1 Indledning Oversigt over regler og pligter samt myndighedsfordeling pr. 1. januar

Transkript

1 Indhold 1 Indledning Oversigt over regler og pligter samt myndighedsfordeling pr. 1. januar Kortlægning af forurenede arealer Ændret arealanvendelse samt bygge- og anlægsarbejde på forureningskortlagte arealer...4 Hvornår skal jeg søge om tilladelse til ændring af en grunds anvendelse... 5 Hvornår skal jeg søge om tilladelse til bygge- og anlægsarbejde Anmeldepligt ved flytning af jord...5 Hvad skal anmeldes... 6 Hvem skal anmelde... 6 Hvornår må jorden flyttes Underretningspligt ved konstatering af forurening...6 Fund af forurening under bygge- og anlægsarbejde... 6 Hvornår må arbejdet genoptages Genanvendelse af lettere forurenet jord...7 Tungmetalforurenet jord og restprodukter... 7 Forurenet jord generelt Vurdering af virkning på miljøet VVM Naturbeskyttelse Råstofgrave Før et projekt med jordhåndtering sættes i gang Ren jord Overordnede mål for anvendelsen af ren jord Forurenet jord Overordnede mål for anvendelse og bortskaffelse af forurenet jord Håndtering af jorden i praksis Forklassificering og sortering Mellemoplag af forurenet jord Prøvetagning Screening af ren jord Analyseparametre og analysemetoder Klassificering Affaldssregler Fyns Amts praksis ved genanvendelse af vejjord Genanvendelse af vejjord inden for eksisterende vejskel Genanvendelse af vejjord til nyanlæg af vej, støjvolde, ramper mv Genanvendelse af vejopfej Nedlæggelse af vejarealer Fyns Amts praksis ved genanvendelse af lettere forurenet jord Hvem skal ansøgningen sendes til

2 9.2 Hvilke oplysninger kræves ved ansøgningen Typiske vilkår...26 Analyser af jorden Udvaskningstests Bortskaffelse af synligt forurenet jord Ren afdækningsjord Markerings-/signalnet Miljøtilsyn Dokumentationsrapport Støj- og støvgener Er der situationer, hvor Fyns Amt har givet tilladelse Kræves der tilladelse hvis jorden genanvendes på stedet eller indenfor et forureningskortlagt areal...28 Tilbagefyldning i ledningsgrave o. lign Forureningskortlagte arealer uden offentlig indsats efter Jordforureningsloven Forureningskortlagte arealer med offentlig indsats Genanvendelse af tungmetalforurenet jord, restprodukter og asfalt Genanvendelse af restprodukter og tungmetalforurenet jord i bygge- og anlægsprojekter..30 Slagge fra affaldsforbrænding Bundaske fra kulfyrede kraftværker Flyveaske fra kulfyrede kraftværker Forurenet jord Genanvendelsesbekendtgørelsens regler Følgende er omfattet af Genanvendelsesbekendtgørelsen Genanvendelse af opbrudt og knust asfalt...32 Genanvendelsen af opbrudt asfalt Bilag Bilag 1 Bilag 2 Bilag 3 Bilag 4 Bilag 5 Bilag 6 Bilag 7 Bilag 8 Bilag 9 Jordtyper Analyseparametre Prøvetagning Detektionsgrænser Områder med særlige drvandsinteresser på Fyn Eksempel på anmeldeskema Liste over modtageanlæg Jord inddelt i kategorier efter Genanvendelsesbekendtgørelsen Eksempler på tilladelser 2

3 1 Indledning Fyns Amt udsendte i februar 2003 "Jordplan Fyn - Vejledning i håndtering af jord inden for Fyns Amt". Vejledningen har nu været anvendt i mere end 3 år, og da der forsat kun i begrænset omfang er udsendt landsdækkende retningslinjer på området, har Fyns Amt besluttet at revidere vejledningen. Formålet med revisionen er at opdatere vejledningen i forhold til statslige afgørelser og udmeldinger samt at gøre udvalgte afsnit mere anvendelige. Endelig ønsker Fyns Amt, at den reviderede vejledning skal bidrage til amtets overdragelse af erfaring til de fynske kommuner, som overtager størstedelen af administrationen på området pr. 1. januar Der gøres opmærksom på, at oversigten over regler og pligter i kapitel 2 tager udgangspunkt i den myndighedsfordeling af opgaverne, der efter Fyns Amts opfattelse vil være pr. 1. januar Vejledningen præsenterer de principper for anvendelsen af henholdsvis ren og forurenet jord som Fyns Amt anvender ved behandlingen af jordhåndteringssager. Principperne skal sikre, at jord på Fyns Amt håndteres og bortskaffes på en sådan måde, at der hverken på kort eller langt sigt opstår risiko for menneskers sundhed, jord og grundvand eller miljøet i øvrigt. Vejledningen beskriver desuden Fyns Amts praksis ved behandling af sager inden for nogle specif sagområder, herunder genanvendelse af forurenet jord efter Miljøbeskyttelsesloven, genindbygning af vejjord og genanvendelse af restprodukter, se kapitel De enkelte sagsområder er udvalgt, fordi det er Fyns Amts erfaring, at disse områder ofte giver anledning til mange drøftelser mellem ansøger og myndighed. Det er tanken, at beskrivelserne skal medvirke til synliggøre den praksis, Fyns Amt i 2006 har valgt ved behandling af denne type sager. I bilag 9 er desuden vedlagt en liste med eksempler på tilladelser, som Fyns Amt har givet gennem de senere år. Vejledningens målgruppe er primært kommuner og rådgivere. Revisionen af Jordplan Fyn er udført af COWI A/S i tæt samarbejde med en styregruppe bestående af: Britta Tinghus, Fyns Amt, Industrimiljøkontoret Yvonne Korup, Fyns Amt, Industrimiljøkontoret Peter Østergaard, Fyns Amt, Grundvandskontoret Gert Laursen, Fyns Amt, Grundvandskontoret Lone Hansgård Frederiksen, Fyns Amt, Jordforureningskontoret Den reviderede vejledning er godkendt på møde i amtets Trafik- og Miljøudvalg den 9. november

4 2 Oversigt over regler og pligter samt myndighedsfordeling pr. 1. januar 2007 Dette kapitel indeholder en oversigt over de regler og pligter, man oftest kommer i kontakt med i forbindelse med projekter som omfatter håndtering af forurenet jord. Som nævnt i indledningen tager kapitlet udgangspunkt i den myndighedsfordeling af opgaverne, der vil være gældende pr. 1. januar Helt overordnet gælder, at Enhver, der flytter jord uden for den ejendom, hvor den er opgravet, og enhver, der anvender sådan jord, skal sikre sig, at jorden giver anledning til skadelig virkning på grundvand, menneskers sundhed og miljøet i øvrigt., jf. Jordforureningslovens Forurenet jord betragtes som affald og er derfor omfattet af reglerne i Affaldsbekendtgørelsen 2. Kommunalbestyrelserne er myndighed på affaldsområdet, og det er derfor kommunerne der vurderer, om jord er forurenet og anviser den til bortskaffelse. Den, der er ansvarlig for jordhåndteringen, har pligt til at rette sig efter anvisningen. Bemærk at nedenstående regler og pligter alene er knyttet til de forureningsmæssige forhold i jord og grundvand, og det derfor kan være nødvendigt at indhente tilladelser efter andre lovgivninger. 2.1 Kortlægning af forurenede arealer For at få et overblik over mulige kilder til jordforurening i Danmark, kortlægges de grunde, hvor der har været aktiviteter eller virksomheder, som kan have medført forurening af jord eller grundvand på vidensniveau 1. Arealer, som er påvist forurenede kortlægges på vidensniveau 2. Formålet med kortlægningen er at forebygge, fjerne eller begrænse jordforurening og forhindre eller forebygge skadelig virkning fra jordforurening på grundvandet, menneskers sundhed og miljøet i øvrigt. Arbejdet med at kortlægge jordforurening er beskrevet i Jordforureningslovens og det er amterne/regionerne, der i samarbejde med kommunerne, udfører kortlægningen. Kortlægningsarbejdet er startet, men der vil gå en årrække før der er udført en dækkende kortlægning og hermed skabt overblik over jordforureningen på Fyn. Indtil kortlægningen er gennemført, er det derfor også nødvendigt at lave en konkret vurdering af arealer, som er forureningskortlagte. 2.2 Ændret arealanvendelse samt bygge- og anlægsarbejde på forureningskortlagte arealer Ændring af arealanvendelsen eller udførelse af bygge- og anlægsarbejde på et kortlagt areal kræver i flere tilfælde en tilladelse. Kravet om tilladelse er beskrevet i Jordforureningslovens 8 og gælder både muligt forurenede arealer (vidensniveau 1) og arealer, som er påvist forurenede (vidensniveau 2). Tilladelse til ændret anvendelse og bygge- og anlægsarbejde på forureningskortlagte arealer skal søges hos kommunen. Kommunen skal behandle sagen i overensstemmelse med en udtalelse fra Regionen. Regionen har op til 4 uger til at komme med en udtalelse til kommunen. 1 Lov nr. 370 af 2. juni 1999 om forurenet jord med senere ændringer. 2 Bekendtgørelse nr. 619 af 27. juni 2000 om affald med senere ændringer. 4

5 Tilladelse efter Jordforureningslovens 8 gives kun til et konkret projekt og tilladelsen må forveksles med f.eks. en byggetilladelse, der fortsat skal indhentes. Tilladelser efter Jordforureningsloven sætter altså anden lovgivning ud af kraft. Kommunen kan under eller inden behandling af sagen stille vilkår om f.eks. forureningsundersøgelser og/eller oprensning samt vilkår, som sikrer, at den ønskede ændring af anvendelsen kan ske uden sundhedsmæssig risiko. Herudover kan stilles vilkår som sikrer, at en evt. fremtidig offentlig indsats på det berørte areal fordyres væsentligt ved projektet. Det er ansøgeren selv, der må betale udgifter forbundet med opfyldelsen af vilkårene. Det er derfor altid en god ide, at kontakte kommunen, så snart der er konkrete planer om ændring af anvendelsen eller udførelse af bygge- og anlægsarbejder. Amternes Videncenter for Jordforurening har i 2006 udgivet en håndbog i jordforureningslovens 8. Håndbogen sammenfatter amternes erfaringer med administrationen af jordforureningslovens 8 og giver gode råd i forbindelse med udarbejdelse af 8-tilladelser 1. Hvornår skal jeg søge om tilladelse til ændring af en grunds anvendelse Der skal søges om tilladelse, hvis anvendelsen af en grund ændres til et af følgende formål: Bolig, børneinstitution eller offentlig legeplads (meget følsom arealanvendelse) Rekreativt område, alment tilgængeligt område, kolonihave eller institution i øvrigt (følsom arealanvendelse) Der skal f.eks. søges om tilladelse, hvis man ønsker at indrette bolig på en erhvervsejendom på et forureningskortlagt areal (vidensniveau 1 eller vidensniveau 2). Ved tvivlstilfælde bør kommunen altid kontaktes. Hvornår skal jeg søge om tilladelse til bygge- og anlægsarbejde Der skal søges om tilladelse til bygge- og anlægsarbejde, hvis det kortlagte areal er omfattet af offentlig indsats. Det vil sige, at der normalt skal søges om tilladelse, hvis: Arealet ligger i et område med særlige drvandsinteresser (OSD) og/eller Arealet ligger i et indvindingsoplandet til et eller flere vandværker og/eller Arealet anvendes til bolig, børneinstitution, offentlig legeplads rekreativt område, alment tilgængeligt område, kolonihave eller institution i øvrigt. Ved tvivlstilfælde bør kommunen altid kontaktes. 2.3 Anmeldepligt ved flytning af jord Flytning af forurenet og muligt forurenet jord skal anmeldes til kommunen. Anmeldepligten fremgår af Jordforureningslovens 50 og er nærmere beskrevet i Anmeldebekendtgørelsen 2. Det forventes at Miljøministeren inden for en overskuelig fremtid, vil forenkle reglerne for anmeldelse af jordflytning. 1 Amternes Videncenter for Jordforurening (2006): Håndbog i jordforureningslovens 8. Teknik og Administration. Nr Bekendtgørelse nr. 675 af 26. juni 2000 om anmeldelse af flytning af forurenet jord og jord fra forureningskortlagte arealer og offentligt vejareal. 5

6 Hvad skal anmeldes Flytning af forurenet jord, jord fra forureningskortlagte arealer og jord fra offentlige vejarealer skal anmeldes til den kommune, som jorden opgraves i. Anmeldepligten kommer også til at gælde for jord, der kommer fra arealer, som bliver omfattet af den områdeklassificering 1 af lettere forurenede arealer, der indføres med ændringen af Jordforureningsloven 1. januar Hvem skal anmelde Enhver, der flytter jord som nævnt ovenfor har pligt til at anmelde jordflytningen eller at sikre at anmeldelse er sket inden jorden flyttes. Oftest vil det være ejer, bygherre, rådgiver eller entreprenøren, der anmelder jordflytningen. Anmeldelsen skal sendes til kommunen inden jorden flyttes. Jordflytningen anmeldes ved at udfylde et fortrykt anmeldeskema. De fleste kommuner har udarbejdet egne skemaer til anmeldelsen. Skemaerne kan normalt findes på kommunens hjemmeside. Alternativt kan skemaet i bilag 6 anvendes. Hvornår må jorden flyttes Jorden må først flyttes, når kommunen har godkendt anmeldelsen. En kopi af det godkendte anmeldeskema skal anvendes som følgeseddel under transporten af jorden. Sagsbehandlingen i kommunerne varierer og må ifølge loven vare i op til 4 uger. Vær opmærksom på, at kommunen inden for de 4 uger kan kræve yderligere oplysninger, f.eks. supplerende analyser. Det er derfor altid vigtigt, at anmelde jordflytningen i så god tid som muligt. Hvis der efter anmeldelsen eller under jordflytningen sker væsentlige ændringer i projektet, skal anmelderen sørge for, at anmeldelsen ajourføres og godkendes af kommunen. 2.4 Underretningspligt ved konstatering af forurening Hvis man som ejer eller bruger af fast ejendom konstaterer eller forårsager forurening af jorden eller grundvandet, har man pligt til straks at underrette tilsynsmyndigheden. Tilsynsmyndigheden vil typisk være kommunen, men kan også være staten. Hvis man er i tvivl om, hvem der er tilsynsmyndighed, skal man altid underrette kommunen. Underretningspligten er beskrevet i Miljøbeskyttelseslovens I tilfælde af akut forurening udenfor normal arbejdstid skal man kontakte det lokale beredskab, og derefter tilsynsmyndigheden næste hverdag. Fund af forurening under bygge- og anlægsarbejde Konstateres forureningen under et bygge- og anlægsarbejde, har ejendommens ejer og den, der udfører eller lader udføre bygge- og anlægsarbejdet, pligt til at standse arbejdet og informere tilsynsmyndigheden, med mindre forureningen var kendt og vurderet af myndighederne inden arbejdet blev sat i gang, jf. Jordforureningslovens Tilsynsmyndigheden orienterer 1 Områdeklassificeringen kommer som udgangspunkt til at omfatte al byzone. Kommunerne kan udtage områder, som vurderes at være uforurenede eller inddrage områder uden for byzone som er påvist eller vurderes at være lettere forurenet. Områdeklassificeringen træder først i kraft den 1. januar 2008, dog kan ministeren beslutte at den visse steder træder i kraft før. 2 Lov om ændring af lov om forurenet jord. L213 vedtaget af Folketinget den 24. maj Lovbekendtgørelse nr. 753 af 25/ om miljøbeskyttelse med senere ændringer. 4 Lov nr. 370 af 2. juni 1999 om forurenet jord med senere ændringer. 6

7 Regionen, som inden for 4 uger skal vurdere om forureningen skal kortlægges eller en eksisterende kortlægning af ejendommen skal ændres. Hvornår må arbejdet genoptages Bygge- og anlægsarbejdet kan genoptages når Regionen har meddelt, at arealet skal kortlægges eller den eksisterende kortlægning af arealet skal ændres. Hører man fra Regionen, kan arbejdet genoptages efter 4 uger. Hvis Regionen inden for de 4 uger vurderer, at forureningen skal kortlægges efter Lov om forurenet jord skal sagen behandles efter Jordforureningslovens 8, se afsnit Genanvendelse af lettere forurenet jord Genanvendelse af forurenet jord kan ske efter Miljøbeskyttelseslovens regler, herunder Genanvendelsesbekendtgørelsen 1, afhængig af jordens forureningstype. Tungmetalforurenet jord og restprodukter Genanvendelsesbekendtgørelsen indeholder regler om, hvordan og på hvilke betingelser jord og restprodukter (slagger og flyveaske) kan genanvendes til bygge- og anlægsarbejder uden særskilt tilladelse. Bekendtgørelsen omfatter indtil videre kun jord, der alene er forurenet med tungmetaller, men forventes udvidet på et senere tidspunkt. Genanvendelse efter bekendtgørelsen skal anmeldes til kommunen. Genanvendelsen kan ske uden tilladelse, hvis myndigheden har gjort indsigelser inden 4 uger efter anmeldelsen. Forurenet jord generelt Genanvendelse af jord, der indeholder andre forureningskomponenter end tungmetaller, reguleres efter Miljøbeskyttelsesloven, se også kapitel 9, der beskriver Fyns Amts praksis ved behandling af ansøgninger om genanvendelse af forurenet jord. Når/hvis Genanvendelsesbekendtgørelsen udvides til at omfatte f. eks organiske stoffer, erstatter bekendtgørelsen den praksis, Fyns Amt hidtil har anvendt. 2.6 Vurdering af virkning på miljøet VVM Inden et projekt med jordhåndtering sættes i gang, skal det vurderes om projektet er omfattet af Samlebekendtgørelsens 2 regler om Vurdering af Virkning på Miljøet (VVM). Formålet med VVM-reglerne er at sikre, at et projekts (et anlægs) samlede virkninger på natur, miljø og mennesker vurderes, inden projektet sættes i gang. I jordhåndteringssager vil det normalt altid være kommunen, som er VVM-myndighed. I jordhåndteringssager vil følgende forhold som minimum blive gennemgået ved vurdering af et projekts samlede miljøpåvirkning. 1 Bekendtgørelse nr. 655 af 27. juni 2000 om genanvendelse af restprodukter og forurenet jord til bygge- og anlægsarbejder med senere ændringer. Bekendtgørelse nr af 20. oktober 2005 om supplerende regler i medfør af lov om planlægning (samlebekendtgørelsen). 7

8 Projektets dimensioner Projektets placering Den visuelle påvirkning af landskabet Projektets potentielle påvirkning af jord, grundvand og recipienter Trafikbelastning ved etablering og evt. drift af projektet Der er ingen nedre grænse for hvornår et jordhåndteringsprojekt skal screenes efter VVM- reglerne. Genanvendelsesprojekter, som er omfattet af Miljøbeskyttelsesloven, vil normalt altid skulle screenes. 2.7 Naturbeskyttelse Anvendelsen af jord, såvel forurenet som uforurenet, må være i strid med landskabelige interesser, naturbeskyttelsesinteresser og rekreative interesser. Man skal derfor altid sikre sig, at en konkret anvendelse af jord er i strid med Naturbeskyttelseslovens 1 bestemmelser. F.eks. er udlægning af jord i moser og søer forbudt. Det er kommunen som skal oplyse, om et konkret areal er omfattet af de nævnte bestemmelser efter Naturbeskyttelsesloven. 2.8 Råstofgrave Tilførsel af såvel forurenet som uforurenet jord til råstofgrave og tidligere råstofgrave er forbudt. Forbudet fremgår af Jordforureningslovens 52. I visse situationer kan Regionen give dispensation til tilførsel af ren jord. I sådanne tilfælde må den rene jord kun tilføres råstofgraven med dispensation, hvis ejeren af råstofgraven på forhånd har accepteret at modtage jorden. Hvis analyser af jorden er nødvendige, skal de foreligge, inden jorden accepteres. 1 Lovbekendtgørelse nr. 884 af 18. august 2004 om naturbeskyttelse med senere ændringer. 8

9 3 Før et projekt med jordhåndtering sættes i gang Inden et bygge- og anlægsarbejde sættes i gang anbefales det at lave en plan for jordhåndteringen i projektet. Planen kan f.eks. tage udgangspunkt i de faser der er oplistet i flowdiagrammet i figur 1. Figuren rummer også en temahenvisning til, hvor der kan søges svar på relevante spørgsmål. Generelt skal jord betragtes som en ressource og der bør tilstræbes jordbalance i projektet. Jordens anvendelsesmuligheder afhænger imidlertid blandt andet af jordens forureningsgrad. I vejledningens bilag 1 er opstillet grænseværdier for ren, lettere forurenet og forurenet jord ved en inddeling af jorden i 6 typer (type 0 til 5). Det er altid, at jordens forureningsgrad er kendt, og det kan være forbundet med store udgifter at støde på en forurening midt i et bygge- og anlægsarbejde. Arbejdet skal stoppes, og forureningen skal anmeldes til kommunen. Fyns Amt anbefaler derfor, at det altid vurderes, om der skal udføres en forureningsundersøgelse af det berørte areal, i god tid inden et bygge- og anlægsprojekt sættes i gang. Resultatet af undersøgelsen viser ofte, at projektet rummer flytning af både ren, lettere forurenet og forurenet jord. Jordens forureningsgrad afgør, hvordan og hvor jorden kan genanvendes og/eller deponeres. Jordens forureningsgrad afhænger af arealets tidligere anvendelse og beliggenheden i forhold til aktiviteter, der kan medføre spredning af diffus forurening. I vejledningens bilag 2 ses en oversigt over de virksomhedstyper/brancher, der typisk har medført forurening og en opgørelse over hvilke stoffer de typisk har forurenet med. Skemaet angiver hvilke parametre jorden som minimum bør analyseres for. Der er også oplistet et analyseprogram for vejjord og byfyldjord. Er jordens forureningsgrad kendt, skal man vurdere om jorden kan være forurenet. Jo mere præcise oplysninger om ejendommens tidligere anvendelse, jo lettere er det at foretage denne vurdering. Jord fra f.eks. landbrugsarealer og villaområder uden for bymidten/bykernen, hvor der tidligere har været erhverv, kan som udgangspunkt betragtes som ren. Der er endnu fuldt overblik over udbredelsen af jordforurening på Fyn. Indtil der er skabt overblik over hvilke arealer der er forurenede, er det nødvendigt at tage visse forholdsregler, især i situationer, hvor overskudsjorden anvendes på boliggrunde, børnehaver m.v. eller hvor overskudsjorden flyttes ind i et område, hvor der indvindes drvand. Oplysninger om, hvorvidt en ejendom eller et areal er kortlagt som forurenet eller muligt forurenet, kan fås ved henvendelse til regionen, som også kan oplyse status for kortlægningsarbejdet generelt. I vejledningens bilag 3 er der en oversigt over, hvor mange prøver det er nødvendigt at udtage og analysere afhængig af, hvordan overskudsjorden planlægges anvendt. Bilag 2 viser en oversigt over analyseparametre i jord, der som minimum bør analyseres for ved udvalgte brancher. Kommunen eller regionen kan hjælpe med at udpege hvilke stoffer, der skal analyseres for. Bilag 4 indeholder en oversigt over de krævede detektionsgrænser for de mest udbredte stoffer i forhold til at kunne dokumentere, om jorden er ren. 9

10 Flowdiagram sagsgang Temahenvisning - side Plan for jordhåndtering Før et projekt med jordhåndtering sættes i gang Side 9 Er der tilstrækkelig viden om forureningsniveau? Nej Ja Håndtering af jorden i praksis Vurdering Hvor søges oplysning om forureningskortlagte arealer Side 14 Side 9 Undersøgelse Undersøgelse Hvilke virksomheder kan have medført forurening Bilag 2 Hvordan undersøges for evt. forurening Side Klassificering Prøvetagning/valg af analyse- parametre Detektionsgrænser ved analyser Bilag 2+3 Bilag 4 Anvendelse / anmeldepligt Klassificering Klassificering Side 16 Typeopdeling jord Side 18/Bilag 1 Ren jord Forurenet jord Anvendelse Praksis ved udvalgte sagstyper Side Fri anvendelse - Råstofgrave m. dispensation - Deponering - Jordrensning - Genanvendelse - Deponering Anmeldepligt Hvilken jord skal anmeldes til kommunen Side 5-6 Eksempel på anmeldeskema Bilag 6 Modtageanlæg Bilag 7 Kort over drvandsinteresser Bilag 5 10

11 4 Ren jord Ved ren jord forstås i denne vejledning jord (evt. renset jord) der udgør nogen miljø- og sundhedsmæssig risiko, og som ved syn og lugt adskiller sig fra den øvrige jord. Jord fra f.eks. landbrugsarealer og villaområder udenfor bymidten/bykernen, hvor der tidligere har været erhverv, kan som udgangspunkt betragtes som ren. Ren jord fra disse arealer kan anvendes efter principperne beskrevet i dette afsnit. Der kan være tilfælde, hvor man ønsker dokumentation for renhedsgraden af den rene jord. I disse tilfælde anbefales jorden screenet som nævnt i afsnit 6.4. Jord fra gamle bymidter/bykerner og jord nær stærkt trafikerede veje, nuværende og tidligere erhvervsarealer, hvorpå der er foregået potentielt forurenende aktiviteter samt vejjord, kan som udgangspunkt normalt betragtes som ren. Jord af denne type kan derfor kun anvendes som ren, hvis det ved analyser er dokumenteret, at jorden er ren. 4.1 Overordnede mål for anvendelsen af ren jord Ren jord kan betragtes som et råstof, og der bør i forbindelse med bygge- og anlægsprojekter altid laves et jordregnskab. For at undgå miljøbelastende transport, bør ren jord anvendes så tæt på udgravningsstedet som muligt. Jordbalance i bygge- og anlægsprojekter bør derfor altid tilstræbes. For at beskytte grundvandet imod forurening, må der indenfor områder med særlige drvandsinteresser 1, indvindingsoplande til vandværker og 300 m beskyttelseszoner omkring vandværksboringer, kun anvendes ren jord (type 0, se afsnit 6.6) til bygge- og anlægsarbejder. Dog er der nærmere beskrevne undtagelser for vejarealer, se kapitel 9, forureningskortlagte arealer samt projekter omfattet af Genanvendelsesbekendtgørelsen, se kapitel 11. Der kan opstilles følgende prioriteringsliste for anvendelsen af ren jord. Boks 1 Prioriteringsliste for anvendelse af ren jord 1. Anvendelse i tilknytning til det anlægsarbejde der producerer jorden (jordbalance). 2. Anvendelse i bygge- og anlægsarbejder i områder med særlige drvandsinteresser, indvindingsoplande til vandværker og 300 m beskyttelseszonen omkring disse. 3. Terrænreguleringer i råstofgrave uden for områder med særlige drvandsinteresser i det omfang det sker for at afbøde de landskabelige konsekvenser af gravningen, og for at sikre, at arealerne efterfølgende kan bruges til rekreative formål. Kræver tilladelse efter Jordforureningslovens Terrænreguleringer på landbrugsjord som medfører forbedret mulighed for at udnytte jorden som sådan. 5. Deponering i råstofgrave og kommunale jorddepoter i øvrigt, uden for områder med særlige drvandsinteresser. Kræver at råstofgraven har tilladelse efter Jordforureningslovens Bilag 5 viser områder med særlige drvandsinteresser. For mere detaljerede oplysninger henvises til Fyns Amts Regionplan og de respektive kommuner. 11

12 Efter Jordforureningsloven 1 er det forbudt at tilføre jord, herunder også ren jord, til nuværende og tidligere råstofgrave. Amtet kan i visse tilfælde dispensere fra forbuddet. Der gives kun dispensation uden for områder med særlige drvandsinteresser, udenfor indvindingsoplande til vandværker og udenfor 300 meters beskyttelseszoner omkring vandværksboringer. Der må deponeres jord i råstofgravene uden disse på forhånd har accepteret at modtage den. Hvis analyser af jorden er nødvendige, skal de foreligge inden jorden accepteres. Udlægning af ren jord kan være i strid med Naturbeskyttelseslovens 2 bestemmelser, f.eks. er udlægning af jord i søer og moser forbudt. Kommunen kan oplyse, om et konkret areal er omfattet af bestemmelserne i Naturbeskyttelsesloven. I andre tilfælde kan udlægning af jord medføre forringelse af et landskab eller f.eks. dække et bevaringsværdigt geologisk profil i en råstofgrav. Følgende udlægninger skal udlægninger af jord der påvirker oplevelsen af landskabet i det åbne land udlægninger af jord der tilsidesætter naturbeskyttelsesinteresser, herunder geologiske interesser udlægninger af jord i beskyttede naturtyper, tæt på strande og søer og fortidsminder Hvis der kan findes en egnet anvendelse af den rene jord, kan denne bortskaffes til råstofgrave med dispensation til at modtage ren jord og til kommunale jorddepoter. 1 Lov nr. 370 af 2. juni 1999 om forurenet jord med senere ændringer. 2 Lovbekendtgørelse nr. 884 af 18/08/2004 om naturbeskyttelse med senere ændringer. 12

13 5 Forurenet jord Ved forurenet jord forstås i denne vejledning jord (evt. renset jord), med et indhold af forurenende stoffer og/eller naturligt forekommende stoffer, som kan være til skade for mennesker og miljø eller jord som ved syn og/eller lugt adskiller sig fra den øvrige jord. Forurenet jord og jord, som man mistænker for at være forurenet, bør undersøges og klassificeres efter principperne beskrevet i kapitel 3 og 6, inden projektet sættes i gang. I kapitlerne 9-11 er den praksis Fyns Amts har anvendt ved behandling af udvalgte sagstyper beskrevet, enten fordi de afviger fra de generelle principper, eller fordi der er behov for en uddybning. Helt overordnet gælder det princip, at forurenet jord bør holdes væk fra områder med særlige drvandsinteresser, fra indvindingsoplande til vandværker og fra 300 meter beskyttelseszoner rundt om vandværksboringer. 5.1 Overordnede mål for anvendelse og bortskaffelse af forurenet jord Fyns Amts overordnede mål for arbejdet med forurenet jord udspringer af prioriteringen i Regionplan 2005-, der tager udgangspunkt i de centralt udmeldte mål for affaldshåndtering. Boks 2 Fyns Amts mål for arbejdet med forurenet jord har været At jordens forureningsniveau bestemmes inden jorden håndteres eller bortskaffes. Dette gælder også jord, som mistænkes for at være forurenet. At jorden håndteres og bortskaffes på en sådan måde, at der hverken på kort eller langt sigt opstår risiko for menneskers sundhed, jord, grundvand, recipienter eller miljøet i øvrigt. At så megen jord som muligt renses og genanvendes, så forbruget af råstoffer og deponeringskapacitet mindskes. Den miljømæssige gevinst ved rensningen bør dog stå i et rimeligt forhold til de økonomiske og miljømæssige omkostninger, der er ved behandlingen. At genanvendelse af let forurenet jord kun sker på steder, som både på kort og langt sigt er robuste over for forurening af jord, grundvand, recipienter og miljøet i øvrigt. At genanvendelse af jorden sker gennem store reelle projekter, der har karakter af en skjult deponering. At forurenet jord, som hverken kan sorteres yderligere, renses eller genanvendes på kort eller langt sigt, deponeres på et deponeringsanlæg eller i et specialdepot. 13

14 6 Håndtering af jorden i praksis For at minimere risikoen for uventet at støde på forurenet jord midt i et bygge-/anlægsprojekt, bør man altid tidligt i projektforløbet vurdere, om grunden skal undersøges. Som nævnt i kapitel 3 kan der være store omkostninger forbundet med at skulle standse arbejdet ved fund af forurening under bygge-/anlægsprojektet. Inden undersøgelser eller jordhåndtering sættes i gang, skal man altid sikre sig, at evt. nødvendige tilladelser er indhentet, jf. oversigten over regler og pligter i kapitel Forklassificering og sortering Fyns Amt anbefaler, at forurenet jord så vidt muligt undersøges inden opgravning med henblik på forklassificering af jorden. Forklassificeringen gør det muligt at vurdere, hvor meget af jorden der kan genanvendes og hvor store udgifter, der kan forventes at være ved evt. rensning eller deponering af jorden. Ved opgravningen bør jorden altid sorteres. Det er vigtigt at holde jord med forskellige geotekniske egenskaber, forureningstyper og/eller forureningsgrad adskilt. Genstande, herunder sten, brokker eller andet affald, bør også fjernes, så rensning og genanvendelse af jorden forhindres på grund af disse. 6.2 Mellemoplag af forurenet jord Under et bygge-/anlægsprojekt er det ofte praktisk at oplagre den opgravede jord i en kortere periode inden jorden genindbygges, køres til rensning, deponering eller til et genanvendelsesprojekt. Jorden oplagres typisk inden for projektarealet, i umiddelbar nærhed heraf eller på en permanent oplagsplads, hvor jorden midlertidigt kan opbevares. Kortvarige og uproblematiske mellemoplag Kortvarige og uproblematiske midlertidige oplag af forurenet jord, også kaldet arbejdsdepoter, kræver som udgangspunkt tilladelse eller godkendelse efter Miljøbeskyttelsesloven. Det er selvfølgelig en forudsætning, at mellemoplaget sker på en sådan måde, at det medfører, at yderligere jord forurenes som følge af oplagringen. Det kan f.eks. ske ved, at der lægges en ca. 20 cm gruspude mellem den forurenede jord og arealet under mellemoplaget. Alternativt kan der udtages jordprøver til kontrol fra arealet efter den forurenede jord er fjernet igen. Placeres mellemoplaget på et areal som ved analyser er dokumenteret at have samme forureningsgrad som den opgravede jord, kan gruspuden udelades. I Genanvendelsesbekendtgørelsen 1 er det beskrevet, at restprodukter og jord kan oplagres på opgravningsstedet i op til 4 uger uden overdækning og op til 6 måneder med tæt overdækning. De kortvarige, uproblematiske oplag indrettes normalt på den ejendom hvor jorden opgraves. Hvis oplaget indrettes på en anden ejendom eller hvis man er i tvivl om hvordan oplaget skal indrettes så forurening af den underliggende jord undgås, skal man altid tage kontakt til kommunen. 1 Bekendtgørelsen nr. 655 af 27. juni 2000 om genanvendelse af restprodukter og jord til bygge- og anlægsprojekter. 14

15 Mellemoplag af længere varighed Mellemoplag af noget længere varighed, som er permanente eller har en sådan karakter at de skal godkendes efter Miljøbeskyttelseslovens 33 (se nedenfor), skal normalt godkendes efter Miljøbeskyttelseslovens 19. Tilladelsen efter 19 vil bl.a. indeholde en tidsfrist for, hvornår mellemdepotet skal være fjernet igen samt vilkår for indretningen. Permanente oplagspladser Permanente pladser for oplagring af forurenet jord kaldes også jordhoteller eller karteringspladser. Fordelen ved disse er, at de er indrettet miljømæssigt forsvarligt, og der er fastsat vilkår for, hvordan jorden kontrolleres og håndteres. Herved opnås mere vide rammer for, hvordan og hvad der kan oplagres, og man undgår akut-situationer. Jordhoteller skal altid miljøgodkendes af kommunen efter Miljøbeskyttelseslovens 33 (efter listepunkt K211 eller evt. K103 eller K204, hvis der f.eks. aktivt afdampes lette kulbrinter). Oplag under kapacitetsgrænsen i listepunkt K211 kan reguleres af kommunen ved hjælp af påbud. 6.3 Prøvetagning Det krævede antal prøver til dokumentation af jordens forureningsniveau fremgår af bilag 3. I tvivlstilfælde rettes henvendelse til kommunen. Myndighederne kan i visse tilfælde acceptere, at der analyseres færre prøver end nævnt i bilagene, f.eks. hvis der er tale om meget store og ensartede jordpartier, eller hvis historik, forundersøgelser eller lignende berettiger dette. For at få den mest repræsentative dækning af en jordmængde og samtidig opnå en sådan grad af sortering af jorden, at den mindst mulige jordmængde skal bortskaffes, er det normalt en fordel at udføre en forureningsundersøgelse inden jordarbejdet igangsættes. I forbindelse med forureningsundersøgelsen skal jordprøver udtages, så de bedst muligt repræsenterer den berørte jordmængde. Med henblik på sortering er det som hovedregel en god idé at udtage særskilte jordprøver fra forskellige jordlag (f.eks. fyld, muld og intakt jord). Der findes ingen akkrediteret forskrift for prøvetagning af jord. Fyns Amt anbefaler derfor, at nedenstående punkter er opfyldt ved prøvetagningen, med mindre andet er aftalt med myndigheden: Jordprøver bør altid udtages af en erfaren prøvetager. 1 Jordprøver skal udtages som blandeprøver af 5 enkeltprøver, med mindre der er tale om punktkildeforurening, akut giftige stoffer 2 eller forekomst af flygtige stoffer 3. I disse tilfælde skal der udtages enkeltprøver. Prøverne skal udtages, så de repræsenterer den aktuelle jordmængde. Jordprøver skal generelt udtages repræsentativt, uden at man fortynder sig ud af forureningen ved at blande uforurenet jord med forurenet jord. Jordprøver der skal udtages fra et allerede opgravet parti jord bør som minimum udtages i 50 cm's dybde, idet prøver udtaget fra overfladen er repræsentative, hvis jorden indeholder flygtige komponenter. 1 Som nævnt findes der ingen akkrediteret forskrift for prøvetagning af jord. Fyns Amt anbefaler, at der tages initiativ til et samarbejde mellem kommuner, regioner og staten med henblik på at lave en form for anerkendelse af prøvetagere af jord. 2 Eksempler på akut giftige stoffer: Arsen, kobber, chrom (VI), nl og syreflygtig cyanid. 3 F.eks. chlorerede opløsningsmidler samt benzin og lettere olietyper, herunder BTEX. 15

16 6.4 Screening af ren jord Der kan være tilfælde, hvor jord, der mistænkes for at være forurenet, alligevel ønskes dokumenteret ren ved analyser. Dette er ofte tilfældet, når den rene jord skal bruges som afdækning ved sikring af en følsom eller meget følsom arealanvendelse. Analyseomfanget af jord beskrevet i bilag 3 gælder jord, som er renset for forurening, jord som kan være forurenet, jord som man ved er forurenet, eller jord man formoder er forurenet (f.eks. jord fra kortlagte ejendomme og vejjord). Jord, som man normalt vil forvente er forurenet, men som man alligevel ønsker dokumenteret ren ved analyser, foreslås analyseret med 1 jordprøve pr. 200 tons jord for indhold af total kulbrinter, tjærestoffer (PAH er) og tungmetaller. 6.5 Analyseparametre og analysemetoder Jordprøver skal analyseres af et laboratorium, som er akkrediteret til at foretage analysen. Afhængig af hvilket areal jordprøverne er udtaget på og/eller hvilke aktiviteter der har været på arealet, analyseres prøverne som udgangspunkt for de stoffer, som er nævnt i bilag 2. Bilaget indeholder de virksomhedstyper Fyns Amt typisk har behandlet sager på, men bilag 2 er fuldt dækkende. Ved tvivlstilfælde henvises til Miljøstyrelsens kortlægningsvejledning 1 og branchebeskrivelser udarbejdet at Amternes Videncenter for Jordforurening. Analyserne skal foretages efter de analysemetoder som udmeldes af Miljøstyrelsen, pt. i Vejledning fra Miljøstyrelsen, nr og udføres med de detektionsgrænser, der er angivet i bilag 4, eller svarende til 1/10 af grænseværdien for den ønskede jordtype/anvendelse. Feltmetoder kan i nogle tilfælde, f.eks. i forbindelse med forureningsundersøgelser, anvendes som et supplement til laboratorieanalyserne og herved reducere antallet af disse. For at undgå uhensigtsmæssig prøvetagning og unødige omkostninger bør anvendelsen af feltmetoder altid være aftalt med miljømyndigheden inden arbejdet sættes igang. 6.6 Klassificering For at sikre en hensigtsmæssig og ensartet håndtering af overskudsjord har Fyns Amt opstillet nogle kategorier for anvendelse, rensning og deponering af ren og forurenet jord. Grundvandet sikres mest effektivt mod forurening ved at undgå de aktiviteter, der kan medføre forurening af grundvandet. I Fyns Amt ønsker vi derfor, at det skal undgås at flytte forurenet jord ind i områder med særlige drvandsinteresser, vandværkernes indvindingsoplande og 300 meters beskyttelseszonen omkring vandværksboringer. Dette har været udgangspunktet ved nedenstående opdeling af jorden i forskellige typer. Grænseværdierne er delt op i 6 hovedtyper type 0-5 fra ren til forurenet jord, som fremgår af bilag 1. Grænseværdierne er fastsat som maksimalt tilladelige værdier for de forskellige typers anvendelse/ deponering. Der kan dog i genanvendelsesprojekter være situationer, hvor den maksimale værdi kan tillades af hensyn til f.eks. grundvandet. Jorden klassificeres efter den forureningskomponent, der tilhører den højeste type. Et jordparti der eksempelvis er undersøgt for 3 forskellige stoffer med koncentrationer i henholdsvis type 0, type 1 1 Miljøstyrelsen (2000). Kortlægning af forurenede arealer. Vejledning nr. 8,

17 og type 2, vil blive karakteriseret som jord tilhørende type 2. Ligeledes gælder for f.eks. olie, at det er de mest kritiske enkeltkomponenter, der angiver typen. Jord forurenet med andre stoffer end de, der er nævnt i bilag 1, klassificeres i hvert enkelt tilfælde af miljømyndigheden på baggrund af en konkret vurdering af de enkelte stoffer. Generelt må det forventes at de nævnte grænseværdier for type 4 jord bliver ændret i løbet af et par år, når nye EU-regler for karakterisering af affald (herunder jord) til deponeringsanlæg er implementeret i dansk lovgivning. Desuden må det forventes at grænseværdierne for type 2 jord på sigt erstattes af type 3, i takt med en evt. udvidelse af stofferne omfattet af Genanvendelsesbekendtgørelsen 1. 1 Bekendtgørelsen nr. 655 af 27. juni 2000 om genanvendelse af restprodukter og jord til bygge- og anlægsprojekter. 17

18 Boks 3 Inddeling af jorden i forskellige typer Type 0 Jord til fri anvendelse Type 0 jord defineres som ren, men nødvendigvis jomfruelig jord. Type 0 jord kan anvendes frit efter miljølovgivningen, herunder i råstofgrave med dispensation til at modtage ren jord. Jord fra landbrugsarealer og f.eks. villaområder uden for de gamle bykerner kan som udgangspunkt betragtes som ren. Dog forudsættes at der tidligere har været industri eller lign. på arealet. En oversigt over potentielt forurenende industri-/virksomhedstyper kan ses i bilag 2. Type 1 Jord til fri anvendelse uden for områder med særlige drvandsinteresser, indvindingsoplande til vandværker og 300 m beskyttelseszonen omkring vandværksboringer Type 1 jord defineres som ren jord, der udgør nogen sundhedsmæssig risiko ved kontakt og som samtidig har et så lavt indhold af flygtige stoffer, at der normalt vil være nogen risiko forbundet ved anvendelsen af jorden uden for områder med betydningsfuldt grundvand. Områder med betydningsfuldt grundvand er i denne vejledning defineret som områder med særlige drvandsinteresser, indvindingsoplande til vandværker, 300-meters beskyttelseszonen omkring vandværksboringer samt en 30-meter zone omkring private boringer med krav om drvandskvalitet. Type 1 jord kan kun anvendes inden for områder med betydningsfuldt grundvand, hvis en konkret vurdering viser, at der er nogen risiko forbundet med anvendelsen. Type 1 jord kan anvendes i forbindelse med retableringen af et affaldsdeponi og ved tilførsel af jord til råstofgrave med dispensation til at modtage ren jord. Type 2 Lettere forurenet jord til genanvendelse Type 2 jord defineres som lettere forurenet jord. Type 2 jord kan, hvis der er givet tilladelse efter Miljøbeskyttelsesloven, anvendes til bygge- og anlægsprojekter uden for områder med særlige drvandsinteresser, indvindingsoplande til vandværker, 300 meter beskyttelseszonen omkring vandværksboringer og en 30 m zone omkring private boringer med krav om drvandskvalitet. Type 3 Jord til genanvendelse efter Genanvendelsesbekendtgørelsen Type 3 jord defineres som jord omfattet af Genanvendelsesbekendtgørelsen og kan anvendes efter reglerne i denne. Grænseværdierne fremgår af bilag 8. Type 4 Forurenet jord til deponering eller genanvendelse på et affaldsdeponi. Type 4 jord defineres som forurenet og kraftigere forurenet jord til deponering eller genanvendelse på et deponeringsanlæg og deponering i et specialdepot med særskilt perkolatkontrol. Jord til genanvendelse på deponeringsanlæg kan anvendes til interne veje og daglig afdækning, mens jord til deponering på disse anlæg kan ske på etaper med beslægtede typer af affald. Type 5 Jord til rensning Type 5 jord defineres som kraftigere forurenet jord, der kan renses på anlæg med ekstensiv eller intensiv biologisk rensning. 18

19 7 Affaldssregler Prisen for at komme af med jord er i de fleste tilfælde meget afgørende for, hvilken løsning der vælges, når jord skal bortskaffes. I mange tilfælde udgør affaldsen halvdelen af bortskaffelsesprisen eller mere. Om der skal betales affalds afhænger dels af, om jorden er forurenet, og dels af hvilken bortskaffelsesmetode, der vælges. Man kan i nogle situationer være i tvivl om, om en anvendelse eller bortskaffelse af jord udløser, f.eks. hvis en genanvendelse indeholder større mængder forurenet jord end strengt nødvendigt for det pågældende projekt. Her er det den lokale Told- og Skatteregion, der afgør spørgsmålet. Nedenstående skema viser hvilke typer bortskaffelse, der udløser. Skemaet er Fyns Amts tolkning af reglerne. Det kan i konkrete projekter være nødvendigt at henvende sig til SKAT, så man kan få en præcis vurdering. Tabellen viser hvilke forureningsniveauer og typer bortskaffelse af jord, der udløser affalds, og hvilke der gør. Modtagested Type 0 jord Type 1 jord Type 2 jord Type 3 jord Type 4 jord Type 5 jord Fri anvendelse Jordbehandling/-rensning Anvendelse efter Genanvendelses- bekendtgørelsen Genanvendelse efter Miljøbeskyttelsesloven 1 Genanvendelse på deponeringsanlæg eller fyldplads Deponering i råstofgrav Deponering i renjordsdepot Deponering på deponeringsanlæg Deponering i specialdepot for forurenet jord 1 Som udgangspunkt betales ved genanvendelse efter Miljøbeskyttelsesloven, men da værdien (formålet) af mange genanvendelsesprojekter altid kan diskuteres, kan det være en god idé at kontakte den lokale Told- og skatteregion. 19

20 8 Fyns Amts praksis ved genanvendelse af vejjord Veje er en vigtig del af vores infrastruktur, og der er store miljømæssige omkostninger forbundet med både etableringen og brugen af dem, hvilket samfundet har valgt at acceptere. Erfaringen har vist, at vejenes tilblivelse og efterfølgende trafikbelastning ofte har medført en diffus forurening af jorden under og umiddelbart omkring vejene. Alle offentlige vejarealer er derfor omfattet af anmeldepligten ved flytning af jord, se afsnit 2.3. De typiske forureningskomponenter i vejjord er olie, tjærestoffer (PAH er) og tungmetaller, særligt bly. Forureningsniveauet afhænger af en række forhold f.eks. vejens opbygning og eventuelle udvidelser, trafikbelastningen, trafiksammensætningen og vejens alder. Ud over denne diffuse forurening kan man også støde på forurening fra punktkilder relateret til aktiviteter på arealer langs vejen, f.eks. benzin-/og servicestationer og renserier, eller fra kloak- og spildevandsledninger. Herudover kan vejen være anlagt på opfyldte arealer eller på ejendomme hvor der tidligere har været forurenende eller muligt forurenende aktiviteter. Herunder er vist en principskitse for opbygningen af en moderne vej. Når der i denne vejledning skrives om genanvendelse inden for eksisterende vej, menes genanvendelse inden for vejskel under forudsætning af, at vejmyndigheden ejer hele arealet inden for vejskel. Figur 8-1. Kilde: Vejregelforberedende rapport nr Vejledning i håndtering af jord i og fra offentlige vejarealer Betegnelsen "vejjord" dækker i denne vejledning alle de jordtyper der findes inden for vejskel, dvs. rabatjord, grøftejord, trugjord, vejkassejord og evt. fyldjord. Det er Fyns Amts overordnede holdning, at vejjord som udgangspunkt skal genanvendes inden for eksisterende vej efter nedenstående, overordnede retningslinjer. Bemærk at den enkelte kommune, som affalds- og anmeldemyndighed, kan fravige amtets anbefalinger og at al gravearbejde i vejarealer kræver en gravetilladelse fra vejmyndigheden. Vær desuden opmærksom på, at flytning af vejjord fra en vejbestyrelse til en anden vejbestyrelse, f.eks. fra en kommunevej til en statsvej, skal anmeldes til kommunen. 20

21 Yderligere oplysninger omkring vejenes opbygning og anvendelse kan f.eks. fås i Vejdirektoratets vejledning om håndtering af jord i og fra offentlige vejarealer Genanvendelse af vejjord inden for eksisterende vejskel Generelt kan vejjord genindbygges eller genanvendes inden for eksisterende vejskel uden analyse af jorden, hvis det sikres, at de overordnede retningslinjer opstillet i boks 4 overholdes, herunder at vejjorden flyttes ind i områder med betydningsfuldt grundvand, se nedenfor. Dog skal hotspots, som kan konstateres ved syn eller lugt, og som stammer fra vejens almindelige drift eller tilblivelse, sorteres og klassificeres og evt. bortskaffes efter kommunens anvisning. Det anbefales, at genindbygningen så vidt muligt sker på opgravningsstedet, så der anvendes ressourcer på at transportere jorden længere end højst nødvendigt. Det forudsættes, at det berørte vejareal er kortlagt efter Lov om forurenet jord, at der på ingen måde er mistanke til eller viden om punktkildeforurening på arealet og at vejjorden alene genanvendes indenfor eksisterende vejskel og kun til vejtekniske formål. De enkelte retningslinjer er beskrevet nærmere herunder. Konstaterede hotspots Vejjord, som konstateres forurenet ved syn eller lugt, kan være forurenet med stoffer, som stammer fra vejens tilblivelse og almindelige brug. Den konstaterede forurening kan f. eks stamme fra en nærliggende punktkilde eller fra spild i forbindelse med et færdselsuheld på strækningen. En sådan vejjord kan genindbygges uden at der foretages analyser af jorden. De relevante analyseparametre fremgår af bilag 2. Hvis der i umiddelbar nærhed af den konkrete vejstrækning er kendskab til eller mistanke om punktkildeforurening fra en eksisterende eller tidligere virksomhed, suppleres analyserne med de analyseparametre, som er relevante for den pågældende type virksomhed. Det er særligt et evt. indhold af flygtige komponenter, f.eks. lette kulbrinter, BTEX og chlorerede opløsningsmidler, som kan udgøre en risiko for miljøet. Vejjord, som er påvist forurenet med forureningskomponenter som vurderes at være knyttet til vejens tilblivelse og almindelige drift, kan derfor genanvendes og skal bortskaffes efter kommunens anvisning. 1 Vejledning i håndtering af jord i og fra offentlige vejarealer. Vejregelforberedende rapport nr. 1, Vejdirektoratet. 21

22 Boks 4 Overordnede retningslinjer ved flytning og genanvendelse af vejjord inden for eksisterende vejskel 1. Vejjord kan genanvendes inden for eksisterende vejskel uden analyser. 2. Hot-spots i vejjord, som kan konstateres ved syn eller lugt og som stammer fra vejens almindelige drift eller tilblivelse, skal undersøges nærmere og evt. bortskaffes efter kommunens anvisning. 3. Vejjord fra et vejprojekt kan genanvendes i andre vejprojekter indenfor eksisterende vej, hvis det sikres, at vejjorden flyttes ind i områder med betydningsfuldt grundvand Vejjord opgravet inden for områdeklassificerede 2 arealer må genanvendes uden for disse. 5. Vejjord må flyttes til strækninger, hvor jorden kommer i direkte kontakt med vandløb, søer og andre recipienter eller vådområde i øvrigt. 6. Vejjord må flyttes og udlægges således, at overfladevand fra vejjorden strømmer direkte til vandløb, søer og andre recipienter eller vådområder i øvrigt. 7. Vejjord må udlægges på rastepladser og lignende hvor mennesker kan komme i kontakt med jorden, heller selvom rastepladsen er en del af vejmatriklen. 1 2 Betydningsfuldt grundvand defineres her som grundvand i områder med særlige drvandsinteresser (OSD), indvindingsoplande til vandværker, 300-meters beskyttelseszonen til vandværker og 30-meter omkring private boringer med krav om drvandskvalitet. Bilag 5 viser udstrækningen af områder med særlige drvandsinteresser på Fyn pr. 7. september 2006, et mere detaljeret kort kan ses i Fyns Amts Regionplan Oplysninger om private boringer kan fås hos kommunen. Områdeklassificeringen indføres med ændringen af Lov om forurenet jord den 1. januar 2007 og kommer som udgangspunkt til at omfatte al byzone. Kommunerne kan udtage områder, som vurderes at være uforurenede eller inddrage områder uden for byzone, som er konstateret eller vurderes at være lettere forurenede. Områdeklassificeringen træder i kraft den 1. januar Beskyttelse af betydningsfuldt grundvand Vejjord kan generelt genanvendes direkte på opgravningsstedet. Vejjord kan desuden flyttes og genanvendes i andre vejprojekter inden for eksisterende vejskel, hvis det sikres, at flytningen medfører, at den samlede mængde af forurenet jord (forureningsbelastningen) øges i områder med betydningsfuldt grundvand. Vejjord opgravet uden for områder med betydningsfuldt grundvand må derfor genanvendes indenfor disse. Områder med betydningsfuldt grundvand defineres her som områder med særlige drvandsinteresser (OSD), indvindingsoplande til vandværker, 300-meters beskyttelseszonen omkring vandværksboringer og en 30-meter zone omkring private boringer med krav om drvandskvalitet. Disse områder er vigtige for eksisterende og fremtidig drvandsindvinding og selv om forurenet vejjord ofte vurderes at udgøre en risiko for forurening af grundvandet, bør der tages 22