Region Syddanmark Damhaven Vejle. Høringssvar vedr. Fremtidens sygehuse fra plan til virkelighed

Transkript

1 Region Syddanmark Damhaven Vejle Høringssvar vedr. Fremtidens sygehuse fra plan til virkelighed Formanden Lægeforeningen og Lægekredsforeningen for Syddanmark skal indledningsvis takke for muligheden for at kommentere på Region Syddanmarks forslag til gennemførelsesplan, der beskriver, hvordan regionsrådet ønsker at gennemføre den af regionsrådet vedtagne Akutplan. Høringssvaret er et fælles høringssvar for Lægeforeningen og Lægekredsforeningen for Syddanmark. Vi har med tilfredshed noteret, at regionen i det udredningsarbejde, der har fundet sted siden vedtagelsen af Akutplanen, har inddraget en bred kreds af fagfolk fra sygehusene og specialerådene. Det fremgår af planen, at det er Region Syddanmarks overordnede vision at skabe fremtidens sundhedsvæsen, som er karakteriseret ved at være: 1. september 2008 Jr / Domus Medica Trondhjemsgade København Ø Tlf.: Tlf.: (direkte) E-post: dadl@dadl.dk E-post: gaf@dadl.dk (direkte) Fax: sammenhængende og patientorienteret, tidssvarende og kvalitetsbevidst, og effektivt og konkurrencedygtigt. Vi kan tiltræde disse visioner, idet vi dog skal bemærke, at det bærende synspunkt bør være fokus på kvalitet. Vi finder det visionært at bygge 2 nye sygehuse samt at prioritere 1- sengsstuer, ligesom vi finder det rigtigt at sikre fastholdelse og udvikling af et stærkt universitetshospital, som kan levere højt specialiseret behandling af en høj kvalitet, være attraktivt for patienter fra den øvrige del af Danmark og gøre sig fagligt gældende nationalt og internationalt, jf. visionen under 2.4. Vi finder det positivt, at Vejle Sygehus etableres som kræftsygehus og Middelfart Sygehus etableres som rygcenter. Vi er enige i, at specialisering og etablering af bæredygtige faglige enheder og udviklingsmiljøer ikke nødvendigvis betyder centralisering af funktioner på akutsygehusene, men også med fordel kan etableres som selvstændige enheder i regionen.

2 Planen forekommer gennemarbejdet, og tidshorisonten på 8-10 år giver tid til yderligere bearbejdning og omtanke. Set i dette lys har vi bl.a. noteret, at det af Akutplanen (afsnit 6.2) fremgår, at der skal ske inddragelse af almen praksis i den videre implementering af planen, hvilket bl.a. vil ske via praksiskonsulentordningen. Det foreslås, at gennemførselsplanen tilføjes et afsnit om, hvordan almen praksis og speciallægepraksis inddrages mere konkret og på sigt. Når vi fremhæver praksissektorens rolle, skal det ses i sammenhæng med etableringen af nye samarbejdsflader mellem almen praksis og lægevagten og de nye fælles akutmodtagelser, herunder aftaler om visitationsretningslinjer men også på sigt etablering af et mere enstrenget akutsystem, hvor alle akutte patienter visiteres til de fælles akutmodtagelser via almen praksis eller som 112 patienter. Som vi har gjort opmærksom på i vores høringssvar til Akutplanen, finder vi fastholdelsen af de åbne uvisiterede skadestuer på akutsygehusene samt etablering af skadeklinikker for både at være en dyr og dårlig løsning for patienterne. Vi finder, at det i stedet vil være mere naturligt at styrke almen praksis samt lægevagten i et enstrenget akutsystem, jf. også Sundhedsstyrelsens anbefalinger herom. Hvis beslutningen om at etablere skadeklinikker fastholdes, bør deres virksomhed følges nøje i både faglig og økonomisk henseende. Akutte medicinske patienter I afsnit 1.3 nævnes bl.a., at Vejle Sygehus indrettes til akutsygehus for visiterede akutte medicinske patienter, og i en fodnote i samme afsnit nævnes det for både Vejle og Grindsted sygehuse. Vi finder det ikke hensigtsmæssigt, at Vejle Sygehus skal modtage selekterede akutte medicinske patienter. Vi skal gøre opmærksom på, at det efter Sundhedsstyrelsens anbefalinger bør tilstræbes, at alle akutte medicinske patienter modtages i den fælles akutmodtagelse, og kun såfremt modtagelse via den fælles akutmodtagelse ikke er mulig, kan disse patienter modtages på sygehuse uden fælles akutmodtagelse. Vi skal derfor som i vores tidligere høringssvar - opfordre til, at muligheden betragtes som den absolutte undtagelse, så der ikke ydes forskellig service og kvalitet til medicinske og kirurgiske patienter og således, at risikoen for dårlige patientforløb minimeres, og at patienten ikke kommer på den rigtige afdeling. Hvis beslutningen om at fastholde Vejle Sygehus som akutsygehus for visiterede akutte medicinske patienter, bør der være kirurgisk tilstedeværelse i døgnfunktion ikke som det fremgår af akutplanen kun i dagtid, ligesom der Side 2/5

3 bør være adgang til relevant apparatur mv. i døgndrift f.eks. CT-scanning mv. Det vil dog fortsat kun være den næstbedste løsning sammenholdt med modtagelse af patienter i fælles akutmodtagelser med fuld medicinsk og kirurgisk besætning samt direkte adgang til relevant apparatur mv. Udbygning af det præhospitale område Vi finder fortsat, at det bør være et langsigtet mål, at hele regionen dækkes af lægebiler. Det er i denne forbindelse vigtigt at være opmærksom på de forskellige kompetencer, der er knyttet til henholdsvis en lægebil og en akutbil, jf. vores tidligere høringssvar. Det nævnes i planen, at håndteringen af 112 opkaldene skal forbedres. Det er fortsat vores opfattelse, at 112-opkald skal lægevisiteres. Vi skal i denne forbindelse gøre opmærksom på, at Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse i foråret nedsatte en arbejdsgruppe, der bl.a. skal belyse alarmcentralernes rolle og funktioner i forhold til fremtidens akutbetjening. Nyt sygehus i Gråsten Vi står uforstående over for beslutningen om at placere Sygehus Sønderjylland i Gråsten med et befolkningsunderlag på indbyggere sammenholdt med akutplanens skøn om, at befolkningsunderlaget for et nyt akutsygehus i Sønderjylland er indbyggere og igen sammenholdt med Sundhedsstyrelsens anbefaling om et befolkningsunderlag på ikke under indbyggere. Vi anerkender, at placeringen i Gråsten giver en række muligheder i forhold til et samarbejde over den dansk/tyske grænse med bl.a. Flensborg Sygehus, men vil godt fastholde at 1. prioritet må være, at Sygehus Sønderjylland bliver en integreret del af den samlede planlægning i Region Syddanmark, men med mulighed for etablering af et dansk/tysk samarbejde. Vi vil også påpege, at det kan blive meget vanskeligt at rekruttere tilstrækkeligt med både patienter, læger og andet personale til et sygehus i Gråsten. Aabenraa er formentlig tæt på at være den sydlige grænse for en fornuftig rekruttering. Set i dette lys finder vi ligeledes det i planen angivne alternativ med udbygning af Sønderborg Sygehus, hvis Gråsten projektet må opgives, for problematisk. Rekruttering og fastholdelse Rekruttering og fastholdelse af personale vil formentlig blive en af de største udfordringer for sundhedsvæsenet i region Syddanmark i de kommende år. Ud over afstanden mellem hjem og arbejde spiller andre forhold en stadig større rolle i forbindelse med fastholdelse og rekruttering af medarbejdere, f.eks. fagligt miljø, personlige udviklingsmuligheder både fagligt og socialt, arbejdsmiljø m.v. Side 3/5

4 Særligt om rekruttering af yngre læger skal vi bemærke, at rekrutteringen af yngre læger under speciallægeuddannelse til Region Syddanmark er vanskelig på trods af, at regionen har et universitet med lægevidenskabelig prægradueret uddannelse. Som akademisk fagprofession vil yngre læger have specielle forhold både faglige og familiemæssige - som bør inddrages i forsøget på at rekruttere yngre læger til regionen, væsentligst er: Uddannelsesblokke til speciallæge af høj faglig kvalitet Uddannelsesblokke med så lille geografisk spredning af ansættelsesforløbet som muligt Uddannelsesblokke med ansættelsesforløb længst muligt på samme enhed og på så få enheder som muligt Regionen er kendetegnet ved at have en meget stor geografisk spredning - et forhold som ikke kan ændres. Men ved at etablere få sygehusenheder med de fleste lægelige specialer repræsenteret, kan et typisk uddannelsesforløb begrænses til ansættelse på 2 enheder over 5 år, heraf typisk de 3 år udenfor Odense Universitetshospital. Herved bliver det fordelagtigt for den enkelte læge at flytte fra Odense til de mere perifere sygehuse og etablere sig med familien her. Ved en mere spredt ansættelse vil de fleste fortrække at blive i Odense og køre til hver enhed, hvorved de perifere små akutenheder forsat risikerer at stå med store rekrutteringsproblemer. Øvrige bemærkninger Det grænseoverskridende samarbejde med Tyskland. Det fremgår, at specialeplanlægningen i Sønderjylland i forhold til hovedfunktioner og regionale funktioner holdes uden for specialeplanlægningen i det øvrige Sydjylland/Fyn med henblik på at etablere samarbejde på tværs af grænsen. Kun hvis dette samarbejde ikke kan etableres, vil Sygehus Sønderjylland blive indarbejdet i den syddanske specialeplanlægning. Vi er ikke enige i denne vægtning. Planlægningen vedr. Sygehus Sønderjylland skal som også ovenfor nævnt - ikke bygges op om Flensborg Sygehus, men bør indgå i planlægningen med de øvrige sygehuse i regionen. Ambulatorier. For de praktiserende speciallæger er det væsentligt at være opmærksom på, at nedlæggelse af et ambulatorium uden kompensatorisk oprettelse af en eller flere speciallægepraksis vil medføre øget transporttid for mange patienter. F.eks. kan det få betydning, hvis øjenafdelingen i Sønderborg flyttes til Flensborg. Anæstesi i speciallægepraksis. Det nævnes, at der på landsplan er en uafklaret problemstilling vedr. anæstesi til børn under 2 år. Træffes der politisk beslutning om, at børn under 2 år ikke må bedøves i speciallæge-praksis, vil det være problematisk for de Side 4/5

5 praktiserende ørelæger, men vil give lange ventelister til behandling på øreafdelingerne. Laboratorier Vi har noteret, at de aktuelle planer for udbygning af Sydvestjysk Sygehus indebærer en flytning af Klinisk Biokemisk Afdeling fra den nuværende centrale placering i bygningskomplekset til en langt mere decentral placering. Vi skal anbefale, at planlægningen i videst mulig omfang tager hensyn til det gennemførte arbejde i arbejdsgruppen: Fremtidens laboratorier i Region Syddanmark, hvor det bl.a. konkluderes, at laboratorieafdelingerne bør ligge samlede og centralt i sygehusene pga. af de mange daglige kontakter til alle andre afdelinger og ambulatorier. Vi skal på denne baggrund foreslå, at placeringen af Klinisk Biokemisk Afdeling på Sydvestjysk Sygehus genovervejes. Driftsbesparelser Vi har bemærket, at der flere steder i gennemførselsplanen nævnes driftsbesparelser, især på side 58 og ff. Vi er, som også nævnt indledningsvist, af den opfattelse, at det er faglighed og kvalitet, der bør være udgangspunkt og grundlag for planlægningen og ikke besparelser. Vi ser med ovenfor nævnte bemærkninger frem til det videre arbejde med implementering af planen med inddragelse af alle relevante parter. Med venlig hilsen Poul Sigh og Jens Winther Jensen Formand for Formand for Lægekredsforeningen Lægeforeningen for Syddanmark Side 5/5