SKRIFTLIG TILSYNSERKLÆRING 2012 ELISE SMITHS SKOLE IKKE FOR SKOLEN, MEN FOR LIVET ELLER TILSYN I SKOLELIVET

Transkript

1 SKRIFTLIG TILSYNSERKLÆRING 2012 ELISE SMITHS SKOLE IKKE FOR SKOLEN, MEN FOR LIVET ELLER TILSYN I SKOLELIVET Det er lidt vemodigt i år at skulle skrive og mundtligt fremlægge årets tilsynserklæring. 33 år som besøgsven for den gamle dame Elise er det blevet til. Først nogle år som klasserepræsentant, så bestyrelsesmedlem, så aktivt arbejdende bestyrelsesmedlem i forhandlinger og processen med skoleflytning til de nuværende lokaliteter, og da mit yngste barn forlod Elise, ja så leder af skolens repræsentantskab og tilsynsførende i 18½ år. Jeg må sige, at jeg virkelig har oplevet: ikke for skolen, men for livet og de sidste mange år: tilsyn i skolelivet. Og det har været en foranderlighedens tid, men en meget spændende tid set i relation til samfundskulturens udvikling fra 1979 og til i dag. Forfatteren Ole Wivel skrev i 1959 da var jeg 11 år et digt, som lyder: Det truer os i tiden En ond usynlig magt: Vor egen sikre viden Som sprængte med foragt: Den skænkede natur Til skyggen på en mur. Et digt som fint giver udtryk for det, som er sket fra de glade tressere, hvor de lærere, jeg først kom i kontakt med på Elise blev eller var uddannet på seminariet til at gøre gode tider bedre, at være med til at skabe et materielt overflodssamfund, en materiel velfærd, som i dag er endt med en verden i global klima- og finanskrise. Ikke at det var lærernes skyld. Men en del af ansvaret har vi vel alle. Ole Wivel var forudseende i sit digt i For den materielle velfærd har ramt os i den grad, at det i dag er svært at finde nye vækst-områder. Vi er i en vækst-krise, og den vil helt sikkert fortsætte eller udnyttelse af naturen. 1

2 For vi lever stadigvæk som om, der ingen grænser er for den materielle velfærd. Vi sætter stadigvæk vor lid til, at den materielle velfærd kan redde os, når der i fremtiden bliver færre hænder, f.eks. via den IT- og velfærdsteknologiske udvikling med tiltag inden for vore mange samfundsområder som f.eks. undervisning, sundhedssystem, plejesektor m.m., og at denne teknologiske udvikling fortsat vil føre os frem mod et lykkerige, frigøre os endnu mere, - også selvom der måske skulle ryge et par helligdage, så vi fortsat kan leve et bedre liv. Den teknologiske udvikling er steget eksponentielt inden for de sidste 20 år: IT, TV, nye kommunikations- og formidlingsredskaber og former, robotter osv., osv. Og samtidig er der sket et eksplosionsagtigt opbrud i livsmønstre og -normer, hvis uoverskuelige konsekvenser er kommet bag på mange; så meget, at mange har haft svært ved at finde sig selv i denne turbulente foranderlighedsperiode, som bare fortsætter derudaf. Allerede i 1980 erne gav en ung skolepige på TV udtryk for, at vi levede i en plastikverden, at hun følte, at hendes liv var ved at vælte, at hun fornemmede rodløshed og de hule skaller, som omgiver velfærdssamfundets babelstårne, som hun sagde. Hun kunne ikke finde sig selv og sin menneskelige identitet i den nye lykkeverden, som skulle frigøre os til et bedre liv. Ak, ja - på sidste repræsentantskabsmøde drøftede vi netop stress og de stressede piger. Og nu melder flere elever på de ældste klassetrin i grundskolen ud, at livet on-line skaber stress hos dem. Hele tiden at være på med teknologien giver stress. Du skulle nødig være uden for rummene. Har teknologien taget overhånd? Glemmer vi det fælles værdifulde i livet? I denne eksponentielle foranderlighedsperiode har Elise Smiths Skoles personale skulle agere, - nærmest som kaos-piloter. Hele tiden har de formået at forholde sig kritiske, men positiv kritiske til alle disse forandringsprocesser. Og at de danner børnene til et meget flot resultat, ja nærmest paradisisk, som en forælder for nylig udtrykte det, ser jeg i mine observationer. Eleverne har hele tiden kunnet spejle sig i de gode jordbundne pædagoger og lærere. 2

3 Vi har oplevet vækst i det vi kan, men nu kræves det, at vi bliver bedre til at administrere vores kunnen på en måde, som forpligtes af et overordnet hensyn til menneskelighed og medmenneskelighed i mange forskellige fællesskabssammenhænge. Vi skal alle bidrage til fællesskabets bedste, siger vore politikere nu, hvor der mangler penge i kassen, Intet er længere en ret men en pligt, og nu skal vi yde, førend vi kan nyde i disse tider med besparelser alle vegne. Og netop mit sidste år som tilsynsførende her på ESS har været under skolens årstema: FÆLLESSKAB. Det inkluderende fællesskab på skolen ALLE aktører imellem og i den demokratiske proces. Et rørende og unikt fællesskab, hvor der ER plads til forskelligheder, nationaliteter, baggrunde, menneskesyn, religion, handicaps og holdninger; og hvor der findes et fælles fodfæste, et kompromis til glæde for de ligeværdige medspillere, og hvor børnene og de unge, som det kræves, dannes i frihed og til at blive ansvarlige demokratiske medborgere i samfundet. For over 200 år siden var parolen under den franske revolution: Frihed, lighed og broderskab. Ting tager tid, kan man sige. Broderskab eller Fællesskab mellem eleverne på kryds og tværs af klasser og årgange, fællesskab mellem forældre, ledelse, lærere, pædagoger og ja, hele personalegruppen også på kryds og tværs, et fællesskab som set i et 33-årigt perspektiv har udviklet sig og kun gjort skolen endnu bedre. De storslåede fælles oplevelser her på Elise, vil jeg komme tilbage til. Alle forældre har helt sikkert haft en drøm, inden de meldte deres barn/børn ind på Elise: om en skole med en flagstang i skolegården og flaget mod en klar solbeskinnet blå himmel, børn, der står og synger eller leger gemytligt i skolegården, en skole, hvor skolelederen og personalet kender alle børn, og hvor der højst er 2 klasser per årgang, og en skole, hvor kreativitet, læring og dannelse er i højsædet. Og sådan har jeg oplevet Elise i mine 33 år også selvom elevtallet er øget gennem årene. Eleverne har fået de bedste kompetencer med sig i livet. Både fagligt, kreativt og socialt. 3

4 Skolens succes har gjort, at flere vælger skolen til, så 3 spor nu er blevet nødvendig på udskolingsdelen. Men nærheden er her stadigvæk. Jeg vil komme med endnu et lille digt eller et vers fra sangen Min første guitar af Peter A.G. Nielsen fra GNAGS. Jeg mødte Peter A.G. for nylig, og her fik jeg hans seneste Cd Det scene show om hans barndom, skolegang og ungdom i Skjern. Og når andre gik med kæreste Sad jeg oppe på mit værelse og spillede Og jeg sang om fællesskabet Jeg var ikke i stand til at dele det Og når andre gik til bal Sad jeg oppe på første sal og spillede Og jeg sang om fællesskabet Jeg var ikke i stand til at dele det Jeg sang om fællesskabet Det var nu engang min måde at dele det på Sådan var det for Peter A.G. for ca. 50 år siden, men byt blot det at spille på guitar ud med det at spille på computer og til bal med til de unges abefester, så er der megen analogi til tiden i dag, hvor vi virkelig skal være opmærksomme på, at børn og unge, som sidder utrolig mange timer foran computeren med spil og liv i second life, også skal være bevidste om, at der SKAL være tid til fællesskab. Ellers forudser jeg, at mange i de kommende generationer vil ende i ensomhed og ikke i stand til at DELE DET FÆLLES. (Men det var nu godt alligevel, at vi fik Peter A.G. s sange og musik, selvom de er skrevet i ensomhed ). Flere og flere giver udtryk for, at det er kreativiteten, der skal redde os i den globale udfordring for fremtiden. Nu er innovation kommet på dagsordenen som et undervisningsfag i nogle grundskoler. Eleverne skal indføres i at blive iværksættere. De skal dannes til dagens virkelighed og dens behov, hvad de dog altid har skullet, men hvor er tiden foranderlig. Vi er måske tvunget tilbage til noget basalt i menneskets natur. Med fokus på det sansende, opmærksomme, men også fejlende menneske for det er jo fejlene, der skaber udvikling. Men også med fokus på et samspil mellem hoved og krop, ånd og fysik, eller rationalitet og følelser, hvor fællesskab er med til at danne empati over for næsten. 4

5 Til trods for at vi har viden om, hvordan erkendte problemer KAN løses, så udkæmper vi til stadighed, ja dagligt modsat rettede politiske og kulturpolitiske sværdslag. Folkeskolen og de frie grundskoler kæmper både med og mod hinanden i mange af disse opgør, og som oftest er det penge, der er den kampudløsende faktor, som eks. det seneste politiske forslag om progressiv social kapitaloverførsel fra privatskolen til folkeskolen. Uden penge ingen dannelse, uddannelse eller duelighed på nogen skoler, og lige meget om det drejer sig om at udvikle den enkelte skole eller udvikle/rykke de svageste elever op, så er det i dag penge, penge, penge, der afgør denne proces, hvad enten der er tale om familieindkomst eller skoleindkomst. Ja, jeg oplever vort samfund mere polariseret i dag end for 33 år siden. Men der er VIDEN til løsning, hvis man VIL. Det så vi bl.a. på en skole i London på den forrige skoleekskursion, og man kan blot vende blikket til Canadas Ontario og Alberta provinser, hvor man målrettet politisk gør alt for at løfte eleverne. Nu skal eks. Aarhus Kommunes Børne- og ungeudvalg på studietur til Canada. Måtte al denne videndeling blot blive anvendt og omsat til handling. Årets tur til Bruxelles var en stor øjenåbner i FÆLLESKAB, og hvad dette europæiske fællesskab indebærer. EU-fællesskabet veldokumenteret på årets pædagogiske studiedage, fælles planlægning, fælles engagement, og fælles tur for hele personalegruppen, bestyrelse, ledelse og den tilsynsførende. Takket være fælles forståelse hos forældre, lærerstuderende og hos eleverne. Jeg siger mange tak for denne oplevelsesrige tur. Fælles oplevelser i Parlamentet, fælles oplevelser i Kommissionen, fælles oplevelser med politikere og embedsværk om succes er og problemer i Fællesskabet og efter arbejdstid fælles sociale oplevelser. En rigtig fin oplevelse, hvor der dog, synes jeg, var gået for megen mursten og for lidt moderne pædagogik og kreativitet i Europaskole nummer 1, som vi besøgte i Bruxelles. En skole med 3200 elever. Som et positivt tiltag på skolen havde de meget fokus på undervisning i modersmål som primærsprog, inden man kunne vælge mellem engelsk, tysk eller fransk som 2. sprog, og de danske lærere udstationeret på skolen gav udtryk for et andet plus: At der var undervisningsro i timerne. Men kæft, trit og retning er ikke dagens moderne pædagogik i Danmark. Det er dog altid godt at få tingene perspektiveret. 5

6 Jeg havde forventet mig det ypperligste til fremvisning inden for EU s skoleområde. Heller ikke IT var noget at skrive hjem om. I sammenligning er Elise i front, og lad blot mange skoler i EU komme på visit her på ESS for at lære mere. Nu skal jeg selvfølgelig passe på, at roserne ikke vokser ind i himlen, - det var jo det med det paradisiske for min opgave er: At forholde mig kritisk til skolen i min tilsynsfunktion. Men når det eneste, jeg næsten kun kan sætte fingeren på, er, at 2 af skolens lærere i deres fritid går over for rødt lys i et stort vejkryds Bruxelles, - uanende, at den tilsynsførende går lige bagved, og at alle personer i krydset ser meget forundret på de 2, som sandelig også bliver klar over deres forsyndelse midt ude i krydset, at de efter belgisk lov virkelig er på gale veje, skal / skal ikke, tripper og danser de frem og tilbage, men fortsætter bare over, ja, så må jeg sige, at vi er inden for det personlige, hvor der jo ellers er tavshedspligt, meeen lærerne er jo dannende for børnene i trafikken er nærmest blevet et magisk tal, både hos den tidligere regering og den nuværende. Nærmest som dommedag. Jeg håber, at jeg i 2020 kan komme til at se, om vi i Danmark har fået skabt uddannelser i verdensklasse inden for alle uddannelsesområder i det vidensamfund, vi nu lever i. ESS løfter til stadighed denne opgave og store udfordring i fælles samklang med dens ledelse, lærerne, pædagogerne og øvrigt personale, eleverne og deres forældre. Og som jeg har sagt hvert år og gentaget utallige gange: Elise har altid været kendt for at være en samarbejdets skole, hvor faglighed, innovation, kreativitet og det store engagement, som alle udviser, er med til, at alle dannes i hinanden og er afhængige af hinanden i en gensidig ÅBEN, ÆRLIG og TILLIDSFULD DIALOG med HANDLING på problemerne. Og hvor alle kan komme til orde. En optimal fungerende demokratisk enhed, meget flot struktureret med synlige organer inden for alle områder: En demokratisk forældrevalgt bestyrelse, som altid er gået til opgaven med ildhu, og som sammen med ledelse, medarbejdere og revision effektivt og flot styrer økonomien, og som også sikrer skolens fysiske rammer, både vedligeholdelse og nye tiltag, nu med inddragelse af vuggestuen. 6

7 En synlig og effektiv ledelse med skoleleder, viceskoleleder og leder af SFO en. De gør alt for at være en synlig ledelse og løse aktuelle problemstillinger, opgaver og visioner. For visioner er der mange af. Et yderst engageret lærerkollegium med lærerråd og fagråd. Alle, oplever jeg, brænder i den grad for deres fag og dets udvikling. Altid positive, udadvendte og vidensøgende. Og en meget velfungerende SFO, hvor pædagoger og medhjælpere agerer på samme måde. Næsten alle skolens elever fra 0. til 4. klasse er med i skolefritidsordningen. Et teknisk og administrativt personale, som udfører mange forskellige opgaver med flot resultat, og som kun gør en glad i samtalen, også i snakken med de mange børn. Et aktivt elevråd, demokratisk valgt af skolens herlige unger. Elevrepræsentanterne skal nok sørge for, at deres meninger og ønsker bliver hørt i dagligdagen, og de sørger for et utal af sociale aktiviteter. Tillidsmænd og -kvinder. Medarbejderindflydelsesorgan, Arbejdsmiljø- og undervisningsmiljøvurderinger, Klasseråd af meget engagerede forældre, som har tilvalgt skolen, og som gennem deres børns daglige gode oplevelser omkring udviklingen i faglig indlæring, dannelse og forståelse af fællesskab, melder positivt tilbage. Og hvis der er utilfredshed, skal de nok gøre opmærksom på problemerne, bl.a. i Repræsentantskabet. Men heldigvis og bedst løses problemerne gennem den åbne kommunikationsdør, som findes på skolen og i nærmiljøet, så evt. problemer behandles i de rette fora. Husk: At de fleste problemer skyldes mangelfuld kommunikation. Skolen har en nedskreven kommunikationspolitik. Optimal kommunikation er alfa og omega i vore tider. Også her er skolen med i tiden, nu hvor al kommunikation på skolen foregår gennem hjemmesiden og diverse intra er som personaleintra, elevintra og forældreintra. Lærerne, forældrene og eleverne er yderst tilfredse med disse nye tiltag. Det er en skole, som altid mht. til afgangskarakterer lokalt her i Århus har ligget i top ti. Alle 9. klassernes FSA-prøvekarakterer kan ses på Undervisnings-ministeriets hjemmeside, og er linket på forsiden på skolens hjemmeside. Afgangsprøverne er lig folkeskolens og med ekstern bedømmelse. 7

8 Undervisningsministeriet arbejder nu med 2 slags tilsyn. 1. Et institutionelt tilsyn gennem Institutionsstyrelsen angående vedtægter, styrelseslove, regnskaber og anvendelse af tilskud, og 2. Et eksternt decentralt tilsyn under Skolestyrelsen. Undervisningsministeriet tillod for 2 år siden en overgangsperiode til den nye tilsynsform, hvor skolen i år skal vælge enten et fortsat eksternt tilsyn med en eller flere certificerede tilsynsførende eller en selvevalueringsmodel godkendt og stikprøvekontrolleret af ministeriet. Skolen har faktisk haft begge modeller gennem årene, idet de tvungne årlige tilbagemeldingsskemaer fra klasserepræsentanter, klasselærerne og SFO en til mig som leder af repræsentantskabet har givet en selvevaluering fra hestens mund inden for alle områder og med masser af idéer til nyudvikling. Denne evaluering kan også læses på skolens hjemmeside. Alligevel skal jeg tilse, om skolen kan leve op til dens egen målsætning og give sikkerhed for, at børnene får en undervisning og en sprogstimulering, der står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen, og at undervisningen lever op til lovens krav om bl.a. at forberede eleverne til at leve i et samfund med frihed og folkestyre. Ligeledes, at skolens almindelige virksomhed er i orden. Det faglige tilsyn skal omfatte: - et tilsyn med elevernes standpunkt i dansk, engelsk og regning/matematik, - tilsyn med skolens samlede undervisningstilbud, - om der evt. er tilbud om sprogstimulering i dansk. - om undervisningssproget er dansk, - at vurdere undervisningsmaterialets faglige og pædagogiske kvalitet og drøfte indholdet af undervisningsplaner med leder og lærere, - inddrage forhold, som forældre har gjort opmærksom på, - og følge op på forhold fra tidligere tilsyn. Jeg har i år valgt at fokusere mit tilsyn på 1. Skolens triatlondag (idræt) med deltagelse af over 200 af skolens elever (1 dag). Jeg deltog i Triatlondagen ved Brabrand Sø. Rart at se de over 200 viljestærke elever gennemføre svømning, cykling 2 gange rundt Brabrand Sø og afsluttende løb. Udmattede var også mange, men de gennemførte. 8

9 Og rart at se den store forældre-/ bedsteforældre opbakning til denne dag. Kun en kommentar til forældrene: Husk at give jeres børn et godt morgenmåltid inden en så strabadserende tur, ja i det hele taget i dagligdagen, så de kan klare første del af turen/dagen indtil spise- /drikkepause. En enkelt elev kollapsede/besvimede på cyklen. Var gået væske- og sukkerkold og måtte tankes op igen. Det kunne være blevet alvorligt med et sådant styrt. 2. Skolens Fordybelsesuge 1, (2 dage i ugen før efterårsferien): som led i kampagnen Aktiv rundt i Danmark. Det er andet år, at ESS deltager i denne kampagne, som for nogle klassers vedkommende strækker sig over 3 uger. Målet er, at eleverne skal lære at bevæge sig mere i skolen og i fritiden, at de kommer mere ud i naturen, og at de spiser sundt og bliver bevidste om sunde madvaner. I fordybelsesugen overværede jeg de mange sportsaktiviteter som cross fit - med simple og forhåndenværende redskaber i skolegården, streetball virkelig motorisk dannende, yoga utroligt at se både drenge og piger flade totalt ud i 10 minutter efter de mange flotte øvelser. En afslapningsøvelse eller powernaping var måske en idé at bruge på skolen midt på dagen? Og så kampleg, som fokuserede på leg, styrke, reaktionsevne og respekt for hinanden. Alle aktiviteterne havde både et konkurrence element, individuelt og for hold, og eleverne fik virkelig prøvet deres fysiske formåen, styrke, motorik, sanselighed, opmærksomhed, rummelighed og sociale kompetencer i en legende tilgang, med både alvor, grin og humør. Eleverne var meget begejstrede for alle disse tiltag og gik virkeligt til den! En 7. klasse havde eks. lavet et meget flot katalog med illustrationer for forskellige klassetrin med egnede fysiske aktiviteter, power-pauser og øvelser til lærerne på lærerværelset. Kære alle på skolen: Brug disse øvelser dagligt! 3. Fagene dansk, tysk, fysik, billedkunst og musik (2 dage) Samt den 1. november skolens fødselsdag med fokus på skolens grundlov: at alle skal have det godt, at alle skal være med til at skabe en god stemning og ikke mobbe andre, og at man lytter til hinanden, bliver klogere på hinanden og tager del i hinandens sorger og glæder. Flot grundlov! 9

10 Desuden var der denne dag meget fine oplæg og undervisning på forskellige klassetrin af en tidligere elev på skolen, Line Sander Dreyer, som nu arbejder inden for UNICEF s børne- og unge ekspertpanel. Line gennemgik flot emner fra FN s Børnekonvention med billeder fra egen tur til Zambia. 4. Fremlæggelse af projektopgaver inden for mange forskellige fagdiscipliner og kreative fag i 8. og 9. klasser (2 dage). I alt 7 herlige tilsynsdage, hvor jeg kom rundt i mange af skolens kroge og oplevede en stor idérigdom, udviklingsprocesser, glade, motiverede og engagerede elever, og fantastiske fællesskaber, som f.eks. i den nye 7.C, som er blevet en sej klasse, godt sammentømret af 8 tidligere skolekulturer, og som nu alle vil med stort V Elise, hvilket jeg så både i temaugen og i fysik og i tysk med denne klasse. Og også opleve en forældrekreds flotte nyindretning af en 1. klasses lokale med sækkestole, reoler, mapper, kasser, lamper og dekoration på væggene. Finansieret af forældrene og med et tilskud fra skolen. Stjerne aktiviteter overalt, - var mine observationer. Derudover 2 repræsentantskabsmøder Hvor jeg som leder af repræsentantskabet har været ansvarlig for indkaldelse til de 2 årlige møder i samarbejde med skolens ledelse, og til forårsmødet ansvarlig for bearbejdning af de obligatoriske tilbagemeldingsskemaer fra klasserepræsentanterne og klasselærerne om undervisning, sociale forhold og andet. Et UNIKT forum, hvor bestyrelse, ledelse inkl. SFO, alle pædagogiske instanser, klasserepræsentanter for forældrene og elevråd er repræsenteret, og hvor debatten er så livlig, at kun tiden sætter sin begrænsning for engagementet i temadrøftelser og diskussioner. Årets temaer har været: Elevernes undervisningsmiljø (UVM) og især pigerne fra klasses problem med stress, hvad det er, der stresser pigerne, og hvad forældre/skole kan gøre for at lette dette usunde pres. Emnerne blev drøftet både i mindre grupper, ved klassemøderne og suppleret med et meget fint oplæg om Børn og stress ved psykolog Kristina Mølgaard her i foråret. Hvordan det sociale fællesskab i klasserne kan styrkes yderligere, har også vært et tema med udarbejdelse af et idékatalog som resultat. 10

11 Mange idéer er kommet på bane, så forældre og lærere kan lade sig inspirere, når der skal laves arrangementer i klassen eller på tværs af klasser. Der er i forvejen et utal af gode arrangementer i klasserne, og forældrene er meget aktive i denne proces. Det giver sammenhold og et godt kammeratskab. Alle generelle ting lægges åbent frem i repræsentantskabet, og hvad kan man ønske sig mere i et demokrati, selvfølgelig med respekt for tavshedspligt og personsager. I særdeleshed givtigt for skolen med en halvårlig status på alle områder af, hvad der rører sig. Og givtigt har det været for mig som tilsynsførende gennem de obligatoriske tilbagemeldingsskemaer fra klasserepræsentanter, klasselærerne og SFO en, som giver en selvevaluering på det undervisningsmæssige område, det sociale område, samarbejde, og hvad der ellers spørges ind til konkret og med forslag til nye tiltag. De flotte referater fra møderne ligger fremme på skolens hjemmeside. Og min evaluering her fra foråret findes som sagt også der. LÆS DET og bliv godt og grundigt orienteret om skolen i sin helhed. 2 pædagogiske dage Her blev fundamentet for turen til Bruxelles lagt ved grundig undervisning i EU s faktuelle forhold ved en repræsentant fra DEO (Demokrati i Europa). På dagen i efteråret var der ligeledes introduktion til AKT-øvelser som samarbejdsredskab med børn ved 2 af skolens AKT-lærere. Mange udmærkede samarbejdsøvelser og anerkendende øvelser, som kan anvendes i dagligdagen. Den fantastiske studietur til Bruxelles ESS var den anden skole, som siden 1972 efter Danmarks indtræden i EF (EU), har været på besøg i Bruxelles med hele personalegruppen, og der var på alle måder dækket op fra EU s side til et yderst velopdækket bord med alt fra logi forplejning og vigtigst: fagligt indhold, både dagsbesøgene i Parlamentet og i Kommissionen, hvor politikere og embedsfolk øste af deres viden, skolebesøg, og turist- og sociale aktiviteter. Et virkelig godt indblik i, hvordan Europa administreres, og hvilken vægtig betydning direktiver m.m. har for politikerne i de enkelte lande. 11

12 EU har et anerkendt kommunikationsproblem over for befolkningerne i Europa, og der satses derfor mere og mere på, at skolerne i deres undervisning kan være med til at synliggøre EU som en nødvendighed for en politisk demokratisk, fredelig og frihedssøgende udvikling i Europa. Der er mange muligheder for at tage aktiv del i denne proces for ESS internationalt, bl.a. gennem EU s skoleprogram Comenius. At ESS satser på sådanne studieture for hele personalegruppen, bestyrelse og den tilsynsførende er endnu et eksempel på, at ESS vil faglighed, nytænkning og fællesskab, og at det har kunnet lade sig gøre skyldes også en forældrekreds, som bakkede op og klarede SFO en, og de studerende fra Fælleslærerseminariet, som overtog undervisningen, mens kattene var ude. Og så skaber en sådan tur virkelig socialt sammenhold: Fællesskab. Desuden en dag på Skolemessen her i Aarhus For især at vurdere tilgangen af nye IT-undervisningsmaterialer, for det er her, det rykker i øjeblikket. Og der er virkelig kommet meget på markedet, både fra undervisningsforlagene og et utal af organisationer, både afprøvede materialer gennem nogle år og helt nye tiltag. Heldigvis er priserne for nedadgående, ligeså abonnementerne. Så jeg håber, at I føler, at mit tilsyn har en vis sandhedsværdi, selvom jeg ikke nåede at blive certificeret. Skulle problemer gå i hårdknude har forældre altid kunnet henvende sig til mig og bruge mig som mediator. Dette har dog ikke været tilfældet i indeværende skoleår, og set gennem mine 18½ år som tilsynsførende er det kun sket ganske få gange. FAGLIGT Er der til stadighed en meget stor og bred tilfredshed med den veltilrettelagte og glimrende undervisning på alle trin. Som tidligere nævnt, nærmest paradisiske tilstande på ESS. Der er en høj teoretisk og praktisk faglighed og en meget fin vekselvirkning mellem teoretisk og praktisk undervisning, differentieret undervisning, sprogstimulering, implementering af kreative fag i den faglige undervisning, og temaforløb og samarbejde i teams. Netop kombinationen af teori og praksis kan ses på de mange flotte udstillinger, som hele året kan beskues på hovedtrappen. Se dem, de er på et meget højt niveau. 12

13 Elevernes standpunkter i de undersøgte fagområder på de enkelte klassetrin lever helt op til ministeriets fælles mål, og enkelte klasser bruger også de nationale test. Elever og forældre melder utroligt positivt tilbage på den tværfaglige undervisning og undervisningen på tværs af klasserne, og i særdeleshed temaemneuger vækker begejstring, bl.a. grundet det store og flotte forarbejde fra lærere og pædagoger. Projektopgaverne, som nu påbegyndes så småt allerede i 6. klasserne med før projektopgaver, er nok den største forbedring af undervisningen, som jeg har set ske i mine år tilknyttet skolen. Her bliver elevernes eget interesseområde udmøntet i faglighed, fordybelse, analyse, redigering, kreativ proces og produkt, samt fremlæggelse i skøn harmoni med nutidens krav til dannelse og udvikling, og det er virkelig flotte opgaver, de fleste på et meget højt niveau, som jeg har overværet fremlæggelsen af i klasserne. Ja, af og til har jeg oplevet, at karakterskalaen blev for kort! Årets overordnede tema, som jeg overværede, var i 9. klasserne: Trusler eks. Udryddelse af regnskoven, Kloning, Skizofreni og Valg eks. Elitesportsudøvere og Kønsskifte. I 8. klasserne: FORTID-NUTID-FREMTID eks. Mobiltelefoner, Racisme, Penicillin og Krigsforbrydelser. Og på begge klassetrin meget fine power points og kreative produkter. Der arbejdes godt med differentieret undervisning og træning af bogligt svage elever, både i klassen og gennem diverse kurser, samt opfølgningskurser for de ældste elever inden skoleafslutning. Tilbuddet om lektiecafé efter skoletid er blevet modtaget med stor begejstring fra elever og forældre, og alle håber, at dette vil blive en permanent ordning. Flere pædagogiske læringsmetoder er i spil, f.eks. læringsstil-modeller, og de anvendes efter behov i udvalgte undervisningsforløb på forskellige klassetrin for at tilgodese den bedste dannelse og udvikling for eleven. Skolen har udarbejdet en flot politik for indskoling på forskellige niveauer, og nye forældre er meget glade for de velorganiserede introduktionsforløb i både 0.klasserne og den nye 7. klasse. 13

14 Det er meget vigtigt, at alle skolens mange organer introduceres på bedste vis på disse møder, og at der hurtigst muligt skabes sociale kontakter mellem eleverne og mellem de nye forældre. For det er primært i klassen, at skolelivet leves, selvom undersøgelser viser, at frikvarteret har den største betydning for indlæring. Også hvor der måtte komme en ny elev i klassen og børn og forældre fra andre kulturlande gøres der en stor indsats for aktivt at integrere disse nye elever. 10 % af skolens elever har en anden etnisk herkomst end dansk. Skolen har derfor en to-sprogskonsulent og udarbejdet en to-sprogspolitik. Skolen er meget rummelig, hvilket bl.a. kommer til udtryk i antallet af de mange enkeltintegrerede elever. Eleverne er generelt videbegærlige og tager godt fat i undervisningen, og de allerfleste er motiverede, positive og med en stor lyst til læring, hvilket giver mange fagligt stærke klasser med stor trivsel i et godt læringsmiljø. Den større og større faglige differentiering mellem piger og drenge fortsætter, og skolen skal fortsat være meget opmærksom på dette problem gennem nye, måske mere praktiske tiltag for drengene, og overveje en mulighed for, at alle kan gå til afsluttende eksamen i praktiske fag. Der synes at være stor overensstemmelse mellem forældrenes og skolens mål, og forældrene er som sagt meget engagerede og aktive i skole/hjemsamarbejdet og i samarbejdet forældrene internt gennem de mange sociale aktiviteter i klasserne, og der er stor ros fra forældreside til alle personalegrupper på skolen og dens SFO for et flot udført arbejde. Konkret Dansk i 1.c På døren indtil klassen var der lavet et flot klassetræ med billeder af alle eleverne, og klassen var fint dekoreret med bl.a. en guirlande af flotte bogstaver med fantasirige tegninger til, og stor overskuelighed over dukse, fødselsdage, mælk m.m. Det første modul foregik i gymnastiksalen for 0.-3.klasserne pga. skolens 187 års fødselsdag med vennesang, optræden, fortælling og billeder om UNICEF og en tur til Zambia, præmieoverrækkelser for bedste tegning i en konkurrence, samt til sidst flødeboller til alle til fortæring i klassen. UHM. 2. modul begyndte med navneopråb, morgenspørgsmål, dagens arbejde og dagens fødselar. Forældrene har besluttet, at der gives en gave til ca. 200 kr. til hver fødselsdagsbarn, og at denne gave indkøbes af en anden elev efter en 14

15 ønskeseddel. Efter gaveuddelingen var der fødselsdagssang med fiktive instrumenter. Eleverne var gode til at række hånden op og vente til det blev deres tur. Efter en kort pause blev der taget hul på dagens tema: Stjerner ud fra bogen: At tænke som en stjerne, Dansk, forlaget Alinea. Halfdan Rasmussens digt: Godnat du klare stjerne blev gennemlæst, først af klasselæreren og dernæst efterlæst af eleverne og med forklaring på de enkelte ord og begreber. Der var megen leg, visualitet, musik og motorik i indlæringen. Klassen har 2 elever med særlige behov, hvorfor der er hjælpelærer på omkring 2 sprogsundervisning. Klassen havde også besøg af tre 2. års praktikanter fra VUC Fælleslærerseminariet, som skulle overvære 2 sprogs-undervisningen i 2 dage. Alle tre praktikanter gav udtryk for, at Elise Smiths skole er et meget efterspurgt praktiksted, idet der kun tales meget positivt om ESS på seminariet. Praktikanterne får en meget fin opbakning fra lærerne, og man kunne godt ønske sig en endnu tættere kontakt mellem seminariet og ESS. Hvorfor har ESS ikke flere smartboards, når disse nu er en del af undervisningen på seminariet? var en forespørgsel og et ønske fra en praktikant. 2 gode moduler med en meget flot undervisning. Dansk i 5.b Blev et anderledes fagligt, men meget givende undervisningsforløb, idet modulet var tilrettelagt med forebyggende undervisning (ikke brandslukning) fra skolens AKTlærer til pigegruppen i klassen med henblik på at sammentømre pigegruppen, inden puberteten rigtig sætter ind. At det ikke blev givet til hele klassen skyldes netop, at pigerne er ca. 1 år foran drengene udviklingsmæssigt, men det påtænkes at blive givet til drengene om et år, måske af en mandlig AKT-lærer. Drengene havde i modulet så mulighed for ekstra læsning og skrive opgaver. Forløbet blev indledt ud fra betragtningen Venskab er at vide, at der altid er nogen, og alle pigerne blev bedt om at fortælle, hvad det at have den hemmelige ven, som har været opmærksom over for en på forskellige måder igennem et stykke tid, har betydet for dem: Glæden ved forberedelsen, glæden ved at give, lave egne ting, tanken bag, at nogen tænker på en, overraskelsen, at føle sig godt tilpas m.m. Mange tanker var i spil. Og også tanken at ens eget lys ikke bliver klarere af at puste andres ud gav stof til god dialog, hvor alle var med. 15

16 Kropssprog, at se andre i øjnene, når man taler sammen, hvad er en god ven, hvordan bliver man en bedre ven, venneansvar, forskel på ven og kammerat, værne om venskab, vokse fra hinanden m.m. var vægtige emner, og til slut blev der på tavlen skrevet ord fra alle pigerne om, hvad man forstår ved en ven sat over for en ikke-ven. Forløbet kørte en måned, 2 gange om ugen i et modul, og der var meget stor opbakning fra forældrene til dette forløb. Dansk på en anden måde, men en pigegruppe, som var dygtige i tale og dialog, og rolige drenge uden for klassen. Et meget flot undervisningsforløb fra AKT-læreren, som bør danne skole for de kommende 5. klasser. Fysik i 7.c I fantastiske nye rammer i det nyrenoverede fysiklokale med 4 personers mobile borde, udluftningsanlæg m.m. overværede jeg undervisningen i en ny 7. klasse sammenbragt af elever fra 8 forskellige skoler, heraf 2 elever med græsk baggrund og 1 elev med tyrkisk baggrund. Og sikke et fællesskab, sikke et engagement og sikke en aktivitet og ro i undervisningen. En sej klasse. Der var virkelig styr på tingene både fra den meget engagerede lærer med linjefag i fysik og eleverne. Ping-pong i hele undervisningsforløbet og en flot markering fra alle i klassen. Emnet var elektrisk ledning, metaller, transformering og massefylde med en masse dagligdags eksempler. Den praktiske opgave var elektrolyse ud fra en CuSO4 opløsning (kemisk forbindelse og grundstoffer) og med 2 kulstænger i opløsningen i et kredsløb fra 6V stigende til 12V. Dernæst var opgaven dannelse af krystaller ved overmætning ud fra en opgavebeskrivelse fra fysikbogen Prisma Kemi 8/9. Læreren var i hele undervisningsforløbet god til hele tiden at spørge ind til elevens forståelsesramme: Hvorfor var det nu det? Eleverne arbejdede 3 personer i hver gruppe, og alle havde kitler på. Tysk i 7. c Var en fortsættelse af tilsynet i den nye sammenbragte klasse, og hvad dette måtte betyde for undervisningen fagligt og generelt. Men disse 24 elever viser kun det eksemplariske, som allerede oplevet i fysik. 16

17 2 elever havde tidligere haft tysk på anden skole, men ellers var faget nyt for de øvrige. Igen en meget engageret klasse, som tog aktiv del i undervisningen om nutid og datid, diverse regler, uregelmæssige udsagnsord, hankøn, hunkøn og intetkøn, navneord, vokal og konsonantændring, ja bedt over sammenligning med forskellige sprog. Derefter anvendt praksis med interview 2 og 2, dreng/pige, om en kendt fiktiv person. Meget fine interviews. Modulet afsluttes med oplæsning fra tyskbogen Alles Klapt, og det var en fin oplæsning og oversættelse, som eleverne præsterede efter kun 2½ måned med tysk. En meget kompetent sproglærer inden for flere sprogområder, som var polulær i klassen og god til at fange klassens opmærksomhed. Musik i 1.b Første modul i dansk blev forstyrret af portræt og klassefotografering, det årlige skolebillede som julegave. Under denne fotografering var der ro i lokalet. Alle lå på gulvet og tegnede indtil det blev deres tur og så tilbage til frihåndstegneprocessen, som virkelig viste kønsforskelle. Pigerne kun prinsesser. Drengene kun krig og tanks og ikke en eneste kvindelig kriger. Efter fotograferingen var der sang i klasselokalet. Sangene blev gennemgået linje for linje med ordforståelse, tale om begrebet vers og omkvæd, sang af enkelte vers og til sidst hele sangen. Meget stor interesse og engagement fra børnene til en meget dygtig guitarspillende musiklærer. I spisepausen var der stor koncentration og ro pga. lærerens oplæsning af en spændende historie. Sluttelig blev der øvet taltræning gennem leg: Gæt et tal mellem 0 og 50, hvor den elev, der er på gulvet, tænker på et tal, og de andre prøver at gætte, og eleven på gulvet, hvis ikke korrekt, siger: højere eller lavere. Flot taltræning og forståelse af højere og lavere og talværdierne. Billedkunst i 3.a Eleverne i 3.a havde været igennem et tværfagligt forløb inden for dansk, historiefortælling, fremlæggelse mundtligt og billedkunst om løgnehistorier, som skulle visualiseres gennem tegning, farve, form, figur/ting, samt også det at sætte farve på løgnen. Det havde været svært for børnene at lyve, men de havde øvet sig meget på løgnehistorierne, og det endte med, at de blev meget kreative i løgnen. For mange nærmest surreelle tilgange om løgnen. Efter beskæring af deres værker, som blev klistret op på ark, skulle de hver især fremlægge deres historier. 17

18 Læreren gav en meget fin instruktion i timen, og der var stor lydhørhed, stor arbejdsglæde og iver. Et meget fint tværfagligt forløb. Projektopgaver De overværede projektopgaver i 8.b og 9.b og 9.c var alle meget flotte. Spændende emner i forhold til tema, flotte problemformuleringer, flot indhold, god sproglig bearbejdning, gode definitioner og facts, god perspektivering, fine spørgeskemaer, undersøgelser og analyser, fine konklusioner og debatemner, kildemateriale, flotte power points og fremlæggelser til trods for nervøsitet hos nogle i 8. klasse, og efterfølgende god dialog og åbenhjertige kommentarer fra kammeraterne og ikke mindst nogle utroligt kreative produkter. Det overordnede tema i 8.b FORTID-NUTID-FREMTID blev fremlagt som Mobiltelefoner, historisk fint opsat, stråling, mobning og andre problemer ved brug af mobiltelefoner, og med det kreative produkt som en konkurrence i lydhørhed mellem drenge og piger ift. det fremlagte, hvor pigerne sejrede stort. Racisme, flot teoretisk beskrevet og dagligdags oplevet i lokale ghettoer og hos veninder med anden etnisk herkomst end dansk, god debat om dagens racisme i Danmark og mangfoldighed, og en meget flot video som produkt og negerboller til alle. Penicillin, med en meget fin problemformulering omkring historie, overlevelse, for megen brug af penicillin, fødevarer, økologi, resistens og konsekvenser for fremtiden, og et meget kreativt produkt Beskyttelsesudstyr ved resistens, konkret fremvist og med brændingsproces, samt en petri-dyrkningsskål med agar som vækstmedium og bakteriekolonier (stearin) som fake tilsat penicillin med døde områder. Krigsforbrydelser, med udgangspunkt i nazismens forbrydelser under 2. verdenskrig, Nürnberg-processen, Geneve-konvention, FN s menneskerettigheder, Den internationale Domstol i Haag, modstandsbevægelser og forbrydelser i dag. Produkt: et kort med oversigt over koncentrationslejre i Tyskland under 2. verdenskrig. 9. klassernes afsluttende projektopgaver, som jeg overværede fremlæggelsen af, var alle på et meget højt fagligt niveau og med meget kreative produkter. Det er vigtigt, at eleverne tidligt trænes i mundtlig fremlæggelse, at tale højt og tydeligt, ikke jap-jappe, hvilket kan reducere forståelsen af en ellers meget fin opgave. 18

19 Temaet TRUSLER i 9.c Desværre var der tekniske problemer ved første og andet oplæg. Første oplæg Udryddelse af regnskoven måtte helt opgives denne dag, og andet oplæg Skizofreni var også hæmmet af tekniske problemer, men blev delvis gennemført. Skolens brug af Open Office i dagligdagen og elevernes brug af egen computer, gør, at ikke alle elever får skrevet og udført deres p.p. er i det rigtige program, og det tager tid at konvertere og giver mangel i opsætning, farver m.m. ved fremlæggelsen. Skizofreni blev meget grundigt fremlagt med definitioner, fakta, arvelighed og miljø, symptomer, vrangforestillinger, pårørende adfærd, m.m., meget flot til trods for de tekniske problemer, og med et fint kreativt produkt i form af en collage om en kendt skizofren kunstner Ovartaci, som levede det meste af sit liv på Psykiatrisk Hospital Risskov. Kloning, som et gruppearbejde af 2 lever. En meget dybdegående biologisk forståelse og indsigt i kloningsbegreberne hos både mennesket, dyr og planter, etiske overvejelser, det at lege Gud, risici, lovgivning, og fremtidsperspektiver, alt opsat i en meget flot power point og med et meget kreativt produkt i form af en fremtidsbrochure år 2060 med tilbud om kloning af kæledyr eller planter fra firmaet KLONING A/S. Temaet VALG i 9.b Elitesportsudøvere - Et valg med konsekvenser En elev, som selv dyrker sport på eliteplan, gav gennem en meget flot p.p. en grundig indføring i, hvad det vil sige at dyrke sport på eliteplan. Fysik, Træning, træningens påvirkning af dagligdagen, kostbevidsthed, det sociale liv, kammerater, job og uddannelse, psykiske påvirkninger bl.a. fra medier, konsekvenser med evt. skader, psykisk stress og depressioner, angst, doping og et stort: hvorfor? Og hvad sker der, når man stopper, hvem er man så, når man mister sin identitet. Er man en gladiator kastet for løverne? Produktet var en meget fin produceret film: Vi kendes som Det Indre Køn, endnu et eksempel på en på alle måder meget flot projektopgave, der som et ubelyst, men interessant emne fyldt med fordomme kom godt omkring problemformulering/emnebegrundelse, hvad det vil sige at være transseksuel, fysiologisk dysfunktionalitet, forskel på transvestit og transseksuel, konkrete eksempler, Sexologisk klinik og kritikken af denne samt forslag til ændringer, forskelle i de nordiske lande, operationer i udlandet, bristede drømme og plads til forbedring. En meget stærk og klar fremlæggelse, som efterfølgende gav en god debat, og hvor produktet, - beskrevet som virkelig sejt af kammeraterne, var: En halv 19

20 mand i ministørrelse og en halv kvinde i ministørrelse og med et fælles rundt spejl som hoved, halv og ikke hel og de følelser, der er forbundet hermed, og hvor kammeraterne kunne skrive deres udsagn om emnet ind som en oplysningstekst på mandedelen. SOCIALT Det individorienterede samfund, som børn gennem flere år er blevet opdraget i med mig-mig-mig, smitter meget af på skolemiljøet, tager tid af undervisningen, da megen tid må bruges til løsning af sociale samværsproblemer. Det giver uro og manglende koncentration i timerne. Skolen har derfor meget fokus på samarbejdsformer og sociale kompetencer allerede fra skolestart, og det har givet meget positive resultater. Et socialt fællesskab skaber uddannelsesparathed, motivation og lyst til læring. Eleverne rater nemlig elevkammerater øverst, når drejer sig om socialt samvær. Fra eleverne møder i skolen første dag og til de forlader skolen, dannes de til respekt for andre, tillid og samarbejde på tværs, så de føler sig trygge og godt tilpas. Og det synes at have givet et flot resultat i samværet med hinanden, på tværs af klasser og alder. Skolen gør meget for bredt at skabe legekammerater og venner, og forældrene er også meget aktive i dette arbejde. Skolens Grundlov bliver markeret hvert år på skolens fødselsdag den 1. november og her huskes på skolens få regler for godt samvær. Elevrådet gør en stor indsats for i årets løb at skabe sociale aktiviteter af forskellig art for både de små og de ældre elever. Elevrådet har en postkasse, hvor alle kan komme med kommentarer, ønsker og problemer. Der er i år også oprettet et minielevråd for de yngste elever, så de også dannes i demokrati og frihed og kan fremføre deres ønsker og problemer. Skolen har en lærer fast tilknyttet elevrådsarbejdet, og læreren gør meget for at fremme dette vigtige arbejde. Elevrådet er altid på skolens grundlovsdag meget aktive, ligesom de deltager aktivt i skolens organer, bl.a. repræsentantskabet. Skolens AKT (adfærd, kontakt, trivsel)-gruppe må engang imellem træde til i en klasse, hvis ting går i hårdknude. Dette sker altid i tæt samspil med klassens forældre. Men mere og mere har gruppen funktion som konsulenter, og især det nye tiltag med forebyggende indsats er meget positivt og bør gøres permanent. Skolens åbne dialog er vigtig, så forældre straks kommunikerer med klasselæreren, hvis de bliver opmærksomme på, at deres barn har problemer eller giver udtryk for mistrivsel. For der er vilje til at løse problemer fra alle sider. 20

21 Også de mange fælles aktiviteter i klasserne og på tværs af klasserne både i og uden for skoletid er med til at skabe en god fællesskabsfølelse. Og her må lærerne, pædagogerne og forældrene roses for deres store indsats. Skolens kommunikationspolitik og de 3 intra er er med til at fremme den positive sociale udvikling. For generelt fungerer skole-hjemsamarbejdet rigtig godt. Klasseforældrerådene fungerer godt, og forældrene er gode til at diskutere spilleregler og skabe fælles retningslinjer for eleverne. Netop i klasser, hvor der er fokus på fælles forældreaktivitet, synes tingene at glide let i et godt socialt miljø. Derfor bør der være fokus på denne proces i alle klasser. DET ALMENE TILSYN Gennem mine mange besøg på skolen, gennem referater samt ved drøftelse med skolens personale og elever har jeg kunnet vurdere elevernes dagligdag, fysiske forhold, og hvad der i øvrigt måtte røre sig på skolen. Alle har været meget åbne over for mig i dialogen. Revisionsårsrapporten indeholder nu også ledelsens årsberetning. Denne evalueringsstramning har gjort, at jeg har fået en ekstra mulighed for at vurdere det almene, og jeg kan fuldt ud tilslutte mig denne beretning. ALLE MINE OBSERVATIONER viser samlet: At undervisningen på Elise Smiths Skole til fulde og mere til lever op til, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen og ift. ministeriets fælles mål og planbeskrivelser. Selv timetallet er over det gennemsnitlige på landsplan. Elise Smiths Skole ER en meget rummelig skole, og eleverne dannes til fremtidens hurtige foranderlighed gennem flot faglighed, kreativitet og fokus på elevernes sundhed. Det er vigtigt, at skolen hele tiden har fokus på videreuddannelse af medarbejderne, så de står godt rustet til nye faglige tiltag, de tunge inkluderingsopgaver og den store foranderlighed. 21

22 Min sidste konklusion som tilsynsførende vil derfor være: Skolen kan ikke andet end at få 5 stjerner ud af 5 mulige og mit blå stempel som tilsynsførende. Den 187-årige Elise har altid gjort alt for at skabe et godt skoleliv for eleverne. Og som jeg også sagde sidste år: Man skal lære så længe man har e-lever.(johannes Møllehave) Ikke for skolen, men for livet, livet som et privilegium og ikke en ret, og det er Elise Smiths skole med til. Med disse ord vil jeg gerne sige jer alle her på skolen mange, mange tak for den store tillid, I har vist mig i mit arbejde, For den åbenhed og ærlighed, jeg altid har mødt i mine opgaver, og for den fantastiske oplevelse det har været for mig at følge Elise gennem 33 år og også at blive dannet her på ESS. Lars Bæk-Sørensen Tilsynsførende ved Elise Smiths skole, Ny Munkegade 13, 8000 Århus C skolekode