SAMPRODUKTION. På vej mod en ny velfærdsmodel

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "SAMPRODUKTION. På vej mod en ny velfærdsmodel"

Transkript

1 SAMPRODUKTION På vej mod en ny velfærdsmodel 3

2 Når vi søger efter balance, er det ikke så meget et spørgsmål om, hvad det offentlige kan gøre, men derimod et spørgsmål om, hvad vi kan gøre i fællesskab. Det betyder, at vi skal samstemme det offentliges autoritet, vores egen evne til at bidrage og vores fælles ansvar for resultater. Vi er alle i samme båd. Jocelyne Bourgon, forfatter og præsident, Canada School of Public Service 5

3 Forord FORORD Hvordan benytter vi alle ressourcerne i samfundet, når vi tilrettelægger velfærd? Hvordan sikrer vi, at den offentlige sektors indsatser spiller optimalt sammen med alle de aktører, som kan bidrage til at løse vores udfordringer? Det gør man, ved at vi som offentlige myndigheder dropper forestillingen om, at vi leverer noget til den enkelte og til samfundet. I stedet skal vi se nøje efter, hvilken adfærd, erfaringer og ressourcer borgeren eller virksomheden selv har, og kortlægge, hvilke aktører og indsatser der findes i verden omkring borgeren eller virksomheden. Resultatet af den proces kalder vi for samproduktion: Når vi designer og organiserer velfærd sammen med borgerne snarere end at levere velfærd til dem. Samproduktion er ikke noget nyt begreb. Det blev først anvendt af politologen og nobelprismodtageren Elinor Ostrom for mere end 30 år siden. Men tiden er kommet til at genopdage og tilpasse begrebet til det 21. århundredes virkelighed. I MindLab har vi i det sidste år arbejdet på at blive klogere på, hvad samproduktion er, og hvilke potentialer, dilemmaer og udfordringer tilgangen har for offentlige organisationer. Vi har undersøgt, hvad der skal til for at hjælpe demente i Fredensborg, og hvordan man kan nytænke indsatsen for elever med særlige behov på Langeland, og vi har brugt tilgangen under vores samarbejder med blandt andet Arbejdsskadestyrelsen og Erhvervsstyrelsen. Samproduktion er ikke kun en dansk tendens, så vi har også set på, hvordan man internationalt arbejder med samproduktion. Vi har i den forbindelse samarbejdet med den anerkendte britiske tænketank Nesta og fundet inspirerende eksempler på, hvordan offentlige myndigheder i hele verden har brugt tilgangen. Da vi startede med at undersøge samproduktion som begreb, var vi ikke klar over, hvor stærk en trend vi havde fat i. Men i den seneste tid har aktører i indog udland også rettet deres fokus mod, hvordan man kan aktivere borgernes og andres ressourcer i vores stræben efter mere, bedre og gerne billigere velfærd. Samproduktion ser ud til at blive en central tematik i fremtidens offentlige reformarbejde. Med udgangspunkt i MindLabs arbejde med egne projekter og research i både Danmark og udlandet har vi identificeret tre principper, som indfanger det mest centrale, der skal til, hvis der skal skabes vellykket samproduktion. Det kan du læse om her. Vi gennemgår principperne, giver konkrete eksempler på offentlige udviklingsprojekter og belyser også de væsentligste udfordringer ved at arbejde med samproduktion. Det kræver nemlig først og fremmest en holdningsændring i de offentlige organisationer. Det kræver vilje og mod at åbne op for nye former for samarbejder med borgerne, virksomhederne og med alle de ressourcer, der er en del af deres hverdag. Også fordi sådanne samarbejder i praksis stiller krav om nye fagligheder, større investeringer og måske endda et tab af direkte kontrol over, hvordan opgaven egentlig bliver løst. Samproduktion kan være en vej til bedre løsninger og en mere effektiv brug af vores sparsomme offentlige ressourcer. Så der er al mulig grund til at komme i gang! Christian Bason innovationschef, MindLab 7

4 Definition HVAD ER SAMPRODUKTION? Det er ikke kun offentlige institutioner, som har indflydelse på, om det tosprogede barn lærer ordentligt dansk, eller om den arbejdsskadede kommer tilbage i job. Tværtimod er offentlige indsatser altid afhængige af samspillet mellem mange forskellige aktører, hvis de skal nå deres mål. Med samproduktion tager man direkte udgangspunkt i dette samspil, når man tilrettelægger sin indsats. Det kan være, at man tager fat i den arbejdsskadedes tidligere chef, kommunen eller forsikringsselskabet, når man forsøger at få den arbejdsskadede tilbage på arbejdsmarkedet. Det kan også være, at man involverer det tosprogede barns forældre, som Aarhus Kommune gjorde, da de udviklede sprogkufferten, der er et redskab til at støtte børnehavebørns sproglige udvikling. At lykkes med samproduktion kræver derfor en bevidsthed om, at der allerede er andre aktører, der er med til at løse det offentliges opgaver, og at der endda kan være endnu flere, som potentielt kan bidrage. Det kræver også, at offentlige organisationer tilrettelægger deres aktiviteter ud fra strategiske overvejelser om, hvilken type af samarbejde med borgere, pårørende og organisationer som kan få størst betydning for resultatet. At det hedder samproduktion skal tages bogstaveligt. Vi skal skabe resultater sammen, og derfor er klassisk selvbetjening eller blot at overlade hele opgaven til frivillige eller private ikke nødvendigvis samproduktion. I stedet skal vi indtænke både borgeren, de frivillige og mange andre aktører i det offentliges løsninger. 9

5 Definition DE TRE PRINCIPPER 1. Redefiner opgaven 2. Organiser og opbyg ressourcer 3. Skab platforme 11

6 De tre principper Princip 1: REDEFINER OPGAVEN Større livskvalitet for demente og flere arbejdsskadede i beskæftigelse er vigtige offentlige mål, men vejen dertil kan være anderledes, end den er i dag, og den kan involvere andre aktører, end vi umiddelbart forestiller os. At redefinere sin opgave er en væsentlig del af arbejdet med at skabe vellykket samproduktion. Det kræver, at man rejser grundlæggende spørgsmål som: Hvilken effekt ønsker vi at opnå på kort og på lang sigt? Hvilke aktører skal involveres? Hvilke aktiviteter er mest hensigtsmæssige? Samproduktion er nemlig ikke blot at lade borgerne løse de samme opgaver, som det offentlige tidligere har påtaget sig, og dermed reelt give en dårligere service. Det er også at turde gennemføre en grundlæggende anden opgaveløsning, som viser nye veje til den ønskede effekt. 13

7 Redefiner opgaven Case: Arbejdsskadestyrelsen Fokus på fastholdelse En af de største udfordringer for arbejdsskadede borgere er at forblive i arbejde. I 2008 oprettede Arbejdsskadestyrelsen (ASK) derfor et fastholdelsescenter som et led i et strategiskifte: ASK havde før koncentreret sig om, at flest muligt arbejdsskadede fik en hurtig afgørelse på deres sag, men ville fremover også fokusere på at fastholde de arbejdsskadede på arbejdsmarkedet. Et markant strategisk skift, der kræver en holdningsændring - ikke kun internt hos ASK, men også hos de mange aktører, der spiller en rolle i arbejdsskadesager som for eksempel kommuner, forsikringsselskaber, fagforeninger og erhvervsorganisationer. De arbejdsskadede selv skal også engageres i at løse deres egen situation, for hvis de arbejdsskadede er demotiverede og uden tro på egne evner, er det uhyre vanskeligt at hjælpe dem med at beholde deres arbejde. Her kræver samproduktion et nyt samspil mellem ASK og andre myndigheder og aktører, men også med borgeren selv. Medarbejderne i Fastholdelsescentret arbejder i dag med at integrere de mange forskellige aspekter af den arbejdsskadedes sag. De indkalder til rundbordssamtaler, hvor de arbejdsskadede mødes med både arbejdsgiver, fagforening og deres kommunale sagsbehandler for at finde varige løsninger. De har opbygget et samarbejde med kommunerne om parallelbehandling af sagerne, og de har særligt fokus på at træffe midlertidige afgørelser, så borgeren hurtigt kan komme videre. Fastholdelsescentret samarbejder i øjeblikket med over 70 af landets 98 kommuner. Når man lytter til de arbejdsskadede selv, bliver det pludselig meget klart, hvorfor alle aktører skal samarbejde. Hvis de arbejdsskadede fortsat skal have et job efter deres skade, kan det jo ikke kun løses fra det offentliges side. Det kræver, at langt flere aktører bliver inddraget. Steen Østergaard, kontorchef, Arbejdsskadestyrelsen 15

8 Redefiner opgaven Case: Fredensborg Kommune Støtte til demente og deres pårørende At være pårørende til en dement kan være opslidende og belastende, ikke mindst fordi den pårørende ofte har et stærkt ønske om at støtte den demente, men ikke ved, hvordan man gør det bedst. Da MindLab hjalp Fredensborg Kommune med at gentænke indsatsen over for deres demente borgere, blev der derfor som noget nyt fokuseret på de pårørendes rolle. Målet var stadig, at de demente skulle få den højest mulige livskvalitet, men opgaven blev omdefineret til at fokusere på, hvordan voksne børn eller ægtefæller aktivt kan støtte den syge, samtidig med at kommunen også yder en indsats, som kan aflaste de pårørende direkte. Det betyder, at man i fremtiden ikke bare skal bruge ressourcerne på plejepersonale, som har direkte kontakt med de demente, men også skal ansætte personale, der har speciale i at uddanne og støtte de pårørende. Fredensborg Kommune arbejder i dag videre med disse tanker i forbindelse med etableringen af et større plejecenter for demente. Under projektet i samarbejde med MindLab blev vi opmærksomme på, at noget af det, vi gjorde i forvejen med at inddrage andre aktører, kunne tænkes mere systematisk og strategisk. Vi fik øje på et stort potentiale, som kræver anderledes arbejdsmetoder her. Susanne Samuelsen, souschef, Fredensborg Kommune 17

9 Redefiner opgaven Opmærksomhedspunkt: NYE FAGLIGHEDER I SPIL Når man redefinerer en opgave, kan det blive nødvendigt at bringe nye fagligheder i spil. Man kan få behov for at udvide medarbejdernes kompetencer, så de kan løse nye typer af opgaver. Det kræver, at man både har blik for de forskellige fagligheders unikke bidrag, men også for, hvordan de kan bruges på en ny og mere effektiv måde. I ASK ser vi eksempelvis, at det nu er væsentligt at have sagsbehandlere, som også kan give en arbejdsskadet tro på en fremtid på arbejdsmarkedet, eller som kan overtale en arbejdsgiver til at give en tidligere medarbejder en ny chance. At arbejde med samproduktion kræver derfor både et tæt samarbejde med fagpersonalet, samtidig med at man hele tiden er opmærksom på, om andre fagligheder er nødvendige, eller om man bør klæde medarbejderne på til at varetage nye opgaver. 19

10 Redefiner opgaven Internationale erfaringer: Singapore Fra fangevogtere til rådgivere I Singapore oplevede man massive problemer med overfyldte fængsler, stigende omkostninger og at flere og flere havnede i kriminalitet igen, efter de var kommet ud af fængslet. Singapore Prison Service besluttede derfor at fokusere på rehabilitering og at styrke de indsatte i at komme ud af kriminalitet i stedet for kun at forholde sig til sikkerheden i fængslet. Fængslet ændrede derfor den interne organisering. Hvor de ansatte tidligere havde roteret så meget som muligt mellem forskellige jobfunktioner, forsøgte man nu at styrke forholdet mellem indsat og ansat. De ansatte gik fra at være fangevogtere til at fungere som mentorer og rådgivere. Samtidig blev der investeret ressourcer i at undervise familier og andre pårørende i, hvordan de bedst muligt kunne hjælpe de indsatte, når de kom ud af fængslet igen. Også på centralt niveau blev interesseorganisationer og repræsentanter fra forvaltningen samlet for at øge samarbejdet. At få rehabiliteret de indsatte krævede nemlig, at man var i stand til at se ud over den enkelte institutions system og budget. Projektet strakte sig over en tiårig periode, og på den tid lykkedes det at gå fra, at 45 procent af fangerne fik endnu en fængselsdom, til at det i dag kun er 27 procent. 21

11 De 3 principper De tre principper Princip 2: ORGANISER OG OPBYG RESSOURCER Når man ser på sin opgave med friske øjne, bliver det tydeligt, at det offentlige kun er en lille del af den meget større historie, som udgør borgerens liv eller virksomhedens virkelighed. Samtidig har borgere, virksomheder og deres omgivelser ressourcer, som kan løse andre typer af opgaver end de offentlige institutioner. Fodboldtræneren i den lokale klub kan have nye tilgange til et barn med særlige behov, ligesom forældrene ofte er de vigtigste, når et barn skal udvikle sit sprog. Ved samproduktion kortlægger man disse ressourcer og indtænker dem i de indsatser, det offentlige udfører. Samproduktion er altså ikke blot at lægge velfærdsopgaver ud til frivillige kræfter. Det er derimod en systematisk investering i at opbygge ressourcer hos andre aktører, så de kan løfte nye opgaver. 23

12 Organiser og opbyg ressourcer Case: Langeland Kommune Hjælp til inklusion af elever med særlige behov På Langeland er vi jo i virkeligheden vant til at bruge hinanden og hjælpe hinanden. Det her projekt om inklusion gav nye ideer til, hvordan vi langt mere strategisk kan tænke hele vejen rundt om børnene. Anne Marie Hedegård, leder af ForebyggelsesCentret, Langeland Kommune Ligesom mange andre steder i Danmark er ressourceforbruget til specialundervisning steget markant på Langeland i de seneste år, og det ønskede Langeland Kommune at gøre noget ved. Ikke bare for at spare penge, men også fordi de seneste undersøgelser viser, at det er svært at tage en ungdomsuddannelse, hvis man har gået i specialskole. Samtidig peger den nyeste forskning på, at både elever med og uden særlige behov har gavn af at gå i klasse sammen. Langeland Kommune ville derfor undersøge, om de mange ressourcer, der bliver investeret i specialundervisning, kunne bruges bedre, samtidig med at børn med særlige behov stadig fik opfyldt deres behov for ekstra opmærksomhed. I samarbejde med MindLab undersøgte ansatte i Langeland Kommune, lærere og ledelsen på Ørstedskolen, hvordan ressourcer i lokalsamfundet kunne inddrages og bidrage til, at færre elever med særlige behov skulle trækkes ud af den normale undervisning. Det blev klart, at inklusion af elever med særlige behov ikke kun er et spørgsmål om, hvad der sker i timerne, men også hvordan eleverne har det uden for skolen. Netop i fritidslivet er der mange, som gerne vil hjælpe disse børn, men ikke ved, hvordan man gør det bedst. Studiet viste, at Langeland kan trække på de fordele, der er i at være et lille og stærkt lokalsamfund. Fritids- og sportsklubberne kunne for eksempel klædes bedre på til at håndtere de fysisk udfarende børn, som siden kan ende med også at få vanskeligheder i skolen. Ved at investere i kompetenceopbygning hos pårørende og frivillige kræfter vil Langeland Kommune i langt højere grad kunne hjælpe de svage elever i deres fritid, hvor der også opstår vigtige rum for læring og opbygning af selvtillid. Langeland Kommune arbejder i øjeblikket videre med tankerne i deres fokus på inklusion af elever med særlige behov. 25

13 Organiser og opbyg ressourcer Case: Aarhus Kommune En kuffert med sprog At børn med dansk som andetsprog starter i skole med et usikkert dansksprogligt fundament er en stor udfordring, som er svær at løse, hvis man ikke inddrager barnets familie og understøtter barnets dansksproglige udvikling før skolestarten. I samarbejde med Aarhus Universitet og det kommunale og regionale evalueringsinstitut KREVI udviklede Aarhus Kommune derfor en sprogkuffert, rettet mod forældre til børn med dansk som andetsprog i kommunens børnehaver. Sprogkufferten gav forældrene konkrete redskaber til at tale og læse med deres børn. Kufferten indeholdt blandt andet børnebøger, et spil og en vejledende dvd. Pædagogerne i børnenes daginstitutioner havde til opgave at introducere kufferten til forældrene og vejlede i, hvordan familien kunne bruge den derhjemme. Det pædagogiske personale fik desuden udleveret deres egen identiske kuffert, så der kunne foregå en parallel indsats i både daginstitution og hjem. Resultaterne af kuffert-indsatsen viser, at samproduktionen især har haft en positiv effekt på andelen af børn, der har så lavt et dansksprogligt niveau, at de må starte skolegangen i modtagelsesklasse. Mens 6,7 % af børnegruppen i kontrolgruppen startede deres skolegang i modtagelsesklasse, reducerede forældrenes brug af sprogkufferten i hjemmet antallet af børn, som skulle i modtagelsesklasse til 0,7 % efter det første år. En af de største aha-oplevelser ved projektet har været, at forældre, der måske ikke selv taler dansk, faktisk sagtens kan støtte op om deres barns dansksproglige udvikling, hvis bare de har de rigtige redskaber. Catharina Ilene Damgaard, Souschef i Pædagogik og Integration, Børn & Unge, Aarhus Kommune 27

14 Organiser og opbyg ressourcer Opmærksomhedspunkt: INVESTERINGER PÅ TVÆRS Hvis man skal udnytte nye ressourcer, kræver det ofte, at der investeres direkte i at få nye aktører på banen. Det kan betyde, at man er nødt til at tænke på tværs af de offentlige instanser og kasser. Nogle gange vil det være én offentlig kasse, som skal betale for en investering, hvor besparelsen vil høstes hos en helt anden instans. Andre gange vil investeringen først tjene sig ind efter en årrække. At skabe vellykket samproduktion kræver mod til at tænke på tværs og investere i nytænkning. 29

15 Organiser og opbyg ressourcer Internationale erfaringer: Adelaide, Australien Family by Family I Adelaide i Australien kan socialt udsatte familier få hjælp af andre familier, som har haft tilsvarende problemer. Her har kommunens familieforvaltning samarbejdet med den uafhængige organisation TACSI om at investere i et mentornetværk for familier i krise. Tankegangen bag er baseret på, at nogle familier reelt er mønsterbrydere, som har samme socioøkonomiske baggrund, historik osv. som de udsatte familier, men som klarer sig glimrende på trods. Dermed kan mønsterbryderne udgøre en inspiration og en ressource for de familier, der er i krise. Sammenkoblingen af mønsterbrydere og kriseramte familier via en mentorordning har vist sig effektiv til at skabe positiv udvikling. I dag beretter australierne, at flere af de familier, der var i krise, nu selv er blevet mønsterbrydere og kan være mentorer for andre. Og for den pris, det koster at tvangsfjerne ét barn årligt, kan Family by Familyprogrammet hjælpe omkring 200 familier til at trives igen. 31

16 De tre principper Princip 3: SKAB PLATFORME Offentlige organisationer behøver ikke altid at levere velfærdsydelserne selv. I stedet kan man påtage sig en rolle som platform for andre aktører, der har nye tilgange til at løse opgaven. På den måde foretager den offentlige institution et radikalt skift fra at levere velfærdsydelser til i højere grad at indtage en koordinerende og understøttende rolle for en række forskellige aktører. Den offentlige myndighed kan både vælge at indgå i og støtte eksisterende platforme, men kan også bruge sin unikke indsigt og ressourcer til at sammensætte helt nye og effektive platforme for samarbejde. Når opgaveløsningen delvist lægges uden for det offentlige, har det offentlige samtidig en væsentlig rolle som videnscenter og aktiv facilitator. 33

17 Skab platforme Case: Erhvervsstyrelsen En platform for offentlig-privat innovationssamarbejde Regeringen har ønsket at fremme offentlig-privat innovationssamarbejde (OPI), hvor offentlige myndigheder og private virksomheder samarbejder om at skabe innovative løsninger, som opfylder det offentliges behov, og hvor de nye produkter kan skabe vækst i de private virksomheder. Erhvervsstyrelsen (ERST) bad derfor MindLab om hjælp til at udvikle en guide til offentligt ansatte i, hvordan man igangsætter og driver OPI-samarbejder. Det viste sig hurtigt, at området var for nyt til, at man kunne tale om egentlige best practices på området. ERST ønskede i stedet, at de praktikere, der arbejder på området, kunne dele deres erfaringer for derved at udvikle fremtidens next practices. Løsningen blev en hjemmeside, hvor praktikere både kan udveksle viden med hinanden og søge viden hos de myndigheder, der har ansvar for lovgivningen. Myndighederne er samtidig involveret i arbejdet med hjemmesiden, så fremtidig politikudvikling kan tage hensyn til de praktiske erfaringer. Projektet er stadig i sin opstartsfase og har også vist, hvor vanskeligt det kan være for myndigheder at påtage sig en proaktiv rolle i forhold til at styre og drive en netværksbaseret udvikling. Det kræver, at myndigheden ikke bare leverer et færdigt produkt, men løbende vedligeholder og engagerer sig i de partnere, der er vigtige for at udvikle feltet. I stedet for at komme med løsningen på udfordringerne fungerer det offentlige som en platform, hvor feltet løbende bliver udviklet. Vi havde at gøre med så nyt et felt, at de eksisterende metoder med at indsamle og formidle best practices ikke kunne lade sig gøre. Vi var derfor nødt til at tænke i, hvordan vi kunne skabe en platform, hvor de relevante aktører kunne skabe de nye indsatser sammen. Det var en ny rolle for os som myndighed. Christian Bruhn Rieper, kontorchef, Erhvervsstyrelsen 35

18 Skab platforme Case: Arbejdsmarkedsstyrelsen Digital mentorordning til ledige Det er ikke nødvendigvis jobcentrene, jobsøgningskurserne og andre traditionelle beskæftigelsestiltag, der flytter flest mennesker fra ledighed til arbejdsmarkedet. En undersøgelse blandt 700 nyuddannede akademikere i job, som Djøf har foretaget, viser, at det er langt mere effektivt at bruge netværk og personlige kontakter til at få et job: Under halvdelen af de nyuddannede akademikere bruger en traditionel ansøgningsproces som deres vej til jobbet. Arbejdsmarkedsstyrelsen (AMS) ville derfor gerne undersøge, om de traditionelle beskæftigelsestiltag kunne suppleres af en digital mentorordning baseret på frivillig hjælp. Tanken var, at en digital mentorordning skulle forbinde folk uden arbejde med frivillige mentorer, der ønskede at hjælpe den ledige nærmere et job. Her blev det klart, at der er behov for at investere i mentors og mentees evne til at hjælpe hinanden. Erfaringer fra andre mentorordninger viser eksempelvis, at mentor og mentee skal have hjælp til at formulere klare mål for mentorforløbet. En lille investering i at klæde mentor på til mentorrollen kan også have stor betydning for mentors evne til at hjælpe den ledige nærmere et job. Det gælder særligt i de situationer, hvor mentor skal hjælpe ledige med særlige behov, eksempelvis psykisk sårbarhed. En digital mentorordning indebærer altså en anderledes rolle for AMS, som skal gå fra at være en ekspert i de traditionelle beskæftigelsestiltag til at lægge ressourcer i at opbygge en platform, hvor andre kan mødes og hjælpe den ledige nærmere et arbejde. Efterhånden som projektet skred frem, blev vi stadig mere interesserede i, hvad der skal til for at understøtte det digitale match, og hvordan vi kunne finde de relevante mentorer. Det er vigtigt for os, at matchet giver mest mulig værdi både for de arbejdsløse og mentorerne, så de tilsammen kan få den arbejdsløse nærmere et job. Anette Larsen, fuldmægtig, Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering 37

19 Skab platforme Opmærksomhedspunkt: OVERLAD ANSVARET Når opgaven helt eller delvist lægges i hænderne på andre aktører, mister det offentlige også en del af sin kontrol med opgaveløsningen. Offentlige organisationer må eksempelvis forholde sig til, at aktørerne på den nye platform kan finde på at sætte spørgsmålstegn ved den politiske linje, ligesom man må sikre sig, at råd og vejledning fra platformen hele tiden sker inden for lovens rammer og politiske hensigt. Her er kunsten for offentlige myndigheder at finde det rette niveau af kontrol med den opgaveløsning, som myndigheden faciliterer. En mulighed er at alliere sig med andre aktører, som kan påtage sig noget af den kontrol og kvalitetssikring, som det offentlige tidligere var ansvarlig for. Når der eksempelvis bliver udviklet en digital platform, som skaber forbindelse mellem en jobsøgende og en mentor, der gerne vil hjælpe, må myndigheden forholde sig til, hvordan platformen skal skrues sammen, så mentee bliver beskyttet mod dårlige råd eller måske ligefrem råd, der er i modstrid med den gældende lovgivning. 39

20 Skab platforme Internationale erfaringer: Washington D.C., USA Youth Court I et socialt udsat område i Washington D.C. sad halvdelen af den sorte befolkning under 35 år enten i fængsel eller var på prøveløsladelse. Der blev derfor etableret en såkaldt Youth Court, hvor 80 procent af de unge førstegangskriminelle i dag bliver afhørt og dernæst dømt af tidligere straffede unge. Dommene indebærer dels forskellige slags samfundstjeneste, dels at de førstegangskriminelle i fremtiden selv skal indgå som dommere i Youth Court. Den underliggende tanke er at udarbejde et ungdomsretssystem, som ikke blot udsiger en dom, men som samtidig engagerer de unge som fortalere for god opførsel. Det viser sig også, at de tidligere straffede unge er bedre end professionelle dommere til at skelne mellem de hårde ungdomskriminelle og dem, der blot har været ude i noget snavs, men dybest set er gode nok. Man har gode resultater i Washington D.C. med denne model: Kun ni procent af unge førstegangskriminelle dømt i Youth Court ender med at begå kriminalitet igen mod 20 procent i andre programmer. 41

21 Kilder KILDER Bourgon Jocelyne: Boyle, David; Coote, Anna; Sherwood, Chris; Slay, Julia: A New Synthesis of Public Administration Co-production: Right here, Right now Queen s School of Policy Studies, McGill-Queen s University Press, Nesta & nef, juli Boyle, David; Harris, Michael: The Challenge of coproduction Nesta & nef, december Curtis, Carolyn et al.: Family by Family Evaluation Report TASCI, Community Matters Pty Ltd, Jakobsen, Morten: Organisatorisk support og samproduktion- Et eksperimentelt studie af styringsstrategier i den offentlige uddannelsessektor Forlaget politica, Mandag Morgen: Youth Court of the District of Columbia: Den aktive borger youthcourtofdc.org/ Huset Mandag Morgen A/S,

22 MindLab Slotsholmsgade København K Danmark Tekst: Johanne Mygind Runa Sabroe Christian Bason Design & fotografi: Anette Væring Caroline Arvidsson Papir: Munken Polar 90g./130g./300g. Tryk: ReklameTryk, Herning MindLab

23 47

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Frivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme

Frivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme Frivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme 1 Frivillighed er frihed til at vælge og villighed til at tilbyde Faxe Kommune vil fokusere meget mere på frivillighed. Frivillighed skal forstås bogstaveligt:

Læs mere

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,

Læs mere

ZebraByer i Roskilde Kommune

ZebraByer i Roskilde Kommune ZebraByer i Roskilde Kommune Indledning Følgende beskriver et pilotprojekt, som tester visionen om ZebraByer i Roskilde Kommune. Pilotprojektet er udarbejdet som løsning på Byrådets innovationsspørgsmål

Læs mere

Workshop Forældreskab

Workshop Forældreskab Workshop Forældreskab Dialogen mellem daginstitution og forældre skal være proaktiv. Fleksibilitet i forhold til det enkelte barn. Deltagelse fra forældrenes side. Hvilken rolle spiller vores egne børn

Læs mere

Ledelses- og Styringsgrundlag Region Midtjylland.

Ledelses- og Styringsgrundlag Region Midtjylland. Ledelses- og Styringsgrundlag Region Midtjylland www.regionmidtjylland.dk Ledelses- og Styringsgrundlag Opdateret via proces i 2012-2013 hvor blandt andre koncernledelsen og MEDsystemet har været inddraget

Læs mere

Udviklingsstrategi 2015

Udviklingsstrategi 2015 Udviklingsstrategi 2015 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Innovation i praksis... 4 Fokusområder 2015... 4 Fokusområde 1: Involvering af brugere, borgere og erhverv i velfærdsudviklingen... 6 Fokusområde

Læs mere

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune Inklusion i Dagtilbud Hedensted Kommune Januar 2012 Denne pjece er en introduktion til, hvordan vi i Dagtilbud i Hedensted Kommune arbejder inkluderende. I Pjecen har vi fokus på 5 vigtige temaer. Hvert

Læs mere

Haderslev-reformen. Opvækst - udvikling. Dagpasning - skole. Sundhed - fritid og. Fremskudt indsats. børne-, junior- og ungeuniverser.

Haderslev-reformen. Opvækst - udvikling. Dagpasning - skole. Sundhed - fritid og. Fremskudt indsats. børne-, junior- og ungeuniverser. 1 Per Schultz Jørgensen, sept. 2010 Kort udgave Haderslev-reformen Opvækst - udvikling Dagpasning - skole Sundhed - fritid og Fremskudt indsats i børne-, junior- og ungeuniverser Udarbejdet for Børne-

Læs mere

Vejle Kommunes Sundhedspolitik Nyd livet! sammen gør vi det bedre

Vejle Kommunes Sundhedspolitik Nyd livet! sammen gør vi det bedre Vejle Kommunes Sundhedspolitik 2017-2024 Nyd livet! sammen gør vi det bedre Vejle vil Livet I Vejle Kommune er langt de fleste borgere sunde og raske. Sådan bør det fortsat være. Men sundhed er en ressource,

Læs mere

Det er et faktum, at vejen til bedre tilgængelighed og mere rummelighed i høj grad handler om at nedbryde barrierer i det omgivende samfund.

Det er et faktum, at vejen til bedre tilgængelighed og mere rummelighed i høj grad handler om at nedbryde barrierer i det omgivende samfund. Forord Mennesker med handicap skal betragtes som ligeværdige borgere med samme ret som alle andre til at deltage aktivt i alle dele af samfundslivet. Sådan lyder det i FN konventionen om rettigheder for

Læs mere

Til forældre og borgere. Roskildemodellen. Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg

Til forældre og borgere. Roskildemodellen. Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg Til forældre og borgere Roskildemodellen Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg Indhold Forord Forord side 2 Roskildemodellen stiller skarpt på børn og unge side 3 At

Læs mere

Session C: Borgeren som samarbejdspartner

Session C: Borgeren som samarbejdspartner Session C: Borgeren som samarbejdspartner Først vil vi aktivere Jer! 2 Program Intro - Rammesætning: Hvad er samskabelse - Kort intro til Fremfærd Fremfærd særlige behov - Fremfærd Særlige Behov 5 projekter

Læs mere

VETERAN STRATEGI. For tidligere udsendte og deres pårørende

VETERAN STRATEGI. For tidligere udsendte og deres pårørende VETERAN STRATEGI For tidligere udsendte og deres pårørende VETERANSTRATEGI FOR RANDERS KOMMUNE Med veteranstrategien vil Randers Kommune anerkende veteraner for den indsats, de har ydet for det danske

Læs mere

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD Sammen om sundhed FORORD SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN I Assens Kommune vil vi sætte spot på sundheden og arbejde målrettet for udvikling, fremgang og livskvalitet for alle. Vi vil løfte sundheden. Derfor

Læs mere

Men hvad er det mere præcist, som er forandret, og hvad kan vi, som arbejder med andre velfærdsområder, egentlig lære af en børnehavepædagog?

Men hvad er det mere præcist, som er forandret, og hvad kan vi, som arbejder med andre velfærdsområder, egentlig lære af en børnehavepædagog? I en kort artikel på næste side beretter vi om Iben, der er pædagog i børnehaven Den blå planet i Odense Kommune. Artiklen beskriver på baggrund af interviews hvordan medarbejderrollen som børnehavepædagog

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE 2016-2020 Indhold Børne- og Ungepolitikken en værdifuld platform... 2 Et respektfuldt børne- og ungesyn... 3 Kompetente børn og unge... 4 Forpligtende fællesskaber...

Læs mere

Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015

Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015 Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015 Frederikssund Centrum omfatter følgende børnehuse: Børnehuset Lærkereden Børnehuset Mariendal Børnehuset Stenhøjgård Børnehuset Troldehøjen Børnehuset

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

Inklusionsstrategi Solrød Kommune

Inklusionsstrategi Solrød Kommune Inklusionsstrategi Solrød Kommune 1 Inklusionsstrategi Solrød Kommune. Solrød Kommune har en ambition om at styrke inklusion til gavn for alle børn og unge. Solrød Kommunes strategi for inklusion beskriver

Læs mere

Skabelon for handlingsplan 2012

Skabelon for handlingsplan 2012 Skabelon for handlingsplan 2012 Navn på aktivitetsområde Landsstyrelsen Formål med aktiviteten Landsstyrelsen er URK s øverste ledelse og vil således iværksætte og følge initiativer, som har bred betydning

Læs mere

Forældrenes betydning for barnets trivsel, læring og udvikling i skolen

Forældrenes betydning for barnets trivsel, læring og udvikling i skolen Forældrenes betydning for barnets trivsel, læring og udvikling i skolen Søren Serritzlew, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet Skolebestyrelsernes dag, d. 7. oktober 2014 1 Indhold Forældres

Læs mere

Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen. Hænger det sammen?

Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen. Hænger det sammen? Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen Hænger det sammen? Kvalitet i børns og unges hverdag kræver helhed og sammenhæng. Er det bare noget, vi siger? November 2002 1 Hænger det sammen?

Læs mere

Direktørgruppen, Juli 2011. Ny virkelighed - ny velfærd

Direktørgruppen, Juli 2011. Ny virkelighed - ny velfærd Direktørgruppen, Juli 2011 Ny virkelighed - ny velfærd 1 Ny virkelighed ny velfærd Både kravene til og vilkårene for kommunen har ændret sig markant de senere år, og det er helt andre og mere alvorlige

Læs mere

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE INITIATIVETS TITEL: Sociale medier som platform for borgerinvolvering 1. ANSØGERE OG SAMARBEJDSPARTNERE Ansøger (projektansvarlig): Navn: Hanne Lund Steffensen E-mail: hlst@aarhus.dk

Læs mere

Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik. Udkast april 2016

Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik. Udkast april 2016 Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik Udkast april 2016 1 1. Forord og vision for politikken Velkommen til Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik. Som navnet siger, er

Læs mere

SAMARBEJDET MELLEM ARBEJDSMILJØ- REPRÆSENTANTEN TILLIDS- REPRÆSENTANTEN

SAMARBEJDET MELLEM ARBEJDSMILJØ- REPRÆSENTANTEN TILLIDS- REPRÆSENTANTEN SAMARBEJDET MELLEM ARBEJDSMILJØ- REPRÆSENTANTEN TILLIDS- REPRÆSENTANTEN Folderen er tænkt som inspiration til at få sat fokus på samarbejdet mellem jer som arbejdsmiljørepræsentant (AMR) og tillidsrepræsentant

Læs mere

Session C: Borgeren som samarbejdspartner

Session C: Borgeren som samarbejdspartner Session C: Borgeren som samarbejdspartner Først vil vi aktivere Jer! 2 Alle kommuner gør det: Arbejder med samskabelse. Men hvilke perspektiver er der i det lidt akavede ord med den store virkning? (Danske

Læs mere

Udsatte børn i dagtilbud Kommunefortælling fra Randers kommune

Udsatte børn i dagtilbud Kommunefortælling fra Randers kommune Udsatte børn i dagtilbud Kommunefortælling fra Randers kommune 1. Hvad var problemstillingen/udfordringen som I gerne ville gøre noget ved? (brændende platform) Begrundet i gode erfaringer fra tidligere

Læs mere

* en del af. ledelsesgrundlaget. Om ledelse i UCC

* en del af. ledelsesgrundlaget. Om ledelse i UCC * en del af sgrundlaget Om i UCC Ledelse i UCC tager udgangspunkt i UCC s kerneopgave Kerneopgave UCC samarbejder om at udvikle viden, uddannelse og kompetente til velfærdssamfundet. Med de studerende

Læs mere

10 principper for forældresamarbejde. - et dialogværktøj til at styrke forældresamarbejdet i daginstitutioner, skoler, SFO er og klubber

10 principper for forældresamarbejde. - et dialogværktøj til at styrke forældresamarbejdet i daginstitutioner, skoler, SFO er og klubber 10 principper for forældresamarbejde - et dialogværktøj til at styrke forældresamarbejdet i daginstitutioner, skoler, SFO er og klubber 2 Fælles om et stærkere forældresamarbejde 10 principper for forældresamarbejdet

Læs mere

ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER

ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER - SÅ BRUG DEM! Trin-for-trin guide til brugen af frivillige erhvervsmentorer i beskæftigelsesindsatsen I denne guide kan du læse om, hvordan man gennemfører et erhvervsmentorforløb

Læs mere

Det gode skoleliv. Glostrup Kommune

Det gode skoleliv. Glostrup Kommune Det gode skoleliv Glostrup Kommune Forord Børne- og Skoleudvalget har fokus på børn og unges trivsel, læring og uddannelse. Vi ønsker, at børn og unge i Glostrup Kommune udvikler sig og uddanner sig til

Læs mere

Jeg vil gerne takke for spørgsmålet, og så i øvrigt erklære mig meget enig i det, som børne- og undervisningsministeren allerede har sagt.

Jeg vil gerne takke for spørgsmålet, og så i øvrigt erklære mig meget enig i det, som børne- og undervisningsministeren allerede har sagt. Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2011-12 UUI alm. del, endeligt svar på spørgsmål 561 Offentligt Social- og integrationsministeriet DET TALTE ORD GÆLDER Samrådsspørgsmål AP Vil ministeren

Læs mere

SAMMEN OM DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS

SAMMEN OM DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS GENTOFTE KOMMUNES PERSONALEPOLITIK SAMMEN OM DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS GENTOFTE KOMMUNES PERSONALEPOLITIK SIDE 2 / 11 Gentofte Kommunes personalepolitik består af fire elementer: INDLEDNING 1 DEN OVERORDNEDE

Læs mere

Rødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere. Vi finder løsninger sammen

Rødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere. Vi finder løsninger sammen Rødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere Vi finder løsninger sammen Forord Det er en stor glæde at kunne præsentere Rødovre Kommunes første politik for udsatte borgere. Der skal være plads

Læs mere

Handicappolitik. Rudersdal Kommune 2012

Handicappolitik. Rudersdal Kommune 2012 Handicappolitik Rudersdal Kommune 2012 2 Indledning Forord Den foreliggende handicappolitik er udarbejdet i foråret 2012 og afløser Rudersdal Kommunes psykiatri- og handicappolitik fra 2008. I den nye

Læs mere

Partnerskabsaftaler giver tættere samarbejde

Partnerskabsaftaler giver tættere samarbejde Case: Ringsted Partnerskabsaftaler giver tættere samarbejde Et formelt samarbejde i form af partnerskabsaftaler trækker små som store virksomheder tættere på jobcentret. Det er erfaring en i Jobcenter

Læs mere

Den sammenhængende skoledag for 0. 6. klassetrin

Den sammenhængende skoledag for 0. 6. klassetrin Den sammenhængende skoledag for 0. 6. klassetrin Hvorfor er der behov for at nytænke folkeskolen? Vi har en faglig udfordring Der er stadig for mange, der ikke får en ungdomsuddannelse. For mange der forlader

Læs mere

BØRNS TRIVSEL, LÆRING OG UDVIKLING - BETYDNINGEN AF KVALITETEN I DET PÆDAGOGISKE ARBEJDE I DAGTILBUDDENE.

BØRNS TRIVSEL, LÆRING OG UDVIKLING - BETYDNINGEN AF KVALITETEN I DET PÆDAGOGISKE ARBEJDE I DAGTILBUDDENE. CHARLOTTE RINGSMOSE, FORSKER, FOREDRAGSHOLDER OG MEDLEM AF RÅDET FOR BØRNS LÆRING: BØRNS TRIVSEL, LÆRING OG UDVIKLING - BETYDNINGEN AF KVALITETEN I DET PÆDAGOGISKE ARBEJDE I DAGTILBUDDENE. GREVE KOMMUNES

Læs mere

12 MÅNEDER MED REFLEKSION OG LÆRING VÆRKTØJSHÆFTE TIL MENTORER OG MENTEES AAU ALUMNIS MENTORPROGRAM AAU ALUMNI 1

12 MÅNEDER MED REFLEKSION OG LÆRING VÆRKTØJSHÆFTE TIL MENTORER OG MENTEES AAU ALUMNIS MENTORPROGRAM AAU ALUMNI 1 12 MÅNEDER MED REFLEKSION OG LÆRING VÆRKTØJSHÆFTE TIL MENTORER OG MENTEES S MENTORPROGRAM 1 INDHOLD INDLEDNING... 3 KAPITEL 1: FORBEREDELSES.... 4 1.1 ROLLEN SOM MENTOR.... 5 1.2 ROLLEN SOM MENTEE... 6

Læs mere

Strategi for Aktivitetsområdet. Sundhed og Omsorg

Strategi for Aktivitetsområdet. Sundhed og Omsorg Velfærd og Sundhed Sundhed og Omsorg Sagsnr.29.09.00-A00-3-5 Sagsbehandlere: TC/MSJ Dato: 3. maj 206 Strategi for Aktivitetsområdet Sundhed og Omsorg 206-2020 Indledning Horsens Kommune har en stor og

Læs mere

2. Jobcentret kan give aktive tilbud til alle sygemeldte (efter LAB loven), også selvom de ikke er berettiget til revalidering.

2. Jobcentret kan give aktive tilbud til alle sygemeldte (efter LAB loven), også selvom de ikke er berettiget til revalidering. Den 9. juni 2009 Oversigt over status for implementering af trepartsaftalen Forslag til ændring af lov om sygedagpenge, lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om aktiv socialpolitik og lov om integration

Læs mere

Bliv frivillig mentor

Bliv frivillig mentor Bliv frivillig mentor Støttet af Me ntor wanted Social og Sundhed 1 Introdu At gøre en forskel i et ungt menneskes liv, vil også gøre en forskel i mit liv. Introduktionshilsen Introduktionshilsen Tak fordi

Læs mere

Holbæk Kommunes. ungepolitik

Holbæk Kommunes. ungepolitik Holbæk Kommunes Børneog ungepolitik Indhold Forord... side 3 Udfordringerne... side 4 En samlet børne- og ungepolitik... side 5 Et fælles børnesyn... side 6 De fire udviklingsområder... side 7 Udviklingsområde

Læs mere

Børne- og Undervisningsudvalget 2011-12 BUU alm. del Bilag 202 Offentligt. Fælles ambitioner for folkeskolen. læring i centrum

Børne- og Undervisningsudvalget 2011-12 BUU alm. del Bilag 202 Offentligt. Fælles ambitioner for folkeskolen. læring i centrum Børne- og Undervisningsudvalget 2011-12 BUU alm. del Bilag 202 Offentligt Fælles ambitioner for folkeskolen læring i centrum Fælles ambitioner mangler Mange forskellige faktorer rundt om selve undervisningssituationen

Læs mere

Etnisk Erhvervsfremme 2010 2013

Etnisk Erhvervsfremme 2010 2013 Etnisk Erhvervsfremme 2010 2013 Indhold Baggrund s. 1 Formål - 2 Målgruppe - 3 Indhold - 3 Organisation - 4 Budget - 7 Finansiering - 7 Baggrund I regeringsgrundlaget fra 2007 - Mulighedernes samfund -

Læs mere

Udkast maj 2013. Ældrepolitik

Udkast maj 2013. Ældrepolitik Udkast maj 2013 Ældrepolitik Vision Omsorgskommunen Ringsted Ældrepolitikken sætter rammen og afstikker retningen for initiativer og indsatser på ældre og sundhedsområdet i Ringsted Kommune og har sit

Læs mere

Ringsted Kommunes Børne og ungepolitik

Ringsted Kommunes Børne og ungepolitik Ringsted Kommunes Børne og ungepolitik Indhold: Indledning 3 Det står vi for 5 Dannelse og uddannelse rykker! 6-7 Inkluderende fællesskaber giver bedre muligheder for alle 8-9 Vi gør mere af det, der virker

Læs mere

Strategi for samarbejdet mellem Sociale Forhold og Beskæftigelse og civilsamfundet VÆR MED. bliv frivillig i Sociale Forhold og Beskæftigelse

Strategi for samarbejdet mellem Sociale Forhold og Beskæftigelse og civilsamfundet VÆR MED. bliv frivillig i Sociale Forhold og Beskæftigelse Strategi for samarbejdet mellem Sociale Forhold og Beskæftigelse og civilsamfundet VÆR MED bliv frivillig i Sociale Forhold og Beskæftigelse strategi Aktivt medborgerskab er en grundpille i et velfungerende

Læs mere

Digitaliseringsstrategi

Digitaliseringsstrategi gladsaxe.dk Digitaliseringsstrategi 2015-2018 Gladsaxe Kommune er med stor fart i gang med at forandre og effektivisere opgaveløsningen og skabe mere velfærd for borgerne ved at udnytte mulighederne gennem

Læs mere

Mere for mindre Laboratorier som et bidrag? Christian Bason Innovationschef, MindLab

Mere for mindre Laboratorier som et bidrag? Christian Bason Innovationschef, MindLab Mere for mindre Laboratorier som et bidrag? Christian Bason Innovationschef, MindLab Laboratorier er redskaber til systematisk problemløsning. Laboratorier: En definition 1. The active involvement of users

Læs mere

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT NOTAT Faglige pejlemærker for faglig udvikling i Dagtilbud Dagtilbudsområdet ønsker i 2013 at sætte fokus på faglig udvikling af området. Siden januar 2012 har dagtilbudsområdet været organiseret i en

Læs mere

Læs først casebeskrivelsen på næste side. Det kan være en god ide at skimme spørgsmålene, som I skal besvare, inden casen læses.

Læs først casebeskrivelsen på næste side. Det kan være en god ide at skimme spørgsmålene, som I skal besvare, inden casen læses. I en kort artikel på næste side beretter vi om Elin, der er borgerkonsulent i Visitationen i Aarhus Kommune. Tidligere var Elins titel visitator. Artiklen beskriver på baggrund af interviews hvad forandringen

Læs mere

Samarbejde med kommunen - samskabelse. Dannie Larsen Frivilligcentre og Selvhælp Danmark (FriSe)

Samarbejde med kommunen - samskabelse. Dannie Larsen Frivilligcentre og Selvhælp Danmark (FriSe) Samarbejde med kommunen - samskabelse Dannie Larsen Frivilligcentre og Selvhælp Danmark (FriSe) 71 Frivilligcentre fordelt på 64 kommuner Et stærkt og mangfoldigt civilsamfund, hvor alle har mulighed for

Læs mere

Fællesskab, sammenhæng og forenkling

Fællesskab, sammenhæng og forenkling Strategi 2018 Fællesskab, sammenhæng og forenkling Region Nordjylland skal sikre borgerne bedre kvalitet, øget faglighed og driftsøkonomisk bæredygtighed inden for alle tre sektorer; Sundhed, Specialsektoren

Læs mere

Indledning. Side 1 af 5. Holbæk i Fællesskab, Budget 2015-18

Indledning. Side 1 af 5. Holbæk i Fællesskab, Budget 2015-18 Indledning Motivation og hovedbudskab Alle kan bidrage på arbejdsmarkedet Vi vil have alle med i fællesskabet og vi skal sikre en ansvarlig kommunal økonomi Holbæk Kommune står overfor store økonomiske

Læs mere

Vi gør det - sammen. Politik for det aktive medborgerskab

Vi gør det - sammen. Politik for det aktive medborgerskab Vi gør det - sammen Politik for det aktive medborgerskab 2017-2021 Kære læser Du har netop åbnet den nordfynske politik for det aktive medborgerskab. Jeg vil gerne give denne politik et par ord med på

Læs mere

VI SÆTTER DEN UNGE FØRST!

VI SÆTTER DEN UNGE FØRST! VI SÆTTER DEN UNGE FØRST! Ungestrategi for 18-29-årige Jobcenter Brøndby 2016-2018 BRØNDBY KOMMUNE 1 OM STRATEGIEN Denne ungestrategi er rettet mod de 18-29-årige i Brøndby Kommune. I ungestrategien beskriver

Læs mere

Alle høringssvar skal være skriftlige og sendes til udviklingskonsulent Vibeke Bruun-Toft på mail

Alle høringssvar skal være skriftlige og sendes til udviklingskonsulent Vibeke Bruun-Toft på mail HØRINGSUDGAVE Der er høringsfrist den 11. september 2016 Alle høringssvar skal være skriftlige og sendes til udviklingskonsulent Vibeke Bruun-Toft på mail Vibeke.Bruun-Toft@egekom.dk 1 Forord Det er Egedal

Læs mere

Mål. for Handicap og Psykiatri. Social, Sundhed og Beskæftigelse

Mål. for Handicap og Psykiatri. Social, Sundhed og Beskæftigelse Mål for Handicap og Psykiatri Social, Sundhed og Beskæftigelse 2013 Indledning Formålet med at udarbejde mål for Handicap og Psykiatri er, at målene angiver retning for vores arbejde og giver mening til

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet

Læs mere

Organisatorisk robusthed SL TR-møde 31. januar 2017

Organisatorisk robusthed SL TR-møde 31. januar 2017 Organisatorisk robusthed SL TR-møde 31. januar 2017 Gentofte Kommune Robusthed 2 Program: Præsentation og introduktion arbejdsplads\tr Hvad er organisatorisk robusthed for jer? Oplæg: Organisatorisk robusthed

Læs mere

Opskriften på vellykkede OPI er tre grundlæggende råd

Opskriften på vellykkede OPI er tre grundlæggende råd Opskriften på vellykkede OPI er tre grundlæggende råd 2015 SIDE 2 Opskriften på vellykkede OPI er tre grundlæggende råd Pjecen er udarbejdet af Rådet for Offentlig-Privat Samarbejde Carl Jacobsens Vej

Læs mere

SOCIALAFDELINGENS REHABILITERINGSSTRATEGI

SOCIALAFDELINGENS REHABILITERINGSSTRATEGI SOCIALAFDELINGENS REHABILITERINGSSTRATEGI SOCIALAFDELINGENS REHABILITERINGSSTRATEGI Den omverden det sociale område indgår i er under markant forandring. Det stiller nye krav og forventninger til de sociale

Læs mere

VELKOMMEN TIL SESSION 1

VELKOMMEN TIL SESSION 1 SUNDHED I BESKÆFTIGELSESINDSATSEN BESKÆFTIGELSESTRÆF 16 VELKOMMEN TIL SESSION 1 Ledige i udsatte boligområder hvordan kan vi samskabe os til nye veje? SUNDHED I BESKÆFTIGELSESINDSATSEN BESKÆFTIGELSESTRÆF

Læs mere

Integrationspolitik 2010-2014 Vedtaget af Skive Byråd den 21. juni 2011

Integrationspolitik 2010-2014 Vedtaget af Skive Byråd den 21. juni 2011 Integrationspolitik 2010-2014 Vedtaget af Skive Byråd den 21. juni 2011 God integration af flygtninge og indvandrere betyder, at alle flygtninge og indvandrere deltager aktivt i og bidrager aktivt til

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2017

Beskæftigelsesplan 2017 Gladsaxe Kommune Beskæftigelsesplan 2017 - vejen til uddannelse, job og vækst www.gladsaxe.dk Vision og mission Gladsaxe Byråd har i Kommunestrategi 2014-2018 formuleret følgende overordnede vision: Gladsaxe

Læs mere

Udvalgsplan Velfærds- og Sundhedsudvalget. Web udgave VELFÆRD OG SUNDHED

Udvalgsplan Velfærds- og Sundhedsudvalget. Web udgave VELFÆRD OG SUNDHED Udvalgsplan 2014-2017 Velfærds- og Sundhedsudvalget VELFÆRD OG SUNDHED Forord Velfærds- og Sundhedsudvalget ønsker, at børn, unge og voksne i Horsens Kommune skal leve gode og aktive liv. Horsens Kommune

Læs mere

BEMÆRK INDEN LÆSNING:

BEMÆRK INDEN LÆSNING: Notatark Sagsnr. 00.01.00-A00-5-13 Sagsbehandler Thomas Frank 6.2.2014 Bilag A. Eksempel på beskrivelse af løsningen af to udsætninger Vi arbejder som bekendt med fire kerneopgaver. For at løse disse fire

Læs mere

Danske Handicaporganisationers frivilligpolitik

Danske Handicaporganisationers frivilligpolitik Dokument oprettet 09. juli 2014 Sag 10-2014-00390 Dok. 166248/kp_dh Danske Handicaporganisationers frivilligpolitik Indledning Frivillighed har i de seneste år haft en fremtrædende rolle i den generelle

Læs mere

Tjørring Skole gode overgange

Tjørring Skole gode overgange Der er mange overgange i et barns forløb fra børnehave til skole og videre op gennem skolens afdelinger. Tjørring Skole har i dette projekt fokus på hvordan pædagoger og børnehaveklasseledere kan samarbejde

Læs mere

Det Gode Liv. - Velfærdsteknologi for dig. Velfærdsteknologisk Strategi 2014-2017

Det Gode Liv. - Velfærdsteknologi for dig. Velfærdsteknologisk Strategi 2014-2017 Det Gode Liv - Velfærdsteknologi for dig Velfærdsteknologisk Strategi 2014-2017 Indhold Hvad er velfærdsteknologi? Velfærdsteknologi til fremtidens udfordringer Det gode liv for borgeren og det gode arbejdsliv

Læs mere

Mange veje. mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen

Mange veje. mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen Mange veje mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen NR. 3 OKTOBER 08 Katja Munch Thorsen Områdechef, Danmarks evalueringsinstitut (EVA). En systematisk og stærk evalueringskultur i folkeskolen er blevet

Læs mere

KODEKS FOR GOD UNDERVISNING

KODEKS FOR GOD UNDERVISNING KODEKS FOR GOD UNDERVISNING vi uddanner fremtidens landmænd GRÆSSET ER GRØNNEST - LIGE PRÆCIS DER, HVOR VI VANDER DET. Og vand er viden hos os. Det er nemlig vores fornemste opgave at sikre, at du udvikler

Læs mere

Styrket sammenhæng i borgerforløb. Demokrati og medborgerskab. Mere for mindre. Strategisk kompetenceudvikling. sundhed

Styrket sammenhæng i borgerforløb. Demokrati og medborgerskab. Mere for mindre. Strategisk kompetenceudvikling. sundhed Styrket sammenhæng i borgerforløb Demokrati og medborgerskab Mere for mindre Frivillighed Mental sundhed Strategisk kompetenceudvikling Åben dialog Recovery Indsats i lokale miljøer Opkvalificering til

Læs mere

Gladsaxe Kommunes Strategi for lighed i sundhed

Gladsaxe Kommunes Strategi for lighed i sundhed Gladsaxe Kommunes Strategi for lighed i sundhed Indhold Indledning... 2 Målgruppe... 2 Vision... 2 Pejlemærker... 3 Udmøntning... 4 Indsatser... 4 Opfølgning... 6 Indledning Social ulighed i sundhed beskriver

Læs mere

14 pejlemærker for en læringsreform. Af Børne og Kulturchefforeningen

14 pejlemærker for en læringsreform. Af Børne og Kulturchefforeningen 14 pejlemærker for en læringsreform Af Børne og Kulturchefforeningen Forord På Børne- og Kulturchefforeningens årsmøde 2013 blev der sat fokus på behovet for en sammenhængende læringsreform, som nødvendigvis

Læs mere

Børnenes stemme. - høringsudkast. Natur og Udvikling. Juni 2016

Børnenes stemme. - høringsudkast. Natur og Udvikling. Juni 2016 Børnenes stemme - høringsudkast Juni 2016 Natur og Udvikling Børnenes stemme Forord Halsnæs Kommune giver børnene stemme. Vi lytter til børnenes stemme, fordi det er ægte og autentisk. Vi lytter, når børn

Læs mere

Bilag 1.2.A Pædagogisk bæredygtighed Kvalitet og læring i Dagtilbud

Bilag 1.2.A Pædagogisk bæredygtighed Kvalitet og læring i Dagtilbud Bilag 1.2.A Pædagogisk bæredygtighed Kvalitet og læring i Dagtilbud Nøglen til succes ligger i høj grad i de tidlige år af børns liv. Vi skal have et samfund, hvor alle børn trives og bliver så dygtige,

Læs mere

Læring, inklusion og forældresamarbejde. Cand. Psych. Suzanne Krogh

Læring, inklusion og forældresamarbejde. Cand. Psych. Suzanne Krogh Læring, inklusion og forældresamarbejde Cand. Psych. Suzanne Krogh sk@life-lab.dk www.life-lab.dk Workshoppen sætter fokus på forældresamarbejde om inklusion og børns deltagelses- og læringsmuligheder

Læs mere

gladsaxe.dk HR-strategi

gladsaxe.dk HR-strategi gladsaxe.dk HR-strategi HR-strategi Indledning Gladsaxe Kommune ønsker at styrke den strategiske HR-indsats og har derfor formuleret en HR-strategi. Strategien skal understøtte udviklingen af organisationen,

Læs mere

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Byrådet, forår 2017 syddjurs.dk Sammen løfter vi læring og trivsel Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer

Læs mere

herunder: Samarbejdet mellem forældre & Må jeg være med?

herunder: Samarbejdet mellem forældre & Må jeg være med? Familiepladser i Gullandsgården, herunder: Samarbejdet mellem forældre & personale i Familiepladsregi. Må jeg være med? Hvad er en Familieplads En familieplads er en særlig plads i en almindelig daginstitution,

Læs mere

STRATEGI 2020 GØR VIDEN TIL VÆRDI

STRATEGI 2020 GØR VIDEN TIL VÆRDI STRATEGI 2020 GØR VIDEN TIL VÆRDI VIDEN VÆRDI TIL GØR STRATEGI 2020 CPHBUSINESS GØR VIDEN TIL VÆRDI På Cphbusiness ønsker vi at skabe størst mulig værdi for erhvervslivet og samfundet. Viden er grundlaget

Læs mere

1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren

1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren Den rehabiliterende tilgang beskrevet i Sundhedsaftalen 1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren Vi skal møde borgeren som en ansvarlig samarbejdspartner, der bidrager til og er medbestemmende

Læs mere

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Byrådet, forår 2017 1 Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer

Læs mere

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN Ved Maj-Britt Nystrøm, leder og Inaluk Jeppesen, inklusionskoordinator Workshop Præsentation Maj-Britt Nystrøm, daglig leder af Integreret institution Konkylien Inaluk Jeppesen,

Læs mere

ZebraByer. Gruppen har arbejdet med innovationsspørgsmålene: flere gode leveår samt nye fællesskaber og medborgerskab. Indsigter

ZebraByer. Gruppen har arbejdet med innovationsspørgsmålene: flere gode leveår samt nye fællesskaber og medborgerskab. Indsigter Byrådsdreven innovationsproces - Løsningsforslag ZebraByer Gruppen har arbejdet med innovationsspørgsmålene: flere gode leveår samt nye fællesskaber og medborgerskab. Indsigter Vi har lavet et stort feltarbejde

Læs mere

BILAG TIL SAMARBEJDSMODEL TOVHOLDER- FUNKTION. Socialt Udviklingscenter SUS

BILAG TIL SAMARBEJDSMODEL TOVHOLDER- FUNKTION. Socialt Udviklingscenter SUS BILAG TIL SAMARBEJDSMODEL TOVHOLDER- FUNKTION Socialt Udviklingscenter SUS TOVHOLDERFUNKTION (ET BILAG TIL SAMARBEJDSMODEL) Socialt Udviklingscenter SUS, 2014 Udarbejdet for Socialstyrelsen www.sus.dk

Læs mere

I forhold til forslagets forskellige elementer har vi følgende bemærkninger.

I forhold til forslagets forskellige elementer har vi følgende bemærkninger. Blivhoert.dk HØRING Sprog og Integration KLF støtter den kommunale målsætning om, at alle børn skal have lige muligheder. Ligeledes deler vi vurderingen af, at de tosprogede elever, især drengene, klarer

Læs mere

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. HOLSTEBRO KOMMUNES DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 Indledning Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik 2015-2018 at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. Byrådet

Læs mere

Inkluderende pædagogik og specialundervisning

Inkluderende pædagogik og specialundervisning 2013 Centrale videnstemaer til Inkluderende pædagogik og specialundervisning Oplæg fra praksis- og videnspanelet under Ressourcecenter for Inklusion og Specialundervisning viden til praksis. Indholdsfortegnelse

Læs mere

Forslag til prioritering af midlerne fra omstillingspuljen på 1,5 % 2016 2017 2018 2019 375.000 375.000 375.000 375.000

Forslag til prioritering af midlerne fra omstillingspuljen på 1,5 % 2016 2017 2018 2019 375.000 375.000 375.000 375.000 Nr. Overskrift Beskrivelse 1 Et attraktivt uddannelses- og Fagligt løft til ledere og medarbejdere. ungdomsmiljø. Visionen peger på at uddannelsesniveauet i kommunen skal styrkes. Nyere forskning peger

Læs mere

Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev

Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev Udgivet af Herlev Kommune December 2013 herlev.dk/frivillighedspolitik

Læs mere

Temadag om tværfagligt samarbejde i Børn og Unge

Temadag om tværfagligt samarbejde i Børn og Unge Temadag om tværfagligt samarbejde i Børn og Unge 13. august 2008 Program 10.00 10.15 Velkommen ved direktør Kjeld Kristensen Myter, vi har om hinanden, fire mindre oplæg ved repræsentanter for børnefamilierådgivningen,

Læs mere

Notat. Udkast til Fælles mål 0-6 år. Den 26. marts 2015

Notat. Udkast til Fælles mål 0-6 år. Den 26. marts 2015 Notat Emne: Udkast til Fælles mål 0-6 år Den 26. marts 2015 I forbindelse med behandlingen af kvalitetsrapporten for 2013, blev det i byrådet besluttet, at Børn og Unge over de kommende år styrker og investerer

Læs mere

EFFEKTMÅLING I KUNST OG KULTUR.

EFFEKTMÅLING I KUNST OG KULTUR. EFFEKTMÅLING I KUNST OG KULTUR. A A R H U S 2 0 1 7 S O M E K S E M P E L. MORTEN FALBE-HANSEN 05.03.15 KULTUR OG EFFEKTMÅL Fra kultur på støtten til investering i kultur??? EFFEKTMÅLING I KUNST OG KULTUR

Læs mere