Forflytningspædagogik for forflytningsvejledere

Transkript

1 U N V E R S T Y C O L L E G E L L L E B Æ L T Forflytningspædagogik for forflytningsvejledere Per Norup Pædagogisk konsulent BAR Social & Sundhed Fagligt træf 2015 UNVERSTY COLLEGE U N V E R S T Y C O L L E G E L L L E B Æ L T

2 Min målgruppeanalyse på da.padlet.com/pernorupprivat/l1ueeqjtk4 U N V E R S T Y C O L L E G E L L L E B Æ L T

3 Formål * med workshop Formålet med workshoppen er, at deltagerne bliver i stand til at støtte kollegers læring omkring forflytninger på en kvalificeret og individuel måde *) Besvarer spørgsmål som: Hvad er hensigten med undervisningen? Hvorfor er undervisningen blevet til? Hvilken situation i arbejdet skal undervisningen sætte deltageren i stand til at håndtere? U N V E R S T Y C O L L E G E L L L E B Æ L T

4 Mål * for workshop Efter endt undervisning/workshop Kan deltagerne genkende det særlige ved voksnes læring Kan deltagerne nævne eksempler på, hvordan forskellige voksne lærer forskelligt Ser deltagerne værdien i de gennemgåede pædagogiske virkemidler og udtrykker villighed til at afprøve dem i egen praksis *) Besvarer spørgsmålet om, hvad deltageren konkret fagligt kan efter endt undervisning hvilken viden, færdighed og/eller holdning har hun opnået? U N V E R S T Y C O L L E G E L L L E B Æ L T

5 ndledning ndhold (program) Begrebsafklaring: undervisning og læring Selvevaluering hvad skal jeg bevare, udvikle, afvikle? Planlægningsværktøjer og pædagogiske virkemidler Det særlige ved voksnes læring konsekvenserne for os som undervisere! Struktur i undervisningen vha. Fisken Formål og mål for undervisningen Hvordan kommer jeg videre (og får lært at anvende det lærte)? og U N V E R S T Y C O L L E G E L L L E B Æ L T

6 Forventningsafstemning Hvordan lyder det? U N V E R S T Y C O L L E G E L L L E B Æ L T

7 Hvem er underviseren? Pædagogisk konsulent (freelance i bl.a. UCL) Underviser bl.a. på Akademiuddannelse i Ungdoms- og voksenundervisning og AVG (Almen Voksenpædagogiske Grunduddannelse) Forstår begreberne vejledning som undervisning, og vejleder som underviser Ambitionen er eksemplarisk undervisning Så læg mærke til, hvad jeg gør, lyt til andres erfaringer, og tag noter eller andet så du får mest muligt med hjem. Brug fx arkene Redskabskurven og Vejen frem undervejs Opfordring Brug din kvajeret Stil de dumme spørgsmål Per Norup, [email protected], mobil U N V E R S T Y C O L L E G E L L L E B Æ L T

8 Begrebsafklaring: Undervisning - læring Undervisning er ikke nødvendigvis = læring ( hvert fald ikke nødvendigvis = den tilsigtede læring) U N V E R S T Y C O L L E G E L L L E B Æ L T

9 Undervisning - begrebsafklaring Et samarbejde mellem underviser og deltagere om at nå et bestemt mål eller En planlagt og målrettet aktivitet, der har til formål at fremme læring hos dem, der deltager i aktiviteten. Er et samarbejde mellem underviser og deltagere Undervisning er en særlig social relation, hvor der målrettet ydes støtte til elevens læring Formålet med undervisning er optimering af læring U N V E R S T Y C O L L E G E L L L E B Æ L T

10 Læring - begrebsafklaring De indre processer, der foregår i den person, som er i gang med at tilegne sig nyt (viden/færdighed/holdning) eller Læring forstås generelt som alle processer der fører til en varig kapacitetsændring - det være sig af kropslig, erkendelsesmæssig, færdighedsmæssig, følelsesmæssig, holdningsmæssig eller social karakter og som ikke udelukkende drejer sig om biologisk modning eller aldring U N V E R S T Y C O L L E G E L L L E B Æ L T

11 Læring Læring er en proces, hvor den lærende selv er aktiv Læring foregår altid i en kontekst, som vil præge læringsresultatet Læring er individuel Resultatet af læring kan være svær at italesætte (fx tavs viden). Eksempler? U N V E R S T Y C O L L E G E L L L E B Æ L T

12 Selv-evaluering Refleksioner over egen praksis som underviser Spørg dig selv: Hvad skal jeg 1) Bevare Hvad fungerer godt succeshistorier 2) Udvikle Hvad kan blive bedre 3) Afvikle Hvad er ikke relevant for min undervisning Hvad er ikke egnet til min undervisning U N V E R S T Y C O L L E G E L L L E B Æ L T

13 Hvad skal jeg bevare? Fællesøvelse Hvad fungerer godt ifm. vejledning / undervisning / formidling dine succeshistorier? Via opstilling i en ydercirkel og en indercirkel samtaler i, i par over for hinanden Alle par taler samtidig 2-3 min. dialog Ved signal rykker ydercirkelen en gang til deres højre (mod uret) Øvelsen gentages 2 gange Metode: Dobbeltcirkel U N V E R S T Y C O L L E G E L L L E B Æ L T

14 Hvad har jeg brug for at lære? Fællesøvelse Hvis dét du gerne vil kunne eller blive bedre til ifm. undervisning/vejledning, skal formuleres som et spørgsmål, hvordan skal det så lyde? (Hvorfor har du meldt dig til denne workshop?) Start Taget hul på Godt i gang mål / ikke længere relevant Metode: Øvelse Læringslinjen U N V E R S T Y C O L L E G E L L L E B Æ L T

15 Planlægningsværktøjer og pædagogiske virkemidler U N V E R S T Y C O L L E G E L L L E B Æ L T

16 Grundlæggende didaktiske kategorier Deltagernes forudsætninger Metoder Formål Pointer: ndhold Mål Det hele skal gerne passe til hinanden Ændringer ét sted, påvirker de andre elementer som du så må tilpasse Undervisningen skal gerne være en passende forstyrrelse U N V E R S T Y C O L L E G E L L L E B Æ L T

17 Paralleller til Forflytningsblomsten? U N V E R S T Y C O L L E G E L L L E B Æ L T

18 Voksnes læring U N V E R S T Y C O L L E G E L L L E B Æ L T

19 Voksendommen - karakteristika Flyttet hjemmefra og overtaget ansvaret Afsluttet grundlæggende uddannelse ndgår i familie el. familielignende situation Ofte opnået fast placering på arbejdsmarkedet Pointe: Voksne er individer, med kundskaber, ressourcer, historier, (livs)erfaringer, oplevelser og forestillinger som vi bør tage højde for undervisning lægger vi vægt på, at: Man trygt kan sige sin mening Der er plads til alle Man har det rart sammen Stabil selvopfattelse U N V E R S T Y C O L L E G E L L L E B Æ L T

20 Det særlige ved voksnes læring Voksne tager det ansvar for deres læring, de er interesserede i at tage (hvis de da kan komme til det) Voksne har ofte et funktionelt forhold til læring - det skal kunne bruges til noget, og give mening Mange voksne vil gerne have overblik og se helheden i starten, for derefter at gå trinvis frem Voksne lærer, når vi bliver tilpas forstyrret. Vi vil gerne lære noget men ikke for meget De vigtigste parametre for voksnes læring er, at der er et behov for at lære (lyst) dét, de ved i forvejen (så det nye kan bygges oven på ) U N V E R S T Y C O L L E G E L L L E B Æ L T

21 Det særlige ved voksnes læring Voksne ønsker ikke at blive så presset, at de mister kontrollen og føler magtesløshed, fx Hvis undervisningsformen bryder med vaner og ideer Hvis indholdet viser, at ens viden er utidssvarende måske ligefrem forkert Når krav om involvering i stof, form og andre deltagere kan virke ubehageligt eller grænseoverskridende Voksenundervisning handler ikke kun om at præsentere viden, men om at facilitere læring at sætte rammerne for at deltagerne kan lære sig noget Voksne vil gerne lære noget men ikke for meget U N V E R S T Y C O L L E G E L L L E B Æ L T

22 Unge deltagere Jeg kan ikke se behovet, og derfor har jeg ikke lyst til at lære det! U N V E R S T Y C O L L E G E L L L E B Æ L T

23 Voksne deltagere Jeg kan godt se behovet, og derfor har jeg ikke lyst til at lære det! Hvad er pointen? Vi kan måske se, at det giver mening at lære det nye i vores job. Men fordi vi også kan se, at det nye vil få konsekvenser for os (ændrer vores viden, vaner og måder at gøre tingene på, og udfordre vores stabile selvopfattelse) kan vi miste motivationen, udvikle modstand og måske ligefrem angst. U N V E R S T Y C O L L E G E L L L E B Æ L T

24 Hvilke konsekvenser får denne viden for os som voksenundervisere?... Voksenunderviseren skal være indstillet på at det ikke kun handler om at præsentere viden, men om at facillitere læring at sætte rammerne for at deltagerne kan lære sig noget at undersøge og give plads til den enkelte deltagers (samlede) forudsætninger at afstemme forventninger med deltagerne konstant at vurdere, om forstyrrelsen er passende igen og igen at genforhandle rummet med deltagerne løbende at begrunde sine valg af indhold og arbejdsformer at tage ansvar for processen (undervisningen), og uddeleger ansvaret for læring at planlægge og gennemføre undervisning, ikke så deltagerne lærer lige meget, men så alle lærer mest muligt U N V E R S T Y C O L L E G E L L L E B Æ L T

25 Planlægningsmodel for forløb 1. Planlægge (forløb) og Tilrettelægge (lektion) 3. Evaluere 2. Gennemføre U N V E R S T Y C O L L E G E L L L E B Æ L T

26 Planlægningsmodel for gennemførelse (undervisning / formidling) Fisken, som grundlæggende planlægningsmodel, når et budskab skal formidles ndledning Emne Afslutning (bid i) (fylder) (svirp) Giv overblik / vis helhed Gå trinvis frem Vis sammenhæng Kilde: Pia Torreck, Du er budskabet præsentationsteknik, fundet på Uwww N V E R S T Y C O L L E G E L L L E B Æ L T

27 Formål og Mål Formål Besvarer spørgsmål som: Hvorfor er undervisningen blevet til hvad er hensigten? Hvad vil du opnå - hvilken situation i arbejdet skal undervisningen sætte deltageren i stand til at kunne håndtere? Hvilket behov dækker undervisningen? Formålet er at deltagerne bliver i stand til at Mål Beskriver, hvad deltageren konkret fagligt kan efter endt undervisning hvilken viden, færdighed og/eller holdning hun har opnået? Efter endt undervisning kan/ved/har deltagerne U N V E R S T Y C O L L E G E L L L E B Æ L T

28 Formål og Mål Skuldermakker Opgave Formuler formål og mål for en selvvalgt undervisnings-/vejledningssituation fra egen praksis, for én af jer Fx den seneste, eller kommende Brug dias før samt mine formål og mål-dias i indledningen som inspiration Tid: 5 min. ngen opsamling Note: Mit formål med øvelsen er, at træner at tænke i formål og mål for jeres undervisning og vejledningsaktiviteter Metode: Summe U N V E R S T Y C O L L E G E L L L E B Æ L T

29 Konklusion: Hvad virker i undervisning af unge og voksne: Afsæt i deltagerne, deres forudsætninger og førviden - Passende forstyrrelse Formulere og synliggøre formål, mål og indhold for undervisningen Tænke i pointer. Hvad skal gå op for dine deltagere hvad skal de forstå? Det hjælper bl.a. til at se behovet for at lære Deltageraktivitet Den der arbejder, er den der lærer! Variation, i fx dine undervisningsmetoder og måder at organisere deltagerne på (fx variation i gruppesammensætning) Bruge mange eksempler, og specielt eksempler fra deltagerne Undervis/træn i praksis, frem for væk fra praksis. Og få dermed så mange identiske elementer fra praksis, ind i din undervisning. Træne anvendelse af det lærte, i undervisningen, frem for efter undervisningen U N V E R S T Y C O L L E G E L L L E B Æ L T

30 Pointe At komme fra en læringssituation til en anvendelsessituation er en læreproces i sig selv! Hvis du har gennemført et forløb, hvor deltagerne bagefter ikke går hjem og gør, som du har undervist, kan det være fordi Pointe: de ikke kan se behovet for at lære det (og dermed ikke har lært det) de ikke har lært at få det lærte i anvendelse dvs. de har ikke trænet anvendelsen af det lærte, i en praksisnær situation i undervisningen Derfor bør du indrette dine læringsaktiviteter (vejledning, undervisning) med så meget træning af det lærte som muligt, i så praksisnære situationer som muligt U N V E R S T Y C O L L E G E L L L E B Æ L T

31 Refleksion og samtale Gruppeøvelse Spørgsmål: Hvad kan du bruge det til? Gå sammen 3 og 3 efter dit udleverede spillekort fx 10 erne sammen, Knægtene sammen Tid: 8 min. ngen opsamling bagefter Metode: Summe Gruppesammensætning: Trio grupper, efter tilfældighedsprincip, vha. spillekort U N V E R S T Y C O L L E G E L L L E B Æ L T

32 Hvordan kommer du videre? ndividuel øvelse 1) Hvad er din største aha-oplevelse? 2) Hvordan vil du komme i gang med at anvende det lærte fra workshoppen? hvad vil du konkret gøre for dét i dag, i morgen, i næste uge, i næste måned? 3) Hvilke ideer har du fået? Udfyld arket Vejen frem 4) Hvornår og hvordan vil du fortsætte med at bruge Læringslinjen, og hvor skal den hænge/ligge? U N V E R S T Y C O L L E G E L L L E B Æ L T

33 Vejen frem hvordan? ndividuel øvelse ndividuel udfyldes skemaet U N V E R S T Y C O L L E G E L L L E B Æ L T

34 Hvis du vil lære mere avg.dk AVG Almen Voksenpædagogisk Grunduddannelse Akademiuddannelse i Ungdoms- og voksenundervisning Modulet Didaktik og metodik kan tages som AVG (med litteraturlæsning, skriftlig eksamen og 10 ECTS-point) Eksempel: AVG med fokus på Undervisning, som modulopbygget forløb ( AVG-fleX med ét 2-3 dages modul pr. måned, i 8 måneder) U N V E R S T Y C O L L E G E L L L E B Æ L T