Bitterhed og ufred prægede Stokkeby Nor i 100 år

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Bitterhed og ufred prægede Stokkeby Nor i 100 år"

Transkript

1 Bitterhed og ufred prægede Stokkeby Nor i 100 år Nogen indeklemt husmand var det ikke, der tørlagde Stokkeby Nor på Ærø i Ideen blev ej heller født i den nationale panik efter det tragiske krigsnederlag i Den krig udspillede sig først otte år senere. Den samtidige inddæmning af Gråsten Nor fem kilometer længere mod øst har sandsynligvis haft betydning for landvindingsiveren på Ærø, men hvilken af de to projektmagere Biering eller Steenstrup, der først fostrede ideen, fortaber sig i det dunkle. Om de inspirerede hinanden eller konkurrerede, vides heller ikke. Det sidste er mest sandsynligt, når man tager begge d herrers stejle natur i betragtning. Stokkeby-projektet var vellykket i den forstand, at det faktisk lykkedes at tørlægge noret, men på det menneskelige plan skabtes der megen bitterhed og ufred, ikke mindst af initiativtageren selv. Ejendommeligt nok var det ikke blot de første fem årtier under Birger Nicolaj Eg Steenstrup ( ) var søn af en sognepræst i Thy, og bror til den verdensberømte naturforsker Japetus Steenstrup. Han blev uddannet cand. jur. og cand. polit., og var ivrig Venstrepolitiker og mangeårig Rigsdagsmand for Ærø. I de første år stod han Højre nærmest, men efter 1873 bevægede han sig mere og mere i retning af Venstre. Ifølge en af datidens skarpeste politiske kommentatorer var Steenstrup ingen respekteret rigsdagsmand, og»hans omslag fremkaldte ikke sorg hos Højre og vistnok heller ikke stor glæde hos Venstre«. Foto: udlånt af Else Steenstrup. den iltre ejermand, der bærer præg af uro og mange konflikter, men de samfulde første 100 år af inddæmningens levetid. Initiativet i 1856 kom ikke fra en indfødt ærøbo. Det blev taget af overretsprokurator Birger Nicolai Eg Steen strup, og han var født så langt væk fra Ærø som i Hillerslev i Thy. En enkelt kilde hævder, at der var»fem mænd«om initiativet, men formentlig forholder det sig sådan, at Steenstrup kom i akut pengenød hen mod afslutningen af arbejdet, så han måtte invitere nogle lokale med som kompagnoner. I alle bevarede dokumenter og beretninger om inddæmningens første årtier er det Steenstrup, der fører sig frem som både initiativtager og ejer. Projektet omfattede en 1000 meter lang dæmning mod havet med en kronekote på 12 fod (3,75 meter) over daglig vande. Den var forsynet med en sluse, der modtog vandet fra en 3500 meter lang landkanal og en 1400 meter lang hovedafvandingskanal. Selve afvandingen af noret fandt sted til hovedkanalen gennem fem åbne kanaler på tilsammen 2220 meter. Pumpeanlægget, der skulle lænse vandmasserne ud i havet, var anlagt i inddæmningens vestre side og bestod af en 4-vinget, 34 alen (21 meter) stor hollandsk mølle med vandsnegle. Møllen stod ikke ved slusen i selve dæmningen, men var placeret omkring 700 meter inde i noret, hvor hovedafvandingskanalen løb sammen med landkanalen. En regning fra smeden H. Christensen i Ærøskøbing, dateret 16. august 1876, viser, at der var to»pumper«installeret, en stor og en lille. Begge var formentlig at typen»archimedes snegl«, hvor en metalskrue i et støbt rør hæver vandet op. De første år efter inddæmningen blev der dyrket kartofler bag dæmningen. Et arbejde, der tærede hårdt på Stokkeby Nor Lavvandet nor på ca. 100 hektar, to kilometer vest for Ærøskøbing. Inddæmmet og pumpet tørt efter Benævnes»Borgnæs Dal«i 1800-tallets kortserier. Grusgravning og losseplads i nordøstlige hjørne har delvis ødelagt et gammelt borganlæg, Borret, muligvis fra vikingetiden. Indgår i Natura 2000 område nr. 127 som en del af Det Sydfynske Øhav. Udpeget som potentielt lavbundsområde af Ærø kommune. Dybeste punkt i det inddæmmede område ligger 1,7 meter under daglig vande. Kortene er fra 1783, 1890 og Ærø kommune. Koordinater: , Bitterhed og ufred prægede Stokkeby Nor i 100 år KJELD HANSEN DET TABTE LAND FYN 1

2 kræfterne hos de»arbejdskoner derude, som sankede op fra tidlig morgen til sen aften i kulde og blæst«. Sådan skriver ærøboen Hans Keld Kristensen i 1999 i sine erindringer om Stokkeby Sogn og fortsætter:»mange blev totalt ødelagte; min mor fortalte, at en nabokone til gården også var med; hun og nogle flere begyndte at drikke snaps for at holde varmen. Hun havde aldrig drukket før, men blev dranker til sin død«. Ilter, bitter, pirrelig og arrogant Overretsprokurator Birger Steenstrup var en kendt og formentlig vellidt skikkelse på Ærø. Han blev øens første rigsdagsmand ( ), og var også i en årrække formand for øens landboforening. Han mindes af ærøboerne som både»vidtskuende«og»initiativets forkæmper«og som»øens uforfærdede talsmand«. Uden for Ærø blev han derimod betragtet som både besværlig og kværulantisk. Takket være redaktør Henrik Jakob Wulff ( ) eksisterer der et På denne mindesten overfor kirken i Ærøskøbing hyldes Birger Steenstrup som»ærøs vidtskuende folketingsmand ( )Initiativets forkæmper«og»øens uforfærdede talsmand«. Efter nederlaget i 1864-krigen blev Ærø, der hidtil havde været administreret sammen med Slesvig, inddraget under kongeriget og øens første talsmand blev Birger Steenstrup. Mindestenen er rejst i Foto: forfatteren, 17. marts ganske nærgående portræt af Steenstrup, og det fremstiller rigsdagsmanden som en særdeles usympatisk person. Beskrivelsen er medtaget i bogen»den danske Rigsdag«, der rummer politiske portrætter af samtlige medlemmer fra årene Bogen var skrevet af Wulff, som var cand. jur. og en erfaren journalist, der havde været medstifter af Jyllands-Posten. Wulff lagde imidlertid ikke fingrene imellem i sine beskrivelser:»steenstrup hører uden modsigelse til de mest usympatiske politikere, vi kender herhjemme. Både hans person, hans væsen, optræden og anskuelser virker i en ualmindelig grad frastødende. Han er ilter, bitter, pirrelig og arrogant, og når det går rigtig varmt til, taber han aldeles herredømmet over sig selv.«redaktør Wulff ( ) var kommet til København i 1873 som medarbejder ved Dagbladet, men tiltrådte i 1877 som redaktør af Folkets Avis, indtil den lukkede i I var han fuldmægtig ved Landhusholdningsselskabet, og i årene redigerede han Nationaltidendes landbrugsstof med stor kyndighed. Wulff var aktiv højremand, hvad hans politiske portrætter bar tydeligt præg af, ikke mindst beskrivelsen af den frafaldne højremand Steenstrup:»Så er der to særlige sager, der har gjort Steenstrups navn bekendt, nemlig den ærøske arvesag og Stokkebynorsagen. Med en utrættelighed, der var en bedre sag værdig, har Steenstrup gang efter gang bragt disse to aldeles specielle spørgsmål frem for Rigsdagen, stadig dog med et meget sørgeligt resultat. Den indviklede arvesag har, som tidligere berørt, Justitsminister Nellemanns og Højsteretsassessor Smiths klare argumentation gjort det af med; men Stokkebynorsagen spøgede atter i sidste Rigsdagssamling, og der blev afgivet en udvalgsbetænkning, om hvilken der går allehånde rygter, men udover rygterne kommer man vel næppe; thi selve betænkningen skal på en mærkelig måde være forsvunden. Dette spøgelse vil rimeligt nok atter rejse sig. Hvad der gør Steenstrups ihærdighed i disse sager endnu mindre tiltalende, er at han skal være stærkt personlig interesseret i dem begge.«overretsprokurator Birger Steenstrup havde opført ejendommen Borgnæsdal i 1860, Han boede ikke selv på gården, men i Vestergade 44 i Ærøskøbing. Sønnen Jens Kraft bestyrede ejendommen frem til Familien bestod af 10 børn, blandt dem Erik Steenstrup ( ), der kom til at yde en betydningsfuld indsats for landvindingssagen på nationalt plan. Gift og galde Overretsprokurator Steenstrups utrættelig kamp var blevet indledt efter århundredets største stormflod, der skyllede hærgende gennem de danske farvande november Oversvømmelserne medførte voldsomme ødelæggelser i Stokkeby Nor, hvor lodsejerne led betydelige økonomiske tab. Også Steenstrup blev ramt, men skal man tro hans egen beretning, led han faktisk større skade som resultat af den helt utilstrækkelige økonomiske erstatning, han modtog efterfølgende.»sagen«medførte årelange kvaler for overretssagføreren, der foretog en lang række henvendelser til især ministre og kollegaer i Rigsdagen i forsøg på at opnå økonomisk kompensation. Blandt Steenstrups efterladte papirer findes udkastet til et lovforslag»om lån til Interessenterne i Stokkeby Nor på Ærø«. Lovteksten var ganske kort og sålunde lydende:»finansministeren bemyndiges til af statskassen at udlåne til interessenterne i Stokkeby Nor kr.«. Loven blev aldrig til noget. I en otte siders pamflet, som Steen- 2 DET TABTE LAND FYN KJELD HANSEN Bitterhed og ufred prægede Stokkeby Nor i 100 år

3 strup lod bogtrykke i 1899 for egen regning, opremses de forløbne 27 års uretfærdigheder, som var overgået ham på grund af oversvømmelsen af Stokkeby Nor i Pamfletten»Hvorledes en Agrar kan behandles af Juristeriet og Storpolitiken«giver et farverigt indtryk af Steenstrups forbitrede kamp for at få en større bid af erstatningsbeløbet efter stormfloden. Her følger nogle uddrag. Først indledningen:»straks efter stormfloden 1872 beordrede indenrigsministeriet skaden alle vegne takseret. Den mig overgåede skade var umulig at bedømme straks og blev derfor i det blå og af selve taksatorerne bagefter erklæret for pinegal og flere gange for lav, men dette har centralkomitéen aldrig villet tage hensyn til, men er gået efter den gale taksation.«dette var omdrejningspunktet for den årelange sag. Steenstrup mente ikke, han havde fået den erstatning, han havde krav på. Og det var ikke bare småpenge, han følte sig snydt for:»mit tab ved denne behandling af stat og centralkomité var efter den halve erstatning, der i almindelighed gaves til de af stormfloden hjemsøgte, kr. i året 1873, en kapital, der nu med renter og renters renter er ca kr., og lægges dertil det tab, jeg led ved, som ruineret mand at tabe kredit og tiltro overfor banker og sparekasser og ved at gå glip af kurateller og lignende juridiske forretninger, samt omkostningerne ved den masse processer, jeg for at undgå ødelæggende tvangsauktioner og konkurs var nødt til at føre, er tabet langt over kr. [6,6 mio. kr. i 2011-værdi].«Steenstrup var ikke i tvivl om årsagen til den helt urimelige behandling der var tale om en politisk hævnakt:»spørges der, hvorfor der handledes således mod enkeltmand, er svaret efter foreliggende kendsgerninger, at det var rent ud af politiske grunde. Tidligere redaktør H. Wullfs bog: Rigsdagsportrætter 1882 skildrer ikke en eneste rigsdagsmand med så fanatisk bitterhed og antipati, som netop mig, og hvorfor? Rent ud kun for det berettigede angreb fra min side mod højrepressen i 1870, der endte med Højrereferenternes fjernelse fra folketinget og deres afstraffelse og skærpede straffebestemmelser for angreb på rigsdagsmænd. Altså elleve år efter Den 16-årige Erik Steenstrup stager rundt i en robåd med tre søskende i det vandfyldte Stokkeby Nor i foråret Forældrene, Jens Kraft og Alice Christiane, ser til fra land sammen med tre af de øvrige børn. Foto: udlånt af Else Steenstrup. sammenstødet spyr hr. Wullf endnu gift og galde. Under mine processer ved højesteret, endnu kun to år tilbage, mærkede man endnu den samme luftning, altså endnu 27 år efter sammenstødet.«helt ladt i stikken var Steenstrup nu ikke blevet. Han havde fået sin del af stormflodsmidlerne, omend ikke så meget, som han altså følte sig berettiget til. Imidlertid havde han også fået en ikke ubetydelig skattelettelse. Det fremgår af en korrespondance med Indenrigsministeriet, der opbevares i Rigsarkivet. Da ministeriet for hertugdømmet Slesvig i marts 1855 havde udstedt koncessionen på inddæmningen af Stokkeby Nor, medfulgte der 20 års skattefrihed for det nyvundne land. Steenstrup og de øvrige lodsejere ansøgte om en ny skattefri periode på 20 år, da den første periode udløb i Det skete med direkte henvisning til de store tab efter stormfloden tre år tidligere. Indenrigsministeriet bevilgede en ny skattefri periode, men kun for 10 år, og da den udløb i 1885, blev der Dette billede er taget fra den vestlige ende af dæmningen og kan formentlig dateres til 1930 erne. Man ser mod syd, og vejen i højre side i billedet hedder Strandhuse. Hvor trærækken slutter, er der et sving, derfra hedder vejen Præstens vej og fører op til Tranderup kirke og Vindeballe kro. Foto: Ærøskøbing Lokalhistoriske Arkiv. Bitterhed og ufred prægede Stokkeby Nor i 100 år KJELD HANSEN DET TABTE LAND FYN 3

4 Interessen for landvinding levede i Steenstrupfamilien gennem flere generationer. På billedet ses Birger Steenstrups barnebarn, Erik Steenstrup (th.), som satte et markant præg på landvindingssagen i hele Danmark. Født i 1893, tog eksamen som cand. polyt. i 1919 og blev umiddelbart efter ansat hos Hedeselskabet. Fra 1941 til pensioneringen i 1961 var Erik Steenstrup udlånt fra Hedeselskabet til Statens Landvindingsudvalg som sekretær. Han varetog det betydningsfulde arbejde med at gennemføre mere end 1600 statsstøttede landvindingssager for hektar og en samlet udgift på flere milliarder nutidskroner. De øvrige personer på billedet kendes ikke. Foto: udlånt af Else Steenstrup. sagt nej til yderligere fritagelse. Herredsfogeden på Ærø blev pålagt i et brev af 23. december 1885 at foretage den»fornødne bekendtgørelse«af afslaget. Ud fra det foreliggende materiale er det ikke muligt at afgøre, om Steenstrup rent faktisk blev udsat for politisk forfølgelse, fordi han havde angrebet Højre tilbage i 1870, eller om han virkelig var en»i en ualmindelig grad frastødende«person, som skildret af redaktør Wulff. Blandt ærøboerne nød Steenstrup stor anseelse, hvis man skal tro den nekrolog, Ærø Avis bragte 4. februar Dagen før var Steenstrup afgået ved døden, formentlig på grund af kvæstelser efter et fald nogle dage forinden. I nekrologen blev der dog ikke lagt skjul på, at Steenstrup havde været en kontroversiel skikkelse:»der har stået kamp om den afdøde, kamp om navnet B. Steenstrup. Han var en stout mand med vældig energi og jernvilje, men han var tillige en åben og ærlig natur, der uden at blinke for høj eller lav uforbeholdent sagde sin mening rent ud. Igennem et par valgperioder repræsenterede han Ærøkredsen i Folketinget, først nærmest som repræsentant for højre, senere som venstremand. B. Steenstrup har gennem sin private som store offentlige virksomhed, således bl.a. som mangeårig formand for Ærø landboforening, indskrevet sit navn på lødig måde i Ærøs historie. Vi sænker vort flag til ære for den gamle hædersmand. Fred være med hans minde!«bemærkelsesværdigt er det i denne sammenhæng, at Steenstrups indsats for inddæmningen ikke nævnes med et eneste ord. Hedeselskabet ankommer Det næste årti forløb uden større konflikter. På årets generalforsamling i I/S Stokkeby Nor i 1920 på Vindeballe Kro nævnes det, at der er problemer med centrifugalpumpen i møllen (to år senere måtte den udskiftes). Desuden skal det være slut med at tøjre heste og kreaturer på dæmningen. De store dyr ødelægger grønsværen, hvorimod får stadig kan gå an. Nok så alvorligt er det, at både lodsejere, kommuner og private graver grus i stigende omfang»foran og på dæmningen«. Det truer selve norets sikkerhed, og man enes om at søge forbud mod»enhver fjernelse af grus, sten, sand eller ler fra strandbred og forstrand, også for ejerne, og hvad heller ikke bør tillades kommunerne«. Nogen let sag var det ikke at få standset den skadelige grusgravning. I 1923 bemyndiges bestyrelsen derfor til at»handle efter bedste skøn med hensyn til fuldstændigt forbud mod grusgravning eller anbringelse af markeret grænse med pæle ved en offentlig autoritet (Kystkommissionen)«. I de første år af 1920 erne var der opstået en stemning blandt lodsejerne for at få forbedret afvandingen. Man bad derfor datidens dominerende entreprenørfirma, Hedeselskabet, om at foretage et gennemsyn af noret og eventuelt fremkomme med forslag til en udvidelse af pumpeanlæggets kapacitet. Bestyrelsen ville derefter sende to mand på en rejse for at se på udtørringsanlæg i stil med det, som Hedeselskabet måtte anbefale. Første Verdenskrig skabte en givtig efterspørgsel på landbrugsvarer, så bønderne på Ærø såvel som i resten af det neutrale Danmark havde tjent så godt, at de kunne investere i bedre dyrkningsforhold. Hedeselskabet besigtigede forholdene 17. oktober 1924 og foretog en nærmere undersøgelse af pumpeanlæggets ydeevne 10. november samme år. Resultaterne af selskabets undersøgelser forelå 3. januar Her er et sammendrag: Under den tyske besættelse cyklede geografen Einar Storgaard ( ) rundt i landet for at fotografere de mange inddæmninger, der var hans fagspeciale. Her er tre af hans fotos af Stokkeby Nor. Øverst ses samme motiv som vist tidligere fra 1930 erne, men nu med elmaster ned langs Strandhuse. I midten ses møllen fra vest mod øst, og nederst er motivet den træløse dæmning set fra vest mod øst. Fotos: Einar Storgaard, DET TABTE LAND FYN KJELD HANSEN Bitterhed og ufred prægede Stokkeby Nor i 100 år

5 Sådan tager dæmningen sig ud i dag, set fra samme position som på Storgaards foto fra 1941 (se nederst side 4). I den anden ende af dæmningen lå der fra 1950 og frem en åben kommunal losseplads i»saltsøen«bag dæmningen. Her foretog man afbrænding af alskens affald, hvorfra en stinkende røgfane bredte sig ud over landskabet. Sidst i 1970 erne blev lossepladsen lukket og indkapslet i jord. Hvad der siver af»safter«fra dette deponi til den rest af søen, der stadig støder op til kommunens areal, kan man kun gætte på. Det er ikke noget, man måler på, ifølge miljøchefen i Ærø kommune. Man fandt at det gamle pumpeanlæg med den fire-vingede, hollandske pumpemølle var»for så vidt tilfredsstil lende, idet det har en stor ydeevne og ikke fordrer nogen uforholdsmæssig stor vind styrke for at gå i gang, og da møllen er i en ganske udmærket og velholdt stand, synes det ( ) ret urimeligt at kassere den«. Et nyt anlæg ville koste kr. ( kr. i 2011-værdi) og i drift og vedligeholdelse være 650 kr. ( kr. i 2011-værdi) dyrere om året. Også de værdier, der ikke lader sig måle i kroner og ører, var medtaget i opgørelsen. Ifølge Hedeselskabets rapport var herlighedsværdien prikken over i et i noret. Eller som det blev formuleret af ingeniøren fra kulturteknisk afdeling i Slagelse:»Når hertil kommer værdien af den land skabelige pryd, som den gamle mølle er for egnen, synes det i dette tilfælde rimeligt at beholde den.«sammenfattende lød konklusio- nen, at man burde undersøge om»arealernes vandlidenhed«virkelig stammede fra manglende pumpekraft. I bekræftende fald kunne det så anbefales at beholde vindmotoren og supplere denne med en ekstra centrifugalpumpe med råoliemotor til kr. ( kr. i 2011-værdi). Sådan blev det. På 1925-generalforsamlingen valgte man at følge Hedeselskabets anbefaling. Man fortsatte med det gamle pumpeanlæg. Mere pumpekraft Året efter blev bestyrelsen dog bemyndiget til at gå på jagt efter en råoliemotor, og på en ekstraordinær generalforsamling samme sommer vedtog man at indkøbe en traktor til at supplere pumpeanlægget. Den skulle sættes i gang efter 1. april, og vandet holdes nede i grøfterne frem til 1. oktober. Om sommeren skulle den Bit terhed og ufred pr ægede Stokkeby Nor i 100 år stå under en skærm og om vinteren på Borgnæsdal. I foråret 1927 sættes traktoren straks i gang med at pumpe, men den fungerer tilsyneladende ikke tilfredsstillende, eller også er den for besværlig at køre med. I hvert fald beslutter generalforsamlingen, at den skal søges ombyttet med en stationær motor. På samme generalforsamling vedtages et forbud mod indsamling af æg, som man agter at annoncere i de lokale blade. I 1928 tilbyder Rise Elektricitetsværk ved E.H. Petersen at ombytte traktoren med en stationær 20/24 Hk Alliance råoliemotor for en byttepris på 2880 kr. ( kr. i 2011-værdi). Ikke billigt, men de fremmødte 18 medlemmer af interessentskabet vedtog tilbuddet, som man ville finansiere ved at optage et lån på 4000 kr. Så ville der også være lidt penge til eventuelle påløbende udgifter. Man ansatte desuden en motor- og KJELD HANSEN DET TABTE LAND F YN 5

6 Det oprindelige afvandingsdesign i Stokkeby Nor ses stadig med det lille hvide pumpehus, hvor den centrale afvandingskanal møder landkanalen langs Strandhuse. Billedet er taget fra vest og ude mod øst ses Ærøskøbing og Lilleø-bugten. Foto: Fyns amt, årstal ukendt. møllepasser til en årsløn på 725 kr. ( kr. i 2011-værdi). Jobbet gik til Chr. Hansen i Strandhusene, som for det beløb skulle føre tilsyn med digerne langs kanalerne og holde dem tætte, passe vandskodderne mod havet, saltsøen og landkanalen samt tjære møllen og udnytte vindens kraft mest muligt. På generalforsamlingen i 1929 er stemningen god, og man vedtager at søge noret tørlagt hele året rundt, hvis det er muligt med den nye motor. I det næste tiår er der atter nogenlunde fred og ro omkring noret. Vigtigste begivenhed er, at møllen får nyt kronehjul og taget repareret i Først i besættelsestidens andet år trækker det atter op til ufred og konflikt. Ny mand på Borgnæsdal I begyndelsen af marts 1941 skrev lodsejerudvalget i Stokkeby Nor til Hedeselskabet i Odense. Nu skulle der lægges en plan for sænkning af vandstanden. Hensigten var at få gennemført en 6 DET TABTE LAND F YN KJELD HANSEN total renovering af afvandingsanlægget som landvindingsarbejde, stod der i brevet, og man forventede et statstilskud på 2/3 af udgifterne og resten som lån med tre års rente- og afdragsfrihed og 7,7 pct. rente i 20 år. Det var den netop vedtagne landvindingslov fra november 1940, der skulle holde for med betalingen. Forslaget burde omfatte»en ordning af afvandingskanaler, vedligeholdelse af landkanaler samt med hensyn til hel eller delvis overgang til elektrisk drift af pumpestationen«. Lodsejerudvalget erklærede sig villig til at afholde Hedeselskabets direkte udgifter, uanset om projektet blev godkendt på en senere generalforsamling eller ej. Den erklæring skulle der komme til at stå stor strid om. Henvendelsen var underskrevet af Andreas Nymann Andersen, som nu var formand for lodsejerudvalget. Andersen var blevet indvalgt i bestyrelsen i 1932, efter at han havde købt Borgnæsdal i Hedeselskabet tog fat på opgaven i løbet af efteråret. Der blev indkøbt matrikelkort og målebordsblade, men man kom først i gang med feltarbejdet i maj Til gengæld tog indsatsen fart i første halvdel af juni med et større antal rejser og adskillige besøg i noret. Hele 87 arbejdstimer a 2,50 kr. nåede det at blive til, før I/S Stokkeby Nor pludselig slog bak og stoppede arbejdet.. I et håndskrevet brev, dateret»borgnæsdal «, blev Hedeselskabet anmodet om at»standse opmålingen af Stokkeby Nor«. Lodsejerne havde netop afholdt generalforsamling, hvor det var blevet besluttet at antage en entreprenør og sætte arbejdet i gang.»de har påbegyndt med 10 mand. I/S så sig ikke i stand til at vente så længe«, stod der som forklaring i brevet, der var underskrevet»med agtelse«af A. Nymann Andersen. Hedeselskabet var fyret på gråt papir, og en lokal entreprenør havde allerede påbegyndt et projekt blot seks dage efter Hedeselskabets seneste feltbesøg i noret. Og intet kunne rokke ved denne beslutning, selvom den betød et farvel til statsstøtten. I et brev af 30. juni 1942 bekræftede Hedeselskabets afdelingsleder Frode Bit terhed og ufred pr ægede Stokkeby Nor i 100 år

7 Ebert, at forundersøgelsen var stoppet, men kun med stor beklagelse, da»vi mener, det under hensyn til de gode tilskuds- og lånebetingelser, ville have været fordelagtigt for interessentskabet at få gennemført en rationel ordning af afvandingsforholdene«. Brevet sluttede med den lakoniske meddelelse, at afdelingens udgifter var løbet op i 534,80 kr. ( kr. i 2011-værdi), som man udbad sig tilsendt på det vedlagte girokort. Så var den sag tilsyneladende afsluttet. Vil ikke betale Men der kom intet girokort. Et halvt år senere, 15. januar 1943, rykkede Hedeselskabet for sine»534 kr. 80 øre«, som man»venligst, at hensyn til regnskabets afslutning, omgående«bad om at få tilsendt. Fem dage senere svarede Andreas Nymann Andersen, at han fandt beløbet en»urimelig stor betaling«, og begrundede dette med at»så vidt mig bekendt har der været to mand i tre dage plus de halve rejsepenge, da hele betalingen til rejsen vel ikke kan falde på Stokkeby Nor, da Hedeselskabet havde andet arbejde på Ærø«. Et halvt år senere vendte Hedeselskabet tilbage med en specificeret Så prosaisk tager pumpehuset sig ud i vore dage. Det er placeret nogenlunde samme sted, som den hollandske pumpemølle stod i knap hundrede år. Alt taler for, at Stokkeby Nor kan have været en velbevogtet handelsplads fra vikingetiden, og at indsejlingen har været bevogtet fra det borganlæg, Borret, hvis søndergravede ruiner stadig ses indenfor dæmningens østre ende. I Atlas Danicus fra 1677 er der ved Borret tegnet et borganlæg på ca. 68 x 61 meter, hvor»en Iordvold findis på en liden holm i Vandet kaldis Stylteborg«, skriver Resen. Beskrivelsen gælder formentlig en fuldt udbygget borg fra 1300-tallet, der meget vel kan have afløst et ældre anlæg fra vikingetiden. Det var her, hvor køerne græsser i dag, at den kommunale losseplads blev anlagt i 1950 erne. Foto: forfatteren, 17. marts regning, der dato for dato opgjorde timeforbruget. Det var ikke noget at komme efter, og i øvrigt havde I/S Stokkeby Nor jo selv oprindeligt forpligtet sig til at dække disse udgifter, uanset sagens udfald.»vi ser os derfor ikke i stand til at reducere regningsbeløbet, som venligst bedes indbetalt her til kontoret«, sluttede rykkerbrevet. Det var dateret 25. juni Og nu skruede Hedeselskabet bissen på. Allerede 7. september fik Nymann Andersen den næste rykker, hvor man bad om at få de 534 kr. og 80 øre indbetalt»inden 1. oktober«. Brevet sluttede med en utilsløret advarsel:»hører vi ikke fra Dem inden ovennævnte dato må vi, i henhold til bestyrelsens beslutning, overgive fordringen til inkassation«. Men gårdejer Andreas Nymann Andersen var stadig ikke til sinds at betale. Med en stivnakket stædighed, der må have bragt Birger Steenstrups livslange protest i erindring, ignorerede gårdejeren denne utilslørede advarsel om en inkasso-sag. Fem måneder senere slap Hedeselskabets tålmodighed endegyldigt op. Selskabet anmodede 21. januar 1944 landsretssagfører Adolf Larsen i Slagelse om at inkassere det forfaldne beløb. Slæbt i retten Imidlertid afviste Nymann Andersen det hele som en»fejltagelse«. Han skyldte ikke Hedeselskabet noget beløb, men måske kunne det være I/S Stokkeby Nor, der var den skyldige? Endvidere gjorde han gældende, at arbejdet var blevet udført af»svendborg Amt Landvindings Udvalg«, hvis formand var en konsulent Hansen, der angiveligt skulle have sagt, at I/S Stokkeby Nor ikke skyldte Hedeselskabet noget, da alt arbejde i noret var blevet betalt af»svendborg Amt Landvindings Udvalg«. Desværre var konsulent Hansen afgået ved døden i mellemtiden, men det var sådan set uden betydning, mente Hedeselskabet, al den stund at der aldrig havde eksisteret noget»svendborg Amt Landvindings Udvalg«. Men også det var sådan set uden betydning, mente Hedeselskabets afdelingsleder Frode Ebert, der kom- Bitterhed og ufred prægede Stokkeby Nor i 100 år KJELD HANSEN DET TABTE LAND FYN 7

8 menterede sagen i et brev 15. april 1944 til inkasso-sagføreren:»det er muligt, at hr. Nymann Andersen, som formand for I/S Stokkeby Nor, ikke i tide har indset det uheldige i at antage to tekniske rådgivere til arbejdet, da kun et honorar har kunnet optages på regnskabet for anlægget, men vi ser ikke rettere end, at beløb med tillæg af renter må inkasseres hos hr. Nymann Andersen, som formand for I/S Stokkeby Nor«. Nymann Andersen blev stævnet ved retten i Ærøskøbing, og han måtte møde op to gange i sensommeren 1944, før han indså, at der ikke var mere at gøre. Gårdejeren måtte udskrive en check på 534 kr. og 80 øre, som Hedeselskabet modtog»med tak«3. oktober Påfaldende nok er hele denne pinagtige sag gået i glemmebogen, hvad angår I/S Stokkeby Nor. Den er overhovedet ikke omtalt i referaterne fra de årlige generalforsamlinger. Den eneste grund til at historien kan fortælles i dag er, at korrespondance, rykkerbreve og stævning er bevaret i Hedeselskabets arkiv. Værre er det, at der helt mangler referater fra årene 1945 til og med Der findes intet i protokollen om disse 13 år. Det er i begyndelsen af denne periode, at den gamle hollandske vindmotor brækkes ned, få år før den kunne have fejret sit 100 års jubilæum. Angiveligt havde møllen ikke fungeret i flere år, men tjent som motorhus for en anden kraftkilde. Træet blev kørt væk af en lokal vognmand, der anvendte nogle af bjælkerne til at forstærke taget på sit eget hus omkring På billedet af vindmøllen fra 1941 kan man se, at der er opstillet en pælerække med elledninger frem mod pumpestationen, men desværre foreligger der ingen præcise oplysninger om årstallet for pumpens elektrificering. Det fremgår dog af et senere referat, at Lykkegaards Maskinfabrik leverede en mindre eldreven pumpe i Fra og med 1958 foreligger der atter referater. Vigtigste punkt på generalforsamlingen samme år var Nymann Andersens afgang som formand. Kolde fødder Sytten år efter den famøse inkasso-sag havde I/S Stokkeby Nor atter bud efter Hedeselskabet. Midt i marts 1961 ringede formanden, gårdejer Niels Thomsen, Danevang, til Hedeselskabet. Den pågældende medarbejder hos Hedeselskabet udarbejdede et telefonnotat om samtalen, og ifølge det skulle der være bestyrelsesmøde samme aften, og I/S Stokkeby Nor overvejede at lade Hedeselskabet udarbejde et forslag til forbedret afvanding. Glemt var den gamle inkasso-sag dog ikke, så medarbejderen tog sine forholdsregler:»jeg gav udførlig oplysning om landvindingsarbejde m.v. samt for vore refusionsregler, idet jeg pointerede, at såfremt projektet blev gennemført var vore udgifter anlægsudgifter, mens derimod lodsejerne skulle betale vore projekteringsudgifter, såfremt man vedtog ikke at søge forslaget gennemført.«understregningerne var med i notatet. Årets generalforsamling blev afholdt 6. april og var positivt indstillet, trods den klare advarsel om udgiftsfordelingen. Hedeselskabet var repræsenteret med to ingeniører, der redegjorde for landvindingslovens tilskudsmuligheder og besvarede spørgsmål. Man gennemførte derefter en afstemning, om Hedeselskabet skulle gå videre med nivellering og udarbejdelse af et projekt. Holdningen var klar: femten lodsejere sagde ja og kun 9 sagde nej. Endelig var der grønt lys for en skitseplan fra Hedeselskabet. Og så alligevel ikke. I dagene umiddelbart efter fik flere af lodsejerne kolde fødder. De begærede en ekstraordinær generalforsamling indkaldt allerede til lørdag 22. april på Vindeballe Kro, hvor den helt afgørende diskussion kom til at handle om pengene. De betænkelige lodsejere anførte, at Hedeselskabet skulle have mellem 5000 og 6000 kr. ( kr. i 2011-værdi) for at udarbejde en skitseplan, og de penge ville jo være spildt, hvis det viste sig, at projektet blev så dyrt, at man ikke turde gå i gang. Så ville det være billigere at lade lokale entreprenører afgive tilbud på arbejdet, der bl.a. omfattede en helt nødvendig oprensning af kanaler og grøfter. Så kunne man jo sige ja eller nej, som man ønskede det, uden at skulle betale ekstra. Der stod sagen, og længere kom den aldrig. En ny afstemning forkastede den tidligere beslutning med 31 stemmer mod, ingen stemmer for og en blank. Umiddelbart efter den bevægede generalforsamling måtte formanden Trods masser af pumpekraft og renoverede sluser kan afvandingen af Stokkeby Nor ikke holde trit med de seneste års voldsomme skybrud. Oversvømmelserne sker så at sige bagfra, når nedbøren stiger op i kanalerne og ikke kan pumpes hurtigt nok til havs. Billedet er fra august 2011 og taget fra vest mod Lilleø-bugten i øst. Foto: Kurt Due Johansen. 8 DET TABTE LAND FYN KJELD HANSEN Bitterhed og ufred prægede Stokkeby Nor i 100 år

9 Niels Thomsen aflyse samarbejdet med Hedeselskabet. Interessen for et projektforslag havde ved en afstemning vist sig at være»meget for lille, så vi ønsker ikke nogen plan over noret udarbejdet«, hed det i formandens brev til selskabet. Takket være den resolutte beslutning kom der ingen regning fra Hedeselskabet denne gang. Til gengæld vedtog lodsejerne på næste års generalforsamling at fordoble formandens årsløn til 200 kr. (2236 kr. i 2011-værdi). Slidte pumper og et bortgravet fløjdige Igen er der et beklageligt hul i de bevarede referater. Denne gang er det årene fra 1964 til og med 1970, der mangler fra protokollen. Det er dog først i 1978, at der atter sker større forandringer i noret. Begge pumper var efterhånden nedslidte og skulle repareres, så bestyrelsen blev bemyndiget til at oprette en kassekredit på kr. ( kr. i 2011-værdi). Derimod var der stor opstandelse i En lodsejer havde fjernet 40 meter af dæmningsanlægget i den østre ende. Der var tale om en sidefløj til hoveddæmningen, der skulle forhindre oversvømmelser, hvis havets vandmasser gik rundt om hoveddæmningen. Det var den nye ejer på Borgnæsdal, der havde fjernet dæmningsfløjen, som en fuldtallig bestyrelse besluttede at forlange genopført»straks og i uændret tilstand«. Året efter blev genopbygningen synet og godkendt. Andre problemer pressede dog også på. Indtrængende saltvand forekom efterhånden i så store mængder, at man seriøst måtte diskutere behovet for en ny sluse. I maj 1981 blev der holdt møde med Fyns amt om en»mere stabil måde at sikre afvandingen af noret«, uden at der dog blev gjort noget. Nogle år senere diskuterede man stadig samme problem, men på generalforsamlingen i 1984 besluttedes det at lade Lykkegaards Maskinfabrik Gennem årtier kæmpede bestyrelsen i I/S Stokkeby Nor med ureguleret og ulovlig indvinding af grus og sand, der foregik foran, på og bag dæmningen. Også i dag er der problemer, selvom kommunen har overtaget ansvaret. realisere et tilbud på ny klapventil med karm i størrelsen 0,6 x 2 meter til kr. ( kr. i 2011-værdi) plus moms og fragt. Kommunen sagde ja til at yde et betydeligt tilskud på 6550 kr. ( kr. i 2011-værdi) til reparationen. I 1987 besluttede man at nedrive det gamle motorhus og lægge brokkerne på dæmningen som forstærkning. Fire år senere får pumpehuset en større omgang med to lag Cempexo, nye vinduer og en ny dørplade. Samme år blev der installeret automatik på pumperne, så den årlige lønudgift på 5000 kr. til pumpemesteren kunne spares. Masser af vand Somrene i det første årti af det nye århundrede blev alle våde, og det kunne ses og mærkes i Stokkeby Nor. Da den megen nedbør faldt sammen med en periode, hvor pumpekraften var ustabil, voldte vandet store problemer og satte gang i mange spekulationer om en ændret anvendelse af noret. Allerede i 2001 var der en motor, der skulle renoveres, og året efter brød en af pumperne helt sammen. Den var slidt op. Lykkegaard Maskinfabrik fremsendte tilbud om en ny til kr. Man valgte dog en Flygt-pumpe til kr., som blev installeret, samtidig med at man fik sat ny aksel i den anden pumpe. I 2003 blev der snakket meget om naturgenopretning på Ærø. Det var Fyns amt, der var ude med følere om eventuelt at sætte gang i nogle projekter af hensyn til vandmiljøet. Mulighederne blev også diskuteret for Stokkeby Nor på årets generalforsamling:»gråsten Nor har været meget i vælten på grund af den såkaldte naturgenopretning. Om det er noget, vi skal spekulere på med vores nor, kan vi jo diskutere. Vi kan jo sige, at kunne vi få op mod 4000 kr. pr. hektar i forskellige tilskud, var det måske en overvejelse værd. Og det ville i så fald også være godt, hvis vi selv kunne komme med et udspil, for at vi ikke skal have tvunget noget ned over hovedet en dag. Vi spørger amtet vedrørende diverse tilskudsmuligheder vedrørende naturprojekter, evt. får udarbejdet en naturplan for området«. Bestyrelsen besluttede i april 2004 at invitere en sagsbehandler fra Fyns Amt til at komme over og fortælle om de forskellige tilskudsmuligheder. På generalforsamlingen i maj deltog amtet med en repræsentant og gav en orientering om de såkaldte MVJ-ordninger (MiljøVenligeJordbrugsforanstaltninger) og græsningsaftaler, evt. fælles for hele noret. Der blev dog ikke besluttet noget. Nok så alvorligt var det i 2004, at den gamle pumpe brød helt sammen. Den var leveret tilbage i af Lykkegaard Maskinfabrik, men nu slidt op. Lykkegaard tilbød en ny til kr. plus installation og moms, mens Flygt kunne levere en dykpumpe med montering for kr. plus moms. Man valgte igen en pumpe fra Flygt. I forbindelse med udskiftningen af pumpen fik man også renoveret de elektriske installationer, og da elforsyningen havde nedtaget luftledningerne til fordel for et jordkabel, kunne transformatorstationen sløjfes ved pumpehuset. Bitterhed og ufred prægede Stokkeby Nor i 100 år KJELD HANSEN DET TABTE LAND FYN 9

10 Det lavvandede forland giver en god beskyttelse til den gamle dæmning, der her ses i sin fulde udstrækning. På sandfladerne raster større antal af vadefugle og længere ude i bugten kan der ligge både ænder og svaner. Fremtid som beskyttet natur? Oversvømmelser har også præget Stokkeby Nor i de seneste år. Det er de voldsomme nedbørsmængder, der strømmer ud over engene, når pumper og sluseværk ikke kan klare at få de store mængder vand sendt til havs hurtigt nok. Det er altså bagvandsoversvømmelser og ikke havvand, der sætter det lavtliggende nor under vand. Dybeste sted inde i noret ligger faktisk 170 centimeter under havets overflade. Naturligt nok har besværlighederne vakt en debat om andre anvendelser af de 100 hektar. Dertil kommer, at Ærø kommune i lighed med landets øvrige kommuner skal yde sit bidrag til at nedsætte landbrugets forurenende udslip af kvælstof gennem de såkaldte vandmiljøplanprojekter. På Ærø skal der findes en»besparelse«på 4500 kilo kvælstof, men ingen fagfolk tror på, at det bliver i Stokkeby Nor. Området er højt klassificeret som 3-natur, dvs. beskyttet efter naturbeskyttelsesloven, især på grund af de mange orkideer, så det vil næppe kunne lade sig gøre at sætte det under vand. Der kan næppe herske tvivl om, at den bedste fremtidsmulighed for noret ligger i en yderligere beskyttelse af de særlige naturkvaliteter i området. Kyndigt tilrettelagte driftsplaner med fortsat høslæt og afgræsning vil sandsynligvis være tilstrækkeligt. Et nyt fremtidsaspekt kunne dog være den kulturgeografiske fortælling om noret. Som en af de få inddæmninger i det ganske land ligger Stokkeby Nor i dag med samme autentiske design og de grøftestrukturer, som Birger Nicolai Eg Steenstrup realiserede i Stokkeby Nor kan sagtens kandidere til en plads som nationalt mindesmærke over en tid, hvor det danske landskab blev så voldsomt forandret. Kilder Forfatterens besøg på lokaliteten, 4. august 2005 (fotos) og 17. marts 2012.»Forhandlingsprotokol for Interessentskabet»Stokkeby Noer«, (med visse mangler). Udlånt af Stokkeby Pumpelag. Hedeselskabets arkiv, j.nr. 930 Stokkeby Nor. Juul Sørensen, H.: Slægten Steenstrup i Thy. Historisk Årbog for Thisted amt 1945, side ). Kristensen, Hans Keld: Landsbyen Stokkeby. Videnbasen, hæfte 14. Ærø Natur- og Energiskole, Steenstrup, B.: Hvorledes en Agrar kan behandles af Juristeriet og Storpolitiken. Carl Tiedje s Bogtrykkeri. Odense Vinner, Max: Med vikingen som lods ved den danske kyst. Vikingeskibshallen i Roskilde. I kommission hos forlaget Skippershoved Wulff, Henrik Jacob: Den danske rigsdag. Politiske portrætter af samtlige rigsdagens medlemmer P.G. Philipsens Forlag. København (kan læses på Indeks:H_Wulff_-_Den_danske_Rigsdag.djvu). Ærøskøbing og Ærø by- og herredsfoged: Dokumenter vedr. inddæmningerne ved Gråsten nor og Stokkeby nor, Arkivnummer DB34, løbenr Landsarkivet for Fyn. 10 DET TABTE LAND FYN KJELD HANSEN Bitterhed og ufred prægede Stokkeby Nor i 100 år

11 Fuglelivet i dag Med tilladelse fra Dansk Ornitologisk Forening bringes her et uddrag af DOF-basen, der rummer et meget stort antal fugleobservationer fra alle betydningsfulde fuglelokaliteter i landet. Ønskes der en detaljeret og aktuel status for fuglelivet i Stokkeby Nor, så brug dette link: Herunder ses en oversigt over de 87 fuglearter (og racer), som er registreret fra Stokkeby Nor, pr. 2. februar I parentes ses antallet af observationer og individer i alt. Gråstrubet Lappedykker (2/4) Skarv (2/2) Fiskehejre (5/11) Knopsvane (9/119) Sangsvane (14/1186) Sædgås (1/2) Blisgås (2/213) Grågås (17/3699) Canadagås (7/562) Bramgås (5/2362) Knortegås, Lysbuget (1/1) Gravand (12/117) Pibeand (3/244) Knarand (1/2) Krikand (7/363) Gråand (13/457) Spidsand (4/41) Atlingand (2/5) Skeand (4/11) Troldand (1/1) Toppet Skallesluger (1/1) Rørhøg (4/5) Spurvehøg (1/1) Musvåge (3/3) Tårnfalk (2/3) Lærkefalk (1/1) Fasan (4/8) Vandrikse (1/1) Grønbenet Rørhøne (3/4) Blishøne (7/37) Strandskade (17/175) Stor Præstekrave (8/24) Hjejle (2/5) Strandhjejle (1/1) Vibe (16/490) Krumnæbbet Ryle (1/4) Almindelig Ryle (5/52) Brushane (1/5) Enkeltbekkasin (1/1) Dobbeltbekkasin (6/78) Lille Kobbersneppe (2/7) Storspove (10/83) Rødben (13/82) Hvidklire (3/5) Svaleklire (1/1) Hættemåge (2/425) Stormmåge (2/525) Sølvmåge (1/120) Kaspisk Måge (1/1) Splitterne (1/1) Havterne (2/4) Ringdue (5/148) Gøg (2/3) Sanglærke (1/4) Digesvale (1/30) Engpiber (6/15) Gul Vipstjert (1/3) Hvid Vipstjert (5/41) Rødhals (2/3) Nattergal (1/2) Solsort (1/1) Sjagger (6/1013) Sangdrossel (1/1) Kærsanger (2/4) Rørsanger (5/17) Gulbug (3/7) Tornsanger (5/15) Havesanger (1/2) Gransanger (3/5) Grå Fluesnapper (1/1) Halemejse (1/1) Blåmejse (2/3) Musvit (2/2) Allike (1/75) Råge (2/180) Sortkrage (9/30) Gråkrage (8/51) Ravn (2/2) Stær (6/1412) Gråspurv (1/1) Bogfinke (1/1) Grønirisk (1/2) Stillits (1/5) Tornirisk (3/16) Gulspurv (2/37) Rørspurv (5/14) Bomlærke (5/8) Plantelivet i Stokkeby Nor TBU 33/11: Stokkeby Nor Det inddæmmede og afvandede Stokkeby Nor (=»Borgnæsdals Nor«) indtages nu dels af græsningsenge og dels af dyrkede marker. Jordbunden udgøres af postglaciale, marine aflejringer. Af den rige flora, som kendes fra Stokkeby Nors enge, strandenge og rørbevoksninger kan under ét nævnes svømmende sumpskærm, liden tusindgylden, svine- og stilkmælde, kveller, kommen, kær-, top-, almindelig, fjernakset, hirse- og sandstar, slap annelgræs, tandbælg, smalbladet kæruld, fladtrykt kogleaks, hestehale, vild selleri, smalbladet hareøre, knudefirling, gul frøstjerne, vand- og engkarse, kornet stenbræk, alm. mjødurt, høj og markstenkløver, strandkrageklo, majgøgeurt, kort øjentrøst (var. glabrescens), spids og spinkel øjentrøst, storskjaller, vandbrunrod, vandærenpris, smalbladet vandstjerne, kærsnerre (ssp. elongatum), rosendueurt, den sjældne druegåsefod, børstebladet og kruset vandaks, kærtrehage, brudelys, smalbladet dunhammer, engrævehale, tæppegræs, vingefrøet hindeknæ og engensian. Borret (også kaldet»kongens Bakker«) er et område med lidt højere liggende terræn og mere eller mindre sandet bund. Herfra kendes bl.a. fåresvingel, tidlig og udspærret dværgbunke, rynket rose (ved stranden), skovbrandbæger, bitter bakkestjerne, storkronet ærenpris, knoldet mjødurt, sølvpotentil, sand- og skovløg, asparges, spidskapslet star og langstakket væselhale. Området er nu på det nærmeste spoleret af en losseplads. På dæmningen, der adskiller Stokkeby Nor fra havet, vokser brudurt, fladstrået rapgræs, gærdekørvel, grådodder, vårgæslingeblomst, smalbladet vikke og alm. mangeløv. Fra Stokkeby Nor kendes de anthropokore arter italiensk rajgræs, gold hejre, den meget sjældne rughejre og gærdekartebolle. Kilder: Gravesen Fuglelivet i dag KJELD HANSEN DET TABTE LAND FYN 11

Havørn 1 AD R, Brushane 2 R, Sortklire 2 R, Fjordterne 1 R, Landsvale 600 R. Erik Ehmsen

Havørn 1 AD R, Brushane 2 R, Sortklire 2 R, Fjordterne 1 R, Landsvale 600 R. Erik Ehmsen 30. juni Brændegård Sø (12:40-14:00): Toppet Lappedykker 10 R, Skarv 400 R, Fiskehejre 2 R, Knopsvane 12 R, Grågås 180 R, Gravand 8 AD R, Gravand 14 PUL R, Knarand 4 R, Krikand 3 R, Gråand 30 AD R, Gråand

Læs mere

BILAG 1: Fredningskort for fredning af Råmosen, Ballerup Kommune jvf. Fredningskendelse af 21. oktober 2005.

BILAG 1: Fredningskort for fredning af Råmosen, Ballerup Kommune jvf. Fredningskendelse af 21. oktober 2005. BILAG 1: Fredningskort for fredning af Råmosen, Ballerup Kommune jvf. Fredningskendelse af 21. oktober 2005. BILAG 2: Ejerforhold 4b 3d 5d 4i 8ac 1bc 5a 4ah 3b 1cx 1cu 5d 4ae 2ae 8at 3s 5i 5b 5h 1a 1h

Læs mere

Lars Heltborg Fugleobservationer 12-02-2013 Side 1

Lars Heltborg Fugleobservationer 12-02-2013 Side 1 Lars Heltborg Fugleobservationer 12-02-2013 Side 1 Fugleobservationer 2012 L Heltborg, 6091 Bjert. Dato Art Antal Sted Bemærk 24-02-12 Knopsvane Solkær enge Gråand Do Alm. skarv Do Krikand Do Grågæs Do

Læs mere

Så er det tid til en samlet status over Boligbirding i DOF København 2015.

Så er det tid til en samlet status over Boligbirding i DOF København 2015. Boligbirding i DOF København, 2015 Så er det tid til en samlet status over Boligbirding i DOF København 2015. Perioden startede 1. januar og sluttede den 15. marts. Der var ingen regler for, hvordan en

Læs mere

Espe: Natugle 1, Husskade 1, Grønirisk 10, Sumpmejse 2, Solsort 5, Gråkrage 6, Stor Flagspætte 1.

Espe: Natugle 1, Husskade 1, Grønirisk 10, Sumpmejse 2, Solsort 5, Gråkrage 6, Stor Flagspætte 1. 30. september Gransanger 1, Hvid Vipstjert 1, Gråkrage 15, Solsort 7, Grønirisk 5. 29. september Brobyværk (10:30): Grågås 500 SØ. Peder Blommegård 28. september Natugle 1, Husskade 1, Grønirisk 10, Sumpmejse

Læs mere

Fuglearter set i grusgravsområdet Tarup/Davinde fra 1982 til i dag.

Fuglearter set i grusgravsområdet Tarup/Davinde fra 1982 til i dag. Fuglearter set i grusgravsområdet Tarup/Davinde fra 1982 til i dag. Arterne er primært set indenfor Tarup/Davinde I/S s område. Listen bliver løbende opdateret Rødstrubet Lom Sjælden trækgæst: 1 6/10-14.

Læs mere

FUGLE VED VÆNGE SØ 2014

FUGLE VED VÆNGE SØ 2014 FUGLE VED VÆNGE SØ 2014 Vænge Sø blev færdigretableret i løbet af 2013 og vandstanden i søen nåede det planlagte niveau omkring årsskiftet. Fuglene er blevet systematisk optalt gennem hele 2014 bortset

Læs mere

30. juni. 28. Juni. 27. juni. Tarup Grusgrave: Sildemåge 22 AD R. Per Rasmussen. [dofbasen.dk] Espe: Blåvinget Pragtvandnymfe 1.

30. juni. 28. Juni. 27. juni. Tarup Grusgrave: Sildemåge 22 AD R. Per Rasmussen. [dofbasen.dk] Espe: Blåvinget Pragtvandnymfe 1. 30. juni Tarup Grusgrave: Sildemåge 22 AD R. Per Rasmussen. [dofbasen.dk] Blåvinget Pragtvandnymfe 1. 28. Juni Gøg 1, Tårnfalk 2, Musvåge 1, Ravn 1. Rød glente 1 R. Erik Ehmsen. [Snatur] Øster Hæsinge:

Læs mere

Tur til Mecklenburg-Vorpommern Lørdag den 23.5 2015

Tur til Mecklenburg-Vorpommern Lørdag den 23.5 2015 Tur til Mecklenburg-Vorpommern Lørdag den 23.5 2015 Turdeltagere: Flemming Olsen, Gunnar Boelsmand Pedersen. Rene Christensen. Turbeskrivelse: Hovedformålet med turen var, at besøge nogle af de lokaliteter

Læs mere

30. november. 29. november. 28. november. 27. november. 26. november. Snarup: Musvåge 2. Espe: Musvåge 1, Tårnfalk 1.

30. november. 29. november. 28. november. 27. november. 26. november. Snarup: Musvåge 2. Espe: Musvåge 1, Tårnfalk 1. 30. november Snarup: Musvåge 2. Musvåge 1, Tårnfalk 1. 29. november Sollerup / Arreskov Sø (14:10-16:00): Toppet Lappedykker 8 R, Skarv 2 R, Fiskehejre 4 R, Knopsvane 2 R, Taffeland 1 R, Troldand 70 R,

Læs mere

31. januar. 30. januar. Klik på billede for stor størrelse. Bukgård v. Egeskov: Blisgås 6 R, Grågås 225 R, Knopsvane 8 R, Sangsvane 36 R, Musvåge 1 R.

31. januar. 30. januar. Klik på billede for stor størrelse. Bukgård v. Egeskov: Blisgås 6 R, Grågås 225 R, Knopsvane 8 R, Sangsvane 36 R, Musvåge 1 R. 31. januar Silkehale Klik på billede for stor størrelse. 30. januar Bukgård v. Egeskov: Blisgås 6 R, Grågås 225 R, Knopsvane 8 R, Sangsvane 36 R, Musvåge 1 R. Sangsvane Klik på billede for stor størrelse.

Læs mere

Artsoptegnelser fra turen til Brandenburg 25. april 28. april 2013

Artsoptegnelser fra turen til Brandenburg 25. april 28. april 2013 Artsoptegnelser fra turen til Brandenburg 25. april 28. april 2013 Torsdag den 25. april Sejltur fra Rønne til Neu Mukran kl. 8.00 11.30. Ederfugl 15 T, Sortand 9 T, Fløjlsand 1 T, Havlit 11 T + 30 R,

Læs mere

Hals Sø på grund af den bløde jordbund

Hals Sø på grund af den bløde jordbund Trods millionstøtte lykkedes det aldrig at afvande Hals Sø på grund af den bløde jordbund I december 1949 lagde Hedeselskabet sidste hånd på et skitseprojekt for udbedring af afvandingsanlægget i Hals

Læs mere

Ynglende fugle ved Skenkelsø Sø 2013. Det nye vådområdes betydning for fuglelivet. Notat til Egedal Kommune fra Orbicon A/S

Ynglende fugle ved Skenkelsø Sø 2013. Det nye vådområdes betydning for fuglelivet. Notat til Egedal Kommune fra Orbicon A/S Det nye vådområdes betydning for fuglelivet Notat til Egedal Kommune fra Orbicon A/S Rekvirent Egedal Kommune v/rikke Storm-Ringström Rådgiver Orbicon A/S, Ringstedvej 20, DK 4000 Roskilde Projektnummer

Læs mere

Billeddagbog. Tranetur 31. marts 1. april 2012 med. Naturhistorisk Forening for Nordsjælland. Traner og gravænder ved Pulken

Billeddagbog. Tranetur 31. marts 1. april 2012 med. Naturhistorisk Forening for Nordsjælland. Traner og gravænder ved Pulken Billeddagbog Traner og gravænder ved Pulken Tranetur 31. marts 1. april 2012 med Naturhistorisk Forening for Nordsjælland Milturt ved Forsakarbäcken Lørdag den 31. marts Turen startede fra Hillerød Station

Læs mere

Gotland. Fugle og blomster 16/6-23/6 2015. Lilly Sørensen og Niels Bomholt. Närsholmen med blomstrende slangehoved

Gotland. Fugle og blomster 16/6-23/6 2015. Lilly Sørensen og Niels Bomholt. Närsholmen med blomstrende slangehoved Gotland Fugle og blomster 16/6-23/6 2015 Lilly Sørensen og Niels Bomholt Närsholmen med blomstrende slangehoved Gotland ligger lige midt i Østersøen, og er Sveriges største ø. Den har været svensk siden

Læs mere

Turberetning fra TRANETUREN den 4.-6. april 2008. Af Ulla Brandt. Fotos: Finn Jensen

Turberetning fra TRANETUREN den 4.-6. april 2008. Af Ulla Brandt. Fotos: Finn Jensen Turberetning fra TRANETUREN den 4.-6. april 2008. Af Ulla Brandt Fotos: Finn Jensen FREDAG den 4. april var vi en flok på 36 personer, der satte kurs mod Sverige for at opleve bl.a. Tranerne ved Hornborgasjön.

Læs mere

Mål og vægt. Artsnavn (dansk) Han Hun (cm) (cm)

Mål og vægt. Artsnavn (dansk) Han Hun (cm) (cm) Mål og vægt Vægt g (angivet hvis kg) Længde Vingefang Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) Knopsvane 8,5-15 kg 6,5-12 kg 125-160 210-240 Sangsvane 7,2-15,5 kg 5,6-13 kg 140-165 205-235 Pibesvane 4,2-8,5 kg 4,1-8,3

Læs mere

Ynglende fugle ved Skenkelsø Sø 2015. Det nye vådområdes betydning for fuglelivet. Notat til Egedal Kommune fra Orbicon A/S

Ynglende fugle ved Skenkelsø Sø 2015. Det nye vådområdes betydning for fuglelivet. Notat til Egedal Kommune fra Orbicon A/S Det nye vådområdes betydning for fuglelivet Notat til Egedal Kommune fra Orbicon A/S Rekvirent Egedal Kommune v/rikke Storm-Ringström Rådgiver Orbicon A/S, Ringstedvej 20, DK 4000 Roskilde Projektnummer

Læs mere

Ynglende fugle ved Skenkelsø Sø 2011

Ynglende fugle ved Skenkelsø Sø 2011 - det nye vådområdes betydning for ynglende fugle Kunde Rådgiver Egedal kommune Rådhustorvet 2 3660 Stenløse Orbicon A/S Ringstedvej 20 4000 Roskilde Telefon: 72 59 73 15 Telefon 46 30 03 10 Telefax 46

Læs mere

Sønderjylland April 2010

Sønderjylland April 2010 Sønderjylland April 2010 Bramgæs ved Saltvandssøen (foto: Frank Desting) Deltagere: Leif Frederiksen (LFR), Frank Desting (FDE). Turrapport fra en Sønderjyllandstur fra fredag den 16/4 til søndag den 18/4

Læs mere

(vs.1.2:12.05.2015) Mål og vægt Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ)

(vs.1.2:12.05.2015) Mål og vægt Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs.1.2:12.05.2015) Mål og vægt Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) Vægt g (angivet hvis kg) Længde Vingefang Knopsvane 8,5-15 kg 6,5-12 kg 125-160 210-240 Sangsvane 7,2-15,5 kg 5,6-13 kg 140-165 205-235 Pibesvane

Læs mere

Østrig Ungarn 14. til 29. Maj 2007

Østrig Ungarn 14. til 29. Maj 2007 Østrig Ungarn 14. til 29. Maj 2007 Turen Vores tur til Østrig Ungarn i de sidste to uger af Maj måned. Var et længe næret ønske om at få et godt kendskab til den midteuropæiske natur typer, speciel at

Læs mere

NATUROVERVÅGNINGSRAPPORT NYORD ENGE 2004

NATUROVERVÅGNINGSRAPPORT NYORD ENGE 2004 NATUROVERVÅGNINGSRAPPORT NYORD ENGE 2004 for Storstrøms amt, Natur- og Plankontoret. Niels Peter Andreasen r~- 1. Tilsyn og optællinger: Nyord enge er besøgt regelmæssigt fra januar til oktober med hovedvægten

Læs mere

Oversigt over fuglearter til spillekort

Oversigt over fuglearter til spillekort Oversigt over fuglearter til spillekort 1. Drosselfugle - Smådrosler Rødhals Blåhals Husrødstjert Rødstjert Bynkefugl Sortstrubet bynkefugl Stenpikker - Egentlige drosler Ringdrossel Solsort Sjagger Sangdrossel

Læs mere

Naturens store comeback ved Ølundgårds Inddæmning

Naturens store comeback ved Ølundgårds Inddæmning Naturens store comeback ved Ølundgårds Inddæmning Alt har sin tid, også de fleste landvindingsprojekter. Ofte har landvindingssagens ingeniører slået deres folder på marginale jorder, hvor ellers kun dumdristige

Læs mere

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2013

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2013 Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2013 Fuglene er optalt ved en lang række besøg igennem ynglesæsonen. Der er fokuseret på de arealer der ejes af Tarup/Davinde I/S, men der er også foretaget optællinger

Læs mere

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2015

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2015 Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2015 Ynglesæsonen 2015 var præget af ret usædvanlig vejr, med kulde og megen regn i juni og juli. Hvilken påvirkning det har haft for ynglefuglene er ikke direkte blevet

Læs mere

Admiralens sønnesøn inddæmmede Tåsinge Vejle

Admiralens sønnesøn inddæmmede Tåsinge Vejle Admiralens sønnesøn inddæmmede Tåsinge Vejle Når man står ved slusen med de tre højvandsklapper på den smalle vejdæmning over Tåsinge Vejle, så er det en af Danmarkshistoriens tidligst inddæmmede fjorde,

Læs mere

Hotelejer ville tørlægge Ramten-Dystrup Søer

Hotelejer ville tørlægge Ramten-Dystrup Søer Hotelejer ville tørlægge Ramten-Dystrup Søer Hedeselskabet havde udarbejdet forslaget til kunstig afvanding af Ramten og Dystrup Søer, som blev forelagt for lodsejerne på et møde i marts 1944 i Ramten.

Læs mere

Appendix 2: Fuglelokaliteterne i Århus Amt, DOF 1998. Rønde Kommune

Appendix 2: Fuglelokaliteterne i Århus Amt, DOF 1998. Rønde Kommune Appendix 2: Fuglelokaliteterne i Århus Amt, DOF 1998. Rønde Kommune Rønde Kommune 739040... Troldkær vest for Stubbe Sø 739050... Langsø i Skramsø Plantage 739060, 737065... Øjesø og Lillesø i Skramsø

Læs mere

Rügen. 18. 22. oktober 2002 (af Martin Jessen) Fredag d. 18. oktober. Dagens observationer:

Rügen. 18. 22. oktober 2002 (af Martin Jessen) Fredag d. 18. oktober. Dagens observationer: Rügen 18. 22. oktober 2002 (af Martin Jessen) Orla havde i længere tid snakket om at lave en efterårstur til Rügen, for at se på Traner. Han har tidligere besøgt øen, og ville gerne vise den frem for andre.

Læs mere

28 februar. 27. februar. Espe: Halemejse 1, Spætmjse 1, Rødhals 1, Grågås 8 OF. Sjagger og Solsort i kamp. Klik på billede for stor størrelse.

28 februar. 27. februar. Espe: Halemejse 1, Spætmjse 1, Rødhals 1, Grågås 8 OF. Sjagger og Solsort i kamp. Klik på billede for stor størrelse. 28 februar Halemejse 1, Spætmjse 1, Rødhals 1, Grågås 8 OF. Sjagger og Solsort i kamp. Arreskov Sø: Grågås 17, Gravand 1. Erik Ehmsen. 27. februar Stor Skallesluger - Blishøns - Gråand Stor Flagspætte

Læs mere

Rastende trækfugle på Tipperne 2012

Rastende trækfugle på Tipperne 2012 Rastende trækfugle på Tipperne 2012 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 11. april 2013 Ole Amstrup 1 Mogens Bak 1 Karsten Laursen 2 1 Amphi Consults 2 Institut for Bioscience Rekvirent:

Læs mere

Duer og hønsefugle Agerhøne

Duer og hønsefugle Agerhøne Duer og hønsefugle Agerhøne Levesteder: Det åbne land Vingefang: 45-48 cm Længde: 28-32 cm Vægt: 350-450 g Maks. levealder: 5 år Kuldstørrelse: 10-20 æg Antal kuld: 1 Rugetid: 23-25 dage Ungetid: 90-100

Læs mere

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer Identifikation Kommunenr. 481 Kommune Sydlangeland Kategori 2 Bebyggelsesmønstre, landskabstyper og lokale udviklingstræk Lokalitet Kystområdet Emne Landvinding Registreringsdato forår 2002 Registrator

Læs mere

Årets første Gråkragetur gik til området omkring Randers Fjord og dens udmunding i Kattegat.

Årets første Gråkragetur gik til området omkring Randers Fjord og dens udmunding i Kattegat. 19. januar 2016 - Gråkragetur til Hollandsbjerg Holme, Voer og Udbyhøj Syd. Årets første Gråkragetur gik til området omkring Randers Fjord og dens udmunding i Kattegat. Vi samledes ved Aldi i Allingåbro

Læs mere

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2014

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2014 Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2014 I lighed med de foregående år er det især vandfuglene og fuglearter der er tilknyttet grusgravssøerne der er optalt. I år er der i forbindelse med Dansk Ornitologisk

Læs mere

Rastefugle på Tipperne 2013

Rastefugle på Tipperne 2013 Rastefugle på Tipperne 2013 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 4. marts 2014 Ole Amstrup, Mogens Bak & Karsten Laursen Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen Antal sider:

Læs mere

Kulturarven trues af naturprojektet i Ejsbøl Sø

Kulturarven trues af naturprojektet i Ejsbøl Sø Kulturarven trues af naturprojektet i Ejsbøl Sø Natur er kultur, siger man. Dermed sigtes til det faktum, at stort set ingen del af den oprindelige naturarv i et land som Danmark har undgået at blive påvirket

Læs mere

Vestlige Kreta 2.juli - 16.juli 2005

Vestlige Kreta 2.juli - 16.juli 2005 Vestlige Kreta 2.juli - 16.juli 2005 Af Per Rasmussen Turen til Kreta var ikke mit første besøg på øen, og som tidligere besøg var dette også lagt an på familieferie. Men som fuglekikker vil man jo gerne

Læs mere

Naturen. omkring Korsør

Naturen. omkring Korsør Naturen omkring Korsør Fra Korsør Lystskov med høj-stammet bøgeskov og dybe moser - over de mange vandfyldte lergrave omkring det lavvandede Korsør Nor - til de åbne marker og engdrag på Frølunde Fed -

Læs mere

Vi tog på generalforsamlingen i 2010 tre store beslutninger, som alle har vist sig rigtige, og som er blevet ført ud i livet uden problemer.

Vi tog på generalforsamlingen i 2010 tre store beslutninger, som alle har vist sig rigtige, og som er blevet ført ud i livet uden problemer. Bestyrelsens beretning begynder, som den plejer, med et velkommen til de andelshavere, der er kommet til siden sidste generalforsamling; i år drejer det sig om Emil, som pr. 1. juli (?) 2010 overtog Sandras

Læs mere

Vand gennem 100 år 1912-2012. Mesing Vandværk

Vand gennem 100 år 1912-2012. Mesing Vandværk Vand gennem 100 år 1912-2012 Mesing Vandværk Mesing vandværks historie gennem 100 år Skrevet af: Egon Andersen Hæftet er udkommet i et oplag på 175 stk. Tryk: A.R.T. Skanderborg 2 Vandværket gennem 100

Læs mere

Omvendt husker jeg fra gamle dage, da der fandtes breve. Jeg boede i de varme lande, telefonen var for dyr. Så jeg skrev

Omvendt husker jeg fra gamle dage, da der fandtes breve. Jeg boede i de varme lande, telefonen var for dyr. Så jeg skrev 1 Prædiken til Kr. Himmelfart 2014 på Funder-siden af Bølling Sø 723 Solen stråler over vang 257 Vej nu dannebrog på voven 392 Himlene Herre 260 Du satte dig selv Er du der? Er der sommetider nogen, der

Læs mere

Billund Foderstof- og gødningsforening.

Billund Foderstof- og gødningsforening. Billund Foderstof- og gødningsforening. Den første foderstofforening. I slutningen af 1800-tallet blev der oprettet en brugsforening i Billund. Vi mangler forhandlingsprotokollen for de første år i foreningens

Læs mere

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde helbredelser og skal overveje, hvad betydning den har for os

Læs mere

Referat 15. marts 2012 Bestyrelsesmøde Skamlebæk Vandværk

Referat 15. marts 2012 Bestyrelsesmøde Skamlebæk Vandværk Referat 15. marts 2012 Bestyrelsesmøde Skamlebæk Vandværk Til stede: Orla Zinck ( OZ ), Carsten Lebrecht (CL), Jeanette Møltov Jepsen (JMJ), Max Engelberth ( ME ) Dagsorden: 1. Siden sidst opfølgning på

Læs mere

Gl. Hviding Digesø ny perle i den ødelagte marsk Kjeld Hansen DET TABTE LAND sydjylland 1

Gl. Hviding Digesø ny perle i den ødelagte marsk Kjeld Hansen DET TABTE LAND sydjylland 1 Gl. Hviding Digesø ny perle i den ødelagte marsk Marsken fra Esbjerg til den dansktyske grænse er i dag afvandet og intensivt dyrket med afgrøder som raps, majs, byg og wrapgræs. Tidligere tiders vidtstrakte

Læs mere

Scanbird Extremadura 26.4-3.5 2015

Scanbird Extremadura 26.4-3.5 2015 Scanbird Extremadura 26.4-3.5 2015 Fugle-, patterdyr- og orkidéliste Foto: Stor Hornugle i Storke-koloni 30/4-15 Fugleliste Alle registrerede arter er nævnt og selvfølgelig ikke set af alle i gruppen.

Læs mere

Til Grundejerforeningen Solitudes medlemmer.

Til Grundejerforeningen Solitudes medlemmer. Solitude den 27.2.2015 Til Grundejerforeningen Solitudes medlemmer. Dagsorden: 1. Valg af dirigent. Hermed indkaldes til ordinær generalforsamling: Tirsdag den 10. marts 2015 kl. 19:00 i Simon Peters Kirke,

Læs mere

Velkommen i VØGAS-LUND Plantage etabl. 1910

Velkommen i VØGAS-LUND Plantage etabl. 1910 Velkommen i VØGAS-LUND Plantage etabl. 1910 Vøgas-Lund er et besøg værd og alle er velkommen Vejrup har noget som ikke ret mange landsbyer kan byde på. En lille skov lige uden for døren, der indgår for

Læs mere

Med årets sidste nyhedsmail, ønsker bestyrelsen i Vrist Pumpelag alle en rigtig glædelig jul og et godt nytår.

Med årets sidste nyhedsmail, ønsker bestyrelsen i Vrist Pumpelag alle en rigtig glædelig jul og et godt nytår. Nyhedsmail nr. 28 22. dec. 2016 Med årets sidste nyhedsmail, ønsker bestyrelsen i Vrist Pumpelag alle en rigtig glædelig jul og et godt nytår. Så er det endelig igen tid til lidt nyheder fra Vrist Pumpelag.

Læs mere

Betydningen af vildtreservatet Gamborg Inddæmning for fuglearter på udpegningsgrundlaget for Natura område nr.

Betydningen af vildtreservatet Gamborg Inddæmning for fuglearter på udpegningsgrundlaget for Natura område nr. Betydningen af vildtreservatet Gamborg Inddæmning for fuglearter på udpegningsgrundlaget for Natura 2000- område nr. 112, Lillebælt Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 8. januar

Læs mere

Klaus Nar. Helle S. Larsen. Furesø Museer 2008. Ideer til undervisningen

Klaus Nar. Helle S. Larsen. Furesø Museer 2008. Ideer til undervisningen Ideer til undervisningen Læs bogen og brug den Lad eleverne sætte mere dialog til følgende passager: da Klaus gerne vil se kongen, og moderen siger nej da kongen stopper op og snakker med Klaus da kongen

Læs mere

SPANIEN 17/9 5/10 2013

SPANIEN 17/9 5/10 2013 SPANIEN 17/9 5/10 2013 Forord Denne fugle-ferie blev gennemført som en ekstensiv fugle-tur, dvs. vi har ikke nødvendigvis noteret hver eneste fugl fra start til slut, men i stedet nydt fuglene og efterfølgende

Læs mere

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre Uddrag fra Peters dagbog Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre Morfars forældre, dine oldeforældre Morfars oldeforældre, dine tip,tipoldeforældre Christian Worm og Maren Thinggaard Morfars mormor

Læs mere

NATUROVERVÅGNINGSRAPPORT

NATUROVERVÅGNINGSRAPPORT NATUROVERVÅGNINGSRAPPORT YNGLEFUGLE I DE FREDEDE JORDBASSINER 2015 Den nyetablerede ø i bassin 15 marts 2015 Vordingborg kommune Afdeling for Land og Miljø Rapport for Vordingborg Kommune v/ Konsulent

Læs mere

Mails afslører Banedanmark-direktør: Nu er han politianmeldt - TV 2

Mails afslører Banedanmark-direktør: Nu er han politianmeldt - TV 2 SAMFUND Mails afslører Banedanmark-direktør: Nu er han politianmeldt 22. jan. 2016, 13:01 Opd. 22. jan. 2016, 13:33 af Niels Lykke Møller, niem@tv2.dk Nye oplysninger i sagen om muligt embedsmisbrug i

Læs mere

Der er jo nogen, der ved lidt om, at fire kammerater og jeg var udsat for ret ubehagelige oplevelser under besættelsestiden.

Der er jo nogen, der ved lidt om, at fire kammerater og jeg var udsat for ret ubehagelige oplevelser under besættelsestiden. Buddinge 1945 Af Robert Kjærlund Poulsen Man har jo fødselsdag hvert år og der følger også tanker med særlig, når det er en "rund" dag. Selv om jeg nu skal til at bruge et 8-tal, så har jeg en masse i

Læs mere

Slægtshistorisk Forening Vestsjælland

Slægtshistorisk Forening Vestsjælland Slægtshistorisk Forening Vestsjælland Referat af GENERALFORSAMLING 2007 Den 14. februar 2007 Der deltog i alt 29 medlemmer. Dagsorden: 1. Valg af dirigent. Som dirigent valgtes Arne Olsen. 2. Formandens

Læs mere

Ynglefuglene på Tipperne 2014

Ynglefuglene på Tipperne 2014 Ynglefuglene på Tipperne 2014 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 27. august 2014 Ole Thorup og Karsten Laursen Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen Antal sider: 7 Redaktør:

Læs mere

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2011

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2011 Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2011 Fuglene er optalt ved en lang række besøg igennem ynglesæsonen. Der er fokuseret på de arealer der ejes af Tarup/Davinde I/S, men der er også foretaget optællinger

Læs mere

Ejerforeningen Willemoesgade 32-36, 2100 København Ø

Ejerforeningen Willemoesgade 32-36, 2100 København Ø Ejerforeningen Willemoesgade 32-36, 2100 København Ø År 2004, den 20. april afholdtes ordinær generalforsamling i ejerforeningen Willemoesgade 32-36, 2100 København Ø. Til stede var 21 ud af 28 ejerlejlighedsejere,

Læs mere

Stendysse på Tvevadgårdens mark 2010/2

Stendysse på Tvevadgårdens mark 2010/2 Stendysse på Tvevadgårdens mark 2010/2 Siden sidst. Onsdag d. 13. januar. Foredrag ved forfatter Vibeke Nørgård Nielsen om Johannes Larsen o g Island. Foredraget blev ledsaget af dejlige lysbilleder fra

Læs mere

Føde (Hvd; Hvirveldyr - Hvld; Hvirvelløse dyr - Pf; Planteføde)

Føde (Hvd; Hvirveldyr - Hvld; Hvirvelløse dyr - Pf; Planteføde) Føde (Hvd; Hvirveldyr - Hvld; Hvirvelløse dyr - Pf; Planteføde) Artsnavn (dansk) Sommerhalvåret (ynglesæsson)* Vinterhalvåret* Føde/Trofiske niveau** Knopsvane Pf/vand-sumpplanter/rodstængler/alger/vinterafgrøder/raps

Læs mere

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2010

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2010 Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2010 Fuglene er optalt ved en lang række besøg igennem ynglesæsonen. Der er fokuseret på de arealer der ejes af Tarup/Davinde I/S, men der er også foretaget optællinger

Læs mere

Fuglene på Filsø. Årsrapport 2012. 01-10-2011 til 15-07-2012. Filsøgruppen. Jens Rye Larsen. Foto: Henning Simonsen

Fuglene på Filsø. Årsrapport 2012. 01-10-2011 til 15-07-2012. Filsøgruppen. Jens Rye Larsen. Foto: Henning Simonsen Fuglene på Filsø Foto: Henning Simonsen Årsrapport 2012 01-10-2011 til 15-07-2012 Filsøgruppen Jens Rye Larsen Baggrund Den 1. oktober 2011 blev Filsø overtaget af Aage V. Jensen Naturfond. Formålet var

Læs mere

Forsikring: Sådan undgår du uhyrlige præmiestigninger

Forsikring: Sådan undgår du uhyrlige præmiestigninger Forsikring: Sådan undgår du uhyrlige præmiestigninger En lang række danskere har fået sat præmien voldsomt op på deres forsikringer - i flere tilfælde mere end 300 pct. Se her hvordan du undgår de uhyrlige

Læs mere

Men det var altså en sommerdag, som mange andre sommerdage med højt til himlen og en let brise. Aksene stod skulder ved skulder og luftes tørhed fik

Men det var altså en sommerdag, som mange andre sommerdage med højt til himlen og en let brise. Aksene stod skulder ved skulder og luftes tørhed fik 16. søndag efter trinitatis I Høstgudstjeneste i Jægersborg med Juniorkoret Salmer: Syng for Gud, 729, vinter er nær, 15, 730, 752 4-5, velsignelsen, 730, sensommervisen. I dag fejrer vi høstgudstjeneste

Læs mere

Mågesøen i Hørby Plantage Kommune: Hobro Lokalitetsnr: 823130 Lokalitetstype: Sø Klassifikation: V3 Ejer: Dækning: Y2 UTM E: 545600 UTM N: 6277840 : Morten Nielsen 12/96 Lille sø i plantage. Sivbevoksning

Læs mere

KENDELSE. Klagen angår endvidere spørgsmålet om, hvorvidt indklagede har krav på betaling af vederlag som krævet.

KENDELSE. Klagen angår endvidere spørgsmålet om, hvorvidt indklagede har krav på betaling af vederlag som krævet. 1 København, den 3. januar 2013 KENDELSE Klager ctr. Statsaut. ejendomsmægler Jørgen Klug Jernbanegade 1 9460 Brovst Nævnet har modtaget klagen den 31. januar 2012. Klagen angår spørgsmålet om, hvorvidt

Læs mere

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949 Henvisning: Dette er en oversættelse af den stenografisk protokollerede tale af Bruno Gröning den 31. august 1949 om aftenen på Traberhof ved Rosenheim. For at sikre kildens ægthed, blev der bevidst givet

Læs mere

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015 FAR- VEL! Roskilde den 3. marts, 2015 Kære dig. Når du læser dette, så forestiller jeg mig, at du enten har været eller er tæt på en døende eller på anden måde har tanker om, at livet ikke varer evigt.

Læs mere

Dansk Ornitologisk forening, Københavnsafdelingens Ekskursionsudvalg. Polen Det nordvestlige hjørne 4/6-7/

Dansk Ornitologisk forening, Københavnsafdelingens Ekskursionsudvalg. Polen Det nordvestlige hjørne 4/6-7/ Dansk Ornitologisk forening, Københavnsafdelingens Ekskursionsudvalg. Polen Det nordvestlige hjørne 4/6-7/6 1998. Deltagerliste. Rita Ploug, Amager Lean Jørgensen, Amager Inge Grete Hansen, Lyngby My Størup,

Læs mere

Niels Rasmussen d. 11.11.11

Niels Rasmussen d. 11.11.11 I mange år har jeg leget med ord, første gang jeg husker var i forbindelse med en lejr for ca. 25 år siden. Jeg husker det handlede om alle vores men er, men der kom en mand Senere har jeg gjort det i

Læs mere

Prædiketeksten er læst fra kortrappen: Mark 16,1-8

Prædiketeksten er læst fra kortrappen: Mark 16,1-8 1 Påskedag I. Sct. Pauls kirke 31. marts 2013 kl. 10.00. Salmer: 222/434/219/225//224/439/223/235 Uddelingssalme: se ovenfor: 223 Åbningshilsen Vi fejrer noget, vi ikke forstår og fatter: Jesus var død,

Læs mere

KENDELSE. De indklagede havde en ejerlejlighed til salg, som klager var interesseret i at købe.

KENDELSE. De indklagede havde en ejerlejlighed til salg, som klager var interesseret i at købe. 1 København, den 15. april 2009 KENDELSE Klager ctr. statsaut. ejendomsmæglere MDE Bent Kohls og Jacob Carstensen Nytorv 2 8800 Viborg Sagen angår spørgsmålet, om de indklagede er erstatningsansvarlige

Læs mere

Legind Sø som pionerprojekt

Legind Sø som pionerprojekt Legind Sø som pionerprojekt I tidernes morgen var Legind Vejle en fjordvig ud til Sallingsund. Siden stenalderen blev den afsnøret gennem naturlig landhævning og med strandvolde godt hjulpet af en vejdæmning

Læs mere

Ynglefugle på Hirsholmene i 2008

Ynglefugle på Hirsholmene i 2008 Ynglefugle på Hirsholmene i 2008 Skov- og Naturstyrelsen, Vendsyssel Juni 2009 Af Bjarke Huus Jensen 1, Jens Gregersen 2, Kjeld Tommy Pedersen 3 & Thomas Bregnballe 4 1 Skov- og Naturstyrelsen, Vendsyssel,

Læs mere

Ulvshale - Nyord - Naturstyrelsen

Ulvshale - Nyord - Naturstyrelsen Page 1 of 5 Ulvshale - Nyord Landskabet På det nordvestlige Møn ligger halvøen Ulvshale, og i forlængelse heraf øen Nyord. Landskabet er karakteristisk ved strandenge og rørsumpe, som danner overgang til

Læs mere

Endagadgangen enhistoriefrablødersagen

Endagadgangen enhistoriefrablødersagen Endagadgangen enhistoriefrablødersagen Anmeldelse af Birgit Kirkebæk Palle mødtes stadig med andre hiv smittede blødere. Som Palle selv følte de andre sig også efterladt af samfundet. De var blevet smittet

Læs mere

Sundby Sø. Afvandingen

Sundby Sø. Afvandingen Sundby Sø af Henrik Schjødt Kristensen I sidste halvdel af 1800-tallet blev der over hele landet gennemført mange af afvandingsprojekter med betydelige tilskud fra staten. Formålet var at udvide landets

Læs mere

Klagerne. J.nr. 2012-0092 UL/bib. København, den 3. januar 2013 KENDELSE. ctr. Statsaut. ejendomsmægler Ole S. Jensen Munkholmvej 151 4300 Holbæk

Klagerne. J.nr. 2012-0092 UL/bib. København, den 3. januar 2013 KENDELSE. ctr. Statsaut. ejendomsmægler Ole S. Jensen Munkholmvej 151 4300 Holbæk 1 København, den 3. januar 2013 KENDELSE Klagerne ctr. Statsaut. ejendomsmægler Ole S. Jensen Munkholmvej 151 4300 Holbæk Nævnet har modtaget klagen den 9. maj 2012. Klagen angår spørgsmålet om, hvorvidt

Læs mere

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

Nyhedsbrev fra DMU Afdeling for Kystzoneøkologi M I L J Ø M I N I S T E R I E T

Nyhedsbrev fra DMU Afdeling for Kystzoneøkologi M I L J Ø M I N I S T E R I E T Nyhedsbrev fra DMU Afdeling for Kystzoneøkologi M I L J Ø M I N I S T E R I E T 2 Overvågning af fugle på Vejlerne 2001 Henrik Haaning Nielsen & Palle Rasmussen Vejlerne ligger nord for Limfjorden i Thy.

Læs mere

Rastefugle trækfugle på Tipperne og i Ringkøbing Fjord, 2014

Rastefugle trækfugle på Tipperne og i Ringkøbing Fjord, 2014 Rastefugle trækfugle på Tipperne og i Ringkøbing Fjord, 2014 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 23. januar 2015 Ole Amstrup, Mogens Bak & Karsten Laursen Institut for Bioscience

Læs mere

Referat fra Generalforsamlingen den 01.08.2015

Referat fra Generalforsamlingen den 01.08.2015 05-08-2015 Søernes Grundejerforening, Tikøb Referat fra Generalforsamlingen den 01.08.2015 Pkt. 1 Pkt. 2 Pkt. 3 Valg af dirigent Henning Kabel blev valgt som dirigent. Henning konstaterede, at alle formalia

Læs mere

Hedeselskabet satsede stort ved Kysing Fjord Kjeld Hansen DET TABTE LAND midtjylland 1

Hedeselskabet satsede stort ved Kysing Fjord Kjeld Hansen DET TABTE LAND midtjylland 1 Hedeselskabet satsede stort ved Kysing Fjord Kanonerne blev kørt i stilling allerede i foråret 1940, da Hedeselskabet udformede den første plan for total tørlægning af den tre kilometer lange Norsminde

Læs mere

Familiestyrelsens afvisning af at behandle sent indkomne klager (2)

Familiestyrelsens afvisning af at behandle sent indkomne klager (2) 9-4 b. Familieret 3.4. Forvaltningsret 12.1 12.4 13.1. Familiestyrelsens afvisning af at behandle sent indkomne klager (2) (Se også sag 9-4 a foran denne sag) I to tilfælde har ombudsmanden taget stilling

Læs mere

[ K A P I T E L 1 ] Barnløshed i et historisk. politisk perspektiv.

[ K A P I T E L 1 ] Barnløshed i et historisk. politisk perspektiv. [ K A P I T E L 1 ] & og Barnløshed i et historisk politisk perspektiv. 9 Der er i de senere år kommet et markant fokus på barnløsheden i den vestlige verden. Vi befinder os nu i en situation, hvor vi

Læs mere

Grundejerforeningen Pilevangen Generalforsamling lørdag d. 11. juli 2015

Grundejerforeningen Pilevangen Generalforsamling lørdag d. 11. juli 2015 Punkt 1: Valg af ordstyrer Bestyrelsen foreslår Per Therkelsen, som vælges. Han konstaterer, at generalforsamlingen er lovligt varslet i henhold til foreningens vedtægter. Punkt 2: Formandens beretning

Læs mere

Lok. Nr. 5 Lokalitetsskema: Fælleskommunalt overvågningsprojekt i Roskilde Fjord 2012

Lok. Nr. 5 Lokalitetsskema: Fælleskommunalt overvågningsprojekt i Roskilde Fjord 2012 Lok. Nr. 5 Lokalitetsskema: Fælleskommunalt overvågningsprojekt i Roskilde Fjord 2012 Lokalitet: Blak Kommune: Frederikssund Besøgsdatoer: 25.5.2012 Observatører: Pelle Andersen-Harild Kort over lokaliteten:

Læs mere

Vedtægter for Grundejerforeningen Klintsø

Vedtægter for Grundejerforeningen Klintsø Foto: Nyrup Bugt, Michael Schmidt Nielsen Vedtægter for Grundejerforeningen Klintsø Indhold 1-2 Foreningens navn 3-4 Formål 5-8 Ejernes forpligtelser 9 Generalforsamlingen 10 Stemmeafgivelse 11 Foreningens

Læs mere

Grundejerforening Boelsvang

Grundejerforening Boelsvang Ekstraordinær Generalforsamling Grundejerforening Boelsvang 3 November 2010 kl. 1900 i nr. 35 Tilstede: 23 Fuldmagter: 5 Velkomst ved Formanden, Jens Bruus Jensen. Takkede Michael nr. 35 for at stille

Læs mere

Hos fotograf Hovgaard i 1920 erne

Hos fotograf Hovgaard i 1920 erne Hos fotograf Hovgaard i 1920 erne Nu om dage har stort set alle et digitalt fotografiapparat af den ene eller den anden slags, og det koster stort set intet at tage et billede. Anderledes var det før i

Læs mere

Formandsberetning 2013. Jeg sagde sidste år, at 2012 havde været et travlt år. Så kan jeg oplyse, at 2013 ikke har været et mindre

Formandsberetning 2013. Jeg sagde sidste år, at 2012 havde været et travlt år. Så kan jeg oplyse, at 2013 ikke har været et mindre 1 Formandsberetning 2013 Jeg sagde sidste år, at 2012 havde været et travlt år. Så kan jeg oplyse, at 2013 ikke har været et mindre travlt år; men vi har prøvet at løse opgaverne på bedste måde for vandværket.

Læs mere

7. Churchill-klubbens betydning

7. Churchill-klubbens betydning 7. Churchill-klubbens betydning Anholdelsen af Churchill-klubben fik ikke Katedralskolens elever til at gå ud og lave sabotage med det samme. Efter krigen lavede rektoren på Aalborg Katedralskole en bog

Læs mere

Tale i forbindelse med afsløring af Langåstenen 3. Kære Langåborgere, runestensentusiaster og politikere. Kære alle sammen.

Tale i forbindelse med afsløring af Langåstenen 3. Kære Langåborgere, runestensentusiaster og politikere. Kære alle sammen. Tale i forbindelse med afsløring af Langåstenen 3 Kære Langåborgere, runestensentusiaster og politikere. Kære alle sammen. Tusind tak for, at jeg må få lov til at sige et par ord ved denne festlige begivenhed,

Læs mere

Ketting Nor efter nej fra egnens bønder

Ketting Nor efter nej fra egnens bønder »E Krigsvej«lagde grunden til dæmningen over Ketting Nor efter nej fra egnens bønder Under krigen mod England blev der i 1808 bygget en bro over Ketting Nor, der hvor dæmningen ligger i dag. Datidens hjemmeværn,

Læs mere