Udvikling og forandring

Transkript

1 ÅRSMAGASIN 2012 Udvikling og forandring Filantropien gør en forskel i krisetider Interview med bestyrelsesformand Jesper Nygård s. 4 / Vi løfter blikket Interview med adm. direktør Flemming Borreskov s. 6 / Realdania som katalysator evaluering af den filantropiske strategi s. 10 / Medlemsdemokratiet Reportager fra årets valgmøder s. 66 / Slip ildsjælene løs s. 30 / Året i glimt Rundtur blandt nogle af Realdanias projekter s. 56 / Forstæder i forvandling s. 20 / En voldsom omvej s. 28 / Grib debatten Civilsamfundets filantropiske stemmer s. 42 / Forpligtelse til at tænke s. 34 / Datterselskaberne s. 48

2 Hvad: Rappelling på bygningsarven Hvor: Kongelundsfortet på sydspidsen af Amager en del af Københavns Befæstning Hvornår: Efterårsferien 2011 LÆS MERE:

3 Indhold Året der gik 2 Filantropien gør en forskel i krisetider interview med bestyrelsesformand Jesper Nygård 4 Vi løfter blikket interview med adm. direktør Flemming Borreskov 6 Realdania som katalysator evaluering af den filantropiske strategi 10 Indsatsområder 14 Sundhed og social bæredygtighed 16 Yderområdernes potentialer 17 Miljø- og ressourcemæssig bæredygtighed 18 Forstaden version Forstæder i forvandling 20 Fokus på det lokale skaber ny udvikling Stedet Tæller 22 Kampagner og calls 26 En voldsom omvej 28 Slip ildsjælene løs 30 Debatskabende Forpligtelse til at tænke 34 Realdania Debat 38 Grib debatten Civilsamfundets filantropiske stemmer 42 Datterselskaber Realdania Byg 48 Realdania By 50 Bolius 52 Året i glimt 56 Medlemsdemokratiet Realdanias valgmøder 66 Investering 72 Om Realdania 80

4 02 Fra januar... Året der gik... Januar Fremtidens Forstæder igangsættelse af kampagne Kampagnen skal skubbe gang i visionerne for Fremtidens Forstæder, hvordan forstæderne bedst håndterer en fremtid med blandt andet klimaforandringer, øget biltrafik og flere ældre. Marts Indvielse af Slotfelt Den historiske lade Slotfelt ved Schackenborg Gods er blevet restaureret og gjort til omdrejningspunkt for formidling af Møgeltønders historie, kunst og kultur. Maj Strandpromenaden i Hjerting indvies Strandpromenaden i Hjerting bliver indviet, og står nu som et nyt vartegn for Esbjerg. Februar Internationale principper for filantropisk arbejde Februar 2011 tilsluttede Realdania sig officielt FN's Global Compactprincipper for civilsamfundsorganisationer og sociale investeringer med filantropisk sigte. April Indvielse af Han Herred Havbåde Den gamle kystlandingsplads er blevet genetableret, og et nyt bådebyggeri opført ved Slettestrand i Jammerbugten. Dermed bliver stedets bådebyggerkunst og unikke kulturmiljø bevaret og formidlet. Juni Copenhagen Arena offentliggøres Realdania, By & Havn og Københavns Kommune går sammen om at undersøge mulighederne for at opføre en multiarena Copenhagen Arena i Ørestad Syd i København.

5 ... til december 03 juli Motion, social integration og liv i gaden GAM3 og Realdania går sammen om at udvikle faciliteter til gadeidræt for unge i udsatte boligområder. september Lancering af kampagnen Det gode boligliv Udendørs bordtennisborde, en motions- og bevægelsessti eller måske øvelokaler til de lokale bands i det gamle indkøbscenter. Mulighederne for at skabe nye fælles faciliteter og gode sociale fællesskaber er mange med Realdanias kampagne Det gode boligliv. november Valgmøder i Aalborg og Haderslev 900 nordjyder og 250 syd- og sønderjyder deltog i valgmøderne i henholdsvis Aalborg og Haderslev i november. På valgmøderne blev valgt 11 medlemmer til Realdanias repræsentantskab. august Thomas B. Thrigesgade tre teams går videre i konkurrencen Konkurrencen om at forvandle Thomas B. Thrigesgade i Odense fra trafikeret vej til levende og mangfoldigt byområde gik i august ind i sin anden konkurrencefase. Tre teams gik videre. oktober Første spadestik Ribe Domkirke Sammen med Realdania vil Esbjerg Kommune omskabe pladsen omkring Ribe Domkirke til et aktivt byrum et byrum, der både kan matche og spille sammen med domkirken, et af Ribes mest markante vartegn. december Rejsegilde på Den Blå Planet Stemningen var høj, da bygherre, arkitekt og ingeniører samt entreprenører, håndværkere og teknikere var samlet til rejsegilde på Den Blå Planet, det nye Danmarks Akvarium, som opføres i Tårnby Kommune tæt på Københavns Lufthavn.

6 04 interview med Jesper nygård Af journalist Signe Kierkegaard Cain

7 interview med Jesper nygård 05 Ud af Realdanias projekter kommer vigtig viden, der er med til at skabe udvikling i samfundet. Og ifølge bestyrelsesformand Jesper Nygård har filantropien en særlig vigtig rolle at spille i krisetider. Et af de projekter, bestyrelsesformand Jesper Nygård oftest nævner som et, der i den lille skala kan have stor betydning, er Andelssamfundet Vimby ved Aarhus. Her er der opført boliger til udviklingshæmmede og et arbejdsfællesskab er på vej, og hvad der bl.a. optager Jesper Nygård er, at der her er tale om bæredygtighed på mange måder. Vimby står for Velkommen i min bydel, og det er et banebrydende budskab. Ofte er der meget lokal modstand over for byggeprojekter selv hvis det drejer sig om en børnehave. Så det er helt unikt, at nogle går ud og siger, at de udviklingshæmmede meget gerne må bo og arbejde i deres andelssamfund, siger Jesper Nygård og uddyber: Vimby er et meget fint eksempel på bæredygtig filantropi; det vil sige et projekt, hvor der tænkes bæredygtighed på alle niveauer. Økonomien hænger sammen, der skabes større social lighed, og miljømæssig bæredygtighed er også tænkt ind i byggeriet med blandt andet faskiner til regnvand. Her er der skabt et eksempel, som landets cirka 2000 kommunalbestyrelsesmedlemmer kan tage over at se og blive inspireret af, og på den måde har Vimby stor demonstrationsværdi og er samtidig et eksempel på, hvordan man kan forandre verden med ret små projekter. Realdania kan sikre innovation Ifølge Jesper Nygård er der lige nu i særlig høj grad brug for filantropi, der forandrer og udvikler samfundet. I en situation med økonomisk krise og dermed færre offentlige og private investeringer kan filantropien virkelig gøre en forskel. Velfærdssamfundet har aldrig haft større udfordringer end lige nu, og det skaber også et vigtigt pres på os, der driver filantropisk virksomhed, understreger han. I krisetider diskuteres det i endnu højere grad end ellers, hvad henholdsvis civilsamfundet, markedet og det offentlige skal tage sig af. Og Realdania hører til ovre i civilsamfunds-kategorien; vi er en nonprofitorganisation, der arbejder for almenvellet, og derfor er der også en forventning om, at vi leverer noget tilbage til samfundet i form af tænksomme og nyttige projekter. Realdania kan blandt andet bidrage ved at sikre, at der fortsat er penge til innovation i det byggede miljø. Næsten alle de projekter, vi støtter, har demonstrationsværdi. Byggeri er dyrt i Danmark, og ofte er Realdania den katalysator, det enzym, der kan sørge for, at der er råd til udviklingsdelen i et byggeprojekt, siger Jesper Nygård. Realdania bidrager til innovationen i både det enkelte byggeri og de overordnede planer. Innovationen kommer først for alvor, når det nyskabende i det enkelte projekt skaleres op, så det forandrer måden at tænke på. Vi skal være med til at ændre adfærd, og den viden, der skal deles, handler ikke kun om søm og skruer, men i høj grad også om for eksempel sundhed og det sociale, og om hvordan man involverer mennesker og skaber mangfoldighed, pointerer Jesper Nygård. En moderne filantrop er forandringsagent Realdania har påtaget sig rollen som en filantropisk virksomhed, der ikke blot svarer på ansøgninger og bevilger penge, som i høj grad er proaktiv og også uddeler viden og erfaringer. Ifølge Jesper Nygård er det en meget væsentlig forskel i forhold til de mere traditionelle filantroper: Den traditionelle fond venter på ansøgninger, som man så svarer på. Vi giver ofte en delbevilling, som er med til at udvikle en projektidé, og vi er med til at sætte dagsordener med calls og kampagner, og på den måde skabes der ny viden. Jeg ser det sådan, at vi har en høj grad af forpligtelse til, at den viden, der genereres i de mange projekter, også er tilgængelig for andre i det byggede miljø, siger Jesper Nygård. Han kalder den moderne filantrop en forandringsagent, der skubber til samfundets udvikling vel at mærke i samklang med resten af samfundet. Realdania har sat et meget stort fodaftryk i løbet af de seneste år. Vi har gennemført 1300 projekter, knap 600 er i gang, og samlet er der bevilget cirka 10 milliarder kroner. Det er vi stolte af, men der medfølger selvfølgelig også et stort ansvar, hvor især samarbejdet med vores projektpartnere er meget vigtigt. For når man har så stor indflydelse i det byggede miljø, som vi har, er det vigtigt også at fokusere på ordentlighed, og på at relationerne bliver så ligeværdige som muligt. Det hører med til ideen om bæredygtig filantropi, slutter Jesper Nygård.

8 06 interview med flemming borreskov Af journalist klaus Rothstein

9 Interview med Flemming Borreskov 07 Med store midler følger store muligheder og stort ansvar. Realdanias adm. direktør Flemming Borreskov åbner en diskussion om filantropiens fremtid. Og om hvide striber i vejkanten. Ved du, hvorfor der er hvid afstribning på landevejene? Realdanias adm. direktør Flemming Borreskov stiller spørgsmålet, og han giver selv svaret, som ved første øjekast ikke har det fjerneste at gøre med Realdanias mission om at skabe øget livskvalitet gennem det byggede miljø. Ved andet øjekast giver det hele dog god mening: Vi skal tilbage til de tidlige 1950 ere i Westchester County i New York. Her var ægteparret Van Dorr ude at køre sammen i mørke og regnvejr. De lagde mærke til, at mange bilister havde svært ved at holde sig i den rigtige side af vejen, når sigtbarheden var dårlig. Enten røg de over i den modkørende trafik eller ud i rabatten, og derfor tænkte ægteparret, at hvid afstribning ville øge trafiksikkerheden og nedbringe antallet af trafikulykker på vejene. Og nu var John van Dorr ikke nogen hr. hvemsomhelst. Han var en yderst velhavende industrikemiker, der som ganske ung havde været assistent for Thomas Edison, og siden havde grundlagt en formue og etableret den velgørende Dorr Foundation. Da myndighederne ikke rigtig havde samme syn på hvide vejstriber, som Dorr havde, tog han selv initiativet og finansierede forskning om emnet, og i løbet af nogle år havde hans fond indsamlet så meget overbevisende data, at alle var enige om, at der skulle males hvide striber i vejkanten, så trafiksikkerheden kunne øges. Og hvad har den historie så med Realdanias arbejde at gøre? Flemming Borreskovs pointe er, at anekdoten om Dorr Foundation og de hvide vejstriber kan inspirere andre filantropiske virksomheder til også at tænke i helheder og påvirke samfundsudviklingen med ideer og initiativer. Og så understreger han, at tiden er inde til at gøre mere end blot at bygge projekter. I de første år af Realdanias levetid har vi arbejdet målrettet på at konsolidere os med gode projekter, men nu må vi orientere os bredere. Vi løfter derfor blikket og spørger os selv, om vi kan bidrage med andet og mere. Hvad kan vi lære af den store verden? Hvilken rolle kan og bør vi spille internationalt? Hvad er vores rolle i det danske, det europæiske og det globale, hvilke samarbejder bør vi være en del af? Kan vi gennem analyser og argumenter kvalificere politiske beslutningsprocesser? Kan vi påvirke de rammevilkår, vi gennem vores arbejde i det byggede miljø i mere end ti år har erfaret, er uhensigtsmæssige? Kan vi pege på steder, hvor lovgivningen måske ikke er god nok? Med andre ord: Kan vi sætte en dagsorden i både den offentlige og politiske debat, som er nyttig for hele samfundet? Flemming Borreskov mener, at der skal bygges et nyt niveau på en gammel sandhed: Du kender den gamle logik bag den filantropiske tænkning: Hvis man giver en sulten mand en fisk, så er han mæt én dag. Hvis man giver ham en fiskestang, kan han blive mæt resten af livet. Nu tænker vi: Måske skal vi overveje at omdanne hele fiskeindustrien... At tænke nyt om filantropisk praksis nu og i fremtiden er afgørende for Realdania, men Flemming Borreskov mener, at udfordringen gælder hele det civile samfund, organisationerne, tænketankene og ikke mindst de store fonde, der råder over store midler, som kan gøre en forskel: Velfærdssamfundets udvikling gennem 80 år har været tænkt i forhold til statens rolle, men de filantropiske fonde har levet deres eget liv. Nu må vi erkende, at statskassen er under hårdt pres. Der er brug for at finde nye metoder, og med store midler følger store muligheder og stort ansvar, ikke mindst for Realdania, som jo leverer en form for public service. Flemming Borreskov vil gerne åbne en ny debat om filantropiens fremtid i Danmark. Han mener, at det er på tide, de store danske fonde så at sige kommer ud på dansegulvet, og inspirationen henter han ikke mindst i USA: De vigtigste amerikanske filantropiske fonde taler meget om begrebet Catalyst Philantrophy, altså hvordan fondene kan fungere som katalysatorer, der med relativt beskedne midler skaber en udvikling, hvor andre overtager de langsigtede investeringer og her er sagen om Dorr Foundation og de hvide vejstriber et mønstereksempel. På samme måde skal vi være offensive her i Danmark. Vi har pligt til at være synlige og åbne diskussionerne om, hvordan man bruger midlerne. Vi skal ikke krybe langs panelerne i den danske fondsverden, men være positive og konstruktive i kon takten med både myndigheder, medier og alle andre. Internationale fondsnetværk Realdania deltager i arbejdet i European Foundation Centre og søskendeorganisationen DAPHNE, hvor der udveksles erfaringer om bl.a. god filantropisk praksis og arbejdet med en europæisk fondslov. Realdania er desunden associeret medlem af den amerikanske moderorganisation Council on Foundations. Læs mere på og Byudvikling og grøn vækst Læs på side 56 om blandt andet IFHP International Federation of Housing and Planning, der valgte Flemming Borreskov til præsident i Katalysatorfilantropi Læs mere om katalysatorfilantropi og evaluering af den filantropiske strategi på side 10.

10 vi vil skabe udvikling og forandring

11 Lorem ipsum 09 Hvad: Tag pakket ind i stilladser Hvor: Dannerhuset i København Hvornår: Omtrent halvvejs i restaureringen af Dannerhuset til et moderne kvindehus og trygt krisecenter LÆS MERE:

12 10 Evaluering af den filantropiske strategi Af journalist Signe kierkegaard Cain De seneste fire års filantropiske strategi er blevet evalueret, og omverdenen roser Realdania for viden og stor erfaring. Evalueringen peger på, at Realdania fremover bør satse endnu mere på vidensmæssig involvering i de enkelte projekter og på at sætte dagsordener inden for aktuelle problemområder i det byggede miljø. Det er ikke blot pengene men i mindst lige så høj grad Realdanias ekspertise, de kan bruge ude omkring hos kommuner og lokale ildsjæle. Det fremgår klart af den evaluering af Realdanias strategi i perioden , som Oxford Research står bag. Man er mindst lige så glad for den immaterielle værdi, man får, siger Henrik Mahncke, der er vicedirektør i Oxford Research, og uddyber: Kommunen er ofte på udebane. Det er måske første gang, de skal stå for et stort byudviklingsprojekt, men Realdania har gjort det før og har derfor kompetencen. Direktør i Realdania Hans Peter Svendler supplerer: Evalueringen bakker op om vores strategi med at uddele kloge penge, hvor vores viden og erfaring er en del af pakken. Vi har gennemført 1300 projekter og har knap 600 igangværende, så det siger sig selv, at vi kontinuerligt opbygger stor erfaring i, hvordan man tilrettelægger forskellige typer projekter, og i hvordan de bør organiseres og eksekveres.

13 Evaluering af den filantropiske strategi 11 Oxford Research med vicedirektør Henrik Mahncke i spidsen har set nærmere på Realdanias filantropiske aktiviteter i perioden 2007 til Evalueringen danner grundlag for Realdanias strategi for de kommende år. For eksempel har vi i øjeblikket ca. 20 byudviklingsprojekter forskellige steder i Danmark, og det giver naturligvis de involverede kommuner en sikkerhed for, at det projekt, vi laver i samarbejde med dem, er best practice. Da strategien sidste gang blev eksternt evalueret i 2007, var budskabet, at Realdania med fordel kunne arbejde mere åbent, blive mere proaktive ved at lave calls og kampagner og blive bedre til at kende vilkårene hos ansøgerne for eksempel en kommunes tidsplaner. Dengang blev vi opfattet som en fond, der alene kommer med penge. I dag er der større bevidsthed om, at vi også kommer med viden og erfaring, siger Hans Peter Svendler. Evalueringen viser, at 97 procent af dem, der modtager penge fra Realdania, er enten tilfredse eller meget tilfredse med Realdanias styring af projekter. Og der er generelt stor tilfredshed med den kvalificering af projekterne, som Realdania sikrer. En respondent kalder ligefrem Realdania for Danmarks bedste bygherre. Bedre tid til rådgivning Skal Realdanias strategi være effektiv, skal man i så høj grad som muligt støtte de gode projekter, der ellers ikke ville kunne blive realiseret, understreger Hans Peter Svendler. Evalueringen dokumenterer, at på det punkt er man blevet endnu skarpere end i Mens andelen af projekter, der ville være blevet realiseret i fuld skala uden støtte fra Realdania, i 2007 lå på fire procent, er tallet i den nye evaluering kun én procent. Strategien kan nok ikke trimmes så meget mere i forhold til, hvor effektive vi er. Vi skal i højere grad koncentrere os om, hvilke nye veje vi skal gå. Her virker det oplagt at satse endnu mere på videns- og erfaringsoverførsel til nye projekter, så vi er sikre på, at disse igangsættes,

14 12 Evaluering af den filantropiske STRATEGI organiseres og styres ud fra best practice-principper, og det vil betyde, at vi i flere projekter skal involvere os mere og tage os bedre tid, siger Hans Peter Svendler. I interaktionen med bevillingsmodtagerne og samarbejdsparterne handler det også om at opføre sig etisk korrekt og i øjenhøjde. Vi skal huske på, at vi kommer med både penge, viden og stor erfaring, og det stiller store krav til, at vi i vores samarbejder optræder på en måde, så alle føler, de er med og får tid til at tage ejerskab til processerne og projekterne, siger han. Henrik Mahncke peger på, at Realdania blandt andet skal sørge for at være åbne over for nye tilgange. Realdania leverer uvildig rådgivning og sparring, og det er vigtigt at fastholde stor faglig åbenhed. Evalueringen viser, at Realdania er blevet endnu bedre til at undlade at komme med bestemte præferencer i forhold til arkitekturen eller filosofien i et projekt, siger han. Hans Peter Svendler peger på, at det, man bidrager med fra Realdanias side, er viden om processer, organisering, programmering og styring af projekter, mens man altid lægger op til at finde de enkelte projektdeltagere, som arkitekter, landskabsarkitekter, ingeniører, entreprenører og håndværkere gennem konkurrencer og udbud. Vi arbejder med mere end 15 forskellige konkurrenceformer, når vi skal finde rådgivere og entreprenører til de enkelte projekter, og det er vores arbejdstese, at der altid skal være konkurrence om opgaverne. Kun hvis helt specielle forhold gør sig gældende som f.eks. at der tidligere har været afholdt en konkurrence om samme projekt kan det udgangspunkt fraviges, siger han. I evalueringen fremhæves det, at Realdania i høj grad er med til at kvalificere projekter. Hans Peter Svendler peger på, at der ofte sker en udviklingsproces, hvor det projekt, man først præsenteres for, ikke kan støttes, som det er. Vi kan for eksempel modtage en ansøgning, hvor vi kan se, at projektet er baseret på en super fin ide, men at dets proces ikke er optimal og dets målsætning ikke er ambitiøst nok i forhold til at skabe en positiv forandring inden for et felt. Så går vi ind og har dialog med ansøger om at hæve ambitionsniveauet, og om hvordan projekt så bør gentænkes i proces og organisering, siger han. Dagsordensættende Evalueringen lægger op til, at Realdania skal satse endnu mere på at sætte dagsordener. Vi skal blive endnu bedre til at være katalysator for udviklingen inden for vores felt. Evalueringen siger klart, at vi opfattes som en stærk, fagligt kompetent og uvildig organisation, og evalueringen siger lige så klart blandt andet baseret på ekspertgruppens bedømmelse at vi på den baggrund har en forpligtelse til at tage det næste skridt og bidrage mere direkte til at ændre på nogle af de strukturproblemer og -udfordringer, der karakteriserer byggesektoren og det byggede miljø. I 2012 vil bestyrelsen diskutere vores filantropiske strategi på baggrund af evalueringen, og vi kan godt komme ud i noget, hvor vi skal til at tage større politiske risici for at opnå større forandringseffekt, siger Hans Peter Svendler. Henrik Mahncke supplerer: Den danske fondsverden er i gang med en professionalisering, og der kommer mere fokus på, hvilke samfundsmæssige problemer man er med til at løse. Realdania kan med fordel satse på det, der kaldes katalysatorfilantropi, hvor man sætter gang i en større udvikling og indgår i sammenhænge, der rækker ud over enkelte projekter eller kampagner. Som eksempel på et projekt, der sætter gang i en større udvikling, nævner Hans Peter Svendler Loop City og letbanen langs Ring 3: Her blev en lille investering på tre millioner til et udgangspunkt for en beslutning på flere milliarder, siger han og nævner også kampagnen Det Gode Hospice. Modellen herfra er siden blevet brugt i forhold til f.eks. botilbud for ældre med autisme og til folkeskoler. Henrik Mahncke understreger, at en satsning på at være mere dagsordensættende ikke udelukker, at man kan støtte små enkeltprojekter: Det er et både/og. Man kan stadig give penge til for eksempel restaurering af en mølle, men der tegner sig også en platform for at gå ind og arbejde med rammebetingelserne for udviklingen af det byggede miljø. Fordi Realdania både støtter forskning og praktiske projekter, har man gode muligheder for at bidrage til at løse samfundsudfordringer. Realdanias ambition må være at tage skridtet videre og for eksempel føre nogle af resultaterne fra tænketanke og forskningsprojekter ud i livet. Når vi evaluerer om fire år, bør man kunne finde endnu flere eksempler på katalysatorfilantropi i Realdanias arbejde. Evaluering af STRATEGIEN Download hele evalueringsrapporten: Evalueringsrapporten viser stor enighed blandt bevillingsmodtagerne om, at Realdania leverer andet og mere end den økonomiske bistand. Ifølge bevillingsmodtagerne giver en bevilling fra Realdania en positiv effekt på evnen til at tiltrække yderligere midler fra offentlige kasser, andre fonde eller private midler. Det bekræftes af andre fonde, der har givet udtryk for, at sagsbehandlingen hos Realdania i høj grad blåstempler et projekt. En anden vigtig pointe i evalueringen er, at bevillingsmodtagerne er meget positive over for Realdanias rolle undervejs i projektet. Det gælder både i forhold til at sikre den bedst mulige anvendelse af midlerne og særligt i forhold til at kvalificere projektet undervejs. Den personbårne videnoverførsel, der sker konkret i projekterne, er sammen med de økonomiske ressourcer Realdanias helt store styrke, konkluderer Oxford Research.

15 Katalysatorfilantropi Evaluering af den filantropiske STRATEGI 13 At Realdania er uafhængig af økonomiske og politiske bindinger giver frihed til at eksperimentere og på den måde være med til at skabe udvikling og forandring. Oxford Research er i sin rapport inde på, at det næste naturlige skridt for Realdania kan være at bruge sin platform til at sætte nye dagsordener og flytte holdninger. Inden for det filantropiske område kaldes den tilgang for katalysatorfilantropi. Katalysatorfilantropi skal ses som en videreudvikling af den såkaldte strategiske filantropi. Den strategiske filantropi kritiserede den klassiske filantropi for at nøjes med symptombehandling uden en langsigtet effekt. Den katalytiske filan tropi kritiserer derimod den strategiske for at have et alt for snævert fokus på den enkelte aktør og hans afgrænsede udvikling. I stedet bør man arbejde som katalysator for en større proces, der kan forandre de større sammenhænge, som det enkelte projekt indgår i. klassisk filantropi katalytisk Filantropi fonde behandle ansøgning erhvervsliv uddele støtte offentlige Evaluere ildsjæle Mål: Støtte de bedst mulige projekter Mål: Indflydelse på tværs af sektorer for at skabe forandring Realdanias Projektstøtte 100 % 80 % 60 % 40 % 20 % 0 % Realdanias involvering har kvalificeret projektet i projektperioden Realdanias støtte gør det nemmere at finde anden finansiering I nogen grad I høj grad Realdania er gode til at sikre, at pengene anvendes bedst muligt Hvor tilfreds er du med Realdanias bidrag til styring af projektet? % Meget tilfreds 31 % tilfreds 03 % Utilfreds 00 % Meget Utilfreds

16 14 indsatsområderne Indsatsområderne Med sine særlige indsatsområder arbejder Realdania problemorienteret og sætter samtidig ekstra fokus på vigtige samfundsmæssige udfordringer. Indsatsområder er med til at sætte dagsordenen Af Journalist Signe Kierkegaard Cain På tværs af fokusområderne Byen, Byggeriet og Bygningsarven arbejder Realdania aktivt med særlige indsatsområder. Det giver mulighed for i en periode at sætte ekstra fokus på nogle afgrænsede problemstillinger og dermed for alvor være med til at finde løsninger på vigtige samfundsmæssige udfordringer. Aktuelt arbejder man med indsatsområderne Miljø- og ressourcemæssig bæredygtighed, Sundhed og social bæredygtighed, Forstaden version 2.0 og Yderområdernes potentialer. Realdania har arbejdet med de fire indsatsområder over de seneste 2-3 år, og i 2012 tilføjes som noget nyt indsatsområdet Stationsbyens forvandling. Med de særlige indsatsområder forsøger vi at være problemorienterede og tage fat på udfordringer, som samfundet står med. På den måde fokuserer vi vores arbejde og er samtidig med til at gøre andre aktører opmærksomme på en bestemt problemstilling, siger Hans Peter Svendler, der er direktør i Realdania. Når Realdania udpeger et indsatsområde, følges det op af en række kampagner og projektkonkurrencer, og det betyder, at kommuner, forskere og lokale ildsjæle i højere grad får øjnene op for, at her er et område, som der bør tages fat på. På den måde bliver der sat gang i både debat og aktiviteter. Vi har for eksempel kunnet se, at man generelt i Danmark står over for at skulle omdefinere forstæderne i løbet af de næste år, og der har vi været proaktive og som nogle af de første sat den problematik på dagsordenen. Og vi kan mærke, at det er en dagsorden, som vækker genklang rundt om i kommunerne, siger Hans Peter Svendler. Særligt fokus på klimasikring I forhold til de eksisterende indsatsområder er det især inden for Miljø- og ressourcemæssig bæredygtighed og Sundhed og social bæredygtighed, at projekterne begynder at udvikle sig. De to områder har været på dagsordenen siden 2009, og vi har meget fokus på dem i hverdagen, siger Hans Peter Svendler og fremhæver blandt andet, at der i 2012 kommer særlig fokus på klimasikring; en dagsorden der er vokset ud af indsatsområdet Miljø- og ressourcemæssig bæredygtighed. Både i forhold til bygninger og byer vil vi gerne være med til at vise nye veje for klimasikring, fordi større regnmængder skaber nye udfordringer i de enkelte bygninger og i bymiljøet. Vi har allerede i enkelte projekter arbejdet med disse problemstillinger, men vi forbereder lige nu større initiativer på området. Det gælder for eksempel projektet Kokkedal klimatilpasning og fremtidens forstad. Her er visionen at vise, hvordan byomdannelse og klimatilpasning kan gå hånd i hånd, fortæller Hans Peter Svendler. Realdania kan tage initiativet Det gælder generelt for arbejdet med indsatsområderne, at Realdania i stigende grad selv tager initiativ til aktiviteter frem for blot at respondere på ansøgninger udefra. Med indsatsområdet Forstaden version 2.0 fokuserer man på, hvordan hverdagslivet i landets forstæder i højere grad kan blive præget af sundhed og bæredygtighed. Vi er ikke helt så langt med hensyn til forstæderne, men vi er i gang med at opbygge viden. For eksempel har vi i samarbejde med Miljøministeriet nedsat en tænketank, der ser på, hvordan vi fremtidssikrer forstæderne. Desuden blev kampagnen Fremtidens Forstæder søsat i Her skal arkitektkonkurrencer i seks danske kommuner munde

17 indsatsområderne 15 Realdania tager i stigende grad selv initiativ til aktiviteter frem for blot at afvente ideer udefra, fortæller direktør Hans Peter Svendler. indsatsovråderne ud i bud på, hvordan forstæderne bliver mere bæredygtige og attraktive at bo i, siger Hans Peter Svendler og fortsætter: Fordelen ved konkurrencerne er, at vi får en masse spændende projektforslag ind, som ellers ikke ville være kommet. Og så er det projektforslag, der fokuserer på den samme problemstilling, hvilket kvalificerer den debat, vi kan have om emnet og optimerer løsningerne. Initiativet kommer fra os, men løsningerne har vi ikke på forhånd. I 2011 har Realdania også taget yderligere fat på potentialerne i landets yderområder. I forlængelse af kampagnen Mulighedernes Land er der bevilget 115 millioner kroner til kampagnen Stedet tæller, hvor kommuner og andre lokale aktører over de næste fem år har mulighed for at få drømmene for deres sted realiseret. Hans Peter Svendler forklarer: Vores mål med kampagnen er at medvirke til at styrke yderområdernes planlægning, bosætning og turisme. Det kan vi gøre ved at fokusere på de enkelte steders særlige karaktertræk og potentialer: Vi skal ikke skabe landet om til byen, men ved at udnytte de stedbundne potentialer kan vi være med til at styrke livskvaliteten i de danske yderområder. Stationsbyens forvandling et nyt indsatsområde Som noget nyt i 2012 tager Realdania som nævnt også fat på den samfundsmæssige udfordring, der ligger i omdannelsen af de mange mindre stations-byer. De har været aktive erhvervs- og handelsbyer, men på grund af kommunesammenlægninger, udflytning af industri og generelle centraliseringstendenser står byerne i mange tilfælde for at skulle omstruktureres, siger Hans Peter Svendler. Det Forstædernes forvandling Læs mere om Realdanias forstadsinitiativer i interview med projektleder Astrid Bruus Thomsen på side 20. nye indsatsområde sættes i gang med et pilotprojekt i den midtjyske stationsby Bording, og der er planer om en kampagne og et forskningssamarbejde med LIFE på Københavns Universitet. Indsatsområdet med stationsbyerne er et andet eksempel på, at vi er med til at sætte dagsordenen. Der har endnu ikke været meget fokus på stationsbyernes omdannelse, men her ser vi en udfordring, der vil præge byudviklingen i de kommende år, og ønsker derfor allerede nu at sætte gang i en række initiativer med fokus på den problemstilling, siger Hans Peter Svendler. Yderområdernes potentialer Læs mere om yderområdernes stedbundne potentialer i interview med projektleder Karen Skou på side 22.

18 Indsatsområderne 16 indsatsområderne sundhed og social bæredygtighed Plads til alle i Hernings Fodboldeksperimentarium Man behøver ikke melde sig ind i en klub for at bruge Hernings nye udendørsanlæg med plads til sport, leg og bevægelse, der blev indviet i juni På og omkring boldklubben Herning Fremads træningsanlæg ligger nu et bevægelseslandskab, der skaber rum for både sportslige, sociale og kulturelle udfoldelsesmuligheder og dermed er med til at fremme social integration gennem uorganiseret idræt og fysisk udfoldelse. LÆS MERE: Projekt Livsrum Hjemlig stemning i rådgivningscentre for kræftramte Med Projekt Livsrum skal unge arkitekter skabe rammerne for syv nye rådgivningscentre for kræftramte og deres på rørende. Her vil man kunne møde op, når behovet er der, og visionen er, at den arkitektoniske udformning skal afspejle nøgleordene tryghed, hjemlighed, åbenhed og nærvær. Rådgivningscentrene, der udvikles i et samarbejde mellem Kræftens Bekæmpelse og Realdania, placeres så tæt på hospitalerne som muligt men med sin helt egen arkitektoniske identitet. De første er planlagt til at åbne i forsommeren Udviklingshæmmede i meningsfyldt arbejdsfællesskab Nye værkstedsbygninger og et mindre salgssted skaber i Andelssamfundet Vimby i Hjortshøj rammerne for et arbejdsfællesskab og dagtilbud til de udviklingshæmmede, som bor i andelssamfundet. Et meningsfuldt beskæftigelsestilbud skal understøtte, at de udviklingshæmmede bliver integreret i andelssamfundet samtidig med at der bliver taget højde for deres særlige behov. Projektet er et samarbejde med Andelssamfundet i Hjortshøj, ULF de Udviklingshæmmedes Landsforening, Aarhus Kommune og Realdania. LÆS MERE: LÆS MERE:

19 indsatsområderne 17 Yderområdernes potentialer indsatsovråderne Havn og by bliver genforenet i Kerteminde Knuthenlund Ejeren af Knuthenlund, Susanne Hovmand, producerer håndlavede, internationalt prisbelønnede oste og yoghurt af fåreog gedemælk fra godsets egen bestand. Successen er kommet, efter herregården omlagde til økologi og etablerede mejeri og mejeriudsalg i laden, og stedet har nu årligt mere end besøgende, der kan følge fødevarernes vej fra jord til bord. Knuthenlund er et godt eksempel på yderområdernes store potentialer, og støttes af Realdania med et formidlingsinitiativ og en nytænkning af herregårdens bygninger og udearealer i forhold til de mange nye aktiviteter. Når Kerteminde i 2013 fylder 600 år, skal der være bedre sammenhæng mellem byen og renæssancehavnen. Havnen repræsenterer byens kulturhistoriske og arkitektoniske identitet, men den afskæres i dag fra byen af parkeringspladser, cykelstier og et befærdet vejareal. Det skal der gøres noget ved med et projekt, hvor havnen nyfortolkes, og hvor der udvikles et rekreativt byrum med aktivt byliv i snitfladen mellem byen og vandet. Projektet er et samarbejde mellem Kerteminde Kommune og Realdania og gennemføres som en arkitektkonkurrence med efterfølgende realisering af vinderprojektet. LÆS MERE: Kroggård på Als rejser sig fra ruinerne I september 2011 kunne Jollmands Gaard på Als åbne som restaureret turistattraktion og et samlingspunkt for landsbyen Holm. Jollmands Gaard repræsenterer den særegne alsiske byggestil med kroggårde, hvor bygningen i sin grundplan er formet som en fiskekrog. Lokale ildsjæle har stået i spidsen for at bringe den fredede gård fra 1700-tallet ind i nutiden som formidlingssted, og projektet har fået støtte af en række fonde, herunder Realdania. I 2001 blev gården fredet af Kulturstyrelsen som følge af det ambitiøse genrejsningsprojekt og er nu sikret for eftertiden.

20 Indsatsområderne 18 indsatsområderne miljø- og ressourcemæssig bæredygtighed Udstilling om grønne løsninger på Rådhuspladsen I oktober 2011 viste Dansk Arkitektur Center udstillingen The Green Beacon Exhibition på Rådhuspladsen og Københavns Rådhus. Udstillingen, der blandt andet bestod af laserlys kastet op på Rådhusmuren, blev vist som en del af det internationale topmøde Green Growth Leaders Take Lead og konferencen Building Green Temaet var, hvordan nye grønne løsninger inden for blandt andet energi, affaldshåndtering, byplanlægning og arkitektur er med til at øge livskvaliteten i storbyer rundt om i verden. Børn bygger grønt i TRÆSTUB på Vesterbro Naturformidlingen fik nye muligheder, da naturværkstedet drevet af Grøn Vesterbro/Sydhavn fik tag over hovedet i Saxo-parken på Vesterbro i Her er et gammelt toilet omdannet til et indendørs naturværksted, der kan bruges af de lokale institutioner. Den lille bygning, der er døbt Træstubben, skal fungere som demonstrationshus for en række bæredygtige løsninger og gøre det muligt for børnene at møde naturen selv på den hårde stenbro. I 2011 fik Træstubben ny støtte til sammen med børnene at bygge et grønt demonstrationstag med fokus på bæredygtige byggematerialer og byggeprocesser og det at gøre byen mere grøn. At spare på energien i bygninger er ikke kun et spørgsmål om tekniske løsninger. Erfaringerne viser, at den måde, vi bruger og lever i bygninger på, også har stor betydning for energiforbruget. Et initiativ, der gennemføres inden for rammerne af AlmenNet, skal nu synliggøre energiforbruget over for beboere i almene boliger, så de bliver opmærksomme på deres energimæssige adfærd med henblik på, at de kan ændre den. Projektet skal bl.a. munde ud i et koncept for et grønt regnskab. Synliggørelse af energiforbruget skal ændre beboeres adfærd