Denne publikation er udgivet af Nordens institut i Finland (NIFIN) april 2002 Redaktion: Morten Bennum Illustrationer: Jørn Villumsen Layout &

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Denne publikation er udgivet af Nordens institut i Finland (NIFIN) april 2002 Redaktion: Morten Bennum Illustrationer: Jørn Villumsen Layout &"

Transkript

1

2 Denne publikation er udgivet af Nordens institut i Finland (NIFIN) april 2002 Redaktion: Morten Bennum Illustrationer: Jørn Villumsen Layout & produktion: Zornig ANP Hyvää päivää! ISBN: Oplag: stk.

3 Hyvää päivää! det finske sprog Indhold Forord 5 Finske erfaringer 1 6 Yksi, kaksi, kolme: En kort indføring i finsk 8 Finske erfaringer 2 12 Finske forfattere - et udvalg 14 Finske erfaringer Neljä 24 Undervisning i finsk 26 Yksi, kaksi, kolme... og lidt mere: Ordliste 30 3

4 4

5 Forord Finsk!? Hvorfor nu det? Hvad kommer det egentlig mig ved? I Danmark tænker vi til daglig ikke så meget på vore naboer deroppe i nordøstlig retning mellem Sverige og Rusland. Men vi indgår faktisk i et fællesskab med Finland, både via det nordiske samarbejde og inden for EU. Endvidere har de seneste års udvikling på IT-området gjort Finland mere synligt i verden. Er det nødvendigt at sige Nokia? Eller Linux? Så hvorfor ikke lære lidt om det finske sprog? Nu skal man selvfølgelig ikke sammenligne finsk med f.eks. græsk eller spansk, men før charterturismens gennembrud var disse sprog også ganske fremmedartede for os danskere. Mange har oplevet, hvordan folk reagerer nysgerrigt og positivt, når man forsøger at sige noget på landets eget sprog. Det gælder også i Finland. Finsk er anderledes, det kan ikke nægtes. Ved første bekendtskab, enten skriftligt eller mundtligt, virker det komplet ubegribeligt og aldeles fremmed. Der er dog nogle ord, som umiddelbart kan genkendes, f.eks. sauna, pankki, presidentti, filmi. Én fordel har man desuden: Udtalen af det finske sprog er ikke vanskelig for en dansker. Her er ikke noget med nasaler (næselyde), hvislelyde, stumme bogstaver eller skiftende tryk på sidste eller næstsidste stavelse i et ord. Den danske sprogvidenskabsmand, Rasmus Rask, skrev i 1834 (her gengivet med nudansk retskrivning): finsk er et af de mest oprindelige, regelmæssige og velklingende sprog på jorden: det har den skønneste harmoni mellem vokalernes og konsonanternes antal og fordeling i ordene. Smukkere anbefaling kan et sprog næppe få. Morten Bennum Projektchef Nordens Institut i Finland 5

6 Finske erfaringer 1 Navn: Richard Møller Nielsen Stilling: Landstræner i Israel Alder: 64 år af jeanette munk willamo, freelance journalis t Kort efter sin ankomst til Finland som landstræner for det finske fodboldlandshold var Richard Møller Nielsen i sommeren 1996 på rundtur i klubberne. Da det blev tid til at bryde op efter en hyggelig middag med ledelsen i en af klubberne, gav Finlands nye landstræner værterne hånden og sagde samtidig: Minä rakastan sinua til dem. Det havde han hørt en af sine unge landsholdspillere sige, hver gang han afsluttede en samtale på mobiltelefonen, og troede derfor, at det betød farvel. Hvad landstræneren dengang ikke vidste var, at han havde sagt: Jeg elsker dig til sine værter. Efter tre og et halvt år i Finland fik han dog indhentet det forsømte. Uden at gå på finsk-kursus. Jeg satte mig for at få et ordforråd til hverdagsbrug, så jeg kunne føre en samtale og klare mig i alt det daglige. Det er jo ikke alle finner, der kan tale svensk eller engelsk. Jeg lærte det dels ved at lytte, dels med min lille finskdanske parlør, og hver morgen løb jeg så en række gloser igennem. Det var rart at kunne sige almindelige hverdagsbemærkninger på finsk, siger Richard Møller Nielsen, der dog må konstatere, at det finske så småt er ved at gå i glemmebogen i takt med at han igen er ved at lære et nyt sprog efter at være flyttet til Israel. Egentlig havde han aldrig regnet med at skulle til Finland. Da han efter seks år takkede af som landstræner for det danske fodboldlandshold, ville han holde en lille pause. Der gik dog ikke mere end én dag, før han fik en opringning fra det finske fodboldforbund, og han aftalte at mødes med præsidenten og generalsekretæren for forbundet. Det første de sagde var: `Goddag, og det næste var: `Glem alt om sproget, for det kan du alligevel ikke nå at lære, så det skal du ikke bruge tid på, fortæller Richard Møller Nielsen. Han fulgte nu ikke deres råd. Jeg synes, at finsk var lidt vanskeligt, men det er jo blot et spørgsmål om at sætte sig ned og lære det. I første omgang var det sværeste de mange kasus. På finsk sætter man præpositionerne bag ved ordene i stedet for foran som på dansk. Det er en fuldstændig omvendt tankegang for os, så det skal man vænne sig til, siger han og husker 6

7 tydeligt et eksempel fra da han næsten lige var kommet til Finland. Der kom én og bad om min autograf, og jeg spurgte ham, hvad `til hed på finsk. Der blev fuldstændig stilhed, for `til skulle jo sættes bag på navnet, så `Til Peter blev `Peterille, forklarer han. Richard Møller Nielsen ser tilbage på sine tre og et halvt år i Finland med stor glæde. Jeg blev rigtig glad ved finnerne. Generelt er de ikke så åbne, men når man så lærer dem at kende er de et folkefærd med en rigtig god humoristisk sans, og nogle man kan stole på. De overholder altid aftaler, og det sætter jeg stor pris på. Landstræneren boede i det centrale Helsinki sammen med sin hustru. For mig er Helsinki en af de flotteste hovedstæder overhovedet. Der er så mange smukke huse, hvis man lige giver sig tid til at stoppe op og kigge på dem. Fra vores lejlighed havde vi det meste inden for gåafstand to minutter til marinaen, hvorfra vi kunne tage en båd ud til de små skærgårdsøer, og gik vi ti minutter den anden vej, kom vi til markedspladsen `Kauppatori, siger han. Og så er der jo ikke mindst naturen deroppe ja, landet i det hele taget. Uden for Helsinki er landskabet fantastisk smukt over alt. Men jeg har én lille anke: Finland er ikke de tusind søers land, men de hundredtusind søers land. Det er bare lidt ærgerligt, at man ikke kan se søerne for bare træer, siger Richard Møller Nielsen. 7

8 YKSI KAKSI KOLME En kort indføring i finsk Måske kender du allerede de finske talord yksi kaksi kolme en to tre, eller du er måske stødt på finske ord i en brugsanvisning eller en varedeklaration på en tube tandpasta eller en pakke vaskepulver. Og hvis yksi kaksi kolme siger dig noget, kan du jo fortsættte herfra. For så kan du allerede en lille smule finsk! Trin 1: Overdriv eller hold igen: udtaleregler Udtalen af finske ord er ikke svær, fordi reglerne er få og faste. Hovedregelen er, at finsk udtales, som det skrives. Ved udtalen af finske ord skal man enten overdrive eller holde lidt igen. Lad os som eksempel tage det finske ord for grantræ kuusi hvor uu udtales som et meget langtrukket u som på dansk i rude. På finsk er det vigtigt for forståelsen at udtale lange og korte vokaler korrekt. Hvis kuusi f.eks. udtales med et kort u som kusi, betyder det pis! To ens vokaler ved siden af hinanden betyder altså en lang vokal. Forestil dig da yderligere en tredje eller en fjerde og overdriv udtalen. Til gengæld skal en enkelt vokal altid udtales som en kort vokal: u i tulla, at komme, udtales som i pigenavnet Ulla. Pigenavnet Lisa udtales både på dansk og finsk med et langt i og skrives på finsk derfor Liisa. Ligeledes lyder efternavnet på den verdensberømte finske arkitekt Alvar Aalto i danske ører nærmest som [arldå]. 8

9 Også for konsonanternes vedkommende gælder det, at to af samme slags betyder en lang konsonant, og den korrekte udtale er vigtig. F. eks. må kukka, en bloms t, ikke forveksles med kuka, hvem. Men hvordan udtaler man et langt k? Tag igen ordet kukka, prøv så at sige [gug] og hold en lille pause inden a et udtales altså [gug ga]. Udtalen af de finske konsonanter k, p og t kan på dansk bedst sammenlignes med g, b og d. Tager vi igen ordet kukka, så udtales det nærmest som [gug-ga]. Og det samme med päivä, dag, som i udtalen bliver til [baiva]. Ligeledes med talo, et hus, der udtales som [dallå]. Andre eksempler er kyllä, ja, [gyl-la], der minder om dansk gylle. Eller kippis!, s kål! [gib-bis], som giver associationer til gebis. Her skal man med andre ord holde igen med udtalen af det hårde eller pustede danske k, p eller t. På finsk ligger trykket altid på ordets første stavelse. Det danske ord kontor hedder på finsk KONTtori. Det er faktisk ganske ligetil! Hvis man ved, hvordan et ord skrives på finsk, og husker at trykket ligger på første stavelse, giver udtalen næsten sig selv. I det finske alfabet har man bogstaverne ä og ö, men ikke æ eller ø. Bogstavet ä, der ikke må forveksles med dansk æ, udtales som det danske a i ordet mad. Et ö lyder som det danske ø i høne, f.eks. i öljy, olie. Et finsk o udtales som det danske å som f.eks. i ånd eller i bokse, eksempelvis olla, at væ re, eller olut, øl, men aldrig som i drengenavnet Ole. Hvis man skulle skrive Suomi, Finland, nogenlunde efter danske udtaleregler, ville det blive til [surmi]. Bogstavet u udtales som på dansk f.eks. i museo, mus eum. Bogstavet e udtales på finsk altid som e et i hest eller el på dansk, eksempelvis elämä, liv. A et er åbent som på dansk i Arne eller Andersen, f. eks. kahvi, kaffe. Andre eksempler: Huomenta! [hurmenda] = God morgen! Hyvää päivää! [hyvaa baivaa] = God dag! Iltaa! [ildar] = God aften! Hyvää yötä! [hyvaa yøda] = God nat! Men man kan jo også bare sige Hei! udtales som [HÆI] og ikke som [HAJ] eller Moi! der lyder som møg på dansk. 9

10 Trin 2: Posti, kortti, filmi Det finske sprog har et ordforråd, der adskiller sig meget fra det danske. Man kan dog prøve sig frem ved at tilføje et i i slutningen af det danske ord. Det kommer man faktisk langt med. For eksempel: konttori, posti, pankki, psykologi, pilleri, kortti, presidentti, ministeri, filmi, tabletti, pilsneri, banaani, appelsiini, artikkeli, sylinteri, viini, konjakki, likööri, kioski... Andre gange kan man måske gætte sig til ordenes betydning, selv om de ikke umiddelbart ligner danske ord. Disse ord har gennemgået visse forandringer for at passe ind i det finske sprog. De kan have mistet den første konsonant og/eller have fået tilføjet en slutvokal. Læg f.eks. mærke til: lasi et glas tuoli en s tol kuppi en kop lamppu en lampe rappu en trappe koulu en s kole kaali (en) kål. Man behøver ikke at huske på, om det nu hedder en eller et hus, idet der ikke er artikel foran finske navneord. Man siger blot talo, og det kan betyde både hus og huset. På finsk er der heller ikke forskel mellem bestemt og ubestemt form. Trin 3: Byg til og byt om På finsk bøjes ordene, det kan man ikke komme udenom. Det er næsten som at bygge med Legoklodser. Når man bøjer ordene, tilføjer man forskellige endelser, ligesom vi i nogen grad gør på dansk. Vi siger kvinde, kvinden, kvinder, kvinderne o.s.v. På samme måde fungerer det finske sprog, men finnerne har udviklet byggeklodsprincippet. Ord som Tanska, Danmark, eller talo, hus, kan få forskellige endelser. Princippet er enkelt: I stedet for at sætte et forholdsord foran navneordet, giver man det en endelse. For eksempel betyder Tanskassa i Danmark og talossa i hus et 10

11 Endelsen -ssa har altså samme betydning som det danske forholdsord i. Endelsen -sta svarer til det danske forholdsord fra. Fra Danmark hedder således: Tanskasta og når vi siger til Danmark, siger finnerne Tanskaan. Vi kan tage ordet talo, et hus, igen og gå et skridt videre med følgende eksempel talossanikin der betyder ogs å i mit hus. Endelsen -ssa betyder som nævnt i, ni udtrykker et ejerforhold, mit, og kin betyder også. Her ses det tydeligt, hvordan man på finsk føjer endelser til navneordet for at udtrykke forskelligt betydningsindhold. Ser vi på udsagnsordene, er der en klar forskel mellem finsk og dansk. Finsk har ligesom engelsk, fransk og tysk personbøjning af udsagnsordene. Hvor vi på dansk siger: jeg er, du er, han/hun er, vi er, I er, de er, så skal man på finsk bøje udsagnsordet. Udsagnsordet olla, at væ re, bøjes således: minä olen Tanskassa = jeg er i dk sinä olet Tanskassa = du er i dk hän on Tanskassa = han/ hun er i dk me olemme Tanskassa = vi er i dk te olette Tanskassa = I er i dk he ovat Tanskassa = de er i dk Ville man i stedet for sige, vi var i Danmark, ændrer man e et i udsagnsordet olemme til i, altså olimme: minä olin = jeg var sinä olit = du var hän oli = han/ hun var me olimme = vi var te olitte = I var he olivat = de var. Trin 4: Hold dig ikke tilbage Hvordan kommer man så videre herfra? Der er flere steder og måder at lære finsk på, nogle af dem finder du på de sidste sider i dette hæfte. Og som man siger: Godt begyndt er halvt fuldendt! Yksi, kaksi, kolme... neljä, viisi, kuusi, seitsemän, kahdeksan, yhdeksän, kymmenen. Sari Höglander (1) Studierektor, Stockholms Universitet (1) helena ids tröm har overs at, og teks ten er bearbejdet af karin guldbæk-ahvo og morten bennum. 11

12 Finske erfaringer 2 Navn: Helle Lindegaard Stilling: Advokat hos Roschier-Holmberg & Waselius Ab i Helsinki Alder: 43 år af jeanette munk willamo, freelance journalis t Pastaa sienikastikkeella ja vettä, kiitos!, lyder det på flydende finsk fra Helle Lindegaard, da hun bestiller pasta med svampesauce og vand til frokost på en af de hyggelige cafeer i Helsinkis pulserende hjerte. Kun få skridt herfra tackler den 43-årige danske advokat til daglig internationale retlige problemstillinger på Finlands største advokatkontor, Roschier- Holmberg & Waselius Ab. Det har hun gjort siden 1. januar 2001, og efter at have boet blot et år i Finland er Helle Lindegaard nogenlunde fortrolig med de finske kasus og vendinger. På sin vis er finsk et enkelt sprog. Når man først har lært de grammatiske regler, er der ikke så mange undtagelser, siger hun. Men det tager lang tid, før man har tilegnet sig tilstrækkelig viden til at kunne danne en sætning. Det beror på, at grammatikken er omfattende og kompliceret, og ordene er så anderledes, at det er vanskeligt at forbinde dem med noget. Selv låneord kan være vanskelige at relatere til noget kendt. Når det så er sagt, ser Helle Lindegaard også mange positive sider ved sproget. I begyndelsen opfattede jeg finsk som et hårdt og stødagtigt sprog, men nu lyder det smukt og melodisk i mine ører. Samtidigt er det på et punkt et taknemmeligt sprog, fordi det udtales præcis som det skrives. Via sproget får man også større og nyttig indsigt i finsk mentalitet: De rationaliserer med ordene, fortæller hun og fortsætter: På finsk hedder `at rede sit hår kort og godt `kammata hiuksensa. Det samme gælder, hvis man for eksempel skal bestille en øl på en restaurant, så siger man blot: `Yks olut altså `en øl i stedet for: `Må jeg bede om en øl, tak som man ville sige på dansk. Tiden i Finland har budt på mange nye indtryk, og jo mere Helle Lindegaard har lært sig om finnerne, jo bedre forstår hun, at det næppe var et rent tilfælde, at hun faldt for en finne, Kari, som hun 12

13 mødte under et studieophold i USA i Jeg oplever finnerne som jordbundne og individualistiske. De har en særlig ro, er beslutsomme og udholdende, siger hun. Den finske omgangsform tiltaler hende også. Man behøver ikke at begynde med Adam og Eva, når man møder en finne for første gang. De bruger ikke floskler, men går lige til sagen, og det er befriende. De er et ærligt folk og meget mere åbne end rygtet vil vide det. De bliver stolte, når nogen viser dem og deres land interesse, og så fortæller de til gengæld gerne om deres håb, drømme og syn på tingene. Og de forlanger ikke, at man nødvendigvis skal dele deres opfattelse noget vi som danskere godt kunne lære af, mener Helle Lindegaard. Efter hun kom hjem fra USA, indledte hun så småt sine finskstudier med to semestre på Studieskolen i København. Og i sommeren 1999 var hun på et tre ugers sprogkursus på sommeruniversitetet i Jyväskylä, der ligger i det centrale Finland. Det var for løsrevet at studere finsk i Danmark, når man ikke brugte sproget uden for skolesammenhæng. Til gengæld var undervisningen i Jyväskylä kanon-god. De forsøgte at indlære os sproget gennem praktiske øvelser sang, madlavning, bagning og teater- og naturudflugter. Ifølge Helle Lindegaard selv er hendes finske ordforråd endnu centreret omkring familie- og dagliglivet, og hun kan kun følge med på TV og i samtaler ved større selskaber, hvis hun får stikord og koncentrerer sig for at fornemme, hvad der bliver talt om. Hun kan læse korte tekster og artikler - dog med ordbogen ved siden af, og hun taler finsk i butikkerne og med svigerforældrene. Dog ikke helt fejlfrit. Finnernes margen for at forstå er imidlertid ret stor, for det er en stor glæde for dem, når nogen tager initiativ til at lære deres sprog. Og hun fortsætter med finskstudierne. Længe endnu. Der findes kun én måde at lære finsk på: Og det er The hard way. For det første er det vigtigt at repetere, repetere og atter repetere gloser, og for det andet må man ikke miste modet. Der er et godt stykke vej endnu, og det vil tage mange år, før jeg kan læse juridisk faglitteratur på finsk, konstaterer Helle Lindegaard. 13

14 Finske forfattere et udvalg Denne præsentation omfatter kun et meget begrænset udvalg af den righoldige finske litteratur. Der er mange andre forfattere, som fortjener omtale, men af pladshensyn har det været nødvendigt at vælge ud. Læserne opfordres derfor til selv at gå på opdagelse. Ved omtalen af danske oversættelser er for den nyere litteraturs vedkommende kun medtaget de titler, der er udkommet efter

15 Finsksprogede forfattere R os a Liks om (1958), bag pseudonymet gemmer sig en original og provokerende forfatter og billedkunstner, der har vakt opsigt langt ud over Finlands grænser. Med sort, grotesk humor beskriver Rosa Liksom i sine korte, fragmentariske mininoveller mennesker, der er præget af isolation, tvangstanker, aggressivitet og illusionsløshed, både i storbyen og i den arktiske ødemark i Nordfinland, hvorfra hun selv kommer. Liksom skriver i en lakonisk, konstaterende stil uden at tage stilling til eller analysere sine personer. På dansk er bl.a. udkommet: Erotiske fortællinger fortalt af kvinder, udv. v/ Bodil Randers & Sven Holm, overs. Helena Idström; Sesam, Tiderne skifter En antologi om forandring, overs. Helena Idström; Tiderne Skifter, Crazeland, roman, overs. Helena Idström; Tiderne Skifter, Arto Paas ilinna (1942) er en af de mest folkekære og læste forfattere i Finland. Paasilinna er humorist og en satirisk samfundsrevser. Hans bøger kan betegnes som en slags "komiske eventyr for voksne", fulde af ironi og galgenhumor. Hovedpersonen i Paasilinnas bøger er ofte en kejtet, men ukuelig mand, der kommer på kant med konventionerne, samfundets normer og kvinderne. Bøger på dansk: Kollektivt selvmord, overs. Päivi & Bent Sieburg; Anastasia, Den lykkelige mand, overs. Päivi & Bent Sieburg; Anastasia, Harens år, overs. Päivi & Bent Sieburg; Anastasia, Den hylende møller, overs. Päivi & Bent Sieburg; Anastasia, Leena Lander (1955) debuterede i 1982, men fik sit genembrud i 1991 med romanen De mørke sommerfugles hjem. Hun er en af Finlands populæreste forfattere. Som i et puslespil vender og drejer hun brikkerne i sine psykologiske romaner, en slags skæbnefortællinger om forspildt kærlighed og skjulte syn- 15

16 der, hvor fortid og nutid væves sammen gennem parallelle historier og dokumentariske afsnit. Bøger på dansk: De mørke sommerfugles hjem, overs. Annelise Feilberg; Rosinante, Lad stormen komme, overs. Anne Behrnt; Rosinante, Den glade hjemkomsts boliger, overs. Anne Hane; Rosinante, Matti Yrjänä Joensuu (1948) har skrevet en række kriminalromaner med overkriminalassistent Harjunpää som hovedperson. Foruden at være forfatter arbejder Joensuu som kriminalkommissær i Helsingfors. Hans roman, En sær ømhed, blev indstillet til Nordisk Råds litteraturpris, hvilket skabte debat, da en kriminalroman aldrig tidligere var blevet indstillet. Med medfølelse og indblik skildrer Joensuu samfundsmæssige misforhold, menneskelig svaghed og især årsagerne til forbrydelser. Hans antihelt, Harjunpää, er en kærlig og omsorgsfuld ægtemand og far, men uden for hjemmet føler han konstant angst og afmagt over for den uophørlige vold og død. På dansk er bl.a. udkommet: En sær ømhed, overs. Helena Idström; Klim, Plageånderne, overs. Helena Idström; Klim, Klassikere "Kalevala" er det finske nationalepos, en samling fortællinger på vers, nedskrevet efter mundtligt overleverede kvad, gendigtet og udgivet af Elias Lönnrot i 1835 og i en udvidet udgave i Disse fortællinger skildrer kampen mellem landene Kalevala og Pohjola, og hovedpersonerne er "gamle, vise Väinämöinen", "mestersmeden Ilmarinen", "muntert viltre Lemminkäinen" og "ulykkesfuglen Kullervo". Overs. Hilkka & Bent Søndergaard, ill. Heli Hyytiä; Museum Tusculanum, Aleks is Kivi ( ) er Finlands første store finsksprogede forfatter. Hovedværket, Syv brødre, er en storslået humoristisk dannelsesroman, et frodigt eventyr om syv brødre, der kommer i konflikt med landsbyens folk og drager ind i skoven for at slippe for samfundets krav og forpligtelser. Efter mange oplevelser og erfaringer i vildmarken vender de tilbage med større selvforståelse og modenhed, parate til at blive ansvarsbevidste samfundsborgere. Romanen rummer både befriende humor og dyb alvor. På dansk: Syv brødre, overs. Kjeld Elfelt, digtene af Frank Jæger; Det Danske Forlag,

17 Väinö Linna ( ). Romanen, Den ukendte soldat (1954), er en usminket skildring af krigens gru og rædsler oplevet af den menige soldat. Det er en antikrigsroman, realistisk, troværdig, næsten dokumentarisk, skrevet ud fra et humanistisk perspektiv. Linnas andet storværk, Finlandia-trilogien, skildrer Finlands historie fra 1880'erne til 1950, oplevet gennem en famile af husmænd og daglejere og deres kamp for rettigheder og bedre levevilkår. På dansk er bl.a. udkommet: Den ukendte soldat, overs. Anja & Gunner Gersov; 3. udg., Borgen, Finlandia, 1. del af trilogien, overs. Merete Engberg; Grafisk Forlag, Oprør, 2. del af trilogien, overs. Merete Engberg; Grafisk Forlag, Sønner af et folk, 3. del af trilogien, overs. Merete Engberg; Grafisk Forlag, Mika Waltari ( ) er nok den forfatter, der har vundet størst udbredelse uden for Finlands og Nordens grænser med sit storværk, Sinuhe - ægypteren. Bogen giver et mægtigt panorama over oldtidens Ægypten og er samtidig en psykologisk udviklingsroman. Waltari skrev siden flere store historiske romaner, hvori han udforskede samfundsmæssige og menneskelige problemer i en opbrudstid. På dansk er bl.a. udkommet: Sinuhe ægypteren: femten bøger om lægen Sinuhes liv c f. Kr., overs. Inger Husted Kvan; 9. udg., Gyldendal, Pentti S aarikos ki ( ) blev banebrydende for den samfundskritiske og politiske lyrik i 1960'erne og en inspirator og et idol for 60'ernes protestbevægelser. Hans forfatterskab omfatter både kærlighedspoesi, prosa, essays, dramatiske arbejder og selvbiografiske tekster. I sine digte brugte han almindeligt talesprog, men de kunne desuden være forankrede i antikkens digtekunst, mytologien og Bibelen. Bøger på dansk: Det yderste Europa - Et kinetisk billede, overs. og forord Torben Bach Nielsen; Gyldendals Kulturbibliotek, Den gale mands hest og andre digte, udv. og overs. Hilkka & Bent Søndergaard; Borgens Verdenslyrik fra det 20. århundrede, Borgen,

18 Finlandssvenske forfattere Monica Fagerholm (1961) er uddannet journalist. Debuterede 1987 og slog sit navn fast i Finland med romanen Underbara kvinnor vid vatten, som også er filmatiseret. Romanen beskriver 1960'ernes velfærdsboble og er fuld af situationer, konstateringer og skarpe iagttagelser, men uden efterrationaliseringer eller moraliserende og formanende toner. I et barneperspektiv skildres en række somre på en skærgårdsø, hvor nogle familier holder ferie sammen i et typisk finlandssvensk miljø. Fagerholms anden roman, Diva, fortæller om en 13-årig piges udvikling fra barn til voksen. Skønne kvinder ved vandet, overs. Annelise Feilberg; Rosinante, Diva, overs. Christina Bojlén; Rosinante, Tua Fors s tröm (1947) er lyriker. Hendes digtsamling, Efter att ha tillbringat en natt bland hästar, fik Nordisk Råds litteraturpris i I Forsströms poesi står tekstfragmenter, citater og hendes egen stemme side om side uden nogen indlysende forklaring. I hendes digte kan man fornemme et savn og en søgen efter sammenhæng og mening i en splittet og kaotisk verden. Sproget er rytmisk og musikalsk. Bøger på dansk: Fiskenes himmel Udvalgte digte, overs. Peter Nielsen; Husets Forlag/ S.O.L., Efter at have tilbragt en nat blandt heste, overs. Peter Nielsen; Husets Forlag, Ulla-Lena Lundberg (1947) er uddannet antropolog. I hendes romaner blandes dokumentarstof og fiktion. Lundberg har fået megen ros for sin romantrilogi om udviklingen af den ålandske søfart fra 1800-tallet op til vore dage. Det er en stort anlagt folkelivsskildring af hendes hjemegn Ålandsøerne. Ulla-Lena Lundberg har foretaget flere rejser ud i verden og bruger indhøstede oplevelser og erfaringer i sine bøger. I Regn er handlingen henlagt til Kalahari-ørkenen, og bogen Sibirien skildrer en rejse med den transsibiriske jernbane i selskab med en gruppe ornitologer. 18

19 Bøger på dansk: Sibirien, selvportræt med vinger, overs. Annelise Feilberg; Forum, Regn, overs. Eva Glistrup; Fremad, Märtä Tikkänen (1935) gik ind i 1970'ernes kønsrolledebat med bogen Män kan inte våldtas (Mænd kan ikke voldtages, 1975), en thrilleragtig roman, der fik stor opmærksomhed med sit angreb på det patriarkalske samfund. Megen omtale fik også Århundradets kärlekssaga (Århundredets kærlighedshistorie, 1979), der er formuleret som et langt digt, der henvender sig til hendes alkoholiker-ægtemand. I sin familie oplever Tikkanen ulykke og sygdom og søger samtidig identifikationsmodeller hos tidligere tiders litterære hustruer og mødre. Merete Mazzarella (1945) finsk far og dansk mor, professor i nordisk litteratur ved Helsingfors Universitet. Hun har med varme og underfundighed fortalt om sin kosmopolitiske opvækst i en diplomatfamilie, Först sålde de pianot (Først solgte de pianoet, 1992). En samling dagsbogsnotater, Hem från festen (Hjem fra festen, 1993), er en gribende beretning om venskabet mellem mor og datter og om moderens sidste tid før døden. I sine seneste bøger går Mazzarella på opdagelse i verdenslitteraturen. I essayform beskriver hun egne oplevelser og aktuelle begivenheder, der belyses via litterære værker, både klassikere og nyere skønlitteratur. På dansk findes også: Utroskabens fascination: en bog om ægteskabet, overs. Gitte Lyngs; Gyldendal, Andre bøger på dansk: Personlige anliggender, overs. Vagn Steen; Munksgaard/Rosinante, Sofias egen bog, overs. Vagn Steen; Rosinante, Sofia voksen med DAMP, overs. Vagn Steen; Rosinante,

20 20 Claes Anders s on (1937) er læge og psykiater. Han har bl.a. været formand for den finlandssvenske forfatterforening, rigsdagsmedlem (Vänsterförbundet), kulturminister og er tillige en habil jazzpianist. Han har skrevet digtsamlinger, romaner, skuespil, TV-dramatik, politiske kabareter og revyer. Sit politiske liv har han beskrevet i bogen (Mina tolv politiska år, 2000). Hans tidligere polemiske og samfundskritiske digte, der beskriver menneskets angst og kriser i en kynisk og kommerciel verden, er afløst af mere reflekterende og stil-færdige betragtninger over det enkelte menneske uden ideologiske overtoner. Bøger på dansk: Tyve udsagn om samfundet og et kærlighedsdigt, overs. Allan Hilton Andersen; Klim, Huden der hvor den er tyndest, overs. Allan Hilton Andersen; Klim, Klassikere Johan Ludvig R uneberg ( ) blev allerede i sin levetid ophøjet til nationalskjald. Han lovpriste Finlands bygder og skabte med sin digtcyklus, Fänrik Ståls sägner, et betydningsfuldt nationalt dokument. Digtene handler om den finsk-svenske krig mod Rusland Det indledende digt, Vårt land (finsk: Maamme), har siden 1848 været Finlands nationalsang. Bøger på dansk: Fændrik Stål, overs. Valdemar Rørdam, ill. Albert Edelfelt; 4. udg., Gyldendal, Vort land, overs. Hans Hartvig Seedorff Pedersen, ill. Ernst Hansen; Hirschsprung, Edith S ödergran ( ) blev født og voksede op i Skt. Petersborg, gik i tysk skole og skrev på svensk. I sin digtning skabte hun sin helt særegne sammensmeltning af naivt-realistiske naturiagttagelser og enkle, højstemte eventyrsymboler. Påvirket af sin tids litterære europæiske strømninger blev hun en fornyer af den finlandssvenske lyrik gennem sine intensive visioner og stærke livsfølelse.

21 Bøger på dansk: Digte, overs. Jens Lund Andersen & Hagmund Hansen; Hasselbalch, Samlede digte, overs. Per Sibast, ill. Maria Thorsen, efterskrift Mark Hebsgaard; Rhodos i samarbejde med Nyt Dansk Litteraturselskab, Tove Jans s on ( ) opnåede verdensberømmelse med sine børnebøger om Mumi-troldene. Titlerne på hendes første bøger, Småtrollen och den stora översvämningen (1945) og Kometen kommer (1946) giver varsler om uhyggelige hændelser, men i Mumi-dalen bliver alle katastrofer og strabadser overvundet gennem en tolerant og fordomsfri livsanskuelse. I Tove Janssons børnebøger ligger kimen til de prosaværker, hun senere skrev for voksne. Personerne i hendes novellesamlinger er tit ældre mennesker, "særlinge" og kunstnere, der er besat af manier og tvangstanker og udstyret med en stærk vilje til at sprænge de vante rammer og normer. Bøger på dansk: Bøger om Mumitroldene foreligger i flere udgaver i stadig nye oplag. Sommerbogen, overs. Asta Hoff- Jørgensen, ill. af forfatteren; Gyldendal, Helena Idström oversætter Kilder: Kai Laitinen: Finlands litteratur En översikt, Otava, Maijaliisa Jokinen: Från fjärran till staden Tainaron, Gaudeamus, Elisabeth Møller Jensen (red.): Nordisk kvindelitteraturhistorie På jorden , Rosinante, Nordisk Litteratur, tidsskr. udg. af Nordisk litteratur- og bibliotekskomité,

22 Finske erfaringer 3 Navn: Niels Fuglede Stilling: Medicinstuderende ved Københavns Universitet Alder: 24 år af jeanette munk willamo, freelance journalis t Niels Fugledes første møde med det finske fandt sted i Alaska. Her mødte han sin kæreste, finske Annu, da de begge var derovre som udvekslingsstudenter i begyndelsen af Kort tid efter skiltes de i en lille eskimoby, og hjemvendt til Danmark kastede han sig over alt, der lugtede af finsk. Jeg kendte ikke meget til Finland, så jeg tog på det lokale bibliotek for at finde ud af mere. Men udvalget var temmelig begrænset, fortæller den 24- årige medicinstuderende. Han fandt dog en gammel grammatikbog på svensk fra 1940'erne og Kalevala, Finlands national-epos på dansk vel at mærke og gik i gang med et selvstudium i finsk. Derudover dulmede han sine finske abstinenser ved at se finske film. Finsk fascinerede mig ikke kun fordi jeg forbandt det med Annu men også fordi det var en helt ny og ukendt verden, der åbnede sig for mig. Det spændende ved finsk er, at det er et mere beskrivende sprog end dansk. `Verden hedder for eksempel `maailma på finsk `maa betyder jord og `ilma betyder luft, medens februar hedder `helmikuu perlemåned, forklarer Niels Fuglede. Først i løbet af sommeren 1997 stiftede han rigtig bekendtskab med landet, da han tilbragte halvanden måned i Helsinki med Nordjobb-ordningen, som er jobudveksling for nordiske unge, finansieret af Nordisk Ministerråd. Samtidig fik han afprøvet sit selvlærte finske. Det var virkelig en succes at kunne lidt finsk på forhånd, for jeg tror, at få finner forventer, at man gider at sætte sig ind i deres sprog. Man behøver ikke at kunne den mest avancerede grammatik for at gøre sig forståelig på finsk, men man bliver nødt til at terpe lidt af det grundlæggende, siger han. Det første besøg har siden hen ført til utallige besøg og ferier i Finland. Ikke bare sproget, men også landet og den finske mentalitet tiltrækker ham. At være i Finland er en blanding af noget hjemligt det er jo et andet nordisk land og noget eksotisk, for naturen, atmosfæren og menneskene er på mange områder anderledes end i de øvrige nordiske lande. Finnerne besidder en finurlig galskab, som vi ikke har i Danmark, og den kommer for eksempel til udtryk i deres musik og film. Meget 22

Hvad sker der med kærligheden efter brylluppet?

Hvad sker der med kærligheden efter brylluppet? 1 Hvad sker der med kærligheden efter brylluppet? I en højde af 30.000 fod et eller andet sted mellem Buffalo og Dallas stak han bladet i stolelommen foran mig, vendte sig mod mig og spurgte:»hvad arbejder

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Mellem Linjerne Udskrift af videosamtalerne

Mellem Linjerne Udskrift af videosamtalerne 1. Så sad jeg og lyttede, alt hvad jeg kunne Nå for søren! Man kan komme til Cuba for 6000 kr. Cæcilie: 6000? Cæcilie: Jeg var på Cuba i sommer, så betalte jeg 7000. Nå, jeg har faktisk også tænkt på at

Læs mere

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Prøve i Dansk 2 November-december 2014 Skriftlig del Læseforståelse 2 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Hjælpemidler: ingen Tid: 65 minutter Udfyldes af prøvedeltageren Navn

Læs mere

Generelle synspunkter i forhold til skolens formål og værdigrundlag.

Generelle synspunkter i forhold til skolens formål og værdigrundlag. TYSK Generelle synspunkter i forhold til skolens formål og værdigrundlag. Formål: Det er formålet med undervisning i tysk, at eleverne tilegner sig færdigheder og kundskaber, der gør det muligt for dem

Læs mere

Har du købt nok eller hvad? Det ved jeg ikke rigtig. Hvad synes du? Skal jeg købe mere? Er der nogen på øen, du ikke har købt noget til?

Har du købt nok eller hvad? Det ved jeg ikke rigtig. Hvad synes du? Skal jeg købe mere? Er der nogen på øen, du ikke har købt noget til? 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 Har du købt nok eller hvad? Det ved jeg ikke rigtig. Hvad synes du? Skal jeg købe mere? Er der nogen på øen, du ikke har købt noget til? - Ja, en.

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

En dag skinner solen også på en hunds røv Af Sanne Munk Jensen

En dag skinner solen også på en hunds røv Af Sanne Munk Jensen En dag skinner solen også på en hunds røv Af Sanne Munk Jensen Peter Thrane Indhold: 1. Titlen side 2 2. Sproget side 2 3. Tiden side 2 4. Forholdet til moren side 3 5. Venskabet til Julie side 3 6. Søsteren

Læs mere

Gemt barn. Tekst fra filmen: Flugten til Sverige #5 Tove Udsholt

Gemt barn. Tekst fra filmen: Flugten til Sverige #5 Tove Udsholt Følgende er en transskription af filmen,, som er produceret af DIIS, 2013. I filmen fortæller Tove Udsholt om sine oplevelser som gemt barn under Besættelsen. Flugten til Sverige #5 Tove Udsholt Mit navn

Læs mere

Sådan lå landet LETTE KLASSIKERE. Før du læser de tre noveller

Sådan lå landet LETTE KLASSIKERE. Før du læser de tre noveller OPGAVER TIL Sådan lå landet NAVN: Før du læser de tre noveller OPGAVE 1 Instruktion: Hvad kommer du til at tænke på, når du læser novellernes fælles titel Sådan lå landet? OPGAVE 2 Instruktion: Orienter

Læs mere

DET KOMMER! 1 12 TR PÅ DANSK!

DET KOMMER! 1 12 TR PÅ DANSK! 12 TR PÅ DANSK! Robert er tillidsrepræsentant eller TR på en stor brødfabrik. Han repræsenterer dem, der arbejder i fabrikkens pakkeafdeling. Mange af dem kommer fra andre lande. Robert kommer selv fra

Læs mere

På egne veje og vegne

På egne veje og vegne På egne veje og vegne Af Louis Jensen Louis Jensen, f. 1943 Uddannet arkitekt, debuterede i 1970 med digte i tidsskriftet Hvedekorn. Derefter fulgte en række digtsamlinger på forlaget Jorinde & Joringel.

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

ORDET 2 / 2015. Dansk-Svensk Forfatterselskab Danskt-Svenskt Författarsällskap

ORDET 2 / 2015. Dansk-Svensk Forfatterselskab Danskt-Svenskt Författarsällskap ORDET 2 / 2015 Dansk-Svensk Forfatterselskab Danskt-Svenskt Författarsällskap Dansk-Svensk Forfatterselskab havde inviteret til møde mellem to danske og to svenske forfattere: Christel Wiinblad, Kristian

Læs mere

På rejse med musikken

På rejse med musikken Eksotiske fugle På besøg hos DR SymfoniOrkestret s. 2 På rejse med musikken Du skal snart på besøg hos DR SymfoniOrkestret. Her skal du høre symfoniorkestret spille flere forskellige musikværker. Men vi

Læs mere

Transskription af interview Jette

Transskription af interview Jette 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte

Læs mere

DET KOMMER! 1 12 TR PÅ DANSK!

DET KOMMER! 1 12 TR PÅ DANSK! 12 TR PÅ DANSK! Robert er tillidsrepræsentant eller TR på en stor brødfabrik. Han repræsenterer dem, der arbejder i fabrikkens pakkeafdeling. Mange af dem kommer fra andre lande. Robert kommer selv fra

Læs mere

Test din viden om Pronominer

Test din viden om Pronominer Ann Kledal og Barbara Fischer-Hansen Test din viden om Pronominer 10 testopgaver til arbejdshæftet PARAT START 1 knyttet til grundbogen BASISGRAMMATIKKEN Special-pædagogisk forlag Xxxxxxxxx 1 Test din

Læs mere

Man kan kun se rigtigt, med hjertet!

Man kan kun se rigtigt, med hjertet! Man kan kun se rigtigt, med hjertet! Mark 2,1-12 Salmer: 3-31-423-667-439/412-587 Kollekt: Johansen, s. 155 Som vintergrene i afmagt rækker mod dagens rum, ber vi om glæde og lys fra Guds evangelium I

Læs mere

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED I sidste uge var jeg ti dage i London for at besøge min datter. Hun har et rigtig godt job i et internationalt firma og et godt sted at bo. Hun har også en kæreste,

Læs mere

Roman - tragikomisk fortælling

Roman - tragikomisk fortælling ERLING JEPSEN Født 1956. Dramatiker og forfatter. Den sønderjyske farm er hans syvende roman; blandt de tidligere kan nævnes Kunsten at græde i kor og Frygtelig lykkelig, der begge er filmatiseret. Har

Læs mere

Pas cu pas,- et skridt ad gangen.

Pas cu pas,- et skridt ad gangen. Pas cu pas,- et skridt ad gangen. Udlandspraktik er en fantastisk måde at opleve et andet land. Man møder landets kultur, normer og historie på en helt anden måde, og man oplever det hele på tæt hold Derudover

Læs mere

Den lukkede bog LETTE KLASSIKERE. Før du læser bogen. Instruktion: Læs teksten på bagsiden af bogen.

Den lukkede bog LETTE KLASSIKERE. Før du læser bogen. Instruktion: Læs teksten på bagsiden af bogen. OPGAVR TIL Den lukkede bog NAVN: Før du læser bogen OPGAV 1 Instruktion: Læs teksten på bagsiden af bogen. OPGAV 2 Instruktion: Læs her om de vigtigste personer i første del. Personerne: Frederikke Romanens

Læs mere

Når I konfirmander mødes i morgen til blå mandag, så forestiller jeg mig, at det er noget, mange af jer vil høre jer selv sige og spørge de andre om.

Når I konfirmander mødes i morgen til blå mandag, så forestiller jeg mig, at det er noget, mange af jer vil høre jer selv sige og spørge de andre om. 1 Prædiken til konfirmation 27. april kl. 11.00 749 I østen stiger solen op 17 Altmægtige og kære Gud (udvalgte vers) 70 Du kom til vor runde jord 439 O, du Guds lam 15 Op al den ting Hvor meget fik du?

Læs mere

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 1.s.e.hel3konger side 1. Prædiken til 1. s. e. Hellig 3 Konger Tekst: Luk. 2,

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 1.s.e.hel3konger side 1. Prædiken til 1. s. e. Hellig 3 Konger Tekst: Luk. 2, side 1 Prædiken til 1. s. e. Hellig 3 Konger. Tekst: Luk. 2, 41-52. Et glimt ind i Jesu barndomsliv. Et glimt som enhver kan genkende sig i. Lukas gav os Jesu egen historie og i den fortælles også ethvert

Læs mere

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort Kærligt talt 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog Af Lisbet Hjort Forlaget Go'Bog Kærligt talt-konceptet Kærligt talt-metoden går ud på at få et liv med indre ro og

Læs mere

Tal nordisk det nytter! Hvordan vi undgår at tale engelsk i nordisk sammenhæng

Tal nordisk det nytter! Hvordan vi undgår at tale engelsk i nordisk sammenhæng Tal nordisk det nytter! Hvordan vi undgår at tale engelsk i nordisk sammenhæng Af Karin Guldbæk-Ahvo For mange andre nordboer er det meget svært at finde ud af, om danskerne taler om lager, læger, lejr,

Læs mere

Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976)

Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976) Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976) Roman: kom 1943 Sat musik til (Anne Linnet) + filmatisering af romanen 1986 Strofer: 7 a 4 vers ialt 28 vers/verslinjer Krydsrim: Jeg er din barndoms

Læs mere

Forlaget BB KULTUR. Påvirkninger fra græske myter H.C. Andersen og far og mor.

Forlaget BB KULTUR. Påvirkninger fra græske myter H.C. Andersen og far og mor. Påvirkninger fra græske myter H.C. Andersen og far og mor. Med afsløring af de psykologiske spil, der spilles i familien og på arbejdspladsen. Forlaget BB KULTUR 1 KOPI eller ÆGTE Bodil Brændstrup, 2009

Læs mere

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Forlag1.dk Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid 2007 Maria Zeck-Hubers Tekst: Maria Zeck-Hubers Produktion: BIOS www.forlag1.dk

Læs mere

Tale til sommerafslutning 2011

Tale til sommerafslutning 2011 Tale til sommerafslutning 2011 Velkommen på denne skønne sommerdag. Velkommen først og fremmest til 9. årgang, der er æresgæster i dag. Men selvfølgelig også til alle andre elever, til forældre og pårørende

Læs mere

HVOR KOMMER DU FRA? Historiefortælling. Et undervisningsforløb for 4.-6. klasser

HVOR KOMMER DU FRA? Historiefortælling. Et undervisningsforløb for 4.-6. klasser HVOR KOMMER DU FRA? Historiefortælling Et undervisningsforløb for 4.-6. klasser INTRODUKTION Alle har en historie at fortælle. Oftest giver en personlig historie os et billede af, hvem den fortællende

Læs mere

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente.

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. På et møde for pårørende blev der stillet følgende spørgsmål: Når vi besøger vores nære på plejehjemmet, er det for at glæde dem og se hvordan

Læs mere

4 NY FORSTÅELSE AF SORG

4 NY FORSTÅELSE AF SORG 32 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 1 I OM SORG 4 NY FORSTÅELSE AF SORG Vores forståelse af sorg har ændret sig de seneste år. Denne ændring vil både komme til at forandre vores viden om livet med sorg,

Læs mere

Uddrag. 5. scene. Stykket foregår aftenen før Tors konfirmation. I lejligheden, hvor festen skal holdes, er man godt i gang med forberedelserne.

Uddrag. 5. scene. Stykket foregår aftenen før Tors konfirmation. I lejligheden, hvor festen skal holdes, er man godt i gang med forberedelserne. EBBE KLØVEDAL REICH Ebbe Kløvedal Reich har et langt forfatterskab bag sig. Som ung studerede han historie ved Københavns Universitet, og mange af hans romaner har da også et historisk indhold. Det gælder

Læs mere

Guldhjertet, Ulf Stark. Gyldendal 1995 Målgruppe: 4. klasse

Guldhjertet, Ulf Stark. Gyldendal 1995 Målgruppe: 4. klasse Gyldendal 1995 Handling Ludvig er en dreng på 12, som flittigt øver på flygelet i Henningsens klaverbutik hver dag efter skoletid. Han skal snart deltage i en stor musikkonkurrence, så det er vigtigt,

Læs mere

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,

Læs mere

Jeg vil se Jesus -2. Natanael ser Jesus

Jeg vil se Jesus -2. Natanael ser Jesus Jeg vil se Jesus -2 Natanael ser Jesus Mål: Skab forventning til Jesus i børnene. Gennem undervisningen vil vi se på, hvordan Natanael møder Jesus, og hvad det gør i ham, og vi vil se på, hvordan vi kan

Læs mere

Nyhedsbrev. Velkommen. De gode historier MG- U D V I K L I N G

Nyhedsbrev. Velkommen. De gode historier MG- U D V I K L I N G MG- U D V I K L I N G - C e n t e r f o r s a m t a l e r, d e r v i r k e r E - m a i l : v r. m g u @ v i r k e r. d k w w w. v i r k e r. d k Nyhedsbrev N u m m e r 1 2 J u l i 2 0 1 4 Velkommen I d

Læs mere

19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE

19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE 120 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 2 I SORGSTØTTE 19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE For nogle efterladte kan fællesskabet i en sorggruppe få afgørende betydning og hjælpe til at

Læs mere

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere

En Smuk Bog. Unge der har mistet. Michelle Dettmer

En Smuk Bog. Unge der har mistet. Michelle Dettmer En Smuk Bog Unge der har mistet Michelle Dettmer og Matilde, Ditte, Steffan, Rikke, Martin, Martin, Louise, Nicklas, Ida, Line, Camilla, Camilla, Johannes, Sofie, Martin, Tina, Malene, Ann og Karin 5 Michelle

Læs mere

Rollespil Brochuren Instruktioner til mødeleder

Rollespil Brochuren Instruktioner til mødeleder Instruktioner til mødeleder Introduktion Med dette rollespil træner I det lærte i lektionen Konflikter med kunder. Der skal medvirke to personer, der skal spille henholdsvis Henrik og Lisbeth, hvor Henrik

Læs mere

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.«

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.« FEST Maja skal til fest. Det er på skolen. Hun ser sig i spejlet. Er hun ikke lidt for tyk? Maja drejer sig. Skal hun tage en skjorte på? Den skjuler maven. Maja tager en skjorte på. Så ser hun i spejlet

Læs mere

KØN I HISTORIEN. Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff. Redigeret af. Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g

KØN I HISTORIEN. Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff. Redigeret af. Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g KØN I HISTORIEN Redigeret af Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g Køn i historien Køn i historien Redigeret af Agnes S. Arnórsdóttir & Jens A. Krasilnikoff

Læs mere

0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt.

0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt. 0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt. 2 Tjene penge og leve godt. Det var 10:01:14:00 10:01:20:0 min drøm.

Læs mere

Rollespil Projektsamarbejde Instruktioner til mødeleder

Rollespil Projektsamarbejde Instruktioner til mødeleder Instruktioner til mødeleder Introduktion Med dette rollespil træner I det lærte i lektionen Hjælp en kollega i konflikt. Der skal medvirke to personer, der skal spille henholdsvis Christian og Bente, hvor

Læs mere

Seksuelle overgreb på børn Cathrine Søvang Mogensen Den 03.02.11

Seksuelle overgreb på børn Cathrine Søvang Mogensen Den 03.02.11 Foto: Cathrine Søvang Mogensen Min far voldtog mig 200 gange Gerningsmænd slipper godt fra det, når seksuelle overgreb på børn ikke anmeldes. Line blev seksuelt misbrugt af sin far i hele sin opvækst.

Læs mere

Hvad er det du siger -1

Hvad er det du siger -1 Hvad er det du siger -1 Guds ord skaber Mål: Børn indser, hvor meget godt Gud har skabt ved sit ord. Når Gud taler, så sker det. Det bliver ligesom, han har sagt sikken en magt Gud har, og hvor er det

Læs mere

2. interview. Bilag 2. Interview med Bente, ca. 50, pædagog. Så kunstværket Helena på Trapholt ved udstillingen i 2000.

2. interview. Bilag 2. Interview med Bente, ca. 50, pædagog. Så kunstværket Helena på Trapholt ved udstillingen i 2000. 2. interview Interview med Bente, ca. 50, pædagog. Så kunstværket Helena på Trapholt ved udstillingen i 2000. Briefing: Der er ikke nogen forkerte svar. Er du kunstinteresseret? Ja, meget. Jeg arbejder

Læs mere

3. søndag efter trin. Luk 15,1-10. Der mangler en

3. søndag efter trin. Luk 15,1-10. Der mangler en 3. søndag efter trin. Luk 15,1-10. Der mangler en Egentlig et fint og smukt lille puslespil. Ikke sandt. Der er bare det ved det, at der mangler en brik. Sådan som vores tema lyder i dag: der mangler en.

Læs mere

Den er et fremragende eksempel på, at 1+1+1 giver langt mere end 3. N. Kochs Skole, Skt. Johannes Allé 4, 8000 Århus C

Den er et fremragende eksempel på, at 1+1+1 giver langt mere end 3. N. Kochs Skole, Skt. Johannes Allé 4, 8000 Århus C Trøjborg 29. juni 2009 Kære 9. årgang. En tøjklemme. Ja, sådan ser den ud den er blevet lidt gammel og grå lidt angrebet af vejr og vind den er blevet brugt meget. I kender alle sammen tøjklemmer, nogle

Læs mere

INSTRUKT ION. Julie Pauline Wieth OVERSÆT TELSE. Michael Ramløse MEDV IRKENDE. Claes Bang. ond skaben. Efter Jan Guillous roman

INSTRUKT ION. Julie Pauline Wieth OVERSÆT TELSE. Michael Ramløse MEDV IRKENDE. Claes Bang. ond skaben. Efter Jan Guillous roman INSTRUKT ION Julie Pauline Wieth OVERSÆT TELSE Michael Ramløse MEDV IRKENDE Claes Bang ond skaben Efter Jan Guillous roman INDHOLDSFORTEGNELSE Kære underviser / 3 Handling / 4 Jan Guillou / 5 Claes Bang

Læs mere

Bilag: Efterskolerejser i et dannelsesperspektiv. Spørgeskemaundersøgelse blandt alle elever på Ranum Efterskole

Bilag: Efterskolerejser i et dannelsesperspektiv. Spørgeskemaundersøgelse blandt alle elever på Ranum Efterskole Bilag: Efterskolerejser i et dannelsesperspektiv Spørgeskemaundersøgelse blandt alle elever på Ranum Efterskole Undersøgelse af elevernes forventninger og selvopfattelse forud for deres rejse. Hvor gammel

Læs mere

Kenneth Bøgh Andersen

Kenneth Bøgh Andersen Kenneth Bøgh Andersen Kenneth er født d. 29 november 1976, han blev født i Henne og nu bord han i Valby. Han er en dansk børne- og ungdomsforfatter. Hans første bog er Nidhugs Slaver. Han skrev den i 10

Læs mere

Interviewguide. - af tidligere kriminelle

Interviewguide. - af tidligere kriminelle Interviewguide - af tidligere kriminelle Tema Præsentation af os og vores projekt m.v. Interviewspørgsmål Vi hedder Rune og Allan og læser socialvidenskab på RUC sammen med Anne Mette og Sara, hvor vi

Læs mere

Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11

Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11 Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11 Lad os alle rejse os og høre biblens tale om Guds omsorg

Læs mere

Vi er en familie -4. Stå sammen i sorg

Vi er en familie -4. Stå sammen i sorg Vi er en familie -4 Stå sammen i sorg Mål: Børn lærer, at det er godt at stå sammen, når tingene er svære. De opmuntres til at tage hensyn, vise omsorg for og til at trøste andre. De opmuntres også til

Læs mere

Nyhedsbrev for børnemiljøet på Ejerslykkeskolen. Februar 2015

Nyhedsbrev for børnemiljøet på Ejerslykkeskolen. Februar 2015 Nyhedsbrev for børnemiljøet på Ejerslykkeskolen. Februar 2015 Fest for mellemtrinnet. Så er det blevet tiden for den årlige store begivenhed for eleverne i 4., 5. og 6. klasse. Der er fest! Torsdag d.

Læs mere

Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2013

Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2013 CAFA Hovedvejen 3 4000 Roskilde Telefon 46 37 32 32 Web cafa.dk 11.marts 2013. Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2013 Institution/opholdssted Ungdomscentret Allégården Frederiksberg Allé 48, 1820 Frederiksberg

Læs mere

16.s.e.t. 20. sep. 2015. Høstgudstjeneste.

16.s.e.t. 20. sep. 2015. Høstgudstjeneste. 1 16.s.e.t. 20. sep. 2015. Høstgudstjeneste. Tekster: Job 3,11-22. Ef. 3,13-21. Luk. 7,11-17. Hvorfor? Det ord kender vi alle alt for godt. Livet er fyldt med gåder og situationer, hvor vi står tilbage

Læs mere

EN SMUK BOG MICHELLE DETTMER UNGE DER HAR MISTET. Michelle MICHELLE DETTMER EN SMUK BOG

EN SMUK BOG MICHELLE DETTMER UNGE DER HAR MISTET. Michelle MICHELLE DETTMER EN SMUK BOG Unge der har mistet En Smuk Bog er skrevet for unge af unge, der har mistet. Bogen kan både læses i en sammenhæng eller anvendes som en opslagsbog, hvor du slår op under et tema, du gerne vil vide mere

Læs mere

i deres spil. tabte kampe.

i deres spil. tabte kampe. Fjerde søndag efter trinitatis 13.juli 2014. Domkirken 10: 743 Nu rinder solen op, 598 O Gud, 306 O Helligånd, 710 Kærlighed til fædrelandet, 752 Morgenstund, Nadver: 377 I Herrens udvalgte. Gråbrødre

Læs mere

Billedet fortæller historier

Billedet fortæller historier Billedet fortæller historier 1. - 5. klassetrin. Billedkunst, dansk og historie H.A. Brendekilde (1857-1942): Udslidt, 1889 Olie på lærred, 207 x 270 cm FOR MEGET LÆNGE siden snart 125 år - malede en ung

Læs mere

GUIDE. for børn og deres voksne

GUIDE. for børn og deres voksne åh velkommen mens kultur føle halvtreds os øv tale menneske vi wow kær en selvfølgelig fordi land fjorten og fjerde den mærke hos du kærlighed hvem hviske tvivl snart stor da fascinerende forunderlig af

Læs mere

Nr. 1 - december 2011. Åbent hus d. 4. september. Det nye støttecenter tager form. Alle ansatte på støttecentret

Nr. 1 - december 2011. Åbent hus d. 4. september. Det nye støttecenter tager form. Alle ansatte på støttecentret Nr. 1 - december 2011 Åbent hus d. 4. september Det nye støttecenter tager form Alle ansatte på støttecentret Om Støttecenter Hovedstaden Støttecentret Hovedstaden er et værested for udeboende døve, der

Læs mere

Læseudviklingens 12 trin

Læseudviklingens 12 trin Læseudviklingens 12 trin Læseudviklingens 12 trin 1. Kan selv finde sit navn blandt mange. Fx på garderoben i børnehaven. Kan også selv skrive sit navn. Typisk med store bogstaver. Det betyder ikke noget

Læs mere

Frivillig i børn unge & sorg. - er det noget for dig?

Frivillig i børn unge & sorg. - er det noget for dig? Frivillig i børn unge & sorg - er det noget for dig? Dét, at jeg har kunnet bruge min sorg direkte til at hjælpe andre, det har givet mening Som frivillig i Børn, Unge & Sorg er du med til at vise unge

Læs mere

Studie. Den nye jord

Studie. Den nye jord Studie 16 Den nye jord 88 Åbningshistorie Jens er en af mine venner. Jeg holder meget af ham, men han er tja nærig. Jeg bryder mig ikke om at sige det på den måde, men siden hans kone Jane sagde det rent

Læs mere

Test din viden om Konjunktioner

Test din viden om Konjunktioner Ann Kledal og Barbara Fischer-Hansen Test din viden om Konjunktioner 10 testopgaver til arbejdshæftet PARAT START 3 knyttet til grundbogen BASISGRAMMATIKKEN Special-pædagogisk forlag Xxxxxxxxx 1 Test din

Læs mere

Jesus, tager Peter, Jakob og Johannes med op på et højt bjerg.

Jesus, tager Peter, Jakob og Johannes med op på et højt bjerg. Prædiken til sidste s. e. Hellig3konger 2011 Ved kyndelmisse som vi fejrede den 2. februar var vi halvvejs gennem vinteren. Og jeg tror, at længslen efter lys og forår gælder de fleste af os. Og netop

Læs mere

Fadervor. b e l e n å b n e r b ø n n e. f o r j u n i o r e r

Fadervor. b e l e n å b n e r b ø n n e. f o r j u n i o r e r Fadervor B I b e l e n å b n e r b ø n n e n b e l e n å b n e r b ø n n e f o r j u n i o r e r f o r j u n i o r e r Bibelen Nu skal du læse i Bibelen. Har du selv en bibel, så kan du bruge den! Hvis

Læs mere

Bilag 2: Interviewguide

Bilag 2: Interviewguide Bilag 2: Interviewguide Tema Læsning og læsevanskeligheder Specialundervisning og itrygsæk Selvtillid/selvfølelse Praksisfællesskaber Spørgsmål 1. Hvordan har du det med at læse og skrive? 2. Hvad kan

Læs mere

Frihed. af Henriette Larsen

Frihed. af Henriette Larsen Frihed af Henriette Larsen Frihed af Henriette Larsen FRIHED Henriette Larsen, København 2016 Illustrationer og layout Maria Tønnessen www.byme&henry.com 1. udgave, 1. oplag ISBN 978-87-999041-0-5 FORORD

Læs mere

7. Churchill-klubbens betydning

7. Churchill-klubbens betydning 7. Churchill-klubbens betydning Anholdelsen af Churchill-klubben fik ikke Katedralskolens elever til at gå ud og lave sabotage med det samme. Efter krigen lavede rektoren på Aalborg Katedralskole en bog

Læs mere

Test din viden om Verber

Test din viden om Verber Ann Kledal og Barbara Fischer-Hansen Test din viden om Verber 9 testopgaver til arbejdshæftet PARAT START 2 knyttet til grundbogen BASISGRAMMATIKKEN Special-pædagogisk forlag Xxxxxxxxx 1 Test din viden

Læs mere

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin Alex Og den hemmelige skat Ordklasser 3. klassetrin Navn: Klasse: 1. Skattekortet Her er Alex. Han er en meget glad dreng, for han har lige fået en ny Nintendo. Eller han har ikke fået den, faktisk er

Læs mere

Med sjælen som coach. vejen til dit drømmeliv

Med sjælen som coach. vejen til dit drømmeliv Susan Nielsen Med sjælen som coach vejen til dit drømmeliv Tænker du nogle gange: Der må være noget mere? Længes du indimellem efter noget større? Prøver du at fastholde de glimt af jubel og lykke, som

Læs mere

BANDHOLM BØRNEHUS 2011

BANDHOLM BØRNEHUS 2011 PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 3. TEMA: Sproglige kompetencer. BANDHOLM BØRNEHUS 2011 Der er mange sprog som eksempelvis nonverbalt sprog, talesprog, skriftsprog, tegnsprog, kropssprog og billedsprog. Igennem

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

liv&sjæl SARA-MARIE TEMA Styrk dit åndedræt Lær at elske dig selv fantastisk familieliv lev grønt Bliv vægtvogter med hang til grøn mad

liv&sjæl SARA-MARIE TEMA Styrk dit åndedræt Lær at elske dig selv fantastisk familieliv lev grønt Bliv vægtvogter med hang til grøn mad liv&sjæl Magasinet for bevidst livskvalitet Nr. 5 - oktober/november 2013 Kr. 48,00 TEMA Styrk dit åndedræt Coach dig selv til et fantastisk familieliv Derfor bør du give dig selv alenetid Lev let lev

Læs mere

Undervisningsmateriale - AGNES CECILIA

Undervisningsmateriale - AGNES CECILIA Undervisningsmateriale - AGNES CECILIA Iscenesættelse: Kamilla Bach Mortensen Manuskript: Kamilla Bach Mortensen og de medvirkende Medvirkende: Rebekka Owe og Christine Sønderris Instruktørassistent: Stine

Læs mere

Dansk-Svensk Forfatterselskab Danskt-Svenskt Författarsällskap

Dansk-Svensk Forfatterselskab Danskt-Svenskt Författarsällskap Dansk-Svensk Forfatterselskab Danskt-Svenskt Författarsällskap Ordet særudgave 3/2012 Bogreceptionen i Malmø 27.11.2012 Helge Krarup Vi tog vores nye lokaler i brug med denne bogreception, hvor vores medlemmer

Læs mere

Prædiken til 19. s. e. trin. Kl. 10.00 i Engesvang

Prædiken til 19. s. e. trin. Kl. 10.00 i Engesvang 1 Prædiken til 19. s. e. trin. Kl. 10.00 i Engesvang 402 Den signede dag 448 fyldt af glæde 28 De dybeste lag i mit hjerte 414 Den mægtige finder vi ikke 412 v.4-5 Af som vintræs grene 266 Mægtigste Kriste

Læs mere

Læsning i indskolingen Læseudviklingsskema LUS

Læsning i indskolingen Læseudviklingsskema LUS Du kan hjælpe barnet på vej ved at Skrive og læse: Huskesedler Ønskesedler Invitationer Postkort og mails Madopskrifter Undertekster i TV Skilte og reklamer Feriedagbog Bøger, gerne de samme igen og igen

Læs mere

Motivation. Indledning. Alt er muligt

Motivation. Indledning. Alt er muligt Motivation Indledning Alt er muligt Motivation er en flyvsk størrelse. Nogle gange kan den få hjertet til at banke og blodet til at bruse. Den kan holde dig søvnløs om natten og giver dig lysten til planlægge

Læs mere

Eksempler på alternative leveregler

Eksempler på alternative leveregler Eksempler på alternative leveregler 1. Jeg skal være afholdt af alle. NEJ, det kan ikke lade sig gøre! Jeg ville foretrække at det var sådan, men det er ikke realistisk for nogen. Jeg kan jo heller ikke

Læs mere

15. søndag efter trinitatis II konfirmandvelkomst

15. søndag efter trinitatis II konfirmandvelkomst 15. søndag efter trinitatis II konfirmandvelkomst Når vi ser en film eller læser en rigtig god bog, sker der tit det, at vi kommer til at identificere os med en af figurerne. Det er som regel den, vi synes

Læs mere

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Engelsk. Navn på universitet i udlandet: University of Limerick.

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Engelsk. Navn på universitet i udlandet: University of Limerick. US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Engelsk Navn på universitet i udlandet: University of Limerick Land: Irland Periode: Fra: 19. januar 2012 Til: 14. maj 2012 Udvekslingsprogram:

Læs mere

Erfaringer fra en gruppe børn med skilte forældre Vinteren 2008-09

Erfaringer fra en gruppe børn med skilte forældre Vinteren 2008-09 Erfaringer fra en gruppe børn med skilte forældre Vinteren 2008-09 Af cand pæd psych Lisbeth Lenchler-Hübertz og familierådgiver Lene Bagger Vi har gennem mange års arbejde mødt rigtig mange skilsmissebørn,

Læs mere

3. s. i fasten II 2016 Ølgod 9.00, Bejsnap , 473 til nadver

3. s. i fasten II 2016 Ølgod 9.00, Bejsnap , 473 til nadver Vi er i denne vidner til en hård kamp mellem vinteren og foråret. Bedst som vi troede, foråret havde vundet, bedst som vi vejrede forårsluft og følte forårsstemningen brede sig, og begyndte at fantasere

Læs mere

Evaluering af dansk på Ahi Internationale Skole. (2013-2014) Det talte sprog. Indskoling.

Evaluering af dansk på Ahi Internationale Skole. (2013-2014) Det talte sprog. Indskoling. Fællesmål efter bruge talesproget i samtale og samarbejde og kunne veksle mellem at lytte og at ytre sig udvikle ordforråd, begreber og faglige udtryk fremlægge, referere, fortælle og dramatisere give

Læs mere

Forord til dansk udgave:

Forord til dansk udgave: RUSK op I DIN KREATIVITET 5 Forord til dansk udgave: Du behøver ikke at læse bogen fra ende til anden. Du kan anvende den som opslagsbog og udvælge afsnit og kaste dig over den beskrevne kreative teknik.

Læs mere

Tal langsomt 1: Træk konsonanten og konsonant plus e over til vokalen

Tal langsomt 1: Træk konsonanten og konsonant plus e over til vokalen Sammentrækninger En af fordelene ved at arbejde med trykgrupper og hele sætninger frem for med enkeltord/lyd er, at fænomener som endelses e, der kommer og går ikke skal trænes som regler. Man skal bare

Læs mere

Læsning i indskolingen

Læsning i indskolingen Læsning i indskolingen Læseudviklingsskema LUS Søvind Skole børn og unge Kære forældre Dit barn får læseundervisning i skolen. Men som forælder er du en hovedperson, når dit barn lærer at læse. Børn lærer

Læs mere

Isa i medvind og modvind

Isa i medvind og modvind Richart Andersson. Isa i med- og modvind. Digtsamling 2013. Alle rettigheder tilhører forfatteren. Forside: Karina Andersen. Korrektur: Anja Adjoh. Isa i medvind og modvind 1 Isa er et synonym, men det

Læs mere

Det er dine papirer: LÆRINGSSTILE. Hvordan lærer du bedst? Hvordan arbejder du bedst? Hvordan tænker du bedst?

Det er dine papirer: LÆRINGSSTILE. Hvordan lærer du bedst? Hvordan arbejder du bedst? Hvordan tænker du bedst? Det er dine papirer: LÆRINGSSTILE Hvordan lærer du bedst? Hvordan arbejder du bedst? Hvordan tænker du bedst? Side 1 Vi bruger alle læringsstilene, men mest 2 eller 3. Så find dine stærkeste stile, og

Læs mere

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk Trøjborg d. 29. maj 2009 Kære 9. og 10. klasse. Så er problemerne overstået i denne

Læs mere

DODO & THE DODOS UPGRADE

DODO & THE DODOS UPGRADE DODO & THE DODOS UPGRADE Dodo Gad: Vokal, kor Jens Rud: Vokal, kor, percussion Steen Christiansen; Keyboard, bas, kor Lars Thorup: Trommer, percussion Anders Valbro: Guitar DODO & THE DODOS UPGRADE Produceret

Læs mere