Ton CO2/år. Handlingsplan for EU-Borgmesteraftalen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Ton CO2/år. Handlingsplan for EU-Borgmesteraftalen"

Transkript

1 Ton CO2/år År Handlingsplan for EU-Borgmesteraftalen

2 Indholdsfortegnelse Forord 3 1. Sammenfatning 5 Baggrund for EU-Borgmesteraftalen 6 Frederikshavn Kommunes tiltrædelse af Borgmesteraftalen og forpligtelserne heraf 6 2. Vision og målsætning 7 3. Virkemidler 8 4. Planlægning og strategier 9 5. Handlingsplanens evaluering og revision Organisering Indsatsområder og handlingsplaner Frederikshavn Kommune som virksomhed Kommuneplaner, lokalplaner og byudviklingsstrategier Integration af vedvarende energi 12 Kortsigtede handlingsplaner (3-5 år) 13 Langsigtede handlinger (frem til 2020) 13 Kystnære vindmøller 13 Biogasanlæg 14 Transport 15 Indsatsen for energibesparelser i Frederikshavn Kommune 17 Energirådgivere, private boliger i byer og i landdistrikter 17 Kommunale bygninger 18 Budget til Energitiltag 18 Frederikshavn Havn Energiforsyningsselskaber Frederikshavn Forsyning A/S Skagen Fjernvarme Strandby Varmeværk Sæby Varmeværk Almene boligforeninger Frederikshavn Boligforening Boligforeningen Vesterport Konklusion 30 2

3 Forord Frederikshavn Kommune har som målsætning at blive en af de første fossilfri kommuner i Danmark. Det overordnede mål er, at lave et klimamæssigt statement og aftryk, som vi kan bruge som revitalisering, der åbner nye horisonter for alle borgere, tilflyttere og virksomheder. Frederikshavn Kommune har besluttet sig for aktivt at bidrage til, at Danmarks udledning af drivhusgasser kan nedbringes markant og at Danmark kan blive uafhængig af fossile brændstoffer i I Frederikshavn Kommune er der en lang tradition for at prioritere energi og miljø særlig højt. Som den første kommune i Danmark underskrev Frederikshavn Kommune i 2007 en aftale med Danmarks Naturfredningsforening om 3% reduktion af kommunens egne CO 2 pr. år, og som den første kommune i Region Nordjylland tiltrådte Frederikshavn Kommune EU s Borgmesteraftale. forsøgsområde, kaldet Energibyen Frederikshavn, skal forsynes med 100 % vedvarende energi, hvor vedvarende energi skal dække alt forbrug af el, varme og transport. Frederikshavn vil være blandt de første byer i den moderne verden til at skifte fra fossil- over til vedvarende energiforsyning. Desuden vil Frederikshavn være et Demonstratorium, hvor Danmarks førende energi-teknologi vil blive udviklet, afprøvet og demonstreret i fuld 1:1 skala. Frederikshavn Kommunes handlingsplan 2012 tager udgangspunkt i Energibyens scenarier for overgang til vedvarende energi, suppleret med kommunens massive indsats på energispareområdet både i regi af klimakommuneaftalen og de igangværende energispare-aktiviteter i kommunen som geografisk afgrænset område. Energibyen Frederikshavn har fået til opgave at generere aktiviteter, som tilgodeser kommunens visioner på klima og miljø som et vækstspor, der også kan fremme kommunens erhvervsudviklingsstrategi, bosætningspolitik og uddannelsespolitik. Frederikshavn vil fortsætte med at være kendt for at markedsføre sig selv som, en grøn by. Kort sagt forsøger Frederikshavn Kommune, at skabe nye bæredygtige leveveje for kommunens borgere og virksomheder. Med venlig hilsen Lars M. Møller Borgmester i Frederikshavn Kommune I november 2006 var en række førende danske energieksperter samlet på Energy Camp 06, hvor de udpegede Frederikshavn som den mest oplagte danske by, som havde potentiale til at blive Danmarks vedvarende energi by. Eksperterne understregede byens kvaliteter som værende særlig gunstige for netop dette projekt. Frederikshavn Byråd vedtog energieksperters anbefaling og besluttede i foråret 2007 at et geografisk afgrænset 3

4 4

5 1. Sammenfatning Denne handlingsplan er udarbejdet af Energibyen Frederikshavn for Frederikshavn Kommune. Handlingsplanen er Frederikshavn Kommunes køreplan for EU Kommissionens Borgmesteraftale. Udarbejdelse af handlingsplanen er sket i fuld overensstemmelse med EU Kommissionens retningslinjer for CO2-kortlægning og udarbejdelse af handlingsplaner. Ved opgørelse af kommunens samlede CO2-udledning har Frederikshavn Kommune valgt at tage udgangspunkt i kommunens eksisterende energi- og CO2-kortlægning, som var udarbejdet af Frederikshavn Kommune og Cowi fra 2007, hvor EU s nøgletal for CO2-opgørelse er anvendt. Der er tillige foretaget ny kategorisering af kortlægningen, så den stemmer overens med EU Kommissionens krav for CO2-opgørelse. Frederikshavn Kommunes referenceår for denne handlingsplan er således år Denne handlingsplan viser, at Frederikshavn Kommune, ved gennemførelse af de angivne tiltag kan reducere kommunens CO2-udledning til el- og varmeproduktion samt transport med ton/år, svarende til en CO2- reduktion på 53%, sammenlignet med referenceåret Gennemførelse af handlingsplanerne på transportområdet kan desuden reducere kommunens CO2-udledning med ton/år, svarende til en CO2- reduktion på 1% sammenlignet med Yderligere vil gennemførelse af hand lingsplanerne for integration af vedvarende energi i kommunens energiproduktion øge andelen af vedvarende energiproduktion i Frederikshavn Kommune fra det nuværende 16% til 70%. Kommunens samlede CO2-reduktion er hermed opgjort til ton i år Dette svarer til en samlet CO2-besparelse i Frederikshavn Kommune på 53% sammenlignet med Nedenstående diagram angiver Frederikshavns CO2-regneskab for henholdsvis 2007 og MWh/år År 2007 År El og varmeforbrug CO2-emission, Energi CO2-emission, Transport VE-andel 5

6 BAGGRUND FOR EU-BORGMESTERAFTALEN I 2007 opstartede EU Kommissionen et initiativ om Borgmesteraftalen, som et redskab for europæiske byer, der ønskede at gå foran på klimaområdet. Ved tiltrædelse af Borgmesteraftalen binder byerne sig til at foretage en konkret indsats for at reducere CO2-udledning i en mængde, som ligger over EU s mål om 20% CO2-reduktion i år Byerne skal indlevere en handlingsplan for reduktionerne senest et år efter deres tiltrædelse samt jævnligt aflevere gennemførelses-indberetninger. Desuden skal byerne bidrage til at kommunikere budskabet videre gennem blandt andet en årlig borgmesterkonference samt bidrage til erfaringsdeling og udveksling af know how med de andre underskrivere af Borgmesteraftalen. FREDERIKSHAVN KOMMUNES TILTRÆDELSE AF BORGMESTER AFTALEN OG FORPLIGTIGELSERNE HERAF Ved Borgmester Lars Mejlvang Møllers underskrift den 19. maj 2011 tiltrådte Frederikshavn Kommune EU-Borgmesteraftalen. Ved tiltrædelsen har Frederikshavn Kommune forpligtiget sig til følgende: At opnå højere mål end de af EU fastsatte klimamålsætninger for 2020 om at reducere CO2-emissionerne i overensstemmelse med aftalens retningslinjer for CO2-reduktion med mindst 20%. At forelægge en handlingsplan for fremme af bæredygtig energi med henblik på evaluering, overvågning og kontrol senest et år efter ovennævnte indtrædelsesdato. At arrangere energidage i samarbejde med EU Kommissionen samt andre berørte parter, som skal give borgerne mulighed for at drage direkte nytte af de muligheder og fordele, som mere intelligent energianvendelse tilbyder. Samt regelmæssigt at informere de lokale medier om forløbet af handlingsplanen. At deltage i og bidrage til den årlige EU-Borgmesterkonference. 6

7 2. Vision og målsætning Med vedtagelse af projektet Energibyen Frederikshavn besluttede kommunen i 2007 at omlægge et geografisk afgrænset områdes forbrug af elektricitet og varme til 100% vedvarende energi ultimo Desuden har Frederikshavn Kommune en vision om at være en fossilfri kommune i For at indfri sin vision, har Frederikshavn Kommune fastsat følgende mål: Kommunens fossile energiproduktion skal omlægges til vedvarende energi i så vidt omfang som muligt. Energispareindsatsen skal prioriteres særlig højt både i kommunen som virksomhed og i kommunen som geografisk område. Bæredygtig omgang med energi, ressourcer og klimahensyn skal være en integreret del af dagligdagen for alle ansatte- og borgere i kommunen. Frederikshavn Kommune ønsker at være rollemodel for transportsektorens overgang til vedvarende energi herunder inkludere bæredygtige køretøjer i ansattes og borgeres dagligdag til gavn for miljø og sundhed. Frederikshavn Kommunes samlede energiforbrug til el, varme og transport er opgjort til 1.561,3 GWh. Andelen af vedvarende energi i Frederikshavn Kommune i 2007 var på 249,8 GWh, svarende til 16% af kommunens samlede energiforbrug. Den vedvarende energi kommer hovedsagelig fra installerede vindmøller i land og til vands. Ved underskrivelse af Borgmesteraftalen har Frederikshavn Kommune som geografisk afgrænset område forpligtiget sig til at reducere kommunens samlede CO2-udledning med 20% i forhold til referenceåret 2007 i overensstemmelse med EU Kommissionens retningslinjer for CO2-opgørelse. Frederikshavn Kommune har sat sig som mål at implementere energispareindsatsen i bygge- og boligsektoren. Dette omfatter udarbejdelse af deciderede handlingsplaner for energispareindsatsen i kommunen som virksomhed, i kommunens private boliger og hos de almene boligforeninger, svarende til 20% af disse bygningers energiforbrug, sammenlignet med forbruget i

8 3. Virkemidler Frederikshavn Kommunes Byråd godkendte enstemmigt Energibyens Forretningsplan og Scenarieplan ved et Byrådsmøde, afholdt den 25. marts 2009, som en indikation på kommunalbestyrelsens vilje, opbakning og fokus på vækstsporet: bæredygtig energi. Ved dette har Frederikshavn Kommune markeret sin vilje til at tage alle legitime virkemidler i brug for at realisere sit mål om at skabe vækst og beskæftigelse inden for bæredygtighed samtidig med, at kommunen overgår til et fossilfrit samfund. Virkemidlerne hertil er følgende: 1 Implementering af vedvarende energi i al kommunal Klima- og energiplanlægning, herunder byplanlægning, kommuneplaner, lokalplaner i byer og landdistrikter. 2 Omlægning til vedvarende energiproduktion i form af vind-energi, biogas, sol-energi, bølge-energi i Frederikshavn Kommune. 3 Udbygning og driftsoptimering af fjernvarmeforsyning over alt i kommunen. 4 Implementering af vedvarende energi i den kollektive transport og kommunens egen flåde samt facilitering af brændsler og infrastruktur for bæredygtig transport. 5 Energibesparende foranstaltninger i kommunen som virksomhed og som geografisk område. 6 Borgerinddragelse. 8

9 4. Planlægning og strategier Frederikshavn Kommunes vision for at skabe en 100% bæredygtig kommune og kommunens ønske om at blive 100% uafhængig af fossile brændsler i 2030, er det bærende element i Frederikshavn Kommunes energihandlingsplan. De enkelte indsatsområders handlingsplaner er underkastet energitekniske og økonomiske analyser, som belyser sandsynligheden for gennemførelse af hver enkel handlingsplan. En sammenfatning af samtlige indsatsområder viser, at Frederikshavn Kommune vil være i stand til ar facilitere gennemførelse af handlingsplanerne, når de enkelte handlingsplaner er videreudviklet til konkrete projekter. Den nærværende handlingsplan er også at betragte som værende Frederikshavn Kommunes handlingsplan for EU-Borgmesteraftalen. Handlingsplanen indeholder forskellige bæredygtige tiltag, som kommunen ønsker at implementere. Handlingsplanen beskriver tillige de enkelte indsatsområders konkrete mål således, at der er sammenhæng mellem de enkelte handlingsplaners klimamål og økonomi. Denne handlingsplan revideres hver 3. år, første gang ultimo

10 5. Handlingsplanens evaluering og revision Denne handlingsplan er gældende for år 2013 til og med 2015 og skal revideres herefter. Inden den førnævnte periode skal denne handlingsplan evalueres hvert år ved årets afslutning i december måned. Evalueringsprocessen omfatter bl.a. udarbejdelse af et tillæg til denne handlingsplan, som beskriver evt. nødvendige ændringer, begrundelserne for ændringerne samt hvilke korrigerende handlinger, der skal foretages for at sikre, at Frederikshavn Kommune som minimum kan indfri EU Kommissionens målsætninger på klimaområdet. 10

11 6. Organisering Det er vigtigt at fastholde, at alle mennesker i Frederikshavn Kommune er uundværlige aktører for indfrielse af kommunens vision om overgang til 100% vedvarende energi. Rollerne er fordelt således, at hver aktør bidrager med hver sin evne og kompetence. For at konkretisere nøgleaktørernes roller og opgaver har kommunen valgt at opdele de vigtigste aktører på følgende vis: Frederikshavn Kommune, som virksomhed Energiforsyningsselskaber i Frederikshavn Kommune Almene boligforeninger Private husejere i byer og landdistrikter Erhvervsvirksomheder, beliggende i Frederikshavn Kommune Samtlige borgere i kommunen 11

12 7. Indsatsområder og handlingsplaner 7.1 FREDERIKSHAVN KOMMUNE SOM VIRKSOMHED KOMMUNEPLANER, LOKALPLANER OG BYUDVIKLINGSSTRATEGIER Vision: Frederikshavn Kommune ønsker at implementere vedvarende energi i al kommunal klima- og energiplanlægning, herunder byplanlægning, kommuneplaner, lokalplaner i byer og landdistrikter. Mål: Målet er på sigt at skabe en model for et fossilfrit samfund inden for kommunens geografiske afgrænsning, at minimere kommunens CO2 -udledning, at tage sit ansvar for implementering af statens energistrategi Energiplan 2050, og som minimum at leve op til EU s klimamål for Handlingsplaner: Kommunalbestyrelsen har udmeldt, at ved udarbejdelse af kommuneplaner, lokalplaner, trafikplaner og øvrig kommunal planlægning, samt i forbindelse med udarbejdelse af tillæg til disse, skal energieffektivitet, reduktion af CO2 og integration af vedvarende energi indgå i planerne. Det samme gælder udarbejdelse eller revision af kommunale bygge- og bygningsrenoveringsprojekter, indkøbspolitik med flere, hvor reduktion af CO2, energibesparelser og integration af vedvarende energi skal være en naturlig del af kommunens gøremål INTEGRATION AF VEDVARENDE ENERGI Strategien for integration af vedvarende energi koncentrerer sig på følgende indsatsområder: Vindmøller i land og til vands Biogas Solenergi Industriel overskudsvarme Affald VINDMØLLER I LAND OG TIL VANDS Vision: Frederikshavn Kommune har en vision om at fremme vedvarende energiproduktion fra vindmøller både i egnede landområder og til vands. Mål: Målet er at øge produktionsandelen af vedvarende energi fra vindmøllerne og samtidig reducere CO2- udledningen fra energiproduktion således, at visionen om etablering af et fossiltfrit modelsamfund kan realiseres. Målet er ligeledes at leve op til Borgmesteraftalens krav om integration af vedvarende energi og CO2 reduktion. Handlingsplaner: Frederikshavn Kommune har udarbejdet en vindmølleplan, som Byrådet vedtog på møde, onsdag den 21. december Planen indeholder reviderede retningslinjer for opstilling af vindmøller og udlægger 5 områder til større vindmøller, underforstået vindmøller med totalhøjde på m. Disse områder er: Vindmøller ved Kvissel Brænding Vindmøller ved Højstrup Vindmøller ved Tamholt Vindmøller ved Østkystvejen Vindmøller ved Donsted Frederikshavn Kommune har modtaget ansøgning om igangsætning af detaljeret planlægning med lokalplan, kommuneplantillæg og VVM for alle 5 områder. Desuden har kommunen modtaget ansøgninger om opstart af detaljeret planlægning for yderligere 5 områder, som ikke indgår i vindmølletemaplanen. Disse områder er: Vindmøller i Gårdbo Sø Vindmøller ved Fæbroen Vindmøller syd for Dybvad Vindmøller ved Kærskov Vindmøller ved Faurholt 12

13 KORTSIGTEDE HANDLINGSPLANER (3-5 ÅR) Nedenstående skema angiver fakta om de forskellige områder og deres omfang: Projekter: Antal Effekt pr. Effekt i alt i Totalhøjde: Produktion: Opførelse vindmøller: mølle: projektet: m MWh/år År Stk. MW MW Højstrup 4 3,0 12, Kvissel Brænding 3 2,0 6, Tamholt 5 2,0 10, Donsted 4 3,0 12, Gårdbo Sø 12 3,0 36, Østkystvejen 4 og 3 3,075 & 2,0 18,3 107 & 150 Ikke oplyst Fæbroen 3 2,0 6, Ikke igangsat Dybvad 3 2,0 6, Ikke igangsat Kærskov 3 3,0 9,0 140 Ikke oplyst Ikke igangsat Faurholt 4 3,0 12,0 125 Ikke oplyst Ikke igangsat I alt , Kilde: Ansøgninger og beregninger modtaget af ansøgere. Med udgangen af 2011 blev opstillet 2 stk. 2,0 MW vindmøller med en totalhøjde på 107 m syd for Sæby ved ejendommen Kragelund. Der blev planlagt 3 vindmøller, af hvilke man forventer en årlig produktion på omkring MWh/år. LANGSIGTEDE HANDLINGER (FREM TIL 2020): Der kan komme nye vindmølleansøgninger, der igangsættes i denne periode. KYSTNÆRE VINDMØLLER Planlægning for vindmøller med en totalhøjde større end 150 m eller planlægning for vindmøller på havet varetages af Staten. Frederikshavn Kommune er høringspart. Frederikshavn Kommune er pt. vidende om, at der arbejdes med planlægning og placering af vindmøller på havet med følgende projekter: - Dong Energy har besluttet at installere 6 stk. 3-7 MW kystnære forsøgsmøller uden for Frederikshavns havn med en samlet installeret effekt på 12 MW og en samlet årligt elproduktion på MWh/år. Dong Energy har udtalt, at den enkelte mølles installerede effekt kan forventes at have større installeret effekt end de i planlægningsfasen oplyste værdier. Ifølge planen er implementeringsperioden fastsat til Etablering af en 200 MW kystnær vindmøllepark mellem Sæby og Frederikshavn (forarbejde igangsat). - Opførelse af 7 stk. 3,6 MW vindmøller i forbindelse med udvidelse af Frederikshavn Havn (forarbejde igangsat). 13

14 Handlingsplan for EU-Borgmesteraftalen BIOGASANLÆG Vision: Udnyttelse af biomasse til produktion af vedvarende energi er et vigtigt led i Frederikshavn Kommunes samlede strategi for overgang til vedvarende energi. Frederikshavn Kommune ønsker optimal udnyttelse af kommunens biomasse-ressourcer. Mål: Målet er at inddrage kommunens biomasse-ressourcer til produktion af vedvarende energi således, at kommunen kan realisere visionen om at etablere et fossiltfrit modelsamfund. Målet er ligeledes at leve op til Borgmesteraftalens krav om integration af vedvarende energi og CO2-reduktion. Handlingsplaner: I dag råder Frederikshavn Kommune over 4 mindre biogasanlæg, hvoraf 2 anlæg er etableret på de kommunalt ejede vandrenseanlæg i henholdsvis Skagen og Frederikshavn. De to resterende anlæg er etableret af to landmænd på eget initiativ. Disse anlæg producerer tilsammen MWh el. For 3 af de 4 anlæg gælder, at varmeproduktionen aftages på stedet, og derfor ikke indgår i beregningerne. På Frederikshavn renseanlæg produceres 1,1 GWh varme til det kollektive fjernvarmenet. Frederikshavn Kommune har gennem længere tid foretaget undersøgelser for at afgøre muligheden for optimal udnyttelse af bio-ressourcerne. Resultatet af disse undersøgelser konkluderer, at der er belæg for at opføre et stort biogasanlæg i Frederikshavn 14 Kommune. I den forbindelse er kommunen i færd med at udfærdige et tillæg til en kommuneplan, der åbner mulighed for at opføre et sådan anlæg. Biogasanlægget er dimensioneret som et Biogas-fællesanlæg, hvor der er flere råvareleverandører, der leverer biomasse til anlægget. Biomasseressourcen i kommunen er opgjort til følgende: - Husdyrgødning: ton/år - Industriaffald: ton/år - Energiafgrøder: ton/år Biogasproduktionen er opgjort til m3/dag og metanproduktionen er opgjort til ca. 10 mio. m3/år i form af opgraderet biogas. Anlæggets produktion af vedvarende energi er opgjort til MWh el/ år og MWh varme/år, såfremt produktionen af biogas udelukkende skulle indgå i kraftvarmeproduktion. Skal biogassen bruges til tung transport, svarer den vedvarende energimængde til 30 mio. km lastbil- og buskørsel. VVM-undersøgelsen forventes iværksat straks efter udfærdigelsen af kommuneplantillægget. Der er anslået et investeringsbeløb på knap 200 mio. kr. og der er fundet en investor, som ligeledes vil stå for organisering af landmændenes leverancer og aftag til/fra anlægget. Den praktiske opførelse af anlægget forventes iværksat medio 2013.

15 TRANSPORT Vision: Frederikshavn Kommune som virksomhed ønsker at lægge sit energiforbrug til transport om til vedvarende energi. Derudover har kommunen en vision om både at implementere vedvarende energi i den kollektive transport samt at facilitere adgang til bæredygtige brændsler og infrastruktur for transportsektoren inden for kommunens grænser. Mål: Frederikshavn Kommunes mål er at facilitere borgernes adgang til bæredygtige brændsler, svarende til MWh/år, inklusive infrastruktur. Den førnævnte andel af kommunens energiforbrug til transport er opgjort på baggrund af kortlægningsmaterialet fra forretningsplan for Energibyen Frederikshavn, der er udarbejdet af Cowi i Frederikshavn Kommune som virksomhed medvirker pt. i et pilotprojekt med assistance fra en studerende fra AAU, hvor der sættes fokus på adfærd og vaner inden for brug af kommunale køretøjer. Der er udvalgt en række køretøjer, hvor kørte km. registreres pr. måned, for at give et billede af kørselsmønstre mv. Dette forsøges opskaleret til et samlet billede, for at vurdere, om der er rationale i at lave et kørselskontor, som sætter fokus på kommunal flådestyring. Konkrete handlinger: 40 ældreplejebiler overgår til biogas i Indfasning af 5 elbiler pr. år i kommunens bilflåde Omlægning af kollektiv trafik fra bybusser og interkommunale busser, svarende til en årlig buskørsel på km fra diesel- til biogasdrift Omlægning af frederikshavnske renovationsvognenes forbrug af diesel, svarende til km lastbilskørsel pr. år til biogas. Handlingsplaner: Frederikshavn Kommune har kortlagt sin flåde af køretøjer. Kortlægningsmaterialet bruges til analysearbejde med henblik på at udpege potentielle køretøjer, der vil være egnede til at blive udskiftet til bæredygtige køretøjer i form af el- eller biobrændsel køretøjer. Desuden er kommunen i færd med at etablere et flådestyringssystem til håndtering af samtlige kommunale køretøjer. Endvidere opføres der i 2012 en batteriskiftestation til udskiftning af elbilers batterier, som en del af den sam arbejdsaftale Frederikshavn Kom mune har indgået med Better Place Denmark A/S, og samtidig etableres der fortsat ladestandere i Frederikshavn og Skagen. 15

16 Nedenstående skema angiver Frederikshavn Kommunes kortsigtede handlingsplaner på transportområdet: Nr. Handlingsplan CO2- besparelse Investering Projektperiode [ton/år] [DKK] SFG 1) [%] 1 Omlægning af 40 stk. ældrepleje biler fra diesel drift til biogasdrift Erstatning af 5 konventionelle kommunale biler med 5 elbiler pr. år Omlægning af kollektiv trafik fra bybusser og interkommunale busser, svarende til en årlig buskørsel på km fra diesel- til biogasdrift. 4 Omlægning af renovationsvognenes forbrug af diesel, svarende til km lastbilskørsel pr. år til biogas. I alt ): SFG er en forkortelse af Sandsynlighed For Gennemførelse og angives i procent. 16

17 Handlingsplan for EU-Borgmesteraftalen INDSATSEN FOR ENERGIBESPARELSER I FREDERIKSHAVN KOMMUNE Energi rådgivere, private boliger i byer og i landdistrikter Vision: Det er Frederikshavn Kommunes vision at nedbringe private boligers energiforbrug og motivere boligejerne til at inddrage vedvarende energi i forsyning af deres boliger i byer og i landdistrikter. Mål: Målet er at reducere private boligers varmeforbrug med 700 MWh/år for hermed at reducere den private boligsektors CO2-udledning. Sammen med integration af vedvarende energi i den private boligsektor har kommunen som mål at kunne indfri sin vision om at blive 100% fossilfri kommune i 2030 og samtidigt leve op til EU-Borgmesteraftalens klimamål for år Handlingsplaner: Frederikshavn Kommune har, sammen med Frederikshavn Forsyning, besluttet at etablere en uvildig og vederlagsfri rådgivningsfunktion til energirådgivning af private boligejere i Frederikshavn Kommune. Derudover arbejdes der med at lave deciderede handlingsplaner for klyngeenergirenoveringer i landdistrikter, klubber og foreninger. Pr. 10. september 2012 er der i alt installeret 280 solcelleanlæg med en samlet installeret effekt på 1,437 MW i Frederikshavn Kommune, inklusiv installerede solcelleanlæg i kommunale bygninger. Nedenstående skema angiver Frederikshavn Kommunes kortsigtede handlingsplaner på privat boligrådgivning: Nr. Handlingsplan 1 Varmerådgivning af den private boligsektor 2 El-rådgivning af den private sektor VE-produktion/ Energi besparelse Projektperiode 700 MWh varme/år ,2 MWh el/år Investering [DKK] SFG1) [%] 17

18 Kommunale bygninger Vision: Frederikshavn Kommune har en vision om fortsat at reducere kommunale bygningers energiforbrug og integrere mest mulig vedvarende energi i forbindelse med nybygning, renoveringer og bygningsvedligehold. Mål: Målet er at reducere kommunale bygningers CO2-udledning med 20% i 2020, at integrere vedvarende energikilder i kommunale bygningers energiforsyning svarende til 20% og at opnå en energibesparelse i disse bygninger på 20% sammenlignet med Handlingsplaner: Følgende handlingsplan er udarbejdet af Frederikshavn Kommunes Ejendomscenter: Institutions- og skoleområderne er fortsat fokusområder ved Frederikshavn Kommune, også i fremtiden. En af årsagerne hertil er, at kvalitetsfondsmidler fra staten har fokus på netop disse områder. Samtidig fusio neres skoler, eksempelvis er der foretaget en sammenlægning af Ankermedets Skole og Hedeboskolen, og det samme er sket for Fladstrand Skole og Abildgårdskole. Der er udarbejdet et institutionsatlas, som sammenholder pasningsbehov i Frederikshavn Kommune med kommunale institutioner på både eje- og lejebasis. Processen har allerede medført, at der fra 2010 er nedlagt visse institutioner samtidig med, at enkelte institutioner tilbygges og andre udvider. Blandt andet er der bygget en ny institution i Skagen, som kommer til at erstatte 3 eksisterende institutioner. Desuden arbejder kommunen videre på en institutionsstruktur, som kommer til at betyde færre, men større institutioner. Nye tilbygninger eller nybyggerier opføres som minimum energiklasse 2015 byggeri. Der er igangsat 2 byggerier i 2012, som bliver udført som 2020 byggeri. I 2011 er Kappelborg blevet taget i brug som kulturhus, og det samlede bygningsareal er øget i forhold til Budget til Energitiltag Frederikshavn Kommunes byråd vedtog efteråret 2011 en investeringsplan for energitiltag, som er angivet i nedenstående tabel: Investeringsår Energistyringssystem energimærker munale projekter rende anlæg Projekter iht. ESCO eller kom- Energiproduce- Budget ,5 mio. kr. 3,5 mio. kr. 4 mio. kr. 1 mio. kr. 10 mio. kr ,5 mio. kr. 1,5 mio. kr. 5 mio. kr. 1 mio. kr. 8 mio. kr ,5 mio. kr. 0,5 mio. kr. 4 mio. kr. 1 mio. kr. 6 mio. kr ,5 mio. kr. - 3 mio. kr. 0,5 mio. kr. 4 mio. kr. 18

19 Energistyringssystem Frederikshavn Kommune har gennem en årrække foretaget systematisk energiregistrering af de kommunale ejendomme, men kan se nødvendigheden i at få aflæst disse mål automatisk i stedet for at gøre dette manuelt, som det sker på de fleste forbrugssteder. Derfor er der afsat et væsentligt beløb i 2012 til at få dette skudt i gang. Der overvejes ligeledes at investere i E-rapport, som et værktøj for håndtering af energitiltag. Projekter i henhold til energimærker Frederikshavn Kommune foretager løbende energimærkning af kommunale ejendomme, hvor vi som offentlig bygningsejer er forpligtet til at gennemføre rentable energibesparelsestiltag med en tilbagebetalingstid på op til 5 år. En lang række tiltag er løbende blevet gennemført, men der viser sig et mønster i hvilke tiltag, der har en kort tilbagebetalingstid. Af tiltag der bliver sat fokus på kan nævnes, hulmurs og loftisolering, styring af belysning, udskiftning af pumper og teknisk isolering. Der er igangsat en systematisk gennemgang af disse tiltag, hvilket betyder, at bygningsansvarlige får foretaget en systematisk registrering af cirkulationspumper med henblik på at beregne en besparelse på udskiftning af disse i prioriteret rækkefølge. Første runde er nu gennemført på 3 skoler, og det viser sig, at størstedelen har en tilbagebetalingstid på under 5 år. Disse pumper står nu til udskiftning. Når dette er gennemført foretages en gennemgang omkring teknisk isolering, hvor dette bringes up to date, så der sikres et minimalt varmespild. ESCO/energirenoveringsprojekter Energirenovering af eksisterende ejen domme har høj prioritet i mange henseender. Den kommunale bygningsmasse skal bestå i mange år, da størstedelen af bygningsmassen er af ældre dato, og dermed skal renoveres løbende. Fordelen her er, at bygningsmassen får en lang levetid. Set i et bæredygtighedsperspektiv giver det mening at nedbringe disse bygningers energiforbrug frem for at nedbryde og bygge nyt. Kommunen har i 2010/2011 energirenoveret døgninstitutionen Granly, og er i færd med at energirenovere Børnehuset Bangsbo. Endvidere overvejes gennemførelse af screeninger for nogle institutioner med henblik på at anvende ESCO-modellen. Energiproducerende anlæg Energiproducerende anlæg har stor fokus i Frederikshavn Kommune som virksomhed. Kommunen har et ønske om at være på forkant på dette område, og har derfor løbende investeret i både solceller- og solvarmeanlæg. I 2012 er der etableret solcelleanlæg på Strandby Skole, ca. 500 m2, og på Bødkergården, knap 100 m 2, og ligeledes opføres der et anlæg på godt 700 m 2 på Nordstjerneskolen. Det er i 2012 lykkedes Frederikshavn Kommune at overgå målet med 3% reduktion af CO2-udledningen jf. kommunens aftale med Danmarks Naturfredningsforening, idet kommunen opnåede en CO2-reduktion på 4,3% i forhold til året før. Byrådet har fra budgetår 2012 afsat ekstra midler til iværksættelse af tiltag på energiområdet, hvor der vil ske markante investeringer i perioden Fremadrettet vil der også være bygninger som lukkes ned eller sælges, da man i disse år bygger en del nyt eller bygger til, for efterfølgende at kunne effektivisere ved at reducere kommunens arealanvendelse. 19

20 Frederikshavn Havn Frederikshavn Havn, hvor Frederikshavn Kommune ejer aktiemajoriteten, har udarbejdet en omfattende handlingsplan for havneudvidelse. Med henblik på at udvikle aktiviteterne i havnen, besluttede havnens bestyrelse i 2011 at igangsætte en miljøvurdering (VVM), som en del af havneudvidelsesprocessen med følgende oplysninger: Minimum 12 meter dybgang (i dag 8 meter) Minimum 150 meter bredde af havneindsejlingen (i dag 95 meter) meter ny kaj forberedt til tung last m 2 nyt bagland Faciliteter for off-shore rigge - reparation, eftersyn og ophugning Forberedt op til 1. million m 2 nyt bagland Terminaler til biobrændsel og genanvendelse Opførelse af moler, forberedt til opsætning af 7 stk. 3,6 MW off-shore vindmøller Projektet har et foreløbigt budget på DKK 500 mio. Den lokale industri har lavet en prognose der viser, at der vil være et potentiale for at generere 1000 nye jobs lokalt. Opførelse af 7 stk. 3,6 MW vindmøller vil bidrage med MWh CO2 neutral el om året. Projektet forventes færdigt i 3. kvartal

21 7.2 ENERGIFORSYNINGSSELSKABER Vision: Forsyningsselskaberne i Frederikshavn Kommune arbejder intenst på at reducere virksomhedernes CO2- udledning og reducere energitab i alle led fra energiproduktion over ledningstab til effektiv udnyttelse hos de enkelte forbrugere. Derudover bestræber forsyningsselskaberne sig på at omlægge selskabers energiproduktion til vedvarende energi. Mål: Forsyningsvirksomhedernes mål er at reducere disse virksomheders CO2- udledning, sikre stabil forsyning, levere billig energi til alle i Frederikshavn Kommune og gradvist at overgå til vedvarende energiforsyning. Dele af varmeforsyningsselskaberne er påbegyndt integration af solvarme i den kollektive energiforsyning. Handlingsplaner: Frederikshavn Forsyning A/S Frederikshavn Forsyning A/S, som ejes af Frederikshavn Kommune, har udarbejdet deciderede handlingsplaner for reduktion af CO2-udledning bl.a. ved at reducere fjernvarmeforsyningens ledningstab. Handlingsplanen indebærer, at fjernvarmeforsyningens samlede varmetab skal reduceres med 1% pr. år frem til år Reduktion af ledningstab har været i gang siden Beregningerne fra aktivitetsåret 2011 viser, at fjernvarmens ledningsrenovering har resulteret i en energibesparelse på MWh. Ligeledes har forbedring af styring af fjernvarmetransmission og distribution resulteret i en varmebesparelse på 513 MWh. Fra 2009 og 2010 har en kampagne for forbedret afkøling hos slutforbrugerne på 1,52 ⁰C resulteret i en beregnet varmebesparelse på MWh. Denne kampagne fortsætter, hvor der forventes tilsvarende varmebesparelse fremover. Frederikshavn Forsyning A/S er i færd med at undersøge muligheden for at udfase et eksisterende naturgasfyret kraftvarmeværk til fordel for nyttiggørelse af industriel spildvarme og etablering af et flisfyret kraft-varmeanlæg. Da Frederikshavn Forsyning A/S ejer, driver og vedligeholder samtlige gade- og stibelysningsanlæg i Frederikshavn Kommune, arbejder forsyningen løbende med at reducere driftsudgifterne, herunder energiforbruget til området. 21

22 Nedenstående skema angiver Frederikshavn Forsyning A/S s kortsigtede handlingsplaner: Nr. Handlingsplan 1 Udskiftning af lyskilder i gadebelysning til LED + regulering af tænd-sluk funktion. 2 Etablering af et 37,3 MW flisfyret kraftvarmeværk til erstatning for eksisterende Naturgasfyret anlæg. 3 Etablering af en 900 kw mega varmepumpe til produktion af fjernvarme. 4 Renovering af fjernvarmenet i Frederikshavn by resulterer i 1% procent point i reduktion af fjernvarmetab på 42,9 GWh. 5 Optimering af driften af fjernvarmenet i form af optimal styring og regulering. 6 Forbedring af afkølingsforhold hos slutforbrugerne 7 Udnyttelse af industri spildvarme til Fjernvarmeproduktion VE-produktion/ Energibesparelse El-besparelse: 412 MWh El: MWh/år Varme: MWh/år Elforbrug: 660 MWh Varmeproduktion: MWh Varmebesparelse: MWh/år Varmebesparelse: 3,6 MWh Varmebesparelse: MWh Varmeproduktion: 10,1 MWh/år Projektperiode Investering [DKK] SFG 1) [%] En del af almindelige vedlige- 100 holdelse En del af driftsoptimering ): SFG er en forkortelse af Sandsynlighed For Gennemførelse og angives i procent. Nedenstående skema angiver Frederikshavn Forsyning A/S s langsigtede handlingsplaner: Nr. Handlingsplan VE-produktion/ Energi besparelse Projektperiode Investering [DKK] SFG 1) [%] 1 Konvertering af individuel naturgasfyret varme- Undersøgelse Kendes Kendes forsyning i Elling by ved etablering af fjernvarme- pågår ikke p.t. ikke p.t. ledningsnet mellem Frederikshavn og Strandby fortrænger MWh naturgas. 22

23 7.2.2 Skagen Fjernvarme Skagen Fjernvarme er et kraftvarmeværk, der producerer fjernvarme til forbrugere. Produktion af fjernvarme er hovedsagelig baseret på naturgas via 3 stk. gasmotorer, der hver levere 14,1 MW el og 17 MW varme. Fjernvarmeværket køber årligt MWh varme fra Skagen Affaldskraftvarmeværk. Derudover produceres varme gennem 4 naturgasdrevne spidslastkedler med et årligt gasforbrug på 46 MW og fyringsolieforbrug på 20 MW samt 1 stk. 11 MW elkedel. I 2007 indledte Skagen Fjernvarme udarbejdelse af strategisk handlingsplan med bl.a. en vision om at reducere kraftvarmeværkets samlede naturgasforbrug med 50 % frem til år 2017, sammenlignet med gasforbruget i Skagen Fjernvarme har siden 2008 haft følgende tiltag i sin strategiske handlingsplan: Etablering af en eldrevet kedel til bedre udnyttelse af vindmøllestrøm Opførelse af 3 stk. absorptionsvarmepumper, drevet af gasmotores røggas Forøgelse af fjernvarmeproduktion, baseret på affald fra MWh/år til MWh/år Forøgelse af fjernvarmeproduktion, baseret på industrioverskudsvarme fra MWh/år til MWh/år Nedenstående skema angiver Skagen Fjernvarmes kortsigtede handlingsplaner: Nr Handlingsplan Udnyttelse af overskudsvarme fra Fiskernes Fiskeindustri til Skagen Fjernvarme, etape 1. Udnyttelse af overskudsvarme fra fiskernes Fiskeindustri til Skagen Fjernvarme, etape 2. Etablering af el-kedel, drevet af vindmøllers overskudsstrøm. Udskiftning af pumper i transmissions- og distributionsnet. Etablering af 3 absorptionsvarmepumper og røggaskondenseringsanlæg (economizer). VE-produktion/ Projektperiode [%] SFG1) Investering [DKK] Energi besparelse Fiskernes MWh/år Fiskeindustri har 100 investeret MWh/år Fiskernes Fiskeindustri investerer 100 N-gasbesparelse: MWh Elbesparelse: 50 MWh N-gasbesparelse: MWh ): SFG er en forkortelse af Sandsynlighed For Gennemførelse og angives i procent. 23

24 7.2.3 Strandby Varmeværk Strandby Varmeværk er et naturgasdrevet fjernvarmeværk. Fjernvarmen produceres hovedsagelig på en gasmotor, en gasdreven spidslastkedel og en elkedel. Fjernvarmeværkets samlede energiforbrug i 2011 var på 2,8 mio. m 3 naturgas. Elkedlen er taget i brug i sep og der forventes et årligt forbrug på MWh el pr. år for elkedlens varmeproduktion. Elkedlen er installeret med henblik på at udnytte billig overskudsstrøm fra vindmølleproduktion. I 2011 solgte kraftvarmeværket ,6 MWh varme og 7.665,3 MWh el. Strandby Varmeværk har 857 tilsluttede forbrugere. Nedenstående skema angiver Strandby Fjernvarmeværks kortsigtede handlingsplaner: Nr. Handlingsplan 1 Etablering af m 2, 6,0 MW solvarmeanlæg. 2 Etablering af en 10 MW elkedel, drevet af vindmøllers overskudsstrøm. VE-produktion/ Energi besparelse MWh/år N- gasbsparelse: m 3 (1 m 3 = 10,8 kwh) CO2-besparelse: 15 ton/år Skønnet elforbrug: MWh/år Projektperiode Investering [DKK] SFG1) [%] ): SFG er en forkortelse af Sandsynlighed For Gennemførelse og angives i procent. 24

25 7.2.4 Sæby Varmeværk Vision: Sæby Varmeværk ønsker at reducere varmeværkets CO2-udledning og energitab i alle led fra energiproduktion over ledningstab til effektiv udnyttelse hos de enkelte forbrugere. Derudover bestræber forsyningsselskaberne sig på at erstatte en del af sit naturgasforbrug med vedvarende energi. Mål: Fjernvarmeværkets mål er at reducere værkets CO2-udledning, sikre stabil forsyning, levere billig fjernvarme til sine forbrugere og gradvist at overgå til vedvarende energiforsyning. Sæby Varmeværks mål er tillige at integrere solvarme i den kollektive fjernvarmeforsyning. Nedenstående skema angiver Sæby Varmeværks kortsigtede handlingsplaner: Nr. Handlingsplan 1 Etablering af m 2, 8,2 MW solvarmeanlæg til produktion af fjernvarme, etape 1. 2 Etablering af en 12 MW elkedel, drevet af vindmøllers overskudsstrøm. 3 Reduktion af ledningstab, svarende til 2% af varmeproduktionen i de kommende 3-5 år. Det samlede teoretiske besparelsespotentiale er opgjort til 16% af varmeproduktionen. 4 Fjernvarmeforsyning af Sæby campingsplads, Hedebo eliminerer forbruget af liter fyringsolie pr. år, svarende til 240 MWh til fordel for fjernvarme. 5 Etablering af 8,2 MW solvarmeanlæg til produktion af fjernvarme, etape 2. VE-produktion/ Energi besparelse N-gasbesparelse: 1,35 mio. m 3 /år (1 m 3 = 10,8 kwh) MWh. VE-produktion: MWh varme pr. år Elforbrug: MWh/år Varmebesparelse: MWh/ år i 5 år, i alt MWh/år. CO2-besparelse: (0,265-0,137) kg CO2 /kwh x kwh x 10-3 = 30,7 ton CO2 N-gasbesparelse: 1,35 mio. m 3 (1 m 3 = 10,8 kwh) MWh. VE-produktion: MWh varme/år Projektperiode Investering [DKK] SFG1) [%] Ej oplyst ): SFG er en forkortelse af Sandsynlighed For Gennemførelse og angives i procent. 25

26 Handlingsplan for EU-Borgmesteraftalen ALMENE BOLIGFORENINGER Frederikshavn Kommune råder over en række almene boligforeninger. I dette afsnit beskrives to af de største boligforeningers handlingsplaner for at reducere energiforbrug ved at foretage energirenoveringer, opførelse af lavenergibyggeri og integration af vedvarende energi i almene boliger Frederikshavn Boligforening Frederikshavn Boligforenings hoved bestyrelse har vedtaget følgende energipolitik: Vision: For Frederikshavn Boligforening er energibesparelse og begrænsning af CO2 udslip en samfundsmæssig forpligtelse og et konkurrenceparameter i udlejning af foreningens boliger. 26 Frederikshavn Boligforening vil: Begrænse energiforbrug og CO2 udslip i boligforeningen Skabe et markant fald i energiforbruget fra fossile brændstoffer og i CO2 udslip Være foregangsforening for sin branche Gøre forsøg og stille forslag til udvikling Holde sig ajour med viden, udvikling og nye tiltag Deltage i debat og formidle resultater Som minimum følge regler og love for begrænsning af energiforbrug og CO2 udslip Søge at påvise uhensigtsmæssigheder ved regler og love, der har praktisk eller økonomisk betydning for denne politik, og påvirke politikere og myndigheder til at fjerne disse Støtte Frederikshavn Kommune i ønsket om at være førende på energispareområdet og medvirke til, at kommunen når sit klimamål Formidle politikken til beboere, ansatte og andre interessenter og søge at påvirke disse, så energipolitikken bliver en naturlig del af det at bo, i det daglige arbejde, og interessenters samarbejde med boligforeningen ved leverancer og rådgivning med mere Måle og evaluere resultater og grad af målopfyldelse Formidle boligforeningens resultater med hensyn til begrænsning af energiforbrug og CO2 udslip

27 Mål: Målet for Frederikshavn Boligforening er at blive 100% selvforsynende med vedvarende energi i For år 2020 gælder det, at varmeforbruget i boligforeningens 2600 boliger skal reduceres med 75% sammenlignet med varmeforbruget i Elforbruget i de samme boliger skal tilsvarende reduceres med 75 % i år Politikken for energiforbrug og CO2- reduktion i boligforeningen omhandler enhver form for forbrug af energi fra fossile til vedvarende energikilder. Boligforeningen har opdelt forbrugsområderne i 5 kategorier: 1. Alle bygninger 2. Biler og maskiner 3. Apparater og andet el-forbrug. 4. Beboernes energiforbrug 5. Energiforbrug og CO2 udslip hos leverandører og producenter af varer, ydelser og rådgivning til boligforeningen. Energipolitikken omfatter også rådgivning og vejledning omkring energi og CO2 udslip samt formidling af boligforeningens opnåede resultater. Denne formidling skal blandt andet ske via boligforeningens hjemmeside og ved deltagelse i og afholdelse af kurser, foredrag, messer, besigtigelser og offentlig debat i det hele taget. Handlingsplaner: Boligforeningen Frederikshavn er i færd med at udfærdige kortlægning af energiforbrug i Besparelsespotentialerne for el- og varmeforbrug kan herefter kvantificeres. Boligforeningen vil nedsætte energiforbruget og udslip af CO2 med det mål, at boligforeningen i 2050 samlet er helt udgiftsneutral ved: 1. At indsætte kravet til byggerier og renoveringer i byggeprogrammer, at bygningsreglementets krav i år 2020 skal overholdes 2. Effektiv isolering af bygninger og udskiftning af bygningsdele, til dele der isolerer bedre og/eller forbruger mindre energi 3. Anvendelse af vedvarende energiformer 4. Genvinding af varme ved effektive ventilationssystemer 5. At anvende bedst mulige styringssystemer, programmer og automatik 6. Løbende udskiftning af biler, maskiner, apparater med mere til energieffektive modeller og typer 7. At holde fokus på energiforbrug og CO2 belastning ved indkøb 8. Oplysning og motivering af ansatte, oprettelse af samarbejdsgrupper om energibesparelser 9. Omlægning af drift og administration til energivenlige funktioner med begrænset CO2 belastning 10. Implementering af Bolig-Energiskolen i hele boligforeningen for at rådgive beboere om energibesparelser og motivere til nedsættelse af forbrug og begrænsning af CO2 udslip 11. At stille krav til leverandører og servicevirksomheder, der har boligforeningen som kunde Energisamarbejdsgrupper Boligforeningen har pr. 1. april 2012 oprettet energisamarbejdsgrupper, der på tværs af funktioner og fysiske arbejdspladser og placeringer, skal finde, foreslå og iværksætte energibesparelser, efter princippet lavest hængende frugter først. Det betyder, at de forbedringer, der har ingen eller lille anskaffelsessum skal iværksættes straks. Grupperne skal måle og registrere resultater, der offentliggøres på boligforeningens hjemmeside. Grupperne skal have relevant uddannelse og mulighed for at indhente oplysninger med mere og skal være energiambassadører i Frederikshavn Boligforening. Ændring i vaner og rutiner Boligforeningen vil i samarbejde med energi-samarbejdsgrupperne søge at ændre vaner og rutiner, hvor det er muligt at spare på ressourcer, herunder især forbrug af elektricitet eller varme. Dette skal ske ved at sikre, at alle ansatte er bevidste om boligforeningens politik for energi og CO2 udslip og kender muligheder for at ændre forbrug. Boligforeningen vil bede ansatte om forslag til forbedringer og vil præmiere de bedste. 27

28 Nedenstående skema angiver Frederikshavn Boligforenings kortsigtede handlingsplaner: Nr. Handlingsplan 1 Udskiftning af lyskilder i adm. bygninger, værksteder og lagere. 2 Energirenovering af 66 boliger i Afdeling 1, Vinkelgården. 3 Energirenovering af 30 boliger i Afdeling 2, Højbo. 4 Energirenovering af Afdeling 3, Bakkegården. 5 Energirenovering af Afdeling 4, Cloosparken. 6 Energirenovering af 192 boliger i Afdeling 14, Lindebo. 7 Etablering af 500 m 2 solvarmeanlæg i forbindelse med nybyggeri ved Sæby Strand. VE-produktion/ Energi besparelse [DKK] [%] Investering SFG 1) Projektperiode Elbesparelse: 20 MWh/år Elbesparelse: 237 MWh Varmebesparelse: 492 MWh (Fj.varme) Elbesparelse: 120 MWh Varmebesparelse: 197 MWh (fj.varme) Elbesparelse: 351 MWh Varmebesparelse: 867 MWh (fj.varme) Elbesparelse: 108 MWh Varmebesparelse: 229 MWh (fj.varme) Elbesparelse: 864 MWh Varmebesparelse: MWh (fj.varme) Varmebesparelse: 400 MWh En del af (fj.varme) projektet 1): SFG er en forkortelse af Sandsynlighed For Gennemførelse og angives i procent. Nedenstående skema angiver Frederikshavn Boligforenings langsigtede handlingsplaner: Nr. Handlingsplan 1 Udskiftning af lyskilder i fællesområder, såsom gildesale, fælles vaskerum og udendørsbelysning, til LED og styring af disse. 2 Afd. 46: Omlægning af Sæby Rådhusbygning til almene boliger efter gældende bygningsreglement for Afd. 47: Opførelse af almene boliger ved Sæby Havn efter bygningsreglement. VE-produktion/ Energi besparelse Projektperiode Investering [DKK] Elbesparelse: MWh/år Kendes ikke p.t. Kendes ikke p.t Kendes ikke Kendes ikke p.t. Kendes ikke p.t. p.t SFG 1) [%] 80 Kendes ikke p.t. Kendes ikke p.t. 1): SFG er en forkortelse af Sandsynlighed For Gennemførelse og angives i procent. 28

29 Boligforeningen Vesterport Boligforeningen Vesterport blev etableret i 1946, hvor de første 120 boliger blev opført i Frederikshavn by. I dag har boligforeningen boligenheder, fordelt over 12 afdelinger i byerne Frederikshavn, Ravnshøj, Strandby, Elling og Ålbæk. Vision: Boligforeningen Vesterport betragter gennemførelse af energibesparelse og begrænsning af CO2-udledning som en samfundsmæssig forpligtelse og ønsker derfor at reducere boligforeningens CO2-udledning gennem en målrettet energispareindsats og produktion af vedvarende energi. Mål: Målet for Boligforeningen Vesterport er at reducere CO2-udleningen mest muligt og at integrere vedvarende energi i boligforeningens bygninger i forbindelse med boligrenoveringer samt ved opførelse af nye boliger. Nedenstående skema angiver Boligforeningen Vesterports kortsigtede handlingsplaner: Nr. Handlingsplan VE-produktion/ Energi besparelse 1 Installation af 14,6 kw solcelleanlæg i 15 nyopførte flex El-produktion: boliger ved Koktvedstien. 12 MWh/år 2 Installation af 29,2 kw solcelleanlæg som udvidelse af El-produktion: de under pkt. 1 angivne ved Koktvedstien. 24 MWh/år 3 Etablering af 4 stk. DVE-varmepumper til varmeforsyning El-forbrug: af 15 stk. 70 m 2 lejligheder opført efter 2020-krav Varmebespa- samt 280 m 2 fælles servicebygning ved Koktvedvej. relse: 4 Etablering af ca. 20 varmepumper til varmeforsyning af i El-forbrug: Varmebesparelse: alt 113 nye boligenheder ved GL. Skagensvej. 5 Etablering af 117 kw Solcelleanlæg i forbindelse med El-produktion: opførelse af 113 nye boligenheder ved GL. Skagensvej. 96 MWh/år 6 Opførelse af 15 nye klasse 1 boligenheder ved Ravnshøj, El-produktion: forsynet med 29,2 kw solcelleanlæg. 24 MWh/år 7 Etablering af 29 kw solcelleanlæg i Fælledbo. El-produktion: 24 MWh/år 8 Etablering af 73 kw solcelleanlæg i afdelingen, Lindegårdsvej. El-produktion: 60 MWh/år 9 Engparken, energirenovering af 165 lejligheder, udskiftning til tre lags vinduer, ny udvendig klimaskærm og nyt tag. 10 Engparken, totalenovering af 350 m 2 facilitetsbygning Varmebesparelse: (Mulitihuset). 22,18 MWh/ år. 11 Afdeling 4, Provst Dreslersvej, energirenovering af 249 lejligheder, delvis udskiftning af vinduer, ny udvendig klimaskærm og nyt tag. Projektperiode Investering [DKK] SFG 1) [%] En del af projektet En del af projektet Ca Ca Ca ): SFG er en forkortelse af Sandsynlighed For Gennemførelse og angives i procent. 29

30 Handlingsplan for EU-Borgmesteraftalen 8. Konklusion Det er Frederikshavn Kommunens overbevisning at gennemførelse af de omtalte handlinger, som er beskrevet i denne handlingsplan, vil indfri EU-Borgmesteraftalens klimamål for år En samlet opgørelse af de kortsigtede handlingsplaners miljømæssige gevinster i form af CO2-reduktion, produktion af vedvarende energi og energispareaktiviteter viser, at gennemførelse af handlingsplanerne vil reducere Frederikshavn Kommunes samlede CO2-emission med 53% i år 2020, sammenlignet med Ligeledes vil andelen af vedvarende energiproduktion i 2020 være på 70% af kommunens samlede energiforbrug. Dette betyder, at andelen forøges med hele 54%, sammenlignet med forbruget i referenceåret

31 Frederikshavn Kommunes Handlingsplan for EU-Borgmesteraftalen. Gældende for Udarbejdet af Energibyen Frederikshavn, Frederikshavn Kommune, november Godkendt af: Lars M. Møller Borgmester På vegne af Økonomiudvalget med forbehold, idet Økonomudvalget udmønter Borgmesteraftalens handlingsplan ved et udvalgsmøde onsdag den 21. november

Ton CO2/år. Handlingsplan for EU-Borgmesteraftalen

Ton CO2/år. Handlingsplan for EU-Borgmesteraftalen Ton CO2/år 700000 600000 500000 400000 300000 200000 100000 0 2007 2020 År Handlingsplan for EU-Borgmesteraftalen Indholdsfortegnelse Forord 3 1. Sammenfatning 5 Baggrund for EU-Borgmesteraftalen 6 Frederikshavn

Læs mere

OPLÆG: ENERGIHANDLEPLAN FOR KOMMUNALE BYGNINGER 2013-2016

OPLÆG: ENERGIHANDLEPLAN FOR KOMMUNALE BYGNINGER 2013-2016 OPLÆG: ENERGIHANDLEPLAN FOR KOMMUNALE BYGNINGER 2013-2016 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund3 2. Strategisk energiplanlægning3 3. Organisatorisk struktur3 4. Energikoordinator4 5. Energiansvarlig4 6. EMO

Læs mere

Visionsplan for Ærøs energiforsyning

Visionsplan for Ærøs energiforsyning Udkast til Visionsplan for Ærøs energiforsyning Ærø Kommune og Udvalget for Bæredygtig Energi (UBE) ønsker at understøtte en udvikling frem mod 100 % selvforsyning med vedvarende energi på Ærø. Ønsket

Læs mere

HANDLEPLAN FOR BÆREDYGTIG ENERGI

HANDLEPLAN FOR BÆREDYGTIG ENERGI HANDLEPLAN FOR BÆREDYGTIG ENERGI NORDDJURS KOMMUNE 2013 Indhold HANDLEPLAN FOR BÆREDYGTIG ENERGI I NORDDJURS KOMMUNE 2013...1 Indhold...2 Indledning...3 Introduktion til handleplanens elementer....4 Baseline-opgørelse...4

Læs mere

Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015

Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015 Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015 Vision Assens Kommune vil Mål Assens Kommune vil Indsatsområder være en bæredygtig foregangskommune for klimaet gå foran med det gode eksempel og reducere kommunens

Læs mere

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030 Lars Bo Jensen Viborg, d. 09.09.2010 Forhistorien Randers Kommune Klimaudfordringer også i Randers Kommune Højvandssikring & pumpehus på

Læs mere

Klimaplan for Syddjurs Kommune 2012 - Handlingsplan

Klimaplan for Syddjurs Kommune 2012 - Handlingsplan Indsatsområde Indsatser Start Slut Finasiering CO2 reduktion Ansvarlig Status/bemærkninger Projekter 1. Energibesparelser i Syddjurs Kommunes egne ejendomme Reduktion af forbrug af el, vand og varmeforbrugsenheder

Læs mere

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes opgaver

Læs mere

Klimaet sætter dagsordenen. Hvorfor? Randers Kommune

Klimaet sætter dagsordenen. Hvorfor? Randers Kommune Klimaet sætter dagsordenen Hvorfor? Randers Kommune Randers Kommune Strategisk energiplanlægning overvejelser Hvem skal vi lave strategisk energiplanlægning for? For klimaet, økonomien, sikkerheden, Danmark,

Læs mere

CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2012. Egen anlægs- og bygningsdrift

CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2012. Egen anlægs- og bygningsdrift CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2012 Egen anlægs- og bygningsdrift CO2 regnskab for Egedal Kommune 2012 Egedal Kommune indgik i efteråret 2008 en klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening.

Læs mere

Klima- og Miljøudvalget

Klima- og Miljøudvalget Klima- og Miljøudvalget By, Kultur og Miljø Plan og Udvikling Sagsnr. 208403 Brevid. 1774454 Ref. PKA Dir. tlf. 4631 3548 peterka@roskilde.dk NOTAT: Muligheder for at opfylde klimamål ved vedvarende energianlæg

Læs mere

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt.

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt. 1 of 6 Bilag 4: Udvalg af virkemidler til opfyldelse målsætninger i Borgmesteraftalen Borgmesteraftalen omfatter kommunen som geografisk enhed og ved indgåelse af aftalen forpligtede kommunen sig til en

Læs mere

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN Energivisionen Energivisionen skal Være i tydeligt samspil med ReVUS, så investeringer i energi- og transportsystemet

Læs mere

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes

Læs mere

Klimaplan for reduktion af CO2-udledning i Ballerup

Klimaplan for reduktion af CO2-udledning i Ballerup Ballerup Kommunes Klimaplan Gennemgang af klimaplanen Kommentarer Forslag til tiltag Klimaplan for reduktion af CO2-udledning i Ballerup Indhold Visionen Klimafakta om Ballerup Kommune El- og varmeforsyning

Læs mere

1. øge antallet af indbyggere i kommunen Planlagt og / eller besluttet. Klima- og Energirådets

1. øge antallet af indbyggere i kommunen Planlagt og / eller besluttet. Klima- og Energirådets Notatark Sagsnr. 1.5.12-G-4-12 Sagsbehandler Niels Rauff 27.3.215 Hedensted Kommune har forpligtet sig til at reducere udledningen af CO 2 med 2% fra 1,1 tons pr. borger i 1995 til 8.1 tons pr. borger

Læs mere

Greve Kommune. Klima- og Energipolitik for Greve Kommune

Greve Kommune. Klima- og Energipolitik for Greve Kommune Greve Kommune Klima- og Energipolitik for Greve Kommune Klima- og Energipolitik for Greve Kommune er udgivet af: Greve Kommune Center for Teknik & Miljø Vedtaget af Greve Byråd 2009 For henvendelse vedrørende

Læs mere

Energirenovering og vedvarende energi. v/ Teknik og Miljøchef Jeppe Søndergaard og afdelingsleder Erik Justesen, Center for Ejendomme 22.11.

Energirenovering og vedvarende energi. v/ Teknik og Miljøchef Jeppe Søndergaard og afdelingsleder Erik Justesen, Center for Ejendomme 22.11. Energirenovering og vedvarende energi v/ Teknik og Miljøchef Jeppe Søndergaard og afdelingsleder Erik Justesen, Center for Ejendomme 22.11.2012 Hvad jeg kommer rundt om i mit indlæg Hvad gør Holbæk Kommune

Læs mere

ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER

ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER D. 12. juni 2012 ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN Samsø Forord Samsø har lavet en energihandlingsplan, der skal gøre øen uafhængig

Læs mere

Notat om ressourcebehov for at kunne planlægge detailleret for alternative energiformer

Notat om ressourcebehov for at kunne planlægge detailleret for alternative energiformer Teknik & Miljø Plan Dato: 9. september 2014 Notat om ressourcebehov for at kunne planlægge detailleret for alternative energiformer Sagsnr.: 12/134511 / Sagsbehandler: RAK Under Klima- og Miljøudvalgets

Læs mere

Fjernvarme til lavenergihuse

Fjernvarme til lavenergihuse Fjernvarme til lavenergihuse Denne pjece er udgivet af: Dansk Fjernvarme Merkurvej 7 6000 Kolding Tlf. 76 30 80 00 mail@danskfjernvarme.dk www.danskfjernvarme.dk Dansk Fjernvarme er en interesseorganisation,

Læs mere

GRØNT REGNSKAB 2014 CO2 OPGØRELSE FOR ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED

GRØNT REGNSKAB 2014 CO2 OPGØRELSE FOR ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED GRØNT REGNSKAB 2014 CO2 OPGØRELSE FOR ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED Maj 2015 Forord Indhold Baggrund Roskilde Kommune underskrev i sommeren 2008 en aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at være

Læs mere

FORSLAG Klima- og energistrategi for Struer Kommune 2014-2017

FORSLAG Klima- og energistrategi for Struer Kommune 2014-2017 [25. september 2013] FORSLAG Klima- og energistrategi for Struer Kommune 2014-2017 BAGGRUND Struer Kommune har et godt udgangspunkt at arbejde videre med i forhold til klima- og energiindsatsen. Det gælder

Læs mere

Energimærkning og energibesparelser i Københavns Kommunes bygninger

Energimærkning og energibesparelser i Københavns Kommunes bygninger Fremtidens byer 9. december 2009 Energimærkning og energibesparelser i Københavns Kommunes bygninger Chefkonsulent Niels-Arne Jensen, Københavns Ejendomme KØBENHAVNS1 Agenda Københavns Ejendomme Klimaplan

Læs mere

Klimakommune-regnskab for Ringsted Kommune. CO 2 -opgørelse 2013 og handlingsplan 2014

Klimakommune-regnskab for Ringsted Kommune. CO 2 -opgørelse 2013 og handlingsplan 2014 Klimakommune-regnskab for Ringsted Kommune CO 2 -opgørelse og handlingsplan 2014 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Resumé... 2 Status på projekter... 2 Energirenovering af de kommunale bygninger... 2

Læs mere

Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark

Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark x Hvem er vi? indkøber varme hos DONG/Studstrupværket Forbrændingsanlægget i Lisbjerg RenoSyd i Skanderborg Skanderborg Fjernvarme Overskudsvarme leverer varme

Læs mere

Enhedslistens klima-jobplan

Enhedslistens klima-jobplan Enhedslistens klima-jobplan Både økonomien og klimaet er i krise. Den økonomiske krise har medført, at omkring 170.000 danskere går arbejdsløse. Samtidig fordrer klimakrisen, at der så hurtigt som muligt

Læs mere

Bioøkonomien. - Et afgørende element på vejen mod nullet! Praktisk anvendelse af biomasse

Bioøkonomien. - Et afgørende element på vejen mod nullet! Praktisk anvendelse af biomasse Bioøkonomien - Et afgørende element på vejen mod nullet! Praktisk anvendelse af biomasse ACO Academy, Büdelsdorf 21. oktober 2013 Christian Eriksen, ProjectZero Agenda Baggrund Sønderborg-områdets ProjectZero

Læs mere

Energivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030

Energivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030 Energivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030 Af Gunnar Boye Olesen, Vedvarende Energi og International Network for Sustainable Energy - Europe

Læs mere

Grøn omstilling Hvordan i en kommune? -det kræver tonsvis af klimaindsatser

Grøn omstilling Hvordan i en kommune? -det kræver tonsvis af klimaindsatser Grøn omstilling Hvordan i en kommune? -det kræver tonsvis af klimaindsatser Energi på Tværs Case: Helsingør 25. november 2014 Johannes Hecht-Nielsen Program: Kommunernes rolle Helsingørs klimamål Tonsvis

Læs mere

FAKTA Energi. Lovgrundlag

FAKTA Energi. Lovgrundlag Side 1 af 5 FAKTA Energi Lovgrundlag Myndigheder og andre aktører Kortlægning Se gældende love og bekendtgørelser på Energistyrelsens og Miljøstyrelsens hjemmeside. Energistyrelsen, Miljøstyrelsen og Sikkerhedsstyrelsen

Læs mere

Klimastrategi 2009. vindmøller, jordvarme og biogasanlæg) Vision og mål Stevns kommune sigter på at blive CO2 neutral kommune

Klimastrategi 2009. vindmøller, jordvarme og biogasanlæg) Vision og mål Stevns kommune sigter på at blive CO2 neutral kommune Klima & Energi 1 stevns kommune 2 stevns kommune 3 stevns kommune Klimastrategi 2009 Stevns Kommunes klimastrategi tager afsæt i et ønske om at forbruget af de fossile brændsler mindskes bl.a. ved at undersøge

Læs mere

Den aktuelle energipolitik i Danmark - byggeriets rolle i de politiske målsætninger. Teknologirådet 20. marts 2013 Michael H. Nielsen, Dansk Byggeri

Den aktuelle energipolitik i Danmark - byggeriets rolle i de politiske målsætninger. Teknologirådet 20. marts 2013 Michael H. Nielsen, Dansk Byggeri Den aktuelle energipolitik i Danmark - byggeriets rolle i de politiske målsætninger Teknologirådet 20. marts 2013 Michael H. Nielsen, Dansk Byggeri Agenda Politiske målsætninger og energiforbrug i bygninger

Læs mere

Biogas i fremtidens varmeforsyning. Direktør Kim Mortensen

Biogas i fremtidens varmeforsyning. Direktør Kim Mortensen Biogas i fremtidens varmeforsyning Direktør Kim Mortensen Hvor meget fjernvarme? Nu 1,6 mio. husstande koblet på fjernvarme svarende til 63 % På sigt ca. 75 % - dvs. ca. 2 mio. husstande i byområder Udenfor

Læs mere

Handleplan 2008 2012 for Energibesparende foranstaltninger i kommunale bygninger i Vordingborg Kommune.

Handleplan 2008 2012 for Energibesparende foranstaltninger i kommunale bygninger i Vordingborg Kommune. Handleplan 2008 2012 for Energibesparende foranstaltninger i kommunale bygninger i Vordingborg Kommune. Oplæg: Der er god økonomi og miljøfordele ved langsigtet at investere, beskæftige sig med og gennemføre

Læs mere

STATUS. Strategiplan for Vedvarende Energi 2030

STATUS. Strategiplan for Vedvarende Energi 2030 STATUS Strategiplan for Vedvarende Energi 2030 FREDERIKSHAVN KOMMUNE Strategiplan for Vedvarende Energi 2030 Udgave 1, september 2014 Rev. efter afholdt PMU-møde den 2. december 2014 Udarbejdet af: Bahram

Læs mere

Teknik og Miljø. Kortlægning af CO2-udledning i Gentofte Kommune

Teknik og Miljø. Kortlægning af CO2-udledning i Gentofte Kommune Teknik og Miljø Kortlægning af CO2-udledning i Gentofte Kommune Delplan 1: Kortlægning af CO 2 -emissionen Indholdsfortegnelse: 1. Kortlægning for Gentofte Kommune som virksomhed 2. Kortlægning for Gentofte

Læs mere

Fællesmøde 28.oktober 2014 Energiløsninger på landet og i mindre byer

Fællesmøde 28.oktober 2014 Energiløsninger på landet og i mindre byer Åben land gruppen Fællesmøde 28.oktober 2014 Energiløsninger på landet og i mindre byer Udgangspunkt og rammer Mål og perspektiver Muligheder og midler Aktører og roller 1 Formålet at bidrage til omstillingen

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 1. Klimaudfordringen...3 1.1. Klimatilpasning 1.2. CO2-reduktion

Indholdsfortegnelse. 1. Klimaudfordringen...3 1.1. Klimatilpasning 1.2. CO2-reduktion Klimaindsats Status primo 2014 Indholdsfortegnelse 1. Klimaudfordringen...3 1.1. Klimatilpasning 1.2. CO2-reduktion 2. Strategier & Planer...3 2.1. 2.2. 2.3. 2.4. 2.5. Strategi for klimatilpasning Handleplan

Læs mere

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Dorthe Vinther, Planlægningschef Energinet.dk 1 Indhold 1. Fremtidens energisystem rammebetingelser og karakteristika 2.

Læs mere

Dansk Fjernvarmes regionsmøde Odense 3. marts 2015. Anders Johan Møller-Lund 1

Dansk Fjernvarmes regionsmøde Odense 3. marts 2015. Anders Johan Møller-Lund 1 Dansk Fjernvarmes regionsmøde Odense 3. marts 2015 Anders Johan Møller-Lund 1 Energi- og klimamål 2020: Vedvarende energi skal udgøre 35% i 2020, heraf skal vindenergi dække 50% af elforbruget 2035: El-

Læs mere

ENERGILANDSBY 5762 Indhold; OMSTILLINGEN

ENERGILANDSBY 5762 Indhold; OMSTILLINGEN ENERGILANDSBY Dette notat er udarbejdet af arbejdsgruppen Energilandsby under Udviklingsplan. Forfatter; Rudi Rusfort Kragh, Krovej 15, Vester Skerninge. December + januar 2011. Indhold; Side 1; Omstillingen;

Læs mere

Bliv klimakommune. i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening

Bliv klimakommune. i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening Bliv klimakommune i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening Det nytter at gøre noget lokalt. Du og din kommune kan gøre en positiv forskel for vores klima. Danmarks Naturfredningsforening kan hjælpe

Læs mere

Enhedslistens klima-jobplan

Enhedslistens klima-jobplan Enhedslistens klima-jobplan Både økonomien og klimaet er i krise. Den økonomiske krise har medført, at omkring 170.000 danskere går arbejdsløse. Samtidig fordrer klimakrisen, at der så hurtigt som muligt

Læs mere

Strategisk Energiplanlægning - hvad sker der i Nordjylland?

Strategisk Energiplanlægning - hvad sker der i Nordjylland? Strategisk Energiplanlægning - hvad sker der i Nordjylland? Dansk Fjernvarmes regional møde i Sæby den 12. marts 2015, oplæg ved Thomas Jensen, energiplanlægger Hjørring Kommune, projektleder for Et Energisk

Læs mere

Klimapartnerskabsaftale. mellem. Natur og Miljø. Mellem undertegnede parter: XX Adresse postnr. by CVR nr. Aarhus Kommune

Klimapartnerskabsaftale. mellem. Natur og Miljø. Mellem undertegnede parter: XX Adresse postnr. by CVR nr. Aarhus Kommune Klimapartnerskabsaftale mellem XX og Natur og Miljø Teknik og Miljø Aarhus Kommune Aarhus Kommune Mellem undertegnede parter: XX Adresse postnr. by CVR nr. og Klimasekretariatet Valdemarsgade 18 8000 Aarhus

Læs mere

Hovedaftale om Klimapartnerskab

Hovedaftale om Klimapartnerskab Hovedaftale om Klimapartnerskab Denne aftale er indgået mellem: Vejen Kommune og SE Service A/S Ravnevej 12 6705 Esbjerg Ø CVR-nr. 20 70 58 33 (i det følgende kaldet SE Big Blue ) Til denne Hovedaftale

Læs mere

Husholdningernes energiforbrug og - produktion

Husholdningernes energiforbrug og - produktion Introduktion og baggrund Brændende spørgsmål Udfordringen Husholdningernes energiforbrug og - produktion Dette notat giver en kort indføring til området Husholdningernes energiforbrug og - produktion :

Læs mere

Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG. Energipolitik på. -Det hele hænger sammen

Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG. Energipolitik på. -Det hele hænger sammen Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG Energipolitik på fjernvarmeområdet -Det hele hænger sammen -Det hele hænger sammen Dansk Fjernvarmes Hvidbog 2010 UDGIVER:

Læs mere

Energibesparelser i kommunerne med ESCO

Energibesparelser i kommunerne med ESCO Offentliggjort januar 2011 Energibesparelser i kommunerne med ESCO Resume I de seneste år er ESCO blevet udråbt til drivkraft i gennemførelse af energibesparelser i kommunerne. For at undersøge udbredelse

Læs mere

Århus CO2 neutral i 2030. Århus. CO2 neutral 2030. Jan Nielsen, Klimachef. Aftenmøde 1. december 2010. Århus Kommune

Århus CO2 neutral i 2030. Århus. CO2 neutral 2030. Jan Nielsen, Klimachef. Aftenmøde 1. december 2010. Århus Kommune Visionen CO2030 - Århus uafhængig af fossile brændsler Århus CO2 neutral 2030 Aftenmøde 1. december 2010 Jan Nielsen, Klimachef Århus Kommune Indhold 1. Visionen for Århus CO2030 2. Hvad er status for

Læs mere

Anbefalinger og afrapportering til byrådet.

Anbefalinger og afrapportering til byrådet. 17, stk. 4 udvalg Energirigtigt byggeri Haderslev Kommune CS Udviklingsafdelingen Gåskærgade 26-28 6100 Haderslev Tlf. 74 34 34 34 Fax 74 34 00 34 post@haderslev.dk www.haderslev.dk 11. december 2012 Sagsident:

Læs mere

Energi og miljø CO2 og Miljøplan Borgere Mål Handlinger grøntidécenter CO2-reduktion fra etageboliger Dialog ved byggetilladelser Trafik Links

Energi og miljø CO2 og Miljøplan Borgere Mål Handlinger grøntidécenter CO2-reduktion fra etageboliger Dialog ved byggetilladelser Trafik Links Energi og miljø CO2 og Miljøplan Borgere Mål Handlinger grøntidécenter CO2-reduktion fra etageboliger Dialog ved byggetilladelser Trafik Links Erhverv Mål Handlinger KlimaKlar Virksomheder Dialog ved miljøtilsyn

Læs mere

Klimaplan del 1 - Resumé

Klimaplan del 1 - Resumé Klimaplan del 1 - Resumé Kortlægning af drivhusgasser fra Næstved Kommune 2007 Klimaplan del 1 - Resumé Kortlægning af drivhusgasser fra Næstved Kommune 2007 Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S Teknikerbyen

Læs mere

ELENA-ordningen i korte træk ELENA er en forkortelse for European Local Energy Assistance. Den europæiske Investeringsbank administrerer ELENA.

ELENA-ordningen i korte træk ELENA er en forkortelse for European Local Energy Assistance. Den europæiske Investeringsbank administrerer ELENA. Dato: 9. maj 2011 Bilag til Fælles regional-kommunal ansøgning om ELENAstøtte til at forberede investeringer i energibesparelser Forkortet dansk version af ELENA-ansøgningen ELENA-ordningen i korte træk

Læs mere

1. Introduktion Roskilde Kommune

1. Introduktion Roskilde Kommune Case.Dok.6.6 Prefeasibility undersøgelse Undersøgelse af mulighed for fjernvarme i naturgasområder Jakob Elkjær, Regin Gaarsmand & Tyge Kjær ENSPAC, Roskilde Universitet Den 8. august 2014. 1. Introduktion

Læs mere

GRØN FORNUFT BETALER SIG

GRØN FORNUFT BETALER SIG GRØN FORNUFT BETALER SIG Energibesparelser i almene boliger Workshop Lørdag d. 21. november 2009 Program: Kort præsentation af NRGi og NRGi Rådgivning Politiske rammer for energi og klima Hvilke energibesparelser

Læs mere

12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010. (det talte ord gælder) Tak! Intro

12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010. (det talte ord gælder) Tak! Intro 12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010 (det talte ord gælder) 7. oktober 2010 Intro Tak! De sidste par uger har været noget hektiske. Som I ved barslede Klimakommissionen

Læs mere

BedreBolig-plan BOLIGEJER

BedreBolig-plan BOLIGEJER KLADDE Rapportnr: 0 Firmanr: 40 Dato: 04-11-2014 BedreBolig-plan BEDREBOLIG-RÅDGIVER Dansk Bygningsrådgivning Kurt Lynge Christensen Visborgvej 6 9560 Hadsund E-mail info@danskbygningsraadgivning.dk Tlf.nr

Læs mere

Katalog over virkemidler

Katalog over virkemidler der kan nedbringe forbruget af importerede fossile brændsler Indhold Kortsigtede virkemidler... 2 Byggeri... 2 H1. Reduktion af indetemperatur om vinteren... 2 H2. Energitjek, energibesparelser og udskiftning

Læs mere

Energiledelse Hvordan kommer vi i gang?

Energiledelse Hvordan kommer vi i gang? Energiledelse Hvordan kommer vi i gang? Få først et overblik Brug overblikket som afsæt for at fastlægge jeres ambitionsniveau: Energi politik Energi målsætninger Energi mål Hvordan får vi et første overblik?

Læs mere

Christiansfeld Fjernvarmeselskab A.m.b.a. Optimering af driften når man ikke har adgang til et frit brændselsvalg.

Christiansfeld Fjernvarmeselskab A.m.b.a. Optimering af driften når man ikke har adgang til et frit brændselsvalg. Christiansfeld Fjernvarmeselskab A.m.b.a. Optimering af driften når man ikke har adgang til et frit brændselsvalg. Lidt om Fjernvarmeselskabet Christiansfeld Fjernvarmeselskab blev etableret i 1965. Der

Læs mere

Forvandling på 4 måneder: Fra kedelig kolos til indbydende og energirigtig udlejningsejendom

Forvandling på 4 måneder: Fra kedelig kolos til indbydende og energirigtig udlejningsejendom Eksempel 1 ENERGIRENOVERING KONTORBYGNING Betonsandwich med flere tilbygninger, 1919-1959, Ellebjergvej, Kbh UDGIVET DECEMBER 2012 Fra energimærke E til A1 Forvandling på 4 måneder: Fra kedelig kolos til

Læs mere

en hjertevarm og glad bolig, åben mod verden, og ikke helt firkantet.

en hjertevarm og glad bolig, åben mod verden, og ikke helt firkantet. en hjertevarm og glad bolig, åben mod verden, og ikke helt firkantet. Frederikshavn Boligforening Fusion i 2008 3.300 boliger i hele kommunen + 200 i administration Håndværkerafdeling som sideaktivitet

Læs mere

Aarhus Kommune. vil give grøn varme til borgerne

Aarhus Kommune. vil give grøn varme til borgerne vil give grøn varme til borgerne v/jan B. Willumsen, afdelingschef Hvem er vi Hvad har vi nået hvad kan vi Målsætninger Hvad er planen Udfordringer, samspil, samarbejde hvem er vi? En offentlig virksomhed

Læs mere

46.000 indbyggere 1093 km 2 Ca.1700 firmaer Nationalpark Thy; Danmarks første Cold Hawaii Nordeuropas største konsumfiskerihavn.

46.000 indbyggere 1093 km 2 Ca.1700 firmaer Nationalpark Thy; Danmarks første Cold Hawaii Nordeuropas største konsumfiskerihavn. 46.000 indbyggere 1093 km 2 Ca.1700 firmaer Nationalpark Thy; Danmarks første Cold Hawaii Nordeuropas største konsumfiskerihavn Thisted Kommune Geotermisk anlæg Ny udskiftningsordning benyttes Energiministeriets

Læs mere

Notat. Dok. ansvarlig: KAT/DLI Sekretær: DLI/KAT Sagsnr: 11/188 Doknr: 3 27-09-2011. 27. september

Notat. Dok. ansvarlig: KAT/DLI Sekretær: DLI/KAT Sagsnr: 11/188 Doknr: 3 27-09-2011. 27. september Notat 27. september Dok. ansvarlig: KAT/DLI Sekretær: DLI/KAT Sagsnr: 11/188 Doknr: 3 27-09-2011 En håndværkers muligheder og vilkår for at samarbejde med energiselskaber om energibesparelser en kort introduktion

Læs mere

Basisfremskrivning og scenarieanalyser

Basisfremskrivning og scenarieanalyser Vordingborg Kommune Basisfremskrivning og scenarieanalyser Oktober 2010 COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Vordingborg Kommune Basisfremskrivning

Læs mere

Behov for flere varmepumper

Behov for flere varmepumper Behov for flere varmepumper Anbefaling til fremme af varmepumper Dansk Energi og Dansk Fjernvarme anbefaler i fælleskab: 1. At der hurtigt tages politisk initiativ til at give økonomisk hjælp til etablering

Læs mere

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends SDU 31. maj 12 Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends På vej mod en vedvarende energi-region Syddanmark / Schleswig-Holstein Sune Thorvildsen, DI Energibranchen Dagsorden Energiaftale af 22. marts

Læs mere

Gl. Asminderød Skole. Projektforslag vedr. kollektiv varmeforsyning af bebyggelsen.

Gl. Asminderød Skole. Projektforslag vedr. kollektiv varmeforsyning af bebyggelsen. Gl. Asminderød Skole. Projektforslag vedr. kollektiv varmeforsyning af bebyggelsen. Sagsnummer: 14/45939 Sagsansvarlig: DMA Beslutningstema: Der ønskes bemyndigelse til udsendelse af projektforslag for

Læs mere

Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring?

Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring? Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring? Vindmøller ved Sprogø, Sund & Bælt Tyge Kjær Roskilde Universitet Udfordringen Emnerne: - Hvort stort er energiforbruget i dag og hvad skal vi bruge

Læs mere

CO 2 -kortlægning for Vordingborg kommune som virksomhed 2008

CO 2 -kortlægning for Vordingborg kommune som virksomhed 2008 Vordingborg Kommune CO 2 -kortlægning for Vordingborg kommune som virksomhed 2008 CO 2 - kortlægning Juli 2010 COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk

Læs mere

FORSLAG Klima- og energistrategi for Struer Kommune 2014-2017

FORSLAG Klima- og energistrategi for Struer Kommune 2014-2017 [30. september 2013] FORSLAG Klima- og energistrategi for Struer Kommune 2014-2017 BAGGRUND Struer Kommune har et godt udgangspunkt at arbejde videre med i forhold til klima- og energiindsatsen. Det gælder

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE OG GASRESSOURCER mb/d 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non conventional oil Crude

Læs mere

Dansk resumé af ELENA projektansøgning for hovedstadsregionen

Dansk resumé af ELENA projektansøgning for hovedstadsregionen Koncern Regional Udvikling Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Telefon +45 48 20 50 00 Fax +45 48 20 56 61 Web www.regionh.dk Dansk resumé af ELENA projektansøgning for hovedstadsregionen CVR/SE-nr: 30 11 36

Læs mere

Lavenergibyggeri. - en udfordring for fjernvarmen. Temamøde 30. november 2011. Per Kristensen Brædstrup Fjernvarme

Lavenergibyggeri. - en udfordring for fjernvarmen. Temamøde 30. november 2011. Per Kristensen Brædstrup Fjernvarme Lavenergibyggeri - en udfordring for fjernvarmen Temamøde 30. november 2011 Per Kristensen Brædstrup Fjernvarme Uddrag af Overordnede politikker Formål samt mål og midler for Brædstrup Fjernvarme Brædstrup

Læs mere

Energiledelse fra vision til virkelighed.

Energiledelse fra vision til virkelighed. Energiledelse fra vision til virkelighed. Hvordan konkretiseres ambitiøse mål i den kommunale hverdag? Dansk Byplanlaboratorium CO 2 -neutrale bydele 4. marts 2009 Energikoordinatoren Forberedelse til

Læs mere

SEAP, Covenant of Mayors

SEAP, Covenant of Mayors SEAP, Covenant of Mayors Sustainable Energy Action Plan, Handleplan for Trekantområdet DATO: 20.07.2010 Baggrund Kommunerne i Trekantområdet besluttede i september 2009 at melde sig ind i EUinitiativet

Læs mere

Byggeriets Energianalyse 2015 #DBenergi15

Byggeriets Energianalyse 2015 #DBenergi15 Byggeriets Energianalyse 2015 #DBenergi15 Direktør Michael H. Nielsen Den 28. januar 2015 Mål om fossil uafhængighed i 2050 skal nås af tre veje Energieffektivisering Fossil uafhængighed i 2050 Fleksibilitet

Læs mere

Strategiplan for 2012 2013 /Investeringsplan. Indkøb af nye motorer fra Jenbacher type Jenbacher JMS 620, varmeeffekt 4,4 MW Indkøb af nye

Strategiplan for 2012 2013 /Investeringsplan. Indkøb af nye motorer fra Jenbacher type Jenbacher JMS 620, varmeeffekt 4,4 MW Indkøb af nye Strategiplan for 2012 2013 /Investeringsplan. Indkøb af nye motorer fra Jenbacher type Jenbacher JMS 620, varmeeffekt 4,4 MW Indkøb af nye røggasvekslere for motorer type Danstoker Indkøb af ny Elkedel

Læs mere

Grøn omstilling gennem partnerskaber, 15. november 2013

Grøn omstilling gennem partnerskaber, 15. november 2013 Grøn omstilling gennem partnerskaber, 15. november 2013 Henning Donslund, Leder af Sekretariatet for VE / Energisekretariatet Ringkøbing-Skjern Kommune Hvordan kan kommunen spille en aktiv rolle? Med afsæt

Læs mere

Fremtidens danske energisystem

Fremtidens danske energisystem Fremtidens danske energisystem v. Helge Ørsted Pedersen Ea Energianalyse 25. november 2006 Ea Energianalyse a/s 1 Spotmarkedspriser på råolie $ pr. tønde 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 1970 '72 '74 '76 '78

Læs mere

Nedbringelse af CO2-udslip fra de kommunale bygninger

Nedbringelse af CO2-udslip fra de kommunale bygninger Nedbringelse af CO2-udslip fra de kommunale bygninger Analyserapport nr. 4. April 2009 1 Indholdsfortegnelse: Indledning side 1 Proces side 2 Stikprøven side 2 Om de foreslåede energibesparende investeringer

Læs mere

CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som samlet geografisk område 2013

CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som samlet geografisk område 2013 CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som samlet geografisk område 2013 CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som samlet geografisk område 2013 December 2014 Udarbejdet af: Rune Schmidt Ærø Energi- og Miljøkontor

Læs mere

I tilknytning til hvert af temaerne er der i samarbejde med regionens kommuner gennemført tilsvarende temamøder.

I tilknytning til hvert af temaerne er der i samarbejde med regionens kommuner gennemført tilsvarende temamøder. Dette notat indgår som ét af flere notater, der er udarbejdet af Region Midtjylland i forbindelse med forberedelse af arbejdet med strategisk energiplanlægning. Arbejdet hen imod den strategiske energiplanlægning

Læs mere

Til Kolding Kommune. Dato 03. Oktober 2013 ELKÆRHOLMPARKEN - OMRÅDE 2 VARMEFORSYNINGS MULIGHEDER

Til Kolding Kommune. Dato 03. Oktober 2013 ELKÆRHOLMPARKEN - OMRÅDE 2 VARMEFORSYNINGS MULIGHEDER Til Kolding Kommune Dato 03. Oktober 2013 ELKÆRHOLMPARKEN - OMRÅDE 2 VARMEFORSYNINGS MULIGHEDER INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning 4 2. Generelle forudsætninger 4 2.1 Forudsætninger fra Lokalplan 4 2.2

Læs mere

Brændskovvej 15, 9382 Tylstrup, Tlf 98262122, Fax 98262123, www.dansk-vindenergi.dk, CVR-nr. 20238232

Brændskovvej 15, 9382 Tylstrup, Tlf 98262122, Fax 98262123, www.dansk-vindenergi.dk, CVR-nr. 20238232 Dansk Vindenergi ApS Brændskovvej 15, 9382 Tylstrup, Tlf 98262122, Fax 98262123, www.dansk-vindenergi.dk, CVR-nr. 20238232 Frederikshavn Kommune Att.: Lene Morthensen Rådhus Alle 100 9900 Frederikshavn

Læs mere

Energi. til dig og resten af Danmark

Energi. til dig og resten af Danmark Energi til dig og resten af Danmark Hos E.ON arbejder vi med energi på mange måder E.ON har en række aktiviteter rundt om i Danmark - og det handler alt sammen om energi. På Lolland forsyner vores vindmøllepark

Læs mere

100% Planen er ikke kun mulig på papiret. Med eksisterende. kan vi bygge fremtiden - allerede i dag.

100% Planen er ikke kun mulig på papiret. Med eksisterende. kan vi bygge fremtiden - allerede i dag. 100% green 2015 100% I løbet af ganske få år vil projektet Energibyen Frederikshavn bevise, at det er muligt at forsyne en hel by med energi uden at gøre brug af de fossile og forurenende energikilder

Læs mere

GRØNT REGNSKAB 2014 TEMARAPPORT PLANLÆGNING & PRIVAT BYGGERI

GRØNT REGNSKAB 2014 TEMARAPPORT PLANLÆGNING & PRIVAT BYGGERI GRØNT 1. PLANLÆGNING OG BYGGERI... 3 1.1 Mål...3 2. OPGØRELSER... 5 2.1 Bæredygtighed i planlægningen...5 2.2 Borgerinddragelse...5 2.3 Planlægning for vindmøller...6 2.4 Husstandsvindmøller...6 2.5 Biogas...7

Læs mere

85/15 DONG Energy. Knud Pedersen, VP DONG Energy Distribution

85/15 DONG Energy. Knud Pedersen, VP DONG Energy Distribution 85/15 DONG Energy Knud Pedersen, VP DONG Energy Distribution Den danske vandsektor som en del af Danmarks energiforsyning hvad er mulighederne inden for eksport og teknologi, og hvad er udfordringerne?

Læs mere

Energieffektivisering for fremtiden. Konference arrangeret af DTU i samarbejde med DI Energibranchen og Dansk Energi

Energieffektivisering for fremtiden. Konference arrangeret af DTU i samarbejde med DI Energibranchen og Dansk Energi Energieffektivisering for fremtiden Konference arrangeret af DTU i samarbejde med DI Energibranchen og Dansk Energi 26-11-2012 DTU International Energy Report 2012 Energy efficiency improvements A key

Læs mere

Temamøde om VARMEPLAN RANDERS 2010-2014

Temamøde om VARMEPLAN RANDERS 2010-2014 Temamøde om VARMEPLAN RANDERS 2010-2014 PROGRAM Velkomst Jørgen Niemann Jensen, Randers Kommune Program Jørgen Røhr Jensen, NIRAS Den globale udfordring Torben Chrintz, NIRAS Klimaplan for Randers Kommune

Læs mere

Hvad ser Dansk Byggeri i krystalkuglen? Energi og Byggemesse 2012 Den 20. november, Borgen, Sønderborg Chefkonsulent Camilla Damsø Pedersen

Hvad ser Dansk Byggeri i krystalkuglen? Energi og Byggemesse 2012 Den 20. november, Borgen, Sønderborg Chefkonsulent Camilla Damsø Pedersen Hvad ser Dansk Byggeri i krystalkuglen? Energi og Byggemesse 2012 Den 20. november, Borgen, Sønderborg Chefkonsulent Camilla Damsø Pedersen Dansk Byggeri og Erhvervspolitisk afdeling Erhvervs- og arbejdsgiverorganisation

Læs mere

Fossilfri fjernvarme Jørgen G. Jørgensen. Varmepumpedagen 2010 12. oktober 2010 Eigtved Pakhus

Fossilfri fjernvarme Jørgen G. Jørgensen. Varmepumpedagen 2010 12. oktober 2010 Eigtved Pakhus Fossilfri fjernvarme Jørgen G. Jørgensen Varmepumpedagen 2010 12. oktober 2010 Eigtved Pakhus Væsentligste kilder (September 2010) Konklusion - 1 Medvind til varmepumper i Danmark Op til 500.00 individuelle

Læs mere

BedreBolig-plan. BOLIGEJER Familien Espersen Ved Grænsen 70 2000 Frederiksberg. BEDREBOLIG-RÅDGIVER Thomas Jensen Påskeliljevej 5 4681 Herfølge

BedreBolig-plan. BOLIGEJER Familien Espersen Ved Grænsen 70 2000 Frederiksberg. BEDREBOLIG-RÅDGIVER Thomas Jensen Påskeliljevej 5 4681 Herfølge Rapportnr.: XXXXX Firmanr.: XXXXXX Dato: 00. måned 2014 BedreBolig-plan BEDREBOLIG-RÅDGIVER Thomas Jensen Påskeliljevej 5 4681 Herfølge 56 78 12 34 info@thomasjensen.dk CVR: 12345678 BOLIGEJER Familien

Læs mere

Energioptimeringen = Klimaoptimeringen Betydning af at tænke energirigtigt Potentialet i energi effektivisering

Energioptimeringen = Klimaoptimeringen Betydning af at tænke energirigtigt Potentialet i energi effektivisering Energioptimeringen = Klimaoptimeringen Betydning af at tænke energirigtigt Potentialet i energi effektivisering Af Sigurd B. Lauritsen, Chefrådgiver, Grontmij Carl Bro Katuaq, Nuuk 29. oktober 2009 Formål

Læs mere

Formål. Status for det hidtidige energiarbejde. Fremadrettet fokus

Formål. Status for det hidtidige energiarbejde. Fremadrettet fokus Energipolitik for Haderslev Kommune Godkendt af byrådet den 27.08.2013 Indhold Formål... 3 Status for det hidtidige energiarbejde... 3 Fremadrettet fokus... 3 Indsatsområder... 5 Indsatsområde 1: Energioptimering

Læs mere

Notat vedrørende Faxe Kommunes foretræde for Folketingets Klima-, energi- og bygningsudvalg den 19. januar 2012

Notat vedrørende Faxe Kommunes foretræde for Folketingets Klima-, energi- og bygningsudvalg den 19. januar 2012 Postadresse: Borgmester Frederiksgade 9, 4690 Haslev Folketingets Klima-, Energi- og Bygningsudvalg Christiansborg 1240 København K Mail: Jan.Rasmussen@ft.dk og Signe.Bruunsgaard@ft.dk Notat vedrørende

Læs mere