En god finanslovsaftale for danske virksomheder

Transkript

1 DI Nyhedsbrev Den 27. november 2013 En god finanslovsaftale for danske virksomheder 1. Indledning Regeringen indgik sent tirsdag en samlet aftale om finansloven for 2014 med Venstre og Det Konservative Folkeparti efter et hektisk forløb, hvor det længe så ud til, at Enhedslisten skulle lægge de afgørende mandater til aftalen. Aftalen indeholder en række mindre justeringer i forhold til regeringens forslag til finanslov, der for en stor dels vedkommende var en samling af allerede vedtagne tiltag, herunder især i Vækstplan DK, folkeskolereformen og reformerne af SU og kontanthjælp. Aftalen indeholder fremrykning af skattelettelser Blandt de nye tiltag kan blandt andet nævnes fremrykning af skatte- og afgiftslempelser fra Vækstplan DK og fra Skatteaftalen fra 2012, flere penge til ældreområdet samt flere midler til grøn omstilling. Hovedpointer i aftalen: 0,8 mia. kr. til fremrykkede skatte- og afgiftslettelser fra Vækstplanen. 0,6 mia. kr. til at fremrykke forhøjelser af beskæftigelsesfradrag fra skatteaftalen fra 2012 mv. 1 mia. kr. årligt fra til ældreområdet. 1,5 mia. kr. i alt frem til 2017 til grøn omstilling, en naturfond og tilskud til Odense letbane. 0,3 mia. kr. til bedre behandling af kræftramte børn, nedbringelse af tvang i psykiatrien, indsats for socialt udsatte børn og bolighjælp til unge mv. Samlet set er det en god finanslov for danske virksomheder og deres medarbejdere. De nye elementer i aftalen har således først og fremmest fokus på at styrke tilskyndelsen til at arbejde, på at løfte konkurrenceevnen i danske virksomheder og dermed bane vejen for flere private job. Den eneste tidsel i buketten er, at der er lagt op til en mindre vækst i verdens største offentlige sektor. Finanslovsaftalen ændrer ikke det store på udsigterne for dansk økonomi frem mod 2020, men aftalen fortsætter sporet

2 fra Vækstplan DK og peger på flere områder i den rigtige retning i forhold til de målsætninger, der indgår i DI s 2020-plan. Det gælder eksempelvis i forhold til at føre en fornuftig finanspolitik samt at understøtte genskabelsen af de tabte private arbejdspladser. Omvendt lægger aftalen op til at prioritere en mindre del af de offentlige udgifter til de særligt vækstunderstøttende poster. Nedenfor følger en kort gennemgang af de af aftalens elementer, som har størst erhvervspolitisk relevans, grupperet under DI s fem strategiske målsætninger. Aftalte lempelser i Skatteaftalen og Vækstplan DK 2. Et mere konkurrencedygtigt omkostningsniveau Som led i finanslovsaftalen fremrykkes en række af de skatteog afgiftslettelser, som blev vedtaget med henholdsvis Skatteaftalen fra 2012 samt Vækstplan DK fra 2013, men som efter planen først skulle træde i kraft senere. I alt fremrykkes lettelser for ca. 1,35 mia. kr. i 2014 faldende til 200 mio. kr. i Konkret drejer det sig om: Indfasningen af det forhøjede beskæftigelsesfradrag fremskyndes, således at fradraget i perioden vil være højere end hidtil forudsat. Den fulde forhøjelse vil fortsat først være helt indfaset i Det særlige beskæftigelsesfradrag for enlige forsørgere indfases fuldt ud pr. 1. januar 2014, frem for ad to omgange (2014 og 2015). Afskaffelse af den vægtbaserede emballageafgift fremrykkes fra 2015 til

3 Forhøjelse af grænsen for skattekreditter vedrørende forsknings- og udviklingsaktiviteter fremrykkes fra 2015 til Længere momskredittider for virksomheder med årlig omsætning mellem 1 og 5 mio. kr. fremrykkes fra 2015 til Reduktionen af afgiften på brændsler til proces til EU s minimumsafgift fremrykkes fra 2015 til Fradrag for selvstændiges syge- og arbejdsskadeforsikring fremrykkes fra 2015 til Desuden er parterne enige om at udmønte puljen vedrørende overskudsvarme så hurtigt som muligt. Enkelte elementer udestår fortsat Fra skatteaftalen tilbagestår herefter udover den videre forhøjelse af beskæftigelsesfradraget alene forhøjelsen af topskattegrænsen ( ), som finanslovsaftalen ikke rykker ved. Fra Vækstplan DK udestår reduktionen af selskabsskatten ( ) samt indførelsen af skattemæssig succession til erhvervsdrivende fonde (2016). DI kvitterer for fremrykkelsen af en række allerede vedtagne, men endnu ikke gennemførte, skatte- og afgiftslempelser. Fremrykningen betyder, at de forventede positive effekter, herunder for danske virksomheders konkurrenceevne og tilskyndelsen til at arbejde, vil indfinde sig hurtigere. DI håber, at aftaleparterne vil fortsætte ad det spor, der er lagt med Skatteaftalen, Vækstplan DK og nu finansloven for Der er behov for yderligere fuldt finansierede skatte- og afgiftslempelser frem mod 2020, hvis Danmark skal tilbage på vækstsporet, jævnfør DI s 2020-plan. 3. En offentlig økonomi i balance, og som fylder mindre og yder mere Det står som centralt mål for DI, at den offentlige sektor kommer til at fylde en mindre andel af økonomien. Et samfund med høj vækst og velstand kræver imidlertid også, at der sker en klar omprioritering af de offentlige udgifter, så en større del går til områder som f.eks. forskning, udvikling og uddannelse, der kan ses som en investering i fremtiden. Med finanslovsaftalen er der lagt op til, at det offentlige forbrug næste år skal vokse med omkring ½ pct., så verdens største offentlige sektor vokser yderligere., at der som udgangspunkt bør planlægges efter (real) nulvækst i det offentlige forbrug. Nulvækst bør suppleres med, 3

4 at regeringen nedsætter en udgifts-/moderniseringskommission med uafhængige eksperter og særligt sagkyndige, der skal gennemgå de offentlige udgiftsposter med en tættekam. Ældreområdet Offentlig-privat samarbejde Der har i forbindelse med finanslov været sat meget fokus på ældreområdet. DI vil i denne sammenhæng pege på, at der fortsat bør være fokus på, hvordan man får den bedste service til de ældre borgere inden for den økonomiske ramme, der er til rådighed i de kommende år. Det vil ikke ske gennem centralt fastsatte servicekrav i lovgivningen, som var et hovedkrav fra Enhedslisten. Derimod er det afgørende, at der tænkes nyt om opgaveløsningen gennem brug af velfærdsteknologi samt gennem øget brug af private leverandører på omsorgs- og velfærdsområdet. En udvikling, som allerede er i gang i nogle kommuner. DI noterer sig endeligt, at en del af finansieringen tilvejebringes gennem mere effektive indkøb gennem Statens Indkøb. DI vil i den forbindelse også pege på, at der fremadrettet bør være mere fokus på, hvordan øvrige driftsopgaver på statsligt niveau kan sendes i udbud, så private leverandører kan bidrage til at udvikle og effektivisere opgaveløsningen. Erhvervsuddannelsesreform skal forhandles på plads Social dumping 4. Tilstrækkelig arbejdskraft i verdensklasse Finanslovsaftalen indeholder som ventet ikke svar på de udfordringer, som skal håndteres med den kommende erhvervsuddannelsesreform. Der er således heller ikke svar på, hvordan finanslovens taxameterbesparelser på uddannelsesområdet skal tilbageføres til sektoren. DI opfordrer til, at der nu arbejdes hurtigt for at nå en politisk aftale om rammerne for det kommende erhvervsuddannelsessystem, så der bliver tid til en kvalificeret udmøntning af tiltagene fra aftalen. I finanslovsaftalen indgår 74 mio. kr. årligt i perioden til bekæmpelse af social dumping. Pengene skal bruges til en styrket myndighedsindsats, bedre bilateralt samarbejde med andre myndigheder i andre lande og kontrol med ulovlig cabotagekørsel. Den offentlige debat om såkaldt social dumping har alt for ofte et protektionistisk skær. Derfor er det vigtigt, at en særlig indsats går fokuseret efter ulovlige forhold, og ikke stigmatiserer udenlandske arbejdstagere i Danmark ved bredt at udsætte dem for et ekstraordinært kontrolregime. Det er glædeligt, at finanslovsaftalen afstår fra at indføre kædeansvar eller pligt til at bruge arbejdsklausuler ved udbud af kommunale og regionale opgaver. 4

5 DI støtter en fortsat kontrolindsats mod ulovlig cabotage. Det bemærkes dog, at den hidtidige kontrol har ført til et drastisk fald i antallet af sigtelser for ulovlig cabotage. Denne positive udvikling understreges af politiets kontroller, hvor overtrædelser af cabotagereglerne findes i mindre end 2 % af de lastbiler, som kontrolleres. Oprettelsen af en ny, erhvervsrettet innovationsfond Samfundspartnerskaber med virksomheder som drivkraft Fastholdt niveau for offentlige forskningsinvesteringer 5. Danske virksomheder blandt de mest produktive i verden Regeringen har sammen med et enigt folketing besluttet at oprette en Danmarks Innovationsfond, der erstatter Højteknologifonden, Det Strategiske Forskningsråd og Rådet for Teknologi og Innovation. DI ser det som positivt, at der nu etableres en samlet erhvervsrettet fond, der med Højteknologifonden som forbillede, skal skabe grundlag for innovation i danske virksomheder via højteknolgiske projekter og strategisk forskning. Regeringen har afsat midler i forskningsreserven til igangsættelsen af nye samfundspartnerskaber om Innovation. Regeringen har peget på fem partnerskaber, og forventningen er at den kommende Danmarks Innovationsfond i 2014 bl.a. udbyder projekter inden for områderne blå arbejdspladser via grønne løsninger, Danmark som foretrukket land for tidlig klinisk afprøvning af ny medicin, Vandeffektiv industriel produktion, Innovatorium til bygningsrenovering og Intelligent, bæredygtig og effektiv planteproduktion. DI ser det som positivt, at regeringen ønsker at etablere partnerskaber, hvor virksomheder er drivkraft i samarbejder med offentlige forskningsinstitutioner og myndigheder, med udgangspunkt i virksomhedernes projekter og udfordringer. Ikke mindst på byggeområdet, idet den eksisterende bygningsmasse både skal være mere energieffektiv og opgraderes, hvis de ambitiøse energipolitiske mål skal nås. DI ser det som afgørende, at partnerskaberne reelt bliver igangsat, så virksomhederne bliver drivkraft, og kan se sin egen virkelighed i projektet, hvilket kræver, at projekterne får rum til, at der bliver plads til forretningsudvikling. Samtidig understreger DI behovet for at prioritere midlerne til partnerskaberne skarpt, idet Innovationsfondens midler samtidig skal strække til anden strategisk forskning og højteknologiske projekter, uden at fondens samlede budget er øget. Med vedtagelsen af finansloven for 2014 er det fortsat ambitionen, at de offentlige forskningsinvesteringer samlet set skal udgøre mindst én procent af BNP. Således indebærer finansloven bl.a. et fastholdt højt niveau for universiteternes basismidler, for midlerne til GTS-institutterne og for investeringerne i 5

6 forskning og demonstrationsprojekter på miljø- og energiområdet. Ressourcestrategi Udmøntning af forskningsreserven Aftale om statsligt tilskud til Odense Letbane DI ser det som positivt, at regeringens målsætninger fortsat afspejles i finansloven for I finanslovsaftalen afsættes 200 mio. kr. over fire år til at følge op på Ressourcestrategiens mål om genanvendelse af 50 pct. af husholdningsaffaldet. DI er enig i, at der er behov for en indsats for at styrke Danmarks udnyttelse af ressourcer i affald og herunder bedre sortering., at indsatserne skal være med til at styrke og udbygge virksomhedernes adgang til ressourcerne og til udvikling af mere avancerede teknologier. Den miljøteknologiske indsats videreføres i 2014 med yderligere 45 mio. kr. DI er enige i, at den miljøteknologiske indsats i form af støtte til udvikling og demonstration fortsætter. Aftale om statsligt tilskud til Odense Letbane er led i en udbygning af letbaner i de større danske byer. Tilskuddet er på 1.1 mia. kroner. DI er positive over for etablering af letbaner som led i en styrkelse af den kollektive trafik i de større danske byer, herunder Odense. DI understreger behovet for, at der fortsat investeres i vejinfrastrukturen. Udbygningen af den fynske motorvej og især strækningen fra Odense og til Lillebæltsbroen er nødvendig, idet der er betydelige flaskehalse på denne del af det overordnede motorvejsnet. Anlægslov er vedtaget, men der mangler at blive fundet finansiering til delstrækninger på den vestfynske motorvej. 6