POLITIET I DEMOKRATIET

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "POLITIET I DEMOKRATIET"

Transkript

1 POLITIET I DEMOKRATIET

2 Politiet i demokratiet Officielt blev der indført demokrati i Danmark d. 5. juni 1849, hvor kong Frederik VII forærede det danske folk demokrati. Udlæggelser som denne kan man ofte støde på i dansk historie skrivning, men det var nu ikke helt sådan det foregik. Danmark fik demokrati ved, at den danske befolkning kæmpede en lang og indædt kamp for at få medbestemmelse, og der skulle et statskup til, førend Frederik VII bukkede under for borgernes krav om større indflydelse. Derfor kan Rytterstatuen og dens inskription, der er opstillet foran Christiansborg Slot, virke temmelig provokerende på mange. Inskription Foran: 5/IUNI/1849. Venstre side: FOLKETS KIÆRLIGHED/MIN STYRKE. Højre side: FREDERIK D: SYVENDE/GRUNDLOVENS GIVER. Bagside: FØDT 1808./KONGE 1848./DØD Det er selvfølgelig inskriptionen på højre side af statuen, der vækker folks følelser, da Frederik VII som sagt ikke gav den danske befolkning et demokrati. Tiden før demokratiets indførelse krævede mange kampe, og det var bestemt ikke med kongens gode vilje, at man i Danmark overgik fra enevælde til demokrati. Formelt set indførtes demokratiet i Danmark med den første statsforfatning Grundloven i 1849, og vi fejrer stadig den 5. juni, Grundlovsdag, som dagen for demokratiets indførelse. I 1849 blev det politiske system, vi kender i dag, med frie valg sikret ved lov grundlagt. Men det tog mange år førend alle grupper i samfundet var lige for loven. Danmarks Riges Grundlov er en dansk lov, der senest er ændret i 1953, og loven betragtes som den højeste lovgivning i det danske rige. Grundloven udgør sammen med Kongeloven, Tronfølgerloven og til en vis grad selvstyreordningerne på Færøerne og i Grønland de centrale dele af den danske forfatning. Grundloven er ændret fire gange efter vedtagelsen 1848/ Grundloven i 1866, mere af den politiske magt placeres under landtinget (valgbarheden) 2. Grundloven i 1915, kvinder og tjenestefolk får stemmeret 3. Grundloven i 1920, den nordlige del af Slesvig indlemmes i Kongeriget Danmark 4. Grundloven i 1953, tronfølgerloven ændres og landstinget afskaffes 2

3 Grundloven funktion er at sikre borgernes frihedsrettigheder. De frihedsrettigheder som man har som borger i Danmark har, er: Personlig frihed Ytrings- og trykkefrihed Forenings- og Forsamlingsfrihed Religionsfrihed Demokratiets betydning og oprindelse Begrebet demokrati stammer oprindelig fra Grækenland, hvor man i oldtiden anvendte begrebet om det politiske system, hvor magten lå hos de mandlige borgere. Selve ordet demokrati er ligeledes græsk, og opdeler man ordet betyder; demos, folk og kratia, styre. Frit oversat folkestyre, eller demokrati. Det betød således, at kratos; magten lå hos folket. Den første demokratiske styreform er ifølge historikere udsprunget fra bystaten Athen. For at forstå demokratibegrebet er man ofte nødsaget til at sætte det i forhold til andre politiske systemer, f.eks. oligarki, enevælde og republik. Hans Aage, professor i nationaløkonomi ved Roskilde Universitetscenter har givet en forholdsvis enkel definition af, hvad demokrati er: Ved demokrati forstås simpelthen, at den enkelte har størst mulig indflydelse på sit eget liv og at der findes institutioner, som gør det muligt for alle interesser frit at komme til orde og blive konfronteret på en ligeværdig måde med henblik på at etablere en løsning. Som Borger i et demokratisk samfund besidder man således en dobbeltrolle, fordi man på den ene side er en del af det styrende organ, og medvirker i beslutningsprocessen omkring statens love og måden, hvorpå den styres. På den anden side er borgerne i en demokratisk stat også undersåtter, der må underligge sig statens beslutninger, og den lovgivning som statens udstikker. Ingen stater har været i stand til at anvende det man kalder for direkte demokrati, hvor alle beslutninger tages direkte af folket. Derfor er det demokrati, der kendes fra de vestlige stater et kompromis, hvor man anvender repræsentativt demokrati. Det er et kompromis, fordi man i praksis ikke kan afholde folkeafstemninger hver dag, derfor vælger befolkningen repræsentanter til at varetage borgernes interesser, og det er så op til den enkelte borger at stemme på de repræsentanter politikere -, der bedst repræsenterer ens holdninger og meninger. Derfor kan man sige, at demokrati er mere end love, pligter og rettigheder. Det er også et udtryk for en grundlæggende livsindstilling. Og det er en af demokratiets grundsten, at borgerne aktivt deltager i folkestyret, for ellers kunne man erstatte den demokratiske syreform med en diktatorisk. I Danmark har alle danske statsborgere, der er fyldt 18 år ret til medbestemmelse. Men det er en rettighed, der forpligter. Det kræver aktiv deltagelse af den enkelte, fordi alle borgere har et medansvar for, hvordan vores fællesskab og vores samfund bliver formet og udvikler sig. Man er også nødsaget til at respekterer, at andre mener noget andet end en selv. I et demokrati vægter andre borgeres holdning lige så meget som ens egen. Holdninger kan dog ændres og i et demokratisk samfund gøres det ved, at man debatterer. Vores demokrati bliver således påvirket af den måde vi taler om det, og af den måde vi agerer i forhold til vores fælles samfund. Dette gælder alle borgerne, myndighederne, politikerne, medierne, og andre lande. 3

4 Magtens tredeling Magtadskillelse eller magtdeling er betegnelser for, at magt i en stats forfatningsmæssige sammenhænge skal deles mellem to eller flere instanser. Årsagen til, at en stat deler magten mellem flere magtinstanser er for at, disse skal opveje, kontrollere og sikre, at det ikke blot er en person eller gruppe der besidder magten alene, og dermed får for meget magt. Oprindelig stammer ideen om at opsplitte magt fra Aristoteles Politica, og adskillige teoretikere har senere behandlet emnet. Når man i dag tænker på magtadskillelse som begreb refererer man som hovedregel Montesquieu ( ) I Danmark har man opdelt statsmagtens niveauer på tre instanser. 1. Den lovgivende, Folketinget og kongen i forening 2. Den udøvende, kongen dvs. regeringen og dennes underorganer. F.eks. Politiet 3. Den dømmende, Domstolene I Danmark har man ikke fordelt magten så skarpt som Montesquieus ideal, da den udøvende magt er en del af den lovgivende. Men de danske regeringer har igennem tiden været enten flerpartisregeringer eller mindretalsregeringer, hvilket har bevirket at den lovgivende magt alligevel har mulighed for at kontrollerer den udøvende. Ofte består kontrollen i, at et flertal udenom den siddende regering påligger regeringen, at der skal føres en bestemt politik. Folketinget har også andre muligheder for at give en siddende regering sanktioner, i yderste konsekvens kan en regering mødes af det mest vidtrækkende pressionsmiddel som folketinget kan benytte: Motiveret dagsorden, bedre kendt som mistillidsvotum. Hvis et flertal i folketinget fremstiller et mistillidsvotum til en minister, eller til regeringens førte politik kan enten ministeren eller regeringen ikke blive siddende, med et flertal, i Folketinget imod sig. En sådan styreform kan selvfølgelig kritiseres, ofte er det repræsentanter fra den dømmende magt domstolene, der kritiserer magtdelingen og påpeger at den lovgivende magt folketinget overtræder deres beføjelser. Et eksempel på dette er blandt andet Rockerloven fra 1996, hvor domstolene fik en større mulighed for at straffe personer med tilhørsforhold til særlige miljøer og grupperinger. Et andet eksempel er Tvindloven fra 1996, hvor man fjernede statstilskuddet til fri og efterskoler. I 1999 erklærede højesteret loven for Grundlovsstridende og endte med at underkende loven som politikerne havde vedtaget og erklærede loven ugyldig. Siden 1996 er det blevet almindelig accepteret inden for den juridiske teori, at domstolene kan kontrollerer og underkende lovgivninger, der kommer fra Folketinget, hvis man finder loven for værende Grundlovsstridig. Gennem de seneste år har man populært omtalt en fjerde magt. Pressen. Ifølge pressen selv fører den en uformel kontrol af de tre etablerede statsmagter. Pressens rolle i det danske demokrati er i ekspansion, og pressens indflydelse bliver hele tiden større i takt med at mediebillede udvides. Den pressemæssige indflydelse kan have stor betydning i forhold til befolkningens holdning til enkelt sager, både på personsagsniveau, men også for den politik som et bestemt parti fører. Pressen kan således have en dagordenssættende betydning, hvilket kan have personlige omkostninger for enkelt personer. Der findes utallige eksempler på, at pressen har haft en altafgørende rolle i politiske sager. Fra 2011 kendes særligt to sager, hvor 2 konservative politikere måtte forlade deres poster i partiet efter, at pressen havde kontrolleret deres adfærd i forskellige henseender. Her refereres til Lene Espersen og Henriette Kjær sagerne. Den danske presse afdækkede Espersens og Kjærs personlige liv og valg, og bragte historierne både i de trykte, og i digitale medier. Begge kvinder begrundede deres beslutninger om at forlade deres politiske poster som henholdsvis partiformand og politiskordfører med, at pressen var gået for tæt på og prisen for det politiske arbejde også kunne blive for høj. Men en nødvendig forudsætning for den danske fri presse er ytringsfrihed. Man diskuterede retrospektivt om pressen var gået for langt i deres dækning af de to sager. De to politikere var folkevalgte, og derfor gik en af argumentationerne på, hvorvidt det var pressen, der skulle afgøre, hvem der skulle besidde de politiske poster. I de to personsager havde der ikke været afholdt folkeafstemning om, hvorvidt de skulle forlade deres poster, politikerne valgte selv at gå af, eller var det et personligt valg? 4

5 Men pressen har uanset, hvad de skriver, trykker og udsender blot en funktion, hvor de kan holde øje med og tjekke, de vil aldrig have en balancefunktion idet pressen ikke har mulighed for at begrænse magtanvendelsen. Diskussionen om pressens rolle og magt vil formentlig fortsætte. Og man vil i højere grad være nødsaget til at tage stilling til, hvor fri den frie presse skal være, hvor går grænsen for ytringsfriheden, og skal der overhovedet være en grænse. Og vi må som borgere stille os selv spørgsmålet, hvad er det for nyheder vi vil have, hvad er relevant og hvad er ikke, og hvilke paramenter skal pressen fungerer under. Folketingets ombudsmand Folketingets ombudsmand er en nøgleperson i det danske demokrati. Ombudsmanden bliver udpeget af folketinget, men hans ellers hendes arbejde er uafhængigt. Folketingets ombudsmands opgave er at kontrollere den udøvende magt. Ombudsmanden skal i særlig grad varetage borgernes interesse og have fokus på borgernes retstilling. Ombudsmandens arbejde har karakter af en kontrollerende funktion i forhold til den udøvende magt, og ombudsmanden kan selv beslutte, hvilke sager han ønsker at undersøge. Ombudsmanden kan til enhver tid kræve offentlige myndigheder at få forelagt dokumenter og sagsakter, og ombudsmanden har også adgang til alle lokaler på et hvert offentligt tjenested. Folketingets ombudsmand kan desuden indkalde personer til retten og afkræve, at myndighederne udtalelser sig. Men ombudsmanden har ingen reel magt, da hans afgørelser altid er vejledende, dog tillægges ombudsmandens vurderinger som regel stor vægt i de endelige afgørelser. Politiet i demokrati Politiet er en vigtig del af det danske demokrati, da politiet er en del af magtens tredeling og befinder sig under den udøvende magt. Men hvad er det for en magt politiet udøver, og hvorfor har man i det hele taget et politikorps? I 1683 fik Danmark sin første lovgivning, der gjaldt for hele kongeriget Danmark, tidligere havde man haft love, der var gældende for regionerne, f.eks. havde man i Jylland Jyske lov, og Jyske lovs lovtekster skulle man så følge, hvis man befandt sig på det territorium, hvor man havde besluttet, at Jyske lov gjaldt. Men i 1683 fik man en lov der skulle følges over hele Danmark, nemlig Danske Lov. Fra 1660 til 1849 blev Danmark regeret af de enevældige konger. Den anden i rækken af de enevældige konger Christian 5 ( ) oprettede det første danske politikorpset for at have nogen til at kontrollerer, at paragrafferne i Danske lov blev overholdt. Christian 5. ansatte allerede før Danske lov var gennemført den tidligere general Claus Rasch som den første danske politimester. Rasch fik bevilget 10 mand, som så udgjorde den samlede danske politistyrke, der primært skulle operere i København. Dog var politiets opgave ikke at opklare forbrydelser, eller at hjælpe forurettede borgere, politiets opgave bestod i at holde styr på håndværkslaugene og holde fred på markedspladsen, da det var i kongens interesse på grund af, at indtægterne fra torvene var en af kongens hovedindtægtskilde. Det var meget usselt at være politibetjent og man tilhørte som betjent den nederste socialgruppe i samfundet. Den vigtigste egenskab man skulle besidde som betjent var at være stor og stærk, således, at man var i stand til at uddele nogle tæsk. Vi ved fra de historiske kilder, at de første betjente i Danmark også har været stærkt fordrukne. Endvidere ved man, at betjentene har beriget sig på borgernes bekostning ved at slå folk ned og stjæle deres ejendele. Man ved det, da der stadig er bevaret et utal af klagesager, hvor forurettede borger har skrevet til kongen om de overgreb de er blevet udsat for. Kongen foretog sig intet i disse sager, da korpset passede kongens interesser som han forlangte, hvad betjentene så ellers foretog sig brød han sig ikke om. Et andet problem, der opstod for de københavnske borger var, at også andre folk end dem, der var ansat som betjente fandt på at opføre sig som om, og udgive sig for at være betjente. Disse falske betjente stjal uden problemer ting og sager fra befolkningen, og tæskede løs på folk, der stod dem i vejen. Borgerne kunne ikke kende forskel på de rigtige og de falske betjente, da de rigtige ikke var uniformerede, eller på anden vis kunne identificerer sig. Dette problem tog Christian 5 s søn Frederik 4. sig af, da han blev konge ved at indføre forløberen for politiskiltet. Det var en lille stav, hvorpå der var påsat en arm og en hånd. 5

6 Tekst til billedet: armen symboliserer, at politiet er kongens forlængede arm, lovens lange arm. Øjet, der er i hånden er Guds altseende øje, der holder øje med om folk opfører sig ordentligt, og ikke forbryder sig mod gud og guds stedfortræder på jord kongen. Politiet anvender stadig symbolet med øjet i hånden, i dag er symbolet trykt på politiets uniformsknapper. Gennem 1700-tallet og 1800-tallet udviklede politikorpset sig, og blev mere organiseret end tidligere. Betjentenes spidskompetencer bestod dog forsat i at slå hårdt, og som betjent skulle man også gerne være i stand til at drikke absurde mængder af alkohol. Den udvikling, der trods alt skete blev i høj grad dikteret af kongen, og i slutningen af tallet blev betjentene uniformerede. Kongen dikterede ligeledes, at betjentene skulle have en god moral, og ikke lade sig bestikke, det var rigtig svært for mange af betjente at leve op til disse standarter, da de fik så ussel en løn, at de var nødsaget til at lade sig bestikke, og fra tid til anden var de også nødsaget til at berige sig på andres bekostning. I 1800-tallet blev korpset udvidet i ganske betydelig grad og det betød, at man var nødsaget til at foretage omstruktureringer. Man begyndte at bygge politistationer, hvor betjentene både boede og arbejdede. Den bygning, der i dag huser Politi Museet, er en gammel politistation, som blev opført i Det var den første bygning man byggede med det formål, at den skulle fungerer som politistation, og Københavns Politi anvendte bygningen som station frem til I 1880 erne boede betjente på første etage, på firmands stuer og der var 16 betjente tilknyttet stationen, der varetog hele Nørrebro, og det område der i dag bliver betegnet Nordvest kvarteret. Betjentene fik også nye uniformer, der var billigere af producerer end dem de tidligere havde haft, da man i slutningen af 1800-tallet introducerede den kendte panserbasse uniform tallets betjente patruljerede til fods, og havde de brug for forstærkninger eller lægeassistance måtte en af de patruljerende betjente løbe tilbage til stationen, og inden man så nåede frem igen kunne der sagtens gå en time eller to. Først i 1914 oprettede man den første statslige politiskole, hvor de kommende betjente blev undervist i selvforsvar, rapportskrivning, efterforskning og signalementslære. Siden da er der kommet flere krav som man skal opfylde for at søge ind på politiskolen. 6

7 Ansøgerne til politiskolen skal opfylde en lang række krav for at komme i betragtning til at blive politibetjent. Man skal: - være fyldt 21 år - være dansk statsborger eller have søgt om dansk statsborgerskab (ansættelse kræver dansk statsborgerskab) -have et godt helbred, en normal hørelse og et almindeligt farvesyn -have kørekort til bil -have en gymnasial uddannelse (STX, HTX, HHX, EUX eller HF), eller -have en erhvervsuddannelse med svendebrev eller uddannelsesbevis samt mindst tre HF-enkeltfag (dansk på A-niveau, engelsk på B-niveau og samfundsfag på C-niveau) eller -have faglige kvalifikationer, der kan sidestilles med de ovenstående uddannelser. Rigspolitiet vil i så fald vurdere dine kompetencer og muligheder for at gennemføre uddannelsen til politibetjent. Derudover ligger man i politi vægt på, at man: - har de rette personlige egenskaber og holdninger - er fysisk og psykisk robust og har en rimelig højde - har et normalt syn - er ustraffet og vurderes værdig til den tillid og agtelse, som politijobbet kræver - er studieparat og har gode evner til at lære - har gode analytiske evner - har gode mundtlige kommunikationsevner - er god til at skrive - har et godt kendskab til it - er en rutineret bilist - er god til at svømme og til at yde førstehjælp Politiet i dag Politiet er som tidligere nævnt den primære udøver af statens indre voldsmonopol, det vil sige at politiet besidder retten til at yde vold, der i yderste konsekvens kan være dødbringende, da politibetjente i tjeneste er våbenbærende, og politiet har lov til at anvende deres voldsmonopol imod individer eller grupperinger, der ikke overholder loven, og dermed forbryder sig imod det danske samfund. Det danske Militær og Forsvar besidder ligeledes et voldsmonopol, dog rettes det i højere grad imod ydre fjender. I Danmark er politiet underlagt Justitsministeriet, med Rigspolitichefen som den øverste daglige chef. Rigspolitiet er således dansk politis øverste myndighed, og det er rigspolitiets opgave at udforme retningslinjerne for hele dansk politi. Det betyder, at det er rigspolitiet, der formulerer politiets overordnede strategier, understøtter arbejdet i politikredsene, samt at koordinere politiets arbejde på landsplan. I dag består dansk politi af 12 politikredse (samt Færøerne og Grønland). Samtlige politikredse har døgnbetjente politistationer, disse stationer kaldes Hovedstationer. Understationerne er de stationer, hvor der blot er bemandet i dagtimerne. I tyndt beboede landområder er der desuden landbetjente. Derudover har man i nogle politikredse, særligt i store byområder, oprettet nærpolitistationer i lokalområderne, dette har man gjort for at styrke politiets indsats på lokal plan. Ønsket er at skabe øget tryghed ved at komme så tæt som muligt på de øvrige lokale myndigheder og borgerne. Nærpolitiet behandler de fleste af de traditionelle politiopgaver. I tilfælde af begivenheder, som kræver indsats fra en større politistyrke, yder politikredsene bistand til hinanden på tværs af politikredsgrænserne. Det kan eksempelvis være i forbindelse med store internationale begivenheder, der finder sted i Danmark, hvor der er behov for øget bevågenhed fra politiets side. Seneste eksempel var i december 2009, hvor København var vært for FN s Klimakonference COP15. Her måtte alle landets politikredse stille mandskab til rådighed således, at topmødet kunne afvikles i god ro og orden. 7

8 Politiets dobbeltrolle Politiets helt særlige position i det danske demokrati kan være en svær balancegang. Politiets placering mellem folkestyret på den ene side og borgerne på den anden side er en konstant kampplads, fordi politiets rolle er dobbelt. På den ene side skal politiet sørge for, at befolkningen overholder statsmagtens love og beslutninger, og på den anden side er det politiets rolle at give befolkningen beskyttelse og sikkerhed. Den førstnævnte kan være særlig vanskelig og meget utaknemmelig, særlig hvis der er blevet vedtaget love eller taget beslutninger i folketinget som befolkningen (eller dele af befolkningen) er uenige i. Interview med Betjent Martin er midt i tyverne og jeg møder ham på en café i centrum af København, hvor jeg har sat ham i stævne for at spørge ham om, hvordan det egentlig er at arbejde som politibetjent. Han er en høj og meget veltrænet fyr, afslappet klædt i jeans, sneakers og en mørkegrøn skjorte. Vi sætter os med hver vores kop kaffe latte. Jeg har planlagt og nedskrevet en masse spørgsmål, men i situationen virker det malplaceret at hive min lille blok op af tasken og begynde at læse op. Derfor funderer jeg et kort øjeblik over, hvordan jeg skal starte med at stille mine spørgsmål uden, at det virker alt for kunstigt. Jeg kaster mig ud i det. Hvorfor besluttede du dig for, at du ville være politibetjent? Jeg tror det er en drengedrøm for mange drenge, og for nogen bliver det ved drømmen, men jeg valgte at gøre drøm til virkelighed. Da jeg var færdig med gymnasiet arbejdede jeg nogle år på et advokatkontor; med at tage telefonen, hente papir og kopierer, lidt picoline-agtigt. Jeg var der i to år, så jeg lærte også en del om lovgivning og den slags. En dag ved frokostbordet spurgte en af advokaterne mig: skal du ikke snart videre. Underforstået skal du ikke til at tage en uddannelse. Resolut svarede jeg, at jeg tænkte at søge ind på politiskolen når jeg blev 21 år. En dag da jeg kom på arbejde lå der en ansøgningsblanket på mit skrivebord. Jeg havde ikke selv været opmærksom på, hvornår ansøgningsfristen var og, hvilke krav politiet egentlig stillede til ansøgerne. Jeg havde bare svaret lidt kækt på et spørgsmål som jeg ikke vidste, hvad jeg skulle sige til, og ikke havde overvejet eller gennemtænkt dybere. De andre på kontoret blev ved med at prikke til mig, og det hele endte med, at jeg sendte ansøgningen af sted, blev kaldt til optagelsesprøve, bestod og kom ind. Hvilke overvejelser gjorde du dig inde du søgte ind til politiet omkring politiets rolle i samfundet. Jeg tænker på om du overvejede, at du gennem dit fremtidige arbejde kunne komme i situationer, hvor det du skulle deltage i, ikke nødvendigvis stemte overens med dine egne holdninger. Nej det havde jeg slet, slet ikke overvejet inden jeg søgte ind. Som jeg fortalte før var min begrundelse ikke særlig velovervejet, men da nogen pressede mig tog jeg en beslutning, og det tror jeg er meget vigtig. Det med nogle gange bare at tage en beslutning, og så arbejde på, at den beslutning man tager, bliver den rigtige og en god en. Når det så er sagt, har jeg sidenhen i mit arbejde som politi er stået i flere situationer, hvor jeg har haft lyst til at gå hjem under dynen, og drikke en kop kaffe i stedet for at være der hvor jeg var. Er det nogle situationer du har lyst til at fortælle om, og må man tale om det? Ja Ja, nu står jeg jo ikke frem med mit ansigt på tv, du interviewer mig jo til et museum, hvor ingen ved hvem jeg er i virkeligheden, så det vil jeg gerne fortælle dig om. Der har været to situationer, hvor jeg ikke har haft det godt med det arbejde jeg udførte. Den ene var, da jeg havde gået et år på politiskolen i 2007, og jeg husker tydeligt, at det var en torsdag, første marts tror jeg. Vi havde fået ordre til at møde meget tidligt den morgen, kl , men jeg vidste ikke, hvad der skulle ske, da det ikke var ualmindelig, at man skulle møde ind på alle mulige tidspunkter. Førend ens vagt starter samles man altid til en briefing omkring, hvad der er sket på vagten før, og man får måske overleverede nogle sager. Denne morgen var der absurd mange mennesker på arbejde, og jeg undrede mig virkelig over antallet kan jeg huske. Vi blev informeret om, at det var dagen hvor rydningen af Ungdomshuset Jagtvej 69 skulle ske. Der blev fremlagt strategiplaner og alt muligt teknisk som jeg vil spare dig for, men jeg havde ondt i maven. Ikke på grund af den forestående aktion, men fordi jeg var uenig med de nye ejere af huset Faderhuset, og jeg i bund og grund syntes, at København skulle have et Ungdomshus, ganske få år inden havde jeg selv kommet i huset bl.a. i forbindelse med koncerter, og min største koncertoplevelse var da jeg hørte Red Hot Chili Peppers i Ungeren. 8

9 Jeg stod vagt ved Ungdomshuset i dagene efter rydningen indtil man valgte at rive det ned d. 5. marts, og jeg syntes ikke det var rart at se huset falde sammen. Der var så meget historie forbundet med det hus. Min oldefar var arbejder på B&W, og arbejderne brugte huset til at samles i, og holde faglige møder. Og min oldemor var i huset, da kvindernes internationale kampdag blev udråbt derfra i 1910, og tænk jeg har været til rock-koncert under samme tag. Så det var mærkeligt og vemodigt at stå der og se på. Jeg kan huske jeg tænkte, hvem er det jeg værner om lige nu? Den samme følelse havde jeg da vi skulle rydde Brorsons Kirken på Nørrebro. At stå i den kirke og kigge mennesker i øjnene, der ikke vil det vi siger de skal, fordi de er bange for de konsekvenser det kan få for dem at rejse til deres oprindelsesland. Det var bestemt også en meget ubehagelig nat. Da vi havde fået mændene ind i bussen og aktionen i og for sig var overstået, kiggede jeg ud af vinduerne og så en dame iført en hvid natkjole gå af sted med et barn i hånden, begge på bare fødder i frostvejr. Jeg blevet revet ud af mine tanker, fordi der var en del tumult ude på gaden, hvor aktivister, der var uenig med rydningen blokerede vejen for politiet, hvilket er ulovligt, så de måtte fjernes. Dette skabte en del mediedebat efterfølgende. Jeg bemærker, at du bruger betegnelsen politi om dig selv og dine kollegaer. For eksempel da du fortalte om Ungdomshuset, så er det politiet og ikke dig, men er det ikke dig som person, der udføre handlingerne? Joh det er det, men når jeg møder på arbejde om morgenen tager jeg en uniform på, og jeg arbejder på en bestemt måde, siger bestemte ting, og agerer efter et regelsæt som der ikke eksisterer når jeg er privat. Derfor er det ikke Martin folk møder på gaden, det er en politimand, og der skal ikke være forskel på om det er mig, eller en kollega befolkningen møder på gaden, de skal have samme behandling uanset, og de skal ikke tale med mig og vide noget om mig, de skal tale med politiet. For eksempel præsenterer vi os sjældent når vi er på arbejde. Jeg siger; Goddag det er politiet, og ikke goddag det er Martin der kommer her. Det er også med til at gøre, at man kan ligge afstand til nogle af de ubehagligheder som man bliver udsat for. Hvad kan være nemmere at ryste af sig. Politifolk bliver ofte kaldt alle mulige ukvemsord; bøsserøv, pansersvin osv. Men det er jo ikke mig folk tiltaler sådan, det er jo politimanden, der kommer og måske pålægger dem en straf for den forseelse de har gjort. Det kan også være nemmere at komme igennem sager, hvor man skal forklare folk noget meget ubehageligt, så kan det gå lidt lettere hvis man tænker, at man kommer som politimand og ikke som Martin. Jeg kan huske engang, hvor en ung pige var blevet fundet død til en fest om natten, og da jeg mødte ind om morgenen blev jeg bedt om at køre hen til forældrene og fortælle det. Jeg holdt lidt væk fra huset. Klokken har vel været omkring halv otte, og da jeg skal til at stå ud af bilen ser jeg en kvinde komme ud af hoveddøren, så jeg skyndte mig hen mod hende, og jeg nåede lige at tænke om 10 sekunder smadrer jeg dit liv totalt. Men jeg overbringer jo ikke beskeden som Martin, men som politiet. Jamen hvad skete der så? Ja så skete der jo ikke mere, pigens mor brød jo selvfølgelig sammen, og jeg kørte formodentlig tilbage til stationen, og drak en kop kaffe, måske spiste jeg et rundstykke til, det husker jeg ikke. Nogen skal jo gøre det, og den dag var det mig. Puha tænker jeg, det var noget af en historie, men Martin virker upåvirket. Jeg går lige op og henter os en kop kaffe mere, siger han og lader mig alene tilbage ved cafebordet, hvilket er rart, da jeg lige skal sunde mig et øjeblik ovenpå den sidste historie. En time efter forlader jeg cafeen, og cykler hjem. Da jeg kommer hjem tænder jeg for tv et, der er demonstration i Cairo, befolkningen vil af med deres diktator, de vil have demokrati, hvor de kan få lov til at leve med frie valg og frie rettigheder. Hvor er jeg egentlig glad for, at jeg lever i et land, hvor befolkningen tog den kamp for over 150 år siden. Danske borgere er virkelig privilegerede, og det er vigtigt, at vi værner om vores frie demokratiske velfærdsstat og deltager aktivt i at få den til at fungerer. 9

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. I Danmark står vi last og brast om demokratiets kerneværdier. Vi siger klart og tydeligt nej til

Læs mere

Svarark til emnet Demokrati

Svarark til emnet Demokrati Svarark til emnet Demokrati 1) Skriv kort hvad hvert afsnit i teksten Demokratisering handler om. Demokratisk grundlov 1849 Det er en aftale man har i Danmark, som skal sikre sig at der ikke kommer enevælde

Læs mere

KO RT O M CHRISTIANSBORG OG FOLKETINGET VELKOMMEN TIL FOLKETINGET

KO RT O M CHRISTIANSBORG OG FOLKETINGET VELKOMMEN TIL FOLKETINGET KO RT O M CHRISTIANSBORG OG FOLKETINGET VELKOMMEN TIL FOLKETINGET VELKOMMEN TIL FOLKETINGET Christiansborg er centrum for folkestyret i Danmark. Her ligger landets parlament, Folketinget, hvor de 179 folkevalgte

Læs mere

Du ved aldrig, hvad der sker om 2 minutter. Men du ved, at du og din makker kommer til at gøre en forskel. Bliv politibetjent

Du ved aldrig, hvad der sker om 2 minutter. Men du ved, at du og din makker kommer til at gøre en forskel. Bliv politibetjent Du ved aldrig, hvad der sker om 2 minutter Men du ved, at du og din makker kommer til at gøre en forskel Bliv politibetjent Er du klar til at gøre en forskel med dit liv? Et af de mest uforudsigelige job

Læs mere

Dig og Demokratiet. ét emne to museer. Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum. Målgruppe: danskuddannelse 1-3

Dig og Demokratiet. ét emne to museer. Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum. Målgruppe: danskuddannelse 1-3 Dig og Demokratiet ét emne to museer Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum Målgruppe: danskuddannelse 1-3 Tilbud til alle sprogskoler Københavns Bymuseum og Arbejdermuseet

Læs mere

Treårskrigen. Helstaten. Revolutionen. Fakta. Hertugdømmerne. Krigen bryder ud. Preussen griber ind. Slaget ved Isted. vidste

Treårskrigen. Helstaten. Revolutionen. Fakta. Hertugdømmerne. Krigen bryder ud. Preussen griber ind. Slaget ved Isted. vidste Historiefaget.dk: Treårskrigen Treårskrigen Danmarks første grundlov, blev født i Treårskrigens skygge. Striden stod mellem danskere og slesvig-holstenere, der tidligere havde levet sammen i helstaten.

Læs mere

HUSET Varighed ½ -1 dag Klassetrin: 7. gymnasiale uddannelser (Kan med fordel spilles som fællesprojekt på tværs af klasser og klassetrin)

HUSET Varighed ½ -1 dag Klassetrin: 7. gymnasiale uddannelser (Kan med fordel spilles som fællesprojekt på tværs af klasser og klassetrin) HUSET Varighed ½ -1 dag Klassetrin: 7. gymnasiale uddannelser (Kan med fordel spilles som fællesprojekt på tværs af klasser og klassetrin) SYNOPSIS er et rollespil, der er inspireret af konflikten omkring

Læs mere

PARLØR TIL FOLKETINGS- VALGET

PARLØR TIL FOLKETINGS- VALGET PARLØR TIL FOLKETINGS- VALGET 2015 Parlør til Folketingsvalget 2015 Forskellen på det, man siger, og det, man mener Vi oplever, at politikerne i dag befinder sig i en virkelighed langt fra vores. At de

Læs mere

Europa 1695. Tidlig enevælde. Kongeloven. Krig og skatter. Fakta. Adelens magt svækkes. Danmarks størrelse. Fornuften vinder frem. Vidste du...

Europa 1695. Tidlig enevælde. Kongeloven. Krig og skatter. Fakta. Adelens magt svækkes. Danmarks størrelse. Fornuften vinder frem. Vidste du... Historiefaget.dk: Tidlig enevælde Tidlig enevælde Europa 1695 I Danmark indførtes enevælden omkring 1660. Den nye styreform gjorde Frederik 3. og hans slægt til evige herskere over Danmark. De var sat

Læs mere

Bilag 2 Transskription af interview med Luna. d. 17/4 2015.

Bilag 2 Transskription af interview med Luna. d. 17/4 2015. Bilag 2 Transskription af interview med Luna. d. 17/4 2015. Interviewer: Hej! Luna: Hej! Interviewer: Vil du præsentere dig selv? Tale lidt om hvad du er for én? Luna: Jeg hedder Luna og jeg er i midten

Læs mere

1. Indledning Grundloven er basis for udøvelse af al offentlig virksomhed i Danmark. Grundloven beskriver bl.a.

1. Indledning Grundloven er basis for udøvelse af al offentlig virksomhed i Danmark. Grundloven beskriver bl.a. OFFENTLIG RET I. DEN OFFENTLIGE SEKTOR 1. Indledning Det offentlige, dvs. staten, regionerne og kommunerne, udfører et hav af opgaver. Det kan være konkrete arbejdsopgaver som pasning af børn eller gamle,

Læs mere

Højre. Estrup. Højres oprettelse. Helstatspolitik mod Ejderpolitik. Konkurrence fra Venstre. faktaboks. Fakta. I regeringen fra 1849-1901

Højre. Estrup. Højres oprettelse. Helstatspolitik mod Ejderpolitik. Konkurrence fra Venstre. faktaboks. Fakta. I regeringen fra 1849-1901 Historiefaget.dk: Højre Højre Estrup Højre-sammenslutningen blev dannet i 1849 og bestod af godsejere og andre rige borgere med en konservativ grundholdning. Højrefolk prægede regeringsmagten indtil systemskiftet

Læs mere

Men hvad, det gør deres lærer også! Bare de ikke drukner. Ha, ha. Hvem narrer hvem? De drak hurtigt på toilettet.

Men hvad, det gør deres lærer også! Bare de ikke drukner. Ha, ha. Hvem narrer hvem? De drak hurtigt på toilettet. Politi Fastelavnsfesten var en fest på skolen. Altså nul alkohol til elever og andre under 18. Forældre som var med de mindre elever kunne købe øl! De kunne også købe kaffe og alt det andet. Jens kunne

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

En Vogterdreng. Af Freja Gry Børsting

En Vogterdreng. Af Freja Gry Børsting En Vogterdreng Af Freja Gry Børsting Furesø Museer 2016 1 En Vogterdreng Forfatter: Freja Gry Børsting Illustration: Allan Christian Hansen Forfatteren og Furesø Museer Trykkeri: XL Print Aps ISBN: 87-91140-27-7

Læs mere

Politikordbog. Folkehold: Folk, der arbejder for andre folk. Altså folk, der bliver holdt af andre folk.

Politikordbog. Folkehold: Folk, der arbejder for andre folk. Altså folk, der bliver holdt af andre folk. Politikordbog Adlen: Det var de folk, der mente, at de var specielle i forhold til særdeles bønderne. Det var dem, som havde næstmest magt i landet før Grundloven. Andelsforeninger: Når man er medlem af

Læs mere

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P PRINCIP R G R A M Dansk Folkepartis formål er at hævde Danmarks selvstændighed, at sikre det danske folks frihed i eget land samt at bevare og udbygge folkestyre og monarki. Vi er forpligtede af vor danske

Læs mere

Søndag 4. oktober også kaldet 18.søndag efter trinitatis. Da farisæerne hørte, at Jesus havde lukket munden på saddukæerne, samledes

Søndag 4. oktober også kaldet 18.søndag efter trinitatis. Da farisæerne hørte, at Jesus havde lukket munden på saddukæerne, samledes NU er næsten her Prædiken af Kristine S. Hestbech Søndag 4. oktober også kaldet 18.søndag efter trinitatis. Jeg prædiker over Matthæus kap.22, 34 46: Da farisæerne hørte, at Jesus havde lukket munden på

Læs mere

Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen

Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen Hvert år mødes vi for at fejre grundloven vores forfatning. Det er en dejlig tradition. Det er en fest for demokratiet. En fest for vores samfund.

Læs mere

DEMOKRATI I FAMILIEN af Claus Flygare

DEMOKRATI I FAMILIEN af Claus Flygare af Claus Flygare DATS Landsforeningen for Dramatisk Virksomhed Nygade 15 6300 Gråsten Telefon: 7465 1103 Telefax: 7465 2093 www.dats.dk dats@dats.dk Udgivet af DATS Landsforeningen for Dramatisk Virksomhed

Læs mere

Treårskrigen. Revolutionen. Hertugdømmerne. Krigen bryder ud. Fakta. Preussen griber ind. Slaget ved Isted. Fredsslutning. vidste

Treårskrigen. Revolutionen. Hertugdømmerne. Krigen bryder ud. Fakta. Preussen griber ind. Slaget ved Isted. Fredsslutning. vidste Historiefaget.dk: Treårskrigen Treårskrigen Danmarks første frie forfatning blev født i Treårskrigens skygge. Striden stod mellem danskere og slesvig-holstenere, der tidligere havde levet sammen i helstaten.

Læs mere

Her er ideer til, hvordan kanonpunktet Den westfalske Fred kan integreres i emner/temaer.

Her er ideer til, hvordan kanonpunktet Den westfalske Fred kan integreres i emner/temaer. Systemskiftet 1901 Det danske demokratiske system er udviklet, siden det blev etableret i 1849. Systemskiftet i 1901 hører til de afgørende ændringer. I første omgang blev denne praksis ikke grundlovsfæstet.

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

Åbent spørgsmål. Åbningshistorie. Hvornår tror du, en person er klar til dåb? Hvorfor? Hvad er den mest mindeværdige dåb, du har oplevet? Hvorfor?

Åbent spørgsmål. Åbningshistorie. Hvornår tror du, en person er klar til dåb? Hvorfor? Hvad er den mest mindeværdige dåb, du har oplevet? Hvorfor? Studie 5 Dåben 31 Åbent spørgsmål Hvornår tror du, en person er klar til dåb? Hvorfor? Hvad er den mest mindeværdige dåb, du har oplevet? Hvorfor? Åbningshistorie En lignelse: En teenagepige (lad os kalde

Læs mere

når man får ét spørgsmål med to svarmuligheder ja eller nej

når man får ét spørgsmål med to svarmuligheder ja eller nej Da gik farisæerne hen og besluttede at fange Jesus i ord. De sendte deres disciple hen til ham sammen med herodianerne, og de sagde:»mester, vi ved, at du er sanddru og lærer sandt om Guds vej og ikke

Læs mere

Side 3.. Håret. historien om Samson.

Side 3.. Håret. historien om Samson. Side 3 Håret historien om Samson 1 Englen 4 2 En stærk dreng 6 3 Løven 8 4 Hæren 12 5 Porten 14 6 Samsons styrke 16 7 Dalila 18 8 Et nyt reb 20 9 Flet håret 22 10 Skær håret af 24 11 Samson bliver slave

Læs mere

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES 20 PSYKOLOG NYT Nr. 20. 2004 HISTORIE Marianne er kronisk anorektiker. I snart 30 år har hun kæmpet forgæves for at slippe fri af sin sygdom. Fire gange har hun

Læs mere

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

Rosa Lund (Enhedslisten MF) 2014

Rosa Lund (Enhedslisten MF) 2014 Tale til 8. Marts Tak for invitationen. I morges hørte jeg i radioen at i dag er kvindernes dag. Kvindernes dag? nej i dag er kvindernes internationale kampdag! Jeg synes også at I dag, er en dag, hvor

Læs mere

Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati

Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati www.folkeskolen.dk januar 2005 Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati DEMOKRATIPROJEKT. Lærerne fokuserer på demokratiet som en hverdagslivsforeteelse, mens demokratisk dannelse

Læs mere

I sit ideal demokrati har Robert Dahl følgende fem punkter som skal opfyldes. Han

I sit ideal demokrati har Robert Dahl følgende fem punkter som skal opfyldes. Han Demokratiteori Robert Dahl I sit ideal demokrati har Robert Dahl følgende fem punkter som skal opfyldes. Han potentere dog at opfyldelse af disse fem punkter ikke automatisk giver ét ideelt demokrati og

Læs mere

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener.

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener. Principprogram I Radikal Ungdom er vi sjældent enige om alt. Vi deler en fælles socialliberal grundholdning, men ellers diskuterer vi alt. Det er netop gennem diskussioner, at vi udvikler nye ideer og

Læs mere

10 dilemmaer om hash og unge. Hvad mener du?

10 dilemmaer om hash og unge. Hvad mener du? 10 dilemmaer om hash og unge Hvad mener du? Problemet nærmer sig "Min datter, som går i 8. klasse, fortæller, at nogle af eleverne i parallelklassen er begyndt at ryge hash. Mon de også er i hendes klasse?"

Læs mere

Vi er en familie -4. Stå sammen i sorg

Vi er en familie -4. Stå sammen i sorg Vi er en familie -4 Stå sammen i sorg Mål: Børn lærer, at det er godt at stå sammen, når tingene er svære. De opmuntres til at tage hensyn, vise omsorg for og til at trøste andre. De opmuntres også til

Læs mere

Demokrati - hvad rager det mig? En litteraturliste fra Hjørring Bibliotekerne

Demokrati - hvad rager det mig? En litteraturliste fra Hjørring Bibliotekerne 100-året for kvinders valgret og 1915-grundloven: http://www.100aaret.dk/front-page samt en facebookside. Andersen, Lene (f. 1968-05-15) Demokratihåndbog / forfatter: Lene Andersen. - 1. udgave. - Kbh.

Læs mere

Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5

Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5 Ideologier Indhold Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5 Liberalisme I slutningen af 1600-tallet formulerede englænderen John Locke de idéer, som senere

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

Man skal være god til at spørge

Man skal være god til at spørge Artikel fra Muskelkraft nr. 1, 2002 Man skal være god til at spørge Som handicaphjælper er Klaus parat med praktisk bistand og psykisk støtte til sin brugers sexliv. Misforståelser kunne være undgået,

Læs mere

FOLKETINGSVALG OPGAVER

FOLKETINGSVALG OPGAVER FOLKETINGSVALG OPGAVER 1 Artikel: Alle partier har et bogstav Hvilket bogstav har Socialdemokraterne på stemmesedlen? Hvilket bogstav bruges normalt om Socialdemokraterne i aviserne? Hvorfor hedder den

Læs mere

De gyldne og de grå 12-12-2011 19:02:00

De gyldne og de grå 12-12-2011 19:02:00 12-12-2011 19:02:00 De gyldne og de grå De gyldne elever, dem der kan det hele. Får ikke nok faglig udfordring i folkeskolen. Men hvordan kan man give dem det uden at svigte de grå, dem der har det svært

Læs mere

Klaus Nar. Helle S. Larsen. Furesø Museer 2008. Ideer til undervisningen

Klaus Nar. Helle S. Larsen. Furesø Museer 2008. Ideer til undervisningen Ideer til undervisningen Læs bogen og brug den Lad eleverne sætte mere dialog til følgende passager: da Klaus gerne vil se kongen, og moderen siger nej da kongen stopper op og snakker med Klaus da kongen

Læs mere

Samfundsfag på Århus Friskole

Samfundsfag på Århus Friskole Samfundsfag på Århus Friskole Formålet med undervisningen i samfundsfag er, at eleverne udvikler lyst og evne til at forstå hverdagslivet i et samfundsmæssigt perspektiv og til aktiv medleven i et demokratisk

Læs mere

Bilag 6. Interview med Emil

Bilag 6. Interview med Emil Interview med Emil 5 10 15 20 25 30 Emil: Østjyllands Politi, det er Emil. Cecilia: Hej, det er Cecilia. Emil: Ja hej. Cecilia: Hej. Nåmen tak fordi du lige havde tid til at snakke. Emil: Jamen selvfølgelig.

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 Det måtte ikke være for let. For så lignede det ikke virkeligheden.

Læs mere

Dato: 7. juni 2013, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer

Dato: 7. juni 2013, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer Dato: 7. juni 2013, kl. 13.00 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift Spørgsmål til Indfødsretsprøven er en prøve, der skal bestås

Læs mere

Børnerapport 3 Juni 2007. Opdragelse 2007. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel

Børnerapport 3 Juni 2007. Opdragelse 2007. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel Børnerapport 3 Juni 2007 Opdragelse 2007 En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel Kære medlem af Børne- og Ungepanelet Her er den tredje børnerapport fra Børnerådet til dig. Rapporten handler

Læs mere

1. advokatkreds K E N D E L S E. Sagens parter: I denne sag har Kommune X klaget over indklagede.

1. advokatkreds K E N D E L S E. Sagens parter: I denne sag har Kommune X klaget over indklagede. København, den 16. juni 2014 Sagsnr. 2013-3026/LSK 1. advokatkreds K E N D E L S E Sagens parter: I denne sag har Kommune X klaget over indklagede. Sagens tema: Kommune X har klaget over, at indklagede,

Læs mere

En fortælling om drengen Didrik

En fortælling om drengen Didrik En fortælling om drengen Didrik - til renæssancevandring 31. maj 2013 - Renæssancen i Danmark varede fra reformationen i 1536 til enevælden i 1660. Længere nede syd på særligt i Italien startede renæssancen

Læs mere

Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen

Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen Case til punktet kl. 13.45: Det tværfaglige arbejde øves på baggrund af en fælles case, som fremlægges af ledelsen

Læs mere

Bare et andet liv Jim Haaland Damgaard

Bare et andet liv Jim Haaland Damgaard Bare et andet liv Jim Haaland Damgaard Bog et af serien: Wow Hvad sker der her Side 1/6 Indholdsfortegnelse Kapitel 1 : Godhed kommer efter...3 Kapitel 2 : Rigtig kærlighed er svær at finde...4 Kapitel

Læs mere

Studie. De tusind år & syndens endeligt

Studie. De tusind år & syndens endeligt Studie 15 De tusind år & syndens endeligt 83 Åbningshistorie Der, hvor jeg boede som barn, blev det en overgang populært at løbe om kap i kvarteret. Vi have en rute på omkring en kilometer i en stor cirkel

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 7.APRIL AASTRUP KIRKE KL SEP. Tekster: Sl. 8, Joh. 20,19-31 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 7.APRIL AASTRUP KIRKE KL SEP. Tekster: Sl. 8, Joh. 20,19-31 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 7.APRIL AASTRUP KIRKE KL. 10.00 1.SEP. Tekster: Sl. 8, Joh. 20,19-31 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 Thomas er væk! Peter var kommet styrtende ind i klassen og havde

Læs mere

5. Hvordan så man dengang på ugifte kvinder, som fik børn? 11. Hvorfor tegnede familierne kridtstreger på gulvet i det værelse, de boede i?

5. Hvordan så man dengang på ugifte kvinder, som fik børn? 11. Hvorfor tegnede familierne kridtstreger på gulvet i det værelse, de boede i? Afsnit 1 Et uægte barn 1. Hvad lavede Grevinde Danners mor? 2. Hvorfor sagde Juliane ikke nej til sin herre? 3. Hvorfor blev der stor ballade hos familien Køppen? 4. Hvordan reagerede husets frue? 5. Hvordan

Læs mere

Emne: De gode gamle dage

Emne: De gode gamle dage Afsnit 1 Et uægte barn Emne: De gode gamle dage Folk siger tit, at alt var bedre i gamle dage. Men det kan jo ikke passe. Selvfølgelig er der nogen ting, der er bedre i dag. Men verden er ikke den samme

Læs mere

Lindvig Osmundsen Side 1 13-09-2015 Prædiken til 15.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 15. søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Matt. 6,34-44.

Lindvig Osmundsen Side 1 13-09-2015 Prædiken til 15.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 15. søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Matt. 6,34-44. Lindvig Osmundsen Side 1 13-09-2015 Prædiken til 15. søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Matt. 6,34-44. Alting er skjult for dit øje, indtil du ser det. Jeg holdt engang i krydset ved Teglgårdsvej, og

Læs mere

RIGETS OVERLEVELSE Kvindesagen

RIGETS OVERLEVELSE Kvindesagen Midsommervise Tale RIGETS OVERLEVELSE Kvindesagen SkoletjeneSten Vi i kvindesagen elsker vort fædreland og at synge om det. Det samler landets indbyggere, trods mange er forskellige. #01/70 Kvinderne begynder

Læs mere

Klaus Nars Holm U-de midt i Fa-rum Sø midt mel-lem Fa-rum og Vær-lø-se lig-ger der en lil-le ø.

Klaus Nars Holm U-de midt i Fa-rum Sø midt mel-lem Fa-rum og Vær-lø-se lig-ger der en lil-le ø. Klaus Nars Holm U-de midt i Fa-rum Sø midt mel-lem Fa-rum og Vær-lø-se lig-ger der en lil-le ø. Så-dan en lil-le ø kald-es en holm, og den-ne holm hed-der Klaus Nars Holm. Den lil-le ø er op-kaldt Ef-ter

Læs mere

Dato: 3. december 2012, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer

Dato: 3. december 2012, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer Dato: 3. december 2012, kl. 13.00 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift Spørgsmål til Indfødsretsprøven er en prøve, der skal bestås

Læs mere

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 2. december 2010. Prøvenummer

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 2. december 2010. Prøvenummer Indfødsretsprøven 2. december 2010 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift SPØRGSMÅL TIL INDFØDSRETSPRØVE Indfødsretsprøven er en

Læs mere

Danmark i verden under demokratiseringen

Danmark i verden under demokratiseringen Historiefaget.dk: Danmark i verden under demokratiseringen Danmark i verden under demokratiseringen I 1864 mistede Danmark hertugdømmerne Slesvig og Holsten til Preussen. Preussen blev sammen med en række

Læs mere

SUPPLERENDE SPØRGESKEMA B

SUPPLERENDE SPØRGESKEMA B ESS DOKUMENTDATO: 09/09/10 Den europæiske samfundsundersøgelse (ESS) Us.Nr.: 4252 Periode: 2010-2011 SUPPLERENDE SPØRGESKEMA B ESS 5. RUNDE 2010 VERSION: B: H + I TIL INTERVIEWEREN: HVIS IP ER AF EN MAND,

Læs mere

INATSISARTUT OG DEMOKRATI

INATSISARTUT OG DEMOKRATI INATSISARTUT OG DEMOKRATI Om parlamentarisk demokrati i Grønland for unge FORORD Nu skal du læse en historie om et muligt forbud mod energi drikke. Nogle mener, at energidrikke er sundhedsfarlige og derfor

Læs mere

Interview med Thomas B

Interview med Thomas B Interview med Thomas B 5 10 15 20 25 30 Thomas B: Det er Thomas. Cecilia: Hej, det er Cecilia. Thomas B: Hej. Cecilia: Tak fordi du lige havde tid til at snakke med mig. Thomas B: Haha, det var da så lidt.

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34

Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34 Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34 LO: Ja, men først vil vi gerne spørge om, du måske kunne beskrive en typisk hverdag her på skolen? E1: En typisk hverdag

Læs mere

FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS

FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS Fagformål Eleverne skal i faget samfundsfag opnå viden og færdigheder, så de kan tage reflekteret stilling til samfundet og dets udvikling. Eleverne

Læs mere

DISKUSSIONSSPØRGSMÅL

DISKUSSIONSSPØRGSMÅL DISKUSSIONSSPØRGSMÅL ALBERT WOODFOX, USA 1) Hvorfor sidder Albert Woodfox i fængsel? 2) Hvorfor sidder Albert Woodfox i isolationsfængsel? 3) Mener du, at det er retfærdigt at sætte Albert Woodfox i isolationsfængsel

Læs mere

Bilag 3: Transskription af fokusgruppeinterview på Rismølleskolen, Randers

Bilag 3: Transskription af fokusgruppeinterview på Rismølleskolen, Randers Bilag 3: Transskription af fokusgruppeinterview på Rismølleskolen, Randers Tidspunkt for interview: Torsdag 5/3-2015, kl. 9.00. Interviewede: Respondent A (RA): 14-årig pige, 8. klasse. Respondent B (RB):

Læs mere

Endagadgangen enhistoriefrablødersagen

Endagadgangen enhistoriefrablødersagen Endagadgangen enhistoriefrablødersagen Anmeldelse af Birgit Kirkebæk Palle mødtes stadig med andre hiv smittede blødere. Som Palle selv følte de andre sig også efterladt af samfundet. De var blevet smittet

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Professionsprojekt 3. årgang Demokrati i skolen

Professionsprojekt 3. årgang Demokrati i skolen Professionsprojekt 3. årgang Demokrati i skolen Underviser: Annette Jäpelt Fag: Natur og teknik Afleveret den 27/2 2012 af Heidi Storm, studienr 21109146 0 Indhold Demokrati i folkeskolen... 2 Problemformulering...

Læs mere

Tillidsstigen når unge og forældre kommunikerer om risiko og alkohol

Tillidsstigen når unge og forældre kommunikerer om risiko og alkohol Tillidsstigen når unge og forældre kommunikerer om risiko og alkohol Formidlingsdag, Center for Rusmiddelforskning Jakob Demant (jd@cf.au.dk) Signe Ravn (sr@crf.au.dk) Projekt Unge og alkohol (PUNA) December

Læs mere

Demokratiopfattelser. Fig. 5.1 To forskellige demokratiopfattelser.

Demokratiopfattelser. Fig. 5.1 To forskellige demokratiopfattelser. Demokratiopfattelser Deltagelsesdemokratiet Demokratiet skal gøre folk interesserede i politik. Det bedste demokrati er hvor borgerne tager så mange beslutninger som muligt. Politikerne skal følge befolkningens

Læs mere

Den store tyv og nogle andre

Den store tyv og nogle andre Den store tyv og nogle andre Kamilla vidste godt, hvordan tyve så ud. De var snavsede og havde skæg og var uhyggelige og mystiske, det sagde alle, der havde forstand på sådan noget. Kamilla havde hørt,

Læs mere

Bilag 2. Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet?

Bilag 2. Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet? Bilag 2 Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet? Christina Mortensen: Der er rigtig mange måder at arbejde med livshistorie på, for vi har jo den del

Læs mere

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 3. juni 2010. Prøvenummer

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 3. juni 2010. Prøvenummer Indfødsretsprøven 3. juni 2010 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift SPØRGSMÅL TIL INDFØDSRETSPRØVE Indfødsretsprøven er en prøve,

Læs mere

Der skal være sæt et kryds pr. spørgsmål i feltet ved det rigtige

Der skal være sæt et kryds pr. spørgsmål i feltet ved det rigtige KAPITEL 3: QUIZ Der skal være sæt et kryds pr. spørgsmål i feltet ved det rigtige svar. PROBLEMET MED ENERGIDRIKKENE Hvorfor sender befolkningen repræsentanter til Nuuk? Det kun er de klogeste, der må

Læs mere

Christian 10. og Genforeningen 1920

Christian 10. og Genforeningen 1920 Historiefaget.dk: Christian 10. og Genforeningen 1920 Christian 10. og Genforeningen 1920 Et af de mest berømte fotos i Danmarkshistorien er uden tvivl billedet af Kong Christian 10. på sin hvide hest,

Læs mere

Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold

Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold Maria Jensen blev banket, spærret inde og næsten slået ihjel af sin kæreste. Da hun forlod ham, tog han sit eget liv Af Jesper Vestergaard Larsen, 14. oktober

Læs mere

Om Line Line er 28 år. Hun bor sammen med sin kæreste igennem de sidste ca. 5 år - sammen har de en søn, som snart bliver 1 år.

Om Line Line er 28 år. Hun bor sammen med sin kæreste igennem de sidste ca. 5 år - sammen har de en søn, som snart bliver 1 år. Line, 28 år At være ængstelig - og om at mangle mor, og at være mor Da jeg talte med Line i telefonen for ca. 2½ uge siden og aftalte at besøge hende, hørte jeg barnegråd i baggrunden. Jeg fik oplevelsen

Læs mere

Brug din stemme - Demokrati og deltagelse O M

Brug din stemme - Demokrati og deltagelse O M Brug din stemme - Demokrati og deltagelse T D A O M K E R I Indhold Vurderingsøvelse der omhandler børn, unge og deltagelse. Eleverne præsenteres for forskellige udsagn som de tager stilling til og efterfølgende

Læs mere

6. s. e. Påske. 2011. Grundlovsdag 402 750 392 // 710 281 725. Borgerskab i to riger

6. s. e. Påske. 2011. Grundlovsdag 402 750 392 // 710 281 725. Borgerskab i to riger 1 6. s. e. Påske. 2011. Grundlovsdag 402 750 392 // 710 281 725 Borgerskab i to riger 1. Det er søndag. 6. søndag efter påske. Søndag er Herrens dag. Guds lovs dag. Det er menighedens dag. Det er også

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

Side 3.. Kurven. historien om Moses i kurven.

Side 3.. Kurven. historien om Moses i kurven. Side 3 Kurven historien om Moses i kurven En lov 4 Gravid 6 En dreng 8 Farvel 10 Mirjam 12 En kurv 14 Jeg vil redde ham 16 En mor 18 Tag ham 20 Moses 22 Det fine palads 24 Side 4 En lov Engang var der

Læs mere

Kapitel 1-3. Instruktion: Skriv ja ved det, der er rigtigt - og nej ved det, der er forkert. Der skal være fire ja og fire nej.

Kapitel 1-3. Instruktion: Skriv ja ved det, der er rigtigt - og nej ved det, der er forkert. Der skal være fire ja og fire nej. Opgaver til En drøm om mord af Jens-Ole Hare. Opgaverne kan løses, når de angivne kapitler er læst, eller når hele bogen er læst. Opgaverne kan hentes på www.vingholm.dk. Kapitel 1-3 Opgave 1 Instruktion:

Læs mere

Christian 10. og Genforeningen 1920

Christian 10. og Genforeningen 1920 Historiefaget.dk: Christian 10. og Genforeningen 1920 Christian 10. og Genforeningen 1920 Et af de mest berømte fotos i Danmarkshistorien er uden tvivl billedet af Kong Christian 10. på sin hvide hest,

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 14.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 14. s. efter trinitatis 2016 Tekst. Johs. 5,1-15.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 14.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 14. s. efter trinitatis 2016 Tekst. Johs. 5,1-15. 28-08-2016 side 1 Prædiken til 14. s. efter trinitatis 2016 Tekst. Johs. 5,1-15. Et møde med Gud. Et liv med sygdom, 38 år. Et helt arbejdslivs længde. Hvad han fejlede får vi ikke at vide. Hvad hans personlige

Læs mere

Rollespil Projektsamarbejde Instruktioner til mødeleder

Rollespil Projektsamarbejde Instruktioner til mødeleder Instruktioner til mødeleder Introduktion Med dette rollespil træner I det lærte i lektionen Hjælp en kollega i konflikt. Der skal medvirke to personer, der skal spille henholdsvis Christian og Bente, hvor

Læs mere

Den lille dreng og den kloge minister.

Den lille dreng og den kloge minister. Den lille dreng og den kloge minister. Der var engang en minister som var så klog at han kunne undvære hovedet. Han beholdt det dog alligevel, men det havde gjort ingen forskel om han havde mistet det,

Læs mere

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,

Læs mere

Mennesker betyder individer, personer eller den biologiske art. Folk er på en eller anden måde en gruppe.

Mennesker betyder individer, personer eller den biologiske art. Folk er på en eller anden måde en gruppe. Mennesker eller folk Mennesker betyder individer, personer eller den biologiske art. Folk er på en eller anden måde en gruppe. Mennesker: - parenteserne betyder, at ordet mennesker kan droppes. Mennesker

Læs mere

Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede i et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen hustru.

Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede i et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen hustru. Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede i et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen hustru. Hver uge plejede han at køre ud i sit rige for at se til, at alt gik,

Læs mere

Kapitel 1: Begyndelsen

Kapitel 1: Begyndelsen Kapitel 1: Begyndelsen Da jeg var 21 år blev jeg syg. Jeg havde feber, var træt og tarmene fungerede ikke rigtigt. Jeg blev indlagt et par uger efter, og fik fjernet blindtarmen, men feberen og følelsen

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Søren satte sig op i sengen med et sæt. Den havde været der igen. Drømmen. Den drøm, han kendte så godt,

Læs mere

Jeg vil se Jesus -2. Natanael ser Jesus

Jeg vil se Jesus -2. Natanael ser Jesus Jeg vil se Jesus -2 Natanael ser Jesus Mål: Skab forventning til Jesus i børnene. Gennem undervisningen vil vi se på, hvordan Natanael møder Jesus, og hvad det gør i ham, og vi vil se på, hvordan vi kan

Læs mere

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen kone.

Læs mere

79.6 Velsignet være Gud, vor drot, 91 Store Gud og

79.6 Velsignet være Gud, vor drot, 91 Store Gud og Tekster: Es 40,1-8, 2 Kor 4,5-10, Luk 1,67-80 Salmer: 644 Skyerne gråne, 88 Hør det, Zion, 644 Aldrig er jeg (mel. Berggreen), 80 Tak og ære, 438 Hellig, 79.6 Velsignet være Gud, vor drot, 91 Store Gud

Læs mere

PÅRØRENDEAFTEN I LAVUK STJERNEN DEN 26. FEBRUAR 2014 SELVBESTEMMELSESRET OG OMSORG

PÅRØRENDEAFTEN I LAVUK STJERNEN DEN 26. FEBRUAR 2014 SELVBESTEMMELSESRET OG OMSORG PÅRØRENDEAFTEN I LAVUK STJERNEN DEN 26. FEBRUAR 2014 SELVBESTEMMELSESRET OG OMSORG SELVBESTEMMELSESRETTEN OG OMSORG Grundlæggende principper Intentionen i serviceloven Medborgerskab Selvbestemmelse / medbestemmelse

Læs mere

Kend dine rettigheder! d.11 maj 2015

Kend dine rettigheder! d.11 maj 2015 1 Kend dine rettigheder! d.11 maj 2015 Af: Sune Skadegaard Thorsen og Roxanne Batty Menneskerettighederne i din hverdag Hvornår har du sidst tænkt over dine menneskerettigheder? Taler du nogensinde med

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere