Nationalbiblioteket ved korsvejen Den digitale indholdsrevolution og dens konsekvenser i fremtiden

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Nationalbiblioteket ved korsvejen Den digitale indholdsrevolution og dens konsekvenser i fremtiden"

Transkript

1 [1] Nationalbiblioteket ved korsvejen Den digitale indholdsrevolution og dens konsekvenser i fremtiden af Erland Kolding Nielsen, Direktør, national- og universitetsbibliotekar, Det Kongelige Bibliotek Alverdens forskningsbiblioteker møder i disse år nye udfordringer i fortsættelse af den rent ud sagt fantastiske udvikling, der er sket i den seneste menneskealder som følge af den elektroniske eller digitale 1 udvikling, hvor det ikke er helt forkert at hævde, at der i de seneste 30 år er sket mere i bibliotekssektoren end i de forgangne små tusind år, siden de første klosterbiblioteker i Europa blev grundlagt. Mindst seks omfattende digitale revolutioner er gennemført på mindre end 20 år i de fleste biblioteker: en adgangs-, en udlånsstyrings-, en indholds-, en netværks-, en retrodigitaliserings- og en søgesystemisk revolution, alle betinget og faciliteret af internettets tilgængeliggørelse i 1991 og webbens opfindelse få år senere 2. Man kan sige, at disse revolutionære udviklinger har været fælles for de forskellige typer af forskningsbiblioteker, hvad enten de er special-, universitets- eller nationalbiblioteker. Men derud over har nationalbibliotekerne haft og vil i stigende grad have deres egne, særlige udfordringer, betinget af det fundamentale skifte, der er sket eller ved at ske for alle de materialetyper, som de traditionelle - europæiske nationalbiblioteker har haft til opgave at indsamle, bevare og formidle siden deres grundlæggelse altovervejende som fyrste- eller universitetsbiblioteker i det 16. eller 17. århundrede. En ny forskel, der igennem de seneste års udvikling har tegnet sig klart imellem universitets- og nationalbiblioteker, er betinget af udviklingen i de digitale, herunder de digitalt fødte materialer, der skabes i den digitaliserede verden og gennem bibliotekerne stilles til rådighed for offentligheden. Mens udviklingen i redskaber og søgesystemer er fælles for alle også selvom de i stigende grad i modsætning til den tidligere analoge verden udvikles uden for sektoren skal nationalbibliotekerne selv i den digitale verden skabe og indsamle digitalt indhold, som ikke i samme grad som i den tidligere fysiske verden dubleres i universitetsbibliotekerne, idet den kommercielle sektor i altovervejende grad producerer det for universitetsbibliotekerne studie- omend ikke altid forskningsrelevante indhold. Mange universitetsbiblioteker varetog i den fysiske verden gennem indsamling af især manuskripter og personarkiver aspekter af nationalbibliotekernes og arkivernes opgave, der næppe vil blive overført til den digitale verden, måske med nogle få undtagelser i den angelsaksiske verden. Universitetsbibliotekernes accession bliver i fremtiden altovervejende strømlinet til at omfatte, hvad der kan købes eller på anden måde gives digital adgang til, mens egenproduktion og arkivering og magasinering forsvinder helt eller reduceres betydeligt i forhold til den tidligere fysiske situation. Nationalbibliotekerne står nu i indeværende årti overalt i verden ved en korsvej. Denne udvikling giver ledelsesudfordringer af en anden art, end hvad der var tilfældet for bare få årtier siden. Udviklingen sker

2 [2] forrygende hurtigt i disse år, ikke mindst betinget af den digitale udvikling nationalt som internationalt. Det kræver nye strategier, omprioriteringer og fokusområder, hvilket dog ikke nødvendigvis medfører afgørende ændringer i bibliotekernes mission eller opgaver. Det afspejler sig i opgavebeskrivelser, nationalbibliotekerne har enten i lovgivning, i bevillingseller i anden sammenhæng. Opgaven for Det Kongelige Bibliotek i Danmark er nu i den seneste officielle såkaldte rammeaftale imellem biblioteket og dets ressortministerium, Kulturministeriet formuleret således: Som nationalbibliotek 3 forvalter institutionen den nationale kulturarv af både dansk og udenlandsk oprindelse i form af udgivne værker (bøger, tidsskrifter, aviser, småtryk), håndskrifter, arkivalier, kort, billeder, fotografier og musikalier i analog eller digital form, herunder den danske del af internettet i Netarkivet, og dokumenterer dagliglivets immaterielle kultur Her nævnes nu og det er sket i de såkaldte anmærkninger til finansloven 4 igennem de senere år - den digitale kulturarv, der groft sagt falder i 3 hovedkategorier: (1) retrodigitaliseret analogt materiale, (2) digitalt publiceret materiale på de nationale domæner på internettet og (3) digitalt produceret materiale af samme kategorier og enkelte nye - som i den tidligere fysiske verden, men i et omfang og med en variation i såvel produktionsformer og formater som ingensinde tidligere med deraf enorme indsamlings-, formidlings- og bevaringsproblemer. Nationalbibliotekerne har sammen med nationalarkiverne i varierende omfang været blandt de første og største aktører i den i 1990.erne påbegyndte retrodigitalisering af deres samlinger, men risikerer i stigende grad af mangel på bevillinger til denne omfattende opgave at blive overhalet af internetgiganten Google og store multinationale forlag som ProQuest, hvis ikke man netop ændrer strategi fra at bero på institutionel selvforsyning og produktion til international arbejdsdeling gennem grænseoverskridende samarbejdsaftaler om samproduktion. Nationalbibliotekerne var også blandt de første efter den private amerikanske institution Internet Archive med Kungliga Biblioteket i Stockholm som pioner allerede før til at tage indsamlings-, bevarings- og tilgængeliggørelsesopgaverne for det på internettet digitalt fødte materiale op 5, og i erkendelsen af, at løsninger på og udvikling af denne enorme opgave kun kan ske igennem omfattende international samarbejde, dannedes The International Internet Preservation Consortium i 2003, som alle de nordiske nationalbiblioteker var medgrundlæggere af og aktive deltagere i fra begyndelsen, og Open Planets Foundation, der fra 2011 afløser det store, nu afsluttede EU-projekt PLANETS (Preservation and Long-term Access through networked Services), der ligeledes har omfattet alle nordiske biblioteker med nationale opgaver. Derimod er der ikke mange nationalbiblioteker om nogen der systematisk er gået i gang med at indsamle, bevare og i tidens fylde tilgængeliggøre den tredje kategori af digitalt født materiale, nemlig det digitalt produceret materiale af samme kategorier og enkelte nye - som i stigende omfang har afløst eller er ved at afløse og erstatte de tilsvarende paralleller i den fysiske verden, og som kun kan erhverves gennem udvidelse af pligtafleveringen eller ophavsretsaftaler. Hver kategori rummer sine særegne problemer, som langt overstiger dem, der har skullet håndteres i den fysiske

3 [3] verden. Jeg anser de problemer, der møder nationalbibliotekerne inden for dette område, for den største udfordring i indeværende årti, og den vil have omfattende og afgørende virkning på nationalbibliotekernes finansiering, prioriteringer, organisation og image. Jeg skal i det følgende belyse dette, idet det som meget andet i denne verden må betragtes som et foreløbigt kig ind i den nye fagre (?) verden, der tegner sig. Her, som på de to foregående digitale hovedområder, vil udviklingen formentlig kun kunne beherskes, hvis det sker gennem international arbejdsdeling og overnationalt samarbejde. Men endnu har ingen taget initiativer. Det Kongelige Bibliotek frem imod år 2015 Det Kongelige Bibliotek har ved årsskiftet indgået en ny såkaldt rammeaftale med Kulturministeriet for perioden Som grundlag for aftalen er der udarbejdet en ny strategi for en mellemlang periode 6, der udgør bindeleddet mellem institutionens mission og vision og målene i rammeaftalen. Dette dokument er interessant for en bredere offentlighed, herunder vore mange samarbejdspartnere, også i nordisk og international sammenhæng. Under den nye rammeaftale fortsætter Det Kongelige Bibliotek naturligvis sine århundredgamle funktioner som Danmarks Nationalbibliotek (siden 1648) og Københavns Universitetsbibliotek (siden 1482) og skal fortsat virke for uddannelse, forskning og oplysning i nutid og fremtid. Der sker således ikke principielle ændringer i de hovedopgaver, biblioteket skal løse. Men opgaveløsningen undergår væsentlige forandringer, ikke mindst på grund af den digitale udvikling, det væsentligt tættere samarbejde med Københavns Universitet, der er udviklet i de senere år, og sidst, men ikke mindst som følge af ændringer i arbejdsfordelingen i den offentlige sektor og stigende samarbejde på tværs nationalt og internationalt. Dette indebærer, at fokus i de kommende år flyttes i forhold til tidligere, og udviklingen går ubetinget i digital retning, selvom Det Kongelige Bibliotek også i vor levetid fremover vil fremtræde og syne af meget rent fysisk. Der er i tidens løb givet mange definitioner af det digitale bibliotek, ofte ret snævre eller upræcise. Ved det digitale bibliotek i Det Kongelige Biblioteks forstand forstås et bibliotek, der overordnet, principielt og i alle afgørende henseender styres, forvaltes og administreres digitalt, hvor indgangene eller adgangene er digitale, hvor informationerne og den personuafhængige formidling om biblioteket, dets opgaver, indhold og funktioner i tilstrækkeligt og/eller udtømmende forstand er digitale, hvor kommunikationskanalerne til brugere, myndigheder og hinanden er digitale og i juridisk forstand som sådanne forpligtende og bindende, og endelig at væsentlige dele af indholdet kan findes digitalt. Flertallet af de forandringer, som biblioteket satser på at gennemføre frem imod 2020, udspringer af den digitale udvikling og skal understøttes af digitale løsninger, bl.a. for at biblioteket kan udvikle sine nationale funktioner og sin brugerorienterede opgavevaretagelse. Det er her bibliotekets ambition at møde brugerne og samarbejdspartnerne digitalt, der hvor de befinder sig.

4 [4] Udviklingen har været stærkest på universitetsbiblioteksområdet i det forgange årti, men i de kommende år vil man se en helt ny udvikling på nationalbibliotekssiden. Den store udfordring er, at alle kategorier af fysiske materialer nu er eller vil blive afløst af digitale paralleller. Det Kongelige Bibliotek vil i de kommende år som centrale elementer i strategien for udvikle en digital infrastruktur, der bl.a. omfatter nationale systemer til indsamling, bevaring og formidling, d.v.s. forvaltning af digitalt født eller skabt (retrodigitaliseret) materiale for de 4 digitale hovedkategorier, der er parallelle til fysiske (1) bøger og tidsskrifter, (2) noder, (3) privatarkiver og (4) billeder, først og fremmest fotografier. Digital pligtaflevering af bøger og tidsskrifter Det Kongelige Bibliotek og Statsbiblioteket modtager i 2011 stadig nationallitteraturen og andre materialeformer i fysiske udgaver. Men både fag- og skønlitteraturen har ændret produktions- og distributionsform i takt med, at de digitale muligheder øges. Distributionsformen afspejler sig nu også i brugssituationen, hvor fysisk brug i accelererende omfang afløses af digital. Inden for den traditionelle bog- og litteraturverden er der store ændringer på vej. Produktionsmetoden har længe været digital, selvom produktet stadig overvejende fremtræder og sælges i analog, fysisk form. Den digitale produktionsform udnyttes imidlertid endnu ikke nævneværdigt hverken i salgs-, pligtafleverings- eller bevaringssammenhænge. Nationalbiblioteket sigter imod en snarlig overgang i samarbejde med forlagsverdenen og andre udgivere til en situation, hvor den digitale udgave af et trykt værk er grundlaget for et samlet nationalt system, der omfatter alle aspekter af produktion, markedsføring, salg, pligtaflevering og bevaring efter vedtagne standarder - og ikke parallelsystemer - for de forskellige dele af produktions-, markedsførings-, salgs- og bevaringssystemerne. Det Kongelige Bibliotek har tidligere (2006) stillet forslag om et sådant, sammenhængende nationalt system, men tiden var dengang ikke moden. Det er den nu eller i løbet af kort tid. Det Kongelige Biblioteks vision tager udgangspunkt i en produktions-, flersidet brugs- og samlet national bevaringssituation og skal give mulighed for gennem partnerskab at støtte hinandens opgaver og forretning. Fordelen for Det Kongelige Bibliotek ved at modtage nationallitteraturen i digital form i fremtiden ligger i både betydelige rationaliseringer i forhold til håndtering af fysiske materialer, en optimering af langtidsbevaringen, og således at man spares for dyre fremtidige digitaliseringsomkostninger, da materialet allerede foreligger i digital form. Fordelen for forlagene og udgiverne vil være, at der etableres en sikker opbevarings- og arkivfunktion, hvor der sker en løbende monitorering af formater, og hvor indholdet løbende vil blive migreret til nye lagermedier og til nye formater i tilfælde af ændrede politikker. Dette vil bl.a. sikre, at værkerne nemmere kan gøres til genstand for senere relancering, hvis dette ønskes.

5 [5] Konceptet går ud på, at Det Kongelige Bibliotek skal modtage en kopi af - ideelt set - den XMLopmærkede fil, før den sendes til publicering digitalt eller fysisk. Det Kongelige Bibliotek vil garantere bevaringen af denne fil, og at den kun gøres til genstand for brug i henhold til lov eller aftale og i henhold til gældende ophavsret. Til gengæld får forlaget sikker adgang til deres afleverede filer, således at disse kan hentes og efterfølgende gøres til genstand for relanceringer. Denne nationale infrastruktur for bogsektoren skal være operationsklar i National digital infrastruktur for noder Tilsvarende har Det Kongelige Bibliotek en vision om at etablere en samlet dansk digital platform for produktion, formidling, salg, arkivering og bevaring af digitale noder via internettet. I 2007 rettede den danske ophavsrettighedshaverorganisation CopyDan Tekst & Nodes musikgruppe henvendelse til Det Kongelige Bibliotek om samarbejde om digitalisering af skrevne musikværker. Formålet var at sikre en bedre bevaringsindsats for og distribution af danske noder til gavn for brugere, rettighedshavere og bevaringen af kulturarven. De digitale noder skal stilles til rådighed for brugerne, således at interesserede kan købe kopier til eget brug. Betalingen skal anvendes til driftsudgifter i forbindelse med infrastrukturen, og resten skal herefter fordeles til rettighedshaverne. Det er således intentionen, at det endelige projekt skal være selvfinansierende. CopyDan Tekst & Node vil foretage klarering af rettigheder, således at der også kan stilles nyere udgivelser til rådighed, og vil forestå fordelingen af betalingen til rettighedshaverne. Musikforlag, professionelle og organiserede ophavsmænd skal selv kunne lægge egne værker ind, og Det Kongelige Bibliotek skal endelig lægge retrodigitaliserede noder ind i basen herunder ophavsretligt beskyttet materiale. I projektets første fase har en arbejdsgruppe med repræsentanter for komponister og tekstforfatteres organisationer og Det Kongelige Bibliotek i udarbejdet en omfattende analyse af mulighederne for at etablere den foreslåede infrastruktur. Anden fase bestod i at tilvejebringe finansiering til etablering og testning af infrastrukturen, hvilket just er sket. Det etableres en samlet katalog over værker, som stilles til rådighed for søgning, formidling og digital levering i fuldtekst direkte til musikere og andre brugere. De tekniske formater skal muliggøre distribution til mobiltelefoner, tablet-pc.er og, den dag den fremkommer, direkte til den digitale nodepult. Projektets parter er fælles om at ønske noder og skriftlig musikkultur bevaret som en del af det samlede kulturbillede. Dette kræver, at både produktionsprocessen og formidlingen digitaliseres. Situationen er allerede sådan, at der end ikke i landets hovedstad København længere findes en nodebutik, hvor man kan købe fysiske noder. Det Kongelige Bibliotek har i generationer udarbejdet nationalbibliografien på nodeområdet, ligger inde med både kataloger over alle udgivelser og med

6 [6] den nationale nodesamling, herunder forlagsarkiver, ligesom biblioteket har bevaringsforpligtelsen. Phonofile-projektet for den indspillede musik ved Statsbiblioteket har vist mulighederne i en løsning i samarbejde mellem nationalbibliotek og de kommercielle distributører. En samlet, digital nodebase vil være af central relevans for alle parter i musikkens kredsløb, det være sig institutioner som biblioteker, uddannelsesinstitutioner, orkestre, udøvende kunstnere eller individuelle, private brugere. Digitale kulturelle og videnskabelige privatarkiver Det tredie store område, hvor der er voldsomt behov for at udvikle nationale - eller internationale - systemer til indsamling, bevaring og formidling, er privatarkivområdet, der omfatter digitale arkiver fra kulturpersoner som forfattere, kunstnere, administratorer og videnskabsfolk og tilsvarende kulturinstitutioner. Den slags arkiver rummer materiale af meget blandet karakter og rummer udfordringer, der formentlig er større end på bog-, tidsskrift- og nodeområderne. Der vil i sådanne arkiver både optræde tekster af forskellige typer, fra forskellige tekstbehandlingsprogrammer, korrespondance fra forskellige programmer, og billeder i diverse billedformater, m.v., alt sammen hentet fra eller i forskellig professionelt eller privat kontekst. Scenarierne omkring personarkiver er forskellige afhængig af, om arkivskaberen er død eller levende på det tidspunkt, hvor arkivet indgår i en håndskriftafdeling. I det førstnævnte tilfælde er de problemstillinger, man står med, af såvel praktisk som etisk art: Hvordan indlemmer man det efterladte arkivmateriale i praksis, så den oprindelige autenticitet bevares? Hvordan orienterer og sorterer man som samlingsansvarlig det afleverede materiale, hvis arkivskaberen ikke selv har gjort det, og hvad vælger man at lade indgå i samlingen? Hvilke dataformater kan man håndtere, og hvilke vil man normalisere til et andet? Hvordan stiller man materialet til rådighed for nutidige og fremtidige brugere? Hvis arkivskaberen er levende, står man som udgangspunkt langt bedre, idet vedkommende kan bidrage til ordning, beskrivelse og sortering af arkivet. Dette vil til gengæld betyde, at der skal etableres simple og lette afleveringsmekanismer, som virker for de mest udbredte platforme (såvel Windows som Mac) og dataformater. Der skal endvidere indgås nye typer afleveringsaftaler, hvor rettigheder under og efter arkivets etablering aftales. Og der skal kunne gives løbende adgang til arkivet for arkivskaberen, så denne selv kan gennemføre ordning og f.eks. selv benytte det afleverede som et aktivt arkiv. Efter flere års forberedelser har Det Kongelige Biblioteks Håndskriftafdelingen i 2011 fået bevilget ressourcer til at udvikle et system til selvarkivering af s (med attachments) via internettet. Systemet skal emulere de traditionelle arkivfunktioner forbundet med privatarkiver, uafhængigt af arkivskabernes IT-platform og egne mailsystemer. Det skal være intuitivt at anvende for enhver, der har erfaringer med brug af , d.v.s. praktisk talt alle brugere, der kan tænkes at opbygge et privatarkiv af interesse for nationalbiblioteket. Endelig skal systemet spare biblioteket for enhver form for direkte indblanding under arkivskaberens opbygning og aflevering af sit mail-arkiv. Siden

7 [7] 2009 har en række universitetsforskere haft tilbud om at anvende en prototype af systemet og deres erfaringer har udgjort et yderst værdifuldt bidrag til projektets udvikling. En særlig del af projektet vil bestå i at sikre, at så meget som muligt af de enkelte mails oprindelige mail-kontekst, internetlinks m.v. bevares, hvilket knytter det tæt sammen med udviklingen af det danske nationale webarkiv, Netarkivet.dk. Ligesom selvfotografering er godt på vej til at erstatte en stor del af den bestilte fotokopiering på Det Kongelige Biblioteks læsesale, er det projektets formål på langt sigt at gøre det attraktivt for arkivskabere at opbygge (selektere, gemme og ordne) arkiver med deres mailkorrespondancer i levende live. Det er imidlertid klart, at nationalbiblioteket ikke vil kunne nøjes med at tilbyde ét enkelt workflow, hvorigennem al arkivering af s skal finde sted. Det er derfor glædeligt, at Statens Arkiver på baggrund af denne institutions forskellige baggrund og arbejdsrutiner også er i gang med at udvikle et public domain-værktøj, SABA, der vil tillade en arkivar på en let måde at høste, gemme, omorganisere og aflevere en hel eller dele af en mailboks fra f.eks. en indleveret harddisk eller fra en kørende PC videre til en bevarings- og formidlingstjeneste. Udviklingen på det digitale privatarkivområde skal i det hele taget ske i tæt samspil med nationalarkivet. Hverken arkiv eller bibliotek kan nemlig, som arkivvæsenet kan gøre det for den offentlig sektors arkivdannelse, uden videre foreskrive afleveringsform og formater for privatarkiver. Den nationale, digitale billedbase for kultursektoren Nogle nationalbiblioteker, men langt fra alle 7, har i løbet af det 20. århundrede etableret særlige billedsamlinger med den opgave aktivt at indsamle og bevare selvstændige billedformer, d.v.s. altovervejende fotografier. 8 Det Kongelige Bibliotek oprettede en særlig Kort- og Billedafdeling i 1902, og den rummer i dag ca. 18 mio. fotos, heraf 5 mio. luftfotos, hvilket formentlig udgør over halvdelen af alle fotosamlinger i offentligt regi. I dag er disse billedsamlinger i krise, ikke mindst konceptuelt, som følge af den digitale udvikling. Digitalt fødte billeder opstår i et omfang, der har betydning for nationalbibliotekerne i slutningen af 1990.erne og tager rigtig fart efter årtusindskiftet. Den digitale teknologi medfører fundamentale, strukturelle forandringer i billedskabelsen og offentlige som private institutioners og enkeltpersoners billedskabende muligheder og adfærd. Først og fremmest stiger mængden, d.v.s. antallet af billeder optaget i samme situation og med samme type motiv som med ikke-digital teknologi, eksplosivt, undertiden eksponentielt, d.v.s. at hvor man tidligere optog et enkelt eller nogle få billeder, optages og bevares et enormt antal af samme motiv optaget på næsten samme tid. Den digitale skanningsteknologis udvikling især efter årtusindskiftet, ikke mindst faldet i omkostninger i forbindelse med skanning af fysiske billeder, medfører endvidere, at private ophavsmænd og/eller ejere af fysiske billedsamlinger, selv kan retrodigitalisere egne fysiske optagelser og kombinere dem med egne digitalt optagne billeder.

8 [8] Skal disse digitalt skabte billeder indsamles og bevares ligesom de fysiske i det forrige århundrede? Hvis ja, står den nationale billedsamling over for et både principielt og konkret uhyre omfattende problem med hensyn til udvælgelse og erhvervelse, ikke mindst p.g.a. lagrings- og bevaringsomkostningerne for billeder i høj, f.eks. reproducerbar opløsning. Problemstillingen sættes i perspektiv af, at der jo gennem internethøstningen af de nationale webdomæner indsamles uhyre mængder af billeder, der knytter sig til hjemmesider og deres indhold. Skal man lade sig nøje med dette med den virkning, at de hidtidige billedsamlinger reduceres til at være afdelinger for fysiske billedformer og retrodigitaliserede repræsentationer af sådanne? Det Kongelige Bibliotek opstillede allerede i første halvdel af 1990.erne en vision for opbygningen af en national billedbase over bevaringsværdige digitalt fødte eller skabte fotografier og fotosamlinger. Tiden var dengang ikke moden, alle ville selv, og resultatet er blevet derefter med mange uforenelige og inkompatible initiativer, tab af materiale og vanskelige adgangsforhold. Nu synes situationen at være moden for en fælles national løsning, thi Nationalbiblioteket har fået flere henvendelser om at forestå en sådan, bl.a. fra folkebiblioteksområdet, der rummer lokalarkiver og -samlinger. Det har ført til, at der er udviklet en ny accessionspolitik for digitale fotografier, og at det første nationale infrastrukturprojekt Danmark fra Luften før Google er påbegyndt og med øen Fyn som pilotafgrænsning vil omfatte digitalisering af omkring luftfotos Afslutning I det foregående er der skitseret en række udfordringer, der møder ikke bare Det Kongelige Bibliotek, men alverdens nationalbiblioteker i de kommende år, efterhånden som de konkrete virkninger af den digitale revolutions næste trin de digitalt fødte materialekategorier afløser de gennem århundreder kendte fysiske forgængere. Mens de fysiske materialers spredning over formater og papirtyper i opbevaringssammenhæng var et praktisk-organisatorisk problem og langtidsbevaring et plads- eller i sidste instans et substitutionsproblem gennem fotografisk, i de seneste år tillige digital kopiering, rummer modtagelse af digitalt fødte materialer nye og ofte langt vanskeligere modtagelses-, formidlings- og bevaringsproblemer end de fysiske. Den udvikling, der igennem de sidste 15 år er sket på universitetsbiblioteksområdet, dog i relativt standardiseret form for f.eks. digitale tidsskriftartikler, er nu kommet til nationalbiblioteksområdet. På en række punkter ligner udfordringerne her mere arkivsektorens problemer i den digitale verden, men på afgørende punkter alligevel er der forskelle. Vil vi bevare den digitalt fødte del af kulturarven og vidensproduktionen på disse områder i fremtiden, må problemerne løses, og tiden er knap, hvis vi skal undgå data- og kulturarvstab i de kommende årtier, således som det faktisk er sket på webben i 1990.erne.

9 [9] 1 Begrebet digital har i forrige årti i stigende grad afløst elektronisk, efterhånden som bibliotekernes indhold er blevet digitalt enten gennem født digital produktion eller gennem retrodigitalisering. Det bruges i denne sammenhæng som overbegrebet. 2 Om disse, se Erland Kolding Nielsen & Niels Mark: En revolutions historie i overblik, i: Kommunikation erstatter transport. Den digitale revolution i danske forskningsbiblioteker Festskrift til Karl Krarup. Red.: Erland Kolding Nielsen, Niels Christian Nielsen, Steen Bille Larsen. Det Kongelige Bibliotek, Statsbiblioteket. 2005, ss Det Kongelige Bibliotek i Danmark har siden 1927 har dobbeltfunktioner som både Danmarks nationalbibliotek og universitetsbibliotek for Københavns Universitet; sidstnævnte er udbygget gennem omfattende fusioner med Universitetsbibliotekets 1. afdeling i 1990 og Danmarks Natur- og Lægevidenskabelige Bibliotek (tidligere Universitetsbibliotekets 2. afdeling) i 2005 og samarbejdsaftalen med Universitetet i Københavns Universitets Biblioteks- og Informationsservice 2007, der også omfatter de øvrige fakultets- og institutbiblioteker samt de universitetsbiblioteker, der gennem universitetsfusionerne i Danmark i 2007 indgik i Købehavns Universitet. 4 I mangel af en egentlig lov om Det Kongelige Bibliotek er den beskrivelse, der gives i finanslovens anmærkninger, den mest autoritative opgavebeskrivelse, der gælder for institutionen. 5 For Danmark skete det med inkorporering af internethøstning i den nye pligtafleveringslov fra 2004 med virkning fra 1. juli 2005; til formålet har Det Kongelige Bibliotek og Statsbiblioteket dannet den fælles, digitale institution Netarkivet.dk, der varetager indsamling og bevaring af den enorme digitale internetbase; på hjemmesiden findes introduktion, FAQ, artikler og softwaren Netarchive Suite i open source; se også den i 2010 af Det Kongelige Bibliotek og Statsbiblioteket publicerede 6 Det Kongelige Bibliotek: Strategi , 15 ss.; lægges på hjemmesiden, når resultataftalen er underskrevet af Kulturministeriet, hvilket af formelle grunde ikke er sket i skrivende stund. 7 Det gælder f.eks. British Library; det betyder ikke, at man ikke har eller modtager billeder, men de indgår som en del af andre materialekategorier, f.o.f. arkiver. 8 Tidligere former var kobberstik, men også tegninger indgår ofte i billedsamlinger. DET KONGELIGE BIBLIOTEK har siden 1999 indsamlet ca bladtegninger, se herom Erland Kolding Nielsen: Indsamling af bladtegninger til Museet for Dansk Bladtegning i Kort- og Billedafdelingen, Årsberetning 2009, [Det Kongelige Bibliotek: 2010], ss

Ledarskap och lidelse.

Ledarskap och lidelse. Ledarskap och lidelse. TEST En vänbok till Gunnar Sahlin Redaktör Magdalena Gram och medredaktör Catharina Melldahl Ledarskap och lidelse En vänbok till Gunnar Sahlin Ledarskap och lidelse. En vänbok till

Læs mere

Statsbibliotekets. Politik for digital bevaring

Statsbibliotekets. Politik for digital bevaring Statsbibliotekets Politik for digital bevaring Version 4 Marts 2016 1 Indholdsfortegnelse 1. Introduktion... 3 2. Formål... 4 3. Rammer for bevaring... 4 3.1 Ansvar og roller... 4 3.2 Videndeling og kompetenceudvikling...

Læs mere

Som forskningsinstitution forsker Statsbiblioteket i information og medier.

Som forskningsinstitution forsker Statsbiblioteket i information og medier. STATSBIBLIOTEKETS STRATEGI FOR 2015-2018 Mission Statsbiblioteket bidrager til udvikling og dannelse ved at give brugerne mulighed for at navigere i globale informationsressourcer samt ved at bevare og

Læs mere

STRATEGI 2015-2018. #meretilflere

STRATEGI 2015-2018. #meretilflere STRATEGI 2015-2018 #meretilflere MERE TIL FLERE Mere til flere er kernen i den vision og strategi, der bærer rammeaftalen mellem Kulturministeriet og Statsbiblioteket for 2015-2018. Meretilflere er måske

Læs mere

Partnerskaber: Formål og problemer

Partnerskaber: Formål og problemer Partnerskaber: Formål og problemer -belyst gennem Det Kongelige Biblioteks erfaringer Erland Kolding Nielsen Det Kongelige Bibliotek De nye partnerskaber - hvor går grænsen? Den 24. november 2011 Det Kongelige

Læs mere

Det digitale bibliotek

Det digitale bibliotek Forsknings Bibliotekerne: Det digitale bibliotek Jens Thorhauge Styrelsen for Bibliotek og Medier 1 Styrelsen for Bibliotek og Medier Ansvar for drift og udvikling af bibliotekernes infrastruktur Danmarks

Læs mere

Diskussion af de kommunale arkivaliers tilgængelighed

Diskussion af de kommunale arkivaliers tilgængelighed Diskussion af de kommunale arkivaliers tilgængelighed - M E D H E N B L I K P Å A T Ø G E B O R G E R N E S M U L I G H E D E R F O R B E N Y T T E L S E A F S A M L I N G E R N E Masterafhandling af Heidi

Læs mere

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Massive teknologiske forandringer inden for forskning,

Læs mere

Overordnet beskrivelse af projektet, herunder ændringer ifht oprindelig projektbeskrivelse

Overordnet beskrivelse af projektet, herunder ændringer ifht oprindelig projektbeskrivelse Deff Status på projektet 30. oktober 2015 Automatisk indhentning af oplysninger om statslige myndigheders digitale publikationer Overordnet beskrivelse af projektet, herunder ændringer ifht oprindelig

Læs mere

Mere digitalt større synlighed bedre navigation

Mere digitalt større synlighed bedre navigation Mere digitalt større synlighed bedre navigation Strategi 2011-2014 Mission Vision Den verden, Statsbiblioteket er en del af, og som vi skal levere til, er i forandring. Det er Statsbiblioteket også! Afsættet

Læs mere

Digital Bevaring - Internetarkivering. Dansk Datahistorisk Forening Ballerup d. 30/3 2011 Birgit Nordsmark Henriksen

Digital Bevaring - Internetarkivering. Dansk Datahistorisk Forening Ballerup d. 30/3 2011 Birgit Nordsmark Henriksen Digital Bevaring - Internetarkivering Dansk Datahistorisk Forening Ballerup d. 30/3 2011 Birgit Nordsmark Henriksen Digital Bevaring en ekspertgruppe på KB Samlingsafd., DIS, ADM DEFF Digital Bevaring

Læs mere

Godkendelsen omfatter dog ikke retten til at licensere kopiering af radio- og fjernsynsudsendelser.

Godkendelsen omfatter dog ikke retten til at licensere kopiering af radio- og fjernsynsudsendelser. «Navn» «Navn_2» «Adresse» «Adresse_2» «Postnr» «By» (i det følgende betegnet Virksomheden ) og Copydan foreningerne Tekst & Node og BilledKunst Bryggervangen 8, 2. sal 2100 København Ø T&N CVR: 18463504

Læs mere

Myarchive tjenesten. Aftalevilkår for Deponering og Donation. Det Kongelige Bibliotek 22-08-2013

Myarchive tjenesten. Aftalevilkår for Deponering og Donation. Det Kongelige Bibliotek 22-08-2013 Myarchive tjenesten Aftalevilkår for Deponering og Donation Det Kongelige Bibliotek 22-08-2013 Selvaflevering af private e-mails og private arkivalier via e-mail 2 Indholdsfortegnelse Tjenestens formål...

Læs mere

Det Kongelige Bibliotek

Det Kongelige Bibliotek Det Kongelige Bibliotek Lovgrundlag Alle departementer samt statslige virksomheder, styrelser, institutioner mv. med mere end 50 ansatte skal efter ligestillingslovens 5 indberette ligestillingsredegørelse

Læs mere

Horsens Kunstmuseum er et statsanerkendt kunstmuseum, der er forpligtiget til gennem indsamling, registrering, bevaring, forskning og formidling

Horsens Kunstmuseum er et statsanerkendt kunstmuseum, der er forpligtiget til gennem indsamling, registrering, bevaring, forskning og formidling Museernes arbejdsplaner Følgende filer er vedhæftet indsendelsen: Referencenummer: 117119 Formularens ID: 494 Sendt til: kunstmuseum@horsens.dk Sendt: 15-12-2010 16:19 ------------------------ MUSEERNES

Læs mere

B. Copydan Tekst & Node er den godkendte fællesorganisation for samtlige kategorier af rettighedshavere, som med aftalelicensvirkning kan

B. Copydan Tekst & Node er den godkendte fællesorganisation for samtlige kategorier af rettighedshavere, som med aftalelicensvirkning kan KL Weidekampsgade 10 2300 København S (i det følgende betegnet Musikskolerne) og Copydan-foreningerne Tekst & Node og BilledKunst Bryggervangen 8, 2. sal 2100 København Ø Hver især kaldet "en Part" og

Læs mere

DeIC strategi 2014-2018

DeIC strategi 2014-2018 DeIC strategi 2014-2018 DeIC Danish e-infrastructure Cooperation blev etableret i 2012 med henblik på at sikre den bedst mulige nationale ressourceudnyttelse på e-infrastrukturområdet. DeICs mandat er

Læs mere

DIGITAL KULTURARV. Jens Henrik Leonhard Jensen, Storagemanager Statsbiblioteket

DIGITAL KULTURARV. Jens Henrik Leonhard Jensen, Storagemanager Statsbiblioteket DIGITAL KULTURARV Jens Henrik Leonhard Jensen, Storagemanager Statsbiblioteket 1 Agenda Digital kulturarv Hvad gemmer vi? Radio/TV Netarkivet.dk Aviser Rippede CD ere og DVD ere Andre samlinger Digital

Læs mere

Guide til reglerne for kopiering af tekster og noder på grundskoler

Guide til reglerne for kopiering af tekster og noder på grundskoler Ver. 03.06.15 Guide til reglerne for kopiering af tekster og noder på grundskoler 1 Hvad og hvor meget må du kopiere? Digitalkopiering eller fotokopiering? Kildehenvisning skal på kopierne Sådan opgør

Læs mere

Rådets konklusioner om digitalisering og onlineadgang til kulturelt materiale og digital bevaring

Rådets konklusioner om digitalisering og onlineadgang til kulturelt materiale og digital bevaring Rådets konklusioner om digitalisering og onlineadgang til kulturelt materiale og digital bevaring RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION, SOM TAGER I BETRAGNING, AT - digitalisering af og onlineadgang til medlemsstaternes

Læs mere

Håndbog om rettigheder og online musik

Håndbog om rettigheder og online musik December 2014 Håndbog om rettigheder og online musik Denne vejledning handler om klarering af rettigheder til musik, når musik bruges online. Eksempler på online brug af musik Online streaming og downloading

Læs mere

AFTALE OM KOPIERING AF OPHAVSRETLIGT BESKYTTET MATERIALE

AFTALE OM KOPIERING AF OPHAVSRETLIGT BESKYTTET MATERIALE AFTALE OM KOPIERING AF OPHAVSRETLIGT BESKYTTET MATERIALE «Navn» «Navn_2» «Adresse» «Adresse_2» «Postnr» «By» (i det følgende betegnet KU ) og Forvaltningsselskaberne: Kundenummer: «Nummer» Copydan-foreningerne

Læs mere

Streaming video på højere uddannelsesinstitutioner

Streaming video på højere uddannelsesinstitutioner Streaming video på højere uddannelsesinstitutioner -udfordringer og strategier v/ Diba Terese Markus Naturvidenskabeligt IT Kompetencecenter Københavns Universitet Udgangspunktet De studerende Teknologistærke

Læs mere

Viden, kultur, kvalitet i digitale rammer

Viden, kultur, kvalitet i digitale rammer Viden, kultur, kvalitet i digitale rammer Nationalbibliotekets strategi 2011-2014 VERSION 2 Janus (romersk gud), som kan skue fortid og fremtid. Symbolet på Nationalbibliotekets strategi 2011-2014 - en

Læs mere

Nordicom-Information 35 (2013) 3-4

Nordicom-Information 35 (2013) 3-4 Nordicom-Information 35 (2013) 3-4 Gratis adgang Det centrale spørgsmål er: Hvordan kan vi øge anvendelsen af den viden, vi producerer? Open Access er en vej till at øge anvendelsen og nytten af det, vi

Læs mere

Hvorfor privatarkiver?

Hvorfor privatarkiver? Hvorfor privatarkiver? Birgitte Possing, dr.phil. Seniorforsker, professor og ansvarlig for private personarkiver Rigsarkivet, Danmark Hvad er et privatarkiv? Et arkiv, der består af unika, som ikke tilhører

Læs mere

Marts 2009. Danmarks Kunstbibliotek 2009-2012

Marts 2009. Danmarks Kunstbibliotek 2009-2012 Marts 2009 Danmarks Kunstbibliotek 2009-2012 Rammeaftalen mellem kulturministeren og departementet på den ene side og Danmarks Kunstbibliotek på den anden side fastlægger mål for bibliotekets virksomhed

Læs mere

Bekendtgørelse om bevaring og kassation af arkivalier hos forskningsinstitutioner

Bekendtgørelse om bevaring og kassation af arkivalier hos forskningsinstitutioner Bekendtgørelse nr. 1120 af 19. december 2001 Bekendtgørelse om bevaring og kassation af arkivalier hos forskningsinstitutioner I medfør af 7, stk. 1, i Kulturministeriets bekendtgørelse nr. 554 af 31.

Læs mere

AFTALE OM KOPIERING AF OPHAVSRETLIGT BESKYTTET MATERIALE

AFTALE OM KOPIERING AF OPHAVSRETLIGT BESKYTTET MATERIALE Universitetsvej i 4000 Roskilde Roskilde Universitet 265407 Side i af 6 kunstværker. henhold til ophavsretslovens 24 a, jf. 50, kan icensere kopiering af offentliggjorte C. Copydan Billeder er den godkendte

Læs mere

KOPIERING AF OPHAVSRETLIGT BESKYTTET MATERIALE Landbrugsskoler

KOPIERING AF OPHAVSRETLIGT BESKYTTET MATERIALE Landbrugsskoler KOPIERING AF OPHAVSRETLIGT BESKYTTET MATERIALE Landbrugsskoler Mellem Uddannelsesorganisationen: (i det følgende betegnet UO ) og Forvaltningsselskaberne: Copydan-foreningerne Tekst & Node og BilledKunst

Læs mere

KOPIERING AF OPHAVSRETLIGT BESKYTTET MATERIALE

KOPIERING AF OPHAVSRETLIGT BESKYTTET MATERIALE KOPIERING AF OPHAVSRETLIGT BESKYTTET MATERIALE Mellem Kundenummer: «Institutionsnr» Uddannelsesorganisationen: «Navn» «Navn_2» «Adresse» «Adresse_2» «Postnr» «By» (i det følgende betegnet UO ) og Forvaltningsselskaberne:

Læs mere

HAR VI BRUG FOR OPHAVSRETTEN

HAR VI BRUG FOR OPHAVSRETTEN HAR VI BRUG FOR OPHAVSRETTEN HVAD ER OPHAVSRET? I Danmark og stort set resten af den øvrige verden har man en lovgivning om ophavsret. Ophavsretten beskytter værker såsom bøger, artikler, billedkunst,

Læs mere

DBC Strategi 2017. DBC har nye udfordringer i de kommende år

DBC Strategi 2017. DBC har nye udfordringer i de kommende år DBC Strategi 2017 DBC har nye udfordringer i de kommende år Digital transition er stadig det grundvilkår, der bestemmer DBC s strategi. Også i de kommende år. Med alt hvad det indebærer med teknologi,

Læs mere

ANSØGNING OM STATSANERKENDELSE BILAG 11 KRAV OG ANBEFALINGER. Arbejdsgrundlag, organisation og ledelse

ANSØGNING OM STATSANERKENDELSE BILAG 11 KRAV OG ANBEFALINGER. Arbejdsgrundlag, organisation og ledelse KRAV OG ANBEFALINGER I det næste gives kort svar på, hvordan Forstadsmuseet opfylder eller har planer om at opfylde Kulturstyrelsens krav og anbefalinger til de statsanerkendte museer. Arbejdsgrundlag,

Læs mere

Fejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab. Fejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab. Fejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab.

Fejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab. Fejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab. Fejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab. Fejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab. Fejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab. Fejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab. NOTAT 13-12-2013 edoc 2013-0261756-3 Digitalisering af folkebibliotekernes

Læs mere

VEDTÆGT FOR RUDERSDAL STADSARKIV

VEDTÆGT FOR RUDERSDAL STADSARKIV VEDTÆGT FOR RUDERSDAL STADSARKIV 1. Organisation Stk. 1. Rudersdal Stadsarkiv er en del af Historisk Arkiv for Rudersdal Kommune, og henhører under Rudersdal Kommunes Kulturområde samt det statsanerkendte

Læs mere

Rammeaftale. September Den Hirschsprungske Samling

Rammeaftale. September Den Hirschsprungske Samling Rammeaftale September 2010 Den Hirschsprungske Samling 2010-2013 Rammeaftalen mellem kulturministeriet og departementet på den ene side og Den Hirschsprungske Samling på den anden side fastlægger mål for

Læs mere

Musikken er den vin, som fylder stilhedens glas. Robert Fripp. Mikael Højris: Den Nye Musikbranche 2.0

Musikken er den vin, som fylder stilhedens glas. Robert Fripp. Mikael Højris: Den Nye Musikbranche 2.0 Musikken er den vin, som fylder stilhedens glas Robert Fripp 54 55 KODA NCB Gramex m.m. KODA Repræsenterer danske og internationale ophavsrettigheder, når musik spilles offentligt. KODA baserer sit virke

Læs mere

Open Science, open access, open data - Rigsarkivet som aktør indenfor e-science

Open Science, open access, open data - Rigsarkivet som aktør indenfor e-science Open Science, open access, open data - Rigsarkivet som aktør indenfor e-science Anne Sofie Fink, områdeleder for DDA Formidling af it-arkivalier og forskningsdata Rigsarkivet 14-10-2016 DeIC konference

Læs mere

Nationalmuseets arktiske og nordatlantiske strategi for perioden 2014-2019

Nationalmuseets arktiske og nordatlantiske strategi for perioden 2014-2019 Nationalmuseets arktiske og nordatlantiske strategi for perioden 2014-2019 Indledning Som Danmarks kulturhistoriske hovedmuseum indtager Nationalmuseet rollen som central forsknings- og formidlingsinstitution,

Læs mere

Strategi for Nationalmuseet 2012 2015

Strategi for Nationalmuseet 2012 2015 NATIONALMUSEET Drifts- og Administrationsafdelingen Sekretariatet J.nr.: 2010-006657 28. juni 2011 Strategi for Nationalmuseet 2012 2015 Indledning Nationalmuseet er Danmarks kulturhistoriske hovedmuseum.

Læs mere

Det Kongelige Bibliotek. Strategi 2011-2014

Det Kongelige Bibliotek. Strategi 2011-2014 DET KONGELIGE BIBLIOTEK NATIONALBIBLIOTEK OG KØBENHAVNS UNIVERSITETS- BIBLIOTEK Det Kongelige Bibliotek Strategi 2011-2014 Indhold 1. Indledning... 3 2. Det digitale bibliotek... 4 3. Digital infrastruktur...

Læs mere

Bæredygtig Open Access for danske videnskabelige tidsskrifter

Bæredygtig Open Access for danske videnskabelige tidsskrifter Bæredygtig Open Access for danske videnskabelige tidsskrifter Forslag til Workshop om Alternative forretningsmodeller for videnskabelige tidsskrifter Forsknings- og Innovationsstyrelsen Den Sorte Diamant,

Læs mere

Rigsarkivets fremtidige ressourcesituation side 5

Rigsarkivets fremtidige ressourcesituation side 5 1 Indledning side 2 2 Digitale udfordringer side 2 2.1 Digital bevaringsarkivet side 2 2.2 Digital tilgængeliggørelse side 3 2.3 Teknologisk kapabilitet side 3 2.4 It-strategisk modenhed side 4 3 Juridiske

Læs mere

Att: Katrine Tarp 13. januar 2003

Att: Katrine Tarp 13. januar 2003 Kulturarvsudvalget Kulturministeriet Nybrogade 2 København K Att: Katrine Tarp 13. januar 2003 Pligtaflevering af radio- og fjernsynsudsendelser Økonomi Aflevering af båndkopier For at kunne beregne meromkostningen

Læs mere

Er arkivets samlinger dækkende? SLA s årsmøde 2015 Jens Åge S. Petersen Odense Stadsarkiv

Er arkivets samlinger dækkende? SLA s årsmøde 2015 Jens Åge S. Petersen Odense Stadsarkiv Er arkivets samlinger dækkende? SLA s årsmøde 2015 Jens Åge S. Petersen Odense Stadsarkiv Hvad er vi? Hvad er et lokalarkiv? Et lokalarkiv indsamler arkivalier, billeder m.m. af ikkestatslig proveniens

Læs mere

Forsknings- og Innovationsstyrelsen Bredgade 40 1260 København K Att.: Grete M. Kladakis D. 01.07.2010. Høring over Open Access

Forsknings- og Innovationsstyrelsen Bredgade 40 1260 København K Att.: Grete M. Kladakis D. 01.07.2010. Høring over Open Access Forsknings- og Innovationsstyrelsen Bredgade 40 1260 København K Att.: Grete M. Kladakis J.NR.: 2009-1-0280 Ref.: mv D. 01.07.2010 Høring over Open Access Professionshøjskolernes Rektorkollegium University

Læs mere

Guide til reglerne for kopiering af tekster og noder Mellemlange videre gående uddannelser

Guide til reglerne for kopiering af tekster og noder Mellemlange videre gående uddannelser Guide til reglerne for kopiering af tekster og noder Mellemlange videre gående uddannelser Hvad og hvor meget må du kopiere? s. 3 Om: Hvor mange sider? - Hvilke materialer og medier? - Sådan beregner du

Læs mere

Tabelforklaring. Tabellen indeholder statistiske oplysninger om de større forskningsbibliotekers tilvækst

Tabelforklaring. Tabellen indeholder statistiske oplysninger om de større forskningsbibliotekers tilvækst Tabelforklaring Tabel 1. Større forskningsbiblioteker 2002 Bestand Tabellen indeholder statistiske oplysninger om de større forskningsbibliotekers bestand af materialer opgjort i fysiske enheder. Oplysningerne

Læs mere

Strategi for arkivering af digitalt skabte arkivalier

Strategi for arkivering af digitalt skabte arkivalier Strategi for arkivering af digitalt skabte arkivalier Dette dokument beskriver Rigsarkivets strategi for modtagelse og bevaring af digitalt skabte arkivalier. Ved digitalt skabte arkivalier forstås upubliceret

Læs mere

Rammeaftale om brug af billeder i grundskolen

Rammeaftale om brug af billeder i grundskolen Kommunernes Landsforening Weidekampsgade 10 2300 København S (i det følgende betegnet KL) og Copydan BilledKunst Østerfælled Torv 10 2100 København Ø (i det følgende betegnet BilledKunst) har dags dato

Læs mere

Projektplan. Selvarkivering

Projektplan. Selvarkivering Projektplan Selvarkivering Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Kultur og Borgerservice Borgerservice og Biblioteker. Sekretariatet Claus Juhl Knudsen mars 2012 Indhold Indhold... 2 1. Generelle

Læs mere

Man taler ofte overordnet om biblioteket og dets funktioner ud fra fire rum :

Man taler ofte overordnet om biblioteket og dets funktioner ud fra fire rum : Roskilde Bibliotekerne / Bibliotekspolitik I Roskilde Kommune er bibliotekerne en vigtig del af lokalsamfundet. Via sine aktiviteter og tilbud til borgerne understøtter bibliotekerne kommunens vision om,

Læs mere

Derfor bør universiteternes betaling til COPY-DAN ikke stige

Derfor bør universiteternes betaling til COPY-DAN ikke stige Derfor bør universiteternes betaling til COPY-DAN ikke stige Derfor bør skolernes betaling til COPY-DAN ikke stige Universiteterne og de øvrige skoleorganisationer forhandler i øjeblikket med COPY-DAN

Læs mere

Det samarbejdende biblioteksvæsen

Det samarbejdende biblioteksvæsen Det samarbejdende biblioteksvæsen HK ernes rolle Claus Vesterager Pedersen forfatter Hvad jeg vil tale om: Virkelighedsbilledet februar 2006 Trends Redskaber Følgevirkninger Teknologi Samarbejde / stordrift

Læs mere

AFTALE OM KOPIERING AF OPHAVSRETLIGT BESKYTTET MATERIALE

AFTALE OM KOPIERING AF OPHAVSRETLIGT BESKYTTET MATERIALE AFTALE OM KOPIERING AF OPHAVSRETLIGT BESKYTTET MATERIALE «Navn» «Navn_2» «Adresse» «Adresse_2» «Postnr» «By» (i det følgende betegnet Kursusudbyderen ) og Forvaltningsselskaberne: Kundenummer: «Nummer»

Læs mere

Fremstilling af digitalt undervisningsmateriale

Fremstilling af digitalt undervisningsmateriale Side 1 af 6 Fremstilling af digitalt undervisningsmateriale Rammer for indskanning og upload på Absalon Arbejdsgang for upload på Absalon Rammer for samling i digitalt kompendium Arbejdsgang for samling

Læs mere

BIBZOOM STRATEGI 2016

BIBZOOM STRATEGI 2016 BIBZOOM STRATEGI 2016 GODKENDT AF LEDELSEN JUNI 2015 BIBZOOM STRATEGI 2016 Godkendt af Ledelsen Juni 2015 INDHOLD Målgruppe... 3 VISION OG MISSION Vision... 3 Mission... 3 STRATEGI... 3 Bibzoombibliotekernes

Læs mere

2. Det Samfundsvidenskabelige Fakultetsbibliotek

2. Det Samfundsvidenskabelige Fakultetsbibliotek Det Samfundsvidenskabelige Fakultetsbibliotek Af Svend Hylleberg, dekan 18. december 2008 1. Indledning I foråret 2007 afleverede en arbejdsgruppe med repræsentanter for bibliotekerne ved Det Samfundsvidenskabelige

Læs mere

Pligtaflevering af dansk materiale, offentliggjort på Internettet fra 1. juli 2005

Pligtaflevering af dansk materiale, offentliggjort på Internettet fra 1. juli 2005 Pligtaflevering af dansk materiale, offentliggjort på Internettet fra 1. juli 2005 Fra 1. juli 2005 er materiale, som offentliggøres i elektroniske kommunikationsnetværk (Internettet) omfattet af afleveringspligt.

Læs mere

LASS kursusprogram for 2015

LASS kursusprogram for 2015 700 Aabenraa, den 16. december 2014 LASS kursusprogram for 2015 Var 2014 det store jubilæumsår for arkiverne i Sønderjylland, så bliver 2015 det helt store kursusår. Arkibas 5 kræver for de fleste en introduktion

Læs mere

bevaringssituationen for computerspil i Danmark.

bevaringssituationen for computerspil i Danmark. l)ri KONCII I I(l BIBLIUTLK NATIONALBIBLIOTEK (X KØBENHAVNS UNIVFRSI I I I S BIBLIOTEK 3 Q?> g SlI~lN Bll I l IARSIN VI(Il)IRI~Kl0R TLL DIREKTE 33 47 14 R9 Spihnuseet j.nr. 0100918 Eddie og Rune Keller

Læs mere

Geodatastyrelsens strategi 2013 2016

Geodatastyrelsens strategi 2013 2016 Geodatastyrelsens strategi 2013 2016 Geodatastyrelsen er en del af Miljøministeriet og har som myndighed ansvaret for infrastruktur for geografisk information, opmåling, land- og søkortlægning samt matrikel-

Læs mere

- Ikke rumfysik, men nogle husmandsbetragtninger om, hvordan vi har grebet digitaliseringen an i Odense -

- Ikke rumfysik, men nogle husmandsbetragtninger om, hvordan vi har grebet digitaliseringen an i Odense - - Ikke rumfysik, men nogle husmandsbetragtninger om, hvordan vi har grebet digitaliseringen an i Odense - 1 Vedtaget i efteråret 2009 før kommunevalget delte nogle håndøre ud til vælgere. Sendte brev til

Læs mere

Jeg synes egentlig, jeg har godt styr på det med at søge - jeg vil bare gerne vide, om jeg har fået det hele med!

Jeg synes egentlig, jeg har godt styr på det med at søge - jeg vil bare gerne vide, om jeg har fået det hele med! Jeg synes egentlig, jeg har godt styr på det med at søge - jeg vil bare gerne vide, om jeg har fået det hele med! Lær at søge smart! Sådan finder du din litteratur Informationssøgningen til din opgave

Læs mere

Hvad er DEFF og hvordan kan DEFF og DeIC samarbejde om Datamanagement?

Hvad er DEFF og hvordan kan DEFF og DeIC samarbejde om Datamanagement? Hvad er DEFF og hvordan kan DEFF og DeIC samarbejde om Datamanagement? Styregruppeformand Børge Obel DEFF 01-10-2013 DeIC konference 2013 1 Indhold Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek (DEFF)

Læs mere

Bestyrelsens beretning for 2011

Bestyrelsens beretning for 2011 9. januar 2012 AJC-019-047 Bestyrelsens beretning for 2011 Bestyrelsen aflægger beretning for 2011 med fokus på: Markedsudviklingen Ophavsret Fælles klassifikationssystem Fællesstanden i Frankfurt Forlagsuddannelsen

Læs mere

Bekendtgørelse om den omhyggelige søgning for og registrering af forældreløse værker

Bekendtgørelse om den omhyggelige søgning for og registrering af forældreløse værker Bekendtgørelse om den omhyggelige søgning for og registrering af forældreløse værker I medfør af 75 j, stk. 8, i lov om ophavsret, jf. lovbekendtgørelse nr. xxx af xxx 2014 og under hensyn til Europa-Parlamentets

Læs mere

Strategi for det lokalhistoriske område, vers.1 16. april 2015, side 2 af 5

Strategi for det lokalhistoriske område, vers.1 16. april 2015, side 2 af 5 Strategi for det lokalhistoriske område Version 1, vedtaget af Jammerbugt Kommune d. 16. april 2015 Baggrund Via sine vedtægter er Lokalhistorisk Samråd for Jammerbugt Kommune forpligtet til at skabe samarbejde

Læs mere

B. Copydan Tekst & Node er den godkendte fællesorganisation for samtlige kategorier af rettighedshavere, som med aftalelicensvirkning kan

B. Copydan Tekst & Node er den godkendte fællesorganisation for samtlige kategorier af rettighedshavere, som med aftalelicensvirkning kan KL, Efterskoleforeningen, Dansk Friskoleforening, Danmarks Privatskoleforening Lilleskolerne Foreningen af Kristne Friskole Deutscher Schul- und Sprachverein für Nordschleswig og Grundskoler ved private

Læs mere

National strategi for Datamanagement

National strategi for Datamanagement National strategi for Datamanagement Statsbibliotekets potentielle rolle Bjarne Andersen sektionsleder it bevaring Alle illustrationer fra www.digitalbevaring.dk Statsbiblioteket Institution under Kultur

Læs mere

Udkast til: Cirkulære om anmeldelse og godkendelse af it-systemer

Udkast til: Cirkulære om anmeldelse og godkendelse af it-systemer Udkast til: Cirkulære om anmeldelse og godkendelse af it-systemer I medfør af 3, stk. 2, og 5, stk. 1 samt 10 i bekendtgørelse nr. 591 af 26. juni 2003 om offentlige arkivalier og offentlige arkivers virksomhed

Læs mere

Der er for aftaleperioden aftalt følgende økonomiske rammer for Landbrugsmuseet:

Der er for aftaleperioden aftalt følgende økonomiske rammer for Landbrugsmuseet: Rammeaftale Februar 2012 Dansk Landbrugsmuseum 2012-2015 Rammeaftalen mellem Kulturministeriet (departementet) på den ene side og Dansk Landbrugsmuseum på den anden side fastlægger mål for Landbrugsmuseets

Læs mere

RIGSREVISIONEN København, den 2. maj 2006 RN A402/06

RIGSREVISIONEN København, den 2. maj 2006 RN A402/06 RIGSREVISIONEN København, den 2. maj 2006 RN A402/06 Faktuelt notat til statsrevisorerne om Rigsrevisionens revision i forhold til samlinger ved statslige museer mv. Indledning 1. På statsrevisormødet

Læs mere

Bilag 4: Tovholdergruppen for Turisme Handlingskatalog

Bilag 4: Tovholdergruppen for Turisme Handlingskatalog Bilag 4: Tovholdergruppen for Turisme Handlingskatalog Handlingskatalog for Turisme BRNs tovholdergruppe for turisme har, i samarbejde med repræsentanter fra BRN erhvervsforum, udarbejdet et handlingskatalog

Læs mere

DRs VIRKSOMHEDSSTRATEGI

DRs VIRKSOMHEDSSTRATEGI 017-20 VÆRD AT DELE. STADIG ORIGINAL. MERE DIGITAL. MISSION DRs mission er, at DR samler, udfordrer og oplyser Danmark. VISION Det er DRs vision at tilbyde indhold, der er værd at dele originalt kvalitetsindhold

Læs mere

DeIC Nationale Kulturarvscluster, Statsbiblioteket

DeIC Nationale Kulturarvscluster, Statsbiblioteket DeIC Nationale Kulturarvscluster, Statsbiblioteket Tirsdag den 4. oktober DeIC konferencen 2016, Hotel Comwel, Kolding DeIC Nationale Kulturarvscluster, Statsbiblioteket Statsbiblioteket DeIC har i opdrag

Læs mere

Fra spørgsmål til arkivalier

Fra spørgsmål til arkivalier Fra spørgsmål til arkivalier - Om Daisy, guider og registraturer Folder nr. 05 Rigsarkivet Søgning efter arkivalier På et arkiv kan det til tider opleves som en indviklet proces at komme fra spørgsmål

Læs mere

VEDTÆGT FOR GULDBORGSUND STADSARKIV VEDTÆGT FOR GULDBORGSUND KOMMUNES OFFENTLIGE ARKIV ETABLERET I HENHOLD TIL ARKIVLOVENS 7

VEDTÆGT FOR GULDBORGSUND STADSARKIV VEDTÆGT FOR GULDBORGSUND KOMMUNES OFFENTLIGE ARKIV ETABLERET I HENHOLD TIL ARKIVLOVENS 7 VEDTÆGT FOR GULDBORGSUND STADSARKIV VEDTÆGT FOR GULDBORGSUND KOMMUNES OFFENTLIGE ARKIV ETABLERET I HENHOLD TIL ARKIVLOVENS 7 GULDBORGSUND KOMMUNE APRIL 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE Indhold 1. Formål... 3 2.

Læs mere

Danske lærebøger på universiteterne

Danske lærebøger på universiteterne Danske lærebøger på universiteterne Dansk Universitetspædagogisk Netværk (DUN) og Forlæggerforeningen har gennemført en undersøgelse blandt studielederne på landets otte universiteter om danske lærebøger

Læs mere

arkiver, biblioteker og museer på internettet

arkiver, biblioteker og museer på internettet ABM standard arbejdsgruppen nedsat af Statens Arkiver, Styrelsen for Bibliotek og Medier og Kulturarvsstyrelsen Titel : Specifikationer for fælles præsentation af data fra arkiver, biblioteker og museer

Læs mere

Ansøgt beløb: 100.000 dkk, som skal anvendes i perioden 1. januar 2015 31. juli 2016.

Ansøgt beløb: 100.000 dkk, som skal anvendes i perioden 1. januar 2015 31. juli 2016. 28. august 2014 Til Kultur og fritidsudvalget i Københavns kommune Emne: Ansøgning om medfinansiering til Øresundsregionalt projekt - KULTURPAS ØRESUND - om publikumsudvikling under EU støtteprogrammet

Læs mere

SALG 2011. BibZoom.dk - Salgsmøde 2011

SALG 2011. BibZoom.dk - Salgsmøde 2011 BibZoom.dk - Salgsmøde 2011 Agenda BibZoom.dk strategi Bibzoom.dk 2011 Dialog Vision BibZoom.dk skal bidrage aktivt til at positionere de danske biblioteker som en innovativ, vigtig og serviceorienteret

Læs mere

Folkebibliotekerne organisering og udviklingstendenser. Introduktion til nyansatte i folkebiblioteksektoren/vest 25. februar 2014

Folkebibliotekerne organisering og udviklingstendenser. Introduktion til nyansatte i folkebiblioteksektoren/vest 25. februar 2014 Folkebibliotekerne organisering og udviklingstendenser Introduktion til nyansatte i folkebiblioteksektoren/vest 25. februar 2014 Fredericia Bibliotek - et mellemstort provinsbibliotek Dagsorden O Lovgrundlag

Læs mere

Tabelforklaring. Større forskningsbiblioteker:

Tabelforklaring. Større forskningsbiblioteker: Tabelforklaring. Større forskningsbiblioteker: Bibliotekernes rækkefølge i tabellerne er opbygget alfabetisk efter biblioteksnavn inden for de fire hovedgrupper: 1. Nationalbiblioteker 2. Universitetsbiblioteker

Læs mere

Hovedmuseernes rolle i forhold til de øvrige statslige og statsanerkendte museer

Hovedmuseernes rolle i forhold til de øvrige statslige og statsanerkendte museer Oktober 2015 Hovedmuseernes rolle i forhold til de øvrige statslige og statsanerkendte museer 1. Indledning Samarbejde, systematisk vidensdeling, koordination og gensidig forpligtelse er centrale elementer

Læs mere

Introduktion til arbejdet på et lokalhistorisk arkiv

Introduktion til arbejdet på et lokalhistorisk arkiv The medium is the message Marshall McLuhan: : Understanding Media. 1964 De kulturbevarende institutioner (ABM) ARKIVE R -Offentlig e - Private Biblioteker - Bibliotekslov en Museer - Museumslov en Private

Læs mere

IKKE DET RENE KOPIP!

IKKE DET RENE KOPIP! IKKE DET RENE KOPIP! COPYDAN TEKST & NODE VI LETTER TRYKKET PÅ KOPIERNE Du har sikkert ofte behov for at kopiere eller printe i forbindelse med undervisningen. Det kan for eksempel være fra bøger, aviser

Læs mere

Digital Bevaring. En ekspertgruppe organiseret som en afdeling på Det Kongelige Bibliotek Sommer 2010

Digital Bevaring. En ekspertgruppe organiseret som en afdeling på Det Kongelige Bibliotek Sommer 2010 Digital Bevaring En ekspertgruppe organiseret som en afdeling på Det Kongelige Bibliotek Sommer 2010 Indhold Organisering Bevaringsstrategier Projekter Digital Bevaring er en Projektorganisation + + +

Læs mere

Nota Nationalbibliotek for mennesker med læsevanskeligheder 2013-2016

Nota Nationalbibliotek for mennesker med læsevanskeligheder 2013-2016 Rammeaftale December 2012 Nota Nationalbibliotek for mennesker med læsevanskeligheder 2013-2016 Rammeaftalen mellem Kulturministeriet (departementet) på den ene side og Nota på den anden side fastlægger

Læs mere

Hvidbog om dansk forskningsformidling. Viden giver velstand

Hvidbog om dansk forskningsformidling. Viden giver velstand Hvidbog om dansk forskningsformidling Viden giver velstand Hvidbog om dansk forskningsformidling Viden giver velstand af Jørgen Burchardt Dansk forskningsformidling Copyright - forfatteren 2007/2014. Forlaget

Læs mere

Avisdigitalisering. Fjernlånsmøde 12. november 2013. Tonny Skovgård Jensen tsj@statsbiblioteket.dk. Tonny Skovgård Jensen tsj@statsbiblioteket.

Avisdigitalisering. Fjernlånsmøde 12. november 2013. Tonny Skovgård Jensen tsj@statsbiblioteket.dk. Tonny Skovgård Jensen tsj@statsbiblioteket. Avisdigitalisering Fjernlånsmøde 12. november 2013 Planen Kort om Statens Avissamling Avisdigitalisering baggrund Om bevillingerne bag Bevaring og formidling Avisdigitalisering hvordan Digitalisering

Læs mere

Å r s r a p p o r t 2 0 1 3 f o r D e t K o n g e l i g e B i b l i o t e k

Å r s r a p p o r t 2 0 1 3 f o r D e t K o n g e l i g e B i b l i o t e k Å r s r a p p o r t 2 0 1 3 f o r D e t K o n g e l i g e B i b l i o t e k Indhold Oversigt over tabeller, noter og bilag 3 1. Påtegning af det samlede regnskab 4 2. Beretning 5 2.1. Præsentation af virksomheden

Læs mere

BUSINESS CASE. Smarte investeringer i kernevelfærden. 1. Forslagets samlede økonomiske konsekvenser 1.000 kr. 2017 p/l Styring sområde

BUSINESS CASE. Smarte investeringer i kernevelfærden. 1. Forslagets samlede økonomiske konsekvenser 1.000 kr. 2017 p/l Styring sområde Bilag 4 BUSINESS CASE Smarte investeringer i kernevelfærden Forslagets titel: Kort resumé: Fremstillende forvaltning: Brugerne som medskabere Digital Historie & Kunst Flere brugere af kommunens historiske

Læs mere

UBVA s anbefalinger vedr. data management-politikkers regulering af forskerrettigheder

UBVA s anbefalinger vedr. data management-politikkers regulering af forskerrettigheder UBVA s anbefalinger vedr. data management-politikkers regulering af forskerrettigheder Den 25. januar 2016 Sagsnr. S-2015-850 UBVA Udvalget til Beskyttelse af Videnskabeligt Arbejde (UBVA) er et stående

Læs mere

Figur 1 Fordeling af statslige midler til kulturelle formål fordelt på regioner 14%

Figur 1 Fordeling af statslige midler til kulturelle formål fordelt på regioner 14% Kulturudvalget 2013-14 KUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 5 Offentligt (02) Notat Til Folketingets Kulturudvalg 5. februar 2014 Opgørelse over geografisk fordeling af de statslige kulturstøttemidler

Læs mere

Er arkivets samlinger dækkende? Indsamling, modul 2.2 Jens Åge S. Petersen Odense Stadsarkiv

Er arkivets samlinger dækkende? Indsamling, modul 2.2 Jens Åge S. Petersen Odense Stadsarkiv Er arkivets samlinger dækkende? Indsamling, modul 2.2 Jens Åge S. Petersen Odense Stadsarkiv Hvad er vi? Hvad er et lokalarkiv? Et lokalarkiv indsamler arkivalier, billeder m.m. af ikkestatslig proveniens

Læs mere

SLA arkivuddannelse. Modul 2, dag 1 Arkivets samlinger: Arkivalier

SLA arkivuddannelse. Modul 2, dag 1 Arkivets samlinger: Arkivalier SLA arkivuddannelse Modul 2, dag 1 Arkivets samlinger: Arkivalier Dagens program Velkomst introduktion Hvad er arkivalier Arbejdsgang på arkivet Indkomst Indsamlingspolitik Modtagelse, journalskrivning,

Læs mere

Indhold. Forord 3 Indledning 4 Vision 5 Udfordringer 6 Ambitioner 7. Målsætninger 9. Fra vision til handling 14-15

Indhold. Forord 3 Indledning 4 Vision 5 Udfordringer 6 Ambitioner 7. Målsætninger 9. Fra vision til handling 14-15 Børnekultur politik Indhold Forord 3 Indledning 4 Vision 5 Udfordringer 6 Ambitioner 7 Kulturgarantien 7 Kulturfærge Frederikshavn 8 Synlig Børnekultur 8 Målsætninger 9 Kultur- og Fritidsudvalget 9 Børneinstitutioner,

Læs mere