Referat. Aalborg Byråd. Mødet den kl TEAMS møde

Transkript

1 Referat AALBORG BYRÅD Aalborg Byråd Mødet den kl TEAMS møde

2 Indholdsfortegnelse Åben 1 Godkendelse af dagsorden 1 2 Orientering om Job- og Aktivhusets indsats herunder investeringsmodeller, fleksjob og proces med Marselisborg 2 3 Godkendelse af ansøgning til pulje vedr. afklaring af aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere 5 4 Orientering om frikommuneevaluering Godkendelse af beskæftigelsesplan for Godkendelse af handleplan for indsatsen vedrørende Aalborg Alliancen i Godkendelse af projekt Kickstarter 26 8 Orientering om udviklingen på beskæftigelses- og erhvervsområdet i Aalborg Kommune status pr. september Godkendelse af økonomirapport pr. 31. oktober 2020 for Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen Orientering fra rådmand og direktør Eventuelt Godkendelse af referat Underskriftsside 38 Lukket 12 Orientering fra rådmand og direktør - lukket 13 Eventuelt - lukket

3 Tid Tirsdag 24. november 2020, kl Sted TEAMS møde Afbud Til stede Øvrige deltagere Bjarne Sørensen, Tobias Bøgeskov, Carsten Kristensen, Christina Halkjær, Mai-Britt Iversen, Daniel Borup, Kristoffer Hjort Storm Udover udvalgets medlemmer deltager, Arne Lund Kristensen, Jesper Dahlgaard, Arne Bilgram, Malene Tikjøb Øvlisen (ref.), Under punkt 2 "Orientering om Job- og Aktivhusets indsats herunder investeringsmodeller, fleksjob og proces med Marselisborg" deltager leder af Job- og Aktivhuset Jeanett Grønberg Andersen, Under punkt 4 "Orientering om frikommune-evaluering" deltager konsulent i Job- og Ydelsessekretariatet Netta Ben-Yedidia Øvrige oplysninger

4 Punkt 1. Godkendelse af dagsorden Beslutning: Godkendt med bemærkninger. Godkendt med bemærkning fra Daniel Borup om, at mødet jf. drøftelsen om principper for afholdelse af digitale møder den burde have været et møde med fysisk fremmøde grundet vigtige og komplekse punkter på mødets dagsorden. Form på kommende møder drøftes fra gang til gang mellem rådmand og næstformand med hensynstagen til Covid-19 udviklingen. Møde den kl Side 1 af 138

5 Punkt 2. Orientering om Job- og Aktivhusets indsats herunder investeringsmodeller, fleksjob og proces med Marselisborg Familie-og Beskæftigelsesforvaltningen fremsender til s orientering, at udvalget får en orientering om Job- og Aktivhusets indsats, herunder investeringsmodeller, fleksjob og proces med Marselisborg. Beslutning: Til orientering. takker for en god orientering. Dias anvendt på mødet er vedhæftet referatet. Møde den kl Side 12 af 38

6 Sagsbeskrivelse Leder af Job- og Aktivhuset Jeanett Grønberg Andersen deltager under punktet og giver en orientering om Job- og Aktivhusets indsats herunder investeringsmodeller, fleksjob og proces med Marselisborg. Møde den kl Side 23 af 38

7 Bilag: Oplæg Møde den kl Side 34 af 38

8 Punkt 3. Godkendelse af ansøgning til pulje vedr. afklaring af aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen indstiller, at godkender, at der fremsendes brev til Styrelsen for Rekruttering og Arbejdsmarked, hvoraf det fremgår, at Aalborg Kommune ikke fremsender ansøgning til pulje vedr. afklaring af aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere. Beslutning: Godkendt med bemærkninger. Forvaltningen orienterede om, at der er søgt om udsættelse mhp. at afvente s stillingtagen til puljen. Da det ikke har været muligt at få udsættelse, har forvaltningen på trods af nærværende indstilling til fremsendt en ansøgning til Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering rettidigt. Et enigt Beskæftigelsesudvalg ønsker at opretholde ansøgningen, men fortsat gøre Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering opmærksom på, at Aalborg Kommune med de forholdsvis begrænsede puljemidler ikke vil kunne leve op til de mange proceskrav og urealistiske resultatmål, som følger med deltagelse i indsatsen. finder tilgangen problematisk og tager afstand fra en model, hvor midlerne kommer til at gå til bureaukrati i stedet for til borgerne. Rådmandsbrevet tilrettes i overensstemmelse hermed. Møde den kl Side 15 af 638

9 Sagsbeskrivelse Med vedtagelse af Finanslov 2020 blev der afsat en pulje på 96,4 mio. kr. i perioden til en styrket indsats for at afklare, om aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere, der har modtaget kontanthjælp i en periode på mere end otte ud af de seneste 10 år, fortsat skal være på kontanthjælp, eller om de er i målgruppen for f.eks. ressourceforløb, fleksjob eller førtidspension. Alle landets kommuner opfordres til at søge puljen. Såfremt Kommunen ikke ønsker at søge puljen, skal der fremsendes Borgmesterbrev til Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR), hvor det fremgår, at der politisk er taget stilling til, at kommunen ikke ønsker at deltage. Om puljen Formålet med afklaringspuljen er at sikre, at alle aktivitetsparate borgere, der har været på en kontanthjælpslignende ydelse (kontanthjælp, kontanthjælp under integrationsloven, selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse og uddannelseshjælp) i mere end 8 ud af de seneste 10 år, får en grundig afklaring af, om de fortsat skal være på kontanthjælp. Som led i indsatsen skal kommunen foretage en systematisk afklaring af gruppen af aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere med mere end 8 år på kontanthjælp med henblik på at afklare, om borgere f.eks. er i målgruppen for ressourceforløb, fleksjob eller førtidspension og dermed skal have forelagt sin sag for rehabiliteringsteamet, eller om borgeren fortsat skal være på kontanthjælp. STAR har udarbejdet en indsatsmodel for projektet, som kommunen forpligter sig til at følge. Indsatsmodellen består overordnet af tre trin: 1. Intensiv straksafklaring: Den intensive straksafklaring er en tidlig og tværfaglig vurdering af borgerens sag, hvor borgeren er i centrum. Formålet hermed er at sikre, at alle borgere, der er i målgruppen for ressourceforløb, fleksjob eller førtidspension, hurtigst muligt får deres sag forberedt og forelagt rehabiliteringsteamet. Straksafklaringen skal finde sted indenfor 8 uger og består af: 1. En forberedende samtale mellem sagsbehandler og borger 2. Et tværfagligt step up-møde med deltagelse af borger, sagsbehandler, samt øvrige fagpersoner fra relevante forvaltninger, eksempelvis medarbejdere fra social-, sundheds- eller familieområdet. På baggrund af det tværfaglige step up-møde skal kommunen tage stilling til borgerens videre afklaring, herunder om borger skal have sin sag forberedt og forelagt på et rehabiliteringsmøde, eller om borger skal afklares i praksis i et afklaringsforløb. Såfremt borger vurderes at være i målgruppen for ressourceforløb, fleksjob eller førtidspension, skal borgers sag forelægges for kommunens rehabiliteringsteam inden for 8 uger. Borgere, der allerede ved projektstart, er på vej i rehabiliteringsteamet, kan undtages fra den intensive straksafklaring. 2. Afklaringsforløb: Såfremt borger ikke vurderes at være i målgruppen for ressourceforløb, fleksjob eller førtidspension, skal jobcentret påbegynde et afklaringsforløb med henblik på at udvikle borgerens tilknytning til arbejdsmarkedet. Borgeren skal have tilknyttet en personlig jobformidler, der kan bygge bro til arbejdsmarkedet. Den personlige jobformidler er borgerens primære kontaktperson og tovholder i indsatsen mod job. Jobformidleren skal kunne gå på to ben og dermed både varetage relations- og udviklingsarbejdet med borgeren, samt have viden om det lokale arbejdsmarked med henblik på at finde det rette match på arbejdsmarkedet. Indtil borger kommer i praktik eller lønnede timer, skal jobformidleren have ugentligt kontakt til borgeren. Kontakten til borgeren reduceres til én månedlig kontakt, mens borger er i praktik/lønnede timer. Møde den kl Side 26 af 638

10 3. Genbehandling på tværfagligt step up-møde Såfremt borger ikke opnår praktik eller løntimer inden for 6 måneder, skal kommunen indkalde til et nyt tværfagligt step up-møde. Kommunen skal tilstræbe, at dette møde afvikles inden for 4 uger. På step up-mødet vurderes, om den manglende progression i afklaringsforløbet giver anledning til, at borgeren er i målgruppen for ressourceforløb, fleksjob eller førtidspension og dermed skal have sin sag forelagt rehabiliteringsteamet. Såfremt det vurderes, at borger fortsat ikke er i målgruppen for ressourceforløb, fleksjob eller førtidspension, fortsætter borger i afklaringsforløbet med henblik på, at flest mulige borgere opnår helt eller delvist fodfæste på arbejdsmarkedet i form af lønnede timer. I tillæg hertil, skal kommunen etablere en permanent fungerende styregruppe, som minimum skal mødes kvartalsvist. Styregruppen skal bestå af ledelsesrepræsentanter med beslutningskompetence fra de forskellige forvaltninger og afdelinger. Styregruppen skal blandt andet forholde sig til fremdrift i projektet på baggrund af månedlige monitoreringsrapporter fra STAR. Derudover skal kommunen deltage i de procesunderstøttende aktiviteter, som STAR igangsætter med henblik på at styrke implementering af indsatsen i kommunen, samt deltage i projektets evalueringsaktiviteter. For yderligere information om puljen henvises til STAR s hjemmeside: Forvaltningens anbefaling vedr. puljen STAR har forud for udmelding af puljen opgjort antallet af borgere i målgruppen i kommunerne. Det fremgår af STAR s opgørelse, at der i Aalborg Kommune er borgere i målgruppen. STAR kan ikke oplyse CPRnumre på borgerne før projektstart den 1. december 2020, men Job- og Ydelsesafdelingen estimerer, at ca. 80 procent af målgruppen vil at være tilknyttet Job- og Aktivhuset, mens de resterende 20 procent forventes at være tilknyttet Job- og Integrationshuset. Forvaltningen vurderer, at projektets indsatsmodel og dertilhørende proceskrav er uforenelige med den strategi, der er vedtaget i Beskæftigelsesplan Jævnfør beskæftigelsesplanen er der i beskæftigelsesindsatsen fokus på arbejdsmarkedet og på at yde en jobrettet indsats med henblik på at hjælpe flest mulige borgere ind på arbejdsmarkedet, og samtidig hjælpe kommunens virksomheder med kvalificeret arbejdskraft. Med budget 2021 har Aalborg Kommune endvidere vedtaget en investeringsmodel, hvor Aalborg Kommune investerer 5. mio. kr. i at understøtte, at endnu flere aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere kommer i job. I investeringsmodellen fokuseres blandt andet på mere uddannelse for målgruppen via brobygningsaktiviteter, tættere samarbejde med Psykiatrien om blandt andet IPS, samt en forstærket virksomhedsindsats mhp. etablering af praktikker og småjob. Investeringsmodellen omfatter alle aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere og ikke kun den andel, som har været på kontanthjælp i mere end otte ud af de seneste 10 år. I Aalborg Kommune er der således allerede et politisk ønske om at investere i en indsats for målgruppen med fokus på ordinære timer/småjob og bevilling af retten til fleksjobs. Forvaltningen vurderer, at der er risiko for at deltagelse i projektet medfører en opprioritering af borgere med et begrænset arbejdsmarkedsperspektiv på bekostning af borgere, som rent faktisk er tættere at blive hjulpet ind på arbejdsmarkedet, hvilket er i uoverensstemmelse med beskæftigelsesplanen. Urealistisk resultatmål og proceskrav Møde den kl Side 37 af 638

11 Job- og Ydelsesafdelingen vurderer ydermere, at der er mange proceskrav i projektet, som kan blive vanskelige at opfylde under henvisning til målgruppens størrelse, samt de barrierer målgruppen har for beskæftigelse, taget deres lange ledighed i betragtning. Det drejer sig særligt om følgende proceskrav: I løbet af de første 8 uger efter projektstart den 1. december 2020, forventes Aalborg Kommune at afvikle forberedende samtaler, samt estimeret 800 tværfaglige step up-møder. Der skal således afvikles ca møder inden for de første 8 uger af projektet. Dette svarer til 225 møder om ugen. Job- og Ydelsesafdelingen estimerer, at ca. 200 borgere skal have forelagt deres sag på et rehabiliteringsmøde. Kommunen skal tilstræbe, at dette sker indenfor 8 uger. Det vil sige 25 sager pr. uge. Ca. 800 borgere forventes at være i målgruppen for videre indsats hen imod arbejdsmarkedet og skal dermed have tilknyttet en personlig jobformidler. Den personlige jobformidler skal have ugentlig kontakt med borger, indtil borger opnår enten virksomhedspraktik eller lønnede timer i en virksomhed. De tilførte midler forventes at udløse én ekstra jobformidler i Aalborg Kommune. Når borgeren kommer i en virksomhedsplacering skal der udarbejdes en opfølgningsplan og Jobformidleren skal som minimum være i kontakt med borgeren én gang pr. måned. Hvis det ikke lykkes at få borgeren i en virksomhedsplacering efter 6 måneder skal der afholdes et nyt tværfagligt step up-møde. Mødet skal afvikles senest efter 4 uger. Hvis det nye tværfaglige step up-møde resulterer i en vurdering af, at borgeren er i målgruppen for rehabiliteringsmøde, skal borgers sag inden 8 uger forlægges på et rehabiliteringsmøde. Der skal nedsættes en styregruppe på tværs af de faglige områder, dvs. med deltagelse fra f.eks. familie, misbrug, social og sundhed. Som det fremgår ovenfor, er der tale om en række omfattende og detaljerede proceskrav. Forvaltningens beregninger viser, at den forventede udgift til afholdelse af hhv. de forberedende møder, tværfaglige step upmøder, samt flere rehabiliteringsteammøder vil beløbe sig til ca. 4,7 mio. kr. Heraf skal en andel fordeles blandt de forvaltninger, der deltager i de tværfaglige step-up møder. Dertil kommer, at der skal afsættes ledelses- og konsulentmæssige ressourcer til projektet, dels til deltagelse i den tværfaglige styregruppe og dels i forhold til projektstyring, landsdækkende netværksaktiviteter, afrapportering mv. Dette vil uundgåeligt fjerne fokus fra øvrige områder i den samlede beskæftigelsesrettede indsats. De medgåede ledelses- og konsulentressourcer er ikke finasieret via puljemidlerne. Det er forvaltningens vurdering, at de tilførte puljemidler ikke står mål med de mange proceskrav. Ved deltagelse i puljen kan Aalborg Kommune få tilført ca. 7,7 mio. kr. (svarende til kr. pr. borger pr. år). Det bemærkes, at 25 procent af tilskuddet (dvs. 1,9 mio. kr.) er knyttet til et resultatkrav, der først udbetales, såfremt kommunen opnår, at 80 procent af målgruppen er overgået til job, uddannelse, lønnede timer, afklaret til anden ydelse eller er i virksomhedspraktik/løntilskud i en given måned i år For Aalborg Kommune svarer dette til, at mere end 800 borgere skal være ude af kontanthjælpssystemet eller i en virksomhedsrettet aktivitet i en given måned i Forvaltningen vurderer, at der er tale om et yderst ambitiøst resultatmål, som ikke er realistisk, særligt ikke i en tid hvor der på grund af covid-19 er en begrænset efterspørgsel efter arbejdskraft. Corona-krisen har medført, at det er langt sværere at etablere virksomhedsrettede forløb, særligt for borgere med andre problemer end ledighed. Det må formodes, at den nuværende corona-krise vil påvirke beskæftigelsesmulighederne langt ind i 2021 og måske endda også ind i Hertil kommer at målgruppen for projektet omfatter de kontanthjælpsmodtagere, der er længst væk fra arbejdsmarkedet. En del af målgruppen vil have massive problemer ud over ledighed, eksempelvis personlighedsmæssig, helbredsmæssig og/eller sociale problemer, som gør det svært for dem at komme ind på arbejdsmarkedet. En del af målgruppen vil ikke være motiveret for at medvirke til en indsats, som bringer dem tættere på arbejdsmarkedet. Det kan være borgere, som har misbrugsproblemer, men som ikke ønsker at gå i misbrugsbehandling. Denne del af målgruppen møder ofte ikke op til samtaler i jobcentret og det er Møde den kl Side 48 af 638

12 således ikke muligt at iværksætte en jobrettet indsats med borgerne. Disse borgere er heller ikke berettiget til en førtidspension, da misbrugsproblemet ikke har medført skader på helbredet i en sådan grad, at deres arbejdsevne er varigt nedsat. På baggrund af ovenstående vurderer forvaltningen, at det ikke er realistisk at indfri resultatmålet og dermed opnå det fulde tilskud. Udgangspunktet er derfor, at Aalborg Kommune vil modtage et puljetilskud på 5.8 mio. kr. Heraf vil ca. 4,7 mio. kr. skulle anvendes på øget mødeaktivitet. Dette efterlader ca. 1,1 mio. kr. til en personlig jobformidlerindsats for 800 borgere. På baggrund af ovenstående er det Job- og Ydelsesafdelingens anbefaling, at Aalborg Kommune ikke søger puljen, men fastholder den strategi, som er vedtaget i Beskæftigelsesplanen for Forvaltningen har udarbejdet udkast til et brev til STAR, hvori det begrundes, hvorfor Aalborg Kommune ikke ønsker at fremsende ansøgning til pulje vedr. afklaring af aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere. I brevet stilles forslag til en alternativ indsatsmodel, som vil gøre det muligt for Aalborg Kommune at indgå i projektet, og derved opnå statslig støtte til en forstærket indsats overfor langvarigt ledige aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere. Den alternative indsatsmodel sigter mod at give kommunen større fleksibilitet i tilrettelæggelse af indsatsen, hvilket vil være i tråd med den seneste afbureaukratisering af beskæftigelsesindsatsen. I brevet stilles endvidere forslag om en ren resultatmodel, hvor Aalborg kommune forpligter sig til, at en større andel af målgruppen får tilknytning til arbejdsmarkedet, uden at alle sagsbehandlingsskridt er defineret via en central fastlagt indsatsmodel. Udkast til brev til er vedlagt som bilag 1. Samlet skrivelse fra de nordjyske jobcentre til STAR og KL Aalborg Kommune er endvidere gået sammen med de øvrige jobcentre i Nordjylland om en fælles skrivelse til STAR og KL med henblik på at gøre opmærksom på en fælles bekymring vedr. projektet. Formålet med den fælles skrivelse er at gøre STAR og KL opmærksomme på, at de tilførte puljemidler ikke svarer overens med den indsatsmodel, der ligges op til i projektet. Endvidere ønsker jobcentrene at gøre STAR og KL opmærksomme på, at det er et yderst ambitiøst resultatkrav, at 80 procent af målgruppen skal være ude af kontanthjælpssystemet i en given måned i Der er tale om en målgruppe, som er meget langt fra arbejdsmarkedet og hvor hovedparten ikke vurderes at være i målgruppen for fleksjob, ressourceforløb eller førtidspension. Samtidig ønsker Jobcentrene at gøre STAR og KL opmærksomme på, at der er en problematik forbundet med, at Jobcentrene ikke har et reelt valg i forhold til at søge puljen hjem og dermed forpligte sig til en fast defineret indsatsmodel. Den fælles skrivelse er vedlagt som bilag 2. Økonomi: De 96,4 mio. kr. i ansøgningspuljen er, forud for udmeldingen, fordelt mellem kommunerne på baggrund af antallet af borgere i målgruppen i kommunerne. Aalborg kommune kan få tildelt kr. i tilskud pr. borger pr. år, hvilket samlet set svarer til 7.7 mio. kr. over den toårige periode. Som nævnt ovenstående er 25 procent af tilskuddet (dvs. 1,9 mio. kr.) knyttet til et resultatkrav, som forvaltningen ikke vurderer realistisk at indfri. Udgangspunktet er derfor, at Aalborg Kommune kan forvente at modtage 5,8 mio. kr. af puljetilskuddet (svarende til kr. pr. borger pr. år). Heraf vil ca. 4,7 mio. kr. skulle anvendes på øget mødeaktivitet. Dette efterlader ca. 1,1 mio. kr. til en personlig jobformidlerindsats for 800 borgere. Hertil kommer medgået tid til styregruppe, deltagelse i STARs netværksaktiviteter, projektstyring mv., som ikke er finasieret via puljemidlerne. Møde den kl Side 59 af 638

13 Bilag: Afslagsbrev til STAR vedr. puljen til afklaring af aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere Fælles skrivelse til STAR fra ni jobcenterchefer i Nordjylland Møde den kl Side 610 af af 638

14 Punkt 4. Orientering om frikommuneevaluering Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen fremsender til s orientering, resultater, erfaringer og anbefalinger fra Frikommuneforsøg II En mere fleksibel beskæftigelsesindsats, herunder også nytænkning af integrationsområdet. Beslutning: Til orientering. takker for en god orientering og efterfølgende dialog. Dias anvendt på mødet er vedhæftet referatet. Møde den kl Side 11 af af 938

15 1 Sagsbeskrivelse Baggrund og processen fremadrettet Aalborg Kommune har sammen med de øvrige nordjyske kommuner deltaget i Social og Indenrigsministeriets Frikommuneforsøg II i perioden under temaet En mere fleksibel beskæftigelsesindsats, herunder også nytænkning af integrationsområdet. Netværket har de sidste 4 år ansøgt om i alt 24 frikommuneforsøg og fået helt eller delvist tilsagn til 18 forsøg, der har varieret i omfang og indhold. Nogle forsøg har omfattet flere tusinde borgere og har involveret stort set alle nordjyske kommuner, mens andre forsøg har været afprøvet i få eller en enkelt kommune med under 100 borgere i målgruppen. Aalborg Kommune har i perioden fået godkendelse til at deltage i 9 forsøg, og har deltaget i 8 aktive forsøg. De 9 forsøg har været følgende: Formkrav ved lovpligtige samtaler Rehabiliteringsteams Mulighed for at fremme iværksætteri for dimittender Mikrolån Fleksible rammer for løntilskud og jobrotation Forenkling af bevillingsgrundlaget for revalidering Ledighedsydelse - fritagelse for revurdering i 12. måned indenfor 18 måneder Lempede mentorregler Fritagelse for uddannelsespålæg til visse unge ikke igangsat, da forsøget IT-mæssigt ikke lod sig gøre. I perioden maj 2020 til september 2020 er alle de nordjyske frikommuneforsøg blevet evalueret af de kommuner, som har været involveret i de konkrete forsøg. De to store forsøg med samtale og rehabiliteringsteams er blevet evalueret at konsulentfirmaet Rambøll. Evalueringerne er desuden blevet forelagt KKR Nordjylland d. 13. november, og bliver i november og december forelagt de kommunale udvalg inden evalueringerne fremsendes til Social og Indenrigsministeriet senest d. 31. december I løbet af 2021 vil regeringen vurdere, hvorvidt evalueringerne skal danne grundlag for en permanentgørelse af forsøgene og dermed resultere i ændringer i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Imens regeringen arbejder med dette, vil de nordjyske kommuner fortsat kunne anvende forsøgsbestemmelserne indtil udgangen af Frikommunerne vil bruge tiden frem til regerings beslutning om eventuel permanentgørelse af forsøgene til løbende at skabe interesse og fokus på resultater og anbefalinger. Det forventes, at der vil blive igangsat såvel tværkommunal som lokal interssevaretagelse. En arbejdsgruppe på tværs af kommunerne arbejder løbende med dette, og der arbejdes pt. bl.a. med ideer om pressedækning i forbindelse med KKR mødet d. 13. november, kontakt til Folketingets Beskæftigelsesudvalg, kontakt til relevante ordfører på Christiansborg, drøftelser med relevante aktører, om deres interesse og muligheder for at bidrage med til interessevaretagelse, eksempelvis KL og a-kasser, og deltagelse i webinar om resultater i samarbejde med VIVE (Det nationale forsknings- og evalueringscenter for velfærd). Overordnede evalueringsresultater og erfaringer fra på tværs af forsøgene De mange evalueringer har hver især bidraget med resultater og viden, der i forskelligt omfang vurderes at kunne bidrage til regeringens overvejelser og beslutninger om eventuelt at permanentgøre forsøgenes indhold. På tværs af de 17 aktive forsøg i Nordjylland, hvoraf Aalborg Kommune har deltaget i 8 aktive forsøg, er der udarbejdet en evalueringsrapport, der med afsæt i de enkelte forsøg uddrager tværgående erfaringer og resultater fra forsøgene, samt kommer med en række anbefalinger. Frikommunenetværkets helt overordnede konklusion er følgende: Møde den kl Side 212 af af 938

16 2 Forsøgene og de større frihedsgrader har forbedret eller i hvert fald fastholdt jobcentrenes resultater som hidtil Forsøgene og de større frihedsgrader har givet mulighed for bedre ressourcefordeling ift. at understøtte de, der har mest brug for hjælp og i forhold til at kunne sætte flere indsatser i værk tidligere Forsøgene og de større frihedsgrader har generelt set øget tilfredsheden blandt borgerne, hvor meningsskabelsen har været motiverende faktor Forsøgene og de større frihedsgrader har på samme vis øget tilfredsheden blandt virksomheder, læger og A-kasser Endelig har forsøgene og de større frihedsgrader i høj grad motiveret medarbejderne i jobcentrene, som i højere grad har anvendt deres faglighed til meningsfuld indsats i dialog med borgere, virksomheder m.fl. På den baggrund er det frikommunenetværkets anbefaling, at forsøgene permanentgøres i fremtidig lovgivning, idet det er netværkets vurdering, at kommunerne i Nordjylland gennem Frikommuneforsøg II har vist, at de kan forvalte den større frihed endda med succes, og til glæde for borgere. Desuden anbefaler netværket, at de forsøg, der ikke blev givet lov til, revurderes i lyset af at kommunerne har vist, at de kan arbejde ansvarligt med frihedsgrader i beskæftigelsesindsatsen. Mere konkret lægger frikommunenetværket op til følgende pointer og anbefalinger; Færre proceskrav er godt for borgere og medarbejdere minimer og fjern dem fra lovgivning Samtaler skal også fremadrettet kunne afholdes telefonisk eller digitalt Harmoniser lovgivningen endnu mere Ryd op i de mange regelsæt, der er overlappende og skaber forvirring for borger Smidigere regler og færre proceskrav til lægeattester og rehabiliteringsteams går ikke ud over resultaterne Fjern de krav der fører til over-sagsbehandling og one-size-fits-all og lad kommunerne give en værdig og individuelt tilpasset sagsbehandling til alle Lad beslutningen om at indhente lægeattester bero på et kommunalt skøn Lad kommunerne spare penge på at undlade de obligatoriske lægeattester Forholdstalskravene bør følge med tiden udsatte borgere bør ikke tælle med i opgørelsen Giv jobrotationsordningen et boost se bort fra kravet til ledighedslængde Lad beskæftigelseslovgivningen understøtte iværksætteri Psykologbehandling i jobcentret bør permanentgøres Borgere bliver mødt på deres behov og drømme det er værdigt og giver mening Evalueringsresultater og erfaringer fra forsøg, som Aalborg Kommune har deltaget i Aalborg Kommune har som nævnt deltaget i 8 aktive forsøg; alene eller sammen med andre nordjyske kommuner. Nedenfor redegøres der kort for forsøgene og de overordnede resultater og anbefalinger. Formkrav ved lovpligtige samtaler for forsikrede ledige Med dette forsøg ønskede de nordjyske frikommuner at lave forsøg med de lovpligtige jobsamtaler for forsikrede ledige. Forsøget indeholdt følgende elementer a) Samtalernes form: fritagelse fra de lovpligtige samtalers samtaleform, så enkelte samtaler kunne afholdes på en anden måde end personligt fremmøde fx telefonisk samtale eller som gruppesamtale/workshop eller lignende. b) Samtalernes indhold: fritagelse fra de lovpligtige samtalers indhold, så kommunerne kunne afholde samtaler, der var individuelt tilpasset den lediges behov ift. vejen mod job. c) Samtalernes kadence: fritagelse fra den lovfastsatte kadence for lovpligtige samtaler, så kommunerne kunne have større fleksibilitet til at tilrettelægge individuelt tilpassede samtaleforløb fx Møde den kl Side 313 af af 938

17 3 med afsæt i vurdering af borgers risiko for langtidsledighed. Desuden mulighed for at placere fællessamtaler med a-kassen anderledes. I forsøget har kommunerne haft mulighed for at vurdere, om de vil benytte sig af en eller flere af de ovenstående fritagelsesmuligheder. Målet med forsøget har været at afprøve, om der har kunnet opnås samme eller bedre effekt, men med et mere fleksibelt og individuelt tilrettelagt samtaleforløb for målgruppen. De fleste kommuner har deltaget i alle tre af forsøgets fritagelsesmuligheder. I Aalborg Kommune har man deltaget i fritagelserne a og c. Rambøll-evalueringen viser overordnet; Frikommuneforsøget har stort set ikke ændret på andelen af borgerne, som efterfølgende opnår beskæftigelse samt omfanget af den efterfølgende beskæftigelse (beskæftigelsesgraden). Forsøget har samlet set ikke øget andelen af borgerne, som efterfølgende er på dagpenge. Forsøget har medført øget tilfredshed blandt interessenterne i forsøget. Desuden viser evalueringen, at de deltagende kommunerne primært har implementeret andre samtaleformer end personlige samtaler til subgrupper af ledige. Seks kommuner har med forsøget fraveget indholdet i de lovpligtige samtaler og dermed givet mere individuelle jobsamtaler. Syv kommuner har anvendt fritagelsesmuligheden til at udskyde første fællessamtale med a-kasserne, og implementeringen heraf har været enkel og ligetil, idet samtalen blot lægges 1-2 måneder senere. Derudover har fem kommuner anvendt dispensation fra krav til kadencen i de almindelige jobsamtaler til at give flere samtaler til ledige, der vurderes i risiko for langtidsledighed, og færre til dem der vurderes hurtigere at komme i job ved egen indsats. I forhold til borgerne viser evalueringen, at den samlede vurdering af tilfredsheden med mødet med jobcentret overordnet er blevet fastholdt på samme niveau som før frikommuneforsøget. Dette skal ses i lyset af, at der med gruppen forsikret ledige er en meget stor omsætning og dermed har borgere ikke haft kendskab til, hvordan det var før og efter forsøget blev igangsat. Evalueringen peger desuden på, at forsøget har haft en mere tydelig virkning på medarbejdere, der arbejder med indsatsen for forsikrede ledige. Mere end halvdelen af de adspurgte medarbejdere oplever, at forsøget i høj grad har bidraget til bl.a. en styrket kvalitet i indsatsen, en øget motivation, en bedre ressourceudnyttelse samt øget tillid til deres faglige skøn. A-kasserne udtrykker også tilfredshed i forhold til borgere og egen ressourceoptimering. Anbefaling: Med afsæt i de resultater, der er skabt og ikke mindst de erfaringer, der er gjort med et mere fleksibelt kontaktforløb til gavn for borgere, medarbejdere og også a-kassemedarbejdere, er det frikommunernes klare vurdering og anbefaling, at forsøgets indhold permanentgøres ved fremtidig lovgivning på området. De deltagende kommuner er: Aalborg Kommune, Brønderslev Kommune, Frederikshavn Kommune, Hjørring Kommune, Jammerbugt Kommune, Mariagerfjord Kommune, Thisted Kommune, Rebild Kommune og Vesthimmerlands Kommune. Rehabiliteringsteams Med dette forsøg har de deltagende kommuner haft mulighed for at fritage borgerne fra to regelfastsatte krav i forbindelse med forelæggelse af borgernes sag for rehabiliteringsteamet. Dette har specifikt handlet om, at kommunerne har kunnet udlade 1) at forelægge visse sager for rehabiliteringsteamet ifm. med overgang til jobafklaringsforløb (JAF) samt 2) at indhente lægefaglig dokumentation i form af LÆ265 ifm. forelæggelse af borgerens sag for rehabiliteringsteamet, såfremt borgerens sag var tilstrækkeligt sundhedsfagligt belyst. Evalueringen fra Rambøll viser overordnet, at der gennem frikommuneforsøget er opnået en kortere varighed i jobafklaringsforløbene, og at forsøget samlet set bevarer beskæftigelseseffekten for andelen af borgerne, som efterfølgende opnår beskæftigelse eller for omfanget af den efterfølgende beskæftigelse (beskæftigelsesgraden). Dette skal sammenholdes med, at kommuner og borgere har opnået en række procesmæssige forenklinger og besparelser til mødeaktivitet. Frikommunerne har gennem færre proceskrav og indsatser, og en kortere varighed i jobafklaringsforløb, vist, at de kan fastholde graden af beskæftigelse. Det indikerer, at kommunerne med fritagelsesmuligheden har skabt en mere enkel og smidig sagsbehandling uden at gå på kompromis med kvaliteten af kerneydelsen over for borgeren. Møde den kl Side 414 af af 938

18 4 Desuden viser evalueringen at medarbejdere og ledere bl.a. vurderer, at man med forsøget har afviklet oversagsbehandling og skabt forenkling af arbejdsgange, at der er skabt større fagligt råderum, hvor medarbejdere har kunnet prioritere deres ressourcer på de sager, hvor det er mest relevant og at fritagelsesmuligheden har bidraget til mindre dokumentation og administration og en styrket kvalitet i kerneydelsen over for borgeren. Desuden vurderes det bl.a., at borgerne hurtigere kommer i gang med relevante indsatser og får en mere enkel og smidig sagsbehandling, at borgere medinddrages i sagsbehandlingen og at der forekommer en bedre udnyttelse af rehabiliteringsteamets ressourcer. Desuden viser evalueringen at Socialmedicinsk Enhed har oplevet, at sager der er blevet forelagt rehabiliteringsteamet har været tilstrækkeligt sundhedsfagligt belyst, selvom LÆ 265 ikke har været indhentet. Dertil har de praktiserende læger peget på, at det har været uhensigtsmæssigt og spild af tid for borger og læge, når lægerne har skullet udfylde flere attester for samme borger inden for en kort periode. Det har medført unødigt ekstra arbejde med flere attestanmodninger fra kommunen for samme borger. Derfor har de praktiserende læger overordnet været tilfredse med, at der ikke er anmodet om lægeattester i de sager, hvor sagen har været tilstrækkelig sundhedsfagligt belyst. Endelig viser evalueringen, at kommunerne vurderedes at have sparet ca. 2,5 mio. kr. på ikke at forelægge sager for rehabiliteringsteamet, samt at der er sparet ca kr. på udgifterne til LÆ 265. Det fremgår dog ikke, om der har været udgifter til øvrige blanketter. De sparede udgifter har kunnet anvendes til andre indsatser over for den samlede borgergruppe. Anbefaling: Det er med afsæt i evalueringens resultater kommunernes klare anbefaling, at forsøget omsættes til lovændringer, da forsøget har vist, at der med større fleksibilitet og færre processuelle krav kan opnås samme og/eller bedre resultater. Desuden har forsøget bevirket, at medarbejderne har kunnet have fokus på en mere arbejdsmarkedsrettet indsats for alle borgere, samt at deres faglige vurderinger har fået større plads i tilrettelæggelsen af sagsforløbet for den enkelte borger. De deltagende kommuner er: Aalborg Kommune, Brønderslev Kommune, Frederikshavn Kommune, Hjørring Kommune, Jammerbugt Kommune, Mariagerfjord Kommune, Thisted Kommune, Rebild Kommune, Morsø Kommune og Vesthimmerlands Kommune. Mulighed for at fremme iværksætteri for dimittender Med dette forsøg har Aalborg Kommune haft mulighed for at tilbyde ledige dimittender med en innovativ ide, at arbejde med deres iværksætteride på fuld tid uden samtidig at skulle være aktivt jobsøgende og stå til rådighed. Dette med henblik på at de ledige dimittender kunne komme i selvforsørgelse gennem etablering af egen virksomhed, og at de på sigt kunne være med til skabe nye arbejdspladser i Nordjylland. Som led i forsøget deltog de ledige dimittender i et EU-finansieret iværksætterforløb kaldet Innovativ Vækst under Erhvervshus Nordjylland. Evalueringen viser, at 95 borgere har været omfattet af forsøget. En tredjedel af deltagerne vurderes at være i gang med eller allerede at have etableret virksomhed efter deltagelsen i forsøget. Flere af deltagerne vurderer at forløbet, og dermed deres deltagelse i forsøget, har haft afgørende betydning for deres mulighed for at arbejde med og realisere deres ivæksætter-idé. Evalueringen viser desuden, at der er tale om et redskab, som anvendes på kun en ganske lille gruppe af ledige dimittender. Anbefaling: Aalborg Kommune vurderer, at muligheden for at fritage dimittender for rådighed, mens de arbejder med deres iværksætter-idé, er et vigtigt redskab at have i redskabskassen, hvis man i særligt de store uddannelsesbyer skal understøtte, at nyuddannede med innovative forretningsideer skal kunne udvikle og igangsætte virksomheder, der på sigt kan bidrage til antallet af arbejdspladser. Det er en investering, som bør kunne være indeholdt i den mere almindelige beskæftigelsesindsats. Derfor anbefales forsøget gjort permanent. Desuden bør det overvejes, at der efter iværksætterforløbet indlægges en friperiode uden rådighedsforpligtigelse, hvor deltagerne fortsat arbejder med den sidste modning af virksomheden og eksempelvis får sidste funding på plads. Eksempelvis i op til 3 måneder. Deltagende kommune er: Aalborg Kommune Se cases vedlagt som bilag. Møde den kl Side 515 af af 938

19 5 Mikrolån Med dette forsøg har der været mulighed for at tilbyde en mere individuelt tilpasset indsats til ledige borgere, for hvem etablering af selvstændig virksomhed var et bedre alternativ end de eksisterede indsatser i beskæftigelseslovgivningen. Forsøget er blevet tilbudt jobparate kontakthjælpsmodtagere og uddannelsesparate uddannelseshjælpsmodtagere, og omhandler et skræddersyet iværksætterforløb, økonomisk støtte i form af et lån til opstart samt mulighed for ydelse i de første måneder efter etablering af den selvstændige virksomhed. Evalueringen viser, at 26 borgere har deltaget i forsøget. Ud af disse har over halvdelen fået bevilget mikrolån, og 60% af disse borgere har opnået at blive selvforsørgende. Evalueringen viser desuden, at udgifterne til mikrolån vil være dækket ind, såfremt borger i gennemsnit har været selvforsørgende i det der svarer til 1,2 måned. Deltagerne i forsøget har været selvforsørgende i over 1,2 måned, og dermed er udgifterne dækket ind. Det kan med andre ord svare sig at kunne tilbyde denne mulighed. Endelig påpeger de adspurgte borgere i forsøget, at de har udviklet personlige og faglige kompetencer, der har gjort dem i stand til eksempelvis at udarbejde en realiserbar forretningsplan. Flere borgere føler sig bedre rustet og har opnået et fornyet håb for tilknytning til arbejdsmarkedet. Anbefaling: Med afsæt i forsøgets resultater anbefales det, at forsøget integreres som en del af den almindelige beskæftigelsesindsats. Samtlige kommuner bør have muligheden for at yde mikrolån, yde støtte til forsørgelse samt yde råd, vejledning og opkvalificering til at etablere egen virksomhed med henblik på at opnå selvforsørgelse for målgruppen. Deltagende Kommune: Aalborg Kommune. Se nyhedsbrev med case vedlagt som bilag. Fleksible rammer for løntilskud og jobrotation Med dette forsøg har frikommunerne opnået friere rammer ift. etablering af jobrotationsansættelser og offentlige løntilskudsansættelser, hvor der har kunnet ses bort fra krav om forudgående ledighed. Med forsøget har jobcentrene kunnet rekruttere til et jobrotationsvikariat fra en større gruppe ledige, idet også ledige med under 26 ugers ledighed har kunnet ansættes. Aalborg Kommune har kun deltaget i den del af forsøget der omhandlede jobrotation. Evalueringen viser, at forsøget stort set udelukkende har været anvendt i forhold til jobrotationsordningen. I alt er der blevet dispenseret for kravet om ledighedslængde ifm. ansættelse som jobrotationsvikar 123 gange under forsøget. Jobcenter Aalborg har igangsat 108 ansættelser, Jobcenter Frederikshavn har igangsat 11 ansættelser, og Jobcenter Jammerbugt har igangsat 4 ansættelser. Der er tale om primært offentlige ansættelser. Evalueringen peger desuden på, at en tredjedel af de jobrotationsansættelser, der blev foretaget i 1. kvartal 2020 i Aalborg, blev foretaget med ledige med under 26 ugers ledighed. Dertil kommer, at evalueringen viser at beskæftigelseseffekten har været god, og at et stykke over halvdelen enten er blevet odinært ansat efter vikariatet eller er gået i uddannelse. Anbefaling: Kommunerne anbefaler, at muligheden for ansættelse som jobrotationsvikar fra første ledighedsdag fastholdes og permanentgøres med ny lovgivning, da erfaringerne fra forsøget har vist, at denne mulighed bidrager til at understøtte opkvalificeringsmulighederne for de beskæftigede samtidig med, at ledige får relevant erhvervserfaring og efterfølgende kommer i enten beskæftigelse eller uddannelse. Deltagende kommuner: Aalborg Kommune, Jammerbugt Kommune og Frederikshavns Kommune Forenkling af bevillingsgrundlaget for revalidering Med dette forsøg har kommunerne opnået mulighed for at forenkle bevillingsgrundlaget for revalidering. I forsøget har de deltagende kommuner været undtaget fra at indhente blanketten LÆ265 (hos praktiserende læge) i alle afgørelser om revalidering samt afgørelser om ændring, forlængelse eller ophør af revalideringsplanen. Formålet har været at borger skulle opleve en mere meningsgivende, smidig og hurtigere sagsbehandling, uden der blev lempet på fagligheden, samt at nedbringe den administrative Møde den kl Side 616 af af 938

20 6 opgave for rådgiverne, uden borger oplevede en forringelse af deres retssikkerhed. Ved at kunne opnå en hurtigere igangsættelse af revalideringstilbuddet eller forlængelse af igangværende tilbud ville der endvidere kunne opnås en kortere periode på offentlig forsørgelse og en hurtigere tilbagevenden til arbejdsmarkedet. Dertil kommer besparelser i forhold til udgiften til LÆ265. Evalueringen af forsøget viser, at der i forsøgsperioden samlet er bevilget 239 revalideringsplaner i alle deltagende kommuner. Af disse sager er 155 af sagerne gennemgået med henblik på at få et billede af, om sagen har kunnet behandles uden indhentning af LÆ265, og om det eksempelvis vurderes, at sagsbehandlingen var blevet forlænget, hvis blanketten skulle have været indhentet. I knap halvdelen af sagerne er der ikke indhentet en LÆ265, og der er dermed er opnået bl.a. besparelser på udgiften til blanketten, ligesom det er vurderet, at der har kunnet gives en hurtigere sagsbehandling. Medarbejdere udtrykker tilfredshed med forsøget, og 8 ud af 10 medarbejdere har således tilkendegivet, at der med forsøget er opnået en stor eller meget stor administrativ lettelse. Desuden tilkendegiver rådgivere, at borgerne generelt har været tilfredse med, at der ikke skulle indhentes LÆ265, fordi sagsbehandlingen dermed blev hurtigere. De deltagende kommuner har vurderet, at der er undladt LÆ265-blanketter til en udgift på ca kr. Der er dog ikke opgjort, hvilke øvrige blanketter eller oplysninger der i stedet har været udgifter til. Anbefaling: En del af forsøget er pr. 1. januar 2020 blevet permanentgjort i ny lovgivningen. Dette gælder for den del af forsøget, der handlede om ændring, forlængelse eller ophør af revalideringsplanen. De deltagende kommuner i forsøget anbefaler med afsæt i evalueringens resultater, at man ligeledes træffer beslutning om at permanentgøre den del af forsøget, der handler om at kunne undlade at indhente en LÆ 265 som led i vurdering af arbejdsevnen forud for en afgørelse om revalidering. Deltagende kommuner: Jammerbugt Kommune, Thisted Kommune, Vesthimmerlands Kommune, Hjørring Kommune og Aalborg Kommune Ledighedsydelse - fritagelse for revurdering i 12. måned indenfor 18 måneder Med dette forsøg ønskede de deltagende kommuner, at kunne undtages fra reglerne om at foretage den lovpligtige revurdering af borgernes ret til fleksjob efter 12 måneder på ledighedsydelse inden 18 måneder, da denne revurdering blev vurderet unødvendig. Kommunerne vurderede, at der var overlap mellem en række bestemmelser, hvor borger skulle vurderes og de mange forskellige vurderinger var medvirkende til at skabe et unødigt pres på borgerne og gav dem en usikkerhed omkring forsørgelsesgrundlag. Derfor ønskede kommunerne mulighed for en mere fleksibel indsats, hvor der kunne ses bort fra revurderingen, da denne var indeholdt i den løbende kontakt med borger. Forventningen til forsøget var, at kommunerne ville kunne anvende ressourcerne på endnu mere jobfokus i samtalen med borger. Dermed var det forventningen, at perioden på ledighedsydelse kunne begrænses eller som minimum være uforandret, samtidig med at der blev anvendt en mere enkel og gennemskuelig indsats, end det var tilfældet med lovgivningen på området. Evalueringen viser overordnet, at der i forsøgsperioden er sket en mindre reduktion i den gennemsnitlige sagslængde. I Aalborg Kommune er der dog flere på ledighedsydelse ved forsøgets afslutning end ved forsøgets start. I de øvrige kommuner er sagstallet faldet. For Aalborg, hvor sagstallet er steget, vil den gennemsnitlige sagslængde alt andet lige falde. I de øvrige kommuner er den gennemsnitlige sagslængde dog også faldet/er status quo. Med andre ord er der grund til tro, at det er lykkedes at nedbringe den gennemsnitlige varighed på ledighedsydelse til trods for, at proceskravet om revurderingen er fjernet. Desuden viser evalueringen, at medarbejdere på tværs af kommunerne i nogen grad eller i høj grad har oplevet, at forsøget har været med til at forenkle sagsbehandlingen på området. Desuden tegner der sig et billede af, at der med forsøget har været en oplevelse af, at de administrative opgaver er blevet lettet, og at denne afbureaukratisering har frigivet ressourcer til at fokusere endnu mere på den virksomhedsrettede indsats, men også til at nå flere samtaler med borgerne. Anbefaling: Fra de deltagende kommuner anbefales det, at forsøgets indhold permanentgøres i en fremtidig lovgivning, og at der herved skabes mindre bureaukrati i den kommunale beskæftigelsesindsats. Deltagende kommuner: Thisted Kommune, Rebild Kommune, Aalborg Kommune og Jammerbugt Kommune. Møde den kl Side 717 af af 938

21 7 Lempede mentorregler Kommunerne ønskede med dette forsøg, at opnå erfaring med at undlade at tilbyde ret-og pligt-mentor til visse grupper af aktivitetsparate kontanthjælps- og uddannelseshjælpsmodtagere, eksempelvis i forbindelse med svær sygdom, som loven ellers foreskrev. Derudover ønskede kommunerne at gøre forsøg, hvor kontakten under en mentorindsats kunne tilrettelægges mere fleksibelt end lovens krav om kontakt hver 2. uge, samt mulighed for at bevilge mentorindsatsen indtil borgerne var klar til et aktivt tilbud, og ikke frem til tilbuddet kunne iværksættes, som gældende lov stilledes krav om. Forventningen til forsøget var dels, at borgere ville opleve en mere meningsgivende og individuelt tilpasset indsats, dels at medarbejdere ville opleve mere mening i opgaveløsningen. Forsøgets evaluering viser, at forsøgets muligheder kun er bragt i anvendelse 12 gang i Aalborg. Det fremgår ikke af evalueringen, hvad der ligger til grund for den ringe eller ingen anvendelse. Det kan dog konstateres, at der med den forenklede Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats pr. 1. januar 2020 er sket lempelser på mentor-området, som til fulde og permanent har fjernet de proceskrav, som var afsættet for forsøget. Det forventes, at dette dermed har skabt mere mening for borgere og medarbejdere, samt har frigivet ressourcer i jobcentrene, der har fået færre proceskrav at forholde sig til. Deltagende kommuner: Jammerbugt Kommune og Aalborg Kommune. Konsulent Netta-Ben-Yedidia deltager på mødet. Bilag Frikommune Evalueringsrapport En mere fleksibel beskæftigelsesindsats, herunder også nytænkning af integrationsområdet Pixi udgave af evalueringsrapporten Bilagsmappe 1 (med alle frikommune-evalueringer) Cases fra forsøg med Iværksætteri og mikrolån o Iværksætteri: Case: Biogenity: Case: MOTI Case: Lyras Case: Entomass o Mikrolån: Nyhedsbrev med case Møde den kl Side 818 af af 938

22 Bilag: Færdig rapport_ En mere fleksibel beskæftigelsesindsats (00A) En mere fleksibel beskæftigelsesindsats_pixi Bilagsmappe 1 - Evalueringsrapporter fra frikommuneforsøg Case_Ivæksætteri, dimittender_onepager MOTI Case_Iværksætteri, dimittender_onepager Lyras Onepager Biogenity Entomass Case_ Mikrolån, nyhedsbrev Netta dias BSU Frikommune evaluering Møde den kl Side 919 af af 938

23 Punkt 5. Godkendelse af beskæftigelsesplan for Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen indstiller, at godkender, at byrådet godkender beskæftigelsesplanen for 2021 Beslutning: Anbefales. Møde den kl Side 120 af af 338

24 Sagsbeskrivelse Allerede før covid-19 pandemien ramte Danmark var Aalborg Kommune udfordret på beskæftigelsesområdet. Jobvæksten er lavere i Aalborg Kommune end de andre store byer og Aalborg Kommune har en overledighed. Beskæftigelsesindsatsen er i øjeblikket som resten af samfundet udfordret af den igangværende covid-19 pandemi. Pt. er dele af beskæftigelsesindsatsen suspenderet og udviklingen på arbejdsmarkedet på både kort og langt sigt er meget usikker. Det har derfor ikke været muligt at udarbejde en beskæftigelsesplan, der fuldt ud tager højde for hvordan covid-19 vil påvirke beskæftigelsesindsatsen i Udkastet til beskæftigelsesplan for 2021 er udarbejdet ud fra de forudsætninger, der ligger til grund for Aalborg Kommunes budget for De øvrige mål i forhold til aktivitet og indsats er opstillet med udgangspunkt i en situation, hvor covid-19 ikke påvirker indsatsen. Det er afgørende, at der kommer gang i væksten igen, for at kunne nå målet om færre borgere på offentlig forsørgelse i Aalborg Kommune. Ud over en normalisering i forhold til covid-19 er der også behov for øget jobvækst i Aalborg Kommune, hvilket der med budget 2021 er sat ekstra fokus på. Fornyet vækst i kommunen forudsætter, at virksomhederne har let adgang til den rigtige arbejdskraft. Når en ledig eller en nyuddannet samtidig kommer i job, er det godt for borgeren og for hele kommunens økonomi. Derfor er der i beskæftigelsesplanen sat ekstra fokus på opkvalificering og omskoling til gavn for de borgere, der mangler eller har forældede kompetencer, og som via opkvalificering kan dække behovet for arbejdskraft på de områder, hvor der i dag er mangel på arbejdskraft. En effektiv beskæftigelsesindsats er afgørende for en god udvikling i Aalborg Kommune, men Job- og Ydelsesafdelingen kan ikke alene opfylde målene i beskæftigelsesplanen. Skal målene nås, kræver det, at der er efterspørgsel efter arbejdskraft, at virksomhederne bidrager med småjob og fleksjob, og at virksomhederne for eksempel i regi af Aalborg Alliancen i højere grad rekrutterer via Job- og Ydelsesafdelingen. Job- og Ydelsesafdelingen har et godt og tæt samarbejde med alle relevante parter på beskæftigelsesområdet. Det kommer for eksempel til udtryk i Dialogforum for aalborgensisk arbejdskraft, der har fokus på opkvalificeringsdagsordenen og hvor alle relevante parter deltager. Et andet eksempel er det nordjyske samarbejdsprojekt Vækst via viden 2.0, hvis formål er at nordjyske virksomheder sikres vækst- og udviklingsmuligheder via tilførsel af højtuddannet arbejdskraft. I oktober måned afholdt et temamøde for, byrådets øvrige partier og det Lokale Beskæftigelsesråd, hvor hovedlinjerne i planen blev drøftet. Der er vedlagt et bilag med de justeringer, der blev foretaget i udkastet til beskæftigelsesplan i forlængelse af temamødet d. 20. oktober 2020 og forud for planen blev sendt i høring. Beskæftigelsesplanen har efterfølgende været i høring. De modtagne høringssvar er vedlagt sammen med et notat med Job- og Ydelsesafdelingens bemærkninger til høringssvarene. Job- og Ydelsesafdelingen kvitterer for positive høringssvar, der vidner om interesse for beskæftigelsesindsatsen i Aalborg Kommune. Job- og Ydelsesafdelingen vil løbende følge op på resultaterne og orientere relevante interessenter herunder det Lokale Beskæftigelsesråd herom. Tidsplan 24. november 7. december Magistraten 14. december Byrådet Møde den kl Side 21 af af 338

25 Bilag: Udkast til beskæftigelsesplan for 2021.DOCX Tilføjelser til udkast til beskæftigelsesplan for 2021 i forlængelse af temamødet d. 20. oktober 2020 Høringssvar vedrørende udkast til beskæftigelsesplan for 2021 Samlede høringssvar Møde den kl Side 322 af af 338

26 Punkt 6. Godkendelse af handleplan for indsatsen vedrørende Aalborg Alliancen i Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen indstiller, at godkender handleplan for indsatsen vedrørende Aalborg Alliancen i Beslutning: Godkendt. ønsker en generel opfølgning på omsætningen på møde i juni 2021, herunder sættes særligt fokus på omsætningen ift. kommunikationsindsatsen og resultater heraf. Møde den kl Side 123 af af 338

27 Sagsbeskrivelse Aalborg Byråd har i forbindelse med budgetforliget for 2021 afsat ekstra midler til Aalborg Alliancen med henblik på at flere ledige borgere fra Aalborg Kommune skal i job i virksomheder i Aalborg Alliancen. Erhvervsrådet drøftede på mødet d. 14. september forslag til initiativer, der kan bidrage til et øget udbytte af samarbejdet med virksomhederne i Aalborg Alliancen. På baggrund af drøftelserne i Erhvervsrådet har Business Aalborg og Job- og Ydelsesafdelingen udarbejdet en kort handleplan, der beskriver de indsatser, der vil blive prioriteret i 2021 som omsætning af ekstra 1,7 mio. kr. til indsatsen. Indsatsen består af 3 elementer: 1. Øget opsøgende indsats over for virksomheder, også uden for Aalborg Kommune 2. Opkvalificering, så virksomhederne har adgang til kvalificeret arbejdskraft. 3. Øget kommunikationsindsats 1. Øget opsøgende indsats over for virksomheder Det gode samarbejde mellem Jobcenteret og virksomhederne i Aalborg og resten af Nordjylland skal udbygges og intensiveres i 2021 og Aalborg Alliancen skal fungere som strategisk ramme for samarbejdet. Indsatsen vil være centreret om både øgning af markedsandele og dermed flere virksomhedssamarbejder og opbygning af et endnu tættere samarbejde med både nuværende alliancevirksomheder og nye. For at kunne lykkedes med opgaven, er det nødvendigt at jobcenteret kommer bredere ud og særligt har endnu tættere kontakt til nye og eksisterende virksomhedssamarbejder. Tilførsel af ressourcer vil betyde øget kapacitet til at højne samarbejdsgraden med virksomhederne og sikre, at jobcentret er top of mind hos virksomhederne. Der er således evidens for at frekvens og nærhed virker. Tættere og hyppigere kontakt til virksomhederne øger kendskabet til den enkelte virksomhed og grundlaget for understøttelse af deres vækstdagsorden forbedres væsentligt. Nære relationer til virksomhederne vil betyde øget indsigt i deres kompetenceefterspørgsel og dermed give jobcenteret et endnu bedre billede af virksomhedernes opkvalificeringsbehov her og nu og på længere sigt. Denne viden vil kunne anvendes til at styrke og kvalificere jobcenterets opkvalificeringsinitiativer i retning af virksomhedernes kompetencebehov, jf. nedenfor. Anvendelse af jobcenteret som fortrukken rekrutteringspartner vil blive en følge af nært og intensivt samarbejde. Ambitionen er, at den intensiverede indsats vil medføre yderligere 150 jobordre til ledige Aalborg borgere. Særligt højtuddannet arbejdskraft vil være højt på dagsordenen i dialogen med virksomhederne uden for bygrænsen. Målsætningen er, at 50 af de 150 jobordre herigennem landes uden for kommunegrænsen. Indsatsen er et bidrag til at realisere målsætning for Vækst via Viden 2.0. Der afsættes 0,9 mio. kr. til ansættelse af 2 ekstra udgående alliancekoordinatorer. 2. Opkvalificering Som nævnt ovenfor vil tættere relationer til virksomhederne give en øget indsigt i deres kompetenceefterspørgsel og opkvalificeringsbehov her og nu og på længere sigt. Denne viden vil jobcentret løbende arbejde på at omsætte i konkrete opkvalificeringsinitiativer målrettet virksomhedernes behov. Initiativerne vil blive set i tæt sammenhæng med den nuværende dagsorden omkring opkvalificering, omskoling og uddannelse af ledige og de puljemidler der er til rådighed i beskæftigelsessystemet. Indsatsen handler om påtage sig en koordinerende rolle og vil blive udmøntet i tæt samarbejde med uddannelsesinstitutioner, a-kasser og de faglige organisationer. Der vil blive fulgt op på resultaterne. Desuden vil indsatsen understøtte aftalen om praktikpladssikkerhed i Der afsættes 0,2 mio. kr. til en øget opkvalificeringsindsats målrettet virksomheder i Aalborg Alliancen. Møde den kl Side 24 af af 338

28 3. Kommunikation Det var en klar konklusion fra Erhvervsrådets møde d. 14. september, at der var et ønske om at være mere offensiv i kommunikationen vedrørende Aalborg Alliancen. Desuden var det et budskab, at det vil være hensigtsmæssigt at lade virksomhederne være talerør for fortællingerne og komme med de gode eksempler på effekterne af at være med i alliancen. Det er indtrykket, at der er et godt kendskab til Aalborg Alliancen, men både i forhold til infrastrukturdelen og beskæftigelsesdelen er der behov for at øge effekterne dvs. omsætningen af samarbejdet, så virksomhederne ikke bare er medlem, men også vælger at rekruttere og opkvalificere gennem Aalborg Alliancen, hvorfor de forskellige ydelser, som jobcentret kan bistå med skal synliggøres. Der skal arbejdes med at få flere virksomheder også store virksomheder uden for Aalborg Kommune med i alliancen. Desuden vil der blive arbejdet med at udvide kendskabet til aftalen om praktikpladssikkerhed. Kommunikationsindsatsen skal øges, og vil være via nyhedsbreve, direkte henvendelser til virksomheder, dagspressen, LinkedIn etc. Kommunikationen skal have fokus på at vise virksomhederne den værdiskabelse de kan opnå ved at gå ind i et tættere samarbejde med jobcentret. Det kan handle om fx opkvalificering, rekruttering af medarbejdere/højtuddannede/nøglemedarbejdere og virksomheder uden for Aalborg Kommune, der er med i alliancen. En øget kommunikationsindsats vil skabe øget bevidsthed om Aalborg Alliancen og dermed bidrage til skabe øget vækst og bedre resultater. Der afsættes 0,6 mio. kr. til dels ansættelse af kommunikationsmedarbejder og dels til særlige allianceaktiviteter som netværk, fejring af fødselsdag mv. Møde den kl Side 325 af af 338

29 Punkt 7. Godkendelse af projekt Kickstarter Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen indstiller, at godkender projekt Kickstarter i samarbejde med Den Sociale Kapitalfond og Business Aalborg. Beslutning: Godkendt. Møde den kl Side 126 af af 338

30 Sagsbeskrivelse Den Sociale Kapitalfond har kontaktet Job- og Ydelsesafdelingen og Business Aalborg med henblik på, at der i Aalborg Kommune afvikles et kombineret erhvervsfremme- og beskæftigelsesrettet projekt. Formålet med tiltaget er dels at understøtte erhvervsudviklingen i en række konkrete virksomheder i Aalborg Kommune og dels at de involverede virksomheder skal tage et socialt ansvar. Målet er således at skabe flere arbejdspladser i Aalborg Kommune samtidig med at flere udsatte borgere kommer ind på arbejdsmarkedet. På baggrund af drøftelserne med Den Sociale Kapitalfond indstiller forvaltningen, at der i begyndelsen af 2021 på forsøgsbasis iværksættes projekt Kickstarter. Kort beskrivelse af projekt Kickstarter Projekt Kickstarter er et intensivt udviklingsforløb til små og mellemstore virksomheder, hvor der sættes fokus på vækst og optimering af virksomheden samtidig med at ansættelse af udsatte borgere bruges som et strategisk greb i udviklingen af virksomheden. Der sættes i projektet fokus på virksomhedernes sociale profil, og virksomhederne får hjælp til at fastholde og tiltrække den rigtige arbejdskraft og på at understøtte en motiveret og loyal medarbejdergruppe. Projektet gør rekruttering af udsatte borgere til et strategisk redskab i virksomheden. Det er Den Sociale Kapitalfond, som driver og forestår de forskellige elementer i projektet. Det er aftalt med Den Sociale Kapitalfond, at der skal som minimum skal indgå 7 virksomheder fra Aalborg Kommune i projektet. Opgaven med at rekruttere virksomheder varetages ligeledes af Den Sociale Kapitalfond, men dog i et samarbejde med Business Aalborg og jobcentret. For de virksomheder, som udvælges til at deltage i projektet, får ledelsen adgang til en dedikeret forretningsudvikler, der med udgangspunkt i behov og ønsker hjælper med udvikle virksomheden. Virksomhedsforløbet starter med en såkaldt boot camp af to dages varighed, hvor der er fokus på både de klassiske kommercielle discipliner og det at lære at ansætte fra kanten af arbejdsmarkedet. Herefter følger et individuelt forretningsudviklingsforløb af 4 måneders varighed for den enkelte virksomhed med fokus på den dobbelte bundlinje. Forretningsudviklingsforløbet afsluttes med udarbejdelsen af såkaldt 100-dages plan for henholdsvis kommerciel og social indsats og der afholdes et afsluttende forankringsmøde mellem virksomheden, forretningsudvikleren, Business Aalborg og jobcentret. Herefter følger forretningsudvikleren de enkelte virksomheder ved blandt andet afholdelsen af et månedligt opfølgningsmøde. Det samlede projektforløb er på omkring 2 år, hvorefter der følges op på resultaterne. Udgiften til projekt Kickstarter Der er aftalt en slags grund- og engangsbetaling på kr. for at Den Sociale Kapitalfond forestår projektet og afvikler de forskellige elementer i projektet. Denne udgift afholdes af den oprindelige Jobvækstpakker version1. Derudover er der en betaling på kr. for det første ordinære job, som etableres på de involverede 7 virksomheder og kr. for alle efterfølgende etablerede ordinære job. Der er tale om en bonusbetaling for at ledige kommer i ordinært arbejde eller Payment by Results, som kendes fra andre forløb, som Den Sociale Kapitalfond har været medvirkende til, som f.eks Impact60. Udgiften til bonusbetaling afholdes af Job- og Ydelsesafdelingen. Vurdering af projektet Det er vurderingen, at der er tale om et meget spændende projekt, som forsøger at kombinere erhvervsudvikling og en beskæftigelsesrettet indsats. Møde den kl Side 27 af af 338

31 Derudover er det Den Sociale Kapitalfond, som bærer den økonomiske usikkerhed, idet betalingen fra jobcentret er gjort resultatafhængig. En udgift på henholdsvis kr. og kr. i bonusbetaling vil alt andet lige hurtigt være hentet hjem ved besparelser på udbetaling af offentlig forsørgelse naturligvis alt afhængige af længden af den ordinære ansættelse. På nuværende tidspunkt afvikler Den Sociale Kapitalfond kickstarter-forløb i en række andre kommuner heriblandt hos Aarhus Kommune, men der foreligger endnu ikke resultater for disse projekter. Møde den kl Side 328 af af 338

32 Punkt 8. Orientering om udviklingen på beskæftigelses- og erhvervsområdet i Aalborg Kommune status pr. september Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen fremsender til s orientering, udviklingen på beskæftigelses- og erhvervsområdet i Aalborg Kommune status pr. september Beslutning: Til orientering. Møde den kl Side 129 af af 338

33 Sagsbeskrivelse I forbindelse med beslutningen om gennemførelse af en ekstern analyse af beskæftigelses- og forsørgelsesområdet i Aalborg Kommune besluttede Magistraten samtidig i møde den 3. september 2019, at der fremover skal ske en månedlig opfølgning på udviklingen på såvel beskæftigelses- som erhvervsområdet. Opfølgningen er tilrettelagt således, at der månedligt er opfølgning på økonomien på beskæftigelses- og forsørgelsesområdet, og at der kvartalsvis udarbejdes en mere grundig rapport indeholdende relevante data for området. Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen har udarbejdet en statusrapport pr. september måned 2020, som indeholder de seneste ledigheds- og økonomital for forsørgelses- og beskæftigelsesområdet. Rapporten er vedlagt som bilag. Samlet set er det forvaltningens skøn, at der i forhold til budget 2020 kan forventes et merforbrug på mellem 256 og 276 mio. kr. fordelt med mio. kr. på området med forsikrede ledige under beskæftigelsestilskudsordningen og 46 mio. kr. for øvrige områder under budgetgarantien. Vurderingen er uændret i forhold til den økonomiprognose, som Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen udarbejdede pr. 30. september 2020, og som blev behandlet i møde i den 20. oktober Det skal nævnes, at vurderingen fortsat er usikker, da de fulde konsekvenser af corona-krisen ikke kendes endnu. Der er usikkerhed omkring de mere langsigtede konsekvenser af corona-krisen, herunder det videre forløb med blandt andet de statslige lønkompensationsordninger, antallet af arbejdsdelinger og konsekvenserne for eksportmarkedet. I forbindelse med økonomiaftalen mellem regeringen og KL for budget 2021 er der aftalt en midtvejsregulering i 2020 af såvel udgifterne til det budgetgaranterede område som til området med forsikrede ledige. Den samlede kompensation til Aalborg Kommune forventes således at blive omkring 400 mio. kr. i 2020 fordelt med ca. 122 mio. kr. på det budgetgaranterede område og ca. 279 mio. kr. til området med forsikrede ledige. I forhold til erhvervsområdet er der vedlagt seneste status fra Business Aalborg for beskæftigelsesudviklingen opgjort pr. 2. kvartal 2020, som blandt andet viser et fald i beskæftigelsen i Aalborg Kommune i 1. halvår af 2020 på 2,7%, hvilket svarer til, at der var næsten færre personer ansat i en virksomhed i Aalborg ved udgangen af 2. kvartal Møde den kl Side 230 af af 338

34 Bilag: Monitorering af beskæftigelsesområdet - september 2020 Seneste beskæftigelsesudvikling 2. kvt Møde den kl Side 31 af af 338

35 Punkt 9. Godkendelse af økonomirapport pr. 31. oktober 2020 for Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen indstiller, at godkender, at byrådet godkender økonomirapport pr. 31. oktober Beslutning: Anbefales. Møde den kl Side 132 af af 338

36 Sagsbeskrivelse Vedhæftet fremsendes Familie- og Beskæftigelsesforvaltningens økonomirapport ultimo oktober Drift Serviceudgifter Vedrørende serviceudgifter forventer Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen samlet set et mindreforbrug på omkring 21 mio. kr. ift. det forventede korrigerede budget 2020 (ekskl. Covid-19- kompensation). Heraf udgør forvaltningens samlede merudgifter i forbindelse med Covid-19 ca. 21 mio. kr. Den forventede afvigelse kan henføres til følgende sektorer, som har afvigelser i forhold til det korrigerede budget 2020: På sektor Børn og Unge forventes et merforbrug på 6 mio. kr. På sektor Voksen, Familie- og Socialudvalget et merforbrug på 5 mio. kr. På sektor Voksen, forventes et mindreforbrug på 12 mio. kr. På Sektor Myndighed og Administration forventes et mindreforbrug på 21 mio. kr. Det skal til Økonomirapporten ultimo oktober bemærkes, at materialet er udarbejdet inden Byrådet behandler tillægsbevillingssagen vedrørende Aktuel status samt overførsler fra 2019 til Kommentarerne og bilaget forholder sig dog til tallene inklusiv forventede tillægsbevillinger for at give et mere retvisende indtryk af det forventet resultat for Af tabellen nedenfor fremgår de forventede afvigelser på service. Serviceudgifter (mio. kr.) Afvigelser pga. Coronaudgifter Øvrige afvigelser Afvigelser ift. korrigeret budget Overførsler fra 2019 til 2020 Forventet regnskab 2020 Sektor Børn og unge 20,4 14,6 35,0-29,2 5,8 Sektor Voksen FSU 0,7 10,0 10,5-5,4 5,3 Sektor Voksen BSU 0,0-6,0-6,0-5,6-11,6 Sektor Myndighed og Administration -0,3 0,0-0,3-20,3-20,5 Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen i alt 20,9 18,6 39,3-60,5-21,0 (- = mindreforbrug) (+ = merforbrug) Budgetgaranterede udgifter Forvaltningen forventer efter tillægsbevillinger et mindreforbrug på 8,5 mio. kr. Dette skyldes et forventet mindreforbrug i forhold til dagpenge til forsikrede ledige (beskæftigelsestilskuddet) på 10 mio. kr. og en merudgift på 1,5 mio. kr. til aktivering af dagpengemodtagere. På de budgetgaranterede områder forventes balance. Ikke rammebelagte udgifter Der forventes en mindreindtægt på 3-5 mio. kr. Møde den kl Side 233 af af 338

37 Bilag: FB Kommenteret økonomirapport pr ultimo oktober 2020 Møde den kl Side 34 af af 338

38 Punkt 10. Orientering fra rådmand og direktør Beslutning: Intet. Møde den kl Side 135 af af 138

39 Punkt 11. Eventuelt Beslutning: Intet. Møde den kl Side 136 af af 138

40 Punkt 14. Godkendelse af referat Beslutning: Godkendt. Møde den kl Side 137 af af 138

41 Punkt 15. Underskriftsside Beslutning: Godkendt. Møde den kl Side 138 af af 138