Mathilde Fibiger - Clara Raphael
|
|
- Randi Anna Maria Klausen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Mathilde Fibiger - Clara Raphael
2
3 Tine Andersen Lise Busk- Jensen Mathilde Fibiger - Clara Raphael Kvindekamp og kvindebevidsthed i Danmark Medusa
4 Tine Andersen og Lise Busk-Jensen Mathilde Fibiger - Clara Raphael. Kvindekamp og kvindebevidsthed i Danmark I830-I870. (D Forlaget Medusa og fgrfatterne Kebenhavn 1979, l. udg. ISBN Sats: js-sats, Brenshej Tryk: Special-Trykkeriet Viborg Omslagsillustration: Almuelærerindehold fra 1871
5 Indholdsfortegnelse Forord / 7 1. Indledning / 9 2. Teoretiske forudsztninger / Marx/ Habermas / Freud / En analyse af Clara Raphael / Referat af Clara Raphael / Kvindekamp som borgerlig klassekamp / Kvindekamp og kvindefrig~relse / Konklusion / Mathilde Fibigers livsforl~b / Barndom og ungdom / Kampen for en selvstzndig eksistens / I Den danske Statstelegrafs tjeneste / En Skizze efter det virkelige Liv og Minona / Det borgerligt-kapitalistiske samfunds udvikling frem til 1850 / De okonomiske zndringer og produktionen af nye klasser / Landbruget efter 1830 /l Handvzrk, industri og handel / Den politiske kamp mod enevzlden / Den borgerlige offentlighed / Kampen for den borgerlige moral / Guldaldertidens tragiske helte og uskyldsrene heltinder / Offentligheden / Generelt om den litterzre offentligheds udvikling / 132
6 6. Den borgerlige familie / Familien i historisk perspektiv / Familien under kapitalismen / Den borgerlige families funktioner / Den borgerlige familie - et kvindeunivers / Kvindelighedens udgrznsning / Kvinden i den litterzre offentlighed / Skonlitteraturens og forfatternes situation / Poul Martin Moller: Qvindelighed (1823) / Thomasine Gyllembourg: En Hverdagshistorie (1828) / H.C. Andersen: Improvisatoren (1835) / Frederik Paludan-Muller: Adam Homo ( ) / Soren Kierkegaard: In vino veritas (1845) / Christian Winther: Paa Landet (1851) / Konklusion / Clara Raphael - fejden / Anmeldelser i Fadrelandet og Knbenhavnsposten / Pauline, Fanny og Athalie / De ovrige fejdedeltagere / Hvad er Emancipation? og Et Besng / Kvindebevzegelsen / Tiden / Dansk Kvindesamfund dannes 1871 / Kvindelig Fremskridtsforening 1885 / Kvindevalgretsforeningen 1889 / Forsog pa etablering af en materialistisk teori om kvindeundertrykkelsen / Konklusion / 274 Litteraturliste / 28 1
7 Forord Hensigten med denne bog har været den dobbelte, dels at skrive Mathilde Fibigers og hendes forfatterskabs historie og at analysere hendes hovedværk, Clara Raphael, dels at give den brede redeg~relse for kvindernes sociale og bevidstmæssige forhold omk. 1850, som historieb~gerne og litteraturhistorierne indtil nu gerne har fors~mt. Materialet til bogen er oprindeligt samlet og bearbejdet som specialeopgave ved Institut for litteraturvidenskab, K~benhavns Universitet. I sin foreliggende form er den imidlertid et resultat af en grundig omarbejdning, som f~rst og fremmest har haft til hensigt at g~re fremstillingen m.ere pædagogisk og dermed tilgængelig for flere læsere. Det mest synlige resultat er, at de direkte teoretiske analyser og diskussioner nu er samlet i et særskilt afsnit, som det vil være muligt og rimeligt at springe over for de læsere, som hovedsageligt er interesserede i det historiske og/eller litterære stof. Bogen er som helhed resultat af en fælles arbejdsproces. Ved den endelige udarbejdelse har vi dog delt afsnittene imellem os, saledes at Tine Andersen har skrevet afsnit 2.1 samt kapitlerne 4, 5, 8 og 9, mens Lise Busk-Jensen har skrevet afsnittene 2.2 og 2.3 samt kapitlerne 3,6 og 7. Maj Forfatterne.
8
9 1. Indledning Det foreliggende arbejde er ferst og fremmest tænkt som et bidrag til oparbejdelsen af historisk og teoretisk viden om kvinders forhold. Clara Raphael er en lille brevroman, som udkom i Kebenhavn i december 1850 og er skrevet af Mathilde Fibiger ( ). Med den bog forsegte en kvinde for farste gang selv at undersege sit kens situation - kvindens placering i sociale og emotionelle relationer - i en litterær form og dermed gere den tilgængelig for offentlig diskussion. Hvor kvinden tidligere udelukkende havde været objekt for offentligheden, der træder hun nu frem som subjekt i den litterære offentlighed. Mathilde Fibigers bog er en kritik af og en protest mod kvindens livsvilkar. Hun er den farste i Danmark, der skriver ud fra den grundlæggende opfattelse, at kvinder og mænd i princippet er ligeværdige samfundsmedlemmer, hvorfor hun kan sætte problemet om kvindernes stilling som problemet om deres undertrykkelse. Clara Raphael er ikke noget hverken filosofisk eller kunstnerisk mesterværk. Man kan i romanens ejensynlige mangler let finde arsager til ikke at beskæftige sig med den. Den rummer kun et lille udsnit af virkeligheden, sa meget som man kan fa eje pa som huslærerinde i en landsby pa Lolland, og dertil er den fyldt med en ung, naiv piges forestillinger om tilværelsen, summen af megen romanlæsning og fa sociale erfaringer. Hverken romanen eller dens forfatterinde nævnes da heller i vor nyeste og mest autoritative litteraturhistorie fra Politikens forlag, og vi har ikke hart Mathilde Fibiger omtale i faglige sammenhænge pa vores institut. Den interesse, der i de sidste Ar er blevet Clara Raphael til del, og som bl.a. viser sig ved, at romanen er blevet genoptrykt i 1976, og i Lise Serensens bog Den n~dvendige nedtur (1977), er ikke kommet fra litteraturhistorikerne, men fra kvinder der mener at kunne bruge Mathilde Fibigers ideer og politiske budskab til noget. Det gælder ogsa for os, at det er vores engagement i den nye
10 kvindebev~gelse, der er udgangspunktet for vores interesse for dennes historiske radder. Den glemsel, der i lange tider har ramt Mathilde Fibiger og hendes forfatterskab, er ikke us~dvanlig. Meget anden litteratur, der ikke ejer fremragende kvaliteter i sig selv eller bidrager til beskrivelsen af szrlig v~sentlige og typiske samfundsmzssige eller individuelle erfaringer, har faet den samme skzbne. Alligevel studsede vi, farste gang vi lagde mzrke til, at Politikens litteraturhistorie kun omtaler en forfatterinde i sidste Arhundrede, og det er Thomasine Gyllembourg. Selv om Clara Raphael ikke er noget mesterv~rk, sa er den vel ikke ringere end f.eks. Ernesto Dalgas bager, der behandles over tre sider i bd. 3 (p ). Det hedder om Dalgas, at hans digtning er»et interessant nyt vidnesbyrd om buddhismens betydning i Danmark i halvfemserne«(op. cit., p.450). Vi ma konstatere, at alle - selv de mest eksotiske - facetter af det af mzndene producerede Andsliv har vmet vigtigere for litteraturhistorien~ forfattere end Mathilde Fibigers arbejder. Fortrzngningen af kvindelige forfatteres produktion fra den traditionelle litteraturhistorie har imidlertid ikke kun med manglende interesse at gare. Fru Gyllenbourg kommer med, fordi hendes bager ikke gar pa tvms - ideologisk set - af borgerskabets samfunds- og selvbevidsthed. Men hun er utypisk. De fleste skrivende kvinder omk og senere var utilfredse med deres samfundsmzssige muligheder, og de kritiserede den familie, som borgerskabet satte sa hajt. Derfor har man foretrukket at glemme dem. Vi har ikke kun taget Clara Raphael frem, fordi vi synes, at romanen er for god til at blive glemt; vi har gjort det i erkendelse af, at vi kvinder har brug for at vide noget om vores egen historie, og at det er op til os selv at opdyrke de omrader, som forskningen hidtil af forskellige kans- og klassemzssige Arsager har ladet ligge. Interessen for kvindelitteratur skal ikke blot manifestere sig i en generel forstaelse for, at kvinders arbejde i almindelighed har vmet underkendt i urimelig grad. Denne forstaelse kan man i dag made i enhver progressiv forsamling af begge kan, nu hvor den nye kvindebev~gelse har faet nogle Ar pa bagen. Interessen skal ogsa fare til konkret arbejde med kvindelige forfattere, med kvindespecifikke forhold i den historiske udvikling og med den teori, der er nadvendig hertil. Vi mener med denne bog at yde et bidrag
11 til dette arbejde. Bortset fra kapitel 2, som rummer vores vigtigste teoretiske forudsætninger, er fremstillingen historisk. I kapitel 3 analyseres Clara Raphael som Mathilde Fibigers subjektive udtryk for den situation, hun samfundsmæssigt var stillet i. Malet med analysen har ikke været at vise, at kvinden dengang var undertrykt, men hvordan denne undertrykkelse gav sig udslag; teksten ses som en reaktion mod patriarkatet. Kapitel 4 fortæller Mathildes livshistorie og analyserer den som et resultat af hendes individuelle oprar mod en generel situation. PA en række punkter var hun stillet præcist som den ret store gruppe mellemlagskvinder, der netop i den periode kom i klemme mellem deres manglende muligheder for at klare sig pa arbejdsmarkedet (de fik ingen uddannelse, og samfundet var ikke indstillet pa at lade kvinder fa adgang til mere krævende job) og familiens indskrænkning og svigtende produktive betydning. I kapitlerne 5,6,7 og 8 undersager vi det samfund, Mathilde Fibiger og hendes roman var en del af. Synsvinklen er bade politakonomisk og kulturel/bevidsthedsmæssig, og sigtet med undersagelsen er bestandig at forsage at fa aje pa, hvor de patriarkalske strukturer sætter sig igennem og fastholder kvinden i den passives, objektgjortes rolle. Hvis vi i dag skal gare op med kvindeundertrykkelsen, er det nadvendigt at se den som historisk produceret. Den daterer sig ganske vist ikke fra Mathilde Fibigers tid, men det gar den danske kapitalisme derimod, sa vi kan omkring Clara Raphael se, hvilken udformning undertrykkelsen far med overgangen til kapitalismen og dermed til den type samfund, som vi endnu i dag trækkes med. Det sidste kapitel handler om kvindebevægelsen i Danmark i perioden efter 1850 og op til Arhundredskiftet, idet vi opfatter det som særlig vigtigt at undersage forudsætningerne for og karakteren af den kvindebevægelse, som endelig var en kendsgerning tyve Ar efter, at Clara Raphael blev skrevet. En række af de problemer, som romanen rejser, f.eks. om kvindernes manglende muligheder for akonomisk at klare sig selv, ligger bagved de malsætninger, som Dansk Kvindesamfund opstillede. Men Mathilde Fibiger gik ikke selv ind i den nye organisation, endskant hun stærkt blev opfordret til det. Arsagen var dels, at hun var syg og træt og ikke havde kræfter til offentlig aktivitet, men ogsa at en»bevægelse«,
12 som den Dansk Kvindesamfund kunne organisere, ikke dzekkede de mere radikale afvisninger af det eksisterende samfund, som Clara Raphael indeholder. Romanen indeholder en fuldstzendig negation af det k~nsdominansforhold, som patriarkatet er, bade i dets Bkonomiske, i dets offentlige og iszer i dets familizere form. Den overskrider forestillinger, som blot og bart gar pa, at kvinderne skal have den samme placering i det kapitalistiske samfund som mzendene, og derved peger den pa en langt mere omfattende frigarelse af kvinderne, end den der var indeholdt i Dansk Kvindesamfunds paroler. Vi kan i dag se, at en sadan frig~relser ulmeligt forbundet med overgangen til det socialistiske samfund. Nar vi som kvinder siger, at kvindekamp og klassekamp er sammenhzengende stnrrelser, sa betyder det bl.a., at socialismen skal g ~re en ende pi3 herre/slave-forholdet mellem mennesker. Mathilde Fibiger kendte ikke noget til socialismen, men hendes ideer la stedvis ikke si3 langt fra dens visioner.
13 Teoretiske f orudsze tninger Vores hensigt med bogen er som nævnt historisk: Vi vil præsentere og analysere det f~rste danskforfattede, kvindepolitiske skrift, romanen Clara Raphael, i dets historiske sammenhæng. Det betyder, at vi hovedsageligt vil beskæftige os med konkrete forhold ved den bestemte periode, som romanen tilh~rer, altsa ved Danmark i perioden ; periodens ~konomiske og politiske historie gennemgas, den borgerlige offentlighed beskrives pa forskellige felter i tiden fra 1750 til 1850, og der gores rede for periodens forskellige familieformer. Endvidere vil vi selvsagt fortælle om forfatteren Mathilde Fibigers egen baggrund. Fremstillingen af et historisk stof finder imidlertid ikke sted ud i den bla luft. I forbindelse med vores tilgang til den historiske udvikling, en tilgang der bygger pa den materialistiske historieopfattelse, har vi koncentreret os om bestemte aspekter af det historiske livs udvikling. De teoretiske overvejelser, der ligger bag denne udvælgelse, har vi af hensyn til læseligheden og kontinuiteten i den historiske fremstilling ikke ment at kunne anbringe de steder i teksten, hvor de rent faktisk spiller deres rolle. PA den anden side har vi i erkendelse af deres indflydelse pa bogen heller ikke ment at kunne holde dem uden for og blot lade dem optræde implicit under teksten. De læsere, der ~nsker at fordybe sig i indholdet, ville i sit fald blive ladt i stikken. Vi har derfor valgt at samle vores teoretiske forudsætninger i dette kapitel, saledes at vi senere i bogen kan n~jes med at henvise til allerede citerede passager fra teorierne. Hos Marx har vi hentet hele grundlaget for analysen af det tidligt-kapitalistiske samfund. Habermas udbygger Marx med beskrivelsen af fænomenet»den borgerlige offentlighed«, som netop i vores periode - borgerskabets opgangs- og etableringsfase - spiller en betydelig rolle. Freuds psykoanalyse er baggrunden for vores forstaelse af den kvindelige karakterstruktur.
14 Vi har selvfalgelig i labet af vores arbejde inddraget en lang række andre væsentlige teorier, bl.a. har en række kvindelige teoretikere spillet en rolle i vores analyse af den borgerlige familie, men disse bidrag har vi valgt at omtale i de respektive afsnit, da abstraktionsniveauet ikke er i for stor modstrid med vores konkrete historiske fremstilling. Marx Med dette afsnit om Marx' teorier om det borgerlige samfund, kan vi selvsagt ikke give en samlet og tilbundsgaende fremstilling af Marx' kapitalanalyse. En siidan fremstilling har Marx selv brugt tusindvis af sider pil, hvilket vi hverken har tid eller kræfter til at gare ham efter. Vi vil nedenfor i kort form opridse de omrader af samfundsanalysen, der har været relevante i vores arbejde, og det vil nærmere bestemt sige Marx' revolutionsteori i forbindelse med overgangen mellem feudalisme og kapitalisme, teorierne om det borgerlige kapitalistiske samfunds væsentligste skonomkke og politiske karakteristika og teorien om reproduktionsfærens (dvs. familiens) samfundsmæssigt relevante karakter. En sammenh~ngende forstilelse af det kapitalistiske samfunds lovmæssigheder kan man kun fa ved selv at læse Kapitalens 3 bind, i den forbindelse hjælper selv detaljerede introduktioner ikke meget. Som nævnt bygger hele vores tilgang til beskrivelsen af Danmark omkring 1850 og Mathilde Fibigers livsforlab pa den materialistiske historieopfattelses grund. I Forord til Bidrag til Kritikken af den politiske skonomi (1859) siger Marx om den opfattelse af historien, der har tjent som»ledetriid«for hans studier:»i den samfundsmæssige produktion af deres liv træder menneskene ind i bestemte, nadvendige af deres vilje uafhængige relationer, produktionsrelationer, som svarer til et bestemt udviklingstrin af deres materielle produktivkræfter.... Den made, som det materielle liv produceres pil, betinger den sociale, politiske og Andelige livsproces overhovedet«. (Marx 1970 p ). Dermed far Marx slaet fast, at det er produktionsmaden, der bestemmer et givet samfunds»andelige livsproces«dvs. bevidsthedsformer. Med produktionsrelationer mener Marx de former
15 og forhold, hvorunder en given materiel produktion finder sted. F.eks. er den feudale produktionsmade karakteriseret ved, at sml selvstændige producenter, der selv ejer deres produktionsmidler og deres produkter, udveksler deres produkter med hinanden pl markedet. Under den kapitalistiske produktionsmlde derimod er den fremherskende produktionsrelation interaktionen mellem en lille gruppe af privatejendomsbesiddere, der besidder ejendomsretten til produktionsmidlerne og en stor masse af ejendomslase, der er tvunget til at sælge deres arbejdskraft til produktionsmiddelejerne. Drivkraften i samfundets udvikling ligger i forholdet mellem den fremherskende produktionsrelation og de givne produktivkræfter, og forholdet mellem disse to elementer giver ogsl baggrunden for de sociale revolutioner, der optræder i historien med jævne mellemrum:»pa et bestemt trin i deres udvikling kommer samfundets materielle produktivkræfter i modstrid med de forhandenværende produktionsrelationer, eller, hvad der kun er et juridisk udtryk for det samme, med de ejendomsforhold, inden for hvilke de hidtil har bevæget sig. Fra at være produktivkræfternes udviklingsformer, slar disse relationer om til at blive lænker for dem. Der indtræder da en epoke med social revolution«. (op.cit. p. 165). Smlproducenternes simple vareproduktion i det farkapitalistiske samfund kan dermed forstas som en drivkraft, der meget Iænge fremmer udviklingen af produktivkræfterne (forbedring af jorderi og arbejdsredskaber), men samtidig bliver den (den simple vareproduktion) pl et givet tidspunkt til en hæmsko for den videre udvikling af produktivkræfterne. Med indfarelse af maskinproduktion og stordrift bliver bnndernes binding til godsejerne og til jorden og handværkernes organisering i lukkede laug til en klar bremse for udviklingen. Denne udvikling er imidlertid ikke, som ovenstaende citat kunne give anledning til at tro, selvbevægende og uafhængig af de mennesker, der eksisterer i en given historisk epoke. I den 3. Feuerbach-tese i Teser om Feuerbach (1845) siger Marx om ændringerne af de samfundsmæssige omstændigheder:»den materialistiske lære, at menneskene er produkter af omstændighederne og opdragelsen, at forandrede mennesker altsa er produkter af andre omstændigheder og ændret opdragelse, glem-
Københavns Universitet. Sociologisk Institut. Frigørelse. - a problem of disorder? Klassisk og Nyere Sociologisk Teori Vintereksamen 2012
Københavns Universitet Sociologisk Institut Frigørelse - a problem of disorder? Klassisk og Nyere Sociologisk Teori Vintereksamen 2012 Iben Raskmark Eksamensnummer: 930 Antal tegn uden fodnoter: 5.022
Læs mereHåndbog for pædagogstuderende
Erik Jappe Håndbog for pædagogstuderende 9. udgave Frydenlund Håndbog for pædagogstuderende Erik Jappe Håndbog for pædagogstuderende 9. udgave Frydenlund Håndbog for pædagogstuderende 9. udgave, 1. oplag,
Læs mereKØN I HISTORIEN. Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff. Redigeret af. Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g
KØN I HISTORIEN Redigeret af Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g Køn i historien Køn i historien Redigeret af Agnes S. Arnórsdóttir & Jens A. Krasilnikoff
Læs mereBirgit Jæger. Kommuner på nettet. Roller i den digitale forvaltning. Jurist- og Økonomforbundets Forlag
Birgit Jæger Kommuner på nettet Roller i den digitale forvaltning Jurist- og Økonomforbundets Forlag Hvordan spiller mennesker og teknologi sammen i udviklingen af den offentlige sektor? Der er i de seneste
Læs mereKærlighed er vejen ind
Forord Denne bog er ment som en indføring i Kierkegaards tænkning med udgangspunkt i hans begreb om kærlighed. Jeg har skrevet for mennesker, som ikke kender meget til Kierkegaard på forhånd, men som gerne
Læs mereLis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur
Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur Lis Højgaard Køn og Løn - En analyse af virksomhedskultur
Læs mereHanne Guldberg Mikkelsen : Fantasien til Magten. Historie - Materialesamling til. Ungdoms- oprøret
Historie - Materialesamling til Ungdoms- oprøret Tekst: Hanne Guldberg Mikkelsen : Fantasien til magten (2002) Kapitel 1: Oprør og bevægelse hvem, hvad, hvor? s.10-17 1. Hvilke betegnelse bruges i england
Læs mereIndledning. kapitel i
kapitel i Indledning 1. om samfundsfilosofi Når min farfar så tilbage over et langt liv og talte om den samfundsudvikling, han havde oplevet og været med i, sagde han tit:»det er i de sidste ti år, det
Læs mereTrine P. Larsen (red.) INSIDEREOG OUTSIDERE. Den danske models rækkevidde. Jurist- og. Økonomforbundets Forlag
Trine P. Larsen (red.) INSIDEREOG OUTSIDERE Den danske models rækkevidde Jurist- og Økonomforbundets Forlag Insidere og outsidere den danske models rækkevidde Trine P. Larsen (red.) Insidere og outsidere
Læs mereStudieforløbsbeskrivelse
1 Projekt: Josef Fritzl manden bag forbrydelserne Projektet på bachelormodulet opfylder de givne krav til studieordningen på Psykologi, da det udarbejdede projekts problemstilling beskæftiger sig med seksualforbryderen
Læs mereKarakteropslag dato: 28. august 2003
Formular II = side 1 A A R H U S U N I V E R S I T E T Det samfundsvidenskabelige Fakultet Eks. termin: Omprøve, sommer 2003 Juridisk Kandidat-/embedseksamen Ordning: Ny Del/delprøve/fase: 1. år af grunduddannelsen
Læs mereSocialisme og kommunisme
Forskellen Socialisme og kommunisme Socialismen og kommunismen er begge ideologier, der befinder sig på den politiske venstrefløj, og de to skoler har også en del til fælles. At de frem til 1870'erne blev
Læs mereProduktion: Underskoven www.underskoven.dk
DU & JEG Andre bøger af Stig Dankert Hjort: Krishnamurtis psykologi en indføring. Borgens Forlag, 1983. HYPNOSE historie, teknik, anvendelse en indføring. Gyldendal, 1989. Sigurd Næsgaard det naturlige
Læs mere14 U l r i c h B e c k
En eftermiddag, da Ulrich Beck som ung førsteårs jurastuderende gik rundt i den sydtyske universitetsby Freiburg og tænkte over virkelighedens beskaffenhed, slog det ham pludselig, at det egentlig ikke
Læs mereIndledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte
Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med
Læs mereMarkedsføringsplanlægning og -ledelse
Markedsføringsplanlægning og -ledelse Stig Ingebrigtsen & Otto Ottesen Markedsføringsplanlægning og -ledelse Hvordan bruge teori til at identificere, prioritere og løse praktiske markedsføringsproblemer?
Læs mereUddannelse under naturlig forandring
Uddannelse under naturlig forandring Uddannelse under naturlig forandring 2. udgave Finn Wiedemann Syddansk Universitetsforlag 2017 Forfatteren og Syddansk Universitetsforlag 2017 Sats og tryk: Specialtrykkeriet
Læs mereNiels Egelund (red.) Skolestart
Niels Egelund (red.) Skolestart udfordringer for daginstitution, skole og fritidsordninger Kroghs Forlag Indhold Forord... 7 Af Niels Egelund Skolestart problemer og muligheder... 11 Af Niels Egelund Forudsætninger
Læs mereForste / indtryk -ligeva e rd og fa ellesskab O M
Forste / indtryk -ligeva e rd og fa ellesskab T D A O M K E R I Indhold Vurderingsøvelse, filmspot og diskussion. Eleverne skal ved hjælp af billeder arbejde med deres egne forventninger til og fordomme
Læs mereSøren Kierkegaard Kulturproduktion & Edition NONSK Kultur
H.C. Andersen Lykke-Peer Lykke-Peer er et af H.C. Andersens mest kendte og elskede værker. Det er en fortælling om hovedpersonen Peers opstigen til en fremtrædende operasanger og komponist. Den kendte
Læs mereDitte Dalum Christoffersen og Kit Stender Petersen. Mobning. et socialt fænomen eller et individuelt problem?
Ditte Dalum Christoffersen og Kit Stender Petersen Mobning et socialt fænomen eller et individuelt problem? Ditte Dalum Christoffersen og Kit Stender Petersen Mobning et socialt fænomen eller et individuelt
Læs mereJørgen Da lberg -L a r sen. MæglINg, Ret. Perspektiver på mægling
Jørgen Da lberg -L a r sen MæglINg, Ret og samfund Perspektiver på mægling JuRISt- og økonomforbundets forlag Jørgen Dalberg-Larsen Mægling, ret og samfund Perspektiver på mægling Jurist- og Økonomforbundets
Læs mereKlavs Duus Kinnerup Hede. Menneskerettigheder, demokratisering og good governance i dansk udviklingspolitik
Klavs Duus Kinnerup Hede Menneskerettigheder, demokratisering og good governance i dansk udviklingspolitik Jurist- og 0konomforbundets Forlag 2006 Forord 9 Kapitel 1. Afhandlingens emne og metode 11 1.1.
Læs mereDenne side er købt på www.ebog.dk og er omfattet af lov om ophavsret. Uanset evt. aftale med Copy-Dan er det ikke tilladt at kopiere eller indscanne
Ulla Søgaard Mønsterbrud - teorier, forskning og eksempler BILLESØ & BALTZER Mønsterbrud - teorier, forskning og eksempler 2004 Billesø & Baltzer, Værløse Forfatter: Ulla Søgaard Omslag: Frank Eriksen
Læs mereTema: Skolens og undervisnings Historie
Historie i Grundforløb 2004/05 1/6 Tema: Skolen undervisningens historie Tema: Skolens og undervisnings Historie Indholdsfortegnelse s.2: Didaktiske overvejelser mål og begrundelse s 3: Vinkler, problematiseringer
Læs mereKapitel 2: Erkendelse og perspektiver
Reservatet ledelse og erkendelse Kapitel 2: Erkendelse og perspektiver Erik Staunstrup Christian Klinge Budgetforhandlingerne Du er på vej til din afdeling for at orientere om resultatet. Du gennemgår
Læs mereIndholdsfortegnelse INDLEDNING... 7
Indholdsfortegnelse INDLEDNING................................................. 7 1 HVAD ER VELFÆRD?....................................... 13 1.1. Velfærd................................................................
Læs merePROJEKT ARBEJDE I UNDERVISNINGEN
2 Kirsten Dyssel Pedersen PROJEKT ARBEJDE I UNDERVISNINGEN Frydenlund 3 Projektarbejde i undervisningen Frydenlund grafisk, 1997 1. udgave, 2. oplag, 2006 Isbn 978-87-7118-187-6 Tryk: Pozkal, Polen Forlagsredaktion:
Læs mereEt Univers(itet) af Druk og et Liv i krise
Et Univers(itet) af Druk og et Liv i krise af Kenneth Degnbol, forfatter og højskolelærer på Rønde Højskole. Anmeldelse. I bogen Tanker fra en rus følger vi hovedpersonen Peter igennem tyve år af sit liv
Læs mereEr Danmarks produktion i krise? Et tilbageblik på 30 års udvikling i den danske produktion
Er Danmarks produktion i krise? Et tilbageblik på 30 års udvikling i den danske produktion Juni 2016 Opsummering 1 Opsummering Herhjemme såvel som i udlandet eksisterer et billede af Danmark som et rigt
Læs mereLine Togsverd og Jan Jaap Rothuizen (red.) Perspektiver på pædagogens faglighed
Line Togsverd og Jan Jaap Rothuizen (red.) Perspektiver på pædagogens faglighed Udgangspunktet for denne bog er, at pædagogik altid rummer et element af ballade og ustyrlighed: Tænder, der skal børstes
Læs mereUniversity of Southern Denmark Studies in Philosophy, vol. 9. Vejledning til Heidegger
University of Southern Denmark Studies in Philosophy, vol. 9 Vejledning til Heidegger Søren Gosvig Olesen Vejledning til Heidegger Syddansk Universitetsforlag University of Southern Denmark Studies in
Læs mereKvalitet i kvalitativ samfundsvidenskab -- en historie om filosofisk hermeneutik og kvalitative metoder i samfundsvidenskaberne
Kvalitet i kvalitativ samfundsvidenskab -- en historie om filosofisk hermeneutik og kvalitative metoder i samfundsvidenskaberne 2003 Forfatteren og Aalborg Universitetsforlag Udgiver: Center for industriel
Læs mereNikolaj Lubanski og Birgitte Klæsøe. Velfærds innovation. En introduktion. Aarhus Universitetsforlag
Nikolaj Lubanski og Birgitte Klæsøe Velfærds innovation En introduktion Aarhus Universitetsforlag VELFÆRDSINNOVATION Nikolaj Lubanski og Birgitte Klæsøe VELFÆRDSINNOVATION En introduktion Aarhus Universitetsforlag
Læs merePå vandring med Blicher
Hjemmesidens opbygning Projekts hjemmeside er opbygget således, at de 6 øverste grønne menupunkter henvender sig til eleverne og indeholder et omfattende bibliotek af fotografier, artikler, video og lydfortællinger
Læs mereTrivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen
Trivselsrådgivning Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske Af Janne Flintholm Jensen Roskilde Universitet Arbejdslivsstudier K1 August 2011 Det følgende indeholder et kort referat
Læs mereSamfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen
Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Hermeneutik og kritisk teori Gruppe 2 P10 Maria Duclos Lindstrøm 55907 Amalie Hempel Sparsø 55895 Camilla Sparre Sejersen 55891 Jacob Nicolai Nøhr 55792 Jesper
Læs mereSpil med kategorier (lange tekster)
Spil med kategorier (lange tekster) Dette brætspil kan anvendes i forbindelse med alle emneområder. Du kan dog allerhøjest lave 8 forskellige svarmuligheder til dine spørgsmål, f.eks. 8 lande, numre osv.
Læs mere1 Indledning. Erkendelsesteori er spørgsmålet om, hvor sikker menneskelig viden er.
Indhold Forord 7 1. Indledning 9 2. Filosofi og kristendom 13 3. Før-sokratikerne og Sokrates 18 4. Platon 21 5. Aristoteles 24 6. Augustin 26 7. Thomas Aquinas 30 8. Martin Luther 32 9. 30-årskrigen 34
Læs mereStørre Skriftlig Opgave SSO
Større Skriftlig Opgave SSO Opgavebesvarelsen har et omfang på 10-15 sider a 2400 enheder (ink. Mellemrum). Forside, indholdsfortegnelse, noter, litteraturliste, figurer, tabeller og lign materiale medregnes
Læs mereStudieplan for 3. b 2010/2011
Studieplan for 3. b 2010/2011 Titel 8 Fokusområde : litteraturhistorisk fokusområde (fokusområde 7) Indhold Romantikken: universalromantik, nationalromantik, Biedermeier, romantisme Adam Oehlenschläger:
Læs mereNår ledelse sker - mellem viden og væren 1. udgave 1. oplag, 2015
1 Når ledelse sker - mellem viden og væren 1. udgave 1. oplag, 2015 2015 Nyt Perspektiv og forfatterne Alle rettigheder forbeholdes Mekanisk, elektronisk, fotografisk eller anden gengivelse af eller kopiering
Læs mere(bogudgave: ISBN , 2.udgave, 4. oplag)
Videnskabsteori 1. e-udgave, 2007 ISBN 978-87-62-50223-9 1979, 1999 Gyldendalske Boghandel, Nordisk Forlag A/S, København Denne bog er beskyttet af lov om ophavsret. Kopiering til andet end personlig brug
Læs mereOM PROJEKTOPGAVER GENERELT
1 OM PROJEKTOPGAVER GENERELT En projektopgave bør indeholde følgende dele: 1. Forside 2. Indholdsfortegnelse 3. Eventuelt forord 4. Indledning 5. Emnebearbejdning 6. Afslutning 7. Noter 8. Litteraturliste
Læs mereNedslag i børnelitteraturforskningen 3
Nedslag i børnelitteraturforskningen 3 Tom Jørgensen, Henriette Romme Thomsen, Emer O Sullivan, Karín Lesnik-Oberstein, Lars Bøgeholt Pedersen, Anette Øster Steffensen og Nina Christensen Nedslag i børnelitteraturforskningen
Læs mereDansk A (stx) Litterær artikel Skriveportal. Litterær artikel. I en litterær artikel skal du analysere og fortolke én eller flere fiktive tekster.
Hvad er en litterær artikel? Litterær artikel I en litterær artikel skal du analysere og fortolke én eller flere fiktive tekster. Du skal formidle din forståelse af teksten. Dvs., at du påstår noget om,
Læs meremenneskenære grundbegreber i social- og sundhedsprofessionerne Jan Brødslev Olsen og Gitte Duus (red.)
Jan Brødslev Olsen og Gitte Duus (red.) Denne bog istemmer kritikken, men går også skridtet videre og afsøger et nyt grundlag for mødet imellem den professionelle og borgeren. Som et alternativ til bureaukratisering
Læs mereSkriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse
Skriftligt dansk Taksonomiske niveauer og begreber Redegørelse En redegørelse er en fokuseret og forklarende gengivelse af noget, fx synspunkter i en tekst, fakta om en litteraturhistorisk periode eller
Læs mereDansk litteratur historie 5
Dansk litteratur historie 5 Steffen Auring Søren Baggesen Finn Hauberg Mortensen Søren Petersen Marie-Louise Svane Erik Svendsen Poul Aaby Sørensen Jørgen Vogelius Martin Zerlang Borgerlig enhedskultur
Læs mereBorgerens inklusion i lokale fællesskaber
Borgerens inklusion i lokale fællesskaber En undersøgelse af tre sociale tilbud i Region Sjælland Anne Breumlund Inger Bruun Hansen Grit Niklasson Borgerens inklusion i lokale fællesskaber En undersøgelse
Læs mereMateriale til brug før og efter jeres besøg på Nationalmuseet. Det moderne gennembrud (udskoling)
Materiale til brug før og efter jeres besøg på Nationalmuseet Det moderne gennembrud (udskoling) Introduktion (til læreren) Inden I besøger Nationalmuseet for at høre om Det moderne gennembrud, giver dette
Læs mereOplæg ved medlemsmøde 30/ om ENHEDSLISTENS PROGRAM vedtaget på årsmødet 2014
Oplæg ved medlemsmøde 30/9 2014 om ENHEDSLISTENS PROGRAM vedtaget på årsmødet 2014 I det tidligere - og ret lange program - blev ordet revolution nævnt 29 gange! I denne nye version kun 2 gange! Jeg vil
Læs mereØkonomer, med sympati for Basic Income tanken Gunnar Adler-Karlsson, 1933-
Kort biografi Svensk økonom. Adler-Karlsson var fra 1974 til 1988 professor i samfundsvidenskab på Roskilde Universitetscenter. Siden 1989 har han opholdt sig på øen Capri, hvor han har grundlagt et internationalt
Læs mereChristian Helms Jørgensen (red.)
Det har givet anledning til, at drenges problemer i uddannelsessystemet er kommet stærkt i fokus de seneste år, ofte med ret forenklede budskaber. ISBN 978-87-7867-397-8 Drenge og maskuliniteter i ungdomsuddannelserne
Læs mereI LYSETS TJENESTE. nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN
I LYSETS TJENESTE nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN I N D H O L D Forord.............................................................5 1. At definere det nye...........................................11
Læs mereForord. Den protreptiske samtale hjælper den enkelte medarbejder og leder
FORORD 7 Forord Som leder er det væsentligt at kunne reflektere over værdier på et meget højt plan, fordi det er med til at give overskud af mening og få mennesker til at tage ansvar. Ledelse handler meget
Læs mereBØRNEPERSPEKTIVER, INKLUSION OG FORÆLDRESAMARBEJDE
BØRNEPERSPEKTIVER, INKLUSION OG FORÆLDRESAMARBEJDE AARHUS UNIVERSITET DORTE KOUSHOLT LEKTOR, CAND PSYCH. PH.D Pointer Styrke fokus på de andre børn på sociale dynamikker i børnefællesskaberne når vi vil
Læs mereDanskopgaven skriftlig årsprøve
Danskopgaven skriftlig årsprøve I denne opgave skal I skrive 5-6 siders analyse og fortolkning af et selvvalgt værk. Danskopgaven skal ses som første prøve på de større opgaver, der skrives i gymnasiet.
Læs mereRetlige rammer for et indre detailbetalingsmarked
I denne bog redegøres der for disse nye initiativer fra såvel et europæisk som et dansk perspektiv med det formål at give læseren et indblik i omfanget af de bestræbelser, som etableringen af et indre
Læs mereHold op med at mærke efter i dig selv
Udgivet på Information (http://www.information.dk) Hjem > Hold op med at mærke efter i dig selv Hold op med at mærke efter i dig selv Psykologiprofessor Svend Brinkmann har lavet en syvtrinsguide, der
Læs mereProblemorienteret projektarbejde
Problemorienteret projektarbejde og Problemorienteret projektarbejde En værktøjsbog 4. udgave og Problemorienteret projektarbejde En værktøjsbog 4. udgave 2015 Samfundslitteratur 2015 OMSLAG Imperiet
Læs mereEt kulturanalytisk blik på læremidler
Et kulturanalytisk blik på læremidler Præsentation af ph.d. projekt Anledning og emne: sundhed og sundhedsundervisning Læremiddelforskning Receptionsorienteret forskning: opfattelse og anvendelse: hvordan
Læs mereUro og disciplin i skolen
Uro og disciplin i skolen 1 Uro og disciplin i skolen Niels Egelund, Helle Jensen og Erik Sigsgaard Tilrettelæggelse: Carsten Bendixen og Gerd Christensen Roskilde Universitetsforlag 3 Niels Egelund, Helle
Læs mereSammenligning af fire metoder
Sammenligning af fire metoder Artikel af Finn Brandt-Pedersen (1926-1991) og Anni Rønn-Poulsens (f. 1943) fra Metode bogen - Analysemetoder til litterære tekster, 1980. Udgivet på Metodebogen.dk v. Jørn
Læs mereen fysikers tanker om natur og erkendelse
Einsteins univers en fysikers tanker om natur og erkendelse Helge Kragh Einsteins univers en fysikers tanker om natur og erkendelse Einsteins univers en fysikers tanker om natur og erkendelse Helge Kragh
Læs mereDet dialogiske læringsrum -refleksion, repetition og videndeling
Det dialogiske læringsrum -refleksion, repetition og videndeling DUNK 2012 Program Læringsforståelse Baggrund for øvelsen Øvelsen i praksis Studerendes feedback Diskussion Samspilsproces Læringens fundamentale
Læs mereAlmen Studieforberedelse
Studentereksamen Forside Opgaven Ressourcerum Almen Studieforberedelse Trailer Vejledning Gammel ordning Print Mandag den 29. januar 2018 gl-stx181-at-29012018 Alternativer ideer til forandring og fornyelse
Læs mereIndhold DEL I FILOSOFI & SYGEPLEJE EN INTRODUKTION 11. 1 Hvad er filosofi? 13 Teoretisk filosofi 14 Praktisk filosofi 15 Filosofisk metode 18
Forord Denne bog er skrevet på baggrund af et dybfølt engagement i sygeplejens filosofi. Hovedmotivet er således at gøre filosofien mere synlig i sygeplejen. Mit daglige arbejde på Ribe Amts Sygeplejeskole
Læs mereSSO eksempler på den gode indledning, den gode konklusion samt brug af citat og litteraturhenvisninger i teksten
Materiale til værkstedstimer 2. år, elever og lærere Side 1 af 5 SSO eksempler på den gode indledning, den gode konklusion samt brug af citat og litteraturhenvisninger i teksten Materialet viser eksempler
Læs mereErkendelsesteoretisk skema
Reservatet ledelse og erkendelse Ledelseserne og erkendelsesteori Erik Staunstrup Christian Klinge Erkendelsesteoretisk skema Erkendelse er en tilegnelse af noget ved noget andet. Dette er så at sige erkendelsesteoriens
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Termin Juni 117 Institution Erhvervsskolerne Aars Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hhx Dansk A Bjarni Jensen (BJJ) 1bg16 Undervisningsforløb: (4) Forløb 1 Forløb 2 Forløb
Læs mereKORT OG PRÆCIST OM MEDIER OG KOMMUNIKATION LISBETH KLASTRUP STRATEGISK KOMMUNIKATION PÅ SOCIALE NET- VÆRKSMEDIER
KORT OG PRÆCIST OM MEDIER OG KOMMUNIKATION LISBETH KLASTRUP STRATEGISK KOMMUNIKATION PÅ SOCIALE NET- VÆRKSMEDIER STRATEGISK KOMMUNIKATION PÅ SOCIALE NETVÆRKSMEDIER Lisbeth Klastrup STRATEGISK KOMMUNIKATION
Læs mereDe gode gamle dage, eller?
De gode gamle dage, eller? Måden verden og samfundet ser ud på i dag, ligger meget langt væk fra den måde verden og samfundet så ud på i gamle dage. Nu er gamle dage jo et enormt vidt begreb, så jeg vil
Læs mereStudieretningsprojekt 3.g, Ordrup Gymnasium.
Studieretningsprojekt 3.g, Ordrup Gymnasium. I 3.g skal du udarbejde et studieretningsprojekt. I samråd med en faglærer vælges en faglig problemstilling inden for et selvvalgt område, der knytter sig til
Læs mereDen lukkede bog LETTE KLASSIKERE. Før du læser bogen. Instruktion: Læs teksten på bagsiden af bogen.
OPGAVR TIL Den lukkede bog NAVN: Før du læser bogen OPGAV 1 Instruktion: Læs teksten på bagsiden af bogen. OPGAV 2 Instruktion: Læs her om de vigtigste personer i første del. Personerne: Frederikke Romanens
Læs mereKonkurrence tatens pædagogik
Brian Degn Mårtensson Konkurrence tatens pædagogik En kritik og et alternativ Aarhus Universitetsforlag Konkurrencestatens pædagogik En kritik og et alternativ Brian Degn Mårtensson Konkurrencestatens
Læs mereIndhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11
Indhold Indledning... 11 Del 1 Kulturteorier 1. Kulturbegreber... 21 Ordet kultur har mange betydninger. Det kan både være en sektion i avisen og en beskrivelse af menneskers måder at leve. Hvordan kultur
Læs mereKreativitet. løfter elevernes faglighed. Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet
Kreativitet løfter elevernes faglighed Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet I en ny pædagogisk model fra Aalborg universitet tilrettelægges den faglige undervisning som kreative processer.
Læs mereARGUMENTER I KONTEKST
100 mm 158 mm 14 mm www.samfundslitteratur.dk ISBN 978-87-593-1508-8 INTRODUKTION TIL PRAGMATISK ARGUMENTATIONSANALYSE 2. UDGAVE Bogen henvender sig til alle der vil lære at analysere argumentation og
Læs mereSTUDIER I DANSK POLITIK LARS BILLE BLÅ ELLER RØD ELLER...? DANSK PARTIPOLITIK 2005-2011 I PERSPEKTIV JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG
STUDIER I DANSK POLITIK LARS BILLE BLÅ ELLER RØD ELLER...? DANSK PARTIPOLITIK 2005-2011 I PERSPEKTIV JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG Blå eller rød eller...? Dansk partipolitik 2005-2011 i perspektiv
Læs mereHvis meningen er, at skabe en bedre verden
Hvis meningen er, at skabe en bedre verden Af Henrik Valeur, 2012 Når vi (danskere) skal beskrive resultaterne af den udviklingsbistand vi giver, kalder vi det Verdens bedste nyheder. 1 Flere uafhængige
Læs mereLærerinformation og undervisningsmateriale i forbindelse med udstillingen Dyredamer på KunstCentret Silkeborg Bad 20. maj 18.
1 Lærerinformation og undervisningsmateriale i forbindelse med udstillingen Dyredamer på KunstCentret Silkeborg Bad 20. maj 18. september 2011 Generel information i forbindelse med besøg på KunstCentret
Læs mereStrukturalistisk narratologisk analyse af Jørn Fabricius' novelle
Strukturalistisk narratologisk analyse af Jørn Fabricius' novelle Af Finn Brandt-Pedersen og Anni Rønn-Poulsen fra bogen Metode Bogen - Analysemetoder til litterære tekster, 1980. Genudgivet på metodebogen.dk,
Læs mereChristianshavns Gymnasium Studieretningsopgaven i 2.g (SRO) januar- marts 2014 VEJLEDNING
Christianshavns Gymnasium Studieretningsopgaven i 2.g (SRO) januar- marts 2014 VEJLEDNING Studieretningsopgaven i 2.g (SRO) er andet trin i rækken af større, flerfaglige opgaver i gymnasiet. Den bygger
Læs mereIndholdsfortegnelse. Del I Etik, kristendomsforståelse, menneskesyn og sprogfilosofi 9
Indholdsfortegnelse Indledning 5 Del I Etik, kristendomsforståelse, menneskesyn og sprogfilosofi 9 Kap. 1. Løgstrups tænkning: Et kort signalement 11 Kap. 2. Løgstrups fænomenologiske analyse. Et eksempel:
Læs mereSusanne Teglkamp Ledergruppen
Susanne Teglkamp Ledergruppen det dynamiske omdrejningspunkt Susanne Teglkamp Ledergruppen det dynamiske omdrejningspunkt LEDERGRUPPEN det dynamiske omdrejningspunkt Copyright 2013 Susanne Teglkamp All
Læs mereSyv veje til kærligheden
Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse
Læs mereIntroduktion. Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff
Introduktion Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff Denne bog om køn i historien udspringer af en seminarrække, som blev afholdt ved Historisk Institut ved Aarhus Universitet i foråret 2002. Alle
Læs mereProfessionelle læringsfællesskaber
Thomas R. S. Albrechtsen Professionelle læringsfællesskaber teamsamarbejde og undervisningsudvikling Thomas R. S. Albrechtsen Professionelle læringsfællesskaber teamsamarbejde og undervisningsudvikling
Læs mereEt arbejdsliv i acceleration. Og så giver bogen bud på, hvordan vi skaber arbejdslivskvalitet gennem formning af arbejdspladsens tidsmiljø.
Bogen baserer sig på et forskningsprojekt, som i samarbejde med seks virksomheder har indsamlet erfaringer med og teoretisk viden om Tiden i det grænseløse arbejde. Derudover er der gennemført eksperimenter
Læs mereEvaluering af Det Kognitive Færdighedsprogram i Kriminalforsorgen
Nichlas Permin Berger Evaluering af Det Kognitive Færdighedsprogram i Kriminalforsorgen Sammenfatning af speciale AKF-notatet Evaluering af Det Kognitive Færdighedsprogram i Kriminalforsorgen kan downloades
Læs mereDansk-historie-opgave 1.g
Dansk-historie-opgave 1.g Vejledning CG 2012 Opgaven i historie eller dansk skal træne dig i at udarbejde en faglig opgave. Den er første trin i en tretrinsraket med indbygget progression. I 2.g skal du
Læs mereDiez CUC, svarer han, da vi spørger, hvad det koster at køre med ham fra varehuset La Epoca i Gamle Havanna til vores hotel i bydelen Vedado.
Elektrikeren Mario kører cykeltaxi i Havanna. Den røde tre-pesos pengeseddel med Che Guevara er måske væk om et år. Men det er ikke planen af opgive socialismen. Tværtimod vil Cuba skabe et rigt og bæredygtigt
Læs mereEn dag skinner solen også på en hunds røv Af Sanne Munk Jensen
En dag skinner solen også på en hunds røv Af Sanne Munk Jensen Peter Thrane Indhold: 1. Titlen side 2 2. Sproget side 2 3. Tiden side 2 4. Forholdet til moren side 3 5. Venskabet til Julie side 3 6. Søsteren
Læs mere128TijdSchrift voor Skandinavistiek
128TijdSchrift voor Skandinavistiek Wilhelm von Rosen. Månens Kulør. Studier i dansk bøssehistorie 1628-1912 Bd. I & II. Rhodos, København 1993. 872 sider (inkl. 170 illustrationer, navneregister og resumé
Læs mereDansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning
Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Indhold Formalia, opsætning og indhold... Faser i opgaveskrivningen... Første fase: Idéfasen... Anden fase: Indsamlingsfasen... Tredje fase: Læse- og bearbejdningsfasen...
Læs mereMarx: Den trinitariske formel
Ved ANDERS FOGH JENSEN Marx: Den trinitariske formel Karl Marx: Den trinitariske formel Kapitalen, bd. III, kapitel 48 Sidehenvisninger til den danske oversættelse Rhodos 1972. v. Anders Fogh Jensen www.filosoffen.dk
Læs mereDanske bidrag til økonomiens revolutioner
Danske bidrag til økonomiens revolutioner Finn Olesen Danske bidrag til økonomiens revolutioner Syddansk Universitetsforlag 2014 University of Southern Denmark Studies in History and Social Sciences vol.
Læs mereFAIR TRADE EN FAIR HANDEL FOR VERDENS FATTIGSTE
FAIR TRADE EN FAIR HANDEL FOR VERDENS FATTIGSTE Fair trade drejer sig kort og godt om fair handel. Filosofien bag fair trade er at sikre bønder og plan- tagearbejderne en fair pris for deres varer. På
Læs mereEN SMUK BOG MICHELLE DETTMER UNGE DER HAR MISTET. Michelle MICHELLE DETTMER EN SMUK BOG
Unge der har mistet En Smuk Bog er skrevet for unge af unge, der har mistet. Bogen kan både læses i en sammenhæng eller anvendes som en opslagsbog, hvor du slår op under et tema, du gerne vil vide mere
Læs mere