Kære læser. Nyhedsbrev Videncenter for kroniske sygdomme og rehabilitering VIDENCENTER. Nr 2/2011

Transkript

1 Nr 2/2011 Nyhedsbrev Videncenter for SPOT PÅ Med eller uden hjælpemidler 3 Shared care platform 6 Brugerdreven innovation 7 Særlig opmærksomhed på sårbare 9 Lev livet...længere 11 Living Lab 13 Den fælles skolebænk 15 Projektdating på UCN 17 Rehabiliterende sygepleje og kræft 18 Sammenhængende forløb 20 I et internationalt perspektiv 22 Ny ergoterapeutisk praksis hos UCL 23 Handlekompetence 25 Det akademiske selvmål 27 Kære læser Første videncenter med fokus på kroniske lidelser. Sådan lød det, da videncentret i 2006 så dagens lys. Videncentret kunne smykke sig med titlen som Danmarks første videncenter, der havde fokus på rehabilitering og fysisk aktivitet for borgere med kroniske lidelser. Som følge af de faglige fokusområder, var der to klare mål: At fremme livskvalitet og sundhed for borgere med kroniske lidelser og at bidrage til en ny og mere hensigtsmæssig brug af ressourcerne i sundhedsvæsenet. Det var fra starten videncentrets agt at bidrage til at styrke rehabilitering og fysisk aktivitet i praksis og i forskning samt bidrage til udvikling af en sammenhængende og vidensbaseret indsats. Modellen for at leve op til disse intentioner var at udvikle et samspil mellem uddannelse, praksis og forskning og udvikling. Forankret i professionerne Videncentret blev fagligt forankret i ergoterapeut- fysioterapeut- og sygeplejerskeprofessionerne og tog sit afsæt i en helhedsorienteret tankegang byggende på at udvikle viden om rehabilitering og fysisk aktivitet for kronisk syge på tværs af diagnoser, fag og organisationer. Dette afsæt gjorde det essentielt for videncentret at være funderet i en borgerorienteret tilgang. Derfor blev videncentrets vigtigste opgave at medvirke til at udvikle viden, der understøtter et borgerrettet fokus, og gør viden anvendelig for institutioner og medarbejdere, der arbejder med mennesker med kroniske lidelser. Således har videncentrets forsknings- og udviklingsarbejde været styret af flere perspektiver. Borgerens perspektiv hvor borgeren er hovedpersonen, og udviklingsarbejdet har fokus på udvikling af viden om hele borgerens livssituation. Fokus for udvikling af viden er i høj grad lagt ud fra et mål om at indfange viden, der understøtter og udvikler borgere med begrænsninger i deres funktionsevne til at leve med og mestre deres hverdagsliv og samtidig klæde de fagprofes- Fakta Videncenter for drives af University College Nordjylland og University College Lillebælt og er bredt forankret i ergoterapi-, fysioterapi- og sygeplejerskeprofessionerne. Derudover har Videncentret tæt tilknytning til forskningsmiljøer. Læs mere på Nyhedsbrev Nr 2/ 2011 side 1

2 Leder Kære læser sionelle på til i samarbejde med borgerne at understøtte denne udviklingsproces. Fagprofessionelles perspektiv hvor rehabilitering som begreb har adresseret udvikling af fagprofessionelles professionalitet til at afgive autoritet samt aktivere og ansvarliggøre borgerne. I dette udviklingsarbejde har vi samlet de faglige indsatser omkring vidensudvikling af indsatser af medicinsk, psykologisk, social, pædagogisk, uddannelsesmæssig og beskæftigelsesmæssig karakter, og involveret forskellige professioner: læger, psykologer, socialrådgivere, sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter og hjælpere, ergoterapeuter, fysioterapeuter og diætister. Rehabilitering som tværgående disciplin for videncentrets arbejde har haft fokus på udvikling af viden og kompetencer i relation til mestring i hverdagslivet, kommunikation og samarbejde, evaluering og kvalitetsudvikling af rehabiliteringsprocesser og differentierede rehabiliteringsindsatser med fokus på betydningen af livsvilkår for effekter af rehabiliterende indsatser. Institutioners perspektiv hvor der i videncentret har været samarbejds- og udviklingsaktiviteter med forskellige sektorer og institutioner fx den kroniske patients forløb fra praktiserende læge, over sygehus stilbud og hjem i eget hjem med hjemmepleje og kontakt til det sociale system og til egen praktiserende læge. Samfundets perspektiv har været i fokus i relation til udvikling af viden om betydningen af måder at indrette samfundet og rumme borgere med begrænsninger i funktionsevne. Det er en grundtanke i videncentrets arbejde at pege på ligeværdighed og lige mulighed for alle samfundets borgere, og i den sammenhæng er udvikling af viden om retslige og etiske perspektivers betydninger for rehabilitering centrale i lighed med fokus på betydningen af tilgængelighed og indretning af de omgivelser, som skaber rammer for udfoldelse i hverdagslivet for borgere med. Mangeartede projekter Videncentret har arbejdet målrettet med at nå de mål, der blev sat som pejlemærker for fem år siden, og har indgået i mange vidensudviklende aktiviteter med interne og eksterne samarbejdspartnere. På vores hjemmeside kan du læse mere om vores aktiviteter herunder igangværende og afsluttede forsknings- udviklingsprojekter ligesom vi i dette nummer af nyhedsbrevet bringer en perlerække af eksempler på udviklingsarbejde i videncentret. Vi ønsker jer rigtig god læselyst og samtidig ønsker vi os selv tillykke med de første fem leveår for vores Videncenter for kroniske sygdomme. Jette Bangshaab Videncenterleder, UCN. Hanne Ringgaard Møller Videncenterkoordinator, UCL. Kontakt Jette Bangshaab, jtb@ucn.dk Hanne Ringgaard Møller, hlrm@ucl.dk Nyhedsbrev Nr 2/ 2011 side 2

3 Om videncentret Hvad er Videncenter for? Videncenter for kroniske sygdomme er knyttet til professionshøjskolerne University College Nordjylland og University College Lillebælt. De to uddannelsesinstitutioner har en samarbejdsaftale om fælles udvikling inden for udvalgte opgaver i videncentret herunder udgivelse af det nyhedsbrev, du sidder med nu. Videncentret har til opgave at samarbejde med kommuner, regioner, professioner, patientorganisationer, universiteter og andre uddannelsesinstitutioner om udvikling og implementering af rehabilitering rettet mod borgere med en kronisk sygdom. Derudover samarbejder vi med uddannelser og efterog videreuddannelser om udvikling af det faglige fokus på kronisk sygdom i uddannelserne til sygeplejerske, fysioterapeut, ergoterapeut og i efter- og videreuddannelsesudbuddet til de tre professioner. Hvad og hvem Videncentret kan indgå i: forsknings- og udviklingsprojekter konsulentopgaver udvikling af temadage, kurser, workshop mv. faglige netværk referencegrupper, styregrupper, politiske udvalg Videncentret ledes af Jette Bangshaab fra UCN og Hanne Ringgaard Møller fra UCL, der begge refererer til en tværfaglig styregruppe. Derudover er Ditte Bundesen tilknyttet som kommunikationsmedarbejder og Michael Vaad Kristensen som faglig redaktør - begge fra UCL. Bliv ajour med ny viden På videncentrets hjemmeside kan du læse mere om videncentrets aktiviteter. Kroniker. dk er nemlig din indgang til nemt at holde dig ajour med den seneste viden inden for områderne, rehabilitering og fysisk aktivitet. På kroniker.dk kan du også tilmelde dig videncentrets nyhedsbrev, som udkommer to gange årligt. Du er altid velkommen til at rette henvendelse til videncentret omkring ovenstående. Jette Bangshaab Videncenterleder University College Nordjylland jtb@ucn.dk, tlf Hanne Ringgaard Møller Videncenterkorodinator University College Lillebælt hlrm@ucl.dk, tlf Nyhedsbrev udgives af Redaktion Foto Videncenter for Jette Bangshaab, Hanne Ringgaard Møller & Ditte Bjerrisgaard Bundesen Chili, Colorbox og arkiv. Nyhedsbrev Nr 2/ 2011 side 3

4 Erfaring fra kommunalt projekt Med eller uden hjælpemiddel? Om træning af ældre Af: Troels Borup Andersen, konstitueret afdelingsleder Aalborg Kommune og videncenterleder Jette Bangshaab UCN. Aalborg Kommune har i perioden gennemført et projekt, hvor ældre borgere har fået tilbudt træning, når de har fået udleveret rollator. På baggrund af projektet opstiller projektlederne nu 11 anbefalinger for fremtidige projekter i kommunen se boks. I nedenstående uddybes nogle af de læringsaspekter, der har ført til de 11 anbefalinger. Krav til organisationen I projektet involverede vi for mange personer, hvilket har medført et for stort formidlingsarbejde for mange. Ingen oplevede helt ejerskab og ansvar for at gennemføre projektet, og formidlingen blev kompliceret: Det fremstod uoverskueligt og omfattende, og der var mange delopgaver at holde styr på, og man kan sige, vores hverdag er fyldt rigeligt op i forvejen. Vi erfarede, at vi skal undgå komplicerede organiseringer og i stedet fokusere på projektets faglige mål og skabe en enkel organisering med færre fagpersoner, idet det vil understøtte ejerskabsfølelsen og øge mulighed for fokusering på projektet. Ledelsesmæssig forankring og ejerskab Der er fokus på, at kommuner skal være udviklingsorienterede. Når denne udfordring skal imødekommes, er det centralt at medtænke, hvordan det enkelte projekt kan igangsættes og gennemføres, når ansøgningen imødekommes. Projektledelsen skal være klart defineret. Ledelsesmæssig forankring er grundlæggende for et godt gennemført projekt. Da det er forholdsvis nyt for kommuner at arbejde med udviklingsprojekter, er det væsentligt at udvikle en professionalise- Anbefalinger Projekter skal planlægges detaljeret i relation til organisering, igangsættelse og gennemførelse. Der skal være en klar ledelsesmæssig forankring af projektet fra start til slut. Det skal overvejes at professionalisere arbejdet ved at oprette et projektkontor. Der skal skabes ejerskab til projektet via tidlig inddragelse af medarbejderes viden. Den organisatoriske kompleksitet skal reduceres. Indhent viden om målgruppens forudsætninger for at indgå i projektet. Formidling til ældre borgere om projektets formål skal have høj prioritet. Motivation af ældre borgere for deltagelse i projekter med fokus på fysisk aktivitet er væsentligt begrebet træning opfattes ofte som noget, der skal foregå i et fitnesscenter. Overvej hvor ældre borgere kan fanges med henblik på tidlig intervention i relation til tab af funktion og aktivitet fx ved forebyggende hjemmebesøg eller i aktivitetscentre. Overvej om træthed kan anvendes som indikator for begyndende svækkelse fx ved at anvende spørgeskemaet SF 12. Kompetenceudvikling af omsorgsmedarbejdere er vigtig i relation til ændret fokus fra pleje og omsorg til træning og støtte af borgernes funktion, aktivitet og deltagelse. Hvis du vil vide mere Hele projektrapporten med detaljeret resultatbeskrivelse finder du på videncentrets hjemmeside Nyhedsbrev Nr 2/ 2011 side 4

5 Erfaringer fra kommunalt projekt... med eller uden hjælpemidler ring. Der er derfor perspektiver i, at kommuner opretter en projektorganisation, der håndterer projekter og samarbejder, da vi formoder, at dette kan øge kvalitet, styring og udkomme. Målgruppens ressourcer Projektets målgruppe var ældre borgere. Det har været vanskeligt at få allokeret det ønskede antal borgere til den gruppe, der sammen med hjælpemiddel blev tilbudt træning. Dette skyldes, at mange ældre borgere ikke kan overskue at skulle indgå i et projekt, der kræver test og træning. Dette forhold har fået os til at skærpe fokus på målgruppens problematikker og tænke konsekvenserne af disse ind i projektets design. I den sammenhæng er det centralt at inddrage de fagpersoner, der kender borgeren, og som kommer i borgerens hjem. Det har også vist sig, at vi ofte ser borgerne meget sent i forhold til et givent funktionstab: Vi ser borgeren sent, og der er de blevet så dårlige rent funktionelt, at det er svært at hive dem op igen, der skal virkelig nogen kræfter ind på at få dem op igen. Forebyggende medarbejdere skulle informeres mere om træning de er nok mere opmærksomme på behov for rengøring. Borgernes angst Det har vist sig, at flere borgere har sagt nej til at deltage i projektet, fordi de har været usikre på, om det ville betyde, at de bliver skåret i den hjælp, de har fået tildelt: Når vi snakker med borgerne om det, og hvad de oplever, der er svært. Når vi så begynder at snakke træning, og kunne du tænke dig at være med i det her projekt, så siger mange nej, for så tager vi bare den tid, de har fået tildelt, så bliver der skåret i deres rengøring, eller de får frataget de hjælpemidler, som de er blevet glade for. Der er en stor formidlingspligt forbundet med at allokere borgere til et projekt, hvor træning er en del af indsatsen. Generelt er det væsentligt at inddrage borgerperspektiver, da det har stor betydning for, om borgeren oplever motivation for at deltage i et projekt. Kontakt Troels Borup Andersen: tban-aeh@aalborg.dk Jette Bangshaab: jtb@ucn.dk Nyhedsbrev Nr 2/ 2011 side 5

6 Regionalt samarbejdsprojekt Shared care platform Ny teknologi til borgere med kroniske lidelser Af: Hanne Ringgaard Møller, videncenterkoordinator UCL Behandling og pleje af kronisk syge borgere varetages af mange instanser: Den praktiserende læge, sygehuset, hjemmeplejen og de kommunale sundhedscentre. Med den stigende forekomst af og herunder comorbiditet står det samlede sundhedsvæsen over for store udfordringer med koordinering og udvikling af indsatser, der sikrer sammenhæng, kvalitet, patientinddragelse. For at imødekomme behovet fra denne voksende befolkningsgruppe arbejdes på forskellige niveauer med anvendelse af teknologi og it som værktøjer til at sikre en mere effektiv kommunikation mellem borger og de sundhedsprofessionelle. En forbedret kommunikation kan styrke handlekraften for den enkelte patient til at mestre egen sygdom og sundhedsfremme. En forbedret kommunikation kan også give de sundhedsprofessionelle adgang til den information, de behøver for at tage mere kvalificerede og koor- dinerede beslutninger om behandlingen og plejen. Karakteristisk er det dog, at teknologierne i dag fungerer som isolerede øer. It-systemerne i de tre sektorer har svært ved at tale sammen, og den sundhedsprofessionelle risikerer ikke at have overblik over den behandling og pleje, der er givet den kroniske syge i en anden sektor. Bedre behandlingsstrategi Shared care-platformen for kronisk syge vil med udgangspunkt i forløbsprogrammerne og sundhedsaftalerne opbygge og definere de arbejdsprocesser og det indhold, som de sundhedsprofessionelle har behov for, så de kan danne sig et samlet overblik over den kroniske syge borger situation. Borgerens egen medvirken og medansvar skal endvidere understøttes via funktioner i shared care-platformen, som vil blive den kronisk syges egen forløbsplan. Målet er at skabe det bedst mulige beslutningsgrundlag for en effektiv og koordineret behandlingsstrategi for den enkelte patient - og herunder bidrage til at understøtte borgerens egen medvirken og medansvar gennem adgang til egen data samt stille faciliteter til rådighed for øget egenomsorg. Målgrupperne er borgeren med en kronisk sygdom samt sundhedsprofessionelle i den kommunale sundhedssektor, i almen praksis og på sygehus, som er involveret i og deler ansvaret for den sammenhængende og koordinerede behandling og pleje af kronisk syge borgere inden for de fire grupper: Diabetes 2, kronisk hjertesygdom, KOL og muskelskelet-sygdomme. PARTNERE I PROJEKTET IBM Logica UCL Videncenter for DAK-e Region Nordjylland Region Syddanmark Tove Lehrmann, Projektleder Region Syddanmark Kontakt Hanne Ringgaard Møller: hlrm@ucl.dk Nyhedsbrev Nr 2/ 2011 side 6

7 Telehomecare Brugerdreven innovation erfaringer fra projekt TELEKAT Af: Jacob Madsen, Adjunkt og udviklingskoordinator, Ergoterapeutuddannelsen, UCN. I en tid, hvor der stilles større krav om en borgerrettet service i den offentlige sektor, kan brugerdreven innovation som metode bidrage til at nytænke ydelser og processer med brugeren af disse i centrum, så de i højere grad imødekommer brugerens behov og ønsker og samtidig skaber mulighed for forbedring af medarbejdernes effektivitet og lyst til at skabe værdifulde forandringer. Ved en brugerdreven innovationsproces er fokus især rettet mod at afdække ikke-erkendte og fremtidige behov hos brugeren for efterfølgende at ændre eksisterende produkter og ydelser eller skabe helt nye. Processen er kendetegnet ved, at der hentes viden fra brugerne med henblik på at udvikle nye produkter, services eller koncepter som hele tiden baseres på forståelse af brugerbehov samt en systematisk involvering af brugerne Brugerdreven innovation tager derfor ofte udgangspunkt i et tværfagligt felt, og er kendetegnet ved forskellige værktøjer og metoder fra blandt andet psykologi, antropologi, design og tekniske fag. Dialog som den innovative nerve I projekt Telekat søgte vi den brugerdrevne innovation i interaktionen mellem involverede brugere, pårørende, repræsentanter fra virksomheder, sundhedsprofessionelle og forskere. Mødet mellem alle i en værdikæde skabte et kompetencefelt og et rum for muligheder, hvor der konstant var et vågent øje på at gøre det usete og usynlige synligt, for derefter at konvertere den nyfundne viden til ny teknologi, der kan støtte KOL-patienter og deres pårørende i daglig livet. Brugerne indgik i projektet med viden om deres hverdag og behov både som patient og sundhedsprofessionel, mens forskerne skabte et struktureret overblik over proces og Nyhedsbrev Nr 2/ 2011 side 7

8 Telehomecare... brugerdreven innovation ny viden med efterfølgende feedback til brugerne samt facilitering af yderligere processer frem mod innovative tiltag og nytænkende initiativer. I Telekat projektet eksperimenterede vi ligeledes med forskellige metoder til dataindsamling. Flere metoder i spil Til undersøgelser, der har til formål at identificere og klarlægge behov, som brugerne ikke selv er bevidste om, skelnes der mellem forskellige metoder i praksis. I processer, hvor brugerne ikke inddrages direkte i projektet, anbefales etnografiske metoder, hvor brugerne observeres og interviewes. Ved inddragelse af brugerne i fx en styrende projektgruppe anbefales såkaldt participatory innovation, mens man ved samarbejde med særligt avancerede grupper af brugere med fordel kan anvende en lead-user metode. Alle tre metoder blev anvendt i Projekt Telekat, hvor nogle af de brugere, der blev observeret og interviewet, også deltog i den brugergruppe, vi kaldte for Brugerpanelet. Formålet med brugerpanelet var at udvikle ideer til nye telehomecare teknologier herunder en KOL-portal til støtte til KOL-patienter i dagliglivet. Nye udfordringer med telehomecare Telekat havde fokus på at udvikle nye forebyggende pleje- og behandlingsmetoder i eget hjem til patienter med KOL ved brug af Telehomecareteknologi. Det vil sige pleje og behandling udført med støtte af informations- og kommunikationsteknologi. Det primære mål med projektet var at forebygge genindlæggelser ved at udvikle nye koncepter for forebyggende pleje og behandling af kronisk syge borgere, og det skal udvikles gennem støtte fra ny teknologi. Telehomecare kræver meget uddannelse af sundhedsprofessionelle, fordi hidtidige informations- og kommunikationsveje samt ansvarsforhold bliver udfordret og re-designet. Derfor var der i projektet lagt vægt på kompetenceudvikling af sundhedsprofessionelle inden for brug af Telehomecare til borgere med KOL. Kompetenceudviklingen foregik som tværfaglige uddannelsesdage og gennem besøg de enkelte distrikter imellem inden for hjemmesygeplejen. Referencer Jensen, K.E. Jensen, J.P. Digmann, A. Bendix, H.W.: Principper for offentlig innovation Fra best practice til next practice. København. Børsens forlag Hippel von, E.: Democratizing Innovation. MIT Press Cambridge Lybecker S.: Innovatismer Håndbog for innovationsagenter og forandringsledere. København, Forlaget Samfundslitteratur Sundhedsstyrelsen: KOLkronisk obstruktiv lungesygdom. Anbefaling for tidlig opsporing, opfølgning, behandling. Sundhedsstyrelsen Kontakt og læs mere Jakob Madsen: jam@ucn.dk eller Nyhedsbrev Nr 2/ 2011 side 8

9 Forløbskoordination Særlig opmærksomhed på sårbare Projekt i Fåborg Midtfyn Kommune Af: Tove Sommer, Forløbskoordinator i Faaborg-Midtfyn Kommune, og Hanne Ringgaard Møller, videncenterkoordinator i UCL Særligt sårbare borgere er patienter med en eller flere, og som samtidig har ringe egenomsorg begrundet i eksempelvis nedsat psykisk funktionsevne eller sociale problemer. Sådan definerer Fåborg Midtfyn Kommune de borgere, som et udviklingsprojekt på tværs af fagsekretariater i kommunen sætter fokus på. Målet med projektet, der løber fra januar 2010 til og med januar 2013, er at udvikle kommunens organisation til at kunne støtte den sårbare til øget egenomsorg og dermed evnen til og muligheden for at håndtere livet med kronisk sygdom. Model for koordination Kernen i projektet er at udvikle og afprøve en model for forløbskoordination for borgere med kronisk sygdom på tværs i kommunen og med almen praksis. Modellen tager afsæt i sundhedsaftalen for Region Syddanmark og omfatter opsporing og rehabilitering, kompetenceudvikling af organisationen samt uddannelse af forløbskoordinatorer blandt sygeplejersker, trænende terapeuter og sagsbehandlere i handicap- og psykiatriområdet. Modellen afprøves fra 1. maj 2011 til 1. marts 2012 og omfatter konkret afprøvning af redskaber og samarbejdsmodel samt understøttelse af en tværfaglig og monofaglig proces for refleksion over emnet forløbskoordination. De praktiske redskaber, der afprøves i projektet, er: En samarbejdsaftale eller kvalitetsstandard med tydelige aftaler for ansvar og opgavefordeling fra henvisning til behandling af borgersager samt aftaler for indhold og tidspunkt for tværfaglige møder over hele afprøvningsperioden. Et stratificeringsredskab med faglig vurdering samt borgerens egenvurdering. En guide til det personale, der henviser til projektet. Guiden har som formål at skabe tydelighed for målgruppen om, hvordan man henviser borgere til projektet. En flyer til borgeren, når denne har accepteret forløbskoordination. Borgeren orienteres om, hvornår han kan forvente kontakt samt om indhold og varighed af tilbuddet. Nyhedsbrev Nr 2/ 2011 side 9

10 Forløbskoordination... særlig opmærksomhed på sårbare Borgerens Plan skal understøtte overblik og handlekompetence. Det er et fysisk hæfte, hvor primært borgeren og koordinatoren skriver ned, hvad der opleves vanskeligt for borgeren, borgerens prioriterede mål, handleplan, løbende notater og afslutningsstatus med den fremadrettede plan efter afslutning af forløbskoordination. Tydelige effekter Projektets modelafprøvning er omtrent halvvejs. Det er tydeligt, at prioriteringen i at mødes ansigt til ansigt med de involverede grupper efter en fast turnus har givet stor værdi i udvikling af forståelse og bredere løsningsforslag for de visiterede borgere. Der har været god tværfaglig sparring. Tydeligt er også, at de første fem måneder har haft fokus på de redskaber, der skubber funktionen i gang tværfagligt, hvilket er lykkes blandt andet målt på antal af henvisninger. Først nu er der overskud til at reflektere over og omsætte de pædagogiske redskaber. Koordinatorerne anvender både den motiverende samtale, Karl Tomms spørgsmålstyper samt SOC-skemaet. I de sidste seks måneder af modelafprøvningen vil de pædagogiske redskaber komme yderligere i fokus. Der er aftalt en opfølgningsdag med UCL, og her vil disse redskaber ligeledes komme i fokus ud fra konkrete eksempler koordinatorerne har med. Evaluering Projektet udfordrer organiseringen i de enkelte afdelinger ud fra målgruppens perspektiv, hvorfor både den kvalitative og kvantitative evaluering har betydning for den samlede vurdering af projektet. Eksemplerne viser allerede en økonomisk gevinst for kommunen samlet set, hvis opmærksomheden rettes mod tidlig opsporing anskuet søjleuafhængig og rettet mod understøttelse af borgerens handlekompetence. I afprøvningsperioden er tilført ressourcer i de afdelinger, hvor koordinatorerne kommer fra, da der ikke nødvendigvis er en gevinst for denne afdeling i at gå ind i det enkelte forløb og måske slet ikke. En del af evalueringen vil som følge heraf være en sundhedsøkonomisk analyse på et antal sager. Desuden vil der være en analyse af et antal sager, hvor sagerne gennemgås med en bred sundhedsøkonomisk analyse, som efter aftale med kommunens praksiskonsulent involverer borgerens egen læge. Formålet med dette er at kvalificere kommunens nuværende anskuelse af effektivitet ud fra et perspektiv om at få flest mulige borgere ekspederet. Her ser det for denne målgruppe ud som om, det kan være dårlig købmandsskab. Den endelige evaluering af projektet vil forelægge i slutningen af Den kvalitative evaluering vil omfatte oplevelsen af tilbuddet og de praktiske og pædagogiske redskaber hos de involverede grupper og fagsekretariater, koordinatorerne og om muligt borgerudsagn. Kontakt Tove Sommer: tso@faaborgmidtfyn.dk Hanne Ringgaard Møller: hlrm@ucl.dk Nyhedsbrev Nr 2/ 2011 side 10

11 Borgerinddragelse Lev livet.længere Om hverdagsrehabilitering i en kommune Af: AC medarbejder Diana Hirsch Nielsen UCN act2learn Sundhed og videncenterleder Jette Bangshaab UCN I marts 2011 igangsatte Mariagerfjord kommune et projekt med fokus på hverdagsrehabilitering. Afsættet for projekt Hverdagsrehabilitering er: Ved hverdagsrehabilitering foregår hjælpen som en del af de aktiviteter, som borgerne ønsker at genoptage. I hverdagsrehabilitering vækkes borgerens interesse for egne ressourcer og muligheder og opmuntres til problemløsning. Borgerne hjælper sig selv og opfordres fx til at deltage i at lave mad, tage tøj på, vande blomster, bade, købe ind eller gå til en fritidsaktivitet eller socialt samvær ude i byen. På den måde træner borgeren sig op til efterhånden at kunne klare sig selv. Planlægning af hverdagsrehabilitering sker ud fra en vurdering af borgernes muligheder for at bibeholde og forbedre funktionsevnen. Det er kommunens ni visitatorer, som sammen med borgeren udarbejder en funktionsvurdering og beskriver, hvilke opgaver borgeren har behov for hjælp til. På baggrund af funktionsvurderingen træffer et tværfagligt team beslutning om visitation til hverdagsrehabilitering. Implementering af hverdagsrehabilitering I projektet er der 10 hjemmetrænere, der kører ud til borgerne. Efterfølgende mødes de i hjemmetrænerteamet, ligesom terapeuter og sygeplejersker mødes en gang ugentligt med henblik på faglig sparring i relation til den enkelte borger og de anvendte metoder. De første statusopgørelser peger på, at hverdagsrehabilitering kan minimere hjemmeplejens ydelser. En udvikling man selvsagt håber at kunne registrere fortløbende i projektet. Følgeevaluering For at evaluere virkninger af projektet gennemfører UCN for tiden følgeevalueringer via interviews med de forskellige medarbejdergrupper og borgere fra projektet. Resultaterne inddrages løbende i kvalificering af projektet, og tendenser fra medarbejdernes evaluering beskrives her: Det tager tid at skabe fælles forståelse for, hvad omstilling fra pleje til re- Ny viden Få de endelige resultater fra projektet direkte i din indbakke - tilmeld dig videncentrets nyhedsbrev på Nyhedsbrev Nr 2/ 2011 side 11

12 Borgerinddragelse... lev livet... længere habilitering betyder for de enkelte faggruppers funktion og arbejdsopgaver. Det er derfor væsentligt med fælles temadage og rum for sparring og drøftelse af udfordringer og successer ud fra konkrete borgerforløb. Det er vigtigt fra starten at have en klar strategi for, hvorledes man forholder sig til borgere, der ikke ønsker at indgå i et rehabiliteringsforløb, selvom de er vurderet egnet, og hvordan samarbejdet med instanser uden for projektet tilrettelægges for at skabe sammenhæng i borgerforløbet. Det er centralt at fokusere på, hvordan konceptet hverdagsrehabilitering sælges og kommunikeres til borgerne. Træning er et begreb, borgeren ofte forbinder med fitnesscentre, og som borgerne kan have vanskeligt ved at se formålet med. Dette til forskel fra at italesætte projekt Hverdagsrehabilitering som en vurdering af, hvorvidt borgeren kan blive mere selvhjulpen i hverdagen i eget hjem. Visitatorerne oplever behov for at trække mere på ergoterapeutisk og fysioterapeutisk vurdering af borgeren. Dette med henblik på en terapeutisk vurdering af, hvordan den enkelte borger trænes og støttes mest hensigtsmæssigt. Der er store faglige gevinster, som i særlig grad viser sig, når der er borgere, der afsluttes og er glade for det rehabiliteringstilbud, de har modtaget og den selvstændighed, de har opnået. Nyvisiterede borgere og borgere, der har været indlagt på sygehus, opleves som nemmest at motivere for deltagelse. De største udfordringer ligger hos borgere, der har været i hjemmeplejesystemet over en længere periode. Disse borgere kan have svært ved at forstå formålet med, at de fratages en hjælp, de har modtaget gennem en længere periode. Hjemmetrænerteamet har oplevet, at den skepsis, der var i opstarten fra borgere og pårørendes side, er reduceret betragteligt i projektforløbet. Dette tilskrives en øget information i kommunen om projektet og at de gode historier om vellykkede rehabiliteringsforløb breder sig. Hverdagsrehabilitering skaber tryghed hos borgerne, der tør mere på egen hånd, og tror mere på egen formåen. For hjemmetrænerne er det vanskeligt at tilgå borgere med rygproblemer, KOL eller andre kroniske sygdomme, da de bliver usikre på, hvor meget de må og kan presse borgerne. I den sammenhæng efterlyses mulighed for lægeundersøgelse eller terapeuters vurdering af borgerens muligheder og begrænsninger. Der opleves stor trivsel i hjemmetrænergruppen. Dette giver sig udslag i øget arbejdsglæde, velfungerende kollegialt samarbejde og lavt sygefravær At se borgerne blive mindre afhængige af hjælp skaber glæde ved arbejdet i rehabiliteringsteamet. Dette til forskel fra traditionel hjemmepleje, hvor man oplever, at der typisk skabes en øget afhængighed hos borgerne. Kontakt Jette Bangshaab: jtb@ucn.dk Nyhedsbrev Nr 2/ 2011 side 12

13 Senhjerneskadede Living Lab SenhjerneskadeCenter Nord i Frederikshavn Af: Gitte Schimmell, leder af SenhjerneskadeCenter Nord og videncenterleder Jette Bangshaab UCN Frederikshavn kommune etablerer Senhjerneskade- Center Nord et specialiseret botilbud til borgere med en svær senhjerneskade. I relation til centeret har Frederikshavn Kommune, Aalborg Universitet og University College Nordjylland indgået en samarbejdsaftale. Samarbejdet tager udgangspunkt i tankegangen om et Living Lab, og vil gennem denne konstruktion bidrage til at skabe udvikling af ny viden, nye koncepter og services og nye velfærdsteknologiske løsninger, der kan blive til gavn for borgere med en erhvervet hjerneskade og deres pårørende og for fagprofessionelle, der har interesse for senhjerneskadeområdet. Hvad er et Living Lab? I relation til senhjernskadecenteret betragter vi vores Living Lab som en konstruktion, der skal skabe rum for et innovativt og inddragende samarbejde mellem flere aktører baseret på det fælles interesseområde - senhjerneskade. I dette samarbejdsrum, vil det at forstå behov hos mennesker med senhjerneskade samt deres pårørende være et centralt afsæt for nye indsigter, der kan skabe værdifulde løsninger. I Living Lab konceptet inddrages brugere i virkelighedsnære miljøer i en vidensskabende innovationsproces, hvor der udvikles nye teknologibaserede produkter samt nye metoder og viden. Borgerens og personalets egne oplevelser og synsvinkler integreres i udviklingsprocessen. Deltagerne i et Living Lab kan være med til at designe brugerorienterede innovationsprocesser, der tager udgangspunkt i et udsnit af brugerens dagligliv. De kan samle viden til skabelse af nye produkter/ serviceydelser baseret på brugerens kvalitative og kvantitative oplevelser. Derudover kan de indgå i en samarbejdsmodel for offentlig-privat partnerskab, hvor partnerne gensidigt bringer værdi til samarbejdet ud fra forskellig viden, erfaring og behov. Living Lab skaber et værktøj til at sammentænke offentlig velfærdsudvikling og erhvervsøkonomisk vækst. Det skal udvikles til et samarbejdsværktøj, der kan skabe fælles platform for livskvalitet for borgere med en senhjerneskade, professionel kvalitet for medarbejdere, der arbejder indenfor området, politisk kvalitet i velfærdsydelsen og forretning og vækst for private virksomheder, der kan udvikle nye produkter og services indenfor området. Brugerdreven innovation er central Living Lab på SenhjerneskadeCenteret vil arbejde ude fra følgende tilgange: Identificere behov som efterspørger løsninger. Nyhedsbrev Nr 2/ 2011 side 13

14 Senhjerneskadede... living Lab Skabe mulighed for at inddrage brugere i løsningsudviklingen. Teste nye løsninger i praksis og sikre forståelsen af den kontekst, hvori løsningen skal fungere I etableringen af SenhjerneskadeCenteret er der fra starten tænkt ovennævnte udviklingsorienterede tankegang ind i visioner og bygninger. Eksempelvis etableres et lokale til musikterapi og et sanse- og interaktionsrum, der vil blive udstyret med relevant teknologi til brug ved test, observationer mv., og som kan anvendes af forskere, udviklingsmedarbejdere, private erhvervsfolk. Dette med henblik på at indsamle viden og data om borgere med erhvervet hjerneskade med henblik på udvikling af metoder, processer, services og produkter. Nye muligheder For UCN bliver det muligt at bidrage med viden og udviklingsmiljøer samt uddannelse inden for det pædagogiske og det sundhedsfaglige område. Gennem samarbejde med medarbejderne på SenhjerneskadeCenter Nord får UCN viden fra praksis, som kan anvendes i udviklingen af UCN s uddannelser og efter- og videreuddannelsesaktiviteter. På den måde vil projektet kunne bidrage til kvalificering af fremtidens medarbejdere indenfor senhjerneskadeområdet. Projektet har ligeledes en erhvervsudviklingsdimension, hvor et samarbejde mellem centeret og private virksomheder kan være med til at sætte udvikling af nye produkter i gang. Hensigten er, at erhvervsudviklingsdimensionen skal medvirke til at skabe vækst i Frederikshavn kommune og i region Nordjylland generelt. I den forbindelse indgår SenhjerneSkadecenter Nord i et nationalt EU-støttet projekt, der skal udvikle nye modeller for, hvordan man bedst gennemfører offentlig-privat innovationssamarbejde i forbindelse med udvikling af nye velfærdsteknologier (se www. opi-lab.dk). SenhjerneskadeCenter Nord står færdigt januar Hvis du vil vide mere Gitte Schimmel: , gisc@frederikshavn.dk Jette Bangshaab: jtb@ucn.dk Nyhedsbrev Nr 2/ 2011 side 14

15 Efter- og videreuddannelse Den fælles skolebænk Samarbejde resulterer i efteruddannelsestilbud Af: Lektor Erna Rosenlund Meyer og adjunkt Lise Eckardt Hansen, fysioterapeutuddannelsen UCN i samarbejde med konsulent Lars Lejbølle, Kronikerenheden Kronikerenheden og fysioterapeutuddannelsen indledte i november 2010 et samarbejdsprojekt med fokus på udvikling af kompetencer inden for det sundhedspædagogiske felt i relation til borgere, der ikke profiterer af de nuværende tilbud om patientuddannelse inden for diagnoserne diabetes type 2, KOL, hjerte-kar sygdomme og demens. Projektet blev igangsat i forbindelse med Kronikerenhedens projekt Den fælles skolebænk, hvor der var behov for at tilvejebringe viden om, hvilke teorier der funderer de eksisterende tilbud inden for patientuddannelse, hvilke teoretiske afsæt der kan tænkes ind i nye tiltag i patientuddannelse, og om disse teorier kan indkredse en fælles definition af begreberne egenomsorg og Guided egenbeslutning. På baggrund af den teoretiske viden, der er genereret i projektet og de spørgsmål, der har rejst sig, har Kronikerenheden fremadrettet besluttet at igangsætte et efteruddannelsesforløb for ansatte, der arbejder med borgere med. Udfordringer i patientuddannelse Startskuddet til samarbejdsprojektet lød i marts 2011 med en workshop for medlemmer i styregrupperne i Kronikerenhden, der stillede skarpt på teoretiske perspektiver som ramme for forståelse af det sundhedspædagogiske område. De centrale temaer var sundhedspædagogik, og der var fokus på udvalgte teorier om Self-efficacy og Health Coaching. Desuden blev ICF introduceret som ramme for handleplaner i patientuddannelse. Efter workshoppen arbejdede vi videre med at indkredse det teoretiske fundament for patientuddannelse. Det blev gjort med afsæt i de udfordringer, der fremstilles i rapporten: Sundhedspædagogik i patientuddannelse fra 2010 af Bjarne Bruun Jensen, hvor det understreges, at patientuddannelse skal tilrettelægges, så følgende udfordringer håndteres: Komplekse tilstande forbundet med kroniske lidelser kræver sammensatte indsatser- det er i praksis svært at koordinere. Gruppebaseret indsats har forskellige effekter på individ niveau. Patienter oplever ikke den deltagelse, som ofte er beskrevet i patientuddannelse, og der er en høj grad af eksklusion af sårbare patienter. Patientuddannelse skal tilrettelægges så patienten støttes i bearbejdning af identitetsbrud og udvikling af handlingsorienterede redskaber og metoder. Professionelles roller skal forandres, så man er talsmand for sundhed og Nyhedsbrev Nr 2/ 2011 side 15

16 Efter- og videreuddannelse... den fælles skolebænk ikke reparatør af sundhed. Relationelle kompetencer hos de professionelle er nødvendige. Pædagogiske færdigheder er essentielle de optimale effekter opstår, når man dækker såvel det sundhedsfaglige som det pædagogiske felt. På baggrund af ovennævnte rapport konkluderede vi i samarbejdsprojektet, at der var behov for en teoretisk afdækning i forhold til, hvilke kompetencer den kroniske patient har brug for at besidde, og en strategi for, hvilke kompetencer de sundhedsprofessionelle har brug for at besidde. Der blev derfor arbejdet videre med en systematisk litteratursøgning og efterfølgende analyse deraf (1). Arbejdet trak følgende centrale teoretiske begreber og perspektiver frem i videns- og metodeudvikling af patientuddannelse til sårbare grupper med kronisk sygdom: Social learning theory og self-efficacy-scale. Health Coaching med udgangspunkt i Appreciative Inquiry. Facilitering af potentiale og udvikling hos et andet menneske i relation til sundhed og forskellige roller hos den fagprofessionelle. Socialt udsatte borgeres sundhed - barrierer, motivation og muligheder. Individuelle barrierer som kropslig blufærdighed, manglende færdigheder og viden, relationelle og strukturelle forhold, økonomi. Borgerperspektiver via ICF i handleplaner, hvor borgeren betragtes som en ligeværdig samarbejdspartner og som den endelige beslutningstager, og hvor borgerens subjektive forståelse og vurdering af egne behov, mål og effekt er centrale med henblik på at supplere og perspektivere det professionelle udefra perspektiv. De videre perspektiver På baggrund af ovenstående forløb igangsætter Kronikerenheden nu et efteruddannelsesforløb for ansatte i privat praksis og i kommuner. Disse efteruddannelsesforløb er aktuelt under planlægning og afvikles for første gang i foråret 2012 i samarbejde med efter- og videreuddannelsesafdelingen act2learn Sundhed ved UCN. Hvis du vil vide mere Erna Rosenlund Meyer: erm@ucn.dk Litteratursøgningen kan rekvireres hos bibiotekar Thomas Kjær: thk@ucn.dk Nyhedsbrev Nr 2/ 2011 side 16

17 Bachelorprojekter Projektdating hos UCN Bachelorprojekter, der flytter praksis Af: Jette Bangshaab, Videncenterleder, UCN Studerende fra de sundhedsfaglige og de pædagogiske uddannelser ved UCN inviteres to gange om året til projektdating som optakt til deres bachelorprojekter. Under overskriften Projektdating drømmer du om at lave et bachelorprojekt, der flytter noget i praksis, og som ikke ender sine dage på hylden? så kom og mød dit bachelorprojekts udkårne til projektdating indbydes interesserede studerende til en to timers seance, hvor de kan få inspiration til deres bachelorprojekt i form af projekt ideer og konkrete projekter, der er forankret i praksis. Åben invitation Det er videncentrene ved UCN, der i samarbejde med uddannelserne og interesserede samarbejdspartnere fra praksis, inviterer de studerende til projektdating. Baggrunden for projektdating er et ønske om, at bachelorprojekter har et praksisnært og praksisrelevant fokus, og at flere bachelorprojekter end det aktuelt er tilfældet, bliver udarbejdet i samarbejde med praksis. Der har gennem flere år været afholdt projektdating og lignende arrangementer i flere af sundhedsuddannelserne på UCN, men det nye i denne form for projektdating er, at det etableres på tværs af de sundhedsfaglige, og hvis muligt også i samarbejde med de pædagogiske uddannelser. Der kan således være både studerende fra de sundhedsfaglige og de pædagogiske uddannelser til den samme projektdatingsseance. Praksis indbydes til at være med på projektdating, hvis de har et projekt eller en projektidé, som man vurderer kunne være relevant for eksempelvis lærerstuderende, sygeplejestuderende, pædagogstuderende, ergoterapeutstuderende eller fysioterapeutstuderende. Projektdating er tilrettelagt på den måde, at hvert deltagende videncenter og hver repræsentant fra praksis indledningsvis har 5-10 min. til at præsentere 1-2 konkrete projektideer, og når alle har præsenteret deres ideer, er der efterfølgende 1 ½ time, hvor de studerende kan besøge de caféer, som de finder, har interessante projektideer for dem og drøfte disse nærmere. Efterårets dating I september og oktober projektdatede lærer-, pædagog-, sygeplejerske-, ergoterpeut-, og fysioterapeutstuderende i hhv. Hjørring og Aalborg. Hvis du har projektideer eller konkrete projekter inden for sundhedsfaglig eller pædagogisk praksis, som du gerne vil have vores studerende til at arbejde med i deres bachelorprojekter, så er du meget velkommen til at kontakte os. KONTAKT Ole Mygind: , olm@ucn.dk. Jette Bangshaab: , jtb@ucn.dk Nyhedsbrev Nr 2/ 2011 side 17

18 Ny professionsviden Rehabiliterende sygepleje og kræft Samarbejde om udvikling af professionsviden Af: Bodil Winther, Projektleder, UCL Sygeplejerskeuddannelsen i Vejle Onkologisk afdeling ved Sygehus Lillebælt Vejle (SLB Vejle) har inden for det sidste par år haft fokus på rehabilitering af kræftsyge i flere sundheds- og sygeplejefaglige udviklingsprojekter. Sygeplejerskerne i den klinisk onkologiske praksis oplever dog, at der stilles store krav til deres faglighed og kompetencer i forhold til at kunne støtte patienter, der er i behandling for endetarmskræft i at overkomme de udfordringer, som hverdagen med sygdom og behandling bringer. Et nyt udviklingsprojekt mellem Onkologisk afdeling SLB Vejle og UCLs Sygeplejerskeuddannelse i Vejle sigter mod at udvikle sygeplejeprofessionen og professionsviden om sygepleje med særlig fokus på endetarmskræft. Øget udviklingsbasering På Sygehus Lillebælt Vejle(SLB Vejle) behandles hvert år omkring 100 patienter for endetarmskræft (1), der er et særligt indsatsområde for afdelingen. Endetarmskræft er den tredje hyppigste kræftsygdom i Danmark med 2095 nye tilfælde blandt mænd og 1931 tilfælde blandt kvinder om året (2). Incidens pr personer er for tyktarms- og endetarmskræft 82 for mænd og 61 for kvinder. Behandlingen er operation, strålebehandling og i enkelte tilfælde kemoterapi. Af disse får 50 % anlagt stomi, og for 20 % bliver det en blivende stomi. Med det nye udviklingsprojekt øger Sygeplejerskeuddannelsen i Vejle sin udviklingsbasering, der sigter mod udvikling af sygeplejeprofessionen og relevant professionsviden. (3) SLB Vejle bidrager til dels at skabe yderligere viden om, hvilke udfordringer patienter i behandling for endetarmskræft oplever i deres hverdag under behandlingsforløbet, dels at kvalificere den rehabiliterende sygepleje i afdelingen. Design Projekt er bygget op omkring tre faser, der i princippet følger faserne i kvalitetsudvikling som en dynamisk proces beskrevet af Kjærsgaard & Nord Hansen (4). Der inkluderes ti patienter under behandling for endetarmskræft i studiet og 10 sygeplejersker, der indgår i plejen af disse patienter. I første fase er der udført litteraturstudier samt indsamlet data dels gennem kvalitativt forskningsinterview af de ti patienter, og dels gennem ti sygeplejerskers praksisbeskrivelser, der tager udgangspunkt i en selvoplevet plejesituation. Der foretages en fortolkende analyse af patientinterviewene med det formål at identificere temaer og fænomener, der afdækker patienternes opfattelse af, hvilke udfordringer de oplever i rehabiliteringsforløbet. (5) Sygeplejerskernes praksisbeskrivelser analyseres med baggrund i Kirkevolds Nyhedsbrev Nr 2/ 2011 side 18

19 Ny professionsviden... rehabiliterende sygepleje og kræft (6) model for rehabiliterende sygepleje. Formålet med denne analyse er at afdække sygeplejerskernes vægtning af plejehandlinger til patienter med endetarmskræft. Anden fase har fokus på udvikling af identifikationsredskaber. Med baggrund i ovenstående analyser og i et eksisterende redskab til at beskrive patienters funktionsevne, International Classification of Funktion (ICF), udarbejdes et redskab, der kan anvendes til systematisk afdækning af patientens udfordringer. Tredje fase omfatter implementering af identifikationsredskabet i afdelingen. Projektet er ved at afslutte første fase, og vi forventer, at hele projektet afsluttes medio Referencer 1. Storm, Hans Henrik; Gislum, Mette ; Engholm, Gerda (2008) Kræftoverlevelse før og efter den danske kræftplan. Ugeskrift for Læger; 170(39) s Sundhedsstyrelsen (2009). CANCERREGISTERET Lederrådet ved UCL Sygeplejerskeuddannelsen. Vision for Sygeplejerskeuddannelsen Kjærgaard, Johan; Nord Hansen, Marianne (2001). Kvalitetsudviklingsprocessen: Begreber og terminologi. I: Kjørgaard m.fl. (red). Kvalitetsudvikling i sundhedsvæsenet. Munksgaard, s Kvale S & Brinkmann (2009). Interview. Hans Reitzels Forlag 6. Kirkevold M (2010). The role of nursing in the rehabilitation of stroke survivors: an extended theoretical account. Advances in Nursing Science, årgang 33 no. 1 s Kontakt Bodil Winther: bowi@ucl.dk Nyhedsbrev Nr 2/ 2011 side 19

20 Uddannelsesudvikling Sammenhængende forløb Nyt tiltag hos University College Lillebælt Af: Birgitte Ebbe Mathiesen, Uddannelseschef, Fysioterapeutuddannelsen, UCL I forbindelse med sygdom og ulykke rammes mange borgere i alle aldre både fysisk, psykisk, kognitivt og socialt, hvilket betyder, at de har behov for en flerstrenget indsats ud fra forskellige lovgivninger. Det være sig både på sygehuset, ved overgangen fra sygehus til kommune, i kommunens forskellige forvaltninger samt i praksissektoren. En forudsætning for, at borgere med et rehabiliteringsbehov og de pårørende oplever, at rehabiliteringsforløbet er meningsfuldt og forståeligt samt passer ind i forhold til øvrige ønsker og hverdagsliv er, at der tilrettelægges en koordineret og sammenhængende indsats mellem faggrupper og afdelinger samt ved overgang fra en sektor til en anden. Dette er baggrunden for, at University College Lillebælt (UCL) fra efteråret 2012 udbyder et tværprofessionelt modul for alle uddannelser, der har til formål at kvalificere de studerendes evne til at studere og løse aktuelle problemstillinger i praksisfeltet, der forudsætter og udfordrer det tværprofessionelle samarbejde. Borgernes forventninger Borgernes oplevelse af et sammenhængende forløb kan fremmes gennem blandt andet inddragelse, dialog og information. Det er vigtigt at tage udgangspunkt i borgerens aktuelle ressourcer, i forhold til egen omsorg på det fysiske, psykiske, kognitive og sociale plan. Som oftest har borgerne kun fokus på de nære oplevelser, herunder kvaliteten af indsatserne, og om de får den rigtige indsats på det rette tidspunkt. Det er derfor vigtigt at tage udgangspunkt i borgerens ønsker og forventninger, hvilket giver borgeren tryghed og tillid til indsatsen. Ud fra de tilstedeværende ressourcer foretager de fagprofessionelle sammen med borgerne og eventuelt de pårørende en rettidig afklaring af eventuelle behov. Det er væsentligt, at involverede aktører har de informationer, der er nødvendige for den fortsatte opgavevaretagelse, samt at de relevante informationer formidles til borgerne og eventuelt til pårørende Borgeren forventer, at de fagprofessionelle kan tilrettelægge koordinerede forløb, hvor der er en klar ansvarsplacering mellem faggrupperne og sektorerne, rettidig og forståelig kommunikation og information samt kontinuitet og høj faglig kvalitet i ydelserne. At lede og koordinere samarbejde omkring rehabiliteringsindsatserne kan være en krævende og kompleks opgave, som på nuværende tidspunkt ikke er fuldt professionaliseret alle steder i Danmark. Ingen faggruppe eller sektor kan alene løse op- Nyhedsbrev Nr 2/ 2011 side 20

21 Uddannelsesudvikling... sammenhængende forløb gaverne i rehabiliteringsforløbet. Udfordringen er, at de fagprofessionelle kan honorere borgerens krav, at den enkelte fagperson kan samarbejde indenfor egen faggruppe, kan samarbejde på tværs af forskellige faggrupper samt på tværs af sektorerne med forskellige organisatoriske rammer, betingelser og kulturer. Tværprofessionelt modul Denne udfordring har UCL grebet ved, at der fra efteråret 2012 påbegyndes et tværprofessionelt modul for alle institutionens uddannelser. I modulet lægges der vægt på, at den studerende deltager med udgangspunkt i egen professionsidentitet. Den studerende skal opnå kendskab til grænser og berøringsflader mellem egen og andre professioner, reflektere over monofaglige perspektiver af det tværprofessionelle fokus i undervisningsemnet samt kvalificere og nytænke egen tværprofessionel indsats. Modulet strækker sig over fire uger, hvor de studerende arbejder med et tværprofessionelt tema, der har en særlig relation til professionernes tværprofessionelle kompetencer og/ eller relationskompetence samt til aktuelle professionsudfordringen i velfærdssamfundet. UCL har i samarbejde med praksisfeltet udpeget tre aktuelle temaer for modulet: inklusion, sundhedsfremme og sammenhægende forløb. Kontakt Birgitte Ebbe Mathiesen: bema2@ucl.dk Nyhedsbrev Nr 2/ 2011 side 21

22 Internationalt modul I et internationalt perspektiv Bredt samarbejde om velfærdsteknologi Af: lektor Erna Rosenlund Meyer, Fysioterapeutuddannelsen, UCN UCN s sundhedsuddannelser er aktive i det internationale netværk The European Network in Education in Global Health (ENEGH) og udbyder i samarbejde med fire internationale uddannelsesinstitutioner nye sundhedsfaglige, tværfaglige og internationale moduler i Lissabon, Amsterdam, Oslo og Aalborg. Modulet afvikles på UCN første gang i foråret 2012, og ambitionen er at udbyde modulet to gange årligt. Fokus på velfærdsteknologi Modulet retter sig mod sundhedsprofessioners forskelligartede bidrag til Global Health, hvor en af verdens store udfordringer er forekomsten og behandlingen af kronisk sygdom. Der fokuseres bredt på emner som kommunikation, kvalitet, kontinuitet og tværfagligt samarbejde i relation til forløb for borgere og patienter i social- og sundhedssektoren, nationalt og internationalt. Modulet på UCN retter sig specifikt mod udvikling og brug af velfærdsteknologi. Der er fokus på sociale, kulturelle og institutionelle faktorers betydning for sundhedsfremmende, sundhedsbevarende, forebyggende og rehabiliterende tiltag i forhold til det enkelte menneske, familien eller grupper af mennesker med forskellige livsopfattelser og livsvilkår. Dette er skitseret i nedenstående oversigt for modulets fokus og forløb. De kompetencer, der erhverves ved deltagelse i modulet, relaterer sig bl.a. til kronisk sygdom. Eksempler er Global Health students integrate their knowledge of international health status, global trends in morbidity and mortality, chronic diseases and the impact of environmental factors on health and sickness into their professional care activities. Health professionals can play a key role in making sensible use of welfare technology and communication in Global Health and that calls for developing new competencies and innovative approaches in health professions. Kontakt International teamleder Nina Bentsen: nib@ucn.dk Erna Rosenlund Meyer: erm@ucn.dk Nyhedsbrev Nr 2/ 2011 side 22