DPL i København. Jesper Ole Jensen, SBi Claus Wilhelmsen, Center for Miljø
|
|
|
- Christen Jespersen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 DPL i København Jesper Ole Jensen, SBi Claus Wilhelmsen, Center for Miljø
2 Program Præsentation 30 min: Introduktion til DPL i København DPL anvendt på Amager Vest CMI's mulige anvendelse af DPL-København Spørgsmål 10 min. Gruppearbejde / summen - 20 min Fremlæggelse og diskussion - 30 min.
3 DPL i København Samarbejde mellem SBi, Københavns kommune (Center for Miljø) og DTU Formål: Udvikle værktøj til at opgøre bæredygtighed på bydelsniveau socialt, miljømæssigt, økonomisk Udgangspunkt: DPL, ledende værktøj til bæredygtigheds-vurdering i Holland. Koncept: Fleksibilitet, pragmatisme og brugbarhed. Støtte fra Byøkologisk Fond
4
5 Faser 1.Afprøvning af DPL i udvalgte byområder 2.Tilpasning af model til Københavnske forhold 3.Afprøvning i bydele 4.Formidling
6 Målsætning: Samlede og sammenlignelige scorer på bydelsniveau for miljø, sociale forhold og økonomi
7 Oprindelig DPL-model Tilpasset DPL-model København Kilder Basisoplysninger: Antal indbyggere, antal boliger, total overflade, længe af veje. Basisoplysninger: Antal indbyggere, antal boliger, arealer, bygningstyper, beboersammensætning etc. KK Stat Miljø 1 og 2: Materialer og energi. 3. Arealanvendelse 4. Regnvandshåndtering (udgået) 5. Jordforurening 6. Affaldsindsamling 7. Luftforurening Boliger 1. Varmeforbrug i bygninger pr. indbygger 2. Boligforbrug pr. indbygger Transport 3. Bilejerskab pr indbyggere 4. Delebilerpr indbyggere 5. % af beboere der arbejder lokalt i området 6. Andel støjbelastede boliger(> 68 db) SBi KK Stat KK Stat Delebil hj.sider KK Stat CFM Erhverv og institutioner 7. Energiforbrug i erhvervsbygninger og institutioner 8. % virksomheder med i Københavns Miljønetværk 9. Andel registrerede klimaborgere SBi CFM Klimakbh.dk Sociale forhold 8. Støjforhold 9. Lugtforhold 10. Social sikkerhed / kriminalitet 11. Trafikal sikkerhed 12. Industrielle helbredstrusler 13. Kvalitet af offentlig service 14. Adgang til offentlig transport 15. Offentlige parker og haver 16. Vand 17. Bykvalitet. 18. Boligkvalitet (udgået) 19. Social sammenhængskraft. Bykvaliteter 10. Bygningsareal til restaurant, hotel og kulturelle formål 11. Bygningsareal til sport 12. Rekreative arealer (grønne og blå) Boliger 13. % billige boliger (< kr. pr. måned) 14. % boliger med installationsmangler Sociale kvaliteter 15. Blandet befolkningssammensætning mht. arbejdsstatus 16. % arbejdsløshed i arbejdsstyrken KK Stat KK Stat + CFM KK Stat KK Stat KK Stat KK Stat KK Stat Økonomi 20. Lokale arbejdspladser 21. Type af lokale virksomheder 22. Bæredygtige virksomheder 23. Mix af funktioner i området 24. Fleksibilitet i området 25. IT og teleinfrastruktur i området 17. Gennemsnitlig husstandsindtægt 18. Andel med videregående uddannelse 19. Antal arbejdspladser pr. indbygger 20. Salgspriser på huse og lejligheder KK Stat KK Stat KK Stat Boligvurdering.dk
8 Model for dynamik og sammenhæng i bæredygtighed
9
10
11
12
13
14
15
16
17
18 Indikator 10. Bykvaliteter: Faciliteter til kultur, service og sport
19
20
21
22
23
24
25
26
27
28 Amager Vest Miljømæssig bæredygtighed: nr. 4 ud af 10! Tæt på gennemsnit mht. varmeforbrug, boligforbrug, bilejerskab, delebiler og ansatte indenfor kommunegrænsen Scorer højt på få støjbelastede boliger, lavt varmeforbrug i kontor og erhverv og mange virksomheder i miljønetværk Scorer kun lavt på andel klimaborgere
29 Kvaliteter ved Amager Vest Amager Vest scorer højt på bymæssige og sociale kvaliteter: Både nærhed til natur og til bymæssige kvaliteter Få boliger med installationsmangler Få støjbelastede boliger God blanding af ejerformer (leje, ejer, almen, andelsbolig) Rimelig dækning med arbejdspladser Attraktive boligområder (høje priser, svarer til Østerbro-niveau) Herudover: God kollektiv trafikbetjening Men store forskelle på kvartererne!
30
31
32
33 Gruppearbejde Hvad syntes I om de valgte indikatorer for bæredygtighed? Er er andre indikatorer der er relevante at inddrage i bæredygtighedsvurderingen og er der nogen overflødige? På hvilken skala er det relevant at bruge bæredygtighedsindikatorer (bydele, lokalområder)? Er der overlap med andre modeller eller metoder i kommunen? Forslag til forbedring og udbygning af modellen, hvis den skulle bruges i jeres kommune
34
35
36
Bæredygtighedsvurdering af byområder. Jesper Ole Jensen, SBi
Bæredygtighedsvurdering af byområder Jesper Ole Jensen, SBi Udgangspunkt for vurdering: DPL-inspireret model til vurdering af bæredygtighed i Københavns byområder Områderne vurderes på 20 udvalgte indikatorer,
DPL i København - vurdering af bæredygtighed i Københavns bydele. Jesper Ole Jensen, SBi
DPL i København - vurdering af bæredygtighed i Københavns bydele Jesper Ole Jensen, SBi DPL: Hollandsk metode til vurdering af lokal bæredygtighed Samarbejde mellem SBi, Københavns kommune (Center for
At vælge den rigtige metode
At vælge den rigtige metode Susanne Balslev Nielsen Civilingeniør, Ph.D. Danmarks Tekniske Universitet Oplæg på kurset CO2-neutrale bydele, Dansk Byplanlaboratorium 4. marts 2009 Lidt om mig Civilingeniør
SBi 2009:26. Bæredygtighedsprofiler for bydele i København
SBi 2009:26 Bæredygtighedsprofiler for bydele i København Bæredygtighedsprofiler for bydele i København Jesper Ole Jensen, Statens Byggeforskningsinstitut Aslak Kjærulf, Statens Byggeforskningsinstitut
ERHVERVSPARTNERSKABER I DANMARK
ERHVERVSPARTNERSKABER I DANMARK P R I VAT- O F F E N TL I G E B Y S AM AR B E J D E R K Ø B E N H AV N 1 8. S E P T E M B E R 2 0 1 9 J A C O B N O RV I G L A R S E N O G J E S P E R OLE J E N S E N, SBI
LOKAL BÆREDYGTIGHED OG OMRÅDEFORNYELSE
LOKAL BÆREDYGTIGHED OG OMRÅDEFORNYELSE ET INSPIRATIONSOPLÆG MED GODE EKSEMPLER PUBLIKATION AF: DANSK BYPLANLABORATORIUM; ELLEN HØJGAARD JENSEN OG CHRISTIAN BROEN, KUBEN; JAKOB KLINT OG SBI; JESPER OLE
BORGERMØDE VED AMAGERBANEN SYD DEN 5. MAJ 2015
BORGERMØDE VED AMAGERBANEN SYD DEN 5. MAJ 2015 Det følgende er referatet fra et velbesøgt borgermøde arrangeret i fællesskab af Københavns Kommune, Lokaludvalget og grundejerne med deltagelse af disse
FREMGANG I FÆLLESSKAB
FREMGANG I FÆLLESSKAB Fremgang og fællesskab i en bæredygtig by med plads til både boliger og erhverv - Planstrategi 2019 - Herlev Kommune inviterer dig til at komme med ideer og forslag til den fysiske
Fremtidens København
Kommuneplan 15 i Vanløse Fremtidens København / Ingvar Sejr Hansen // Økonomiforvaltningen Kommuneplan 2015 Befolkningsudvikling Stigning på 33 % på 20 år 100.000 flere københavnere i 2027 Forholdsvist
Udsatte boligområder Hvordan er de opstået? Hans Skifter Andersen Statens Byggeforskningsinstitut v. Aalborg Universitet
Udsatte boligområder Hvordan er de opstået? Hans Skifter Andersen Statens Byggeforskningsinstitut v. Aalborg Universitet Udsatte boligområder Ikke noget nyt, bortset fra, at nyere boligområder rammes Som
Velkommen til Søndre Havn
Velkommen til Søndre Havn På Søndre Havn i Køge er den tidligere erhvervshavn godt på vej til at blive omdannet til et attraktivt og levende boligområde med adgang til badestrand, strandeng og grønne områder.
VELKOMMEN TIL VOLLSMOSE. "De vilde drenge og andre udfordringer" - Strategier i Odense
VELKOMMEN TIL VOLLSMOSE Vores fælles vision I Odense Odense skal være landskendt for attraktive og tidssvarende almene boliger i velfungerende og trygge bydele. Vi skal fremtidssikre de almene boliger
Boligpolitik Ballerup Kommune 2017
Boligpolitik Ballerup Kommune 2017 INDLEDNING Ballerup Kommune er et dejligt sted at bo omgivet af natur, tæt på storbyen, med mange arbejdspladser og et aktivt foreningsliv. Kommunalbestyrelsen har store
Kommuneplan 2015 Den sammenhængende by
Kommuneplan 2015 Den sammenhængende by Anne Skovbro //Direktør //Økonomiforvaltningen Københavns Kommune Indhold 1. Den sammenhængende by 1. Temaer i Kommuneplan 2015 Boliger Sammenhæng Erhverv Greater
Fremtidens Nordøst Amager
WORKSHOP LØRDAG DEN 27. SEPTEMBER KL. 14.00 16.00 STRANDLODSVEJ 69: Fremtidens Nordøst Amager INTRO Side 1-2 indeholder en opsamling på workshoppen og de forskellige input og diskussioner. På side 3-5
Velkommen til Søndre Havn
Velkommen til Søndre Havn På Søndre Havn i Køge er den tidligere erhvervshavn godt på vej til at blive omdannet til et attraktivt og levende boligområde med adgang til badestrand, strandeng og grønne områder.
AARHUS LETBANE. Ole Sørensen, Letbanesamarbejdet i Østjylland
AARHUS LETBANE Ole Sørensen, Letbanesamarbejdet i Østjylland Region Midtjylland, Aarhus, Norddjurs, Syddjurs, Randers, Favrskov, Silkeborg, Skanderborg og Odder Kommuner samt Midttrafik Plan for en sammenhængende
Lokal bæredygtighed og områdefornyelse Højgaard Jensen, Ellen ; Broen, Christian; Klint, Jakob ; Jensen, Jesper Ole
Aalborg Universitet Lokal bæredygtighed og områdefornyelse Højgaard Jensen, Ellen ; Broen, Christian; Klint, Jakob ; Jensen, Jesper Ole Publication date: 2010 Document Version Tidlig version også kaldet
Program. Kl Velkommen og introduktion til programmet
Program Kl. 19.00 19.05 Velkommen og introduktion til programmet v. Ole Pedersen, formand for Amager Øst Lokaludvalg Kl. 19.05 19.25 Velkommen og præsentation af baggrund for mødet samt redegørelse for
Velkommen til. mandag den 8. september 2008. Trivsel og fornyelse i
Velkommen til mandag den 8. september 2008 18.00 Velkomst og præsentation af deltagerne 18.15 Introduktion til opgaven hvad er arbejdsgruppens rolle? 18.30 Møderækken 18.50 Inspiration fra andre boligområder
Forandringsprocesser i udsatte boligområder. Realdania By i balance Marie Stender, Antropolog, Forsker Statens Byggeforskningsinstitut, AAU
Forandringsprocesser i udsatte boligområder Realdania By i balance 8.3.2017 Marie Stender, Antropolog, Forsker Statens Byggeforskningsinstitut, AAU Fra områdebaseret til bystrategisk fokus Bebyggelsernes
lokal bæredygtighed og områdefornyelse
Byfornyelse lokal og områdefornyelse et inspirationskatalog med 19 eksempler Kolofon Lokal og områdefornyelse Publikationen er udgivet af: Socialministeriet Publikationen er udarbejdet af: Jacob Klint,
Hvorfor dette udspil fra Byplanlaboratoriet
Hvorfor dette udspil fra Byplanlaboratoriet Vi ønsker en bredere debat om Hovedstadens udvikling Hvordan løses udfordringerne og hvordan udnyttes potentialerne i Hovedstaden? Hvordan styrkes den regionale
TILLÆG NR. 5 TIL KOMMUNEPLAN 2015
TILLÆG NR. 5 TIL KOMMUNEPLAN 2015 Almene boliger i serviceerhvervsområder Generelle bestemmelser Foto: JJW Luftfoto Vedtaget af Borgerrepræsentationen den 22. juni 2017 Offentliggjort 29. juni 2017 KOMMUNEPLANTILLÆG
HVAD ER BYFORNYELSE? BILAG 3. ÅRLIG INDSATS: Energirenovering af ca boliger. Heraf 100 boliger med installationsmangler. fjernvarme).
BILAG 3 HVAD ER BYFORNYELSE? Byfornyelse er overordnet reguleret af Lov om byfornyelse og udvikling af byer (Byfornyelsesloven) og gennemføres i et samarbejde mellem kommune og stat. Byfornyelsesloven
Bykvalitet, bæredygtig byudvikling og projektøkonomi
Bykvalitet, bæredygtig byudvikling og projektøkonomi Dansk Byplanlaboratorium, seminar om økonomi i byudvikling den 6. februar 2014 Chefkonsulent Claus Ravn, Realdania By Realdanias mission Skabe livskvalitet
Udvikling i Furesø Kommune. ved Claus Torp, By- og Kulturdirektør
ved Claus Torp, By- og Kulturdirektør Furesø fra 1850 til 2018 1850 2018 Område 1950 1960 1970 1980 1990 2000 2010 2018 Værløse 2.546 5.072 9.936 16.339 16.835 18.664 19.163 20.041 Farum 4.074 8.072 15.611
CO 2. -opgørelse for for Morsø Kommune som virksomhed.
-opgørelse for 2008-2009 for Morsø Kommune som virksomhed. Opgørelse af udledning for Morsø Kommune som virksomhed Formålet med Klimakommuneaftalen med Danmarks Naturfredningsforening er at sætte et konkret
Kort fortalt. Forslag til Landsplanredegørelse Layout_ indd :53:01
Kort fortalt Forslag til Landsplanredegørelse 2013 Layout_20130819.indd 1 19-08-2013 12:53:01 Danmark i omstilling Hvordan kan byer og landdistrikter udvikles, så vi udnytter vores arealer bedst muligt
R E A L D A N I A E J E R B O L I G F O R U M BÆREDYGTIGE FORSTÆDER INGEN NEMME LØSNINGER MEN DER ER LØSNINGER HVIS VI VIL
R E A L D A N I A E J E R B O L I G F O R U M BÆREDYGTIGE FORSTÆDER INGEN NEMME LØSNINGER MEN DER ER LØSNINGER HVIS VI VIL JENS KVORNING PROFESSOR CENTER FOR BYPLANLÆGNING KUNSTAKADEMIETS SKOLER FOR ARKITEKTUR,
Hvorfor lykkes de i Danmark? - almene boliger og boligpolitiske udfordringer i København
Hvorfor lykkes de i Danmark? - almene boliger og boligpolitiske udfordringer i København Center for Byplanlægning Indledning Lykkes de så i Danmark? Hvad er vores udfordringer? Københavnske tendenser.
FORSLAG TIL TILLÆG TIL KOMMUNEPLAN 2015
FORSLAG TIL TILLÆG TIL KOMMUNEPLAN 2015 Almene boliger i serviceerhvervsområder Generelle bestemmelser Foto: JJW Luftfoto Borgerrepræsentationen har den 2. februar 2017 vedtaget at sende dette kommuneplantillæg
Visioner for fremtidens Køge Nord. Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035
Visioner for fremtidens Køge Nord Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035. The triangle of growth Befolkningsudviklingen 2012-2030 (prog. 2011) God infrastruktur ved Køge
Indholdsfortegnelse. Tillæg 2 - Sløjfen 3 Ny ramme 5 5.B11 - Sløjfen 6 Tidligere ramme 8
Kommuneplan 2017 Indholdsfortegnelse Tillæg 2 - Sløjfen 3 Ny ramme 5 5.B11 - Sløjfen 6 Tidligere ramme 8 2 Tillæg 2 - Sløjfen Vedtaget Kommunalbestyrelsen har den 11. december 2017 vedtaget tillæg 2 til
Københavns Kommune. Hanne Christensen, Center for Miljø. hachri@tmf.kk.dk
Københavns Kommune Hanne Christensen, Center for Miljø hachri@tmf.kk.dk Københavns Kommunes Københavns Klimaplan Energiforsyning i København Nordhavn en ny bæredygtig bydel Amager Fælled Bykvarter et udredningsprojekt
Byggeriets Energianalyse 2015 #DBenergi15
Byggeriets Energianalyse 2015 #DBenergi15 Direktør Michael H. Nielsen Den 28. januar 2015 Mål om fossil uafhængighed i 2050 skal nås af tre veje Energieffektivisering Fossil uafhængighed i 2050 Fleksibilitet
Aarhus Kommune har afvist at optage det fremsendte udviklingsområde (benævnt 30 og 71 på bilag 12) i kommuneplanen. Afslaget begrundes bl.a.
15105 Bæredygtig byudvikling, Mårslet Syd Emne: Fortræde for Teknisk Udvalg Dato: 08-05-2017 Aarhus Kommune har afvist at optage det fremsendte udviklingsområde (benævnt 30 og 71 på bilag 12) i kommuneplanen.
Photo: Stiig Hougesen. Joy Mogensen, borgmester i Roskilde Kommune
Photo: Stiig Hougesen Byudvikling i Roskilde Kommune Joy Mogensen, borgmester i Roskilde Kommune Bygger på kommunens styrker og planstrategi Beliggenhed i smukt landskab Balanceret bystruktur Centralt
Dansk byplan laboratorium. den 10. marts 2015
Dansk byplan laboratorium den 10. marts 2015 1 Kilde: Kontur, Svendborg, 2013 Vi er blevet færre befolkningsudvikling i procentvis ændring, 2008-13 Kilde: kontur, Svendborg, 2013 og vi bliver ældre: procentvis
Støtte efter byfornyelsesloven til tilpasning af nedslidte byer
Støtte efter byfornyelsesloven til tilpasning af nedslidte byer Generelt om byfornyelsesloven Loven gælder for alle kommuner, og kan anvendes i alle byer og i det åbne land På Finansloven afsættes 280
TIDSREJSEN M O RT E N E L L E L E K T O R, C I V. I N G., D I S T, I N S T I T U T F O R P L A N L Æ G N I N G
TIDSREJSEN MORTEN ELLE LEKTOR, CIV. ING., DIST, INSTITUT FOR PLANLÆGNING Økologien drejer sig om landet I A blueprint for survival fra 1973 arbejder man med en maksimal bystørrelse på 500 indbyggere. Man
Firskovvejområdet. fornyelse - intensivering - omdannelse
Firskovvejområdet fornyelse - intensivering - omdannelse 07. november 2017 Temadrøftelse i Byplanudvalget 1 Program Velkomst v./ Bjarne Holm Markussen, LTK Firskovvej fornyelse og intensivering v./ Trine
De mindre byers udfordringer og muligheder, herunder for støtte efter byfornyelsesloven
De mindre byers udfordringer og muligheder, herunder for støtte efter byfornyelsesloven Vækst (pct.) i befolkningstallet (2007 2012) Udvikling i skattepligtig indkomst Byfornyelsesloven På Finansloven
BL S NYE MÅLSÆTNINGS PROGRAM OG FN'S VERDENSMÅL OG WHATS IN IT FOR ME?
BL S NYE MÅLSÆTNINGS PROGRAM OG FN'S VERDENSMÅL OG WHATS IN IT FOR ME? Liv Jørgensen og Christina Krog BLs 7. kreds, 2. november 2018 Eftermiddagens videre program FNs Verdensmål og BLs målsætningsprogram
DGNB CERTIFICERING BÆREDYGTIGT BYGGERI. Konference om bæredygtigt byggeri Aalborg 8. Dec 2014
DGNB CERTIFICERING BÆREDYGTIGT BYGGERI Alte BÆREDYGTIGHED I RAMBØLL BYGGERI BÆREDYGTIGHEDS TEAM Certificeringsopgaver Skræddersyet strategier Bygherrerådgivning Dokumentationspakker for materiale producenter
VOLLSMOSE. Fra udsat boligområde til bydel
VOLLSMOSE Fra udsat boligområde til bydel Fra VOLLSMOSE belastende FAKTA til bidragende bydel Helhedsplanen i Vollsmose skal via lokale indsatser understøtte de politiske udviklingsmål, som stat, kommune,
13. marts Sagsnr Dokumentnr Sagsbehandler Sofie Wedum Withagen
KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Byudvikling NOTAT 13. marts 2019 Sagsnr. 2019-0066376 Dokumentnr. 2019-0066376-2 Intern høring af Forslag til Kommuneplan 2019 - Skabelon til høringssvar
Landsplanredegørelse Ministerens velkomst
Landsplanredegørelse 2012 Ministerens velkomst Velkommen til debat om den kommende landsplanredegørelse. Efter nyvalg til Folketinget er det Miljøministerens opgave at udarbejde en ny landsplanredegørelse.
Visionerne for Aarhus Kommunes byudvikling
Visionerne for Aarhus Kommunes byudvikling Arealudviklingschef Bente Lykke Sørensen Aarhus en by i vækst Vi bygger os ud af krisen SHiP Byggeriet påbegyndes ultimo 2012 Z-Huset Under opførelse Felt 8
ERFA-møde. Integration af fysiske og sociale indsatser
ERFA-møde Integration af fysiske og sociale indsatser Sammentænkning af fysiske og sociale indsatser? Almenboligloven 6 b. Boligorganisationen skal drage omsorg for, at de almene boligafdelinger er økonomisk
GENTÆNK BASSIN7 KICK OFF MØDE D. 13. MAJ 2013
GENTÆNK BASSIN7 KICK OFF MØDE D. 13. MAJ 2013 BYPLAN IDÉKONKURRENCE FOR DE BYNÆRE HAVNEAREALER 1999 Helhedsplanen må gerne være visionær i sin karakter og skal på det overordnede niveau belyse ideer og
Datadrevet ledelse i udviklingen af udsatte boligområder. Kommunaldirektør Bo Rasmussen, Gladsaxe Kommune
Datadrevet ledelse i udviklingen af udsatte boligområder Kommunaldirektør Bo Rasmussen, Gladsaxe Kommune Udfordringen og visionen Udfordringen: Et boligområde i social ubalance En skæv beboersammensætning
Beliggenhed Ballerup Kommune ligger i Region Hovedstaden. Kommunen afgrænses af Egedal, Furesø, Herlev, Glostrup og Albertslund Kommuner.
Overordnede rammer 1. Vision Ballerup Kommunes motto vi satser på mennesker dækker over kommunens vision frem mod 2020. Ballerup Kommune vil være en sund kommune, hvor det sociale ansvar involverer alle.
Bilag 2 - Hvidbog efter høringsperioden - Kommuneplantillæg om almene boliger
KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Byudvikling NOTAT 15-06-2015 Bilag 2 - Hvidbog efter høringsperioden - Kommuneplantillæg om almene boliger Folketinget vedtog den 26. februar 2015 lov
NETVÆRKSMØDE BYUDVIKLING & MOBILITET DEN 3. MAJ 2018 INTROMØDE
NETVÆRKSMØDE BYUDVIKLING & MOBILITET DEN 3. MAJ 2018 INTROMØDE MN DAGENS PROGRAM Velkommen Hvem er vi? Formålet med netværket Fremtidens udfordringer Mulige temaer til diskussion Hvad får du ud af netværket
HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014
HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014 13. AGENDA 21 OG KLIMA RETNINGSLINJER FOR PLANLÆGNINGEN BYRÅDETS MÅL Byrådet ønsker at tage lokalt ansvar
ET UNDERVISNINGSFORLØB I MINECRAFT OM PLANLÆGNING AF FREMTIDENS BÆREDYGTIGE BY
ELEVVEJLEDNING REGNEN KOMMER! ET UNDERVISNINGSFORLØB I MINECRAFT OM PLANLÆGNING AF FREMTIDENS BÆREDYGTIGE BY Dette materiale er udarbejdet af Dansk Arkitektur Center til forberedelse af forløbet Regnen
Byfornyelse i mindre byer
- 1 Byfornyelse i mindre byer Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Folketinget vedtog op til sommerferien regler om en styrket byfornyelsesindsats i kommuner udenfor vækstområderne. Både for
Firskovvejområdet. fornyelse - intensivering - omdannelse
Firskovvejområdet fornyelse - intensivering - omdannelse 07. november 2017 Temadrøftelse i Byplanudvalget 1 Program Velkomst v./ Trine Schreiner Tybjerg, LTK Firskovvej fornyelse og intensivering v./ Trine
Bæredygtighedsværktøj
Bæredygtighedsværktøj 2 FORMÅL København vil være verdens førende bæredygtige by, der trives både økonomisk, socialt og miljømæssigt. Ambitionerne er at gøre København til et forbillede og inspirations
NOTAT. Revision af Strukturplan 2009 for Nordhavn program
NOTAT Revision af Strukturplan 2009 for Nordhavn program En række fysiske parametre for udviklingen af Nordhavn er ændret og/eller præciseret i forbindelse med tillæg til loven om Nordhavn og i forbindelse
» Sammenligning af kommunerne på områder, der har betydning for erhvervslivet
» Sammenligning af kommunerne på områder, der har betydning for erhvervslivet Læs mere di.dk/le indledning Lokalt Erhvervsklima 2012 et værktøj til dialog mellem kommuner og virksomheder Virksomhedernes
Odense fra stor dansk by - til dansk storby
Odense fra stor dansk by - til dansk storby Odense hovedby og vækstdriver Odense er Danmarks 3. største by og der bor ca. 194.000 indbyggere i kommunen Odense dækker et areal på 306 km2 Odense har ca.
Lokal Udviklingsplan for. XXXX XXX-området består af.
Lokal Udviklingsplan for XXXX XXX-området består af. Lokalområdets vision. Beskriv forhold, aktiviteter og ting der betyder noget for byen/lokalområdet. Disse punkter er et afsæt for at lokalområdet kan
I 30. MAJ 2018 I ALMENNET NETVÆRKSMØDE I 3B PROJEKTER I URBAN
I SIDE 24 I 3B PROJEKTER I URBAN I SIDE 25 I U2 renovering (Urbanplanen version 2) Projekt - Renovering af facader, tag, boliger, altaner og friarealer. Vision - Løft af de fysiske rammer, således Urbanplanen
Fredericia - resultater
OVERSIGTSNOTAT Fredericia - resultater SAMLET 17 I OVERORDNET ERHVERVSVENLIGHED 16 I 9 KATEGORIER 1. Infrastruktur og transport 29 2. Arbejdskraft 29 3. Uddannelse 22 4. Kommunal sagsbehandling 28 5. Skatter,
Ballerup - resultater
OVERSIGTSNOTAT Ballerup - resultater SAMLET 43 I OVERORDNET ERHVERVSVENLIGHED 33 I 9 KATEGORIER 1. Infrastruktur og transport 17 2. Arbejdskraft 67 3. Uddannelse 53 4. Kommunal sagsbehandling 70 5. Skatter,
Glostrup - resultater
OVERSIGTSNOTAT Glostrup - resultater SAMLET 56 I OVERORDNET ERHVERVSVENLIGHED 61 I 9 KATEGORIER 1. Infrastruktur og transport 7 2. Arbejdskraft 61 3. Uddannelse 80 4. Kommunal sagsbehandling 56 5. Skatter,
0 point: Eventens budget kan ikke godkendes af Københavns kommune. 1 point: Eventens budget kan godkendes af Københavns Kommune.
Kultur- og Fritidsforvaltningen Byudvikling & Events NOTAT Vejledning til vurderingsmodel eventvurdering Den skønsmæssige vurdering af eventen tager udgangspunkt i eventansøgningen. På baggrund af ansøgningen
Udkast: Bilag 2 - Ændringsforslag til kommuneplanens
1 2 3 Sekretariatet for Amager Øst Lokaludvalg Økonomiforvaltningen Udkast: Bilag 2 - Ændringsforslag til kommuneplanens rammer 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30
» Sammenligning af kommunerne på områder, der har betydning for erhvervslivet
Lokalt Erhvervsklima» Sammenligning af kommunerne på områder, der har betydning for erhvervslivet Læs mere di.dk/le indledning Lokalt Erhvervsklima 2011 et værktøj til dialog mellem kommuner og virksomheder
TILFREDSHEDSUNDERSØGELSE BLANDT BEBOERE I AFDELING 10 I LINDHOLM
TILFREDSHEDSUNDERSØGELSE BLANDT BEBOERE I AFDELING 10 I LINDHOLM Hvordan oplever du at bo i din boligafdeling? BOLIGER TIL ALLE Sundby-Hvorup Boligselskab er et af Nordjyllands største almene boligselskaber
» Sammenligning af kommunerne på områder, der har betydning for erhvervslivet
» Sammenligning af kommunerne på områder, der har betydning for erhvervslivet Læs mere di.dk/le INDLEDNING Lokalt Erhvervsklima 2013 et værktøj til dialog mellem kommuner og virksomheder Virksomhedernes
Boligpolitik December 2018 BRØNDBY KOMMUNE
Boligpolitik December 2018 BRØNDBY KOMMUNE Indhold Forord 3 Balanceret vækst og bæredygtig udvikling 4 Blandede boliger 7 Kvalitet 10 Byrum og grønne områder 13 Lokal identitet 14 Boligpolitikken sætter
Workshop C. Samarbejdsforhold i Københavns Kommune
Workshop C. Samarbejdsforhold i Københavns Kommune 1 2 Fortiden, nutiden og måske en fremtid 3 Interesse eller branche? Klar arbejdsdeling Professionalisme Mål og rammer Fordi den effektive interesseorganisation
Bosætningsmønstre i Storkøbenhavn
Bosætningsmønstre i Storkøbenhavn en model for boliglokalisering og bilejerskab Ismir Mulalic, Ninette Pilegaard og Jan Rouwendal Resumé Viden om, hvordan folk vælger at bosætte sig, er et centralt emne
Odder - resultater OVERSIGTSNOTAT. Overordnet vurdering af kommunens erhvervsvenlighed. Udviklingen i overordnet vurdering af erhvervsvenlighed
OVERSIGTSNOTAT Odder - resultater SAMLET 16 I OVERORDNET ERHVERVSVENLIGHED 10 I 9 KATEGORIER 1. Infrastruktur og transport 72 2. Arbejdskraft 5 3. Uddannelse 37 4. Kommunal sagsbehandling 67 5. Skatter,
OPLÆG TIL NY BOLIGPOLITIK
OPLÆG TIL NY BOLIGPOLITIK Roskilde Kommune 2018 Anbefalet af boligpolitisk følgegruppe d. 30.10.18 BOLIGPOLITIK: BYER I SOCIAL BALANCE Roskilde Kommune er en attraktiv bosætningskommune med en varieret
Studietur til Malmø. Referencedokument for Hørsholm Kommune
Studietur til Malmø Referencedokument for Hørsholm Kommune Malmø Rød linje viser hele det vestlige havneareal af Malmø, Grøn streg viser byudvilingsområdet i sin helhed og blåt ikon viser Bo01 området
Lokaldrevet udvikling - partnerskab. Borgere Foreninger Erhverv Kommuner Region
LAG Odder-Hedensted Lokaldrevet udvikling - partnerskab Borgere Foreninger Erhverv Kommuner Region Vision Lokalområderne bliver steder, hvor man ønsker at bo, arbejde og leve livet, gerne i selvbærende
Ikast-Brande - resultater
OVERSIGTSNOTAT Ikast-Brande - resultater SAMLET 1 I OVERORDNET ERHVERVSVENLIGHED 1 I 9 KATEGORIER 1. Infrastruktur og transport 15 2. Arbejdskraft 2 3. Uddannelse 2 4. Kommunal sagsbehandling 8 5. Skatter,
Planunderudvalget 9. maj 2006, Kl Møde nr. 4 Mødelokale 6 på Værløse Rådhus
FURESØ KOMMUNE Planunderudvalget 9. maj 2006, Kl. 17.00 Møde nr. 4 Mødelokale 6 på Værløse Rådhus Lars Carpens (V), formand Wagner Jensen (V), næstformand Michael Rexen (V) John I. Allentoft (C) Lone Christensen
Udkast pr. 14. feb. 2012. Bygherrevejledning. Værktøj til en bæredygtig byudvikling. Miljø/sundhed. Social/kultur. Erhverv/økonomi
Udkast pr. 1. feb. 20 Bygherrevejledning Værktøj til en bæredygtig byudvikling Social/kultur 3 5 Miljø/sundhed 2 1 Erhverv/økonomi 2 Udkast Udkast Introduktion til vejledningen Invitation til samarbejde
Idræt i udsatte boligområder
Idræt i udsatte boligområder Resultater af undersøgelse. Bjarne Ibsen, Professor og forskningsleder, Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund, 30. Maj 2012, Vejen Idrætscenter Bascon Den sociale
Bilag X. Den decentrale organisering
KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Økonomi NOTAT Til Strukturudvalget 02-11-2012 Sagsnr. 2012-162993 Bilag X. Den decentrale organisering Indholdet i nærværende notat svarer til indholdet
CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2011
CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2011 Ærø CO 2 -opgørelse 2011 Juni 2012 Udarbejdet af: Ærø Energi- og Miljøkontor Vestergade 70 5970 Ærøskøbing Udarbejdet for: Ærø Kommune Teknik og Miljø Statene 2 5970
Bæredygtighedsskema. Sådan gør du:
Bæredygtighedsskema Skemaet skal udfyldes i forbindelse med ansøgning om lokalplan. I skemaet skal du beskrive, hvilke bæredygtige tiltag dit projekt indeholder. Beskrivelsen er opdelt i emner, som svarer
MÅLSÆTNINGSPROGRAM
MÅLSÆTNINGSPROGRAM 2018-2021 Målsætningsprogrammet er delt op i de værdier, som Bomidtvest driver virksomhed efter, samt en række målsætninger, som skal gøre det attraktivt at være lejer og ansat i Bomidtvest.
Visioner for Ny by ved St. Rørbæk
Visioner for Ny by ved St. Rørbæk Regionplanen I den første regionplan for fra 1973, blev området ved Store Rørbæk udpeget som byvækstområde første gang. Regionplan 2005 Den nye by er nu udpeget som et
Sjællandsprojektet. Møde 16. juni 2009
Sjællandsprojektet Møde 16. juni 2009 60.000 30.000 0-2.000 2-5.000 5-30.000 Hovedpointer fra borgmester-interviewene Regional udvikling Del af en stærk Metropol med regionale forskelle Nye regionale konkurrenceparametre
LEJLIGHEDER RÆKKEHUS/TÆT LAV PARCELHUSE KOLLEGIER,INSTITUTIONER KP KP LEJLIGHEDER RÆKKEHUS/TÆT LAV PARCELHUSE KOLLEGIER,INSTITUTIONER KP KP Byers økonomiske præstationer G De 4 tematillæg BOLIGUDBYGNING
Fremtidens smarte fjervarme. Nordkraft, Aalborg den 14. juni 2017 Udviklingschef Sven Buch, Himmerland Boligforening
Fremtidens smarte fjervarme. Nordkraft, Aalborg den 14. juni 2017 Udviklingschef Sven Buch, Himmerland Boligforening Nøgletal Himmerland Boligforening > > > > > > > > > > > Ca. 7.000 boliger i 64 afdelinger
DEBAT- OPLÆG REVISION AF ROSKILDES KOMMUNEPLAN ROSKILDE KOMMUNE INVITERER TIL DEBAT
DEBAT- OPLÆG REVISION AF ROSKILDES KOMMUNEPLAN ROSKILDE KOMMUNE INVITERER TIL DEBAT HVAD MENER DU? Byrådet har i januar 2019 besluttet at sende planstrategien 'Fælles Takter' i offentlig høring. Planstrategien
Støjgrænser. Vejledende grænseværdier (Miljøstyrelsens vejledninger) Foreslåede grænseværdier (vibrationer, infralyd og lavfrekvent støj)
Støjgrænser Støjgrænser Støjgrænser /grænseværdier Vejledende grænseværdier (Miljøstyrelsens vejledninger) Foreslåede grænseværdier (vibrationer, infralyd og lavfrekvent støj) Vejledende/foreslåede grænseværdier
Vestegnen i udvikling byer i bevægelse. Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier
Vestegnen i udvikling byer i bevægelse Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier 15. oktober 2007 Vestegnen i udvikling byer i bevægelse På Vestegnen er der lang tradition
Evalueringens hovedresultater. Thorkild Ærø, SBi
Evalueringens hovedresultater Thorkild Ærø, SBi Menu Evalueringens setup og grundlag Ny lov i 2004 Aktiviteter - investeringer Konklusioner og perspektiver - Det fortsatte behov for byfornyelse - Målopfyldelse
Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser.
Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser. Ledige byggegrunde til boligformål på kanten mellem by og land - tæt på indkøbsmuligheder, S-tog og med direkte adgang til rekreative områder.
Boligadministratorerne informerer
Boligadministratorerne informerer Dette er Boligadministratorernes første nyhedsbrev i 2018, og vi benytter derfor lejligheden til at ønske alle vore kunder og samarbejdspartnere er godt nytår. Hvis du
BESIGTIGELSESFORRETNING AARHUS LETBANE, ETAPE 1
BESIGTIGELSESFORRETNING AARHUS LETBANE, ETAPE 1 2 DAGSORDEN FOR FREMLÆGGELSEN Kort introduktion v. Ole Sørensen, Letbanesekretariatet Status og tidsplan etape 1 v. Morten Springdorf, Letbanesekretariatet
økonomisk bæredygtighed
Velkommen bæredygtige fællesskaber i Engdraget workshop 3 økonomisk bæredygtighed 23.11.2016 refleksioner over workshop 1 v. Arne Juul, Slagelse Boligselskab Workshop 1: MILJØMÆSSIG BÆREDYGTIGHED LAR /