både af hensyn til fjernvarme fremløbstemperaturen samt af hensyn til, at skolen er opvarmet med radiatorer, som kræver en høj fremløbstemperatur. Døgnlagring Beskrivelse: Døgnlagring kan benyttes på flere måder, enten til at producere varme med varmepumpen om natten, hvor der er lavtarif strøm, eller til at gemme solvarme fra dag- til nattetimer. Lageret skal have kapacitet til at hæve temperaturen til 36 C for bassinet, når det skal bruges til varmtvandsbassin. Bassinet har et areal på 250m 2, og regnes der med en gennemsnitlig vanddybde på 1,5 m, svarer det til et volumen på 375 m 3. Den normale bassintemperatur vil være 27 C. Det svarer til, at bassinet har en lagringseffekt på 435,4166 kwh/k. For at kunne hæve temperaturen med 9 K til varmtvandsbassin i hele badet, kræves derfor en lagerkapacitet svarende til 3,9 MWh. 15

16 Det svarer faktisk til 4,5 dages varmebehov for svømmebadet i vinterperioden og til 15,5 dages varmebehov i sommerperioden. Løsningsmuligheder: A: Opvarmning svømmehal 1: Lageret bruges til produktion af varme om natten med varmepumpe, hvor elprisen er lav. Dette kan evt. gøres uden lager, men ved at hæve bassintemperaturen 1-2 K, og så lade temperaturen falde hen over dagen. 2: Lageret bruges til døgnlager for solvarme, således at solfangerne kan dække svømmehallens behov for varme døgnet rundt i de perioder, hvor der kan produceres med solfanger. Dette kan evt. lade sig gøre ved at hæve bassintemperaturen en smule. B: Opvarmning svømmehal, hal og skole 1: Lageret bruges til produktion af varme om natten med varmepumpen, hvor elprisen er lav. Dette kræver dog et lager på 6,4 MWh. 2: Opvarmning af svømmehal og skole med solvarme om sommeren, kræver et lager på 0,9 MWh, for at der er dækning til nattetimerne. Der er gode muligheder for Højskolen som aftager, når bassinet skal køles fra de 36 C til 27 C. Barrierer: Størrelsen af tanken kan være en barriere både mht. placering og økonomi. Solvarme Beskrivelse: Løsningsmuligheder: Solvarmeanlæg kan benyttes både til rumopvarmning men også til opvarmning af brugsvand. 1: Der kan vælges en løsning, der kan dække svømmehallens og hallens behov for varme om sommeren. 2: Der kan vælges en løsning, der kan dække svømmehallens og skolens behov for varme om sommeren. Generelt er det let at etablere solvarmeanlæg i forbindelse med Højskolen. Solvarmeanlægget kan være en del af den nye svømmehal, men det kan også placeres på Højskolens eksisterende bygninger. Barrierer: Såfremt skolen skal opvarmes med solvarme, kan det være et problem, at der er et gammelt radiatorsystem på skolen, hvilket kræver en høj fremløbstemperatur. Solceller Beskrivelse: Løsningsmuligheder: Barrierer: Solceller vil kunne producere strøm til svømmehallen. Der findes forskellige integrationsmuligheder, herunder integrering i tag samt i vinduespartier. Solceller kan placeres på svømmehallens tag men også på skolens andre tage. På nuværende tidspunkt er prisen og tilbagebetalingstiden en barriere for brugen af solceller. 16

17 Et solcelleanlæg på 10 m 2 producerer årligt typisk 850 kwh, og anlægsprisen er ca kr. Det vil sige, at anlægget ved en elpris på 1,7 kr/kwh producerer for 1445 kr/år. Dette giver en simpel tilbagebetalingstid på 31 år. Men prisen for større anlæg er lavere. BESKRIVELSE AF MULIGHEDER FOR INTEGRERING KONCEPTUDFORMNING Afsnittet er opdelt i 4 cases, hvor case 1 kan benyttes i forbindelse med andre svømmehaller. Case 2 og 3 er lavet specifikt til Egmont Højskolens projekt: Bevæg - befri - beløn. Case 4 kan anvendes som scenarie, hvor Højskolen bliver leverandør af fjernvarme. 17

18 CASE 1: SVØMMEHAL Energibehov: Som grundlag for beregninger er scenarie 3 benyttet, hvilket omfatter et bassin på 250 m 2. Effektbehov: Energibehovet til svømmehallen er udregnet. Varmeforbruget er udregnet til kwh/år, men svinger mellem kwh og kwh pr. måned. Brugsvandsforbruget er sat til at være konstant, da der er regnet med en konstant udnyttelse af svømmehallen. Dette vil dog kunne variere alt efter af antallet af brugere, men ligger i gennemsnit på kwh pr. måned. Elforbruget er også relativt konstant, men vil variere som funktion af belastningen af svømmehallen. 18

19 Det viste effektbehov er inkl. brugsvand. Effektbehovet til brugsvand udjævnet over døgnet udgør 3,35 kw. Beregningen viser, at der er behov for maks. 40 kw ydelse fra varmepumpen, men skal varmepumpen køre med tarifstyring, hvorved driftstiden for varmepumpen halveres til natteperioder, skal varmepumpen være af den dobbelte størrelse for at kunne dække opvarmningsbehovet for hele døgnet. Temperaturniveau: Energilevering Vinter Sommer Total % Temperatur [ C] kwh kwh kwh Brugsvand ,5 Opvarmning Bassin/svømmehal ,5 Vinter: fra oktober til og med april; Sommer: fra maj til og med september. Varmepumpe: Som det ses af ovenstående skema, går hovedparten af varmebehovet til opvarmning af bygningen og bassinet. Bygningen og bassinet kræver et temperaturniveau på maks C ved normaldrift, hvorimod brugsvandsopvarmning typisk skal over 55 C i tanken. Ved brug af varmepumpe er det en fordel, at varmepumpen opererer med så lavt et temperaturniveau som muligt. Det kan derfor være en fordel at adskille opvarmningen til rum og bassin i forhold til opvarmningen af brugsvand. Havvand som kilde: Der er fra starten forudsat, at varmekilden er havvand, hvilket dog stiller krav til, at afkøling af vandet ikke kommer under frysepunktet. Målinger for Århusbugten for månederne januar til december. Vandtemperaturen i Århusbugten varierer fra +2,6 C til 17 C. Frysepunktet varierer fra -1,0 C til -1,3 C som funktion af saltindholdet. Det kan dog godt lade sig gøre at køre med en afkøling af vandet på 3 K fra januar til marts måned, men kommer temperaturen på havvandet under de 2 C, vil det blive svært at køre med varmepumpen. Den gennemsnitlige vandtemperatur over året er 9,0 C. Fra december til januar falder vandtemperaturen fra 7 til 2,6 C. 19

20 Jord som varmekilde: Såfremt der vælges jordslanger som energioptag, vil det kræve et jordareal på mindst 3600 m 2 svarende til 3600 meter jordslange. Fordelen ved en jordslange er, at den er billigere at etablere end havvandsanlægget. Desuden er der ikke noget vedligehold ved jordslangen som varmeoptager. Valg af varmekilde: Effektivitet: Da der i dette tilfælde er tale om et mindre anlæg, vil det det være mest oplagt at vælge et jordvarmeanlæg. Dette skyldes at det etableringsmæssigt og driftsteknisk er et simplere anlæg at opføre og drive. Jordvarmeanlægget har den fordel, at der ikke er vedligehold på jordslangerne, hvorimod det havvandsbaserede anlæg med direkte vandindtag kræver vedligehold af pumper og filtre. Baseret for inddata for Nibe Fighter kw, med R407C som kølemiddel, testet i henhold til EN Vinter Sommer GNS tv/tb Brugsvand 55 3,3 3,3 3,3 Bassin/svømmehal 35 4,4 4,4 4,7 Årseffektivitet: kwh/42275,7 = 4,73 Opvarmningspris: 1,7 kr/kwh / 4,73 Omkostning: = 0,3594 kr/kwh = kr/år Ud fra energileveringen, beskrevet under temperaturniveau, er følgende energioptag beregnet: Nibe Fighter kw. Vinter Sommer Total Temp. C kwh kwh kwh Brugsvand ,8 8787,9 Bassin/svømmehal ,0 7111, , , ,5 Årseffektivitet: kwh/47671,5 = 4,197 Opvarmningspris: 1,7 kr/kwh / 4,197 Omkostning: = 0,405 kr/kwh = kr/år 20

21 Opbygning: Figuren viser anlægget opbygget af parallelkoblede varmepumper. Anlæg: Anlæg af jordslange kan finde sted nær Højskolen i græsplæner, fodboldbaner og andre grønne arealer. Selve varmepumpesystemet kan opstilles i teknikrummet, som etableres i forbindelse med bygning af svømmehallen. Samspil med elnettet, fjernvarme og andre energikilder: Varmepumpen har den fordel, at den kan indkobles om natten og derved producere til en lav eltarif. Varmepumpeanlægget er opbygget således, at det kan levere varmen ved de nødvendige temperaturniveauer. Dette giver den maksimale effektivitet for anlægget. Men det er ikke muligt at producere til fjernvarmenettet, da det vil kræve et temperaturniveau på mindst 70 C. Fjernvarmen kan være backup i de perioder, hvor der ikke kan trækkes varme fra havet. 21

22 Økonomi Driftsøkonomi: Der er lavet simuleringer for driftsøkonomien i de tre scenarier. I simuleringen for scenarie B og C er elprisen og udgiften simuleret på basis af spotprismarkedet for Simuleringen er foretaget i programmet EK-Pro. A: Varmepumpen kører efter fast elpris: 1,7 kr/kwh og COP 3,5 Der er desuden lavet beregninger for, hvad effektiviteten og udgiften vil være, såfremt varmen leveres ved de optimale temperaturniveauer og med de to specifikke anlægstyper. B: Varmepumpen kører efter variabel elpris og døgnlagring og udnyttelse af lavtarif strømindkøb, COP 3,5. Der er desuden lavet beregninger for, hvad effektiviteten og udgiften vil være, såfremt varmen leveres ved de optimale temperaturniveauer og med de to specifikke anlægstyper. C: Varmepumpen kører efter variabel elpris og døgnlagring og udnyttelse af lavtarif strømindkøb, samt placeret på fjernvarmeværket. COP 3,5. Ved leveringen til Højskolen regnes der med et ledningstab på 30%. Driftsugift for opvarmning af svømmehallen med varmepumpe/fjernvarme: Opvarmningsform Forventet [kr/kwh] Udgift [kr/år] årseffektivitet Fjernvarme 0, Varmepumpe A 3,5 0, ,- NIBE Fighter 4,197 0, Varmepumpe B 3,5 0, ,- NIBE Fighter 4,197 0, Varmepumpe C 3,5 0, Med tab i fjernvarmeledningsnet på 30% 2,45 0, Det er i simuleringen for B/C beregnet, at den optimale varmepumpestørrelse er 40 kw, og der skal benyttes et lager med en kapacitet på 0,95 MWh. Ud fra de indledende beregninger, vurderes det dog, at der er behov for mindst kw varmeeffekt, såfremt svømmehallen skal opvarmes med en tarifstyret varmepumpe. Driftsudgiften er udregnet med en konstant COP-værdi på 3,5, hvilket er forudsætningen, såfremt anlægget opererer med en konstant høj fremløbstemperatur. Den årlige effektivitet for det pågældende anlæg er udregnet ud fra de aktuelle behov. Effektiviteten vil være mellem 3,5 og 5,0, da den største del af opvarmningen er rumopvarmning, som sker ved en fremløbstemperatur på 37 C. 22

23 Anlægsudgifter: Anlægsudgifter for varmepumpeanlægget (med jordslange): Postering Omkostning Varmepumpe 80 kw Jordslange 3600 m Vekslere til svømmebadsvand*** Veksler til ventilation*** Installation og ombygning Pris total *** Disse vekslere skal benyttes uanset installation. I ovenstående er der benyttet følgende løsninger: Varmepumpen er en standard Nibe Fighter , 6 stk. af 15 kw ved 0/45. Disse kan trinindkobles. Alternativt York HPLS70-1, som yder 65 kw, pris Alternativ York HPLS110-1, som yder 105 kw, pris Prisen for Nibe Fighter er baseret på listepriser, priserne på York enhederne er baseret på tilbud. Økonomivurdering: Anlægstype Varmelevering [kwh] Type B Nibe fighter Vejledende anlægspris merpris i forhold til fjernvarme Besparelse i fht. fjernvarme pr. år ,41 Simpel tilbagebetalingstid år Miljøvurdering: Miljøvurdering af opvarmningsform: Opvarmningsform CO 2 -emission [kg/kwh] CO 2 -emission [kg/år] Fjernvarme 0, Eldrevet varmepumpe COP 0, ,5 Mindsket emission 27,3 % Solvarme: Solvarme kan benyttes som primær energikilde til opvarmning om sommeren. Solfangeranlægget kan dimensioneres på forskellige måder og med forskellige former for solfangere. Normalt udlægges solfangeranlægget til, at det kan dække brugsvandsopvarmningen om sommeren. Alternativt kan det dimensioneres som kombinationsanlæg, der også dækker en del af rumopvarmningen. Der er regnet på flere scenarier, og anlæggenes levering er udregnet på månedsbasis. 23

God Energirådgivning Modul M5 : Varmepumper

God Energirådgivning Modul M5 : Varmepumper God Energirådgivning Modul M5 : Varmepumper Svend Pedersen Center for Køle- og Varmepumpeteknik God energirådgivning - Varmepumper 1 Indhold Hvilke typer varmepumper findes der I hvilke situationer er

Læs mere

God Energirådgivning Modul M5 : Varmepumper

God Energirådgivning Modul M5 : Varmepumper God Energirådgivning Modul M5 : Varmepumper Svend Pedersen Center for Køle- og Varmepumpeteknik God energirådgivning - Varmepumper 1 Splitunits udedel Installation af udedel Står den rigtigt Er der god

Læs mere

Installationer - besparelsesmuligheder

Installationer - besparelsesmuligheder Installationer - besparelsesmuligheder Nuværende energiløsninger Udskiftning af oliekedel Udskiftning af gaskedel Konvertering til fjernvarme Konvertering til jordvarmeanlæg Konvertering til luft-vandvarmepumpe

Læs mere

Projektsammendrag Ærøskøbing Fjernvarme Ærø Danmark

Projektsammendrag Ærøskøbing Fjernvarme Ærø Danmark skøbing Fjernvarme Beskrivelse skøbing Fjernvarmes produktionsanlæg består af en halmkedel på 1.600 kw, samt et solfangeranlæg på ca. 4.900 m 2 leveret af ARCON Solvarme. Ved etableringen af solvarmeanlægget

Læs mere

Modul 5: Varmepumper

Modul 5: Varmepumper Modul 5: Hvilke typer varmepumper findes der, hvornår er de oplagte og samspil med andre energikilder...2 Samspil med varmefordelingsanlæg...5 Samspil med det omgivende energisystem...6 Hvad kræver varmepumpen

Læs mere

NOTAT 25. juni 2007 J.nr. Ref. mis Energianvendelse & - økonomi

NOTAT 25. juni 2007 J.nr. Ref. mis Energianvendelse & - økonomi NOTAT 25. juni 2007 J.nr. Ref. mis Energianvendelse & - økonomi Side 1/5 Eldrevne varmepumper til individuel opvarmning Varmepumper er i dag i mange tilfælde en privatøkonomisk rentabel investering. Ikke

Læs mere

Varmepumper tendenser og udvikling. Svend V. Pedersen, Energi sektionen for køle og varmepumpeteknik

Varmepumper tendenser og udvikling. Svend V. Pedersen, Energi sektionen for køle og varmepumpeteknik Varmepumper tendenser og udvikling Svend V. Pedersen, Energi sektionen for køle og varmepumpeteknik Indhold Situation i EU og Danmark, politiske mål. Politiske mål EU Politiske mål Danmark og udfasning

Læs mere

Analyse af tariffer og afgifter for store eldrevne varmepumper

Analyse af tariffer og afgifter for store eldrevne varmepumper Analyse af tariffer og afgifter for store eldrevne varmepumper FJERNVARMENS TÆNKETANK Dato: 16. december 2014 Udarbejdet af: Nina Detlefsen & Jesper Koch Kontrolleret af: Kim Clausen Beskrivelse: Denne

Læs mere

Projektsammendrag Nordby/Mårup Samsø Danmark

Projektsammendrag Nordby/Mårup Samsø Danmark Beskrivelse Sol og flis i Varmeværk med solfangere og flisfyr. Fjernvarmeværket i får varmen fra 2.500 m2 solfangere og en 900 kw kedel, der fyres med træflis. Ideen til værket kom i 1998. En gruppe borgere

Læs mere

Røde Vejmølle Parken. Be10 beregning Dato 20120309 Udført Cenergia/Vickie Aagesen

Røde Vejmølle Parken. Be10 beregning Dato 20120309 Udført Cenergia/Vickie Aagesen Røde Vejmølle Parken Be10 beregning Dato 20120309 Udført Cenergia/Vickie Aagesen Krav Forudsætninger Bygningen er opført 1971 Opvarmet etageareal Før 160 m2 Efter 172 m2 Derudover er der følgende arealer,

Læs mere

BÆREDYGTIG VARMEFORSYNING AF LAVENERGIBYGGERI

BÆREDYGTIG VARMEFORSYNING AF LAVENERGIBYGGERI BÆREDYGTIG VARMEFORSYNING AF LAVENERGIBYGGERI -SPÆNDINGSFELTET MELLEM KOLLEKTIV OG LOKAL FORSYNING V. Magnus Foged, Planchef, Københavns Energi, TRANSFORM, Energisporet d. 21. november 2012 DISPOSITION

Læs mere

LAVE VARMEUDGIFTER MED BEHOVSSTYREDE JORD VARMEPUMPER

LAVE VARMEUDGIFTER MED BEHOVSSTYREDE JORD VARMEPUMPER LAVE VARMEUDGIFTER MED BEHOVSSTYREDE JORD VARMEPUMPER JORDEN GEMMER SOLENS VARME OG VARMEN UDNYTTES MED JORDVARME Når solen skinner om sommeren optages der varme i jorden. Jorden optager ca. halvdelen

Læs mere

Peter Dallerup. Ingeniør SustainHort

Peter Dallerup. Ingeniør SustainHort Peter Dallerup Ingeniør SustainHort SustainHort - energioptimering i gartnerier Hovedaktiviteter Dannelse af netværk af leverandøre til gartneribranchen. Sammensætte produkter i energibesparende pakkeløsninger.

Læs mere

Varmepumper. Claus S. Poulsen Centerchef Center for Køle- og Varmepumpeteknik. Tlf.: +45 7220 2514 E-mail: claus.s.poulsen@teknologisk.

Varmepumper. Claus S. Poulsen Centerchef Center for Køle- og Varmepumpeteknik. Tlf.: +45 7220 2514 E-mail: claus.s.poulsen@teknologisk. Varmepumper Claus S. Poulsen Centerchef Center for Køle- og Varmepumpeteknik Tlf.: +45 7220 2514 E-mail: claus.s.poulsen@teknologisk.dk Varmepumper på en tre kvarter? 1. Historie 2. Anlægstyper 3. Miljø

Læs mere

Varmepumper til industri og fjernvarme

Varmepumper til industri og fjernvarme compheat Varmepumper til industri og fjernvarme Grøn strøm giver lavere varmepriser Generel information compheat compheat dækker over en stor platform med varmepumper til mange forskellige formål og Advansor

Læs mere

Energy Services. Grøn varme til fast pris

Energy Services. Grøn varme til fast pris Energy Services Grøn varme til fast pris Indhold Indhold 2 Introduktion 3 Energy Services 4 Varmepumpens teknologi 8 Kunde hos Energy Services 10 Økonomi 12 Klargøring til installation 14 Bliv kunde 16

Læs mere

Strategiplan for 2012 2013 /Investeringsplan. Indkøb af nye motorer fra Jenbacher type Jenbacher JMS 620, varmeeffekt 4,4 MW Indkøb af nye

Strategiplan for 2012 2013 /Investeringsplan. Indkøb af nye motorer fra Jenbacher type Jenbacher JMS 620, varmeeffekt 4,4 MW Indkøb af nye Strategiplan for 2012 2013 /Investeringsplan. Indkøb af nye motorer fra Jenbacher type Jenbacher JMS 620, varmeeffekt 4,4 MW Indkøb af nye røggasvekslere for motorer type Danstoker Indkøb af ny Elkedel

Læs mere

Fysiske begrænsninger, maksimal produktion og arealspecifikt kapacitetskrav.

Fysiske begrænsninger, maksimal produktion og arealspecifikt kapacitetskrav. Bilag 1 Fysiske begrænsninger, maksimal produktion og arealspecifikt kapacitetskrav. Beregningerne i følgende undersøgelse tager udgangspunkt i forskellige antaget bygningsstørrelser. Undersøgelsen har

Læs mere

Nettoafregning for decentral kraftvarme: Beregningseksempler og konsekvenser af nettoafregning

Nettoafregning for decentral kraftvarme: Beregningseksempler og konsekvenser af nettoafregning Nettoafregning for decentral kraftvarme: Beregningseksempler og konsekvenser af nettoafregning FJERNVARMENS TÆNKETANK Dato: 25. marts 2015 Udarbejdet af: John Tang Kontrolleret af: Jesper Koch og Nina

Læs mere

LAVE VARMEUDGIFTER MED WELLMORE LUFT/VAND VARMEPUMPER

LAVE VARMEUDGIFTER MED WELLMORE LUFT/VAND VARMEPUMPER LAVE VARMEUDGIFTER MED WELLMORE LUFT/VAND VARMEPUMPER UDE LUFTEN INDE- HOLDER ALTID VARME OG VARMEN KAN UDNYTTES MED VARMEPUMPE Luften omkring os indeholder energi fra solen dette er også tilfældet selv

Læs mere

Be06-beregninger af et parcelhus energiforbrug

Be06-beregninger af et parcelhus energiforbrug Be06-beregninger af et parcelhus energiforbrug Center for Køle- og Varmepumpeteknologi, Teknologisk Institut har besluttet at gennemføre sammenlignende beregninger af energiforbruget for et parcelhus ved

Læs mere

Værktøj til økonomisk og miljømæssig analyse FJERNKØL 2.0. Beregningsværktøj for planlæggere og rådgivere udarbejdet med tilskud fra ELFORSK

Værktøj til økonomisk og miljømæssig analyse FJERNKØL 2.0. Beregningsværktøj for planlæggere og rådgivere udarbejdet med tilskud fra ELFORSK Værktøj til økonomisk og miljømæssig analyse Beregningsværktøj for planlæggere og rådgivere udarbejdet med tilskud fra ELFORSK Svend Erik Mikkelsen, COWI A/S 1 Agenda Hvad kan værktøjet? Hvordan virker

Læs mere

Vejledning om kollektiv varmeforsyning og vedvarende energi FRITAGELSE FOR TILSLUTNING

Vejledning om kollektiv varmeforsyning og vedvarende energi FRITAGELSE FOR TILSLUTNING Vejledning om kollektiv varmeforsyning og vedvarende energi FRITAGELSE FOR TILSLUTNING VEJ nr 5015 af 31/05/1983 (Gældende) LBK Nr. 692 af 25/08/1999 Lovgivning som forskriften vedrører Senere ændringer

Læs mere

Grundvandskøling. Fordele, udfordringer og økonomi. Pia Rasmussen Energiingeniør og projektleder. Ajour / CoolEnergy 27. november 2014 CVR 48233511

Grundvandskøling. Fordele, udfordringer og økonomi. Pia Rasmussen Energiingeniør og projektleder. Ajour / CoolEnergy 27. november 2014 CVR 48233511 Copyright Copyright 2012 Grontmij Grontmij A/S A/S CVR 48233511 Grundvandskøling Fordele, udfordringer og økonomi 1 Pia Rasmussen Energiingeniør og projektleder Ajour / CoolEnergy 27. november 2014 Agenda

Læs mere

Projektsammendrag Brædstrup Fjernvarme Danmark

Projektsammendrag Brædstrup Fjernvarme Danmark Beskrivelse 8000 m2 solvarmeanlæg til fjernvarmeproduktion. Solvarmeanlægget producerer varme til fjernvarmenettet sammen med 2 gasmotorer. Solvarmeanlægget er det første af sin art, der i så stor målestok

Læs mere

Kombinerede sol/varmepumpeanlæg i praksis analyse af måledata

Kombinerede sol/varmepumpeanlæg i praksis analyse af måledata Kombinerede sol/varmepumpeanlæg i praksis analyse af måledata Elsa Andersen Simon Furbo Sagsrapport Institut for Byggeri og Anlæg 2010 DTU Byg-Sagsrapport SR-10-09 (DK) December 2010 1 Forord I nærværende

Læs mere

OPP Kalvebod Brygge. Bilag 3.4 // Eftervisning af energiforbrug til bygningsdrift

OPP Kalvebod Brygge. Bilag 3.4 // Eftervisning af energiforbrug til bygningsdrift Bilag 3.4 // Eftervisning af energiforbrug til bygningsdrift Indholdsfortegnelse 1 INDLEDNING...2 2 METODE TIL SAMMENLIGNING AF BYGNINGENS BEREGNEDE OG REELLE ENERGIFORBRUG...3 3 BEREGNING AF BYGNINGENS

Læs mere

NOTAT: Kommentarer til Søren Dyck-Madsens bemærkninger om varmepumper og

NOTAT: Kommentarer til Søren Dyck-Madsens bemærkninger om varmepumper og Økonomi og Beskæftigelse Ejendomme og Indkøb Sagsnr. 194245 Brevid. 1314010 Ref. VAJE Dir. tlf. 46 31 35 38 vagnhj@roskilde.dk NOTAT: Kommentarer til Søren Dyck-Madsens bemærkninger om varmepumper og 10.

Læs mere

Temamøde om VARMEPLAN RANDERS 2010-2014

Temamøde om VARMEPLAN RANDERS 2010-2014 Temamøde om VARMEPLAN RANDERS 2010-2014 PROGRAM Velkomst Jørgen Niemann Jensen, Randers Kommune Program Jørgen Røhr Jensen, NIRAS Den globale udfordring Torben Chrintz, NIRAS Klimaplan for Randers Kommune

Læs mere

Grontmij Grundvandskøling

Grontmij Grundvandskøling Copyright 2012 2014 Grontmij A/S CVR 48233511 Grontmij Grundvandskøling Fordele, udfordringer og økonomi 1 Pia Rasmussen Energiingeniør og projektleder Københavns Lufthavn Ajour / CoolEnergy 27. november

Læs mere

DGF Gastekniske Dage 2014 Præsentation af Hybrid teknologi til små og store anlæg

DGF Gastekniske Dage 2014 Præsentation af Hybrid teknologi til små og store anlæg DGF Gastekniske Dage 2014 Præsentation af Hybrid teknologi til små og store anlæg Af: Brian Nielsen PRM Robert Bosch A/S 1 Hybridteknologi HYBRID betyder sammensmeltning af 2 eller flere teknologier Mest

Læs mere

Initiativer til udbredelse af store eldrevne varmepumper i fjernvarmeforsyningen. Bjarke Lava Paaske blp@ens.dk

Initiativer til udbredelse af store eldrevne varmepumper i fjernvarmeforsyningen. Bjarke Lava Paaske blp@ens.dk Initiativer til udbredelse af store eldrevne varmepumper i fjernvarmeforsyningen Bjarke Lava Paaske blp@ens.dk Ver. BLP/01.06.2015 Baggrund Fossile brændsler skal udfases Øget elektrificering - udbygning

Læs mere

Interessemøde vedr. Energilaug Andkær/Sellerup

Interessemøde vedr. Energilaug Andkær/Sellerup Andkær og Sellerup 2 Dagsorden Interessemøde vedr. Energilaug Andkær/Sellerup Kort præsentation af deltagerne Beboerne TREFOR INSERO Software (DSE Airport Solutions) EnergiSpiren Vejle Kommune Green Tech

Læs mere

file://q:\valgfag\energiberegning\energiramme.htm

file://q:\valgfag\energiberegning\energiramme.htm Page 1 of 7 Be06 model: Energiramme Dato 17.01.2008 11.17 Bæredygtig enfamiliehus BBR-nr Ejer Adresse Bygningen Bygningstype Fritliggende bolig Rotation 45,0 deg Opvarmet bruttoareal 187,0 m² Varmekapacitet

Læs mere

Er det i dag en god ide at etablere solceller på Region Sjællands afværgeanlæg?

Er det i dag en god ide at etablere solceller på Region Sjællands afværgeanlæg? 3 hurtige spørgsmål? Er det i dag en god ide at etablere solceller på Region Sjællands afværgeanlæg? Kan Regionen bygge et lige så stort solcelleanlæg, som de har lyst til? På hvilke afværgeanlæg skal

Læs mere

Hybrid varmepumpesystem. Hvorfor Vaillant? For at spare på energien med den intelligente hybrid varmepumpe. geotherm VWL 35/4 S geotherm VWS 36/4

Hybrid varmepumpesystem. Hvorfor Vaillant? For at spare på energien med den intelligente hybrid varmepumpe. geotherm VWL 35/4 S geotherm VWS 36/4 Hybrid varmepumpesystem Hvorfor Vaillant? For at spare på energien med den intelligente hybrid varmepumpe geotherm VWL 35/4 S geotherm VWS 36/4 Hybrid varmepumpesystem - den til din Vaillant gaskedel Bevidsthed

Læs mere

Nationale aktiviteter, der bygger bro mellem gaskedler og grøn vindstrøm (Hybridanlæg)

Nationale aktiviteter, der bygger bro mellem gaskedler og grøn vindstrøm (Hybridanlæg) Nationale aktiviteter, der bygger bro mellem gaskedler og grøn vindstrøm (Hybridanlæg) Gastekniske Dage 2015, Billund Svend Pedersen, Teknologisk Institut Baggrund Et ud af i alt 4 VE orienterede projekter

Læs mere

Stoholm Fjernvarme a.m.b.a. Ekstraordinær generalforsamling den 29. januar 2014

Stoholm Fjernvarme a.m.b.a. Ekstraordinær generalforsamling den 29. januar 2014 Stoholm Fjernvarme a.m.b.a. Ekstraordinær generalforsamling den 29. januar 2014 Solvarme og varmepumpe 1 Oversigt 1. Baggrund for projektet 2. Solvarme 3. Varmepumpe 4. Nye produktionsenheder 5. Stabile

Læs mere

Varmepumper i fremtidens energisystem.

Varmepumper i fremtidens energisystem. 1 Varmepumper i fremtidens energisystem. Hvorfor solceller? Energi ramme I en energirammeberegning skal el forbrug regnes med en faktor 2,5 ( forbrug x 2,5). El-produktion trækker derfor også ned med samme

Læs mere

Energihandlingsplan for Nordsøenheden

Energihandlingsplan for Nordsøenheden for Nordsøenheden 2009 Tekniske besparelsestiltag Dette er handlingsplanen for Nordsøenheden. Handlingsplanen er udarbejdet af energirådgiver Per Ruby, Stine Skaarup Madsen, Søren Vontillius og Malene

Læs mere

Hejrevangens Boligselskab

Hejrevangens Boligselskab Hejrevangens Boligselskab Projektforslag vedr. ændring af blokvarmecentral 28-07-2009 HENRIK LARSEN RÅDGIVENDE INGENIØRFIRMA A/S GODTHÅBSVÆNGET 4 2000 FREDERIKSBERG Telefon 38104204 Telefax 38114204 Projektforslag

Læs mere

Remote Telecom Sites. Praktiske erfaringer med konventionelle og vedvarende energikilder inden for Tele. Mogens G. Nielsen

Remote Telecom Sites. Praktiske erfaringer med konventionelle og vedvarende energikilder inden for Tele. Mogens G. Nielsen Remote Telecom Sites Praktiske erfaringer med konventionelle og vedvarende energikilder inden for Tele Mogens G. Nielsen Remote Telecom Sites (RTS) Formål Optimere energiforsyningen til Remote Telecom

Læs mere

Konstruktørdag fremtidens byggestile. Konstruktørdag. Fremtidens byggestile. Claus Jacobsen, Energivejleder i Energitjenesten

Konstruktørdag fremtidens byggestile. Konstruktørdag. Fremtidens byggestile. Claus Jacobsen, Energivejleder i Energitjenesten Konstruktørdag fremtidens byggestile Konstruktørdag Fremtidens byggestile Claus Jacobsen, Energivejleder i Energitjenesten Fremtiden? Fremtidens byggestile lavenergi Fremtiden? Fremtiden? Fremtiden? Fremtiden?

Læs mere

SOLEN HAR MEGET AT GI

SOLEN HAR MEGET AT GI SOLEN HAR MEGET AT GI MARSTAL FJERNVARME A.M.B.A. HISTORIEN OM ET FORSØG, DER BLEV EN FAST FORSYNINGSKILDE PÅ UDKIG EFTER MILJØVENLIG VARME Det var et sammenfald af flere omstændigheder, som tændte idéen

Læs mere

Energigennemgang af Klima og Energiministeriet

Energigennemgang af Klima og Energiministeriet Energigennemgang af Klima og Energiministeriet 2009 Klima- og Energiministeriet Tekniske besparelsestiltag Denne energigennemgang af Klima og Energiministeriet er udarbejdet af energirådgiver Per Ruby,

Læs mere

LIVØ FØRSTE IMPLEMENTERING AF ENERGIFORSYNINGS- LØSNINGER INDHOLD. 1 Introduktion 2

LIVØ FØRSTE IMPLEMENTERING AF ENERGIFORSYNINGS- LØSNINGER INDHOLD. 1 Introduktion 2 ENERGINET.DK LIVØ FØRSTE IMPLEMENTERING AF ENERGIFORSYNINGS- LØSNINGER ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk AKTIVITET 2 DIMENSIONERING

Læs mere

Projektforslag om tilslutningspligt og pligt til at forblive tilsluttet til Værum-Ørum Kraftvarmeværk a.m.b.a

Projektforslag om tilslutningspligt og pligt til at forblive tilsluttet til Værum-Ørum Kraftvarmeværk a.m.b.a Projektforslag om tilslutningspligt og pligt til at forblive tilsluttet til Værum-Ørum Kraftvarmeværk a.m.b.a Randers Kommune har udarbejdet følgende projektforslag om tilslutningspligt til Værum-Ørum

Læs mere

Solceller og vindmøller. Nye beregningsregler

Solceller og vindmøller. Nye beregningsregler Solceller og vindmøller Nye beregningsregler Hvornår medregnes VE-anlæg Fælles VE-anlæg Etableres en ny bebyggelse med et fælles VE-anlæg, kan dette indregnes i energirammen under forudsætning af, at ejerne

Læs mere

Renovering/udskiftning af varmekilder og varmeanlæg. Indhold. Christian Holm Christiansen, Teknologisk Institut, Energieffektivisering og ventilation

Renovering/udskiftning af varmekilder og varmeanlæg. Indhold. Christian Holm Christiansen, Teknologisk Institut, Energieffektivisering og ventilation Renovering/udskiftning af varmekilder og varmeanlæg Christian Holm Christiansen, Teknologisk Institut, Energieffektivisering og ventilation cnc@teknologisk.dk Indhold Regulering og virkemidler Varmekilder

Læs mere

MWh Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Året Varme 0,77 0,74 0,37 0,06 0,04 0,04 0,04 0,04 0,04 0,04 0,12 0,47 2,74-0,65-0,67-0,64

MWh Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Året Varme 0,77 0,74 0,37 0,06 0,04 0,04 0,04 0,04 0,04 0,04 0,12 0,47 2,74-0,65-0,67-0,64 Page 1 of 6 17012008 Model: Energiramme Be06 resultater: Bæredygtig enfamiliehus Samlet energibehov SBi Beregningskerne 2, 7, 5, 2 Varme 0,77 0,74 0,37 0,06 0,04 0,04 0,04 0,04 0,04 0,04 0,12 0,47 2,74

Læs mere

LAVE VARMEUDGIFTER MED BEHOVSSTYREDE LUFT/VAND VARMEPUMPER

LAVE VARMEUDGIFTER MED BEHOVSSTYREDE LUFT/VAND VARMEPUMPER LAVE VARMEUDGIFTER MED BEHOVSSTYREDE LUFT/VAND VARMEPUMPER UDE LUFTEN INDE- HOLDER ALTID VARME OG VARMEN KAN UDNYTTES MED VARMEPUMPE Luften omkring os indeholder energi fra solen dette er også tilfældet

Læs mere

Energibesparelser i sommerhuse -solfanger contra varmepumpe. Klaus Ellehauge

Energibesparelser i sommerhuse -solfanger contra varmepumpe. Klaus Ellehauge Energibesparelser i sommerhuse -solfanger contra varmepumpe Klaus Ellehauge Energiforbrug i sommerhuse Varmepumper og solvarme i sommerhuse Økonomi af VE anlæg i udlejningssommerhuse Kombinationen af solvarme

Læs mere

Jordvarme VV DC. - endnu lavere energiforbrug

Jordvarme VV DC. - endnu lavere energiforbrug Jordvarme VV DC - endnu lavere energiforbrug Vælg en unik varmepumpe Mulighed for tilslutning af solfanger Mulighed for tilslutning af energifanger Varmt vand Gulvvarme / radiator Jordslanger eller Energibrønd

Læs mere

Energy Services. Demonstrationsprojekt: VE-baseret varme i en hel by

Energy Services. Demonstrationsprojekt: VE-baseret varme i en hel by Energy Services Demonstrationsprojekt: VE-baseret varme i en hel by Et samarbejde mellem Insero Energy, Brædstrup Fjernvarme, Exergi Partners, Energy Services og Niras, med støtte fra Energistyrelsen.

Læs mere

Overordnede bemærkninger

Overordnede bemærkninger Energistyrelsen Amaliegade 44 1256 København K Den 20. marts 2015 Center for Byggeri Svar sendt pr. mail senest den 20. marts 2015 til: se2@ens.dk samt bos@ens.dk. HØRINGSVAR VEDRØRENDE UDKAST TIL FORSLAG

Læs mere

DS ESCO Energieffektivisering i små og mellemstore virksomheder

DS ESCO Energieffektivisering i små og mellemstore virksomheder DS ESCO Energieffektivisering i små og mellemstore virksomheder Udarbejdet af: Kasper Hingebjerg K.P.Komponenter 1. Indledning Projektet DS ESCO Energieffektivisering i små og mellemstore virksomheder

Læs mere

Optimal udnyttelse af solcelle-el i énfamiliehus

Optimal udnyttelse af solcelle-el i énfamiliehus Optimal udnyttelse af solcelle-el i énfamiliehus Et Elforsk projekt med deltagelse af: Teknologisk Institut Lithium Balance support fra Gaia Solar Baggrund 4-6 kw anlæg producerer 20 30 kwh på sommerdag.

Læs mere

CASE - Energirenovering af bygninger og fremtidens lavtemperaturfjernvarme

CASE - Energirenovering af bygninger og fremtidens lavtemperaturfjernvarme CASE - Energirenovering af bygninger og fremtidens lavtemperaturfjernvarme Theodor Møller Moos Seniorprojekt- og markedsleder, fjernvarme 1 Energirenovering af bygninger og fremtidens lavtemperaturfjernvarme

Læs mere

Energirapport. Indsatskatalog for energioptimering hos KSM Kragelund ApS. Udarbejdet af: Karsten M. Jacobsen

Energirapport. Indsatskatalog for energioptimering hos KSM Kragelund ApS. Udarbejdet af: Karsten M. Jacobsen Energirapport Indsatskatalog for energioptimering hos KSM Kragelund ApS. Udarbejdet af: Karsten M. Jacobsen KSM Kragelund ApS. 1. Indledning Projektet DS ESCO Energieffektivisering i små og mellemstore

Læs mere

afgiftsregler Dansk Fjernvarme

afgiftsregler Dansk Fjernvarme Varmepumper afgiftsregler John Tang, Dansk Fjernvarme Eget forbrug af el Momsregistrerede virksomheder er helt eller delvist fritaget for at betale elafgift af eget elforbrug til processen. Til processen

Læs mere

Baggrunden bag transkritiske systemer. Eksempel

Baggrunden bag transkritiske systemer. Eksempel Høj effektivitet med CO2 varmegenvinding Køleanlæg med transkritisk CO 2 har taget markedsandele de seneste år. Siden 2007 har markedet i Danmark vendt sig fra konventionelle køleanlæg med HFC eller kaskade

Læs mere

25% energi tilføres og 75% energi tilvejebringes - en god opskrift for miljø og samfund! Men den kan blive endnu bedre!

25% energi tilføres og 75% energi tilvejebringes - en god opskrift for miljø og samfund! Men den kan blive endnu bedre! Varmepumper Danfoss Heat Pumps VP Claus Bo Jacobsen Vind til Varme og Transport København, 22. oktober 2009 25% energi tilføres og 75% energi tilvejebringes - en god opskrift for miljø og samfund! Men

Læs mere

Skattefinansieret vedvarende energi i den private bolig

Skattefinansieret vedvarende energi i den private bolig Skattefinansieret vedvarende energi i den private bolig Mange danske parcelhusejere har i den senere tid fået øjnene op for, at investering i vedvarende energianlæg (VE-anlæg) kan være en skattemæssigt

Læs mere

Rørholt se. Anlægget 5 6 km syd for Dronninglund se

Rørholt se. Anlægget 5 6 km syd for Dronninglund se Rørholt se Biogasanlæg yder 8-900 kw gas som løbende omsættes i en gasmotor til 320-360 kw strøm og varme fra motor bortventileres. 5 møller som samlet kan yde 4 mw el ved maks produktion. Anlægget 5 6

Læs mere

Der er 9 lokale Energitjenester

Der er 9 lokale Energitjenester Der er 9 lokale Energitjenester 70 333 777 Energitjenesten Nordjylland Energitjenesten Midt- Østjylland Energitjenesten Vestjylland Energitjenesten Samsø Energitjenesten København Energitjenesten Fyn og

Læs mere

Klimavarmeplan 2010. Klimavarmeplan 2010 er den strategiske plan for udviklingen af fjernvarmen i Aarhus frem mod 2030:

Klimavarmeplan 2010. Klimavarmeplan 2010 er den strategiske plan for udviklingen af fjernvarmen i Aarhus frem mod 2030: Klimavarmeplan 2010 Klimavarmeplan 2010 er den strategiske plan for udviklingen af fjernvarmen i Aarhus frem mod 2030: Byrådet i Aarhus ønsker at tilgodese: Forsyningssikkerhed Mindre CO 2 Energieffektivitet

Læs mere

VALLENSBÆK FJERNVARMEVÆRK A.M.B.A. TEKNISKE BESTEMMELSER FJERNVARME LEVERING

VALLENSBÆK FJERNVARMEVÆRK A.M.B.A. TEKNISKE BESTEMMELSER FJERNVARME LEVERING VALLENSBÆK FJERNVARMEVÆRK A.M.B.A. TEKNISKE BESTEMMELSER FOR FJERNVARME LEVERING Gældende fra den 1. september 1994 1. GYLDIGHEDSOMRÅDE OG DEFINITIONER M.V. 1.1 Tekniske bestemmelser for fjernvarme levering

Læs mere

BIOENERGI kort fortalt. Minikraftvarmeanlæg. side 1. Maj 2007. Offentligt elnet. Forbrugssted. Måler. Strøm. Strøm Varme fra motor/ generator

BIOENERGI kort fortalt. Minikraftvarmeanlæg. side 1. Maj 2007. Offentligt elnet. Forbrugssted. Måler. Strøm. Strøm Varme fra motor/ generator Et minikraftvarmeanlæg producerer el og varme. Det fås i mange størrelser, og det koster fra 150.000 kr. og opad. Brændstoffet er dieselolie, naturgas eller planteolie. Maj 2007 I forbindelse med investering

Læs mere

TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER. Kate Wieck-Hansen

TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER. Kate Wieck-Hansen TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER Kate Wieck-Hansen OVERSIGT Politiske udfordringer Afgifter og tilskud Anlægstyper med biomasse Tekniske udfordringer Miljøkrav VE teknologier Samaarbejde

Læs mere

Opvarmning med naturlig varme

Opvarmning med naturlig varme VARMEPUMPER Opvarmning med naturlig varme www.hstarm.dk Kom i kredsløb med jorden Jorden omkring din bolig gemmer på masser af energi. Faktisk skal du ikke længere end 1 til 1,5 meter ned under overfladen

Læs mere

Præsentation af Nordic Energy Group. - din samarbejdspartner når energibesparelser og design er vigtigt

Præsentation af Nordic Energy Group. - din samarbejdspartner når energibesparelser og design er vigtigt Præsentation af Nordic Energy Group - din samarbejdspartner når energibesparelser og design er vigtigt Kort om Nordic Energy Group Nordic Energy Group er producent af design solfangere og har forhandlingen

Læs mere

Til Kolding Kommune. Dato 03. Oktober 2013 ELKÆRHOLMPARKEN - OMRÅDE 2 VARMEFORSYNINGS MULIGHEDER

Til Kolding Kommune. Dato 03. Oktober 2013 ELKÆRHOLMPARKEN - OMRÅDE 2 VARMEFORSYNINGS MULIGHEDER Til Kolding Kommune Dato 03. Oktober 2013 ELKÆRHOLMPARKEN - OMRÅDE 2 VARMEFORSYNINGS MULIGHEDER INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning 4 2. Generelle forudsætninger 4 2.1 Forudsætninger fra Lokalplan 4 2.2

Læs mere

Lys og Energi. Bygningsreglementets energibestemmelser. Ulla M Thau, civilingeniør, Ph.D. Søren Jensen Rådgivende Ingeniører

Lys og Energi. Bygningsreglementets energibestemmelser. Ulla M Thau, civilingeniør, Ph.D. Søren Jensen Rådgivende Ingeniører Lys og Energi Bygningsreglementets energibestemmelser Ulla M Thau, civilingeniør, Ph.D. Søren Jensen Rådgivende Ingeniører Bæredygtighed En bæredygtig udvikling er en udvikling, som opfylder de nuværende

Læs mere

Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG. Energipolitik på. -Det hele hænger sammen

Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG. Energipolitik på. -Det hele hænger sammen Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG Energipolitik på fjernvarmeområdet -Det hele hænger sammen -Det hele hænger sammen Dansk Fjernvarmes Hvidbog 2010 UDGIVER:

Læs mere

Præstø Fjernvarme a.m.b.a. Projektforslag

Præstø Fjernvarme a.m.b.a. Projektforslag Præstø Fjernvarme a.m.b.a. Projektforslag Etablering af 1 MW træpillekedel NORDJYLLAND Jyllandsgade 1 DK 9520 Skørping Tel. +45 9682 0400 Fax +45 9839 2498 MIDTJYLLAND Vestergade 48 H, 2. sal DK 8000 Aarhus

Læs mere

Varmepumper. Varmepumper. fremtidens miljøvenlige varmekilde

Varmepumper. Varmepumper. fremtidens miljøvenlige varmekilde Varmepumper Varmepumper fremtidens miljøvenlige varmekilde 2 Udnyt den gratis energi i naturen Moderne, højeffektive varmepumper er fremtidens miljøvenlige varmekilde i boligen. Med et minimalt forbrug

Læs mere

Varmepumper i ATES. Valg af varmepumpesystem

Varmepumper i ATES. Valg af varmepumpesystem Varmepumper i ATES Valg af varmepumpesystem JENRI Marts 2009 Indholdsfortegnelse 1 Varmepumpens virkemåde... 3 2 Valg af kølemiddel... 5 COP for forskellige kølemidler... 7 Kondenseringstemperatur og fremløbstemperatur

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 2 Udskiftning af glas i vinduer og døre. 2169 kwh Elvarme 4110 kr. 34880 kr. 8.

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 2 Udskiftning af glas i vinduer og døre. 2169 kwh Elvarme 4110 kr. 34880 kr. 8. SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Postnr./by: Oplyst varmeforbrug Gammel Byvej 004A 4320 Lejre BBR-nr.: 350-009042 Energikonsulent: Harry Olander Programversion: EK-Pro, Be06 version

Læs mere

Guide til brug af Almen2tal. Totaløkonomiske merinvesteringer i lavenergibyggeri Socialministeriets beregnings- og dokumentationsmodel

Guide til brug af Almen2tal. Totaløkonomiske merinvesteringer i lavenergibyggeri Socialministeriets beregnings- og dokumentationsmodel Guide til brug af Almen2tal Totaløkonomiske merinvesteringer i lavenergibyggeri Socialministeriets beregnings- og dokumentationsmodel Socialministeriet 2011 1. Indledning Med baggrund i 115 a om totaløkonomisk

Læs mere

1. Introduktion Roskilde Kommune

1. Introduktion Roskilde Kommune Case.Dok.6.6 Prefeasibility undersøgelse Undersøgelse af mulighed for fjernvarme i naturgasområder Jakob Elkjær, Regin Gaarsmand & Tyge Kjær ENSPAC, Roskilde Universitet Den 8. august 2014. 1. Introduktion

Læs mere

Potentiale for el-drevne varmepumper til parcelhuset

Potentiale for el-drevne varmepumper til parcelhuset Potentiale for el-drevne varmepumper til parcelhuset af: Claus S. Poulsen Teknologisk Institut, Center for Køle- og Varmepumpeteknik Lidt historie Oliekrise i starten af 70 erne satte gang i udviklingen

Læs mere

Fjernvarme til lavenergihuse

Fjernvarme til lavenergihuse Fjernvarme til lavenergihuse Denne pjece er udgivet af: Dansk Fjernvarme Merkurvej 7 6000 Kolding Tlf. 76 30 80 00 mail@danskfjernvarme.dk www.danskfjernvarme.dk Dansk Fjernvarme er en interesseorganisation,

Læs mere

Varmekilder Overfladevand Sø, å, fjord, hav

Varmekilder Overfladevand Sø, å, fjord, hav Varmekilder Overfladevand Sø, å, fjord, hav Niels From, PlanEnergi Varmekilder Overfladevand Kolding, den 29. september 2015 Niels From 1 PlanEnergi Rådgivende ingeniørfirma > 30 år med VE 30 medarbejdere

Læs mere

effektiv afkøling er god økonomi udnyt fjernvarmen bedst muligt og få økonomisk bonus

effektiv afkøling er god økonomi udnyt fjernvarmen bedst muligt og få økonomisk bonus effektiv afkøling er god økonomi udnyt fjernvarmen bedst muligt og få økonomisk bonus www.ke.dk 2 udnyt fjernvarmen og spar penge Så godt som alle københavnske hjem er i dag forsynet med fjernvarme. Men

Læs mere

Indsæt intro-billede

Indsæt intro-billede Indsæt intro-billede Muligheder for udskiftning af olieog naturgasfyr Energistyrelsens uvildige rådgivning om udskiftning af olie- og naturgasfyr udføres af Energitjenesten i samarbejde med, Bolius og

Læs mere

Gl. Asminderød Skole. Projektforslag vedr. kollektiv varmeforsyning af bebyggelsen.

Gl. Asminderød Skole. Projektforslag vedr. kollektiv varmeforsyning af bebyggelsen. Gl. Asminderød Skole. Projektforslag vedr. kollektiv varmeforsyning af bebyggelsen. Sagsnummer: 14/45939 Sagsansvarlig: DMA Beslutningstema: Der ønskes bemyndigelse til udsendelse af projektforslag for

Læs mere

Prefeasibility undersøgelse Omstilling til vedvarende energi i Ørsted Mulighed for vedvarende energi i olielandsbyen i Roskilde Kommune

Prefeasibility undersøgelse Omstilling til vedvarende energi i Ørsted Mulighed for vedvarende energi i olielandsbyen i Roskilde Kommune Case.Dok.5.30 Prefeasibility undersøgelse Omstilling til vedvarende energi i Ørsted Mulighed for vedvarende energi i olielandsbyen i Roskilde Kommune Jakob Elkjær, Regin Gaarsmand & Tyge Kjær ENSPAC, Roskilde

Læs mere

Idékatalog for vedvarende energi

Idékatalog for vedvarende energi Idékatalog for vedvarende energi Et samlet overblik Vi skal alle sammen være med til at opnå regeringens mål om at al rumopvarmning skal være fossilfri i 2035. For større etageboligområder findes der

Læs mere

Energimærkning og energiforhold i praksis. 5. april 2011

Energimærkning og energiforhold i praksis. 5. april 2011 Energimærkning og energiforhold i praksis 5. april 2011 Energimærkede opvarmningsprodukter Energimærker Gaskedler Grunddata Nettoenergibehov - 20.000 kwh varme - 2.000 kwh varmt vand Energiforbrug/nyttevirkning

Læs mere

Varmepumper i fjernvarmen

Varmepumper i fjernvarmen Varmepumper i fjernvarmen Niels From, PlanEnergi Varmepumper i fjernvarmen Workshop for Region Syddanmark Odense, den 12. november 2014 Niels From 1 PlanEnergi Rådgivende ingeniørfirma 30 år med VE 30

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 61 MWh Fjernvarme

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 61 MWh Fjernvarme SIDE 1 AF 7 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Egilsgade 7 Postnr./by: Oplyst varmeforbrug 2300 København S BBR-nr.: 101-112497 Energikonsulent: Mads Lange Programversion: EK-Pro, Be06 version

Læs mere

Dansk Varmepumpe. Gyllekøling. Få bedre, økonomi og dyrevelfærd og skån miljøet

Dansk Varmepumpe. Gyllekøling. Få bedre, økonomi og dyrevelfærd og skån miljøet Dansk Varmepumpe Industri A/S Gyllekøling Få bedre, økonomi og dyrevelfærd og skån miljøet Fordele, udbytte og miljø Overhold de lovmæssige miljøkrav omkring ammoniakfordampning, og få en økonomisk gevinst

Læs mere

Indsæt intro-billede

Indsæt intro-billede Indsæt intro-billede Muligheder for udskiftning af olieog naturgasfyr Energistyrelsens uvildige rådgivning om udskiftning af olie- og naturgasfyr udføres af Energitjenesten i samarbejde med, Bolius og

Læs mere

FLYDENDE VAND- OG WELLNESSHUS I BAGENKOP

FLYDENDE VAND- OG WELLNESSHUS I BAGENKOP FLYDENDE VAND- OG WELLNESSHUS I BAGENKOP WELLNESSHUSET Placering og design med unikke muligheder og udfordringer. Vind- og bølgeenergi Erfaringer. Solceller og solvarme Nye regler og muligheder Solafskærmning

Læs mere

Fokus på fjernvarme. Undgå ekstra regninger på grund af dårlig afkøling

Fokus på fjernvarme. Undgå ekstra regninger på grund af dårlig afkøling Fokus på fjernvarme Undgå ekstra regninger på grund af dårlig afkøling Aflæsningsspecifikation Målernr. Dato Aflæsning El 010106 36663 Varme 010106 90,514 Vand 010106 1009 Afkøling Installation Grad Enh

Læs mere

Vejledning til oprettelse af varmepumper i EK-Pro

Vejledning til oprettelse af varmepumper i EK-Pro Vejledning til oprettelse af varmepumper i EK-Pro Indhold Case 1 - Oliekedel konverteres til jordvarme eller luft/vand-varmepumpe... 3 1. Forsyning... 3 2. Kedel... 3 3. Dimensionering... 4 4. Vælg varmepumpe...

Læs mere

Vølund Varmeteknik. Spar penge og CO 2. - se hvordan... Energitilskud CO2-besparelse Lavere elvarmeafgift Håndværkerfradrag. Member of the NIBE Group

Vølund Varmeteknik. Spar penge og CO 2. - se hvordan... Energitilskud CO2-besparelse Lavere elvarmeafgift Håndværkerfradrag. Member of the NIBE Group Vølund Varmeteknik Spar penge og CO 2 - se hvordan... Energitilskud CO2-besparelse Lavere elvarmeafgift Håndværkerfradrag Member of the NIBE Group Tilskud til energiforbedringer Der kan være mange penge

Læs mere

Bygningsreglementet. Energibestemmelser. v/ Ulla M Thau. LTS-møde 25. august 2005

Bygningsreglementet. Energibestemmelser. v/ Ulla M Thau. LTS-møde 25. august 2005 Bygningsreglementet Energibestemmelser v/ Ulla M Thau LTS-møde 25. august 2005 Baggrund Slide 2 Energimæssig ydeevne Den faktisk forbrugte eller forventede nødvendige energimængde til opfyldelse af de

Læs mere

varmepumper Vurdering og valg af den optimale løsning Emil Jacobsen, Teknologisk Institut

varmepumper Vurdering og valg af den optimale løsning Emil Jacobsen, Teknologisk Institut varmepumper Vurdering og valg af den optimale løsning Emil Jacobsen, Teknologisk Institut Indhold Varmepumpens virkemåde Mærkning af varmepumper / SCOP Typer af varmepumper / fordele og ulemper Installationseksempler

Læs mere