ZebraByer i Roskilde Kommune

Transkript

1 ZebraByer i Roskilde Kommune Indledning Følgende beskriver et pilotprojekt, som tester visionen om ZebraByer i Roskilde Kommune. Pilotprojektet er udarbejdet som løsning på Byrådets innovationsspørgsmål om Flere gode leveår og Nye fællesskaber og Medborgerskab. ZebraByer En ZebraBy er et lokalsamfund, hvor der er stærke netværk imellem lokalsamfundets mange forskellige aktører. Aktørerne i netværket har fælles mål om at udvikle det lokale samfund til et stærkt og bæredygtigt samfund. Alle aktører samarbejder til gensidig fordel. Resultatet er bedre velfærdsydelser og flere gode leveår til borgerne. De lokale aktører er bl.a. lokale foreninger, laug og virksomheder m.v., samt lokale kommunale institutioner. De lokale netværk arbejder løbende tæt sammen om at identificere lokalsamfundets behov, problemer og ressourcer. De udvikler tværgående løsninger, som opfylder borgernes behov, men hvor ressourcerne anvendes på nye, bedre måder. De lokale netværk har en tæt kontakt til rådhuset gennem det tværgående team. Det tværgående team er facilitator for at hjælpe lokalsamfundet i gang, bistår med at afklare problemer og behov, og indgår i udviklingen af nye løsninger på lokalsamfundets problemer. Resultatet er at lokalsamfund og kommune samproducerer mange af velfærdssamfundets ydelser. Eksempler på ZebraByens positive merværdi for borgerne er skitseret i bilaget. Problemer - før Mange af vores wicked problems som ensomhed, fysisk og psykisk sundhed løses bedst i lokale forpligtende fællesskaber. I dag har vi endnu ikke den fornødne viden om, i hvilket omfang og på hvilken måde, fællesskaber kan bidrage til en bedre løsning af kerneydelser. De siloer vi har på rådhuset reproduceres ud i lokalsamfundene. Det betyder, at vi som samfund mister de synergieffekter, der opstår når man ser borgeren i en helhed. Der er masser af potentiale i lokalsamfundene til at være medproducenter af velfærd. Kommunes silo-opdeling og kassetænkning begrænser lokalsamfundenes muligheder for, at det kan realiseres. Løsninger - efter Lokalsamfundene er aktive medproducenter af velfærden i lokalområdet. Det kan f.eks. være ved at der i samarbejde imellem skolen, lokale virksomheder og håndværkere udenfor arbejdsmarkedet etablerer værkstedsforløb for de mere praktisk orienterede elever. De lokale kommunale institutioner er centrale aktører i ZebraByerne. De bidrager sammen med øvrige lokale aktører til løsning af lokalsamfundets wicked problems. 1

2 Rådhuset bidrager samlet og aktivt til at løse problemer og muliggøre nye usædvanlige løsninger, som går på tværs af rådhusets siloer. Kommunen får en ny stærk rolle som facilitator af lokale netværk med henblik på samproduktion af velfærdsydelser i lokalsamfundene. Forventet merværdi ZebraByen vil bidrage til at afdække og afprøve nye former for værdifulde fællesskaber samt udforske fællesskabernes mulige medproduktion af velfærdsydelser. Disse indsigter vil bidrage med værdifuld viden til nye lokale løsninger af wicked problems som ensomhed, fysisk og psykisk sundhed. Ved at se tingene fra lokalsamfundets side i et helhedsorienteret perspektiv på tværs af siloer, udnyttes de allerede eksisterende ressourcer på nye innovative måder, der skaber større borgerværdi. De lokale kommunale institutioner vil bidrage med nogle af deres eksisterende ressourcer til lokalsamfundet, men vil få mere igen i form af lokalsamfundets medproduktion af deres kerneydelser. Vi vil få mere velfungerende borgere, som har mindre behov for serviceydelser fra kommunen. Når de så får behov, er der større mulighed for at få det løst i det lokale netværk. Men der vil forsat være behov for professionel hjælp fra kommunen. Fleksible, hurtigere og mere helhedsorienterede løsninger på de lokale problemer vil give større lokal tilfredshed. Deltagelse i udvikling og realisering af løsninger vil på sigt transformere indbyggerne i området fra kunder i velfærdsbutikken til medborgere, som engagerer sig i det område de bor i og som tager ansvar for hinanden. Borgerne kommer tættere på områdets udvikling og får mere indflydelse på anvendelsen af de ressourcer, som allerede er i området. For kommunes medarbejdere giver arbejdet med ZebraByer mulighed for at tænke og arbejde på tværs og skabe bedre løsninger for borgerne. Udfordringen for kommunes ledelse er at undgå, at medarbejderne kommer under krydspres. Primære forandringer Borgerne kommer tættere på områdets udvikling og mange flere af dem deltager aktivt i løsningen af områdets problemer dette kræver noget nyt af borgerne. Lokalsamfund og Rådhuset samarbejder på en ny måde, hvor de udvikler nye usædvanlige løsninger på problemer indenfor wicked problems som ensomhed, fysisk og psykisk sundhed - dette udfordrer de sædvanlige opdelinger mellem borgere og kommune og imellem kommunens siloer. Lederne af de lokale kommunale institutioner indgår i et forpligtende samarbejde med de øvrige lokale aktører dette udfordrer opfattelsen af institutionen som en isoleret enhed. Et tværgående ZebraBy-team på rådhuset, som samarbejder med lokalsamfundene og er murbrækker for nye udsædvanlige løsninger både internt på rådhuset og ude i lokalsamfundene dette udfordrer de organisatoriske silo- og fagopdelinger. Pilotprojektet - hovedfaser 1. Valg af område Det første pilotprojekt skal foregå i et lokalområde med en klar afgrænsning fx en mindre by eller en bydel. Det udvalgte område skal have minimum 2000 indbyggere og indeholde etablerede laug, lokalråd eller lign., idrætsforening, skole og måske bibliotek, kirke med videre. Det er en fordel, hvis der allerede er etablerede fællesskaber, som projektet kan arbejde (videre) med således, at viden og resultater hurtigere kan opnås. 2. ZebraBy team 2

3 På Rådhuset nedsættes et ZebraBy team. I lokalsamfundet skal teamet være katalysator for at nye tværgående netværk udvikles samt faciliterer udviklingen af nye løsninger. Teamet skal på rådhuset og i lokalsamfundet være murbrækker for nye usædvanlige løsninger. 3. Lokale aktører og netværk Indledende dialogforløb med aktører i området, f.eks. laug, idrætsforeninger, virksomheder m.fl. hvor ideen og tankerne præsenteres, og fælles videreudvikles. 4. Lokale institutionsledere i forpligtigende samarbejder Dialog med de lokale kommunale institutioner om hvad fremtidens lokale samarbejde kan bidrage til deres kerneydelser, og institutionen kan bidrage med til lokalsamfundet, og hvordan det bedst realiseres, efter devisen Institutionerne ud i lokalsamfundet og lokalsamfundet ind i institutionerne. 5. Udvikling af lokale løsninger hvor borgerne opnår større fysisk og psykisk sundhed og færre oplever ensomhed Afklaring af hvor problemerne og potentialerne er i det valgte lokalområde. Administrationen bidrager med viden og sparring igennem forløbet. Målet er, at lokalområdet og administrationen i samarbejde finder nye usædvanlige løsninger på problemer indenfor de wicked problems omkring ensomhed, fysisk og psykisk sundhed. 6. Evaluering Delevaluering (efter ½ år): Er der etableret lokale netværk mellem lokale aktører og institutionsledere? Har de nye lokale netværk identificeret lokalområdets problemer og potentialer? Har lokalsamfundet udviklet konkrete løsningsforslag, som kan være med til at give borgerne større psykisk og fysisk sundhed og reducere ensomhed? Evaluering (efter 1 år): Hvilke løsninger er i gang med at blive afprøvet, og giver de effekt? Slutevaluering efter 1 ½ år: Giver ZebraByer den forventede merværdi? Organisering Projektet har en følgegruppe, administrativ styregruppe, en projektleder, og en projektgruppe. 3

4 4

5 Bilag til ZebraByer i Roskilde Kommune ZebraByer Gruppen har arbejdet med innovationsspørgsmålene: flere gode leveår samt nye fællesskaber og medborgerskab. Indsigter Vi har lavet et stort feltarbejde som har givet mange vigtige indsigter. De 3 væsentligste er: 1: de siloer vi har på rådhuset ikke kun findes på rådhuset - de bliver også reproduceret ud i lokalsamfundene = fx fungere skolerne som isolerede øer; de grønne områder bliver drevet efter centralt fastlagt skema; ledige og førtidspensionisters kompetencer bliver ikke anset som en ressource. 2: der er masser af potentiale i lokalsamfundene der er mod, vilje og masser af ideer til at styrke lokalområderne. Men vores interne systemer og kasser hindrer dette potentiale i at forløses. 3: at mange af vores wicked problems, som ensomhed, fysisk og psykisk sundhed løses bedst i lokale forpligtende fællesskaber. 5

6 Indsigter Vores indsigter peger på, at løsningen er, at skabe stærke forpligtende lokalsamfund. Med lokalsamfund mener vi lokale aktører som laug, idrætsforeninger og erhvervsliv men også decentrale institutioner som skole, plejecentre og biblioteker. Lokalområderne skal gøres stærkere så problemerne kan løses der hvor de er og med de ressourcer der allerede findes. Måden vi vil gøre det på er: På Rådhuset nedsættes et team der går på tværs af rådhusets siloer. Teamet skal i lokalsamfundet være katalysator for at nye netværker dannes. Det bliver også teamet opgave med antropologiske metoder at facilitere de nye netværk i at identificere de lokale problemer og potentialer Teamet skal også internt og i lokalsamfundet være murbrækker for usædvanlige løsninger. Resultatet er lokale stærke netværk som fælles kan se og løse lokalsamfundets problemer. 6

7 Her er Erna. Ernas mand er død efter længere tids sygdom. Erna blev ensom. Det er hun ikke mere. Nu går Erna til foredrag i Kulturcentret hver tirsdag. Det var hjemmehjælperen, der i sin tid hjalp Ernas mand, der kendte til Kulturhuset og fik arrangeret, at frivillige fra Kulturcentret kommer og henter hende hver tirsdag. Og det er meget godt. Ellers var hun nok ikke kommet af sted. Kulturcentret holder til på skolen og Erna nyder at være sammen med de mange forskellige mennesker der plejer at komme. Man kan også spise i kulturcentret før arrangementet Det er der mange, der gør. Så er der mere tid til snak. Det er forældre til børn i skolen, der laver maden i skolekøkkenet og sælger den. De hygger sig med det og så giver det jo også lidt penge i klassens kasse. 7

8 Her er Bo. For ikke så længe siden blev Bo slået hjem. Han gik ned med stress og kort tid efter blev konen også sygemeldt. Det var ikke en rar tid for den lille familie, hvor der var meget lidt overskud til børnene. Heldigvis var børnehaven netop blevet inspireret af et af de andre lokalsamfund i kommunen og havde taget initiativ til projektet: Familier hjælper familier. Bo s familie er blevet koblet sammen med en anden familie, der kunne aflaste lidt ved at købe ind, følge børnene hjem eller til sport. De kunne også passe dem engang imellem. Det er rigtig godt for Bo s familie. Nu er Bo begyndt at cykle sammen med faren i den anden familie i den lokale MTB klub. De køre bl.a. på den nye sti som klubben har designet og fået anlagt sammen med kommunen, en del frivillige og en lokal entreprenør. 8

9 Her er Thomas. Thomas er blevet mobbet, Han havde lavt selvværd, manglede selvtillid og det var også meget lidt han fik rørt sig på en dag. Sådan er det ikke længere. Thomas kom ind i et tilbud, sammen med andre unge, der havde det som ham. De mødes i skolens lokale og laver nogle ting i træ, der er så flotte at de kan sælge. Nu har han fået selvtillid og selvværd. Han har også fået venner - ja han er endda begyndt til karate sammen med en af de andre drenge. Det er førtidspensionisten Erik, der underviser drengene. Erik er tømrer og en arbejdsskade har desværre betydet at han ikke kan gå på arbejde mere. Det var et hårdt slag for Erik. Men nu føler Erik at han igen er til nytte at han bidrager med noget vigtigt. Han nyder meget at hjælpe drengene. Arbejdet med drengene har givet Erik selvrespekten tilbage og han behøver ikke længere frygte spørgsmålet: Nå hvad arbejder du så med? 9