Bæredygtig forsyning i Aalborg

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Bæredygtig forsyning i Aalborg"

Transkript

1 Bæredygtig forsyning i Aalborg 1

2 Bæredygtig forsyning i Aalborg Forsidefoto: Ajs Smed Nielsen Oplag: 2. eksemplarer Papir: Profi silk 115 gr. Omslag: Profi silk 2 gr. Svanemærket papir Grafisk udarbejdelse: Tankegang a-s Tryk: Green Graphic ApS Udgiver: Aalborg Kommune, Forsyningsvirksomhederne Februar 24

3 Indholdsfortegnelse 1. Bæredygtig forsyning i Aalborg sammenfatning Samfund i vækst Nationale mål og midler for energi Energi i Aalborg Kommune Forsyningsvirksomhedernes levering af energi i Aalborg Kommune Fjernvarmeforsyningen Elforsyningen AKE Net Gasforsyningen Nationale mål og midler for vand og spildevand Vand og spildevand i Aalborg Kommune Vandforsyningen Kloakforsyningen Nationale mål og midler for affald Affald i Aalborg Kommune Renovationsvæsenet

4 4 Damptog sikrer drikkevand. Jernbanen fra Aalborgs centrum til Østhavnen passerer tæt forbi sårbare kildepladser, hvor drikkevand til det meste af Aalborg indvindes. For at undgå risikoen for sprøjtegifte i grundvandet bliver banen holdt fri for ukrudt udelukkende ved hjælp af vanddamp. Dampen blæses ned på banelegemet fra et ældre tog, hvorpå der er monteret specialudstyr. Seks dampninger i løbet af et sommerhalvår er nok til at holde ukrudtet væk. Foto: Baghuset/Ajs Smed Nielsen.

5 Bæredygtig forsyning globalt og lokalt Forsyning drejer sig om, hvordan boliger og arbejdspladser får energi og vand, og hvordan spildevand og affald bortskaffes og behandles. Forsyning spiller en afgørende rolle for miljøet. Jordens folketal vokser konstant, og de stadig flere menneskelige behov og aktiviteter, herunder forsyning, udgør på mange måder en trussel mod miljøet, lokalt og globalt. En udledning af urenset spildevand kan have katastrofale følger for økosystemet i et enkelt vandløb. En fortsat vækst i udledningen af drivhusgasser kan få alvorlige konsekvenser for hele Jordens klima. Gennem FN og EU har Danmark tiltrådt en række internationale aftaler, der skal sikre en bæredygtig udvikling i det globale miljø. En bæredygtig udvikling er en udvikling, som opfylder de nuværende behov uden at bringe fremtidige generationers muligheder for at opfylde deres behov i fare. Aftalerne dækker forsyningsområderne: energi vand/spildevand affald Den danske regering har lavet en række planer, som supplerer de internationale aftaler med specifikke, nationale mål. Det Forsyningsvirksomhedernes rådmand, Mariann Nørgaard. drejer sig om eksempelvis klimastrategi, vandmiljøplaner og affaldsstrategi. Lokalt har byrådet i Aalborg Kommune lavet en række planer, der skal sikre, at målene i de internationale og nationale aftaler holdes og gerne mere til. Det grundlæggende skridt blev taget med Brundtland-planen i I 22 er der som opfølgning på Brundtland-planen lavet en opgørelse af det samlede energiforbrug i kommunen ekskl. transport i form af en energibalance. Principperne for bæredygtighed er løbende blevet indarbejdet i varmeplan, vandforsyningsplan, spildevandsplan og affaldsplan for hele kommunen samt i strategiplanerne for de enkelte kommunale forsyningsvirksomheder. Det er Forsyningsvirksomhederne, der som forvaltning på vegne af Aalborg Kommune i det daglige skal sikre, at disse planer omsættes til virkelighed. Det er også Forsyningsvirksomhederne, der som driftskoncern selv står for langt hovedparten af forsyningen i Aalborg inden for både energi, vand/spildevand og affald. At sikre en bæredygtig forsyning i Aalborg er en helt central opgave for Forsyningsvirksomhederne. Forsyningsvirksomhederne leverer 86% af det samlede nettoenergiforbrug til kunder i Aalborg Kommune, ekskl. Aalborg Portland og ekskl. transport. Vi har derfor fundet det naturligt at følge op på Brundtland-planen og gøre status for, hvor langt vi er nået og hvor langt vi kan nå i de kommende år. 5

6 1. Bæredygtig forsyning i Aalborg sammenfatning Aalborg er godt på vej mod en bæredygtig forsyning. Flere internationale og nationale mål på området er allerede nået eller er i færd med at blive det. Når det gælder energi, tyder alt på, at Aalborg Kommune kan nå det nationale mål om at reducere den samlede CO 2 -udledning med 21% i 212 i forhold til 199- niveauet. Forudsat at transportsektorens 1.1 Udledning af CO 2 i Aalborg Kommune Mio. ton CO2 1,,9,8,7,6,5,4,3,2,1, CO 2 -udledning får lov at stige som hidtil, skal forsyningssektorens CO 2 -udledning endda reduceres med ca. 33%. CO 2 -udledningen i kommunen var i 199,9 mio. ton, ekskl. Aalborg Portland og ekskl. transport. For at nå målet på de 33% skal udledningen i 212 reduceres til,6 mio. ton. Det, forventer Forsyningsvirksomhederne, kan opnås gennem en række tiltag, herunder: Udledning af CO 2 i Aalborg Kommune, ekskl. transport og ekskl. Aalborg Portland i 199 og 22, samt målsætning for 212. (Kilde: Energibalance for Aalborg Kommune). øget udnyttelse af overskudsvarme fra Aalborg Portland og Reno-Nord til fjernvarme øget effektivisering af Forsyningsvirksomhedernes anlæg og drift øget rådgivning over for boligejere og virksomheder øget anvendelse af vedvarende energi i elforsyningen besparelser i industrielt procesenergiforbrug fortsat konvertering fra oliefyr til fjernvarme, naturgas samt halm og træ. En vigtig forudsætning er, at overskudsvarme anvendt til fjernvarme regnes som CO 2 -neutral, hvilket stemmer overens med hidtil anvendte principper. Udledning af CO 2 fra Aalborg Portland og Reno-Nord indgår således ikke i Fjernvarmeforsyningens CO 2 -regnskab. På vandområdet er Aalborg Kommune internationalt førende, når det gælder om aktivt at beskytte grundvandet. I samarbejde med de private vandværker er Aalborg som en af få kommuner i Danmark i fuld gang med at sikre fremtidens drikkevandsforsyning ved at beskytte grundvandet i særlige indvindingsområder. Det sker gennem skovrejsning og 6

7 For børnenes skyld. En bæredygtig udvikling er en udvikling, som opfylder de nuværende behov uden at bringe fremtidige generationers muligheder for at opfylde deres behov i fare. Foto: Aalborg Turist og Kongres Bureau. restriktioner for arealanvendelse i beskyttelsesområderne. Som en sidegevinst er skovene med til at omsætte CO 2. Drastrup er det første beskyttelsesområde. Her viser de første målinger af nitratindholdet i vandet i en meters dybde at beskyttelsen er effektiv. Næste år forventes et stort område ved Visse udlagt til grundvandsbeskyttelse, og senere kommer flere områder til. Resultatet forventes at blive, at Aalborg også fremover kan forsynes med drikkevand i form af urenset grundvand. På spildevandsområdet har det betydet meget, at rensningen er blevet samlet på de to store renseanlæg i Aalborg. De er langt mere effektive end små renseanlæg, hvoraf de sidste fire i kommunen nedlægges i løbet af de næste tre år. Udledningen af organiske stoffer og næringssalte i Limfjorden og vandløb er reduceret voldsomt som følge af den forbedrede rensning og den løbende renovering af kloaknettet. Aalborg Kommune er rigtig godt med, når det gælder om at nå de nationale mål, der er angivet i regeringens affaldsstrategi. Affaldsstrategien handler i korthed om at øge den andel af affaldet, der går til genbrug, og mindske den andel, der skal deponeres, samt udnytte resten det brændbare affald til produktion af varme og el. I 22 blev 72% af Aalborgs affald genanvendt, 19% blev brændt og 9% deponeret. De tilsvarende nationale mål for 24 er henholdsvis 64, 24 og 12%. 7

8 2. Samfund i vækst Både globalt og lokalt skal målene om at begrænse CO 2 -udledningen, sikre rent vand og reducere affaldsproduktionen ses på baggrund af, at der fortsat sker en global vækst i befolkning og produktion. Befolkningstilvæksten har været relativt størst i storbyerne. I Aalborg Kommune er indbyggertallet vokset fra til i perioden 199 til 22, en vækst på 4,5%. 2.3 Arbejdspladser fordelt på brancher 1% 14% Fra 199 til 22 er befolkningen i Danmark vokset fra 5,14 til 5,37 millioner, en vækst på 4,3%. Fortsætter denne vækst, forventes befolkningstallet i 21 at være 5,43 millioner. Produktionen er også steget. Danmarks BNP var i milliarder kroner (prisniveau 1995). I 22 var BNP steget til milliarder (prisniveau 1995), svarende til en vækst på 3,4%. 6% 14% 6% 4% Offentlige ydelser Handel og hoteller Transport og kommunikatio Fremstilling Bygge og anlæg Bank og forsikring Landbrug og fiskeri 19% 2.1 Antal arbejdspladser Aalborg Kommune 14% 1% 96. Offentlige ydelser % 14% 4% Handel og hoteller Transport og kommunikation Fremstilling Bygge og anlæg Bank og forsikring % Landbrug og fiskeri % Antal arbejdspladser i Aalborg Kommune i perioden 199 til 22. (Kilde: Aalborg Kommune, Statistik- og personaleafdelingen). Arbejdspladser i Aalborg Kommune i 22 fordelt på brancher. (Kilde: Aalborg Kommune, Statistik- og personaleafdelingen). 8

9 I samme periode er den samlede produktion af varer i Danmark steget 24,7% og det private forbrug med 22,6%. I 22 var der 12.6 virksomheder i Aalborg Kommune, som tilsammen beskæftigede 94.6 personer. 2.4 Bruttonationalprodukt i Danmark På trods af stigning i bruttonationalprodukt og privatforbrug er Danmarks bruttoenergiforbrug energiforbrug inkl. tab i forbindelse med produktion og distribution af el og varme (brændselsforbrug) efter en svag stigning i slutningen af 199 erne i 22 igen ved at være på niveau med forbruget i 199. Sammensætningen af energiforbruget er dog ændret, idet kul i stort omfang er erstattet af naturgas og vedvarende energi. 2.5 Mia. kr Danmarks bruttonationalprodukt, BNP, i mia. kroner (prisniveau 1995). (Kilde: Danmarks Statistik). Bruttoenergiforbrug i Danmark Aalborg er en by i vækst med et driftigt handelsliv. Foto: Aalborg Turist og Kongres Bureau TJ , ,13 931, , ,74 19, , , , , , , Olie Kul og koks Naturgas Vedv. energi m.m. Danmarks bruttoenergiforbrug i TJ fordelt på energiarter. (Kilde: Danmarks Statistik). 9

10 Danskerne har i 199 erne anskaffet flere varige forbrugsgoder. Mange af disse forbrugsgoder er med til at påvirke såvel energiforbruget som vandforbruget i deres levetid, ligesom de påvirker affaldsmængderne, når de udskiftes. 2.7 Vandforbrug i Danmark Mio. m Varige forbrugsgoder Forbrug af vand i Danmark i mio. m (Kilde: Danmarks Statistik). 1 Procent Affaldsmængder i Danmark Mio. tons Vaskemaskine Tørretumbler 3 Opvaskemaskine Videobåndoptager Mikrobølgeovn PC'er Mobiltelefon Husstandenes besiddelse af varige forbrugsgoder i procent. (Kilde: Danmarks Statistik). Udviklingen i affaldsmængder i Danmark. (Kilde: Affaldsstatistik 22, Miljøstyrelsen). 1

11 Den danske bilpark vokser støt. Det samme gør transportsektorens udledning af CO 2 og mængden af skrottede biler. Foto: Aalborg Kommune. 11

12 3. Nationale mål og midler for energi At begrænse udledningen af CO 2 og andre drivhusgasser er det helt centrale mål på energiområdet. Drivhusgasserne har hovedansvaret for den globale opvarmning. Udledningen af CO 2 hænger nøje sammen med brugen af fossile brændsler. Reduktionen er dermed i vidt omfang et mål for, hvor langt vi er kommet med at indføre vedvarende energi og energieffektiv teknologi. Danmark har tiltrådt FN s Kyoto-aftale, hvor målet på verdensplan er at begrænse udledningen af drivhusgasser med 5% i i forhold til 199. I EU s miljøhandlingsprogram er dette mål for Europa skærpet til en reduktion på 8%. For Danmarks vedkommende er dette mål yderligere skærpet til 21% i henhold til den byrdefordelingsaftale, der er indgået mellem EU-landene. 3.1 Udledning af drivhusgasser i Danmark CO 2 -ækvivalenter Mål 21 Ureguleret CO 2 Metan Lattergas Industrigasser Udledning af drivhusgasser i Danmark. (Kilde: En omkostningseffektiv klimastrategi). Det nationale mål om at begrænse CO 2 - udledningen med 21% kan ikke uden videre overføres til forsyningssektoren. Forsyning udgør kun en del af det samlede energiforbrug, der fordeler sig på flere sektorer: husholdninger, transport, erhverv, energiproduktion og landbrug. Transportsektoren, som vejer tungt i CO 2 -regnskabet, er helt adskilt fra forsyningsområdet. Sektorens CO 2 - udledning vokser konstant, og der er ikke taget afgørende skridt til at bremse denne udvikling. Tværtimod forudsætter regeringen i sit»oplæg til klimastrategi«fra 23, at der sker en fortsat vækst i transportsektorens udledning af CO 2. Det stiller så meget desto større krav til de øvrige sektorer. Fra 199 til 22 er transportsektorens CO 2 -udledning steget fra 1,5 til 12,3 mio. ton. Fortsætter denne udvikling, vil den i 21 være 13,2 mio. ton. Omkring 9% af transportsektorens CO 2 -udledning kommer fra vejtransport. Stigningen i CO 2 -udledningen fra transport betyder, at de øvrige sektorer under 12

13 ét skal reducere deres CO 2 -udledning fra 42,1 til 28,4 mio. ton, for at det samlede mål på 41,6 mio. ton CO 2 kan nås. Det svarer til en reduktion på ca. 33%. 3.2 Transportens andel af CO 2 -udledningen 9 8 Regnet pr. indbygger stiller det stigende befolkningstal yderligere krav til reduktionen i CO 2 frem til 21. CO 2 -udledningen pr. indbygger i Danmark skal således i perioden fra 199 frem til 21 reduceres med ca. 36%. Mio. ton CO Mål 21 CO 2 fra transport Øvrig udledning af CO 2 i Danmark Transportens andel af den samlede CO 2 -udledning i Danmark. (Kilde: En omkostningseffektiv klimastrategi og Danmarks drivhusregnskab). Sluk motoren, lyder opfordringen til bilisterne, når klappen går op på Limfjordsbroen. Foto: Ajs Smed Nielsen. 3.3 CO 2 -udledning pr. indbygger i Danmark Ton CO Mål 21 CO2-emission pr. indbygger i Danmark CO 2 -udledning pr. indbygger i Danmark ekskl. bidrag fra transport. (Kilde: En omkostningseffektiv klimastrategi. Danmarks drivhusregnskab samt Danmarks Statistik). 13

14 Både gennem EU og på nationalt plan er der taget en lang række midler i brug for at nedbringe CO 2 -udledningen, herunder: øgede afgifter på fossile brændsler øget brug af vedvarende energi udbygning af kraftvarme lovkrav om rådgivning af el-, varme- og gaskunder energimærkning af maskiner og apparater øgede midler til forskning Det nationale naturgasnet er udbygget kraftigt, og antallet af decentrale kraftvarmeværker er steget tilsvarende gennem de seneste årtier. Samproduktion af varme og el er mere effektiv end individuel opvarmning med f.eks. oliefyr og særskilt produktion. I de store byer er fjernvarmenettene blevet udbygget og kraftværkerne effektiviseret. Disse midler har alle haft effekt, både nationalt og lokalt. Energiafgifterne er i 199 erne løbende blevet forhøjet. Alene i perioden fra 1998 til 22 er energiafgifterne på fossile brændsler i Danmark øget med næsten 2%. Inden for vedvarende energikilder er specielt vindkraft blevet udbygget, så den i dag dækker omkring 15% af det danske elforbrug. I henhold til elloven afregnes knap halvdelen af elforbruget som»prioriteret energi«til centralt fastsatte priser, hvilket har gjort det rentabelt at producere el med vindkraft og andre alternative energikilder. Ved placering af vindmøller skal der tages højde for både vind, æstetik og støj. I eksempelvis Aalborg Kommune har byrådet udpeget en række områder, hvor der kan placeres møller. Elproduktionen fra vindmøller i Aalborg Kommune er vokset fra ca. 8.6 MWh i 199 til 116. MWh i 22. Fremtidens vindmølle. I Aalborg har NEG Micon nu en del af verdens største vindmølleproducent Vestas rejst en helt ny type vindmølle, som skal være forløber for fremtidige havvindmøller. Møllen drives af Elsam og tjener som forskningsmølle for Aalborg Universitet. Foto: NEG Micon. 14

15 4. Energi i Aalborg Kommune Som supplement til de internationale aftaler, Danmark har tiltrådt gennem FN og EU, og den danske lovgivning har Aalborg Kommune de senere år udarbejdet en række planer, der sigter på at fremme en bæredygtig forsyning lokalt. I 1992 vedtog Aalborg Byråd en Brundtland-plan, der anviser en række konkrete, lokale handlemuligheder på forsyningsområdet. Principperne for bæredygtighed er løbende indarbejdet i varmeplan for Aalborg Kommune og strategiplaner for forsyningsvirksomhederne. Blandt de elementer, der indgår i Brundtland-planen, er: øget tilslutning til fjernvarmenet yderligere udnyttelse af overskudsvarme fra cementfabrikken Aalborg Portland temperatursænkning i Fjernvarmeforsyningens ledningsnet energibesparelser i kommunale bygninger og ved byfornyelse øget naturgasforsyning i landsbyerne 4.1 TJ Bruttoenergiforbrug i Aalborg Kommune Energiforbrug, Aalborg Portland Energiforbrug, Aalborg Kommune i øvrigt Bruttoenergiforbrug i Aalborg Kommune. (Kilde: Energibalance for Aalborg Kommune). Som opfølgning på Brundtland-planen har Forsyningsvirksomhederne for 199 og 22 lavet en energibalance, der omfatter det samlede energiforbrug i Aalborg Kommune ekskl. transport. Energibalancen afspejler ét afgørende forhold, når det gælder energiforbruget i Aalborg Kommune: Cementfabrikken Aalborg Portland er en gigant i forhold til alle andre energiforbrugere. Stigningen i Aalborg Portlands energiforbrug afspejler en stigning i produktionen af cement. På grund af sit høje energiforbrug refererer Aalborg Portland direkte til Energistyrelsen, hvorfor Aalborg Kommune ikke har nogen direkte mulighed for at påvirke Aalborg Portlands energiforbrug og den dermed forbundne udledning af CO 2. 15

16 Den overskudsvarme, som Aalborg Portland leverer til Fjernvarmeforsyningen, er ikke forbundet med et merbrændselsforbrug. Derfor indgår CO 2 -udledningen herfra udelukkende i Aalborg Portlands CO 2 -regnskab og ikke i Fjernvarmeforsyningens. Den effektive udnyttelse af overskudsvarmen er en væsentlig årsag til, at CO 2 -udledningen i Aalborg Kommune i øvrigt er faldet. Uden for kommunens byområder er det navnlig øget brug af træ og halm samt naturgas til opvarmning på bekostning af olie, der har medvirket til at reducere CO 2 -udledningen. En række mindre byer forsynes med fjernvarme fra lokale, naturgasfyrede kraftvarmeværker, og i det åbne land er der i mange individuelt opvarmede bygninger skiftet fra olie- til gasfyr. Den enkelte husstand kan reducere den CO 2 -udledning, der stammer fra opvarmning af boligen, med ca. 25% ved at skifte fra oliefyr til naturgasfyr. 4.2 CO 2 -udledning i Aalborg Kommune 3 Mio. ton CO CO 2 -udledning fra Aalborg Portland som følge af energiforbrug CO 2 -udledning i Aalborg Kommune i øvrigt CO 2 -udledning i Aalborg Kommune ekskl. transport. (Kilde: Energibalance for Aalborg Kommune). De højeffektive ovne på Aalborg Portland producerer store mængder cement, hvorfra overskudsvarme til Fjernvarmeforsyningen stammer. Den industrielle symbiose mellem Aalborg Portland og Forsyningsvirksomhederne er til gensidig fordel, både når det gælder miljø og økonomi. Foto: Aalborg Portland. 16

17 4.3 Aalborg Kommune bygninger fordelt efter opvarmningsform Antal bygninger Fjern-/blokvarme Naturgas Oliefyr Ovne/andet Ovne/el Varmepumpe Ingen varmeinst. Uoplyst Bygninger i Aalborg Kommune i 22 fordelt efter opvarmningsform. (Kilde: Bygnings- og boligregistret BBR for Aalborg Kommune). 4.4 CO 2 -udslip ved opvarmning af varmebehov på 75 GJ Kg CO 2 /år Naturgas Olie CO 2 -udledning ved opvarmning af enfamiliehus med et varmebehov på 75 GJ pr. år. 17

18 5. Forsyningsvirksomhedernes levering af energi i Aalborg Som storleverandør af fjernvarme, el og gas spiller Forsyningsvirksomhederne en afgørende rolle for en bæredygtig energiforsyning i Aalborg Kommune. Tre af de seks Forsyningsvirksomheder er leverandører af energi. Det er Fjernvarmeforsyningen Elforsyningen - AKE Net Gasforsyningen det samlede forbrug af rumvarme og varmt brugsvand i Aalborg Kommune. AKE Net har ca. 59. kunder. Forsyningsområdet dækker det centrale Aalborg og Nørresundby. AKE Net leverer 927 GWh eller TJ om året (22), svarende til 84% af det samlede elforbrug i kommunen. Gasforsyningen har ca. 11. kunder, de fleste i det centrale Aalborg og Nørresundby, hvor gassen distribueres gennem bygasnettet. Gas til madlavning udgør en relativt stor del af Gasforsyningens samlede leverancer på m 3 om året, svarende til 83 TJ. Tilsammen leverer de tre virksomheder TJ om året, hvilket udgør 34% af Fjernvarmeforsyningen har ca. 28. kunder. Dertil kommer ca. 1.4 kunder ved Nørresundby Fjernvarme, som køber varmen en gros af Fjernvarmeforsyningen. 5.1 Forsyningsvirksomhedernes andel af bruttoenergiforbrug i Aalborg Kommune Fjernvarmeforsyningen 26% AKE Net Antal kunder vil her sige antal målere. En enkelt kunde eksempelvis et boligselskab kan dække over et langt større antal forbrugere. 1% 48% Gasforsyningen Anden forsyning Alt i alt svarer antallet af Fjernvarmeforsyningens kunder til en dækningsgrad på 96% i det nuværende forsyningsområde. Fjernvarmeforsyningen inkl. Nørresundby Fjernvarme leverer TJ om året (22), svarende til 98% af det samlede fjernvarmeforbrug i kommunen og 82% af 25% Forsyningsvirksomhedernes andel af bruttoenergiforbruget i Aalborg Kommune i 22 ekskl. Aalborg Portland. (Kilde: Energibalance for Aalborg Kommune). 18

19 det samlede nettoenergiforbrug energiforbrug ekskl. tab i forbindelse med produktion og distribution af el og varme i Aalborg Kommune inkl. Aalborg Portland eller 86% af det samlede nettoenergiforbrug ekskl. Aalborg Portland. Alle tre selskaber er distributionsselskaber, som hovedsagelig fordeler energi kun Fjernvarmeforsyningen producerer selv i meget begrænset omfang energi i form af varme. Virksomhedernes indsats for at fremme en bæredygtig forsyning falder derfor inden for følgende tre hovedområder. De tre forsyningsvirksomheder kan 1. købe energi fremstillet med minimal miljøbelastning 2. søge at begrænse kundernes energiforbrug og miljøbelastning 3. begrænse eget energiforbrug og miljøbelastning Hvordan indsatsen vægtes, og hvilken effekt den har, varierer efter forsyningsart. Eksempelvis har Fjernvarmeforsyningen særdeles gode muligheder for at påvirke miljøbelastningen gennem samarbejde med lokale producenter af overskudsvarme, hvorimod AKE Net udelukkende distribuerer den el, som kunderne køber, herunder også den lovbestemte andel af el fra vindmøller og decentrale elproducerende anlæg. Bruttoenergiforbruget er et mål for, hvor meget brændsel der anvendes til at producere den energi, som leveres til forbrugerne. Forsyningsvirksomhederne tegner sig for tre fjerdedele af bruttoenergiforbruget i Aalborg Kommune. En del opgaver løses i fællesskab. Eksempelvis koordineres ledningsarbejder, og en meget stor del af rådgivningen af kunder finder sted gennem Energicenter Aalborg, som Forsyningsvirksomhederne driver i fællesskab med Naturgas Midt- Nord. Både Gasforsyningen, AKE Net og Fjernvarmeforsyningen udarbejder DSM-planer (Demand Side Management) med henblik på at begrænse kundernes energiforbrug. Gennem IRP (Integrated Ressource Planning) søger de tre virksomheder at begrænse deres eget energiforbrug. De tre virksomheder udarbejder hvert år grønne regnskaber. Limfjorden, her med oliehavnen og Aalborg Portland i baggrunden, gør Aalborg til en travl havneby. En stor del af trafikken er efterhånden henlagt til Østhavnen. Foto: Ajs Smed Nielsen. 19

20 6. Fjernvarmeforsyningen Aalborg Kommune satser kraftigt på fjernvarme, der overvejende produceres som kraftvarme og overskudsvarme fra industrien. Fjernvarmen er derfor meget miljøvenlig i forhold til individuelle varmekilder, der er baseret på fossile brændsler. Fjernvarmenettet er særdeles godt udbygget i alle byområder. 82% af alle opvarmede bygninger i kommunen er i dag forsynet med fjernvarme mod 63% i 199. Inden for forsyningsområdet er i dag 96% af det samlede bygningsareal tilsluttet Fjernvarmeforsyningen. I seks mindre byområder sker varmeforsyningen fra naturgasfyrede kraftvarmeværker. 6.1 Fjernvarmeforsyningens forsyningsområde I det centrale Nørresundby sælger Fjernvarmeforsyningen fjernvarmen en gros til Nørresundby Fjernvarmeforsyning. Bydelen er i praksis en del af forsyningsområdet og regnes som sådan i denne publikation. 2

21 Store radiatorer er effektive til at trække varmen ud af fjernvarmevandet og ind i stuen. Fjernvarmen i Aalborg afregnes efter, hvor mange m 3 fjernvarmevand, kunden bruger. Så er det op til kunden selv at udnytte varmen i fjernvarmevandet bedst muligt. Foto: Ajs Smed Nielsen. Varmeproducenter Næsten al varme i Fjernvarmeforsyningens forsyningsområde leveres af tre store producenter: Aalborg Portland A/S cementfabrik I/S Reno-Nord affaldsforbrænding Elsam A/S, Nordjyllandsværket kraftvarmeværk Dertil kommer en række mindre leverandører: Kloakforsyningens to centrale renseanlæg og Fjernvarmeforsyningens egne 1 centraler, der hovedsagelig er naturgasfyrede. 6.2 Brændselsforbrug i GJ Brændselsforbrug parcelhus AKF Oliefyr El-varme Forbrug af brændsel til opvarmning af hus (75 GJ) med henholdsvis fjernvarme fra Fjernvarmeforsyningen (AKF), oliefyr og elvarme. (Kilde: Aalborg Kommune, Fjernvarmeforsyningen, Grønne regnskaber 22). Overskudsvarme er CO 2 -neutral og har derfor højeste prioritet i varmeforsyningen. Det betyder, at Reno-Nord og Aalborg Portland så vidt muligt leverer al den varme, de producerer, mens Nordjyllandsværket dækker resten af varmebehovet. Fjernvarmeforsyningens egne centraler fungerer mest som reserve. Fra Aalborg Portland kommer overskudsvarmen fra fremstilling af cement. Portland er i færd med at udvide kapaciteten til produktion af hvid cement, hvorefter den årlige varmeleverance vil stige fra 1.4 TJ til 1.9 TJ fra 26, svarende til knap 3% af Fjernvarmeforsyningens varmekøb. Overskudsvarme fra Reno-Nord stammer fra forbrænding af affald fra Aalborg og en række andre kommuner og affaldsleverandører. Reno-Nord er i øjeblikket ved at udvide kapaciteten, så den årlige 21

22 varmeleverance fra 26 ventes at blive godt 1.1 TJ. 6.3 Forurening fra et parcelhus På Nordjyllandsværket produceres varmen på en ny blok, der blev sat i drift i 1998 som erstatning for det kulfyrede kraftvarmeværk Nordkraft i Aalborg. Den nye blok er verdens mest effektive, kulfyrede anlæg I enkelte omegnsbyer har Fjernvarmeforsyningen inden for de seneste år overtaget decentrale, naturgasfyrede kraftvarmeanlæg. Eftersom overskudsvarme udgør op imod halvdelen af fjernvarmen i Aalborg, er CO 2 -udledningen pr. energienhed leveret til Fjernvarmeforsyningen særdeles lav i forhold til de fjernvarmebyer, Aalborg normalt sammenligner sig med. Fra 199 til 22 er CO 2 /GJ leveret varme fra Fjernvarmeforsyningen faldet med 36%. I takt med, at andelen af overskudsvarme fremover stiger, vil CO 2 -udledningen falde yderligere. Kundernes energiforbrug Når det gælder om at begrænse CO 2 - udledning som følge af opvarmning, har det afgørende element i Fjernvarmeforsyningens indsats været at få så mange kunder som overhovedet muligt netop på grund af den beskedne CO 2 -udledning pr. enhed leveret varme i forhold til andre varmekilder. Da fjernvarmen også ofte er langt billigere for den enkelte kunde end eksempelvis opvarmning med oliefyr, har indsatsen 6.4 Fjernvarmeforsyningen CO 2 /GJ kg CO 2 ton SO 2 kg NO x kg AKF Oliefyr El-varme Udslip af CO 2, SO 2, NO X som følge af opvarmning af hus (75 GJ) med henholdsvis fjernvarme, oliefyr og elvarme. (Kilde: Aalborg Kommune, Fjernvarmeforsyningen (AKF), Grønne Regnskaber 22) CO 2 pr. GJ som følge af den fjernvarme, Fjernvarmeforsyningen har solgt. 22

23 6.5 Fjernvarmeforsyningens varmekøb TJ Med GPS-udstyr kortlægges alle ledninger i Aalborg med en præcision ned til få centimeter. Både gas-, el-, fjernvarme-, vand- og kloakledninger registreres. Ledningernes placering og deres øvrige data er samlet i Forsyningsvirksomhedernes fælles geografiske informationssystem. Det udnyttes bl.a. effektivt til at koordinere ledningsarbejder. Foto: Ajs Smed Nielsen Nordkraft (nedlagt 1998) Nordjyllandsværket Reno Nord Eternit-fabrikken Renseanlæg Øst & Vest Reserve, gas og gasolie Aalborg Portland Fjernvarmeforsyningens varmekøb i TJ fra producenter i 199, 22 og 212. (Kilde: Aalborg Kommune, Forsyningsvirksomhederne). været særdeles effektiv. Dels er forsyningsområdet vokset, dels er tilslutningsprocenten inden for forsyningsområdet vokset. I dag er næsten alle boliger og arbejdspladser, der har mulighed for det, tilsluttet fjernvarmenettet. Samlet er det tilsluttede areal steget fra 7,9 mio. m 2 i 199 til 1,1 mio. m 2 i 22, svarende til en stigning på 22%. Denne stigning har fundet sted på trods af, at der er indført en ny metode til beregning af erhvervsarealer, som i sig selv har betydet en reduktion på 616. m 2. Som kunde hos Fjernvarmeforsyningen betaler man efter, hvor mange m 3 varmt vand man aftager, og ikke efter hvor mange enheder varme man aftager. Det er derfor en god forretning for den enkelte kunde at trække så meget varme ud af fjernvarmevandet som muligt, inden det sendes retur til varmeproducenterne via Fjernvarmeforsyningens ledninger. En god afkøling hos forbrugerne er også en fordel for både varmeproducenter og Fjernvarmeforsyningen. Gennemsnitsafkølingen for en m 3 fjernvarme er ca. 4 C 23

24 6.6 Fjernvarmeforsyningen tilslutningsprocent Tilsluttet areal til Fjernvarmeforsyningen i procent af samlet bygningsareal inden for forsyningsområdet. (Kilde: Aalborg Kommune, Fjernvarmeforsyningen). målt over året. Hvis dette tal kun var f.eks. 2 C, skulle der sendes yderligere godt 25 millioner m 3 fjernvarmevand svarende til næsten en fordobling gennem fjernvarmenettet for at opnå samme effekt ude hos forbrugerne. Jo lavere temperatur returvandet har, desto mindre varmetab er der under transporten tilbage til varmeproducenterne. Mindre mængde fjernvarmevand betyder sparet pumpearbejde. Samlet betyder en god afkøling af fjernvarmevandet hos forbrugerne en stor energi- og miljøgevinst. Af den grund gør Fjernvarmeforsyningen en stor indsats for at rådgive om installationer og isolering hjemme hos kunderne, så varmen udnyttes optimalt. Det sker i sam-arbejde med bl.a. private VVS-installatører. Fra og med 25 vil alle kunder have elektroniske målere, der giver bedre mulighed for at overvåge forbruget. Kunderne har også mulighed for at tegne et serviceabonnement, hvor Fjernvarmeforsyningen via fjernaflæsning overvåger forbruget og sikrer, at varmen udnyttes effektivt, og at der gribes ind ved utilsigtede udsving i forbruget. Måler med modem. Fjernvarmeforsyningen tilbyder kunderne at overvåge deres forbrug døgnet rundt via telefonnettet, så kunder straks kan få besked, hvis f.eks. deres forbrug pludselig stiger voldsomt. Også forskellen mellem ind- og udløbstemperatur registreres for at sikre, at kunderne udnytter fjernvarmen bedst muligt. Foto: Ajs Smed Nielsen. En gennemsnitsfamilie bruger ca. 2,4 m 3 fjernvarme pr. m 2 boligareal pr. år, svarende til,4 GJ fjernvarme pr. m 2 boligareal pr. år. Rundt regnet går mellem en tredjedel og en fjerdedel af varmen til at opvarme brugsvand, mens resten går til rumopvarmning. Næsten 6% af den varme, Fjernvarmeforsyningen solgte i 22, blev brugt i boliger. 24

FAKTA FORSYNINGSVIRKSOMHEDERNE

FAKTA FORSYNINGSVIRKSOMHEDERNE FAKTA OM FORSYNINGSVIRKSOMHEDERNE 2 Energi og miljø for milliarder Forsyningsvirksomhederne er Aalborgs leverandør af miljø- og energitjenester. Vi forsyner byens husstande og arbejdspladser med gas el

Læs mere

Forpligtelser til energibesparelser og værktøjer til at indfri dem. Af Christian Byrjalsen, Energicenter Aalborg

Forpligtelser til energibesparelser og værktøjer til at indfri dem. Af Christian Byrjalsen, Energicenter Aalborg Forpligtelser til energibesparelser og værktøjer til at indfri dem Af Christian Byrjalsen, Energicenter Aalborg Energicenter Aalborg Byrådet traf i 1992 beslutning om etablering af Energicenter Aalborg

Læs mere

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Dato: 7. november 2005 Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Baggrund Det er ønsket at forbedre energiudnyttelsen mindske

Læs mere

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030 Lars Bo Jensen Viborg, d. 09.09.2010 Forhistorien Randers Kommune Klimaudfordringer også i Randers Kommune Højvandssikring & pumpehus på

Læs mere

Fossilfri fjernvarme Jørgen G. Jørgensen. Varmepumpedagen 2010 12. oktober 2010 Eigtved Pakhus

Fossilfri fjernvarme Jørgen G. Jørgensen. Varmepumpedagen 2010 12. oktober 2010 Eigtved Pakhus Fossilfri fjernvarme Jørgen G. Jørgensen Varmepumpedagen 2010 12. oktober 2010 Eigtved Pakhus Væsentligste kilder (September 2010) Konklusion - 1 Medvind til varmepumper i Danmark Op til 500.00 individuelle

Læs mere

Katalog over virkemidler

Katalog over virkemidler der kan nedbringe forbruget af importerede fossile brændsler Indhold Kortsigtede virkemidler... 2 Byggeri... 2 H1. Reduktion af indetemperatur om vinteren... 2 H2. Energitjek, energibesparelser og udskiftning

Læs mere

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Anders Michael Odgaard Nordjylland Tel. +45 9682 0407 Mobil +45 2094 3525 amo@planenergi.dk Vedrørende Til brug for udarbejdelse af Energiperspektivplan

Læs mere

FJERNVARME. Hvad er det?

FJERNVARME. Hvad er det? 1 FJERNVARME Hvad er det? 2 Fjernvarmens tre led Fjernvarmekunde Ledningsnet Produktionsanlæg 3 Fjernvarme er nem varme derhjemme Radiator Varmvandsbeholder Varmeveksler Vand fra vandværket FJERNVARME

Læs mere

Klimaplan del 1 - Resumé

Klimaplan del 1 - Resumé Klimaplan del 1 - Resumé Kortlægning af drivhusgasser fra Næstved Kommune 2007 Klimaplan del 1 - Resumé Kortlægning af drivhusgasser fra Næstved Kommune 2007 Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S Teknikerbyen

Læs mere

Fjernvarme til lavenergihuse

Fjernvarme til lavenergihuse Fjernvarme til lavenergihuse Denne pjece er udgivet af: Dansk Fjernvarme Merkurvej 7 6000 Kolding Tlf. 76 30 80 00 mail@danskfjernvarme.dk www.danskfjernvarme.dk Dansk Fjernvarme er en interesseorganisation,

Læs mere

Hejrevangens Boligselskab

Hejrevangens Boligselskab Hejrevangens Boligselskab Projektforslag vedr. ændring af blokvarmecentral 28-07-2009 HENRIK LARSEN RÅDGIVENDE INGENIØRFIRMA A/S GODTHÅBSVÆNGET 4 2000 FREDERIKSBERG Telefon 38104204 Telefax 38114204 Projektforslag

Læs mere

Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - Herning Vand A/S

Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - Herning Vand A/S Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - Herning Vand A/S Herning Vand A/S Herning Vand A/S er et selvstændigt forsyningsselskab, der transporterer og renser spildevandet i Herning Kommune, samt indvinder

Læs mere

FÆLLES VARMELØSNING FJERNVARME V/ FLEMMING ULBJERG FÆLLES VARMELØSNING 2014/05/07

FÆLLES VARMELØSNING FJERNVARME V/ FLEMMING ULBJERG FÆLLES VARMELØSNING 2014/05/07 FJERNVARME V/ FLEMMING ULBJERG DAGSORDEN Området Varmeforbrug i dag Udbygningstakt for fjernvarme Om fjernvarme Jeres indflydelse på projektet OMRÅDET VARMEBEHOV I DAG Varmebehov MWh 1.243 bygninger Samlet

Læs mere

1. Introduktion Roskilde Kommune

1. Introduktion Roskilde Kommune Case.Dok.6.6 Prefeasibility undersøgelse Undersøgelse af mulighed for fjernvarme i naturgasområder Jakob Elkjær, Regin Gaarsmand & Tyge Kjær ENSPAC, Roskilde Universitet Den 8. august 2014. 1. Introduktion

Læs mere

Nu bliver varmen dyrere

Nu bliver varmen dyrere Nu bliver varmen dyrere Det er i denne tid, at det for alvor begynder at blive koldt. Men det kan blive en dyr fornøjelse for de danske husstande at holde varmen. Energipriserne går hele tiden opad. Af

Læs mere

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Dorthe Vinther, Planlægningschef Energinet.dk 1 Indhold 1. Fremtidens energisystem rammebetingelser og karakteristika 2.

Læs mere

Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring?

Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring? Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring? Vindmøller ved Sprogø, Sund & Bælt Tyge Kjær Roskilde Universitet Udfordringen Emnerne: - Hvort stort er energiforbruget i dag og hvad skal vi bruge

Læs mere

Energioptimeringen = Klimaoptimeringen Betydning af at tænke energirigtigt Potentialet i energi effektivisering

Energioptimeringen = Klimaoptimeringen Betydning af at tænke energirigtigt Potentialet i energi effektivisering Energioptimeringen = Klimaoptimeringen Betydning af at tænke energirigtigt Potentialet i energi effektivisering Af Sigurd B. Lauritsen, Chefrådgiver, Grontmij Carl Bro Katuaq, Nuuk 29. oktober 2009 Formål

Læs mere

CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som samlet geografisk område 2013

CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som samlet geografisk område 2013 CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som samlet geografisk område 2013 CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som samlet geografisk område 2013 December 2014 Udarbejdet af: Rune Schmidt Ærø Energi- og Miljøkontor

Læs mere

Visionsplan for Ærøs energiforsyning

Visionsplan for Ærøs energiforsyning Udkast til Visionsplan for Ærøs energiforsyning Ærø Kommune og Udvalget for Bæredygtig Energi (UBE) ønsker at understøtte en udvikling frem mod 100 % selvforsyning med vedvarende energi på Ærø. Ønsket

Læs mere

Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark

Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark x Hvem er vi? indkøber varme hos DONG/Studstrupværket Forbrændingsanlægget i Lisbjerg RenoSyd i Skanderborg Skanderborg Fjernvarme Overskudsvarme leverer varme

Læs mere

Ændrede regler og satser ved afgiftsrationalisering.

Ændrede regler og satser ved afgiftsrationalisering. Notat 12. juni 2007 J.nr. 2006-101-0084 Ændrede regler og satser ved afgiftsrationalisering. Afgiftsrationaliseringen består af to elementer. Forhøjelse af CO2 afgift til kvoteprisen, der i 2008-12 p.t.

Læs mere

Oplæg til udbygning og effektivisering af Uggelhuse-Langkastrup Kraftvarmeværk Amba.

Oplæg til udbygning og effektivisering af Uggelhuse-Langkastrup Kraftvarmeværk Amba. Oplæg til udbygning og effektivisering af Uggelhuse-Langkastrup Kraftvarmeværk Amba. Indhold Fremtidens central forsynede varmesystem må og skal vægte:... 3 Systemer for energitransport... 3 Dampfjernvarme...

Læs mere

ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011

ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011 ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011 GRØNT REGNSKAB UDENRIGSMINISTERIET ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011 GRØNT REGNSKAB 1 Indholdsfortegnelse: 1. Grønt regnskab side 1 2. Samlet forbrug

Læs mere

TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER. Kate Wieck-Hansen

TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER. Kate Wieck-Hansen TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER Kate Wieck-Hansen OVERSIGT Politiske udfordringer Afgifter og tilskud Anlægstyper med biomasse Tekniske udfordringer Miljøkrav VE teknologier Samaarbejde

Læs mere

Aarhus Kommune. vil give grøn varme til borgerne

Aarhus Kommune. vil give grøn varme til borgerne vil give grøn varme til borgerne v/jan B. Willumsen, afdelingschef Hvem er vi Hvad har vi nået hvad kan vi Målsætninger Hvad er planen Udfordringer, samspil, samarbejde hvem er vi? En offentlig virksomhed

Læs mere

Kloakforsyningen Aalborg Kommune. Fra spildevand til rekreativt land og vand

Kloakforsyningen Aalborg Kommune. Fra spildevand til rekreativt land og vand Kloakforsyningen Aalborg Kommune Fra spildevand til rekreativt land og vand Kloakforsyningen arbejder for et bedre miljø i Aalborg og omegn - også i de næste 100 år! Kloakforsyningen forbedrer miljøet

Læs mere

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI?

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? AKTUEL ENERGIPOLITIK FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? Kim Mortensen direktør Dansk Fjernvarme kmo@danskfjernvarme.dk 9.. september 2015 FJERNVARMENS AKTUELLE STATUS Dansk Fjernvarmes positioner Nyt Energi-,

Læs mere

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12 3. De 5 lande Hæfte 3 De 5 lande Danmark... 3 Grønland... 5 USA... 7 Maldiverne... 9 Kina... 11 Side 2 af 12 Danmark Klimaet bliver som i Nordfrankrig. Det betyder, at der kan dyrkes vin m.m. Men voldsommere

Læs mere

Rask Mølle Varmeværk

Rask Mølle Varmeværk Rask Mølle Varmeværk Ordinær generalforsamling Torsdag 26/6-2014 Formandens beretning om året der gik. Indledning: Regnskabsåret 2013/2014 har været et økonomisk rigtig godt år for Rask Mølle Varmeværk.

Læs mere

Fremtidens danske energisystem

Fremtidens danske energisystem Fremtidens danske energisystem v. Helge Ørsted Pedersen Ea Energianalyse 25. november 2006 Ea Energianalyse a/s 1 Spotmarkedspriser på råolie $ pr. tønde 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 1970 '72 '74 '76 '78

Læs mere

Grønt regnskab 2011. kort udgave. www.klima.ku.dk/groen_campus

Grønt regnskab 2011. kort udgave. www.klima.ku.dk/groen_campus Grønt regnskab www.klima.ku.dk/groen_campus Københavns Universitet (KU) er blandt Danmarks største arbejdspladser. Omkring 50.000 medarbejdere og studerende har deres daglige gang på knap 1 mio. m 2. En

Læs mere

Energiproduktion og energiforbrug

Energiproduktion og energiforbrug OPGAVEEKSEMPEL Energiproduktion og energiforbrug Indledning I denne opgave vil du komme til at lære noget om Danmarks energiproduktion samt beregne hvordan brændslerne der anvendes på de store kraftværker

Læs mere

Effektiv afkøling betaler sig

Effektiv afkøling betaler sig Effektiv afkøling betaler sig 2 Udnyt fjernvarmen Returvand skal være så koldt som muligt Så godt som alle hovedstadsområdets hjem er i dag forsynet med fjernvarme. Men det er desværre langt fra alle,

Læs mere

Afgifter bremser genbrug af energi

Afgifter bremser genbrug af energi Organisation for erhvervslivet 9. februar 2009 Afgifter bremser genbrug af energi AF CHEFKONSULENT TROELS RANIS, TRRA@DI.DK Danmark går glip af varmegenanvendelse for mindst 1,2 mia. kroner om året. Det

Læs mere

517millioner. tons CO2 kunne spares hvert år,

517millioner. tons CO2 kunne spares hvert år, MAKING MODERN LIVING POSSIBLE Spar energi og CO2 i dag Løsningerne er klar! 517millioner tons CO2 kunne spares hvert år, hvis Europa fordoblede brugen af fjernvarme til 18-20 % og samtidig øgede andelen

Læs mere

CASE - Energirenovering af bygninger og fremtidens lavtemperaturfjernvarme

CASE - Energirenovering af bygninger og fremtidens lavtemperaturfjernvarme CASE - Energirenovering af bygninger og fremtidens lavtemperaturfjernvarme Theodor Møller Moos Seniorprojekt- og markedsleder, fjernvarme 1 Energirenovering af bygninger og fremtidens lavtemperaturfjernvarme

Læs mere

Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder. Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk

Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder. Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk Ambitiøs dansk klima- og energipolitik Bred politisk opbakning i Folketinget om at

Læs mere

2. Markedet for træpiller

2. Markedet for træpiller 2. Markedet for træpiller Kapitlet beskriver udviklingen i forbrug og priser på træpiller, samt potentialet for varmeforsyning med træpiller i Danmark. Potentialet for varmeforsyning med træpiller er beskrevet

Læs mere

effektiv afkøling er god økonomi udnyt fjernvarmen bedst muligt og få økonomisk bonus

effektiv afkøling er god økonomi udnyt fjernvarmen bedst muligt og få økonomisk bonus effektiv afkøling er god økonomi udnyt fjernvarmen bedst muligt og få økonomisk bonus www.ke.dk 2 udnyt fjernvarmen og spar penge Så godt som alle københavnske hjem er i dag forsynet med fjernvarme. Men

Læs mere

Energi. til dig og resten af Danmark

Energi. til dig og resten af Danmark Energi til dig og resten af Danmark Hos E.ON arbejder vi med energi på mange måder E.ON har en række aktiviteter rundt om i Danmark - og det handler alt sammen om energi. På Lolland forsyner vores vindmøllepark

Læs mere

Husholdningernes energiforbrug og - produktion

Husholdningernes energiforbrug og - produktion Introduktion og baggrund Brændende spørgsmål Udfordringen Husholdningernes energiforbrug og - produktion Dette notat giver en kort indføring til området Husholdningernes energiforbrug og - produktion :

Læs mere

Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG. Energipolitik på. -Det hele hænger sammen

Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG. Energipolitik på. -Det hele hænger sammen Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG Energipolitik på fjernvarmeområdet -Det hele hænger sammen -Det hele hænger sammen Dansk Fjernvarmes Hvidbog 2010 UDGIVER:

Læs mere

Temamøde om VARMEPLAN RANDERS 2010-2014

Temamøde om VARMEPLAN RANDERS 2010-2014 Temamøde om VARMEPLAN RANDERS 2010-2014 PROGRAM Velkomst Jørgen Niemann Jensen, Randers Kommune Program Jørgen Røhr Jensen, NIRAS Den globale udfordring Torben Chrintz, NIRAS Klimaplan for Randers Kommune

Læs mere

Alle fortjener fjernvarme...

Alle fortjener fjernvarme... Alle fortjener fjernvarme... 1 Forbrugerne sparer og sparer... I Østerby betyder det 1.018 tons CO 2 mindre om året for 276 husstande Side 2 skift fra naturgas til fjernvarme I Rudersdal spares der tillige

Læs mere

Beregningsresultater Hjallerup Fjernvarme, den 24. september 2012 Anna Bobach, PlanEnergi 2

Beregningsresultater Hjallerup Fjernvarme, den 24. september 2012 Anna Bobach, PlanEnergi 2 Hjallerup Fjernvarme, den 24. september 2012 Anna Bobach, PlanEnergi 2 Faste omkostninger til Vattenfall: Kapitalomkostninger og kapacitetsbetaling Hjallerup (7 MW): Hjallerup og Klokkerholm (9 MW) 135.214

Læs mere

Varmepumper i Lejre Kommune

Varmepumper i Lejre Kommune Varmepumper i Lejre Kommune version 0.2 Flemming Bjerke i samarbejde med Niels Hansen, NH-Soft Dette notat behandler brugen af varmepumper i Lejre Kommune som supplement til Klimaplanen 2011-2020 for Lejre

Læs mere

Udgiver: Forsyningsvirksomhederne Aalborg Forsyning, Administration Stigsborg Brygge 5 9400 Nørresundby Udgivelse: April 2013 Sagsnr.

Udgiver: Forsyningsvirksomhederne Aalborg Forsyning, Administration Stigsborg Brygge 5 9400 Nørresundby Udgivelse: April 2013 Sagsnr. Grønne regnskaber 2012 Udgiver: Forsyningsvirksomhederne Aalborg Forsyning, Administration Stigsborg Brygge 5 9400 Nørresundby Udgivelse: April 2013 Sagsnr.: 2013-76622 Dok.nr.: Titel: Grønt Regnskab for

Læs mere

Ressourceregnskab 2013

Ressourceregnskab 2013 Nyborg Forsyning & Service A/S Indholdsfortegnelse Basisoplysninger 3 NFS A/S / Administration 4 NFS Vand A/S 5 NFS Varme A/S 6 NFS Renovation A/S 7 NFS Spildevand A/S 8 Miljødeklarationer 9 Beregningsmetode

Læs mere

Indstilling. Energieffektiv fjernvarmeforsyning i Geding. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten Sundhed og Omsorg. Den 1.

Indstilling. Energieffektiv fjernvarmeforsyning i Geding. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten Sundhed og Omsorg. Den 1. Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Sundhed og Omsorg Den 1. april 2014 Energieffektiv fjernvarmeforsyning i Geding Ombygning af fjernvarmesystemet i Geding til en mere energieffektiv drift ved

Læs mere

Årsberetning og indkaldelse til ordinær generalforsamling

Årsberetning og indkaldelse til ordinær generalforsamling BRAMMING FJERNVARME August 2013 Årsberetning og indkaldelse til ordinær generalforsamling Der indkaldes herved til ordinær generalforsamling i BRAMMING GYMNASTIK- & IDRÆTSEFTERSKOLE Gabelsvej 12 Tirsdag,

Læs mere

Energieffektivitet produktion 2010 TJ

Energieffektivitet produktion 2010 TJ Energieffektivitet produktion 2010 TJ Brændselsforbrug Energiproduktion Kilde: Energistyrelsens statistik 2010 Kilde: Energistyrelsens statistik 2010 Kilde: Energistyrelsens statistik 2010 Kilde: Energistyrelsens

Læs mere

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes

Læs mere

Bedre udnyttelse af FJERNVARMEN. få skik på AFKØLINGEN i dit varmeanlæg! FJERNVARME helt sikkert

Bedre udnyttelse af FJERNVARMEN. få skik på AFKØLINGEN i dit varmeanlæg! FJERNVARME helt sikkert Bedre udnyttelse af FJERNVARMEN få skik på AFKØLINGEN i dit varmeanlæg! FJERNVARME helt sikkert Sådan er det med FJERNVARME Rød = fremløb Blå = returløb I princippet er der med fjernvarme tale om en slags

Læs mere

Nyt stort fjernvarmesystem i Køge

Nyt stort fjernvarmesystem i Køge Nyt stort fjernvarmesystem i Køge TRANSFORM konference den 21. november 2012 Lars Gullev Direktør, VEKS Fjernvarme i Hovedstaden VEKS Interessentskab Interessentskab mellem mellem 12 12 kommuner kommuner

Læs mere

Cvr. nr. 64704710 P-nr. 1.003.157.078 P-nr. 1.003.157.066 GRØNT REGNSKAB

Cvr. nr. 64704710 P-nr. 1.003.157.078 P-nr. 1.003.157.066 GRØNT REGNSKAB Cvr. nr. 64704710 P-nr. 1.003.157.078 P-nr. 1.003.157.066 GRØNT REGNSKAB 2014 BERETNING 2014 Indledning Odder Varmeværk ønsker med nærværende grønne regnskab at give selskabets andelshavere et overblik

Læs mere

VARMEVÆRKETS. skriftlige. beretning. for

VARMEVÆRKETS. skriftlige. beretning. for VARMEVÆRKETS skriftlige beretning for regnskabsåret 2014 Indholdsfortegnelse: Side Forbrugere ------------------------------------------------------------- 3 Regnskabet 2014 ------------------------------------------------------

Læs mere

Energivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030

Energivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030 Energivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030 Af Gunnar Boye Olesen, Vedvarende Energi og International Network for Sustainable Energy - Europe

Læs mere

Fremtidens fjernvarme

Fremtidens fjernvarme Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 89 Offentligt Fremtidens fjernvarme Et koncept for et skalérbart fjernvarmenet, der ved hjælp af lodrette jordvarmeboringer og varmepumper,

Læs mere

Basisfremskrivning og scenarieanalyser

Basisfremskrivning og scenarieanalyser Vordingborg Kommune Basisfremskrivning og scenarieanalyser Oktober 2010 COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Vordingborg Kommune Basisfremskrivning

Læs mere

Grønt Regnskab Temarapport VAND 2013

Grønt Regnskab Temarapport VAND 2013 Grønt Regnskab Temarapport VAND 2013 Grundvand... 3 Mål... 3 Opgørelser af vandforbrug... 4 Opgørelser af ledningstab... 4 Opgørelse over indsatser i grundvandsdannede oplande og boringsnære beskyttelsesområder...

Læs mere

Notat. Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 76 Offentligt GRØN OLIEFYRING. 17. november 2011

Notat. Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 76 Offentligt GRØN OLIEFYRING. 17. november 2011 Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 76 Offentligt Notat 17. november 2011 GRØN OLIEFYRING Forbud mod oliefyring vil forhindre grøn oliefyring Regeringen har foreslået, at oliefyr

Læs mere

Beretning til generalforsamlingen i Lemvig Varmeværk 15. september 2014.

Beretning til generalforsamlingen i Lemvig Varmeværk 15. september 2014. Beretning til generalforsamlingen i Lemvig Varmeværk 15. september 2014. Emnerne: Det forløbne år Forsyningsområde og dækningsgrad Driftsøkonomi og brændselsomkostninger Varmepris og takstpolitik Drift

Læs mere

Gl. Asminderød Skole. Projektforslag vedr. kollektiv varmeforsyning af bebyggelsen.

Gl. Asminderød Skole. Projektforslag vedr. kollektiv varmeforsyning af bebyggelsen. Gl. Asminderød Skole. Projektforslag vedr. kollektiv varmeforsyning af bebyggelsen. Sagsnummer: 14/45939 Sagsansvarlig: DMA Beslutningstema: Der ønskes bemyndigelse til udsendelse af projektforslag for

Læs mere

Næstved Varmeværk A.m.b.a.

Næstved Varmeværk A.m.b.a. 1 2 Formand Lindy Nymark Christensen 3 Vision Næstved Varmeværk vil være Næstved bys fortrukne leverandør af varme. 4 Bestyrelsens motto Åbenhed Demokrati Billig og miljøvenlig fjernvarme 5 Varmeværkets

Læs mere

Fokus på fjernvarme. Undgå ekstra regninger på grund af dårlig afkøling

Fokus på fjernvarme. Undgå ekstra regninger på grund af dårlig afkøling Fokus på fjernvarme Undgå ekstra regninger på grund af dårlig afkøling Aflæsningsspecifikation Målernr. Dato Aflæsning El 010106 36663 Varme 010106 90,514 Vand 010106 1009 Afkøling Installation Grad Enh

Læs mere

Cvr. nr. 64704710 P-nr. 1.003.157.078 P-nr. 1.003.157.066 GRØNT REGNSKAB

Cvr. nr. 64704710 P-nr. 1.003.157.078 P-nr. 1.003.157.066 GRØNT REGNSKAB Cvr. nr. 64704710 P-nr. 1.003.157.078 P-nr. 1.003.157.066 GRØNT REGNSKAB 2011 BERETNING 2011 Indledning Odder Varmeværk ønsker med nærværende grønne regnskab at give selskabets andelshavere et overblik

Læs mere

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv Strategisk energiplanlægning i de midtjyske kommuner MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv 28. oktober 2014 Jørgen Krarup Energianalyse jkp@energinet.dk Tlf.: 51380130 1 AGENDA 1. Formålet med

Læs mere

når god energi er inde i varmen

når god energi er inde i varmen når god energi er inde i varmen DANMARKS STØRSTE MILJØBEVÆGELSE Fjern varme? Miljøet står højt på dagsordenen i disse år. I Danmark er der flere vindmøller på markerne og solfangere på ta- For miljøets

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om afgift af elektricitet og forskellige andre love

Forslag. Lov om ændring af lov om afgift af elektricitet og forskellige andre love Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 285 Offentligt Skatteministeriet J. nr. 2009-231-0022 Forslag til Lov om ændring af lov om afgift af elektricitet og forskellige andre love (Forhøjelse af energiafgifterne,

Læs mere

Status for energiselskabernes energispareindsats 2014

Status for energiselskabernes energispareindsats 2014 Den 29. april 2015 Status for energiselskabernes energispareindsats 2014 Net- og distributionsselskaberne inden for el, naturgas, fjernvarme og olie har samlet indberettet energi på 9,2 PJ i 2014. Dette

Læs mere

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt.

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt. 1 of 6 Bilag 4: Udvalg af virkemidler til opfyldelse målsætninger i Borgmesteraftalen Borgmesteraftalen omfatter kommunen som geografisk enhed og ved indgåelse af aftalen forpligtede kommunen sig til en

Læs mere

Biogas i fremtidens varmeforsyning. Direktør Kim Mortensen

Biogas i fremtidens varmeforsyning. Direktør Kim Mortensen Biogas i fremtidens varmeforsyning Direktør Kim Mortensen Hvor meget fjernvarme? Nu 1,6 mio. husstande koblet på fjernvarme svarende til 63 % På sigt ca. 75 % - dvs. ca. 2 mio. husstande i byområder Udenfor

Læs mere

Varmepumper tendenser og udvikling. Svend V. Pedersen, Energi sektionen for køle og varmepumpeteknik

Varmepumper tendenser og udvikling. Svend V. Pedersen, Energi sektionen for køle og varmepumpeteknik Varmepumper tendenser og udvikling Svend V. Pedersen, Energi sektionen for køle og varmepumpeteknik Indhold Situation i EU og Danmark, politiske mål. Politiske mål EU Politiske mål Danmark og udfasning

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE OG GASRESSOURCER mb/d 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non conventional oil Crude

Læs mere

ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER

ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER D. 12. juni 2012 ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN Samsø Forord Samsø har lavet en energihandlingsplan, der skal gøre øen uafhængig

Læs mere

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes opgaver

Læs mere

Forslag til Vandforsyningsplan 2016-2023 - til offentlig høring

Forslag til Vandforsyningsplan 2016-2023 - til offentlig høring Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 29. juni 2015 Forslag til - til offentlig høring Forslag til rent drikkevand til en kommune i vækst beskriver, hvor drikkevandet indvindes,

Læs mere

Kampen om biomasse og affald til forbrænding

Kampen om biomasse og affald til forbrænding til forbrænding Kommunernes Landsforening Politisk Forum den 14. april Forsyningsdirektør Astrid Birnbaum Københavns Energi 1 Hvad laver Københavns Energi? Vand Afløb Bygas Fjernvarme Fjernkøling Vind

Læs mere

Dansk Fjernvarmes regionsmøde Odense 3. marts 2015. Anders Johan Møller-Lund 1

Dansk Fjernvarmes regionsmøde Odense 3. marts 2015. Anders Johan Møller-Lund 1 Dansk Fjernvarmes regionsmøde Odense 3. marts 2015 Anders Johan Møller-Lund 1 Energi- og klimamål 2020: Vedvarende energi skal udgøre 35% i 2020, heraf skal vindenergi dække 50% af elforbruget 2035: El-

Læs mere

Behov for flere varmepumper

Behov for flere varmepumper Behov for flere varmepumper Anbefaling til fremme af varmepumper Dansk Energi og Dansk Fjernvarme anbefaler i fælleskab: 1. At der hurtigt tages politisk initiativ til at give økonomisk hjælp til etablering

Læs mere

Få mere varme ud af fjernvarmen. God afkøling gavner både miljø og økonomi

Få mere varme ud af fjernvarmen. God afkøling gavner både miljø og økonomi Få mere varme ud af fjernvarmen God afkøling gavner både miljø og økonomi U d n y t v a r m e n d e t b e t a l e r s i g Din afkøling fortæller, hvor godt du udnytter fjernvarmen Fjernvarmen er et fælles

Læs mere

Godt nytår med udsigt til billigere varme

Godt nytår med udsigt til billigere varme Godt nytår med udsigt til billigere varme Af bestyrelsesformand Robert P. Sørensen Først og fremmest godt nytår til alle. Set med Holte Fjernvarmes øjne kan 2009 bestemt godt blive et rigtigt godt nyt

Læs mere

Omstillingen af energien i kommunerne. Afdelingsleder John Tang

Omstillingen af energien i kommunerne. Afdelingsleder John Tang Omstillingen af energien i kommunerne Afdelingsleder John Tang Det er varme der efterspørges Fjernvarme kan anvende alle former for varme og brændsler samt levere fleksibilitet Elektricitet (Kraftvarme,

Læs mere

Momsregistrerede virksomheder, herunder producenter af varme og kulde

Momsregistrerede virksomheder, herunder producenter af varme og kulde Dato for offentliggørelse Til 25 nov 2011 13:06 Sagsnummer 2011-260-0607 Ansvarlig fagkontor Resumé Yderligere oplysninger - klik her. Momsregistrerede virksomheder, herunder producenter af varme og kulde

Læs mere

Statsstøtte til omlægning fra fossilt brændsel til proces til vedvarende energi

Statsstøtte til omlægning fra fossilt brændsel til proces til vedvarende energi Statsstøtte til omlægning fra fossilt brændsel til proces til vedvarende energi Scandic Aalborg den 21. januar 2014 Per Jan Pedersen Energisynskonsulent Mobilnr. 045 2964 6562 Energi Nord A/S Over Bækken

Læs mere

ENERGI- OG RESSOURCEEFFEKTIVE SMV ER (PRIORITETSAKSE 3) VEJLEDNING TIL DELTAGERVIRKSOMHEDER: SÅDAN BEREGNES EFFEKTERNE AF GRØNNE FORRETNINGSMODELLER

ENERGI- OG RESSOURCEEFFEKTIVE SMV ER (PRIORITETSAKSE 3) VEJLEDNING TIL DELTAGERVIRKSOMHEDER: SÅDAN BEREGNES EFFEKTERNE AF GRØNNE FORRETNINGSMODELLER REGIONALFONDEN 2014-2020 ENERGI- OG RESSOURCEEFFEKTIVE SMV ER (PRIORITETSAKSE 3) VEJLEDNING TIL DELTAGERVIRKSOMHEDER: SÅDAN BEREGNES EFFEKTERNE AF GRØNNE FORRETNINGSMODELLER Indhold Indledning... 1 Grønne

Læs mere

Klimakommune-regnskab for Ringsted Kommune. CO 2 -opgørelse 2013 og handlingsplan 2014

Klimakommune-regnskab for Ringsted Kommune. CO 2 -opgørelse 2013 og handlingsplan 2014 Klimakommune-regnskab for Ringsted Kommune CO 2 -opgørelse og handlingsplan 2014 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Resumé... 2 Status på projekter... 2 Energirenovering af de kommunale bygninger... 2

Læs mere

Nye roller for KV-anlæggene

Nye roller for KV-anlæggene Nye roller for KV-anlæggene Gastekniske Dage 2010 Vejle, 12. maj 2010 Kim Behnke Forsknings- og miljøchef, Energinet.dk kbe@energinet.dk Uafhængighed af fossile brændsler Hvad angår Danmark, der vil jeg

Læs mere

Innovative Løsninger til Landsbyer

Innovative Løsninger til Landsbyer Innovative Løsninger til Landsbyer Martin Vesterbæk Projektleder/Maskinmester Mail: mave@trefor.dk 28-11-2014 Tlf:28357339 Hvem er TREFOR 627 engagerede medarbejdere pr. 1. nov 2014 Multiforsyningsselskab

Læs mere

Tilskud til energioptimering

Tilskud til energioptimering Tilskud til energioptimering Præsentation Peter Jonsson, Maskinmester, 48 år. Kommer fra SE Big Blue, som er SE s energirådgivningsselskab Baggrund er over 20 års erfaring med ledelse af tekniske afdelinger

Læs mere

Prefeasibility undersøgelse Omstilling til vedvarende energi i Ørsted Mulighed for vedvarende energi i olielandsbyen i Roskilde Kommune

Prefeasibility undersøgelse Omstilling til vedvarende energi i Ørsted Mulighed for vedvarende energi i olielandsbyen i Roskilde Kommune Case.Dok.5.30 Prefeasibility undersøgelse Omstilling til vedvarende energi i Ørsted Mulighed for vedvarende energi i olielandsbyen i Roskilde Kommune Jakob Elkjær, Regin Gaarsmand & Tyge Kjær ENSPAC, Roskilde

Læs mere

1. øge antallet af indbyggere i kommunen Planlagt og / eller besluttet. Klima- og Energirådets

1. øge antallet af indbyggere i kommunen Planlagt og / eller besluttet. Klima- og Energirådets Notatark Sagsnr. 1.5.12-G-4-12 Sagsbehandler Niels Rauff 27.3.215 Hedensted Kommune har forpligtet sig til at reducere udledningen af CO 2 med 2% fra 1,1 tons pr. borger i 1995 til 8.1 tons pr. borger

Læs mere

Forklaring vedrørende angivelse af metode

Forklaring vedrørende angivelse af metode Grønne regnskaber 2013 Udgiver: Forsyningsvirksomhederne Aalborg Forsyning, Administration Stigsborg Brygge 5 9400 Nørresundby Udgivelse: April 2014 Sagsnr.: 2013-50949 Dok.nr.: 2014-40605 Titel: Grønt

Læs mere

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Replik Djævlen ligger i detaljen Professor Jørgen E. Olesen De langsigtede mål for 2050 (Klimakommissionen) Uafhængige af olie, kul og gas

Læs mere

STØVRING KRAFTVARME- VÆRK A.M.B.A.

STØVRING KRAFTVARME- VÆRK A.M.B.A. Til Støvring Kraftvarmeværk Dokumenttype Projektforslag Dato Februar 2015 STØVRING KRAFTVARME- VÆRK A.M.B.A. PROJEKTFORSLAG FOR TILSLUTNING AF HØJE STØVRING, ETAPE 1 STØVRING KRAFTVARMEVÆRK A.M.B.A. PROJEKTFORSLAG

Læs mere

Thisted Varmeforsyning

Thisted Varmeforsyning - Termisk komfort til enhver tid Kort & godt om a.m.b.a. Ringvej 26 7700 Thisted Tlf. 97 92 66 66 Fax 96 17 71 66 www.thisted-varmeforsyning.dk post@thisted-varmeforsyning.dk CVR nr. 30 99 25 12 Stiftet:

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om afgift af elektricitet og forskellige andre love. Lovforslag nr. L 207 Folketinget 2008-09

Forslag. Lov om ændring af lov om afgift af elektricitet og forskellige andre love. Lovforslag nr. L 207 Folketinget 2008-09 Lovforslag nr. L 207 Folketinget 2008-09 Fremsat den 22. april 2009 af skatteministeren (Kristian Jensen) Forslag til Lov om ændring af lov om afgift af elektricitet og forskellige andre love (Forhøjelse

Læs mere

Projektforslag om tilslutningspligt og pligt til at forblive tilsluttet til Værum-Ørum Kraftvarmeværk a.m.b.a

Projektforslag om tilslutningspligt og pligt til at forblive tilsluttet til Værum-Ørum Kraftvarmeværk a.m.b.a Projektforslag om tilslutningspligt og pligt til at forblive tilsluttet til Værum-Ørum Kraftvarmeværk a.m.b.a Randers Kommune har udarbejdet følgende projektforslag om tilslutningspligt til Værum-Ørum

Læs mere

Energitilsynets Fjernvarmestatistik

Energitilsynets Fjernvarmestatistik Energitilsynet Energitilsynets Fjernvarmestatistik Udarbejdet af Sekretariatet for Energitilsynets Center for Varme 2014 Indhold Introduktion til Energitilsynets fjernvarmestatistik... 3 Fjernvarmesektoren

Læs mere