Prostitutionsdiskurser

Transkript

1 Discourses of Prostitution A critical discourse analysis of the absence of prostitution costumers in the Danish mediated debate. Prostitutionsdiskurser En kritisk diskursanalyse af fraværet af prostitutionskunder i den danske medierede debat. Kandidatafhandling Copenhagen Business School Cand.Merc.(Kom.) Vejleder: Camilla Sløk Censor: Udarbejdet af: Sofie Als Antal anslag: Antal normalsider: 79,5 Copenhagen Business School Kandidatafhandling Cand. Merc. (kom.) Afleveret 8. april 2011

2 English Summary The purpose of this master thesis is to examine the Danish public debate on the issue of prostitution, in six nationwide newspapers from January 1 st 2010 to December 31 st This gives an empirical corpus of 231 unique newspaper articles. I will conduct a critical discourse analysis of the hegemonic discourses in the Danish prostitution debate with a specific focus on how the customer is constructed in these discourses, by using Norman Faircloughs theory. Subsequently I will explore which challenges these discourses create for communicating about the costumer. The wish to focus on the customer in this thesis is due to the marginal role this aspect plays in the debate on prostitution in Denmark, as well as in international research on the subject. I identify six discourses in the Danish debate. The discourses are: 1) a feminist discourse, 2) a sex work discourse, 3) a social problem discourse, 4) a forced/voluntary discourse, a 5) sex is a human right discourse, and 6) a broadmindedness discourse. The first four discourses are dominant in the debate, and the latter to are less dominant. The discourses are fighting for hegemonic power, and seek to prevent each other from being the dominant discourse, which leads to a substantial polarization of the debate. Each individual discourse focuses primarily on the prostitutes, why the communication of the costumer cause some challenges. The main communication challenge is: the focus is on the prostitute and the costumer is either a normal man or a villain within the discourses. This makes it difficult to problematize the costumers, but also what separates the costumer from a non costumer, and to articulate the fact that being a prostitution customer can have consequences just as well as it can to be a prostitute. Articulating prostitution as a problem on the basis of the customer, can contribute to refine and broaden the debate, and adding a focus to the costumer. Therefore, based on the concepts of priming and framing from framing theory, I suggest possible ways to try to influence the debate to include the customer and refine the Danish debate on prostitution. 2

3 Indholdsfortegnelse MOTIVATION INDLEDNING På vej mod en problemformulering Debatten er polariseret Problemformulering Afgrænsning af problemformulering Prostitution i Danmark en casebeskrivelse METODOLOGISKE OVERVEJELSER Specialets opbygning Et socialkonstruktivistisk udgangspunkt På vej mod en analysestrategi Analysens gyldighed Normativ placering Viden om Prostitutionsbetydninger Metodologi i praksis Empiri Avistekster VALG OG FRAVALG AF TEORI Valg af diskursteori Norman Fairclough og den kritiske diskursanalyse Faircloughs diskursbegreb Sprog, ideologi og magt Faircloughs tre analyseniveauer Kommunikative begivenheder De analytiske elementer Kritik af Norman Fairclough Framingteori og strategisk påvirkning af diskurser Framingteori i forhold til diskursteori

4 3.4.2 Strategisk framing SOCIAL PRAKSIS ANALYSE Den internationale litteratur Betydningen af diskurser for social praksis De internationale perspektiver De to positioner Den abolitionistiske position Den liberalistiske position Kritik af de to dominerende positioner PROCES OG TEKSTANALYSE Analysestrategi Analyse af diskurser Den feministiske diskurs Sexarbejdediskursen Socialt problem diskursen Frivillig/tvungen diskursen Sex er en menneskeret diskursen Frisindsdiskursen Opsamling på analysen Hvordan italesættes kunden? Den danske debat i forhold til internationale diskurser Videnskonstruktioner i diskurserne DISKUSSION Kunden i fokus Udfordringer Hvordan får man kunden til at være en større del af debatten? Kunden som subjektposition KONKLUSION PERSPEKTIVERING REFLEKSIONER OVER EMNETS RELEVANS

5 LITTERATURLISTE Bøger og videnskabelige artikler...75 Internetsider...78 BILAG Analyseelementer i tekst og procesanalysen FAIRCLOUGHS OPRINDELIGE ENGELSKE UDTRYK BILAG Artikler i Den feministiske diskurs Artikler i Sexarbejdediskursen Artikler i Socialt problem diskursen Artikler i Frivillig/tvungen diskursen Artikler i Sex er en menneskeret diskursen Artikler i Frisindsdiskursen

6 Motivation Med denne motivation vil jeg redegøre for, hvorfor jeg valgte prostitutionsdebatten som emne for mit speciale, samt redegøre for min egen forforståelse af samme. Det vil aldrig være muligt at bedrive komplet objektiv forskning; forskerens egne værdier og forforståelser vil altid i mere eller mindre grad skinne igennem og påvirke tolkningen af forskningsresultaterne. Det er derfor afgørende for validiteten af forskningen, at man ikke søger at skjule sin forforståelse (Farley, 2005:951). Jeg har løbende fulgt prostitutionsdebatten, og det frustrerer mig, at det danske samfund tilsyneladende har en så laissez fair holdning til kønshandel. Samtidig undrer det mig, at der i den offentlige debat ofte er så entydigt et fokus på den prostituerede, når prostitution ikke er muligt uden aftagere af prostitutionsydelsen. Hvor er kunden henne i prostitutionsdebatten? Det er denne undren, samt min nysgerrighed over, hvad der rent faktisk sker i kommunikationen omkring prostitution, der motiverer mig til at skrive dette speciale. Jeg har fra begyndelsen haft en klar holdning til prostitution; nemlig at vi som borgere i det moderne samfund hverken kan eller bør acceptere og tillade én del af befolkningen at skade og misbruge en anden del af befolkningen. Adskillige undersøgelser viser, at prostitution ofte medfører voldsomme og til tider livsvarige skader for de prostituerede. 30 % af de prostituerede i Danmark har været udsat for voldtægt i forbindelse med prostitutionen (Rasmussen, 2007:83). Jeg har bevidst søgt, at analysere min empiri med et åbent sind, og har ladet de modstridende holdninger, meninger og argumenter jeg er stødt på udfordre min egen holdning, såvel som jeg har sat spørgsmålstegn ved min abolitionistiske 1 holdning. Jeg har derfor gennem arbejdet med specialet opnået en mere nuanceret holdning til prostitutionsspørgsmålet, der langt fra er sort/hvidt. Alligevel er jeg stadig af den overbevisning, at prostitution er forbundet med alt, alt for mange skader og overgreb på den prostituerede til, at jeg som individ, og at vi som samfund, kan acceptere og forsvare det som et lovligt erhverv. Jeg mener, at prostitution bør forebygges og bekæmpes, så prostitution ikke længere opleves som en mulig løsning på sociale eller økonomiske problemer. 1 Det abolitionistiske perspektiv finder prostitution uacceptabelt. Se afsnit side 34 for uddybende forklaring. 6

7 1. Indledning Prostitution 2 er et fænomen alle har en holdning til. Det er ikke længere forbeholdt den akademiske elite at diskutere fænomenet i såvel offentligheden som videnskabelige artikler. Selvom vi ikke længere drukner den prostituerede eller udstiller hende på vores torve, hænger hun fast i de diskurser samfundet skaber omkring hende. Som samfund udspiller prostitution sig på et marked med en køber og en sælger af seksuelle ydelser... (Wiingaard, 2009:2), der er m.a.o. både en køber og en sælger i prostitutionsrelationen. I forbindelse med alle andre transaktioner foretages markedsundersøgelser og kundefokusgrupper for at finde ud, af hvem kunderne er. Enhver erhvervsøkonom ved, at uden en køber er der intet marked. Men hvor er kunden i prostitutionsdiskurserne? Det er dette tilsyneladende fravær, jeg vil undersøge i mit speciale. 1.1 På vej mod en problemformulering Jeg vil i de følgende afsnit redegøre for prostitution som genstandsfelt for dette speciale Debatten er polariseret Prostitution er et emne med mange modsatrettede perspektiver, der alle kæmper for at tilskrive prostitution mening. Den medierede debat er derfor yderst polariseret, og der optræder såvel læserbreve som artikler i hele spektret; lige fra kriminalisering til total legalisering 3. Tendensen over hele spektret er, at fokus primært er på den prostituerede kvinde 4, og prostitutionskunden som fænomen stort set ikke italesættes. Denne tendens, ses i såvel den medierede debat som i akademiske undersøgelser i både Danmark (Rasmussen 2007) og internationalt (Benoit & Shaver 2006; Farley 2005; Kantola & Squires 2004; Stenvoll 2002; Outshoorn 2001). I Danmark findes der få akademiske undersøgelser om kunden (Lautrup 2005; Lyngbye 2000). Kunden er derfor ikke umiddelbart underbelyst i den danske forskningsmæssige kontekst. Dette kan indikere et akademisk fokus på kunden i Danmark, men bliver denne også diskuteret i den nuværende offentlige medierede debat? Og hvis dette er tilfældet, hvordan konstrueres kunden så? Ser vi derimod den samme 2 Jeg har i mit speciale valgt at bruge betegnelsen prostitution og prostitueret. Som jeg gav udtryk for i min motivation, anser jeg ikke prostitution som værende et problemfrit fænomen. Jeg kan ikke acceptere prostitution som et arbejde på lige fod med andre erhverv, og har derfor fravalgt betegnelsen sexarbejder og sexarbejde. Jeg er bevidst om, at jeg ved at bruge betegnelsen prostitueret skriver mig ind i en bestemt diskurs, ligesom jeg ville have skrevet mig ind i en anden diskurs ved at bruge betegnelsen sexarbejder. 3 Se fx Debat: SEX OG PENGE: Prostitution er aldrig o.k., Politiken eller Debat: Vi har ingen rettigheder, Politiken I Danmark udgør den mandlige del af prostituerede kun en meget lille del ifølge Servicestyrelsen (Rasmussen 2007). De prostituerede er derfor kønnede som kvinde. 7

8 tendens som i de internationale studier (se næste afsnit), hvilke faktorer ligger i så fald til grund for, at fænomenet prostitution primært diskuteres i forhold til den prostituerede? Det er derfor interessant, at undersøge hvilke begrænsninger og muligheder de dominerende prostitutionsdiskurser i den danske medierede debat medfører af udfordringer. To modsatrettede positioner I den internationale forskning rummer prostitutionsdebatten to dominerende positioner; den abolitionistiske og den liberalistiske. Hvor den abolitionistiske position søger at afskaffe prostitution, idet den prostituerede er et offer, der nødtvungent er endt i prostitution, ser den liberalistiske de prostituerede som selvstændige og selvbestemmende individer, der har tilvalgt prostitution (Kempadoo & Doezema, 1998:37f; Outshoorn 2004:474). Disse to modsatrettede positioner har vist sig dominerende i hhv. Sverige og Holland, hvor de har fået afgørende betydning for lovgivningen på prostitutionsområdet. Hvor Sverige i 1999 kriminaliserede både rufferi og kunder, legaliserede Holland i år 2000 bordeller og anerkendte prostitution som et lovligt erhverv, hvis den prostituerede frivilligt valgte dette (Outshoorn, 2001:473; Bertelsen, 2005:69). Når nogle diskurser er tilstede på bekostning af andre, begrænser og muliggør det bestemte fortolkninger af prostitution. Samtidig bevirker det, at når en diskurs er undertrykt og dermed fraværende i debatten, vil dens perspektiv ikke blive en mulig fortolkning af prostitution (Outshoorn, 2001; Kempadoo & Doezema, 1998). Det betyder, at når én prostitutionsdiskurs er dominerende, udelukker det, at andre aspekter af prostitution kan blive genstand for debat. Diskurser om prostitutionskunden Når den dominerende diskurs afgør, hvad der kan blive genstand for debat, afgør diskursen også, hvordan kunden bliver konstrueret. Fx bliver kunden, i hvad der er identificeret som sexarbejdediskursen opfattet som en ganske almindelig mand, clients are ordinary men, nor any different to customers looking for a hairdresser or a doctor (Outshoorn, 2001:478). Derimod bliver kunden anset, som værende sexistisk og kvindeundertrykkende, i det, der er identificeret som seksuel dominans diskursen (Outshoorn, 2001:478). I hvad der er identificeret som male sex drive diskursen, bruges biologiske argumenter om kønsforskelle til at forklare mænds seksuelle overdrive (Weatherall & Priestley, 2001:328; Stenvoll 2002; Monto 2004:164). I denne diskurs konstrueres det som naturgivent for en mand at gå til prostituerede for at få tilfredsstillet sit seksuelle behov, hvorfor der ikke stilles spørgsmålstegn ved dette. Diskurser om mænd, kvinder, prostitution etc. kan udelukke, at der stilles spørgsmålstegn ved de naturgivne forståelser (Fairclough, 2010:46f). Male sex drive diskursen er et godt eksempel på, hvordan kunden bli 8

9 ver konstrueret på en bestemt måde i en bestemt diskurs, samt hvordan konstruktionen af diskursen muliggør og begrænser handlinger og meninger. Her skabes der en forståelse af, at prostitution er biologisk uundgåeligt, idet det blot er en del af den mandlige seksualitet: prostitution serves a functional role in society, helping to meet the biological driven needs of men (Monto 2004:163). Begrundelse for valget af den offentlige medierede debat Jeg fokuserer på den medierede offentlighed, nærmere bestemt den trykte presse 5, for herigennem at få indblik i, hvordan prostitution bliver fremstillet som fænomen i det danske samfund. Samtidig vil det kunne vise hvordan kunden, på et samfundsniveau, opfattes som en del af fænomenet. I de følgende afsnit vil jeg redegøre for valget af dette som led i min samlede metode. Valget af den medierede offentlighed skyldes, at jeg opfatter nyhedsmedierne som værende aktivt agerende i forhold til de offentlige debatters udvikling. Den offentlige dagsordens gatekeepere er som regel medierne, hvorfor medierne i høj grad også fungerer som det rum, hvor debatten udspilles (Høybye et al, 2007:10). Emner af almen interesse diskuteres og tages op i nyhedsmedierne, og når emnet prostitution tages op, bliver det derfor til et emne af almen interesse (Lund, 2004:228). Samtidig ses det i højere og højere grad, at også de politisk aktuelle emner og problemer formuleres i nyhedsmedierne; Massemedierne udgør i dag det virtuelle forsamlingshus, hvor borgeren ser, hører og vurderer (Esbensen, 2007:27ff). Hvilke emner og fænomener der konstrueres i den medierede debat, og hvordan de bliver det, har altså betydning for hvilke politiske initiativer og handlinger, der iværksættes for at løse de problematikker, der er identificeret i forbindelse med fænomenet (Lund, 2004:228f). Det betyder, at nyhedsmedierne spiller en aktiv rolle i udvælgelsen af, hvilke emner der er af almen interesse, samt hvordan disse fremstilles. Ud fra ovenstående kan jeg konkludere, at forskellige diskurser om prostitution på forskellig vis åbner for at tale om kunden på forskellige måder og har derfor en væsentlig betydning for, hvordan der meningsfuldt kan kommunikeres om denne. Det er derfor interessant at se på, hvordan kunden kommer til udtryk i debatten. 5 Jeg har valgt et fokus på den trykte presse, da jeg anser denne for at have en central position i den samlede nyhedsdistribution og dermed i massemediernes dagsordensættende funktion. Den trykte presse er derfor et afgørende forum for oprettelse og udbredelse af de herskende diskurser (Fairclough, 2010:79+169). 9

10 Mit formål I lighed med Martin Monto 6 (2004) finder jeg det noget ensidige fokus på den ene part af prostitution tankevækkende, da det hindrer en bred forståelse og tilbundsgående debat af fænomenet som helhed. Jeg er af den overbevisning, at det er nødvendigt at undersøge hvilke muligheder og begrænsninger, der er for kommunikation om kunden som en del af fænomenet prostitution i den danske medierede offentlighed. Det er ikke hensigten med dette speciale at tage stilling til, om køb af seksuelle ydelser er rigtigt eller forkert, eller om det skal forbydes. Formålet er derimod at undersøge, hvilke diskurser der findes om kunden, og hvordan denne konstrueres. For at identificere hvordan kunden diskursivt italesættes, er det relevant at undersøge, hvilke diskurser der generelt er om prostitution i den medierede offentlighed, da det netop er de dominerende diskurser, der giver muligheder og begrænsninger for, hvordan kunden kan italesættes. Det er m.a.o. i den generelle kommunikation om prostitution, at jeg kan identificere, hvad der er muligt at kommunikere om kunden, og hvad der ikke er. Jeg ønsker derfor i dette speciale at undersøge, hvordan kunden italesættes, samt diskutere hvordan det er muligt strategisk at påvirke betydningsdannelsesprocesserne omkring prostitution og kunden som part i dette fænomen via framingteori. 1.2 Problemformulering Dette leder mig frem til følgende problemformulering: Hvordan bliver prostitution italesat i den medierede danske offentlighed, og hvordan konstrueres prostitutionskunden i disse diskurser? Hvilke begrænsninger medfører disse diskurser for at kommunikere om kunden? Adskiller diskurserne i den danske debat sig fra diskurserne i den internationale forskning på området? Hvordan kan prostitutionsdebatten påvirkes strategisk, så kunden bliver oftere italesat? 6 Martin Monto er associate professor of sociology ved University of Portland 10

11 1.2.1 Afgrænsning af problemformulering Jeg har valgt at afgrænse mig til, at se på den medierede italesættelse af prostitution, med specifikt fokus på prostitutionskunden. Der er tidligere blevet foretaget danske akademiske undersøgelser med kunden i fokus 7. Kunden er som sagt også i fokus her, men hvor metoden i de andre studier primært er sociologiske, er fokus i dette speciale det kommunikative; nemlig hvordan kunden konstrueres i offentligheden. Jeg vil derfor undersøge, hvilke begrænsninger og muligheder de dominerede diskurser i den danske medierede debat om prostitution medfører af udfordringer, når man vil kommunikere om kunden. Da det er den medierede offentlighed jeg vil undersøge, afgrænser jeg empirien til, udelukkende at indeholde avisartikler. Jeg afgrænser mig samtidig fra interviews, tv indslag, politiske debatter, høringer og taler. Ligeledes afgrænser jeg mig fra diakront at undersøge prostitution genealogisk, idet jeg har vælger Faircloughs kritiske diskursteori frem for Foucaults diskursteori. Avisernes ideologiske værdier afgrænses der også fra. En komplet kritisk diskursanalyse bør inddrage modtagerniveauet, hvilket uden tvivl kunne være interessant. Det ligger dog uden for dette speciales omfang, hvorfor det ikke inddrages. 1.3 Prostitution i Danmark en casebeskrivelse I 1999 blev prostitution afkriminaliseret i Danmark. Det er derfor lovligt at købe og sælge seksuelle ydelser for og af personer over 18 år. Dog er det forblevet ulovligt at tjene penge på bordeldrift og rufferi. På trods af afkriminaliseringen, anses det ikke for et erhverv. Derimod opfattes prostitution ifølge Socialministeriets hjemmeside: som et socialt problem og med regeringens handlingsplan for de svageste grupper Det fælles ansvar fra 2002 slås det fast, at der er store negative helbredsmæssige og sociale konsekvenser ved at være prostitueret 8. Det er ikke alle, der er enige i regeringens negative syn på prostitution. Bl.a. har Sexarbejdernes Interesseorganisation, SIO, siden marts 2008 kæmpet sammen med Seksualpolitisk Forum for at tilbagebevise de negative helbredsmæssige konsekvenser og dreje debatten i en mere liberalistisk retning. De kæmper derfor for, at få lovgivningen til at tage et skift fra en moralistisk til en sundheds og rettighedstilgang til 7 Lautrup, 2005; Lyngbye, omraader/udsatte voksne/prostituerede/om prostitution/sider/start.aspx 11

12 sexarbejdere. Lovens specifikke mål er "harm reduction"(skadesreduktion) 9 som i New Zealand. De ønsker, at sexarbejdere kan arbejde under samme lovmæssige beskyttelse ang. arbejdsmiljø, forsikring, sundhed og ordnede arbejdsforhold på lige fod med andre erhverv i det danske samfund 10. I den modsatte ende af debatten optræder organisationer som Dansk Kvindesamfund 11, Selskab for Ligestilling 12, Reden 13, samt den politiske venstrefløj 14. De kæmper for at kriminalisere kunden ved at kriminalisere køb af seksuelle ydelser. Også tidligere prostituerede som, fx Odile Poulsen, træder ofte frem i medierne og fortæller om de varige men, hun har fået af sin tid i prostitution. I 2009 blev antallet af prostituerede anslået til at være 5.521, heraf ca udlændinge (Wiingaard, 2009:10ff). Antallet er støt steget siden 2002, hvor antallet af prostituerede i Danmark blev anslået til (Rasmussen, 2007:39). I Danmark anslås det, at mandlige prostituerede kun udgør ca. 10 % (Rasmussen, 2007:12). Derfor er den prostituerede i dette speciale konstrueret som kvinde. Omvendt bliver kunden konstrueret som mand, idet det primært er mænd, der køber seksuelle ydelser. Ifølge den største gennemførte undersøgelse i Danmark, har hver sjette mand (14 %) købt seksuelle ydelser. Af disse 14 % har 1/3 et stort forbrug af prostituerede, og de resterende 2/3 har som minimum haft ét besøg hos prostituerede (Lautrup, 2005:8f). Kunderne udgør et bredt udsnit af befolkningen, og man finder derfor alle alders og indkomstgrupper blandt kunderne, der lige så ofte er gifte som ugifte (Lautrup, 2005:12). 9 i o.dk/ 10 i o.dk/ og og trafficking.html vigsø bagge/prostitution, forslag til enhedslistens politik vedr. prostitution og 12

13 2. Metodologiske overvejelser Inspireret af Fairclough, benytter jeg mig af begrebet metodologi frem for metode, idet jeg som udgangspunkt opfatter analysen, som værende en teoridreven proces. Metodologi er mere end blot udvælgelsen og brugen af en række forudbestemte metoder (Fairclough, 2010:5). Desuden er metodologi de videnskabsteoretiske elementer i en videnskabelig tilgang bestående af dens ontologi, epistemologi, sandhed, slutningsformer, metoder og forskningsteknikker (Fuglsang & Olsen, 2004:29). Dette redegøres der for i det følgende. 2.1 Specialets opbygning Fairclough (1992, 1995, 2010) skelner mellem tre dimensioner, som han mener, findes i komplekse relationer mellem sociale forandringer og konkrete tekster. Faircloughs begreb den sociale praksis er det overordnede sociale niveau, makroniveauet, hvor relationer mellem mennesker skabes, vedligeholdes og ændres. Begreberne den diskursive praksis og tekst er mikroniveauet, hvor de enkelte tekster findes, og man via lingvistiske tekstanalyser kan spore de sociale elementer, der er indlejret i teksten. Det er m.a.o. nødvendigt at foretage flere typer af analyser, for at forklare de sproglige ændringer og deres overordnede sociale sammenhæng i en diskurs analyse. Specialets opbygning vil afspejle ovenstående, idet det både rummer en makroorienteret social praksis analyse af det internationale forskerfokus i kapitel 4, og herefter en mikroorienteret tekst og procesanalyse i kapitel 5, hvor jeg lingvistisk vil undersøge og analysere den udvalgte empiri. Herefter diskuterer jeg i kapitel 6 en strategisk framing af kunden i den danske debat. Forud for analyserne i kapitel 4 og 5 er den metodologiske og teoretiske gennemgang, hvor de diskursanalytiske elementer præsenteres mere fyldestgørende. 2.2 Et socialkonstruktivistisk 15 udgangspunkt I dette afsnit vil jeg redegøre for specialets videnskabsteoretiske placering, og hvad det betyder for den måde, jeg betragter mit genstandsfelt på. 15 Jeg skelner ikke mellem socialkonstruktivisme og socialkonstruktionisme, men mener, at der er tale om det samme fænomen, hvoraf konstruktivismen er mest udbredt i de samfundsvidenskabelige retninger. 13

14 Jeg placerer mig inden for det konstruktivistiske paradigme 16, hvor jeg med fokus på konstruktionen af et socialt fænomen, prostitution, placerer mig som socialkonstruktivist. Da konstruktivisme som paradigme indeholder en mangfoldighed af teorier, viser jeg i det følgende, hvor jeg placerer mig, for at illustrere hvilke epistemologiske 17 og ontologiske 18 vilkår, det medfører for min tilgang til viden. Med valget af Norman Faircloughs kritiske diskursteori placerer jeg mig i den moderate ende, hvor de fænomener der normalt opfattes som naturgivne, ved nærmere eftersyn viser sig at være historisk og lokalt variable (Collin, 2003:12f) På vej mod en analysestrategi At tale om analysestrategier, er grundlæggende et forsøg på at diskutere metodologiske og metodiske spørgsmål under socialkonstruktivistiske forudsætninger (Esmark, Laustsen & Andersen, 2005:8). Analysestrategi handler derfor ikke om et opgør med teori og metode, men fungerer derimod som et alternativ til den klassiske logisk empiriske 19 forståelse. I socialkonstruktivismen handler det om at etablere et bestemt blik eller perspektiv på et udsnit af den sociale virkelighed, hvor der i den klassiske tilgang skelnes skarpt mellem empiri og teori (Esmark, Laustsen & Andersen, 2005:8f). Når jeg anvender et socialkonstruktivistisk udgangspunkt, benytter jeg et anden ordens iagttagelsesperspektiv, fordi der ikke spørges til hvad, men derimod til hvordan. Jeg er fx ikke interesseret i at undersøge, hvad italesættelsen betyder, men derimod hvordan den konstrueres. Jeg iagttager derfor, hvordan aviserne iagttager og derved italesætter de prostituerede (Andersen, 1999:13). Diskursiviteten som det værende Den kritiske diskursteori er konstruktivistisk, og der sker derfor en omvending af forholdet mellem epistemologi og ontologi. Ontologien forsvinder ikke, men epistemologien får forrang, idet hovedpointen er, at al viden er diskursivt medieret. Omvendt får diskursteorien ontologisk status, idet alt er diskursivt konstrueret (Hansen i Fuglsang og Olsen, 2004: ). Dette skyldes, at virkeligheden i diskursteorien erkendes inden for den diskursive mediering af virkeligheden, hvorfor virkeligheden ikke kan fremstå neutral i forhold til vores erkendelse af den (Collin, 2003:104f). Ontologien er, at alt er diskursivt og der 16 Et Paradigme er en tankestruktur, i hvilken et bestemt forskersamfund forstår virkeligheden. Paradigmet består af et bestemt forbilledligt forskningsresultat, formuleret i et bestemt system af teoretiske begreber Collin, 2003:19). 17 Epistemologi er viden om erkendelse, den måde man erkender på og hvad der erkendes (Fuglsang & Olsen, 2004:30). 18 Ontologi er viden om væren, forstået som hvad der er det værende, og hvilken viden man kan have herom (Fuglsang & Olsen, 2004:29). 19 Logisk empirisme mener, at al vore viden kommer fra erkendelse. Denne erkendelse kan i teorien kun komme fra verificerbare konstateringer af kendsgerninger i stil med 2+2=4 (Outhwaite i Andersen og Kaspersen, 2005:21). 14

15 med, at alt er italesat og indskrevet i historiske konkrete sammenhænge (Hansen i Fuglsang & Olsen, 2004:392ff). Idet forskellige diskurser dominerer på forskellige tidspunkter, kan det ikke være diskurserne i sig selv, der er det værende. Det værende er derfor alt, hvad der er diskursivt medieret, da vores erkendelse af verden ikke kan løsrives fra en diskurs. Diskursteoriens epistemologi består i, at vi erkender verden gennem diskurs, og dermed gennem konstruktionerne som i socialkonstruktivismen konstrueres af mennesket eller samfundet. Viden der ikke er medieret gennem erkendelse er ikke muligt. Hvis noget ikke er en del af en diskurs, er det derfor ikke muligt at erkende det. Det betyder dog ikke, at det ikke kan blive del af en diskurs. Sandheden er pluralistisk Diskursteorien kritiserer andre retninger, fx realismen 20, for at se bort fra den diskursive mediering, som i diskursteorien og konstruktivismen er grundlæggende (Hansen i Fuglsang & Olsen, 2004:389f). Socialkonstruktivismens hovedformål er derfor at vise, at sociale fænomener er konstruktioner, og diskursteoriens er at vise, at diskursens dominans er vilkårlig. Diskursteorien afviser ikke sandhedsbegrebet, men internaliserer det i diskurser. Sandheden er ikke noget, der er derude, men skabes indefra. Sandheden har altid en intersubjektiv karakter, idet den, meget kort sagt, er bestemt af, hvad man under inddragelse af de relevante kendsgerninger kan blive enige om at holde for sandt inden for rammerne af et kommunikationsfællesskab (Rasborg, 2004:381). Sandheden er derfor pluralistisk, men ikke af den grund relativistisk. Det, vi opfatter som sandt, korresponderer ikke med virkeligheden, men forstås derimod i diskursteori som pragmatiske udkast, der for en periode hegemoniserer et vist område (Hansen i Fuglsang & Olsen, 2004:399). Enhver vurdering eller sandhed finder derfor sted inden for en given diskurs, hvorfor jeg fx har inddraget min egen forforståelse i dette speciale, da dette påvirker den måde, jeg betragter feltet på (Hansen i Fuglsang & Olsen, 2004:398f). Diskursteoriens videnskabelige formål For at kunne beskæftige mig med, at forskellige diskurser peger på forskellige muligheder for handling, men at der ikke er nogen af disse muligheder, der er mere sande end andre, inddrager jeg her diskursteoriens videnskabelige formål. 20 En modpol til konstruktivismen er realisme. Inden for denne mener man, at virkelighedens eksistens og egenskaber er uafhængige af vores erkendelse (Collin, 2003:13). 15

16 Hovedformålet med diskursanalyse er, at spørge hvad de forskellige diskursive konstruktioner af et givent fænomen er, og påpege og eventuelt kritisere hvad der udelukkes af dem, for at diskutere, hvad det betyder i og for det givne samfund. Man undersøger derfor, hvilke konsekvenser der følger af disse forskellige muligheder, fx når en diskurs får lov til at lukke af for betydninger og derved får hegemonisk 21 status. Pointen er, at vi deneautraliserer det givne gennem at vise, at der ikke var et sæt af dybereliggende nødvendigheder, der gjorde, at lige netop dette hændelsesforløb fandt sted (Hansen i Fuglsang & Olsen, 2004:401). Hvis der er tale om en situation, hvor forskellige diskurser kæmper om at dominere betydningen, vil der åbnes for flere forskellige muligheder (Hansen i Fuglsang & Olsen, 2004:401). Det faktiske resultat er derfor ikke tvingende nødvendigt, men derimod resultatet af en hegemonisering, hvilket er et udtryk for magt. Derfor kan jeg ikke, ud fra de analyseresultater jeg kommer frem til, forklare hvilken diskurs der fremover kommer til at dominere. Men teorien giver en forståelse af de dynamikker, der her og nu er på spil, når en eller flere diskurser undertrykker andre. Hvis jeg således omvendt finder, at én diskurs har opnået hegemonisk status, kan denne heller ikke fra et forskningsmæssigt synspunkt betragtes som mere sand end andre Analysens gyldighed I den socialkonstruktivistiske optik er virkeligheden formet og præget af vores erkendelse af den. Dermed findes der, som med diskursteorien, ingen universel sandhed, men derimod mange individuelle sandheder (Rasborg i Fuglsang & Olsen, 2004:349). Derfor er det essentielt at undersøge validitet, reliabilitet og generaliserbarheden for specialet, for at læseren derigennem kan skabe sin egen virkelighed og erkendelse af analysen samt analyseresultaterne; altså analysens gyldighed (Kvale, 1997:225). Med diskursteori følger ikke en bestemt metode i traditionel forstand, men der er regler for, hvordan man sikrer validitet i undersøgelsen. Det er derfor vigtigt, at reflektere over sin fremgangsmåde i forhold til den teori, man anvender (Hansen i Fuglsang & Olsen, 2004:391). Vi er alle sociale aktører i diskurser og kan ikke frit italesætte nogle diskurser frem for andre, da diskurserne sætter grænser for, hvad der giver mening i en given kontekst. Jeg arbejder fx ikke ud fra et kriterium om at finde en overensstemmelse 21 Hegemonibegrebet består i, at enhver der deltager og udøver en diskurs, samtidig indgår i kampen om, at få mest mulig indflydelse. Der foregår m.a.o. en kamp om herredømmet, der er en dynamisk proces, hvor udfaldet altid vil være midlertidig og åben for forandringer (Fairclough, 1992:92). 16

17 mellem mine undersøgelsesresultater og en sand verden, da det er et positivistisk kriterium for gyldig viden (Kvale, 1997:233f). Jeg forstår derfor ikke min undersøgelses resultater som uafhængige af undersøgelsens kontekst, eller af mig som forsker. Til trods for det kvantitative element i min undersøgelse, er jeg klar over, at jeg ikke er i stand til at generalisere ud fra mine resultater, og fx påstå, at prostitutionsdebatten generelt ser ud på en bestemt måde, og at den vil blive ved med det. Mit udsnit af artikler kan ikke siges at være repræsentativt for prostitutionsdebatten i sin helhed. Den foregår i mange andre kontekster, end den jeg undersøger, og prostitutionens betydninger modificeres, fordi diskurserne kæmper og udfordrer hinanden. Derfor kan debatten, og dermed italesættelsen, løbende ændre sig (Jørgensen & Phillips, 1999:85). Det er dog med mit kvalitative sigte, som er at arbejde dybdegående med analysens diskursive fremstillinger af prostitution i avisteksterne, muligt at lave analytiske generaliseringer. Det gør mig i stand til at sige noget om det, der ligger uden for den undersøgelse, jeg har konstrueret, idet de betydningsmønstre, jeg producerer, til en vis grad kan afspejle, hvad der sker i resten prostitutionsdebatten. På den baggrund mener jeg, at jeg via min analyse af diskurser kan udtale mig om, hvilke diskurser der på nuværende tidspunkt kæmper om at definere prostitution (Kvale, 1997:228) Normativ placering Man er nødt til at forholde sig til de sociale konsekvenser, der følger af dominerende eller hegemoniske diskurser, da dette fra et diskursteoretisk udgangspunkt giver nogle umulige problemer, hvis man hævder, at én diskurs er mere sand eller rigtig end andre (Fairclough, 1992). Dog kan man hævde, at en bestemt diskurs stemmer bedre overens med ens etiske værdisæt end andre, hvorfor man fx kan favorisere en eller flere diskurser, der peger på den form for handling, der indebærer færrest negative konsekvenser for andre mennesker (Bacchi, 2005). Ud fra en diskursoptik kan man dog igen løbe ind i problemer her, da fx den abolitionistiske diskurs 22 hævder, at selve det at være i prostitution skader den prostituerede, hvorimod den liberalistiske position 23 hævder, at det, der skader, er samfundets fordømmelse. Hvem der har ret er ikke noget, man kan fastslå, men ud fra hvad diskurserne muliggør og begrænser, er der mulighed for at kritisere de diskurser, der peger på en handling, som medfører direkte, eller risiko for, størst skade. Som forsker skal man altså også forholde sig til det etiske i at favorisere nogle diskurser 22 Se side 33 for uddybende forklaring på positionen 23 Se side 35 for uddybende forklaring på positionen 17

18 på bekostning af andre. I forhold til dette dilemma har jeg tillid til de organisationer 24, der har fokus på de konsekvenser og skader, de mener, følger af at være i prostitution. Derfor mener jeg, som skrevet i min motivation, at prostitution er noget man skal søge at begrænse. Omvendt mener jeg også, at sexarbejdediskursens fokus på de prostitueredes vilkår tjener et vigtigt formål. Jeg har stor forståelse for ønsket om, at se sig selv som et aktivt handlende individ, der træffer egne valg også selvom det valg er prostitution. Det er en attraktiv subjektposition i det postmoderne samfund, hvor hvert enkelt individ principielt har mulighederne for at vælge og forme det liv, han/hun ønsker. Dog mener jeg som tidligere skrevet ikke, at prostitutionsvalget kan betragtes som fuldstændigt frit, i forståelsen af at det ikke skulle være betinget af andre faktorer. I tråd med den socialkonstruktivistiske tankegang mener jeg, at subjektet netop formes i og af dets interaktion med dets omverden. Derfor stiller jeg mig kritisk overfor diskurser, der italesætter prostitution som et frit valg, da jeg mener, at dette er en forsimpling af de faktorer, der leder til disse valg frem for andre. Jeg vil derfor senere diskutere, hvordan man kan forholde sig strategisk til den måde, diskurserne omkring prostitution konstruerer fænomenet på, for derved at påvirke debatten i retning af fortsat at problematisere prostitution med et øget fokus på kunden. Når jeg senere analyserer debatten, forholder jeg mig åbent til diskurserne, og jeg forsøger for så vidt muligt at lægge det normative fra mig. Jeg mener, at diskursanalysen som metode kan hjælpe mig til dette, idet formålet ikke er at finde frem til en diskurs, der er bedre eller mere rigtig end en anden, men at undersøge, hvordan forskellige diskurser konstruerer et fænomen forskelligt. 2.3 Viden om Prostitutionsbetydninger Formålet med inddragelsen af eksisterende international forskning er for det første at identificere hvilke forhold omkring prostitutionsbetydninger, der er underbelyste. Jeg har identificeret, at kunden stort set ikke optræder i diskurser og perspektiver om prostitution, hvilket jeg vil vise i de følgende afsnit. Netop denne underbelysning af kunden i den internationale forskning gør det relevant at analysere, om kunden konstrueres i den danske medierede debat, og i så fald hvordan. 24 Disse organisationer er primært Kompetencecenter Prostitution (Velfærdsministeriet), Dansk Kvindesamfund og 8. marts initiativet, Socialistisk Folkeparti, Reden og Reden Stop Kvindehandel. 18

19 For det andet vil jeg bruge det til min analyse af, hvilke diskurser der optræder i den danske medierede debat. Ved at sammenligne de diskurser jeg identificerer, med de diskurser andre forskere har identificeret, kan jeg se, om der er diskurser, der er ikke eksisterende i den danske debat, og om der derfor er aspekter af prostitution, der ikke er repræsenteret i den danske medierede debat. Som tidligere belyst undertrykkes visse perspektiver, når andre er dominerende. Netop derfor er det relevant at belyse de begrænsninger, der følger med dominansen af en given diskurs, hvilket bl.a. kan gøres ved en sammenligning med andre landes konstruktion af prostitution (Kantola & Squires, 2004). Politikker kan altid formes forskelligt, hvorfor vi ifølge Johanna Kantola 25 og Judith Squires 26 vil opleve, at nogle diskurser om prostitution eksisterer i et land men ikke i andre, hvilket betyder, at visse aspekter ved prostitution ikke kan diskuteres i de lande, hvor diskursen ikke er til stede (Kantola & Squires, 2004; Outshoorn, 2001). Fx kan det politiske fravær af sexarbejdediskursen i Sverige medføre, at det er yderst vanskeligt at italesætte de prostituerede som almindelige arbejdere. Diskurser har derfor stor magt, når identitet, mening og handlemuligheder konstrueres, udpeges og reproduceres (Outshoorn, 2001). Jeg vil bruge denne viden om prostitutionsbetydninger til inspiration til selv at undersøge diskurser, så jeg på den måde kan fokusere min analyse. Dette udelukker naturligvis ikke, at jeg skal være åben og for så vidt mulig objektiv i tilgangen til min empiri. Men et kendskab til eksisterende prostitutionsdiskurser i internationale sammenhænge gør, at jeg kan lede efter givne aspekter i mit empiriske materiale, og samtidig se, om diskurserne fra andres forskning går igen i min analyse. 2.4 Metodologi i praksis Jeg betragter fænomenet prostitution som en flertydig og ustabil størrelse, der bliver tilskrevet mening på forskellig vis, i de forskellige kontekster fænomenet indgår i, og af de forskellige aktører der italesætter dette. At betragte prostitution som en flertydig størrelse udspringer af min socialkonstruktivistiske og diskursteoretiske tilgang, og min metodologiske tilgang skal naturligvis afspejle dette. Min analyse af 231 unikke avisartikler har et kvantitativt islæt, da jeg har bearbejdet samtlige artikler fundet i Infomedias artikeldatabase, der har indeholdt et eller flere af ordene luder, prostitu* 27 sexarbejde og bordel i min tidsperiode. Samtidig har jeg en kvalitativ tilgang, idet jeg har fokus på kompleksiteten i fænomenet. Jeg søger at afdække nuancerne og betydningsdannelserne, samt hvilke muligheder og be 25 Johanna Kantola er professor i statskundskab ved Univeristy of Helsinki. 26 Judith Squires er professor i politisk teori ved University of Bristol 27 At indsætte en * efter et ord betyder at Infomedia søger efter samtlige varianter hvor prostitu indgår. Fx både prostitution og prostitueret. 19

20 grænsninger diskurserne konstruerer. Den sammenkoblede metodiske tilgang giver mig m.a.o. det bedste fra begge metoder. 2.5 Empiri Omdrejningspunktet for dette speciale er at undersøge, hvordan prostitution diskursiveres i vores samtid, for at få indblik i, hvordan kunden konstrueres, samt hvordan det er muligt strategisk at påvirke dem. Formålet er ikke, at undersøge hvordan prostitution genealogisk har forandret sig over tid, hvorfor den empiriske tidsperiode for specialet er år Samtidig afgrænses empirien til, udelukkende at bestå af avisartikler fra år 2010, hvorfor jeg ikke har foretaget enkeltpersons eller fokusgruppeinterview. Dette skyldes, at individers eller fokusgruppers meninger om prostitution ikke er relevante for besvarelsen af dette speciales problemformulering. Det er de diskurser og konflikter, der eksisterer i det medierede offentlige rum derimod, idet de i høj grad er medkonstruerende af selve fænomenet prostitution i en dansk kontekst. Jeg har desuden sorteret i Infomedias artikler, så empirikorpusset udelukkende består af artikler med relevans for specialet. Det betyder bl.a. at teateranmeldelser, boganmeldelser og filmanmeldelser er sorteret fra. Desuden er en del tekster vedrørende Anni sagen 28 sorteret fra, idet mange af dem handler om Anni som person og ikke prostitution som fænomen. Der indgår m.a.o. kun artikler fra 2010, hvor fokus er på fænomenet prostitution Avistekster Fænomenet prostitution behandles ofte i artikler i de landsdækkende aviser, og mindst lige så ofte debatteres det i læserbreve og kronikker af læserne. Jeg er naturligvis bevidst om, at prostitution også bliver italesat i andre kontekster, som fx i tv, familier, blandt venner og til offentlige debatter. Men medierne er blevet en offentlighed, der er tilgængelig for de fleste mennesker på tværs af lokaliteter, og den medierede offentlighed har derfor stor indflydelse på vores samfund i dag (Thompson, 1995: ). Medierne sætter emner på dagsordenen, hvorfor de i høj grad har indflydelse på, hvad folk skal mene noget om, og til en hvis grad også hvad de skal mene, da de via vinklingen på emnet sætter fokus på dele af fænomenet og udelader andre. Medierne skildre derfor ikke blot den sociale verden, men er en aktiv 28 Den danske tabloid kendis Anni Fønsby blev i 2010 sigtet for rufferi i millionklassen. Grundet Annis kendisfaktor, fik sagen meget medieomtale. Medieomtalen drejede sig i høj grad om hvorvidt sagen kom for retten pga. det reele lovbrud, eller pga. hovedpersonen, Anni. 20

21 medskaber af den (Thompson, 1995:82). Aviser spiller derfor en vigtig rolle, i produktionen og reproduktionen af diskurser. Ved hjælp af en analyse af diskurser i avistekster kan jeg undersøge, hvilke diskurser der dominerer prostitutionsfeltet i den medierede offentlighed, og om disse bliver udfordret af andre diskurser. Helt konkret foretager jeg en analyse af diskurser i tekster bragt i syv landsdækkende dagblade med en hvis spredning hvad angår format, primære målgrupper og lødighedsgrad. Aviserne er: Politikken, Information, Kristeligt Dagblad, Berlingske, Jyllands Posten, BT og Ekstra Bladet. Jeg har fundet disse tekster gennem en søgning i artikeldatabasen Infomedia. Søgningen dækker perioden 1. januar til 31. december 2010, og jeg har fundet i alt 231 unikke artikler 29 (se bilag 2). Det empiriske korpus er domineret af læserbreve/debatindlæg, skrevet af almindelige borgere, politikere, fagpersoner 30 eller nuværende og tidligere prostituerede. De er stort set alle baseret på personlige overbevisninger og ikke konkrete fakta. De resterende artikler er kronikker eller ledere, hvor der trækkes på undersøgelser foretaget af enten det offentlige (fx Servicestyrelsen) eller akademikere (Fx Sine Plambech). Det betyder samtidig, at jeg afgrænser mig fra blogs, tv mediet og radio. I forhold til tv og radio er avismediet mere rummeligt, idet der er plads til flere ord i en avisartikel end i et tv indslag. Jeg afgrænser mig desuden fra at se på placering i aviserne og evt. avisbilleder. 29 Empirikorpusset består af 231 unikke artikler. Dog indeholder 16 af artiklerne mere end én diskurs, hvorfor det giver tallet 247, hvis de tælles med for hver diskurs de indgår i. 30 Fx Anette Rix fra Reden eller Balder Mørk fra 8. Marts initiativet. 21

22 3. Valg og fravalg af teori I socialkonstruktivistisk forstand handler teori snarere om, hvad vi kan kalde for udfoldelsen af begreber, der gør en forskel i konstruktionen af den sociale virkelighed. (Esmark, Laustsen & Andersen, 2005:11). Det er disse begreber, jeg folder ud i de følgende afsnit. Diskursteori er oplagt at benytte, når man ønsker at foretage en dybdegående, metodisk analyse af en given italesættelse. Begrebet diskurs dækker over den grundtanke, at sproget er struktureret i forskellige mønstre, som vores udsagn følger, når vi agerer inden for forskellige sociale domæner. En Diskursanalyse er så tilsvarende analysen af disse mønstre. (Jørgensen & Phillips, 1999:9). En diskurs kan samtidig ses som den ramme en bestemt menneskegruppe former en fælles forståelse af verden ud fra, hvorved der kan ske en legitimering og motivering af bestemte kollektive handlinger (Fairclough, 1992:63). I dette speciale vil jeg undersøge, hvilke diskurser der kommer til udtryk, når den medierede debat falder på de prostituerede og deres kunder. Diskursanalysen skal hjælpe mig til at give et billede af, hvilke forståelser der bliver konstrueret af de prostituerede og kunderne i samfundet. 3.1 Valg af diskursteori I studiet af de mere udfoldede diskursteorier, finder man hurtigt ud af, at diskursanalyse ikke er én tilgang, men en række tværfaglige og multidisciplinære tilgange. (...) Og man finder også ud af, at der ikke er nogen større enighed om, hvad diskurser er, eller hvordan man analyserer dem (Jørgensen & Phillips, 1999:9). Der er altså mange forskellige bud på, hvordan en diskursanalyse bør foretages. Blandt de mere anerkendte diskursteoretikere er Michel Foucault, der for alvor fik akademikernes øjne op for diskursanalyse. Foucaults arbejde er en arkæologisk søgen efter, hvordan givne meninger og udsagn blev accepteret i en given tidsperiode (Jørgensen & Phillips, 1999:21). Også Ernesto Laclau og Chantal Mouffe er velansete diskursteoretikere, der anser diskursanalysens formål, som værende at kortlægge de processer, hvori vi kæmper om, hvordan tegnenes betydning skal fastlægges (Jørgensen & Phillips, 1999:35). På den samfundsvidenskabelige bane er Norman Fairclough, som jeg har valgt at benytte i dette speciale. Fairclough er især inspireret af Michael Hallidays systemiske lingvistik (Fairclough, 1992:26), og han tager udgangspunkt i specifikke tekster, og analyserer hvordan sprog og materialitet mødes i diskursen (Neumann, 2000:32). Faircloughs udgangspunkt er en kritisk forskning, hvilket betyder, at han ønsker at udforske og kortlægge magtrelationer i samfundet og at formulere normative perspektiver, hvorfra man kan kritisere disse relationer og pege på muligheder for social forandring (Jør 22

23 gensen & Phillips, 1999:11). Samtidig er Faircloughs tilgang den mest udviklede indenfor den kritiske diskursteori, med det bedst udviklede begrebsapparat (Jørgensen & Phillips, 1999:72). 3.2 Norman Fairclough og den kritiske diskursanalyse Hvor selve konstruktionsbegrebet omhandler hvor og i hvor høj grad sproget konstruerer, omhandler diskursbegrebet hvordan konstruktionen finder sted. Selve begrebet diskurs betyder:...rammen for talen, sproget, fremstillingen og forståelsen, dvs. en fælles horisont, der muliggør at begreberne signalerer det samme for diskursens deltagere. (Bredsdorff, 2002:12). Lingvisten Norman Fairclough er stærkt inspireret af den kritiske lingvistik og Michael Halliday, der bød på en tradition kendt som systemic linguistics (Fairclough, 1992:26). Halliday mente, at sproget er, som det er, pga. dets funktion i den sociale struktur, og at menneskers adgang til sproget afhænger af deres sociale stand (Fairclough, 1992:26). Faircloughs udgangspunkt for arbejdet med den kritiske diskursanalyse er et ønske om, at kombinere den kritiske lingvistiske tekstanalyse med en bredere social teori. Han er selv meget socialt orienteret i sine arbejder og har som et erklæret mål at analysere, hvad der er galt med de kulturelle og sociale fænomener og det gerne med udgangspunkt i en social indignation hos analytikeren selv for at øge menneskets generelle bevidsthed om sprogets sociale betydning (Fairclough, 1992:7ff; 2010:7). Som stort set alle andre diskursteoretikere er også Fairclough i en vis grad inspireret af Michel Foucault. Han mener, at Foucault yder et vigtigt bidrag til forståelsen af forholdet mellem diskurs og magt, den diskursive konstruktion af sociale subjekter og viden, og diskursens funktion i social forandring. Dog mener han, at Foucaults tilgang er så langt fra hans egen, at man ikke bare uden videre kan trække Foucaults arbejde ned over en diskursanalyse, som Fairclough forstår den. Det handler derimod om putting Foucault s perspective to work (Fairclough, 1992:38). Fairclough kritiserer Foucault for at vægte strukturer højere end individet, der derved bliver gjort til et hjælpeløst subjekt i strukturen. Fairclough mener, at der findes en virkelighed, hvor sociale subjekter ikke kun eksisterer i en passiv position i forhold til den diskursive praksis, men derimod er i stand til at handle aktivt (Fairclough, 1992:56f) Faircloughs diskursbegreb Fairclough mener, at det er gennem vores sprogbrug og vores fremstillinger af verden, at vi får mulighed for at beskrive vores oplevelser og fortolkninger af virkeligheden. Derfor fremsætter han sin diskursteori med udgangspunkt i sproget: discourse is used in linguistics to refer to extended samples of either spo 23