SUNDHED I KOMMUNEN - nye opgaver og muligheder

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "SUNDHED I KOMMUNEN - nye opgaver og muligheder"

Transkript

1 SUNDHED I KOMMUNEN - nye opgaver og muligheder

2 Indhold De nye opgaver Kommunen kan og skal gøre en forskel Folkesygdomme skal forebygges Borgerne skal have tilbud Sundhed er skævt fordelt Sundhed går på tværs af sektorer Formulér sundhedspolitikker Sæt tal på kommunens sundhedstilstand Sundhedsaftaler Mange kommuner er godt i gang Sundhed i kommunen - nye opgaver og muligheder Oplag: Grafisk tilrettelæggelse og tryk: Schultz Grafisk Udgivet af Sundhedsstyrelsen oktober 2005

3 De nye opgaver Fra 2007 får kommunerne ansvaret for nye opgaver på sundhedsområdet. De skal være med til at fremme sundheden og forebygge sygdomme blandt kommunens borgere. De skal tilbyde genoptræning, sikre behandling for alkohol- og stofmisbrug og ikke mindst være med til at finansiere borgernes indlæggelser. Derfor er der god grund til at forebygge sygdom, men det kræver, at kommunerne er rustet til opgaven og tænker helhedsorienteret, samt at der udvikles forebyggende og sundhedsfremmende tilbud til borgerne. Med denne pjece ønsker Sundhedsstyrelsen at pege på de vigtigste principper for arbejdet med forebyggelse og sundhedsfremme. Pjecen henvender sig til beslutningstagere i kommunerne, og vil blive fulgt op af et mere uddybende materiale til ledere og medarbejdere, som arbejder med forebyggelse og sundhedsfremme. Strukturreformen og den nye sundhedslov er en god anledning til et mere intensivt samarbejde mellem Sundhedsstyrelsen og kommunerne, hvor fokus vil være sundhed i højere grad end sygdom, og hvor det primære og lokale sundhedsvæsen er omdrejningspunktet. Jens Kristian Gøtrik, medicinaldirektør i Sundhedsstyrelsen Sundhedsstyrelsen kan tilbyde kommunerne rådgivning og materialer om forebyggelse og sundhedsfremme, f.eks. i forhold til de store folkesygdomme, effektive forebyggelsesmetoder, principper for udvikling af sundhedspolitikker og sundhedsaftaler m.v. Sundhedsstyrelsen kan også levere udvalgte sundhedsdata og rådgive om, hvilke indsatser kommunen bør prioritere.

4

5 Kommunen kan og skal gøre en forskel Der er stigende fokus på sundhed. Fedmeepidemi og sundhed blandt børn er bare nogle af de temaer, der optager mange. Flere og flere borgere ønsker at gøre noget for deres sundhed, og efterspørger i stigende grad forebyggende og sundhedsfremmende tilbud. Med den nye sundhedslov er forebyggelse og sundhedsfremme et område, hvor kommunen skal gøre en forskel. Det fremhæves, at kommunen bliver ansvarlig for at skabe rammer for en sund levevis. Det giver god mening, fordi kommunen danner rammen om en stor del af borgernes daglige liv. Det gælder f.eks. for børnene i daginstitutionerne og i skolerne, og det gælder for de borgere, der benytter plejehjemmene og hjemmeplejen. Det er netop her - i dagliglivet - at forebyggelse og sundhedsfremme kan gøre en forskel. Derfor er kommunens indsats afgørende, når det handler om at skabe rammer for et sundt liv for kommunens borgere. Kommunens nye opgaver fra 1. januar 2007: Fra Sundhedsloven: 119. Kommunalbestyrelsen har ansvaret for ved varetagelsen af kommunens opgaver i forhold til borgerne at skabe rammer for en sund levevis. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen etablerer forebyggende og sundhedsfremmende tilbud til borgerne. Stk. 3. Regionsrådet tilbyder patientrettet forebyggelse i sygehusvæsenet og i praksissektoren m.v. samt rådgivning i forhold til kommunernes indsats efter stk. 1 og 2. Fra 1. januar 2007 overgår hovedansvaret for forebyggelse og sundhedsfremme i Danmark til kommunerne. Kommunerne bliver hermed ansvarlige for at skabe rammer og muligheder for en sund levevis for kommunens borgere. Kommunerne skal være med til at hindre, at sygdomme opstår og udvikler sig, og skal etablere forebyggende og sundhedsfremmende tilbud til borgerne.

6 Folkesygdomme skal forebygges Borgerrettet forebyggelse Forebyggelse, der har til formål at holde raske borgere sunde og undgå at sygdom opstår. Patientrettet forebyggelse Forebyggelse, der har til formål at hindre, at sygdom udvikler sig yderligere og at hindre komplikationer og tilbagefald. I Danmark lider omkring en tredjedel af befolkningen af de såkaldte folkesygdomme. Det er sygdomme, der langt hen ad vejen er forårsaget af det vi spiser, drikker og ryger og af vores stillesiddende livsstil. I regeringens sundhedsprogram Sund hele livet fremhæves otte folkesygdomme, der særligt belaster den enkelte, familien og samfundet. Det drejer sig om type 2 diabetes, forebyggelige kræftsygdomme, hjerte-kar-sygdom, knogleskørhed, muskel- og skeletlidelser, overfølsomhedssygdomme, psykiske lidelser og rygerlunger (Kronisk Obstruktiv Lungesygdom: KOL). Forebyggelse kan ofte standse sygdomsudviklingen, og af og til kan medicinsk behandling endog helt undgås. Et eksempel er KOL, som næsten altid skyldes tobaksrygning. Er der først symptomer på nedsat lungefunktion, ved vi, at et rehabiliteringsprogram med hjælp til rygestop, fysisk træning, psykosocial støtte og kostvejledning kan bedre prognosen. Det kan også mindske antallet af sengedage og genindlæggelser og øge livskvaliteten for den enkelte. Kommunerne skal med den nye kommunalreform være med til at hindre, at sygdomme opstår og udvikler sig. En væsentlig opgave for kommunerne er derfor at arbejde med borgernes livsstil, f.eks. rygning, for stort alkoholforbrug, fysisk inaktivitet og overvægt.

7 Mange har en livsstil, der øger deres risiko for at udvikle en sygdom. Her er det nødvendigt, at kommunen har borgerrettede forebyggelsestilbud. I en gennemsnitskommune på indbyggere, vil der være ca.: > storrygende borgere mellem 25 og 64 år. > fysisk inaktive borgere. To tredjedele af dem vil være under 65 år. > overvægtige borgere (BMI 25), heraf svært overvægtige (BMI 30). > borgere der overskrider genstandsgrænserne for alkohol (14 genstande for kvinder/21 for mænd). Tal fra Statens Institut for Folkesundhed Jeg opfatter ønsket om at give kommunerne en større rolle i sundhedsvæsenet som et klart signal om, at forebyggelse, pleje og rehabilitering skal mere på dagsordenen. Og det er nødvendigt, hvis vi skal have bugt med den voldsomme stigning i antallet af folkesygdomme, som sætter sit præg på folkesundheden i disse år. Vagn Ry, borgmester i Horsens Kommune Mange har allerede en sygdom. Her er det nødvendigt, at kommunen har patientrettede forebyggelsestilbud. I en gennemsnitskommune på indbyggere, vil der være ca.: > borgere med type 2 diabetes. > med astma. > med KOL. > der har ondt i ryggen. Tal fra Statens Institut for Folkesundhed og Sundhedsstyrelsen

8 Borgerne skal have tilbud Vi ved, at der er stor ulighed i sundhed. Kommunen har et særligt ansvar for at skabe sundhedsfremme sammen med de mennesker, der af den ene eller den anden grund, har brug for støtte til at få mere sundhed i deres liv. Alice Faber, socialchef i Greve kommune Nogle mennesker kan selv finde vej til et sundt liv. Andre skal have hjælp og støtte til at omlægge deres vaner. Med den nye lovgivning skal kommunen have forebyggende tilbud til borgerne, f.eks. rygestopkurser, tab i vægt-grupper, kostvejledning, alkoholrådgivning eller forskellige motionshold. Det er dokumenteret, at det kan forhindre sygdomsudvikling og reducere antallet af genindlæggelser. De tilbud, som patienterne har behov for, vil ofte være de samme, som de tilbud raske borgere har brug for. Kommunen behøver ikke selv at varetage opgaverne, men skal sikre, at der er tilbud til rådighed for borgerne. Dette kan f.eks. ske i tæt samarbejde med frivillige organisationer og idrætsforeninger. Men uanset hvordan tilbuddene organiseres, skal kommunen sikre, at tilbuddene bygger på et veldokumenteret grundlag, og dermed har den nødvendige kvalitet. Sundhed er skævt fordelt Ulighed i sundhed er et stort problem. Det gælder ikke kun de helt svage grupper i befolkningen, som f.eks. misbrugere og psykisk syge. Også de borgere, som har en lavere uddannelse, manglende indflydelse på eget arbejde eller er udstødt fra arbejdsmarkedet, har en større risiko for at blive syge end andre.

9 Mange mennesker på overførselsindkomst har sundhedsproblemer. Problemer, der kan gøre det svært for dem at klare sig selv og leve det liv, de gerne vil. Det kan f.eks. være mennesker, som modtager sygedagpenge og som samtidig er overvægtige eller som ryger meget. Kommunen skal have en strategi i forhold til de borgere, som af forskellige grunde befinder sig i en udsat situation. Det kan f.eks. være på grund af arbejdsløshed, misbrug eller fordi man er flygtning, indvandrer eller langtidssygemeldt. Sundhed går på tværs af sektorer Sundhedsfremme og forebyggelse foregår ikke kun i sundhedssektoren. Det sker i høj grad også indenfor børn- og ungeområdet, arbejdsmarkedsområdet, socialområdet samt teknik- og miljøområdet. For at få den bedste effekt er det afgørende, at kommunen tænker i sundhedsfremme på tværs af forvaltninger. Mange kommuner har allerede længe arbejdet på tværs af sektorer med forebyggelse, f.eks. indenfor teknik- og miljøområdet, ved at arbejde for en sikker skolevej og flere cykelstier for skolebørnene. Vi skal blive bedre til at tænke sundhed ind i alle kommunens opgaver - børnenes skolevej, adgang til grønne områder, maden på plejehjemmene, alkohol- og rygepolitikker på kommunens arbejdspladser er jo alt sammen noget, der kan bruges til at fremme sundheden. Sundhed skal tænkes på tværs. Kirsten Lee, formand for Sund By Netværket Forebyggelse og sundhedsfremme bør tænkes ind i alle kommunens opgaver. De forskellige aktører kan alle bidrage til at understøtte kommunens målsætninger og handleplaner og give borgerne mere kvalitet i de tilbud kommunen er ansvarlig for.

10 Formulér sundhedspolitikker Det er afgørende, at sundhedsområdet allerede nu profileres politisk, hvis kommunerne skal være klar ved reformens start. Helle Rasmussen, socialchef i Hammel Kommune For at kommunen kan varetage de nye sundhedsopgaver, kræver det først og fremmest, at kommunen vedtager fælles strategier, målsætninger og handleplaner for, hvordan kommunen vil løse opgaverne på forebyggelsesområdet. Her kan en sundhedspolitik være et godt redskab. Det er vigtigt, at kommunens målsætninger for den forebyggende og sundhedsfremmende indsats er klare, både for de medarbejdere, der skal arbejde med området og for borgerne i kommunen. Det giver den nødvendige opbakning til, at de professionelle, der i forvejen arbejder i skoler, på arbejdspladser, i institutioner og i socialforvaltningen kan inddrage forebyggelsen i deres almindelige arbejde. Hver tredje kommune har en kommunal sundhedspolitik. Men de nye opgaver på forebyggelsesområdet betyder, at alle kommuner får behov for at tage sundhedspolitikken op på ny. En kommunal sundhedspolitik skal sikre synlighed og fælles fokus. Den skal bl.a. definere, hvad kommunen aktivt vil arbejde med, og hvilke opgaver der skal varetages. Der skal være enighed om de områder som prioriteres, og der skal tages medansvar både politisk, administrativt og i de faglige miljøer, hvor indsatserne skal løftes. En kommunal sundhedspolitik skal også sikre, at der er systematik og kvalitet i den samlede indsats. F.eks. skal der være sammenhæng på tværs af forvaltninger, og der skal være en langsigtet planlægning og opgaveløsning. En kommunal sundheds-

11 politik er også et godt udgangspunkt for samarbejdet med andre aktører på sundhedsområdet, f.eks. regionen, andre kommuner og private aktører. Endelig vil en kommunal sundhedspolitik også fungere som en overordnet ramme for sundhedsfremme i kommunens institutioner. Eksempelvis gennem rygepolitikker, kostpolitikker og alkoholpolitikker. En kommunal sundhedspolitik skal besvare følgende spørgsmål: 1. Hvilke risikofaktorer skal prioriteres? - kost, motion tobak, alkohol m.v. 2. Hvilke sundhedstilbud skal være tilgængelige? 3. I hvilke miljøer skal der skabes sunde rammer? - arbejdspladser, institutioner, skoler, boligområder m.v. 4. Hvilke indsatser har vi overfor social ulighed? 5. Hvordan sikrer vi en tværgående indsats? 6. Hvem skal varetage opgaven? 7. Hvilken kvalificering skal gennemføres? Og af hvem? 8. Hvordan sikrer vi et godt samarbejde mellem region og kommune? 9. Hvordan evalueres og kvalitetssikres vores indsats?

12

13 Sæt tal på kommunens sundhedstilstand En sundhedspolitik skal være baseret på viden om den konkrete sundhedstilstand i kommunen. Der findes kommunale sundhedsdata i Sundhedsstyrelsen, hos embedslægerne og hos Statens Institut for Folkesundhed. Med det nye fokus på sundhed vil der blive brug for flere og bedre data om sundhed og socioøkonomiske forhold i kommunerne. Sundhedsaftaler Kommunalreformen lægger op til tæt samarbejde og koordinering mellem region og kommuner. I den nye sundhedslov står der, at der skal etableres regionale sundhedskoordinationsudvalg, der er sammensat af repræsentanter fra region, kommuner og praksissektoren. Et væsentligt arbejdsområde for de nye regionale udvalg bliver sundhedsaftaler. Sundhedsaftalerne skal være med til at sikre samspillet mellem forskellige niveauer og sektorer, så borgere og patienter får et sammenhængende forløb i deres møde med det regionale og kommunale sundhedsvæsen. Det er vigtigt, at sundhedsaftalerne spiller godt sammen med den sundhedsfremmende og forebyggende indsats i øvrigt.

14 Ansvaret for forebyggelse og sundhedsfremme er godt placeret i kommunen, fordi sundhedsfremme og forebyggelse skal ske der, hvor borgerne er. Sundhed skal være en del af hverdagen, så det bliver en helt naturlig del af den enkeltes liv. Derfor skal indsatsen ske i f.eks. daginstitutioner, skoler, skolefritidsordninger og plejehjem - der hvor borgerne er og lever deres liv. Else Smith, centerchef, Sundhedsstyrelsens Center for Forebyggelse Samarbejdet med almen praksis er vigtigt for at sikre sammenhæng for borgerne og patienterne - også når det handler om forebyggelse og sundhedsfremme. Det er blandt andet vigtigt, at almen praksis kender til og er opmærksom på de kommunale tilbud der findes, f.eks. alkoholrådgivning eller tab i vægt-grupper. Mange kommuner er godt i gang Mange kommuner er godt i gang med forebyggelse og sundhedsfremme. Det sker f.eks. gennem de kommunale sundhedsordninger for børn og unge, og gennem de mange forebyggende og sundhedsfremmende tiltag, der foregår i daginstitutioner, skoler og i ældreplejen. Sundhedsstyrelsen har allerede et godt samarbejde med mange kommuner om konkrete projekter, og det er vigtigt, hvis vi skal løfte opgaven på området. Sundhedsstyrelsen ser frem til at udbygge samarbejdet med kommunerne yderligere i årene fremover.

15 Eksempler på samarbejdsprojekter Børn og bevægelse Formålet er at få børn til at bevæge sig mindst 60 minutter om dagen. Narkoen ud af byen (NUB) Formålet er at understøtte og udvikle en tværgående, koordineret narkotikaforebyggende indsats. Kontakt Sundhedsstyrelsen Islands Brygge København S Tlf Børn i misbrugsfamilier Formålet er at understøtte børn i misbrugsfamilier. (Gå ind på forebyggelse /alkohol) Kommunens plan mod overvægt - satspuljen 2005 Formålet er at støtte udvikling og evaluering af kommunernes mulighed for at gennemføre en kvalificeret indsats med henblik på forebyggelse og behandling af svær overvægt. (Gå ind på forebyggelse/støtte til projekter)

16 Sundhedsstyrelsen Islands Brygge København S Tlf

Handleplan for sundhedspolitikken

Handleplan for sundhedspolitikken Social og Sundhed Sundhed og Forebyggelse Sagsnr. 95544 Brevid. 1172777 Ref. RABA Dir. tlf. 46 31 77 28 RasmusBaa@roskilde.dk Handleplan for sundhedspolitikken Sammenlignet med andre kommuner har Roskilde

Læs mere

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version Sundheden frem i hverdagen Sundhedsstrategi Kort version Forord Vi taler om det. Vi bliver bombarderet med det. Vi gør det eller vi får dårlig samvittighed over ikke at gøre det. Sundhed er blevet en vigtig

Læs mere

Sundhed er en del af kulturen i Jammerbugt Kommune

Sundhed er en del af kulturen i Jammerbugt Kommune 2 Sundhed er en del af kulturen i Jammerbugt Kommune Forord Velkommen til Jammerbugt Kommunes sundhedspolitik 2008 2012! Med kommunalreformen har kommunerne fået nye opgaver på sundhedsområdet. Det er

Læs mere

Sundhedspolitik. Svendborg Kommune

Sundhedspolitik. Svendborg Kommune Sundhedspolitik Svendborg Kommune UDKAST TIL SUNDHEDSPOLITIK VERSION 16, AF 09.03.07 Indholdsfortegnelse Forord... 1 Vision... 2 Overordnede mål og principper... 2 Politiske strategier... 4 Politik er

Læs mere

Idræt og Sundhed - et samarbejde mellem kommunerne, idrætsforeningerne og DIF. Henriette Boye Kyhl DIF Konsulent hbk@dif.dk

Idræt og Sundhed - et samarbejde mellem kommunerne, idrætsforeningerne og DIF. Henriette Boye Kyhl DIF Konsulent hbk@dif.dk Idræt og Sundhed - et samarbejde mellem kommunerne, idrætsforeningerne og DIF Henriette Boye Kyhl DIF Konsulent hbk@dif.dk Sundhed i kommunerne Sundhedsloven trådte i kraft den 1. januar 2007. Loven erstatter

Læs mere

2008-2012. Det hele menneske. Sundhedspolitik. Gentofte Kommune

2008-2012. Det hele menneske. Sundhedspolitik. Gentofte Kommune 2008-2012 Det hele menneske Sundhedspolitik Gentofte Kommune Vision Gentofte Kommune ønsker at være en god kommune at bo og leve i for alle borgere. Sundhedspolitikken skal bidrage til: at sikre gode muligheder

Læs mere

Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune. Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet

Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune. Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet Det overordnede udfordringsbillede på sundhedsområdet Større andel af

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

Vordingborg Kommunes Sundhedspolitik

Vordingborg Kommunes Sundhedspolitik Vordingborg Kommunes Sundhedspolitik Indhold Anbefalinger for kost, rygning, alkohol og motion (KRAM)...1 Vision...2 Sundhedspolitikkens opbygning...2 Baggrund...2 Overordnede mål og principper...3 Beskrivelse

Læs mere

Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne?

Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne? Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne? Temadag om Aalborg Kommunes næste sundhedspolitik, 17. juni 2014 Tine Curtis, centerchef Adj. professor, Syddansk Universitet

Læs mere

Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen.

Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen. Jeg vil sige noget om Strukturreformen - Neurorehabilitering Konference Kurhus 13.-14 Marts 2008 Tóra H. Dahl, ergoterapeut, MPH Sundhedsstyrelsen Sundhedsplanlægning 1. Den nye struktur på sundhedsområdet

Læs mere

Forebyggelses- og sundhedsfremmepolitik

Forebyggelses- og sundhedsfremmepolitik Forebyggelses- og sundhedsfremmepolitik Vedtaget af Byrådet den 31. august 2011 Indhold Forord.... 3 Forord - Forebyggelsesudvalget....4 Indledning....6 Værdier...8 Målsætninger....9 Principper for arbejdet

Læs mere

INDSTILLING Til Århus Byråd Den: 1. september 2004. via Magistraten Tlf. nr.: 8940 3855 Jour. nr.: Ref.: ILH

INDSTILLING Til Århus Byråd Den: 1. september 2004. via Magistraten Tlf. nr.: 8940 3855 Jour. nr.: Ref.: ILH ÅRHUS KOMMUNE - Magistratens 1. Afdeling INDSTILLING Til Århus Byråd Den: 1. september 2004 via Magistraten Tlf. nr.: 8940 3855 Jour. nr.: Ref.: ILH Århus - en by i bevægelse. Sundhedsredegørelse og strategier

Læs mere

Københavns Kommunes Sundhedspolitik

Københavns Kommunes Sundhedspolitik Bilag 1: Udkast til Københavns Kommunes Sundhedspolitik 2011-14 Længe Leve København Københavns Kommunes Sundhedspolitik 2011 2014 UDKAST INDHOLD 1. FORORD S. 3 2. LÆNGE LEVE KØBENHAVN S. 4 3. FRA VISION

Læs mere

Sundhedspolitik Lemvig Kommune

Sundhedspolitik Lemvig Kommune Sundhedspolitik Lemvig Kommune Sundhedspolitik for Lemvig Kommune Forord Lemvig Kommunes sundhedspolitik er en del af kommunens planstrategi og skal danne grundlag for kommunens planlægning af sundhedsrelaterede

Læs mere

Forebyggelse og sundhedsfremme i kommunen. en vejledning til Sundhedslovens 119 stk. 1 og 2

Forebyggelse og sundhedsfremme i kommunen. en vejledning til Sundhedslovens 119 stk. 1 og 2 Forebyggelse og sundhedsfremme i kommunen en vejledning til Sundhedslovens 119 stk. 1 og 2 2007 Forebyggelse og sundhedsfremme i kommunen en vejledning til Sundhedslovens 119 stk. 1 og 2 Sundhedsstyrelsen

Læs mere

Sundhedspolitik 2007 2010

Sundhedspolitik 2007 2010 Sundhedspolitik 2007 2010 UDKAST Drøftet i Kommunalbestyrelsen den 16. maj 2007 Godkendt i Kommunalbestyrelsen den Udarbejdet af tværsektoriel arbejdsgruppe februar - juni 2007 Flemming Lassen, leder af

Læs mere

Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen

Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen 15 16 Kost Rygning Alkohol Motion Kapitel 1 Baggrund og formål Kapitel 1. Baggrund og formål 17 KRAM-undersøgelsen er en af de hidtil største undersøgelser af danskerne

Læs mere

Temaguide Sundhedsområdet

Temaguide Sundhedsområdet Temaguide Sundhedsområdet Indledning Efter kommunalvalget nedsættes de forskellige udvalg i kommunerne. Flere medlemmer er måske gamle kendinge, der har erfaring med det kommunale sundhedsområde, mens

Læs mere

Sundhedspolitik. 1. Forord. 2. Hvad er sundhed i Hørsholm?

Sundhedspolitik. 1. Forord. 2. Hvad er sundhed i Hørsholm? Sundhedspolitik 1. Forord Sundhedspolitikken udgør fundamentet for Hørsholm Kommuners visioner og mål samt for de konkrete indsatser for borgernes fysiske såvel som psykiske velbefindende. Vi har kortlagt

Læs mere

3.1 SUNDHED. Randers Kommune - Visionsproces 2020

3.1 SUNDHED. Randers Kommune - Visionsproces 2020 3.1 SUNDHED Randers Kommune - Visionsproces 2020 Forekomst af udvalgte sygdomme i 7- byerne Procent af de adspurgte (voksne) Bronkitis, for store lunger, rygerlunger Blodprop i hjertet Diabetes Muskel/skelet

Læs mere

Sundhedspolitik 2014 2018. Sundhe. Sundhed i sammenhæng. Godkendt af Byrådet, d. xx.xx.xxxx

Sundhedspolitik 2014 2018. Sundhe. Sundhed i sammenhæng. Godkendt af Byrådet, d. xx.xx.xxxx Sundhedspolitik 2014 2018 Sundhed i sammenhæng Godkendt af Byrådet, d. xx.xx.xxxx Sundhe Forord Forord udarbejdes efter endt høring, således der også kan takkes for bidrag mv. Af Anny Winther Borgmester

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2008-2010 VÆR MED

SUNDHEDSPOLITIK 2008-2010 VÆR MED SUNDHEDSPOLITIK 2008-2010 VÆR MED Det skal være nemt at vælge det sunde ! Fakta om Slagelse Kommune Der er 76.949 borgere fordelt på følgende aldersgrupper: 17.085 i alderen 0-17 år 41.834 i alderen 18-59

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 - Det lette valg bliver det gode og sunde valg - Mere lighed i sundhed - Et aktivt fritidsliv for alle - Arbejdspladsen, et godt sted at trives INDLEDNING Sundhed vedrører alle

Læs mere

Begge rapporter kan downloades på www.sst.dk/tvaers.

Begge rapporter kan downloades på www.sst.dk/tvaers. Udover denne folder står Sundhedsstyrelsen også bag inspirations materialet Sundhed på tværs. Begge publikationer tager udgangspunkt i undersøgelsen Gør det sunde valg let, som er udarbejdet for Sundhedsstyrelsen

Læs mere

Kolding Kommunes Borgerrettede alkoholpolitik Information fra Kolding Kommune

Kolding Kommunes Borgerrettede alkoholpolitik Information fra Kolding Kommune LOGO1TH_LS_POSrød Kolding Kommunes Borgerrettede alkoholpolitik Information fra Kolding Kommune Indhold 1. Baggrund side 4 2. Kolding Kommunes borgerrettede alkoholpolitik side 4 3. Vision og overordnede

Læs mere

Din livsstil. påvirker dit helbred

Din livsstil. påvirker dit helbred Din livsstil påvirker dit helbred I denne pjece finder du nogle råd om, hvad sund livsstil kan være. Du kan også finde henvisninger til, hvor du kan læse mere eller få hjælp til at vurdere dine vaner.

Læs mere

Mental sundhed er et relativt nyt fokusområde indenfor forebyggelse og sundhedsfremme og i KL-notatet fra 2009, fremgår det at:

Mental sundhed er et relativt nyt fokusområde indenfor forebyggelse og sundhedsfremme og i KL-notatet fra 2009, fremgår det at: Mulige emnefelter inden for Sundhedsudvalgets ressort På Sundhedsudvalgets område foreslår administrationen, at prioriteringsdrøftelserne frem mod de maksimalt tre konkrete mål tager i følgende temaer:

Læs mere

Alkoholpolitik Godkendt af Kommunalbestyrelsen den 28. maj 2009

Alkoholpolitik Godkendt af Kommunalbestyrelsen den 28. maj 2009 Alkoholpolitik Godkendt af Kommunalbestyrelsen den 28. maj 2009 Indledning Med strukturreformen i 2007 fik kommunerne det samlede ansvar for den vederlagsfri alkoholbehandling og -rådgivning og den borgerrettede

Læs mere

Indsatskatalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed 2012-2018 del 1

Indsatskatalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed 2012-2018 del 1 katalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed 2012-2018 del 1 1 Oversigt over sundhedsindsatser til udvikling/udmøntning Forebyggelsespakke/ sundhedsområde Tobak Udvikling af målrettede

Læs mere

Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune. Sundhedsteamet

Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune. Sundhedsteamet Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune Sundhedsteamet En gennemgang af Syddjurs Kommunes Sundhedsprofil 2013 Udarbejdet på baggrund af Hvordan har du det? 2013 Sundhedsprofil for region og kommuner,

Læs mere

Sundhedspolitik. Albertslund Kommune

Sundhedspolitik. Albertslund Kommune Sundhedspolitik F O R A L B E R T S L U N D K O M M U N E E T S U N D T L I V F O R A L L E Albertslund Kommune Forord 3 Indhold Albertslund Kommunes Sundhedspolitik 4 Grundlaget 5 Sundhedspolitikken 6

Læs mere

Sundhedspolitik Godkendt af Social- og Sundhedsudvalget d. 28. januar 2009

Sundhedspolitik Godkendt af Social- og Sundhedsudvalget d. 28. januar 2009 Sundhedspolitik Godkendt af Social- og Sundhedsudvalget d. 28. januar 2009 INDHOLD 0. Indledning 3 0.1 Hvorfor skal vi have en sundhedspolitik i Stevns Kommune 3 0.2 Opbygning af sundhedspolitikken 4 1.

Læs mere

Sundhedsfremme og forebyggelse i graviditeten

Sundhedsfremme og forebyggelse i graviditeten Sundhedsfremme og forebyggelse i graviditeten Projektleder på det femkommunale vægtstopprojekt Lemvig, Struer, Ringkøbing-Skjern, Ikast-Brande og Herning Jette Modlock Tlf.: 2698 4094 / 2117 9520 E-mail:

Læs mere

Forebyggelsespakken om alkohol som instrument i forebyggelsen Alkoholforebyggelse, hvad virker? 24. februar 2014

Forebyggelsespakken om alkohol som instrument i forebyggelsen Alkoholforebyggelse, hvad virker? 24. februar 2014 Forebyggelsespakken om alkohol som instrument i forebyggelsen Alkoholforebyggelse, hvad virker? 24. februar 2014 Tine Curtis, centerchef Adj. professor, Syddansk Universitet Kommunernes forebyggelsesopgave

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre sundhedsprofil for lejre Indhold Indledning................................................ 3 Folkesundhed i landkommunen..............................

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg Kommune. sundhedsprofil for Kalundborg Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg Kommune. sundhedsprofil for Kalundborg Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg sundhedsprofil for Kalundborg Indhold Et tjek på Kalundborgs sundhedstilstand..................... 3 Beskrivelse af Kalundborg.........................

Læs mere

Nye sundhedsopgaver - fokus på kompetenceudvikling

Nye sundhedsopgaver - fokus på kompetenceudvikling Nye sundhedsopgaver - fokus på kompetenceudvikling 1 Indholdsfortegnelse Indledning 3 Sundhedsfremme og forebyggelse - nye opgaver og nye kompetencer 7 Genoptræning og rehabilitering - nye opgaver og nye

Læs mere

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget 5. september 2014 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive

Læs mere

Sundhed og trivsel for alle

Sundhed og trivsel for alle Sundhed og trivsel for alle SUNDHEDSPOLITIK FOR BORGERNE I KOLDING KOMMUNE 2011-2014 OV1_Kvadrat_RØD 1 Indhold Forord... 3 1 Sundhed og trivsel for alle i Kolding Kommune... 4 2 Sådan har vi det i Kolding

Læs mere

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,

Læs mere

Sundhedspolitik 2014 2018. Sundhe. Sundhed i sammenhæng. Godkendt af Byrådet, d. 19. december 2013

Sundhedspolitik 2014 2018. Sundhe. Sundhed i sammenhæng. Godkendt af Byrådet, d. 19. december 2013 Sundhedspolitik 2014 2018 Sundhed i sammenhæng Godkendt af Byrådet, d. 19. december 2013 Sundhe Forord Rebild Kommune har fået en ny sundhedspolitik for 2014-2018: Sundhed i sammenhæng. Sundhedspolitikken

Læs mere

VISIONSPOLITIK SUNDHEDSPOLITIK. Varde Kommune 2014-2018

VISIONSPOLITIK SUNDHEDSPOLITIK. Varde Kommune 2014-2018 VISIONSPOLITIK SUNDHEDSPOLITIK Varde Kommune 2014-2018 Godkendt af Byrådet den 01.04.2014 1. Indledning Alle borgere i Varde Kommune skal have mulighed for at leve et godt liv hele livet have mulighed

Læs mere

Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent

Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent Baggrund Større andel af ældre borgere i befolkningen, flere med kronisk sygdom Færre i den arbejdsdygtige alder Økonomisk

Læs mere

Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide

Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide Side 1 af 5 Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide Intro Kort introduktion af PoHeFa. Mål med interviewet. Etik og spilleregler. Tema 1: Borgerens sundhed Hvordan vil I definere begrebet sundhed?

Læs mere

Aalborg Kommunes sundhedsstrategi:

Aalborg Kommunes sundhedsstrategi: Aalborg Kommunes sundhedsstrategi: Velfærd, forebyggelse og genoptræning. Lars Lund, konsulent Organisering af området 1. Fagforvaltninger fortsat ansvar for de store sundhedsdriftsområder: Sundhedspleje,

Læs mere

Det handler om din sundhed

Det handler om din sundhed Til patienter og pårørende Det handler om din sundhed Vælg farve Vælg billede Endokrinologisk Afdeling M Det handler om din sundhed Der er en række sygdomme, som for eksempel diabetes og hjertekarsygdomme,

Læs mere

Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende. Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion

Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende. Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion Hvordan hænger kost og psyke sammen? 2 3 Sammenhænge imellem livsstil og livskvalitet Livsstil Sund mad

Læs mere

Det nære sundhedsvæsen. sammenfatning

Det nære sundhedsvæsen. sammenfatning Det nære sundhedsvæsen sammenfatning Forord Hvordan skal vi indrette vores sundhedsvæsen, så vi får mest sundhed for pengene? Det er et spørgsmål, som flere og flere er optagede af, ikke mindst i en situation

Læs mere

Et tilbud der passer. Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb

Et tilbud der passer. Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb Et tilbud der passer Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb Hospitalerne, kommunerne og de praktiserende læger i Region Hovedstaden, august 2009 Et tilbud der passer Flere lever med

Læs mere

Udspil: Kommunal forebyggelse, der rykker! Forord

Udspil: Kommunal forebyggelse, der rykker! Forord Udspil: Kommunal forebyggelse, der rykker! Forord Med dette udspil fremlægger KL sit bud på, hvilke kommunerne kan igangsætte for at bedre folkesundheden. Udspillet skal stimulere diskussionen om, hvad

Læs mere

Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland

Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland NOTAT Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland Baggrund Målet med opfølgningsprocessen på sundhedsområdet er at nå frem til en fælles forpligtelse mellem kommunerne om,

Læs mere

Revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune

Revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune Udkast Revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune 2011-2014 - Med hjertet i midten Byrådets Vision Ringsted, en kommune med sunde og fysisk aktive borgere 1 Sundhedspolitikken består - efter et kort

Læs mere

Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland

Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland februar 2010 I efteråret 2008 opfordrede Langeland Kommune sine borgere til at deltage i sundhedsundersøgelsen Det gode liv på Langeland. I undersøgelsen blev langelændere

Læs mere

l Sundhedspolitik Godkendt af Byrådet april 2013

l Sundhedspolitik Godkendt af Byrådet april 2013 l Sundhedspolitik Godkendt af Byrådet april 2013 Forord Kommunerne står overfor stadig større udfordringer med at sikre borgerne velfærdsydelser inden for de givne rammer. I Fredensborg Kommune har vi

Læs mere

Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune

Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune Borgere og ansatte 2014-2018 Forord Syddjurs Kommune skal være den kommune i Danmark, der giver borgerne de bedste muligheder for at leve et godt, sundt og langt liv med overskud til også at være noget

Læs mere

Sundhedsområdet Struer Kommune

Sundhedsområdet Struer Kommune Sundhedsområdet Struer Kommune Agenda 1. Strukturreformens mål og betydning for kommunerne 2. Sundhedsloven 3. Eksempler på nye kommunale ansvarsområder 4. Den økonomiske ramme, takster og styring heraf

Læs mere

Fakta om undersøgelsen Fremtidens forebyggelse ifølge danskerne

Fakta om undersøgelsen Fremtidens forebyggelse ifølge danskerne Fakta om undersøgelsen Fremtidens forebyggelse ifølge danskerne Fremtidens forebyggelse ifølge danskerne er den første, dybdegående nationale undersøgelse af danskernes holdninger til sundhedsfremme og

Læs mere

Alle borgere på Samsø har mulighed for at vælge et sundt og meningsfyldt liv

Alle borgere på Samsø har mulighed for at vælge et sundt og meningsfyldt liv Sundhedspolitik i Samsø Kommune Vision Alle borgere på Samsø har mulighed for at vælge et sundt og meningsfyldt liv Værdier Vi skaber sundhed sammen Sundhed er for alle Det er sjovt at leve sundt Det er

Læs mere

Ansøgning til Sundhedsstyrelsens projekt Alkoholforebyggelse i kommunen

Ansøgning til Sundhedsstyrelsens projekt Alkoholforebyggelse i kommunen Ansøgning til Sundhedsstyrelsens projekt Alkoholforebyggelse i kommunen I forbindelse med kommunalreformen er Silkeborg Kommune blevet stillet overfor nye udfordringer på alkoholområdet. Dels har kommunen

Læs mere

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE Hvis du har udfordringer med: Livsstil - Rygning - Vægten - Kronisk sygdom Angst og depression - Smerter - KOL - Hjertet Kræft - Ryggen - Diabetes Kontakt:

Læs mere

1 of 14. Alkoholpolitik for. Syddjurs Kommune

1 of 14. Alkoholpolitik for. Syddjurs Kommune 1 of 14 Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune Borgere og ansatte 2014-2018 1 2 of 14 Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune Forord Syddjurs Kommune skal være den kommune i Danmark, der giver borgerne de bedste

Læs mere

Bilag 1 Sundheds- og Omsorgsudvalgets handleplan til Inklusionspolitikken

Bilag 1 Sundheds- og Omsorgsudvalgets handleplan til Inklusionspolitikken KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Folkesundhed København NOTAT Bilag 1 Sundheds- og Omsorgsudvalgets handleplan til Inklusionspolitikken 2011-2014 I denne handleplan redegøres for hvordan

Læs mere

15 skridt til forebyggelse af alkoholproblemer den gode kommunale model

15 skridt til forebyggelse af alkoholproblemer den gode kommunale model 15 skridt til forebyggelse af alkoholproblemer den gode kommunale model M I N I U D G A V E Anbefalinger, strategier og redskaber til kommunernes alkoholforebyggende indsats Indledning Denne miniudgave

Læs mere

Strategi for en styrket forebyggelsesindsats

Strategi for en styrket forebyggelsesindsats Strategi for en styrket forebyggelsesindsats Oplæg v/ Lene Sillasen SUFO s årskursus 8. marts 2010 8. marts 2010 1 1. Aktuelle brændpunkter i forebyggelsesdebatten 2. Det Nationale Forebyggelsesråd 3.

Læs mere

Sundhedspolitik. Skive Kommune 2007-10

Sundhedspolitik. Skive Kommune 2007-10 Sundhedspolitik Skive Kommune 2007-10 1 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning:...3 1.1 Skive Kommune har følgende definition af sundhed:...3 2. Sundhedstilstanden i Skive Kommune...4 2.1 Sundhedsprofilen

Læs mere

Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning

Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning 1 Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning Baggrund De fem regioner i Danmark og Statens Institut for Folkesundhed ved Syddansk Universitet (SIF) har i 2013 gennemført en undersøgelse af den

Læs mere

Frederikshavn Kommune. Sundhedspolitik 2013-2016

Frederikshavn Kommune. Sundhedspolitik 2013-2016 Frederikshavn Kommune Sundhedspolitik 2013-2016 5 6 8 14 15 16 17 20 27 Forord Sundhed er mange ting Hvordan har vi det i Frederikshavn Kommune? Andre udfordringer Involvering Eksterne samarbejdspartnere

Læs mere

Alkoholstrategi for. Ballerup Kommune. Vi tager stilling til alkohol og griber ind over for alkoholproblemer i

Alkoholstrategi for. Ballerup Kommune. Vi tager stilling til alkohol og griber ind over for alkoholproblemer i Alkoholstrategi for Ballerup Kommune Vi tager stilling til alkohol og griber ind over for alkoholproblemer i Ballerup Kommune Forord Det er med glæde, at Ballerup Kommune kan præsentere denne alkoholstrategi,

Læs mere

Hvordan har du det? 2010

Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge Sammenfatning Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge sammenfatning Udarbejdet

Læs mere

Gennemsnitsalderen for rygestart er 16,8 år i Region Syddanmark.

Gennemsnitsalderen for rygestart er 16,8 år i Region Syddanmark. Rygestop i Vejen Kommune 2014 Tabellerne 4.1.2 og 4.1.3 fra Sundhedsprofilen 2013 1 viser, at tre ud af fire rygere gerne vil holde op med at ryge og mere end en tredjedel af disse ønsker hjælp og støtte

Læs mere

SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPERUDDANNELSE i en forebyggende og sundhedsfremmende kontekst.

SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPERUDDANNELSE i en forebyggende og sundhedsfremmende kontekst. SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPERUDDANNELSE i en forebyggende og sundhedsfremmende kontekst. På WHO s generalforsamling i 1998 vedtog medlemslandene herunder Danmark en verdenssundhedsdeklaration omhandlende

Læs mere

Et sundere Nordjylland. Region Nordjyllands indsats for folkesundheden

Et sundere Nordjylland. Region Nordjyllands indsats for folkesundheden Et sundere Nordjylland Region Nordjyllands indsats for folkesundheden Et sundere Nordjylland Region Nordjyllands indsats for folkesundheden Udgivet i juni 2009 af: Region Nordjylland Niels Bohrs Vej 30

Læs mere

STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI FLERE RØGFRIE MILJØER OG FÆRRE RYGERE

STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI FLERE RØGFRIE MILJØER OG FÆRRE RYGERE STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI FLERE RØGFRIE MILJØER OG FÆRRE RYGERE RØGFRI KOMMUNE 2018 Strategi for flere røgfrie miljøer og færre rygere er en strategi under Sundhedspolitikken 2014-2018.

Læs mere

TEMAPLAN for sundhed. - samt deltemaplaner for kost og rusmidler. Det gode hverdagsliv leves i Vejen Kommune

TEMAPLAN for sundhed. - samt deltemaplaner for kost og rusmidler. Det gode hverdagsliv leves i Vejen Kommune TEMAPLAN for sundhed - samt deltemaplaner for kost og rusmidler Det gode hverdagsliv leves i Vejen Kommune 2008 Vejen Kommune Rådhuspassagen 3 6600 Vejen E-mail: post@vejenkom.dk www.vejenkom.dk Udarbejdelse:

Læs mere

KOL FAKTA OG FOREBYGGELSE

KOL FAKTA OG FOREBYGGELSE KOL FAKTA OG FOREBYGGELSE KOL - en folkesygdom KOL er en sygdom, hvor lungevævet langsomt ødelægges. Efterhånden som sygdommen udvikler sig, medfører det problemer med vejrtrækningen. KOL er en forkortelse

Læs mere

KERTEMINDE KOMMUNE REFERAT

KERTEMINDE KOMMUNE REFERAT KERTEMINDE KOMMUNE REFERAT for Sundhedsudvalgets møde den 8. februar 2007 Kl. 16.30 Mødelokale 2 v. Kultur og Fritid Tilgår pressen Fraværende: Side 1 Indholdsfortegnelse: 1. Konstituering af Sundhedsudvalget

Læs mere

Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner

Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner Kapitel 8 Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner 73 Blandt svarpersoner, der har usunde sundhedsvaner, ønsker kvinder oftere end mænd at ændre sundhedsvaner.

Læs mere

Sundhedsstatistik : en guide

Sundhedsstatistik : en guide Sundhedsstatistik : en guide Officiel statistik danske hjemmesider og netpublikationer: Danmarks Statistik Danmarks Statistik er den centrale myndighed for dansk statistik, der indsamler, bearbejder og

Læs mere

Sundhedsprofil 2010. Sundhedsprofil 2010. Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner. Region Sjælland og kommuner

Sundhedsprofil 2010. Sundhedsprofil 2010. Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner. Region Sjælland og kommuner Sundhedsprofil 2010 Sundhedsprofil 2010 Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner Lanceringskonference 24. januar 2010 Charlotte Glümer, forskningsleder, overlæge, Forskningscenter

Læs mere

Målrettet sundhedspædagogik i behandling af sårbare diabetespatienter - videreudvikling og afprøvning af sundhedspædagogiske metoder og redskaber

Målrettet sundhedspædagogik i behandling af sårbare diabetespatienter - videreudvikling og afprøvning af sundhedspædagogiske metoder og redskaber Bilag 2 - Baggrund Målrettet sundhedspædagogik i behandling af sårbare diabetespatienter - videreudvikling og afprøvning af sundhedspædagogiske metoder og redskaber Formål med projektet Litteraturen nationalt

Læs mere

Sundhedspolitik i Norddjurs Kommune

Sundhedspolitik i Norddjurs Kommune 2013 Sundhedspolitik i Norddjurs Kommune I det følgende præsenteres Norddjurs Kommunes sundhedspolitik. Sundhedspolitikken er en overordnet paraply for sundhedsindsatsen i Norddjurs Kommune i de kommende

Læs mere

Kommunal sundhedspolitik. - en KL-vejledning om indhold og indsatser

Kommunal sundhedspolitik. - en KL-vejledning om indhold og indsatser Kommunal sundhedspolitik - en KL-vejledning om indhold og indsatser Den 15. marts 2006 Indhold 1. Forord...4 2. Hvorfor en sundhedspolitik?...6 Synlighed om mål og indsats...6 Sammenhæng i indsatsen...7

Læs mere

Titel Vesthimmerlands Kommunes Sundhedspolitik 2008-2012. Udgivet af Vesthimmerlands Kommune Himmerlandsgade 27 9600 Aars

Titel Vesthimmerlands Kommunes Sundhedspolitik 2008-2012. Udgivet af Vesthimmerlands Kommune Himmerlandsgade 27 9600 Aars Vesthimmerlands Kommunes Sundhedspolitik 2008-2012 Titel Vesthimmerlands Kommunes Sundhedspolitik 2008-2012 Udgivet af Vesthimmerlands Kommune Himmerlandsgade 27 9600 Aars Tlf: 9966 7000 www.vesthimmerland.dk

Læs mere

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Gentofte Kommune

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Gentofte Kommune Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Kommune Titel: Copyright: Forfattere: Udgiver: Uddrag af sundhedsprofil 2010 for Kommune 2011 Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Alle rettigheder forbeholdes

Læs mere

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Ballerup Kommune

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Ballerup Kommune Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Kommune Titel: Copyright: Forfattere: Udgiver: Uddrag af sundhedsprofil 2010 for Kommune 2011 Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Alle rettigheder forbeholdes

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Vi giver et kram. Kost, Rygning, Alkohol, Motion og Stress

Vi giver et kram. Kost, Rygning, Alkohol, Motion og Stress K R AM Vi giver et kram Kost, Rygning, Alkohol, Motion og Stress Kost K R A M Forekomsten af overvægt i Danmark er steget 30-40 gange i løbet af de seneste 50 år, hvilket betyder at 40% af alle danskere

Læs mere

Sundhed og trivsel for alle

Sundhed og trivsel for alle Sundhed og trivsel for alle SUNDHEDSPOLITIK FOR BORGERNE I KOLDING KOMMUNE 2011-2014 OV1_Kvadrat_RØD 1 Indhold SUNDHEDSPOLITIK Forord... 3 1 Sundhed og trivsel for alle i Kolding Kommune... 4 2 Sådan har

Læs mere

Strategi for sundhedsfremme og forebyggelsesområdet

Strategi for sundhedsfremme og forebyggelsesområdet R A P P O R T Strategi for sundhedsfremme og forebyggelsesområdet SUNDHEDSCENTER VEST MAJ 2013 S t r a t e g i f o r s u n d h e d s f r e m m e o g f o r e b y g g e l s e S i d e 2 I N D H O L D S F

Læs mere

FOLKESUNDHED OG RISIKOFAKTORER tal på sundhed til kommunen

FOLKESUNDHED OG RISIKOFAKTORER tal på sundhed til kommunen FOLKESUNDHED OG RISIKOFAKTORER tal på sundhed til kommunen 2006 Folkesundhed og risikofaktorer Tal på sundhed til kommunen Pjecen bygger på rapporten Risikofaktorer og folkesundhed i Danmark udarbejdet

Læs mere

Sund kurs. Hvad vil vi? og hvor langt skal vi gå?

Sund kurs. Hvad vil vi? og hvor langt skal vi gå? Sund kurs Hvad vil vi? og hvor langt skal vi gå? Sæt en sund kurs Sundhed er ikke kun den enkeltes ansvar. Arbejdspladsen spiller en væsentlig rolle ved at fastlægge regler, rammer og muligheder og ved

Læs mere

gladsaxe.dk Sundhedspolitik

gladsaxe.dk Sundhedspolitik gladsaxe.dk Sundhedspolitik 2015-2018 Indhold Forord... 3 Sundhed er andet og mere end livsstil... 4 Principper: Måden vi arbejder med sundhed på... 5 Målsætninger: Det vi satser på... 6 1) Sundere valg

Læs mere

FAKTA. Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne

FAKTA. Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne FAKTA Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne Forebyggelse ifølge danskerne er en ny rapport fra TrygFonden og Mandag Morgen, som kortlægger danskernes holdninger til forebyggelsespolitik. I det følgende

Læs mere

Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund

Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund Frederikssund Kommune adskiller sig demografisk på en række parametre i forhold til Region H, som helhed. I Frederikssund Kommune har vi således en større andel af

Læs mere

Notat. Håndholdt sundhedsindsats for sårbare borgere i Ballerup Kommune

Notat. Håndholdt sundhedsindsats for sårbare borgere i Ballerup Kommune SOCIAL OG SUNDHED Sundhedshuset Dato: 17. marts 2014 Tlf. dir.: 4477 2271 E-mail: trk@balk.dk Kontakt: Tina Roikjer Køtter Notat Håndholdt sundhedsindsats for sårbare borgere i Ballerup Kommune Baggrund

Læs mere

Ulighed i sundhed - en udfordring for den udsatte borgers retssikkerhed

Ulighed i sundhed - en udfordring for den udsatte borgers retssikkerhed Ulighed i sundhed - en udfordring for den udsatte borgers retssikkerhed Jørgen Lauridsen Center for Sundhedsøkonomisk Forskning (COHERE) Syddansk Universitet E-mail jtl@sam.sdu.dk 1 Udfordringen Danmark

Læs mere

Bilag 1: Fakta om diabetes

Bilag 1: Fakta om diabetes Bilag 1: Fakta om diabetes Den globale diabetesudfordring På verdensplan var der i 2013 ca. 382 mio. personer med diabetes (både type 1 og type 2). Omkring halvdelen af disse har sygdommen uden at vide

Læs mere

Social ulighed i sundhed. Arbejdspladsens rolle. Helle Stuart. KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen www.kk.dk

Social ulighed i sundhed. Arbejdspladsens rolle. Helle Stuart. KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen www.kk.dk Social ulighed i sundhed Arbejdspladsens rolle Helle Stuart www.kk.dk Hvad er social ulighed i sundhed? Mænd Kvinder Forventet restlevetid totalt Forventet restlevetid med mindre godt helbred Forventet

Læs mere

1. Vision. Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren

1. Vision. Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren Resumé af udkast til sundhedsaftalen 2015 2018 1 1. Vision Sundhedskoordinationsudvalget har udformet en vision med tre hovedmål. Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren Vi skal møde

Læs mere