Hvordan får man en hel skole til at gå i læsetakt? Erfaringer fra det eksemplariske forløb på Vestre Skole i Middelfart

Transkript

1 Hvordan får man en hel skole til at gå i læsetakt? Erfaringer fra det eksemplariske forløb på Vestre Skole i Middelfart Hanne Brixtofte Petersen UCL

2 Hensigten med det eksemplariske forløb på Vestre Skole har været at formulere en plan for arbejdet med faglig læsning, der kan fungere som et kollegialt forpligtetshedsdokument. Forløbet omfattede alle skolens lærere og blev ledet af en styregruppe på skolen i tæt samarbejde med konsulenten fra UCL. Ca. 50 lærere har, gennem oplæg, gruppedrøftelser og konsulentbesøg, haft til opgave at finde fælles fodslag om at opprioritere faglig læsning i den daglige undervisning. Resultatet blev et godt dokument men turen dertil er foregået i al slags vejr fra sommerbrise til truende skyer i horisonten. Vi vil gerne dele vores erfaringer med jer med udgangspunkt i processens milepæle hvordan fandt vi et fælles fokus. I workshoppen kan I høre om faglig læsning set i et skoleudviklingsperspektiv, læsevejlederen som forandringsagent og fagudvalgenes betydning for udvikling af en kultur omkring faglig læsning. I skal samtidig arbejde konkret med temaerne: Fra faghæfte til faglig læsning - fra trinmål til sproglige mål, makkerlæsning i alle fag og før-læsning som hjemmearbejde

3 Processen Skoleudvikling om læsning Aktører Indholdet Oplæg og praksis Fagudvalgenes arbejde Eksempler Resultater Forpligtethedsdokument Styregruppen Læsevejlederopgaver/ledelsesopgaver Indhold i oplæg og øvelser

4 Ansøgning : ønsket om en handleplan for faglig læsning på skolen. Nedsættelse af styregruppe Forberedelse Aftaler internt timer osv. Aftaler eksternt med konsulent Eksemplarisk forløb

5 Ledelsen Ildsjælene TR Aktører og en hel pose timer

6 Indpisker Organisator grupper lokaler osv. Holder konsulenten informeret og til ilden Planlægger sammen med konsulenten og reviderer i samarbejde mål og midler. Styregruppen

7 Hvilken praksis ønsker I ændret? Hvad ønsker I den ændret i retning af? Hvilke resursepersoner kan der trækkes på i forløbet? Optakt

8 Eleverne skal kunne anvende strategier i alle fag Fælles fokus på metoder og anvendelse læsning i alle fag Brede danskdicipliner ud Samarbejde om læsning Fagudvalgene på banen Hvad skal praksis ændres i forhold til?

9 Lærerens indsigt Elevens indsigt Lærerens indsats at undervise Elevens indsats At deltage aktivt i læreprocessen

10 Hvad styrer udmøntningen af fælles tiltag på skolen? Hvem og hvad plejer at sætte udviklingsprocesser i gang her? Hvem plejer at igangsætte udviklingsprocesser her på skolen? Hvem plejer at styre udviklingsprocesser? Konsulentens overvejelser

11 Det uskrevne? Det nedskrevne? Forpligtethed på

12 Hvis nu der ikke er tradition for, at fælles nedskrevne procedurer mm. fører til en fælles forpligtelse for alle på at ændre praksis hvorfor skulle en handleplan for læsning så kunne det? Forpligtelse

13 Skoleniveau Styregruppeniveau Lærerniveau Anerkendelse, forstyrrelse og refleksion

14 Anerkendelse Forstyrrelse Refleksion

15

16

17 Læs to og to- Tal om kilden hvor er den fra? Hvem har skrevet den? og hvornår? Se på spørgsmålene Den ene læser fra punktum til punktum Makkerparret taler om indholdet Er der noget i det læste der peger mod spørgsmålene? Hvis der er ord eller vendinger I ikke forstår sættes et? Efter endt læsning samles? Drøvtyg teksten

18 Finder eleven det rigtige svar? Kan eleven begrunde sit svar med forhold i teksten? Viser eleven, at hun har forstået problemstillingen? Produktperspektiv

19 Hvordan arbejder eleven med at finde svar? Hvad gør eleven undervejs i sin læsning for at finde svar? Hvordan bruger eleven den viden, hun har om kilder og emnet til at finde svar? Kan eleven gøre rede for, hvordan hun arbejdede med at finde svar? Procesperspektiv

20 Tekst læringsrum Elev lærer Faglig læsning

21 Produktfokus Procesfokus Kulturændring

22 Direkte/eksplicit undervisning Indirekte/implicit undervisning Metoden i fokus Målet med undervisningen er at lære metoden emnet kendt Læreren modellerer Eleverne arbejder i makkerpar Eleverne arbejder individuelt Tilegnelse af metoden evalueres Det faglige emne i fokus Metoden fx relationskort anvendes som metode ( middel) Metoden introduceres på en givet fagligt emne, og eleverne arbejder med metoden Fokus på det faglige indhold Tilegnelsen af det faglige indhold evalueres Hvad vil det sige at undervise i læsning?

23 Lærer perspektiv Viden om læsning i de faglige kontekster Repertoire af strategier Udvikling af elevernes faglig læsning Motivation Mål og mestring

24 elevperspektiv Læsestr a tegier Læse udvik ling Bag grunds viden læsemo tivation

25 Jeg vil gerne, men det passer meget dårligt med den måde jeg arbejder på i min klasse Det er slet ikke noget problem for mine elever at læse det, fordi de har fået det gennemgået mange gange Jeg kan godt gøre det, hvis det er det, vi skal men jeg forstår ikke hvad det skal til for De dygtige elever tager det hurtigt til sig, og så vil de bare gerne i gang at arbejde Mit fag er et prøvefag, og jeg har svært nok med at nå at gennemgå stoffet i forvejen Problemstillinger

26 Kulturændring Ændring af vaner Procesfokus Vilje

27 1. Læreren skal være kompetent til at: - Planlægge - Gennemføre - Evaluere 2. Læreren skal være kompetent til at fortolke og selv være med til at udarbejde læreplaner. 3. Læreren skal være kompetent til løbende at: - Diskutere visioner, værdigrundlag og pædagogisk målsætning for undervisningen med kollegerne - Forholde sig kritisk til modsigelser mellem det man vil (hensigten) og det man gør (praksis). Læseunderviserens kompetencer

28 Læseprocesteori (læseforståelse) Kognitiv teori Læringsteori Faglig læsning

29 Fagets sprog Fagets tekster Læse, forstå og bearbejde viden og informationer Anvende fagets sprog i tale og skrift, tegning, og udtryk i forskellige medier

30 Kommandoord/byd eform Hvad betyder det i denne sammenhæng/dett e fag? forklar Fysik, dansk, matematik vis undersøg diskuter begrund argumenter tegn analyser Hvad skal jeg gøre? Opgave instruktion 30

31 Anvende Beskrive Vurdere Sammenholde Sammenligne Argumentere Fortælle Formidle Gøre rede for I genrer som Beskrivelser Definitioner Instruktioner Forklaringer Fortællinger Skrift og tale typiske trinmål

32 tale Lytte læse Skrive/tegne/udtrykke i forskellige medier gøre

33 Sprog Trinmål efter Trinmål efter Trinmål efter Tale/udtrykke sig mundtligt i forskellige medier Skrive /udtrykke sig på skrift i forskellige medier Læse/indsamle og bearbejde viden fra forskellige medier Sprog og læsning i fagene

34 Klart formål med læsningen Kendskab til relevante strategier Forventning om mestring Aktiv læseindstilling Forventning om at MIN læsning har betydning Adgang til hjælpemidler f.eks. adgang til IT Læsemotivation /læseformål

35 Relevant faglig viden Viden om tekster Viden om læsning Fagligt ordforråd Viden om verden Ordforråd i bredden og dybden Baggrundsviden

36 Hvad skal eleverne lære ved at arbejde med denne side? / faglige mål Sproglige mål/ eleverne skal : Beskrive Forklare Definere Anvende Lærerens forberedelse:

37 1: finder kommandoord 2 : laver grænser mellem opgaverne 1 klasse matematik

38 Opgave 1: Besvar følgende: Hvad skal vi? Hvad ved vi? Hvad på siden skal vi bruge? Hvordan vil vi gøre? Fra opgave til instruktion

39 Overbygning: Hvad skal eleverne lære om kredsløb i forbindelse med økologi i 8. klasse? Forberedelse

40 Giver tekstens indledning et hint om hvilke baggrundskundskaber eleverne skal trække ind? Skal opslaget læses fortløbende eller. Hvad bidrager illustrationerne med for at forstå teksten? Er der forklaringer på vanskelige ord og begreber? Indeholder teksten en for faget typisk repræsentationsform? hvilke ord er fagfaglige/afledte/særlige formuleringer?

41 Overskriftsmester noter ned Grænsedrager Beskriv vandets kredsløb Beskriv haren og stoffernes kredsløb Formuler spørgsmål /hypoteser Indled med: - er det rigtigt forstået at - hvilken sammenhæng er der mellem Vandets kredsløb

42 Når undervisningen skal fremme elevernes læseudvikling må de undervises af lærere der: opstiller tydelige faglige mål for undervisningen dvs. at fagets trinmål er omsat til mål for mindre forløb og at målene er formuleret så eleverne kan forstå dem- opstiller læseformål sammen med eleverne på baggrund af de faglige mål overvejer hvordan de kan åbne teksterne for eleverne overvejer hvordan eleverne skal arbejde med lærebogen

43 underviser i deres fags teksttyper kender deres fags sprog og tekster aktiverer elevernes baggrundsviden ikke kun om det faglige indhold i undervisningen men også om fagets sprog, tekster og læsestrategier skaber meningsfulde undervisningssammenhænge, hvor eleven oplever, at det er nødvendigt at yde en indsats for at indfri læseformålet giver eleverne en reel mulighed for at indfri læseformålet teksten skal matche eleven anvender fagets sprog og skaber mange situationer,hvor eleverne skal bruge fagets sprog i tale, og på skrift.

44 kende levende cellers bygning og funktion give eksempler på gener som bærere af biologisk information og deres betydning for arvelighed kende funktionen af ukønnet og kønnet formering på celle- og organismeniveau, herunder menneskets forplantning Trinmål biologi 8 kl

45 kende vigtige metoder inden for genteknologi, herunder gensplejsning og kloning samt vurdere metoderne i forhold til naturlige processer.

46 Mål...hvad skal jeg kunne Kunne forskellen på arv og miljø Kunne navne og funktioner på kromosomer,dna, RNA, T- RNA,celle, baser Kunne forklare proteinsyntesen vha. tegning side Kunne give 2 eksempler på hvad man bruger DNA til Kunne forklare forskel på mitose og meiose vha viten.no Kunne lave krydsningsforsøg vha. skema Kunne forklare vigende og dominerende gen Kunne forklare kønsbunden arv Kunne definationen på en mutation Kunne give eksempler på gode og skadelige mutationer. Kunne forklarer hvorfor rugekøer anvendes. Kunne kloningsprocessen. Kunne give 2 eksempler hvor man med fordel kan bruge gensplejsning. Kunne forklare hvordan de forgående teknikker anvendes ny til dags ( vha side 28-31) Kunne forklare reagensglasmetoden. Kunne forklare genterapi vha. tegning side 35 Mine mål kan kan næsten Kan ikke

47 Mål...hvad skal jeg kunne dine mål kan ka n næ ste n Kan ikke Kunne forklare proteinsyntesen vha. tegning side Kunne give 2 eksempler på hvad man bruger DNA til Kunne forklare forskel på mitose og meiose vha viten.no Kunne lave krydsningsforsøg vha. skema Kunne forklare hvordan de foregående teknikker anvendes nu til dags ( vha side 28-31) Kunne forklare reagensglasmetoden. Kunne forklare genterapi vha. tegning side 35