Lokalplan nr For et boligområde ved Bøgildvej og O. Vestergaard-Poulsens Allé i Ikast by

Transkript

1 Lokalplan nr. 153 For et boligområde ved Bøgildvej og O. Vestergaard-Poulsens Allé i Ikast by Ikast Kommune September 2006

2 Titel Lokalplan nr. 153 For et boligområde ved Bøgildvej og O. Vestergaard-Poulsens Allé i Ikast by. Udarbejdet af Ikast Kommune Planafdelingen Illustration Ikast Kommune Henvendelse Ikast Kommune Planafdelingen Rådhuset Torvet Ikast Tlf Fax POST@IKASTKOM.DK Lokalplanen er offentligt bekendtgjort den 20. september 2006 Lokalplanområdet set fra øst. 2

3 I N D H O L D Lokalplanredegørelse 1. Lokalplanens baggrund og formål Lokalplanområdet Lokalplanens indhold Forhold til anden planlægning Miljøvurdering Offentliggørelse af lokalplanen Lokalplanens midlertidige retsvirkninger Klagevejledning...12 Lokalplanbestemmelser 1 Lokalplanens formål Lokalplanens område og zonestatus Områdets anvendelse Udstykninger Veje, stier, torve og parkering Bebyggelsens omfang og placering Bebyggelsens ydre fremtræden Ubebyggede arealer og beplantning Tekniske anlæg Tilladelser fra andre myndigheder Grundejerforening Forudsætning for ibrugtagning af ny...20 bebyggelse 13 Ophævelse af ældre lokalplan Lokalplanens retsvirkninger...20 Vedtagelsespåtegning Kortbilag 1 Matrikelkort 1:4000 Kortbilag 2 Retningsgivende udstykningsplan 1:2500 Kortbilag 3 Vejfordelingsplan 1:4000 Kortbilag 4 Princip for placering af byggefelter Kortbilag 5 Vejprofiler 3

4 Lokalplan nr. 153 For et boligområde ved Bøgildvej og O. Vestergaard-Poulsens Allé i Ikast by Hvad er en lokalplan? Lokalplanen er det led i planlægningen, der udtrykker de konkrete rammer for realisering af de mål, der er indeholdt i kommunens overordnede planlægning - Kommuneplanen. Inden byrådet vedtager en lokalplan endeligt, offentliggøres et forslag til lokalplan i minimum 8 uger. Formålet med offentliggørelsen er, at borgerne skal kunne forholde sig til lokalplanen og eventuel fremkomme med bemærkninger, ændringsforslag eller indsigelser. Når byrådet har behandlet borgernes synspunkter, kan lokalplanen vedtages endeligt, hvorefter den tinglyses og får bindende virkning for grundejere og brugere i området. En lokalplan er ikke til hinder for, at eksisterende lovlig anvendelse af en ejendom kan fortsætte som hidtil. Lokalplanen er opdelt i to dele - en redegørelsesdel og en del der rummer lokalplanens bestemmelser. Redegørelsen indeholder loka l- planens baggrund, forudsætning og mål, mens bestemmelserne udgør den lovmæssige del af planen. 4

5 Lokalplanredegørelse Lokalplanens baggrund og formål Byrådet ønsker med nærværende lokalplan at åbne mulighed for udstykning og bebyggelse af et område til åben-lav og tæt-lav boligbebyggelse vest for Fonnesbæk Kirke i Ikast. Lokalplanområdet indgår som en del af en samlet udbygningsplan for den syd-vestligste del af Ikast by. Lokalplanområdet Lokalplanområdet, der omfatter i alt ca. 20,4 ha, ligger i den sydvestligste del af Ikast by i et område, der i kommuneplanen er udlagt til åben og tæt-lav boligbebyggelse. Området afgrænses mod nord af O. Vestergaard-Poulsens Allé. Øst for området ligger et grønt område og boligudstykningen Annalyst. Syd for området er der planer om yderligere boligudstykninger, hvor der i dag er landbrugsjord. Vest for området ligger landbrugsjord og den mulige forlængelse af "Vestskoven". Lokalplanområdets afgrænsning fremgår af kortbilag nr. 1. Lokalplanområdet er i dag ubebygget. Der ligger tre eksisterende mindre søer indenfor lokalplanområdet, der er omfattet af naturbeskyttelseslovens 3. Det betyder, at der 5

6 ikke må foretages ændringer af eksisterende lovlige forhold, før der er opnået tilladelse/dispensation hertil fra Ringkjøbing Amt. Adgangen til området skal ske via en fordelingsvej i forlængelse af Bøgildvej. Lokalplanområdet set fra syd mod Bøgildvej Lokalplanens indhold Lokalplanområdet kommer til at udgøre den nord-vestlige del af udbygningen af syd-vestbyen. Dette areal er udlagt til boligformål. Området er disponeret som enklaver adskilt af smalle grønne kiler, placeret i landskabet med en veldefineret ydre afgrænsning mod de omliggende grønne arealer. Lokalplanområdets opbygning skal tilpasses en arkitektonisk helhedsopfattelse både hvad angår placering og udseende. Lokalplanområdet udlægges til åben og tæt-lav boligbebyggelse. Bebyggelsen kan opføres i op til 2 etager med uudnyttelig tagetage. Børn i byen Området er disponeret således, at der tages hensyn til børn i alle aldre. I de smalle grønne kiler mellem enklaverne er der god nærhedsgrad til boligerne, og her kan børn lege, udforske naturen, bygge huler eller bare opholde sig. Lokalplanområdet deles af et langsgående grønt bælte, der kan anvendes til legepladser, tennisbaner, boldspil eller hvad fantasien tillader. Tre mindre søer i området sikrer mulighed for at udforske vandet og livet omkring det sammen med de voksne når man er lille og alene eller sammen med kammerater, når man har lært at passe på. Gode stiforbindelser til og fra området sikrer en tryg skolevej. 6

7 Bebyggelsens omfang og placering Boligbebyggelsen er fordelt på 8 enklaver én til tæt-lav boligbebyggelse og 7 til åben-lav boligbebyggelse. Det tilstræbes at ingen grunde til åben-lav boligbebyggelse bliver under 800 m 2 og at ingen grunde til tæt-lav bebyggelse bliver under 300 m 2. Bebyggelsesprocenten er max. 25 pr. grund, dog 35 i enklaven med samlet tæt-lav bebyggelse. Det er hensigten, at lokalplanområdet skal have en tydelig afgrænsning mod det omgivende landskab, og at der i området vil blive et nært forhold mellem boligen og de grønne områder. Der stilles derfor krav til udformningen af hegn mod de åbne grønne områder og til enklavernes opdeling ved hjælp af grønne beplantede kiler. De enkelte grunde afgrænses mod naboer med levende grønne hegn/hække i skel. I den åben-lave bebyggelse skabes en levende og velafgrænset gade, som er boligernes adgangsvej, ved at trække boligerne frem 3-5 m fra vejskel. Forarealer til åbne boligbebyggelser langs adgangsvejen skal være i niveau med vejrabatten og må ikke indhegnes tæt på vejen. Tæt-lav boligbebyggelse tilstræbes placeret i en åben struktur med spredt beplantning. Udstykningsprincip for Vesterhåb 7

8 Ydre fremtræden Det er intentionen, at det nye boligområde skal fremstå som en arkitektonisk helhed med et varieret forløb fra boligbebyggelsen til det åbne grønne og rekreative område. Dette sikres bl.a. ved at etablere en letopfattelig men varieret vejstruktur med forbindelser ud til det grønne område. Bebyggelsens struktur planlægges således, at den danner baggrund for et varieret udbud af hovedsagligt ènfamilie -boligtyper. Gennem Den grønne byggemanual vil kommunen forsøge at påvirke private bygherrer og entreprenører. Byggemanualen er en vejledning i hvor og hvordan, der kan sættes ind for at gøre byggeriet mere miljøvenligt. Manualen vil således være en checkliste (til såvel bygherrer som håndværkere) der giver idéer til hvordan et byggeri før, under og efter opførelsen kan gøres så miljøbevist som muligt. Veje, stier, torve og parkering I lokalplanen opereres med 4 vejkategorier: Fordelingsvej, stamveje, adgangsveje og en intern privat fællesvej, som vist på kortbilag nr. 3. Lokalplanområdet trafikforsynes fra en fordelingsvej, i forlængelse af Bøgildvej. I området etableres der en stamvej med tilslutning til fordelingsvejen. Til stamvejen kobles adgangsveje og en intern privat fællesvej. Det markeres ved et skift i belægningen. Beplantningen og belægningen skal understrege det rolige og trafiksikre miljø, hvor vejtræer indgår som et grønt element. I lokalplanområdet indgår tre stikategorier en hovedsti, en delt cykel- og gangsti og lokale stier, som vist på kortbilag nr. 3. Hovedstien sammenbinder boligenklaverne med det overordnede stinet. Den delte cykel- og gangsti tilsluttes det overordnede stisystem ved O. Vestergaard-Poulsens Allé. Lokalstierne forbinder adgangsvejene med de overordnede stier. Den beplantede jordvold ved O. Vestergaard-Poulsens Allé gennembrydes, så der bliver adgang til boligområderne nord for O. Vestergaard- Poulsens Allé. Veje og stier i lokalplanområdet belyses. Fordelingsvejen med vejbelysning og stamvejen, adgangsveje og stier udføres som parkbelysning efter kommunens godkendelse. Al belysning udformes efter regler for vejbelysning. Den interne private fællesvej kan belyses af grundejerforeningen. 8

9 Grønne områder Mellem boligenklaverne er der udlagt smalle grønne kiler, som tilsås med græs og beplantes med levende læhegn. Langs stamvejen etableres en langstrakt grøn kile, der kan benyttes til rekreative formål, f.eks. legepladser, tennisbaner eller fælleshus. I området er placeret 3 mindre søer, der indgår som rekreative grønne åndehuller i udstykningen. Vedligeholdelse af de fælles grønne områder foretages af kommunen. Såfremt kommunen udlejer arealer i delområde A, skal disse vedligeholdes af lejeren. I delområde B forestår de enkelte grundejerforeninger selv vedligeholdelsen af de grønne områder. Lokalplanområdet er beliggende tæt på vandindvindingsboringer. Forhold til anden planlægning Regionplanlægning Indenfor lokalplanområdet findes tre søer, der er omfattet af Naturbeskyttelseslovens 3. Ændringer i tilstanden af beskyttede søer kræver tilladelse/dispensation fra Amtsrådet. Kommuneplanlægning Lokalplanområdet er i Ikast Kommuneplan omfattet af rammeområderne 1.B1.15, der er udlagt til åben og tæt-lav boligbebyggelse og 1.B2.15, der er udlagt til etagebebyggelse blandet med tæt-lav boligbebyggelse. Boligbebyggelsen i område 1.B1.15 må have en bebyggelsesprocent på 25, dog 35 på enklaver med samlet tæt-lav bebyggelse. I område 1.B2.15 må boligbebyggelsen have en bebyggelsesprocent på 40, dog 35 på enklaver med tæt-lav bebyggelse. Der er således overensstemmelse mellem kommuneplanens bestemmelser og nærværende lokalplan. Konkurrenceprojekt I 1999 blev der afholdt en arkitektkonkurrence med henblik på at lave en udbygningsplan for den syd-vestlige del af Ikast by. Konkurrenceområdet strakte sig fra den kommende motorvej i syd over Vestskoven i vest til O. Vestergaard-Poulsens Vej i nord og Thomas Poulsens Allé i øst. Se illustrationen på s

10 Forslag til Lokalplan nr Ikast Kommune Illustration af det bearbejdede konkurrenceprojekt. Udbygningsplanen udlægger et stort område til tre storenklaver med boligudstykninger øst for en forlængelse af Bøgildvej, hvoraf denne lokalplan omfatter den første og nordligste enklave. Vest for Bøgildvejs forlængelse planlægges etableret et område til uddannelsesinstitutioner og erhvervsvirksomheder der relaterer sig til disse, bl.a. IT -virksomheder. Øst for dette område, og nærværende lokalplans boligområde, er der anlagt et stort rekreativt grønt område med en større sø op mod boligudstykningen Annalyst. Mod motorvejen syd om Ikast planlægges på længere sigt etableret en erhvervsudstykning. Nord herfor bliver der mulighed for opførelse af institutioner. Lokalplan nr. 83 I juni 2002 blev lokalplan nr. 83, der omfatter samme areal som nærværende lokalplan, endeligt godkendt. I forhold til lokalplan nr. 83 er udstykningen i nærværende lokalplan tilpasset, så der tages hensyn til bevaring af tre søer, der er omfattet af naturbeskyttelseslovens 3. Der er desuden etableret områder til flere åben-lave boliger, ligesom der ikke længere er mulighed for at bygge i op til 3 etager. Et markant beplantningsbælte mod øst er desuden udtaget af planen for at sikre en bedre sammenhæng mellem boligbebyggelsen og det åbne grønne areal. Ved den endelige godkendelse af nærværende lokalplan ophæves lokalplan nr. 83. Trafikplanlægning Trafikalt forsynes lokalplanområdet fra fordelingsvejen i forlængelse af kommunevejen Bøgildvej. 10

11 Lokalplanen åbner mulighed for etablering af en intern privat fællesvej og stier i området. Spildevand, herunder overfladevand Lokalplanområdet tilsluttes det kommunale spildevandssystem. Samtlige ejendomme indenfor lokalplanområdet er forpligtet til at være tilsluttet dette system. Overfladevand kan udføres ved nedsivning. Varmeforsyning Varmeforsyning i området skal ske i overensstemmelse med den kommunale varmeplan. Lokalplanområdet tilsluttes fjernvarmenettet fra Ikast Værkerne. Elforsyning Lokalplanområdet forsynes fra Ikast Værkerne. Vandforsyning I henhold til den vedtagne vandforsyningsplan for Ikast Kommune forsynes lokalplanområdet med vand fra Ikast Vandværk. Renovation Affald bortskaffes i overensstemmelse med Ikast Kommunes affaldsregulativer, under de til enhver tid gældende bestemmelser. Der opsættes containere til papir- og glasaffald indenfor lokalplanens område. Miljøvurdering Når en myndighed i medfør af lovgivningen tilvejebringer planer og programmer eller foretager ændringer deri, skal der iflg. lov om miljøvurdering af planer og programmer, lov nr. 316 af 5. maj 2004, udarbejdes en miljøvurdering, medmindre planen kun fastlægger anvendelsen af mindre områder på lokalt plan eller alene indeholder mindre ændringer. Der skal kun gennemføres en miljøvurdering, hvis planerne må antages at kunne få væsentlig indvirkning på miljøet. Ikast Kommune skønner, at denne lokalplan ikke vil få væsentlig indvirkning på miljøet, hvorfor der ikke er gennemført en miljøvurdering. Offentliggørelse af lokalplanen Med henblik på, at borgerne skal kunne fremkomme med bemærkninger, ændringsforslag og/eller indsigelser til lokalplanen, er den behandlet i byrådet den 09. maj 2006 og herefter offentliggjort som forslag i perioden den 17. maj 2006 til den 02. august Samtidig med offentliggørelsen fremsendes lokalplanforslaget til ejere, lejere og brugere af ejendomme i området, ejere af naboejendomme samt en række myndigheder. 11

12 Lokalplanens midlertidige retsvirkninger Indtil lokalplanforslaget er endeligt vedtaget af Byrådet, må de ejendomme, der er omfattet af forslaget, ikke udnyttes på en måde, der kan foregribe indholdet af den endelige lokalplan. Der gælder efter planloven et midlertidigt forbud mod udstykning, bebyggelse og ændring af anvendelsen. Den eksisterende lovlige anvendelse af en ejendom kan fortsætte som hidtil. Når fristen for fremlæggelse af bemærkninger, ændringsforslag og indsigelser er udløbet, kan Ikast Kommune efter planloven give tilladelse til udnyttelse af en ejendom i overensstemmelse med forslaget, såfremt dette er i overensstemmelse med kommuneplanen, og der ikke er tale om et større byggearbejde, der er lokalplanpligtigt. De midlertidige retsvirkninger gælder fra lokalplanforslagets offentliggørelse den 17. maj 2006 og indtil den endeligt vedtagne lokalplan er offentliggjort, dog senest indtil den 17. maj Klagevejledning Den endelige lokalplan kan for retlige spørgsmål indklages for Naturklagenævnet, d.v.s. hvis afgørelsen indeholder en fortolkning af planloven eller lokalplanproceduren. Man er klageberettiget, hvis man har retlig interesse i sagens udfald. Der kan derimod ikke klages over planens indhold. Klagefristen er 4 uger regnet fra den endelige lokalplans offentliggørelse. Klager over retlige spørgsmål skal rettes til: Naturklagenævnet, Frederiksborggade 15, 1360 København K. Det er en betingelse for Naturklagenævnets behandling af Deres klage, at De indbetaler et gebyr på 500 kr. til Naturklagenævnet. Nævnet vil sende Dem en opkrævning på gebyret, når nævnet har modtaget klagen. Naturklagenævnet vil ikke påbegynde behandling af klagen, før gebyret er modtaget.. Vejledning om gebyrordningen kan findes på Naturklagenævnets hjemmeside : Gebyret tilbagebetales, hvis De får helt eller delvis medhold i Deres klage. 12

13 Lokalplan nr. 153 For et boligområde ved Bøgildvej og O. Vestergaard-Poulsens Allé i Ikast by Lokalplanbestemmelser I henhold til Lov om planlægning (lovbekendtgørelse nr. 883 af 18. august 2004) fastsættes følgende bestemmelser for det i 2 nævnte område. 1 Lokalplanens formål 1.1 at fastlægge principper for udstykning af lokalplanområdet. 1.2 at fastlægge den fremtidige arealanvendelse til åben og tæt-lav boligbebyggelse. 1.3 at fastlægge retningslinjer for vej- og stibetjening af lokalplanområdet, og gennem udformning og placering sikre gode forhold for "bløde" trafikanter. 1.4 at fastlægge rammer for områdets ydre fremtræden såvel bygninger, ubebyggede arealer som grønne områder. 1.5 at sikre en miljørigtig håndtering af regnvand. 2 Lokalplanens område og zonestatus 2.1 Lokalplanområdet ligger i den syd-vestlige del af Ikast by. Området afgrænses som illustreret på kortbilag nr. 1, og omfatter matrikel nr. 1 b Bøgild Gdr., Ikast, samt matr. nr. 1 b, 2 b og 2 f, Lægdsgård, Ikast og alle parceller indenfor lokalplanområdet, der efter den 17. maj 2006 udstykkes herfra. 2.2 Lokalplanområdet ligger i byzone, og forbliver i byzone ved den endelige vedtagelse af lokalplanen. 3 Områdets anvendelse 3.1 Området må udelukkende anvendes til boligformål, benævnt som åben-lav og tæt-lav boligbebyggelse samt rekreative grønne områder. 13

14 3.2 Området opdeles i to delområder: Delområde A, udlægges til åben-lav boligbebyggelse og grønne områder. Delområde B, udlægges til tæt-lav boligbebyggelse med mulighed for at opføre træhuse. 3.3 På hver ejendom til åben-lav boligbebyggelse i delområde A må der kun opføres eller indrettes én bolig. 3.4 Indenfor lokalplanområdet kan kommunen tillade, at der på den enkelte ejendom drives sådan virksomhed, som almindeligvis kan udføres i beboelseslejligheder eller beboelseshuse såfremt: at virksomheden drives af den der bebor ejendommen, at virksomheden efter kommunens skøn drives på en sådan måde, at karakteren af beboelsesejendommen ikke forandres, eksempelvis ved skiltning eller lignende og at virksomheden ikke medfører behov for mere parkering, end der er plads til på den pågældende ejendom. 4 Udstykninger 4.1 Udstykning må kun foretages i overensstemmelse med den på kortbilag nr. 2 viste retningsgivende udstykningsplan. Der må ikke foretages udstykninger som strider imod planens intentioner. 4.2 Indenfor delområde A, som vist på kortbilag nr. 2, må grunde ikke udstykkes med en størrelse, der er mindre end ca. 800 m Indenfor delområde B, som vist på kortbilag nr. 2, må grunde ikke udstykkes med en størrelse, der er mindre end ca. 300 m 2. 5 Veje, stier, torve og parkering 5.1 Lokalplanområdet forsynes trafikalt fra en fordelingsvej i forlængelse af kommunevejen Bøgildvej. 5.2 Bebyggelse må ikke placeres nærmere end 10 meter fra vejskel mod fordelingsvejen. 5.3 Kørende adgang til de enkelte parceller må kun ske fra adgangsvejene og den interne private fællesvej. 5.4 Der udlægges areal til nye veje og stier med beliggenhed som illustreret på kortbilag nr Der udlægges tre typer veje, som vist på kortbilag nr. 5: Fordelingsvejen udlægges i en bredde på 12 meter og anlægges med 6 meter kørebane. Der anlægges et ca. 2 meter bredt 14

15 fortov på østsiden af fordelingsvejen. Stamvejen udlægges i en bredde på 12 meter og anlægges med 5 meter kørebane. Der anlægges et ca. 1,4 meter bred fortov nord for stamvejen. Stamvejen og fortovet adskilles af en beplantet rabat. Adgangsvejene udlægges i en variabel bredde af mindst 9 meter og anlægges med en kørebane på 5,50 meter. 5.6 Der udlægges fire typer stier, som vist på kortbilag nr. 3: Hovedsti anlægges i en bredde på 3 meter og placeres syd for stamvejen. Delt cykel- og gangsti i eget tracé udlægges i en bredde på 5,7 meter. Heraf udlægges 3 meter til cykelsti og 2 meter til fortov. Cykel- og gangstien placeres mellem boligbebyggelsen og jordvolden. Lokalsti udlægges i en bredde på 3 meter og anlægges i en bredde på 2,6 meter. 5.7 Udstykkeren skal foranledige befæstelse af fordelingsvejen, stamvejen og adgangsvejene, befæstelse af stier samt beplantning af opstammede, løvfældende træer på fordelingsvejen, stamvejen og adgangsvejene. Befæstelse af interne veje, som vist på kortbilag nr. 3, foranlediges af grundejerne. 5.8 Veje befæstes med asfalt. Den interne private fællesvej kan befæstes med andet materiale, f.eks. grus eller græsarmeringssten. Fortove, stier og torve kan befæstes med belægningssten. 5.9 Adgangsveje samt stier bliver færdiggjort når ca. 90 % af grundene er bebygget, gældende for hver enkelt enklave På hver parcel til åben boligbebyggelse i delområde A skal der udlægges mindst 2 parkeringspladser. Ved tæt-lav boligbebyggelse i delområde B skal der udlægges mindst 1,5 parkeringsplads pr. bolig Eventuelle terænforskelle mellem grundene og vej/sti skal udlignes på grunden enten med støttemur eller skråningsanlæg med fald/stigning på højst 0,5 m pr. meter. 6 Bebyggelsens omfang og placering 6.1 Bebyggelsesprocenten for de enkelte ejendomme må ikke overstige 25 for åben boligbebyggelse i delområde A og 35 i enklaven med samlet tæt-lav bebyggelse i delområde B. 6.2 Der henvises til Bygningsreglement for småhuse af 1998 med tillæg, afsnit 2 bebyggelsesregulerende bestemmelser, bilag A hvad angår bebyggelse ud over bebyggelsesprocenterne på henholdsvis 25 og 35 for delområde A og B. 15

16 6.3 Åben-lave boligbebyggelser i delområde A skal placeres med facade eller gavl i en afstand af 3-5 meter fra skel mod vej som vist på kortbilag nr. 2 og 4. Dette kan kun afviges hvor særlige fysiske omstændigheder gør sig gældende. Grunde med skel til vendeplads har individuelle byggefelter i princippet som angivet på kortbilag nr. 2 og Garager, udhuse, drivhuse og andre mindre bygninger i delområde A må ikke placeres nærmere vejskel end 5 meter. Ved de 6 nordligste grunde kan disse bygninger placeres i skel mod sti. 6.5 Bygningsfremspring som karnapper, indgangspartier og lign. kan opføres i en afstand af 2½ m fra skel mod vej og max. udgøre 1/3 af den samlede facade mod vej. 6.6 Opførelsen af den tæt-lave boligbebyggelse i delområde B skal ske efter en nærmere fastlagt bebyggelsesplan, der skal godkendes af Ikast Kommune. 6.7 Bygningens hovedretning i delområde A skal være parallelt med eller vinkelret på skel mod vej. 6.8 Hvor væsentlige fysiske forhold gør sig gældende, kan kommunen i enkelte tilfælde dispensere fra bestemmelserne i Bygninger må max. opføres i 2 etager med uudnyttelig tagetage Ingen del af en bygnings ydervæg eller tagflade må være hævet mere end 8,5 meter over terræn. Dog kan tillades enkelte bygningsdele med en større højde, såfremt det er nødvendigt for en byøkologisk/byarkitektonisk udformning af byggeriet. 7 Bebyggelsens ydre fremtræden 7.1 Indenfor delområde A skal ydervægge udføres i tegl eller i tegl med enkelte partier i træ. Indenfor delområde B skal ydervægge udføres i tegl, i tegl med enkelte partier i træ eller helt i træ. 7.2 På beboelsesbygninger må tagene udføres med max. 45 graders taghældning, og udføres i plane eternit- eller naturskifer i grå eller sorte nuancer, plane metalplader, plane metal plader med stående false, teglsten eller teglstenslignende tagsten. 7.3 Flade og ikke synlige tagflader kan udføres i andet tagmateriale. 7.4 Blanke eller reflekterende tagmaterialer må ikke anvendes. 7.5 Bebyggelse indenfor området skal i sin udformning og materialevalg danne en arkitektonisk helhed, der i sammenhæng med 16

17 den øvrige bebyggelse i området giver et harmonisk helhedsbillede. 7.6 Skiltning og reklamering udover almindelig navne- og nummerskiltning må ikke finde sted. 7.7 På de fælles grønne områder midt i bebyggelsen kan placeres enkelte redskabsrum, pavilloner og lign. til områdets fælles brug. Disse småbygninger må have et areal på max. 10 m 2 og skal fremstå med lette facader og tage. Der kan desuden opføres et max. 200 m 2 stort fælleshus, hvis der etableres det nødvendige antal parkeringspladser ved huset. 7.8 Fællesbygninger skal afskærmes med beplantninger på eller omkring bygningerne. 8 Ubebyggede arealer og beplantning 8.1 Mod O. Vestergaard-Poulsens Allé etableres en ca. 20 meter bred beplantet jordvold. Jordvolden gennembrydes af 3 nordsyd gående stier. 8.2 Hegn mod naboskel og grønne arealer skal etableres som grønne, levende hegn. Hegnene kan forsynes med trådnet, der dog ikke må være højere end det levende hegn, når dette har nået den ønskede højde, dog max. 1,8 meter. 8.3 De nord-syd gående grønne kiler mellem boligenklaverne tilplantes med løvfældende hegn. Det resterende friareal tilsås med græs. 8.4 Anlæggelse og vedligeholdelse af de fælles grønne arealer foretages af udstykkeren. 8.5 Såfremt kommunen udlejer arealer, skal disse vedligeholdes af lejeren. 8.6 Til udendørs opholdsarealer udlægges mindst et areal af samme størrelse som boligens samlede etageareal. 8.7 De udendørs opholdsarealer skal være velindrettede, solbeskinnede og fri for generende støj. 8.8 Udendørs oplagring af materialer, både, campingvogne og lignende må ikke finde sted indenfor lokalplanområdet. 8.9 Ubebyggede grunde skal holdes i en ordentlig stand og må ikke anvendes til opmagasinering af affald og andet. 17

18 8.10 Et areal fra vejskel ved adgangsvejene og 1,5 meter ind på grundene i delområde A skal tjene som oversigtsareal. Der må ikke forefindes beplantning eller genstande der er højere end 0,5 m over kørebanen Forarealer direkte mod stamveje og adgangsveje skal holdes i niveau med vejrabatten Terrænregulering mod naboskel skal ske på egen grund, således at niveauforskelle udlignes med fald/stigning på højst 0,5 m pr. meter. 9 Tekniske anlæg 9.1 Før byggemodning af delområde B skal der foreligge en aftale mellem grundejerne i delområdet om hvordan udgifterne til vejanlæg med tilhørende belysning, kloak m.m. samt etablering af beplantning skal fordeles. Desuden skal der være foretaget en tilfredsstillende sikkerhedsstillelse i form af en bankgaranti eller lignende for, at anlægsarbejderne bliver udført. 9.2 Fordelingsvej belyses med vejbelysning efter reglerne for vejbelysning. Der skal etableres parkbelysning ved stamvej, adgangsveje og stier, og der skal gives plads til nødvendige transformerstationer til områdets elforsyning. El-ledninger må alene udføres som jordkabler. Parkbelysning i området til tæt-lav boligbebyggelse opsættes efter en nærmere fastlagt plan, når den endelige bebyggelsesplan foreligger. 9.3 El- og varmeforsyning: Lokalplanområdet forsynes med el og varme fra Ikast Værkerne. Samtlige ejendomme indenfor området er forpligtet til at være tilsluttet den fælles fjernvarmeforsyning. 9.4 Vandforsyning: Samtlige ejendomme indenfor lokalplanområdet er forpligtiget til at være tilsluttet Ikast Vandværk. 9.5 Spildevand: Der er tilslutningspligt til den kommunale kloakforsyning. Afledning af regnvand fra småbygninger under 50 m 2 skal så vidt muligt foregå via jordoverfladen eller fra faskine eller lignende på egen grund. 9.6 Regnvand fra vejarealer, indkørsler og lign. afledes til separat regnvandssystem. 9.7 Der etableres kabler med mulighed for tilslutning til bredbånd. 9.8 Der må ikke anbringes individuelle udendørs antenner eller opsættes paraboler på bygninger eller i terræn. 18

19 9.9 Affald: Samtlige ejendomme indenfor lokalplanområdet er forpligtet til at være tilsluttet Ikast Kommunes gældende affaldsordning på de til enhver tid gældende almindelige bestemmelser. 10 Tilladelser fra andre myndigheder 10.1 I henhold til lov om museer m.v. (lovbekendtgørelse nr. 739 af 17. juli 2000) 26 skal arbejdet standses, hvis der under jordarbejde findes grave, gravpladser, bopladser, ruiner eller andre jordfaste fortidsminder De tre mindre søer indenfor lokalplanområdet er omfattet af Naturbeskyttelseslovens 3. Der må derfor ikke, uanset foranstående bestemmelser, foretages ændringer af eksisterende lovlige forhold, før der er opnået tilladelse/dispensation hertil fra Ringkjøbing Amt. 11 Grundejerforening 11.1 Der skal oprettes grundejerforening for hvert af lokalplanens delområder til varetagelse af fællesinteresser og kollektive forpligtigelser indenfor lokalplanens område, herunder vedligeholdelse af private veje, stier og fællesarealer. Alle grundejere har pligt til at være medlemmer af foreningerne Grundejerforeningerne skal i øvrigt udføre de opgaver, som i medfør af lovgivningen henlægges til foreningen Grundejerforeningerne kan efter Ikast Kommunes forudgående godkendelse sammenlægges med andre grundejerforeninger Grundejerforeningerne skal efter krav fra Ikast Kommune optage medlemmer fra tilgrænsende områder Grundejerforeningerne skal oprettes senest når 50 % af boligerne er solgt, eller når Ikast Kommune kræver det Grundejerforeningerne skal udarbejde vedtægter, der skal godkendes af Ikast Kommune Grundejerforeningerne er berettiget til ved opkrævning hos medlemmer og/eller ved optagelse af lån at fremskaffe de økonomiske midler, der er nødvendige for udførelsen og administrationen af foreningens opgaver. 19

20 12 Forudsætning for ibrugtagning af ny bebyggelse 12.1 Ny bebyggelse må ikke tages i anvendelse, før der er etableret: 1. De i 9 nævnte tilslutninger til forsyningsanlæg. 13 Ophævelse af ældre lokalplan 13.1 Ved den endelige vedtagelse af nærværende lokalplan ophæves lokalplan nr. 83 i sin helhed. Lokalplan nr. 83 blev endeligt vedtaget d. 6. juni Lokalplanens retsvirkninger 14.1 Efter kommunens endelige vedtagelse og offentliggørelse af lokalplanen må ejendomme, der er omfattet af planen ifølge 18 i Lov om Planlægning kun udstykkes, bebygges eller i øvrigt anvendes i overensstemmelse med planens bestemmelser Den eksisterende lovlige anvendelse af en ejendom kan fortsætte som hidtil. Lokalplanen medfører heller ikke i sig selv krav om etablering af de anlæg som er indeholdt i planen Ikast Kommune kan meddele dispensation fra lokalplanens bestemmelser, hvis dispensationen ikke er i strid med principperne i planen. Videregående afvigelser fra lokalplanen kan kun tilvejebringes ved en ny lokalplan I henhold til 47 i planloven kan der foretages ekspropriation af privat ejendom eller rettigheder over ejendomme, når ekspropriationen vil være af væsentlig betydning for virkeliggørelse af lokalplanen Private byggeservitutter og andre tilstandsservitutter, der er uforenelige med lokalplanen fortrænges af planen, jf. planlovens Såfremt et forhold ikke er reguleret i lokalplanen, gælder de almindelige bebyggelsesregulerende bestemmelser i byggeloven og planloven. 20