SAMPRODUKTION. På vej mod en ny velfærdsmodel

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "SAMPRODUKTION. På vej mod en ny velfærdsmodel"

Transkript

1 SAMPRODUKTION På vej mod en ny velfærdsmodel 3

2 Når vi søger efter balance, er det ikke så meget et spørgsmål om, hvad det offentlige kan gøre, men derimod et spørgsmål om, hvad vi kan gøre i fællesskab. Det betyder, at vi skal samstemme det offentliges autoritet, vores egen evne til at bidrage og vores fælles ansvar for resultater. Vi er alle i samme båd. Jocelyne Bourgon, forfatter og præsident, Canada School of Public Service 5

3 Forord FORORD Hvordan benytter vi alle ressourcerne i samfundet, når vi tilrettelægger velfærd? Hvordan sikrer vi, at den offentlige sektors indsatser spiller optimalt sammen med alle de aktører, som kan bidrage til at løse vores udfordringer? Det gør man, ved at vi som offentlige myndigheder dropper forestillingen om, at vi leverer noget til den enkelte og til samfundet. I stedet skal vi se nøje efter, hvilken adfærd, erfaringer og ressourcer borgeren eller virksomheden selv har, og kortlægge, hvilke aktører og indsatser der findes i verden omkring borgeren eller virksomheden. Resultatet af den proces kalder vi for samproduktion: Når vi designer og organiserer velfærd sammen med borgerne snarere end at levere velfærd til dem. Samproduktion er ikke noget nyt begreb. Det blev først anvendt af politologen og nobelprismodtageren Elinor Ostrom for mere end 30 år siden. Men tiden er kommet til at genopdage og tilpasse begrebet til det 21. århundredes virkelighed. I MindLab har vi i det sidste år arbejdet på at blive klogere på, hvad samproduktion er, og hvilke potentialer, dilemmaer og udfordringer tilgangen har for offentlige organisationer. Vi har undersøgt, hvad der skal til for at hjælpe demente i Fredensborg, og hvordan man kan nytænke indsatsen for elever med særlige behov på Langeland, og vi har brugt tilgangen under vores samarbejder med blandt andet Arbejdsskadestyrelsen og Erhvervsstyrelsen. Samproduktion er ikke kun en dansk tendens, så vi har også set på, hvordan man internationalt arbejder med samproduktion. Vi har i den forbindelse samarbejdet med den anerkendte britiske tænketank Nesta og fundet inspirerende eksempler på, hvordan offentlige myndigheder i hele verden har brugt tilgangen. Da vi startede med at undersøge samproduktion som begreb, var vi ikke klar over, hvor stærk en trend vi havde fat i. Men i den seneste tid har aktører i indog udland også rettet deres fokus mod, hvordan man kan aktivere borgernes og andres ressourcer i vores stræben efter mere, bedre og gerne billigere velfærd. Samproduktion ser ud til at blive en central tematik i fremtidens offentlige reformarbejde. Med udgangspunkt i MindLabs arbejde med egne projekter og research i både Danmark og udlandet har vi identificeret tre principper, som indfanger det mest centrale, der skal til, hvis der skal skabes vellykket samproduktion. Det kan du læse om her. Vi gennemgår principperne, giver konkrete eksempler på offentlige udviklingsprojekter og belyser også de væsentligste udfordringer ved at arbejde med samproduktion. Det kræver nemlig først og fremmest en holdningsændring i de offentlige organisationer. Det kræver vilje og mod at åbne op for nye former for samarbejder med borgerne, virksomhederne og med alle de ressourcer, der er en del af deres hverdag. Også fordi sådanne samarbejder i praksis stiller krav om nye fagligheder, større investeringer og måske endda et tab af direkte kontrol over, hvordan opgaven egentlig bliver løst. Samproduktion kan være en vej til bedre løsninger og en mere effektiv brug af vores sparsomme offentlige ressourcer. Så der er al mulig grund til at komme i gang! Christian Bason innovationschef, MindLab 7

4 Definition HVAD ER SAMPRODUKTION? Det er ikke kun offentlige institutioner, som har indflydelse på, om det tosprogede barn lærer ordentligt dansk, eller om den arbejdsskadede kommer tilbage i job. Tværtimod er offentlige indsatser altid afhængige af samspillet mellem mange forskellige aktører, hvis de skal nå deres mål. Med samproduktion tager man direkte udgangspunkt i dette samspil, når man tilrettelægger sin indsats. Det kan være, at man tager fat i den arbejdsskadedes tidligere chef, kommunen eller forsikringsselskabet, når man forsøger at få den arbejdsskadede tilbage på arbejdsmarkedet. Det kan også være, at man involverer det tosprogede barns forældre, som Aarhus Kommune gjorde, da de udviklede sprogkufferten, der er et redskab til at støtte børnehavebørns sproglige udvikling. At lykkes med samproduktion kræver derfor en bevidsthed om, at der allerede er andre aktører, der er med til at løse det offentliges opgaver, og at der endda kan være endnu flere, som potentielt kan bidrage. Det kræver også, at offentlige organisationer tilrettelægger deres aktiviteter ud fra strategiske overvejelser om, hvilken type af samarbejde med borgere, pårørende og organisationer som kan få størst betydning for resultatet. At det hedder samproduktion skal tages bogstaveligt. Vi skal skabe resultater sammen, og derfor er klassisk selvbetjening eller blot at overlade hele opgaven til frivillige eller private ikke nødvendigvis samproduktion. I stedet skal vi indtænke både borgeren, de frivillige og mange andre aktører i det offentliges løsninger. 9

5 Definition DE TRE PRINCIPPER 1. Redefiner opgaven 2. Organiser og opbyg ressourcer 3. Skab platforme 11

6 De tre principper Princip 1: REDEFINER OPGAVEN Større livskvalitet for demente og flere arbejdsskadede i beskæftigelse er vigtige offentlige mål, men vejen dertil kan være anderledes, end den er i dag, og den kan involvere andre aktører, end vi umiddelbart forestiller os. At redefinere sin opgave er en væsentlig del af arbejdet med at skabe vellykket samproduktion. Det kræver, at man rejser grundlæggende spørgsmål som: Hvilken effekt ønsker vi at opnå på kort og på lang sigt? Hvilke aktører skal involveres? Hvilke aktiviteter er mest hensigtsmæssige? Samproduktion er nemlig ikke blot at lade borgerne løse de samme opgaver, som det offentlige tidligere har påtaget sig, og dermed reelt give en dårligere service. Det er også at turde gennemføre en grundlæggende anden opgaveløsning, som viser nye veje til den ønskede effekt. 13

7 Redefiner opgaven Case: Arbejdsskadestyrelsen Fokus på fastholdelse En af de største udfordringer for arbejdsskadede borgere er at forblive i arbejde. I 2008 oprettede Arbejdsskadestyrelsen (ASK) derfor et fastholdelsescenter som et led i et strategiskifte: ASK havde før koncentreret sig om, at flest muligt arbejdsskadede fik en hurtig afgørelse på deres sag, men ville fremover også fokusere på at fastholde de arbejdsskadede på arbejdsmarkedet. Et markant strategisk skift, der kræver en holdningsændring - ikke kun internt hos ASK, men også hos de mange aktører, der spiller en rolle i arbejdsskadesager som for eksempel kommuner, forsikringsselskaber, fagforeninger og erhvervsorganisationer. De arbejdsskadede selv skal også engageres i at løse deres egen situation, for hvis de arbejdsskadede er demotiverede og uden tro på egne evner, er det uhyre vanskeligt at hjælpe dem med at beholde deres arbejde. Her kræver samproduktion et nyt samspil mellem ASK og andre myndigheder og aktører, men også med borgeren selv. Medarbejderne i Fastholdelsescentret arbejder i dag med at integrere de mange forskellige aspekter af den arbejdsskadedes sag. De indkalder til rundbordssamtaler, hvor de arbejdsskadede mødes med både arbejdsgiver, fagforening og deres kommunale sagsbehandler for at finde varige løsninger. De har opbygget et samarbejde med kommunerne om parallelbehandling af sagerne, og de har særligt fokus på at træffe midlertidige afgørelser, så borgeren hurtigt kan komme videre. Fastholdelsescentret samarbejder i øjeblikket med over 70 af landets 98 kommuner. Når man lytter til de arbejdsskadede selv, bliver det pludselig meget klart, hvorfor alle aktører skal samarbejde. Hvis de arbejdsskadede fortsat skal have et job efter deres skade, kan det jo ikke kun løses fra det offentliges side. Det kræver, at langt flere aktører bliver inddraget. Steen Østergaard, kontorchef, Arbejdsskadestyrelsen 15

8 Redefiner opgaven Case: Fredensborg Kommune Støtte til demente og deres pårørende At være pårørende til en dement kan være opslidende og belastende, ikke mindst fordi den pårørende ofte har et stærkt ønske om at støtte den demente, men ikke ved, hvordan man gør det bedst. Da MindLab hjalp Fredensborg Kommune med at gentænke indsatsen over for deres demente borgere, blev der derfor som noget nyt fokuseret på de pårørendes rolle. Målet var stadig, at de demente skulle få den højest mulige livskvalitet, men opgaven blev omdefineret til at fokusere på, hvordan voksne børn eller ægtefæller aktivt kan støtte den syge, samtidig med at kommunen også yder en indsats, som kan aflaste de pårørende direkte. Det betyder, at man i fremtiden ikke bare skal bruge ressourcerne på plejepersonale, som har direkte kontakt med de demente, men også skal ansætte personale, der har speciale i at uddanne og støtte de pårørende. Fredensborg Kommune arbejder i dag videre med disse tanker i forbindelse med etableringen af et større plejecenter for demente. Under projektet i samarbejde med MindLab blev vi opmærksomme på, at noget af det, vi gjorde i forvejen med at inddrage andre aktører, kunne tænkes mere systematisk og strategisk. Vi fik øje på et stort potentiale, som kræver anderledes arbejdsmetoder her. Susanne Samuelsen, souschef, Fredensborg Kommune 17

9 Redefiner opgaven Opmærksomhedspunkt: NYE FAGLIGHEDER I SPIL Når man redefinerer en opgave, kan det blive nødvendigt at bringe nye fagligheder i spil. Man kan få behov for at udvide medarbejdernes kompetencer, så de kan løse nye typer af opgaver. Det kræver, at man både har blik for de forskellige fagligheders unikke bidrag, men også for, hvordan de kan bruges på en ny og mere effektiv måde. I ASK ser vi eksempelvis, at det nu er væsentligt at have sagsbehandlere, som også kan give en arbejdsskadet tro på en fremtid på arbejdsmarkedet, eller som kan overtale en arbejdsgiver til at give en tidligere medarbejder en ny chance. At arbejde med samproduktion kræver derfor både et tæt samarbejde med fagpersonalet, samtidig med at man hele tiden er opmærksom på, om andre fagligheder er nødvendige, eller om man bør klæde medarbejderne på til at varetage nye opgaver. 19

10 Redefiner opgaven Internationale erfaringer: Singapore Fra fangevogtere til rådgivere I Singapore oplevede man massive problemer med overfyldte fængsler, stigende omkostninger og at flere og flere havnede i kriminalitet igen, efter de var kommet ud af fængslet. Singapore Prison Service besluttede derfor at fokusere på rehabilitering og at styrke de indsatte i at komme ud af kriminalitet i stedet for kun at forholde sig til sikkerheden i fængslet. Fængslet ændrede derfor den interne organisering. Hvor de ansatte tidligere havde roteret så meget som muligt mellem forskellige jobfunktioner, forsøgte man nu at styrke forholdet mellem indsat og ansat. De ansatte gik fra at være fangevogtere til at fungere som mentorer og rådgivere. Samtidig blev der investeret ressourcer i at undervise familier og andre pårørende i, hvordan de bedst muligt kunne hjælpe de indsatte, når de kom ud af fængslet igen. Også på centralt niveau blev interesseorganisationer og repræsentanter fra forvaltningen samlet for at øge samarbejdet. At få rehabiliteret de indsatte krævede nemlig, at man var i stand til at se ud over den enkelte institutions system og budget. Projektet strakte sig over en tiårig periode, og på den tid lykkedes det at gå fra, at 45 procent af fangerne fik endnu en fængselsdom, til at det i dag kun er 27 procent. 21

11 De 3 principper De tre principper Princip 2: ORGANISER OG OPBYG RESSOURCER Når man ser på sin opgave med friske øjne, bliver det tydeligt, at det offentlige kun er en lille del af den meget større historie, som udgør borgerens liv eller virksomhedens virkelighed. Samtidig har borgere, virksomheder og deres omgivelser ressourcer, som kan løse andre typer af opgaver end de offentlige institutioner. Fodboldtræneren i den lokale klub kan have nye tilgange til et barn med særlige behov, ligesom forældrene ofte er de vigtigste, når et barn skal udvikle sit sprog. Ved samproduktion kortlægger man disse ressourcer og indtænker dem i de indsatser, det offentlige udfører. Samproduktion er altså ikke blot at lægge velfærdsopgaver ud til frivillige kræfter. Det er derimod en systematisk investering i at opbygge ressourcer hos andre aktører, så de kan løfte nye opgaver. 23

12 Organiser og opbyg ressourcer Case: Langeland Kommune Hjælp til inklusion af elever med særlige behov På Langeland er vi jo i virkeligheden vant til at bruge hinanden og hjælpe hinanden. Det her projekt om inklusion gav nye ideer til, hvordan vi langt mere strategisk kan tænke hele vejen rundt om børnene. Anne Marie Hedegård, leder af ForebyggelsesCentret, Langeland Kommune Ligesom mange andre steder i Danmark er ressourceforbruget til specialundervisning steget markant på Langeland i de seneste år, og det ønskede Langeland Kommune at gøre noget ved. Ikke bare for at spare penge, men også fordi de seneste undersøgelser viser, at det er svært at tage en ungdomsuddannelse, hvis man har gået i specialskole. Samtidig peger den nyeste forskning på, at både elever med og uden særlige behov har gavn af at gå i klasse sammen. Langeland Kommune ville derfor undersøge, om de mange ressourcer, der bliver investeret i specialundervisning, kunne bruges bedre, samtidig med at børn med særlige behov stadig fik opfyldt deres behov for ekstra opmærksomhed. I samarbejde med MindLab undersøgte ansatte i Langeland Kommune, lærere og ledelsen på Ørstedskolen, hvordan ressourcer i lokalsamfundet kunne inddrages og bidrage til, at færre elever med særlige behov skulle trækkes ud af den normale undervisning. Det blev klart, at inklusion af elever med særlige behov ikke kun er et spørgsmål om, hvad der sker i timerne, men også hvordan eleverne har det uden for skolen. Netop i fritidslivet er der mange, som gerne vil hjælpe disse børn, men ikke ved, hvordan man gør det bedst. Studiet viste, at Langeland kan trække på de fordele, der er i at være et lille og stærkt lokalsamfund. Fritids- og sportsklubberne kunne for eksempel klædes bedre på til at håndtere de fysisk udfarende børn, som siden kan ende med også at få vanskeligheder i skolen. Ved at investere i kompetenceopbygning hos pårørende og frivillige kræfter vil Langeland Kommune i langt højere grad kunne hjælpe de svage elever i deres fritid, hvor der også opstår vigtige rum for læring og opbygning af selvtillid. Langeland Kommune arbejder i øjeblikket videre med tankerne i deres fokus på inklusion af elever med særlige behov. 25

13 Organiser og opbyg ressourcer Case: Aarhus Kommune En kuffert med sprog At børn med dansk som andetsprog starter i skole med et usikkert dansksprogligt fundament er en stor udfordring, som er svær at løse, hvis man ikke inddrager barnets familie og understøtter barnets dansksproglige udvikling før skolestarten. I samarbejde med Aarhus Universitet og det kommunale og regionale evalueringsinstitut KREVI udviklede Aarhus Kommune derfor en sprogkuffert, rettet mod forældre til børn med dansk som andetsprog i kommunens børnehaver. Sprogkufferten gav forældrene konkrete redskaber til at tale og læse med deres børn. Kufferten indeholdt blandt andet børnebøger, et spil og en vejledende dvd. Pædagogerne i børnenes daginstitutioner havde til opgave at introducere kufferten til forældrene og vejlede i, hvordan familien kunne bruge den derhjemme. Det pædagogiske personale fik desuden udleveret deres egen identiske kuffert, så der kunne foregå en parallel indsats i både daginstitution og hjem. Resultaterne af kuffert-indsatsen viser, at samproduktionen især har haft en positiv effekt på andelen af børn, der har så lavt et dansksprogligt niveau, at de må starte skolegangen i modtagelsesklasse. Mens 6,7 % af børnegruppen i kontrolgruppen startede deres skolegang i modtagelsesklasse, reducerede forældrenes brug af sprogkufferten i hjemmet antallet af børn, som skulle i modtagelsesklasse til 0,7 % efter det første år. En af de største aha-oplevelser ved projektet har været, at forældre, der måske ikke selv taler dansk, faktisk sagtens kan støtte op om deres barns dansksproglige udvikling, hvis bare de har de rigtige redskaber. Catharina Ilene Damgaard, Souschef i Pædagogik og Integration, Børn & Unge, Aarhus Kommune 27

14 Organiser og opbyg ressourcer Opmærksomhedspunkt: INVESTERINGER PÅ TVÆRS Hvis man skal udnytte nye ressourcer, kræver det ofte, at der investeres direkte i at få nye aktører på banen. Det kan betyde, at man er nødt til at tænke på tværs af de offentlige instanser og kasser. Nogle gange vil det være én offentlig kasse, som skal betale for en investering, hvor besparelsen vil høstes hos en helt anden instans. Andre gange vil investeringen først tjene sig ind efter en årrække. At skabe vellykket samproduktion kræver mod til at tænke på tværs og investere i nytænkning. 29

15 Organiser og opbyg ressourcer Internationale erfaringer: Adelaide, Australien Family by Family I Adelaide i Australien kan socialt udsatte familier få hjælp af andre familier, som har haft tilsvarende problemer. Her har kommunens familieforvaltning samarbejdet med den uafhængige organisation TACSI om at investere i et mentornetværk for familier i krise. Tankegangen bag er baseret på, at nogle familier reelt er mønsterbrydere, som har samme socioøkonomiske baggrund, historik osv. som de udsatte familier, men som klarer sig glimrende på trods. Dermed kan mønsterbryderne udgøre en inspiration og en ressource for de familier, der er i krise. Sammenkoblingen af mønsterbrydere og kriseramte familier via en mentorordning har vist sig effektiv til at skabe positiv udvikling. I dag beretter australierne, at flere af de familier, der var i krise, nu selv er blevet mønsterbrydere og kan være mentorer for andre. Og for den pris, det koster at tvangsfjerne ét barn årligt, kan Family by Familyprogrammet hjælpe omkring 200 familier til at trives igen. 31

16 De tre principper Princip 3: SKAB PLATFORME Offentlige organisationer behøver ikke altid at levere velfærdsydelserne selv. I stedet kan man påtage sig en rolle som platform for andre aktører, der har nye tilgange til at løse opgaven. På den måde foretager den offentlige institution et radikalt skift fra at levere velfærdsydelser til i højere grad at indtage en koordinerende og understøttende rolle for en række forskellige aktører. Den offentlige myndighed kan både vælge at indgå i og støtte eksisterende platforme, men kan også bruge sin unikke indsigt og ressourcer til at sammensætte helt nye og effektive platforme for samarbejde. Når opgaveløsningen delvist lægges uden for det offentlige, har det offentlige samtidig en væsentlig rolle som videnscenter og aktiv facilitator. 33

17 Skab platforme Case: Erhvervsstyrelsen En platform for offentlig-privat innovationssamarbejde Regeringen har ønsket at fremme offentlig-privat innovationssamarbejde (OPI), hvor offentlige myndigheder og private virksomheder samarbejder om at skabe innovative løsninger, som opfylder det offentliges behov, og hvor de nye produkter kan skabe vækst i de private virksomheder. Erhvervsstyrelsen (ERST) bad derfor MindLab om hjælp til at udvikle en guide til offentligt ansatte i, hvordan man igangsætter og driver OPI-samarbejder. Det viste sig hurtigt, at området var for nyt til, at man kunne tale om egentlige best practices på området. ERST ønskede i stedet, at de praktikere, der arbejder på området, kunne dele deres erfaringer for derved at udvikle fremtidens next practices. Løsningen blev en hjemmeside, hvor praktikere både kan udveksle viden med hinanden og søge viden hos de myndigheder, der har ansvar for lovgivningen. Myndighederne er samtidig involveret i arbejdet med hjemmesiden, så fremtidig politikudvikling kan tage hensyn til de praktiske erfaringer. Projektet er stadig i sin opstartsfase og har også vist, hvor vanskeligt det kan være for myndigheder at påtage sig en proaktiv rolle i forhold til at styre og drive en netværksbaseret udvikling. Det kræver, at myndigheden ikke bare leverer et færdigt produkt, men løbende vedligeholder og engagerer sig i de partnere, der er vigtige for at udvikle feltet. I stedet for at komme med løsningen på udfordringerne fungerer det offentlige som en platform, hvor feltet løbende bliver udviklet. Vi havde at gøre med så nyt et felt, at de eksisterende metoder med at indsamle og formidle best practices ikke kunne lade sig gøre. Vi var derfor nødt til at tænke i, hvordan vi kunne skabe en platform, hvor de relevante aktører kunne skabe de nye indsatser sammen. Det var en ny rolle for os som myndighed. Christian Bruhn Rieper, kontorchef, Erhvervsstyrelsen 35

18 Skab platforme Case: Arbejdsmarkedsstyrelsen Digital mentorordning til ledige Det er ikke nødvendigvis jobcentrene, jobsøgningskurserne og andre traditionelle beskæftigelsestiltag, der flytter flest mennesker fra ledighed til arbejdsmarkedet. En undersøgelse blandt 700 nyuddannede akademikere i job, som Djøf har foretaget, viser, at det er langt mere effektivt at bruge netværk og personlige kontakter til at få et job: Under halvdelen af de nyuddannede akademikere bruger en traditionel ansøgningsproces som deres vej til jobbet. Arbejdsmarkedsstyrelsen (AMS) ville derfor gerne undersøge, om de traditionelle beskæftigelsestiltag kunne suppleres af en digital mentorordning baseret på frivillig hjælp. Tanken var, at en digital mentorordning skulle forbinde folk uden arbejde med frivillige mentorer, der ønskede at hjælpe den ledige nærmere et job. Her blev det klart, at der er behov for at investere i mentors og mentees evne til at hjælpe hinanden. Erfaringer fra andre mentorordninger viser eksempelvis, at mentor og mentee skal have hjælp til at formulere klare mål for mentorforløbet. En lille investering i at klæde mentor på til mentorrollen kan også have stor betydning for mentors evne til at hjælpe den ledige nærmere et job. Det gælder særligt i de situationer, hvor mentor skal hjælpe ledige med særlige behov, eksempelvis psykisk sårbarhed. En digital mentorordning indebærer altså en anderledes rolle for AMS, som skal gå fra at være en ekspert i de traditionelle beskæftigelsestiltag til at lægge ressourcer i at opbygge en platform, hvor andre kan mødes og hjælpe den ledige nærmere et arbejde. Efterhånden som projektet skred frem, blev vi stadig mere interesserede i, hvad der skal til for at understøtte det digitale match, og hvordan vi kunne finde de relevante mentorer. Det er vigtigt for os, at matchet giver mest mulig værdi både for de arbejdsløse og mentorerne, så de tilsammen kan få den arbejdsløse nærmere et job. Anette Larsen, fuldmægtig, Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering 37

19 Skab platforme Opmærksomhedspunkt: OVERLAD ANSVARET Når opgaven helt eller delvist lægges i hænderne på andre aktører, mister det offentlige også en del af sin kontrol med opgaveløsningen. Offentlige organisationer må eksempelvis forholde sig til, at aktørerne på den nye platform kan finde på at sætte spørgsmålstegn ved den politiske linje, ligesom man må sikre sig, at råd og vejledning fra platformen hele tiden sker inden for lovens rammer og politiske hensigt. Her er kunsten for offentlige myndigheder at finde det rette niveau af kontrol med den opgaveløsning, som myndigheden faciliterer. En mulighed er at alliere sig med andre aktører, som kan påtage sig noget af den kontrol og kvalitetssikring, som det offentlige tidligere var ansvarlig for. Når der eksempelvis bliver udviklet en digital platform, som skaber forbindelse mellem en jobsøgende og en mentor, der gerne vil hjælpe, må myndigheden forholde sig til, hvordan platformen skal skrues sammen, så mentee bliver beskyttet mod dårlige råd eller måske ligefrem råd, der er i modstrid med den gældende lovgivning. 39

20 Skab platforme Internationale erfaringer: Washington D.C., USA Youth Court I et socialt udsat område i Washington D.C. sad halvdelen af den sorte befolkning under 35 år enten i fængsel eller var på prøveløsladelse. Der blev derfor etableret en såkaldt Youth Court, hvor 80 procent af de unge førstegangskriminelle i dag bliver afhørt og dernæst dømt af tidligere straffede unge. Dommene indebærer dels forskellige slags samfundstjeneste, dels at de førstegangskriminelle i fremtiden selv skal indgå som dommere i Youth Court. Den underliggende tanke er at udarbejde et ungdomsretssystem, som ikke blot udsiger en dom, men som samtidig engagerer de unge som fortalere for god opførsel. Det viser sig også, at de tidligere straffede unge er bedre end professionelle dommere til at skelne mellem de hårde ungdomskriminelle og dem, der blot har været ude i noget snavs, men dybest set er gode nok. Man har gode resultater i Washington D.C. med denne model: Kun ni procent af unge førstegangskriminelle dømt i Youth Court ender med at begå kriminalitet igen mod 20 procent i andre programmer. 41

21 Kilder KILDER Bourgon Jocelyne: Boyle, David; Coote, Anna; Sherwood, Chris; Slay, Julia: A New Synthesis of Public Administration Co-production: Right here, Right now Queen s School of Policy Studies, McGill-Queen s University Press, Nesta & nef, juli Boyle, David; Harris, Michael: The Challenge of coproduction Nesta & nef, december Curtis, Carolyn et al.: Family by Family Evaluation Report TASCI, Community Matters Pty Ltd, Jakobsen, Morten: Organisatorisk support og samproduktion- Et eksperimentelt studie af styringsstrategier i den offentlige uddannelsessektor Forlaget politica, Mandag Morgen: Youth Court of the District of Columbia: Den aktive borger youthcourtofdc.org/ Huset Mandag Morgen A/S,

22 MindLab Slotsholmsgade København K Danmark Tekst: Johanne Mygind Runa Sabroe Christian Bason Design & fotografi: Anette Væring Caroline Arvidsson Papir: Munken Polar 90g./130g./300g. Tryk: ReklameTryk, Herning MindLab

23 47

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

JUNI 2011. Erfaringer og best practice Beskæftigelsesrettet indsats for unge med psykiske lidelser

JUNI 2011. Erfaringer og best practice Beskæftigelsesrettet indsats for unge med psykiske lidelser JUNI 2011 Erfaringer og best practice Beskæftigelsesrettet indsats for unge med psykiske lidelser Erfaringer og best practice 2 Beskæftigelsesrettet indsat for unge med psykiske lidelser Udviklingskonsulent

Læs mere

ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER

ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER - SÅ BRUG DEM! Trin-for-trin guide til brugen af frivillige erhvervsmentorer i beskæftigelsesindsatsen I denne guide kan du læse om, hvordan man gennemfører et erhvervsmentorforløb

Læs mere

FRA INDSIGT TIL FORANDRING

FRA INDSIGT TIL FORANDRING MindLabs Resultatsrapport 2011-12 FRA INDSIGT TIL FORANDRING INDHOLD FORORD INTRO LABORATORIUM Nyt branchekodesite Digital mentorordning Væk med bøvlet OPIguide Visuelle redskaber konkretiserede EU-ministermøde

Læs mere

ZebraByer i Roskilde Kommune

ZebraByer i Roskilde Kommune ZebraByer i Roskilde Kommune Indledning Følgende beskriver et pilotprojekt, som tester visionen om ZebraByer i Roskilde Kommune. Pilotprojektet er udarbejdet som løsning på Byrådets innovationsspørgsmål

Læs mere

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE INITIATIVETS TITEL: Sociale medier som platform for borgerinvolvering 1. ANSØGERE OG SAMARBEJDSPARTNERE Ansøger (projektansvarlig): Navn: Hanne Lund Steffensen E-mail: hlst@aarhus.dk

Læs mere

Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015

Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015 Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015 Frederikssund Centrum omfatter følgende børnehuse: Børnehuset Lærkereden Børnehuset Mariendal Børnehuset Stenhøjgård Børnehuset Troldehøjen Børnehuset

Læs mere

Indledning. Side 1 af 5. Holbæk i Fællesskab, Budget 2015-18

Indledning. Side 1 af 5. Holbæk i Fællesskab, Budget 2015-18 Indledning Motivation og hovedbudskab Alle kan bidrage på arbejdsmarkedet Vi vil have alle med i fællesskabet og vi skal sikre en ansvarlig kommunal økonomi Holbæk Kommune står overfor store økonomiske

Læs mere

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel Indhold Introduktion... 3 DIEH i dag... 3 DIEH i morgen... 3 DIEHs vision og mission... 4 Strategiske fokusområder... 4 Strategisk

Læs mere

Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN. om mentorskab og en-til-en-relationer

Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN. om mentorskab og en-til-en-relationer Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN om mentorskab og en-til-en-relationer 12 MENTORSKAB AFSNIT 1 Definitioner Nutidens mentorprogrammer er, næsten naturligvis, først blevet populære i USA. Her har man i

Læs mere

Strategi 2013-2016 Mere Mødrehjælp

Strategi 2013-2016 Mere Mødrehjælp Strategi 2013-2016 Mere Mødrehjælp FOR YDERLIGERE INFORMATION KONTAKT MØDREHJÆLPEN TELEFON 33 45 86 30, ADM@MOEDREHJAELPEN.DK Strategi 2013-2016 Mere Mødrehjælp 4 Mødrehjælpens strategi 2013-2016 hedder

Læs mere

FLERE I JOB OG UDDANNELSE

FLERE I JOB OG UDDANNELSE FLERE I JOB OG UDDANNELSE Hjørring Kommune gør en historisk stor indsats for at bringe flere ledige og sygemeldte ind på arbejdsmarkedet Oktober 2014 Afdeling: Arbejdsmarkedsforvaltningen Initialer:TB

Læs mere

Indsats for udvikling af børns. Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013

Indsats for udvikling af børns. Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013 Indsats for udvikling af børns Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013 VI GIVER FLERE BØRN GODE KORT PÅ HÅNDEN OG EN GOD START PÅ LIVET For at give flere børn gode livschancher har

Læs mere

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN Ved Maj-Britt Nystrøm, leder og Inaluk Jeppesen, inklusionskoordinator Workshop Præsentation Maj-Britt Nystrøm, daglig leder af Integreret institution Konkylien Inaluk Jeppesen,

Læs mere

Fredericia 15.09.2011. Principper for indførelse af teknologi i Fredericia Former Fremtiden

Fredericia 15.09.2011. Principper for indførelse af teknologi i Fredericia Former Fremtiden Fredericia 15.09.2011 Principper for indførelse af teknologi i Fredericia Former Fremtiden Principper for indførelse af teknologi i Fredericia Former Fremtiden Indhold Principper for indførelse af teknologi

Læs mere

Ideerne bag projektet

Ideerne bag projektet Projektledere: Sanne Brønserud Larsen, Konsulent, KL Søren Teglskov, Konsulent, Skolelederforeningen Konsulenter: Andreas Rønne Nielsen, Partner, Wanscher & Nielsen Tore Wanscher, Partner, Wanscher og

Læs mere

Livet skal leves hele livet

Livet skal leves hele livet Social-, Børne- og Integrationsministeriet Januar 2014 Livet skal leves hele livet Regeringens politiske oplæg til opfølgning på Hjemmehjælpskommissionen I. Afsættet Hjemmehjælpskommissionen Et enigt Folketing

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Aarhus Kommunes Handicappolitik. Aarhus for alle. - en politik for alle aarhusianere

Aarhus Kommunes Handicappolitik. Aarhus for alle. - en politik for alle aarhusianere Aarhus for alle - en politik for alle aarhusianere Indholdsfortegnelse Indledning side 3 Vision side 4 Det overordnede mål for Aarhus Kommunes Handicappolitik side 5 Kommunens serviceydelser bygger på

Læs mere

At give en særlig støtte til unge med psykisk sygdom giver god mening

At give en særlig støtte til unge med psykisk sygdom giver god mening At give en særlig støtte til unge med psykisk sygdom giver god mening CAFA har taget status på projekt På Vej et metodeudviklingsprojekt, der har til formål at støtte unge med psykisk sygdom i uddannelse

Læs mere

KVINFOs MENTOR NETVÆRK. KVINFOs MENTOR NETVÆRK. åbner døre

KVINFOs MENTOR NETVÆRK. KVINFOs MENTOR NETVÆRK. åbner døre KVINFOs MENTOR NETVÆRK KVINFOs MENTOR NETVÆRK åbner døre mentee Alle burde have en mentor! Sådan lyder rådet fra mentee Scholastique Nyiragwanesa. Scholastique har været i et mentorforløb med Britta i

Læs mere

Juni 2012. Mental Frikommune idéerne begynder at tage form. Hvis vi skulle begynde forfra

Juni 2012. Mental Frikommune idéerne begynder at tage form. Hvis vi skulle begynde forfra Juni 2012 Mental Frikommune idéerne begynder at tage form Arbejdet med at realisere strategien Mental Frikommune er i fuld gang. På nogle af de overordnede innovations-temaer nærmer vi os det punkt, hvor

Læs mere

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget 5. september 2014 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens ældre borgere har mulighed for at leve et godt, aktivt og

Læs mere

Et godt og langt arbejdsliv for alle

Et godt og langt arbejdsliv for alle August 2012 Et godt og langt arbejdsliv for alle Alle skal have mulighed for et langt og godt arbejdsliv. For at sikre det er det først og fremmest vigtigt, at arbejdspladser gør alt for at skabe et godt

Læs mere

Strategi for nyankomne flygtninge og deres familier august 2015

Strategi for nyankomne flygtninge og deres familier august 2015 Strategi for nyankomne flygtninge og deres familier august 2015 Indledning Antallet af flygtninge, der kommer til Danmark er stigende. Krig og uro i verdens brændpunkter gør, at Danmark modtager flere

Læs mere

Hjernecenter Syd. En organisation med fleksible styreformer og fleksible medarbejdere. Vi gi r os altid 100 procent!

Hjernecenter Syd. En organisation med fleksible styreformer og fleksible medarbejdere. Vi gi r os altid 100 procent! Hjernecenter Syd En organisation med fleksible styreformer og fleksible medarbejdere. Vi gi r os altid 100 procent! Vi sagde farvel til det private, den dag vi valgte at gå på arbejde Hjernecenter Syd

Læs mere

Aktivt Medborgerskab hvad gør vi?

Aktivt Medborgerskab hvad gør vi? Aktivt Medborgerskab hvad gør vi? v/ Ole Chr. Madsen Konsulent, CFSA Tlf. 6614 6061, mail: ocm@frivillighed.dk FFUK d. 4. december 2012 1 Center for frivilligt socialt arbejde Hvem er CFSA Et center for

Læs mere

Aabenraa Selvhjælp. et sundhedsfremmende alternativ

Aabenraa Selvhjælp. et sundhedsfremmende alternativ Aabenraa Selvhjælp et sundhedsfremmende alternativ 1 Kort om huset Aabenraa Selvhjælp er en frivilligdrevet institution, der tilbyder gratis hjælp til selvhjælp. Det være sig i form af individuelle samtaler,

Læs mere

Læring og trivsel hos børn og unge

Læring og trivsel hos børn og unge Læring og trivsel hos børn og unge Omstillingsgruppens anbefalinger Materiale til byrådet - juni 2014 På baggrund af de første to møder i omstillingsgruppen er der formuleret tre temaer: Større sammenhæng

Læs mere

Lejre Kommune gør en ekstra indsats for de unge ledige

Lejre Kommune gør en ekstra indsats for de unge ledige Pressemeddelelse den 12. september 2013 Lejre Kommune gør en ekstra indsats for de unge ledige Lejre Kommune igangsatte i foråret en ekstraordinær indsats for at komme ungdomsarbejdsløsheden til livs via

Læs mere

14 pejlemærker for en læringsreform. Af Børne og Kulturchefforeningen

14 pejlemærker for en læringsreform. Af Børne og Kulturchefforeningen 14 pejlemærker for en læringsreform Af Børne og Kulturchefforeningen Forord På Børne- og Kulturchefforeningens årsmøde 2013 blev der sat fokus på behovet for en sammenhængende læringsreform, som nødvendigvis

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 - Det lette valg bliver det gode og sunde valg - Mere lighed i sundhed - Et aktivt fritidsliv for alle - Arbejdspladsen, et godt sted at trives INDLEDNING Sundhed vedrører alle

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

OM MENTORFUNKTIONEN I VIRKSOMHEDSCENTRE

OM MENTORFUNKTIONEN I VIRKSOMHEDSCENTRE OM MENTORFUNKTIONEN I VIRKSOMHEDSCENTRE Dette notat beskriver mentorfunktionen i virksomhedscentrene. Denne funktion omfatter mange andre elementer end mentorfunktionen i individuelle virksomhedsforløb

Læs mere

K O N F E R E N C E P R O G R A M

K O N F E R E N C E P R O G R A M O N S D A G D. 9. S E P T E M B E R 2 0 1 5 Kl. 10.00-11.00: Esbjerg-modellen Kan sundhedsvæsnet sætte borgeren i centrum uden at det går ud over den sundhedsfaglige kvalitet? Siden 2010 har Esbjerg kommune

Læs mere

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer.

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer. Viden i spil Denne publikation er udarbejdet af Formidlingskonsortiet Viden i spil. Formålet er i højere grad end i dag at bringe viden fra forskning og gode erfaringer fra praksis i spil i forbindelse

Læs mere

Pædagogisk relationsarbejde

Pædagogisk relationsarbejde Det ved vi om Pædagogisk relationsarbejde Af Anne Linder Redaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl 1 Indhold Forord af Ole Hansen og Thomas Nordahl............................................ 5 Indledning........................................................................

Læs mere

Workshop Forældreskab

Workshop Forældreskab Workshop Forældreskab Dialogen mellem daginstitution og forældre skal være proaktiv. Fleksibilitet i forhold til det enkelte barn. Deltagelse fra forældrenes side. Hvilken rolle spiller vores egne børn

Læs mere

Frikommunen på Arbejdsmarkedsområdet. set gennem borgernes øjne. vejle.dk

Frikommunen på Arbejdsmarkedsområdet. set gennem borgernes øjne. vejle.dk Frikommunen på Arbejdsmarkedsområdet set gennem borgernes øjne vejle.dk Forord Vejle Kommune fik status af frikommune 1. januar 2012. Væk er de stramme regler om tidsfrister, de snævre rammer for aktivering

Læs mere

Skabelon for handlingsplan 2012

Skabelon for handlingsplan 2012 Skabelon for handlingsplan 2012 Navn på aktivitetsområde Landsstyrelsen Formål med aktiviteten Landsstyrelsen er URK s øverste ledelse og vil således iværksætte og følge initiativer, som har bred betydning

Læs mere

Debatoplæg. De unge skal have en uddannelse. - det betaler sig

Debatoplæg. De unge skal have en uddannelse. - det betaler sig 1 De unge skal have en uddannelse - det betaler sig 2 debatoplægget kan downloades på kl.dk/unge 3 De unge skal have en uddannelse det betaler sig Det koster penge, at mange unge i vores samfund ikke får

Læs mere

Ledelse af frivillige - introduktion

Ledelse af frivillige - introduktion Køb bøgerne i dag Ledelse af frivillige - introduktion V/ Sociolog og forfatter Foredragsholder og konsulent i Ledfrivillige.dk Aktiv frivillig leder - grundlægger af RETRO giver dig redskaber og inspiration

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

Frivillighedspolitik 2011-2014 på det sociale område

Frivillighedspolitik 2011-2014 på det sociale område Frivillighedspolitik 2011-2014 på det sociale område Indledning I Horsens Kommune er der en lang tradition for at løfte i flok på social- og sundhedsområdet. Mange borgere i Horsens Kommune bruger en del

Læs mere

Partnerskaber: perspektiver, erfaringer og kritiske refleksioner. Bjarne Ibsen Center for forskning i idræt, sundhed og civilsamfund

Partnerskaber: perspektiver, erfaringer og kritiske refleksioner. Bjarne Ibsen Center for forskning i idræt, sundhed og civilsamfund Partnerskaber: perspektiver, erfaringer og kritiske refleksioner Bjarne Ibsen Center for forskning i idræt, sundhed og civilsamfund Store forventninger til partnerskaber mellem den offentlige og den frivillige

Læs mere

Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet

Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet I en ny pædagogisk model fra Aalborg universitet tilrettelægges den faglige undervisning som

Læs mere

Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens

Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens Befolkningsprognosen viser, at der på landsplan bliver flere ældre. I takt med en stigende andel af ældre i

Læs mere

Gør en forskel for en ung - bliv mentor

Gør en forskel for en ung - bliv mentor Gør en forskel for en ung - bliv mentor Der er brug for virksomhederne Nogle unge er ikke klar til at starte på en ungdomsuddannelse lige efter folkeskolen. De har brug for at gå en anden vej ofte en mere

Læs mere

NYHEDSBREV SEPTEMBER 2004

NYHEDSBREV SEPTEMBER 2004 NYHEDSBREV SEPTEMBER 2004 Kære læser! Som leder har man de medarbejdere, man fortjener. For nogle vil det virke provokerende for andre vil det være en selvfølge. Den første artikel i dette nyhedsbrev uddyber

Læs mere

Råd for socialt udsatte

Råd for socialt udsatte Råd for socialt udsatte Side 1 af 9 Indholdsfortegnelse. Kommissorium for rådet Formål med rådet... 3 Definition af udsatte... 3 Rådets sammensætning... 4 Rådets Arbejdsområder... 5 Tidsplan og mål...

Læs mere

Guide. Social Kapital. Til måling af. Side 1

Guide. Social Kapital. Til måling af. Side 1 Guide Til måling af Social Kapital Guide til måling af social kapital DEL I - Hvad er social kapital Side 1 Indhold Forord 3 Hvad er social kapital 5 Hvorfor måle på social kapital 5 Hvad er social kapital

Læs mere

Kommunernes velfærdsalliancer

Kommunernes velfærdsalliancer Kommunernes velfærdsalliancer KLs Ledertræf, 8. september 2011, Stine Carsten Kendal og Anne Kjær Skovgaard Sessionens program 10.30 Kommunernes velfærdsalliancer Social forebyggelse hvad er dit ansvar

Læs mere

Partnerskabsaftaler giver tættere samarbejde

Partnerskabsaftaler giver tættere samarbejde Case: Ringsted Partnerskabsaftaler giver tættere samarbejde Et formelt samarbejde i form af partnerskabsaftaler trækker små som store virksomheder tættere på jobcentret. Det er erfaring en i Jobcenter

Læs mere

Folkeskolereformen åbner døren mellem skoler og klubber. Professionschef i BUPL, Bo Holmsgaard

Folkeskolereformen åbner døren mellem skoler og klubber. Professionschef i BUPL, Bo Holmsgaard Folkeskolereformen åbner døren mellem skoler og klubber Professionschef i BUPL, Bo Holmsgaard De tre mål for folkeskolereformen og fritidsinstitutionerne At alle børn blive så dygtige som muligt. At reducere

Læs mere

DECEMBERKONFERENCEN 2009

DECEMBERKONFERENCEN 2009 EMNE: Hvor går grænsen og hvem bestemmer, offentlige eller frivillige? VÆRT: Inger TID: 12.00-13.00 STED: 6 DELTAGERE: Inger, Gro, Kristin, Hans, Vinnie, Dorte, Ester, Anne m.fl. Kan det offentlige eller

Læs mere

Undervisningsassistenten som inklusionsmedarbejder

Undervisningsassistenten som inklusionsmedarbejder Undervisningsassistenten som inklusionsmedarbejder Af Mette Molbæk, lektor Denne artikel er skrevet på baggrund af et igangværende projekt; Pædagogen i skolen fritidslærer eller skolepædagog?, som griber

Læs mere

Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG. Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 3...

Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG. Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 3... Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 1 2 3... Ledelse i frivillige sociale foreninger Vi vil som frivillige sociale foreninger gerne bidrage

Læs mere

Rapporten opsummerer fem trends og udfordringer, som undersøgelsen peger på. Dernæst præsenteres undersøgelsens resultater.

Rapporten opsummerer fem trends og udfordringer, som undersøgelsen peger på. Dernæst præsenteres undersøgelsens resultater. #medlem15 hvordan anvender medlemsorganisationer sociale medier i? OVERBLIK Vi har i undersøgt 348 medlemsorganisationers brug af sociale medier. Undersøgelsen sætter fokus på deres strategi, daglig brug,

Læs mere

Den effektive kommune

Den effektive kommune Den effektive kommune - kreative løsninger Vejen Kommunes strategi - kreative løsninger 1 Godkendt af Vejen Kommunes Byråd, den 8. marts 2011 Egon Fræhr borgmester Lay out: Vejen Kommune Tekst: Udvikling,

Læs mere

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor Læringsstile er kun en del af løsningen Af Morten Stokholm Hansen, lektor Gauerslund Skole og skoleleder Magnus te Pas blev landskendt i efteråret 2008, da de forsøgte at blive en skole i verdensklasse

Læs mere

Ny struktur og pædagogisk udvikling. Søren Smidt Videncenter for I Institutionsforskning UCC sm@ucc.dk

Ny struktur og pædagogisk udvikling. Søren Smidt Videncenter for I Institutionsforskning UCC sm@ucc.dk Ny struktur og pædagogisk udvikling Søren Smidt Videncenter for I Institutionsforskning UCC sm@ucc.dk Hvorfor strukturforandringer? nye ledelsesformer, pædagogisk udvikling, ønsket om øget fleksibilitet,

Læs mere

Indsatsområde 4: Organisationer i udvikling

Indsatsområde 4: Organisationer i udvikling 12-1169 - JEKR - 26.11.2012 Kontakt: Jens Kragh - jekr@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Indsatsområde 4: Organisationer i udvikling Godkendt på FTF s kongres den 14.-15.11.2012 _ Stærke faglige organisationer

Læs mere

What s next? UNG OG DIGITAL BORGER HVAD SKAL DER TIL FOR AT KOMMUNERNE LYKKES MED DIGITAL SELVBETJENING?

What s next? UNG OG DIGITAL BORGER HVAD SKAL DER TIL FOR AT KOMMUNERNE LYKKES MED DIGITAL SELVBETJENING? What s next? UNG OG DIGITAL BORGER HVAD SKAL DER TIL FOR AT KOMMUNERNE LYKKES MED DIGITAL SELVBETJENING? TIRSDAG 17. FEBRUAR 2015 EJVIND JØRGENSEN DIREKTØR FORMAND FOR DANSK IT S UDVALG FOR IT I DEN OFFENTLIGE

Læs mere

Digitaliseringsstrategi

Digitaliseringsstrategi gladsaxe.dk Digitaliseringsstrategi 2015-2018 Gladsaxe Kommune er med stor fart i gang med at forandre og effektivisere opgaveløsningen og skabe mere velfærd for borgerne ved at udnytte mulighederne gennem

Læs mere

Strategi for samarbejdet mellem Sociale Forhold og Beskæftigelse og civilsamfundet VÆR MED. bliv frivillig i Sociale Forhold og Beskæftigelse

Strategi for samarbejdet mellem Sociale Forhold og Beskæftigelse og civilsamfundet VÆR MED. bliv frivillig i Sociale Forhold og Beskæftigelse Strategi for samarbejdet mellem Sociale Forhold og Beskæftigelse og civilsamfundet VÆR MED bliv frivillig i Sociale Forhold og Beskæftigelse strategi Aktivt medborgerskab er en grundpille i et velfungerende

Læs mere

JOBCENTER Sekretariatet. Dato: 06-05-2015. Kontaktperson: Ulla Kamp

JOBCENTER Sekretariatet. Dato: 06-05-2015. Kontaktperson: Ulla Kamp JOBCENTER Sekretariatet Dato: 06-05-2015 Kontaktperson: Ulla Kamp E-mail: uak@vejen.dk NOTAT Input til beskæftigelsesplanen 2016-19 Cases: Nyledig Stabil tilknytning til arbejdsmarked Egne ønsker God habil

Læs mere

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted...

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted... POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE Vi sætter os i borgerens sted... Målsætninger for administration og service i Randers Kommune Helhed og Sammenhæng Mødet med borgeren

Læs mere

Udsatte børn i dagtilbud Kommunefortælling fra Randers kommune

Udsatte børn i dagtilbud Kommunefortælling fra Randers kommune Udsatte børn i dagtilbud Kommunefortælling fra Randers kommune 1. Hvad var problemstillingen/udfordringen som I gerne ville gøre noget ved? (brændende platform) Begrundet i gode erfaringer fra tidligere

Læs mere

Charlotte Ringsmose og Susanne Ringsmose Staffeldt. RUM OG LÆRING om at skabe gode læringsmiljøer i børnehaven

Charlotte Ringsmose og Susanne Ringsmose Staffeldt. RUM OG LÆRING om at skabe gode læringsmiljøer i børnehaven Charlotte Ringsmose og Susanne Ringsmose Staffeldt RUM OG LÆRING om at skabe gode læringsmiljøer i børnehaven Charlotte Ringsmose og Susanne Ringsmose Staffeldt Rum og læring om at skabe gode læringsmiljøer

Læs mere

Randers Social- og Sundhedsskole Godkendt dec. 2013

Randers Social- og Sundhedsskole Godkendt dec. 2013 Strategi 2014-2016 Udfordringerne i perioden 2014 2016 Nye uddannelser I den kommende strategiperiode skal skolen implementere en ny erhvervsskolereform og dermed være med til at højne erhvervsuddannelsernes

Læs mere

Fremtidens Mentor. -den relationskompetente procesarbejder - Kursusplan

Fremtidens Mentor. -den relationskompetente procesarbejder - Kursusplan Fremtidens Mentor -den relationskompetente procesarbejder - Kursusplan Kursusplan - Fremtidens Mentor Kursistmålgruppe Fokus for kurset: Mål: Arbejdsløse lærere, pædagoger, socialrådgivere og jobkonsulenter,

Læs mere

Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof"

Strategi-plan 2020: På vej mod Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Skolens VISION for 2020

Læs mere

Behov for gensidigt medborgerskab

Behov for gensidigt medborgerskab Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner

Læs mere

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT. Akademiuddannelser

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT. Akademiuddannelser UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Akademiuddannelser 2 UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLTS DIPLOMUDDANNELSER Praktisk Personlig vejledning Kontakt studievejlederne i Kompetenceudvikling og Undervisningsmidler på

Læs mere

Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre

Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre Notat Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre Indledning I budgetaftalen for 2013 er det besluttet at iværksætte et projekt, som skal styrke de ældres mulighed for aktivt at kunne tage del i eget liv

Læs mere

SUNDHED OG OMSORG Sundhed Aarhus Kommune

SUNDHED OG OMSORG Sundhed Aarhus Kommune Mulige investeringer i det nære sundhedsvæsen De udfordringer, vi som kommune står overfor, når det kommer til udviklingen af det nære sundhedsvæsen, kan overordnet inddeles i tre grupper: 1) Udviklingen

Læs mere

Kultur- og idrætspolitik

Kultur- og idrætspolitik Kultur- og idrætspolitik Fredensborg Kommune l Godkendt af Byrådet den XX 1 Forord Kultur- og idrætslivet binder hverdagen sammen for rigtig mange mennesker og er med til at gøre Fredensborg Kommune til

Læs mere

Direktørgruppen, Juli 2011. Ny virkelighed - ny velfærd

Direktørgruppen, Juli 2011. Ny virkelighed - ny velfærd Direktørgruppen, Juli 2011 Ny virkelighed - ny velfærd 1 Ny virkelighed ny velfærd Både kravene til og vilkårene for kommunen har ændret sig markant de senere år, og det er helt andre og mere alvorlige

Læs mere

Allu. Projektbeskrivelse. - et projekt for grønlandske unge på efterskole i Danmark. Projektleder: David Randa, tlf. 28 18 46 70, dr@fgb.

Allu. Projektbeskrivelse. - et projekt for grønlandske unge på efterskole i Danmark. Projektleder: David Randa, tlf. 28 18 46 70, dr@fgb. Allu - et projekt for grønlandske unge på efterskole i Danmark Projektbeskrivelse Projektleder: David Randa, tlf. 28 18 46 70, dr@fgb.dk Allu Allu; (grønlandsk) sælens åndehul i isen 2 Ligesom sæler har

Læs mere

Søren Frederik Bregenov, Fuldmægtig, ABT-fonden

Søren Frederik Bregenov, Fuldmægtig, ABT-fonden Søren Frederik Bregenov, Fuldmægtig, ABT-fonden 1 Demografisk udvikling - En aldrende befolkning medfører øget efterspørgsel efter offentlig service (flere 80+, flere kronisk syge) Rekrutteringsvanskelighed

Læs mere

Oplæg torsdag den 6. marts 2014 - Konference om samskabelse i by- og boligområder

Oplæg torsdag den 6. marts 2014 - Konference om samskabelse i by- og boligområder Oplæg torsdag den 6. marts 2014 - Konference om samskabelse i by- og boligområder Michael Gravesen Sekretariatschef i Vollsmose Sekretariatet Sekretariatsleder ved Center for inklusion i Børn og Ungeforvaltningen

Læs mere

NYT PARADIGME. - Aktivitet/træning i hverdagen

NYT PARADIGME. - Aktivitet/træning i hverdagen NYT PARADIGME - Aktivitet/træning i hverdagen 1. Historik Lyngby-Taarbæk Kommune har siden 2009 gennemført 2 projekter på ældreområdet med det formål at undersøge effekten af en målrettet træningsindsats

Læs mere

SFO pædagogik skal frem i lyset

SFO pædagogik skal frem i lyset SFO pædagogik skal frem i lyset Af Niels Brockenhuus, pædagogisk konsulent SFOerne har eksisteret i 25 år og næsten alle landets kommuner har indført SFOer. De er nævnt nærmest som et appendiks i folkeskoleloven

Læs mere

HUMAN CHANNEL PRÆSENTERER HUMAN CHANNEL PRÆSENTERER MENTORVÆRKTØJER. - al forvandling begynder med et lille skub

HUMAN CHANNEL PRÆSENTERER HUMAN CHANNEL PRÆSENTERER MENTORVÆRKTØJER. - al forvandling begynder med et lille skub HUMAN CHANNEL PRÆSENTERER HUMAN CHANNEL PRÆSENTERER MENTORVÆRKTØJER - al forvandling begynder med et lille skub INDHOLDSFORTEGNELSE Mentorværktøjers baggrund Begrebet mentor, hvad kan det og hvad er målet?

Læs mere

Getting to the digital results. Digitaliseringsstudietur

Getting to the digital results. Digitaliseringsstudietur Getting to the digital results Digitaliseringsstudietur Singapore 2011 Getting to the digital results Studieturen Getting to the digital results sætter skarpt fokus på digital forretningsudvikling som

Læs mere

Grunduddannelsen for visitatorer

Grunduddannelsen for visitatorer Grunduddannelsen for visitatorer Forord Kommunerne har siden 1996 anvendt social- og sundhedsfagligt personale som visitatorer/sagsbehandlere til at afgøre om borgere, der søger om hjælp, er berettiget

Læs mere

OPI-Lab er et laboratorium for offentligprivat innovation og velfærdsteknologi på tværs af regioner, kommuner og virksomheder.

OPI-Lab er et laboratorium for offentligprivat innovation og velfærdsteknologi på tværs af regioner, kommuner og virksomheder. OPI-Lab er et laboratorium for offentligprivat innovation og velfærdsteknologi på tværs af regioner, kommuner og virksomheder. OPI guidelines OPI-Lab er et laboratorium for offentlig-privat innovation

Læs mere

Bæredygtig inklusion gennem community dannelse

Bæredygtig inklusion gennem community dannelse Bæredygtig inklusion gennem community dannelse Ikke blot individorienteret inklusion gennem egen bolig, aktivering og kontaktperson Ikke blot integration i et lukket institutionsmiljø Inklusion af unge

Læs mere

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Vision for fremtidens dagtilbud 2020 i Ballerup 18. september, 2014 v7 Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Visionens tre overordnede mål Alle børn trives og udvikler sig

Læs mere

Effektiv digitalisering. - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015. April 2012

Effektiv digitalisering. - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015. April 2012 April 2012 Effektiv digitalisering - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015 Baggrund Danmark står med væsentlige økonomiske udfordringer og en demografi, der betyder færre på arbejdsmarkedet til

Læs mere

Det åbne tilbud. Skelbækgård. Kompetencecenter for unge sent udviklede/mentalt retarderede med kriminel adfærd

Det åbne tilbud. Skelbækgård. Kompetencecenter for unge sent udviklede/mentalt retarderede med kriminel adfærd Det åbne tilbud Skelbækgård Kompetencecenter for unge sent udviklede/mentalt retarderede med kriminel adfærd Bakkegården Kompetencecenter for unge sent udviklede/mentalt retarderede med kriminel adfærd

Læs mere

9.5.14. Fælles strategi for ressourceforløb i Lejre Kommune

9.5.14. Fælles strategi for ressourceforløb i Lejre Kommune 9.5.14 Fælles strategi for ressourceforløb i Lejre Kommune 1. Indledning Med førtidspensionsreformen og de efterfølgende reformer på beskæftigelsesområdet kontanthjælpsreformen og sygedagpengereformen

Læs mere

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet

Læs mere

Direktionens ledetråd 2015

Direktionens ledetråd 2015 Direktionens ledetråd 2015 Nye tider ny velfærd Fredensborg Kommune går nye tider i møde. Vi opererer i en virkelighed, der er under stærk forandring. Det ser vi blandt andet ved, at demografien ændrer

Læs mere

Udkast til strategi for virksomhedsindsatsen i Jobcenter Syddjurs

Udkast til strategi for virksomhedsindsatsen i Jobcenter Syddjurs 1 of 5 Udkast til strategi for virksomhedsindsatsen i Jobcenter Syddjurs Virksomhedsstrategien tager udgangspunkt i 4 temaer. De 4 temaer udspringer af beskæftigelsesreformen, hvor samarbejdet med virksomhederne

Læs mere

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem Danske

Læs mere

resultaterne og sammenholde dem med hinanden.

resultaterne og sammenholde dem med hinanden. ! "#$%!& ' ( ( ' Hvordan har du fattet interesse for at undervise dine kollegaer i dansk som 2. sprog? Det er meget tilfældighedernes spil. Det startede med, at Lise Thorn bad mig om at tage på et kursus,

Læs mere

Kommissorium. Dato 01.10.2002. Ref pmj. Jnr 2001-41-16. Side 1/5

Kommissorium. Dato 01.10.2002. Ref pmj. Jnr 2001-41-16. Side 1/5 Kommissorium Evaluering af den internationale dimension i folkeskolen Lærerne i folkeskolen har gennem mange år haft til opgave at undervise i internationale forhold. Det er sket med udgangspunkt i gældende

Læs mere