Baggrundsnotat til kapitel 5 Omstilling af opvarmning i Klimarådets rapport Afgifter der forandrer juni 2016
|
|
- Sebastian Jakobsen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Baggrundsnotat til kapitel 5 Omstilling af opvarmning i Klimarådets rapport Afgifter der forandrer juni Indledning Klimarådet har i kapitlet Omstilling af opvarmning i rapporten Afgifter der forandrer beregnet den mulige økonomiske gevinst ved at sænke afgiften på el til opvarmning. El til opvarmning beskattes i dag hårdere end øvrige brændsler. Den høje afgift betyder, at eldrevne varmepumper står privatøkonomisk dårligt i konkurrence med biomassefyrede anlæg, når der skal vælges opvarmningsform både ude i de enkelte husstande og i fjernvarmen. Det er uhensigtsmæssigt, da eldrevne varmepumper er samfundsøkonomisk billigere end de biomassefyrede anlæg. I dette notat beskrives de beregningsmodeller og forudsætninger, som Klimarådet har benyttet. Dertil vises en række følsomhedsberegninger. Klimarådet har til fjernvarme-beregningerne benyttet den anerkendte energisystem Balmorel. Til beregninger indenfor individuel opvarmning i husstande har Klimarådet udviklet en model for individuel opvarmning. I det følgende beskrives først de to anvendte modeller i afsnit 2. For hver model beskrives først den tekniske funktionalitet, hvorefter de centrale antagelser og beregningsforudsætninger beskrives. Hvor der er truffet centrale valg i henhold til antagelser beskrives og begrundes disse. Herefter følger i afsnit 3 en række følsomhedsanalyser, som viser konsekvensen for henholdsvis brændselsforbrug, CO 2 -emissioner og samfundsøkonomiske gevinster ved forskellige afgiftssatser for elvarme og forløb for brændselspriser. Følsomhedsanalyserne undersøger forskellige sænkelser af elafgiften og forskellige brændselsprisforløb. Side 1
2 2 Modeller og centrale antagelser Det samlede varmforbrug til individuel opvarmning og fjernvarme er antaget konstant over perioden frem mod Dette er i overensstemmelse med Energistyrelsens seneste basisfremskrivning. 2.1 Beskrivelse af Balmorel og centrale antagelser Klimarådet har benyttet energisystemmodellen Balmorel til beregning af økonomiske konsekvenser og brændselsforbrug i fjernvarmen ved omlægning af afgifter. Balmorel er en energisystemmodel med fokus på el- og fjernvarmesektoren. Modellen minimerer den samlede omkostning ved el- og fjernvarmeproduktion i udvalgte geografiske områder, baseret på den samlede el- og fjernvarmeefterspørgsel samt antagelser om brændselspriser, afgifter, tilskud, virkningsgrader på kraftværker mv. El- og fjernvarmefterspørgsel er opgjort på timeniveau og afspejler dermed de udsving over døgnet, ugerne og månederne, som ses i virkeligheden. På samme måde er der indlagt profiler på timebasis for, hvordan vinden blæser, og solen skinner, hvilket afgør den samlede vind- og solkraftproduktion på timeniveau over året. De enkelte geografiske områder bliver repræsenteret ved en særskilt timeprofil for efterspørgsel, vind- og solproduktion for hvert geografisk område, hvilke kraftværker, der er til rådighed samt brændselspriser, afgifter og tilskud. Modellen arbejder med 3 geografiske niveauer, nemlig lande, regioner og områder. Regioner afspejler typisk større områder pr. land (eksempelvis Danmark øst og Danmark vest). El-efterspørgsel og elproduktionen modelleres for hver region, hvilket medfører, at regionerne typisk dækker integrerede elnetområder. De enkelte elnetområder kan så være forbundet i modellen via transmissionsforbindelser til brug for udveksling af el. Et niveau under regioner ligger områderne. Disse områder bruges til fjernvarmemodelleringen, hvor områderne enten dækker konkrete fjernvarmeområder eller dækker over flere ensartede fjernvarmeområder inden for en region. Det kan eksempelvis være et område som decentral, naturgasfyret fjernvarme i Danmark øst. Der er indlagt en profil for fjernvarmeefterspørgslen inden for hvert fjernvarmeområde. I modellen er kraftværker, fjernvarmeværker, vindmøller, solceller mv. repræsenteret som enkelte enheder. Der er indlagt et grundforløb med de eksisterende kraftværker, hvor disse tages ud af produktion, efterhånden som de bliver udtjent. Herefter modelleres investeringer i nye kraftværker og anlæg endogent, så el- og fjernvarmeefterspørgslen imødekommes til de lavest mulige omkostninger. Klimarådet har kørt med data, der repræsenterer Danmark samt vores nabolande Sverige, Norge, Finland, Tyskland, Holland og Belgien. Valget af lande har dog mindre betydning for den danske fjernvarmeproduktion. Modellen er kørt for årene 2015, 2020, 2025 og Side 2
3 2.2 Beskrivelse af Model for Individuel Opvarmning (MIO) Klimarådets model for valg af opvarmningsform omhandler valg af varmekilde til individuel opvarmning i huse. Modellen laver en fremskrivning af valg af varmekilde og det afledte energiforbrug til individuel opvarmning i Modellen kan bl.a. anvendes til at udregne, hvordan afgiftsændringer påvirker energiforbruget i De enkelte husholdninger står overfor at vælge mellem følgende opvarmningstyper; olie, naturgas, biomasse (træpillefyr) samt el-varmepumpe. Modellen ser ikke på de husstande, som har mulighed for at vælge fjernvarme, da afvejningen imellem fjernvarme og individuel opvarmning i de enkelte områder antages givet af eksogene beslutninger. Modellen for individuel opvarmning blev første gang anvendt i Klimarådets første rapport i en analyse af virkemidler til at opfylde det nationale reduktionsmål i 2020, jf. baggrundnotat fra november Formålet med modellen var at beregne effekter af omlægning af individuel opvarmning frem mod Modellen for individuel opvarmning er siden blevet opdateret for at afspejle perioden frem mod 2030, og ligeledes for at inddrage de nyeste offentligt tilgængelige beregningsforudsætninger. Der er en række husstandstyper i modellen, som er defineret ved deres årlige varmebehov, opvarmningsform (olie, naturgas, biomasse eller varmepumper), og om deres fyr skal skiftes inden For hver husstandstype beregnes de årlige varmeomkostninger givet hustandstypens opvarmningsbehov, investeringsomkostning samt brændselspriser og afgifter. Dernæst antager modellen, at agenterne er fuldt rationelle, så de minimerer deres årlige varmeudgifter inkl. annuiserede kapitalomkostninger ved investering i fyr/varmeanlæg givet deres årlige opvarmningsbehov og investeringsomkostning. På den måde kan modellen beregne, hvor mange husstande der vælger de forskellige opvarmningsløsninger i 2030, givet de konkrete afgiftssatser, investeringsomkostninger, brændselspriser mv. Husstandstyperne er i 2015 fordelt ud fra BBR-registeret og Energistyrelsens årsstatistik for brændselsforbrug til opvarmning. I modellen har husstande, der har oliefyr i 2015, mulighed for at købe et nyt oliefyr, et træpillefyr eller en eldreven varmepumpe frem mod Husstande, der har gasfyr i 2015, har mulighed for at købe et nyt gasfyr, et biomassefyr eller en el-varmepumpe frem mod Husstande, der har biomassefyr i 2015, har mulighed for at købe et nyt biomassefyr eller en el-varmepumpe frem mod Husstande, der har en elvarmepumpe i 2015 kan skifte til et biomassefyr eller fortsætte med en varmepumpe. Modellen tager ikke højde for, at der kan ske et skift fra individuel opvarmning til fjernvarme i de enkelte husstande. Så i modellen har de husstande, som ikke har adgang til fjernvarme i 2015, eller ikke adgang i Modellen antager, at 60pct. af de nuværende fyr/varmeanlæg (olie, naturgas, biomassefyr og el-varmepumper) skal udskiftes frem mod De 60 pct. er begrundet i, at der er 15 år til Side 3
4 2030, og at et fyr gennemsnitligt holder i 25 år. De resterende 40pct. skal som udgangspunkt ikke udskifte varmekilde medmindre, at det er rentabelt. Det økonomisk rationelle valg af opvarmningsform hænger meget sammen med husstandens opvarmningsbehov. Dette afspejles i modellen via en statistisk fordeling af husstandenes varmebehov. Modellen fordeler husstandene ud fra deres individuelle opvarmningsbehov ved hjælp af udtræk fra BBR-registeret. Fx bruger 0,06 pct. af husstandene med et oliefyr som opvarmningsform 1 MWh om året, 0,52 pct. bruger 2 MWh om året, osv. op til 100 MWh om året. Varmeforbruget er delt op i 1 MWh intervaller med i alt 100 grupper. Der har empirisk vist sig store forskelle i, hvad det koster at installere en varmepumpe. Dette afspejles ligeledes i modellen via en statistisk fordeling af husstandene. Baseret på forbrugerundersøgelse i forbindelse med ordningen Skrot dit oliefyr fra Energistyrelsen fordeles brændselsforbruget ud på eventuelle investeringsomkostninger for el-varmepumper. Så 12,5 pct. af husstandene skal betale kr. for en el-varmepumpe, 18,8 pct. skal betale kr. for en el-varmepumpe, osv. Laveste pris er kr., og højeste pris er kr. Investeringsomkostningerne er inddelt i intervaller. De 2 fordelinger er antaget at være uafhængige i modellen. Husstandenes investeringsomkostninger til varmepumper er typisk afgjort af kvaliteten af radiatorsystemer, om der er vandbåret varmesystem mv., hvilket kun i et vist omfang hænger sammen med det årlige varmebehov. Resultatet af modellen er Fordelingen af husstande med hver opvarmningsform i 2030 Det samlede energiforbrug for hver opvarmningsform i 2030 Samlede drivhusgasudledninger for husstandenes individuelle opvarmning i 2030 Provenu fra energiafgifter i 2030 Samlede opvarmningsomkostninger (ekskl. hhv. inkl. afgifter) i 2030 Side 4
5 2.3 Centrale beregningsforudsætninger De centrale beregningsforudsætninger er vist i nedenstående tabel. Beregningsforudsætninger Brændselspriser (Kul, naturgas, biomasse mv.) CO 2 -kvotepriser VE-udbygning Investeringsomkostninger og virkningsgrader på anlæg Nettariffer Kilde Energistyrelsens beregningsforudsætninger, april 2016 CO 2 -kvotefutures (EUA Futures) til 2020, herefter interpoleret til Energistyrelsens beregningsforudsætninger, april 2016 ( lavt skøn ) Følger af Klimarådets PSO-fremskrivning mod vindscenariet Energistyrelsens Teknologikatalog, dataark pr. april Varmepumper er modelleret med en virkningsgrad på 3,5. Det er baseret på en række demoprojekter og varmepumpeprojekteringer med grundvand og jordvarme som varmekilde. 18 øre/kwh for varmepumper Scenariespecifikke antagelser PSO Med PSO Uden PSO Energiafgifter CO 2 -afgifter Basisscenarie Lav elafgift, med PSO Lav elafgift, uden PSO Elpriser PSO beregnet på baggrund af beregnede elpriser. De beregnede elpriser er lagt ind i Klimarådets model for PSO-fremskrivning, hvormed den samlede PSO-omkostning pr- år er beregnet. Herefter er PSO-tariffen er blevet beregnet ud fra elforbruget Ingen PSO på elforbrug Nuværende afgifter på 2016-niveau (antaget konstante i faste priser) Nuværende CO 2 -afgift på 2016-niveau (antaget konstante i faste priser) Nuværende afgifter på 2016-niveau (antaget konstante i faste priser) Elafgift på el til opvarmning nedsat til 9 øre/kwh, ellers som basisscenarie Elafgift på el til opvarmning nedsat til 29 øre/kwh, ellers som basisscenarie Som beregnet i Balmorel pba. af overstående Tabel 1 Anm.: Kilde: Centrale beregningsforudsætninger i Klimarådets varmemodeller Det antages, at grundbeløbet for decentrale kraftvarmeværker bortfalder med udgangen af 2018 som aftalt. Klimarådet Side 5
6 Forløb for brændselspriser Brændselspriserne følger Energistyrelsens beregningsforudsætninger fra april Naturgasprisen er relativt lav 51 kr./gj - frem til 2025 i forhold til Energistyrelsens beregningsforudsætninger i 2015, hvor naturgasprisen blev fremskrevet til 74 kr./gj i De lave naturgaspriser betyder, at naturgas er relativt mere konkurrencedygtigt i el- og fjernvarmeproduktionen. Energistyrelsen har sænket forventningerne til naturgasprisen i forlængelse af, at naturgasprisen er faldet markant i 1. halvdel af Der er usikkert om, naturgaspriserne vil holde så lavt niveau frem i tiden. Der er derfor udført følsomhedsberegninger på blandt andet naturgasprisen. 80 Kr./GJ Kul Træpiller Naturgas Træflis Figur 1 Brændselspriser i hovedscenarierne Anm: 2016-priser Kilde: Energistyrelsens beregningsforudsætninger april CO 2 -kvotepriser CO 2 -kvotepriserne er forudsat at følge prisen på CO 2 -kvote-futures frem til 2020, med en CO 2 - kvotepris på 42 kr./ton CO 2, stigende til 59 kr./ton CO 2 i 2030 i 2016-priser. Side 6
7 3 Følsomhedsberegninger Der er foretaget følsomhedsberegninger for at undersøge om, anbefalingen om en lempelse af elafgiften er robust. Først er der foretages følsomhedsberegninger for de samfundsøkonomiske konsekvenser af forskellige satser for lempelser af elafgiften. Herefter er der foretages følsomhedsberegninger for ændringer i de centrale brændselspriser, som måtte udvikle sig anderledes end forudsat i beregningerne. Det drejer sig om prisen på naturgas og biomasse samt CO 2 -afgiften. Endelig er PSO-fremskrivningen vist sammen med følsomhedsberegninger af lavere udbygningstakt med vedvarende energi til elproduktion hhv. ændret elpris. 3.1 Følsomhedsberegning for forskellige satser for elafgiften De to modeller er blevet løst med forskellige satser for elafgiften, men ellers med de samme antagelser, som ligger til grund for basisscenariet. Elafgiften er antaget sat til henholdsvis 0 øre/kwh, 4 øre/kwh, 9 øre/kwh (hovedscenariet), 15 øre/kwh, 20 øre/kwh og 30 øre/kwh. I basisscenariet er afgiften på el til varme 38 øre/kwh, hvilket er den nuværende afgift. Herefter er de samfundsøkonomiske konsekvenser beregnet, hvilket er vist i nedenstående figur Mio. kr Individuel Fjernvarme til 0 til 4 øre til 9 øre til 15 øre til 20 øre til 30 øre Figur 2 Samfundsøkonomisk ved lempelse af afgiften på el til varme Kilde: Klimarådets egne beregninger Side 7
8 Som vist i figuren vil der være en aftagende samfundsøkonomisk gevinst, hvis elafgiften sænkes henholdsvis mere eller mindre end omkring de 10 øre/kwh, som er hovedscenariet i rapporten, dog i alle tilfælde med en positiv gevinst. For fjernvarme vil den optimale elafgift være 4 øre/kwh, som netop svarer til, hvad den samfundsøkonomiske mermeromkostning til 100 pct. vedvarende elproduktion vil være, hvis der betales PSO. For den individuel opvarmning bliver den samfundsøkonomiske gevinst dog lidt mindre, hvis elafgiften sættes så langt ned. Det skyldes, at der i den individuelle opvarmning sker det, at naturgas i nogle tilfælde er samfundsøkonomisk billigst, men fravælges til fordel for varmepumper, hvis elafgiften sættes ned til under 10 øre/kwh, hvilket er langt under energiafgiften på naturgas. Der kommer altså et uhensigtsmæssigt stort skift til varmepumper i den individuelle opvarmning i det tilfælde. Beregningerne er vist for scenariet, hvor der stadigvæk betales PSO via elregningen. Hvis der ikke betales PSO via elregningen, er billedet det samme, hvor den maksimale samfundsøkonomiske gevinst opnås ved en lempelse af elafgiften til ca. 30 øre/kwh. Sænkes elafgiften til en lavere eller højere sats, vil ses samme billede som i figur 2. Som vist kan der opnås en samfundsøkonomisk gevinst ved selv en mindre lempelse af elafgiften. Den samfundsøkonomiske gevinst er beregnet som summen af husholdningernes besparelse på opvarmning, ændring i statens provenu fra energiafgifter, ændring i indtægter fra PSO-tariffen, ekstra omkostninger til udbygning med vedvarende energi, samt værdien af CO 2 -besparelser i ikke-kvotesektoren. Den gevinst, der opnås ved at sætte elafgiften ned, kan fordeles i mellem husholdningerne og staten. Staten kan få en større del af gevinsten ved at sætte elafgiften lidt mindre ned eller visa versa. Den største samlede gevinst vil som vist være ved en lempelse af elafgiften til omkring 10 øre/kwh. Som det ses af figur 3 vil husholdningerne her have en stor positiv gevinst, hvorimod staten vil få et mindre tab i afgiftsprovenu. Hvis det vælges at prioritere statens provenu højere end den samfundsmæssige gevinst, kan elafgiften lempes mindre end anbefalet, eksempelvis til 20 øre/kwh. I det tilfælde vil både staten og husholdningerne få en positiv gevinst, men gevinsten for samfundet bliver ca. 200 mio. lavere end ved en sænkelse af elafgiften til ca. 10 øre/kwh. Hvis elafgiften kun sænkes lidt, vil staten opleve et statisk provenutab, uden at dette får flere til at skifte til varmepumper. Dermed vil staten opleve et lille provenutab ved en lille afgiftslempelse. Ved en lidt større afgiftslempelse får staten en positiv provenugevinst fra den dynamiske effekt af, at flere vælger varmepumper frem for afgiftsfritaget biomasse. Lempes afgiften endnu mere, vil staten igen få et provenutab, da potentialet for varmepumper er opbrugt, og der derfor ikke kommer en større dynamisk provenueffekt. Side 8
9 2.000 Mio. kr Gevinst, statens provenu Gevinst, husholdninger til 0 til 4 øre til 9 øre til 15 øre til 20 øre til 30 øre Figur 3 Privatøkonomisk gevinst for husholdninger hhv. provenueffekt for staten i 2030 ved forskellige nedsættelser af afgiften på el til opvarmning Anm. Kilde: Figuren medregner ikke omkostningerne til større udbygning til 100 pct. vedvarende energi til at dække ekstra elforbrug. Disse omkostninger kan fordeles efter stat og husholdninger igennem ændret PSO eller elafgift. Klimarådets egne beregninger. 3.2 Følsomhedsberegning for ændrede brændselspriser og CO 2 -afgift Der er og vil altid være usikkerhed om, hvordan brændselspriserne udvikler sig. Det er derfor vigtigt at undersøge, om det er en robust anbefaling at sænke elafgiften, hvis brændselspriserne udvikler sig anderledes end forventet. I det første scenarie er biomasseprisen 1½ gang højere end i basisscenariet. I det andet scenarie biomasseprisen 1½ gang lavere. Herefter er vist et scenarie, hvor naturgasprisen er 1½ gang højere end i basisscenariet. Naturgasprisen er i dag på et historisk lavt niveau, og der er på den baggrund ikke lavet følsomhedsanalyse på en lavere naturgaspris, da usikkerheden på naturgasprisen især forekommer at være i opadgående retning. Endeligt er der en følsomhedsberegning med en 50 kr./ton højere CO 2 -afgift. Frem mod 2030 kan der blive behov for at øge CO 2 -afgiften for at opfylde det kommende reduktionskrav i ikke-kvotesektoren. Det er derfor relevant at undersøge, hvorvidt anbefalingen om nedsættelse af afgiften på el til opvarmning er robust over for en højere CO 2 -afgift. Som det ses i figur 4, er den samfundsøkonomiske gevinst omkring 0 ved at sænke elafgiften, hvis biomasseprisen bliver højere end forventet. Det skyldes, at de fleste i det tilfælde alligevel vil skifte til varmepumper, uanset afgiftslempelsen. Dermed vil disse varmekunder få en Side 9
10 billigere varmeregning, som modsvares af statens provenutab. Hvis biomasseprisen er lav, vil den samfundsøkonomiske gevinst også være tæt ved 0. Det skyldes at, at næsten alle vil vælge biomasse, uanset om elafgiften sættes ned eller ej. Dermed vil en ændring af elafgiften kun få en lille betydning. Stiger naturgasprisen igen fra det historisk lave niveau, viser scenariet med den høje naturgaspris, at der som i basisscenariet vil være en store samfundsøkonomisk gevinst ved at lempe afgiften på el til varme. Det resultat holder også, hvis CO 2 -afgiften sættes op. Følsomhedsanalysen på brændselspriser og CO 2 -afgiften viser altså, at der baseret på flere forskellige beregningsforudsætninger vil være en positiv samfundsøkonomisk gevinst ved at sænke afgiften på el til varme. I værste fald, hvis biomasse enten bliver meget dyrt eller meget billigt, vil den foreslåede afgiftslempelse ikke have nogen særlig effekt Mio. kr Basisscenarie Høj biomassepris Lav biomassepris Høj naturgaspris Basisscenarie, +50 kr./ton CO2-afgift Ekstra støtte til grøn el Energiafgiftsprovenu CO2 i ikke-kvotesektor PSO-indtægter Varmeregning (individuel og fjernvarme) Samfundsøkonomisk gevinst Figur 4 Samfundsøkonomisk gevinst i 2030 af en nedsættelse af afgiften på el til varme til 9 øre/kwh ved ændrede brændselsprisforudsætninger hhv. højere CO 2 -afgift Kilde: Klimarådets egne beregninger. Side 10
11 3.3 Følsomhedsberegning for VE-udbygning I scenarierne er det lagt til grund, at der udbygges med vedvarende energi til elproduktion svarende til Energistyrelsens såkaldte vindscenarie. I det tilfælde vil omkring 80 pct. af strømmen være baseret på vedvarende energi i I det ene sæt scenarier dækkes omkostningen til vedvarende energi via PSO-tariffen på elregningen, mens det i det andet sæt scenarier ikke betales over elregningen. Den anbefalede nedsættelse af elafgiften er baseret på, at el og biomasse stort set sidestilles afgiftsmæssigt. Ved den anbefalede elafgift betaler elforbrugerne i beregningerne en pris inkl. afgifter, som modsvarer den faktiske omkostning til produktion af strøm baseret på 100 pct. vedvarende energi. Denne ekstra betaling for de sidste procenter grøn strøm betales i beregningerne via elafgiften. I beregningerne svarer det til ca. 4 øre/kwh i tilfældet, hvor PSO betales over elregningen. Hvis VE-udbygningen går langsommere end antaget, vil det betyde, at der via PSO reelt betales for en mindre VE-andel end i hovedscenarierne, og der er derfor længere op til 100 pct. grøn strøm. Det vil betyde, at elafgiften egentlig burde være relativt højere, hvis den samlede elpris, inkl. afgifter, skal afspejle den faktiske omkostning ved 100 pct. vedvarende energi. Ved mindre udsving i VE-andelen vil det dog ikke give praktisk mening at tilpasse elafgiften løbende. I figur 5 er vist to fremskrivninger af PSO-tariffen. Det ene er basisscenariet, hvor VEudbygningen følger en sti frem mod Energistyrelsens vindscenarie. I det andet scenarie antages, at der ikke udbygges med vindkraft i perioden fra 2020 til Øre/kWh Basis Ingen vindkraftudbygning Figur 5 Fremskrivning af PSO-tariffen, 2020 til 2030 Kilde: Klimarådets egne beregninger. Side 11
12 PSO-tariffen er i gennemsnit 1,5 øre/kwh lavere i perioden 2020 til 2030 i scenariet uden vindkraftudbygning end i basisscenariet. Den gennemsnitlige PSO-tarif i scenariet uden vindkraftudbygning er 16 øre/kwh i perioden 2020 til Samtidigt er VE-andelen lavere i scenariet uden vindkraftudbygning. I scenariet uden vindkraftudbygningen er VE-andelen i elproduktionen omtrent 75 pct. i hele perioden. Dermed vil elafgiften skulle være godt 11 øre/kwh frem for 9 øre/kwh - inkl. 5 øre/kwh i provenuafgift i begge tilfælde. Hvis der ikke betales PSO-tarif, vil den anbefalede nedsættelse af elafgiften skulle være godt 1 øre/kwh højere end anbefalingen i basisscenariet. Denne følsomhedsberegning viser dermed, at afgiftssænkelsen er robust over for ændringer i VE-udbygningen. 3.4 Følsomhed over for elpris Hvis elprisen bliver højere eller lavere end beregnet i hovedscenarierne i rapporten, vil der stadigvæk blive betalt tæt på den rette pris for grøn strøm, hvis PSO-tariffen bliver på elregningen. Det skyldes, at PSO-tariffen stiger, når elprisen falder. Dermed vil summen af elprisen og PSO-tariffen sikre en relativ stabil betaling. Hvis elprisen udvikler sig væsentligt anderles end forventet, og der ikke betales PSO-tarif, bør nedsættelsen af afgiften på el til varme tilpasses, så den samlede pris, der betales for el inkl. afgifter, modsvarer omkostningen ved 100 pct. vedvarende elproduktion. Hvis elprisen bliver betydeligt lavere end forventet, bør elafgiften ikke lempes så meget som anbefalingen i basisscenariet. Hvis elprisen derimod bliver betydeligt højere, vil der være grund til at sænke elafgiften yderligere for at opnå den største samfundsøkonomiske gevinst. Side 12
Tariffer og afgifter for store eldrevne varmepumper
Tariffer og afgifter for store eldrevne varmepumper Kommer der gang i de store eldrevne varmepumper, hvis PSO-tariffen fjernes? Christian Holmstedt Hansen Source: By Kuebi = Armin Ku belbeck Grøn Energi
Læs mereElpris... 6. Tilskud til vedvarende energi og decentral kraftvarme... 8. Samlede PSO-udgifter... 9. Tilskud til havvind... 10
Notat om opdateret PSO-fremskrivning til brug for udgiftsskøn ifm. sagen om overflyttelse af PSO til finansloven Kontor/afdeling Center for klima og energiøkonomi Dato 29. april 2016 J nr. 2016-1792 /IMR
Læs mereForslag til fastholdelse af de naturgasdrevne decentrale k/v-værker på el-markedet.
Aktuel Forslag til fastholdelse af de naturgasdrevne decentrale k/v-værker på el-markedet. Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme har et forslag til, hvordan man kan fastholde de naturgasdrevne decentrale
Læs mereNotat. Varmepriser ved grundbeløbets bortfald
Notat Dok. ansvarlig: TCA Sekretær: Sagsnr.: s2015-731 Doknr: d2015-15740-15.0 10. marts 2016 Varmepriser ved grundbeløbets bortfald Baggrund Det er politisk aftalt, at grundbeløbet til decentral kraftvarme
Læs mereGrøn firmabilskat August 2016 1
Grøn firmabilskat August 2016 1 Grøn firmabilskat Det nuværende system for firmabilbeskatning er forældet, derfor ønsker vi et opgør med det nuværende system. Vi ønsker et nyt og grønnere skattesystem.
Læs mereFjernvarme eller hvad?
Fjernvarme eller hvad? Søren Dyck-Madsen Tre spørgsmål 1. Skal vi rulle fjernvarmen ud i hele kommunen og hvad er det langsigtede perspektiv, hvis vi gør det? 2. Hvordan kan vi sikre, at energiforsyningen
Læs mereEffektiviteten af fjernvarme
Effektiviteten af fjernvarme Analyse nr. 7 5. august 2013 Resume Fjernvarme blev historisk etableret for at udnytte overskudsvarme fra elproduktion, hvilket bidrog til at øge den samlede effektivitet i
Læs mereTalepapir til klima- og energiministerens besvarelse af samrådsspørgsmål Q i Det Energipolitiske Udvalg. Den 15. april 2010
Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 241 Offentligt Talepapir til klima- og energiministerens besvarelse af samrådsspørgsmål Q i Det Energipolitiske Udvalg Den 15. april 2010 Spørgsmål
Læs mereRammer for klimapolitikken
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2014-15 (2. samling) EFK Alm.del Bilag 35 Offentligt Rammer for klimapolitikken Disposition 1: Nationale rammer 2: Nuværende internationale rammer 3: Status og fremskrivninger
Læs mereStatskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen
Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen FJERNVARMENS TÆNKETANK Dato: 15. september 2015 Udarbejdet af: Nina Detlefsen Kontrolleret af: Kasper Nagel og Jesper Koch Beskrivelse:
Læs mereVindenergi i energisystemet
Vindenergi i energisystemet Temamøde om vindmøller Randers kommune 25. februar 2015 Jørgen Krarup jkp@energinet.dk 51380130 Om Energinet.dk 2 Energisystemet: (1) Hvad er vindenergiens betydning for fremtidens
Læs mereTillæg for 2011 til Baggrundsrapport for 2007
Halsnæs Kommune Opgørelse af CO 2 og energi til Klimakommune for året 2011 Ændringsbladet for 2011 Tillæg for 2011 til Baggrundsrapport for 2007 Dato: 3.juni 2012 DISUD Institut for Bæredygtig Udvikling
Læs mereNotat om metoder til fordeling af miljøpåvirkningen ved samproduktion af el og varme
RAMBØLL januar 2011 Notat om metoder til fordeling af miljøpåvirkningen ved samproduktion af el og varme 1.1 Allokeringsmetoder For et kraftvarmeværk afhænger effekterne af produktionen af den anvendte
Læs mereSkatteforslag fra de Konservative er forbeholdt de rigeste danskere
Skatteforslag fra de Konservative er forbeholdt de rigeste danskere De Konservatives forslag om en nedsættelse af marginalskatten til pct. vil være forbeholdt de rigeste. De ti pct. rigeste vil således
Læs mereVARMEPUMPER I VARMESEKTOREN
HPCOM VARMEPUMPER I VARMESEKTOREN Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme kib@danskfjernvarme.dk 15. juni 2016 INDHOLD From Zero to Hero Mulighed for gennembrud for store varmepumper. Den politiske udfordring
Læs mereDEMONSTRATIONSPROJEKTER OM VARMEPUMPER
INSERO DEMONSTRATIONSPROJEKTER OM VARMEPUMPER Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme kib@danskfjernvarme.dk 21. januar 2016 Varme produktion (PJ) NØGLEROLLE FOR FJERNVARME I FREMTIDEN Type produktion
Læs mereEnergieffektiviseringer i bygninger
Energieffektiviseringer i bygninger muligheder i eksisterende bygninger og veje til virkeliggørelse Chefkonsulent Peter Bach Energifondens Summer School Sorø, den 30. august 2013 Fokus på energitjenesterne
Læs mereForhøjelse af iblandingskrav i 2020 for biobrændstoffer i hhv. benzin og diesel
N O T AT 14. august 2013 J.nr. Ref. lbj Forhøjelse af iblandingskrav i 2020 for biobrændstoffer i hhv. benzin og diesel 1. Beskrivelse af virkemidlet I forbindelse med energiaftalen af 22. marts 2012 blev
Læs mereNotat. Konsekvenser af grundbeløbets bortfald
Notat Dok. ansvarlig: TCA Sekretær: Sagsnr.: s2017-614 Doknr: d2018-1698-18.0 01-02-2018 Konsekvenser af grundbeløbets bortfald Konklusion Vurdering af konsekvenser ved grundbeløbets bortfald må ses i
Læs mereScenarier for Danmarks el- og fjernvarmesystem 2020
Scenarier for Danmarks el- og fjernvarmesystem 2020 Analyse nr. 3 28. september 2012 Resume Analysen kaster lys over konsekvenserne for Danmarks el- og fjernvarmesystemer af udviklingen i det nordeuropæiske
Læs mereNærmere beskrivelser scenarier for regionens energiforsyning i 2025
Nærmere beskrivelser af scenarier for regionens energiforsyning i 2025 Perspektivplanen indeholder en række scenarieberegninger for regionens nuværende og fremtidige energiforsyning, der alle indeholder
Læs mereLavere kontanthjælpssatser er en dårlig løsning på et meget lille problem
Fakta om økonomi 18. maj 215 Lavere kontanthjælpssatser er en dårlig løsning på et meget lille problem Beregningerne nedenfor viser, at reduktion i kontanthjælpssatsen kun i begrænset omfang øger incitamentet
Læs mereÆLDRE I TAL 2016. Antal Ældre. Ældre Sagen Maj 2016
ÆLDRE I TAL 2016 Antal Ældre Ældre Sagen Maj 2016 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten Statistikbanken
Læs mereAf Frithiof Hagen - Direkte telefon: 33 55 77 19 September 2000 HOVEDTRÆK I DEN TYSKE SKATTEREFORM
i:\september-2000\tysk-skat.doc Af Frithiof Hagen - Direkte telefon: 33 55 77 19 September 2000 HOVEDTRÆK I DEN TYSKE SKATTEREFORM RESUMÈ Tyskland har vedtaget en omfattende reform af person- og erhvervsbeskatningen.
Læs mereDet Energipolitiske Udvalg (2. samling) EPU alm. del - Bilag 98 Offentligt
Det Energipolitiske Udvalg (2. samling) EPU alm. del - Bilag 98 Offentligt 03-03-2005 ISA 3/1120-0289-0086 /CS Storebæltskablet vil øge konkurrencen på elmarkedet I det følgende resumeres i korte træk
Læs mereRejseholdet til rådgivning og udbredelse af store eldrevne varmepumper Aktiviteter, status og erfaringer
Rejseholdet til rådgivning og udbredelse af store eldrevne varmepumper Aktiviteter, status og erfaringer Specialkonsulent Jørgen Risom, B.Sc. Eng. Rejseholdet for store varmepumper jri@ens.dk 19. Maj 2016
Læs mereDet Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Svar på Spørgsmål 37 Offentligt
Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Svar på Spørgsmål 37 Offentligt MINISTEREN Folketingets Energipolitiske Udvalg Christiansborg 1240 København K Dato 24. april 2007 J nr. 004-U03-26 Frederiksholms
Læs mereCO 2 -opgørelse. for Svendborg Kommune som virksomhed 2014. Natur og Klima Svendborgvej 135 5762 V. Skerninge
CO 2 -opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed 2014 Natur og Klima Svendborgvej 135 5762 V. Skerninge Sagsnr. 15/31180 Udgivet januar 2016 CO 2 -opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed 2014
Læs mereStatsgaranteret udskrivningsgrundlag
Statsgaranteret udskrivningsgrundlag giver sikkerhed under krisen Nyt kapitel Resumé For 2013 har alle kommuner for første gang valgt at budgettere med det statsgaranterede udskrivningsgrundlag. Siden
Læs mere15 års skattereformer har tilgodeset de rigeste
Status på års skattereformer års skattereformer har tilgodeset de rigeste I løbet af de seneste år er der gennemført en række skattereformer, der har lettet skatten på arbejde. Opsummerer man ændringerne
Læs mereElprisstatistik 4. kvartal 2011
Elprisstatistik 4. kvartal 211 Indledning Formålet med elprisstatistikken er at afspejle den gennemsnitlige elpris for husholdninger samt små og store. Der kan være lokale prisforskelle, der afviger fra
Læs mere[ HØRINGS BESVARELSE ]
2014 Løsning Fjernvarme projektforslag, Flisfyret biomasseanlæg Mogens H Nielsen - DFP [ HØRINGS BESVARELSE ] DONG Gas Distribution A/S har givet høringssvar på projektforslag for nyt biomasseanlæg i Løsning.
Læs mereDet Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 173 Offentligt
Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 173 Offentligt Det Energipolitiske Udvalg Den økonomiske Konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 2. marts 2010 Notat om udviklingen
Læs mereNettoafregning ved samdrift af motor og varmepumpe
Nettoafregning ved samdrift af motor og varmepumpe Sådan sikres fremtidens elproduktionskapacitet Kasper Nagel, Nina Detlefsen og John Tang Side 1 Dato: 25.02.2016 Udarbejdet af: Kasper Nagel, Nina Detlefsen
Læs mereBasisfremskrivning Gå-hjem-møde i Energistyrelsen
Basisfremskrivning 2014 Gå-hjem-møde i Energistyrelsen 31.10.2014 Indhold Hvad er en basisfremskrivning? Hvilke forudsætninger indgår? Politiske tiltag Priser Modelsetup Hvad blev resultaterne? Endeligt
Læs mereKonkurrenceforholdet mellem individuelle opvarmningsteknologier. Hvilken effekt har elvarmeafgiften?
Konkurrenceforholdet mellem individuelle opvarmningsteknologier Hvilken effekt har elvarmeafgiften? Grøn Energi er fjernvarmens tænketank. Vi omsætter innovation og analyser til konkret handling til gavn
Læs mereENERGIFORSYNING DEN KORTE VERSION
ENERGIFORSYNING 23 DEN KORTE VERSION ENERGIFORSYNING 23 Fjernvarmen i Danmark Fjernvarmen leveres i dag af mere end 4 fjernvarmeselskaber. Fjernvarmen dækker 5 % af det samlede behov for opvarmning. 1,7
Læs mereUdviklingsforløb for omstilling af individuelle opvarmningsløsninger frem mod 2035 v. 2.0
Udviklingsforløb for omstilling af individuelle opvarmningsløsninger frem mod 235 v. 2. Udgivet af Energianalyse, Energinet.dk Tonne Kjærsvej 65 7 Fredericia Tlf. 7 1 22 44 www.energinet.dk Dette notat
Læs mereScenariestudier i distributionsnettet. Jørgen S. Christensen Afdelingschef Dansk Energi
Scenariestudier i distributionsnettet Jørgen S. Christensen Afdelingschef Dansk Energi Agenda Power to the People Hvad er det distributionsnettet skal være klar til? Scenarierne Produktionskapaciteten
Læs mereOpdateret fremskrivning af drivhusgasudledninger i 2020, august 2013
N O T AT 13. august 2013 Ref. mis/abl Klima og energiøkonomi Opdateret fremskrivning af drivhusgasudledninger i 2020, august 2013 Siden den seneste basisfremskrivning fra efteråret 2012, BF2012, er der
Læs mereVurdering af PSO-betalingen for husholdninger og erhvervsvirksomheder ved blå- og rød bloks klimaplaner sammenlignet med en bred PSO
Vurdering af PSO-betalingen for husholdninger og erhvervsvirksomheder ved blå- og rød bloks klimaplaner sammenlignet med en bred PSO 1. Indledning PSO-afgiften blev indført i forbindelse med aftale om
Læs mereFremtidige produktionsmuligheder
Fremtidige produktionsmuligheder Hvilke muligheder har vi? Biomassevarme. Ikke lovligt at skifte til afgiftsfrit brændsel. Biomassekraftvarme. Lovligt at anvende afgiftsfrit brændsel men p.t. meget lave
Læs mereFremskrivning af omkostninger til PSO på baggrund af Energistyrelsens Basisfremskrivning
Fremskrivning af omkostninger til PSO på baggrund af Energistyrelsens Basisfremskrivning 2015 Kontor/afdeling Center for Klima og Energiøkonomi Dato 4. marts 2016 J nr. 2016-1245 /IMR Fremskrivning af
Læs meres Udfordringer for dansk klimapolitik Peter Birch Sørensen Formand for Klimarådet Oplæg på Miljøstrategisk årsmøde den 23.
s Udfordringer for dansk klimapolitik Peter Birch Sørensen Formand for Klimarådet Oplæg på Miljøstrategisk årsmøde den 23. november 2015 Præsentation af Klimarådet Klimarådet skal bidrage med uafhængig
Læs mereDANMARKS ENERGIOG KLIMAFREMSKRIVNING
DANMARKS ENERGIOG KLIMAFREMSKRIVNING 2015 Danmarks Energi- og Klimafremskrivning 2015 Udgivet i december 2015 af Energistyrelsen, Amaliegade 44, 1256 København K. Telefon: 33 92 67 00, Fax 33 11 47 43,
Læs mereregnskab for Aalborg Kommune 2010
Klimakommunerapport 2010 CO₂ regnskab for Aalborg Kommune 2010 Aalborg Kommune underskrev i juni 2009 en klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening. Med aftalen har Aalborg Kommune som virksomhed
Læs mereEnergistyrelsens fremskrivning af elpriser. Jakob Stenby Lundsager, Energistyrelsen Temadag om elprisudviklingen 21.10.2015
Energistyrelsens fremskrivning af elpriser Jakob Stenby Lundsager, Energistyrelsen Temadag om elprisudviklingen 21.10.2015 Indhold Hvad er en basisfremskrivning? Hvordan beregnes elprisen i basisfremskrivningen?
Læs mereStatusnotat om. vedvarende energi. i Danmark
Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 81 Offentligt Folketingets Energiudvalg og Politisk-Økonomisk Udvalg Økonomigruppen og 2. Udvalgssekretariat 1-12-200 Statusnotat om vedvarende energi i
Læs mereKonsekvenser af direkte adgang til fysioterapeut
N O T A T Konsekvenser af direkte adgang til fysioterapeut Direkte adgang til fysioterapi uden en henvisning fra patientens praktiserende læge kræver en ændring i både overenskomsten med Danske Fysioterapeuter
Læs mereKapacitetsordning - en model for brugerfinansiering af PSO-omkostningen
Kapacitetsordning - en model for brugerfinansiering af PSO-omkostningen EU-Kommissionen har underkendt den danske PSO-ordning, fordi PSO-støtten til vedvarende energi kun gives til indenlandsk energiproduktion,
Læs mereOliefyr var tidligere den mest udbredte opvarmningsform i Danmark, men siden 1970 erne er antallet af oliefyr gået tilbage.
19. marts 2015 Oliefyr i Danmark Oliefyr var tidligere den mest udbredte opvarmningsform i Danmark, men siden 1970 erne er antallet af oliefyr gået tilbage. Tilbagegangen af oliefyr er sket i takt med,
Læs mereAfgifter der forandrer. Forslag til klimavenlige afgiftsomlægninger
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2015-16 EFK Alm.del Bilag 332 Offentligt Afgifter der forandrer Forslag til klimavenlige afgiftsomlægninger Klimarådets hovedrapport 2016 1. Danmarks klimamålsætninger
Læs mereTil Folketinget - Skatteudvalget
Skatteudvalget 2011-12 L 32 Bilag 18 Offentligt J.nr. 2011-231-0051 Dato: 7. december 2011 Til Folketinget - Skatteudvalget L 32 - Forslag til Lov om ændring af lov om afgift af kvælstofoxider, lov om
Læs mereJOBVÆKST HAR GIVET GEVINST PÅ 15 MIA.KR.
6. februar 2007 af Frederik I. Pedersen direkte tlf. 3355 7712 JOBVÆKST HAR GIVET GEVINST PÅ 15 MIA.KR. Resumé: Fra 2003, hvor konjunkturerne bundede, til 2006 er antallet af modtagere på overførselsindkomst
Læs mereOffentlig saldo i 2015-16 i forhold til Dansk Økonomi, efterår 2015
d. 04.02.2016 Offentlig saldo i 2015-16 i forhold til Dansk Økonomi, efterår 2015 Af tabel 1 fremgår en dekomponering af vurderingen af den offentlige saldo i årene 2014-16 i Prognoseopdatering, februar
Læs merePiger er bedst til at bryde den sociale arv
Piger er bedst til at bryde den sociale arv Piger er bedre end drenge til at bryde den sociale arv. Mens næsten hver fjerde pige fra ufaglærte hjem får en videregående uddannelse, så er det kun omkring
Læs merePRISSTATISTIK FOR ELHAN- DELSPRODUKTER PÅ DET FRIE ELMARKED
4. KVARTAL 2015 PRISSTATISTIK FOR ELHAN- DELSPRODUKTER PÅ DET FRIE ELMARKED Side 1/12 ENERGITILSYNET PRISSTATISTIK FOR ELHANDELSPRODUKTER PÅ DET FRIE ELMARKED RESUMÉ Siden markedsåbningen i 2003 har forbrugerne
Læs mereModellering af energisystemet i fjernvarmeanalysen. Jesper Werling, Ea Energianalyse Fjernvarmens Hus, Kolding 25. Juni 2014
Modellering af energisystemet i fjernvarmeanalysen Jesper Werling, Ea Energianalyse Fjernvarmens Hus, Kolding 25. Juni 2014 MODEL, SCENARIER OG FORUDSÆTNINGER 2 Model af el- og fjernvarmesystemet Balmorel
Læs mereIndhold. Hvorfor vi tager fejl. Vigtigste faktorer for elprisudviklingen. Hvad bestemmer elprisen? Prispres for vindkraft
DISCLAIMER: Disse elprisscenarier er lavet vha. en matematisk model Balmorel som bygger på en lang række usikre antagelser om den fremtidige udvikling i produktion, forbrug og transmission. Dansk Energi
Læs mereBehov for flere varmepumper
Behov for flere varmepumper Anbefaling til fremme af varmepumper Dansk Energi og Dansk Fjernvarme anbefaler i fælleskab: 1. At der hurtigt tages politisk initiativ til at give økonomisk hjælp til etablering
Læs mereLANGÅ VARMEVÆRK SOLVARMEANLÆG
Til Randers Kommune Dokumenttype Redegørelse Dato November 2013 LANGÅ VARMEVÆRK SOLVARMEANLÆG SELSKABSØKONOMISK REDEGØRELSE LANGÅ VARMEVÆRK SELSKABSØKONOMISK REDEGØRELSE Version 1 Dato 30. oktober 2013
Læs mereBeregning af den strukturelle saldo efter budgetlovens metode
Version: April 2016 Offentlige finanser Beregning af den strukturelle saldo efter budgetlovens metode De økonomiske Råd foretager to beregninger af den strukturelle saldo, som følger to forskellige metodemæssige
Læs mereUdvikling i emissioner af SO 2 og NO x fra 1990 til 2022
Til Udvikling i emissioner af SO 2 og NO x fra 199 til 222 3. april 213 CFN/CGS Fra 199-212 er emissionen af forsurende gasser (SO 2 og NO x ) fra den danske elsektor faldet betydeligt. Dette notat omhandler
Læs mereHjælpen til barmarksværkerne Den samlede hjælpepakke til barmarksværkerne består af følgende elementer:
Orientering ENERGISTYRELSEN 8. kontor J.nr. 6550-0015 Den 29. september 2000 Hjælp på vej til barmarksværkerne De stigende olie- og gaspriser har påført varmeforbrugerne store varmeprisstigninger. De naturgasfyrede
Læs mereNOTAT 12. december 2008 J.nr. 070101/85001-0069 Ref. mis. Om tiltag til reduktion af klimagasudledningen siden 1990.
Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 200 Offentligt NOTAT 12. december 2008 J.nr. 070101/85001-0069 Ref. mis Side 1/5 Om tiltag til reduktion af klimagasudledningen siden 1990. Miljøstyrelsen
Læs mereDen Store Energiomstilling. Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd
Den Store Energiomstilling Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd Den Store Energiomstilling 4 grunde til energiomstillingen 1. Modvirke klimaforandringerne 2. Fremtidssikre forsyningssikkerheden 3. Danske
Læs merevejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler Pressemøde
vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler Pressemøde KLIMAKOMMISSIONENS KOMMISSORIUM Klimakommissionen skal belyse, hvorledes Danmark på lang sigt kan frigøre sig fra afhængigheden af fossile
Læs mereDerfor ER TOPSKAT ET PROBLEM. Af Mads Lundby Hansen
Derfor ER TOPSKAT ET PROBLEM Af Mads Lundby Hansen 1 Velkommen til CEPOS TANK&TÆNK Denne publikation er en del af CEPOS TANK&TÆNK. CEPOS TANK&TÆNK henvender sig til elever og lærere på de gymnasiale uddannelser,
Læs mereVarmepumper. Frigør Danmark fra fossile brændsler. Dansk Energi februar 2011
Varmepumper Frigør Danmark fra fossile brændsler Dansk Energi februar 2011 Danmark har brug for varmepumper Varmepumper hjælper til at frigøre Danmark fra fossile brændsler og sænke udslippet af CO2. Varmepumpen
Læs mereVarmepumper i energispareordningen. Ordningens indflydelse på investeringer
Varmepumper i energispareordningen Ordningens indflydelse på investeringer Grøn Energi er fjernvarmens tænketank. Vi omsætter innovation og analyser til konkret handling til gavn for den grønne omstilling,
Læs mereUdvikling i emissioner af CH4, N2O, CO, NMVOC og partikler 1990-2024
Til Udvikling i emissioner af CH4, N2O, CO, NMVOC og partikler 199-224 21. april 215 CFN/CFN Dok. 15/5521-5 1/8 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 1. Metan - CH 4... 4 2. Lattergas - N 2 O... 5 3. Kulmonoxid
Læs mere- - Varmeværkerne er karakteriseret ved ren varmeproduktion på biomassekedler.
Vedrørende: Varme- og kraftvarmeværker i Randers Kommune - status 2014 Sagsnavn: VF barmarksværker - status 2014 Sagsnummer: 13.03.01-G01-3-14 Skrevet af: Majken Hentze E-mail: mhe@randers.dk Forvaltning:
Læs mereOVERBLIK OVER ARBEJDSMARKEDET ØSTDANMARK
OVERBLIK OVER ARBEJDSMARKEDET ØSTDANMARK 2. halvår 2013 INDHOLDSFORTEGNELSE UÆNDRET BESKÆFTIGELSE I 2013 OG STIGENDE BESKÆFTIGELSE I 2014 3 Fremskrivning af samlet beskæftigelse i Østdanmark 3 Udviklingen
Læs mereEnerginet.dk s Analyseforudsætningerne og Energimodeller/-metoder 2014-2035. Marts 2014
Energinet.dk s Analyseforudsætningerne og Energimodeller/-metoder 2014-2035 Marts 2014 Formål med workshoppen Analyseforudsætninger Inddragelse af ekstern viden til Energinet.dk s kommende forudsætninger
Læs mereInvestering i elvarmepumpe og biomassekedel. Hvilken kombination giver laveste varmeproduktionspris?
Investering i elvarmepumpe og biomassekedel Hvilken kombination giver laveste varmeproduktionspris? Grøn Energi er fjernvarmens tænketank. Vi omsætter innovation og analyser til konkret handling til gavn
Læs mereINTEGRATION AF ENERGISYSTEMERNE
INTELLIGENT ENERGI INTEGRATION AF ENERGISYSTEMERNE Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme kib@danskfjernvarme.dk 18. november 2015 100 % VEDVARENDE ENERGI ER IKKE UTOPI I DANMARK Sammenhængende effektive
Læs merePRISSTATISTIK FOR ELHAN- DELSPRODUKTER PÅ DET FRIE ELMARKED
3. KVARTAL 2015 PRISSTATISTIK FOR ELHAN- DELSPRODUKTER PÅ DET FRIE ELMARKED Side 1/12 ENERGITILSYNET PRISSTATISTIK FOR ELHANDELSPRODUKTER PÅ DET FRIE ELMARKED RESUMÉ Siden markedsåbningen i 2003 har forbrugerne
Læs mere2013 mere bevægelse i de kommunale skatteprocenter
2013 mere bevægelse i de kommunale skatteprocenter Nyt kapitel Resumé I 2013 var der mere bevægelse i de kommunale skatter end i de foregående år. 13 kommuner valgte at sætte skatten op, mens 11 satte
Læs mereUdvikling i gennemsnitlig indlæggelsestid blandt unge, voksne og ældre fra 2008 til 2013
A NALYSE Udvikling i gennemsnitlig indlæggelsestid blandt unge, voksne og ældre fra 2008 til 2013 Af Bodil Helbech Hansen I dette notat opgøres udviklingen i den gennemsnitlige indlæggelsestid fra 2008
Læs mereVIDEREGÅENDE UDDANNELSER
9. august 2004 Af Søren Jakobsen VIDEREGÅENDE UDDANNELSER Tilskuddet til de videregående er i gennemsnit faldet 0,6 procent eller 400 kr. pr. studenterårsværk fra 2001 til 2004. Dette dækker dog over store
Læs mereNettoafregning for decentral kraftvarme: Beregningseksempler og konsekvenser af nettoafregning
Nettoafregning for decentral kraftvarme: Beregningseksempler og konsekvenser af nettoafregning FJERNVARMENS TÆNKETANK Dato: 25. marts 2015 Udarbejdet af: John Tang Kontrolleret af: Jesper Koch og Nina
Læs mereMidt i en energiomstilling - udfordringer og løsninger for den danske PSO-ordning Indhold
Midt i en energiomstilling - udfordringer og løsninger for den danske PSO-ordning Indhold 1 Indledning... 2 2 Sammenfatning og anbefalinger... 2 3 Beskrivelse af PSO-ordningen... 3 3.1 PSO-ordningen støtter
Læs mereSammenhæng mellem udgifter og finansiering i Energistrategi 2050
N O T AT 22. juni 2011 J.nr. Ref. CA/ALB/JVA/LBT Klima og energiøkonomi Sammenhæng mellem udgifter og finansiering i Energistrategi 2050 Det er et centralt element i regeringens strategi, at alle initiativer
Læs mereHalver din varmeregning Skift oliefyret ud med en varmepumpe! Energi Fyn hjælper dig på vej
Bliv uafhængig af stigende oliepriser og gør samtidig noget godt for miljøet. Energi Fyn hjælper dig på vej Halver din varmeregning Skift oliefyret ud med en varmepumpe! 1 Energi Fyn har varmepumpeeksperter
Læs mereBygninger i fremtidens energisystem
Bygninger i fremtidens energisystem Søren Dyck-Madsen Første skift i det danske energisystem Fra decentral oliebaseret opvarmning til central kulfyret kraftvarme Fra central kulfyret kraftvarme til supplement
Læs mereFremtidens gasanvendelse i fjernvarmesektoren
Fremtidens gasanvendelse i fjernvarmesektoren Jan de Wit og Jan Jensen, Dansk Gasteknisk Center Webartikel, GASenergi, 4. januar 2018 Baggrund Dansk Fjernvarme publicerede i slutningen af 2016 resultatet
Læs mereBaggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening
Dato: 7. november 2005 Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Baggrund Det er ønsket at forbedre energiudnyttelsen mindske
Læs mereDet siger FOAs medlemmer om det psykiske arbejdsmiljø, stress, alenearbejde, mobning og vold. FOA Kampagne og Analyse April 2012
Det siger FOAs medlemmer om det psykiske arbejdsmiljø, stress, alenearbejde, mobning og vold FOA Kampagne og Analyse April 2012 Indhold Resumé... 3 Psykisk arbejdsmiljø... 5 Forholdet til kollegerne...
Læs mereANALYSE. Selskabernes brug af revisorerklæringer på årsregnskabet. April 2016. Side 1 af 7. www.fsr.dk
Selskabernes brug af revisorerklæringer på årsregnskabet ANALYSE April 2016 www.fsr.dk Side 1 af 7 FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark. Foreningen varetager
Læs mereBaggrundsnotat omhandlende metode for Energinet.dk's forventninger til kraftværksudviklingen i Danmark
Til Energinet.dk Markedets aktører Baggrundsnotat omhandlende metode for Energinet.dk's forventninger til kraftværksudviklingen i Danmark 1. Indledning Dette notat redegør for den bagvedliggende analyse
Læs mereVejen mod uafhængighed af fossile brændsler. IDA Syd, Vejen 8. oktober 2014 Flemming G. Nielsen Kontorchef
Vejen mod uafhængighed af fossile brændsler IDA Syd, Vejen 8. oktober 2014 Flemming G. Nielsen Kontorchef Analyser og scenarier Biomasse Potentialer Priser Bæredygtighed Teknologier El-analyse Gas Økonomien
Læs mereKun lidt over 5 mia. kr. af de indbetalte efterlønsbidrag bør udbetales
mia. kr. Sagsnr. 11-18 Ref. MRA/BGV/bla Den 27. oktober 211 Kun lidt over mia. kr. af de indbetalte efterlønsbidrag bør udbetales Såfremt personer tilmeldt efterlønsordningen udelukkende betragter de økonomiske
Læs mereGrønne afgifter. Indholdsforbtegnelse:
Grønne afgifter Indholdsforbtegnelse: Grønne afgifter... 2 Struktur... 2 Refusion af afgifter... 3 Måling af elvarme... 4 Overskudsvarme... 4 Afgiftsbelægning af genbrugsvarme... 4 Regler for afgiftsbelægning...
Læs mereNotat. Støttebehov for store varmepumper
Notat Dok. ansvarlig: TCA Sekretær: ris Sagsnr.: s2015-731 Doknr: d2016-10352-7.0 08-07-2016 Støttebehov for store varmepumper Konklusion De decentrale kraftvarmeværkers grundbeløb ophører med udgangen
Læs mereBR15 høringsudkast. Tekniske installationer. Niels Hørby, EnergiTjenesten
BR15 høringsudkast Tekniske installationer Niels Hørby, EnergiTjenesten Komponentkrav Kapitel 8 Ventilationsanlæg Olie-, gas- og biobrændselskedler Varmepumper (luft-luft varmepumper, luft-vand varmepumper
Læs mereUdsigt til flere bygge- og anlægsinvesteringer i de kommende år
DI ANALYSE Februar 1 Udsigt til flere bygge- og anlægsinvesteringer i de kommende år Efter et lille fald i bygge- og anlægsinvesteringerne i ventes fremgang i år og næste år. Særligt det lave nybyggeri
Læs mereGRUNDBELØB ELLER EJ HVAD BETYDER DET FOR FJERNVARMENS VARMEPRISER I FORHOLD TIL INDIVIDUEL VARMEFORSYNING?
GRUNDBELØB ELLER EJ HVAD BETYDER DET FOR FJERNVARMENS VARMEPRISER I FORHOLD TIL INDIVIDUEL VARMEFORSYNING? Dato: 28. oktober 2014 Udarbejdet af: Nina Detlefsen Kontrolleret af: Jesper Koch Beskrivelse:
Læs mereKontanthjælpsloftet fælder enlige forældres økonomi
Kontanthjælpsloftet fælder enlige forældres økonomi Kontanthjælpsloftet vil sende knap 12. personer under fattigdomsgrænsen, viser et nyt svar fra Beskæftigelsesministeriet. Heraf er knap 7. børn. Hvordan
Læs mereKlare tal om effektiviteten i vandsektoren Partner Martin H. Thelle 22. januar 2014
Klare tal om effektiviteten i vandsektoren Partner Martin H. Thelle 22. januar 2014 Den 30. september 2013 offentliggjorde Foreningen af Vandværker i Danmark (FVD) rapporten Forbrugerejede vandværker og
Læs mereKonverteringsundersøgelse 2011 og 2012
Særanalyse 15. oktober 2012 Konverteringsundersøgelse 2011 og 2012 Analyseinstituttet Epinion har i løbet af 2012 gennemført interviewundersøgelser for Realkreditrådet for at afdække konverteringsaktiviteten
Læs mere