Energieffektivt datacenter i Statens It. Et samarbejde mellem Digitaliseringsstyrelsen og Statens It

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Energieffektivt datacenter i Statens It. Et samarbejde mellem Digitaliseringsstyrelsen og Statens It"

Transkript

1 Energieffektivt datacenter i Statens It Et samarbejde mellem Digitaliseringsstyrelsen og Statens It April 213

2 Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 SAMMENFATNING... 3 PROJEKTFORLØB... 4 ENERGIFORBRUG I TIDLIGERE DATACENTRE... 5 ENERGIFORBRUG OG DRIFT I DET NYE DATACENTER... 7 MÅLEPUNKTER OG MÅLERHIERARKI... 7 DRIFTSPRINCIPPER I DET NYE DATACENTER... 8 Køling og indretning... 8 UPS (Uninterruptible Power Supply)... 9 ANALYSE AF DRIFTEN MED FOKUS PÅ ENERGIFORBRUGET... 1 Belastning i datacentret... 1 Køling og beregning af COP ENERGIBESPARELSER VED DRIFTEN AF DET NYE DATACENTER

3 Sammenfatning Statens It har konsolideret en stor del af statens servere i to datacentre. Det ene af datacentrene er nyopført med anvendelse af ny teknologi inden for bl.a. køling og virtualisering, hvor Digitaliseringsstyrelsen har bidraget til at gøre datacentret så energieffektivt som muligt. Serverne er placeret i to datacentre for at opnå højere datasikkerhed. Der er løbende backup fra det ene datacenter til det andet og omvendt, så der ved nedbrud på det ene datacenter, kan genetableres drift fra det andet datacenter. Denne rapport analyserer energiforbruget før og efter konsolideringen og virtualiseringen i det nye datacenter og beskriver de tiltag, der er gjort for at reducere dette. Grontmij og Viegand Maagøe har bistået Digitaliseringsstyrelsen med analyserne og med udformning af denne rapport. Der var i alt 28 serverrum med ca. 125 fysiske servere, som blev samlet i de nye datacentre. Elforbruget for disse 28 serverrum var i alt ca. 5,4 millioner kwh. De 125 fysiske servere administrerede op til 2.3 virtuelle servere. For løbende at kunne optimere energieffektiviteten i Statens It s nye datacenter er der etableret et stort antal elmålere med tilhørende dataopsamling. Analysen af de opsamlede data indikerer, at der kan opnås en på maksimalt 1,2. (Power Usage Effectiveness) angiver, hvor stort det samlede elforbrug er i forhold til elforbruget til it, dvs. servere, datalagre og netværksudstyr, og er dermed et nøgletal for serverrummets effektivitet. Jo tættere tal på 1, jo bedre. Årsfordelingen for for den forventede fremtidige drift er vist på figur 1, der viser på timebasis og som årsgennemsnit. Den forventede årlige for datacentret er 1,17, hvor Statens It har en målsætning på 1,2. stiger om sommeren, hvor køleanlægget har en lavere effektivitet (COP), fordi der er mindre mulighed for frikøling på grund af højere udetemperatur. Beregnet for datacentret fordelt over året 1,4 1,35 1,3 årsgennemsnnit 1,25 1,2 på timebasis 1,15 tirsdag tirsdag-3-12 tirsdag-5-11 tirsdag-8-1 tirsdag-1-9 tirsdag-13-8 tirsdag-16-7 tirsdag-18-6 tirsdag-21-5 tirsdag-23-4 tirsdag-26-3 tirsdag-26-2 tirsdag-29-1 tirsdag-1-1 1,1 Figur 1: Beregning af den forventede for datacentret over 212 (: Power Usage Effectiveness). Det nye datacenter vil give en årlig besparelse på ca kwh, svarende til ca. 4 millioner kr. og ca. 1.1 ton CO2, se figur 2. Sammenlignes elbesparelsen med det typiske elforbrug i et enfamilieshus svarer besparelsen til ca. 47 huses elforbrug. 3

4 Ud over besparelserne på energiforbruget opnås en driftsbesparelse på ca. 1 million kroner til serviceaftaler og husleje. Figur 2: Beregning af elbesparelsen ved overgang fra de eksisterende serverrum til det nye datacenter. Elforbrug til det andet datacenter er forudsat at være af samme størrelse som det analyserede datacenter. Elforbrug til et båndbackup-datacenter er ikke medregnet, men er skønnet til at være minimalt. Figuren viser også den målte fordeling af elforbrug på anvendelser. MWh = 1. kwh. Der er stadig områder, hvor datacentrets drift kan forbedres. Det største potentiale findes i UPS-driften. De to UPS er kører i onlinetilstand, hvilket fører til et større energitab end drift i offlinetilstand. Endvidere kan det overvejes at frakoble den ene af de to UPS er, så længe belastningen i datacentret er lav. Dette vil hæve belastningen og effektivitet på den tilbageværende UPS. Der kan også arbejdes på løbende at optimere køleanlæggets drift. Dette kører nu med en høj effektivitet, men det forventes, at denne kan blive endnu højere, hvis anlægget løbende justeres. F.eks. kan der arbejdes på at hæve fremløbstemperaturen, hvilket vil øge frikølingskapaciteten og antallet af årlige driftstimer for frikølingsanlægget. I denne rapport beskriver vi først projektforløbet for etablering af Statens It s datacentre. Dernæst gennemgår vi beregning af energiforbruget i de tidligere datacentre. Herefter beskriver vi de nye datacentre. Først hvordan elforbruget bliver målt, og hvordan energieffektiviteten bliver beregnet. Bagefter beskriver vi datacenterdesign, køling og UPS-anlæg (nødstrømsforsyning). Til sidst beregner vi energiforbruget i det nye datacenter ud fra 4,5 måneders målinger og den samlede energibesparelse. Projektforløb Regeringen besluttede i februar 28 at etablere et tværministerielt servicecenter på området for administrativ it i staten. Dette fik navnet Statens It. En del af opgaven for Statens It var at konsolidere ministeriernes serverrum og datacentre til færre datacentre og virtualisere serverne, så behovet for fysiske servere kunne reduceres kraftigt. Konsolidering betyder samling af servere i flere serverrum til et mindre antal serverrum. Virtualisering handler om at samle et antal virtuelle servere på én fysisk server. Hvor mange servere der kan være på en fysisk server, afhænger af, hvor meget arbejde de skal levere. Ofte kan der være 2 til 4 virtuelle servere på én fysisk server. 4

5 I første fase af konsolideringsprocessen konsoliderer Statens It otte ministeriers 28 datacentre fordelt på 19 lokaliteter til to datacentre og ét mindre datacenter for båndbackup. Som et led i dette virtualiserer Statens It ca. 95 procent af serverne. Serverne er placeret i to datacentre for at opnå højere datasikkerhed. Der er løbende backup fra det ene datacenter til det andet og omvendt, så der ved nedbrud på det ene datacenter, kan genetableres drift fra det andet datacenter. Det ene af de to datacentre er nyopført med anvendelse af den nyeste teknologi inden for bl.a. køling og virtualisering. Digitaliseringsstyrelsen har bidraget til at gøre datacentret så energieffektivt som muligt. Analysen i denne rapport omhandler kun dette datacenter. Driftsprincipper i det nye datacenter er beskrevet senere. Forud for etableringen af det nye datacenter indgik Statens It og Videncenter for grøn it i Digitaliseringsstyrelsen et samarbejde om at gøre det nye datacenter særligt energieffektivt. I projekteringsprocessen bidrog det daværende Go Energi med faglig ekspertise. Parterne blev enige om, at datacentret skulle have en (Power Usage Effectiveness) på maks. 1,2. Målet skulle bl.a. nås ved: En COP (Coefficient of Performance) på mindst 11 UPS er, som overholdt EU s Code of Conduct on Energy Efficiency and Quality of AC Uninterruptible Power Systems (UPS) Ver Digitaliseringsstyrelsen har efterfølgende arbejdet tæt sammen med Statens It og leverandørerne om at nå disse mål. Energiforbrug i tidligere datacentre For at kunne beregne energibesparelsen ved konsolideringen har vi kortlagt elforbruget i de 28 decentrale serverrum. Vi har benyttet følgende tre datakilder: 1. DONG-opgørelser fra Statens It: Disse opgørelser omfatter ikke alle 28 serverrum. Det har derfor været nødvendigt at finde alternative opgørelser. Derudover er elforbruget ikke opdelt i forbrug til it-udstyr og køleforbrug ved alle opgørelser. 2. Go energi Se Elforbrug: Go Energis Se Elforbrug er et værktøj til at følge og analysere elforbruget for de tilmeldte organisationer. Grundlaget for listen er en meget stor mængde elmålinger. Elforbruget måles hvert kvarter året rundt, hvilket giver 35.4 årlige målinger for hver elmåler. Elmålingerne kommer fra organisationernes elselskaber eller fra lokalt opsatte elmålere. 3. Udstyrsliste: Statens It har opgjort det udstyr, som fandtes i de enkelte serverrum. Ud fra kendskabet til antallet af servere og deres type har det være muligt at skønne elforbruget i det enkelte serverrum. Det har været nødvendigt at gøre en del antagelser, fordi de tre datakilder ikke har kunnet give det komplette billede af forbruget i de oprindelige serverrum. 5

6 I tabel 1 herefter vises elforbruget i hvert af de 28 oprindelige serverrum fordelt på it-udstyrets forbrug (maskinparken) og køleforbruget. Servernummer Maskinparkforbrug [kwh/år] Køleforbrug [kwh/år] elforbrug [kwh/år] Udgift [DKK/år] INM - Ministeriet for flygtninge, Indvandrere og Integration Miljøministeriet VTU Kulturministeriet Klima- og Energiministeriet Finansministeriet og Økonomi- og Erhvervsministeriet Beskæftigelsesministeriet Alle serverrum Tabel 1: Elforbrug i hvert af de 28 oprindelige serverrum fordelt på it-udstyrets forbrug (maskinparken) og køleforbruget og det samlede elforbrug. 6

7 Tabellen viser, at der i alt blev anvendt ca. 5,4 millioner kwh strøm om året svarende til ca. 9,4 mio. kr. 68 % af elforbruget gik til it-udstyret, og 32 % til køling mv. Af ovenstående kan også udledes, at den gennemsnitlige COP (Coefficient Of Performance, nøgletal for køleeffektivitet, hvor et højt tal betyder lavt elforbrug) for ovenstående serverrum lå på ca. 2,2. Det er lavt, hvilket gav et meget stort potentiale for at sænke energiforbruget til serverrumskøling ved at konsolidere alle ovenstående rum til to energieffektive datacentre. Energiforbrug og drift i det nye datacenter Målepunkter og målerhierarki For at kunne dokumentere energiforbruget og have en komplet overvågning af datacentret blev der indført detaljeret online-overvågning af elforbruget i datacentret. Elforbruget måles helt ned til den enkelte strømskinne. Målerne giver mulighed for at overvåge elforbruget, identificere og rette op på uhensigtsmæssigheder og dermed sikre den højest mulige energieffektivitet i datacentret. De mange målere giver også mulighed for at planlægge, hvor fremtidige serverinstallationer skal placeres for at opnå en jævn belastning af strømskinnerne, så ingen skinner bliver overbelastet og kapaciteten af dem kan optimeres. I figur 3 viser vi målerhierarkiet, som benyttes til vurdering af energieffektiviteten af datacentret. It-last, herunder servere, switche, storage mv. Køling til it. Måling af: - temperatur - flow - køleeffekt - udetemperatur Figur 3: Målerhierarki for elmålinger til brug for vurdering af energieffektiviteten i form af. Måleropsætningen gør det muligt at måle alle de elforbrugselementer, som indgår i udregningen af (se næste afsnit), og at gennemføre relevante analyser af f.eks. køleanlæggets drift og UPS-effektiviteten. Derudover måles det elforbrug, der går til belysning, og diverse relevant elforbrug på det kontor, der er tilknyttet datacentret. (Power Usage Effectiveness) viser, hvor energieffektivt datacentret drives, og afspejler, i hvor høj grad det lykkes at minimere energiforbruget til køling, UPS, nødstrømsanlæg og diverse støttefunktioner. Statens It har i samarbejde med Digitaliseringsstyrelsen besluttet, at datacentret skal drives med en årsgennemsnitlig på maks. 1,2. I figur 4 vises, hvordan beregnes. 7

8 Figur 4: Beregning af, Power Usage Effectiveness. Driftsprincipper i det nye datacenter Køling og indretning I forbindelsen med konsolideringen af de mange decentrale serverrum til to datacentre har Statens It i samarbejde med Digitaliseringsstyrelsen haft et stort fokus på energieffektiv køling, indretning og drift. Dette sikres bl.a. med inrack-serverkabinetter med direkte køling i rackene. Med en inrack-løsning kan der leveres en høj lufttemperatur til serverne, hvilket er med til at øge effektiviteten af køleanlægget. Det køleanlæg, der forsyner datacentret, er et meget effektivt frikøleanlæg med en stor frikølingskapacitet. Frikøling betyder, at udeluften bruges til at køle datacentret med. Enten direkte, hvor udeluften blæses ind i serverrummet evt. efter opblanding med varm luft fra datacentret. Eller indirekte, hvor en kølevæske afkøles af udeluften, pumpes ind i datacentret og afgiver kulden til datacentret. Frikøling er meget effektiv, fordi man kun skal bruge elforbrug til blæsere til luften eller pumper til kølevæsken. Et traditionelt køleanlæg har et kompressoranlæg, som fungerer som et køleskab, Anlægget har et væsentligt større elforbrug sammenlignet med et frikølingsanlæg. Køleanlægget i Statens It s datacenter er bygget op, så frikølingen kan køre i kombination med kompressorkølingen, hvilket er en fordel, da det drastisk øger det antal timer om året, hvor der kan frikøles. Indblæsningstemperaturen i server-rackene er på ca. 26 grader, som er højt sammenlignet med mange eksisterende datacentre. Den høje temperatur betyder, at køleanlægget tilsvarende kan levere kølevand med en høj fremløbstemperatur på mellem 17 og 19 grader. Dette er vigtigt, da kølevandet i et frikølingsanlæg ikke kan afkøles til mindre end ca. 2 grader over udetemperaturen. I Statens It s serverrum kan frikøleanlægget således begynde at bidrage til kølingen, når udetemperaturen er under ca grader. I Danmark er udetemperaturen under 17 grader i ca. 72 ud af årets i alt 876 timer, hvilket betyder, at frikølingsanlægget kan levere frikøling i størstedelen af året. Statens It arbejder løbende med at hæve temperaturen på både indblæsningsluften og kølevandet for derigennem at kunne flytte endnu mere af kølingen over på frikøleanlægget. Ved beregning af et køleanlægs effektivitet benyttes COP-faktoren, der beskriver, hvor mange kwh varme der kan fjernes fra serverrummet, for hver gang køleanlægget selv bruger én kwh strøm. For et nyt køleanlæg, der alene anvender kompressorkøling, ligger denne faktor typisk på ca. 3,5 for danske klimaforhold, mens den for et godt kombineret frikølings- og kompressoranlæg, som det Statens It har indkøbt, ligger på ca. 11. Betydningen af dette set i forhold til det årlige energiforbrug til køling er vist på figur 5. 8

9 Sammenligning mellem traditionel køling og frikøling MWh per år COP 3,5 COP 11 Besparelse Køling [MWh / år] It-last [MWh / år] Figur 5: Sammenligning af elforbruget for en traditionel kompressorkøling med COP på 3,5 og en frikøling med COP på 11. MWh = 1. kwh. Eksemplet viser energiregnskabet til køling under antagelse af, at anlægget skal køle en varmebelastning på kw, hvilket svarer til kwh per år. Besparelsen ved at anvende et godt frikøleanlæg ved denne belastning er ca kwh eller ca kr. ved en elpris på 1,74 kr./kwh. Som nævnt ovenfor anvender Statens It inrack-køling, hvilket bl.a. har den fordel, at temperaturen i serverrummet uden for rackene kan reguleres til en god komforttemperatur for dem, der arbejder i datacentret. Køleprincippet er skitseret på figur 5. Bemærk, at figuren alene viser systemets principielle opbygning og ikke afbilleder de konkrete forhold hos Statens It. Figur 6: Køleprincippet ved brug af inrack-køling. UPS (Uninterruptible Power Supply) UPS er en kortvarig nødstrømsforsyning for de mest kritiske it-komponenter (server, storage og switches), som sikrer, at komponenterne kører videre efter strømudfald og ved længerevarende udfald lukker komponenterne sikkert ned eller starter en dieselnødstrømsgenerator eller lignende. 9

10 Som UPS-løsning har Statens It valgt at implementere en n+1-løsning, der betyder, at serverrummet trods udfald fra én enkelt UPS stadig har fuld UPS-kapacitet. Hver UPS er dimensioneret til serverrummets nominelle belastning på 25 kw. Belastningen i datacentret er nu på ca. 5 kw, hvilket medfører, at hver UPS belastes med ca. 25 kw. Selvom der er indkøbt meget effektive UPS-anlæg, betyder det, at tabet i disse er på ca. 7 %. Det procentuelle tab bliver reduceret i takt med, at belastningen i serverrummet øges. Statens It har valgt ikke at køre UPS erne i den såkaldte offline-driftstilstand, hvor den leverede strøm går uden om UPS erne, som først slår til ved strømudfald. Det giver en højere effektivitet ift. at lade al strøm gå igennem UPS erne, men også lidt større risiko for lavere strømkvalitet og risiko for ikke tilstrækkelig hurtig tilkobling af UPS-strøm ved strømudfald. Baggrunden er, at Statens It ønsker den højest mulige kvalitet af strøm til deres udstyr. Endvidere har det ikke været muligt at opnå garantier fra leverandøren for en sikker leverance af strøm, såfremt UPSenhederne kører i offline-tilstand. Jævnfør ovenstående er der altså stadig muligheder for at optimere driften af UPS-anlæggene, og Statens It vil derfor også løbende søge at indhente erfaringer fra branchen f.eks. vedrørende brugen af offlinetilstanden på UPS-anlæg. Endvidere overvejes det, om den ene UPS kan frakobles, så længe belastningen i datacentret er relativt lav. Ved at gøre dette kan effektiviteten af den tilbageværende UPS hæves som følge af den højere belastning. Det er valgt ikke at UPS-forsyne køleanlægget, hvilket er med til at reducere elforbruget, da tab i UPSanlægget dermed undgås, for så vidt angår strømmen til køleanlægget. Beslutningen er truffet i på baggrund af, at hele serverrummet er sikret med en nødgenerator. I tilfælde af en strømafbrydelse vil nødgeneratoren koble ind og genstarte køleanlægget så hurtigt, at driften af serverrummet kan opretholdes. Analyse af driften med fokus på energiforbruget Dette afsnit beskriver med grafer og figurer, hvordan driften af det nye datacenter har forløbet fra 1. juli 212 til 13. november 212. Indledningsvis beskrives dette overordnet, hvorefter der fokuseres på interessante hændelser i forløbet. Belastning i datacentret Figur 7 viser belastningen i datacentret. 5 Belastning i datacentret It-last [kw] kw 3 Køleanlæg [kw] 25 2 Tab i UPS [kw] 15 Strøm til klargøringscenter der regnes med i [kw] 1 5 søndag søndag-4-11 søndag-28-1 søndag-21-1 søndag-14-1 søndag-7-1 søndag-3-9 søndag-23-9 søndag-16-9 søndag-9-9 søndag-2-9 søndag-26-8 søndag-19-8 søndag-12-8 søndag-5-8 søndag-29-7 søndag-22-7 søndag-15-7 søndag-8-7 søndag-1-7 En ny kunde flytter ind i datacentret Figur 7: Belastningen i datacentret. Der tilføjes måling af strøm på 9 ekstra racks 1

11 Figuren viser udviklingen i den løbende belastning i datacentret. Alle værdier på nær it-lasten er gennemsnitsværdier for et døgn. Når den fulde kapacitet er nået, vil datacentret have en it-last på maksimalt 25 kw i fase 1 af Statens It s serverkonsolideringsprojekt. På længere sigt forventes det, at datacentret vil blive udbygget til en endelig kapacitet på ca. 1 MW. Det bemærkes i figuren ovenfor, hvordan den målte it-last stiger midt i august, i forbindelse med at der etableres måling af strøm på en række racks, der ikke tidligere blev målt på. It-lasten stiger igen midt i september, hvor en ny statsinstitution flytter ind i datacentret. Grafen viser derudover den strømforbruget til køleanlægget, tabet i UPS-anlægget og den strøm, der går til diverse andet forbrug. Køling og beregning af COP De næste figurer viser driften af køleanlægget. Figur 8: Forløb af driftsparametre for køleanlægget. Figur 8 viser de vigtigste parametre i driften af køleanlægget. Det bemærkes, hvordan køleanlæggets effektivitet stiger i takt med, at udetemperaturen falder.. Generelt gælder også, at der kan opnås en højere effektivitet ved at have den højest mulige forskel mellem fremløbs- og returtemperaturen for kølevandet. En høj temperaturforskel gør, at der kan fjernes den samme mængde varme med et reduceret kølevandsflow, hvilket reducerer energiforbruget til kølevandspumperne. Som det kan ses af ovenstående, arbejder Statens It løbende med at optimere kølevandstemperaturerne. For at kunne estimere datacentrets energiforbrug til køling over et normal-år er forholdet mellem køleanlæggets COP og udetemperaturen analyseret i figur 9. 11

12 Figur 9: COP som funktion af udetemperaturen til beregning af energiforbruget til køling. Grafen viser COP som funktion af udetemperaturen, hvor alle målepunkter er plottet ind. De røde punkter viser anlæggets COP før den 13. august. På denne dato skete følgende, der havde betydning for køleanlæggets drift og COP: Fremløbstemperaturen for det kolde vand blev hævet fra 17 til 18 grader. Ventilstyringen på in-row-kølerne blev reguleret På figur 1 vises den funktion, der beskriver relationen mellem udetemperatur og COP. Denne funktion anvendes til at estimere køleanlæggets energiforbrug over et helt år. 16 Beregnet COP som funktion af udetemperaturen COP Celsius Figur 1: Beregnet COP som funktion af udetemperaturen. Datacentrets som funktion af tiden er vist på figur 11, der også inkluderer relevante data til at beskrive udviklingen i. 12

13 5 2, Belastning [kw] i datacentret (venstre akse) og (højre akse) 1,9 søndag søndag-4-11 søndag-28-1 søndag søndag , søndag-7-1 søndag-3-9 1,1 søndag ,2 5 søndag søndag-9-9 Strøm til klargøringscenter, der regnes med i [kw] søndag-2-9 1,3 søndag søndag ,4 søndag søndag-5-8 1,5 søndag søndag ,6 søndag ,7 3 søndag-8-7 1,8 35 søndag It-last [kw] kw 45 Køleanlæg [kw] Tab i UPS [kw] Døgnmiddeltemperatur og COP for køleanlægget 25 2 Udetemperatur [C] COP døgnmiddel søndag søndag-4-11 søndag-28-1 søndag-21-1 søndag-14-1 søndag-7-1 søndag-3-9 søndag-23-9 søndag-16-9 søndag-9-9 søndag-2-9 søndag-26-8 søndag-19-8 søndag-12-8 søndag-5-8 søndag-29-7 søndag-22-7 søndag-15-7 søndag-8-7 søndag-1-7 En ny kunde flytter ind, og it-belastningen stiger tilsvarende. falder drastisk, da der nu måles en korrekt og øget itbelastning. Fremløbstemperaturen fra køleanlægget hæves. Ventilstyringen på in-row-kølerne ændres. COP stiger efterfølgende til trods for, at udetemperaturen stiger. Figur 11: Datacentrets som funktion af tiden. På den øverste graf er -faktoren vist på den højre akse, mens relevante belastninger i datacentret er skitseret på den venstre. Den nederste graf viser udetemperaturen og COP for køleanlægget. Sammenhængen mellem køleanlæggets COP og er på grafen meget tydelig vist, at de pænt følges ad en stigning i COP giver et fald i. Det bemærkes også, at for datacentret i de kolde måneder (oktober-november) ligger lige under 1,2. Energibesparelser ved driften af det nye datacenter For at estimere energibesparelsen over et helt år er den tidligere viste sammenhæng mellem COP og udetemperatur brugt sammen med data for udetemperaturen fra et normalår (DRY: Danish Reference Year). Normalåret er et referenceår, som bliver brugt til at simulere et typisk års temperaturer hen over året. Se figur 12. It-lasten, når alle 28 datacentre er konsolideret, forventes at blive på ca. kw. Tabet i UPS-anlægget antages konservativt fortsat at være 7 % med en belastning på kw. Til gengæld kan det forventes, at COP for køleanlægget vil falde en smule ved den høje belastning. Det skyldes, at kapaciteten i frikøleren 13

14 oftere vil være fuldt udnyttet, når udetemperaturen nærmer sig fremløbstemperaturen på kølevandet, hvilket igen betyder, at kompressorerne vil køre på tidspunkter, hvor det ikke var nødvendigt, da lasten var lavere. Strømmen til drift af udstyr, belysning m.v., der anvendes i forbindelse med driften af datacentret, estimeres til en gennemsnitsbelastning på 1 kw. Belastning [kw] i datacentret (venstre akse) og (højre akse) 16 1,5 1, ,4 12 Køleanlæg [kw] 1,3 8 1,25 1,2 6 1,15 4 1,1 2 kw 1 Tab i UPS [kw] Strøm til klargøringscenter, der regnes med i [kw] 1,5 tirsdag tirsdag-3-12 tirsdag-5-11 tirsdag-8-1 tirsdag-1-9 tirsdag-13-8 tirsdag-16-7 tirsdag-18-6 tirsdag-21-5 tirsdag-23-4 tirsdag-26-3 tirsdag-26-2 tirsdag-29-1 tirsdag-1-1 It-last [kw] 1,35 1, 5 45 DRY-temperaturdata (venstre akse) og beregnet COP (højre akse) Celsius / COP 25 2 Lufttemperatur Beregnet COP 5 tirsdag tirsdag-3-12 tirsdag-5-11 tirsdag-8-1 tirsdag-1-9 tirsdag-13-8 tirsdag-16-7 tirsdag-18-6 tirsdag-21-5 tirsdag-23-4 tirsdag-26-3 tirsdag-26-2 tirsdag tirsdag Figur 12: Belastning i datacentret og beregning af (øverst). Beregning af COP ud fra et normal-års temperaturdata (nederst). Det bemærkes, at den beregnede for datacentret ligger på 1,16, hvor den er lavest og ca. 1,37 som højeste værdi om sommeren. Den gennemsnitlige hen over året ligger på ca. 1,17. Det er tæt på den laveste værdi, fordi det kun er en meget begrænset periode af året, at der skal bruges kompressorkøling, som medfører højere. Målet med en på 1,2 er således nået. Da den årlige COP for køleanlægget er beregnet, er der i figur 13 vist en følsomhedsanalyse af køleanlæggets COP s indflydelse på datacentrets. 14

15 Parameterundersøgelse - som funktion af COP for Statens It MWh per år ,45 4 1,4 1,35 1,3 Køling [MWh / år] 1,25 It-last [MWh1,2 / år] 1,15 Diverse [kw]1,1 1,5 Tab i UPS [kw] COP 3 COP 4 COP 5 COP 6 COP 7 COP 8 COP 9 COP 1 COP 11 COP 12 5, 37,5 3, 25, 21,4 18,8 16,7 15, 13,6 12, ,41 1,33 1,28 1,25 1,22 1,21 1,2 1,2 1,2 1,2 Figur 13: Følsomhedsanalyse af COP s indflydelse på. Ovenstående analyse viser, at datacentret under de givne forudsætninger kan holde en årsgennemsnitlig på under 1,2, så længe den gennemsnitlige COP over et år ligger på ca. 9 eller derover. Med en beregnet årlig COP på ca. 11 er der således for køleanlæggets vedkommende et vist spillerum, før kommer over 1,2. Figur 14 viser en sammenligning mellem det forventede årlige elforbrug for de nye datacentre og elforbruget for de tidligere serverrum. Figur 14: Beregning af elbesparelsen ved overgang fra de eksisterende serverrum til det nye datacenter. Elforbrug til det andet datacenter er forudsat at være af samme størrelse som det analyserede datacenter. Elforbrug til et båndbackup-datacenter er ikke medregnet, men er skønnet til at være minimalt. Figuren viser også den målte fordeling af elforbrug på anvendelser. Ved sammenlægning af serverrummene opnås en samlet besparelse på ca kwh svarende til godt 4 mio. kr. om året ved en elpris på 1,74 kr./kwh. Hertil kommer en besparelse på ca. 1 mio. kr. til serviceaftaler og husleje. I alt er således beregnet en besparelse på ca. 5 mio. kr. I ovenstående beregning forudsættes det, at elforbruget til det andet datacenter har samme størrelse som det, der analyseres i denne rapport. Endvidere antages, at elforbruget til at etablere bånd-backup er ubetydeligt sammenlignet med de meget betydelige elforbrug, der er beregnet i denne rapport. Ud over den økonomiske besparelse opnås også en meget betydelig reduktion af CO2-udledningen fra elproduktionen. Der spares således ca. 1.1 ton CO2 om året, hvilket svarer til CO2-udledningen fra elforbruget i 47 almindelige parcelhuse. 15

Gode råd om elbesparelser i serverrum

Gode råd om elbesparelser i serverrum Gode råd om elbesparelser i serverrum Elsparefonden Teknologisk Institut Jan Viegand Analyse & Information Søren Østergaard Jensen Center for Energi i bygninger Teknologisk Institut Claus Schøn Poulsen

Læs mere

Grontmij Grundvandskøling

Grontmij Grundvandskøling Copyright 2012 2014 Grontmij A/S CVR 48233511 Grontmij Grundvandskøling Fordele, udfordringer og økonomi 1 Pia Rasmussen Energiingeniør og projektleder Københavns Lufthavn Ajour / CoolEnergy 27. november

Læs mere

Grundvandskøling. Fordele, udfordringer og økonomi. Pia Rasmussen Energiingeniør og projektleder. Ajour / CoolEnergy 27. november 2014 CVR 48233511

Grundvandskøling. Fordele, udfordringer og økonomi. Pia Rasmussen Energiingeniør og projektleder. Ajour / CoolEnergy 27. november 2014 CVR 48233511 Copyright Copyright 2012 Grontmij Grontmij A/S A/S CVR 48233511 Grundvandskøling Fordele, udfordringer og økonomi 1 Pia Rasmussen Energiingeniør og projektleder Ajour / CoolEnergy 27. november 2014 Agenda

Læs mere

Rambøll Informatik 1

Rambøll Informatik 1 Rambøll Informatik 1 Indledende besøg Besøg d. 19/8-03 af: Repræsentant fra Rambøll: Søren Østergaard Jensen Ole Ørskov Nielsen Et af Rambøll Informatiks kunde-serverrum blev besigtiget. Én klient ejer

Læs mere

Beregning af SCOP for varmepumper efter En14825

Beregning af SCOP for varmepumper efter En14825 Antal timer Varmebehov [kw] Udført for Energistyrelsen af Pia Rasmussen, Teknologisk Institut 31.december 2011 Beregning af SCOP for varmepumper efter En14825 Følgende dokument giver en generel introduktion

Læs mere

Energy Cool. Messe C Energikonference 26. Oktober 2011

Energy Cool. Messe C Energikonference 26. Oktober 2011 Energy Cool Messe C Energikonference 26. Oktober 2011 Profil Henrik Thorsen Stifter af Energy Cool 41 år Agenda Hvem er Energy Cool? Hvad kan Energy Cool tilbyde? Hvordan kan Energy Cool hjælpe dig? Hvem

Læs mere

Serverrumsvejledning. Center for Energibesparelser. Til virksomheder, der ønsker en god projektering, sikker drift og sund økonomi.

Serverrumsvejledning. Center for Energibesparelser. Til virksomheder, der ønsker en god projektering, sikker drift og sund økonomi. Center for Energibesparelser Serverrumsvejledning 2011 Til virksomheder, der ønsker en god projektering, sikker drift og sund økonomi Bliv klogere på: Elforbrug i serverrum Energistyring Robusthed og redundans

Læs mere

Energitjek. Få mest muligt ud af din energi

Energitjek. Få mest muligt ud af din energi Energitjek Få mest muligt ud af din energi Energi og produktionsomkostninger Leder du efter produktivitetseffektivisering? Energitjek Et struktureret program for energioptimering Hvorfor energitjek? Et

Læs mere

Varmepumper tendenser og udvikling. Svend V. Pedersen, Energi sektionen for køle og varmepumpeteknik

Varmepumper tendenser og udvikling. Svend V. Pedersen, Energi sektionen for køle og varmepumpeteknik Varmepumper tendenser og udvikling Svend V. Pedersen, Energi sektionen for køle og varmepumpeteknik Indhold Situation i EU og Danmark, politiske mål. Politiske mål EU Politiske mål Danmark og udfasning

Læs mere

Energihandlingsplan for Nordsøenheden

Energihandlingsplan for Nordsøenheden for Nordsøenheden 2009 Tekniske besparelsestiltag Dette er handlingsplanen for Nordsøenheden. Handlingsplanen er udarbejdet af energirådgiver Per Ruby, Stine Skaarup Madsen, Søren Vontillius og Malene

Læs mere

Søren Østergaard Jensen, Nadeem Niwaz og Jan Viegand. Repræsentanter fra Forbrugerstyrelsen: Fra IT-afdelingen: Mladen Cipek og Bjarne Fischer

Søren Østergaard Jensen, Nadeem Niwaz og Jan Viegand. Repræsentanter fra Forbrugerstyrelsen: Fra IT-afdelingen: Mladen Cipek og Bjarne Fischer Forbrugerstyrelsen Indledende besøg Besøg d. 21/3-03 af: Søren Østergaard Jensen, Nadeem Niwaz og Jan Viegand Repræsentanter fra Forbrugerstyrelsen: Fra IT-afdelingen: Mladen Cipek og Bjarne Fischer Forbrugerstyrelsens

Læs mere

effektiv afkøling er god økonomi udnyt fjernvarmen bedst muligt og få økonomisk bonus

effektiv afkøling er god økonomi udnyt fjernvarmen bedst muligt og få økonomisk bonus effektiv afkøling er god økonomi udnyt fjernvarmen bedst muligt og få økonomisk bonus www.ke.dk 2 udnyt fjernvarmen og spar penge Så godt som alle københavnske hjem er i dag forsynet med fjernvarme. Men

Læs mere

Analyse af mulighed for at benytte lavtemperaturfjernvarme

Analyse af mulighed for at benytte lavtemperaturfjernvarme Analyse af mulighed for at benytte lavtemperaturfjernvarme Analyse af radiatoranlæg til eksisterende byggeri Denne rapport er en undersøgelse for mulighed for realisering af lavtemperaturfjernvarme i eksisterende

Læs mere

Energigennemgang af Klima og Energiministeriet

Energigennemgang af Klima og Energiministeriet Energigennemgang af Klima og Energiministeriet 2009 Klima- og Energiministeriet Tekniske besparelsestiltag Denne energigennemgang af Klima og Energiministeriet er udarbejdet af energirådgiver Per Ruby,

Læs mere

Effektiv afkøling betaler sig

Effektiv afkøling betaler sig Effektiv afkøling betaler sig 2 Udnyt fjernvarmen Returvand skal være så koldt som muligt Så godt som alle hovedstadsområdets hjem er i dag forsynet med fjernvarme. Men det er desværre langt fra alle,

Læs mere

DE LOKALE POTENTIALER APPLE OG ANDRE OVERSKUDSVARMEKILDER. Tom Diget, Distributionsleder, Viborg Fjernvarme

DE LOKALE POTENTIALER APPLE OG ANDRE OVERSKUDSVARMEKILDER. Tom Diget, Distributionsleder, Viborg Fjernvarme DE LOKALE POTENTIALER APPLE OG ANDRE OVERSKUDSVARMEKILDER. Tom Diget, Distributionsleder, Viborg Fjernvarme AFBUD FRA INDLÆGSHOLDER Chefkonsulent Peter Kristensen fra Vigand Maagøe har desværre meldt afbud,

Læs mere

ELFORSK PSO-F&U 2007

ELFORSK PSO-F&U 2007 ELFORSK PSO-F&U 2007 Grundvandsvarmepumper og køling med grundvandsmagasiner som sæsonlager BILAG 1 Nomogrammer til beregning af pris for køling og opvarmning med ATES-anlæg Enopsol ApS Marts 2009 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

LAVE VARMEUDGIFTER MED WELLMORE LUFT/VAND VARMEPUMPER

LAVE VARMEUDGIFTER MED WELLMORE LUFT/VAND VARMEPUMPER LAVE VARMEUDGIFTER MED WELLMORE LUFT/VAND VARMEPUMPER UDE LUFTEN INDE- HOLDER ALTID VARME OG VARMEN KAN UDNYTTES MED VARMEPUMPE Luften omkring os indeholder energi fra solen dette er også tilfældet selv

Læs mere

Vejen til. bedre og billigere energirapporter. Godt for miljøet og bundlinjen R&M - EL. En strøm af kvalitet

Vejen til. bedre og billigere energirapporter. Godt for miljøet og bundlinjen R&M - EL. En strøm af kvalitet Vejen til bedre og billigere energirapporter ENERGIOPTIMERING Godt for miljøet og bundlinjen R&M - EL En strøm af kvalitet R&M-EL Energioptimering Nyt koncept sikrer bedre og billigere energirapporter

Læs mere

Baggrunden bag transkritiske systemer. Eksempel

Baggrunden bag transkritiske systemer. Eksempel Høj effektivitet med CO2 varmegenvinding Køleanlæg med transkritisk CO 2 har taget markedsandele de seneste år. Siden 2007 har markedet i Danmark vendt sig fra konventionelle køleanlæg med HFC eller kaskade

Læs mere

ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011

ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011 ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011 GRØNT REGNSKAB UDENRIGSMINISTERIET ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011 GRØNT REGNSKAB 1 Indholdsfortegnelse: 1. Grønt regnskab side 1 2. Samlet forbrug

Læs mere

Vejledning om ventilation og varmeforsyning

Vejledning om ventilation og varmeforsyning Vejledning om ventilation og varmeforsyning AlmenBolig+-boligerne er opført som lavenergiboliger, og har derfor et mindre varmebehov end traditionelle bygninger. Boligerne har et integreret anlæg, der

Læs mere

IT-chef Erik Kristensen og tekniker Bent Bøgelund Hansen

IT-chef Erik Kristensen og tekniker Bent Bøgelund Hansen RISØ 1 Indledende besøg Besøg d. 19/8-03 af: Repræsentant fra RISØ: Søren Østergaard Jensen IT-chef Erik Kristensen og tekniker Bent Bøgelund Hansen Grundarealet af serverrummet er ca. 153 m 2, mens volumenet

Læs mere

ET MINI-KRAFTVARMEANLÆG

ET MINI-KRAFTVARMEANLÆG SÅDAN FUNGERER ET MINI-KRAFTVARMEANLÆG Et mini-kraftvarmeanlæg består af en gasmotor, som driver en generator, der producerer elektricitet. Kølevandet fra motoren og generatoren bruges til opvarmning.

Læs mere

517millioner. tons CO2 kunne spares hvert år,

517millioner. tons CO2 kunne spares hvert år, MAKING MODERN LIVING POSSIBLE Spar energi og CO2 i dag Løsningerne er klar! 517millioner tons CO2 kunne spares hvert år, hvis Europa fordoblede brugen af fjernvarme til 18-20 % og samtidig øgede andelen

Læs mere

Vejledning om ventilation og varmeforsyning

Vejledning om ventilation og varmeforsyning Vejledning om ventilation og varmeforsyning AlmenBolig+ boligerne er opført som lavenergiboliger, og har derfor et mindre varmebehov end traditionelle bygninger. Boligerne har et integreret anlæg, der

Læs mere

OPP Kalvebod Brygge. Bilag 3.4 // Eftervisning af energiforbrug til bygningsdrift

OPP Kalvebod Brygge. Bilag 3.4 // Eftervisning af energiforbrug til bygningsdrift Bilag 3.4 // Eftervisning af energiforbrug til bygningsdrift Indholdsfortegnelse 1 INDLEDNING...2 2 METODE TIL SAMMENLIGNING AF BYGNINGENS BEREGNEDE OG REELLE ENERGIFORBRUG...3 3 BEREGNING AF BYGNINGENS

Læs mere

Sådan sparer du. penge. med dit nye sparometer

Sådan sparer du. penge. med dit nye sparometer Sådan sparer du penge med dit nye sparometer Indstil dit sparometer BEMÆRK: Husk at trykke på START/STOP et par sekunder for at nulstille datahukommelsen inden man starter en måling. Sådan indstiller du

Læs mere

CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2012. Egen anlægs- og bygningsdrift

CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2012. Egen anlægs- og bygningsdrift CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2012 Egen anlægs- og bygningsdrift CO2 regnskab for Egedal Kommune 2012 Egedal Kommune indgik i efteråret 2008 en klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening.

Læs mere

Renovering/udskiftning af varmekilder og varmeanlæg. Indhold. Christian Holm Christiansen, Teknologisk Institut, Energieffektivisering og ventilation

Renovering/udskiftning af varmekilder og varmeanlæg. Indhold. Christian Holm Christiansen, Teknologisk Institut, Energieffektivisering og ventilation Renovering/udskiftning af varmekilder og varmeanlæg Christian Holm Christiansen, Teknologisk Institut, Energieffektivisering og ventilation cnc@teknologisk.dk Indhold Regulering og virkemidler Varmekilder

Læs mere

Cronborg ApS Offenbachsvej 321 7500 Holstebro Denmark Tel. +45 4026 9550 For BD CVR nr. : 31859948 Att:

Cronborg ApS Offenbachsvej 321 7500 Holstebro Denmark Tel. +45 4026 9550 For BD CVR nr. : 31859948 Att: Cronborg ApS Offenbachsvej 321 75 Holstebro Denmark Tel. +45 426 955 For BD CVR nr. : 31859948 Att: www.cronborg.dk E-mail: info@cronborg.dk Eksempel Dato indsendt: -1- Dato: tilbud 27-5-13 11:25:54 Vor

Læs mere

Remote Telecom Sites. Praktiske erfaringer med konventionelle og vedvarende energikilder inden for Tele. Mogens G. Nielsen

Remote Telecom Sites. Praktiske erfaringer med konventionelle og vedvarende energikilder inden for Tele. Mogens G. Nielsen Remote Telecom Sites Praktiske erfaringer med konventionelle og vedvarende energikilder inden for Tele Mogens G. Nielsen Remote Telecom Sites (RTS) Formål Optimere energiforsyningen til Remote Telecom

Læs mere

Energioptimering og -audit

Energioptimering og -audit Energioptimering og -audit Få mest muligt ud af din energi Få yderligere information på: www.schneider-electric.dk Energi og produktionsomkostninger Leder du efter produktivitets effektivisering? Et konkurrencepræget

Læs mere

Vejledning om varmeforsyning

Vejledning om varmeforsyning Vejledning om varmeforsyning 1. Generel info om ventilationssystemet 2. Ventilations - brugervejledning 3. Andre indstillinger 4. Vedligeholdelse, udskiftning af filter (a d) 5. Energiråd 1. Generel info

Læs mere

Ecodesign og energimærkning af køleanlæg

Ecodesign og energimærkning af køleanlæg SEER i teorien og i reguleringen Ecodesign og energimærkning af køleanlæg Per Henrik Pedersen, 12. november 2013 Disposition 1. Indledning Generelt om Energistyrelsens indsats Oversign over Ecodesign på

Læs mere

ELENA-ordningen i korte træk ELENA er en forkortelse for European Local Energy Assistance. Den europæiske Investeringsbank administrerer ELENA.

ELENA-ordningen i korte træk ELENA er en forkortelse for European Local Energy Assistance. Den europæiske Investeringsbank administrerer ELENA. Dato: 9. maj 2011 Bilag til Fælles regional-kommunal ansøgning om ELENAstøtte til at forberede investeringer i energibesparelser Forkortet dansk version af ELENA-ansøgningen ELENA-ordningen i korte træk

Læs mere

DGF Gastekniske Dage 2014 Præsentation af Hybrid teknologi til små og store anlæg

DGF Gastekniske Dage 2014 Præsentation af Hybrid teknologi til små og store anlæg DGF Gastekniske Dage 2014 Præsentation af Hybrid teknologi til små og store anlæg Af: Brian Nielsen PRM Robert Bosch A/S 1 Hybridteknologi HYBRID betyder sammensmeltning af 2 eller flere teknologier Mest

Læs mere

Intelligent energiforbrug

Intelligent energiforbrug DI Sådan > SÅDAN Intelligent energiforbrug En vejledning fra DI ITEK > SÅDAN DI 1787 København V Tlf. 3377 3347 itek@di.dk itek.di.dk Udgivet af DI Redaktion: Carl Thørner Tryk: Kailow Graphic Forsidefoto:

Læs mere

Spar op til 70% om året på varmekontoen... - og få samtidig et perfekt indeklima! Inverter R-410A Luft til Vand Varmepumpe Energiklasse A

Spar op til 70% om året på varmekontoen... - og få samtidig et perfekt indeklima! Inverter R-410A Luft til Vand Varmepumpe Energiklasse A Spar op til 70% om året på varmekontoen... - og få samtidig et perfekt indeklima! Inverter R-410A Luft til Vand Varmepumpe Energiklasse A Høj effekt, høj kvalitet og lavt energiforbrug - det bedste valg

Læs mere

Prisværdig energiadfærd projekter der sparer energi Indsendelse af kandidater til Energiforum Danmarks pris for Prisværdig energiadfærd

Prisværdig energiadfærd projekter der sparer energi Indsendelse af kandidater til Energiforum Danmarks pris for Prisværdig energiadfærd Prisværdig energiadfærd projekter der sparer energi Indsendelse af kandidater til Energiforum Danmarks pris for Prisværdig energiadfærd Titel (en overskrift der fortæller lidt om projektet) Organisation/

Læs mere

Bedre udnyttelse af FJERNVARMEN. få skik på AFKØLINGEN i dit varmeanlæg! FJERNVARME helt sikkert

Bedre udnyttelse af FJERNVARMEN. få skik på AFKØLINGEN i dit varmeanlæg! FJERNVARME helt sikkert Bedre udnyttelse af FJERNVARMEN få skik på AFKØLINGEN i dit varmeanlæg! FJERNVARME helt sikkert Sådan er det med FJERNVARME Rød = fremløb Blå = returløb I princippet er der med fjernvarme tale om en slags

Læs mere

Energimærkning og energiforhold i praksis. 5. april 2011

Energimærkning og energiforhold i praksis. 5. april 2011 Energimærkning og energiforhold i praksis 5. april 2011 Energimærkede opvarmningsprodukter Energimærker Gaskedler Grunddata Nettoenergibehov - 20.000 kwh varme - 2.000 kwh varmt vand Energiforbrug/nyttevirkning

Læs mere

Grundvandskøling. Svend Erik Mikkelsen. Seniorspecialist COWI A/S. sem@cowi.dk

Grundvandskøling. Svend Erik Mikkelsen. Seniorspecialist COWI A/S. sem@cowi.dk Grundvandskøling Svend Erik Mikkelsen Seniorspecialist COWI A/S sem@cowi.dk 1 Princip 2 Udvidelse af begrebet grundvandskøling Fakta Kildetemperatur på konstant ca. 10 grader C året rundt Kan bruges direkte

Læs mere

Electrolux Varmepumper 2012/2013

Electrolux Varmepumper 2012/2013 Electrolux Varmepumper 2012/2013 investering electrolux varmepumper 3 En god investering En Electrolux varmepumpe er først og fremmest en god økonomisk investering. Den pålidelige luft-til-luft varmepumpe

Læs mere

as a Service Dynamisk infrastruktur

as a Service Dynamisk infrastruktur Dynamisk infrastruktur Vi bygger dynamisk infrastruktur...... og holder den kørende Om jeres it-infrastruktur fungerer optimalt, er i bund og grund et spørgsmål om kapacitet. Og så er det et spørgsmål

Læs mere

AQUAREA LUFT/VAND-VARMEPUMPE EFFEKTIV OPVARMNING AF DIT HJEM

AQUAREA LUFT/VAND-VARMEPUMPE EFFEKTIV OPVARMNING AF DIT HJEM NYHED AQUAREA LUFT/VAND-VARMEPUMPE EFFEKTIV OPVARMNING AF DIT HJEM Panasonic s nye AQUAREA luft/vand-system er omkostningseffektivt og miljøvenligt og giver altid maksimal effektivitet selv ved lave temperaturer.

Læs mere

PRIVATE HUSSTANDE. www.energisol.dk ENERGISOL SOLCELLEANLÆG OG RÅDGIVNING I TOPKVALITET. det er ren energi

PRIVATE HUSSTANDE. www.energisol.dk ENERGISOL SOLCELLEANLÆG OG RÅDGIVNING I TOPKVALITET. det er ren energi PRIVATE HUSSTANDE www.energisol.dk ENERGISOL SOLCELLEANLÆG OG RÅDGIVNING I TOPKVALITET det er ren energi Monokrystallinsk anlæg installeret af EnergiSOL. Installeret effekt 7.020 Wp. SOLCELLEANLÆG ER STADIG

Læs mere

Bilag i energihandlingsplan for Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri - Departementet

Bilag i energihandlingsplan for Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri - Departementet Bilag i energihandlingsplan for Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri - Departementet 2008 Bilagsoversigt: BILAG 1. Grundlag for handlingsplanen side 3 BILAG 2. Fødevareministeriets energiforbrug

Læs mere

J.nr. 3401/1001-2921 Ref. SLP

J.nr. 3401/1001-2921 Ref. SLP VINDKR AF T OG ELOVERL ØB 9. maj 2011 J.nr. 3401/1001-2921 Ref. SLP Indledning Danmark har verdensrekord i vindkraft, hvis man måler det i forhold til elforbruget. I 2009 udgjorde vindkraftproduktionen

Læs mere

Dette dokument er skrevet parallelt med dokumentet Beregning af SCOP for varmepumper efter En14825, som uddyber SCOP måle- og beregningsteknisk.

Dette dokument er skrevet parallelt med dokumentet Beregning af SCOP for varmepumper efter En14825, som uddyber SCOP måle- og beregningsteknisk. Udført for Energistyrelsen af Pia Rasmussen, Teknologisk Institut Rikke Næraa, Energistyrelsen 14.februar 2011 Energimærkning og minimumskrav til energieffektivitet (ecodesign krav) for varmepumper Følgende

Læs mere

Clorius Energistyring. Besparelser med optimal komfort

Clorius Energistyring. Besparelser med optimal komfort 99.50.20-A Clorius Energistyring Besparelser med optimal komfort En vejledning til hvordan du kan holde varmen og samtidig belaste miljøet og din økonomi mindst muligt! Gælder for 1-strengede anlæg. Indholdsfortegnelse

Læs mere

Elforbrug i serverrum

Elforbrug i serverrum Elforbrug i serverrum Pilotprojekt Elsparefonden Teknologisk Institut Jan Viegand Analyse & Information Elforbrug i serverrum Pilotprojekt Søren Østergaard Jensen Center for Energi i bygninger Teknologisk

Læs mere

Værktøj til økonomisk og miljømæssig analyse FJERNKØL 2.0. Beregningsværktøj for planlæggere og rådgivere udarbejdet med tilskud fra ELFORSK

Værktøj til økonomisk og miljømæssig analyse FJERNKØL 2.0. Beregningsværktøj for planlæggere og rådgivere udarbejdet med tilskud fra ELFORSK Værktøj til økonomisk og miljømæssig analyse Beregningsværktøj for planlæggere og rådgivere udarbejdet med tilskud fra ELFORSK Svend Erik Mikkelsen, COWI A/S 1 Agenda Hvad kan værktøjet? Hvordan virker

Læs mere

Energiledelse fra vision til virkelighed.

Energiledelse fra vision til virkelighed. Energiledelse fra vision til virkelighed. Hvordan konkretiseres ambitiøse mål i den kommunale hverdag? Dansk Byplanlaboratorium CO 2 -neutrale bydele 4. marts 2009 Energikoordinatoren Forberedelse til

Læs mere

Hybrid varmepumpesystem. Hvorfor Vaillant? For at spare på energien med den intelligente hybrid varmepumpe. geotherm VWL 35/4 S geotherm VWS 36/4

Hybrid varmepumpesystem. Hvorfor Vaillant? For at spare på energien med den intelligente hybrid varmepumpe. geotherm VWL 35/4 S geotherm VWS 36/4 Hybrid varmepumpesystem Hvorfor Vaillant? For at spare på energien med den intelligente hybrid varmepumpe geotherm VWL 35/4 S geotherm VWS 36/4 Hybrid varmepumpesystem - den til din Vaillant gaskedel Bevidsthed

Læs mere

Erfaringer fra projektet Energioptimalt design af dambrug Christina Monrad Andersen, Lokalenergi

Erfaringer fra projektet Energioptimalt design af dambrug Christina Monrad Andersen, Lokalenergi Energioptimering på dambrug Erfaringer fra projektet Energioptimalt design af dambrug Christina Monrad Andersen, Lokalenergi Deltagere i projektet Dansk Akvakultur Teknologisk Institut Lokalenergi Dambrug:

Læs mere

powerperfector Optimer el-forbruget og spar på driftsbudgetterne

powerperfector Optimer el-forbruget og spar på driftsbudgetterne powerperfector Optimer el-forbruget og spar på driftsbudgetterne Beboer Sænk spændingen og sænk el-regningen Stigende el-priser er i stadig højere grad med til at lægge pres på både offentlige og private

Læs mere

Energirapport. Indsatskatalog for energioptimering hos Egelykke Jensen Maskinfabrik. Udarbejdet af: Morten Torp

Energirapport. Indsatskatalog for energioptimering hos Egelykke Jensen Maskinfabrik. Udarbejdet af: Morten Torp Energirapport Indsatskatalog for energioptimering hos Egelykke Jensen Maskinfabrik Udarbejdet af: Morten Torp 1 Egelykke Jensen Maskinfabrik 1. Indledning Projektet DS ESCO Energieffektivisering i små

Læs mere

Henrik Lorentsen Bøgeskov Fjernkølingschef

Henrik Lorentsen Bøgeskov Fjernkølingschef Henrik Lorentsen Bøgeskov Fjernkølingschef ECO-City den 25/8-2011 1 Fremtidens køleløsning Havvand bruges til Fjernkøling Der benyttes havvandskøling som frikøling, der er en gratis ressource Fremtidens

Læs mere

ENERGI- OG RESSOURCEEFFEKTIVE SMV ER (PRIORITETSAKSE 3) VEJLEDNING TIL DELTAGERVIRKSOMHEDER: SÅDAN BEREGNES EFFEKTERNE AF GRØNNE FORRETNINGSMODELLER

ENERGI- OG RESSOURCEEFFEKTIVE SMV ER (PRIORITETSAKSE 3) VEJLEDNING TIL DELTAGERVIRKSOMHEDER: SÅDAN BEREGNES EFFEKTERNE AF GRØNNE FORRETNINGSMODELLER REGIONALFONDEN 2014-2020 ENERGI- OG RESSOURCEEFFEKTIVE SMV ER (PRIORITETSAKSE 3) VEJLEDNING TIL DELTAGERVIRKSOMHEDER: SÅDAN BEREGNES EFFEKTERNE AF GRØNNE FORRETNINGSMODELLER Indhold Indledning... 1 Grønne

Læs mere

Energihandlingsplan for Servicestyrelsen

Energihandlingsplan for Servicestyrelsen for Servicestyrelsen 2008 Servicestyrelsen Handlingsplan 1. Indledning Dette er handlingsplanen for Servicestyrelsen jf. Cirkulære for energieffektiviseringer i statens institutioner. Ministeriet har til

Læs mere

Tillæg til Grønt Regnskab 2012

Tillæg til Grønt Regnskab 2012 Tillæg til Grønt Regnskab 212 Varme Kommunes korrigerede varmeforbrug er samlet set steget med 1,9 % over de sidste to år. Dette er naturligvis et skuffende resultat, der vil blive arbejdet på at forbedre

Læs mere

Projektsammendrag Ærøskøbing Fjernvarme Ærø Danmark

Projektsammendrag Ærøskøbing Fjernvarme Ærø Danmark skøbing Fjernvarme Beskrivelse skøbing Fjernvarmes produktionsanlæg består af en halmkedel på 1.600 kw, samt et solfangeranlæg på ca. 4.900 m 2 leveret af ARCON Solvarme. Ved etableringen af solvarmeanlægget

Læs mere

Køling. Strøm. Køling. Strøm. Køling. Strøm. Dells guide til. Køling. strøm og køling

Køling. Strøm. Køling. Strøm. Køling. Strøm. Dells guide til. Køling. strøm og køling Strøm Køling Strøm Køling Strøm Køling Strøm Dells guide til Køling strøm og køling trøm øling trøm øling trøm øling trøm øling MERE DATABEHANDLING, MINDRE FORBRUG En intelligent strategi for administration

Læs mere

LAVE VARMEUDGIFTER MED BEHOVSSTYREDE LUFT/VAND VARMEPUMPER

LAVE VARMEUDGIFTER MED BEHOVSSTYREDE LUFT/VAND VARMEPUMPER LAVE VARMEUDGIFTER MED BEHOVSSTYREDE LUFT/VAND VARMEPUMPER UDE LUFTEN INDE- HOLDER ALTID VARME OG VARMEN KAN UDNYTTES MED VARMEPUMPE Luften omkring os indeholder energi fra solen dette er også tilfældet

Læs mere

Notat. Dok. ansvarlig: KAT/DLI Sekretær: DLI/KAT Sagsnr: 11/188 Doknr: 3 27-09-2011. 27. september

Notat. Dok. ansvarlig: KAT/DLI Sekretær: DLI/KAT Sagsnr: 11/188 Doknr: 3 27-09-2011. 27. september Notat 27. september Dok. ansvarlig: KAT/DLI Sekretær: DLI/KAT Sagsnr: 11/188 Doknr: 3 27-09-2011 En håndværkers muligheder og vilkår for at samarbejde med energiselskaber om energibesparelser en kort introduktion

Læs mere

Notat vedr. modeller for kontrolleret udvikling af solcellebranchen i Danmark. Dansk Solcelleforening

Notat vedr. modeller for kontrolleret udvikling af solcellebranchen i Danmark. Dansk Solcelleforening Notat vedr. modeller for kontrolleret udvikling af solcellebranchen i Danmark Dansk Solcelleforening Indledning Skiftende danske regeringer har haft ambitiøse målsætninger for at reducere udledningen af

Læs mere

Målinger og analyser, D26

Målinger og analyser, D26 Målinger og analyser, D26 Jesper Simonsen, 1. jan. 2014 Projektet skal følge op på erfaringerne med energirenoveringsprojektet ved en række målinger (2014-2015) der kan give andre beboere og offentligheden

Læs mere

Spørgsmål og svar om "Pris på afkølingen i Varmeforsyningen" - og meget andet

Spørgsmål og svar om Pris på afkølingen i Varmeforsyningen - og meget andet Spørgsmål og svar om "Pris på afkølingen i Varmeforsyningen" - og meget andet senest opdateret den 23. november 2011. Hvorfor indførtes der pris på afkølingen fra 1. januar 2010?... 2 Hvad er afkøling?...

Læs mere

En virksomhed med visioner

En virksomhed med visioner En virksomhed med visioner Muligheder på elmarkedet Elmarkedet i korte træk Spot Sikring Influenter på prisen Udbuddet af strøm Hvor meget er der tilråde i markedet Efterspørgslen Dagsbasis Årskontrakter

Læs mere

Knæk energi-kurven. med. Center for Energibesparelser

Knæk energi-kurven. med. Center for Energibesparelser Knæk energi-kurven med Center for Energibesparelser Dagsorden Kort om Center for Energibesparelser Introduktion til kurveknækkeraftaler Center for Energibesparelsers værktøjer Anden bistand fra Center

Læs mere

Kompetanceudviklingsnetværk for Mikrobryggerier Kursus i El-forbrug og -besparelser

Kompetanceudviklingsnetværk for Mikrobryggerier Kursus i El-forbrug og -besparelser Den Skandinaviske Bryggerhøjskole The Scandinavian School of Brewing Kompetanceudviklingsnetværk for Mikrobryggerier Kursus i El-forbrug og -besparelser Axel G. Kristiansen og Kim L. Johansen Den Skandinaviske

Læs mere

Solcelleanlæg til elproduktion

Solcelleanlæg til elproduktion Energiløsning Solcelleanlæg til elproduktion SEPTEMBER 2011 Solcelleanlæg til elproduktion Det anbefales at overveje installation af solcelleanlæg mod syd. Især hvis de ikke er udsat for nævneværdig skygge

Læs mere

Energihandlingsplan for Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration. Departementet i Niels Juelsgade

Energihandlingsplan for Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration. Departementet i Niels Juelsgade Energihandlingsplan for Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration. Departementet i Niels Juelsgade Indholdsfortegnelse 1 SAMMENFATNING 3 2 GRUNDLAG FOR HANDLINGSPLANEN 4 2.1 Udsnit af cirkulærets

Læs mere

Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark

Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Samspil mellem vindkraft, varmepumper og elbiler RESUME VARMEPUMPER Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Udgivet af Oplag: 500 Rapporten

Læs mere

Luft/vand. Varmepumpe LV DC. - endnu lavere energiforbrug

Luft/vand. Varmepumpe LV DC. - endnu lavere energiforbrug Luft/vand Varmepumpe LV DC - endnu lavere energiforbrug Vælg en unik varmepumpe INDEDEL VARMEPUMPE Solfanger UDEDEL 2 3 80 C 6 7 Varmt vand 1 4 8 45 C VARMT VAND Udedel Gulvvarme / radiator 5 Varmepumpe

Læs mere

Energimærkning af chillers - væskekølere

Energimærkning af chillers - væskekølere Energimærkning af chillers - væskekølere Per Henrik Pedersen Center for Køle- og Varmepumpeteknik Energiseminar, Plastindustrien, 4. dec. 2009 Agenda 1. Hvad er en chiller? 2. Resultater fra PSO-projekt

Læs mere

Energy Services. Grøn varme til fast pris

Energy Services. Grøn varme til fast pris Energy Services Grøn varme til fast pris Indhold Indhold 2 Introduktion 3 Energy Services 4 Varmepumpens teknologi 8 Kunde hos Energy Services 10 Økonomi 12 Klargøring til installation 14 Bliv kunde 16

Læs mere

Varmepumper i ATES. Valg af varmepumpesystem

Varmepumper i ATES. Valg af varmepumpesystem Varmepumper i ATES Valg af varmepumpesystem JENRI Marts 2009 Indholdsfortegnelse 1 Varmepumpens virkemåde... 3 2 Valg af kølemiddel... 5 COP for forskellige kølemidler... 7 Kondenseringstemperatur og fremløbstemperatur

Læs mere

Nedenfor belyses en stramning af et komponentkrav, der ligger ud over, hvad der allerede er påtænkt eller gældende i bygningsreglementet.

Nedenfor belyses en stramning af et komponentkrav, der ligger ud over, hvad der allerede er påtænkt eller gældende i bygningsreglementet. N O T AT 17. september 2012, rev 17. oktober 2012, rev 17 jan 2013, rev 6 feb 2013, rev 1 marts 2013 J.nr. Ref. Mra, Hdu Klimaplan Skærpede energikrav til nye vinduer 1. Beskrivelse af virkemidlet I bygningsreglementet

Læs mere

Energigennemgang af Café Retro

Energigennemgang af Café Retro 1 Energigennemgang af Café Retro Energivejleder: Miljø- & Energikonsulent Pia Gade for Center for Miljø Formål Formålet med energigennemgangen er at afdække energibesparelser især i elforbruget og at fremme

Læs mere

Bilag 1 Detailmarkedet for el til forbrugerne

Bilag 1 Detailmarkedet for el til forbrugerne Bilag 1 Detailmarkedet for el til forbrugerne 1 KAPITEL 1 Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har i dette bilag uddybet udvalgte beregningerne i rapporten om markedet for el til forbrugerne. Bilaget er

Læs mere

Varmepumper til industri og fjernvarme

Varmepumper til industri og fjernvarme compheat Varmepumper til industri og fjernvarme Grøn strøm giver lavere varmepriser Generel information compheat compheat dækker over en stor platform med varmepumper til mange forskellige formål og Advansor

Læs mere

Bygningsreglementet BR10. BR 10 Kapitel 8.6.4

Bygningsreglementet BR10. BR 10 Kapitel 8.6.4 Regler, energimærkning og SCOP Teknologisk Institut, Århus Dato: d. 25/9-2014 Bygningsreglementet BR10 BR 10 Kapitel 8.6.4 Bygningsreglementet BR10 For varmepumper til væskebaserede centralvarmesystemer

Læs mere

Vejledning om ventilation og varmeforsyning

Vejledning om ventilation og varmeforsyning Vejledning om ventilation og varmeforsyning 1. Generel info om ventilationssystemet og varmeforsyning 2. Ventilations - brugervejledning 3. Andre indstillinger 4. Vedligeholdelse, udskiftning af filter

Læs mere

GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010

GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010 GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN

Læs mere

Få mere varme ud af fjernvarmen. God afkøling gavner både miljø og økonomi

Få mere varme ud af fjernvarmen. God afkøling gavner både miljø og økonomi Få mere varme ud af fjernvarmen God afkøling gavner både miljø og økonomi U d n y t v a r m e n d e t b e t a l e r s i g Din afkøling fortæller, hvor godt du udnytter fjernvarmen Fjernvarmen er et fælles

Læs mere

OMEGA-opgave for indskoling

OMEGA-opgave for indskoling OMEGA-opgave for indskoling Tema: Vandforbrug Vand der kommer i vores vandhaner kommer nede fra jorden. Det er undervejs i lang tid og skal både renses, pumpes og ledes bort i kloakken bagefter igen. Billede:

Læs mere

Energy Services. Demonstrationsprojekt: VE-baseret varme i en hel by

Energy Services. Demonstrationsprojekt: VE-baseret varme i en hel by Energy Services Demonstrationsprojekt: VE-baseret varme i en hel by Et samarbejde mellem Insero Energy, Brædstrup Fjernvarme, Exergi Partners, Energy Services og Niras, med støtte fra Energistyrelsen.

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version Aarhus Kommune Miljørigtige køretøjer i Aarhus Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune COWI A/S Jens Chr Skous Vej 9 8000 Aarhus C Telefon 56 40 00 00 wwwcowidk Notat - kort version Indholdsfortegnelse

Læs mere

Omdannelse af Fly Forsamlingshus til tidssvarende kulturhus. Fase 1 Projektbeskrivelse

Omdannelse af Fly Forsamlingshus til tidssvarende kulturhus. Fase 1 Projektbeskrivelse Omdannelse af Fly Forsamlingshus til tidssvarende kulturhus Fase 1 Projektbeskrivelse Udarbejdet august 2012 Projektbeskrivelse Omdannelse af Fly Forsamlingshus til tidssvarende kulturhus For at gøre projektet

Læs mere

Fokus på fjernvarme. Undgå ekstra regninger på grund af dårlig afkøling

Fokus på fjernvarme. Undgå ekstra regninger på grund af dårlig afkøling Fokus på fjernvarme Undgå ekstra regninger på grund af dårlig afkøling Aflæsningsspecifikation Målernr. Dato Aflæsning El 010106 36663 Varme 010106 90,514 Vand 010106 1009 Afkøling Installation Grad Enh

Læs mere

MARKEDSFØRENDE ERHVERVSVENTILATION MED VARMEGENVINDING. Nilan VPM 120-560. Aktiv varmegenvinding og køling (luft/luft)

MARKEDSFØRENDE ERHVERVSVENTILATION MED VARMEGENVINDING. Nilan VPM 120-560. Aktiv varmegenvinding og køling (luft/luft) MARKEDSFØRENDE ERHVERVSVENTILATION MED VARMEGENVINDING Nilan VPM 120-560 Aktiv varmegenvinding og køling (luft/luft) Nilan VPM 120-560 Erhvervsventilation med varmegenvinding og køling (luft/luft) VPM

Læs mere

SERVICE LEVEL AGREEMENT for levering af In & Outbound Datacenters IT-Ydelser

SERVICE LEVEL AGREEMENT for levering af In & Outbound Datacenters IT-Ydelser SERVICE LEVEL AGREEMENT for levering af In & Outbound Datacenters IT-Ydelser iodc (In & Outbound Datacenter) Hvidovrevej 80D 2610 Rødovre CVR 35963634 ( IODC ) Version 1.0 1 1. Forudsætninger... 3 2. Ansvar

Læs mere

Kortlægning af energiforbrug Region Hovedstaden. FSTA september 2014 Lene Kuszon og Dorthe Bechmann

Kortlægning af energiforbrug Region Hovedstaden. FSTA september 2014 Lene Kuszon og Dorthe Bechmann Kortlægning af energiforbrug Region Hovedstaden FSTA september 2014 Lene Kuszon og Dorthe Bechmann Overblik Energi- og miljøarbejdet i Region Hovedstaden Kortlægning af energiforbruget Handlingsplan og

Læs mere

Fjernkøling: det billige, stabile og CO2-venlige valg!

Fjernkøling: det billige, stabile og CO2-venlige valg! Fjernkøling: det billige, stabile og CO2-venlige valg! Fordele ved fjernkøling Miljøfordele betydelig CO2-reduktion (op til 70 %) Lavere drifts- og vedligeholdelsesomkostninger ØKONOMIbesparelser på op

Læs mere

Solcelleanlæg i andelsboligforeninger

Solcelleanlæg i andelsboligforeninger Solcelleanlæg i andelsboligforeninger Program Kort om solceller Regler for opsætning af solceller Økonomien i solcelleanlæg Sådan kommer man igang Øget interesse for solceller Udbygningen på verdensplan

Læs mere

Ny retfærdig tarif på fjernvarmen

Ny retfærdig tarif på fjernvarmen Ny retfærdig tarif på fjernvarmen Vil betyde Mindre varmeregning til kunderne Mindre varmetab i rørene Øget effektivitet i produktionen En lav returtemperatur giver en mindre varmeregning Billig fjernvarme

Læs mere

Hovedrapport - dagpleje Forældretilfredshed 2013

Hovedrapport - dagpleje Forældretilfredshed 2013 generated at BeQRious.com Du modtager i løbet af uge 20 et brev med et link til et elektronisk spørgeskema. Husk at deltage, for institutionen med den svarprocent vinder en overraskelse til glæde for hele

Læs mere