Energieffektivt datacenter i Statens It. Et samarbejde mellem Digitaliseringsstyrelsen og Statens It

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Energieffektivt datacenter i Statens It. Et samarbejde mellem Digitaliseringsstyrelsen og Statens It"

Transkript

1 Energieffektivt datacenter i Statens It Et samarbejde mellem Digitaliseringsstyrelsen og Statens It April 213

2 Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 SAMMENFATNING... 3 PROJEKTFORLØB... 4 ENERGIFORBRUG I TIDLIGERE DATACENTRE... 5 ENERGIFORBRUG OG DRIFT I DET NYE DATACENTER... 7 MÅLEPUNKTER OG MÅLERHIERARKI... 7 DRIFTSPRINCIPPER I DET NYE DATACENTER... 8 Køling og indretning... 8 UPS (Uninterruptible Power Supply)... 9 ANALYSE AF DRIFTEN MED FOKUS PÅ ENERGIFORBRUGET... 1 Belastning i datacentret... 1 Køling og beregning af COP ENERGIBESPARELSER VED DRIFTEN AF DET NYE DATACENTER

3 Sammenfatning Statens It har konsolideret en stor del af statens servere i to datacentre. Det ene af datacentrene er nyopført med anvendelse af ny teknologi inden for bl.a. køling og virtualisering, hvor Digitaliseringsstyrelsen har bidraget til at gøre datacentret så energieffektivt som muligt. Serverne er placeret i to datacentre for at opnå højere datasikkerhed. Der er løbende backup fra det ene datacenter til det andet og omvendt, så der ved nedbrud på det ene datacenter, kan genetableres drift fra det andet datacenter. Denne rapport analyserer energiforbruget før og efter konsolideringen og virtualiseringen i det nye datacenter og beskriver de tiltag, der er gjort for at reducere dette. Grontmij og Viegand Maagøe har bistået Digitaliseringsstyrelsen med analyserne og med udformning af denne rapport. Der var i alt 28 serverrum med ca. 125 fysiske servere, som blev samlet i de nye datacentre. Elforbruget for disse 28 serverrum var i alt ca. 5,4 millioner kwh. De 125 fysiske servere administrerede op til 2.3 virtuelle servere. For løbende at kunne optimere energieffektiviteten i Statens It s nye datacenter er der etableret et stort antal elmålere med tilhørende dataopsamling. Analysen af de opsamlede data indikerer, at der kan opnås en på maksimalt 1,2. (Power Usage Effectiveness) angiver, hvor stort det samlede elforbrug er i forhold til elforbruget til it, dvs. servere, datalagre og netværksudstyr, og er dermed et nøgletal for serverrummets effektivitet. Jo tættere tal på 1, jo bedre. Årsfordelingen for for den forventede fremtidige drift er vist på figur 1, der viser på timebasis og som årsgennemsnit. Den forventede årlige for datacentret er 1,17, hvor Statens It har en målsætning på 1,2. stiger om sommeren, hvor køleanlægget har en lavere effektivitet (COP), fordi der er mindre mulighed for frikøling på grund af højere udetemperatur. Beregnet for datacentret fordelt over året 1,4 1,35 1,3 årsgennemsnnit 1,25 1,2 på timebasis 1,15 tirsdag tirsdag-3-12 tirsdag-5-11 tirsdag-8-1 tirsdag-1-9 tirsdag-13-8 tirsdag-16-7 tirsdag-18-6 tirsdag-21-5 tirsdag-23-4 tirsdag-26-3 tirsdag-26-2 tirsdag-29-1 tirsdag-1-1 1,1 Figur 1: Beregning af den forventede for datacentret over 212 (: Power Usage Effectiveness). Det nye datacenter vil give en årlig besparelse på ca kwh, svarende til ca. 4 millioner kr. og ca. 1.1 ton CO2, se figur 2. Sammenlignes elbesparelsen med det typiske elforbrug i et enfamilieshus svarer besparelsen til ca. 47 huses elforbrug. 3

4 Ud over besparelserne på energiforbruget opnås en driftsbesparelse på ca. 1 million kroner til serviceaftaler og husleje. Figur 2: Beregning af elbesparelsen ved overgang fra de eksisterende serverrum til det nye datacenter. Elforbrug til det andet datacenter er forudsat at være af samme størrelse som det analyserede datacenter. Elforbrug til et båndbackup-datacenter er ikke medregnet, men er skønnet til at være minimalt. Figuren viser også den målte fordeling af elforbrug på anvendelser. MWh = 1. kwh. Der er stadig områder, hvor datacentrets drift kan forbedres. Det største potentiale findes i UPS-driften. De to UPS er kører i onlinetilstand, hvilket fører til et større energitab end drift i offlinetilstand. Endvidere kan det overvejes at frakoble den ene af de to UPS er, så længe belastningen i datacentret er lav. Dette vil hæve belastningen og effektivitet på den tilbageværende UPS. Der kan også arbejdes på løbende at optimere køleanlæggets drift. Dette kører nu med en høj effektivitet, men det forventes, at denne kan blive endnu højere, hvis anlægget løbende justeres. F.eks. kan der arbejdes på at hæve fremløbstemperaturen, hvilket vil øge frikølingskapaciteten og antallet af årlige driftstimer for frikølingsanlægget. I denne rapport beskriver vi først projektforløbet for etablering af Statens It s datacentre. Dernæst gennemgår vi beregning af energiforbruget i de tidligere datacentre. Herefter beskriver vi de nye datacentre. Først hvordan elforbruget bliver målt, og hvordan energieffektiviteten bliver beregnet. Bagefter beskriver vi datacenterdesign, køling og UPS-anlæg (nødstrømsforsyning). Til sidst beregner vi energiforbruget i det nye datacenter ud fra 4,5 måneders målinger og den samlede energibesparelse. Projektforløb Regeringen besluttede i februar 28 at etablere et tværministerielt servicecenter på området for administrativ it i staten. Dette fik navnet Statens It. En del af opgaven for Statens It var at konsolidere ministeriernes serverrum og datacentre til færre datacentre og virtualisere serverne, så behovet for fysiske servere kunne reduceres kraftigt. Konsolidering betyder samling af servere i flere serverrum til et mindre antal serverrum. Virtualisering handler om at samle et antal virtuelle servere på én fysisk server. Hvor mange servere der kan være på en fysisk server, afhænger af, hvor meget arbejde de skal levere. Ofte kan der være 2 til 4 virtuelle servere på én fysisk server. 4

5 I første fase af konsolideringsprocessen konsoliderer Statens It otte ministeriers 28 datacentre fordelt på 19 lokaliteter til to datacentre og ét mindre datacenter for båndbackup. Som et led i dette virtualiserer Statens It ca. 95 procent af serverne. Serverne er placeret i to datacentre for at opnå højere datasikkerhed. Der er løbende backup fra det ene datacenter til det andet og omvendt, så der ved nedbrud på det ene datacenter, kan genetableres drift fra det andet datacenter. Det ene af de to datacentre er nyopført med anvendelse af den nyeste teknologi inden for bl.a. køling og virtualisering. Digitaliseringsstyrelsen har bidraget til at gøre datacentret så energieffektivt som muligt. Analysen i denne rapport omhandler kun dette datacenter. Driftsprincipper i det nye datacenter er beskrevet senere. Forud for etableringen af det nye datacenter indgik Statens It og Videncenter for grøn it i Digitaliseringsstyrelsen et samarbejde om at gøre det nye datacenter særligt energieffektivt. I projekteringsprocessen bidrog det daværende Go Energi med faglig ekspertise. Parterne blev enige om, at datacentret skulle have en (Power Usage Effectiveness) på maks. 1,2. Målet skulle bl.a. nås ved: En COP (Coefficient of Performance) på mindst 11 UPS er, som overholdt EU s Code of Conduct on Energy Efficiency and Quality of AC Uninterruptible Power Systems (UPS) Ver Digitaliseringsstyrelsen har efterfølgende arbejdet tæt sammen med Statens It og leverandørerne om at nå disse mål. Energiforbrug i tidligere datacentre For at kunne beregne energibesparelsen ved konsolideringen har vi kortlagt elforbruget i de 28 decentrale serverrum. Vi har benyttet følgende tre datakilder: 1. DONG-opgørelser fra Statens It: Disse opgørelser omfatter ikke alle 28 serverrum. Det har derfor været nødvendigt at finde alternative opgørelser. Derudover er elforbruget ikke opdelt i forbrug til it-udstyr og køleforbrug ved alle opgørelser. 2. Go energi Se Elforbrug: Go Energis Se Elforbrug er et værktøj til at følge og analysere elforbruget for de tilmeldte organisationer. Grundlaget for listen er en meget stor mængde elmålinger. Elforbruget måles hvert kvarter året rundt, hvilket giver 35.4 årlige målinger for hver elmåler. Elmålingerne kommer fra organisationernes elselskaber eller fra lokalt opsatte elmålere. 3. Udstyrsliste: Statens It har opgjort det udstyr, som fandtes i de enkelte serverrum. Ud fra kendskabet til antallet af servere og deres type har det være muligt at skønne elforbruget i det enkelte serverrum. Det har været nødvendigt at gøre en del antagelser, fordi de tre datakilder ikke har kunnet give det komplette billede af forbruget i de oprindelige serverrum. 5

6 I tabel 1 herefter vises elforbruget i hvert af de 28 oprindelige serverrum fordelt på it-udstyrets forbrug (maskinparken) og køleforbruget. Servernummer Maskinparkforbrug [kwh/år] Køleforbrug [kwh/år] elforbrug [kwh/år] Udgift [DKK/år] INM - Ministeriet for flygtninge, Indvandrere og Integration Miljøministeriet VTU Kulturministeriet Klima- og Energiministeriet Finansministeriet og Økonomi- og Erhvervsministeriet Beskæftigelsesministeriet Alle serverrum Tabel 1: Elforbrug i hvert af de 28 oprindelige serverrum fordelt på it-udstyrets forbrug (maskinparken) og køleforbruget og det samlede elforbrug. 6

7 Tabellen viser, at der i alt blev anvendt ca. 5,4 millioner kwh strøm om året svarende til ca. 9,4 mio. kr. 68 % af elforbruget gik til it-udstyret, og 32 % til køling mv. Af ovenstående kan også udledes, at den gennemsnitlige COP (Coefficient Of Performance, nøgletal for køleeffektivitet, hvor et højt tal betyder lavt elforbrug) for ovenstående serverrum lå på ca. 2,2. Det er lavt, hvilket gav et meget stort potentiale for at sænke energiforbruget til serverrumskøling ved at konsolidere alle ovenstående rum til to energieffektive datacentre. Energiforbrug og drift i det nye datacenter Målepunkter og målerhierarki For at kunne dokumentere energiforbruget og have en komplet overvågning af datacentret blev der indført detaljeret online-overvågning af elforbruget i datacentret. Elforbruget måles helt ned til den enkelte strømskinne. Målerne giver mulighed for at overvåge elforbruget, identificere og rette op på uhensigtsmæssigheder og dermed sikre den højest mulige energieffektivitet i datacentret. De mange målere giver også mulighed for at planlægge, hvor fremtidige serverinstallationer skal placeres for at opnå en jævn belastning af strømskinnerne, så ingen skinner bliver overbelastet og kapaciteten af dem kan optimeres. I figur 3 viser vi målerhierarkiet, som benyttes til vurdering af energieffektiviteten af datacentret. It-last, herunder servere, switche, storage mv. Køling til it. Måling af: - temperatur - flow - køleeffekt - udetemperatur Figur 3: Målerhierarki for elmålinger til brug for vurdering af energieffektiviteten i form af. Måleropsætningen gør det muligt at måle alle de elforbrugselementer, som indgår i udregningen af (se næste afsnit), og at gennemføre relevante analyser af f.eks. køleanlæggets drift og UPS-effektiviteten. Derudover måles det elforbrug, der går til belysning, og diverse relevant elforbrug på det kontor, der er tilknyttet datacentret. (Power Usage Effectiveness) viser, hvor energieffektivt datacentret drives, og afspejler, i hvor høj grad det lykkes at minimere energiforbruget til køling, UPS, nødstrømsanlæg og diverse støttefunktioner. Statens It har i samarbejde med Digitaliseringsstyrelsen besluttet, at datacentret skal drives med en årsgennemsnitlig på maks. 1,2. I figur 4 vises, hvordan beregnes. 7

8 Figur 4: Beregning af, Power Usage Effectiveness. Driftsprincipper i det nye datacenter Køling og indretning I forbindelsen med konsolideringen af de mange decentrale serverrum til to datacentre har Statens It i samarbejde med Digitaliseringsstyrelsen haft et stort fokus på energieffektiv køling, indretning og drift. Dette sikres bl.a. med inrack-serverkabinetter med direkte køling i rackene. Med en inrack-løsning kan der leveres en høj lufttemperatur til serverne, hvilket er med til at øge effektiviteten af køleanlægget. Det køleanlæg, der forsyner datacentret, er et meget effektivt frikøleanlæg med en stor frikølingskapacitet. Frikøling betyder, at udeluften bruges til at køle datacentret med. Enten direkte, hvor udeluften blæses ind i serverrummet evt. efter opblanding med varm luft fra datacentret. Eller indirekte, hvor en kølevæske afkøles af udeluften, pumpes ind i datacentret og afgiver kulden til datacentret. Frikøling er meget effektiv, fordi man kun skal bruge elforbrug til blæsere til luften eller pumper til kølevæsken. Et traditionelt køleanlæg har et kompressoranlæg, som fungerer som et køleskab, Anlægget har et væsentligt større elforbrug sammenlignet med et frikølingsanlæg. Køleanlægget i Statens It s datacenter er bygget op, så frikølingen kan køre i kombination med kompressorkølingen, hvilket er en fordel, da det drastisk øger det antal timer om året, hvor der kan frikøles. Indblæsningstemperaturen i server-rackene er på ca. 26 grader, som er højt sammenlignet med mange eksisterende datacentre. Den høje temperatur betyder, at køleanlægget tilsvarende kan levere kølevand med en høj fremløbstemperatur på mellem 17 og 19 grader. Dette er vigtigt, da kølevandet i et frikølingsanlæg ikke kan afkøles til mindre end ca. 2 grader over udetemperaturen. I Statens It s serverrum kan frikøleanlægget således begynde at bidrage til kølingen, når udetemperaturen er under ca grader. I Danmark er udetemperaturen under 17 grader i ca. 72 ud af årets i alt 876 timer, hvilket betyder, at frikølingsanlægget kan levere frikøling i størstedelen af året. Statens It arbejder løbende med at hæve temperaturen på både indblæsningsluften og kølevandet for derigennem at kunne flytte endnu mere af kølingen over på frikøleanlægget. Ved beregning af et køleanlægs effektivitet benyttes COP-faktoren, der beskriver, hvor mange kwh varme der kan fjernes fra serverrummet, for hver gang køleanlægget selv bruger én kwh strøm. For et nyt køleanlæg, der alene anvender kompressorkøling, ligger denne faktor typisk på ca. 3,5 for danske klimaforhold, mens den for et godt kombineret frikølings- og kompressoranlæg, som det Statens It har indkøbt, ligger på ca. 11. Betydningen af dette set i forhold til det årlige energiforbrug til køling er vist på figur 5. 8

9 Sammenligning mellem traditionel køling og frikøling MWh per år COP 3,5 COP 11 Besparelse Køling [MWh / år] It-last [MWh / år] Figur 5: Sammenligning af elforbruget for en traditionel kompressorkøling med COP på 3,5 og en frikøling med COP på 11. MWh = 1. kwh. Eksemplet viser energiregnskabet til køling under antagelse af, at anlægget skal køle en varmebelastning på kw, hvilket svarer til kwh per år. Besparelsen ved at anvende et godt frikøleanlæg ved denne belastning er ca kwh eller ca kr. ved en elpris på 1,74 kr./kwh. Som nævnt ovenfor anvender Statens It inrack-køling, hvilket bl.a. har den fordel, at temperaturen i serverrummet uden for rackene kan reguleres til en god komforttemperatur for dem, der arbejder i datacentret. Køleprincippet er skitseret på figur 5. Bemærk, at figuren alene viser systemets principielle opbygning og ikke afbilleder de konkrete forhold hos Statens It. Figur 6: Køleprincippet ved brug af inrack-køling. UPS (Uninterruptible Power Supply) UPS er en kortvarig nødstrømsforsyning for de mest kritiske it-komponenter (server, storage og switches), som sikrer, at komponenterne kører videre efter strømudfald og ved længerevarende udfald lukker komponenterne sikkert ned eller starter en dieselnødstrømsgenerator eller lignende. 9

10 Som UPS-løsning har Statens It valgt at implementere en n+1-løsning, der betyder, at serverrummet trods udfald fra én enkelt UPS stadig har fuld UPS-kapacitet. Hver UPS er dimensioneret til serverrummets nominelle belastning på 25 kw. Belastningen i datacentret er nu på ca. 5 kw, hvilket medfører, at hver UPS belastes med ca. 25 kw. Selvom der er indkøbt meget effektive UPS-anlæg, betyder det, at tabet i disse er på ca. 7 %. Det procentuelle tab bliver reduceret i takt med, at belastningen i serverrummet øges. Statens It har valgt ikke at køre UPS erne i den såkaldte offline-driftstilstand, hvor den leverede strøm går uden om UPS erne, som først slår til ved strømudfald. Det giver en højere effektivitet ift. at lade al strøm gå igennem UPS erne, men også lidt større risiko for lavere strømkvalitet og risiko for ikke tilstrækkelig hurtig tilkobling af UPS-strøm ved strømudfald. Baggrunden er, at Statens It ønsker den højest mulige kvalitet af strøm til deres udstyr. Endvidere har det ikke været muligt at opnå garantier fra leverandøren for en sikker leverance af strøm, såfremt UPSenhederne kører i offline-tilstand. Jævnfør ovenstående er der altså stadig muligheder for at optimere driften af UPS-anlæggene, og Statens It vil derfor også løbende søge at indhente erfaringer fra branchen f.eks. vedrørende brugen af offlinetilstanden på UPS-anlæg. Endvidere overvejes det, om den ene UPS kan frakobles, så længe belastningen i datacentret er relativt lav. Ved at gøre dette kan effektiviteten af den tilbageværende UPS hæves som følge af den højere belastning. Det er valgt ikke at UPS-forsyne køleanlægget, hvilket er med til at reducere elforbruget, da tab i UPSanlægget dermed undgås, for så vidt angår strømmen til køleanlægget. Beslutningen er truffet i på baggrund af, at hele serverrummet er sikret med en nødgenerator. I tilfælde af en strømafbrydelse vil nødgeneratoren koble ind og genstarte køleanlægget så hurtigt, at driften af serverrummet kan opretholdes. Analyse af driften med fokus på energiforbruget Dette afsnit beskriver med grafer og figurer, hvordan driften af det nye datacenter har forløbet fra 1. juli 212 til 13. november 212. Indledningsvis beskrives dette overordnet, hvorefter der fokuseres på interessante hændelser i forløbet. Belastning i datacentret Figur 7 viser belastningen i datacentret. 5 Belastning i datacentret It-last [kw] kw 3 Køleanlæg [kw] 25 2 Tab i UPS [kw] 15 Strøm til klargøringscenter der regnes med i [kw] 1 5 søndag søndag-4-11 søndag-28-1 søndag-21-1 søndag-14-1 søndag-7-1 søndag-3-9 søndag-23-9 søndag-16-9 søndag-9-9 søndag-2-9 søndag-26-8 søndag-19-8 søndag-12-8 søndag-5-8 søndag-29-7 søndag-22-7 søndag-15-7 søndag-8-7 søndag-1-7 En ny kunde flytter ind i datacentret Figur 7: Belastningen i datacentret. Der tilføjes måling af strøm på 9 ekstra racks 1

11 Figuren viser udviklingen i den løbende belastning i datacentret. Alle værdier på nær it-lasten er gennemsnitsværdier for et døgn. Når den fulde kapacitet er nået, vil datacentret have en it-last på maksimalt 25 kw i fase 1 af Statens It s serverkonsolideringsprojekt. På længere sigt forventes det, at datacentret vil blive udbygget til en endelig kapacitet på ca. 1 MW. Det bemærkes i figuren ovenfor, hvordan den målte it-last stiger midt i august, i forbindelse med at der etableres måling af strøm på en række racks, der ikke tidligere blev målt på. It-lasten stiger igen midt i september, hvor en ny statsinstitution flytter ind i datacentret. Grafen viser derudover den strømforbruget til køleanlægget, tabet i UPS-anlægget og den strøm, der går til diverse andet forbrug. Køling og beregning af COP De næste figurer viser driften af køleanlægget. Figur 8: Forløb af driftsparametre for køleanlægget. Figur 8 viser de vigtigste parametre i driften af køleanlægget. Det bemærkes, hvordan køleanlæggets effektivitet stiger i takt med, at udetemperaturen falder.. Generelt gælder også, at der kan opnås en højere effektivitet ved at have den højest mulige forskel mellem fremløbs- og returtemperaturen for kølevandet. En høj temperaturforskel gør, at der kan fjernes den samme mængde varme med et reduceret kølevandsflow, hvilket reducerer energiforbruget til kølevandspumperne. Som det kan ses af ovenstående, arbejder Statens It løbende med at optimere kølevandstemperaturerne. For at kunne estimere datacentrets energiforbrug til køling over et normal-år er forholdet mellem køleanlæggets COP og udetemperaturen analyseret i figur 9. 11

12 Figur 9: COP som funktion af udetemperaturen til beregning af energiforbruget til køling. Grafen viser COP som funktion af udetemperaturen, hvor alle målepunkter er plottet ind. De røde punkter viser anlæggets COP før den 13. august. På denne dato skete følgende, der havde betydning for køleanlæggets drift og COP: Fremløbstemperaturen for det kolde vand blev hævet fra 17 til 18 grader. Ventilstyringen på in-row-kølerne blev reguleret På figur 1 vises den funktion, der beskriver relationen mellem udetemperatur og COP. Denne funktion anvendes til at estimere køleanlæggets energiforbrug over et helt år. 16 Beregnet COP som funktion af udetemperaturen COP Celsius Figur 1: Beregnet COP som funktion af udetemperaturen. Datacentrets som funktion af tiden er vist på figur 11, der også inkluderer relevante data til at beskrive udviklingen i. 12

13 5 2, Belastning [kw] i datacentret (venstre akse) og (højre akse) 1,9 søndag søndag-4-11 søndag-28-1 søndag søndag , søndag-7-1 søndag-3-9 1,1 søndag ,2 5 søndag søndag-9-9 Strøm til klargøringscenter, der regnes med i [kw] søndag-2-9 1,3 søndag søndag ,4 søndag søndag-5-8 1,5 søndag søndag ,6 søndag ,7 3 søndag-8-7 1,8 35 søndag It-last [kw] kw 45 Køleanlæg [kw] Tab i UPS [kw] Døgnmiddeltemperatur og COP for køleanlægget 25 2 Udetemperatur [C] COP døgnmiddel søndag søndag-4-11 søndag-28-1 søndag-21-1 søndag-14-1 søndag-7-1 søndag-3-9 søndag-23-9 søndag-16-9 søndag-9-9 søndag-2-9 søndag-26-8 søndag-19-8 søndag-12-8 søndag-5-8 søndag-29-7 søndag-22-7 søndag-15-7 søndag-8-7 søndag-1-7 En ny kunde flytter ind, og it-belastningen stiger tilsvarende. falder drastisk, da der nu måles en korrekt og øget itbelastning. Fremløbstemperaturen fra køleanlægget hæves. Ventilstyringen på in-row-kølerne ændres. COP stiger efterfølgende til trods for, at udetemperaturen stiger. Figur 11: Datacentrets som funktion af tiden. På den øverste graf er -faktoren vist på den højre akse, mens relevante belastninger i datacentret er skitseret på den venstre. Den nederste graf viser udetemperaturen og COP for køleanlægget. Sammenhængen mellem køleanlæggets COP og er på grafen meget tydelig vist, at de pænt følges ad en stigning i COP giver et fald i. Det bemærkes også, at for datacentret i de kolde måneder (oktober-november) ligger lige under 1,2. Energibesparelser ved driften af det nye datacenter For at estimere energibesparelsen over et helt år er den tidligere viste sammenhæng mellem COP og udetemperatur brugt sammen med data for udetemperaturen fra et normalår (DRY: Danish Reference Year). Normalåret er et referenceår, som bliver brugt til at simulere et typisk års temperaturer hen over året. Se figur 12. It-lasten, når alle 28 datacentre er konsolideret, forventes at blive på ca. kw. Tabet i UPS-anlægget antages konservativt fortsat at være 7 % med en belastning på kw. Til gengæld kan det forventes, at COP for køleanlægget vil falde en smule ved den høje belastning. Det skyldes, at kapaciteten i frikøleren 13

14 oftere vil være fuldt udnyttet, når udetemperaturen nærmer sig fremløbstemperaturen på kølevandet, hvilket igen betyder, at kompressorerne vil køre på tidspunkter, hvor det ikke var nødvendigt, da lasten var lavere. Strømmen til drift af udstyr, belysning m.v., der anvendes i forbindelse med driften af datacentret, estimeres til en gennemsnitsbelastning på 1 kw. Belastning [kw] i datacentret (venstre akse) og (højre akse) 16 1,5 1, ,4 12 Køleanlæg [kw] 1,3 8 1,25 1,2 6 1,15 4 1,1 2 kw 1 Tab i UPS [kw] Strøm til klargøringscenter, der regnes med i [kw] 1,5 tirsdag tirsdag-3-12 tirsdag-5-11 tirsdag-8-1 tirsdag-1-9 tirsdag-13-8 tirsdag-16-7 tirsdag-18-6 tirsdag-21-5 tirsdag-23-4 tirsdag-26-3 tirsdag-26-2 tirsdag-29-1 tirsdag-1-1 It-last [kw] 1,35 1, 5 45 DRY-temperaturdata (venstre akse) og beregnet COP (højre akse) Celsius / COP 25 2 Lufttemperatur Beregnet COP 5 tirsdag tirsdag-3-12 tirsdag-5-11 tirsdag-8-1 tirsdag-1-9 tirsdag-13-8 tirsdag-16-7 tirsdag-18-6 tirsdag-21-5 tirsdag-23-4 tirsdag-26-3 tirsdag-26-2 tirsdag tirsdag Figur 12: Belastning i datacentret og beregning af (øverst). Beregning af COP ud fra et normal-års temperaturdata (nederst). Det bemærkes, at den beregnede for datacentret ligger på 1,16, hvor den er lavest og ca. 1,37 som højeste værdi om sommeren. Den gennemsnitlige hen over året ligger på ca. 1,17. Det er tæt på den laveste værdi, fordi det kun er en meget begrænset periode af året, at der skal bruges kompressorkøling, som medfører højere. Målet med en på 1,2 er således nået. Da den årlige COP for køleanlægget er beregnet, er der i figur 13 vist en følsomhedsanalyse af køleanlæggets COP s indflydelse på datacentrets. 14

15 Parameterundersøgelse - som funktion af COP for Statens It MWh per år ,45 4 1,4 1,35 1,3 Køling [MWh / år] 1,25 It-last [MWh1,2 / år] 1,15 Diverse [kw]1,1 1,5 Tab i UPS [kw] COP 3 COP 4 COP 5 COP 6 COP 7 COP 8 COP 9 COP 1 COP 11 COP 12 5, 37,5 3, 25, 21,4 18,8 16,7 15, 13,6 12, ,41 1,33 1,28 1,25 1,22 1,21 1,2 1,2 1,2 1,2 Figur 13: Følsomhedsanalyse af COP s indflydelse på. Ovenstående analyse viser, at datacentret under de givne forudsætninger kan holde en årsgennemsnitlig på under 1,2, så længe den gennemsnitlige COP over et år ligger på ca. 9 eller derover. Med en beregnet årlig COP på ca. 11 er der således for køleanlæggets vedkommende et vist spillerum, før kommer over 1,2. Figur 14 viser en sammenligning mellem det forventede årlige elforbrug for de nye datacentre og elforbruget for de tidligere serverrum. Figur 14: Beregning af elbesparelsen ved overgang fra de eksisterende serverrum til det nye datacenter. Elforbrug til det andet datacenter er forudsat at være af samme størrelse som det analyserede datacenter. Elforbrug til et båndbackup-datacenter er ikke medregnet, men er skønnet til at være minimalt. Figuren viser også den målte fordeling af elforbrug på anvendelser. Ved sammenlægning af serverrummene opnås en samlet besparelse på ca kwh svarende til godt 4 mio. kr. om året ved en elpris på 1,74 kr./kwh. Hertil kommer en besparelse på ca. 1 mio. kr. til serviceaftaler og husleje. I alt er således beregnet en besparelse på ca. 5 mio. kr. I ovenstående beregning forudsættes det, at elforbruget til det andet datacenter har samme størrelse som det, der analyseres i denne rapport. Endvidere antages, at elforbruget til at etablere bånd-backup er ubetydeligt sammenlignet med de meget betydelige elforbrug, der er beregnet i denne rapport. Ud over den økonomiske besparelse opnås også en meget betydelig reduktion af CO2-udledningen fra elproduktionen. Der spares således ca. 1.1 ton CO2 om året, hvilket svarer til CO2-udledningen fra elforbruget i 47 almindelige parcelhuse. 15

Energieffektive serverrum. Jacob Ilsøe Elsparefondens Kunderådgivning jail@sparel.dk Tlf: 51 31 95 11

Energieffektive serverrum. Jacob Ilsøe Elsparefondens Kunderådgivning jail@sparel.dk Tlf: 51 31 95 11 Energieffektive serverrum Jacob Ilsøe Elsparefondens Kunderådgivning jail@sparel.dk Tlf: 51 31 95 11 Serverrum Sikker drift og god økonomi Elforbrug i serverrum Måling af elforbrug i serverrummet Nøgletal

Læs mere

Notat. Sag Slots og Ejendomsstyrelsen Projektnr.. 102347. Projekt ENERGISCREENING hos Kirkeministeriet Dato 2010-04-28

Notat. Sag Slots og Ejendomsstyrelsen Projektnr.. 102347. Projekt ENERGISCREENING hos Kirkeministeriet Dato 2010-04-28 Notat Sag Slots og Ejendomsstyrelsen Projektnr.. 102347 Projekt ENERGISCREENING hos Kirkeministeriet Dato 2010-04-28 Emne Serverrum og køl Initialer PVHA/pvha Fordeling: bsp@ses.dk prni@km.dk tli@km.dk

Læs mere

Grontmij Grundvandskøling

Grontmij Grundvandskøling Copyright 2012 2014 Grontmij A/S CVR 48233511 Grontmij Grundvandskøling Fordele, udfordringer og økonomi 1 Pia Rasmussen Energiingeniør og projektleder Københavns Lufthavn Ajour / CoolEnergy 27. november

Læs mere

Gode råd om elbesparelser i serverrum

Gode råd om elbesparelser i serverrum Gode råd om elbesparelser i serverrum Elsparefonden Teknologisk Institut Jan Viegand Analyse & Information Søren Østergaard Jensen Center for Energi i bygninger Teknologisk Institut Claus Schøn Poulsen

Læs mere

Grundvandskøling. Fordele, udfordringer og økonomi. Pia Rasmussen Energiingeniør og projektleder. Ajour / CoolEnergy 27. november 2014 CVR 48233511

Grundvandskøling. Fordele, udfordringer og økonomi. Pia Rasmussen Energiingeniør og projektleder. Ajour / CoolEnergy 27. november 2014 CVR 48233511 Copyright Copyright 2012 Grontmij Grontmij A/S A/S CVR 48233511 Grundvandskøling Fordele, udfordringer og økonomi 1 Pia Rasmussen Energiingeniør og projektleder Ajour / CoolEnergy 27. november 2014 Agenda

Læs mere

Energirigtig datacenter-køling. InRack serverkøling. & Det Intelligente Køleanlæg. aircold.dk

Energirigtig datacenter-køling. InRack serverkøling. & Det Intelligente Køleanlæg. aircold.dk Energirigtig datacenter-køling InRack serverkøling & Det Intelligente Køleanlæg aircold.dk 2 350 dages frikøling giver økonomichefen rynker smilerynker! Aircold er et dansk ingeniør- og kølefirma, der

Læs mere

Forskningsnetkonference

Forskningsnetkonference Data center eller serverrum optimering for energiforbrug og Total Cost of Ownership Forskningsnetkonference November 2010 Niels E. Raun niels.raun@globalconnect.dk Oversigt Total Cost of Ownership: investering

Læs mere

Energirigtig datacenter-køling. InRack serverkøling. & Det Intelligente Køleanlæg. aircold.dk

Energirigtig datacenter-køling. InRack serverkøling. & Det Intelligente Køleanlæg. aircold.dk Energirigtig datacenter-køling InRack serverkøling & Det Intelligente Køleanlæg aircold.dk 2 3 350 dages frikøling giver økonomichefen rynker smilerynker! Indhold Aircold er et dansk ingeniør- og kølefirma,

Læs mere

Rambøll Informatik 1

Rambøll Informatik 1 Rambøll Informatik 1 Indledende besøg Besøg d. 19/8-03 af: Repræsentant fra Rambøll: Søren Østergaard Jensen Ole Ørskov Nielsen Et af Rambøll Informatiks kunde-serverrum blev besigtiget. Én klient ejer

Læs mere

Beregning af SCOP for varmepumper efter En14825

Beregning af SCOP for varmepumper efter En14825 Antal timer Varmebehov [kw] Udført for Energistyrelsen af Pia Rasmussen, Teknologisk Institut 31.december 2011 Beregning af SCOP for varmepumper efter En14825 Følgende dokument giver en generel introduktion

Læs mere

Teknologisk Institut Energi og Klima 5. jan. 2015/jcs. Teknologisk Institut skyggegraddage. For kalenderåret 2014. Periode 1. januar 31.

Teknologisk Institut Energi og Klima 5. jan. 2015/jcs. Teknologisk Institut skyggegraddage. For kalenderåret 2014. Periode 1. januar 31. Teknologisk Institut Energi og Klima 5. jan. 2015/jcs Teknologisk Institut skyggegraddage For kalenderåret 2014 Periode 1. januar 31. december 2014 Faktuelt om graddagetal udregnet fra 1. januar 2014 indtil

Læs mere

Spar penge på køling - uden kølemidler

Spar penge på køling - uden kølemidler Spar penge på køling - uden kølemidler En artikel om et beregningseksempel, hvor et sorptivt køleanlæg, DesiCool fra Munters A/S, sammenlignes med et traditionelt kompressorkølet ventilationssystem. Af

Læs mere

DIN PARTNER PÅ ENERGIEFFEKTIVISERING

DIN PARTNER PÅ ENERGIEFFEKTIVISERING DIN PARTNER PÅ ENERGIEFFEKTIVISERING Korrekt indretning og køling af serverrum Reducer energiomkostningerne Forøg effektiviteten Få sikrere drift Lad os rådgive om korrekt køling og indretning af serverrum

Læs mere

Be10 Indtastninger og beregninger på køleanlæg og varmepumper

Be10 Indtastninger og beregninger på køleanlæg og varmepumper Be10 Indtastninger og beregninger på køleanlæg og varmepumper Pia Rasmussen Køle- og Varmepumpeteknik 3.marts 2011 copyright Danish Technological Institute Indhold Be10 beregningsmetoder Generelt Køleanlæg

Læs mere

ITEK og DI's kølingsvejledning til serverrum

ITEK og DI's kølingsvejledning til serverrum ITEK og DI's kølingsvejledning til serverrum 1 Udgivet af: ITEK og DI Redaktion: Henning Mortensen ISBN: 87-7353-7353-712-8 0.4.08 2 Forord Varme i serverrum er blevet et stigende problem i mange virksomheder

Læs mere

Energy Cool. Messe C Energikonference 26. Oktober 2011

Energy Cool. Messe C Energikonference 26. Oktober 2011 Energy Cool Messe C Energikonference 26. Oktober 2011 Profil Henrik Thorsen Stifter af Energy Cool 41 år Agenda Hvem er Energy Cool? Hvad kan Energy Cool tilbyde? Hvordan kan Energy Cool hjælpe dig? Hvem

Læs mere

Energihandlingsplan for Lægemiddelstyrelsen

Energihandlingsplan for Lægemiddelstyrelsen for Lægemiddelstyrelsen 2009 Grundlag for handlingsplanen Udsnit af cirkulærets tekst Denne handlingsplan er baseret på Cirkulære om energieffektivisering i statens institutioner. Den nedenstående tekst

Læs mere

I denne artikel vil der blive givet en kort beskrivelse af systemet design og reguleringsstrategi.

I denne artikel vil der blive givet en kort beskrivelse af systemet design og reguleringsstrategi. Transkritisk CO2 køling med varmegenvinding Transkritiske CO 2 -systemer har taget store markedsandele de seneste år. Baseret på synspunkter fra politikerne og den offentlige mening, er beslutningstagerne

Læs mere

Energihandlingsplan for Nordsøenheden

Energihandlingsplan for Nordsøenheden for Nordsøenheden 2009 Tekniske besparelsestiltag Dette er handlingsplanen for Nordsøenheden. Handlingsplanen er udarbejdet af energirådgiver Per Ruby, Stine Skaarup Madsen, Søren Vontillius og Malene

Læs mere

Miljøstyrelsen ønsker på baggrund af de eksisterende værktøjer at udvikle nye værktøjer for disse produktområder:

Miljøstyrelsen ønsker på baggrund af de eksisterende værktøjer at udvikle nye værktøjer for disse produktområder: NOTAT Projekt: Udvikling af TCO-værktøjer for datacenterudstyr for Miljøstyrelsen Emne: Branchehøring og følgegruppe for TCO-metoderne Dato: 13. april 2016 Til: Fra: Datacenterbranchen og indkøbere Viegand

Læs mere

Vil du gerne holde din varmepris i ro?

Vil du gerne holde din varmepris i ro? Vil du gerne holde din varmepris i ro? Ta din returtemperatur og følg din afkøling. Se indeni 1 LYSTRUP FJERNVARME Varmen fortsætter med at være billig - bare du bruger den fornuftigt I Lystrup, Elsted

Læs mere

Serverrumsvejledning. Center for Energibesparelser. Til virksomheder, der ønsker en god projektering, sikker drift og sund økonomi.

Serverrumsvejledning. Center for Energibesparelser. Til virksomheder, der ønsker en god projektering, sikker drift og sund økonomi. Center for Energibesparelser Serverrumsvejledning 2011 Til virksomheder, der ønsker en god projektering, sikker drift og sund økonomi Bliv klogere på: Elforbrug i serverrum Energistyring Robusthed og redundans

Læs mere

Varmepumper tendenser og udvikling. Svend V. Pedersen, Energi sektionen for køle og varmepumpeteknik

Varmepumper tendenser og udvikling. Svend V. Pedersen, Energi sektionen for køle og varmepumpeteknik Varmepumper tendenser og udvikling Svend V. Pedersen, Energi sektionen for køle og varmepumpeteknik Indhold Situation i EU og Danmark, politiske mål. Politiske mål EU Politiske mål Danmark og udfasning

Læs mere

Erfa-træf om energibesparelser FJERNKØLING. Rasmus Bundegaard Eriksen

Erfa-træf om energibesparelser FJERNKØLING. Rasmus Bundegaard Eriksen Erfa-træf om energibesparelser FJERNKØLING Rasmus Bundegaard Eriksen KØLEFORBRUGERNE Små anlæg Komfort Proceskøling Store anlæg POTENTIALE FOR FJERNKØLING 5.000 MW køling Betydeligt potentiale for fjernkøling

Læs mere

KAPACITETSSTYRET VS. ON/OFF- STYRET AC- & DC-AIRCONDITION TIL ELEKTRONIKKØLING

KAPACITETSSTYRET VS. ON/OFF- STYRET AC- & DC-AIRCONDITION TIL ELEKTRONIKKØLING KAPACITETSSTYRET VS. ON/OFF- STYRET AC- & DC-AIRCONDITION TIL ELEKTRONIKKØLING EHSAN B. HAGHIGHI PhD, Thermal Specialist Dantherm Cooling AB CHRISTIAN SAKSTRUP SENIOR PROJECT MANAGER, ELECTRONICS DANTHERM

Læs mere

file://d:\migrationserver\work\20120515t145008.479\20120515t145008.698\6f73682c-099e-4e6...

file://d:\migrationserver\work\20120515t145008.479\20120515t145008.698\6f73682c-099e-4e6... Page 1 of 1 From: Kristian E. Beyer Sent: 10-05-2012 09:16:15 To: Birgit Madsen; Niels Kaalund Jensen CC: Egon Erlandsen; Mie Arildsen Subject: Opdateret projektbeskrivelse Fjernkøling Follow Up Flag:

Læs mere

Indeklimaundersøgelse i 100 danske folkeskoler

Indeklimaundersøgelse i 100 danske folkeskoler Indeklimaundersøgelse i 100 danske folkeskoler - Tilbagemelding til skolerne Udarbejdet af: Eva Maria Larsen & Henriette Ryssing Menå Danmarks Tekniske Universitet December 2009 Introduktion Tak, fordi

Læs mere

Baggrunden bag transkritiske systemer. Eksempel

Baggrunden bag transkritiske systemer. Eksempel Høj effektivitet med CO2 varmegenvinding Køleanlæg med transkritisk CO 2 har taget markedsandele de seneste år. Siden 2007 har markedet i Danmark vendt sig fra konventionelle køleanlæg med HFC eller kaskade

Læs mere

Energitjek. Få mest muligt ud af din energi

Energitjek. Få mest muligt ud af din energi Energitjek Få mest muligt ud af din energi Energi og produktionsomkostninger Leder du efter produktivitetseffektivisering? Energitjek Et struktureret program for energioptimering Hvorfor energitjek? Et

Læs mere

Lavtemperaturfjernvarme. Christian Kepser, 19. marts 2013 Energi teknolog studerende. SFO Højkær

Lavtemperaturfjernvarme. Christian Kepser, 19. marts 2013 Energi teknolog studerende. SFO Højkær SFO Højkær Lavtemperaturfjernvarme Christian Kepser, 19. marts 213 Energi teknolog studerende Indledning Lavtemperatur fjernvarme er som nævnet antyder, fjernvarme med en lavere fremløbstemperatur. Fremløbstemperaturen

Læs mere

ELFORSK PSO-F&U 2007

ELFORSK PSO-F&U 2007 ELFORSK PSO-F&U 2007 Grundvandsvarmepumper og køling med grundvandsmagasiner som sæsonlager BILAG 1 Nomogrammer til beregning af pris for køling og opvarmning med ATES-anlæg Enopsol ApS Marts 2009 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Energihandlingsplan for Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, Flygtningenævnets Sekretariat i St. Kongensgade

Energihandlingsplan for Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, Flygtningenævnets Sekretariat i St. Kongensgade Energihandlingsplan for Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, Flygtningenævnets Sekretariat i St. Kongensgade Indholdsfortegnelse 1 SAMMENFATNING 3 2 GRUNDLAG FOR HANDLINGSPLANEN 4 2.1

Læs mere

Vejen til. bedre og billigere energirapporter. Godt for miljøet og bundlinjen R&M - EL. En strøm af kvalitet

Vejen til. bedre og billigere energirapporter. Godt for miljøet og bundlinjen R&M - EL. En strøm af kvalitet Vejen til bedre og billigere energirapporter ENERGIOPTIMERING Godt for miljøet og bundlinjen R&M - EL En strøm af kvalitet R&M-EL Energioptimering Nyt koncept sikrer bedre og billigere energirapporter

Læs mere

Titel Beskrivelse dato. måned år

Titel Beskrivelse dato. måned år Titel Beskrivelse dato. måned år Hvad er maskiner og processer Trykluftsanlæg Køleanlæg Vakuum Produktionsmaskiner Transportbånd, siloer og materialehåndtering Vakuum Trykluft - anvendelser Det mest in-effektive

Læs mere

Søren Østergaard Jensen, Nadeem Niwaz og Jan Viegand. Repræsentanter fra Forbrugerstyrelsen: Fra IT-afdelingen: Mladen Cipek og Bjarne Fischer

Søren Østergaard Jensen, Nadeem Niwaz og Jan Viegand. Repræsentanter fra Forbrugerstyrelsen: Fra IT-afdelingen: Mladen Cipek og Bjarne Fischer Forbrugerstyrelsen Indledende besøg Besøg d. 21/3-03 af: Søren Østergaard Jensen, Nadeem Niwaz og Jan Viegand Repræsentanter fra Forbrugerstyrelsen: Fra IT-afdelingen: Mladen Cipek og Bjarne Fischer Forbrugerstyrelsens

Læs mere

Bidrag til idékonkurrence Fjernvarmens Udviklingscenter Sommer 2011

Bidrag til idékonkurrence Fjernvarmens Udviklingscenter Sommer 2011 Bidrag til idékonkurrence Sommer 2011 Udarbejdet af: 08500 Mette Thordahl Nørgaard mettethordahl@gmail.com petersen_mads@hotmail.com Resumé Dette bidrag til idékonkurrencen har udgangspunkt i et afgangsprojekt.

Læs mere

LAVE VARMEUDGIFTER MED WELLMORE LUFT/VAND VARMEPUMPER

LAVE VARMEUDGIFTER MED WELLMORE LUFT/VAND VARMEPUMPER LAVE VARMEUDGIFTER MED WELLMORE LUFT/VAND VARMEPUMPER UDE LUFTEN INDE- HOLDER ALTID VARME OG VARMEN KAN UDNYTTES MED VARMEPUMPE Luften omkring os indeholder energi fra solen dette er også tilfældet selv

Læs mere

CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2012. Egen anlægs- og bygningsdrift

CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2012. Egen anlægs- og bygningsdrift CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2012 Egen anlægs- og bygningsdrift CO2 regnskab for Egedal Kommune 2012 Egedal Kommune indgik i efteråret 2008 en klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening.

Læs mere

DE LOKALE POTENTIALER APPLE OG ANDRE OVERSKUDSVARMEKILDER. Tom Diget, Distributionsleder, Viborg Fjernvarme

DE LOKALE POTENTIALER APPLE OG ANDRE OVERSKUDSVARMEKILDER. Tom Diget, Distributionsleder, Viborg Fjernvarme DE LOKALE POTENTIALER APPLE OG ANDRE OVERSKUDSVARMEKILDER. Tom Diget, Distributionsleder, Viborg Fjernvarme AFBUD FRA INDLÆGSHOLDER Chefkonsulent Peter Kristensen fra Vigand Maagøe har desværre meldt afbud,

Læs mere

CO 2. -opgørelse for for Morsø Kommune som virksomhed. Unbearable. Skulptur af Jens Galschiøt opstillet i anledning af Kulturmøde 2016

CO 2. -opgørelse for for Morsø Kommune som virksomhed. Unbearable. Skulptur af Jens Galschiøt opstillet i anledning af Kulturmøde 2016 -opgørelse for 2014-2015 for Morsø Kommune som virksomhed. Unbearable Skulptur af Jens Galschiøt opstillet i anledning af Kulturmøde 2016 Opgørelse af udledning for Morsø Kommune som virksomhed 2 Indledning

Læs mere

ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011

ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011 ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011 GRØNT REGNSKAB UDENRIGSMINISTERIET ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011 GRØNT REGNSKAB 1 Indholdsfortegnelse: 1. Grønt regnskab side 1 2. Samlet forbrug

Læs mere

Screening af energiforbruget

Screening af energiforbruget Screening af energiforbruget Screening af energiforbruget Hvad er forskellen på kortlægning og screening? Kortlægningen giver overblik over - Hvor energien bruges - Hvor meget der bruges Screeningen giver

Læs mere

Hvad har vi lært? del 2:

Hvad har vi lært? del 2: Hvad har vi lært? del 2: Tekniske forhold og erfaringer Varmepumper i forhold til biomasse Fleksibelt elforbrug Kombinationer med solfangere Køling af returvand Fjernvarmetemperaturenes betydning Specialkonsulent

Læs mere

ET MINI-KRAFTVARMEANLÆG

ET MINI-KRAFTVARMEANLÆG SÅDAN FUNGERER ET MINI-KRAFTVARMEANLÆG Et mini-kraftvarmeanlæg består af en gasmotor, som driver en generator, der producerer elektricitet. Kølevandet fra motoren og generatoren bruges til opvarmning.

Læs mere

Vejledning om ventilation og varmeforsyning

Vejledning om ventilation og varmeforsyning Vejledning om ventilation og varmeforsyning AlmenBolig+-boligerne er opført som lavenergiboliger, og har derfor et mindre varmebehov end traditionelle bygninger. Boligerne har et integreret anlæg, der

Læs mere

AFRAPPORTERING AF FASE 5, PROJEKT FLEKSIBELT ELFORBRUG

AFRAPPORTERING AF FASE 5, PROJEKT FLEKSIBELT ELFORBRUG AFRAPPORTERING AF FASE 5, PROJEKT FLEKSIBELT ELFORBRUG September 2011 Tage Petersen, Teknologisk Institut Projektet er støttet af Energi & Klima Center for Køle- og Varmepumpeteknik Indholdsfortegnelse

Læs mere

effektiv afkøling er god økonomi udnyt fjernvarmen bedst muligt og få økonomisk bonus

effektiv afkøling er god økonomi udnyt fjernvarmen bedst muligt og få økonomisk bonus effektiv afkøling er god økonomi udnyt fjernvarmen bedst muligt og få økonomisk bonus www.ke.dk 2 udnyt fjernvarmen og spar penge Så godt som alle københavnske hjem er i dag forsynet med fjernvarme. Men

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE VARMEPRODUCERENDE ANLÆG 0 1. Varmepumper 0 1

INDHOLDSFORTEGNELSE VARMEPRODUCERENDE ANLÆG 0 1. Varmepumper 0 1 INDHOLDSFORTEGNELSE VARMEPRODUCERENDE ANLÆG 0 1 Varmepumper 0 1 VARMEPRODUCERENDE ANLÆG VARMEPUMPER Registrering Varmepumper kan i mange tilfælde reducere energiforbruget til opvarmning og/eller varmt

Læs mere

ATES kan spare 50% på regningen til køling og opvarmning af bygninger i Danmark.

ATES kan spare 50% på regningen til køling og opvarmning af bygninger i Danmark. ATES kan spare 50% på regningen til køling og opvarmning af bygninger i Danmark. Stig Niemi Sørensen Energi & Miljø A/S Eggersvej 36 2900 Hellerup Danmark INDLEDNING Det nye bygningsreglement er trådt

Læs mere

Fremme af fleksibelt forbrug ved hjælp af tariffer

Fremme af fleksibelt forbrug ved hjælp af tariffer Fremme af fleksibelt forbrug ved hjælp af FJERNVARMENS TÆNKETANK Grøn Energi er fjernvarmens tænketank. Vi omsætter innovation og analyser til konkret handling til gavn for den grønne omstilling, vækst

Læs mere

Sådan sparer du. penge. med dit nye sparometer

Sådan sparer du. penge. med dit nye sparometer Sådan sparer du penge med dit nye sparometer Indstil dit sparometer BEMÆRK: Husk at trykke på START/STOP et par sekunder for at nulstille datahukommelsen inden man starter en måling. Sådan indstiller du

Læs mere

OPP Kalvebod Brygge. Bilag 3.4 // Eftervisning af energiforbrug til bygningsdrift

OPP Kalvebod Brygge. Bilag 3.4 // Eftervisning af energiforbrug til bygningsdrift Bilag 3.4 // Eftervisning af energiforbrug til bygningsdrift Indholdsfortegnelse 1 INDLEDNING...2 2 METODE TIL SAMMENLIGNING AF BYGNINGENS BEREGNEDE OG REELLE ENERGIFORBRUG...3 3 BEREGNING AF BYGNINGENS

Læs mere

Cronborg ApS Offenbachsvej 321 7500 Holstebro Denmark Tel. +45 4026 9550 For BD CVR nr. : 31859948 Att:

Cronborg ApS Offenbachsvej 321 7500 Holstebro Denmark Tel. +45 4026 9550 For BD CVR nr. : 31859948 Att: Cronborg ApS Offenbachsvej 321 75 Holstebro Denmark Tel. +45 426 955 For BD CVR nr. : 31859948 Att: www.cronborg.dk E-mail: info@cronborg.dk Eksempel Dato indsendt: -1- Dato: tilbud 27-5-13 11:25:54 Vor

Læs mere

Værktøj til økonomisk og miljømæssig analyse FJERNKØL 2.0. Beregningsværktøj for planlæggere og rådgivere udarbejdet med tilskud fra ELFORSK

Værktøj til økonomisk og miljømæssig analyse FJERNKØL 2.0. Beregningsværktøj for planlæggere og rådgivere udarbejdet med tilskud fra ELFORSK Værktøj til økonomisk og miljømæssig analyse Beregningsværktøj for planlæggere og rådgivere udarbejdet med tilskud fra ELFORSK Svend Erik Mikkelsen, COWI A/S 1 Agenda Hvad kan værktøjet? Hvordan virker

Læs mere

Grønt Regnskab 2012. Fredericia Kommune. Som virksomhed

Grønt Regnskab 2012. Fredericia Kommune. Som virksomhed Grønt Regnskab 212 Fredericia Kommune Som virksomhed Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 3 Elforbrug... 4 Varmeforbrug... 6 Transport... 7 Klima... 8 Vandforbrug... 1 Forbrug af sprøjtemidler... 11 Indledning

Læs mere

Energieffektivisering i industrien med højtemperaturvarmepumper. Lars Reinholdt Teknologisk Institut, Energi og Klima

Energieffektivisering i industrien med højtemperaturvarmepumper. Lars Reinholdt Teknologisk Institut, Energi og Klima Energieffektivisering i industrien med højtemperaturvarmepumper Lars Reinholdt Teknologisk Institut, Energi og Klima Højtemperaturvarmepumper Hvorfor nu? Varmepumper er en effektiv komponent til energieffektivisering

Læs mere

ENERGI- OG RESSOURCEEFFEKTIVE SMV ER (PRIORITETSAKSE 3) VEJLEDNING TIL DELTAGERVIRKSOMHEDER: SÅDAN BEREGNES EFFEKTERNE AF GRØNNE FORRETNINGSMODELLER

ENERGI- OG RESSOURCEEFFEKTIVE SMV ER (PRIORITETSAKSE 3) VEJLEDNING TIL DELTAGERVIRKSOMHEDER: SÅDAN BEREGNES EFFEKTERNE AF GRØNNE FORRETNINGSMODELLER REGIONALFONDEN 2014-2020 ENERGI- OG RESSOURCEEFFEKTIVE SMV ER (PRIORITETSAKSE 3) VEJLEDNING TIL DELTAGERVIRKSOMHEDER: SÅDAN BEREGNES EFFEKTERNE AF GRØNNE FORRETNINGSMODELLER Indhold Indledning... 1 Grønne

Læs mere

Vejledning om ventilation og varmeforsyning

Vejledning om ventilation og varmeforsyning Vejledning om ventilation og varmeforsyning AlmenBolig+ boligerne er opført som lavenergiboliger, og har derfor et mindre varmebehov end traditionelle bygninger. Boligerne har et integreret anlæg, der

Læs mere

Analyse af mulighed for at benytte lavtemperaturfjernvarme

Analyse af mulighed for at benytte lavtemperaturfjernvarme Analyse af mulighed for at benytte lavtemperaturfjernvarme Analyse af radiatoranlæg til eksisterende byggeri Denne rapport er en undersøgelse for mulighed for realisering af lavtemperaturfjernvarme i eksisterende

Læs mere

Effektiv afkøling betaler sig

Effektiv afkøling betaler sig Effektiv afkøling betaler sig 2 Udnyt fjernvarmen Returvand skal være så koldt som muligt Så godt som alle hovedstadsområdets hjem er i dag forsynet med fjernvarme. Men det er desværre langt fra alle,

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version Aarhus Kommune Miljørigtige køretøjer i Aarhus Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune COWI A/S Jens Chr Skous Vej 9 8000 Aarhus C Telefon 56 40 00 00 wwwcowidk Notat - kort version Indholdsfortegnelse

Læs mere

Greve Kommune. Grønt Regnskab og Klimakommuneopgørelse

Greve Kommune. Grønt Regnskab og Klimakommuneopgørelse Greve Kommune Grønt Regnskab 2011 og Klimakommuneopgørelse Ressourceforbrug på Greve Kommunes ejendomme i 2011 Indhold Grønt Regnskab 2011 Indledning s. 3 El s. 5 Varme s. 6 Varme s. 7 s. 8 Klimakommuneopgørelse

Læs mere

Bedre udnyttelse af FJERNVARMEN. få skik på AFKØLINGEN i dit varmeanlæg! FJERNVARME helt sikkert

Bedre udnyttelse af FJERNVARMEN. få skik på AFKØLINGEN i dit varmeanlæg! FJERNVARME helt sikkert Bedre udnyttelse af FJERNVARMEN få skik på AFKØLINGEN i dit varmeanlæg! FJERNVARME helt sikkert Sådan er det med FJERNVARME Rød = fremløb Blå = returløb I princippet er der med fjernvarme tale om en slags

Læs mere

JN Data A/S. Energibesparelser og Lessons Learned

JN Data A/S. Energibesparelser og Lessons Learned JN Data A/S Energibesparelser og Lessons Learned Kort om JN Data A/S Ejet 50/50 af Jyske Bank og Nykredit Partner BEC, SDC og BankData Mission: Levere sikker og stabil drift I 2008 valgte JN Data at lade

Læs mere

Valg af kedelstørrelse i forhold til husets dimensionerende varmetab. Notat August 2003

Valg af kedelstørrelse i forhold til husets dimensionerende varmetab. Notat August 2003 Valg af kedelstørrelse i forhold til husets dimensionerende varmetab Notat August 03 DGC-notat 1/10 Valg af kedelstørrelse i forhold til husets dimensionerende varmetab Indledning I tilbudsmaterialet for

Læs mere

Energi i Egedal de kommunale ejendomme

Energi i Egedal de kommunale ejendomme Energi i Egedal de kommunale ejendomme Status på arbejdet med energi i egne bygninger 2013 2020 Mål for Egedal Kommune Egedal Kommune har som mål at reducere energiforbruget og CO2-udslippet i egne bygninger

Læs mere

powerperfector Optimer el-forbruget og spar på driftsbudgetterne

powerperfector Optimer el-forbruget og spar på driftsbudgetterne powerperfector Optimer el-forbruget og spar på driftsbudgetterne Beboer Sænk spændingen og sænk el-regningen Stigende el-priser er i stadig højere grad med til at lægge pres på både offentlige og private

Læs mere

Erfaringer fra projektet Energioptimalt design af dambrug Christina Monrad Andersen, Lokalenergi

Erfaringer fra projektet Energioptimalt design af dambrug Christina Monrad Andersen, Lokalenergi Energioptimering på dambrug Erfaringer fra projektet Energioptimalt design af dambrug Christina Monrad Andersen, Lokalenergi Deltagere i projektet Dansk Akvakultur Teknologisk Institut Lokalenergi Dambrug:

Læs mere

Energigennemgang af Klima og Energiministeriet

Energigennemgang af Klima og Energiministeriet Energigennemgang af Klima og Energiministeriet 2009 Klima- og Energiministeriet Tekniske besparelsestiltag Denne energigennemgang af Klima og Energiministeriet er udarbejdet af energirådgiver Per Ruby,

Læs mere

Klimakommunehandlingsplan. Plan til implementering af Klimakommune-aftalen med Danmarks Naturfredningsforening Udgave 1, maj 2010

Klimakommunehandlingsplan. Plan til implementering af Klimakommune-aftalen med Danmarks Naturfredningsforening Udgave 1, maj 2010 Klimakommunehandlingsplan 2009-2012 Udgave 1, maj 2010 Indhold Indledning... 3 Projekter og tiltag til realisering af reduktionsmål... 4 EPC på skoler... 4 Tiltag... 4 Reduktionspotentiale... 5 Tidspunkt

Læs mere

Vejledning om varmeforsyning

Vejledning om varmeforsyning Vejledning om varmeforsyning 1. Generel info om ventilationssystemet 2. Ventilations - brugervejledning 3. Andre indstillinger 4. Vedligeholdelse, udskiftning af filter (a d) 5. Energiråd 1. Generel info

Læs mere

Prisværdig energiadfærd projekter der sparer energi Indsendelse af kandidater til Energiforum Danmarks pris for Prisværdig energiadfærd

Prisværdig energiadfærd projekter der sparer energi Indsendelse af kandidater til Energiforum Danmarks pris for Prisværdig energiadfærd Prisværdig energiadfærd projekter der sparer energi Indsendelse af kandidater til Energiforum Danmarks pris for Prisværdig energiadfærd Titel (en overskrift der fortæller lidt om projektet) Organisation/

Læs mere

Genoptræningsplaner til personer med psykisk sygdom

Genoptræningsplaner til personer med psykisk sygdom Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del Bilag 237 Offentligt Genoptræningsplaner til personer med psykisk sygdom Analyse Danske Fysioterapeuter Indholdsfortegnelse 1 Resumé 3 2 Økonomiske

Læs mere

Vi sætter fokus på. CO 2 -aftryk. - reducerede CO 2 -emissioner til gavn for alle

Vi sætter fokus på. CO 2 -aftryk. - reducerede CO 2 -emissioner til gavn for alle Vi sætter fokus på CO 2 -aftryk 2015 - reducerede CO 2 -emissioner til gavn for alle Forsyningen udleder mindre CO 2 Mere grøn strøm! Fra år til år opgør Energinet.dk, hvordan vores strøm sammensættes.

Læs mere

CO 2 regnskab for Egedal Kommune Egen anlægs- og bygningsdrift

CO 2 regnskab for Egedal Kommune Egen anlægs- og bygningsdrift CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2011 Egen anlægs- og bygningsdrift CO2 regnskab for Egedal Kommune 2011 Egedal Kommune indgik i efteråret 2008 en klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening

Læs mere

Energirapport. Indsatskatalog for energioptimering hos N.H. Stål. Udarbejdet af: Karsten M. Jacobsen

Energirapport. Indsatskatalog for energioptimering hos N.H. Stål. Udarbejdet af: Karsten M. Jacobsen Energirapport Indsatskatalog for energioptimering hos N.H. Stål Udarbejdet af: Karsten M. Jacobsen 1 N.H. Stål 1. Indledning Projektet DS ESCO Energieffektivisering i små og mellemstore virksomheder er

Læs mere

Elforsk programmet prioriterer at:

Elforsk programmet prioriterer at: Elforsk programmet prioriterer at: Styrke indsatsen for energieffektivisering set i lyset af den europæiske CO2 kvoteregulering Styrke integrationen af design, funktionalitet, brugervenlighed og omkostningseffektivitet

Læs mere

SCOP og Be10. Teknologisk Institut, Århus Dato: d. 12/11-2013

SCOP og Be10. Teknologisk Institut, Århus Dato: d. 12/11-2013 SCOP og Be10 Teknologisk Institut, Århus Dato: d. 12/11-2013 Hvorfor dette indlæg? Be10 er et dynamisk program der bruges i mange sammenhæng til bl.a. energiberegninger i bygninger. Viden omkring beregningsmetoden

Læs mere

DANSK VARMEPUMPE INDUSTRI A/S

DANSK VARMEPUMPE INDUSTRI A/S Jordvarme Væske/Vand DVI VV45/60/85 kw - endnu lavere energiforbrug DANSK VARMEPUMPE INDUSTRI A/S Intelligent & fleksibelt system Kaskadekobling Produktserien VV45-85 er udviklet med henblik på kaskadekoblig

Læs mere

Drejebog til store varmepumper

Drejebog til store varmepumper Drejebog til store varmepumper Lars Reinholdt Teknologisk Institut 12. og 17. juni 2015 Indhold Hvorfor varmepumper? Potentialet for højtemperatur varmepumper Drejebogen (med lidt teori) Inspirationskataloget

Læs mere

Performancetest Case om IDA-huset. Eksempel på bygningsrenovering med skarp fokus på det termiske indeklima i opholdszonen

Performancetest Case om IDA-huset. Eksempel på bygningsrenovering med skarp fokus på det termiske indeklima i opholdszonen Performancetest Case om IDA-huset Eksempel på bygningsrenovering med skarp fokus på det termiske indeklima i opholdszonen Nyt er godt Men det er ikke altid det der til rådighed Ofte står vi ikke med en

Læs mere

Renere produkter. HFC-frie mælkekøleanlæg

Renere produkter. HFC-frie mælkekøleanlæg Renere produkter J.nr. M126-0375 Bilag til hovedrapport HFC-frie mælkekøleanlæg 2 demonstrationsanlæg hos: - Mælkeproducent Poul Sørensen - Danmarks Jordbrugsforskning Forfatter(e) Lasse Søe, eknologisk

Læs mere

Renovering/udskiftning af varmekilder og varmeanlæg. Indhold. Christian Holm Christiansen, Teknologisk Institut, Energieffektivisering og ventilation

Renovering/udskiftning af varmekilder og varmeanlæg. Indhold. Christian Holm Christiansen, Teknologisk Institut, Energieffektivisering og ventilation Renovering/udskiftning af varmekilder og varmeanlæg Christian Holm Christiansen, Teknologisk Institut, Energieffektivisering og ventilation cnc@teknologisk.dk Indhold Regulering og virkemidler Varmekilder

Læs mere

Spar op til 70% om året på varmekontoen... - og få samtidig et perfekt indeklima! Inverter R-410A Luft til Vand Varmepumpe Energiklasse A

Spar op til 70% om året på varmekontoen... - og få samtidig et perfekt indeklima! Inverter R-410A Luft til Vand Varmepumpe Energiklasse A Spar op til 70% om året på varmekontoen... - og få samtidig et perfekt indeklima! Inverter R-410A Luft til Vand Varmepumpe Energiklasse A Høj effekt, høj kvalitet og lavt energiforbrug - det bedste valg

Læs mere

Måling af elforbrug, synliggørelse og energibesparelser v/nadeem Niwaz Elsparefonden

Måling af elforbrug, synliggørelse og energibesparelser v/nadeem Niwaz Elsparefonden Måling af elforbrug, synliggørelse og energibesparelser v/nadeem Niwaz Elsparefonden Indhold Elsparefondens Handlingsplan 2004 Projekter/kampagner om synliggørelse af Elforbrug Elsparefondens Handlingsplan

Læs mere

Grundvandskøling. Svend Erik Mikkelsen. Seniorspecialist COWI A/S. sem@cowi.dk

Grundvandskøling. Svend Erik Mikkelsen. Seniorspecialist COWI A/S. sem@cowi.dk Grundvandskøling Svend Erik Mikkelsen Seniorspecialist COWI A/S sem@cowi.dk 1 Princip 2 Udvidelse af begrebet grundvandskøling Fakta Kildetemperatur på konstant ca. 10 grader C året rundt Kan bruges direkte

Læs mere

INDUSTRIEL OVERSKUDSVARME. Rammebetingelser

INDUSTRIEL OVERSKUDSVARME. Rammebetingelser INDUSTRIEL OVERSKUDSVARME Rammebetingelser VIEGAND MAAGØE OVERSKUDSVARME Potentiale, teknisk & økonomisk Udvikling af løsning: Optimering af processen (ingen overskudsvarme tilbage) Udnyttelse til proces

Læs mere

Clorius Energistyring. Besparelser med optimal komfort

Clorius Energistyring. Besparelser med optimal komfort 99.50.20-A Clorius Energistyring Besparelser med optimal komfort En vejledning til hvordan du kan holde varmen og samtidig belaste miljøet og din økonomi mindst muligt! Gælder for 1-strengede anlæg. Indholdsfortegnelse

Læs mere

CO 2 regnskab for virksomheden Skanderborg Kommune

CO 2 regnskab for virksomheden Skanderborg Kommune CO 2 regnskab 2010 for virksomheden Skanderborg Kommune Skanderborg Kommune Oktober 2011 Indholdsfortegnelse Side 3 Side 3 Side 5 Side 10 Skanderborg Kommune er en Klimakommune Energiforbrug og CO 2 udledning

Læs mere

517millioner. tons CO2 kunne spares hvert år,

517millioner. tons CO2 kunne spares hvert år, MAKING MODERN LIVING POSSIBLE Spar energi og CO2 i dag Løsningerne er klar! 517millioner tons CO2 kunne spares hvert år, hvis Europa fordoblede brugen af fjernvarme til 18-20 % og samtidig øgede andelen

Læs mere

2014 monitoreringsrapport

2014 monitoreringsrapport 2014 monitoreringsrapport Sønderborg-områdets samlede udvikling i energiforbrug og CO2-udledning for perioden 2007-2014 1. Konklusion & forudsætninger I 2014 er Sønderborg-områdets CO 2-udledningen reduceret

Læs mere

Notat vedr. modeller for kontrolleret udvikling af solcellebranchen i Danmark. Dansk Solcelleforening

Notat vedr. modeller for kontrolleret udvikling af solcellebranchen i Danmark. Dansk Solcelleforening Notat vedr. modeller for kontrolleret udvikling af solcellebranchen i Danmark Dansk Solcelleforening Indledning Skiftende danske regeringer har haft ambitiøse målsætninger for at reducere udledningen af

Læs mere

Screening af energiforbruget - Repetition

Screening af energiforbruget - Repetition Screening af energiforbruget - Repetition Resultater fra kortlægningen er udgangspunkt Kurver Nøgletal Mazda 323 FK 98 739 Diesel påfyldt Kørte km siden sidste påfyldning Nøgletal Udledni ng af CO2 Dato

Læs mere

Indledende besøg. Poul Ib Pedersen

Indledende besøg. Poul Ib Pedersen Kolding Kommune 1 Indledende besøg Besøg d. 6/3-03 af: Repræsentanter for Kolding Kommune: Søren Østergaard Jensen og Nadeem Niwaz Energiansvarlig Torben Chr. Andersen og it-chef Poul Ib Pedersen Kolding

Læs mere

Kom godt i gang med eforsyning

Kom godt i gang med eforsyning Kom godt i gang med eforsyning August 2016 Indhold Kom godt i gang... side 3 Mit forbrug... side 3 Mine dokumenter... side 4 Sammenlign forbrug... side 4 Mine oplysninger... side 4 Tilknyt andre forbrugere...

Læs mere

Lavtemperatur overskudsvarme og fjernkøling. Idéudvikling Af Tom Diget Td@viborg-fjernvarme.dk

Lavtemperatur overskudsvarme og fjernkøling. Idéudvikling Af Tom Diget Td@viborg-fjernvarme.dk Lavtemperatur overskudsvarme og fjernkøling Idéudvikling Af Tom Diget Td@viborg-fjernvarme.dk Baggrund for emnet Viborg har lang erfaring med at reducere temperaturen, og indgår i flere Erfa-sammenhæng

Læs mere

PRIVATE HUSSTANDE. www.energisol.dk ENERGISOL SOLCELLEANLÆG OG RÅDGIVNING I TOPKVALITET. det er ren energi

PRIVATE HUSSTANDE. www.energisol.dk ENERGISOL SOLCELLEANLÆG OG RÅDGIVNING I TOPKVALITET. det er ren energi PRIVATE HUSSTANDE www.energisol.dk ENERGISOL SOLCELLEANLÆG OG RÅDGIVNING I TOPKVALITET det er ren energi Monokrystallinsk anlæg installeret af EnergiSOL. Installeret effekt 7.020 Wp. SOLCELLEANLÆG ER STADIG

Læs mere

vinduer 21,8 o C (ca. 1.2 m højde) rack UPS Plan over serverrummet hos Rigsrevisionen. De røde tal er temperaturer målt ved besøget.

vinduer 21,8 o C (ca. 1.2 m højde) rack UPS Plan over serverrummet hos Rigsrevisionen. De røde tal er temperaturer målt ved besøget. Rigsrevisionen 1 Indledende besøg Besøg d. 19/6-03 af: Repræsentant fra Rigsrevisionen: Søren Østergaard Jensen Bo Brabrand og Ulf Aunsøe Rigsrevisionens serverrum er beliggende på 3 sal. Serverrummet

Læs mere

Notat. TEKNIK OG MILJØ Center for Miljø og Energi Aarhus Kommune. Punkt 5 til Teknisk Udvalgs møde Mandag den 12. december 2016

Notat. TEKNIK OG MILJØ Center for Miljø og Energi Aarhus Kommune. Punkt 5 til Teknisk Udvalgs møde Mandag den 12. december 2016 Notat Side 1 af 6 Til Teknisk Udvalg Til Orientering Kopi til CO2 kortlægning 2015 for Aarhus som samfund TEKNIK OG MILJØ Center for Miljø og Energi Aarhus Kommune Sammenfatning Der er foretaget en CO2

Læs mere

as a Service Dynamisk infrastruktur

as a Service Dynamisk infrastruktur Dynamisk infrastruktur Vi bygger dynamisk infrastruktur...... og holder den kørende Om jeres it-infrastruktur fungerer optimalt, er i bund og grund et spørgsmål om kapacitet. Og så er det et spørgsmål

Læs mere