Hjortøgaard indbyder til udeskole

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hjortøgaard indbyder til udeskole"

Transkript

1 Hjortøgaard indbyder til udeskole 3 naturformidlere står klar med 20 undervisningsforløb fra skoleåret 2015/16 Vælg og book Foreningen Naturstøttepunkt Hjortøgaard Ved Sandet 17, 3500 Værløse www. Hjortoegaard.dk 1

2 Udeskole som led i folkeskolereformen Udeskole er en skoleform, hvor lærere og elever regelmæssigt flytter undervisningen ud i naturen og de nære omgivelser f.eks. en dag om ugen, året rundt. Udedagen er faglig, og de aktiviteter, der bliver gennemført udendørs, tænkes sammen med aktiviteterne på indedagene. Udeskole er således helt i pagt med gamle Grundtvig, der i sine skoletanker slog på samspillet mellem ånd og krop. Med økonomisk støtte fra Furesø Kommune indbyder foreningen Naturstøttepunkt Hjortøgaard kommunens skoler til at sende deres børn ud i Hjortøgaards naturrum: Flyvestationen, Præstesøfredningen og Søndersø, en helt enestående natur der indbyder til fordybelse både i naturen og i historien om flyvestationen gennem 100 år og derudover til action og røde kinder. Vores hjemmeside indeholder et kort over naturrummet, som man kan orientere sig i inden besøget. Kortet er interaktivt, reelt brugerredigeret, fordi alle fotos af områdets seværdigheder er lagt ind af besøgende børn og voksne ved hjælp af fotodelingstjenesten Instagram. Hjortøgaard holder til i den sorttjærede Bygning 77 for enden af Sandet. Her har vi indrettet et klasseværelse med tavle, projektor og alt det grej, børnene har brug for, 2

3 når de skal ud i terrænet. Bygningen rummer toilet, ligesom der er P-plads og cykelparkering tæt ved bygningen. Bygning 77 er mødestedet, med mindre andet er aftalt. Kataloget Dette katalog indeholder først en skematisk oversigt over de 20 tilbudte undervisningsforløb, som er udviklet af vore naturformidlere. Dernæst følger en beskrivelse af de enkelte forløb. Beskrivelserne skal betragtes som oplæg fra Hjortøgaards side; det overordnede pædagogiske ansvar ligger jo hos vedkommende klasselærer, der med Hjortøgaards naturformidler aftaler eventuelle tilpasninger af undervisningsforløbene ude i terrænet. Klasselæreren har især ansvaret for de forberedende og opfølgende aktiviteter hjemme på skolen. Vore naturformidlere Booking pr. Med tilskud fra Furesø Kommune råder Hjortøgaard over tre naturformidlere, der bookes pr. . Vi har endnu ikke ressourcer til at dække samtlige ugens dage og har derfor foreløbigt valgt at koncentrere indsatsen på tirsdage og onsdage: Alle tirsdage: Rasmus Ravn, der til daglig underviser på Hareskov Skole i natur/teknik og idræt. Kontakt: 3

4 Alle onsdage: Søren Rafn, der i øvrigt fungerer som naturformidler på Fiskebæk Naturskole. Kontakt: Anette Grøngaard Gylden, der er Furesø Kommunes naturvejleder. Anette er ikke til rådighed på faste dage, men kan efter nærmere aftale bistå som formidler på tidspunkter, hvor hendes øvrige forpligtelser tillader dette. Kontakt: 4

5 Ved særlige behov eller ture med voksne kan Hjortøgaards bestyrelse kontaktes ved: Undervisningsansvarlig: Kay Aabye, , Kay tilbyder også at stå som formidler af flere undervisningsforløb, jf. oversigtsskemaet nedenfor. Formand: Ulrick Moos, / , Næstformand: Anna Bodil Hald, , Bygning 77 for enden af Sandet ved flyvestationens nordindgang. Det er mødestedet, med mindre andet er aftalt Udgivet af: Foreningen Naturstøttepunkt Hjortøgaard med støtte fra Furesø Kommune. Juni

6 Oversigt over Hjortøgaards udeskoletilbud og formidlingsansvarlige Formidler Klassetrin Rasmus Søren Anette Andre Side Tilbud Ravn Rafn Gylden Kort og Landskab omkring X 7 flyvestationen Varmluftsballon flyvestationens X 9 historie Teambuilding X 11 Byg en bro X Kay Aabye 1 13 Mini-duathlon X Kay Aabye 14 Mad og bål X 16 Dammens dyreliv X X 18 Genopretning af Søndersø X 19 Biomanipulation af Søndersø X 21 Insektforløb X X X 23 Edderkopper - otte øjne og dårligt ry X X 25 Økosystemer i vand X X 27 Naturens skatkammer X 29 Find vedplanter X X 31 Kapløb med smådyr Kay Aabye 32 Kend træerne i naturen X X 34 Kvæg og får til naturpleje Bjørn Sørensen 2 Høslæt og plantemangfoldighed 6. Aftales konkret 3 Naturtyper og biodiversitet X X 41 Lær fuglene i naturen X Kay Aabye , 2 Tlf Kontakt Anna Bodil Hald, Tlf , 6

7 Kort og landskab omkring Flyvestationen Eleverne skal kunne identificere topografi ud fra et kort. De skal ved selvsyn iagttage flyvestationen og området ned mod Søndersø og dens topografi, og herefter skal de kunne lave en sammenligning. Klassetrin: Mellemtrinnet Årstid: Primært forår, sommer og efterår. Læringsmål: Anvende kort, både ældre og nye, til informationssøgning om områdets udvikling, herunder gøre sig tanker om, hvordan området har udviklet sig. Sammenligne oplysninger fra tematiske kort og den virkelighed, de repræsenterer. Kunne genskabe et kort ud fra egen lokalkendskab (efter cykeltur i området) og ud fra et kort. Undervisningsforløb: Eleverne skal finde nogle af de elementer i landskabet, som kortet viser: Bakker, huse, veje, kulturminder mm. Der skal tages billeder af nogle af de steder eleverne finder og de skal beskrives. Der skal findes områder hvor højdekurverne ligger tæt, og lad eleverne opleve hvor stejlt 7

8 landskabet er. Tilsvarende skal der findes områder, hvor der er langt mellem højdekurverne, og se hvor fladt der er. Find ligeledes forskellige landskabstyper/elementer. Det kunne være en bestemt hangar, moseområdet i den vestlige del af landingsbanen, eller blot Hjortøgaard. Til sidst kunne området imellem Søndersø og Flyvestationen udformes i ler (saltdej), ud fra kort og billederne de har taget. 8

9 Varmluftsballon og Flyvestationens historie Her skal der arbejdes med de kriterier der skal til for at få en luftballon til at flyve. Eleverne skal herudover selvfølgelig høre lidt om flyvningens historie og ikke mindst historien om Flyvestation Værløse. 9

10 Klassetrin: Mellemtrinnet Årstid: Hele året om vinteren vil en del af arbejdet foregå i vores lokale Læringsmål: Eleverne kan undersøge og forklare, hvilke egenskaber varm luft har. Eleverne kan undersøge, hvordan en luftballon med varm luft fungerer og beskrive denne mekanisme. Eleverne kan forklare, at varm luft udvider sig og derfor har en mindre massefylde end luft, der har en lavere temperatur samt henføre dette til varmluftballoners opdrift. Undervisningsforløbet: Eleverne skal gennem praktisk afprøvning lære, at varm luft stiger i kold luft. Dette gøres helt konkret ved at lave en model af en varmluftballon, der netop benytter sig af denne egenskab. Luft inde i ballonen varmes op og får der ved en mindre massefylde end den omgivende luft, hvilket giver ballonen opdrift. Der kan også regnes på, hvor meget varm luft skal der for at få luftballonen til at flyve dette alt afhængig af klassetrin. Der skal også arbejdes med vind (og vejr) i forhold til optimale forhold i forhold til flyvning. Derudover skal der også krydres med lidt lokalhistorisk information om Flyvestation Værløse. Vi vandrer/cykler rundt og beser de historiske spor (startbanen, herkuleshangarerne, kasernen, kontroltårnet, nærkamphuset m.m.). Eleverne hører de spændende historier, der knytter sig til de historiske spor. Eleverne noterer ned og fotograferer, fx med brug af fotodelingstjenesten Instagram. 10

11 Teambuilding Klassetrin: Mellemtrin og udskoling Årstid: Denne aktivitet kan køre hele året, men kræver selvfølgelig ordentlig påklædning i vinterperioden. Mange øvelser kan organiseres således at eleverne er fysisk aktive, og det vil derfor godt kunne lade sig gøre. Læringsmål: Et specifikt læringsmål er svært at sætte, da det kan variere fra oplæg til oplæg, men her er nogle mål: Eleverne skal bl.a. lære at samarbejde i store såvel som små grupper At få eleverne til at begrunde deres holdninger og ikke mindst at forstå andres. At få eleverne til at samarbejde om at nå et fælles mål. Det kunne være at få lavet mad over bål, få bygget en eller blot finde en klasseholdning til specifikke problemstillinger (eks. brug af sociale medier). Et mål kunne også være, at udvikle elevernes evne til at tilpasse sig og aflæse hinandens og gruppens behov. Undervisningsforløb: Et undervisningsforløb kunne sættes sammen af mange forskellige øvelser, alt afhængig af årstid/vejr. Det kunne være praktiske øvelser, men også øvelser der sætter fokus på gruppens holdninger. Et undervisningsoplæg kunne også tage udgangspunkt i den militære 11

12 forhindringsbane. Dette er et bredt formuleret oplæg, men her er der så mange muligheder, så det skal planlægges med klassens lærere. 12

13 Byg en bro Vær med til at beregne og bygge en bro, der kan bære 200 kg, og hvor det gælder om at bruge færrest mulige materialer, og hvor der ikke må anvendes skruer eller søm. Klassetrin: 8-9 klasse. Fag: Matematik Undervisningstilbuddet går ud på, at I på forhånd får tilsendt det beregningsmateriale, der skal bruges for at kunne bygge broen. I matematiktimerne arbejdes med materialet f.eks. i grupper á 4-6 elever, således at når I kommer ud på Hjortøgaard, har alle grupper et forslag til, hvordan de vil bygge broen, og hvilke og hvor mange materialer, de skal bruge. Vi stiller materialer og vejleder til rådighed. Man kan undervejs lade eleverne finde eksempler på broer bygget rundt om i verden bl.a. af danske ingeniører og firmaer, der er meget anerkendte inden for dette område. Hvordan har udviklingen inden for brobygning formet sig?? Læringsmål. At eleverne kan anvende simple matematiske formler og overføre beregningerne til praksis. Tegn på læring: Den færdige bro 13

14 Gennemfør en MINI-DUATHLON En MINI-DUATHLON er en aktivitet, der består af 3 eller 6 km. enkeltstart på egen cykel på landingsbanen på Flyvestation Værløse samt et gennemløb af den gamle feltbane ved Laanshøj, hvor det er tilladt at hjælpe hinanden. Klassetrin: 5-9. klasse. Årstid: Forår, sommer, efterår. Læringsmål: Eleverne arbejder med forskellige kropslige færdigheder, f.eks. udholdenhed, styrke og balance. Kunne arbejde med begreberne: Forpustet, puls, pulsmåling, sammenhæng puls intensitet. Kunne arbejde med balance, koordination, kropsspænding og bevægelse i redskaber, samarbejde ved modtagning af kammerater. Kunne kende forskel på konditionstræning, styrketræning og muskeludholdenhedstræning. Tidtagning, indsamle data, regne gennemsnitshastighed ud for den enkelte elev, for piger, for drenge, for hele klassen. 14

15 Undervisningsforløbet: Eleverne kører på egne cykler, man kan evt. vælge mellem en 3 km. rute eller en 6 km. rute. Eleverne skiftes til at være tidtagere. Tiderne føres ind i et skema. Hjemme regnes gennemsnitshastigheder ud. Feltbanen demonstreres og gennemløbes en gang. Man løber i grupper á 4, og man må gerne hjælpe hinanden. Prøv at regne ud, gerne i %, hvor mange der har gennemført begge øvelser. Hjemme kan man udarbejde en dagbog over dagens aktiviteter. 15

16 Mad og bål Klassetrin: Mellemtrin og udskoling Årstid: Fra forår til sent efterår og for de hårdføre klasser også om vinteren. Læringsmål: Eleverne skal tilberede dagens frokost over bål. Der skal arbejdes med at bygge et bål op, antænde det, passe det og til sidst lave mad på det. Er det muligt skal der bruges ingredienser fra området omkring Hjortøgaard, eller måske fra jeres skoles skolehave. 16

17 Undervisningsforløbet: Inden bålet tændes skal der findes og kløves brænde. Herefter skal der laves et ordentligt bål, der stille og roligt danner en masse gløder. Imens der ventes på at bålet bliver klar, skal maden forberedes. Menuen vil til dels blive bestemt af årstiden, men vi kunne bl.a. lave indbagte pizzaer med hjemmelavet gransaft, kartofler med kødfyld og glaserede æbler til dessert eller måske en svampestuvning med fladbrød. Der kan samarbejdes i mindre grupper eller klassen kan være fælles om hele madlavningen. Dette bliver aftalt mellem Hjortøgaard og klassens lærere inden besøget. Eventuelle udgifter til indkøb af ingredienser til menuen dækkes af skolen. 17

18 Dammens dyreliv Klassetrin: 1-4 klasse Periode: April september Tidsforbrug: 3-4 timer på naturskolen En oplevelsestur der skal give de mindste elever en fornemmelse af den mangfoldighed der befinder sig under det relativt lille vandspejl. Selvom vandhullet er lille kan der sagtens være et rigt og varieret dyreliv. Turen er et must for de mindste årgange, og metoderne er et vigtigt led i en god naturskole opdragelse. Det at fange og håndtere smådyr bliver genbrugt i flere andre forløb, hvor det er et redskab sammen med andre undersøgelser til at danne sig et større overblik over forskellige biotoper. Udstyret med ketcher, net, fotobakker, luppe, bestemmelsesduge, håndbøger osv. Bruger børnene en god time ved vandhullet, hvor de fisker efter dyr og betragter deres mangfoldighed i udseende og levevis. Vi prøver også at sortere dyrene i grupper efter f.eks. levevis eller slægtskab og læser om det vi finder i forskellige håndbøger, så alle de spændende historier kommer frem og evt. fremlægger enkelte elever nogle af dyrene for resten af klassen. Tips til dagen: Praktisk tøj og gerne gummistøvler, samt skiftetøj hvis uheldet er ude. Desuden gør en spændende madpakke underværker som afslutning på en god dag. 18

19 Genopretning af Søndersø Søndersø har i de senere år haft store problemer med alger. For at få klart vand i søen igen har man fisket de fisk op, der er for mange af. Klassetrin: 4.-6.klasse Varighed: Aftales nærmere. Årstid: Medio august medio september Læringsmål: Eleven kan gennemføre enkle, systematiske undersøgelser. Eleven kan beskrive et naturområde på baggrund af egne undersøgelser. Eleven kan med modeller forklare om organismers samspil i naturen. Eleven har viden om enkle fødekæder og fødenet. Undervisningsforløb: Eleverne undersøger, hvilke dyr og planter, der er i en sø, og bestemmer dem til art eller gruppe. De undersøger hvad de enkelte dyr lever af, og sætter dyr og planter ind i fødekæder. 19

20 Helt unikt har vi på udvalgte dage mulighed for at se de fisk, fagfolkene fisker op. Vi taler med dem om, hvad biomanipulation er, og hvordan det foretages. Vi vender, hvordan Søndersøs tilstand var før biomanipulationen, og hvilken tilstand man regner med at kunne opnå. 20

21 Biomanipulation af Søndersø Søndersø har i flere år været præget af gentagne algeopblomstringer. For at bringe søen tilbage til en god, klarvandet tilstand foretager fagfolk opfiskning af de fisk, der er for mange af. Klassetrin: klasse Varighed: Aftales nærmere. Årstid: Medio august medio september Læringsmål: Eleven kan undersøge organismers livsbetingelser. Eleven har viden om fødekæder, fødenet og opbygning og omsætning af organisk stof. Eleven kan forklare årsager og virkninger af naturlige og menneskeskabte ændringer i økosystemer. Undervisningsforløb: Eleverne undersøger, hvilke dyr og planter der lever i Søndersø. De arbejder med de enkelte organismers krav til levestedet. Eleverne undersøger hvilke fødekæder, de enkelte dyr og planter indgår i. Helt unikt har vi på udvalgte dage mulighed for at se de fisk, fagfolkene fisker op. 21

22 Vi taler med dem om, hvad biomanipulation er, og hvordan det foretages. Vi vender, hvordan Søndersøs tilstand var før biomanipulationen, og hvilken tilstand man regner med at kunne opnå. 22

23 Insektforløb Insekter udgør en meget stor del af dyreriget. De har stor betydning for mennesket, bl.a. i forhold til landbruget, som nyttedyr eller skadedyr. Insekter udgør også en vigtig del af naturens kredsløb. Trods dette er kun få arter velkendte. Mange arter og grupper er ukendte for de fleste mennesker. Klassetrin: 4.-6.klasse Varighed: Aftales nærmere Årstid: Maj september Læringsmål: Eleven kan gennemføre enkle, systematiske undersøgelser. Eleven kan indsamle og bestemme dyr, planter og svampe, herunder med digitale databaser. Eleven kan mundtligt og skriftligt udtrykke sig med brug af naturfaglige og teknologiske fagord og begreber. Undervisningsforløb: Eleverne ser på insekters opbygning og hovedgrupper af insekter. De undersøger deres tilpasning i bygning og levevis. Fra insekters anatomi drager vi paralleller til menneskets anatomi. 23

24 I felten fanger eleverne insekter, og bestemmer dem til arter eller systematiske grupper. De sammenligner fangst ved forskellige metoder, og diskuterer resultaterne. 24

25 Edderkopper otte øjne og et dårligt ry Edderkopper er højt specialiserede jægere med interessante strategier for parring. Som velkendt dyregruppe med mange variationer er de velegnede til at arbejde med systematik, adfærd og tilpasning. Klassetrin:4.-6.klasse Varighed: Aftales nærmere Årstid: August primo oktober Læringsmål: Eleven kan gennemføre enkle, systematiske undersøgelser. Eleven kan undersøge dyrs og planters tilpasninger til naturen. Eleven har viden om enkle fødekæder og fødenet. Undervisningsforløb: Eleverne går på jagt efter edderkopper i naturen. De undersøger edderkoppernes kropsbygning, og ser nærmere på de edderkopper, vi finder. 25

26 Vi kommer ind på edderkoppespindets usædvanlige egenskaber, og hvorfor edderkoppen ikke bliver fanget i sit eget net. Endelig vender vi edderkoppernes vigtige rolle i naturen. 26

27 ØKOSYSTEMER I VAND Klassetrin: klasse Varighed: Aftales nærmere Årstid: Maj september Eleverne skal lære at undersøge en sø eller et mindre vandhul og prøve at observere og beskrive nogle af de sammenhænge, der udgør søens økosystem. Vi skal prøve at observere og beskrive og tegne nogle af de tilpasninger hos planter og dyr, der gør dem egnede til at leve i søen. Hvordan trækker dyrene vejret? Hvordan får planterne (f.eks. tagrør og dunhammer) ilt til rødderne? Hvordan bevæger dyrene sig? Hvordan fanger dyrene deres bytte? Hvordan skjuler byttedyrene sig? Prøve at måle nogle få simple parametre, der er bestemmende for livet i søen 27

28 temperatur, sigtedybde, ph værdi. Vi skal indsamle planter og dyr for at bestemme dem og placere dem i en fødekæde eller et fødenet. Indføre begreber som primærproducenter, byttedyr, rovdyr og nedbrydere. Vi afslutter lektionen med at eleverne i grupper udarbejder en skitse af søen som økosystem ved at placere de fundne organismer på deres rette niveau 28

29 NATURENS SKATKAMMER Klassetrin: klassetrin Varighed: Aftales nærmere Årstid: Maj oktober Vi finder et sted med mange træer, buske og urter. Eleverne skal på jagt efter frø og frugter. Eleverne går sammen to og to og prøver at indsamle så mange forskellige frugter som muligt. De skal måle et areal op på m og se hvor mange forskellige frugter og frø, de kan finde. Det kan være frugter fra både træer, buske og urter. Sammen med frugten må der gerne være en del af planten, så man kan se, hvor den kommer fra. Undervejs eller når de kommer tilbage, kan de se nærmere på dem. Det er ikke absolut nødvendigt at kende planterne, men vi skal sortere frøene/frugterne i fotobakker og kigge godt på dem i lup. De kan have mange forskellige former og farver, kan have hår, kroge, vinger m.m. ofte kan man lade eleverne gætte (begrundede gæt), hvordan de spredes, og hvilke fordele der er ved de forskellige spredningsmetoder. 29

30 Eks. på spørgsmål: Hvor mange forskellige frø/frugter er der? Prøv at finde ud af hvad de planter hedder, som frø/frugter stammer fra. Hvordan kan det være at planterne får frugter? Hvordan spredes frugterne i naturen? Begrund svaret. Se på frugterne i lup og prøv at tegne dem. Hvor mange frø er der i 10 bær /frugter? Hvad vejer 10 bær/frugter? Kan bærret flyde? Kan frøene flyde? Afmærk et område på 1 1 m og plant nogle af frøene her. Kom evt. tilbage næste år og se, om de er spiret. Find flest forskellige vedplanter 30

31 Klassetrin: klassetrin Varighed: Ca. 2 timer udenfor Årstid: Maj oktober Find flest forskellige vedplanter (træer og buske) i Naturstøttepunktets omgivelser. Listen nedenfor viser, hvilke vedplanter du kan finde i området. Tjek med tavle, der udleveres. Du kan også markere på kortet hvor du fandt træet. Området, du kan lede i, er arealerne omkring P-pladsen og Hjortøgaard. Du skal ikke ind i foldene. Vedplanteart Ahorn Ask Birk (Vorte-birk) Cypres Eg (Stilkeg) Elm (Skov-elm) Fuglekirsebær Fyr (Klit-fyr) Gran (Rødgran) Hestekastanje Hunderose Hvidtjørn (Engriflet hvidtjørn) Kapløb med smådyr Hyld (Almindelig hyld) Lind (Småbladet lind) Lærk Mirabel Navr Pil (Hvid-pil) Pil (Sejle-pil) Røn (Almindelig røn) Røn (Sejle-røn) Syren Vedbend Æble (Sød-æble) 31

32 Klassetrin: klasse. Årstid: Forår, sommer, efterår. Tid: ca. 3 timer ude. Hjortøgaards naturrum: Flyvestation Værløse, Søndersø og Præstesøfredningen indeholder mange forskellige biotoper med rigtig gode muligheder for at iagttage og indfange forskellige smådyr. Vi vil prøve at finde det hurtigste af disse dyr. Fag: Natur-teknologi og matematik. Faglige mål (læringsmål): Natur-teknologi: Lære at fange og kende små dyr. Arbejde med navne, bygning, kendetegn, levesteder, levevis, fødekæder, tilpasninger, livsbetingelser for små dyr. Opstille simple hypoteser og afprøve dem. Matematik: Sortere, måle, tage tid, indsamle, ordne og behandle data samt regne gennemsnit ud. Andre udeskole muligheder: Bevægelse, motorik, samarbejde, tegne, skrive, opleve, naturkendskab. 32

33 Forberedelse på klassen før besøg. Ved hjælp af bøger, tavler og IT prøver eleverne at finde kendetegn og forskelle på insekter, edderkopper, krebsdyr, snegle og orme. Prøv som grupper at læse og lære om biller, edderkopper og bænkebidere, deres levevis og tilpasninger. Prøv at placere forskellige dyr i grupper som: Planteædere, rovdyr, nedbrydere. Prøv at opstille nogle simple fødekæder (-net). Aktiviteter ude: Alle grupper finder og indsamler små dyr. Dyrene undersøges og klassificeres (insekter, spindlere, bløddyr, orme etc.) så mange som muligt artsbestemmes. De enkelte grupper prøver at opstille en begrundet hypotese for hvilket dyr, der er hurtigst.. Væddeløb: Tider, mellemtider, gennemsnit, fælles skema med tider. Hjemme i klassen: Bearbejdning af de indsamlede tider korte rapporter, tegning af et selvvalgt dyr. Kend træerne i naturen 33

34 Alderstrin: 3. 5 klasse. Varighed: Ca. 2½ time. Læringsmål: At børnene lærer noget om biodiversitet og naturens mange former og hvad er et blad At børnene lærer at iagttage i naturen, evt. med forstørrelsesglas At børnene kan fortælle hinanden om naturen ud fra udleverede letlæste vidensark Supplerende samtaleemner: bark/ved, løvfældende/vintergrøn, frugter og deres spredning Hvad handler det om? Børnene finder blade og træer på arealet ved Hjortøgaard. De lærer navne på de vigtigste træarter (området huser mindst 24 almindeligt forekommende træarter, heraf 11 af skovens træer). Børnene lærer noget om hvad forskellige træarter bruges til. Proces: Børnene finder i samlet flok med naturformidler 1-2 træer, hvor der gennemgås blade. 34

35 De får forevist seljepil, som der er meget af i området. Så den behøver de kun tage én gang. De bliver opdelt på to hold (hold A og hold B) og hvert hold i undergrupper på 3-4 børn. Hold A og B fordeles på hvert deres område ved Hjortøgaard sammen med en voksen. De to holds undergrupper går på jagt efter blade. Det bruger de ca. 10 minutter til, hvorefter der skiftes område. Hvert hold samler sig med en voksen. De får udleveret de laminerede træarts-ark og skal sammen med den voksne forsøge at gruppere disse ark efter bladenes form og nervation (f.eks. hele blade, delte blade, finnet blade, håndnervet delte blade og håndnervet fingret blade) samt nåle. Herefter finder undergrupperne fra deres bakke de blade, der ligner bladene på arkene. De kan se på blade gennem lup og finder derved ud af, at blade der ligner hinanden har forskellig overflade. Disse blade lægges på arkene. Det skulle ideelt resultere i at der ligger blade på alle de 17 ark. Herefter fordeles bladene på arkene, ark og beskrivelser til undergrupperne således, at 35

36 hver undergruppe har ark med blade fra de særligt mærkede 11 skovtræsarter. Det giver ca. 3 arter per undergruppe. Holdet finder herefter de relevante træer i terrænet. Undergruppen med beskrivelseskortet får efter tur øvrige til at gætte hvor gammel træet kan blive. Holdet med relevante kort fortæller om hvad træet kan bruges til. Dertil ad hoc snak om træet, dets udseende, frugter etc. Hvad der nu er tid til. Tiden (2½ time). 15 min. Intro med fund af 1-2 træer samlet. 20 min. Børnene finder blade i området. 2x10 min 30 min børnene sorterer ark og lægger blade på. 15 min børnene får klargjort bakker med blade og ark af de træer, der skal ses på. 10 min Pause til mad etc. 50 min til at finde træerne og beskrive dem. 10 min evaluering Læreraktivitet for klassens lærer: Børnene opdeles i 2 grupper, der igen opdeles i 3-4 grupper á 3-4 børn (lærer sørger for inddeling af børnene i disse grupper og undergrupper). Lærer sørger for at hjælpe til med evt. vanskelige børn. Læreren bør læse hæftet Skovens træer en opslagsbog inden skoledagen på Hjortøgaard. Dette hæfte kan bruges til opfølgning hjemme i klassen. Materialer: Skovens træer en opslagsbog i laminerede løsark. 2 sæt. 36

37 Udvalgte 17 træer (tegning/foto blade mv. fra hvert træ lamineres hver for sig). Træartens navn skrives med tusch. De ark, hvortil der hører fortælling markeres særligt. Hvide bakker en bakke for hvert underhold (8-10 bakker) til blade. Forstørrelsesglas. 37

38 Kvæg og får til naturpleje Målgruppe: klassetrin Årstid: Forår, sommer, efterår Varighed: 1½-2 timer. Furesø Kommunes dyrepasser gennem mange år, Bjørn Sørensen, viser rundt i stald og på mark og fortæller om hvordan der laves naturpleje med får og kvæg, der græsser på hver deres måde. Børnene får anskueliggjort hvordan der ville se ud, hvis der ikke var græssende dyr til af hjælpe med at holde naturen mangfoldig. Børnene får en klar forståelse af, at kød produceret af græs og urter fra dansk natur er mere bæredygtigt end importeret kød fra Sydamerika. Det er essentielt for denne forståelse, at børnene lærer, at græs og urter er bygget af cellulose, som vi mennesker ikke kan leve af. Børnene får desuden viden om, at køer føder kalve og får læmmer lam. I forårsmånederne med læmning, får børnene mulighed for at kæle med dyrene. I sensommer med slagtning kan smagsprøver indgå. Børnene får lov at komme tæt på fårene og ser, hvordan de samles ved fodring. Undervisningen foregår i det fri. 38

39 Høslæt og plantemangfoldighed Målgruppe: 6. klassetrin Årstid: Forår, sommer, efterår Varighed: ca.2 timer (kun hold á 12 elever). Undervisning foregår med halve klasser i skift med andre aktiviteter, f.eks. vurdering af plantemangfoldighed Høslæt er naturpleje med le. Man mødes på engen med leer og river. Sammen slår deltagerne med le, river hø og stakker eller sætter i hæs. Når man slår græs og urter med le og efterfølgende river høet sammen, gavner man artsrigdom og de mange urter, som har det svært i konkurrencen med græsser og brændenælder. Ved at fjerne høet udpiner man arealet, hvilket også er med at til fremme artsrigdom og et rigt blomsterflor. I forhold til kreaturgræsning er høslæt meget mere effektivt til udpining, hvilket er en vigtig del af blomsterengens pleje, da kreaturer tilbagefører næsten al biomasse som kokasser på engen. Høengen som naturtype er ved at forsvinde i Danmark, fordi en gammel driftsform er gået i glemmebogen sammen med håndværket bag det at slå med le. Det er en skam, da det både er en sjov og motionerende aktivitet. 39

40 Læring Det pædagogiske perspektiv for skoleeleverne ligger i, at de af naturformidleren får tilført en viden om naturpleje samt fysisk udfoldelse gennem træningen i høslæt. Beregning af foderværdi m.m. bringer endvidere faget matematik i spil. Naturtyper og biodiversitet i Hjortøgaards naturrum 40

41 Klasse: klasse Årstid: Forår, sommer efterår Varighed: 2½-3 timer Værløse Flyvestation og den tilstødende Præstesøfredning og Søndersø har meget varierede naturtyper med meget forskelligt liv. Området er derfor i særlig grad egnet til at undersøge og sammenligne biodiversiteten i forskellige naturtyper med udgangspunkt i smådyr, som eleverne selv indfanger. Nedenstående undervisningsforløb bygger på et undervisningsforløb beskrevet på Skoven-i- Skolens hjemmeside, se der udbygger de her benyttede læringsmål og undervisningsaktiviteter til også at omfatte brugen af IT til databehandling og resultatpræsentation. Denne udbygning kan selvfølgelig tilvælges. Læringsmål At eleverne arbejder med hypoteser omkring økosystemer og biodiversitet og lærer, hvordan man kan måle biodiversitet. At eleverne får prøvet at identificere de mest almindelige arter af smådyr (eller planter) i forskellige naturtyper. At eleverne efter turen kan give eksempler på naturlige og menneskeskabte ændringer i det danske landskab og arealanvendelse og vurdere betydningen for den biologiske mangfoldighed. 41

42 Undervisningsaktiviteter I klassen bør eleverne have modtaget teoretisk gennemgang om økosystemer, biologiske tilpasninger, nichebegrebet, fødekæder og kredsløb, vand og næringssaltenes betydning i miljøet. Læreren gennemgår endvidere, hvad der forstås ved naturtyper, økosystemer og biologisk mangfoldighed eller biodiversitet. Eleverne skal arbejde i grupper af cirka 4 elever. Lav grupperne på forhånd. I forløbet her bruger vi "smådyr" som eksempel på en afgrænset organismegruppe, som eleverne let kan indfange og undersøge. Man kan dog også vælge at tage udgangspunkt i andre grupper, som fx planter, træer, fugle osv. Planlæg aktiviteterne, så grupperne undersøger og sammenligner diversiteten af smådyr på 5-6 forskellige lokaliteter med hver sin naturtype, fx overdrev, mose, hede, eng, vandhuller eller skov. Ude i naturen skal hver gruppe indfange, undersøge og bestemme alle de arter af smådyr de kan finde i deres naturtype - og laver en artsliste. Bagefter sammenligner grupperne deres artslister - og den biologiske mangfoldighed af smådyr på de forskellige levesteder. Hver gruppe bruger præcis 1/2 time på at finde alle de arter af smådyr de kan på deres prøveflade. De kigger i græsset, ryster træerne over en dug, løfter på sten og træ på jorden, graver ned i jorden. Alt indfanget kræ lægges i fotobakker og glas med låg (med huller), så de ikke kan flygte. Optælling og registrering Efter 1/2 times smådyrsjagt skal byttet gøres op i form af artslister. Eleverne bruger mindst 1/2 time på at sortere og bestemme arter - efter bedste evne og med hjælp fra opslagsbøger og bestemmelsesduge + bentællernøgle + lærer. De skal helst ned på artsniveau. Bearbejdning Eleverne bearbejder deres resultater ved at opgøre: Antal arter på levestedet, Antal individer/art på levestedet. Hvilke individer dominerer? Hvorfor ser det sådan ud? Herefter samles klassen, eventuelt tilbage på skolen. Hver af grupperne præsenterer deres levested, artsliste og deres resultater. Diskuter, hvorfor biodiversiteten er 42

Tilpasning og sanser På jagt efter løsningen - Lærervejledning

Tilpasning og sanser På jagt efter løsningen - Lærervejledning Tilpasning og sanser På jagt efter løsningen - Lærervejledning Pædagogisk ide I denne øvelse arbejdes der videre med stoffet fra den lærerstyrede undervisning i klassen. Men her er der fokus på nye vinkler

Læs mere

Livet i Damhussøen. Lærervejledning

Livet i Damhussøen. Lærervejledning Lærervejledning Generelle oplysninger Forløbets varighed: Fra kl. 9.00 til kl.13.00. Målgruppe: Forløbet er for 7. klasse til 10. klasse. Pris: Besøget er gratis for folkeskoler i Københavns Kommune. Det

Læs mere

Læseplan for faget natur/teknik. 3. 6. klassetrin

Læseplan for faget natur/teknik. 3. 6. klassetrin Læseplan for faget natur/teknik 3. 6. klassetrin Nysgerrighed, arbejdsglæde og udforskning skal have plads og tid til at udvikle sig. Undervisningen baseres fortrinsvis på elevernes egne oplevelser, undersøgelser

Læs mere

Undervisningsplan for faget natur/teknik

Undervisningsplan for faget natur/teknik RINGSTED NY FRISKOLE - BRINGSTRUPVEJ 31-4100 RINGSTED Skolen 57 61 73 86 SFO 57 61 73 81 Lærerværelse 57 61 73 61 www.ringstednyfriskole.skoleintra.dk RNF@ringstednyfriskole.dk Undervisningsplan for faget

Læs mere

Årstiderne. Dokumentation til Grønne Spirer

Årstiderne. Dokumentation til Grønne Spirer Dokumentation til Grønne Spirer I det sidste års tid har vi arbejdet meget intens for at gøre børnene i SpireVium mere bevidste om, hvad der kan findes i naturen i de forskellige årstider. Vi har også

Læs mere

Årsplan for natur/teknik 1. klasse 2013/14

Årsplan for natur/teknik 1. klasse 2013/14 Årsplan for natur/teknik 1. klasse 2013/14 Uge Forløb/ emner Organisering Bemærkninger 34-37 Hvad finder du i skoven? Makkerarbejde, ekskursion Tværfagligt med matematik. 38-39 Masseeksperiment 2013 Individuelt

Læs mere

Avnø udeskole og science

Avnø udeskole og science www.nts-centeret.dk Avnø Avnø Avnø udeskole og science Hvad kan uderummet gøre for naturfagene?... og hvordan kan udeskolelærere bruge NTS centrene? 12.4.2011 Nationalt center for undervisning i natur,

Læs mere

Årsplan for natur og teknik i 3.a

Årsplan for natur og teknik i 3.a 33-34 Små dyr omkring skolen. Finde dyr på skolens område. Undersøge dyrene. Dyrefælder. Natek 3. Net, glas, spande, bestemmelsesdug osv. Bog fra cfu: Smådyr i kompostbunken. stille spørgsmål til planters

Læs mere

sortere materialer og stoffer efter egne og givne kriterier demonstrere ændringer af stoffer og materialer, herunder smeltning og opløsning

sortere materialer og stoffer efter egne og givne kriterier demonstrere ændringer af stoffer og materialer, herunder smeltning og opløsning Formål for faget natur/teknik Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne gennem oplevelser og erfaringer med natur og teknik opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge og udvikler

Læs mere

Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik

Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik Formål for faget natur/teknik Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker,

Læs mere

Naturhistorisk Museum. Lisbeth Jørgensen og Ida Marie Jensen, Naturhistorisk Museum

Naturhistorisk Museum. Lisbeth Jørgensen og Ida Marie Jensen, Naturhistorisk Museum EMNE SVÆRHEDSRAD HVOR LØSES OPAVEN? PRODUKTION O COPYRIHT TENINER Skovens fødekæder Svær 7.-10. klasse) Danmarkshallens skovafsnit Henrik Sell og Lisbeth Jørgensen, Naturhistorisk Museum Lisbeth Jørgensen

Læs mere

Slutmål og trinmål natur/teknik synoptisk opstillet

Slutmål og trinmål natur/teknik synoptisk opstillet Slutmål og trinmål natur/teknik synoptisk opstillet 1 Den nære omverden Fælles Mål Natur/teknik Slutmål og trinmål synoptisk opstillet side 10 / 49 beskrive, sortere og anvende viden om materialer og stoffer

Læs mere

Fagårsplan 10/11 Fag: Biologi Klasse: 8.a Lærer: Susanne Stenholm Fagområde/ emne

Fagårsplan 10/11 Fag: Biologi Klasse: 8.a Lærer: Susanne Stenholm Fagområde/ emne Fagårsplan 10/11 Fag: Biologi Klasse: 8.a Lærer: Susanne Stenholm Fagområde/ emne Sommerfugle Livscyklus Artsbestemmelse Mikroorganismer Agaprøver Tidsberegning Virus og bakterier Immunforsvaret Vindmøller

Læs mere

Evaluering for Natur og Teknik på Ahi Internationale Skole 2013-2014

Evaluering for Natur og Teknik på Ahi Internationale Skole 2013-2014 Evaluering for Natur Teknik på Internationale Skole 2013-2014 Fællesmål efter 2.kl sortere navngive materialer Internatioa nel Skole Fælesmål efter 4.kl sortere materialer Internatio nale Skole Fællesmål

Læs mere

Aktiviteter og lege i og med naturen som kan bruges på lejrskoler, ekskursioner og i natur og teknik

Aktiviteter og lege i og med naturen som kan bruges på lejrskoler, ekskursioner og i natur og teknik Aktiviteter og lege i og med naturen som kan bruges på lejrskoler, ekskursioner og i natur og teknik Ideen i de følgende aktiviteter er at eleverne gennem leg og fysisk aktivitet får en forståelse af levende

Læs mere

Drejebog fra Projekt Samspil mellem Uddannelse og Erhverv. Uddannelse: Folkeskole / STX. Erhverv:Biolog

Drejebog fra Projekt Samspil mellem Uddannelse og Erhverv. Uddannelse: Folkeskole / STX. Erhverv:Biolog Drejebog fra Projekt Samspil mellem Uddannelse og Erhverv Uddannelse: Folkeskole / STX Erhverv:Biolog 1 Drejebog i projekt Samspil mellem uddannelse og erhverv Generel beskrivelse af samspillet Fag Hvilke(t)

Læs mere

Naturplejeforeninger for alle

Naturplejeforeninger for alle Naturen har behov for hjælp Hvis naturen ikke plejes, gror den til i krat og brændenælder, som kvæler mangfoldigheden af fine blomster. De har brug for lys og luft. Naturen invaderes lige nu af invasive

Læs mere

Modul 1. 1. a Hvad er økologi?

Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Se på øko-mærket herunder. Det henviser til økologisk mad fra økologisk dyrkning af jorden. Men økologisk betyder andet end det. Økologisk landbrug har lånt ordet økologisk

Læs mere

Ideer til matematik-aktiviteter i yngstetrinet

Ideer til matematik-aktiviteter i yngstetrinet Ideer til matematik-aktiviteter i yngstetrinet Følgende ideer er ment som praktiske og konkrete ting, man kan bruge i matematik-undervisningen i de yngste klasser. Nogle af aktiviteterne kan bruges til

Læs mere

Årsplan for natur/teknik Klasse 34 i skoleåret 2014-2015

Årsplan for natur/teknik Klasse 34 i skoleåret 2014-2015 Årsplan for natur/teknik Klasse 34 i skoleåret 2014-2015 Mål: Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker, sprog og

Læs mere

Biologi: Et dyk under overfladen

Biologi: Et dyk under overfladen Side 1 af 5 - Opgaverne kan løses enkeltvis eller i grupper. - Alle opgaver kan løses, eller en enkelt eller flere kan vælges ud. - Forudsætninger: Eleverne skal have lært om en eller flere af disse emner:

Læs mere

Aktiv Familie Ferie - Uge 31, 2012

Aktiv Familie Ferie - Uge 31, 2012 Aktiv Familie Ferie - Uge 31, 2012 Tlf.: 7649 6000 Tlf.: 7586 5533 Aktiv Familie Ferie... med sjove udfordringer & skønne natur- og friluftsoplevelser Drømmer I om at slippe hverdagens daglige gøremål,

Læs mere

Jeg er en bæver der ved en masse om natur/teknik og skal lære dig om edderkopper, og når klassen er færdige får hele klassen et flot diplom!

Jeg er en bæver der ved en masse om natur/teknik og skal lære dig om edderkopper, og når klassen er færdige får hele klassen et flot diplom! Edderkopper Hej med dig! Jeg er en bæver der ved en masse om natur/teknik og skal lære dig om edderkopper, og når klassen er færdige får hele klassen et flot diplom! I dette emne skal du blandt andet prøve:

Læs mere

Landmandsvejledning. En vejledning til moduler om økologi på mellemtrinnet i Af natur/teknik Søren Breiting og hjemkundskab

Landmandsvejledning. En vejledning til moduler om økologi på mellemtrinnet i Af natur/teknik Søren Breiting og hjemkundskab Landmandsvejledning En vejledning til moduler om økologi på mellemtrinnet i Af natur/teknik Søren Breiting og hjemkundskab & Dorte Ruge Af Søren Breiting & Dorte Ruge Vejledning til landmand Forord Denne

Læs mere

Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Friluftsliv og naturforståelse

Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Friluftsliv og naturforståelse Roskilde Ungdomsskole Fælles mål og læseplan for valgfaget Friluftsliv og naturforståelse November 2014 Fælles mål Vision Hensigten med valgfaget Friluftsliv og naturforståelse er, at eleverne gennem undervisning

Læs mere

Flyt undervisningen ud af skolen

Flyt undervisningen ud af skolen Flyt undervisningen ud af skolen Odense ZOOs Skoletjeneste tilbyder i det nye skoleår, en unik mulighed for at flytte undervisningen ud i et eksternt læringsmiljø, i særudstillingen Planet Shark på Odense

Læs mere

Naturvejleder Faxe 2015. Kom med på tur!

Naturvejleder Faxe 2015. Kom med på tur! Naturvejleder Faxe 2015 Kom med på tur! Den levende natur i Faxe Kalkbrud 30. maj kl. 14-16 Mødested: Geomuseum Faxe, Østervej 2, 4640 Faxe Deltag i dagens arrangement hvor Naturvejleder Faxe og Danmarks

Læs mere

NATUR/TEKNOLOGI HØSTDAG I SKOLEHAVEN SIDE 1 NATUR/TEKNOLOGI. Høstdag i skolehaven

NATUR/TEKNOLOGI HØSTDAG I SKOLEHAVEN SIDE 1 NATUR/TEKNOLOGI. Høstdag i skolehaven SIDE 1 NATUR/TEKNOLOGI HØSTDAG I SKOLEHAVEN NATUR/TEKNOLOGI Høstdag i skolehaven SIDE 2 NATUR/TEKNOLOGI HØSTDAG I SKOLEHAVEN NATUR/TEKNOLOGI HØSTDAG I SKOLEHAVEN SIDE 3 NATUR/ TEKNOLOGI Høstdag i skolehaven

Læs mere

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU.

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. AT LEGE ER AT LÆRE Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. Med udgangspunkt i Pandrup kommunes mål vedr. læreplaner, der skal tage højde for

Læs mere

Naturen er, hvor man lever og oplever noget Mathias 0.b. Hvorfor skal børn ud i naturen og hvad siger børn selv til natur og udeliv?

Naturen er, hvor man lever og oplever noget Mathias 0.b. Hvorfor skal børn ud i naturen og hvad siger børn selv til natur og udeliv? Naturen er, hvor man lever og oplever noget Mathias 0.b. Hvorfor skal børn ud i naturen og hvad siger børn selv til natur og udeliv? Vi ved, set ud fra et voksenperspektiv, at natur og udeliv er afgørende

Læs mere

Side2/9. Billeder af maskinerne: Flishuggeren

Side2/9. Billeder af maskinerne: Flishuggeren Når man går ad stien gennem Tude Ådal i disse dage, vil man straks bemærke, at der er sket en hel del i vinterens løb. Flot udsigt over Tude Å og ådalen er dukket op og landskabets form er blevet tydeligere.

Læs mere

Pædagogiske læreplaner Børnegården i Ollerup

Pædagogiske læreplaner Børnegården i Ollerup Alsidig personlig udvikling Pædagogiske læreplaner Børnene skal opleve, at de bliver mødt af engagerede og anerkendende voksne og at blive inviteret ind i det kulturelle fællesskab. Børnene skal have mulighed

Læs mere

Edderkopper prik-til-prik

Edderkopper prik-til-prik Edderkopper prik-til-prik MATEMATIK NATUR/TEKNIK LÆRERVEJLEDNING Forskellige slags edderkopper spinder forskellige slags spind. I dette forløb tegner eleverne fra prik til prik i tallenes rækkefølge. De

Læs mere

Dyrs tilpasning Undervisningsforløb til Natur/Teknik

Dyrs tilpasning Undervisningsforløb til Natur/Teknik Dyrs tilpasning Undervisningsforløb til Natur/Teknik Side 1 af 28 Første lektion ca. 90 min. Undervisningsrummet Træningsrummet Studierummet Som indledning tales der med eleverne om, hvorfor dyr ser forskellige

Læs mere

Naturen i byen Overlade Skole. Et tværfagligt projekt for 5. + 6. klasse. For fagene: Dansk, Matematik, Billedkunst, Sløjd, Musik & Natur/Teknik.

Naturen i byen Overlade Skole. Et tværfagligt projekt for 5. + 6. klasse. For fagene: Dansk, Matematik, Billedkunst, Sløjd, Musik & Natur/Teknik. Et tværfagligt projekt for 5. + 6. klasse For fagene: Dansk, Matematik, Billedkunst, Sløjd, Musik & Natur/Teknik. Et MEGA godt emne det har været sjovt! Patrick Stistrup 6. klasse Indhold - Hvad har vi

Læs mere

Titel: Heden som biotop hedebondens afhængighed/tilpasning. Fag: Natur/teknik- historie. Klassetrin: 5. - 6. - 7. - 8.kl.

Titel: Heden som biotop hedebondens afhængighed/tilpasning. Fag: Natur/teknik- historie. Klassetrin: 5. - 6. - 7. - 8.kl. Forløb 8 Heden - hedebonden Natur/teknik historie Titel: Heden som biotop hedebondens afhængighed/tilpasning Fag: Natur/teknik- historie Klassetrin: 5. - 6. - 7. - 8.kl. Årstid: Forår, sommer, efterår

Læs mere

Den nysgerrige. Skovtrolde - niveau 2 - trin for trin. Skovtrolde Niveau 2

Den nysgerrige. Skovtrolde - niveau 2 - trin for trin. Skovtrolde Niveau 2 Årstid: Årstid: Forår og sommer Lokation: Forløbets varighed: Forløbets varighed: 2 trin + en eftermiddag - niveau 2 - trin for trin Som skal grønsmutterne være sammen med Troldefine. Troldefine elsker

Læs mere

L Æ S O G L Æ R - S M Å FA G B Ø G E R - G R Ø N S E R I E. Min krop. Tekst og illustration: Jørgen Brenting. Baskerville

L Æ S O G L Æ R - S M Å FA G B Ø G E R - G R Ø N S E R I E. Min krop. Tekst og illustration: Jørgen Brenting. Baskerville L Æ S O G L Æ R - S M Å FA G B Ø G E R - G R Ø N S E R I E Min krop Tekst og illustration: Jørgen Brenting Baskerville Online materiale. Må kopieres af medlemmer af Baskervilles Depot. Materialet må kun

Læs mere

Årsplan, Natur/teknik 4. klasse 2013-14

Årsplan, Natur/teknik 4. klasse 2013-14 Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker, sprog og begreber om natur og teknik, som har værdi i det daglige liv.

Læs mere

TROPICAL ZOO. Dyret i dig - A-B-E for en dag Lærerark - baggrundsviden: De tre aber

TROPICAL ZOO. Dyret i dig - A-B-E for en dag Lærerark - baggrundsviden: De tre aber Dyret i dig - A-B-E for en dag Lærerark - baggrundsviden: De tre aber Colobusabe Lige som vi mennesker bruger colobusaber i høj grad deres ansigt til at kommunikere med. Man kan altså se på deres ansigtsudtryk,

Læs mere

DAGTILBUD Kultur og Natur Aktiviteter for børn

DAGTILBUD Kultur og Natur Aktiviteter for børn Efterår 2014 / Forår 2015 DAGTILBUD Kultur og Natur Aktiviteter for børn i skole og i Køge Kommune Side 1 Udgivet af: Kulturafdelingen Fælles- og Kulturforvaltningen Køge Kommune Torvet 1 4600 Køge www.koege.dk

Læs mere

Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem uddannelser og erhvervs- og jobmuligheder

Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem uddannelser og erhvervs- og jobmuligheder Før, under og efter erhvervspraktik Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 8. - 9. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem uddannelser

Læs mere

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2013

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2013 Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2013 Fuglene er optalt ved en lang række besøg igennem ynglesæsonen. Der er fokuseret på de arealer der ejes af Tarup/Davinde I/S, men der er også foretaget optællinger

Læs mere

Blå Flag program 2015. Ud i det blå med Sønderborg Kommune

Blå Flag program 2015. Ud i det blå med Sønderborg Kommune Blå Flag program 2015 Ud i det blå med Sønderborg Kommune Aktivitetskalender Juni Juli August On 1 Aktiv sommer Lø 1 Undervandsjagt + Spis din kyst To 2 Aktiv sommer Sø 2 Snorkelsafari Fr 3 Aktiv sommer

Læs mere

Den Europæiske Nationalparkdag

Den Europæiske Nationalparkdag Indbydelse til Den Europæiske Nationalparkdag Lørdag d. 24. maj 2014 Kom og deltag i et eller flere af de 14 gratis arrangementer rundt om i Nationalpark Mols Bjerge Den Europæiske Nationalparkdag 2014

Læs mere

Faglige målsætning: Der henvises til undervisningsministeriets faglige mål for arbejdet i 0 klasse. Læs dette: www.uvm.dk

Faglige målsætning: Der henvises til undervisningsministeriets faglige mål for arbejdet i 0 klasse. Læs dette: www.uvm.dk Faglige målsætning: Der henvises til undervisningsministeriets faglige mål for arbejdet i 0 klasse. Læs dette: www.uvm.dk Vi har lavet en mere detaljeret undervisningsplan / målsætning for, hvad vi gerne

Læs mere

Hvorfor tage i skoven med udviklingshæmmede

Hvorfor tage i skoven med udviklingshæmmede Hvorfor tage i skoven med udviklingshæmmede elever? Af Lars Jensen, Lars Kjær, Jacob Svarre og Mie Hersted, lærere og pædagoger på Ådalsskolen i Ringsted. Flere klasser på specialskolen Ådalskolen i Ringsted

Læs mere

Fuld fart frem. besøg på egen hånd klassetrin 3.-6. klasse varighed: 1 t 30 min

Fuld fart frem. besøg på egen hånd klassetrin 3.-6. klasse varighed: 1 t 30 min Fuld fart frem besøg på egen hånd Her har du undervisning du selv udfører med dine elever i vores udstilling på Den Blå Planet, hvor fokus er på bestemte morfologiske træk. Du får eleverne til at observere

Læs mere

Raketten - indskoling på Vestre Skole

Raketten - indskoling på Vestre Skole Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 BUU Alm.del Bilag 210 Offentligt Sådan hjælper du dit barn på vej I faget matematik Hjælp barnet til at blive opmærksom på alle de tal, der er omkring det i hverdagen

Læs mere

Teori i idræt hvordan? v/charlotte Oreby Eriksen

Teori i idræt hvordan? v/charlotte Oreby Eriksen Teori i idræt hvordan? v/charlotte Oreby Eriksen Teori i idræt hvordan?.! Er målet for dig, at faget skal have en rød tråd og give såvel elever som lærere en oplevelse af progression og udvikling? Så får

Læs mere

MATEMATIK SÅNING I SKOLEHAVEN SIDE 1 MATEMATIK. Såning i skolehaven

MATEMATIK SÅNING I SKOLEHAVEN SIDE 1 MATEMATIK. Såning i skolehaven SIDE 1 MATEMATIK SÅNING I SKOLEHAVEN MATEMATIK Såning i skolehaven SIDE 2 MATEMATIK SÅNING I SKOLEHAVEN MATEMATIK SÅNING I SKOLEHAVEN SIDE 3 MATEMATIK Såning i skolehaven INTRODUKTION I dette forløb skal

Læs mere

Spildevand. Dræn og vandløb. Ænder

Spildevand. Dræn og vandløb. Ænder Løsninger til vandmiljøet Normalt er det for megen næring, der er årsag til et dårligt vandmiljø med mange alger, mudder og iltsvind. Næringsstoffer kommer fra spildevand, drænvand, vand fra grøfter, ænder

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i vuggestuen

Pædagogiske læreplaner i vuggestuen Personlig alsidig udvikling Pædagogiske læreplaner i vuggestuen Når vi udvikler børnenes personlige alsidige kompetencer, giver vi dem evnen til at: Føle sig unik og værdifuld for fællesskabet Være fortrolige

Læs mere

Beskrivelse af skoledagens aktiviteter:

Beskrivelse af skoledagens aktiviteter: Kort beskrivelse af 1a s læringsmiljø: Undervisningen og skoledagen er inspireret af TEACCH. Således er klassen indrettet med fællesbord samt et arbejdsbord til hver elev, som er afskærmet for at opnå

Læs mere

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN Følgende opridser de mål og planer for børnenes læring, vi arbejder med i Mariehønen. Vi inspireres af Daniels Sterns formuleringer omkring barnesynet med udgangspunkt

Læs mere

Eksempel på bevægelse kombineret med den fagdelte undervisning. Navn på aktivitet: Fra æg til frø. Fag: Natur/teknik. Klassetrin/niveau: 1.-3.kl.

Eksempel på bevægelse kombineret med den fagdelte undervisning. Navn på aktivitet: Fra æg til frø. Fag: Natur/teknik. Klassetrin/niveau: 1.-3.kl. Navn på aktivitet: Fra æg til frø Fag: Natur/teknik Klassetrin/niveau: 1.-3.kl. Læringsaspekt: Forståelse af frøens udvikling fra æg til frø Sted: Ingen særlige krav Materialer: 6 billeder der viser forskellige

Læs mere

Kortlægning og forvaltning af naturværdier

Kortlægning og forvaltning af naturværdier E 09 Kortlægning og forvaltning af naturværdier I det følgende vejledes kortfattet om, hvordan man lettest og enklest identificerer de vigtigste naturværdier på ejendommen. FSC stiller ikke krav om at

Læs mere

VI SÆTTER AFTRYK. Thorsø Børnehaves Børnemiljøvurdering 2009

VI SÆTTER AFTRYK. Thorsø Børnehaves Børnemiljøvurdering 2009 VI SÆTTER AFTRYK Thorsø Børnehaves Børnemiljøvurdering 2009 Indholdsfortegnelse 2 Indledning 3 Metode 4 Analysens resultat 5 Handleplan 6 Hvor er vi nu? 7 Arbejdsmiljø i fremtiden 9 Indledning. Børn i

Læs mere

Det er vores mål at inspirere eleverne til at interessere sig for den naturvidenskabelige verden, der omgiver dem i form af varme, energi og miljø.

Det er vores mål at inspirere eleverne til at interessere sig for den naturvidenskabelige verden, der omgiver dem i form af varme, energi og miljø. Det er vores mål at inspirere eleverne til at interessere sig for den naturvidenskabelige verden, der omgiver dem i form af varme, energi og miljø. LÆRERVEJLEDNING Varmelab 2015 VarmeLab en skoletjeneste

Læs mere

I skoven med læreplanerne - en skovuge

I skoven med læreplanerne - en skovuge I skoven med læreplanerne - en skovuge Af Lisbeth Nielsen og Anette Sommer, Bøgely Skovbørnehave, Ringsted Kommune Personlig udvikling og social kompetence Vi fokuser på læreplanstemaerne alsidig personlig

Læs mere

Naturvejleder Faxe 2013. Kom med på tur!

Naturvejleder Faxe 2013. Kom med på tur! Naturvejleder Faxe 2013 Kom med på tur! I Kalkens rige 28. april, kl 14-16 Deltag i en spændende vandretur i Faxe Kalkbrud.Der bydes velkommen med en kort introduktion på Geomuseum Faxe, og derefter går

Læs mere

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform Egebækskolen Den nye folkeskolereform 1 Kære Alle I juni 2013 blev der som bekendt indgået aftale om en ny skolereform. Reformen træder i kraft 1. august 2014. Formålet med reformen er blandt andet, at

Læs mere

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år)

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) De pædagogiske processer skal lede henimod, at barnet ved slutningen af vuggestuen med lyst har tilegnet sig færdigheder og viden, som sætter

Læs mere

Det er aldrig for sent at begynde at træne. - vi kan gøre det bedre!

Det er aldrig for sent at begynde at træne. - vi kan gøre det bedre! Hold dig aktiv hver dag Det er aldrig for sent at begynde at træne - vi kan gøre det bedre! Vejledning Når du bliver ældre og skridtene lidt kortere, kan det være fristende at give lidt efter og gøre mindre

Læs mere

Fælles årsplan for: Natur/teknik i 6. kl. og Geografi, biologi og sundhedsfag i 7. kl. Herborg Friskole, Trine Lodberg

Fælles årsplan for: Natur/teknik i 6. kl. og Geografi, biologi og sundhedsfag i 7. kl. Herborg Friskole, Trine Lodberg Fælles årsplan for: Natur/teknik i 6. kl. og Geografi, biologi og sundhedsfag i 7. kl. Herborg Friskole, Trine Lodberg Uge Fag og Tema Beskrivelse Læsestof og opgaver Øvrige oplysninger 33 Introduktion

Læs mere

Skolereform 2014. Frejlev Skole. Sådan gør vi

Skolereform 2014. Frejlev Skole. Sådan gør vi Skolereform 2014 Frejlev Skole Sådan gør vi Til forældre ved Frejlev Skole Fra august 2014 træder den nye folkeskolereform i kraft. Dette indebærer, at såvel skoledagens form som indhold ser anderledes

Læs mere

100 hoteller i Randers

100 hoteller i Randers nye 100 hoteller i Randers Byg et insek thote l - baggr und/tips/tricks Hvad er et insekthotel? Vores velplejede haver og parker ser måske nok flotte ud for os mennesker, men for insekterne giver det boligmangel.

Læs mere

NATUR/TEKNOLOGI SVAMPE I SKOLEHAVEN SIDE 1 NATUR/TEKNOLOGI. Svampe i skolehaven

NATUR/TEKNOLOGI SVAMPE I SKOLEHAVEN SIDE 1 NATUR/TEKNOLOGI. Svampe i skolehaven SIDE 1 NATUR/TEKNOLOGI SVAMPE I SKOLEHAVEN NATUR/TEKNOLOGI Svampe i skolehaven SIDE 2 NATUR/TEKNOLOGI SVAMPE I SKOLEHAVEN NATUR/TEKNOLOGI SVAMPE I SKOLEHAVEN SIDE 3 NATUR/ TEKNOLOGI Svampe i skolehaven

Læs mere

Årsplan for Naturteknik i 4. klasse 2010/2011

Årsplan for Naturteknik i 4. klasse 2010/2011 Årsplan for Naturteknik i 4. klasse 2010/2011 Formålet med undervisningen i natur og teknik er, at eleverne gennem oplevelser og erfaringer med natur og teknik opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge

Læs mere

Telefon nummer: 99 45 49 70 JULEÅBENTHUS.

Telefon nummer: 99 45 49 70 JULEÅBENTHUS. Telefon nummer: 99 45 49 70 JULEÅBENTHUS. Torsdag d. 9. december inviterer vi alle Stjernehusets børn, forældre og søskende til Julehygge. Traditionen tro stiller vi an med små værksteder, hvor der kan

Læs mere

Oplev Østfalster! Ture med naturvejledere i sommerlandet

Oplev Østfalster! Ture med naturvejledere i sommerlandet Oplev Østfalster! Ture med naturvejledere i sommerlandet Mødesteder Hesnæs Havn Bønnetvej, kør til havneområdet og parker på arealet ved den sorte toiletbygning. Ulslev Strand Østersøvej, kør til P-pladsen

Læs mere

Malenes dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Malene Schlünsen Preston Kragelundvej 8A 6622 Bække Tlf.: 41 40 30 85

Malenes dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Malene Schlünsen Preston Kragelundvej 8A 6622 Bække Tlf.: 41 40 30 85 Malene s dagpleje Malenes dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Malene Schlünsen Preston Kragelundvej 8A 6622 Bække Tlf.: 41 40 30 85 Malene Schlünsen Preston Redigeret af Maria Moesgaard KÆRE FORÆLDRE. Først

Læs mere

Arkitektur HEART Undervisningsforløb målrettet mellemtrinnet

Arkitektur HEART Undervisningsforløb målrettet mellemtrinnet Samarbejdsprojekt mellem Lundgårdskolen og HEART/ undervisning UNDERVISNING HEART HERNING MUSEUM OF CONTEMPORARY ART BIRK CENTERPARK 8 DK 7400 HERNING WWW.HEARTMUS.DK Arkitektur HEART Undervisningsforløb

Læs mere

indhold Børn i Laos 4 Martin kommer til Laos 6

indhold Børn i Laos 4 Martin kommer til Laos 6 Martin i Laos indhold Børn i Laos 4 Martin kommer til Laos 6 Indhold Børnene ved Mekong 10 Dyrene i landsbyen 14 Hvad spiser man i Laos 16 Martin i rismarken 18 Børnene vaccineres 20 Nee og Noo står op

Læs mere

Elses dagpleje 2015. Kontakt oplysninger: Else Nørhede Vestergade 31 6622 Bække Tlf.: 22 87 75 51. Else Nørhede Redigeret af Maria Moesgaard

Elses dagpleje 2015. Kontakt oplysninger: Else Nørhede Vestergade 31 6622 Bække Tlf.: 22 87 75 51. Else Nørhede Redigeret af Maria Moesgaard Else s dagpleje Elses dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Else Nørhede Vestergade 31 6622 Bække Tlf.: 22 87 75 51 Else Nørhede Redigeret af Maria Moesgaard KÆRE FORÆLDRE. Velkommen indenfor i min dagpleje,

Læs mere

FRIVILLIG NATURPLEJE - ARRANGEMENTSTYPER OG CHECKLISTER Naturplejenetværk for Nordvestjylland (NpN)

FRIVILLIG NATURPLEJE - ARRANGEMENTSTYPER OG CHECKLISTER Naturplejenetværk for Nordvestjylland (NpN) FRIVILLIG NATURPLEJE - ARRANGEMENTSTYPER OG CHECKLISTER Naturplejenetværk for Nordvestjylland (NpN) Den overordnede planlægning af arrangementer udføres af NpNs forretningsudvalg og sekretariatet. Sekretariatet

Læs mere

UNDERVISNINGSPLAN FOR NATUR OG TEKNIK 2014

UNDERVISNINGSPLAN FOR NATUR OG TEKNIK 2014 UNDERVISNINGSPLAN FOR NATUR OG TEKNIK 2014 Undervisningen følger trin- og slutmål som beskrevet i Undervisningsministeriets faghæfte Fællesmål 2009 om Natur/teknik. Centrale kundskabs- og færdighedsområder:

Læs mere

Mobiltelefoner og matematik

Mobiltelefoner og matematik Mobiltelefoner og matematik Forord og lærervejledning Mobiltelefonen er blevet et meget vigtigt kommunikationsredskab i de sidste år. Mange af skolens elever har i dag en mobiltelefon, som de ofte bruger.

Læs mere

Assentoftskolen skoleåret 2014-2015.

Assentoftskolen skoleåret 2014-2015. Assentoftskolen skoleåret 2014-2015. Det betyder folkeskolereformen! Kære elever og forældre. Når et nyt skoleår begynder 11. august 2014, møder børnene en skoledag som på nogle punkter er anderledes end

Læs mere

Lille Vildmose Naturskole

Lille Vildmose Naturskole UNDERVISNINGEN PÅ LILLE VILDMOSE NATURSKOLE TAGER SIT AFSÆT I FÆLLES MÅL NATUR OG TEKNIK, MELLEMTRIN, 2009, FAGHÆFTE 13 Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige

Læs mere

VEJLEDNING TIL LEKTIEHJÆLP OG FAGLIG FORDYBELSE I FRITIDSHJEM OG KKFO - 0. TIL 3. KLASSE

VEJLEDNING TIL LEKTIEHJÆLP OG FAGLIG FORDYBELSE I FRITIDSHJEM OG KKFO - 0. TIL 3. KLASSE VEJLEDNING TIL LEKTIEHJÆLP OG FAGLIG FORDYBELSE I FRITIDSHJEM OG KKFO - 0. TIL 3. KLASSE Vejledningens indhold Denne vejledning er en samlende ramme for faglig fordybelse og lektiehjælp på fritidshjem

Læs mere

Informationsmøde om skolereform. Tirsdag den 20. maj 2014

Informationsmøde om skolereform. Tirsdag den 20. maj 2014 Informationsmøde om skolereform Tirsdag den 20. maj 2014 Lærernes arbejdstid Faste arbejdstider på skolen. Tilstedeværelse 209 dage om året 40 timer om ugen Arbejdspladser til lærerne Alle lærere får egen

Læs mere

Hegn bliver til hække -og fuglenes forrådskammer forsvinder.

Hegn bliver til hække -og fuglenes forrådskammer forsvinder. Hegn bliver til hække -og fuglenes forrådskammer forsvinder. En ny tendens truer mangfoldigheden i det åbne land, når kilometervis af hegn forvandles til hække. Der er grund til at råbe vagt i gevær når

Læs mere

Arbejdsblade til filmen: Kvælstof i naturen med fri kopieringsret. Oplysninger

Arbejdsblade til filmen: Kvælstof i naturen med fri kopieringsret. Oplysninger Arbejdsblade til filmen: Kvælstof i naturen med fri kopieringsret Oplysninger Kvælstof er en gas (luftart). Kvælstof kaldes også nitrogen. Kvælstof er i stand til at danne kemiske forbindelser med andre

Læs mere

Fælles Mål 2009. Natur/teknik. Faghæfte 13

Fælles Mål 2009. Natur/teknik. Faghæfte 13 Fælles Mål 2009 Natur/teknik Faghæfte 13 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 15 2009 Fælles Mål 2009 Natur/teknik Faghæfte 13 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 15 2009 Indhold Formål

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Den følgende beskrivelse er et supplement til informationsmødet afholdt på skolen d. 16. juni 2014. >Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder

Læs mere

Årsplan for matematik i 0.kl. Herborg Friskole 2013/2014

Årsplan for matematik i 0.kl. Herborg Friskole 2013/2014 Uge Emne Trinmål for faget Læringsmål for emnet 33 Opstart 34 - Relationer 35 36-38 39-40 41 42 43-48 Tallene 1-10 Geometriske figurer Aktiv Rundt i Danmark Tale om sprog Lægge mærke til naturfaglige fra

Læs mere

- målet er: at lære deltagerne at kunne være på i en ukendt og evt. pressset situation med kort varsel.

- målet er: at lære deltagerne at kunne være på i en ukendt og evt. pressset situation med kort varsel. Intro forløb forløbet er lavet til at kunne afvikles over 2 lektioner. 1 Lektion: Gennemgang af konceptet. Jeg snakker ud fra mine egne erfaringer og oplevelser med filosofien. I slutningen af timen får

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Med pædagogiske læreplaner sætter vi ord på alle de ting, vi gør i hverdagen for at gøre vores børn så parate som overhovedet muligt til livet udenfor børnehaven. Vi tydelig gør overfor os selv hvilken

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til forældre med børn på vej mod børnehave Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 2 3 år Indhold Indhold Introduktion...4 De 6 læreplanstemaer...5

Læs mere

Pædagogisk læreplan for Mariehønen

Pædagogisk læreplan for Mariehønen Pædagogisk læreplan for Mariehønen Der skal i alle dagtilbud, ifølge dagtilbudsloven, udarbejdes pædagogiske læreplaner. Læreplanerne skal indeholde mål for hvilke kompetencer og erfaringer den pædagogiske

Læs mere

Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform

Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform 1. Gennemgang af forslag om ny skolestruktur i Køge Kommune 2. Gennemgang af hovedoverskrifterne i folkeskolereformen 3. Kommunal proces 4. Proces på

Læs mere

Lærervejledning & Af Søren Breiting & Dorte Ruge

Lærervejledning & Af Søren Breiting & Dorte Ruge Lærervejledning en vejledning til moduler om økologi på mellemtrinnet i Af natur/teknik Søren Breiting og hjemkundskab & Dorte Ruge Af Søren Breiting & Dorte Ruge Forord Denne vejledning giver dig baggrund

Læs mere

Nyvej 7, 5762 Vester Skerninge - Tlf. 62241600 - www.vskfri.dk - skoleleder@vskfri.dk. Fagplan for Gaia

Nyvej 7, 5762 Vester Skerninge - Tlf. 62241600 - www.vskfri.dk - skoleleder@vskfri.dk. Fagplan for Gaia Fagplan for Gaia Introduktion til faget Gaia Gaia er Vester Skerninge Friskoles naturvidenskabelige fag, der rækker over de fire klassiske fag: Kemi, fysik, biologi og geografi. Gaia er samtidig også det

Læs mere

Energi nok til alle, 7.-9.kl.

Energi nok til alle, 7.-9.kl. Energi nok til alle, 7.-9.kl. Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være Stof og stofkredsløb Eleverne kan begrunde, at Verdens 1. Eleven argumenterer for, at Eleven kan undersøge enkle

Læs mere

MAX MAX 100 VAND LÆRERVEJLEDNING OM VAND OG DE SMÅ VANDHELTE I 1. OG 2. KLASSE HVER DAG SPAR MERE

MAX MAX 100 VAND LÆRERVEJLEDNING OM VAND OG DE SMÅ VANDHELTE I 1. OG 2. KLASSE HVER DAG SPAR MERE MAX HVER DAG SPAR MERE VAND MAX 100 LÆRERVEJLEDNING OM VAND OG DE SMÅ VANDHELTE I 1. OG 2. KLASSE Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Læringsmiljøer - Rammerne - Inddragelse af andre læringsrum - Andre

Læs mere

Unger & udeliv Inspiration til friluftsliv med de yngste spejdere. Workshop for De grønne Pigespejdere 23. november 2013

Unger & udeliv Inspiration til friluftsliv med de yngste spejdere. Workshop for De grønne Pigespejdere 23. november 2013 Inspiration til friluftsliv med de yngste spejdere Workshop for De grønne Pigespejdere 23. november 2013 1 I kan forvente noget om Natur og friluftsliv er attraktivt Natur og friluftsliv styrker børns

Læs mere

UNDERVISNINGSBESKRIVELSE

UNDERVISNINGSBESKRIVELSE UNDERVISNINGSBESKRIVELSE Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni, 14/15 Institution Horsens HF og VUC Uddannelse HF 2-årigt Fag og niveau Naturfag Biologi C Lærer(e)

Læs mere

Skoleuniform, nye omgivelser, nye kammerater, nye lærere og måske nye fag der er meget, man skal lære at kende og vænne sig til.

Skoleuniform, nye omgivelser, nye kammerater, nye lærere og måske nye fag der er meget, man skal lære at kende og vænne sig til. Skoleuniform, nye omgivelser, nye kammerater, nye lærere og måske nye fag der er meget, man skal lære at kende og vænne sig til. Skoleåret starter derfor med et introduktionsforløb for alle nye elever,

Læs mere