INTRODUKTION. jacob bøggild, stefan iversen og henrik skov nielsen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "INTRODUKTION. jacob bøggild, stefan iversen og henrik skov nielsen"

Transkript

1 jacob bøggild, stefan iversen og henrik skov nielsen INTRODUKTION termen Termen dekonstruktion er nært knyttet til den franske filosof Jacques Derridas tænkning. Derrida anvendte ordet i sit debutskrift De la grammatologie (1967, dansk oversættelse Om grammatologi, 1970) (bl.a. s. 89), og i løbet af få år blev det en betegnelse for en teoretisk retning eller måske snarere for en vifte af til tider vidt forskellige teoretiske retninger. Det var imidlertid ikke Derrida, som opfandt eller skabte ordet deconstruction. Det eksisterede på fransk længe før det, man nu kan høre omtalt som dekonstruktionen. I Letter to a Japanese Friend ( Derrida i Wood og Berlascino, 1985, dansk oversættelse Brev til en japansk ven i Lundager og Ellegaard, 1986) beskriver Derrida, hvordan han ledte efter en term, som kunne oversætte Heideggers begreber Abbau og Destruktion. Efter at have forkastet det franske déstruction faldt han i den franske ordbog Littré over deconstruction. Det var på én gang en grammatisk term; at omarrangere ord i en sætning og en mekanisk term; at afmontere dele af en maskine for at transportere den. Samtidig havde ordet en række nyttige konnotationer og denotationer. Elementet af destruktion og nedbrydning er således kun en delbetydning sammen med betydninger som omorganisering, demontering, omformning osv., hvilket betyder, at etymologien i dekon-

2 8 bøggild / iversen / nielsen struere er meget tæt på etymologien i analysere ; at opløse og adskille i sine bestanddele. Termen dekonstruktion implicerer altså en interesse for strukturer, men samtidig en interesse for det om- eller ikke-strukturerede. Man kan sige, at termen allerede i udgangspunktet i mindst to betydninger er en oversættelse fra Derridas side. Dels lader han den opstå, i sin sammenhæng og på fransk, som en oversættelse af tyske ord, og dels oversætter han den fra fransk og tillægger den ny betydning. Termen dekonstruktion, som Derrida bruger den, dekonstruerer termen dekonstruktion, som den eksisterede tidligere; bruger, opløser, gendanner og omformer den. I ét perspektiv har termen dekonstruktion haft så stor succes, at den på det nærmeste har sejret sig ihjel. Op gennem 1980 erne og 1990 erne har den således antaget en stadig bredere og mere diffus betydning. Den er gledet ind i dagligsproget og optræder ikke sjældent i moderne populærkultur (blandt mange eksempler kan nævnes det engelske pladeselskab Deconstruction og Woody Allens film Deconstructing Harry). I akademiske sammenhænge optræder termen hyppigt i indvendinger mod akademisk selvtilstrækkelighed eller uforståelighed og i det hele taget som skældsord eller hædersbetegnelse for alt, der forekommer paradoksalt eller i modstrid med sig selv eller noget andet. I resten af denne introduktion vil vi beskrive, hvad vi her forstår ved dekonstruktion og indledningsvis redegøre for aspekter af Derridas tænkning. Derefter følger et kort rids af dekonstruktionens historie med særligt henblik på dens forbindelser til og betydning for litteraturanalyse og litteraturteori, og endelig handler sidste del af introduktionen om de enkelte tekster, som er oversat i dette udvalg. Alle litteraturhenvisninger i denne introduktion samt i de følgende artikler henviser til den samlede litteraturliste, som

3 introduktion 9 findes bag i bogen, og hvor den interesserede læser også vil finde henvisninger til en række værker, som ikke er nævnt andetsteds i bogen. hvad er dekonstruktion? Positive bestemmelser af dekonstruktion er yderst sjældne. Langt hyppigere finder man negative bestemmelser, altså bestemmelser af hvad dekonstruktion ikke er, både hos kritikere og fortalere. I Letter to a Japanese Friend skriver Derrida fx: [ ] Dekonstruktion er [ ] hverken en analyse eller en kritik [ ] Dekonstruktion er ikke en metode og kan ikke omdannes til metode. [ ] dekonstruktion er ikke engang en handling eller en operation. (egen oversættelse) I Nicholas Royles artikel i denne bog finder man lignende formuleringer, og der er adskillige grunde til tilhængernes vægring ved positive definitioner. Her skal vi fremhæve to sammenhængende årsager. For det første forholder dekonstruktive tekster sig ofte analyserende og kritiserende til det til rådighed stående sprog, dets begreber og til, hvad de ofte omtaler som den metafysiske tradition, hvilket gør det vanskeligt for en dekonstruktiv tekst at anvende selvsamme sprog, begreber og traditioner i en definition. For det andet medfører dekonstruktion, som Derrida selv påpeger i Letter to a Japanese Friend, også en kritik af det at sætte noget lig noget andet. Skulle man give et svar på spørgsmålet Hvad er dekonstruktion? i formen dekonstruktion = X sættes man altså i en situation, hvor det, der står før lighedstegnet, kritiserer såvel selve lighedstegnet som det, der måtte følge efter.

4 10 bøggild / iversen / nielsen I Royles artikel, hvis titel netop stiller spørgsmålet What is Deconstruction? ( Hvad er dekonstruktion? ), finder man en undtagelse fra reglen om negative bestemmelser, idet Derrida citeres for, i så kort og ubestemt en form, at det umiddelbart ligner en vittighed, at sige, at dekonstruktion er, hvad der sker, hvad der sker i dag [se side 181]. I forlængelse af citatet fra Letter to a Japanese Friend fortsætter Derrida da også med en positiv bestemmelse: Dekonstruktion finder sted, det er en begivenhed, der ikke afventer subjektets ja, end ikke modernitetens beslutning, bevidsthed eller organisation.. Dekonstruktion kan altså omtales som en hændelse eller en begivenhed snarere end som en metode. Dekonstruktion finder sted som en singulær begivenhed, som noget der sker i et værk og noget, der sker i en læsning. Det være, hvad enten der er tale om læsning af filosofiske og litterære tekster, af arkitektur, af religiøse tekster, af sociologiske bevægelser, af juridiske dokumenter eller andet. Dekonstruktive læsninger udviser, når de er bedst, en minutiøs opmærksomhed over for den læste teksts detaljer, og de fokuserer på forholdet mellem en teksts udsagn og måden, hvorpå disse er formuleret og i særlig grad på mulige modsigelser i dette forhold. Som et relativt banalt eksempel kan nævnes den modsigelse, der ligger i, at Platon i Faidros fordømmer skriften via skriften. Det er næppe en pointe, dekonstruktionen har patent på, men det er en pointe, der med sin opmærksomhed på det kontradiktoriske forhold mellem indhold og form er paradigmatisk for en dekonstruktiv interesse. Der er grund til at forblive et øjeblik ved eksemplet, for det kan ligeledes danne baggrund for forståelsen af den måske mest gennemgående dekonstruktive operation, som man til stadighed genfinder hos Derrida, nemlig omvendingen og forskydningen af et

5 introduktion 11 modsætningspar. Platon opstiller i Faidros skrift og tale som et modsætningspar og privilegerer straks (i det mindste umiddelbart) talen; det talte ord er at foretrække, mens skriften enten helt bør undgås eller betragtes som et nødvendigt onde. Derrida viser i en række læsninger i sine tidlige værker (som De la grammatologie og La dissémination (1972)), hvordan store dele af den vestlige tænkning er organiseret i lignende modsætningspar (natur/kultur, udtryk/indhold, oprindelig/afledt, form/indhold osv.), og hvordan disse altid er hierarkisk organiserede, således at den ene term dominerer den anden: Meget skematisk formuleret: En opposition af metafysiske begreber (for eksempel tale/ skrift, nærvær/fravær osv.) er aldrig to termer vis-a-vis, men et hierarki og et underordningsforhold (Marges de la philosophie (1972) s. 392). At dekonstruere en sådan opposition er i første omgang at omvende hierarkiet, men ikke for at skabe et nyt hierarki, nu sat på hovedet, men derimod som første trin af to, hvor det næste består af en forskydning: Dekonstruktion [ ] må, ved en dobbelt gestus, en dobbelt videnskab, en dobbelt skrift, praktisere en omvending af den klassiske opposition og en generel forskydning af systemet (Marges (1972) s. 392). Det bedste eksempel på en Derrida-analyse af denne art finder man måske i hans Saussure-analyse i De la grammatologie. Den schweiziske sprogforsker Ferdinand de Saussure viser i Cours de linguistique générale, at sprogets bestanddele ikke har nogen iboende betydning, og at det enkelte skrifttegn ikke står i et motiveret forhold til, hvad det betegner. Forholdet er arbitrært (se punkt 1 s. 165, les signes de l écriture sont arbitraires ), det beror på, hvad et fællesskab af sprogbrugere over tid er blevet enige om. Tegnene har ikke betydning i sig selv. Betydning er en effekt, der opstår, fordi tegnene adskiller sig fra hinanden; den er negativ og forskelsbetinget (se

6 12 bøggild / iversen / nielsen punkt 2 s. 165, la valeur des lettres est purement negative et différentielle ). Ordene kat og bat betyder noget forskelligt, fordi k og b adskiller dem fra hinanden. Sproget er, således opfattet, et spil af forskelle. Derrida kan nu vise, hvordan Saussure i Cours eksplicit favoriserer talen over skriften, men i løbet af sin tekst faktisk omvender hierarkiet og implicit giver skriften forrang. Efter denne omvending følger hos Derrida en forskydning, hvor han viser, hvordan man, ud fra Saussures egne formuleringer, kan se, at både skrift og tale tilhører et større felt, som er behersket af forskel frem for af hierarki, og at mange af de kvaliteter, som Saussure tillagde skriften, gælder sproget som sådan. Det spil af forskelle, som muliggør, at betydning opstår, kalder Derrida blandt andet for arkeskrift (fx De la grammatologie s. 83). I Derridas analyse er Saussures tekst, som den vesterlandske metafysik overhovedet, præget af fonocentrisme eller logocentrisme (De la grammatologie s. 23), hvorved bl.a. kan forstås idéen om, at skriften er afledt af talen, og at sandhed og betydning er selvberoende. I Derridas Saussure-læsning går der forskel forud for enhver betydningsproduktion, og betydning og sandhed kan således ikke være nærværende i ordet, men vil altid bero på en differeren. Derrida lancerer derfor termen différance som en art modbegreb. Différance er en neologisme, hvis forskellighed fra det franske ord for forskel, différence, netop kun eksisterer i skriften, mens der ikke er nogen hørlig forskel. Termen demonstrerer altså en forskel, som kan angives skriftligt, men ikke artikuleres mundtligt. Samtidig markerer neologismen et ikke-sammenfald af mening både synkront og diakront, idet det franske ord différer, både kan betyde at adskille sig fra og at udsætte ; en forskel, som ikke kan høres i udtalen.

7 introduktion 13 Dermed kan vi sige lidt mere om, hvorfor dekonstruktion så ofte beskrives med negationer, og hvorfor den ikke er, og for Derrida ikke må blive, en metode. En filosofisk eller litterær metode har to forudsætninger: Den anvender et fasttømret begrebsapparat, og dens fremgangsmåder kan generaliseres. Da det er en væsentlig dekonstruktiv pointe, at begrebsapparater hviler på et hierarki, hvor den nedvurderede del af parret udgør mulighedsbetingelsen for den privilegerede del, kan dekonstruktion vanskeligt sættes på begreber uden at stå i fare for at gøre det, den kritiserer. I stedet for begreber i traditionel forstand anvender Derrida derfor, hvad Derek Attridge i sin introduktion til Derrida-antologien Acts of Literature (1992) kalder nick-names (s. 9), altså øge- eller kælenavne. I tillæg til selvproducerede nick-names låner Derrida fra centrale tænkere i den filosofiske tradition: fx skrift ( Platon, Husserl, Saussure) spor ( Freud, Nietzsche, Lévinas), supplement (Rousseau), hymen ( Mallarmé) og utallige andre. Fælles for disse navne er, at de peger på selve den forskelsproducerende bevægelse, der antages at muliggøre de binære oppositioner, hvorpå den vestlige verdens sprog, tænkning og begreber hviler. Denne bevægelse lader sig ikke udtrykke som et system eller en metode og kan ikke sættes på begreb, men dens effekter kan demonstreres bl.a. i en dekonstruktiv læsnings omvending og forskydning. Termerne og operationerne beskrevet ovenfor er altovervejende præget af Derridas tidlige tænkning, men kommer til at præge både andre dekonstruktive tænkere og Derridas egne senere arbejder, hvor udgangspunktet ikke længere i samme grad er skrift- og sprogteoretisk. Derom nedenfor.

8 14 bøggild / iversen / nielsen historien I 1966 holdt Derrida foredraget Structure, Sign and Play in the Discourse of the Human Sciences på Johns Hopkins University, hvori han rettede en substantiel kritik mod strukturalistiske tankefigurer, herunder selve strukturbegrebet. Et år senere, i 1967, udgav han ikke mindre end tre vigtige bøger: De la grammatologie, L écriture et la différence og La voix et le phénomène: Introduction au problème du signe dans la phénoménologie de Husserl. Endelig, i januar 1968, holdt han et foredrag med titlen La différance i Fransk filosofisk Selskab. Tilsammen blev disse begivenheder igangsættende for de ideer, som i dette udvalg er samlet under titlen Dekonstruktion. I de følgende år var det ikke mindst det forhold, at Paul de Man introducerede Derrida og hans tanker for sine litteraturvidenskabelige kolleger ved Yale University, der resulterede i, at dekonstruktion slog an i USA og hurtigt fik betragtelig betydning i forbindelse med litteraturteori og litterær analyse. Man taler ligefrem om Yale-skolen som en samlet betegnelse for tidlig amerikansk litterær dekonstruktion. I 1972 kom en ny bølge af bøger fra Derrida: Marges de la philosophie, Positions og La dissémination. Vi bringer et uddrag fra sidstnævnte. Inspireret af Derridas læsninger af filosofiske tekster, der siger et, men demonstrerer noget andet, og af de Mans arbejde fra 1960 erne om de problematiske forhold mellem litteratur og kritik (samlet i antologien Blindness and Insight (1971)) stillede man i den amerikanske litterære dekonstruktion i 1970 erne især skarpt på litterære teksters modstillinger af forskellige meningssystemer og på troper og figurers afgørende betydning for litterære teksters produktion af mening. Antologien Deconstruction and Criticism (1979) udkom som en art manifest fra Yale-skolen. Samlingen rummer, i

9 introduktion 15 tillæg til J. Hillis Millers bidrag, som vi oversætter en del af, bidrag af de andre repræsentanter for den tidlige Yale-skole: Paul de Man, Harold Bloom og Geoffrey Hartman samt af Derrida. I realiteten er det dog, hvad denne samling litterater angår, så som så med skoledannelsen, og fx Bloom kan næppe entydigt klassificeres som dekonstruktivist. Imidlertid tegnede der sig fra slutningen af 1970 erne en ny generation fra Yale, denne gang ikke mindst af betydende kvindelige teoretikere. Carol Jacobs, Shoshana Felman, Cynthia Chase og Barbara Johnson har således alle markeret sig stærkt, og særligt Johnson, der er elev af de Man, har leveret overbevisende og perspektivrige arbejder om dekonstruktion og litteraturteori. Vi bringer i dette udvalg to af hendes tekster, hvoraf ikke mindst den første, Teaching Deconstructively ( At undervise dekonstruktivt ), vidner om hendes evne til at formidle vanskeligt stof. Disse teoretikere var en stærkt medvirkende årsag til, at man kan tale om begyndelsen på en anden fase, hvor dekonstruktive erfaringer var af omfattende betydning for etableringen af en række nye forskningsfelter. Inden vi kommer dertil og til dekonstruktion af i dag, skal det nævnes, at dekonstruktion ikke pludseligt, en dag i 1960 erne, opstod af ingenting. Allerede ved at se på de filosoffer, som Derrida skriver om, får man et billede af nogle af de vigtigste forløbere og forudsætninger for, at dekonstruktion kan finde sted. Termen dekonstruktion er som nævnt bl.a. opstået som en oversættelse af termer fra Heideggers forfatterskab, og Heidegger er måske Derridas vigtigste inspirationskilde. Særligt for den tidlige Derrida er også Husserl og fænomenologien af stor betydning, og flere af Derridas tidligste værker handler om Husserls fænomenologi.

10 16 bøggild / iversen / nielsen Gennem hele forfatterskabet er psykoanalysen og Freud ligeledes meget vigtige forudsætninger for Derrida, der henter flere kernebegreber fra Freud, som han skriver om i artikelform i bl.a. L écriture et la différence (1967), og som hele bogen La carte postale: De Socrate à Freud et au-delà (1980) handler om. Desuden bliver psykoanalysen af stor betydning for flere af de vigtigste af de teoretikere, som følger efter Derrida; det gælder bl.a. Shoshana Felman og Stephen W. Melville. Friedrich Nietzsche, som Derrida bl.a. skriver om i Éperons: les styles de Nietzsche (1978), bør også nævnes som en på flere punkter åndsbeslægtet filosof. Heller ikke i en national sammenhæng stod den tidlige Derrida alene. Tværtimod kan man se dekonstruktion som én af flere samtidige bevægelser i Frankrig i 1960 ernes Frankrig. Maurice Blanchots litteraturfilosofi, Michel Foucaults idehistorie, Louis Althussers symptomallæsning, Emmanuel Lévinas etiske tænkning og Jacques Lacans psykoanalyse var således alle dele af den teoretiske horisont for dekonstruktionen i Frankrig. Endelig var nykritikken, som strukturalismen var det, en indflydelsesrig retning, som særligt den amerikanske dekonstruktion på én gang inspireredes af og kritiserede. Den amerikanske dekonstruktion er endog blevet betegnet som new new criticism, hvilket sjældent har været ment hædrende. Nykritikken anser den litterære tekst, og i særlig grad det lyriske digt, for en autonom entitet, der ganske vist udnytter paradokser og ironi, men gør det i en enhed af form og indhold. Teksten tager, med en nykritisk kerneformulering, form af et verbalt ikon (Wimsatt, The Verbal Icon, 1954). Heroverfor er dekonstruktionens interesse som beskrevet rettet mod netop paradokser og modsigelser i forholdet mellem bl.a. form og indhold, hvorimod fx den minutiøse nærlæs-

11 introduktion 17 ningsstrategi, der ofte omtales som close reading, udgør et fællestræk. Litteraturteorien har arvet dekonstruktion på en række måder, tydeligst måske i kraft af dekonstruktionens markante nylæsninger af bestemte forfatterskaber og perioder. Et kardinaleksempel udgøres af romantikken. Hvor man tidligere havde betonet det enhedssøgende og forsonende ved periodens litteratur, fremhævede dekonstruktive genlæsninger det ironiske og splittelsesorienterede hos forfattere som Schlegel-brødrene, Novalis, Ludwig Tieck, E.T.A. Hoffmann, Wordsworth og Shelley. I Danmark har dekonstruktionen tilsvarende sat sig spor i læsningen af forfattere som H.C. Andersen, Søren Kierkegaard, J.P. Jacobsen og Sophus Claussen. De dekonstruktive krydslæsninger i feltet mellem filosofi og litteratur synes ligeledes at være af blivende betydning. Dels har de ført til nye indsigter i klassiske filosofiske tekster af eksempelvis Kant, Hegel, Husserl og Heidegger, dels har de tilført litteraturstudiet nye dimensioner i form af filosofiske implikationer, således som det fremgår af adskillige af de her valgte tekster. Danske litterater var tidligt ude med introduktioner til og oversættelser af Derrida. Per Aage Brandt og Lars Bonnevie oversatte allerede i 1970 første del af De la grammatologie, og Niels Egebak og Svend Erik Larsen oversatte og introducerede til to længere Derrida-tekster i Sprog Materialitet Bevidsthed. To essays om metafysikkens lukning (1976) erne og 1990 erne bød på flere danske bøger om litterær dekonstruktion: I 1988 udkom antologien Tekst og trope: dekonstruktion i Amerika, redigeret af bl.a. Hans Hauge, som har haft en central andel i introduktionen af dekonstruktion i Danmark. Pil Dahlerup udgav i 1991 Dekonstruktion. 90 ernes litteraturteori, i 1992 udgav Jørn Erslev Andersen, Carsten Madsen og

12 18 bøggild / iversen / nielsen Sverre Raffnsøe-Møller Afskrift om og af Jacques Derrida, og i 1994 udkom antologien Til værks: dekonstruktionen som læsemetode, redigeret af Tania Ørum. Desuden finder man danske indføringer til dekonstruktiv tænkning i de fine forord af Søren Gosvig Olsen og Adam Diderichsen til henholdsvis Differance (2002) og Stemmen og fænomenet (1997). Da dekonstruktion i 1970 erne og 1980 erne hastigt bredte sig i den akademiske verden, fremprovokerede det en voldsom kritik. Det er næppe forkert at sige, at få filosofiske ideer eller litteraturteoretiske strømninger er blevet mødt af så stor tilslutning og så indædt modstand som den, der blev dekonstruktionen til del. Kritikken, der har vist sig vedholdende, har rettet sig mod de filosofiske implikationer, mod forbindelserne mellem dekonstruktion og litteraturteori og mod stilen. Kritikere har betragtet den enigmatiske og ofte ordspillende stil, der kendetegner mange dekonstruktive tekster, som enten bevidst obskurantistisk og paradoksdyrkende eller som useriøs. Ligeledes har modstandere hævdet, at dekonstruktionen er ahistorisk og uansvarlig eller endog nihilistisk. Nogle kritiske indlæg har sågar været hele bøger som John M. Ellis Against Deconstruction (1989). I forhold til dekonstruktive læsninger af litterære værker høres den kritik ofte fremført, at læsningerne har en tendens til at ligne hinanden. Snarere end at stille skarpt på værkernes individuelle særegenheder synes læsningerne at komme frem til de samme pointer om generelle, uløselige modsigelsesforhold i sprogets, tankens og skriftens væsen. I USA nåede polemikken nye højder, da det i 1987 kom frem, at de Man, fra han var 20 til 22, havde skrevet kulturjournalistiske artikler og anmeldelser for den kollaborationistiske avis Le Soir i Belgien. Derrida fremlægger sine synspunkter vedrørende affæren i artiklen Like the Sound

13 introduktion 19 of the Sea Deep within a Shell: Paul de Man s War, som optræder i vol. 14 af tidsskriftet Critical Inquiry, The University of Chicago Press Kritikken af stilen, af tænkningen, af resultaterne og af de Mans tvivlsomme ungdomsartikler er ikke blevet mødt med en samlet dekonstruktiv reaktion. Forsvarene for dekonstruktion har været individuelle, men har samlet set resulteret dels i apologier for formen og for vigtigheden af til stadighed at holde begrebsbrugen i bevægelse, dels i nyere markante og meget forskellige forsøg på at demonstrere, hvordan dekonstruktive indsigter lader sig nyttiggøre, således at de kan blive af praktisk betydning i forhold til fx etiske, politiske og køns- og genreteoretiske diskussioner. Der er ikke mange filosoffer eller litteraturteoretikere, der i dag ville omtale sig selv som dekonstruktivister eller deres tænkning som dekonstruktion. Tænkere, som i 1970 erne og 1980 erne lod sig samle under overskriften dekonstruktion, har siden sammen med yngre generationer bevæget sig ind på nye felter, som til gengæld næppe ville have været mulige uden dekonstruktive indsigter. Blandt de mest oplagte af sådanne felter kan man nævne feminisme (fx Johnson og Cixous), postkolonial teori (fx Bhabha og Spivak), interart studier (fx Mitchell) samt, særligt inden for de seneste 10 år, interdisciplinære studier som Law and Literature og Ethics and Literature. I forhold til denne udvikling har også Derridas nyere tekster haft betragtelige katalyserende effekter. La vérité en peinture (1978), den her oversatte Foran loven, samt Derridas værker om etik har således i forskelligt omfang haft stor betydning for forskningen i forholdet mellem ord og billeder, i forholdet mellem lov og litteratur og mellem etik og litteratur. Fælles for mange af de nævnte og andre nyere forskningsom-

14 20 bøggild / iversen / nielsen råder med inspiration fra dekonstruktive indsigter er, at de betragter fundamentale modsætningspar som værdiladede og uselvfølgelige; fx natur/kultur, ord/billede og mand/kvinde. I tillæg til og i sammenhæng med dekonstruktions diffusion ud i en række nye og tilliggende felter former dekonstruktion sig fra 1990 erne og frem i stigende grad som dekonstruktion og : Dekonstruktion og cultural studies, Dekonstruktion og etik osv. I år 2000 udgav Royle bogen Deconstructions: a User s Guide, som fører dette forhold ud i sin fulde konsekvens, idet alle bogens artikler netop er konstrueret efter princippet Deconstruction and x. Emnerne rangerer fra det åbenlyse ( Deconstruction and Feminism, Deconstruction and Psychoanalysis ) til det regelret eksotiske ( Deconstruction and Drugs, Deconstruction and Love ). Karakteristisk nok får Derrida bogens sidste ord med en artikel om disjunktion og konjunktion i det og, der er omdrejningspunktet for alle de øvrige artiklers konstruktion. Fra Royles bog henter vi to artikler, som vi sammen med de øvrige oversatte tekster introducerer nedenfor. teksterne Det turde være klart, at dekonstruktion først og sidst hænger sammen med Derridas tænkning. Når vi alligevel har valgt at begynde vores antologi med en nyere tekst af den amerikanske litteraturforsker Barbara Johnson, skyldes det pædagogiske hensyn. Hendes korte tekst Teaching Deconstructively ( At undervise dekonstruktivt ) er nemlig noget så relativt sjældent som en kort og klart formidlet oversigt over de tekstuelle fænomener, en dekonstruktiv tilgang til en litterær tekst især kan fokusere på. Selv om teksten, der er fra 1985, på flere måder er atypisk som dekonstruktiv tænkning, er den typisk for Johnsons produktion. En betydelig del af hendes arbejde

15 introduktion 21 har nemlig taget form af tilgængelig- og nyttiggørelser af de dekonstruktive erfaringer i læsninger og i undervisning. Hendes karriere begyndte på Yale University, hvor hun var elev af de Man. I 1983 oversatte hun Derridas La dissémination, og op gennem 1980 erne og 1990 erne har hun skrevet en stribe betydende bøger. At undervise dekonstruktivt har, som allerede titlen viser, et didaktisk sigte. Målgruppen for Johnsons fremstilling er både den studerende og den undervisende. Johnson peger på, hvilke aspekter af en litterær tekst dekonstruktion i særlig grad kan hjælpe til at skærpe opmærksomheden over for. Fælles for disse aspekter er, at de rummer modsatrettede betydningskræfter som eksempelvis modsætninger mellem påstand og eksempelmateriale eller mellem bogstaveligt og figurativt sprog. Johnson viderefører her de Man, der viderefører Derridas pointer: Det er i konfrontationen med en teksts meningsog forståelsesretarderende elementer, at en dekonstruktiv læsning tager sit udgangspunkt, og denne konfrontation er vel at mærke ikke noget, der skal overstås, før man kommer frem til tekstens egentlige mening, men tværtimod det afgørende moment i læsningen, ja selve læsningens mening. Johnson eksemplificerer sine pointer med korte analyser af blandt andet H.C. Andersens Kejserens nye klæder, der i en sammenstilling med en tekst af Hawthorne læses som en allegori over en bestemt form for læsning, altså som en tekst, der diskuterer sin egen status som tekst. Også denne bevægelse er typisk for en dekonstruktiv tilgang til litterære tekster. Efter denne tekst af indførende karakter vender vi tilbage til et af udgangspunkterne og til Jacques Derrida. Den første tekst af Derrida er et relativt kort uddrag fra La dissémination. Teksten, som er alt andet end lettilgængelig, er blevet et locus classicus i dekonstruktionens historie, fordi Derridas

16 22 bøggild / iversen / nielsen analyser af Platons beskrivelser af skriften som et farmakon i dialogen Faidros har dannet forbillede for megen dekonstruktion hos både Derrida og andre siden. I uddraget viser Derrida, hvordan ordet farmakon har mindst to, hinanden modsigende betydninger, nemlig gift og lægemiddel, og hvordan den samme dobbelthed også er gennemgående i Platons bestemmelser af skriften. Næste oversættelse er Derridas tekst Devant la loi ( Foran loven ), hvori Derrida analyserer Franz Kafkas lille fortælling af samme navn, som blandt meget andet giver anledning til at diskutere forholdet mellem lov og litteratur. Kafkas korte fortælling er indeholdt i Derridas tekst og oversat fra dens begyndelse, hvilket giver god mulighed for at følge pointerne og læsningen, hvor Derrida bl.a. retter fokus mod titlens status og overordnet mod hvilke love, der afgør en given teksts tilhørsforhold til litteraturen. Spørgsmål om kontekst er centrale i Derridas analyse, som også undersøger konsekvenserne af, at titlen optræder i teksten som dens første ord, og af at teksten optræder i Processen. Inden for de litterært orienterede dekonstruktivister skiller Paul de Man sig ud som det største navn. Selv om hans produktion i forhold til Derridas er af begrænset omfang, har han med en serie svært tilgængelige læsninger af fortrinsvis litterære, men også filosofiske tekster været med til at sætte en ny dagsorden for litteraturlæsningen. De Man læser i særlig grad med en minutiøs opmærksomhed over for den litterære teksts troper og figurer og den tvetydighed, de tilfører den litterære tekst. De Man fører således ofte sine læsninger frem til aporier og uafgørligheder, eksempelvis hvad angår spørgsmålet om bogstavelig eller overført betydning. De Mans genopvækkelse af interessen for allegorien i den skelsættende artikel The Rhetoric of Temporality fra Blind-

17 introduktion 23 ness and Insight har haft stor indflydelse på den litteraturhistoriske opfattelse af romantik og symbolisme. De Man reaktualiserer diskussionen om forholdet mellem symbol og allegori, en diskussion, der er blevet ført gentagne gange igennem æstetikhistorien. Symbolet er, blandt andet af Goethe, blevet fremhævet som udtryk for ægte digterisk skabelse, der på organisk vis kan forbinde menneskets indre og den ydre natur, mens allegorien er blevet nedvurderet, fordi den opfattes som konventionel, kold og abstrakt. De Man omvurderer dette forhold mellem symbol og allegori, idet han demonstrerer, hvordan allegorien på eksemplarisk vis afdækker sprogets funktionsmåde, at det er et spil af forskelle, hvis betydning beror på gentagelighed. Et godt eksempel herpå er den art allegoriske billeder, man kalder for emblemer. Emblemer er billeder, som over tid er blevet anvendt i en udstrækning, så deres oprindelse er gået i glemmebogen. Et eksempel er manden med leen som et billede på døden. Der er intet originalt ved dette billede, det er helt igennem konventionelt. Vi afkoder det uden problemer, netop fordi vi er truffet på det et utal af gange. Det betyder ifølge de Man, at et allegorisk tegn først og fremmest refererer til tidligere brug af samme tegn. Søger man at efterspore, hvornår et allegorisk tegn har fået sin betydning, vil man således ende i en uendelig regres mod en uvis oprindelse. Set i forhold til sprogets allegorisk-emblematiske karakter er symbolets løfte om at forsone menneske og natur ifølge de Man en illusion. Vi har valgt at oversætte de Mans Autobiography As De-Facement, som først blev publiceret i tidsskriftet Modern Language Notes, december 1979, for siden at indgå i The Rhetoric of Romanticism (1984). De Man overvejer i denne artikel, hvad der kendetegner selvbiografien som genre. Producerer livet selvbiografien som en naturlig konklusion,

18 24 bøggild / iversen / nielsen eller bliver livet først til som et fortælleligt forløb, i og med at biografien konstruerer det som et sådant? Og er selvbiografien overhovedet en genre, eller er den blot et aspekt af en særlig måde at læse tekster på, som vi for eksempel anvender, når vi læser biografisk? spørger de Man, som hævder, at vi uvægerligt læser biografisk i en vis udstrækning, så snart vi blot kan forbinde det mindste med navnet på den forfatter, hvis værk vi læser. De Mans spørgsmål rejses navnlig på baggrund af en læsning af Wordsworths Essays on Epitaphs. Centralt i overvejelserne står den retoriske figur prosopopeia, personificering, der sætter et ansigt på det ansigtsløse. De Man hævder, at skrivning og læsning konstituerer et gensidigt spejlingsforhold, hvor de to instanser netop sætter ansigt på hinanden, men altid, på grund af spejlingsforholdets symmetri, med indbygget risiko for selv at blive anonymiseret, gjort ansigtsløs. Artiklen har haft stor betydning for diskussionen af, hvordan det selvbiografiske subjekt fremstiller sig selv. De Mans store indflydelse skyldes ikke mindst, at hans teorier blev videreudviklet af hans mange elever, hvoraf flere, heriblandt som nævnt Barbara Johnson, selv blev betydende teoretikere. Johnson er tydeligt påvirket af de Man, men fremtræder samtidig på flere måder som hans modstykke, især hvad angår læselighed og pædagogik. De Mans læsninger tenderer mod at konkludere, at litterære tekster indeholder udsagn, der modsiger en given læsning, og at litterære tekster, fordi man derfor intet endeligt kan sige om dem, principielt er ulæselige. Heroverfor er det fristende at sige, at Johnsons læsninger ofte er så udtømmende, at teksten bliver næsten ulæselig, fordi alt synes sagt. Denne trang til at levere en udtømmende læsning præger også The Frame of Reference ( Referencerammen ), Johnsons mest berømte artikel fra

19 introduktion , som vi her bringer i en udgave, der er forkortet af Johnson selv. Artiklen tager form som en læsning af et komplekst forhold mellem tre tekster: Edgar Allan Poes detektivnovelle Det stjålne brev, psykoanalytikeren Jacques Lacans seminar om samme tekst og Derridas kritik af Lacans analyse. Derrida anklager Lacan, og psykoanalysen generelt, for at ignorere de specifikt litterære aspekter af den analyserede tekst og for at læse på en måde, der udelukkende bekræfter den læsendes forventninger. Johnson påviser imidlertid, hvordan Derrida selv gør sig skyldig i det, han anklager Lacan for. Formålet med Johnsons kompakte tekst bliver da at afklare, hvordan og hvorfor positioner og konstellationer, der optræder i Poes tekst, bliver inddraget og gentaget i de tekster, som dens læsere producerer. I Referencerammen er den litterære tekst dermed langt fra et passivt analyseobjekt, hverken i forhold til Lacan, Derrida eller Johnson selv. Den er tværtimod i høj grad en ligeværdig sparringspartner. Referencerammen er, som flere af Johnsons bedste tekster, eksemplarisk for en ofte forekommende dekonstruktiv læsestrategi, idet Johnson både læser en litterær tekst og andres læsninger af den litterære tekst. Når en dekonstruktiv tilgang ofte befinder sig godt som kontrabande til andre læsninger, hænger det sammen med, at dekonstruktionens genstandsfelt ikke begrænser sig til litterære tekster. Også fagtekster, som eksempelvis litterær kritik, rummer modsatrettede betydningskræfter, der meget vel kan vise sig at adlyde de samme (eventuelt modstridende) love, som den litterære tekst opererer under. Johnsons virtuose fremstilling lykkes således med at vise, hvordan en bestemt omvending og en bestemt (fejl)læsning går igen fra Poes litterære tekst til hver af analyserne af den.

20 26 bøggild / iversen / nielsen Netop denne parasitære egenskab ved den dekonstruktive tilgang til litteratur er emnet for den næste tekst, som er et uddrag af J. Hillis Millers artikel The Critic as Host ( Kritikeren som vært ). I artiklens nu klassiske dekonstruktive analyse drejer det sig om ordet parasit s betydningsfelt. Artiklens kontekst var i høj grad polemisk. Polemikken begyndte med, at Miller i 1972 anmeldte litteraturforskeren H.M. Abrams værk Natural Supernaturalism: Tradition and Revolution in Romantic Literature i det tidsskrift, som dekonstruktionen fortrinsvis var knyttet til, Diacritics. Abrams stod for det, som nogle fandt, var en harmoniserende opfattelse af romantikken, og Miller udfordrede i anmeldelsen såvel Abrams romantiklæsning som den humanistiske forskningstradition, Abrams repræsenterede. I 1977 gik Abrams til modangreb i artiklen The Deconstructive Angel, publiceret i forårsnummeret af tidsskriftet Critical Inquiry, hvor han beskyldte dekonstruktionen for at være nihilistisk og uoriginal. Kritikken sammenfattede han ved at betegne den som parasitær. Det er med udgangspunkt i denne anklage, at Miller i Kritikeren som vært, som stod i det samme nummer af Critical Inquiry, gransker betydningen af ordet parasit og diskuterer, om og hvorledes litteraturkritik som sådan er parasitær virksomhed over for værten, den læste og kommenterede tekst. Miller påpeger det gensidige afhængighedsforhold, der er imellem begreberne om henholdsvis vært og parasit, og problematiserer derved, ved hjælp af en forskydning af tidligere nævnte art, den gængse hierarkiserende opfattelse af fænomenernes forhold til hinanden. Polemikken mellem Miller og Abrams er et paradigmatisk kapitel i dekonstruktionens kontroversielle historie, ikke mindst i USA. Miller er ved siden af de Man den mest betydelige skikkelse i den tidlige dekonstruktion i USA. Han er specialist

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

Kronikken 1. Pentagonen 2 kan anskueliggøre de dele, der indgår i din kronik: Kilde: Hauer og Munk: Litterær artikel, kronik og essay, Systime (2008)

Kronikken 1. Pentagonen 2 kan anskueliggøre de dele, der indgår i din kronik: Kilde: Hauer og Munk: Litterær artikel, kronik og essay, Systime (2008) Kronikken 1 I en kronik forholder du dig til et emne, der er behandlet i en tekst (evt. flere tekster). Grundpillerne i en kronik er (1) en redegørelse for synspunkterne i en tekst og en karakteristik

Læs mere

Litteraturanalyse 3, 4. semester FS 08 Underviser: Jan Rosiek STRUKTURALISME

Litteraturanalyse 3, 4. semester FS 08 Underviser: Jan Rosiek STRUKTURALISME STRUKTURALISME Litteraturanalyse 3, 4. semester Strukturalisme kaldes en af de klassiske litteraturteorier. Få praktiserer den, mange tager afstand fra den, men alle forholder sig til den. Strukturalismen

Læs mere

I LYSETS TJENESTE. nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN

I LYSETS TJENESTE. nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN I LYSETS TJENESTE nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN I N D H O L D Forord.............................................................5 1. At definere det nye...........................................11

Læs mere

Barske. billedbøger. VIA Center for Undervisningsmidler

Barske. billedbøger. VIA Center for Undervisningsmidler Barske billedbøger VIA Center for Undervisningsmidler Barske billedbøger en vanskelig virkelighed i et billedbogsunivers Materialekassen Barske billedbøger en vanskelig virkelighed i et billedbogsunivers

Læs mere

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41 Indhold Hvorfor? Om hvorfor det giver mening at skrive en bog om livets mening 7 Svar nummer 1: Meningen med livet er nydelse 13 Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27 Svar nummer 3: Meningen

Læs mere

Litteratur i bevægelse. Verdenslitteratur 2. Nye tilgange til verdenslitteratur. Redigeret af Dan Ringgaard Mads Rosendahl Thomsen

Litteratur i bevægelse. Verdenslitteratur 2. Nye tilgange til verdenslitteratur. Redigeret af Dan Ringgaard Mads Rosendahl Thomsen Litteratur i bevægelse Nye tilgange til verdenslitteratur AARHUS UNIVERSITETSFORLAG Verdenslitteratur 2 Redigeret af Dan Ringgaard Mads Rosendahl Thomsen litteratur i bevægelse nye tilgange til verdenslitteratur

Læs mere

Seks vandringer i fiktionens skov

Seks vandringer i fiktionens skov Umberto Eco Seks vandringer i fiktionens skov Oversat af Søren Søgaard Seks vandringer i fiktionens skov indgår i serien Læringsarenaer 2006 Alinea, København Original amerikansk titel: Six Walks in the

Læs mere

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet. DANSK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),

Læs mere

Per Ankjærs artikler. Introduktion & oversigt

Per Ankjærs artikler. Introduktion & oversigt Per Ankjærs artikler. Introduktion & oversigt Plan98 er en organisation der udvikler sine metoder på basis af erfaringer. Enhver artikel der henviser til eller omhandler en praksis kan derfor risikere

Læs mere

Dansk/historie-opgaven

Dansk/historie-opgaven Dansk/historie-opgaven - opbygning, formalia, ideer og gode råd Indhold 1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 OPGAVENS OPBYGNING/STRUKTUR... 2 2.1 FORSIDE... 2 2.2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 2.3 INDLEDNING... 2 2.4

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

Dansk-historie-opgave

Dansk-historie-opgave Dansk-historie-opgave Vejledning CG 2015 Opgaven i historie eller dansk (DHO) skal træne dig i at udarbejde en længere, faglig opgave. Den er første trin i en tretrinsraket med indbygget progression: I

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Forsøgslæreplan for græsk A - stx, marts 2014

Forsøgslæreplan for græsk A - stx, marts 2014 Bilag 26 Forsøgslæreplan for græsk A - stx, marts 2014 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Græsk er et sprog- og kulturfag, der omhandler antikken som grundlag for europæisk kultur. Faget beskæftiger

Læs mere

Indhold. Dansk forord... 7

Indhold. Dansk forord... 7 Indhold Dansk forord........................................... 7 Kapitel 1: Hvad er positiv motivation?...................... 13 Kapitel 2: Forståelse af motivationens hvorfor og hvad : introduktion til

Læs mere

Ideen om at processen har gyldighed, støttes af et fokus der ligger på et produkt.

Ideen om at processen har gyldighed, støttes af et fokus der ligger på et produkt. Anvendelse af Iphone, Ipad og apps i undervisning. Pædagogikken bag ved brugen af Iphone, Ipad og apps i undervisningen, er et ønske om en tilgang til læring der bygger på erfaring, oplevelse og løsning/handling

Læs mere

Argumentationsanalyse af avisledere

Argumentationsanalyse af avisledere FORLAG Argumentationsanalyse af avisledere Af Claus Nielsen og Inger Marie Keld, VUC & hf Nordjylland Introduktion Argumentationsanalyse er en fast del af det sproglige område både på hf og stx. I argumentationsanalysen

Læs mere

INFORMATONSBREV FRA RÅDET Februar 2009

INFORMATONSBREV FRA RÅDET Februar 2009 Martinus Institut INFORMATONSBREV FRA RÅDET Februar 2009 Kære venner af Martinus-Sagen Det er med stor glæde vi kan konstatere, at antallet af interesserede som bærer vores fælles Sag vokser stille og

Læs mere

10 Historien som værk

10 Historien som værk Forord Tænkning er work in progress. Det er tænkningens væsen at være uden punktum, at fortsætte i det uendelige, ikke have nogen afslutning. I denne forstand er den i stadig fremdrift, in progress. Men

Læs mere

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse Skriftligt dansk Taksonomiske niveauer og begreber Redegørelse En redegørelse er en fokuseret og forklarende gengivelse af noget, fx synspunkter i en tekst, fakta om en litteraturhistorisk periode eller

Læs mere

Indhold, kort. Der er en udførlig indholdsoversigt bagest i bogen, s. 223. F O R T A L E 11 TA L E N S BOG 15

Indhold, kort. Der er en udførlig indholdsoversigt bagest i bogen, s. 223. F O R T A L E 11 TA L E N S BOG 15 Indhold, kort Der er en udførlig indholdsoversigt bagest i bogen, s. 223. F O R T A L E 11 TA L E N S BOG 15 De Tre Strategier 15 To verdner 15 Første strategi: Hvad: Frigør dig af emnernes tyranni 16

Læs mere

Gymnasier får øjnene op for evidens

Gymnasier får øjnene op for evidens 26 Gymnasier får øjnene op for evidens Hvad er den vigtigste faktor for elevers læring? Den evidensbaserede forskning giver svar, der kan styrke gymnasielæreres undervisning, lyder det fra professor Lars

Læs mere

Robert Biswas-Diener. invitation. positiv psykologi. til positiv psykologi. Viden og værktøj til professionelle

Robert Biswas-Diener. invitation. positiv psykologi. til positiv psykologi. Viden og værktøj til professionelle En Robert Biswas-Diener invitation En til positiv psykologi til positiv psykologi Viden og værktøj til professionelle En invitation til positiv psykologi En til Robert Biswas-Diener invitation positiv

Læs mere

Praktiske råd vedrørende udformningen af SRP

Praktiske råd vedrørende udformningen af SRP Praktiske råd vedrørende udformningen af SRP Du skal nu skrive dit studieretningsprojekt. Formålet med din SRP er formidling af faglig viden til dine vejledere og en censor. Derfor er det vigtigt, at du

Læs mere

Mere om at give og modtage feedback

Mere om at give og modtage feedback Mere om at give og modtage feedback Der synes bred enighed om principperne for god feedback. Jeg har i 2006 formuleret en række principper her: http://www.lederweb.dk/personale/coaching/artikel/79522/at

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Sådan undgår du at blive. taget for eksamenssnyd.

Sådan undgår du at blive. taget for eksamenssnyd. Studienævn for International Virksomhedskommunikation Sådan undgår du at blive taget for eksamenssnyd! Hver eneste eksamenstermin bliver nogle IVK-studerende indberettet til universitetets rektor for at

Læs mere

Krav og forventninger til anmeldere

Krav og forventninger til anmeldere Krav og forventninger til anmeldere Indhold Fra lærer til lærer... 1 Kvalitet, habilitet og troværdighed... 2 Læremidlets anvendelse... 2 It baserede læremidler... 2 Udnyttes det digitale potentiale?...

Læs mere

Hvorfor skal man lære om strategier i fremmedsprogsundervisningen?

Hvorfor skal man lære om strategier i fremmedsprogsundervisningen? Hvorfor skal man lære om strategier i fremmedsprogsundervisningen? Iflg. formålet for faget tysk står der, at: Undervisningen skal udvikle elevernes sproglige bevidsthed om tysk sprog og om sprogtilegnelse.

Læs mere

Det eksemplariske. Villa Venires læringsprincip. Af Line Bruse Hoff og Stine Lindegaard Skov, praktikanter i Villa Venire A/S December 2013

Det eksemplariske. Villa Venires læringsprincip. Af Line Bruse Hoff og Stine Lindegaard Skov, praktikanter i Villa Venire A/S December 2013 Det eksemplariske Villa Venires læringsprincip Af Line Bruse Hoff og Stine Lindegaard Skov, praktikanter i Villa Venire A/S December 2013 Entre og velkomst til læseren Inden du starter på denne artikel,

Læs mere

Forskning skal debatteres ikke formidles

Forskning skal debatteres ikke formidles Forskning skal debatteres ikke formidles Af Maja Horst Indlæg ved videnskabsjournalisternes forårskonference om forskningsformidling, Københavns Universitet, d. 18. maj 2004. Der er ingen tvivl om at forskningsformidling

Læs mere

En e-bog fra ANIS. Se flere titler på www.anis.dk

En e-bog fra ANIS. Se flere titler på www.anis.dk En e-bog fra ANIS Se flere titler på www.anis.dk Denne e-bog indeholder et digitalt vandmærk. Der er ved dit køb indlejret et digital mærke, som kan vise tilbage til dig som køber. Du skal derfor passe

Læs mere

Faglighed. Vibeke Hetmar

Faglighed. Vibeke Hetmar Faglighed Vibeke Hetmar Betegnelsen faglighed kalder på præcisering når den anvendes som grundlag for beslutninger i de politiske, de administrative og de didaktiske domæner. Det kan være det ikke er muligt

Læs mere

Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur

Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur Lis Højgaard Køn og Løn - En analyse af virksomhedskultur

Læs mere

Evaluering af skriftlig eksamen, maj 2012 Dansk A hhx

Evaluering af skriftlig eksamen, maj 2012 Dansk A hhx Evaluering af skriftlig eksamen, maj 2012 Dansk A hhx Det var tredje gang, at skriftlig eksamen i dansk på hhx var i udtræk. Som bekendt skal eleverne til eksamen i dansk enten skriftligt eller mundtligt

Læs mere

Sprog og fag på Strandgårdskolen

Sprog og fag på Strandgårdskolen Sprog og fag på Strandgårdskolen Plan for oplæg 1. Præsentation 2. Vores viden og udfordringer 3. Brush up på genrepædagogik 4. Dele af genrepædagogikken i praksis 5. Opsamling og afslutning Udviklingen

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Indledning. Om bogens baggrund og formål

Indledning. Om bogens baggrund og formål Indledning Om bogens baggrund og formål Nærværende bog fokuserer på en af de mest toneangivende genretendenser i 1990 ernes danske litteratur, kendt under betegnelsen kortprosa. Bogen præsenterer en komparativ

Læs mere

Hvornår og hvordan der kommer etik ind i og ud af videnskaben?

Hvornår og hvordan der kommer etik ind i og ud af videnskaben? Hvornår og hvordan der kommer etik ind i og ud af videnskaben? Jacob Birkler, cand.mag., ph.d.-stipendiat, Syddansk Universitet / Lektor, University College Vest. jbirkler@health.sdu.dk. Når et videnskabeligt

Læs mere

Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning

Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning FTHF s efteruddannelseskursus 17.9.2015 1 Oplæg og dialog om centrale fokuspunkter og dilemmaer i rapportskrivning. Hvordan kan tale-hørelæreren forme sin rapport,

Læs mere

Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur

Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur En matematisk struktur er et meget abstrakt dyr, der kan defineres på følgende måde: En mængde, S, af elementer {s 1, s 2,,s n }, mellem hvilke der findes

Læs mere

Danskopgaven skriftlig årsprøve

Danskopgaven skriftlig årsprøve Danskopgaven skriftlig årsprøve I denne opgave skal I skrive 5-6 siders analyse og fortolkning af et selvvalgt værk. Danskopgaven skal ses som første prøve på de større opgaver, der skrives i gymnasiet.

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj/juni 2011 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold ZBC, Vordingborg HHX FILOSOFI C Bjarke Jensen

Læs mere

At vurdere websteder. UNI C 2008 Pædagogisk IT-kørekort. af Eva Jonsby og Lena Müller oversat til dansk af Kirsten Ehrhorn

At vurdere websteder. UNI C 2008 Pædagogisk IT-kørekort. af Eva Jonsby og Lena Müller oversat til dansk af Kirsten Ehrhorn At vurdere websteder af Eva Jonsby og Lena Müller oversat til dansk af Kirsten Ehrhorn Trykt materiale, f.eks. bøger og aviser, undersøges nøje inden det udgives. På Internet kan alle, der har adgang til

Læs mere

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske.

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske. Dansk Formålet med undervisningen i dansk er at oplive, udvikle og fremme elevernes forståelse for kulturelle, historiske og politisk/sociale fællesskaber. Sproget er en væsentlig udtryksform, når vi vil

Læs mere

SRP STUDIERETNINGSPROJEKTET

SRP STUDIERETNINGSPROJEKTET STUDIERETNINGSPROJEKTET Layout Skriv med 1½ linjeafstand, lav en passende margin (standardopsætning eller max 3 cm), og brug en god skrifttype, f.eks. Times New Roman, skriftstørrelse 12. Omfang Opgaven

Læs mere

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGIENS TEORETISKE FUNDAMENT I den litteratur, jeg har haft adgang til under tilblivelsen af denne publikation, har jeg ikke fundet nogen entydig definition på, hvad en kommunikationsstrategi

Læs mere

Indledende bemærkninger til genreoversigten

Indledende bemærkninger til genreoversigten Indledende bemærkninger til genreoversigten Følgende genreoversigt kan fungere som en tjekliste, når eleverne skal træne de skriftlige genrer til studentereksamenen i skriftlig fransk, spansk eller italiensk.

Læs mere

Guide til tværfagligt eksamensprojekt

Guide til tværfagligt eksamensprojekt Guide til tværfagligt eksamensprojekt --------- Skriv en god synopsis --------- Den gode synopsis viser, at du kan: Fremstille et emne klart og præcist Skabe sammenhæng og struktur Vælge de vigtigste oplysninger

Læs mere

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen Trivselsrådgivning Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske Af Janne Flintholm Jensen Roskilde Universitet Arbejdslivsstudier K1 August 2011 Det følgende indeholder et kort referat

Læs mere

Systematisk oversigt. Sprogbeskrivelse:

Systematisk oversigt. Sprogbeskrivelse: Systematisk oversigt Engelsk Sprogbeskrivelse: Spr 1 Spr 2 Spr 3 Spr 4 Spr 5 Spr 9 Almen og teoretisk lingvistik: 1.1 Oversigter, lærebøger, introduktioner 1.2 Lingvistikkens historie, enkelte lingvister

Læs mere

1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 HVORDAN OPGAVENS OPBYGNING... 2

1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 HVORDAN OPGAVENS OPBYGNING... 2 SRO-opgaven - opbygning, formalia, ideer og gode råd Indhold 1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 HVORDAN OPGAVENS OPBYGNING... 2 2.1 OPBYGNING/STRUKTUR... 2 2.2 FORSIDE... 2 2.3 INDHOLDSFORTEGNELSE... 3 2.4 INDLEDNING...

Læs mere

www.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf.98 14 70 33, E-mail: kontor@aalborgfriskole.dk

www.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf.98 14 70 33, E-mail: kontor@aalborgfriskole.dk Årsplan for 2.kl, dansk 2011-2012 Udarbejdet af Jesper Jørgensen, Aalborg Friskole. UGE Emne Faglige formål? Sociale formål? Hvordan (metoder)? 33 Ryste sammen uge Introdag fredag! Lære at bruge pc erne

Læs mere

Synopsis og proces. Linda Greve Aabenraa Statsskole 7. dec. 2010

Synopsis og proces. Linda Greve Aabenraa Statsskole 7. dec. 2010 Synopsis og proces Linda Greve Aabenraa Statsskole 7. dec. 2010 Din største synopsisudfordring Synopsis og proces Struktur giver overblik I skal formidle jeres niveau af viden Dagsorden for i dag Lidt

Læs mere

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er Arbejdsspørgsmål til undervisningsbrug Kapitel 1: Terror og film en introduktion 1. Hvori består forholdet mellem den 10., 11. og 12. september? 2. Opstil argumenter for og imod at lave en universel terrorismedefinition.

Læs mere

MODERNE LITTERATURTEORI

MODERNE LITTERATURTEORI MODERNE LITTERATURTEORI Sted REDAKTION Anne-Marie Mai Dan Ringgaard AARHUS UNIVERSITETSFORLAG Sted Serien Moderne litteraturteori redigeres af Stefan Iversen og Henrik Skov Nielsen. I serien er udkommet:

Læs mere

5. Retorik; skrive taler, hvor man inddrager argumentation og de forskellige appelformer.

5. Retorik; skrive taler, hvor man inddrager argumentation og de forskellige appelformer. Skrivekompetencer Genrebevidsthed 1. Reproduktion: a. Lad elever reproducere genrer, fx i forbindelse med processkrivning. Eleverne kan bruge en eksemplarisk tekst (fx en undersøgelse, artikel etc.) som

Læs mere

Gør din tekst klar Fremgangsmåde Mads Marius GØR DIN TEKST KLAR FREMGANGSMÅDE. Skrevet af: Mads Marius

Gør din tekst klar Fremgangsmåde Mads Marius GØR DIN TEKST KLAR FREMGANGSMÅDE. Skrevet af: Mads Marius GØR DIN TEKST KLAR FREMGANGSMÅDE Skrevet af: Mads Marius Credits går til: Christina Pontoppidan for informationerne fra sin bog Gør Teksten Klar 1 Indholdsfortegnelse Inden du skriver... s. 3 Første møde

Læs mere

Kreativitet og innovation for dannelsens eller nyttens skyld?

Kreativitet og innovation for dannelsens eller nyttens skyld? Kreativitet og innovation for dannelsens eller nyttens skyld? Lars Geer Hammershøj Fremme af kreativitet i form af leg er med henblik på barnets menneskelige og sociale dannelse, hvorimod fremme af kreative

Læs mere

Vedr.: Re: Vedr.: Re: Vedr. Åbenhedstinget

Vedr.: Re: Vedr.: Re: Vedr. Åbenhedstinget Vedr.: Re: Vedr.: Re: Vedr. Åbenhedstinget Jens Otto Kjær Hansen 9:07 AM (17/3-2015) to, Thomas Kære Jeg overlader det 100 % hvad du mener der skal skrives og indestår på ingen måde for hvad du skriver,

Læs mere

STUDIEORDNING FOR TYSK

STUDIEORDNING FOR TYSK Vejledende gennemgang af STUDIEORDNING FOR TYSK BA-centralfag 1 Indledning Denne folder er en vejledende gennemgang af studieordningen for Tysk BA-centralfag. Folderen er ikke en erstatning for den rigtige

Læs mere

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse)

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) I kap. X,1 hævder Løgstrup, at vor tilværelse rummer en grundlæggende modsigelse,

Læs mere

Anerkendende arbejde i skoler

Anerkendende arbejde i skoler Anerkendende arbejde i skoler E lspeth McAdam Pete r Lang Anerkendende arbejde i skoler At skabe fælles trivsel På dansk ved René Kristensen Anerkendende arbejde i skoler At skabe fælles trivsel Af Elspeth

Læs mere

Guide til lektielæsning

Guide til lektielæsning Guide til lektielæsning Gefions lærere har udarbejdet denne guide om lektielæsning. Den henvender sig til alle Gefions elever og er relevant for alle fag. Faglig læsning (=lektielæsning) 5- trinsmodellen

Læs mere

Nyt perspektiv på videnskabsteori

Nyt perspektiv på videnskabsteori Forsiden Nyt perspektiv på videnskabsteori Akademiet for Talentfulde Unge Seminar C 24. marts 2015 Erik Staunstrup Hvem er Erik? Erik Staunstrup Videnskabsteori Videnskabsteori er en filosofisk disciplin,

Læs mere

SE, MIN LÆRER DANSER - OM BULDERBASSER, NØRDER, WORKSHOP PRINSESSER OG HJEMMELAVEDE KAJAKKER

SE, MIN LÆRER DANSER - OM BULDERBASSER, NØRDER, WORKSHOP PRINSESSER OG HJEMMELAVEDE KAJAKKER SE, MIN LÆRER DANSER - OM BULDERBASSER, NØRDER, PRINSESSER OG HJEMMELAVEDE KAJAKKER WORKSHOP EN UNDERSØGELSE AF KØNSKONSTRUKTIONER I NATURFAGENE PÅ MELLEMTRINNET 1 Mads Lund Andersen Kristina Helen Marie

Læs mere

Vi vil præsentere teori der er relevant i forhold til vores BA-rapportskrivning omkring etik.

Vi vil præsentere teori der er relevant i forhold til vores BA-rapportskrivning omkring etik. ETIK Plan for i dag Intention Hvad er hensigten med det, vi skal igennem? Vi vil præsentere teori der er relevant i forhold til vores BArapportskrivning omkring etik. Det kan være nyttigt at kende sin

Læs mere

Hvor nordiske er de nordiske lande i deres praktiske narkotikapolitik?

Hvor nordiske er de nordiske lande i deres praktiske narkotikapolitik? Lau Laursen KOLUMN Hvor nordiske er de nordiske lande i deres praktiske narkotikapolitik? Det viser sig ret hurtigt, når man analyserer og komparerer de nordiske landes narkotikapolitik, at Danmark skiller

Læs mere

At positionere sig som vejleder. Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014. Dagens program

At positionere sig som vejleder. Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014. Dagens program At positionere sig som vejleder Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014 Dagens program 14.00: Velkommen og opfølgning på opgave fra sidst 14.20: Oplæg om diskurs og positionering

Læs mere

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,

Læs mere

Barnett Pearce, Jesse Sostrin & Kimberly Pearce. Oversat af Ole Lindegård Henriksen

Barnett Pearce, Jesse Sostrin & Kimberly Pearce. Oversat af Ole Lindegård Henriksen Barnett Pearce, Jesse Sostrin & Kimberly Pearce Håndbog i CMM for konsulenter Oversat af Ole Lindegård Henriksen Barnett Pearce, Jesse Sostrin & Kimberly Pearce HÅNDBOG I CMM FOR KONSULENTER 1. udgave

Læs mere

Carl R. Rogers og den signifikante læring

Carl R. Rogers og den signifikante læring Side 1 af 5 Carl R. Rogers og den signifikante læring De fire læringstyper For at forstå begreberne signifikant læring og transformativ læring skal de først ses i en større sammenhæng. Signifikant læring,

Læs mere

Filosofi. Studieleder: Lektor, mag.art. Poul Lübcke.

Filosofi. Studieleder: Lektor, mag.art. Poul Lübcke. Filosofi Studieleder: Lektor, mag.art. Poul Lübcke. Vi er alle i en vis forstand filosoffer, idet vi ofte tvinges til at gøre os de forudsætninger klare, hvorpå vor stilling til livets tilskikkelser og

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

EN KONGELIG AFFÆRE - ELEVARK

EN KONGELIG AFFÆRE - ELEVARK EN KONGELIG AFFÆRE - ELEVARK Foto: Jiri Hanzl Hvorfor skal vi se filmen? Formålet med at se filmen er, at I skal: Kunne beskrive genrekendetegn for historiske film og diskutere genrens udtryk Få kendskab

Læs mere

Lad talesproget komme til orde!

Lad talesproget komme til orde! Lad talesproget komme til orde! Af Erik Møller fra Auditorium X Dansk før, nu og i fremtiden? side 181 187, Forlaget Amanda, 1991 Talesprog contra skriftsprog... 2 Tale og skrift to forskellige kommunikationsformer...

Læs mere

KAN TRO FLYTTE BJERGE?

KAN TRO FLYTTE BJERGE? KAN TRO FLYTTE BJERGE? - OM FORVENTNINGER OG FORDOMME SIDE 1/8 HURTIGSKRIV OVER TEMAETS OVERSKRIFT: KAN TRO FLYTTE BJERGE? -----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Læs mere

Henrik Jochumsen 2013

Henrik Jochumsen 2013 Henrik Jochumsen 2013 Introduktion Det overordnede og det centrale: Den videnskabelige genre Den gode opgave Den klassiske disposition form og indhold Hvis tid: Vejledning Skriv sammen! Skriveblokering

Læs mere

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Fremsendelse af artikel Artikler skrevet på baggrund af bachelorprojekter, der er afleveret og bestået på det annoncerede tidspunkt, kan deltage i konkurrencen

Læs mere

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M o Sta Stem! ga! o - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? / o T D A O M K E R I Indhold En bevægelsesøvelse hvor eleverne får mulighed for aktivt og på gulvet at udtrykke holdninger, fremsætte forslag

Læs mere

Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre?

Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre? Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre? Af Søren Hertz, børne- og ungdomspsykiater PsykCentrum i Hillerød (Slotsgade 65 A, 3400 Hillerød,

Læs mere

Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF

Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF Til mundtlig eksamen i KS skal kursisterne udarbejde et eksamensprojekt i form af en synopsis. En synopsis er et skriftligt oplæg, der bruges i forbindelse med

Læs mere

Ideerne bag projektet

Ideerne bag projektet Projektledere: Sanne Brønserud Larsen, Konsulent, KL Søren Teglskov, Konsulent, Skolelederforeningen Konsulenter: Andreas Rønne Nielsen, Partner, Wanscher & Nielsen Tore Wanscher, Partner, Wanscher og

Læs mere

ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL

ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL C ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL Denne guide er en let bearbejdet oversættelse fra bogen Skills for Communicating with Patients af Jonathan Silverman,

Læs mere

Forstå forandringen en forudsætning for succesfuld forandringsledelse

Forstå forandringen en forudsætning for succesfuld forandringsledelse Forstå forandringen en forudsætning for succesfuld forandringsledelse Vil man sikre, at de forandringer, man står i spidsen for, får den ønskede effekt, må man først og fremmest forstå, hvad man skal lede

Læs mere

Aarhus Kommunes Biblioteker Mindspot. brug nettet. / lær at søge effektivt

Aarhus Kommunes Biblioteker Mindspot. brug nettet. / lær at søge effektivt Aarhus Kommunes Biblioteker Mindspot brug nettet / lær at søge effektivt 2 3 brug nettet / lær at søge effektivt 4 Biblioteksbasen 6 FaktaLink 8 Infomedia 0 Student Resources In Context 2 Literature Resource

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen. Markeringen "..." angiver at sætningen bliver afbrudt eller fortsat senere.

Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen. Markeringen ... angiver at sætningen bliver afbrudt eller fortsat senere. Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen Skrevet af Johnny Boesen http://www.bedremedicin.dk/ Det følgende er en afskrift at en debat mellem Peter

Læs mere

Gennem de sidste par årtier er en digital revolution fejet ind over vores tidligere så analoge samfund.

Gennem de sidste par årtier er en digital revolution fejet ind over vores tidligere så analoge samfund. Den digitale verden et barn af oplysningstiden Af redaktionen Gennem de sidste par årtier er en digital revolution fejet ind over vores tidligere så analoge samfund. Den elektroniske computer er blevet

Læs mere

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87.

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87. Side 1 af 10 Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87. At skrive At skrive er en væsentlig del af både din uddannelse og eksamen. Når du har bestået din eksamen,

Læs mere

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Kapitel 5 At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Robin Millar Praktisk arbejde er en væsentlig del af undervisningen i naturfag. I naturfag forsøger vi at udvikle elevernes kendskab til naturen

Læs mere

Hattersly s hjælp til billedkritik

Hattersly s hjælp til billedkritik Hattersly s hjælp til billedkritik Hvad gør man, hvis man har svært ved at udtrykke sig uden om billeder, man skal bedømme? Hvor får man hjælp til at analysere et billede og formulere sin mening herom?

Læs mere

Uddannelsesudvikling i et professionsfagligt perspektiv

Uddannelsesudvikling i et professionsfagligt perspektiv Uddannelsesudvikling i et professionsfagligt perspektiv Uddannelsesudvikling i et professionsfagligt perspektiv Redigeret af Lene Storgaard Brok Forlaget UCC, 2011 1. udgave, 1. oplag Forlagsredaktion:

Læs mere

Årsplan dansk 2. klasse(indtil vinterferien) Christel Hjorth Bendtsen Uge Tema Indhold Materialer Evaluering

Årsplan dansk 2. klasse(indtil vinterferien) Christel Hjorth Bendtsen Uge Tema Indhold Materialer Evaluering Årsplan dansk 2. klasse(indtil vinterferien) Christel Hjorth Bendtsen Uge Tema Indhold Materialer Evaluering 33-34 Vi kommer godt i Skriftlige opgaver gang: Hvad kan vi huske? Min sommerferie Skrive, tegne

Læs mere

Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN. om mentorskab og en-til-en-relationer

Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN. om mentorskab og en-til-en-relationer Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN om mentorskab og en-til-en-relationer 12 MENTORSKAB AFSNIT 1 Definitioner Nutidens mentorprogrammer er, næsten naturligvis, først blevet populære i USA. Her har man i

Læs mere

2. Lån værker på biblioteket (så hurtigt som muligt)

2. Lån værker på biblioteket (så hurtigt som muligt) Gruppeopgave Produkt: Romantrailer - video Frist for læsning af romanerne: Tirsdag den 10. april (lige efter påske) Aflevering/Fremlæggelse: Uge 18 (1. april) Arbejdsopgave: Et af produktkravene i ReadIt

Læs mere