Bæredygtig forsyning i Aalborg

Transkript

1 Bæredygtig forsyning i Aalborg 1

2 Bæredygtig forsyning i Aalborg Forsidefoto: Ajs Smed Nielsen Oplag: 2. eksemplarer Papir: Profi silk 115 gr. Omslag: Profi silk 2 gr. Svanemærket papir Grafisk udarbejdelse: Tankegang a-s Tryk: Green Graphic ApS Udgiver: Aalborg Kommune, Forsyningsvirksomhederne Februar 24

3 Indholdsfortegnelse 1. Bæredygtig forsyning i Aalborg sammenfatning Samfund i vækst Nationale mål og midler for energi Energi i Aalborg Kommune Forsyningsvirksomhedernes levering af energi i Aalborg Kommune Fjernvarmeforsyningen Elforsyningen AKE Net Gasforsyningen Nationale mål og midler for vand og spildevand Vand og spildevand i Aalborg Kommune Vandforsyningen Kloakforsyningen Nationale mål og midler for affald Affald i Aalborg Kommune Renovationsvæsenet

4 4 Damptog sikrer drikkevand. Jernbanen fra Aalborgs centrum til Østhavnen passerer tæt forbi sårbare kildepladser, hvor drikkevand til det meste af Aalborg indvindes. For at undgå risikoen for sprøjtegifte i grundvandet bliver banen holdt fri for ukrudt udelukkende ved hjælp af vanddamp. Dampen blæses ned på banelegemet fra et ældre tog, hvorpå der er monteret specialudstyr. Seks dampninger i løbet af et sommerhalvår er nok til at holde ukrudtet væk. Foto: Baghuset/Ajs Smed Nielsen.

5 Bæredygtig forsyning globalt og lokalt Forsyning drejer sig om, hvordan boliger og arbejdspladser får energi og vand, og hvordan spildevand og affald bortskaffes og behandles. Forsyning spiller en afgørende rolle for miljøet. Jordens folketal vokser konstant, og de stadig flere menneskelige behov og aktiviteter, herunder forsyning, udgør på mange måder en trussel mod miljøet, lokalt og globalt. En udledning af urenset spildevand kan have katastrofale følger for økosystemet i et enkelt vandløb. En fortsat vækst i udledningen af drivhusgasser kan få alvorlige konsekvenser for hele Jordens klima. Gennem FN og EU har Danmark tiltrådt en række internationale aftaler, der skal sikre en bæredygtig udvikling i det globale miljø. En bæredygtig udvikling er en udvikling, som opfylder de nuværende behov uden at bringe fremtidige generationers muligheder for at opfylde deres behov i fare. Aftalerne dækker forsyningsområderne: energi vand/spildevand affald Den danske regering har lavet en række planer, som supplerer de internationale aftaler med specifikke, nationale mål. Det Forsyningsvirksomhedernes rådmand, Mariann Nørgaard. drejer sig om eksempelvis klimastrategi, vandmiljøplaner og affaldsstrategi. Lokalt har byrådet i Aalborg Kommune lavet en række planer, der skal sikre, at målene i de internationale og nationale aftaler holdes og gerne mere til. Det grundlæggende skridt blev taget med Brundtland-planen i I 22 er der som opfølgning på Brundtland-planen lavet en opgørelse af det samlede energiforbrug i kommunen ekskl. transport i form af en energibalance. Principperne for bæredygtighed er løbende blevet indarbejdet i varmeplan, vandforsyningsplan, spildevandsplan og affaldsplan for hele kommunen samt i strategiplanerne for de enkelte kommunale forsyningsvirksomheder. Det er Forsyningsvirksomhederne, der som forvaltning på vegne af Aalborg Kommune i det daglige skal sikre, at disse planer omsættes til virkelighed. Det er også Forsyningsvirksomhederne, der som driftskoncern selv står for langt hovedparten af forsyningen i Aalborg inden for både energi, vand/spildevand og affald. At sikre en bæredygtig forsyning i Aalborg er en helt central opgave for Forsyningsvirksomhederne. Forsyningsvirksomhederne leverer 86% af det samlede nettoenergiforbrug til kunder i Aalborg Kommune, ekskl. Aalborg Portland og ekskl. transport. Vi har derfor fundet det naturligt at følge op på Brundtland-planen og gøre status for, hvor langt vi er nået og hvor langt vi kan nå i de kommende år. 5

6 1. Bæredygtig forsyning i Aalborg sammenfatning Aalborg er godt på vej mod en bæredygtig forsyning. Flere internationale og nationale mål på området er allerede nået eller er i færd med at blive det. Når det gælder energi, tyder alt på, at Aalborg Kommune kan nå det nationale mål om at reducere den samlede CO 2 -udledning med 21% i 212 i forhold til 199- niveauet. Forudsat at transportsektorens 1.1 Udledning af CO 2 i Aalborg Kommune Mio. ton CO2 1,,9,8,7,6,5,4,3,2,1, CO 2 -udledning får lov at stige som hidtil, skal forsyningssektorens CO 2 -udledning endda reduceres med ca. 33%. CO 2 -udledningen i kommunen var i 199,9 mio. ton, ekskl. Aalborg Portland og ekskl. transport. For at nå målet på de 33% skal udledningen i 212 reduceres til,6 mio. ton. Det, forventer Forsyningsvirksomhederne, kan opnås gennem en række tiltag, herunder: Udledning af CO 2 i Aalborg Kommune, ekskl. transport og ekskl. Aalborg Portland i 199 og 22, samt målsætning for 212. (Kilde: Energibalance for Aalborg Kommune). øget udnyttelse af overskudsvarme fra Aalborg Portland og Reno-Nord til fjernvarme øget effektivisering af Forsyningsvirksomhedernes anlæg og drift øget rådgivning over for boligejere og virksomheder øget anvendelse af vedvarende energi i elforsyningen besparelser i industrielt procesenergiforbrug fortsat konvertering fra oliefyr til fjernvarme, naturgas samt halm og træ. En vigtig forudsætning er, at overskudsvarme anvendt til fjernvarme regnes som CO 2 -neutral, hvilket stemmer overens med hidtil anvendte principper. Udledning af CO 2 fra Aalborg Portland og Reno-Nord indgår således ikke i Fjernvarmeforsyningens CO 2 -regnskab. På vandområdet er Aalborg Kommune internationalt førende, når det gælder om aktivt at beskytte grundvandet. I samarbejde med de private vandværker er Aalborg som en af få kommuner i Danmark i fuld gang med at sikre fremtidens drikkevandsforsyning ved at beskytte grundvandet i særlige indvindingsområder. Det sker gennem skovrejsning og 6

7 For børnenes skyld. En bæredygtig udvikling er en udvikling, som opfylder de nuværende behov uden at bringe fremtidige generationers muligheder for at opfylde deres behov i fare. Foto: Aalborg Turist og Kongres Bureau. restriktioner for arealanvendelse i beskyttelsesområderne. Som en sidegevinst er skovene med til at omsætte CO 2. Drastrup er det første beskyttelsesområde. Her viser de første målinger af nitratindholdet i vandet i en meters dybde at beskyttelsen er effektiv. Næste år forventes et stort område ved Visse udlagt til grundvandsbeskyttelse, og senere kommer flere områder til. Resultatet forventes at blive, at Aalborg også fremover kan forsynes med drikkevand i form af urenset grundvand. På spildevandsområdet har det betydet meget, at rensningen er blevet samlet på de to store renseanlæg i Aalborg. De er langt mere effektive end små renseanlæg, hvoraf de sidste fire i kommunen nedlægges i løbet af de næste tre år. Udledningen af organiske stoffer og næringssalte i Limfjorden og vandløb er reduceret voldsomt som følge af den forbedrede rensning og den løbende renovering af kloaknettet. Aalborg Kommune er rigtig godt med, når det gælder om at nå de nationale mål, der er angivet i regeringens affaldsstrategi. Affaldsstrategien handler i korthed om at øge den andel af affaldet, der går til genbrug, og mindske den andel, der skal deponeres, samt udnytte resten det brændbare affald til produktion af varme og el. I 22 blev 72% af Aalborgs affald genanvendt, 19% blev brændt og 9% deponeret. De tilsvarende nationale mål for 24 er henholdsvis 64, 24 og 12%. 7

8 2. Samfund i vækst Både globalt og lokalt skal målene om at begrænse CO 2 -udledningen, sikre rent vand og reducere affaldsproduktionen ses på baggrund af, at der fortsat sker en global vækst i befolkning og produktion. Befolkningstilvæksten har været relativt størst i storbyerne. I Aalborg Kommune er indbyggertallet vokset fra til i perioden 199 til 22, en vækst på 4,5%. 2.3 Arbejdspladser fordelt på brancher 1% 14% Fra 199 til 22 er befolkningen i Danmark vokset fra 5,14 til 5,37 millioner, en vækst på 4,3%. Fortsætter denne vækst, forventes befolkningstallet i 21 at være 5,43 millioner. Produktionen er også steget. Danmarks BNP var i milliarder kroner (prisniveau 1995). I 22 var BNP steget til milliarder (prisniveau 1995), svarende til en vækst på 3,4%. 6% 14% 6% 4% Offentlige ydelser Handel og hoteller Transport og kommunikatio Fremstilling Bygge og anlæg Bank og forsikring Landbrug og fiskeri 19% 2.1 Antal arbejdspladser Aalborg Kommune 14% 1% 96. Offentlige ydelser % 14% 4% Handel og hoteller Transport og kommunikation Fremstilling Bygge og anlæg Bank og forsikring % Landbrug og fiskeri % Antal arbejdspladser i Aalborg Kommune i perioden 199 til 22. (Kilde: Aalborg Kommune, Statistik- og personaleafdelingen). Arbejdspladser i Aalborg Kommune i 22 fordelt på brancher. (Kilde: Aalborg Kommune, Statistik- og personaleafdelingen). 8

9 I samme periode er den samlede produktion af varer i Danmark steget 24,7% og det private forbrug med 22,6%. I 22 var der 12.6 virksomheder i Aalborg Kommune, som tilsammen beskæftigede 94.6 personer. 2.4 Bruttonationalprodukt i Danmark På trods af stigning i bruttonationalprodukt og privatforbrug er Danmarks bruttoenergiforbrug energiforbrug inkl. tab i forbindelse med produktion og distribution af el og varme (brændselsforbrug) efter en svag stigning i slutningen af 199 erne i 22 igen ved at være på niveau med forbruget i 199. Sammensætningen af energiforbruget er dog ændret, idet kul i stort omfang er erstattet af naturgas og vedvarende energi. 2.5 Mia. kr Danmarks bruttonationalprodukt, BNP, i mia. kroner (prisniveau 1995). (Kilde: Danmarks Statistik). Bruttoenergiforbrug i Danmark Aalborg er en by i vækst med et driftigt handelsliv. Foto: Aalborg Turist og Kongres Bureau TJ , ,13 931, , ,74 19, , , , , , , Olie Kul og koks Naturgas Vedv. energi m.m. Danmarks bruttoenergiforbrug i TJ fordelt på energiarter. (Kilde: Danmarks Statistik). 9

10 Danskerne har i 199 erne anskaffet flere varige forbrugsgoder. Mange af disse forbrugsgoder er med til at påvirke såvel energiforbruget som vandforbruget i deres levetid, ligesom de påvirker affaldsmængderne, når de udskiftes. 2.7 Vandforbrug i Danmark Mio. m Varige forbrugsgoder Forbrug af vand i Danmark i mio. m (Kilde: Danmarks Statistik). 1 Procent Affaldsmængder i Danmark Mio. tons Vaskemaskine Tørretumbler 3 Opvaskemaskine Videobåndoptager Mikrobølgeovn PC'er Mobiltelefon Husstandenes besiddelse af varige forbrugsgoder i procent. (Kilde: Danmarks Statistik). Udviklingen i affaldsmængder i Danmark. (Kilde: Affaldsstatistik 22, Miljøstyrelsen). 1

11 Den danske bilpark vokser støt. Det samme gør transportsektorens udledning af CO 2 og mængden af skrottede biler. Foto: Aalborg Kommune. 11

12 3. Nationale mål og midler for energi At begrænse udledningen af CO 2 og andre drivhusgasser er det helt centrale mål på energiområdet. Drivhusgasserne har hovedansvaret for den globale opvarmning. Udledningen af CO 2 hænger nøje sammen med brugen af fossile brændsler. Reduktionen er dermed i vidt omfang et mål for, hvor langt vi er kommet med at indføre vedvarende energi og energieffektiv teknologi. Danmark har tiltrådt FN s Kyoto-aftale, hvor målet på verdensplan er at begrænse udledningen af drivhusgasser med 5% i i forhold til 199. I EU s miljøhandlingsprogram er dette mål for Europa skærpet til en reduktion på 8%. For Danmarks vedkommende er dette mål yderligere skærpet til 21% i henhold til den byrdefordelingsaftale, der er indgået mellem EU-landene. 3.1 Udledning af drivhusgasser i Danmark CO 2 -ækvivalenter Mål 21 Ureguleret CO 2 Metan Lattergas Industrigasser Udledning af drivhusgasser i Danmark. (Kilde: En omkostningseffektiv klimastrategi). Det nationale mål om at begrænse CO 2 - udledningen med 21% kan ikke uden videre overføres til forsyningssektoren. Forsyning udgør kun en del af det samlede energiforbrug, der fordeler sig på flere sektorer: husholdninger, transport, erhverv, energiproduktion og landbrug. Transportsektoren, som vejer tungt i CO 2 -regnskabet, er helt adskilt fra forsyningsområdet. Sektorens CO 2 - udledning vokser konstant, og der er ikke taget afgørende skridt til at bremse denne udvikling. Tværtimod forudsætter regeringen i sit»oplæg til klimastrategi«fra 23, at der sker en fortsat vækst i transportsektorens udledning af CO 2. Det stiller så meget desto større krav til de øvrige sektorer. Fra 199 til 22 er transportsektorens CO 2 -udledning steget fra 1,5 til 12,3 mio. ton. Fortsætter denne udvikling, vil den i 21 være 13,2 mio. ton. Omkring 9% af transportsektorens CO 2 -udledning kommer fra vejtransport. Stigningen i CO 2 -udledningen fra transport betyder, at de øvrige sektorer under 12

13 ét skal reducere deres CO 2 -udledning fra 42,1 til 28,4 mio. ton, for at det samlede mål på 41,6 mio. ton CO 2 kan nås. Det svarer til en reduktion på ca. 33%. 3.2 Transportens andel af CO 2 -udledningen 9 8 Regnet pr. indbygger stiller det stigende befolkningstal yderligere krav til reduktionen i CO 2 frem til 21. CO 2 -udledningen pr. indbygger i Danmark skal således i perioden fra 199 frem til 21 reduceres med ca. 36%. Mio. ton CO Mål 21 CO 2 fra transport Øvrig udledning af CO 2 i Danmark Transportens andel af den samlede CO 2 -udledning i Danmark. (Kilde: En omkostningseffektiv klimastrategi og Danmarks drivhusregnskab). Sluk motoren, lyder opfordringen til bilisterne, når klappen går op på Limfjordsbroen. Foto: Ajs Smed Nielsen. 3.3 CO 2 -udledning pr. indbygger i Danmark Ton CO Mål 21 CO2-emission pr. indbygger i Danmark CO 2 -udledning pr. indbygger i Danmark ekskl. bidrag fra transport. (Kilde: En omkostningseffektiv klimastrategi. Danmarks drivhusregnskab samt Danmarks Statistik). 13

14 Både gennem EU og på nationalt plan er der taget en lang række midler i brug for at nedbringe CO 2 -udledningen, herunder: øgede afgifter på fossile brændsler øget brug af vedvarende energi udbygning af kraftvarme lovkrav om rådgivning af el-, varme- og gaskunder energimærkning af maskiner og apparater øgede midler til forskning Det nationale naturgasnet er udbygget kraftigt, og antallet af decentrale kraftvarmeværker er steget tilsvarende gennem de seneste årtier. Samproduktion af varme og el er mere effektiv end individuel opvarmning med f.eks. oliefyr og særskilt produktion. I de store byer er fjernvarmenettene blevet udbygget og kraftværkerne effektiviseret. Disse midler har alle haft effekt, både nationalt og lokalt. Energiafgifterne er i 199 erne løbende blevet forhøjet. Alene i perioden fra 1998 til 22 er energiafgifterne på fossile brændsler i Danmark øget med næsten 2%. Inden for vedvarende energikilder er specielt vindkraft blevet udbygget, så den i dag dækker omkring 15% af det danske elforbrug. I henhold til elloven afregnes knap halvdelen af elforbruget som»prioriteret energi«til centralt fastsatte priser, hvilket har gjort det rentabelt at producere el med vindkraft og andre alternative energikilder. Ved placering af vindmøller skal der tages højde for både vind, æstetik og støj. I eksempelvis Aalborg Kommune har byrådet udpeget en række områder, hvor der kan placeres møller. Elproduktionen fra vindmøller i Aalborg Kommune er vokset fra ca. 8.6 MWh i 199 til 116. MWh i 22. Fremtidens vindmølle. I Aalborg har NEG Micon nu en del af verdens største vindmølleproducent Vestas rejst en helt ny type vindmølle, som skal være forløber for fremtidige havvindmøller. Møllen drives af Elsam og tjener som forskningsmølle for Aalborg Universitet. Foto: NEG Micon. 14

15 4. Energi i Aalborg Kommune Som supplement til de internationale aftaler, Danmark har tiltrådt gennem FN og EU, og den danske lovgivning har Aalborg Kommune de senere år udarbejdet en række planer, der sigter på at fremme en bæredygtig forsyning lokalt. I 1992 vedtog Aalborg Byråd en Brundtland-plan, der anviser en række konkrete, lokale handlemuligheder på forsyningsområdet. Principperne for bæredygtighed er løbende indarbejdet i varmeplan for Aalborg Kommune og strategiplaner for forsyningsvirksomhederne. Blandt de elementer, der indgår i Brundtland-planen, er: øget tilslutning til fjernvarmenet yderligere udnyttelse af overskudsvarme fra cementfabrikken Aalborg Portland temperatursænkning i Fjernvarmeforsyningens ledningsnet energibesparelser i kommunale bygninger og ved byfornyelse øget naturgasforsyning i landsbyerne 4.1 TJ Bruttoenergiforbrug i Aalborg Kommune Energiforbrug, Aalborg Portland Energiforbrug, Aalborg Kommune i øvrigt Bruttoenergiforbrug i Aalborg Kommune. (Kilde: Energibalance for Aalborg Kommune). Som opfølgning på Brundtland-planen har Forsyningsvirksomhederne for 199 og 22 lavet en energibalance, der omfatter det samlede energiforbrug i Aalborg Kommune ekskl. transport. Energibalancen afspejler ét afgørende forhold, når det gælder energiforbruget i Aalborg Kommune: Cementfabrikken Aalborg Portland er en gigant i forhold til alle andre energiforbrugere. Stigningen i Aalborg Portlands energiforbrug afspejler en stigning i produktionen af cement. På grund af sit høje energiforbrug refererer Aalborg Portland direkte til Energistyrelsen, hvorfor Aalborg Kommune ikke har nogen direkte mulighed for at påvirke Aalborg Portlands energiforbrug og den dermed forbundne udledning af CO 2. 15

16 Den overskudsvarme, som Aalborg Portland leverer til Fjernvarmeforsyningen, er ikke forbundet med et merbrændselsforbrug. Derfor indgår CO 2 -udledningen herfra udelukkende i Aalborg Portlands CO 2 -regnskab og ikke i Fjernvarmeforsyningens. Den effektive udnyttelse af overskudsvarmen er en væsentlig årsag til, at CO 2 -udledningen i Aalborg Kommune i øvrigt er faldet. Uden for kommunens byområder er det navnlig øget brug af træ og halm samt naturgas til opvarmning på bekostning af olie, der har medvirket til at reducere CO 2 -udledningen. En række mindre byer forsynes med fjernvarme fra lokale, naturgasfyrede kraftvarmeværker, og i det åbne land er der i mange individuelt opvarmede bygninger skiftet fra olie- til gasfyr. Den enkelte husstand kan reducere den CO 2 -udledning, der stammer fra opvarmning af boligen, med ca. 25% ved at skifte fra oliefyr til naturgasfyr. 4.2 CO 2 -udledning i Aalborg Kommune 3 Mio. ton CO CO 2 -udledning fra Aalborg Portland som følge af energiforbrug CO 2 -udledning i Aalborg Kommune i øvrigt CO 2 -udledning i Aalborg Kommune ekskl. transport. (Kilde: Energibalance for Aalborg Kommune). De højeffektive ovne på Aalborg Portland producerer store mængder cement, hvorfra overskudsvarme til Fjernvarmeforsyningen stammer. Den industrielle symbiose mellem Aalborg Portland og Forsyningsvirksomhederne er til gensidig fordel, både når det gælder miljø og økonomi. Foto: Aalborg Portland. 16

17 4.3 Aalborg Kommune bygninger fordelt efter opvarmningsform Antal bygninger Fjern-/blokvarme Naturgas Oliefyr Ovne/andet Ovne/el Varmepumpe Ingen varmeinst. Uoplyst Bygninger i Aalborg Kommune i 22 fordelt efter opvarmningsform. (Kilde: Bygnings- og boligregistret BBR for Aalborg Kommune). 4.4 CO 2 -udslip ved opvarmning af varmebehov på 75 GJ Kg CO 2 /år Naturgas Olie CO 2 -udledning ved opvarmning af enfamiliehus med et varmebehov på 75 GJ pr. år. 17

18 5. Forsyningsvirksomhedernes levering af energi i Aalborg Som storleverandør af fjernvarme, el og gas spiller Forsyningsvirksomhederne en afgørende rolle for en bæredygtig energiforsyning i Aalborg Kommune. Tre af de seks Forsyningsvirksomheder er leverandører af energi. Det er Fjernvarmeforsyningen Elforsyningen - AKE Net Gasforsyningen det samlede forbrug af rumvarme og varmt brugsvand i Aalborg Kommune. AKE Net har ca. 59. kunder. Forsyningsområdet dækker det centrale Aalborg og Nørresundby. AKE Net leverer 927 GWh eller TJ om året (22), svarende til 84% af det samlede elforbrug i kommunen. Gasforsyningen har ca. 11. kunder, de fleste i det centrale Aalborg og Nørresundby, hvor gassen distribueres gennem bygasnettet. Gas til madlavning udgør en relativt stor del af Gasforsyningens samlede leverancer på m 3 om året, svarende til 83 TJ. Tilsammen leverer de tre virksomheder TJ om året, hvilket udgør 34% af Fjernvarmeforsyningen har ca. 28. kunder. Dertil kommer ca. 1.4 kunder ved Nørresundby Fjernvarme, som køber varmen en gros af Fjernvarmeforsyningen. 5.1 Forsyningsvirksomhedernes andel af bruttoenergiforbrug i Aalborg Kommune Fjernvarmeforsyningen 26% AKE Net Antal kunder vil her sige antal målere. En enkelt kunde eksempelvis et boligselskab kan dække over et langt større antal forbrugere. 1% 48% Gasforsyningen Anden forsyning Alt i alt svarer antallet af Fjernvarmeforsyningens kunder til en dækningsgrad på 96% i det nuværende forsyningsområde. Fjernvarmeforsyningen inkl. Nørresundby Fjernvarme leverer TJ om året (22), svarende til 98% af det samlede fjernvarmeforbrug i kommunen og 82% af 25% Forsyningsvirksomhedernes andel af bruttoenergiforbruget i Aalborg Kommune i 22 ekskl. Aalborg Portland. (Kilde: Energibalance for Aalborg Kommune). 18

19 det samlede nettoenergiforbrug energiforbrug ekskl. tab i forbindelse med produktion og distribution af el og varme i Aalborg Kommune inkl. Aalborg Portland eller 86% af det samlede nettoenergiforbrug ekskl. Aalborg Portland. Alle tre selskaber er distributionsselskaber, som hovedsagelig fordeler energi kun Fjernvarmeforsyningen producerer selv i meget begrænset omfang energi i form af varme. Virksomhedernes indsats for at fremme en bæredygtig forsyning falder derfor inden for følgende tre hovedområder. De tre forsyningsvirksomheder kan 1. købe energi fremstillet med minimal miljøbelastning 2. søge at begrænse kundernes energiforbrug og miljøbelastning 3. begrænse eget energiforbrug og miljøbelastning Hvordan indsatsen vægtes, og hvilken effekt den har, varierer efter forsyningsart. Eksempelvis har Fjernvarmeforsyningen særdeles gode muligheder for at påvirke miljøbelastningen gennem samarbejde med lokale producenter af overskudsvarme, hvorimod AKE Net udelukkende distribuerer den el, som kunderne køber, herunder også den lovbestemte andel af el fra vindmøller og decentrale elproducerende anlæg. Bruttoenergiforbruget er et mål for, hvor meget brændsel der anvendes til at producere den energi, som leveres til forbrugerne. Forsyningsvirksomhederne tegner sig for tre fjerdedele af bruttoenergiforbruget i Aalborg Kommune. En del opgaver løses i fællesskab. Eksempelvis koordineres ledningsarbejder, og en meget stor del af rådgivningen af kunder finder sted gennem Energicenter Aalborg, som Forsyningsvirksomhederne driver i fællesskab med Naturgas Midt- Nord. Både Gasforsyningen, AKE Net og Fjernvarmeforsyningen udarbejder DSM-planer (Demand Side Management) med henblik på at begrænse kundernes energiforbrug. Gennem IRP (Integrated Ressource Planning) søger de tre virksomheder at begrænse deres eget energiforbrug. De tre virksomheder udarbejder hvert år grønne regnskaber. Limfjorden, her med oliehavnen og Aalborg Portland i baggrunden, gør Aalborg til en travl havneby. En stor del af trafikken er efterhånden henlagt til Østhavnen. Foto: Ajs Smed Nielsen. 19

20 6. Fjernvarmeforsyningen Aalborg Kommune satser kraftigt på fjernvarme, der overvejende produceres som kraftvarme og overskudsvarme fra industrien. Fjernvarmen er derfor meget miljøvenlig i forhold til individuelle varmekilder, der er baseret på fossile brændsler. Fjernvarmenettet er særdeles godt udbygget i alle byområder. 82% af alle opvarmede bygninger i kommunen er i dag forsynet med fjernvarme mod 63% i 199. Inden for forsyningsområdet er i dag 96% af det samlede bygningsareal tilsluttet Fjernvarmeforsyningen. I seks mindre byområder sker varmeforsyningen fra naturgasfyrede kraftvarmeværker. 6.1 Fjernvarmeforsyningens forsyningsområde I det centrale Nørresundby sælger Fjernvarmeforsyningen fjernvarmen en gros til Nørresundby Fjernvarmeforsyning. Bydelen er i praksis en del af forsyningsområdet og regnes som sådan i denne publikation. 2

21 Store radiatorer er effektive til at trække varmen ud af fjernvarmevandet og ind i stuen. Fjernvarmen i Aalborg afregnes efter, hvor mange m 3 fjernvarmevand, kunden bruger. Så er det op til kunden selv at udnytte varmen i fjernvarmevandet bedst muligt. Foto: Ajs Smed Nielsen. Varmeproducenter Næsten al varme i Fjernvarmeforsyningens forsyningsområde leveres af tre store producenter: Aalborg Portland A/S cementfabrik I/S Reno-Nord affaldsforbrænding Elsam A/S, Nordjyllandsværket kraftvarmeværk Dertil kommer en række mindre leverandører: Kloakforsyningens to centrale renseanlæg og Fjernvarmeforsyningens egne 1 centraler, der hovedsagelig er naturgasfyrede. 6.2 Brændselsforbrug i GJ Brændselsforbrug parcelhus AKF Oliefyr El-varme Forbrug af brændsel til opvarmning af hus (75 GJ) med henholdsvis fjernvarme fra Fjernvarmeforsyningen (AKF), oliefyr og elvarme. (Kilde: Aalborg Kommune, Fjernvarmeforsyningen, Grønne regnskaber 22). Overskudsvarme er CO 2 -neutral og har derfor højeste prioritet i varmeforsyningen. Det betyder, at Reno-Nord og Aalborg Portland så vidt muligt leverer al den varme, de producerer, mens Nordjyllandsværket dækker resten af varmebehovet. Fjernvarmeforsyningens egne centraler fungerer mest som reserve. Fra Aalborg Portland kommer overskudsvarmen fra fremstilling af cement. Portland er i færd med at udvide kapaciteten til produktion af hvid cement, hvorefter den årlige varmeleverance vil stige fra 1.4 TJ til 1.9 TJ fra 26, svarende til knap 3% af Fjernvarmeforsyningens varmekøb. Overskudsvarme fra Reno-Nord stammer fra forbrænding af affald fra Aalborg og en række andre kommuner og affaldsleverandører. Reno-Nord er i øjeblikket ved at udvide kapaciteten, så den årlige 21

22 varmeleverance fra 26 ventes at blive godt 1.1 TJ. 6.3 Forurening fra et parcelhus På Nordjyllandsværket produceres varmen på en ny blok, der blev sat i drift i 1998 som erstatning for det kulfyrede kraftvarmeværk Nordkraft i Aalborg. Den nye blok er verdens mest effektive, kulfyrede anlæg I enkelte omegnsbyer har Fjernvarmeforsyningen inden for de seneste år overtaget decentrale, naturgasfyrede kraftvarmeanlæg. Eftersom overskudsvarme udgør op imod halvdelen af fjernvarmen i Aalborg, er CO 2 -udledningen pr. energienhed leveret til Fjernvarmeforsyningen særdeles lav i forhold til de fjernvarmebyer, Aalborg normalt sammenligner sig med. Fra 199 til 22 er CO 2 /GJ leveret varme fra Fjernvarmeforsyningen faldet med 36%. I takt med, at andelen af overskudsvarme fremover stiger, vil CO 2 -udledningen falde yderligere. Kundernes energiforbrug Når det gælder om at begrænse CO 2 - udledning som følge af opvarmning, har det afgørende element i Fjernvarmeforsyningens indsats været at få så mange kunder som overhovedet muligt netop på grund af den beskedne CO 2 -udledning pr. enhed leveret varme i forhold til andre varmekilder. Da fjernvarmen også ofte er langt billigere for den enkelte kunde end eksempelvis opvarmning med oliefyr, har indsatsen 6.4 Fjernvarmeforsyningen CO 2 /GJ kg CO 2 ton SO 2 kg NO x kg AKF Oliefyr El-varme Udslip af CO 2, SO 2, NO X som følge af opvarmning af hus (75 GJ) med henholdsvis fjernvarme, oliefyr og elvarme. (Kilde: Aalborg Kommune, Fjernvarmeforsyningen (AKF), Grønne Regnskaber 22) CO 2 pr. GJ som følge af den fjernvarme, Fjernvarmeforsyningen har solgt. 22

23 6.5 Fjernvarmeforsyningens varmekøb TJ Med GPS-udstyr kortlægges alle ledninger i Aalborg med en præcision ned til få centimeter. Både gas-, el-, fjernvarme-, vand- og kloakledninger registreres. Ledningernes placering og deres øvrige data er samlet i Forsyningsvirksomhedernes fælles geografiske informationssystem. Det udnyttes bl.a. effektivt til at koordinere ledningsarbejder. Foto: Ajs Smed Nielsen Nordkraft (nedlagt 1998) Nordjyllandsværket Reno Nord Eternit-fabrikken Renseanlæg Øst & Vest Reserve, gas og gasolie Aalborg Portland Fjernvarmeforsyningens varmekøb i TJ fra producenter i 199, 22 og 212. (Kilde: Aalborg Kommune, Forsyningsvirksomhederne). været særdeles effektiv. Dels er forsyningsområdet vokset, dels er tilslutningsprocenten inden for forsyningsområdet vokset. I dag er næsten alle boliger og arbejdspladser, der har mulighed for det, tilsluttet fjernvarmenettet. Samlet er det tilsluttede areal steget fra 7,9 mio. m 2 i 199 til 1,1 mio. m 2 i 22, svarende til en stigning på 22%. Denne stigning har fundet sted på trods af, at der er indført en ny metode til beregning af erhvervsarealer, som i sig selv har betydet en reduktion på 616. m 2. Som kunde hos Fjernvarmeforsyningen betaler man efter, hvor mange m 3 varmt vand man aftager, og ikke efter hvor mange enheder varme man aftager. Det er derfor en god forretning for den enkelte kunde at trække så meget varme ud af fjernvarmevandet som muligt, inden det sendes retur til varmeproducenterne via Fjernvarmeforsyningens ledninger. En god afkøling hos forbrugerne er også en fordel for både varmeproducenter og Fjernvarmeforsyningen. Gennemsnitsafkølingen for en m 3 fjernvarme er ca. 4 C 23

24 6.6 Fjernvarmeforsyningen tilslutningsprocent Tilsluttet areal til Fjernvarmeforsyningen i procent af samlet bygningsareal inden for forsyningsområdet. (Kilde: Aalborg Kommune, Fjernvarmeforsyningen). målt over året. Hvis dette tal kun var f.eks. 2 C, skulle der sendes yderligere godt 25 millioner m 3 fjernvarmevand svarende til næsten en fordobling gennem fjernvarmenettet for at opnå samme effekt ude hos forbrugerne. Jo lavere temperatur returvandet har, desto mindre varmetab er der under transporten tilbage til varmeproducenterne. Mindre mængde fjernvarmevand betyder sparet pumpearbejde. Samlet betyder en god afkøling af fjernvarmevandet hos forbrugerne en stor energi- og miljøgevinst. Af den grund gør Fjernvarmeforsyningen en stor indsats for at rådgive om installationer og isolering hjemme hos kunderne, så varmen udnyttes optimalt. Det sker i sam-arbejde med bl.a. private VVS-installatører. Fra og med 25 vil alle kunder have elektroniske målere, der giver bedre mulighed for at overvåge forbruget. Kunderne har også mulighed for at tegne et serviceabonnement, hvor Fjernvarmeforsyningen via fjernaflæsning overvåger forbruget og sikrer, at varmen udnyttes effektivt, og at der gribes ind ved utilsigtede udsving i forbruget. Måler med modem. Fjernvarmeforsyningen tilbyder kunderne at overvåge deres forbrug døgnet rundt via telefonnettet, så kunder straks kan få besked, hvis f.eks. deres forbrug pludselig stiger voldsomt. Også forskellen mellem ind- og udløbstemperatur registreres for at sikre, at kunderne udnytter fjernvarmen bedst muligt. Foto: Ajs Smed Nielsen. En gennemsnitsfamilie bruger ca. 2,4 m 3 fjernvarme pr. m 2 boligareal pr. år, svarende til,4 GJ fjernvarme pr. m 2 boligareal pr. år. Rundt regnet går mellem en tredjedel og en fjerdedel af varmen til at opvarme brugsvand, mens resten går til rumopvarmning. Næsten 6% af den varme, Fjernvarmeforsyningen solgte i 22, blev brugt i boliger. 24

25 Forsyningsvirksomhederne er også aktive på internettet. I Energihuset kan borgerne simulere forbrug af energi og vand i en almindelig bolig og se, hvad ændringer betyder for både miljø og privatøkonomi. 6.7 Realiserede varmebesparelser GJ Fjernvarmeforsyningen gør en stor indsats for at rådgive og informere såvel kunder som samarbejdspartnere, netop fordi adfærd og installationer hos kunderne betyder meget for, hvor effektivt forsyningen fungerer. Siden 1997 har Fjernvarmeforsyningen regelmæssigt lavet DSM-planer (Demand Side Management) som et strategisk værktøj til at skabe energibesparelser hos kunderne I perioden har Fjernvarmeforsyningens erhvervsrådgivning resulteret i besparelser på i alt GJ, hvilket har medført en reduceret udledning af CO 2 på i alt ton. Realiserede varmebesparelser som følge af Fjernvarmeforsyningens erhvervsrådgivning. (Kilde: Energicenter Aalborg). Herudover er der foretaget konverteringer fra andre energiformer til fjernvarme hos 25

26 Fjernvarmeforsyningens erhvervskunder svarende til godt 62. m 3 eller 1.5 GJ fjernvarme. Fjernvarmeforsyningens rådgivning på boligområdet kan ikke opgøres præcist. 6.8 Renovering og nyanlæg af fjernvarmeledninger Fjernvarmeforsyningens eget energiforbrug Varmetab i ledningsnettet og energiforbrug til pumpearbejde er afgørende for Fjernvarmeforsyningens eget energiforbrug. Km I Aalborg-Nørresundby distribueres det varme vand gennem et ca. 1.2 km langt, dobbeltstrenget (frem- og returløb) ledningsnet. Dertil kommer nogle få km ledningsnet ved decentrale kraftvarmeværker i mindre omegnsbyer Nyanlæg Renoveret Fjernvarmeforsyningens årlige renovering og nyanlæg af fjernvarmeledninger. (Kilde: Aalborg Kommune, Fjernvarmeforsyningen). Fjernvarmenettet i Aalborg blev grundlagt i 5 erne og er siden blevet udbygget, så det i dag stort set dækker alle større sammenhængende byområder i kommunen. Foto: Ajs Smed Nielsen. 6.9 Fjernvarmeforsyningen samlet nettab TJ Det samlede faktiske nettab pr. år i Fjernvarmeforsyningens område (Kilde: Aalborg Kommune, Fjernvarmeforsyningen). 26

27 Varmetabet i ledningsnettet begrænses på flere måder. Siden 1999 har Fjernvarmeforsyningen anvendt rør med ekstra isolering i forbindelse med nyanlæg og renovering. Nettet renoveres systematisk, og i 28 forventes hele nettet at bestå af moderne, præisolerede fjernvarmerør. Jo lavere temperatur i nettet, des mindre varmetab til omgivelserne. Siden 1988 er fremløbstemperaturen i nettet gradvis sænket. Fremløbstemperaturen reguleres i dag mellem 75 og 9 C afhængig af udetemperaturen. 6.1 Fjernvarmeforsyningen elforbrug til pumper MWh/TJ 2,5 2, 1,5 1,,5, Nettabet er reduceret med 13% fra 199 til 22 som følge af bl.a. ledningsrenovering og lavtemperaturdrift. I samme periode er renoveret 37 km ledninger. I 22 udgjorde nettabet 21% af den samlede varmeproduktion til Fjernvarmeforsyningen. I 21 forventes det relative nettab at udgøre ca. 2% af den samlede varmeproduktion til Fjernvarmeforsyningen. Sideløbende med ledningsrenoveringen er der systematisk installeret pumper med frekvensomformere, så pumperne kun arbejder i det omfang, der er behov for det. Den opnåede elbesparelse modsvares dog af et øget elforbrug til pumper i forbindelse med flytning af Elsams varmeproduktion fra det nu nedlagte kraftvarmeværk Nordkraft syd for fjorden til Nordjyllandsværket nord for fjorden. Den høje tilslutningsprocent og dermed den korte afstand mellem kunderne er 6.11 Fjernvarmeforsyningens forbrug af el til pumper (Kilde: Aalborg Kommune, Fjernvarmeforsyningen). Fjernvarmeforsyningens forbrug af spædevand m 3 /km Fjernvarmeforsyningens forbrug af spædevand pr. km fjernvarmeledning (Kilde: Aalborg Kommune, Fjernvarmeforsyningen). 27

28 med til at minimere pumpearbejdet i forhold til den leverede varmemængde Fjernvarmeforsyningen CO 2 -udledning På trods af et stadigt voksende ledningsnet er forbruget af spædevand pr. km ledning faldet støt CO 2 -udledning Den stigende andel af overskudsvarme og den massive satsning på energibesparelser hos kunderne og i forbindelse med distributionen af fjernvarmevandet har resulteret i, at Fjernvarmeforsyningens CO 2 -udledning er faldet på trods af, at fjernvarmeleverancerne er øget. Også udledningen af SO 2 og NO X er faldet, hvilket for en stor del kan tilskrives den nye blok på Nordjyllandsværket, der blev taget i brug i ton CO Fjernvarmeforsyningen: CO 2 -udledning i forbindelse med fjernvarmeleverancer (Kilde: Aalborg Kommune, Fjernvarmeforsyningen). I løbet af de nærmeste år vil overskudsvarme fra Aalborg Portland og Reno-Nord udgøre en endnu større del af fjernvarmeleverancerne. Derfor vil udledningen af CO 2, SO 2 og NO X falde yderligere. Fjernvarmeforsyningen forventer, at den øgede mængde overskudsvarme i 212 vil medføre en reduceret udledning af CO 2 på knap 3. ton pr. år. Herudover forventer Fjernvarmeforsyningen, at energibesparelser hos kunderne og omstilling af restmarkedet vil reducere den samlede CO 2 -udledning som følge af varmeforbrug i forsyningsområdet med yderligere 1. ton i Fjernvarmeforsyningen SO 2 -udledning 1,2 1, Ton SO Fjernvarmeforsyningen: SO 2 -udledning i forbindelse med fjernvarmeleverancer (Kilde: Aalborg Kommune, Fjernvarmeforsyningen). 28

29 I takt med, at havnens terminalfaciliteter er flyttet til Østhavnen, og vandmiljøet i Limfjorden er blevet forbedret, er det blevet mere attraktivt at bo direkte ved fjorden. Her Vestre Havnepromenade, der de seneste år er blevet bebygget med både boliger og arbejdspladser. Foto: Ajs Smed Nielsen Fjernvarmeforsyningen CO 2 -udledning 1 ton CO 2 i 1 ton/år Udledning af CO 2 som følge af varme leveret i Fjernvarmeforsyningens forsyningsområde i 199 og 22 samt målsætning for 212. (Kilde: Aalborg Kommune, Fjernvarmeforsyningen). 29

30 Aalborg Portland i Aalborgs østlige udkant dækker et areal på 344 hektar, hvoraf kridtgraven udgør ca. halvdelen. Ud over selve produktionsanlæggene er der to interne fyldpladser og en genbrugsplads på området. Foto: Aalborg Kommune. 3

31 Aalborg Portland Aalborg Portland A/S er Danmarks eneste cementproducent og har en årlig produktionskapacitet på 2,8 mio. ton cement, hvoraf godt halvdelen eksporteres til ca. 7 lande. Nettoomsætningen var i 22 på knap 1,5 mia. kr. Aalborg Portland, som er en del af Danmarks største industrikoncern FLS Industries, er verdens største eksportør af hvid cement. Virksomheden arbejder målrettet på at blive verdens største producent inden for området. Cementen produceres på meget avancerede produktionsanlæg, og Aalborg Portland forsker intensivt i at forbedre cementens egenskaber og på at skabe forbedringer på miljø- og energiområdet. Samarbejdet med Forsyningsvirksomhederne dækker flere forsyningsarter. Aalborg Portland er Danmarks største elforbruger og dermed også Elforsyningens suverænt største kunde. Fra Kloakforsyningen modtager fabrikken granuleret slam og fra Renovationsvæsenet kasserede møbler. Begge dele indgår i cementproduktionen. Samarbejdet går også den anden vej i form af den fjernvarme, Aalborg Portland leverer til Fjernvarmeforsyningen. 31

32 7. Elforsyningen AKE Net Det jysk-fynske elnet er forbundet med elnettet i Norge, Sverige og Tyskland. En lang række udenlandske og danske producenter, fra små vindmøller til vandkraftværker og store kerne- og kulkraftværker, leverer elektriciteten til nettet. I det centrale Aalborg og Nørresundby er det AKE Net, der distribuerer elektriciteten. AKE Nets kerneopgaver er at drive og vedligeholde elnettene til og med 6 kv i forsyningsområdet at levere prioriteret energi som er el fra vindmøller og decentrale kraftvarmeværker at gennemføre energibesparende aktiviteter hos kunderne 7.1 Elforsyningens forsyningsområde Elforsyningens forsyningsområde dækker det meste af Aalborg og det centrale Nørresundby samt lufthavnsområdet. 32

33 7.2 Elsalg, tab og sparet el I den øvrige del af Aalborg Kommune varetages disse opgaver af andre elselskaber inden for deres respektive forsyningsområder. De overordnede elnet med spændinger på 15 kv og 4 kv drives af henholdsvis NV Net A.m.b.a og Eltra A.m.b.a. GWh Stor-industri Industri Handel og service Andet Husholdning Tab Sparet el Forbrug af el, tab i net og sparet el i Elforsyningen AKE Nets område. (Kilde: Aalborg Kommune, Elforsyningen - AKE Net). AKE Net ejer AKE Forsyning A/S og AKE Entreprise A/S. AKE Forsyning A/S står for køb og salg af øvrig energi, også kaldet markedsel. AKE Forsyning A/S er et lokalt forsyningspligtselskab, hvilket vil sige, at selskabet har pligt til at levere el til de forbrugere i forsyningsområdet, som ikke gør brug af det frie marked. Med en kundeandel på solidt over 9% er AKE Forsyning A/S det altdominerende selskab i forsyningsområdet Aalborg-Nørresundby. AKE Entreprise A/S varetager kommercielle ydelser i konkurrence med andre offentlige og private entreprenører og installatører, herunder drift og anlæg af trafik- og gadelys. Elproduktionen AKE Net har ikke mulighed for direkte at påvirke forureningen og forbruget af ressourcer til elproduktion. AKE Net er dog medejer af det jysk-fynske elproduktionsselskab Elsam A/S, der som producent af el er forpligtet til at følge de målsætninger, regeringen og Folketinget vedtager. Lys på havnefronten. Som følge af liberaliseringen af elmarkedet er Elforsyningens tidligere entreprise-afdeling udskilt som et selvstændigt aktieselskab, AKE Entreprise. Selskabet har anlæg og vedligeholdelse af udendørs belysning som en af sine kerneopgaver. Foto: Ajs Smed Nielsen. 33

34 De vigtigste virkemidler, når det gælder reduktion af CO 2 -udledningen i forbindelse med produktion af elektricitet, er 7.3 Realiserede elbesparelser 6. at samproducere el og varme at effektivisere elproduktionen at øge andelen af vedvarende energi Prioriteret energi er elektricitet produceret på vindmøller og andre CO 2 -neutrale energikilder samt på decentrale kraftvarmeanlæg. Inden for Elforsyningen AKE Nets område fremstilles årligt 46 mio. kwh (22) prioriteret energi på Reno- Nord, industrielle kraftvarmeanlæg og vindmøller. Danskerne har i de seneste år afregnet godt 4% af deres elforbrug som prioriteret energi. Pligten til at aftage prioriteret energi er lovbestemt, og andelen justeres løbende. Vindenergi udgør omkring en tredjedel af den totale mængde prioriteret energi, og andelen stiger fortsat. Kundernes forbrug I løbet af de seneste år er elforbruget steget jævnt. Erhvervslivet, ikke mindst Danmarks største elforbruger Aalborg Portland, står bag en stor del af denne stigning. Også husholdningernes stadig flere elektriske apparater spiller en rolle. AKE Nets vigtigste direkte mulighed for at reducere CO 2 -udledningen er at tilskynde til besparelser hos forbrugerne. Siden 1995 har AKE Net regelmæssigt udarbejdet DSM-planer med henblik på at skabe energibesparelser hos kunderne. 7.4 MWh Ton Realiserede elbesparelser som følge af AKE Nets erhvervsrådgivning. (Kilde: Energicenter Aalborg). Reduktion i CO Reduktion i CO 2 -udledning som følge af AKE Nets erhvervsrådgivning. 34

35 7.5 AKE Net CO 2 -udledning I efteråret 23 blev den sidste luftledning i AKE Nets lavspændingsnet klippet ned. Al elektricitet i forsyningsområdet leveres nu gennem kabler. Foto: Aalborg Kommune ton Udledning af CO 2 som følge af el leveret i AKE Nets forsyningsområde i 199 og 22 samt målsætning for 212. (Kilde: Aalborg Kommune, Elforsyningen - AKE Net, Grønne regnskaber 22). AKE Net yder gratis rådgivning til kunderne, dels gennem sin egen kundeafdeling, dels gennem Energicenter Aalborg. I perioden har AKE Nets erhvervsrådgivning resulteret i besparelser på i alt MWh og en reduktion i udledningen af CO 2 på i alt ton. AKE Nets rådgivning på boligområdet kan ikke opgøres præcist. Elforsyningens eget forbrug Som distributør af elektricitet er AKE Nets vigtigste indsats med hensyn til at reducere CO 2 -udledning at begrænse tabet i ledningsnettet. Det sker ved løbende at renovere transformerstationer, kabler og ledninger. Tabet i ledningsnettet var i 22 på 24,9 GWh, hvilket er mindre end 3% af AKE Nets totale transport af el. Udbygning med vindmøller og decentrale kraftvarmeværker samt skrotning af utidssvarende kraftværker har resulteret i, at udledningen af CO 2, SO 2 og NO x fra produktionen af den el, som AKE Net distribuerer til kunderne, er reduceret betydeligt i de seneste år. Desuden har AKE Nets energispareaktiviteter over for kunderne resulteret i elbesparelser med deraf følgende reduceret udledning af CO 2, SO 2 og NO x. CO 2 -udledningen fra produktionen af den el, som AKE Net distribuerer til kunderne, forventes i 212 at være reduceret med 1% svarende til ca. 4. ton i forhold til i dag, fordi kul erstattes af naturgas og vedvarende energi. Herudover forventer AKE Net, at kunderne reducerer deres elforbrug i 212 med ca. 3 GWh i forhold til i dag. CO 2 -udledningen vil dermed falde ca. 15. ton. Det er forudsat, at elforbruget ikke som følge af andre forhold vil stige frem mod

36 Nordjyllandsværket øst for Nørresundby har en dobbeltrolle som en af Danmarks største elproducenter og Aalborgs største fjernvarmeproducent. Foto: Elsam. Foto Nordjyllandsværket 36

37 Nordjyllandsværket Nordjyllandsværket nord for Aalborg er fra Det har en effekt på 665 MW og producerede i 22 netto GWh el og netto 3.81 TJ fjernvarme. Størsteparten af fjernvarmen afsættes til Aalborg Kommune, Fjernvarmeforsyningen, en mindre del til Gandrup-Vester Hassing Varmeforsyning i nabokommunen Hals. Værket har 13 medarbejdere. Der er to blokke på værket. Blok 2 er fra 1977 og er løbende moderniseret, mens blok 3 er fra 1998 og er verdens mest effektive kulfyrede blok. Nordjyllandsværket benytter kul og svær fuelolie til produktion af el og fjernvarme. Derudover anvendes kalk og ammoniak til at rense røggassen samt vand til det interne vand/damp kredsløb, røggasrensningen og spædning af fjernvarmevand i ledningsnettet. Røggassen renses så effektivt, at udledningen af SO 2 er tæt på nul. Den svovl, der udfældes under rensningen, anvendes i cementproduktionen på Aalborg Portland. 37

38 8. Gasforsyningen Gas er et renere brændsel end kul og olie. Ud fra en CO 2 -betragtning er det derfor vigtigt at fremme brugen af gas på bekostning af disse to brændsler. Gasforsyningens opgave er primært at levere bygas til boliger og arbejdspladser i de centrale dele af Aalborg-Nørresundby gennem et 19 km langt ledningsnet. Bygas er en blanding af naturgas og atmosfærisk luft. Naturgassen leveres en gros via det regionale naturgasnet, hvorefter Gasforsyningen selv producerer bygas, hvilket vil sige blande naturgas med komprimeret luft. Størsteparten af den bygas, Gasforsyningen leverer i midtbyen, anvendes til 8.1 Gasforsyningens forsyningsområde I det markerede område leverer Gasforsyningen bygas gennem et 19 km ledningsnet. I resten af Aalborg Kommune leveres gassen på flaske. 38

39 madlavning, da Fjernvarmeforsyningen i dette område står for levering af næsten al varme. Enkelte områder forsynes med naturgas, mens Gasforsyningen i den øvrige del af kommunen leverer flaskegas til kunder, der ikke er tilsluttet gasnettet. 8.2 CO 2 -udledning i forbindelse med madlavning Gasforsyningen blev i 2 miljøcertificeret efter ISO 141. CO 2 i kg 4 3 Kundernes forbrug Gasforsyningen gør en stor indsats for at få så mange som muligt til at konvertere fra el- til gaskomfur. Især gøres der en stor indsats over for storkøkkener på institutioner og arbejdspladser, herunder kommunale køkkener. Indsatsen har stor betydning for at minimere CO 2 -udledningen. Som et led i indsatsen har byrådet vedtaget en miljømanual, der gør brug af gas til madlavning obligatorisk ved byfornyelse og byggeri af almene boliger Masseplader Glaskeramik Induktion Gas En gennemsnitlig husholdnings CO 2 -udledning pr. år i forbindelse med madlavning. (Kilde: Aalborg Kommune, Gasforsyningen). Fordeling af gasforbrug I 22 solgte Gasforsyningen ca. 1 mio. m 3 bygas til madlavning, svarende til 25% af det totale salg. Gasforsyningen har siden 1997 regelmæssigt lavet DSMplaner. I perioden har Gasforsyningens erhvervsrådgivning medført konverteringer fra olie og el til bygas svarende til et forbrug på i alt m 3. CO 2 -udledningen er dermed i perioden faldet i alt ton. Mio. m Effekten af Gasforsyningens rådgivning på boligområdet kan ikke opgøres præcist. Målerdifference Husholdning Erhverv Fjernvarme Andet Gasforsyningens eget forbrug Bygas indeholder meget metan, der er en drivhusgas. At begrænse ledningstab er Fordeling af Gasforsyningens levering af gas. (Kilde: Aalborg Kommune, Gasforsyningen). 39

40 derfor en meget vigtig del af Gasforsyningens miljøindsats. Det bedste mål for ledningstabet er målerdifference, dvs. forskellen mellem den mængde gas, der er sendt ud i nettet, og den mængde, der er afregnet. Målerdifferencen skyldes eksempelvis utætheder på ledningsnettet eller udslip i forbindelse med reparationsabrejder. Målerdifferencen har gennem mange år udgjort omkring 15% af den totale gasmængde. Målet er at reducere målerdifferencen med 5% om året. I de seneste år har Gasforsyningen været tæt på dette mål. I 22 var tallet således 4%. De vigtigste midler til at reducere målerdifferencen er at renovere ledningsnettet løbende og systematisk lokalisere lækager m 3 Realiserede bygaskonventioner Realiserede konverteringer som følge af Gasforsyningens erhvervsrådgivning. (Kilde: Energicenter Aalborg). Reduktion i CO 2 Den anden store post i Gasforsyningens CO 2 -regnskab er elforbruget, hvoraf langt størsteparten anvendes til komprimering af atmosfærisk luft til fremstilling af bygas. Der anvendes 1 m 3 naturgas og,15 kwh el til fremstilling af 2 m 3 bygas. Ton CO 2 -udledning Fortsat konvertering af kunder fra el til gas og fortsat reduktion af ledningstab forventes at medføre, at Gasforsyningens CO 2 -udledning fastholdes nogenlunde på det nuværende niveau Reduktion i CO 2 -udledning som følge af Gasforsyningens erhvervsrådgivning. (Kilde: Energicenter Aalborg). 4

41 Restauranter og storkøkkener er blandt Gasforsyningens største kunder. Brugen af gas frem for el reducerer CO 2 -udledningen markant. Foto: Aalborg Turist og Kongres Bureau. 41

42 Prøv en pære. Energicenter Aalborgs rådgivning retter sig mod både boliger og erhverv og omfatter bl.a. gratis udlån af forskellige typer sparepærer, så kunderne kan prøve sig frem. Foto: Ajs Smed Nielsen. 42

43 Energicenter Aalborg En meget stor del af de aktiviteter, Forsyningsvirksomhederne gennemfører for at få kunderne til at spare på energi og ressourcer, finder sted gennem Energicenter Aalborg. Energicenter Aalborg blev grundlagt i 1993 og drives af Forsyningsvirksomhederne i samarbejde med Naturgas Midt-Nord. Energicentret rådgiver både bolig- og erhvervskunder, fra den mindste butik til den største koncern. Emnerne spænder fra at udskifte pærer til avanceret energi- og miljøledelse i energitunge virksomheder. Der rådgives inden for gas, el, varme, vand, spildevand og affald. Rådgivningen er gratis og har som overordnet mål at hjælpe Forsyningsvirksomhedernes kunder til at udnytte energi- og miljøressourcer optimalt og dermed medvirke til at skabe en bæredygtig udvikling på forsyningsområdet. Samtidig er rådgivningen med til at spare penge hos både bolig- og erhvervskunder. Hvert år rådgives omkring 2. privatpersoner, enten direkte eller gennem undervisning af skoleelever. Effekten af rådgivningen til boligkunder kan ikke opgøres præcist. Det kan derimod effekten af rådgivningen til erhvervslivet. Siden 1993 har Energicenter Aalborg rådgivet omkring 5 nordjyske virksomheder med et samlet forbrug på: 15 mio. kwh by- og naturgas 3 mio. kwh el 2 mio. kwh fjernvarme 2 mio. m 3 vand Virksomhederne har i gennemsnit sparet 1 % på deres energi- og vandforbrug for investeringer, der er betalt tilbage på lidt under fire år. Når en virksomhed henvender sig til Energicenter Aalborg, er fremgangsmåden typisk den, at en af centrets eksperter i samarbejde med virksomhedens egne medarbejdere kortlægger virksomhedens forbrug af energi- og miljøtjenester. Dernæst får virksomheden en rapport, hvor Energicenter Aalborg punkt for punkt opregner, hvilke besparelser der kan gennemføres, og hvad de betyder i kroner og øre. Så er det op til virksomheden selv at vælge, hvilke punkter den vil sætte i værk. For at dokumentere effekten følger energicentret op med målinger på de forslag, der realiseres. Energicentret bistår også, hvis en virksomhed ønsker at gå ud over den almindelige rådgivning og få hjælp til f.eks. at blive miljøcertificeret, lave grønne regnskaber eller etablere en energiledelsesordning. Sådanne ydelser skal virksomheden dog betale for. 43

44 9. Nationale mål og midler for vand og spildevand I 23 har Danmark omsat EU s Vandrammedirektiv fra 2 i national lovgivning. Det betyder, at beskyttelse af grundvand og overfladevand for første gang tænkes systematisk sammen. Målet er at sikre, at alle vandforekomster søer, vandløb, grundvandsmagasiner osv. er i en god tilstand. Det vil bl.a. sige fri for forurening. For grundvandet 9.1 Vand- og spildevandspriser betyder det også, at der ingen steder må indvindes mere vand, end der dannes. Nedsivende overfladevand har stor betydning for grundvandet. Omvendt betyder mængden og kvaliteten af grundvandet meget for overfladevandet, eftersom langt de fleste vandløb fødes af grundvand. I Danmark sker næsten al drikkevandsforsyning med grundvand, der sendes direkte ud til forbrugerne, enten urenset eller renset for naturligt forekommende stoffer som eksempelvis jern. I forhold til rensning af overfladevand er det en driftsøkonomisk og økologisk fordelagtig vandforsyning. En stor del af den danske indsats op gennem 9 erne har derfor koncentreret sig om at udpege områder med særlige drikkevandsinteresser. Inden for disse områder har amterne udpeget indsatsområder, hvor der gøres en særlig indsats for at beskytte grundvandet, eksempelvis i form af aftaler om ikke at bruge pesticider i landbrug eller opkøb af jord til skovrejsning. Kr./m Vandpris Kloakbidrag Moms og afgifter Udvikling i vand- og spildevandspriser samt afgifter hos Vandforsyningens og Kloakforsyningens kunder (Kilde: Aalborg Kommune, Forsyningsvirksomhederne). Uden for indsatsområderne er fokus lagt på kvaliteten af overfladevand og vådområder. Blandt de midler, der er taget i brug, er at effektivisere rensning af spildevand. Siden 1993 har de danske lovkrav om fjernelse af kvælstof, fosfor og organiske stoffer fra spildevand før udledning været mere vidtgående end de gældende EU-krav. forbyde eller begrænse brugen af pesticider og andre skadelige stoffer. 44

45 At kunne anvende urenset grundvand som drikkevand er et hovedmål for dansk miljøpolitik. Foto: Tankegang. I regeringens nye»pesticidplan 24-29«er målet at reducere anvendelsen af pesticid med 3% fra 1999 til 29. Det skal ske ved at øge afgifter på gødning yde støtte til bæredygtig arealanvendelse beskytte, bevare og genetablere vådområder, eksempelvis ved at udvide de dyrkningsfrie zoner langs vandløb udvikle nye systemer til at afprøve kemikalier Effektiv rensning af spildevand sikres ved at modernisere og udbygge renseanlæg og udvikle nye metoder til at eliminere skadelige stoffer. Systematisk separatkloakering har begrænset mængderne af regnvand, som renseanlæggene skal håndtere, og det har øget effektiviteten. Ved lov er indført krav om at installere vandmålere i alle ejendomme. Desuden er afgifterne på både vand og spildevand steget markant gennem de seneste år. Sammen med prisstigninger som følge af øgede omkostninger har det medført, at forbruget af vand i Danmark er faldet kraftigt siden Vandforbrug i Danmark Mio. m Forbrug af vand i Danmark. (Kilde: Danmarks Statistik). 45

46 1. Vand og spildevand i Aalborg Kommune Vandforsyningen i Aalborg Kommune varetages af 52 private, almene vandværker og kommunens egen Vandforsyning. Omkring 1.2 ejendomme forsynes fra eget indvindingsanlæg. 1.1 Vandindvinding i Aalborg Kommune Da samtlige indbyggere i Aalborg Kommune forsynes med drikkevand i form af grundvand, der enten er urenset eller blot renset for naturligt forekommende stoffer, er det afgørende element i en bæredygtig lokal forsyning at beskytte grundvandet effektivt i de områder, hvor det dannes og indvindes. I takt med den stigende forurening, ikke mindst i byområder, har det været nødvendigt at lukke en række vandboringer inden for de seneste årtier. Mio. m Aalborg Kommune, Vandforsyningen Vandindvinding i Aalborg Kommune (Kilde: Aalborg Kommune, Vandforsyningen). Private vandværker Vandindvindingen i Aalborg Kommune sker decentralt. Det er med til at minimere risikoen for at pumpe for meget ét sted, hvilket kan få forurenet overfladevand til hurtigere at sive ned til grundvandet. Jo langsommere vandet siver ned, jo bedre bliver det renset. Vandforsyningen og de private vandværker arbejder tæt sammen i Vandplansamarbejdet, der har 3 elementer, nemlig at sikre effektiv grundvandsbeskyttelse i indvindingsområder sikre maksimal forsyningssikkerhed gennem indbyrdes forbundne ledningsnet gøre det muligt for ejendomme i det åbne land at tilslutte sig almen vandforsyning til en rimelig pris Til alle 3 elementer opkræves økonomiske bidrag over vandprisen. Når det gælder grundvandsbeskyttelse, betaler forbrugerne,4 kr. pr. m 3 vand. Pengene anvendes bl.a. til køb af arealer i beskyttede indvindingsområder. I Aalborg-området er det Nordjyllands Amt, der har det primære ansvar for at lave indsatsplaner for områder med sær- 46

47 lige drikkevandsinteresser. Men Aalborg Kommune har med udgangspunkt i Vandplansamarbejdet lavet en særlig delindsatsplan ved landsbyen Drastrup sydvest for Aalborg. Planen dækker et område på 1,4 km 2. Her er indført omfattende restriktioner for, hvordan jordarealer må anvendes. Området forsyner den vestlige del af Aalborg by med vand. I 25 forventes vedtaget en lignende plan for et 17 km 2 stort område sydøst for Aalborg. Boringerne i området forsyner det centrale og østlige Aalborg. Senere ventes også et område nord for Nørresundby at blive udlagt til beskyttet indvindingsområde. At restriktioner rent faktisk giver renere grundvand viser målinger, som Vandforsyningen har lavet i Drastrup siden Selv i et braklagt område, hvor nitratindholdet i jordvandet var lavt i forhold 1.2 Gennemsnitlig nitratkoncentration Nitratindhold mg/l / / /4 23/4 1 23/4 2 23/4 3 Græsningsareal Skovdyrkningsareal Nitratindhold i jordvand 1 m under jordoverflade i Drastrup delindsatsområdet i perioden fra april 1998 til december 23. (Kilde: Aalborg Kommune, Vandforsyningen). Grøn oase. Effektiv kloakering sikrer rent vand selv midt i storbyen. Foto: Aalborg Kommune. 47

48 til opdyrkede arealer, skete et hurtigt og markant fald, så nitraten i jordvandet stort set var forsvundet efter blot et år. Et af midlerne til at beskytte vandindvindingsområder er at plante skov. Den relativt skovfattige Aalborg Kommune kan hermed øge sit bidrag til det nationale mål om, at 2-25% af Danmarks areal skal være dækket af skov. En sidegevinst er, at skove omsætter CO 2. Spildevand På spildevandsområdet er der også sket en koncentration af aktiviteterne. En række små og mindre effektive renseanlæg er nedlagt, så godt 98% af al rensning i dag foregår på Kloakforsyningens to store renseanlæg, Renseanlæg Øst (i drift 1975) og Renseanlæg Vest (1982) i Aalborg. Fra 27 vil de to anlæg være ene om at betjene i alt 2. indbyggere i Aalborg og tre nabokommuner. I takt med koncentrationen omkring de to store renseanlæg er kloaknettet blevet udbygget. Fra omkring 197 er alle nye kvarterer i kommunens byer anlagt med separatkloakering. Den separate bortledning af regnvand har været med til at begrænse stigningen i spildevandsmængderne til de to renseanlæg. Begge dele har medvirket til, at kvaliteten af overfladevandet i både Limfjorden og vandløb er steget markant. Dels fordi rensningen af spildevandet sker langt mere effektivt på de to store anlæg end på små anlæg, dels fordi den direkte udledning af spildevand til vandløb er begrænset som følge af, at flere ejendomme er tilsluttet kloaknettet. Ud over Kloakforsyningens kloaknet på 2. km er der omkring 4. km private kloakker i Aalborg Kommune. Herudover er knap 1. km offentlige og private kloakker i Støvring, Skørping og Sejlflod Kommuner tilsluttet Kloakforsyningens ledningsnet. For ejendomme i det åbne land, der ikke er tilsluttet kloaknet, er kontrollen med udledning af spildevand skærpet. Nordjyllands Amt, der i samarbejde med Kloakforsyningen kontrollerer vandkvaliteten i vandløbene, har i Aalborg Kommune udpeget fem indsatsområder to syd og tre nord for fjorden hvor der af hensyn til vandløbene er behov for at rense spildevandet bedre. Inden for områderne udpeges ejendomme, som Aalborg Kommune kan pålægge at forbedre rensningen. Hvis en ejendom ikke kan tilsluttes kloaknettet, kan ejeren vælge mellem selv at forbedre sit renseanlæg eller lade Kloakforsyningen gøre det mod tilslutningsafgift. Koncentrationen af renseanlæg betyder, at nye metoder inden for rensning relativt nemt kan tages i brug. Det betyder igen, at vandkvaliteten i Limfjorden er forbedret markant inden for de seneste årtier. 48

49 Udsigt til fremtiden. For få år siden var Aalborgs erhvervsliv baseret på store, tunge industrivirksomheder. I dag er det vidensindustrien, der er drivkraften. Inden for kommunikationsteknologi har Aalborg udviklet sig til et internationalt kraftcenter. Her Siemens domicil i Lindholm, hvor der før lå en cementfabrik. Foto: Ajs Smed Nielsen. 49

50 11. Vandforsyningen I takt med den stigende forurening er en række vandværker i og uden for tætbyområdet lukket. Det samme er mange enkeltboringer, typisk på landbrugsejendomme. Tendensen er således, at vandforsyningen både hvad angår indvinding og distribution koncentreres på færre og større enheder. Bortset fra enkelte bydele forsynes det centrale byområde af den kommunale Vandforsyning, som står for godt 6% af vandforsyningen i hele kommunen. Vandet indvindes i de tre store områder umiddelbart uden for byen: Drastrup, Sydøst og Hvorup Vandforsyningens forsyningsområde Vandforsyningen forsyner hele Aalborg og det centrale Nørresundby med vand. 5

51 Såvel nord som syd for fjorden skal der være indvindingskapacitet til at dække det normale forbrug. Derudover skal der være en reservekapacitet på 25%, som kan anvendes i nødstilfælde, eksempelvis hvis en kildeplads må tages ud af drift i en periode. For at sikre tilstrækkelig kapacitet undersøger Vandforsyningen mulighederne for at etablere en eller flere nye kildepladser syd for Aalborg. I Aalborg Kommune er der generelt vand nok i undergrunden til at dække det nuværende behov for vandindvinding. Kundernes vandforbrug Vandforsyningen har få og små muligheder for selv direkte at påvirke kundernes forbrug. Her spiller statens afgiftspolitik hovedrollen. Dog er vandprisen steget som følge af øgede udgifter til indvinding og distribution, hvilket i sig selv må formodes at have påvirket forbruget i nedadgående retning. Vandforsyningen gør et stort oplysningsarbejde over for forbrugerne for at få dem til at spare på vandet. Det sker i samarbejde med Energicenter Aalborg. Vandforsyningen arbejder også for at udbrede individuelle vandmålere i lejligheder i etageejendomme. Erfaringer viser, at forbruget falder, når det måles og afregnes individuelt. Vandforsyningens rådgivning henvender sig til både boliger og erhverv. Energicenter Aalborg har opgjort effekten af rådgivningen til erhvervslivet. I perioden er der sparet i alt m 3 vand m 3 Vandforsyningen priser på vand og afgifter Kr./m Pris pr. m 3 vand Vandafgift og moms Udvikling i priser og afgifter pr. m 3 vand (Kilde: Aalborg Kommune, Vandforsyningen). Realiserede vandbesparelser Realiserede vandbesparelser som følge af Vandforsyningens erhvervsrådgivning. (Kilde: Energicenter Aalborg). 51

52 Som en sidegevinst har sparet elforbrug til pumpearbejde reduceret CO 2 -udledningen med 68 ton Reduktion i CO 2 25 Den præcise effekt af boligrådgivningen kan ikke opgøres. 2 Vandforsyningens eget forbrug At begrænse ledningstabet er det vigtigste mål for Vandforsyningen, når det gælder eget forbrug. I løbet af de sidste fire år har Vandforsyningen renoveret omkring 25 km hoved- og stikledninger i bestræbelserne på at begrænse ledningstabet. I 1991 var det umålte vandforbrug 1,6 mio. m 3. I 22 var dette tal halveret til,52 mio. m 3 trods væksten i ledningsnettet. De store udsving fra år til år i det umålte forbrug hænger sammen med forskudt afregning eller gennemskylning af ledninger i forbindelse med renovering eller forurening. Ledningsnettet er vokset som følge af, at Vandforsyningen har overtaget en række private vandværker. Transportvejen mellem indvindingsområder og forbrugere er blevet længere i takt med udflytningen af boringer fra tætby-området. Vandforsyningens forbrug af el til pumpearbejde ligger omkring 3 mio. kwh om året, svarende til det samlede forbrug for ca. 7 almindelige husstande. Både ledningstabet og udviklingen i elforbruget skal ses på baggrund af væksten i ledningsnettet Ton Procent Reduktion i CO 2 -udledning som følge af Vandforsyningens erhvervsrådgivning. (Kilde: Aalborg Kommune, Forsyningsvirksomhederne, Grønne regnskaber). Vandforsyningen umålt vandforbrug Umålt vandforbrug i procent af den samlede vandindvinding (Kilde: Aalborg Kommune, Vandforsyningen). 52

53 Rent vand koster. For hver liter vand i badekarret betaler forbrugeren,4 øre til Grundvandssamarbejdet i Aalborg Kommune. Foto: Ajs Smed Nielsen Vandforsyningen elforbrug til pumper 1. kwh Der er yderligere to grunde til, at elforbruget kan stige. Dels kan det på nedlagte kildepladser være nødvendigt at pumpe store mængder vand væk for at fastholde grundvandsspejlet. Dels kan det være nødvendigt at pumpe det øvre grundvand væk for at forhindre forurening af en kildeplads. Omvendt har det generelle fald i vandforbrug reduceret behovet for pumpearbejde. Vandforsyningen anvender systematisk energibesparende pumper, når der renoveres og etableres nye anlæg. Vandforsyningens elforbrug til pumper (Kilde: Aalborg Kommune, Vandforsyningen). 53

54 12. Kloakforsyningen Kloakforsyningens overordnede mål er at opnå et rent vandmiljø i kommunens bække, åer og søer samt i Limfjorden gennem opsamling, transport og rensning af spildevand. Kloakforsyningen vil senest ved udgangen af 26 samle al spildevandsrensning på de to store anlæg Renseanlæg Øst og Renseanlæg Vest. Det sker for at sikre maksimal kvalitet i rensningen, der er afgørende for vandkvaliteten i vandløbene og Limfjorden. I dag renses langt hovedparten af spildevandet både mekanisk, biologisk og kemisk, sidstnævnte dog kun i stærkt begrænset omfang som middel til at 12.1 Kloakforsyningens overordnede net Renseanlæg Øst og Vest med overordnet Kloakforsyningsnet. (Kilde: Aalborg Kommune, Kloakforsyningen). 54

55 fjerne en del af fosforindholdet. Kloakforsyningen arbejder på, at så stor en del af rensningen som muligt sker biologisk Kloakforsyningen rensede spildevandsmængder 4 Rensningen sigter især på at fjerne organisk stof, fosfor og kvælstof fra spildevandet før udledning i Limfjorden. Hvor meget af et givet stof, der fjernes ved rensning, kaldes rensegraden. Kloakforsyningens mål er en rensegrad på mindst 95% for organisk stof, 9% for fosfor og 8% for kvælstof. Rensegraderne varierer ikke kun efter spildevandets indhold, men også efter nedbør. I lange perioder med kraftig nedbør kan tilførslen af spildevand til renseanlæggene overstige deres kapacitet, så dele af renseprocessen må begrænses. Især rensegraderne for kvælstof og fosfor er vigtige, da disse næringssalte kan skabe iltsvind mio. m Rensede spildevandsmængder i m (Kilde: Aalborg Kommune, Kloakforsyningen). Rensegrader 1 Renseanlæg Øst og Vest blev i 1989 begge udbygget til at fjerne næringssalte, dvs. fosfor og kvælstof. Det medførte, at mængden af slam blev betydeligt større. Da Aalborg Kommune samtidig via afledningstilladelser pålagde erhvervslivet at undgå tungmetaller i spildevandet, kunne slammet uden problemer anvendes i landbruget. Procent mm nedbør Slammængden er reduceret fra 3. ton pr. år i 199 erne til knap 5. ton i 22. Det er sket ved i stadig større omfang at udnytte det organiske materiale til produktion af biogas og ved at reducere vandindholdet i slammet B15 Total kvælstof Total fosfor Nedbør Rensegrader for organisk stof, fosfor og kvælstof og nedbør (Kilde: Aalborg Kommune, Kloakforsyningen). 2 55

56 Fra 2 samles og tørres alt slam fra både Renseanlæg Øst og Vest på et særligt anlæg på Øst. Det tørrede slam-granulat sælges til cementfabrikken Aalborg Portland, hvor det indgår i produktionen af cement. Kloakforsyningens 2. km hovedkloaknet renoveres løbende, blandt andet for at reducere mængden af grundvand, der siver ind. Sammen med separatkloakering og overløbsværker er det med til at reducere mængden af vand, der unødigt belaster renseanlæggene. Tætte kloakker reducerer indsivning af grundvand og udsivning af spildevand og forringer levevilkår for rotter. Via løbende tv-inspektioner og edb-modeller sikres korrekt dimensionering af rørene. Det er særlig vigtigt i fælleskloakerede områder, hvor det reducerer risikoen for oversvømmelser i kældre og mængden af overløbsvand, der udledes til recipienter. Kloakforsyningens eget forbrug Kloakforsyningens forbrug af el er steget de seneste år. Særlig stor var stigningen i 2, hvor slamtørringsanlægget på Renseanlæg Øst blev taget i brug. Trods udbygningen af ledningsnettet er elforbruget til pumpearbejde faldet i de seneste år takket være systematisk brug af energibesparende pumper. Kloakforsyningen driver i dag 18 pumpestationer. Kloakforsyningen udnytter det organiske stof i spildevandet til at producere biogas. På Renseanlæg Vest anvendes gassen til Renseanlæg Vest tungmetaller i slam mg/kg fosfor mg/kg fosfor Cadmium Kviksølv Bly Nikkel Indhold af tungmetaller i slam fra Renseanlæg Vest (Kilde: Aalborg Kommune, Kloakforsyningen). Renseanlæg Øst tungmetaller i slam Cadmium Kviksølv Bly Nikkel Indhold af tungmetaller i slam fra Renseanlæg Øst (Kilde: Aalborg Kommune, Kloakforsyningen). 56

57 Smuk arkitektur og funktionel indretning går op i en højere enhed på Kloakforsyningens pumpestation på Vestre Havne Promenade. Foto: Aalborg Kommune. at producere el, i 22 svarende til 57% af anlæggets eget forbrug. På Renseanlæg Øst anvendes gassen som brændsel i slamtørringsanlægget. Overskudsvarmen fra begge processer sendes ud på fjernvarmenettet, i det omfang den ikke bruges til at opvarme renseanlæggenes egne bygninger og procestanke. Rensningen af spildevandet er nu så effektiv, at renseanlæggene kan anvende det rensede spildevand til rengøring og opblanding af kemikalier. Forbruget af drikkevand på renseanlæggene er faldet tilsvarende. I 22 blev 1. m 3 drikkevand erstattet af renset spildevand, svarende til forbruget i 7-8 parcelhuse KWh El-forbrug Renseanlæg Vest Renseanlæg Øst Mindre renseanlæg Pumpestationer Kloakforsyningens elforbrug , fordelt på Renseanlæg Øst, Renseanlæg Vest, andre anlæg og pumpestationer. (Kilde: Aalborg Kommune, Kloakforsyningen). 57

58 13. Nationale mål og midler for affald 21% Affaldslovene i Danmark bliver til i tæt samspil med EU. EU fastlægger de overordnede rammer, mens den danske regering og Folketinget beslutter, hvordan området skal organiseres. Det sker ved en kombination af love, afgifter, gebyrer og tilskudsordninger. Kommunerne har ansvaret for, at affaldet, både fra boliger og erhverv, bliver håndteret korrekt. Det affald, der ikke indsamles, har kommunerne pligt til at anvise. EU s affaldsrammedirektiv opstiller et hierarki for håndtering af affaldet: Forebyggelse. Jo mindre affald, des bedre. Genbrug. Jo mere affald, der kan genbruges, des bedre. Forbrænding. Så stor en del af det affald, der ikke kan genbruges, skal udnyttes til at lave el og varme. Deponering. Jo mindre affald, der skal deponeres, des bedre. Disse principper er i Danmark udmøntet i affaldsbekendtgørelsen og regeringens Affaldsstrategi En bred vifte af midler er taget i brug for at reducere affaldsmængderne, fra afgifter på emballage til rådgivning af virksomheder. Byggeaffald udgør en betydelig del (33% i 22) af de samlede affaldsmængder. Bygge- og anlægssektoren er underlagt en række standarder, der bl.a. sigter på at øge andelen af miljøvenlige materialer og materialer med lang levetid. Den danske indsats har hidtil koncentreret sig om at maksimere andelen af genanvendeligt affald, minimere andelen til deponering og udnytte brændbart affald til produktion af energi. Sortering af affaldet ved kilden er derfor et helt afgørende element for hele den danske affaldshåndtering. En del affald udgør så stor en sundhedseller miljørisiko, at det skal specialbehandles, før det går videre til genbrug, forbrænding eller deponering. Det gælder eksempelvis elektronik, kemikalier, batterier og akkumulatorer. Også plast udgør et særligt indsatsområde, hvor målet er at øge genbrug. I dag går det meste til forbrænding Mål for affaldshåndtering 25% 24% 25% 24% 26% 26% 21% 12% 12% 9% 9% 54% 64% 65% 54% 64% 65% i % Forbrænding i % Genanvendelse i % Forbrænding i % Deponering i % Deponering i % Sigtelinier for affaldsbehandling frem til 28. (Kilde: Affaldsstrategi 25-28). 58

59 Elektronikaffald hører til den gruppe affald, der kræver en særlig behandling, inden det kan gå til genbrug, forbrænding eller deponering. Foto: Aalborg Kommune. 59

60 14. Affald i Aalborg Kommune Aalborg Kommunes Affaldsplan følger de nationale mål om at sortere affaldet ved kilden, maksimere genbrug, minimere deponering og udnytte brændbart affald til produktion af energi Erhvervs- og husholdningsaffald i Aalborg Kommune Genbrug Erhvervsaffald udgør 84% (22) af den totale affaldsmængde. Omkring halvdelen af erhvervsaffaldet udgøres af jord og byggematerialer, hvoraf langt hovedparten kan genbruges. Flere steder i Aalborg er indrettet specielle pladser til midlertidig opbevaring af dette affald. Mængderne er steget i takt med 199 ernes byggeboom. Papir og pap fra husholdninger udgør et særligt indsatsområde. Her arbejder Aalborg Kommune for at få en genbrugsprocent på 55, som er det nationale mål. Et af midlerne er containere og kuber til indsamling af papir og glas opstillet ved etageboliger og på offentlige steder. Brændbart affald Næsten al brændbart affald anvendes til produktion af varme og el på forbrændingsanlægget Reno-Nord, som Aalborg Kommune ejer i fællesskab med seks andre nordjyske kommuner. I 25 tager Ton Reno-Nord en ny ovnlinje i brug, der vil øge kapaciteten til 16. ton affald om året. Det nye anlæg afløser to ældre ovne og får en virkningsgrad på 98%. Anlægget vil kunne forsyne 3. parcelhuse med varme og 16. parcelhuse med el Deponeret affald Alt affald fra Aalborg, der ikke kan genbruges eller brændes, deponeres enten på Genanvendelse i alt Forbrænding i alt Deponering i alt Erhvervs- og husholdningsaffald i Aalborg Kommune fordelt på genanvendelse, forbrænding og deponering. (Kilde: Aalborg Kommune, Renovationsvæsenet). den kontrollerede losseplads i Rærup, der drives af Reno-Nord, eller på Renovationsvæsenets Affalds- og Genbrugscenter i Rørdal. Forurenet jord, imprægneret træ og andre byggematerialer samt sand og slam udgør de største grupper af affald. Farligt affald Farligt affald som eksempelvis olie- og kemikalieaffald og klinisk risikoaffald 6

61 holdes adskilt fra andre affaldstyper og kræver særlig behandling, inden det fordeles til genanvendelse, forbrænding og deponering Erhvervsaffald Erhvervsaffald Erhvervsaffald 11% 11% 14.3 Husholdningsaffald Husholdningsaffald Husholdningsaffald 3% 3% Af de 569. ton affald i 22 stammer de 475. ton fra erhvervslivet; resten er fra husholdninger. 11% 11% 58% 58% 39% 39% 78% 78% Genanvendelse Genanvendelse Forbrænding Forbrænding Deponering Deponering Genanvendelse Genanvendelse Forbrænding Forbrænding Deponering Deponering Genanvendelse, forbrænding og deponering af erhvervsaffald i 22. (Kilde: Aalborg Kommune, Renovationsvæsenet). Genanvendelse, forbrænding og deponering af husholdningsaffald i 22. (Kilde: Aalborg Kommune, Renovationsvæsenet). I genbrugscontaineren med pap og papir. Aalborg Kommunes mål er at genbruge 55% af papiraffaldet. Foto: Ajs Smed Nielsen. 61

62 15. Renovationsvæsenet Renovationsvæsenet håndterer ca. 17% af det affald, der produceres i Aalborg. Resten klarer private firmaer. Husholdningsaffald Renovationsvæsenet indsamler og håndterer affald fra samtlige husholdninger i Aalborg Kommune. I to af tre distrikter er selve indsamlingen dog udliciteret til private vognmænd. For flere typer affald er lavet særlige indsamlingsordninger. 11 gange om året indsamler Renovationsvæsenet storskrald, papir og metal fra private husstande ved fortovsafhentning. Papir og glas kan også afleveres i kuber opstillet på centrale steder. Der er omkring 1.8 kuber til papir og godt 5 til glas. Miljøfarligt affald eksempelvis maling, olie, kemikalier, batterier og medicinrester - kan afleveres til en særlig bil, Rappenskralden, der kommer til hvert lokalområde to gange om året. Også forretninger som farvehandlere, supermarkeder og apoteker tager imod nogle typer farligt affald. Renovationsvæsenet ejer og driver to genbrugspladser i henholdsvis Aalborg og Nørresundby, hvor borgerne kan aflevere alle typer affald. Genbrugspladserne 15.1 Afleverede mængder på genbrugspladserne er meget besøgt. Langt størstedelen af det affald, der afleveres, kan genanvendes. Renovationsvæsenet ejer og driver Affalds- og Genbrugscenter Rørdal, der fungerer som fyldplads, jorddepot og komposteringsanlæg for have- og parkaffald. Erhvervsaffald Renovationsvæsenet indsamler al dagrenovation fra erhverv. Derudover har Renovationsvæsenet pligt til at anvise 3. Ton Over Kæret Lindholm/Sundsholmen Afleverede mængder affald på Renovationsvæsenets genbrugspladser i henholdsvis 199 og 22. (Kilde: Aalborg Kommune, Renovationsvæsenet). 62

63 Ren røg, ren by. Renovationsvæsenet har siden sommeren 23 medvirket i et forsøg, hvis mål er at reducere mængden af sodpartikler i renovationsbilernes udstødning. 6 biler har fået monteret en nyudviklet teknisk indretning, Octiboost, som forbedrer motorernes evne til at forbrænde diesel. Foto: Aalborg Kommune Rådgivet mængde affald Ton Rådgivet mængde affald som følge af Energicenter Aalborgs erhvervsrådgivning. (Kilde: Energicenter Aalborg). det øvrige affald det vil sige rådgive virksomhederne om, hvordan de korrekt kommer af med affaldet. Energicenter Aalborg har i perioden rådgivet for i alt 1.9 ton affald. Som myndighed kan Renovationsvæsenet pålægge virksomheder at sikre, at deres affald håndteres korrekt. Når det gælder selve håndteringen af det erhvervsaffald, som ikke er omfattet af en indsamlingsordning, konkurrerer Renovationsvæsenet på lige fod med andre affaldsentreprenører. En virksomhed kan således frit vælge, om den vil benytte Renovationsvæsenet eller en anden virksomhed til at håndtere sit affald. 63

64 I ovnene på Reno-Nord i den østlige del af Aalborg bliver affald forvandlet til el og fjernvarme. Foto: Ajs Smed Nielsen. 64

65 I/S Reno-Nord I/S Reno-Nord er et fælleskommunalt affaldsselskab, som er ejet af Arden, Dronninglund, Hals, Sejlflod, Skørping, Aabybro og Aalborg Kommuner. Selskabet har bl.a. til formål at sikre, at det forbrændingsegnede affald fra interessentkommuner kan forbrændes. Mængden af affald til forbrænding på anlægget fra de 7 kommuner er i årene steget fra ca. 11. tons/år til 135. tons/år og derefter faldet til 127. tons/år i 21. Hertil kom 12. tons affald fra andre kommuner i 21. Reno-Nord har i dag i alt tre ovne til forbrænding af affald. De to ældste ovne er etableret i 198 og har hver en kapacitet på 8 tons affald pr. time. Disse ovne, der producerer fjernvarme, anses i dag for at være utidssvarende. Den tredje ovn blev idriftsat i 1991 og har en kapacitet på 12,5 tons affald pr. time og leverer damp til et kraftvarmeanlæg, som producerer både elektricitet og fjernvarme. I 22 leverede Reno-Nord i alt 978 TJ varme til Fjernvarmeforsyningen i Aalborg og 43 MWh til elnettet. Inden udgangen af 25 forventes de tre ovne at blive erstattet af en ny ovn til forbrænding af affald. Baggrunden for opførelsen af en ny ovn er for det første, at de gamle ovne er nedslidte og dyre at renovere. For det andet har EU vedtaget et nyt direktiv om luftforurening fra forbrændingsanlæg, som ligeledes vil betyde store omkostninger til en forbedret rensning af røgen på det gamle anlæg. Når den nye ovn tages i brug i 25, vil de to ældste ovne blive nedlagt, og ovnen, der blev etableret i 1991, planlægges fremover at fungere som reserveovn. Affaldsforbrændingsanlægget vil efter etableringen af den nye ovn have en samlet termisk kapacitet på 66,7 MW. Anlægget vil derefter være i stand til at brænde 16. tons affald om året. Ud over driften af affaldsforbrændingsanlægget står Reno Nord også for driften af en kontrolleret losseplads og et betonknusningsanlæg. Desuden modtager og behandler selskabet elektronikskrot samt køle- og fryseskabe. 65

66 66 Lysere tider, også under overfladen. Livet i Limfjorden omkring Aalborg er vendt tilbage i fuldt flor i takt med, at rensningen af spildevand er blevet stadig mere effektiv. Foto: Dan Kaasby.

67

68 FORSYNINGSVIRKSOMHEDERNE Stigsborg Brygge 5 94 Nørresundby [email protected] AALBORG KOMMUNE