KOMBINEREDE SOLVARME- OG BIOBRÆNDSELSANLÆG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "KOMBINEREDE SOLVARME- OG BIOBRÆNDSELSANLÆG"

Transkript

1 KOMBINEREDE SOLVARME- OG BIOBRÆNDSELSANLÆG Analyser og forslag til design Stoker T1H T1L M1 T3H M3 160 l T4H 500 l M2 T2H T3L T2L M4 T4L ENERGY SUPPLY TRANSFER, STORAGE, CONTROL AND DISTRIBUTION LOAD December 2000

2 KOMBINEREDE SOLVARME- OG BIOBRÆNDSELSANLÆG Analyser og forslag til design Energistyrelsen Journalnr.: 51181/ December 2000 Udgivelse og tryk: Teknologisk Institut, Energi Kongsvang Allé 29, 8000 Århus C Tlf.: SEC-R-13 ISBN-nr.: ISSN:

3

4 KOMBINEREDE SOLVARME- OG BIOBRÆNDSELSANLÆG Analyser og forslag til design Energistyrelsen J.nr / December 2000 Projektmedarbejdere: Klaus Ellehauge, Teknologisk Institut, SolEnergiCentret Arne Sæbye, Teknologisk Institut, Biobrændsler Teknologisk Institut Energidivisionen Kongsvang Allé Århus C Tlf.:

5

6 Forord Projektet Kombinerede solvarme- og biobrændselsanlæg er udført under Energistyrelsens udviklingsprogram for vedvarende energi (UVE) i perioden fra d. 1. januar oktober 2000 (j.nr / ). Formålet med projektet har været at designe forslag til et moderne effektivt opvarmningssystem baseret på solvarme og biobrændsler, idet der især er lagt vægt på anlæg til enfamiliehuse. I samme periode er følgende projekt udført Måling på enkeltgodkendte solvarmeanlæg i kombination med biobrændselskedler. I dette projekt er i alt 12 kombinerede solvarme- og biobrændselsanlæg blevet inspicerede, og der er endvidere blevet foretaget målinger på 3 af disse anlæg, således at det har været muligt at vurdere installationspraksis, virkemåde, ydelser, effektiviteter og årsvirkningsgrader (ref. 1). De indhøstede erfaringer i måleprojektet er blevet brugt i nærværende projekt. Projektets målgruppe er fabrikanter af solvarmeanlæg og biobrændselskedler samt installatører og brugere. Projektet er udført i samarbejde mellem SolenergiCentret og Prøvestationen for mindre Biobrændselskedler på Teknologisk Institut. 1

7 2

8 Resume Rapporten omhandler design af integrerede opvarmningssystemer baseret på solvarme og biobrændselsanlæg. Der er set på kombinationen af solvarme og brændekedel og på kombinationen af solvarme og træpillefyr (med stoker). Enkelte erfaringer med kombinationen haves herhjemme bl.a. fra projektet Måling på enkeltgodkendte solvarmeanlæg i kombination med biobrændselskedler. I rapporten er der vist systemløsninger fra det hjemlige og det udenlandske marked. Endvidere er de mest interessante systemløsninger blevet vurderet ved simuleringer af ydelser, størrelser m.m., og der er udført overslag over økonomien. Det er vurderet, at et interessant system i kombination med en brændekedel er et anlæg, der benytter fælles lager for solvarmen og brændekedelen samt har en god solvarmedækning af husets varmeforbrug (herunder rumvarmen) i sommerhalvåret. Ved et sådant system kan solvarmen bevirke, at brændekedlen kun skal benyttes meget lidt eller slet ikke i sommerperioden. Endvidere kan solvarmedelen opføres uden væsentlig forringelse af det samlede anlægs rentabilitet. For træpillefyret er det vurderet, at der ikke er behov for at lagre varme fra stokeren, men derimod at solvarmeanlægget bevirker, at dette kan slukkes i sommermånederne. I kombinationen med træpillefyret vil solvarmeanlægget ofte kunne opføres med en fornuftig rentabilitet. Der er endvidere redegjort for specielle driftsproblemer i forbindelse med anlægstypen (kogning i solfangerkreds, returtemperaturer fra radiatorer m.m.), og der er udført specifikationer for et anlæg med brændekedel. Endelig omtales en påbegyndt produktion af anlægstypen på Samsø. 3

9 4

10 Indhold FORORD...1 RESUME...3 INDHOLD PROBLEMSTILLING/INDLEDNING KONKLUSIONER FRA PROJEKTET: MÅLING PÅ ENKELTGODKENDTE SOLVARMEANLÆG I KOMBINATION MED BIOBRÆNDSELSKEDLER PROJEKTBESKRIVELSE KONKLUSIONER Sol/brændekedel Sol/biostoker SOL/BRÆNDEKEDELDESIGN PÅ MARKEDET I DANMARK OG I UDLANDET DANSKE ANLÆG UDENLANDSKE ANLÆG VURDERING AF ANLÆGSTYPER FOR KOMBINATION MED BRÆNDEKEDEL SOL/BIOSTOKERDESIGN PÅ MARKEDET I DANMARK OG I UDLANDET ANLÆG I DANMARK ANLÆG I UDLANDET VURDERING AF ANLÆGSTYPER FOR KOMBINATION MED BIOSTOKER BEREGNINGSMÆSSIG VURDERING OG OPTIMERING AF DESIGN SOL/BRÆNDEKEDEL SPECIFIKATIONER SIMULERINGER Ydelser af Østrig A Østrig B SEPARAT SOLVARME-BRUGSVANDSANLÆG OG KEDEL MED BIOLAGER ØKONOMISK VURDERING KONKLUSIONER SOL/BRÆNDEKEDEL BEREGNINGSMÆSSIG VURDERING OG OPTIMERING AF DESIGN SOL/BIOSTOKER SPECIFIKATIONER - SOLVARME/TRÆPILLEFYR SIMULERINGER SOLVARMEANLÆG KUN TIL BRUGSVAND ØKONOMISK VURDERING KONKLUSIONER SOL/TRÆPILLEFYR DRIFTSPROBLEMER KOGNING I SOLFANGERKREDS RETURTEMPERATUR OPBLANDING I TANK AVANCERET STYRING SOLVARMEANLÆG I KOMBINATION MED BRÆNDEKEDEL SOLVARMEANLÆG I KOMBINATION MED TRÆPILLEFYR

11 8 FORSLAG TIL KOMPONENTER SOL/BRÆNDEKEDEL SOLVARME/TRÆPILLEFYR Separat solvarmeanlæg og træpillefyr Solvarme- rumvarmeanlæg i kombination med træpillefyr VIDEREUDVIKLING SAMSØ ANLÆGSINSTALLATION SAMSØ PRODUKTION AF ANLÆG PÅ SAMSØ...63 REFERENCER...64 SYMBOLER...68 BILAG 1: EMGP3 BEREGNINGSFORUDSÆTNINGER...70 BILAG 2: REFERENCEHUS

12 1 Problemstilling/indledning Hovedparten af mindre fyringsanlæg til biomasse installeres i område 4, og de er omfattet af Standardtilskud til vedvarende energi. Der er p.t. siden opstarten i juni 1995 installeret over anlæg med tilskud. Hertil kommer skønsmæssigt yderligere ca anlæg, som er installeret uden tilskud. Til trods for en ofte ganske simpel opbygning kan de fleste biobrændselsanlæg opnå en virkningsgrad på 80-90% og en CO-emission på ca. 100 ppm. En betingelse for at opnå disse gode resultater er imidlertid, at ydelsen ligger tæt på anlæggets nominelle ydelse. I langt den største del af året vil effektbehovet imidlertid være meget lavere. En betingelse for at opnå tilskud til et træpillefyr er, at det kan køre med en acceptabel effektivitet ved ydelser ned til 30% af den nominelle ydelse. Om sommeren og i overgangsperioden vil effektbehovet imidlertid typisk være mindre end 30% af den nominelle ydelse, og træpillefyret vil derfor køre med dårlig effektivitet og forhøjet miljøbelastning i disse perioder. Den bedste udnyttelse af et træpillefyr fås ofte, hvis dets nominelle effekt er på ca. 70% af husets dimensionerende effektbehov. Dette er imidlertid kun muligt, hvis den oprindelige energiforsyning (oliefyr m.m.) bibeholdes som supplement, og ofte vil selv de mindste kedler på markedet være for store. Et solvarmeanlæg i kombination med et træpillefyr vil kunne bevirke, at træpillefyret slukkes i de perioder, hvor det ellers kører med dårlig effektivitet. En brændekedel bør altid udføres i kombination med en akkumuleringstank, og hvis denne er rigtigt dimensioneret, vil brændeovnen altid kunne køre med god effektivitet. Om sommeren vil varmetabet fra akkumuleringstanken dog udgøre en stor del af varmebehovet og således forringe den samlede systemeffektivitet. En kombination med brændekedel, lager og solvarme bevirker, at kedlen kan slukkes i sommerperioden. Derved undgås perioder med dårlig systemeffektivitet, og man undgår i perioder besværet med at passe brændekedlen. Der er således gode grunde til, at der er - og har været - en stigende interesse for en kombination af biobrændsel og solvarme. En ulempe er, at det er en kombination med to anlægstunge investeringer. En langt højere integration af de to opvarmningsformer end der hidtil er set, kan forbedre kombinationen væsentligt både med hensyn til udnyttelse af sol, virkningsgrad af fyr samt anlægspris, idet det vil være muligt at nedbringe marginalomkostningerne for investeringen i solvarmeanlægget. For at opnå maksimale fordele bør integrationen omfatte et fælles lager, optimering af komponentstørrelser, samt en fælles styringsstrategi af solvarmeanlæg, biobrændselskedel og varmeafsætning i huset bl.a. med henblik på bestemmelse af optimalt tidspunkt for indfyring i tanken. 7

13 I projektet Måling på enkeltgodkendte solvarmeanlæg i kombination med biobrændselskedler er der ud fra godkendelsesoplysninger udvalgt 12 anlæg, som kombinerer biobrændselskedler og solvarme. Disse anlæg er blevet besigtiget, og på baggrund af interview og teknisk gennemgang af anlæggene er der udvalgt 3 anlæg, hvor der er gennemført grundige målinger efter et fast måleprogram. Der er endvidere opsat målere på et fjerde anlæg til mere enkle målinger. En kombineret løsning med solvarme og biobrændselskedel kan udføres med anvendelse af en fælles lagertank, og i forbindelse med enkeltgodkendelserne for tilskud er der set flere nye udformninger af denne type anlæg. Nogle anvender f.eks. nye, utraditionelle tanke, hvor også rumvarmen er tilsluttet. Det anses for sandsynligt, at der er et stort potentiale for disse løsninger, og at kombinationen er god, hvis den udføres rigtigt. Den fælles udnyttelse af lagertank samt koblingen af solvarmen til rumopvarmningen giver mulighed for en lavere anlægsinvestering sammen med en forlænget sommerperiode, hvor kedlen kan slukkes. Dvs. nedbringelse af perioden, hvor fyret skal passes, og hvor dets effektivitet er lav. Den fælles udnyttelse af lagertanken kræver dog, at anlæg og styring udføres, så de to energikilder ikke blokerer for hinanden. Kombinationen kan også udføres med separate løsninger for sol og biokedel. I ref. 2 er installationsvejledninger for denne type anlæg angivet. I forbindelse med et bio-stokeranlæg er det ikke sikkert, at et fælles lager er en fordel, idet dette måske ikke indebærer fordele for stokeren. Dette skal derfor også undersøges i projektet. 1.1 Konklusioner fra projektet: Måling på enkeltgodkendte solvarmeanlæg i kombination med biobrændselskedler Erfaringer og konklusioner er angivet i ref. 1, hvorfra følgende kan anføres: Besigtigelsen af de 12 udvalgte anlæg, der kombinerer solvarme og biobrændselskedler, har afsløret både veldesignede og velfungerende anlæg såvel som uhensigtsmæssige anlægsudforminger med dårligt fungerende anlæg til følge. Der er flere eksempler på anlæg, hvor de enkelte anlægskomponenter i form af solfangere, lagertank og kedel m.v. ikke er afpasset i forhold til hinanden og/eller i forhold til det aktuelle forbrug. Desuden er isoleringsstandarden i hovedparten af de 12 besigtigede anlæg utilstrækkelig eller af tilfældig karakter. Grundige målinger på tre af de 12 besigtigede anlæg over en måleperiode på næsten et år har for det første vist, at der var tale om tre vidt forskellige anlæg. Der var bl.a. betydelige forskelle vedrørende isoleringsstandard, forbrug, forbrugsmønstre, temperaturforhold, solvarmeydelser, antal dage om året, hvor biokedlen kunne holdes slukket, samt opfyringsmønster ved anvendelse af biokedlen. 8

14 Et af de målte anlæg er et meget kompliceret anlæg, der er blevet opbygget, udbygget og justeret hen ad vejen. Det har resulteret i et svært gennemskueligt system med uforholdsmæssigt mange rørforbindelser og tilslutninger og deraf følgende store varmetab. Endvidere har uhensigtsmæssig udformning og håndtering af brugsvandscirkulationen medvirket til en lav nettoydelse, og til at biobrændselskedlen måtte holdes i gang også om sommeren. Et andet af de målte anlæg, der er mere enkel i sin opbygning, er samtidig særdeles velisoleret. Dette anlæg har trods anvendelse af to parallelt forbundne lagertanke (fremfor én stor) et meget begrænset varmetab. Det vurderes, at der uden for de fjernvarmeforsynede områder eksisterer en lang række anlæg, der på tilsvarende måde er blevet til hen ad vejen uden den store sans for anlæggets overordnede funktion og betjeningsvenlighed. Det sidste af de grundigt målte anlæg har et automatisk stokerfyr, hvor de andre har en manuelt fyret kedel til brændestykker. Dette anlæg har haft en god solvarmeydelse. I modsætning til de andre anlæg har der dog ikke været tale om at benytte lageret til lagring af bioenergi, da anlægget kører sammen med en stoker. Dette har givet solvarmeanlægget enklere driftsbetingelser. På biovarmesiden er anlægget imidlertid ikke særligt hensigtsmæssigt udformet. Den anvendte kedel har en overkapacitet på ca. 200% i forhold til det aktuelle behov på ca. 15 kw. Det har for alle tre anlæg vist sig, at returtemperaturerne fra radiatorerne har været høje eller meget varierende, hvilket har forhøjet temperaturniveauet i solvarmeanlægget og dermed formindsket solfangernes ydelse. Et iagttaget fænomen har været, at manglende fyring i perioder har afkølet huset, hvorefter radiatorventiler ved den efterfølgende fyring har stået vidt åbne med deraf følgende højt flow og høje returtemperaturer, samt nedbrydning af temperaturstratificering i lageret. Nedbrydningen af stratificeringen har endvidere betydet, at det har taget længere tid at varme huset op. Der er i rapporten for ovennævnte projekt endvidere angivet nogle retningslinier for installation og udformning baseret på erfaringerne. Det er meningen, at disse erfaringer skal benyttes i nærværende projekt. 1.2 Projektbeskrivelse Der designes et eller flere forslag til kombinerede løsninger: hvor der lægges vægt på at benytte den nyeste og mest hensigtsmæssige teknologi inden for solvarme, lagring og biobrændselskedler. hvor der lægges vægt på at optimere størrelsen af solfanger, lager og kedel m.m. i forhold til husets energibehov og forbrugsmønster. 9

15 hvor der også lægges vægt på at beskrive en optimeret styringsstrategi for hele systemet (solvarmeanlæg, biobrændselsfyr og varmeafgivelse), således at lager og begge energikilder udnyttes optimalt. For brændekedler kan styringsstrategien f.eks. angive tid for fornyet indfyring ud fra måling af energiindholdet i tanken. Designet udføres bl.a. ud fra EDB-simulering af mulige løsninger. På baggrund af erfaringerne fra tidligere projekter er der specificeret følgende ønsker for at opnå et solvarme-/biobrændselsanlæg, der fungerer bedre: Solvarme/brændekedel Et anlæg med brændekedel bør altid udføres med lager, således at kedlen kan brænde ved optimal konstant effekt, når der fyres. Med et tilstrækkeligt lager kan der således også opnås gode fyringsforhold for kedlen om sommeren. Kombinationen med solvarme er således begrundet i, at solvarmen kan bevirke, at der i perioder ikke skal fyres op - altså mindre besvær. Nogle få opfyringer om sommeren kan accepteres, da disse kan ske med god brændselsøkonomi. Solvarmen skal således i princippet dække hele sommeren, men ikke med 100% sikkerhed. Endvidere skal anlægget have et solfangerareal, der er rentabelt og (idet der leveres varme til rumopvarmningen) samtidig skal være med til at udstrække perioden, hvor opfyring ikke er nødvendig. Endelig skal anlægget udformes således, at: kedeleffekt, lagerstørrelse, solfangerstørrelse samt forbrug passer sammen, og således at anlægget sikrer bedst mulig håndtering og udnyttelse af temperaturniveauer. der sikres så lave returtemperaturer fra radiator- eller gulvvarmeanlægget som muligt. brændekedlen skal være med iltmålerstyring og høj effektivitet ved de planlagte driftsforhold. 10

16 Solvarme/træpillefyr Træpillefyret vil i de fleste tilfælde om sommeren kun skulle levere til brugsvandet dvs. i mange tilfælde med moderne velisolerede installationer ikke mere end ca. 8 kwh/døgn eller svarende til en middeleffekt på 0,3-0,4 kw. Selvom det er en betingelse for tilskud, at træpillefyr afprøves til at have acceptabel effektivitet på ydelser ned til 30% af den nominelle ydelse, vil træpillefyr i sommerperioden ofte køre med ydelser under 30% med deraf følgende meget dårlig effektivitet. Med et lager vil fyret kunne køre med højere effektivitet i perioder, men problemet er, at fyret normalt aldrig slukkes helt og derfor altid har et tomgangstab. (Der er dog kommet enkelte træpillefyr på markedet, der selv kan slukke og tænde). Det gælder således om, at træpillefyret slukkes helt i sommerperioden, og at optænding indimellem ikke er acceptabel, da denne er mere besværlig end ved brændekedler, og da brugeren nok i mindre grad end ved brændekedler er indstillet på at passe fyret. Da systemet nok ikke 100% kan baseres på solvarme om sommeren, vil det være nødvendigt med el-backup til sommerperioder med meget lidt sol. Det bør vurderes nærmere, hvad der sker i overgangsperioden, når fyret kører på lav effekt; om solvarmeanlægget bør gøres større for at undgå disse perioder, om der bør være en speciel pulsdrift m.v. Solvarmeanlægget evt. med el-backup skal således kunne klare hele sommerforbruget. Det bør vurderes nærmere, hvad der sker i overgangsperioden, når fyret kører på lav effekt. Det gælder endvidere her, at anlægget skal udformes således, at: kedeleffekt, lagerstørrelse, solfangerstørrelse samt forbrug passer sammen, og således at anlægget sikrer bedst mulig håndtering og udnyttelse af temperaturniveauer. der sikres så lave returtemperaturer fra radiator- eller gulvvarmeanlægget som muligt. træpillefyret skal være med iltmålerstyring og høj effektivitet ved de planlagte driftsforhold. 11

17 1.3 Konklusioner Sol/brændekedel Ud fra gennemgang af forskellige systemopbygninger på markedet samt ved simuleringer af anlæg, er det vurderet, at der kan udføres en god kombination af et solvarmeanlæg og en brændekedel for et enfamiliehus bestående af: ca. 12 m² solfanger et fælles lager for solvarmen og brændekedlen på ca liter en varmeveksler eller separat varmtvandsbeholder for brugsvandsproduktion, samt en brændekedel på 20 kw med iltmålerstyring. Solvarmen vil kunne dække ca. 20 % af varmebehovet og betyde, at der ikke (eller kun i sjældne tilfælde) skal fyres op om sommeren. Lagerbeholderstørrelsen på 1200 liter er den mindste størrelse, der er acceptabel og forudsætter, at kedlen i perioder med lavlast kun fyldes halvt. Nærmere konklusioner vedrørende økonomi m.m. er angivet i afsnit 4.5, side 35. Såfremt der konverteres fra f.eks. oliefyring, vil solvarmeanlægget kunne tilføjes uden væsentlig forøgelse af tilbagebetalingstiden. Særlige driftsproblemer for anlægstypen (f.eks. risiko for kogning i solfangerkredsen) kan løses som angivet i kapitel 6, side 45. Specifikationer er angivet i afsnit 8.1, side 55. En produktion af lagertanke baseret på anlægstypen er under opstart på Samsø Sol/biostoker Det er vurderet, at der ikke er fordele ved at lagre varme fra stokeren om sommeren. Derimod er det en fordel at udføre et solvarmeanlæg, der kan klare hele forsyningen om sommeren, idet stokeren kører med meget lav effektivitet i denne periode. Udformningen af solvarmeanlægget afhænger af, om det skal levere varme til rumvarmen eller ej. I sidstnævnte tilfælde kan der benyttes et traditionelt solvarme- brugsvandsanlæg. I førstnævnte tilfælde kan anlægget udføres som skitseret for brændekedler men med mindre lager. Nærmere konklusioner vedrørende økonomi m.m. er angivet i afsnit 5.5, side 44. Såfremt der konverteres fra f.eks. oliefyring, vil solvarmeanlægget kunne tilføjes uden væsentlig forøgelse af tilbagebetalingstiden. 12

18 2 Sol/brændekedeldesign på markedet i Danmark og i udlandet 2.1 Danske anlæg I det følgende skal løsninger for kombinerede solvarme- og biobrændselsanlæg, som markedsføres i Danmark eller i udlandet, kort omtales. I Danmark er det få eller ingen firmaer, der har udviklet færdige sammensætninger af biobrændselsanlæg og solvarmeanlæg. I de fleste tilfælde er det således op til installatøren om at sammensætte den rigtige kombination. Anlæg med separate lagre til sol og brænde I mange tilfælde består en sammensat løsning af et separat solvarmeanlæg med brugsvandsbeholder og et separat brændekedel-lageranlæg f.eks. som vist i figur 1. Figur 1: Anlæg med separate lagre for sol og brænde. 13

19 Fordelene ved at have separate anlæg er, at der kan benyttes gennemprøvede standardløsninger, som styringsmæssigt fungerer uafhængigt af hinanden. Ulempen er, at løsningen måske er dyrere end en integreret løsning, samt at solvarmeanlægget ikke kan levere solvarme til rumopvarmningen og derved ikke udstrække perioden, hvor opfyring ikke er nødvendig. I ref. 2 er der angivet installationsvejledninger for denne type anlæg. Tank i tank Det vides, at et enkelt kedelfirma markedsfører (og rådgiver om) lagertanke for kombinationen af brændekedel og solvarme (EB kedler). Det samme gælder for solvarmefirmaer som Aidt Miljø, Sol & Træ m.fl. Løsningerne fra EB kedler og Aidt Miljø drejer sig om tank i tank lagre dvs. lagre med neddykket varmtvandsbeholder. Se figur 2. M1 T1H T1L T2H T3H M3 T3L M2 T4H M4 750 l 1000 l T2L T4L T2L T2L ENERGY SUPPLY TRANSFER, STORAGE, CONTROL AND DISTRIBUTION LOAD Figur 2: "Tank i tank" anlæg. I kombination med en brændekedel er en enkelt af tankene på det danske marked for lille, hvorfor anlægget sammensættes af flere tanke som vist på figuren. I udlandet findes anlægstypen med større tanke. 14

20 Fordelen ved anlægstypen er, at den, hvis den kan udføres med én tank, formentligt kan udføres forholdsvist billigt. Ulempen ved anlægstypen er, at der ofte ikke ses nogen særlig god temperaturlagdeling i tanken, idet det kolde brugsvand midt i tanken medvirker til at skabe omrøring i tanken. Sol & Træ En anden løsning er løsningen fra Sol & Træ. Der er her tale om, at tre tanke kombineres, som vist i figur 3. Figur 3: Sol & Træ (fra ref. 3). Sol/Lagertanken er på 500 liter og benyttes udelukkende som lager for solvarmen. I løsningen fra Sol & Træ udføres solfangerkredsen med drain-back, og ofte benyttes den eksisterende varmtvandsbeholder. Løsningen fra Sol & Træ er velgennemtænkt og fungerer godt, men det anses for en ulempe, at der er tale om hele tre beholdere. 15

21 2.2 Udenlandske anlæg Fra den danske deltagelse i IEA task 26 Combisystems er der opnået kendskab til en række udenlandske anlæg, som er beskrevet i ref. 4. Østrig A Især i Østrig har man erfaringer med anlægskombinationen. En almindelig anlægstype er vist i figur 4 (symbolliste er angivet efter kapitel 9). Figur 4: Østrig A (fra ref. 4). På figuren sker varmtvandstilberedningen i en varmtvandsbeholder, men anlægstypen er også almindelig med en varmeveksler for varmtvandstilberedning. I anlægstypen er det forsøgt at integrere lagring af både solvarme og varme fra brændekedlen samtidigt med, at der er benyttet standardkomponenter eller modifikationer af disse. Trevejsventilen i sekundærkredsen efter solfangerkredsen sender solvarmen til den øverste del af beholderen, hvis den er varmere end temperaturen her, ellers sendes varmen til den nederste del. 16

22 Østrig B En anden udformning er vist i figur 5. Figur 5: Østrig B (fra ref. 4). Også her benyttes standardkomponenter, og anlægget er opbygget således, at lagertanken kan lukkes ned om sommeren, hvis der ikke er behov for rumvarme. Sverige I Sverige har man erfaringer med anlæg opbygget f.eks. som vist i figur 6. Varmtvandsproduktionen sker i rør i lagertanken, og anlægget er således billigt at producere. Det har været diskuteret, om anlægstypen kan benyttes i områder med kalkholdigt vand, idet der er stor risiko for, at kalken afsætter sig på indersiden af rørene og tilstopper disse. Der er tilsyneladende erfaringer med, at dette kan undgås også i områder med kalkholdigt vand, hvorfor det eventuelt kunne være interessant at afprøve et sådant anlæg også i Danmark. Et nyt produkt på det svenske marked er opbygget som vist i figur 7. Biostokeren er integreret med akkumuleringstanken, således at den virker direkte på den øverste del af denne. Systemet har tilsyneladende store fordele og kan således være et godt bud på fremtidens kombination af solvarmeanlæg og biostoker. 17

23 Figur 6: Sverige (ref. 4). Figur 7: Sverige, integreret stoker og akkumuleringstank (ref. 12). 18

24 2.3 Vurdering af anlægstyper for kombination med brændekedel Af de oven for nævnte anlægstyper vurderes det især interessant at se nærmere på de to løsninger fra Østrig. Begge løsninger kan nemt opbygges i Danmark ud fra de fabrikationsmuligheder, der er for tanke m.v. i Danmark. Endvidere vil de kunne have en god lagdeling samt integreret lagring af sol- og biovarme. Endelig vides fra ref. 5, at Østrig A har potentiale som et godt solvarme- rumvarmeanlæg. "Tank i tank" løsningen har vanskeligt ved at opnå optimal lagdeling, og løsningen fra Sol & Træ har i forbindelse med en brændekedel tre tanke, hvilket måske er fordyrende. Den svenske løsning vurderes at være for risikabel at satse på i Danmark, før den er afprøvet med hensyn til kalkudfældninger. Der vil således blive arbejdet videre med at vurdere de to østrigske løsninger samt at sammenligne disse med en separat løsning bestående af et solvarmebrugsvandsanlæg og et separat biolager. 19

25 20

26 3 Sol/biostokerdesign på markedet i Danmark og i udlandet 3.1 Anlæg i Danmark For sol/biostokeranlæg er spørgsmålet, om der er behov for lagring af biostokervarmen, samt om solvarmeanlægget skal kunne levere varme til rumopvarmningen. Figur 8: Traditionelt brugsvands-solvarmeanlæg. Figur 9: Solvarme-rumvarmeanlæg med veksler i solfangerkredsen. 21

27 Såfremt der hverken er behov for lagring af varme fra biostokeren eller behov for rumvarme om sommeren, vil en traditionel opbygning med et brugsvandssolvarmeanlæg som vist i figur 8 være den mest enkle løsning. Solvarmeanlægget skal være forsynet med en elpatron, så brugsvandsopvarmningen kan klares 100% i sommermånederne. Med et mindre rumvarmebehov om sommeren, men stadig uden behov for lagring af varmen fra stokeren, vil den traditionelle solvarme-rumvarmeløsning med en varmeveksler i solfangerkredsen, som vist i figur 9, kunne anvendes. Rumvarmkredsen skal så om sommeren kunne omskiftes, således at flowet ikke går igennem biokedlen. Med et rumvarmebehov om sommeren opnås den største sikkerhed for, at det ikke er nødvendigt at starte stokeren om sommeren, ved at solvarmeanlægget udføres således, at der kan lagres den varme, der benyttes til rumopvarmningen. Denne problematik er nærmere beskrevet i ref. 5. I så fald vil løsningerne beskrevet i kapitel 2 kunne anvendes med mindre lagre (idet der ikke lagres varme fra kedlen). Endvidere kan et Sol & Træ anlæg uden ekstra lager (figur 10) være velegnet. Stoker T1H T1L M1 T3H M3 160 l T4H 500 l M2 T2H T3L T2L M4 T4L ENERGY SUPPLY TRANSFER, STORAGE, CONTROL AND DISTRIBUTION LOAD Figur 10: Sol & Træ anlæg til kombination med biostoker. 22

28 Såfremt der ikke behøves solvarme til rumopvarmningen om sommeren, kan et almindeligt solvarmeanlæg kun til brugsvand og uden lagring af varmen fra stokeren være den bedste løsning. 3.2 Anlæg i udlandet Velegnede anlægstyper kan være Østrig A (figur 4) som også har mulighed for at benytte lageret til lagring af biovarmen. Såfremt der ikke skal ske lagring af biovarmen, men hvis der skal suppleres solvarme til rumopvarmningen, så findes der i udlandet en række mere sofistikerede løsninger, hvor bestræbelserne har gået på at opnå god temperaturlagdeling m.m. Om bestræbelserne er de ekstra produktionsomkostninger værd, er et spørgsmål, som endnu ikke er afklaret, men som behandles i IEA Task 26 (ref. 4). Eksempler på sådanne anlæg er vist i figur 11 og figur 12. Figur 11: Tyskland (Solvisanlæg). 23

29 Figur 12: Tyskland (Consolar). 3.3 Vurdering af anlægstyper for kombination med biostoker Ved de videre vurderinger af kombinationen sol/biostoker vil det især være afgørende at afklare, om der er fordele ved at lagre biovarmen i et lager. Såfremt dette er tilfældet, vurderes anlæg som Østrig A (figur 4, side 16) og Østrig B (figur 5, side 17) at være interessante, og da det fra ref. 5 vides, at Østrig A har potentiale som et godt solvarme rumvarmeanlæg, kan dette også være interessant ved anlæg uden lagring af biovarmen. Ligeledes er et anlæg fra Sol & Træ interessant samt naturligvis et separat solvarme brugsvandsanlæg. 24

30 4 Beregningsmæssig vurdering og optimering af design Sol/brændekedel 4.1 Specifikationer Det har i projektet været diskuteret, hvilke krav, der skal stilles til en moderne kombination af et solvarmeanlæg og en brændekedel. Neden for er givet de specifikationer, der er arbejdet videre med. Systemet Der arbejdes som nævnt i afsnit 2.3 videre med systemløsningerne Østrig A og Østrig B samt en separat løsning. For komponenterne i systemet specificeres følgende: Lager Der skal være ca. 80 liter vand pr. kg brænde ofte svarende til ca. 20 liter vand pr. liter brændselsvolumen. Derudover skal der være tilstrækkelig lagerkapacitet for solvarmen. Ved simuleringer undersøges den optimale størrelse. Solvarmeanlæg Det forventes fra tidligere beregninger af rumvarmeanlæg, at en solfangerstørrelse mellem 10 og 15 m² vil være optimal med henblik på at opnå en lang periode med solvarmedækning og en acceptabel økonomi. Brændekedel For brændekedlen stilles krav om en så moderne teknologi som muligt. Dvs. følgende skal være til stede eller være gældende: Iltmålerstyring Højest effektivitet Mindst mulig brændselsmagasin Separat varmtvandsbeholder Nem at rense Centralvarmeanlæg Der regnes med, at systemet skal installeres i et hus med moderne radiator eller gulvvarmesystem, og at dette indrettes, så det fungerer hensigtsmæssigt i forbindelse med anlægget. 25

31 Dvs. at følgende forudsættes i beregningerne: Tostrenget radiatorsystem Fremløbstemperaturstyring med udeføler og shunt Shunten styrer kedeltemperatur, så der er C ud og C ind til kedel Returtemperaturbegrænser med termostat eller flowkontrol Ved simuleringerne regnes med 60/40 system med radiatorfaktor 2.5, som er den mindste, acceptable radiatorstørrelse for at få rimelig stor temperaturdifferens og dermed rimelig udnyttelse af akkumuleringstankens akkumuleringsevne. Systemet skal også kunne benyttes ved gulvvarmeanlæg m.v. Varmebehov Der tages udgangspunkt i et typisk parcelhus på 150 m² med et varmebehov på 100 kwh/år/m², dvs. ca kwh/år samt et brugsvandsforbrug på 160 liter 50 C varmt vand pr. døgn svarende til ca kwh/år. 4.2 Simuleringer Der er med solvarmesimuleringsprogrammet EMGP3 udført simuleringer af anlægstyperne Østrig A og Østrig B, som vist i figur 4 og figur 5. I bilag 1 og 2 er angivet nærmere specifikationer vedrørende EMGP3-beregningerne Ydelser af Østrig A For de to anlægsudformninger er gennemregnet 3 forskellige solfangerstørrelser i forhold til et lagervolumen af den store tank på 1500 liter. I det følgende omtales beregningerne for Østrig A, medens beregningerne for Østrig B omtales i afsnit I figur 13 er solfangerydelsen samt dækningsgraden og kedlens antal driftstimer om sommeren (maj/september) angivet som funktion af solfangerarealet. 26

Solvarme 2: Danske solvarmeanlæg til rumopvarmning - er det den rigtige type anlæg?

Solvarme 2: Danske solvarmeanlæg til rumopvarmning - er det den rigtige type anlæg? Solvarme 2: Danske solvarmeanlæg til rumopvarmning - er det den rigtige type anlæg? I Danmark er der en udbredt praksis for at solvarmeanlæg til rumopvarmning udføres efter et princip, som f.eks. ikke

Læs mere

Erfaringer fra målinger på kombinerede solvarme- og biobrændselsanlæg

Erfaringer fra målinger på kombinerede solvarme- og biobrændselsanlæg Erfaringer fra målinger på kombinerede solvarme- og biobrændselsanlæg Maj 2000 ISSN 1600-3780 ISBN 87-7756-584-3 Erfaringer fra målinger på kombinerede solvarme- og biobrændselsanlæg Maj 2000 Udarbejdet

Læs mere

Koncepter til overvindelse af barrierer for køb og installation af VE-anlæg task 2. Skitsering af VE-løsninger og kombinationer

Koncepter til overvindelse af barrierer for køb og installation af VE-anlæg task 2. Skitsering af VE-løsninger og kombinationer Koncepter til overvindelse af barrierer for køb og installation af VE-anlæg task 2 Skitsering af VE-løsninger og kombinationer Titel: Skitsering af VE-løsninger og kombinationer Udarbejdet for: Energistyrelsen

Læs mere

10. Bestemmelse af kedelstørrelse

10. Bestemmelse af kedelstørrelse . Bestemmelse af kedelstørrelse Kapitlet beskriver metoder til bestemmelse af korrekt kedelstørrelse, der er en af de vigtigste forudsætninger for god forbrænding og god økonomi. Efter beskrivelse af forudsætninger

Læs mere

Solvarmeanlæg til store bygninger

Solvarmeanlæg til store bygninger Energiløsning UDGIVET april 2011 - REVIDERET JULI 2013 Solvarmeanlæg til store bygninger Videncenter for energibesparelser i bygninger anbefaler at etablere solvarmeanlæg i store bygninger. Det er især

Læs mere

Solvarmeanlæg til store bygninger

Solvarmeanlæg til store bygninger Energiløsning store bygninger UDGIVET APRIL 2011 - REVIDERET DECEMBER 2015 Solvarmeanlæg til store bygninger Videncenter for energibesparelser i bygninger anbefaler at etablere solvarmeanlæg i store bygninger.

Læs mere

Forbedret varmtvandsbeholder til små solvarmeanlæg til brugsvandsopvarmning

Forbedret varmtvandsbeholder til små solvarmeanlæg til brugsvandsopvarmning Forbedret varmtvandsbeholder til små solvarmeanlæg til brugsvandsopvarmning DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET Sagsrapport BYG DTU SR-07-05 2007 ISSN 1601-8605 Forbedret varmtvandsbeholder til små solvarmeanlæg

Læs mere

God Energirådgivning Modul M5 : Varmepumper

God Energirådgivning Modul M5 : Varmepumper God Energirådgivning Modul M5 : Varmepumper Svend Pedersen Center for Køle- og Varmepumpeteknik God energirådgivning - Varmepumper 1 Indhold Hvilke typer varmepumper findes der I hvilke situationer er

Læs mere

Kombinationer af VE anlæg. Leon Steen Buhl Teknologisk Institut, Energi & Klima

Kombinationer af VE anlæg. Leon Steen Buhl Teknologisk Institut, Energi & Klima Kombinationer af VE anlæg Leon Steen Buhl Teknologisk Institut, Hovedoverskrifter Hvad er betingelserne for drift af forskellige anlægstyper Sikkerhed for biomaseanlæg Kombinationer af anlæg Hvad er betingelserne

Læs mere

Projektsammendrag Nordby/Mårup Samsø Danmark

Projektsammendrag Nordby/Mårup Samsø Danmark Beskrivelse Sol og flis i Varmeværk med solfangere og flisfyr. Fjernvarmeværket i får varmen fra 2.500 m2 solfangere og en 900 kw kedel, der fyres med træflis. Ideen til værket kom i 1998. En gruppe borgere

Læs mere

Valg af kedelstørrelse i forhold til husets dimensionerende varmetab. Notat August 2003

Valg af kedelstørrelse i forhold til husets dimensionerende varmetab. Notat August 2003 Valg af kedelstørrelse i forhold til husets dimensionerende varmetab Notat August 03 DGC-notat 1/10 Valg af kedelstørrelse i forhold til husets dimensionerende varmetab Indledning I tilbudsmaterialet for

Læs mere

Basisdokument vedr. solvarmeøkonomi

Basisdokument vedr. solvarmeøkonomi Basisdokument vedr. solvarmeøkonomi jen, rev. 25/10, 2006 (kommentarer slettet 4/6, 2007) 1. Formål og baggrund Basisdokumentet her beskriver de privatøkonomiske forhold i forbindelse med installering

Læs mere

Den gode energirådgivning Varme M3 Kedler. Kristian Kærsgaard Hansen KKH

Den gode energirådgivning Varme M3 Kedler. Kristian Kærsgaard Hansen KKH Den gode energirådgivning Varme M3 Kedler Kristian Kærsgaard Hansen Generelt - Tab i varme- og varmt brugsvandsanlæg Kondensgevinst Kedelsynsordninger Regelmæssige eftersyn: - Oliefyrede og fastbrændselskedler

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE VARMEPRODUCERENDE ANLÆG 0 1. Kedelanlæg 0 1

INDHOLDSFORTEGNELSE VARMEPRODUCERENDE ANLÆG 0 1. Kedelanlæg 0 1 INDHOLDSFORTEGNELSE VARMEPRODUCERENDE ANLÆG 0 1 Kedelanlæg 0 1 VARMEPRODUCERENDE ANLÆG KEDELANLÆG Kedelanlæg Energikonsulenten kan gennemføre energimærkning ved at anvende standardværdier for kedlens egenskaber

Læs mere

HÅNDBOG FOR ENERGI KONSULENTER ENFAMILIEHUSE. Version 2012. Beregnet forbrug 2012. Gyldig fra den 1. juli 2012

HÅNDBOG FOR ENERGI KONSULENTER ENFAMILIEHUSE. Version 2012. Beregnet forbrug 2012. Gyldig fra den 1. juli 2012 HÅNDBOG FOR ENERGI KONSULENTER Version 2012 ENFAMILIEHUSE Beregnet forbrug 2012 Gyldig fra den 1. juli 2012 INDHOLDSFORTEGNELSE VARMEPRODUCERENDE ANLÆG 02 Solvarme 02 VARMT OG KOLDT VAND 06 Koldt vand

Læs mere

Udskiftning af varmtvandsbeholder

Udskiftning af varmtvandsbeholder Energiløsning store bygninger UDGIVET DECEMBER 214 - REVIDERET DECEMBER 215 Udskiftning af varmtvandsbeholder En varmtvandsbeholder, der er utæt på grund af tæringer, bør udskiftes med en ny og velisoleret

Læs mere

Condens 6000 W. Kondenserende gaskedel til solvarme med buffertank til varme og varmt vand

Condens 6000 W. Kondenserende gaskedel til solvarme med buffertank til varme og varmt vand Condens 6000 W Kondenserende gaskedel til solvarme med buffertank til varme og varmt vand 2 Condens 6000 W Effektiv teknologi Condens 6000 W Fleksibilitet ligger til familien Vil du have en høj standard

Læs mere

Projektsammendrag Ærøskøbing Fjernvarme Ærø Danmark

Projektsammendrag Ærøskøbing Fjernvarme Ærø Danmark skøbing Fjernvarme Beskrivelse skøbing Fjernvarmes produktionsanlæg består af en halmkedel på 1.600 kw, samt et solfangeranlæg på ca. 4.900 m 2 leveret af ARCON Solvarme. Ved etableringen af solvarmeanlægget

Læs mere

Beslutning 5. Træpillekedler - dokumentation for standardværdier. Udskiftning af kedel fra 1978 eller nyere til automatisk fyret træpillekedel

Beslutning 5. Træpillekedler - dokumentation for standardværdier. Udskiftning af kedel fra 1978 eller nyere til automatisk fyret træpillekedel Beslutning 5 Træpillekedler - dokumentation for er Ref.: Bio 1 Træpillekedler / Konvertering fra olie til træpillekedel olieopvarmede huse ved konvertering fra olie til træpillekedel oliekedler og træpillekedler

Læs mere

Den gode energirådgivning Varme M3 Anlægget. Kristian Kærsgaard Hansen

Den gode energirådgivning Varme M3 Anlægget. Kristian Kærsgaard Hansen Den gode energirådgivning Varme M3 Anlægget Kristian Kærsgaard Hansen Generelt - Kapitlerne 24-32 og bilagene 20-26 om: - Varmt brugsvand - Varmefordeling - Varmerør - Kedler - Fjernvarme - Fremgangsmåde:

Læs mere

Bidrag til idékonkurrence Fjernvarmens Udviklingscenter Sommer 2011

Bidrag til idékonkurrence Fjernvarmens Udviklingscenter Sommer 2011 Bidrag til idékonkurrence Sommer 2011 Udarbejdet af: 08500 Mette Thordahl Nørgaard mettethordahl@gmail.com petersen_mads@hotmail.com Resumé Dette bidrag til idékonkurrencen har udgangspunkt i et afgangsprojekt.

Læs mere

Varmepumper nye værdier. Dokumentation standardværdikatalog

Varmepumper nye værdier. Dokumentation standardværdikatalog Varmepumper nye værdier. Dokumentation katalog 01.01.2017 Ref.: VP 54 Varmepumper / Konvertering fra biomasse til varmepumpe der opfylder kravene i BR15 Standardhus for varmepumpeopvarmede huse ved konvertering

Læs mere

Behagelig og billig varme. med træpiller og træflis

Behagelig og billig varme. med træpiller og træflis Behagelig og billig varme med træpiller og træflis CO 2 Neutral Varme Stigende priser på fossile brændsler, såsom olie og gas kræver alternative og bæredygtige varmeløsninger til decentrale opvarmning.

Læs mere

Halmfyr er mest økonomisk ved stort varmebehov

Halmfyr er mest økonomisk ved stort varmebehov Halmfyr er mest økonomisk ved stort varmebehov Køb af et halmfyringsanlæg er en stor og langsigtet investering, og det er derfor vigtigt, at man på forhånd gør sig nogle overvejelser om størrelse og type

Læs mere

Anvend solens energi til varmt vand og opvarmning

Anvend solens energi til varmt vand og opvarmning solvarme Anvend solens energi til varmt vand og opvarmning www.hstarm.dk Tag hul på en solskinshistorie Solvarme er en god idé. Solen giver os gratis og vedvarende energi. Faktisk skinner solen 1.800 timer

Læs mere

Koncepter til overvindelse af barrierer for køb og installation af VE-anlæg task 1. Opsummering af erfaringer fra eksisterende projekter

Koncepter til overvindelse af barrierer for køb og installation af VE-anlæg task 1. Opsummering af erfaringer fra eksisterende projekter Koncepter til overvindelse af barrierer for køb og installation af VE-anlæg task 1 Opsummering af erfaringer fra eksisterende projekter Titel: Opsummering af erfaringer fra eksisterende projekter Udarbejdet

Læs mere

LAVE VARMEUDGIFTER MED WELLMORE LUFT/VAND VARMEPUMPER

LAVE VARMEUDGIFTER MED WELLMORE LUFT/VAND VARMEPUMPER LAVE VARMEUDGIFTER MED WELLMORE LUFT/VAND VARMEPUMPER UDE LUFTEN INDE- HOLDER ALTID VARME OG VARMEN KAN UDNYTTES MED VARMEPUMPE Luften omkring os indeholder energi fra solen dette er også tilfældet selv

Læs mere

God Energirådgivning Modul M5 : Varmepumper

God Energirådgivning Modul M5 : Varmepumper God Energirådgivning Modul M5 : Varmepumper Svend Pedersen Center for Køle- og Varmepumpeteknik God energirådgivning - Varmepumper 1 Splitunits udedel Installation af udedel Står den rigtigt Er der god

Læs mere

Installationer - besparelsesmuligheder

Installationer - besparelsesmuligheder Installationer - besparelsesmuligheder Nuværende energiløsninger Udskiftning af oliekedel Udskiftning af gaskedel Konvertering til fjernvarme Konvertering til jordvarmeanlæg Konvertering til luft-vandvarmepumpe

Læs mere

INSTALLATIONS- OG BRUGERVEJLEDNING FLEX SUN DIGITAL SOLVARMESTYRING (26.01.11)

INSTALLATIONS- OG BRUGERVEJLEDNING FLEX SUN DIGITAL SOLVARMESTYRING (26.01.11) INSTALLATIONS- OG BRUGERVEJLEDNING FLEX SUN DIGITAL SOLVARMESTYRING (26.01.11) admin@batec.dk www.batec.dk Side 1 FLEX SUN Aktuel visning Driftsstatus Valg af temperaturvisning Manuel drift Programmering

Læs mere

Modul 5: Varmepumper

Modul 5: Varmepumper Modul 5: Hvilke typer varmepumper findes der, hvornår er de oplagte og samspil med andre energikilder...2 Samspil med varmefordelingsanlæg...5 Samspil med det omgivende energisystem...6 Hvad kræver varmepumpen

Læs mere

Beslutning 10. Kondenserende kedler beslutning 10 i henhold til oplæg fra EOF

Beslutning 10. Kondenserende kedler beslutning 10 i henhold til oplæg fra EOF Beslutning 10 kedler beslutning 10 i henhold til oplæg fra EOF Gas 24 Gaskedler / Udskiftning af gaskedel Standardhus for gasopvarmede huse Generelle forudsætninger vedr. gaskedler Forudsætninger for den

Læs mere

Træpillefyr. Hvad skal jeg vide, før jeg køber?

Træpillefyr. Hvad skal jeg vide, før jeg køber? Træpillefyr Hvad skal jeg vide, før jeg køber? Her kan træpillefyr være en god idé Du bor i et område uden fjernvarme eller naturgas Hvis der er fjernvarme eller naturgas i dit område, er det oftest et

Læs mere

Træpillefyr M. April 2012. www.biovarme.dk

Træpillefyr M. April 2012. www.biovarme.dk Træpillefyr M April 2012 www.biovarme.dk Træpillefyr M Gør en forskel for miljøet Nemt at installere og betjene Med en virkningsgrad helt i top er Automatisk optænding og modulerende drift DENVIRO træpillefyr

Læs mere

Træpillefyr M. www.biovarme.dk

Træpillefyr M. www.biovarme.dk Træpillefyr M www.biovarme.dk Træpillefyr M Gør en forskel for miljøet Nemt at installere og betjene Med en virkningsgrad helt i top er Automatisk optænding og modulerende drift DENVIRO træpillefyr udviklet

Læs mere

Fremtidens stokeranlæg

Fremtidens stokeranlæg Fremtidens stokeranlæg Med Woody sætter Nordic Bio Energy nye standarder for træpillefyr. Her fik man idéen at skabe et produkt af højeste kvalitet i en prisklasse, hvor alle kan være med og resultatet

Læs mere

LAVE VARMEUDGIFTER MED WELLMORE JORD VARMEPUMPER

LAVE VARMEUDGIFTER MED WELLMORE JORD VARMEPUMPER LAVE VARMEUDGIFTER MED WELLMORE JORD VARMEPUMPER JORDEN GEMMER SOLENS VARME OG VARMEN UDNYTTES MED JORDVARME Når solen skinner om sommeren optages der varme i jorden. Jorden optager ca. halvdelen af den

Læs mere

Solvarme i forbindelse med bygninger

Solvarme i forbindelse med bygninger Solvarme i forbindelse med bygninger Registrering og beregning Ivan Katic, SolenergiCentret Ivan.Katic@Teknologisk.dk tel. 7220 2482 1 Ivan Katic Januar 2007 Hvad kan solenergi-anlæg? Brugsvand Ventilation

Læs mere

LAVE VARMEUDGIFTER MED BEHOVSSTYREDE JORD VARMEPUMPER

LAVE VARMEUDGIFTER MED BEHOVSSTYREDE JORD VARMEPUMPER LAVE VARMEUDGIFTER MED BEHOVSSTYREDE JORD VARMEPUMPER JORDEN GEMMER SOLENS VARME OG VARMEN UDNYTTES MED JORDVARME Når solen skinner om sommeren optages der varme i jorden. Jorden optager ca. halvdelen

Læs mere

Solvarme. Solvarme. Miljøvenlig, vedvarende energi til din bolig

Solvarme. Solvarme. Miljøvenlig, vedvarende energi til din bolig Solvarme Solvarme Miljøvenlig, vedvarende energi til din bolig 2 Solvarme Naturens egen varmekilde Et godt supplement til en bæredygtig energiløsning Hvis ikke der skal ske uoprettelige skader på verdens

Læs mere

Kombinerede sol/varmepumpeanlæg i praksis analyse af måledata

Kombinerede sol/varmepumpeanlæg i praksis analyse af måledata Kombinerede sol/varmepumpeanlæg i praksis analyse af måledata Elsa Andersen Simon Furbo Sagsrapport Institut for Byggeri og Anlæg 2010 DTU Byg-Sagsrapport SR-10-09 (DK) December 2010 1 Forord I nærværende

Læs mere

LAVE VARMEUDGIFTER MED BEHOVSSTYREDE LUFT/VAND VARMEPUMPER

LAVE VARMEUDGIFTER MED BEHOVSSTYREDE LUFT/VAND VARMEPUMPER LAVE VARMEUDGIFTER MED BEHOVSSTYREDE LUFT/VAND VARMEPUMPER UDE LUFTEN INDE- HOLDER ALTID VARME OG VARMEN KAN UDNYTTES MED VARMEPUMPE Luften omkring os indeholder energi fra solen dette er også tilfældet

Læs mere

13:00 Velkomst Solvarmeanlæg Brugsvandsanlæg Kombianlæg Energibesparelser for solvarmeanlæg Projektet Solvarmeanlægs energibesparelser

13:00 Velkomst Solvarmeanlæg Brugsvandsanlæg Kombianlæg Energibesparelser for solvarmeanlæg Projektet Solvarmeanlægs energibesparelser Solvarmedagen 13:00 Velkomst Solvarmeanlæg Brugsvandsanlæg Kombianlæg Energibesparelser for solvarmeanlæg Projektet Solvarmeanlægs energibesparelser 13:30 Fremvisning af solvarmeanlæg fra: Batec Solvarme

Læs mere

Udnyt solens naturlige varme. Det er sund fornuft!

Udnyt solens naturlige varme. Det er sund fornuft! Udnyt solens naturlige varme. Det er sund fornuft! www.sonnenkraft.dk Derfor er solvarme genialt forever clever Der er masser af god energi i solen Solenergi og energireserver sat i forhold til jordens

Læs mere

SOLVARMEANLÆG FORÅR 2010

SOLVARMEANLÆG FORÅR 2010 SOLVARMEANLÆG FORÅR 2010 The Smarthome Company, Lergravsvej 53, DK-2300 København S. www.greenpowerdeal.com Til dig der står og tænker på at købe et solvarmeanlæg I Danmark skinner solen ca. 1.800 timer

Læs mere

Ref.: VP XX Varmepumper / Elvarme suppleres med én luft/luft varmpumpe der opfylder kravene i BR10 Standardhus for elopvarmede huse

Ref.: VP XX Varmepumper / Elvarme suppleres med én luft/luft varmpumpe der opfylder kravene i BR10 Standardhus for elopvarmede huse Beslutning 6 Rev 1 Luft til luft varmepumpe 60 % af rumvarmebehov. NB: Der er tilføjet en værdi for kondenserende kedler dermed bliver bemærkningen under kedler Denne værdi gælder ikke kondenserende kedler

Læs mere

DEN ENKLE VEJ TIL LAVE ENERGI- OMKOSTNINGER 10 GODE RÅD TIL AT FINDE DEN BEDSTE ENERGILØSNING

DEN ENKLE VEJ TIL LAVE ENERGI- OMKOSTNINGER 10 GODE RÅD TIL AT FINDE DEN BEDSTE ENERGILØSNING DEN ENKLE VEJ TIL LAVE ENERGI- OMKOSTNINGER 10 GODE RÅD TIL AT FINDE DEN BEDSTE ENERGILØSNING www.sonnenkraft.dk 1 DE 10 TRIN TIL ET LAVT ENERGIFORBRUG FOKUSER PÅ DE STØRSTE ENERGIUDGIFTER Jo større energiudgifter

Læs mere

1. Stokerfyr som åbent eller lukket anlæg uden anlægsshunt

1. Stokerfyr som åbent eller lukket anlæg uden anlægsshunt 1. Stokerfyr som åbent eller lukket anlæg uden anlægsshunt Vlås M T Kedel med dispensation fra AT 42 afsnit 2 Tf 2 V5 V2 V Brandsikring V3 1 q:\acadtegn\ars\ars\01 rev 1.dwg Stokerfyret kedel Anlægget

Læs mere

RAPPORT. Gas og vedvarende energi. Solvarme, gaskedel og stor akkumuleringstank. Projektrapport Juni 2013

RAPPORT. Gas og vedvarende energi. Solvarme, gaskedel og stor akkumuleringstank. Projektrapport Juni 2013 Gas og vedvarende energi Solvarme, gaskedel og stor akkumuleringstank Projektrapport Juni 2013 RAPPORT Dansk Gasteknisk Center a/s Dr. Neergaards Vej 5B 2970 Hørsholm Tlf. 2016 9600 Fax 4516 1199 www.dgc.dk

Læs mere

Laddomat 21. Lagringsenhed til fastbrændselskedler med akkumuleringstank og varmelegeme.

Laddomat 21. Lagringsenhed til fastbrændselskedler med akkumuleringstank og varmelegeme. Art. nr 11 23 78 Laddomat 21 Lagringsenhed til fastbrændselskedler med akkumuleringstank og varmelegeme. Lagdeling* i akkumuleringstanken er en forudsætning for et nemt og velfungerende fyringsanlæg. Det

Læs mere

Kombinerede solvarme- og varmepumpeanlæg. Ivan Katić, Energi & Klima Teknologisk Institut, september 2013

Kombinerede solvarme- og varmepumpeanlæg. Ivan Katić, Energi & Klima Teknologisk Institut, september 2013 Kombinerede solvarme- og varmepumpeanlæg Ivan Katić, Energi & Klima ik@teknologisk.dk Teknologisk Institut, september 2013 Indhold Hvorfor kombinere? Eksempler på realiserede anlæg Danske leverandører

Læs mere

Beholderstørrelse. 60 liter 110 liter 160 liter 200 liter

Beholderstørrelse. 60 liter 110 liter 160 liter 200 liter Energiløsning UDGIVET JUNI 2011 - REVIDERET DECEMBER 2014 Udskiftning af varmtvandsbeholder Der kan opnås en energibesparelse ved at udskifte en ældre varmtvandsbeholder til en ny. Hvis varmtvandsbeholderen

Læs mere

Varmeanlæg. Naturgas. Naturgasanlægget. Ændring af varmesystemet

Varmeanlæg. Naturgas. Naturgasanlægget. Ændring af varmesystemet Varmeanlæg En af de helt basale ting at få styr på for at få en god varmeøkonomi er dit varmeanlæg. Hvad enten du varmer dit hus op med naturgas, fjernvarme, olie eller noget helt fjerde, er det for det

Læs mere

9. Fyringsteknik 9.1 Kompaktkedler

9. Fyringsteknik 9.1 Kompaktkedler 9. Fyringsteknik Mindre træpillefyringsanlæg kan groft opdeles i følgende hovedtyper: Kompaktkedler, hvor brændselsmagasin, fyringssystem og kedel udgør en sammenbygget enhed Løse stokere med integreret

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE VARMT OG KOLDT VAND 0 1. Varmt vand 0 1

INDHOLDSFORTEGNELSE VARMT OG KOLDT VAND 0 1. Varmt vand 0 1 INDHOLDSFORTEGNELSE VARMT OG KOLDT VAND 0 1 Varmt vand 0 1 VARMT OG KOLDT VAND VARMT VAND Registrering Registrering af anlæg til varmt brugsvand skal give grundlag for: at energiforbrug til varmt vand

Læs mere

Brugervenlig betjening

Brugervenlig betjening Træpiller er nemt Påfyldning af piller skal kun foretages 2 3 gange om ugen for en familie på fire med et almindeligt forbrug af varmt vand. Ønsker du kun at fylde træpiller på en enkelt gang om ugen,

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE VARMEPRODUCERENDE ANLÆG 0 1. Solvarme 0 1

INDHOLDSFORTEGNELSE VARMEPRODUCERENDE ANLÆG 0 1. Solvarme 0 1 INDHOLDSFORTEGNELSE VARMEPRODUCERENDE ANLÆG 0 1 Solvarme 0 1 VARMEPRODUCERENDE ANLÆG SOLVARME Registrering Registreringen af solvarme omfatter alene anlæg, der leverer varme til opvarmning og/eller produktion

Læs mere

Beholderstørrelse. 60 liter 110 liter 160 liter 200 liter

Beholderstørrelse. 60 liter 110 liter 160 liter 200 liter Energiløsning UDGIVET JUNI 2011 Udskiftning af varmtvandsbeholder Der kan opnås en energibesparelse ved at udskifte en ældre varmtvandsbeholder til en ny. Hvis varmtvandsbeholderen er isoleret med mindre

Læs mere

Jordvarme. - endnu lavere energiforbrug

Jordvarme. - endnu lavere energiforbrug Jordvarme - endnu lavere energiforbrug Vælg en unik varmepumpe Mulighed for tilslutning af solfanger Mulighed for tilslutning af energifanger Varmt vand Gulvvarme / radiator Jordslanger Varmepumpe med,

Læs mere

Eftersyn og service af fjernvarmeanlæg - modul 1

Eftersyn og service af fjernvarmeanlæg - modul 1 Brugsvandsopvarmning og fordeling Der findes to muligheder for udformning af anlæg til varmt brugsvand: Varmtvandsbeholder eller gennemstrømningsvandvarmer (ofte blot kaldet en veksler). I skemaet herunder

Læs mere

Energiproduktion og energiforbrug

Energiproduktion og energiforbrug OPGAVEEKSEMPEL Energiproduktion og energiforbrug Indledning I denne opgave vil du komme til at lære noget om Danmarks energiproduktion samt beregne hvordan brændslerne der anvendes på de store kraftværker

Læs mere

Energiløsning. Konvertering til luft-vandvarmepumpe. Anbefaling

Energiløsning. Konvertering til luft-vandvarmepumpe. Anbefaling Energiløsning UDGIVET JUNI 2010 - REVIDERET DECEMBER 2015 Konvertering til luft-vandvarmepumpe I et hus med en ældre olie- eller gaskedel beliggende i et område uden tilslutningspligt til fjernvarme eller

Læs mere

Markedsfør dig med Danfoss

Markedsfør dig med Danfoss Markedsfør dig med Danfoss Her finder du forskelligt markedsføringsmateriale om Danfoss jordvarmepumper. Sådan gør du! Send filen til din avis eller reklamebureau Angiv hvilken annonce eller hand-out eller

Læs mere

Ta hånd om varmeforbruget - spar 55%

Ta hånd om varmeforbruget - spar 55% MAKING MODERN LIVING POSSIBLE Ta hånd om varmeforbruget - spar 55% Investeringen i en Danfoss varmepumpe er typisk tilbagebetalt på kun 4-8 år Fordele ved at købe en jordvarmepumpe: Dækker dit totale varmebehov

Læs mere

Konvertering fra olie og el til fast biobrændsel. Varmtvandsbeholder. Brændekedel. Cirkulationspumpe Forsilo til piller. Varme retur.

Konvertering fra olie og el til fast biobrændsel. Varmtvandsbeholder. Brændekedel. Cirkulationspumpe Forsilo til piller. Varme retur. Energiløsning UDGIVET JUNI 2012 Konvertering fra olie og el til fast biobrændsel Oliekedler og elradiatorer kan med fordel udskiftes til en automatisk pillefyret kedel eller en manuelt brændefyret kedel.

Læs mere

Indsæt intro-billede

Indsæt intro-billede Indsæt intro-billede Muligheder for udskiftning af olieog naturgasfyr Energistyrelsens uvildige rådgivning om udskiftning af olie- og naturgasfyr udføres af Energitjenesten i samarbejde med, Bolius og

Læs mere

Anvend solens energi til varmt vand og opvarmning

Anvend solens energi til varmt vand og opvarmning solvarme Anvend solens energi til varmt vand og opvarmning www.baxi.dk Tag hul på en solskinshistorie Solvarme er en indlysende god idé. Solen giver os gratis og vedvarende energi. Faktisk skinner solen

Læs mere

Markedsfør dig med Danfoss

Markedsfør dig med Danfoss Markedsfør dig med Danfoss Her finder du forskelligt markedsføringsmateriale om Danfoss varmepumper (generelt). Sådan gør du! Send filen til din avis eller reklamebureau Angiv hvilken annonce eller hand-out

Læs mere

Sommerdrift på en NBE brænder.

Sommerdrift på en NBE brænder. Sommerdrift på en NBE brænder. Ved sommerdrift forstås en driftform hvor fyret ikke kører konstant, men blot kører når der er behov for varme til varmtvandsbeholderen (VVB en) eller til kortvarig opvarmning

Læs mere

Bliver solvarme rentabel og moderne igen?

Bliver solvarme rentabel og moderne igen? Bliver solvarme rentabel og moderne igen? Ianina Mofid, DGC To be or not to be? Hvorfor solenergi og øvrige vedvarende energikilder vil spille en større rolle i fremtiden Stigende oliepriser: Olieprisen

Læs mere

Baggrunden bag transkritiske systemer. Eksempel

Baggrunden bag transkritiske systemer. Eksempel Høj effektivitet med CO2 varmegenvinding Køleanlæg med transkritisk CO 2 har taget markedsandele de seneste år. Siden 2007 har markedet i Danmark vendt sig fra konventionelle køleanlæg med HFC eller kaskade

Læs mere

Optimal udnyttelse af solcelle-el i énfamiliehus

Optimal udnyttelse af solcelle-el i énfamiliehus Optimal udnyttelse af solcelle-el i énfamiliehus Et Elforsk projekt med deltagelse af: Teknologisk Institut Lithium Balance support fra Gaia Solar Baggrund 4-6 kw anlæg producerer 20 30 kwh på sommerdag.

Læs mere

Konvertering til biobrændsel. Anbefaling. Varmtvandsbeholder. Føderør fra silo. Brændekedel. Cirkulationspumpe Forsilo til piller.

Konvertering til biobrændsel. Anbefaling. Varmtvandsbeholder. Føderør fra silo. Brændekedel. Cirkulationspumpe Forsilo til piller. Energiløsning UDGIVET JUNI 2012 - REVIDERET DECEMBER 2015 Konvertering til biobrændsel Oliekedler og elradiatorer kan med fordel udskiftes til en automatisk pillefyret kedel eller en manuelt brændefyret

Læs mere

Slutrapport. Demonstrationsprojekt nummer 3

Slutrapport. Demonstrationsprojekt nummer 3 Slutrapport Demonstrationsprojekt nummer 3 Titel: Slutrapport: Demonstrationsprojekt nummer 3. oncepter til overvindelse af barrierer for køb og installation af VE-anlæg Koncepter til overvindelse af barrierer

Læs mere

A/B Grønnegård Att.: Henrik Holm Hammerstrøm Horsensgade 16 st. 2100 København Ø

A/B Grønnegård Att.: Henrik Holm Hammerstrøm Horsensgade 16 st. 2100 København Ø A/B Grønnegård Att.: Henrik Holm Hammerstrøm Horsensgade 16 st. 2100 København Ø Københavns Energi A/S Varme & Bygas Salg og Service Telefon Fax Direkte E-mail Dato Journal nr. +45 3395 3395 +45 3395 2012

Læs mere

Konvertering til biobrændsel. Anbefaling. Varmtvandsbeholder. Føderør fra silo. Brændekedel. Cirkulationspumpe Forsilo til piller.

Konvertering til biobrændsel. Anbefaling. Varmtvandsbeholder. Føderør fra silo. Brændekedel. Cirkulationspumpe Forsilo til piller. Energiløsning UDGIVET JUNI 2012 - REVIDERET DECEMBER 2014 Konvertering til biobrændsel Oliekedler og elradiatorer kan med fordel udskiftes til en automatisk pillefyret kedel eller en manuelt brændefyret

Læs mere

Spar penge på køling - uden kølemidler

Spar penge på køling - uden kølemidler Spar penge på køling - uden kølemidler En artikel om et beregningseksempel, hvor et sorptivt køleanlæg, DesiCool fra Munters A/S, sammenlignes med et traditionelt kompressorkølet ventilationssystem. Af

Læs mere

Renovering af fjernvarmeforsynet

Renovering af fjernvarmeforsynet Energiløsning store bygninger UDGIVET DECEMBER 2014 Renovering af fjernvarmeforsynet varmecentral Det anbefales at renovere en fjernvarmeforsynet varmecentral, hvis der er: Et højt varmeforbrug Dårlig

Læs mere

Bonus 30 LC Solo Innova 30 LC MK2 Solo Innova 50 LC MK2

Bonus 30 LC Solo Innova 30 LC MK2 Solo Innova 50 LC MK2 Side 1 Bonus 30 LC Solo Innova 30 LC MK2 Solo Innova 50 LC MK2 Side 2 Indholdsfortegnelse 1. GENERELLE INFORMATIONER... 3 2. SÅDAN FUNGERER LAGERTANKSYSTEMET... 4 3. SYSTEM 1: TO PARALLELKOBLEDE LAGERTANKE

Læs mere

Produktguide. Valg af oliekedel. Indholdsfortegnelse:

Produktguide. Valg af oliekedel. Indholdsfortegnelse: Produktguide UDGIVET september 2011 Valg af oliekedel Kedlers energieffektivitet afhænger ikke alene af produktets egenskaber, men også af det varmeanlæg den installeres i forbindelse med. I denne guide

Læs mere

ID: Dæk 14 Generelle forudsætninger for klimaskærmen Forudsætninger for aktuel standardværdi

ID: Dæk 14 Generelle forudsætninger for klimaskærmen Forudsætninger for aktuel standardværdi ID: Dæk 14 Generelle forudsætninger for klimaskærmen Forudsætninger for aktuel Valg af Terrændæk uden isolering - Isolering af beton fundament Generelle forudsætninger for er: Klimaskærm (Tage, ydervægge,

Læs mere

Forslag 2 - Projektering af solfangeranlæg

Forslag 2 - Projektering af solfangeranlæg 4. maj 2004 Gr.A-104 1. Forslag 2 - Projektering af solfangeranlæg Kapitel 1 Forslag 2 - Projektering af solfangeranlæg I foregående afsnit er forslag 1 bearbejdet, hvor der kun er benyttet fjernevarme

Læs mere

SOLVARMESYSTEM MED VARMEPUMPE HENRIK LAWAETZ. LABORATOR I ET FOR VARME I SOLER I NG DANMARKS TEKNISKE HgJSKOLE OKTOBER 1978 MEDDELELSE NR, 78

SOLVARMESYSTEM MED VARMEPUMPE HENRIK LAWAETZ. LABORATOR I ET FOR VARME I SOLER I NG DANMARKS TEKNISKE HgJSKOLE OKTOBER 1978 MEDDELELSE NR, 78 SOLVARMESYSTEM MED VARMEPUMPE HENRIK LAWAETZ LABORATOR I ET FOR VARME I SOLER I NG DANMARKS TEKNISKE HgJSKOLE OKTOBER 1978 MEDDELELSE NR, 78 ARTIKEL I VVS IJR, 10 OKTOBER 1978 1. Indledning Den st0rste

Læs mere

Lavenergifjernvarme til lavenergibyggeri

Lavenergifjernvarme til lavenergibyggeri Dansk Fjernvarmes landsmøde 27. Okt. 2006 Lavenergifjernvarme til lavenergibyggeri Svend Svendsen Professor v. BYG.DTU Danmarks Tekniske Universitet 45 25 18 54, ss@byg.dtu.dk, www.byg.dtu.dk 1 Udviklingsbehov

Læs mere

Vejledning om kollektiv varmeforsyning og vedvarende energi FRITAGELSE FOR TILSLUTNING

Vejledning om kollektiv varmeforsyning og vedvarende energi FRITAGELSE FOR TILSLUTNING Vejledning om kollektiv varmeforsyning og vedvarende energi FRITAGELSE FOR TILSLUTNING VEJ nr 5015 af 31/05/1983 (Gældende) LBK Nr. 692 af 25/08/1999 Lovgivning som forskriften vedrører Senere ændringer

Læs mere

...ER ENIGE OM, AT DER ER...

...ER ENIGE OM, AT DER ER... ...ER ENIGE OM, AT DER ER......GOD BRUGERØKONOMI I SOLVARME VED UDSKIFTNING AF KEDEL ELLER BEHOLDER SOLVARME ER EN ÅBENLYS FORDEL I FORBINDELSE MED UDSKIFTNING AF KEDEL ELLER BEHOLDER INSTALLATØRENS KUNDERÅDGIVNING

Læs mere

Spar på energien med den intelligente hybrid jord- eller luft/vand-varmepumpe

Spar på energien med den intelligente hybrid jord- eller luft/vand-varmepumpe Væghængt hybrid varmepumpe Spar på energien med den intelligente hybrid jord- eller luft/vand-varmepumpe geotherm Hybrid varmepumpesystem - den effektive partner til din Vaillant gaskedel Energibesparende

Læs mere

Din personlige. varme og varmt vand system beregning. System beregning

Din personlige. varme og varmt vand system beregning. System beregning System beregning Din personlige varme og varmt vand system beregning System label er nødvendig når der er en kombination af produkter eller når der tilføjes et produkt. Kalkulationen udføres i henhold

Læs mere

Bilag 2 til notat af 6. oktober 2005 Miljø i byggeri og anlæg vurdering af økonomiske konsekvenser

Bilag 2 til notat af 6. oktober 2005 Miljø i byggeri og anlæg vurdering af økonomiske konsekvenser Bilag 2 til notat af 6. oktober 2005 Miljø i byggeri og anlæg vurdering af økonomiske konsekvenser Merinvesteringer, besparelser og tilbagebetalingstider for energibesparende tiltag på bygninger. Forudsætninger

Læs mere

DANSK VARMEPUMPE INDUSTRI A/S

DANSK VARMEPUMPE INDUSTRI A/S Jordvarme Væske/Vand DVI VV45/60/85 kw - endnu lavere energiforbrug DANSK VARMEPUMPE INDUSTRI A/S Intelligent & fleksibelt system Kaskadekobling Produktserien VV45-85 er udviklet med henblik på kaskadekoblig

Læs mere

El-drevne varmepumper, Muligheder og begrænsninger

El-drevne varmepumper, Muligheder og begrænsninger El-drevne varmepumper, Muligheder og begrænsninger IDA Energi, Århus d. 26/2-2014 Bjarke Paaske Center for køle- og varmepumpeteknik Mekaniske varmepumper (el) Politiske mål Danmark og udfasning af oliefyr,

Læs mere

Greenlab solvarmeprøvefaciliteter ved DTU Byg Åbningskonference 2012. Elsa Andersen DTU Byg Brovej bygning 118 2800 Kgs. Lyngby Email: ean@byg.dtu.

Greenlab solvarmeprøvefaciliteter ved DTU Byg Åbningskonference 2012. Elsa Andersen DTU Byg Brovej bygning 118 2800 Kgs. Lyngby Email: ean@byg.dtu. Greenlab solvarmeprøvefaciliteter ved DU Byg Åbningskonference 01 Elsa Andersen DU Byg Brovej bygning 118 800 Kgs. Lyngby Email: ean@byg.dtu.dk Greenlab prøvestande på DU Solvarmeanlæg til brugsvandsopvarmning

Læs mere

Renovering/udskiftning af varmekilder og varmeanlæg. Indhold. Christian Holm Christiansen, Teknologisk Institut, Energieffektivisering og ventilation

Renovering/udskiftning af varmekilder og varmeanlæg. Indhold. Christian Holm Christiansen, Teknologisk Institut, Energieffektivisering og ventilation Renovering/udskiftning af varmekilder og varmeanlæg Christian Holm Christiansen, Teknologisk Institut, Energieffektivisering og ventilation cnc@teknologisk.dk Indhold Regulering og virkemidler Varmekilder

Læs mere

Konvertering af rumvarme i erhvervsejendomme. Notat Marts 2000

Konvertering af rumvarme i erhvervsejendomme. Notat Marts 2000 Konvertering af rumvarme i erhvervsejendomme Notat Marts 2000 DGC-notat Teknologistatus marts 2000 1/8 Konvertering af rumvarme i erhvervsejendomme Opvarmning via radiatoranlæg eller kaloriferer René Thiemke,

Læs mere

5. Anlæg til gårde og institutioner

5. Anlæg til gårde og institutioner 5. Anlæg til gårde og institutioner Den nuværende anvendelse af halmfyring i landbruget begyndte i større omfang på grund af energikrisen i 1970 erne med deraf følgende tilskudsordninger og lempelige afskrivningsregler

Læs mere

Hoval Biolyt Træpillestokeren med en ydeevne på 3-26 KW Varme uden at gå på kompromis!

Hoval Biolyt Træpillestokeren med en ydeevne på 3-26 KW Varme uden at gå på kompromis! Hoval Biolyt Træpillestokeren med en ydeevne på 3-26 KW Varme uden at gå på kompromis! I denne tid taler alle om svindende energi ressourcer, og hvordan fossile brændstoffer skaber problemer ikke dig!

Læs mere

2. Markedet for træpiller

2. Markedet for træpiller 2. Markedet for træpiller Kapitlet beskriver udviklingen i forbrug og priser på træpiller, samt potentialet for varmeforsyning med træpiller i Danmark. Potentialet for varmeforsyning med træpiller er beskrevet

Læs mere

Solvarmeanlæg til store bygninger

Solvarmeanlæg til store bygninger Gregersensvej 1 Bygning 2 2630 Taastrup Telefon 7220 2255 info@byggeriogenergi.dk www.byggeriogenergi.dk Solvarmeanlæg til store bygninger 31. marts 2011 Indhold 1. Introduktion 2. Lovmæssige krav til

Læs mere