Lars Lindencrone Petersen. Gældssanering i Norden

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Lars Lindencrone Petersen. Gældssanering i Norden"

Transkript

1 Lars Lindencrone Petersen Gældssanering i Norden

2 Gældssanering i norden Af kst. landsdommer Lars Lindencrone Petersen, Danmark I perioden er der i Danmark, Norge, Finland og Sverige gennemført lovgivning om eftergivelse eller nedsættelse af skyldnerens samlede gæld gennem gældssanering. Reglerne udviser visse forskelle både processuelt - navnlig i relation til domstolsmedvirken - og materielretligt - navnlig i relation til hvilke fordringer der omfattes af en gældssanering og til adgangen til revision af en truffen afgørelse om sanering. De væsentligste forskelle gennemgås, og der argumenteres for, at hverken de processuelle eller materielretlige forskelle har en sådan karakter, at det kan begrunde, at afgørelser om gældssanering, truffet i et af de fire berørte lande, nægtes anerkendelse og bindende virkning i de øvrige lande. Det foreslås derfor, at Den nordiske Konkurskonvention af 1934 søges ændret, og at det herunder overvejes, i hvilket omfang en ændring kan omfatte Island, som ikke har gennemført regler om gældssanering. Lars Lindencrone Petersen er født i 1954, blev cand. jur. i 1977 og dommer i Han har været dommer i Sø- og Handelsrettens skifteret , er medforfatter til bøger om betalingsstandsning og tvangsakkord samt til den kommenterede udgave af konkursloven. Han var sekretær for udvalget om forskellige konkursspørgsmål. Han er næstformand i Pengeinstitutankenævnet og formand for udvalget til revision af forsikringsaftaleloven. 1. Indledning I 10-årsperioden mellem 1984 og 1994 blev der gennemført lovgivning om gældssanering i - i den nævnte rækkefølge - Danmark, Norge, Finland og Sverige. Ved gennemførelsen af lovgivningerne i Norge, Finland og Sverige blev der taget udgangspunkt dels i den danske lovgivning, som var den første af de nordiske landes, dels i de overvejelser, som pågik i de øvrige lande. Det er derfor ikke underligt, at regelsættene på en lang række punkter udviser betydelige fællestræk. På den anden side består der også forskelle, dels i reglerne om fremgangsmåden, dels i reglerne om indholdet af en gældssanering, først og fremmest for så vidt angår spørgsmålet, hvilke fordringer som omfattes af sanering, og hvilke som holdes udenfor. Island har ikke gennemført lovgivning om gældssanering, men det er oplyst, at reglerne om tvangsakkord i et vist omfang anvendes som surrogat for gældssanering. Formålet med dette indlæg er at foretage en vurdering af reglerne med afsæt i

3 274 Lars Lindencrone Petersen nogle centrale områder, hvor de løsninger, som er valgt i de enkelte lande, ikke er helt ens. Denne vurdering skal dels tjene som grundlag for overvejelser om mulige ændringer i de enkelte landes lovgivning, dels og navnlig bidrage til overvejelser om og muligheden for anerkendelse i de øvrige lande af aftaler og afgørelser om gældssanering truffet i ét land. I de senere år har også lande uden for Norden indført regler om mulighed for lempelse af stærkt forgældede private skyldneres gældsbyrder, således i hvert fald Holland og Tyskland, ligesom England i en årrække har haft regler om «discharge in bankruptcy». Det seneste udkast til EU-konvention på det insolvensretlige område tager imidlertid ikke udgangspunkt i, at insolvensretlige afgørelser mv. skal tillægges fulde virkninger i de øvrige medlemsstater, hvortil kommer, at det er tvivlsomt, om det foreliggende udkast vil blive gennemført, og i givet fald hvornår. I det følgende lades derfor EU-retlige forhold ude af betragtning, bortset fra, at det kan konstateres, at der ikke er EU-forhold til hinder for, at Danmark, Finland og Sverige, hvis det ønskedes, ville kunne tiltræde ændringer i den nordiske konvention fra 1934, som i sin nuværende skikkelse omfatter konkurs og tvangsakkord. 2. Gældssaneringsprocessen Den danske lovgivning om gældssanering har lagt sig ganske tæt op ad reglerne om tvangsakkord. Det danske udvalg overvejede i sin betænkning fra 1982 ikke, om der burde indføres mulighed for, at fordringshaverne under betalingsstandsningslignende former forhandler om en gældsordning for skyldneren - måske fordi det udkast til Lov om gældsordning, som var blevet fremsat i 1941, og som indeholdt et sådant forslag, var blevet mødt med stærk kritik og ikke havde ført til lovgivning. Det danske udvalg gik som en given sag ud fra, at det måtte være et anliggende for domstolene at anordne et så vidtgående indgreb i fordringshavernes rettigheder, som en fordringsnedskrivning ville være udtryk for. Efter nærmere overvejelser nåede udvalget frem til, at det mest hensigtsmæssige ville være at henlægge kompetencen til skifteretterne, som i forvejen behandlede såvel konkurs- som tvangsakkordsager, og ikke til fogedretterne. Efter de danske regler kan - og skal - skyldneren således som første trin i processen mod gældssanering indgive en anmodning til den lokale skifteret. Heroverfor står den model, som er valgt i de øvrige nordiske lande, som har gennemført selvstændige regler om gældssanering, hvorefter lovreglerne skal tilskynde til tilvejebringelse af frivillige ordninger mellem skyldneren og hans kreditorer. Skyldneren skal således som udgangspunkt søge at opnå en frivillig gældsordning med sine fordringshavere, og kun såfremt disse bestræbelser lider skibbrud, kan skyldneren påkalde sig bistand til at påtvinge fordringshaverne en ordning. Skyldneren er dog ikke ganske overladt til sine egne ressourcer, men har i bestræbelserne på etablering af en frivillig ordning bistand af den myndighed,

4 Gældssanering i Norden 275 som i øvrigt forestår inddrivelse af fordringer - i Finland Häradsfogden, i Norge Namsretten og i Sverige Kronofogden. Selv ordninger, som betegnes som «frivillige», er således tilblevet under en offentlig myndigheds opsyn, og svarer indholdsmæssigt til ordninger, som gennemføres tvangsmæssigt. De tvangsmæssigt fastsatte ordninger svarer hvad angår tilblivelsen ganske til tvangsakkord uden for konkurs, som allerede er omfattet af den nordiske konkurskonvention af 1934, og må således uden videre kunne anerkendes og tillægges fuld virkning i de øvrige lande. Det synes endvidere klart, at der i de tre lande, som har regler om frivillige gældsordninger, ikke kan være betænkeligheder ved anerkendelse af sådanne ordninger indgået i et af de andre lande. Indholdet af de finske, norske og svenske regler om fremgangsmåden ved tilvejebringelse af en frivillig gældssaneringsordning indebærer endvidere efter mit skøn en sådan sikkerhed for rimeligheden af den indgåede ordning, at det ikke kan være en selvstændig hindring for at tillægge en sådan ordning bindende virkning i Danmark, at der i Danmark ikke kunne etableres en gældssanering på denne måde. 3. Betingelser for gældssanering 3.1 Det principielle udgangspunkt Det socialpolitiske formål med reglerne om gældssanering er stort set det samme i de fire lande, som har gennemført regler om gældssanering, nemlig - kort og forenklet beskrevet - på grundlag af en afvejning af skyldner- og fordringshaverinteresser at gøre det muligt at lempe håbløst forgældede skyldneres gældsbyrde, således at de gennem den økonomiske rehabilitering genvinder motivation en til at gøre en indsats på arbejdsmarkedet. Ud over hensynet til skyldnerne spiller også hensyn til fordringshaverne og det offentlige ind. Fordringshaverne kan ideelt betragtet se frem til at modtage beløb, som de ikke ville have modtaget, hvis den formelle fordring var blevet fastholdt mod skyldneren, og det offentlige befries for at skulle forestå individualforfølgningsskridt, hvis udsigt til succes er ringe. Særligt i Sverige har man endvidere betonet, at overgældsætning frister skyldnerne til at skaffe sig indtægter ved arbejde, som ikke opgives til skattevæsenet. 3.2 Den nærmere udformning af betingelserne I alle landene skal skyldneren opfylde to betingelser for at få gældssanering - en økonomisk betingelse og en subjektiv betingelse. Den økonomiske betingelse er udformet som et krav om kvalificeret insolvens og administreres så vidt vides nogenlunde ensartet i alle landene. I tilfælde, hvor skyldnerens økonomiske formåen på ansøgningstidspunktet er ringere, end man må forvente, at den vil vise sig at være på længere sigt, opstår der dog nogle sær-

5 276 Lars Lindencrone Petersen lige spørgsmål - spørgsmål som vil blive nærmere omtalt nedenfor afsnit 4 i sammenhæng med reglerne om indhold og virkninger af en gældssanering. Den subjektive betingelse stilles i alle landene, men med et lidt forskelligt indhold. Det er dog et overordnet fælles træk, at kun fysiske personer kan opnå gældssanering, og at der ved bedømmelsen af, om gældssanering bør gives, lægges vægt på bl.a. omstændighederne ved gældens opståen og hidtidige afvikling, og skyldnerens adfærd under gældssaneringssagens behandling, alt med den overskrift, at gældssanering ikke må virke stødende. Udgangspunktet er i alle de fire lande, at skyldneren kun kan opnå gældssanering én gang. Dette udgangspunkt er ufravigeligt efter de norske regler, mens såvel den finske som den svenske lovgivning giver en snæver mulighed for ny gældssanering. De danske regler indeholder ikke særlige bestemmelser om spørgsmålet, men der kendes fra praksis eksempler på, at en skyldner får ny gældssanering. 3.3 Særligt om selvstændigt erhvervsdrivende Muligheden for en erhvervsdrivende for at opnå gældssanering er stort set den samme i de fire lande. Det er således et fælles - om end uudtalt - udgangspunkt, at gældssaneringsinstituttet skal holdes klar af de øvrige insolvensretlige muligheder, navnlig tvangsakkord. Dette fører til et ligeledes fælles krav om, at skyldneren ikke må have gældsposter - måske ud over det aldeles ubetydelige - vedrørende en aktuelt drevet virksomhed. Dette har i såvel Finland som Norge og Sverige fundet direkte udtryk i lovgivningen, mens det for Danmarks vedkommende beror på praksis. Det forhold, at gælden helt eller delvist hidrører fra en nu afviklet selvstændig erhvervsvirksomhed, udgør ikke i noget af landene en hindring for gældssanering. Efter i hvert fald dansk praksis er det imidlertid til hinder for gældssanering, hvis skyldneren, om end formelt lønmodtager, så dog reelt må anses for at videreføre en i formen afviklet selvstændig virksomhed. Dette vil typisk vise sig ved, at skyldneren er ansat i et selskab, som beherskes af familiemedlemmer, og som driver virksomhed inden for den branche, hvori skyldneren tidligere drev sin virksomhed. Det kan for så vidt overraske, at den nordiske model for sanering af selvstændigt erhvervsdrivende er så restriktiv, som tilfældet faktisk er, når man betænker, at en del af grundlaget for etableringen af ordningerne var det angelsaksiske dischargesystem, som ganske vist kun anvendes i kølvandet på en personlig konkurs, men som på den anden side indebærer, at den del af gælden, som ikke er dækket gennem udlodning fra konkursbehandlingen, som udgangspunkt bortfalder, uanset om skyldneren reelt fortsat driver den virksomhed, som var genstand for konkursbehandlingen. Det er bestemt en overvejelse værd, om det ikke burde indføres som obligatorisk emne i forbindelse med afslutningen af en personlig skyldners konkursbo, at der blev taget særskilt stilling til, om den tilbagestående gæld skulle nedskrives eller bortfalde - ikke mindst i betragtning af, at bortfald

6 Gældssanering i Norden 277 er den uundgåelige følge i de tilfælde, hvor skyldneren i tiden inden sammenbruddet har indrettet sin virksomhed i selskabsform. Sammenfattende er det min vurdering, at de forskelle, som gør sig gældende med hensyn til betingelserne for at få gældssanering, er så beskedne, at de ikke kan stille sig hindrende for, at en gældssaneringsordning tillægges bindende virkning i de øvrige lande. 4. Indholdet og virkningen af gældssanering Udgangspunktet for reglerne om gældssanering er, at skyldneren ved over en periode på 5 år at betale det til kreditorerne, som bliver tilovers af hans husstands økonomiske formåen, efter at husstandens rimelige leveomkostninger er afholdt, bliver frigjort for den del af gældsbyrden, som ikke er blevet betalt gennem ordningen. Dette udgangspunkt er fælles for alle fire regelsæt, idet det dog efter finsk ret er muligt, at en gældssanering alene angår gældens afviklingstid (moratorium, som kendes fra alle landes tvangsakkordlovgivning). Der er i alle landene mulighed for, at der kan fastsættes en længere afviklingsperiode, hvis det forekommer hensigtsmæssigt. Efter i hvert fald dansk praksis kan der endvidere blive tale om en kortere afviklingsperiode, hvis skyldnerens forhold i særlig grad taler for det. Den nærmere udformning af reglerne om saneringens indhold og virkning varierer imidlertid. Danmark har den på dette punkt mest radikale ordning, idet gældsnedskrivningen sker endeligt allerede ved afsigelsen af kendelsen om gældssanering og som udgangspunkt uafhængigt af, om skyldneren opfylder den fastsatte betalingspligt, og af den fremtidige udvikling i skyldnerens økonomi. Efter de øvrige regelsæt er der - med variationer i omfanget - mulighed for i løbet af betalingsperioden og i en periode derefter at genoptage ordningen til revision, hvis der indtræder en væsentlig forbedring i skyldnerens økonomiske situation. Efter den norske lovgivning indtræder den gældsfrigørende effekt endvidere først, når skyldneren har opfyldt ordningen. Rehabiliterings- og motivationseffekten af gældssanering efter reglerne i Danmark er således maksimal, idet skyldneren kan være sikker på, at enhver forbedring af hans økonomi i forhold til det forventede kommer ham selv til gode - alene begrænset af reglerne om genoptagelse på grund af svigagtigt forhold i forbindelse med tilvejebringelse af ordningen. Denne effekt af reglerne i de øvrige lande må betragtes som mindre, idet skyldneren kan «risikere», at han ikke selv i fuldt omfang kommer til at høste frugterne af en forbedring i sine økonomiske forhold. Det er åbenbart, at betydningen af dette forbehold afhænger af, hvorledes genoptagelsesadgangen administreres, jf. herom sidst i dette afsnit. På den anden side må det konstateres, at muligheden for at genoptage en gældssaneringssag med henblik på forhøjelse af dividenden i tilfælde af, at der indtræder en mærkbar forbedring i skyldnerens økonomi, principielt gør det muligt at gennemføre gældssanering også for skyldnere, hvis økonomi er ringere,

7 278 Lars Lindencrone Petersen end den må forventes at ville være på længere sigt. Muligheden for genoptagelse indebærer således i sig selv, at kredsen af skyldnere, som vil kvalificere til sanering, er større, og medvirker således til at give reglerne en større gennemslagskraft. Det danske udgangspunkt - at gældsnedskrivningen sker endeligt allerede ved kendelsen om gældssanering, principielt uden mulighed for genoptagelse af sagen - indebærer i praksis et krav om, at der skal kunne opstilles et temmelig sikkert budget for skyldneren og dennes husstand i afviklingsperioden. Dette fører igen til, at dansk praksis er overordentlig restriktiv, når det gælder gældssanering for skyldnere, hvis indtægtsforhold ikke ligger fast - feks. uddannelsessøgende, arbejdsløse, selvstændigt erhvervsdrivende og skyldnere, hvis indtægter hovedsagelig består i provision. Reglerne om, hvilke fordringer der omfattes af en gældssanering, og hvilke der falder udenfor, varierer ganske betydeligt fra land til land. Det er et naturligt fælles træk, at saneringen kun omfatter fordringer, der bestod på det tidspunkt, hvor den formaliserede gældsordningsproces blev iværksat, og at det er uden betydning, i hvilket land fordringshaveren er domicileret. Imidlertid omfattes ikke alle fordringer, som bestod på skæringstidspunktet, af saneringen. De danske regler er her de mest vidtgående, idet der kun findes én gruppe fordringer, som undtages fra sanering, nemlig fordringer, som er dækket ved pant stillet af skyldneren. Spørgsmålet om pantefordringers stilling har flere gange været overvejet i dansk ret, men hver gang med det resultat, at man af hensyn til realkreditten har fundet at måtte afstå fra at foreslå regler om akkordering af pantesikrede fordringer. I modsætning til, hvad der gælder ved tvangsakkord, er det uden betydning, om en fordring ville være fortrinsstillet i tilfælde af skyldnerens konkurs, ligesom gældssaneringsreglerne ikke indeholder særregler om småfordringer. Det danske udvalg overvejede behovet for at overføre tvangsakkordreglen om, at småfordringer ikke berøres af ordningen, men skal dækkes fuldt ud, men konkluderede, at disse fordringer ville veje forholdsmæssigt meget tungt i en typisk gældssanering, hvorfor man ikke fandt grundlag for at foreslå reglen overført. Der er endvidere ikke hjemmel til at udskille bestemte fordringer eller grupper heraf til anderledes behandling end de øvrige fordringer. Samtlige øvrige regelsæt indeholder undtagelser fra princippet om lige behandling af fordringerne, som rækker videre end det danske. De norske regler indeholder således undtagelse for visse skatte- og afgiftskrav (for hvilke der dog består mulighed for nedsættelse/eftergivelse efter anden lovgivning) samt bidragsgæld, ligesom pønale krav i vidt omfang holdes ude fra sanering. Hertil kommer, at bestemte fordringer efter en konkret vurdering kan holdes ude fra sanering, hvis stærke grunde tilsiger det - denne mulighed skal dog efter motiverne administreres restriktivt. I modsætning til, hvad der gælder efter de øvrige regelsæt, omfatter en gældssanering efter de norske regler ikke fordringer, som ikke er anmeldt under behandlingen af sagen. Dette indebærer på den ene side, at fordringen ikke rammes af den nedskrivning, som finder sted på den anden

8 Gældssanering i Norden 279 side, at muligheden for fortsat at forfølge fordringen principielt består - i praksis vil fordringshaveren dog normalt være afskåret fra at søge fordringen inddrevet, i hvert fald så længe afviklingsperioden varer. De norske regler indeholder endelig den særdeles vidtgående regel, at fordringer sikret ved pant i skyldnerens faste ejendom, som tjener til hans bolig, til en vis grad rammes af saneringen. Det sker nærmere på den måde, at der foretages en vurdering af ejendommens omsætningsværdi, og den del af fordringerne, som ligger uden for 110 pct. af vurderingsbeløbet, indgår i gældssaneringen på lige fod med øvrige ikke pantesikrede fordringer. For den del, som ligger inden for de 110 pct., gælder, at der i afviklingsperioden for gældssaneringen alene betales renter. Denne for Norge helt særegne ordning skyldes, at langt den overvejende del af norske husstande ejer deres bolig, og at reglerne om gældssanering blev indført på et tidspunkt, hvor ejendomsmarkedet havde været præget af prisfald i en sådan grad, at det ikke blot var et problem for de berørte familier, men tillige for belåningsmarkedet. Ved gennemførelsen af lovgivningen havde man netop bl.a. disse skyldnere som målgruppe. Det er således karakteristisk, at heller ikke de kreditinstitutter, som blev hørt om forslaget til reglerne, udtalte sig imod reglerne om sanering af pantefordringer. Fordringer sikret ved pant i andre aktiver omfattes af saneringen for så vidt angår den del, som falder uden for pantets omsætningsværdi. De svenske regler holder familieretlige underholdskrav uden for saneringen, ligesom pantefordringer og - som noget særligt - fordringer, som bestrides af skyldneren. Efter de finske regler omfattes også pantesikrede fordringer af saneringen, men de særbehandles i betalingsplanen. Disse forskelle i reglerne om, hvilke fordringer der falder uden for en gældssanering, vil f.eks. indebære, at en svensk skyldner, der flytter til Danmark og får gældssanering efter de danske regler, vil få saneret også skattegæld, som efter de svenske regler ville være holdt uden for saneringen (hvilket imidlertid blot indebærer, at gældssaneringsdividenden bliver højere, end den ville være blevet efter de svenske regler), mens omvendt en dansk skyldner med skattegæld i Danmark, som flytter til Sverige og opnår gældssanering dér, må finde sig i (eller rettere: hans øvrige kreditorer må finde sig i), at skattegælden holdes uden for saneringen. Et tilsvarende problem vil kunne opstå mellem Norge og Sverige vedrørende skattekrav. Det har i dansk praksis vist sig at være et problem, at der ikke gælder en særlig regel om småfordringer. For at komme uden om det problem, som det danske udvalg mente at se i, at småfordringerne ville veje forholdsvis tungt, kunne man overveje i stedet at overføre reglen om småfordringer fra konkurs, hvor ordningen er den, at skifteretten kan bestemme, at der ved udlodningen i et konkursbo bortses fra fordringer, der kun ville afkaste en ubetydelig dividende. Denne regel anvendes i dansk skifteretspraksis således, at man afskærer dividendebeløb på op til 200 kr., således at den dividende, som ville være udbetalt til disse fordringer,

9 280 Lars Lindencrone Petersen i stedet medgår til en forhøjelse af dividenden til de øvrige fordringer. En overførelse af denne regel til gældssanering ville være ubetænkelig. Det kunne indvendes, at en forskel mellem konkurs og gældssanering består i, at skyldneren efter en konkurs netop hæfter for den udækkede del af fordringerne. Denne indvending vejer imidlertid ikke tungt, når det tages i betragtning, at hæftelsen efter konkursens afslutning jo er illusorisk, når skyldneren er en juridisk person, et aktie- eller anpartsselskab, som jo ophører med at eksistere i og med konkursens afslutning. En sådan ændring pånøder sig så meget desto mere, når man betænker den meget voldsomme stigning i omkostningerne ved udbetaling af dividendebeløbene, som er sket siden midten af 1980-erne. Efter den svenske lovgivning kan en gældssaneringssag genoptages, bl.a. dersom skyldnerens økonomiske forhold forbedres væsentligt efter gældssaneringen. Begæring herom skal fremsættes inden udløbet af afviklingsperioden, dvs. som udgangspunkt inden for fem år efter etableringen af ordningen. Det fremgår af lovens forarbejder, at selve den forbedring, som ligger i saneringens rehabiliterende virkning, ikke skal kunne begrunde genoptagelse. Adgangen til genoptagelse er tænkt anvendt først og fremmest på tilfældige og betydelige forbedringer - motiverne nævner en større tipsgevinst eller lignende. Også de norske og finske regelsæt indeholder regler om genoptagelse af en gældssaneringssag, hvis skyldnerens økonomi forbedres væsentligt. Det er efter den praksis, som er anlagt, en betingelse, at forbedringen skal komme uventet, f.eks. i form af overgang til et væsentligt bedre lønnet arbejde, lotterigevinst mv. 5. Sammenfatning Selv om der, som det er fremgået af det foregående, består også materielle forskelle mellem de fire regelsæt, må man ved vurderingen af, om aftaler og afgørelser om gældssanering bør omfattes af den nordiske konkurskonvention, således at en ordning fra ét land tillægges fuld virkning i de øvrige lande, tage udgangspunkt i, at regelsættene har fælles begrundelse og samme samfundsmæssige sigte. Det må antages, at den blotte mulighed for at opnå gældsbortfald enten straks eller efter endt afvikling af en del af gælden, fører til (delvis) betaling af fordringer, som ellers ville henstå uden nedbringelse, således at reglerne i sig selv medvirker til en øget betaling fra de berørte skyldnergrupper. Det er derfor efter min bedømmelse et mindre problem, at reglerne om, hvilke fordringer der helt præcist omfattes af en sanering, og hvilke der holdes udenfor, ikke er helt ens. Det er således på grundlag af denne overordnede gennemgang min konklusion, at der ikke er uovervindelige hindringer for at indlemme aftaler og afgørelser om gældssanering i den nordiske konkurskonvention. Det bør dog tilføjes, at forholdet til Island må undergives særlige overvejelser, idet Island ikke har gennemført regler om gældssanering.

Problemer og løsninger på området for gældssanering

Problemer og løsninger på området for gældssanering Socialudvalget 2011-12 SOU alm. del Bilag 313 Offentligt Problemer og løsninger på området for gældssanering Følgende vil udpensle problemerne i de nuværende gældssaneringsregler, sådan som Den Sociale

Læs mere

Skatteudvalget SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 141 Offentligt. J.nr. Til Folketingets Skatteudvalg

Skatteudvalget SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 141 Offentligt. J.nr. Til Folketingets Skatteudvalg Skatteudvalget SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 141 Offentligt J.nr. jj.nr. Dato : Til Folketingets Skatteudvalg Hermed sendes svar på spørgsmål nr.141, 142, 143, 144 og 145 af 15. januar 2007 (Alm. del).

Læs mere

Den 4. juni 2010 har Folketinget vedtaget en række ændringer af konkursloven.

Den 4. juni 2010 har Folketinget vedtaget en række ændringer af konkursloven. Nyhedsbrev Insolvens & Rekonstruktion Nye regler om rekonstruktion Den 4. juni 2010 har Folketinget vedtaget en række ændringer af konkursloven. Når de vedtagne ændringer træder i kraft, ophører de i dag

Læs mere

retsinformation.dk - LOV nr 365 af 24/05/2005

retsinformation.dk - LOV nr 365 af 24/05/2005 Side 1 af 5 Den fulde tekst Lov om ændring af konkursloven og konkursskatteloven (Revision af reglerne om gældssanering) VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget

Læs mere

Konkurs og hvad sker der så? Om publikationen:

Konkurs og hvad sker der så? Om publikationen: Konkurs og hvad sker der så? Af advokatfuldmægtig Maj Toftgaard, Lett Advokatfirma i samarbejde med Early Warning konsulent Niels Ole Hansen, Væksthus Midtjylland Om publikationen: En konkurs kan være

Læs mere

SKAT Teknisk gennemgang

SKAT Teknisk gennemgang Skatteudvalget 2008-09 L 20 Bilag 7 Offentligt SKAT Studiegæld - eftergivelse Hvilke slags studielån findes? Statsgaranterede studielån (banklån) SU-lån (statslån) Side 2 28. april 2010 Hvilke myndigheder

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 20. april 2017

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 20. april 2017 HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 20. april 2017 Sag 30/2017 A (advokat Thomas Schioldan Sørensen) kærer Vestre Landsrets afgørelse om, at hans konkursbo skal fortsætte I tidligere instanser er truffet

Læs mere

Beskatning ved akkord underskudsbegrænsning

Beskatning ved akkord underskudsbegrænsning - 1 Beskatning ved akkord underskudsbegrænsning Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) I nogle tilfælde løses gældsproblemer ved en akkordaftale mellem skyldneren og kreditorerne. Senest har akkordaftaler

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 22. september 2016

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 22. september 2016 HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 22. september 2016 Sag 40/2016 K/S A (advokat Flemming Bastholm) mod B (advokat Michael Serring) I tidligere instanser er afsagt kendelse af Sø- og Handelsrettens

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 19. august 2013

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 19. august 2013 HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 19. august 2013 Sag 33/2013 Alm. Brand Forsikring A/S (advokat Michael Steen Wiisbye) mod A (advokat Keld Norup) I tidligere instanser er afsagt kendelse af Københavns

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 1. juni 2016

HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 1. juni 2016 HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 1. juni 2016 Sag 347/2011 A ønsker tilladelse til at indtræde i og videreføre sagen: A under konkurs A Holding A/S under konkurs A Ejendomme A/S under konkurs A A/S

Læs mere

Insolvensrettens Dag -7. april 2011

Insolvensrettens Dag -7. april 2011 VALDAL ADVOKATFIRMA, Øst ter Allé 33, 2100 København Ø, Telefon: 35 38 50 00 Fax: 35 38 68 00, E-mail: valdal Insolvensrettens Dag -7. april 2011 De danske regler for gældssanering VALDAL ADVOKATFIRMA,

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 30. marts 2016

HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 30. marts 2016 HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 30. marts 2016 Sag 1/2016 A (advokat Gert Drews) mod X Holding ApS (advokat Christian Riewe) I tidligere instanser er afsagt kendelse af Skifteretten i Sønderborg

Læs mere

Forord. Lilian Hindborg

Forord. Lilian Hindborg Forord Bogen er en 4. udgave af min bog om gældssanering i praksis. For at bogen ikke bliver alt for omfangsrig, har jeg valgt hovedsagelig, men ikke udelukkende, at medtage afgørelser, der er afsagt efter

Læs mere

Nordisk gældssanering

Nordisk gældssanering Nordisk gældssanering Ulrik Rammeskow Bang-Pedersen TemaNord 2010:598 Nordisk gældssanering Resultater og anbefalinger TemaNord 2010:598 Nordisk Ministerråd, København 2010 ISBN Denne rapport er udgivet

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 6. maj 2015

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 6. maj 2015 HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 6. maj 2015 Sag 10/2014 (1. afdeling) Nordic Trustee ASA (tidligere Norsk Tillitsmann ASA) (advokat Torben Bondrop) mod FS Finans III A/S (advokat Jakob Rosing) Biintervenient

Læs mere

Forældelse af skattekrav suspension af forældelsesfristen under ophold i udlandet - Højesterets kendelse af 8/10 2014, Sag 279/2013

Forældelse af skattekrav suspension af forældelsesfristen under ophold i udlandet - Højesterets kendelse af 8/10 2014, Sag 279/2013 - 1 Forældelse af skattekrav suspension af forældelsesfristen under ophold i udlandet - Højesterets kendelse af 8/10 2014, Sag 279/2013 Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Højesteret tiltrådte

Læs mere

Garantistillelse iht. Bekendtgørelse om taxikørsel m.v. 4, stk. 2

Garantistillelse iht. Bekendtgørelse om taxikørsel m.v. 4, stk. 2 BY, ERHVERV OG KULTUR BORGERSERVICE Rådhuset - 7400 Herning Tlf. 96 28 28 28 28 Mail: borgerservice@herning.dk Bilag 3 År: 2017 Garantistillelse iht. Bekendtgørelse om taxikørsel m.v. 4, stk. 2 Den nedenfor

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 29. november 2012

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 29. november 2012 HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 29. november 2012 Sag 106/2012 A under konkurs ved kurator advokat Jan Poulsen mod B (advokat Hanne Bruun Jacobsen) I tidligere instanser er afsagt kendelse af Skifteretten

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Forord til 1. udgave 5 Forord til 2. udgave 6

Indholdsfortegnelse. Forord til 1. udgave 5 Forord til 2. udgave 6 Gaeldssanering.book Page 7 Wednesday, March 10, 2010 3:16 PM Forord til 1. udgave 5 Forord til 2. udgave 6 Kapitel 1. Indledning 1. Lovgrundlaget 13 1.1. Konkursloven 13 1.2. Anden lovgivning 16 1.2.1.

Læs mere

Skatteforvaltningslovens 51 henstand i skattesager Landsskatterettens kendelse af 18/10 2011, jr. nr. 11-02884

Skatteforvaltningslovens 51 henstand i skattesager Landsskatterettens kendelse af 18/10 2011, jr. nr. 11-02884 - 1 Skatteforvaltningslovens 51 henstand i skattesager Landsskatterettens kendelse af 18/10 2011, jr. nr. 11-02884 Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Landsskatteretten fandt ved en kendelse

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt mandag den 18. august 2014

HØJESTERETS KENDELSE afsagt mandag den 18. august 2014 HØJESTERETS KENDELSE afsagt mandag den 18. august 2014 Sag 90/2014 Advokat Steen Fosvig (selv) mod AS IB 2013 ApS under konkurs (advokat Boris Frederiksen) I tidligere instanser er afsagt beslutning af

Læs mere

Vejledning om dokumentation for egenkapitalkrav ved garantistillelse. Garantitekst

Vejledning om dokumentation for egenkapitalkrav ved garantistillelse. Garantitekst Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen Edvard Thomsens Vej 14 2300 København S Tlf.: 7221 8800 info@tbst.dk Maj 2016 Vejledning om dokumentation for egenkapitalkrav ved garantistillelse Garantitekst Generelt:

Læs mere

Bemærkninger til lovforslaget

Bemærkninger til lovforslaget Fremsat den xx. december 2015 af beskæftigelsesministeren (Jørn Neergaard Larsen) Forslag til Lov om ophævelse af lov om barselsudligning for selvstændigt erhvervsdrivende Lov nr. 596 af 12. juni 2013

Læs mere

Henry Heiberg Lars Lindencrone Petersen Anders Ørgaard REKONSTRUKTIONS RET 4. UDGAVE. Jurist- Økonomforbundets Forlag

Henry Heiberg Lars Lindencrone Petersen Anders Ørgaard REKONSTRUKTIONS RET 4. UDGAVE. Jurist- Økonomforbundets Forlag Henry Heiberg Lars Lindencrone Petersen Anders Ørgaard REKONSTRUKTIONS RET 4. UDGAVE Jurist- Økonomforbundets Forlag Rekonstruktionsret Henry Heiberg Lars Lindencrone Petersen Anders Ørgaard Rekonstruktionsret

Læs mere

Henstand i skattesager Højesterets dom af 19/3 2014, sag 18/2012

Henstand i skattesager Højesterets dom af 19/3 2014, sag 18/2012 - 1 06.11.2014-13 (20140325) Henstand Henstand i skattesager Højesterets dom af 19/3 2014, sag 18/2012 Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Højesteret har ved en dom af 19/3 2014, med ændrede

Læs mere

Kursgevinstloven - tab ved internetsvindel - SKM LSR

Kursgevinstloven - tab ved internetsvindel - SKM LSR - 1 Kursgevinstloven - tab ved internetsvindel - SKM2016.101.LSR Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Landsskatteretten fandt ved en kendelse af 1/2 2016, ref. i SKM2016.101.LSR, ikke grundlag

Læs mere

Lovtidende A 2011 Udgivet den 14. januar 2011

Lovtidende A 2011 Udgivet den 14. januar 2011 Lovtidende A 2011 Udgivet den 14. januar 2011 11. januar 2011. Nr. 22. Anordning om ikrafttræden for Færøerne af lov om pantebrevsselskaber VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt:

Læs mere

Europaudvalget 2006 KOM (2006) 0618 Bilag 5 Offentligt

Europaudvalget 2006 KOM (2006) 0618 Bilag 5 Offentligt Europaudvalget 2006 KOM (2006) 0618 Bilag 5 Offentligt Lovafdelingen Dato: 17. april 2007 Kontor: Procesretskontoret Sagsbeh: Jakob Kamby Sagsnr.: 2006-748/21-0259 Dok.: JKA40459 Høringssvar fra den danske

Læs mere

Påstandenes betydning for omkostningsgodtgørelse hjemvisning Landsskatterettens kendelse af 28/ , jr. nr

Påstandenes betydning for omkostningsgodtgørelse hjemvisning Landsskatterettens kendelse af 28/ , jr. nr - 1 Påstandenes betydning for omkostningsgodtgørelse hjemvisning Landsskatterettens kendelse af 28/11 2013, jr. nr. 12-0192110 Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Landsskatteretten har ved en

Læs mere

Side 1 af 6 UDDRAG AF Ministeriet for Grønlands lovbekendtgørelse nr. 99 af 21. marts 1984 Ajourført med ændringer til og med 12. juni 1996. Kapitel 7 Fuldbyrdelse af domme m.v. A. Civile sager 1. Tvangsfuldbyrdelse

Læs mere

D O M. afsagt den 7. februar 2014 af Vestre Landsrets 6. afdeling (dommerne Hanne Kildal, Hanne Harritz Pedersen og Mette Vinding (kst.

D O M. afsagt den 7. februar 2014 af Vestre Landsrets 6. afdeling (dommerne Hanne Kildal, Hanne Harritz Pedersen og Mette Vinding (kst. D O M afsagt den 7. februar 2014 af Vestre Landsrets 6. afdeling (dommerne Hanne Kildal, Hanne Harritz Pedersen og Mette Vinding (kst.)) i ankesag V.L. B 3107 12 Sydøstjyllands Politi (Kammeradvokaten

Læs mere

Likvidation udlodning af eventualkrav udbetaling af kravet SKM2012.391.BR

Likvidation udlodning af eventualkrav udbetaling af kravet SKM2012.391.BR Likvidation udlodning af eventualkrav udbetaling af kravet SKM2012.391.BR Af advokat (H) cand.merc. (R) Tommy V. Christiansen Københavns Byret fandt ikke grundlag for at anse 3 aktionærer i et likvideret

Læs mere

Høring over Konkursrådets betænkning om rekonstruktion H234-09

Høring over Konkursrådets betænkning om rekonstruktion H234-09 Justitsministeriet Att.: Ketilbjørn Hertz Slotsholmsgade 10 1216 København K E-mail: jm@jm.dk Foreningen af Statsautoriserede Revisorer Kronprinsessegade 8, 1306 København K. Telefon 33 93 91 91 Telefax

Læs mere

Bekendtgørelse af Konkursskatteloven

Bekendtgørelse af Konkursskatteloven Bekendtgørelse af Konkursskatteloven Herved bekendtgøres konkursskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 702 af 6. september 1999, med de ændringer, der følger af 2 i lov nr. 874 af 3. december 1999, 11

Læs mere

MWB UPDATED 2. JULI 2012 REKONSTRUKTION OG INSOLVENS

MWB UPDATED 2. JULI 2012 REKONSTRUKTION OG INSOLVENS Denne gang handler MWBe Updated - Rekonstruktion og Insolvens om fordringer som grundlag for en konkursbegæring og om kurator er forpligtet til altid at foretage fordringsprøvelse. MWB UPDATED 2. JULI

Læs mere

VEJLEDNING OM. rekonstruktionsbehandling UDGIVET AF. Erhvervsstyrelsen

VEJLEDNING OM. rekonstruktionsbehandling UDGIVET AF. Erhvervsstyrelsen VEJLEDNING OM rekonstruktionsbehandling UDGIVET AF Erhvervsstyrelsen December 2013 Indhold 1. Indledning... 3 1.1 Relevante bestemmelser i selskabsloven... 3 1.2 Hvilke typer virksomheder kan komme under

Læs mere

Omkostningsgodtgørelse godtgørelse ved konkursbos tilbagetræden fra domstolssag SKM2014.668.SANST

Omkostningsgodtgørelse godtgørelse ved konkursbos tilbagetræden fra domstolssag SKM2014.668.SANST - 1 06.11.2014-40 Omkostningsgodtgørelse konkursbos tilbagetræden fra domstolssag 20140930TC/BD Omkostningsgodtgørelse godtgørelse ved konkursbos tilbagetræden fra domstolssag SKM2014.668.SANST Af advokat

Læs mere

26. maj 2015 Sikkerheds- og kreditorrettigheder 1306

26. maj 2015 Sikkerheds- og kreditorrettigheder 1306 Spørgsmål 1 Bonitetsbanken (herefter: BB) har sikkerhed for sit krav mod Kasper Kristensen (herefter: KK) i et almindeligt pantebrev. Pantebrevet er tinglyst den 1. januar 2013, og BB har således iagttaget

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 14. august 2014

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 14. august 2014 HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 14. august 2014 Sag 79/2014 A og B (advokat Peter Vilsøe) kærer afgørelse om nægtelse af genoptagelse i sagen: C (advokat Lars Langkjær) mod D (selv) I tidligere

Læs mere

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk - 1 Periodisering af renter af personskadeerstatninger ligningslovens 5, stk. 6 - procenttillæg og renter af restskatter efter kildeskatteloven ved tilbagefordeling eftergivelse efter lov om inddrivelse

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 8. oktober 2014

HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 8. oktober 2014 HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 8. oktober 2014 Sag 279/2013 A (advokat Jørn Frøhlich, beskikket) mod SKAT (kammeradvokaten ved advokat Bodil Søes Petersen) I tidligere instanser er afsagt kendelse

Læs mere

Nyhedsbrev. Insolvens og Rekonstruktion. Den 20. august 2014

Nyhedsbrev. Insolvens og Rekonstruktion. Den 20. august 2014 Den 20. august 2014 Nyhedsbrev Insolvens og Rekonstruktion Nedenfor følger referat af nyere trykt og utrykt retspraksis om insolvensretlige problemstillinger mv. Gorrissen Federspiels afdeling for Insolvens

Læs mere

K E N D E L S E. (advokat Arvid Andersen) mod. 1. Esplanaden Holding A/S. 2. Advent International Ltd. 3. Lehman Brothers Comm.

K E N D E L S E. (advokat Arvid Andersen) mod. 1. Esplanaden Holding A/S. 2. Advent International Ltd. 3. Lehman Brothers Comm. K E N D E L S E Afsagt den 5. oktober 2011 H-20-06 Klaus Riskær Pedersen (advokat Arvid Andersen) mod 1. Esplanaden Holding A/S 2. Advent International Ltd 3. Lehman Brothers Comm. Fund 4. John Helmsøe-Zinck

Læs mere

Bemærkninger til lovforslaget

Bemærkninger til lovforslaget Bemærkninger til lovforslaget Almindelige bemærkninger 1. Lovforslagets formål og baggrund. Siden lov om undersøgelseskommissioner trådte i kraft den 1. juli 1999, har to undersøgelseskommissioner afgivet

Læs mere

Nyhedsbrev Insolvens & Rekonstruktion

Nyhedsbrev Insolvens & Rekonstruktion 30. juni 2017 Nyhedsbrev Insolvens & Rekonstruktion Nedenfor følger referater af nyere lovgivning og retspraksis om insolvensretlige emner. Gorrissen Federspiels afdeling for Insolvens & Rekonstruktion

Læs mere

VEJLEDNING OM. Opløsning af kapitalselskaber, A.M.B.A., S.M.B.A. og F.M.B.A. UDGIVET AF. Erhvervsstyrelsen

VEJLEDNING OM. Opløsning af kapitalselskaber, A.M.B.A., S.M.B.A. og F.M.B.A. UDGIVET AF. Erhvervsstyrelsen VEJLEDNING OM Opløsning af kapitalselskaber, A.M.B.A., S.M.B.A. og F.M.B.A. UDGIVET AF Erhvervsstyrelsen Januar 2013 Opløsning af aktie- og anpartsselskaber (kapitalselskaber) og virksomheder med begrænset

Læs mere

Overvejelser en bank bør gøre, når krisen kradser hos kunderne. Ole Borch, partner

Overvejelser en bank bør gøre, når krisen kradser hos kunderne. Ole Borch, partner Overvejelser en bank bør gøre, når krisen kradser hos kunderne Ole Borch, partner Rekonstruktionsinstituttet i fugleperspektiv Processen kan initieres af både skyldneren og en kreditor Skyldneren kan ikke

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Kapitel I Overblik over kreditor- og skyldnerrettigheder. Kapitel II Udlæg. Forkortelser... 15 DEL 1 OVERBLIK

Indholdsfortegnelse. Kapitel I Overblik over kreditor- og skyldnerrettigheder. Kapitel II Udlæg. Forkortelser... 15 DEL 1 OVERBLIK Forkortelser... 15 DEL 1 OVERBLIK Kapitel I Overblik over kreditor- og skyldnerrettigheder 1. Fremstillingens emne og sigte... 19 2. Kreditorrettigheder... 20 2.1. Krav på penge og krav på andet end penge...

Læs mere

Den 20. maj 1998 blev Fællesforeningen K stiftet. Af foreningens vedtægter fremgår blandt andet:

Den 20. maj 1998 blev Fællesforeningen K stiftet. Af foreningens vedtægter fremgår blandt andet: Kendelse af 16. marts 2000. J.nr. 98-176.802 Brancheforening, der bl.a. kunne yde økonomisk støtte til medlemmer i forbindelse med sanering af besætninger, omfattet af lov om erhvervsdrivende foreninger.

Læs mere

retsinformation.dk - BEK nr 894 af 22/09/2005

retsinformation.dk - BEK nr 894 af 22/09/2005 Side 1 af 8 Oversigt (indholdsfortegnelse) BEK nr 894 af 22/09/2005 Historisk Offentliggørelsesdato: 30-09-2005 Justitsministeriet Vis mere... Kapitel 1 Kapitel 2 Kapitel 3 Kapitel 4 Bilag 1 Begæring om

Læs mere

Lov om inkassovirksomhed

Lov om inkassovirksomhed Lov om inkassovirksomhed Kapitel 1 Lovens anvendelsesområde 1. Loven gælder for inkassovirksomhed, jf. dog stk. 2 og 3. Stk. 2. Med undtagelse af 9-11, 12, stk. 1-3, 13 og 29 gælder loven ikke for inkassovirksomhed,

Læs mere

Bekendtgørelse af konkursskatteloven

Bekendtgørelse af konkursskatteloven LBK nr 1242 af 27/10/2010 (Gældende) Udskriftsdato: 18. januar 2017 Ministerium: Skatteministeriet Journalnummer: Skattemin., j.nr. 2010-712-0058 Senere ændringer til forskriften LOV nr 529 af 26/05/2010

Læs mere

Retssikkerhedsmæssige knaster i egeringens lovforslag til genoprettelse af fejlbehæftede ejendomsvurderinger

Retssikkerhedsmæssige knaster i egeringens lovforslag til genoprettelse af fejlbehæftede ejendomsvurderinger Retssikkerhedsmæssige knaster i egeringens lovforslag til genoprettelse af fejlbehæftede ejendomsvurderinger Regeringen har fremsat et nyt lovforslag - forslag til lov om ændring af lov om vurdering af

Læs mere

Referat af insolvensretlig retspraksis

Referat af insolvensretlig retspraksis 6. juli 2012 Nyhedsbrev Referat af insolvensretlig retspraksis Nedenfor følger referat af nyere trykt og utrykt retspraksis om insolvensretlige problemstillinger. Gorrissen Federspiel afdeling for Insolvens

Læs mere

Udkast. I lov nr. 560 af 24. juni 2005 om ændring af tinglysningsloven, konkursloven og andre love (Virksomhedspant) foretages følgende ændring:

Udkast. I lov nr. 560 af 24. juni 2005 om ændring af tinglysningsloven, konkursloven og andre love (Virksomhedspant) foretages følgende ændring: Civilafdelingen Udkast Dato: Kontor: Procesretskontoret Sagsbeh: Anders Forman Sagsnr.: 2013-4006-0006 Dok.: 1227481 Forslag til Lov om ændring af retsplejeloven for Færøerne og lov nr. 560 af 24. juni

Læs mere

Betalingsstandsning og konkurs Hvad gør du!

Betalingsstandsning og konkurs Hvad gør du! Betalingsstandsning og konkurs Hvad gør du! Betalingsstandsning og konkurs Hvad gør du! Redaktion: Dansk Sygeplejeråd Layout: Dansk Sygeplejeråd Tryk: Dansk Sygeplejeråd Grafisk Enhed 10-141 Copyright

Læs mere

#JobInfo Criteria=KABside1# De nye forældelsesfrister

#JobInfo Criteria=KABside1# De nye forældelsesfrister De nye forældelsesfrister Den 1. januar 2008 trådte den nye forældelseslov i kraft. Den nye lov hedder Lov om forældelse af fordringer nr. 522 af den 6. juni 2007. De to generelle forældelseslove (Danske

Læs mere

retsinformation.dk - BEK nr 1363 af 19/12/2008

retsinformation.dk - BEK nr 1363 af 19/12/2008 Side 1 af 8 Oversigt (indholdsfortegnelse) Kapitel 1 Begæring om gældssanering Kapitel 2 Afdragsperiodens længde og afdragenes størrelse Kapitel 3 Fastsættelse af den procent, hvortil fordringerne nedsættes

Læs mere

Justitsministeriet Lovafdelingen

Justitsministeriet Lovafdelingen Retsudvalget L 10 - O Justitsministeriet Lovafdelingen Kontor: Procesretskontoret Sagsnr.: 2005-711-0004 Dok.: PFN40057 Besvarelse af spørgsmål nr. 2 af 28. februar 2005 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende

Læs mere

EF-Domstolen bryder Systembolagets monopol på salg af alkohol

EF-Domstolen bryder Systembolagets monopol på salg af alkohol Europaudvalget EU-note - E 64 Offentligt Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 8. juni 2007 EU-konsulenten Til udvalgets medlemmer og stedfortrædere EF-Domstolen bryder Systembolagets monopol

Læs mere

Den nye danske forældelseslov og forsikringsaftaleloven

Den nye danske forældelseslov og forsikringsaftaleloven NFT 4/2007 Den nye danske forældelseslov og forsikringsaftaleloven af Jens Teilberg Søndergaard og Gitte Danelund I artiklen gennemgås hovedtrækkene i den nye danske forældelseslov og de nyaffattede bestemmelser

Læs mere

VEJLEDNING OM. Opløsning af kapitalselskaber, A.M.B.A., S.M.B.A. og F.M.B.A. UDGIVET AF. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen

VEJLEDNING OM. Opløsning af kapitalselskaber, A.M.B.A., S.M.B.A. og F.M.B.A. UDGIVET AF. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen VEJLEDNING OM Opløsning af kapitalselskaber, A.M.B.A., S.M.B.A. og F.M.B.A. UDGIVET AF Erhvervs- og Selskabsstyrelsen Maj 2011 Opløsning af aktie- og anpartsselskaber (kapitalselskaber) og virksomheder

Læs mere

Nyhedsbrev. Insolvens. 18. marts 2013

Nyhedsbrev. Insolvens. 18. marts 2013 18. marts 2013 Nyhedsbrev Insolvens Nedenfor følger referat af nyere trykt og utrykt retspraksis om insolvensretlige problemstillinger. Gorrissen Federspiels afdeling for Insolvens og Rekonstruktion kan

Læs mere

Konkurrence- og kundeklausuler for funktionærer

Konkurrence- og kundeklausuler for funktionærer Konkurrence- og kundeklausuler for funktionærer Dette vejledningsmateriale er et redskab til dig som arbejdsgiver til brug for dine overvejelser og eventuelle brug af en konkurrence- og/eller kundeklausul

Læs mere

VEJLEDNING OM. likvidation

VEJLEDNING OM. likvidation VEJLEDNING OM likvidation UDGIVET AF Erhvervsstyrelsen December 2014 Indhold 1. Indledning... 1 2. Beslutning om at træde i likvidation... 1 3. Valg af likvidator... 2 4. Anmeldelse og registrering...

Læs mere

Retsudvalget. REU alm. del - Svar på Spørgsmål 428 Offentligt. Folketinget. Retsudvalget. Christiansborg 1240 København K.

Retsudvalget. REU alm. del - Svar på Spørgsmål 428 Offentligt. Folketinget. Retsudvalget. Christiansborg 1240 København K. Retsudvalget REU alm. del - Svar på Spørgsmål 428 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K. Civil- og Politiafdelingen Dato: 24. oktober 2007 Kontor: Politikontoret Sagsnr.:

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 25. april 2013

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 25. april 2013 HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 25. april 2013 Sag 302/2012 (1. afdeling) A (advokat Bjarne Aarup) mod Plougmann & Vingtoft a/s (advokat Nina Wedsted) I tidligere instans er afsagt dom af Sø- og Handelsretten

Læs mere

Bekendtgørelse for Færøerne om opløsning af erhvervsdrivende fonde (likvidation, konkurs, tvangsopløsning og fusion) 1)

Bekendtgørelse for Færøerne om opløsning af erhvervsdrivende fonde (likvidation, konkurs, tvangsopløsning og fusion) 1) Nr. 1386 11. december 2007 Bekendtgørelse for Færøerne om opløsning af erhvervsdrivende fonde (likvidation, konkurs, tvangsopløsning og fusion) 1) Kapitel 1 Likvidation Kapitel 2 Konkurs Kapitel 3 Tvangsopløsning

Læs mere

Retsudvalget L Bilag 17 Offentligt

Retsudvalget L Bilag 17 Offentligt Retsudvalget L 166 - Bilag 17 Offentligt Forslag til lov om ændring af forskellige lovbestemmelser om forældelse af fordringer m.v. (Ændringer som følge af en ny lov om forældelse af fodringer, ophævelse

Læs mere

Lovgivning Lov om internationale sikkerhedsrettigheder i flymateriel vedtaget

Lovgivning Lov om internationale sikkerhedsrettigheder i flymateriel vedtaget Den 20. august 2015 Nyhedsbrev Insolvens & Rekonstruktion Nedenfor følger referat af ny lovgivning samt nyere trykt og utrykt retspraksis om insolvensretlige problemstillinger. Gorrissen Federspiels afdeling

Læs mere

Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 13 Offentligt

Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 13 Offentligt Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 13 Offentligt Europaudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Europaudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget 18. december 2007 EF-Domstolen: Svensk kollektiv blokade er i strid

Læs mere

NY HØJESTERETSDOM OM RÆKKEVIDDEN AF FAL 95 HVORNÅR KAN SKADELIDTE SAGSØGE SKADEVOLDERS FORSIKRINGSSELSKAB?

NY HØJESTERETSDOM OM RÆKKEVIDDEN AF FAL 95 HVORNÅR KAN SKADELIDTE SAGSØGE SKADEVOLDERS FORSIKRINGSSELSKAB? 27. AUGUST 2013 NY HØJESTERETSDOM OM RÆKKEVIDDEN AF FAL 95 HVORNÅR KAN SKADELIDTE SAGSØGE SKADEVOLDERS FORSIKRINGSSELSKAB? En ny højesteretsdom har omgjort landsrettens afgørelse og fastslået, at der ikke

Læs mere

Børne- og Undervisningsudvalget L 81 Bilag 1 Offentligt

Børne- og Undervisningsudvalget L 81 Bilag 1 Offentligt Børne- og Undervisningsudvalget 2015-16 L 81 Bilag 1 Offentligt Sagsnr.: 181.77M.351 Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling December 2015 Høringsnotat Forslag til lov om ændring af lov om Sydslesvigudvalget

Læs mere

Lønindeholdelse - ændrede regler - SKM ØLR, jf. tidligere TfS 2009, 449 LSR

Lønindeholdelse - ændrede regler - SKM ØLR, jf. tidligere TfS 2009, 449 LSR 1 Lønindeholdelse - ændrede regler - SKM2010.866.ØLR, jf. tidligere TfS 2009, 449 LSR Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Østre Landsret fandt ved en dom af 12/10 2010, at vedtagelsen af ændrede

Læs mere

Bekendtgørelse om opløsning, rekonstruktion, konkurs og fusion af erhvervsdrivende fonde

Bekendtgørelse om opløsning, rekonstruktion, konkurs og fusion af erhvervsdrivende fonde BEK nr 1064 af 17/11/2011 (Historisk) Udskriftsdato: 28. januar 2017 Ministerium: Erhvervs- og Vækstministeriet Journalnummer: Erhvervs- og Vækstmin., Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, j.nr. 2011-0025602

Læs mere

Når reduktioner og lukninger er nødvendige

Når reduktioner og lukninger er nødvendige Når reduktioner og lukninger er nødvendige Introduktion af dagens emne v/jens Paulsen Når ledelsesretten bliver ledelsespligt Afværgemanøvrer arbejdsfordelinger vilkårsændringer i øvrigt individuelle opsigelser

Læs mere

Vedlagt fremsendes i 5 eksemplarer besvarelse af spørgsmål nr. 215 af 27. april 2004 fra Folketingets Retsudvalg (Alm. del bilag 737).

Vedlagt fremsendes i 5 eksemplarer besvarelse af spørgsmål nr. 215 af 27. april 2004 fra Folketingets Retsudvalg (Alm. del bilag 737). Vedlagt fremsendes i 5 eksemplarer besvarelse af spørgsmål nr. 215 af 27. april 2004 fra Folketingets Retsudvalg (Alm. del bilag 737). / Besvarelse af spørgsmål nr. 215 af 27. april 2004 fra Folketingets

Læs mere

Vi har senest modtaget jeres bemærkninger af 11. august 2014 til Kommunens udtalelse af 5. august 2014.

Vi har senest modtaget jeres bemærkninger af 11. august 2014 til Kommunens udtalelse af 5. august 2014. Dato 16. september 2014 Dokument 14/07355 Side Vejen Kommunes afslag på at nedlægge den private fællesvej Å vej 1-3 Vejdirektoratet har behandlet jeres klage af 21. maj 2014. Det fremgår af sagens oplysninger,

Læs mere

International factoring

International factoring International factoring 333 International factoring Af højesteretssagfører EBBE SUENSON, Danmark International factoring spiller en stadigt stigende rolle i den internationale handel, da det har vist sig,

Læs mere

Lovtidende A. 2011 Udgivet den 25. juni 2011. Bekendtgørelse af lov om Lønmodtagernes Garantifond 1) 20. juni 2011. Nr. 686.

Lovtidende A. 2011 Udgivet den 25. juni 2011. Bekendtgørelse af lov om Lønmodtagernes Garantifond 1) 20. juni 2011. Nr. 686. Lovtidende A 2011 Udgivet den 25. juni 2011 20. juni 2011. Nr. 686. Bekendtgørelse af lov om Lønmodtagernes Garantifond 1) Herved bekendtgøres lov om Lønmodtagernes Garantifond, jf. lovbekendtgørelse nr.

Læs mere

Beslutning om ophør af administrativ praksis vedrørende "én aktionær"

Beslutning om ophør af administrativ praksis vedrørende én aktionær Finanstilsynet 20. februar 2014 BØRS J.nr. 6373-0033 /mbd Beslutning om ophør af administrativ praksis vedrørende "én aktionær" Efter indstilling fra Finanstilsynet har Det Finansielle Råd den 19. februar

Læs mere

BECH-BRUUN. Advokatnævnet Kronprinsessegade 28 1306 København K. E-mail: klagesagsafdelingenc@advokatsamfundet.dk. E-mail: kwe@elmann.

BECH-BRUUN. Advokatnævnet Kronprinsessegade 28 1306 København K. E-mail: klagesagsafdelingenc@advokatsamfundet.dk. E-mail: kwe@elmann. Advokatnævnet Kronprinsessegade 28 1306 København K E-mail: klagesagsafdelingenc@advokatsamfundet.dk CC.: Elmann Advokatpartnerselskab Advokat Kasper Westberg Stockholmsgade 41 2100 København Ø København

Læs mere

Udkast til. Forslag. Lov om ændring af lov om erstatningsansvar

Udkast til. Forslag. Lov om ændring af lov om erstatningsansvar Retsudvalget 2009-10 REU alm. del Bilag 329 Offentligt Lovafdelingen Udkast til Kontor: Formueretskontoret Sagsnr.: 2010-702-0142 Dok.: DBJ40356 Forslag til Lov om ændring af lov om erstatningsansvar (Tidspunktet

Læs mere

Udkast til styresignal om skærpelse af praksis for fradrag efter kursgevinstlovens 14, stk. 1, H080-16.

Udkast til styresignal om skærpelse af praksis for fradrag efter kursgevinstlovens 14, stk. 1, H080-16. SKAT Østbanegade 123 2100 København Ø 8. april 2016 Udkast til styresignal om skærpelse af praksis for fradrag efter kursgevinstlovens 14, stk. 1, H080-16. SKAT har den 18. marts 2016 fremsendt ovennævnte

Læs mere

Retsmægling. Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk

Retsmægling. Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk - 1 Retsmægling Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Folketinget har med en lovændring fra februar 2008 vedtaget en landsdækkende ordning om retsmægling ved domstolene. Der er næppe tvivl om,

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 20. december 2012

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 20. december 2012 HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 20. december 2012 Sag 185/2012 (2. afdeling) SKAT (kammeradvokaten ved advokat Finn Mejnertsen) mod A (advokat Jan Schøtt-Petersen) I tidligere instanser er afsagt

Læs mere

Almindelige forsikringsbetingelser ved nedsat erhvervsevne Forsikringsbetingelser af 1. februar 2016

Almindelige forsikringsbetingelser ved nedsat erhvervsevne Forsikringsbetingelser af 1. februar 2016 Almindelige forsikringsbetingelser for livsforsikringsvirksomhed i Nordea Liv & Pension, livsforsikringsselskab A/S CVR-nr. 24260577, Klausdalsbrovej 615, 2750 Ballerup, Danmark Disse forsikringsbetingelser

Læs mere

H Ø R I N G S S V A R V E D R

H Ø R I N G S S V A R V E D R Justitsministeriet Slotsholmsgade 10 1216 København K Danmark W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 3 2 6 9 8 9 0 5 M O B I L 3 2 6 9 8 9 0 5 M A

Læs mere

Forretningsorden for Udvalget for Ældre og Handicappede i Halsnæs Kommune

Forretningsorden for Udvalget for Ældre og Handicappede i Halsnæs Kommune Forretningsorden for Udvalget for Ældre og Handicappede i Halsnæs Kommune Møder i Udvalget for Ældre og Handicappede 1. Udvalget for Ældre og Handicappedes møder afholdes som udgangspunkt på rådhuset i

Læs mere

side7 2 Kapitel 6. UDVALGETS PRINCIPIELLE OVERVEJELSER. BEHOVET FOR OG VIRKNINGER AF REGLER Om ALMINDELIG Gældssanering.

side7 2 Kapitel 6. UDVALGETS PRINCIPIELLE OVERVEJELSER. BEHOVET FOR OG VIRKNINGER AF REGLER Om ALMINDELIG Gældssanering. side7 2 Kapitel 6. UDVALGETS PRINCIPIELLE OVERVEJELSER. BEHOVET FOR OG VIRKNINGER AF REGLER Om ALMINDELIG Gældssanering. 6.1. Udviklingen de seneste år. I de seneste års reformer af reglerne om udlæg,

Læs mere

- 2. Offentliggjort d. 16. juli 2013

- 2. Offentliggjort d. 16. juli 2013 - 1 Skatteproces - partsbegrebet ved klage til Landsskatteretten partsstatus som bestyrelsesmedlemmer på grundlag af ansvar efter selskabslovens 140-143 - SKM2013.404.BR Af advokat (L) og advokat (H),

Læs mere

Rekonstruktion og konkurs

Rekonstruktion og konkurs Rekonstruktion og konkurs Teknisk Landsforbund Sidst redigeret: 13. januar 2014 Forfatter: Byrial Bjørst, Saskia Madsen-Østerbye, Charlotte Dahm-Johansen Tryk: Teknisk Landsforbund Denne pjece er at betragte

Læs mere

N O TAT. Frasigelse af kollektive overenskomster

N O TAT. Frasigelse af kollektive overenskomster N O TAT Frasigelse af kollektive overenskomster Dette notat handler om frasigelse af de kollektive rettigheder og pligter i forhold til overdragerens kollektive overenskomster i forbindelse med en virksomhedsoverdragelse.

Læs mere

5.1 Garanti på udskiftede dele og reparationer udført under nyvognsgarantien følger dansk rets almindelige regler

5.1 Garanti på udskiftede dele og reparationer udført under nyvognsgarantien følger dansk rets almindelige regler 5. januar 2015 Køberens retsstilling ved reklamation inden for garantiperioden og fejlen senere opstår igen I dette notat behandles spørgsmålet om køberens retsstilling i situationer, hvor sælgeren inden

Læs mere

Skærpede regler for 10-mands-projekter

Skærpede regler for 10-mands-projekter - 1 Skærpede regler for 10-mands-projekter Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Med et lovforslag fremsat den 14. december 2016 ønsker regeringen at stoppe skattetænkning i forbindelse med de

Læs mere

Afslag på aktindsigt i ambassadeindberetning

Afslag på aktindsigt i ambassadeindberetning Afslag på aktindsigt i ambassadeindberetning Henstillet til justitsministeriet at undergive en sag, hvori der var meddelt afslag på aktindsigt i en ambassadeindberetning, en fornyet behandling med henblik

Læs mere

Orientering om den nye selskabslov Fusion og spaltning

Orientering om den nye selskabslov Fusion og spaltning Oktober 2009 Orientering om den nye selskabslov Fusion og spaltning Side 2 Fusion og spaltning Reglerne om nationale fusioner og spaltninger er ændret indenfor følgende områder: Fusions- og spaltningsplan

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 13. januar 2016

HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 13. januar 2016 HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 13. januar 2016 Sag 155/2015 (2. afdeling) Frisk Vikar ApS under konkurs ved kurator Søren Aamann Jensen (advokat Frank Bøggild) mod A (advokat Ole Larsen, beskikket)

Læs mere

SØ- OG HANDELSRETTENS NOTAT OM TINGLYSNING AF KONKURSDEKRETER, HVOR FALLENTEN INDEN KONKURSEN HAR ERHVERVET EN FAST EJENDOM PÅ TVANGSAUKTION

SØ- OG HANDELSRETTENS NOTAT OM TINGLYSNING AF KONKURSDEKRETER, HVOR FALLENTEN INDEN KONKURSEN HAR ERHVERVET EN FAST EJENDOM PÅ TVANGSAUKTION SØ- OG HANDELSRETTENS NOTAT OM TINGLYSNING AF KONKURSDEKRETER, HVOR FALLENTEN INDEN KONKURSEN HAR ERHVERVET EN FAST EJENDOM PÅ TVANGSAUKTION 1. Tinglysning af tvangsauktion Tinglysningslovens 13, stk.

Læs mere