Uddannelsens titel: Borgere med kronisk sygdom

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Uddannelsens titel: Borgere med kronisk sygdom"

Transkript

1 Uddannelsens titel: Borgere med kronisk sygdom Inspirationsmaterialet er udviklet af: Annette Cecilie Langdahl og Mechelina Rødtness Dreyer 1. Uddannelsens sammenhæng til jobområde (FKB) Moder -FKB: 2222 Ældrepleje, sygepleje og sundhed i kommunalt regi Antallet af borgere med kronisk sygdom er stigende og det forventes at antallet af kronikere vil stige yderligere de kommende år, bl.a. pga. det stigende antal ældre, længere levetid samt livsstilsændringer. Samtidig ser det ud til at behandling, genoptræning og pleje kommer til at foregå ude i hjemmene. Dette medfører nye opgaver til kommunerne for at give borgeren med kronisk sygdom gode muligheder for at bevare sundheden og forebygge indlæggelser. (Kilde: kommuner og kronikere bedre pleje og behandling i eget hjem, MandagMorgen 2011) Medarbejderen vil derfor i sin praksis møde et stigende antal borgere med forskellige kroniske sygdomme. Dette kræver en øget viden om kronisk sygdom samt den samlede kronikerindsats, egen behandling, rehabilitering og indsatsen på tværs af faggrupper og sektorer. Dette stiller øgede krav til den enkelte medarbejder om øget kompetenceudvikling samt tværfagligt og tværsektorielt samarbejde. Arbejdsfunktioner Den demografiske udvikling gør at antallet af ældre over 65 år stiger voldsomt de næste årtier og det har været medvirkende til at antallet af mennesker med kroniske lidelser er steget til 1,8 mio. borgere i Det er en stor udfordring for sundhedsvæsenet. Accelererede patientforløb betyder at borgerne kommer tidligere hjem fra hospitalerne og at en række opgaver som før lå i hospitalsregi flytter ud i kommunerne. Der ligger en stor opgave for primær sektoren ikke kun indenfor pleje og behandling men også indenfor forebyggelse og rehabilitering, med andre ord: sundhedsopgaverne rykker ind i hjemmet. Af økonomiske og samfundsmæssige grunde går udviklingen også i retningen af at borgerne selv bliver nødt til at tage ejerskab for deres egen behandling og helbred. Borgere som har brug for ydelser ændre sig også, den ene gruppe stiller krav og er velorienterede indenfor deres egen sygdom, de accepterer ikke umiddelbart autoriteter, den anden gruppe er ikke på samme måde, af forskellige grunde, i stand til at tage dette ansvar. Der er her tale om en polarisering som stiller krav til en klar individuel behandling. Denne samfundsmæssige udvikling har konsekvens for de arbejdsopgaver social og sundhedspersonale skal løse. På den ene side bliver praksis mere og mere specialiseret både på hospitalet og i primær på den anden side skal personalet kunne arbejde meget helhedsorienteret og på borgerens præmisser. Det kræver specialviden indenfor specifikke områder og en bred generalist viden, især indenfor det at motivere og understøtte den enkelte borgers udvikling. Gennemgående for alt sundhedspersonale i primær og sekundær er, at kravet om et mere sammenhængende forløb for patienter/borgere, er stigende. Borgerne med kroniske lidelser har brug for ydelser på tværs af sektorer. Det sundhedsfaglige personale skal kunne arbejde både tværfagligt og tværsektorielt, for at kunne opfylde kravet om sammenhæng. 1

2 De skal også have færdighed i selv at være undersøgende og opsøgende i forhold til de forskellige kroniske lidelser, patientforeninger osv. for at kunne holde sig ajour i en tid med rivende udvikling. Deltagerforudsætninger Der kræves ikke særlige deltagerforudsætninger, men der kan være overvejelser, over hvorvidt det kan være hensigtsmæssigt at udbyde kurserne målrettet forskellige faggrupper, f.eks. uuddannede ansatte med lang erfaring fra jobområdet og Social- og sundhedshjælper, Social- og sundhedsassistenter og evt. sygeplejersker sammen. Inden uddannelsesstart bør underviseren undersøge, hvilke uddannelsesmæssig baggrund og ansættelsessteder deltagerne kommer fra og hvilke borgergrupper, deltagerne varetager pleje og omsorg for, således at uddannelsen kan gøres så praksisnær og så relevant som muligt. Relevante uddannelser at kombinere med Uddannelsen er relevant at kombinere med flere af de eksisterende AMU-uddannelse: Forebyggelse og sundhedsfremme Genoptræning af patienter med fysiske lidelser Kontaktperson i omsorg og sygepleje Arbejde med ældre i eget hjem De almindeligst forekommende sygdomme hos ældre Arbejdet med ældre udviklingshæmmende Medvirken til pleje af borgere med KOL Pleje og behandling af diabetikere Tværsektorielt arbejde med rehabilitering Rehabilitering som arbejdsform Ideer til tilrettelæggelse Det er vigtigt undervejs at inddrage deltagernes erfaringer og pædagogisk tilrettelægge undervisningen, så der løbende bliver mulighed for, at deltagerne kan tage udgangspunkt i egen praksis og/eller via cases kan reflektere over problematikker med relation til temaerne. Deltagerne kan, inden kursusstart, opfordres til medbringe udvalgt materiale samt eksempler fra egen praksis som efterfølgende inddrages i undervisningen samt i gruppearbejde. Det anbefales at der ved tilrettelæggelsen prioriteres at have enkelte gæstelærere, for eksempel, en repræsentant fra en patient organisation eller en borger som kan fortælle om udvalgte aspekter af det at leve med en kronisk sygdom eller en borger/pårørende der har positive erfaringer med patientuddannelse. Kurset kan opdeles i to perioder på henholdsvis 3 og 2 dage. Så temaerne 1,2 afholdes samlet og tema 3 og 4 efter splitperioden. Splitperioden anbefales at have en varighed på minimum 2-4 uger og at deltagerne her får mulighed for at arbejde med temaer fra egen praksis, i form af en konkret splitopgave. Se opgaver og undervisningsmaterialer. 2. Temaer 2

3 Tema 1: Kronisk sygdom og kroniker indsatsen Tema 2: Mødet med borgeren med kronisk sygdom og dennes netværk Tema 3: Rehabilitering Tema 4: Tilbud og muligheder til borgere med kronisk sygdom dennes netværk Tema 1: Kronisk sygdom og kroniker indsatsen Temaet skal give indsigt i hvad kronisk sygdom er som begreb og give forståelse for sundhedspersonalets rolle i et samfundsperspektiv og i et borgerperspektiv. 1.0 Hvad er kronisk sygdom? 1.1 Hvordan defineres kronisk sygdom internationalt, nationalt og i patientologiskt perspektiv? 1.2 Hvad er kronikermodel, kronikerindsats og den nationale strategi - Egenomsorg, egen behandling og patientuddannelse - Betydning for forventninger og opgaver hos sundhedspersonale og borger? Drøftelse af fordele og ulemper - Overordnede og lokale tilbud og muligheder til borgere med kronisk sygdom og dennes netværk Tema 2: Mødet med borgeren med kronisk sygdom og dennes pårørende Temaet skal give indsigt i den kroniske syge og dennes netværks livssituation. Det har til hensigt at skabe en nuanceret forståelse af hvilke og hvordan de eksistentielle grundvilkår radikalt ændres og påvirkes når mennesket får eller har en kronisk sygdom. Ligesom temaet skal give indsigt i reaktioner på trusler om og faktiske tab. Temaet sætter fokus på et holistisk menneskesyn som fundament for og tilgang til at arbejde professionelt med at identificere behov og understøtte det gode hverdagsliv, egenomsorg, mestring og egenbehandling for såvel borger som netværk. Temaet opdeles i undertemaerne: 2.1 Temaerne i mødet med borgeren med kronisk sygdom og dennes pårørende 2.2 Reaktioner på kronisk sygdom 2.3 Det gode hverdagsliv med kronisk sygdom 2.4 At være pårørende til et menneske med kronisk sygdom 2.5 At arbejde med mennesker med kronisk sygdom og deres familier 2.1 Temaerne i mødet med borgeren med kronisk sygdom og dennes pårørende? Vægten lægges her på individets oplevelse af eksistentielle tab og trusler om tab. Hvilke eksistentielle grundvilkår påvirkes af at få og leve med en kronisk sygdom. 3

4 - identitet og autonomi - den fysiske dimension - den psykiske dimension - den sociale dimension - den åndelige dimension 2.2 Hvilke reaktioner ses i forbindelse med kronisk sygdom hos borger og pårørende? - Når sjælen rystes og livet bliver uforudsigeligt og måske uoverkommeligt - At sørge over tab og trusler om tab - At forlige sig med sine livsvilkår - finde håb, genfinde mening og retning 2.3 Hvordan skabe et godt hverdagsliv med kronisk sygdom? - Hvad er livskvalitet, hvad er sundhed og sygdom? - Hvad vil det sige at mestre og hvad er det der skal mestres? - Hvordan udvikle mestringsstrategier? - Hvad er forandringens drivkraft? og hvordan arbejde med forandringer og tilbagefald? - At blive bevidst om mulige dilemmaer mellem borgerens ønsker til det gode liv og personalets viden og sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse. 2.4 At være pårørende til et menneske med kronisk sygdom Undertemaet skal give deltagerne forståelse for at kronisk sygdom kan få betydning for hele familien. Den mest almindelige samfundsopfattelse er, at den raske skal have kræfter og overskud til at håndtere disse ændringer. Mange pårørende til en kronisk syg oplever en høj belastningsgrad med øget risiko for at selv at blive syge. Derfor sætter undertemaet fokus på de pårørende for at sikre at sundhedspersonalet forholder sig til hele familien. Sundhedspersonalet skal være understøttende og drage omsorg for hele familien med respekt for borgerens selvbestemmelsesret. Den pårørendes sorg Ændringer i familien 2.5 Hvordan arbejde med mennesker med kronisk sygdom og deres familier? Undertemaet skal sætte fokus på den professionelles rolle, ansvar, kompetencer og værktøjer i arbejdet med at identificere behov, støtte til egenomsorg, mestring og egenbehandling. - Hvorfor og hvordan er relationen fundamental for at få lov til at hjælpe? - Hvordan opbygge, vedligeholde og afvikle en helende relation? - Hvordan tale om det der er svært? - Hvordan nære håb og støtte identitet og selvbestemmelsesret? - Hvordan anerkende og rumme lidelsen? 4

5 - At kunne se muligheder og ressourcer i borgerens mestrings forsøg og støtte til fortsat udvikling heraf. - Hvilke kompetencer skal sosu -personalet da mestre? Tema 3: Rehabilitering Temaet skal give forståelse for/ indblik i hvordan, der kan arbejdes rehabiliterende og hvorfor det er nødvendigt set ud fra samfunds og borgerperspektiv. Det skal give forståelse for at bruge empowerment som metode til opnåelse af handlekompetence og forståelse af det tværfaglige og tværsektorielle samarbejde som basis for det gode sammenhængende forløb Hvad vil det sige at arbejde rehabiliterende? Hvordan defineres rehabilitering? Hvad er kernebegreberne? Hvad er det der er anderledes? Hvad betyder rehabilitering i forhold til det at være kronisk syg Hvorfor er det nødvendigt? I dette under tema lægges vægten på den demografiske udvikling, de kulturelle forestillinger om det at blive gammel og hvordan fysikken påvirkes ved aldring Hvordan ser demografien ud i den nærmeste fremtid? Hvordan ser den ud her i kommunen? Hvor mange unge uddanner sig indenfor sosu og hvad er behovet egentlig? Hvordan påvirkes kroppen ved alder? Hvad kan man selv gøre? Borgerperspektiv I dette undertema lægges vægten på det dilemma som opstår i mødet mellem den borger som har behov for hjælp og organisationen. Hvordan opfatter den enkelte borger med et rehabiliteringsbehov sin egen situation? Hvordan opfatter organisationen borgerens behov? Hvad er mulighederne i organisationen, hvilke rammer arbejdes der under? Hvilke systembarrierer er der for inddragelse af borgerne 3.2 Empowerment som metode Temaet skal give deltagerne kendskab til empowerment som en metode til at styrke den enkelte borgers handlekompetence med henblik på fuld kontrol over eget liv. Hvad er empowerment? 5

6 Hvordan kan man arbejde med det? Hvad betyder en asymmetrisk relation? Kan man tale om fuld kontrol ved kronisk sygdom? 3.3 Det tværfaglige og tværsektorielle samarbejde Temaet skal give deltagerne forståelse af hvorfor det at arbejde tværfagligt og tværsektorielt er så vigtigt for det resultat borgeren gerne vil nå. Hvad er jeres erfaring med tværfaglighed? Hvad er tværfagligt samarbejde? Hvorfor er det nødvendigt? Hvordan oplever I overgangen fra en instans til en anden i jeres praksis? Hvad er fremmende/ hæmmende for en god overgang? Andre perspektiver, som I mener, har indflydelse? Hvad er hæmmende for en god overgang? Andre perspektiver, som I mener, har indflydelse? Tema 4: Tilbud og muligheder til borgere med kronisk sygdom Da der er en bred vifte af kroniske sygdomme og stor variation i de regionale og kommunale tilbud er temaet tænkt som en præsentation af metoder til at klarlægge lokale muligheder og tilbud. Temaet omhandler: Patientuddannelser og skoler Patientforeninger Netværksgrupper Kommunale og lokale tilbud Psykiske støtteforanstaltninger Visitation og ansøgning af hjælpemidler Dele af temaet kan med fordel afvikles som fordybelsesopgaver indenfor forskellige patientkategorier. 2 Opgaver og undervisningsmaterialer Tema 1: Kronisk sygdom og kroniker indsatsen Tema 2: Mødet med borgeren med kronisk sygdom og dennes netværk Tema 3: Rehabilitering Tema 4: Tilbud og muligheder til borgere med kronisk sygdom dennes netværk Tema 1: Kronisk sygdom og kroniker indsatsen Temaet er en indføring i grundlæggende definitioner, strategier og opgavefordeling i et sundhedsfremmende og sygdomsforebyggende perspektiv. Temaet kan oplagt behandles med en kombination af refleksioner over allerede erhvervet viden, viden søgning og læreoplæg. Eventuelt kan de internationale, nationale og patientologiske definitioner præsenteres via læreoplæg. Deltageren kan efterfølgende i grupper reflektere herover i cooperativ learning øvelsen Konsensus hvor 6

7 de forholder sig til spørgsmålene: Hvordan forstår vi definitionerne hver for sig? Hvilke konsekvenser får hver definition på opgavefordelingsniveau, sosu -personale niveau og borger niveau? Hvordan adskiller definitionerne sig væsentligt fra hinanden? Hvilke fællestræk er der? hvilke fordele og ulemper er der ved at bruge henholdsvis den ene eller anden definition? Hvordan påvirker det sundhedspersonalets tilgang/ håndtering? Efterfølgende kan kronikker modellen og den nationale strategi præsenteres, og der kan løbende vises tilbage til opsamlingen fra gruppearbejdet. Temaet kan afrundes med at deltagerne nedskriver hvilke indsatser de er bekendte med i deres aktuelle praksis. Tema 2: Mødet med borgeren med kronisk sygdom og dennes netværk 2.1 Temaerne i mødet med borgeren med kronisk sygdom og dennes pårørende Det er essentielt at temaet behandles ud fra et patientologisk perspektiv. For på baggrund af en nuanceret forståelse af de kronisk syge borgeres mangfoldige livssituationer og vilkår, professionelt at kunne yde den bedst mulige pleje og behandling afstemt efter individets livssituation. Hertil kan eksempelvis anvendes patientfortællinger fra: Patientologi at være patient. Der kan ses videoklip som eksempelvis: at værdsætte livet om at leve med ALS, eller kortfilmen: Tro, håb og kærlighed, om tre kvinder med sclerose: Temaet kan med fordel indledes med at udfolde de eksistentielle grundvilkår. Således at der skabes overblik over hvor omfattende en forandring og indgriben i hverdagslivet der er tale om. Nedenstående model kan bruges hertil (frit efter - kilde: Bache Marianne og Østerberg Bente: At være i verden med kronisk sygdom ): Den fysiske dimension Den åndelige dimension Identitet og autonomi Den psykiske dimension Den sociale dimension Efterfølgende behandles de fire dimensioner hver for sig. Deltagerne kan i grupper bruge patientfortællingerne og/ eller filmene til at arbejde med at udfolde disse. Grupperne kan med fordel 7

8 arbejde med forskelligt materiale med henblik på at tegne så mangfoldigt et billede som muligt. Afslutningsvis samles op i plenum. Nedenstående case kan også anvendes: Case: Klaus Hansen er 46 år. Han har for 2 år siden fået diagnosen Parkinson. Klaus er uddannet advokat og medejer af et stort advokatkontor i København. Klaus er gift med Helle, der er uddannet sygeplejerske. Sammen har de4 børn; 2 drenge og 2 piger, på 10, 12, 14 og 16 år. Da Klaus fik diagnosen ville han ikke have at nogen skulle vide det. Helle forstod det ikke, men valgte at efterkomme hans ønske, og derfor var det ikke noget man snakkede om i familien. Børnene fik det første år ikke noget at vide. Ingen på advokatkontoret vidste at Klaus var syg, men som tiden gik, begyndte kollegaerne at snakke. De oplevede Klaus anderledes end han plejede at være. Nogle snakkede om Klaus havde fået et alkoholproblem. En dag da helle kommer på kontoret for at hente Klaus, spørger hans sekretær Helle, om Klaus er syg. Helle svare nej og skynder sig ind til Klaus men hun en fornemmelse af at sekretæren ikke tror på hende. Derhjemme råber en af drengene en dag efter Klaus; din spasser. Afslutningsvis kan livssituationen for den kronisk syge illustreres via Lars Thorgårds trygheds- /utryghedsmodel. Denne kan samtidig fungere som overgang til arbejdet med reaktioner på kronisk sygdom. Mennesket der ikke er ramt Mennesket der er ramt Tryghed utryghed Utryghed Tryghed 8

9 Hvis vi kunne kigge ind i mennesket ville vi hos det raske menneske finde en stor varm kerne af tryghed og kun et ganske lille kim af utryghed disse får omvendt fortegn ved en sjælsrystelse. Alternativt kan bruges Antonovskys ord om Oplevelse af sammenhæng og den grundlæggende tillid til at verden er et trygt sted at være hvor udfordringerne er overkommelige og værd at investere i. 2.2 Reaktioner på kronisk sygdom Dette undertema er fordybelse i hvordan selvet/identiteten og autonomien rammes af de 4 værens dimensioners tab og trusler om tab samt reaktionerne herpå. Temaet kan oplagt tage udgangspunkt i opsamlingen fra tema 2.1. Indledende bør undertemaet belyse at forhold som: Sygdommens karakter Personlighed Livsfaser Livsvilkår Køn og Kultur har grundlæggende betydning for hvordan og hvilken eksistentiel smerte individet oplever i forbindelse med kronisk sygdom, ligesom forholdende har betydning for individets mestring heraf. Undertemaet bygger ovenpå deltagernes basisviden om sorg og krise. Temaet kan med fordel fokusere på sorgens følelser og hvordan sundhedspersonalet kan være nærværende heri og kommunikere med borgeren om det der er svært. Der forefindes god inspiration hertil i bogen At leve med kronisk sygdom kap. 8. Det er essentielt at temaet lægger særlig vægt på HÅB, håbets helt centrale placering i forhold til at genfinde mening og retning. Desuden fokuseres på hvordan håbet kan både fremmes og hæmmes i dialogen. Hertil kan der uddrages sentenser fra bogen Mit liv mit HÅB som deltagerne kan arbejde med at identificere hvad der henholdsvis opbygger og underbygger håb. Afslutningsvis sættes fokus på identitet og autonomi som leder over i tema Det gode hverdagsliv med kronisk sygdom Undertemaet kan fordelagtigt indledes med refleksioner over termerne: livskvalitet, sundhed, sygdom, sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse. Refleksionen kan tilrettelægges som cooperative learning øvelsen ordet rundt eller for at skabe lidt fysisk aktivitet som Fang en Makker. Nedenstående refleksionsspørgsmål kan bl.a. indgå i øvelsen (producer selv flere): Hvad vil det sige at være sund? Hvad vil det sige at være syg? Hvornår er man usund? Hvad er livskvalitet? Kan man være sund selvom man er syg hvordan? Kan man være syg og sund på samme tid? Hvad tænker du er vigtigst om man er klinisk sund men føler sig syg, eller man er klinisk syg og føler sig sund? Hvad tænker du er vigtigst i forhold til at opleve livskvalitet? 9

10 Hvad er forskellen på sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse? Hvordan bliver sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse særlig interessant i forhold til kronisk syge? Refleksionerne må lede over i definition af det brede sundhedsbegreb som hos Wackenhäuser. Deltagerne må summe lidt over hvorvidt det adskiller sig fra deres aktuelle praksis. Mestring bør bygge ovenpå deltagernes viden fra grunduddannelse. Temaet bør bygge på et menneskesyn som anerkender enhver adfærd som et forsøg på at mestre sin livssituation, som vi ser det hos Lars Thorgård. Der kan herefter vælges forskellige tilgange. Antonovsky Oplevelse af sammenhæng anbefales, da teorien giver fint analyseredskab til at se behov for støtte. Det er essentielt her at vende blikket mod den indre motivation og forandringscirklens elementer, for at opnå forståelse af de indre kræfter der er i spil. Dette arbejde kan afrundes med dilemma-spil der formulerer konkrete etiske dilemmaer mellem borgerens ønsker for det gode liv og sundhedspersonalets faglige viden om det kliniske sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse. Nedenstående små historier kan bruges hertil: Deltagerne skal se på: Hvordan kan vi forstå borgeren? Hvor ligger der kim til motivation? Hvad er den gode og rigtige handling med henblik på at støtte til mestring? 10

11 Borgeren er en mand midt 70'erene som har fået konstateret KOL efter gentagne lungebetændelser hen over vinteren. Han er fuldstændig afvisende overfor at hans sygdom har sammenhæng med hans rygning. Han har røget siden han var 13 år og finder det meningsløst at skulle stoppe. Borgeren er en kvinde midt i trediverne. Hun har haft sclerose siden hun var 27 år gammel. I graviditeten har hun haft det så godt at hun har fravalgt at gentoptage den medicinske behandling som giver hende influenza symptomer de 3 gange om ugen hvor hun får sin medicin. Det hun siger er " Jeg kan umuligt passe mine to små børn med influenza tre gange om ugen!" Risikoen for at hun får et nyt attack er derfor stor. Ved sidste attack mistede hun førligheden i sine ben, denne har hun dog genvundet. Bogeren er en mand sidst i 60'erne. For få dage siden har han forlangt sig udskrevet fra hjerteafdelingen hvor han venter på en by pass operation. Da I besøger ham fortæller han glædesstrålende at han har været ude at køre trods kørselsforbud Borgeren er en kvinde på 62 år. Hun er kendt med uheldbredelig knogelekræft. Hun har de sidste 3 år levet i sin plejeseng i stuen. I takt med at hun er blevet mere syg har hun frabedt sig besøg. Kun børnene kommer en sjælden gang imellem. Hendes mand oplever sig meget isoleret. Borgeren er en mand på 40 år. Han har diabetes og bor hjemme hos sin mor. Han sidder altid i hjørnet af sofaen med fjernsynet tændt og drikker øl når I kommer. I hører ham ofte råbe efter moderen " Så kom dog for helvede med en bajer ". Ofte er hans blodsukker faretruende lavt og flere gange har han været i diabetisk koma. Moderen undskylder ham og fortæller at han jo er født med sukkersyge og har haft et svært liv. 2.4 At være pårørende til et menneske med kronisk sygdom Mange pårørende oplever at deres liv pludselig ændres. At der kommer noget ind over der er styrende for hvordan hverdagen i familien kommer til at se ud. Rollerne, arbejdsfordelingen og ansvarsfordelingen ændres. Mange oplever at de mister deres frihed men få siger det af hensyn til ikke at såre den kroniske syge. Lad deltagerne udfolde hvordan pårørende og netværk enten fra deres praksishistorier eller gruppe arbejdet i starten af temaet påvirkes af samlivet og relationen til borgeren med kronisk sygdom. Diskuter i grupper hvordan der kan skabes et frirum for netværket og hvordan netværkets følelsesmæssige belastning kan blive taget hånd om. Ud fra model 3 kan spørgsmål som: Skal vi overhovedet tage af os de 11

12 pårørende må de ikke tage vare på sig selv? Hvad er de gode argumenter for at yde omsorg for de pårørende? 2.5 At arbejde med mennesker med kronisk sygdom og deres familier Undertemaet kan med fordel arbejde ud fra Kari Martinsens Personorienterede professionalitet som hun præsenterer i bogen Øjet og Kaldet. Ud fra Kari Martinsens todeling af omsorgsarbejderens som en uophørlig bevægelse mellem at være nærværende til stede med alle sine sanser mhp. at opfange behov for hjælp og efterspørge faglige værktøjer. Deltagerne kan arbejde herudfra og på baggrund af temaets samlede indhold: hvilke kompetencer det kræver af dem fagfagligt og personligt. Herudfra bør temaet fordybe sig relationen som fundamental. Der kan arbejdes med relationens betydning og den professionelles ansvar ud fra dialog kort udarbejdet ud fra s. 54 i Kommunikation for sundhedsprofessionelle samt kapitel 6.. Ydermere bør der arbejdes med at kunne rumme lidelse og at kunne kommunikere med borgeren om dennes lidelse og forandring. Der kan hentes inspiration hertil i At leve med kronisk sygdom kapitel 8,samt Kommunikation for sundhedsprofessionelle kapitel 7, 8, og 10. Temaet kan afrundes med en cooperativ learning øvelse, hvor deltagerne trækker de vigtigste ting de har lært frem, øvelsen Resume par kan bruges hertil. Hvis der er behov for lidt bevægelse kan øvelsen Fang en makker anvendes. Det er oplagt at afslutte hele temaet med at invitere en af patientforeningens frivillige informatører ind og fortælle om hans/hendes oplevelser med kronisk sygdom og sundhedsvæsnet. Tema 3: Rehabilitering Temaet er en indføring i rehabiliteringens begrebsverden. I forhold til at arbejde rehabiliterende er det væsentligt at kursisterne kan skelne mellem det at blive selvhjulpet og blive rehabiliteret i Hvidbogens definition 3.1. Hvad vil det sige at arbejde rehabiliterende? Diskussion ud fra forskellige definitioner af rehabilitering, hvilken betydning det har overhovedet at have en definition: Hvordan hænger det, at have en definition sammen med den måde samfundet ellers agerer på? Hvordan mener deltagerne at en definition skulle se ud? (Her kan bruges ugebrevet Mandag Morgens, Genoptræning fra problem til princip 2004, Hvidbogens eller andre definitioner) Der kan arbejdes med forskellige definitioner på rehabilitering og hvilken betydning det har, hvilken definition man anvender i grupper. F.eks. kunne opgaven være: Hvilke tiltag ville være aktuelle at foreslå når vi anvender denne definition, hvordan kunne vi arbejde? Hvorfor er det nødvendigt? Der kan arbejdes med oplæg omkring den kulturelle forståelse af det at have en kronisk sygdom, hvilken betydning har den kulturelle forståelse og hvordan ser udviklingen af kroniske lidelser faktuelt ud. Hvilke samfundsmæssige konsekvenser har det. Hvordan ser demografien ud i den nærmeste tid og hvilke konsekvenser har det for vores kommune? 12

13 Hvad er den kulturelle forestilling omkring aldring? I dette under tema lægges vægten på den demografiske udvikling og i hvordan fysikken påvirkes ved aldring Borgerperspektiv Et helt centralt emne i rehabilitering er at det er borgerens mål der arbejdes på for at vi kan tale om rehabilitering i forhold til Hvidbogens definition. Derfor foreslås at der arbejdes med COPM. Opmærksomheden henledes på følgende masteropgave: Giver borgernes bestemmelse af mål for rehabiliteringen højere effektivitet i hjemmeplejen? Af Anne Sloth-Egholm, 2011 Kursisterne også tage udgangspunkt i f.eks. hvordan man kan arbejde med dilemmaer: Borgeren har et mål for rehabiliteringen, kommunen et andet. Hvilke behov har borgeren og hvem ved hvad der er bedst for vedkommende? 3.2 Empowerment som metode Teorigennemgang af hvordan man kan betragte empowerment begrebet (der er ikke tale om en samlet teori). Evt. gruppearbejde omkring hvilke projekter der har været gennemført som har været med til at empower forskellige målgrupper af borgere, som eksempel kan nævnes avisen for hjemløse: Hus forbi Evt. gruppearbejde omkring, hvordan kan vi medvirke til at borgere med kroniske lidelser bliver empoweret så de opnår fuld kontrol over deres liv og kan man tale om fuld kontrol? 3.3 Det tværfaglige og tværsektorielle samarbejde Borgere med kroniske lidelser er meget afhængige af at samarbejdet på tværs af sektorer er godt og sammenhængende da de ofte er i forbindelse med flere sektorer på en gang pga. deres lidelse. Læreoplæg omkring forskellige paradigmer i de forskellige sektorer, med fokus på hvilken betydning de har for den enkelte borger og medarbejdernes evne / mulighed for at samarbejde. Læreroplæg: Hvad forstår vi overhovedet ved tværfaglighed og hvorfor skulle det være så godt? Der kan arbejdes i grupper omkring det gode tværsektorielle arbejde set ud fra forskellige perspektiver: Sammenhæng set ud fra samfundets forståelse og udvikling Sammenhæng set i forskellige faggruppers og fag personers arbejde Sammenhæng set fra den syge og de pårørendes livs og hverdagslivsperspektiv Sammenhæng i ydelser på tværs af sektorer, afdelinger privat/offentlige, et organisatorisk og administrativt perspektiv ( Sammenhængende forløb i sundhedsvæsenet, Helle Timm(red) anbefales som basislitteratur) 13

14 Tema 4: Tilbud og muligheder Temaet skal øge deltagernes kendskab til konkrete tilbud og muligheder for borgere og deres pårørende med specifikke lidelser. Temaet kan evt. placeres som selvstændigt eftermiddagsarbejde eller workshops hvor deltagerne søger viden indenfor en sygdomskategori om: Patientuddannelser og skoler Patientforeninger Netværksgrupper Kommunale og lokale tilbud Psykiske støtteforanstaltninger Visitation og ansøgning af hjælpemidler Deltagerne kan udarbejde plancher og andet materiale som præsenteres for hinanden på en markedsplads. Det anbefales at de lidelser udvælges efter deltagernes aktuelle behov. Splitopgave: Det anbefales at splitopgaven knytter direkte an til deltagernes egen praksis og derfor tilrettelægges som en fordybelse opgave heri. Dette kan eventuelt være: Interview med en eller flere borgere med kronisk sygdom om dennes oplevelser, erfaringer og ønsker for fremtiden. Helt konkret ønsker for samarbejde og kommunikation med sundhedspersonalet. Interviewguide udarbejdes på skolen. Tilbage på undervisningsstedet bør der gives tid til videndeling om splitopgaven. Dette kan tilrettelægges som historiefortælling i grupper. Litteraturliste mv. Litteratur og hjemmesider om emnet Andersen Svend Sundhed sidder mellem ørerne at leve med en kronisk sygdom Hornslet Bogtrykkeri A/S 2002 Kan købes via: Bache, Marianne og Østerberg, Bente: At være i verden med kronisk sygdom, Dansk psykologisk forlag 2005 Basse, Ellen Margrethe & Knud Kristensen Håndbog for psykiatribrugere og pårørende - Kend dine rettigheder 3. udgave af PsykInfo Forlaget,

15 Dansk Sundhedsinstitut Den kroniske patient Nærbilleder af livet med kronisk sygdom Dansk Sundhedsinstitut DSI rapport 2009,04 Hjemmeside: Frølich Søren Følgerne af altid at have ondt Kroniske smerter - Kan man lære at leve med det? København; Nyt Nordisk Forlag Arnold Busch 2001 Graubæk, Anne-Mette m. f. Patientologi at være patient Gads forlag oplag Jørgensen, Kim: Kommunikation - for sundhedsprofessionelle : Gads forlag 2010 Jørgensen, Eva. Vi ses i morgen 3. udgave 1. oplag Forlaget Rosinante og co. Kagan, S. og Stenlev, J. Cooperative Learning. Undervisning med samarbejdsstrukturer (6. oplag) Kagan 2009, Denmark: Alinea. Komiteen for sundhedsoplysning Lær at leve med kronisk sygdom 3. udgave 1. Oplag 2009 Komiteen for sundhedsoplysning Pårørende 1.udgave. 1. oplag 2009 Komiteen for sundhedsoplysning Når diagnosen er alvorlig værktøj til en krævende tid 2. udgave 1.oplag, 2010 Mandag Morgens, Genoptræning fra problem til princip 2004, Mandag Morgen, Kommuner og kronikere - bedre pleje og behandling i eget hjem,2011 Martinsen, Karin: Øjet og Kaldet, Munksgaard: 2005 Nielsen Rene Halv- mand- helt menneske Gyldendal udgave 1. oplag Rehabiliteringsforum Danmark. Hvidbogen om rehabiliteringsbegrebet. Århus: Marselisborg Centeret, Sloth-Egholm Anne, Giver borgernes bestemmelse af mål for rehabiliteringen højere effektivitet i hjemmeplejen?2011 Timm Helle (red) Sammenhængende forløb i sundhedsvæsenet, 2010 Videnscenter for Sammenhængende forløb - i social og sundhedssektoren, Professionshøjskolen Metropol 15

16 Artikler: Bloch Kjeldsen, Susanne Sygeplejersken nr. 13/2003 Lyt til den kroniske patient Madsen Sine, Sygeplejersken nr. 01/2009 Sygdommen skulle ikke have lov til at stå i vejen Sønder Hanne, Sygeplejersken nr. 11/ Humor et aspekt i mestring af kronisk sygdom og lidelse. SST. Nr.1 og 2, Fokus på kronikerindsatsen Vedsted Peter og Olesen Frede, Månedsskrift Praktisk lægegerning april årgang kronikermodellen og risikostratificering s Internet sider: https://www.sundhed.dk/ Komiteen for sundhedsoplysnings hjemmeside for kurser til mennesker med kroniske sygdomme og deres pårørende. Komiteens formål som almennyttig forening: at støtte sundhedsvæsenets behandling af sygdomme at deltage aktivt i samfundets sygdomsforebyggende og sundhedsfremmende arbejde at støtte patienter og pårørende, såvel individuelt som kollektivt, i deres problemer med sygdomme og handicap at støtte forskning omkring folkesundhed, herunder sygdomsforebyggelse, befolkningens sygdomme og samfundets helbredelsesmuligheder. Sundhedsfaglige interventioner rettet mod pårørende til mennesker med kronisk sygdom en systematisk litteraturgennemgang Udarbejdet for Sundhedsstyrelsen af: Videncenterleder, ph.d., mag.art. Helle Timm, ph.d., cand.cur. Stinne Glasdam, cand.scient. soc. Rikke Vittrup Etik i forebyggelse og sundhedsfremme Patientvejledningen er opdaterede patientvejledninger, der dækker mange problemer og spørgsmål, man kan have som patient. 16

Inspirationsmateriale til undervisning

Inspirationsmateriale til undervisning Inspirationsmateriale til undervisning Selvledelse og formidling i omsorgsarbejdet 40598 Udviklet af: Annette Langdahl Århus Social- og sundhedsskole Olof Palmes Alle 35 8200 Århus December 2008 1. Uddannelsesmålets

Læs mere

Lotte Ekstrøm Petersen Fysioterapeut Master i Sundhedspædagogik og Sundhedsfremme

Lotte Ekstrøm Petersen Fysioterapeut Master i Sundhedspædagogik og Sundhedsfremme Lotte Ekstrøm Petersen Fysioterapeut Master i Sundhedspædagogik og Sundhedsfremme Workshop ved Årskursus for myndighedspersoner i Svendborg 17. november 2014 Formålet med workshoppen En præcisering af

Læs mere

Grundlæggende undervisningsmateriale

Grundlæggende undervisningsmateriale EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Grundlæggende undervisningsmateriale Pleje af patient med kronisk medicinsk sygdom 44009 Udviklet af: Arne Nielsen og

Læs mere

Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient

Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient BRO, November 2013, Gruppe 2 Susanne Jørgensen, Koordinerende visitator i Høje Taastrup Kommune. Uddannet sygeplejerske Steen Jensen, Social og Sundhedsassistent

Læs mere

Grundlæggende undervisningsmateriale

Grundlæggende undervisningsmateriale EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Grundlæggende undervisningsmateriale Samarbejde med ældre om sunde kostvaner 44352 Udviklet af: Arne Nielsen og Lene

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modulets struktur og opbygning ECTS-point Teoretisk Klinisk Sygepleje 1 11. VIA, Sygeplejerskeuddannelsen i Silkeborg

Modulbeskrivelse. Modulets struktur og opbygning ECTS-point Teoretisk Klinisk Sygepleje 1 11. VIA, Sygeplejerskeuddannelsen i Silkeborg Modul 6 E13 Modulbetegnelse, tema og læringsudbytte Tema: Sygepleje, kronisk syge patienter og borgere i eget hjem Modulet retter sig mod folkesygdomme, patienter/borgere med kroniske sygdomme og kliniske

Læs mere

PSYKIATRI AMU-UDDANNELSER INDHOLD OG TEMAER SIGNALEMENT AF DET SOCIALPSYKIATRISKE OMRÅDE MED KENDTE OG NYE UD- FRA PATIENT TIL PERSON

PSYKIATRI AMU-UDDANNELSER INDHOLD OG TEMAER SIGNALEMENT AF DET SOCIALPSYKIATRISKE OMRÅDE MED KENDTE OG NYE UD- FRA PATIENT TIL PERSON PSYKIATRI Titel: Psykiatri Varighed: 24 dage AMU-UDDANNELSER 42685 Socialpsykiatri fagligt samarbejde (10 dage) Eller 40597: Recovery (10 dage) Eller 46835: Støtte ved kognitiv behandling (10 dage) Plus

Læs mere

Valgfrie Specialefag. På de næste sider er der en uddybelse af indholdet i fagene

Valgfrie Specialefag. På de næste sider er der en uddybelse af indholdet i fagene Valgfrie Specialefag På trin 1 udbydes: Folkesundhed og sundhedsfremme anbefales især på T1 Kulturmødet i plejen og på arbejdspladsen Socialpædagogik anbefales især på T3 Ældrepædagogik Psykiatri På trin

Læs mere

Bedømmelseskriterier

Bedømmelseskriterier Bedømmelseskriterier Grundforløbet - Afsluttende prøve AFSLUTTENDE PRØVE GF FÆLLES KOMPETENCEMÅL... 2 AFSLUTTENDE PRØVE GF SÆRLIGE KOMPETENCEMÅL SOSU... 5 AFSLUTTENDE PRØVE GF - SÆRLIGE KOMPETENCEMÅL PA...

Læs mere

Valgfrie Specialefag. Folkesundhed og sundhedsfremme. På trin 1 udbydes: Kulturmødet i plejen og på arbejdspladsen. Socialpædagogik.

Valgfrie Specialefag. Folkesundhed og sundhedsfremme. På trin 1 udbydes: Kulturmødet i plejen og på arbejdspladsen. Socialpædagogik. Valgfrie Specialefag På trin 1 udbydes: Folkesundhed og sundhedsfremme Kulturmødet i plejen og på arbejdspladsen Socialpædagogik Ældrepædagogik Psykiatri På trin 2 udbydes: Folkesundhed og sundhedsfremme

Læs mere

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE Hvis du har udfordringer med: Livsstil - Rygning - Vægten - Kronisk sygdom Angst og depression - Smerter - KOL - Hjertet Kræft - Ryggen - Diabetes Kontakt:

Læs mere

Margit Schrøder, Projektleder Pernille Van Randwijk, Koordinerende klinisk vejleder Mette Olsen, nyuddannet sygeplejerske

Margit Schrøder, Projektleder Pernille Van Randwijk, Koordinerende klinisk vejleder Mette Olsen, nyuddannet sygeplejerske Margit Schrøder, Projektleder Pernille Van Randwijk, Koordinerende klinisk vejleder Mette Olsen, nyuddannet sygeplejerske Fremtidens kliniske uddannelse, marts 2011 Sygeplejestuderende modul 11-12 Afd.

Læs mere

I hvilke kapitler besvares uddannelsesmålene?

I hvilke kapitler besvares uddannelsesmålene? I hvilke kapitler besvares uddannelsesmålene? 1. Eleven kan ud fra viden om borgeres behov for intellektuelle, sociale, fysiske, kulturelle og kreative aktiviteter forklare anvendelsen heraf i den tværprofessionelle

Læs mere

Målrettet sundhedspædagogik i behandling af sårbare diabetespatienter - videreudvikling og afprøvning af sundhedspædagogiske metoder og redskaber

Målrettet sundhedspædagogik i behandling af sårbare diabetespatienter - videreudvikling og afprøvning af sundhedspædagogiske metoder og redskaber Bilag 2 - Baggrund Målrettet sundhedspædagogik i behandling af sårbare diabetespatienter - videreudvikling og afprøvning af sundhedspædagogiske metoder og redskaber Formål med projektet Litteraturen nationalt

Læs mere

Social- og sundhedsuddannelsen Trin 1. Kompetencemål Mål for områdefag Mål for valgfrit specialefag

Social- og sundhedsuddannelsen Trin 1. Kompetencemål Mål for områdefag Mål for valgfrit specialefag Social- og sundhedsuddannelsen Trin 1 Kompetencemål Mål for områdefag Mål for valgfrit specialefag Gældende for hold startet efter 1. januar 2013 1. KOMPETENCEMÅL TRIN 1... 3 2. MÅL FOR FAGENE - TRIN 1...

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Grundlæggende undervisningsmateriale

Grundlæggende undervisningsmateriale EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Grundlæggende undervisningsmateriale - til inspiration 44786 Udviklet af: Lise Knokgård og Jørgen Mohr Poulsen Social-

Læs mere

Akademiuddannelse i Sundhedspraksis

Akademiuddannelse i Sundhedspraksis Akademiuddannelse i Sundhedspraksis En videregående voksenuddannelse inden for pleje, omsorg og pædagogik Uddannelsen henvender sig især til social-og sundhedsassistenter og lignende faggrupper. Nu også

Læs mere

Sundhedsprofessionelle klædt på til udvikling af sundhedsfremmende og forebyggende indsatser

Sundhedsprofessionelle klædt på til udvikling af sundhedsfremmende og forebyggende indsatser Sundhedsprofessionelle klædt på til udvikling af sundhedsfremmende og forebyggende indsatser Det tværfaglige kursus Den motiverende samtale blev en øjenåbner for 20 medarbejdere i Sundhedsafdelingen i

Læs mere

Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent

Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent Baggrund Større andel af ældre borgere i befolkningen, flere med kronisk sygdom Færre i den arbejdsdygtige alder Økonomisk

Læs mere

Hvordan bliver praktikvejlederne klædt på til at omsætte de nye mål? -Den kompetente praktikvejleder -

Hvordan bliver praktikvejlederne klædt på til at omsætte de nye mål? -Den kompetente praktikvejleder - Hvordan bliver praktikvejlederne klædt på til at omsætte de nye mål? -Den kompetente praktikvejleder - Ellen Kjær, SEVU 3. Juni 2015 Paradigmernes betydning Politiske Visioner Erhvervsuddannelserne Praksis

Læs mere

Sundhedsfaglig Diplomuddannelse

Sundhedsfaglig Diplomuddannelse Sundhedsfaglig Diplomuddannelse Metropol Efter og Videreuddannelse Side 1 Formålet med sundhedsfaglig diplomuddannelse er at kvalificere den enkelte til selvstændigt at varetage specialiserede funktioner

Læs mere

Kompetencer for den professionelle palliative indsats. Marianne Mose Bentzen

Kompetencer for den professionelle palliative indsats. Marianne Mose Bentzen Kompetencer for den professionelle palliative indsats Marianne Mose Bentzen Disposition 1. Formål og organisering 2. Udfordringer 3. Kommunikatorrollen 4. Ideer til implementering WHO s mål for den palliative

Læs mere

Dette papir er udarbejdet med opbakning fra en enig styregruppe bag udviklingen af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser.

Dette papir er udarbejdet med opbakning fra en enig styregruppe bag udviklingen af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser. Notat Fælles om udvikling af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser Uddannelses- og Forskningsministeriet igangsatte ultimo 2014 et udviklingsprojekt med henblik på at sikre, at de sundhedsfaglige

Læs mere

PROFIL FOR DE UDFØRENDE SYGEPLEJERSKER i ÆLDREPLEJEN I KØBENHAVNS KOMMUNE

PROFIL FOR DE UDFØRENDE SYGEPLEJERSKER i ÆLDREPLEJEN I KØBENHAVNS KOMMUNE PROFIL FOR DE UDFØRENDE SYGEPLEJERSKER i ÆLDREPLEJEN I KØBENHAVNS KOMMUNE Den nuværende organisatoriske situation Lov om social service stiller krav om sammenhæng i den indsats som tilbydes borgerne i

Læs mere

DSR Kreds Hovedstaden. Fagidentitet

DSR Kreds Hovedstaden. Fagidentitet DSR Kreds Hovedstaden FagiDentiteten er UdFORdRet Behovet for at styrke den faglige identitet udspringer blandt andet af, at sygeplejerskers arbejdspladser er under konstante forandringer. der indføres

Læs mere

Sundhedspraksis. En videregående voksenuddannelse inden for pleje, omsorg og pædagogik AKADEMIUDDANNELSE

Sundhedspraksis. En videregående voksenuddannelse inden for pleje, omsorg og pædagogik AKADEMIUDDANNELSE Sundhedspraksis AKADEMIUDDANNELSE En videregående voksenuddannelse inden for pleje, omsorg og pædagogik Uddannelsen henvender sig især til social-og sundhedsassistenter og lignende faggrupper. Akademiuddannelse

Læs mere

Tværsektoriel ledelse på sundhedsområdet

Tværsektoriel ledelse på sundhedsområdet Tværsektoriel ledelse på sundhedsområdet Ledelse på tværs med borgerne som samarbejdspartnere Ernæringsforbundet, 18. januar 2014 www.par3.dk Indhold o Udfordringer i ledelse tværs af sektorer o Paradigmeskift

Læs mere

Velkommen til uddannelsen i sundhedspædagogik Region Sjælland 2012

Velkommen til uddannelsen i sundhedspædagogik Region Sjælland 2012 Velkommen til uddannelsen i sundhedspædagogik Region Sjælland 2012 En detaljeret beskrivelse af uddannelsen i sundhedspædagogik. Denne beskrivelsen er et supplement til informationsmaterialet om uddannelsen

Læs mere

Forløbsprogrammer et værktøj i kronikerbehandlingen

Forløbsprogrammer et værktøj i kronikerbehandlingen Forløbsprogrammer et værktøj i kronikerbehandlingen - resultater og erfaringer fra Region Hovedstaden Chefkonsulent ph.d. Anne Hvenegaard Forløbsprogrammerne hvad er målet - og forudsætningerne? 1. Målet

Læs mere

SUNDHEDSCOACHING SKABER

SUNDHEDSCOACHING SKABER SUNDHEDSCOACHING SKABER FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME v/ Rikke Ager sundhedscoach snart PCC certificeret, medlem af ICF global tidligere sygeplejerske forfatter til bogen Den helbredende patientsamtale

Læs mere

Lær at leve med kronisk sygdom

Lær at leve med kronisk sygdom Sammenfatning af rapport fra Dansk Sundhedsinstitut: Lær at leve med kronisk sygdom Evaluering af udbytte, selvvurderet effekt og rekruttering Anders Brogaard Marthedal Katrine Schepelern Johansen Ann

Læs mere

Fagligt træf 2014 for forflytningsvejledere BAR. Hverdagsrehabilitering en udfordring for arbejdsmiljøet?

Fagligt træf 2014 for forflytningsvejledere BAR. Hverdagsrehabilitering en udfordring for arbejdsmiljøet? Fagligt træf 2014 for forflytningsvejledere BAR Hverdagsrehabilitering en udfordring for arbejdsmiljøet? Velkommen Hvem er jeg Susanne Ormstrup Partner i Type2dialog Specialist i rehabilitering, forandringsledelse

Læs mere

SÅR. Længerevarende Efteruddannelse. Maj 2007

SÅR. Længerevarende Efteruddannelse. Maj 2007 SÅR Længerevarende Efteruddannelse Maj 2007 Videncenter for Sundhedsfremme Efter- og Videreuddannelsen Lembckesvej 3-7 6100 Haderslev T 74227722 E evus@cvusonderjylland.dk W www.cvusonderjylland.dk Længerevarende

Læs mere

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget 5. september 2014 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive

Læs mere

Inspirationsmateriale til undervisning

Inspirationsmateriale til undervisning EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Inspirationsmateriale til undervisning Selvstændigt arbejde med rehabilitering 40127 Udviklet af: Bitten Salononsen Århus

Læs mere

NYT PARADIGME. - Aktivitet/træning i hverdagen

NYT PARADIGME. - Aktivitet/træning i hverdagen NYT PARADIGME - Aktivitet/træning i hverdagen 1. Historik Lyngby-Taarbæk Kommune har siden 2009 gennemført 2 projekter på ældreområdet med det formål at undersøge effekten af en målrettet træningsindsats

Læs mere

Inspirationsmateriale til undervisning

Inspirationsmateriale til undervisning EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Inspirationsmateriale til undervisning Arbejde med sindslidende med misbrug 40599 Udviklet af: Claus Lundholm Social

Læs mere

Grundlæggende undervisningsmateriale

Grundlæggende undervisningsmateriale Grundlæggende undervisningsmateriale - til inspiration Pædagogisk arbejde med udviklingshæmmede med sindslidelser 45392 Udviklet af: Jørgen Mohr Poulsen Social- og Sundhedsskolen, Vejle Amt 6. julivej

Læs mere

Undervisningsplan. Social- og sundhedsuddannelsen Trin 1. Gældende fra marts 2014 Godkendt i LUU November 2012. Skoleperiode 2.

Undervisningsplan. Social- og sundhedsuddannelsen Trin 1. Gældende fra marts 2014 Godkendt i LUU November 2012. Skoleperiode 2. Gældende fra marts 01 Godkendt i LUU November 01 Undervisningsplan Social- og sundhedsuddannelsen Trin 1 Skoleperiode 1 uger 0-0-01 11:51 Skoleperiode. Grundfag og områdefag Social - og sundhedssektoren

Læs mere

Erhvervsfaglige kompetencer i social- og sundhedsassistentuddannelsen, trin 2 inkl. status omkring målopfyldelse. Midtvejsevaluering, dato :

Erhvervsfaglige kompetencer i social- og sundhedsassistentuddannelsen, trin 2 inkl. status omkring målopfyldelse. Midtvejsevaluering, dato : Navn: Praktiksted: Periode: Vejleder: Praktik 1 Praktik 2 Praktik 3 6. Eleven kan anvende et mundtligt og skriftligt fagsprog, som er i overensstemmelse social- og sundhedsassistentens kompetenceområde.

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 6. Sygepleje, kronisk syge patienter og borgere i eget hjem. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 6. Sygepleje, kronisk syge patienter og borgere i eget hjem. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 6 Sygepleje, kronisk syge patienter og borgere i eget hjem Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Modul 6, Sygepleje, kronisk syge patienter

Læs mere

Guide sådan finder du de nye fag i de nuværende hjælperbøger

Guide sådan finder du de nye fag i de nuværende hjælperbøger Guide sådan finder du de nye fag i de nuværende hjælperbøger Opsat efter målene i den nye Bekendtgørelse (marts 2012) Mens vi venter på de nye bøger, kan de eksisterende bøger sagtens bruges. Her kommer

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed... 5 2.1 Varighed...

Læs mere

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Aarhus Universitetshospital Uddannelsesrådet Indholdsfortegnelse Politik for grunduddannelsesområdet Aarhus Universitetshospital... 1 Formål med

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse... 5 2.1 Varighed...

Læs mere

Efterskoleforeningen 20. Januar 2015

Efterskoleforeningen 20. Januar 2015 Efterskoleforeningen 20. Januar 2015 Vejle Mental sundhed og arbejdet med sårbare unge Bjarke M. Jensen, Læringskompagniet Indhold Mental sundhed Hvad er mental sundhed? Tilgang til arbejdet med mental

Læs mere

Formål. Sundhedspædagogik Temadag forebyggende hjemmebesøg d.10. maj 2010. Bliver viden til handling? 12-05-2010. At skærpe forskellige perspektiver

Formål. Sundhedspædagogik Temadag forebyggende hjemmebesøg d.10. maj 2010. Bliver viden til handling? 12-05-2010. At skærpe forskellige perspektiver Formål Temadag forebyggende hjemmebesøg d.10. maj 2010 Lektor og Master i sundhedspædagogik Fysioterapeutuddannelsen PH Metropol alvr@phmetropol.dk At skærpe forskellige perspektiver Din egen Din kollega

Læs mere

Selv-evalueringsrapport for Afdelingen for Social- og Sundhedsuddannelsen, forår 2014 Heldagsskolen juni 2014

Selv-evalueringsrapport for Afdelingen for Social- og Sundhedsuddannelsen, forår 2014 Heldagsskolen juni 2014 Selv-evalueringsrapport for Afdelingen for Social- og Sundhedsuddannelsen, forår 2014 Heldagsskolen juni 2014 1. Indledning Gennemførelsesprocenten på heldagsskoleholdene ligger i de fleste tilfælde højere

Læs mere

FOKUSSKIFTE & VELLYKKET ALDRING POC Høje Taastrup Kommune & ABLE v/ Annette Johannesen

FOKUSSKIFTE & VELLYKKET ALDRING POC Høje Taastrup Kommune & ABLE v/ Annette Johannesen VELLYKKET ALDRING Kompetenceudvikling, hvor forskning og praksis spiller sammen med erfaringer fra Fokusskifte Mål Det er målet at omsorgssystem og medarbejdere understøtter mestring, hjælp til selvhjælp

Læs mere

Tal med patienten. Regionshuset Viborg. Koncern Kommunikation

Tal med patienten. Regionshuset Viborg. Koncern Kommunikation 7 Tal med patienten Regionshuset Viborg Koncern Kommunikation Indhold Forord... 3 Hvorfor er kommunikation vigtig?... 4 Målet med samtalen... 5 Hvordan er samtalen bygget op?... 6 Samtalens redskaber...

Læs mere

Delstrategi for forskning udført af sundhedsfaglige professionsbachelorer

Delstrategi for forskning udført af sundhedsfaglige professionsbachelorer Hillerød Hospital Delstrategi for forskning udført af sundhedsfaglige professionsbachelorer 2010-2012 Fysioterapeuter Ergoterapeuter Sygeplejersker Bioanalytikere Jordemødre Radiografer Kliniske diætister

Læs mere

- et tilbud til kroniske smerteramte og deres pårørende. Smertetacklingskurser Støttende samtaler Netværk

- et tilbud til kroniske smerteramte og deres pårørende. Smertetacklingskurser Støttende samtaler Netværk - et tilbud til kroniske smerteramte og deres pårørende Smertetacklingskurser Støttende samtaler Netværk Hvem er vi? Foreningen Smertetærskel er en frivillig social forening. Vores forening består af en

Læs mere

Patientkultur- og roller anno 2025- Hvad skal sundhedsvæsnet matche? Trine Lassen juni 2014

Patientkultur- og roller anno 2025- Hvad skal sundhedsvæsnet matche? Trine Lassen juni 2014 Patientkultur- og roller anno 2025- Hvad skal sundhedsvæsnet matche? Trine Lassen juni 2014 Patientkultur og - roller anno 2025 - Hvad skal sundhedsvæsenet matche? Formålet med oplægget er at give nogle

Læs mere

Høringssvar til 2. version af akkrediteringsstandarder for sygehuse (DDKM)

Høringssvar til 2. version af akkrediteringsstandarder for sygehuse (DDKM) Høringssvar til 2. version af akkrediteringsstandarder for sygehuse (DDKM) Nedenstående indehold sendes til IKAS 8. februar 2012 via elektronisk skabelon 1. Danske Patienters kommentarer til Forståelighed

Læs mere

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU.

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Socialrådgiver,Supervisor,Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat

Læs mere

PLads til forskellighed Etnisk Mangfoldighed

PLads til forskellighed Etnisk Mangfoldighed PLads til forskellighed Etnisk Mangfoldighed i ældreplejen Om Kurset Etnisk mangfoldighed i ældreplejen Plads til forskellighed - etnisk mangfoldighed i ældreplejen er et kursus udviklet i samarbejde mellem

Læs mere

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen!

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental sundhed er langt fra er en selvfølge og desværre synes der at være en tendens til, at flere og flere danskere får vanskeligt ved selv at sikre

Læs mere

Det eksistentielle perspektiv

Det eksistentielle perspektiv Det eksistentielle perspektiv 'Det eksistentielle' handler om at være til. Det kan lyde banalt: enten er man vel til eller også er man ikke? Men vi er ikke bare, vi har det altid på bestemte måder. Dels

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens ældre borgere har mulighed for at leve et godt, aktivt og

Læs mere

ARVELIG TARMKRÆFT OG GENTESTNING v/ Inge Bernstein, MD, Ph.d. - HNPCC-registret, Gastroenheden, Hvidovre Hospital. Hvordan tæmmer man tarmen?

ARVELIG TARMKRÆFT OG GENTESTNING v/ Inge Bernstein, MD, Ph.d. - HNPCC-registret, Gastroenheden, Hvidovre Hospital. Hvordan tæmmer man tarmen? DEN 25. MARTS 2009 - FRA KL. 18.30 21.00 I SUNDHEDSCENTRET FOR KRÆFTRAMTE ARVELIG TARMKRÆFT OG GENTESTNING v/ Inge Bernstein, MD, Ph.d. - HNPCC-registret, Gastroenheden, Hvidovre Hospital Til den yngre

Læs mere

SÅR. Længerevarende Efteruddannelse. Marts 2006

SÅR. Længerevarende Efteruddannelse. Marts 2006 SÅR Længerevarende Efteruddannelse Marts 2006 Videncenter for Sundhedsfremme Efter- og Videreuddannelsen Bygning F, Sydvang 1 6400 Sønderborg T 7342 9248 E evus@cvusonderjylland.dk W www.cvusonderjylland.dk

Læs mere

ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET

ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget Grafisk tilrettelægning: Dansk Sygeplejeråd Forsidefoto:

Læs mere

Tværfaglig konference Egenomsorg og

Tværfaglig konference Egenomsorg og Videreuddannelse og Kompetenceudvikling Tværfaglig konference Egenomsorg og patientuddannelse Den kroniske syge patient på sygehuset og i hjemmet Mellem sårbarhed og handlekraft 22. september 2011 i Aarhus

Læs mere

SUNDHED OG OMSORG Sundhed Aarhus Kommune

SUNDHED OG OMSORG Sundhed Aarhus Kommune Mulige investeringer i det nære sundhedsvæsen De udfordringer, vi som kommune står overfor, når det kommer til udviklingen af det nære sundhedsvæsen, kan overordnet inddeles i tre grupper: 1) Udviklingen

Læs mere

Sådan inddrager vi patienterne. Apopleksiklinikken, Bispebjerg hospital.

Sådan inddrager vi patienterne. Apopleksiklinikken, Bispebjerg hospital. Sådan inddrager vi patienterne. Apopleksiklinikken, Bispebjerg hospital. ved afd. sygeplejerske Sanne Kjærgaard og klinisk Sygeplejerske specialist Karin Wogensen. 1 Disposition Baggrunden for ændring

Læs mere

SAMMENHÆNGENDE REHABILITERINGSFORLØB SET FRA ET FOREBYGGELSESCENTER

SAMMENHÆNGENDE REHABILITERINGSFORLØB SET FRA ET FOREBYGGELSESCENTER SAMMENHÆNGENDE REHABILITERINGSFORLØB SET FRA ET FOREBYGGELSESCENTER (Gill Sans pt) Birgitte Gade Koefoed Forebyggelsescenterchef Speciallæge i samfundsmedicin, ph.d. MPA Forebyggelsescenter Nørrebro Friday,

Læs mere

SYGEPLEJERSKENS VIRKSOMHEDSFELT. Patientens advokat

SYGEPLEJERSKENS VIRKSOMHEDSFELT. Patientens advokat SYGEPLEJERSKENS VIRKSOMHEDSFELT Patientens advokat PRÆSENTATION Hvem er jeg. Sygeplejestuderende i Horsens på modul 5. INDLEDNING Nu vil vi forsøge at give vores bud på hvad sygepleje er i dag, og hvad

Læs mere

Samlet Evaluering af Modul 7. Hold feb. og aug. 2011. Januar 2013. Tema: Sygepleje, relationer og interaktioner

Samlet Evaluering af Modul 7. Hold feb. og aug. 2011. Januar 2013. Tema: Sygepleje, relationer og interaktioner Samlet Evaluering af Modul 7 Hold feb. og aug. 2011 Januar 2013. Tema: Sygepleje, relationer og interaktioner Modulet retter sig mod mennesker med eksistentielle problemer og psykologiske krisetilstande.

Læs mere

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012 Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012. Bente Høy, MPH, Ph.D. 1 Styregruppe Margit Andersen, Anne Marie Olsen, Karen Grøn, Lene Dørfler, Henning Jensen, Bente Høy Bente Høy, MPH,

Læs mere

5.0 LÆSEPLAN FOR GRUNDFORLØBET

5.0 LÆSEPLAN FOR GRUNDFORLØBET Side: Side 1 af 10 5.0 LÆSEPLAN FOR GRUNDFORLØBET MODUL I (3 uger): INTRODUKTION TIL GRUNDFORLØBET Velkomst og introduktion - Skolen - Rundvisning - Grundforløbet Introduktion til uddannelsen og arbejdsområdet

Læs mere

Inspirationsmateriale til undervisning

Inspirationsmateriale til undervisning EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Inspirationsmateriale til undervisning Inkluderende aktiviteter og fællesskaber i klubber 42171 Udviklet af: Puk Kejser

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 12 beskrivelsen... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

Demensområdet kompetencer på basisniveau

Demensområdet kompetencer på basisniveau Demensområdet kompetencer på basisniveau 1. Læger Demens omtales flere steder i det medicinske curriculum: Under - Neuroanatomi (hjernens forhold generelt) - Patologisk anatomi (hjernefund ved demens)

Læs mere

Bilag. Vejledning til udfyldelse af oplysningsskemaet.

Bilag. Vejledning til udfyldelse af oplysningsskemaet. Oplysningsskema - foreløbig til brug for godkendelse og registrering af praktiksteder ikke omfattet af koncerngodkendelser inden for social- og sundhedshjælperuddannelsen Bilag. Vejledning til udfyldelse

Læs mere

Sygeplejefaglige problemstillinger

Sygeplejefaglige problemstillinger Sygeplejefaglige problemstillinger - er alle velegnet som grundlag for kliniske retningslinjer? Linda Schumann Scheel Ph.d., cand.pæd. og sygeplejerske DASys Konference d. 23. september 2009 Århus Universitetshospital,

Læs mere

Indlæg fællesmøde. Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse

Indlæg fællesmøde. Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse Indlæg fællesmøde Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse - Hvordan ekspliciteres den i dermatologisk ambulatorium og dækker den patienternes behov? Hvad har inspireret mig?

Læs mere

Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens

Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens Befolkningsprognosen viser, at der på landsplan bliver flere ældre. I takt med en stigende andel af ældre i

Læs mere

Midler til løft af ældreområdet

Midler til løft af ældreområdet Midler til løft af ældreområdet 1. Styrket rehabiliterings- og genoptræningsindsats Formålet med indsatsen Planlagte aktiviteter Initiativets målgruppe Økonomi Styrke rehabilieringsindsatsen Forbedring

Læs mere

Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen

Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen Service i institutionskøkkener - Kunden i centrum Nr. 46501 Udviklet af: Gitte Svensson Uddannelsescentret i Roskilde - Slagteriskolen Maglegårdsvej

Læs mere

Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning

Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning EN TVÆRFAGLIG INDSATS - TIL GAVN FOR ALLE - KAN GODT BETALE SIG! Tidlig Opsporing af Kritisk Sygdom (TOKS) kan forebygge indlæggelser og stoppe skaden.

Læs mere

Praktikøvelser. ud fra praktikmål for social- og sundhedsassistenter. fra Koordinering, kvalitetssikring og dokumentation 2.

Praktikøvelser. ud fra praktikmål for social- og sundhedsassistenter. fra Koordinering, kvalitetssikring og dokumentation 2. Praktikøvelser fra Koordinering, kvalitetssikring og dokumentation 2 ud fra praktikmål for social- og sundhedsassistenter Alle sidehenvisninger refererer til den trykte bog. Gads Forlag Praktikmål 1 Eleven

Læs mere

DEN SUNDHEDSFAGLIGE COACHUDDANNELSE UDDANNELSESORDNING

DEN SUNDHEDSFAGLIGE COACHUDDANNELSE UDDANNELSESORDNING UDDANNELSESORDNING Baggrund Udviklingen i sundhedsvæsenet og øgede krav fra patienter til informationer omkring deres sygdomsforløb stiller et større og større krav til sundhedspersonalets kommunikative

Læs mere

Lektionskatalog Teoretisk undervisning Bachelor i sygepleje

Lektionskatalog Teoretisk undervisning Bachelor i sygepleje Peqqisaanermik Ilisimatusarfik. Institut for sygepleje og sundhedsvidenskab. Sygeplejestudiet Lektionskatalog Teoretisk undervisning Bachelor i sygepleje 8. semester Hold 2010 Indholdsfortegnelse Indhold

Læs mere

14 Rehabiliterende opgaver og virkning af disse. 18 Kulturforståelse og borgerinddragelse.

14 Rehabiliterende opgaver og virkning af disse. 18 Kulturforståelse og borgerinddragelse. Læringsaktiviteter GF 2 SOSU Tema 1: Intro Fag Mål Beskrivelse af mål Vidensmål 13 Grundlæggende pædagogisk teori, herunder faktorer der fremmer eller hæmmer motivation for egenomsorg, samt metoder til

Læs mere

2008-2012. Det hele menneske. Sundhedspolitik. Gentofte Kommune

2008-2012. Det hele menneske. Sundhedspolitik. Gentofte Kommune 2008-2012 Det hele menneske Sundhedspolitik Gentofte Kommune Vision Gentofte Kommune ønsker at være en god kommune at bo og leve i for alle borgere. Sundhedspolitikken skal bidrage til: at sikre gode muligheder

Læs mere

Side 1. Værd at vide om...

Side 1. Værd at vide om... Side 1 Værd at vide om... ... dit arbejde i hjemmeplejen Forbindelsesvej 12. 2. sal 2100 København Ø Telefon +45 38 38 00 00 - www.competencehouse.dk Værd at vide om forebyggelse af konflikter i trekantssamarbejdet

Læs mere

En værdig ældrepleje, fordi

En værdig ældrepleje, fordi En værdig ældrepleje, fordi For DSR, FOA og Ældre Sagen er det afgørende, at indsatsen for svækkede ældre har en høj kvalitet. Desværre oplever vi, at værdigheden for ældre i stigende grad er under pres,

Læs mere

Implementering af det rehabiliterende tankesæt. Sundheds- og Ældreområdet

Implementering af det rehabiliterende tankesæt. Sundheds- og Ældreområdet Implementering af det rehabiliterende tankesæt Sundheds- og Ældreområdet Et historisk rids - paradigmeskift 1980 erne - Fra plejehjem til Længst muligt i eget hjem ved etablering af døgnplejen. 2007 -

Læs mere

Kræftsymposium 2014, Vejle Vibe Hjelholt Baker, antropolog, projektleder.

Kræftsymposium 2014, Vejle Vibe Hjelholt Baker, antropolog, projektleder. Kræftsymposium 2014, Vejle Vibe Hjelholt Baker, antropolog, projektleder. TO UNDERSØGELSER PROGRAM Om ViBIS og vores arbejde Hvad er patientinddragelse? Hvorfor er patientinddragelse vigtigt? To undersøgelser

Læs mere

Samlet Evaluering af modul 5 Hold Feb. 2014.

Samlet Evaluering af modul 5 Hold Feb. 2014. Samlet Evaluering af modul 5 Hold Feb. 2014. Kan indgå i tværprofessionelt samarbejde med respekt for og anerkendelse af egen professions ansvar og kompetence såvel som øvrige sundhedsprofessioners og

Læs mere

Fokus på velfærdsteknologi i klinisk forberedende undervisning i sygeplejerskeuddannelsen. et eksempel på omlagt undervisning.

Fokus på velfærdsteknologi i klinisk forberedende undervisning i sygeplejerskeuddannelsen. et eksempel på omlagt undervisning. Fokus på velfærdsteknologi i klinisk forberedende undervisning i sygeplejerskeuddannelsen et eksempel på omlagt undervisning. 1 Modul 6 Velfærdsteknologi i relation til ældre TEMA: SYGEPLEJE, KRONISK SYGE

Læs mere

ETISK REFLEKSION I DEN FAGLIGE HVERDAG

ETISK REFLEKSION I DEN FAGLIGE HVERDAG ETISK REFLEKSION I DEN FAGLIGE HVERDAG FRA ETISK REFLEKSION TIL KONKRET HANDLING ved Rita Nielsen Foredrag ved SER s 20 års jubilæum maj 1 Etik ved Rita Nielsen ETIK: sæd/skik/sædvane/levelære HOLDNING/TEORI/ERKENDELSE

Læs mere

Indledning. Godkendt af Sundhed- og omsorgschef Kirstine Markvorsen efter høring i HMU den 11.09.2013. Revision foregår mindst hvert andet år.

Indledning. Godkendt af Sundhed- og omsorgschef Kirstine Markvorsen efter høring i HMU den 11.09.2013. Revision foregår mindst hvert andet år. 1 Indledning Stilling som Social- og sundhedshjælper og Social- og sundhedsassistent beskriver faggruppernes opgaver og ansvarsområder i Sundhed og Omsorg, Aarhus Kommune. Stillingsbeskrivelserne er struktureret

Læs mere

Øget arbejdsglæde og større kvalitet

Øget arbejdsglæde og større kvalitet FAGLIG FORDYBELSE I DET MEDICINSKE HOVEDOMRÅDE Øget arbejdsglæde og større kvalitet 1-årigt udviklingsforløb for social og sundhedsassistenter ansat på medicinske afdelinger ved hospitaler i Region Hovedstaden.

Læs mere

Kræftramtes behov og oplevelser gennem behandling og i efterforløbet

Kræftramtes behov og oplevelser gennem behandling og i efterforløbet Kræftramtes behov og oplevelser gennem behandling og i efterforløbet Kræftens Bekæmpelses Barometerundersøgelse del 2 Afdeling for Kvalitet & Patientsikkerhed Mette Vinter: mmvi@cancer.dk Den kræftramtes

Læs mere

Illeris Knud 2006, Forskellige læringstyper I: Læring. Roskilde Universitetsforlag. (Grundbog for modulet kap. 4)

Illeris Knud 2006, Forskellige læringstyper I: Læring. Roskilde Universitetsforlag. (Grundbog for modulet kap. 4) TEMA 1 Studieplan DEN SUNDHED SFAGLIGE DIPLOM UDDANNELSE FORANDRINGS- OG LÆREPROCESSER Hensigten med dette tema er - at skabe forståelse for, hvilke faktorer der er i spil, når målet er at ændre viden,

Læs mere

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt Sammenhængende patientforløb et udviklingsfelt F o r o r d Sammenhængende patientforløb er en afgørende forudsætning for kvalitet og effektivitet i sundhedsvæsenet. Det kræver, at den enkelte patient

Læs mere

Praktik 2. Midtvejsevaluering: Standpunktsbedømmelse:

Praktik 2. Midtvejsevaluering: Standpunktsbedømmelse: Begynde at opnå Arbejde videre med at opnå Opnået Trin 1 - Praktik mål, erhvervsfaglige kompetencer samt status for målopfyldelse. Elevnavn: Praktiksted: Praktikperiode: Vejleder: Praktikmål Erhvervsfaglig

Læs mere