DI Nyhedsbrev Den 25. august 2010

Transkript

1 DI Nyhedsbrev Den 25. august 2010 Regeringen offentliggjorde på et pressemøde i dag kl sit forslag til finanslov for Finanserne er ikke holdbare Behov for fokus på vækst Med finanslovsforslaget er der udsigt til et historisk underskud på de offentlige finanser på 86¼ mia. kr. i 2010, svarende til knap 5 pct. af BNP. Dermed er massive overskud på de offentlige budgetter på meget kort tid vendt fra plus 80 mia. kr. i til et tilsvarende underskud. Denne udvikling kan selvsagt ikke fortsætte, og derfor er der behov for en aftale om finansloven for 2010, der sætter fokus på at skabe holdbare finanser og som samtidig styrker Danmark ift. til at kunne springe på det internationale væksttog, når konjunkturerne vender. I den forbindelse kan man ikke komme uden om at sætte gang i tiltrængte reformer på arbejdsmarkedet, som fremlagt af Arbejdsmarkedskommissionen. 1,4 Finanspolitikken er meget lempelig i 2009 og 2010 Finanspolitikkens vækstbidrag (finanseffekten) Pct.-vis løft i BNP Pct.-vis løft i BNP 1,4 1,2 1,2 1,0 1,0 0,8 0,8 0,6 0,6 0,4 0,4 0,2 0,2 0,0-0, Kilde: Finansministeriet. 0,0-0,2 Udsigt til historisk stor finanseffekt i Der lægges op til en samlet lempelse af finanspolitikken i 2010 på knap 1 pct. point. Det betyder, at der samlet for 2009 og 2010 er udsigt til en finanspolitisk lempelse, der vil løfte BNP med godt 2

2 pct. En lempelse af denne størrelsesorden er ikke set i nyere tid. Og Danmark har lempet finanspolitikken betydeligt mere end gennemsnittet i EU. På den baggrund vurderer DI, at den foreslåede finanspolitiske lempelse er passende, og der er ikke behov for yderligere lempelser i forhold til det fremlagte. Dette skal også ses i lyset af, at de seneste nøgletal tyder på, at bunden er ved at være nået i dansk økonomi. Det er dog meget vigtigt løbende at følge udviklingen, og skulle der senere vise sig behov for yderligere finanspolitiske lempelser, kan regeringen med fordel fremrykke de mest rentable investeringer indenfor infrastruktur, energi og klima, der kan være med til at sikre fremtidens vækst. Stort løft i offentlige investeringer De offentlige investeringer skønnes samlet at stige med godt 30 pct. i løbet af 2009 og 2010 svarende til ca. 10½ mia. kr. Det vil være den største vækst i de offentlige investeringer over en toårig periode siden midten af 1960 erne. Forøgelsen af investeringerne afspejler især fremrykning og igangsættelse af infrastrukturinvesteringer og forårets aftaler med KL om kommunernes anlægsinvesteringer i 2009 og Samtidig lægges op til en vækst i det offentlige forbrug på 1 pct. i 2010 som forudsat i 2015-planen. Det er helt afgørende, at de kommende måneders finanslovsforhandlinger overholder denne ramme, således at de politiske indrømmelser sker gennem omprioriteringer., at det i langt højere grad er muligt at omprioritere indenfor det eksisterende budget samtidig med, at der skabes grobund for vækst. Især effektiviseringer af den offentlige sektor gennem øget konkurrenceudsættelse af driftsopgaver vil kunne frigøre midler, der kunne anvendes bedre. Finanslovsforslaget indeholder i alt initiativer for knap 17 mia. kr., der fordeler sig på følgende hovedområder: Løft i de offentlige investeringer på knap 10 mia. kr. Godt 1 mia. kr. til globaliseringspuljen. Knap 3 mia. kr. som følge af aftalen med kommuner og regioner. 650 mio. kr. til miljø-, natur- og klimaindsats. Godt 900 mio. kr. som udmøntning af satspuljen. Mangler initiativer der forlænger frister for moms og A-skat I lyset af, at der endnu ikke kan spores en egentlig bedring i virksomhedernes likviditetssituation, har DI udtrykt stor forundring og bekymring over, at der blandt de nye kreditinitiativer ikke er et 2

3 forslag om at fortsætte perioden med længere kredittider for moms og A-skat. Ingen forslag vedrørende arbejdsmarkedspolitik, at den midlertidige ordning fra foråret bør forlænges i yderligere seks måneder for at give virksomhederne ekstra likviditet. DI har derudover presset på for en varig forlængelse af kredittiderne. Arbejdsmarkedspolitik Der er ingen forslag, der vedrører arbejdsmarkedspolitikken i finanslovsforslaget for Arbejdsmarkedskommissionen offentliggjorde sin endelige rapport med forslag til reformer af arbejdsmarkedet den 20. august. Kommissionens arbejde blev køligt modtaget på trods af, at der er et påtrængende behov for reformer. Selvom virksomhederne på kort sigt slås med den globale økonomiske krise, bør der tages hånd om de langsigtede udfordringer, herunder især den kraftige afgang fra arbejdsmarkedet i de kommende år. Langsigtede reformer er nødvendige for at sikre virksomhederne den nødvendige arbejdskraft, når konjunkturerne vender igen. Eksport Regeringen har foreslået en erhvervspakke på 5 mia. kr. Pakken indeholder blandt andet elementer, der vil forbedre virksomhedernes muligheder for eksportkredit og give bedre adgang til lånemuligheder (eksportkautionsordning.) Bevillingen til eksportfremme er blevet reduceret meget kraftigt ned i de seneste år. På sidste finanslov blev ordningen reduceret fra 28 mio. til ca. 18 mio. kr. På forslaget til finanslov for 2010 budgetteres med et uændret niveau., at det er positivt, at der i kølvandet på finanskrisen foreslås en kreditpakke på 5 mia. kr. Men eksporten er hårdt ramt af krisen. Derfor bør alle muligheder der kan understøtte eksporten tages i brug. Eksportfremmetilskud er et billigt men meget effektivt erhvervsinstrument med stor effekt. Derfor bør denne bevilling øges med knap 50 mio. kr. Forskning, innovation og videregående uddannelse Som led i aftalen om globaliseringspuljen foreslår regeringen, at der i alt afsættes 8,7 mia. kr. i 2010 til uddannelse, forskning, innovation og iværksætteri. Det er 2,2 mia. kr. mere end i 2009, hvilket inkluderer 1 mia. kr. til investeringer i et teknologisk løft af universiteternes laboratorier og 100 mio. kr. til forhøjelse af uddannelsestaxametrene. 3

4 Positivt med øgede taxametre DI støtter investeringer i forskningsinfrastruktur Det er vigtigt i en krisetid at fastholde de offentlige investeringer i uddannelse, forskning og innovation. Det er derfor positivt, at regeringen fastholder kloge investeringer i uddannelse, forskning og innovation på trods af et faldende BNP. Dygtige kandidater, forskning af høj kvalitet og innovation er en vigtig forudsætning for virksomhedernes omstilling til et mere videnbaseret og højteknologisk økonomi. De danske universitetsuddannelser skal være i international klasse. Det er derfor rigtigt at hæve taxameterne på universitetsuddannelserne, således at vi kan skabe uddannelser af høj kvalitet. Der er dog behov for at hæve taxameterne på sundhed, natur og teknik ikke blot på humaniora og samfundsfag. Samtidig er det afgørende, at de afsatte 100 mio. kr. per år suppleres med yderligere midler i forbindelse med de politiske forhandlinger. DI støtter op om regeringens investeringer i forskningsinfrastruktur på de danske universiteter. Det er vigtigt, hvis Danmark skal kunne fastholde vores internationale styrkepositioner og tiltrække internationale topforskere og studerende udefra. Det er positivt, at højteknologifondens bevillinger er bragt tilbage på sporet (520 mio. kr.). DI ser frem til, at fondens reserverede midler på 240 mio.kr. de kommende år returneres til fondens disposition. Det er DI s vurdering, at fonden har den kritiske masse til at igangsætte flere højteknologiske samarbejdsprojekter mellem universiteterne og virksomhederne. Kommende forhandlinger skal have fokus på innovation, videnspredning og etknologioverførsel Det er afgørende, at de kommende forhandlinger om udmøntningen af globaliseringsmidlerne har fokus på innovation, videnspredning og teknologioverførsel. Den økonomiske krise har accelereret det danske erhvervslivs omstilling til et mere højteknologisk erhvervsliv en omstilling som offentlige investeringer i forskning og udvikling kan være med til at understøtte. Erhvervsuddannelserne Finanslovsforslaget for 2010 afsætter ca. 200 mio. kr. til flere praktikpladser. DI finder det afgørende, at de reserverede globaliseringsmidler til erhvervsuddannelserne anvendes til nødvendige tiltag på området. Nogle af de nuværende tiltag for at hjælpe ressourcesvage unge på erhvervsskolerne skal suppleres med flere og mere relevante udfordringer for kernen og eliten blandt de unge, der søger eller burde søge mod erhvervsskolerne. Det kræver en anderledes prioritering af ressourcerne, så vi får flere dygtige faglærte i fremtiden. Hermed får erhvervsuddannelserne et tiltrængt imageløft, og der sikres et væsentligt grundlag for vækst og velfærd. 4

5 DI anbefaler således, at en betydelig del af globaliseringsmidlerne tilføres erhvervsskolerne i overensstemmelse med forslagene i DI s investeringsplan for erhvervsuddannelserne fra maj 2009, samt at sektoren ikke begrænses gennem reduktioner i taxametre og øvrige bevillinger, som ikke tilbageføres igen på anden vis. Udviklingsbistand Med finanslovsforslaget for 2010 afsættes ekstra 375 mio. kr. i 2010 til privatsektordrevet vækst og jobskabelse for unge i Afrika. Danidas Erhvervsinstrumenter (Blandede Kreditter, B2B Programmet og IPD) fastholdes på sidste års niveau. Den planlagte besparelse på 100 mio. kr. i 2010 er dermed udskudt til mia. kr. til energiforskning mv. På baggrund af Afrikakommissionens anbefalinger, og Udviklingsministerens udmeldinger om, at dansk udviklingsbistand skal have langt større fokus på privat sektor drevet vækst og jobskabelse, er det fremlagte forslag skuffende. Det er fortsat kun en lille del af den danske bistand, der er målrettet opbygning af de produktive sektorer i udviklingslandene. Fokus på nye energiteknologier Finanslovforslaget lægger op til prioritering af 1. mia. kr. til energiforskning mv. i En del af Globaliseringspuljen til forskning og udvikling er ikke udmøntet endnu. Det drejer sig om ca. 0,9 mia. kr. i 2010 stigende til ca. 1,1 mia. kr. i Som led i efterårets forhandlinger om udmøntning af Globaliseringspuljen skal aftalepartierne drøfte den ufordelte reserve til forskning og udvikling. Det er positivt, at der i finanslovsforslaget er afsat 1 mia. kr. i 2010 til energiforskning mv. Men efter DI s opfattelse er de midler, der afsættes til forskning, udvikling, demonstration og markedsmodning i energi- og klimateknologi, dog langt fra tilstrækkelige. Selvom beløbet på 1. mia. kr. synes stort, så er der ikke tale om et nødvendigt løft i midlerne, hvis de politiske ambitioner på energi- og klimaområdet skal indfries., det er nødvendigt, at de globaliseringsmidler vedrørende forskning og udvikling, der skal udmøntes i efteråret 2009, adresserer udfordringerne med udvikling af energi- og klimateknologier, der på lang sigt skal gøre Danmark uafhængigt af fossile brændsler og medvirke til en mindre CO2-udledning. Der er behov for se frem mod 2020 og tage skridt til at sikre et løft i midler til i alt 4 mia. kr. årligt i 2020, hvis Danmark skal bevare sin internationalt set markante position inden for energi- og klimateknologi. Det forudsætter, der fra og med 2010 bliver afsat yderligere 300 mio. og hvert år frem. 5

6 Øget pulje til klimaindsats i udviklingslande Markant løft til infrastrukturen - men hviler fortrinsvis på gammelkendte projekter Klima Finanslovforslaget afsætter 300 mio. kr. i 2010 af til klimapuljen, som fokuserer på en styrket klimaindsats i udviklingslandene. Det er 100 mio. kr. mere end i sidste års finanslov. Det er positivt, at der afsættes yderligere midler til klimapuljen. Puljen vil kunne åbne op for en øget udnyttelse af blandt andet dansk klimateknologi. Infrastruktur Infrastrukturområdet får et markant løft på dette års finanslov som følge af trafikaftalen fra januar Regeringens forslag til et løft af investeringerne på infrastrukturområdet hviler fortrinsvis på gammelkendte projekter, hvor bl.a. en fordyrelse af gamle vejprojekter på 500 mio. kr. fylder på budgettet. Herudover sikres bevillinger til anlæggelse af motorvejen ved Silkeborg, forberedelserne til udskiftningen af signalsystemet på banen og en styrkelse af baglandsinfrastrukturen til havnene. DI er enig i nødvendigheden af en højere prioritering af den trafikale infrastruktur. Der er et påtrængende behov for både at styrke den kollektive trafik og fjerne trængslen på vejene. På vejsiden er der dog behov for fremadrettet at iværksætte investeringer i udvidelser af vejnettet, hvor trængslen er størst. DI anbefaler derfor, at udvidelser af vejnettet bliver det helt centrale fokusområde i efterårets trafikforhandlinger. 6

7 Bilag: Oversigt over større initiativer på finanslovsforslaget 7