Projekt- og Afløsningsseminar: Styring, organisation og ledelse i den offentlige sektor - Kirsten Bregn (kursusansvarlig)

Transkript

1 Projekt- og Afløsningsseminar: Styring, organisation og ledelse i den offentlige sektor - Kirsten Bregn (kursusansvarlig) Om kurset Fag Kursustype Undervisningssprog forvaltning / Politik og Administration / socialvidenskab Projektseminar / Afløsningsseminar / Stort seminar Dansk Kursus starter Kursus slutter Eksamensform Afløsningsseminar (7,5 ECTS) - 48 timers opgave den oktober. Opgaven må max fylde anslag. Opgaven udsendes pr. mail den 24. oktober kl og afleveres den 26. oktober senest kl i 2 eksemplarer. Husk standardforside. Vælger du ikke at aflevere opgave, giver det ikke ret til reeksamen. Stort afløsningsseminar (15 ECTS) Aflevering af essayopgave, tirsdag den 18. december senest kl i 3 eksemplarer. Mundtlig eksamen i januar Opgaven må max fylde anslag. Husk standardforside. Vælger du ikke at aflevere opgave, giver det ikke ret til reeksamen. Projekt - Aflevering af projekt, tirsdag den 18. december senest kl Der skal afleveres 1 eksemplar til censor. I skal selv aflevere til vejleder. Arkiv/bibliotekseksemplar uploades inden aflevering til biblioteket. Husk at medbringe kvittering for oploadning. Mundtlig eksamen i januar Husk standardforside. Vælger du ikke at aflevere projekt, skal du tage et nyt projektseminar i det efterfølgende semester. Form Seminaret giver de studerende et komprimeret fagligt input som grundlag for projektarbejdet, idet det afvikles med to faglige seminarer om ugen. Det giver erfaringsmæssigt et godt fundament for projektarbejdet. Formen vil veksle mellem oplæg, småøvelser og plenumdrøftelser. En kobling til projektarbejdet vil blive etableret ved at vi på de enkelte faglige seminarer vil drøfte hvilke implikationer seminarets indhold har for projekterne teoretisk og/eller empirisk og/eller metodisk. Kort beskrivelse Kursusdage Litteratur Mål Økonomiske incitamenter og markedsmekanismer anvendes i øget omfang i forbindelse med styring, organisation og ledelse i den offentlige sektor. Det giver sig f. eks. udtryk i decentrale lønformer, direktørkontrakter, udicitering, privatiseringer, partnerskaber, fritvalgsordninger, taxameterstyring på uddannelsesområdet og i finansieringen på sundhedsområdet samt generelt i forbindelse med forholdet mellem stat, kommuner og regioner. Hvilke fordele og ulemper er forbundet med denne udvikling? Hvilke betingelser skal være opfyldt for at økonomiske incitamenter virker hensigstmæssigt? Hvilke alternativer er der til at anvende økonomiske incitamenter? Seminaret fokuserer på spørgsmålet om de muligheder, og ikke mindst begrænsninger, der er forbundet med at anvende økonomiske incitamenter som styrings- og ledelsesredskab. Spørgsmålet kræver en tværfaglig belysning, og det belyses på seminaret ud fra såvel økonomiske som psykologiske, sociologiske og politologiske perspektiver. Empirisk inddrages såvel danske som internationale erfaringer. Gennem kursets første del opbygges kontinuerligt et teoretisk fundament. Tirsdage og torsdage Se under de enkelte kursusgange. Artikler der ikke kan downloades fra RUCs bibliotek er i kompendium, og mærket med K. Det er målet med seminaret at de studerende får et tværfagligt teoretisk funderet grundlag for at analysere styrings-, organisations- og ledelsestiltag med særlig vægt på anvendelse af incitamenter og markeder. Det indebærer at de studerende bliver i stand til at vurdere konsekvenser af tiltag, og at de som ledere eller rådgivere for ledelsen bliver i stand til at bidrage med et beslutningsgrundlag vedrørende valg og udformning af hensigtsmæssige styrings-, organisations- og ledelsestiltag tilpasset den konkrete kontekst, samt at de som kommende ledere og medarbejdere får et fundament for at medvirke til at implementere styrings-, organisations- og ledelsestiltag på en hensigtsmæssig måde.

2 Målgruppe Alle overbygningsstuderende er velkomne til at deltage i seminaret, og tillige er gæstestuderende fra andre universiteter velkomne. Undervisningsansvarlig Kirsten Bregn ( bregn@ruc.dk ) Kirsten Bregn ( bregn@ruc.dk ) kursusgange 1.a. Styring, organisation og ledelse i den offentlige sektor: Økonomiske incitamenters muligheder og begrænsninger en introduktion Tidspunkt 11/ kl. 13:15-15:00 Økonomiske incitamenter og markeder anvendes i øget omfang i forbindelse med styring, organisation og ledelse i den offentlige sektor. Vi diskuterer indledningsvis spørgsmålet om hvilke muligheder og begrænsninger der er knyttet til brugen af incitamenter som styrings- og ledelsesredskab. Seminarrækken indledes med en præsentation af de teoretiske perspektiver der anlægges på seminaret. Jørgen Grønnegaard Christensen (2010), Al den snak om New Public Management, Økonomi og Politik, 83, 1, K. Heinrich, Carolyn J. and Gerald and Marschke (2010), Incentives and their dynamics in public sector performance management systems, Journal of Policy Analysis and Management, 29, 1, Perry, James L., Trent A. Eberts and So Yun Jun (2009), Back to the future? Performancerelated pay, empirical research, and the perils of persistence. Public Administration Review, 69, 1, Gneezy, U., Meier, S., & Rey-Biel, P. (2011). When and why incentives (don't) work to modify behavior. The Journal of Economic Perspectives, 25,4, Melander, Preben (2012), Lederskabsreformationen, Jurist- og Økonomforbundets Forlag, K. Andersen, Lotte B. mfl. (2010), Økonomiske incitamenter i den offentlige sektor. Systime, K (13) Christensen, Jørgen Grønnegård og Binderkrantz, og Anne Skorkjær (2010), Kontraktstyring i centraladministrationen, Fra frihedsgrader til indholdsfokus, Økonomi og Politik, 83, 1, K. 1.b. Projektseminar: Projektopstart med understøttelse af gruppedannelse Tidspunkt 11/ kl. 15:00-17:00 Indledende drøftelse af projektidéer. Brainstorm på mulige problemer. Vi diskuterer implikationer af forskellige valg af emner og problemstillinger. Vi aftaler et forløb med henblik på at alle kan komme i grupper. 2. Økonomiske incitamenter: Et principal-agent perspektiv Tidspunkt 13/ kl. 13:15-15:00 Analyser af styring og styring og ledelse baseres ofte eksplicit eller implicit - på principal-agent teori. Principal-agent teori har vide anvendelsesmuligheder i forhold til at analysere styrings-, organisations- og ledelsesproblemer og samfundsmæssige problemstillinger i det hele taget. Vi ser på en række eksempler på anvendelsesmuligheder, og drøfter muligheder og begrænsninger som afsæt til de næste seminarer.

3 Bregn, Kirsten (2007), Principal-agent teori i: Anders Chr. Hansen (red.) Uden for hovedstrømmen, Samfundslitteratur 2007, K. Kerr, S. (1975), On the folly of rewarding A, while hoping for B. Academy of Mangement Journal, 18, 4, Dixit, Avinash (2000), Incentives and organizations in the public sector, The Journal of Human Resources, 37, 4, Jan-Erik Lane, State Management, (2009) og K. 3a. Økonomiske incitamenter i socialpsykologisk perspektiv Tidspunkt 18/ kl. 13:15-15:00 Mens det er en grundlæggende antagelse i traditionel økonomisk teori at incitamenter vil motivere til at øge indsats og resultater, er der socialpsykologisk teori som lægger vægt på at incitamenter kan svække en motivation der i forvejen er til stede. Vi behandler socialpsykologisk teori om sammenhængen mellem økonomiske incitamenter og motivation samt det empiriske belæg, og drøfter implikationer for anvendelsen af incitamenter. Frey, Bruno S. and Reto Jegen (2001), Motivation crowding theory. Journal of Economic Surveys, 15, 5, Kunz, Alexis H. and Dieter Pfaff (2002), Agency theory, performance evaluation, and the hypothetical construct of intrinsic motivation, Accounting, Organizations and Society, 27, 3, Kreps, D. (1997). Intrinsic motivation and extrinsic incentives. American Economic Review, 87, 2, Bowles, Samuel and Sandra Polania-Reyes (2012), Economic Incentives and social preferences: Substitutes or complements? Journal of Economic Literature, 50, 2, b. Projektseminar: Afsluttende gruppedannelse og understøttelse af projektopstarten Tidspunkt 18/ kl. 15:00-17:00 Afsluttende gruppedannelse Igangsættelsen af projektarbejdet den kritiske fase Problemformulering det tilbagevendende problem. 4. Økonomiske incitamenter som redskab til styring og ledelse: Indsigter fra behavioural economics. Styring via nudges? Tidspunkt 20/ kl. 13:15-15:00 Behavioural economics bidrager med en række indsigter vedrørende adfærd der på afgørende vis strider mod antagelserne i traditionel økonomisk teori. Vi behandler implikationer for styring og ledelse. DellaVigna, S. (2009). Psychology and economics: Evidence from the field. Journal of Economic Literature, 47, 2, Kahneman, Daniel, Jack L. Knetch and Richard H. Thaler (1991), The endowment effect, loss aversion, and status quo bias. Journal of Economic Perspectives, 5, 1, Bregn, Kirsten (2011), Performancerelaterede lønsystemer i den offentlige sektor : nogle dilemmmaer illustreret på grundlag af eksperimentel økonomi og behavioural economics, Ledelse og Erhvervsøkonomi, 76, 4, K Thaler, R., & Sunstein, C. R. (2008), Nudge. Improving decisions about helath wealth, and happiness. New Haven & London: Yale University Press, (Elektronisk udgave. Adgang fra RUC's netværk).

4 5. Økonomiske incitamenter i lyset af indsigter fra principal-agent teori, socialpsykologi, eksperimentel økonomi og behavioural economics. Tidspunkt 02/ kl. 13:15-15:00 Arbejdskraft er den vigtigste ressource i den offentlige sektor, og mulighederne for at øge motivationen er afgørende for den offentlige sektors effektivitet. Men vil differentierede og individualiserede lønformer fremme motivationen eller det modsatte? Vi belyser spørgsmålet på et tværfagligt grundlag, og drøfter muligheder og begrænsninger i anvendelse af økonomiske incitamenter, samt alternativer hertil. Fehr, E., & Gächter, S. (2000). Fairness and retaliation: The economics of reciprocity. The Journal of Economic Perspectives, 14, 3, (23) Ellingsen, T., & Johannesson, M. (2007). Paying respect. Journal of Economic Perspectives, 21, 4, Akerlof, G. A., & Kranton, R. E. (2005). Identity and the economics of organizations. Journal of Economic Perspectives, 19, 1, Moynihan, D. P. (2010). A workforce of cynics? The effects of contemporary reforms on public service motivation. International Public Management Journal, 13, 1, Grand, J. L. (2010). Knights and knaves return: Public service motivation and the delivery of public services. International Public Management Journal, 13, 1, Kirsten Bregn (2012), Detrimental Effects of Performance-Related Pay in the Public Sector? On the Need for a Broader Theoretical Perspective, Public Organization Review, Online First, 16 August Økonomiske incitamenter i sundhedssektoren - muligheder og begrænsninger Tidspunkt 04/ kl. 13:15-15:00 Vi behandler det teoretiske rationale bag anvendelse af økonomiske incitamenter i sundhedssektoren samt erfaringerne med henblik på at diskutere muligheder og begrænsninger. Barr, N. (2004), Health and Health Care. Chap 12, pp i: The Economics of the Welfare State. (4th edt.). Oxford: Oxford University Press. K DØR: Sundhed -udgifter og finansiering. Dansk Økonomi, efterår København: Det Økonomiske Råd 2009, (Internet via DORS) Møller Pedersen,K. (2011),Sundhedsøkonomiske problemstillinger i psykiatrien, Samfundsøkonomen, nr. 4, K Friedman, M. & Friedman, R.: Free to Choose. London: Secker & Warburg 1980, , , K Hartling, O.: Sundhed er ikke et kommercielt forbrugsgode. Kroniken i Politiken, 23. maj (2) K 7. Anvendelse af økonomiske incitamenter gennem udlicitering, privatisering og partnerskaber Tidspunkt 09/ kl. 13:15-15:00 Er udlicitering, privatisering og partnerskaber en vej til større effektivitet? Vi behandler det teoretiske rationale samt argumenter og erfaringer. Petersen, Ole Helby, Ulf Hjelmar, Karsten Vrangbæk og Lisa la Cour (2011), Effekter ved udlicitering af offentlige opgaver. En forskningsbaseret gennemgang af danske og internationale undersøgelser fra , Rapport, AKF, Kbh, Hans Aage (2003), Privatisering, i Kirsten Bregn (red.), Økonomiske incitamenter og markeder i offentlig organisation og regulering, Jurist og Økonomforbundets Forlag, K. Greve, Carsten (2010), Markedsbaseret styring af offentlige opgaver :

5 Et tilbageblik på det seneste årti. I: Offentlig eller privat? : Historiske og aktuelle udfordringer i politik og økonomi. red. / Lars Bo Kaspersen ; Joachim Lund ; Ole Helby Petersen. DJØF forlagene, K Hansen, Morten Balle (2010), Privatisering, demokrati og magt i de danske kommuner. Politica, 42, 2, (19). K. Greve, Carsten and Graeme Hodge (2010), Public-Private partnerships and public governance challenges in Stephen Osborne (Ed.) (2010), The New Public Governance, London: Routledge, (Elektronisk udgave. Adgang fra RUC's netværk) 8. Frit valg Tidspunkt 16/ kl. 13:15-15:00 Frit valg kan anskues som en metode til effektivisering. Det kan også begrundes som en demokratisk mekanisme, ligesom der kan tænkes rent ideologiske begrundelser. Vi behandler det teoretiske rationale bag frit valg samt erfaringerne med henblik på at diskutere muligheder og begrænsninger. Paldam, M (2002), Hvad menes der med frit valg?. Kap. 2, pp i Christoffersen, H. & Paldam, M.: Frit valg og andre delvise markedsløsninger. København: AKF. (Internet via AKF) Larsen, A. (2002), Liberalisering og frit valg i elsektoren. Kap. 6, pp i Christoffersen, H. & Paldam, M.: Frit valg og andre delvise markedsløsninger. København: AKF (Internet via AKF) Keiding, H. (2003), Frit valgsordninger, brugerbetaling og klippekort - muligheder og begrænsninger. Kap. 2, pp i Bregn, K. (red.): Økonomiske incitamenter og markeder. - I offentlig organisation og regulering. København: Jurist- og Økonomforbundets Forlag. K Le Grand, J. (2003), Motivation, Agency and Public Policy: Of Knights and Knaves, Pawns and Queens. Oxford: Oxford University Press. Pp 1-22, K Aage, H. et al. (2009), Hovedstrømninger i det 21. århundredes økonomi. Nationaløkonomisk Tidsskrift 146, 3, K 9. Rundt om styring, organisation og ledelse i den offentlige sektor anno 2012 med særligt henblik på incitamenters muligheder og begrænsninger. Tidspunkt 18/ kl. 13:00-15:00 På dette afrundende seminar tager vi nogle konkrete former for styrings-, organisations- og ledelsestiltag op til mere dybtgående analyse. Seminaret afvikles som en konference. Afløsningsseminar Belastning : 7.5 / 15 / 5 ECTS Aktivitetskode : U24675 Prøveform : Intern Bedømmelse : 7-trinsskala Censur : Intern censur Projektfrit semester Belastning : 7.5 / 15 / 5 ECTS Aktivitetskode : U24676 Prøveform : mundtlig Bedømmelse : 7-trinsskala Censur : Intern censur Projektseminar Belastning : 7.5 / 15 / 5 ECTS Aktivitetskode : UP24675 Prøveform : Bedømmelse : Censur :