Besvarelse af Sygekassernes Helsefonds prisopgave om organiseringen af et kommunalt sundhedscenter, 2008

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Besvarelse af Sygekassernes Helsefonds prisopgave om organiseringen af et kommunalt sundhedscenter, 2008"

Transkript

1 Besvarelse af Sygekassernes Helsefonds prisopgave om organiseringen af et kommunalt sundhedscenter, 2008 Lars Iversen seniorfagleder, COWI Gøgevang Hørsholm

2 Organisering af kommunale sundhedscentre 1. Udgangspunktet Kommunerne vil i de kommende år blive en stadig vigtigere lokal og national aktør på sundhedsområdet med særlig fokus på forebyggelse og sundhedsfremme. Kommunernes særlige bidrag vil være at styrke de fælles lokale bestræbelser på at skabe sunde rammer i dagligdagen for befolkningen og at styrke borgernes handlekompetence i forhold til at leve et sundt liv og leve med sygdom. Kommunerne har gode forudsætninger for at løfte opgaven. De har en meget bred kontaktflade til den lokale befolkning og måske især til grupper i befolkningen med særlige sundhedsproblemer - eksempelvis borgere på forskellige former for overførselsindkomster. Kommunerne har organisation og ledelse, og de har i forvejen omfattende erfaringer med en række sundhedsopgaver. Kommunerne har endvidere et tæt samarbejde med lokalsamfundet, herunder de praktiserende læger, fysioterapeuter, idrætsforeninger og patientforeninger. Kommunerne er derfor den rigtige ramme for det lokale forebyggende arbejde. Hvis indsatsen skal give resultater, er der tre forudsætninger, der skal opfyldes: Den første forudsætning er, at der etableres den optimale arbejdsdeling mellem det nationale plan, det regionale plan og det kommunale plan. Denne arbejdsdeling skal sikre, at indsatserne på de forskellige niveauer skal understøtte og afpasses i forhold til hinanden, og at indsatserne udføres på det niveau, hvor det er mest omkostningseffektivt Den anden forudsætning er, at kommunerne nøje præciserer - i samarbejde med det øvrige sundhedsvæsen - sit bidrag til sundhedsvæsenet. Kommunernes forebyggelse og sundhedsfremme må ikke udvikles som parallelsystemer til aktiviteter, der foregår andre steder, eller sidespor, der ikke hænger sammen med, hvad der i øvrigt foregår. Det forudsætter faglig konsensus med samarbejdsparterne, og at parterne organiserer deres indsats, således at den kan matche de gensidige krav om sammenhæng, nem kommunikation og synlighed/ tilgængelighed af indsatserne Den tredje forudsætning er, at kommunerne tilrettelægger det forebyggende og sundhedsfremmende arbejde ud fra den præmis, at der er tale om et udviklingsarbejde, der i videst mulig omfang må baseres på dokumentation, der oven i købet er sparsom, og som skal udvikles samtidig med, at der handles. Det kræver organisatoriske rammer, der er fleksible. Et særlig komplicerende element er, at det forebyggende arbejde skal udføres på tværs af kommunens forvaltninger, der ikke nødvendigvis prioriterer sundhed lige højt og måske også har divergerende opfattelse af, hvad sundhed er. Det stiller store krav til en kommunal sundhedspolitik og en politisk og ledelsesmæssig vilje til at prioritere og implementere den i det daglige. Disposition for besvarelsen Spørgsmålet om den mest hensigtsmæssige organisering af det forebyggende og sundhedsfremmende arbejde i kommunerne, må tage udgangspunkt i de udfordringer, kommunerne står overfor, og karakteren af de opgaver, der udspringer heraf. Denne besvarelse er derfor disponeret således: Hvilke udfordringer er der på sundhedsområdet i de kommende år? Hvad sker der i øjeblikket indenfor forebyggelse og sundhedsfremme i kommunerne? Det kommunale sundhedscenter - en vision Tre modeller for sundhedscentre Fordele og ulemper ved modellerne Konklusion 2. Hvilke udfordringer er der på sundhedsområdet I de kommende år? Sundhedsområdet præges i disse år af flere udviklingstendenser, der hver bidrager til at presse forebyggelse og sundhedsfremme stadig højere op på den sundhedspolitiske dagsorden. Det er i dette perspektiv, den kommunale sundhedsindsats skal ses. Den kan få væsentlig betydning for befolkningens sundhedstilstand, og løses opgaven ikke tilfredsstillende, vil det sætte resten af sundhedsvæsenet under et forstærket pres. Blandt de væsentligste udviklingstendenser skal nævnes: 2

3 Sygdomsmønstret præges af kroniske/ langvarige forløb Andelen af voksne danskere, der angiver at lide af en langvarig sygdom, forventes at stige fra cirka 34 % i 1987 til 44 % i en stigning fra 1,4 mio. personer i 1987 til cirka 2,1 mio. i Blandt de store folkesygdomme forventes især en stigning i hjertekarsygdomme, åndedrætssygdomme, diabetes samt astma og allergi, mens antallet med sygdomme i fordøjelsesorganer og urinveje forventes at falde En forbedring af diagnostiske og behandlingsmetoder af kroniske sygdomme vil være vigtig for øget livskvalitet og bedre overlevelse, men behandlingssucceser vil i sig selv øge behovet for patientrettet forebyggelse, herunder rehabilitering, fordi stadig flere skal leve i længere tid med kronisk sygdom, som det f.eks. er tilfældet med AIDS-patienter, hjertepatienter og kræftpatienter. Der bliver stadig flere ældre I de kommende år vil der blive stadig flere ældre, og de ældre vil komme til at udgøre en større andel af befolkningen Med alderen følger typisk øget sygdomsbelastning og nedsat funktionsevne og dermed øget efterspørgsel efter sundhedsydelser og kommunale ydelser i form af hjemmehjælp, hjemmesygepleje, hjælpemidler mv Stigningen i antallet af ældre vil ikke nødvendigvis blive modsvaret af en tilsvarende stigning i forbruget af disse ydelser. De ældres funktionsevne bliver nemlig bedre og bedre i disse år. For begge køn gælder, at de lever længere, samtidig med at de har færre år med funktionsbegrænsninger Den demografiske udvikling vil i sig selv øge behovet for forebyggelse og sundhedsfremme gennem hele livet med henblik på at bevare funktionsevne længst mulig i ældrebefolkningen. I EU-hvidbogen Sammen om sundhed: en strategi for EU peges således på sundhedsfremme i et aldrende Europa som en vigtig strategisk målsætning. 2 Den sociale ulighed i sundhed er voksende Forbedringerne i sundheden som følge af positive ændringer i levevaner - især rygning, kost og motion - slår hurtigere igennem i privilegerede befolkningsgrupper end i ressourcesvage grupper, som rummer mange borgere, som af personlige, etniske eller sociale forhold har svært ved at gennemføre ændringer i deres livsstil eller gennemføre og fastholde behandlingen af kroniske sygdomme 3 Uligheden viser sig i alle faser af sygdomsforløb for ressourcesvage befolkningsgrupper. De har 1) større eksponering for risikofaktorer i livsstil, arbejdsmiljø, bolig mv, og de har større risiko for 2) at udvikle sygdom, 3) langvarigt fravær, 4) udstødning af arbejdsmarkedet og 5) tidlig død De store dødsårsagsgrupper er kræft og hjertekarsygdomme. De tegner sig samtidig for cirka 60 % af den sociale ulighed i dødelighed 4. En forebyggende indsats i forhold til disse sygdomme vil på samme tid forbedre befolkningens middellevetid og reducere den sociale ulighed i sundhed væsentligt. Befolkningen ønsker forebyggelse og sundhedsfremme Interessen for sygdom og sundhed er vokset markant i stort set alle befolkningsgrupper. Befolkningen stiller krav om øget livskvalitet og funktionsevne 1 Statens Institut for Folkesundhed. Folkesundhedsrapporten, Kommissionen for de europæiske fællesskaber. Hvidbog. Sammen om sundhed: en trategi for EU KOM (2007) 630 endelig. 3 Sundhedsstyrelsen. Kronisk sygdom. Patient, sundhedsvæsen og samfund. Forudsætninger for det gode forløb. København: Sundhedsstyrelsen, Juel K, Sørensen J, Brønnum-Hansen H. Risikofaktorer og folkesundhed i Danmark. Statens Institut for Folkesundhed,

4 Tiltroen til betydningen af ens egen indsats for helbred og funktionsevne er ligeledes voksende. Patientrollen ændrer sig fra at være passiv modtager af sundhedsvæsenets ydelser til at blive medproducent af eget helbred Store grupper af befolkningen ændrer eller er motiverede for at ændre deres livsstil i en sundere retning 5 Sundhedsvæsenet skal for at imødekomme de ændrede holdninger til sundhed i befolkningen ikke kun satse på at øge kapaciteten af eksisterende tilbud. Der skal satses på en bred vifte af ydelser, der styrker patienternes handlekompetencer i forhold til deres helbred, herunder forebyggelse, rådgivning og information, sundhedsfremme og rehabilitering. Flere af disse tilbud findes allerede i varierende omfang i det eksisterende sundhedsvæsen, men der er på ingen måde tale om systematiske tilbud, som tilbydes alle patienter, for hvem det er relevant Disse tilbud er specielt vigtige for ressourcesvage befolkningsgrupper, som sundhedsvæsenet har svært ved at hjælpe inden for de nuværende rammer. I forhold til disse borgere kan de kommunale sundhedscentre derimod spille en vigtig rolle og dermed bidrage til at reducere den sociale ulighed i sundheden. Presset på sundhedssektoren vil stige i de kommende år Efterspørgslen efter de fleste sundhedsydelser er stigende både inden for det etablerede sundhedsvæsen og ikke mindst på det alternative marked for sundhedsydelser. Det gælder begge køn og stort set alle aldersgrupper Antallet af heldøgnsindlæggelser forventes at stige fra 2005 til 2020 med cirka til i alt 1,4 mio. indlæggelser. Antallet af ambulante kontakter forventes i samme periode at blive næsten det dobbelte og udgøre cirka 5 mio. i Sygehusene vil i stigende grad fokusere på deres kerneydelser: diagnostik, komplicerede undersøgelser og behandling. Indlæggelsesforløbene vil blive stadig mere komprimerede og kortere. Endvidere vil sygehusdriften blive samlet på stadig færre enheder. Det øger behovet for ydelser tættere på borgerne - specielt for borgere med kroniske sygdomme Almen praksis vil gennemgå en strukturrationalisering drevet af den omfattende aldersbetingede afgang af læger og det stigende antal konsultationer. Den nuværende praksisstruktur med mange solopraksis gør det vanskeligt at ansætte andet sundhedspersonale, som kan aflaste lægerne, og samtidig vanskeligt at sikre tilgang af nye læger, der ønsker at arbejde i et fagligt miljø med flere kolleger. Konklusion: De kommende års udvikling vil give kommunerne en central rolle i sundhedspolitikken og sundhedsvæsenet. Sundhedsfremme og forebyggelse kommer til at fylde stadig mere. Kommunernes indsatser vil kunne få væsentlig betydning for det samlede sundhedsvæsen i de kommende år. Sundhedsfremme og forebyggelse er ikke et øjeblikkeligt modelune, der vil blive nedprioriteret om nogle år. Der er tale om en grundlæggende tilpasning til et sygdomsmønster præget af kroniske forløb og dermed paradigmeskifte i vores sundhedspolitik. 2. Hvad sker der i øjeblikket inden for forebyggelse og sundhedsfremme i kommunerne? Med sundhedsloven af 2005 fik kommunerne ansvaret for forebyggelse og sundhedsfremme, og den efterfølgende udvikling viser, at kommunerne har taget opgaven til sig med stort politisk og fagligt engagement. Forløbet kan opdeles i en opbygningsfase, som ikke er afsluttet endnu, en konsolideringsfase, der lige er påbegyndt for de kommuner, der er kommet længst, og endelig en kommende driftsfase, hvor store dele af det forebyggende og sundhedsfremmende arbejde er i drift, og hvor samarbejdsrelationer og arbejdsdeling internt i kommunen og til eksterne samarbejdspartnere er afklarede og fungerer. 5 Region Midtjylland. Hvordan har du det? 6 Statens Institut for Folkesundhed. Folkesundhedsrapporten,

5 Opbygningsfasen Den første fase - opbygningsfasen siden har - naturligt nok - haft fokus på politikudvikling, etablering af de forvaltningsmæssige og udførende rammer, rekruttering af ledere og medarbejdere og igangsættelse af en lang række forebyggende og sundhedsfremmende aktiviteter. Det samlede indtryk af denne fase er, at kommunerne har prioriteret sundhedsområdet højt. Se box 1. Der har været megen politisk bevågenhed. Kommunerne har tilført området flere ressourcer, end de initialt fik overført fra stat og amterne. Mange kommuner har etableret sundhedscentre og opbygget forholdsvis store sundhedsafdelinger med særligt uddannet personale inden for folkesundhedsvidenskab og andre relevante discipliner. Der er igangsat en lang række forebyggelsesindsatser i skoler, daginstitutioner, arbejdspladser, sundhedscentre mv - i snit næsten 30 indsatser i en gennemsnitlig kommune 7 - ofte igangsat på baggrund af statslige puljemidler. Indsatserne er især centrere om kram-faktorerne (kost, rygning, alkohol og motion). Der har endvidere været stærkt fokus på den tværsektorielle forankring af forebyggelsen. Samlet set er der ingen tvivl om, at reformen har medført et markant løft af området, og bekymringer om, at amternes indsats på området ville gå til spilde, og at kommunerne ikke ville prioritere området, er gjort til skamme. Box 1. Kommunernes forebyggelses- og sundhedsfremme-indsats i foråret Sundhedsstyrelsen gennemførte i 2008 en undersøgelse, der viste: 69 % af alle kommuner har vedtaget en sundhedspolitik. De resterende kommuner er ved at udarbejde eller har planlagt at udarbejde en sundhedspolitik. Ingen kommuner har fravalgt at udarbejde en sundhedspolitik 40 % af kommunerne har oprettet et sundhedsudvalg, og 37 % har et social- og sundhedsudvalg. 43 % har oprettet en selvstændig sundhedsforvaltningsenhed, 34 % en social- og sundhedsforvaltning I undersøgelsen kan der ikke peges på nogen generel model for, hvordan det koordinerende, udviklende og udførende arbejde er organiseret. og det fremhæves, at det er vanskeligt at placere ansvaret for sundhedsfremme og forebyggelse et sted, da det udførende arbejde er forankret i flere forvaltninger 42 % af kommunerne har etableret et sundhedscenter, og 20 % har planer om at etablere et sundhedscenter. Konsolideringsfasen Den næste fase - konsolideringsfasen - bliver betydelig mere krævende og kompliceret end etableringsfasen. Opgaven kan med få ord formuleres således: kommunerne skal gøre det, der virker, og undlade at gøre det, der ikke virker kommunerne skal gøre det, de kan, og undlade at gøre det, de ikke kan kommunerne skal undlade at gøre, hvad andre kan gøre bedre. Konsolideringsfasen handler om indholdet af indsatserne og om at videreudvikle organiseringen, så den hele tiden er optimal i forhold til opgaverne. Forebyggelse og sundhedsfremme er et dynamisk udviklingsområde. Meget få indsatser er systematisk evaluerede med henblik på effekt. Der indhentes løbende ny videnskabelig indsigt, der skal omsættes i praksis, og endelig er udmøntningen af praktisk forebyggelse og sundhedsfremme kontekstafhængig. Det betyder, at indsatserne skal tilpasses lokale forudsætninger, og at man ikke uden videre kan overføre udenlandske eller erfaringer fra nogle kommuner til andre kommuner. Det forudsætter kompetencer hos medarbejderne, og det forudsætter udvikling af realistiske og valide monitorerings- og evalueringssystemer, der gør det muligt at vurdere, om de ønskede effekter opnås, og dermed også træffe kvalificerede beslutninger om det videre forløb. 7 Kommunernes Landsforening. Godt i gang - en kvantitativ undersøgelse af den kommunale forebyggende indsats i November Sundhedsstyrelsen. Kortlægning af kommunernes forebyggelses- og sundhedsfremmeindsats

6 Det er i denne fase, at de "hårde" spørgsmål skal besvares: Er der tilstrækkelig - om nogen - effekt af de nuværende indsatser? Når man på systematisk vis de rigtige målgrupper blandt borgerne, hvis behov for sundhedsydelser ikke dækkes andetsteds - eller giver man i realiteten et supplerende tilbud til borgere, der er dækket ind på anden vis? Hvorledes kan der udvikles en realistisk monitorering og evaluering af indsatserne, der gør det muligt at træffe kvalificerede beslutninger, om indsatsernes skal fortsætte, opprioriteres eller helt stoppe? Er samarbejdet med almen praksis og sygehusene udbygget? Har sundhedscentret de relevante tilbud i en kvalitet, der er enighed om blandt kommune, læger og sygehuse, og er informations-niveauet højt nok til at sikre en rationel visitation: Visiteres de rigtige borgere til de rigtige tilbud på det rigtige tidspunkt af alle læge/ sygehuse? Arbejdes der i praksis tværsektorielt med sundhed i alle forvaltninger med en fælles koordinering, - eller er der tale om et proforma-samarbejde afhængigt af ildsjæle i de enkelte forvaltninger? Har sundhedsafdelingen/ sundhedscentrene de nødvendige samarbejdsrelationer med de øvrige forvaltninger, der kan sikre fremdrift og sammenhæng - eller udvikler hver forvaltning sin praksis? Hvorledes sikres det, at ny viden og kompetencer spredes i kommunen, kort sagt hvorledes fastholdes dynamikken i indsatserne? Den kommunale organisering af forebyggelse og sundhedsfremme - herunder ikke mindst sundhedscentre - må måles ud fra, hvorledes disse spørgsmål håndteres. Understøtter organiseringen, at sundhedscentret er lærende, udviklingsorienteret, fleksibelt og interaktiv i forhold til alle aktørerne på sundhedsområdet - eller medfører organiseringen, at sundhedscentret bliver en konservativ niche, der lever sit eget liv? 3. Det kommunale sundhedscenter - en vision Forebyggelse og sundhedsfremme skal udføres i alle kommunens forvaltninger. De indgår hos alle i varierende omfang sundhedsmæssige aspekter som en del af deres kerneydelser. Sundhedsfremme og forebyggelse er derfor ikke kun en opgave for en sundhedsafdeling eller et sundhedscenter. Det forudsætter en kommunal sundhedspolitik med handlingsplaner, hvor hver forvaltnings bidrag til sundhedspolitikken er eksplicit, og hvor hver forvaltning faktisk integrerer sundhed i den daglige drift - ikke kun som en aktivitet, som kan fravælges efter eget ønske. Den overordnede prioritering og koordination af kommunens sundhedsindsats skal være en del af de normale politiske og administrative beslutningsprocesser, og den daglige drift skal klares af forvaltningerne. Der vil imidlertid være behov for koordinering på tværs - f.eks. af indsatser overfor overvægtige børn, alkohol, fysisk aktivitet - og der vil ikke mindst være behov for et fagligt miljø, der kan sikre, at arbejdet hele tiden udføres på det bedst mulige vidensgrundlag og dermed sikre dynamikken i sundhedsarbejdet. Denne dynamik drejer sig både om kvalitetssikring og udvikling af eksisterende indsatser og om introduktion af nye indsatser, der kræver nye samarbejdsrelationer inden og uden for kommunen. Både det interne samarbejde i kommunen mellem forvaltningerne og det eksterne samarbejde med det øvrige sundhedsvæsen forudsætter et fagligt miljø - eller kraftcenter. Kommunen skal råde over de fornødne kompetencer hos medarbejderne, og disse kompetencer skal samles på en sådan måde, at de overstiger en kritisk masse, således at der kan udvikles de fornødne synergier på tværs af de faglige discipliner. Det er ikke tilstrækkeligt, at kompetencerne er fordelt rundt hos enkelte medarbejdere i forskellige miljøer, hvor det ledelsesmæssige fokus ikke er på forebyggelse og sundhedsfremme, men på f.eks. drift af hjemmesygepleje eller sundhedspleje, jobcenter med sygefravær, lokal trafikplanlægning, lokal kulturpolitik osv. Det er derfor vigtigt, at kommunen har en organisation, hvis overordnede formål er at drive det forebyggende og sundhedsfremmende arbejde, og hvis resultater alene måles i forhold hertil. En sådan organisation er sundhedscentret. Visioner for sundhedscentret Sundhedscentret skal udgøre det faglige miljø inden for forebyggelse og sundhedsfremme, der kan arbejde på et evidensbaseret grundlag og bidrage til at sikre løbende (tvær)faglig kvalificering af kommunens indsatser. Det indebærer, at: 6

7 Sundhedscentret er den organisatoriske ramme, der sikrer den praktiske koordinering af kommunens borgerrettede og patientrettede forebyggende og sundhedsfremmende arbejde Sundhedscentret skal være et anerkendt, kendt og nemt tilgængeligt sundhedstilbud for borgerne Sundhedscentret skal samarbejde med det primære og sekundære sundhedsvæsen for at sikre sammenhængende behandlingsforløb. Det betyder, at det øvrige sundhedsvæsen skal have en klar opfattelse af, hvad sundhedscentret er, hvorledes arbejdsdelingen er, og hvorledes kommunikationen - herunder den itbaserede - kører Sundhedscentret skal samarbejde med lokalområdet idrætsforeninger, patient- og handicapforeninger, ældreorganisationer mv. om forebyggelse og sundhedsfremme Sundhedscentret skal være samarbejdspartner med regionen, Sundhedsstyrelsen, forskningsinstitutioner og lignende. 4. Tre modeller for sundhedscentre På trods af kommunalreformen har kommunerne stadig meget forskellige forudsætninger for at løfte de forebyggende og sundhedsfremmende opgaver. Befolkningsstørrelsen dikterer, hvor mange ressourcer der kan afsættes, herunder antallet af medarbejdere og deres kompetencer. Geografien stiller særlige krav, hvis der er store, tyndtbefolkede områder. Tilstedeværelsen af et sygehus giver særlige muligheder for samarbejde, og et nedlægningstruet sygehus giver særlig gode mulige for, at kommunen kan få nem adgang til velegnede fysiske rammer for et sundhedscenter. Disse forskellige vilkår gør det påkrævet, at der tænkes i forskellige modeller for sundhedscentre. Her skal peges på tre modeller for organiseringen af sundhedscentre: Det murstensløse sundhedscenter Det kommunale sundhedscenter Sundhedshuset Det murstensløse sundhedscenter Sundhedscentret er en mindre central enhed, der koordinerer det interne samarbejde i kommunen mellem de forskellige forvaltninger og samarbejder med regionen og de andre områder i kommunen, der varetager sundhedsopgaver f.eks. ældreområdet, genoptræning, tandplejen, misbrugsområdet, skolerne og sundhedsplejen. Enkelte mere driftsprægede opgaver kan være placeret i centret - eksempelvis administration af rygestopkurser eller Stanford-kurser for kroniske patienter om at lære at leve med sygdom. Centret er murstensløst i den forstand, at det består af et samarbejde af række kommunale enheder, der fysisk er placeret på forskellige lokaliteter. Det tværgående og koordinerende arbejde omfatter opgaver, som ikke kan uddelegeres til de forskellige forvaltninger, og som forudsætter særlige kompetencer. Som eksempler kan nævnes: Sikring af, at den samlede indsats er dækkende i forhold til kommunens sundhedspolitik Organisering og drift af netværk med nøglepersoner i andre forvaltninger Sundhedsprofiler - samarbejde med regionen, uddybende analyser af data fra sundhedsprofiler mv Sundhedskonsekvensvurderinger af beslutningsforslag til brug for byråd og udvalg Puljeansøgninger til Sundhedsstyrelsen, Sygekassernes helsefond, Satspuljen mv og design af forsøg og udviklingsprojekter 7

8 Tværgående kompetenceudvikling af frontmedarbejdere rundt omkring i kommunen (f.eks. kurser i den motiverende samtale med borgere om livsstilsændringer) Monitorering, kvalitetssikring og evalueringer af indsatserne Sundhedscentret vil typisk have medarbejdere af forskellig uddannelsesmæssig baggrund. Antallet vil først og fremmest afhænge af kommunens størrelse. Centret vil fysisk bestå af en række kontor- og mødelokaler. Der kommer ingen borgere i selve sundhedscentret. Ydelser til borgerne - f.eks. rygestop, patientskoler mv - gives lokalt på kommunens lokaliteter. Centret kan være en del af den centrale sundhedsafdeling, der varetager en række andre overordnede opgaver på sundhedsområdet, herunder medfinansieringen af de regionale sundhedsydelser og indgåelse af sundhedsaftaler med regionen. Sundhedscentret kan også udskilles som en selvstændig enhed. I en opbygningsfase kan det i nogen tilfælde være en fordel, at sundhedscentret er placeret tæt på beslutningstagere i kommunen. Det kommunale Sundhedscenter Sundhedscentret rummer ud over opgaverne i det murstensløse sundhedscenter også drift af de nye sundhedsopgaver (forebyggelse, sundhedsfremme, genoptræning, rehabilitering). Sundhedscentret rummer både den borgerrettede og patientrettede forebyggelse. Fordelene er bedre udnyttelse af personaleressourcer, idet medarbejdere kan indgå i begge typer forebyggelse, hvilket samtidig kan give en faglig synergi mellem de to former for forebyggelse. Sundhedscentret kan udbygges med de nærmest beslægtede etablerede kommunale sundhedsopgaver, f.eks. forebyggende hjemmebesøg og sundhedspleje. Andre beslægtede driftstunge kommunale opgaver såsom hjemmesygepleje, hjemmehjælp, ældreområdet, hjælpemidler mv bør ikke indgå i sundhedscentret - ej heller omvendt. Det indebærer en betydelig risiko for, at det ledelsesmæssige fokus ikke er på forebyggelse og sundhedsfremme, men på den daglige drift, herunder, budgetter, vagtplaner mv., dvs forhold som lederne bliver målt direkte på. Sundhedscentret kan tilbyde patientforeninger lokaler til møder og arrangementer og i øvrigt samarbejde om særlige tilbud, f.eks. hjerte- og KOL-rehabilitering eller motivationsgrupper for diabetespatienter. Det kan give gode muligheder for at udvikle samarbejdet mellem de lokale patientforeninger. Mange foreningers lokale kommitteer eller afdelinger er forholdsvis små, men ved at samarbejde kan man i fællesskab løfte større arrangementer og dermed styrke det samlede lokale arbejde. Sundhedscentret giver således foreningerne nye udfoldelsesmuligheder og mulighed for at organisere deres lokale arbejde mere systematisk, ligesom det socialt kan være en booster at mødes med andre foreningsrepræsentanter og i fællesskab løse en opgave. Centret vil fysisk bestå af reception, træningslokaler, køkken, kontorer, mødelokaler mv. Borgere vil daglig komme i centret for eksempel til patientskoler og rygestopkurser. Sundhedscentret kan have "udgående" indsatser andre steder i kommunen og dermed mindske transportproblemet for borgerne til og fra sundhedscentret. Sundhedscentret kan eventuelt have en mobil enhed - sundhedsbus -, der kører rundt i kommunen. Sundhedshuset Sundhedshuset rummer ud over opgaverne i det kommunale sundhedscenter også aktører fra primær- og sekundærsektoren. Aktører fra primærsektoren kan være praktiserende læge, psykolog, fysioterapeut, kiropraktor og fodterapeut. Det vil være vigtigt, at sundhedscentret alene inddrager aktører, som sygesikringen har overenskomst med. Man kunne overveje at invitere alternative behandlere med i sundhedscentret, men det vil skabe uklarhed om det faglige grundlag for sundhedscentret og dermed give anledning til uoverensstemmelser med det øvrige sundhedsvæsen. Fra sygehussektoren kan det være mindre ambulante sygehusfunktioner, der kan placeres decentralt som ambulatorier for medicinske, kirurgiske og fysiurgiske patienter, jordemoderklinik, laboratorieydelser og røntgen som eksempler. Specielt vil det være en fordel, hvis der etableres ambulatorier i sundhedshuset, hvor sygehusets 8

9 læger kommer jævnligt. Det kan sikre en direkte kontakt mellem læger og sundhedscentret og dermed styrke relationen - lægerne får konkret kendskab til, hvad sundhedscentret kan tilbyde og kan få tilbagemeldinger på de problemstillinger, der møder patienterne efter udskrivelse mv. Sundhedscentret får omvendt direkte adgang til den lægefaglige viden og de aktuelle behandlingsmetoder på sygehuset. Der vil dagligt komme borgere i centret til behandling og til rehabilitering og lignende. 5. Fordele og ulemper ved de tre modeller De tre modeller - det murstensløse sundhedscenter, det kommunale sundhedscenter og sundhedshuset - repræsenterer forskellige niveauer for samling af sundhedsopgaver, som udbydes i lokalområdet af kommunen, lokale foreninger, primær og sekundærsektoren. De tre modeller skal vurderes i forhold til, hvor godt de understøtter en virkeliggørelse af visionen om et sundhedscenter. Der er fordele og ulemper ved de tre modeller, og det er vigtigt at understrege, at mulighederne for at realisere modellerne er afhængige af lokale forudsætninger, herunder ikke mindst kommunernes økonomi, størrelse og geografi, og om de har et sygehus i forvejen. Det vil f.eks. være meget svært for en kommune, der ikke har et sygehus at få placeret sygehusopgaver som ambulatorier og laboratorium i et kommunalt sundhedscenter. Det kan derimod være muligt, hvis der i kommunen er et sygehus, der skal nedlægges, og man derfor står i en mere gunstig forhandlingsposition i forhold til regionen. De forskellige forudsætninger giver således forskellige muligheder. Det bør dog ikke skjules, at modellerne ikke kan sidestilles, og at alle modeller ikke er lige gode, men de kan være mere eller mindre optimale i forhold til de lokale vilkår. I forhold til visionen for et sundhedscenter vil sundhedshuset være den mest interessante, fordi den giver borgerne et samlet overskueligt sundhedstilbud, og den også giver de bedste samarbejdsmuligheder internt i kommunen og med eksterne samarbejdspartnere og dermed også de bedste muligheder for at udgøre et stærkt fagligt miljø. Særlig vigtigt er det, at samarbejdet med almen praksis kan blive styrket markant. Endelig vil sundhedshuset i det daglige blive brugt af mange borgere, ligesom patientforeningerne kan inddrages, hvilket vil give sundhedscentret et yderligere fodfæste i lokalsamfundet. Det skal understreges, at samarbejdet med de øvrige sundhedsaktører lettes af lokalefællesskabet, men sundhedscentret har jo på ingen måde nogen instruktionsbeføjelse i forhold til de øvrige aktører. Sundhedshuset stiller imidlertid store krav til bygningsmæssige faciliteter og dermed til økonomi. Den kommunale økonomi kan aflastes gennem et OPP- samarbejde med private investorer, men det forudsætter, at der er et markedsmæssigt økonomisk grundlag for opførelse af nye bygninger eller ombygninger af eksisterende bygninger, hvor en væsentlig del af arealerne kan udlejes til private. Hvorvidt dette grundlag er til stede, beror på lokale forhold. Det kan ydermere være en kompliceret proces at samle aktører fra primærsektoren, fordi deres økonomiske vilkår - herunder husleje - vil være meget forskellige, og fordi tidshorisonten for den enkelte aktør vil være forskellig. Viljen til at investere i nye lokaler til en dyrere husleje vil være omvendt relateret til, hvor længe der er til pensionsalderen for den enkelte læge. Det murstensløse sundhedscenter vil styrke sundhedsområdet, men ikke så meget som de andre modeller. Borgerne vil næppe bemærke sundhedscentret. Ydelserne vil være spredt i kommunen, hvilket kan gøre det vanskeligt at tegne en klar profil af det forebyggende og sundhedsfremmende arbejde i kommunen overfor de øvrige kommunale forvaltninger, læger og sygehuse. Det murstensløse sundhedscenter vil styrke samarbejdet på sundhedsområdet internt i kommunen og eksternt i forhold til almen praksis, sygehusene og lokale foreninger, men ikke så meget som det kommunale sundhedscenter og sundhedshuset, hvor der vil være lokalefællesskab med samarbejdspartnerne. Afhængig af de lokale muligheder fører en samlet vurdering til, at det kommunale sundhedscenter eller sundhedshuset vil være de modeller, der giver de bedste muligheder for at virkeliggøre den vision for et sundhedscenter, som er opstillet tidligere. 9

10 6. Konklusion Det er et stort fremskridt i forhold til tidligere, at kommunerne entydigt har fået til opgave at varetage det lokale forebyggende og sundhedsfremmende arbejde. Opgaven vil blive stadig vigtigere i de kommende år, blandt andet fordi antallet af ældre borgere og borgere med kronisk sygdom vil øges, hvilket igen vil øge presset på sundhedssektoren. En effektiv forebyggende indsats i kommunerne kan bidrage til at øge befolkningens sundhed og til at reducere presset på almen praksis og sygehusene. Kommunerne har taget imod de nye opgaver med stort engagement. Alle kommuner har igangsat en række indsatser, og mange har etableret sundhedscentre. I de kommende år forestår en konsolideringsfase med fokus på at sikre kvalitet og resultater. I denne besvarelse opstilles en vision om, at sundhedscentret skal udgøre det faglige miljø inden for forebyggelse og sundhedsfremme, der kan arbejde på et evidensbaseret grundlag og bidrage til at sikre løbende (tvær)faglig kvalificering af kommunens indsatser. Sundhedscentret skal endvidere være den organisatoriske platform, der kan understøtte samarbejde med de øvrige forvaltninger i kommunen, almen praksis og sygehusene, og lokalsamfundet med idrætsforeninger og patientforeninger. Der peges på tre modeller for sundhedscentre - det murstensløse sundhedscenter, det kommunale sundhedscenter og sundhedshuset. Mulighederne for at realisere modellerne vil være afhængige af lokale forudsætninger som økonomi, geografi, og om der er et sygehus i kommunen. Det konkluderes, at det kommunale sundhedscenter og sundhedshuset, hvor alle vigtige samarbejdspartnere indgår i et lokalefællesskab, giver de bedste muligheder for at virkeliggøre visionen om sundhedscentret. 10

Handleplan for sundhedspolitikken

Handleplan for sundhedspolitikken Social og Sundhed Sundhed og Forebyggelse Sagsnr. 95544 Brevid. 1172777 Ref. RABA Dir. tlf. 46 31 77 28 RasmusBaa@roskilde.dk Handleplan for sundhedspolitikken Sammenlignet med andre kommuner har Roskilde

Læs mere

Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune. Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet

Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune. Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet Det overordnede udfordringsbillede på sundhedsområdet Større andel af

Læs mere

Mental sundhed er et relativt nyt fokusområde indenfor forebyggelse og sundhedsfremme og i KL-notatet fra 2009, fremgår det at:

Mental sundhed er et relativt nyt fokusområde indenfor forebyggelse og sundhedsfremme og i KL-notatet fra 2009, fremgår det at: Mulige emnefelter inden for Sundhedsudvalgets ressort På Sundhedsudvalgets område foreslår administrationen, at prioriteringsdrøftelserne frem mod de maksimalt tre konkrete mål tager i følgende temaer:

Læs mere

SUNDHED I KOMMUNEN - nye opgaver og muligheder

SUNDHED I KOMMUNEN - nye opgaver og muligheder SUNDHED I KOMMUNEN - nye opgaver og muligheder Indhold De nye opgaver Kommunen kan og skal gøre en forskel Folkesygdomme skal forebygges Borgerne skal have tilbud Sundhed er skævt fordelt Sundhed går på

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget 5. september 2014 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive

Læs mere

Foreløbig skitse af indhold i et Center for Sundhed i Svendborg Kommune

Foreløbig skitse af indhold i et Center for Sundhed i Svendborg Kommune Foreløbig skitse af indhold i et Center for Sundhed i Svendborg Kommune Baggrund Forventningerne og behovene for kommunale tilbud der kan styrke borgerens evne til at håndtere egen sundhed er steget de

Læs mere

Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen.

Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen. Jeg vil sige noget om Strukturreformen - Neurorehabilitering Konference Kurhus 13.-14 Marts 2008 Tóra H. Dahl, ergoterapeut, MPH Sundhedsstyrelsen Sundhedsplanlægning 1. Den nye struktur på sundhedsområdet

Læs mere

Sundhed er en del af kulturen i Jammerbugt Kommune

Sundhed er en del af kulturen i Jammerbugt Kommune 2 Sundhed er en del af kulturen i Jammerbugt Kommune Forord Velkommen til Jammerbugt Kommunes sundhedspolitik 2008 2012! Med kommunalreformen har kommunerne fået nye opgaver på sundhedsområdet. Det er

Læs mere

Målrettet sundhedspædagogik i behandling af sårbare diabetespatienter - videreudvikling og afprøvning af sundhedspædagogiske metoder og redskaber

Målrettet sundhedspædagogik i behandling af sårbare diabetespatienter - videreudvikling og afprøvning af sundhedspædagogiske metoder og redskaber Bilag 2 - Baggrund Målrettet sundhedspædagogik i behandling af sårbare diabetespatienter - videreudvikling og afprøvning af sundhedspædagogiske metoder og redskaber Formål med projektet Litteraturen nationalt

Læs mere

2008-2012. Det hele menneske. Sundhedspolitik. Gentofte Kommune

2008-2012. Det hele menneske. Sundhedspolitik. Gentofte Kommune 2008-2012 Det hele menneske Sundhedspolitik Gentofte Kommune Vision Gentofte Kommune ønsker at være en god kommune at bo og leve i for alle borgere. Sundhedspolitikken skal bidrage til: at sikre gode muligheder

Læs mere

Temaguide Sundhedsområdet

Temaguide Sundhedsområdet Temaguide Sundhedsområdet Indledning Efter kommunalvalget nedsættes de forskellige udvalg i kommunerne. Flere medlemmer er måske gamle kendinge, der har erfaring med det kommunale sundhedsområde, mens

Læs mere

Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent

Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent Baggrund Større andel af ældre borgere i befolkningen, flere med kronisk sygdom Færre i den arbejdsdygtige alder Økonomisk

Læs mere

Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland

Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland NOTAT Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland Baggrund Målet med opfølgningsprocessen på sundhedsområdet er at nå frem til en fælles forpligtelse mellem kommunerne om,

Læs mere

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE Indledning Fagprofilen for ergo- og fysioterapeuter i Ikast-Brande Kommunes træningsområde er et samarbejdsredskab. Den danner

Læs mere

VISIONSPOLITIK SUNDHEDSPOLITIK. Varde Kommune 2014-2018

VISIONSPOLITIK SUNDHEDSPOLITIK. Varde Kommune 2014-2018 VISIONSPOLITIK SUNDHEDSPOLITIK Varde Kommune 2014-2018 Godkendt af Byrådet den 01.04.2014 1. Indledning Alle borgere i Varde Kommune skal have mulighed for at leve et godt liv hele livet have mulighed

Læs mere

Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide

Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide Side 1 af 5 Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide Intro Kort introduktion af PoHeFa. Mål med interviewet. Etik og spilleregler. Tema 1: Borgerens sundhed Hvordan vil I definere begrebet sundhed?

Læs mere

Sundhedspolitik i Norddjurs Kommune

Sundhedspolitik i Norddjurs Kommune 2013 Sundhedspolitik i Norddjurs Kommune I det følgende præsenteres Norddjurs Kommunes sundhedspolitik. Sundhedspolitikken er en overordnet paraply for sundhedsindsatsen i Norddjurs Kommune i de kommende

Læs mere

Aalborg Kommunes sundhedsstrategi:

Aalborg Kommunes sundhedsstrategi: Aalborg Kommunes sundhedsstrategi: Velfærd, forebyggelse og genoptræning. Lars Lund, konsulent Organisering af området 1. Fagforvaltninger fortsat ansvar for de store sundhedsdriftsområder: Sundhedspleje,

Læs mere

Værktøjer til forandring Forebyggelsespakker -status og visioner Københavns Kommune 3.3.2015. Konsulent Eva M. Burchard

Værktøjer til forandring Forebyggelsespakker -status og visioner Københavns Kommune 3.3.2015. Konsulent Eva M. Burchard Værktøjer til forandring Forebyggelsespakker -status og visioner Københavns Kommune 3.3.2015 Konsulent Eva M. Burchard Den brede dagsorden på velfærdsområderne -kommunale pejlemærker Forebyggelse og tidlig

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

Projektplan for Norddjurs Sundhedsportal Det sunde valg Det lette valg

Projektplan for Norddjurs Sundhedsportal Det sunde valg Det lette valg Projektplan for Norddjurs Sundhedsportal Det sunde valg Det lette valg 1. Baggrund Norddjurs Kommune er en fusion af Grenaa, Nørre Djurs, Rougsø og halvdelen af Sønderhald kommuner. Den nye kommune har

Læs mere

Sundhedsudvalget. Beslutningsprotokol

Sundhedsudvalget. Beslutningsprotokol Sundhedsudvalget Beslutningsprotokol Dato: 09. november 2009 Lokale: 219, Brønderslev Rådhus Tidspunkt: Kl. 13:30-15:05 Peer Thisted, Formand (A) Birgitte Josefsen (V) Jette Ramskov (A) Johnny Sort Jensen

Læs mere

Udspil: Kommunal forebyggelse, der rykker! Forord

Udspil: Kommunal forebyggelse, der rykker! Forord Udspil: Kommunal forebyggelse, der rykker! Forord Med dette udspil fremlægger KL sit bud på, hvilke kommunerne kan igangsætte for at bedre folkesundheden. Udspillet skal stimulere diskussionen om, hvad

Læs mere

10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi

10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi 10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi Kliniske retningslinjer Danske Fysioterapeuter anbefaler, at fysioterapeuten anvender kliniske retningslinjer i alle behandlingsforløb. Behandlingsplan

Læs mere

Forebyggelses- og sundhedsfremmepolitik

Forebyggelses- og sundhedsfremmepolitik Forebyggelses- og sundhedsfremmepolitik Vedtaget af Byrådet den 31. august 2011 Indhold Forord.... 3 Forord - Forebyggelsesudvalget....4 Indledning....6 Værdier...8 Målsætninger....9 Principper for arbejdet

Læs mere

Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne?

Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne? Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne? Temadag om Aalborg Kommunes næste sundhedspolitik, 17. juni 2014 Tine Curtis, centerchef Adj. professor, Syddansk Universitet

Læs mere

INDSTILLING Til Århus Byråd Den: 1. september 2004. via Magistraten Tlf. nr.: 8940 3855 Jour. nr.: Ref.: ILH

INDSTILLING Til Århus Byråd Den: 1. september 2004. via Magistraten Tlf. nr.: 8940 3855 Jour. nr.: Ref.: ILH ÅRHUS KOMMUNE - Magistratens 1. Afdeling INDSTILLING Til Århus Byråd Den: 1. september 2004 via Magistraten Tlf. nr.: 8940 3855 Jour. nr.: Ref.: ILH Århus - en by i bevægelse. Sundhedsredegørelse og strategier

Læs mere

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge 25. marts 2015 Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge Danske Regioner, Kræftens Bekæmpelse, Danske Patienter, Overlægeforeningen og Yngre Læger vil sammen i dette oplæg og via efterfølgende

Læs mere

Sundhedspolitik 2014 2018. Sundhe. Sundhed i sammenhæng. Godkendt af Byrådet, d. xx.xx.xxxx

Sundhedspolitik 2014 2018. Sundhe. Sundhed i sammenhæng. Godkendt af Byrådet, d. xx.xx.xxxx Sundhedspolitik 2014 2018 Sundhed i sammenhæng Godkendt af Byrådet, d. xx.xx.xxxx Sundhe Forord Forord udarbejdes efter endt høring, således der også kan takkes for bidrag mv. Af Anny Winther Borgmester

Læs mere

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt Sammenhængende patientforløb et udviklingsfelt F o r o r d Sammenhængende patientforløb er en afgørende forudsætning for kvalitet og effektivitet i sundhedsvæsenet. Det kræver, at den enkelte patient

Læs mere

Kommunernes Landsforening. Godt i gang. - en kvantitativ undersøgelse af den kommunale forebyggelsesindsats i 2008. Oktober 2008

Kommunernes Landsforening. Godt i gang. - en kvantitativ undersøgelse af den kommunale forebyggelsesindsats i 2008. Oktober 2008 Kommunernes Landsforening Godt i gang - en kvantitativ undersøgelse af den kommunale forebyggelsesindsats i 2008 Oktober 2008 Kommunernes Landsforening Godt i gang - en kvantitativ undersøgelse af den

Læs mere

Sundhedspolitik. Skive Kommune 2007-10

Sundhedspolitik. Skive Kommune 2007-10 Sundhedspolitik Skive Kommune 2007-10 1 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning:...3 1.1 Skive Kommune har følgende definition af sundhed:...3 2. Sundhedstilstanden i Skive Kommune...4 2.1 Sundhedsprofilen

Læs mere

Sundhedspolitik 2014 2018. Sundhe. Sundhed i sammenhæng. Godkendt af Byrådet, d. 19. december 2013

Sundhedspolitik 2014 2018. Sundhe. Sundhed i sammenhæng. Godkendt af Byrådet, d. 19. december 2013 Sundhedspolitik 2014 2018 Sundhed i sammenhæng Godkendt af Byrådet, d. 19. december 2013 Sundhe Forord Rebild Kommune har fået en ny sundhedspolitik for 2014-2018: Sundhed i sammenhæng. Sundhedspolitikken

Læs mere

Strategi for en styrket forebyggelsesindsats

Strategi for en styrket forebyggelsesindsats Strategi for en styrket forebyggelsesindsats Oplæg v/ Lene Sillasen SUFO s årskursus 8. marts 2010 8. marts 2010 1 1. Aktuelle brændpunkter i forebyggelsesdebatten 2. Det Nationale Forebyggelsesråd 3.

Læs mere

Begge rapporter kan downloades på www.sst.dk/tvaers.

Begge rapporter kan downloades på www.sst.dk/tvaers. Udover denne folder står Sundhedsstyrelsen også bag inspirations materialet Sundhed på tværs. Begge publikationer tager udgangspunkt i undersøgelsen Gør det sunde valg let, som er udarbejdet for Sundhedsstyrelsen

Læs mere

Notat. Håndholdt sundhedsindsats for sårbare borgere i Ballerup Kommune

Notat. Håndholdt sundhedsindsats for sårbare borgere i Ballerup Kommune SOCIAL OG SUNDHED Sundhedshuset Dato: 17. marts 2014 Tlf. dir.: 4477 2271 E-mail: trk@balk.dk Kontakt: Tina Roikjer Køtter Notat Håndholdt sundhedsindsats for sårbare borgere i Ballerup Kommune Baggrund

Læs mere

DANSKE FYSIOTERAPEUTER

DANSKE FYSIOTERAPEUTER DANSKE FYSIOTERAPEUTER Holdningspapir Faglig og organisatorisk kvalitet i primærsektor Som vedtaget af hovedbestyrelsen april 2008 Baggrund Dette er en revideret udgave af notatet om faglig og organisatorisk

Læs mere

Brønderslev Kommune. Sundhedsudvalget. Beslutningsprotokol

Brønderslev Kommune. Sundhedsudvalget. Beslutningsprotokol Brønderslev Kommune Sundhedsudvalget Beslutningsprotokol Dato: 14. januar 2008 Lokale: Mødelokale 219, Brønderslev Rådhus Tidspunkt: 13.15-14.45 Indholdsfortegnelse Sag nr. Side Åbne sager: 01/66 Institutionsbesøg...

Læs mere

Alle borgere på Samsø har mulighed for at vælge et sundt og meningsfyldt liv

Alle borgere på Samsø har mulighed for at vælge et sundt og meningsfyldt liv Sundhedspolitik i Samsø Kommune Vision Alle borgere på Samsø har mulighed for at vælge et sundt og meningsfyldt liv Værdier Vi skaber sundhed sammen Sundhed er for alle Det er sjovt at leve sundt Det er

Læs mere

Livet skal leves hele livet

Livet skal leves hele livet Social-, Børne- og Integrationsministeriet Januar 2014 Livet skal leves hele livet Regeringens politiske oplæg til opfølgning på Hjemmehjælpskommissionen I. Afsættet Hjemmehjælpskommissionen Et enigt Folketing

Læs mere

Den Danske Kvalitetsmodel- akkreditering

Den Danske Kvalitetsmodel- akkreditering Den Danske Kvalitetsmodel- akkreditering 01-01-2015 31-01-2016 Politisk udvalg: Sundhedsudvalg type: Aftaleenhed Tandplejen, Sundhedsplejen og børne ergo-og fysioterapi leverer sundhedsydelser til borgere

Læs mere

Hjerterehabilitering i kommunalt regi hvilke perspektiver?

Hjerterehabilitering i kommunalt regi hvilke perspektiver? Hjerterehabilitering i kommunalt regi hvilke perspektiver? 20. oktober 2009 v/ Helle Nyborg Rasmussen, sundhedschef Formål og mål for Hjerterehabilitering på tværs i Kolding (I) Formål Udvikle og implementere

Læs mere

Resume af forløbsprogram for depression

Resume af forløbsprogram for depression Resume af forløbsprogram for depression Forløbsprogram for depression indeholder en række anbefalinger. I det følgende beskrives centrale anbefalinger. Derefter opsummeres kommunernes ansvar- og opgaver.

Læs mere

Aftale for Sundhedsteamet 2009-2010

Aftale for Sundhedsteamet 2009-2010 1. Formål med aftalen: Aftale for Sundhedsteamet 2009-2010 Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2008 skal indgås aftaler med alle arbejdspladser i Randers Kommune. De overordnede mål med aftalestyringen

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 - Det lette valg bliver det gode og sunde valg - Mere lighed i sundhed - Et aktivt fritidsliv for alle - Arbejdspladsen, et godt sted at trives INDLEDNING Sundhed vedrører alle

Læs mere

Det nære sundhedsvæsen. sammenfatning

Det nære sundhedsvæsen. sammenfatning Det nære sundhedsvæsen sammenfatning Forord Hvordan skal vi indrette vores sundhedsvæsen, så vi får mest sundhed for pengene? Det er et spørgsmål, som flere og flere er optagede af, ikke mindst i en situation

Læs mere

Et sundhedsvæsen i verdensklasse

Et sundhedsvæsen i verdensklasse 09-1020 - liba - 25.03.10 Kontakt: lisbeth baastrup - liba@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Et sundhedsvæsen i verdensklasse Det danske sundhedsvæsen står overfor store udfordringer. Behov og muligheder for behandling

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

Alkoholpolitik Godkendt af Kommunalbestyrelsen den 28. maj 2009

Alkoholpolitik Godkendt af Kommunalbestyrelsen den 28. maj 2009 Alkoholpolitik Godkendt af Kommunalbestyrelsen den 28. maj 2009 Indledning Med strukturreformen i 2007 fik kommunerne det samlede ansvar for den vederlagsfri alkoholbehandling og -rådgivning og den borgerrettede

Læs mere

Social kapital - belyst i den nordjyske sundhedsprofil: Hvordan står det til med sundheden i Nordjylland?

Social kapital - belyst i den nordjyske sundhedsprofil: Hvordan står det til med sundheden i Nordjylland? Social kapital - belyst i den nordjyske sundhedsprofil: Hvordan står det til med sundheden i Nordjylland? Jane Pedersen Specialkonsulent Region Nordjylland Gennem oplæget belyses følgende 1. Sundhedsprofiler

Læs mere

Sundhedsstatistik : en guide

Sundhedsstatistik : en guide Sundhedsstatistik : en guide Officiel statistik danske hjemmesider og netpublikationer: Danmarks Statistik Danmarks Statistik er den centrale myndighed for dansk statistik, der indsamler, bearbejder og

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Indsatskatalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed 2012-2018 del 1

Indsatskatalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed 2012-2018 del 1 katalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed 2012-2018 del 1 1 Oversigt over sundhedsindsatser til udvikling/udmøntning Forebyggelsespakke/ sundhedsområde Tobak Udvikling af målrettede

Læs mere

Region Hovedstaden. Strategi for kronisk sygdom

Region Hovedstaden. Strategi for kronisk sygdom Region Hovedstaden Strategi for kronisk sygdom Udkast til strategi for kronisk sygdom Baggrund Den behandling, der er brug for, skal kunne gives i tide og i et tæt samarbejde med praksislæger, det præhospitale

Læs mere

Ansøgning til Sundhedsstyrelsens projekt Alkoholforebyggelse i kommunen

Ansøgning til Sundhedsstyrelsens projekt Alkoholforebyggelse i kommunen Ansøgning til Sundhedsstyrelsens projekt Alkoholforebyggelse i kommunen I forbindelse med kommunalreformen er Silkeborg Kommune blevet stillet overfor nye udfordringer på alkoholområdet. Dels har kommunen

Læs mere

Sundhedsfremme og forebyggelse i graviditeten

Sundhedsfremme og forebyggelse i graviditeten Sundhedsfremme og forebyggelse i graviditeten Projektleder på det femkommunale vægtstopprojekt Lemvig, Struer, Ringkøbing-Skjern, Ikast-Brande og Herning Jette Modlock Tlf.: 2698 4094 / 2117 9520 E-mail:

Læs mere

Kapitel 20. Målopfyldelse, erfaringer og kapacitetsopbygning

Kapitel 20. Målopfyldelse, erfaringer og kapacitetsopbygning Kapitel 20 Målopfyldelse, e r fa r i n g e r o g k a p a c i t e t s o p b y g n i n g Kapitel 20. Målopfyldelse, erfaringer og kapacitetsopbygning 219 KRAM-kommunernes opgave var at planlægge og gennemføre

Læs mere

Nye sundhedsopgaver - fokus på kompetenceudvikling

Nye sundhedsopgaver - fokus på kompetenceudvikling Nye sundhedsopgaver - fokus på kompetenceudvikling 1 Indholdsfortegnelse Indledning 3 Sundhedsfremme og forebyggelse - nye opgaver og nye kompetencer 7 Genoptræning og rehabilitering - nye opgaver og nye

Læs mere

Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen

Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen 15 16 Kost Rygning Alkohol Motion Kapitel 1 Baggrund og formål Kapitel 1. Baggrund og formål 17 KRAM-undersøgelsen er en af de hidtil største undersøgelser af danskerne

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2008-2010 VÆR MED

SUNDHEDSPOLITIK 2008-2010 VÆR MED SUNDHEDSPOLITIK 2008-2010 VÆR MED Det skal være nemt at vælge det sunde ! Fakta om Slagelse Kommune Der er 76.949 borgere fordelt på følgende aldersgrupper: 17.085 i alderen 0-17 år 41.834 i alderen 18-59

Læs mere

PROFIL FOR DE UDFØRENDE SYGEPLEJERSKER i ÆLDREPLEJEN I KØBENHAVNS KOMMUNE

PROFIL FOR DE UDFØRENDE SYGEPLEJERSKER i ÆLDREPLEJEN I KØBENHAVNS KOMMUNE PROFIL FOR DE UDFØRENDE SYGEPLEJERSKER i ÆLDREPLEJEN I KØBENHAVNS KOMMUNE Den nuværende organisatoriske situation Lov om social service stiller krav om sammenhæng i den indsats som tilbydes borgerne i

Læs mere

Danske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder:

Danske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder: N O T A T Debatoplæg: Fremtidens akutberedskab - fra vision til handling 20-04-2006 Sag nr. 06/398 Dokumentnr. 24261/06 Resume: Regionernes ambition er at skabe et sundhedsvæsen, som er internationalt

Læs mere

Vedr. sundhedsaftalen mellem Region Hovedstaden og kommunerne

Vedr. sundhedsaftalen mellem Region Hovedstaden og kommunerne Til Regionsrådet i Region Hovedstaden Kommunalbestyrelserne i Albertslund Kommune, Allerød Kommune, Ballerup Kommune, Bornholms Regionskommune, Brøndby Kommune, Dragør Kommune, Egedal Kommune, Fredensborg

Læs mere

Referat Social- og Sundhedsudvalget's møde Onsdag den 14-01-2015 Kl. 15:00 Mødelokale 19, stuen, Svinget 14

Referat Social- og Sundhedsudvalget's møde Onsdag den 14-01-2015 Kl. 15:00 Mødelokale 19, stuen, Svinget 14 Referat Social- og Sundhedsudvalget's møde Onsdag den 14-01-2015 Kl. 15:00 Mødelokale 19, stuen, Svinget 14 Deltagere: Hanne Ringgaard Møller, Lone Juul Stærmose, Ulla Larsen, Jesper Ullemose, Hanne Klit,

Læs mere

Notat. Alkoholpolitisk handleplan for Hørsholm Kommune 2014-2016. Baggrund. Sundhedsudvalget. Bilag:

Notat. Alkoholpolitisk handleplan for Hørsholm Kommune 2014-2016. Baggrund. Sundhedsudvalget. Bilag: Notat Til: Vedrørende: Bilag: Sundhedsudvalget Alkoholpolitisk handleplan Alkoholpolitisk handleplan for Hørsholm Kommune 2014-2016 Målgrupper og indsatser for forebyggelse og behandling af risikabel alkoholadfærd

Læs mere

SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPERUDDANNELSE i en forebyggende og sundhedsfremmende kontekst.

SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPERUDDANNELSE i en forebyggende og sundhedsfremmende kontekst. SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPERUDDANNELSE i en forebyggende og sundhedsfremmende kontekst. På WHO s generalforsamling i 1998 vedtog medlemslandene herunder Danmark en verdenssundhedsdeklaration omhandlende

Læs mere

1. Vision. Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren

1. Vision. Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren Resumé af udkast til sundhedsaftalen 2015 2018 1 1. Vision Sundhedskoordinationsudvalget har udformet en vision med tre hovedmål. Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren Vi skal møde

Læs mere

STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI FLERE RØGFRIE MILJØER OG FÆRRE RYGERE

STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI FLERE RØGFRIE MILJØER OG FÆRRE RYGERE STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI FLERE RØGFRIE MILJØER OG FÆRRE RYGERE RØGFRI KOMMUNE 2018 Strategi for flere røgfrie miljøer og færre rygere er en strategi under Sundhedspolitikken 2014-2018.

Læs mere

Muligheder og barrierer for at gennemføre alkoholforebyggelse i kommunalt regi. Lars Iversen, sociolog, medlem af bestyrelsen for Alkohol og Samfund

Muligheder og barrierer for at gennemføre alkoholforebyggelse i kommunalt regi. Lars Iversen, sociolog, medlem af bestyrelsen for Alkohol og Samfund Muligheder og barrierer for at gennemføre alkoholforebyggelse i kommunalt regi Lars Iversen, sociolog, medlem af bestyrelsen for Alkohol og Samfund De politiske argumenter imod! Har vi overhovedet et problem

Læs mere

Præsentation af klinisk uddannelsessted

Præsentation af klinisk uddannelsessted Præsentation af klinisk uddannelsessted Sundhedsplejerskeordningens navn, adresse, telefonnummer og e-postadresse: Sundhedsplejen og Station Victor Nørregade 2 9800 Hjørring Uddannelsesansvarlig sundhedsplejerske:

Læs mere

Udkast til arbejdsplan sundhedsaftalen 2015-2018 (1.dec 2014)

Udkast til arbejdsplan sundhedsaftalen 2015-2018 (1.dec 2014) Udkast til arbejdsplan sundhedsaftalen 2015-2018 (1.dec 2014) Implementeringen af indsatserne i sundhedsaftalen vil ske løbende i hele aftaleperioden. Indsatserne i sundhedsaftalen har forskellig karakter.

Læs mere

Et stærkt offentligt sundhedsvæsen

Et stærkt offentligt sundhedsvæsen Udarbejdet af: AC FOA FTF KTO Sundhedskartellet Danske Regioner Dansk Sygeplejeråd Foreningen af Speciallæger HK/Kommunal LO Yngre Læger Et stærkt offentligt sundhedsvæsen Juni 2010 Vi har et godt offentligt

Læs mere

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Aarhus Universitetshospital Uddannelsesrådet Indholdsfortegnelse Politik for grunduddannelsesområdet Aarhus Universitetshospital... 1 Formål med

Læs mere

Region Sjælland. Lighed i sundhed

Region Sjælland. Lighed i sundhed Region Sjælland Lighed i sundhed Partnerskabet Broen til bedre sundhed er et partnerskab mellem Lolland og Guldborgsund kommune, Business Lolland-Falster, områdets praktiserende læger repræsenteret ved

Læs mere

Handleplan for Sundheds- og Ældrepolitikken i 2012-2013

Handleplan for Sundheds- og Ældrepolitikken i 2012-2013 Handleplan for Sundheds- og Ældrepolitikken i 2012-2013 Indledning Ultimo 2011 vedtog Byrådet den nye Sundheds- og Ældrepolitik for Silkeborg Kommune. Sundheds- og Ældrepolitikken skal nu implementeres,

Læs mere

Center for Sundhed & Pleje. Status på projekter og indsatser

Center for Sundhed & Pleje. Status på projekter og indsatser Center for Sundhed & Pleje Status på projekter og indsatser 2015 Center for Sundhed & Pleje Chef Centerstab Sundhedsfremme og forebyggelse Træning og Aktivitet Køkken Sygepleje Pleje Visitation Sundhedscenter

Læs mere

Evaluering af et projekt om sundhedsformidlere med anden etnisk baggrund i Københavns Kommune

Evaluering af et projekt om sundhedsformidlere med anden etnisk baggrund i Københavns Kommune Evaluering af et projekt om sundhedsformidlere med anden etnisk baggrund i Københavns Kommune Oktober 2006 EVALUERING AF SUNDHED PÅ DIT SPROG Politikerne i København har besluttet, at der skal gøres en

Læs mere

TEMAPLAN for sundhed. - samt deltemaplaner for kost og rusmidler. Det gode hverdagsliv leves i Vejen Kommune

TEMAPLAN for sundhed. - samt deltemaplaner for kost og rusmidler. Det gode hverdagsliv leves i Vejen Kommune TEMAPLAN for sundhed - samt deltemaplaner for kost og rusmidler Det gode hverdagsliv leves i Vejen Kommune 2008 Vejen Kommune Rådhuspassagen 3 6600 Vejen E-mail: post@vejenkom.dk www.vejenkom.dk Udarbejdelse:

Læs mere

KVALITET FØRST Patientsikkerhed og patientinddragelse Effektivitet og lighed i behandlingen - en kvalitetspolitik

KVALITET FØRST Patientsikkerhed og patientinddragelse Effektivitet og lighed i behandlingen - en kvalitetspolitik Region Hovedstaden KVALITET FØRST Patientsikkerhed og patientinddragelse Effektivitet og lighed i behandlingen - en kvalitetspolitik Region Hovedstaden kvalitetspolitik - 1 Hvorfor en kvalitetspolitik?

Læs mere

Slå et slag for hjertet! I Hjerteforeningens projekt Hjertemotion

Slå et slag for hjertet! I Hjerteforeningens projekt Hjertemotion Slå et slag for hjertet! I Hjerteforeningens projekt Hjertemotion HJERTEMOTION Livsglæde kommer fra hjertet Når mennesker mødes, sker der noget. I projekt Hjertemotion samarbejder Hjerteforeningen med

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens ældre borgere har mulighed for at leve et godt, aktivt og

Læs mere

Demenspolitik Lejre Kommune.

Demenspolitik Lejre Kommune. Demenspolitik 2014 Demenspolitik Lejre Kommune. Forord Mellem 80-100.000 danskere er ramt af demens -- og tallet er stigende. Den samme udvikling ser vi i Lejre Kommune, hvor vi forventer en stigning af

Læs mere

Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning

Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning 1 Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning Baggrund De fem regioner i Danmark og Statens Institut for Folkesundhed ved Syddansk Universitet (SIF) har i 2013 gennemført en undersøgelse af den

Læs mere

Misbrugspolitik. Silkeborg Kommune

Misbrugspolitik. Silkeborg Kommune Misbrugspolitik i Silkeborg Kommune Baggrunden Silkeborg Kommune overtog i forbindelse med kommunalreformen en række opgaver fra det tidligere Århus Amt, herunder alkohol- og stofmisbrugsbehandling samt

Læs mere

Direktionen. Aftale 2008. Rev. 7/1-08

Direktionen. Aftale 2008. Rev. 7/1-08 Direktionen Aftale 2008 Rev. 7/1-08 Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 1.0 INDLEDNING... 2 2.0 DEN POLITISKE RAMME... 3 3.0 DEN FAGLIGE RAMME... 4 4.0 EGEN RAMME... 4 5.0 DEN ADMINISTRATIVE RAMME...

Læs mere

ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS

ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS DSR S ANBEFALINGER TIL DE FÆLLES AKUTMODTAGELSER DSR S ANBEFALINGER TIL DE FÆLLES AKUTMODTAGELSER De fælles akutmodtagelser (FAM erne) er etableret for at højne kvaliteten

Læs mere

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version Sundheden frem i hverdagen Sundhedsstrategi Kort version Forord Vi taler om det. Vi bliver bombarderet med det. Vi gør det eller vi får dårlig samvittighed over ikke at gøre det. Sundhed er blevet en vigtig

Læs mere

Arbejdsmiljøstrategi 2014-2018

Arbejdsmiljøstrategi 2014-2018 Arbejdsmiljøstrategi 2014-2018 for Sociale Forhold og Beskæftigelse Den overordnede målsætning er fastholdelse og udvikling af attraktive arbejdspladser med afsæt i tankesættene for social kapital og arbejdsmiljøledelse

Læs mere

Ulighed i sundhed - en udfordring for den udsatte borgers retssikkerhed

Ulighed i sundhed - en udfordring for den udsatte borgers retssikkerhed Ulighed i sundhed - en udfordring for den udsatte borgers retssikkerhed Jørgen Lauridsen Center for Sundhedsøkonomisk Forskning (COHERE) Syddansk Universitet E-mail jtl@sam.sdu.dk 1 Udfordringen Danmark

Læs mere

Åbent møde for Kommunalt lægeligt udvalgs møde den 15. november 2011 kl. 14:00 i Sundhedscentret

Åbent møde for Kommunalt lægeligt udvalgs møde den 15. november 2011 kl. 14:00 i Sundhedscentret Åbent møde for Kommunalt lægeligt udvalgs møde den 15. november 2011 kl. 14:00 i Sundhedscentret Indholdsfortegnelse 007. Meddelelser til Det Kommunalt lægelige udvalg den 15. november 2011 12 008. TTA

Læs mere

Forebyggelse og sundhedsfremme i kommunen. en vejledning til Sundhedslovens 119 stk. 1 og 2

Forebyggelse og sundhedsfremme i kommunen. en vejledning til Sundhedslovens 119 stk. 1 og 2 Forebyggelse og sundhedsfremme i kommunen en vejledning til Sundhedslovens 119 stk. 1 og 2 2007 Forebyggelse og sundhedsfremme i kommunen en vejledning til Sundhedslovens 119 stk. 1 og 2 Sundhedsstyrelsen

Læs mere

Leder af Genoptræningen Hvidovre Kommune

Leder af Genoptræningen Hvidovre Kommune Leder af Genoptræningen Hvidovre Kommune Præsentation Materialet indledes med en introduktion til kommunen. Herefter præsenteres forhold vedrørende den ledige stilling såsom ansvarsområder, opgaver og

Læs mere

Temaplan for Sundhed, Kultur & Fritid

Temaplan for Sundhed, Kultur & Fritid Temaplan for Sundhed, Kultur & Fritid Handleplan for Det gode arbejdsliv Indledning: Denne handleplan for Det gode arbejdsliv bygger på den politisk godkendte Temaplan for Sundhed, Kultur & Fritid. Af

Læs mere

Københavns Kommunes Sundhedspolitik

Københavns Kommunes Sundhedspolitik Bilag 1: Udkast til Københavns Kommunes Sundhedspolitik 2011-14 Længe Leve København Københavns Kommunes Sundhedspolitik 2011 2014 UDKAST INDHOLD 1. FORORD S. 3 2. LÆNGE LEVE KØBENHAVN S. 4 3. FRA VISION

Læs mere

Tværsektoriel ledelse på sundhedsområdet

Tværsektoriel ledelse på sundhedsområdet Tværsektoriel ledelse på sundhedsområdet Ledelse på tværs med borgerne som samarbejdspartnere Ernæringsforbundet, 18. januar 2014 www.par3.dk Indhold o Udfordringer i ledelse tværs af sektorer o Paradigmeskift

Læs mere

Kodeks for godt bestyrelsesarbejde - med fokus på arbejdet på det strategiske niveau

Kodeks for godt bestyrelsesarbejde - med fokus på arbejdet på det strategiske niveau Institutionsstyrelsen Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5567 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Kodeks for godt bestyrelsesarbejde - med fokus på arbejdet på

Læs mere

Albanigade 54 E, 1. sal, 5000 Odense C Tlf: + 45 66 14 60 61 Mail: info@frivillighed.dk

Albanigade 54 E, 1. sal, 5000 Odense C Tlf: + 45 66 14 60 61 Mail: info@frivillighed.dk Personalepolitik for Center for frivilligt socialt arbejde 2009 Albanigade 54 E, 1. sal, 5000 Odense C Tlf: + 45 66 14 60 61 Mail: info@frivillighed.dk Indhold 1. Indledning og formål... 3 2. Centrets

Læs mere

Ledelses politik. Omsætning af Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag i Familie- og Beskæftigesesforvaltningen

Ledelses politik. Omsætning af Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag i Familie- og Beskæftigesesforvaltningen Ledelses politik Omsætning af Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag i Familie- og Beskæftigesesforvaltningen Ledelsespolitik Vi agerer i en politisk ledet organisation, og formålet med Familie- og Beskæftigelsesforvaltningens

Læs mere

Rapport. Fem koncepter for danske forsamlingshuse. Landsforeningen Danske Forsamlingshuse

Rapport. Fem koncepter for danske forsamlingshuse. Landsforeningen Danske Forsamlingshuse Rapport Fem koncepter for danske forsamlingshuse Landsforeningen Danske Forsamlingshuse 5 koncepter for danske forsamlingshuse Der findes i Danmark cirka 1250 forsamlingshuse, hvoraf ca. 800 er medlemmer

Læs mere