UMV Sådan! Undervisningsmiljøvurdering for Herstedøster Skole. Denne undervisningsmiljøvurdering, UMV, er gyldig frem til maj 2012

Transkript

1 UMV Sådan! Undervisningsmiljøvurdering for Herstedøster Skole Dato: Denne undervisningsmiljøvurdering, UMV, er gyldig frem til maj 2012 UMV en indeholder de fire faser, som tilsammen udgør en hel UMV: Fase 1: Kortlægning af undervisningsmiljøet Fase 2: Beskrivelse og vurdering af resultaterne fra kortlægningen Fase 3: En handlingsplan til forbedring af undervisningsmiljøet Fase 4: Retningslinjer for opfølgning på handlingsplanen UMV en er tilgængelig på skolens hjemmeside: Vi har indberettet vores UMV til Undervisningsmiljøkortet ( UMV en er udarbejdet i et samarbejde mellem: Jens Rud Madsen Annemette Tversted Ruth Brink laursen Arbejdsmiljøgruppen Arbejdsmiljørepræsentant Skolens ledelse Side 1 af 7

2 Fase 1: Kortlægning af undervisningsmiljøet Sådan greb vi kortlægningen an Anvendte værktøjer og metoder, tidsramme for kortlægningen samt angivelse af hvem der var involveret I dette skoleår har vi udarbejdet trivselsplan og herunder antimobbeplan. Vi har derfor valgt at lave en termometerundersøgelse, hvor vi har fokuseret på det psykiske undervisningsmiljø. Vi har undersøgt områderne: 1.generel tilfredshed, 2.klassen og kammeraterne, inkl. underspørgsmål om regler 3.mobning inkl. underspørgsmål om at hjælpe andre 4.konflikter, 5.klasselæreren 6.helbred og velbefindende inkl. underspørgsmål om fravær. Alle klasser fra kl. har været involveret. Det har været oppe i elevrådet inden start. Fase 2: Beskrivelse og vurdering af resultaterne fra kortlægningen Det viste kortlægningen De overordnede resultater af kortlægningen klasse ligger helt overordnet på landsgennemsnittet. Klasselærerens betydning er selvfølgelig stor i de små klasser, og her ligger vi over landsgennemsnittet klasse ligger helt overordnet lidt under landsgennemsnittet. Det gælder dog ikke for mobning, hvor vi ligger lidt bedre. Da rigtig mange elever angiver grimt sprog som årsag til konflikter, vil vi i gangsætte en kampagne for bedre sprog fra begyndelsen af næste skoleår. Fokus på fravær har vi haft i flere år, men der er faktisk 40 % af eleverne i 4-9.kl. (med fravær mellem 3 og 9 dage inden for de sidste to måneder) der angiver at ingen voksne på skolen har spurgt til deres fravær. Det skal undersøges hvad grunden er til dette høje tal. Side 2 af 7

3 Vi kan konstatere følgende positive og negative sider ved undervisningsmiljøet Dét er positivt Indskoling Termometerundersøgelse i indskolingen, Følgende spørgsmål vedrørende elevernes egen skolegang i indskolingen på Herstedøster skole har eleverne i indskolingen skulle tage stilling til og besvare. 1. Den generelle tilfredshed 2. Klassen og kammeraterne 3. Mobning 4. Klasselæreren 5. Helbred og velbefindende Ad 1: Den generelle tilfredshed. I spørgsmålet møntet på elevernes generelle tilfredshed ved at gå på Herstedøster Skole indgår 8 underspørgsmål. I disse viser undersøgelsen at den generelle tilfredshed blandt eleverne i indskolingen er ganske stor for % vedkommende er eleverne glade for at gå i skole og for deres lærere samt kammerater. Dog viser undersøgelsen % af eleverne ikke mener, at de leger med deres skolekammerater uden for skolen. Denne problemstilling Dét kan vi forbedre (eventuelle undervisningsmiljøproblemer) Opsamlende kan vi fremadrettet arbejde med Etablering af legegrupper eller opfordring til det: % ser ikke deres skolekammerater udenfor skoletiden Arbejde målrettet med at få eleverne til at efterleve de leveregler de selv har sat op Arbejde kontinuerligt med at komme mobning til livs ca. 10 % har oplevet mobning og 43% giver udtryk for at de nogle gange har oplevet det. Arbejde med at nedbringe støjniveauet samt orientere forældre om vigtigheden af fornuftig kost og søvn omtrent halvdelen af eleverne giver udtryk for at de nogen gange har ondt i hovedet (40,4 %) samt har ondt i maven 46,7%. Endvidere giver 24,7 % udtryk for at de tit er trætte. Side 3 af 7

4 kunne man fremadrettet arbejde med i indskolingen. Ad 2: Klassen og kammeraterne. I spørgsmålet møntet på klassen og kammerater skal eleverne svare på 6 underspørgsmål. Her giver 92 % af eleverne udtryk for, at de har gode venner i klassen samt at 79 % mener, at klassekammeraterne kan lide dem. Disse tal må være tilfredsstillende. Eleverne giver endvidere udtryk for, at de for størstedelens vedkommende er bekendte med de regler der vedtaget i klasserne i indskolingen (98 %). Dog synes der at være en diskrepans imellem den høje % der kender til reglerne og vurderingen af, at klassekammeraterne kun nogle gange er gode til at overholde reglerne for hvordan man skal opføre sig overfor hinanden (47,6 %). Ad 3: Mobning. I spørgsmålet angående mobning indgår 6 underspørgsmål. Her giver 9,8 % af eleverne i indskolingen udtryk for at de har tit har oplevet mobning. endvidere giver 43 % udtryk for, at de nogle gange har oplevet mobning. Når underspørgsmålene mønter sig på hvorvidt eleverne har følt sig mobbet af lærerne, svarer 90,6 % at de aldrig har oplevet dette. Endvidere giver 93,4 % af eleverne udtryk for, at lærerne hjælper hvis der er nogle elever der har problemer i forhold til mobning. Ad 4: Klasselæreren. Her giver eleverne udtryk for en generel tilfredshed med deres forhold til klasselæreren. 81,2 % mener, at læreren kan lide dem, herunder mener 92,6 % at klasselæreren bestræber sig på, at alle har det godt i klassen. Endvidere giver 89,5 % udtryk for at de kan komme til deres klasselærer, hvis de har brug for hjælp. Ad 5: Helbred og velbefindende: Her kan man hæfte sig ved at 40,4 % af eleverne svarer bekræftende til at de nogle gange har ondt i hovedet. Endvidere svarer 46,7 % bekræftende på at de også nogle gange har ondt i maven. Endvidere giver 24,7 % udtryk for at de tit er trætte og uoplagte. Alligevel svarer 83,1 % bekræftende på at de ikke er triste eller kede af det samt at 90,6% svarer bekræftende på at de er i rigtigt godt humør samt 94,1% svarer bekræftende på at de glade og godt tilpas i indskolingen. Side 4 af 7

5 Hele skolen Se de overordnede resultater ovenfor. Sådan drøftede vi resultaterne fra kortlægningen Hvordan resultaterne blev bearbejdet, og hvem der var med til at kommentere resultaterne Rumråd, elevråd, personale via teamkoordinatorer for hver årgang, arbejdsmiljøgruppen, skolebestyrelse skal orienteres om resultatet. Klasselæreren evaluerer egen klasses resultatet med klassen. Der fokuseres på sammenhængen med klassens samværsregler og disse revideres evt. Det nævnes i et forældrebrev, at klassens termometerundersøgelse er bearbejdet i klassen. Trivselsplanen repeteres i klassen. Rumrådslærerne tager egen afdelings resultat op i rumrådet. De kommer med forslag til fokuspunkter. Derudover konfererer rumrådslæreren med afdelingslederen om resultatet. Der er behandlet i elevrådet en gang, men efter rumrådsbehandlingen bør det tages op igen. (Ruth) Afdelingslederen sørger for at afdelingens resultat gennemgås på næste afdelingsmøde. Dele af UMV udfyldes her. Se skabelonen. For hele skolen laves en handleplan for bedring af omgangstonen (omgangsformer). Denne starter op efter sommerferien, og der fokuseres på dette i efterårets elevsamtaler. Ud over omgangstonen bør fravær have et særligt fokus. Se nedenfor. Fase 3: Handlingsplan til forbedring af undervisningsmiljøet Side 5 af 7

6 Opgaver, som vi har valgt at arbejde videre med Opgave/ tiltag Ønsket mål Start /slut Ansvarlig Hele skolen Eleverne bliver klar over at deres tilstedeværelse Nu. Sikkerheds- bemærkes og fravær bliver mindre. Der kigges på gruppen, afde- Fravær Lærerne gør en stor indsats for at lægge mærke til at eleverne spørgsmålet lingslederne. har været syge eller fraværende af andre grunde ved: at bemærke at det er rart at se eleven igen, igen i næste UMV. at sige god morgen til hvert enkelt barn når man fører tilstedeværelsesprotokol, Andre tiltag. Hele skolen Kampagne for bedre sprogbrug. Kampagnen skal have en fælles start på hele skolen. I arbejdsmiljøudvalget er der kommet mange gode ideer til kampagnen. Fx bandeordscontainer, tale rigtig pænt dage, klasseregler på området præciseres, forældrene informeres og inddrages. At alle på skolen bliver klar over at sproget er en vigtig del af samvær. At blive klar over at sprog kan optrappe og nedtrappe konflikter. At drilleri og mobning med ord mindskes. Fra skoleårets start. Skoleledelsen i samarbejde med teamkoordinatorerne og elevrådet. Arbejdsmiljøgruppen. Sådan lavede vi handlingsplanen Beskrivelse af fremgangsmåden, og hvem der var med til arbejdet Det overordnede indsatsområde har været behandlet i afdelingerne på et lærermøde, har været diskuteret i elevråd og arbejdsmiljøgruppen, hvor elevrådet også er repræsenteret. Efter sommerferie laves den konkrete plan i samarbejde med alle involverede. Evaluering af indsatsen fastlægges. Side 6 af 7

7 Fase 4: Retningslinjer for opfølgning på handlingsplanen Vores retningslinjer for opfølgning på handlingsplanen Opgave Kampagne for bedre sprogbrug Ledelsen og teamkoordinatorudvalget udarbejder kampagnen. Fokus på elevernes tilstedeværelse. Klassens/årgangens lærere aftaler konkrete tiltag på dette område. Hvem står for opfølgning? Ledelsen Hvornår? Oktober 2011 og i næste UMV. Hvordan? På i forvejen fastlagte møde Afdelingslederen Aug. 11 okt. 11 Der tælles op på hele skolen ved efterårsferien og her ses på forbedringer/forværringer i forhold til året før. Vi har indberettet vores UMV til Undervisningsmiljøkortet ( den Vi vil påbegynde arbejdet med vores næste UMV den Side 7 af 7