Hjortøgaard indbyder til udeskole

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hjortøgaard indbyder til udeskole"

Transkript

1 Hjortøgaard indbyder til udeskole 3 naturformidlere står klar med 20 undervisningsforløb fra skoleåret 2015/16 Vælg og book Foreningen Naturstøttepunkt Hjortøgaard Ved Sandet 17, 3500 Værløse www. Hjortoegaard.dk 1

2 Udeskole som led i folkeskolereformen Udeskole er en skoleform, hvor lærere og elever regelmæssigt flytter undervisningen ud i naturen og de nære omgivelser f.eks. en dag om ugen, året rundt. Udedagen er faglig, og de aktiviteter, der bliver gennemført udendørs, tænkes sammen med aktiviteterne på indedagene. Udeskole er således helt i pagt med gamle Grundtvig, der i sine skoletanker slog på samspillet mellem ånd og krop. Med økonomisk støtte fra Furesø Kommune indbyder foreningen Naturstøttepunkt Hjortøgaard kommunens skoler til at sende deres børn ud i Hjortøgaards naturrum: Flyvestationen, Præstesøfredningen og Søndersø, en helt enestående natur der indbyder til fordybelse både i naturen og i historien om flyvestationen gennem 100 år og derudover til action og røde kinder. Vores hjemmeside indeholder et kort over naturrummet, som man kan orientere sig i inden besøget. Kortet er interaktivt, reelt brugerredigeret, fordi alle fotos af områdets seværdigheder er lagt ind af besøgende børn og voksne ved hjælp af fotodelingstjenesten Instagram. Hjortøgaard holder til i den sorttjærede Bygning 77 for enden af Sandet. Her har vi indrettet et klasseværelse med tavle, projektor og alt det grej, børnene har brug for, 2

3 når de skal ud i terrænet. Bygningen rummer toilet, ligesom der er P-plads og cykelparkering tæt ved bygningen. Bygning 77 er mødestedet, med mindre andet er aftalt. Kataloget Dette katalog indeholder først en skematisk oversigt over de 20 tilbudte undervisningsforløb, som er udviklet af vore naturformidlere. Dernæst følger en beskrivelse af de enkelte forløb. Beskrivelserne skal betragtes som oplæg fra Hjortøgaards side; det overordnede pædagogiske ansvar ligger jo hos vedkommende klasselærer, der med Hjortøgaards naturformidler aftaler eventuelle tilpasninger af undervisningsforløbene ude i terrænet. Klasselæreren har især ansvaret for de forberedende og opfølgende aktiviteter hjemme på skolen. Vore naturformidlere Booking pr. Med tilskud fra Furesø Kommune råder Hjortøgaard over tre naturformidlere, der bookes pr. . Vi har endnu ikke ressourcer til at dække samtlige ugens dage og har derfor foreløbigt valgt at koncentrere indsatsen på tirsdage og onsdage: Alle tirsdage: Rasmus Ravn, der til daglig underviser på Hareskov Skole i natur/teknik og idræt. Kontakt: 3

4 Alle onsdage: Søren Rafn, der i øvrigt fungerer som naturformidler på Fiskebæk Naturskole. Kontakt: Anette Grøngaard Gylden, der er Furesø Kommunes naturvejleder. Anette er ikke til rådighed på faste dage, men kan efter nærmere aftale bistå som formidler på tidspunkter, hvor hendes øvrige forpligtelser tillader dette. Kontakt: 4

5 Ved særlige behov eller ture med voksne kan Hjortøgaards bestyrelse kontaktes ved: Undervisningsansvarlig: Kay Aabye, , Kay tilbyder også at stå som formidler af flere undervisningsforløb, jf. oversigtsskemaet nedenfor. Formand: Ulrick Moos, / , Næstformand: Anna Bodil Hald, , Bygning 77 for enden af Sandet ved flyvestationens nordindgang. Det er mødestedet, med mindre andet er aftalt Udgivet af: Foreningen Naturstøttepunkt Hjortøgaard med støtte fra Furesø Kommune. Juni

6 Oversigt over Hjortøgaards udeskoletilbud og formidlingsansvarlige Formidler Klassetrin Rasmus Søren Anette Andre Side Tilbud Ravn Rafn Gylden Kort og Landskab omkring X 7 flyvestationen Varmluftsballon flyvestationens X 9 historie Teambuilding X 11 Byg en bro X Kay Aabye 1 13 Mini-duathlon X Kay Aabye 14 Mad og bål X 16 Dammens dyreliv X X 18 Genopretning af Søndersø X 19 Biomanipulation af Søndersø X 21 Insektforløb X X X 23 Edderkopper - otte øjne og dårligt ry X X 25 Økosystemer i vand X X 27 Naturens skatkammer X 29 Find vedplanter X X 31 Kapløb med smådyr Kay Aabye 32 Kend træerne i naturen X X 34 Kvæg og får til naturpleje Bjørn Sørensen 2 Høslæt og plantemangfoldighed 6. Aftales konkret 3 Naturtyper og biodiversitet X X 41 Lær fuglene i naturen X Kay Aabye , 2 Tlf Kontakt Anna Bodil Hald, Tlf , 6

7 Kort og landskab omkring Flyvestationen Eleverne skal kunne identificere topografi ud fra et kort. De skal ved selvsyn iagttage flyvestationen og området ned mod Søndersø og dens topografi, og herefter skal de kunne lave en sammenligning. Klassetrin: Mellemtrinnet Årstid: Primært forår, sommer og efterår. Læringsmål: Anvende kort, både ældre og nye, til informationssøgning om områdets udvikling, herunder gøre sig tanker om, hvordan området har udviklet sig. Sammenligne oplysninger fra tematiske kort og den virkelighed, de repræsenterer. Kunne genskabe et kort ud fra egen lokalkendskab (efter cykeltur i området) og ud fra et kort. Undervisningsforløb: Eleverne skal finde nogle af de elementer i landskabet, som kortet viser: Bakker, huse, veje, kulturminder mm. Der skal tages billeder af nogle af de steder eleverne finder og de skal beskrives. Der skal findes områder hvor højdekurverne ligger tæt, og lad eleverne opleve hvor stejlt 7

8 landskabet er. Tilsvarende skal der findes områder, hvor der er langt mellem højdekurverne, og se hvor fladt der er. Find ligeledes forskellige landskabstyper/elementer. Det kunne være en bestemt hangar, moseområdet i den vestlige del af landingsbanen, eller blot Hjortøgaard. Til sidst kunne området imellem Søndersø og Flyvestationen udformes i ler (saltdej), ud fra kort og billederne de har taget. 8

9 Varmluftsballon og Flyvestationens historie Her skal der arbejdes med de kriterier der skal til for at få en luftballon til at flyve. Eleverne skal herudover selvfølgelig høre lidt om flyvningens historie og ikke mindst historien om Flyvestation Værløse. 9

10 Klassetrin: Mellemtrinnet Årstid: Hele året om vinteren vil en del af arbejdet foregå i vores lokale Læringsmål: Eleverne kan undersøge og forklare, hvilke egenskaber varm luft har. Eleverne kan undersøge, hvordan en luftballon med varm luft fungerer og beskrive denne mekanisme. Eleverne kan forklare, at varm luft udvider sig og derfor har en mindre massefylde end luft, der har en lavere temperatur samt henføre dette til varmluftballoners opdrift. Undervisningsforløbet: Eleverne skal gennem praktisk afprøvning lære, at varm luft stiger i kold luft. Dette gøres helt konkret ved at lave en model af en varmluftballon, der netop benytter sig af denne egenskab. Luft inde i ballonen varmes op og får der ved en mindre massefylde end den omgivende luft, hvilket giver ballonen opdrift. Der kan også regnes på, hvor meget varm luft skal der for at få luftballonen til at flyve dette alt afhængig af klassetrin. Der skal også arbejdes med vind (og vejr) i forhold til optimale forhold i forhold til flyvning. Derudover skal der også krydres med lidt lokalhistorisk information om Flyvestation Værløse. Vi vandrer/cykler rundt og beser de historiske spor (startbanen, herkuleshangarerne, kasernen, kontroltårnet, nærkamphuset m.m.). Eleverne hører de spændende historier, der knytter sig til de historiske spor. Eleverne noterer ned og fotograferer, fx med brug af fotodelingstjenesten Instagram. 10

11 Teambuilding Klassetrin: Mellemtrin og udskoling Årstid: Denne aktivitet kan køre hele året, men kræver selvfølgelig ordentlig påklædning i vinterperioden. Mange øvelser kan organiseres således at eleverne er fysisk aktive, og det vil derfor godt kunne lade sig gøre. Læringsmål: Et specifikt læringsmål er svært at sætte, da det kan variere fra oplæg til oplæg, men her er nogle mål: Eleverne skal bl.a. lære at samarbejde i store såvel som små grupper At få eleverne til at begrunde deres holdninger og ikke mindst at forstå andres. At få eleverne til at samarbejde om at nå et fælles mål. Det kunne være at få lavet mad over bål, få bygget en eller blot finde en klasseholdning til specifikke problemstillinger (eks. brug af sociale medier). Et mål kunne også være, at udvikle elevernes evne til at tilpasse sig og aflæse hinandens og gruppens behov. Undervisningsforløb: Et undervisningsforløb kunne sættes sammen af mange forskellige øvelser, alt afhængig af årstid/vejr. Det kunne være praktiske øvelser, men også øvelser der sætter fokus på gruppens holdninger. Et undervisningsoplæg kunne også tage udgangspunkt i den militære 11

12 forhindringsbane. Dette er et bredt formuleret oplæg, men her er der så mange muligheder, så det skal planlægges med klassens lærere. 12

13 Byg en bro Vær med til at beregne og bygge en bro, der kan bære 200 kg, og hvor det gælder om at bruge færrest mulige materialer, og hvor der ikke må anvendes skruer eller søm. Klassetrin: 8-9 klasse. Fag: Matematik Undervisningstilbuddet går ud på, at I på forhånd får tilsendt det beregningsmateriale, der skal bruges for at kunne bygge broen. I matematiktimerne arbejdes med materialet f.eks. i grupper á 4-6 elever, således at når I kommer ud på Hjortøgaard, har alle grupper et forslag til, hvordan de vil bygge broen, og hvilke og hvor mange materialer, de skal bruge. Vi stiller materialer og vejleder til rådighed. Man kan undervejs lade eleverne finde eksempler på broer bygget rundt om i verden bl.a. af danske ingeniører og firmaer, der er meget anerkendte inden for dette område. Hvordan har udviklingen inden for brobygning formet sig?? Læringsmål. At eleverne kan anvende simple matematiske formler og overføre beregningerne til praksis. Tegn på læring: Den færdige bro 13

14 Gennemfør en MINI-DUATHLON En MINI-DUATHLON er en aktivitet, der består af 3 eller 6 km. enkeltstart på egen cykel på landingsbanen på Flyvestation Værløse samt et gennemløb af den gamle feltbane ved Laanshøj, hvor det er tilladt at hjælpe hinanden. Klassetrin: 5-9. klasse. Årstid: Forår, sommer, efterår. Læringsmål: Eleverne arbejder med forskellige kropslige færdigheder, f.eks. udholdenhed, styrke og balance. Kunne arbejde med begreberne: Forpustet, puls, pulsmåling, sammenhæng puls intensitet. Kunne arbejde med balance, koordination, kropsspænding og bevægelse i redskaber, samarbejde ved modtagning af kammerater. Kunne kende forskel på konditionstræning, styrketræning og muskeludholdenhedstræning. Tidtagning, indsamle data, regne gennemsnitshastighed ud for den enkelte elev, for piger, for drenge, for hele klassen. 14

15 Undervisningsforløbet: Eleverne kører på egne cykler, man kan evt. vælge mellem en 3 km. rute eller en 6 km. rute. Eleverne skiftes til at være tidtagere. Tiderne føres ind i et skema. Hjemme regnes gennemsnitshastigheder ud. Feltbanen demonstreres og gennemløbes en gang. Man løber i grupper á 4, og man må gerne hjælpe hinanden. Prøv at regne ud, gerne i %, hvor mange der har gennemført begge øvelser. Hjemme kan man udarbejde en dagbog over dagens aktiviteter. 15

16 Mad og bål Klassetrin: Mellemtrin og udskoling Årstid: Fra forår til sent efterår og for de hårdføre klasser også om vinteren. Læringsmål: Eleverne skal tilberede dagens frokost over bål. Der skal arbejdes med at bygge et bål op, antænde det, passe det og til sidst lave mad på det. Er det muligt skal der bruges ingredienser fra området omkring Hjortøgaard, eller måske fra jeres skoles skolehave. 16

17 Undervisningsforløbet: Inden bålet tændes skal der findes og kløves brænde. Herefter skal der laves et ordentligt bål, der stille og roligt danner en masse gløder. Imens der ventes på at bålet bliver klar, skal maden forberedes. Menuen vil til dels blive bestemt af årstiden, men vi kunne bl.a. lave indbagte pizzaer med hjemmelavet gransaft, kartofler med kødfyld og glaserede æbler til dessert eller måske en svampestuvning med fladbrød. Der kan samarbejdes i mindre grupper eller klassen kan være fælles om hele madlavningen. Dette bliver aftalt mellem Hjortøgaard og klassens lærere inden besøget. Eventuelle udgifter til indkøb af ingredienser til menuen dækkes af skolen. 17

18 Dammens dyreliv Klassetrin: 1-4 klasse Periode: April september Tidsforbrug: 3-4 timer på naturskolen En oplevelsestur der skal give de mindste elever en fornemmelse af den mangfoldighed der befinder sig under det relativt lille vandspejl. Selvom vandhullet er lille kan der sagtens være et rigt og varieret dyreliv. Turen er et must for de mindste årgange, og metoderne er et vigtigt led i en god naturskole opdragelse. Det at fange og håndtere smådyr bliver genbrugt i flere andre forløb, hvor det er et redskab sammen med andre undersøgelser til at danne sig et større overblik over forskellige biotoper. Udstyret med ketcher, net, fotobakker, luppe, bestemmelsesduge, håndbøger osv. Bruger børnene en god time ved vandhullet, hvor de fisker efter dyr og betragter deres mangfoldighed i udseende og levevis. Vi prøver også at sortere dyrene i grupper efter f.eks. levevis eller slægtskab og læser om det vi finder i forskellige håndbøger, så alle de spændende historier kommer frem og evt. fremlægger enkelte elever nogle af dyrene for resten af klassen. Tips til dagen: Praktisk tøj og gerne gummistøvler, samt skiftetøj hvis uheldet er ude. Desuden gør en spændende madpakke underværker som afslutning på en god dag. 18

19 Genopretning af Søndersø Søndersø har i de senere år haft store problemer med alger. For at få klart vand i søen igen har man fisket de fisk op, der er for mange af. Klassetrin: 4.-6.klasse Varighed: Aftales nærmere. Årstid: Medio august medio september Læringsmål: Eleven kan gennemføre enkle, systematiske undersøgelser. Eleven kan beskrive et naturområde på baggrund af egne undersøgelser. Eleven kan med modeller forklare om organismers samspil i naturen. Eleven har viden om enkle fødekæder og fødenet. Undervisningsforløb: Eleverne undersøger, hvilke dyr og planter, der er i en sø, og bestemmer dem til art eller gruppe. De undersøger hvad de enkelte dyr lever af, og sætter dyr og planter ind i fødekæder. 19

20 Helt unikt har vi på udvalgte dage mulighed for at se de fisk, fagfolkene fisker op. Vi taler med dem om, hvad biomanipulation er, og hvordan det foretages. Vi vender, hvordan Søndersøs tilstand var før biomanipulationen, og hvilken tilstand man regner med at kunne opnå. 20

21 Biomanipulation af Søndersø Søndersø har i flere år været præget af gentagne algeopblomstringer. For at bringe søen tilbage til en god, klarvandet tilstand foretager fagfolk opfiskning af de fisk, der er for mange af. Klassetrin: klasse Varighed: Aftales nærmere. Årstid: Medio august medio september Læringsmål: Eleven kan undersøge organismers livsbetingelser. Eleven har viden om fødekæder, fødenet og opbygning og omsætning af organisk stof. Eleven kan forklare årsager og virkninger af naturlige og menneskeskabte ændringer i økosystemer. Undervisningsforløb: Eleverne undersøger, hvilke dyr og planter der lever i Søndersø. De arbejder med de enkelte organismers krav til levestedet. Eleverne undersøger hvilke fødekæder, de enkelte dyr og planter indgår i. Helt unikt har vi på udvalgte dage mulighed for at se de fisk, fagfolkene fisker op. 21

22 Vi taler med dem om, hvad biomanipulation er, og hvordan det foretages. Vi vender, hvordan Søndersøs tilstand var før biomanipulationen, og hvilken tilstand man regner med at kunne opnå. 22

23 Insektforløb Insekter udgør en meget stor del af dyreriget. De har stor betydning for mennesket, bl.a. i forhold til landbruget, som nyttedyr eller skadedyr. Insekter udgør også en vigtig del af naturens kredsløb. Trods dette er kun få arter velkendte. Mange arter og grupper er ukendte for de fleste mennesker. Klassetrin: 4.-6.klasse Varighed: Aftales nærmere Årstid: Maj september Læringsmål: Eleven kan gennemføre enkle, systematiske undersøgelser. Eleven kan indsamle og bestemme dyr, planter og svampe, herunder med digitale databaser. Eleven kan mundtligt og skriftligt udtrykke sig med brug af naturfaglige og teknologiske fagord og begreber. Undervisningsforløb: Eleverne ser på insekters opbygning og hovedgrupper af insekter. De undersøger deres tilpasning i bygning og levevis. Fra insekters anatomi drager vi paralleller til menneskets anatomi. 23

24 I felten fanger eleverne insekter, og bestemmer dem til arter eller systematiske grupper. De sammenligner fangst ved forskellige metoder, og diskuterer resultaterne. 24

25 Edderkopper otte øjne og et dårligt ry Edderkopper er højt specialiserede jægere med interessante strategier for parring. Som velkendt dyregruppe med mange variationer er de velegnede til at arbejde med systematik, adfærd og tilpasning. Klassetrin:4.-6.klasse Varighed: Aftales nærmere Årstid: August primo oktober Læringsmål: Eleven kan gennemføre enkle, systematiske undersøgelser. Eleven kan undersøge dyrs og planters tilpasninger til naturen. Eleven har viden om enkle fødekæder og fødenet. Undervisningsforløb: Eleverne går på jagt efter edderkopper i naturen. De undersøger edderkoppernes kropsbygning, og ser nærmere på de edderkopper, vi finder. 25

26 Vi kommer ind på edderkoppespindets usædvanlige egenskaber, og hvorfor edderkoppen ikke bliver fanget i sit eget net. Endelig vender vi edderkoppernes vigtige rolle i naturen. 26

27 ØKOSYSTEMER I VAND Klassetrin: klasse Varighed: Aftales nærmere Årstid: Maj september Eleverne skal lære at undersøge en sø eller et mindre vandhul og prøve at observere og beskrive nogle af de sammenhænge, der udgør søens økosystem. Vi skal prøve at observere og beskrive og tegne nogle af de tilpasninger hos planter og dyr, der gør dem egnede til at leve i søen. Hvordan trækker dyrene vejret? Hvordan får planterne (f.eks. tagrør og dunhammer) ilt til rødderne? Hvordan bevæger dyrene sig? Hvordan fanger dyrene deres bytte? Hvordan skjuler byttedyrene sig? Prøve at måle nogle få simple parametre, der er bestemmende for livet i søen 27

28 temperatur, sigtedybde, ph værdi. Vi skal indsamle planter og dyr for at bestemme dem og placere dem i en fødekæde eller et fødenet. Indføre begreber som primærproducenter, byttedyr, rovdyr og nedbrydere. Vi afslutter lektionen med at eleverne i grupper udarbejder en skitse af søen som økosystem ved at placere de fundne organismer på deres rette niveau 28

29 NATURENS SKATKAMMER Klassetrin: klassetrin Varighed: Aftales nærmere Årstid: Maj oktober Vi finder et sted med mange træer, buske og urter. Eleverne skal på jagt efter frø og frugter. Eleverne går sammen to og to og prøver at indsamle så mange forskellige frugter som muligt. De skal måle et areal op på m og se hvor mange forskellige frugter og frø, de kan finde. Det kan være frugter fra både træer, buske og urter. Sammen med frugten må der gerne være en del af planten, så man kan se, hvor den kommer fra. Undervejs eller når de kommer tilbage, kan de se nærmere på dem. Det er ikke absolut nødvendigt at kende planterne, men vi skal sortere frøene/frugterne i fotobakker og kigge godt på dem i lup. De kan have mange forskellige former og farver, kan have hår, kroge, vinger m.m. ofte kan man lade eleverne gætte (begrundede gæt), hvordan de spredes, og hvilke fordele der er ved de forskellige spredningsmetoder. 29

30 Eks. på spørgsmål: Hvor mange forskellige frø/frugter er der? Prøv at finde ud af hvad de planter hedder, som frø/frugter stammer fra. Hvordan kan det være at planterne får frugter? Hvordan spredes frugterne i naturen? Begrund svaret. Se på frugterne i lup og prøv at tegne dem. Hvor mange frø er der i 10 bær /frugter? Hvad vejer 10 bær/frugter? Kan bærret flyde? Kan frøene flyde? Afmærk et område på 1 1 m og plant nogle af frøene her. Kom evt. tilbage næste år og se, om de er spiret. Find flest forskellige vedplanter 30

31 Klassetrin: klassetrin Varighed: Ca. 2 timer udenfor Årstid: Maj oktober Find flest forskellige vedplanter (træer og buske) i Naturstøttepunktets omgivelser. Listen nedenfor viser, hvilke vedplanter du kan finde i området. Tjek med tavle, der udleveres. Du kan også markere på kortet hvor du fandt træet. Området, du kan lede i, er arealerne omkring P-pladsen og Hjortøgaard. Du skal ikke ind i foldene. Vedplanteart Ahorn Ask Birk (Vorte-birk) Cypres Eg (Stilkeg) Elm (Skov-elm) Fuglekirsebær Fyr (Klit-fyr) Gran (Rødgran) Hestekastanje Hunderose Hvidtjørn (Engriflet hvidtjørn) Kapløb med smådyr Hyld (Almindelig hyld) Lind (Småbladet lind) Lærk Mirabel Navr Pil (Hvid-pil) Pil (Sejle-pil) Røn (Almindelig røn) Røn (Sejle-røn) Syren Vedbend Æble (Sød-æble) 31

32 Klassetrin: klasse. Årstid: Forår, sommer, efterår. Tid: ca. 3 timer ude. Hjortøgaards naturrum: Flyvestation Værløse, Søndersø og Præstesøfredningen indeholder mange forskellige biotoper med rigtig gode muligheder for at iagttage og indfange forskellige smådyr. Vi vil prøve at finde det hurtigste af disse dyr. Fag: Natur-teknologi og matematik. Faglige mål (læringsmål): Natur-teknologi: Lære at fange og kende små dyr. Arbejde med navne, bygning, kendetegn, levesteder, levevis, fødekæder, tilpasninger, livsbetingelser for små dyr. Opstille simple hypoteser og afprøve dem. Matematik: Sortere, måle, tage tid, indsamle, ordne og behandle data samt regne gennemsnit ud. Andre udeskole muligheder: Bevægelse, motorik, samarbejde, tegne, skrive, opleve, naturkendskab. 32

33 Forberedelse på klassen før besøg. Ved hjælp af bøger, tavler og IT prøver eleverne at finde kendetegn og forskelle på insekter, edderkopper, krebsdyr, snegle og orme. Prøv som grupper at læse og lære om biller, edderkopper og bænkebidere, deres levevis og tilpasninger. Prøv at placere forskellige dyr i grupper som: Planteædere, rovdyr, nedbrydere. Prøv at opstille nogle simple fødekæder (-net). Aktiviteter ude: Alle grupper finder og indsamler små dyr. Dyrene undersøges og klassificeres (insekter, spindlere, bløddyr, orme etc.) så mange som muligt artsbestemmes. De enkelte grupper prøver at opstille en begrundet hypotese for hvilket dyr, der er hurtigst.. Væddeløb: Tider, mellemtider, gennemsnit, fælles skema med tider. Hjemme i klassen: Bearbejdning af de indsamlede tider korte rapporter, tegning af et selvvalgt dyr. Kend træerne i naturen 33

34 Alderstrin: 3. 5 klasse. Varighed: Ca. 2½ time. Læringsmål: At børnene lærer noget om biodiversitet og naturens mange former og hvad er et blad At børnene lærer at iagttage i naturen, evt. med forstørrelsesglas At børnene kan fortælle hinanden om naturen ud fra udleverede letlæste vidensark Supplerende samtaleemner: bark/ved, løvfældende/vintergrøn, frugter og deres spredning Hvad handler det om? Børnene finder blade og træer på arealet ved Hjortøgaard. De lærer navne på de vigtigste træarter (området huser mindst 24 almindeligt forekommende træarter, heraf 11 af skovens træer). Børnene lærer noget om hvad forskellige træarter bruges til. Proces: Børnene finder i samlet flok med naturformidler 1-2 træer, hvor der gennemgås blade. 34

35 De får forevist seljepil, som der er meget af i området. Så den behøver de kun tage én gang. De bliver opdelt på to hold (hold A og hold B) og hvert hold i undergrupper på 3-4 børn. Hold A og B fordeles på hvert deres område ved Hjortøgaard sammen med en voksen. De to holds undergrupper går på jagt efter blade. Det bruger de ca. 10 minutter til, hvorefter der skiftes område. Hvert hold samler sig med en voksen. De får udleveret de laminerede træarts-ark og skal sammen med den voksne forsøge at gruppere disse ark efter bladenes form og nervation (f.eks. hele blade, delte blade, finnet blade, håndnervet delte blade og håndnervet fingret blade) samt nåle. Herefter finder undergrupperne fra deres bakke de blade, der ligner bladene på arkene. De kan se på blade gennem lup og finder derved ud af, at blade der ligner hinanden har forskellig overflade. Disse blade lægges på arkene. Det skulle ideelt resultere i at der ligger blade på alle de 17 ark. Herefter fordeles bladene på arkene, ark og beskrivelser til undergrupperne således, at 35

36 hver undergruppe har ark med blade fra de særligt mærkede 11 skovtræsarter. Det giver ca. 3 arter per undergruppe. Holdet finder herefter de relevante træer i terrænet. Undergruppen med beskrivelseskortet får efter tur øvrige til at gætte hvor gammel træet kan blive. Holdet med relevante kort fortæller om hvad træet kan bruges til. Dertil ad hoc snak om træet, dets udseende, frugter etc. Hvad der nu er tid til. Tiden (2½ time). 15 min. Intro med fund af 1-2 træer samlet. 20 min. Børnene finder blade i området. 2x10 min 30 min børnene sorterer ark og lægger blade på. 15 min børnene får klargjort bakker med blade og ark af de træer, der skal ses på. 10 min Pause til mad etc. 50 min til at finde træerne og beskrive dem. 10 min evaluering Læreraktivitet for klassens lærer: Børnene opdeles i 2 grupper, der igen opdeles i 3-4 grupper á 3-4 børn (lærer sørger for inddeling af børnene i disse grupper og undergrupper). Lærer sørger for at hjælpe til med evt. vanskelige børn. Læreren bør læse hæftet Skovens træer en opslagsbog inden skoledagen på Hjortøgaard. Dette hæfte kan bruges til opfølgning hjemme i klassen. Materialer: Skovens træer en opslagsbog i laminerede løsark. 2 sæt. 36

37 Udvalgte 17 træer (tegning/foto blade mv. fra hvert træ lamineres hver for sig). Træartens navn skrives med tusch. De ark, hvortil der hører fortælling markeres særligt. Hvide bakker en bakke for hvert underhold (8-10 bakker) til blade. Forstørrelsesglas. 37

38 Kvæg og får til naturpleje Målgruppe: klassetrin Årstid: Forår, sommer, efterår Varighed: 1½-2 timer. Furesø Kommunes dyrepasser gennem mange år, Bjørn Sørensen, viser rundt i stald og på mark og fortæller om hvordan der laves naturpleje med får og kvæg, der græsser på hver deres måde. Børnene får anskueliggjort hvordan der ville se ud, hvis der ikke var græssende dyr til af hjælpe med at holde naturen mangfoldig. Børnene får en klar forståelse af, at kød produceret af græs og urter fra dansk natur er mere bæredygtigt end importeret kød fra Sydamerika. Det er essentielt for denne forståelse, at børnene lærer, at græs og urter er bygget af cellulose, som vi mennesker ikke kan leve af. Børnene får desuden viden om, at køer føder kalve og får læmmer lam. I forårsmånederne med læmning, får børnene mulighed for at kæle med dyrene. I sensommer med slagtning kan smagsprøver indgå. Børnene får lov at komme tæt på fårene og ser, hvordan de samles ved fodring. Undervisningen foregår i det fri. 38

39 Høslæt og plantemangfoldighed Målgruppe: 6. klassetrin Årstid: Forår, sommer, efterår Varighed: ca.2 timer (kun hold á 12 elever). Undervisning foregår med halve klasser i skift med andre aktiviteter, f.eks. vurdering af plantemangfoldighed Høslæt er naturpleje med le. Man mødes på engen med leer og river. Sammen slår deltagerne med le, river hø og stakker eller sætter i hæs. Når man slår græs og urter med le og efterfølgende river høet sammen, gavner man artsrigdom og de mange urter, som har det svært i konkurrencen med græsser og brændenælder. Ved at fjerne høet udpiner man arealet, hvilket også er med at til fremme artsrigdom og et rigt blomsterflor. I forhold til kreaturgræsning er høslæt meget mere effektivt til udpining, hvilket er en vigtig del af blomsterengens pleje, da kreaturer tilbagefører næsten al biomasse som kokasser på engen. Høengen som naturtype er ved at forsvinde i Danmark, fordi en gammel driftsform er gået i glemmebogen sammen med håndværket bag det at slå med le. Det er en skam, da det både er en sjov og motionerende aktivitet. 39

40 Læring Det pædagogiske perspektiv for skoleeleverne ligger i, at de af naturformidleren får tilført en viden om naturpleje samt fysisk udfoldelse gennem træningen i høslæt. Beregning af foderværdi m.m. bringer endvidere faget matematik i spil. Naturtyper og biodiversitet i Hjortøgaards naturrum 40

41 Klasse: klasse Årstid: Forår, sommer efterår Varighed: 2½-3 timer Værløse Flyvestation og den tilstødende Præstesøfredning og Søndersø har meget varierede naturtyper med meget forskelligt liv. Området er derfor i særlig grad egnet til at undersøge og sammenligne biodiversiteten i forskellige naturtyper med udgangspunkt i smådyr, som eleverne selv indfanger. Nedenstående undervisningsforløb bygger på et undervisningsforløb beskrevet på Skoven-i- Skolens hjemmeside, se der udbygger de her benyttede læringsmål og undervisningsaktiviteter til også at omfatte brugen af IT til databehandling og resultatpræsentation. Denne udbygning kan selvfølgelig tilvælges. Læringsmål At eleverne arbejder med hypoteser omkring økosystemer og biodiversitet og lærer, hvordan man kan måle biodiversitet. At eleverne får prøvet at identificere de mest almindelige arter af smådyr (eller planter) i forskellige naturtyper. At eleverne efter turen kan give eksempler på naturlige og menneskeskabte ændringer i det danske landskab og arealanvendelse og vurdere betydningen for den biologiske mangfoldighed. 41

42 Undervisningsaktiviteter I klassen bør eleverne have modtaget teoretisk gennemgang om økosystemer, biologiske tilpasninger, nichebegrebet, fødekæder og kredsløb, vand og næringssaltenes betydning i miljøet. Læreren gennemgår endvidere, hvad der forstås ved naturtyper, økosystemer og biologisk mangfoldighed eller biodiversitet. Eleverne skal arbejde i grupper af cirka 4 elever. Lav grupperne på forhånd. I forløbet her bruger vi "smådyr" som eksempel på en afgrænset organismegruppe, som eleverne let kan indfange og undersøge. Man kan dog også vælge at tage udgangspunkt i andre grupper, som fx planter, træer, fugle osv. Planlæg aktiviteterne, så grupperne undersøger og sammenligner diversiteten af smådyr på 5-6 forskellige lokaliteter med hver sin naturtype, fx overdrev, mose, hede, eng, vandhuller eller skov. Ude i naturen skal hver gruppe indfange, undersøge og bestemme alle de arter af smådyr de kan finde i deres naturtype - og laver en artsliste. Bagefter sammenligner grupperne deres artslister - og den biologiske mangfoldighed af smådyr på de forskellige levesteder. Hver gruppe bruger præcis 1/2 time på at finde alle de arter af smådyr de kan på deres prøveflade. De kigger i græsset, ryster træerne over en dug, løfter på sten og træ på jorden, graver ned i jorden. Alt indfanget kræ lægges i fotobakker og glas med låg (med huller), så de ikke kan flygte. Optælling og registrering Efter 1/2 times smådyrsjagt skal byttet gøres op i form af artslister. Eleverne bruger mindst 1/2 time på at sortere og bestemme arter - efter bedste evne og med hjælp fra opslagsbøger og bestemmelsesduge + bentællernøgle + lærer. De skal helst ned på artsniveau. Bearbejdning Eleverne bearbejder deres resultater ved at opgøre: Antal arter på levestedet, Antal individer/art på levestedet. Hvilke individer dominerer? Hvorfor ser det sådan ud? Herefter samles klassen, eventuelt tilbage på skolen. Hver af grupperne præsenterer deres levested, artsliste og deres resultater. Diskuter, hvorfor biodiversiteten er 42

HJORTØGAARD INDBYDER TIL UDESKOLE

HJORTØGAARD INDBYDER TIL UDESKOLE HJORTØGAARD INDBYDER TIL UDESKOLE VORE NATURVEJLEDERE STÅR KLAR MED 18 UNDERVISNINGSOPLÆG 2016 VÆLG OG BOOK FORENINGEN NATURSTØTTEPUNKT HJORTØGAARD VED SANDET 17, 3500 VÆRLØSE, BYGNING 77 WWW.HJORTOEGAARD.DK

Læs mere

Hjortøgaard indbyder til udeskole

Hjortøgaard indbyder til udeskole Hjortøgaard indbyder til udeskole 3 naturformidlere står klar med 20 undervisningsforløb fra skoleåret 2015/16 Vælg og book Foreningen Naturstøttepunkt Hjortøgaard Ved Sandet 17, 3500 Værløse www. Hjortoegaard.dk

Læs mere

Natur. Trinmål for 2. og 4. klassetrin for natur/teknik. Trinmål 1: Trinmål 2: NATU R 33. Når du arbejder med dette afsnit, berøres følgende trinmål:

Natur. Trinmål for 2. og 4. klassetrin for natur/teknik. Trinmål 1: Trinmål 2: NATU R 33. Når du arbejder med dette afsnit, berøres følgende trinmål: NATU R 33 Natur Trinmål for 2. og 4. klassetrin for natur/teknik Når du arbejder med dette afsnit, berøres følgende trinmål: Trinmål 1: kende naturområder, hvor navngivne planter og dyr lever beskrive

Læs mere

Jagten på næringssaltene biotopundersøgelse af å eller sø

Jagten på næringssaltene biotopundersøgelse af å eller sø Jagten på næringssaltene biotopundersøgelse af å eller sø LÆRERINFO: Relaterede fag: Biologi, Fysik/kemi Klassetrin: 7.-10. klasse Tidsforbrug: 8-10 lektioner, en lektion inden, en dag i felten (8-14),

Læs mere

Natur/Teknologi Undersøgelseskompetence. Undersøgelser i naturfag Organismer

Natur/Teknologi Undersøgelseskompetence. Undersøgelser i naturfag Organismer Små dyr på lavt vand I tilfælde af dårligt vejr kan man vælge at flytte stranddelen fra sandstranden til lagunen - waders bruges kun i koldt vejr, brug altid redningsveste. Beskrivelse Fælles Mål Faglige

Læs mere

Tilpasning og sanser På jagt efter løsningen - Lærervejledning

Tilpasning og sanser På jagt efter løsningen - Lærervejledning Tilpasning og sanser På jagt efter løsningen - Lærervejledning Pædagogisk ide I denne øvelse arbejdes der videre med stoffet fra den lærerstyrede undervisning i klassen. Men her er der fokus på nye vinkler

Læs mere

Klassetrinmål: 1. klasse:

Klassetrinmål: 1. klasse: Klassetrinmål: 1. klasse: Skoven beskrive udvalgte dyr dyr og planter fra og planter fra nærområdet, kende deres navne og kunne naturområder henføre dem til grupper planters og dyrs livscyklus gennem året

Læs mere

Naturkontrollen. Om undervisningsforløbet Naturkontrollen. Lærervejledning. Fælles mål - Natur/teknik. Efter 6. klasse. Tidsforbrug.

Naturkontrollen. Om undervisningsforløbet Naturkontrollen. Lærervejledning. Fælles mål - Natur/teknik. Efter 6. klasse. Tidsforbrug. Lærervejledning Tidsforbrug Klassetrin 4-6 timer 4.-9. klasse Om undervisningsforløbet Undervisningsforløbet kan tilpasses både til undervisningen i natur/teknik (fra 4. klassetrin) og biologi i 7. 9.

Læs mere

Årsplan, natur/teknik 4. klasse 2013/2014

Årsplan, natur/teknik 4. klasse 2013/2014 Årsplan, natur/teknik 4. klasse 2013/2014 Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker, sprog og begreber om natur og

Læs mere

Insekter og planter Lærervejledning 3.-4. klasse. Insekter og planter FÆLLESMÅL

Insekter og planter Lærervejledning 3.-4. klasse. Insekter og planter FÆLLESMÅL Insekter og planter I skal til at undersøge insekter og planter. Undersøgelse af insekter og planter er et emne, der både fagligt og i praksis kan lade sig gøre fra 3. klasse. Denne beskrivelse er rettet

Læs mere

Forslag til aktiviteter for børn i indskolingen Aktiviteterne, der er beskrevet nedenfor er målrettet mod børn i 0.-3. klasse.

Forslag til aktiviteter for børn i indskolingen Aktiviteterne, der er beskrevet nedenfor er målrettet mod børn i 0.-3. klasse. Forslag til aktiviteter for børn i indskolingen Aktiviteterne, der er beskrevet nedenfor er målrettet mod børn i 0.-3. klasse. Ud med kunsten landart for børn (hele året) Fag: Billedkunst, dansk og natur/teknik

Læs mere

Danmark broer? Hvor bliver. Hvordan lever man sundt? Hvorfor har. affaldet af?

Danmark broer? Hvor bliver. Hvordan lever man sundt? Hvorfor har. affaldet af? Færdigheds- og vidensmål (efter 4. klasse) Hvad kan sten fortælle? Hvorfor har Danmark broer? Hvor bliver affaldet af? Hvordan lever man sundt? Hvad var der før mobilen? Hvor lever isbjørnen? Kender du

Læs mere

Spil fødekæde-stratego

Spil fødekæde-stratego Side 1/5 Fag/klassetrin: Natur/teknologi 3.-4. klasse. Omfang: 2-4 lektioner. Målpar, læringsmål, tegn på læring: Se skema nedenfor. Formål: Med denne opgave får eleverne en forståelse af, at jordens organismer

Læs mere

Evaluering for Natur og Teknik på Ahi Internationale Skole 2013-2014

Evaluering for Natur og Teknik på Ahi Internationale Skole 2013-2014 Fællesmål Ahi Internatioanel Skole efter 2.kl sortere og navngive materialer og stoffer fra dagligdagen efter egne kriterier og enkle givne kriterier, herunder form, farve, funktion og anvendelse Eleverne

Læs mere

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi Eksempel på Naturfagsprøven Biologi Indledning Baggrund Der er en plan for, at vi i Danmark skal have fordoblet vores areal med skov. Om 100 år skal 25 % af Danmarks areal være dækket af skov. Der er flere

Læs mere

Årsplan for 5.K N/T skoleåret 2016/17

Årsplan for 5.K N/T skoleåret 2016/17 Årsplan for 5.K N/T skoleåret 2016/17 Overordnede mål for faget http://www.emu.dk/omraade/gsk-lærer/ffm/naturteknologi Naturteknik faget indeholder fire kerneområder: 1. Den nære omverden. 2. Den fjerne

Læs mere

Læseplan for faget natur/teknik. 3. 6. klassetrin

Læseplan for faget natur/teknik. 3. 6. klassetrin Læseplan for faget natur/teknik 3. 6. klassetrin Nysgerrighed, arbejdsglæde og udforskning skal have plads og tid til at udvikle sig. Undervisningen baseres fortrinsvis på elevernes egne oplevelser, undersøgelser

Læs mere

Natur/Teknik. Beskrivelsen og forklaringen af hverdagsfænomener som lys, lyd og bevægelse.

Natur/Teknik. Beskrivelsen og forklaringen af hverdagsfænomener som lys, lyd og bevægelse. Natur/Teknik Naturteknik faget indeholder fire kerneområder: 1. Den nære omverden. 2. Den fjerne omverden. 3. Menneskets samspil med naturen. 4. Arbejdsmåder og tankegange. Den nære omverden: Kende forskellige

Læs mere

Årsplan for natur/teknik 2. klasse 2012-13

Årsplan for natur/teknik 2. klasse 2012-13 Årsplan for natur/teknik 2. klasse 2012-13 Uge Forløb/ emner Organisering Bemærkninger 34-38 Luft og vand Forsøg individuelt og i grupper Bruduge uge 39 Tværfagligt med matematik 40-46 Blade og træer Tværfagligt

Læs mere

Livet i Damhussøen. Lærervejledning

Livet i Damhussøen. Lærervejledning Lærervejledning Generelle oplysninger Forløbets varighed: Fra kl. 9.00 til kl.13.00. Målgruppe: Forløbet er for 7. klasse til 10. klasse. Pris: Besøget er gratis for folkeskoler i Københavns Kommune. Forudsætninger:

Læs mere

Udviklingsprogrammet FREMTIDENS DAGTILBUD AKTIVITETSTEMA NATUR

Udviklingsprogrammet FREMTIDENS DAGTILBUD AKTIVITETSTEMA NATUR Udviklingsprogrammet FREMTIDENS DAGTILBUD AKTIVITETSTEMA NATUR Indhold 3 Indledning 4 Natur i Fremtidens Dagtilbud 5 Fokusområder 6 Pædagogiske principper 8 Eksempler på aktiviteter 9 Eksempel på pædagogisk

Læs mere

Duer og hønsefugle Agerhøne

Duer og hønsefugle Agerhøne Duer og hønsefugle Agerhøne Levesteder: Det åbne land Vingefang: 45-48 cm Længde: 28-32 cm Vægt: 350-450 g Maks. levealder: 5 år Kuldstørrelse: 10-20 æg Antal kuld: 1 Rugetid: 23-25 dage Ungetid: 90-100

Læs mere

Forslag til aktiviteter for børn i mellemtrinnet De nedenstående aktiviteter er målrettet mod børn i 4.-6. klasse

Forslag til aktiviteter for børn i mellemtrinnet De nedenstående aktiviteter er målrettet mod børn i 4.-6. klasse Forslag til aktiviteter for børn i mellemtrinnet De nedenstående aktiviteter er målrettet mod børn i 4.-6. klasse Ud med kunsten landart for børn (hele året) Fag: Billedkunst og natur/teknik Beskrivelse:

Læs mere

Naturkontrollen OM UNDERVISNINGSFORLØBET NATURKONTROLLEN. Lærervejledning. Fælles mål - Natur/teknik. Efter 6. klasse. Tidsforbrug.

Naturkontrollen OM UNDERVISNINGSFORLØBET NATURKONTROLLEN. Lærervejledning. Fælles mål - Natur/teknik. Efter 6. klasse. Tidsforbrug. Lærervejledning Tidsforbrug Klassetrin 4-6 timer 4.-9. klasse OM UNDERVISNINGSFORLØBET NATURKONTROLLEN Undervisningsforløbet kan tilpasses både til undervisningen i natur/teknik (fra 4. klassetrin) og

Læs mere

MATEMATIK I KÆREHAVE SKOV. Matematik for indskoling 1.-3. klassetrin, 10 opgaver. Lærervejledning

MATEMATIK I KÆREHAVE SKOV. Matematik for indskoling 1.-3. klassetrin, 10 opgaver. Lærervejledning MATEMATIK I KÆREHAVE SKOV Matematik for indskoling 1.-3. klassetrin, 10 opgaver Lærervejledning Matematik for indskoling Primær målgruppe elever i 1.-3. klasse 10 opgaver i Kærehave Skov Med udgangspunkt

Læs mere

Undervisningsplan for natur/teknik

Undervisningsplan for natur/teknik Undervisningsplan for natur/teknik Formål for faget Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker, sprog og begreber om

Læs mere

Natur/teknologi 3. kl

Natur/teknologi 3. kl Natur/teknologi 3. kl Uge Kompetenceområder og - mål Generelle naturfaglige mål Færdigheds- og vidensmål Naturfaglig undersøgelse Eleven kan sortere og klassificere (f) naturfaglige kriterier for sortering

Læs mere

Årsplan for fag: Natur & Teknik 6.a 2015/2016

Årsplan for fag: Natur & Teknik 6.a 2015/2016 Årsplan for fag: Natur & Teknik 6.a 2015/2016 Antal lektioner kompetencemål Færdigheds og vidensområder Beskrive og Planlægge, Uge 33 40 sammenligne nogle og evaluere enkle smådyrs tilpasninger til rindende

Læs mere

NATUR/TEKNOLOGI UKRUDT I SKOLEHAVEN SIDE 1 NATUR/TEKNOLOGI. Ukrudt i skolehaven

NATUR/TEKNOLOGI UKRUDT I SKOLEHAVEN SIDE 1 NATUR/TEKNOLOGI. Ukrudt i skolehaven SIDE 1 NATUR/TEKNOLOGI UKRUDT I SKOLEHAVEN NATUR/TEKNOLOGI Ukrudt i skolehaven SIDE 2 NATUR/TEKNOLOGI UKRUDT I SKOLEHAVEN NATUR/TEKNOLOGI UKRUDT I SKOLEHAVEN SIDE 3 NATUR/ TEKNOLOGI Ukrudt i skolehaven

Læs mere

Livet i Damhussøen. Lærervejledning

Livet i Damhussøen. Lærervejledning Lærervejledning Generelle oplysninger Forløbets varighed: Fra kl. 9.00 til kl.13.00. Målgruppe: Forløbet er for 7. klasse til 10. klasse. Pris: Besøget er gratis for folkeskoler i Københavns Kommune. Det

Læs mere

Årsplan 4. Årg. 2010-2011. Trinmål for faget natur/teknik efter 6. Klassetrin. Den nære omverden. Den fjerne omverden

Årsplan 4. Årg. 2010-2011. Trinmål for faget natur/teknik efter 6. Klassetrin. Den nære omverden. Den fjerne omverden Årsplan 4. Årg. 2010-2011 Trinmål for faget natur/teknik efter 6. Klassetrin Den nære omverden Beskrive, sortere og anvende viden om materialer og stoffer og deres forskellige egenskaber samt det levende

Læs mere

Kløverstier Brøndbyøster

Kløverstier Brøndbyøster Kløverstier Brøndbyøster Blå rute Forår Brøndby kommune Naturbeskrivelse Når kulden slipper sit tag, og dagene bliver længere, springer skoven ud. Foråret er en skøn tid, hvor dyrene kommer ud af deres

Læs mere

NATUR/TEKNOLOGI KAMPEN I SKOLEHAVEN SIDE 1 NATUR/TEKNOLOGI. Kampen i skolehaven

NATUR/TEKNOLOGI KAMPEN I SKOLEHAVEN SIDE 1 NATUR/TEKNOLOGI. Kampen i skolehaven SIDE 1 NATUR/TEKNOLOGI KAMPEN I SKOLEHAVEN NATUR/TEKNOLOGI Kampen i skolehaven SIDE 2 NATUR/TEKNOLOGI KAMPEN I SKOLEHAVEN NATUR/TEKNOLOGI KAMPEN I SKOLEHAVEN SIDE 3 NATUR/ TEKNOLOGI Kampen i skolehaven

Læs mere

Årsplan for natur/teknik 1. klasse 2013/14

Årsplan for natur/teknik 1. klasse 2013/14 Årsplan for natur/teknik 1. klasse 2013/14 Uge Forløb/ emner Organisering Bemærkninger 34-37 Hvad finder du i skoven? Makkerarbejde, ekskursion Tværfagligt med matematik. 38-39 Masseeksperiment 2013 Individuelt

Læs mere

Find Foråret 2008 Fra Guldager Naturskole i Esbjerg

Find Foråret 2008 Fra Guldager Naturskole i Esbjerg Fra Guldager Naturskole i Esbjerg Af Tom Vestergård & Rene Rasmussen, Guldager Naturskole I naturskolen i Guldager tager vi naturligvis udgangspunkt i listen med forårstegn fra Natur & Ungdom, men kigger

Læs mere

naturhistorisk museum - århus

naturhistorisk museum - århus EMNE SVÆRHEDSGRAD HVOR LØSES OPGAVEN? PRODUKTION OG COPYRIGHT TEGNINGER Skovens fødekæder Middel (4. - 6. klasse) Danmarkshallens skovafsnit Henrik Sell og Lisbeth Jørgensen, Naturhistorisk Museum Lisbeth

Læs mere

Glacial baggrund for en lokalindustri

Glacial baggrund for en lokalindustri Eksempel på undervisningsmateriale/forløb Glacial baggrund for en lokalindustri Nord for Svendborg ligger et fladt område, der for 10.000 år siden var bunden af en smeltevandssø, der lå indeklemt mellem

Læs mere

Årsplan for Marienlystskolen. Biologi i 7.e og 7.b. Udarbejdet af Sussi Harlev Sørensen og Michael Carl Esbensen Årgang 2015/2016

Årsplan for Marienlystskolen. Biologi i 7.e og 7.b. Udarbejdet af Sussi Harlev Sørensen og Michael Carl Esbensen Årgang 2015/2016 Årsplan for Marienlystskolen Biologi i 7.e og 7.b Udarbejdet af Sussi Harlev Sørensen og Michael Carl Esbensen Årgang 2015/2016 Forløb nr. 1. Ferskvand Eleven kan undersøge organismers livsbetingelser.

Læs mere

Naturhistorisk Museum. Lisbeth Jørgensen og Ida Marie Jensen, Naturhistorisk Museum

Naturhistorisk Museum. Lisbeth Jørgensen og Ida Marie Jensen, Naturhistorisk Museum EMNE SVÆRHEDSRAD HVOR LØSES OPAVEN? PRODUKTION O COPYRIHT TENINER Skovens fødekæder Svær 7.-10. klasse) Danmarkshallens skovafsnit Henrik Sell og Lisbeth Jørgensen, Naturhistorisk Museum Lisbeth Jørgensen

Læs mere

Avnø udeskole og science

Avnø udeskole og science www.nts-centeret.dk Avnø Avnø Avnø udeskole og science Hvad kan uderummet gøre for naturfagene?... og hvordan kan udeskolelærere bruge NTS centrene? 12.4.2011 Nationalt center for undervisning i natur,

Læs mere

Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik

Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik Formål for faget natur/teknik Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker,

Læs mere

Vonsild Skole. Hvor mange elever 100 Hvilke fag blev involveret i projektet? Geografi, Biologi, (Fy/KE) og Natur/ Teknologi

Vonsild Skole. Hvor mange elever 100 Hvilke fag blev involveret i projektet? Geografi, Biologi, (Fy/KE) og Natur/ Teknologi Vonsild Skole Hvilke årgange deltog? 5. og 8. årgang Hvor mange elever 100 Hvilke fag blev involveret i projektet? Geografi, Biologi, (Fy/KE) og Natur/ Teknologi Projektet Hvorfor er Lillebælt udnævnt

Læs mere

sortere materialer og stoffer efter egne og givne kriterier demonstrere ændringer af stoffer og materialer, herunder smeltning og opløsning

sortere materialer og stoffer efter egne og givne kriterier demonstrere ændringer af stoffer og materialer, herunder smeltning og opløsning Formål for faget natur/teknik Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne gennem oplevelser og erfaringer med natur og teknik opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge og udvikler

Læs mere

Elevforudsætninger I forløbet indgår aktiviteter, der forudsætter, at eleverne kan læse enkle ord og kan samarbejde i grupper om en fælles opgave.

Elevforudsætninger I forløbet indgår aktiviteter, der forudsætter, at eleverne kan læse enkle ord og kan samarbejde i grupper om en fælles opgave. Undersøgelse af de voksnes job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 0-3.klasse Faktaboks Kompetenceområde: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive forskellige uddannelser og job Færdigheds-

Læs mere

Eleven sorterer smådyrene efter visuelle karakteristika som farve eller størrelse. Eleven sorterer smådyrene efter antal ben og levested.

Eleven sorterer smådyrene efter visuelle karakteristika som farve eller størrelse. Eleven sorterer smådyrene efter antal ben og levested. Vandhullet med Den Talende Bog Færdigheds og vidensmål Læringsmål Aktiviteter Tegn på læring kan være Udfordringsopgave Evaluering Naturfaglige undersøgelser Eleven kan sortere og klassificere om naturfaglige

Læs mere

At børnene får viden om og sprog omkring insekter og små dyr i naturen og dermed udvidet naturforståelse

At børnene får viden om og sprog omkring insekter og små dyr i naturen og dermed udvidet naturforståelse 1/9 Krible krable dyr Sammenhæng Vi er udendørs og i naturen hver dag året rundt. Når børnene finder insekter og små dyr vil vi gerne bruge tid på at følge børnenes spor og undersøge vores fund. Vi medbringer

Læs mere

Kløverstier Brøndbyøster

Kløverstier Brøndbyøster Kløverstier Brøndbyøster Blå rute Efterår Brøndby kommune Naturbeskrivelse I løbet af efteråret skifter skoven karakter. Grønne blade skifter farve og gule, orange, røde og brune nuancer giver et fantastisk

Læs mere

Vandhuller. - Anlæg og oprensning. Teknik og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune

Vandhuller. - Anlæg og oprensning. Teknik og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune 1 Vandhuller - Anlæg og oprensning Teknik og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune 2 Invitér naturen ind på din ejendom Et godt vandhul indgår som et naturligt og smukt element i landskabet og er fyldt med

Læs mere

Skoletjenesten. Tilbud til skoler 2012-3. til 6. klasse. Generelt om skoletjenesten

Skoletjenesten. Tilbud til skoler 2012-3. til 6. klasse. Generelt om skoletjenesten Skoletjenesten Tilbud til skoler 2012-3. til 6. klasse Generelt om skoletjenesten Skoletjenesten på Fjord&Bælt benytter en moderne og anderledes undervisningsform, hvor underviserne, med udgangspunkt i

Læs mere

Eleven kan designe undersøgelser på baggrund af begyndende hypotesedannelse. Eleven kan designe enkle modeller

Eleven kan designe undersøgelser på baggrund af begyndende hypotesedannelse. Eleven kan designe enkle modeller Kompetencemål Kompetenceområde Efter klassetrin Efter 4. klassetrin Efter 6. klassetrin Undersøgelse udføre enkle på baggrund af egne og andres spørgsmål enkle på baggrund af egne forventninger designe

Læs mere

Undervisningsplan for faget natur/teknik

Undervisningsplan for faget natur/teknik RINGSTED NY FRISKOLE - BRINGSTRUPVEJ 31-4100 RINGSTED Skolen 57 61 73 86 SFO 57 61 73 81 Lærerværelse 57 61 73 61 www.ringstednyfriskole.skoleintra.dk RNF@ringstednyfriskole.dk Undervisningsplan for faget

Læs mere

Slotsmosens Kogræsserselskab Slangerup

Slotsmosens Kogræsserselskab Slangerup Slotsmosens Kogræsserselskab Slangerup Demonstrationsforsøg med frahegning af dele af folden i en periode, slåning af lyse-siv og vurdering ved årets afslutning Tekst ved naturkonsulent Anna Bodil Hald,

Læs mere

Formål for biologi. Tankegange og arbejdsmetoder

Formål for biologi. Tankegange og arbejdsmetoder Formål for biologi. I natur/biologi skal eleverne tilegne sig viden om det levende liv og dets omgivelser. De skal kende til miljøet og dets betydning for levende organismer. Undervisningen skal søge at

Læs mere

Årsplan for natur og teknik i 3.a

Årsplan for natur og teknik i 3.a 33-34 Små dyr omkring skolen. Finde dyr på skolens område. Undersøge dyrene. Dyrefælder. Natek 3. Net, glas, spande, bestemmelsesdug osv. Bog fra cfu: Smådyr i kompostbunken. stille spørgsmål til planters

Læs mere

HALETUDSER OG SØENS LIV

HALETUDSER OG SØENS LIV HALETUDSER OG SØENS LIV Det myldrer med liv i Vandværkstedet vandhul, udstyret med net spand fanger vi de mange spændende dyr, der lever i vandet. Nle af dyrene spiser de andre, nle dyr er dem der bliver

Læs mere

NaturBornholms skoletjeneste

NaturBornholms skoletjeneste NaturBornholms skoletjeneste Indhold FØRSKOLE og INDSKOLING (0-3. kl.)... 2 Natur/teknik... 2 Bison (HP)... 2 I pindsvinets fodspor (RL)... 2 Livet ved et vandhul (RL)... 2 Hvem lever på Bornholm (RL)...

Læs mere

Skovsøen. En historie om naturfagsundervisningen på Hellerup Skole

Skovsøen. En historie om naturfagsundervisningen på Hellerup Skole Skovsøen En historie om naturfagsundervisningen på Hellerup Skole Kan man fange fisk? Et af de mange spørgsmål som dukker op under introen til det projekt, som 5. gul skal i gang med. Klassen skal lave

Læs mere

En ordentlig mundfuld

En ordentlig mundfuld En ordentlig mundfuld Her har du undervisning du selv udfører med dine elever i vores udstilling på Den Blå Planet, hvor fokus er på bestemte morfologiske træk. Du får eleverne til at observere fiskene

Læs mere

Natur og naturfænomener er en del af den pædagogiske læreplan

Natur og naturfænomener er en del af den pædagogiske læreplan Naturfænomener Natur og naturfænomener er en del af den pædagogiske læreplan. Guderup Børnehave ligger i et område hvor der er et ønske fra politisk hold om at børn bliver nysgerrige på de naturvidenskabelig

Læs mere

Natur/teknik. Formål for faget natur/teknik. Slutmål for faget natur/teknik efter 6. klassetrin. Den nære omverden. Den fjerne omverden

Natur/teknik. Formål for faget natur/teknik. Slutmål for faget natur/teknik efter 6. klassetrin. Den nære omverden. Den fjerne omverden Formål for faget natur/teknik Natur/teknik Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker, sprog og begreber om natur og

Læs mere

Bandholm Børnehus 2011

Bandholm Børnehus 2011 PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 5. TEMA: Naturen og naturfænomener. Bandholm Børnehus 2011 Naturoplevelser i barndommen har både en følelsesmæssig, en kognitiv og en kropslig dimension. Naturfaglig dannelse for

Læs mere

Humlebi. AKTIVITETER Byg et fint lille humlebibo af pinde og mos. Find en blomst som I kan give til humlebien. Humlebien kan suge nektar fra blomsten.

Humlebi. AKTIVITETER Byg et fint lille humlebibo af pinde og mos. Find en blomst som I kan give til humlebien. Humlebien kan suge nektar fra blomsten. Sneglen Sneglene bor i skoven. De kan lide at gemme sig under blade og træstykker. Hvis det har regnet kommer de frem. Snegle er hermafroditter, dvs. at de både er han og hun i samme krop. Gå på jagt efter

Læs mere

Årsplan natur og teknik 4. klasse

Årsplan natur og teknik 4. klasse Årsplan natur og teknik 4. klasse Med udgangspunkt i Undervisningsministeriets mål for faget samt bogen Den Levende Verden vil klassen arbejde med følgende emner i skoleåret 2008/09 Uge 34-35 Byen et emne,

Læs mere

Mål for forløb Skovhugger for en dag

Mål for forløb Skovhugger for en dag Natur/teknologi 5.-6. klasse Undersøgelse Undersøgelser i naturfag Eleven kan gennemføre enkle systematiske undersøgelser. Eleven har viden om variabler i en undersøgelse. træarter der vokser i et bestemt

Læs mere

Teknik og Miljø 2008. Vandløb. Træers betydning for de åbne vandløb

Teknik og Miljø 2008. Vandløb. Træers betydning for de åbne vandløb Teknik og Miljø 2008 Vandløb Træers betydning for de åbne vandløb Hvad er vandløb? Vandløbslovens vandløb omfatter vandløb, grøfter, kanaler, rørledninger og dræn samt søer, damme og andre lignende indvande.

Læs mere

Stille spørgsmål til planters og dyrs bygning og levevis ved brug af begreberne fødekæde, tilpasning, livsbetingelser.

Stille spørgsmål til planters og dyrs bygning og levevis ved brug af begreberne fødekæde, tilpasning, livsbetingelser. Natur/Teknik Naturteknik faget indeholder fire kerneområder: 1. Den nære omverden. 2. Den fjerne omverden. 3. Menneskets samspil med naturen. 4. Arbejdsmåder og tankegange. Den nære omverden: Kende forskellige

Læs mere

2) En beskrivelse af koblingen mellem trin-målene og aktiviteterne til emnet Marken

2) En beskrivelse af koblingen mellem trin-målene og aktiviteterne til emnet Marken Indskoling (0.-3. klasse) Marken 1) Overordnet formål At børnene kommer tæt på planterne på marken. At børnene får indsigt i kredsløbet på markerne omkring Skovly. At børnene får mulighed for at tage udgangspunkt

Læs mere

Intro. Plan. Evaluering. Dagplejebarnet i naturen. Inspiration. Dokumentation og tegn på læring. Forløb med læringsmål.

Intro. Plan. Evaluering. Dagplejebarnet i naturen. Inspiration. Dokumentation og tegn på læring. Forløb med læringsmål. Intro Inspiration Dagplejebarnet i naturen Plan Forløb med læringsmål Dokumentation og tegn på læring Evaluering Egen evaluering Fælles reflektion Udeliv Baggrund for projektet I dagplejen har vi arbejdet

Læs mere

Ferskvand. Læringsmål. Se på læringsmålene. Hvad kan du lige nu, og hvad vil du gerne kunne efter forløbet? Samtale om biotoper

Ferskvand. Læringsmål. Se på læringsmålene. Hvad kan du lige nu, og hvad vil du gerne kunne efter forløbet? Samtale om biotoper Ferskvand Vanddyrene har mange udfordringer i hverdagen. De skal æde, de skal undgå at blive ædt, og de skal bruge oxygen. I forløbet om ferskvand skal du læse og undersøge en række ting om vandløb eller

Læs mere

Fysikrapport om vægtfylde med Den Talende Bog

Fysikrapport om vægtfylde med Den Talende Bog Færdigheds og vidensmål Læringsmål Aktiviteter Tegn på læring kan være Udfordringsopgave Evaluering Undersøgelser i naturfag Eleven kan formulere og undersøge en afgrænset problemstilling med naturfagligt

Læs mere

Fagårsplan 10/11 Fag: Biologi Klasse: 8.a Lærer: Susanne Stenholm Fagområde/ emne

Fagårsplan 10/11 Fag: Biologi Klasse: 8.a Lærer: Susanne Stenholm Fagområde/ emne Fagårsplan 10/11 Fag: Biologi Klasse: 8.a Lærer: Susanne Stenholm Fagområde/ emne Sommerfugle Livscyklus Artsbestemmelse Mikroorganismer Agaprøver Tidsberegning Virus og bakterier Immunforsvaret Vindmøller

Læs mere

Årsplan 2013/2014 for biologi i 8. klasse

Årsplan 2013/2014 for biologi i 8. klasse Årsplan 2013/2014 for biologi i 8. klasse Lærer: khaled zaher Formål for faget biologi Formålet med undervisningen i biologi er, at eleverne tilegner sig viden om organismer, natur, miljø og sundhed med

Læs mere

Grønne spirers konkurrence. Dagplejen Beder/Malling

Grønne spirers konkurrence. Dagplejen Beder/Malling Grønne spirers konkurrence Dagplejen Beder/Malling Kære Grønne spirer I dagplejen Beder/Malling kan vi i sandhed sige, at vi er vildt begejstrede for udelivet. Vi voksnes glæde ved naturen smitter automatisk

Læs mere

Slutmål og trinmål natur/teknik synoptisk opstillet

Slutmål og trinmål natur/teknik synoptisk opstillet Slutmål og trinmål natur/teknik synoptisk opstillet 1 Den nære omverden Fælles Mål Natur/teknik Slutmål og trinmål synoptisk opstillet side 10 / 49 beskrive, sortere og anvende viden om materialer og stoffer

Læs mere

Skoletjenesten. Tilbud til gymnasier 2012. Generelt om skoletjenesten

Skoletjenesten. Tilbud til gymnasier 2012. Generelt om skoletjenesten Skoletjenesten Tilbud til gymnasier 2012 Generelt om skoletjenesten Fjord&Bælt har stor erfaring i undervisning rettet mod de gymnasiale uddannelser. Undervisningen har er ofte tilrettelagt i samarbejde

Læs mere

Årstiderne. Dokumentation til Grønne Spirer

Årstiderne. Dokumentation til Grønne Spirer Dokumentation til Grønne Spirer I det sidste års tid har vi arbejdet meget intens for at gøre børnene i SpireVium mere bevidste om, hvad der kan findes i naturen i de forskellige årstider. Vi har også

Læs mere

BIOLOGI. Mad nok til alle. Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være. Evolution

BIOLOGI. Mad nok til alle. Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være. Evolution BIOLOGI Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være Evolution Eleven kan undersøge og forklare organismers tilpasning til levesteder Eleven kan forklare organismers tilpasning som reaktion

Læs mere

Naturoplevelser i Fredericia Kommune 2017

Naturoplevelser i Fredericia Kommune 2017 Foto: Ole Klottrup Ørnens Dag ved Rands Fjord Søndag den 26. februar kl. 10-14 Vi står klar med teleskoper i og ved tårnet og vil fortælle om ørnenes spændende adfærd og biologi. Reden kan ses fra fugletårnet

Læs mere

Formål: Vi vil foretage en forureningsundersøgelse af Bøllemosen ved hjælp af makro-index metoden.

Formål: Vi vil foretage en forureningsundersøgelse af Bøllemosen ved hjælp af makro-index metoden. UNDERSØGELSE AF EN BIOTOP - BØLLEMOSEN Formål: Vi vil foretage en forureningsundersøgelse af Bøllemosen ved hjælp af makro-index metoden. Makro index bruges i praksis til at vurdere et vandsystem, en å

Læs mere

EMNE Dyrs levesteder i byen Byen. Naturhistorisk Museum. Karen Howalt og Ida Marie Jensen, Naturhistorisk Museum

EMNE Dyrs levesteder i byen Byen. Naturhistorisk Museum. Karen Howalt og Ida Marie Jensen, Naturhistorisk Museum EMNE Dyrs levesteder i byen Byen SVÆRHEDSGRAD HVOR LØSES OPGAVEN? PRODUKTION OG COPYRIGHT TEGNINGER Middel (4. - 6. klasse) I Danmarkshallens afsnit De ferske vande Henrik Sell og Karen Howalt, Naturhistorisk

Læs mere

28-04-2015. Forenklede Fælles Mål for naturfagene. EVA-rapport 2012. Tre overordnede mål med reformen. Parkvejens Skole den 4.

28-04-2015. Forenklede Fælles Mål for naturfagene. EVA-rapport 2012. Tre overordnede mål med reformen. Parkvejens Skole den 4. Forenklede Fælles Mål og årsplanlægning i natur/teknologi men? 1) Hvordan lærer elever bedst muligt? 2) Hvordan lærer elever mest muligt? 3) Hvordan kan elever støttes i deres læring? 4) Hvordan kan elever

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 30. Emne: Venner HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 30 Emne: Venner side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 30. Emne: Venner HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 30 Emne: Venner side 1 Uge 30 Emne: Venner Kursusmappe Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 30 Emne: Venner side 1 HIPPY HippHopp Uge30_venner.indd 1 06/07/10 11.45 Uge 30 l Venner Det er blevet sommer. Solen skinner,

Læs mere

Årsplan for Natur/ teknik i 4. kl. 2015/2016

Årsplan for Natur/ teknik i 4. kl. 2015/2016 Årsplan for Natur/ teknik i 4. kl. 2015/2016 Status: 4. A består af ca. 25 elever, hvoraf alle har anden etnisk baggrund end dansk. Det ugentlige antal lektioner er 3 pr. klasse. Bogsystemet vi arbejder

Læs mere

Årsplan Skoleåret 2013/14 Natur/teknik

Årsplan Skoleåret 2013/14 Natur/teknik Årsplan Skoleåret 2013/14 Natur/teknik Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 13/14. Skolens del og slutmål følger folkeskolens fællesmål 2009. Årsplan FAG: Natur og teknik KLASSE:

Læs mere

Årsplan 2012/2013 for biologi i 7. klasse

Årsplan 2012/2013 for biologi i 7. klasse Årsplan 2012/2013 for biologi i 7. klasse Lærer: Suat Cevik Formål for faget biologi Formålet med undervisningen i biologi er, at eleverne tilegner sig viden om organismer, natur, miljø og sundhed med

Læs mere

Læseplan for faget biologi

Læseplan for faget biologi Læseplan for faget biologi Undervisningen i biologi bygger bl.a. på de kundskaber og færdigheder, som eleverne har erhvervet sig i natur/teknik. De centrale kundskabs- og færdighedsområder er: De levende

Læs mere

ÅRSPLAN FOR BIOLOGI I 7. KLASSE

ÅRSPLAN FOR BIOLOGI I 7. KLASSE ÅRSPLAN FOR BIOLOGI I 7. KLASSE Klasse/hold: 7A Skoleår: 12/13 Lærer: Cecilie Handberg CJ Årsplanen er dynamisk. Dvs. at der i årets løb kan foretages ændringer, og årsplanen er derfor at betragte som

Læs mere

Find og brug informationer om uddannelser og job

Find og brug informationer om uddannelser og job Find og brug informationer om uddannelser og job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 4. 6. klasse Faktaboks Kompetenceområder: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem

Læs mere

December 2013, 22. årg, nr. 3. vejleder. Tema: Bynatur

December 2013, 22. årg, nr. 3. vejleder. Tema: Bynatur RNATURVEJLEDE December 2013, 22. årg, nr. 3 F FORENI NGEN vejleder Tema: Bynatur Send smådyrene af sted på en koloniseringsplade og illustrér flere af biodiversitetens basale aspekter. Vær opmærksom på

Læs mere

Nyhedsbrev nr. 16, oktober 2014 Danmarks Naturfredningsforening

Nyhedsbrev nr. 16, oktober 2014 Danmarks Naturfredningsforening Page 1 of 6 Page 2 of 6 Page 3 of 6 Kan du ikke læse nyhedsbrevet, tryk her DN Furesø Nyhedsbrev nr. 16. Nyt fra din lokale afdeling Kære alle! DN Furesø sender jer hermed de bedste efterårshilsner samt

Læs mere

BIOLOGI. Strålings indvirkning på organismers levevilkår. Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være. Evolution

BIOLOGI. Strålings indvirkning på organismers levevilkår. Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være. Evolution BIOLOGI Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være Evolution Elevene skal opnå viden om forskellige 1. Eleven kan nævne forskellige Eleven kan forklare organismers tilpasning som reaktion

Læs mere

Naturplejeforeninger for alle

Naturplejeforeninger for alle Naturen har behov for hjælp Hvis naturen ikke plejes, gror den til i krat og brændenælder, som kvæler mangfoldigheden af fine blomster. De har brug for lys og luft. Naturen invaderes lige nu af invasive

Læs mere

Fagene i Haver til Maver

Fagene i Haver til Maver Til skoleledere og lærere i Aarhus kommune Fagene i Haver til Maver Et tilbud for skoleklasser 1.-6. kl. i Aarhus kommune Dette bilag henvender sig til skoler, der gerne vil vide mere om hvilke fag, der

Læs mere

Årsplan for 6.klasse i natek 2011-2012

Årsplan for 6.klasse i natek 2011-2012 Årgang 11/12 Side 1 af 6 Årsplan for 6.klasse i natek 2011-2012 Formål for faget natur/teknik Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge

Læs mere

Tema: Natur og naturfænomener. Sammenhæng. I Børnehuset Chili arbejder vi aktivt og dynamisk med den pædagogiske læreplan.

Tema: Natur og naturfænomener. Sammenhæng. I Børnehuset Chili arbejder vi aktivt og dynamisk med den pædagogiske læreplan. Tema: Natur og naturfænomener Sammenhæng Hvorfor vil vi arbejde med dette tema? Hvad er det vi vil gøre noget ved? I Børnehuset Chili arbejder vi aktivt og dynamisk med den pædagogiske læreplan. Vi har

Læs mere

Fagplan for Natur/ teknik. Slutmål

Fagplan for Natur/ teknik. Slutmål FAABORGEGNENS FRISKOLE PRICES HAVEVEJ 13, 5600 FAABORG TLF.: 6261 1270 FAX: 6261 1271 Fagplan for Natur/ teknik ENGHAVESKOLEN D. 07-01-2009 Formål Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne

Læs mere

Tilbud til skoler 2012-7. til 10. klasse

Tilbud til skoler 2012-7. til 10. klasse Skoletjenesten Tilbud til skoler 2012-7. til 10. klasse Generelt om skoletjenesten Skoletjenesten på Fjord&Bælt benytter en moderne og anderledes undervisningsform, hvor underviserne, med udgangspunkt

Læs mere

Raketten - indskoling på Vestre Skole

Raketten - indskoling på Vestre Skole Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 BUU Alm.del Bilag 210 Offentligt Sådan hjælper du dit barn på vej I faget matematik Hjælp barnet til at blive opmærksom på alle de tal, der er omkring det i hverdagen

Læs mere

Aktionslæring som metode

Aktionslæring som metode Tema 2: Teamsamarbejde om målstyret læring og undervisning dag 2 Udvikling af læringsmålsstyret undervisning ved brug af Aktionslæring som metode Ulla Kofoed, uk@ucc.dk Lisbeth Diernæs, lidi@ucc.dk Program

Læs mere