INTRODUKTION. jacob bøggild, stefan iversen og henrik skov nielsen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "INTRODUKTION. jacob bøggild, stefan iversen og henrik skov nielsen"

Transkript

1 jacob bøggild, stefan iversen og henrik skov nielsen INTRODUKTION termen Termen dekonstruktion er nært knyttet til den franske filosof Jacques Derridas tænkning. Derrida anvendte ordet i sit debutskrift De la grammatologie (1967, dansk oversættelse Om grammatologi, 1970) (bl.a. s. 89), og i løbet af få år blev det en betegnelse for en teoretisk retning eller måske snarere for en vifte af til tider vidt forskellige teoretiske retninger. Det var imidlertid ikke Derrida, som opfandt eller skabte ordet deconstruction. Det eksisterede på fransk længe før det, man nu kan høre omtalt som dekonstruktionen. I Letter to a Japanese Friend ( Derrida i Wood og Berlascino, 1985, dansk oversættelse Brev til en japansk ven i Lundager og Ellegaard, 1986) beskriver Derrida, hvordan han ledte efter en term, som kunne oversætte Heideggers begreber Abbau og Destruktion. Efter at have forkastet det franske déstruction faldt han i den franske ordbog Littré over deconstruction. Det var på én gang en grammatisk term; at omarrangere ord i en sætning og en mekanisk term; at afmontere dele af en maskine for at transportere den. Samtidig havde ordet en række nyttige konnotationer og denotationer. Elementet af destruktion og nedbrydning er således kun en delbetydning sammen med betydninger som omorganisering, demontering, omformning osv., hvilket betyder, at etymologien i dekon-

2 8 bøggild / iversen / nielsen struere er meget tæt på etymologien i analysere ; at opløse og adskille i sine bestanddele. Termen dekonstruktion implicerer altså en interesse for strukturer, men samtidig en interesse for det om- eller ikke-strukturerede. Man kan sige, at termen allerede i udgangspunktet i mindst to betydninger er en oversættelse fra Derridas side. Dels lader han den opstå, i sin sammenhæng og på fransk, som en oversættelse af tyske ord, og dels oversætter han den fra fransk og tillægger den ny betydning. Termen dekonstruktion, som Derrida bruger den, dekonstruerer termen dekonstruktion, som den eksisterede tidligere; bruger, opløser, gendanner og omformer den. I ét perspektiv har termen dekonstruktion haft så stor succes, at den på det nærmeste har sejret sig ihjel. Op gennem 1980 erne og 1990 erne har den således antaget en stadig bredere og mere diffus betydning. Den er gledet ind i dagligsproget og optræder ikke sjældent i moderne populærkultur (blandt mange eksempler kan nævnes det engelske pladeselskab Deconstruction og Woody Allens film Deconstructing Harry). I akademiske sammenhænge optræder termen hyppigt i indvendinger mod akademisk selvtilstrækkelighed eller uforståelighed og i det hele taget som skældsord eller hædersbetegnelse for alt, der forekommer paradoksalt eller i modstrid med sig selv eller noget andet. I resten af denne introduktion vil vi beskrive, hvad vi her forstår ved dekonstruktion og indledningsvis redegøre for aspekter af Derridas tænkning. Derefter følger et kort rids af dekonstruktionens historie med særligt henblik på dens forbindelser til og betydning for litteraturanalyse og litteraturteori, og endelig handler sidste del af introduktionen om de enkelte tekster, som er oversat i dette udvalg. Alle litteraturhenvisninger i denne introduktion samt i de følgende artikler henviser til den samlede litteraturliste, som

3 introduktion 9 findes bag i bogen, og hvor den interesserede læser også vil finde henvisninger til en række værker, som ikke er nævnt andetsteds i bogen. hvad er dekonstruktion? Positive bestemmelser af dekonstruktion er yderst sjældne. Langt hyppigere finder man negative bestemmelser, altså bestemmelser af hvad dekonstruktion ikke er, både hos kritikere og fortalere. I Letter to a Japanese Friend skriver Derrida fx: [ ] Dekonstruktion er [ ] hverken en analyse eller en kritik [ ] Dekonstruktion er ikke en metode og kan ikke omdannes til metode. [ ] dekonstruktion er ikke engang en handling eller en operation. (egen oversættelse) I Nicholas Royles artikel i denne bog finder man lignende formuleringer, og der er adskillige grunde til tilhængernes vægring ved positive definitioner. Her skal vi fremhæve to sammenhængende årsager. For det første forholder dekonstruktive tekster sig ofte analyserende og kritiserende til det til rådighed stående sprog, dets begreber og til, hvad de ofte omtaler som den metafysiske tradition, hvilket gør det vanskeligt for en dekonstruktiv tekst at anvende selvsamme sprog, begreber og traditioner i en definition. For det andet medfører dekonstruktion, som Derrida selv påpeger i Letter to a Japanese Friend, også en kritik af det at sætte noget lig noget andet. Skulle man give et svar på spørgsmålet Hvad er dekonstruktion? i formen dekonstruktion = X sættes man altså i en situation, hvor det, der står før lighedstegnet, kritiserer såvel selve lighedstegnet som det, der måtte følge efter.

4 10 bøggild / iversen / nielsen I Royles artikel, hvis titel netop stiller spørgsmålet What is Deconstruction? ( Hvad er dekonstruktion? ), finder man en undtagelse fra reglen om negative bestemmelser, idet Derrida citeres for, i så kort og ubestemt en form, at det umiddelbart ligner en vittighed, at sige, at dekonstruktion er, hvad der sker, hvad der sker i dag [se side 181]. I forlængelse af citatet fra Letter to a Japanese Friend fortsætter Derrida da også med en positiv bestemmelse: Dekonstruktion finder sted, det er en begivenhed, der ikke afventer subjektets ja, end ikke modernitetens beslutning, bevidsthed eller organisation.. Dekonstruktion kan altså omtales som en hændelse eller en begivenhed snarere end som en metode. Dekonstruktion finder sted som en singulær begivenhed, som noget der sker i et værk og noget, der sker i en læsning. Det være, hvad enten der er tale om læsning af filosofiske og litterære tekster, af arkitektur, af religiøse tekster, af sociologiske bevægelser, af juridiske dokumenter eller andet. Dekonstruktive læsninger udviser, når de er bedst, en minutiøs opmærksomhed over for den læste teksts detaljer, og de fokuserer på forholdet mellem en teksts udsagn og måden, hvorpå disse er formuleret og i særlig grad på mulige modsigelser i dette forhold. Som et relativt banalt eksempel kan nævnes den modsigelse, der ligger i, at Platon i Faidros fordømmer skriften via skriften. Det er næppe en pointe, dekonstruktionen har patent på, men det er en pointe, der med sin opmærksomhed på det kontradiktoriske forhold mellem indhold og form er paradigmatisk for en dekonstruktiv interesse. Der er grund til at forblive et øjeblik ved eksemplet, for det kan ligeledes danne baggrund for forståelsen af den måske mest gennemgående dekonstruktive operation, som man til stadighed genfinder hos Derrida, nemlig omvendingen og forskydningen af et

5 introduktion 11 modsætningspar. Platon opstiller i Faidros skrift og tale som et modsætningspar og privilegerer straks (i det mindste umiddelbart) talen; det talte ord er at foretrække, mens skriften enten helt bør undgås eller betragtes som et nødvendigt onde. Derrida viser i en række læsninger i sine tidlige værker (som De la grammatologie og La dissémination (1972)), hvordan store dele af den vestlige tænkning er organiseret i lignende modsætningspar (natur/kultur, udtryk/indhold, oprindelig/afledt, form/indhold osv.), og hvordan disse altid er hierarkisk organiserede, således at den ene term dominerer den anden: Meget skematisk formuleret: En opposition af metafysiske begreber (for eksempel tale/ skrift, nærvær/fravær osv.) er aldrig to termer vis-a-vis, men et hierarki og et underordningsforhold (Marges de la philosophie (1972) s. 392). At dekonstruere en sådan opposition er i første omgang at omvende hierarkiet, men ikke for at skabe et nyt hierarki, nu sat på hovedet, men derimod som første trin af to, hvor det næste består af en forskydning: Dekonstruktion [ ] må, ved en dobbelt gestus, en dobbelt videnskab, en dobbelt skrift, praktisere en omvending af den klassiske opposition og en generel forskydning af systemet (Marges (1972) s. 392). Det bedste eksempel på en Derrida-analyse af denne art finder man måske i hans Saussure-analyse i De la grammatologie. Den schweiziske sprogforsker Ferdinand de Saussure viser i Cours de linguistique générale, at sprogets bestanddele ikke har nogen iboende betydning, og at det enkelte skrifttegn ikke står i et motiveret forhold til, hvad det betegner. Forholdet er arbitrært (se punkt 1 s. 165, les signes de l écriture sont arbitraires ), det beror på, hvad et fællesskab af sprogbrugere over tid er blevet enige om. Tegnene har ikke betydning i sig selv. Betydning er en effekt, der opstår, fordi tegnene adskiller sig fra hinanden; den er negativ og forskelsbetinget (se

6 12 bøggild / iversen / nielsen punkt 2 s. 165, la valeur des lettres est purement negative et différentielle ). Ordene kat og bat betyder noget forskelligt, fordi k og b adskiller dem fra hinanden. Sproget er, således opfattet, et spil af forskelle. Derrida kan nu vise, hvordan Saussure i Cours eksplicit favoriserer talen over skriften, men i løbet af sin tekst faktisk omvender hierarkiet og implicit giver skriften forrang. Efter denne omvending følger hos Derrida en forskydning, hvor han viser, hvordan man, ud fra Saussures egne formuleringer, kan se, at både skrift og tale tilhører et større felt, som er behersket af forskel frem for af hierarki, og at mange af de kvaliteter, som Saussure tillagde skriften, gælder sproget som sådan. Det spil af forskelle, som muliggør, at betydning opstår, kalder Derrida blandt andet for arkeskrift (fx De la grammatologie s. 83). I Derridas analyse er Saussures tekst, som den vesterlandske metafysik overhovedet, præget af fonocentrisme eller logocentrisme (De la grammatologie s. 23), hvorved bl.a. kan forstås idéen om, at skriften er afledt af talen, og at sandhed og betydning er selvberoende. I Derridas Saussure-læsning går der forskel forud for enhver betydningsproduktion, og betydning og sandhed kan således ikke være nærværende i ordet, men vil altid bero på en differeren. Derrida lancerer derfor termen différance som en art modbegreb. Différance er en neologisme, hvis forskellighed fra det franske ord for forskel, différence, netop kun eksisterer i skriften, mens der ikke er nogen hørlig forskel. Termen demonstrerer altså en forskel, som kan angives skriftligt, men ikke artikuleres mundtligt. Samtidig markerer neologismen et ikke-sammenfald af mening både synkront og diakront, idet det franske ord différer, både kan betyde at adskille sig fra og at udsætte ; en forskel, som ikke kan høres i udtalen.

7 introduktion 13 Dermed kan vi sige lidt mere om, hvorfor dekonstruktion så ofte beskrives med negationer, og hvorfor den ikke er, og for Derrida ikke må blive, en metode. En filosofisk eller litterær metode har to forudsætninger: Den anvender et fasttømret begrebsapparat, og dens fremgangsmåder kan generaliseres. Da det er en væsentlig dekonstruktiv pointe, at begrebsapparater hviler på et hierarki, hvor den nedvurderede del af parret udgør mulighedsbetingelsen for den privilegerede del, kan dekonstruktion vanskeligt sættes på begreber uden at stå i fare for at gøre det, den kritiserer. I stedet for begreber i traditionel forstand anvender Derrida derfor, hvad Derek Attridge i sin introduktion til Derrida-antologien Acts of Literature (1992) kalder nick-names (s. 9), altså øge- eller kælenavne. I tillæg til selvproducerede nick-names låner Derrida fra centrale tænkere i den filosofiske tradition: fx skrift ( Platon, Husserl, Saussure) spor ( Freud, Nietzsche, Lévinas), supplement (Rousseau), hymen ( Mallarmé) og utallige andre. Fælles for disse navne er, at de peger på selve den forskelsproducerende bevægelse, der antages at muliggøre de binære oppositioner, hvorpå den vestlige verdens sprog, tænkning og begreber hviler. Denne bevægelse lader sig ikke udtrykke som et system eller en metode og kan ikke sættes på begreb, men dens effekter kan demonstreres bl.a. i en dekonstruktiv læsnings omvending og forskydning. Termerne og operationerne beskrevet ovenfor er altovervejende præget af Derridas tidlige tænkning, men kommer til at præge både andre dekonstruktive tænkere og Derridas egne senere arbejder, hvor udgangspunktet ikke længere i samme grad er skrift- og sprogteoretisk. Derom nedenfor.

8 14 bøggild / iversen / nielsen historien I 1966 holdt Derrida foredraget Structure, Sign and Play in the Discourse of the Human Sciences på Johns Hopkins University, hvori han rettede en substantiel kritik mod strukturalistiske tankefigurer, herunder selve strukturbegrebet. Et år senere, i 1967, udgav han ikke mindre end tre vigtige bøger: De la grammatologie, L écriture et la différence og La voix et le phénomène: Introduction au problème du signe dans la phénoménologie de Husserl. Endelig, i januar 1968, holdt han et foredrag med titlen La différance i Fransk filosofisk Selskab. Tilsammen blev disse begivenheder igangsættende for de ideer, som i dette udvalg er samlet under titlen Dekonstruktion. I de følgende år var det ikke mindst det forhold, at Paul de Man introducerede Derrida og hans tanker for sine litteraturvidenskabelige kolleger ved Yale University, der resulterede i, at dekonstruktion slog an i USA og hurtigt fik betragtelig betydning i forbindelse med litteraturteori og litterær analyse. Man taler ligefrem om Yale-skolen som en samlet betegnelse for tidlig amerikansk litterær dekonstruktion. I 1972 kom en ny bølge af bøger fra Derrida: Marges de la philosophie, Positions og La dissémination. Vi bringer et uddrag fra sidstnævnte. Inspireret af Derridas læsninger af filosofiske tekster, der siger et, men demonstrerer noget andet, og af de Mans arbejde fra 1960 erne om de problematiske forhold mellem litteratur og kritik (samlet i antologien Blindness and Insight (1971)) stillede man i den amerikanske litterære dekonstruktion i 1970 erne især skarpt på litterære teksters modstillinger af forskellige meningssystemer og på troper og figurers afgørende betydning for litterære teksters produktion af mening. Antologien Deconstruction and Criticism (1979) udkom som en art manifest fra Yale-skolen. Samlingen rummer, i

9 introduktion 15 tillæg til J. Hillis Millers bidrag, som vi oversætter en del af, bidrag af de andre repræsentanter for den tidlige Yale-skole: Paul de Man, Harold Bloom og Geoffrey Hartman samt af Derrida. I realiteten er det dog, hvad denne samling litterater angår, så som så med skoledannelsen, og fx Bloom kan næppe entydigt klassificeres som dekonstruktivist. Imidlertid tegnede der sig fra slutningen af 1970 erne en ny generation fra Yale, denne gang ikke mindst af betydende kvindelige teoretikere. Carol Jacobs, Shoshana Felman, Cynthia Chase og Barbara Johnson har således alle markeret sig stærkt, og særligt Johnson, der er elev af de Man, har leveret overbevisende og perspektivrige arbejder om dekonstruktion og litteraturteori. Vi bringer i dette udvalg to af hendes tekster, hvoraf ikke mindst den første, Teaching Deconstructively ( At undervise dekonstruktivt ), vidner om hendes evne til at formidle vanskeligt stof. Disse teoretikere var en stærkt medvirkende årsag til, at man kan tale om begyndelsen på en anden fase, hvor dekonstruktive erfaringer var af omfattende betydning for etableringen af en række nye forskningsfelter. Inden vi kommer dertil og til dekonstruktion af i dag, skal det nævnes, at dekonstruktion ikke pludseligt, en dag i 1960 erne, opstod af ingenting. Allerede ved at se på de filosoffer, som Derrida skriver om, får man et billede af nogle af de vigtigste forløbere og forudsætninger for, at dekonstruktion kan finde sted. Termen dekonstruktion er som nævnt bl.a. opstået som en oversættelse af termer fra Heideggers forfatterskab, og Heidegger er måske Derridas vigtigste inspirationskilde. Særligt for den tidlige Derrida er også Husserl og fænomenologien af stor betydning, og flere af Derridas tidligste værker handler om Husserls fænomenologi.

10 16 bøggild / iversen / nielsen Gennem hele forfatterskabet er psykoanalysen og Freud ligeledes meget vigtige forudsætninger for Derrida, der henter flere kernebegreber fra Freud, som han skriver om i artikelform i bl.a. L écriture et la différence (1967), og som hele bogen La carte postale: De Socrate à Freud et au-delà (1980) handler om. Desuden bliver psykoanalysen af stor betydning for flere af de vigtigste af de teoretikere, som følger efter Derrida; det gælder bl.a. Shoshana Felman og Stephen W. Melville. Friedrich Nietzsche, som Derrida bl.a. skriver om i Éperons: les styles de Nietzsche (1978), bør også nævnes som en på flere punkter åndsbeslægtet filosof. Heller ikke i en national sammenhæng stod den tidlige Derrida alene. Tværtimod kan man se dekonstruktion som én af flere samtidige bevægelser i Frankrig i 1960 ernes Frankrig. Maurice Blanchots litteraturfilosofi, Michel Foucaults idehistorie, Louis Althussers symptomallæsning, Emmanuel Lévinas etiske tænkning og Jacques Lacans psykoanalyse var således alle dele af den teoretiske horisont for dekonstruktionen i Frankrig. Endelig var nykritikken, som strukturalismen var det, en indflydelsesrig retning, som særligt den amerikanske dekonstruktion på én gang inspireredes af og kritiserede. Den amerikanske dekonstruktion er endog blevet betegnet som new new criticism, hvilket sjældent har været ment hædrende. Nykritikken anser den litterære tekst, og i særlig grad det lyriske digt, for en autonom entitet, der ganske vist udnytter paradokser og ironi, men gør det i en enhed af form og indhold. Teksten tager, med en nykritisk kerneformulering, form af et verbalt ikon (Wimsatt, The Verbal Icon, 1954). Heroverfor er dekonstruktionens interesse som beskrevet rettet mod netop paradokser og modsigelser i forholdet mellem bl.a. form og indhold, hvorimod fx den minutiøse nærlæs-

11 introduktion 17 ningsstrategi, der ofte omtales som close reading, udgør et fællestræk. Litteraturteorien har arvet dekonstruktion på en række måder, tydeligst måske i kraft af dekonstruktionens markante nylæsninger af bestemte forfatterskaber og perioder. Et kardinaleksempel udgøres af romantikken. Hvor man tidligere havde betonet det enhedssøgende og forsonende ved periodens litteratur, fremhævede dekonstruktive genlæsninger det ironiske og splittelsesorienterede hos forfattere som Schlegel-brødrene, Novalis, Ludwig Tieck, E.T.A. Hoffmann, Wordsworth og Shelley. I Danmark har dekonstruktionen tilsvarende sat sig spor i læsningen af forfattere som H.C. Andersen, Søren Kierkegaard, J.P. Jacobsen og Sophus Claussen. De dekonstruktive krydslæsninger i feltet mellem filosofi og litteratur synes ligeledes at være af blivende betydning. Dels har de ført til nye indsigter i klassiske filosofiske tekster af eksempelvis Kant, Hegel, Husserl og Heidegger, dels har de tilført litteraturstudiet nye dimensioner i form af filosofiske implikationer, således som det fremgår af adskillige af de her valgte tekster. Danske litterater var tidligt ude med introduktioner til og oversættelser af Derrida. Per Aage Brandt og Lars Bonnevie oversatte allerede i 1970 første del af De la grammatologie, og Niels Egebak og Svend Erik Larsen oversatte og introducerede til to længere Derrida-tekster i Sprog Materialitet Bevidsthed. To essays om metafysikkens lukning (1976) erne og 1990 erne bød på flere danske bøger om litterær dekonstruktion: I 1988 udkom antologien Tekst og trope: dekonstruktion i Amerika, redigeret af bl.a. Hans Hauge, som har haft en central andel i introduktionen af dekonstruktion i Danmark. Pil Dahlerup udgav i 1991 Dekonstruktion. 90 ernes litteraturteori, i 1992 udgav Jørn Erslev Andersen, Carsten Madsen og

12 18 bøggild / iversen / nielsen Sverre Raffnsøe-Møller Afskrift om og af Jacques Derrida, og i 1994 udkom antologien Til værks: dekonstruktionen som læsemetode, redigeret af Tania Ørum. Desuden finder man danske indføringer til dekonstruktiv tænkning i de fine forord af Søren Gosvig Olsen og Adam Diderichsen til henholdsvis Differance (2002) og Stemmen og fænomenet (1997). Da dekonstruktion i 1970 erne og 1980 erne hastigt bredte sig i den akademiske verden, fremprovokerede det en voldsom kritik. Det er næppe forkert at sige, at få filosofiske ideer eller litteraturteoretiske strømninger er blevet mødt af så stor tilslutning og så indædt modstand som den, der blev dekonstruktionen til del. Kritikken, der har vist sig vedholdende, har rettet sig mod de filosofiske implikationer, mod forbindelserne mellem dekonstruktion og litteraturteori og mod stilen. Kritikere har betragtet den enigmatiske og ofte ordspillende stil, der kendetegner mange dekonstruktive tekster, som enten bevidst obskurantistisk og paradoksdyrkende eller som useriøs. Ligeledes har modstandere hævdet, at dekonstruktionen er ahistorisk og uansvarlig eller endog nihilistisk. Nogle kritiske indlæg har sågar været hele bøger som John M. Ellis Against Deconstruction (1989). I forhold til dekonstruktive læsninger af litterære værker høres den kritik ofte fremført, at læsningerne har en tendens til at ligne hinanden. Snarere end at stille skarpt på værkernes individuelle særegenheder synes læsningerne at komme frem til de samme pointer om generelle, uløselige modsigelsesforhold i sprogets, tankens og skriftens væsen. I USA nåede polemikken nye højder, da det i 1987 kom frem, at de Man, fra han var 20 til 22, havde skrevet kulturjournalistiske artikler og anmeldelser for den kollaborationistiske avis Le Soir i Belgien. Derrida fremlægger sine synspunkter vedrørende affæren i artiklen Like the Sound

13 introduktion 19 of the Sea Deep within a Shell: Paul de Man s War, som optræder i vol. 14 af tidsskriftet Critical Inquiry, The University of Chicago Press Kritikken af stilen, af tænkningen, af resultaterne og af de Mans tvivlsomme ungdomsartikler er ikke blevet mødt med en samlet dekonstruktiv reaktion. Forsvarene for dekonstruktion har været individuelle, men har samlet set resulteret dels i apologier for formen og for vigtigheden af til stadighed at holde begrebsbrugen i bevægelse, dels i nyere markante og meget forskellige forsøg på at demonstrere, hvordan dekonstruktive indsigter lader sig nyttiggøre, således at de kan blive af praktisk betydning i forhold til fx etiske, politiske og køns- og genreteoretiske diskussioner. Der er ikke mange filosoffer eller litteraturteoretikere, der i dag ville omtale sig selv som dekonstruktivister eller deres tænkning som dekonstruktion. Tænkere, som i 1970 erne og 1980 erne lod sig samle under overskriften dekonstruktion, har siden sammen med yngre generationer bevæget sig ind på nye felter, som til gengæld næppe ville have været mulige uden dekonstruktive indsigter. Blandt de mest oplagte af sådanne felter kan man nævne feminisme (fx Johnson og Cixous), postkolonial teori (fx Bhabha og Spivak), interart studier (fx Mitchell) samt, særligt inden for de seneste 10 år, interdisciplinære studier som Law and Literature og Ethics and Literature. I forhold til denne udvikling har også Derridas nyere tekster haft betragtelige katalyserende effekter. La vérité en peinture (1978), den her oversatte Foran loven, samt Derridas værker om etik har således i forskelligt omfang haft stor betydning for forskningen i forholdet mellem ord og billeder, i forholdet mellem lov og litteratur og mellem etik og litteratur. Fælles for mange af de nævnte og andre nyere forskningsom-

14 20 bøggild / iversen / nielsen råder med inspiration fra dekonstruktive indsigter er, at de betragter fundamentale modsætningspar som værdiladede og uselvfølgelige; fx natur/kultur, ord/billede og mand/kvinde. I tillæg til og i sammenhæng med dekonstruktions diffusion ud i en række nye og tilliggende felter former dekonstruktion sig fra 1990 erne og frem i stigende grad som dekonstruktion og : Dekonstruktion og cultural studies, Dekonstruktion og etik osv. I år 2000 udgav Royle bogen Deconstructions: a User s Guide, som fører dette forhold ud i sin fulde konsekvens, idet alle bogens artikler netop er konstrueret efter princippet Deconstruction and x. Emnerne rangerer fra det åbenlyse ( Deconstruction and Feminism, Deconstruction and Psychoanalysis ) til det regelret eksotiske ( Deconstruction and Drugs, Deconstruction and Love ). Karakteristisk nok får Derrida bogens sidste ord med en artikel om disjunktion og konjunktion i det og, der er omdrejningspunktet for alle de øvrige artiklers konstruktion. Fra Royles bog henter vi to artikler, som vi sammen med de øvrige oversatte tekster introducerer nedenfor. teksterne Det turde være klart, at dekonstruktion først og sidst hænger sammen med Derridas tænkning. Når vi alligevel har valgt at begynde vores antologi med en nyere tekst af den amerikanske litteraturforsker Barbara Johnson, skyldes det pædagogiske hensyn. Hendes korte tekst Teaching Deconstructively ( At undervise dekonstruktivt ) er nemlig noget så relativt sjældent som en kort og klart formidlet oversigt over de tekstuelle fænomener, en dekonstruktiv tilgang til en litterær tekst især kan fokusere på. Selv om teksten, der er fra 1985, på flere måder er atypisk som dekonstruktiv tænkning, er den typisk for Johnsons produktion. En betydelig del af hendes arbejde

15 introduktion 21 har nemlig taget form af tilgængelig- og nyttiggørelser af de dekonstruktive erfaringer i læsninger og i undervisning. Hendes karriere begyndte på Yale University, hvor hun var elev af de Man. I 1983 oversatte hun Derridas La dissémination, og op gennem 1980 erne og 1990 erne har hun skrevet en stribe betydende bøger. At undervise dekonstruktivt har, som allerede titlen viser, et didaktisk sigte. Målgruppen for Johnsons fremstilling er både den studerende og den undervisende. Johnson peger på, hvilke aspekter af en litterær tekst dekonstruktion i særlig grad kan hjælpe til at skærpe opmærksomheden over for. Fælles for disse aspekter er, at de rummer modsatrettede betydningskræfter som eksempelvis modsætninger mellem påstand og eksempelmateriale eller mellem bogstaveligt og figurativt sprog. Johnson viderefører her de Man, der viderefører Derridas pointer: Det er i konfrontationen med en teksts meningsog forståelsesretarderende elementer, at en dekonstruktiv læsning tager sit udgangspunkt, og denne konfrontation er vel at mærke ikke noget, der skal overstås, før man kommer frem til tekstens egentlige mening, men tværtimod det afgørende moment i læsningen, ja selve læsningens mening. Johnson eksemplificerer sine pointer med korte analyser af blandt andet H.C. Andersens Kejserens nye klæder, der i en sammenstilling med en tekst af Hawthorne læses som en allegori over en bestemt form for læsning, altså som en tekst, der diskuterer sin egen status som tekst. Også denne bevægelse er typisk for en dekonstruktiv tilgang til litterære tekster. Efter denne tekst af indførende karakter vender vi tilbage til et af udgangspunkterne og til Jacques Derrida. Den første tekst af Derrida er et relativt kort uddrag fra La dissémination. Teksten, som er alt andet end lettilgængelig, er blevet et locus classicus i dekonstruktionens historie, fordi Derridas

16 22 bøggild / iversen / nielsen analyser af Platons beskrivelser af skriften som et farmakon i dialogen Faidros har dannet forbillede for megen dekonstruktion hos både Derrida og andre siden. I uddraget viser Derrida, hvordan ordet farmakon har mindst to, hinanden modsigende betydninger, nemlig gift og lægemiddel, og hvordan den samme dobbelthed også er gennemgående i Platons bestemmelser af skriften. Næste oversættelse er Derridas tekst Devant la loi ( Foran loven ), hvori Derrida analyserer Franz Kafkas lille fortælling af samme navn, som blandt meget andet giver anledning til at diskutere forholdet mellem lov og litteratur. Kafkas korte fortælling er indeholdt i Derridas tekst og oversat fra dens begyndelse, hvilket giver god mulighed for at følge pointerne og læsningen, hvor Derrida bl.a. retter fokus mod titlens status og overordnet mod hvilke love, der afgør en given teksts tilhørsforhold til litteraturen. Spørgsmål om kontekst er centrale i Derridas analyse, som også undersøger konsekvenserne af, at titlen optræder i teksten som dens første ord, og af at teksten optræder i Processen. Inden for de litterært orienterede dekonstruktivister skiller Paul de Man sig ud som det største navn. Selv om hans produktion i forhold til Derridas er af begrænset omfang, har han med en serie svært tilgængelige læsninger af fortrinsvis litterære, men også filosofiske tekster været med til at sætte en ny dagsorden for litteraturlæsningen. De Man læser i særlig grad med en minutiøs opmærksomhed over for den litterære teksts troper og figurer og den tvetydighed, de tilfører den litterære tekst. De Man fører således ofte sine læsninger frem til aporier og uafgørligheder, eksempelvis hvad angår spørgsmålet om bogstavelig eller overført betydning. De Mans genopvækkelse af interessen for allegorien i den skelsættende artikel The Rhetoric of Temporality fra Blind-

17 introduktion 23 ness and Insight har haft stor indflydelse på den litteraturhistoriske opfattelse af romantik og symbolisme. De Man reaktualiserer diskussionen om forholdet mellem symbol og allegori, en diskussion, der er blevet ført gentagne gange igennem æstetikhistorien. Symbolet er, blandt andet af Goethe, blevet fremhævet som udtryk for ægte digterisk skabelse, der på organisk vis kan forbinde menneskets indre og den ydre natur, mens allegorien er blevet nedvurderet, fordi den opfattes som konventionel, kold og abstrakt. De Man omvurderer dette forhold mellem symbol og allegori, idet han demonstrerer, hvordan allegorien på eksemplarisk vis afdækker sprogets funktionsmåde, at det er et spil af forskelle, hvis betydning beror på gentagelighed. Et godt eksempel herpå er den art allegoriske billeder, man kalder for emblemer. Emblemer er billeder, som over tid er blevet anvendt i en udstrækning, så deres oprindelse er gået i glemmebogen. Et eksempel er manden med leen som et billede på døden. Der er intet originalt ved dette billede, det er helt igennem konventionelt. Vi afkoder det uden problemer, netop fordi vi er truffet på det et utal af gange. Det betyder ifølge de Man, at et allegorisk tegn først og fremmest refererer til tidligere brug af samme tegn. Søger man at efterspore, hvornår et allegorisk tegn har fået sin betydning, vil man således ende i en uendelig regres mod en uvis oprindelse. Set i forhold til sprogets allegorisk-emblematiske karakter er symbolets løfte om at forsone menneske og natur ifølge de Man en illusion. Vi har valgt at oversætte de Mans Autobiography As De-Facement, som først blev publiceret i tidsskriftet Modern Language Notes, december 1979, for siden at indgå i The Rhetoric of Romanticism (1984). De Man overvejer i denne artikel, hvad der kendetegner selvbiografien som genre. Producerer livet selvbiografien som en naturlig konklusion,

18 24 bøggild / iversen / nielsen eller bliver livet først til som et fortælleligt forløb, i og med at biografien konstruerer det som et sådant? Og er selvbiografien overhovedet en genre, eller er den blot et aspekt af en særlig måde at læse tekster på, som vi for eksempel anvender, når vi læser biografisk? spørger de Man, som hævder, at vi uvægerligt læser biografisk i en vis udstrækning, så snart vi blot kan forbinde det mindste med navnet på den forfatter, hvis værk vi læser. De Mans spørgsmål rejses navnlig på baggrund af en læsning af Wordsworths Essays on Epitaphs. Centralt i overvejelserne står den retoriske figur prosopopeia, personificering, der sætter et ansigt på det ansigtsløse. De Man hævder, at skrivning og læsning konstituerer et gensidigt spejlingsforhold, hvor de to instanser netop sætter ansigt på hinanden, men altid, på grund af spejlingsforholdets symmetri, med indbygget risiko for selv at blive anonymiseret, gjort ansigtsløs. Artiklen har haft stor betydning for diskussionen af, hvordan det selvbiografiske subjekt fremstiller sig selv. De Mans store indflydelse skyldes ikke mindst, at hans teorier blev videreudviklet af hans mange elever, hvoraf flere, heriblandt som nævnt Barbara Johnson, selv blev betydende teoretikere. Johnson er tydeligt påvirket af de Man, men fremtræder samtidig på flere måder som hans modstykke, især hvad angår læselighed og pædagogik. De Mans læsninger tenderer mod at konkludere, at litterære tekster indeholder udsagn, der modsiger en given læsning, og at litterære tekster, fordi man derfor intet endeligt kan sige om dem, principielt er ulæselige. Heroverfor er det fristende at sige, at Johnsons læsninger ofte er så udtømmende, at teksten bliver næsten ulæselig, fordi alt synes sagt. Denne trang til at levere en udtømmende læsning præger også The Frame of Reference ( Referencerammen ), Johnsons mest berømte artikel fra

19 introduktion , som vi her bringer i en udgave, der er forkortet af Johnson selv. Artiklen tager form som en læsning af et komplekst forhold mellem tre tekster: Edgar Allan Poes detektivnovelle Det stjålne brev, psykoanalytikeren Jacques Lacans seminar om samme tekst og Derridas kritik af Lacans analyse. Derrida anklager Lacan, og psykoanalysen generelt, for at ignorere de specifikt litterære aspekter af den analyserede tekst og for at læse på en måde, der udelukkende bekræfter den læsendes forventninger. Johnson påviser imidlertid, hvordan Derrida selv gør sig skyldig i det, han anklager Lacan for. Formålet med Johnsons kompakte tekst bliver da at afklare, hvordan og hvorfor positioner og konstellationer, der optræder i Poes tekst, bliver inddraget og gentaget i de tekster, som dens læsere producerer. I Referencerammen er den litterære tekst dermed langt fra et passivt analyseobjekt, hverken i forhold til Lacan, Derrida eller Johnson selv. Den er tværtimod i høj grad en ligeværdig sparringspartner. Referencerammen er, som flere af Johnsons bedste tekster, eksemplarisk for en ofte forekommende dekonstruktiv læsestrategi, idet Johnson både læser en litterær tekst og andres læsninger af den litterære tekst. Når en dekonstruktiv tilgang ofte befinder sig godt som kontrabande til andre læsninger, hænger det sammen med, at dekonstruktionens genstandsfelt ikke begrænser sig til litterære tekster. Også fagtekster, som eksempelvis litterær kritik, rummer modsatrettede betydningskræfter, der meget vel kan vise sig at adlyde de samme (eventuelt modstridende) love, som den litterære tekst opererer under. Johnsons virtuose fremstilling lykkes således med at vise, hvordan en bestemt omvending og en bestemt (fejl)læsning går igen fra Poes litterære tekst til hver af analyserne af den.

20 26 bøggild / iversen / nielsen Netop denne parasitære egenskab ved den dekonstruktive tilgang til litteratur er emnet for den næste tekst, som er et uddrag af J. Hillis Millers artikel The Critic as Host ( Kritikeren som vært ). I artiklens nu klassiske dekonstruktive analyse drejer det sig om ordet parasit s betydningsfelt. Artiklens kontekst var i høj grad polemisk. Polemikken begyndte med, at Miller i 1972 anmeldte litteraturforskeren H.M. Abrams værk Natural Supernaturalism: Tradition and Revolution in Romantic Literature i det tidsskrift, som dekonstruktionen fortrinsvis var knyttet til, Diacritics. Abrams stod for det, som nogle fandt, var en harmoniserende opfattelse af romantikken, og Miller udfordrede i anmeldelsen såvel Abrams romantiklæsning som den humanistiske forskningstradition, Abrams repræsenterede. I 1977 gik Abrams til modangreb i artiklen The Deconstructive Angel, publiceret i forårsnummeret af tidsskriftet Critical Inquiry, hvor han beskyldte dekonstruktionen for at være nihilistisk og uoriginal. Kritikken sammenfattede han ved at betegne den som parasitær. Det er med udgangspunkt i denne anklage, at Miller i Kritikeren som vært, som stod i det samme nummer af Critical Inquiry, gransker betydningen af ordet parasit og diskuterer, om og hvorledes litteraturkritik som sådan er parasitær virksomhed over for værten, den læste og kommenterede tekst. Miller påpeger det gensidige afhængighedsforhold, der er imellem begreberne om henholdsvis vært og parasit, og problematiserer derved, ved hjælp af en forskydning af tidligere nævnte art, den gængse hierarkiserende opfattelse af fænomenernes forhold til hinanden. Polemikken mellem Miller og Abrams er et paradigmatisk kapitel i dekonstruktionens kontroversielle historie, ikke mindst i USA. Miller er ved siden af de Man den mest betydelige skikkelse i den tidlige dekonstruktion i USA. Han er specialist

Den sproglige vending i filosofien

Den sproglige vending i filosofien ge til forståelsen af de begreber, med hvilke man udtrykte og talte om denne viden. Det blev kimen til en afgørende ændring af forståelsen af forholdet mellem empirisk videnskab og filosofisk refleksion,

Læs mere

University of Southern Denmark Studies in Philosophy, vol. 9. Vejledning til Heidegger

University of Southern Denmark Studies in Philosophy, vol. 9. Vejledning til Heidegger University of Southern Denmark Studies in Philosophy, vol. 9 Vejledning til Heidegger Søren Gosvig Olesen Vejledning til Heidegger Syddansk Universitetsforlag University of Southern Denmark Studies in

Læs mere

14 U l r i c h B e c k

14 U l r i c h B e c k En eftermiddag, da Ulrich Beck som ung førsteårs jurastuderende gik rundt i den sydtyske universitetsby Freiburg og tænkte over virkelighedens beskaffenhed, slog det ham pludselig, at det egentlig ikke

Læs mere

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med

Læs mere

Uddannelse under naturlig forandring

Uddannelse under naturlig forandring Uddannelse under naturlig forandring Uddannelse under naturlig forandring 2. udgave Finn Wiedemann Syddansk Universitetsforlag 2017 Forfatteren og Syddansk Universitetsforlag 2017 Sats og tryk: Specialtrykkeriet

Læs mere

Redigeret af Kirsten Hyldgaard. Psykoanalyse og pædagogik

Redigeret af Kirsten Hyldgaard. Psykoanalyse og pædagogik Redigeret af Kirsten Hyldgaard PÆDAGOGISKE UMULIGHEDER Psykoanalyse og pædagogik PÆDAGOGISKE UMULIGHEDER PÆDAGOGISKE UMULIGHEDER Psykoanalyse og pædagogik Redigeret af Kirsten Hyldgaard Aarhus Universitetsforlag

Læs mere

Fortid kontra Historie

Fortid kontra Historie HistorieLab http://historielab.dk Fortid kontra Historie Date : 20. maj 2016 Ordet historie bruges med mange forskellige betydninger, når man interviewer lærere og elever om historiefaget og lytter til,

Læs mere

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Indhold Formalia, opsætning og indhold... Faser i opgaveskrivningen... Første fase: Idéfasen... Anden fase: Indsamlingsfasen... Tredje fase: Læse- og bearbejdningsfasen...

Læs mere

På egne veje og vegne

På egne veje og vegne På egne veje og vegne Af Louis Jensen Louis Jensen, f. 1943 Uddannet arkitekt, debuterede i 1970 med digte i tidsskriftet Hvedekorn. Derefter fulgte en række digtsamlinger på forlaget Jorinde & Joringel.

Læs mere

- Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede?

- Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede? Synopsis i Etik, Normativitet og Dannelse. Modul 4 kan. pæd. fil. DPU. AU. - Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede? 1 Indhold: Indledning side 3 Indhold

Læs mere

(bogudgave: ISBN , 2.udgave, 4. oplag)

(bogudgave: ISBN , 2.udgave, 4. oplag) Videnskabsteori 1. e-udgave, 2007 ISBN 978-87-62-50223-9 1979, 1999 Gyldendalske Boghandel, Nordisk Forlag A/S, København Denne bog er beskyttet af lov om ophavsret. Kopiering til andet end personlig brug

Læs mere

Akademisk tænkning en introduktion

Akademisk tænkning en introduktion Akademisk tænkning en introduktion v. Pia Borlund Agenda: Hvad er akademisk tænkning? Skriftlig formidling og formelle krav (jf. Studieordningen) De kritiske spørgsmål Gode råd m.m. 1 Hvad er akademisk

Læs mere

Manuskriptvejledning for Juristen

Manuskriptvejledning for Juristen Manuskriptvejledning for Juristen Forfattervejledning til udarbejdelse af manuskript til tidsskriftartikler Indsendelse af manuskripter Juristen modtager bidrag inden for alle retsområder. Tidsskriftet

Læs mere

Den skriftlige prøve i tysk læreruddannelsen. Opgaveudvalgets korte oplæg 17.1.2011 Gabriele Wolf

Den skriftlige prøve i tysk læreruddannelsen. Opgaveudvalgets korte oplæg 17.1.2011 Gabriele Wolf Den skriftlige prøve i tysk læreruddannelsen Opgaveudvalgets korte oplæg 17.1.2011 Gabriele Wolf Hvad ønsker vi at evaluere i den skriftlige prøve? Hvordan skruer vi et opgavesæt sammen? Kort opsummering

Læs mere

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Filosofi og Videnskabsteori Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2013 2012-906 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse

Læs mere

Hvad er formel logik?

Hvad er formel logik? Kapitel 1 Hvad er formel logik? Hvad er logik? I daglig tale betyder logisk tænkning den rationelt overbevisende tænkning. Og logik kan tilsvarende defineres som den rationelle tænknings videnskab. Betragt

Læs mere

Seks vandringer i fiktionens skov

Seks vandringer i fiktionens skov Umberto Eco Seks vandringer i fiktionens skov Oversat af Søren Søgaard Seks vandringer i fiktionens skov indgår i serien Læringsarenaer 2006 Alinea, København Original amerikansk titel: Six Walks in the

Læs mere

Dansk/historie-opgaven

Dansk/historie-opgaven Dansk/historie-opgaven - opbygning, formalia, ideer og gode råd Indhold 1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 OPGAVENS OPBYGNING/STRUKTUR... 2 2.1 FORSIDE... 2 2.2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 2.3 INDLEDNING... 2 2.4

Læs mere

Redaktionelt forord Kapitel 1. John Lockes værk og dets kontekst Kapitel 2. De fire temaer i Lockes værk... 17

Redaktionelt forord Kapitel 1. John Lockes værk og dets kontekst Kapitel 2. De fire temaer i Lockes værk... 17 Indholdsfortegnelse Statskundskabens klassikere John Locke Redaktionelt forord... 7 Kapitel 1. John Lockes værk og dets kontekst... 9 Kapitel 2. De fire temaer i Lockes værk... 17 Kapitel 3. Det første

Læs mere

Replique, 5. årgang 2015. Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson.

Replique, 5. årgang 2015. Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson. Replique, 5. årgang 2015 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er

Læs mere

Analyse af PISA data fra 2006.

Analyse af PISA data fra 2006. Analyse af PISA data fra 2006. Svend Kreiner Indledning PISA undersøgelsernes gennemføres for OECD og de har det primære formål er at undersøge, herunder rangordne, en voksende række af lande med hensyn

Læs mere

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996 Hjerner i et kar - Hilary Putnam noter af Mogens Lilleør, 1996 Historien om 'hjerner i et kar' tjener til: 1) at rejse det klassiske, skepticistiske problem om den ydre verden og 2) at diskutere forholdet

Læs mere

I den litterære artikel skal du analysere og fortolke en (eller flere) skønlitterære tekster samt perspektivere den/dem.

I den litterære artikel skal du analysere og fortolke en (eller flere) skønlitterære tekster samt perspektivere den/dem. Litterær artikel I den litterære artikel skal du analysere og fortolke en (eller flere) skønlitterære tekster samt perspektivere den/dem. Din litterære artikel skal bestå af tre dele: 1. Indledning 2.

Læs mere

Indhold. Dansk forord... 7

Indhold. Dansk forord... 7 Indhold Dansk forord........................................... 7 Kapitel 1: Hvad er positiv motivation?...................... 13 Kapitel 2: Forståelse af motivationens hvorfor og hvad : introduktion til

Læs mere

Skriftlig genre i dansk: Kronikken

Skriftlig genre i dansk: Kronikken Skriftlig genre i dansk: Kronikken I kronikken skal du skrive om et emne ud fra et arbejde med en argumenterende tekst. Din kronik skal bestå af tre dele 1. Indledning 2. Hoveddel: o En redegørelse for

Læs mere

INDLEDNING Bogens målgruppe 11 Ingen læse-rækkefølge 11 Bogens filosofiske udgangspunkt 11 Filosofi og meditation? 12 Platon hvorfor og hvordan?

INDLEDNING Bogens målgruppe 11 Ingen læse-rækkefølge 11 Bogens filosofiske udgangspunkt 11 Filosofi og meditation? 12 Platon hvorfor og hvordan? Indhold INDLEDNING Bogens målgruppe 11 Ingen læse-rækkefølge 11 Bogens filosofiske udgangspunkt 11 Filosofi og meditation? 12 Platon hvorfor og hvordan? 14 INDFØRING Filosofi 16 Filosofi spørgsmål og svar

Læs mere

INDIREKTE GENTESTS PÅ FOSTRE MEDFØRER ETISKE PROBLEMER - BØR MAN KENDE SANDHEDEN?

INDIREKTE GENTESTS PÅ FOSTRE MEDFØRER ETISKE PROBLEMER - BØR MAN KENDE SANDHEDEN? INDIREKTE GENTESTS PÅ FOSTRE MEDFØRER ETISKE PROBLEMER - BØR MAN KENDE SANDHEDEN? I Danmark kan man på 6 af landets offentlige sygehuse få foretaget indirekte prænatale gentests. Dette er eksempelvis muligt,

Læs mere

Seminaropgave: Præsentation af idé

Seminaropgave: Præsentation af idé Seminaropgave: Præsentation af idé Erik Gahner Larsen Kausalanalyse i offentlig politik Dagsorden Opsamling på kausalmodeller Seminaropgaven: Praktisk info Præsentation Seminaropgaven: Ideer og råd Kausalmodeller

Læs mere

Villa Venire Biblioteket. Af Heidi Sørensen og Louise Odgaard, Praktikanter hos Villa Venire A/S. KAN et. - Sat på spidsen i Simulatorhallen

Villa Venire Biblioteket. Af Heidi Sørensen og Louise Odgaard, Praktikanter hos Villa Venire A/S. KAN et. - Sat på spidsen i Simulatorhallen Af Heidi Sørensen og Louise Odgaard, Praktikanter hos Villa Venire A/S KAN et - Sat på spidsen i Simulatorhallen 1 Artiklen udspringer af en intern nysgerrighed og fascination af simulatorhallen som et

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august.

Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. R E P L I Q U E Replique, 3. årgang 2013 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er

Læs mere

Strukturalisme. stærk betoning af det teoretiske. tendens til det overgribende og universaliserende. mistænkeliggørelse af det menneskelige subjekt

Strukturalisme. stærk betoning af det teoretiske. tendens til det overgribende og universaliserende. mistænkeliggørelse af det menneskelige subjekt Strukturalisme stærk betoning af det teoretiske tendens til det overgribende og universaliserende mistænkeliggørelse af det menneskelige subjekt Synkroni/diakroni Hvor sprogforskeren kan forholde sig til

Læs mere

Hvad virker i undervisning

Hvad virker i undervisning www.folkeskolen.dk maj 2006 1 / 5 Hvad virker i undervisning Af Per Fibæk Laursen Vi ved faktisk en hel del om, hvad der virker i undervisning. Altså om hvad det er for kvaliteter i undervisningen, der

Læs mere

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41 Indhold Hvorfor? Om hvorfor det giver mening at skrive en bog om livets mening 7 Svar nummer 1: Meningen med livet er nydelse 13 Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27 Svar nummer 3: Meningen

Læs mere

Hvad sker der med sin i moderne dansk og hvorfor sker det? Af Torben Juel Jensen

Hvad sker der med sin i moderne dansk og hvorfor sker det? Af Torben Juel Jensen Hvad sker der med sin i moderne dansk og hvorfor sker det? Af Torben Juel Jensen De fleste danskere behøver bare at høre en sætning som han tog sin hat og gik sin vej, før de er klar over hvilken sprogligt

Læs mere

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse Skriftligt dansk Taksonomiske niveauer og begreber Redegørelse En redegørelse er en fokuseret og forklarende gengivelse af noget, fx synspunkter i en tekst, fakta om en litteraturhistorisk periode eller

Læs mere

Skriftlig dansk efter reformen januar 2007

Skriftlig dansk efter reformen januar 2007 Skriftlig dansk efter reformen januar 2007 Læreplanens intention Fagets kerne: Sprog og litteratur (og kommunikation) Teksten som eksempel (på sprogligt udtryk) eller Sproget som redskab (for at kunne

Læs mere

Jacob Bøggild, Stefan Iversen og Henrik Skov Nielsen (red.): Dekonstruktion

Jacob Bøggild, Stefan Iversen og Henrik Skov Nielsen (red.): Dekonstruktion narratologi Serien Moderne litteraturteori redigeres af Stefan Iversen og Henrik Skov Nielsen. I serien er udkommet: Stefan Iversen og Henrik Skov Nielsen (red.): Narratologi Jacob Bøggild, Stefan Iversen

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

Definitioner på publikationstyper i PURE

Definitioner på publikationstyper i PURE Definitioner på publikationsr i PURE Definition Bidrag til tidsskrift/avis Artikel, peer reviewed Artikel Letter Kommentar / debat Review Videnskabelig anmeldelse Editorial Tidsskriftsartikel Anmeldelse

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Det betyder at du skal formidle den viden som du er kommet i besiddelse

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2017 Institution VUC Skive-Viborg, Viborg afdl. Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hf Filosofi

Læs mere

Gudstjeneste og sabbat hører sammen. Sabbatten er dagen for gudstjeneste. Når der derfor i en bibelsk sammenhæng tales om sabbatten, må gudstjenesten

Gudstjeneste og sabbat hører sammen. Sabbatten er dagen for gudstjeneste. Når der derfor i en bibelsk sammenhæng tales om sabbatten, må gudstjenesten I. Indledning Gudstjeneste og sabbat hører sammen. Sabbatten er dagen for gudstjeneste. Når der derfor i en bibelsk sammenhæng tales om sabbatten, må gudstjenesten tænkes med. Sabbatten spiller en stor

Læs mere

Praktikopgave for første praktikperiode - Iagttagelse og fortælling

Praktikopgave for første praktikperiode - Iagttagelse og fortælling Praktikopgave for første praktikperiode - Iagttagelse og fortælling Formålet med opgaven er, at den studerende får erfaring med og færdigheder i at anvende fortælling som metode for dokumentation af pædagogisk

Læs mere

At vurdere websteder. UNI C 2008 Pædagogisk IT-kørekort. af Eva Jonsby og Lena Müller oversat til dansk af Kirsten Ehrhorn

At vurdere websteder. UNI C 2008 Pædagogisk IT-kørekort. af Eva Jonsby og Lena Müller oversat til dansk af Kirsten Ehrhorn At vurdere websteder af Eva Jonsby og Lena Müller oversat til dansk af Kirsten Ehrhorn Trykt materiale, f.eks. bøger og aviser, undersøges nøje inden det udgives. På Internet kan alle, der har adgang til

Læs mere

Forskningsprojekt og akademisk formidling Den videnskabelige artikel

Forskningsprojekt og akademisk formidling Den videnskabelige artikel + Forskningsprojekt og akademisk formidling - 18 Den videnskabelige artikel + Læringsmål Definere en videnskabelig artikel Redegøre for de vigtigste indholdselementer i en videnskabelig artikel Vurdere

Læs mere

Hvad er socialkonstruktivisme?

Hvad er socialkonstruktivisme? Hvad er socialkonstruktivisme? Af: Niels Ebdrup, Journalist 26. oktober 2011 kl. 15:42 Det multikulturelle samfund, køn og naturvidenskaben. Konstruktivisme er en videnskabsteori, som har enorm indflydelse

Læs mere

Lars Hjemmeopgave, uge36-05

Lars Hjemmeopgave, uge36-05 Lars Hjemmeopgave, uge36-05 Da vi var sammen på Handelsskolen i Roskilde tirsdags d. 6. sep. 2005, blev jeg kraftigt opfordret til at påtage mig hjemmeopgaven: At dokumentere den oversigts-figur over Luhmann

Læs mere

Om essayet. Opbygning: Et essay kan bygges op ud fra forskellige tanker og skrivemåder:

Om essayet. Opbygning: Et essay kan bygges op ud fra forskellige tanker og skrivemåder: Om essayet Et essay er en teksttype der balancerer mellem sagprosa og fiktion. Essayet er en kort, afsluttet tekst der bliver til i forbindelse med forfatterens personlige interesse for emnet. Afsættet

Læs mere

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen Trivselsrådgivning Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske Af Janne Flintholm Jensen Roskilde Universitet Arbejdslivsstudier K1 August 2011 Det følgende indeholder et kort referat

Læs mere

Kærlighed er vejen ind

Kærlighed er vejen ind Forord Denne bog er ment som en indføring i Kierkegaards tænkning med udgangspunkt i hans begreb om kærlighed. Jeg har skrevet for mennesker, som ikke kender meget til Kierkegaard på forhånd, men som gerne

Læs mere

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 18. Den videnskabelige artikel

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 18. Den videnskabelige artikel + Forskningsprojekt og akademisk formidling - 18 Den videnskabelige artikel + Læringsmål Definere en videnskabelig artikel Redegøre for de vigtigste indholdselementer i en videnskabelig artikel Vurdere

Læs mere

Barske. billedbøger. VIA Center for Undervisningsmidler

Barske. billedbøger. VIA Center for Undervisningsmidler Barske billedbøger VIA Center for Undervisningsmidler Barske billedbøger en vanskelig virkelighed i et billedbogsunivers Materialekassen Barske billedbøger en vanskelig virkelighed i et billedbogsunivers

Læs mere

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,

Læs mere

Sådan undgår du at blive. taget for eksamenssnyd.

Sådan undgår du at blive. taget for eksamenssnyd. Studienævn for International Virksomhedskommunikation Sådan undgår du at blive taget for eksamenssnyd! Hver eneste eksamenstermin bliver nogle IVK-studerende indberettet til universitetets rektor for at

Læs mere

KØN I HISTORIEN. Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff. Redigeret af. Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g

KØN I HISTORIEN. Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff. Redigeret af. Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g KØN I HISTORIEN Redigeret af Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g Køn i historien Køn i historien Redigeret af Agnes S. Arnórsdóttir & Jens A. Krasilnikoff

Læs mere

ESSAY GENEREL BESKRIVELSE - MODEL

ESSAY GENEREL BESKRIVELSE - MODEL ESSAY GENEREL BESKRIVELSE MODEL PROCES - MODEL ESSAY KOMMUNIKATIONSMODEL PENTAGON OM TÆNKE- OG SKRIVEPROCESSEN GENERELT OVERVEJELSER - REFLEKSION MODEL TJEKLISTE EKSEMPLER GENEREL BESKRIVELSE - MODEL Essay-genrens

Læs mere

Didaktik i børnehaven

Didaktik i børnehaven Didaktik i børnehaven Planer, principper og praksis Stig Broström og Hans Vejleskov Indhold Forord...................................................................... 5 Kapitel 1 Børnehaven i historisk

Læs mere

Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur

Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur Lis Højgaard Køn og Løn - En analyse af virksomhedskultur

Læs mere

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse)

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) I kap. X,1 hævder Løgstrup, at vor tilværelse rummer en grundlæggende modsigelse,

Læs mere

Danske bidrag til økonomiens revolutioner

Danske bidrag til økonomiens revolutioner Danske bidrag til økonomiens revolutioner Finn Olesen Danske bidrag til økonomiens revolutioner Syddansk Universitetsforlag 2014 University of Southern Denmark Studies in History and Social Sciences vol.

Læs mere

Christianshavns Gymnasium Studieretningsopgaven i 2.g (SRO) januar- marts 2014 VEJLEDNING

Christianshavns Gymnasium Studieretningsopgaven i 2.g (SRO) januar- marts 2014 VEJLEDNING Christianshavns Gymnasium Studieretningsopgaven i 2.g (SRO) januar- marts 2014 VEJLEDNING Studieretningsopgaven i 2.g (SRO) er andet trin i rækken af større, flerfaglige opgaver i gymnasiet. Den bygger

Læs mere

Rettelsesblad til studieordning 2009 Filosofi Bacheloruddannelsen

Rettelsesblad til studieordning 2009 Filosofi Bacheloruddannelsen Rettelsesblad til studieordning 2009 Filosofi Bacheloruddannelsen Ændringer i 13, 24 e) og g), 2 e) og g), 26 f), 33 e) og g), 34 c). 1. Bacheloruddannelsen: Ændring: 13 Førsteårsprøven Ved udgangen af

Læs mere

Modstillinger i organisations og ledelsesteori

Modstillinger i organisations og ledelsesteori Modstillinger i organisations og ledelsesteori At sammenfatte og kategorisere en række citerede teorier eller teorielementer i form af en række teoretiske modstillinger. At kritisk kunne reflektere over

Læs mere

OM PROJEKTOPGAVER GENERELT

OM PROJEKTOPGAVER GENERELT 1 OM PROJEKTOPGAVER GENERELT En projektopgave bør indeholde følgende dele: 1. Forside 2. Indholdsfortegnelse 3. Eventuelt forord 4. Indledning 5. Emnebearbejdning 6. Afslutning 7. Noter 8. Litteraturliste

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2014 maj 2015 Institution Handelsgymnasiet ved Roskilde Handelsskole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e)

Læs mere

Guide til lektielæsning

Guide til lektielæsning Guide til lektielæsning Gefions lærere har udarbejdet denne guide om lektielæsning. Den henvender sig til alle Gefions elever og er relevant for alle fag. Faglig læsning (=lektielæsning) 5- trinsmodellen

Læs mere

Praktiske råd vedrørende udformningen af SRP

Praktiske råd vedrørende udformningen af SRP Praktiske råd vedrørende udformningen af SRP Du skal nu skrive dit studieretningsprojekt. Formålet med din SRP er formidling af faglig viden til dine vejledere og en censor. Derfor er det vigtigt, at du

Læs mere

Christina Fogtmann & Stine Kern Hansen. Faktorer i anmelderiet - diskussionsreferat

Christina Fogtmann & Stine Kern Hansen. Faktorer i anmelderiet - diskussionsreferat Christina Fogtmann & Stine Kern Hansen 195 Faktorer i anmelderiet - diskussionsreferat Dette er en emnebaseret opsummering af de diskussioner, der fandt sted efter hvert enkelt indlæg samt i den afsluttende

Læs mere

Den simple ide om naturlighed Det måske simpleste bud på, hvad det vil sige, at en teknologi er unaturlig, er følgende:

Den simple ide om naturlighed Det måske simpleste bud på, hvad det vil sige, at en teknologi er unaturlig, er følgende: Naturlighed og humanisme - To etiske syn på manipulation af menneskelige fostre Nils Holtug, filosof og adjunkt ved Institut for Filosofi, Pædagogik og Retorik ved Københavns Universitet Den simple ide

Læs mere

Marie Louise Odgaard Møller

Marie Louise Odgaard Møller Introduktion: Løgstrup og Kant Forlaget Klim påbegyndte for et par år siden det vigtige arbejde at nyudgive størstedelen af K.E. Løgstrups værker inden for den næste årrække i en serie med titlen Løgstrup

Læs mere

Indhold. Forord 9. 1. Hvad er eksistentiel psykologi? 13. 2. Lykke og lidelse 42. 3. Kærlighed og aleneværen 70

Indhold. Forord 9. 1. Hvad er eksistentiel psykologi? 13. 2. Lykke og lidelse 42. 3. Kærlighed og aleneværen 70 Indhold Forord 9 1. Hvad er eksistentiel psykologi? 13 Eksistentiel psykologi 13 Fænomenologi: mennesket bag kategorierne 14 Kan psykologi handle om selve livet? 17 Tre grundbegreber: livsfølelse, livsmod

Læs mere

Coaching og ontologi

Coaching og ontologi KU d. 18.11.2009 Ved: Morten Ziethen Konsulent og ErhvervsPhd studerende Rambøll Attractor og Institut for filosofi og Idehistorie, AU 23 38 28 27 moz@attractor.dk Oplæggets overordnede spørgsmål: Hvor

Læs mere

I LYSETS TJENESTE. nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN

I LYSETS TJENESTE. nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN I LYSETS TJENESTE nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN I N D H O L D Forord.............................................................5 1. At definere det nye...........................................11

Læs mere

Hvad er der sket med kanonen?

Hvad er der sket med kanonen? HistorieLab http://historielab.dk Hvad er der sket med kanonen? Date : 28. januar 2016 Virker den eller er den kørt ud på et sidespor? Indførelsen af en kanon i historie med læreplanen Fælles Mål 2009

Læs mere

Hvad er kreativitet? Kan man lære at være kreativ? To eksempler på kreative former for mesterlære

Hvad er kreativitet? Kan man lære at være kreativ? To eksempler på kreative former for mesterlære Indholdsfortegnelse Kapitel 1: Kapitel 2: Kapitel 3: Kapitel 4: Kapitel 5: Kapitel 6: Hvad er kreativitet? Kan man lære at være kreativ? To eksempler på kreative former for mesterlære Tættere på betingelser

Læs mere

Prædikenens uforudsigelighed eller om hvordan en tale virker. Om Marianne Gaarden, Prædikenen som det tredje rum (Anis 2015), 161 sider

Prædikenens uforudsigelighed eller om hvordan en tale virker. Om Marianne Gaarden, Prædikenen som det tredje rum (Anis 2015), 161 sider Georg Græsholt sognepræst, cand.theol: Prædikenens uforudsigelighed eller om hvordan en tale virker. Om Marianne Gaarden, Prædikenen som det tredje rum (Anis 2015), 161 sider Tidsskriftet Fønix Årgang

Læs mere

Hvorfor skal man lære om strategier i fremmedsprogsundervisningen?

Hvorfor skal man lære om strategier i fremmedsprogsundervisningen? Hvorfor skal man lære om strategier i fremmedsprogsundervisningen? Iflg. formålet for faget tysk står der, at: Undervisningen skal udvikle elevernes sproglige bevidsthed om tysk sprog og om sprogtilegnelse.

Læs mere

Nedslag i børnelitteraturforskningen 3

Nedslag i børnelitteraturforskningen 3 Nedslag i børnelitteraturforskningen 3 Tom Jørgensen, Henriette Romme Thomsen, Emer O Sullivan, Karín Lesnik-Oberstein, Lars Bøgeholt Pedersen, Anette Øster Steffensen og Nina Christensen Nedslag i børnelitteraturforskningen

Læs mere

Kronikken 1. Pentagonen 2 kan anskueliggøre de dele, der indgår i din kronik: Kilde: Hauer og Munk: Litterær artikel, kronik og essay, Systime (2008)

Kronikken 1. Pentagonen 2 kan anskueliggøre de dele, der indgår i din kronik: Kilde: Hauer og Munk: Litterær artikel, kronik og essay, Systime (2008) Kronikken 1 I en kronik forholder du dig til et emne, der er behandlet i en tekst (evt. flere tekster). Grundpillerne i en kronik er (1) en redegørelse for synspunkterne i en tekst og en karakteristik

Læs mere

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M o Sta Stem! ga! o - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? / o T D A O M K E R I Indhold En bevægelsesøvelse hvor eleverne får mulighed for aktivt og på gulvet at udtrykke holdninger, fremsætte forslag

Læs mere

TIDSSKRIFT FDR EVALUERING I PRAKSIS NR.13 DECEMBER 12. I. d. LOV - en strategi for å fremme læring. Design i evaluering

TIDSSKRIFT FDR EVALUERING I PRAKSIS NR.13 DECEMBER 12. I. d. LOV - en strategi for å fremme læring. Design i evaluering TIDSSKRIFT FDR EVALUERING I PRAKSIS NR.13 DECEMBER 12 I. d LOV - en strategi for å fremme læring Design i evaluering Anmeldt af ledelses Egon Petersen Hanne Kathrine Krogstrup konsulent EP-[onsultlng,

Læs mere

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi Vidensamarbejde - Når universitet og konsulenthus laver ting sammen 1 Mødet Det var ved et tilfælde da jeg vinteren 2014 åbnede

Læs mere

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet. DANSK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),

Læs mere

Anerkendende arbejde i skoler

Anerkendende arbejde i skoler Anerkendende arbejde i skoler E lspeth McAdam Pete r Lang Anerkendende arbejde i skoler At skabe fælles trivsel På dansk ved René Kristensen Anerkendende arbejde i skoler At skabe fælles trivsel Af Elspeth

Læs mere

Litteratur i bevægelse. Verdenslitteratur 2. Nye tilgange til verdenslitteratur. Redigeret af Dan Ringgaard Mads Rosendahl Thomsen

Litteratur i bevægelse. Verdenslitteratur 2. Nye tilgange til verdenslitteratur. Redigeret af Dan Ringgaard Mads Rosendahl Thomsen Litteratur i bevægelse Nye tilgange til verdenslitteratur AARHUS UNIVERSITETSFORLAG Verdenslitteratur 2 Redigeret af Dan Ringgaard Mads Rosendahl Thomsen litteratur i bevægelse nye tilgange til verdenslitteratur

Læs mere

Praktiske råd vedrørende udformningen af SRO

Praktiske råd vedrørende udformningen af SRO Praktiske råd vedrørende udformningen af SRO Du skal nu skrive din studieretningsopgave. Formålet med din SRO er formidling af faglig viden til dine læsere (lærere/vejledere). Derfor er det vigtigt, at

Læs mere

Analytisk Geometri. Frank Nasser. 12. april 2011

Analytisk Geometri. Frank Nasser. 12. april 2011 Analytisk Geometri Frank Nasser 12. april 2011 c 2008-2011. Dette dokument må kun anvendes til undervisning i klasser som abonnerer på MatBog.dk. Se yderligere betingelser for brug her. Bemærk: Dette er

Læs mere

Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning

Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning FTHF s efteruddannelseskursus 17.9.2015 1 Oplæg og dialog om centrale fokuspunkter og dilemmaer i rapportskrivning. Hvordan kan tale-hørelæreren forme sin rapport,

Læs mere

Vildledning er mere end bare er løgn

Vildledning er mere end bare er løgn Vildledning er mere end bare er løgn Fake News, alternative fakta, det postfaktuelle samfund. Vildledning, snyd og bedrag fylder mere og mere i nyhedsbilledet. Både i form af decideret falske nyhedshistorier

Læs mere

Vidensmedier på nettet

Vidensmedier på nettet Vidensmedier på nettet En sociokulturel forståelse af læring kan bringe os til at se bibliotekernes samlinger som læringsressourcer og til at rette blikket mod anvendelsespotentialerne. fra Aarhus Universitet

Læs mere

Når motivationen hos eleven er borte

Når motivationen hos eleven er borte Når motivationen hos eleven er borte om tillært hjælpeløshed Kristina Larsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Denne artikel omhandler

Læs mere

På websitet til Verden efter 1914 vil eleverne blive udfordret, idet de i højere omfang selv skal formulere problemstillingerne.

På websitet til Verden efter 1914 vil eleverne blive udfordret, idet de i højere omfang selv skal formulere problemstillingerne. Carl-Johan Bryld, forfatter AT FINDE DET PERSPEKTIVRIGE Historikeren og underviseren Carl-Johan Bryld er aktuel med Systime-udgivelsen Verden efter 1914 i dansk perspektiv, en lærebog til historie i gymnasiet,

Læs mere

SPØRGSMÅL MELLEM IDENTITET OG DIFFERENS

SPØRGSMÅL MELLEM IDENTITET OG DIFFERENS PIA LAURITZEN SPØRGSMÅL MELLEM IDENTITET OG DIFFERENS Aarhus Universitetsforlag Spørgsmål mellem identitet og differens Spørgsmål mellem identitet og differens Af Pia Lauritzen aarhus universitetsforlag

Læs mere

Nedslag i børnelitteraturforskningen 2

Nedslag i børnelitteraturforskningen 2 Nedslag i børnelitteraturforskningen 2 Anna Skyggebjerg, Niels Dalgaard, Anette Steffensen, Helene Høyrup, Torben Weinreich, Bodil Kampp og Hans-Heino Ewers Nedslag i børnelitteraturforskningen 2 Roskilde

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Argumentationsanalyse af avisledere

Argumentationsanalyse af avisledere FORLAG Argumentationsanalyse af avisledere Af Claus Nielsen og Inger Marie Keld, VUC & hf Nordjylland Introduktion Argumentationsanalyse er en fast del af det sproglige område både på hf og stx. I argumentationsanalysen

Læs mere

CL AUS ELMHOLDT, HANNE DAUER KELLER OG LENE TANGGA ARD LEDELSES PSYKOLOGI

CL AUS ELMHOLDT, HANNE DAUER KELLER OG LENE TANGGA ARD LEDELSES PSYKOLOGI CL AUS ELMHOLDT, HANNE DAUER KELLER OG LENE TANGGA ARD LEDELSES PSYKOLOGI Claus Elmholdt, Hanne Dauer Keller og Lene Tanggaard Ledelsespsykologi Claus Elmholdt, Hanne Dauer Keller og Lene Tanggaard Ledelsespsykologi

Læs mere

Videnskabsteoretiske dimensioner

Videnskabsteoretiske dimensioner Et begrebsapparat som en hjælp til at forstå fagenes egenart og metode nummereringen er alene en organiseringen og angiver hverken progression eller taksonomi alle 8 kategorier er ikke nødvendigvis relevante

Læs mere

Krav og forventninger til anmeldere

Krav og forventninger til anmeldere Krav og forventninger til anmeldere Indhold Fra lærer til lærer... 1 Kvalitet, habilitet og troværdighed... 2 Læremidlets anvendelse... 2 It baserede læremidler... 2 Udnyttes det digitale potentiale?...

Læs mere