Høringsnotat om bekendtgørelse om krav til letbaneførere og trafikstyringspersonale på letbaneområdet

Transkript

1 Edvard Thomsens Vej København S Telefon Fax Høringsnotat om bekendtgørelse om krav til letbaneførere og trafikstyringspersonale på letbaneområdet Trafikstyrelsen sendte den 17. december 2013 udkast til bekendtgørelse om krav til letbaneførere og trafikstyringspersonale på letbanebaneområdet i høring, herunder økonomisk høring. Forslaget har også været offentliggjort på Høringsportalen. Høringsfristen udløb den 22. januar Modtagne høringssvar: Trafikstyrelsen har modtaget høringssvar fra følgende institutioner, myndigheder, virksomheder og organisationer: - Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm - Dansk Erhverv - Datatilsynet - Odense Letbane - Erhvervsstyrelsen - DI Transport - Nordjyllands Politi - Danske Busvognmænd - DB Schenker Rail Scandinavia A/S - Aarhus Letbane I/S - Havarikommissionen - Dansk Jernbaneforbund - Danske Regioner - 3F - DSB Side 1 (8)

2 Vedrørende definition af begreber I forhold til begrebet Letbanevirksomhed har Aarhus letbane I/S anført, at der er et behov for at få præciseret hvilke forpligtelser en letbanevirksomhed og en letbaneinfrastrukturforvalter har, hvor de to ikke er en og samme virksomhed. I forhold til begrebet letbanebanekøretøjer mener Dansk jernbaneforbund under henvisning til lov om Aarhus letbane, at benævnelsen af materiel til letbaner bør ske ved letbanetog i stedet for letbanekøretøjer. I forhold til begrebet letbaneførere har DSB anført, at de foretrækker, at letbaneførere bør benævnes som letbanechauffører, idet DSB mener, at arbejdsfunktionen i højere grad kan sidestilles med buschauffører end lokomotivførere. Endelig har Aarhus letbane I/S efterspurgt følgende definitioner i bekendtgørelsen: Letbanefører Trafikstyringspersonale og Letbanevirksomhed. Trafikstyrelsen anser, at den i udkastet anvendte terminologi og begrebsdefinition for køretøjer og personale er præcis og dækkende for de elementer som skal defineres for letbaneområdet på nuværende tidspunkt. Betegnelsen letbanechauffør forbindes umiddelbart med vejkøreøjer, som er ikke sporbundne, (buschauffør, rutebilchauffør, taxachauffør mv.) Der foretages ingen ændringer. Det er trafikstyrelsens vurdering af trafikstyringspersonale og letbanevirksomhed fremgår tilstrækkeligt tydeligt af kontekst og således ikke behøver en selvstændig definition. Evaluering af bekendtgørelsen DI og Danske Busvognmænd foreslår, at der indsættes en bestemmelse om evaluering, således at der sker en evaluering af bekendtgørelsen på baggrund af erfaringer efter idriftsættelse af Aarhus Letbane. Trafikstyrelsen kan oplyse, at bekendtgørelsen løbende vil blive evalueret og revideret efter behov. Dette overflødiggør behovet for en bestemmelse om evaluering. Side 2 (8)

3 Vedrørende letbaneførere - Kategorisering Aarhus letbane I/S har anført, at der eksisterer et behov for, at der bliver differentieret mellem værkstedspersonale, der rangerer og egentlig letbanekørsel. Danske Regioner har tilsvarende spurgt til om reglerne gælder for depot- og værkstedsområder eller om disse defineres af letbanevirksomheden selv. Trafikstyrelsen kan oplyse, at det er letbanevirksomhedens eget ansvar at udforme regler for depot- og værkstedsområder. - Kompetencekrav Aarhus letbane I/S ønsker oplyst, hvorledes dokumentation af kompetencer for letbaneførere kan ske, herunder muligheden for dokumentation gennem en erhvervspsykologisk test. Trafikstyrelsen stiller ikke krav om anvendelse af erhvervspsykologisk testning i forbindelse med rekruttering. Det står imidlertid virksomhederne frit for at anvende erhvervspsykologisk testning i dette øjemed. - Krav til uddannelse og prøver 3F har anført, at et krav om kørekort B er utilstrækkeligt, da der er tale om store køretøjer, der skal føres uden for lukket tracé mellem andre trafikanter, bilister m.v. Dette kræver efter 3F s opfattelse både trafikal erfaring samt erfaring med store køretøjer i trafikken. 3F henviser hertil i bemærkningerne til 16 lov om Aarhus letbane, hvorefter det fremgår at: Det er hensigten, at der ved fastsættelsen af uddannelseskrav til førerne af letbanetog tages udgangspunkt i de uddannelseskrav, der stilles til buschauffører. Efter 3F s opfattelse bør 16 i lov om Aarhus Letbane forstås som, at der som minimum bør gælde et krav om kørekort D/erhverv samt erfaring som buschauffør. Side 3 (8)

4 Trafikstyrelsen anser ikke et krav om erhvervskørekort for rimeligt eller nødvendigt. Kravet om kørekort kategori B er alene medtaget for at sikre kendskab til færdselsloven ved starten af uddannelsen. Udenlandske erfaringer med rekruttering og uddannelse af letbaneførere tilsiger hverken, at kørekort til f.eks. bus skulle være en nødvendig forudsætning, endsige en fordel. Et letbanekøretøj har andre køreegenskaber end andre vejbundne køretøjer, herunder acceleration, bremseevne og undvigemuligheder. - Efteruddannelse Ifølge bekendtgørelsesudkastets 6, stk. 5 skal efteruddannelse ske mindst hvert andet år og i øvrigt efter behov. Aarhus Letbane I/S mener som udgangspunkt, at dette krav bør lempes, således at der bør være samme frekvens for efteruddannelse, der gælder på buschauffører-området, nemlig 5 år. Alternativt hvert tredje år som gælder på lokomotivførerområdet. Danske Regioner mener ligeledes, at efteruddannelse ikke bør være højere for letbaneførere end for lokomotivførere som er hvert tredje år. DSB stiller sig tillige undrende over for, at obligatorisk efteruddannelse skal ske med hyppighed på minimum 2 år. Trafikstyrelsen svar: Efteruddannelsesintervallet ændres til hvert tredje år. Trafikstyrelsen vurderer at efteruddannelsesintervaller på 3 år er rimeligt, idet letbaneførere skal besidde en forholdsvis specialiseret kompetence både på køretøjer og infrastruktur kombineret med at der tale om en nyt område i Danmark. Trafikstyrelsen lægger i øvrigt vægt på, at letbanevirksomhederne har ansvaret for at sikre opretholdelse af letbaneførernes kompetence, herunder løbende at vurdere uddannelsesindsatsen og frekvensen af denne. - Mulighed for certifikater Dansk jernbaneforbund anfører, at der bør etableres et system med A-certifikater og B-certifikater til letbaneførere som man har på lokomotivførerområdet. Side 4 (8)

5 Trafikstyrelsen vurderer, at specialiseringen i hver enkelt letbanevirksomhed vil være høj, kombineret med at der vil være tale om et beskedent antal førere (omkring 300) på landsplan. Dermed vil en certificeringsordning, som den kendes fra lokomotivførerområdet, have meget ringe nytteværdi for letbaneførere og -virksomheder. - Uddannelsessted og krav generelt DI og Danske Busvognmænd har anført, at uddannelse af letbaneførere bør kunne forankres i AMU-systemet. DSB og 3F anser det ligeledes for mest hensigtsmæssigt, at uddannelsen udformes og afholdes i det offentlige uddannelsessystem. 3F tilkendegiver herudover, at uddannelseskravene er for vage og utilstrækkelige. Trafikstyrelsen kan oplyse, at bekendtgørelsesudkastet ikke er til hinder for, at uddannelsen af letbaneførere kan forankres i AMUsystemet. Trafikstyrelsen skal imidlertid bemærke, at det påhviler branchen at tage kontakt til AMU-systemet, hvis en sådan ordning ønskes etableret. Hvad angår uddannelseskravene, kan Trafikstyrelsen bemærke, at uddannelsen skal underlægges en virksomheds sikkerhedsledelsessystem. Trafikstyrelsen vurderer, at det begrænsede antal letbaneførere næppe vil være tilstrækkeligt til at definere en AMUuddannelse. Bekendtgørelsens funktion er ikke at definere bestemte uddannelsesordninger eller steder. De forholdsvist generelt formulerede kompetencekrav udspringer fra udenlandske erfaringer, og er bevidst holdt generelt, for at sikre letbanevirksomhedernes tilpasning til de konkrete forhold. Alderskrav 3F har anført, at alderskravet på de 21 år ikke er betryggende, hverken for passagererne eller medtrafikanterne. 3F finder, at der bør gælde samme alderskrav til letbaneførere som for buschauffører. DSB foreslår derimod, at alderskravet sættes ned til 18 år, idet dette krav giver bedre mulighed for anvendelse af Erhvervsuddannelserne. Trafikstyrelsen kan oplyse, at de udenlandske erfaringer understøtter, at det fastsatte alderskrav på 21 år er fornuftigt. Bekendtgørelsens alderskrav bliver således ikke ændret. Side 5 (8)

6 - Helbred Aarhus letbane I/S pointerer, at der bør gælde en bestemmelse om ikke at anvende farvede kontaktlinser og farveskiftende glas på samme måde som i helbredsbekendtgørelsen på lokomotivførerområdet. Trafikstyrelsen har efter en konkret stillingtagen og rådføring med egen læge indsat krav om, at farvede kontaktlinser og farveskiftende glas, ikke må benyttes ved kørsel på infrastruktur med letbanesignaler eller togkontrol. Aarhus letbane I/S anfører, at det som udgangspunkt bør være tilstrækkeligt at få en helbredsgodkendelse via egen læge og at bilag 2 bør have karakter af en vejledning til opfyldelse af de generelle helbredskrav. Trafikstyrelsen indfører kravet om brug af egen læge i lighed med reglerne på kørekortområdet. Bilag 2 bibeholdes i sin nuværende form, men suppleres af en praktisk vejledning til undersøgende læge. Dansk Jernbaneforbund anfører, at frekvensen for fornyelse af helbredsgodkendelse burde følge den samme som for de regler, der er gældende på lokomotivførerområdet. På baggrund af lovbemærkningerne til lov om Aarhus letbane har Trafikstyrelsen valgt at tage udgangspunkt i de helbredskrav som er gældende for buschauffører. Derfor finder de gældende intervaller for buschaufførers helbredsgodkendelse også anvendelse i denne bekendtgørelse. Side 6 (8)

7 Trafikstyringspersonale Aarhus letbane I/S foreslår at trafikstyringspersonale også bør få udstedt et bevis, som dokumentation for, at de opfylder kravene i bekendtgørelsen. Letbanevirksomheden kan udstede et bevis af egen drift. Trafikstyrelsen vurderer ikke, at dette bør regelfastsættes på nuværende tidspunkt. I forhold til trafikstyringspersonale i bekendtgørelsesudkastets 4 og 7 ønsker Aarhus letbane I/S, at få præciseret hvad der forstås ved de nødvendige faglige kompetencer, idet der ikke findes et bilag med krav til grunddannelse på samme måde som for letbaneførere. Letbanevirksomheden forudsættes at definere de nødvendige faglige kompetencer ud fra den konkrete drift og den anvendte teknologi i letbanevirksomheden. Bekendtgørelsens krav er fastsat med baggrund i, at letbanedrift i Danmark er ny, og at der ikke fastlægges krav, som begrænser løsningsmulighederne i de enkelte letbaneprojekter. Trafikstyrelsen har i sin definition taget udgangspunkt i den definition, som er fastlagt i den tyske VDV Schrift 719. Klageadgang Aarhus letbane I/S anfører, at der bør være en klageadgang til transportministeren vedrørende afgørelser om uddannelser og afgørelser om helbredsgodkendelser. Aarhus letbane I/S ønsker fremlagt, hvilke hensyn der taler for en afskæring af klageadgang. Trafikstyrelsen kan oplyse, at klageadgangen ikke afskæres. Der kan således klages til transportministeren. Bilag 1 Aarhus letbane I/S anfører, at punkt 4 om takster og billetsystemer under driftskendskab og kundebetjening præciseres, så kun introduktion til dette bør være et krav. Herudover ønsker Aarhus letbane I/S, at der tilføjes et punkt om energieffektiv kørsel. Side 7 (8)

8 Trafikstyrelsen kan oplyse, at punkt 3 og 4 slettes i bilaget. Herudover bemærkes det, at Trafikstyrelsen ikke er bemyndiget til at fastsætte et krav om energieffektivkørsel. Dette skal dog ikke forhindre de enkelte letbanevirksomheder i at fastsætte krav herom. Side 8 (8)