Besvarelse af Sygekassernes Helsefonds prisopgave om organiseringen af et kommunalt sundhedscenter, 2008

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Besvarelse af Sygekassernes Helsefonds prisopgave om organiseringen af et kommunalt sundhedscenter, 2008"

Transkript

1 Besvarelse af Sygekassernes Helsefonds prisopgave om organiseringen af et kommunalt sundhedscenter, 2008 Lars Iversen seniorfagleder, COWI Gøgevang Hørsholm

2 Organisering af kommunale sundhedscentre 1. Udgangspunktet Kommunerne vil i de kommende år blive en stadig vigtigere lokal og national aktør på sundhedsområdet med særlig fokus på forebyggelse og sundhedsfremme. Kommunernes særlige bidrag vil være at styrke de fælles lokale bestræbelser på at skabe sunde rammer i dagligdagen for befolkningen og at styrke borgernes handlekompetence i forhold til at leve et sundt liv og leve med sygdom. Kommunerne har gode forudsætninger for at løfte opgaven. De har en meget bred kontaktflade til den lokale befolkning og måske især til grupper i befolkningen med særlige sundhedsproblemer - eksempelvis borgere på forskellige former for overførselsindkomster. Kommunerne har organisation og ledelse, og de har i forvejen omfattende erfaringer med en række sundhedsopgaver. Kommunerne har endvidere et tæt samarbejde med lokalsamfundet, herunder de praktiserende læger, fysioterapeuter, idrætsforeninger og patientforeninger. Kommunerne er derfor den rigtige ramme for det lokale forebyggende arbejde. Hvis indsatsen skal give resultater, er der tre forudsætninger, der skal opfyldes: Den første forudsætning er, at der etableres den optimale arbejdsdeling mellem det nationale plan, det regionale plan og det kommunale plan. Denne arbejdsdeling skal sikre, at indsatserne på de forskellige niveauer skal understøtte og afpasses i forhold til hinanden, og at indsatserne udføres på det niveau, hvor det er mest omkostningseffektivt Den anden forudsætning er, at kommunerne nøje præciserer - i samarbejde med det øvrige sundhedsvæsen - sit bidrag til sundhedsvæsenet. Kommunernes forebyggelse og sundhedsfremme må ikke udvikles som parallelsystemer til aktiviteter, der foregår andre steder, eller sidespor, der ikke hænger sammen med, hvad der i øvrigt foregår. Det forudsætter faglig konsensus med samarbejdsparterne, og at parterne organiserer deres indsats, således at den kan matche de gensidige krav om sammenhæng, nem kommunikation og synlighed/ tilgængelighed af indsatserne Den tredje forudsætning er, at kommunerne tilrettelægger det forebyggende og sundhedsfremmende arbejde ud fra den præmis, at der er tale om et udviklingsarbejde, der i videst mulig omfang må baseres på dokumentation, der oven i købet er sparsom, og som skal udvikles samtidig med, at der handles. Det kræver organisatoriske rammer, der er fleksible. Et særlig komplicerende element er, at det forebyggende arbejde skal udføres på tværs af kommunens forvaltninger, der ikke nødvendigvis prioriterer sundhed lige højt og måske også har divergerende opfattelse af, hvad sundhed er. Det stiller store krav til en kommunal sundhedspolitik og en politisk og ledelsesmæssig vilje til at prioritere og implementere den i det daglige. Disposition for besvarelsen Spørgsmålet om den mest hensigtsmæssige organisering af det forebyggende og sundhedsfremmende arbejde i kommunerne, må tage udgangspunkt i de udfordringer, kommunerne står overfor, og karakteren af de opgaver, der udspringer heraf. Denne besvarelse er derfor disponeret således: Hvilke udfordringer er der på sundhedsområdet i de kommende år? Hvad sker der i øjeblikket indenfor forebyggelse og sundhedsfremme i kommunerne? Det kommunale sundhedscenter - en vision Tre modeller for sundhedscentre Fordele og ulemper ved modellerne Konklusion 2. Hvilke udfordringer er der på sundhedsområdet I de kommende år? Sundhedsområdet præges i disse år af flere udviklingstendenser, der hver bidrager til at presse forebyggelse og sundhedsfremme stadig højere op på den sundhedspolitiske dagsorden. Det er i dette perspektiv, den kommunale sundhedsindsats skal ses. Den kan få væsentlig betydning for befolkningens sundhedstilstand, og løses opgaven ikke tilfredsstillende, vil det sætte resten af sundhedsvæsenet under et forstærket pres. Blandt de væsentligste udviklingstendenser skal nævnes: 2

3 Sygdomsmønstret præges af kroniske/ langvarige forløb Andelen af voksne danskere, der angiver at lide af en langvarig sygdom, forventes at stige fra cirka 34 % i 1987 til 44 % i en stigning fra 1,4 mio. personer i 1987 til cirka 2,1 mio. i Blandt de store folkesygdomme forventes især en stigning i hjertekarsygdomme, åndedrætssygdomme, diabetes samt astma og allergi, mens antallet med sygdomme i fordøjelsesorganer og urinveje forventes at falde En forbedring af diagnostiske og behandlingsmetoder af kroniske sygdomme vil være vigtig for øget livskvalitet og bedre overlevelse, men behandlingssucceser vil i sig selv øge behovet for patientrettet forebyggelse, herunder rehabilitering, fordi stadig flere skal leve i længere tid med kronisk sygdom, som det f.eks. er tilfældet med AIDS-patienter, hjertepatienter og kræftpatienter. Der bliver stadig flere ældre I de kommende år vil der blive stadig flere ældre, og de ældre vil komme til at udgøre en større andel af befolkningen Med alderen følger typisk øget sygdomsbelastning og nedsat funktionsevne og dermed øget efterspørgsel efter sundhedsydelser og kommunale ydelser i form af hjemmehjælp, hjemmesygepleje, hjælpemidler mv Stigningen i antallet af ældre vil ikke nødvendigvis blive modsvaret af en tilsvarende stigning i forbruget af disse ydelser. De ældres funktionsevne bliver nemlig bedre og bedre i disse år. For begge køn gælder, at de lever længere, samtidig med at de har færre år med funktionsbegrænsninger Den demografiske udvikling vil i sig selv øge behovet for forebyggelse og sundhedsfremme gennem hele livet med henblik på at bevare funktionsevne længst mulig i ældrebefolkningen. I EU-hvidbogen Sammen om sundhed: en strategi for EU peges således på sundhedsfremme i et aldrende Europa som en vigtig strategisk målsætning. 2 Den sociale ulighed i sundhed er voksende Forbedringerne i sundheden som følge af positive ændringer i levevaner - især rygning, kost og motion - slår hurtigere igennem i privilegerede befolkningsgrupper end i ressourcesvage grupper, som rummer mange borgere, som af personlige, etniske eller sociale forhold har svært ved at gennemføre ændringer i deres livsstil eller gennemføre og fastholde behandlingen af kroniske sygdomme 3 Uligheden viser sig i alle faser af sygdomsforløb for ressourcesvage befolkningsgrupper. De har 1) større eksponering for risikofaktorer i livsstil, arbejdsmiljø, bolig mv, og de har større risiko for 2) at udvikle sygdom, 3) langvarigt fravær, 4) udstødning af arbejdsmarkedet og 5) tidlig død De store dødsårsagsgrupper er kræft og hjertekarsygdomme. De tegner sig samtidig for cirka 60 % af den sociale ulighed i dødelighed 4. En forebyggende indsats i forhold til disse sygdomme vil på samme tid forbedre befolkningens middellevetid og reducere den sociale ulighed i sundhed væsentligt. Befolkningen ønsker forebyggelse og sundhedsfremme Interessen for sygdom og sundhed er vokset markant i stort set alle befolkningsgrupper. Befolkningen stiller krav om øget livskvalitet og funktionsevne 1 Statens Institut for Folkesundhed. Folkesundhedsrapporten, Kommissionen for de europæiske fællesskaber. Hvidbog. Sammen om sundhed: en trategi for EU KOM (2007) 630 endelig. 3 Sundhedsstyrelsen. Kronisk sygdom. Patient, sundhedsvæsen og samfund. Forudsætninger for det gode forløb. København: Sundhedsstyrelsen, Juel K, Sørensen J, Brønnum-Hansen H. Risikofaktorer og folkesundhed i Danmark. Statens Institut for Folkesundhed,

4 Tiltroen til betydningen af ens egen indsats for helbred og funktionsevne er ligeledes voksende. Patientrollen ændrer sig fra at være passiv modtager af sundhedsvæsenets ydelser til at blive medproducent af eget helbred Store grupper af befolkningen ændrer eller er motiverede for at ændre deres livsstil i en sundere retning 5 Sundhedsvæsenet skal for at imødekomme de ændrede holdninger til sundhed i befolkningen ikke kun satse på at øge kapaciteten af eksisterende tilbud. Der skal satses på en bred vifte af ydelser, der styrker patienternes handlekompetencer i forhold til deres helbred, herunder forebyggelse, rådgivning og information, sundhedsfremme og rehabilitering. Flere af disse tilbud findes allerede i varierende omfang i det eksisterende sundhedsvæsen, men der er på ingen måde tale om systematiske tilbud, som tilbydes alle patienter, for hvem det er relevant Disse tilbud er specielt vigtige for ressourcesvage befolkningsgrupper, som sundhedsvæsenet har svært ved at hjælpe inden for de nuværende rammer. I forhold til disse borgere kan de kommunale sundhedscentre derimod spille en vigtig rolle og dermed bidrage til at reducere den sociale ulighed i sundheden. Presset på sundhedssektoren vil stige i de kommende år Efterspørgslen efter de fleste sundhedsydelser er stigende både inden for det etablerede sundhedsvæsen og ikke mindst på det alternative marked for sundhedsydelser. Det gælder begge køn og stort set alle aldersgrupper Antallet af heldøgnsindlæggelser forventes at stige fra 2005 til 2020 med cirka til i alt 1,4 mio. indlæggelser. Antallet af ambulante kontakter forventes i samme periode at blive næsten det dobbelte og udgøre cirka 5 mio. i Sygehusene vil i stigende grad fokusere på deres kerneydelser: diagnostik, komplicerede undersøgelser og behandling. Indlæggelsesforløbene vil blive stadig mere komprimerede og kortere. Endvidere vil sygehusdriften blive samlet på stadig færre enheder. Det øger behovet for ydelser tættere på borgerne - specielt for borgere med kroniske sygdomme Almen praksis vil gennemgå en strukturrationalisering drevet af den omfattende aldersbetingede afgang af læger og det stigende antal konsultationer. Den nuværende praksisstruktur med mange solopraksis gør det vanskeligt at ansætte andet sundhedspersonale, som kan aflaste lægerne, og samtidig vanskeligt at sikre tilgang af nye læger, der ønsker at arbejde i et fagligt miljø med flere kolleger. Konklusion: De kommende års udvikling vil give kommunerne en central rolle i sundhedspolitikken og sundhedsvæsenet. Sundhedsfremme og forebyggelse kommer til at fylde stadig mere. Kommunernes indsatser vil kunne få væsentlig betydning for det samlede sundhedsvæsen i de kommende år. Sundhedsfremme og forebyggelse er ikke et øjeblikkeligt modelune, der vil blive nedprioriteret om nogle år. Der er tale om en grundlæggende tilpasning til et sygdomsmønster præget af kroniske forløb og dermed paradigmeskifte i vores sundhedspolitik. 2. Hvad sker der i øjeblikket inden for forebyggelse og sundhedsfremme i kommunerne? Med sundhedsloven af 2005 fik kommunerne ansvaret for forebyggelse og sundhedsfremme, og den efterfølgende udvikling viser, at kommunerne har taget opgaven til sig med stort politisk og fagligt engagement. Forløbet kan opdeles i en opbygningsfase, som ikke er afsluttet endnu, en konsolideringsfase, der lige er påbegyndt for de kommuner, der er kommet længst, og endelig en kommende driftsfase, hvor store dele af det forebyggende og sundhedsfremmende arbejde er i drift, og hvor samarbejdsrelationer og arbejdsdeling internt i kommunen og til eksterne samarbejdspartnere er afklarede og fungerer. 5 Region Midtjylland. Hvordan har du det? 6 Statens Institut for Folkesundhed. Folkesundhedsrapporten,

5 Opbygningsfasen Den første fase - opbygningsfasen siden har - naturligt nok - haft fokus på politikudvikling, etablering af de forvaltningsmæssige og udførende rammer, rekruttering af ledere og medarbejdere og igangsættelse af en lang række forebyggende og sundhedsfremmende aktiviteter. Det samlede indtryk af denne fase er, at kommunerne har prioriteret sundhedsområdet højt. Se box 1. Der har været megen politisk bevågenhed. Kommunerne har tilført området flere ressourcer, end de initialt fik overført fra stat og amterne. Mange kommuner har etableret sundhedscentre og opbygget forholdsvis store sundhedsafdelinger med særligt uddannet personale inden for folkesundhedsvidenskab og andre relevante discipliner. Der er igangsat en lang række forebyggelsesindsatser i skoler, daginstitutioner, arbejdspladser, sundhedscentre mv - i snit næsten 30 indsatser i en gennemsnitlig kommune 7 - ofte igangsat på baggrund af statslige puljemidler. Indsatserne er især centrere om kram-faktorerne (kost, rygning, alkohol og motion). Der har endvidere været stærkt fokus på den tværsektorielle forankring af forebyggelsen. Samlet set er der ingen tvivl om, at reformen har medført et markant løft af området, og bekymringer om, at amternes indsats på området ville gå til spilde, og at kommunerne ikke ville prioritere området, er gjort til skamme. Box 1. Kommunernes forebyggelses- og sundhedsfremme-indsats i foråret Sundhedsstyrelsen gennemførte i 2008 en undersøgelse, der viste: 69 % af alle kommuner har vedtaget en sundhedspolitik. De resterende kommuner er ved at udarbejde eller har planlagt at udarbejde en sundhedspolitik. Ingen kommuner har fravalgt at udarbejde en sundhedspolitik 40 % af kommunerne har oprettet et sundhedsudvalg, og 37 % har et social- og sundhedsudvalg. 43 % har oprettet en selvstændig sundhedsforvaltningsenhed, 34 % en social- og sundhedsforvaltning I undersøgelsen kan der ikke peges på nogen generel model for, hvordan det koordinerende, udviklende og udførende arbejde er organiseret. og det fremhæves, at det er vanskeligt at placere ansvaret for sundhedsfremme og forebyggelse et sted, da det udførende arbejde er forankret i flere forvaltninger 42 % af kommunerne har etableret et sundhedscenter, og 20 % har planer om at etablere et sundhedscenter. Konsolideringsfasen Den næste fase - konsolideringsfasen - bliver betydelig mere krævende og kompliceret end etableringsfasen. Opgaven kan med få ord formuleres således: kommunerne skal gøre det, der virker, og undlade at gøre det, der ikke virker kommunerne skal gøre det, de kan, og undlade at gøre det, de ikke kan kommunerne skal undlade at gøre, hvad andre kan gøre bedre. Konsolideringsfasen handler om indholdet af indsatserne og om at videreudvikle organiseringen, så den hele tiden er optimal i forhold til opgaverne. Forebyggelse og sundhedsfremme er et dynamisk udviklingsområde. Meget få indsatser er systematisk evaluerede med henblik på effekt. Der indhentes løbende ny videnskabelig indsigt, der skal omsættes i praksis, og endelig er udmøntningen af praktisk forebyggelse og sundhedsfremme kontekstafhængig. Det betyder, at indsatserne skal tilpasses lokale forudsætninger, og at man ikke uden videre kan overføre udenlandske eller erfaringer fra nogle kommuner til andre kommuner. Det forudsætter kompetencer hos medarbejderne, og det forudsætter udvikling af realistiske og valide monitorerings- og evalueringssystemer, der gør det muligt at vurdere, om de ønskede effekter opnås, og dermed også træffe kvalificerede beslutninger om det videre forløb. 7 Kommunernes Landsforening. Godt i gang - en kvantitativ undersøgelse af den kommunale forebyggende indsats i November Sundhedsstyrelsen. Kortlægning af kommunernes forebyggelses- og sundhedsfremmeindsats

6 Det er i denne fase, at de "hårde" spørgsmål skal besvares: Er der tilstrækkelig - om nogen - effekt af de nuværende indsatser? Når man på systematisk vis de rigtige målgrupper blandt borgerne, hvis behov for sundhedsydelser ikke dækkes andetsteds - eller giver man i realiteten et supplerende tilbud til borgere, der er dækket ind på anden vis? Hvorledes kan der udvikles en realistisk monitorering og evaluering af indsatserne, der gør det muligt at træffe kvalificerede beslutninger, om indsatsernes skal fortsætte, opprioriteres eller helt stoppe? Er samarbejdet med almen praksis og sygehusene udbygget? Har sundhedscentret de relevante tilbud i en kvalitet, der er enighed om blandt kommune, læger og sygehuse, og er informations-niveauet højt nok til at sikre en rationel visitation: Visiteres de rigtige borgere til de rigtige tilbud på det rigtige tidspunkt af alle læge/ sygehuse? Arbejdes der i praksis tværsektorielt med sundhed i alle forvaltninger med en fælles koordinering, - eller er der tale om et proforma-samarbejde afhængigt af ildsjæle i de enkelte forvaltninger? Har sundhedsafdelingen/ sundhedscentrene de nødvendige samarbejdsrelationer med de øvrige forvaltninger, der kan sikre fremdrift og sammenhæng - eller udvikler hver forvaltning sin praksis? Hvorledes sikres det, at ny viden og kompetencer spredes i kommunen, kort sagt hvorledes fastholdes dynamikken i indsatserne? Den kommunale organisering af forebyggelse og sundhedsfremme - herunder ikke mindst sundhedscentre - må måles ud fra, hvorledes disse spørgsmål håndteres. Understøtter organiseringen, at sundhedscentret er lærende, udviklingsorienteret, fleksibelt og interaktiv i forhold til alle aktørerne på sundhedsområdet - eller medfører organiseringen, at sundhedscentret bliver en konservativ niche, der lever sit eget liv? 3. Det kommunale sundhedscenter - en vision Forebyggelse og sundhedsfremme skal udføres i alle kommunens forvaltninger. De indgår hos alle i varierende omfang sundhedsmæssige aspekter som en del af deres kerneydelser. Sundhedsfremme og forebyggelse er derfor ikke kun en opgave for en sundhedsafdeling eller et sundhedscenter. Det forudsætter en kommunal sundhedspolitik med handlingsplaner, hvor hver forvaltnings bidrag til sundhedspolitikken er eksplicit, og hvor hver forvaltning faktisk integrerer sundhed i den daglige drift - ikke kun som en aktivitet, som kan fravælges efter eget ønske. Den overordnede prioritering og koordination af kommunens sundhedsindsats skal være en del af de normale politiske og administrative beslutningsprocesser, og den daglige drift skal klares af forvaltningerne. Der vil imidlertid være behov for koordinering på tværs - f.eks. af indsatser overfor overvægtige børn, alkohol, fysisk aktivitet - og der vil ikke mindst være behov for et fagligt miljø, der kan sikre, at arbejdet hele tiden udføres på det bedst mulige vidensgrundlag og dermed sikre dynamikken i sundhedsarbejdet. Denne dynamik drejer sig både om kvalitetssikring og udvikling af eksisterende indsatser og om introduktion af nye indsatser, der kræver nye samarbejdsrelationer inden og uden for kommunen. Både det interne samarbejde i kommunen mellem forvaltningerne og det eksterne samarbejde med det øvrige sundhedsvæsen forudsætter et fagligt miljø - eller kraftcenter. Kommunen skal råde over de fornødne kompetencer hos medarbejderne, og disse kompetencer skal samles på en sådan måde, at de overstiger en kritisk masse, således at der kan udvikles de fornødne synergier på tværs af de faglige discipliner. Det er ikke tilstrækkeligt, at kompetencerne er fordelt rundt hos enkelte medarbejdere i forskellige miljøer, hvor det ledelsesmæssige fokus ikke er på forebyggelse og sundhedsfremme, men på f.eks. drift af hjemmesygepleje eller sundhedspleje, jobcenter med sygefravær, lokal trafikplanlægning, lokal kulturpolitik osv. Det er derfor vigtigt, at kommunen har en organisation, hvis overordnede formål er at drive det forebyggende og sundhedsfremmende arbejde, og hvis resultater alene måles i forhold hertil. En sådan organisation er sundhedscentret. Visioner for sundhedscentret Sundhedscentret skal udgøre det faglige miljø inden for forebyggelse og sundhedsfremme, der kan arbejde på et evidensbaseret grundlag og bidrage til at sikre løbende (tvær)faglig kvalificering af kommunens indsatser. Det indebærer, at: 6

7 Sundhedscentret er den organisatoriske ramme, der sikrer den praktiske koordinering af kommunens borgerrettede og patientrettede forebyggende og sundhedsfremmende arbejde Sundhedscentret skal være et anerkendt, kendt og nemt tilgængeligt sundhedstilbud for borgerne Sundhedscentret skal samarbejde med det primære og sekundære sundhedsvæsen for at sikre sammenhængende behandlingsforløb. Det betyder, at det øvrige sundhedsvæsen skal have en klar opfattelse af, hvad sundhedscentret er, hvorledes arbejdsdelingen er, og hvorledes kommunikationen - herunder den itbaserede - kører Sundhedscentret skal samarbejde med lokalområdet idrætsforeninger, patient- og handicapforeninger, ældreorganisationer mv. om forebyggelse og sundhedsfremme Sundhedscentret skal være samarbejdspartner med regionen, Sundhedsstyrelsen, forskningsinstitutioner og lignende. 4. Tre modeller for sundhedscentre På trods af kommunalreformen har kommunerne stadig meget forskellige forudsætninger for at løfte de forebyggende og sundhedsfremmende opgaver. Befolkningsstørrelsen dikterer, hvor mange ressourcer der kan afsættes, herunder antallet af medarbejdere og deres kompetencer. Geografien stiller særlige krav, hvis der er store, tyndtbefolkede områder. Tilstedeværelsen af et sygehus giver særlige muligheder for samarbejde, og et nedlægningstruet sygehus giver særlig gode mulige for, at kommunen kan få nem adgang til velegnede fysiske rammer for et sundhedscenter. Disse forskellige vilkår gør det påkrævet, at der tænkes i forskellige modeller for sundhedscentre. Her skal peges på tre modeller for organiseringen af sundhedscentre: Det murstensløse sundhedscenter Det kommunale sundhedscenter Sundhedshuset Det murstensløse sundhedscenter Sundhedscentret er en mindre central enhed, der koordinerer det interne samarbejde i kommunen mellem de forskellige forvaltninger og samarbejder med regionen og de andre områder i kommunen, der varetager sundhedsopgaver f.eks. ældreområdet, genoptræning, tandplejen, misbrugsområdet, skolerne og sundhedsplejen. Enkelte mere driftsprægede opgaver kan være placeret i centret - eksempelvis administration af rygestopkurser eller Stanford-kurser for kroniske patienter om at lære at leve med sygdom. Centret er murstensløst i den forstand, at det består af et samarbejde af række kommunale enheder, der fysisk er placeret på forskellige lokaliteter. Det tværgående og koordinerende arbejde omfatter opgaver, som ikke kan uddelegeres til de forskellige forvaltninger, og som forudsætter særlige kompetencer. Som eksempler kan nævnes: Sikring af, at den samlede indsats er dækkende i forhold til kommunens sundhedspolitik Organisering og drift af netværk med nøglepersoner i andre forvaltninger Sundhedsprofiler - samarbejde med regionen, uddybende analyser af data fra sundhedsprofiler mv Sundhedskonsekvensvurderinger af beslutningsforslag til brug for byråd og udvalg Puljeansøgninger til Sundhedsstyrelsen, Sygekassernes helsefond, Satspuljen mv og design af forsøg og udviklingsprojekter 7

8 Tværgående kompetenceudvikling af frontmedarbejdere rundt omkring i kommunen (f.eks. kurser i den motiverende samtale med borgere om livsstilsændringer) Monitorering, kvalitetssikring og evalueringer af indsatserne Sundhedscentret vil typisk have medarbejdere af forskellig uddannelsesmæssig baggrund. Antallet vil først og fremmest afhænge af kommunens størrelse. Centret vil fysisk bestå af en række kontor- og mødelokaler. Der kommer ingen borgere i selve sundhedscentret. Ydelser til borgerne - f.eks. rygestop, patientskoler mv - gives lokalt på kommunens lokaliteter. Centret kan være en del af den centrale sundhedsafdeling, der varetager en række andre overordnede opgaver på sundhedsområdet, herunder medfinansieringen af de regionale sundhedsydelser og indgåelse af sundhedsaftaler med regionen. Sundhedscentret kan også udskilles som en selvstændig enhed. I en opbygningsfase kan det i nogen tilfælde være en fordel, at sundhedscentret er placeret tæt på beslutningstagere i kommunen. Det kommunale Sundhedscenter Sundhedscentret rummer ud over opgaverne i det murstensløse sundhedscenter også drift af de nye sundhedsopgaver (forebyggelse, sundhedsfremme, genoptræning, rehabilitering). Sundhedscentret rummer både den borgerrettede og patientrettede forebyggelse. Fordelene er bedre udnyttelse af personaleressourcer, idet medarbejdere kan indgå i begge typer forebyggelse, hvilket samtidig kan give en faglig synergi mellem de to former for forebyggelse. Sundhedscentret kan udbygges med de nærmest beslægtede etablerede kommunale sundhedsopgaver, f.eks. forebyggende hjemmebesøg og sundhedspleje. Andre beslægtede driftstunge kommunale opgaver såsom hjemmesygepleje, hjemmehjælp, ældreområdet, hjælpemidler mv bør ikke indgå i sundhedscentret - ej heller omvendt. Det indebærer en betydelig risiko for, at det ledelsesmæssige fokus ikke er på forebyggelse og sundhedsfremme, men på den daglige drift, herunder, budgetter, vagtplaner mv., dvs forhold som lederne bliver målt direkte på. Sundhedscentret kan tilbyde patientforeninger lokaler til møder og arrangementer og i øvrigt samarbejde om særlige tilbud, f.eks. hjerte- og KOL-rehabilitering eller motivationsgrupper for diabetespatienter. Det kan give gode muligheder for at udvikle samarbejdet mellem de lokale patientforeninger. Mange foreningers lokale kommitteer eller afdelinger er forholdsvis små, men ved at samarbejde kan man i fællesskab løfte større arrangementer og dermed styrke det samlede lokale arbejde. Sundhedscentret giver således foreningerne nye udfoldelsesmuligheder og mulighed for at organisere deres lokale arbejde mere systematisk, ligesom det socialt kan være en booster at mødes med andre foreningsrepræsentanter og i fællesskab løse en opgave. Centret vil fysisk bestå af reception, træningslokaler, køkken, kontorer, mødelokaler mv. Borgere vil daglig komme i centret for eksempel til patientskoler og rygestopkurser. Sundhedscentret kan have "udgående" indsatser andre steder i kommunen og dermed mindske transportproblemet for borgerne til og fra sundhedscentret. Sundhedscentret kan eventuelt have en mobil enhed - sundhedsbus -, der kører rundt i kommunen. Sundhedshuset Sundhedshuset rummer ud over opgaverne i det kommunale sundhedscenter også aktører fra primær- og sekundærsektoren. Aktører fra primærsektoren kan være praktiserende læge, psykolog, fysioterapeut, kiropraktor og fodterapeut. Det vil være vigtigt, at sundhedscentret alene inddrager aktører, som sygesikringen har overenskomst med. Man kunne overveje at invitere alternative behandlere med i sundhedscentret, men det vil skabe uklarhed om det faglige grundlag for sundhedscentret og dermed give anledning til uoverensstemmelser med det øvrige sundhedsvæsen. Fra sygehussektoren kan det være mindre ambulante sygehusfunktioner, der kan placeres decentralt som ambulatorier for medicinske, kirurgiske og fysiurgiske patienter, jordemoderklinik, laboratorieydelser og røntgen som eksempler. Specielt vil det være en fordel, hvis der etableres ambulatorier i sundhedshuset, hvor sygehusets 8

9 læger kommer jævnligt. Det kan sikre en direkte kontakt mellem læger og sundhedscentret og dermed styrke relationen - lægerne får konkret kendskab til, hvad sundhedscentret kan tilbyde og kan få tilbagemeldinger på de problemstillinger, der møder patienterne efter udskrivelse mv. Sundhedscentret får omvendt direkte adgang til den lægefaglige viden og de aktuelle behandlingsmetoder på sygehuset. Der vil dagligt komme borgere i centret til behandling og til rehabilitering og lignende. 5. Fordele og ulemper ved de tre modeller De tre modeller - det murstensløse sundhedscenter, det kommunale sundhedscenter og sundhedshuset - repræsenterer forskellige niveauer for samling af sundhedsopgaver, som udbydes i lokalområdet af kommunen, lokale foreninger, primær og sekundærsektoren. De tre modeller skal vurderes i forhold til, hvor godt de understøtter en virkeliggørelse af visionen om et sundhedscenter. Der er fordele og ulemper ved de tre modeller, og det er vigtigt at understrege, at mulighederne for at realisere modellerne er afhængige af lokale forudsætninger, herunder ikke mindst kommunernes økonomi, størrelse og geografi, og om de har et sygehus i forvejen. Det vil f.eks. være meget svært for en kommune, der ikke har et sygehus at få placeret sygehusopgaver som ambulatorier og laboratorium i et kommunalt sundhedscenter. Det kan derimod være muligt, hvis der i kommunen er et sygehus, der skal nedlægges, og man derfor står i en mere gunstig forhandlingsposition i forhold til regionen. De forskellige forudsætninger giver således forskellige muligheder. Det bør dog ikke skjules, at modellerne ikke kan sidestilles, og at alle modeller ikke er lige gode, men de kan være mere eller mindre optimale i forhold til de lokale vilkår. I forhold til visionen for et sundhedscenter vil sundhedshuset være den mest interessante, fordi den giver borgerne et samlet overskueligt sundhedstilbud, og den også giver de bedste samarbejdsmuligheder internt i kommunen og med eksterne samarbejdspartnere og dermed også de bedste muligheder for at udgøre et stærkt fagligt miljø. Særlig vigtigt er det, at samarbejdet med almen praksis kan blive styrket markant. Endelig vil sundhedshuset i det daglige blive brugt af mange borgere, ligesom patientforeningerne kan inddrages, hvilket vil give sundhedscentret et yderligere fodfæste i lokalsamfundet. Det skal understreges, at samarbejdet med de øvrige sundhedsaktører lettes af lokalefællesskabet, men sundhedscentret har jo på ingen måde nogen instruktionsbeføjelse i forhold til de øvrige aktører. Sundhedshuset stiller imidlertid store krav til bygningsmæssige faciliteter og dermed til økonomi. Den kommunale økonomi kan aflastes gennem et OPP- samarbejde med private investorer, men det forudsætter, at der er et markedsmæssigt økonomisk grundlag for opførelse af nye bygninger eller ombygninger af eksisterende bygninger, hvor en væsentlig del af arealerne kan udlejes til private. Hvorvidt dette grundlag er til stede, beror på lokale forhold. Det kan ydermere være en kompliceret proces at samle aktører fra primærsektoren, fordi deres økonomiske vilkår - herunder husleje - vil være meget forskellige, og fordi tidshorisonten for den enkelte aktør vil være forskellig. Viljen til at investere i nye lokaler til en dyrere husleje vil være omvendt relateret til, hvor længe der er til pensionsalderen for den enkelte læge. Det murstensløse sundhedscenter vil styrke sundhedsområdet, men ikke så meget som de andre modeller. Borgerne vil næppe bemærke sundhedscentret. Ydelserne vil være spredt i kommunen, hvilket kan gøre det vanskeligt at tegne en klar profil af det forebyggende og sundhedsfremmende arbejde i kommunen overfor de øvrige kommunale forvaltninger, læger og sygehuse. Det murstensløse sundhedscenter vil styrke samarbejdet på sundhedsområdet internt i kommunen og eksternt i forhold til almen praksis, sygehusene og lokale foreninger, men ikke så meget som det kommunale sundhedscenter og sundhedshuset, hvor der vil være lokalefællesskab med samarbejdspartnerne. Afhængig af de lokale muligheder fører en samlet vurdering til, at det kommunale sundhedscenter eller sundhedshuset vil være de modeller, der giver de bedste muligheder for at virkeliggøre den vision for et sundhedscenter, som er opstillet tidligere. 9

10 6. Konklusion Det er et stort fremskridt i forhold til tidligere, at kommunerne entydigt har fået til opgave at varetage det lokale forebyggende og sundhedsfremmende arbejde. Opgaven vil blive stadig vigtigere i de kommende år, blandt andet fordi antallet af ældre borgere og borgere med kronisk sygdom vil øges, hvilket igen vil øge presset på sundhedssektoren. En effektiv forebyggende indsats i kommunerne kan bidrage til at øge befolkningens sundhed og til at reducere presset på almen praksis og sygehusene. Kommunerne har taget imod de nye opgaver med stort engagement. Alle kommuner har igangsat en række indsatser, og mange har etableret sundhedscentre. I de kommende år forestår en konsolideringsfase med fokus på at sikre kvalitet og resultater. I denne besvarelse opstilles en vision om, at sundhedscentret skal udgøre det faglige miljø inden for forebyggelse og sundhedsfremme, der kan arbejde på et evidensbaseret grundlag og bidrage til at sikre løbende (tvær)faglig kvalificering af kommunens indsatser. Sundhedscentret skal endvidere være den organisatoriske platform, der kan understøtte samarbejde med de øvrige forvaltninger i kommunen, almen praksis og sygehusene, og lokalsamfundet med idrætsforeninger og patientforeninger. Der peges på tre modeller for sundhedscentre - det murstensløse sundhedscenter, det kommunale sundhedscenter og sundhedshuset. Mulighederne for at realisere modellerne vil være afhængige af lokale forudsætninger som økonomi, geografi, og om der er et sygehus i kommunen. Det konkluderes, at det kommunale sundhedscenter og sundhedshuset, hvor alle vigtige samarbejdspartnere indgår i et lokalefællesskab, giver de bedste muligheder for at virkeliggøre visionen om sundhedscentret. 10

Notat. Oplæg vedr. placering af sundhedscenter. Til: Sundhedsudvalget Vedrørende: Placering af Sundhedscenter Bilag: -

Notat. Oplæg vedr. placering af sundhedscenter. Til: Sundhedsudvalget Vedrørende: Placering af Sundhedscenter Bilag: - Notat Til: Sundhedsudvalget Vedrørende: Placering af Sundhedscenter Bilag: - Oplæg vedr. placering af sundhedscenter Behov for en samlet fysisk og organisatorisk ramme for målrettede sundhedstilbud i Hørsholm

Læs mere

Vision for Fælles Sundhedshuse

Vision for Fælles Sundhedshuse 21. februar 2014 Vision for Fælles Sundhedshuse Indledning Hovedstadsregionen skal være på forkant med at udvikle fremtidens sundhedsvæsen med borgeren og patienten i centrum og med fokus på kvalitet og

Læs mere

Sundhedsprofilen i Region Syddanmark. Formand for Sundhedsudvalget Lars Iversen (SF)

Sundhedsprofilen i Region Syddanmark. Formand for Sundhedsudvalget Lars Iversen (SF) 11-02-2011 Sundhedsprofilen i Region Syddanmark Formand for Sundhedsudvalget Lars Iversen (SF) Sundhedsloven prioriterer ikke! Forebyggelse og sundhedsfremme (Kapitel 35) 119. Kommunalbestyrelsen har ansvaret

Læs mere

BILAG 1 ANALYSE VEDR. ETABLERING AF SUNDHEDSCENTER I NORDFYNS KOMMUNE. Rammerne. Dato 25.09.2009

BILAG 1 ANALYSE VEDR. ETABLERING AF SUNDHEDSCENTER I NORDFYNS KOMMUNE. Rammerne. Dato 25.09.2009 BILAG 1 ANALYSE VEDR. ETABLERING AF SUNDHEDSCENTER I NORDFYNS KOMMUNE Dato 25.09.2009 Rammerne Sundhedslov: I forbindelse med kommunesammenlægningen overtog kommunerne ansvaret for sundhedsfremme og forebyggelse

Læs mere

Indstilling: Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller til Socialudvalget at anbefale over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

Indstilling: Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller til Socialudvalget at anbefale over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen Pkt.nr. 28 Forslag til etablering af sundhedscenter i Hvidovre Kommune 529535 Indstilling: Social og Sundhedsforvaltningen indstiller til Socialudvalget at anbefale over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

Læs mere

Norddjurs kommune vil være kendt som en sund kommune i bevægelse. I Norddjurs Kommune skal det sunde valg gøres til det lette valg

Norddjurs kommune vil være kendt som en sund kommune i bevægelse. I Norddjurs Kommune skal det sunde valg gøres til det lette valg Sundhedsafdelingen Sundhedsafdelingen er en forholdsvis ny afdeling, som har eksisteret i et års tid. Den består af en leder og 5 medarbejdere med forskellige uddannelsesbaggrunde samt erfaringer. Der

Læs mere

Sundhedspolitik. 25. januar 2007 Sundhed og Ældre

Sundhedspolitik. 25. januar 2007 Sundhed og Ældre Sundhedspolitik 25. januar 2007 Sundhed og Ældre Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Derfor en sundhedspolitik... 3 Hvad er sundhed?... 3 Det omfatter sundhedspolitikken... 4 Borgerrettet og patientrettet

Læs mere

Handleplan for sundhedspolitikken

Handleplan for sundhedspolitikken Social og Sundhed Sundhed og Forebyggelse Sagsnr. 95544 Brevid. 1172777 Ref. RABA Dir. tlf. 46 31 77 28 RasmusBaa@roskilde.dk Handleplan for sundhedspolitikken Sammenlignet med andre kommuner har Roskilde

Læs mere

Sundhedspolitik for borgerne i Esbjerg Kommune

Sundhedspolitik for borgerne i Esbjerg Kommune Sundhedspolitik for borgerne i Esbjerg Kommune 2011-2014 INDHOLD 2 Forord 3 Visioner og værdier 4 Udfordringer 5 Sundhed - en helhedsorienteret indsats 6 Sådan når vi målet 8 Implementering, evaluering

Læs mere

1. Resume Sammen om sundhed mere af det der virker er Aarhus Kommunes sundhedspolitik for 2015-2018.

1. Resume Sammen om sundhed mere af det der virker er Aarhus Kommunes sundhedspolitik for 2015-2018. Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Sundhed og Omsorg Dato 13. juni 2014 Aarhus kommunes Sundhedspolitik 1. Resume Sammen om sundhed mere af det der virker er Aarhus Kommunes sundhedspolitik

Læs mere

De kommunale sundhedspolitikker i Danmark - en kortlægning

De kommunale sundhedspolitikker i Danmark - en kortlægning Oktober 2007 Jr. nr. 1.2007.31 AKA/TDU/FKJ De kommunale sundhedspolitikker i Danmark - en kortlægning Udarbejdet af Anne Kristine Aarestrup, Tina Drud Due og Finn Kamper-Jørgensen Kortlægningen blev udarbejdet

Læs mere

DET BORGERNÆRE SUNDHEDSVÆSEN SUNDHEDSAFTALER

DET BORGERNÆRE SUNDHEDSVÆSEN SUNDHEDSAFTALER DET BORGERNÆRE SUNDHEDSVÆSEN SUNDHEDSAFTALER Louise Stage & Tine Skovgaard Københavns Kommune www.kk.dk Side 2 / Komite for helse og sosial i Bergen Kommunalreformen 2007 Kommunen del af sundhedsvæsnet

Læs mere

Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune. Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet

Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune. Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet Det overordnede udfordringsbillede på sundhedsområdet Større andel af

Læs mere

Mødesagsfremstilling. Social- og Sundhedsudvalget

Mødesagsfremstilling. Social- og Sundhedsudvalget Mødesagsfremstilling Social- og Sundhedsforvaltningen Social- og Sundhedsudvalget ÅBEN DAGSORDEN Mødedato: 15-09-2009 Dato: 28-08-2009 Sag nr.: KB 164 Sagsbehandler: Mette Kaltoft Kompetence: Fagudvalg

Læs mere

Sammenhængende patientforløb og behov for tværsektoriel informationsdeling i et sundhedscenter

Sammenhængende patientforløb og behov for tværsektoriel informationsdeling i et sundhedscenter Sammenhængende patientforløb og behov for tværsektoriel informationsdeling i et sundhedscenter Ane Friis Bendix Sundhedschef, Frederiksberg Kommune Klip fra Sundhedsloven 2 Loven skal opfylde behovet for:

Læs mere

Formand for Sundhedsudvalget

Formand for Sundhedsudvalget Formand for Sundhedsudvalget Lars Iversen (SF) 1 Hvad er Hørsholm for en kommune? Hørsholm Lolland Antal borgere/ Størrelse Gennemsnitsindtægt for 15+ år Andel med videregående uddannelse af arbejds styrken

Læs mere

Mental sundhed er et relativt nyt fokusområde indenfor forebyggelse og sundhedsfremme og i KL-notatet fra 2009, fremgår det at:

Mental sundhed er et relativt nyt fokusområde indenfor forebyggelse og sundhedsfremme og i KL-notatet fra 2009, fremgår det at: Mulige emnefelter inden for Sundhedsudvalgets ressort På Sundhedsudvalgets område foreslår administrationen, at prioriteringsdrøftelserne frem mod de maksimalt tre konkrete mål tager i følgende temaer:

Læs mere

Projekt Kronikerkoordinator.

Projekt Kronikerkoordinator. Ansøgning om økonomisk tilskud fra puljer i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse til forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom i perioden 2010 2012. Dato 18.9.2009 Projekt Kronikerkoordinator.

Læs mere

Region Hovedstaden. Forebyggelses- politik

Region Hovedstaden. Forebyggelses- politik Region Hovedstaden Forebyggelses- politik 24. juni 2008 Baggrund Regionsrådet har i de sundhedspolitiske hensigtserklæringer besluttet at udarbejde en forebyggelsespolitik, der skal være retningsgivende

Læs mere

Sundhed med alle. Fredericias sundhedspolitik gældende fra 2012

Sundhed med alle. Fredericias sundhedspolitik gældende fra 2012 Sundhed med alle Fredericias sundhedspolitik gældende fra 2012 Endeligt udkast forelagt Byrådet April 2012 Forord Denne sundhedspolitik afløser Fredericia Kommunes første sundhedspolitik. Med den første

Læs mere

Godkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009

Godkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009 Strategi for kronisk syge i Godkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009 1 Indholdsfortegnelse 1 BAGGRUND 3 STRUKTURER, OPGAVER OG SAMARBEJDE 3 SVENDBORG KOMMUNES VÆRDIER 4 2 FORMÅLET

Læs mere

Sundhedscentre i Danmark

Sundhedscentre i Danmark 9. Januar 2009 Tina Due Baggrund for rapporten Kommunalreformen Sundhedscentre betragtes som en mulig organisatorisk ramme for de nye kommunale sundhedsopgaver Rammerne om indsatsen kan tilrettelægges

Læs mere

Styrkelse af sundhedstilbud til borgere i Svendborg Kommune

Styrkelse af sundhedstilbud til borgere i Svendborg Kommune Styrkelse af sundhedstilbud til borgere i Svendborg Kommune I Danmarks ses stigende sundhedsudfordringer, som sammen med nye krav og retningslinjer fra flere sider stiller større krav til kommunernes arbejde

Læs mere

Budget 2016-19 Budgetområde 621 Sundhed

Budget 2016-19 Budgetområde 621 Sundhed Indledning Kommunalreformen har betydet, at kommunen er blevet en del af det samlede sundhedsvæsen med ansvar for aktiviteter inden for vederlagsfri fysioterapi, aktivitetsbestemt medfinansiering af det

Læs mere

Sundhed med alle FREDERICIAS SUNDHEDSPOLITIK FREDERICIAS SUNDHEDSPOLITIK

Sundhed med alle FREDERICIAS SUNDHEDSPOLITIK FREDERICIAS SUNDHEDSPOLITIK Sundhed med alle FREDERICIAS SUNDHEDSPOLITIK FREDERICIAS SUNDHEDSPOLITIK Godkendt i Byrådet den 16. april 2012 2 3 Forord Indholdsfortegnelse Denne sundhedspolitik afløser Fredericia Kommunes første sundhedspolitik

Læs mere

Strategien for den sammenhængende indsats på forebyggelses- og sundhedsfremmeområdet.

Strategien for den sammenhængende indsats på forebyggelses- og sundhedsfremmeområdet. Sundhedsstyrelsens konference: Sundhedsaftalerne arbejdsdeling, sammenhæng og kvalitet Axelborg den 2. november 2007. Strategien for den sammenhængende indsats på forebyggelses- og sundhedsfremmeområdet.

Læs mere

Flere skal bevare tilknytningen til uddannelse og arbejde til trods for sygdom hvordan kan sundhedsvæsenet bidrage til det?

Flere skal bevare tilknytningen til uddannelse og arbejde til trods for sygdom hvordan kan sundhedsvæsenet bidrage til det? 25. oktober 2016 Flere skal bevare tilknytningen til uddannelse og arbejde til trods for sygdom hvordan kan sundhedsvæsenet bidrage til det? Manglende tilknytning til uddannelse og arbejdsmarked er forbundet

Læs mere

Sundhedstrategi og Sundhedscenter - erfaringer fra Herlev kommune

Sundhedstrategi og Sundhedscenter - erfaringer fra Herlev kommune Sund i Brøndby hele livet Kick-off møde, torsdag den 13. oktober 2005 He rle v Kommune Sundhedstrategi og Sundhedscenter - erfaringer fra Herlev kommune Afdelingschef, Ph.D. Per Antoft Herlev kommunes

Læs mere

Er der styr på hygiejnen? Nina Gath, konsulent Eva M. Burchard, konsulent

Er der styr på hygiejnen? Nina Gath, konsulent Eva M. Burchard, konsulent Er der styr på hygiejnen? Nina Gath, konsulent Eva M. Burchard, konsulent Program Er der styr på hygiejnen? Odense den 25.2.2014 Forebyggelsespakken om 10:00 Velkomst og introduktion til dagen og morgenkaffe

Læs mere

Budget 2016 Social og Sundhedsudvalget

Budget 2016 Social og Sundhedsudvalget Side 1 af 1 Beskrivelse af sundheds- og forebyggelsesområdet: Rammebetingelser Rammer og målsætninger for monitorering og opfølgning af indsatser på sundhedsområdet tager udgangspunkt i 5 hovedområder:

Læs mere

Udvalgsplan Velfærds- og Sundhedsudvalget. Web udgave VELFÆRD OG SUNDHED

Udvalgsplan Velfærds- og Sundhedsudvalget. Web udgave VELFÆRD OG SUNDHED Udvalgsplan 2014-2017 Velfærds- og Sundhedsudvalget VELFÆRD OG SUNDHED Forord Velfærds- og Sundhedsudvalget ønsker, at børn, unge og voksne i Horsens Kommune skal leve gode og aktive liv. Horsens Kommune

Læs mere

Mål og Midler Sundhedsområdet

Mål og Midler Sundhedsområdet Fokusområder i 2014 Overskriften for fokus i 2014 er konsolideringen og fortsat udvikling af det nære sundhedsvæsen med sigte på et kommunalt sundhedsvæsen som et kompetent tredje ben i trekanten bestående

Læs mere

2008/1 BSF 67 (Gældende) Udskriftsdato: 28. maj 2016

2008/1 BSF 67 (Gældende) Udskriftsdato: 28. maj 2016 2008/1 BSF 67 (Gældende) Udskriftsdato: 28. maj 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 16. december 2008 af Karl H. Bornhøft (SF), Özlem Sara Cekic (SF), Jonas Dahl (SF) og Ole Sohn (SF)

Læs mere

Kort udgave af rapporten Sundhedsfremme og forebyggelse i Struer Kommune

Kort udgave af rapporten Sundhedsfremme og forebyggelse i Struer Kommune Sundhedsafdelingen Lene Stokholm Jensen E-mail lsj@struer.dk Tlf. 96 84 84 25 Dato: 1. februar 2007 J.nr.: 17-1-04 1/12 Kort udgave af rapporten Sundhedsfremme og forebyggelse i Struer Kommune 2/12 Kommunerne

Læs mere

Fremtidens sundhedsindsats i kommunerne med fokus på børn og unge. Konsulent Nina Gath Center for Social og Sundhed, KL

Fremtidens sundhedsindsats i kommunerne med fokus på børn og unge. Konsulent Nina Gath Center for Social og Sundhed, KL Fremtidens sundhedsindsats i kommunerne med fokus på børn og unge Konsulent Nina Gath Center for Social og Sundhed, KL Sundhedsspor og velfærdsspor Den brede dagsorden Sundhedsaftaler Forebyggelsespakker

Læs mere

Norddjurs Kommune. Analyse af muligheder for etablering af sundhedscenter/sundhedscentre. Norddjurs Kommune. 9. marts 2009

Norddjurs Kommune. Analyse af muligheder for etablering af sundhedscenter/sundhedscentre. Norddjurs Kommune. 9. marts 2009 Norddjurs Kommune Analyse af muligheder for etablering af sundhedscenter/sundhedscentre i Norddjurs Kommune 9 marts 2009 COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22

Læs mere

Gladsaxe Kommunes Strategi for lighed i sundhed

Gladsaxe Kommunes Strategi for lighed i sundhed Gladsaxe Kommunes Strategi for lighed i sundhed Indhold Indledning... 2 Målgruppe... 2 Vision... 2 Pejlemærker... 3 Udmøntning... 4 Indsatser... 4 Opfølgning... 6 Indledning Social ulighed i sundhed beskriver

Læs mere

CENTRALE SUNDHEDSAFTALE- INDSATSER PÅ OMRÅDET FOR FORE- BYGGELSE

CENTRALE SUNDHEDSAFTALE- INDSATSER PÅ OMRÅDET FOR FORE- BYGGELSE 25-11-2015 CENTRALE SUNDHEDSAFTALE- INDSATSER PÅ OMRÅDET FOR FORE- BYGGELSE Baggrundsnotat til Sundhedskoordinationsudvalgets temadrøftelse om forebyggelse den 9. december 2015 Baggrund Et afgørende aspekt

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2015

SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2 SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Forord... 4 Vision, mål og værdier... 5 Sundhed og trivsel blandt udsatte borgere... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale

Læs mere

Økonomiske konsekvenser vedrørende sundhedscenter/sundhedscentre

Økonomiske konsekvenser vedrørende sundhedscenter/sundhedscentre Dato: 3.4 2009 Reference: PH, KKN Direkte telefon: 89591005, 89591006 E-mail: Journalnr.: 08 17809 Økonomiske konsekvenser vedrørende sundhedscenter/sundhedscentre I forbindelse med etablering og flytning

Læs mere

side 1 Åbent referat for Sundhedsudvalgets møde den kl. 16:15 Mødelokale 2, Kerteminde Rådhus Tilgår pressen

side 1 Åbent referat for Sundhedsudvalgets møde den kl. 16:15 Mødelokale 2, Kerteminde Rådhus Tilgår pressen side 1 Åbent referat for Sundhedsudvalgets møde den 10.04.2008 kl. 16:15 Mødelokale 2, Kerteminde Rådhus Tilgår pressen side 2 Indholdsfortegnelse: 67. Forslag til grundaftaler... 3 68. Patientrettetforebyggelse

Læs mere

SKIVEKOMMUNE Budget 2013. 9. Sundhedsudvalget

SKIVEKOMMUNE Budget 2013. 9. Sundhedsudvalget 9. Sundhedsudvalget 87 88 9. Sundhedsudvalget Budget 2013, Drift: U/I Budget 2013 81 Aktivitetsbestemt medfinans. af sundhedsvæsenet U 161.062.000 82 Kommunal genoptræning og vedligeh. træning U 15.007.000

Læs mere

Regionernes nære sundhedstilbud/ Det hele sundhedsvæsen

Regionernes nære sundhedstilbud/ Det hele sundhedsvæsen Regionernes nære sundhedstilbud/ Det hele sundhedsvæsen Regionernes vision for et helt og sammenhængende sundhedsvæsen Regionerne er meget mere end sygehuse Regionerne er også en række nære sundhedstilbud:

Læs mere

SUNDHED I KOMMUNEN - nye opgaver og muligheder

SUNDHED I KOMMUNEN - nye opgaver og muligheder SUNDHED I KOMMUNEN - nye opgaver og muligheder Indhold De nye opgaver Kommunen kan og skal gøre en forskel Folkesygdomme skal forebygges Borgerne skal have tilbud Sundhed er skævt fordelt Sundhed går på

Læs mere

Hvorfor en vision om fælles sundhed?

Hvorfor en vision om fælles sundhed? Hvorfor en vision om fælles sundhed? Hvad skal Region Syddanmark og kommunerne i regionen være kendt for når det gælder borgernes sundhed? Hvordan skal borgerne opleve behandling og omsorg i kommuner,

Læs mere

Kommuneklynge Midt: Forslag til temaer i fælleskommunalt strategipapir på sundhedsområdet

Kommuneklynge Midt: Forslag til temaer i fælleskommunalt strategipapir på sundhedsområdet Dato: 19-02-2016 Ref.: J.nr.: ninag 29.30.00-A00-2-16 Kommuneklynge Midt: Forslag til temaer i fælleskommunalt strategipapir på sundhedsområdet 1. Baggrund Kommunerne i Kommuneklynge Midt mener, at et

Læs mere

Hvordan kan sundhedsprofilerne bruges i forebyggelsesarbejdet?

Hvordan kan sundhedsprofilerne bruges i forebyggelsesarbejdet? Hvordan kan sundhedsprofilerne bruges i forebyggelsesarbejdet? KONFERENCE OM SUNDHEDSPROFIL 2013 Region Nordjylland og de nordjyske kommuner, 17. marts 2014 Tine Curtis, centerchef Adj. professor, Syddansk

Læs mere

Et sammenhængende sundhedsvæsen med borgeren i centrum

Et sammenhængende sundhedsvæsen med borgeren i centrum Sundhed en fælles opgave Sundhedsaftalen 2010-2014 Indledning Kommunalbestyrelserne i de 17 kommuner og Region Sjælland ønsker med denne aftale at sætte sundhed som en fælles opgave på dagsordenen i såvel

Læs mere

UDKAST TIL SUNDHEDSPOLITIK Dato 19.08.2008

UDKAST TIL SUNDHEDSPOLITIK Dato 19.08.2008 UDKAST TIL SUNDHEDSPOLITIK Dato 19.08.2008 Forord Som følge af kommunalreformen og i forbindelse med at den nye Sundhedslov trådte i kraft, fik Nordfyns kommune den 1. januar 2007 ansvar for det forebyggende

Læs mere

SUNDHED MED ALLE FREDERICIAS SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHED MED ALLE FREDERICIAS SUNDHEDSPOLITIK SUNDHED MED ALLE FREDERICIAS SUNDHEDSPOLITIK Opdateret maj 2015 2 SUNDHED MED ALLE Fredericias sundhedspolitik Forord I Fredericia vil vi sundhed med alle. Det betyder, at alle borgere skal have mulighed

Læs mere

Odder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008

Odder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008 Odder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008 Vores vision er, at en sund livsførelse i 2020 er det naturlige valg for borgerne i Odder Kommune. Der vil være stor trivsel, livskvalitet og livsglæde blandt borgerne

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2015

SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2 SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Sundhed og trivsel blandt udsatte borgere... 7 Sundhed og trivsel blandt børn

Læs mere

Aktivitetsbeskrivelse, budget

Aktivitetsbeskrivelse, budget Titel Vederlagsfri fysioterapi Nr.: 621-01 Kommunen overtog den 1. august 2008 myndighedsansvaret for vederlagsfri fysioterapi til personer med svært fysisk handikap. Den vederlagsfri fysioterapi tilbydes

Læs mere

Organisering af forebyggelse Kjeld Møller Pedersen Syddansk Universitet

Organisering af forebyggelse Kjeld Møller Pedersen Syddansk Universitet Arbejds-og Miljømedicinsk Årsmøde 20. april 2007, Nyborg Organisering af forebyggelse Kjeld Møller Pedersen Syddansk Universitet Kommunalreformen og det forebyggende arbejde 1. Kommunerne er blevet hovedaktør

Læs mere

Forord. Claus Omann Jensen Borgmester

Forord. Claus Omann Jensen Borgmester Sundhedspolitik Forord Randers Kommune har fokus på vækst i sundhed og ønsker med denne sundhedspolitik at sætte rammerne for kommunens sundhedsarbejde i de kommende år. Byrådets visioner for sundhedsområdet

Læs mere

Arbejdsvisioner for samarbejde med Ringsted Kommune om fælles sundhedsindsats

Arbejdsvisioner for samarbejde med Ringsted Kommune om fælles sundhedsindsats Side 1 Arbejdsvisioner for samarbejde med Ringsted Kommune om fælles sundhedsindsats Resume 17. april 2012 Brevid: 1601938 Primær Sundhed Alléen 15 4180 Sorø Tlf.: 70 15 50 00 Dir.tlf.: 57 87 56 40 primaersundhed

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD Sammen om sundhed FORORD SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN I Assens Kommune vil vi sætte spot på sundheden og arbejde målrettet for udvikling, fremgang og livskvalitet for alle. Vi vil løfte sundheden. Derfor

Læs mere

Proces på sundhedsområdet Det nære sundhedsvæsen

Proces på sundhedsområdet Det nære sundhedsvæsen Det nære sundhedsvæsen v/beskæftigelses-, social- og sundhedsdirektør Jesper Hosbond Jensen Økonomiaftalen for 2013 KL s udspil og anbefalinger Processen Uddrag af den politiske sundhedsaftale i Nordjylland

Læs mere

Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland

Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland NOTAT Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland Baggrund Målet med opfølgningsprocessen på sundhedsområdet er at nå frem til en fælles forpligtelse mellem kommunerne om,

Læs mere

Den kommunale del af administrative styregruppe for Sundhedsaftaler. Den 10.marts 2010

Den kommunale del af administrative styregruppe for Sundhedsaftaler. Den 10.marts 2010 Den kommunale del af administrative styregruppe for Sundhedsaftaler. Den 10.marts 2010 Oplæg til temaer i en politisk sundhedsaftale mellem kommunerne og Region Sjælland Baggrund: Senest januar 2011 skal

Læs mere

Handleplan for kommunal medfinansiering.

Handleplan for kommunal medfinansiering. Handleplan for kommunal medfinansiering. 1) Indledning Vejen Kommune har siden 2009 investeret i projekter og indsatser for at reducere uhensigtsmæssige genindlæggelser forebyggende indlæggelser uhensigtsmæssige

Læs mere

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget 5. september 2014 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive

Læs mere

Sorø Kommune fremsender hermed ansøgning bilagt projektbeskrivelse til puljen vedr. forløbsprogrammer.

Sorø Kommune fremsender hermed ansøgning bilagt projektbeskrivelse til puljen vedr. forløbsprogrammer. Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Kontoret for Regional Sundhed Att. Lone Vicki Petersen Sorø Kommune Fagcenter Sundhed Rådhusvej 8 4180 Sorø T 5787 6000 F 5787 7100 soroekom@soroe.dk www.soroe.dk

Læs mere

N O T A T Sag nr. 08/2538 Dokumentnr /13. En sund befolkning

N O T A T Sag nr. 08/2538 Dokumentnr /13. En sund befolkning N O T A T En sund befolkning 15-03-2013 Sag nr. 08/2538 Dokumentnr. 10904/13 I dette notat præsenteres regionernes bidrag til at øge danskerne middellevetid gennem en målrettet indsats mod de mest udsatte

Læs mere

En sådan proces kræver både konkrete politiske målsætninger, som alle kommuner forpligter sig på, og et samarbejde med regionen.

En sådan proces kræver både konkrete politiske målsætninger, som alle kommuner forpligter sig på, og et samarbejde med regionen. N O TAT Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland Baggrund Målet med opfølgningsprocessen på sundhedsområdet er at nå frem til en fælles forpligtelse mellem kommunerne

Læs mere

Med kurs mod fremtidens sundhedsvæsen

Med kurs mod fremtidens sundhedsvæsen N O T A T 06-06-2006 Med kurs mod fremtidens sundhedsvæsen Regionerne har sat kurs mod et sundhedsvæsen i international front Visionen er at fremtidssikre sundhedsvæsenet til gavn for den danske befolkning

Læs mere

Morsø Kommunes Sundhedspolitik

Morsø Kommunes Sundhedspolitik Morsø Kommunes Sundhedspolitik Vedtaget i kommunalbestyrelsen 28. januar 2008 2008 Morsø Kommunes sundhedspolitik vedtaget i kommunalbestyrelsen 28. januar Indhold Forord side 1 Sundheden i Morsø Kommune

Læs mere

Indstilling. Til Århus Byråd via Magistraten Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg. Den 25. januar 2006. Århus Kommune

Indstilling. Til Århus Byråd via Magistraten Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg. Den 25. januar 2006. Århus Kommune Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg Den 25. januar 2006 1. Resume Med strukturreformen får kommunerne et større ansvar for forebyggelse og sundhedsfremme

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK -ET FÆLLES ANLIGGENDE FOR HELE HELSINGØR KOMMUNE. Vores vej // Sundhedspolitik // Side 1

SUNDHEDSPOLITIK -ET FÆLLES ANLIGGENDE FOR HELE HELSINGØR KOMMUNE. Vores vej // Sundhedspolitik // Side 1 SUNDHEDSPOLITIK -ET FÆLLES ANLIGGENDE FOR HELE HELSINGØR KOMMUNE EN DEL AF VORES VEJ - SAMLEDE POLITIKKER I HELSINGØR KOMMUNE Vores vej // Sundhedspolitik // Side 1 SUNDHEDSPOLITIK - ET FÆLLES ANLIGGENDE

Læs mere

gladsaxe.dk Sundhedspolitik

gladsaxe.dk Sundhedspolitik gladsaxe.dk Sundhedspolitik 2012-2015 Gladsaxe Kommune skal være en sund kommune Gladsaxe Kommune vil være kendt for at skabe sunde rammer, som gør det nemmere for borgerne at træffe sunde valg, og som

Læs mere

Ældrepolitik. Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013

Ældrepolitik. Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 Ældrepolitik l Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 Forord Fremtiden byder på nye udfordringer inden for ældreområdet og de mest markante er, at der bliver flere ældre og flere demente, hvoraf en

Læs mere

Det sunde liv i den sunde kommune

Det sunde liv i den sunde kommune sund FrederiksSUND Det sunde liv i den sunde kommune Frederikssund Kommune Januar 2008 Grafisk produktion: Prinfoparitas A/S Forord Frederikssund Kommune skal være en sund kommune at leve, bo og arbejde

Læs mere

ALLERØD KOMMUNE SUNDHEDSPOLITIK ALLERØD KOMMUNE

ALLERØD KOMMUNE SUNDHEDSPOLITIK ALLERØD KOMMUNE ALLERØD KOMMUNE SUNDHEDSPOLITIK ALLERØD KOMMUNE 2017-2020 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Forord... 3 Indledning... 4 Vision... 5 Værdigrundlag... 5 kens indsatsområder... 6 1. Trivsel og

Læs mere

Forord: Fra visionære ord til sund handling 3 Hvad skal vi med en ny sundhedspolitik? 4 Sundhedspolitisk vision 5 Bærende principper 6

Forord: Fra visionære ord til sund handling 3 Hvad skal vi med en ny sundhedspolitik? 4 Sundhedspolitisk vision 5 Bærende principper 6 SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 2 Forord: Fra visionære ord til sund handling 3 Hvad skal vi med en ny sundhedspolitik? 4 Sundhedspolitisk vision 5 Bærende principper 6 1. Forebyggelse tidligt i livet 8 2. Røgfri

Læs mere

Noter vedrørende: Dato: 15. september Koordinator af forløbsprogrammer til styrket indsats for patienter med kronisk sygdom i Dragør Kommune.

Noter vedrørende: Dato: 15. september Koordinator af forløbsprogrammer til styrket indsats for patienter med kronisk sygdom i Dragør Kommune. Dragør Kommune Udviklingskonsulenterne Side nr. 1 Projektbeskrivelse 1 Projekttitel Koordinator af forløbsprogrammer til styrket indsats for patienter med kronisk sygdom i Dragør Kommune. 2 Baggrund Dragør

Læs mere

NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE

NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE Børne- og Velfærdsforvaltningen Sundheds- og Bestillerafdelingen Sagsbehandler: Ronnie Fløjbo 07-02-2013/rof Sag: 13/5906 Forvaltningens bemærkninger til Politiske målsætninger på

Læs mere

Sundhedsaftalen i Faaborg Midtfyn Kommune Første møde i implementeringsgruppe 22/ Sundhed og Omsorg Graabjergvej 3A, 5856 Ryslinge

Sundhedsaftalen i Faaborg Midtfyn Kommune Første møde i implementeringsgruppe 22/ Sundhed og Omsorg Graabjergvej 3A, 5856 Ryslinge Sundhedsaftalen 2015 18 i Faaborg Midtfyn Kommune Første møde i implementeringsgruppe 22/1 2016 1 Tredje generation 2001-14 2007-10 2 Selve aftalen Politisk del Målsætninger Udviklingsafsnit Administrativ

Læs mere

SKIVEKOMMUNE Budget 2014. 9 Sundhedsudvalget

SKIVEKOMMUNE Budget 2014. 9 Sundhedsudvalget 9 Sundhedsudvalget 85 86 9.1 Sundhedsområdet Budget 2014, Drift: U/I Budget 2014 81 Aktivitetsbestemt medfinans. af sundhedsvæsenet U 161.917.000 82 Kommunal genoptræning og vedligeh. træning U 14.548.000

Læs mere

CENTER FOR FOREBYGGELSE I PRAKSIS

CENTER FOR FOREBYGGELSE I PRAKSIS CENTER FOR FOREBYGGELSE I PRAKSIS NOVEMBER 2016 CENTER FOR FOREBYGGELSE I PRAKSIS STRATEGI STRATEGI 2 Center for forebyggelse i praksis - Strategi INDLEDNING Med denne strategi for Center for Forebyggelse

Læs mere

Foreløbig skitse af indhold i et Center for Sundhed i Svendborg Kommune

Foreløbig skitse af indhold i et Center for Sundhed i Svendborg Kommune Foreløbig skitse af indhold i et Center for Sundhed i Svendborg Kommune Baggrund Forventningerne og behovene for kommunale tilbud der kan styrke borgerens evne til at håndtere egen sundhed er steget de

Læs mere

Samarbejde mellem regionerne og Patientforum om indsatsen på sundhedsområdet. - Udarbejdet af Patientforum og Danske Regioner. 8.

Samarbejde mellem regionerne og Patientforum om indsatsen på sundhedsområdet. - Udarbejdet af Patientforum og Danske Regioner. 8. 8. juni 2006 Samarbejde mellem regionerne og Patientforum om indsatsen på sundhedsområdet - Udarbejdet af Patientforum og Danske Regioner Baggrund og formål Sundhedsvæsenet skal rumme at patienter er hele

Læs mere

Udkast til skabelon til Sundhedspolitik Fase 2

Udkast til skabelon til Sundhedspolitik Fase 2 Udkast til skabelon til Sundhedspolitik Fase 2 01. november 2007 Sundhedsafdelingen i Norddjurs Kommune 1 Introduktion Kommunalbestyrelsen godkendte på sit møde den 3. juli 2007 en overordnet sundhedspolitisk

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

Rubrik. Sundhed og trivsel for børn og unge i alderen 0-30 år. Sundhedsfremme- og forebyggelsesstrategi for perioden 2014-2017

Rubrik. Sundhed og trivsel for børn og unge i alderen 0-30 år. Sundhedsfremme- og forebyggelsesstrategi for perioden 2014-2017 Rubrik Sundhed og trivsel for børn og unge i alderen 0-30 år Sundhedsfremme- og forebyggelsesstrategi for perioden 2014-2017 Social og Sundhed Side 1 af 8 Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 3 VISION...

Læs mere

BYRÅDET. sundhedspolitik. netværksdannelse og social kapital sundhed på. kost fysisk aktivitet socialt udsatte

BYRÅDET. sundhedspolitik. netværksdannelse og social kapital sundhed på. kost fysisk aktivitet socialt udsatte BYRÅDET sundhedspolitik kost fysisk aktivitet socialt udsatte netværksdannelse og social kapital sundhed på arbejdspladsen Forord Det er en stor glæde at præsentere Sundhedspolitik for Odsherred Kommune.

Læs mere

KKR Syddanmarks sundhedspolitiske visioner

KKR Syddanmarks sundhedspolitiske visioner KKR Syddanmarks sundhedspolitiske visioner sammen om borgernes sundhedsvæsen 2025 INDLEDNING De syddanske borgere skal i fremtiden opleve et endnu stærkere nært og sammenhængende sundhedsvæsen, som de

Læs mere

Debatoplæg. Vision om fælles sundhed. Sundhedskoordinationsudvalget Region Syddanmark og de 22 kommuner

Debatoplæg. Vision om fælles sundhed. Sundhedskoordinationsudvalget Region Syddanmark og de 22 kommuner Debatoplæg Vision om fælles sundhed Sundhedskoordinationsudvalget Region Syddanmark og de 22 kommuner Hvorfor en vision om fælles sundhed? Hvad skal Region Syddanmark og kommunerne i regionen være kendt

Læs mere

Sundhedspolitik 2006-2010

Sundhedspolitik 2006-2010 Sundhedspolitik 2006-2010 Vedtaget xxx2007 1 Sundhedspolitik for Assens Kommune Pr. 1. januar 2007 har kommunen fået nye opgaver på sundhedsområdet. Kommunen får blandt andet hovedansvaret i forhold til

Læs mere

Sammen om sundhed Rødovre Kommunes Sundhedspolitik

Sammen om sundhed Rødovre Kommunes Sundhedspolitik Sammen om sundhed Rødovre Kommunes Sundhedspolitik (billeder og layout tilføjes senere) Side 1 af 14 Forord Sundhed er mere end gulerødder og løbeture sundhed handler om trivsel og om at kunne leve og

Læs mere

Programevaluering af 28 puljeprojekter om forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom

Programevaluering af 28 puljeprojekter om forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom Programevaluering af 28 puljeprojekter om forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom 2010-2012 Hovedrapporten indeholder tværgående analyser og eksterne vurderinger CFK har lavet en evalueringsrapport,

Læs mere

Beskæftigelsesudvalget

Beskæftigelsesudvalget Beskæftigelsesudvalget Referat fra møde Onsdag den 21. marts 2012 kl. 17.00 i F 2 Mødet slut kl. 18.00 MØDEDELTAGERE Kim Rockhill (A) Anne-Mette Risgaard Schmidt (V) Kirsten Weiland (A) Morten Skovgaard

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 - Det lette valg bliver det gode og sunde valg - Mere lighed i sundhed - Et aktivt fritidsliv for alle - Arbejdspladsen, et godt sted at trives INDLEDNING Sundhed vedrører alle

Læs mere

Målrettet og integreret sundhed på tværs

Målrettet og integreret sundhed på tværs Vision Målrettet og integreret sundhed på tværs Med Sundhedsaftalen tager vi endnu et stort og ambitiøst skridt mod et mere sammenhængende og smidigt sundhedsvæsen. skabe et velkoordineret samarbejde om

Læs mere

Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide

Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide Side 1 af 5 Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide Intro Kort introduktion af PoHeFa. Mål med interviewet. Etik og spilleregler. Tema 1: Borgerens sundhed Hvordan vil I definere begrebet sundhed?

Læs mere

Aalborg Kommunes sundhedsstrategi:

Aalborg Kommunes sundhedsstrategi: Aalborg Kommunes sundhedsstrategi: Velfærd, forebyggelse og genoptræning. Lars Lund, konsulent Organisering af området 1. Fagforvaltninger fortsat ansvar for de store sundhedsdriftsområder: Sundhedspleje,

Læs mere

BEDRE RESULTATER FOR PATIENTEN. En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet

BEDRE RESULTATER FOR PATIENTEN. En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet BEDRE RESULTATER FOR PATIENTEN En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet 1 2 En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet I dag er der primært fokus på aktivitet og budgetter

Læs mere

Målet er nået, når 50 pct. af deltagerne i 2012 på kommunens sundhedstilbud til kronisk syge er henvist af egen læge.

Målet er nået, når 50 pct. af deltagerne i 2012 på kommunens sundhedstilbud til kronisk syge er henvist af egen læge. Politisk udvalgt område: Samarbejde med praktiserende læger Nr. 1 Lægen henviser til forløbsprogrammer Overordnet vil et velfungerende samarbejde mellem kommune og praktiserende læger betyde, at borgerne

Læs mere

Center for Interventionsforskning. Formål og vision

Center for Interventionsforskning. Formål og vision Center for Interventionsforskning Formål og vision 2015-2020 Centrets formål Det er centrets formål at skabe et forskningsbaseret grundlag for sundhedsfremme og forebyggelse på lokalt såvel som nationalt

Læs mere

Sundhedspolitisk handleplan. - Fra vision til handling 2012-2015

Sundhedspolitisk handleplan. - Fra vision til handling 2012-2015 Sundhedspolitisk handleplan - Fra vision til handling 2012-2015 INDHOLDSFORTEGNELSE SUNDHEDSPOLITIKKENS VISION 3 FRA VISION TIL VIRKELIGHED 3 VELFÆRD PÅ NYE MÅDER 3 DE POLITISKE MÅL OG FOKUS I 2012-2015

Læs mere